1

Socialdemokratiet i Viby

Medlemsblad, nr. 1, februar 2018

2

Side

Forside, Foråret er på vej 1

Indholdsfortegnelse og kolofon 2

Leder, formandens spalte, I lse Klinke 3

Organisatorisk generalforsamling, indkaldelse, dagsorden, forretnings-orden

4-5

Bestyrelsesmøderne i Viby Partiforening, I lse Klinke 5

Borgermøde om Viby Syd, referat, I lse Klinke 6

Tak for indsatsen, Camilla Fabricius 7

Hvad skal der ske de næste fire år, Ango W inther 8-9

Min hektiske valgkamp, Ali Nuur 9

Nytårsbriefing 2018, Jacob Bundsgaard 10-11-23

Det nye regionsråd er påbegyndt arbejdet, Anders Kühnau 12

Frivillighedsåret, Flemming Knudsen 13

Konstitueringen i det nye regionsråd, Flemming Knudsen 13-9

Fremtidsforsker: Tilsandede veje vil gå ud over byens vækst, Jyllands-Posten

14-15

Vækst og jobvækst i Aarhus, Jan Beyer Schmidt-Sørensen 16

Socialdokratiets asyl-udspil, Socialdemokratiets hjemmeside 17-19

En god folkeskole for alle børn, Annette Lind 20-21

Velfærd først - ikke råd til skattelettelser, Jesper Petersen 22

Oversigt over bestyrelsen m. fl. 23

Kalender 24

Socialdemokratiet i Viby

Viby Partiforening udgiver medlemsbladet 3-4 gange årligt. De indsendte indlæg

er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til

at forkorte indlæg, ligesom den forbeholder sig ret til at afvise eller udsætte indlæg til tryk-

ning i et senere medlemsblad. Uden redaktionens samtykke må medlemsbladet, dele af

bladet eller artikler og fotos ikke gengives.

Til næste medlemsblad er der deadline ultimo maj 2018. Indlæg og artikler modtages til

Ilse Klinkes mailadresse ilseklinke@gmail.com - Håndskrevne indlæg er også velkomne og

sendes til Ilse Klinke, Søndervangen 51.2. tv, 8260 Viby J.

Redaktionen af dette nr.: I lse Klinke (redaktør, korrektur, div. artikler, koordine-

ring) – Egon Christensen (layout) – Ole Carlsen (trykning, Kulturcentret Godsbanen) –

Hans Peter Mehlsen (distribution). Dette nr. er afleveret til trykning ultimo februar 2018.

3

Leder - formandens spalte

Af Ilse Klinke, partiforeningens formand

Først vil jeg ønske jer alle et rigtig godt nytår og håbe, at vi ses i det nye år.

2017 har været et travlt år med både valg til

byråd og regionsråd. Viby havde fire kandi-

dater, så der var nok at se til for at få dem

alle valgt. Vi fik valgt tre af vore fire kandida-

ter og en 1. suppleant. Vi havde naturligvis

håbet at få valgt alle fire, for de har virkelig

arbejdet for at blive genvalgt. Selv om Ali

Nuur blev 1. suppleant, synes jeg, at det er

flot at have tre politikere i byråd (Ango Win-

ther og Camilla Fabricius) og regionsråd

(Flemming Knudsen) i vores partiforening.

Det må vi se at få gavn af.

Nu skal vi se fremad, og I kan læse inde i

bladet, hvilke visioner vores politikere har for

de kommende fire år.

Samtidig har bestyrelsen ændret mødeform,

således at der bliver tid til flere politiske de-

batter. Det kan I også se inde i bladet.

Regeringen kunne jeg godt tænke mig at få

skiftet ud med en socialdemokratisk ledet

regering. Jeg synes, at vores værdier harmo-

nerer meget bedre med samfundsudviklingen

end den, regeringen lægger for dagen. Dog

tror jeg ikke, at vi får valg i utide. Regerin-

gen vil ikke give magten fra sig, men den har

i hele efteråret demonstreret en splittet rege-

ring, som det kan være svært at tage alvor-

ligt.

Spændende bliver det at se, hvordan både

skattereformen og flygtningereformen ender.

Dansk Dolkeparti er langt ude med deres

krav til en ny flygtningepolitik, og skattelet-

telser i toppen er heldigvis taget af bordet.

I Aarhus er opgaverne også mange. På Soci-

aldemokratiets Nytårskur den 14. januar

nævnte borgmesteren i sin tale bl.a., at alle,

der kan, skal i job. Det er desuden en meget

stor del af integrationen, som borgmesteren

også talte om den 14.1., ligesom næste eta-

pe af letbanen blev omtalt.

Skoleleder på Søndervangskolen Rani Hørlyck

holdt en superflot tale, som var en opsang til

mange af os. Børn er børn uanset hvem og

hvor de kommer fra. Det går godt på sønder-

vangskolen og det skal fremhæves, at foræl-

dresamarbejdet er blevet betydeligt bedre.

Flere vælger den lokale skole til – også i

2018.

Redaktionschef Jan Schouby slog fast, at

Aarhus Stiftstiende er en upolitisk avis, men

at den naturligvis har sine holdninger til den

politik, der føres i byråd og regionsråd. I øv-

rigt fandt jeg ud af, at Jan er et meget socialt

menneske – tænker på de svage.

Jeg kan meget anbefale, at I deltager i Nyt-

årskuren næste år. Der er både tid til politisk

snak og til at hygge sig med de socialdemo-

krater, som vi ikke møder så tit.

Jeg er glad for at kunne konstatere, at vi sta-

dig har en socialdemokrat som regionsråds-

formand. Anders Kühnau fik et flot valg og

besatte formandsposten. Det bliver spæn-

dende at samarbejde med ham. Jeg mener,

vi godt kan forvente en meget aktiv og hold-

ningsmæssig formand.

I det hele tage fik Socialdemokratiet et me-

get flot valg i hele Danmark. Lad os glædes

over det og lad os arbejde i partiforeningen

på et godt valg til næste folketingsvalg.

Da aktivitetsudvalget er helt nyt og knap nok

komme i gang, vil I løbende få indbydelser til

arrangementer i partiforeningen.

LOKALT

4

Indkaldelse til

organisatorisk generalforsamling i Viby Partiforening

Mandag, den 9. april 2018 kl. 19.00

i cafeen på Viby Lokalcenter, Kongsgårdsvej 6, Viby J

Inden generalforsamlingen er der fælles spisning (50 kr.), og af hensyn til bestilling af mad til

spisningen, som begynder kl. 18.00, beder vi om tilmelding senest onsdag, den 28. marts til Ilse

Klinke, mobil 41 29 65 02 eller på mail ilseklinke@gmail.com. Drikkevarer kan købes.

Vi kan hjælpe med transport til og fra Lokalcentret. Det skal blot meddeles ved tilmeldingen.

Dagsorden:

Pkt. 1. Velkomst

Pkt. 2. Valg af dirigent

Pkt. 3. Valg af stemmeudvalg

Pkt. 4. Godkendelse af dagsorden

Pkt. 5. Godkendelse af forretningsorden

Pkt. 6. Beretning fra formanden

Pkt. 7. Regnskab

Pkt. 8. Kontingentforhøjelse

Pkt. 9. Indkomne forslag

(forslag skal være formanden i hænde senest den 4. april 2018)

Pkt. 10. Valg

Formand for 2 år – på valg Ilse Klinke

1 bestyrelsesmedlem for 2 år - på valg Ali Nuur

1 bestyrelsesmedlem for 2 år – på valg Connie Nielsen

1 bestyrelsesmedlem for 2 år – på valg Søren Christiansen

1 bestyrelsessuppleant for 1 år – på valg Funda Kucuoglu

1 bestyrelsessuppleant for 1 år - nyvalg

2 revisorer for 1 år – på valg Carl Sørensen og Berit Munck

2 revisorsuppleanter for 1 år– på valg Axel Basballe og Gert Weinrich

Kongresdelegeret for 1 år

Suppleant for kongresdelegeret for 1 år

Folketingskandidat

Pkt. 11. Eventuelt.

Socialdemokratiet i Viby Ilse Klinke, formand

Regnskab lægges frem på bordene på generalforsamlingen. Såfremt nogle ønsker det sendt på

mail eller pr. post, kan det rekvireres hos kasserer Birger Huus Pedersen, mobil 23 61 12 09 eller

på mail bihuus@hotmail.com

Forretningsorden,

Organisatorisk generalforsamling i Viby Partiforening

Af Ilse Klinke, partiforeningens formand

LOKALT

1. Generalforsamlingen åbnes af formanden.

2. Formanden leder valget af dirigent.

3. Dirigentens første opgave er at få konstateret, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt i henhold til vedtægterne.

4. Dirigenten bekendtgør dagsordenen, og der spørges, om der er indsigelser.

Fortsættes næste side

5

Bestyrelsesmøderne i Viby Partiforening

Af Ilse Klinke, partiforeningens formand

Forretningsorden, fortsat

Viby Partiforening holder

møde den første mandag

hver måned undtagen

juli og december.

I december afholder vi jule-

frokost for medlemmerne.

Alle medlemmer er velkom-

ne til at deltage i møderne

og tage del i debatten.

I lang tid er møderne afviklet efter samme

koncept: 1) Formalia 2) Beslutninger 3) Med-

delelser/orientering 4) Aktuel politik og 5)

Eventuelt.

Denne dagsorden har betydet, at vi kun får

lidt tid til at debattere politiske emner. Vi er

så heldige her i Viby, at vi har tre politikere,

hvis politiske viden vi kan trække på. Det ud-

nytter vi imidlertid for lidt. Politikerne er

Flemming Knudsen (Regionsrådet), Ango

Winther og Camilla (Byrådet).

Det vil vi gerne gøre bedre, og på sidste be-

styrelsesmøde den 8. januar drøftede vi net-

op, hvordan vi kunne ændre formen af besty-

relsesmøderne.

Det har medført, at vi har nedsat et forret-

ningsudvalg, der i forvejen har gennemgået

dagsordenen for organisatoriske og admini-

strative spørgsmål. Forretningsudvalget be-

står af Ilse Klinke (formand), Hans Peter

Mehlsen (næstformand) og Birger Huus Pe-

dersen (kasserer).

På den måde håber vi, at det meste af tiden

kan bruges til at debattere politik. Der emner

nok at tage fat på.

Det får mig til at spørge jer medlemmer,

hvordan I ønsker at bruge vores politi-

kere. Det er vigtigt for os i bestyrelsen

at få en fornemmelse af, hvad jeres øn-

sker er til vores politikere. På den måde

kan vi meget bedre tilrettelægge vores

møder og aktiviteter for jer.

Derforuden nedsatte vi et aktivitetsudvalg

med bestyrelsesmedlem Lars Knudsen som

formand. Lars vil arbejde videre på at få flere

medlemmer ind i udvalget, således at vi sta-

dig kan afholde møder og aktiviteter for jer

medlemmer.

Et andet ønske, som bestyrelsen har, at få

nedsat et plakatudvalg, da vi er meget få og

ikke så unge personer, der er i stand til at

varetage denne opgave.

Plakatudvalget skal først i arbejdstøjet i for-

året 2019, hvor der er valg til EU, så det er

ikke lige nu og her, men SÅFREMT NOGLE

HAR LYST TIL AT VÆRE MED I PLAKATUD-

VALGET, MÅ I GERNE SIGE TIL NU.

Opgaverne vil være at lægge bil med trailer

til (til plakaterne), hænge plakater op i lygte-

pæle og tage dem ned igen.

Vi håber meget, at møderne vil komme til at

fungere bedre med disse ændringer.

5. Dirigenten udbeder sig (bestyrelsens) forslag til stemmeudvalg på 3 personer.

6. Rettidigt indkomne forslag oplæses af dirigenten. Bestyrelsen skal gives mulighed for at kommentere indkomne forslag. Der skal gives tid til, at eventuelle ændringsforslag kan blive indleveret skriftligt. Når dirigenten skønner, at debatten nærmer sig sin afslutning, kan det meddeles, at talerækken lukkes, når de indtegnede talere har haft ordet.

7. Afstemning skal foregå på den måde, at ændringsforslag skal til afstemning først. Er der flere ændringsforslag, skal det mest vidtgående behandles først. Afstemning skal foregå ved håndsoprækning, men der skal foretages skriftlig afstemning, såfremt et med-lem begærer det.

8. Personvalg: Er der foreslået flere kandidater, end der skal vælges, skal valgene foregå skriftligt. Hver enkelt kandidat skal forud for valget præsentere sig selv. Hvis et medlem, som ikke er til stede på generalforsamlingen, foreslås til en tillidspost, skal der foreligge en skriftlig fuldmagt med tilsagn fra pågældende.

9. Denne forretningsorden kan kun ændres ved mindst 2/3 stemmeflertal af de fremmødte på generalforsamlingen.

LOKALT

6

Den 4. oktober 2017 holdt Socialdemokratiet i Viby borgermøde om Torvet og nærarealer-ne ved Rosenhøj. Mødet blev holdt i Sønder-vangskolens aula, og ca. 50 borgere deltog. Formand for Socialdemokratiet i Viby Ilse Klinke bød velkommen, og skoleleder Rani Hørlyck blev valgt som ordstyrer. Efterfølgende var der oplæg af formand for

Aarhus Kommunes tekniske udvalg Camilla

Fabricius, direktør Leif Jensen, Aarhus og

Omegn, direktør Svend Møller, Alboa, afde-

lingsformand Gunni Petersen, Rosenhøj og

afdelingsformand Tonny Mikkelsen, Kjærs-

lund.

Intet er besluttet endnu, kun har Byrådet be-sluttet, at der skal ske en udvikling af Viby Syd. Beboerne havde mange gode forslag, som alle kan tages med i det videre arbejde:

Kommunen ønsker ikke almene boliger, men private boliger.

Boliger på Alboas institutionsgrund: Afde-lingsformand i Kjærslund kan se et potentiale for ungdomsboliger, da der eksisterer en del uddannelsesinstituti-oner i nærheden.

(Uddannelsesinstitutionerne på Søn-derhøj og Viby gymnasium).

Afdelingsformand i Rosenhøj kan godt se uddannelsesinstitutioner på instituti-onsgrunden samt erhverv.

Der ønskes ændring af adgangsveje, såle-des at Søndervangen får en tættere kontakt med Kjærslund og Rosenhøj, men der bliver ikke tale om bro eller tunnel.

Beboer: Der skal etableres noget, der

gavner området f.eks. en dagligvare-butik.

Aarhus og Omegn: En butik på hjørne-grunden med facade mod Viby Ringvej kunne udlejes straks, men OK-tanken har langtidslejemål, og derfor er den-ne mulighed ikke umiddelbart tilgæn-gelig.

Aarhus og Omegn: Markedet er imidlertid afsøgt, og ingen har interesse i at etablere en dagligvarebutik i området.

En dagligvarebutik med højhus ovenpå kan påbegyndes nu, men der er ingen interesse i branchen. Et højhus kunne blive en fantastisk portal til området.

Beboer: Opfordring til at kontakte Coop med henblik på at flytte Fakta fra Me-ga Syd. Forslaget blev positivt modta-get, men det kræve et samspil mellem placering af ”tank”, ”butik” og ”det påtænkte højhus”.

I øvrigt skal der først udarbejdes lokal-plan for hele området = torvet.

En dagligvarebutik på hjørnet, hvor tan-ken er, kan blive en konkurrent til Me-ga Syd.

Beboer: Bankospil bør flyttes til Medbor-gerhuset i stedet for i den nuværende bygning, som ikke er bevaringsvær-digt .

Kan man forestille sig oprettelse af en sportsgren, foreningsliv, kunsthånd-værk?

Beboer: Der er god handel på tanken, som også er mødested for mange be-boere.

Aarhus og Omegn: Der må kunne findes et andet mødested end tanken.

Borgermøde om Viby syd, (referat)

af Ilse Klinke, partiforeningens formand

LOKALT

7

Den nye byrådsperiode er startet med mange spændende opgaver, lige fra nedsættelse af et nyt kommunalt bæredygtig-hedsudvalg til, at Aarhus er blevet Frivillighedsho-vedstad i 2018, to vigtige fremskridt – og jeg er formand for dem begge.

Men først og fremmest vil jeg takke alle med-lemmerne og vores bestyrelse for en stor ind-sats i valgkampen, om det var foldere, der blev delt ud eller en snak med naboen om et lokalt socialdemokratisk kryds. Tak for det – det var ikke lykkes uden jer! Det er vanskeligt at være politiker, hvis man mangler en konkret og lokal forankring. Met-te Frederiksens mål om lavere husleje i alme-ne boliger i større byer fortæller mig, at hun har en stærk og konkret forankring i vores virkelighed, og for mig er det helt tydeligt, at vi står stærkt med hende i spidsen. Det er centralt, at Socialdemokratiet får regerings-magten tilbage, for det er med Mette ved ro-ret, at der bliver sat en stærk velfærds dags-orden, og det behøver vi. For vores danske velfærdsmodel er under pres, og der skal træffes svære og humane beslutninger for fremtiden, der afgør, om vi kan styrke vel-færden. Fordi det er ansvarligt, og fordi an-svarlighed er socialdemokratisk. For mig er det lidt trist at slippe teknisk ud-valg, fordi det konkrete arbejde med kommu-

nens udvikling simpelthen er så spændende. Heldigvis ved jeg, at det arbejde er i gode hænder hos min gode kollega og kammerat Ango. For mig venter der en række interes-sante opgaver som 1. viceborgmester. Det er stadig meget nyt, men blandt andet opgaver-ne omkring erhvervssamarbejde og arbejds-marked ser meget lovende ud. Her kunne jeg godt tænke mig at se på forbedrede mulighe-der på arbejdsmarkedet for blandt andre de mange mennesker med psykiatriske udfor-dringer. Bæredygtighedsudvalget tegner virkelig spændende. Vi skal forsøge at finde nye og smartere veje mod en kommune, der beriger miljøet, og styrker hele bevidstheden om, at vi både som samfund og som individer er del af et kredsløb, der skal passes på. Frivillighedshovedstaden er en vigtig aner-kendelse af de mennesker, der gør en indsats for fællesskabet - fordi de kan. Det er dem, der brygger kaffe til seniorklubben, det er fodboldtræneren, spejderlederen, besøgsven-nen, dem der giver vores samfund så meget. Det er også måden at tale om, hvordan vi hjælper hinanden og hvordan, vi kan gøre det lettere at hjælpe hinanden. Mine poster de næste fire år er:

1. viceborgmester Magistratsmedlem Formand for Økonomiudvalget Formand for Udvalget for samskabelse og

frivillighed Gruppeformand

Tak for indsatsen i valgkampen

Af Camilla Fabricius, medlem af Aarhus Byråd

BY OG REGION

8

Kan man, når man har

siddet i Aarhus Byråd og-

så have visioner for de

næste 4 år?

Det er vel i grunden et me-

get relevant spørgsmål!

Den kendsgerning, at jeg

den 12. december 2017,

som det byrådsmedlem, der

har størst anciennitet, bød det nye byråd vel-

kommen til arbejdet, fortæller, at jeg da har

været med en del år efterhånden. At jeg så i

december 2013 også havde samme rolle, for-

tæller vel endnu mere.

Ja, jeg kan godt - selv efter 24 år - have visi-

oner for en ny 4-årig periode.

Det bliver spændende, sammen med nye

uerfarne og genvalgte at føre politikken for

Aarhus videre.

Ingen tvivl om, at Aarhus er en spændende

by, og et sted som med rette kan kaldes Jyl-

lands hovedstad, og med en tilvækst på små

5 tusind nye beboere bliver denne betegnelse

endnu mere sand.

Hvad skal der så ske?

Helhedsplanen for Viby syd.

For det første er det for mig vigtigt at få nog-

le af de store projekter, der er sat i søen i

løbet af de 24 år i land. Og lad mig begynde

med et projekt i Viby som jeg glæder mig

meget til står færdigt. Det er efterhånden en

del år siden vi påbegyndte ”Helhedsplanen

for Viby Syd”, og meget er sket. De store bo-

ligområder, Søndervangen, Kjærslund, og

Rosenhøj er i den grad blevet renoveret og

har fået en forskønnelse, der virkelig er flot.

Nu mangler, at vi får torvet ved Rosenhøj

gjort færdigt. Torvet med spændende ude-

arealer sammen med en koordinering af bus-

stoppesteder er en væsentlig del af opgaven.

Mon ikke det efterhånden er 8 år siden, den

første arbejdsgruppe blev nedsat, hvor jeg

var med som embedsmand fra Kollektiv tra-

fik. Også at få bygget en kontorbygning med

offentlige arbejdspladser som en integreret

det af planen er et vigtigt punkt. Synd at et

ellers enigt byråd tidligere stod bag det, men

at man nu kan se Venstre i et altid stræben

efter at være imod ting i Teknik og Miljø nu

undsiger planen om arbejdspladser.

Kunststof fodboldbane i Viby Idrætspark.

Mange af jer ved sikkert, at jeg gennem 13

år var hovedformand for Viby Idræts For-

ening, en utrolig spændende periode. Idræts-

foreningen fremsendte et ønske til Aarhus

kommune om, at den gerne ville lægge billet

ind på en kunststof fodboldbane. Samtidig

hermed fik jeg en henvendelse om at bistå

med gode råd og hjælp til, at dette ønske

kunne realiseres. I skrivende stund har

Idrætsforeningen fået tilladelsen til at gå i

gang med det forberedende arbejde, og sik-

kert er det, at om føje tid er det en realitet,

at banen ligger i Viby Idrætspark.

Kommuneplan for Vibys vedkommende.

For nogle af de projekter i kommuneplanen,

der vedrører Viby, er der et par stykker, som

jeg vil nævne. Vi har i Viby industriområde en

del erhvervsarealer, som pt. står ubrugte

hen, bl.a. Viby Dyrehospital. På det areal lig-

ger der et forslag til et boligprojekt for ung-

domsboliger. Men det afventer en plan over,

hvad der skal ske med de mange tomme in-

dustribygninger, der ligger i Holme, Højbjerg

og Viby – ja for den sags skyld i hele Aarhus.

Både for Dansk Supermarkeds bygninger i

Holme, og TDC´s bygninger på Gunnar Clau-

sens vej er der ønsker om omdannelse fra

erhverv til boligprojekter – den proces bliver

spændende. En ting er sikkert, det pynter

ikke i et område at have store erhvervsarea-

ler stående tomme – men det gælder om at

få dem omdannet til noget nyt og spænden-

de, og som tidligere skrevet med en nettotil-

vækst på 5.000 århusianere om året – ja så

har vi brug for masser af boliger.

Letbanen

Letbanen er endelig kommet ud at køre – ær-

gerligt, at der skulle gå så lang tid for at få

diverse tilladelser.

Fortsættes side

Hvad skal der ske de næste 4 år af Ango Winther, medlem af Aarhus Byråd

BY OG REGION

9

Hvad skal der ske .. Ango Winther,

(Fortsat fra side 8)

Og undskyld mig – det er da vist for meget.

Tag Odderbanen, der har kørt næsten 150 år,

så bare fordi man går fra diesel til strøm, ja

så skal der nye tilladelser og hermed en ny

tilladelsesprocedure til for at få lov til at køre

igen. Det samme gælder i øvrigt strækningen

til Grenå.

Jeg har fået plads i Letbanerådet, og noget af

det første jeg vil tage fat i er, om vi ikke kan

få godkendt de to strækninger i etaper, som

f.eks. til Lisbjerg, herefter Lystrup og herefter

til Ryomgård, Hornslet osv. til vi når Grenå.

Og på samme måde med Odderbanen først til

Mårslet, så til Beder og Malling for til sidst at

fuldende banen til Odder.

Herefter skal arbejdet i gang med at beslutte

næste etape. Det bliver efter al sandsynlig-

hed ud til De bynære havnearealer i Nord,

således at der kan komme en effektiv kollek-

tiv herfra til centrum. Den er der i realiteten

afsat midler til i dette års budget. Og så kom-

mer det store spørgsmål om, hvor næste

step er? Er det, som foreslået, fra Centrum

via Hasle til Brabrand? Spændende er det

med en Venstrerådmand, der har bedyret, at

der ikke kommer flere letbanetog ud at køre,

medens han er rådmand. Det kan der vurde-

res meget på, hvad det betyder!

Som afslutning, en stor tak for hjælpen i val-

get, der sikrede mig valg for 7. gang. Det er

jeg stolt over, for det er der altså ikke så

mange, der har oplevet.

Mine poster de næste 4 år er

Næstformand i Udvalget for teknik og miljø

Glem ikke, at min E-mail er åben i døgndrift,

og til denne kan I stille de spørgsmål, I har

lyst til, og hvis ikke jeg kender svaret, vil jeg

finde frem til det. (aw@ango.dk)

Min hektiske valgkamp

Af Ali Nuur, 1. suppleant til Aathus Byråd

BY OG REGION

Tak til jer, der troede på

mig og stemte og satte

kryds ved mit navn ved by-

rådsvalget.

Det var der desværre ikke

nok, der gjorde. Derfor har jeg

ikke kunnet fortsætte mit poli-

tiske arbejde i byrådet efter

valget.

Jeg var meget træt, både fysisk og psykisk, ef-

ter valgkampen, måske mærkes det mere, når

man har kæmpet for sagen og så kun når til

målstregen og ikke kommer ind. Men det er

faktum, og jeg er glad for, jeg trods alt igen har

fået 1. suppleantposten. Nu må vi se, om den

ligesom ved sidste valgperiode, bliver byttet ud

med en plads i byrådet. Det vil tiden vise.

Jeg vil nu bruge min tid på mit arbejde, min fa-

milie og mange af de ting, jeg har forsømt p.g.a

mit travle politiske liv. Nu gælder det andre

ting, måske for en stund og måske ikke, og det

er heller ikke så ringe endda.

Jeg har stadig mine mærkesager, og selv om

jeg ikke sidder med ved bordet, vil jeg stadig

gøre min indflydelse gældende der, hvor jeg

kan.

Vi ses nok derude et sted i Aarhus. Aarhus bli-

ver man heldigvis aldrig træt af.

Konstitueringen, Region Midt, Fl. Knudsen

(Fortsat fra side 13)

Fordeling af disse poster afhænger dels af for-

delingen mellem "rød og blå blok" og dels for-

delingen af poster i "rød konstitueringsgruppe"

indbyrdes.

Jeg glæder mig til at tage fat de næste 4 år,

hvor jeg stadig vil have fokus på f.eks.

Lighed i sundhed, så psykiatrien ligestilles

med somatiske sygdomme,

kultur på recept,

social dumping,

flere lære- og praktikpladser,

mesterlæren og

infrastrukturen (E45, Rute 26, Kattegatfor-

bindelsen, letbanen og elektri-ficering af

jernbanen nord for Fredericia).

10

Det er blevet 2018 og

Aarhus går ind i det

nye år med større

selvbevidsthed og

større selvtillid end

nogensinde før. Aar-

hus anno 2018 er i

storform!

For lad mig slå fast med

det samme. 2017 blev

et fantastisk år for byen

– ikke mindst fordi vi var Europæisk Kultur-

hovedstad.

Fra den gåsehudsfremkaldende åbning med

70-80.000 mennesker i gaderne og alting

blev sat i gang, da dronningen løftede sit vi-

kingeskib – til afrundingen i Hvide Sande

hvor stafetten med en spektakulær ceremoni

blev sendt videre.

Alt er lykkedes, alt har klappet, alt har været

velbesøgt og alt – næsten hvert fald – er ble-

vet godt modtaget.

Og aldrig har byen haft besøg af så mange

turister, aldrig har vi haft så mange hotel-

overnatninger, aldrig har vi fået så meget og

så massiv international omtale.

Det er – og har været – en kæmpe bedrift af

byen og det har været utroligt at mærke og

opleve stoltheden blandt aarhusianerne over

det, vi i fællesskab har præsteret.

Aarhus – vi – kan kun lykkes i den størrelses-

orden, hvis hele byen bakker op – og i sær-

deleshed hvis I – erhvervslivet – bakker op.

Det er især værd at nævne, at 2017-

organisationen modtog sponsor-støtte til en

samlet værdi omkring 100 mio. fra virksom-

heder og fonde

Aarhus2017’s succes er ikke mindst jeres for-

tjeneste – i kraft af jeres engagement og

kontante bidrag. Så på byens vegne en stor

tak for det.

Kulturhovedstadsåret har vist, hvad vi kan,

når vi står sammen. Hvis vi skal lykkes med

at bære succesen videre, så er det fortsat

nødvendigt med en stor opbakning fra byens

erhvervsliv.

Det bliver en opgave i 2018, at erhvervsliv og

kulturliv finder endnu tættere sammen i ud-

viklingen af nye partnerskaber.

Lad os gøre det til en fælles ambition.

Men kulturhovedstadsprojektet var ikke det

eneste, der lykkedes i 2017.

For Aarhus Lufthavn var årets glade nyhed

SAS’s planer om væsentligt flere ruter, som

for alvor har givet tro på den turn-around, vi

har sat som mål.

Med en ny kapitalindsprøjtning bl.a. 75 mio.

kr. fra Aarhus Kommune, en mindre og mere

handlekraftig ejerkreds, en ny bestyrelse og

nye ruter, er der for alvor udsigt til, at Aar-

hus Lufthavn er i gang med en tiltrængt revi-

talisering.

Men det kræver, at vi alle sammen bruger

eller i hvert fald gør overvejelsen om at bru-

ge ruterne ud af Aarhus Lufthavn, når vi selv

skal ud eller henter kunder og samarbejds-

partnere til Aarhus.

Og her på rådhuset stod et næsten enigt by-

råd – 30 ud af 31 medlemmer – bag årets

budgetforlig som bl.a. indeholder investerin-

ger i ny infrastruktur – for over 1 mia. kr. i

perioden frem til 2021 og etablering Beder-

Bering vejen, så vi kan fortsætte den udvik-

ling af infrastrukturen, vi satte i gang med

MOVE-fonden og bl.a. den udvidelse af Vi-

borgvej, vi allerede har set.

Og når vi er ved infrastrukturen, så lad mig

bare sige ordet …

Aarhus Letbane …

Det var op ad bakke! Med udsættelser og

manglende godkendelser, som trak længere

ud end nødvendigt. Det kunne vi og byen

godt have været for uden.

Men nu kører letbanen heldigvis og vil gøre

sit til at gavne fremkommeligheden i Aarhus–

og på den måde endte 2017 også lykkeligt på

den front.

Og med de to sidste dele af etape 1 – til Od-

der og Grenå – på skinner her i løbet af 2018

vil letbanens betydning for alvor slå igennem,

så vi også kan komme i gang med at skabe

opbakning i Folketinget til etape 2.

Og nu står vi så her med et ubrugt 2018

foran os og hvad skal vi så bruge det på?

Fra mit udkigspunkt er der især to opgaver,

der topper listen:

Arbejdet med at udnytte det niveauskifte vi

har skabt med Aarhus2017 OG, at på samme

tid skabe de rammebetingelser, som kan

Nytårsbriefing 2018

Af Jacob Bundsgaard, borgmester, Aarhus Kommune (uddrag af tale ved nytårskur 2018

BY OG REGION

11

BY OG REGION

fastholde og styrke opsvinget – samtidig

med, at vi bruger opsvinget til at løse nogle

af de udfordringer, vi står med.

Med Aarhus 2017 som katalysator har vi

nået et nyt niveau.

Det skal vi bruge som udgangspunkt for vo-

res videre udvikling – fordi vi ved, at bl.a.

vores kulturliv og internationale synlighed er

helt afgørende for at kunne tiltrække og

fastholde kvalificeret arbejdskraft.

Det bliver i sig selv en af de store opgaver:

Nemlig at udvikle, tiltrække og fastholde den

nødvendige kvalificerede arbejdskraft på et

tidspunkt, hvor vi på en række områder kan

forudse en mangelsituation.

Rammebetingelserne skal vi arbejde med

indenfor vores nye erhvervsplan, der med

mere end 100 konkrete initiativer bl.a. med

fokus på klynger, internationalisering og ar-

bejdskraft for alvor skal foldes ud i 2018 –

og som I senere skal høre erhvervschefen

fortælle meget mere om.

Sammenlagt skal det forstærke den positive

udvikling Aarhus er inde i, for som jeg ind-

ledte med at sige: Aarhus er i storform.

De nyeste tal fortæller, at Aarhus pr. sep-

tember 17 nåede over 190.396 arbejdsplad-

ser. En stigning på godt 6.562 eller 3,6%

flere arbejdspladser på bare et enkelt år.

Det er imponerende – og det er en historisk

høj stigning!

Så langt tilbage vi har kunnet tjekke – og

det er 1985 – har der ikke været større

vækst i antallet af arbejdspladser, hverken

procentvist eller nominelt.

Men det stiller også krav til os. Til os fra

kommunalt hold om bl.a. at udvikle de ram-

mebetingelser I som virksomheder har brug

for, for at I kan fortsætte jeres udvikling og

vækst.

Og for jer som virksomheder om selvfølgelig

at gribe de muligheder, der følger af et op-

sving, men også at påtage jer et endnu hø-

jere socialt ansvar, nu det går godt i byen,

nu hvor opsvinget er solidt og forankret – og

bundlinjerne mange steder ser rigtigt gode

ud.

Til at tage en ekstra praktikant ind, ansøge-

ren med den lidt skæve profil eller ham eller

hende, der indtil nu har haft svært ved at

finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det er nu, hvor det går godt, vi skal have

alle med!

Selvfølgeligt af hensyn til dem, der står ude i

kanten af arbejdsmarkedet, men også af

hensyn til fortsat vækst og udvikling – når vi

nu ved, at én af de ting der følger af et op-

sving hurtigt kan blive mangel på kvalificeret

arbejdskraft.

Derfor skal det være min opfordring til jer

her i dag.

---

For selvom vi lige her er samlet 600 menne-

sker på rådhuset med hver vores egne mål

at forfølge og vores grunde til at gøre det –

så er vi også alle sammen del af et fælles-

skab her i Aarhus.

I vores årsmagasin taler flere om de inter-

viewede om ”det særlige ved Aarhus”. Det

som giver ”Aarhus-effekten”.

At vi oveni alle de andre kvaliteter byen har,

samtidigt har et helt enestående samarbejde

på tværs af virksomheder, sektorer og klyn-

ger. At der er en grundlæggende og gensidig

tillid, der binder os sammen.

Det er det, som er vores primære styrke!

For mig er pointen, at de sammenhænge, vi

indgår i med andre mennesker, er afgøren-

de! Ikke alene for vores eget liv, vores virk-

somhed og vores udvikling, men for byen

Aarhus.

Byens styrke afhænger af styrken af relatio-

nerne mellem de mennesker, der bor i den.

Af vores fællesskab.

Det er det vi er lykkedes med indtil nu – og

det er dét vi skal fortsætte med. Dét er det

særlige ved Aarhus.

I har hørt om arven fra Aarhus2017

Om Aarhus i et større internationalt perspek-

tiv

Jeg håber I har oplevet at blive oplyste, lidt

klogere på verden og mest af alt klogere på

noget af det der sker – og vil ske – med den

her fantastiske by, som vi bor og lever i.

Fortsættes side 23

12

Det nye regionsråd er påbegyndt arbejdet

Af Anders Kühnau, Regionsrådsformand, Region Midtjylland

I november satte lidt

mere end 748.000 af os

et kryds på den lange

gule stemmeseddel, og

vi var på den måde med til

at beslutte, hvem der de

næste fire år sidder med i

regionsrådet.

Nu går det så løs – 24

kendte ansigter i regionsrå-

det tager sammen med 17 nye fat på de op-

gaver, som vi i regionsrådet har ansvaret for

at løse.

Det giver alt sammen en god energi fra be-

gyndelsen. En god energi, som vi får brug for

– og jeg glæder mig særligt til tre ting:

Det ene er psykiatrien. Her bygger vi nye

og bedre forhold til indlagte patienter – både

i Skejby og i Gødstrup.

Vi har også gang i flere spændende samar-

bejder med kommunerne – blandt andet gen-

nem de psykiatrihuse, vi laver sammen med

flere kommuner. For vi vil gerne blive endnu

bedre til at hjælpe borgere med psykisk syg-

dom.

Det er vigtigt, for der er brug for at gøre rig-

tig meget på psykiatriområdet: Flere senge,

mere personale, mindre tvang og bedre sam-

arbejde på tværs.

Ingen skal falde mellem to stole!

Tænker nogen nu; Ja, de snakker, gør de! Så

er det jo rigtigt, men vi lytter også. Vi har

nemlig fundet 25 mio. kr. til nogle af svarene

på psykiatriens udfordringer.

På det øvrige sundhedsområde er der

selvfølgelig også brug for udvikling, så vi hele

tiden giver bedst mulige behandlingstilbud til

borgerne på hospitalerne, og så vi skaber et

sundhedsvæsen på patientens præmisser.

Det gælder både på regionens universitetsho-

spital med de specialiserede tilbud og på re-

gionshospitalerne, der løfter de bredere op-

gaver.

Men vi vil også gerne rykke tættere sammen

med kommuner og praktiserende læger så vi

kan udvikle de mere lokale sundhedstilbud.

Jeg er sikker på, at vi kan finde nøglen til

mange forbedringer for borgerne ved at blive

bedre til at samarbejde på tværs af kommu-

ne-, regions- og faggrænser.

Og det fører mig frem til den tredje og sidste

ting, jeg vil nævne:

Borgerinddragelse og demokrati.

Jeg vil nemlig gerne, at den store indflydelse,

der ligger i formandsposten, bliver bredt ud

på flere hænder i regionsrådet. Og så ønsker

og forestiller jeg mig også, at vi kan finde

veje til at bringe region og borgere tættere

på hinanden, så regionsrådet oftere kommer i

direkte kontakt med borgerne.

-Det kan for eksempel være, når vi her i

foråret skal tænke anderledes og finde ud af,

hvordan vi får antallet af busser, busruter og

afgange til at hænge sammen med de penge,

vi har til formålet.

Kollektiv trafik er et vigtigt emne, som vi alle

har en mening om – og den tror jeg faktisk,

at regionsrådet bliver dygtigere af at lytte til.

Det er vigtigt, at vi har en åben og inddra-

gende tilgang, når vi kender flere spørgsmål

end svar.

For skal det altid være busser, der transpor-

terer os? Eller kunne vi finde nye løsninger og

måske tænke GoMore ind, sådan som de har

gjort i Region Nordjylland?

- Jeg kender ikke svaret. Men ét er sikkert: Vi

vil i dialog med borgerne. Vi vil gerne have

deres ideer. Vi vil gerne have alle deres gode

råd!

Jeg glæder mig til at tage fat på og tale om

den svære balance mellem forventninger,

drømme og økonomi med alle, der vil - de

næste fire år.

BY OG REGION

13

I uge 3 markeredes star-

ten på "frivillighedsåret"

- bl.a. med et stort arran-

gement i Ridehuset med

taler af borgmesteren og

regionsrådsformanden.

Aarhus kommune meddeler:

"Aarhus er af organisationen

European Volunteer Centre

udnævnt til at være europæisk frivillighoved-

stad i 2018. Titlen gives til kommuner og by-

er, som gør en særlig indsats for at fremme

frivillighed og skabe gode vilkår for dem, der

gerne vil være frivillige.

Aarhus har fået titlen, fordi kommunen har

vedtaget en medborgerskabspolitik, som der

løbende følges op- og måles på. Derudover

fremhæver juryen bag europæisk frivilligho-

vedstad, at der i Aarhus er en god kontakt

mellem kommune, kulturliv og sociale vel-

færdsområder, hvor frivillige i høj grad sæt-

ter dagsordenen for, hvordan kommune og

civilsamfund samarbejder."

Bag åbningen står Aarhus Kommune og Regi-

on Midtjylland, og med titlen som Europæisk

Frivillighovedstad har de to - regionen og

kommunen - et mål om at "synliggøre, hylde

og fejre frivilligheden og fællesskaberne og

åbne for eksperimenter med nye veje til vel-

færd."

Jeg synes, at frivilligt arbejde er guld værd!

Jeg har selv været frivillig idrætsleder gen-

nem 30 år, og foreningslivet er en vigtig del

af det danske demokrati, men her ved ind-

gangen til frivillighedsåret vil jeg gerne påpe-

ge, at man til enhver tid skal passe på ikke at

overskride grænser for, hvad frivillige skal

påtage sig. De frivillige må ikke overtage de

stillinger, som i stedet burde være besat af

folk, som arbejder efter overenskomstmæssi-

ge løn- og arbejdsvilkår.

Hvis de frivillige udfører et arbejde, som i

stedet burde være udført af mennesker, som

skal have løn, og samfundet dermed sparer

lønudgifter og holder folk ude af arbejdsmar-

kedet, er grænsen overskredet.

Det er vigtigt, at der skelnes mellem fast ar-

bejde og f.eks. frivilligt foreningsarbejde.

Frivillighedsåret - Aarhus er europæisk frivillighovedstad i 2018

Af Flemming Knudsen, medlem af regionsrådet, Region Midtjylland

BY OG REGION

Konstituering i det nye regionsråd

Den nye socialdemokratiske regionsrådsgruppe

har holdt konstituerende møde.

Der var 7, som havde lagt billet ind på en af de

2 pladser, vi har i Forretningsudvalget - udover

Anders Kühnau !!!!!

Så her blev der ikke plads til mig.

Men, jeg blev næstformand i Udvalget vedr. Re-

gional Udvikling.

Regional Udviklings hovedopgaver er:

Vækst- og Udviklingsstrategi

Den regionale råstofplan og den regionale

jordforureningsplan

Den regionale kollektive trafikplan

Agenda 21 handlingsplan

Få ren besked om din grund

Hjælp til virksomheder

Klima og Miljø

Kompetenceudvikling og ungdomsuddan-

nelse

Mobilitet

Kultur

Desuden blev jeg medlem af bestyrelsen for

Aarhus Letbane!

(Øretævernes holdeplads?).

Øvrige hverv fordeles senere i regionen og i

Danske Regioner !

I regionsrådet har jeg lagt billet ind på

* Fortsat medlemskab af bestyrelsen for Moes-

gård Museum

* Fortsat medlemskab af repræsentantskabet

for TV2 Østjylland

* Fortsat medlemskab og bestyrelsen for LAG

Samsø (+ Læsø, Ærø og Langeland)

* Atter medlemskab af bestyrelsen for Viby

Gymnasium og HF

I regi af Danske Regioner har jeg lagt billet ind

på at fortsætte i Udvalget for sundhedsinnovati-

on og erhvervssamarbejde - alternativt medlem

af Udvalget for Regional Udvikling i Danske Re-

gioner.

Fortsættes side 9

14

Med JYLLANDS-POSTENs tilladelse bringes denne artikel

BY OG REGION

15

BY OG REGION

16

Vækst og jobvækst i Aarhus – og det fortsætter!

af Erhvervschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen, Aarhus Kommune

VÆKST OG JOBVÆKST I

AARHUS –

og det fortsætter!

Året 2017 har været en be-

folkningsfest på knap 5.000

flere indbyggere, en jobfest

på over 6.000 flere arbejds-

pladser, en kulturfest med

Kulturhovedstad 2017, en

turistfest med over 1 mio. overnatninger, en

iværksætterfest med flere nye virksomheder

osv. Byens omkringliggende kommuner ople-

ver også vækst. Vi vokser sammen og ikke

på bekostning af hinanden. Vi deler arbejds-

pladser og medarbejdere. Kommunerne gør

hinanden stærke. Eksempelvis hedder det på

forsiden af ErhvervSilkeborgs nye erhvervs-

strategi ”Silkeborg skal være det bedste sted

at bo og virke i Aarhus”.

Byrådets langsigtede 2050-mål er 450.000

indbyggere (med 340.000 i dag) og 250.000

arbejdspladser (med 190.000 i dag). Det er

meget ambitiøst, men med de seneste års

vækst ganske realistisk.

Væksten udfordrer os, men det ser vi som et

positivt problem. Alternativet med befolk-

ningsflugt, tomme fabriksbygninger og øde

gader er langt værre. Vi er udfordret på in-

frastrukturen, boligmarkedet og arbejdsmar-

kedet. Vi skal i fællesskab ruste os på alle

områder, ellers når vi ikke 2050-målene.

Det er glædeligt fra et vækstsynspunkt, at

der er kommet gang i vejarbejdet på E45

med udvidelse fra fire til seks spor fra Skan-

derborg Syd til Aarhus Syd. Et fortsat pres

med gode argumenter for vækst i VestDan-

mark over for Christiansborg skal nok resul-

tere i seks spor hele vejen fra Vejle til Ran-

ders. Letbanen er kommet i gang og forvent-

ningens glæde er stor hele vejen fra Odder til

Grenå, herunder i Aarhus Syd.

Den aktuelle bydelsudvikling og boligbyggeri-

et er til at blive svimmel over. Udover alle de

mindre byggerier og bygningsforbedringer er

der jo gang i lige fra Aarhus Ø, Filmbyen,

Sydhavnskvarteret, Gellerup over Katrine-

bjerg, Det ny Universitetshospital, Agro Food

Park, Lisbjerg og Nye til Bindesbøll Byen i

Risskov og omdannelsen af hele kommune-

hospitals- og amtssygehusområdet er på vej.

Ældre erhvervsområder er også i udvikling.

Eksempelvis hører de mange ”til leje”-skilte i

Aarhus Syd fortiden til. Nye virksomheder er

kommet til i gamle fabriksbygninger og i ny-

byggerier.

Det kan godt være, at der er udfordringer på

arbejdsmarkedet og nogle virksomheder ikke

kan besætte alle jobs, men væksten skaber

også en række muligheder. Mennesker med

begrænset uddannelse og erfaring, med

funktionsnedsættelse, praktikpladssøgende,

nyuddannede og flygtninge har i den aktuelle

højkonjunktur en særlig chance for at få fod-

fæste på arbejdsmarkedet. Heldigvis tager en

lang række af byens virksomheder allerede

ansvar her, men godt kan altid blive bedre.

Det er svært ikke at være optimistisk for

2018!

BY OG REGION

17

Antallet af ikke-vestlige udlæn-

dinge der får asyl i Danmark har

en betydning for, hvor mange vi

kan integrere. Derfor skal Dan-

mark selv kunne bestemme, hvor

mange ikke-vestlige udlændinge

vi vil tage imod.

Asyl: Antallet har en betydning!

Danmark skal selv kun-

ne bestemme, hvor

mange ikke-vestlige

udlændinge vi vil tage

imod. Det kan vi ikke i

dag. Det vil Socialde-

mokratiet lave om ved

at indføre et årligt loft.

Og vi vil oprette et

modtagecenter udenfor

Europa. Det skal ske

indenfor rammerne af

de internationale kon-

ventioner. På en måde

der samtidig skaber et

mere retfærdigt og humant asylsystem. Det

skal ikke længere være muligt at søge spon-

tan asyl i Danmark. Til gengæld skal Dan-

mark tage imod kvoteflygtninge.

Danmark er et lille land. På bare få generati-

oner er det lykkedes os at bygge et velfærds-

samfund, som resten af verden misunder os.

Med fri og lige adgang til sundhed. Skolegang

og SU. Folkepension og ældrepleje. Hvor de

bredeste skuldre bærer de tungeste byrder.

Og hvor vi har et stærkt socialt sikkerheds-

net. Det fantastiske er, at det ikke kun er ret-

færdigt. Det har også gjort os til et af ver-

dens rigeste lande.

Den danske samfundsmodel forudsætter en

høj grad af lighed. At flest mulige bidrager.

At vi stoler på hinanden. Og derfor har en

stor tryghed. Alt det vi normalt kalder for den

danske sammenhængskraft.

Udlændinge er velkomne i Danmark. Netop

fordi vi er et lille land, har vi også brug for

ideer og virkelyst udefra. Det afgørende er

blot, at de der kommer hertil bliver en del af

samfundet. Det kan de kun, hvis de selv øn-

sker det og arbejder for det – og hvis der ik-

ke kommer flere, end vi som samfund kan

integrere.

For mange er kommet ind i Danmark

uden at blive en del af Danmark

For mange har fået asyl og er kommet ind i

Danmark uden at blive en del af Danmark.

Det presser sammenhængskraften. Når man-

ge ikke-vestlige indvandrere – ikke mindst

kvinder – går hjemme i stedet for at være i

arbejde, så betyder det ikke kun, at de får

sværere ved at begå sig i det danske sam-

fund. Det har også økonomiske konsekven-

ser. Ifølge Finansministeriet var de offentlige

nettoudgifter til ikke-vestlige indvandrere og

efterkommere 33 milliarder kroner i 2014.

Den nuværende udlændinge- og asylpolitik

skaber ikke kun problemer for Danmark. Den

er i mindst lige så høj grad med til at skabe

en voldsom uretfærdighed. Hvor mennesker

på flugt udsætter sig selv for livsfare. Og

hvor kyniske menneskesmuglere tjener milli-

arder på andres ulykke.

Alene de sidste tre år er flere end 10.000

børn, kvinder og mænd druknet på Middelha-

vet i forsøget på at komme til Europa og få

asyl. Endnu flere er udsat for vold og over-

greb undervejs. Kvinder tvinges til prostituti-

on, familier afpresses og mennesker handles

som slaver.

Samtidig lader vi de svageste i stikken. Lan-

dene i Europa har de seneste fire år brugt

markant flere penge end tidligere på at be-

handle asylsager for dem, der har klaret rej-

sen hertil. Også selvom mange viser sig at

være migranter, der ikke har behov for be-

skyttelse. Eller udsigt til lovligt ophold i Euro-

pa. Det går udover hjælpen til nærområderne

og de mest udsatte flygtninge.

Vi svigter vores ansvar for andre mennesker,

hvis vi lader det nuværende system fortsæt-

te. Og vi svigter vores egen unikke sam-

fundsmodel, hvis ikke Danmark får kontrollen

igen.

Download Asyludspil: http://www.socialdemokratiet.dk/media/7011/en-

udlaendingepolitik-der-samler-danmark.pdf

Socialdemokratiets asyl-udspil (Klip fra Socialdemokratiets hjemmeside)

Mette Frederiksen, MF formand for Socialdemokratiet

LANDSPOLITIK

18

Asyl: Danmark skal selv bestem-

me antallet der kommer hertil

Socialdemokratiet har en samlet plan,

der både tager ansvar for Danmark og

som rækker ud i verden. Det er en plan,

der fuldt ud overholder de internationale

konventioner. Og en plan som kan danne

forbillede for andre europæiske lande.

Ikke mindst fordi planen bygger på de

enkelte landes ret til selv at bestemme,

hvor mange udlændinge de kan tage

imod. Og samtidig understøtter en inter-

national verdensorden gennem FN. Hvor

den retfærdige fordeling af flygtninge

sker ved, at landene tager imod det an-

tal kvoteflygtninge, der rimeligt kan in-

tegreres.

Planen er derfor også en vej ud af den nuvæ-

rende uholdbare situation. Hvor den ene

stramning efter den anden i ét land medfører

stramninger i nabolandene. Og hvor landene i

Europa så at sige konkurrerer om at være det

mindst attraktive sted for flygtninge at søge

til.

Socialdemokratiets

plan kan realiseres af

Danmark alene. Men

Socialdemokratiet har

som ambition, at flere

lande i EU går sammen

om at oprette modta-

gecentre. Og vi vil ar-

bejde for, at hele EU's

asylsystem indrettes

efter de samme prin-

cipper. Således at

asylbehandling udeluk-

kende foregår i sikre

lande udenfor Europa.

Og at tilstrømningen til EU reguleres via FN’s

ordning for kvoteflygtninge.

ASYL: SOCIALDEMOKRATIET FORESLÅR

Danmark opretter, helst i samarbejde

med andre EU-lande, et modtagecenter

udenfor Europa. Muligheden for at opnå op-

hold i Danmark ved spontant at søge asyl på

dansk jord fjernes. I stedet vil spontane asyl-

ansøgere fremover blive sendt til et asylcen-

ter, hvor de også vil få deres sag behandlet.

Er de flygtninge overgår de til FN, der sikrer

dem beskyttelse enten i en FN-lejr eller lokalt

i det land, hvor modtagecentret ligger. Er de

migranter, sendes de tilbage til deres hjem-

land. Til gengæld modtager Danmark et antal

kvoteflygtninge gennem FN.

At Folketinget vedtaget et politisk fastlagt

loft for, hvor mange ikke-vestlige udlændinge

Danmark hvert år kan tage imod - bestemt

af, hvor mange der kan integreres i Dan-

mark. Hensigten med loftet er, at Danmark

får kontrollen igen, og at vi selv kan regulere

tilstrømningen til Danmark.

At der stilles stramme krav for at blive fami-

liesammenført til Danmark særligt for tilflyt-

tende ægtefæller. Der skal f.eks. stilles

stramme krav til

Fakta om flygtninge

Danmark løfter sin del af ansvaret.

Fra 2015-2017 er der kommet næsten

30.000 asylansøgere til Danmark. I

år er antallet af spontane asylansøgnin-

ger faldet, men mange flygtninge venter

stadig på at få deres familie til Danmark.

Der forventes at komme at cirka 10.000

familiesammenføringer over de næ-

ste tre år.

På tre år er mere end 10.000 flygtnin-

ge og migranter druknet eller forsvundet

på Middelhavet.

4,7-5,7 mia. €. Så meget anslås

det, at kriminelle menneskesmuglernet-

værk tjente i 2015.

8 ud af 10 unge migranter og

flygtninge, der har forsøgt rejsen til Eu-

ropa via den centrale middelhavsrute,

har været udsat for en form for udnyttel-

se.

I første halvdel af 2017 ankom over

16.500 børn til Grækenland, Italien,

Spanien og Bulgarien. Heraf var godt

11.900 uledsagede eller adskilt fra foræl-

dre eller anden primær voksen.

9 ud af 10 børn som krydsede

Middelhavet sidste år var uledsagede.

Ifølge en undersøgelse er op mod

halvdelen af kvinderne blevet udsat for

seksuelle overgreb på rejsen mod

Europa. Kilder: Europol, IOM, FN, Unicef, New York Times.

LANDSPOLITIK

Mathias Tesfaye, MF Udlændinge– og inte-grationsordfører

19

Løft af Afrika: Vi skal hjælpe flere

Lige så stor en sandhed det er, at vi ikke

kan hjælpe alle i Europa og Danmark.

Lige så stor en sandhed er det, at men-

nesker på flugt skal hjælpes.

I nærområderne kan vi hjælpe flere og mere.

Bare ét eksempel er dette: Leveomkostnin-

gerne for 10.000 asylansøgere i Danmark

svarer til, hvad det koster at drive hele Keny-

as flygtningeprogram, der hjælper ca.

600.000 af nogle af verdens allermest udsat-

te flygtninge.

Marshallplan til Afrika

Inspireret af ”Marshallplanen”, der fandt sted

i Europa efter 2. verdenskrig, er der brug for

en tilsvarende ambitiøs og historisk indsats

nu. Men for Afrika. Den hidtidige indsats har

ikke haft den tilstrækkelige effekt. Det er

derfor tydeligt, at det ikke alene er et spørgs-

mål om at sende flere penge. Det er afgøren-

de, at der bliver en bedre regeringsførelse.

Og så er der brug for markant bedre mulig-

heder for handel for at vende udviklingen i de

mest sårbare lande.

Vor tids ”Marshallplan” skal skabe en bedre

fremtid for flere i deres eget land. Det kan

bidrage til, at presset mod Europas grænser

aftager. Nok så mange stramninger af dansk

udlændingepolitik vil ikke kunne forhindre

mennesker i at søge væk fra fattigdom og

elendighed.

At ændre situationen i særligt Afrika kan vir-

ke som en umulig opgave. Og hverken Dan-

mark eller noget andet land kan grundlæg-

gende løse problemerne alene. Vores bedste

mulighed for at skabe en bedre verden for

flere, er et stærkt og forpligtende internatio-

nalt samarbejde. Og her kan Danmark gå for-

rest. Ved at fordoble Danmarks bistand til

nærområderne og ved at ændre vores asylsy-

stem. Og ved i EU at stille os i spidsen for et

historisk løft af Afrika.

Socialdemokratiets mål er, at Danmark og

Europa hjælper flere mennesker, end vi ev-

ner at gøre i dag.

SOCIALDEMOKRATIET FORESLÅR

At EU og det internationale samfund går

sammen om at gennemføre et historisk løft af

særligt Afrika inspireret af ”Marshallplanen”

for Europa efter 2. verdenskrig.

En omfattende reform af dansk udvik-

lingsbistand, der indenfor den nuværende

samlede ramme fordobler bistanden til nær-

områderne.

LANDSPOLITIK

Yildiz Akdogan, MF psykiatriordfører

Peter Hummelgaard, MF, udlændinge– og integrationsordfører

20

Folkeskolen var som

altid et af kommunal-

valgkampens helt

store temaer.

Og med god grund. For

folkeskolen er på man-

ge måder grundlaget

for velfærdsstaten. Det

er derfor Socialdemo-

kratiet både på Christi-

ansborg og i kommu-

nerne hver dag kæmper for at styrke vores

fælles skole. Og det er der brug for i en tid,

hvor folkeskolen er under pres.

Andelen af børn på landsplan, der går på pri-

vatskole er steget til næsten hver 6. elev.

Samtidig har vi en regering, der skærer i

kommunernes økonomi – og dét går ud over

folkeskolen. Under den nuværende regering

er tilskuddet til privatskolerne steget, mens

folkeskolerne skal løse flere opgaver for fær-

re penge. Med folkeskolereformen fulgte

nemlig en række forpligtelser, som eksempel-

vis flere undervisningstimer, lektiehjælp og

mere variation. Opgaver, der ikke er blevet

pålagt privatskolerne. Det er derfor kun rime-

ligt, at der følger penge med disse ekstraop-

gaver.

Socialdemokratiet har foreslået at sænke til-

skuddet til privatskolerne til niveauet fra

2015 og i stedet bruge pengene på at styrke

folkeskolen. Betyder det, at vi er imod frisko-

ler? Nej, selvfølgelig er vi ikke det. Det frie

skolevalg er en integreret del af vores uddan-

nelsespolitik. Men vi skal sikre, at det er pri-

vatskolerne der tilvælges, og ikke folkesko-

lerne der fravælges. Vi har intet imod fri- og

privatskolerne, men i en tid, hvor kommuner-

nes økonomi er presset samtidig med, at op-

gaverne vokser, er det eneste rigtige at stop-

pe den overbetaling af privatskolerne, som

den nuværende regering har indført. Vi vil

prioritere folkeskolen først.

Og der er behov for at gøre folkeskolen end-

nu bedre. Vi ønsker, at alle elever får en god

og varieret skoledag, hvor de både trives so-

cialt og udfordres fagligt. Her spiller lektie-

hjælp og faglig fordybelse en helt afgørende

rolle. Desværre har kommunernes pressede

økonomi alt for mange steder betydet, at lek-

tiehjælpen er blevet underprioriteret og ud-

hulet.

Lektiehjælp blev indført med folkeskolerefor-

men og skal give alle børn lige mulighed for

at få hjælp til lektierne af en fagligt kvalifice-

ret voksen, mens faglig fordybelse skal give

eleverne tid til at øve sig i det, de har

lært eller tid til at fordybe sig i et em-

ne. Begge dele skal give den enkelte elev

mulighed for at blive udfordret netop dér,

hvor de er med ekstra matematikopgaver el-

ler mere tid til at gå i dybden på andre områ-

der. Men for at gøre både lektiehjælpen og

den faglige fordybelse til en velfungerende

del af en varieret skoledag, er det nødven-

digt, at den bliver en integreret del af under-

visningen og ikke – som det sker mange ste-

der lige nu – bliver en time sidst på dagen,

hvor én enkelt voksen står med ansvaret for

en stor gruppe elever. Derfor har vi sammen

med SF og de Radikale foreslået, at lektie-

hjælpen kommer til at ligge i direkte forlæn-

gelse af undervisningen, så eleverne får den

nødvendige faglige hjælp, og timerne ikke

bliver udhulet som led i besparelser.

Men en god skoledag handler ikke kun om

faglige udfordringer, den handler også om

trivsel. Alt for mange unge føler sig stresset,

og der er blevet skabt en usund præstations-

kultur blandt eleverne helt ned i de yngste

klasser. En del af forklaringen kan være den

testkultur, vi har skabt, der har medført et

for stort fokus på at præstere. Vi foreslår

derfor, at afskaffe nationale test i 2. og 3.

klasse. Samtidig skal der nedsættes en selv-

stændig kommission bestående af elever, læ-

rere, pædagoger og forskere, der kan komme

med konkrete bud på en nytænkning af de

nationale test.

Test er et vigtigt redskab, men kun når det

giver mening for både lærere og elever. Og

det må aldrig føre til et usundt pres på ele-

verne. Det handler om at finde den rette ba-

lance mellem trivsel og faglighed. Derfor skal

vi sørge for, at de nationale test skaber bedre

trivsel, bliver mere anvendelige uden at på-

lægge skolerne unødigt bureaukrati og at de

ikke medvirker til at skabe et usundt pres på

vores børn.

Vi må prioritere folkeskolen først, så vi sikrer,

at alle børn får en god skoledag og dermed et

godt afsæt i livet.

En god folkeskole for alle børn

Af Annette Lind, folketingsmedlem, undervisningsordfører for Socialdemokratiet

LANDSPOLITIK

21

Vi skal gøre op med opsplitningen i vo-

res uddannelsessystem

Vores uddannelsessystem er i disse år præ-

get af en stigende tendens til parallelsamfund

og dybere kløfter. I 2016 havde 13 ud af 290

danske gymnasier en overvægt af elever med

en anden oprindelse end dansk. Det havde

de, fordi flere og flere unge søger mod gym-

nasier, hvor flertallet ligner dem selv. Det

kan man ikke bebrejde dem, men som sam-

fund har vi et ansvar for, at opsplitningen

mellem befolkningsgrupper bliver for store.

Årtiers forfejlet bolig- og integrationspolitik

har gjort, at vi stadig ikke har gjort op med

ghettoerne. Det har længe betydet store ud-

fordringer for vores daginstitutioner og folke-

skoler, men viser sig i disse år også på vores

gymnasier.

Socialdemokratiet ønsker at bekæmpe den

opsplitning og de parallelsamfund, der stadig

bliver stærkere. Vi vil insistere på, at vi skal

bo, leve og gå i skole sammen. På tværs af

sociale, kulturelle og etniske skel. Det er hele

fundamentet for vores velfærdssamfund.

Derfor er vi også så bekymrede for, at rege-

ringen blot ser passivt til, mens udfordringer-

ne vokser på vores gymnasier. I de store by-

er, men også flere provinsbyer, kan man i

dag tale om ghettogymnasier, hvor langt de

fleste har udenlandsk baggrund. Samtidig

med, at man har gymnasier næsten lige ved

siden af, hvor langt de fleste har danske rød-

der.

Det er en udvikling, der går stærkt i disse år,

og vi frygter, at hvis man ikke gør noget nu,

kan den blive meget svær at vende igen. Det

er derfor vi sammen med Radikale og SF har

foreslået at ændre reglerne for elevfordelin-

gen. Efter indstilling fra regionsrådene skal

undervisningsministeren kunne beslutte at

pålægge de lokale fordelingsudvalg et princip

om, at andelen af elever som udgangspunkt

ikke må overstige 30 pct. på en ny årgang.

Det vil på kort sigt betyde, at nogle elever

ikke vil kunne få opfyldt deres 1. prioritet.

Det er en konsekvens vi er villig til at tage

med åbne øjne. For det første fordi vi mener,

uddannelse handler om mere end kundskaber

og færdigheder. Det handler også om dannel-

se og forståelse for det samfund, man er en

del af. Derfor nytter det ikke noget, hvis vi

som gruppe isolerer os på forskellige skoler.

Og for det andet fordi det på sigt vil betyde,

at flere vil kunne vælge det gymnasium, der

faktisk ligger nærmest. I dag er det nemlig

sådan, at rigtig mange unge fravælger det

lokale gymnasium og rejser længere væk,

fordi de ikke vil være i mindretal. Det gælder

både unge med dansk og udenlandsk bag-

grund.

Hvis det lykkes at skabe en mere blandet

elevfordeling på alle gymnasier, vil det ikke

længere være nødvendigt at søge væk fra det

gymnasium, man alligevel bor tættest på.

Det er en succeshistorie, at flere og flere med

udenlandsk baggrund går på gymnasiet. Og

det er aldrig den enkelte elev, der udgør et

problem. Det er opsplitningen mellem befolk-

ningsgrupperne, der er problemet. Vi skal

ikke acceptere, at et opsplittet uddannelses-

system får lov til at slå rod. Vi skal gå i skole

sammen og mødes på tværs. Det er sådan, vi

skaber tillid og sammenhængskraft. Og det

er sådan, vi sikrer at uddannelse også bliver

almen dannelse.

Med nye fordelingsregler på gymnasieområ-

det løser vi ikke alle problemer. Langt fra.

Kampen mod parallelsamfund står på næsten

alle områder. Vi skal sørge for, at børn med

udenlandsk baggrund kommer i danske vug-

gestuer og børnehaver. Vi skal sørge for en

bedre elevfordeling i folkeskolerne. Og vi skal

gå langt mere aktivt til værks for at skabe

blandede boligområder.

En god folkeskole (fortsat)

LANDSPOLITIK

22

Velfærd først - ikke råd til skattelettelser

Af Jesper Petersen, folketingsmedlem, finansordfører, medlem af skatteudvalget m. fl.

Titlen på Socialdemo-

kratiets forslag til fi-

nanslov for 2018 var

’Velfærd først’. Og det

var ikke en tilfældighed.

Titlen indeholder nemlig

kernen i den økonomi-

ske politik, som Social-

demokratiet står for.

Hvis der er råd til at

sætte skatten ned for almindelige lønmodta-

gere, så er vi jo ikke principielle modstandere

af det. Ligesom når man får forhandlet løn-

stigninger hjem i overenskomsten, er det

med til at styrke levevilkårene for borgerne.

Men tingene må komme i den rigtige række-

følge. Først når velfærd, arbejdspladser og

tryghed er prioriteret, kan vi gøre op, om der

er råd til at gennemføre skattelettelser. Sær-

ligt i en tid, hvor der bliver markant flere ple-

jekrævende ældre, og der bliver flere børn,

er det hjerteblod for Socialdemokratiet, at vi

prioriterer ressourcer til, at der også for dem

er en ordentlig og værdig pasning, pleje eller

service. I 2025 vil der være næsten 170.000

flere danskere over 70 år. Af de 170.000 vil

næsten 100.000 være over 80 år. Vi skylder

de mennesker en værdig alderdom med or-

dentlig mad, tid og omsorg fra veluddannede

og glade medarbejdere.

Socialdemokratiets ambition om, at Danmark

skal være et samfund kendetegnet ved rela-

tivt lille forskel på rig og fattig, og hvor din

opvækst ikke skal afgøre din fremtid, hænger

uløseligt sammen med vores skattesystem og

velfærdsmodel. Når vi insisterer på at fast-

holde og udbygge Danmark som et af de

mest lige samfund, ja så er vi også nødt til at

være skarpe modstandere af de skæve skat-

telettelser, som regeringen spillede ud med i

efteråret.

For selvom regeringen forsøgte at sælge de-

res skattereform som en ’HK-reform’, så er

sandheden en ganske anden. I et spørgsmål

bad jeg skatteministeren sammenligne den

samlede gevinst, som de rigeste vil få ud af

regeringens udspil fra efteråret med det, som

en gennemsnitsdansker vil få ud af regerin-

gens politik. Tallene taler faktisk for sig selv:

De 100 rigeste danskere vil i gennemsnit

få 650.000 kr. i skattelettelse

En helt almindelig dansker – som eksem-

pelvis en LO-lønmodtager – vil få om-

kring 5.000 kr.

Jeg synes også, at det er interessant at bruge

lidt tid på spørgsmålet om, hvorfor det ikke

lykkedes regeringen at komme igennem med

sin skattereform. Selve finalen op mod jul

med regeringskrise og uvenskab mellem DF

og LA er så rigeligt afdækket i medierne. Men

det, som endnu ikke er afdækket er, hvorfor

DF ikke i sidste ende ville gå med til at give

skattelettelser for udlændingestramninger?

Den formel har jo ellers dikteret dansk politik

op igennem nullerne.

Når det ikke lykkedes regeringen, tror jeg det

hænger sammen med den styrke, som de

socialdemokratiske værdier har i befolknin-

gen og den styrke, vi har som parti i den po-

litiske debat. Jeg tror ikke, Dansk Folkeparti

kunne holde til at sælge trygheden om vel-

færden for stramninger af udlændingepolitik-

ken i denne omgang. Der er igen ved at være

etableret en bevidsthed i offentligheden såvel

som hos den enkelte dansker om, at ordent-

lig uddannelse til vores børn, en værdig æld-

repleje og et sundhedssystem i verdensklasse

ikke kommer af sig selv. Det kræver priorite-

ringer, og har du brugt pengene på skattelet-

telser, kan de ikke også bruges på velfærd

for borgerne.

Med andre ord tror jeg, at DF i sidste ende

blev presset så hårdt af den dagsorden, som

vi møjsommeligt har bygget op gennem de

seneste år. En dagsorden som vi skal holde

fast i frem mod det kommende valg – og ja, i

virkeligheden i al fremtid. For velfærdssam-

fundet, som vi kender det, er ikke naturgi-

vent.

Det kræver aktive politiske valg, hvis det skal

bevares og udbygges. Derfor må vi holde fast

i de grundlæggende prioriteringer og være

ærlige om, at politik er et spørgsmål om at

vælge til og fra. Så selvom det lyder godt,

når regeringen lover at udbygge velfærden

samtidig med, at den vil give historisk store

skattelettelser, så må vi holde fast og insiste-

re på, at vi sørger for velfærd, arbejdspladser

og sikkerhed først.

LANDSPOLITIK

23

Formand: I lse Klinke

Søndervangen 51, 2. tv., 8260 Viby J

Tlf. 41 29 65 02

Email: ilseklinke@gmail.com

Næstformand: Hans Peter Mehlsen Edisonsvej 2, 8260 Viby J Tlf. 86 11 89 92 – 51 57 59 84 Email: mehlsen@stofanet.dk Kasserer: Birger Huus Pedersen Herlufholms Allé, 8, 8260 Viby J Tlf. 23 61 12 09 Email: birgerhuus@gmail.com Medlem: Søren Christiansen Ordrupvej 11, 1., tv., 8000 Aarhus C Tlf. 20 26 53 20 Medlem: Ali Nuur Holme Parkvej 100, 8270 Højbjerg Tlf. 28 89 25 97 Email: ali@nuur.dk

Medlem: Lars Knudsen Ormslevvej 138, 8260 Viby J Tlf. 86 11 97 51 - 42 20 99 80 Email: ormslevvej138@privat.dk Medlem: Enise E. Kucuoglu Rosenhøj Allé 28, st. th., 8260Viby J Tlf. 53 70 30 09 Email: enisa-ecem@hotmail.com Medlem: Connie V. Nielsen Solhvervsvej 4, st., 1, 8200 Aarhus N Tlf. 23 80 27 02 Email: convesniel@aconweb.dk Suppleant: Funda Kucuoglu

Rosenhøj Allé 28, st. th., 8260 Viby J

Tlf. 53 55 06 08

Email: funda.k@live.dk

Oversigt over bestyrelsen m. fl.

Byrådemedlem: Ango Winther Høskovvej 16, 8260 Viby J Tlf. 86 11 08 09 – 27 11 08 09 Email: aw@ango.dk Hjemmeside: www.ango.dk Byrådsmedlem: Camilla Fabricius Chrstian X’s Vej 23, 1., 8260 Viby J Tlf. 23 38 19 90 Email: cfj@byr.aarhus.dk Regionsrådsmedlem: Flemming Knudsen Marselis Boulevard 28, 8. 6., 8000 Aarhus C Tlf. 86 76 17 61 – 20 21 84 23 Email: flemmingknudsen@rr.rm.dk

Kredsformand: Berit Rousing Gammel Viborgvej 117, 8471 Sabro Tlf. 22 61 15 18 Email: mundelstrup@live.dk Formand for Fællesbestyrelsen Aarhus: Morten Pless Byagervej 99A, 8330 Beder Tlf. 86 93 76 77 – 21 69 52 54 Email: morten@siak.dk Hjemmeside: www.siak.dk

BY OG REGION

LOKALT

Nytårsbriefing 2018, J. Bundsgaard

fortsat fra side 11

Og jeg håber, vi også fremadrettet vil fort-

sætte den gode dialog, jeg oplever, vi har –

og finde ud af både at være enige og uenige

på en konstruktiv måde.

Og så vil jeg her til sidst rette en tak til jer

for jeres indsats og for jeres bidrag til udvik-

lingen af Aarhus. Vi har brug for hinanden –

også i fremtiden.

Og skulle noget af jer have fået den tanke,

at byen her efter Aarhus2017 kommer til at

ligge øde hen i det nye år, så vil jeg til aller-

sidst sige, at jeg håber, at det glimt I tidlige-

re fik af årets to kæmpe store sejlesportsbe-

givenheder, har vist, at I tog grueligt fejl.

Aarhus fortsætter ufortrødent fremad.

Godt nytår og god fornøjelse i Aarhus – også

i 2018.

BY OG REGION

24

Aktiviteter og møder 1. halvår 2018

Med ret til ændringer af bestyrelsen Foreningens møder er åbne for alle medlemmer

Alle medlemmer er velkomne til at møde op Der kan indkaldes til ekstraordinære bestyrelsesmøder efter behov

Følg med på partiforeningens hjemmeside:

www.socialdemokraterne.dk/viby

Mandag 26. februar 19.00 Vestkredsens bestyrelsesmøde samt Ekstraordinært kredsrepræsentantskabsmøde hos 3F, Ryhaven. Viby har fem delegerede

Tirsdag 27. februar 19-21 Fællesbestyrelsesmøde i Socialdemokratiet Aarhus. Borgmester Jacob Bundsgaard. Næstformand Hans Peter Mehlsen deltager.

Mandag 5. marts 18.00 Forretningsudvalgsmøde Viby Partiforening

19.00 Bestyrelsesmøde Viby Partiforening og debat med by-rådsmedlem Camilla Fabricius om Frivillighed Bæredygtig-hed

Tirsdag 3. april 18.00 Forretningsudvalgsmøde Viby Partiforening

19.00 Bestyrelsesmøde Viby Partiforening

Tirsdag 3. april 19-21 Fællesbestyrelsesmøde i Socialdemokratiet Aarhus. Borgmester Jacob Bundsgaard.

Mandag 26. marts 19.00 Vestkredsens bestyrelsesmøde. Kasserer Birger Huus Pedersen deltager

Mandag 9. april 18.00 Spisning forud for den organisatoriske generalfor-samling i Viby Partiforening.

Mandag 9. april 19.00 Organisatorisk generalforsamling Viby Partiforening. Lokalcenter Viby, cafeen. Se dagsorden og tilmelding inde i bladet

Mandag 23. april 19.00 Organisatorisk generalforsamling i Vestkredsen hos 3F, Ryhaven. Viby har fem delegerede.

Lørdag 5. maj 9-13 Forårsseminar med deltagelse af byrådsgruppen, in-spirationsgrupperne, medlemmerne m.v. Flere oplysninger senere.

Mandag 7. maj 18.00 Forretningsudvalgsmøde Viby Partiforening.

19.00 Bestyrelsesmøde Viby Partiforening

Tirsdag 15. maj 19-21 Fællesbestyrelsesmøde Socialdemokratiet Aarhus. Næstformand Hans Peter Mehlsen deltager.

Mandag 28. maj 19.00 Repræsentantskabsmøde i Socialdemokratiet Aarhus. Viby har fem delegerede.

Mandag 4. juni 18.00 Forretningsudvalgsmøde Viby Partiforening

19.00 Bestyrelsesmøde Viby Partiforening

Hvis ikke andet er anført holdes vore møder i Viby Lokalcenter, Kongsgårdsvej 6, 8260 Viby J