1OPFINDELSESV Æ R K T Ø J

MASKINALDEREN

Man kaldte tiden omkring slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet for maskinalderen eller industrialiseringen*.

Det var en tid, hvor der var fart og tempo på udviklingen og en stor tro på fremtiden. Der blev opfundet utallige nye ting, og der var gang i produktionen og industrien, som blev mere og mere mekaniseret.* Det var nærmest en re-volution, og tiden kaldes derfor også Danmarks industri-elle revolution.

Der skete store ændringer inden for landbrug, massepro-duktion, transport og industri. Det skete ikke kun i Dan-mark, men i hele verden. Ændringerne startede i England på fabrikker, der havde med jern, kul, tøj og stof at gøre.

Maskiner til brug i industrien (altså på fabrikker) og trans-port (jernbaner, skibe og benzinmotorer) fik kolossal be-tydning for samfundet. Hvordan mon verden ville se ud, hvis ikke vi havde tog eller bil? De ting blev opfundet på det her tidspunkt.

HISTORIESTORM P. & TIDEN HISTORIE

Den Kgl. Porcelænsfabrik. Eksempel på en fabrik i Danmark.

STORM P.MUSEETUNDERVISNING

ORDFORKLARING

Industrialisering: Når størstedelen af befolkningen skifter erhverv fra landbrug og hånd-værk til arbejdet i industrien - altså på fabrikker. I Danmark skete dette fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet..

Mekanisere: Ændre arbejdet, så der bruges maskiner i stedet for håndkraft.

Manuelt arbejde: Arbejde, som styres eller udføres ved hjælp af håndkraft eller menneskers fysiske arbejde.

*

2OPFINDELSESV Æ R K T Ø J

I Danmark skød fabrikker med rygende skorstene op, og-byerne blev større og større, fordi folk flyttede dertil for at arbejde på fabrikkerne.

Verden forandrede sig. Man fik meget større mulighed for at kommunikere med folk langt væk. Man kunne rejse til fjerne egne med tog. Telegrafen* og siden hen telefonen gjorde, at man pludselig kunne tale med folk uden at stå ansigt til ansigt med dem og få nyheder fra fjerne egne. Det var helt nyt og meget fantastisk! Det var som om ver-den blev både større og mindre på samme tid.

Storm P. levede i denne hektiske tid, og hans tegninger af opfindelser er meget påvirket og inspireret af de nye ting, der blev opfundet. Både de nye arbejdsmetoder man be-gyndte at anvende og al den nye teknologi, der kom frem.

Som du kan læse i teksten Storm P. og opfindelserne, var nogle af de banebrydende opfindelser, der blev skabt på dette tidspunkt, ting som er helt uundværlige i dag, som cyklen, bilen, flyvemaskinen men også telefonen og sam-lebåndet. Fabriksarbejde ved samlebånd* var nyt. ”Effek-tivisering” var et ord, man ofte brugte. Alt skulle være ef-fektivt. Man skulle nå at producere så meget som muligt på kortest mulige tid.

ORDFORKLARING

STORM P. & TIDEN HISTORIESTORM P.MUSEETUNDERVISNING

En nordmand har opfundet en sovemaskine, der puster varmluft i ansigtet.Storm P. Opfindelse fra avisen B.T. 13. marts 1918

Telegraf: En forløber for telefonen, der kunne sende korte beskeder via morsealfabetet - et særligt kodesprog.

Samlebånd: Et kørende bånd, hvor produkter passerer flere mennesker, der på forskellige måder bearbejder produktet, så det til sidst bliver til en færdig vare.

*

3OPFINDELSESV Æ R K T Ø J

SAMLEBÅNDSARBEJDE OG EFFEKTIVITET

Den bedste måde at effektivisere på var ved at bruge ma-skiner til alt, hvad man kunne forestille sig. Og hvis man manglede maskiner, måtte man simpelthen opfinde dem!

I den periode blev samlebåndet opfundet. Samlebåndet var vigtigt for effektiviteten. Samlebåndet betød, at man kunne transportere de ting, der blev lavet på en fabrik, hurtigere rundt mellem de forskellige ”led”, og at arbejdet med tingene kunne deles op og dermed gå meget hurti-gere!

I stedet for at en snedker for eksempel lavede en hel sofa fra start til slut, kunne man på fabrikken dele hele arbejds-processen op i mindre dele: Nu var der én, der lavede be-nene, én der lavede stellet og satte benene på og én der lavede hynderne og satte dem på stellet.

Alle tingene blev transporteret gennem fabrikken på sam-lebåndet. I stedet for at fabriksarbejdere skulle kunne en masse forskellige ting og have mange funktioner, havde hver arbejder kun én funktion. Man lavede den samme ting hele dagen.

STORM P. & TIDEN HISTORIESTORM P.MUSEETUNDERVISNING

Her ser du et samlebånd på en Ford-bilfabrik i USA. Året er 1913. Arbejderne er ved at samle hjul til en af de første masse-fremstillede biler - en Ford T.

4OPFINDELSESV Æ R K T Ø J

1. VERDENSKRIG Samlebånd og masseproduktion betød, at forbrugsva-rer* blev billigere, og flere fik råd til at købe dem.

Men masseproduktion og tekniske opfindelser fik også en mere uhyggelig konsekvens. I 1914 brød 1. Verdens-krig ud. Landene Tyskland, Frankrig og England kunne nu, på grund af de mange fabrikker og den nye teknolo-gi, producere mange flere og mere dødbringende våben end før.

Derfor blev verdenskrigen, som varede fra 1914 til 1918, meget blodigere end tidligere krige. Maskingeværer, tanks, giftgas, fly og langtrækkende kanoner var opfin-delser, som prægede krigen.

HISTORIESTORM P.MUSEETUNDERVISNING

Soldater med engelske maskingeværer og gasmasker under 1. Verdens-krigs første slag ved Somme i Frankrig. Maskingeværer var en helt ny op-findelse, der gjorde krigen meget blodig.

STORM P. & TIDEN HISTORIE

ORDFORKLARING

Forbrugsvarer: En dagligdagsvare til brug i hjemmet, f.eks. mad og tøj.

* Her har Storm P. tegnet to udgaver af en ”pløjemand”. Først som Dø-den, der pløjer sig gennem slag-marken med et sværd, og dernæst som en fredelig bonde, der pløjer sin mark.

Pløjemanden i 1915 - og som man tænker ham i 1916. Storm P., 1916

5OPFINDELSESV Æ R K T Ø J

FATTIGDOM I BYERNE Fremskridtet med alle de ting, der blev opfundet og alle de fabrikker, der blev bygget, havde stor betydning for samfundsudviklingen og menneskers levevilkår.* Udover de våben, der blev opfundet til krigsførelsen, var der end-nu en bagside. Fattigdommen blev endnu mere synlig. Folk flyttede til byen, hvor der ikke var boliger nok til de mange mennesker. Fattigkvarterer skød op – hvor de fat-tigste fabriksarbejdere boede under kummerlige forhold.

Børn blev også sat i arbejde på fabrikkerne. For at en ar-bejderfamilie kunne overleve var det nødvendigt, at beg-ge forældre og børnene fra 7-8 årsalderen arbejdede. De helt små børn blev efterladt hjemme under opsyn af en ældre søster eller måske en nabo eller slægtning, mens den øvrige familie arbejdede på fabrikkerne.

STORM P. & TIDEN HISTORIESTORM P.MUSEETUNDERVISNING

ORDFORKLARING*Levevilkår: De muligheder man har i forhold til bolig og job.

Gaden Wismars Gang 1907. Hvis børneneikke arbejdede, legede de på gaderne.

Børnearbejdere på en fabrik i Georgia i USA i 1909.

6OPFINDELSESV Æ R K T Ø J

GULLASCH

Der voksede også en ny samfundsklasse frem som resul-tat af industrialiseringen – altså de mange nye fabrikker og opfindelser. Det var fabrikantklassen,* hvoraf nogle tjente mange penge på at sælge varer til de krigsførende lande under verdenskrigen. De blev kaldt ”gullaschbaroner”, fordi mange af dem blev rige ved at sælge ”gullasch” – en slags dåsemad. Den var ofte lavet af affaldskød i meget dårlig kvalitet, og blev sendt til soldaterne ved fronten.

Disse gullaschbaroner kunne være så rige, at det er svært at forestille sig i dag.

Både den fattigeste underklasse og gullaschbaronerne ser man i mange af Storms P. satiretegninger fra denne periode.

STORM P. & TIDEN HISTORIESTORM P.MUSEETUNDERVISNING

ORDFORKLARING *Fabrikantklassen: Dem som ejede eller ledede farbrikker. De tilhørte borger-klassen og dermed den velstillede del af befolkningen.

Så længe jeg har noget at sælge, skal den her ikke slippes løs.Tegnet at Storm P. til forsiden af hans egent satire-blad ”STORM” i 1916.