Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk Forfatter Maj Baltzarsen, analytiker E. mab@cevea.dk Morten Wendler Jørgensen, Lillian Ebsen

Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kilde- henvisning til Cevea

 

Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud af 10 børn, som er glade for at gå i skole, mens der i andre kun er omkring 7 ud af 10 børn. Men også når det gælder venner, sundhed, kontakten med voksne og børnenes interesse i at lære, er der en synlig geografisk ulighed.

Danmarkskortene over skolebørns trivsel viser at skolebørn generelt trives bedst i de nordsjællandske kommuner og i Midt- og Nordjylland, mens trivslen blandt skolebørnene i Syd- og Vestsjælland på flere områder er relativ dårlig. Målet for skolebørns trivsel bygger på 5 følgende indikatorer: 1) Er de glade for at gå i skole? 2) Har de venner i klassen eller på skolen? 3) Har de en voksen på skolen, de kan tale med, hvis de får brug for det? 4) Føler de sig sunde og raske? 5) Er de interesserede i at lære i de fleste fag? Indikatorerne er udvalgt fra Termometerundersøgelsen, som hvert år foretages af Dansk Center for Undervisningsmidler. Undersøgelsen bygger på svar fra cirka 70.000 skolebørn i 4.-10. klasse fordelt på skoler over hele landet. Kortet til højre giver et overblik over, hvor god børns trivsel er i de forskellige kommuner, når man lægger lige stor vægt på alle fem indikatorer for trivsel1.

2

Skoleglæde2

Første indikator for børnenes trivsel er, om de er glade for at gå i skole. Børn bruger en meget stor del af deres tid i skolen, så hvorvidt de dagligt glæder sig til at komme i skole eller aldrig har lyst til at skulle af sted, har stor betydning for deres trivsel i hverdagen. Kortet viser, at der er en stor ulighed i, hvor stor en andel af børnene, der glæder sig til at komme i skole kommunerne imellem: Andelen af børn, der ikke er glade for at gå i skole er tre gange så stor i kommunen med den laveste andel af skoleglade børn, i forhold til kommunen med den største andel af skoleglade børn. Det er en klar tendens, at der i kommunerne nord for København er en stor andel af børnene, som er glade for at gå i skole, mens mange kommuner i Vest- og Sydsjælland har en relativt lille andel af skoleglade børn. Fyn ligger generelt højt og har ingen kommuner, hvor mindre end 78 pct. er glade for at gå i skole. I Jylland er det særligt i Midtjylland, at en relativt stor andel af børnene er glad for at gå i skole, mens andelen af børn med skoleglæde er relativt lille i det meste af Sønderjylland. Generelt er de fynske og jyske børn dog mere skoleglade end de sjællandske. I Skive Kommune er 90,15 pct. af børnene skoleglade, hvilket er den højeste andel i landet. Der er dog kun 132 besvarelser fra Skive, hvilket gør usikkerheden stor. Rudersdal, nord for hovedstaden, har til gengæld 1256 besvarelser, og er med 89,3 pct. skoleglade børn den næstbedste i rækken. Herefter følger Allerød (88,8 pct.) og Gentofte (87,1 pct.), begge i Nordsjælland. I den anden ende ligger Lolland Kommune, hvor kun 70,1 pct. af de 1057 adspurgte børn er glade for at gå i skole. Herefter følger Herlev (70,7 pct.) og Vordingborg (73 pct.). På landsplan er 79,8 pct. af de knap 70.000 adspurgte børn glade for at gå i skole.

3

Venner i skolen eller i klassen3

Den næste indikator for børns trivsel er, hvor stor en andel af børnene, der har en del eller mange venner i klassen/skolen. Det er nødvendigvis en vigtig del af et barns trivsel, at det har andre på sin egen alder at støtte sig til, samt udvikle sig og lege sammen med. Som det ses, har mere end 84,3 pct. af børnene i de fleste nordsjællandske og midtjyske kommuner mange venner, mens andelen af børn med mange venner i Sydsjælland er noget mindre. På Vestsjælland, Fyn og i Sønderjylland er andelen med mange venner i klassen også relativt lille. I Aabenraa Kommune er det kun 75,2 pct. af børnene, der har mange venner, og der er også en relativt lav andel i Vordingborg (76,1 pct.) og i Vejen Kommune (79,6 pct.). Også når det gælder venner i skolen, trives børnene i Skive bedre end børnene i de andre kommuner, da næsten 91 pct. af børnene har mange venner i skolen. Herefter følger Frederiksberg Kommune med 90,7 pct. og Dragør Kommune med 90,2 pct. Dog skal der tages forbehold for, at der i alle disse kommuner er under 400 besvarelser. Den næste i rækken er Gentofte, med 2151 besvarelser, hvoraf 89,5 pct. havde mange venner. I Odense har 81,6 pct. af børnene en del eller mange venner, mens dette gælder 83,9 pct. i Aalborg, 85,5 pct. i København og 86,9 pct. i Aarhus. På landsplan har 83,9 pct. af alle de adspurgte børn en del eller mange venner.

4

En voksen at tale med4 Den næste trivselsfaktor er andelen af børn, der har en voksen på skolen, de kan tale med, hvis de har brug for det. Dette er en vigtig indikator for barnets daglige trivsel, da det fortæller om barnets mulighed for at få støtte fra en voksen i svære situationer. Uligheden i denne faktor er, som det ses, utrolig stor: Fra kun 48 pct., der kan svare ja til, at de kan tale med en voksen på skolen, hvis de har brug for det, til hele 91 pct. Den geografiske fordeling følger dog ikke helt de tendenser, der tidligere er set. En del af den store forskel ligger dog i, at der i toppen er en enkelt kommune, som stikker radikalt ud fra mængden, hvilket også afspejles i, at den høje yderkategori er meget bred. I hovedstadsområdet er der i de fleste kommuner en relativ lille andel, der har en voksen på skolen, de kan tale med. I Nord- og Vestsjælland står det lidt bedre til, men andelen af børn, der kan tale med en voksen er stadig relativt lille, mens Lolland-Falster til gengæld ligger i den næstbedste kategori. I Jylland klarer vest sig generelt lidt bedre end øst, mens der på Fyn er ikke nogen entydige tendenser. Bornholm placerer sig i næst-dårligste kategori. I toppen ligger Skive igen, hvor knap 91 pct. af børnene har en voksen, de kan tale med på skolen. Dette er en del mere end Jammerbugt, som er nr. 2, og hvor det gælder for 77,5 pct. af børnene. Det virker her mere sandsynligt, at de 131 besvarelser fra Skive ikke er helt repræsentative, end at børn i Skive har så radikalt bedre adgang til voksenkontakt end i resten af landet. Tredjebedst ligger Thisted (73,7 pct.), mens den bedste kommune med mere end 1000 besvarelser er Aalborg, hvor 6252 børn har besvaret og 68,45 pct. af dem har en voksen på deres skole, de kan tale med. I den anden ende ligger Faxe Kommune, hvor under halvdelen, nemlig 48 pct. af børnene, har en voksen, de kan tale med. Andelen er også relativt lille i Albertslund (52,5 pct.) og Norddjurs Kommune (52,7 pct.). Blandt alle adspurgte børn har 64,2 pct. en voksen på skolen, de kan tale med.

5

Børns selvvurderede helbred

En anden vigtig del af børns trivsel er deres helbred, som vi her ser på gennem børnenes egen vurdering. Kortet i siden viser andelen af børn i de enkelte kommuner, der har svaret, at de ”altid” eller ”for det meste” føler sig sunde og raske. Heldigvis føler langt de fleste børn sig sunde og raske, og uligheden er i denne variabel mindre end i de tidligere. På Sjælland er der kun 4 kommuner i den bedste kategori, hvor mere end 90,7 pct. af børnene føler sig sunde og raske og 1 i den næstbedste kategori, hvor mellem 88,7 og 90,7 pct. føler sig sunde og raske. Disse kommuner, med en høj andel af børn med godt selvvurderet helbred, er velhavende kommuner i hovedstadsområdet. Samtidig ligger 12 ud af 16 af kommunerne i den dårligste kategori på Sjælland, fordelt på Lolland-Falster, Vestsjælland og Københavns vestegn. Det skal dog bemærkes, at den lave andel kommuner i de gode kategorier på Sjælland kan skyldes, at en del af de nordsjællandske velhavende kommuner ikke har nok besvarelser til at bliver taget med. I Jylland er der ikke nogen klare geografiske tendenser, bortset fra, at der generelt er en større andel af børn, der føler sig sunde og raske, i de jyske end i de sjællandske kommuner. På Fyn er andelen af børn, der føler sig sunde og raske, gennemsnitlig. I bunden finder vi Aabenraa Kommune, hvor kun 81,6 pct. af børnene føler sig sunde og raske. Herefter følger Lolland (81,7 pct.) og Glostrup (81,9 pct.). I den anden ende ligger Frederiksberg Kommune (92,9 pct.) efterfulgt af Rudersdal (92,7 pct.) og Gentofte (92,5 pct.). I Odense føler 85 pct. af børnene sig sunde og raske, mens det gælder 85,5 pct. i København, 87,3 pct. i Aarhus og 88,6 pct. i Aalborg. Blandt alle adspurgte børn i de medtagne kommuner føler 87,5 pct. sig sunde og raske.

6

Børns interesse i at lære i skolen5

Den sidste indikator for børns trivsel, er andelen af børn, der er interesseret i at lære i mange eller alle fag. I skolebørns hverdag fylder det at lære utrolig meget, og derfor har det tror betydning for børnenes trivsel, hvorvidt de er interesserede i at lære. Men interessen for at lære i skolen, har ikke kun stor betydning for skolebørnenes trivsel. Det har også en stor betydning, for børnenes mulighed for faktisk at lære noget i skolen, da det naturligvis er lettere at koncentrere sig og holde fokus, hvis man beskæftiger sig med noget, der interesserer én.

I Jylland er der ingen tydelige geografiske tendenser, mens der på Fyn er relativt få, der er interesseret i at lære. På Sjælland klarer Lolland-Falster sig ikke godt, og det samme gælder flere kommuner I Københavns vestegn, samt længere vestpå. I bunden ligger Bornholm Kommune, hvor kun 70,7 pct. af børnene er interesserede i at lære i mange eller alle fag. Herefter følger Odsherred (72 pct.) og Vesthimmerland (72,4 pct.). Alle har dog under 300 besvarelser. Første kommune i bunden med 1000 besvarelser er Lolland, hvor kun 73,3 pct. af børnene svarer, at de er interesserede i at lære i mange eller alle fag. I den anden ende finder vi Dragør Kommune, hvor hele 88,5 pct. af de adspurgte børn er interesserede i at lære. Herefter følger Allerød (88 pct.), Solrød (85,5 pct.) og Egedal (85,4 pct.). I de store byer er der mange børn med lyst til at lære. I Aarhus er det 81 pct. af børnene, som er interesserede i at lære i skolen, i Aalborg gælder det 80,5 pct., i Odense 77,9 pct. og i Københavns Kommune 76,8 pct. Af alle de adspurgte børn i de medtagne kommuner er 78,6 interesserede i at lære i mange eller alle fag.

7

1 Se informationer om oversigtkortet i metodeboksen ”Bag om tallene” 2 Børnene i undersøgelsen blev stillet spørgsmålet ”Er du glad for at gå i skole?” Der var fem mulige svar, og de der omtales som ”skoleglade” er dem, der enten svarede ”Ja, altid” eller ”Ja, for det meste”. 3 Spørgsmålet er stillet forskelligt for børnene i hhv. 4-6. klasse og 7-10. klasse. I førstnævnte lyder spørgsmålet ”Har du nogen venner i klassen? ”, mens det i udskolingen lyder ”Har du nogen venner i skolen?”. Vi har valgt at slå de to sammen. 4 Spørgsmålet lød: ”Har du en voksen på skolen, du kan tale med hvis du får brug for det?” Der var tre svarmuligheder: ”Ja”, ”Nej” og ”Ved ikke”. Vores kort er baseret på ”ja”-svarene. 5 Spørgsmålet lød "Er du interesseret i at lære i skolen?" Der var fire svarmuligheder: "Ja, i alle fag", "Ja, i mange fag ", ”I nogle fag", "Nej, i meget få fag ", "Nej, ikke i nogen fag ". Vores kort viser hvor stor en andel af børnene der har svaret "Ja, i alle fag" og "Ja, i mange fag", og denne gruppe kategoriseres som børn, der er interesseret i at lære.

Bag om tallene Data stammer fra Dansk Center for Undervisningsmidlers ”Termometerundersøgelse”, der hvert år foretages blandt omkring 70.000 skolebørn i 4-10. klasse fordelt på skoler over hele landet. Da der er stor variation i antallet af besvarelser, er der i indeværende analyser kun medtaget de 76 kommuner, som har over 100 besvarelser. Antallet af svar svinger fra 132 i Skive Kommune til over 6000 i Aalborg Kommune. Derfor gør vi det klart, hvis der er tale om tal fra en kommune, der bygger på få besvarelser. Intervallerne på kortene er lavet ved at opdele kommunerne i grupper for hver variabel med en clustering-algoritme kaldet ”k-medians.” Intervalgrænserne er altså bestemt efter, hvordan kommunerne er grupperet, derfor har de ikke afrundede værdier. Algoritmens mål er at opdele data i et antal grupper (5 i denne analyse). Gruppernes sammensætning er bestemt ved at se på, hvor stor afstanden er til centrum af gruppen. Algoritmen flytter observationer mellem grupper, indtil den har skabt grupper, hvor alle gruppens observationers samlet har så lille en afstand som muligt til midten af gruppen. Formelt løser algoritmen følgende minimeringsproblem:

argmin |𝑥 − 𝜇!|!∈!!

!

!!!

x er f.eks. hvor mange der er glade for at gå i skole. 𝜇! er centrum for gruppen, det vil sige gennemsnittet for de x, som er i gruppen. |𝑥 − 𝜇!| er forskellen på x og gruppens gennemsnit. Oversigtskortet på første side er konstrueret ved at vise kommunernes gennemsnitlige placering, hvor alle fem variable for trivsel har fået lige stor vægt. Man må som følge af metoden fortolke oversigtskortet med forsigtighed. Her nævnes de to vigtigste forbehold: (a) Da der er tale om et gennemsnit, kan f.eks. en middelplacering både betyde 1) topplacering i nogle faktorer og bundplacering i andre såvel som 2) middelplaceringer i alting. (b) Vi har ved at give de forskellige faktorer lige stor vægt, ligestillet faktorer med væsentlige karakterforskelle, såsom selvvurderet sundhed og adgang til støtte fra voksne. Det er selvsagt meget svært at bedømme, om så forskellige faktorer har lige stor betydning for børnenes trivsel og kommunens arbejde. Man kan altså ikke ud fra oversigtskortet retfærdiggøre en gennemført ’rangering’ af kommunerne.