Studiebesøg fra Norge24. marts 2014

Nanna HøjlundSocial- og sundhedsuddannelsen med fokus på kompetencer inden for sundhedsteknologi og praksisnærhed i undervisningen

1

2

Program 24. marts 2014Studietur til København

Tidspunkt Sted Tema11.00-12.00 FOA, Staunings Plads 1-3,

1790 København VOplæg om FOAs arbejde med revideringaf social- og sundhedsuddannelsen med vægt på intentionerne om rehabilitering (velfærdsteknologi) og praksisnær undervisning. v/Nanna

12.00-13.00 FOA Lunsj

13.00-13.30 Taxi Transport til Herlev

13.30-16.00Torben og Lotte tager

med

Studiebesøg:Social- og sundhedsskolen i Herlev.Skolen ligger lidt uden for København (ca. 15 km)

Oplæg og rundvisning i ”Learning lab” på skolen i Herlev.Her arbejdes med praksisnærhed i undervisningen via cases, rollespil og simulation.

Mit oplæg • Uddannelsessystemet i Danmark• Social- og sundhedsuddannelsen (SOSU-uddannelsen)

• Uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem• Opbygning af SOSU-uddannelsen• Partsstyring af uddannelsen

• Revision af SOSU-uddannelsen• Hvorfor revision?• Hvordan gjorde vi?• Beskrivelsesformen i SOSU-uddannelsen - lovmæssigt• Fokus i uddannelsen på sundhedsteknologi

• Praksisnærhed i skoleundervisningen• Simulation/Learning lab, SOSU-skolen i Herlev 3

Grund- og videreuddannelsessystemet i DK

Grunduddannelse Efter-, videreuddannelse

Erhvervsuddannelser

Gymnasialeuddannelser

Kort Videre-gåendeUdd.

MellemlangVidere-gående

Udd.bachelorniveau

Lang Videre-gåendeUdd.

kandidatniveau

Grundlæg-gende Vok-

senUdd.

Arbejds-Markeds-

Uddannelse

Højere For-beredelseseksamen

Almen Voksen-Uddannelse

ForberedendeVoksenUddannelse

VideregåendeVoksenUdd.

Diplomuddannelse

Masteruddannelse

Sundhed, omsorg ogpædagogik

Folkeskole/grundskole4

Grundforløb

5

Sundhed

omsorg

pædagogik

Social- og sundhedsskolen

Social- og sundhedsuddannelsen

Hospitalsteknisk

assistentuddannelse

Pædagogisk assistent-uddannelse

Tandklinik-assistentuddannelse

Bevis

ELEV

Social- og sundhedsuddannelsen- en vekseluddannelse

6Grundforløb 20 uger

Trin 1 Social- og sundhedshjælper 1 år+2 mdr.3 skoleperioder og 2 praktikperioder

Trin 2 Social- og sundhedsassistent 1 år+8 mdr.4 skoleperioder og 3 praktikperioder

EUD Lovkomplekset

7

EUD Lov

Hoved-Bekendtgørelse

Bek. om uddannelser i denerhvervsfaglige indgang:

Sundhed, Omsorg og Pædagogik”Indgangsbekendtgørelse”

(med bilag)

Uddannelsesordningerfor hver enkelt uddannelse i indgangen

Lokale undervisningsplanerRammer fremgår af hovedbekendtgørelsen 1514 af 15/12/2010 kap. 6 §§ 40,41

Overordnede styring af Social- og sundhedsuddannelsen

8

Undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

REURådet for de grundlæggendeerhvervsrettede uddannelser

Fagligt UdvalgPASS

LUULokale UddannelsesUdvalg

FOA størst påvirkning

Hvorfor revidere en uddannelse?En fortløbende proces

9

Et ændret arbejdsmarked

Ny forståelse af kerneopgaven

Nye kompetenceprofiler

Revision af uddannelse

Nye kompetencemål

Revision af social- og sundhedsuddannelsen….

• …på baggrund af et dynamisk arbejdsmarked, der hele tiden ændre sig

• FX:• Ny sygehusstruktur• Kortere indlæggelsestider• Mere ambulant virksomhed• Flere behandlingsopgaver i kommunerne• Flere borgere med komplekse behov for pleje• Flere kronikere• Øgede krav til samarbejde over sektorgrænser• Sundhedsteknologiens indtog

10

Erhvervsfaglig kompetence

• Definition af erhvervsfaglig kompetence:• Viden og færdigheder, der omsættes og anvendes i en professionel

opgavevaretagelse• Betyder også at eleven udvikler nødvendige personlige

kompetencer• Krævede ændringer på flere niveauer

UOKap. 4, stk. 4.1

11

Generel fokusering af fagområder• Sundhedsfaglig profil er skærpet generelt• Systemforståelse og elevens egen rolle som

fagperson/sundhedsperson• Tværsektorielt samarbejde• Pleje og sygepleje – herunder farmakologi• Sundhedsfremme og forebyggelse• Dokumentation – fagsprog• Kommunikation• Kronikerområdet

• Herunder demens• Psykiatri• Rehabilitering og sundhedsteknologi• Egenomsorg/Sundhedspædagogik

Genn

emsy

rer a

lle m

ål

12

Nye titler på områdefag

• Trin 1 Social- og sundhedssektoren Pleje og dokumentation Psykologi og kommunikation Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats Arbejdsmiljø og ergonomi

• Trin 2 Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Somatisk sygdomslære og farmakologi Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Sygepleje Forebyggelse og rehabilitering Sundhedspædagogik og kommunikation 13

Eksempel på sammenhæng , trin 1Kompetenceområde: Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering

• Fx kompetencemål 3.

Eleven kan udføre praktisk og personlig hjælp til borgere ud fra borgerenes evne til egenomsorg

• Fx kompetencemål 5.

Eleven kan i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i udførelsen af de planlagte opgaver.

• Fx kompetencemål 10.

Eleven kan understøtte borgeren i sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret.

• Praktikmål 10/trin 1.• Eleven kan under hensyntagen til

borgernes selvbestemmelsesret arbejde rehabiliterende herunder motivere borgeren til egenomsorg med henblik på at bevare trivsel og praktiske funktionsevner i hverdagen i videst mulig omfang.

Områdefag: Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats - inklusive fagets mål.

Grundfag som støtte14

Sammenhæng i uddannelsen og praksisnærhed

Kompetencemål

Mål for fagene

Praktikmål

Hvorfor praksisnærhed i undervisningen?

• Gøre klar til arbejdslivet• Forberede til praktikperiode

• Patientsikkerhed (Nedbringelse af utilsigtede hændelser)• Krav om tilpasning af uddannelsernes indhold• Teoriundervisningen skal hurtigt og smidigt tilpasses den

praktiske virkelighed• Færdighedstræning begynder i skolen

16

Hvordan praksisnærhed i undervisningen?• Undervisningen tilrettelægges, så den understøtter den praksislæring,

der foregår i praktikuddannelsen

• Elev, skole og praktik har et gensidigt ansvar for at skabe sammenhæng mellem teori og praksis

• Lærere og praktikvejledere skal understøtte kobling mellem teori og praktik

• Det handler om:• Organisering af undervisningen• Organisering af klasserummet• Simulation af praksis, skills og –metode og learning lab• Projekter formet i og af praksis• Integration af almene fag (dansk, naturfag, engelsk) og fagrettet

områdefag

17

Hvordan praksisnærhed i undervisningen?• Simulation af praksis:

• Skills og –metode• Learning lab

• Simulation i undervisning giver eleverne et trygt rum at øve sig i

• Brug af opgaver fra DM i SOSU (skills)

• Bruge hinanden som borgere

18

Learning Lab• Flere SOSU-Skoler arbejder med praksisnær undervisning

• Learning lab er etableret for at skabe ideelle rammer for praksisnær fordybelse, og er til rådighed for alle elever

• Learning lab er indrettet med kreativitet og nytænkning ved farvevalg og møblement. Foruden åbne arealer, der egner sig til gruppearbejde, indeholder området en stor multisal, et køkken, et scenografilokale hvor der kan optages video, et testbadeværelse og et sanserum efter hollandsk forbillede.

• Der er tilknyttet to learning lab assistenter til faciliteterne. De varetager indkøb af forbrugsstoffer til øvelser i pleje, og vejleder i brugen af udstyr indenfor f.eks. velfærdsteknologi, som learning lab indeholder.

19

Efter frokost

•Det er det vi skal ud at se

20