static-curis.ku.dk...Man kan finde basen og et par artikler om fænomenet online ved hjælp af søgeordene Farø cool tysk. Blandt disse navne indeholder i alt 28 den tyske bestemte

u n i ve r s i t y o f co pe n h ag e n

Københavns Universitet

Sprogviden

Farø, Ken Joensen

Published in:Maal & Maele

Publication date:2017

Document versionOgså kaldet Forlagets PDF

Citation for published version (APA):Farø, K. J. (2017). Sprogviden. Maal & Maele, 38(2), 32.

Download date: 01. feb.. 2020

https://curis.ku.dk/portal/da/persons/ken-joensen-faroe(fb60388b-943b-4bb6-bb8f-bdc588336e71).html

https://curis.ku.dk/portal/da/publications/sprogviden(3fd8693b-99a2-434b-86d8-30e55266c998).html

Nyt fra redaktionen 2Spørgsmål og svar om sprog 3Side 9-etymologien:porcelæn 9Hvorfor er det så nemt at undersætte? 10Da Carlsberg-grunden fik 12 nye stednavne 17Om udvalgte vanske-ligheder ved at lære sin nabos sprog 25Sprogviden 32

kal vi køre ned ad Sjælør Boulevejen?

Bjørn, 7 år

S

Griberen i rugen?gå viralt– og andre sproghenvendelser fra læserne

side 3.

Side 9-etymologienVi lancerer en ny, til tider småfræk klumme omords og udtryks historie på, ja, side 9.

Skulle det være en dåse – eller måske ligefrem en helkande – orm?Læs om over- og undersættelse fra engelsk på

side 10.

Carlsberg og toponymerne:Hvordan fandt man frem til de nye stednavne,der er skudt op som skum fra en rystet Hof påden gamle bryggerigrund på grænsen mellemValby og Frederiksberg i København? Læs

side 17.

Udtale af ord, der ligner hinanden på fremmedsprogEr der forskel på udtaleevner, alt efter om detfremmede ord ligner ord, man har i sit moders-mål? Det undersøger Lars Behnke, der selv ergodt i gang med at lære dansk, side 25.

38. årgang, juli 2017

mål og mæle 2·20172

Kære læser!Vi er efterhånden kommet ind i en

fast rytme, og vi har fået løst de for-skellige problemer, der var årsag tilstore forsinkelser i 2016 og 2017, somendte med at vi skar os selv ned medet nummer pr. årgang (og reduceredeabonnementsprisen tilsvarende).

Side 9-etymologienFra dette nummer indfører vi en nyklumme, nemlig side 9-etymologien.Der er andre gode ideer i gære, såglæd dig allerede nu til efterårsnum-meret, som du kan vente at have ipostkassen i november.

LæserpanelVil du sidde i Mål og Mæles kommen-de læserpanel? Vi er interesserede iat være i dialog med læserne ombåde indhold og form. Og vi vil gernehave en hjælpende hånd med bådeideer til nye artikler og korrekturlæs-ning. Så hvis du er en skarp læser, såsend os et par ord. Redaktionen ogforfatterne arbejder gratis af ren ogskær sproglig idealisme. Vi håber, etnogle af læserne vil være med til atdele denne entusiasme. Som tak vilman komme til at stå i bladets kolo-fon.

HjemmesidenVed en kraftanstrengelse er det lyk-kedes os at få samlet alle numre fra

2008 og frem og lægge dem ud påvores hjemmeside, målogmæle.dk,som pdf-filer – oven i købet i topkva-litet. Nu kan man altså finde samtligenumre fra 1974 til 2014 på hjemmesi-den. De seneste par årgange fårabonnenterne lov at have for sig selvi papirudgave.

Da dette nummer var godt på vej itrykken, fik vi en glædelig nyhed:Mål og Mæle har fået tildelt en bevil-ling fra Københavns UniversitetsAlmene Fond til at opdatere registe-ret på hjemmesiden; hvis du ikkekender det, så kast et blik på det: Deter en guldgrube af stikord til de fore-løbig ca. 150 numre af Mål og Mæle;her går man sjældent forgæves, ogden sproglige mangfoldighed. blivertydelig, hvis man lystvandrer lidt idet.

Desværre har vi de seneste 10 årikke haft kapacitet til at holde detved lige; det får vi nu. Opdateringenvil finde sted i løbet af efteråret2017.«

Redaktionen

Nyt fra redaktionen

Denne brevkasse bringer spørgsmålog svar om sprog, men også fine de-taljer i sproget som man bliver op-mærksom på, og som man vil gøre an-dre bekendt med. Går du rundt ogtænker på sproglige spørgsmål, såsend et brev om dem til redaktionen.De vil svare på brevet hvis de kan. El-lers kender de nok nogen de kan sættetil det. Send brevet til:

redaktion@målogmæle.dk

! Griberen i rugenStærkt begejstret fandt jeg det nyenummer af Mål ß Mæle i min post-kasse her til morgen (det er jo ikkeofte, man overhovedet finder noget isin postkasse). Det er virkelig dejligt,at tidsskriftet fortsætter.

Kig på pkt. 16 på bagsiden: Den nye(tåbelige) danske titel på Salingersroman er »Griberen i rugen«, ikkedet I skriver på s. 23.

Venlig hilsenAnne Marie Køllgaard

! Tak for din observation. Du harhelt ret. Rifbjerg valgte Griberen i sinoversættelse. Tillad mig at uddybe,hvordan fejlen kan være opstået: Påtysk hedder bogen faktisk Der Fängerim Roggen. For en dansk germanistsom mig er det desværre ikke heltumuligt at komme til at blande dansk

og tysk, lige som man kender det fragrænseområdet mellem Danmark ogTyskland.

Om den nye titel er tåbelig, kanvel diskuteres. Forbandede Ungdom,den oprindelige danske version, er ensåkaldt normalisering eller generali-sering af den lidt påfaldende original-titel. Den oprindelige titel – og densdanske kalkering – er egentlig ikke såsær, hvis man tager bestik af indhol-

Spørgsmål og svar om sprog

mål og mæle 2·2017 3

4 mål og mæle 2·2017

det: Hovedpersonen Holden har entilbagevendende vision om, at hanhar ansvaret for en masse børn, derleger i en rugmark. Den store udfor-dring er, at marken ligger ud til enstor, farlig skrænt (som faktisk næv-nes i titlen på en af de russiske over-sættelser, ,›Over kløften i rugen‹), som han skalredde børnene fra at falde ud over.Der er derfor – ud fra drømmensegen logik – en mening med bådenomen agentis-substantiverne griber,fanger (jf. også nederlandsk Het vang-er in het graan (›kornet‹)), redder(norsk Redderen i rugen; svenskRädderen i nöden) og også vagt,beskytter (spansk El guardián entre elcenteno ›Beskytteren i rugen‹).

På andre sprog, ligesom altsåoprindelig på dansk, er der valgt heltandre oversættelser, som fx påfransk (L’attrape-cæurs ›Hjertefange-ren‹) og italiensk (Il giovane Holden›Den unge mand Holden‹).

Jeg synes faktisk, at Fangeren ellerRedderen i rugen/rugmarken er ganskegode og velmotiverede titler, der påen poetisk måde indfanger (!) et cen-tralt motiv i bogen. Forbandede ung-dom er i mine øjne derimod et lidtkikset forsøg på at lave en slags over-ordnet indholdsdeklaration. Griberensynes jeg faktisk også mindre om,fordi den indholdsmæssigt er lidtskæv. Børnene gribes jo ikke (detville kræve en lufttur), men reddes,fanges, passes på af hovedpersonen.Og titlen burde efter min mening hel-ler ikke generaliseres (læs: forfladi-ges) som i svensk. Så måske var det

en freudiansk forskrivelse fra minside med Fangeren?

KF

? Hva’ så?!Kære Mål og Mæle. Hvad skal jegsvare, når nogen spørger »Hva’ så?!«,når de ser mig, som om det er enslags »hej!«? Jeg kan aldrig finde udaf det.

Hilsen Hannah, 9 år,Valby

! Hej Hannah, vi er faktisk også itvivl: Hvad forventer »spørgeren«egentlig? Hvis det altså er et spørgs-mål. Derfor opfordrer vi simpelthenlæserne til at skrive ind med deresforslag eller fortælle om deres egenhilsepraksis. Vi håber, nogen kanhjælpe Hannah – og os.

Red.

! Smølfsk eller smølfiskTak for den særdeles læseværdigeindføring i smølfsks lingvistiske sta-tus i det nye nummer af Mål ogMæle!

Man kunne bestemt godt overveje»smølfisk« frem for »smølfsk«.Normalt bruger vi dog »smølfsk« –også jævnfør det vedlagte smølfskkur-sus (et godt ord med fem konsonan-ter på rad og række). Det har mangeår på bagen fra Peyos og YvanDelportes hånd på fransk, men erførst blevet fordansket for få år sidenaf Jens Peder Agger og udgivet ialbummet »Smølfefløjten«, der imid-lertid nu er udsolgt.

Jeg har i øvrigt sendt Jens Peder

Agger artiklen. Han er i det store oghele pensioneret, men oversætterfaktisk stadig indimellem nyeSmølferne-album og vil uden tvivlværdsætte udredningen.

Bedste hilsenerCarsten Søndergaard, forlagschef, Forlaget Cobolt A/S

? Hiphop-håndtegnTak for flere artikler om tegnsprog(Mål og Mæle 14:3, 24:4, 31:3).Læsningen af dem og en nylig tur tilParis, hvor en hovedtelefonbærendemusiklytter med sine håndbevæ-gelser mod det tog, jeg tilfældigvissad i, fik mig til at spekulere over,

om der er nogen som helst indholds-dimension i disse fagter, som i hvertfald på udtrykssiden synes at opviseen vis struktur, uden at jeg har ind-sigt i hvilken, eller kan genkendenogen. Men jeg møder dem ogsåmeget sjældent. Er det en ren grup-pe-attitude, der svarer til påklædningog udstyr, eller er der noget kommu-nikativt, der rækker ud over det?

Med venlig hilsenHans Wagner,Solrød

! Vi ved det desværre ikke. Er dernogen af læserne, der gør?

Red.

5mål og mæle 2·2017


? Noget går viraltJeg har efterhånden mange gangehørt udtrykket noget går viralt.Hvornår er det kommet til, hvadbetyder det, og hvad er baggrundenog etymologien?

Ivar Engel Jensen, Hjørring

! Ifølge Den Danske Ordbog går ven-dingen i dansk tilbage til 2009. Iengelsk er selve ordet viral i overførtbetydning kendt så tidligt som fra1989 (Oxford English Dictionary).Betydningen er, i hvert fald i dag:›[om information, billeder eller andreelektroniske data] blive spredt medstor hast fra person til person viainternettet, især over Facebook‹. Viraler den adjektiviske form af virus, ogdet er netop et sprogligt billede, enmetafor, det vil sige en implicitsammenligning. De nævnte fænome-ner spredes blandt mennesker meden voldsom fart, nærmest som envirus. Måske er det it-samfundetsmoderne pendant til spredes som ensteppebrand? KF

? Das tyskHvorfor er danskere tilbøjelige til, påderes Valby-tysk, at gøre substantivertil neutrum (med das foran)? DasHund, das Autobahn osv. – det erogså en tendens, jeg mærker hos migselv. Når jeg ikke positivt kenderkønnet, synes jeg, at neutrum lyderbedst, mest tysk! – Jeg vil afventenæste nummer af bladet – das näch-ste Nummer – i stor spænding.

Lars Brink, Bagsværd

! Vi er glade for hermed at kunneudløse spændingen: Jeg tror, du harret, uden at jeg selv har undersøgtdet i dybden eller kender til studier,der har gjort det. Men der ligger enspændende universitetsopgave elleregentlig afhandling og venter på atblive skrevet! Her kommer i detmindste optakten til den:

Når jeg tror, du er inde på nogethelt rigtigt, skyldes det også, at jegligger inde med data fra et andetforskningsprojekt, nemlig om såkaldtCool tysk, der for en del år siden blevbeskrevet her i bladet (29:4, 30:1).Danskere giver bl.a. deres virksomhe-der tyske navne, fordi de synes, atdet signalerer coolhed. Projektet harfrembragt en database på 5-600 cool-tyske navne og ord, skabt af danskerei Danmark for danskere og som regelmed et dansk indhold/produkt forøje. Man kan finde basen og et parartikler om fænomenet online vedhjælp af søgeordene Farø cool tysk.

Blandt disse navne indeholder i alt28 den tyske bestemte artikel i eneller anden form, nemlig 2 der (mas-kulinum, singularis), 4 die (pluralis),7 die (femininum, singularis), og hele15 das, det vil sige mere end alleandre muligheder tilsammen. En til-fældighed? Næppe. Navnlig ikke nårman betænker, at fordelingen afgenus i det tyske ordforråd ifølgeInstitut für Deutsche Spraches gram-mis 2.0 er 42 % til maskulinum, 37 %til femininum og kun 21 % til neu-trum. Der ser altså ud til at være enomvendt relation mellem danskeresopfattelse af, hvad der er særligt tysk

og så det virkelige tyske sprogsstruktur!

Men det bliver endnu bedre: I Cooltysk-materialet er der – formentlig ide fleste tilfælde med vilje – en delgrammatiske fejl og stavefejl. Medhensyn til genus er der 3 »fejl«. I alletilfælde er der tale om, at det korrek-te køn udskiftes med neutrum:

(1) das Autozitron (et fiktivt produkthos komikeren Anders Mattesen)– Zitrone er femininum

(2) das Autozug (et biltog er maskuli-num på grund af sidsteleddet -zug)

(3) das Wurst (›pølse‹ er femininum)

Men hvad er forklaringen på dendanske forkærlighed for neutrumsar-tiklen? Jeg tror, den skyldes, at das erden af de tre artikler, der liggerdansk fjernest som sprogligt udtryk:der ligner et dansk pronomen, dielyder som et, men das er umiskende-ligt fremmed, eksotisk. Netop cooltysk betjener sig af såkaldt »hyper-tysk«, det vil sige orddannelser ogstavemåder, som ser meget tyske ud(z, omlyd, ß og meget andet optræderi rigt mål, også hvor de ikke hørerhjemme). Og das er en tydelig tysk-markør, så derfor får den en ekstratand, både når man er i tvivl, og nårman skal finde på et cool tysk firma-navn. KF

? Forsvundne konsonanterKan I mon give mig en forklaring påfølgende: I mine ører (evt. øren) erv’et forsvundet fra ord som blevet,

lavet, skrevet etc. og erstattet med end-lyd. Det høres dagligt i medierneøstfra. Et eksempel: Han har ledethele lidet ved Stillehadet.

Kurt Holger Juul, Ribe

! Det er rigtigt at der er en stærktendens til at v forsvinder foranendelser udtalt med blødt d, som i denævnte eksempler. Det er et led i enmere generel udvikling, nemlig atsåkaldte halvvokaler er tilbøjelige tilat forsvinde mellem to vokaler.Halvvokaler er for dansks vedkom-mende de bløde, vokaliske udtaler afbogstaverne v, j, r, g. Således serman også lydene forsvinde i ord somdrejet, løjet, været, meget, sørget osv.Tendensen er stærkest foran -et-en-delsen, hvor det bløde d overtagerhalvvokalen, men det ses også andresteder, som fx i horoskop, irritere,provokere, mayonnaise, leverpostej,bliver, ærgrer, jury, virus, tivoli, somkan udtales omtrent ho’oskop, i’itere,pro’okere, ma’onæse, le’rpostej, bli’r,æw’er, ju’i, vi’us, ti’oli, og i mangeandre ord.

Forklaringen ligger nok primært ihvordan vokaler og halvvokaler arti-kuleres. Konsonanter som p, t, k, m,n, l osv. artikuleres med en megetkonkret kontakt mellem tungen ogenten ganen eller læberne, men devokaliske lyde har ikke på sammemåde en klar artikulatorisk forank-ring i mundhulen, og derfor er mantilbøjelig til at glide hurtigt hen overdem når der er flere af dem i træk.Således er det relativt sjældent i ver-



dens sprog at man støder på mereend to vokallyde i træk, men i dansker det ret almindeligt som følge af atv, j, r, g for generationer siden er ble-vet vokaliseret. I engelsk er det ogsårelativt almindeligt med tre vokallydei træk, fx i ord som power, fire [pafaI ], men her ser man netop sammetendens til bortfald af den midterstehalvvokal, [pa fa ]. Bortfaldet afdisse lyde må altså betragtes som enganske naturlig udvikling. På ældremennesker kan det ofte virke somom det er de nye generationer dersjusker med udtalen, men for atvende tingene lidt om kan man sigeat de yngre generationer rydder ud iden meget bøvlede og uklare vokali-ske struktur som med samme retoriker en konsekvens af ældre generatio-ners udtalesjusk der gjorde konso-

nantlydene til halvvokaler i førsteomgang.

Det er i øvrigt ikke første gang ihistorien at dette sker. Ord som due,flue, bue havde tidligere en konso-nant mere, duva, fluga, bogi, og derer vel ikke nogen der undrer sig overat vi ikke udtaler r, g, v i ord somfare, båre, pige, uge, nogen, stuve osv.Der er altså næppe grund til bekym-ring for at sproget tager skade afsådanne udviklinger. Man kan nær-mest sige at det er en dansk traditionat reducere konsonanter der stårmellem vokaler. Det er noget vi hargjort siden vikingetiden, det er medtil at adskille dansk fra andre nordis-ke sprog, og der er intet der tyder påat det er en udvikling vi har tænkt osat stoppe.

Ruben Schachtenhaufen

ISSN 0106-567XPHjemmeside: www.målogmæle.dkMål og Mæle udgives i samarbejde med Institut for Engelsk, Germansk og Romanskog Institut for Nordiske Studier og Sprog-videnskab ved Københavns Universitet.

redaktion:Ken Farø og Thomas Olander.

videnskabeligt panel:Kasper Boye, Carsten Elbro, Erik Hansen,Jørn Lund og Eva Theilgaard Brink.

redaktionssekretær: Lene Vinther Jensen.

typografisk design: Henrik Birkvig.

skrift: FF Olsen. sats: Sven Elbro.

tryk: Publikom – Københavns Universitet

ekspedition og abonnement:Blad og plakat kan fås i Netbutikken viawww.målogmæle.dk eller hos Publikom,Københavns Universitet, Karen Blixens Vej4, 2300 København S. Tlf. 35 32 91 61.

Mål og Mæle udkommer 3 gange pr. år-gang, og abonnementsprisen er 170,00kr. i Danmark.

Eftertryk af tekst og illustrationer er til-ladt når kilden angives.

Spørgsmål til læserbrevkassen samtmanuskripter til Mål og Mæle sendes til:redaktion@målogmæle.dk

e

eOe

e

Det er ikke meningen at side 9-ety-mologierne nødvendigvis skal værelumre, men hvorfor ikke lægge udmed en der ligger under bæltestedet?Porcelæn virker som et ganske uskyl-digt ord, og man får måske oven ikøbet royale associationer. Men nårman går ordet efter i sømmene, erdet svært ikke at spærre øjnene op.

Det danske ord porcelæn er låntfra fransk porcelaine ›porcelæn‹. Denførste til at anvende ordet porcelainevar Marco Polo, der brugte det i sinbeskrivelse af rejsen til Kublai KhansKina i slutningen af det 13. århundre-de. Da han så det kinesiske porcelæn,opkaldte han det efter en lille hav-snegl, porcelænssneglen, der på itali-ensk hedder porcellana. Porcelænetsblanke overflade minder nemligmeget om porcelænssneglens hus.

Italiensk porcellana er afledt afporcella, der egentlig betyder en ›lilleso‹ (man kender sikkert den latinskerod porc- fra engelsk pork ›svinekød‹,et lån fra oldfransk). Men hvad harhavsnegle med smågrise at gøre? Jo,sagen er at porcella nok også harværet et slangord for de kvindeligekønsdele. Og så giver det hele bedremening: De gode italieneres forfædremå have haft en fantasi der varbeskidt nok at til se ligheden mellemporcelænssneglen og de kvindeligekønsdele og benævne førstnævnte

med et slangord for sidstnævnte. Ogda det frække navn senere blev givetvidere til det højt ansete porcelæn,var den forbindelse nok for længstgået i glemmebogen. Men det skalnaturligvis ikke forhindre os i atbringe den fulde historie her.

TO

Side 9-etymologien:porcelæn

Porcelænssnegl.

http://www.idscaro.net/sci/01_coll/plates/gastro/pl_cypraeidae_1.htm (Worldwide Seashells Collection, bruger-navn idscaro), licens CC BY-SA 3.0.


Jeg skrev engang en artikel, der hed»Hvorfor er det så svært at oversæt-te?«, men efterhånden som mit reg-neark med fejloversættelser – ja,sådan et har jeg – bliver længere oglængere, står det mig klart, atspørgsmålet burde have lydt: Hvorforer det så nemt at undersætte? Forundersættelser er en slags mikrokos-mos, en petriskål, der fortæller osnoget om oversættelsens grundlæg-gende præmisser.

En undersættelse er en megetdirekte oversættelse. Ikke bare direk-te som hvis man oversætter»København« til »Copenhagen«, menmeget direkte som hvis man oversæt-ter »København« til »Buyaharbour«.Det er det, man også kalder en kalke,hvor oversættelsen er så direkte, atden ikke giver mening. Jeg brugtebetegnelsen i min bog Ti faldgruber –oversættelse for ikke-oversættere, hvorundersættelser var en af de tibemeldte faldgruber, altså en hyppigkilde til oversættelsesfejl. Og selv omundersættelserne tit er nemme at fåøje på i deres forvrøvlethed, snigerde sig alligevel jævnligt ind i medier-ne.

I mit føromtalte regneark medoversættelsesfejl er det især katego-rien med undersættelser, der bugner.Det skyldes selvfølgelig til dels, atundersættelser er lettere for mig at

få øje på end fx fejloversættelser afgradsbetegnelser, som man næstenkun kan finde, hvis man sammenlig-ner oversættelsen med originaltek-sten. Men hvis undersættelserne erså lette at få øje på for mig, hvordaner de så endt i avisen? Hvorfor haroversætteren ikke selv fået øje pådem?

Ingen sved; høj femmer!Der er selvfølgelig forskel på under-sættelser, og det er ikke dem allesammen, der får en plads i mit reg-neark of shame. En skøn variant afundersættelserne er fx ingen sved!(no sweat, som svarer til pyt meddet) og høj femmer! (og så giver manhigh five-håndklask), og dem, hvor etord faktisk bliver oversat til et heltandet ord, der bare lyder ligesådan,fx Jeg rister min kasse! (fra I rest mycase, som nærmest svarer til Jeg harikke flere argumenter). På det sidsteer udtrykket ansigtspalme dukket oppå Twitter. Det er en undersættelseaf facepalm, altså når man tager sigtil hovedet over andres dumhed.

Og når vi siger sådan, er vi virkeligsjove, fordi vi laver undersættelsernemed vilje. Det sjove ved at sigeansigtspalme er netop, at vi godt ved,at palm ikke betyder ›palme‹, men›håndflade‹ i denne sammenhæng, ogvi ved også godt, at det ikke hedder

Fra oversættelsens petriskål:

Hvorfor er det så nemt at undersætte?Af Kirsten Marie Øveraas


høj femmer på dansk. Selvfølgeligbortset fra, at når vi har sagt detmange gange, så mister det sin iro-niske klang af (bevidst) undersæt-telse. Vi holder op med at høre highfive for os som et ekko, og tilbagestår udtrykket høj femmer som det,man siger, når man vil lave et hånd-klask med en anden. Det er sprogligudvikling, men det er en anden histo-rie. Tilbage til undersættelserne.

A’hva’?!Som regel bliver undersættelser ikkebegået af nogen, der bevidst prøverat være sjove, og selv om undersæt-telserne tit er komiske, er de faktisken alvorlig sag. Der er to typer, deradskiller sig lidt fra hinanden. Eteksempel på den første stod at læse ien overskrift på politiken.dk:»Theresa Mays løfte om hurtigt EU-farvel smuldrer i en dåse fuld aforme.« (politiken.dk, 3. november2016).

»En dåse fuld af orme«?! Her erdet talemåden to open a can ofworms, der er blevet undersat. Det eren ret almindelig talemåde påengelsk, der svarer til det danske atåbne Pandoras æske eller at stikkehånden i en hvepserede, men jeg tviv-ler på, særlig mange læsere umiddel-bart forstår, hvad det vil sige, atMays løfte »smuldrer i en dåse fuldaf orme«. Så her er en almindeligtalemåde blevet undersat, og resulta-tet er en ikke spor almindelig sæt-ning, der endda ikke giver mening.

Det er helt typisk, at undersæt-telserne forekommer, når det er faste

vendinger, talemåder eller ordspil,der skal oversættes. Her er det denoverførte betydning, der er den vigti-ge, men når de bliver oversat ord forord, bliver resultatet en undersæt-telse, hvor den overførte betydninggår tabt, sådan som det er sket her.

Den anden type undersættelseroptrådte der et godt eksempel på påekstrabladet.dk. I en artikel om enbritisk dreng, der var stukket afhjemmefra, fortalte han efterfølgen-de: »Jeg har brugt de seneste 10 ugerpå at udforske London, Birminghamog Manchester til fods, og sovethårdt om natten.« (ekstrabladet.dk,16. november 2012).

Her er det udtrykket to sleeprough, der er blevet undersat. Påengelsk betyder det ›at sove pågaden‹, men igen er det den bogsta-velige betydning, der er blevet over-sat ord for ord. I modsætning tilundersættelsen med ormene, somtydeligt var noget vrøvl, er dennetype undersættelser langt farligere,fordi det ikke er tydeligt, at der ertale om en undersættelse. Sætningenkan forstås, som at han havde sovettungt, og den giver fin mening ibetydningen, at han har sovet pånoget hårdt, fx en hård overfladeeller en ikke særlig blød madras.Undersættelsen kan altså blive tagetfor gode varer, og dermed udtrykkeroversættelsen noget helt andet enddet, der stod i den originale tekst.

Begge typer undersættelser – bådedem, hvor resultatet er noget vrøvl,og dem, hvor resultatet er mindrepåfaldende og kan tages for pålyden-


de – må for det første skyldes mang-lende sprogkundskaber på original-sproget. Den, der oversatte, kendtesandsynligvis ikke til den overførtebetydning af talemåderne to open acan of worms og to sleep rough. Mender er faktisk et par andre grunde til,at de her undersættelser opstår, og atde gør det så ofte.

Hvorfor er det så svært atoversætte?Når man undersætter, oversætterman altså meget direkte, ord for ord,og man oversætter den bogstaveligebetydning, også i tilfælde, hvor denoverførte betydning er vigtigst.Dermed handler undersættelser fak-tisk om nogle af de helt grundliggen-de problemstillinger, man støder på,når man oversætter. Svarene påspørgsmålene »Hvorfor er det sånemt at undersætte?« og »Hvorfor erdet så svært at oversætte?« er nærtbeslægtede.

Noget, der gør det svært at over-sætte, og som kan give anledning tilundersættelser, er, at ét ord kan havemange forskellige betydninger. Detværste, man kan spørge en oversæt-ter om, er: »Hvad hedder xxx påengelsk?«. Svaret vil som regel væreet lidt arrigt: »Hvad er konteksten?!Hvad er sætningen / teksten / uni-verset, som xxx skal indgå i?!« Ordsbetydning afhænger nemlig i høj gradaf den sammenhæng, de indgår i. Detgælder selvfølgelig for homonymer,altså ord (eller mere præcist: sprogli-ge udtryk), der har flere helt forskel-lige betydninger. Hvis ordet nød skal

oversættes, må vi først vide, om deter ment i betydningen ›elendighed‹,eller om det er sådan en, man spiser.

Men hvis vi zoomer en anelse ind,gælder det faktisk for alle ord, at dehar flere delbetydninger. Ét er ordetsbogstavelige betydning eller denota-tion, altså den definition, der står iordbogen. Men til ord knytter der sigogså konnotationer, altså medbetyd-ninger, samt overførte betydningerog de associationer, man får til ordet,de følelser, det vækker, og den øvrigeviden, man kan forbinde med det. Såhvis vi skal oversætte ›lagkage‹ tilengelsk, skal vi også beslutte, hvilkeaf ordets konnotationer vi vil havemed i oversættelsen. Og så kan detvære, at oversættelsen ikke bare skalvære ›a layered cake‹, men ›a home-made, layered cake with whippedcream, sugar glazing and candles,eaten at birthdays‹. Den sidste ermåske en lidt omstændelig oversæt-telse, men selv om den består afflere ord end originalteksten, er denstadig en oversættelse. En stor del afoversættelsesarbejdet består i at ana-lysere, hvad afsenderen egentligmener med ordene i originalteksten.Hvilke konnotationer har ordene, oghvilke er vigtige at overføre til over-sættelsen i netop denne sammen-hæng?

Den analyse er helt afgørende, nårdet er faste vendinger eller talemå-der, der skal oversættes, hvor denbogstavelige og den overførte betyd-ning ligger langt fra hinanden. Hvisvi skal oversætte Bob’s your uncle, såer den bogstavelige betydning godt


nok ›Bob er din onkel‹. Men fordiBob’s your uncle er et fast udtryk, vildet i langt de fleste tilfælde være denoverførte betydning, der menes,nemlig ›Så er det i orden‹. Altså enoversættelse, der er ret forskellig fraoriginalen, fx mht. denotativ betyd-ning, antal ord og sætningsstruktur.

Når den analyse glipper, og denbogstavelige betydning bliver oversat,selv om det var den overførte, dervar den relevante, opstår undersæt-telser som »en dåse fuld af orme« og»at sove hårdt«. Og så går meningentabt.

Hvordan bliver det sagt?En anden grund til, at det er svært atoversætte, skal vi finde i det forhold,at et udtryk som Bob’s your uncle harendnu flere lag eller delbetydningerend den bogstavelige ›Bob er din

onkel‹ og den overførte ›Så er det iorden‹. At oversætte går nemlig ikkekun ud på at overføre den mest rele-vante betydning til oversættelsen,altså det, der bliver ment. At over-sætte handler også om at overføreden måde, det, der menes, blevudtrykt på. Og i udtrykket Bob’s youruncle ligger der også, at det er humo-ristisk. Det er simpelthen en sjovmåde at sige ›Så er det i orden‹ på,og dén delbetydning kan også kommemed i oversættelsen. Hvis vi i stedetoversætter Bob’s your uncle til ›Så erdén ged barberet‹, overfører vi bådeden mente betydning og humoren.

Her er det interessant at læggemærke til, at nu er oversættelsensbogstavelige betydning endnu længe-re fra originalens. Så mens nogle deleaf betydningen (den overførte betyd-ning og humoren) er gengivet loyalt i


Oversættel-sens

petriskål.Illustration:

HartmutStockter

oversættelsen, er andre dele afbetydningen (hvilke ord der blevbrugt, og sætningskonstruktionen)gået helt tabt. Og sådan er det tit,når man oversætter.

Oversætterens valgOversætteren befinder sig altid ispændet mellem de to poler: Mankan kalde dem form og indhold, ogman er ofte nødt til at vælge imel-lem, om man vil gengive originaltek-stens form, altså lave en oversæt-telse, der demonstrerer, hvordan ori-ginalteksten var skruet sammen,eller en oversættelse, der genskaberoriginaltekstens betydning og denseffekt på læseren. Vil man især læggevægt på at oversætte ordene megetordret, eller vil man især lægge vægtpå at oversætte ordenes betydning?

Hvordan oversætteren vælger atoversætte, afhænger bl.a. af, hvad deter for en tekst, der skal oversættes,og hvad oversættelsen skal bruges til,men det er et valg, man altid er nødttil at træffe i en eller anden grad. Detkan aldrig lade sig gøre at oversætteet ord på ét sprog til et ord på etandet sprog, der svarer 100 % til det,inklusive alle betydninger, delbetyd-ninger, associationer og effekter pålæseren. For at oversætte noget bety-der jo netop, at man udtrykker detpå en anden måde – på et andetsprog.

Undersættelsens logikNår jeg ser på undersættelser, har jegdet, som om jeg kigger direkte ned iden undersættende oversætters hjer-

ne. Undersættelserne er en oversæt-telsesfejlenes petriskål, der fortællermig noget om oversættelseskunstensinderste væsen.

Undersættelserne er nemlig endemonstration af præcis de ting, dergør det svært at oversætte. Når a canof worms bliver til »en dåse fuld aforme«, er det et tydeligt bevis på, atdet er svært at lave den skelnen mel-lem bogstavelig og overført betyd-ning og vælge den betydning, der errelevant i netop denne sammenhæng.Hvis det var sket, var den overførtebetydning blevet valgt, og oversæt-telsen havde givet mening, fx i formaf »at udløse uendeligt mange proble-mer«. »En dåse fuld af orme« viserogså, at det er svært at overføremåden, som originalteksten blevudtrykt på, til oversættelsen. Hvisdet var sket, havde oversættelsenbestået af en talemåde, ligesom origi-nalteksten gjorde, og havde fx lydt»at stikke hånden i en hvepserede«eller »at åbne Pandoras æske«.

Men hvordan opstår undersæt-telserne, og hvorfor studser deresskabere ikke over dem? Hvorfor erdet så nemt at undersætte? Her er,hvad jeg har kunnet udlede om denlogik, der ligger til grund for under-sættelserne:

Første logik: »Ord-for-ord-oversættelse er mest korrekt!«Undersættelser bliver tit begået afurutinerede oversættere, der, ud overat mangle de nødvendige sprogfær-digheder, slås med de samme, sværeproblemstillinger, som alle andre


oversættere gør – og taber slåskam-pen. Uden gode oversættelses- ogsprogfærdigheder er man på dybtvand som oversætter, og så kan mannemt føle, at en meget direkte ord-for-ord-oversættelse giver en merekorrekt løsning, end en friere over-sættelse gør. »Hvis jeg bare oversæt-ter et ord ad gangen, præcist som detstår i ordbogen, så kan det ikke gågalt«. Men det er desværre, som vihar set, sjældent en god idé, selv omen tilsvarende logik ville give godmening inden for mindre komplekseområder end oversættelse.

Anden logik: »Ord-for-ord-oversættelse er det etisk for-svarlige!«Denne logik udspringer også af enusikkerhed over for oversætterensrolle og oversættelsens natur. Denhandler om, at man som oversætterer etisk forpligtet til at gengive origi-nalteksten så loyalt som muligt i sinoversættelse. Det er et stort ansvarat oversætte, og hvis man som uruti-neret oversætter føler sig lidt veltynget af det ansvar, kan det virkelogisk at lave en meget tekstnær,ordret oversættelse. Men desværrekan resultatet nemt blive undersæt-telser, som netop ikke gengiver origi-nalteksten loyalt, men i stedetomdanner den til vrøvl.

Tredje logik: »Sprog er 1:1!«Dette er faktisk en logik, som de toførste punkter hviler på. Nemlig atsprog er indrettet sådan, at man kanslå et ord op i en ordbog, og så sva-

rer det altid, i alle sammenhænge, tildet ene ord, der står i ordbogen pådet andet sprog. At sprog forholdersig til hinanden 1:1. Men det er des-værre en misforståelse, både af hvorkomplekse og foranderlige sprog er,og af hvad oversættelse går ud på,nemlig at vælge den bedste af mangeoversættelsesmuligheder i netopdenne sammenhæng. Igen giverlogikken egentlig mening, men den erbare forkert.

Fjerde logik: »Oversættelseskal ordnes i en fart!«Der er forskel på at lave en under-sættelse og på at lave den, og så fåden offentliggjort. Alle kan komme tilat lave oversættelsesfejl, og netopderfor er det vigtigt at afsætte tid tilat finde og rette sine fejl, inden over-sættelsen bliver publiceret. Menundersættelserne, fx i medierne, vid-ner om, at nogle fristes til at hastegennem oversættelsesarbejdet, ja,måske er de endda lidt ligeglade medkvaliteten af resultatet, og måskeendda – endnu værre – har de chefer,der er lidt ligeglade med kvaliteten afdet arbejde, de leverer. Værst er detselvfølgelig, når den manglende tidbliver koblet med sin hjerteven: ure-digeret maskinoversættelse. Hvislogikken er, at oversættelse skal kla-res lynhurtigt, så er det klart, atundersættelserne bliver publiceret.Men det er en logik, der ikke kananvendes på oversættelse. For godoversættelse tager tid.


Undersættelserne kan undgåsOg hvad kan vi så lære af undersæt-telserne? Måske kan de gøre os bedretil selv at undgå at begå dem, uansetom vi er topprofessionelle oversætte-re eller bare lige skal oversætte ensnas hér og dér.

Det, som alle kan gøre uansetoversættelses- og sprogfærdigheder,er at sætte tid af til at lede efterundersættelserne i den færdigover-satte tekst. Brug tiden på:

• At læse oversættelsen grundigtigennem og være på vagt over forord og sætninger, der ikke rigtiggiver mening. Spørg: »Er det sådan,man siger på dansk?«

• At overveje, om der er noget, der ermeget direkte oversat. Hvis der er,skal det måske omformuleres. Trædet skridt tilbage fra originaltekstenog gengiv dens betydning i stedetfor de præcise ord. Spørg: »Hvadblev der ment? Hvordan blev detudtrykt?«

• At få en anden til at læse oversæt-telsen igennem; helst en, der ikkekender originalteksten. Spørg:»Giver alt i teksten mening?«

Når oversættelse bliver til undersæt-telse, bliver det til en gætteleg atlæse en oversat tekst: »En dåseorme?! Ah, det må være fra det eng-elske udtryk. O.k., så forstår jeg,hvad de mener.« Og gættelegen harflere tabere. Både den, der har skre-vet den oprindelige tekst, hvis bud-skab måske ikke kommer frem tillæserne, dem, der ikke kender detpågældende engelske udtryk og der-for ikke får det fulde udbytte af teks-ten, og så selvfølgelig den, der harskrevet oversættelsen og kommer tilat fremstå som sjusket, useriøs ogutroværdig.

Som regel – fx når det som i debrugte eksempler drejer sig omnyhedsartikler – skal den oversattetekst være skrevet i et mundret ogkorrekt sprog. Og at oversætte til etmundret og korrekt sprog kan godtkræve, at man slet ikke oversætterdirekte, men i stedet omformulereren hel del. Det »må« man godt, sålænge man overfører betydningen tiloversættelsen. Og det skal man, hvisman vil undgå undersættelserne.

Men så er den ged også barberet.Måske af din onkel Bob.

cand.mag. Kirsten Marie Øveraasoversætter,

foredragsholder og forfatter


Artiklen er et bearbejdet uddrag af bogen»Ged eller mammut? Om at oversætte«,som udkom d. 1. juni 2017 på forlaget Alt iOrd, jf.: www.gedellermammut.dk.

Siden 1847 har den danske ølprodu-cent Carlsberg haft bryggeri på top-pen af Valby Bakke. Området harlænge været omsluttet af København,og i 2009 rykkede Carlsberg sinølproduktion væk fra stedet, der idag omdannes til en ny bymæssigbebyggelse. Flere af de oprindeligebygninger på området er fredede ogbliver en del af det nye område, mender bygges også nye pladser og veje,som alle skal navngives.

Den 1. august 2014 blev der vedta-get 12 nye navne til veje og pladser tilCarlsberg-grunden. De nye navne fikstor mediebevågenhed, og det blevflere steder fremhævet, at navnenevar historiske. Jeg blev interesseret i atfinde ud af, på hvilken måde de nyenavne var historiske.

Gennem Carlsbergs kommunika-tionsafdeling fik jeg kontakt til JacobAndersen, der var udviklingschef i detbyudviklingsfirma, der står bag om-dannelsen af grunden. Han gav migindsigt i den e-mailkorrespondance,der har fundet sted mellem en navn-givningsarbejdsgruppe, der var ned-sat af byudviklingsfirmaet i samar-bejde med Carlsberg og Københavnsnavngivende myndighed, Vejnavne-nævnet.

Gennem e-mailkorrespondancenmellem Vejnavnenævnet og Carls-bergs navngivningsarbejdsgruppe,

der varede i over et år, har jeg fulgtdiskussionerne for og imod de 12 nyenavne til veje og pladser, der blevgodkendt den 1. august 2014. Det erhistorien om nogle af disse navne,det følgende handler om.

Da Carlsberg-grunden fik12 nye stednavne

Af Line Sandst

Der er mange uofficielle navne på Carlsberg-grunden, og flere af de fredede bygninger harnavne i daglig tale. Til venstre ses Slottet, derogså kaldes Lagerkælder 3A og Lagerkælder3B, og ret forude ses et oprindeligt elek-tricitetshus med tilbygget tårn, der kaldesKridttårnet eller Fyrtårnet. Til venstre anesogså indgangen til en plads, der kaldes Flyve-pladsen, som har været brugt som parke-ringsplads for distributionsbilerne. Også i2015 blev Flyvepladsen brugt til parkering.


Er navnes betydning vigtig?Mennesker navngiver steder i ver-den, så vi bedre kan orientere os. Nårjeg siger Flyvepladsen i funktion somnavn, mener jeg ét bestemt identifi-cerbart sted, som er dét jeg sigter til,og ingen andre steder. Ligesom nårjeg siger Odense, København, Skagenosv.

Udtrykket flyvepladsen kan imidler-tid også betyde noget andet end denplads, der lige netop ligger på Carls-berg-grunden. Som appellativ (appel-lativer eller fællesnavne udgør sam-men med proprier eller egennavnekategorien substantiv) betegner ud-trykket flyvepladsen fænomenet ›et

område, hvor fly kan lette og lande‹.Dvs. det vækker forestillingen om enklasse af ting (flyvepladser), der harnogle fællestræk.

Et udtryk kan godt have flere for-skellige betydninger på samme tid.F.eks. kan sky både betyde ›sky påhimlen‹ og ›sky fra kødsaft‹. Det erderfor, navne kan bære associationer.Når et sted får navnet Flyvepladsen, erdet, fordi stedet sammenlignes meden flyveplads, og det er meningen, atvi som sprogbrugere skal få netopdenne association. Også selvom detikke er fly, der letter og lander, menbiler, der kører til og fra.

Stednavnes etymologi (oprindelige

Tolv nye navne til gader og pladser på Carlsberg-grunden per 1. august 2014.


betydninger) fortæller derfor ommenneskers fortolkning af virkelighe-den på navngivningstidspunktet. Nårstednavne dannes, stivner de i densproglige form, de er dannet i, og for-bliver mere eller mindre stabilt i dénform, imens det omgivende sprog ud-vikler sig. Det er derfor, der er mangestednavne, der i dag er uforståeligefor de fleste mennesker. Stednavneder ender på -lev, -inge og -um ernogle af de ældste navne vi har over-leveret i Danmark, og de er stivnet iet sprog, der er over 2000 år gam-melt.

Det er imidlertid ligegyldigt for etstednavn, om man som sprogbrugerkan forstå det semantiske indhold el-ler ej. Stednavnets grammatiske funk-tion er nemlig at udpege ét og kun étsted. Men når nye stednavne dannes,dannes de af sprogstof fra andregrammatiske kategorier, og associa-tioner tilknyttet navnene er ofterereglen end undtagelsen. Og så er detlige pludselig ikke længere ligegyldigt,hvad navnet betyder.

Navngivningsmotiver1. august 2014 blev der vedtaget 12nye navne til Carlsberg-grunden (sebilledet overfor). Når der skal navn-gives nye veje og pladser i Køben-havn, kontakter Vejnavnenævnet byg-herrerne for at høre, om de har for-slag til navne. Men det er altidVejnavnenævnet, der har det endeligeord, og de kan ikke love, at bygher-rernes ønsker bliver de endeligenavne.

Vejnavnenævnet er et rådgivende

udvalg, der indstiller navne til beslut-ning ved Teknik- og Miljøudvalget iKøbenhavns Kommune. Nævnet harsit ophav i »Fællesudvalget angaaendeGaders Benævnelse«, der blev nedsati 1874 som følge af den ekspansion,der skete i kølvandet på sløjfningen afKøbenhavns volde i midten af 1800-tallet.

Nævnet bestod dengang og i dag afpolitikere, der er udpeget blandt Bor-gerrepræsentationens medlemmer,men der er også et overlap mellem depersoner, der sidder i Vejnavnenæv-net og indstiller navne til beslutningved Teknik- og Miljøudvalget, og depolitikere, der sidder i Teknik- og Mil-jøudvalget og godkender navnene.

Vejnavnenævnet følger tre navn-givningskriterier, det selv har define-ret, og dertil nogle supplerende prin-cipper, når der skal vælges nye navne(se boksen næste side).

Det blev hurtigt klart, at Carlsberg-gruppen og Vejnavnenævnet havdeforskellige sproglige fremtidsvisionerfor området. Carlsberg-gruppen varinteresseret i at »brande« stedets his-torie og få navnene til at virke gamle.Deres navneforslag faldt primært indunder det historiske kriterium.

Carlsberg-gruppen foreslog bl.a.(delvise) genoptagelser af gamle sted-navne. F.eks. har der tidligere ligget etbryggeri på Carlsberg-grunden, derhed Alliance, og med udgangspunktheri foreslog den et gadenavn Allian-cen eller Alliancegade. Gruppen øn-skede også, at gadenavnene på Carls-berg-grunden hellere skulle ende på -stræde end -gade og -vej, fordi den


mente, der var semantiske forskelle,og ordet stræde havde et »ældrepræg«. Den sproglige patina passedebedre til den arkitektoniske vision fordet nye område, mente gruppen, dade nye gader kommer til at sno ogsnirkle sig ligesom gadeforløbene iden gamle middelalderbykerne i IndreBy i København, som den arkitekto-niske plan har taget udgangspunkt i.

Carlsberg-gruppen foreslog ogsåopkaldelse efter personer, der har haften særlig tilknytning til området. Etmeget indtrængende ønske var opkal-delse efter arkitekten Carl Harild, somhar tegnet de fredede bygninger, derkommer til at omkranse en kom-mende plads. Opkaldelsesnavnet blevimidlertid afvist af Vejnavnenævnet

med den begrundelse, at Carl Harildikke er kendt nok til at få opkaldt enplads efter sig. Derimod indstilledesnavnet Franciska Clausens Plads. Fran-ciska Clausen var billedkunstner ogblev født og boede i Sønderjylland istørstedelen af sit liv. Hun har derforingen særlig tilknytning til områdetpå Carlberg-grunden eller til Køben-havn, men da hun var kunstner, kanopkaldelsen relateres til det kunstner-tema, Vejnavnenævnet helt fra star-ten af e-mailkorrespondancen harmeldt ud, at det ønsker at navngivemed. Dertil falder opkaldelsesnavnetind under princippet om, at der børopkaldes flere lokaliteter efterkvinder. Franciska Clausens Plads blevdet endelige navn til lokaliteten.

Københavns Vejnavnenævns tre kriterier for navngivning:

Systemkriteriet Gruppenavngivning med et særligt tema, f.eks. fugle.

Opkaldelseskriteriet Efter en person med relation til det sted, der skal navngives, og som har gjort en særlig indsats for København og Dan-mark. Personen skal minimum have været død i 1 år.

Det historiske Efter historiske begivenheder, som har fundet sted på eller kriterium ved den lokalitet, der skal navngives.

Endvidere: • bør en gade eller plads ikke skifte navn.

• må et nyt navn ikke være enslydende med et andet eksiste-rende navn.

• skal opkaldelse efter kvinder tilgodeses (beslutning truffet i2008).

• må der ikke være økonomiske eller kommercielle motiverbag et navn.

Gældende kriterier for navngivning i København.


Forskellige interesser i spilDa mennesker ikke er ens, er deresreferencerammer forskellige. Lige såuvidende Vejnavnenævnet kan væreom, hvem Carl Harild var, lige så uvi-dende kan folk uden interesse for bil-ledkunst være om, hvem FranciskaClausen var. Hvis man skal vide,hvem der opkaldes efter, afhængerdet af sprogbrugerens forhåndskund-skaber eller vilje til efterfølgende atundersøge, hvem en gade eller pladser blevet opkaldt efter.

Tidligere forskningsarbejder harvist, at vi som sprogbrugere spontantforsøger at se en sammenhæng mel-lem gadenavnet og den fysiske lokali-tet. Det er altså meget sandsynligt, atsprogbrugeren, der konfronteres medFranciska Clausens Plads på Carlsberg-grunden, uvilkårligt vil forsøge atknytte Franciska Clausens person tilCarlsberg-bryggeriets virke og til ste-det, og det til trods for, at hun ikkehar relation til området. Det spontanesammenkædningsforsøg har naturlig-vis indvirkning på Franciska Clausenseftermæle.

Der kunne derfor være rationale iat navngive en plads efter Carl Harild,når pladsen ligger ved den arkitektur,han er blevet kendt for. Men det af-hænger naturligvis først og fremmestaf, at han erklæres egnet til at få op-kaldt en lokalitet efter sig.

Vejnavnenævnet betoner dog selv isine navngivningskriterier, at perso-nen, der opkaldes efter, skal have enrelation til stedet, hvortil opkaldelsenknyttes. I dette tilfælde bøjes imidler-tid både det historiske kriterium og

opkaldelseskriteriet til fordel for sy-stemkriteriet (temaopkaldelse efterkunstnere) og princippet om navngiv-ning efter kvinder.

En lang række navneforslag medopkaldelse efter det, Carlsberg-grup-pen definerer som betydningsfuldepersoner med relation til Carlsberg-grunden med samtidig betydning forKøbenhavn og Danmark, bliver afvistmed begrundelsen om, at de ikke erkendte nok. Det drejer sig bl.a. om vi-denskabsmændene S.P.L. Sørensen(dansk kemiker, der opfandt pH-ska-laen), Johan Kjeldahl (dansk kemiker,der blev verdensberømt for kjeldahl-metoden, der stadig anvendes til bl.a.

Kedelhuset er en fredet bygning påCarlsberg-grunden, tegnet af arkitekten CarlHarild.


bestemmelse af proteinindhold i føde-varer) og Emil Christian Hansen (gæ-ringsfysiolog, som vandt internationalanerkendelse med sin beskrivelse ograffinering af gær, Ridder af Danne-brog 1889).

Der kan i det hele taget spores enstørre vilje fra Vejnavnenævnet til atbøje de navngivningskriterier, det selvhar defineret, til fordel for opkaldelseefter kvinder. Det illustreres især veden navngivning, der fandt sted i 2011,hvor en gade på Carlsberg-grunden fiknavnet Olivia Hansens Gade efter for-manden for Kvindeligt Bryggeriarbej-derforbund, som havde arbejdet påCarlsberg i to år. Navnet blev god-kendt på trods af, at der to år forindeni 2009 var blevet navngivet en gadeOlivia Nielsens Gade blot få kilometerderfra i området Sydhavnen.

Da Olivia Hansens Gade kom i hø-ring forud for den endelige indstillingtil beslutning, opponerede VesterbroLokaludvalg imod navnet, da demente, at Olivia Hansens Gade og Oli-via Nielsens Gade var for enslydende,og at man risikerede at forveksle dem.Vejnavnenævnet afviste, at de tonavne skulle være for enslydende.

Til sammenligning afviste Vejnav-nenævnet i 2014 Carlsberg-gruppensnavneforslag Kapselgade med begrun-delsen om, at det var for enslydendemed det allerede eksisterende Kapsel-stræde i Dragør. Carlsberg-gruppenforeslog også navne-alternativetParallelstræde eller Parallelgade, somblev afvist, da der findes en Parallel-vej i Hvidovre.

Situationerne med Olivia Nielsen/

Olivia Hansen, Kapsel- og Parallel-vejene er imidlertid næsten identiske,og alle navnepar kan i lige høj gradforveksles. Skulle der have været kon-sekvens i navngivningspraksissen,burde Olivia Hansen enten aldrighavde fået en gade opkaldt efter sig påCarlsberg, eller også skulle Carlsberg-gruppens navneforslag med Kapsel-og Parallelgaderne være blevet vedta-get. Når det ikke har været tilfældet,skyldes det en større motivation forkvindeopkaldelse på bekostning af an-dre mulige navngivningsmotiver, dermåske ikke engang behøvede at væretematisk funderede opkaldelser efterpersoner.

Stedets sproglige sjælHvor der er kontinuerlig menneskeligaktivitet over en årrække, vil deraltid findes stednavne. Derfor lavedejeg stednavneoptegnelser på Carls-berg-grunden, hvor jeg via interviewmed medarbejdere, der har haftderes daglige gang på stedet i over 30år, fik indsamlet en lang række uoffi-cielle navne, som jeg indtegnede påkort. Mange af de indsamlede navnebetegner steder og lokaliteter, der ereller bliver nedlagt, der ombygges,eller som er blevet omnavngivet.

I 2009 fik en plads på Carlsberg-grunden navnet Bryggernes Plads.Pladsen er dog siden senest 1897 ble-vet kaldt Skyllegården af de ansatteved Carlsberg. Navnet Skyllegårdenkan imidlertid ikke findes på officiellekort over København og dette område,og navnet er heller ikke blevet god-kendt af Fællesudvalget for Gaders


Benævnelse eller Vejnavnenævnet.Skyllegården er derfor det, man kalderet »uofficielt navn«, som er kendeteg-net ved, at sprogbrugerne anvendernavnet, men at navnet ikke er god-kendt af officielle myndigheder.

Navnet Skyllegården sigter til funk-tion. Pladsen ligger ved en bygning,der i daglig tale kaldes Gærkælderen. Iældre tid opbevaredes øllet i storetræfade i Gærkælderen, hvor detkunne ligge og gære. Deraf navnet.Men træfadene skulle også renses fratid til anden. Når det skete, rulledeman dem ud i gården foran byg-ningen, hvor fadene blev vasket ogskyllet. Netop derfor opstod navnet tilden lille plads, fordi det var den funk-tion, pladsen havde, på det tidspunkt,navnet blev dannet. Det uofficiellepladsnavn beretter derfor om en heltalmindelig bryggeri-aktivitet i slut-ningen af 1800-tallet, og navnet knyt-ter sig stedsspecifikt til lige netop her.Hvis man i dag tager på guidet tur påCarlsberg-grunden, kan man væreheldig at høre omviserne fortælle omSkyllegårdens navn, men der herskerogså en anden historie om navnetsophav. Det fortælles således, at plad-sen kaldes Skyllegården, fordi chauf-førerne fra midten af 1900-tallet par-kerede deres biler her og gik ind i»arbejderkantinen«, der lå i den lillebygning Hammershus, der stadig lig-ger her, for at »skylle (øl ned)«.

Omtolkningen af Skyllegården knyt-ter sig også specifikt til stedet, da detfortæller om en aktivitet, der også harfundet sted netop her, og som beteg-nes som stedets helt særlige karakte-

ristikum. Den er ikke etymologiskkorrekt, men den er stedsspecifik ogvidner samtidig om menneskets viljetil at se en forbindelse mellem sted-navnets betydning og den lokalitet,navnet betegner. For når ølproduktio-nen ændres, så øllet ikke længere gæ-rer i træfade, der skal rulles udenforog skylles, så kan det blive uigennem-sigtigt, hvorfor stedet kaldes Skylle-gården. Derfor kan man ty til en sand-synlig eller god historie.

Men både Skyllegårdens oprindeligebetydning og den omtolkede vidner påsamme tid om stedets helt særligesproglige sjæl. Det »naturligt frem-voksede navn« bliver et spejl tilbage

Skyllegården set ud af vinduet fra Bryghuset.Til højre ses Gærkælderen, der i dag bl.a.huser en skole.


til den tid, hvor navnet blev dannet ogstivnede. Ofte betegner de naturligtfremvoksede stednavne karakteri-stika, som er stedsspecifikke, og Skyl-legården kunne vel dårligt have liggetmange andre steder i København endnetop her, hvor der siden 1847 er ble-vet brygget og skyllet øl ned.

Derfor kan et navn som Skyllegår-den også siges at have større autenti-citet end det nye navn BryggernesPlads, der er givet som hyldest tilbryggerne på Carlsberg, og i særdeles-hed til J.C. og Carl Jacobsen. De nyestednavne på Carlsberg-grunden viluundgåeligt forskyde stedets sprogligesjæl fra det, den var, til den nye, derkommer, i takt med at de nye lokalite-ter navngives, og eksisterende uoffici-

elle navne udskiftes med nye officiellenavne, som bliver dem, der trykkes påkort og udbredes til flest mennesker.Det er et grundvilkår ved al byudvik-ling. Tilbage har vi stednavnene til atfortælle os historien. Både de nye, derbliver skabt, som stivner i det samti-dige talte sprog og kan fortælle os omvores samtids politiske præferencer,og de gamle uofficielle navne, der kanberette om sprogbrugernes opfat-telser af gøren og laden i en nær ellerfjern fortid, hvis vi kan nå at fangedem, inden det er for sent.

Line Sandstselvstændig

cand.mag. i dansk og ph.d. i navneforskning


1.to twitter betyder på engelsk bl.a. ›atkvidre‹.

2.Et hyponym er et underbegreb. Fxkvindei forhold til menneske.

3.Der er 23 flere, der hedder Holst i2017 end i 2016. Havde det været ettypisk -sen-navn, havde det væretomvendt: Nielsen, Jensenog Hansenhar fx alle oplevet et firecifret fald.

4.Hessianer en fra engelsk lånt beteg-nelse for et vævet tapet fra Hessen.

5.›Komediegenren er slapstick.

6.På engelsk hedder en isbjørn polarbear.

7.Det spanske ord er Eldorado.

8.Nederlandsker Surinams officiellesprog.

9.Bornholmer den danske pendant tilBurgundia.

10. Haribohedder firmaet efter stavel-sesprincippet (tillempet): Hans Rie-gel, Bonn.

11. De grove ord sagde titelpersonen iLudvig Holbergs Jeppe på Bjerget(1722) till sin latintalende sagfører.

12. Sangria.

13. kajak, anorak, iglo, tupilak, kamik, inuit.

Svar til Sprogviden

Når en person med tysk sommodersmål som mig først i voksenal-deren begynder at lære vores nordli-ge nabos sprog, dansk, møder manundertiden sine begrænsninger:Eksempler på sproglige vanskelighe-der lurer overalt, såvel på det gram-matiske som på det leksikalske plan.Men ingen steder er problemerne såtydelige som ved udtalen af det dan-ske »bløde d«, som optræder i såmange ganske almindelige ord, fxmad eller gade. Der behøves megetøvelse og sikkert også en del talent,inden tungen, som er vant til dentyske udtale, kan mestre en forholds-vis akkurat og acceptabel realiseringaf denne lyd. Danskerne, der selvføl-gelig er helt klar over denne svaghed,som deres naboer har, kan få storfornøjelse af at udfordre tyske elevermed vendinger, hvor vanskeligheder-ne ligesom er flerdoblede, som i detvelkendte rødgrød med fløde.

»Fløde« med tysk eftersmagDet forgæves forsøg på at nærme sigden danske original resulterer ofte ien realisering med »hårdt d« eller enl-agtig udtale (»fløle«), afhængigt af,om det danske forbillede blev læsteller hørt. Ved nærmere eftersyntyder disse afvigelser fra originalenpå, at elevens eget modersmål eraktivt under tilegnelsesprocessen og

virker som en forstyrrende faktor,der er i vejen for at opnå moders-målsniveau i fremmedsproget. På detfonetiske plan manifesterer moders-målets elementer sig som tyske lyde idansk, et fænomen, vi kalder for»accent«. Men modersmålets aktivi-tet har ikke kun negative konsekven-ser, i hvert fald ikke, hvis elevernehar grund til at formode, at frem-medsprogets kategorier og regler lig-ner dem i deres eget sprog i tilstræk-kelig grad. Hvad angår det dansk-tyske forhold, så er der god grund tildet, fordi det danske og tyske sprogsfælles tilhørsforhold til den german-ske sprogfamilie og den intensive oglangvarige sprogkontakt medfører, attysk ofte simpelthen kan »genbru-ges« i dansk. Mekanismen omkringoverføring af modersmålets sprogligeelementer og regler, ikke kun på detfonetiske plan, til et andet sprog kal-des for transfer, og har dermed ennegativ og en positiv side.

Der er mange åbne spørgsmålomkring modersmålets rolle i andet-sprogstilegnelsen. Meget tyder på, atdenne rolle bliver større med alde-ren, når tilegnelsesprocessen af selvemodersmålet kan betragtes somafsluttet. Derfor er spørgsmålet omdet rigtige tidspunkt for at begyndepå at lære et andet sprog ikke udenbetydning. Senest i pubertetsalderen

Om udvalgte vanskeligheder ved atlære sin nabos sprog

Af Lars Behnke


sker der en »strategiforandring« isprogtilegnelseskompetencerne dermedfører, at man ikke længere (ellermed meget lavere tempo end sombarn) er i stand til at opnå moders-målsniveau i et nyt sprog. Hvis manforestiller sig den sproglige tilegnel-sesproces som en opbygning af men-tale kategorier og regler for deressammensætning, så er strukturerin-gen af dette mentale rum tilende-bragt med pubertetsalderen, og deter svært at finde plads til nye kate-gorier, der dog er nødvendige for etnyt sprog. Transfermekanismen kom-mer i denne sammenhæng mere ogmere i spil, ikke blot fordi dens resul-tater bliver tydeligere, når struktu-rerne mellem det første og det andetsprog adskiller sig, men også fordiden er en effektiv kompensations-strategi for at opnå et akkurat niveaui fremmedsproget i de tilfælde, hvorder er parallelle strukturer mellemde to.

»Das Salz in der Suppe« – de mange sider af transferHvis man kigger på det dansk-tyskesprogforhold fra et omvendt perspek-tiv, dvs. fra en dansk tyskelevs, såstår man foran de samme problemer.Der er en række lyde i det tyskesprog, som er særligt udfordrende fortyskelever, fx ch-lyden i ord somKoch ›kok‹ eller Loch ›hul‹ eller detsåkaldte »stemte« s (i lydskrift: [z]),som dog er vigtigt for at kunneadskille fx reisen ›at rejse‹ (med [z])og reißen ›at rive‹ (med [s]), og mankan fovente danske transferprodukter

i begge tilfælde. Men sagen er lidtmere kompliceret end det. Et udtryksom Das Salz in der Suppe er sand-synligvis let forståeligt for danskerne,selvom det indeholder det fremmede[z], der forekommer to gange i initialposition. At det er let forståeligt skyl-des frem for alt det leksikalske plan,hvor ordene Salz ›salt‹ og Suppe›suppe‹ øjeblikkeligt kan genkendesvia modersmålets ækvivalenter, udenat der er behov for at lære dem somnye ord. Ord, der ligger tilstrækkeligttæt op ad hinanden i deres mellem-sproglige form og betydning, kaldesfor »kognater« i forskningen om til-egnelse af fremmedsprog. Det danskeog tyske ordforråd er fuldt af kogna-ter, dels pga ordpar som Salz/salt,som ifølge etymologiske ordbøger gårtilbage til en fællesgermansk form,dels pga. ord som Suppe, som er et afde tusindvis af ord, der især imiddelalderen er blevet lånt til danskfra eller via (neder-)tysk. Nogle af dekognate ord har forandret deres formi løbet af årene, så de afviger såmeget fra hinanden, at deres fællesoprindelse ikke længere falder i øjne-ne, som fx dansk svag, som går tilba-ge til nedertysk swak og genfindessom schwach i moderne højtysk. Mender er et forholdsvis stort antal(neder-)tyske låneord, hvis ydre formmeget ligner deres tyske ækvivalent,som fx Kachel, Schach, Koch, Klippe,lecker osv.

Men sprog består ikke kun af ord.Sprogets opbygningsprincip medfø-rer, at mindre enheder (lyd, morfe-mer) er en del af større enheder


(ord, fraser, sætninger), som er ulø-seligt forbundet i sprogbrug. Et pro-blem ved tilegnelsesprocessen kanvære, at leksikalske ligheder mellemkognate ord kan skjule større forskel-le mellem enhederne på de ikke-lek-sikalske plan: Sammensætningen afkognaterne Salz og Suppe i udtrykketDas Salz in der Suppe medfører fx, atden kan fungere som en fast vendingmed den overførte betydning, at derkun mangler lidt for at gøre nogetfuldkomment. På dansk bruger manalmindeligvis et andet billede for atudtrykke denne betydning (fx prikkenover i‘et, som vist også er kendt itysk som i-Tüpfelchen). En leksikalsklighed medfører altså ikke nødvendig-vis en lighed på de højere plan, orde-ne hjælper med at bygge.

Hvis vi derudover betragter deninterne struktur i ordene Salz ogSuppe, så markerer de ovennævnte s-lyde i initial position en subtil, mensystematisk forskel mellem tysk ogdansk på det fonetiske plan, dvs.mellem de enheder, ordene er byggetaf: I tysk forekommer både [z] og [s],hvor dansk kender kun [s]. Lyden [z]er kendt som »stemt s«, og denneudtale er især karakteristisk for denstandardsproglige, nordtyske udtaleaf tysk, hvor sydtyske dialekter sna-rere har [s]. I den initiale positionfindes der vist hverken i standard-tysk eller i sydtyske dialekter nogeteksempel på, at udskiftningen af [z]med [s] fører til en ændring af betyd-ningen mellem to ord (som i medialposition mellem reisen og reißen),men en transfer af det tilsvarende

danske [s] vil alligevel opfattes somaccent i standardtysk. Fonetisk set erdet standardsproglige [z] heller ikkealtid stemt. I virkeligheden kan detauditive indtryk af »stemthed« oftevære et resultat af andre akustiskeeller artikulatoriske signaler. Især ipositionen i begyndelsen af stavelsenkan en kortere varighed være enmere pålidelig parameter end stem-mebåndsvibrationer for at adskille [z]fra [s]. Lyden [z] er ganske vist ikkehelt ukendt for danskere, som alle,der har imiteret biernes summen,ved, men i det danske sprog er for-skellen mellem [z] og [s] aldrig rele-vant for at adskille betydninger mel-lem ord.

Set fra et fonetisk mikroperspektiver tysk Suppe og dansk suppe megetforskellige, men i sin helhed (dvs.associationen af lydkæden med enbestemt semantik) virker det tyskeSuppe vel trods alt bekendt. Når manstår foran opgaven at tilegne sigordene Salz og Suppe, som kan gen-kendes fra det danske ordforråd, såopstår der en konflikt med hensyn tiltransfer. Genkendelse af ord kannemlig medføre, at mellemsprogligeforskelle mellem deres enkelte fone-tiske byggesten, fx mellem [s] og [z],forbliver ubemærket og dermed bli-ver [s] også overført til tysk. Medandre ord: En positiv transfer af ordkan medføre en potentiel negativtransfer af ordenes lyde. Spørgsmåleter, hvem der vinder, fordi begge erudaskillelige: Forhindrer den foneti-ske forskel i et kognat ord dets ellerspositive transfer, eller fremmer den


leksikalske lighed ordets transfer påtrods af en potentiel negativ fonetisktransfer?

Suppe i dansk skikkelseOrd spiller en central rolle i tilegnel-sesprocessen, og man kan sige, at deter ord, der læres først, og lyde bagef-ter, fordi de bare tjener som instru-ment til at adskille ord fra hinanden.Lyde læres som en del af ord og sjæl-dent i isolation. Denne prioritet aford i tilegnelsesprocessen gør sigogså gældende ved elevens vurderingaf forholdet mellem sit eget og detnye sprog, fordi det først og frem-mest er ord (og ikke fx syntaktiskeregler, morfologiske endelser, ellerlyde, som også kræver deres egnementale repræsentationer), derbestemmer indtrykket af mellem-sproglig lighed. På grund af denneprioritet er der god grund til at for-vente, at en leksikalsk transfer med-

fører en fonetisk transfer, og ikkeomvendt. Hvis transfer omfattersåvel det fonetiske som det leksikal-ske plan på én gang, så kan man for-vente, at der er forskel på det kogna-te Suppe ›suppe‹ og ikke-kognate ordsom fx Sahne ›fløde‹, idet den leksi-kalske transfer ved tilegnelsen afSuppe kan medføre den forventedefonetiske transfer som en sideeffekt.Ved tilegnelsen af Sahne kan den for-ventede fonetiske transfer derimodikke være en sideeffekt af en leksi-kalsk transfer, fordi der ikke er nogenrepræsentation af Sahne i elevernesmentale danske ordforråd. Er det der-for sådan, at det er sværere at undgåen fremmedsproglig accent, når deproblematiske lyde er en del af kog-nate ord, mens accenten forsvinderhurtigere, når ordet er ikke-kognat,hvor de enkelte lyde fremtrædermåske tydeligere? Med andre ord:Kan danske tyskelever hurtigere arti-


kulere Sahne end Suppe på en accent-fri tysk måde (med [z] i stedet for[s]), fordi den leksikalske lighed mel-lem dansk suppe og tysk Suppe ikkespærrer vejen for en korrekt udtale?Dette spørgsmål har jeg undersøgt iet lille eksperiment med to grupperaf danske tyskelever.

Lydtransfer i kognate og ikke-kognate ord: Et eksperimentFor at bekræfte hypotesen om, atdansk accent i tysk forsvinder hurti-gere ved indlæringen af ikke-kognateend ved kognate ord (som man kankalde for en »kognateffekt«), har jegtestet 25 tyskelever, som blev opdelti to grupper ud fra deres forskelligeniveauer i tysk: 14 af dem kom fra en9. klasse, der angav, at de ikke havdenogen kontakt til tysk (eller tyskere)

udenfor klasseværelset; de andre 11var ved at lære tysk på en sprogskolepå B1/B2-niveau med mere eller min-dre jævnlig kontakt til venner ellerarbejdskollegaer i Tyskland. Alle test-personer boede i Storkøbenhavn oglærte tysk som andet fremmedsprogefter engelsk. Testen var kamufleretsom en ordlæringstest af 36 nye ord,der var blevet udvalgt på forhånd forat sikre, at de var ukendte. I førsteomgang blev alle nye ord præsentereti en sætningssammenhæng, hvorsætninger blev læst højt og skullegentages af eleverne. Ordene inde-holdt ikke kun det stemte s, men for-skellige fonetiske vanskeligheder, såeleverne ikke burde have nogen mis-tanke om, hvad eksperimentet egent-lig handlede om. Som ord med initialt[z] skulle eleverne lære de kognate


ord Säbel ›sabel‹ og Sorte ›sort, slags‹og de ikke-kognate ord Sessel ›læne-stol‹, Sarg ›kiste‹ og Saite ›streng‹.Ordene skulle læres til næste gang,hvor eleverne fik til opgave at ind-sætte de nye lærte ord i nye, lignen-de sætninger, efter jeg havde læstdem højt igen. Alle udtalelser blevoptaget med mikrofon og derefteranalyseret elektronisk med hensyn tilde forskellige akustiske parametre,der er mest kendetegnende for for-skellen mellem de tyske og danskelyde, fx varighed for at markere for-skellen mellem [z] og [s]. Som for-ventet varede det tyske [z], artikule-ret af instruktøren med tysk sommodersmål, kortere, gennemsnitligt86 msec, hvor dets realisering af dedanske tyskelever varede gennem-snitligt næsten dobbelt så langt (162msec) (se diagrammet side 29).

Men ellers bekræftede resultaternekun delvist min hypotese: Af de togrupper var det kun den på avanceretniveau, der artikulerede signifikantkortere initialt s (dvs. »mere tysk«) ide ikke-kognate ord Sessel, Sarg ogSaite. Til gengæld varede deres initia-le s i de kognate ord Säbel og Sortesignifikant længere, var dermed»mere danske« og kunne opfattessom den formodede negative lyd-transfer som del af positiv ordtrans-fer. Men i begyndergruppen varedealle s-lyde længere end på tysk, lige-gyldigt om de var en del af kognateeller ikke-kognate ord (se nedenfor).Det initiale s var ikke den eneste lyd,der blev undersøgt i eksperimentet.Ud over s var det lyden p i medial

position som i Klippe, hvor danskaccent i tysk består af en erstatningaf p med b, som i »klibbe«, og ch-lyden som i Kachel, hvor danskernetit siger en g-lyd som i »kaggel«. Imodsætning til s-lydene realiseredebegge grupper imidlertid de vanskeli-ge lyde med stor variation, men udensignifikant forskel mellem kognate ogikke-kognate ord, dvs. der var ikkenoget, der tydede på, at artikulatio-nen af de ikke-kognate ord nærmedesig det målsproglige niveau mere endartikulationen af kognate ord.

Hvordan kan sådan et resultat for-tolkes? Måske betyder det bare, atder ikke eksisterer sådan noget somden formodede kognateffekt, og atresultaterne for [z] burde fortolkespå en anden måde. Men måske skalhypotesen bare modificeres. Hvadangår forskellene mellem de under-søgte lydgrupper, fandt James EmilFlege i 1990’erne ud af, at det faktisker lettere at tilegne sig lyde i et frem-medsprog, som adskiller sig fra allesammenlignelige lyde i modersmålet,end det er, når den mellemsprogligedistance er mindre. Måske gældernetop det sidste for forskellen mel-lem [z] og [s], hvor den subjektivedistance måske er mindre end mel-lem ch-lyden og g eller mellem p ogb, hvor den kan være så tydelig, atdet ikke har konsekvenser, om lydeneer en del af kognate eller ikke-kogna-te ord.

Den systematisk større korrekt-hed, den avancerede gruppe viste vedrealiseringen af det tyske s (dvs. detskortere varighed) i ikke-kognate ord,


bringer et andet spørgsmål op, nem-lig om begyndergruppen overhovedetaktiverede deres danske ordforråd iprocessen og brugte det ved tileg-nelsen af de tyske ord, som var voresudgangspunkt. En alternativ for-tolkning for deres realiseringer af dettyske [z] uden forskel mellem kogna-te og ikke-kognate ord kunne være,at eleverne på begynderniveau sim-pelthen direkte har imiteret lydkæ-den af de nye ord uden at tageomvejen over modersmålets abstrak-te mentale leksikalske repræsentatio-ner. Det ville betyde, at ordtransfer,som kræver den (måske ubevidste)kompetence til at drage mellem-sproglige analogier og aktivering afabstrakte mentale kategorier imodersmålet, ville antyde et mereavanceret stadium i læreprocessen

på vejen til målsproglig nøjagtighed. Ibegyndelsen ville alle nye ord virkelige fremmede og artikuleres som endirekte imitation af konkret input,ligegyldigt om modersmålet tilbyderen analog kognat eller ej.

Der går nok et stykke tid, indendenne modificerede hypotese bliverbekræftet eller tilbagevist, men derfindes forhåbentlig i mellemtidenmange tyske og danske elever, dergerne vil lære deres nabos sprog oger klar over, at kommunikationen fordet meste fungerer, selvom s’et ikkeviser den korrekte grad af varighed.Til dem, der kan ikke nøjes med det,vil jeg sige, at hvis man taler tyskmed ustemt s, mangler man ikkemere for at blive perfekt, end suppenmangler salt.

Lars Behnke, ph.d.DAAD-lektor

(DAAD = Deutscher AkademischerAustauschdienst,

›Tysk Akademisk Udvekslingstjeneste‹)Institut for Engelsk, Germansk og

RomanskKøbenhavns Universitet


1. Hvad er baggrunden for ordetTwitter, Donald Trumps og en delandre politikeres foretrukne kom-munikationskanal?

2. Hvad er et hyponym?

3. Er der mon flere eller færre, derbærer efternavnet Holst i 2017 end2016?

4. Hvilket tapet er opkaldt efter nav-net på en nuværende tysk del-stat?

5. Hvilken komisk genre har sit (fraengelsk indlånte) navn efter de toflade træstave, der i ældre italien-ske komedier brugtes til at frem-kalde effektfulde smæld i slags-målsscener?

6. Hvad kaldes en isbjørn påengelsk?

7. Hvilken sammensætning af toord, der på spansk betyder ›dengyldne‹ og bl.a. bruges om etsagnland, er i Danmark også nav-net på en vingummiblanding fraHaribo og et tidligere tv-programmed Jørgen (de) Mylius?

8. Hvad er det officielle sprog iSurinam?

9. Hvilken dansk lokalitet hedder pålatin Burgundia?

10. Hvilket firma grundlagde HansRiegel i 1920 i Bonn?

11. Hvorfra stammer citatet »Taldansk, din sorte hund!«?

12. Hvilken drinks navn betyderegentlig ›åreladning‹?

13. Nævn nogle låneord fra grøn-landsk til dansk.

Sprogviden


Dåse fuld af orme. Illustration: Hartmut Stockter.

Documents

static-curis.ku.dk...Man kan finde basen og et par artikler om fænomenet online ved hjælp af søgeordene Farø cool tysk. Blandt disse navne indeholder i alt 28 den tyske bestemte