31
VUC Nordsjælland, HillerødNazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. Dyndegaard Historie B SSO Kursist nr. 54081 Indholdsfortegnelse: Indledning og opgaveformulering side 2 Adolf Hitlers møde med jøderne side 2 Terror og chikane side 4 Nürnberglovene side 5 Krystalnatten side 6 "Die Endlösung" side 8 Hitlers mærkesag mod jøderne side 11 Jøderne og den nazistiske ideologi side 13 Wannsee-protokollen side 14 Jødeforfølgelse som et led i politikken side 15 Holocaust - ønsketænkning eller planlagt politik? side 16 Konklusion side 17 Perspektivering side 17 English summary side 18 Litteraturliste side 19 Side 1 af 31

SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

Embed Size (px)

DESCRIPTION

SSO om Nazisternes forfølgelse af jøderne i nazisternes regeringsperiode. Karakter: 10, 7-trinsskala

Citation preview

Page 1: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

Indholdsfortegnelse:

Indledning og opgaveformulering side 2

Adolf Hitlers møde med jøderne side 2

Terror og chikane side 4

Nürnberglovene side 5

Krystalnatten side 6

"Die Endlösung" side 8

Hitlers mærkesag mod jøderne side 11

Jøderne og den nazistiske ideologi side 13

Wannsee-protokollen side 14

Jødeforfølgelse som et led i politikken side 15

Holocaust - ønsketænkning eller planlagt politik? side 16

Konklusion side 17

Perspektivering side 17

English summary side 18

Litteraturliste side 19

Side 1 af 20

Page 2: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

Indledning og opgaveformulering

Fra 1933 og frem til 1945 blev Tyskland ledet af partiet National Sozialistiche Deutsche Arbeiter

Partei (NSDAP) med Adolf Hitler i spidsen. Dette parti, og ikke mindst lederen, stod bag et af

verdenshistoriens største folkemord. Det var en af NSDAP's vigtigste mærkesager at holde den

ariske race ren, og dermed smide andre racer ud af Tyskland, for at undgå raceblanding. Den

ariske races værste fjender var, i følge NSDAP's overbevisning, jøderne. Denne opgave vil prøve at

redegøre for, hvorfor det netop var jøderne, der var ariernes værste fjende, hvordan deres forhold

var under partiets styre og hvordan nazisterne håndterede "jødeproblemet". Til vejledning og kort

oversigt over opgaven er der blevet givet følgende opgaveformulering:

Foruden de udleverede bilag, inddrages der bl.a. også bøgerne Min Kamp, Hitlers Tyskland og flere

hjemmesider.1

Adolf Hitlers møde med jøderne

Jøderne har gennem hele historien været et delvist udstødt og hadet folk hos de kristne

Europæere. Antisemitismen opstod med kirkens udbredelse i Europa, og den blev bredt med

påstanden om at jøderne havde dræbt Jesus2. Som eksempel på tidligere antisemitisme kan man

f.eks. betragte Martin Luther, som blev den mere lovlige undskyldning for de kristnes had til

1 For yderligere oplysning, se litteratur liste2 Det tredje Rige; side 31, 2. spalte, linje 19.

Side 2 af 20

Opgaveformulering:

Redegør for udviklingen af nazisternes jødeforfølgelser i Tyskland i perioden 1933-45.

På baggrund af teksten "Kampen mellem racerne" og selvstændigt fundet materiale ønskes der en analyse af sammenhængen mellem jødeforfølgelserne og den nazistiske ideologi.

Vurder/diskuter ud fra kilden "Wannsee-protokollen" og selvstændigt fundet materiale i hvor høj grad udviklingen af forfølgelserne var planlagt politik fra den nazistiske ledelses side?

Udleveret materiale: "Kampen mellem racerne" fra Det tredje Rige af Peter Frederiksen, (Systime, 1998, 2. udgave, 3. oplag, s. 137-140) + "Wannsee-protokollen" fra Det tredje Rige (Systime, 1998, 2. udgave, 3. oplag, s. 215-216).

Page 3: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

jøderne. Han skrev i 1542 en bog, Jøderne og deres løgne3, hvori han beskriver jøderne som onde

og løgnagtige individer. Den fanatiske antisemit, Hitler, kom senere til at rose Luther for hans

påstande, og kaldte ham en stor mand, der kunne se sandheden om jøderne4. For Adolf Hitler var

antisemitismen en vigtig del af den politiske dagsorden. Han fortæller selv i sin bog, Min Kamp, i

kapitel 2 "Lære- og trængselsår i Wien", om hvordan han fik dette had til jøderne. Her beskriver

han hvordan han som ung og uoplyst kom til Wien og stødte på jødedom. Her kommer en meget

kort gennemgang af, hvad han selv skriver.

Det startede med, at Hitler ikke blev optaget på kunstakademiet, så i stedet søgte han arbejde for

at tjene lidt penge til at kunne klare sige for. Han blev derfor en del af det fattige arbejdermiljø. I

denne tid deltog han som tilskuer i flere socialdemokratiske demonstrationer, uden at have en

egentlig mening om demonstrationernes holdninger. De deltagende prøvede at inddrage ham

mere i demonstrationerne, og til sidst kunne Hitler ikke længere dy sig for at tage diskussionen om

emnerne op. Men han måtte sande, at dette var formålsløst, da han ikke kendte meget til de

diskuterede punkter. Han begyndte med at læse bøger, blade og brochurer om politiske emner,

med særlig fokus på socialdemokratiske holdninger. Mere og mere begyndte han at synes, at de

socialdemokratiske blade var dækket af løgn og bedrag. Han fik løbene øjnene op for, at

socialdemokratiet ville føre til menneskehedens fald. Som tiden gik indså Hitler også, at i alt hvad

der var socialdemokratisk, også var indblandet jøder i ledelserne. Han begyndte at forsøge at

oplyse jøderne om fejlene og vanviddet i deres politik. Men lige lidt hjalp det. Jøderne forblev

urokkelige. Efter nogle år i Wien havde Hitler nu fået den opfattelse, at jøderne var roden til alt

socialdemokratisk og marxistisk, og dermed også alt hvad der var ødelæggende for et sundt

Tyskland. Især fordi de ikke kunne snakkes til fornuft. De var roden til alt ondt, og ved deres løgn,

snyd og økonomiske egoisme tilkæmpede de sig højere stillinger. Ikke til formål for samfundets

vel, men til fordel for deres egen egoisme. Hitler blev derfor fanatisk antisemit5.

3 Jøderne og deres løgne; http://balder.org/judea/pdf/Joederne-Og-Deres-Loegne-Martin-Luther.pdf set d. 27/1-2012 kl. 17.504 Hentet fra www.biblen.info: http://www.biblen.info/Luther-joeder.htm set d. 27/1-2012 kl. 17.385 Min Kamp; Kapitel 2, side 24-55

Side 3 af 20

Page 4: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

Terror og chikane

Efter at have været ved fronten under 1. Verdenskrig, blev Hitler medlem af partiet DAP (Deutsche

Arbeiterpartei), der året efter blev til NSDAP. DAP var allerede inden Hitlers indtræden et

antisemitisk parti. Men Hitler blev manden, der bragte antisemitismen "to the next level". Hitler

var partileder to år efter, han trådte ind i partiet. Efter partiet for en kort periode havde været

forbudt og Hitler fængslet med flere partifælder, fik partiet, gennem taler og hårde valgkampe,

endelig magten i Tyskland. I 1933 blev Adolf Hitler udnævnt til tysk rigskansler6, og året efter tysk

rigspræsident, da man valgte at slå de to stillinger sammen7.

Nazisterne havde gennem hele deres tid, åbenlyst postuleret at jøderne var landets fjende, og at

de var undermennesker. Partiet var af den opfattelse, at alle verdens racer var biologisk opdelt i

over- og undermennesker. Her var den ariske race, dvs. den nordiske og germanske race,

overmennesker, og jøderne var en del af undermenneskerne8. Gennem tyverne havde NSDAP's

støttegruppe, SA9, virket som en partihær for nazipartiet. De blev brugt til beskyttelse ved NSDAP's

møder og til chikane af andre partiers møder. SA havde generelt en voldelig adfærd over for

partiets fjender10, deriblandt også jøderne. Jødechikanen, der ikke havde været lige så slem inden

magtovertagelsen, fortsatte efter 1933 i stigende grad. SA udførte tilfældige overgreb på jøderne

overalt, hvor de kom frem. I Nürnberg boede Rudi Bambers, der var jøde. Han fortæller: "I 1933

ankom SA og hentede min far. Sammen med mange andre af Nürnbergs jøder blev han ført hen til

et sportsstadion. Her fik de ordre til at slå den store græsplæne ved at gnave græsset af og spise

det... Det gjorde man for at ydmyge dem og vise omverdenen, at de var det laveste af alt lavt."11

Rudis historie er blot en af mange eksempler på, hvordan SA begik overgreb på jøderne. D. 1. april

1933 lavede man også et officielt boykot af jødiske forretninger og fabrikker. Alle jødiske

forretninger blev mærket med jødestjerne og antisemitiske ord, så alle tyskere var klar over, hvem

der i deres nærområde var jøder. Boykottet og diskrimineringen blev dog kraftigt kritiseret i

udlandet og hos den tyske befolkning, og det stoppede for en kort stund. Men det havde stadig

enorme konsekvenser til følge for de jødiske forretningsdrivende, da mange tyskere i frygt for SA 6 Det tredje rige; side 24-437 Det tredje rige; side 51, 2. spalte, linje 188 Det tredje rige; side 75, 2. spalte, linje 279 Sturmabteilung eller Stormtropperne10 Det tredje rige; side 26, 1. spalte, afsnit: SA11 Hitlers Tyskland; side 127, linje 14

Side 4 af 20

Page 5: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

alligevel ikke turde handle hos jøderne. Staten lavede kort tid efter en række love, som

begrænsede Jøder fra mange offentlige anstalter og jobs12. På den måde kunne diskriminationen

stadig fortsætte.

Nürnberglovene

D. 15. september 1935 vedtog man på rigspartidagen nogle love, kendt som Nürnberglovene, med

formål at skærpe de tyske jøder endnu mere. Her blev der bl.a. vedtaget Rigsborgerloven. Den gik

ud på at man delte befolkningen i rigsborgere og statsborgere. Jøder blev derfor frataget alle

deres borgerlige rettigheder, eftersom de ikke kunne godkendes som rigsborgere. Derudover blev

der også opsat en "Lov om beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære"13. Den forbød seksuelt

samkvem og ægteskab mellem jøder og tyske statsborgere, så man på den måde beskyttede folket

mod raceblanding. Man kunne gennem denne lov opretholde racerenheden. På figur 1 nedenfor

kan ses to diagrammer14, der viser hvem jøder og "trekvartjøder" måtte gifte sig med. De

skraverede er jøder og de hvide er den "rene" race. Jo mere den er skraveret, des mere jødeblod

har jøden i kroppen.

Figur 1: Tabel over jødernes ægteskabsmuligheder.

Ud fra dette kan ses, at man som kvartjøde ikke længere blev betragtet som en del af det jødiske

folk i ligeså høj grad som andre jøder. På den måde var det derfor muligt at blive "avlet" ud af

jødedommen og få mulighed for at blive tysk statsborger. Udover disse to love, der var blandt de 12 Det trejde rige; side 76, 1. spalte, linje 2913 Det tredje rige; side 76, 2. spalte, linje 2714 Hentet fra Aerenlunds hjemmeside: http://www.aerenlund.dk/historie/hitler2.html set 25/1-2012 kl. 14.43

Side 5 af 20

Page 6: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

vigtigste, var der flere diskriminerende love i Nürnberglovene. Disse love blev derfor grundlag for,

at nazisterne lovligt kunne fortsætte deres chikane og indgreb mod jøderne15. Jøderne fik sig dog

en kort "pause" fra chikanen og diskriminationen i 1936 og 1937, da økonomiministeren, Schacht,

mente, at jødeforfølgelserne kunne få alvorlige økonomiske konsekvenser for landet. Desuden

skulle der afholde OL i Berlin i 1936, og så var det bedst ikke at overdrive jødechikanen, når man

havde gæster i landet. Men på trods af dette lå hadet til jøderacen stadig i overfladen16. Og kort tid

efter blev overgrebene genoptaget.

Man havde gennem hele NSDAP's regeringstid udført en såkaldt "ariesering". Særligt i de sidste år

op til 1938 havde man konfiskeret jødiske forretninger, der blev givet videre til tyskere. I 1933

havde der eksisteret omkring 100.000 jødiske forretninger og virksomheder i Tyskland, og blot 5 år

efter var tallet mindre end det halve, ca. 40.000. Man ønskede fra statens side, ved brug af

arieseringen, at fjerne jøderne levegrundlag i Tyskland17. Der blev også lavet et totalt forbud mod

jødisk ansættelse i det offentlige18. Faktisk blev der i løbet af perioden 1935-1939 indført over

2.000 love mod jøderne19. Arierseringen begyndt dog lidt efter lidt at gøre befolkningen lidt

skeptiske over for SA og partiet. Man måtte derfor forsøge at finde en undskyldning for at

fortsætte med arieseringsprocessen. Og denne undskyldning kom kort tid efter, som sendt fra

himlen.

Krystalnatten

Den 9. november 1938 myrdede en polsk jøde, en tysk diplomat i Paris. Josef Goebbels, den tyske

propagandaminister, bad Hitler om tilladelse til at slippe SA løs i gaderne, med mordet som

påskud. Hitler gav sin tilladelse20. Samme aften var SA, Hitler-Jugend og andre nazister i gang med

at ødelægge jødernes forretninger og hjem over hele Tyskland. Det tyske folk deltog i mindre grad,

men mange, inklusive politiet, så blot til på begivenhederne. En af de medvirkende sagde senere,

"at selv om Krystalnatten kom som et chok, hvad kunne man så gøre, når masserne råbte "Heil!"

15 Det tredje rige; side 77, 1. spalte, linje 116 Hitlers Tyskland; side 127, linje 2517 Det tredje rige; side 77, 1. spalte, linje 1318 Hitlers Tyskland; side 127, linje 3319 Det tredje rige; side 78, 2. spalte, linje 3120 Hitlers Tyskland: side 128, linje 8

Side 6 af 20

Page 7: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

Hvad kunne den enkelte stille op? Man fulgte med strømmen. Sådan var det bare. Vi gjorde, som

man sagde."21

I følge Det tredje rige blev 200 synagoger nedbrændt og 91 jøder dræbt denne nat22, hvor imod

bogen Hitlers Tyskland skriver "Over 1.000 jødiske synagoger blev ødelagt og op mod 400 tyske

jøder slået ihjel."23 Disse to er meget forskellige opgørelser over hvor meget skade, der blev

forvoldt denne nat. Og sidstnævnte påstand er også lidt modsigende med bogen selv, da den

senere fortæller at "i november 1938 blev således 91 jøder dræbt i den bølge af brandstiftelse og

plyndring, der fik navnet "Krystalnatten"."24 Det må derfor antages at de lave tal er de korrekte, da

91 døde er et meget præcist tal at ramme i to uafhængige bøger. Hjemmesiden www.holocaust-

uddannelse.dk støtter også denne påstand25.

Ikke nok med at det gik ud over jøderne, blev de også stillet til ansvar for nattens begivenheder.

De blev pålagt at betale 1 mia. mark i erstatning, og 25.000 jøder blev sendt i koncentrationslejre

og blev frigivet mod løsesum. De resterende jødiske forretnings ejere blev tvunget til at sælge

deres forretninger til tyske borger for et lille symbolsk beløb. Den jødiske minoritet blev også

nægtet adgang til skoler og offentlige samlingssteder, og der blev lavet særlige ariske områder,

hvor jøder ikke havde adgang26. Jøderne havde nu mistet al mulighed for at have nogen form for

økonomisk indtjening, og på den måde fik man gennemført en økonomi i Tyskland uden jødisk

indflydelse, som man længe havde ønsket.

Nattens begivenheder resulterede i en chokeret reaktion fra omverdenen. Amerikanerne trak

deres ambassadør ud af Tyskland, og der blev et tysk boykot. Men det var ikke muligt for dem at

hjælpe de tyske jøder på andre måder. Natten fik navnet "Krystalnatten" efter de mange glasskår

fra de knuste ruder, der næste morgen glitrede i solen.27 Det er muligt at natten ikke var tilfældig

valgt, men planlagt, da der var en hvis symbolik i at gøre dette netop denne nat, natten til Martin

Luthers fødselsdag28.21 Hitlers Tyskland; side 129, linje 1622 Det tredje rige; side 78, linje 2823 Hitlers Tyskland; side 129, linje 2624 Hitlers Tyskland; side 245, linje 925 Hentet fra holocaust-uddannelse; http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/krystalnatten.asp set d. 28/1-2012 kl. 14.1226 Hitlers Tyskland; side 129, linje 3527 Hitlers Tyskland; side 129, linje 2728 Hentet fra www.leksikon.org: http://www.leksikon.org/art.php?n=3995 set d. 27/1-2012 kl. 17.58

Side 7 af 20

Page 8: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

"Die Endlösung"

I perioden fra 1933-38 flygtede næsten 200.000 af Tysklands halve million jøder. Og i 1939

flygtede yderligere 100.000. Masseudvandringen gjorde, at andre Europæiske lande var tvunget til

at indføre restriktioner på, hvor mange indvandrere de kunne modtage. For den danske regerings

vedkommende sendte man halvdelen af jøderne tilbage, for at undgå at komme i karambolage

med den tyske regering. Og dette var til trods for at man godt vidste, hvad jøderne blev udsat for i

Tyskland29. Danskerne holdt sig generelt meget passivt i forhold til Tyskland før og i første halvdel

af 2. verdenskrig, og tyskerne ønskede heller ikke at blive uvenner med Danmark, da man så

danskerne som en del af den ariske race30.

Det var et problem for Tyskland, at der blev sat restrektioner på i andre lande, og jøderne blev

sendt retur. Man så nemlig meget gerne at jøderne forlod landet, da man selv gerne ville undgå, at

de blandede sig med befolkningen. I 1938 og 1939 steg antallet af jøder igen, da man indlemmede

tjekkoslovakiske områder, Østrig og Polen i det tyske rige. Mange af de indlemmede jøder blev

også tvunget til at flygte fra deres hjemegn31. Men det var ikke muligt at få alle til at forlade landet.

Man måtte finde en endelig løsning på jødespørgsmålet.

Koncentrations- og udryddelseslejr skulle blive en del af løsningen. Siden 1933 havde man haft

koncentrationslejre i Tyskland. De var, i følge regeringen, oprettet til at "reformere" folk til at blive

samfundsnyttige. De første indsatte var jøder og kommunister, og kort tid efter fik de selskab af

blandt andre socialister, demokrater, religiøse, pacifister og eks-nazister32. På det tidspunkt var KZ-

lejrene ikke oprettet med formål til at udrydde folk. Kun omkring 100 jøder omkom i

koncentrationslejre i perioden 1933-38, hvor det derimod var være vilkår for politiske fanger der

døde i tusindvis33. Lejrene bød ikke videre på behagelige ophold. Den stod på lange arbejdsdage på

29 Det tredje rige; side 78, 2. spalte linje 130 Hentet fraholocaust-uddannelse: http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/danmarkogholocaust.asp set d. 27/1-2012 kl. 08.5731 Hitlers Tyskland; side 131, linje 132 Hitlers Tyskland; side 135, linje 1833 Hitlers Tyskland; side 245, linje 4

Side 8 af 20

Page 9: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

11 timer, efter man først havde været til flere timers mønstring i kulden, sovesalene var

overbefolkede, sulten stor og hygiejnen var elendig. I nogle af lejrene var der sågar

medicinalforsøg på de indsatte, som var de forsøgsdyr34. Udryddelseslejre var på dette tidspunkt

ikke aktuelle, man havde stort set kun arbejdslejre. Arbejdslejrene var spredt ud over hele

Tyskland. Udryddelseslejrene, der senere kom, fik primær beliggenhed i Polen35. Og det var i disse

lejre at mange af jødernes skæbner endte. Masseudryddelsen tog dog først fart da man i januar

1942 afholdt en konference i forstaden Wannsee, med formål til at finde en løsning på problemet,

kaldet "jøden".

Udryddelsen accelererede dog allerede i juli 1941 da Herman Göring gav Einsatzgruppens leder

Reinhard Heydrich, der var under lagt SS36, tilladelse til at fjerne "jøder, der var i statens eller

kommunistpartiets tjeneste"37. I oktober blev de første 3.000 tyske jøder deporteret til

udryddelseslejren Kowno i Litauen med det formål at likvidere dem alle, og flere jøder skulle kort

tid efter samme vej38. Holocaust - "die Endlösung", var uofficielt startet.

Ved Wannsee-konferencen fik man gjort "die Endlösung" til en mere officiel plan. Man havde nu et

formål i henhold til jødespørgsmålet. Jøderne skulle udryddes39. Hitler havde allerede tilbage i

1939, få måneder før krigens udbrud, forslået, at man i Europa skulle udslette den jødiske race i

tilfælde af krig40. Derfor havde Holocaust nok været under opsejling i et par år, men der blev på

dette tidspunkt ikke truffet nogen beslutning i jødesagen.

Op til Wannsee-konferencen gav SS-lederen Heinrich Himler ordrer til at man fandt alternative

løsninger på henrettelsesmetoderne, da mange af soldaterne fik psykiske lidelser af at skyde

jøderne ned. Man brugte for en periode at man, gassede fangerne i lastbiler, ved at føre

udstødningsgassen ind til fangerne. Så var de allerede døde, når man kom frem til lejrene og

kunne begraves med det samme41. Efter konferencen var dette ikke effektivt nok, og der begyndt

at komme flere og flere udryddelseslejre i Polen. Nazisterne deporterede så mange jøder som

34 Hentet fra www.folkedrab.dk; http://folkedrab.dk/sw51601.asp set d. 26/1-2012 kl. 12.2335 Det tredje rige; side 110, "Kort over koncentrationslejre." 36 Det tredje rige; side 109, 1. spalte, linje 19 og Hitlers Tyskland; side 248, linje 2137 Hitlers Tyskland; side 248, linje 2338 Det tredje rige; side 109, 2 spalte, linje 139 Det tredje rige; side 109, 1 spalte, linje 1540 Det tredje rige; side 78, 2. spalte, linje 2341 Det tredje rige; side 109, 2. spalte, linje 4

Side 9 af 20

Page 10: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

muligt til de polske lejre, hvor de efter kort tid blev gasset i store specialbyggede gaskamre, der var

indrettet som bruserum42.

Inden jøderne blev deporteret, blev de samlet på opsamlingssteder og i jødeghettoer, hvor de

levede med ekstremt ringe kår. Disse jødeboer var i mindre grad allerede en del af lovene, der

kom efter Krystalnatten43. Og da man iværksatte "Die Endlösung", oprettede man

opsamlingsghettoer, heriblandt Warszawa-getthoen. Den store ghetto husede omkring en halv

million jøder, og var et afgrænset område, hvor man kunne holde styr på jøderne, indtil videre

deponering44. Forholdende i ghettoerne var meget ringe. Man blev, ligesom i arbejdslejre, sat til

tvangsarbejde. Ghettoerne havde "selvstyre" i form at et råd. Dette råd havde bl.a. fået til opgave

at bestemme, hvem af ghettoens beboere der skulle deporteres. Formegentlig uden at vide, hvad

dette medførte for de deporterede45. Sulten i ghettoerne var også stor. I Warszawa-ghettoen i

Polen indeholdt madrationen 184 kalorier om dagen for en jøde, hvor en tyskers ration indeholdte

2.163 kalorier46. Nazisterne pressede også jøderne for deres sidste værdier, inden de skulle

deporteres, ved at lade dem selv betale deres fødevarer. Det største problem i ghettoen var sult

og hungersnød, og selv kartoffelskræller var dyre at få fat i, men også sygdomme og hårdt arbejde

var skyld i mange dødsfald i ghettoen47.

Forholdende for jøderne i hele NSDAP's og Hitlers regeringstid var være end nogensinde før.

Nazisterne havde, efter en opgørelse på Wannsee-konferencen48, regnet med at de skulle aflive 11

millioner jøder i hele Europa for at gøre Jødeproblemet til historie. Men da tyskerne kapitulerede

d. 8. maj 1945, var der af de 11 millioner "kun" blevet dræbt omkring 6 millioner 49. Og tre dage

forinden overgivelsen var den sidste koncentrationslejr, Mauthausen i Østrig, blevet befriet af de

allierede magter50.

42 Det tredje rige, side 110, 1. spalte, linje 143 Det tredje rige, side 79, 1. spalte, linje 1044 Hentet fra holocaust-uddannelse; http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/ghettoer.asp set d. 26/1-2012 kl. 11.5545 Hentet fra www.folkedrab.dk: http://folkedrab.dk/sw51574.asp set d. 26/1-2012 kl. 12.4646 Hitlers Tyskland; side 250, billedtekst47 Hentet fra holocaust-uddannelse; http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/ghettoer.asp set d. 26/1-2012 kl. 11.5548 Hentet fra holocaust-uddannelse; http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/wannsee.asp set d. 26/1-2012 kl. 13.0949 Hitlers Tyskland; side 259, linje 1950 Hentet fra www.folkedrab.dk; http://folkedrab.dk/sw51601.asp set d. 26/1-2012 kl. 12.23

Side 10 af 20

Page 11: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

Hitlers mærkesag mod jøderne

Adolf Hitler skrev i midten af 1920'erne en bog, Min Kamp. I denne bog tilkendegiver Hitler sin

holdning til stort set alt. Et af de dominerende kapitler hedder Folk og Race, og her giver Hitler sin

opfattelse af raceforskellene. Et kapitel, der ligger lidt i stil med Luthers tidligere nævnte bog,

Jøderne og deres løgne51. Luther legitimerer her, at man jager jøderne ud af kristne samfund og

nedbrænder deres ejendele. En tanke, som Hitler syntes særdeles godt om. Et uddrag af Folk og

Race er vedlagt i bilaget tekst 7, Kampen mellem racerne, fra Peter Frederiksens Det tredje Rige, s.

137. Dette kapitel beskriver nazisternes raceforståelse og en del af deres ideologi. Tilbage i 1920

udgav DAP deres partiprogram, "De 25 punkter", der var udarbejdet af Hitler52. Ud fra dette

program bekender de sig 100% til tyskeren, og alle der ikke er tyskere og ikke gavner den tyske

stat skal smides ud af landet eller straffes. Særligt jøderne bliver nævnt i partiprogrammet som

værende ikke tyskere. I punkt fire skriver partiet f.eks. at "kun folkefæller kan være statsborgere.

Folkefælle er kun den, der har tysk blod i årene uden hensyntagen til konfession. Det er derfor

umuligt for en jøde at være folkefælle." Og i punkt 24 skriver de, at de kræver frihed for alle

religioner, så længe de ikke er til fare for den tyske races opfattelse af "sædelighed og moral". Og

eftersom Hitler, mente at jødisk lære var usund for den tyske nation, udelukkede dette punkt

naturligvis jødedom. Så allerede fra partiets start, var jødernes udelukkelse fra samfundet en

mærkesag for nazisterne. Og det er denne mærkesag Hitler uddyber i Kampen mellem Racerne ved

brug af definering af over- og underracer.

I dag, når man omtaler jødedom, anser man det for et trossamfund. Men nazisterne anså, som

nævnt tidligere, jøderne for en decideret race. En underrace53. Hitler definerer bl.a. raceniveau ud

fra kultur og evnen til at ofre sig for sit samfund. I Min Kamp skriver han: "Enhver organisations

inderste væsen beror nemlig på, at den enkelte giver afkald på at forsvare sin personlige mening

og sine interesser samt ofrer begge dele til fordel for et større antal mennesker."54 og "Denne

51 Jøderne og deres løgne; http://balder.org/judea/pdf/Joederne-Og-Deres-Loegne-Martin-Luther.pdf 52 Det tredje rige; side 13353 Det tredje rige; side 75, 1. spalte, linje 10.54 Bilag; Kampen mellem racerne; side 138, 1. spalte, linje 35

Side 11 af 20

Page 12: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

tænkemåde, som lader jeg'ets interesser træde i baggrunden af hensyn til samfundets bevarelse, er

virkelig den første forudsætning for al ægte menneskelig kultur."55 Dette beskriver en af de

vigtigste evner man skal eje for at være et overmenneske. Man skal evne at lade sine egne

interesser falde i baggrunden og ofre sig, for at samfundet kan fungerer og dermed kulturen kan

bestå. Han mener, at det er germanerne, der har denne medfødte offervilje. Han bruger de tyske

emigranter i Nordamerika som eksempel. Her rejste rigtig mange tyskere over, men blandede sig i

lavt omfang ægteskabeligt og seksuelt med de indfødte og andre laverestående tilflyttere. I

Mellem- og Sydamerika blandede de tilrejsende fra Sydeuropa sig derimod meget med de

indfødte. Og han hævder, at man i høj grad kan se forskellen på de to kontinenter. I Nordamerika

er det nemlig europæiske tyskere eller arieres efterkommere, der er kommet til tops som USA's

landsledere, og landet er blevet et af de største magter på verdenskortet. Dette er ikke sket sydpå,

hvor man blandede sig med den indfødte race56. Dette er et af hans argumenter for at ariere er

overmennesker. De steder hvor man ikke blander sig består kulturen og nationen. For dem der

ikke har den offervilje, der skal til for at undgå at mænge sig til fordel for noget større, kan aldrig få

en stormagt og vedvarende kultur stablet på benene. Undermenneskerne snylter derfor på andre

for overlevelse. Her mener han, at jøden er den værste af disse egoistiske snyltere. I Min Kamp

side 202-207 beskriver nazilederen jøderne som et folk, der ikke på nogle måder har offervilje,

men kun vilje til selvopholdelsesdrift. Jøderne er kort sagt et kulturødelæggende folk. "Jøden har

ingen kulturdannende kraft, da den idealisme, som betinger menneskets højere udvikling, ikke

eksisterer og aldrig har eksisteret hos ham. Derfor vil hans intellektuelle personlighed aldrig virke

opbyggende, men kun ødelæggende; i ganske sjældne tilfælde formår han måske højt regnet at

piske lidenskaberne op, men også det kun som inkarnationen af ' den kraft, som stedse vil det onde

og stedse fremkalder det gode'. Det er ikke ved hjælp af ham, men på trods af ham, at

menneskehedens fremskridt finder sted."57 Hitler beskriver endvidere i sin bog på side 207-222,

hvordan jøder lige så stille arbejder sig op gennem samfundslagene ved løgne og bedrag, hvor de

derefter komme på toppen kun for at sprede socialisme og marxisme til egen fordel. Der er vidst

ingen tvivl om at Hitler og partiet virkelig anså Jøderne som værende det værste afskum, for

menneskeheden og kulturen.

55 Bilag; Kampen mellem racerne; side 138, 2. spalte, linje 1256 Bilag; Kampen mellem racerne; side 137, 2. spalte, linje 1757 Min Kamp; side 204, linje 39

Side 12 af 20

Page 13: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

Med henblik på Adolf Hitlers eksempel på Nordamerika, var det ikke kun offerviljen, men også det

at man ikke blandede sig med undermennesker. Racerenhed var en forudsætning for at en kultur

kunne bestå. Dette kommer også tydeligt til udtryk i partiprogrammet. De kræver bl.a. i punkt 8 at

enhver indvandring af ikke-tyskere skal forhindres, og alle der er kommet til landet efter 2. august

1914 (dvs. 1. verdenskrigs begyndelse58) skal udvises fra landet59. Grunden til racerenheden

fremkommer af at standarden for overmennesket, arieren, sænkes ved racekrydsning, og dermed

også grunden til at det ender som i Mellem- og Sydamerika. Hitler påstår at et barn, der er afkom

af to personer med forskelligt raceniveau, vil blive laverestående en overmennesket, men højere

end undermennesket. Barnet vil derfor bukke under i kampen mod de højerestående. Grunden til

dette begrunder han biologisk, med Darwins evolutionslære60. "En sådan parring strider mod

naturens vilje til avlens forbedring."61 Derfor blev jødeforfølgelserne også en mærkesag for partiet.

For hvis jøderne forblev på deres snylteposition, ville partiets egentlig formål med at genrejse

landet som en "ren" og nationalistisk nation være umulig.

Jøderne og den nazistiske ideologi

Nazisterne og Hitler begrunder altså deres jødehad, med at man ved racekrydsning sænker det

ariske niveau, og at de ved ren og skær egoisme infiltrerer landendes regeringer og aviser, og på

den måde ødelægger staterne til egen økonomisk vinding. NSDAP så det derfor som deres pligt, at

redde landet fra dets værste fjende. I Kampen mellem racerne skriver Føreren: "Den tyske nations

genrejsning kan ikke længere ske uden den klareste erkendelse af raceproblemet, og dermed af

jødespørgsmålet. Racespørgsmålet giver ikke blot nøglen til verdenshistorien, men også til den

menneskelige kultur i det hele taget."62 Med citatet i mente kan man roligt sige, at Hitler så

jøderne det største problem i forhold til Tysklands genrejsning efter 1. verdenskrigs ydmygelse, og

i det hele taget den ariske races kultur. For at den nazistiske ideologi om at genrejse Tyskland som

en samlet, rendyrket tysk nation, forudsætter derfor at man får de andre racer flyttet ud af landet,

eller i hvert faldt isoleret fra de tyske borgere. Den jødiske forfølgelse var derfor i høj grad et led i

at opnå målet, og for at tydeliggøre at man ikke ønskede politiske og offentligt prægende stillinger

58 Det tredje rige; side 10, 2. spalte, linje 1559 Det tredje rige; side 133, 2. spalte, linje 2060 Bilag; Kampen mellem racerne; side 137, 1. spalte, linje 3061 Bilag; Kampen mellem racerne; side 137, 1. spalte, linje 3962 Bilag; Kampen mellem racerne; side 140, linje 3

Side 13 af 20

Page 14: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

besat af jøder. Den tydeligste måde at sende dette budskab på, var at holde dem nede ved vold og

chikane og vinde det tyske folks tillid, og på den måde få dem til at lukke øjnene for forfølgelserne.

Nazistiske mærkesager og deres ideologi går hånd i hånd med forfølgelse, chikane og udelukkelse

af andre folkeslag. Særligt jøder.

Wannsee-protokollen

Wannsee-protokollen er den endelige formulering af hvordan, tidligere nævnte projekt, "die

Endlösung" skulle foregå (Et uddrag er vedlagt som bilag). Den er nedskrevet af Adolf Eichmann63

og blev formuleret på konferencen i Wannsee. Formålet med konferencen var at legaliserer og

fastlægge jødeudryddelsen, på trods af at denne allerede havde stået på i en del måneder. Det var

Reinhardt Heydrich, chef for sikkerhedspolitiet, der indkaldte til mødet i januar 1942, efter han i

sommeren 1941, havde fået bemyndigelse af Herman Göring til at starte udryddelsen64.

Masseudryddelsen var "så småt" begyndt inden konferencen, selvom det ikke officielt var blevet

vedtaget. Man antager, at næsten en million jøder allerede var offer for masseudryddelsen inden

konferencen65. Hitler havde i efteråret 1941, pludselig lukket grænserne for udvandring66, og det

kan i nogen grad tyde på, at beslutningen om jødeudryddelsen blev truffet af den nazistiske Fører

allerede dengang. Man kunne ved grænselukningen sikre sig, at jøderne ikke stak af til andre

lande, og på den måde undgå at få problemer med at deportere dem til udryddelseslejre senere

hen. Grænselukningen kom til at trods for, at man tidligere havde opfordret jøderne til at

udvandre67. Altså var Wannsee-konferencen til for at fastlægge, hvordan udryddelsen af de

europæiske jøder bedst kom til at foregå.

Af protokollen fremkommer det at den, der i sidste ende afgjorde, hvordan den endelige løsning

skulle være, var Heydrich68. Det er derfor muligt at Göring gav Heydrich ordre om at beslutte, hvad

der skulle gøres for at slippe af med jøderne, uanset hvad konferencen tog af drejning. Hvis en

sådan ordre havde ligget for, blev den dog ikke brugt. Heydrich var tilfreds med mødets udvikling,

63 Arven efter Hitler; side 116, linje 964 Taget fra holocaust-uddannelse; http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/wannsee.asp set 26/1-2012 kl. 13.0965 Taget fra holocaust-uddannelse; http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/wannsee.asp set 26/1-2012 kl. 13.0966 Det tredje rige; side 109, 1. spalte, linje 2767 Hitlers Tyskland; side 131, linje 168 Bilag; Wannsee-protokollen; side 215, linje 24

Side 14 af 20

Page 15: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

og man fandt svar næsten alt. Det eneste man ikke blev enige om, var hvornår man kunne

betragtes som jøde og ikke jøde. Altså diskussionen om halv- og kvartjøder69.

I udraget skrives der, at man havde hentet tilladelse hos Føreren, Hitler, om at evakuere jøderne i

Østeuropa. Dette var praktisk i forhold til, hvad der videre skulle ske70. Det var med henblik på at

samle dem i opsamlingsghettoer, som allerede i stor stil var aktuelt. Senere i protokollen kommer

man frem til, at jøderne skal gavne samfundet ved at sætte dem i arbejde i arbejdskolonner 71.

Denne gang med blik på koncentrationslejrene. Der er kort efter beskrevet, at dem der overlever

det hårde arbejde skal betragtes som eliten og behandles herefter. Med behandles herefter må

der menes, at de skal sendes til udryddelseslejre eller i hvert fald henrettes. Man skulle nødig

slippe dem fri, for i følge protokollen ville de blive "kimcelle til en ny jødisk opbygning."72 I

protokollen "forfinede" de sproget. De brugte vendinger som "evakuering af", "arbejdskolonner"

og "behandles i overenstemmelse hermed", i stedet for "deponering", "koncentrationslejre" og

"sendes til udryddelseslejr eller henrettes". På den måde har protokollen ud ad til formentlig også

virket mere "etisk korrekt".

Jødeforfølgelse som et led i politikken

I de otte år op til konferencen tyder intet på, at nazisterne havde planlagt at udslette jødedommen

totalt. I deres racepolitik om at holde Tyskland rent, fremgår det mere af partiprogrammet at

partiet blot ønskede jøderne og andre ikke-ariske folk ud af landet73. Faktisk har NSDAP forsøgt at

fremme processen med at skabe en selvstændig jødisk stat uden for Europa ved at samarbejde

med zionistiske organisationer74. Omkring 1937 var man interesseret i at få de arabiske ledere i

Palæstina til at samarbejde og få flere jøder til at rejse75. I 1940 var det Madagaskar der var meget

på tale76. SA's indsats på forfølgelse og lovene, der blev strammere og strammere for jøderne, har

også virket som en slags skræmme-politik for at få jøderne til at flygte ud af landet. Det har også i

69 Taget fra holocaust-uddannelse; http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/wannsee.asp set d. 26/1-2012 kl. 13.0970 Bilag; Wannsee-protokollen; side 216, linje 171 Bilag; Wannsee-protokollen; side 216, linje 1072 Bilag; Wannsee-protokollen; side 216, linje 2573 Det tredje Rige; side 13374 Hitlers Tyskland; side 131, linje 1675 Halvmåne og Hagekors; kapitel 3, side 57-6876 Taget fra holocaust-uddannelse; http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/ghettoer.asp set d. 26/1-2012 kl. 11.55

Side 15 af 20

Page 16: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

nogen grad lykkedes på de mange, der valgte at flygte, som beskrevet i afsnittet om "Die

Endlösung", men dog ikke nok til at alle forlod landet, og derfor stillede nazisterne sig ikke

tilfredse. Dette kan derfor kan have påvirket tanken om Holocaust. Men ren politisk har

jødeforfølgelserne under regeringstiden og op mod konferencen, formentlig været fuldkommen

overlagt fra nazipartiets side.

Holocaust - ønsketænkning eller planlagt politik?

I Min Kamp skriver Hitler, som beskrevet i tidligere dele af opgaven, om hans forhold til jøderne.

Han giver udtryk for sit jødehad på rigtig mange punkter, og på et tidspunkt siger han: "Idet jeg

værger mig imod jøden, kæmper jeg for Herrens værk."77 Det er ikke en dødserklæring på jøden,

men en udtalelse der læner sig meget op ad det. Han bekender også selv et decideret had til

jøderne: "Jeg begyndte lidt efter lidt at hade dem (jøderne)"78 og "Fra at være en svagelig

verdensborger var jeg blevet til en fanatisk antisemit"79 Ingen af udsagnene kan så nogen tvivl. Det

kan endnu en gang slås fast at Hitler hadede jøder.

I følge hjemmesiden www.leksikon.org er en del af definitionen på had således: "Had, en hensigt

om at tilintetgøre noget eller nogen."80 Det siger vidst sig selv, at Hitler ønskede at udslette alt,

hvad der var jødisk. Også allerede på det tidspunkt, hvor han skrev Min Kamp. Og selvom NSDAP

ikke på noget tidspunkt ytrede sig om en total udryddelse af jøderne, kan det stadig antages, at

Hitler selv havde tænkt tanken om en jødeudryddelse op til flere gange. Han har måske også delt

den med medlemmerne af partiets inderkreds, men blot af politisk-taktiske årsager ikke delt det

med omverdenen. Og i 1939 foreslog Hitler også at man i tilfælde af krig, iværksatte en Europæisk

udryddelse af jøderne81. Selvom mange kilder mener at Føreren tog beslutningen om Holocaust i

efteråret 194182, er det ikke umuligt at Hitler og ledelsesstaben har haft dette taget op før. I så fald

har det inden krigens udbrud, formentlig også måtte nøjedes med at være ønsketænkning. Men da

krigen brød ud, bød muligheden sig for udryddelsen også. Protokollen legaliserede det og

77 Min Kamp; side 55, linje 1078 Min Kamp; side 53, linje 3179 Min Kamp; side 54, linje 2980 Hentet fra; www.leksikon.org; http://www.leksikon.org/art.php?n=1070 set d. 26/1-2012 kl. 19.3381 Det tredje rige; side 78, 2. spalte, linje 2382Bl.a. Det tredje rige; side 109, 1. spalte, linje 27 og holocaust-uddannelse; http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/wannsee.asp set 26/1-2012 kl. 13.09

Side 16 af 20

Page 17: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

ændrede hurtigt den nazistiske politik om racerenhed, fra forfølgelse og landsforvisning til totalt

udryddelse af jøderne.

Konklusion

De tyske jøders forhold gennem NSDAP's regeringstid har altså været frygtelig. Først otte år med

chikane og terror, der løbene eskalerede til at blive værre og værre. Tilfældige overgreb og love

blev lavet, der har snøret sig ind om jødernes sociale og økonomiske levegrundlag i Tyskland.

Derefter 4 år som offer for Holocaust, som under halvdelen af de europæisk-jødiske indbyggere

overlevede. Alt dette skete blot som led i den nazistiske ideologi om racerenhed i Tyskland. Den

jødiske race, var i nazistiske øjne, den tyske nations værste fjende, og dem der var værst i forhold

til at man kunne lave et nationalsocialistisk Tyskland. Med det for øje, må det derfor også

konkluderes at ledelsen i nazistpartiet stod bag jødeforfølgelserne fra start, med hensigt om at få

dem ud af landet, for nationens genrejsnings skyld. Så forfølgelse var en stor del af hele deres

ideologi om hvordan Tyskland skulle formes. Jødeforfølgelse har derfor været en overlagt handling

fra NSDAP's ledelses side. Om man havde planlagt holocaust fra begyndelsen er uvist, men det er

muligt at Hitler og andre fanatiske anti-semitter havde ønsket om en sådan jødisk

masseudryddelse, længe før muligheden overhovedet bød sig og "die Enlösung" blev aktuel.

Perspektivering

Jøderne er langt fra de eneste folk, man har forsøgt at holde nede. Racehad, diskrimination og

forfølgelse har fundet sted mange gange i historien. Sideløbende med NSDAP's forfølgelser,

foregik der f.eks. også en anden form for raceforfølgelse. En forfølgelse kendt som "The stolen

generation". Regeringen i Australien valgte at fjerne de indfødte aboriginers børn. Man antager at

100.000 børn blev tvangsfjernet fra deres forældre i bushen i perioden 1910-1970. Det fleste var

under 5 år. Børnene blev sendt på institutioner og arbejdslejre, hvor de blev opdraget til at være

som europæerne, og derefter kunne de blive sendt til private hjem og indgå i europæernes liv i

Australien. Forholdende på institutionerne var ofte dårlige, og mange blev mishandlet og

voldtaget. For mange aboriginer resulterede tvangsfjernelserne i at vrede, depressioner og

manglende evne til at stole på folk - ikke mindst autoriteter83. Når børnene blev gamle nok, blev de

83 Hentet fra einar.org; http://eniar.org/stolengenerations.html set d. 27/1-2012 kl. 11.37

Side 17 af 20

Page 18: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

tvunget til at gifte sig med europæere84. I følge den autentiske film Rabbit Proof Fence85 skulle

aboriginerne være avlet ud af samfundet i løbet af fem generationer. Planen var derfor mere

langsigtet end nazisternes holocaust. Denne udryddelsesteknik, må dog betragtes som værende

en næsten lige så slem overtrædelse af menneskerettighederne, som holocaust, på trods af at

teknikken var mere "human".

English summary

This report is about the Jewish people in Germany during the time, when the country was ruled by

Nazis. The report highlights especially how the organization SA, the storm troopers, pursued the

Jews and how their bad conditions where before and during the World War 2. It also highlights

how the Nazi government's ideology included that Jews got outcast from the German society, and

later deporting to the concentration camp. The text analyzes the relationship between Hitler and

the Nazi's ideology and the persecution of the Jewish race. There is also an assessment of how

planned the persecution politic was from the Nazis side. Both on persecution and the final effort

on mass murdering of the Jews. The report does also include a conclusion in which the main points

is highlighted as an end of the report. It tells that the Jews had very bad conditions under the Nazi

regime and that the German government where responsible for that. But it was their belief that

Germany needed to be redeemed from the Jews to reestablish the German nation. The conclusion

does also say that the Holocaust not was, as far as we know, determined before 1941, but it is

possible that Hitler and several other leaders had dreamed about it years earlier.

Litteraturliste

84 Hentet fra Jyllands Postens hjemmeside; http://viden.jp.dk/explorer/ekspeditioner/australien/ekspeditionen/reportager/default.asp?cid=125393 set d. 27/1-2012 kl. 11.4585 Hentet fra Kinos hjemmeside; http://www.kino.dk/film/r/ra/rabbit-proof-fence

Side 18 af 20

Page 19: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

Forsidebillede:

Privat foto - Mindeplads ved koncentrationslejren "Thereseinstadt", i Tjekkiet.

Fotograf: Kjestine Skov Hansen

Bilag:

Hitler, Adolf Kampen mellem racerne - uddrag af Min Kamp, trykt i:

Frederiksen, Peter Det tredje rige Systime,1998, 1. udgave, 2. oplag, tekst 7 s. 137-140

Eichmann, Adolf Uddrag af Wannsee-protokollen, trykt i:

Frederiksen, Peter Det tredje rige Systime,1998, 1. udgave, 2. oplag, tekst 52 s. 215-216

Bøger:

Frederiksen, Peter Det tredje Rige Systime, 1998, 1. udgave, 2. oplag

Hitler, Adolf Min Kamp Jørgen Paludans Forlag, 1999, 8. oplag, bind 1

Hughes, Matthew - m.fl. Hitlers Tyskland - dagligliv i det tredje rige

Billesø & Baltzer, 2004, 1. udgave, 1. oplag

Storeide, Anette H. Arven efter Hitler Informations Forlag, 2010, 1. udgave, 1. oplag

Cüppers, Martin - m.fl. Halvmåne og Hagekors Informations Forlag, 2008, 1. udgave, 1. oplag

Luther, Martin Jøderne og deres løgne Nordisk Kvinders forlag, 1938, 1. udgave

kan ses med kommentarer af oversætteren på hjemmesiden:

http://balder.org/judea/pdf/Joederne-Og-Deres-Loegne-Martin-Luther.pdf

Hjemmesider:

www.holocaust-uddannelse.dk:

http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/ghettoer.asp

http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/wannsee.asp

http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/danmarkogholocaust.asp

http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/krystalnatten.asp

www.folkedrab.dk:

http://folkedrab.dk/sw51601.asp

www.leksikon.org:

Side 19 af 20

Page 20: SSO - Nazisternes forfølgelse af jøderne

VUC Nordsjælland, Hillerød Nazisternes forfølgelse af jøderne Andreas J. DyndegaardHistorie B SSO Kursist nr. 54081

http://www.leksikon.org/art.php?n=1070

http://www.leksikon.org/art.php?n=3995

www.biblen.info:

http://www.biblen.info/Luther-joeder.htm

Figurer:

Aerenlunds hjemmeside, www.aerenlund.dk:

http://www.aerenlund.dk/historie/hitler2.html

Kilder til perspektivering

Hjemmesider:

www.einar.org:

http://eniar.org/stolengenerations.html

Jyllands Postens hjemmeside, www.jp.dk:

http://viden.jp.dk/explorer/ekspeditioner/australien/ekspeditionen/reportager/default.asp?cid=125393

Film:

Rabbit-proof fence Instrueret af Phillip Noyce, 2003

Kort resume kan ses på Kinos hjemmeside, www.kino.dk:

http://www.kino.dk/film/r/ra/rabbit-proof-fence

Side 20 af 20