Embed Size (px)
Citation preview
BLANKStøvring Gymnasiums
Efteråret 2017
Side 2
Et kort overblik over indholdet I dette nummer af BLANK
Om at falde til, mens
bladene falder af…Side 3
Om redaktionenaf BLANKSide 4
Side 6-7Tysk A i Neustrelitz
Side 5
MånedensbegivenhederSide 8-10
, udkvekslings-studerende fra Chile
Side 11
Side 34
Besøg fra KinaSide 12-13
Virker den nyegymnasiereform?
Side 14-15
Galla 101Side 16-17
How to…Side 18-19
Portræt af en ansat:
Side 20-21
Flotfyrslisten - Efterår 2017Side 31-33
Nyt fra elevrådet
Leder du efter noget bestemt?
Mening: ”Ligestillingskampen liderunder skinger skyttegravs-retorik”Side 22-23
Uddrag af digtsamlingen
Side 27-29TANKESPIL
Side 24-26
SpottetSide 30
Side 3
Om at falde til, mensbladene falder af…En introduktion til dette nummer af BLANK Indlæg af Linea Winkler Ulrich, 3.e
”Efteråret på SGY er hvert år en underlig størrelse. Bedst
som jeg troede, jeg kendte rytmen, overraskede den mig
igen. Den første sommertid er altid præget af en smule
forvirring. En tredjedel af skolen er her ikke mere, fordi de har
fået huer på og kom ud af vagten i en sådan fart, men her er
ikke tomt. For i sommers var der rundt på gangene fyldt med
nye 1.g’ere, som var forvirrede over hvor 300-gangen lå - Og
hvordan var det nu lige med regler i forhold til vandautomat
og graven? Inden jeg havde nået at sætte mig ind i pensum
og få mit hoved tilbage fra sommerferien og hen til skolen, er
det gået hen og blevet efterår. Bladene falder af træerne i en
sådan hast, at det snart er vinter, og vi 3.g’ere forstår ikke, at
den tid der føltes så lang i 1.g føles så kort nu. 1.g’erne har
heldigvis fundet ud af, at graven er frit område og
vandautomaterne ligeså. 2.g’erene har fundet sig til rette
med de lange skoledage, de mange b-fag og faktummet at
de ikke længere er de yngste.
Jeg kan ikke andet end at føle, at jeg falder endnu bedre til
på Støvring Gymnasium, selvom jeg stadig føler at 1.g’erene
kom i går. Sådan føler jeg af den simple grund, at jeg har
glemt at kigge mig omkring. Heldigvis er skolens liv dog
hurtigere end jeg er, for både elevråd, fredagscafé, tutorerne,
festudvalget og ikke mindst BLANK er godt kørende; og jeg
er fortsat fascineret af at kunne være en del af det hele.”
– Linea Winkler, Chefredaktør
Side 4
Om redaktionen af BLANKSkolebladet er lavet for
BLANK: Af elever for eleverRedaktionen betegner den lille gruppe af mennesker vi er,der står bag bladet Blank. Vi gør et stortnummer ud af, at vi er 110% elevstyret.Vi bestemmer selv, om bladet skalfyldes med erotiske digte eller how-to-guides om pebernødder. Selvomvi kan skrive og udgive lige hvad vihar lyst til - selvfølgelig ioverensstemmelse med den danskelovgivning - bestræber vi os påat behandle emner og laveindhold, som DU vil læse.Siden bladets første udgivelse iår 2014 har BLANK taget mangedrejninger. Redaktion har skiftetskribenter og journalister hverteneste år, og traditioner kanændres om nødvendigt.Sammenlagt er vi sekspersoner, som pånuværende tidspunktstår for bladet. Hvis dusom læser sidder meden brændende ildsjælog ærgrer dig over, atdu ikke skriver forBLANK. Frygt ej! Dukan til en hver tidhenvende dig tilredaktionen.Selvom vi står forbladet, så er det ikkekun os, der skriver det.Har du skrevet etessay, novelle ellerartikel, du gerne vil delemed eleverne på StøvringGymnasium, så vil vi med glædeudgive det i BLANK på lige fod med vores øvrige indhold.
BLANK er ikke kun for skrive-gale menneskerHar du set en fantastisk film? Er du glad for at fotografere?Eller har du en spirende kunstner i maven? Så har vi brug forDIG! På nuværende tidspunkt er redaktionen udelukkendebestående af journalister og skribenter, men hvis du er frisk
på at tage billeder for eller til bladet eller selv laver billeder(både traditionelt og digitalt), så vil vi byde dig velkommenmed åbne arme.
Til den kritiske læser:Når du læser BLANK, hvilket vi håber du gør, så gør
du dig visse tanker undervejs. Om der var en historie,du fandt morsom, eller du fandt artiklerne mangelfulde,så er vi interesserede i at høre din mening. Nogen vil
have flere faktuelle artikler om nærområdet,mens andre hælder mere mod lette historier,der kan bryde en kedelig skoledag. Uansetom du har ris eller ros, så skal du ikke
brænde inde med det! Hvis vi skal gøreBLANK så godt som det kan være, behøvervi feed-back fra jer. Tag fat i en fra
redaktionen, enten mundtligt ellerskriftligt, og fortæl os,
hvad du synes. Vi eråbne for alle
kommentarer: Fralayout til indhold.
Hvorfor læser duBLANK? Hvorforgør din bedsteven ikke?
Du ser godtud! Gør vi?
I år har jeg overtagetlayoutet af BLANK, oguden tidligere erfaringer
er jeg hoppet i med begge ben.Som ny layouter har jeg besluttet atlave en helt ny opsætning for at gøre
bladet mere indbydende og oplevelsenmere behagelig for dig som læser.
Til de vanlige læsere og de nye 1.g’ere byder jeg på vegneaf hele BLANK-redaktionen:
Artikel af Jakob Frank Mogensen, 2.x
God Læselyst!
Side 5
und Natur”, der satte sine spor hos etdansk tysk A hold, hvis ønske også varat komme lidt tættere på hinandensocialt. Det betød, at nogle foredragblev nedprioriteret til fordel for enarrangeret bådtur på byens kæmpe sø.Til trods for det, havde Carolinum ogdets elever arrangeret et spændende
program med både ture i skoven, enbowlingaften samt et indblik i det tyskeskolesystem. Alt i alt var det en uge,der bragte et tættere sammenhold, nyebekendtskaber og mange grin – og enlille løssluppenhed hos de, som nor-malt er meget regelrette, hvilket måsiges at være sundt!
De første indtrykVi var alle meget spændte, da vi ikkerigtigt vidste noget om, hvad dekommende 4 dage ville byde på – dogvidste vi en ting; vi skulle indkvartereshos private familier, vi endnu ikkehavde nogle idé om, hvem var.Heldigvis blev det en positivoverraskelse for os alle.
Den tyske velkomstEleverne fra Carolinum stod klar medkram og smil, da vi ankom søndagaftenen – de havde i det mindste merestyr på det end os. Nysgerrigheden ogspændingen var gensidig, så til trodsfor nogle trætte hoveder og et ønskeom at komme i seng, blev det førstefter et par timer hos værtsfamilien, atdet blev tid til at komme i seng.
Carolinum og omegnSelve ugen bød på mange (og meget)lange foredrag under temaet ”Mensch
En beretning om 4 dage med fuld drøn pådet tyske, en pjækketur og gode minderArtikel af Emma Henneberg, 3.e
Efter knap 4 uger, blev det søndag d. 3 september, og 12 elever fra tysk A’s i alt25 elever skulle deltage i den årlige Sommer School med skolens partnerskole,Gymnasium Carolinum i Neustrelitz.
Tysk A holdets spændende tur til Neustrelitz
Et hyggeligt måltid på Café Kowalewski
Udsigt over søen Glambecker. Billedet er taget foran Carolinum.
Facaden af Schlosskirche iNeustrelitz
Side 6
Linea Winkler Ulrich, 3.e
I efteråret vil jeg spise chokoladeboller fra Penny Lane!
I efteråret skal jeg flytte ind på Østerbro i en lejlighed, jeg
har brugt den sidste 1,5 mdr. På at sætte i stand.
Det irriterer mig, når bladende er faldet af træerne, inden
de bliver orange (first world problems)
Jeg er i BLANK, fordi jeg er vild med at skrive, og synes
bladet gør hverdagen på SGY lidt mere hyggelig og personlig!
Jakob Frank Mogensen, 2.x
I efteråret vil jeg spise en bøfsandwich.
I efteråret skal jeg fejre 18 års fødselsdag, og jeg glæder
mig!
Det irriterer mig, når vi skal have idræt I regnvejr. Jeg er
et udendørsmenneske - når det er tørvejr.
Jeg er i BLANK, fordi jeg ELSKER at skrive!
Stine Abildsgaard, 3.a
I efteråret vil jeg spise varm kakao - Kan man det?
I efteråret skal jeg forbedre mig mentalt på SRP - suk…
Det irriterer mig, når det regner for fjerde dag I træk.
Jeg er i BLANK, fordi jeg så det som en unik mulighed
for at kombinere venskab på tværs af klasser og årgange
med en interesse for at skrive frit fra leveren.
Kort fra redaktionen
Side 7
Lasse Skovsager Øster,3.c
I efteråret vil jeg spise kantareller og brændenælder.
I efteråret skal jeg forberede mig på vinteren…
Det irriterer mig, når mine medmennesker er ignoranter
- især når der går ud over dem, der ikke kan forsvare sig
selv.
Jeg er i BLANK, fordi jeg gerne vil provokere tanker
Rikke Tinggaard, 3.c
I efteråret vil jeg spise pasta og kødsovs.
I efteråret skal jeg skal jeg ikke lave noget specielt. Det
bliver spontant, hvis der skal ske noget, men der skal
festet -
Det irriterer mig, når det blæser. Fy for den!
Jeg er i BLANK, fordi jeg elsker at skrive og være
kreativ. Desuden synes jeg, at skolen bør have et
skoleblad, hvor eleverne kan komme med på alverdens
måder.
Jacob Amtrup Hansen, 2.a
I efteråret vil jeg (sikkert) spise kinesisk med spisepinde.
I efteråret skal jeg til Kina med 2.- Og 3.g kinesisk.
Det irriterer mig, når jeg ikke kan forstå folk.
Jeg er i BLANK, fordi jeg gerne vil prøve at skrive til et
større publikum og afprøve mine evner som journalist.
Havde også lidt ekstra fritid. ;)
Side 8
Månedens begivenhederDe fedeste oplevelser og events lige nu og herIndlæg af Stine K. Abildgaard, 3.a
Vi har i BLANK samlet alt godt fra nærområdets afkroge. Her er vores bud pånogle yderst uundgåelige begivenheder, som i den grad skal kickstarte et labertefterår/vinter.
For lidt over 2 måneder siden sparkede vi et nyt skoleår i gang. I dag smider træerne sine rødlige blade,
mens vinterkulden så småt melder sin ankomst. Efteråret er over os. Det er vist for alvor på tide at finde
den der lækre sweater frem fra bunden af skabet og erkende tiden er inde til at gemme sommertøjet
af vejen… MEN MEN MEN pak (sommer)begravelsesstemningen væk! Nu er det nemlig tid til at
komme afsted:
Ringer BazaarKUL en klokke? Ja, så er det nok fordi, der jævntligt afholdes BazaarKUL for tøjinteresserede. Dennegang pryder gamle vinylplader af diverse afskygninger boderne i Kedelhallen. Har du nogle plader, som skal findeet nyt hjem, er det også muligt at få fingrene i en bod. I så fald skal du sende en mail til [email protected].
B
LANK
B
LANKDet
elevstyrede skoleblad
Detelevstyredesk
oleblad
Hvorfor er netop denne begivenhed oplevelsen værd?
Slå et smut forbi Kedelhallen d. 1. november, fordi der uden tvivl er
spækket op med plader, som kan berige din sprøde samling
derhjemme. Er du bare ude for at snage eller falde i snak med andre
vinylentusiaster, så er der også rig mulighed for det.
Hvor:Kedelhallen (Nordkraft)
Hvornår:D. 1. Novemberkl. 19.00 - 22.00
Pris:Ganske gratis –medmindre man lader sigfriste af de gode tilbud:)
Praktisk information
Side 9
Du tænker måske: Hvem fan’ er Hans Engell, og hvad skal jeg bruge ham til? Vi har svarene. Hans Engell erpolitisk kommentator, tidligere formand for Det Konservative Folkeparti og forhenværende chefredaktør på EkstraBladet. Du skal bruge ham til at blive klogere på sandhederne i dansk politik –set fra Hans Engells perspektiv velog mærke.
Hvor er netop denne begivenhed oplevelsen værd?
Foredraget er for dig med en lille guilty pleasure for dansk politik
og mediernes rolle, så hvis BazaarKUL med vinylplader ikke lige
siger dig noget, så SKAL du smutte forbi Studenterhuset til en
aften i politik og mediernes tegn.
Hvor:Studenterhuset Aalborg
Pris:GRATIS
Hvornår:D. 1. Novemberkl. 19.00-21-00
Praktisk information
”IDE OG VIRKELIGHED I DANSK POLITIK” –HANS ENGELL
Haljmer er en af Danmarks nye unge musiktalenter. I begyndelsen af 2017 debuterede han med singlen ”Hjem TilEn Anden”. Hjalmer er søn af Kim Larsen. Hertil efteråret udkommer hans første album, så der er noget glæde sigtil, når Hjalmer gæster Skråen i vores kære dobbelt A.
Hvorfor er netop denne begivenhed oplevelsen værd?
Prisen er overkommelig, smilet er STORT, og musikken er dansk.
Behøver du anden overtalelse? Nej, vi tænkte det nok! Så se af at
få købt den billet, inden de er revet væk.
HJALMER
Hvor:Skråen AalborgHvornår:D. 16. Novemberkl. 20.00 - 23.00
Pris:165 kr.(Billerne kan købes påwww.billetlugen.dk)
Praktisk information
Side 10
Det er endnu en gang blevet tid til SGY’s årlige gallafest. Denne festivitas forløber sig efter den sædvanligeprocedure. Traditionen tro er der dresscode for pigernes vedkommende samt point at hente til sofakonkurrencen.Der konkurreres på hver årgang om at blive den bedste kvadrille.
Hvorfor er netop denne begivenhed oplevelsen værd?
Gallafesten giver dig en god undskyldning for at dress/suit up.Desuden er det en aften fyldt med grin og lækre dancemoves. Sågrib din lancierpartner under armen og hold liv i en af SGY’sstolteste traditioner.
Hvor:Gymnasiet
Hvornår:D. 1. DecemberKl. 19.00 - 00.30
Pris:Den sædvanligeflade halvtreller(Armbåndene kankøbes i frikvartererneop til festen)
Praktisk information1.g’erne skal møde op i lårkorte kjoler
2.g’erne er iklædt knælange kjoler
3.g’erne skal møde i lange gallakjoler
Pigernes dresscode
Billeder fra sidste års galla. Du kan finde flere billeder på www.sgy.dk.
Usikker på galla?Læs: på side 16
Side 11
Trini fortæller om hendes oplevelser somudvekslingsstuderende i Danmark.
Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Og hvorforDanmark?
“Fordi, jeg gerne vil opleve en ny kultur - noget andet,øve mit engelsk og måske lære et anderledes og nyt sprog.
Jeg ville gerne lære om andre kulturer, og det er derforjeg valgte Danmark, fordi jeg ikke kender det så godt ogden danske kultur er så forskellig fra Chiles. Jeg synesogså at Danmark er spændende på grund af kulturen og demuligheder, der tilbydes i Danmark.”
Hvad var det største chok ved at komme til Danmark?“Der er mange! Alt er så forskelligt; fra de små ting som
vejene, til de store som folkene og butikkerne. Nogetspecifikt er, at I cykler så meget og har så mange vejeberegnet kun til cykler og jeres sortering af affald, som ikkeer så omfattende i Chile.”
Hvad er den/de største forskel/forskelle påskolesystemerne?
“I Danmark er det gratis, og så kan man komme, somman vil og gå, når man vil. I Chile har man uniformer, ogman kan ikke gå, når man vil. Vi skal blive på skolen til etbestemt tidspunkt. Ens forældre skal hente en, når man harfri. Hvis man vil gå før, skal man have forældreunderskrift.
I undervisningen deler man ikke sine meninger, somman gør i Danmark. Det læreren siger er lov, og vi brugerikke computere i skolen. Vi skriver noter på papir.”
Her efter et par måneder, hvordan går det så medsprogbarrieren?
“Jeg kommunikerer mest på engelsk, men prøver atsnakke på dansk, så godt som muligt. Derhjemme snakkermin værtsfamilie dansk til mig, så jeg kan høre og blive vanttil, hvordan det lyder, men det går fint siden alle danskere ergode til engelsk. Jeg kan forklare mig, hvis der er noget, jegikke forstår eller en situation, jeg har spørgsmål til. Jeg haringen problemer med at blive forstået og udtrykke mig, dajeg bare kan skifte sprog.”
Som rektor Jens plejer at sige, “Trods kulturelle forskelle, erder mere der forener end adskiller.”
, udkvekslings-studerende fra Chile
fra Chile fortæller lidt om hendes første måneder i Danmarkefter ankomst.Artikel af Jacob Amtrup Hansen, 2.a med hjælp til oversættelse af Morten Morell, 2.a
Side 12
Mange mennesker på SGYHer de første uger har der virkelig summet af liv på SGY.
Ikke kun grundet alle de nye 1.g’er og vores elevrekord, menogså grundet vores internationale venskaber: Den første ugehavde vi besøg af ti kinesiske udvekslingsstuderende helevejen fra Xiuzhou High school i Jiaxing, Kina. De blev iweekenden inden skolen startede indlogeret hos de danskevært fra 2.- og 3.g kinesisk.
I løbet af ugen var der spændende aktiviteter og ture forværterne, kinesere og nogle få fra de to kinesisk hold. Blandtandet gik turen til det mest danske, man kan forestille sig:Legoland. Senere på ugen var det “must see” steder iAarhus, som Den Gamle By og Regnbuen på Aros.
Det hele fik en officiel afslutning om torsdagen medmiddag, sang og en lille fortælling om Kinas skolesystemmed fokus på Xiuzhou High School. Værterne, både skolenog eleverne, fik fine gaver.
Om fredagen var der afsked i lufthavnen, med glædenom snart at skulle ses igen.
Enrika Morina fra 2.a skriver om sin oplevelsemed at have en kinesisk udvekslingsstuderendepå besøg:
Var det en oplevelse, der var noget værd, og lærte du nogetnyt?
“Det var bestemt en oplevelse for mig at have Judy, sommin udvekslingsmakker hedder, boende. Jeg lærte en masseaf hende. Jeg lærte at åbne mig op på en helt anden måde,og at sætte mig ind i og forstå en helt anden kultur end denjeg er vant til herhjemme. Endvidere, har jeg vist også fåetbygget op på min manglende tålmodighed. Så spændendeer køer og marker altså ikke.”
Hvad var det største chok ved at have dem på besøg? Hvisder var et?
“Umiddelbart vil jeg ikke sige, der var noget, der kom somet chok. Noget der undrede mig var, at de på ingen måde villelade os vaske deres tøj. Judy var meget opsat på selv atvaske sit tøj - i hånden. Også selvom vi både harvaskemaskine og tørretumbler i huset.”
Er det noget du kan anbefale andre - at tage imod sådan ettilbud?
“Det anbefales VARMT. Jeg blev uden tvivl en kæmpeoplevelse rigere, og fik en indsigt i den kinesiske kultur og dekinesiske normer. Jeg har været så heldig med minudvekslingsstudent og at få lov til at lære hende at kende. Vihar fået os noget af et unikt venskab, som topper hele denneoplevelse af på allerfineste vis.“
Judy (På kinesisk: , Zhuyue), fra XiuzhouHigh School fortæller lidt om hendes oplevelseaf Danmark:Hvorfor valgte du at tage på den her tur?
“Den her tur var min første tur uden for Kina. Jeg elskervirkelig at rejse og vil se verden udenfor. Da jeg hørte at vihavde en søsterskole i Danmark, tænkte jeg ‘Wowwww, deter fantastisk! Hvorfor ikke gå ud på eventyr?’ Så jeg kom tilDanmark med hjælp fra mine forældre.”
Hvad var det største chok ved Danmark?“Smukke landskaber. Danmark har ikke så mange biler
og høje bygninger, men mange cykler og små søde huse. Vikunne se heste og køer i det grønne græs. Luften er megetfrisk og gaderne er meget rene.”
Hvad var de største forskelle mellem Kina og Danmark?“Måske folks livsrytme og livsfilosofi. I Kina er livet travlt
og hurtigt hver dag. I skolen skal eleverne møde klokken7:00, så vi er nødt til at stå tidligt op. Vi har altid travlt i Kina,
Besøg fra KinaEnrika Morina fra 2.a og hendes udvekslingsmakker Juna fra Kina fortæller omderes opfattelser af udvekslingen med Xiuzhou High School.
Erfaringer fra både Kina og DanmarkArtikel af Jacob Amtrup Hansen, 2.a
Side 13
og jeg er overrasket over at I kan køre til skole. I Kina, skalman være mindste 18 år for at tage køretimer.
I Danmark er der mange små togstationer; i Kina har vikun store og de ligger langt fra hinanden, mindst 25kilometer. De ligger meget tæt i Danmark.
I Danmark er der ikke gaskomfure, men hjemme hosmig laver min mor altid mad over ilden.”
Hvordan var danskerne over for jer?“Gæstfrie, hjertevarme, venlige, generøse og så videre.
Når man lige har mødt dem vil de give et kram.” Siger hunmed et stort smil ”Min værtsfamilie tog sig af mig, og de varalle meget entusiastiske.
Det mest forvirrende var, at jeg ikke forstår dansk, nårlærerne underviste, lyttede jeg med et forvirret ansigt. Mennår I brød ud i latter, og jeg viste jeres lærer fortalte en joke,grinte jeg med jer, haha.
Jeg er taknemmelig for Enrikas hjælp med at oversætteog modtagelse.
Jeg kan li’ den aktive atmosfære på skolen og jeres bander virkelig sejt.”
Hvad tænker du om det her venskab mellem Xiuzhou High-School og Støvring gymnasium?
“Meget dybt! Håber det her venskab kan holde for evigt.”
Hvad var den/de største forskel/forskelle mellemskolesystemerne?
“Danmarks læringsstil er mere fokuseret på den enkelteselevs deltagelse og læring. I Kina er det mere fokuseret pålærerundervisning og elevpoint.
Kinas skolesystem er også udviklings dannende. Vi harnu klasser, der giver elever lov til at vælge små kurser. Vi harogså en masse ekstra undervisningsaktiviteter, som fx.frivillige aktiviteter, kunst, opvisninger, recitationskonkurrencer m.f.”
Er det noget, du vil anbefale andre at tage på?“Selvfølgelig. Min klasse er meget glad for at høre om min
tur til Danmark. Hvis chancen byder sig, vil jeg vende tilbagetil Danmark igen, for at se hvordan det går mine venner langtborte.“
Gruppebillede af dette års kinesiske udvekslingsstuderende med deres engelsklærer. Billedet er taget af
Xiuzhou High Schools vicerektor.
Side 14
Er der en ny reform?Der er blevet indført en ny
gymnasiereform, der er trådt i kræft i årfor 1.g’erne. Nogle ændringer bliverdog først aktuelle et par år nede aflinjen. Den har medført mange småændringer, som man ikke umiddelbarttænker over, men også ændringer derbåde praktisk og principielt vil ændrenogle af de grundelementer, vi kenderfra det gymnasium, vi er vant til. Hvadgår det nye grundforløb/stamklasseeksperiment ud på, og har 1.g’erne selvhaft gode erfaringer med det? Jeg harinterviewet tre af de nye1.g’ere for atfinde svarene.
1.g paneletDe tre, der har stillet op til interview,
er Saetlai Zaw Khai, Mads KollingKlitgaard og Natascha JohansenHeien. Saetlai fra 1.m gik sidste år i10.klasse på Bavnebakkeskolen iStøvring og har endnu ikke fundet udaf, hvor han skal hen efter 3.g. Han harudtalt følgende i forbindelse med valgaf gymnasium: ”Jo, jeg tænkte, det erdet, der ligger tættest på, og du ved, jegvar stadig forvirret, og så tænkte jeg, at
jeg kunne udnytte det her til at tænkeover, hvad jeg vil senere hen. StøvringGym er jo et godt valg, hvis man ikkeved, hvad man skal endnu.” MadsKolling Klitgaard, der sidste år gik i9.klasse på Frejlevskole, har også ladetsig interviewe. Han går foreløbig i 1.oog valgte SGY for at prøve noget nyt.”Jeg valgte det, fordi det var bogligt.[…] Så valgte jeg Støvring Gymnasium,fordi jeg ikke gad på Hasseris sammenmed resten af klassen og for at prøvenoget nyt.” Til slut har vi NataschaJohansen Heien, der sammen medMads også går i 1.o. Hun valgte SGY,da Støvring Gymnasium selvfølgeligvar det bedste gymnasium. ”Jeg vilgerne være skolelærer, og så vargymnasiet en lidt lettere vej at tage endtech-college. […] Jeg var på åbent hus,og så var Støvring det bedste - selvomjeg havde sagt, at jeg ikke ville påStøvring.”
Er adgangskrav til gymnasietden rigtige vej at gå?
Når de nuværende 8. klasser skalpå gymnasiet, vil der være skærpedeadgangskrav (For elever startende på
gymnasiet i år 2019). Gennemsnittet i8.- og 9. klasse skal nemlig ligge påminimum 5. Er det et urimeligt krav atstille? ”Det er en god ting vil jeg sige.Så begynder de der 8. klasser atspænde ballerne sammen. […] Detnytter jo ikke noget, hvis nu at mankommer ind på gymnasiet og ikke kanfølge med niveaumæssigt.” SvarerSaetlai, som er stemt for idéen. Madser nogenlunde enig: ”Det synes jeg erfair. Det er også dumt at tage pågymnasiet, hvis ikke du kan fåkaraktererne. Du vil falde for langtbagud.” Han kan godt følge, at nogener imod karakterkrav til sågrundlæggende en uddannelse, menmener det er en god idé, da det fagligeniveau stiger fra folkeskolen. Nataschahar også blandede følelser, men erhovedsageligt stemt for de skærpedekrav: ”5 er lige til at overkomme. - menogså bare fordi, så er man sikker på, atdem der vil på gymnasiet, de går efterat komme på gymnasiet. (Fordi) jeg fikat vide […], at det er 80 % affolkeskoleelever, der tager pågymnasiet, men det er sådan 40-45 %,der bruger det. Resten de er her bare,fordi de ikke har andet at lave. Så
Virker den nyegymnasiereform?Kender 1.g’erne den reform de bliver mødt med? Og hva’ gården egentlig lig’ ud på?Artikel af Jakob Frank Mogensen, 2.x – Alle interviews foretaget d. 27. september 2017
De nye elever, der lige er gået fra en ny folkeskolereform, bliver nu budtvelkommen til gymnasiet med en ny gymnasiereform, men har de fået enordentlig introduktion til den? Det har BLANK-redaktionen sat sig for at finde udaf. - Og til alle dem, der stadig er i tvivl: Hvad er det lige den går ud på?
Side 15
synes jeg faktisk, det er godt nok, atman har noget at gå efter, så man ersikker på, at dem der kommer pågymnasiet, de vil det her. […] Jegsynes 5, det er fair nok, men man skalogså bare tænke på, at der er nogen,der ikke er så gode i skolen, som harbrug for at komme på gymnasiet og, såligesom, blive bedre.” Omfolkeskoleeleverne bliver merefokuseret i deres skolearbejde af dennegrund må tiden vise.
Det nye mærkelige grundforløbEn af de få ændringer som alle de
udspurgte 1.g’ere kendte var det nyegrundforløb. Overordnet var det lettereforvirrende. 1.g’erne har haftmidlertidige klasser i helegrundforløbet, som nu kun varer 3måneder. Kender panelet på forhåndnogen af de nye ændringer? ”Jeg vedbare, at vi skal have nye klasser - ellersikke. Altså, der er jo ikke så meget i det.Du får lov til at prøve nogle fag, og såvælger du studieretning og får nyeklasser.” Siger Natascha. ”Ja. Det hermed klasserne er lidt fucked up. Vi fårikke faste klasser før november. Jegsynes ikke rigtig, der er andre storeændringer udover det.” Udtaler Saetlai.”Altså, det nye grundforløb, hvor vi er ien midlertidig klasse.” Siger Mads, deruddyber sin holdning med følgende:”Det er fint nok, at vi får prøvet deforskellige ting, men det er lidt træls -det der med, at vi får dannet gode båndigennem klassen her, og om en månedskal vi så stoppe det hele og komme ien ny klasse.” Målene med demidlertidige klasser har bl.a. været atskabe større sammenhold på tværs afklasserne på årgangen samt at gøredet nemmere at skiftestudieretningefter grundforløbet. Tror panelet detvirker? Det har Mads svaret på: ”Bådeog vil jeg sige. Man skal jo vælge efter,hvad man gerne vil, men nu kommerfolk jo til at vælge efter, hvad deresvenner i de nye klasser kommer til atvælge - for at være i de samme
klasser.” Hvad mener Natascha til det?”Altså, for mig har det fungeret, fordi jeghar da bare taget det, jeg vil, men derer da sikkert nogen, der ertryghedsnarkomaner og tager det, deandre vælger.”
NV og AP på eksamensbevisetNaturvidenskabeligt grundforløb
(NV) og almen sprogforståelse (AP) harogså før den nye reform stået påeksamensbeviset, men nu tællereksamenerne med i det samledegennemsnit. Da NV- og AP-eksamen ereksamener ligesom alle de andre, kanman argumentere for at de burderegnes med, men hvad mener1.g’erne? ”Det synes jeg faktisk ikke eri orden. - Især fordi AP er fuckingkedeligt! Jeg synes ikke, det burdetælle med og slet ikke, når det kun ertre måneder, man har det. Jeg synesdet er voldsomt. […] Det tæller - Detkan godt være det ikke tæller så meget,men det tæller jo alligevel nok til, at detkan gå den forkerte vej.” SigerNatascha, mens Mads er uenig. ”Det erfair nok. Det er jo en eksamen, vi skalop i. Den tæller heldigvis ikke såmeget.” Saetlai forholder sig neutralt:”Jeg ved ikke rigtig hvilken indflydelse,det kommer til at have. Jeg har ikkesådan rigtig en holdning til det.” Der erdelte meninger om, hvorvidt det er engod idé, men ingen er ovenud gladeover det. Trods alt, er der også lang tidfra grundforløbet, til man står medbeviset i hånden efter 3.g.
1.g’ernes introtur konfliktermed reformen
I begyndelsen af skoleåret var alle1.g’erne på en samlet introtur til Livø forat blive rystet sammen. Det var enblandet oplevelse fra panelets side.Fungerede turen? ”Ja, det vil jeg dasige. […] Jeg følte, vi blev rystet meresammen i klassen.” Siger Mads. Hanmener dog ikke, at de blev rystet såmeget sammen på årgangen. At blivemødt med teambuilding og
sammenhold i klassen var en uventetoplevelse for panelet, der havde håbetpå flere aktiviteter på årgangen. Deukendte klasser efter grundforløbetfremstod som en barriere. Hvorforskabe et stærkt klassefællesskab, nårklassen skal opløses? Dette udtrykteNatascha også, da hun blev spurgt, omdet var en god tur? ”Ja, det var fuckinggodt! Jeg synes faktisk, det varhyggeligt. Man fik også sådan lærtandre elever at kende, men samtidiglærte man også klassen at kende. -Ulempen er jo bare, vi får nye klasser,så vi kan ikke rigtig bruge den til noget,hvis du forstår, hvad jeg mener. […]Det var fint nok at være sammen medsin klasse, fordi så har man selvfølgeligde connections med dem i forhold til denye klasser - men det havde været lidtfedere at kunne snakke med alle.”Måske bliver der mere fokus påårgangen næste år, når der har væretnoget erfaring at sammenligne med.
Var 1.g’erne blevet forberedt påden nye gymnasiereform?
”Det er tilstrækkeligt, men mantager ikke skade af at være oplyst.”siger Saetlai, da han blev spurgt om,han var blevet ordentligt informeret omreformen. En holdning både han ogNatascha var grundlæggende enigeom. Mente Natascha, der var noget,der manglede? Ikke rigtigt. Jeg synes,jeg var rigeligt informeret, men (det er)også fordi min mor, hun er også bare viskal vide det hele! Så nu ved jeg dethele - næsten.” Mads kunne dogsagtens have brugt mere informationfra lærernes side, da han ikke følte sigordentlig orienteret. ” […] Jeg tror alleer lidt usikre på, hvad det er.”
På trods af forvirringen kom alle1.g’er kommet helskindet igennem indtil nu. De er dog skeptiske i forhold tilflere af de nye ændringer.
Side 16
Galla 101Din guide til gallaArtikel af Stine K. Abildgaard, 3.a
Kære 1.-, 2.- og 3.g’ere. Det er så småt ved at være gallatid på SGY. Modsat en række andregymnasier, som venter med at holde den ekstravagante fest til foråret, så er det en gammeltradition her på stedet, at galla finder sted i hallen først i december. Dette betyder, at I skal tilat tænke i gallabaner. Hvem skal være min partner? Har jeg styr på kjolen/suitet? Hvordanforegår galla i det hele taget? (Det sidste er mest henvendt til 1.g’erne). No worries: BLANKhar svarene!
Den indledende fase
Først og fremmest er der
forberedelserne til selve aftenen. Du
skal have fundet en partner. Så grib
ham/hende den søde eller din bedste
ven/veninde fra klassen. Eftersom
antallet af drenge og piger ikke går lige
op, så er det muligt at danse med folk
fra andre klasser eller gå sammen med
en af samme køn. Det er tilladt at være
kreativ og gøre lidt ud af det, når I
inviterer jeres udvalgte til at være jeres
dansepartner. ☺
Derefter skal I sættes på prøve for
første gang. Fra nu af har jeres
respektive idrætslærer omdannet
idrætstimerne til lanciermoduler. Der
trænes ”benhårdt” frem mod d. 1.
december. Her er det en super god idé
lige at snuppe de sko, som du
påtænker at danse i til galla, med i
tasken. Desuden skal du forberede dig
på at have lanciermusikken på hjernen.
Med andre ord, skal du nok blive godt
træt af den.
Du skal nu også til at have fundet
dit outfit til aftenen. Traditionen tro skal
1.g pigerne møde op i lårkorte kjoler,
2.g pigerne skal have knælange kjoler
på, mens 3.g pigerne skal vimse rundt
i de lange famøse gallakjoler. Til
drengene er der ikke så bestemte krav
til tøjet - altså bortset fra at I skal stå
knivskarpt i jeres suits.
Farvekoordinering med kjole og
slips/butterfly kunne dog være en lille
ekstra detalje, som ville binde det hele
godt sammen.
Selve aftenen
For 1.- og 2.g’ernes vedkommende
holder I forfest sammen med dem fra
klassen, som I plejer. 3.g’erne spiserBillede fra Galla 2015
Side 17
middag sammen oppe på skolen,
ligesom de foregående år.
1.g’erne starter ud med at vise
resultatet af flere ugers træning i hallen.
Dernæst indtager 2.g’erne gulvet.
Sidst, men ikke mindst, skal 3.g’erne
bevise, at to års erfaring på bagen kan
ses. Efterfølgende er der gymfest, som
vi kender det.
Dommere bestående af udvalgte
4.g elever og lærer spadserer rundt
under dansene. De skal finde frem til
den bedste kvadrille fra hver årgang.
Vinderne vil blive afsløret under festen.
De modtager en flaske Asti eller
lignende – foruden points til
sofakonkurrencen. Så der er god grund
til at give sig fuldt ud og skrue op for
charmen.
6 gode råd med på vejen:
1. Lad vær med drikke dig fra
sans og samling. Det gør herre
nas at falde på gulvet i hallen.
Målet med dette er at undgå
brandmærker.
2. Smarte overvejelser: Pudder,
indlæg til skoene, vabelplaster
og skiftesko (nok mest
henvendt til pigerne).
3. Evt. skiftetøj til byen. ”Vi skal ik’
hjem, vi skal videre”, men
måske ikke lige i de flotte kjoler
og lækre habitter, så du pakker
lige en pose med noget andet
tøj.
4. En deodorant og/eller parfume.
Du undgår ikke at få varmen
under dansene. Derfor er
netop dette et af de ypperste
råd.
5. Læg evt. noget toiletpapir
under armene og undgå
derved svedpletter – såfremt
outfittet tillader det.
6. Grin og hav det sjovt med dine
kammesjukker.
Billede fra Galla 2016
Side 18
How to…Livets store problematikker løst i Indlæg af Lasse Skovsager Øster, 3.c
SÅDAN SPIDSER DU EN BLYANTDet skal du bruge:
▪ En blyant▪ En blyantspidser▪ Et stykke blankt papir
Sådan gør du:1. Som det første må man vurdere, om blyanten er nedslidt: Tag blyanten og forsøg at skrive dit navn på det blanke
papir. Er teksten sløret og fed, er det tid til at spidse din blyant.2. Tag blyantspidseren i din venstre hånd (er du kejthåndet, så den højre) og blyanten i den anden.3. Indfør langsom blyanten i spidserens hul og forsøg så vidt muligt at ignorere seksuelle allusioner til mandens
indførelse af lingam i kvindens yoni.4. Drej nu blyanten forsigtigt med uret indtil du opnår den ønskede spidshed. Her er det vigtigt, at alle allusioner er
ude af hovedet, da fortsatte associationer til den hellige akt, kan forårsage uønskede psykosomatiske smerter i denedre regioner, siden det ikke er muligt for penis i erigeret tilstand at dreje på denne måde.
5. Prøv nu din nyligt spidsede blyant af på papiret igen, for at se om den er spids nok.
SÅDAN LAVER DU ENMOLOTOV COCKTAIL
Det skal du bruge:▪ En glasflaske▪ En klud (gerne fair trade og biologisk nedbrydelig)▪ Benzin eller andre brændbare væsker (diesel, raketbrændstof, feministiske debatindlæg, terpentin, metanol etc.)▪ Et brændende had til systemet▪ Et spejl
Sådan gør du:1. Først hælder du den brændbare væske ned i flasken.2. Dernæst laver du en lunte, ved at væde kluden med noget af væsken.3. Herefter putter du lunten ned i flasken.4. Til sidst tager du et grundigt kig på dig selv i spejlet og gør dig alvorlige overvejelser over, hvorvidt dit brændende
had til systemet virkelig er systemets skyld, eller snarere et udtryk for dine egne mindreværdskomplekser ogmanglende refleksionsevne, hvorfor du måske burde søge professionel hjælp, før du udfører noget så antisocialtog usolidarisk, som at udsætte dig selv og dine medmennesker for unødvendig fare.
Side 19
Det skal du bruge:▪ En tandbørste▪ Tandpasta
Sådan gør du:1. Nogenlunde samme fremgangsmåde som ved Sådan spidser du en blyant.
Det skal du bruge:▪ Denne how to kræver ingen materiel forberedelse
Sådan gør du:1. Afbryd folk der taler sammen for at sige noget, som du synes er vigtigere.2. Begynd sætninger med ”kender I det” når du godt ved, at dem du snakker med ikke kender det.3. Vær stædig.4. Ret på folk når de siger ”mig”, hvor de burde have sagt ”jeg”.5. Lav sætninger der, uden praktisk årsag eller formål, består af den mest komplicerede sætningsstruktur og syntaks,
samt et lixtal der er unødvendigt superlativt og hyperbolsk, hvilket bevirker intet andet end den mest prætentiøsefremtoning, og som er de facto det mest kontraproduktive for forståelsen af den mening, der ønskes givet; altså atdet er irriterende at lave unødvendigt lange sætninger.
6. Brug ord du godt ved, dem du taler med ikke kender.7. Hav en yderliggående flirt med marxismen, og glem at du har det for sjov.8. Sig ”der er ikke noget der hedder dårligt vejr - kun dårlig påklædning”9. Generalisér mere.
10. Lav esoteriske og indforståede lister.11. Vær dig selv.
Side 20
Portræt af en ansat: Mød de ansatte på Artikel af Jacob Amtrup Hansen, 2.a
”Kender vi egentligt de ansatte på vores gymnasium? Selvom vi tilbringer tid pågymnasiet fem dage om ugen, tre år i træk, så er der alligevel mange ansigter ognavne, der kun forbliver ansigter og navne… Derfor satte vi os sidste år for iredaktionen at lave portrætter af de ansatte, vi måske ikke kender så godt. Lad
Bo Andersen, Alt-muligt-ninjaenBo er en af dem der er i baggrunden, og som vi nok ikke
ser så meget til. Men alt-mulig-ninjaen er vel heller ikke så
god, hvis man ved, han er der? Vi har spurgt Bo lidt om sit
arbejde, hverdag og fritid.
Interviewet med BoHvad kræver det at blive pedel?
“Det bedste er at have en håndværksmæssig
uddannelse. En masse tålmodighed og en smule held.”
Held? “Ja, held. Heldet er fordi, der ikke er brug for så mange
pedeller nu til dags.”
Hvornår valgte du at blive pedel og hvorfor?
“Jeg blev sendt ud i arbejdsprøvelse (En form for praktik)
på Støvring Gymnasium.”
Så det er derfor det blev Støvring gymnasium?
“Ja - det og fordi min konsulent fra jobcenteret havde
kontakt til gymnasiet.”
“Alt det du får lavet i dag, skal du ikke lave i morgen.”– Bo Andersen
Side 21
Hvad har du lavet før, og er der noget du tænker at lave efter
SGY?
“Altså, jeg vil gerne fortsætte så længe med det her, som
jeg kan. Og det varer forhåbentligt længe med de her søde
og hjælpsomme elever, og det mener jeg.” Siger han med et
stort veltilfreds smil.
“Før arbejdede jeg på et dambrug og senere fjerkræs
slagteri og blev udlært traktormekaniker. Jeg var i en pedel-
agtig stilling ude på Rustenborg, hovedpostkontoret i
Aalborg. Arbejdede lidt med med glasfiber. Så kom jeg ud og
arbejde med rendegravere ude ved Hydrema i 12 år, cirka. -
Og så herud.”
Hvad laver du i din fritid?
“Jo, i min fritid har jeg de sidste 30 år været ved
hjemmeværnet. Og så er jeg pjattet med Lego!” Han viser
stolt billeder af sine modeller på mobilen “Helt tosset med
det.”
Hvordan er en typisk dag for dig?
“Oooh, jeg starter jo sådan lidt i syv og går en runde på
skolen, sådan med toiletpapir, sæbe, håndsprit. Så er det en
tur udenfor og fjerne affald og haveaffald. Det afhænger lidt
af, hvad arbejdsopgaven er den dag, hvad jeg bruger dagen
på.”
Så det er ikke så firkantet et arbejde?
”Det er meget frit; hvis jeg er træt af at være inde, kan jeg
gå ud og tjekke udeområdet - slå græs for eksempel.”
Her til sidst, har du et guldkorn, Bo? Til alle eleverne her?
”Alt det du laver i dag,skal du ikke lave i morgen.”
Side 22
Mening: ”Ligestillingskampen liderunder skinger skyttegravsretorik”Debatindlæg af Lasse Skovsager Øster, 3.c
Er vi fuldstændig ligestillede iDanmark? Nej, ifølge DanmarksStatistik er der stadig mere end dobbeltså mange mænd i procent, der sidderpå toplederposter end kvinder, kvinderhar i gennemsnit 266 flere barselsdageend mænd, der er stadig et væsentligtløngab i lønninger for samme poster,og klikker man videre på DanmarksStatistiks ligestillingswebsite, vil manfinde, at mænd generelt tjener mere oghar større formuer ogpensionsopsparinger, men at kvinderdog har overhalet mændene, når detkommer til videregående uddannelser.
Men, når det er alle disse områder, somhistorisk er dominerede af mænd, derskal være toneangivende i forhold tilligestillingens tilstand; betyder det såikke at ligestillingen stadig har langtendnu? Man anses ikke somsuccesfuld, nårman
er hjemmegående, når det er enspartner der er forsøger, det være sighverken som mand eller kvinde. Der eringen prestige i at være familiefar elleri at prioritere sin familie højere endarbejde eller uddannelse. De socialeområder der historisk set er kvindenslider under ringeagt fra samfundet. Påden måde forelægger det altså afførnævnte statistikker, atkvindekampen stadig er på detstrukturelle patriarkats principper; dadet fremfor at ophøje traditioneltkvindelige ansvarsområder har væreten erobring af mændenes monopoler,der har været fokuspunktet. Dette erforståeligt, da disse monopoler,historisk set også indbefatter basalefrihedsrettigheder og magtpositioner,men nu hvor disse rettigheder eropnået, og måske også som kollateralskade, er kvindens oprindelige rolle i
samfundet nu opfattet sommindreværdig iforhold til de
kvinder, der harfået foden
ind i ”mændenes verden”.
For at ligestilling rigtig kan blomstre,mangler der stadig en oprejsning affemininiteten. Det er blandt andet detde selverklærede fjerdebølgefeministerGirl Squad hævder at kæmpe for. I kraftaf deres seksualiserede ydre, slår de etslag for, at man godt kan være sexet ogsamtidig kan tages alvorlig. Dette erdog nemt at sige, når man som dem ervelsignet med høj IQ og veltalenhedsamt velskabte kroppe. De taler fratoppen af samfundet og kan tilskrivessamme elfenbenstårnsskyklapper ogblåøjethed som så mange andreelitære borgere. De har ressourcerneog de mentale fakulteter til at stå imodpresset fra slutshamerne ogmandschauvinisterne; men dennemagtposition kan virke fjern for mange”almindelige” kvinder og piger. Detsegment de når ud til er dog et heltandet end det, som garvede feministersom f.eks. Mette Fugl når. Hun når ikkemeget længere ud end Politikenslæsersegment – måske en kritiskkommentar eller to fra enberlingelæser. Kigger man dog på GirlSquads internetprofiler, er det ikke justfeminismedebatten, der raser i
Efter flere tusinder af års undertrykkelse, begyndte kvindernes krav på ligestilling at ulme i dehyggelige borgerstuer rundt omkring i Skandinavien. Denne ulmen blev til en glød; varmere ogvarmere blev den, til den til sidst var så varm og flydende som gloende magma. Denne latente lavabanede sin vej op igennem mændenes undertrykkende sedimenter - stemmeretten,arbejdsmarkedet, seksualfrigørelsen. Trykket blev med tiden for stort, og Venusbjergeteksploderede i en varig eruption, så de tilbageblevne androkratiske magtstrukturer blev dækket afen sky af aske. Men, i denne aske er der stadig et fastfrossent billede, en anakronisme; etpatriarkatets Pompei, der endnu ikke er smuldret. Nogle vil måske sige, at dette askeaftryk er, somruinerne ved Vesuv, dødt og irrelevant – at kvinderne har vundet, og at ligestillingen er hegemonisk,men er det nu også det, der er tilfældet?
Side 23
kommentarfelterne, men snarere endkødelig dyrkelse af deres letpåklædtekroppe, så nytten det giver at haveadgang til en yngre fanbase erbegrænset. Det fuldepotentiale udnyttes ihvert faldikke.
Ingen synes at kunne rumme helefeminismen og i det feministiske regi, erder tilmed definitionskamp om, hvemder overhovedet må kalde sig feminist.Mette Fugl mener ikke at Girl Squadkan kalde sig feminister, og de tager tilgenmæle ved at tage letpåklædteValentinsbilleder og dedikere dem tilMette Fugl. Som med så mange andrepolitiske årsager, lider feminismenunder denne interne kamp, og det ersvært at rykke noget, når der ikke er enfælles front eller signal om stærktsammenhold.
Ydermere lider feminismen underen virkelighedsfjern akademiskbegrebskamp, skyttegravsretoriskevirkemidler, altså ”sort/hvid – os ogdem”, fra en tid, hvor man brændtebh’er som jihadister brænderDannebrog og velmenende intentionerder bliver overskygget af deres egnerystende røve. Når man går efterchokeffekten, kan det politiske budskabbag tit forsvinde i forsvaret afudførelsen, som det var tilfældet medfribløderes påberåbelse af retten til atbløde frit. Enkeltsager som friblødningog polemiske krav om at gøre op medord som skamlæbe, er for feminismen,hvad Dovne-Robert er forkontanthjælpsmodtagere. Sådannekrakilske krav negligerer de egentligestrukturelle mangler i samfundet, mendet er desværre dem, der fylder mest i
samfundsdebatten. Hvor Girls Squadsikkert er velmenende, Mette Fuglsikkert har slået massere af slag forkvinders rettigheder og friblødernesikkert faciliteret flere bukseskift idagligdagen, så er deres højtråbende
retorik kontraproduktiv forkvindekampen – måske deskulle have en mand til at vise
dem, hvordan det skal gøres.
Netop denne opdeling af mand ogkvinde er egentlig paradoksal, når man
tænker på, at tredjebølgefeminismendeklarerede køn som en socialkonstruktion. Sat under en pedantisk
lup, må terminologien altså følgeligthelt revurderes og grundlaget såledesradikalt ændres. For som feminist gårman ind for lige rettigheder mellemmænd og kvinder, men når disse efteregen påstand (og senereforskningsresultater) er flydendebegreber, så er der vel tale omen humanistisk kamp, snarereend en der er begrænset til étenkel social konstrueret køn? NårNikita Klæstrup viser sine bryster fremog Mette Fugl bliver forarget overdette, fylder det så uendeligt megetmere i debatten, end når drengeføler sig som piger, når piger føler sigsom drenge og når drenge vil kyssemed drenge, piger med piger, eller allemed hinanden. De rettigheder somfeministerne efter hundredevis af år hartilkæmpet sig, er stadig ikke tilkommetseksuelle og kønslige minoriteter.Transkønnede bliver anset somsindssyge og selvom de harvidenskabens ord for, at de ikke er det,er der stadig mange i samfundet, dertror det. På Støvring Gymnasium kunneman i foråret 2017 til et kunstværk omtransseksualitet f.eks. følge med i,hvordan der dag til dag blev lagtudprintede internet memes ud vedsiden af, der havde til formål atlatterliggøre transkønnedes mentalekonstitution og reducere dem til
patetiske, psykisk syge ogopmærksomhedssøgende.
Meme-kulturen er ellers en, derbryster sig af ikke at havde meget tilovers for religiøse og åndeligemennesker, der afviger fravidenskabens rationalitet – især når deter på bekostning af minoriteter ogforsvarsløse, hvorfor denne opførselvirker paradoksal. Men det vidner nokbare om, hvor langt der endnu er fortransseksuelles rettigheder. Deformelle rettigheder kvinder har, har defået i det forrige årtusind, men det erikke mere end et år siden attransseksuelle ikke længere blevklassificerede som psykisk syge iDanmark. Der er altså andre kønsligeog seksuelle minoriteter, der bliverundertryk i langt alvorligere grad endkvinderne gør det i dagens Danmark.
Hermed ikke sagt atkvindekampen
skal indstilles,men det er et
nederlag forhele den
humanistiske kamp,at skingre
feministiske røster tager alopmærksomheden fra en ellers nobelsag. Selvom kvinderne efter sigendehar vundet, er Patriarkatets Pompeistadig velbevandret trods detsfremtidsløse skæbne. Mennesketsfulde potentiale bliver holdt tilbage afkonservative og uvidende kræfter, derbremser udviklingen, ved evindeligt atinsistere på den binære køns- ogseksualitetsopfattelse og ved at vendedet blinde øje til patriarkalskestrukturere i samfundet. Kvindekampenanno 2017 er altså en del af et størrehele. Dette må anerkendes, såkværulanternes ensporede opråb kanoverdøves til fordel for en meremangfoldig og nuanceret front forligestillingen.
Side 24
Novelle af Jakob Frank Mogensen, 2.xNote fra forfatteren: Novellen Tankespil er oprindeligt skrevet i 2014, men er blevet revideret oggenskrevet til BLANK i 2017.
Der var så mørkt. Morten famlede sig vej hen over etstort plankegulv. Med hjertet i halsen kravlede hanfebrilsk rundt uden at have nogen anelse om, hvor hanvar. Han rakte en arm ud i mørket og kunne pludseligmærke et af de udformede ben på den gamle kommode,der stod under spejlet. Nu viste han, hvor han var, menturde ikke røre sig ud af stedet. Manden med de højestøvler og den mørke hætte kunne ikke være langt væk.Morten hørte en knirken fra dørkarmen, og noglepaniske skridt kom hen imod ham. Morten skulle ligetil at skrige, men da hørte skridtene op. Han sad udenen lyd nede på gulvet og håbede på, at manden ikkekunne se ham gennem det mørke, der adskilte dem.Morten kunne høre et forpustet åndedræt højt over sig.Den modbydelige mand sparkede til kommoden i vredeuden at vide, at hans mudderfyldte støvle kun var entændstiks brede fra Mortens hoved. Han drejede om påhælene for at gå sin vej. I det svage lys fra månen, somsivede ind gennem de falmede gardiner, kunne Mortense den dryppende økse i hans hånd. ”Satans!” udbrødmanden i ærgrelse, og da viste Morten præcis, hvemhan var!
●
Selvom det var juni, var det allerede koldt udenfor.Mortens forældre snakkede uroligt sammen i køkkenet,mens Morten stirrede ind i den buldrende pejs. ”Vil duikke ud og lege i det gode vejr?” spurgte hans mor.Morten kiggede op på de truende uvejrsskyer, og så varden diskussion ovre. Hans forældre havde besluttet atflytte til en ny by. - Ny var faktisk det dårligste ord,man kunne beskrive den med. For byen varoldgammel, og med Morten som den enesteundtagelse, boede der ikke nogen yngre end fyrre. Efteren lang samtale med sin far som Morten ikke helthavde forstået, var de kørt af sted. Lægerne havdefundet nogle små væsener i Mortens hoved. De hedSkizofreni, og Mortens far mente, at de ville dø, hvisman flyttede til Udkantsdanmark. Resultat blev et
farvel til Mortens barndom og en længere køretur medmøbler i traileren. Det var ellers et stort hus, de havdekøbt med store egetræs døre, himmelsenge oghyggelige pejse og kaminer. Der blev sjældent tændtop i dem, men for Morten brændte de uafbrudt. Hankunne ikke lide at være udenfor på grund af børnene.Første dag han var i haven, kom de gående fra skovenmed mudrede sko og vådt hår. En efter en havde destillet sig i en halvcirkel. De var seks i alt. De havdebare stirret på ham med tomme øjne. De sagde ikkenoget til ham. - Hverken den dag eller nogen dag siden.
En nat åbnede Morten øjnene brat. Selvom det varmørkt, kunne han tydeligt se, hvorfor han var vågnet:En mørk kutteklædt mand stod midt i værelset. Menshan lod som om, han sov, så han manden bøje sig nedmod kommoden. Han lagde noget ned i den nedersteskuffe. Morten anstrengte sig for at komme til at se,hvad det var. Knnrk… Manden vendte sig mod Morten.En knirken fra sengen havde fanget hans interesse.Efter forsigtigt at have lukket skuffen, gik hanlangsomt hen mod drengen. Morten skreg, menmanden vendte sig bare stille rundt og gik med roligeskridt hen mod døren. Kort efter at den kutteklædtemand havde forladt værelset, kom Mortens far løbeneind med uldet hår og et panisk udtryk i ansigtet. ”Hvader der?” spurgte han med en overrasket stemme. ”Dervar en stor mand.” forklarede Morten. ”En mand?” Hanvirkede tvivlende. ”Ja, i mørkt tøj. Han havde en hættepå.” Morten kunne høre, at hans far ikke troede på ham.”Tror du ikke bare, det er noget, du har drømt?”Morten vidste godt, at det ikke var det, hans far mente.Morten drømte ikke; det var de små væsener i hanshoved. ”Det var ikke en drøm! Manden puttede nogetover i skuffen derovre.” Han pegede over modkommoden. Hans far gik hen til den og greb fat iknopperne til den øverste skuffe. ”Nej, det var dennederste.” Han satte sig på hug og tøvede lidt, før hanåbnede den. ”Der kan du se. Den er helt tom.” Morten
Side 25
kiggede ned i skuffen, og så en pistol ligge i det enehjørne. Kunne hans far ikke se den? ”Så var det nokbare noget, jeg havde drømt...” påstod Morten usikkertog rørte ikke ved skuffen igen. Selv de våde børn ihaven gjorde ham mindre nervøs end manden med detmørke tøj.
Morten var urolig ved at sove på værelset, men der gikadskillige uger, før manden med hætten kom igen. Hankiggede på Morten, og Morten kiggede på ham. Mortenvar ikke længere bange. Det var jo trods alt kunSkizoerne i hans hoved. Morten stirrede ind i skyggenunder hætten. ”Du skræmmer mig ikke.” Denkutteklædte mand åbnede skuffen i kommoden underspejlet og samlede pistolen op. Da han var gået sadMorten på sengekanten i noget, der føltes som et år.Han var formentligt faldet i søvn igen, hvis ikke dethavde været for den lyd, han lige havde hørt. Bang. Detvar ikke en særlig høj lyd. Faktisk, var han slet ikkesikker på at der var en lyd overhovedet. I sit hovedhørte han lyden om og om igen, lige indtil manden medhætten kom tilbage i sine høje støvler. Da han havdelagt pistolen i skuffen, kiggede de på hinanden. ”Duskræmmer mig ikke.” Gentog Morten. Han måtte ikkelade Skizoerne vinde.
●
”Godmorgen.” Sagde hans mor, da han kom ud ikøkkenet. ”Har du sovet godt?” Morten havde besluttetikke at sige noget om manden til sin mor. Hun var ogsåbange for Skizoerne. ”Ja, jeg sov helt fint.” Hans morså uroligt på ham. ”Vil du ikke ud og have noget friskluft?” Han havde ikke lyst til at være udenfor, slet ikke.De eneste tidspunkter han var udenfor på, var når hansmor bad ham om det. ”Det var en god idé. Jeg tror jeggår en tur.”Morten gik gennem baghaven, mens han kiggede ned ijorden. De stod der endnu - alle børnene. Nu var dersyv - den sidste med et hul i panden. Han prøvede attænke på noget andet. Han så nogle tydelige fodspor iden mudrede jord. Han kiggede tilbage. De kom frasamme retning som ham. Faktisk, så lignede det, dekom fra deres hus. Sporene var for store og for dybe tilat komme fra børnene. Han fulgte dem ind i den dunkleskov, indtil han kom til en sump. Skulle han fortsætte?Fodsporene fra de store støvler fortsatte ind i sumpen,så det samme gjorde Morten. Sumpen skiftede lige sålangsomt til en mose, og der lå det. Uden puls, uden livog uden hoved. Det var et forfærdeligt syn.
Swup, swup. Der kom en umiskendelig lyd afgummistøvler i mudder. Der var andre! Mortenkiggede sig omkring og så en mand iklædt en mørkkutte. Den selvsamme. Denne gang havde han en økse,den var smurt ind i blod. Morten tænkte på liget ivandet og fik det yderst dårlig. Han havde gemt sig bagnogle siv, da han hørte nogle stemmer, der kom tætterepå. To andre mænd trådte ud i mosen. De have sammehætter som manden med øksen. Morten viste det varSkizoerne, der spillede ham et pus, men alligevel varhan helt stille. ”Hvad skal vi gøre med Morten?”spurgte en af de nyankommende. Morten havde ingenanelse om, hvorfor de snakkede om ham. ”Hvad menerdu?” Det var manden med øksen, der spurgte. Hankiggede på det hovedløse lig, der var begyndt at synke.”Er du fuldstændig dum i hoved? Han har jo setpistolen!” Kroppen var ude af syne, og mindet derafblev kun fastholdt af en rødlignuance i vandet. ”Mortener jo sindssyg. Ingen vil tro ham.” Nu kom den tredjemand også med i samtalen: ”Kan han have sladret? Erder nogen, han har snakket med?” Manden med øksengik hen til de andre hætteklædte mænd. Swup, swup.Swup, swup. Morten sad for langt væk til at kunne høre,hvad de sagde.
De tre mænd diskuterede, indtil solen stod midt påhimlen. Nu var Morten oprigtigt bange for sineSkizoer. Hvordan kunne de lave sådan noget i hansfantasi? Da himlen blev rødlig, og solen var ved at gåned, gik to af mændene tilbage mod skoven. Den tredjeblev stående i mosen, og Morten sad helt stille.Manden der blev tilbage satte sig til at slibe enmærkeligformet kniv, som han havde haft underkappen. Mosen var kun oplyst af månen, da de tomænd kom tilbage. De bar på noget. Morten hørtenogen skrige fra toppen af deres lunger. Skrigene komnærmere. Det var hjerteskærende. Skrigende blevovertaget af råb. ”Giv slip! Få mig hjem! HJÆLP!” Detvar uden tvivl en kvinde. Hans mor. Morten sagde ikkeen lyd, mens de tre mænd begyndte på noget derlignede et ritual. ”Det er bare min fantasi, det er baremin fantasi…” sagde han lydløst til sig selv. Det varhelt uudholdeligt at se på. De sad og sang nogle vers,som ikke kunne beskrives, mens de lige så langsomtskar hendes hals over et snit af gangen…
Morten var fuldstændig i chok da hovedet faldt tiljorden. De tre mænd bar hendes krop længere ud imosen, hvor den sank til bunds. Mænd gik hver til sit,men Morten blev siddende af frygt for, at de skullekomme tilbage. Han var rædselsslagen, da han
Side 26
begyndte at gå hjemad. Han skælvede i benene ogvæltede flere gange, selvom han viste, at hans mor villevære der, når han kom hjem. Det var bare etmodbydeligt påfund skizoerne havde fundet på, men dahan kom hjem, var der kun far. ”Hvor har du været? Vihar været så urolige for dig!” Det var langt henne pånatten. ”Hvor er mor?” hans far skiftede hurtigtansigtsudtryk. ”Hun leder efter dig! Kan du så gå iseng!” Morten gik i seng uden at have spist noget heledagen. Han var sulten og kunne ikke sove. Hvor varhans mor?
Morten gik ud i køkkenet, hvor han gik i gang med atlave mad. På trods af at Månen skinnede svagt gennemvinduet, var rummet overraskende mørkt. Af årsagerhan ikke kunne forklare lod han lyset forblive slukket.Han blev i køkkenet og spiste, hvilket muligvisreddede hans liv. På vej tilbage til sin seng stoppedehan op. En skikkelse gik lige forbi ham og ind på hansværelse. Det var manden med hætten. Han havde stadigøksen i hånden. Morten løb ind i en anden del af huset- ind i en del, hvor han aldrig havde været før. Mandenløb efter. Morten skyndte sig gennem nogle forskelligedøre uden at vide, om han løb i ring. Han kunne mærkede gamle træpaneler langs væggene mens han løb.Måske var han tilbage til en del af huset, han kendte.Han vidste det ikke. Manden var nu et godt stykke bagham, da han faldt over noget på gulvet. Mortenkravlede hen af gulvet indtil hans hånd stødte på noget.Et bordben? Kommoden! Den kutteklædte mand komhen imod ham, men kunne hverken se eller høre, hvorhan var. Øksen hvilte tungt i hans hånd. Han sparkedetil kommoden og bandede: ”Satans!” Så mange tankerløb gennem Mortens hoved. FAR!?! Kunne det passe?Var alle disse ting sket i virkeligheden? En tåre trilledened af hans kind, da han tænkte på sin mor. Han tog fati knopperne til den nederste skuffe og famlede lidt efterpistolen, før han samlede den op. Den føltes tung…
Side 27
Uddrag af digtsamlingen
Indlæg og digtsamling af Lasse Øster, 3.c
Forfatterens forordLige inden skolestart i år udgav jeg digtsamlingen ”FORBRUGERDRØMME”, som man kan hente
helt gratis på Saxos hjemmeside. Følgende uddrag er to digte, der er skrevet på henholdsvis en
studietur og under en skriftlig årsprøve i et humanistisk fag (der skal forblive ukendt) – så må
læseren selv gisne om, hvad der passer til hvad. Ydermere udlover jeg en øl til næste fredagscafé til
den første (elev), der regner ud, hvilket digt af hvilken forfatter Forbruger er en nyfortolkning af.
FORBRUGEREr en forbruger ikke en sejler,
der flakker fra Skrot til slot
og vågnende stirrer mod skærmen
men søvnigt mod alt som er gråt?
og ligger han ikke i sin sofa
som konge af sit eget land
og vælger sin leder som tjener
Gud velsigne den moderne mand!
Er en forbruger ikke en samler,
der spejler sin egen lyst:
– den blålige kvinde til ham sig klamrer
og han sig til hendes bryst
– ære være Edison!
af kobber og guld er drømme spundet
– strømleder for menneskets gestalt;
det er mennesket, som har vundet!
Er en forbruger ikke sulten
på livet og alt hvad det kan,
æder han ikke det hele
fra Venner til kylling i spand?
Og spiser han ikke fra næbbet
af den storslåede skaldede ørn,
der synger sin sang til friheden
for de gladeste af alle børn?
Er en forbruger ikke en skaber,
der tænder med sjæleblank ro
for atter at se sine farver,
fra LED-magiens blomster gro?
for atter med voldsomme fingre
af visdom og hellighed krummet
at slynge sin sjæl fra tastaturet
med dens flæskesvær ud i cyber-rummet!
Side 28
BruxellesOver Grand Place.
Misser mod solen
i fortids storheds
guldindfattede facader;
himmelrækkende Barok.
/Bruxelles min erindring.
Forbi den amerikanske ambassade.
Vagter med automatvåben
og rød baret;
anspændte og emsige
med knyttede ansigtstræk.
/Amerika det frie.
En krøbling på kommando
Obstruerer trafikken
Med sin flamske klagesang
til Mercedes-guderne
alt imens trafikken tordner
en Ode an die Freude
til asfalten.
/Bruxelles, mine ører
Fra centrums skygge
ud på blæsende hovedveje,
med kurs mod Europas hjerte.
/Europa, mit hjerte.
En hård vind suser om mine ører,
som jeg bevæger mig
ad smalle fortov
Parallelt med byens årer.
Alt er i bevægelse.
Alt er under ombygning.
Fra de svimlende højder
blander kammeratlige råb
fra stilladsarbejdere sig
med ringende mobiltelefoner,
travle stemmer
og hovedvejens jag
af bil efter bil efter bil;
alt af vinden fordrejet
i en svimlende kakofoni,
oversat til statisk støj i ørene.
/Bruxelles mit hoved.
Efter tusind skridt:
Tinsoldater på patrulje,
Joviale bavianer
med køller af metal.
Rundt og rundt
om deres revenu.
Efter tusind skridt:
svulmer parlamentet
og vækker en erindring
om fordum tids
arkitektoniske bedrifter.
En Peterskirke af glas.
/Europa et luftkastel?
Side 29
Entrée :
GUL ALARM
Luften er tung
af metaldetektorenes
ladte angst,
af kunstigt smilende habitters
skjulte våben,
af ånde og sved fra tusind turister.
/Europa dit folk
Og glasset har ingen ende.
Smalle gange genlyder
af dæmpede skridt
over slidte gulvtæpper
under kunstig belysning
som projektører
for den passionsløse labyrint,
der står som monument
for bureaukratiets Mekka.
/Intet køn
Væggenes sexløse stroboskop
får alt til at stå stille,
og i denne tidsløse tilstand
bliver rummet mindre og mindre,
og menneskenes konturer får
dykkersyge
af tidens manglende tryk,
og opløses til utydelige masker i
jakkesæt.
/Mine øjne! Europa.
i plenum for de få
af de få
til de mange
fra hjertet
til tæerne
til fingrene
til røvhullerne
Europa;
SIGØJNER og POLAK
og PERKER og PRØJSER
og FJELDABE og NEGER,
kært barn har mange navne;
/Europa, dit folk.
dine årer
er stoppede
af frygtens murer
af troglodytternes snæversyn
af EUnukker
Her er dit liv Europa!
Lidet smør,
Til for meget brød.
Side 30
Catharina blev SPOTTET!Catharina Benedicte Hvistendahl Nielsen fra 1.n har ladet siginterviewe af BLANK, efter hun blev spottet for hendes tøjstil.Artikel af Rikke Thinggaard, 3.c
BLANK siger: Catharina er blevet valgt som denne omgangs spottet på skolen. Det er hun, fordi hun har en unik samtspændende tøjstil, som er iøjnefaldende på en meget positiv måde.For at blive klogere på Catharinas smag og stil har vi stillet hende følgende spørgsmål;
Beskriv din stil med 3 ord”Min helt egen.”
Har du et stilikon? Hvem, og hvorfor?”Hmm altså, jeg har som sådan ikke rigtig et stilikon. Jeg går bare i det, som jeg synes er fedt og samtidig er dejligt athave på.”
Hvor finder du inspiration til din stil?”Bliver inspireret af alt og alle mulige. Fx fra folk som jeg går forbi, mine veninder eller på Instagram. Køber bådegenbrug og lidt dyrere tøj, så det er virkelig forskelligt. Kan godt lide at mikse sådan lidt på kryds og tværs, så ja, bliverinspireret af mange og meget.”
Hvad kunne du ALDRIG finde på at vise dig i offentligheden i?”Hmmm, man skal aldrig sige aldrig – men hængerøvsbukser vil jeg nok aldrig kunne finde på at vise mig offentligt i.”
Side 31
1.g’ernes flotfyrsliste - Efterår 2017Listen med de hotte drenge på SGY!Indlæg af Lasse Skovsager Øster, 3.c
Victor ReinholdSøndergaard
1
Duncan JengoJensen
Snorre AlstedSøndergaard
2 3
4 5 6
7 8 9 10Villiam Vestergaard
OttesenMagnus Handberg
AlstrupSimon Dahl
Kamstrup Mikkelsen
NicklasJespersen
Jeppe BeckVink
Peter TybjergMølgaard
Jonas KjærHedegaard
Side 32
2.g’ernes flotfyrsliste - Efterår 2017Listen med de hottere drenge på SGY!Indlæg af Lasse Skovsager Øster, 3.c
Rolf BisgaardPaulsen, 2.x
1
JohanMøllebjerg, 2.c
2 3
4 5 6
7 8 9 10Jakob Rossander
Kristensen, 2.xMagnus NæsbySchrøder, 2.c
Jonathan MadsenBentholm, 2.c
Benjamin SebastianSchulze Bomholt, 2.b
Jacob AmtrupHansen, 2.a
MarkByaruhanga, 2.c
SørenLindstrøm, 2.x
Klaus-Denis KljunicThomassen, 2.d
Side 33
3.g’ernes flotfyrsliste - Efterår 2017Listen med de hotteste drenge på SGY!Indlæg af Lasse Skovsager Øster, 3.c
BenjaminKollerup, 3.e
1
Sofus WellingLindberg, 3.b
2 3
4 5 6
7 8 9 10Alex Johns, 3.aMathias Røge
Westergaard, 3.e”Myggen”, 3.b
Lasse LodbergIsaksen, 3.d
Rasmus BodOlesen, 3.y
Zacharias TejgKrunderup, 3.x
Magnus JerupSvare, 3.c
Christian MarkBystrup, 3.b
Side 34
Nu er endnu et år skudt i gang, også i elevrådet. Vi har haft
fuldt program på de sidste par måneder. Mest af alt fordi vi
er så heldige, at medlemmerne fra den nye årgang er super
engagerede. Vi har haft vores årlige hyttetur, og den blev
afholdt med stor succes. Både med teambuilding, god mad,
et par øl og dans til langt ud på natten. Derudover er
elevrådet begyndt på det daglige arbejde, som i
særdeleshed foregår ude i udvalgene. Især ve- og
veludvalget har en masse på tegnebrættet i år. Så holde
øjne og øre åbne!
Nyt fra elevrådetStarten på det nye skoleårIndlæg af Linea Winkler Ulrich, 3.e
FORMANDSSKIFTE
”Der går ikke lang tid før, atder skal væreformandsskifte. Hvad detender med er svært at sigenoget om, men uanset omder bliver kampvalg eller ej,hviler vi ganske trygt i at
skulle give stafetten videre.For det er i sandhed etexceptionelt team vi harfået skabt her i elevrådet påSGY.” - Linea WinklerUlrich, elevrådsformand
BILLEDER FRA LIVØ
