SLA's Kløvermarkskvarteret urban design proposal

62329

62329

DET 21. RHUNDREDESBROKVARTERKLVERMARKSKVARTERET

62329

21ST CENTURY NEIGHBOURHOODThe neighbourhoods immediately surrounding the Copenhagen city centre were constructed in the second half of the 19th Century as a solution to the housing shortage among the working classes. These areas are dominated by stones and housing blocks leaving space for only a few green spots. However, the current demand for new housing in Copenhagen should be handled in other ways, refl ecting todays problems and todays planning knowledge. Hence the Klvermark district forms a totality consisting of more than just the sum of its parts. It is organized like a biotope where the different factors are in constant balance. This makes the neigh-bourhood sustainable in a new sense. Changes in the complex mechanisms of the urban biotope are able to occur spontaneously in a selforganized way.

THE KLVERMARK GRIDThe district is organized following a special Klvermark grid, consisting of a fractal-like network mixing green spaces and buildings with high density. The grid consists of matrixes determining the situation of urban spaces, buildings and accessibility and is recogni-zable everywhere as a simple though fl exible principle which supports a high amount of experiences. The grid is robust and thereby able to absorb new types of inhabitants, municipal demands or climate knowledge without ruining the balance.

The district is weaved together by urban spaces and buildings of different size and on different levels and crossed by a network of paths for walking and biking. Long and short lines of sight constantly intermingle as in a medieval town. Urban spaces should be planned and organized fi rst in order to create the basis for an active urban life. Urban spaces include the attractions and amenities that draw people to an area and make it an attractive place to live. The buildings physical structure frames and supports the urban spaces and urban life. In this way new experiences wait around every corner!

A COPENHAGEN CLASS DISTRICTThe Klvermark district makes the vision of a city for everyone possible. However, this does not mean, that it is based on every-bodys values. Today many middle income couples and families leave Copenhagen. We call them the COPENHAGEN CLASS because we want them to stay in the city. The Klvermark district is designed for these people. The Copenhagen Class likes to live close together, but with green amenities integrated with the buildings. Density is a quality which creates security, community feeling and supports a high number of social and recreational activities.

NEW TYPES OF HOUSING The housing typologies of the Klvermark district focus on rational building through simple building systems which to a great extent can be mass produced. It is crucial to construct affordable and wellfunctioning houses and not only focus on a few high profi led housing projects. On the other hand a combination of rational and simple typologies with a high density creates a sustainable and attractive place of living for the Copenhagen Class.

SUSTAINABLE LIVINGSustainability occurs when an urban biotope such as the Klvermark district is in perfect balance. Numerous factors affect this ba-lance, but some require more attention than others: Energy supply, climatic changes, traffi c and the possibility of a life in harmony where housing, work, possibilities of social interaction and shopping is all close at hand. Experimental zones should also be part of this plan; areas where new housing energy solutions and new construction materials can be tested.

RESUME

&3547*--"#:

01&3"&/

"3,*5&,4,0-&/

3:5.*4,.64*,,0/4&37"503*6.

5&"5&34,0-&/

40'*&)&%&7*(4#"45*0/

'3&%&3*,4#"45*0/

$"3-4#"45*0/

%&/%"/4,&'*-.4,0-&

*/%003(0-'$&/5&3

5*70-* %&5,0/(&-*(#*#-*05&,

36/%&53/

345&%41"3,&/

(-:1505&,

%(*#:&/

*4-"/%4#3:((&)"7/&1"3,

*56/*7&34*5&5

,#&/)"7/46/*7&34*5&5"."(&3#*0

13*4.&/*%354)"-

13"(4#06-&7"3%

%"/4,"3,*5&,563$&/5&3

4,6&41*-)64&5

"."-*&)"7&/

304&/#03()"7&

%&5,0/(&-*(&5&"5&3

$)3*45*"/*"

)"7/"%

"."(&3453"/%1"3,

*5"-*&/47&+

6%7*,-*/(40.3%&3

$:,&-365&3

#644501

/:&0''&/5-*(&130(3"..&3*/5&3/50(&,45&3/5*130(3".0./3%&5

&,4*45&3&/%&,6-563563&--&130(3"..&3

.&530'03#*/%&-4&

OVERSIGTSPLAN 1:20.000

62329

Brokvartererne Vesterbro, Nrrebro og sterbro opstod i rtierne efter demarkationslinjens ophvelse i 1852. Betegnelsen bro refererer til brolgning og er stadig betegnende for bydelenes helhedsindtryk. Ikke mindst Nrrebro og Vesterbro er domineret af sten. sterbro har Flledparken og kirkegrdene. Kun i Brumleby fl ettes boliger og grnt sammen.

Brokvartererne lste arbejderklassens boligmangel. I dag str vi over for andre udfordringer, som kommer til udtryk i konkurrencens fi re temaer: Byboerne skal have rd til en ordentlig bolig, adgang til idrtsaktivi-teter uden for gadedren, bydelens rum skal give gode oplevelser, og bydelen skal vre bredygtig.

Karr-byen af sten, afl astet af grnne oaser, var et effektivt svar p boligmanglen for 150 r siden. Men nye problemstillinger og ny viden om planlgning krver nye svar.

EN BYDEL I BALANCEKlvermarkskvarteret gr op med fortidens funktionsopdeling. De moderne videnskaber har lrt os, at helheden udgr mere end summen af enkeltdelene. Det samme glder for byplanlgning. Skal byen vre en bredygtighed helhed, m man forst samspillet mellem alle byens elementer.

Byen skal ses som en biotop, hvor bestemte faktorer fordrer en bestemt type af liv for bestemte organis-mer. Alts samspillet mellem planter, dyr, mennesker og kontekst. Pointen er, at biotopen fungerer, hvis der er balance mellem de forskellige faktorer. Det nytter f.eks. ikke, at man for enhver pris bygger billige boliger, hvis boligerne p lngere sigt er energimssigt uholdbare.

By-biotopen fungerer p mange mder bedst, nr den er selvorganiserende. Forandringer i biotopens kom-plekse mekanismer skal kunne ske spontant ellers opstr der ubalance. Svaret er derfor nogle enkle fysiske organisationsprincip-per, som i deres natur kan understtte kvarterets kompleksitet og konstante behov for forandring.

Klvermarksgriddet er et sdant organisationsprincip. Et fraktal-net, der blander grnt og bebyggelse. Det skaber en ny form for hj tthed, hvor det grnne er fl ettet ind overalt. Mnsteret gr igen og er genken-deligt, uanset om man str foran sin hoveddr eller paraglider hen over omrdet.

Vi forlader dermed den traditionelle karr-struktur til fordel for et organisationsprincip, der er lige s enkelt, men i sin natur langt mere fl eksibelt. Som fl etter natur og by sammen og skaber strre oplevel-sesrigdom. Mangfoldigheden rummer en form for robust orden. Nye balancetilstande kan indfi nde sig, nr strukturen udfordres af nye typer indbyggere, myndighedskrav eller viden om klimaet.

"YENSPEJLEMRKER3PIRTRNEOGSILOER

B&W hallen

Amagervrket

Vor Frelsers Kirke

Radisson SAS Scandinavia

Frsiloer

Danhostel

Kobbertrnet

Den Engelske Kirke

Frederiks- kirken

Rosenborg Slot

Rundetrn

Himmelskibet

Det Gyldne Trn

Scandic SAS Hotellet

Tivoli

ChristiansborgRdhustrnet

Codanhus

Helligndskirken

Skt Petri

Vor Frue Kirke

Hotel Palace

Nikolaj Kirke

Fyrtrnet

Rigshospitalet

Alm. Brand

Wennbergsiloen

Silo ved Prvestensbroen

De nye bebyggelser koncentreres mod st. Dermed bevares det srlige vue over Kbenhavns historiske skyline, og der bliver skabt en intens, sammenhngende og tt bydel mellem to store rekreative rum - Klvermarken og vandet.

SKYLINE OG KORTE KIKDet fysiske resultat af Klvermarksgriddets geometri er en by, der er gennemv-vet af krydsninger, hvor indbyggerne kan mde hinanden. Den bestr af mange forskellige byrum og bygninger i forskellig strrelse og format og i forskellige koter. Byrum og byggefelter er gennemskret af et vildt og fi ntmasket net af gang- og cykelstier. Man kan skiftevis se langt og overskue omrdet og opleve det nre med korte kik. En oplevelsesrigdom, man kender fra middelalderbyen.

Byrum og byliv er styrende for den fremtidige planlgning af omrdet, mens byg-ningerne danner den egentlige fysiske ramme omkring byrum og byliv. Dermed opnr man en bydel, der inkluderer frem for at ekskludere. Bebyggelsesplanen inkluderer f.eks. Kbenhavns skyline og boldbanerne, ligesom principperne for infrastrukturen kan inkludere fremtidige behov.

Nogle gange er herlighedsvrdier givet p forhnd, som havudsigt eller skovnr-hed. I tilfldet Klvermarken er herlighedsvrdierne imidlertid noget, der skabes gennem aktive indsatser. Byrummenes herlighedsvrdier gr det attraktivt at bo i Klvermarkskvarteret. Dette princip kender vi fra de nye boligomrder i Vstra Hamnen i Malm, Bercy-parken i Paris og fra revitaliseringen af Barceloneta i Barcelona.

62329

NBUFSJFMHSE

PNLMEOJOH

OZFLMVC

GBDJMJUFUFS

NVMJHUSBLTDFOBSJP

OZUUFIBWFS

GSFNUJEJHUWFKUSBD

NVMJHUSBLTDFOBSJP

HSOUGPSMC

HSOUGPSMC

HSOUGPSMC UOF

TT

CZHHFGFMU

CZHHFGFMU

CZHHFGFMU

CZHHFGFMU

CZHHFGFMU

,MWFSNBSLTWFK

1SJOTFTTFHBEF

%BOOFTLJPME4BNTFT"MM

CZHHFGFMU

CZHHFGFMU

CZHHFGFMU

CZHHFGFMU

CZHHFGFMU

CB[BS

TUSFFUTQPSU

LVMUVSIVT

CZHHFGFMU

MCFSVUF

QBSBHSBG

LWBSUFSTSVN

CZEFMTSVN

Q

Q

Q

QQ

QQ

Q

Q

QQ

NBSJOB

SFTUBVSBOU

TLPMFTLJC

WBOETQPSU

IBWCBE

TCBE

QJDOJD

CBEF

VETQSJOH

MFH

MFH

MFH

CJPUPQ

CJPUPQ

NFHBCJPUPQ

MFH

WBOEMFHFQMBET

QSPNFOBEF

QSPNFOBEF

DZLFMTUJ

TLPWCJPUPQ

6QMBOETHBEF

BEF

7FSNMBOETHBEF

7FSNMBOETHBEF

-BQMBOETHBEF

EF

1SBHT#PVMFWBSE

4USBOEMPETWFK

"NBHFS4USBOEWFK

3BGOBEFSJWFK

'PSMBOEFU

'PSMBOEFU

7FE"NBHFSCBOFO

CZHHFGFMUCZHHFGFMU

CZHHFGFMU

LVMUVSQPSUBM

CZHHFGFMU

.

STRUKTURPLAN 1:6.000

1SPNFOBEF

#FCPFSTLPW

$ZLFMCBOF

$BGF

4QPSUTLMVC

1BWJMMJPO

4QPSUTQBWJMMJPO

,MVC

PRINCIPSNIT 1:2.000Den fuldt udbyggede bydel sammenholdt med et konceptuelt snit af Kbenhavns skyline i baggrunden.

FRST BYRUMFor at skabe et attraktivt byliv m byens rum placeres og planlgges som det frste. Det er byrummene og deres organisering af griddets masker og byggede struktur, der aktivt bidrager til kvarterets vrdiforgelse. Byrummene indeholder de attraktioner og herlighedsvrdier, der tiltrkker mennesker - cafer, smbutikker, sociale ople-velser og stemninger - og rummer dermed kimen til et aktivt byliv.

DERNST BYLIVNr byrummene er planlagt, kan det byliv, som alle drmmer om, beskrives og defi ne-res. Kravene til bylivet er afgrende for, hvordan rammen omkring byrummene fysisk set udformes og dermed afgrende for masterplanens rumlige kapacitet.

62329

BD

C

(SJEEFUCFTUSBGUSFHSVOENBUSJLMFSEFSLBOVOEFSJOEEFMFIJOBOEFO %FUTLBCFSTUPSFLTJCJMJUFUPHJNEFLPNNFSOZFLSBWUJMCZFO

(SJEEFUIBSOTUFOVFOEFMJHUNBOHFLSZETOJOHTQVOLUFSPHEFSNFESJHUJHNBOHFNEFTUFEFS

(SJEEFUFSVOEFSFWJHGPSBOESJOH%FUTLBCFSFOPQMFWFMTFTSJHPHSPCVTUCZEFMEFSLBOJOEPQUBHFVUBMMJHFGPSTLFMMF

S BY!Nr byrum og byliv er planlagt og beskrevet, fastlgges byggefelterne. Den byggede arkitektur indrammer de planlagte byrum og dermed det nskede byliv.

KLVERMARKSGRIDDETKlvermarksgriddet er bde et organisationsprincip og et strategisk kommunikationsnetvrk. Griddet er opbygget af matrikler, der fastlgger byrum, bebyggelsesrammer og tilgngelighed. Matriklerne er dels et register over bydelens byggemuligheder, dels en kortlgning af byggeriets placering.

(SONBSLTWFK

/Z,MWFSNBSLT#PVMFWBSE

,MWFS4LPWFO

,ZTUQBSLFO

-FHFCJPUPQ

.FUSP4UBUJPO

#B[BS

3FTUBVSBOU

.FECPSHFSIVT

'MMFTIVT

%BHMJHWBSF

-FHFTLPW

-FHFTLPW

#FCPFSCJPUPQ

4USFFU4QPSU"SFBM

,VMUVS)VT

$ZLFMCBOF

.FECPSHFSIVT

,VMUVSIT

1BWJMMJPO

'PSFOJOHTIVT

4IPQQJOH

#SOFIBWF

4LPMF

#SOFIBWF

7BOEMFHFQMBET

4FKMLMVC

1SPNFOBEF

#BEF

6ETQSJOH

DIAGRAMMER

DZLFMSVUFSUFNQPSSFTFMWPSHBOJTFSFEFSVUFS

4BNNFOTBUUFCZLBOUFS

#FQMBOUOJOHPHCZHOJOHMGUFSWJOEFOPWFSCZFO

7JOENJMEFCZSVN

6%34

34

#-%53"'*,0(("/(45*&30NSEFULFOEFUFHOFTBUFUOUNBTLFUOFUBGDZLFMPHHBOHGPSCJOEFMTFS#ZEFMFOFSUJMHOHFMJH

7*/%453"5&(*.PEEFCOFCPMEBSFBMFSLJUUFTCZLBOUFOTBNNFOBGUUCZHHFSJPHUUCFQMBOUOJOH&OHSBEWJTTUJHOJOHNPECZNJEUFMGUFSWJOEFOIFOPWFSCZNBTTFOPHTJLSFSFUCFIBHFMJHUCZSVNTLMJNB

*GSTUFGBTFFUBCMFSFTCPMJHBSFBMQCEF,MWFSNBSLFOPH,MWFSQBSLFO3FLSFBUJWUGPSCJOEFTCPMJHPNSEFUNFMMFNWBOEFUPHCZFOWJBHSOGPSCJOEFMTFS#OEFUMJOLFS,MWFSNBSLFOTTQPSUTPHGSJUJETBLUJWJUFUFSTBNNFOPHTLBCFSBUUSBLUJPOGPSIFMF,CFOIBWOIWJMLFUCSBOEFSPNSEFUUJEMJHU

CFCZHHFMTFTPNSEFGBTFSFLSFBUJWUCOE

QSPNFOBEF

FLTJTUFSFOEFWFKOFUGBTF

$)!'2!--%2

&!3%5$"9'.).'

62329

1SPNFOBEFS4VQFSPGGFOUMJHFGPSCJOEFMTFS4QPSUSFLSFBUJPOOBUVSPHQSPHSBN

0GGFOUMJHULVMUVSCZHHFSJPHJOTUJUVUJPOFS3FQSPHSBNNFSFUFLTJTUFSFOEFCZHHFSJ

PNSEF

,MJNB[POFS

-PLBMFCZSVN

130.&/"%&30((3//&'03#*/%&-4&3TUPSFHSOOFGPSCJOEFMTFSIPMEFSCZFOTBNNFOPHGPSCJOEFSQUWSTBGEFNPUPSJTFSFEFWFKF-BOHTTUJFSOFFSFOSLLFNJOESFSFLSFBUJWFQSPHSBNNFSTPNTQPSUPHLVMUVS

-0,"-:36.&OTWSNBGTUSBUFHJTLFCZSVNLOZUUFSTJHUJMFHFOUMJHFLWBSUFSFSJCZEFMFOPHTLBCFSTUSLFUJMISTGPSIPMEGPSCPMJHPHFSIWFSWTPNFSBGNFSFQSJWBULBSBLUFS

6%/:55&-4FCZHHFMTFTQSPDFOUFOLPODFOUFSFTJFOTUWFTUSFUUFUTUSJCFJNJEUFOBGCZEFMFOTMFEFTBUUJMTUEFOEFCZLWBSUFSFSPHLPMPOJIBWFSJLLFHFOFSFTVOEJHUNFETLZHHFQSPCMFNFSPH,MWFSNBSLTLWBSUFSFUGSFOUUPHTBNNFOIOHFOEFTUSVLUVS

0''&/5-*(5130(3".&OSLLFLVMUVSFMMFPHPGGFOUMJHFJOTUJUVUJPOFSFSEJTUSJCVFSFUPWFSPNSEFUPHTLBCFSNBOHFPSJFOUFSJOHTQVOLUFSPHCFHJWFOIFEFS

,-*.";0/&3*UUCZNTTJHIFEWJMGBTUFPWFSBEFSPQIPCFWBSNFPNTPNNFSFO%FUBGIKMQFTBGTUPSFHSOOFLMJNB[POFSEFSCPSUTFUGSBEFOSFLSFBUJWFWSEJLMFSEFOHFOFSFMMFCZSVNTUFNQFSBUVS

#*-'3*&;0/&3#ZEFMFOFSTMFEFTPQEFMUJWFSUJLBMFCOEEFSBMESJHHFOFSFTBGBGNBTTJWEBHMJHCJMUSBLNFOTFMWGMHFMJHUJMMBEFSSJOEFLSTFM

FUBHFSTQBSLFSJOHQOJWFBVNPHN

FUBHFSTQBSLFSJOHQOJWFBVNPHN

1"3,&3*/(4%,/*/(%FUPWFKFELLFSPNSEFUNFEFOCMBOEJOHBGQBSLFSJOHTUZQFS1UFSSOVOEFSUFSSOPHJQIVT%FSUJMTUSCFTFONBTTJWBOEFMBGQBSLFSJOHJLPOTUSVLUJPO)WFSUQBSLFSJOHTBOMHELLFSDBNJHSVOEBEFPHSVNNFSCJMFS

5&33/6%'03./*/(1BSLFSJOHTBSFBMFSNFEFOFUBHFVOEFSUFSSOPHFOFUBHFPWFSUFSSOEBOOFSLPUFSFEFCZIKFEFSTUSVLUVSFSFSMBOETLBCFU

6EOZUUFMTFTHSBE

*OTUJUVUJPOFSPHLVMUVS

*BOEFOGBTFFUBCMFSFTCPMJHPNSEFOPSEPHTZEGPSEFOGSTUFFUBQF&UOZUSFLSFBUJWUCOEFUBCMFSFT#OEFUMJOLFS,MWFSNBSLFOTTQPSUTPHGSJUJETBLUJWJUFUFSTBNNFOPHCSJOHFSCZFOTCPSHFSFPHCFCPFSFJLPOUBLU,PNNFOEFCZSVNQ,MWFSQBSLFOQMBOUFTOVTPNUJEMJHJOWFTUFSJOHJPNSEFUPHTLBCFSWSEJ

*USFEKFGBTFFUBCMFSFTCPMJHPNSEFTUGPSSBGOBEFSJWFKQEFUPUJEMJHFSFJOEVTUSJHSVOEF%FMFBGJOEVTUSJCZHHFSJPWFSHSUJMOZFLVMUVSQSPHSBNNFSPHTFSWJDFFSIWFSW

*GKFSEFGBTFFUBCMFSFTWFKGPSZEFSMJHFSFCJMUSBLHFOOFNPNSEFU%FUUFTLFSJGPSCJOEFMTFNFEVEMHOJOHBGCPMJHPNSEFUWFETUIBWOFO%FSFLSFBUJWFCOEGPSMOHFTPHFSWJHUJHFGPSCJOEFMTFTSFSHFOOFNEFGPSTLFMMJHFCPMJHLWBSUFSFS

*GFNUFGBTFVEMHHFTEFTJETUFCPMJHPNSEFSQIFOIPMETWJTEFOUJEMJHFSFHPLBSUCBOFPHQBSFBMFSOFVEUJMQSBHTCPVMFWBSEPHQSWFTUFOTCSPFO4BNUJEJHFUBCMFSFTEFTJETUFSFLSBUJWFCOEHFOOFNPNSEFUPHQSPNFOBEFOVECZHHFTPHGSEJHHSFTVEUJMWBOEFU1SPNFOBEFSOFPHEFSFLSFBUJWFCOENVMJHHSFSGVMEUJMHOHFMJHIFEGPSCFCPFSOFJLWBSUFSFUPHCZFOTCPSHFSF

GBTF

CFCZHHFMTFTPNSEFGBTFSFLSFBUJWUCOE


GBTF

CFCZHHFMTFTPNSEFGBTF


SFLSFBUJWUCOE

GBTF

CFCZHHFMTFTPNSEFGBTF


SFLSFBUJWUCOE

GBTF

CFCZHHFMTFTPNSEFGBTFGBTF

.

I Klvermarksgriddet er byen sammensat af utallige felter kendetegnet ved lokal identitet og stor sammenhng med tilstdende kvarterer og rekreative forlb. Planlgningen opererer lige s meget med en fornemmelse for et omrdes indre potentialer, som med mden omrdet optrder p i en strre sammenhng.

KANTEN OG MASSIVETFra boldbanekant til bolig og kulturbyggeri ad selv-organiserede stier. Sm grnne byrum kitter boliger og erhverv sammen i en tt ring omkring R98s gamle haller.

TUDSELANDEn god lbetur gennem 3-omrdet med frer og tudser til en tt brmme af bebyggelse mellem et stort grnt rum og havnen.

GRNT MASSIVSkoven er en samlende kvarterbiotop. Der bygges langs kanten, s alle bor tt og med udsigt og let adgang til det grnne.

IC COMPANY BAZARIC Companys gamle hovedsde bliver et cen-tralt kulturpunkt med bazar, vrksteder, dag-ligvarehandel og foreningsliv.

FRSTE PARKETDen offentlige promenade langs boldbanerne skaber nogle steder et frirum ind mod sports-aktiviteterne. Andre steder ligger boligerne p frste parket, s man kan heppe direkte fra altanen.

IN BETWEENDer er masser af steder at trkke hen, hvis man vil vre i fred. Et godt sted at koble af med brnene og dufte til blomster.

ALL AROUNDKasbah-ttte byggerier med et vld af grn-ne, sammenhngende rum. I kanten ligger en vifte af shopping, kulturbyggeri og sportsfaci-liteter. Metroen er heldigvis tt p.

STRIBERLange sammenhngende forlb af afveks-lende byrum imellem ttte rnker af bebyg-gelse. Alle har kort til naboerne og uendeligt lange gture i det grnne at glde sig over.

EN SAMMENSAT BY

Klvermarkskvarterets boligtypologier fokuserer p rationelt byggeri gennem enkle byggesystemer, som i hj grad kan masseproduceres som elementbyggeri. Der er stort behov for billige boliger i Kben-havn. Derfor er det afgrende at skabe et rigt og velfungerende sted at bo. Ikke med fokus p enkelte hjt profi lerede boligprojekter, men som en kombination af rationelle og enkle typologier, som tilsammen danner en tt, velfungerende by et godt sted at leve for hele Kben-havnerklassen.

Bebyggelsestthed er en vigtig del af den bredygtige by og skaber grobund for et intenst og mangfoldigt byliv. De foreslede enkle bolig-typologier udgr hovedmassen i bebyggelsen og underlgges flles miljstandarder, der reducerer beboernes energiomkostninger.

#:(/*/(4)+%&3 .13#:(/*/( #:((&-4&4

N

N

1-"/5:10-0(*&3

4NQVOLUIVTF

1VOLUIVTFMOHFIVTF

"

#

,0.#*#,0.#*" ,0.#*$

TFSWJDFFSIWFSW

CPMJHUZQFS

#ZSVN

,PNCJOBUJPOBG$%&,PNCJOBUJPOBG"#$ ,PNCJOBUJPOBGBMMF"&

N

N

N

-OHFIVTFWJOLFMIVTF

COFLBSSCFCZHHFMTFS

)KF1VOLUIVTFCMPLIVTF

$

%

&

#:(/*/(4)+%&3 .13#:(/*/( #:((&-4&41-"/5:10-0(*&3

BEBYGGELSE Typologierne A til C er specielt egnet for lave byggehjder med rationelle konstruktioner. Hvorved udgifterne til elevatorer kan spares vk. Hus af Type A og B kan samles rundt om et eksternt flles trappehus, eventuelt med supplering med elevator. Med sit relative lave grundareal er denne kategori specielt egnet til boligeksperimenter. Hj koncentration af be-byggelse og aktiv brug af terrnet vil vre et vigtigt bidrag til mangfoldigheden i omrdet. Typologi C og D kan kombineres af boligprojek-ter med forskellig strrelse. Typologi E er tiltnkt for hjder p 10 til 16 eta-ger. Forskelligheden skal i disse typer opns i facaden.

62329

#-0,

16/,5

.PEVM (SVOEQMBO .JY

.PEVM (SVOEQMBO .JY 6EWJEFMTF 5BHQMBO

6EWJEFMTF 5BHQMBO

"

$#

%

"

$

#

%

" 5FSBTTFQSJODJQ#)BWF$4PMDFMMFS%7BOEPQTBNMJOH

(MBTWJOUFSIBWF.FTIWSO

7BSJFSFOEFTPMTLSNF

"

'BDBEFQSJODJQTZEPHWFTUWJOUFS

'BDBEFQSJOTJQTZEPHWFTUTPNNFS

(SVOEQMBON-FKMJHIFEFSGSBNUJMN.BYMFKMJHIFEFSQIWFSUQMBO

(SVOEQMBON-FKMJHIFEFSGSBNUJMN.BYMFKMJHIFEFSQIWFSUQMBO

BILLIGE BOLIGERkonomisk boligbyggeri beror p fl ere faktorer som isoleret set kan have forskellige gun-stige effekter alt efter hvilken fokus og indfaldsvinkler som vlges for det enkelte projekt. I de nordiske lande har byggetraditioner og byggemetoder stort set vret uforandret siden modernismen med stl og beton som basismaterialer for konstruktioner i strre bebyg-gelser. Ved udvikling af et s stort og p mange mder profi leret udviklingsomrde som Klvermarken, vil det vre naturligt at stte fokus p tre hovedelementer i udviklingen med hensyn til et konomisk byggeri:1 Materialepriser og byggeomkostninger i sig selv ved valg af byggeformer, metoder og ma-terialer.2 Levetidsomkostninger for det samlede byggeomrde, set i forhold til fl eksibilitet i bebyg-gelsen og de tilhrende anlg samt til energibrug og driftsomkostninger.3 De samfundskonomiske udgifter knyttet til arbejdsmarkedet, leverandrmarkedet og et overordnet CO2 regnskab.Disse momenter hnger tt sammen og vil, sat i system, vre med p at stte rammer og betingelser for de enkelte valg, som ikke ndvendigvis gir den billigste enkeltlsning iso-leret set, men som i det store regnestykke giver den bedste helhedslsning og den bedste samfundskonomi.

FLLESRUMFllesrum etableres i hele omrdet. De indeholder funktioner som vaskemaskiner, tr-rerum, legerum, gstevrelser, forsamlingslokaler, strre kkken, vrksteder, bibliotek/lserum og lignende. I sammenhng med mindre punkthuse udfres fllesrum som fritstende enheder som binder 4-7 bebyggelser sammen. I strre bebyggelser etableres fllesrummene fordelt p etagerne, gerne p de hjereliggende etager. Fllesrummene fi nansieres gennem sm arealindhug p dyre kvadratmeter. Som f.eks. vaskemaskine og trreplads. Funktionerne m gerne kombineres; for eksempel med flles vaskerum og bibliotek p 11.etage. P terrn kan fllesrummene sls sammen med kommercielle virksomheder som caf eller vrksted.

SNIT |AA| 1:500

SNIT |BB| 1:500

TTHED

DZLFMSVUF

N

N

N

N

NNN

N

N

IVMJEL

EBHTMZTUJMQBSLFSJOH

6,N

6,N

6,N

6,N

6,N

6,N

6,N6,N

6,N

6,N

6,N

QBSLFSJOHJIJMM

QBSLFSJOHVOEFSUFSSO

TVQFSNBSLFE

CSOFIBWF

BGHSOTOJOHBGQBSLFSJOHTLMEFSN

QSPNFOBEF

CPMECBOFS

QJDOJDVOEFSUSFSOF

DZLFMSVUF

QSPNFOBEF

MZTEJPEFS

MFHFQMBET

]""]

]##]

WBOEEZTFS

SBNQF

IJMMMIJBSLBSLLFLFFLFFLFFLFF

.

PLANUDSNIT 1:1000

62329

GSFEFUCZHOJOH

*$DPNQBOZT

3

QJPOFSMBOETLBC

TUJ

TUJ

GBTFBGQSPNFOBEF

QSPNFOBEF

CFCPFSIVT

GMMFTIVT

GMMFTIVT

WBOEUFNB

IJMMIPVTFT

IJMMIPVTFT

MZTEJPEFS

VETOJU

MZTEJPEFS

HSOGPSCJOEFMTF

SFLSFBUJWUCOE

USOJOHTTUBUJPO

WBOEEZTFS

DZLFMTUJDZ

LFMTUJ

FLTJTUFSFOEF

UFOOJTCBOFS

HBOHTUJ

DZLFMTUJ

NBUFSJFMHSE

OZFPNLMEOJOHT

GBDJMJUFUFS

OZFLMVC

GBDJMJUFUFS

QBSLFSJOH

PGGQSPHSBN

PGGQSPHSBN

PGGQSPHSBN

LMWFSNBSLFOT

JESUTBOMH

IGLMWFSFOHFO

TFO

IGTPNNFSMZ

IGLMWFSCMPNTUFO

IGLMWFSNBSLFO

IGSPTFO

NJEUEZTTFO

CECSP

TCBE

1

1

1

.

PLANUDSNIT 1:4000

62329

BYEN FOR ALLE KBENHAVNERE

Hvis byen er for alle, hvorfor fl ytter mellemindkomsterne s ud?Klvermarkskvarteret gr visionen om byen for alle mulig. Det be-tyder dog ikke, at Klvermarkskvarteret bygger p alles vrdier. P samme mde som rullekufferten, der oprindeligt blev designet til pi-loter, i dag er blevet allemandseje, bygger Klvermarkskvarteret p specifi kke vrdier mlrettet et bestemt segment. Samtidig vil det til-trkke og kan bruges af en bredt sammensat befolkningsgruppe.

Iflge tal fra Kbenhavns Kommune fl yttede mere end 3.000 husstan-de med en mellemindkomst p kr. 400.000-600.000 ud af kommunen i 2005, mens kun 1.000 husstande fl yttede ud i r 2000. Det er i vidt omfang par, der fl ytter ud, og mere end halvdelen af dem har brn. Vi kalder dem KBENHAVNERKLASSEN, fordi vi gerne vil holde p dem. Og derfor er Klvermarkskvarteret designet til dem.

Klvermarkskvarterets plangrundlag og fysiske udformning tager af-st i Kbenhavnerklassens vrdier: Man bor tt, og det grnne og rekreative er integreret i bebyggelsen. Tthed er en kvalitet, det ska-ber get sikkerhed, naboskab og masser af social og rekreativ akti-vitet. Planens nicher og kringlede forlb, forskydninger og forskelle skaber plads til at mdes. Det giver kvarteret en puls, der er forskellig fra brokvartererne. Klvermarkskvarterets identitet ligger i den stem-ning, som udfolder sig, nr man lber en tur, cykler, gr en tur med sin kreste eller fi nder et sted at sidde sammen med familie og venner.

VRDIER: Kbenhavnerklassen vil vre en del af fllesskabet Kbenhavnerklassen vil vre tt p sine naboer Kbenhavnerklassen vil have plads til sine brn Kbenhavnerklassen vil have udsigt til grnt og grs under fdderne Kbenhavnerklassen arbejder i byen Kbenhavnerklassen synes, at der er andet i livet end arbejde Kbenhavnerklassen hverken kan eller vil bruge alle sine penge p en bolig Kbenhavnerklassen har tid til fritid Kbenhavnerklassen bruger sin by aktivt Kbenhavnerklassen cykler, lber og dyrker idrt Kbenhavnerklassen sttter op om lokale initiativer og foreninger Kbenhavnerklassen elsker gang i gaden Kbenhavnerklassen kan lide storbyens r kant og skve indtryk

HILL-HOUSES er sammensat af mange typer boligformer, med et stort fokus p de sociale aspekter. Brokvarteret fortidige fllesvaskeri som det uformelle mde beboerne imellem er her afl st af eksperimenterende flleshuse og foreningshuse, der skaber et lignende frivilligt sammenhold og engagement i bydelen.

HILL-HOUSES tager udgangspunkt i en bygningsmssig rationel kasbah, men etablerer et meget differentieret rumligt og sregent byrumsforlb. Parkeringen er p terrn i konstruktion, og det skaber en koteret byfl ade, med kig op til him-len, nr man stiller sin bil, for at g op i det bilfrie gadeliv.

KLVERMARKSKVARTERET er p ingen mde et fancy kvarter. Anything goes - nsten. Men nye initiativer og boformer er velkomne og opfordret. Forskellighed er et plus for den sammensatte by.

VARIEREDE BOLIGFORMER

#3/&)"7&

73,45&%

'--&4)64

&3)7&37

&3)7&37

&3)7&37

#0-*(

#0-*(

#0-*(

#0-*(

#0-*(

#0-*(

#0-*(

#0-*(

#0-*(

#0-*(

"5&-*&3

7&-0,"-&

5"()"7&

#65*,,&37&37

$"'&

62329

Flles for tilfl ytterne er nsket om at bo i et natursknt omrde. Ikke ndven-digvis for at g lange ture i omrdet, mere som en daglig nydelse ved at vre omgivet at natur og stilhed i stedet for by og larm. De sger et mere enkelt liv med mindre stress og mere tryghed og sammenhold. Mange lgger fx vgt p at bo i et mindre bysamfund, hvor man kender hinanden.(citat fra pressemeddelelse, SBI 2005)

AFTENOm aftenen vil der stadig vre liv i gaden. P stierne mellem de mange kvarterer mder man men-nekser, som er ude at g aftentur og se p aktiviteterne. Beplantningen i hullet ned til parkeringsdk-ket renser udstdningsluften og skaber ret rundt et attraktivt grnt motiv i p-klderen p grund af varmen fra parkeringsaktiviteten.

GRUNDIGT BLANDETFlere stedet opns et tt byliv med aktivitet det meste af dgnet ved at blande erhverv, institutioner og boliger. Mange af faciliteterne er flles. Beboerhusets sportshal bliver fl ittigt brugt af bde jak-kest og forldre.

KLVERMARKENS BYRUMSLIV

62329

ET GRNT SAMMENHNGENDE BYRUMSTPPEDe mange byrumstemaer og beplantningstyper stder op imod hinanden og danner ramme om et intenst og differentieret byliv. Der sker altid et eller andet.

BEBOERHAVENBeboernes byrum er karakteriseret ved hyggelige, private nicher mellem store grnne elementer.

MIX PROGRAM

BOLIGER

BILLIGE BOLIGER

BOLIGER

ERHVERV OG BIL-LIGE BOLIGER

BOLIGER

BEBOERHUS

P-ETAGE

P-ETAGE

UPLEJET SKOVMED STIER

HANGOUT

BEBOERHAVE BEBOERBIOTOP

TAGHAVE

TAGHAVE

SKOVBRYN

C

A

D

B

E

A

B

C

D

E

RD rd kvderd troldndkirsebrparadisble

GULtulipantrmahognitroldndkvdelrk

HVIDhvidgranbambusmagnolieduetrkinesisk trompetkrone

BLfi gendd mands fi ngerblgrandadelfyrslvpoppel

GRNdanske arterhestekastanielnellindeg

UDSNITSMODELEt principielt udsnit af et sted i Klvermarkskvarteret. En udogmatisk blanding af program-mer, landskab og bygningstypologier karakteriserer kvarteret. Hvert byrum i dette omrde har sit eget plantetema. Det skaber en klar defi nition af rum og tilhrsforhold mellem de forskellige bygningstyper.

62329

A

E

EC

CDC

E

360 BREDYGTIG BYDEL

Bredygtighed opstr, nr en by-biotop som Klvermarken er i ba-lance. Utallige faktorer pvirker denne balancetilstand. Nogle af disse krver srlig opmrksomhed: Energiforsyning, klimatiske ndringer, trafi k og tilbuddet om et harmonisk liv for byens bor-gere, hvor bolig, arbejde, muligheder for socialt samvr, fysisk ak-tivitet, indkb og sundhed er inden for rkkevidde.

Fordelen ved Klvermarksgriddets geometri er, at man kan ndre indholdet af planen, nr nye behov eller tekniske muligheder duk-ker op. Derfor afsttes der srlige eksperimentalzoner, hvor nye udtryk kan blive afprvet. Isr inden for bredygtigt byggeri er der behov for en praktisk afprvning af selvforsynende energiboliger ligesom nye materialer og prfabrikerede elementer kan testes i disse zoner.

#&3& 53&3 ,-7&3."3,4,7"35&3&5

eller

N)KUHST

N,MJQQFUHST

N5UQMBOUFUESJWIVT

N)VTCFQMBOUOJOH

2CO

2O

USCFCPFS

ENDELIG EN CO2-BALANCERET BYDEL?

Et menneskes iltforbrug opvejes af et lvtr med 5 diameter. Hvorfor ikke starte byplanlgningen med en grundlggende ambition om et balance-forhold mellem menneske og klima?Regnes husholdning, persontransport og varefor-brug med i ligningen skal der fl ere og strre trer til, men et aktivt fokus p et helhedbillede vil radi-kalt minimere uligevgten.

62329

#PMJHFSPQWBSNFTNFEWBSNFQVNQFSEFSIFOUFSWBSNFGSBIBWOFCBTTJOPHHSVOEWBOE

7"3.&16.1&3 7BSNFQVNQFOTSMJHFFOFSHJGPSCSVHTLBMNPETWBSFTBGFUTPMDFMMFBOMHNFEUJMTWBSFOEFFMQSPEVLUJPO

40-$&--&3

&OFUBHFFKFOEPNJSFFUBHFSTLBMIBWFJOTUBMMFSFUNTPMDFMMFSQSCPMJH'PSCFESFTFUBHFIVTFUNFEEFCFETUFMBHTMBWFOFSHJWJOEVFSPHWBSNFHFOWJOEJOHQWFOUJMBUJPOTMVGUFOTLBMEFSCMPUJOTUBMMFSFTN TPMDFMMFS QS CPMJH GPS BUNPETWBSF WBSNFQVNQFOTFMGPSCSVH

&UBHFCZHHFSJPWFSFUBHFSLBOTQBSFQSVNWBSNFOJGPSIPMEUJMFUHFOOFNTOJUMJHUQBSDFMIVT

.*/*.6.&5"(&3%FOOZFCZVBGIOHJHBGEFUFUBCMFSFEFFOFSHJOFUWSLLPOKVOLUVSVETWJOHPHTUJHFOEFFOFSHJQSJTFS

&/&3(*6"')/(*(

%FSTLBMJOTUBMMFSFTTPMDFMMFSIWJTEFSJOTUBMMFSFTLMJOHUJMLPNGPSUGPSNM%FOJOTUBMMFSFEFLMFFGGFLUTLBMNPETWBSFTBGFOUJMTWBSFOEFQFBLFGGFLUGSB TPMDFMMFS 6EGSFT FO LPOUPSCZHOJOH FOFSHJNTTJHU LPSSFLU FS EFU JLLF OEWFOEJHU BUJOWFTUFSFJTPMDFMMFS

%FOZFCPMJHFSJ,MWFSNBSLTLWBSUFSFUPQGSFTTPNMBWFOFSHJLMBTTF%FFLTUSBJOWFTUFSJOHFSUKFOFTJOEWJBMBWFSFESJGUTPNLPTUOJOHFS%FSJOWFTUFSFTJFOCSFEZHUJHMTOJOHNFEFOTBNMFUMBWFSFCPMJHVEHJGU

7BSNFQVNQFO PQUBHFS WBSNF GSB FU WBOECBTFSFUGPSTZOJOHTOFU TPN UJMTMVUUFT HSVOEWBOE PH IBWOFWBOE7BSNFPHLMFBOMHUJMTMVUUFTGPSTZOJOHTOFUUFU0NTPNNFSFOQVNQFTWBSNFGSBCZHOJOHFSUJMHSVOEWBOEFU LMJOH

PH PN WJOUFSFO QVNQFT FOFSHJFOUJMCBHF UJM CZHOJOHFSOF 1 STCBTJT TLBM EFS WSFWBSNFCBMBODF J HSVOEWBOET SFTFSWPJSFU PH GPSTZOJOHTOFUUFUUJMTMVUUFTEFSGPSIBWOFWBOEFU

6EWJLMJOHFOBGEFOSMJHFESJGUTVEHJGUUJMFOFSHJGPSMBWFOFSHJLMBTTFIVT

%SJGUTS

L

S

S

L

S

S

6EHJGUQSSNFEFOFSHJQSJTTUJHOJOH

"GESBHTQFSJPEFS

#FTQBSFMTF

"GESBHTQFSJPEFS

&OFSHJGPSCSVHTPNGVOLUJPOBGCZHOJOHTHFPNFU

FUBHFFKFOEPNFUBHFSMBWFOFSHJLMBTTF

FUBHFFKFOEPNFUBHFS

FUBHFFKFOEPNFUBHFS

FUBHFFKFOEPNFUBHFS

3LLFIVTFUBHFS

#VOHBMPXFUBHFS

WJOLFMIVT

ENERGIDOGME FOR BYGGERI

4$&/"3*0(SVOENPEFMMFOTWFKTUSVLUVSCJCFIPMEFTNFOVECZHHFTJUBLUNFECFIPWFUNFEFSFLSFTQPS

4RAFIKSANERETLOKALVEJMEDRINDETRAFIKSPORSPORREGIONALTRAFIK

(36/%.0%&-,MWFSNBSLTWFKUSBLTBOFSFTNFEIFOCMJLQFOOFELMBTTJDFSJOHUJMMPLBMWFKNFESJOEFUSBLUJMPNSEFU7FKFOJOESFUUFTNFEIFOCMJLQMBWIBTUJHIFETMFEFTBUCJMUSBLLFOTBGWJLMJOHTLFSQPNHJWFMTFSOFTPHEFMFUUFUSBLBOUFSTCFUJOHFMTFS


9B

C

D

13*/$*1%FSBSCFKEFTNFEFUNFHFUCSFEUPHFLTJCFMUUWSQSPMQEFOOZFDFOUSBMFSBNCMB*GSTUFFUBQFFSWFKFOUPTQPSFUNFEBOMHGPSEFMFUUFUSBLBOUFS%FOEBOOFSFUHSOUCZSVNNFECSFEUHSOUNJEUFSGFMUPHHSOOFTJEFIFMMFSPHNFEFONBSLBOUBMMCFQMBOUOJOH4USLOJOHFOLBOTFOFSFVECZHHFTJFUBQFSPQUJMJBMUTFLTLSFTQPSVEFOBUOESFQTUJFSOFFMMFSBMMCFQMBOUOJOHFOPHTFMWIFSFSEFSGPSTBUNVMJHIFEGPSFOZEFSMJHFSFVECZHOJOHJNJEUFSGFMUFUEFSIBSCSFEEFUJMZEFSMJHFSFUPLSFTQPSFMMFSFOMFUCBOF

%FO PWFSPSEOFEF WFKTUSVLUVS FS UJMSFUUFMBHU NFE EFOTUSTUNVMJHF FLTJCJMJUFU PH SPCVTUIFE J GPSIPME UJM FOGSFNUEJH )BWOFUVOOFM VEFO BU EFUUF IFOTZO TLFS QCFLPTUOJOHBGCZLBHFOTVEGPSNOJOHFMMFSNFEVOEWFOEJHFJOGSBTUSVLUVSFMMFJOWFTUFSJOHFS

6EHBOHTQVOLUFU FS FO HSVOENPEFM IWPS EFO PWFSPSEOFEF USBL MFEFT WJB 7FSNMBOETHBEF 6QMBOETHBEF1SBHT#PVMFWBSEPHWJBFOOZUPTQPSFUWFKJGPSMOHFMTFBG"NBHFS4USBOEWFKUJM'PSMBOEFUNFEGPSCJOEFMTFWJEFSFUJM3FGTIBMFFO,MWFSNBSLTWFKPH3BOBEFSJWFKLMBTTJDFSFT PH VEGPSNFT TPN MPLBMWFKF UJM BGWJLMJOH BG EFOJOUFSOFUSBLJPNSEFU%FSJOEUOLFTUSFFMFNFOUFSJHSVOENPEFMMFOEFSTLBCFSNVMJHIFE GPS USF GSFNUJEJHFTDFOBSJFS

%FSSFTFSWFSFTWFKVEMHMBOHT6QMBOETHBEFNIUFOFWFOUVFMVECZHOJOHUJMTFLTTQPS %FO OZF WFK NFMMFN 'PSMBOEFU PH "NBHFS 4UBOEWFKVEGPSNFTNFEFUWFKVEMHEFSHSEFUNVMJHUBUVEWJEFWFKFO UJM TFLT LSFTQPS KG QSJODJQTLJUTF 7MHFT FOBOEFO MTOJOH LBO VEWJEFMTFTBSFBMFU CSVHFT UJM FOMFUCBOFJOZNFUSPMJOKF-BOHTDBNBG6QMBOETHBEFTUGPS7FSNMBOETHBEF PH UJMTWBSFOEF MBOHT ,MWFSNBSLTWFK WFTU GPS'PSMBOEFU SFTFSWFSFT BSFBM UJM SBNQFS UJM FO FWFOUVFMUVOOFM

KAPACITETSAFSTEMT INFRASTRUKTUR

62329

4$&/"3*06QMBOETHBEFVECZHHFTPHEFSBOMHHFTFOOZPWFSPSEOFUWFKWJB1SWFTUFOFO


4$&/"3*0%FSBOMHHFTFOUVOOFMGSB7FSNMBOETHBEFUJM'PSMBOEFUVOEFSCPMECBOFSOF6QMBOETHBEFBGCSZEFTWFE-BQMBOETHBEFPH,MWFSNBSLTWFKBGCSZEFTNFMMFN3BGOBEFSJWFKPH'PSMBOEFU

4RAFIKSANERETLOKALVEJMEDRINDETRAFIKSPORSPORREGIONALTRAFIKSPORISNKETTUNNEL

0''&/5-*(53"'*,%FOQSJNSFCVTCFUKFOJOHBGCZLBHFOLPNNFSUJMBUTLFGSBEFOOZFWFKNFMMFN'PSMBOEFUPH1SBHT#PVMFWBSE%FSFSNVMJHIFEGPSBUJOESFUUF,MWFSNBSLFOPH3BGOBEFSJWFKNFECVTESJGUIWJTEFUUFBOTFTGPSGPSNMTUKFOUMJHUPHLBOBGTUFNNFTNFECFIPWFUGPSGSFEFMJHHSFMTFPHPNSEFUTCFIPW&OFWFOUVFMNFUSPTUBUJPOQMBDFSFTDFOUSBMUJNJEUFOBGCZLBHFO

NJO NJO NJO

7BOEMFHFQMBET

1SPNFOBEF

3FTUBVSBOU

4FKMBET

%BHMJHWBSFIBOEFM

5BHCJPUPQ

-FHFQMBET

%SJWIVT

7PMMFZ

%JTLPUFL

$BGF

,PODFSU

1BSLFSJOH

6ETJHU

,VMUVSCJPUPQ

4USBOE

'PSFOJOHTIVT

#SOFIBWF

6EFPQIPME

0GGFOUMJHUSBOTQPSU

'PECPME

NJO

UJMCVEJOEFOGPSNJO'BNJMJFO

UJMCVEJOEFOGPSNJO4QPSUTFOUIVTJBTUFO

UJMCVEJOEFOGPSNJO,BSJFSSFNPS

4FKMBET -FHFPNSEF

.PVOUBJO#JLF )PDLFZ

,BNQTQPSU

,MBUSJOH

7PMMFZ

:PHB

4WNOJOH

NJO

4FKMBET -FHFPNSEF

.PVOUBJO#JLF )PDLFZ

,BNQTQPSU

4LBUFPNSEF

,MBUSJOH

7PMMFZ

#BTLFU

4LBUFPNSEF

#BTLFU

4LBUFPNSEF

#BTLFU

:PHB

4WNOJOH

NJO

4FKMBET -FHFPNSEF

.PVOUBJO#JLF )PDLFZ

,BNQTQPSU

,MBUSJOH

7PMMFZ

:PHB

4WNOJOH

3 ATTRAKTIONER INDEN FOR 3 MINUTTER

I Klvermarkskvarteret er det en strk feature at der er masser af tilbud indenfor sport, rekreation og kultur. Byrummene designes med stor alsidig-hed i program og variation. Man skal ikke rejse efter mulighederne for ud-foldelse - de er lige udenfor din hoveddr eller indenfor 3 minutters gang.

Det er vigtigt at det store areal p Klvermarken der er remrket til klub-fodbold ikke bliver et enestende program, der ekskluderer de mange nye beboere og medarbejdere i Klvermarken. Derfor opfordrer vi til en stor dia-log klub, forening, erhverv og bolig imellem, sledes der programmatisk kan udvides i benyttelsen af faciliteter og boldbaner. Derudover er det vigtigt at Klvermarken opgraderes rekreativ og offentligt med stier der skaber gen-nemkrydningsmuligheder for de tilstdende kvarterer og kolonihaver. Stier-ne kan vre af permanent karakter, med cykel-, lbe- og og gangareal, eller opstribede stier imellem boldbaner, der inviterer nysgerrige og aktive ind p feltet. En vifte af mangfoldige, rekreative og sportsrelaterede programmer til offentlig afbenyttelse br adderes, sledes at de bne arealer fi nder en stor generel afbenyttelse af alle interesserede.

ET VLD AF MULIGHEDERKlvermarkskvarteret rummer aktiviteter for alle. Forldre med brn slapper af i solen en sndag for-middag p legepladsen, karrieremoren dyrker yoga med veninderne i et af de bne grnne byrum, mens sportsentusiasten tager en tur p mountain biken tvrs gennem kvarteret.

DEN AKTIVE OG DYNAMISKE BY

62329

KYSTBYEN VANDZONEKULTURBYENSPORTSBYENKOBLINGSZONE

Water arobics

Vandski

WhiteWaterPark

Sejlads

Kano Kajak

Vindsurfing

Vand polo

Kampsport

Volley

SmbdeVandlege

Basket

Urban Fitness

Surfing

Promenade

Legeplads

Basket

Skateomrde

Hockeybane

Tai Chi

Parkour

Mountain bikeBMX

Fodbold

CyklingMini golf

Baseball

Lb

Solbadning

Tennis

Frisbee

Drage flyvning

Pilates

Gynmastik

Yoga

Boldspil

Croquet

Prismen Idrtshal

Legeplads

Fiskeri

Kabelbane

Natur Legeplads

Natursti

Kulturhus

Kulturhus

KulturhusKiteSurfing

KYSTBYEN

KULTURBYEN

SPORTSBYEN

KOBLINGS

ZONE

4 PROGRAMSTRIBER GRN OG BL STRUKTUR

MELD KULROveralt er der mulighed for at vre aktiv. Vertikale opdelinger af bydelen defi nerer hvilke aktiviteter, der fi ndes sted hvor: I Kystbyen mod vandet fi nder man vandlege og promenade, og i Kulturbyen er byrum-sidrtten dominerende. Sportsbyens aktiviteter udspringer fra det bne grnne areal med udsigt mod Kbenhavns historiske kerne , og i Koblingszonen er der plads til aktiviteter som f.eks. minigolf og tennis.

NATUREN MDER VANDETMod st fl ettes by, vand og natur sammen til en mangfoldig helhed. Enkelte grnne byrum bner sig op mod vandet og trkker det maritime ind i byen. Promenaden langs vandet danner basis for rekreative fysiske aktiviteter om dagen og indbyder til en romantisk mneskinstur om aftenen.

1. Samlet bebygget areal 29.300m2

2. Samlet etageareal 205.000m2

3. Samlet boligetageareal 170.000m2

4. Antal boliger, herunder antal billige boliger 1.800 stk 900 billige

5. Samlet etageareal til serviceerhverv, herunder butikker

10.000m2

6. Samlet etageareal til offentlige forml: sport, institutioner mv.

25.000m2

7. Antal parkeringspladser 1.900 stk

8. Antal parkeringspladser p terrn 200 stk

9. Antal parkeringspladser i konstruktion 1.800 stk

10. Samlet friareal (ubebygget areal eksklusive parkerings- og tilkrselsareal)

86.000m2

11. Antal fodboldbaner 38

12. Vej- og stiarealer 6.000m2

KLVERMARKEN - BILAG A

Documents

SLA's Kløvermarkskvarteret urban design proposal