Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger

Erik Kann

November 2011, Aars

Disposition

Hvad handler aftenens foredrag om?

Hvad karakteriserer det at arbejde uden kirkebøger og folketællinger?

Kildegrupper

Arbejdsvilkår

Ved aftenens foredrag

Udgangspunktet er, at der hverken er kirkebøger eller folketællinger til rådighed

Ej nødvendigvis virkeligheden!

4

Det er lidt ligesom at komme for sent til det sidste S-tog

Hans SørensenFødt 1874

Identificeret i kirkebogen for Boeslunde sogn

Videre til FOLKETÆLLINGEN 1870 (1880)

Overblik Fødested for Hans’ forældre

Folketællingen fortæller, at begge forældre er født i Vemmelev sogn,Begge er 24 år, det vil sige født ca.1846

Søren Nielsen Else Madsdatter

I Vemmelev sogns kirkebog er SØREN DER IKKEMen ELSE ER DER

Vi får overblik

Vi får en bredere kombination som ”skal passe”

Vi får relevante oplysninger om slægtsrelationer

Vi får oplysninger om fødesteder

Vi søger efter informationen på det tidspunkt, hvor den rent faktisk foregår

OG: Det negative svar om Søren tillader os at gå videre til en

anden geografisk enhed.

9

Folketællinger:

Enheden er SOGNET

Karakteriseret ved at de er fuldstændige kilder for den enhed de registrerer

Folketællingen giver et overblik over familiernes sammensætninger

Vi får et sæt af informationer som skal passe sammen

Vores identifikation bliver mere sikker

11

Kirkebogen KOBLER det vil sige udtrykker noget om slægtsrelation

Er: X er datter af Y..

Men hvad nu hvis?

Hans Sørensen var født ca. 1774 og vi IKKE havde hverken Folketællinger eller Kirkebøger

Vi får IKKE overblik

Vi får IKKE en bredere kombination som ”skal passe”

Vi får IKKE relevante oplysninger om slægtsrelationer

Vi får IKKE oplysninger om fødesteder

14

Hvis vi ikke finder noget, kan vi

IKKE

tillade os at gå videre til en anden tilsvarende enhed

OG:

15

Enheden i kombination med dækningsgraden –det helt store problem

16

Eksempler på sognehistoriske

fremstillinger med oplysninger

om gårde mm

17

Opgørelse

over

enheder

Eksempler

Kbhs amt. Bilag til Kontributions regnskab 1700

Specifikation på de Husmænd i Kbhsamt der har betalt

Quartalsskatfor aar 1700

Erik Andersen, Taarnby

Vi får at vide, at Erik Andersen fra Taarnbybetaler Quartalsskat for år 1700

Vi IKKE får overblik

Vi får IKKE en bredere kombination som ”skal passe”

Vi får IKKE relevante oplysninger om slægtsrelationer

Vi får IKKE oplysninger om fødesteder

Hvis nu

Der var to Erik Andersen anført

Og hvis vi ledte efter en person, som vi IKKE fandt i kilden

23

Hvis vi ikke finder noget, kan vi

IKKE

tillade os at gå videre til en anden tilsvarende enhed

Hvilke kildemuligheder er der?

FKT og KB

Mandtalleretc?

Specielt kirkebøgerne er der på det tidspunkt, hvor vi har brug for dem

Dette er ikke tilfældet for de kilder, vi nu er henvist til at arbejde med

Kronborg amtsstue. Fæsteprotokol 1754-1796

Rasmus Rasmussen fæste den Gaard som Faderen Rasmus Nielsen formedelst sin og Hustrues Alderdom og Svaghed til hannem godvillig afstaaed.

Oplysninger om slægtsrelationer i kb er samtidige

I meget af det kildemateriale der er til rådighed UDEN kirkebøger og Folketællinger forekommer koblingerne (oplysninger om slægtsrelationer), når de involverede er voksne

Arbejde Skifte

Det betyder, at vi generelt skal vide mere om personernes liv i det hele taget for at kunne

identificere

• Sandsynligt livsforløb

• Hvornår kan vedkommende tænkes at flytte hjemmefra /Starte selv

• Voksen

• Gammel

Tidslinjer med fastlæggelse af tidsrum for

Eksempel: Kirkebogen i et sogn bevaret tilbage til 1778

Hans Nielsen født og identificeret i kb født/døbt 1780 I kb får vi

oplysning om i hvert fald Hans Nielsens far:

Niels Olsen

Hvordan kommer man videre bagud?

Hans Nielsen født 1780

Niels Olsen født ca. 1750

Niels Olsens kone og evt. andre børn og måske ældre på aftægt

Skifte efter Niels Olsen død fmt1810 /1820

Sandsynligt livsforløb for Niels Olsen i forhold til det vi allerede kender

Hvornår er det sandsynligt at Niels Olsen starter for sig selv og er VOKSEN

Mellem 1775 og 1810

Det vil i dette tidsrum, vi skal lede efter kilder om OVERTAGELSE

Opstil tidslinje

Anders MeyersMorFødt 1714

Anders Meyer fødes1752

Peder Meyer fødes1747

Peder Meyers børn fødes1776 og 1778

Anders Meyers Faster fødes1717

Hans Meyers børn senest født 1755

Hans Meyer –voksen i 1767 - ? Født ca. 1730

Vi inddrager tidligere i processen ”kød på slægten-agtige” kilder til at identificere med.

34

Én er ikke nok!!!!!

Ny udfordring:

35

Folketællingen repræsenterer HELE sandheden

36

Hovedbøger og kontrabøger

Hvis kladder til folketællingerne

Hvor i den administrative proces???

37

Køge Byfoged 1746-1747

Regnskab for uvisse indtægter

Lejermålsbøder

Med attest

Anne HansDt med Jens i Fyen

Barnefaderen været usporlig

Else Nielsdt med Didrich i Siælland

38

Efter Magistratens Attest No 1 ere skeed af….

Sæt kilden ind i den korrekte administrative sammenhæng

Mandtal over betalere

A

B

Revision

C

Revideret mandtal over

betalere

40

Oeder

41

Her er der oplysninger der kobler

42

Fæstebrev Gjorslev gods 1824

Ungkarl Iver Christensen af Glumsøe

Administration

Før og efter 1660

Enevælden 1660

Len

Godsernes store betydning frem til slutningen af 1700-tallet

1660

Danske Kancelli Rentekammeret

Tyske Kancelli Indenrigske afdeling

Amter

AmtsstuerGodserneSognene

BispearkiverneRetsvæsenet

Indsendelser af oversigter, jordebøger mm bliver et vigtigt vilkår for at finde

kildemateriale

Godsejer

Lovgivningsinitiativ Overblik

Indsender udskrifter af jordebøger mm

Rentekammeret

47

Rentekammeret

• Den materielle forvaltning af Danmark

• Landbrugets forhold –landboreformerne

• 1660-1848 Selvstændigt forvaltningsorgan

• 1848ff Finansministeriet mm.

Inkvisitionsprotokoller

Danske Kancelli

Tyske Kancellis

Indenrigske afdeling

Kilder som følge af behov for

revision

Myndighed

Kontrol

Tilskud – revision

Regnskab – revision

Ren forvaltningsopgave

Ønske om at have indblik i

Søllerød sogns kirkebøger

1756

ØV!

Reviderede regnskaber

For at finde hjælp

Reviderede kirkeregnskaber

Amtsstuer

Amtsstuer

• Amtsskriver

• Amtsforvaltere

58

JORDEBOGSREGNSKABER

KONTRIBUTIONSREGNSKABER

FAMILIE-, FOLKE- OG KONSUMPTIONSREGNSKABER

EKSTRASKATTER

59

Kontributionsregnskab(bidrag)

Hovedregnskabet

Mange ting kan komme ind under dette

60

Først og fremmest

Regnskaber for betalte matrikel / kornskatter

Årligt helt tilbage fra 1670 /80

61

Familie–, folke- og konsumptionsskatter

Ikke hartkornsskatter

• Folkeskatten 23/11 1671: Betales af alle som er i tjeneste hos andre (med aldersgrænser) – betales af husbonden

• Familieskatten 1/2 1672: Betales af alle landboere, der IKKE tilhørte landalmuen og som ikke betalte kontribution bortfalder 1813

Ikke hartkornsskatter

• Indersteskatten (hører sammen med Folkeskatten nov. 1671):Betales af alle der var dygtige at antage gårde og huse men som ikke gjorde det

• Ophører 1813

64

Ekstraskatter

Forordningen 7/11 1711 om kvæg- og hesteskat

Opremsningerne af de, der er undtaget: Bønder den gemene Almue……

Mandtal over skatten 1711 og tilhørende forordning

67

Ekstraskatterne 1743 og 1762

Særlig vigtige

Lægdsruller

LægdsrullerPrincip før 1788

20 Tdr htk20 Tdr htk

20 Tdr htk 20 Tdr htk

Stiller en soldat

Før 1802

”Forordning og Privilegier for Søe-Folket i Danmark, som sig til at bruges i Kongens Søe-Tieneste paaOrlogsflåden, lader enroullere” (1704)

1

2

Indtil 1770 frivilligt

Fra 1802 samme administration som landrullerne….

Ruller før 1802

Her eksempel fra Københavns Ruller 1740 –1828, her 1740

Erik Thorsen Standløes

1755 Mødt1758 til Westindien – hjem 17601760 til Westindien

Skibsnavn anført

Samlingen af skibsjournaler

73

Matriklerne 1662 ff

74

Matrikler

• 1662

• 1664

• 1680-matrikelekstrakterne

• 1688-landmålingsmatriklen

• Alle i Rentekammeret

75

Landstings skøde og panteprotokol

Udvikling fra omkring 50 amter i 1660 til 14 omkring

1800

Fattigvæsenet

Købstæder

Indkvartering

79

Indberetninger

80

Copulationspenge

Mallings vielser i Danske Landsogne 1661-1792

NB: Mange undtagelser-således fra 1700 bønder, daglønnere, arbejdere, tyende mm

I alt ca. 8000 registreringer

Bortforpagtninger

København til 1869

82

Identifikationer

• 1778 Hartkornsspec

• Hans Madsen

• Ole Michelsen Erreboe

• Rasmus Ømand

• Ole Gregersen

• 1788 Hartkornsspec

• Hans Hiulmand

• Ole Erreboe

• Rasmus Ømand

• Rasmus Hemmingsen

83

Sammenholde kilder

• Navn

• Rækkefølge

• Hartkorn

• Nummerering (identifikator)

• Stilling

• Geografi

• Andre supplerende oplysninger

Afslutning

Født1777

Kirkebog kun bevaret fra 1779

Hvilke kilder skal vi tage fat i?

Karen Christensdatter født 1777

Født1777

KB

? Navne på forældrene

Karen Christensdatter født 1777 i ÅRHUS

Født1777

KB FKT

1779 1787

Slægtsrelationer usikker – flere muligheder

Karen Christensdatter født 1777 i ÅRHUS

Født1777

KB FKT

1779 1787

Forældre født ca. 1750

Forældre dør ca. 1810

1801

FKT

Karen Christensdatter

Født 1700

KB 1715

Etablér tidslinje

1700

Forældre født ca. 1675

Forældre dør ca. 1760

Skifter

Fæstebreve

Her sker noget kilder

91

Og endelig

De rent registreringsmæssige perspektiver

Hvilke krav stiller vi til ANEBEVISET?????