Forløb om sproglig analyse, argumentation, 1. modul

Formål med forløbet: At blive bedre til at analysere argumenter At blive bedre til at gennemskue dårlig og/eller uholdbar argumentation At blive bedre til selv at argumentere

IndholdForbemærkninger

1. Hvad er et argument? a) Argumentation (situation, formål, krav og markører) b) Argumentets to dele c) Underliggende belæg d) Implicit påstand

2. Argumentationstyper: autoritet, ordvalg og manipulation2.1 Autoritetsargument: a) Generelt b) Henvisning til autoriteter c) Flytning af autoritet d) Kvantitet som autoritet e) Motiv

2.2 Ordvalgsargument a) Et fænomen kan beskrives med forskellige ord b) Generalisering c) Omvendt generalisering d) Sammenligning e) Metaforer

2.3 Manipulation a) Pådutte modtageren en rolle b) Udvalgsprincippet:

3. Skema til argumentationsanalyse

Forbemærkninger:Når man analyserer argumenter:

Argumenter kan bestå af uendelige rækker af underforståede påstande og belæg. Man kan prøve at kortlægge dette. Men på et eller andet tidspunkt må man naturligvis stoppe! Hvor meget man går i dybden med en argumentationsanalyse afhænger ofte af vigtigheden, betydningerne og konsekvenserne af argumentationen. Fx kræver argumenter i international storpolitik til tider en tilbundsgående analyse!

Argumenter er ikke per definition forkerte/mistænkelige. Men:o Nogle argumenter er bedre end andre.o Nogle argumenter holder åbenlyst ikke.o Nogle argumenter må den enkelte modtager vurdere, om han eller hun kan acceptere. Om argumentet

holder afhænger altså her af dels situationen og dels afsender og modtager.

Et arguments overbevisningskraft handler altså om både:o Hvad der bliver sagto Hvordan det bliver sagto Hvem der siger det (om modtager har tillid til afsender)

1) Hvad er et argument?a) Argumentation (situation, formål, krav og markører):Situation: Argumentation er kommunikation mellem flere parter. Afsenderen søger tilslutning, og modtageren kan afvise eller tilslutte sig argumentet.

Formål: Når man argumenterer, vil man have modtageren til at tilslutte sig ens synspunkter. Om synspunkterne er sande, og om det overhovedet er muligt at afgøre om de er sande, er underordnet hensynet til at vinde tilslutning.

Krav: For at man kan tale om argumentation, er det et krav, at der er noget på spil mellem parterne. Der skal være en uenighed mellem dem, for ellers er argumentation spild af tid (eller blot en social funktion). Desuden skal modtageren have mulighed for at afvise argumentet. Ellers er der tale om irettesættelse eller magtudøvelse.

Markører: Argumenter indeholder ofte ord som derfor, fordi, altså, så, eftersom og i henhold til. Desuden vil der også optræde ord som egentlig, (rent) faktisk, i virkeligheden og sandheden er. Disse bruges til at markere, at man selv er tættere på virkeligheden, sandheden end sin modtager.

b) Argumentets to dele:Et argument indeholder to dele. Den ene del kaldes for påstanden, den anden kaldes for belægget.

Påstand: En påstand i et argument er argumentets pointe. Påstanden er det indhold, som afsenderen vil vinde tilslutning til.

Belæg: Et belæg begrunder påstanden. Et argument kan indeholde et eller flere belæg.

Eksempel:Påstand:Dette års finanslov vil dæmpe volden

Belæg (1):Der er afsat flere midler til kriminalpræventivt arbejde.Belæg (2):...

Påstandens og belæggets rækkefølge er underordnet. Men hvordan kan man se forskel på påstand og belæg, hvis de kan stå i forskellig rækkefølge? Man må se på, om der er noget på spil mellem afsender og modtager. Hvis der er det, er det en påstand, hvis der ikke er det, er det et belæg: Belægget "Der er afsat flere midler til kriminalpræventivt arbejde" kan ikke diskuteres. Det er et faktum. Påstanden "Dette års finanslov vil dæmpe volden" er derimod ikke et faktum. Den kan diskuteres. Og måske afprøves over tid. Påstanden er argumentets pointe, det som afsenderen vil søge tilslutning til. Afsenderen vil ikke søge tilslutning til det faktum, at pengene faktisk er afsat, men til hvilken effekt det vil få.

c) Underliggende belæg:Ud over påstand og belæg hviler mange argumenter på nogle såkaldte underliggende belæg, som ikke fremføres eksplicit/direkte i argumentet, men som alligevel er forudsætning for at argumentet giver mening! I argumentet "Dette års finanslov vil dæmpe volden, fordi der er afsat flere midler til kriminalpræventivt arbejde" er der et underlæggende belæg, som lyder:

"Mere kriminalpræventivt arbejde virker dæmpende på volden".

Ordet "kriminalpræventiv" afslører hensigten med arbejdet: at dæmpe kriminalitet/vold. Men om arbejdet virker er ikke sikkert! Det underliggende belæg er ikke udtalt i selve argumentet, men det er som nævnt alligevel vigtig for at argumentet giver mening.

Da det underliggende belæg i dette tilfælde ikke er et faktum, men derimod sætter noget på spil, er det både et underlæggende belæg og en ny påstand:

Påstand:Dette års finanslov vil dæmpe volden

Belæg:Der er afsat flere midler til kriminalpræventivt arbejde.

Underliggende belæg/ny påstand:Mere kriminalpræventivt arbejde virker dæmpende på volden

Et argument har ofte en endeløs struktur, hvor man kan blive ved med at underbygge, de belæg som man i første omgang fremfører. Men sådan er praktisk kommunikation sjældent. Dog skal man kunne finde hovedpåstanden og de vigtigste belæg, når man analyserer et argument. Hvor langt ned i rækkerne man skal fortsætte afhænger af situationen.

d) Implicit påstand:Nogle påstande er implicitte. Det vil sige, at de ikke udtales, men er noget, som modtageren selv må slutte sig til. Sådanne argumenter er svære at analysere, for man opdager ikke altid, at de faktisk er argumenter med to dele, påstand og belæg. Argumentets påstand fremgår oftest af sammenhængen:

Eksempel:Nu giver vi flere penge til kriminalpræventivt arbejde

Udsagnet er ikke en påstand, for man kan ikke være uenig. Enten er det fup eller fakta. Udsagnet er et belæg for en implicit påstand. I en sammenhæng, hvor politikere debatterer volden i samfundet, vil udsagnet fungere som belæg for den implicitte påstand:

Vi gør noget for at dæmpe volden

Selvom påstanden ikke udtrykkes direkte, er den alligevel pointen i det, der siges. Det er påstanden i et argument, fordi man kan være uenig i det. Man kan ikke være uenig i at der sættes penge af, men man kan være uenig i, om det får en effekt.

2 Argumentationstyper: autoritet, ordvalg og manipulation

2.1 Autoritetsargument:

a) Generelt:Når man analyserer argumenter, er det ikke muligt at se på de endeløse rækker af påstande og belæg. Ofte handler det om modtagerens tillid til afsenderens autoritet. Det handler ikke kun om, hvad man siger og hvordan, man siger det på. Det handler også om, hvem der siger det:

Definition:I autoritetsargumenter bliver afsenderens autoritet belæg i argumentet.

I dagligdagssituationer (i skoler og familier) er autoritet knyttet til den sociale prestige i en gruppe. I de offentlige rum vil autoriteter typisk være læger, forskere, præster og dommere. Men:

Definition:At have autoritet vil sige at have autoritet i modtagerens øjne. Ellers har autoriteten ingen effekt. Autoritet er altså en tillidssag

Fx kan det være, at man af en eller anden grund ikke har tillid til læger!

b) Henvisning til autoriteter:Man behøver ikke selv at have autoritet. Man kan sagtens udnytte en autoritet ved at henvise til den:

Eksempler:Ifølge velunderrettede kilder er der en regeringsrokade på vej.

Ifølge Litteraturhåndbogen kommer J.P. Jacobsen fra Thisted.

Litteraturhåndbogen er en autoritet, når det handler om litteratur! En "velunderrettet kilde" er måske en autoritet. Det ved man ikke, før man ved hvem det er. Hvis det er statsministeren selv, er det en ret stor autoritet!

c) Flytning af autoritet:Det interessante ved autoriteter er, at de kan flyttes fra ét område til et andet. En kendt læge, der udtaler sig om sundhed, er en autoritet, men hvis han lige pludselig er med i en bilreklame eller udtaler sig om religiøse spørgsmål - i kraft af sin autoritet som læge - er autoriteten mere tvivlsom!

Som nævnt skal denne autoritet anerkendes af modtageren. Det er modtageren, som i en given situation tillader flytningen af autoriteten. Modtageren har tillid til afsenderens flytning af autoritet. Det er dog ikke sikkert, at modtageren er bevidst om, at det er det, som sker!

d) Kvantitet som autoritet:En anden type autoritet er knyttet til mængder af mennesker. Belægget for en påstand er her at mange mener eller gør det samme, og når mange gør det, så er det nok rigtigt (60 millioner nordmænd kan ikke tage fejl!). Det underliggende belæg er at flertallet har ret. Denne form for argument bruges ofte i politik og reklamer.

e) Motiv:I en argumentationsanalyse er det vigtigt at overveje afsenderens mulige motiver for at udtale sig. Man kan aldrig med sikkerhed vide, hvorfor nogle siger eller gør noget, men en modtager foretager altid en vurdering af afsenderens motiver - er vedkommende oprigtig, ærlig, beregnende og uvildig (økonomisk, politisk, religiøst, socialt uafhængig).

2.2 Ordvalgsargument:

a) Et fænomen kan beskrives med forskellige ord:Meget argumentation er en strid om, hvilke ord man kan beskrive noget med. Ofte vil man forsøge at sætte sig på et begreb for at anvende det i en betydning, som gavner ens sag. Man udnytter at ét fænomen kan beskrives med forskellige ord:

Eksempler:kriminalpræventivt arbejde >< blødsødne socialpædagogiske projekter

propaganda >< oplysningfyringer >< rationalisering

skattelettelser >< asocial omfordelingsagkyndig ekspert >< smagsdommer

terrorist >< frihedskæmper

Hvis man har held til at kalde en "sagkyndig ekspert" for en "smagsdommer" eller en "terrorist" for en "frihedskæmper" (eller omvendt!), har man næsten allerede vundet en argumentation - uden at argumentere i traditionel forstand. Med ordvalgsargumenter kan man argumentere helt uden påstande og belæg! Mange af disse ordvalgsargumenter ligger på grænsen til manipulation! Og af de nævnte eksempler kan det ses, at det er en argumentationsform, som spiller en stor rolle i nutidens medievirkelighed.

b) Generalisering:I praktisk argumentation bruger man ofte generaliseringer. En generalisering er en slags autoritetsargument, hvor det underliggende belæg er, at når noget gælder i ét tilfælde, så gælder det altid. Den typiske generalisering sker, når egenskaber for et individ generaliseres til at gælde for en hel gruppe. De mest udbredte generaliseringer vedrører befolkningsgrupper (nationaliteter, etniske grupper, subkulturer, erhvervsgrupper osv.).

Eksempel:Når en brugtbilsforhandler snyder, gør de det alle.

Generaliseringer er i nogle tilfælde rigtige. Det at nogen er i en grupper, betyder jo netop, at de har et eller andet til fælles! Det er bare ikke sikkert, at det er dette, man fremhæver i en diskussion.

c) Omvendt generalisering:I stedet for at lade ét individs egenskaber gælde for en større gruppe, lader man en typisk fordom om en gruppe gælde for det enkelte individ.

Eksempel: Du er franskmand, så må du være dårlig til fremmedsprog!d) Sammenligning:Sammenligninger skaber et perspektiv på det, man omtaler. Sammenligningen gør det muligt at se fænomenet i forhold til noget andet.

Eksempel:Danskerne drikker for meget

Man kan støtte sin påstand ved at sammenligne forbruget i dag med forbruget for 50 år siden eller forbruget i Sverige. En velvalgt sammenligning kan fungere som belæg og styrke påstanden. Det underliggende belæg for at bruge en sammenligning er at to ting, der ligner hinanden på nogle punkter, også ligner hinanden på andre. Sammenligningen minder dermed om generalisering. Modtageren må i de enkelte tilfælde vurdere, om han eller hun synes, at sammenligningen er god og relevant.

e) Metaforer:Metaforer er også en slags sammenligninger. De argumenterer for, at man kan beskrive noget med noget andet.

Eksempel:Det europæiske hus

Europa sammenlignes med et hus. Der ligger et argument i denne metafor. Nemlig at Europa hænger sammen på en bestemt måde. En metafor som denne er et ordvalgsargument. Valget af metaforen udgør et argument, og det afgør, hvilke egenskaber man tillægger, det man omtaler. I dette tilfælde Europa.

f) Når man undersøger ordvalgsargumenter, skal man overveje følgende: Er de ord, som beskriver fænomenet i argumentet, rimelige i sammenhængen? Er de generaliseringer, som beskriver fænomenet i argumentet, relevante i sammenhængen? Er de sammenligninger, som beskriver fænomenet i argumentet, relevante i

sammenhængen?

2.3 Manipulation:

a) Pådutte modtageren en rolleManipulation er en relation mellem afsender og modtager, hvor afsender forudsætter noget, som modtager ikke kan tilslutte sig. Man udformer sit argument på en måde, så man tvinger modtageren ind i en rolle mod modtagerens vilje:

Eksempel:Er du holdt op med at slå din kone?

Her forudsættes det, at modtageren er en voldelig ægtemand - eller har været det. Man kan kun besvare spørgsmålet ved at træde ind i rollen, som afsender har defineret!

Mange ordvalgsargumenter og generaliseringer har tilsvarende manipulerende karakter.

b) Udvalgsprincippet: En anden manipulerende strategi er at styre kommunikationen uden om emner, som skader ens egen sag. Det kaldes udvalgsprincippet. Strategien går ud på, at man siger noget sandt, men ikke hele sandheden.

Eksempel:Jeg er aldrig blevet afsløret i at tage doping!

Der er ikke tale om løgn, men om udvælgelse af sandheden. Udsagnet udelukker ikke, at man har taget doping, man er bare aldrig blevet taget i det. Man siger noget sandt, men måske ikke hele sandheden. Dette grænser også til manipulation.

3. Skema til argumentationsanalyse

Indeholder teksten overhovedet argumenter?

Er der noget på spil mellem afsender og

modtager?

Kan man være uenig?

Hvad vil afsender vinde tilslutning til?

Hvad er påstanden/påstandene?

Hvilke belæg fremføres?

Er der flere belæg?

Er nogle af belæggene nye påstande?

Er der belæg for disse nye påstande?

Kan du finde på andre belæg, som svækker eller

modsiger påstanden?

Har afsender autoritet?

Hvorfra kommer autoriteten?

Er den relevant for det pågældende område?

Hvad kan afsenderens motiv være?

Bruges der ordvalgsargumenter?

Er de ord, generaliseringer, sammenligninger og

metaforer, som beskriver fænomenet i

argumentet, relevante i sammenhængen?

Er der tale om manipulation?

Bliver modtageren tvunget ind i en fastlåst

modtagerrolle?

Holder argumentet?