F O R - O G B A G S I D E

Forsiden viser Frederiksværk byvåbenmedens bagsiden er det i alle dele af landetså kendte mærke for prima Siemens-Martinstål.

I artikelserien »Af vor Egns Historie«,som afsluttes i dette nummer, nævner for-fatteren nogle årstal med særlig betydningi byens historie, og årstallene er da ogsåindført i byens segl og anført på vor forside.

På bladets bagside har vi i al beskeden-fortsat med endnu en række årstal, nemlig1942, da DDS begyndte at producere,1949, da pladevalseværket kom til og1955, da den første million Dansk Siemens-Martin stål var fremstillet.

Engang ad åre vil disse årstal sikkertovergå i historien som værende af ikkemindre betydning for vor by og vor egnend årstallene nævnt i byens segl i dag.

I N D H O L D :

Årsberetning ............................................... 3Af vor egns historie.................................... 5Ejnar Hansen .............................................. 9Onsdag kl. 20 på Jensens hotel…………. 10Flammeskæring.......................................... 15Een million tons SM-stål……………….. 18Strøtanker om idræt ................................... 19Lidt om ståltove.......................................... 22Hvad der sker.............................................. 28Fra afdelingerne.......................................... 30Bedriftslægens beretning ........................... 31Klub Nyt ..................................................... 31Fra samarbejdsudvalget ............................. 32Fra sikkerhedsudvalget .............................. 34Til lykke...................................................... 35

* * *Den 2. juli havde vi en fornøjelig aften

i marketenderiets foredragssal, hvor lærer-inde fru Anna Nordhjem fra Varde fortalteom en rejse i Canada og U. S. A. Derblev vist smukke lysbilleder, og forskelligeeffekter fremstillet af indianere var fremlagttil beskuelse.

Sjældent har der været så god kontaktmellem fortæller og tilhørere, som på denneaften, og vi siger fruen og hendes bror,Holger Olesen, stålværket, som kom medideen, tak for en god aften.

Fotos: Poul Hansen. Tegninger: Qvist.Tryk: Kay Hansens bogtrykkeri.

En god samvittighed

kan skyldes

en dårlig hukommelse.

PERSONALEBLAD udgivet af

D E T D A N S K E S T A A L V A L S E V Æ R K A / S

F R E D E R I K S V Æ R K

RedaktørKNUD NIELSEN

2

Direktør H. P. Christensen.

Ved Det Danske Staalvalseværksårlige generalforsamling d. 27. aprilaflagde formanden for værkets be-styrelse, direktør H. P. Christensen,nedenstående beretning:

1954 1953 1952Stålblokke ca. 166.200 142.300 139.700 ts

.Plader 69.100 58.000 62.500 -Grovjern 22.200 22.600 27.000 -Finjern 38.700 27.600 32.200 -

130.000 108.200 121.700 ts

EN NEDGANG i konjunkturerne inden- for stålindustrien, der fandt sted i

slutningen af 1953, gjorde sig fortsat gæl-dende i den første del af 1954, men denafløstes fra midten af året ret pludseligt afstørre aktivitet og købelyst, således at af-sætningen af værkets produktion af han-delsjern er sikret for hele 1955, ligesomder i løbet af 2. halvår placeredes ordrer iså stort omfang, at produktionen af skibs-bygningsmaterialer er solgt for både 1955og 1956. — Den større efterspørgsel og detnoget gunstigere prisniveau har bevirket, atårsresultatet er blevet en del bedre end op-rindelig ventet.

De ombygninger og forbedringer, som erforetaget i de senere år, har gjort det mu-ligt at forøge produktionen, som i 1954 erden hidtil største, værket har opnået. Efter-følgende opstilling viser produktionstallenei de sidste 3 år:

Til den anførte produktion af færdigjerni 1954 er medgået 168.400 tons stålblokkeaf værkets egen produktion foruden 5.500tons blokke, der er leveret udefra.

I værkets havn lossedes 560 skibe mod525 i 1953, og der lastedes 440 skibe mod410 i 1953. Den samlede varemængde ud-gjorde ca. 190.000 tons mod ca. 172.000tons forrige år.

Arbejder- og funktionærstaben er nogen-lunde uændret, idet der gennemsnitlig harværet beskæftiget 1190 arbejdere og funk-tionærer mod 1150 i 1953. Der er udbetaltca. 13,7 mill. kr. i lønninger mod ca. 12,4mill. kr. året forud. Arbejdsforholdene har,bortset fra en enkelt dags ulovlig strejke,

3

været gode, og der består indenfor virksom- heden et godt samarbejde. Desværre skete der den 14. oktober en alvorlig eksplosions- ulykke i stålværket, hvorved to veltjente ar- bejdere omkom.

Større nyanlæg er der ikke udført i det forløbne år, men hovedmotoren i grovvær- kets maskineri er blevet udskiftet med en større, og den udskiftede motor er anvendt i finværket. Pladevalseværket er blevet for- synet med et descalinganlæg til fjernelse af glødeskaller fra pladernes overflade, hvilket tidligere skete ved hjælp af birkeris og salt.

Der har i 1954 været god tilgang af skrot; også råjern, ferrolegeringer og brænd- selsolie har været til rådighed i tilstrække- lige mængder, og der er på grund af ten- densen til prisstigning foretaget inddæk- ning af de vigtigste råvarer for en stor del af 1955.

Kvaliteten af vore materialer er i yder- ligere fremgang, og såvel klassifikations- selskaberne som værfterne anerkender i høj grad vore skibspladers høje kvalitet, hvilket den store efterspørgsel efter vore plader er et udtryk for. — Værket har til stadighed været i stand til at holde sine salgspriser under priserne for tilsvarende importerede materialer.

Årets omsætning har været ca. 86,3 mill. kr. mod ca. 78,5 mil kr. i 1953 og ca. 93,3 mill. kr. i 1952.

Af bruttoavancen er anvendt til ordinære og ekstraordinære afskrivninger på anlæg og på indkøbte, ikke leverede maskiner ialt kr. 4.074.606,93. Værkets anlæg er ved årets udgang herefter nedskrevet til ca. 19,5 mill. kr. fra oprindeligt ca. 64,4 mill. kr. Herudover er beboelsesejendomme bogført med ca. 4,7 mill. kr.

På i ordre værende varer er foretaget nedskrivninger med kr. 5.964.000.00.

Efter afholdelse af skatter på ca. 4,8 mill. kr. af forrige års fortjeneste viser drifts-

regnskabet et overskud på kr. 7.397.120,59, der i forbindelse med overførsel fra forrige år på kr. 265.278,42 giver til disposition kr. 7.662.399,01. Heraf foreslås henlagt til ekstra reservefond 4,5 mill. kr. og til en kursreguleringsfond 1,25 mill. kr.

Der foreslås endvidere udbetaling af 6 % rente af statens indskudskapital i hen- hold til vedtægternes § 18 og 6 % i ud- bytte af aktiekapitalen, hvortil medgår ialt kr. 1.590.000,00. Restbeløbet kr. 322.399,01 foreslås overført til næste år.

Der er ikke foretaget hensættelser til skatter, idet disse afholdes over driften i 1955.

Varebeholdningerne er optaget til priser i overensstemmelse med skattedepartemen- tets cirkulære af 6/4 1954 og er bogført med ca. 16,8 mill. kr. mod ca. 16,2 mill. kr. det foregående år.

Fondsbeholdningen, der udelukkende be- står af 5 % statsobligationer S. 1977, er optaget til kursen pr. 31/12 1954. Det kraftige fald i obligationskurserne i efter- året 1954 har medført et kurstab på kr. 1.240.110.00, således som det fremgår af status.

Der er ligesom sidste år truffet aftale om, at statens indskudskapital endnu i år forbliver uændret, og at værket i stedet for indfrier restgælden — 3,0 mill. kr. — på det statsgaranterede 4½ % partialobliga- tionslån af 1949.

Indfrielsen finder sted 1. april 1955 og samtidig indfries restgælden — 1.166.667 kr. — på det sideordnede, privat tegnede 4½ % partialobligationslån af 1949.

Disse to obligationslån på tilsammen 10,5 mill. kr., der blev optaget i 1949, er hermed tilbagebetalt og statsgarantien for førstnævnte lån bortfaldet. Efter de aftalte lånebetingelser skulle lånene først have været fuldt indfriet i 1974 resp. 1969.

4

gennem Sandskaaret over Brederød til Kreg-me eller langs fjorden forbi Bjørnehoved ogHvide Klint, hvor nu Strandvejen går.Vejen over Thors Bakke blev først anlagtca. 1802. Den forsynedes med to led, hvorkøretøjer måtte betale bompenge — „BlaaLed", hvor sygehuset byggedes i 1912, og„Røde Led" ved skovfogedboligen i Løvdal.

Sandskaaret benyttede folk mest, selv omvognhjulene sank i til navene — men turengennem „Skaaret" var gratis !

Måske kan det her nævnes, at vejkrydsetved Asserbo, der kaldes „Støberled", ikke— som man uvilkårligt er tilbøjelig til attro, når det drejer sig om en lokalitet vedFrederiksværk — har noget at gøre med„Støber". Vejkrydset hedder „Støverled", ogsådan udtales navnet da også af ældre folkpå egnen. Forklaringen er den, at bønderne,lige meget hvor fint de havde pudset deres

LLEREDE SAMME ÅR, som general Clas-sen kom hertil, 1756, blev der af

hensyn til transport ad vandvejen bygget enprambro, som gik 7 alen ud i fjorden.„Prambrovej" eksisterer endnu. Derimodkom man hvert år ud for den kalamitet, atisen tog både broens sten og pæleværk. I1788 slog man så nogle store fortøjnings-pæle ned på reden, men også dem væltedeisen. Så forsøgte man at losse og lade der,hvor kanalen udmunder i fjorden. Hellerikke det duede, og så bestemte Classen, atder skulle laves en rigtig havn og et skibs-værft på Osebrosiden. Denne plan blev dogaldrig realiseret. Først i 1866 fik Frederiks-værk en havn, anlagt af Anker Heegaard.Havnen overgik i 1949 til kommunen ogbyens to handelsforeninger i fællesskab oger nu en selvejende institution.

Forbindelsen over land syd på fandt sted

5

vogne, inden de kørte hjemmefra og skulle på hoveri, fik køretøjerne støvet fuldstæn- dig til, når de passerede krydset, hvor veje- ne fra Melby, Liseleje, Asserbo og Frede- riksværk mødtes. Ved dette led var der, ligesom i Sandskaaret, en halv alen sand at arbejde sig igennem — „Støverled"!

Fra „Værket" var der to gange om ugen vognforbindelse til København de første år, og fra 1837, da Post-Diligencen blev sat ind, kunne man tre gange om ugen komme til og fra hovedstaden. Fra 1805 havde byen gående post til Hillerød, men en rigtig postekspedition fik byen ikke før i 1845, og 1869 kom der telegrafstation. Posthuset lå først på torvet, i den ejendom, som lig- ger mellem kiosken og konditoriet, og har siden været installeret to forskellige steder i Strandgade, indtil det nuværende posthus i 1920 blev bygget ved jernbanestationen. Jernbanen fra Hillerød til Frederiksværk kom i 1897, og 1916 forlængedes linien til Hundested.

Forlystelserne i byen var „i gamle dage" ikke så hektiske, forstyrrede eller larmen- de, som de senere er blevet.

Mellem Skolegade og Torvet — vel om- trent der, hvor Sandskaarsvejens forlængel- se er projekteret — var der en granallé. Om sommeren spillede „Værket's musik- korps her hver søndag, og så dansede både børn, unge og gamle. Det var Classen, som havde sat disse koncerter i gang. Han var selv meget musikalsk. Det lå i slægten. Både hans farfar, hans far og hans farbror var organister. På „Runddelen", som den ubeplantede top af „Classens Bakke" i skoven hed — i nærheden af, hvor nu Skovbakkekvarteret vokser op — blev der, på den bare jord, danset hver 2. pinsedag, og om vinteren var der „Parreballer" i gæstgiverens krostue på torvet. Man skulle forud indskrive sig parvis på fremlagte li- ster — deraf navnet på disse baller. Under- tiden blev der også danset i den gamle

smedie i Allégade og ved en karrusel, som en hjulmand havde i sin have ved Sand- skaaret.

Andre offentlige forlystelser havde man ikke. Men rundt om i hjemmene var der, særlig ved vintertid og under beskedne og hyggelige former, hvor man ikke gjorde

Støverled.

forsøg på at overbyde hinanden, hvad trak-tementet angik, en hel del selskabelighed.Der blev spillet kort om små penge, og såfik man romtoddyer og røg på lang pibe,mandfolkene altså. Kvinderne strikkede, ogtraktementet bestod for deres vedkommendeaf syltetøj og hjemmebagte kager. Kun vedhøjtiderne vankede der mad, og mændenefik cigarer. Monopolbutikken havde toslags: „gemene" til 2 skilling stykket ognogle meget fine med mavebælte, hvorpåder stod „Non plus ultra", og som kostede4 skilling. Posetobakken til de lange piberblev kaldt „Skandina Visk". Det var denstedlige udtale af det, der stod trykt påposerne: „Fineste skandinavisk Melange".Betegnelsen „skandinavisk" var dengang etsplinternyt ord. Det havde ingen politiskklang, men var rent litterært, et udtryk forønsket om fælles nordisk sprog, som i denperiode var oppe i tiden. En tobakshandleri København blev så begejstret for idéen,at han brugte det nye ord til et af sine røg-tobaksmærker.

6

ældste Frederiksværk-klokker, man kender, støbt i 1758.

Oprindelig blev klokken brugt til at ringe med, når arbejdet på „Værket" skulle begynde, og den havde sin plads i en stabel på Norske Bakke i skoven ved Sandskaaret. Senere blev den byklokke og anbragtes i en træstabel ved Tinghuset. Klokkens skrift- bånd fortæller: ME FECIT HENR. HORN- HAVER SOLI DEO GLORIA. Det bety- der: Henrik Hornhaver gjorde mig. Gud alene Æren. — På selve klokkelegemet står: - FRIDERICHS WÆRCH ANNO MDCCLVIII F: & C: - De to sidste bog- staver betyder Fabritius og Classen.

Også en kirkegård havde man projekte- ret. Den skulle ligge på bakken, hvor man i stedet for som nævnt byggede sygehuset i 1912 — og Frederiksværkerne har stadig deres begravelsesplads i Vinderød.

I et af købstaden Frederiksværks segl står

Om vinteren florerede kaneturene, når vejr og føre var til det, og om sommeren havde man skovturene. En yndet og over- kommelig udflugt var den til Høbjerg oppe i skoven, hvor „Belvedere"-udsigtstårnet lå, men mange ture gik også til Sonnerup skov, til pavillonen „Tuxens Minde". Her havde Frederiksværkerne service og dække- tøj liggende til stadighed, og køkken var der også. Med årene blev pavillonen med- taget af vejr og vind, og omkring 1880 lod skovrideren, den kendte forstråd Bang, den jævne med jorden, skønt borgerne i Frede- riksværk tilbød at betale, hvad det kostede at restaurere den.

* * * Selv om man i Frederiksværk var til-

bøjelig til — og ofte med god grund — at holde på „det gode gamle", så måtte man dog efterhånden følge med i tidens udvik- ling. En ny skole, den, der nu forlængst er blevet alt for lille, fik man i 1893, og 1906 blev de kommunale værker (vand, gas og elektricitet) anlagt. Den ene gang efter den anden har der været foretaget udvidelser på værkerne, og vekselstrømmen vinder nu frem i flere og flere af byens kvarterer. By- planudvalget har nok at gøre, men det hol- der sig — trods de nødvendige udvidelser og moderniseringer, der må foretages in- denfor købstadens område — stadig for øje, at Frederiksværk også i fremtiden skal sva- re til sit gamle navn: „Industribyen i det grønne".

Byens beboere havde, lige siden „Vær- ket"s grundlæggelse, gået i kirke i Vinde- rød, men da Frederiksværk blev købstad i 1907 og udskiltes fra Kregme-Vinderød sogn, kom der for alvor gang i de gamle planer om at bygge en kirke indenfor køb- stadens område. Den opførtes i 1911 på den gamle markedsplads efter tegning af arkitekt Søren Lemche.

Klokken, der hænger i tårnet, er meget ældre end kirken. Den er endda en af de

7

i en rundkreds omkring byvåbnet fire års- tal: 1719 — 1756 — 1850 — 1907. Disse årstal fortæller faktisk „Værket's historie på kortest mulig måde. De er byens ældre historie i en nøddeskal: 1719 sluttede ka- nalgravningen, 1756 kommer Classen, og Frederiksværk får sit navn, 1850 bliver ste-

det ophøjet til „Handelsplads", og 1907 fik byen købstadsrettigheder.

Men udviklingen gik videre! I et nyt signet ville man sikkert tilføje

årstallet 1942, det år, da Det Danske Staal- valseværk begyndte sin produktion!

Erland Gribsø.

Frederiksværk i året 1954.

Redaktør Erland Gribsø er 62 år og virkede som lærer i Slangerup og Sydvest-Sjælland til 1943, da han som pensionist bosatte sig i Frede- riksværk, hvor han forøvrigt havde tilbragt flere af sine barndoms- og ungdomsår.

Herr Gribsø har i adskillige år været og er stadig filialredaktør for »Frederiksborg Amts- tidende« og er forøvrigt en særdeles flittig og dygtig personal- og egnshistoriker. Han har skre- vet talrige historiske artikler i dag- og ugeblade, ligesom der foreligger en række udgivelser væ- sentlig om Nordsjælland fra hans hånd. Sammen med sin søn er han udgiver af »Jul i Nordsjælland«, som indtil nu er udkommet i 14 år.

Han er medlem af Dansk heraldisk selskab (collegium heraldicum) og sidder i bestyrelsen for Frederiksborg Amts historiske samfund.

Vi er redaktør Gribsø taknemlig for artikelse- rien, som på så udmærket måde har givet os »fremmede« en baggrund for den daglige færden i vor dejlige egn.

Gribsø begyndte sin artikelserie med et citat af Johs.V. Jensen, og med det kan der passende sluttes

»Kun den i hvilken fortiden er stuvet op, har fragt ind i fremtiden.« KN

Artikelserien »Af vor Egns Historie« sluttes i dette nummer, og da mange har haft stor glæde af denne serie, finder vi det rimeligt her kortfattet at præsentere forfatteren.

8

Lørdag den 7. maj skete en ulykke i pladeværket, hvorved valseværks-arbejder Ejnar Hansen blev så hårdt kvæstet, at han få timer senere afgikved døden på hospitalet. Årsagen til ulykken var, at et valseemne på vejud af valsestolen fik fat i en af vippebordets skærme, som med stor kraftblev slynget ud i rummet, hvor den ramte Ejnar Hansen.

Ejnar Hansen blev knap 48 år gammel og var ansat på værket i 2perioder, først i 3 år fra 1950 og senest fra juli 1954. Han var kendtsom en god arbejder og et glad og flinkt menneske.

Ved begravelsen på Skævinge kirkegård den 15. maj var mange fraværket mødt op for at vise Ejnar Hansen den sidste ære, og fællestillids-mand Frode Jacobsen tolkede kammeraternes medfølelse med Ejnar Hansenshustru og fire børn.

På virksomhedens vegne udtaler jeg min største beklagelse af denneog den senere tids alvorlige ulykker, som har berørt os alle dybt.

Ulykkerne må mane os alle til eftertanke i arbejdets udøvelse — hverpå sin plads — så vi målbevidste stræber efter at kunne producere udentab af menneskeliv.

Æret være Ejnar Hansens minde.A. Østergaard

9

selv skulle vise filmen, hvorfor der blev an-skaffet et dansk K-Z Maestro tonefilms-anlæg til 16 mm smalfilm. Dette anlæg hargjort glimrende fyldest. Trods megen trans-port selv ad dårlige veje har anlægget påintet tidspunkt svigtet, og såvel billedmæs-sigt som lydmæssigt giver dette anlæg engod og klar gengivelse.

Selve optagelsen, som dels foregik påværket og dels ude i landet på forskelligevirksomheder, der oparbejder vort stål,fandt sted på normalfilm, altså 35 mm bred-de, som er den filmbredde, biograferne kø-rer med. Under fotograferingen blev der„skudt" over 2.000 meter film. Af alledisse mange meter blev over to trediedeleklippet fra, og resten lavet til 16 mm ma-ster og dupnegativ, hvorfra kopierne træk-kes.

Den første 16 mm version var færdig ijanuar 1953 og kunne, som de fleste sikkerthusker, præsenteres ved en række søndags-forestillinger i Kosmorama. Denne udgavehavde en spilletid på 30 minutter.

Af normalfilms-materialet blev der frem-stillet en koncentreret udgave med en spil-letid på kun 11 minutter. På grund af em-nets almene, kulturelle interesse og filmenskunstneriske værdi fattede Statens Film-

ENNEM DE SIDSTE tre år har man i må-nederne februar, marts og april kun-

net finde nogle iøjnefaldende annoncer ilandets aviser, annoncer, som indbyder tilgratis at overvære forevisningen af tonefil-men „Dansk Staal" et nærmere angivetsted og tidspunkt. Og publikum har fulgtopfordringen. Til dato er 15.000 personermødt op!

I 1951 blev det besluttet at fremstille enny film om stålvalseværket til afløsning afden gamle fra byggeperioden i 1941—42.Mangt og meget var i tidens løb ændret si-den den første begyndelses tid, bl. a. erpladevalseværket kommet til, hvorved virk-somheden blev langt større og mere impo-nerende.

At der er interesse for vort firma ude ibefolkningen, kan der ingen tvivl være om.Tænk blot på det store antal gæster, somhvert år aflægger besøg. Men medens kø-benhavnere og sjællændere forholdsvis letsmutter til Frederiksværk, kan det være for-bundet med noget større vanskeligheder forfolk på Fyn og i Jylland at foretage et så-dant besøg. Det var ikke mindst af hen-syn til sådanne forhandlere, forbrugere ogandre interesserede ude i landet, at filmenblev lavet. Tilmed blev det besluttet, at vi

10

central interesse for den og formidlede et antal kopier placeret på biografteatrene som forfilm til en svensk Dirch Passer film med titlen: „Dirch Passer vælter Byen".

Denne lette farce er overalt kørt for ful- de huse, og det kan således fastslås, at et betragteligt udsnit af landets biografgæn- gere har fået indblik i, hvad der sker her- oppe. Musikken til denne version blev skre- vet af komponisten Svend S. Schultz og ind- spillet af medlemmer af Statsradiofoniens underholdningsorkester. Den indtalte tekst på såvel biografversionen som på smalfilm- versionerne har skuespiller Per Buckhøj lagt stemme til.

Men det var jo ude i landet, at vi skulle vise filmen. Rent praktisk er sagen grebet an på den måde, at vi har udarbejdet en rejseplan, hvori hver by har fået tildelt en bestemt dato. Planen er i god tid tilsendt den eller de lokale jernhandlere, som så har reserveret en sal eller et mødelokale. Såfremt der på en plads er flere jernhand- lere, er arrangementet foretaget i samarbej- de. Adgangen er naturligvis gratis, men af hensyn til en vis regulering af tilstrøm- ningen har det været formålstjenligt at tryk- ke billetter, som interesserede har kunnet afhente hos jernhandlerne. Denne foran- staltning har virket fortræffeligt ved at sik- re, at der i alle tilfælde har været sidde- plads til de tilskuere, som har ulejliget sig med at afhente adgangskort. At en del mennesker er mødt op uden billet siger sig selv, men denne kategori har så været hen- vist til de i hast opstillede bænke langs sa- lens sider, i et enkelt tilfælde til ståpladser. For at lette arbejdet for de arrangerende jernhandlere har der fra vor side været fremsendt detaillerede anvisninger med svar på sådanne spørgsmål, som eventuelt kan dukke op ved et sådant arrangement. Lige- ledes har der været fremsendt orienteringer for de lokale aviser, som i en del tilfælde har bragt mere eller mindre udførlige om-

taler af begivenheden. Nu er en spilletid på 30 minutter vel sparsom til at trække publikum langvejs fra. Programmet blev derfor sammensat. Først vises en engelsk film om rørfremstilling: „E.R.W. Tubes", som viser fremstillingen af elektrisk-mod- standssvejste rør hos Steward & Lloyds. Derefter tændes lyset i salen, og vi giver en kort orientering om, hvad stål er, hvordan det fremstilles, og lærer publikum at skelne mellem konverterstål og Siemens-Martin stål. I denne forbindelse bringes en kort- fattet redegørelse for vor virksomheds be- tydning for samfundet og de fordele, som den hjemlige Simens-Martin stål-produk- tion byder. Til slut vises „Dansk Staal", som regel efterfulgt af et bragende bifald. Det ovenfor skitserede program afvikles på små to timer.

Første filmrejse gik i 1953 til Sydfyn med omliggende øer. Der blev kørt 6 fore- visninger, som samlede 1.800 tilskuere. Denne første rejse var særdeles lærerig. Vi havde valgt at benytte de stedlige bio- grafteatre, men denne ordning led af den mangel, at stålfilmen skulle være kørt og publikum ude af salen til ordinær spille- tids begyndelse. Dette medførte, at en del mennesker afstod fra at sluge aftensmaden for at komme til de tidlige forestillinger. Da det så tilmed satte ind med et henri- vende forårsvejr en lørdag eftermiddag, sejrede naturen over optugtelsen, og der mødte „kun" 200 i Rudkøbing. Det er vist almindeligt i mindre byer, at biografen ikke spiller om mandagen. Denne omstæn- dighed benyttede vi os af i X-købing. Da direktøren var optaget af et møde den på- gældende aften og grumme nødigt så sin kort-aften gå i vasken, fik vi ganske uden videre overdraget nøglen til paulunet med påbud om at putte den ind gennem brev- sprækken i „privaten" efter forestillingen.

Og så står man da med et bundt nøgler i hånden uden for en mørk, lav bygning og

11

skal forsøge at finde netop den af nøglerne, som passer til den første dør. Men for at gøre en lang historie kort: Kakkelovnen blev passet mønstergyldigt, jeg fandt kon- takterne til lys i salen og ud-lygterne, og efter en minutiøs gennemgang af den elektriske installation blev der også et sted at hente strøm fra, vel at mærke et sted, hvor sikringerne kunne øges til 10 amp. Og da de første tilskuere indfandt sig ca. en halv time før det annoncerede tidspunkt, kunne jeg med rolig samvittighed hellige mig kerubens virksomhed og tage imod de fremrakte billetter. Selv om en del tilskuere

heden om, at alle døre var forsvarligt lå- sede, at lyset var slukket overalt, og at kakkelovnen garanteret var skruet til, at jeg sent på aftenen lod det tunge nøgle- knippe forsvinde ind på gulvet i entréen i det mørke hus. Hvem bryder sig om at svigte en sådan tillid ?

Men trods alle påstande bliver det som- mer i Danmark, og så må filmsforevisnin- gerne vige til fordel for andre fornøjelser. Efteråret er de fleste steder optaget af på- begyndte studiekredse, danseaftener, skoler og kurser, og sidst på året optages sindene af den tilstundende jul med dertil hørende flæske- og andespil. Så er der intet at gøre for os andre. Der går de sørgeligste histo- rier om totalt forlis for arrangementer, som har været forsøgt gennemført på trods af lokale begivenheder. Først et stykke ind i det nye år bliver der mulighed for at på- kalde interessen påny.

Vi lagde ud igen i månederne april og maj 1954 og besøgte på denne rejse resten af byerne på Fyn og en del østjydske byer.

Belært af det foregående års rejse var forevisningerne denne gang arrangeret i byernes hotelsale og håndværkerforenin- ger. Nu kunne vi beramme forevisningerne til et for publikum mere belejligt tids- punkt. Ia!t vistes filmen på denne rejse i 15 byer, og vi havde 4.500 tilskuere.

Men hvorfor skulle der ikke opstå nye problemer, når man ændrer taktik? Det har altid været sådan, at den/de arrangerende jernhandlere afholdt udgiften til leje af sal, annoncering og trykning af billetter. Ved at rykke ind på hotellerne øgedes risi- koen for, at visse kunder skulle få indtryk- ket af, at de foruden 2 timers underhold- ning også skulle beværtes. Det var ikke uden store betænkeligheder, at man i be- gyndelsen afventede opbrudets time. Mon de nu går lige hjem, eller sætter de sig ind i restauranten og venter på en mere kuli- narisk fortsættelse? Det har i tidligere ti-

kom i særdeles god tid, fik jeg at vide, atdet ville blive betragtet som helligbrødeover for X-købings traditioner at begyndetil tiden. Først et kvarter over tiden kunneforestillingen tage sin begyndelse, de sid-ste kom ca. et kvarter før dens afslutning.Det siger sig selv, at det var med bevidst-

12

der været skik og brug at give ud på kun-derne ved sådanne lejligheder, men efter-hånden, som det bliver mere og mere al-mindeligt at samle kunderne til demonstra-tionsaftener og service-foredrag, falder den-ne skik bort ganske af sig selv. Bortset fraeet tilfælde, hvor forevisningen fandt stedpå afholdshotellet, og hvor der var fælleskaffebord for de tilbageblevne ca. 100 men-nesker, forløb arrangementet overalt pro-grammæssigt, og vor påstand om det urime-lige i at traktere den store forsamling, vistesig at holde stik.

Det andet problem var af mere internart. Ved ankomsten til et hotel får mansom regel fat i en tjener i hotellets restau-rant, og med ham som vejviser mellem toserveringer, får man det tiltænkte lokaleforevist. Så melder spørgsmålet sig. Harman jævn- eller vekselstrøm det pågældendested ? Jeg opdagede snart, at det intet nyt-ter at spørge direkte, for som den forret-ningsmand, en tjener er, svarer han medsamme appel, som hvis jeg havde spurgt,om bøffen er mør, „Ja, herr". Man forsøgermed en spændingsviser, som måske ikke si-ger noget. Dernæst fugter man to tænd-stikker halvt op ved at sutte på dem, stik-ker een i hver sit hul i en stikkontakt, me-

dens man holder kun på svovlet, lader lang-somt fingrene glide ned langs tændstikkenmod det fugtede stykke, indtil det snurreri fingrene — hvis der altså er vekselstrøm.I hvert fald en simpel prøve, der kan værehurtigere end at forsøge at finde el-målerenet eller andet sted på loftet, i kælderen, påtoilettet eller måske et femte sted inde bagscenen under årgammelt støv og udrange-rede kulisser fra „Livet på Hegnsgård".

Hidtil mest omfattende filmrejse fandtsted i foråret 1955. Programmet omfattede25 søgnedagsaftener med indtil 3 forevis-ninger pr. aften. Der kom på denne rejseca. 8.500 besøgende. Rejsen gik til de jyd-ske byer nord for en linie Horsens—Her-ning—Holstebro—Ringkøbing. Vi benytterstadigvæk hotellernes sale, og på tværs afalle pessimistiske profetier bliver der natur-ligvis ikke tale om kostbare masse-trakte-menter. Nu er det tredie version af filmen,som vises. Udviklingen er på de få år gåetså vidt, at en mængde optagelser fra 1952ikke længere svarer til de faktiske forhold.For hvert år har det været nødvendigt atrevidere filmen, for at holde den à jour.Fra flere sider påstås det, at det pittoreskeforsvinder, og man tænker i denne sammen-hæng på de ændrede forhold ved mellem-

13

værket og pladevalseværkets birkeris ogsalt. Det er forbløffende at konstatere, ihvor høj grad særligt bragene og gnisternei pladeværket har bidt sig fast i folks erin-dring. „Man" må ligefrem give sin skuf-felse til kende. Atter andre har pårørendepå stålvalseværket, og møder op til forestil-lingen i håb om at få et glimt at se af densavnede.

Efterhånden som anlægget har været stil-let op og er taget ned igen et ret stortantal gange, kommer der en del rutine.Ting, som måske for år tilbage efterlod eterindringsbillede, registreres ikke længere.Derfor er der berettet mere udførligt omde første rejser. Fra sidste rejse er det nær-mest de lave kuldegrader, som har dannetindtryk. Plastic-belægningen på skærmenbærer da også spor efter at være transpor-teret i 20 graders kulde uden hver gang atfå tid til at tø helt op inden forestillingen.En del værter regner med, at forsamlingensdeltagere kan varme hverandre, og det stårtil troendes, at der kan blive endog særdelesvarmt i en tæt pakket sal, men hvor er detsynd for de første at skulle tage plads påkolde bænke i en sal med næppe mere endlige varmegrader i luften!

Tilbage er nu at besøge byerne øst forStorebælt, hvilket efter programmet vil skei foråret 1956. Til efteråret spredes et antalspecielle skoleudgaver af „Dansk Staal"gennem Statens Filmcentral ud over landettillige med billedbånd, som skal benyttessom diskussionsgrundlag i undervisningen.

Mange mennesker ved lidt om, at derforegår et eller andet på stålvalseværket iFrederiksværk, men først gennem filmfore-visningerne får denne masse en klar fore-stilling om virksomhedens størrelse og be-tydning. Hvor utroligt det end lyder, findesder mennesker, som åbenbart end ikke læseraviser, og som derfor står fuldstændig uvi-dende om eksistensen af een af landets stør-ste industrivirksomheder. Deres antal blivermindre for hver forevisning, og det er vortmål, at ingen dansker skal være uvidendeom, at vi selv laver trediedelen af det stål,som forbruges herhjemme, det stål, sompræger hans daglige virke i form af red-skaber og maskiner: det gode, danske Sie-mens-Martin stål fra Frederiksværk!

J . Buch.

14

OR AT SKABE bedre kendskab og størresikkerhed for dem, der anvender flam-

meskæring på Stålvalseværket, har man medTeknologisk Institut's Svejsetekniske afde-ling afholdt 9 kursus med et deltagerantalpå ca. 300 mand, bestående af funktionærerog arbejdere. Undervisningen foretoges delssom diskussion og dels som foredrag, daman derigennem opnår bedre kontakt medden enkelte deltager. Som afslutning påhvert hold afholdtes en overhøring, for der-igennem at skabe bedre forståelse af de en-kelte problemer og samtidig få en diskus-sion igang om de mest aktuelle ting indenfor området.

Som supplement til denne undervisningkan det være på sin plads at tage en over-sigt over emnet, for derigennem at få retteteventuelle misforståelser, eller om man vil,opnå endnu bedre forståelse af behandlin-gen af apparaterne.

Acetylengas og ilt.Til svejsning og skæring anvendes ace-

tylengas og ilt. Varmegraden, som her frem-kommer, er på ca. 3200°, og da jern smel-ter ved ca. 1400°, har vi et overskud afvarme, hvoraf en del går tabt på grund afjernets gode varmeledningsevne.

Fremstilling af gas og ilt.Acetylengassen fremstilles af karbid og

vand, man kan selv fremstille den på gas-værker eller få den leveret på flasker frafabrik.

Ilten fremstilles enten af atmosfærisk

luft, som består af ilt og kvælstof, eller afvand, som består af ilt og brint. Den leve-res ligeledes på flasker, den kan man ikkeselv fremstille.

Trykket i flaskerne.Trykket i gasflasken ligger mellem 15 og

20 atm., og man betaler gassen pr. kg. Derfindes mellem 4 og 7 kg gas pr. flaske, altefter flaskens størrelse.

Trykket i en iltflaske er 125—150 eller200 atm., og her betaler man pr. m3, derer ca. 5—8 m3 på en flaske.

Man har for at kunne kende forskel påflaskerne givet dem bestemte farver. Tilgasflasken har man valgt grå farve, til ilt-flasken blå, til brinten rød, og til luftfla-sken sort med rød kalot.

Reduktionsventilen.Trykket på flaskerne kan ikke direkte an-

vendes i skærebrænderen, men må først pas-sere reduktionsventilen, hvor trykket redu-ceres ned fra flasketryk til arbejdstryk.

Montering af reduktionsventil på flaske.Først blæses flasken ud. Er det en gas-

flaske, må man passe på, at der ikke er åbenild i nærheden. Dernæst undersøger man,om pakningen er i orden og skruer der-efter ventilen på.

For at konstatere om højtrykssiden ertæt, åbnes og lukkes flaskeventilen, høj-tryksmanometeret aflæses.

15

Virkemåden i reduktionsventilen til en iltflaske (se fig. 1).

Reduktionsventilen er påmonteret iltfla- sken, og vi skal til at åbne denne og ind- stille ventilen — afspærringsventilen er lukket — det første vi gør er at lukke ven- tilen mellem højtryks- og lavtryksrummet ved at løsne stilleskruen, d.v.s. skrue den ud, altså venstre om. Det næste er at åbne flaskeventilen. Dette gøres langsomt og med begge hænder, derved strømmer ilten ind i højtryksrummet ind til ebonitten; samtidig viser højtryksmanometret flaskens tryk. Under skæringen ønsker man et tryk i brænderen, der for iltens vedkommende vælges efter nedenstående tabel.

Tabel for håndskæring. Man drejer nu på stilleskruen — højre

om — og spænder derved membranfjede- ren, som igen trykker på gummimembranen og derved gennem løfteren, som skifterne sidder på, løfter ebonitholderen, således at ilten strømmer ind i lavtryksrummet; man bliver nu ved at skrue på stilleskruen, ind- til viseren på lavtryksmanometret viser de foreskrevne tryk. Ilten, der er strømmet ind i lavtryksrummet, øver et vist tryk på gum- mimembranen, og så snart trykket overskri- der arbejdstrykket, vil denne blive trykket noget tilbage, derved følger løfteren med ned, og ventilen lukker igen, idet ebonit- fjederen er i stand til at tilbageholde tryk- ket, som er i flasken.

Åbner man nu afspærringsventilen, vil trykket falde i lavtryksrummet, og mem- branfjederen vil igen træde i funktion; d. v. s. løfte ebonitholderen, og ilten strøm-

Fig. 1

mer igen ind i lavtryksrummet; da ilten nu stadig har afløb, vil membranfjederen og ebonitholderfjederen afbalancere hinanden på grund af iltens tryk på membranen og således til stadighed afgive arbejdstrykket.

Sikkerhedsventilen. Hvis der af en eller anden årsag kommer

noget i klemme mellem ebonitten og sædet, vil trykket i lavtryksrummet stige indtil flasketrykket, hvis der ikke var nogen sik- kerhedsventil, og derved ødelægge lavtryks- manometret, men af den grund har man anbragt en fjederbelastet sikkerhedsventil, hvis fjeder kan belastes indtil den røde streg, hvorefter det overskydende tryk blæ- ser ud gennem denne.

Sikkerhedsfilter. I bagstykkets højtryksrum er i denne ven-

til anbragt et filter (se fig. 1), som har til opgave dels at tilbageholde eventuelle uren- heder og dels tage farten af iltens ind- strømning, idet man åbner for flaskeven- tilen. Mangler et sådant filter, og man åb-

Forvarmedyse 3-12 mm

12-25 mm

25-100 mm

100-300 mm

Skæredyse 1 2 3 4 5 6 7 8

Materialetykkelse 3-12 12-25 25-40 40-65 65-100 100-150 150-220 220-300

Ilttryk i atm. 2-3 2-4 3-4 4-6 5-7 6-8 8-10 10-12

16

ner hurtigt for flaskeventilen, strømmer il- ten med sin store hastighed ind i lavtryks- rummet og stopper pludseligt op ved ebo- nitten (da denne ventil er lukket), hvorved der opstår kompression. Ved kompressio- nen opstår der varme, der kan blive så stor, at ebonitten gløder.

Ved den stadig tilførsel af ilt bliver glød- ningen og dermed varmen så kraftig, at en gennembrænding af ventilen finder sted.

Gasflaskeventil. Se fig. 2. En gasflaskeventil kendetegnes ved at

have indvendigt gevind på tilslutningsste- det, dog findes der ventiler, hvis tilslutning sker ved anlæg mod en pakning og fast- spænding med bøjle.

Ventilhuset er lavet af blødt stål, for- neden er der udvendigt et konisk gevind til fastspænding i gasflasken. Indvendigt i den store kanal er der anbragt et filter, over filteret går der en mindre kanal til ventil- sædet.

Ventilklappen er et stykke ebonit, som er anbragt på en glat spindel. Denne glatte spindel er i forbindelse med en gevind- spindel, der går i en forskruning af mes- sing, som er fastspændt i ventilhuset og sikret med en plade eller skrue.

Uden om den glatte spindel er en pak- dåse, hvor der forneden er en pakning, der- næst en gummipakning og øverst endnu en pakning. Det hele bliver så spændt sam- men ved hjælp af forskruningen.

Øverst på gevindspindelen er anbragt en firkant til nøglen, som i dette tilfælde sid- der på hætten (dog har man også løse nøg- ler). Når man åbner en ventil af denne type, må man sørge for at åbne tilstrække- ligt for at få nok udstrømning. Bliver ven- tilen utæt, og gassen strømmer ud og blan- der sig med atmosfærisk luft, dannes knald- gas, som er meget eksplosivt. Eksplosions- grænsen for acetylen- og luftblanding lig- ger mellem 3 — 70 % acetylengas.

Skulle man komme til at indånde nogetaf acetylengassen, skal man ikke være ban-ge for det, da der i denne gas ikke findesnoget kulilte.

Iltflaskeventilen. Se fig. 3.Iltflaskeventilen er lavet helt af messing.

Forneden har vi det koniske gevind. Vi haren kanal igennem, der ender i et ventil-sæde. Ventilklappen er af ebonit og sidderfast i en gevindprop, som også er af mes-sing, denne ender i en firkant. Uden omdenne firkant er anbragt en bøsning, somforbider gevindproppen og den glatte spin-del oven over med hinanden. Den glattespindel går igennem en pakmøtrik, somspænder på en fiberpakning.

På spindelen er en firkant til et hånd-hjul og øverst et gevind, hvorpå der sidderen møtrik, som holder en fjeder på plads.

Når man åbner ventilen, drejer man ven-stre om på håndhjulet; derved drejer manspindelen, som gennem bøsningen skruergevindproppen op, og der åbnes for ilten.Ventilen bliver pakket, dels med pakmø-trikken, som spænder på fiberpakningen ogdels gennem pakrillen på spindelen, derbliver trykket op mod pakningen af fjede-ren, d.v.s. at spindelen sidder altid i presopefter, da fjederen trykker mod møtrikkenforoven og mod håndhjul og pakning for-neden.

17

Iltventilen er, i modsætning til gasven- tilen, som nævnt lavet af messing, for at den ikke skal ruste.

Iltventilen må aldrig smøres eller pakkes med olie eller fedtstoffer.

Er ventilen utæt, prøver man først med at spænde pakmøtrikken. Hjælper dette

ikke, kan man skrue ventilen helt op, der- ved trykker gevindproppen spindelens pak- rille hårdt mod pakningen, hvis dette heller ikke hjælper, må pakningen være itu, og man henvender sig til sin leverandør om at få fejlen rettet.

Skil aldrig en flaskeventil ad. ( Fo r t s æ t t e s )

18

som trænger mere til frisk luft, sol og mo- tion end dem, som har deres daglige arbej- de på fabrikker, kontorer, forretninger o. 1. Mange steder er dette vigtige spørgsmål løst på den måde, at store virksomheder har anlagt deres egne idrætspladser, gymnastik- sale, friluftsbad m. m., hvor de ansatte ar- bejdere og funktionærer, mandlige som kvindelige, henter sundhed og styrke, livs- glæde og øget arbejdslyst.

Idrætsmærket er vel det bedste middel, man har til at få hele folket ind under idrættens faner, og det burde pryde ethvert mandfolkebryst. Også kvinderne kan og bør drive idræt med deres naturlige begræns- ning, og her er idrætsmærket det store mål. Fornuftigt drevet idræt kan kun gavne kvinden.

Folket i form — åndeligt som fysisk — er mere end et slagord. Det har vist sig, og det vil altid stå fast, at en nations mod- stand og slagkraft i kritiske tider, det være sig krig eller ulykker, står i direkte forhold til folkets åndelige og fysiske kraft.

Manden, der uden tanke på sig selv, sætter livet ind, når det gælder mennesker i nød. Sømanden kaster sig ud med en trosse i brændingen for at redde fartøj og folk. Brandmanden, som styrter ind i det bræn- dende hus, mens tagbjælkerne rasler ned. Den ånd, som drev Roald Amundsen ud på hans sidste flugt. — Det er den ånd, der skal præge idrætsmænd.

Idrætten bærer bud til alle, også til dig.

* * *

En af idrættens gyldneste gaver er den evige ungdom, den giver til den, der er idrætsmand i hele sit hjerte.

Højsomren er over os, og Danmarks milevide kyster lokker os, ventende på in- vation af ferieglade mennesker. Verdens- berømte danske najader skal kløve bølgerne som hajer, mens andre plasker mageligt omkring, og hele det vante, livsglade sce- neri vil atter udfolde sig. Men også sørge-

Går man ind i idrættens verden, går man også ind under idrættens motto: »Tager man glæderne, må man også kende pligterne.« Ingen højrejst mand tager imod fordele uden at gengælde efter bedste evne.. .

DRÆTSSAGEN er en af de store ting, somvort århundrede har løst, - den at den

fysiske kultur skal gå hånd i hånd med denåndelige. Hvem husker vel ikke spørgsmå-lene, som de gamle latinlærere rettede tileleverne på skolen: Hvad vil I helst have,drenge, Herkules legemskræfter eller Pytha-goras åndskræfter? Og det var ikke let atbesvare. Var man så stærk som Herkules,kunne man klø alle de andre drenge i klas-sen, og var man så dygtig som Phytagoras,behøvede man aldrig at læse lektier. Hvadskolen ikke dengang kunne lære os at svarepå, har livet lært os og forhåbentlig alleskoledrenge siden. Det er den fysiske ogåndelige kultur, som, når de løber sammen,udvikler mennesket harmonisk. Idrætten hargået sin sejrsgang ind over sløvhedens ogmisforståelsens skranker, den har trængt sigind i hjemmene, i skolerne, på kommunensog statens budgetter — ind i nationens liv.

Den har fået menneskene til at forstå, atfysisk træning er lige så nødvendig som ån-delig. Derfor har sportslivet fået indpasoveralt. De unge dyrker idrætten som kon-kurrencesport, og de ældre tager det sommotionstræning. Børnene driver alle idrætunder en eller anden form, selvfølgeligmere legebetonet end de voksne, men underlegen kan vi se, hvordan de hver især prø-ver at være den bedste. Et af de stoltestekapitler i idrættens historie er løsningen afbedrifternes idræt, som nu går under navnetbedriftsidræt. Der findes vel næppe nogen,

19

En af de idrætter, som har et forbavsendeitort antal danske udøvere, er klatringen.Forbavsende, når man tænker på landetsstruktur, eller er det måske netop derforfjældene lokker så meget?

Uden at komme ind på Darwins teoriermå det være tilladt at sige, at klartingenligger i de fleste mennesker — i hvert falddrenge i blodet. Det begynder med „bestig-ningen af træstammer eller rebet i skolensgymnastiksal, men desværre er det bare etfåtal forundt at nå selve meningen medklatringen: fjæld- eller tindebestigningen.Til gengæld når de ind i en uforklarligeventyrverden. I en af de norske tindebøgerskrev engang en fjellets søn:

„Tindebstigningen er en dionysisk livs-bekreftelse. Den er menneskekrybets møtemed vrederynkene i jordens ansigt. En Dan-te-ferd langs Infernos kjever, et buestrøkav et liv over den steinvordne stillhet."

Og en tindeanekdote:To juristers replikskifte på et kritisk

punkt:„Tror du rebet holder?"„Tja — det er i alle fald sælgeren, som

har ansvaret for skjulte fejl."

* * *

At drive idræt er at arbejde, arbejde på sigselv, og det gælder om at holde ud, til de førstevanskeligheder er overvundet.

Gå ind i idrætten med friskt mod og givaldrig tabt. Kampen mod vanskelighederne— det er den, som giver styrke — den eren af idrættens stærkeste sider. Den ver-densberømte danske rytterske, fru Lis Har-tel, er et lysende eksempel herpå. Vi vilbringe Dem et andet eksempel, vel nokfremmed for de fleste af dette blads læsere,men ikke mindre lysende for det.

To unge mænd sad for 32 år siden påskolebænken i staten Kansas i U.S.A., dader pludselig udbrød brand i bygningen.

Højsomren er over os, og Danmarks milevidekyster lokker os.

lige budskaber vil strømme ind. Drukne-ulykkerne, der næsten altid skyldes mang-lende svømmefærdighed. Også fra det åbnehav, hvor fiskeren skal bjerge føden hjem,enten vejret er godt eller dårligt, kommerbudskabet hjem. En far eller en søn blevderude, og sorg og lidelse rammer det en-kelte hjem. Også her kunne mange liv haveværet sparet, hvis fiskerne havde lært svøm-ningens elementære kunst.

„Han kan hverken læse eller svømme"var det ordvalg, de gamle Hellenere brugte,når de talte om en mand, som havde fåeten dårlig opdragelse, eller som var dum.Disse ord har deres gyldighed den dagidag. Forældre og andre, som leder bør-nene, må være opmærksomme på det storeansvar, de påtager sig, hvis de ikke har lærtbørnene at svømme. Her bør skoler ogidrætsforeninger gå i spidsen, når det gæl-der kurser i svømning og livredning. Sol,luft og vand er svømmerens valgsprog. Alleer enige i, at disse faktorer er særlig liv-givende, og at det vil være af den størstebetydning for en bedre folkehelse, at helefolket lærer at udnytte dem på den rettemåde. Det er ikke bare en ensidig idræts-udøvning, som er svømmernes mål. Denideelle baggrund for svømmerens friskevalgsprog og det herlige friluftsliv er, atsvømningen giver os anledning til at ud-øve den bedste af alle idrætter: at reddeandres liv.

* * * 20

følgelig offentliggjort i alle amerikanske blade, og „happy-end" historien var netop noget, det amerikanske publikum kunne lide.

Den unge mand var Glenn Cunningham. I 1934 satte han ny verdensrekord over en engelsk mil i tiden 4,06,8, en rekord, som først det svenske fænomen Hågg kunne af- live 9 år senere. I 1936 slog han alle 800 m specialisterne i Stockholm i den brillante tid: 1,49,7. Hermed udslettede han eng- lænderen Hampsons sensationelle verdens- rekord sat ved olympiaden i Los Angeles 1932. Samme år var det kun New Zealæn- deren Jack Lovestocks sagnombruste 300 m raketspurt, der gjorde, at Cunningham måtte „nøjes" med sølvmedaljen i Berlin olympiadens 1500 m.

* * * Den berømte norske forfatter Trygve

Guldbrandsen („Og bagom synger skove- ne" og „Det blæser fra Dønningefjeld") var i sin tid en meget habil idrætsmand, som oplevede idrættens barndom og store gennembrud i Norge. Glimrende skribent som han var, skrev han i 1923 nogle tanke- vækkende ord om idrættens ansvar. Kærlig- heden til idrætten og den manende appel, der tømrer hver enkelt sætning fast, står lige så flammende idag som dengang, de blev skrevet. Forhåbentlig vil der blive lej- lighed til senere at bringe enkelte uddrag af dette.

Den ældste af drengene, Glenn, bar den yngre, som var hans bror, ud gennem flam- mehavet, men under redningsdåden for- brændte han den ene fod forfærdeligt. Da man fik skoen af, var foden en uformelig masse, hvor alle tæerne og fodballen måtte skæres væk. Fra foden helt op til knæet måtte man overføre kød fra begge lårene, og da den unge Glenn endelig kunne for- lade hospitalet efter et langt og smerteligt sygeleje, var det ved hjælp af to krykker. Glenn øvede sig ivrigt med disse, men faldt alligevel så ofte overende, at han en dag kastede krykkerne og prøvede uden. Resul- tatet blev selvfølgeligt fald og atter fald. Lægen hørte om hans forsøg, og forbød ham at gå uden krykker. Men Glenn havde taget sin beslutning, han ville klare sig uden stokkene og prøvede om og om igen i smug. Efter lang tids forløb kunne han gå uden at falde og øvede sig derefter i at løbe. Han løb og faldt i det uendelige, men for hver gang han øvede sig, blev meter- antallet, han kunne løbe, større, og han komponerede selv et gymnastikprogram, som han mente ville styrke de muskler, der var svage.

I mellemtiden gik årene, og Glenn var vokset op til en ung mand, som begyndte på universitetet. Her trænede han energisk i løb, startede i konkurrencer og blev snart universitetets bedste løber. Dermed var vejen afstukket, og krøblingen begyndte sin karriere som en af verdens bedste mellem- distanceløbere. I årene 1932—39 var han Amerikas bedste løber over distancerne 1500 m og en engelsk mil og ubetinget den populæreste løber, staterne nogensinde har fostret. Den tunge vej til succes var selv-

En fase fra Berlin-olympiadens finale over1500 m. Billedet viser stillingen 500 m før mål.Sølvmedaljevinderen Glen Cunningham leder fel-tet. På ydersiden af ham går svenskeren Eric Nyfrem til teten. På tredjepladsen ligger tyskerenSchamburg fulgt af vinderen den sorttrøjede lægefra New Zeeland Jac Lovelock, som næsten skju-ler løbets broncemedaljevinder italieneren Beccali.

krydsslået. Dugterne snoes om et hjerte af tavestof til det færdige tov. Da trådene og dugterne således altid har modsat snonings- retning, kendetegnes tovet ved at være en- ten højreslået (Z-slået) eller venstreslået (S-slået), se fig. 1, idet den anførte beteg- nelse således altid kan henføres til dugter- nes snoningsretning.

Eksempelvis vil et højreslået, krydsslået tov have dugterne snoet sammen opad til højre (samme vej som skruegangen i alm. gevind), medens trådene tilsvarende vil være snoet opad til venstre.

På dette grundlag opbygges således alle gængse ståltove og altid med et indlæg af enten tavestof eller stål. Formålet med at have et indlæg eller rettere et hjerte, som det kaldes, i tovet er dels at modvirke den indbyrdes klemning, dugterne i et belastet tov ellers ville udsættes for, og som nu op- tages af hjertet, dels at holde tovet smurt indefra, da hjertet, hvis dette er fremstillet af tavestof, d. v. s. enten Manila, Sisal, Hamp eller Jute, er imprægneret med en særlig egnet olie, der således bl. a. mod- virker rustdannelse.

Hjertet kan imidlertid også fremstilles af tråd og være formet enten som en dugt eller som et helt tov. Anvendelse af stål- hjerte finder navnlig sted, hvor ståltovet

EDENS FREMSTILLINGEN af metaltråde har været kendt siden oldtiden,

hvor fyrstelige og andre op højede personerfik broderet tynde hamrede guldtråde påderes klædningsstykker, har man næppekendt trådtrækningen førend omkring år1100. Der er fundet beskrivelser fra dentid, hvoraf det fremgår, at „jerntrådene forat blive tyndere skulle trækkes gennem hul-ler i en jernplade".

Fremstillingen af ståltove hører man dogførst om i begyndelsen af 1800, og i 1834fremstillede tyskeren Obergerat Albert iClausthal v. Harzen det første snoede stål-tov til brug ved grubearbejdet, idet tovetbestod af tråde, der alle var snoet sammevej. Denne konstruktion blev imidlertidhurtigt forladt, da tovets tendens til at snosig op igen vanskeliggjorde en effektiv ud-nyttelse, og man fandt da på at sno trådensammen den ene vej til dugter, medensdisse igen snoedes modsat vej til det fær-dige tov, hvorved opsnoningstendensen ef-fektivt modvirkedes. Et sådant tov kaldes

22

oprindelige form ligesom en fjeder, dertrykkes sammen, ved aflastningen søger til-bage til udgangsstillingen. Og dette er år-sagen til, at man skal bindsle et tov, før-end det må kappes. Der findes nu ogsåtove, der er spændingsløse d. v. s., hvortråden er formet på specielle maskiner iden stilling, de skal indtage i tovet, og desnor sig således ikke op. Disse formlagtetove er stærkere end de sædvanlige, menhar endnu ikke fortrængt disse. Endelig harman, ved at anvende forskellige trådtykkel-ser i de enkelte lag, opnået både stærkere,tættere og ofte meget bøjelige tove.

Når det i vore dage er lykkedes at frem-stille ståltove med stor styrke, skyldes detførst og fremmest trådmaterialet. Trådenefremstilles sædvanligvis af ulegeret kulstof-tråd med fra 0,4 — 0,9 % kulstof som ud-gangsmateriale og har i varmtvalset tilstanddiameter ned til ca. 5 mm. Derefter træk-kes tråden i kold tilstand gennem et kegle-formet hul i en hærdet stålplade, således attrådens diameter stadig bliver mindre. Veddenne trækpåvirkning bliver tråden megetstærkere, men til gengæld også meget sti-vere og mere skør. Fortsættes trådtræknin-gen, brister den uvægerlig til sidst og forat forhindre dette, må der med passendemellemrum foretages en varmebehandling— en såkaldt patentering —, der fjernerstivheden, men samtidig også noget af styr-ken, og som på grund af den herved op-ståede strukturændring muliggør yderligeretrækpåvirkning.

skal arbejde i stærk varme, eller hvor derer fare for stærk overbelastning f. eks. vedstødpåvirkning, hvorved tavestoffet i beggetilfælde ødelægges for hurtigt.

Antallet af dugter og tråde i et ståltovkan selvsagt varieres overordentlig meget,men af praktiske hensyn fremstilles ståltovegerne med dugtantallet liggende mellem 5og 18, det almindelige er 6 dugter. Fig. 2.

Trådantallet varierer på samme mådemeget stærkt, men der er lidt mere ordeni rækkerne, hvilket fremgår af nedenståen-de eksempel, hvori der er regnet med sam-me trådtykkelse.

Ønsker man en dugt med 7 tråde, kandette opnås ved at lægge 6 tråde uden omen kærnetråd (1 + 6 = 7), A. Forøgesdugten med endnu et lag tråde, fås yder-ligere 12 tråde, og dugten vil bestå af(1 + 6 + 12) = 19 tråde, B. Næste lagigen giver et samlet trådantal på (1 + 6+ 12 + 18 = 37) tråde, C. o. s. v. Fig. 3.

Det vil føre for vidt at komme nærmereind på anvendelsesmulighederne for allede forskellige konstruktioner, der udføresaf tovværksfabrikkerne. Her skal blot næv-nes ståltovtyperne 6 X 19 (6 X (1 + 6+ 12)) og 6 X 37 (6 X (1 + 12 + 18)),der herhjemme er standardiseret som kran-og elevatortove, se Dansk Standard bladnr. 2.

Når tråden ved slåningen bliver tvungeti sit leje, får den ikke så voldsom en bli-vende formændring, at den mister elastici-teten. Den vil derfor søge tilbage til sin

23

På denne måde kan man alt efter defor- mationens størrelse opnå endog meget store styrker for den færdige tråd. Efter Dansk Standard anvendes tråde med styrker på henholdsvis 130 kg/mm2 og 180 kg/mm2. Disse styrker kontrolleres ved at foretage en trækprøvning af tråden.

For at opnå en god tovstyrke, er det en betingelse, at tråden er stærk, men samtidig forlanges en vis bøjelighed. Bøjning bliver tråden til stadighed udsat for ved løb over tromle og skiver, og det er straks vanske- ligere at få disse 2 goder frem i samme tråd, så derfor er det lige så nødvendigt at holde et vågent øje med sejgheden. Denne undersøgelse foregår ved at foretage en bøjeprøvning, hvor tråden bøjes frem og tilbage indspændt mellem faste kæber, og det antal bøjninger, den på denne måde kan tåle, førend der sker brud, er da et mål for sejgheden.

Nu skulle man tro, at det samlede stål- tovs styrke slet og ret kan bestemmes ved opsummering af de enkelte trådes styrker. Dette er kun tilnærmelsesvis rigtigt, men man regner med det i praksis og foretager simpelthen dimensioneringen af ståltovet på dette grundlag, selv om hele ståltovet vil være noget svagere end summen af de en- kelte tråde. Det er let forståeligt, at enkelte tråde i tovet vil snyde for noget af deres del af byrden, hvorved resten anstrenges så meget mere, og iøvrigt vil snoningen i de forskellige lag ganske simpelt bevirke no- get uensartede påvirkninger.

En trækprøvning af hele tovet er derfor ret vigtig og foretages ved at indstøbe en- derne i en letsmeltelig metallegering, efter at trådene er renset og snoet op.

Fig. 4 viser en sådan trækprøvning, hvor bruddet af ovennævnte årsager altid vil ske i enkelte af dugterne først, og forsøg har vist, at tovets virkelige trækstyrke for al- mindelige konstruktioner ligger ca. 10 % lavere end den før omtalte beregnede træk-

Fig. 4

styrke. Ved specielle konstruktioner er for- holdet anderledes.

Ståltove vil under brugen altid være på- virket til træk alene eller træk og bøjning samtidig, og på grundlag af den beregnede trækstyrke bestemmes så hvilken diameter, der skal anvendes, når man kender kranens løfteevne, iøvrigt under behørig hensyn- tagen til en forud bestemt sikkerhed mod brud i tovet.

Da sikkerheden er et meget vigtigt spørgsmål, overlades valget heraf naturlig- vis ikke til den enkelte, men visse retnings- linier skal følges. Det er vanskeligt at give tal herfor, da mange ydre forhold må tages i betragtning, bl. a. spiller fare for menne- skeliv og kostbare maskiner selvsagt en overordentlig stor rolle. En sikkerhed på 10 eller mere er eksempelvis ikke ualmindelig, og dette betyder i praksis, at ståltovet kun må belastes med en tiendedel eller mindre af sin virkelige styrke.

Ved tovets løb over tromler eller skiver,

24

hvor det tidligere omtalt udsættes for bøj- ning, sker et naturligt slid, hvis størrelse er afhængig af flere ting, bl. a. belastnin- gens størrelse og skivens eller tromlens dia- meter og stiger med forøget belastning og formindsket diameter af tromle eller skive, som medfører kraftigere bøjningspåvirk- ning i trådene. Sliddet opstår normalt ved berøringen med skive og tromle, men også et indre slid vil fremkomme ved bøjningen, da trådene i de forskellige lag gnider mod hinanden, og ad denne vej formindsker trådtværsnittet.

Er sliddet et ubehageligt fænomen, er bøjningsvekslingerne, hvor tråden skiftevis bøjes og rettes ud og til tider endog bøjes modsat vej, mange gange ubehageligere. Ved disse bøjningsvekslinger opstår der brud før eller senere i trådene, således som det fremgår af fig. 5. Med trådbruddene bliver det bærende tværsnit mindre og min- dre, og de resterende hele tråde overanstren- ges med sprængning som følge, se fig. 5 a.

Stiller man det spørgsmål, om sliddet kan undgås, må svaret blive negativt, for det er naturligt, at tovet slides, og at det før eller senere udmattes og bliver ubruge- ligt. Spørgsmålet er så, om sliddet kan for- mindskes, så levetiden forlænges, og her rører vi ved et ømt punkt, for sliddet kan formindskes, men betingelsen er til gen- gæld, at der tages tilbørligt hensyn til, at et ståltov i virkeligheden skal behandles ligesom ethvert andet maskinelement.

Det er sikkert på sin plads her at erindre om visse regler der, såfremt de overholdes, muliggør en løsning af dette problem.

Et ståltov skal: 1 ) . . . have en efter forholdene passende diameter og konstruktion, og trådene skal have en tilsvarende passende tykkelse og trækstyrke. 2 ) . . . løbe over skiver og tromler med så stor diameter, som forholdene tillader. 3) . . . lægges i spor i skiver og tromler

Fig. 5 Fig. 5a

passende til tovdiameteren. Gamle og slidte spor må rettes af, inden et nyt tov læg- ges op. 4) . . . smøres rigtigt med ny, syrefri olie af passende tykflydenhed og med gode smøreegenskaber.

Et ståltov må ikke: 5) . . . arbejde ude af stilling, f. eks. ved skævt træk. 6) . . . glide på skiven. 7) . . . være slapt, når optrækket påbe- gyndes. 8) . . . udsættes for vridning. 9) . . . krydses, når det ruller over tromle under optrækket.

10) . . . bøjes i s-form, d. v. s. have for- skellig bøjningsretning. 11) . . . overbelastes, som f. eks. ved mang- lende kendskab til byrdens vægt. 12) . . . arbejde i ryk.

Den mangel på kendskab til behandlin- gen af ståltove, der desværre alt for ofte lægges for dagen, vil i korte træk blive be- lyst gennem et par eksempler taget ud fra det daglige.

Fig. 6 og 7 viser brudstedet af 2 sprængte henholdsvis 22 mm og 20 mm højreslåede, krydsslåede ugalvaniserede tove, med kon-

25

struktioner henholdsvis 18 X 12 ((6 + 12)X 12) med hampehjerte og 6 X 37 lige-ledes med hampehjerte. Tilsyneladende serbegge bruddene ens ud, men forskellen eri virkeligheden meget stor.

En undersøgelse af brudstedet i tovet(fig. 6) viste, at langt de fleste af trådenevar helt eller delvist slidt over, og atsprængningen skyldes et utilstrækkeligt bæ-rende tværsnit. Formentlig har tovet pådette sted engang dannet en „kinke" d.v.s.en sløjfe, fremkaldt ved at optrækket erforegået, medens tovet har været alt forslapt. Dette har ganske simpelt bevirket, attovet gradvis har slidt sig selv over, idetsliddet har koncentreret sig om dette alle-rede skadede sted.

Tovets øvrige parter — ialt ca. 60 m —viste ikke nævneværdig slitage.

En trækprøvning, foretage med et prøve-stykke udtaget i nærheden af brudstedet,viste en tovstyrke på ca. 28.000 kg, medensden ikke slidte del af tovet havde en styrkepå ca. 30.500 kg.

En undersøgelse af brudstedet på toveti fig. 7 viste i modsætning til forrige til-fælde ganske små trådbrud forårsaget afslid og bøjningspåvirkning. Resten af trå-dene viste, at tovet var sprængt ved rentrækpåvirkning. Sprængningen er sket ved,at tovet under oprulningen på tromlen harligget krydset og efterhånden arbejdet sig

ud over tromlekanten, hvorved en vindinger løbet af tromlen, således at byrden —ialt ca. 1.500 kg — er faldet frit ned, sva-rende til længden af en vinding og er der-ved blevet bøjet skarpt omkring tromle-aksen.

Denne pludselige påvirkning, der er op-stået, kaldes en „dynamisk" påvirkning, imodsætning til den normale rolige påvirk-ning, der betegnes en „statisk" påvirkning.

Den øvrige del af tovet var jævnt slidt,på hele længden, men dog med en styrkeaf ca. 19-000 kg, kontrolleret ved trækprøv-ning af et prøvestykke udtaget umiddelbartuden for brudstedet.

Dette giver et tydeligt fingerpeg i ret-ning af, hvilke kolossale påvirkninger, etståltov kan udsættes for, når det får lovtil at løbe af tromlen.

Lad os engang betragte den på fig. 8 og9 viste ståltovsstrop, der har været anvendtpå Staalvalseværket, og som nu er kasseret.

Tovstroppen, der har diameter ca. 20 mm,er fremstillet højreslået og krydsslået med6 dugter omkring et hampehjerte og med37 tråde i hver dugt.

Som det fremgår af fig. 8, er stroppenforsynet med splejste øjer, og en besigti-gelse viste 46 trådbrud på en længde af250 mm målt uden for splejsningen (fig.9). De fleste af brudenderne bar tydeligemærker af at være klemte, ligesom der en-

26

alt efter vinklen giver større trækpåvirk- ninger i parten, end man sædvanligvis reg- ner med, vil der selvsagt på arbejdspladsen være tilstrækkelig med ukendte faktorer, der peger henimod, at en forstærkning af påpasseligheden altid er på sin plads.

Et af de største problemer står endnu tilbage som uløste. Hvornår bør et ståltov kasseres? Erfaringen viser, at der er relativ stor styrke tilbage, selvom der tilsyneladen- de kan iagttages en del trådbrud på tovet, blot disse er jævnt fordelt.

Til belysning af ståltoves slidstyrke er der gennem tiderne foretaget en del forsøg, hvor belastede ståltove har løbet over ruller, indtil der skete en sprængning. Ved at fore- tage optælling af brudte tråde på en be- stemt længde, kan man danne sig et billede af slidstyrken, og tidligere omtalte fig. 3 og 3 a viser resultatet af et sådant forsøg. Medens det nye tov havde en trækstyrke på 57.000 kg, var reststyrken af det på fig. 3 a viste brudsted reduceret til ca. 24.000 kg.

Imidlertid viser forsøgene også, at et stærkt men jævnt slidt tov meget pludseligt kan ødelægges totalt ved fortsat brug, så- ledes at der ikke altid vil blive lejlighed til —som i ovennævnte tilfælde — at se en dugt sprænges først.

Et ståltov bør derfor altid kasseres, når sliddet eller ødelæggelsen foregår på et en- kelt sted, eller når det udviser særlig man- ge trådbrud (stikker), ligesom rustangreb, stærk deformitet på grund af klemning eller på grund af hjertets ødelæggelse også er almindelige årsager til, at et tov bør kasseres.

Da en kassation således endnu hviler på et skøn, anbefales det at søge sagkyndig assistance med hensyn til vurderingen af et ståltovs slitage, blot den mindste mistanke er vakt.

Der står muligvis tab af menneskeliv eller kostbare maskiner på spil bag denne vurdering.

kelte steder fandtes tydelige mærker af klemning på selve tovet. Klemningen skyl- des formentlig, at den anvendte ophæng- ningsmetode, der ifølge sagens natur må være meget enkel, har forårsaget skarpe lo- kale bøjninger, der iøvrigt må anses for at formindske levetiden betydeligt.

Betragtes den splejste del af stroppen, d. v. s. øjerne, tyder de flossede ender i fig. 8 ligeledes på, at øjerne har været ud- sat for klemninger, der har medført, at de splejste ender har løsnet sig, og på grund af de frem- og tilbagegående, skurende be- vægelser har splejsningen fået det på figu- ren viste virvar af ombøjede trådender, der tilsyneladende ikke har nedsat splejsningens styrkeegenskaber. — Også kun tilsyne- ladende — for den derved opståede klem- ning, tråd mod tråd, vil i høj grad med- virke til at befordre trådbrud omkring disse steder, hvor der iøvrigt også i flere til- fælde er konstateret trådbrud eller begyn- delse til sådanne.

Ved en trækprøvning af tovstroppen i hele sin længde fandtes den tilbageværende styrke at være 12.300 kg, idet bruddet skete på det stærkest slidte sted i stroppen, nem- lig på midten af stroppen. Med et nyt tov af denne konstruktion ville man ved en træk- prøvning kunne forvente en styrke på ca. 25.000 kg.

Selvom der på baggrund af disse tal vel ikke har været øjeblikkelig fare for spræng- ning under arbejdet, må stroppen alligevel betragtes som kassabel, da erfaringen siger, at betydningen af de uregelmæssigt slidte steder meget vanskeligt lader sig vurdere, ligesom sliddet oftest fortsætter på de ste- der, der i forvejen er sårede.

Sættes dette i forbindelse med de plud- selige påvirkninger, stropper ofte — skønt ikke tilsigtet — udsættes for, og er man til- strækkelig opmærksom på, at belastningen i en bærende part sjældent er lodret, men virker under en vis vinkel med lodret, og

27

OR AT FÅ mere krandækket plads til skrottet, foretages i øjeblikket en for-

længelse mod nord af banen for kajkraner-ne med ca. 45 meter. Da der imidlertid låen del skrot på de steder, hvor fundamen-terne for banen skulle rammes og støbes,må banen opbygges i 2 tempi. De første8 m i tilslutning til den eksisterende baneer bygget, og den nordligste kajkran harherefter været i stand til at rydde en pladsfor skrot for det nævnte fundament. Dervil ialt blive rejst 3 portaler for bæring afkranbanen, og det største spand mellemdisse bliver 20 meter. Når man kan gå optil så stort et spand, skyldes dette, at degamle krandragere fra støbehallen, som blevudvekslet for nogle år siden i forbindelsemed installationen af den nye støbekran,bliver anvendt. Disse dragere er så svære,at de tillader et stort spand, og der sparesherved penge på såvel fundamenter somjernkonstruktion.

I den for længere tid tilbage foretagneforlængelse af huset for materieltilbered-ning nord for mellemhallen er nu montereten drejeskive (se fig. 1). Meningen meddenne og med forlængelsen iøvrigt er, atstøbeskeerne skal klargøres ved udmuring,opstampning og udtørring her. Støbeskernevil på specialvogne blive rangeret fra stø-behallen til skehuset og over drejeskivenført til stikspor, hvor de bliver stående for

istandgørelse og udtørring. På et særligtspor i skehuset rangeres støbevognene indfor klargøring, efter at de er tømt for blok-ke ved dybovnene. Arbejdet med skeerneog støbevognene vil kunne udføres underbetydeligt bedre forhold, end det hidtil harværet tilfældet i støbehallen, og arrange-mentet vil give bedre pladsforhold i denne.

Da mængden af plader på over 20 mmtykkelse stadigt er stigende, og da voresakse i pladeværket kun kan klippe op til20 mm tykkelse, er der købt nye og størresakse til erstatning for de gamle. De nyesakse kan klippe op til 40 mm tykkelse.Med 2 sidesakse undgår man at dreje pla-den for sideklippene, og sakskapaciteten vilherved stige, hvilket er nødvendigt for atfølge med i den stadig stigende produk-tion, som yderligere forøges for saksenesvedkommende, ved at plader over 20 mmop til 40 mm tykkelse også skal behandlesi de nye sakse.

For at skaffe plads til det nye saksarran-gement og samtidigt forøge lagerpladseni hal 5, forlænges denne 32 meter.

I forbindelse med de nye sakse vil derblive udført arrangementer til bekvem be-handling af det afklippede skrot, ligesomder vil blive mulighed for at føre en delaf pladerne ud gennem hallens sydvæg tillagerpladsen i det frie.

Saksene vil blive forbundet indbyrdesved rullegange, og i disse vil der ud forsaksene blive indbygget mekaniske indret-ninger for opretning af pladerne for klip-ning.

Den ene af de gamle sakse skal anvendestil skitseplader.

Reparationsværkstedet i pladeværket hari flere år lidt under stor pladsmangel. For-

Fig. 2

28

Der er i arrangementet taget hensyn tilstuksvejsning og ophaspling af svært ten-torstål i lange længder, idet der i fortsæt-telse af afleveringsrullegangen opstilles enstuksvejsemaskine og en haspel i den „rødelade". I rullegangene er det muligt at ind-skyde en saks og en rulleretter for behand-ling af vinkeljern fra finværket.

Efter at den nye kølebedding i forbindel-se med trådværket er sat i drift, bliver deri øjeblikket indrettet værksted på den gam-le beddings plads. Værkstedet skal afløsedet nuværende montage- og drejeværkstedi finværket, på hvis plads der skal være etlænge tiltrængt valselager.

Stenladen bliver forlænget med 10 me-ter, og det nuværende stenlager forsvinder.

holdet afhjælpes nu ved et nybygget værk-sted med flere moderne værktøjsmaskiner.

Medens vi er ved pladevalseværket skalnævnes, at den nye dybovnskran som om-talt i „Stålbåndet" nr. 1 er forsinket fra le-verandøren. Den kan først forventes om-kring september i år.

Forholdene i profilværkets færdiglagerskal rationaliseres. Foreløbigt er der tagetfat på synings- og bundtningsplads for fin-værket. En del af maskinen hertil er alle-rede udført, og den del, hvis installationvil genere under værkets drift, bliver mon-teret i profilværkets sommerferie og resteni løbet af sommeren. Arrangementet går udpå at opdele syning- og bundtningspladser-ne i 4-3-2 eller 1 afdeling, alt efter færdig-jernets længder. Pladerne forsynes med me-kaniske tværtransporter for jernet. Det fær-digbundtede jern føres ad en rullegang tilet afleveringssted, hvor kranen kan hentedet. Se fig. 2.

29

og større profiler. Denne vanskelighed vil blive afhjulpet i sommerferien ved opsætning af en ny større recuperator.

Finværk. I finværket har produktionen ligeledes

været god, der er valset fladjern samt kam- og tentorstål.

Maskineriet har arbejdet tilfredsstillende, dog har vi haft et enkelt større uheld, idet et af rullelejerne i mellemværkets 1. stol brændte sammen.

Det nye montageværksted er nu så langt fremme, at det vil kunne tages i brug efter sommerferie.

S T Å L V Æ R K E TMartiningeniør Carlo Poulsen.

Om årets 2. kvartal kan der stort set siges,at vort største problem, at skaffe tilstrække-ligt stål til valseværkerne, også prægede dettekvartal. Bestræbelserne på at opfylde dissekrav gav sig udslag i den udmærkede kvar-talsproduktion af 46.700 tons, hvilket er ca.4.500 tons mere end det tilsvarende kvartalsidste år. Ovn 3 har været afstillet for hoved-reparation, ovn 4 for mellemreparation. Ovn2 er for tiden afstillet for hovedreparationog ventes i drift midt i juli.

Ved disse afstillinger har ovn 1 som sæd-vanligt været i drift.

Bemærkelsesværdigt er reparationens sta-digt aftagende længde, hvilket skyldes hen-sigtsmæssig planlægning med god arbejds-fordeling samt forskellige mekaniske finesser.

At de øvrige igangværende arbejder skri-der for langsomt frem skal være indrømmetstraks, men den daglige drift går forud foralt andet, og dette kan kun betyde forsin-kelse på anden front.

P R O F I L V Æ R K E TValseværksingeniør P. W. Mortensen.

Grovværk.Værket har i det forløbne kvartal gået

godt, dog har der været enkelte stop pågrund af vippebord F. 1. Kølebeddingen erændret således, at vi kan køre profilerne udi lange længder, efterhånden som de valses.Produktionen af færdigjern og knipler harværet god, dog kniber det med at holdevarmen på blokovnen ved valsning af knipler

Produktionen i II. kvartal:1954 1955

Grovjern . . . . . . 5.899 tons 7.143 tonsKnipler . . . . . . . 11.677 » 13.934 »Finjern . . . . . . . 7.707 » 10.950 »

P L A D E V Æ R K E TValseværksingeniør J. Skov.

Pladeværkets 3 ugers sommerferie begyndteden 26. juni. Driftsstoppene i pladeværketi årets andet kvartal skyldtes i det væsentligstesand og slagge i afskalningssystemet, at dyb-ovnskranens kørevogn kørte af skinnerne pågrund af slid på hjul og skinner, og at sik-kerhedskoblingens bolte sprang i utide. Sommodtræk til disse stop tilsluttes afskalnings-systemet til ferskvandet, i stedet for somhidtil til Arresø-vandet. Kørevognen får nyehjul og skinner, og i april blev sikkerheds-boltenes huller revet op og forsynet mednye bøsninger. De førstnævnte ændringerudføres i sommerferien, som forøvrigt i åranvendes som alle tidligere ferier og somalle fremover vil blive anvendt — til repara-tioner og grundig eftersyn af værket.

De største reparationer i år er nye bøs-ninger i lænkeled for mellemvalsens løfte-bevægelse, bearbejdning af stolen for nyebundvalselejer, vippebordscylindrenes plunger

30

slibes og foringer hertil fornyes, og stor- skruerne udskiftes med nye.

Den nye dybovnskran var lovet os leveret i maj, men desværre bliver den 3-4 måneder forsinket, så pladeværket først får glæde af to dybovnskraner i slutningen af året.

Pladeproduktionen i første halvdel af hen- holdsvis 1954 og 1955 var 36.500 tons og 38.400 tons eller 5 % bedre i 1955. Mod- tager vi stadig det gode materiale, som vi har set, at stålværket kan levere, og plade- værket arbejder som hidtil, nåes det mål, som blev sat ved nytår: 10 % mere end 1954 eller 76.000 tons plader.

Arbejdet i april kvartal har ikke frembudtoverraskelser af nogen art. Ialt er 128 personerblevet undersøgt.

Med hensyn til T UB ER K U LO S E -UN D E RS Ø G E L SEN har som bekendtrøntgenvognen været på værket den 18. og20. maj. I disse to dage blev der foretaget1 1 5 4 lungefotograferinger. Da dette tal varfor lavt i forhold til mandskabsstyrken ogsom følge deraf en skuffelse, foretoges seneresupplerende undersøgelser på sygehuset, hvor-ved yderligere 8 4 blev undersøgt.

Der mangler følgelig endnu 89, men selvom man tager hensyn til bortrejse og syge,er dette tal for stort, og det ville være englæde, hvis så mange som muligt af de ikkeundersøgte henvendte sig på tuberkulose-stationen på sygehuset fredag den 22. julikl. 13-14 eller fredag den 12. august kl.13-14.

S K A KJa, så er kampen begyndt om de dyrebare

points i DDS' sommerturnering i skak, der er begyndt i maj. Der er tilmeldt 44 deltagere, som er fordelt i 3 grupper med 12 spillere i 1. gruppe, 16 spillere i 2. gruppe og 16 spillere i 3. gruppe. Der skal spilles 5 runder. Den første er spillet i maj, den næste spilles 19. juni, og de tre sidste skal spilles i august, september og oktober. Det gælder i år om at passe på, da 4 points giver oprykning til en anden gruppe, hvorimod der skal opnås 1½ points for at undgå nedrykning.

Ved velvilje fra tillidsmændene og ledelsenhar vi fået lov til at benytte tillidsmandslokalethver tirsdag. Vi vil gerne herved opfordre spil-lerne til at benytte denne aften til træning, oghvis der er andre, som har lyst til et parti skak,er de velkomne. Vi skulle jo gerne være i godtræning til efteråret, således at vi kan møde velrustede til kampen mod DFJ, og hvis vi eventuelt kan komme i kontakt med andre virksomheder.Præmieopgave:

Hvid trækker og gør mat i 2 træk.Løsningen bedes afleveret til Carl

Rasmussen inden 1. august og først udtrukne rigtige løsning vil blive honoreret med et skakspil.

Carl Rasmussen

31

Castorfeltet er i stor udstrækning blevet fornyet, og arbejdet med at forbedre det fortsættes. 2. Årsregnskab.

Regnskabet, der var udsendt til alle med- lemmer umiddelbart efter generalforsamlingen den 27. april, gav ikke anledning til fore- spørgsler eller kommentarer. Formanden ind- skrænkede sig derfor til at konstatere, at det var et pænt resultat omend en smule dårligere end sidste år. I denne forbindelse rettede han en tak til alle medarbejderne for deres indsats. 3. Markedsoversigt.

Formanden nævnte påny, at vi havde solgt hele produktionen af plader til ind i 1957. Udsigterne for afsætning af handelsjern i 1956 var gode, og beskæftigelsen synes sik- ret et godt stykke fremover.

Prismæssigt var der ikke foregået særligt store udsving, dog var der en tendens til sænkning af priserne, idet de mere eller mindre officielle overpriser, som kontinentets stålværker havde krævet i det sidste årstid, nu synes at falde bort. Formanden omtalte endvidere, at kontinentets værker havde fore- taget en omlægning og standardisering af deres overprislister for dimensioner og kva- liteter etc. Efterspørgslen efter plader er stadigvæk stor, medens den for handelsjer- nets vedkommende er sløjet en hel del af.

4. Fortsættelse af brænderkursus. Frode Jacobsen udtalte stor tilfredshed med

de kurser, der er afholdt med lærerkræfter fra Teknologisk Institut. Han udtalte ønske om, at værket med passende mellemrum ville gentage sådanne kurser. K. Nielsen for- klarede, at dette også var hensigten, idet man dog ved fremtidige kurser ville anvende lærerkræfter fra værket, som havde fået en stor øvelse som hjælpelærere ved de allerede

A.-gruppen:A. Østergaard, B. Christiansen, BørgeJensen, P. W. Mortensen, K. Nielsen,K. Schaldemose, J. Skov.

B. -gruppen:E. Ambus, Poul Dressler, Frode Jacobsen.Fru Ella Jacobsen, H. Nielsen. BørgePedersen var fraværende.

1. Gennemgang af punkterne fra forrige møde.Værkstedet for vognreparation ved slagge-

kranbanen var i orden.

Flasker.Den ved forrige møde førte drøftelse af

forholdene har ikke medført nogen forbed-ring. Der vil nu blive henstillet til marke-tenderen at genindføre pantsystem eller etandet effektivt system med henblik på at fåtomme flasker afleveret i marketenderiet.

Rullegang og synerplads ved finværket,der i sidste møde blev omtalt, vil kun delviskunne opstilles i sommerferien, medens restenaf arbejdet må udføres i løbet af sommeren.

Belysningsforholdene ved kran 14, færdig-lager og tentorværk er blevet forbedrede.Om de er tilfredsstillende, vil bedst kunnebedømmes, når vi igen går ind i den mørketid. Lamper på kran 22 vil blive montereti sommerferien.

32

tagelig i en ikke så fjern fremtid vil blive sikret ved automatiske bomme, der kunne spærre i højre side i tilkørselsretningen. Der foretages i øjeblikket i Hillerød forsøg med sådanne bomme.

H. Nielsen omtalte, at lønudbetalingen i grovværket efterhånden antog formiddabelt omfang. Dette forsinkede og generede pro- duktionen. Årsagen til, at udbetalingen er svulmet sådan op, er at reservefolkene henter deres løn i grovværket. Der var enighed om det urimelige heri, og man vil søge en anden løsning på lønudbetalingen til reserve- holdsfolkene.

Man drøftede derefter tyverierne fra mo- torcykelgaragen. K. Nielsen meddelte, at det vil blive forsøgt at holde porten lukket i de timer af døgnet, hvor der ikke møder eller afgår mange folk fra arbejde.

Sikkerhedsudvalget. K. Nielsen omtalte, hvad der har været

drøftet i den mellemliggende tid, som det fremgår af referatet andet steds i Stålbåndet.

Sikkerhedsudvalget har indstillet, at der bliver indført hjælme for alt arbejde i gru- ben og ved nedbrydningen af ovne.

På B. Christiansens forespørgsel fasthold- tes det udtrykkeligt, at udvalget ikke mente at kunne påbyde anvendelsen af hjælme ved andre arbejdspladser. Der var dog enighed om, at hjælme også burde indføres ved skrotpressen Samarbejdsudvalget var enig om at foreslå indstillingen gennemført, og hjælme vil derefter hurtigst muligt blive stillet til rådighed i det fornødne antal. (Efter den nye arbejderbeskyttelseslov vil der, når ordningen er gennemført, være pligt til at anvende hjælme på de omtalte arbejds- pladser. Ref. bemærkning).

Man drøftede kort sikkerhedsfodtøj, og der var enighed om at søge etableret en eller anden ordning for salg af den slags fodtøj til arbejderne.

Mødet blev hævet kl. 16.30. BC

afholdte kurser. løvrigt ville man føre de kommende kurser i et mindre forceret tempo og med mindre hold. 5. Interessekontor.

Om dette punkt meddelte Frode Jacobsen, at spørgsmålet havde været ført frem tid- ligere, men han erindrede ikke, hvorfor sagen i sin tid var henlagt. Han mente, at der var en betydelig interesse for oprettelsen af et interessekontor. Det stod ham klart, at der i denne forbindelse ville blive udgifter til et vist kontorhold, men han mente dog ikke, at der blev tale om særlig betydelige udgifter, idet værket i sine almindelig daglige ad- ministration allerede udfører ikke så få af de funktioner, som normalt hører hjemme under et interessekontor.

Formanden stillede sig ikke helt afvisende over for tanken, dog kunne han ikke skjule, at han personligt syntes, at der var utilta- lende sider ved interessekontoret.

Efter hans mening var udgiften til inter- essekontoret det eneste helt sikre i sagen. Efter nogen drøftelse blev man enige om, at Frode Jacobsen ved næste generalforsam- ling i fællesklubben skulle undersøge, om der foreligger et positivt ønske om oprettelse af et interessekontor. Såfremt dette er tilfældet, skal det undersøges, på hvilke områder og i hvilken udstrækning interessekontoret skal fungere. 6. Eventuelt.

B. Christiansen meddelte, at det flere gange omtalte identitetskort ville blive ud- leveret torsdag den 30. juni. I denne for- bindelse opfordrede han tillidsmændene til at være til stede ved lønudbetalingen for i givet fald straks at kunne forklare formålet med disse kort.

I forbindelse med den megen diskussion om blinklysene ved jernbaneoverskæringen meddelte formanden, at overskæringen an-

33

et tilbageslag i slangen er opstået ild om- kring ventilen på gasflasken, bestemmes det, at hvor man ikke umiddelbart efter til- bageslaget kan komme til at lukke for fla- skeventilen uden fare for at pådrage sig forbrændinger, skal man fjerne sig fra fla- sken, advare eventuelle omkringstående og fra betryggende dækning sprøjte vand på flasken.

Sikkerhedsrepræsentanterne havde flere gange observeret, at man arbejdede med for højt gastryk; da dette øger faren for til- bageslag, udsætter manden sig selv og andre for en ganske unyttig fare. Man må antage, at undervisningen bl. a. vil med- føre, at dette undgås i fremtiden, og der skal, hvor misbrug ved arbejde med skære- brændere finder sted, gribes hårdt ind.

Ved sidste samarbejdsudvalgsmøde blev det overdraget sikkerhedsudvalget at frem- komme med indstilling om, i hvilket om- fang det skulle påbydes at anvende sikker- hedshjelme. Der var enighed om at ind- stille, at hjelme skal være obligatoriske ved arbejde i støbehallen og ved arbejde med nedbrydning af S.M. ovnene, tillige at hjelmene kunne udleveres til folk, hvis ar- bejde er af en sådan art, at en hjelm må anses at fremme sikkerheden, f. eks. til folk i skrotgården.

Da der ifølge skadesrapporterne fore- kommer talrige skader på fødder og ben, blev det betimelige i at agitere for brugen af sikkerhedsfodtøj drøftet. Imidlertid vil man afvente nærmere fra firmaet Burmei- ster & Wain, hvor man anvender sådant fodtøj, før der gøres mere ved sagen.

Motorcyklisterne kommer ofte kørende med ret stor fart ud fra motorcyklegaragen til fare for den forbigående færdsel, hvor- for der fremkom forslag om at opsætte en bom ud for udkørslen. Ligeledes blev det foreslået at forbyde knallertkørsel på værkets grund, samt at alle motorkøretøjer ikke må overskride den på indkørslen an-

Deltagere:Frode Jacobsen, E. Ambus, H. Nielsen,Børge Jensen, Knud Nielsen. (Børge Pe-dersen og Poul Dressler var fraværende).

Mandag den 20. juni afholdt sikkerheds-udvalget møde. Skadesrapporterne for denforløbne del af året blev fremlagt. Der erialt skrevet rapporter for 118 skader, hvor-af 98 var af lettere art, medens 18 er be-tegnet som middelsvære. 2 skader havdedødelig udgang.

Ulykken i pladevalseværket den 7. maj,hvorved Ejnar Hansen blev så hårdt kvæ-stet, at han få timer senere døde på hospi-talet, blev nærmere diskuteret.

Der er truffet foranstaltninger mod engentagelse, idet manøvrepladsen, hvor EjnarHansen stod, er flyttet længere bort fravalseværket. Iøvrigt er pladsen ved valse-stolen for fremtiden afspærret under vals-ningen, og endelig er der anbragt en elek-trisk sikring, som bevirker, at det ikke ermuligt at føre et valseemne til valserne,hvis den skærm, der bevirkede ulykkenikke er på plads.

Undervisningen i iltskæring er i førsteomgang afsluttet, ialt har 271 arbejdere ogfunktionærer deltaget. Ved undervisningenblev man selvfølgelig ikke udlært i detpraktiske arbejde, men der var enighed om,at deltagerne havde fået et grundigt kend-skab til flaskernes, ventilernes og værk-tøjets indretning, samt om de farer, der varforbundet med misbrug.

Da der hverken ved undervisningen ellerfra anden sagkyndig side kan gives fasteretningslinier for, hvorledes man skal for-holde sig i tilfælde, hvor der som følge af

34

Børge Jensen opmærksom på faren ved at anvende defekt elektrisk værktøj.

Der bliver foretaget regelmæssigt efter- syn af dette, men findes der den mindste skade på ledninger eller lamper og værk- tøj, kan det være forbundet med livsfare at anvende det, og det skal omgående sendes til reparation.

K. N.

satte hastighed på 2 0 km pr. time. For- slagene vil blive nærmere overvejet.

Forskellige lokale forhold blev drøftet, bl. a. fandt man, at færdslen forbi indlæg- gerpladsen ved blokovnen burde forbydes, da den var til fare for såvel indlægger, som de forbipasserende. Sagen henvises til afde- lingen. Endelig gjorde elektrikermester

Udlært. Fødselsdage:

5 0 Å R

9. august. Erik Hansen, Nøddestien 29, Fre-deriksværk. Reparationsafdelingen.

16. august. Willy Jørgensen, »Rørkilde«,Torup pr. Dyssekilde. Malerværksted.

23. august. Herman Nielsen, Skærød pr,Helsinge. Pladeværket.

2. september. Kai Pedersen, Jernbanegade 6.Frederiksværk. Pladeværket.

25. september. Aage Jepsen, Skovbakkevej 5,Frederiksværk. Reserveholdet.

4. oktober. Hans Nielsen, Birkevej 25, Fre-deriksværk. Plads og havn.

6 0 Å R

1. september. Rasmus Haslund, Valseværks-stræde 3, Frederiksværk. Rep.værksted.

Arne Salomonsen,blev udlært, som maskin-

arbejder d. 4. juli 1955

35