STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ... · Stk. 9 For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Der udregnes

1

STUDIEORDNING FOR

KANDIDATUDDANNELSEN I

INFORMATIONSTEKNOLOGI,

IT OG LÆRING,

MED SPECIALISERING I

ORGANISATORISK OMSTILLING

AALBORG UNIVERSITET, IT-VEST

DET HUMANISTISKE FAKULTET

AALBORG UNIVERSITET

SEPTEMBER 2017

2

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER

§1 Bekendtgørelsesgrundlag

§2 Fakultetstilhørsforhold

§3 Studienævnstilhørsforhold

§4 Censorkorpstilhørsforhold

KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED, STRUKTUR M.V.

§5 Formål

§6 Varighed, struktur og adgangsbetingelser

KAPITEL 3: PRØVEBESTEMMELSER

§7 Generelle bestemmelser

KAPITEL 4: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD

§8 Uddannelsens tilrettelæggelse

§9 Modulet It-didaktisk design

§10 Modulet It-begreber og teknologiforståelser

§11 Modulet it og forandringsprocesser i organisatorisk perspektiv

§12 Modulet Programmering og prototyping

§13 Modulet Interaktionsdesign (Specialiserings- og Valgfag)

§14 Modulet Organisatorisk Læring og it (Specialiserings- og Valgfag)

§15 Modulet It, skole og fag (Specialiserings- og Valgfag)

§16 Modulet Spil, læring og design thinking

§17 Modulet Computational Thinking og digitalisering i offentlige uddannelsesinstitutioner

§18 Modulet Specialisering (projekt)

§19 Modulet Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliserings-

perspektiv

§20 Modulet It-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk

perspektiv

§21 Modulet It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis

(projektorienteretforløb)

§22 Modulet Kandidatspeciale

§23 Oversigt over obligatoriske prøver med angivelse af ECTS-vægtning

§24 Oversigt over valgfri prøver med angivelse af ECTS-vægtning

§25 Omprøve

KAPITEL 5: ANDRE BESTEMMELSER

§26 Dispensation

§27 Uddybende information

§28 Ikrafttrædelse

3

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI,

IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING VED

AALBORG UNIVERSITET, IT-VEST

(med tilføjelser)

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (universitetsloven) med senere

ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i

informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling.

KAPITEL 1

INDLEDENDE BESTEMMELSER

§ 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i

organisatorisk omstilling er tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse

nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

(uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og

censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til

karakterbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen.

§ 2 Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring med specialisering i organisatorisk

omstilling hører under Det Humanistiske Fakultet.

§ 3 Studienævnstilhørsforhold


organisatorisk omstilling hører under Studienævnet for It og Læring.

§4 Censorkorpstilhørsforhold


organisatorisk omstilling hører under Censorkorpset for Læring.

KAPITEL 2

MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV.

§ 5 Formål


organisatorisk omstilling er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den

studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner, herunder forskningsvirksomhed, og

skal kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse.

Stk. 2


organisatorisk omstilling uddanner den studerende til at blive en flerfaglig IT-professionel.

Uddannelsen bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den

studerende har opnået i løbet af sin forudgående bacheloruddannelse.

Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret uddannelse, som har til formål at give

4

grundlag for at udøve erhvervsfunktioner eller forskningsvirksomhed inden for it-integrerende

læring og undervisning og it-relateret organisatorisk forandring i forskellige private og

offentlige organisationskontekster. Uddannelsen har endvidere til formål, at den studerende

bliver i stand til at arbejde med grundlæggende programmering, design, analyse og udvikling

af brugerflader samt lærer at indtænke et globaliseringsperspektiv i tilrettelæggelse af it-

integrerende læring, undervisning og kommunikation. I løbet af uddannelsen skal den

studerende oparbejde erfaring og indsigt, som kan anvendes i rollen som praksisorienteret

forandringsagent og formidler i organisationer, der arbejder med it-integrerede lærings- og

forandringsprocesser. Kandidaten vil kunne fungere som fx designer og udvikler af

læremidler, pædagogisk it-konsulent, projektleder eller underviser inden for

uddannelsessystemet på alle niveauer eller i offentlige eller private organisationer, som har

eller ønsker at have en stærk it-profil. Kandidaten vil kunne fungere i jobfunktioner inden for

it-baseret omstilling af uddannelsessystemer, samt i jobfunktioner i relation til udvikling og

gennemførelse af it-integreret efter- og videreuddannelse, projektledelse og digital

produktudvikling.

Stk. 3

De overordnede mål for den studerendes udvikling af viden er, at den studerende efter endt

kandidatuddannelse skal have tilegnet sig viden om nedenstående centrale fagområder

samt inden for videnskabsteori, metode og formidling:

it og læring,

it og didaktisk design

it-begreber og teknologiforståelser

it og organisatorisk læring

innovation, implementering og forankring

programmering og prototyping

design og udvikling af digitale produkter og brugerflader

it, kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv

kommunikation, læring og organisatorisk omstilling.

Stk. 4

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den

studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne mestre fagområdets teorier og

videnskabelige metoder til didaktisk design og it-baseret produktion inden for

uddannelsens centrale fagområder og til at arbejde med it, læring og organisatorisk

forandring i forskellige private og offentlige organisationskontekster.

anvende en bred vifte af teknologier, som har relevans for private og offentlige

organisationer, herunder fx Learning Management Systems, sociale medier og –

platforme, læringsteknologier og -apps

anvende grundlæggende metoder til programmering af software og udvikling og test

af brugerflader

på et videnskabeligt grundlag reflektere over og anvende uddannelsens fagområders

viden samt kunne identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand

for videnskabelig behandling

foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt fagområdernes

teorier, metoder og redskaber samt designe videnskabeligt underbyggede analyse-

og løsningsmodeller relateret til private og offentlige organisationers anvendelse af it.

5

formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige

problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.

Stk. 5

De overordnede mål for den studerendes udvikling af kompetencer er, at den studerende

efter endt kandidatuddannelse skal kunne

styre it-integreret lærings-, udviklings- og arbejdssituationer, der er komplekse,

uforudsigelige og forudsætter analytiske og praktiske tilgange,

iværksætte analytiske og praktiske tilgange til it-integrerede lærings- og

omstillingsprocesser, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og

proces og som samtidig overholder gængse videnskabelige principper,

designe, igangsætte og gennemføre it-integreret samarbejde og produktudvikling og

på en selvstændig måde at påtage sig professionelt ansvar, herunder ansvar for

egen faglig kompetenceudvikling og specialisering.

§ 6 Varighed, struktur og adgangsbetingelser


organisatorisk omstilling er normeret til 2 års fuldtidsstudier, svarende til 120 ECTS.

Stk. 2

Uddannelsen optager bachelorer og professionsbachelorer, hvor adgangsbetingelserne er,

at ansøger har gennemført en relevant uddannelse, der har givet kompetencer inden for

videnskabsteori og metode samt inden for mindst to af følgende områder:

1. Læring, pædagogik, uddannelsesforskning,

2. Informationsteknologi, informatik, informationsvidenskab,

3. Faglig formidling, fagdidaktik,

4. Kommunikation, kultur, globalisering,

5. Forandring i organisationer.

En bacheloruddannelse i informationsteknologi med kommunikations-spor fra Aalborg

Universitet giver ret til optag på kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring

med specialisering i organisatorisk omstilling.

Stk. 3

Eksempler på bacheloruddannelser, der kan give adgang:

Bacheloruddannelsen i Kommunikation og Digitale Medier (AAU) (tidl. Humanistisk

Informatik)

Medialogy (AAU)

Organisatorisk Læring (AAU)

Pædagogik (RUC)

Uddannelsesvidenskab (AU)

Eksempler på professionsbacheloruddannelser, der kan give adgang:

6

Lærer

Pædagog

Ernæring og Sundhed

For yderligere oplysninger, se uddannelsens hjemmeside på www.iloo.aau.dk

Stk. 4 Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen. Stk. 5 Ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 3 anførte betingelser, kan optages, såfremt studienævnet ud fra en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i forbindelse med vurderingen indkalde ansøgeren til en samtale.

Stk. 6

Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.it. (candidatus/candidata

informationis technologiae) It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling. På

engelsk anvendes titlen Master of Science in Information Technology, Specializing in ICT,

Learning and Organizational Change.

KAPITEL 3

PRØVEBESTEMMELSER

§ 7 Generelle bestemmelser

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trins skalaen eller

bedømmelsen bestået/ikke bestået. Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver

den studerendes evner inden for det pågældende moduls mål.

Stk. 2

Prøverne er enten interne eller eksterne.

Stk. 3

Projekter, opgaver, produkter mv. kan, med mindre andet er anført i prøvebeskrivelsen,

udarbejdes i fællesskab af op til 5 studerende. Kandidatspecialet kan udarbejdes i

fællesskab af indtil 3 studerende.

Stk. 4

Flere af uddannelsens moduler anvender aflevering af skriftligt arbejder som (en del af)

prøveformen. Skriftligt arbejde kan bestå af en eller flere af følgende: en projektrapport,

essay, opgave- og/eller casebesvarelser. Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for

arbejdets omfang, svarer én side til 2400 enheder, dvs. skrifttegn inkl. mellemrum. Det

fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord,

indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af

sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal og enheder anføres enten på

forsiden eller i et forord.

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på,

indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for

http://www.iloo.aau.dk/

7

vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og

overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk

sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den

samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en

god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene

på grund af en ringe sproglig præstation.

Stk. 5

På flere af uddannelsens moduler omfatter eksamen aflevering af et (digitalt) produkt. Med

produkt menes enten

i) en mock-up (med en halvdetaljeret skitse til et design),

ii) en prototype eller

iii) et færdigt produkt.

Der fastsættes kriterier for omfang af produktet i modulbeskrivelsen, alternativt i den

specifikke undervisningsplan.

Stk. 6

Det skriftlige arbejde og evt. (digitalt) produkt udgør grundlaget for eksamination og

bedømmelse. Hvis der udelukkende foretages bedømmelse baseret på det skriftlige arbejde

og evt. (digitale) produkt, dvs. uden mundtlig prøve, og hvis det skriftlige arbejde er lavet i

samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af

arbejdet. Der gives en karakter på grundlag af en helhedsvurdering og den enkeltes bidrag

set særskilt og ift. til helheden. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den

enkelte studerendes bidrag hertil).

Ved en mundtlig prøve: Hvis det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre og der

afholdes mundtlig prøve, skal det ikke angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af

arbejdet. Bedømmelsen vurderer, i hvilken grad den studerende opfylder modulets

læringsmål, og sker på grundlag af en helhedsvurdering af det skriftlige arbejde og evt.

(digitale) produkt, den mundtlige fremlæggelse, den fælles diskussion og de individuelle

spørgsmål. Ved en gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan

måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes

præstation.

Stk. 7

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Stk. 8

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af

årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60

ECTS-point.

Stk. 9

For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med

mindst karakteren 2. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som

bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs.

at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med

8

den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de

prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes

med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Stk. 10

Studieordningens prøvebestemmelser, herunder bestemmelser vedr. kandidatspecialet, er

underordnet den enhver tid gældende eksamensordning og de til enhver tid gældende

kandidatspecialeregler ved Det Humanistiske Fakultet.

KAPITEL 4

UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD

§ 8 Uddannelsens tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret, projektorganiseret

studium med en kombination af it-integrerende kurser og it-støttet projektarbejde og

opgaveskrivning. Uddannelsen er tilrettelagt som fleksibelt organiseret undervisning, der

involverer online kommunikation og samarbejde samt tilstedeværelsesaktiviteter organiseret

omkring teorigenererende praksis. Projektarbejde foretages som udgangspunkt i

samarbejde med eksterne aktører, som ønsker at udvikle eller teste digitale produkter eller

arbejde med processer, der integrerer it, og hvor målet er læring eller organisatorisk

omstilling.

Stk. 2

Uddannelsen består af følgende moduler:

It-didaktisk design 10 ECTS 7. semester

It-begreber og teknologiforståelser

5 ECTS 7.semester

It og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv

15 ECTS 7.semester

Programmering og prototyping

10 ECTS 8. semester

Specialisering (projekt) 10 ECTS 8. semester

Kompetence- og uddannelses-udvikling i globaliseringsperspektiv

10 ECTS 9. semester

It-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk perspektiv (a) Eller It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis (projektorienteret forløb) (b)

20 ECTS 9. semester

Kandidatspeciale 30 ECTS 10. semester

9

Valgfri moduler hvoraf den studerende skal vælge valgfag for 10 ECTS enten fra

studienævnets eget udbud af valgfag eller valgfag udbudt af andre studienævn, se §8 stk

6,2.

Specialisering- og valgfag 5/10 ECTS 8. semester

Stk. 3

Den studerende vælger en toning af uddannelsen indenfor et udbudt og specifikt område.

Den studerende vælger enten et af de to valgfag eller modulet programmering og

prototyping som sit specialiseringsdomæne. Der laves en projektrapport baseret på dette

specialiseringsområde.

Det er alene muligt at lave projekt/specialiseringsrapporter baseret på uddannelsens

udbudte specialiserings- og valgfag samt modulet Programmering og prototyping.

Stk. 4

Der er muligt at vælge blandt de i studieordningen udbudte specialiserings- og valgfag.

Følgende fag udbydes altid:

Interaktionsdesign

Organisatorisk læring og it

Derudover kan studienævnet vælge at udbyde yderligere valgfag inden for fagrammen,

Disse valgfag fremgår af et separat valgfagskatalog, der findes på studienævnets

hjemmeside.

Stk. 5

De angivne specialiserings- og valgfag oprettes i det omfang studienævnet vurderer, at der

er tilstrækkelig tilslutning til dem.

Stk. 6

Det er muligt at erstatte et eller begge specialiserings- og valgmoduler med relevante

moduler fra andre uddannelser, svarende til i alt 10 ECTS. Valgfagene skal kunne relateres

til uddannelsens overordnede kompetenceprofil.

Uddannelsen vedligeholder og formidler løbende via sin e-læringsplatform en liste over

forhåndsgodkendte valgfag udbudt af andre studienævn. Studerende, som måtte ønske at

deltage på et valgfag, som ikke er på listen over forhåndsgodkendte fag, skal skriftligt

ansøge studienævnet om godkendelse heraf inden for en på forhånd udmeldt deadline

Såfremt den studerende vælger at tage valgfag på op til 10 ECTS udbudt af andre

studienævn, vælges modulet ’Programmering og prototyping’ som den studerendes

specialisering.

Stk. 7

På uddannelsens 7. samt 9. semester afholdes studenterudviklingssamtaler (SUS) mellem

den studerende og en erfaren fagperson fra uddannelsen. Formålet med SUS er, at den

studerende støttes i udviklingen af egen kompetenceprofil.

10

Stk. 8

Uddannelsens 7. semester indeholder tre moduler indenfor fagområdet It og

forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv. Fagområdet omfatter teorier og

begreber om design og forståelser af teknologier, af individuelle og gruppebaserede

læreprocesser samt teorier om, hvordan disse læreprocesser fungerer i it-integrerende

organisationer. Semestret har dels fokus på udvikling af kollaborative og teorigenererende

praksisaktiviteter med it-didaktisk design som omdrejningspunkt, dels på fagområdet

teoribaseret refleksion med inddragelser af it-begreber og teknologiforståelser. Der arbejdes

derudover med kritisk refleksion over videnskabsteori og metode, og med praktisk

anvendelse af den studerendes viden i projektsamarbejder. Empirisk projektarbejde og

arbejdet med forandrings- og udviklingsprocesser kan foregå i samspil med relevante

organisationer eller i forbindelse med labaktiviteter, som organiseres af universitetet, hvor

der blandt andet kan arbejdes med digitale produkter og prototyper.

Stk. 6

Uddannelsens 8. semester udgør sammen med specialet uddannelsens specialisering og

dermed den studerendes mulighed for fagligt at tone uddannelsen ift faglige interesser og

fremtidige karriereønsker. På semestret udbydes tre 5 ECTS valgmoduler, hvoraf den

studerende skal vælge 2 , et obligatorisk modul på 10 ECTS i programmering og prototyping

samt et 10 ECTS modul med et specialiseringsprojekt. Specialiseringsprojektet skal

udarbejdes i tilknytning til det ene af de to valgfag eller til programmeringsmodulet.

Stk. 9

Uddannelsens 9. semester indeholder to moduler indenfor fagområdet It og læring i et

kulturelt og organisatorisk perspektiv, herunder muligheden for at gennemføre et (evt.

internationalt) projektorienteret forløb. Semestret indeholder teorier om

globaliseringsprocesser og informationsteknologiers rolle i forandringsprocesser, og om

samarbejde og læring på tværs af geografiske grænser samt kulturelle, samfundsmæssige

og teknologiske betingelser herfor. Der arbejdes på semesteret projektorienteret med

løsning af en eller flere konkrete, fagligt relevante problemstillinger i samspil med en offentlig

eller privat organisation.

Stk. 10

Uddannelsens 10. semester er centreret omkring udarbejdelse af en

kandidatspecialeafhandling indenfor et selvvalgt emne inden for uddannelsens område.

§ 9 Modulet: It-didaktisk design

Modulets placering: 7. semester

Modulets omfang: 10 ECTS

Modulet har fokus på udvikling af et it-didaktisk design af et konkret digitalt produkt, der skal

udformes, afprøves og evalueres i en fortløbende (iterativ) proces og reflekteres og

begrundes teoretisk. På dette modul er der fagligt og teoretisk fokus på it-didaktisk design,

herunder prototyping og introduktion til begreber indenfor it, læring og didaktik. Den

metodiske ramme arbejder med multimodale processer, interaktion og kommunikationsteori,

samt introducerer til problem- og projektbaseret arbejde. Der arbejdes med case-baseret

udvikling af prototyper og designs, som integrerer teknologi i læring, interaktion og

organisatorisk udvikling

11

Mål

Den studerende skal gennem modulet opnå:

Viden om:

begreber og teorier indenfor it, læring og didaktik

it-didaktisk design teori og metoder og forståelse af it-didaktisk design i relation til

multimodalitet, interaktion og kommunikation.

Færdigheder i:

at udforme konkrete designs og prototyper, som integrerer it, på baggrund af indsigt i

relevante teknologier, designmetoder og læringsteorier

at analysere og vurdere det videnskabelige og metodiske grundlag for designs af it-

integrerende prototyper inden for feltet it-didaktisk design, herunder

problembaserede læringsmetoder (PBL)

at formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig

til forskellige teknologiforståelser, multimodalitet, interaktion, kommunikation og

læring.

Kompetencer til:

at gennemføre problembaseret projektarbejde indenfor it-integrerende

læringskontekster,

på et teoretisk og praktisk erfaringsgrundlag at udvikle, igangsætte og gennemføre it-

didaktiske designprocesser med brugerinddragelse, herunder prototyping og design

af brugerflader

på videnskabeligt niveau og et teoretisk grundlag at kunne afprøve og evaluere it-

didaktiske design.

Modulet afsluttes på 7. semester med:

Prøve 1

En intern skriftlig prøve i: It-didaktisk design (IT and Designs for Learning). Prøven

omfatter et it-didaktisk design af et konkret digitalt produkt, som udvikles ved kursets start og

videreudvikles gennem kurset, samt en teoribaseret redegørelse herfor. Den skriftlige

redegørelse må højst være på 10 sider, ved grupper højst 5 sider mere pr. ekstra

studerende (dvs. v. to personer højst 15 sider, v. tre personer højst 20 sider, osv.). Der gives

en samlet bedømmelse af it-didaktisk design/læringsscenarie og den skriftlige redegørelse,

som vægtes ligeligt. Der gives en karakter efter 7-trins skalaen.

De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point.

§ 10 Modulet: It-begreber og teknologiforståelser



Modulet har fokus på at opnå indsigt i og at kunne anvende centrale it-begreber og

teknologiforståelser. Det involverer begreber til at beskrive hvordan teknologi påvirker

identitet, læring og det sociale og fysiske rum, samt teorier og begreber, der rammesætter

forskellige forståelser af hvad teknologi er. Undervisningen omfatter forelæsninger og

12

gruppediskussioner med inddragelse af eksemplificerende cases. Der arbejdes med

dialogiske præsentationsformer.

Mål


Viden om:

it-begreber, og teorier om teknologiforståelser og deres anvendelse i praksis

It-begrebers forankring i forskellige videnskabstraditioner, for eksempel teknisk-

naturvidenskabelige og humanistisk-samfundsfaglige – og på tværs af disse

Færdigheder i:

at kunne foretage analyser og vurderinger af it-begreber og teknologiforståelser i

teori og praksis

at kunne formidle it-begreber og teknologiforståelsers betydning i konkrete cases.

Kompetencer til:

at kunne identificere og anvende relevante teknologibegreber, for eksempel teknisk-

naturvidenskabelige samt lærings- og organisationsvidenskabelige begreber om

teknologi i kontekst

på videnskabeligt niveau at kunne reflektere over it-begreber og teknologiforståelser i

forhold til konkrete cases.


Prøve 2

En intern individuel kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: It-begreber og

teknologiforståelser (IT Concepts and Philosophy of Technology). Prøven foregår ved,

at den studerende i en forsamling af medstuderende og eksaminator samt evt. andre

interesserede holder et mundtligt oplæg samt deltager som opponent i forbindelse med de

medstuderendes fremlæggelse af oplæg. Oplægget skal knytte an til et på forhånd

individuelt udarbejdet skriftligt arbejde i formen: En opgave om en faglig case inden for

modulets tema. Casen for opgaven aftales med den modulansvarlige lærer. Opgaven må

mindst være 5 sider og højst 7 sider og den studerendes samlede prøvetid udgør 20 min.

Der anlægges en helhedsvurdering hvor det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation

tillægges samme vægt. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.

De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS.

§ 11 Modulet: it og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv



Modulet har fokus på it, forandring og udvikling i et organisatorisk perspektiv, og tager afsæt

i de studerendes egne projekter, som skal have et empirisk afsæt. Der afholdes

undervisningsseminar(er) inden for videnskabsteori, undersøgelses- og forskningsmetoder,

13

med særligt fokus på it, forandring og udvikling i et organisatorisk perspektiv. De(n)

studerende udarbejder et projekt inden for 7. semesters temaramme (§7 Stk. 8) som skal

integrere (del-elementer fra) alle moduler på 7. semester samt indbefatte kritisk refleksion

over og kvalificering af organisatoriske aspekter af it-integreret forandring og udvikling

Mål


Viden om:

it, forandrings- og udviklingsprocesser i et organisatorisk perspektiv

teoretiske perspektiver på it i organisatoriske forandringsprocesser, for eksempel

implementeringsprocesser, læring og forandringsledelse

anvendelsesmuligheder og videnskabsteoretiske forudsætninger for kvalitative og

kvantitative undersøgelsesmetoder i studier af it og forandring i et organisatorisk

perspektiv.

Færdigheder i:

at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets

videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge og gennemføre undersøgelser

inden for it og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv,

at udarbejde problemformuleringer med særligt fokus på forandrings- og

udviklingsprocesser i organisationer samt anvende disse i gennemførelse af

projektarbejde

Kompetencer til:

at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på

videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder

på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre et fagligt og tværfagligt

problemorienteret projektsamarbejde,

på videnskabeligt niveau kunne foretage præcise iagttagelser, omsætte dem i

tilsvarende beskrivelser og gennemføre valide analyser af forandrings-, lærings- og

udviklingsprocesser som involverer it i et organisatorisk perspektiv gennem brug af

relevante undersøgelsesmetoder.


Prøve 3

En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med ekstern censur i: It og forandringsprocesser

i et organisatorisk perspektiv (ICT-integrated change in an organizational

perspective). Prøven foregår som en diskussion mellem de(n) studerende, eksaminator og

censor med udgangspunkt i det udarbejdede skriftlige arbejde i form af en projektrapport.

Projektrapportens sidetal: pr. studerende mindst 15 sider max 20 sider (max 30 sider ved

individuel studerende).

14

Prøvetiden er normeret til 30 min. for den første studerende og 20 min. pr. gruppemedlem

derefter (dvs. 30 min. for én studerende, 50 min. for to studerende og 70 min. for tre

studerende osv.).


Der gives en karakter efter 7-trins skalaen.


tillægges samme vægt. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på

opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en

udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

§ 12 Modulet: Programmering og prototyping



Modulet har fokus på grundlæggende programmering og introducerer til computer teknologi /

software engineering, og udvikling af prototyper. Modulet kan vælges som

specialiseringsområde jf. §7 Stk. 3. Der arbejdes med programmering,

programmeringssprog og prototypeværktøjer.

Kurset organiseres via ugentlige kodnings- og prototypeopgaver, for eksempel i software

development, begreber og teknikker. Disse opgaver ligger til grund for prøven (prøve 4)

Mål


Viden om:

● centrale programmeringsbegreber og deres anvendelse i praksis

● grundlæggende forståelse af internettets infrastruktur

● eksisterende platforme som udgangspunkt for udvikling af nye applikationer

● databasers rolle og brug i udvikling af applikationer

● closed og open source licensing modeller

● roller og processer i software teams

Færdigheder i:

● at beskrive og udvikle en software ide

● genkende og forstå praksisser for kodning

● udvikle og forbedre designs via iterationer og validering

● anvende designredskaber i forhold til beskrivelse og udvikling af nye systemer

● udvikle funktionelle softwarespecifikationer

Kompetencer til:

● at arbejde med softwareudvikling som en læringsproces

● udvælge relevante teknologier til innovative udviklingsprocesser

● forstå og anvende principper for it-sikkerhed og privacy

● indgå i softwareudviklingsprocesser og forstå hvordan disse organiseres

15


Prøve 4

En intern skriftlig prøve i: Programmering og prototyping (Programming and

prototyping). Prøven består i udarbejdelse af 6 mindre kodnings- og protype-opgaver, som

løses i forbindelse med undervisningen.

Prøveform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.

De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point

§ 13 Modulet: Interaktionsdesign (Specialiserings- og valgfag)



Modulet omfatter blandt andet human-computer interaction (HCI), user experience design og

interaction design og er centreret omkring samarbejde mellem relevante aktører (brugere og

designere) og it-baserede designprocesser i forhold til læring, videndeling, samarbejde og

vidensudvikling. Modulet har fokus på it-baserede designmetoder og -processer, digital

innovation og brugerinddragelse i interaktive udviklingsprocesser

Mål


Viden om:

begreber, teorier og modeller om interaktionsdesign, herunder

designteori og it-baserede designprocesser, som inddrager læring og vidensdeling,

brugerinddragelse og samarbejde med brugere i it-baserede design- og

interaktionsprocesser, som inddrager læring og vidensdeling

innovation og kreativitet i interaktive udviklings- og designprocesser., som inddrager

læring og vidensdeling

Færdigheder i:

at foretage vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier

og metoder,

at kunne tilrettelægge og gennemføre designprocesser i relation til

interaktionsdesign,

at kunne udarbejde for-analyser og vurdere brugernes behov med henblik på it-

baseret design og prototyper

Kompetencer til:

på videnskabeligt niveau at kunne analysere og vurdere interaktionsdesignprocessen

som et fremadrettet lærings- og samarbejdsforløb med henblik på at fastholde en

hensigtsmæssig progression,

at kunne analysere, designe, re-designe og vurdere interaktionsdesign gennem

fagets centrale metoder og teorier

at kunne redegøre for principper for interaktionsdesign af digitale produkter

16

Modulet afsluttes på 8. semester med

Prøve 5

En intern skriftlig prøve i Interaktionsdesign (Specialiserings- og Valgfag) (Interaction

Design – (Specialisation and elective module)).

Den studerende skal vælge

a)udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte

undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet

udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Sidetal: pr. studerende 10-12 sider ved flere

studerende mindst 2 og højst 3 sider mere pr. ekstra studerende (dvs v. to personer 12-15

sider, v. tre personer 14-18 sider osv.)

eller

b)Modulet kan afløses gennem mindst 80% tilfredsstillende aktiv deltagelse. Modulets

undervisningsplan, som placeres på uddannelsens læringsplatform før modulets start, skal

specificere hvilke og hvor mange aktiviteter, som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter.

Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.


§ 14 Modulet: Organisatorisk læring og it (Specialiserings og Valgfag)



Modulet er centreret omkring forståelse af læring og vidensudvikling i organisationer i

relation til it-integrerende processer. Der er fokus på teoretiske tilgange til innovation,

implementering og forankring, på organisation og ledelse, herunder projektledelse og

forandringsledelse i relation til læring og it-integrerende processer i organisationen.

Mål


Viden om:

teorier om innovation, implementering og forankring af it i organisatoriske

læringsperspektiver,

metoder og analytiske problemstillinger i relation til organisation og ledelse, herunder

projektledelse og forandringsledelse i et it-integrereret organisatorisk

læringsperspektiv

Færdigheder i:

at kunne foretage velunderbyggede og kvalificerede valg blandt modulets

videnskabelige teorier og metoder,

17

at kunne anvende relevante metoder til at tilrettelægge og gennemføre

forandringsprocesser, der har et it-integreret organisatorisk læringsperspektiv,

Kompetencer til:

at kunne igangsætte og styre en forandringsproces eller projektproces i

organisatorisk læring og it baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og

praksisorienterede metoder og redskaber,

at kunne analysere og vurdere it-integreret organisatoriske læringsprojekter i et

fremadrettet lærings- og samarbejdsperspektiv med henblik på at fastholde en

hensigtsmæssig progression i processen


Prøve 6

En intern skriftlig prøve i Organisatorisk læring og it (Specialiserings- og Valgfag)

(Organisational learning and IT - Specialisation and elective module).


a) udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte


udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Sidetal pr studerende: 10-12 sider. Ved flere

studerende mindst 2 og højst 3 sider mere pr. ekstra studerende (dvs. v. to personer 12-15

sider, v. tre personer 14-18 sider osv.)

eller:



specificere hvilke og hvor mange aktiviteter som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter.



§ 15 Modulet: It, skole og fag (Specialiserings og Valgfag)



Modulet omhandler brug af it i skolen, herunder anvendelse, analyse og design af

læringsteknologier, analyse og udvikling af elevers og læreres it-kompetencer, design og

vurdering af digitale læringsmiljøer og læremidler. Dette omfatter analyser af, hvordan it

påvirker de enkelte fag, almendidaktiske problemstillinger og skolen som organisation. Faget

kan være en del af specialiseringen i ’It skole og fag’.

Mål


Viden om:

Fagdidaktiske problemstillinger der vedrører brug af it og nye medier

18

Teoretiske rammer der beskriver brug af it i skolekontekster

Organisatoriske og almendidaktiske problemstillinger, der vedrører brug af it på

grundskoler

Færdigheder i:

at formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig

til it skole og fag.

at anvende og beskrive faglige læringsapplikationer og værktøjsprogrammer.

at designe og analysere digitale læringsmiljøer og læremidler

at opstille og vurdere eksempler på kompetence og curriculumbeskrivelser der

involverer elevers brug af it

Kompetencer til:

på et teoretisk og praktisk erfaringsgrundlag at udvikle løsninger, der involverer brug

af it i skolesammenhænge

på videnskabeligt niveau og på et højt teoretisk grundlag at evaluere løsninger og

initiativer der involverer it i skolesammenhænge

at gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for it skole og fag


Prøve 7

En intern skriftlig prøve i It, skole og fag (Specialiserings- og Valgfag) (IT, school and

subjects - Specialisation and elective module).


a)udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte


udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Sidetal pr studerende 10-12 sider ved flere

studerende mindst 2 og højst 3 sider mere pr. ekstra studerende (dvs ved to studerende 12-

15 sider, ved tre studerende 14-18 sider osv.)

eller:



specificere hvilke og hvor mange aktiviteter som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter.



§ 16 Modulet: Spil, læring og design thinking (Specialiserings og Valgfag) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 5 ECTS Modulet fokuserer på krydsfeltet mellem spil, læring og design thinking, dvs. hvordan man kan lære igennem at skabe og agere i spilsystemer. Modulet omfatter fordybelse i begreberne spil og leg i læringskontekst, sammenhængen mellem spil og 21st century skills,

19

spil og literacy samt spil og vidensdomæner – som f.eks. skolefag eller professioner. Modulet undersøger fx udvikling af spil som en designorienteret læringsform, hvordan feedback og forward fungerer i spil, hvordan man i spildesign forholder sig til udfordring og motivation. Undervisningsformen veksler mellem oplæg og hands-on øvelser, hvor de studerende gruppevist udvikler spilkoncepter ud fra virkelighedsnære problemstillinger. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om:

problemstillinger og muligheder der vedrører brug af spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst herunder i forhold til fag og det 21. århundredes kompetencer

Teori om brug af, udbytte og risici ved brug af spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst

Praktiske og etiske problemstillinger, der vedrører brug af spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst

Teori om brug af design af samt brug af design thinking i relation til spil, spildesign og spildynamikker i læringsmæssig kontekst

Metoder til at inddrage design-modeller herunder design thinking i undervisning gennem spildesign

Færdigheder i:

At kunne vurdere det didaktiske potentiale ved spil, spildesign og spildynamikker samt design thinking

At kunne argumentere fagligt for brug af spil, spildesign og spildynamikker

At kunne analysere og beskrive spil igennem teoretiske begreber

At formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til spil, spildesign og spildynamikker

Kompetencer til:

På et teoretisk og praktisk erfaringsgrundlag at udvikle løsninger, der involverer brug af spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst

På videnskabeligt niveau og på et højt teoretisk grundlag at evaluere løsninger og initiativer der involverer spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst

At gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for brug af spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst

Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 7 En intern skriftlig prøve i Spil, læring og design thinking (Specialiserings og Valgfag) Games, Learning and Design Thinking (Specialization and Elective) Den studerende skal vælge

a) udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Sidetal pr studerende 10-12 sider ved flere studerende mindst 2 og højst 3 sider mere pr. ekstra studerende (dvs ved to studerende 12-15 sider, ved tre studerende 14-18 sider osv.)

eller:

20

b) Modulet kan afløses gennem mindst 80% tilfredsstillende aktiv deltagelse. Modulets undervisningsplan, som placeres på uddannelsens læringsplatform før modulets start, skal specificere hvilke og hvor mange aktiviteter som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.


§ 17 Modulet “Computational Thinking og digitalisering i offentlige

uddannelsesinstitutioner” (valgfag og specialiseringsfag på 8.sem)

Modulet omhandler Computational Thinking i uddannelsessystemet. Computational Thinking

defineres bredt som dels evnen til at forstå hvordan digitale systemer fungerer og

problemløser gennem algoritmer og beregning og dels evnen til at forstå de muligheder og

udfordringer som beregning og digitalisering giver samfundet og specifikke

arbejdspraksisser. Således handler Computational Thinking i uddannelsessystemet både om

de nye mål og kompetencer som konkrete uddannelser skal sigte imod og om de

udfordringer og muligheder som digitalisering af uddannelsesaktiviteter medfører.

Overordnet er der ønske om at de studerende efter endt undervisning kender til og kan

analysere problematikker omkring Computational Thinking og digitalisering af

uddannelsessystemet dels på mål og kompetenceniveau, dels på et pædagogisk niveau og

dels på et organisatorisk niveau.


Viden om:

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger der vedrører digitalisering, programmering og brug af it og nye medier i undervisningsarbejdet (fx digital dannelse og teknologiforståelse, digitale læremidler, digital transformation af kernefag og learning analytics).

Organisatoriske problemstillinger der vedrører it og digitalisering af uddannelsesinstitutioner (fx implementering af læringsplatforme, kapacitetsopbygning ift digital kompetence, institutional analytics, organisatorisk læring i undervisningssektoren).

Teoretiske rammer der beskriver digitaliseringsprocesser i undervisningssammenhænge.

Færdigheder i:

At formidle faglige problemstillinger, der knytter sig til computational thinking og digitalisering af offentlige uddannelsesinstitutioner.

At anvende og beskrive systemer og værktøjer der udvikler digital kompetence (fx læringsspil, pædagogiske programmeringssprog, digitale læremidler), og understøtter digitalisering af undervisningssektoren (learning management systemer, læringsplatforme og big data værktøjer)

At opstille og beskrive forskellige typer af digital kompetence At beskrive organisatoriske transformationer som resultat af digitalisering i

relation to forskellige sektorer. Kompetencer til:

På et teoretisk og praktisk erfaringsgrundlag at udvikle løsninger, der involverer Computational Thinking og digitalisering af uddannelsessystemet.

21

På videnskabeligt niveau og på teoretisk grundlag at evaluere løsninger og initiativer der involverer Computational Thinking og digitalisering af uddannelsessystemet.

gennemføre og styre projekter der involverer digitalisering og computational thinking i uddannelsesinstitutioner


Prøve 9

En intern skriftlig prøve i Computational Thinking og digitalisering i offentlige

uddannelsesinstitutioner (Computational Thinking and Digitalization in Educational

Institutions).

Den studerende kan vælge:

a)Modulet kan afløses gennem mindst 80% tilfredsstillende aktiv deltagelse. Modulets undervisningsplan, som placeres på uddannelsens læringsplatform før modulets start, skal specificere hvilke og hvor mange aktiviteter som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.

eller:

b)Prøven består i udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der

omfatter den udbudte undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på

forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de

studerende. Sidetal: pr. studerende mindst 15 sider max 20 sider (max 30 sider

ved individuel studerende).


§ 18 Modulet: Specialisering (projekt)



Modulet sætter gennem et praksisnært projekt fokus på den studerendes

specialiseringsområde. Dermed udgøres modulets faglige område af det valgfag (eller

modulet: Programmering og prototyping), som den studerende har valgt som specialisering.

Modulets deltagere grupperes efter specialisering og vil have mulighed for at arbejde

kollaborativt om det praksisnære projekt. Der anvendes teorier og modeller fra de

studerendes specialiseringsfag og gennem faglig vejledning og evt. faglige seminarer bygger

faget videre på og udvider de studerendes akademiske viden herom.

Mål


22

Viden om:

national og international forskning inden for et specifikt område af it, læring og

organisatorisk omstilling, herunder kritiske perspektiver på og videreudvikling af

forskningsperspektiver,

metoder, teorier og modeller inden for et specifikt område af it, læring og

organisatorisk omstilling på detaljeret niveau

Færdigheder i:

at foretage forskningsmæssigt underbyggede vurderinger og valg indenfor et

specifikt område af it, læring og organisatorisk omstilling

at udarbejde problemformuleringer og hypoteser inden for et specifikt område af it,

læring og organisatorisk omstilling

Kompetencer til:

på videnskabeligt niveau og underbygget med akademisk viden at kunne vurdere og

analysere konkrete forhold der vedrører it, læring og organisatorisk omstilling,

at lave et forskningsdesign og gennemføre et større projekt inden for et specifikt

område af it, læring og organisatorisk omstilling.


Prøve 10

En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Specialisering (projekt)

(Specialisation (project)). Prøven foregår som en diskussion mellem de(n) studerende,

eksaminator og censor med udgangspunkt i det udarbejdede skriftlige arbejde i formen: en

projektrapport. Projektrapportens sidetal: pr. studerende mindst 15 sider og højst 20 sider.

Prøvetiden er normeret til 30 min for den første studerende og 20 min. pr. gruppemedlem

derefter (dvs. 30 min. ved én studerende , 50 min. for to studerende og 70 min. for tre

studerende osv.).


tillægges samme vægt.


Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der

med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende

demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige

mangler.

§ 19 Modulet: Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv



23

Modulet har fokus på samspillet mellem it og kompetence- og uddannelsesudvikling, set i et

globalt perspektiv. Uddannelsen foregår i dag i en global ramme, kompetenceudvikling er en

definerende aktivitet for organisationer og virksomheder nationalt som internationalt, og it er

integreret i udvikling af kompetencer og uddannelser. Der afholdes kurser i kommunikation,

kultur og globalisering; samt it, kompetence- og uddannelsesudvikling i

globaliseringsperspektiv. Dele af kurserne kan foregå på engelsk og modulet er tilrettelagt

fleksibelt, fx via videokonference og online dialoger, så det er muligt at følge samtidigt med

eksempelvis et internationalt praktikforløb.

Mål


Viden om:

kompetence- og uddannelsesudvikling i globalt perspektiv, herunder

uddannelsessystemers diversitet,

kulturbegreber, globalisering og internationalisering, interkulturel kommunikation og

medborgerskab i et digitalt perspektiv

it og teknologiforståelser i relation til globale uddannelses- og

kompetenceudviklingsprocesser.

Færdigheder i:

at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets

videnskabelige teorier, metoder og redskaber

at kunne identificere relevante problemstillinger i globale kontekster, der involverer

samspil mellem it og uddannelses- og/eller kompetenceudviklingsprocesser

at kunne tilrettelægge undersøgelser inden for området samt designe, vejlede, støtte

og evaluere it-integrerende kompetence- og uddannelsesudvikling i en global

kontekst

at kunne formidle forskningsbaseret viden, herunder i forskellige akademiske genrer

og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og

ikke-fagfæller

Kompetencer til:

at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på

videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området it,

kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv

selvstændigt og på videnskabeligt niveau at kunne igangsætte og gennemføre fagligt

og tværfagligt samarbejde, samt styre arbejds- og udviklingssituationer, der er

komplekse, uforudsigelige og forudsætter udvikling af nye løsningsmodeller

på videnskabeligt niveau at kunne ind-tænke og inddrage konsekvenser af kulturel

mangfoldighed og kompleksitet i relation til it, kompetence- og uddannelsesudvikling i

institutioner og organisationer


Prøve 11

24

En intern skriftlig prøve i: Kompetence og uddannelsesudvikling i

globaliseringsperspektiv (Global Perspectives on Competence and Educational

Development). Emnet for opgaven aftales på forhånd mellem den studerende og

eksaminator.

Sidetal: Opgavebesvarelsen skal være mellem 10 og 12 sider pr. studerende, dvs. ved to

studerende 12-15 sider, ved tre studerende 14-18 sider, osv.).



Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12

blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets

mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

§ 20 Modulet: It-integrerende kommunikation og læring i organisatorisk perspektiv



Modulet har fokus på it-integrerende uddannelse, læring, kommunikation og

kompetenceudvikling i et organisatorisk perspektiv med fokus på relationen mellem et

relevant praksisfelt og fagets teorier og metoder. Den studerende gennemfører et empirisk

baseret projektarbejde inden for modulets temaramme. Projektrapporten tager

udgangspunkt i løsningen af en fagligt relevant, praktisk problemstilling i samspil med en

institution, virksomhed, organisation eller anden praksis-baseret gruppe. Studerende kan

vælge mellem dette modul eller modulet: It, læring og organisatorisk omstilling i teori og

praksis (projektorienteretforløb).

Mål


Viden om:

kommunikation, samarbejde, kompetenceudvikling og læring, og it’s betydning herfor

i et organisatorisk perspektiv

videnskabelige og metodiske forudsætninger for løsning af en praksis-relateret

problemstilling inden for it-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk

udviklingsperspektiv.

Færdigheder i:

at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets

videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for

området it-integrerende kommunikation og læring i organisatorisk

udviklingsperspektiv, herunder f.eks. organisationsbeskrivelse og –analyse

at kunne identificere videnskabelige og praksisorienterede problemstillinger inden for

it-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk udviklingsperspektiv

25

at kunne arbejde innovativt med metoder og redskaber i design og gennemførelse af

videnskabeligt baserede løsninger på praktiske problemstillinger inden for it-

integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk udviklingsperspektiv

at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og

videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-fagfæller

Kompetencer til:

at kunne igangsætte og styre et komplekst, praksisinvolverende

undersøgelsesarbejde, baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og

metoder inden for it-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk

udviklingsperspektiv,

selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde,

samt påtage sig professionelt ansvar for at styre arbejds- og udviklingssituationer,

der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter udvikling af nye løsningsmodeller,

at kunne reflektere over et videnskabeligt baseret empirisk undersøgelses- og

udviklingsprojekt inden for it-integrerende kommunikation og læring i et

organisatorisk udviklingsperspektiv

på videnskabeligt niveau at kunne indtænke og inddrage konsekvenser af

kompleksitet i relation til it-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk

udviklingsperspektiv.


Prøve 12

En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: It-integrerende kommunikation og

læring i organisatorisk perspektiv (It-integrated communication and learning in an

organisational perspective). Prøven foregår som en diskussion mellem den studerende,

eksaminator og censor med udgangspunkt i et skriftligt arbejde som dokumenterer og

formidler den studerendes arbejde med løsning af en faglig relevant, praktisk opgave i

samspil med en institution, virksomhed eller organisation. Det skriftlige arbejde har form af et

skriftligt eksamensoplæg, som fokuserer på teoretiske aspekter ved den udviklede løsning.

Emnet for eksamensoplægget aftales med den modulansvarlige lærer.

Sidetal: Det skriftlige eksamensoplæg må højst være 25 sider, dvs. ved to studerende højst

32 sider, ved tre studerende højst 39 sider, osv.).

Prøvetiden er normeret til 30 min. for den første studerende og 20 min. pr. gruppemedlem

derefter (dvs. 30 min. ved én studerende, 50 min. ved to studerende og 70 min. ved tre

studerende osv.).


tillægges samme vægt. Eksamen kan afvikles via fysisk eller online tilstedeværelse (f.eks via

skype eller videokonference).



26




§ 21 Modulet: It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis

(Projektorienteret forløb)



Modulet har fokus på uddannelsens praktiske virkelighed og hovedkomponenten er et 3-4

måneders forløb , hvor den studerende opholder sig på eller arbejder med en opgave (eller

delopgave) for en virksomhed/organisationen på et akademisk niveau og indenfor

uddannelsens ramme, dvs. it, læring og organisatorisk omstilling. Formålet er at den

studerende erfarer og får indsigt i den konkrete arbejdsvirkelighed, som uddannelsen er

rettet i mod og får mulighed for at anvende og reflektere over sin faglighed i forhold til en

konkret praksis. Forløbet i virksomheden/ organisationen skal deles i refleksionstid, der

samles i en projektrapport, hvor teori og metode bruges til at belyse relevante perspektiver. I

projektrapporten skal indgå empirisk dokumentation for opgave og proces, f.eks. analyser af

interview, workshop eller lignende foretaget med personer fra virksomheden/organisationen i

forbindelse med løsning af en opgave, udarbejdelse af en undersøgelse eller tilsvarende.

Der tilknyttes en faglig vejleder til forløbet. Studerende der er i projektorienteret forløb på

samme sted og arbejder med samme fokus/opgave, kan vælge at skrive projektrapport

sammen. Det er muligt at lave et forløb i en international virksomhed/organisation. Der

udarbejdes en kontrakt hvis form og kriterier er bestemt af studienævnet, og som minimum

skal specificere, at den studerende skal have tid til at lave en projektrapport samt følge

modulet ’Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv’.

Mål:


Viden om:

relevante fagområder for praksisopholdsopgaven

metoder og teorier i praksis med særlig vægt på sammenhængen til uddannelsens

øvrige modulers fagområder,

samarbejdsformer og deltagelse i institutioner, virksomheder og organisationer.

Færdigheder i:

at beskrive, analysere og vurdere forskellige professionelle praksisser indenfor it,

læring og organisatorisk omstilling, bl.a. set i relation til forskelle mellem private

virksomheder, offentlige institutioner og det omgivne samfund,

at kunne identificere, udrede, analysere og evaluere professionelle og

tværdisciplinære indsatser og kritisk reflektere over egen rolle heri.

at deltage i, påvirke og gennemføre forandrings- og problemløsningsprocesser i

praksis, hvor it er omdrejningspunktet, for eksempel i forbindelse med

implementering, produkt- og kompetenceudvikling

27

Kompetencer til:

at kommunikere og formidle faglige problemstillinger, valg og løsninger til fagfæller, til

kollegaer med andre baggrunde og lægfolk,

at indgå i og lede arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige

og forudsætter nye løsningsmodeller inden for uddannelsens fagområde at

identificere egne læringsbehov i en praksiskontekst og strukturere egen

læringsproces i relation hertil.


Prøve 13

En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i It, læring og organisatorisk omstilling i

teori og praksis (projektorienteret forløb) (It, Learning and organisational change in

theory and practice (project-oriented course). Prøven foregår som en diskussion mellem

den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et skriftligt arbejde som

dokumenterer og formidler den studerendes arbejde med løsning af en faglig relevant,

praktisk opgave i samspil med en privat eller offentlig organisation. Det skriftlige arbejde har

form af: En projektrapport, hvor emnet og problemstillinger aftales med

praksisopholdsvejlederen.

Sidetal: Praksisopholdsrapporten må højst være 25 sider for én studerende dvs. ved to

studerende højst 32 sider, ved tre studerende højst 39 sider, osv.).

Prøvetiden er normeret til 30 min. for den første studerende og 20 min. pr gruppemedlem

derefter (dvs. 30 min. for én studerende, 50 min. ved to studerende og 70 min. ved tre

studerende osv.)


tillægges samme vægt. Eksamen kan afvikles via fysisk eller online tilstedeværelse (f.eks via

skype eller videokonference).






§ 22 Modulet: Kandidatspeciale



Kandidatspecialesemestret omfatter udfærdigelse af et speciale om et emne, som de(n)

studerende frit vælger inden for uddannelsens faglige rammer. Kandidatspecialet kan

udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Specialets emne godkendes af studienævnet.

Emnet forelægges studienævnet i form af en kort, foreløbig problemformulering,

begrundelse for emnevalget, forslag til litteratur samt forslag til tidsplan. Ved godkendelsen

28

fastsættes en frist for afleveringen af specialet. For sen aflevering tæller som et

eksamensforsøg. Der henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende regler på området jf. §7

stk. 10.

Mål


Viden om:

den valgte problemstillings teoretiske og metodiske område, herunder viden, der på

udvalgte områder er baseret på international forskning og nuanceret forståelse af

specialets specifikke emne og problemstilling,

fagområdets teorier og metoder til analyse af en relevant og afgrænset

problemstilling,

implikationerne af forskningsarbejde, herunder etiske problemstillinger, i den aktuelle

sammenhæng.

Færdigheder i:

selvstændigt og på grundlag af videnskabelig teori og metode at kunne søge,

analysere og diskutere viden og metoder inden for uddannelsens område med

henblik på specialets særlige område og problemstilling,

at kunne mestre og videreudvikle relevante teorier og videnskabelige metoder til at

tilrettelægge undersøgelsesdesigns og analysemodeller i relation til specialets

specifikke genstandsfelt,

systematisk og selvstændigt at kunne designe og gennemføre udforskning af den

valgte problemstilling,

at kunne formidle og diskutere forskningsbaseret viden og diskutere professionelle

og videnskabelige problemstillinger inden for uddannelsens område og inden for

specialets specifikke område med både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer til:

at kunne begrunde faglige valg og prioriteringer nuanceret og præcist,

selvstændigt at kunne styre og designe løsningsmodeller af videnskabelig karakter til

undersøgelse af en kompleks og uforudsigelig problemstilling, som kræver en særlig

tilgang,

selvstændigt og på videnskabeligt niveau at kunne igangsætte og gennemføre

undersøgelse af specialets problemstilling


Prøve 14

En ekstern mundtlig og skriftlig prøve i: Kandidatspeciale (Master’s Thesis). Ved

afslutningen af kandidatuddannelsen indleveres et skriftligt arbejde i form af et speciale,

inklusiv et engelsksproget resumé.

Specialet kan tage to former

a) et speciale

eller

b) et speciale og et (digitalt) produkt.

29

Specialet type a) udgør et teoretisk og analytisk skriftligt arbejde på mindst 60 sider og højst

80 sider, ved grupper mindst 20 og højst 25 sider mere pr. ekstra studerende (dvs. ved to

studerende 80-105 sider, ved tre studerende 100-130 sider).

Specialet type b) udgør et af de(n) studerende udviklet (digitalt) produkt med tilhørende

skriftlige, teoretiske og analytiske refleksioner på mindst 40 sider og højst 60 sider, ved flere

studerende mindst 15 og højst 20 sider mere pr. ekstra studerende (dvs. ved to studerende

55-80 sider, ved tre studerende 70-100 sider). I begge tilfælde skal der dokumenteres

videnskabelige kvalifikationer på kandidatniveau.

I tilknytning til kandidatspecialet udarbejdes desuden et engelsksproget resumé på 1-2 sider.

Resumeet tæller ikke med i sideantallet for selve specialet. Resumeet indgår i

helhedsvurderingen af specialet.

Prøvetiden er normeret til 45 minutter v. individuelle prøver, inkl. votering og karaktergivning.

Ved grupper er prøvetiden 75 minutter for to studerende, inkl. votering og karaktergivning,

og 100 minutter for tre studerende, inkl. votering og karaktergivning.


Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins skalaen.




§ 23 Oversigt over obligatoriske prøver med angivelse af ECTS-vægtning

Prøve nr

Navn Intern b/ib

Intern 7-trinsskala

Ekstern b/ib

Ekstern 7-trinsskala

1 It-didaktisk design 10 ECTS

2 It-begreber og teknologiforståelser

5 ECTS

3 It og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv

15 ECTS

4 Programmering og prototyping

10 ECTS

5 Interaktionsdesign 5 ECTS

6 Organisatorisk læring og it

5 ECTS

7 It, skole og fag 5 ECTS

8 Spil, læring og design thinking

5 ECST

9 Computational Thinking og digitalisering i offentlige uddannelsesinstitutioner

5 ECTS

10 Specialisering (projekt) 10 ECTS

30

11 Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv

10 ECTS

12 It-intregrerende kommunikation og læring i et organisatorisk perspektiv (a) eller

20 ECTS

13 It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis (projektorienteret forløb) (b)

20 ECTS

14 Kandidatspeciale 30 ECTS

§ 24 Oversigt over valgfri prøver med angivelse af ECTS-vægtning

Prøve nr.

Navn Intern b/ib

Intern 7-trinsskala

Ekstern B/ib

Ekstern 7-trinsskala

Valgfag udbudt af andre studienævn, se gældende liste over forhåndsgodkendte valgfag

5 eller 10 ECTS

§ 25 Omprøve

Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til

enhver tid gældende eksamensordning. Tilladelse kan kun gives, såfremt der findes en

velbegrundet formodning om, at resultatet kan forbedres, og den studerende ellers ville blive

forsinket uforholdsmæssigt i sin uddannelse.

KAPITEL 5

ANDRE BESTEMMELSER

§ 26 Dispensation

Studienævnet for It og Læring kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere

fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 27 Uddybende information

Studienævnet formidler løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder

eksamen.

§ 28 Ikrafttrædelse

Studieordningen er indstillet af Studienævnet for It og læring og godkendt af dekanen.

Studieordningen har virkning fra den 1. september 2017 og gælder for alle studerende, der

påbegynder kandidatstudiet på denne dato eller senere. Der er pr. 1. november 2017

foretaget korrektioner i studieordningen, som vedrører tilføjelse af valgmoduler. Ændringerne

vedrører §§ 16 og 17.

Stk. 2

31

Sidste gang der afholdes eksamen efter nærværende studieordning besluttes af

Studienævnet for It og læring eller Det Humanistiske Fakultet, AAU.

Documents

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ... · Stk. 9 For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Der udregnes