Stop fald

Marianne  Kirchhoff  Klinik  for  svimmelhed  og  fald  Gento7e  Hospital  

Hver  tredie  over  65  år  falder  mindst  én  gang  om  året  

DK  2014:  1.040.682  65+  årige  ~  347.000  falder  

10-­‐20%  kommer  alvorligt  El  skade  

     DK:  50.000  henvendelser  på  akutklinik    

     >100.000  hospitalssengedage  pga  knoglebrud  

?  ?  sengedage  på  kommunal  insEtuEon  

Hver  tredie  over  65  år  falder  mindst  én  gang  om  året  

DK  2014:  1.040.682  65+  årige  ~  347.000  falder  

10-­‐20%  kommer  alvorligt  El  skade  

     DK:  50.000  henvendelser  på  akutklinik    

     12.700  indlæggelser  pga  knoglebrud  

DK  2039:  1.514.399  65+  årige  

4  spørgsmål  El  ældre,  der  kommer  

pga  fald:    

•  Havde  paEenten  bevidsthedsstab  i  

   forbindelse  med  faldet?    

•  Oplever/har  paEenten  El  daglig  

   gang-­‐  eller  balanceproblemer?    

•  Har  paEenten  oplevet  flere  fald    

   inden  for  det  sidste  år?    

•  Lider  paEenten  af  svimmelhed?  

 

“Ja”  El  ét  spørgsmål  medfører  behov  

for  faldforebyggende  indsats  

Emilie  Larsen,  81  år  

 

Behandles  for  forhøjet  blodtryk,  har  fået  konstateret  let  

diabetes,  er  ellers  stort  set  rask  

 

Enke,  bor  i  lejlighed  på  3.  sal,  klarer  sig  uden  hjælp,  har  god  

kontakt  El  da]er  i  den  anden  ende  af  landet  

 Ser  Et  Edligere  kollegaer  og  går  ugentligt  El  stavgang  

Balance-centret

Balancesystemets  organisering  

 Hvordan  holder  man  balancen?  

syn  

ligevægtssans  

s<llingssans  

balance-­‐refleksernes  virkning  på  musklerne  

balance-­‐hukommelsen  

Elpasser  

balance-­‐reflekserne:  Ryg-­‐  og  benmuskler  

•  holde  tyngdepunktet  inden  for  understø]elsesfladen  

Øjenmuskler  

•  stabile  synsindtryk  under  bevægelse  

balance-­‐hukommelsen  

Elpasser  

Balance-­‐centrets  funkEon  er    

1.  at  have  styr  på,  hvad  der  er  op  og  ned  2.  at  stabilisere  balancen  og  synet,  så  det  man  har  i  fokus  ikke  hopper  og  danser,  når  man  bevæger  sig  -­‐  har  et  referencepunkt    

Tilstrækkelig blod til hjernen

Tilstrækkelig blod til hjernen

Der er 2 hovedårsagskategorier til fald balancen

blodtilførslen

Emilie  Larsen,  84  år  

 

Har  blevet  opereret  for  katarakt.  Kan  ”mærke  hun  har  en  

ryg”,  men  klarer  sig  med  smertesEllende  pn  

 

Er  selvhjulpen,  stadig  god  kontakt  El  netværk,  inkl  

stavgangsgruppen  

 Er  faldet  forrige  år  og  fik  en  ankelfraktur  og  er  også  faldet  i  foråret.  Hun  mener  selv  hun  er  ved  at  blive  gammel.  

↓ synsfelt, skelneevne ↓ kontrastsyn

↓ afstandsbedømmelse

↑ tærskelværdi ↓ ledningshastighed

↑ tærskelværdi

↑ reaktionstid

↓ muskelstyrke

Normale  aldersforandringer  

svagere  og  langsommere  

Raske  ældre  • oplever  ikke  balanceproblemer    

 i  hverdagen    

-­‐men  de  normale  aldersforandringer  ð  • svagere  sanseinforma<oner,    

• sværere  at  se  kantsten,  brug  af  flerfokale  briller,  behov  for  mere  lys,                                                                  

• længere  reak<ons<d,    

• ringere  muskelstyrke                                                  

ð  ↑  risiko  for  at  snuble  

 

Normalt  syn  og  lys   Nedsat  kontrastsyn  

Trappetrin    

OBS  sparepærelys  

Emilie  Larsen,  86  år  

 Fået  et  problem  med  svimmelhed,  bl  a  når  hun  vender  sig  i  sengen  og  også  i  badet,  når  hun  vasker  hår.  

 Synes  også  det  er  blevet  værre  med  balancen.  Er  faldet  flere  gange  inden  for  det  sidste  år  

 Gangstave,  indkøbsvogn.  Kommer  kun  i  nærområdet,  tør  ikke  tage  de  offentlige  transportmidler.  

 Har  fået  hjælp  El  bad,  er  ellers  selvhjulpen,  men  overvejer  at  søge  ældrebolig,  da  det  er  begyndt  at  knibe  med  trapperne  

 

0

20

40

60

80

100

120

140

0–410–1420–2430–3440–4450–5460–6470–7480–84

alder

fald

pr 1

000

Serie1

Ulykkesregistret.  Fald  på  samme  niveau,  pr  1000  i  hver  aldersgruppe.  

Baseret  på  data  fra  skadestuerne  i  Glostrup,  Frederikssund,  Esbjerg  og  Randers.  

Fald  og  alder  

Tilstrækkelig  blod  El  hjernen  

Medicin Fl.fokale briller Katarakt AMD Glaucom Retinopati

Neuritis vestibularis BPPV Meta- bolisk degeneration Ototoksiske drugs Mb Meniere

Neuropati B12 eller folatmangel Spinalstenose Arteriel insufficiens

Ortostatisk hypotension Sinus caroticus syndrom Vasovagale synkoper Blok/arytmier TCI

Apopleksi Parkinson Demens Epilepsi

Polyfarmaci Psykotrope farmaka Vasoaktive / rytme

Artrose Artrit Frakturfølger Muskelstyrketab

Risikofaktorer  hos  ældre  med  faldtendens:  5  (1-­‐10)  Davison  J,  Kennny  RA.  Age  and  Ageing  2005  

Emilie  Larsen,  87  år  

 Har  fået  konstateret  en  let  AMD.  Er  faldet  flere  gange,  har  blandt  andet  slået  ryggen  og  har  mange  smerter.    Orker  ikke  rigEg  at  lave  mad,  får  det  udefra.    Har  også  fået  hjælp  El  indkøb,  men  er  stadig  personlig  selvhjulpen    

1.  Normale  aldersforandringer  

2.  Sygdomme  i  ét  eller  flere  af  de  elementer,  der  indgår  i  balancesystemet  

3.  Ledsagende  inakEvitet  

Faldtendens  

Emilie  Larsen,  88  år  

 

Faldet  på  badeværelset,  har  fået  hokefraktur  

 

Er  startet  behandling  for  osteoporose  

 

Fået  ældrebolig,  har  en  rollator,  men  kommer  ikke  på  gaden  

længere,  overvejer  om  hun  kan  komme  i  dagcenter.  

 

Har  hjælp  El  rengøring,  indkøb,  bad,  medicindosering  og  

stø]estrømper    

Fysiske

Cognitive

Psykiske

•  tilgrundliggende sygdomme - risikofaktorprofil

•  mængde/tyngden af sygdomme

ressourcer }  

Spektret af faldpatienter er bredt

       Der  er  nogle  risikofaktorer,  der  kan  kureres  

   

 regulere  hjerterytmen  /  Pacemaker  /  autonom  dysfunkEon,    

 kirurgisk  intervenEon  (katarakt,  alloplasEk,  spinalstenose)    

 behandling  af  BPPV,    

 medicinsanering,        

 muskelstyrketab  

   

 

Hvad  der  ikke  kan  kureres,  må  kompenseres    

 -­‐kræver  en  ak*v  medvirken,  cogni*vt  og  fysisk    

   træning    fokuserede  forholdsregler  inkl  hjælpemidler        

 -­‐ved  manglende  fysiske/cogni*ve  ressourcer  

af  andre    plejemæssige  Eltag  

       

flere  kroniske  sygdomme,  men  uden  symptomer  

diabetesfølger,  nedsat  syn,  mulig  BPPV,  slidgigt  i  ryggen  

ældre  -­‐sværere  at  kompensere  

følger  eker  fald  frygt  for  nye  fald,  inakEvitet  

hokefraktur  smerter   ?  

obsEperet  –  forkvalmet  –  meget  smertesEllende  medicin  –  lægen?  

væg]ab  uElsigtet  –  årsag/Eltag?    nycturi  x  flere  –  årsag/Eltag    dårlig  muskelstyrke:  RSS  3  x  på  30  sekunder  med  armlæn  –  træning    Flerfokale  briller  –  andre?    boligindretning  uhensigtsmæssig:    belysning,  løse  tæpper  –  Eltag  

vigEgt  for  egenomsorgskapaciteten:  depression,  demens  

faldtendens:  balancesvigt  eller  synkope?  

Udviklingsprojekt: Sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen. Screening i 2 skadestuer Gentoke  og  Herlev  hospitaler    6  kommuner

SSTs  4  spørgsmål  hvis  faldtruet:  Elbud  om  besøg  af  kommunal  faldkonsulent    

70%  var  faldtruet  82%  ville  gerne  besøges  Alder  83  (65-­‐101)  år  

 faldtruet  84  år    ikke-­‐faldtruet  76  år  

205  besøgt    

Sociale forhold: 73% boede alene, hvoraf 20% ikke havde noget netværk

20% fik ingen ydelser fra hjemmeplejen

78% fik praktisk hjælp

36% fik hjælp til personlig pleje

27% fik hjælp til ernæring

Faldene:

58% hændelige uheld

32% uforklarede

10% synkope

mistanke om hukommelsesproblemer 36%

depression 22%

vandladningsproblemer 76%, heraf havde 74% nycturi

muskelstyrke RRS < 8 (= risiko for tab af funktionel mobilitet): 67%

vægt

BMI: 22% BMI<21 og 34% BMI 21-24 vægttab:

25% haft utilsigtet vægttab inden for sidste år

Interventioner og accept Gennemsnitlig 4 interventioner blev fundet relevant

>8 relevante interventioner hos 15% alle 13 interventioner var relevante hos 2% flest hos personer uden hjælp eller kun hjælp til rengøring

95% af de besøgte accepterede en eller flere

foreslåede interventioner

53% accepterede alle interventioner

5% afslog alle interventioner

Semistrukturerede interviews Borgerne:

stor tilfredshed og taknemmelighed Faldkonsulenterne:

god mening med den brede tilgang – hele vejen rundt

stor fordel med den kommunale forankring