Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i …...Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i Økonomi (2008-ordning) 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieordning knytter

Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i Økonomi (2008-

ordning)

1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieordning knytter sig også Rammestudieordning for Det

Samfundsvidenskabelige Fakultet, som er gældende for alle bachelor- og kandidatuddannelser ved Det

Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudieordningen indeholder regler gældende for alle fakultetets

uddannelser.

Denne studieordning er godkendt af Dekanen ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet august 2008 og

trådte i kraft 1. februar 2008. Ændringer er godkendt af Dekanen ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet

i januar 2009, november 2009, februar 2010, august 2010, august 2011, januar 2012, oktober 2012, august

2013, august 2014 og senest januar 2015 med virkning fra 1. september 2015.

2 Titel og tilknytning Uddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i økonomi og på engelsk Bachelor of Science (BSc) in

Economics.

Uddannelsen hører under Økonomisk Studienævn og er tilknyttet censorkorpset for Økonomi.

3 Uddannelsens formål og kompetenceprofil

3.1 Formål Bacheloruddannelsen i økonomi er et selvstændigt afrundet forskningsbaseret uddannelsesforløb,

hvis formål i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen er at:

1. Indføre den studerende i økonomisk teori og dennes anvendelser. Den studerende skal ligeledes

erhverve teoretisk viden om og indsigt i brugen af økonometrisk teori og anvendelse. Der gives

mulighed for at udvikle logisk sans og økonomiske intuition.

2. Give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den

studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse

problemstillinger inden for økonomi og økonometri

3. Give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på

en kandidatuddannelse.

3.2 Kompetenceprofil Målet for Københavns Universitets forskningsbaserede bacheloruddannelse i økonomi er at give de

studerende en solid og internationalt anerkendt indføring i økonomi, økonometri og anvendelserne af disse

i samfunds‐ og erhvervsøkonomisk sammenhæng.

Uddannelsen i økonomi og økonometri suppleres med en række valgfag.

Den studerende skal således erhverve kompetence til konstruktivt at erkende, strukturere og løse

økonomiske problemer.

Uddannelsen er sammensat på en sådan måde, at evnen til stadig, kritisk, personlig vidensudvikling

fremmes.

Bacheloruddannelsen i økonomi omfatter 5 moduler:

Modul Ects-værdi for

obligatoriske

elementer

Slægtskab til Findes

tilvalgsmuligh

eder?

1. Mikroøkonomi 22,5+ 17½ points

i ”Økonomiske

principper” fælles

for mikro og

makro.

Der anses at være et fagligt

slægtskab mellem mikro- og

makroøkonomi. Dette

understreges af, at disse moduler

indledes med et fælles kursus

”Økonomiske principper” på 1. år.

Desuden slægtskab til

”Erhvervsøkonomi”.

Ja

2. Makroøkonomi 22½ + 17½ points

i ”Økonomiske

principper” fælles

for mikro og

makro.

Der anses at være et fagligt

slægtskab mellem mikro- og

makroøkonomi. Dette

understreges af, at disse moduler

indledes med et fælles kursus

”Økonomiske principper” på 1. år.

Desuden slægtskab til

”Samfundsbeskrivelse”.

Ja

3. Økonometri 22½ Anvendelse af økonometri er

nødvendig i anvendt mikro- og

makroøkonomi.

Ja

4. Erhvervsøkonomi 10 Der anses at være et fagligt

slægtskab mellem dette modul og

Mikroøkonomi

Ja

5. Matematik 17½ Økonomisk teori og økonometri

forudsætter anvendelse af

matematik.

Ja

Kompetencebeskrivelser

Kompetencebeskrivelse for grundlæggende kursus i Økonomiske principper:

Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det mikroøkonomiske som det

makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet (se kompetencebeskrivelserne for disse to

moduler).

Kurset i Økonomiske Principper giver de studerende en begrebsmæssig, intuitivt præget

introduktion til grundlæggende økonomisk tankegang. Der gennemgås en række fundamentale

økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen, dvs. for

husholdningers, virksomheders, offentlige institutioners og politikeres økonomiske ageren,

samt for økonomiens samlede funktionsmåde.

Kurset i Økonomiske Principper behandler både mikroøkonomiske og makroøkonomiske

teorier og hovedresultater. Det illustreres, hvordan samspillet mellem mikroøkonomisk og

makroøkonomisk teori bidrager til en samlet forståelse af økonomiske sammenhænge.

1. Kompetencebeskrivelse for det mikroøkonomiske modul

Dette modul har som hovedsigte at indføre de studerende i de teoretiske grundmodeller i

moderne økonomisk teori. Man ser på økonomisk aktivitet som en interaktion af individuel

adfærd og lægger særlig vægt på at modellere efterspørgsel, udbud, prisdannelse og

regulerende politik i markedsøkonomier. De studerende opnår en generel indsigt i formålet

med såvel positiv som normativ teoretisk analyse af økonomiske forhold og sættes i stand til

selv at foretage disse analyser inden for givne modelrammer. Dette arbejde udnytter de

matematiske forudsætninger, som løbende erhverves i studiets matematiske modul. Den

matematisk præcise tilgang bidrager til at klarlægge konklusioners nødvendige forudsætninger

og giver således en dybere forståelse af modellernes begrænsninger.

Det mikroøkonomiske modul spiller sammen med studiets øvrige moduler, der i højere grad

belyser forholdet imellem teori og virkelighed. Et hovedformål med modulet er at skabe det

teoretiske fundament, hvorpå andre bachelor- og kandidatfag kan bygge. Således bidrager

modulet i væsentlig grad til at forberede de studerende på kandidatstudiet i økonomi.

Modulet bidrager også til, at de studerende kan opnå beskæftigelse, hvor en selvstændig

stillingtagen til økonomiske analyser er påkrævet.

2. Kompetencebeskrivelse for det makroøkonomiske modul

Det makroøkonomiske modul giver de studerende indsigt i de centrale dele af

makroøkonomisk teori og illustrerer, hvorledes teorien kan anvendes til at belyse væsentlige

makroøkonomiske problemstillinger i international og dansk økonomi.

Makroteorien beskæftiger sig med de aggregerede størrelser i økonomien, såsom den samlede

produktion (BNP), den samlede beskæftigelse og arbejdsløshed, inflationen, renten,

betalingsbalancen og den offentlige gæld.

En del af makroteorien fokuserer på det lange sigt og undersøger de faktorer, der bestemmer

den langsigtede økonomiske vækst og den gennemsnitlige arbejdsløshed (strukturledigheden),

herunder hvordan det offentlige gennem strukturpolitik kan påvirke disse forhold. En anden

del af makroteorien fokuserer på det korte sigt og forklarer de forhold, der forårsager

svingninger i den økonomiske aktivitet, samt mulighederne for at påvirke

konjunkturudviklingen gennem økonomisk politik.

Makromodulet trækker i stort omfang på bachelorstudiets øvrige moduler. I modulet

illustreres, hvordan man ved brug af matematiske metoder kan gennemføre stringente

analyser af makroøkonomiske problemstillinger og undersøge betydningen af alternative

forudsætninger. Endvidere belyses, hvorledes adfærdsrelationerne i de makroøkonomiske

modeller kan udledes på grundlag af mikroøkonomisk teori. Endelig illustreres, hvordan det

ved brug af redskaber fra den teoretiske statistik og økonometrien er muligt at teste de

makroøkonomiske teorier empirisk.

Det makroøkonomiske modul skaber forudsætninger for, at de studerende på kandidatstudiet

kan gennemføre videregående studier og analyser af problemstillinger vedrørende økonomisk

vækst og konjunktursvingninger. Modulet medvirker dermed bl.a. til, at de studerende i en

senere erhvervsmæssig sammenhæng kan bidrage til analysegrundlaget for udformningen af

den økonomiske politik, og at de kan vurdere udviklingen i de økonomiske rammevilkår for

privat erhvervsvirksomhed.

3. Kompetencebeskrivelse for det økonometriske modul

Bacheloruddannelsen i økonomi giver de studerende et bredt fundament for at kunne

analysere en lang række samfundsmæssige problemstillinger med solidt afsæt i data, der

beskriver faktiske samfundsforhold. De studerende opnår et grundlag for kritisk stillingtagen til

brugen af økonometri i samfundsdebatten og i den økonomiske litteratur. Kurserne i

økonometri giver dels generelle kompetencer på højt niveau inden for sandsynlighedsregning

og statistisk teori med særligt henblik på samfundsvidenskabelige anvendelser, dels

specialiserede kompetencer inden for økonometriske metoder, som integrerer statistisk og

økonomisk teori med økonomiske data. Disse kompetencer gør det muligt på et systematisk

grundlag at knytte forbindelsen mellem de data, man observerer f.eks. for personer,

husholdninger, firmaer eller hele samfundet, og de økonomiske teorier, som forudsiger og

fortolker de individuelle og samfundsmæssige mekanismer bag ved observerede data.

Kurserne giver desuden et værktøj i form af sandsynlighedsteorien til at forstå og modellere de

valg, som økonomiske agenter træffer under usikkerhed.

Uddannelsen giver færdigheder i selvstændigt at udføre statistiske ræsonnementer, at

formulere og udføre statistiske og økonometriske analyser, der er velegnede i forhold til

strukturen af de konkrete data, at fremstille resultaterne af analysen på en overskuelig måde

og at uddrage de implikationer, som analysen har for de underliggende sammenhænge i

samfundet. Endelig opnås der konkrete praktiske færdigheder i at anvende IT-værktøjer til

indsamling, bearbejdning og analyse af forskellige typer af økonomiske data.

4. Kompetencebeskrivelse for det erhvervsøkonomiske modul

De erhvervsøkonomiske fag ved økonomistudiet tjener et dobbeltsidigt formål. For det første

udgør de en integreret del af økonomiske moduler i form af en detaljeret og præcis beskrivelse

af den enkelte virksomheds funktion og handlemåde. Uden en sådan grundig forståelse af

moderne virksomheder ville det være vanskeligt at forstå de økonomiske principper i en

moderne markedsøkonomi til bunds.

For det andet har de erhvervsøkonomiske fag en selvstændig funktion ved at give de

studerende en mulighed for at løse erhvervsøkonomiske problemer i praksis, hvad enten det

drejer sig om offentlige eller private virksomheder. Næsten alle økonomer, og ganske mange

andre, vil uundgåeligt komme ud for at skulle løse konkrete problemer, og de

erhvervsøkonomiske fag går langt i retning af at give generelle teoretiske opskrifter på,

hvorledes disse problemer skal gribes an. De erhvervsøkonomiske fag går i udpræget grad også

videre ved at tage udgangspunkt i de tal, som normalt findes i virksomheder, bearbejde disse

tal med IT og præsentere konkrete løsninger.

5. Kompetencebeskrivelse for det matematiske modul

Moderne økonomisk teori, statistik og økonometri benytter sig af matematik som et sprog, der

er velegnet til at udtrykke og tydeliggøre begrebsdannelser inden for fagene. En matematisk

formulering gør det muligt at udnytte den stringens og de regler for konsistent argumentation,

som matematikken har udviklet. Endvidere gør en sådan formalisering det muligt klart at

skelne mellem teori og model på den ene side, og empiri og data på den anden i

overensstemmelse med økonomifagets videnskabsteoretiske placering.

I tilknytning hertil benyttes forskellige matematiske discipliner til at analysere økonomiske,

statistiske og økonometriske problemstillinger, hvilket vil sige at uddrage de logiske

konsekvenser af de givne betingelser og fremstille resultaterne, teoretisk og numerisk, på en

overskuelig måde. Endelig er der en række særlige problemstillinger af matematisk natur, som

er knyttet til opsamling og reduktion af empiriske data før, sådanne meningsfuldt kan tolkes og

benyttes i en formaliseret model. Dette gælder fx inden for samfundsøkonomi og

erhvervsøkonomi, herunder analyse af finansielle markeder.

3.3 Adgangskrav og adgangsbegrænsning Optagelse følger de generelle optagelsesregler på Københavns Universitet. Specifikke adgangskrav og

karakterkrav til bacheloruddannelsen i økonomi er:

Der gælder følgende områdespecifikke adgangskrav på alle universitære

samfundsvidenskabelige uddannelser, nemlig Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau og Historie

eller Samfundsfag eller Samtidshistorie eller Idehistorie på B-niveau.

På økonomistudierne gælder samtidig et uddannelsesspecifikt adgangskrav om A-niveau i

matematik. Der gælder tillige et uddannelsesspecifikt karakterkrav, nemlig at optagne studerende

skal have 6 (efter 7-trinsskalaen) i gennemsnit af det samlede gennemsnit ved den adgangsgivende

eksamen og Matematik (på A-niveau).

4 Uddannelsens indhold og faglige profil Der henvises til Kapitel 6 ”Fagkatalog”, herunder oversigten over fag i afsnit 6.1, hvor indhold og

målbeskrivelser samt øvrige detaljer er beskrevet for alle uddannelsens fagelementer. Supplerende og

uddybende oplysninger findes i det elektroniske kursuskatalog på http://kurser.ku.dk/.

Uddannelsen udgøres af konstituerende fagelementer inden for økonomi og økonometri svarende til 117,5

ECTS inkl. bachelorprojektet: Økonomiske principper A (10 ECTS), Økonomiske principper B (7,5 ECTS),

Samfundsbeskrivelse A (10 ECTS), Samfundsbeskrivelse B (5 ECTS), Erhvervsøkonomi (10 ECTS), Mikro A

(7,5 ECTS), Mikro B (7,5 ECTS), Micro C (7,5 ECTS), Makro A (7,5 ECTS), Makro B (7,5 ECTS), Macro C (7,5

ECTS), Økonomisk Historie (7,5 ECTS), Philosophy of Science (7,5 ECTS) og Bachelorprojekt (15 ECTS).

Dertil kommer de obligatoriske støttefag til i alt 40 ECTS: Matematik A (10 ECTS), Matematik B (7,5 ECTS),

Økonometri A (7,5 ECTS), Økonometri B (7,5 ECTS), Økonometri C (ECTS).

Endelig udgør valgfag 22,5 ECTS på bacheloruddannelsen.

Fagenes placering på uddannelsen fremgår af følgende kassogram:

6. sem.

Philosophy of Science* 7,5 ECTS

Valgfag 7,5 ECTS Bachelorprojekt 15 ECTS

5. sem.

Økonometri C 7,5 ECTS Mikro C 7,5 ECTS Makro C 7,5 ECTS Valgfag 7,5 ECTS

4. sem.

Økonometri B 7,5 ECTS Mikro B 7,5 ECTS Makro B 7,5 ECTS Økonomisk Historie 7,5

ECTS

3. sem.

Økonometri A 7,5 ECTS Mikro A 7,5 ECTS Makro A 7,5 ECTS Valgfag 7,5 ECTS

2. sem.

Økonomiske Principper B 7,5 ECTS

Matematik B 7,5 ECTS Samfundsbeskrivelse

B 5 ECTS Erhvervsøkonomi 10 ECTS

1. sem.

Økonomiske Principper A 10 ECTS

Matematik A 10 ECTS Samfundsbeskrivelse A 10 ECTS

*Philosophy of Science udbydes kun om foråret, og studerende som følger vinteroptaget skal derfor tage

Philosophy of Science på 5. semester.

http://kurser.ku.dk/

Alle obligatoriske fag inkl. Bachelorprojekt og undtagen Philosophy of Science udbydes hvert semester.

Fagenes placering i forhold til kassogrammet er fast. Under forudsætning af at tilmeldingskravet

overholdes, må den studerende dog flytte frit rundt på rækkefølgen af fagene på 5. og 6. semester.

En studerende, som følger sommeroptaget og som ønsker et mobilitetsvindue på 30 ECTS, kan skabe sig et

sådant på 5. semester ved at tage 15 ECTS valgfag og finde fag, som erstatter eksempelvis Micro C og

Macro C. På 6. semester skal den studerende således tage Philosophy of Science, Økonometri C og

bachelorprojekt.

En studerende, som følger vinteroptaget og som ønsker et mobilitetsvindue på 30 ECTS, kan skabe sig et

sådant på 6. semester ved at tage 15 ECTS valgfag og finde fag, som erstatter eksempelvis Micro C og

Macro C. På 5. semester skal den studerende således tage Philosophy of Science, Økonometri C og

bachelorprojekt.

Valgfagene er etableret for at give de studerende mulighed for at specialisere sig inden for bestemte

fagområder, der vedrører især anvendelse af økonomiske teori på konkrete problemstillinger. Ud af de 22,5

ECTS økonomiske valgfag kan alle være nabofag, som er samfundsvidenskabelige fag uden for økonomi

eller fag, som er særligt relevante for den studerendes profil.

De økonomiske valgfag kan vælges blandt:

Valgfag udbudt på Økonomisk Institut (dog ikke Micro III og Macro III)

Fag udbudt ved Institut for matematiske fag til bachelor/kandidatuddannelsen i Matematik-

Økonomi

Fag taget ved andre uddannelsesinstitutioner hvis forhåndsgodkendt

Opgaver uden for kursusregi (overbygningsopgaver), højst to opgaver á 0,5-7,5 ECTS

Se i øvrigt afsnit 4.4 om Merit og kapitel 6 Fagkatalog om opgaver uden for kursusregi. Kursusbeskrivelser

for valgfag og obligatoriske fag findes ligeledes i kapitel 6.

4.1 Tilmeldingskrav på 30 ECTS per semester Universitetet skal sikre, at alle studerende tilmeldes 30 ECTS hvert semester, jf. rammestudieordningen.

Administrationen tilmelder de studerende til undervisning og eksamen på bacheloruddannelsens 1. år.

Dog er studerende, som har fået dispensation fra tilmeldingskravet selv ansvarlige for, at de er tilmeldt den

rigtige undervisning og de rigtige eksaminer.

Studerende på resten af uddannelsen tilmelder sig selv til undervisning og eksamen i tilmeldingsperioden.

Hvis der senere sker ændringer ift. hvilke studerende, der tilmeldes af administrationen, vil dette blive

indført i studieordningen og annonceret på uddannelsessiderne i KUnet.

Studerende, der jf. ovenstående selv er ansvarlige for at tilmelde sig, og som inden for tilmeldingsfristerne

ikke har tilmeldt sig de krævede 30 ECTS, vil blive tilmeldt af universitetet efter nedenstående principper:

1. Obligatoriske fag på det pågældende semester i den studerendes studieforløb (1.-6. semester)

2. Valgfag udbudt af Økonomisk Institut med ledige pladser (på studieforløbets 3./5./6. semester)

De tilmeldinger universitetet foretager på baggrund af ovenstående principper er bindende og kan således

ikke ændres, medmindre der foreligger udsædvanlige forhold.

4.2 Merit For at et fag kan overføres til bacheloruddannelsen, skal det ligge inden for økonomisk teori eller metode,

økonometri eller matematik. Ligger faget inden for samfundsvidenskab i bredere forstand, og/eller

vurderes det relevant for den studerendes uddannelse, kan universitetet godkende, at det meriteres som

nabofag (ikke-konstituerende fag). På bacheloruddannelsen må de økonomiske valgfag svarende til 22,5

ECTS erstattes af nabofag.

5 Eksamen

5.1 Bedømmelse og censur Eksamensbekendtgørelsens krav om at mindst 1/3 af uddannelsens ECTS (60) er bedømt med ekstern

censur er opfyldt ved at 65 ECTS af de obligatoriske fag (Økonomiske Principper B, Samfundsbeskrivelse B,

Matematik B, Mikro B, Økonomisk Historie, Philosophy of Science, Econometrics C og Bachelorprojekt) er

bedømt med 100% ekstern censur. Resten af de obligatoriske fag er underkastet 20% stikprøvecensur.

Dertil kommer at langt de fleste valgfag udbudt af Økonomisk Institut underkastet 100% ekstern censur.

Graden af ekstern censur for de forskellige fag er angivet i oversigten 6.1.

Overbygningsopgaver underkastes ekstern censur, når ECTS-vægten er 5,5 ECTS-point eller derover.

Eksamensbekendtgørelsens krav om at mindst 2/3 af uddannelsens ECTS (120) er bedømt med karakter er

opfyldt ved at alle obligatoriske fag og bachelorprojekt (i alt 157,5 ECTS) er bedømt med karakter efter 7-

trinsskalaen.

De fleste valgfag udbudt af Økonomisk Institut bedømmes med karakter, mens et mindre antal fag

bedømmes med bestået/ikke-bestået. Typen af bedømmelse er angivet i oversigten 6.1.

5.2 Eksamenssprog Hvis den kursusansvarliges undervisning er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på dette

fremmedsprog. Universitetet (studienævnet) kan fravige denne regel. I nogle tilfælde vil der være

mulighed for, at prøven kan aflægges på dansk, selvom undervisning er foregået på engelsk. Dette angives

ved tilmelding til eksamen, og eksamenssprog vil fremgå af eksamensbeviset.

6 Fagkatalog

6.1 Oversigt over fag

e/f/s herunder angiver, i hvilket semester faget typisk udbydes.

Fagenes

betegnelser

ECTS

-

point

Obligat

oriske

opgaver

*

Eksamen Bedømme

lse

Censur Reeksamen

1. årsprøve:

e/f Økonomiske

principper A

10 Ja 2 timers skr. uden

hjælpemidler

Karakter 20% Samme, evt. mundtlig

med synopsis

e/f Økonomiske

principper B

7,5 Ja 2 timers skr. uden

hjælpemidler


med synopsis

e/f

Samfundsbeskrivels

e A

10 Ja 6 timers skriftlig med

visse hjælpemidler


med synopsis

e/f

Samfundsbeskrivels

e B

5 Ja 6 timers skriftlig med

visse hjælpemidler


med synopsis

e/f

Erhvervsøkonomi

10 Ja 6 timers skriftlig

eksamen


med synopsis

e/f Matematik A 10 Ja 2 timers skriftlig uden

hjælpemidler

Karakter 20% Samme

e/f Matematik B 7,5 Ja 3 timers skriftlig med

hjælpemidler

Karakter 100% Samme

2. årsprøve:

e/f Mikro A 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden

hjælpemidler


med synopsis

e/f Mikro B 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden

hjælpemidler


med synopsis

e/f Makro A 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden

hjælpemidler


med synopsis

e/f Makro B 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden

hjælpemidler


med synopsis

e/f Økonometri A 7,5 Ja 3 timers skriftlig med

hjælpemidler


med synopsis

e/f Økonometri B 7,5 Ja 2 timers skriftlig uden

hjælpemidler samt 30

timers tag-hjem i

gruppe op til 4 personer

med hjælpemidler

Karakter 20% Mundtlig med

genaflevering af tag-

hjem-delen som

synopsis e/f Økonomisk

Historie

7,5 Nej 3 timers skriftlig uden

hjælpemidler


med synopsis

e/f Valgfag 7,5 Varierer Varierer Varierer Varierer Varierer

3. årsprøve:

f Philosophy of

Science


hjælpemidler


med synopsis

e/f Micro C 7,5 Ja 2 timers skriftlig uden

hjælpemidler


med synopsis

e/f Macro C 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden

hjælpemidler


med synopsis

e/f Econometrics C 7,5 Ja Mundtlig med

forberedelse og

hjælpemidler i

forberedelsen

Karakter 100% Samme, dvs. uden

synopsis

e/f Valgfag 15 Varierer Varierer Varierer Varierer Varierer

e/f Bachelorprojekt 15 Kontrakt Projekt med mundtligt

forsvar

Karakter 100% Samme

*Obligatoriske opgaver kan også være præsentation, aflevering af et paper eller andet. Der kan forekomme

kurser med projekt som eksamensform, hvor det er en forudsætning for deltagelse af man afleverer en

projektbeskrivelse eller andet. I så fald er det ikke nødvendigvis nævnt ovenfor.

Valgfag ECTS-

point

Obligat

oriske

opgaver

*

Eksamen Bedømm

else

Censur Reeksamen

e Anvendte

generelle

ligevægtsmodeller

7,5/

12,5

Ja Mundtlig med

forberedelse og

hjælpemidler /Mundtlig

uden forberedelse med

aflevering af

overbygningsopgave

Karakter 100% Samme, dvs. mundtlig

uden synopsis

/Samme, dvs. mundtlig

og med aflevering af

overbygningsopgave

e/f/s Datamatik 7,5 Nej 4-5 obligatoriske

opgaver samt

individuelle

opgavetests, hertil

kommer evt. samtaler

med underviser

(løbende evaluering)

Bestået/Ej

bestået

Nej Aflevering af opgaver

e Demography 7,5 Ja Projekt Karakter 20% Samme, evt. mundtlig

med synopsis

e/f Dynamiske

Modeller

7,5 Ja 3 timers skriftlig med

visse hjælpemidler


med synopsis

f Economic

Sociology

7,5 Nej 24 timers tag-hjem med

hjælpemidler


med synopsis

e Economics of

Education

7,5 Ja 3 timers skriftlig uden

hjælpemidler


med synopsis

e Economics of the

EU


hjælpemidler


med synopsis

f Economics of

Welfare

10 Nej 28 timers tag-hjem med

hjælpemidler


med synopsis

f Erhvervsret 7,5 Nej 3 timers skriftlig med

hjælpemidler


med synopsis

f Family Economics 7,5 Ja Projekt Karakter 20% Samme

e Financial

Econometrics A


hjælpemidler


med synopsis

f Offentlig

Forvaltning og

Politik (Tidligere

Forvaltningslære)


hjælpemidler


med synopsis

e History of

Economic Thought


hjælpemidler


med synopsis

e ICT-Applied 7,5 Nej 4-5 obligatoriske

opgaver og en individuel

test (løbende

evaluering)

Bestået /

ej bestået

Nej Aflevering af opgaver

e/f Lineære

Modeller

7,5 Ja 3 timers skriftlig med

visse hjælpemidler

Karakter 100% Mundtlig med synopsis

f Managerial

Accounting


hjælpemidler


med synopsis

f Marketing 7,5 Ja 3 timers skriftlig med

hjælpemidler


med synopsis

e Multivariat

analyse og

kategoriserede

data

7,5 Ja 14 dages tag-hjem-

eksamen


med synopsis

e Operation

Research

7,5 Nej 3 timers skriftlig med

hjælpemidler


s Organization

Theory

7,5 Nej 24 timers tag-hjem-

eksamen med

hjælpemidler


med synopsis

e Praktisk

tidsrækkeanalyse


eksamen med

hjælpemidler


med synopsis

f Programmering

og statistic med

SAS

7,5 Nej 3 timers skriftlig med

hjælpemidler


med synopsis

e Science of

Behavior Change


hjælpemidler


med synopsis

f Skatteret 7,5 Nej 3 timers skriftlig med

hjælpemidler


f Stikprøveteori 7,5 Nej 4 dages Tag-hjem-

eksamen og mundtlig

eksamen


med synopsis

e Strategic

Management


eksamen


med synopsis

e Telecommu-

nication

Economics


hjælpemidler


med synopsis

s Videregående

Statistik

7,5 Nej Aktiv

undervisningsdeltagelse

og aflevering af opgaver

(løbende evaluering)

Bestået /

ej bestået

Nej Samme

e Årsregnskab og

Regnskabsanalyse


eksamen med

hjælpemidler


med synopsis

e Corporate

Finance and

Incentives


hjælpemidler


med synopsis

f Development

Economics


hjælpemidler


med synopsis

f Industrial

Organization


hjælpemidler


med synopsis

f International

Economics


hjælpemidler


med synopsis

f Public Finance 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden

hjælpemidler


med synopsis

6.2 Fagbeskrivelser

I det følgende findes fagbeskrivelse for:

- Obligatoriske fag

Studerende henvises til hhv. 2015-bachelorstudierordningen og 2015-kandidatstudieordningen for

kursusbeskrivelser inden for følgende:

- Bachelorprojekt – se 2015-bachelorstudieordning

- Opgaver uden for kursusregi (Overbygningsopgaver) – se 2015-bachelorstudieordning

- Valgfag – se 2015-bachelorstudieordning

7 Obligatoriske fag

1. år:

7.1.1.1 Økonomiske Principper A

Målbeskrivelse: Faget introducerer centrale økonomiske emner og giver en bred, simpel indføring i

grundlæggende økonomisk tankegang. I faget gennemgås en række fundamentale økonomiske principper,

som er vigtige for økonomisk beslutningstagen (for husholdninger, virksomheder, offentlige institutioner,

politikere etc.) samt for forståelse af økonomiens funktionsmåde.

En bred økonomisk forståelse kræver kendskab til to delområder: såkaldt mikroøkonomi og

makroøkonomi. ØP A fokuserer primært på mikroøkonomiske aspekter. Her beskrives hvordan

husholdninger og virksomheder foretager beslutninger, samt deres interaktion via et marked. Kurset giver

bl.a. et indblik i markedsmekanismens funktionsmåde, fordele og ulemper ved et frit marked,

reguleringspolitik, gevinster ved international handel, betydningen af forskellige varekarakteristika og

betydningen af forskellige konkurrenceformer.

Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende vis kan redegøre for

husholdningers og virksomheders beslutninger og deres samspil på et marked. Den studerende skal

ligeledes kunne arbejde videre med argumenterne omkring frie markeder, offentlig regulering,

international handel og kunne forstå betydningen af de karakteristika, der knytter sig til forskellige varer og

forskellige konkurrenceformer. Alle begreber og økonomiske principper er præcist beskrevet. Alle fagets

mål opfyldes og evnen til selvstændigt arbejde er udtalt. Den studerende skal formå at formulere sig

korrekt om fagets emner.

Indhold: Faget introducerer en række centrale økonomiske principper, herunder:

•Markedets funktionsmåde

•Virksomheder og forbrugeres adfærd

•Fordelene ved international handel

•Begrebet elasticitet

•Fordele og ulemper ved offentlige indgreb i markedsmekanismen

•Velfærdskonsekvenser af forskellige markedsformer og -indgreb

•Markedsfejl, herunder eksternaliteter, offentlige goder og imperfekt konkurrence

•Arbejdsmarkedets funktionsmåde

•Adfærdsøkonomi

•Forskellen mellem statistisk korrelation og årsagssammenhænge

Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning.

Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter ikke forudgående kendskab til økonomi. Det

er dog en forudsætning, at man har gennemført en gymnasial ungdomsuddannelse eller lign. (fx HF, HTX,

HHX). Det er formålet med faget Økonomiske Principper at give maksimal indsigt i økonomisk tankegang

med så lidt brug af matematik som overhovedet muligt. Der vil således kun være begrænset brug af

matematiske redskaber. På 2. årsprøve inddrages matematikken for alvor i den økonomiske teori.

Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstille sig

til eksamen, skal man opfylde de krav til godkendelse af opgaver og prøver, som står beskrevet i i

kursusbeskrivelsen på www.kurser.ku.dk for faget i det pågældende semester.

Sprog: Forelæsninger på dansk og holdundervisning på dansk

http://www.kurser.ku.dk/

7.1.1.2 Økonomiske Principper B

Målbeskrivelse: Faget introducerer centrale økonomiske emner, metoder og resultater indenfor

makroøkonomi. Faget gennemgår grundlæggende makroteori for det lange og det korte sigt hvilket

sammen med inddragelse af relevant empirisk materiale giver en forståelse for makroøkonomiens

funktionsmåde samt mulighederne for at påvirke økonomien via økonomisk politik.

De teoretiske modeller analyseres dels med grafiske teknikker og dels med simple matematiske metoder,

der bygger på den indlærte matematik på 1. årsprøve.

De studerende skal i den forbindelse lære, hvordan man kan afdække årsags-virkningssammenhænge i en

matematisk formuleret makromodel (kausalanalyse), og hvordan man løser en formel økonomisk model og

anvender den til komparativt-statisk analyse.

Derudover lægges der væsentlig vægt på evnen til at forstå og forklare de økonomiske mekanismer bag de

udledte resultater. De studerende gøres fortrolige med betydningen af alternative antagelser om graden af

pris- og lønfleksibilitet, om økonomiens grad af åbenhed, og om det valutapolitiske regime.

Det er endvidere vigtigt, at de studerende kan benytte de indlærte modeller til at belyse og forklare

virkningerne af forskellige former for makroøkonomisk politik på såvel kort som langt sigt, i åbne såvel som

i lukkede økonomier.

Topkarakteren 12 opnås, når den studerende demonstrerer fuld beherskelse af fagets grafiske og

matematiske metoder til modelanalyse, en perfekt evne til at forklare de økonomiske mekanismer, der

driver de udledte resultater, et fuldt overblik over betydningen af de forskellige forudsætninger, der ligger

til grund for de anvendte modeller for det lange og det korte sigt samt en højt udviklet evne til at opstille og

kommentere et empirisk materiale med henblik på hvad dette indikerer om virkeligheden og om teoriers

gyldighed.

Indhold: Faget kan betragtes som en fortsættelse af Økonomiske Principper A.

Økonomisk teori deles traditionelt op i mikroøkonomisk teori, som introduceres på første semester af

studiet, samt makroøkonomisk teori, som introduceres på andet semester. Stort set al økonomisk teori har

sin rod i enten mikro- eller makroteorien eller ofte begge dele.

Genstandsfeltet for makroteorien er den overordnede/samlede økonomi, dvs. fokus er på størrelser som

den totale produktion i samfundet, den samlede beskæftigelse, betalingsbalancen, det gennemsnitlige

renteniveau, inflationen (dvs. de gennemsnitlige prisstigninger) mv. Makroteorien søger at forklare, hvad

der bestemmer disse størrelser bl.a. med henblik på at kunne forudsige den fremtidige økonomiske

udvikling samt at identificere mulighederne for at styre udviklingen via økonomisk politik.

I kurset behandles spørgsmål såsom:

•Hvad bestemmer den samlede produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet, og hvorfor bliver

produktionen for de fleste lande ved med at vokse over tid?

•Hvorfor udvikler økonomien sig så ujævnt over tid (mao. hvad er årsagen til konjunktursvingninger), og

hvilke muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik?

•Hvis man kan øge produktionen via ekspansiv finanspolitik, hvorfor bliver man så ikke ved med at øge

produktionen ad denne vej?

•På arbejdsmarkededet er der personer, som er arbejdsløse, men som angiver at være villige til at arbejde.

Hvordan kan det være, at "markedsmekanismen" ikke skaber fuld beskæftigelse for alle?

•Hvorfor bliver de nominelle priser ved med at stige (også kaldet inflation) over tid, og hvorfor har nogle

lande oplevet inflationrater på fx. 100% om måneden (også kaldet hyperinflation)?

•Er underskud på betalingsbalancen et problem?

•Hvad er penge, hvem styrer den samlede pengemængde i samfundet, og hvordan påvirker størrelsen af

pengemængden økonomien?

•Hvad er de økonomiske fordele/ulemper ved at indtræde i en Økonomisk og Monetær Union?


Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter viden svarende til faget Økonomiske

Principper A samt Matematik A..






7.1.1.3 Samfundsbeskrivelse A

Målbeskrivelse: Der er tale om et indledende kursus i samfundsbeskrivelse med særlig fokus på, at de

studerende tilegner sig evnen til at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt

samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til nye statistikker samt præsentere og beskrive

indholdet i statistikkerne med udgangspunkt i den samfundsbeskrivende metode. Kurset er af praktisk

betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de kommer til at arbejde i den

private sektor eller i den offentlige sektor.

For at opnå topkarakter i Samfundsbeskrivelse A, skal de studerende kunne vise, at de evner

nedenstående:

•Den studerende skal kunne bruge Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).

•Den studerende skal kunne anvende regnearksprogrammet Excel i opgaveløsningen, herunder foretage

standardberegninger, vækstbidragsberegninger, ændringsberegninger, indeksberegninger, glidende

gennemsnitsberegninger, vendepunktsberegninger, kvotientberegninger, realberegninger,

produktivitetsberegninger, elasticitetsberegninger samt udarbejde forskellige figurer f.eks. Lorenz-kurve,

box-plot, lagkagediagrammer, søjlediagrammer, kurvediagrammer mm. Den studerende skal derudover

have kendskab til sæsonkorrektionsberegninger og almindelige histogrammer.

•Den studerende skal kunne redegøre for fertilitetsbegreberne, familiebegreberne og

dødelighedsbegreberne samt have kendskab til befolkningsudviklingen historisk og fremskrivningsmæssigt,

herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af fremskrivningerne.

•Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal.

•Den studerende skal kunne redegøre for nationalregnskabets formål, afgrænsning, prisbegreber,

indkomstbegreber, produktivitetsbegreber, beskæftigelsesbegreber, forsyningsbalancen og den

funktionelle indkomstfordeling, herunder fordelt på erhvervsgrupper samt forklare identiteterne: opsparing

= disponibel BNI forbrug, fordringserhvervelsen, netto = opsparing –investeringer samt forklare

sammenhængen mellem udviklingen i fordringserhvervelsen, netto og udviklingen i kapitalbalancen.

•Den studerende skal have kundskab om samt kunne finde relevante nøgletal fra nationalregnskabets

hovedkonti, institutionelle sektorer, finansielle konti og input-output tabeller.

•Den studerende skal kunne forklare udviklingen i forsyningsbalancens komponenter,

nettofordringserhvervelsen og opsparing.

•Den studerende skal kunne redegøre for inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisindeks

f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og indeks for indenlandsk forsyning samt for indkomstbegreber.

•Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte prisindeks og kunne aflæse en Lorenz-kurve.

•Den studerende skal have kendskab til målsætningen med det europæiske samarbejde med vægt på de

økonomiske og monetære dele, den europæiske unions historie og hvad der gør EU unik i internationalt

samarbejde.

•Den studerende skal kunne redegøre for forskellen mellem søjlerne, herunder placering af væsentlige

politikområder, beskrive opbygningen af samarbejdet og formålet for de vigtigste europæiske institutioner,

beskrive budgettets væsentligste poster samt redegøre for formålet med den økonomiske monetære

union, herunder den europæiske centralbank samt udviklingen i unionen siden etableringen.

•Den studerende skal kunne udarbejde en rapport om for et vilkårligt samfundsrelevant område, hvor den

studerende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstilling af data til

nye statistikker samt præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne i et klart og forståeligt sprog med

en passende opstilling af tabeller og figurer.

Indhold: Forelæsningerne og holdundervisningen dækker følgende emner:

Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).

Regnearksprogrammet Excel, herunder gennemgang af standardberegninger, vækstbidragsberegninger,

ændringsberegninger, indeksberegninger, glidende gennemsnitsberegninger, vendepunktsberegninger,

kvotientberegninger, realberegninger, produktivitetsberegninger, elasticitetsberegninger samt udarbejde

forskellige figurer f.eks. Lorenz-kurve, box-plot, lagkagediagrammer, søjlediagrammer, kurvediagrammer

mm. Derudover sæsonkorrektionsberegninger og almindelige histogrammer.

Fertilitetsbegreberne, familiebegreberne og dødelighedsbegreberne samt befolkningsudviklingen historisk

og fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af

fremskrivningerne.

Forklaringer på udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal.

Nationalregnskabets formål, afgrænsning, prisbegreber, indkomstbegreber, produktivitetsbegreber,

beskæftigelsesbegreber, forsyningsbalancen og den funktionelle indkomstfordeling, herunder fordelt på

erhvervsgrupper samt forklare identiteterne: opsparing = disponibel BNI forbrug, fordringserhvervelsen,

netto = opsparing–investeringer samt sammenhængen mellem udviklingen i fordringserhvervelsen, netto

og udviklingen i kapitalbalancen.

Relevante nøgletal fra nationalregnskabets hovedkonti, institutionelle sektorer, finansielle konti og input-

output tabeller.

Forklaringer på udviklingen i forsyningsbalancens komponenter, nettofordringserhvervelsen og opsparing.

Inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisindeks f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og

indeks for indenlandsk forsyning samt for indkomstbegreber.

Forklaringer på udviklingen i udvalgte prisindeks og kunne aflæse en Lorenz-kurve.

Forskellen mellem den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel.

Målsætningen med det europæiske samarbejde med vægt på de økonomiske og monetære dele, den

europæiske unions historie og hvad der gør EU unik i internationalt samarbejde.

Søjlerne i samarbejdet, herunder placering af væsentlige politikområder, opbygningen af samarbejdet og

formålet for de vigtigste europæiske institutioner, EU- budgettets væsentligste poster samt formålet med

den økonomiske monetære union, herunder den europæiske centralbank samt udviklingen i unionen siden

etableringen.

Redskaber til udarbejdelse af en rapport om for et vilkårligt samfundsrelevant område, hvor den

studerende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstilling af data til

nye statistikker samt præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne i et klart og forståeligt sprog med

en passende opstilling af tabeller og figurer.







7.1.1.4 Samfundsbeskrivelse B

Målbeskrivelse: Formålet med undervisningen i Samfundsbeskrivelse B er med udgangspunkt i

Samfundsbeskrivelse A, at den studerendes udbygger sin indsigt i og forståelse for udviklingen af det

danske samfund, med henblik på at opbygge en selvstændig stillingtagen til danske samfundsforhold i en

international belysning. Denne selvstændighed skal opnås gennem opbyggelse af kompetence i anvendelse

af den samfundsbeskrivende metode, der i princippet består af fire elementer, idet den studerende skal

være i stand til at:

Finde relevant statistisk data eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område

Bearbejde og fremstille data til nye statistikker

Præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne

Analysere og forklare årsagen til den iagttagne udvikling el. lign. i det tilgængelige materiale

Der er tale om en udbygning af samfundsbeskrivelse A med særlig fokus på, at den studerende kan

analysere og forklare årsagen for en iagttaget udvikling el. lign. i et tilgængeligt statistisk materiale f.eks.

statistikbanken.dk med udgangspunkt i den samfunds¬beskrivelse metode.

Kurset er af stor praktisk betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de

kommer til at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor.

Indhold: Forelæsningerne og holdundervisningen dækker følgende emner:

Brug af lommeregner (ved eksamen kun ved brug af tilsvarende funktionaliteter på de i eksamenslokalet

tilknyttede PC?ere) til at beregne procentpointsberegninger, gennemsnitlig faktisk ændringsberegninger,

procentberegninger, faktisk ændringsberegninger, vækstrateberegninger, procentberegninger,

vækstbidragsberegninger, produktivitets¬beregninger, kvotientberegninger, implicitprisindeks¬beregninger

og real¬beregninger.

Forskellen mellem den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel.

Definitionerne på offentlig sektor, offentlig forvaltning og service samt forskellen mellem de to definitioner.

De fire offentlige delsektorer, herunder de vigtigste opgaver samt det offentliges tre hovedpolitiske

målsætninger.

Formålet med samt centrale begreber i den realøkonomiske fordeling, den funktionelle fordeling og

opgave-byrde fordelingen.

Skattetrykket, skattestrukturen, personbeskatningen, moms og de vigtigste afgiftstyper.

Forskellen mellem engangsindtægter og øvrige indtægter, finanspolitikkens indtægtsinstrumenter og

udgiftsinstrumenter samt forskellen mellem finanseffekt, DAU-saldo og strukturelle budgetsaldo samt

finanslovscyklussen.

Forskellen mellem nettofinansieringsbehov og brutto¬finansierings¬behov samt mellem ØMU gæld og

statsgæld samt mellem indenlandsk statsgæld og udenlandsk statsgæld, herunder formålet med og normen

for de to gældstyper.

Forklaringer på udviklingen i udgiftstrykket, udvalgte offentlige udgiftsposter, skattetryk, udvalgte skatter

samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i statsgælden og i ØMU-gælden.

Arbejdsmarkedet funktionsmåde, arbejdsmarkedsstatistikkerne og deres grundbegreber,

overenskomstsystemet, arbejdsmarkedspolitikken samt koblingen mellem beskæftigelse, ledighed og

arbejdsmarkedspolitik.

Forklaringer på udviklingen i udvalgte arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal.

Begreberne handelspolitik og konkurrenceevne.

De udenrigsøkonomiske statistikker, herunder forskellen mellem udenrigshandelstal/handelsbalance,

betalingsbalances løbende poster og kapital poster, kapitalbalance og nationalregnskabets udlandskonto.

Forklaringer på udviklingen i udvalgte udenrigsøkonomiske nøgletal.

Formålet med pengepolitikken, pengepolitikkens redskaber, formålet med valutapolitikken,

valutapolitikkens redskaber samt sammenhængen mellem statsgældspolitik, pengepolitik og valutapolitik.

Definitionen af rente, fordringer og likviditet samt forskellige finansielle instrumenter og markeder.

Forklaringer på udviklingen i udvalgte valutaer, lange renter, korte renter og rentespænd.

Udarbejdelse af rapporter om et samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske begreber,

herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del, herunder en klar

sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt sprog med en

passende opstilling af tabeller og figurer.


Anbefalede forudsætninger: Kvalifikationer svarende til Samfundsbeskrivelse A.






7.1.1.5 Matematik A

Målbeskrivelse: I moderne økonomisk teori, statistik og økonometri benyttes matematik både som et

regneteknisk hjælpemiddel og som et sprog, der er velegnet til at udtrykke, præcisere og tydeliggøre

begrebsdannelser inden for fagene. En klar og logisk formulering gør det muligt at udnytte den metode og

stringens, som kendetegner matematik og matematisk tankegang. Endvidere betyder anvendelsen af et

eksakt matematisk begrebsapparat, at det bliver muligt at skelne tydeligt mellem teori og model på den

ene side og empiri og data på den anden side i overensstemmelse med økonomifagenes

videnskabsteoretiske placering.

Faget Matematik A har til formål at opøve de studerende i klar matematisk, deduktiv tankegang og

stringent bevisførelse samt at give dem en introduktion til en række grundlæggende matematiske

begreber, som de senere møder i økonomistudiet, herunder matematiske modeller.

Det forventes, at de studerende opnår et sådant kendskab til faget og dets videnskabelige metode, at de

kan gennemføre en sikker fremstilling med tilhørende bevisførelse for alle væsentlige sætninger og regler

inden for fagets overordnede emner..

Indhold: Faget Matematik A omfatter følgende overordnede emner:

1.Matematisk metode og notation samt grundlæggende logik og mængdelære.

2.Funktionslære, herunder differential- og integralregning for funktioner af en reel variable og elasticitering

af funktioner.

3.Talfølger og differensligninger af første orden.

4.Implicit givne funktioner.

5.Rentesregning, annuiteter og uendelige rækkers konvergensforhold, specielt geometriske rækkers

konvergensforhold.

6.Indledning til teorien for funktioner af flere reelle variable.

7.Forskellige anvendelser af matematik inden for andre fag.

8.Elementær sandsynlighedsteori.

Undervisningsform: Forelæsninger og regneøvelser.

Anbefalede forudsætninger: Studentereksamen eller tilsvarende eksamen med matematik på A-niveau.






7.1.1.6 Matematik B

Målbeskrivelse: I moderne økonomisk teori, statistik og økonometri benytter man sig i udstrakt grad af

matematik som et sprog, der er velegnet til at udtrykke, præcisere og tydeliggøre begrebsdannelser inden

for de respektive fag og discipliner.

En klar og logisk formulering gør det muligt at udnytte den metode og stringens, som kendetegner

matematik og matematisk tankegang. Endvidere betyder anvendelsen af et eksakt matematisk

begrebsapparat, at det bliver muligt at skelne mellem teori og model på den ene side og empiri og data på

den anden side i overensstemmelse med økonomifagenes videnskabsteoretiske placering.

Faget "Matematik B" har til formål at give de studerende en dybere forståelse af en række væsentlige

matematiske begreber, som de senere møder i økonomistudiet. Undervisningen bygger direkte på de

matematiske emner, som de studerende forinden har opnået kendskab til i kurset "Matematik A".

Det forventes, at de studerende opnår et sikkert kendskab til faget og dets metode, og at de kan

gennemføre en sikker fremstilling i form af løsning af både konkrete og abstrakte skriftlige opgaver, der

også fordrer et klart overblik inden for fagets centrale emner og de emner, der er gennemgået i

"Matematik A".

Indhold: Faget "Matematik B" indeholder følgende overordnede emner:

1.Grundlæggende lineær algebra, herunder vektorer, vektorrum, regneregler for vektorer, skalarprodukter

(indre produkter) og underrum.

2.Matricer og regning med matricer. Echelonmatricer, regulære matricer og operationsmatricer.

3.Løsning af lineære ligningssystemer og invertering af regulære matricer.

4.Determinanter og udregning af determinanter.

5.Lineære afbildningers matrixligninger og egenværdiproblemet for kvadratiske matricer.

6.Spektralteori for kvadratiske matricer (specielt for symmetriske matricer, herunder spektralsætningen) og

kvadratiske former.

7.Visse differentialligninger af første orden.

8.Funktioner af flere reelle variable, herunder ekstremumsbestemmelse (med eller uden bibetingelser) og

konveksitet og konkavitet m. v.

9.Multiple integraler.

10.Udvalgte emner fra sandsynlighedsteori.

Undervisningsform: Forelæsninger og regneøvelser.

Anbefalede forudsætninger: Kvalifikationer svarende til Matematik A






7.1.1.7 Erhvervsøkonomi

Målbeskrivelse: Faget kan naturligt inddeles i tre tæt forbundne emnekredse.

Den studerende skal kunne redegøre for en række emner inden for hver emnekreds samt relatere emner

der forekommer i flere emnekredse til hinanden.

1. Regnskab og information. Den studerende skal

•kunne redegøre for begrebet asymmetrisk information, herunder manglende information om handlinger

hhv. karakteristika

•kunne redegøre for den økonomiske baggrund for regnskaber og revision samt for begrebet corporate

governance

•kunne redegøre for årsregnskabets hoveddele, herunder balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse

og pengestrømsopgørelse mv., disses indbyrdes relation samt deres bestanddele, inkl. aktiver, passiver,

fremmed- og egenkapital, indtægter og udgifter og øvrige normalt forekommende poster på et regnskab

•kunne redegøre for virksomhedens basisaktiviteter finansiering, investering og drift og for hvorledes disse

aktiviteter kan monitoreres via analyser af årsregnskabet, herunder begreberne solvens, likviditet og

soliditet

•kunne redegøre for basale principper i afgrænsning og måling og konstruktion af regnskabsinformation,

herunder nutidsværdi, dobbelt bogholderi samt forholdet mellem økonomiske hændelser og regnskaber

•kunne redegøre for hvordan årsregnskabsinformation kan bruges til styring og kontrol af management

samt til sammenlignende analyse af nøgletal, herunder afkastningsgrad, rentabilitet, likviditet og soliditet.

2. Virksomhedens organisation, afgrænsning og ejerskab. Den studerende skal

•kunne redegøre for economies of scale og economies of scope samt basale kontraktteoretiske koncepter,

herunder principal-agent forhold, koordinationsproblemer og diversifikation i en virksomhedskontekst,

samt for disses relation til regnskabets informative rolle

•kunne redegøre for virksomhedens vertikale afgrænsning, særligt forholdet mellem virksomhedens

egenproduktion og køb på markedet, samt forholdet mellem ufuldstændige og fuldstændige kontrakter,

måleproblemer og asymmetrisk information, transaktionsomkostninger, aktivspecificitet og the hold-up

problem

•kunne redegøre for forholdet mellem forskellige faktorer der afgør virksomhedens vertikale integration,

herunder afvejningen mellem teknisk efficiens og organisationsefficiens og konsekvenserne af ejerskab af

aktiver, samt alternativer til vertikal integration

3. Investerings- og finansieringsteori. Den studerende skal

•kunne redegøre for årsager til at investere samt for basale koncepter i investering og finansiering,

herunder afkast, kapitalgevinst, risiko og risikopræmier og måling heraf

•kunne redegøre for porteføljeteori, herunder dokumentere forståelse af diversifikation af aktiver baseret

på korrelation og kovarians

•kunne redegøre for teorier for kapitalmarkeder, herunder CAPM og arbitrage pricing modellen, samt

kunne redegøre for indholdet i teorien om efficiente markeder

4. Praksis. Den studerende skal

•kunne anvende regnearksprogrammet Excel i opgaveløsningen, herunder have kendskab til de særlige

finansielle funktioner samt anvendelse af de særlige funktioner Målsøgning og Problemløser

Indhold: Der er tale om det indledende kursus i erhvervsøkonomi. Kurset er funderet i en forståelse af

virksomheden og dens handlinger ud fra moderne økonomisk teori.

Alle emner vil kunne suppleres med videregående fag. Kurset er af praktisk betydning for alle økonomer og

vil give studerende som ikke har økonomistudiet som hovedstudium et godt udgangspunkt for at arbejde i

erhvervslivet. Kurset er funderet i og supplerer undervisningen i økonomiske principper.

Kurset omhandler regnskabers opstilling og funktion, regnskabsanalyse, investeringsteori, finansieringsteori

og teorier om virksomhedens vertikale og horisontale organisation.

Undervisningen inkluderer en række cases, opgaver og praktisk vejledning og træning i

regnearksprogrammet Excel.


Anbefalede forudsætninger: Ingen.






2. år:

7.1.1.8 Mikroøkonomi A (Mikro A)

Målbeskrivelse: Mikro A skal gøre, at den dygtige studerende inden for rammerne af en økonomisk verden

præget af perfekt konkurrence og hovedsagelig i en to-dimensional verden, dvs. i økonomier med to varer

uden væsentlige fejl er i stand til følgende:

At forstå og gengive, hvordan rationelle forbrugere træffer valg mellem forskellige alternativer, afhængigt

af priser og indkomst

At analysere og beregne, hvordan forbrugere adfærd afhænger af deres præferencer

At kunne analysere og beregne generelle ligevægte (Walras-ligevægte) i en økonomi med to agenter (to

forbrugere eller én forbruger og én virksomhed)

At kunne analysere og beregne Pareto-optimale tilstande i en økonomi

At kunne redegøre for sammenhænge og forskelle mellem begreber som Walras ligevægt og Pareto-

optimalitet

At kunne analysere og beregne, hvordan en producent vælger en produktionsplan, når den ønsker at

profitmaksimere

Fremstille fagets emner i klart og korrekt sprog.

Indhold: Mikro A introducerer mikroøkonomisk teori med afsæt i Økonomiske Principper og Matematik fra

1. årsprøve. Faget præsenterer basale begreber i mikroøkonomisk teori og indfører de studerende i

formelle, matematiske analyser af mikroøkonomiske spørgsmål. Begge dele forbereder de studerende på

senere selvstændigt at kunne læse økonomisk faglitteratur og anvende mikroøkonomiske metoder og

tankegange i analysen af økonomiske problemer. I gennemgangen af forskellige teorier og modeller lægges

der vægt på sammenhængen mellem de antagelser, der gøres, og de resultater og forudsigelser, som følger

heraf.

Mikro A sigter på at give de studerende en introduktion til og forståelse af den enkelte agents beslutninger i

en markedsøkonomi med perfekt konkurrence. Der sigtes mod en grundig forståelse af forbrugerens

ageren på markedet og dermed efterspørgselens afhængighed af priser og indkomster. Dette fører frem til

en beskrivelse af og karakteristika i generel ligevægt, både med og uden producenter. I den forbindelse er

de velfærdsmæssige analyser herunder de to velfærdsteoremer særdeles væsentlige.


Anbefalede forudsætninger: Undervisningen i faget forudsætter viden svarende til indholdet af

Økonomiske principper A og B og Matematik A og B.






7.1.1.9 Mikroøkonomi B (Mikro B)

Målbeskrivelse: Mikro-fagene skal give den studerende evnen til at arbejde med grundlæggende

mikroøkonomiske begreber og værktøjer.

Mikro B skal føre til, at den studerende er i stand til at arbejde med en række økonomiske

problemstillinger, som præger virkelige økonomier og ofte har stor politisk-økonomisk relevans.

Faget skal gøre, at den dygtige studerende uden væsentlige fejl er i stand til følgende:

At kunne analysere og beregne en virksomheds adfærd, hvis denne har et monopol eller kan foretage

forskellige former for prisdiskrimination over for kunderne

At kunne analysere og beregne virksomheders adfærd, hvis der er oligopolistisk konkurrence á la Cournot

eller Bertrand

Kunne forstå, og på et grundlæggende niveau anvende, anvende von Neumann-Morgensterns teori om

maksimering af forventet nytte

At kunne forstår analysere og beregne, hvordan man på samfundsniveau bør træffe valg ud fra forskellige

fordelingsmæssige eller social-choice-orienterede betragtninger

At kunne analysere, forstå og beregne, hvordan eksternaliteter i forbrug såvel som produktion påvirker

virksomheders og forbrugeres adfærd, samt hvordan man gennem forskellige politikindgreb kan opnå

velfærdsmæssige forbedringer

At kunne forstå og analysere, hvordan der bør træffes beslutninger, når der er tale om kollektive goder

At kunne forstå, analysere og beregne simple Principal-Agent-problemstillinger, hvor eksistensen af

asymmetrisk information kan skabe dels efficiensmæssige og dels fordelingsmæssige problemer

At kunne forstå grundlæggende begreber i adfærdsøkonomi (behavioral economics)

At fremstille fagets emner i klart og korrekt sprog.

Indhold: Som på Mikro A anvendes her formelle, matematiske analyser af de mikroøkonomiske spørgsmål.

Faget lægger vægt på at træne selvstændig anvendelse af mikroøkonomisk teori i analysen af økonomiske

problemer.

Men hvor Mikro A gav en grundlæggende beskrivelse af økonomier med perfekt konkurrence, supplerer og

nuancerer Mikro B denne beskrivelse ved at afdække nogle af de fænomener, som findes i virkelige

økonomier, men som pr. forudsætning ikke indgår i standardbeskrivelsen af perfekt-konkurrence-

økonomier og deres efficiente funktionsmåde.

For det første skatters og afgifters forvridende effekter. For det andet virksomheders optræden, når de har

”market power” og selv kan påvirke priserne, de sælger til – som monopol, evt. prisdiskriminerende, eller

som oligopolist. For det tredje fænomenet kollektive goder (forsvar, undervisningssystemer mv.). For det

fjerde eksternaliteter (miljøpåvirkninger mv.). For det femte situationer med asymmetrisk information,

hvor der opstår principal-agent-problemer. Endelig berøres spørgsmålet emnerne beslutninger under

usikkerhed, samfundsvelfærd samt den behavioristiske tilgang til at forstå forbrugeradfærd.

Målet med faget er at give de studerende det teoretiske grundlag for økonomisk politik og sigter mod at

gøre de studerende i stand til at vurdere og analysere situationer hvor markedsimperfektioner er afgørende

for økonomiens virkemåde.

Mikro B udgør således det metodiske grundlag for områder som industriøkonomi, skattepolitik og offentlig

økonomi, miljøøkonomi, sundhedsøkonomi m.v.


Anbefalede forudsætninger: Kvalifikationer svarende til Økonomiske Principper A og B, Matematik A og B

og Mikro A.




Sprog: Forelæsninger på dansk evt. engelsk og holdundervisning på dansk


7.1.1.10 Makroøkonomi A (Makro A)

Målbeskrivelse: De studerende skal lære de vigtigste såkaldte stiliserede empiriske fakta om økonomisk

vækst og strukturel ledighed at kende, og de skal kende til og forstå den række af økonomisk teoretiske

modeller, som i kurset inddrages til forklaring af disse fakta og til forståelse af økonomiens trendmæssige

udvikling i det hele taget.

En vigtig kundskab, der begyndende skal erhverves i dette kursus, er selvstændig opstilling og analyse af

formelle, makroøkonomiske modeller, som af type er som kendt fra faget, men som kan være variationer

heraf. Der vil typisk være tale om modeller, som er formulerede som, eller er tæt på at være formulerede

som, egentlige generelle ligevægtsmodeller. En del af denne kundskab består i en verbal formidling af en

forståelse af modellernes egenskaber.

En anden vigtig kundskab er at kunne koble teori og empiri, så empirisk materiale kan tilvejebringes og

analyseres på en måde, der er afklarende i forhold til teorien. Igen er verbal formidling af de konklusioner,

der kan drages ud af samspillet mellem teori og empiri, en vigtig del af den beskrevne færdighed.

De typer af modeller, der skal kunne analyseres, omfatter modeller for lukkede såvel som for åbne

økonomier, statiske såvel som dynamiske modeller, dynamiske modeller med såvel diskret tid som

kontinuert tid. Modellerne skal både kunne analyseres generelt og ved numerisk simulation (sidstnævnte

dog kun af ikke-stokastiske dynamiske modeller i diskret tid).

De studerende skal opnå færdigheder i at foretage økonomiske analyser i de typer af modeller, faget

beskæftiger sig med, herunder analyser af strukturelle, økonomisk politiske indgreb og formidle analysens

indsigter.

Indhold: Faget videreudvikler langsigtsdelen af Økonomiske Principper B. I Makro A opstilles og analyseres

alternative formelle modeller til forståelse af de langsigtede, trendmæssige tendenser i de vigtigste

makroøkonomiske variable, såsom aggregeret indkomst og forbrug (per capita), indkomstfordeling, realløn

og realrente, nettofordringsposition overfor udlandet, teknologisk niveau og produktivitet samt ledighed. I

sammenhæng hermed præsenteres empirisk materiale under anvendelse af simple statistiske metoder.

Faget bygger op til Makro B ved at beskrive det forankringspunkt, økonomiens fluktuationer foregår

omkring. Det bygger også op til Makro C ved at omfatte de mest fundamentale versioner af de

langsigtsmodeller, som også indgår i Makro C.


Anbefalede forudsætninger: Økonomiske Principper B, matematik fra første år, Makro A samt Økonometri

A efterhånden som det gennemgås. Der forudsættes kendskab til regressionsanalyse svarende til

pensumbogens Appendiks herom.






7.1.1.11 Makroøkonomi B (Makro B)

Målbeskrivelse: Dette fag på fjerde semester bygger videre på den del af makrostoffet i Økonomiske

Principper, der vedrører økonomien på kort sigt, samt på nogle af de analysemetoder, de studerende har

indlært i Makro A.

Der fokuseres på at beskrive og forklare de makroøkonomiske udsving på det korte sigt, dvs.

konjunkturudsvingene omkring den langsigtede væksttrend. Der lægges dog også vægt på at beskrive de

tilpasningsmekanismer, som tenderer at trække økonomien tilbage mod den langsigtede væksttrend, der

beskrives og analyseres i faget Makro A. De studerende skal i kurset lære de vigtigste stiliserede empiriske

fakta om konjunkturcykler, som søges forklaret ved hjælp af de opstillede teoretiske modeller.

Målet er endvidere, at de studerende i Makro B skal lære at benytte simple dynamiske modeller, der kan

beskrive et konjunkturforløb over tid. De studerende skal i den forbindelse gøres fortrolige med sondringen

mellem deterministiske og stokastiske modeller. De skal endvidere opnå forståelse for sondringen mellem

de impulser, der igangsætter konjunkturbevægelser, og de økonomiske spredningsmekanismer, der giver

konjunkturbevægelserne en systematisk karakter. Som led i arbejdet med opstillingen af modellerne skal

de studerende gøres fortrolige med de vigtigste makroteorier om bestemmelsen af privatforbruget og de

private investeringer samt grundlæggende makroteori om inflationsprocessen og arbejdsmarkedets rolle

heri. Endelig skal de lære at benytte de opstillede modeller til at analysere virkningerne af makroøkonomisk

stabiliseringspolitik under alternative antagelser om det valutapolitiske regime.

Topkarakteren 12 opnås, når den studerende dokumenterer fuld beherskelse af fagets analyseteknikker

kombineret med en fuld forståelse for mekanismerne i de anvendte konjunkturmodeller for lukkede og

åbne økonomier, herunder evne til at benytte relevante varianter af modellerne til at forklare effekterne af

forskellige former for stød, samt effekterne af makroøkonomisk stabiliseringspolitik under alternative

penge- og valutapolitiske regimer.

Indhold: Faget sætter fokus på de konjunkturbevægelser, der kendetegner den makroøkonomiske udvikling

på kort og mellemlangt sigt. Med udgangspunkt i teorier om det private forbrug, de private investeringer

samt løn- og prisdannelsen forklares det, hvordan konjunkturbevægelser kan fremkomme som et resultat

af forskellige typer af "chok" til økonomien. Der gives også en grundig indføring i empiriske forhold

vedrørende konjunkturbevægelser.

I faget rejses bl.a. spørgsmål som: Hvordan bevæger de forskellige makroøkonomiske størrelser sig under

en "typisk" konjunkturcykel? Hvorfor er den økonomiske vækst så ujævn, dvs. hvorfor er der til stadighed

cykliske udsving i den samlede økonomiske aktivitet? Hvilken rolle spiller aktiemarkedet og boligmarkedet

for konjunkturbevægelserne? Hvilke forhold bestemmer udsvingene i arbejdsløsheden i det korte løb?

Hvad er velfærdstabet ved konjunkturudsving, og hvordan kan penge- og finanspolitikken eventuelt

udjævne svingningerne? Bør der overhovedet føres en aktiv stabiliseringspolitik? Hvilken rolle spiller

udenrigshandelen og de internationale kapitalbevægelser for konjunktursvingningerne? Bør der være faste

eller flydende valutakurser? Hvad er fordele og ulemper ved en monetær union?


Anbefalede forudsætninger: Makro A.




Sprog: Forelæsninger på dansk evt.engelsk og holdundervisning på dansk


7.1.1.12 Økonomisk Historie

Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne beskrive hvordan førindustrielle samfund var (/er) dramatisk

forskellige fra ”moderne samfund”. Relevant økonomisk teori skal kunne anvendes til at analysere forskelle

mellem førindustrielle samfund. Den studerende skal være bekendt med relevant empirisk materiale der

kaster lys over den førindustrielle æra og økonomisk teori for samme. Det indebærer også et rimeligt

kendskab til hvordan data er tilvejebragt, samt en evne til at forholde sig kritisk til disse data såvel som til

den teori data taler til.

I forhold til den industrielle revolution skal den studerende have kendskab til teorier der anses for at være

centrale for en forklaring af dennes opståen, timing såvel som spredning. Hertil kommer et overordnet

kendskab til centrale historiske hændelser der anses for at være vigtige for nutidens globale

indkomstforskelle, samt hvorfor (teoretisk og empirisk) disse hændelser anses for at være vigtige.

Indhold: Faget introducerer til Økonomisk historie. De store spørgsmål indenfor økonomisk historie er:

”Hvorfor er det først for nyligt, at vi er begyndt at se vedvarende vækst i levestandarden”?, ”Hvorfor

opstod den økonomiske vækst ikke samtidigt i alle verdens lande?”.

Faget sigter mod at give indblik i de svar, som økonomer og økonomisk historikere p.t. giver på disse

spørgsmål. Med andre ord undersøges den økonomiske udvikling fra førindustriel stagnation til den

industrielle revolution. Det diskuteres hvorfor førindustrielle samfund udvikler sig radikalt anderledes end

”moderne samfund”; hvorfor den industrielle revolution opstod i Europa (og England); hvorfor den

industrielle revolution først fandt sted omkring år 1800 samt årsager til dens ujævne spredning på tværs af

kloden.

Undervisningsform: Forelæsninger, evt. holdundervisning.

Anbefalede forudsætninger: Økonomiske Principper, Makro A samt Økonometri B efterhånden som det

gennemgås (OLS estimation og Instrument variabel estimation).

Formelle krav: Der kan fra og med foråret 2015 forekommer obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget.

For at kunne indstille sig til eksamen, skal man i så fald opfylde de krav til godkendelse af opgaver og

prøver, som står beskrevet i kursusbeskrivelsen på www.kurser.ku.dk i det pågældende semester.

Sprog: Forelæsninger på dansk


Økonometri A

Målbeskrivelse: Kurset har som mål at introducere studerende til sandsynlighedsteori og statistik. Målet er,

at de studerende efter at have gennemført faget kan:

Forstå og benytte de vigtigste sandsynlighedsteoretiske begreber som: sandsynlighed, simultane-,

marginale- og betingede-sandsynligheder, fordeling, tæthedsfunktion, uafhængighed, middelværdi,

varians og kovarians samt at selvstændigt kunne anvende disse begreber på konkrete

problemstillinger

Kende resultatet fra den centrale grænseværdi sætning

Kende og genkende de mest anvendte diskrete og kontinuerte fordelinger som: Bernoulli, Binomial,

Poisson, multinomial, negative binomial fordeling, hypergeometrisk, geometrisk, lige-,normal-, Chi-

i-anden-, eksponential, gamma-, t-, F-fordeling samt at selvstændigt kunne arbejde med disse

fordelinger i konkrete problemstillinger

Forstå de vigtigste statistiske begreber som: tilfældige udvælgelse, likelihood funtionen, sufficiens,

stikprøvefunktion, egenskaber ved stikprøvefunktionen, estimation heruden maksimum likelihood

og moment estimation, konsistens, konfidensinterval, hypoteseprøvning, teststørrelser, hypoteser,

testsandsynlighed, signifikansniveau og type I og II fejl

Være i stand til selvstændigt at gennemføre en simpel statistisk analyse, som involverer estimation,

inferens og hypoteseprøvning, f.eks. sammenligning af middelværdien i to populationer eller

uafhængighedstest for diskrete stokastiske variable.

Beskrive resultatet af egne analyser og overvejelser i et klart og tydeligt sprog

For at opnå karakteren 12 skal den studerende på overbevisende måde demonstrerer ovenstående

færdigheder.

Indhold: I første del af kurset gennemgås sandsynlighedsteorien. Begreber som sandsynligheder,

stokastiske variable og fordelinger introduceres og de studerende lærer, hvordan man beskriver stokastiske

variable ved deres fordelinger, både når man ser på en variabel ad gangen og når man ser på flere variable

samtidigt. Der gives eksempler på de mest anvendte fordelinger - både diskrete og kontinuerte - samt

hvordan disse fordelinger kan karakteriseres ved fordelingsmål som middelværdi og varians. I beskrivelsen

af de simultane fordelinger introduceres begreberne betingede fordelinger og statistisk uafhængighed, som

er essentielle i den statistiske analyse. Kurset indeholder også en gennemgang af de vigtigste asymptotiske

resultater, der senere anvendes i analysen af data i alle Ø˜konometri fagene. Disse resultater bevises ikke,

men illustreres ved simulationer.

Anden del af kurset er en introduktion til statistisk analyse af data. Dette inkluderer valg af en statistisk

model til beskrivelse af et specifikt datamateriale samt metoder til at drage konklusioner på baggrund af

dette. Den centrale del i denne del af kurset er at give en indføring i estimation og test af hypoteser i simple

statistiske modeller.


Anbefalede forudsætninger: Kundskaber i matematik svarende til indholdet af Matematik A og B.






7.1.1.13 Økonometri B

Målbeskrivelse:

Målet er, at de studerende - efter at have gennemført faget Økonometri B - kan:

•Udføre og redegøre for en beskrivende analyse af et datasæt med henblik på anvendelse i en

regressionsanalyse.

•Redegøre for antagelser for en lineær regressionsmodel på tværsnitsdata, herunder nødvendige og/eller

tilstrækkelige antagelser til at sikre konsistens, middelrethed eller efficient estimation, og vurdere om de er

opfyldt i et konkret tilfælde.

•Kunne udlede simple estimatorer og deres egenskaber samt gennemføre beviser for middelrethed,

konsistens og efficiens.

•Udføre estimation ved hjælp af mindste kvadraters metode (OLS), vægtet mindste kvadraters metoder

(WLS), generaliseret mindste kvadraters metode (FGLS) og instrumentvariabelestimation (IV).

•Rapportere estimationsresultaterne og redegøre for deres fortolkning.

•Udføre test for fejlspecificikation (heteroskedasticitet, funktionel form) og redegøre for deres fortolkning.

39

•Udføre og redegøre for test af restriktioner på koefficienterne i en lineær regressionsmodel

(t- og F-test, LM-test, Wald-test samt heteroskedasticitetskonsistente versioner heraf).

•Redegøre for fortolkningen af koefficienter for forskellige variabler i en regressionsmodel

(kontinuerte variabler, dummyvariabler, transformationer af variabler).? Anvende givne

parameterestimater i en konkret beregning på et økonomisk problem og redegøre for resultaterne.

•Redegøre for exogenitet af en variabel og for årsager til, at exogenitet ikke er opfyldt i et konkret tilfælde.

•Redegøre for og udføre estimation ved brug af gentagne tværsnitsdata og paneldata or to perioder og for

politikanalyse på sådanne data.

•Udføre og redegøre for brugen af instrumentvariabelestimation på et konkret datasæt.

•Anvende økonometriske kriterier til at vælge et givet sæt af parameterestimate blandt flere mulige og

perspektivere de økonomiske implikationer af de foretrukne resultater.

Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter viden om grundlæggende statistisk metode og

sandsynlighedsteori svarende til indholdet af faget Økonometri A. Der anvendes matematiske

forudsætninger fra Matematik A og B, herunder matrixregning.

Indhold: Kurset gennemgår den lineære regressionsmodel, herunder specifikation, estimation og test af

modellen og dens forudsætninger. Faget beskæftiger sig hovedsageligt med analyser af tværsnitsdata fx af

personer, husholdninger og virksomheder, hvor de enkelte "individer" kan antages at være uafhængige.

Der introduceres også statistiske metoder til håndtering af, at individer ofte er heterogene ligesom

metoder til at inddrage økonomisk teori i fastlæggelsen af årsags-virkningssammenhænge bliver

introduceret. Der lægges i faget vægt på, at de studerende selv får mulighed for at arbejde praktisk med

metoderne. En vigtig del af kurset er derfor øvelserne, hvori de studerende blandt selv skal lave empiriske

analyser. Der vil i vid udstrækning i kurset blive benyttet faktiske data til at illustrere de forskellige

modeller.





Sprog: Forelæsninger på dansk evt. engelsk og holdundervisning på dansk


3. år:

7.1.1.14 Microeconomics C / Mikroøkonomi C (Mikro C)

Målbeskrivelse: To obtain a top mark in the course students must prove their ability to set up, prove,

analyze and apply the theories and methods used in the course in an excellent manner. More specifically,

the students should know the theory and be able to work with both normal and extensive form games.

They should know, understand and be able to apply the concepts of dominant strategies, iterative

elimination of dominant strategies, as well as mixed strategies.

The students should know the central equilibrium concepts in non-cooperative game theory, such as Nash

Equilibrium, Subgame-Perfect Nash Equilibrium, Bayesian Nash Equilibrium, and Perfect Bayesian

Equilibrium. They should understand why these concepts are central, when they are used and how they are

related, and be able to apply the relevant equilibrium and solution concepts. Furthermore, the students

should acquire knowledge about a number of special games and the particular issues associated with them,

such as repeated games (including infinitely repeated games), auctions and signaling games. The students

should also understand and be able to apply the solution concepts of cooperative game theory, such as the

core. Furthermore, the students should also learn the basics of bargaining theory. To obtain a top mark in

the course the student must be able excel in all of the areas listed above.

Indhold: Game Theory has become a central analytic tool in economics, e.g. within industrial organization,

macroeconomics, international economics, labor economics, public economics, political economics and

financial economics.

The course aims at giving the student knowledge of game theory, non-cooperative as well as cooperative,

and its applications in economic models. The student who successfully completes the course will learn the

basics of game theory and will be enabled to work further with advanced game theory. The student will

also learn how economic problems involving strategic situations can be modeled using game theory, as well

as how these models are solved. The course intention is that the student becomes able to work with

modern economic theory, for instance within the areas of industrial organization, macroeconomics,

international economics, labor economics, public economics, political economics and financial economics.

In the process of the course the student will learn about

Static games with complete information

Static games with incomplete information

Dynamic games with complete information

Dynamic games with incomplete information

Basic cooperative game theory.

In the first part of the course, devoted to static games with complete information, the students get

introduced to the concept of normal form game. They will learn about solution concepts such as

dominance and Nash Equilibrium. They will also study economic applications of the theory, such as

different models of imperfect competition (Cournot/Bertrand oligopoly). Finally, they will look more deeply

into the theory of static games with complete information by studying mixed strategies and mixed-strategy

Nash equilibria, and discussing equilibrium existence.

The second part of the course will introduce dynamic games of complete information. The students will

learn the respective theory, and discuss economic applications, such as the Stackelberg leadership model.

The students will also study games with imperfect information and repeated games. They will be

introduced to extensive form games, and will learn about the relevant refinement of the Nash equilibrium

concept – Subgame-Perfect Nash equilibrium. Again, the theory will be illustrated by economic

applications.

In the third part of the course the students will study simultaneous games of incomplete information. They

will learn about the concept of Bayesian Nash equilibrium and apply their knowledge to different kinds of

auctions and other applications.

The fourth part of the course is devoted to dynamic games of incomplete information. The students will

analyze the implications of introducing sequential moves into the games with incomplete information. They

will gain knowledge of the Perfect Bayesian Equilibrium and its refinements, and will apply the theory to

signaling games and other relevant economic problems. In particular, they will look into the job-market

signaling model of Spence.

Finally, the course will address cooperative games. The students will learn the basics of bargaining theory

and cooperative game theory.


Anbefalede forudsætninger: Mikro A og B




Sprog: Forelæsninger på engelsk og holdundervisning på enten dansk eller engelsk.


7.1.1.15 Macroeconomics C / Makroøkonomi C (Makro C)

Målbeskrivelse: At the end of the course, the student should be able to demonstrate:

Understanding of the main model frameworks for long‐run macroeconomics. This includes the Diamond

model with overlapping generations in discrete time and the Ramsey model in continuous time.

Proficiency in the application of the concepts and methods from these frameworks, including competence

in dynamic optimization and dynamic analysis in discrete and continuous time.

Understanding of the role of expectations and basic knowledge of macroeconomic models with forward

looking expectations under both perfect foresight and uncertainty and rational expectations. Time

consistent and credibility issues regarding monetary and fiscal policy as well as institutional solutions.

Proficiency in the application of the related concepts and methods.

Competence in analyzing a macroeconomic problem, where the above‐mentioned concepts and methods

are central, that is competence in solving such models and explaining in economic terms the results and

implications and how they derive from the assumptions of the model.

The particularly good performance, corresponding to the top mark, is characterized by a complete

fulfillment of these learning objectives.

Indhold: The aim of the course is to provide insight into the basic models, concepts, methods and results of

modern macroeconomics and to be a prerequisite for the more specialized macroeconomic courses

(Advanced Macroeconomics, Economic Growth, Monetary Economics: Macro Aspects, Development

Economics: Macro Aspects, and International Monetary Economics). Among other things the course will

focus on

• What determines savings and capital accumulation in a general equilibrium framework. • How will taxes

and public debt affect the economy?

• What are the effects of uncertainty and expectations?

• Why is money valued and how it affects capital accumulation?

• How is stabilization policy affected by the way expectations are formed?

• The political limits to monetary policy.


Anbefalede forudsætninger: Makro A og B, Økonometri A og B






Econometrics C

Målbeskrivelse:

Give an account for the motivation and intuition for different principles for estimation and

inference ‐ specifically the method of ordinary least squares (OLS), method of moments (MM), and

maximum likelihood (ML) ‐ and discuss relative advantages and drawbacks.

Give an account for the sufficient conditions for consistent estimation and valid inference and apply

the estimation principles to derive MM and ML estimators in statistical models.

Give an account for the important differences between (independent) cross‐sectional data,

analyzed in detail in Econometrics B, and time series data. Precisely describe the conditions under

which the results from the linear regression analysis for cross‐sectional data can be used also on

time series data.

Explain the consequences of unit roots in economic data and interpret statistical models for

stationary and non‐stationary time series. Construct and interpret statistical tests for unit roots in

economic time series.

Interpret statistical models based on cointegration and error correction and perform empirical

analyses based on these ideas.

Give an account for autoregressive conditional heteroscedasticity (ARCH) in financial time series,

and perform empirical ARCH analyses. ∙ Give an account for models involving both a cross‐sectional

dimension and a time dimension (panel data) and perform empirical analyses based on these

models.

Choose the relevant tools for a given problem and apply the tools to new problems and new data

sets. More specifically to identify the characteristic properties of a given data set, suggest and

construct relevant statistical models, analyze to what extend the statistical model is congruent with

the 38 data, estimate and interpret the parameters of the model, formulate economic questions as

hypotheses on the parameters of the model, and test these hypotheses.

Use statistic and econometric software.

Give statistically sound and economically relevant interpretations of statistical results.

Use statistic and econometric terms in a correct way and be able to present econometric results in

a clear and concise way.

Indhold: Econometrics C is the final course in the compulsory BSc. course sequence in statistics and

econometrics. The course Econometrics B focuses on linear regression and instrumental variables

estimation of the linear regression model for cross‐sectional data. The current course goes into more

details with the estimation principles and presents the generalized method of moments and the likelihood

analysis. Econometrics C also discusses dependent observations and gives a detailed account of the

econometric analysis of time series data. As an integral part of the course, students are introduced to

statistical tools for analysing time series and panel data.


Anbefalede forudsætninger: Økonometri A og B






7.1.1.16 Philosophy of Science

Målbeskrivelse:

•The student should be able to discuss the definition of economics and the problem of demarcation.

•The student should be able to explain the basic position of the logical positivists, Karl Popper, Lakatos,

Friedman and Kuhn as well as the major objections.

•The student should know the basic facts about the organization of science.

•The student should know about the discussion about the rhetoric of economics and economics as an

imperial science. The student should know about the concept of public choice and the distinction between

market failure and political failure.

•The student should know about the major problem of other lines of investigation such as field studies,

case studies and participant observation as well as the contingent evaluation method. The student should

be able to explain the methodology of the experimental method and give an explanation of rationality.

•The student should be able do discuss the problem of replicability and Merton’s rules for science.

•The student should be able to present the most important methodological problems of the econometric

method.

•The student should be able to give a discussion of the foundations of welfare theory and the theory of

happiness.

•The student should be able to discuss the important distinction in the theory of ethics between the ethics

of duty and the consequentialist ethics.

Indhold: It will be a survey of the major methodological problems in contemporary economics. The course

will attempt to bring an overview rather than depth with respect to the individual subjects. Almost all

subjects may be further studied at the master program. The intention is to provide the student with the

background to reflect on the methods and results that are obtained in the economic science. In practice,

almost all economists will come to work with other social scientists so the relation to neighboring branches

of science will be discussed.The course does not aim at providing practical methods to the students but

almost all the subjects have great importance as background for the practical work as an economist.

Undervisningsform: Forelæsninger

Anbefalede forudsætninger: Kvalifikationer svarende til fagene på 1. og 2. årsprøve.

Formelle krav: Der kan fra og med foråret 2015 forekommer obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget.

For at kunne indstille sig til eksamen, skal man i så fald opfylde de krav til godkendelse af opgaver og

prøver, som står beskrevet i i lektionsplanens beskrivelse af faget for det pågældende semester.

Sprog: Engelsk

Documents

Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i …...Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i Økonomi (2008-ordning) 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieordning knytter