”Sundhed er forudsætningen for al social udvikling”vejledning.net/Sider/Videndeling/Diplom- og masteropgaver... · Eksistentialistisk vejledning i beskæftigelsesindsatsen –

Eksistentialistisk vejledning i beskæftigelsesindsatsen – utopi eller nødvendighed?

1 Mai Britt Duvald – Studienummer 135657 - Afgangsprojekt DUEK – Forår 2012 – Via University College Hedeager

”Sundhed er forudsætningen for al social udvikling”

Aristoteles



Indhold Indledning................................................................................................................................................ 3

Problemformulering ................................................................................................................................ 4

Metodiske overvejelser ........................................................................................................................... 4

Del I ......................................................................................................................................................... 6

Stress – en begrebsafklaring ................................................................................................................... 6

Det psykofysiologiske paradigme ............................................................................................................ 7

Principperne for psykosocialt udløste stress-reaktioner ........................................................................ 8

Stressorer og følgesygdomme................................................................................................................. 9

Udvikling af stressrespons hos det opvoksende individ ....................................................................... 10

John Bowlby´s tilknytningsteori ............................................................................................................ 11

Tidlig institutionalisering af danske børn .............................................................................................. 12

Normering i de danske daginstitutioner ............................................................................................... 14

Langtidssygemeldte borgere i Danmark ............................................................................................... 15

Opsamling del I ...................................................................................................................................... 18

Del II ...................................................................................................................................................... 19

Afklaringsforløbets udformning og målsætning ................................................................................... 19

Hvordan oplever borgeren afklaringsforløbet ...................................................................................... 21

Læringens processer og dimensioner ................................................................................................... 22

Mening, forståelse og håndterbarhed .................................................................................................. 23

Etisk selvomsorg og livsmening ............................................................................................................. 24

Eksistentiel hjælp .................................................................................................................................. 25

Essensen af filosofisk vejledning ........................................................................................................... 25

Filosofisk vejledning på afklaringsforløb ............................................................................................... 26

Konklusion ............................................................................................................................................. 27

Perspektivering...................................................................................................................................... 29

Litteraturliste ......................................................................................................................................... 30

Bilag 1 .................................................................................................................................................... 32

Bilag 2 .................................................................................................................................................... 34

Bilag 3 .................................................................................................................................................... 35

Bilag 4 .................................................................................................................................................... 36

Bilag 5 .................................................................................................................................................... 37

Bilag 6 .................................................................................................................................................... 38



Indledning

Ifølge World Health Organisation (WHO) bliver stress og dens følgesygdomme den væsentligste kilde

til sygdom i år 2020. 1

Danmark er indehaver af europarekorden i at have flest psykisk syge på førtidspension. Til

denne rekord bidrager bl.a. stress2. Ifølge Ankestyrelsens årsstatistik for førtidspensioner,

udgjorde psykisk sygdom 48 % af alle tilkendelserne i 20083.

Omfanget af stress, psykisk sygdom og førtidspension er blevet så stort, at der nu er bebudet

en politisk reform af førtidspension og fleksjob – og regeringen har lavet et udspil med

titlen:” En del af fællesskabet”4. Ifølge beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er

reformen af fleksjob og førtidspension et opgør med mange års passivitet. Hensigten med

det politiske tiltag er at sikre, at tusindvis af mennesker kan modtage en ordentlig, tålmodig

og omsorgsfuld socialfaglig indsats, i stedet for at blive parkeret på en førtidspension

udenfor fællesskabet.5 Samtidig ønsker regeringen at fremtidssikre velfærdsstaten, hvorfor

det samlede antal passivt forsørgede skal reduceres i fremtiden.

Af Ankestyrelsens statistik fremgår det også, at inden den enkelte tilkendes førtidspension,

er der fuldført mindst ét beskæftigelsesrettet tilbud. Det synes rimeligt at antage, at den

beskæftigelsesrettede indsats i sin nuværende form ikke opfylder sit formål – at rette den

sygdomsramte mod beskæftigelse.

På min kommende arbejdsplads vil jeg skulle beskæftige mig med afklaringsforløb målrettet

langtidssygemeldte borgere i matchgruppe 2.6 Borgere der for 90 procents vedkommende er

sygemeldte pga. stress eller anden psykisk sygdom, og nu skal træffe valg om ny

beskæftigelse eller uddannelse, da de ikke kan vende tilbage til deres tidligere beskæftigelse.

1 http://www.who.int/en/

2 www.politiken.dk 27.feb. 2012 3 www.ast.dk Førtidspensioner 2008 4 http://www.sm.dk/data/Dokumentertilnyheder/2012/Reformudspil.pdf

5 http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/06/30/0630231044.htm 6 Matchgruppe 2: Indsatsklar. Borgere, der ikke er parate til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af

beskæftigelsessystemet inden for de næste tre måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud.

http://www.who.int/en/

http://www.politiken.dk/

http://www.ast.dk/

http://www.sm.dk/data/Dokumentertilnyheder/2012/Reformudspil.pdf

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/06/30/0630231044.htm



Problemformulering I lyset af ovenstående, undres jeg over, om den vejledningsindsats der tilbydes i de

beskæftigelsesrettede afklaringsforløb på min arbejdsplads, kan være medvirkende til at

rette borgeren mod pension frem for beskæftigelse, og hvorvidt en anderledes tilgang til

vejledningen kan ændre på dette. Dette leder mig til at undersøge følgende:

Betydningen af nogle særlige forhold der gør sig gældende vedrørende sygdommen stress og

sygedagpengelovgivningen. Min optik vil være rettet mod den stressramte borgers udbytte af

beskæftigelsesrettede tilbud og hvorvidt en anderledes vejledningsindsats kan bidrage til at mindske

antallet af stressramte der søger førtidspension.

Metodiske overvejelser

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.

(…)Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens

liv lykkes eller ej”.

K.E. Løgstrup, Den etiske fordring (1956), s. 25.

Moderne stressforskning peger på et sofistikeret samspil i den stressrelaterede sygelighed

mellem på den ene side kroppens nerve-, hormon- og immunsystem, og på den anden side

individets sociale og kulturelle vilkår. Dette indebærer Ifølge Karin Johannison, professor i

Idéhistorie ved Uppsala Universitet, at problemet ikke kun er et medicinsk anliggende, men

i sidste instans et politisk og humanistisk ansvar (Ekman & Arnedt.red.2006:29).

Som vejleder inden for beskæftigelsesindsatsen vil jeg hver dag møde borgere der er ramt af

stress. I min funktion som vejleder bærer jeg et etisk ansvar, der er uløseligt forbundet med

et humanistisk ansvar – der bør være en integreret del at mit daglige virke. For at løfte dette

ansvar, er det imperativt for mig at have en dybere forståelse for de samfundsmæssige

forhold, der danner rammerne for den stressramtes handlemuligheder og en forståelse af den

stressramtes tilstand.

Dette afgangsprojekt er baseret på modulerne: Udviklings og Personlighedspsykologi,

Pædagogisk Psykologi, Arbejdsmarkedspædagogik, Vejleder og Individ og Vejledning og

Vejleder. I bestræbelserne på at besvare min problemformulering vil jeg anvende teori fra

alle fem moduler – dog med hovedvægt på vejledning og udviklingspsykologi.



Jeg vil inddele mit projekt i to dele. I min indledning anlægger jeg en

samfundsvidenskabelig tilgang. I tråd med dette er det min hensigt med projektet at udlede

almene lovmæssigheder, der gør sig gældende for individet i en specifik kollektiv situation, i

en samfundsmæssig kontekst (Christensen:159). Jeg vil bevare denne tilgang gennem

projektets første del, hvor hovedformålet er, at skabe forståelse for begrebet stress i forhold

til sygedagpengelovgivningen. Min empiri vedrørende stress vil være baseret på bogen

”Stress” der er skrevet af internationalt førende stressforskere og redigeret af Rolf Ekman

og Bengt Arnetz. Denne bog belyser både de fysiologiske og psykosociale aspekter af stress,

og jeg vil supplere med et notat om stress i det danske samfund, udført af Statens Institut for

Folkesundhed i 2007. John Bowlby vil med sin tilknytningsteori bidrage til forståelsen af

stressresponsens udvikling i det opvoksende individ og dens betydning for kvaliteten af den

voksnes stressrespons. Afslutningsvis vil jeg redegøre for den stressramtes

handlemuligheder i forhold til sygedagpengelovgivningen.

I projektets anden del vil jeg anvende en humanvidenskabelig tilgang, da jeg vil forholde

mig til det særligt menneskelige – subjektiviteten. Jeg vil benytte en hermeneutisk /

fænomenologisk metode, da jeg vil forsøge at fortolke og forstå den enkelte borgers

oplevelse af den kollektive læringssituation – beskæftigelsesrettede afklaringsforløb – og den

medfølgende vejledning. Dette med det praktiske formål, at kvalificerer min vejledning af

stressramte borgere (Christensen:132). Min empiri i denne del af opgaven er de

beskæftigelsesrettede afklaringsforløb på min arbejdsplads, herunder indhold og

målsætning, sammenholdt med den viden jeg har redegjort for i projektets første del.

Læringsteoretikeren Knud Illeris vil belyse den enkeltes læringsmæssige udbytte af

afklaringsforløbet. Finn Thorbjørn Hansen, Hanne Arendt og Peter Plant vil være

hovedkræfterne bag min redegørelse for filosofisk vejledning og analyse af dens mulige

anvendelse.

Udover at besvare min problemformulering er det min hensigt med projektet at skabe en

dybere forståelse for begrebet stress da det er min opfattelse, at begrebet ofte er misforstået.

Men stress er et uhyre stort emne og jeg må derfor afgrænse min redegørelse, til de aspekter

der er af direkte betydning for min problemformulering.

Jeg vil indlede første del af projektet med en redegørelse for begrebet stress, da det er i

denne optik, jeg vil analysere de samfundsmæssige forhold og handlemuligheder, der møder

den stressramte borger.



Del I

Stress – en begrebsafklaring

”There exists, (…) a widespread belief that the exigencies of modern life are producing an ever-

increasing amount of nervous disease”

H.C. Wood, Brain – Work and Overwork (1896)

Stress er et gammelt begreb.7 Allerede på Hippokrates tid var det erkendt, at man kan blive

fysisk syg af udpræget mentale udfordringer. Sundhedsstyrelsen har i 2007 i samarbejde

med SIF og Forskningscenter for Arbejdsmiljø, lavet en statusrapport over stress i

Danmark - ”Stress, hvad ved vi?”. Heri fremgår det, at stress er et betydeligt

folkesundhedsproblem med alvorlige konsekvenser for befolkningens helbred og

velbefindende, for arbejdsmarkedets funktion og er en økonomiske belastning for

sundhedssektoren.8

Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport, og efter forslag af Bo Netterstrøm, speciallæge på

Arbejdsmedicinsk klinik i Hillerød, defineres stress i Danmark som: ”En individtilstand

karakteriseret ved kombinationen af anspændthed og ulyst”. Ved anspændthed forstås en tilstand

hvor individet mobiliserer energi til at tackle en trussel / udfordring. I forlængelse af denne

brug af begrebet stress anvendes ordet stressorer om forhold i omgivelserne, der øger

risikoen for stress.9

Stort set dagligt i dette forår, blandt andet i forbindelse med bebudelsen af den føromtalte

reform af førtidspension og fleksjob, har medierne berørt emnet stress og udråbt stress til

”den nye folkesygdom”. Forskning viser, at der de seneste 20 år er sket en gradvis stigning i

udbredelsen af langvarig stress i den voksne befolkning, hvor ca. 10 procent oplever at de er

stressede i deres hverdag. Men stress er ikke nogen sygdom, den er derimod en tilstand, der

kan udløse alvorlig sygdom.10

Stress forveksles ofte med travlhed. Travlhed er ikke stress, men kan til gengæld være en

stressor der udløser stress. En årsag til forvirring for udenforstående og som kan gøre det 7 Se bilag 1 for et historisk perspektiv på stress

8 http://www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/Stress/Stress_i_DK_11dec07.pdf



http://www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/Stress/Stress_i_DK_11dec07.pdf





svært for f.eks. en sagsbehandler at møde en stressramt borger med forståelse er, at der

hverken i folkemunde eller i medierne skelnes mellem kortvarig og langvarig stress.

Kortvarig stress kan forstås som en reaktion, der er hensigtsmæssig og kan være

medvirkende til at tackle kortvarige stressorer som fx en eksamen eller en pludseligt farlig

situation i trafikken. Langvarig stress skal forstås som en tilstand og kan have alvorlige

konsekvenser af både social, psykologisk og fysiologisk art. Når jeg i dette projekt bruger

begrebet stress, taler jeg om tilstanden af langvarig stress.

I litteraturen om stress findes forskellige paradigmer indenfor begrebet stress. Mange

definitioner kan medføre mange modsatrettede konklusioner – men tjener også til at belyse

hvor omfattende begrebet stress er. Disse paradigmer eksisterer parallelt og er i

Sundhedsstyrelsens notat forsøgt sammenfattet under følgende tilgange:

1. Fokus på stressbelastninger i omgivelserne.

2. Fokus på individets coping-strategier.

3. Fokus på personlighedens rolle.

4. Fokus på italesættelsen af stress.

5. Fokus på psyko – fysiologi.

6. Fokus på stress som udfordring og mulighed.

Af hensyn til projektets afgrænsning har jeg valgt at arbejde ud fra den femte tilgang, som

benævnes det psykofysiologiske paradigme. Dette paradigme beskriver både de fysiologiske

og psykologiske processer forbundet med stress og bringer dermed en dybere forståelse for

magnituden af tilstanden stress.

Det psykofysiologiske paradigme Det psykofysiologiske paradigme er baseret på en antagelse om, at det er vigtigt at forstå de

fysiologiske processer for at kunne forstå hvad stress er og for at forstå sammenhængen

mellem stress og dårligt helbred.

Stress skærper vores sanser og øger muligheden for at klare sig over for en mulig fjende.

Dette sker gennem flugt eller kamp. Begge dele kræver en øget energimobilisering. I denne

situation er der mere sukker og fedt i blodet, hvilket giver energi til musklerne til fx at

flygte. Puls og blodtryk er øget hvilket formindsker reaktionstid, og blodets størkningsevne

øges hvilket afhjælper forblødning hvis man skulle blive såret. Stofskiftet er nedsat, hvilket



sikrer at kroppen kan fungere i længere tid uden næring. Kort sagt er kroppen i

alarmberedskab, hvilket til tider er afgørende for vores overlevelse og ikke er noget problem

i forhold til vores helbred – så længe det er kortvarigt.11

Men bliver kroppens alarmberedskab langvarigt – som ved langvarig stress – kan der opstå

skader i kroppens organer. Denne tilstand af langvarig stress er typisk psykosocialt udløst.

Principperne for psykosocialt udløste stress-reaktioner Björn Folkow, professor emeritus i fysiologi og farmakologi ved Göteborgs Universitet

forklarer, at der i hjernens basale dele, det limbiske system og hypothalamus, eksisterer et

indbygget repertoire af reaktionstriader. De er beregnet til individets beskyttelse og er et

urgammelt beskyttelsessystem. En opførselskomponent (A) er sammenkoblet med specifik

omstilling af det autonome nervesystem (B) og af det hormonelle system (C). For hver

reaktion er princippet: B ændrer blodcirkulation, fordøjelse, nyrefunktion etc. Og C ændrer

stofskifte, næringsdepoter, vand-saltbalance m.m. Således at alt afhængigt af A bliver så

gunstigt som muligt. Ved fx en flugt eller angrebssituation er det yderst vigtigt at B og C

gør A så effektiv som mulig, da et sekund kan betyde forskellen på liv og død (Ekman &

Arendt.red.2006:32).

I dagens samfund er vi ofte nødt til at undertrykke eller omforme det urgamle

beskyttelsessystems A, fx af sociale eller økonomiske årsager. Selvom vores arbejdsgiver

udøver ledelse der vækker vores vrede eller føles psykisk truende, kan det have alvorlige

konsekvenser at udnytte vores beskyttelsessystem og anvende flugt eller angreb som

reaktion. At forlade arbejdspladsen kan lede til bortvisning, hvilket kan have alvorlige

konsekvenser for individets økonomi og fremtidige ansættelsesmuligheder. Og ligefrem

fysisk at angribe arbejdsgiveren kan have samme udfald og dertil kan tilføjes et

strafferetsligt efterspil. Umiddelbart ville disse løsninger dog være de sundeste for kroppen.

Hvis det da ikke også betød, at den stress der kan opstå ved arbejdsløshed vil være lige så

skadelig, som den stress der opstår når borgeren er nødsaget til at undertrykke A. Nogle

borgeres valg i denne situation, kan være begrænset til at vælge mellem ” pest og kolera”.

Begge er stressorer og yderst skadelige for helbredet.

11





Når beskyttelsessystemet er vakt kan vi ikke undertrykke de indre omstillinger. Hvis dette

gentages ofte og igennem længere tid, kan bemærkelsesværdige forstyrrelser af

organfunktioner og metabolisme blive følgen og sygdom og død resultatet (Ibid:32).

For at udløse stress kræves en stressor eller flere stressorer. Som allerede nævnt er travlhed

en stressor, men hvilke andre stressorer er almene?

Stressorer og følgesygdomme

Nutidens samfundssygdomme (…) skaber også angst, eksistentiel smerte og udmattelsestilstand.

Johannison, Stress (2006)

Ifølge Karin Johannison er det tilbagevendende tema for forekomsten af stress den

accelererende forandringstakt, en intensiv innovationsstrøm, som på individniveau risikerer

at skabe spontane følelser af utilstrækkelighed og af ikke at kunne følge med mentalt,

psykisk og følelsesmæssigt (Ekman & Arendt.red.2006:15).

I skrivende stund er forsiden på Politiken mandag d. 30. juli 2012, præget af en artikel der

beskriver udviklingen af adgangskravene til universitetsuddannelser gennem de sidste fire

år. I 2009 krævede 29 uddannelser en kvotient på 9 eller derover og 10 uddannelser krævede

en kvotient på 10 eller derover. I 2012 kræver 52 uddannelser en kvotient på 9 eller derover

og 24 uddannelser kræver en kvotient på 10 eller derover. Kravene til det enkelte individ

øges konstant og hurtigt og det af få adgang til en universitetsuddannelse i dagens

Danmark, er en intensiv præstation. Når kravene stiger så markant og hurtigt bliver de

stressorer. De skaber følelser af utilstrækkelighed og ikke at kunne følge med psykisk og

mentalt.

Forskere fremhæver en række mulige årsager til stress. Akutte og store stressorer som

naturkatastrofer og krig vil medføre stress hos de fleste – og kan påvirke et helt samfund.

Andre store livsbegivenheder som dødsfald, fødsler, skilsmisse og fyringer er mere

specifikke for det enkelte individ, men vil konstituere betydelige stressbelastninger. Og så er

arbejdsforhold en stor kilde til stress. En ubalance mellem krav og kontrol, mellem

anstrengelse og belønning eller mellem krav og evner, kan bevirke et så belastende

arbejdsmiljø at det medfører langvarig arbejdsbetinget stress. Mobning, skifteholdsarbejde



og dårligt psykisk arbejdsmiljø kan også fremkalde stress.12 Et meget karakteristisk træk

ved mennesket er at vi søger mening og formål med vores handlinger og med vores liv.

Oplever vi ikke dette, er det en belastning og udgør en stressor (Schilling:245).

Allerede i 1960’erne påviste James P. Henry, professor i medicin ved Drew Medical College,

hvordan forstyrrelser af det psykosociale miljø kunne få alvorlige konsekvenser for

forsøgsdyrs fysiske sundhedstilstand. Afgørende momenter var, når dyrenes position i det

sociale hierarki truedes eller gik tabt – og dermed deres fornemmelse af kontrol og social

støtte (Ekman & Arendt.red.2006:43). Dette giver indsigt i hvorledes borgere, der mister

deres arbejde og dermed deres sociale position og til dels kontrol over deres tilværelse, kan

opleve en stress der har effekt på deres fysiske tilstand. Er stress årsagen til tabet af social

position kan problemet vokse, da tilstanden risikerer at forværres og dermed forlænge

sygdomsperioden eller blive kronisk.

Når sociale udfordringer fører til udløsning af vores beskyttelsessystem er det afgørende

hvordan individet oplever situationen. Nogle oplever måske muskelspændinger, rygsmerter,

mavesmerter etc. konsekvensen kan blive, at den der lider under stress f.eks. i

arbejdssituationen, måske opsøger en mavespecialist med sine fysiske problemer uden at

forstå den psykosociale sammenhæng og dermed kun får behandlet sine symptomer – frem

for årsagen. Dette kan rejse spørgsmålet om, hvorvidt forekomsten af stress er større end

hidtil dokumenteret? Og hvorvidt nogle er mere følsomme over for stressorer end andre?

Udvikling af stressrespons hos det opvoksende individ

”Hos mennesket er stabilitet tidligt i barndommen en af de vigtigste faktorer, som kan påvirke

helbredet livet igennem. Stærk og langvarig påvirkning fra stressorer i barndommen kan få store

konsekvenser for psykisk og fysisk sundhed.”

(Ekman, Stress, 2006)

Ifølge Russel D. Romeo & Bruce S. McEwen, professorer ved Rockefeller University, New

York forandres styrke og varighed af stressresponsen dramatisk i løbet af et menneskes liv.

Den psykosociale modning påvirker en persons stressreaktion og kan derfor have afgørende

12





betydning for om reaktionen på en stressor sidenhen bliver adaptivt eller maladaptivt

(Ekman & Arendt.red.2006:97).

HPA-aksen er et centralt system13. Mange indre og ydre faktorer, der opleves i den spæde

periode, kan påvirke HPA- aksen og dens fremtidige funktion. Tidligt i livet er HPA- aksen

følsom for kønshormoner, hvilket betyder at kvinder har en større følsomhed for stress

(Ekman & Arendt.red.2006:99). Dette bidrager til at forklare, at det i Ankestyrelsens

statistik for 2008 fremgår, at den typiske ansøger af førtidspension er en kvinde der søger

pension pga. af en psykisk lidelse, herunder stress.14 Derudover er disse faktorer så

mangfoldige, at jeg må begrænse mig til at nævne de der er absolut nødvendige af hensyn til

rammerne for mit projekt og forståelsen af samme.

Et velundersøgt område er, forstyrrelser af interaktionen mellem moder og barn, såsom ved

adskillelse. Dette har en blivende virkning på HPA-aksen og øger individets stressfølsomhed

og angstadfærd (Ekman & Arendt.red.2006:99). Et forhold den britiske psykiater John

Bowlby også har erkendt.

John Bowlby´s tilknytningsteori Centrale begreber for tilknytningsteorien er tilknytningsadfærd, arbejdsmodeller,

tilknytningsmønstre, sikker base, separationsangst og udviklingsstier. Tilknytningsadfærd

er den adfærd der benyttes af barnet til at opretholde eller få kontakt til sin primære

omsorgsgiver. Adfærden udløses af ubehag, angst, smerte, uforudsigelig og utryghed, der

bl.a. kan opstå ved adskillelse. Inden udgangen af barnets første år, er adfærden organiseret,

til et indre adfærdssystem der styrer barnets ydre adfærd (Bowlby:11).

Hvis barnet ikke oplever at blive tilbudt trøst eller hjælp når det er ked af det, hvilket kan

ske i forbindelse med adskillelse og / eller mangelfuld omsorg, vil det skabe neurale netværk

ud fra disse erfaringer. Den kemiske balance i hjernen bliver påvirket, da barnet vil føle sig

stresset og derved bl.a. frigiver stresshormonet kortisol. Dette hormon frigives ved angst,

uforudsigelighed og utryghed (Birk Sørensen:55)

13

Hypothalamus – hypofysen – binyreaksen, HPA aksen. Denne akse fungerer gennem stresshormonet kortisol, der udskilles fra binyrebarken. 14

www.ast.dk

http://www.ast.dk/



Kvinder har således en større stressfølsomhed end mænd og begge køn vil have en øget

stressfølsomhed hvis de oplever for stor adskillelse fra den primære omsorgsperson,

uforudsigelighed, utryghed, angst og mangel på trøst i deres tidlige leveår. Udover

europæisk rekord i at have flest psykisk syge på førtidspension har vi i Danmark to andre

rekorder. Den ene næster en verdensrekord – i institutionalisering af vores børn.15 Den

anden en nordisk rekord i tidlig institutions start.16

Tidlig institutionalisering af danske børn

”Jo tidligere barnet påvirkes negativt jo kraftigere og mere permanent bliver effekten”.

Ahmad & Knorring, Stress, 2006

I Danmark startede udviklingen af daginstitutionerne som vi kender dem i dag i 1964, hvor

folketinget vedtog en reform, der udløste en storstilet udbygning af børneinstitutionerne.

Ifølge Anette Borchorst, professor ved Ålborg Universitet og forsker i ligestilling,

barselsregler og arbejdsmarkedet, opstod denne reform med børnene i centrum. Den

omhandlede pædagogik og børnenes udvikling. Behovet for kvindelig arbejdskraft fik først

sidenhen betydning for den hastige udbygning af institutioner i Danmark.17

Stærke ideologier understøttet af lovgivning, forskelle i familiemønstre og udviklingen af

velfærdsstaten er ifølge Borchorst alle faktorer, der har indflydelse på, at 96,5 % af danske

børn i dag er i daginstitution. Og på hvor tidligt de er startet i institution. I Danmark er 18

procent af børn under et år og 86 procent af de etårige passet udenfor hjemmet.18Dette er

nordisk rekord i tidlig institutionsstart.19 Med tanke på, at adskillelse fra den primære

omsorgsperson i barnets første leveår har stor effekt på den enkeltes stressfølsomhed, kunne

dette måske være et interessant område at undersøge, når det handler om forebyggelsen af

stress?

Det samfundsøkonomiske forhold i nutidens Danmark - at vi har et samfund med mange

flere ældre og dermed færre erhvervsaktive – gør det nødvendigt at mange kvinder kommer

15

http://www.information.dk/191159 16

Se bilag 2 17

http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2011-11-21-daginstitutioner.aspx 18


Se bilag 3

http://www.information.dk/191159

http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2011-11-21-daginstitutioner.aspx




tidligt tilbage til arbejdsmarkedet. Ifølge Borchorst er børnene ikke længere i centrum og

tidlig institutionsstart er ikke længere et frit valg for forældrene, men et pres.20 Et pres der

af flere årsager kan konstituere en stressor for både børn og forældre.

Forældrene lever op til forventningerne i et samfund med fart på, men småbørnene er ikke

fulgt med udviklingen. Et spædbarn er, som det altid har været, og har brug for rolige

forældre, der kan regulere dets ophidsede tilstande. Et fænomen som Daniel Stern kalder

affektiv afstemning. 21Dette hjælper barnet til selvregulering og dermed også til at afslutte

en tilstand af alarmberedskab i forbindelse med påvirkning fra stressorer (Stern 2000: 190).

Den arbejdende småbarnsforælder kan hurtigt komme i en situation der skaber ubalance

mellem anstrengelserne og afsavnene ved at gå på arbejde og belønningen i form af løn og

anerkendelse. Og mellem kravene fra jobbet og for lidt tid til familielivets krav. Dette sker

bl.a. ved barnets sygdomsperioder. Ubalancen skaber følelser af utilstrækkelighed og af ikke

at kunne følge med mentalt, psykisk og følelsesmæssigt (Ekman & Arendt.red.2006:15).

Dette kan medføre en situation, hvor arbejdet bliver betragtet som en stressor og resultere i

en diagnose med arbejdsbetinget stress.

Mette Frederiksens nyeste tiltag er en oprustning af kampen mod arbejdsbetinget stress.

Hun siger:

”Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde i Danmark (…) Men vi må konstatere, at et moderne

arbejdsmarked giver mange psykiske belastninger, stressskader og nedslidning, og det er et voksende

problem (…)”22

Forskning viser at Mette Frederiksen har ret i ovenstående, men de mange psykiske

belastninger som det moderne arbejdsmarked giver - har måske i denne situation - rod i

kravet om at være på arbejdsmarkedet, frem for arbejdets udformning og arbejdspladsens

beskaffenhed? Er den enkelte arbejdsgiver ansvarlig for dette og kan Arbejdstilsynet rette

op på dette, som det er Mette Frederiksens umiddelbare hensigt?

Siden midten af 1980´erne har det været normen for danske børn i aldersgruppen 0-10 år at

tilbringe dagtimerne i institution – væk fra deres primære tilknytningspersoner. Det

20


Dette er udførelsen af adfærd, der udtrykker følelseskvaliteten ved en delt affektiv tilstand uden at imitere det nøjagtige adfærdsmæssige udtryk for den følelsesmæssige tilstand. 22

Politiken, mandag d.13.august 2012.




betyder, at meget af barnets psykosociale modning, der påvirker kvaliteten af barnets

stressrespons som voksen, foregår i institutionerne. Kan daginstitutionerne give vores børn

den tryghed, forudsigelighed og trøst, der sikrer den optimale udvikling af deres hjerner –

og dermed minimerer deres stressfølsomhed?

Normering i de danske daginstitutioner

”Vi har forskning der klart dokumenterer, at jo lavere normeringer jo dårligere er den generelle

trivsel, og muligheden for at udvikle nærværende og beskyttende relationer vanskeliggøres”.

Dion Sommer, Børn i senmoderniteten, 2010

Ifølge Ph.d. stipendiat Ole Henrik Hansen fra Aarhus Universitet kan specielt vuggestuerne

(0 -2 årige børn) ikke give vores børn den fornødne omsorg. Hansen udtaler, at mange af

vuggestuerne burde lukkes grundet manglende engagement fra pædagogerne. Han mener at

kunne føre bevis for, at børnene bliver følelsesmæssigt afkoblet og at tilstandene i nogle

vuggestuer er så grelle at vuggestuebørn i alderen 0-2 år har så lidt som 3 minutters

kontakt med en voksen pr. time.23

BUPL’s formand Henning Pedersen imødegår dog årsagen til Hansens kritik. Pedersen

mener ikke at pædagogerne mangler engagement – men derimod at der mangler pædagoger.

En enkelt voksen skal ofte tage sig af tolv 0-2 årige vuggestuebørn.24 I denne situation vil

der mangle forudsigelighed, tryghed, tid til støtte og trøst. Barnet vil miste tillid til at dets

behov vil blive mødt. Ifølge Birk Sørensen en situation hvor barnet vil opleve at føle sig

truet på sin eksistens og afmægtig (Birk Sørensen:61).

Tilbringer barnet nok tid i denne situation skabes neurale netværk ud fra denne erfaring. 25

Den kemiske balance i barnets hjerne vil blive påvirket da barnet vil føle sig stresset og

kortisol vil blive frigivet (Birk Sørensen:55). Som tidligere nævnt er kortisol ansvarlig for

aktiveringen af HPA- aksen og denne situation kan påvirke barnets stressfølsomhed som

voksen.

23



danske børn tilbringer i gennemsnit 7.5 timer dagligt i institution





Ifølge Währborg docent i psykologi og Friberg professor i fysiologi, begge ved

SU/Sahlgrenska Akademin i Göteborg, har det moderne samfund ikke skabt gode forhold

for børn og unge. Et af de mange problemer og måske årsagen til dette er, at mange

misforhold først viser sig i voksenalderen – hvor det ofte er for sent at gøre andet end at

symptombehandle (Ekman & Arendt.red.2006:126). Et eksempel på de ringe forhold er

normeringen i de danske daginstitutioner, der er faldet markant gennem de sidste 25 år.

Sammenholdt med prioriteringen af arbejdsopgaver betyder det, at en pædagog kun

tilbringer 50 procent af sin arbejdstid sammen med børnene.26 Hvis denne tendens

fortsætter kan det rejse bekymring for, at vi fremadrettet vil se mange flere stressfølsomme

mennesker. Ifølge Teicher m.fl. er dette et forhold der kan lede til udvikling af en øget risiko

for at rammes af visse emotionelle og adfærdsmæssige sygelige tilstande såsom stress,

depression, Post Traumatisk Stress, Bipolar disorder og ikke mindst et stigende antal

ADHD diagnoser, der er vokset parallelt med forekomsten af stress (Ibid:109). Når skaden

er sket, hvilke muligheder har den enkelte så i dagens Danmark?

Langtidssygemeldte borgere i Danmark

”At hjælpe dig som sygemeldt til at genvinde din arbejdsevne og støtte dig i at vende tilbage til

arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt”

Dagpengelovens andet hovedformål

Langvarig sygdom med efterfølgende tab af erhvervsevne / job kan betegnes som en krise

for den enkelte (Hillgaard i Brørup:362). De borgere jeg møder på afklaringsforløb er

dermed både stress- og kriseramte. Ordet krise stammer fra det græske ”crisis” og betyder en

afgørende vending og / eller en skæbnesvanger forstyrrelse. Bo Jakobsen, professor ved

Center for Forskning i Eksistens og Samfund ved Københavns Universitet, definerer krise

således:

”… at man er rystet i sin grundvold. Et vigtigt kendetegn ved denne tilstand er at der forekommer

stærke og svingende følelser, og at der er intens tankeaktivitet, men tankerne kører i ring i stedet for at

arbejde med problemet.” (Schilling:262).

26

Se bilag 4



Den svenske psykiater Johan Cullberg mener, at en krise bl.a. kommer til udtryk ved at den

enkelte risikerer at træffe uhensigtsmæssige valg, der har langvarige konsekvenser, da

problemløsningsmekanismerne ikke er tilstrækkelige. Cullberg inddeler en krise i fire faser;

Chok-, reaktions-, reparations- og nyorienteringsfasen. Chok-og reaktionsfasen forventes at

vare en 6-8 uger, reparationsfasen fra 6-12 mdr. (schilling:261).

Töres Theorell, professor ved Stress Research Institute ved Stockholm Universitet har

påvist, at det at kunne udøve kontrol over sin egen situation, er en forudsætning for at

kunne håndtere udtalt stress (Ekman & Arendt.red.2006:282). Et forhold som Theorell

mener at de eksistentielle filosoffer udtrykker på forskellig vis, men alle i betydningen – ikke

at lade omgivelserne overtage den enkeltes liv. Dette tillader os at undgå stressorer. Men

når du er sygemeldt bliver du en sag i systemet og dermed underlagt pligter, krav og andres

kontrol (Nygaard 2011:23).

Den sygemeldte er ifølge sygedagpengeloven underlagt visitation og opfølgningssamtaler

jf.:

”Stk. 3. I sager, der er omfattet af § 12, nr. 2, skal der første gang senest følges op inden udgangen af

den 8. uge regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge.” Ved disse

samtaler skal kommunen vurdere om:

”… den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, eller om den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til

arbejdet”.27

Borgeren skal godtgøre sin fortsatte berettigelse til sygedagpenge og er ved hver

opfølgning i fare for at miste sit forsørgelsesgrundlag. Dette kan udgøre en stressor.

Udgifterne til sygedagpenge fordeles mellem stat og kommune. Staten fastlægger reglerne

for udgifterne via lovgivningen og kommunerne udfører opgaverne. Kommunerne får højest

mulig refusion fra staten, 50 procent, hvis den sygemeldte er aktiveret med den hensigt at

komme tættere på arbejdsmarkedet i løbet af de første 52 uger. Ellers må kommunen nøjes

med en refusion på 30 procent i løbet af de første 52 uger (Nygaard 2011:56). Den

stressramte borger kan dermed fra kommunens side være underlagt pres om aktivering. Et

pres der sammen med manglen på egenkontrol kan sætte den stressramte i alarmberedskab

og muligvis forhale helbredelse eller forværre tilstanden af stress.

27

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=139213#Kap6)

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=139213#Kap6



I januar 2011 fremsatte daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg forslag til

ændring af loven om sygedagpenge. Dette udmøntede sig i ”standby ordningen”.28 Ifølge

denne ordning kan opfølgning, aktivering og visitation fraviges, hvis ikke det er

hensigtsmæssigt for borgerens helbred. Om det er hensigtsmæssigt for borgerens helbred

afhænger af diagnosen. Som udgangspunkt skal diagnosen være livstruende. Diagnoselisten

er ganske kort og stress er ikke repræsenteret. 29 Til gengæld er en del af de sygdomme

stress kan forårsage repræsenteret. Den stressramte borger har umiddelbart ikke mulighed

for at blive fritaget for beskæftigelsesrettede tilbud, personlig opfølgning og visitation.

Stress kunne være repræsenteret, da det er en anerkendt diagnose der er klassificeret under

den diagnostiske hovedgruppe – F4, Nervøse og Stressrelaterede tilstande, i ICD 10

diagnosesystemet der blev indført i Danmark i 1994.30 Og måske burde stress være

repræsenteret, da stress ifølge Johannison kan være livstruende:

”Skadevirkninger forårsaget af det psykosociale miljø er en utroligt kompliceret proces (…) og kan i

visse situationer forårsage sygdom eller død”.(Ekman & Arendt.red.2006:30).

Som ovenfor nævnt er en krise en tidkrævende affære, men lige præcis tid kan være en

betydelig mangelvare når du er sygemeldt, da der er en varighedsbegrænsning på

udbetalingen af sygedagpenge jf.:

”§ 24. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt

sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18

forudgående kalendermåneder…”.31

Den stressramte borger har mulighed for at søge forlængelse af sygedagpengeperioden. Der

er i alt syv forlængelsesmuligheder der fremgår af § 27 i sygedagpengeloven.32 Men dette

kræver at borgeren deltager i beskæftigelsesrettede tilbud. At forlænge

sygedagpengeperioden er dog en bekostelig affære for kommunerne da refusionen fra staten

bortfalder efter 52 uger.33 Kan borgeren ikke opfylde kravene for forlængelse bortfalder

28 http://www.ams.dk/Ams/Jobcenterforum/Sygedagpenge/standbyogdiagnoseliste.aspx 29 Se bilag 5 30 http://ovartaci.dk/psykiatrihistorie/plancher/pl17-indhold.htm 31 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=139213#Kap6) 32 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=139213#Kap6) 33

http://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/l154/bilag/19/277338.pdf

http://www.ams.dk/Ams/Jobcenterforum/Sygedagpenge/standbyogdiagnoseliste.aspx

http://ovartaci.dk/psykiatrihistorie/plancher/pl17-indhold.htm






sygedagpengene. Har borgeren en formue på over 10.000 kr. eller friværdi i egen bil eller

bolig, skal dette realiseres før borgeren kan tilkomme kontanthjælp. Har borgeren en

samlever eller er gift, er der ikke ret til kontanthjælp og borgeren er overladt til at lade sig

forsørge af sin partner. At miste kontrol over sit eksistensgrundlag er for alle en stor

stressor. Denne stressor bliver forstærket af at være sygdomsramt og dermed ikke have

mulighed for at ændre på ens livssituationen.

Sygedagpengelovgivningen har tre hovedformål. Det ene er at assistere borgeren i at vende

tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. 34 Og dette ser umiddelbart ud til at være fokus

for opfølgningsindsatsen og er i tråd med den tidligere VKO-regerings handlingsplan ”flere

i arbejde 2002” der udmøntedes i begrebet - hurtigste og korteste vej tilbage til

arbejdsmarkedet.35 Men sygedagpengelovgivningens visitation og opfølgningsregler kan

risikere at forværre tilstanden af stress og dermed forhale borgerens mulighed for at vende

tilbage til arbejdsmarkedet. Dette betegner Bo Netterstrøm som en tragedie, da der er gode

chancer for helbredelse fra stress. Så længe den stressramte ikke bliver efterladt hængende i

systemet i en årrække, for så kan tilstanden nærme sig det kroniske.36 Og dermed lede til

førtidspension.

Borgeren er under pres - i form af aktivering, opfølgning og visitation hvor borgeren skal

godtgøre sin stadige berettigelse til sygedagpenge – men også i form af at blive rask ”til

tiden” for ikke at miste sit forsørgelsesgrundlag. Udløber sygedagpengeperioden uden at

borgeren er i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet har borgeren mulighed for at

søge fx førtidspension. At opnå førtidspension afbryder al kontakt med det system der kan

forhale helbredelse og sikrer borgeren livsvarig forsørgelse.37

Opsamling del I I det foregående har jeg søgt at skabe en dybere forståelse for begrebet stress og tegne et

billede af den tilstand den langtidssygemeldte stressramte borger kan befinde sig i og nogle

mulige årsager til denne tilstand. Både i form af forekomsten af stressfølsomhed og

stressorer. De samfundsmæssige forhold der danner rammerne for den langtidssygemeldtes

handlemuligheder og deres mulige betydning for helbredelsen fra stress har været et andet

34

Se bilag 5 35

(http://www.ams.dk/Viden/Politiske_aftaler/Flere-i-arbejde.aspx 36

http://www.stressforeningen.dk/index.php?option=com_k2&view=item&id=40:stress-i-tal&Itemid=38 37

Den tidligere nævnte reform af fleksjob og førtidspension vil muligvis ændre på varigheden af førtidspension.

http://www.ams.dk/Viden/Politiske_aftaler/Flere-i-arbejde.aspx

http://www.stressforeningen.dk/index.php?option=com_k2&view=item&id=40:stress-i-tal&Itemid=38



fokusområde. Dette med den hensigt at skabe en dybere forståelse for den stressramte

borger jeg møder på afklaringsforløbene. Projektets anden del er baseret på den viden jeg

har akkumuleret i projektets første del og kan formuleres således:

Den stressramte borger er i eksistentiel smerte.

Borgerens hjerne og krop er i alarmberedskab og dermed yderst følsomme overfor

stressorer såsom ubalance mellem krav og evner, indsats og belønning og mangel på

mening og kontrol med /over egen situation.

Borgeren kan være i krise, være rystet i sin grundvold. En tilstand hvor der

forekommer stærke og svingende følelser og hvor borgerens

problemløsningsmekanismer ikke er tilstrækkelige.

Borgeren er muligvis på afklaringsforløbet pga. implicit tvang og kan opleve

forløbet som en stressor.

Borgeren søger mening og formål med sine handlinger og med sit liv. Oplever

borgeren ikke dette, er det en belastning og udgør en stressor.

Borgeren har brug for at kunne udøve kontrol over sin egen situation. Dette er en

forudsætning for at kunne håndtere udtalt stress.

Jeg vil indlede opgavens del II med en beskrivelse af min arbejdsplads målsætning og

udformning af afklaringsforløb, for borgere visiteret til match 2. Da det er i denne kontekst

jeg skal vejlede borgeren.

Del II

Afklaringsforløbets udformning og målsætning

”Virksomheden er blandt Danmarks allerdygtigste til at rådgive og vejlede ledige og sygemeldte

tilbage til arbejdsmarkedet”38

Virksomhedens hjemmeside

Virksomhedens målsætning for afklaringsforløb for borgere visiteret til match 2:

38

Jeg vælger at lade virksomheden være anonym.



”Ved hjælp af et stædigt fokus på muligheder fremfor barrierer og gennem en tværfaglig og fleksibel

indsats, der inkluderer holdundervisning, fysisk aktivitet og individuel coaching, genopbygger vi den

lediges mentale og fysiske tilstand. Derigennem understøttes forløbets overordnede målsætning: At

opbygge og fastholde den enkeltes motivation og arbejdsmarkedsperspektiv. Som led heri arbejder vi

med løbende rådighedsvurdering af borgerne i forhold til arbejdsmarkedet og udarbejder input til

ressourceprofil.”

Virksomhedens hjemmeside

Afklaringsforløbene tilrettelægges oftest med 25 timers ugentlig aktivering henover 12

uger. Borgerne arbejder med arbejdsmarkedsrelaterede temaer som afklaring af

kompetencer og ressourcer, adfærd, barrierer og fordomme, personlige målsætninger, vejen

til arbejdsmarkedet, skriv en god ansøgning, netværk, vejen til uddannelse, træning i

jobsamtalen, at få jobbet og beholde det. 39

Afklaringsforløbet indledes med en redegørelse af borgerens pligter i forhold til deltagelsen

i forløbet. Borgeren har mødepligt og skal udføre de ovenfor beskrevne opgaver, hvis

borgeren skal bevare sin ret til sygedagpenge.

Vejledning er ikke nævnt i ovenstående beskrivelse, men det er individuel coaching.

Coaching defineres bl.a. således: ”Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at

maksimere sine egne præstationer.”40 Coachingen baseres på resultater, der fremkommer ved

hjælp af standardiserede tests og spørgeskemaer med udgangspunkt i den positivistiske træk

– faktor tradition, der fastholder en grundlæggende forestilling om det ideelle match mellem

person og erhverv (Højdal og Poulsen 2007:74). Det internetbaserede værktøj ”JobSpor”41

benyttes. Det er udviklet med henblik på at imødekomme kravene om hurtig placering af

ledige i varigt job og beskrives således:

39

I regeringens reformudspil indgår nye tiltag såsom rehabiliteringsteam i alle kommuner der skal varetage

individuelt tilrettelagte ressourceforløb, for både de yngre under 40 år og de mindre unge over 40 år.

Ressourceforløbene skal involvere sundheds-, uddannelses-, sociale- og beskæftigelsesrettede tiltag. Dette

indebærer at, de beskæftigelsesrettede tilbud som min arbejdsplads udbyder, kan ændre indhold.

40

http://www.janno.dk/coaching/hvad-er-coaching.htm 41

http://se.schultz.dk/page667.aspx

http://www.janno.dk/coaching/hvad-er-coaching.htm




”JobSpor er velegnet til borgere… som har helbredsbarrierer i forhold til hidtidige job eller af andre

årsager har brug for at nyorientere sig på arbejdsmarkedet”42.

Ved denne tilgang bliver vejledningen meget objektiv og diagnosticerende. Men beskæftiger

sig ikke umiddelbart med noget så basalt og grundlæggende som borgerens tilstand og

oplevelse af at være på forløbet. Som det fremgår af ovenstående: ”arbejder vi med løbende

rådighedsvurdering af borgerne i forhold til arbejdsmarkedet og udarbejder input til ressourceprofil.”

Dette betyder, at borgerens deltagelse i forløbet er genstand for en vurdering, der har

indflydelse på borgerens fortsatte ret til sygedagpenge og fremadrettede muligheder såsom

uddannelse, fleksjob og førtidspension.

Med andre ord rækker sygedagpengelovgivningens lange arm indover afklaringsforløbet.

Jeg påpeger i projektets første del, at dette kan udgøre en stressor for borgeren, og kan

aktivere dennes yderst følsomme alarmberedskab. Dette kan forværre borgerens psykiske og

fysiske tilstand og er således stik imod forløbets hensigt.

Hvordan oplever borgeren afklaringsforløbet Når borgeren påbegynder afklaringsforløbet bør de være i Cullberg´s tredje eller fjerde fase

– reparations og/eller nyorienteringsfasen. Denne tilstand beskriver Finn Thorbjørn

Hansen, Ph.d. lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og formand for Dansk Selskab

for Filosofisk Praksis således: ”(…)igen fået fast grund under fødderne. Man kommer til sig selv

og undrer sig over hvad der i grunden skete og sker”(Hansen 2008:16) Borgeren forsøger at skabe

mening i situationen. En aktivitet borgeren har brug for hjælp til, da det er en periode

hvor:”(…) der forekommer stærke og svingende følelser, (…) der er intens tankeaktivitet, men

tankerne kører i ring i stedet for at arbejde med problemet.” (Schilling:262).

Borgeren har ikke kontrol over sin egen situation og er ikke tilbudt vejledning i relation til

sin tilstand. Men er til gengæld pålagt undervisning i jobsøgning, ansøgningsskrivning og

jobsamtaler. Dette kan være svært at finde mening i, når borgeren endnu ikke har fundet

mening i noget så grundlæggende som sit ”nye liv” og de omstændigheder der har bragt

borgeren i situationen ”afklaringsforløb”. Borgeren kan qua sin tilstand, være i tvivl om

42





hvorvidt arbejde igen bliver en mulighed. Som tidligere nævnt, er et karakteristisk træk ved

mennesket, at vi søger mening og formål med vores handlinger og med vores liv. Oplever vi

ikke dette, er det en belastning og udgør en stressor (Schilling:245).

Umiddelbart er der risiko for, at afklaringsforløbet vil være en stressor fremfor en hjælp.

Dette kunne resultere i, at borgerens tilstand forværres og ender i en kronisk tilstand der

kan lede til førtidspension.

Som afklaringsforløbet forløber, er det i høj grad også en læringssituation og derfor giver

det mening kort at se på, hvad læring er faciliteret af.

Læringens processer og dimensioner I sin bog ”læring” fra 2006 uddyber og viderefører Knud Illeris sin forståelse af læringens

grundlæggende processer og dimensioner (Illeris 2006:35). Ifølge Illeris omfattes al læring

af to meget forskellige processer, samspils- og tilegnelsesprocessen, der foregår imellem de

tre dimensioner - indhold, drivkraft

og samspil.

Det er Illeris’ grundlæggende tese, at

al læring involverer alle disse

processer og dimensioner. De må alle

tages med i betragtning, hvis en

analyse af en læringssituation skal

være fyldestgørende(Illeris 2006:38).

Ifølge Illeris skal både samspils- og

tilegnelsesprocessen være aktive for at læring finder sted. Læring opstår ikke i et tomrum,

men er derimod situeret. Dette betyder at læringssituationen ikke kun påvirker læringen,

men også er en del af den (Illeris 2006:108). Jeg anser samspilsprocessen for at være

bærende for læringen, idet tilegnelsesprocessen består af den psykologiske bearbejdelse og

tilegnelse af impulser, som samspillet producerer.

Samspillet gør sig gældende på to niveauer, det samfundsmæssig og det nære, hvoraf det

samfundsmæssige niveau sætter præmissen for samspillet. Hvis borgerens deltagelse i



afklaringsforløbet er faciliteret af sygedagpengelovgivningens krav og den implicitte tvang

dette medfører, vil borgerens samspil på det nære niveau også være præget af dette. Dette

kan betyde at borgeren møder op, men fx ikke bidrager til forløbet ved at stille spørgsmål,

interagere med de andre kursister eller udfører pålagte opgaver. Dette har bæring på

borgerens tilegnelsesproces og dermed på udbyttet af forløbet.

Ifølge Illeris er der noget ganske særligt ved voksnes læring. Dette består i, at voksne ikke

er tilbøjelige til at lære noget, som de ud fra deres eget perspektiv ikke kan se meningen

med. Det udbytte en voksen får ud af et læringsforløb er afhængig af den motivation den

voksne møder op med, og hvordan den bliver imødekommet. Motivationen er ikke

upåvirkelig, men påvirkninger udefra – om end de har karakter af vejledning, samtale eller

tvang – vil blive modtaget i lyset af den voksnes egne perspektiver. (Jensen 2005:52 & 53).

Med andre ord, skal borgeren have udbytte af afklaringsforløbet, skal det give mening for

borgeren at deltage i afklaringsforløbet. Den israelsk - amerikanske sociolog, Aaron

Antonovsky (1923-1994) har også beskæftiget sig med begrebet mening. I det følgende vil

jeg kort skitsere hans teori omkring ” oplevelse af sammenhæng” (OAS).

Mening, forståelse og håndterbarhed Antonovsky mente, at OAS er altafgørende i forhold til at modstå stressorer. Hermed forstås

- mening, forståelighed og håndterbarhed. Mening refererer til i hvilken grad man oplever,

at en specifik situation der kan udgøre en stressor, giver mening og hvorledes tilværelsen

som helhed giver mening. Forståelighed refererer til hvorvidt man oplever de påvirkninger

man møder som ordnede, strukturerede informationer eller som kaotiske og uforklarlige.

Håndterbarhed defineres som mængden af de ressourcer man oplever at have til rådighed for

at kunne leve op til omgivelsernes krav.

Illeris og Antonovsky er fra hvert deres perspektiv, ganske enige om, at mening er essentielt

for en borgers udbytte af et afklaringsforløb. Af dette udleder jeg, at det vil være en

væsentlig opgave for min vejledning, at assistere borgeren i at skabe mening. Både i den

specifikke situation ”afklaringsforløb” og den generelle situation - borgerens tilværelses nye

form – som stress og kriseramt. Da borgeren er i en tilstand af krise hvor

problemløsningsmekanismerne ikke fungerer, og hvor tankerne kan køre i ring og følelserne

har store udsving må jeg assistere borgeren i at gøre situationen forståelig og med at

identificere sine egne ressourcer. I den proces bør jeg som vejleder blive en af de ressourcer,



borgeren har til rådighed, for at kunne leve op til kravene fra omgivelserne generelt og fra

afklaringsforløbet specifikt. Men hvad er mening for den enkelte og hvordan skabes den?

Etisk selvomsorg og livsmening Ifølge Finn Thorbjørn Hansen udspringer livsmening fra begrebet etisk selvomsorg. Etisk

selvomsorg er en undersøgende og nærværende opmærksomhed på, om man i sin hverdag

lever et liv i tanke og handling, der er i overensstemmelse med de erfaringer og idealer om

det gode liv man måtte have(Hansen 2008:91). Den tyske filosof og politolog Hannah

Arendt (1906-1975) mener, at det at afklare sin livsmening handler om tænkning. At tænke

uden gelænder. At tænke inde i sig selv, føre en indre dialog med sig selv. Uden for de

kulturelle normer, regler og retningslinjer (Plant 2010:125). Med andre ord - ikke

betingelsesløst acceptere herskende diskursers bud på, hvad der er værdifuldt, rigtigt eller

forkert. Som Arendt udtrykker det: ”den selvglade gentagelse af sandheder, som for længst er

blevet trivielle og tomme”(Arendt 1985:16).

Men har vi alle lært at tage os tid til at stoppe op og benytte vores medfødte ret til at tænke

i Arendts forstand? Hansens svar på dette er: ” det moderne menneske, reflekterer, konstruerer,

problematiserer og producerer i håb om bedre at kunne magte, bemestre og kontrollere sit liv og sine

omgivelser, for i sidste instans selv at kunne skabe mening og værdier i den og gøre verden og vores

liv meningsfulde. Hvad vi derimod sjældent giver os tid til og har sans for, er at tænke…”(Hansen

2008:16). Kunne dette have årsag i, at det moderne menneske ikke oplever behovet for at

udøve etisk selvomsorg og tænke i Arendts forstand, før der opstår en situation der kalder

på dette?

Otto Friederich Bollnow, tysk eksistentiel filosof (1903-1991) mente, at det at være i krise er

noget ekstraordinært, voldsomt og markant, som hører med til livet. Ifølge Bo Jakobsen

mangler et menneske der ikke kender til krise, en dimension i livet. En krise er intens og

farlig, den kan føre både den ene og den anden vej. Krisen er afgørende for personens

fortsatte udviklingsretning og den indebærer et brud med fortiden, der er en smertefuld og

fortvivlende proces. Samtidig indebærer krisen ny livsudfoldelse på et andet plan end

fortidens. Jakobsen fortæller: ”Krisen er smertelig, men den er også en chance for at mærke verden,

finde sig selv og klargøre sit ståsted her på jorden.” (Schilling 2007:261). Med andre ord er en

krise måske netop tidspunktet, hvor vi har mulighed for at stoppe op og med behørig hjælp -

tænke uden gelænder. Den kriseramte er rystet i sin grundvold og for at blive i Arendts



metafor – er gelænderet forsvundet – og man er:”(… )så meget i en følelse – f.eks. følelsen af

angst eller meningsløshed – at man i grunden er ude af sig selv. (Hansen2008:16). Hvordan

assisterer jeg mine vejledte i en krise og giver dem mulighed for Arendts tænkning?

Eksistentiel hjælp Eksistenstænkere ser krisen som en åbning af muligheder. Uanset hvor hårdt et menneske

rammes, indebærer situationen altid både smerte og mulighed. Ud fra en eksistentiel

opfattelse er den vigtigste kvalifikation for en hjælper i en krisesituation at kunne være

tilstede. Den kriseramte har først og fremmest brug for en medlevende person, der står bi

uden at skulle udrette ærinder. Det er med-væren, der hjælper. Det indebærer at hjælperen

samler sig om åbent og vågent at rumme og tage imod hvad der kommer frem

(Schilling:261,262). Dette er også en del-beskrivelse af den filosofiske vejlednings praksis.

Kunne filosofisk vejledning være et alternativ til den positivistiske vejledning?

Essensen af filosofisk vejledning

”At tage et andet menneskes vilje i sin hånd er der intet, der giver én ret til – heller ikke om også

derved den største ulykke for det andet menneske afværgedes”

Løgstrup, Den etiske fordring, 2008

Det ypperste formål med den filosofiske vejledning, er at lede vejledte til at drage etisk

selvomsorg. Det er en tilgang med vægten lagt på den værdiafklarende og eksistentielle

dimension af vejledningsprocessen og kaldes derfor også eksistentiel vejledning. Målet er at

afdække den vejledtes værdier og holdninger med henblik på at opnå en større afklaring af

den enkeltes problemstilling. Filosofisk vejledning benytter sig ikke af en forudbestemt

metode. Som den tyske filosof Gerd Achenback med reference til skakspillet udtrykker det –

det er altid gæsten(den vejledte) der spiller hvid, altså starter spillet og den filosofiske

praktikker (vejlederen), der spiller sort – altså responderer på hvids udspil (Hansen

2088:113). Dette skal forstås sådan, at hvilken metode eller tilgang man ville vælge at

benytte sig af, vil være afhængig af den konkrete sag (problemstilling), gæsten og den

filosofiske praktiker (Ibid:112).

Vi har alle forforståelser, og som en generel regel skal vi holde dem uden for vejledning,

men den filosofiske praktiker skal sætte dem i spil – hvis der skal opstå en genuin dialog der



muliggør at vejledningen består af et symmetrisk forhold(Hansen 2008:114). Som

Achenbach udtrykker det:” Når man kommer til mig, får man med mig at gøre”(Hansen

2008:111). Den filosofiske vejleder ligger ikke inde med en viden som han kan delagtiggøre

sine vejledte i, hans professionalitet består i at være i undren, og at lede den vejledte, ind i et

undringsfællesskab – efter visdom, skønhed og dybere meningsfuldhed(Ibid:114). Den

filosofiske tilgang, muliggør brugen af egne erfaringer. Da Achenbach beskriver den

filosofiske praktiker som søgende:(…) at gå ind i den fastlåste, retningsløse, cirkulære eller stadigt

gentagende tænkning og oplevelse for at tænke med og tænke videre, at bringe bevægelse i

problemernes knudepunkt, analytisk at adskille, syntetisk at forbinde, at overraske og udfordre, for at

gøre opmærksom på andre perspektiver… (Hansen 2008:111)

Den vejledtes værdier skal italesættes og udfordres. Dette kalder Hansen den eksistentielle

og etiske del af vejledningen. I denne dimension får vejledte mulighed for at sprænge sig fri

af fastgroede forestillinger og opnå en ny forståelse af sin situation, som kan give dem

engagement og mod til at gå nye veje (Plant:127). Det kan også give vejledte mulighed for

at træffe autentiske valg. Ifølge Hansen bygger et autentisk valg på en værdimæssig og etisk

sondring (Plant:121). Det vil sige et valg der er truffet uden skelen til samfundsforhold,

myndigheder, andres forventninger eller andre ydre ting – et valg der konstituerer etisk

selvomsorg. Hvilken betydning kan den filosofiske vejledning få for den stressramte borger

og hvordan kunne den filosofiske vejledning anvendes på afklaringsforløbet?

Filosofisk vejledning på afklaringsforløb Den filosofiske tilgang til vejledning tilbyder borgeren en mulighed, et rum, for at skabe

mening i hvad der kan forekomme som en meningsløs situation. I min specifikke funktion

som vejleder inden for beskæftigelsesindsatsen er jeg, inden jeg møder borgeren, allerede

bekendt med en del af borgerens situation – den faktuelle, objektive del. Hvad jeg ikke er

bekendt med, men ud fra min teoretiske viden omkring stress og min viden om den faktuelle

situation, kan danne nogle forforståelser omkring, er borgerens subjektive forståelse af sin

situation. Da borgerens deltagelse i afklaringsforløbet muligvis er faciliteret af implicit

tvang, kunne det give mening at indlede forløbet, med en anerkendelse af borgerens tilstand

og situation.



Dette kunne give borgeren en oplevelse af at blive mødt med respekt og kunne måske afbøde

tabet af social position. Det kunne også give borgeren en følelse af, at være forstået og set

som et subjekt, og dermed kunne der være basis for at skabe tillid til vejlederen og mening

med deltagelse i forløbet. Inden borgeren bliver pålagt at begynde på forløbets undervisning

kunne der med fordel bedrives eksistentiel vejledning. Vejledning hvor borgeren spiller hvid

og dermed opnår en følelse af egen kontrol i denne isolerede situation. Borgeren har dermed

mulighed for at italesætte sine værdier og subjektive forståelse af situationen.

Som vejleder skal jeg lytte, undres og udfordre borgerens forståelse og værdier, og pege på

andre perspektiver. Jeg skal træde ind i et undringsfælleskab med borgeren – muligvis en

undren over hvordan borgeren er havnet i denne situation og hvordan der kan skabes

mening i den. Dette kunne give borgeren mulighed for at sprænge sig fri af fastgroede

forestillinger og dermed mulighed for at træffe autentiske valg – mulighed for at udøve etisk

selvomsorg. Et af disse valg kunne være hvorledes borgerens deltagelse i forløbet skulle

forme sig og kunne have stor betydning for borgerens udbytte af forløbet og valg af

fremtidig beskæftigelse. Eller – hvis forløbet ingen mening giver – og dermed

repræsenterer en helbredsrisiko, kunne det autentiske valg være, at fravælge deltagelse i

forløbet. Da sundhed jo, ifølge Aristoteles, er forudsætningen for al social udvikling.

Konklusion Projektets fokus har været tostrenget. I projektets første del har jeg belyst betydningen af

nogle særlige forhold, der gør sig gældende vedrørende sygdommen stress og

sygedagpengelovgivningen. Disse særlige forhold er bærende for forståelsen af

fokusområderne i projektets anden del - borgerens udbytte af de beskæftigelsesrettede

forløb, den medfølgende vejledningsindsats og hvorvidt en anderledes vejledningsindsats

kan bidrage til at mindske antallet af borgere der søger førtidspension. Derfor vil jeg lave en

sammenfattende konklusion der både dækker første og andel del af projektet.

Stress er i Danmark defineret som en individtilstand, der er karakteriseret ved en

kombination af anspændthed og ulyst. Ved anspændthed forstås en iboende alarmtilstand

der skal beskytte individet og sikre dets overlevelse ved hjælp af angreb eller flugt. I denne

tilstand omstilles kroppens hormonelle- og autonome nervesystem. Men på grund af sociale

årsager som fx vores arbejdssituation, andres forventninger og ønsket om at være

pligtopfyldende, undertrykker vi ofte kamp eller flugt instinktet, og dermed sker den



fysiologiske omstilling forgæves og uden udløsning. Dette kan udløse en tilstand af

langvarig stress, der slider på kroppens organer og kan lede til sygdom og i sidste ende død.

Er man ramt af langvarig stress er man yderst følsom og sårbar over for yderligere

stressorer. Disse kan antage mange former og vi reagerer forskelligt på dem, da vores

stressfølsomhed og stressrespons kvalitet bl.a. er afhængig af vores individuelle

opvækstvilkår. Men fælles for os alle er, at er vi ramt af den sygdomsfremkaldende

langvarige stress, er det en forudsætning for vores håndtering af tilstanden, at vi kan udøve

kontrol over vores egen situation, da dette bl.a. tillader os at undgå stressorer.

En væsentlig konklusion i dette projekt er således at der er stor risiko for at der skabes

stressorer når man er sygemeldt med stress. Når man mister sin umiddelbare erhvervsevne,

skabes stressoren -tab af social position. Fra at have været selvforsørgende og aktivt

bidragende til samfundet, bliver man nu modtager af passiv forsørgelse - af sygedagpenge.

At modtage sygedagpenge indebærer, at man er underlagt sygedagpengelovgivningens

visitations og opfølgningsregler. Dette er et stort problem for den enkelte, idet man mister

muligheden for at kontrollere sin egen situation.

Det ganske særlige ved stress er, at hvis tilstanden når det punkt hvor en sygemelding er

påkrævet, kan den blive selvforstærkende, idet en langvarig sygemelding i sig selv er en

stressor. Dette betyder, at sygedagpengesystemets visitations- og opfølgningsregler

risikerer at forhale borgerens genvinding af sin arbejdsevne og dermed medvirker til at

forlænge borgerens tid i systemet.

Dette resulterer i yderligere en problemstilling. Sygedagpenge er en korttidsydelse der har

en varighedsbegrænsning. At være i fare for at miste sit forsørgelsesgrundlag er endnu en

stressor, der kan forværre tilstanden. Borgeren har mulighed for at søge en forlængelse af

sygedagpengeudbetalingen ved at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud. Dette kan også

være en stressor - da deltagelsen er faciliteret af tvang og dermed ikke indebærer egen

kontrol.

Den borger der ankommer til et beskæftigelsesrettet afklaringsforløb på min arbejdsplads er

dermed ikke nødvendigvis motiveret for at være der. Dette vil have indflydelse på borgerens

udbytte af forløbet - da det er et læringsforløb. Ifølge Illeris er det ganske særlige ved

voksnes læring, at de voksne ikke er tilbøjelig til at lære noget som de ud fra deres eget

perspektiv ikke kan se meningen med. Mening og formål med vores handlinger er noget vi



som mennesker søger og kan vi ikke opnå dette, er det en belastning der udgør en stressor.

Antonovsky påpeger at for at håndtere en stressor succesfuldt skal stressoren være

forståelig og give mening. Da den stressramte borger også er i en krise skabt af tabet af

erhvervsevne, kan borgeren have svært ved at finde mening, da dette ifølge Jakobsen

betyder at borgeren er rystet i sin grundvold og er præget af stærke og svingende følelser.

Cullberg mener ikke at borgerens problemløsningsmekanismer i denne situation er

utilstrækkelige og Hansen beskriver borgeren som værende:” så meget i en følelse – f.eks.

følelsen af angst eller meningsløshed – at man i grunden er ude af sig selv”. Da vejledningen i

afklaringsforløbet er baseret på testresultater relateret til borgerens kompetencer, bliver

borgerens tilstand ikke adresseret og som sådan ikke udforsket. Som påpeget i afsnittet

”etisk selvomsorg og livsmening” er en krise netop tidspunktet, hvor vi med behørig hjælp

kan tænke uden gelænder.

Alt i alt må jeg konkludere, at det ganske særlige ved tilstanden stress,

sygedagpengesystemets visitation, opfølgning og varighedsbegrænsning sammenholdt med

afklaringsforløbets udformning, udgør en potent cocktail, der kan resultere i at borgerens

tilstand forværres. Derved bliver borgerens tid i systemet forlænget, hvilket kan resultere i

at tilstanden bliver kronisk og dermed leder borgeren til førtidspension.

Ved indledningen af dette projekt, var det min hypotese, at filosofisk vejledning kunne

bidrage til at mindske antallet af borgere der søgte førtidspension. Og jeg skal ikke nu

underkende den eksistentielt smertestillende effekt der måske kan udledes af, at udforske den

vejledtes værdier og søge en dybere mening. Ej heller vigtigheden af at tænke i Arendts

forstand, at udøve etisk selvomsorg og træffe autentiske valg. Men den filosofiske vejledning

ville ikke kunne stå alene. Som jeg har konkluderet i afsnittet ”filosofisk vejledning på

afklaringsforløb” ville det kræve et anderledes indhold og målsætning i afklaringsforløbet. I

stedet burde der være tale om et indhold og en målsætning udledt af en stressramt borgers

tilstand.

Perspektivering Den undersøgelse, som har ledt til udførelsen af dette projekt, har efterladt mig overvældet

og ydmyg. Overvældet over de konsekvenser stress kan have for den enkelte og ydmyg over

for opgaven som vejleder. Samtidig har den også rejst væsentlige spørgsmål.



Er jeg uddannet ”nok” til at løfte ansvaret - bør jeg overhovedet have det? Kan jeg som

vejleder, der også er repræsentant for systemet, skabe den tillid det fordrer at bedrive

filosofisk vejledning? Filosofisk vejledning skal overraske og udfordre - er det etisk

forsvarligt i relation til en stressramt borger? I det filosofiske rum kan jeg muligvis løfte

mit etiske og humanistiske ansvar, men kan det forenes med de institutionelle rammer og

krav? Eller skal jeg være civilt ulydig? Vil civil ulydighed kunne medvirke til at lukke de

”huller” der opstår mellem velfærdssystemets rammer og hensynet til den enkelte?

Dette projekt har skabt en række spørgsmål der ikke umiddelbart lader sig besvare, men

som jeg må være bevidst om i mit fremtidige virke.

Litteraturliste Bøger

- Birk Sørensen, Jytte: Støt mestring – bryd mønstre, Dafolo forlag 2007

- Brørup, Mogens m.fl.: Den nye psykologi håndbog, Nordisk Forlag A/S, 2000

- Christensen, Gerd: Psykologiens videnskabsteori, Roskilde Universitetsforlag 2011

- Ekman, Rolf & Arnetz, Bengt. Red.: Stress, FADL´s forlag aktieselskab, Copenhagen

2006

- Hansen, Finn Thorbjørn: At stå i det åbne, Hans Reitzels forlag, 2008

- Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene: Karrierevalg, Forlaget Studier og Erhverv, 2009

- Illeris, Knud: Læring, Roskilde Universitetsforlag, 2006

- Jensen, Carsten Nejst: Voksnes læringsrum, Billesøe og Baltzer, 2005

- Nygaard, Ulla: På sygedagpenge, Forlaget ny-journalistik, 2012

- Schilling, Mette: Menneskets psykologi, Munksgaard Danmark, 2004

- Sommer, Dion, Børn i senmoderniteten, Hans Reitzels forlag 2010



- Plant, Peter: Vejbred, Århus Universitetsforlag, 2010

- Stern, Daniel: Spædbarnets interpersonelle verden, Hans Reitzels forlag 2000

Avisartikler

Politiken mandag d. 30.juli 2012

Politiken mandag d. 13.august 2012

Internetsider

http://www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/Stress/Stress_i_DK_11dec07.pdf Stress – Hvad ved vi? http://www.who.int/en/ World Health Organisation www.politiken.dk Dagbladet Politiken. 27.feb. 2012 www.ast.dk Ankestyrelsen. Førtidspensioner 2008 http://www.sm.dk/data/Dokumentertilnyheder/2012/Reformudspil.pdf Reform af førtidspension og fleksjob. http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/06/30/0630231044.htm DR. Nyheder http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2011-11-21-daginstitutioner.aspx.Danmarks statistik https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=139213#Kap6 Sygedagpengelovens bekendtgørelse.

http://www.information.dk/248297 Dagbladet information. 20. oktober 2010

http://www.information.dk/191159 Dagbladet information. 14. Maj 2009

http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2011-11-21-daginstitutioner.aspx Danmarks statistik http://www.ams.dk/Ams/Jobcenterforum/Sygedagpenge/standbyogdiagnoseliste.aspx Arbejdsmarkedsstyrelsen http://ovartaci.dk/psykiatrihistorie/plancher/pl17-indhold.htm IDC 10 diagnosesystem http://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/l154/bilag/19/277338.pdf Varighedsregler og forlængelsesmuligheder i sygedagpengeloven

http://www.janno.dk/coaching/hvad-er-coaching.htm Hvad er coaching?


http://www.who.int/en/

http://www.politiken.dk/

http://www.ast.dk/

http://www.sm.dk/data/Dokumentertilnyheder/2012/Reformudspil.pdf

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/06/30/0630231044.htm






http://www.ams.dk/Ams/Jobcenterforum/Sygedagpenge/standbyogdiagnoseliste.aspx

http://ovartaci.dk/psykiatrihistorie/plancher/pl17-indhold.htm


http://www.janno.dk/coaching/hvad-er-coaching.htm



http://se.schultz.dk/page667.aspx Internetværktøjet ”JobSpor”

Bilag

1. Et historisk perspektiv på stress

2. Nordisk rekord i tidlig institutionsstart

3. Normering i de danske daginstitutioner

4. ADHD

5. Diagnoseliste

6. Sygedagpengelovens hovedformål




Bilag 1 Et historisk perspektiv på stress

Stress er et gammelt begreb. Allerede på Hippokrates tid var det erkendt, at man kan blive

fysisk syg af udpræget mentale udfordringer. Men det varede mange tusinde år, før ordet

stress blev introduceret som navn for denne tilstand (Folkow:35). Hans Selye, ungarsk

endokrinolog (1907-1982) kunne med omfattende dyreforsøg vise, hvorledes karakteristiske

funktionsforstyrrelser hos alvorligt syge patienter, skyldtes en intensiv aktivering af

hypotalamus – hypofyse – binyreaksen (HPA – aksen) med stor forøgelse af indre

kortisolsekretion (Dette vil senere blive uddybet). Han navngav i 1930´erne denne proces

”Stress” og blev efterfølgende kendt som ” the father of stress”.

Tilstanden stress er blevet anbragt under skiftende diagnostiske navne såsom neurasteni,

kronisk træthedssyndrom og udbrændthed. En nøglefaktor er, at trætheden ikke primært

relateres til fysisk anstrengelse men derimod beskrives som emotionel, mental og eksistentiel

og knyttes til følelser af utilstrækkelighed og ubalance mellem krav og evner.

Neurasteni (nervetræthed) repræsenterede mental udmattelse i sin patologiske form. Navnet

skabtes i 1869 af den amerikanske læge George Beard til at dække over: ” de former og typer af

nervøs udmattelse, som hidrører fra hjerne og rygmarv”. Neurasteni var en kultursygdom som var

næret af moderniseringsprocessen, som indebar at individet på samme tid blev aktiveret,

overstimuleret og drænet for energi (Johannison: 20). Når jeg ser på dette historiske

perspektiv på stress bliver jeg mindet om et gammelt engelsk ordsprog: ”the more things

change the more they stay the same”4344 Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi kan ændre på

forekomsten af stress fremadrettet? Skal vi blive ved at symptombehandle og

førtidspensionere eller kan vi bringes til at årsagsbehandle?

44

The proverb is of French origin and was used by the French novelist Alphonse Karr (1808-90).



Bilag 2

Nordisk rekord i tidlig institutionsstart. Kilde: Danmarks Statistik

Graf over 1 åriges institutionsstart i Norden



Bilag 3

Normeringen i de danske daginstitutioner

I ugebrevet A4 2011, påpeger Formanden for KL’s børne- og kulturudvalg, Jane Findahl

(SF), at man i dag har erkendt at børn lærer, fra de bliver født, og derfor er det rigtig

vigtigt, at man i institutionerne har de læringsmiljøer, som er optimale for børnene. Dette er

også i tråd med den tidligere VKO regerings målsætning om et videnssamfund i

verdensklasse. Som et led i at skabe disse læringsmiljøer er der udarbejdet værktøjer i form

af bl.a. læreplaner som blev indført i 2004. Disse tager dog tid fra kerneydelsen,

børnepasningen, på et niveau der igennem de sidste år er direkte målbart – sammenholdt

med alm. besparelser på området. Dette fremgår af statistikkerne nedenfor.



Bilag 4

ADHD

Lars Rasborg, specialist i klinisk børnepsykologi mener at hyperaktiv adfærd (som ved

ADHD) er en bivirkning ved vores hyperaktive samfund. Dette forklarer han således:

”Der er fart på i det senmoderne samfund. Vi skal hele tiden yde mere, hurtigere og bedre. Det er som

om, det ikke bekymrer regering, folketingsflertal eller chefer for de statslige myndigheder, hvordan

mennesker trives i et sådant samfund. Tværtimod bidrager de energisk til at holde farten høj bl.a. ved

at fokusere snævert på økonomiske bundlinjer og nationale topplaceringer. Konsekvensen er, at hver

enkelt af os, barn som voksen, presses til at holde flere bolde i luften, end vi magter. For at klare det,

sætter vi tempoet op. Vi bliver hyperaktive. Det betyder, at vi har mindre tid til at tænke os om, og så

bliver vi impulsive. Vi har opmærksomheden flere steder på én gang og bliver uopmærksomme. De tre

hovedsymptomer på ADHD er således træk ved det senmoderne samfund”.45

Mange af de børn der får diagnosen ADHD har manglet regulering, måske siden de var

spædbørn.

45

http://www.information.dk/259626 Dagbladet information




Bilag 5

Diagnoseliste til brug ved standby ordningen.

•Kræft – eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft

•Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion

•Hjertestop med efterfølgende hjerneskade

•Sværere hjertesvigt

•Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, fx hjerteindgreb

•Hjerneblødning eller blodprop i hjernen

•Amyotrofisk lateralsklerose

•AIDS i udbrud

•Større organtransplantationer

•Svære psykoser

•Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning.



Bilag 6 Sygedagpengeloven 3 hovedformål

At kompensere økonomisk ved fravær pga. sygdom

At hjælpe dig som sygemeldt til at genvinde din arbejdsevne og støtte dig i at vende

tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt

At støtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at

nedbringe og forebygge sygefravær.

Documents

”Sundhed er forudsætningen for al social udvikling”vejledning.net/Sider/Videndeling/Diplom- og masteropgaver... · Eksistentialistisk vejledning i beskæftigelsesindsatsen –