3BACHELORSTUDIET 2011/12

FAGLIG KARAKTERISTIK

Arkitektur, proces og projektudvikling

Skolens ni afdelingsbetegnelser starter alle med ”Arkitektur…”, fordi det er det, det hele handler om. Det gælder også for Studieafdeling 3’s betegnelse, der fortsætter med ”…proces og projektudvikling”.

Proces drejer sig i den forbindelse om de måder, hvorpå man kan overskue forskellige forløb og udnytte de mange metoder og redskaber, der sikrer fremdrift.

Og projektudvikling drejer sig om, at arkitektens arbejde aldrig er et isoleret fænomen, men altid både afspejler og påvirker de mange problemstillinger, der præger samtiden.

Så det handler selvfølgelig om arkitektur. Men det bliver først rigtig interessant, når man er i stand til at agere professionelt. Og det bliver først rigtig væsentligt, når man evner at gå i clinch med resten af verden.

1. STUDIEÅR

1.1 RUM

På 1. studieår introduceres arkitekturens særlige arbejdsfelt, og det tilhørende begrebsapparat forbindes med den enkelte studerendes personlige erfaringer. Den første af tre korte opgaver på 1. semester handler om rum – og forskellige rumbe-greber undersøges sideløbende med, at man afprøver støbeteknikker og grafi ske fremstillingsmåder.

Illustrationer: Lisa LindIllIllIllIllIlIllIl ustustustusustustu ratratatatatratatattrationionionionioniononnonnner:er:er:er:er:er: Li Li Li Li Li Lisasa sasa sa sa LinLinLinLinLinLinL ddddddIsometri og snit: Nanna Kley-Jacobsen // Foto af støbt model: Clara Kynne Schmidt

1. STUDIEÅR

1.2 OBJEKT

Den anden af de tre korte opgaver handler om begrebet objekt, som er komple-mentært til rumbegrebet. Også her kombineres det begrebslige med konkrete form-givningsøvelser, hvor forskellige modelteknikker og fremstillingsmåder afprøves. Desuden arbejdes der med kompositioner af sammenstillede objekter.

3

Objektstadier mellem samlet og adskilt: Ida Bjallerbæk Pedersen // Perspektiv: Rasmus Thomas Larsen

1. STUDIEÅR

1.3 TEKTONIK

Den tredje af de tre korte opgaver handler om, hvordan dele samles til helheder. Ved at afprøve forskellige kombinationsmuligheder og samlinger, kan identiske enkelt-dele danne helheder med markant forskelligartede egenskaber.

Sidste års opgave knyttede sig til et igangværende udviklingsarbejde vedrørende et særligt teglformat, som rummer forskellige nye kombinationsmuligheder. Et udvalg af disse blev realiseret som led i udviklingsarbejdet, hvoraf to udført af afdelingens studerende blev præmieret af en uafhængig jury.

Illustrationer og murværk: Anders Peter Rod, Anna Weile Kjær, Emil Skaarup Schmidt, Joakim Kernn, Malmgren, John Philip Edstrand, Nanna Kley-Jakobsen, Peter Friberg Ravnborg, Simon Hald Hansen, Sophie Andresen

1. STUDIEÅR

1.4 BOSÆTNING I LANDSKABET

I forhold til 1. semesters opgaver er denne opgave både længere og mere sammensat. Blandt andet introduceres to nye begreber – kontekst, der handler om forholdet til stedet og program, der omfatter det funktionelle indhold. Desuden arbejdes der på to størrelsesmæssige niveauer – bebyggelsens og boligens.

Landskabs-plan og snit // Visualisering af rum i legatbolig: Rasmus Thomas Larsen

2. STUDIEÅR

2.1 TEGN OG BETYDNING

Også på 2. studieår lægges der ud med tre korte opgaver – blot inddrages i højere grad fagligheder udenfor arkitekturens kerneområder. Den første opgave forbinder det arkitektoniske med det semiotiske og fokuserer dermed på, hvordan der i et givet projekt kan arbejdes bevidst med tegn og betydning. Som et oplagt eksempel kan nævnes den måde hvorpå en facade kommunikerer en bygnings indhold i forhold til det offentlige rum, den henvender sig til.

Opstalt, plan og snit // Visualisering: Camilla Dahl

2. STUDIEÅR

2.2 SAMMENFØJNING

Huse er for store til at kunne laves i ét stykke, så derfor består de i praksis af et meget stort antal enkeltdele – og derfor er det interessant for en arkitekt at arbejde med det designmæssige problem, der består i at sammenføje. Det drejer sig om et komplekst samspil mellem æstetiske, funktionelle og produktions- og byggetekniske forhold.

(1:1 detailmodel af Bjerget/PLOT: Linda Johansson og Trine Skovbo 1:1 detailmodel af Farum Midtpunkt/Fællestegnestuen: Sejr Siticum og Josfi n Holm

1:1 detailmodel af Stokhusgade/Holscher: Sara Wriedt, Louise Winther og Signe Munk 1:1 detailmodel af B.T.-huset/Henning Larsen: Anne Bjerre og Hanna Rylander

2. STUDIEÅR

2.3 KLIMA OG MILJØ

Den tredje af de korte opgaver drejer sig om klima og miljø. Opgaven består i at udarbejde en mindre bygningsenhed i en sammenhæng, hvor netop forholdet til det klimatiske og det miljømæssige er afgørende.

Visualisering af arbejdsrum og diagrammer // Visualisering af ankomst: Torben Møller Kjelstrup

2. STUDIEÅR

2.4 ET HUS I BYEN

Denne opgave strækker sig som opgave 1.4 over et semester, men er i fl ere henseender mere kompleks. For det første drejer det sig om en bymæssig kontekst, der er mere sammensat og kulturelt betinget end den landskabelige – og for det andet arbejdes der med et mere omfattende program, der til dels udarbejdes af den enkelte studerende.

Typologisk oversigt over projektets udviklingsforløb // Modelfoto: Michala Crone

3. STUDIEÅR

3.1 STED, INTERVENTION, KATALYSATOR

Opgave 3.1 er den første af tre sammenhængende opgaver, der beskæftiger sig med en bestemt relativt omfattende lokalitet i Københavns Kommune. Opgaven drejer sig om at indhente en første både analytisk og oplevelsesbaseret viden om lokaliteten, for derefter at ”intervenere” stedet i form af bygningsmæssig tilføjelse eller omdan-nelse.

FREDERIKSBERG

SYDHAVNEN

SLUSEHOLMEN

ISLANDS BRYGGE

INDRE BY

VESTERBROVALBY

Situationsplan og diagram // Visualisering ved Kalvebod Brygge: Thea Sophie Gasseholm

3. STUDIEÅR

3.2 MASTERPLAN

I forlængelse af opgave 3.1 udarbejdes der i mindre grupper alternative masterplaner for hele området. Dermed øges kompleksiteten og skalaen betydeligt i forhold til de tidligere opgaver, og man bringes i den særlige situation, det er, at skulle fastlægge rammer, som andre siden skal arbejde indenfor – og kunne inspireres af.

Illustrationer: Birk Daugaard, Alexander Eising, Christoffer Gotfredsen Collager // Illustrationsplan: Birk Daugaard, Alexander Eising, Christoffer Gotfredsen

3.3 BACHELOROPGAVE

Bacheloropgaven stilles med et særligt emne og et ”principprogram”, der som en del af opgaven detaljeres af den enkelte studerende og videreudvikles indenfor en af masterplanerne efter eget valg. Dermed kommer man i en situation, der er modsat den, man opererede med den foregående opgave – nemlig at skulle projektudvikle indenfor allerede fastlagte rammer.

Det viste projekt “Kunsthal København” af Kasper Benjamin Hansen blev tildelt Bachelorprisen 2011 af Akademisk Arkitekfforening.

3. STUDIEÅR

Snit // Visualisering af indgangsparti: Kasper Benjamin Hansen

MOTIV

TYPE

erindring trends

udtryk

system

aspekt

klynge

KONKRETION

METAFOR

KONCEPT

1:1

skalering

lighed

framing

KONFIGURATION

værdisæt struktur

På Studieafdeling 3 understøttes den særlige karakteristik ”proces og projektud-vikling” af en kursusrække Proces og formidling 1, 2 og 3, svarende til ét kursus på hvert af bacheloruddannelsens 3 studietrin.

Disse kurser knytter sig til de opgaver, der i øvrigt arbejdes med, og tilsammen udgør de en systematisk gennemgang af arbejds- og formidlingsmåder, der sætter den enkelte studerende i stand til at håndtere de stillede opgaver og kommunikere resultaterne.

KURSER

Proces & Formidling: Typologiske undersøgelser

Studieafdelingen afholder hvert år to studierejser – en kort i efterårssemestret og en længere i forårssemestret. Den korte tur går i studieåret 2011/12 til Oslo, for blandt andet at opleve byudviklingen i havneområderne og operahuset af Snøhetta.

USAs østkyst er udgangspunkt for den lange studietur, hvor Mike Martin, gæsteprof. fra UC Berkeley, er medarrangør. Turen vil blandt indbefatte projekter af Louis Kahn samt nyere projekter som The High Line i New York City.

STUDIEREJSER

The High Line, NYC: James Corner Field Operation & Diller Scofi dio

WORKSHOPS

Udlandske arkitekter inviteres løbende til at arrangere workshops for studiafdelin-gen. I 2011 arrangerede Nezu Aymo architects fra Amsterdam en 48 timers work-shop, hvor tegnesalens dimensioner var udgangspunkt for udviklingen af rumstore modeller.

Tidligere har studieafdelingen bl.a. haft besøg af Ecosistema Urbano (Madrid), Superpool (Istanbul) og Korteknie Stuhlmacher (Rotterdam).

Model: Michala Kjestrup, Victor Thystrup, Joakim Kernn Malmgren, Clara Kynne-Schmidt, Rasmus Thomas Larsen, Torben Møller Kjelstrup

+3

Sidste mandag i måneden afholder studieafdlingen en række faglige og sociale ar-rangementer, der samler de studerende på tværs af årgangene. Der bydes på et glas vin og indslag fra studerende, undervisere eller inviterede gæsteforelæser.

Finn Selmer Lektor, StudielederUlla Agger Afdelingssekretær

Anette Dyring Naalund Arkitekturlærer 1. studieår (ansv.)Anne Mette Frandsen Studieadjunkt 2. studieår og KandidatstudietArne Cermak Nielsen Studieadjunkt 2. studieår (ansv.), Proces & FormidlingClaus Bjarrum Lektor Kandidatstudiet

UNDERVISERE

Claus Smed Søndergaard Timelærer 1. studieårFlemming Overgaard Timelærer KandidatstudietJan Christiansen Timelærer 2. og 3. studieår, KandidatstudietKatrine Lotz Lektor KandidatstudietMichael Cederfeld de Simonsen Studieadjunkt 3. studieår (ansv.)Mike Martin Professor Kandidatstudiet, Studieturskoord.Troels Rugbjerg Studieadjunkt 2. studieår, Studieturkoordinering

3Studieafdeling 3 arkitektur, proces, projektudvikling

Philip de Langes Allé 9A 1435 København K

Tlf: 32686165afd3@karch.dk

www.karch.dk/afd3