Sundhedsaftalerne for 2011-2014 - aarhus.dk/media/Dokumenter/Sundhed-og-Omsorg/... · toplysningsoversigter til Regionalt Sundhedssamarbejde, ... Kommunens opgaver ved hjælpemidler

Sundhedsaftalernefor

2011-2014Det somatiske område

LOMMEHÅNDBOG for personale på hospitaler,

i kommuner og praksissektoren

Region Midtjylland

Lommehåndbogen er udarbejdet af en arbejds gruppe med repræsentanter fra hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Midtjylland og fra Regionalt Sundheds samarbejde

Januar 2011

ISBN: 978-87-7788-256-2Kontaktsted: Afdelingen for

Regionalt Sundhedssamarbejde Kommunesamarbejde og

Sundhedsaftaler ved Anita Fogh, tlf. 8728 4675

Regionshuset Viborg, Region Midtjylland

Telefon: 8728 4651E-mail: [email protected]

Lommehåndbogen fi ndes også på http://e-dok.rm.dkunder Region Midtjylland Fælles, Regionale dokumen-ter, Generelle patientforløbsrettede PRI, 2.22. Sund-hedsaftaler Region Midtjylland og på Region Midtjyl-lands hjemmeside under www.sundhedsaftaler.rm.dk

Parterne skal melde ændringer i de forskellige kontak-toplysningsoversigter til Regionalt Sundhedssamarbejde, som opdaterer oversigterne.(Tlf. 87 28 46 51, E-mail: [email protected]).Grafi sk Service 0000000013

Udarbejdet af Region Midtjylland og de 19 kommuner

3DET SOMATISKE OMRÅDE 2011-2014

INDLEDNING

Formålet med denne lommehåndbog er en kortfattet information af den sundhedsfaglige del af den generelle sundhedsaftale på det somatiske område i Region Midtjylland.

Håndbogen er et opslagsværk, som er et let anvendeligt arbejds-redskab for dem, der i hverdagen skal sikre det sammenhængen-de patientforløb. Til brug for den enkelte er der indlagt plastiklom-mer, hvor der kan lægges nedkopierede lokale aftaler.

Det sammenhængende patientforløb forudsætter et samarbejde, som er helhedsorienteret, tværfagligt og tværsektorielt. For enkelthedens skyld anvendes begrebet patient, som synonym for borger.


De fælles værdier i sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland

SamarbejdeVi vil samarbejde om at skabe sammenhængende patientforløb

mellem sektorer internt i sektorerne

HandlekraftVi handler

ud fra initiativpligten, som skal tages der, hvor patienten fysisk opholder sig, og hvor uenigheder om ansvarsplacering og økonomiske byrder afklares efterfølgende mellem parterne

med gensidig respekt for den anden sektors faglige vurdering med ansvarlighed, hvor vi ikke lover noget på andre sektorers

vegne, men tager hensyn til det relevante serviceniveau og kompetenceområde

ResultaterVi skaber resultater ved

eff ektiv ressourceudnyttelse viden og evidens kvalitet dygtighed

TillidVi sikrer og skaber tillid til hinanden gennem

dialog gensidig respekt

Det betyder bl.a., at vi har en gensidig forpligtigelse til at sikre dialog om større kapacitetsændringer og opgaveoverdragelser.

DynamikVi skaber og sikrer dynamikken i samarbejdet gennem

udvikling dristighed

Den generelle sundhedsaftale med den politiske, administrative og sundhedsfaglige del samt de 19 lokale sundhedsaftaler mellem regio-nen og de enkelte kommuner fi ndes på: www.sundhedsaftaler.rm.dk

1. Alfabetisk indholdsfortegnelse

2. Kommunikation og parternes tilgængelighed

3. Indlæggelse

4. Udskrivelse, herunder efter normal fødsel og af for tidligt fødte børn

5. Træningsområdet

6. Hjælpemidler og behandlingsredskaber

7. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder den patientrettede forebyggelse

8. Opfølgning på rapportering af utilsigtede hændelser i sektorovergange

9. Samarbejde om opgaveoverdragelse mellem sektorer

Plastiklommer


1. ALFABETISK INDHOLDSFORTEGNELSE

Afklaringskatalog vedr. hjælpemidler 57Aftaler:• Hjælpemidler og behandlingsredskaber 55• Indlæggelse 13• Træningsområdet 43• Udskrivelse 23Aftale om opgaveoverdragelse 75Aftale om UTH 71Akut indlæggelse 16-19Almen praksis og forebyggelse 67Almindelig ambulant genoptræning 45Almindelig ambulant genoptræning og frit valg 51 Alternativer til akut indlæggelse 14Ambulant genoptræning 45

Behandlingsredskaber 56Borgerrettet forebyggelse 67

Defi nition på forebyggelse 66Dosisdispensering og medicin 34Dødsfald 28

Egentræning 45

Forebyggelse af uhensigtsmæssige akutte indlæggelser 14 Forebyggelse 65Forebyggelse og almen praksis 67Forebyggelse og hospitalsansvar 68Forebyggelse og kommunernes ansvar 68Forebyggelse og regionens rådgivningsforpligtigelse 69Forebyggelse og uddannelse 69For tidlig fødsel og udskrivelse Frit valg og almindelig ambulant genoptræning 51Frit valg og genoptræning 51Frit valg og specialiseret ambulant træning 51Fælles værdier for sundhedssamarbejdet 4


Færdigbehandlet patient 25Færdigbehandlet patient og registreringsdato 26Færdigbehandlet patient og kommunal forberedelsestid 26

Genoptræning 43Genoptræning og frit valg 51Genoptræning og information 49Genoptræning og kommunale opgaver 45, 51Genoptræning og kontaktinformation 50Genoptræning og kontaktpersonordning 50Genoptræning og landsdelsbehandling 47Genoptræning og privathospital 48Genoptræning og snitfl adekatalog 46Genoptræning og ventetid 52Genoptræningsplan 44

Hjemmeplejen 14, 16, 18Hjemmeplejens opgaver ved indlæggelse 18Hjælpemiddelområdet 55Hjælpemiddelafdelinger og telefonliste 62Hjælpemidler, afprøvning og opfølgning 62Hjælpemidler og akut indlæggelse 58Hjælpemidler og hospitalernes ansvar 57, 60Hjælpemidler og instruktion 62Hjælpemidler og kommunernes ansvar 59, 60Hjælpemidler og terminalpatienter 63Hjælpemidler og tilpasning, vedligeholdelse og reparation 62Hjælpemidler og tvivl om myndighedsforpligtigelse 63Hjælpemidler og udlån 58, 63Hjælpemidler og udskrivelse 61Hjælpemidler og kommunal forberedelsestid 61Hospitalets opgaver ved hjælpemidler 57, 60Hospitalets opgaver ved indlæggelse 19Hospitalets opgaver ved træning 44, 47 Hospitalets opgaver ved udskrivelse 27-35Hurtig udskrivelse fra hospital 24Høreapparater 64


Information til samarbejdsparter 11Information om genoptræning 49-50Indlæggelse 13Initiativpligten i sundhedssamarbejdet 4, 27Indsatser om sundhedsfremme og forebyggelse 69

Kommunal forberedelse ved udskrivelse 26, 28-33Kommunale kontakttelefonnumre 11Kommunale tilbud til forebyggelse af akutindlæggelse 16Kommunens ansvar ved forebyggelse og sundhedsfremme 68Kommunens opgaver ved hjælpemidler 59Kommunens tilgængelighed for borgeren 11Kommunikation mellem parterne 11Kommunikation om slutstatus ved genoptræning 49Kommunikation ved ambulant genoptræning 49Kontaktinformation og genoptræning 50Kontaktpersonordning og genoptræning 50Kronisk sygdom og genoptræning 53 Lægelig vurdering 25Lægens opgaver ved indlæggelse 16

Medicin ved indlæggelse 16, 18Medicin ved udskrivelse 34Medicin og dosisdispensering 34MRSA 16-19, 28, 31-32

Normal fødsel og udskrivelse 37

Opfølgning på utilsigtede hændelser 71Opgavefordeling på hjælpemiddelområdet 57-61Opgavefordeling v. for tidligt fødte 39Opgavefordeling v. indlæggelse 16-20Opgavefordeling v. normale fødsler 37Opgavefordeling v. patientrettet forebyggelse 67-69Opgavefordeling v. træning 46-52Opgavefordeling v. udskrivelse 27-35Opgaveglidning 76Opgaveoverdragelse og aftale 75


Patientinformation ved udskrivelse 25Patient m. uændret funktionsevne 31Patient m. nedsat funktionsevne 32-33Patientrettet forebyggelse 67Praktiserende læges opgaver ved forebyggelse 67Praktiserende læges opgaver ved indlæggelse 16

Rapportering af utilsigtede hændelse 71Registrering af færdigbehandlet patient 26Registreringsdato for færdigbehandlet 26Retningslinjer for udlån af hjælpemidler 58, 61Risikomanager 74Rådgivningsforpligtigelse og forebyggelse 69

Samarbejdsparternes tilgængelighed 11Slutstatus og genoptræning 49Snitfl adekatalog og træningsområdet 46Specialiseret ambulant genoptræning 44, 47Specialiseret ambulant træning og frit valg 51Sundhedsaftale, den generelle 4Sundhedsaftaler, de lokale 4Sundhedsaftale om forebyggelse og sundhedsfremme 65Sundhedsaftale om genoptræningsområdet 43Sundhedsaftale om hjælpemiddelområdet 55Sundhedsaftale om indlæggelse 13Sundhedsaftale om udskrivelse 23Sundhedsfremme 65Sundhedsplejen og for tidligt fødte 39Sundhedsplejen og normale fødsler 37Sundhedsplejens telefonvagt 38

Telefonliste og hjælpemidler 62Træningsområdet, se genoptræning 7Typer af udskrivningsforløb 28-33


Udadgående hospitalsfunktioner 16, 24Udlån af hjælpemidler 58, 61Udskrivelse 23Udskrivelse af for tidligt fødte 39Udskrivelse ved normal fødsel 37 Utilsigtede hændelser mellem sektorer 71

Varslingsfrister ved udskrivelse – se kommunal forberedelsestid 28Værdier for sundhedssamarbejdet 4

Åben indlæggelse 20, 35


2. KOMMUNIKATION OG PARTERNES TILGÆNGELIGHED

2.1. Parternes tilgængelighed

Kommunens tilgængelighed for den indlagte patientPatientens sundhedsfaglige kontaktperson hjælper med viderefor-midling af kontakttelefonnummer til kommunen, hvis patienten har behov for kontakt til sin kommune under indlæggelsen.

Oversigt med kommunale kontakttelefonnumre til patienter: www.sundhedsaftaler.rm.dk

Samarbejdsparternes indbyrdes tilgængelighed hele døgnetKontakten mellem samarbejdsparterne sker via en kontaktliste, som indeholder information om kommunerne i regionen.

Listen kan anvendes af såvel hospitaler som praktiserende læger og vagtlæger, når de skal have kontakt til kommunernes visitation eller vagthavende sygeplejerske. Listen skal ikke anvendes af patienter og fi ndes på: www.praksis.dk


Egne noter


3. INDLÆGGELSESFORLØB

3.1. Værdier for den gode indlæggelse

3.2. Defi nition på uhensigtsmæssig indlæggelse

3.3. Overvejelser inden eventuel indlæggelse Hjemmeplejens personale (ISBAR) Praktiserende læge/vagtlæge

3.4. Opgaver og opgavefordeling PRAKTISERENDE LÆGE

Ved akutte og planlagte indlæggelser HJEMMEPLEJEN

Ved akutte og planlagte indlæggelsesforløb HOSPITALET

Ved akutte og planlagte indlæggelser

3.5. Aftaler for udvalgte patientgrupper Patienter m. Åben indlæggelse Patienter m. kommunikationsvanskeligheder


3.1. Værdier for den gode indlæggelse

Vi vil medinddrage patienten og de pårørende, hvis patienten ønsker det

Vi vil fi nde alternativer til uhensigtsmæssige indlæggelser Vi vil forberede indlæggelsen Vi vil sikre entydig og fyldestgørende kommunikation og

koordinering mellem de involverede parter Vi vil påbegynde planlægningen af udskrivelsen ved indlæg-

gelsen Vi vil sikre, at patienten oplever sammenhæng i indlæggelses-

forløbet Vi vil så vidt muligt anvende elektronisk kommunikation for at

sikre eff ektiv og sikker kommunikation ved indlæggelse

3.2. Defi nition på uhensigtsmæssig indlæggelse

3.3. Overvejelser inden eventuel indlæggelse

Sygeplejemæssige overvejelser hos hjemmeplejens personale(Hvis hjemmeplejen medvirker ved indlæggelsen)

Observationer vedr. personens helbredsmæssige situation Hvilke væsentlige ændringer er der hos personen (almen

tilstand/blodtryk/puls/temperatur/respiration/hudfarve/urin/aff øring/bevidsthedsniveau mm.)

Ved kommunikation med kollega/vagtlæge/hospital om en pa-tient anvend følgende ”ISBAR-kommunikation”:

”Akut indlæggelse på hospital, som ikke var nødvendig, hvis der var tilbud i kommunen om relevant indsats eller hvis der var mulighed for vurdering af patienten på et højere lægefagligt specialiseringsniveau på et tidspunkt, hvor en afklaring kunne foretages uden indlæggelse”. (Sundhedsstyrelsens defi nition fra 2009)


Inden du ringer Vurdér patienten Overvej, hvem det er relevant at kontakte (kollega eller læge) Læs de nyeste notater i journalen Hav relevant dokumentation som fx: Journal, medicinliste,

væskeskema, laboratoriesvar, undersøgelsessvar m.m. klar

Når du ringer til kollega/vagtlæge/hospitalIdentifi kation

Sig dit navn, din funktion og kommune Sig patientens navn og CPR-nr.

Situation ”Jeg ringer, fordi…(beskriv)” ”Jeg har målt følgende værdier: BT/puls/temp./ mm..” eller

”Jeg har observeret væsentlige ændringer i følgende: BT/puls/respirationsfrekvens/hudfarve/sår mm.”

Baggrund Diagnosticerede diagnoser Kort referat af sygehistorie indtil nu

Analyse ”Jeg mener, problemet er...(beskriv)” Problemet er nok kardialt/ respiratorisk/ neurologisk mm.” ”Jeg kender ikke problemet, men pt. har fået det værre” ”Patienten er ustabil. Vi må gøre noget” ”Jeg er bekymret”

Råd ”Skal vi ikke …(beskriv)” Hvad synes du, jeg skal gøre?” ”Hvad mener du, at jeg skal observere og hvor ofte?” ”Hvornår skal vi tales ved igen?”


Lægelige overvejelser i samarbejde med hjemmesygeplejenHar patienten et akut udrednings- og behandlingsbehov?Er der et alternativ til indlæggelse?

Råd og vejledning og faglig sparring hos vagthavende læge på hospitalet på den relevante afdeling eller visiterende syge-plejerske på akut modtageafdeling

Ambulant undersøgelse samme dag/næste dag Alternative muligheder i kommunen

Oversigt over subakutte og specialrådgivningstilbud på regionens hospitaler og oversigt over regionale udadgående hospitalsfunk-tioner: www.sundhedsaftaler.rm.dk

Oversigter over kommunale tilbud og telefonkontakt: www.praksis.dk

3.4. Opgaver og opgavefordeling

PRAKTISERENDE LÆGE

Ved akutte og planlagte indlæggelsesforløbKommunikation med og information til patienten

Inddrager patientens og evt. pårørendes viden og kompeten-cer, behov, og forventninger

Informerer patient og evt. pårørende om:• Indlæggelsesdiagnose • Evt. supplerende undersøgelser på hospitalet• Behandlingsmuligheder• Risiko for komplikationer • Bivirkninger ved behandling vs. ikke behandling

Informerer patienten om at medbringe:• Egen medicin (ordineret og ekstra medicin i glas/dose-

ringsæsker)• Evt. personligt tilpassede hjælpemidler• Evt. personligt MRSA-kort


Andre opgaver Overvejer alternative indlæggelsesmuligheder evt. i samar-

bejde med kommunens hjemmesygepleje /hjemmepleje for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Se afsnit 3.3.

Er opmærksom på MRSA-huskeliste om risikosituationer og risikofaktorer. Link: SST’s vejledning om MRSA på www.sst.dk

Udarbejder henvisning Udarbejder medicinoversigt. Fra 2011: Det Fælles Medicinkort

(FMK) Vurderer behovet for patienttransport i forbindelse med

indlæggelsen. Pjece om patienttransport: www.rm.dk/sundhed/vejledning+til +patienter/befordring

Se afsnit 3.5. om aftaler for udvalgte patientgrupper om spe-cialprocedurer ved indlæggelse

Herudover ved planlagte indlæggelsesforløbKommunikation med og information til patienten

Oplyser og rådgiver patienten og evt. pårørende om Frit syge-husvalg, ventetider, patientvejleder m.m.

www.rm.dk/sundhed/vejledning+til+patienter

Andre opgaver Indsamler observationer og forundersøgelser, som kan

foretages i primær sektor og/eller ambulant på hospital inden indlæggelse

Udfører evt. MRSA-kontrolpodning ved tidligere MRSA-bærere eller -infi cerede

Medinddrager evt. hjemmesygeplejen i disse forberedelser inden indlæggelsen


HJEMMEPLEJEN

Ved akutte og planlagte indlæggelsesforløb (Hvis hjemmeplejen medvirker ved indlæggelsen)

Kommunikation med og information til patienten Indhenter samtykkeerklæring hos patienten til indhentning

og videregivelse af helbredsoplysninger mhp. udveksling af helbredsoplysninger

Informerer patienten om det kommende indlæggelsesforløb Hjælper patienten med specifi kke problemstillinger:

• Egen medicin medtages ved indlæggelsen (ordineret og ekstra medicin i glas/ doseringsæsker) og evt. oversigt over medicin

• Evt. personligt tilpassede hjælpemidler Informerer om den normale kommunale procedure ved

indlæggelse af patienter herunder afbestilling af kommunale ydelser etc.

Opfordrer ved kendskab til patienter med personligt MRSA-kort vedkommende til at fremvise kortet ved indlæggelsen

Andre opgaver Overvejer – sammen med praktiserende læge/ vagtlæge –

alternative kommunale muligheder, som kan forebygge en uhensigtsmæssig indlæggelse. Se afsnit 3.3.

Sender patientoplysninger til hospital Afbestiller kommunale serviceydelser, hvis dette ikke sker

automatisk i forbindelse med modtagelse af indlæggelsesad-vis fra hospitalet

Se i afsnit 3.5. om aftaler for udvalgte patientgrupper med specialprocedurer ved indlæggelse

Desuden ved planlagte indlæggelsesforløb

Patienter med maskinel dosisdispensering Efter aftale med patienten og ud fra en individuel konkret

vurdering afbestiller hjemmesygeplejen dosisdispensering til apotek og praktiserende læge


HOSPITALET

Ved akutte og planlagte indlæggelsesforløb

Kommunikation med og information til patienten Tildeler patienten en kontaktperson Indhenter samtykkeerklæring hos patienten til indhentning

og videregivelse af helbredsoplysninger mhp. udveksling af helbredsoplysninger

Er opmærksom på MRSA-personkort og MRSA-huskeliste om risikosituationer og risikofaktorer. Link: SST’s vejledning om MRSA på www.sst.dk

Formidler kontakttelefonnummer til kommunen til patienter med behov for kontakt hertil (visitationen). Oversigt over kommunale kontakttelefonnumre: www.sundhedsaftaler.rm.dk

Andre opgaver Giver besked til kommunen iht. lokal aftale, hvis indlæggelses-

registrering i kommunen ikke sker automatisk Specialprocedurer ved indlæggelser: se afsnit 3.5. om aftaler

for udvalgte patientgrupper Udarbejder en tværfaglig udrednings- og behandlingsplan for

patienten inden for 24 timer Kontakter praktiserende læge og/eller hjemmeplejen ved

behov for yderligere information Forbereder kommunen så tidligt som muligt og senest jf. de

kommunale forberedelsestider ved forventning om funktions-nedsættelse. Se afsnit 4.5. i aftalen om udskrivelsesforløb.

Desuden ved akutte indlæggelsesforløb Afbestiller kommunale serviceydelser, hvis hjemmeplejen ikke

er involveret i indlæggelsen (praktisk hjælp, personlig pleje, madordning mm.)

Underretter pårørende hurtigst muligt efter indlæggelsen, hvis det ikke er sket

Afmelder efter aftale med patienten og ud fra en individuel vurdering evt. maskinel dosisdispensering til apotek og prakti-serende læge ved brug af standardblanket. Link til standardblanket på e-Dok. : Linkadresse, se side 2


Herudover ved planlagte indlæggelsesforløb Anmoder eventuelt ved tidligere MRSA-bærere eller – infi ce-

rede om podningssvar inden indlæggelse

3.5. Aftaler for udvalgte patientgrupper

PATIENTER m. ÅBEN INDLÆGGELSEDefi nitionÅben indlæggelse er en indlæggelse, som kan anvendes af pa-tienten, pårørende eller personale i hjemmeplejen, som en direkte indlæggelse fra hjemmet til den for patienten kendte stamafde-ling uden mellemkomst af vagtlæge, skadestue eller modtageaf-deling. Tilbuddet fi ndes på alle regionens hospitaler.

Typer af målgrupper for åben indlæggelse1. Patienter i palliativ behandling2. Patienter med forbigående ustabil tilstand med høj risiko for forværring af lidelsen f.eks. hjertepatienter3. Patienter, der udskrives med ustabil tilstand f.eks. ustabil astma, svær infektion, i dialyse, i kemobehandling

Patienter i palliativ behandlingFår ved visitation til åben indlæggelse udleveret en ”Tildeling til åben indlæggelse ved palliativ indsats”, som kan fremvises til hospital, vagtlæge mm. Link til tildelingsskemaet: www.sundhedsaftaler.rm.dk

Procedurer ved brug af åben indlæggelse i palliativ behandling er beskrevet for hjemmeplejen, praktiserende læge/vagtlæge og stamafdeling på e-Dok. : Linkadresse, se side 2

I løbet af 2011 vil aftalen om palliativ indsats blive lagt på e-Dok. : Linkadresse, se side 2


PATIENTER m. KOMMUNIKATIONSVANSKELIGHEDER Personer, der bor på social institution og har fysisk og/eller psykisk handicap

Det er det enkelte hospitals ledelse, der har ansvaret for at sikre et tilstrækkeligt opsyn med indlagte patienter, herunder vurdere behovet for evt. fast vagt samt ansvaret for de udgifter, som er for-bundet hermed. Desuden er det hospitalet, som træff er afgørelser herom og disponerer over nødvendigt personale.

Hvis et bosted for handicappede har et ønske om, at et personale-medlem opholder sig udover normal besøgstid hos en beboer, så er det afdelingsledelsens beslutning i hvilket omfang tilstedevæ-relsen kan fi nde sted såvel under hensyn til patientbehandlingen, som afdelingens behandling i øvrigt af andre indlagte patienter.

En hospitalsafdeling kan ikke forlange, at en patient er ledsaget, og et bosted kan ikke fordre, at hospitalet afl ønner en institutions-ansat for dennes ophold på hospitalet med mindre dette forud er aftalt .

Det betyder, at der i hvert enkelt tilfælde aftales, om et personale, som kender patienten, følger med på hospitalet ved indlæggelsen.

Aftalen omfatter også personer m. demens, både på institution/i eget hjem.


Egne noter


4. UDSKRIVELSE

4.1. Værdier i den gode udskrivelse

4.2. Sikring af hurtig udskrivelse Kommunernes tilbud Hospitalernes tilbud

4.3. Defi nition på færdigbehandlet patient

4.4. Opgaver og opgavefordeling Det udskrivende afsnit

4.5. Kommunal forberedelsestid ved udskrivelse Typer af udskrivelser

4.6. Særlige ydelser ved udskrivelse Medicin

4.7. Aftaler for udvalgte patientgrupper Forløbsprogrammer for patienter m. kronisk sygdom Patienter m. Åben indlæggelse Patienter m. MRSA Patienter i hjemmeposedialyse Patienter m. erhvervet hjerneskade – børn, unge og voksne Masseudskrivelse fra hospital ifm. sundhedsberedskab

4.8. Udskrivelse ved normal fødsel Værdier Typer af udskrivelser af mor/far og barn Opgaver og opgavefordeling

4.9. Udskrivelse af for tidligt fødte Værdier Målgruppe Opgaver og opgavefordeling


4.1. Værdier for det gode udskrivelsesforløb

Vi vil medinddrage patienten og de pårørende, hvis patienten ønsker det

Vi vil informere patienten om helbredstilstand og de forebyg-gelses-, behandlings- og plejetiltag, som vedkommende skal fortsætte med efter udskrivelsen

Vi vil sikre, at patienten oplever sammenhæng i udskrivelses-forløbet

Vi vil planlægge udskrivelsen ved indlæggelsen Vi vil udvise fl eksibilitet og tage hensyn til patienten Vi vil have kommunale og regionale sundhedsydelser, som

kan sikre hurtig udskrivelse efter færdigbehandling på hospital

Vi vil sikre entydig og fyldestgørende kommunikation og koordinering mellem de involverede personalegrupper

Vi vil så vidt muligt anvende elektronisk kommunikation for at sikre eff ektiv og sikker kommunikation ved indlæggelse

4.2. Sikring af hurtig udskrivelse fra hospitalet

Kommunernes tilbudKommunerne har forskellige behandlings- og rehabiliteringstil-bud, støtte- og omsorgstilbud, som kan sikre hurtig udskrivelse, når patienten er færdigbehandlet på hospitalet. Oversigter over kommunernes tilbud: www.sundhedsaftaler.rm.dk

Hospitalernes tilbudHospitalerne har forskellige udadgående funktioner, som kan være med til at sikre hurtigere udskrivelse. De anvendes, fordi behandlingen bedst foregår i et samspil med patientens daglige handlinger og sociale liv, selv om patienten fortsat har brug for specialiseret behandling. Oversigter over hospitalernes tilbud: www.sundhedsaftaler.rm.dk


4.3. Færdigbehandlet somatisk patient i stationær regi – defi nition og sundhedsfaglig beskrivelse

I det regionale sundhedssamarbejde anvendes Sundhedsstyrel-sens defi nition ved registrering af en færdigbehandlet patient, der ikke udskrives umiddelbart ifm. patienten vurderes færdigbe-handlet:

I følgende beskrivelse af en færdigbehandlet patient uddybes Sundhedsstyrelsens defi nition med de faglige overvejelser og opgaver, som indgår i den daglige kliniske praksis:

A. Den lægelige vurderingUd fra en lægelig helhedsvurdering er den somatiske patient færdigbehandlet i stationær regi, når:

Sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sund-hedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme er afsluttet

Indlæggelse ikke er en forudsætning for den videre behand-ling, fordi der ikke mere er behov for en specialiseret indsats, som kræver specialkundskab og/eller specialudstyr, som kun fi ndes på et hospital

Den fortsatte almene og specialiserede behandling bedst foregår i et samspil med patientens daglige handlinger og sociale liv

Evt. medicin og de hjælpemidler, som hospitalet er ansvarlig for, er klar til udlevering til patienten

B. Information til patienten Hospitalet har informeret patienten om:

Helbredstilstand og behandlingsmuligheder

”En patient er efter lægelig vurdering færdig behandlet, dvs. at behandling er afsluttet eller at indlæggelse ikke er en forudsætning for den videre behandling. Sygehusets administrative opgaver er udført i et sådant omfang, at disse ikke er til hinder for, at kommunen kan hjemtage patienten”.(Defi nition fra Sundhedsstyrelsen dec. 2009)


Andre lægeligt forsvarlige behandlingsmuligheder og kon-sekvenser af ingen behandling, risikoen for komplikationer og bivirkninger, relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder

Eventuel mulig hjælp efter den sociale lovgivning

C. Information til samarbejdsparterneVed udskrivelsen sender hospitalet følgende til samarbejdspar-terne (de administrative opgaver):

Sygeplejeepikrise Genoptræningsplan ved lægeligt begrundet behov Rehabiliteringsplan fra de behandlingsafsnit, hvor den udar-

bejdes. Udskrivelsesnotat efter indlæggelse i akut modtageafdeling

eller lægeepikrise efter 2 døgn ved indlæggelse i almindelig sengeafsnit, jf. servicemål

Sammenhængen mellem færdigbehandlet og kommunal forberedelsestid Den kommunale forberedelsestid angiver den tid, som er nød-vendig for kommunen til at planlægge de nødvendige foranstalt-ninger, som skal være til stede, når patienten kommer hjem fra hospitalet.

Hvor kommunen skal inddrages jf. sundhedsaftalen om udskri-velsesforløb og kommunal forberedelsestid (se afsnit 4.5.), aftales udskrivelsestidspunktet med kommunen, så patienten er klar til at blive udskrevet den dag, patienten bliver registreret som færdigbehandlet.

Det betyder at: Hospitalspersonalet i sin planlægning af udskrivelsen af den

enkelte patient søger – i størst muligt omfang – at sikre sam-menfald mellem den faktiske udskrivelsesdato og den dato, hvor patienten registreres færdigbehandlet

MEN det betyder også, at: Det tidspunkt, patienten registreres som færdigbehandlet

på hospitalet, ikke kan ændres, selv om det ikke stemmer overens med de kommunale forberedelsestider


Patienten ikke kan blive på hospitalet, hvis vedkommende kan modtages tidligere i den kommunale hjemmepleje end forberedelsestiden foreskriver

Patienter, der lægeligt vurderes som terminale, skal ikke registre-res som færdigbehandlede. Patienter med Åben indlæggelse, se afsnit 4.7.


HOVEDREGEL: Det er hospitalet, der har initiativpligten ved en udskrivelse.

Det udskrivende afsnit Medinddrager patient og evt. pårørende i udskrivelsesforløbet Informerer patienten og evt. pårørende om diagnose, indsats

for behandling og rehabilitering, risiko for komplikationer og bivirkninger ved behandling vs. ikke behandling, forebyggel-sesmuligheder og muligheder for egen indsats

Oplyser patienten og evt. pårørende om, hvordan og hvornår kontaktpersonen på hospitalet kan kontaktes, og hvor længe, kontaktpersonordningen gælder

Udarbejder i samarbejde med patienten, evt. pårørende og visitator/hjemmesygeplejen en plan for efterforløbet

Meddeler kommunen så tidligt som muligt om færdig-behandlingsdato, hvis patienten har behov for praktisk hjælp, personlig pleje og/eller sygepleje Se afsnit 4.5. Kommunal forberedelsestid

Giver så tidligt som muligt kommunen besked, hvis der sker ændringer i patientens tilstand og dermed tidspunktet for færdigbehandling/udskrivelse

Den kommunale visitator visiterer til de kommunale tilbud (f.eks. midlertidigt ophold på korttidsplads eller plejebolig) og er i vurderingen i dialog med bl.a. hospitalsafdeling

Meddeler kommunen om udskrivelsestidspunkt, hvis patien-ten er kendt af kommunen, eller kommunen skal inddrages i efterbehandlingen

Udarbejder genoptræningsplan, hvis der er et lægeligt be-grundet behov herfor


Sender sygeplejeepikrise til hjemmesygeplejen eller medsen-der det patienten, hvis hjemmesygeplejen skal inddrages i efterbehandlingen

Sender udskrivelsesnotat til egen læge ved udskrivelse fra akut modtageafdeling eller medsender det patienten

Sender lægeepikrise jf. servicemål Regionshospitalet Hammel NeuroCenter, Regionshospitalet

Skive og Regionshospitalet Holstebro sender tværfaglig ICF-statusrapport til patientens kommune ved udskrivelse af pa-tienter m. hovedtraume, tilgrænsende lidelser og apopleksi fraLink til ICF-statusrapport: www.sundhedsaftaler.rm.dk

Ved udskrivelse af patienter m. MRSA/formodet MRSA – Se afsnit 4.7. aftale om samarbejde om MRSA

Formidler patientens ønske om rygeafvænning via epikrise til patientens læge eller kontakt til kommunalt tilbud på:

www.praksis.dk

4.5. Kommunal forberedelsestid ved udskrivelse

Typer af udskrivelser – se de næste sider

VÆR OPMÆRKSOM PÅ!Ved pludselige ændringer i patientens/familiens situation, herunder dødsfaldVurdere hvem, der skal have besked.(Kontaktpersonen på hospitalsafsnittet, den kommunale hjem-mepleje eller andre).


Type

1. H

OSP

ITA

LSKO

NTA

KT

UN

DER

24

/ IN

DLÆ

GG

ELSE

I A

KUT

MO

DTA

GEA

FSN

IT U

ND

ER 4

8 TI

MER

Kont

aktf

orm

til h

ospi

tal:

Fx a

kut m

odta

geaf

delin

g, s

kade

stue

, am

bula

nt b

ehan

dlin

g, d

agpa

tient

, sam

med

agsk

irurg

i

Ydel

sest

yper

Kom

mun

al fo

rber

edel

sest

idH

andl

inge

r

Efte

r ser

vice

love

n:

Tr

æni

ng

Hjæ

lpem

idle

r– s

e ka

p. 6

Prak

tisk

hjæ

lp

Pe

rson

lig p

leje

Efte

r sun

dhed

slov

en:

Hje

mm

esyg

eple

jeyd

else

r, fx

In

sulin

Så

rski

ft

Øje

ndry

pnin

g

Med

icin

erin

g

Smer

tebe

hand

ling

So

ndee

rnæ

ring

Te

rmin

alpl

eje

efte

r åbe

n in

dlæ

ggel

se

Gen

optr

æni

ngsp

lan

Hos

pita

lsko

ntak

t und

er 2

4 ti

mer

: Be

sked

så

tidlig

t som

mul

igt

Ved

indl

ægg

else

i ak

ut m

odta

ge-

afsn

it fr

a 24

-48

tim

er:

Besk

ed in

den

for d

e fø

rste

24

timer

1. A

ltid

tele

foni

sk h

enve

ndel

se fo

rud

for

udsk

rivel

se

Dag

tid: v

isita

tor

Vagt

tid: v

agth

aven

de s

ygep

leje

rske

Se

ove

rsig

t ove

r kom

mun

al tl

f. ko

ntak

t: w

ww

.pra

ksis.

dk

2. H

jælp

emid

ler,

som

hos

pita

let e

r an

svar

lig fo

r, m

edse

ndes

pat

ient

en. S

e ka

p. 6

3. M

edic

in v

ed u

dskr

ivel

sen,

jf. a

fsni

t 4.6

.

4. H

ospi

tals

afde

ling

udle

vere

r syg

eple

je-

epik

rise

til p

atie

nt o

g se

nder

kop

i til

kom

mun

en

5. O

plys

ning

om

evt

. ege

nbet

alin

g ve

d pr

aktis

k hj

ælp

og

pers

onlig

ple

je


Type

2. U

DSK

RIV

ELSE

FRA

STA

TIO

NÆ

RT S

ENG

EAFS

NIT

Type

2A

: Pat

ient

en h

ar e

fter

følg

ende

KU

N b

rug

for S

YGEP

LEJE

YDEL

SER

Ydel

sest

yper

Kom

mun

al fo

rber

edel

sest

idH

andl

inge

r

Hje

mm

esyg

eple

jeyd

else

r eft

er s

und-

heds

love

n:St

anda

rd s

ygep

leje

ydel

ser,

fx

Insu

lin

Sårs

kift

Ø

jend

rypn

ing

M

edic

iner

ing

Sm

erte

beha

ndlin

g,

Sond

eern

ærin

g

Term

inal

plej

e ef

ter å

ben

indl

ægg

else

Syge

plej

eyde

lser

, som

kræ

ver

oplæ

ring

af h

jem

mes

ygep

leje

n:

Beha

ndlin

gsm

etod

er, s

om ik

ke e

r ken

dt

i hje

mm

esyg

eple

jen

Kan

hjem

send

es s

amm

e da

g

Besk

ed ti

dlig

st m

ulig

t og

sene

st

dage

n fø

r uds

kriv

else

, men

hos

pi-

tale

t SK

AL

have

aft

alt o

plæ

ring

af

kom

mun

alt p

erso

nale

inde

n ud

skri

vels

en

1. A

ltid

tele

foni

sk h

enve

ndel

se fo

rud

for

udsk

rivel

se

Dag

- og

vagt

tid: s

e ov

ersi

gt o

ver k

om-

mun

al te

lefo

nkon

takt

: ww

w.p

raks

is.dk

2. H

ospi

tal u

dlev

erer

syge

plej

eepi

kris

e til

pa

tient

en o

g se

nder

kop

i til

kom

mun

en

3. H

ospi

tale

t med

send

er n

ødve

ndig

e sy

gepl

ejea

rtik

ler –

aft

ales

ved

uds

kr. –

til

det 1

. døg

n4.

Med

icin

ved

uds

kriv

else

n jf.

afs

nit 4

.6.

5. E

vt. h

jælp

emid

ler,

som

hos

pita

let e

r an

svar

lig fo

r: se

kap

. 6.

Syge

plej

eart

ikle

r: Ef

ter a

ftal

eVe

d st

anda

rd s

ygep

leje

ydel

ser:

til d

et 1

. døg

nVe

d ny

e el

ler s

peci

elle

syg

eple

jear

tikle

r: til

de

førs

te d

øgn


Type

2B:

Pat

ient

er m

ed S

AM

ME

FUN

KTI

ON

SEV

NE

OG

FO

RTSA

T BE

HO

V F

OR

KOM

MU

NA

LE Y

DEL

SER

1

Ydel

sest

yper

Kom

mun

al fo

rber

edel

sest

idH

andl

inge

r

Ydel

ser e

fter

ser

vice

love

n, fx

:

Træ

ning

H

jælp

emid

ler –

se

kapi

tel 6

Prak

tisk

hjæ

lp

Pe

rson

lig p

leje

Evt.

kom

bine

ret m

ed

Ydel

ser e

fter

sun

dhed

slov

en:

Hje

mm

esyg

eple

jeyd

else

r, fx

In

sulin

Så

rski

ft

Øje

ndry

pnin

g

Med

icin

erin

g

Smer

tebe

hand

ling,

So

ndee

rnæ

ring

Te

rmin

alpl

eje

efte

r åbe

n in

dlæ

ggel

se

Evt.

geno

ptræ

ning

spla

n

Besk

ed h

urti

gst m

ulig

t og

sene

st i

dagt

id d

agen

før

Ved

syge

plej

eyde

lser

, som

kræ

ver

oplæ

ring

af h

jem

mes

ygep

leje

n,

SKA

L ho

spit

alet

hav

e af

talt

op-

læri

ng a

f kom

mun

alt p

erso

nale

in

den

udsk

rive

lsen

ve

lsen

1. D

agtid

: vis

itato

r Se

ove

rsig

t ove

r kom

mun

al te

lefo

nkon

-ta

kt: w

ww

.pra

ksis.

dk

2. H

ospi

tals

afde

linge

n ud

leve

rer s

yge-

plej

eepi

kris

e til

bor

ger o

g se

nder

kop

i til

kom

mun

en

3. M

edic

in v

ed u

dskr

ivel

sen

jf. a

fsni

t 4.6

.

1 O

gså

patie

nter

, der

er p

odet

for M

RSA

, men

pod

ning

ssva

r for

elig

ger i

kke/

MRS

A-b

ære

re u

den

infe

ktio

ner f

orår

sage

t af M

RSA


Type

2C:

Pat

ient

er m

ed N

EDSA

T FU

NK

TIO

NSE

VN

E, Æ

ND

RET

BEH

OV

elle

r NYO

PSTÅ

ET B

EHO

V fo

r kom

mun

ale

ydel

ser 2

Ydel

sest

yper

Kom

mun

al fo

rber

edel

sest

idH

andl

inge

r

Ydel

ser e

fter

ser

vice

love

n:

Ænd

rede

elle

r nye

:

Træ

ning

H

jælp

emid

ler –

se

kapi

tel 6

Prak

tisk

hjæ

lp

Pe

rson

lig p

leje

Evt.

kom

bine

ret m

ed

Ydel

ser e

fter

sun

dhed

slov

en:

Hje

mm

esyg

eple

jeyd

else

r, fx

In

sulin

Så

rski

ft

Øje

ndry

pnin

g

Med

icin

erin

g

Smer

tebe

hand

ling,

So

ndee

rnæ

ring

Te

rmin

alpl

eje

efte

r åbe

n in

dlæ

ggel

se

Gen

optr

æni

ngsp

lan

Så h

urti

g so

m m

ulig

t elle

r sen

est

2 hv

erda

ge fø

r uds

kriv

else

.

Hve

rdag

e: p

r. te

lefo

n ef

terf

ulgt

af

skrif

tlig

besk

ed.

Wee

kend

/ hel

ligda

g: a

ftal

e lo

kal

kom

mun

ikat

ions

form

, så

visi

tato

r ka

n pr

iorit

ere

opga

ven

man

dag/

førs

tkom

men

de h

verd

ag

Ved

syge

plej

eyde

lser

, som

kræ

ver

oplæ

ring

af h

jem

mes

ygep

leje

r-sk

er, S

KA

L ho

spit

alet

hav

e af

talt

op

læri

ng a

f kom

mun

alt p

erso

-na

le in

den

udsk

rive

lsen

1. D

agtid

: vis

itato

r Se

ove

rsig

t ove

r kom

mun

al tl

f. ko

ntak

t: w

ww

.pra

ksis.

dk

2. V

ed b

ehov

for v

isita

tions

mød

e: in

dkal

-de

lse

hurt

igst

mul

igt o

g se

nest

inde

n fo

r 2

hver

dage

før m

ødet

3. H

ospi

tals

afde

linge

n ud

leve

rer s

yge-

plej

eepi

kris

e til

bor

ger o

g se

nder

en

kopi

til k

omm

unen

4. M

edic

in v

ed u

dskr

ivel

sen

jf. a

fsni

t 4.6

.

2 Om

fatt

er o

gså

patie

nter

m. i

nfek

tion

forå

rsag

et a

f MRS

A.


Type

2D

: Pat

ient

er m

ed N

EDSA

T FU

NK

TIO

NSE

VN

E, Æ

ND

RET

BEH

OV

FO

R ST

ØRR

E/SP

ECIE

LLE

HJÆ

LPEM

IDLE

R O

G

BOLI

GÆ

ND

RIN

GER

Ydel

sest

yper

Kom

mun

al fo

rber

edel

sest

idH

andl

inge

r

Hjæ

lpem

idle

r og

bolig

ænd

ringe

r, fx

:

Inst

alle

ring

af s

tørr

e hj

ælp

emid

ler i

hj

emm

et

Indk

øb a

f spe

ciel

le h

jælp

emid

ler

O

psæ

tnin

g af

gre

bEv

t. ko

mbi

nere

t med

Yd

else

r eft

er s

ervi

celo

ven:

Pers

onlig

ple

je

Prak

tisk

hjæ

lpYd

else

r eft

er s

undh

edsl

oven

:H

jem

mes

ygep

leje

ydel

ser,

fx

Insu

lin

Sårs

kift

Ø

jend

rypn

ing

M

edic

iner

ing

Sm

erte

beha

ndlin

g,

Sond

eern

ærin

g

Term

inal

plej

e ef

ter å

ben

indl

ægg

else

Gen

optr

æni

ngsp

lan

Besk

ed h

urti

gst m

ulig

t og

sene

st

5 ka

lend

erda

ge fø

r uds

kriv

else

Ved

syge

plej

eyde

lser

, som

kræ

ver

oplæ

ring

af h

jem

mes

ygep

leje

r-sk

er, S

KA

L ho

spit

alet

hav

e af

talt

op

læri

ng a

f kom

mun

alt p

erso

-na

le in

den

udsk

rive

lsen

1. L

øben

de d

ialo

g m

elle

m p

arte

rne

umid

delb

art e

fter

indl

ægg

else

n

2. D

agtid

: vis

itato

r Se

ove

rsig

t ove

r kom

mun

al tl

f. ko

ntak

t: w

ww

.pra

ksis.

dk

3. V

ed b

ehov

for v

isita

tions

mød

e: in

dkal

-de

lse

hurt

igst

mul

igt o

g se

nest

inde

n fo

r 2

hver

dage

før m

ødet

4. H

ospi

tals

afde

linge

n ud

leve

rer s

yge-

plej

eepi

kris

e til

bor

ger o

g se

nder

en

kopi

til k

omm

unen

5. M

edic

in v

ed u

dskr

ivel

sen

jf. a

fsni

t 4.6

.


4.6. Særlige ydelser ved udskrivelse

Medicin

Patienter med uændret medicinordination Hospitalet giver patienten recept på evt. manglende medicin

og medsender medicin, indtil det er muligt at afhente på apoteket

Hvis patienten ikke selv kan administrere dosering, skal medi-cinen være doseret, indtil hjemmesygeplejebesøg

Hospitalsafdelingen skal give besked til hjemmesygeplejen/visitationen, hvis den skal medvirke ved medicindispensering og administration. Patienten medgives et udskrift af medicinli-sten fra EPJ til hjemmesygeplejersken

Patienter med ændret medicinordination Hospitalet giver patienten recept eller afdelingen bestiller

elektronisk eller telefonisk på apotek og aftaler med patient og evt. pårørende om udbringning eller afhentning af medicin

Hospitalet medgiver patienten medicin i den mængde, som rækker til, at medicinen kan fås på apoteket. Patienter, der ikke selv kan administrere dosering, skal have den doseret

Medicin kan medgives op til 7 dage, hvis der er igangsat en kur (fx smertestillende ifm. operation, til færdiggørelse af Heliobactor eradikationsbehandling, antibiotika) eller ved udtrapning af medicin (fx prednisolon)

Patienten medgives et udskrift af medicinlisten fra EPJ til hjemmesygeplejersken, hvis hun er inddraget

Patienter, hvor dosisdispensering er afmeldt Patienten gives recept til 3 uger på samtlige præparater, som

patienten udskrives med Hospitalet medgiver patienten samtlige præparater, indtil

recepten kan indløses Patienten medgives aktuel medicinliste (udskrift fra EPJ) Hospitalet kontakter hjemmesygeplejen, hvis der skal ophæl-

des medicin. Der kan være behov for at bestille doseringsæsker


Hospitalets læger kan ikke tilmelde patienten til maskinel dosisdispensering. Ved receptfornyelse 3 uger efter udskrivel-sen vurderer egen læge ny tilmelding til maskinel dosisdis-pensering

Medicinordination via Det Fælles Medicinkort (FMK), når det indføres.

Lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivelse Se sundhedsaftale om træning i kapitel 4.

Behandlingsredskaber og hjælpemidler efter udskrivelse Se sundhedsaftale om behandlingsredskaber og hjælpemidler i kapitel 5.


FORLØBSPROGRAMMER FOR PATIENTER m. KRONISK SYGDOMSundhedsaftale om indlæggelse og udskrivelse gælder også for patienter m. kronisk sygdom. Ansvars- og opgavefordelingen mel-lem primær og sekundær sektor ved rehabilitering er beskrevet i forløbsprogrammerne:Diabetes – type 1: http://e-Dok.rm.dk Hjerte-kar/ ASK: http://e-Dok.rm.dkKOL: http://e-Dok.rm.dk PATIENTER m. ÅBEN INDLÆGGELSEProcedurer ved udskrivelse fra stamafdeling efter brug af åben indlæggelse ved palliativ indsats er beskrevet for stamafdeling på e-Dok. Linkadresse, se side 2

Patienter med åben indlæggelse registreres ikke som færdigbe-handlet under indlæggelsen med mindre det er patienter, der ønsker at være i hjemmet i den sidste tid, men som venter på en kommunal foranstaltning, inden vedkommende kan udskrives til kommunen. Se typer af Åben indlæggelse i kapital 3 afsnit 3.5.

Patienter, der lægeligt vurderes som terminale, skal ikke registre-res som færdigbehandlede.


Aftale om tværsektoriel samarbejde om palliativ indsats over for patienter med behov for lindrende behandling lægges i 2. halvdel af 2011 på: www.sundhedsaftaler.rm.dk

PATIENTER m. MRSAKommunal forberedelsestid:Se typer af udskrivelsesforløb afsnit 4.5.

Hjemmesygeplejen kan varetage kontrolpodningen: Hos de patienter, hvor hjemmesygeplejen har varetaget

MRSA-behandlingen Hvor patienten ikke kan transporteres til læge, enten selv eller

ved hjælp af andre

De kommunale hygiejnenøglepersoner kan få vederlagsfri telefo-nisk rådgivning hos hygiejnesygeplejerskerne i regionen. Link til telefonnumre: www.sundhedssftaler.rm.dk

PATIENTER I HJEMMEPOSEDIALYSEI Region Midtjylland er der indgået en økonomisk aftale om patienter i hjemmeposedialyse. Aftalen fi ndes i den administrative del af den generelle sundhedsaftale: www.sundhedssftaler.rm.dk

PATIENTER m. ERHVERVET HJERNESKADE – BØRN, UNGE OG VOKSNEAftalen vil i løbet af 2011 være at fi nde på e-Dok. Linkadresse, se side 2

MASSEUDSKRIVELSE FRA HOSPITAL ifm. SUNDHEDSBEREDSKAB I det tværsektorielle samarbejde i sundhedsberedskabet har be-redskabschefen ansvaret for at igangsætte denne aftale.


4.8. Udskrivelse VED NORMAL FØDSEL

Værdier Vi vil skabe sammenhæng og koordination i overgangen fra

hospitalet til hjemmet Vi vil styrke familiedannelsen samt barnets trivsel Vi vil forebygge genindlæggelser

Typer af udskrivelser af mor/far og barn Førstegangsfødende tilbydes indlæggelse i 48 timer efter

fødslen. Tvungen udskrivelse kan ikke ske mellem 21.00 – 07.00

Flergangsfødende tilbydes indlæggelse i 2 til 6 timer efter fødslen

Ved ambulant fødsel kontaktes familien inden for 24 timer efter udskrivelsen

Ved hjemmefødsel tilbydes hjemmebesøg af jordmoderen inden for 24 timer efter fødslen.

Andet besøg aftales med familien efter behov og koordineres med sundhedsplejersken

OPGAVER OG OPGAVEFORDELINGFødestedet har ansvaret for den nyfødte og moderen efter udskri-velsen, indtil familien har haft personlig kontakt med/besøg af sundhedsplejersken. Dette sker senest 5-7 dage efter udskrivelsen. Fødestedet kan kontaktes alle dage hele døgnet.

Fødestedet Varetager pleje og observation af mor og barn under indlæg-

gelsen Understøtter etablering af amning eller anden ernæring af

den nyfødte Tilbyder og iværksætter RhD profylakse til mødre med RhD

negativ blodtype Informerer om og tilbyder forældrene screeningsprogrammer:

• Hørescreening• Biokemisk neonatal screening inkl. hælblodprøve• Evt. ordinerede screeninger

Informerer om sundhedsplejens tilbud


Informerer om Sundhedsplejersketelefonen Giver forældrene de informationer, som gør dem i stand til

at kunne identifi cere tilstande hos mor og barn, som kræver kontakt med professionelle for udredning, rådgivning og vejledning i barselsperioden

Orienterer forældrene om, hvor de kan henvende sig på føde-stedet ved behov for akut hjælp eller rådgivning, indtil der er etableret kontakt med den kommunale sundhedspleje

Sender efter fødslen – efter indhentning af samtykkeerklæ-ring – fødselsanmeldelsen til den kommunale sundhedspleje indenfor det første hverdagsdøgn og til praktiserende læge dagen efter fødslen

Såfremt moderen ikke ønsker besøg af sundhedsplejersken, orienterer fødestedet – efter aftale med moderen – den prak-tiserende læge og den kommunale sundhedspleje

Ved sundhedsfaglige problemer med mor eller barn indhenter fødestedet samtykkeerklæring hos moderen inden viderefor-midling af dette til den kommunale sundhedspleje

Gennemfører efterfødselssamtale

Kontaktoplysninger til kommunens sundhedsplejersker, familie-vejledere vedr. børn med varig fysisk og psykisk funktionsevne og socialrådgivere vedr. sårbare familier, herunder underretning kan ses på: www.sundhedsaftaler.rm.dk

Sundhedsplejen i kommunen Besøger/kontakter familien i den første uge efter udskrivelsen Henviser så tidligt som muligt til jordmoder, praktiserende

læge, socialforvaltning eller andre relevante samarbejdsparter ved problemer af ikke sundhedsplejefaglig karakter i barsels-perioden

Informerer forældrene om helbredsundersøgelser for mor og barn hos egen læge

Afl ægger ved hjemmefødsler besøg omkring tredje dagen efter fødslen. Besøget koordineres med hjemmebesøg fra jordmode-ren. Jordmoderen har ansvaret for denne koordinering


4.9. Udskrivelse af for tidligt fødte børn

Værdier Vi vil, at familien oplever sammenhæng i overgangen fra

hospitalet til hjemmet Vi vil styrke samarbejdet mellem sundhedsplejen og neonatal-

afdelingen Vi vil medvirke til optimal udvikling og trivsel hos præmature

børn og deres familier Vi vil forebygge genindlæggelser

Målgruppe Familier med et præmaturt barn (børn født før uge 37) opdelt på grupperne:1. Moderat for tidligt fødte børn Børn født før 37. svangerskabsuge og/eller fødselsvægt under

2500 gram2. Meget for tidligt fødte børn Børn født før 32. svangerskabsuge og/eller fødselsvægt under

1500 gram3. Ekstremt for tidligt fødte børn Børn født før 28. svangerskabsuge og/eller med en fødsels-

vægt under 1000 gram

OPGAVER OG OPGAVEFORDELING

Hospitalet

Under indlæggelse Tildeler familien en kontaktsygeplejerske. Navnet noteres i

hospitalets journal sammen med navnet på familiens sund-hedsplejerske (se nedenfor)

Indhenter samtykke fra forældre om det tværfaglige samar-bejde og journalindsigt

Fremsender ved fødslen fødselsanmeldelse til kommunen Tilbyder familier med ekstremt for tidligt fødte eller meget for

tidligt fødte børn 1 besøg af sundhedsplejersken på neonatal-afdelingen, når barnet er stabilt


Ved udskrivelse Tilbyder familien orlov i hjemmet inden endelig udskrivelse Ved planlægning af udskrivelse orienterer kontaktsygeplejer-

sken sundhedsplejersken om: • Status for barnet og familiens sundhed, trivsel og

udvikling• Særlige fokusområder og opfølgning• Fremtidige aftaler i ambulatorium

Aftaler om fælles besøg af kontaktsygeplejerske og sundheds-plejerske i hjemmet (tilbud til ekstremt for tidligt fødte børn og meget for tidligt fødte børn)

Fremsender udskrivelsesrapporten til sundhedsplejersken Orienterer sundhedsplejersken om udskrivelse senest 1 uge

før udskrivelsen Aftaler tidspunkt for første besøg af sundhedsplejerske efter

udskrivelse inden udskrivelsen

Efter udskrivelsen i hjemmet Tilbyder familier med ekstremt for tidligt fødte børn og ved

behov familier med meget for tidligt fødte børn fælles besøg af kontaktsygeplejerske og sundhedsplejerske 3-4 uger efter udskrivelsenFokus: Barnets og familiens sundhed og trivsel

Kontaktoplysninger til kommunens sundhedsplejersker, familievejle-dere vedr. børn med varig fysisk og psykisk funktionsevne og social-rådgivere vedr. sårbare familier, herunder underretning kan ses på: www.sundhedsaftaler.rm.dk

Sundhedsplejen i kommunen

Under indlæggelse Tildeler familien en sundhedsplejerske Sundhedsplejersken tager kontakt til neonatalafdelingen.

Navnet på kontaktsygeplejeske noteres i den kommunale journal

Tilbyder familier med ekstremt for tidligt fødte og meget for tidligt fødte børn besøg af sundhedsplejersken på neonatalaf-delingen, når barnet er stabilt. Besøget skal indeholde:


• Samtale med forældre under uforstyrrede forhold• Se barnet• Orientering om sundhedsplejens tilbud• Kort mundtlig briefi ng af indlæggelsesforløbet• Evt. udlevering af Barnets bog

Ved udskrivelse Aftaler med familien inden udskrivelsen tidspunkt for første

besøg af sundhedsplejersken efter udskrivelsen Første besøg efter udskrivelse afl ægges 3-5 dage efter udskri-

velsen

Efter udskrivelsen i hjemmet Sundhedsplejersken afl ægger første besøg 3-5 dage efter

udskrivelsen Sundhedsplejersken orienterer om evt. kommunalt tilbud om

åbent hus for børn født for tidligt Tilbyder familier med ekstremt for tidligt fødte børn og ved

behov familier med meget for tidligt fødte børn fælles besøg af kontaktsygeplejerske og sundhedsplejerske 3-4 uger efter udskrivelsen.Fokus: Barnets og familiens sundhed og trivsel

Sundhedsplejersken forbereder i samarbejde med forældrene besøg i pædiatrisk ambulatorium

Almen praksis – familiens læge Hospitalet orienterer via epikrise om barnets udskrivelse fra

neonatalafdelingen Modtager kopi af journalnotat fra hospitalet efter ambulante

besøg

KommunikationGensidig overdragelse af vigtige informationer foregår via journal-systemet og/eller via mundtlig/skriftlig kommunikation mellem sundhedspersonerne efter samtykke fra forældrene, fx ved særlige vanskeligheder mv.


Egne noter


5. AFTALE OM TRÆNINGSOMRÅDET

5.1. Værdier i det gode træningsforløb

5.2. Typer af ambulant genoptræning Specialiseret ambulant genoptræning Almindelig ambulant genoptræning Egentræning Vejledende snitfl adekatalog

5.3. Arbejdsopgaver ved udskrivelse Udskrivelse fra hjemhospital/off entligt hospital Udskrivelse fra privathospital

5.4. Information og kommunikation ifm. ambulant genoptræning

5.5. Kontaktpersonordning

5.6. Frit valg af træningssted

5.7. Ventetid 5.8. Aftaler om udvalgte patientgrupper

Patienter m. erhvervet hjerneskade – børn, unge og voksne Kronisk sygdom og forløbsprogrammer


5.1. Værdier for det gode træningsforløb

Vi vil inddrage patienten og de pårørende, hvis patienten ønsker det

Vi vil sikre kontinuitet i træningsforløbet, så patienten ikke oplever sektorovergange

Vi vil udarbejde genoptræningsplanen sammen med patien-ten, hvis der er et lægefagligt vurderet behov for træning efter hospitalsbehandling

Vi vil sikre, at der lægges en lægefaglig vurdering til grund for valg af typen af træning (specialiseret ambulant genoptræ-ning, almindelig ambulant genoptræning eller egentræning)

Vi vil sikre en entydig og fyldestgørende kommunikation og koordinering mellem de involverede parter

Vi vil sikre korrekt registrering og dokumentation af gen-optræningsaktiviteten, såvel under indlæggelse som i det ambulante forløb i hospitalsregi, i det ambulante forløb i kom-munalt regi og hos private leverandører som f.eks. privatprak-tiserende fysioterapeuter

5.2. Typer af ambulant genoptræning

Hospitalet udarbejder en individuel genoptræningsplan til pa-tienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivelse fra hospital.

Specialiseret ambulant genoptræningSpecialiseret ambulant genoptræning er en hospitalsopgave.

Hospitalet udarbejder en genoptræningsplan i forbindelse med udskrivelse, som danner grundlag for genoptræningen på hospi-talet.

Udskrivelse kan ske fra stationære afsnit, ambulatorium, skadestue samt dagafsnit (daghospital og sammedags afsnit) mv.

Kriterierne for specialiseret ambulant genoptræning er, at der er behov for:

Et tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau og/eller


Genoptræningen skal foregå i hospitalsregi af hensyn til patientens sikkerhed

Hvis det vurderes, at der er tale om specialiseret ambulant gen-optræning, begrundes dette ud fra et eller begge ovenstående kriterier.

Genoptræningsplanerne skal være udfyldt fyldestgørende således, det tydeligt fremgår, hvorfor der er tale om specialiseret eller almindelig ambulant genoptræning.

Det er ikke alene diagnosen, men ofte tilstandens kompleksitet, som afgør, om genoptræningsforløbet skal foregå på et hospital.

Almindelig ambulant genoptræningAlmindelig ambulant genoptræning er en kommunal opgave.

Ved udskrivelsen udarbejder hospitalet en genoptræningsplan, som danner grundlag for genoptræningen i kommunen.

Kommunen kan vælge at løse opgaven ved egne institutioner eller købe genoptræningsydelsen ved hospitalerne, hos privatpraktise-rende fysioterapeuter eller andre udbydere.

Kriteriet for almindelig ambulant genoptræning er, at Genoptræningen kan foregå uden supervision af speciallæge,

uden brug af hospitalsudstyr og uden risiko for patientsik-kerheden

EgentræningKriteriet for egentræning er, at

Patienten efter udskrivelse kan træne på egen hånd efter at have fået instruktion på hospitalet. Det kan f.eks. ske ved mundt-lig instruktion og/eller udlevering af en skriftlig instruks i form af en pjece, folder m.v. med eksempler på egentræning. Der udarbejdes normalt ikke en genoptræningsplan til egentræning


Hospitalet udarbejder genoptræningsplan med oplysning om behovet for egentræning og instruktion, hvis patienten modtager

Hjemmehjælp/personlig pleje Vederlagsfri fysioterapi eller Midlertidig hjælp fra kommunen ifm. udskrivelse

Genoptræningsplanen fungerer i disse tilfælde ikke som en læge-lig henvisning til genoptræning i kommunalt regi.

Genoptræningsplanen har udelukkende til formål at være infor-mation til plejepersonale, egen læge eller andet sundhedsfagligt relevant personale.

Vejledende snitfl adekatalogKommunerne og regionen har i fællesskab udarbejdet et snitfl ade-katalog.

Dette præciserer hvilke typer patienter, der som udgangspunkt skal have specialiseret ambulant genoptræning, almindelig ambu-lant genoptræning og egentræning.

Snitfl adekataloget opdateres årligt og er kun vejledende. Kriteri-erne for, om genoptræningen skal være specialiseret, almindelig eller egentræning, skal altid tages i betragtning.

Snitfl adekataloget fi ndes på Region Midtjyllands hjemmeside: www.sundhedsaftaler.rm.dk Ved tvivlstilfælde om opgavedelingen:Kontakt den nærmeste leder, der kan drøfte tvivlstilfældet i den faglige følgegruppe for træning nedsat under hver klyngestyre-gruppe.

5.3. Arbejdsopgaver ved udskrivelse

En læge kan vælge at delegere opgaven vedrørende vurdering af en patients genoptræningsbehov til fysio- og ergoterapeuter, evt. sygeplejerske.


Udskrivelse fra hjemhospital eller andet off entligt hospital(lands-/landsdelsbehandling eller frit valg)Hjemhospitalet er det hospital tættest på borgerens bopæl, som kan varetage genoptræningsopgaven.

Når patienten er klar til udskrivelse, gør hospitalet følgende: Udarbejder en genoptræningsplan Fastlægger genoptræningsplanens indhold i samarbejde med

patienten og formulerer den i et sprog, som patienten kan forstå, dvs. fagudtryk og lign. skal forklares

Noterer det seneste tidspunkt for den første kontakt til patien-ten i genoptræningsplanen

Hvis patienten skal vente med at påbegynde genoptræning, skal det noteres i genoptræningsplanen, hvornår patienten skal påbegynde genoptræning

Udfylder genoptræningsplanen fyldestgørende, så det tydeligt fremgår, hvorfor der er tale om specialiseret eller almindelig ambulant genoptræning

Indhenter samtykke hos patienten til udarbejdelsen af genop-træningsplanen og videresender denne

Udleverer genoptræningsplanen til patienten senest ved udskrivelsen

Udleverer informationsbrev om type af genoptræning, frit valg, kørsel og klageadgang mv. sammen med genoptræ-ningsplanen til patienten. Informationsbrevene om type af genoptræning og indkaldelsesbrev til specialiseret ambulant genoptræning fi ndes på: www.sundhedsaftaler.rm.dk

Hvis hospitalet vurderer, at patienten ikke skal have en gen-optræningsplan, kan hospitalet vurdere, om patienten skal henvises til behandling i praksissektoren

Informerer skriftligt patienten om genoptræningstilbuddet i hospitalsregi

Informerer om kontaktpersonordningen. Se afsnit 5.5. Sender genoptræningsplanen

• Ved specialiseret ambulant genoptræning sender det ud-skrivende hospital genoptræningsplanen til det hospital/den afdeling, som skal varetage genoptræningen, hvis genoptræningen ikke skal foregå på den pågældende afdeling. Kopi sendes til kommunen og egen læge, og


genoptræningsplanen arkiveres i patientens journal• Ved almindelig ambulant genoptræning sender det udskri-

vende hospital genoptræningsplanen til bopælskommu-nen, som varetager genoptræningen. Kopi sendes til egen læge, og genoptræningsplanen arkiveres i patientens journal

• Ved egentræning med genoptræningsplan (se afsnit 5.2.) sender det udskrivende hospital genoptræningsplanen til bopælskommunen. Kopi sendes til egen læge og genoptræningsplanen arkiveres i patientens journal. Hvis patienten modtager vederlagsfri fysioterapi og oplyser, hvilken fysioterapeut patienten træner hos, kan genop-træningsplanen desuden sendes til den pågældende fysioterapeut

Vurderer patientens behov for hjælpemidler og/eller behand-lingsredskaber i forbindelse med genoptræningen og udleve-rer eventuelt disse. Se kapitel 6 om behandlingsredskaber og hjælpemidler

Udskrivelse fra privathospital (udvidet frit sygehusvalg)Hvis en patient udskrives fra et privathospital efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, vurderer privathospitalet behovet for en genoptræningsplan og udarbejder på det grundlag en genoptræningsplan.

Privathospitalet følger samme procedurer som beskrevet ovenfor.

Udskrivelse fra privathospital (egenbetaling)Hvis en patient udskrives fra et privathospital efter at have mod-taget behandling for egen regning, skal privathospitalet ikke selv udarbejde en genoptræningsplan.

Det private hospital skal henvise patienten til bopælsregionens hospitalsvæsen, som skal vurdere genoptræningsbehovet.


5.4. Information og kommunikation ved iværksættelse af ambulant genoptræning

Kommunen/hospitalet skal kontakte patienten senest 3 hverdage efter, at genoptræningsplanen er modtaget.

Patienten/borgeren informeres skriftligt om Hvad genoptræningen rettes mod Geografi sk placering af genoptræningssted Hvilken terapeut/faggruppe, som forestår genoptræningen Holdtræning, individuel- eller egentræning Ventetid

Ved ikke fyldestgørende udfyldt genoptræningsplan Pågældende hospital kan kontaktes telefonisk, eller genop-

træningsplanen kan sendes tilbage med henblik på skriftlig afklaring af tvivlsspørgsmål

Information om slutstatus – parterne imellem Ved de genoptræningsforløb, som indeholder både et specialise-ret og et almindeligt ambulant forløb, udfærdiger hospitalet en afsluttende status over den specialiserede ambulante genoptræ-ning, som sendes til kommunen.

Kommune og hospital kan ved behov udveksle slutstatus ved af-slutning af patientens genoptræningsforløb og fremsende denne til egen læge. Dette aftales lokalt.

Oversigter over kontaktinformationerFor at sikre koordinationen mellem parterne er der udarbejdet følgende oversigter:

Oversigt over kontaktinformationer på de kommunale visita-tioner/koordinatorer

Oversigt over kontaktinformationer på hospitalernes terapiaf-delinger

Oversigt over praksiskonsulenterne for de privatpraktiserende fysioterapeuter

Oversigterne fi ndes på: www.sundhedsaftaler.rm.dk


5.5. Kontaktpersonordning

Hospitalet og kommunen skal hver udpege en kontaktperson med ansvar for koordinering af genoptræningsforløbet i forbindelse med udskrivelse af patienter med et genoptræningsbehov.

Kontaktpersonordningen skal sikre at: Patienterne gennem hele forløbet let kan få information om

genoptræningen og ved, hvem de skal kontakte for at få den ønskede information om genoptræningsforløbet

De kommunale terapeuter og evt. private leverandører, hospi-talets terapeuter og læger ved, hvem de skal kontakte for at koordinere genoptræningsforløbet efter udskrivelsen

Kontaktinformationens tre elementer1. Den terapeut/læge, der udarbejder genoptræningsplanen

Er patientens kontaktperson på hospitalet ved den alminde-lige og specialiserede ambulante genoptræning

Informerer mundtligt patienten om kontaktpersonordningen

Terapeutens/lægens navn, titel, afdeling, hospital, telefonnummer og evt. e-mailadresse skal fremgå af genoptræningsplanen.

2. Den kommunale visitator/koordinator, som modtager gen-optræningsplanen

Er patientens kommunale kontaktperson ved den almindelige og specialiserede ambulante genoptræning

Patienten informeres mundtligt herom af hospitalet, når genoptræningsplanen udarbejdes

Adresse, telefonnummer og evt. e-mailadresse på den kommunale visitation/ koordinator skal fremgå af genoptræningsplanen.

3. Den trænende terapeut i kommunen, på hospitalet eller i praksissektoren

Informerer patienten om hvilken terapeut, som udfører gen-optræningen, når genoptræningsforløbet tilrettelægges

Udleverer i den forbindelse navn, titel, adresse, telefonnummer og evt. e-mailadresse på den trænende terapeut skriftligt til patienten


5.6. Frit valg af træningssted

Frit valg ved specialiseret ambulant genoptræningEn patient, der ved udskrivelsen har et lægefagligt begrundet behov for specialiseret ambulant genoptræning, kan vælge blandt de af regionernes hospitaler, der har de pågældende genoptrænings funktioner og de i sundhedslovens § 79 omtalte specialsygehuse.

En hospitalsafdeling kan dog af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgsborgere, der har bopæl i en anden region.

Procedurer ved frit valg af genoptræningssted ved specialiseret ambulant genoptræning

Informationsbrev om det frie valg, kørsel mm. vedr. specialise-ret ambulant genoptræning udleveres til patienten sammen med genoptræningsplanen. Informationsbrevet fi ndes på: www.sundhedsaftaler.rm.dk

Oversigt over hospitalernes generelle genoptræningstilbud, herunder oplysninger om genoptræningstilbuddenes mål-grupper, indhold, visitation og ventetid fi ndes på: De enkelte hospitalers hjemmesider

Når en patient ønsker at gøre brug af det frie sygehusvalg og modtage genoptræning på et andet hospital, fremsender det hospital, der har udarbejdet genoptræningsplanen, kopi af genoptræningsplanen til det valgte hospital

Frit valg ved almindelig ambulant genoptræningEn patient med et lægefagligt begrundet behov for almindelig ambulant genoptræning efter udskrivelsen, kan vælge mellem de genoptræningstilbud:

Som bopælskommunen har etableret ved egne institutioner Som bopælskommunen har indgået aftaler om med andre

myndigheder eller private udbydere Som tilbydes på andre kommuners institutioner

En kommune kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgsborgere, der har bopæl i en anden kommune.


Procedurer ved frit valg af genoptræningssted ved almindelig ambulant genoptræning

Informationsbrev om det frie valg, kørsel mm. vedr. almindelig ambulant genoptræning udleveres til patienten af hospitalet sammen med genoptræningsplanen. Informationsbrevet fi ndes på: www.sundhedsaftaler.rm.dk

Patienter, der ønsker information om genoptræning i en anden kommune, kan evt. søge informationer via regionens og kommunernes hjemmesider

Oversigt over kommunernes varetagelse af almindelig ambulant genoptræning, herunder hvilke leverandøraftaler kommunerne har, fi ndes på:www.sundhedsaftaler.rm.dk

Oversigt over de enkelte kommuners generelle genoptræ-ningstilbud, herunder oplysninger om genoptræningstilbud-denes målgrupper, indhold, visitation og ventetid kan evt. ses på kommunernes hjemmesider

Når en patient ønsker at gøre brug af det frie valg og modtage genoptræning i en anden kommune end bopælskommunen, fremsender bopælskommunen kopi af genoptræningsplanen til genoptræningsstedet

5.7. Ventetid

Ventetid defi neres som den tid, der går, fra patienten udskrives fra hospital, til genoptræningsforløbet starter.

Hvis patienten af hensyn til helingsprocessen skal vente f.eks. 5 uger, førend genoptræningen må påbegyndes, er de 5 uger ikke en del af ventetiden.

De enkelte kommuner og hospitaler kan vælge at oplyse om ven-tetid på deres hjemmesider og på: www.venteinfo.dk



PATIENTER m. ERHVERVET HJERNESKADE – BØRN, UNGE OG VOKSNEAftalen vil i løbet af 2011 være at fi nde på e-Dok.Linkadresse, se side2

KRONISK SYGDOM OG FORLØBSPROGRAMMERDer er udarbejdet forløbsprogrammer for KOL, hjertekarsygdom og diabetes. Forløbsprogrammerne kan være relevante i forhold til nogle genoptræningsforløb. Link: http://e-Dok.rm.dk


Egne noter


6. AFTALE OM HJÆLPEMIDLER OG BEHANDLINGSREDSKABER

6.1. Værdier i det gode samarbejde om hjælpemidler/behandlings-redskaber

6.2. Kategorier af hjælpemidler/behandlingsredskaber

6.3. Afklaringskatalog

6.4. Opgaver og opgavefordeling Hospitalet Kommunen

6.5. Fælles ansvar hospital og kommune Områder med ikke tydelig lovgivning Vedrørende serviceniveau

6.6. Retningslinjer ved udskrivelse m. hjælpemidler/behandlings-redskaber

Kommunal forberedelsestid Rådgivning og instruktion Afprøvning og opfølgning Tilpasning, vedligeholdelse og reparation

6.7. Tvivl om myndighedsforpligtigelse

6.8. Aftaler om udvalgte patientgrupper Patienter i palliativ behandling (terminale) Patienter m. høreapparater


6.1. Værdier for det gode samarbejde om hjælpemidler og behandlingsredskaber

Princippet om det sammenhængende patientforløb Vi vil sikre så gnidningsfrie ”overleveringsforretninger” som muligt. Dette princip viger ikke fra rent juridiske vurderinger af, hvornår henholdsvis kommune/region skal levere hjælpe-midlet/ behandlingsredskabet

Gensidig respekt Vi vil udvise gensidig respekt om den anden sektors faglige vurdering af patientens behov for hjælpemidler/behandlings-redskaber

Hensyn til serviceniveauVi vil ikke love patienter udlån af hjælpemidler/ behandlings-redskaber på vegne af en anden sektor, idet der tages hensyn til regionens og den enkelte kommunes serviceniveau

InitiativpligtenVi vil sikre, at patienten ikke komme i klemme mellem to sek-torer. Opstår der tvivl om, hvem der skal udlåne et nødvendigt hjælpemiddel/ behandlingsredskab til en borger/patient, udlånes hjælpemidlet/behandlingsredskabet derfor af den sektor, som har kontakten med patienten. Tvivlen må derefter søges afklaret sektorerne imellem

6.2. Kategorier af hjælpemidler og behandlingsredskaber

Hjælpemidler og behandlingsredskaber er opdelt i følgende kategorier:1) Behandlingsredskaber2) Hjælpemidler og forbrugsgoder3) Plejehjælpemidler4) Hjælpemidler/redskaber i forbindelse med genoptræning5) Hjælpemidler i øvrigt

Disse kategorier danner udgangspunkt for arbejdsdelingen mellem kommune og region ved tildelingen af hjælpemidler og behandlingsredskaber.


6.3. Afklaringskatalog for hjælpemidler og behandlingsredskaber

Som hjælp til afklaring af arbejdsdelingen mellem hospital og kommune er der mellem Region Midtjylland og kommunerne udarbejdet et vejledende afklaringskatalog for hjælpemidler og behandlingsredskaber, kap. 2. Link: www.hjaelpemidler.rm.dk


HOSPITALETUdlån af behandlingsredskaber i følgende situationer. Se kapitel 2 i afklaringskataloget:

Hjælpemidler og apparatur, som indopereres som led i be-handlingen på hospital

Hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behand-ling på hospital eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling og, hvor patientens anvendelse af behandlings-redskabet typisk er under kontrol af hospitalet indtil tilstan-den er stationær

Apparatur, som ordineres som led i behandling på hospital eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling for at forbedre det opnåede resultat eller forhindre en forringelse, og som anskaff es til midlertidigt eller permanent brug i hjem-met, og hvor: • Patienten har fået undervisning i brug af apparaturet på

hospital • Hvor patientens anvendelse af apparaturet er under en vis

kontrol af hospital Hjælpemidler og apparatur, som patienten/borgeren efter

hospitalets vurdering har behov for, imens patienten venter på hospitalsbehandling – gælder kun for patienter, som har været til forundersøgelse

Hjælpemidler/redskaber, hvor der er lægefagligt begrundet behov for træning af en patient under indlæggelse på hospital

Hjælpemidler/redskaber, der ordineres patienten som led i genoptræningen efter udskrivelse fra hospital, hvor patienten har et lægefagligt begrundet behov for specialiseret, ambu-lant genoptræning, der forudsætter et hospitals ekspertise og tilbydes på et hospital. Hospitalerne har leveringsforpligtelsen


vedr. hjælpemidler/redskaber, mens kommunerne har fi nan-sieringsforpligtigelsen

Patient der udskrives med et lægefagligt behov for hjælpe-midler/redskaber i forbindelse med overholdelse af et be-handlingsregime, kan samtidig have et behov for hjælpemid-ler/redskaber som led i almindelig ambulant genoptræning. I de situationer udlånes de sammenfaldende hjælpemidler/redskaber af hospitalet indtil behandlingen er afsluttet og regimet ophæves (afklaringskatalog 2.3.9)

Retningslinjer ved udlån fra hospital Patienten orienteres generelt om hvilke pligter og rettigheder,

som er forbundet med udlånet, og hvor vedkommende kan henvende sig med eventuelle spørgsmål

Udlån af hjælpemidler ved akut indlæggelse Ved akut indlæggelse udlåner hospitalet standardhjælpemid-

ler, som er nødvendige under indlæggelsen (afklaringskatalog 2.3.2)

Personligt tilrettede hjælpemidler, som patienten har behov for under akut indlæggelse, medbringes eller søges tilveje-bragt (afklaringskatalog 2.3.3)

Udlån af hjælpemidler ved planlagt indlæggelse Patienten medbringer personligt tilpassede hjælpemidler

(afklaringskatalog 2.3.2) Hospitalet udlåner standardhjælpemidler under indlæggelse

(afklaringskatalog 2.3.3)

Udlån af hjælpemidler til patienter, der ikke er kendt i hospitalsregi

Hospitalet udlåner som udgangspunkt ikke hjælpemidler til patienter, der ikke er kendt i hospitalsregi. Praktiserende lægers, skadestuers og lægevagtens evt. muligheder for at udlåne hjælpermidler og behandlingsredskaber aftales lokalt

Udlån ved behandling på privat hospitaler Private hospitaler og hospice, som har indgået overenskomst

med regionerne, skal udlåne behandlingsredskaber, trænings-


redskaber og hjælpemidler svarende til de off entlige hospi-talers forpligtigelse. Genanvendelige behandlingsredskaber og hjælpemidler udlånes af det private hospital. Hvis der er behov for større og mere specialiserede hjælpemidler, udlånes disse også af privathospitalet med mindre, der er indgået en speciel aftale med patientens regionshospital

Selvbetalende patienter behandlet på privathospital og patienter, der får behandling på privathospital under en sund-hedsforsikring, følger reglerne om udvidet frit sygehusvalg – dvs. privathospitaler har samme forpligtigelse ved udlevering af hjælpemidler/behandlingsredskaber, som skitseret ovenfor

KOMMUNENUdlån af hjælpemidler i følgende situationer:

Hjælpemidler/redskaber, som ordineres patienten som led i lægefagligt begrundet behov for almindelig ambulant genop-træning efter udskrivelse fra hospitalet (Sundhedsloven)

Hjælpemidler, som i væsentlig grad kan afhjælpe følger af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller i væsent-lig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet (Lov om social service)

Plejehjælpemidler og sygeplejeartikler, der er nødvendige til opstart og gennemførelse af hjemmesygepleje (bekendtgø-relse og vejledning om hjemmesygepleje)

Hjælpemidler (APV-hjælpemidler), som er nødvendige for at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø for kommunens perso-nale, som skal bistå andre ifm. personlig pleje og forfl ytninger (arbejdsmiljølovgivningen)

Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige ifm. at fremme udviklingen hos førskole-børn og til tilrettelæggelsen af undervisning af skolebørn med særlige behov (Folkeskolelovens regler om specialundervis-ning)

Se kapitel 2 i afklaringskataloget. Link: www.hjaelpemidler.rm.dk


Retningslinjer ved udlån fra kommunen Patienten orienteres generelt om hvilke pligter og rettigheder,

som er forbundet med udlånet, og hvor vedkommende kan henvende sig med eventuelle spørgsmål

6.5. Fælles ansvar hospital og kommune

Princip: Så få overleveringsforretninger som muligtSe afklaringskatalog 2.3.10.

Samarbejdsaftaler som ikke tydeligt fremgår af den gældende lovgivning på området

Midlertidige hjælpemidler (uden egenbetaling)Hjælpemidler, som kommunen eller hospitalet vurderer, at patienten kan få brug for i en midlertidig periode efter udskri-velse for selvstændigt at kunne udføre basale daglige gøremål (fx en badebænk), udlånes af den instans, som har ansvaret for at udlåne hjælpemidler/behandlingsredskaber, som led i gen-optræningen eller som led i behandlingen efter udskrivelse• Kommunen udlåner til patienter med en genoptrænings-

plan til almindelig ambulant genoptræning og til patien-ter med en genoptræningsplan til egentræning, som får personlig hjælp fra kommunen

• Hospitalet udlåner til patienter uden en genoptrænings-plan og til patienter med en genoptræningsplan til specialiseret ambulant genoptræning

Det er op til hver enkelt klynge at indgå en samarbejdsaftale herom. Hvis klyngen ikke indgår denne aftale, er det patientens egenbetaling (Afklaringskatalog 2.3.12.).

Patienten afholder som udgangspunkt selv udgiften til hjæl-pemidler, som patienten/borgeren har behov for, mens denne venter på indkaldelse til forundersøgelser (afklaringskatalog 2.3.13.)


Samarbejdsaftaler vedrørende serviceniveau

Princip: Udlån af hjælpemidler og behandlingsredskaber sker pga. en konkret individuel vurdering

Alle udlån sker ud fra et mindste indgrebs princip: billigst og fagligt bedst egnet

Som udgangspunkt udlånes hjælpemidler/ behandlingsred-skaber fra hospitalerne mhp. at understøtte den iværksatte behandling. Der udlånes ikke hjælpemidler/behandlings-redskaber til ”aktiviteter” uden for hjemmet, f.eks. udfl ugter, weekendophold m.m.

Patienten skal så vidt muligt selv sørge for transport af hjælpe-midler/behandlingsredskaber til og fra hospitalet. Hospitalet kan vælge at transportere hjælpemidlerne/behandlingsred-skaberne for patienten

Mindre træningsredskaber, som kan købes i almindelige sportsforretninger, såsom bolde, elastikker, balancebræt m.m., udlånes som udgangspunkt ikke af hospitaler eller kommuner

Som udgangspunkt udlånes ikke reservehjælpemidler og to af hver slags, jf. afklaringskatalog afsnit 2.4.

6.6. Retningslinjer for udskrivelse med hjælpemidler/behandlingsredskaber

Kommunal forberedelsestid ved hjælpemidler efter udskri-velse fra hospital

Hospitalet skal bidrage med en konkret vurdering af patien-tens funktionsevne og behov for hjælpemidler/behandlings-redskaber

Dialogen mellem patienten, hospitalet og kommunen ved udlån af hjælpemidler og behandlingsredskaber påbegyndes hurtigst mulig, og når patientens (forventede) funktionsevne er kendt. Dialog omhandler hjælpemiddeltype, forventet behov, tilba-gelevering, leveringstider mv.

Kommunal forberedelsestid ved behov for hjælpemidler efter udskrivelse fra hospitalet indgår i aftalen om udskrivelse – Se kapitel 4


Her angives frister for den kommunale forberedelsestid fra ud-skrivelse af patienter med nedsat funktionsevne og behov for:• Større/særlige hjælpemidler, som kræver kommunal

forberedelsestid• Omfattende boligændringer med kommunal inddragelse

af håndværkere Den myndighedsansvarlige sikrer, at hjælpemidler og

behandlingsredskaber, som patienten har behov for, er til rådighed, når vedkommende udskrives fra hospital

Telefonliste for fagpersonerEn telefonliste til de kommunale og regionale afdelinger på områ-det for behandlingsredskaber og hjælpemidler fi ndes på: www.sundhedsaftaler.rm.dk

Rådgivning og instruktion Ansvaret for instruktion og generel rådgivning om hjælpemid-

let/behandlingsredskabet påhviler den instans, der har myn-dighedsansvaret. Dvs. den instans – hospital eller kommune – som ifølge lovgivningen på området skal levere hjælpemidlet/ behandlingsredskabet

Afprøvning og opfølgning Ansvaret for afprøvning og opfølgning vedr. hjælpemidler og

behandlingsredskaber påhviler den myndighedsansvarlige Ved behov for opfølgning aftales dette i hvert enkelt tilfælde Ved tvivlsspørgsmål eller ved ændring af behov kontaktes den

instans, der har myndighedsansvaret Hvor det er hensigtsmæssigt, kan hospital og kommuner

indgå aftaler om at hjælpe med opfyldelse af hinandens forpligtelser

Tilpasning, vedligeholdelse og reparation Ansvaret for tilpasning, vedligeholdelse og reparation påhviler

den myndighedsansvarlige


6.7. Tvivl om myndighedsforpligtelsen ved levering af hjælpe-midler og behandlingsredskaber

Det vejledende afklaringskatalog på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber er udarbejdet til at afklare tvivltilfælde. Afklaringskataloget fi ndes på: www.hjaelpemidler.rm.dk

Her og nu – levering i tvivlstilfælde I tvivlstilfælde om myndighedsforpligtigelsen er det den

myndighed, der har den aktuelle status på patienten, som i givet fald umiddelbart skal levere det nødvendige hjælpemid-del/behandlingsredskab til patienten. Det forudsættes, at der foreligger en faglig vurdering af patientens berettigede behov – jf. afsnit 1 om værdier for samarbejdet (initiativpligten)

Betalingsspørgsmål afklares efterfølgende mellem de involve-rede myndigheder

Sagsbehandlingsforløb i tvivlstilfælde Tvivlstilfælde afklares i første omgang lokalt Hvis det ikke er muligt, videreformidles det pågældende

tvivlstilfælde til den nærmeste leder

Patienter med et ikke berettiget behov for hjælpemiddel/behandlingsredskab

Patienter, der ud fra en faglig vurdering ikke har et berettiget behov for et behandlingsredskab eller hjælpemiddel jf. lovgiv-ningen, betaler selv dette


PATIENTER I PALLIATIV BEHANDLING (terminale)Hjælpemidler og behandlingsredskaber tilvejebringes hurtigt til uhelbredeligt syge og døende patienter, da de ofte har brug for en hurtig pleje- og omsorgsindsats.

Parterne er enige om, at der i sådanne situationer kan afviges fra normalproceduren, når der er behov for denne form for hurtig indsats. Dette aftales ved den enkelte patient.


Et hospice forudsættes at have de behandlingsredskaber, hjæl-pemidler, m.v. til rådighed, som normalt anvendes ifm. ophold, pasning og pleje af døende i plejehjem, plejebolig og tilsvarende.

I de tilfælde, hvor et hospice ikke har hjælpemidlet/ behandlings-redskabet, bevilger og udlåner kommunen hjælpemidler, mens regionen udlåner behandlingsredskaber.

PATIENTER m. HØREAPPARATERDer er udarbejdet en håndbog for samarbejdet mellem personalet på de audiologiske afdelinger og de kommunale visitatorer på høreapparatområdet. Håndbogen fi ndes på: www.hoereomraade.rm.dk

Egne noter


7. AFTALE OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE, HERUNDER DEN PATIENT-RETTEDE FOREBYGGELSE

7.1. Målgruppe for sundhedsfremme og forebyggelse

7.2. Formål m. sundhedsfremmende og forebyggende indsats

7.3. Defi nitioner Sundhedsfremme Forebyggelse Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse

7.4. Opgaver og opgavefordeling Almen praksis Kommunen Hospitalet

7.5. Regionens rådgivningsforpligtigelse til kommunerne

7.6. Indsatser vedr. sundhedsfremme og forebyggelse


7.1. Målgruppe for sundhedsfremme og forebyggelse

Målgruppe for sundhedsfremme og forebyggelse: Alle borgere, børn såvel som voksne, med behov for sund-

hedsfremmende og forbyggende ydelserMed særlig vægt på:

Patienter med kronisk, langvarig og/eller psykisk sygdom, med behov for sundhedsfremmende og forbyggende ydelser

Andre særligt sårbare grupper f.eks. udsatte gravide og foræl-dre, beboere i kommunale botilbud, etniske minoriteter eller udsatte borgere, som kommunen er i kontakt med i anden anledning

7.2. Sundhedsfremmende og forebyggende indsats

Formål Forebygge sygdomme før de opstår samt forebygge forvær-

ringer og yderligere komplikationer Borgeren/patienten oplever kontinuitet i den tværsektorielle

forebyggende og sundhedsfremmende indsats Etablere rammer, som mobiliserer den enkelte patients res-

sourcer og handlekompetence, inddrager patientens netværk og tager højde for patientens socioøkonomiske vilkår

Sundhedsfremmeaspektet inddrages i patienters kontakter med hospital, kommune og egen læge

7.3. Defi nitioner

SundhedsfremmeSundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundhed ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere borgeres/patienters ressourcer og handlekom-petencer.

Forebyggelse genereltSundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden.


Borgerrettet forebyggelse Forebyggelse af sygdom og ulykker hos raske borgere (primært kommunalt ansvar).

Patientrettet forebyggelse Forebyggelse af, at en sygdom udvikler sig yderligere og begræn-ser eller udskyder eventuelle komplikationer. Forudsætter, at den enkelte patient i videst muligt omfang bibringes kompetencer og viden til at tage vare på eget helbred og udøve god egenomsorg f.eks. gennem rehabilitering, patientuddannelse og genoptræning (regionalt og kommunalt ansvar).

7.4. Opgaver og opgavefordeling ved patientrettet sundheds-fremme og forebyggelse

ALMEN PRAKSIS’ ANSVAR Sikrer tidlig opsporing og udredning af patientens behov for

patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til risikofaktorer

Sikrer sammenhæng for den enkelte patient i behandling og forebyggelsesindsatsen, både sygdomsspecifi kt og tværgå-ende

Koordinerer indsatsen for patienter med særlige behov i tæt samarbejde med hospital og kommune

Er tovholder for det samlede behandlingsforløb for patienter med kronisk og langvarig sygdom herunder psykisk sygdom

Almen praksis information om de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud

Informerer patienter med behov for kommunale sundheds-fremmende og forebyggende tilbud og henviser hertil

Kommunale praksiskonsulenter bidrager til formidlingen af de kommunale tilbud til de praktiserende læger i området

Beskrivelse af hospitalers og kommuners patientrettede forebyg-gelsestilbud kan fi ndes på følgende links: Hospitalernes tilbud: http://e-Dok.rm.dk Kommunernes tilbud: www.praksis.dk


KOMMUNERNES ANSVAREtablerer sundhedsfremmende og forebyggende tilbud og støtter borgerne/patienterne heri:

Tilbyder opfølgende patientrettet forebyggelse af sygdoms-specifi k eller tværdiagnostisk karakter

Etablerer tilbud, som mobiliserer patientens ressourcer og øger dennes handlekompetence

Tilbyder tværdiagnostiske patientuddannelser med fokus på KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) og mestring af livet med kronisk og langvarig sygdom, herunder psykisk sygdom

Kommunens information om sundhedsfremmende og fore byggende tilbud

Kommunen sikrer, at information om kommunale sundheds-tilbud gives til patienter med kronisk og langvarig sygdom, herunder psykisk sygdom. Det sker på de kommunale hjem-mesider og i skriftlig form via foldere, som gøres tilgængelig hos praktiserende læger, hospitaler, sundhedscentre, biblio-teker, apoteker, borgerserviceafdelinger, hjemmesygeplejen, træningscentre og visitationen

De kommunale praksiskonsulenter hjælper med formidlingen af de kommunale tilbud til de praktiserende læger

Beskrivelse af de enkelte kommuners patientrettede forebyggel-sestilbud fi ndes på de enkelte kommuners hjemmeside og www.praksis.dk

HOSPITALETS ANSVAR Den behandlende lægefaglige ekspertise afklarer systema-

tisk patientens behov for patientrettet forebyggelse ved en screening i forhold til KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) og sociale forhold iht. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvor patienten ønsker det, henvises til relevante tilbud i kom-munen og/eller i almen praksis

Videregiver viden opnået ved screening af patienter til kom-munen og/eller almen praksis, fx screening for rygning

Etablerer og sikrer drift af patientrettet sundhedsfremmende og forebyggende tilbud på hospitalet, herunder uddannelse og kompetenceudvikling af sundhedspersonale


Hospitalets information om patientrettet sundhedsfremmen-de og forebyggende tilbud

Sikrer, at patienten kan fi nde oplysninger om regionale patientuddannelsestilbud samt andre forbyggende tilbud/forløbsprogrammer

Formidler patientuddannelsestilbud både mundtligt og skrift-ligt via foldere til patienterne

Informerer kommuner og almen praksis om regionale tilbud om patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse

Beskrivelse af de enkelte hospitalers patientrettede forebyggelses-tilbud fi ndes på: http://e-Dok.rm.dk og www.praksis.dk

7.5. Regionens rådgivningsforpligtigelse til kommunerne

Regionen har en forpligtigelse til at rådgive kommunerne på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet.

Det sker ved, at regionen: Tager initiativer, som skaber overblik, f.eks. gennemførelse af

Hvordan har du det? Tilbyder specialiseret rådgivning og undervisning i sundheds-

fremme og forebyggelse Efter aftale rådgiver om hygiejne Understøtter generelt samarbejdet med og mellem kommu-

nerne i regionen

Rådgivningstilbudene fi ndes på: www.sundhedsaftaler.rm.dk

7.6. Indsatser – sundhedsfremme og forebyggelse

Sundhedspersonalet skal have fokus på en række udvalgte ind-satsområder i samarbejdsfeltet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis.

Disse indsatser relaterer sig oftest til klyngesamarbejdet og kan ændre sig over tid.


Indsatserne kan søges på: http://e-Dok.rm.dk, www. praksis.dk og/eller www.sundhedsaftaler.rm.dk

Rygeafvænningstilbud i Region Midtjylland fi ndes i pjecen ”Vil du være røgfri?”. Link: www.sundhedsaftaler.rm.dk

Egne noter


8. AFTALE OM OPFØLGNING PÅ RAPPORTERING OM UTILSIGTEDE HÆNDELSER I SEKTOROVERGANGE

8.1. Værdier i samarbejdet om utilsigtede hændelser

8.2. Målgruppe

8.3. Defi nition på utilsigtet hændelse

8.4. Typer af utilsigtede hændelse i sektorovergang

8.5. Procedurer for rapportering af utilsigtede hændelser Ved rapportering Ved analyse Ved handling

8.6. Risikomanager


8.1. Værdier i samarbejdet om utilsigtede hændelser i sektorovergange

Vi vil forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering, analyse, videndeling, opfølgning på samt læring af fejl og utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorover-gange

Vi vil bidrage til en styrkelse af regionens og kommunernes forebyggende initiativer til forbedring af patientsikkerheden

8.2. Målgruppe

Hospitalerne/psykiatriske hospitaler Præhospitale område Kommunerne Praksisområdet Apotekeransatte

8.3. Defi nition på utilsigtet hændelse

Utilsigtede hændelser er hændelser, som Ikke skyldes patientens sygdom Er skadevoldende eller kunne have været det Forekommer i forbindelse med behandling/ sundhedsfaglig

virksomhed eller Forekommer i forbindelse med forsyning af og information

om lægemidler (primært med henblik på apotekerne)

8.4. Typer af utilsigtede hændelser i sektorovergange

I relation til sektorovergange arbejdes der med to typer af utilsig-tede hændelser:

1. Den utilsigtede hændelse er opstået i samarbejdet, hvor begge sektorer/parter er involveret og rapporteret af en af parterne, og hvis hændelsen er af sådan en karakter, at den umiddelbart kan skabe læring og forbedring af patientsikker-heden i begge sektorer/parter


2. Den utilsigtede hændelse er rapporteret af en af sekto-rerne/parterne, som er blevet opmærksom på en utilsigtet hændelse begået af den anden sektor/part, og hvis hæn-delsen er af en sådan karakter, at den umiddelbart kun kan skabe læring og forbedring af patientsikkerheden hos denne part/sektor

8.5. Procedurer for rapportering af en utilsigtet hændelse i en sektorovergang

Rapportering af utilsigtet hændelse Hvis en sundhedsperson opdager en utilsigtet hændelse, skal

den rapporteres til Sundhedsstyrelsen på: www.dpsd.dk På hjemmesiden fi nder man præcis vejledning til, hvordan

rapporten skal skrives

Beskyttelse af den rapporterende

Gode råd ved udarbejdelse af rapporten: Man er ikke forpligtiget til oplyse navn(e) ved rapportering,

men for der kan drages generel læring af den utilsigtede hændelse, bør man gøre det

Det er nyttigt, hvis det tydeligt fremgår hvilke andre sektorer, der er involveret i hændelsen, så det er muligt at følge op på hændelsen i et samarbejde mellem de berørte institutioner

Man bør angive stedet, hvor den utilsigtede hændelse fandt sted – også selvom man ikke selv er ansat det pågældende sted

Analyse af utilsigtet hændelse Når en utilsigtet hændelse er rapporteret, vil risikomanageren

i egen organisation sammen med risikomanageren fra den anden involverede sektor vurdere graden af alvorlighed

Personer, der rapporterer en utilsigtet hændelse kan ”ikke som følge af sin rapportering underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndighe-den, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller straff eretlige sanktioner af domstolene” (Sundhedsloven § 201).


Hvis hændelsen er ”alvorlig” – dvs. at patienten/borgeren har fået varige mén eller er død – nedsættes en analysegruppe, hvor den rapporterende og det personale, der har været tæt på hændelsen, kan blive bedt om at deltage i

Er hændelsen ”ikke alvorlig”, aftales der lokale indsatser Formålet med analysen er at skabe læring, forebyggelse og

konkret handling

Handling på utilsigtet hændelseMed afsæt i den enkelte hændelse iværksætter lederne i de relevante enheder tiltag på baggrund af de udarbejdede handle-planer.

8.6. Risikomanager

Aftalens samarbejdspartnere har ansat en risikomanager, der bl.a. har til opgave at medvirke ved analyse af utilsigtede hændelser og ved deling af den viden, som opstår i analysen af utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Egne noter


9. AFTALE OM SAMARBEJDE VED OPGAVE-OVERDRAGELSE MELLEM SEKTORER

9.1. Værdier i samarbejdet om opgaveoverdragelse

9.2. Centrale begreber Opgaveglidning og opgaveoverdragelse Årsager til opgaveoverdragelse

• Opgaveudvikling og opgaveændring• Kapacitetsændring

9.3. Retningslinje ved behov for opgaveoverdragelse


9.1. Værdier i samarbejdet om opgaveoverdragelse

Vi vil sikre patienterne kvalitet i behandlingen/ indsatsen uanset hvilken sektor, der varetager opgaven

Vi vil sikre planlagt opgaveoverdragelse i stedet for uplanlagt opgaveglidning

Vi vil sikre gennemsigtighed ved opgaveoverdragelse

9.2. Centrale begreber

Opgaveglidning og opgaveoverdragelseOpgaveglidning og opgaveoverdragelse defi neres på følgende måder:

1. OpgaveglidningNår opgaver glider uplanlagt fra en sektor til en anden, uden at nogen er forberedt på det, uden at det er gennemtænkt, og uden nogen form for drøftelse af det

2. OpgaveoverdragelseNår opgaver overdrages på en planlagt, gennemtænkt og vel-forberedt måde, på basis af drøftelser, og ved sikring af viden og kompetenceudvikling.

Opgaveoverdragelse sker på populationsniveau dvs. opgaveoverdragelse omhandler en bestemt sundhedsydelse eller organisationsændring for en patientgruppe.

Årsager til opgaveoverdragelseA. Opgaveudvikling/opgaveændring Ændring i opgavevaretagelse mellem sektorerne sker på grund af den naturlige og løbende opgaveudvikling.

Opgaveudvikling sker som følge af indførelse af ny teknologi, nye behandlingsmetoder og nye plejeformer, der ofte giver kortere indlæggelsesforløb.

Opgaveudvikling følger også af, at fl ere behandlinger går fra at være stationære til at være ambulante.


B. Kapacitetsændringer Kapacitetsændringer kommer som følge af strukturelle ændringer, som besluttes enten administrativt eller politisk.

9.3. Retningslinjer ved behov for opgaveoverdragelse

Du skal kontakte din nærmeste leder, hvis du har Konstateret, at der er behov for en opgaveoverdragelse eller Konstateret, at der er ved at ske eller er sket en opgave-

glidning

Din nærmeste leder har ansvaret for, at der sker rapportering til den ansvarlige ledelse.

Mere information fi ndes i den politiske og administrative aftale om samarbejde ved opgaveoverdragelse mellem sektorer: www.sundhedsaftaler.rm.dk


Egne noter

Documents

Sundhedsaftalerne for 2011-2014 - aarhus.dk/media/Dokumenter/Sundhed-og-Omsorg/... · toplysningsoversigter til Regionalt Sundhedssamarbejde, ... Kommunens opgaver ved hjælpemidler