Stratigrafisk terminologi i dansksprogede artikler

OLAF MICHELSEN, WALTER KEGEL CHRISTENSEN, FINN SURLYK og ERIK THOMSEN

DGF Olaf Michelsen, Walter Kegel Christensen, Finn Surlyk og Erik Thomsen: Strati-grafisk terminologi i dansksprogede artikler. Geologisk Tidsskrift, hæfte 2, pp.1-13, København, 1996-06-18.

Stratigrafiske begreber og stratigrafisk terminologi er indgående diskuteret i detteårhundrede. Det har medført definition og beskrivelse af forskellige stratigrafi-ske klassifikationssystemer. Procedurer for opstilling og navngivning af de til-svarende stratigrafiske enheder er beskrevet, overvejende i engelsksproget litte-ratur. Vejledning i og regler for brug af de stratigrafiske termer på dansk er tilgengæld ikke publiceret på en tilsvarende måde. Formålet med denne artikel erderfor at give en kort definition af nogle internationalt anerkendte og veldefineredestratigrafiske enheder og at fremme en ensartet brug af stratigrafisk terminologii dansksprogede artikler.

Olaf Michelsen og Erik Thomsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, 8000Århus C. Walter Kegel Christensen, Geologisk Museum, Københavns Universi-tet, Øster Voldgade 5-7, 1350 København K. Finn Surlyk, Geologisk Institut,Københavns Universitet, Øster Voldgade 10,1350 København K.

IndledningFormålet med denne artikel er at bidrage til klarhedog ensartethed i anvendelse af stratigrafiske begreberog terminologi, og at fremme brugen af en ensartetstratigrafisk terminologi i dansksprogede artikler. Deter vores forslag, at internationalt anerkendte reglerfølges, og at danske termer og dansk retskrivning be-nyttes.

For to hundrede år siden påbegyndte William Smithsine stratigrafiske studier af de jurassiske aflejringer iEngland. Af praktiske grunde etablerede han en strati-grafisk nomenklatur og navngav enheder, som nær-mest svarer til vor tids litostratigrafiske enheder. Si-den er stratigrafiske undersøgelser udvidet med enrække beslægtede discipliner, og der har været frem-sat mange forslag til standardisering af den stratigrafi-ske nomenklatur.

Fra midten af det tyvende århundrede har Hedberg(bl.a. 1954 og 1976), som sekretær for Subkommis-sionen for Stratigrafisk Nomenklatur under Den In-ternationale Stratigrafiske Kommission arbejdet meden opdeling i forskellige stratigrafiske klassifikations-systemer og en beskrivelse af procedurer for opstil-ling og navngivning af de tilsvarende stratigrafiskeenheder. I den første udgave af "International strati-graphic guide" udskilte Hedberg (1976) tre fundamen-

talt forskellige stratigrafiske klassifikationssystemer:Litostratigrafi, biostratigrafi og kronostratigrafi. Dissesystemer har siden fundet bred anvendelse i den in-ternationale litteratur. Anden og reviderede udgave af"International stratigraphie guide" blev redigeret afSalvador (1994).

Det er ikke hensigten her at give en udførlig over-sigt over udviklingen af den stratigrafiske nomenkla-tur, men enkelte andre fremtrædende publikationerskal dog fremhæves. Den nordamerikanske kode(NACSN, 1983) har mange fælles træk med "Interna-tional stratigraphie guide", men der er dog enkeltevæsentlige forskelle, fx anerkendes inkonformitets-afgrænsede stratigrafiske enheder som formelle en-heder kun af NACSN (1983). Begge publikationer(NACSN, 1983 og Salvador, 1994) danner grundla-get for vores valg og beskrivelse af de stratigrafiskeenheder. For hver type af stratigrafiske enheder givervi en kortfattet definition og, som det centrale i dennesammenhæng, retningslinier for skrivning af de rele-vante termer på dansk. Vi har desuden valgt at give enkortfattet vejledning i etablering af litostratigrafiskeenheder. Når det gælder detaljer om definition afstratigrafiske enheder og om procedurer for etable-ring, navngivning og revision af enhederne, må derhenvises til NACSN (1983) og Salvador (1994). Denenkelte stratigraf må vælge det system, der passer bedst

Michelsen et al.: Stratigrafisk terminologi i dansksprogede artikler

til den pågældendes stratigrafiske tankegang og til deundersøgte stratigrafiske problemstillinger. Det harikke været vores hensigt at fremhæve brugen af etbestemt system. Det har blot været vores ønske atunderstrege betydningen af en præcis og ensartet brugaf stratigrafisk nomenklatur i dansk geologisk littera-tur i overensstemmelse med de internationale prin-cipper, som det også tidligere er blevet fremhævet afTroeisen & Sorgenfrei (1956).

I den forbindelse skal det understreges, at den måde,termerne skrives på i dansksprogede artikler, er afbetydning for forståelse af teksten. Sammenskrivnin-gen af de forskellige led i et formationsnavn, fx fraArnum Formationen til Arnumformationen (ellerArnum-formationen), giver en ændring fra en formelstatus for denne enhed til en uformel på linie med fxDictyonemaskiferen. Tilsvarende er brugen af storeeller små begyndelsesbogstaver af betydning. Der eren væsentlig forskel på, om der skrives Øvre Kridteller øvre Kridt. Førstnævnte er en specifik interna-tionalt anerkendt kronostratigrafisk enhed, medenssidstnævnte angiver en ikke nærmere afgrænset øvredel af Kridt Systemet.

Formelt definerede og navngivne stratigrafiske en-heder er unikke. For en formelt navngiven stratigrafiskenhed findes et og kun et bjergartslegeme, og enhed-ens grænser er definerede i et typeprofil. Den stratigra-fiske nomenklatur er et internationalt formelsystem,hvori det er vedtaget, at formelt definerede enhederangives med store begyndelsesbogstaver (fx ArnumFormationen, Øvre Kridt). Noget tilsvarende finderman inden for den biologiske systematiske nomen-klatur, hvor der bruges kursiv samt stort begyndelses-bogstav for slægtsnavne og lille for artsnavne. Hvisde internationale regler følges, undgår man en sam-menblanding af formelle og uformelle termer og be-skrivende udtryk.

Alment om stratigrafiskebegreber og enhederGenerelt opfattes stratigrafi som "studiet af strata" eller"studiet af lagdelte bjergarter", og direkte oversat be-tyder ordet lagbeskrivelse. Stratigrafi er således vi-denskaben vedrørende bjergsartslag (strata). Stratigra-fiske enheder er bjergartslegemer.

Litostratigrafiske (inkl. litodemiske) enheder beståraf specifikke bjergartslegemer. De karakteriseres ogbeskrives ved bjergarternes litologiske karakterer.

Biostratigrafiske enheder består af specifikke bjerg-artslegemer. Enhederne karakteriseres og beskrivesved bjergarternes fossilindhold.

Allostratigrafiske enheder består af bjergartslegemer,der er afgrænsede af inkonformiteter.

Kronostratigrafiske enheder omfatter de bjergarter, derblev dannet i specifikke geologiske tidsintervaller.

Vi har valgt kun at omtale de tre klassiske og interna-tionalt anerkendte stratigrafiske discipliner samt denallostratigrafiske, således som disse er definerede iNACSN (1983) og Salvador (1994). Under litostrati-grafi omtales desuden litodemiske enheder, fordi disseenheder benyttes i det norske regelsæt (Nystuen,1986). De er definerede i NACSN (1983).

Ikke alle stratigrafer accepterer en skelnen mellembiostratigrafiske og kronostratigrafiske enheder. Dakronostratigrafiske enheder ofte identificeres pågrundlag af biostratigrafi, har introduktion af krono-stratigrafi været betragtet som overflødigt (fx Callo-mon & Donovan, 1966).

De kronostratigrafiske enheder er i høj grad baseretpå definitioner og vedtagelser, hvor de iagttagelser,der ligger til grund for erkendelsen af disse enheder,er hentet fra andre kilder afhængig af de geologiskeforhold i den undersøgte region (primært benyttes bio-stratigrafi, magnetostratigrafi og numerisk dateringved definition af grænserne). Nogle grupper af fossi-ler, fx ammoniter, har en stor kronostratigrafisk værdi,medens andre grupper, fx sporer og bentoniskeforaminiferer, kan være mindre entydige i relation tilden kronostratigrafiske inddeling. Den biostratigrafi-ske korrelation kan være vanskelig at gennemføre, ogden kronostratigrafiske konklusion må derfor oftebaseres på flere forskellige typer af observationer.

Det er ikke her hensigten at tage stilling til de syns-punkter, der har været fremført for og imod kronostra-tigrafi. Stratigrafiske koncepter må som andre forsk-ningsmæssige synspunkter fra tid til anden være tildiskussion, og den enkelte forsker må danne sig sinegen mening. Det er dog væsentligt at fremhæve, atkronostratigrafi er almindeligt accepteret som selv-stændig stratigrafisk disciplin i den geologiske ver-den. Den vil da også her blive beskrevet på linie medandre stratigrafiske discipliner

Litostratigrafiske enheder

DefinitionLitostratigrafi er den stratigrafiske disciplin, somomfatter klassifikation og organisation af bjergarts-legemer i navngivne enheder baseret på deres litologi.

En litostratigrafisk enhed er et bjergartslegeme, somkan adskilles fra andre bjergartslegemer alene ved detslitologiske karakterer, såvel vertikalt som lateralt. Enlitostratigrafisk enhed kan bestå af sedimentære, vul-kanske eller metamorfe bjergarter. Sedimenterne kanvære konsoliderede eller ukonsoliderede. Fossiler kanved deres forekomstmåde, bevaringstilstand, hyppig-hed etc. indgå som en diagnostisk karakter. Biostrati-

Geologisk Tidsskrift 1996 / 2

grafisk analyse indgår som oftest ikke i bestemmel-sen (genkendelsen) af en litostratigrafisk enhed.

En litostratigrafisk enhed skal som hovedregel være(eller have været) et sammenhængende legeme, ogdens horisontale og vertikale udbredelse skal kunnekortlægges. En serie af lateralt usammenhængendebjergartslegemer med omtrent ens litologi, stratigrafiskposition eller dannet ved samme aflejringsmekanismekan inkluderes i en litostratigrafisk enhed. Som ek-sempler kan angives isolerede revdannelser eller vifte-aflejringer.

De formelle litostratigrafiske enheder ordnes i ethierarkisk system:

SupergruppeGruppe

FormationLed

Lag

En gruppe (eng.: group) er den overordnede enhed;den består oftest af to eller flere formationer. To ellerflere grupper kan igen samles i en supergruppe (eng.:supergroup).

Formationen (eng.: formation) er den fundamentaleformelle enhed i det litostratigrafiske hierarki og erden grundlæggende enhed i geologisk kortlægning.Dette betyder, at den stratigrafiske lagserie i et profileller i et geografisk område skal kunne inddeles i enkontinuert følge af formationer.

Et led (eng.: member) er en formel enhed under for-mationen i det litostratigrafiske hierarki (Troeisen &Sorgenfrei, 1956). En formation skal ikke nødvendig-vis inddeles totalt i led. Et led skal altid være en del afen formation.

Et lag (eng.: bed) er den mindste formelle enhed i detlitostratigrafiske hierarki. Det er en enhed med lillevertikal udstrækning, og den adskiller sig litologiskmarkant fra den omgivende del af lagserien.

Nomenklatur og navngivningDe formelle litostratigrafiske enheder defineres ogbeskrives på basis af et typeprofil, og enhederne navn-gives oftest efter typelokalitetens navn, dvs. et geo-grafisk navn (såfremt typelokaliteten findes på land-jorden). Det geografiske navn efterfølges af enlitologisk betegnelse eller en af de fire ovennævntebetegnelser i det litostratigrafiske hierarki (som fxLolland Gruppe, Flyvbjerg Formation, Amager Kalkog Knudshoved Led). Navnet kan dog også bestå afdet geografiske navn og den litologiske betegnelseefterfulgt af den hierarkiske betegnelse, fx HaldagerSand Formation. Hvert led i den formelle enheds navnskrives med stort begyndelsesbogstav (Flyvbjerg For-mation). Appendiks 1 og 2 indeholder en oversigt over

de mest anvendte danske litostratigrafiske enhedersamt enkelte uformelle enheder.

Mange formationer opstilles i havdækkede områ-der (fx i Nordsøen) på grundlag af boringsdata. Herkan geografiske navne oftest ikke vælges; i stedet harman benyttet batymetriske navne (Vyl Formationen),strukturnavne (Poul Formationen efter Poul Plateauet),navne på personer, som har spillet en rolle i forsknings-historien (Amundsen Formationen) eller beskrivendenavne som Leek Member (i dette tilfælde efter denfigur gamma ray og sonic kurverne aftegner). Manmå selvfølgelig ikke oversætte sådanne beskrivendenavne; på dansk skal Leek Member skrives Leek Led.På norsk sokkelområde er der benyttet navne på fiske-arter og navne hentet fra mytologien.

Beskrivelse og definition af nye enhederDefinition af en ny formel litostratigrafisk enhed skalbaseres på en detaljeret beskrivelse og kortlægning afdet pågældende bjergartslegeme. En ny enhed kandefineres på grundlag af enten dagprofiler eller bo-ringer. Ifølge Salvador (1994) skal definitionen ude-lukkende baseres på beskrivelse af bjergarterneslitologi og ikke på geofysiske karakterer målt i borin-ger (gamma ray, sonic, densitet etc.). Såfremt beskri-velse og definition af den litostratigrafiske enhed ba-seres på data fra dybe boringer, er det vores opfat-telse, at det kan være nødvendigt at inddrage geofysi-ske borehulsmålinger på lige fod med bjergarts-prøverne til tolkning og beskrivelse af litologien ogisær til afgrænsning af enheden. Det må anses for na-turligt at kombinere de litologiske karakterer, der kanses i prøvematerialet og tolkes ud fra de geofysiskeborehulsmålinger.

Opstilling og definition af en ny formel litostra-tigrafisk enhed bør omfatte beskrivelse af følgendetemaer:

1) Historisk baggrund. Såfremt det pågældendebjergartslegeme tidligere har indgået i en andenformel eller uformel litostratigrafisk enhed, skaldet nævnes.

2) Navn. Baggrunden for navngivningen bør næv-nes.

3) Typeprofil skal udpeges på en sådan måde, at detkan genfindes. Det er vigtigt at enhedens grænserses i profilet. Såfremt dette ikke er tilfældet, skalgrænserne beskrives i referenceprofil(er).

4) Der bør udpeges referenceprofiler, bl.a. for at kun-ne beskrive en karakteristisk variation af enhed-ens litologiske karakterer.

5) Litologi. Detaljeret litologisk beskrivelse er enforudsætning for en brugbar definition af enhe-den.

6) Tykkelse og udbredelse. Variationer i tykkelsenskal beskrives.

7) Log-karakteristika. Når definitionen baseres på

Michelsen et al.: Stratigrafisk terminologi i dansksprogede artikler

dybe boringer, hvorfra der kun findes skylleprøver(cuttings samples), kan tolkning og beskrivelseaf geofysiske borehulsmålinger (logs) inddrages.

8) Beskrivelse af enhedens grænser.9) Eventuel inddeling af enheden.

10) Geologisk alder.11) Aflejringsmiljø.

Litodemiske enhederNACSN (1983) foreslår magmabjergarter samt stærktomdannede og deformerede bjergarter udskilt fra detlitostratigrafiske system. Enheder baseret på sådannebjergarter anbefales defineret og navngivet som lito-demiske enheder.

Litodem og suite er formelle enheder. Litodemen erden grundlæggende enhed; flere litodemer kan ink-luderes i en suite. To eller flere suiter kan samles i ensupersuite.

En litodem navngives formelt efter en geografisklokalitet kombineret med en beskrivende term, fxDuluth Gabbro. En suite navngives tilsvarende somfx Tuolomne Intrusive Suite. En supersuite navngivesefter en geografisk lokalitet kombineret med ordetsupersuite.

Biostratigrafiske enheder

DefinitionBiostratigrafi er den stratigrafiske disciplin, som om-fatter klassifikation og organisation af bjergarts-legemer i navngivne enheder baseret på deres fossil-indhold og udbredelse af fossilerne.

En biostratigrafisk enhed (biozone eller zone) er etbjergartslegeme (sedimentlegeme) karakteriseret vedet fossilindhold, som adskiller det fra de tilstødendedele af lagserien. Oftest skal den diagnostiske fauna(eller flora) eller det diagnostiske taxon (eller taxa)forekomme i hele den biostratigrafiske enhed. Denbiostratigrafiske enhed behøver ikke at være et sam-menhængende sedimentlegeme, således som den lito-stratigrafiske enhed normalt skal være det.

Specifikke former for biostratigrafiske enheder (zo-ner), som hver for sig tillægges en særlig betydning,er definerede af Hedberg (1976), NACSN (1983) ogSalvador (1994). Der er mindre variationer i defini-tionerne i de tre publikationer. Nedenfor gives en kortoversigt over fire forskellige zonetyper. Stratigraferkan bruge de nedennævnte formelle biostratigrafiskeenheder i et omfang, der retfærdiggøres af fossilmate-rialet og af formålet med analysen.

Selskabszone (eng.: assemblage-zone) er et sediment-legeme, hvis fossilindhold adskiller sedimentlegemetfra de tilstødende sedimentlegemer. En selskabszonedefineres på grundlag af en gruppe eller et selskab af

fossile former, som har levet sammen eller er akku-muleret på stedet. Skønt en samling af fossiler måanses for at være et naturligt og objektivt træk vedsedimentlegemet, kan de enkelte dele af selskabet væreaf forskellig oprindelse.

Udbredelseszone (eng.: range-zone) er et sediment-legeme, der kan karakteriseres ved den totale lateraleog vertikale udbredelse af et taxon eller flere taxa isedimentlegemet. Der kan skelnes mellem forskelligetyper af zoner: Taxonudbredelseszone, multitaxon-udbredelseszone (Hedberg, 1976; Salvador, 1994).

Hyppighedszone (eng.: acme-zone) er et sedimentlege-me, der er karakteriseret ved, at et taxon (eller en grup-pe af taxa) forekommer med en markant større hyp-pighed end i de tilstødende dele af lagserien.

Intervalzonen er et sedimentlegeme mellem to mar-kante biostratigrafiske niveauer. Zonens grænser kanvære markeret ved første forekomst eller sidste fore-komst af et taxon, eller ved henholdsvis top af denunderliggende biozone og basis af den overliggendebiozone (Salvador, 1994).

Nomenklatur og navngivningEn formel (bio)zone navngives efter et eller flere in-deksfossiler, der betragtes som karakteristiske ellerdiagnostiske for zonen. Fossilets navn efterfølges afordet zone, som skrives med stort begyndelsesbog-stav. De anvendte artsnavne skrives altid med kursiv.Ordet zone kan suppleres med den term, som beskri-ver zonens specifikke karakter.

En selskabszone kan navngives som O. aspinataSelskabszonen eller blot som O. aspinata Zonen.Denne selskabszone er defineret ved forekomsten afen række ostracodarter, der hver især vertikalt og la-teralt forekommer med forskellig hyppighed, menOgmoconchella aspinata er konstant og hyppigt fore-kommende inden for hele zonen.

En taxonudbredelseszone navngives på tilsvarendemåde efter det taxon (indeksfossilet), som ved sinudbredelse definerer zonens grænser.

Muititaxon-udbredelseszoner og hyppighedszonernavngives tilsvarende efter de valgte indeksfossiler.

Allostratigrafiske enheder

DefinitionAllostratigrafiske enheder er kun anerkendte og defi-nerede i den nordamerikanske stratigrafiske kode(NACSN, 1983), men vi foreslår, at allostratigrafi ogsåaccepteres som et formelt system i dansk stratigrafisknomenklatur.

Geologisk Tidsskrift 1996/2

En allostratigrafisk enhed er et bjergartslegeme, somidentificeres og defineres ved de afgrænsende inkon-formiteter. Det kan dreje sig om et sammenhængendesedimentlegeme eller geografisk adskilte legemer.Sedimentlegemets interne karakterer, fx litologi ogfossilindhold, kan være homogent udbredte i hele le-gemets udstrækning, eller de kan variere både verti-kalt og lateralt. En allostratigrafisk enhed kan inde-holde en samling af forskellige litologiske enheder,som eventuelt ville blive henført til forskelligelitostratigrafiske enheder. Erkendelse af genetisk sam-menhørende litofacies, som er en fundamental forud-sætning i sekvensstratigrafi, er ikke en nødvendig for-udsætning for definition af allostratigrafiske enheder.

Nomenklatur og navngivningAllostratigrafi har endnu ikke været benyttet i danskgeologi, men på baggrund af den tiltagende anven-delse af dynamisk stratigrafisk analyse er den medta-get her.

Allostratigrafiske enheder kan sammenlignes medlitostratigrafiske enheder. Den væsentligste forskel er,at allostratigrafiske enheder identificeres ved de af-grænsende inkonformiteter, hvorimod litostratigrafi-ske enheder identificeres ved deres litologiske karak-terer. Den fundamentale allostratigrafiske enhed er enalloformation (eng.: alloformation). Allogruppe (eng.:allogroup) og alloled (eng.: allomember) er enhederaf henholdsvis højere og lavere rang.

Allostratigrafiske enheder navngives efter sammeprincipper som de litostratigrafiske enheder. Et geo-grafisk navn efterfølges af betegnelsen for enhedensplacering i hierarkiet, fx alloformation. Både det geo-grafiske navn og betegnelse for enhedens placering ihierarkiet skrives med stort begyndelsesbogstav.

Kronostratigrafiske enheder

Kronostratigrafi er den stratigrafiske disciplin, derbeskæftiger sig med bjergarternes relative alder ogderes relation til geologisk tid. Den kronostratigrafiskeenhed omfatter de bjergarter, der blev dannet i et spe-cifikt geologisk tidsinterval.

Den kronostratigrafiske enhed har hidtil været de-fineret i et typeprofil og var dermed repræsenteret veden bestemt følge af bjergarter. I 1980'erne ændredeman praksis, idet der nu sigtes imod at definere dekronostratigrafiske enheders grænser i typeprofiler(stratotyper). Forud for denne ændring af praksishavde en komité under "International Commission onStratigraphy" defineret Silur/Devon-grænsen i enstratotype, som blev vedtaget på kongressen i 1972 iMontreal (Martinsson, 1977). Den tankegang og me-tode, der kom til udtryk i denne afhandling, medførte,at kommissionen vedtog, at der skulle opstilles en

"global boundary stratotype section and point" for hveraf de kronostratigrafiske grænser (Cowie et al., 1986).I praksis er det enhedens nedre grænse, der defineres.Enhedens øvre grænse defineres ved den overliggendeenheds nedre grænse. Det igangværende arbejde, somledes af "International Commission on Stratigraphy",stiler imod vedtagelse og publicering af en "Boundarystratotype section" for hver etage. Det profil, der an-erkendes som "Boundary stratotype section and point"for en bestemt etages nedre grænse, skal repræsentereen kontinuert sedimentation og biologisk evolutionhen over grænsen (gælder for Phanerozoikum). Dermå ikke være indikationer på forekomst af hiati i lag-serien, som også i størst mulige omfang skal være frifor ændringer i sedimentær faciès. Lagserien skal in-deholde det størst mulige antal fossilgrupper, og græn-sen skal kunne erkendes og beskrives på grundlag afbegivenheder inden for flest mulige af disse. På dennemåde tilstræbes det, at der kan foretages en korrela-tion med lagserier, der for det aktuelle stratigrafiskeniveau repræsenterer forskellige sedimentære facièsog aflejringsmiljøer. Fejlkilder forårsaget af enkeltefossilgruppers miljøafhængighed forsøges hermedminimeret. Ved valg af stratotype bør der også tageshensyn til mulighederne for anvendelse af magneto-stratigrafisk korrelation og ændringer i stabile isoto-per. De prækambriske enheder defineres ved hjælp afnumerisk datering.

Profilet (stratotypen) skal være let tilgængeligt ogskal kunne bevares for eftertiden. Det er hensigten pådenne måde at etablere et fælles referencemateriale,som kan udnyttes af stratigrafer og andre geologer.

Kronostratigrafi versus geokronologiEn kronostratigrafisk enhed er defineret som denbjergartsserie, der afgrænses af et specifikt punkt i dennedre grænses stratotype og et specifikt punkt i denøvre grænses stratotype. Enheden omfatter således allebjergarter dannet i løbet af det geologiske tidsinterval,der kan afgrænses af de to punkter. Dette tidsintervaldefinerer den tilsvarende geokronologiske enhed. Enbjergartsserie repræsenterer et bestemt (men ikkekvantificeret) tidsinterval, men man kan ikke ansebjergartsserien for at udgøre dette tidsinterval.

Når den kronostratigrafiske enhed er defineret, ogde fysiske grænser er fikseret i typeprofilerne, har mandefineret grundlaget for de synkrone flader, der af-grænser enheden. Hermed er også de fysiske grænserfor den tilsvarende geokronologiske enhed fastlagt,og såvel enhedens som dens grænsers numeriske al-der kan efterfølgende bestemmes. Kronostratigrafiomhandler håndgribelige emner som en lagserie,hvorimod geokronologi beskæftiger sig med et uhånd-gribeligt emne som tid. Geokronologi er derfor ikkeen stratigrafisk disciplin.

Kronostratigrafiske og geokronologiske enhederangives med samme navn, fx er Kridt navnet på såvel

Michelsen et al.: Stratigrafisk terminologi i dansksprogede artikler

bjergartsserien som det tilsvarende tidsinterval. Denkronostratigrafiske inddeling af denne enhed (Kridt)angives som Nedre Kridt og Øvre Kridt; den geokrono-logiske som Tidlig Kridt og Sen Kridt.

Anvendelse af kronostratigrafiske og geokronolo-giske navne har forskellig betydning. Kronostratigrafibenyttes, når der er tale om bjergarter og deres karak-terer. Geokronologi anvendes ved bestemmelse og be-skrivelse af de processer, som førte til dannelsen afbjergarterne og deres karakterer. Hvis man taler omskrivekridtet som lagserie, må den kronostratigrafiskebetegnelse anvendes: Skrivekridtet tilhører Øvre KridtSerien. Taler man derimod om aflejring af det sedi-ment, der senere førte til dannelsen af bjergarten skri-vekridt, må det tilsvarende geokronologiske navn be-nyttes: Sedimentationen fandt sted i Sen Kridt Epo-ken (tid). Tilsvarende hører den fossile fauna hjemmei Øvre Kridt Serien, medens faunaen levede i Sen KridtEpoken.

De nuværende geologiske data beskrives i forholdtil den kronostratigrafiske skala, hvorimod beskrivelseaf et geologisk udviklingsforløb eller en geologiskproces i palæogeografisk betydning må ske i forholdtil den geokronologiske skala.

Nogle stratigrafer mener, at denne skelnen mellemkronostratigrafiske enheder og geokronologiske en-heder er forvirrende og bør opgives (Harland et al.,1990). Efter deres opfattelse gav denne skelnen me-ning tidligere, da en kronostratigrafisk enhed blevdefineret i et typeprofil.

Med den nuværende procedure bestemmes en krono-stratigrafisk grænse, som nævnt ovenfor, ved et præ-cist referencepunkt: "Global Stratotype Section andPoint" (GSSP). Man kan derfor hævde, at kronostrati-grafiske (bjergarts-) og geokronologiske (tids-) enhe-der defineres ud fra nøjagtig de samme reference-punkter, og at de to skalaer kan betragtes som forskel-lige aspekter af samme procedure. For at fremhævetidsaspektet foretrækker nogle stratigrafer et enheds-system med termerne eon, æra, periode, epoke, alderog kron, ligesom de ved en underinddeling af dissebruger termerne Tidlig, Mellem og Sen.

Det er ikke hensigten her at tage stilling til dissesynspunkter, som formentlig vil være til diskussion ilang tid. Det skal dog fremhæves, at stratigrafi er vi-denskaben vedrørende bjergartslag (strata), og atstratigrafiske enheder er bjergartslegemer. De oven-nævnte enheders grænser er defineret i bjergartsserier.

Definition af kronostratigrafiske enhederDen kronostratigrafiske skala (og den tilsvarendegeokronologiske skala) er hierarkisk opbygget i defølgende enheder: Eonothem, erathem, system, serieog etage (se nedenfor). Systemet har historisk set væretden primære enhed i den globale udvikling af denkronostratigrafiske skala. Etagen er basisenheden, når

det gælder kronostratigrafisk klassifikation og korre-lation i det praktiske arbejde.

Kronostratigrafi Geokronologi EksempelEonothem Eon Phanerozoikum

Erathem Æra MesozoikumSystem Periode Jura

Serie Epoke Øvre/Sen JuraEtage Alder VolgienKronozone Kron Gauss

Kronozonen er en formel enhed, som ikke er en del afdet kronostratigrafiske hierarki (NACSN, 1983; Sal-vador, 1994). Kronozonen kan være defineret pågrundlag af en biostratigrafisk enhed, litostratigrafiskenhed eller en magnetostratigrafisk enhed (som i ek-semplet ovenfor).

Kronen er den tilsvarende geokronologiske enhed.

Etagen er den basale enhed i hierarkiet. Det er denmindste kronostratigrafiske enhed som kan erkendesglobalt (Salvador, 1994).

Alderen er den ækvivalente geokronologiske enhed.

Serien er overordnet etagen og underordnet systemet,idet et system kan inddeles i to eller tre serier, fx NedreJura, Mellem Jura og Øvre Jura.

De tilsvarende geo-kronologiske enheder kaldesepoker, og benævnes fx Tidlig Jura, Mellem Jura ogSen Jura.

Systemet har en overordnet rang i det kronostratigra-fiske hierarki, og systemer er identificerbare globalt.

Perioden er den tilsvarende geokronologiske enhed.

Erathemet består af flere efter hinanden følgende sy-stemer, fx Kænozoikum består af Palæogen, Neogenog Kvartær.

Æraen er den tilsvarende geokronologiske enhed.

Eonothemet er den mest overordnede enhed i hierar-kiet.

Eonen er den tilsvarende geokronologiske enhed.

Nomenklatur og navngivningAlle kronostratigrafiske (og geokronologiske navne)skrives med stort begyndelsesbogstav, og begge ty-per enheder benævnes med samme navn, fx KridtSystemet og Kridt Perioden. En serie som Øvre Kridtsvarer til epoken Sen Kridt. Etage og alder angivesmed det samme geografiske navn, fx PliensbachienEtagen eller Pliensbachien Alderen. Benyttes dekronostratigrafiske (og geokronologiske) navne somadjektiver, fx den neogene lagserie eller den øvrejurassiske lagserie, skrives de med små begyndelses-bogstaver.

Forfatterkollegiet har diskuteret om etagenavne pådansk skulle have endelsen -ien, -ian, eller være uden

Geologisk Tidsskrift 1996 / 2

endelse, fx Danien, Danian, eller Dan. Et flertal me-ner, at etagenavne skal have endelsen -ien. Vi har der-for anført etagenavnene i Appendiks 1-3 med endel-sen -ien.

Appendiks 3, indeholder navnene på de krono-stratigrafiske enheder i den globale stratigrafiske skala(publiceret af International Union of Geological Scien-ces (Episodes, 12, June 1989)). Appendiks 3 indehol-der vores forslag til skrivning af de tilsvarende navnepå dansk.

Salvador, A. (red.) 1994: International stratigraphie guide.A guide to stratigraphie classification, terminologi, andprocedure. International Union of Geological Sciencesand Geological Society of America. 214 pp.

Troeisen, J. C. & Sorgenfrei, T. 1956: Principperne forstratigrafisk inddeling og nomenklatur. Meddelelser fraDansk Geologisk Forening, 13, 145-152.

TakNationalkomiteen for Geologi nedsatte i 1995 et ud-valg bestående af forfatterne til nærværende artikelmed henblik på at foreslå regler for anvendelse afstratigrafiske begreber og terminologi i dansksprogedeartikler.

En tidligere udgave af manuskriptet er blev læst ogkommenteret af en række kolleger ved Geologisk In-stitut i København og i Århus, ved Danmark og Grøn-lands Geologiske Undersøgelse, Skov- og Natur-styrelsen og Dansk Olie- og Naturgas A/S. Vi vil gernetakke vores kolleger for konstruktive kommentarer ogkritik.

ReferencerCallomon, J. H. & Donovan, D. T. 1966: Stratigraphie

classification and terminologi. Geological Magasin, 103,97-99.

Cowie, J. W., Ziegler, W., Boucot, A. J., Bassett, M. G. &Remane, J. 1986: Guidelines and statutes of the Interna-tional Commission on Stratigraphy (ICS). Courier For-schungsinstitut Senckenberg, 83. 1-14.

Harland, W. B., Armstrong, R. L., Cox, A. V., Craig, L. E.,Smith, A. G. & Smith, D. G. 1990: A geologic time scale1989. Cambridge University Press, Cambridge. 263 pp.

Hedberg, H. D. 1954: Procedure and Terminology inStratigraphie Classification. 19th International GeologicalCongress (Algiers, 1952), Fasc. XIII, 205-233.

Hedberg, H. D. (red.) 1976: International stratigraphieguide. A guide to stratigraphie classification, termino-logi, and procedure. Wiley, New York. 200 pp.

Martinsson, A. (red.) 1977: The Silurian-Devonian boun-dary. International Union of Geological Sciences, Ser.A, 5, 349 pp.

NACSN (North American Commission on StratigraphieNomenclature) 1983: North American stratigraphie code.American Association of Petroleum Geologists Bulle-tin, 67, 841-875.

Nystuen, J. P. (red.) 1986: Regler og råd for navnsetting avgeologiske enheter i Norge. Norsk Geologisk Tidsskrift,66 (1), 96 pp.

Michelsen et al.: Stratigrafisk terminologi i dansksprogede artikler

3 o 13 & X

o tra ri to

Pa

læo

zo

isk

- m

es

oz

ois

k li

tos

tra

tig

rafi

Cen

tral

Gra

ven

Dan

ske

Bas

sin

Nor

dtys

ke B

assi

n

vre

(S

ridt

X.

Nedre

2

Øv

3 Ü

-5

.2? <a

Maa

stric

htie

n

Cam

pani

en

San

toni

en

Con

iaci

en

Tur

onie

n

Cen

oman

ien

Al b

ien

Apt

ien

Bar

rem

ien

Hau

teriv

ien

Val

angi

nien

Rya

zani

en

Vol

gien

Kim

mer

idgi

en

Oxf

ordi

enC

allo

vien

Bat

honi

en

Baj

ocie

n

Aal

enie

n

Skr

ivek

ridt

grup

pe

Rød

by F

orm

atio

n

Sol

a F

orm

atio

n

Tuxe

n F

orm

atio

n

Ch.°JH_

n!U

<Poy

l_Fm

Fars

und

For

mat

ion

Lola

For

mat

ion

/pas

ar-

sal

ndst

en

M.

Gra

ben

Ler

sten

Ned

re G

rabe

nS

and

Form

atio

n

•Bry

ne

» Fo

rmat

ion

Skr

ivek

ridt

grup

pe

Rød

by F

orm

atio

n

Ved

sted

For

mat

ion

Fre

derik

shav

nF

orm

atio

n

Bør

glum

For

mat

ion

Fly

vbje

rg F

orm

atio

n

Hal

dage

r S

and

Form

atio

n

Bor

nhol

m

Bav

nodd

e G

rons

and

Am

ag

er

Kalk

ste

n

Arn

ag

er

Gro

ns

an

d

Rab

ekke

Fm

.

lo oa ilB

agå

For

mat

ion

s- CO fl ft i er s o, cg §•

Toa

rcie

n3

-o

Plie

nsba

chie

n

Sin

emur

ien

Het

tang

ien

Rha

etie

n

Nor

ien

Car

nien

§ La

dini

en

Ani

sien

£S

cyth

ien

Per

m

Kar

bon

Dev

on

Silu

r

Ord

ovic

ium

Kam

briu

m

Fje

rrits

lev

Form

atio

n

^Win

tert

en F

orm

atio

n

u. JE a m

< T

riton

Anh

ydrit

Fm

7

^Dud

geon

Sal

t Fm

.

• Dow

sing

[ Dol

omit

For

mat

ion

E

>B

acto

n G

rupp

eco

S Z

echs

tein

Gru

ppe

Rot

liege

ndes

Gru

ppe

CA

-1 e

nhed

"Kal

edon

skgr

undf

jeld

"

Vin

ding

For

mat

ion

Tø

nder

For

mat

ion

Fje

rrits

lev

For

mat

ion

Gas

sum

For

mat

ion

Odd

esun

d F

orm

atio

n^

Fal

ster

For

mat

ion

Ørs

lev

For

mat

ion

Bun

ter

San

dst.

Fm

.

Bun

ter

Lers

ten

Fm

. >

co

mZ

echs

tein

Gru

ppe

Rot

liege

ndes

Gru

ppe

I sa

ndst

, ler

sten

, vul

kans

k bj

erga

rt L

i le

rste

n

mer

gels

tan,

kal

kste

n

Nav

linq

Form

atio

n?R

ønde

For

mat

ion?

lers

ten,

silt

sten

kalk

sten

alun

skife

r, s

kife

r,ka

lkst

en

kvar

tsit

OQ

.

E2

Bag

å F

orm

atio

n

Has

le F

orm

atio

n

Røn

ne F

orm

atio

n

Kåg

erød

For

mat

ion

Cyr

tsgr

aptjs

Sk.

!sr,

Ras

trite

s S

kife

r

Tom

mar

p S

kife

r

Jerr

esta

d S

kife

rD

icel

logr

aptu

s S

kife

r

Kom

stad

Kal

kste

n

Dic

lvon

ema

Ski

fer

Øvr

e A

lun

Ski

fer

And

raru

m K

alks

ten

Ned

re A

lun

Ski

fer

Exs

ulan

s K

alks

ten

Læsa

For

mat

ion

Bal

ka S

ands

ten

(Har

debe

rga

San

dste

n)N

eksø

San

dste

n

Appendix 2

K æ n o z o i s k I i t o s t r a t i g r a f i

Dansklandområde

DanskNordsø

NorskNordsø

EngelskNordsø

Kvartær

cCDD)O

z

cCDO)O

8CO

PliocænMessinien

Tortonien

Serravalien

Langhien

Burdiqalien

Aquitanien

Chattien

Rupelien

Priabonien

Bartonien

Lutetien

Ypresien

Thanetien

Selandien

Danien

Sæd Fm.

Gram Fm.

Hodde Fm.

Arnum Fm<Odderup Fm< RibeFm.

Klinting Hoved Fm.

Vejle Fjord Fm.

Branden Ler

• Viborg Fm.

Søvind Mergel Fm.

Lillebælt Ler Fm.

Røsnæs Ler Fm.

Fur + Ølst Fm.aaHolmehus Fm.

ÆbabFm

""*-^ Kerteminde Mergel Æ

Danienkalksten

O)

•o•o

"03

cO)

Nordsø Mergel

Skrivekridtgruppe

NordlandGruppe

Horda-land

Gruppe

^ B a l d e r Fm>SeleLista Fm.

Våle Fm.

EkofiskFm.

NordlandGruppe

WestrayGruppe(Lark Fm.)

StronsayGruppe

(Horda Fm.)

Balder Fm.\ SeleFm. /~

Montrose Lista Fm.G r U pp e Maureen

Ekofisk Fm.

* Østerrende Ler. A Lellinge Grønsand

Moray Gruppe

10 Geologisk Tidsskrift 1996 / 2

Appendix 3

Kronostratigrafisk Standardskala

Eonothem Erathem System Serie Etage

Phanerozoikum Kaenozoikum Kvartær HolocænPleistocæn

Neogen Pliocæn

Miocæn

Palæogen Oligocæn

Eocæn

Paleocæn

Mesozoikum Kridt Øvre

Nedre

Jura Øvre

Mellem

Nedre

Trias Øvre

Mellem

Nedre

PiacenzienZancleen

MessinienTortonienSerravallienLanghienBurdigalicnAquitanien

ChattienRupelien

PriabonienBartonienLutetienYpresien

ThanetienSelandienDanien

MaastrichtienCampanienSantonienConiacienTuronienCenomanien

AlbienAptienBarremienHauterivienValanginienBerriasien (Ryazanien)

Tithonien (Volgien)KimmeridgienOxfordien

CallovienBathonienBajocienAalenien

ToarcienPliensbachienSinemurienHettangien

RhaetienNorienCarnien

LadinienAnisienScythien

Michelsen et al.: Stratigrafisk terminologi i dansksprogede artikler 11

Appendix 3 - Fortsat

Eonothem Erathem System Serie Etage

Palaeozoikum Perm

Karbon

Devon

Silur

Ordovicium

Kambrium

Øvre

Nedre

GzhelKasimov

Moscov

Bashkir

Serpukhov

ViséTournaisØvre

Mellem

Nedre

Prfdoli

Ludlow

Wenlock

Llandovery

Ashgill

CaradocLlanvirn

Arenig

TremadocØvreMellem

Nedre

TatarienKazanien

KungurienArtinskienSakmarienAsselien

FamennienFrasnien

GivetienEifelienEmsienPragienLochkovien

LudfordienGorstien

HomerienSheinwoodien

TelychienAeronienRhuddanien

Proterozoikum NeoproterozoikumMesoproterozoikumPalæoproterozoikum

Archæikum

12 Geologisk Tidsskrift 1996/2

Noter:Ovenstående skala er udarbejdet på grundlag af den kronostratigrafiske standardskala sammenstillet af J. W.Cowie og M. G. Bassett for International Union of Geological Sciences og publiceret i Episodes 12(2), juni1989, samt de senere resultater af arbejdet i den Internationale Kommission for Stratigrafi (InternationalCommission on Stratigraphy). I denne sammenhæng skal følgende punkter fremhæves:

1) Den Internationale Kommission for Stratigrafi har besluttet, at tertiær ikke opretholdes som en formelterm. Det er erstattet af systemerne Palæogen og Neogen. Det anbefales, at termen tertiær bruges uformeltog skal dermed skrives med lille begyndelsesbogstav.

2) Der er i Den Internationale Kommission for Stratigrafi fremsat forslag om, at Pliocæn skal inddeles i treetager. Samtidig er grænsen mellem Neogen og Kvartær fortsat til debat.

3) Den Internationale Subkommission for Palæogen Stratigrafi inddeler Paleocæn i de tre angivne etager,men fremhæver dog, at en todeling måske vil være en bedre løsning.

4) Den i bl.a. Danmark traditionelle inddeling af Perm i Rotliegendes og Zechstein indeholdes ikke i dennuværende skala. Rotliegendes og Zechstein svarer næsten til henholdsvis Nedre Perm og Øvre Perm i deninternationale kronostratigrafiske standardskala.

5) Den angivne inddeling af Karbon i serier vil antagelig undergå ændringer i den nærmeste fremtid. Eninddeling i to undersystemer ventes at blive vedtaget i 1996 eller 1997. Grænsen mellem de to under-systemer er (næsten) sammenfaldende med grænsen mellem de nordamerikanske enheder Mississippienog Pennsylvanien, dvs. at grænsen ligger inden for Bashkir Serien.

6) Vi har ikke anført etagenavne for Kambrium, Ordovicium og Karbon, idet arbejdet med etablering afinternationalt anerkendte inddelinger af disse systemer ikke er særligt langt. For Ordovicium og Karbonarbejdes der med to forskellige inddelinger.

Michelsen et al.: Stratigrafisk terminologi i dansksprogede artikler 13