Slar den arktiske fred revner – Edith Lauglo Endsjø – januar 2017

1

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T

KandidatspecialeEdithLaugloEndsjø

Slårdenarktiskefredrevner?DanmarkogNorgesudenrigspolitikiforholdtilRuslandiArktis.

Vejleder:AndersWivel

Afleveretden:16/12/2016

2

Institutnavn: InstitutforStatskundskab Nameofdepartment: DepartmentofPoliticalScienceForfatter: EdithLaugloEndsjøTitelogundertitel: Slårdenarktiskefredrevner?DanmarkogNorgesudenrigspolitiki

forholdtilRuslandiArktis.Title/Subtitle: WilltheArcticpeacecontinue?/TheforeignpolicyoftheKingdom

ofDenmarkandNorwaytowardsRussiaintheArctic.Emnebeskrivelse: Arktis,Norge,Danmark,Rusland,internationalpolitikVejleder: AndersWivelAfleveretden: 16.december2016Fotoogfotograf: BillefjordenpåSpitsbergen,Norge–8.maj2016.EdithLauglo

Endsjø.Antaltegn: 191.881Bedømmelse: SpecialetblevbedømtafvejlederAndersWivelogcensorTonny

BremsKnudsen9.januar2017medkarakteren10(ti)på7-trinsskalaen

Artikler Irelationtilspecialeterderskrevettoartikler:

- ”MagtkampeniArktis”forRÆSON,publiceretimagasinetstrykteudgave,december2016

- ”MaktkampeniArktis”forAftenpostenInnsikt,publiceretimagasinetstrykteudgave,februar2017

Kontakt: EdithLaugloEndsjø Tlf.:20448654

Mail:[email protected] Twitter:@EdithEndsjo

3

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT...................................................................................................................................50.1Abstract.........................................................................................................................................................................................5

KAPITEL1:INDLEDNING,KONTEKSTOGPROBLEMFORMULERING...............................................61.1Indledningogkontekst..........................................................................................................................................................61.2Problemformuleringogspecialetsformål.....................................................................................................................81.3Forskningsdesignoganalyseramme.............................................................................................................................101.4Litteratur-review...................................................................................................................................................................121.4.1LitteraturenomArktis......................................................................................................................................................121.4.2Småstateriinternationalpolitik................................................................................................................................12

1.5Videnskabsteoretiskudgangspunkt..............................................................................................................................13

KAPITEL2:METODE..................................................................................................................152.1Denstrukturerede-fokuseredekomparativemetode...........................................................................................152.1.1Valgafmetodeogmetodensforudsætninger.........................................................................................................152.1.2Valgafcases..........................................................................................................................................................................16

2.2Afgrænsninger........................................................................................................................................................................172.3Forskningskriterier...............................................................................................................................................................182.4Empiri.........................................................................................................................................................................................192.4.1Eliteinterviews......................................................................................................................................................................202.4.2Kildebehandling...................................................................................................................................................................22

2.5Metodiskeudfordringer......................................................................................................................................................22

KAPITEL3:TEORI.......................................................................................................................243.1Småstateridetinternationalesamfund.....................................................................................................................243.2Adaption-teori.........................................................................................................................................................................253.2.1Valgafteori...........................................................................................................................................................................253.2.2Stress-sensitivitet................................................................................................................................................................26

3.3Smartstatsstrategi................................................................................................................................................................283.3.1Valgafteori...........................................................................................................................................................................283.3.2Indflydelseskapacitet.........................................................................................................................................................29

3.4Operationalisering................................................................................................................................................................313.5Teoretiskeforventninger...................................................................................................................................................323.5.1Stress-sensitivitetogteoretiskeforventninger......................................................................................................323.5.2Indflydelseskapacitetogteoretiskeforventninger...............................................................................................33

3.6Teoretiskeudfordringer.....................................................................................................................................................35

KAPITEL4:DELANALYSE1–GEOPOLITIKOGINTERNATIONALEORGANISATIONER....................364.1Geopolitik..................................................................................................................................................................................364.1.1Norge........................................................................................................................................................................................394.1.2Danmark.................................................................................................................................................................................404.1.3Sammenligning-forskelleoglighedermellemNorgeogDanmark............................................................43

4.2Internationaleorganisationer:NATOogEU..............................................................................................................454.2.1Norge........................................................................................................................................................................................464.2.2Danmark.................................................................................................................................................................................484.2.3Sammenligning-forskelleoglighedermellemNorgeogDanmark............................................................50

4.3Opsummeringdelanalyse1...............................................................................................................................................52KAPITEL5:DELANALYSE2:NORGEOGDANMARKSOMSMARTESTATER..................................545.1Lobbyisten................................................................................................................................................................................545.1.1Norge........................................................................................................................................................................................54

4

5.1.2Danmark.................................................................................................................................................................................565.1.3Sammenligning-forskelleoglighedermellemNorgeogDanmark............................................................58

5.2Dennyttemaksimerendeforhandler.............................................................................................................................605.2.1Norge........................................................................................................................................................................................605.2.2Danmark.................................................................................................................................................................................625.2.3Sammenligning-forskelleoglighedermellemNorgeogDanmark............................................................64

5.3Normentreprenøren.............................................................................................................................................................655.3.1Norge........................................................................................................................................................................................665.3.2Danmark.................................................................................................................................................................................675.3.2Sammenligning-forskelleoglighedermellemNorgeogDanmark............................................................69

5.4Opsummeringdelanalyse2...............................................................................................................................................715.5Tidslinje.....................................................................................................................................................................................73

KAPITEL6:KONKLUSIONOGPERSPEKTIVERING........................................................................746.1Analysensresultater.............................................................................................................................................................746.2Analytiskvurdering–kritikogrefleksionafanalytiskdesign..........................................................................776.3Perspektivering–uforudsigelighed..............................................................................................................................78KAPITEL7:LITTERATURLISTE.....................................................................................................807.1Litteraturliste..........................................................................................................................................................................80

5

ABSTRACT

0.1AbstractIntheArcticregionRussiaisbyfarthemostdominantactor.Thefivecoastalstates–Russia,USA,Canada,NorwayandtheKingdomofDenmark–havesofarbeenabletomaintainaclimateoflowtensionsandcooperationintheregion,duetocommoninterestsandruleofinternationallaw.However,theregionisinconstantdevelopment,andlatelyahigherglobalconflictlevelbetweenRussiaandtheWesthasincreasedmistrustbetweentheArcticstates.ThishasraisedconcernsaboutconflictsintherestoftheworldleadingtospillovereffectsintheArctic.Thismaster’sthesisanalyzestherelationshipbetweenRussia,NorwayandtheKingdomofDenmarkintheArctic.Ittakesacloselookattheforeignpolicyofthetwosmallestcountriesintheregion–NorwayandDenmark–andhowtheyrelatetothebiggerpowerRussia.ThethesisexamineswhatchallengesandopportunitiesfaceNorwayandDenmarkwithRussiaasneighbor,andanswersthefollowingresearchquestion:Q:HowistheforeignpolicyoftheKingdomofDenmarkandNorwaytowardsRussiaintheArcticregionexplained?TheforeignpolicyofthetwosmallstatestowardsRussiaisanalyzedoveraperiodoftenyearsfrom2006to2016.Ianswertheresearchquestionbyproducingaqualitativecasestudywithafocusontheempiricalsituationandsecurity-policy.Themethodologicalframeworkisthemethodofstructuredfocusedcomparison(AlexanderL.George&AndrewBennett)andtheempiricalmaterialconsistsoftenself-producedelite-interviewswithexperts,policy-makersandofficials.Additionalmaterialinvolveswhitepapers,officialdocumentsandnewsarticles.ThetheoreticalframeworkisacombinationofAdaptationTheory(NikolajPetersen)andthesmallstatetheorySmartStateStrategy(AndersWivel&CarolineHowardGrøn).Thethesisisdividedintotwoseparateanalysissections.ThefirstsectionidentifieswhichchallengesNorwayandDenmarkarefacedwith,inrelationtoRussiaintheArctic.ThechallengesaredefinedbythegeopoliticalrealityandtheinternationalorganizationsNATOandtheEU.ThesecondsectionexaminesNorwayandDenmark’spossibilitiesforinfluenceagainstRussiaintheregion.Theanalysisfindsthatbybehavingas'smartstates',throughactingasalobbyist,aself-interestedmediatorandasanormentrepreneur,thetwosmallstatescangaininfluence.IconcludethatthegeopoliticalcircumstancesandespeciallyNATOputssignificantpressureandchallengesontherelationshipbetweenRussia,NorwayandDenmark–alsointheArcticregion.NorwayandDenmarkdohavethepossibilitytoinfluenceRussiabyactingas'smartstates',butcommoninterestisthemostsignificantfactorforcooperationintheArcticregion.Tomaintainalowleveloftensionintheregion,IarguethatsmallstateslikeNorwayandDenmarkshouldpracticeafinebalancebetweenNATOontheonehand,andfocusingontheirowndefensecapabilities,common(economical)interests,dialogueandpossibilitiesforcompromiseswithRussiaontheotherhand.

6

KAPITEL1:INDLEDNING,KONTEKSTOGPROBLEMFORMULERING

1.1IndledningogkontekstDettespecialeerenanalyseafKongeringetDanmark1(herefterDanmark)ogNorgesforholdtilRuslandidenarktiskeregion.Opgavenserpå,hvordandetosmåstateridagagererudenrigspolitiskiforholdtilderesenormenaboiøst,oghvordanudviklingenharværetdetsenesteårti.DeterinteressantatsepåDanmarkogNorgesforholdtilRusland,daRuslanderdenregionalepologdominerendeaktøriArktis.SomenaffemarktiskekyststatererRuslanddendefinerendestormagtiregionen,ogsmåstaterneDanmarkogNorgeharikkeandetvalgendatforholdesigtilRuslandpåbådegodtogondt.Detervigtigtatbelyserelationenmellemdetrelandenetopnu,daArktiserkommetpåtoppenafdagsordenenglobalt,ogdeterenregionikonstantudvikling.Tiltrodsforatregionenimangeårerblevetkarakteriseretsometlavspændingsområdemedetfredeligtmellemstatsligtsamarbejde(Åtland2014,146)(Jokela2015,75)2,erderingengarantifor,atdennetilstandvilfortsætteforevigt.EnøgetspændingmellemverdensstormagterogmilitærekonflikterandrestederkannemligsagtensspredesigtilArktis(Rahbek-Clemmensen2014,5)(Offerdal2014,92)(Wang2014b,29).DetmestiøjnefaldendeernaturligvisfølgerneafUkraine-kriseni2014ogdenvoksendesplittelsemellemRuslandogVesten,hvilketharførttilbekymringforkonfliktogmilitariseringafregionen(Klimenko2016,40).RuslandsengagementidensyriskeborgerkrigogstøttetilBasharal-AssaderiVestenblevetopfattetsomendnuettegnpårussiskaggression.NATO-alliancenharbesluttetatoprustesinmilitæretilstedeværelsemedbataljonerpåBaltikumogiPolenforatdæmmeopforRusland.Detharforværretforholdetmellemøstogvestyderligere,ogØstersøenkarakteriseresnusomet”højspændingsområde”(Mouritzen2016a,44).ØstersøregionenerbådeNorgeogDanmarksnærområde,ogbeggelandeharplanlagtatbidragetilNATO-operationeniløbetaf2017.Flereafinterviewpersonerne,somharbidragettildettespeciale,erbekymredefor,atenkriseiØstersøenkansmitteovertilArktistiltrodsfor,atsamarbejdetpånuværendetidspunktfungererrelativtgodt.SamarbejdetmellemNorge,DanmarkogRuslandvilblivesatyderligerepåprøve,daNorgeioktoberbesluttedeattilladeamerikanskesoldaterattrænepånorskjord,mensDanmarkharmeldtud,atdeønskeratværeendelafdeteuropæiskemissilforsvar.Beggesituationerharførttilkraftigereaktionerfrarussiskside,hvorfradererkommetadvarslerom,atNorgeogDanmarkkanblivemålforrussiskeatommissiler.

1IdettespecialeviljegforlæservenlighedensskyldrefereretilDanmark,nårderhenvisestilKongerigetDanmark.KongeringetDanmarkbestårafRigsfællesskabetmellemDanmark,GrønlandogFærøerne.DanmarkerenarktiskkyststatikraftafGrønlandsgeografiskeplacering,mentiltrodsforGrønlandsselvstyreerudenrigspolitikkenetafdesagsområder,somstadigstyresafrigsmyndighederne–dvs.dendanskeregeringogFolketinget.Dengrønlandskeregering,Naalakkersuisut,skaljf.Selvstyrelovenimidlertidinddragesitætsamarbejdemeddendanskeregeringompolitikområder,somvedrørergrønlandskeforhold(Statsministeriet2015)(Udenrigsministeriet2015)(Endsjø2015,5).2Væropmærksompå,atmitreferenceprogramZotero,hvorjegbrugerstandardenAPSA(AmericanPoliticalScienceAssociation),ikketilladerbrugafsemikolon,nårjeghenvisertilflerereferencerisammesætning,ogderforikkekaninkluderesiénparentes.

7

Siden2003ogoverdetsenesteårtierdersketenudviklingidenarktiskeregion.Detergåetfraatværeenzonekarakteriseretafsamarbejdeogfællesinteressertiløgetmilitæroprustningfraallekyststaterogøgetpotentialeforgeopolitiskkonfliktogintriger(Depledge2015,59–60).Bekymringenertagettilsiden2007:”Etstigendeantalstemmerimedierneogipolitiskeogforskningsmæssigekredseharsiden2007udtryktbekymringfor,omdervilopståterritorialekonflikterellerenkampomressourceriArktis.”(Klimenko2016,40).Vedøgetusikkerhedogmistilliderderenvisrisikofor,atderopståretsåkaldt”sikkerhedsdilemma”.Dvs.atenstatsnye(militære)kapabiliteterførertil,atdeandrestaterfølersigtruetogselvanskaffernyekapabilitetertiltrodsfor,atingenstaterbevidstsøgerkonflikt(Rahbek-Clemmensen2014,36).Arktiserderforsletikkeimmunoverforsikkerhedsdilemmaet(Åtland2014,145),daingenafkyststaterneekskluderermulighedenforeninterstatsligkonflikt(Åtland2014,146).Regionenerprægetaf”alargelylackingsenseoftrustandconfidence”og”theArcticcoastalstateshaveatendencyto”assumetheworst””(Åtland2014,152).Ennyrapport3omForsvaretsfremtidigeopgaveløsningiArktisfradetdanskeforsvarsministerium,fremhæverRuslandsomårsagtilustabilitet:“DetforværredeforholdtilRuslandkanbetyde,atdenstabilepolitiskeudviklingiArktisvilkunneblivemereuforudsigeligogidekommendeårpåvirkedensikkerhedspolitiskeudviklingiregionennegativt.”(Forsvarsministeriet2016b,51).Ministerietvurderer,atsituationenerblevetmerealvorligefterUkraine-krisen,ogattillidenidenarktiskeregionerreduceret(Forsvarsministeriet2016b,27).Grundentil,atpotentialetforkonfliktoguoverensstemmelsersomoftestharRuslandsomomdrejningspunkt,liggeridetfaktum,atdefireandrearktiskekyststater(Norge,Danmark,USAogCanada)traditioneltharværettætteallierede.DeharalleværetmedlemmerafNATOsiden1949,desamarbejdertætmedEU(somDanmarkermedlemaf),ogdeerenvelintegreretdelafdenvestligeverdensorden.DerudoverharRuslandunderPutinbevægetsighenimodenmereanti-liberaloganti-vestligretningsamtidigmed,atrussernesålangtharvalgtatfølgeinternationaleregleriregionen(Offerdal2014,85).Deterdesplittedesignaler,derskaberusikkerhedogbekymring.JegharvalgtatkoncentreremigomDanmarkogNorgesforholdtilRusland,fordideterspændendeatsepå,hvordantolande,somtraditioneltbliveropfattetsomsmåstater,agereriforholdtilverdensstørsteland.Påtrodsafatværeenlilleaktør,kandettolandealligevelspilleenrolle,opnågoodwillogpolitiskkapitaliregionenpågrundafderesgeografiskeplacering.PådenandensidekanmindrestatersomNorgeogDanmarknemtbliveklemtistormagtskonflikter(Rahbek-Clemmensen2014,9,16).Derudovererdetinteressantatse,hvorDanmarkogNorgeagererforskelligt,dalandeneharmangeafdesammekarakteristikaogdelerfællesværdigrundlag.Dettespecialeundersøgersåledesfænomenetsmåstateridetinternationalesamfundienkonkretempiriskkontekst.Specialetplacerersigindenforstudietafinternationalpolitikmedhovedfokuspådensikkerhedspolitiskesituation4.

3Udgivetjuni2016.4Determodsatetfokuspåfxmiljø,forskning,bæredygtigudviklingogoprindeligefolk,somerpopulæreforskningsemneromregionen.Detsikkerhedspolitiskefokusudelukkerimidlertidikke,atjegogsåbehandler

8

1.2ProblemformuleringogspecialetsformålOvenståendebetragtningerbringermigfremtilfølgendeproblemformulering:Q:HvordanforklaresDanmarkogNorgesudenrigspolitiskeagereniforholdtilRuslandiArktis?Jegharvalgtatafgrænseundersøgelsentilperiodenfra2006til2016.Denneperiodeersærliginteressant,fordideterframidtenaf00’erne,atderforalvorkommerfokuspåArktissomregion–bl.a.pågrundafdensmeltendeisogklimaforandringerne(Åtland2014,145).Deterogsåfra2006,atdearktiskekyststaterstartedemedatformulerespecifikkeudenrigspolitiskestrategierforregionenmedNorgesompioneri2006(Utenriksdepartementet2006)efterfulgtafenopfølgningsstrategii2009og2011(Utenriksdepartementet2009)(Utenriksdepartementet2011).Ruslandformuleredesinarktiskestrategii2008,ogdenblevoffentliggjorti2009(Åtland2014,152)(DenRussiskeFøderationsSikkerhedsråd2008).RuslandblevefterfulgtafCanada,somlanceredesinførstestrategii2009(GovernmentofCanada2009)medenopdateringi2013(GovernmentofCanada2013).DanmarkkomførstpåbanenfemårefterNorgei2011(Udenrigsministeriet2011),menvartrodsalthurtigereendUSA,somførstudgavenegentligArktis-strategii2013(TheWhiteHouse2013).Tidsperioden2006til2016spændersåledesfraformuleringenafarktiskestrategier,Ilulissat-erklæringenfra2008,hvordearktiskekyststaterfrivilligtblevenigeomatløseeventuelleuoverensstemmelseroverterritorialekraviregionenpåfredeligvis,oghvordeforpligtedesigtilettætmiljø-ogforskningsmæssigtsamarbejde(Udenrigsministeriet2008,1–2),tilUkraine-krisenogDanmarkskravpåhavbundenunderNordpoleni2014,ogvideretil2016ogsituationenidag,hvorviharetglobaltbundniveauisamarbejdetmellemPutinogVesten.Vedatfokuserepåenbestemttidsperiodefårjegmulighedforatgåidybdenmedmincase,ogdetgiverforhåbentligetstørreudbytteforlæseren.Tiårersomudgangspunktenrelativtlangtidsperiode,hvorforfokusvilværepåhovedtrækogtrendsiudviklingensamtcentralenedslagspunkter.Jeglavermedandreordikkeenanalyseårforår5.Problemformuleringenlæggeroptiletdetaljeretcasestudieogetforsøgpåatforklareetempiriskspørgsmål.Modsatfxetønskeomattesteenteoriellermetodeerempirienderformitfokus.JegharingenambitioneromatkunnegeneralisereminekonklusionertilfxforholdetmellemRuslandogandrearktiskenationer.Hovedfokuserviderepå,hvordanDanmarkogNorgeagererogforholdersigtilRusland–ogikkeomvendt.DajegløbendehenvisertilArktissomenregion,finderjegdethensigtsmæssigtatknytteenkommentartildefinitionenafArktis.Dettespecialebrugerdensammedefinitionog

blødeudenrigspolitiskestrategiersomdialog,forhandlingognormudveksling,daenkombinationafhårdeogblødestrategiersamletkansessometmiddeltilatopnåenmereoptimalsikkerhedspolitisksituation.5Detkunnenaturligvisogsåværeinteressantatanalysereperiodenfør2006–fxDanmark,NorgeogRuslandsforholdunderDenKoldeKrig.Atjegalligevelharfravalgtdettesommitundersøgelsesfelt,skyldesdels,atderiforvejenerskrevetmegetomperiodenunderDenKoldeKrig,samtatmitspecialeharennaturligomfangsmæssigbegrænsning.

9

afgrænsningafArktissom”ArcticHumanDevlopmentReport”fra2004og2014.Dendefinitiontagerudgangspunkti,atArktiserensærskiltregion.Detudelukkerikke,atregionenisigselvbyderpåstordiversitet(EinarssonogYoung2004,17–19)(FondahlogLarsen2014,45).ArktisdefineressåledessomheleAlaska,detnordligeCanada,QuebecogLabrador.HeleGrønland,FærøerneogIsland.DetnordligeNorge,SverigeogFinland.MedhensyntilRuslandinkluderesområderneMurmanskOblast,Nenets,Yamalo-Nenets,Taimyr,Chukotka,Vorkutaby,NorilskogIgsrkaiKrasnoyarskyKray,ogtilsidstdedeleafrepublikkenSakhasomgrænseroptildenarktiskecirkel. Samletdækkerområdetikkemindreend8%afjordensoverflade.Afgrænsningenfremgårafnedenståendekort,ogherkanmanse,atderborca.firemio.menneskeridenarktiskeregion.Iunderkantenaftomio.afdissebefindersigiRusland(EinarssonogYoung2004,17–18).

Kilde:(EinarssonogYoung2004,19).

10

1.3ForskningsdesignoganalyserammeSpecialetsproblemformulering-HvordanforklaresDanmarkogNorgesudenrigspolitiskeagereniforholdtilRuslandiArktis?–vilblivebesvaretvedhjælpaffølgendeanalyseramme:Denteoretiskerammebestårafenkombinationafadaption-teoriog”smartstatestrategy”(herefterpådansk:smartstatsstrategi).Denmetodiskerammebestårafdenstrukturerede-fokuseredekomparativemetode.Empirienbestårafselvproduceredeeliteinterviewssamtoffentligedokumenter(fxstrategipapirer),videnskabeligeartikler,rapporterognyhedsartikler.Denteoretiskeramme–kombinationenafadaption-teoriogsmartstatsstrategi–ergrundlagetforanalysensdesign,sombeståraftodele.Analysenopdelesitoefterinspirationfradetomastervariableiadaption-teori:

1) stress-sensitivitet2) indflydelseskapacitet

AnalysensførstedelserpåDanmarkogNorgesstress-sensitivitetiforholdtilRuslandiArktis.Stress-sensitiviteteroverordnetsetenstrukturelvariabel(Petersen1998b,40)ogenstats”følsomhedogsårbarhedoverforomgivelsernespåvirkning”(Petersen2005,46).Dvs.atdenindikererhvilkegivneomstændigheder,derskaberudfordringerforstaterne.Jegidentificererstress-sensitivitetvedatsepåfølgendeindikatorer:1A)geopolitik1B)internationaleorganisationer.AnalysensandendelserpåDanmarkogNorgesindflydelseskapacitet.Dvs.staternesevnetil”athævdesigoverforomverdenen”(Petersen2005,46).Jegidentificererindflydelseskapacitetvedatsepåfølgendeindikatorer:2A)lobbyisten2B)dennyttemaksimerendeforhandler3C)normentreprenøren.Disseindikatorererhentetfrasmartstatsstrategiogbestårafidealtyperfor,hvordanensmåstatkanageresmartmedhenblikpåatopnåmestmuligindflydelse(GrønogWivel2011,523).VedhjælpafdetoteoriergenerererjegforventningertilNorgeogDanmarksudenrigspolitiskeagereniforholdtilRusland,somjegviderevurdereridetoanalysedele.Denstrukturerede-fokuseredekomparativemetodegivermigredskabernetilatlaveenforskningsbaseretanalyse,såjegkansammenligneforskelleoglighedermellemNorgeogDanmarksageren(GeorgeogBennett2005,67–72).Jegerstruktureret,fordijegbrugerdesammeindikatorerpåbeggestater,ogjegerfokuseret,dajegbrugerindikatorer,somerudledtafteori.Motivationforvalgafteoriogmetode,baggrundfordetteoribaseredevalgafindikatorersamtuddybendereferencerfølgerihenholdsvismetode-ogteorikapitlet.

11

Analyserammenkanopsummeresifølgendefigurer:Figur1)

Figur2)

12

1.4Litteratur-review

1.4.1LitteraturenomArktisDamitspecialeharetsikkerhedspolitiskfokus,viljegfokuserepådennedelidettelitteratur-review6.Hererderetskelmellemforskere,derlæggervægtpåpotentialetforkonfliktiArktis,fxKristianÅtlandogDuncanDepledge(Åtland2014)(Depledge2015),ogdem,derfokusererpådetfredeligesamarbejde,fxJuhaJokela(Jokela2015).IDanmarkharJonRahbek-ClemmensenskrevetenrækkerapporteromsikkerhedsudfordringerforRigsfællesskabet(Rahbek-Clemmensen2014)(Rahbek-Clemmensen2015).DetsammegælderMikkelRungeOlesen,somfxikapitlet”Commonandcompetinginterests”giveretoverblikovereksisterendeuoverensstemmelsermedhensyntilgrænsedragningblandtdearktiskekyststater(Olesen2015).FraForsvarsakademietkannævnesJørgenStaunsrapport”RuslandsstrategiiArktis”(Staun2015).KontreadmiralNilsWangharogsåskrevetenrækkeanalyserogartikleromarktisksikkerhedspolitik(Wang2015)(Wang2014a)(Wang2014b).Dennorskelitteraturomregionenerlangtmereomfattendeenddendanske,hvilketgivetvisbl.a.skyldes,atNorgeharbådearktiskeuniversiteterogPolarinstitutter.HerharforskeresomKristianÅtland,somfxbeskriversikkerhedsdilemmaetiArktis,udmærketsig(Åtland2014)sammenmedblandtandreGeirHønneland,somharudgivetenrækkepublikationeromsikkerhedspolitikiArktis,fx”RussiaandtheArctic:Environment,IdentityandForeignPolicy”(Hønneland2015).RolfTamnesogKristineOfferdalskriveromgeopolitikogsikkerhedspolitikiArktis(OfferdalogTamnes2014).TormodHeierogAndersKjølbergharredigeretbogen”NorgeogRussland–SikkerhetspolitiskeutfordringeriNordområdene”,dervurderertrusselsbilledetefterUkraine-krisenogNATO’snyerolleiEuropa(HeierogKjølberg2015a).

1.4.2SmåstateriinternationalpolitikItaktmedenstørreinstitutionaliseringiinternationalpolitikidetsenesteårtierderudvikletenstormængdeteoretiskeantagelserom,hvordansmåstateragererogopnårindflydelseidetinternationalesamfund.Dererogsålangtfleresmåendstorestateriverden,ogantalletafsmåstaterifxEUerøgetbetragteligtsidenDenKoldeKrig,hvilketogsåforklarerdenøgedeinteresseforatstuderesmåstater.UlrikTrolleSmedgennemgårudviklingenafdenmodernelitteraturomkringsmåstaterisitspeciale(Smed2015):SmåstatersagerenogmulighedforindflydelseiglobalstorpolitikharværetenanalysegenstandsidenAndenVerdenskrigogfremtilnyeretid,hvorinteressenforsmåstatersagereniinternationaleorganisationersomEUharværetetmegetpopulærtanalysefelt(Smed2015,19–20)–fxiArcherogNugentsartikel”SmallStatesandthe6ModsatArktislitteraturomklimaforandringer,miljøforskning,oprindeligefolksrettighederogasiatiskeinteresseriregionen.

13

EuropeanUnion”(ArcherogNugent2002).TrolleSmedopdelerdenakademiskelitteraturomkringsmåstateritrehovedkategorier.Denførsteerdetpessimistiskesynpåsmåstatersmuligheder;deharringechanceforindflydelseiinternationalpolititikpågrundafderesbegrænsedekapabiliteter.Nummertoikategorienerdetidealistiskesyn,hvorsmåstaterkarakteriseresvedatbesiddeengodmoralogenunikkulturforglobaltsamarbejde.Densidstepragmatiskekategorianerkender,atstørrelseerrelativt,ogatdetkanværeenudfordringatværelille,menpragmatikernehævder,atsmåstatervedatprioriterespecifikkepolicy-områderalligevelafhængigafkontekstenkanopnåindflydelse(CarolineH.GrønogAndersWivel)(Smed2015,22–27).SmartstatsteorienafGrønogWivel,somkategoriseressompragmatisk,anvendesidettespecialeoguddybesiteorikapitlet.Teorienundersøger,hvordansmåstaterkanopnåindflydelseiinternationalpolitikvedatanvendeintelligenteogsmartestrategier(GrønogWivel2011).SomnævntovenforharstudietafsmåstatersmulighedforindflydelseiEUværetpopulært.HerkannævnesDianaPankesartikel”SmallstatesinEUnegotiations:Politicaldwarfsorpower-brokers?”(Panke2011),derogsåerudgangspunktfornogleafdeteoretiskeforventninger,jeghartilDanmarkogNorgesudenrigspolitiskeageren.

1.5VidenskabsteoretiskudgangspunktSpecialetviltageudgangspunktienblandingafeninduktivogdeduktivtilgang.Induktividenforstand,atjegudframinstoreinteresseogempiriskevidenomArktissomregionsomforfatteralleredeharvisseforventningertildearktiskestatersadfærd.Dennevidenstammerfrabl.a.studieromsmåstatersadfærdiinternationalpolitikfraUniversityofIceland,studieromdetmoderneGrønlandpåIlisimatusarfik,GrønlandsUniversitet,studieromRuslandogdensikkerhedspolitiskesituationefterUkraine-krisenpåUniversityofVilnius,afviklingafdetjournalistiskesceneshow”DrømmenomArktis”iDRKoncerthusetisamarbejdemedDR2DeadlinesamtminfunktionsomArktis-redaktørpåmagasinetRÆSON.Dendeduktivetilgangvilværeteoretiskfunderet,ogforventningertilstaternesadfærdvilblivegenereretmedudgangspunktiadaption-teoriogsmartstatsteori.Deflesteforskningsprocesservilipraksishaveetprægafbådeinduktiveogdeduktiveaspekter.Tilgangeneideresreneformmåantagesatværeidealtyper,da:”…alsamfundsvidenskab[…]bådeharinduktiveogdeduktiveaspekter…”(Olsen2002,110).Jegvilogsåknytteenkortkommentartilminiboendenormativitetogforforståelsesomnorsk/dansk.IkraftafminopvækstiNorgeogsomborgeriDanmarkiover10årharjegdelsenindbyggetpositivopfattelseafsmåstaterogderespotentialeforindflydelse.Derudovererdetnaivtattro,atjegikkeerblevetpåvirketafdetgængsevestligefjendebilledeafRusland.Min(ubevidste)forforståelsevilsåledeskunnekommetilatpåvirkeanalysen,minekonklusionersamtmådenjegforholdermigtilminempiri(ElklitogJensen2012,119–20).Jegforsøgeratoverkommedennebiasvedatbestræbemigpåatgiveenfordomsfritolkningafmitmaterialesamtatforholdemigkildekritisk.MedhensyntildetrussiskeperspektivforsøgtejegatfåinterviewsmedrepræsentanterfrabådedenrussiskeambassadeiOsloogKøbenhavn,mendetlykkedesdesværreikke.Dettespecialesformålerikkeatanalysere,

14

hvordanRuslandopfatternorskogdanskudenrigspolitik7,menjegharalligevelforsøgtatforholdemigåbenogværebevidstom,atVestenogRuslandhartoforskelligeverdensopfattelser8.Atjegeksplicitforholdermigtileneventuelbias,eretledienbestræbelsepåobjektivitet,menjeganerkendersamtidig,atjegsomforskeralligevelharensubjektivindvirkningpådetmaterialejegproducerer.Minontologiersocialkonstruktivistisk,dajegopfattervirkelighedensomsocialtkonstrueretogsometresultatafinteraktionmellemaktører.Jegharenrationalistiskepistemologi,ogjegmener,atdetermuligtatmåleenobjektiv,empiriskvirkelighedudenforindividetitrådmedAlexanderWendtskonstruktivisme(Barnett2011,154–59)(EndsjøogBonnevie2014,9).Jegantagervidereaktørersomrationelleogegennyttemaksimerendeogplacerermigsåledesietrationalistiskparadigme(Berg-Sørensen,CarolineHowardGrøn,ogHansen2011,32–35).

7Etsupplerendestudiemedfokuspå,hvordanRuslandopfatterNorgeogDanmarksudenrigspolitik,kunnederforhaveværetmegetrelevant,mendettespecialesomfangogkapacitetharikketilladtatinkluderedennevinkel.8Eteksempelpådetteer,atRuslanderreeltbekymretforUSAogNATOoganserNATO’sekspansionsomentrusselmoddenrussiskesikkerhedszone,tiltrodsforatdenvestligealliancevilhævdeatdetudelukkendedrejersigomforsvarogdefensivehensigter.Derudoverharmanforskelligesynpåsmåogstorestatersvigtighedogfunktion.Detgenerellerussiskesyner,at”småstaterskalgøre,somdestorestatervilhave”,ogidetperspektivvilenlillestatsomfxDanmarkblotværeetredskabforWashingtonogamerikanskdominans(InterviewmedJørgenStaun2016).

15

KAPITEL2:METODEDettekapitelpræsentererspecialetsmetode(denstrukturerede-fokuseredekomparativemetode)ogempiri(eliteinterviews).Jegvilogsågennemgåmetodensafgrænsninger,forskningskriterierogdemetodiskeudfordringer.

2.1Denstrukturerede-fokuseredekomparativemetode

2.1.1ValgafmetodeogmetodensforudsætningerSpecialetsmetodeerdenstrukturerede-fokuseredekomparativemetode(George1979)(GeorgeogBennett2005).MetodenerkvalitativmedetbegrænsetantalcasesmodsatetkvantitativtstatistiskstudiemedmangeN/cases.Detkomparativeforskningsdesigneretklassiskdesignindenforfagdisciplinenstatskundskab,ogetkomparativtstudiebetyder,atjegharudvalgtetbegrænsetantalcases–NorgeogDanmark–hvorformåleteratforklaresystematiskelighederogforskellemellemdetocases(AndersenogBurau2007,256)(George1979,59).Jegforsøgeratforklaredetempiriskespørgsmål–minproblemformulering–vedetdetaljeretkomparativtcasestudie9.Deterafgørende,atmankanlaveendetaljeretbeskrivelseafencase,somforudsætningforatkunneforklareden(Wivel2000,37).Casestudietvilværeatforetrække,nårforskningsspørgsmåletbestårafenten”hvordan”eller”hvorfor”–idettespecialestilfælde:HvordanforklaresDanmarkogNorgesudenrigspolitiskeagereniforholdtilRuslandiArktis?–samtnårforskereningenkontrolharoverhændelsesforløbene,ognårdetdrejersigometnutidsfænomen(modsatethistorisk10)(Yin2014,2,9–12).Jegharvalgtetkomparativtdesign,dadetofteforetrækkes,nårformåletmedundersøgelsenerforklarendeogbeskrivende(Andersen,Binderkrantz,ogHansen2012,91),ogdeteroplagt,nårjeginteresserermigforforskelleoglighedervedNorgeogDanmarksudenrigspolitiskeageren.Mitmetodevalgersåledesstyretafminproblemformulering,hvorsammenligningenercentraliforholdtilbådeforskningsdesignoganalyse(AndersenogBurau2007,257).IfølgeGeorgeogMcKeowneretkomparativtstudie”fokuseret”,hvisforskerenudelukkendebeskæftigersigmeddeaspekter,somteoretiskforventesatværerelevanteiforholdtilbesvarelsenafproblemformuleringen.Studietbliver”struktureret”,nårdeterdesignetpåbaggrundafteoretiskrelevanteogstandardiseredespørgsmål,somguiderundersøgelsen(GeorgeogMcKeown1985,41).

9Bådesingle-casestudierogmultiple-casestudier(somdettespecialeereteksempelpå)kandefineressomcasestudierogerirealitetentovariationerafsammedesign(Yin2014,18).10Mankaniprincippetsagtenslaveethistoriskcasestudie,menfordelenvedatbeskæftigesigmedetnutidsfænomener,atforskerenharadgangtilnutidigedata.Hunharfxmulighedenforatlavekvalitativeinterviewsmedpersoner,derbeskæftigersigmedfænomenettildaglig,ogsomderforharenunikførstehåndserfaring,friskhukommelseogmulighedforatbidragemeddetaljeretvidenomfænomenet.

16

Genereltanbefalesdetatladeteoriguidealempiriskforskning,herunderdataindsamlingoganalyse,dadethjælpermedatbelyseenbestemtvinkelafvirkeligheden(AndersenogBurau2007,259)(Yin2014,17).Derudovervilenteoretiskfunderetundersøgelseværeenvigtigforudsætning,hvisandreforskereskulleønskeatbyggeviderepåminundersøgelse(GeorgeogBennett2005,70)(George1979,50).Mitstudieersåledesteoretiskfokuseret,dajegkunserpåteoretiskudledteaspekter/indikatorerafNorgeogDanmarksudenrigspolitiskeagereniforholdtilRusland,ogstruktureret,fordijegsystematiskarbejdermeddesammeaspekter/indikatorervedbeggestater(GeorgeogBennett2005,67,70–71).Analysensdesignbeståraffemteoretiskudledteindikatorer11:

1) geopolitikoginternationaleorganisationer–somfølgerafhovedvariablenstress-sensitivitet

og2) lobbyisten,dennyttemaksimerendeforhandlerognormentreprenøren–somfølgeraf

hovedvariablenindflydelseskapacitetDisseindikatorerergrundlagetformineinterviewguides,teoretiskeforventningerogsenerekomparativeanalyse.Jegharformuleretenrækkestandardiseredeoggenerellespørgsmål,somknyttersigtilbesvarelsenafminproblemformulering,ogjegharbrugtdemiminesemistruktureredeeliteinterviews.Dainterviewpersonerneerudvalgtpåbaggrundafderesekspertiseentenindenfornorskeellerdanskeforhold,erinterviewspørgsmålenetilpassetensmuleoggjortlandespecifikke,menudenatdetforhindrerforudsætningernefordenstrukturerede-fokuseredekomparativemetode.Deternemligingenhindring,atmanogsåanvenderspecifikkecase-relevantespørgsmål,dergårmereidybden(George1979,62)(Wivel2000,44),sålængedersamtidigbliverspurgtindtildesammegenerellespørgsmålogstandardiseredeindikatorerforbeggestater(George1979,55,62).Detteharfxværettilfældet,dajegharspurgtindtilDelelinjeaftalenomBarentshavetmellemNorgeogRuslandtildenorskeinterviewobjekter,mensjegtildedanskeinterviewobjekterharspurgtindtilIlulissat-erklæringen12.Somtidligerenævnterdetsamtidigvigtigt,atforskerenspørgerindtilsammegenerellespørgsmåltilalledestater,hunønskeratsammenligne.Hvisikkerisikererhun,atundersøgelsenhverkenbliverkomparativellerkumulativ,menatundersøgelsenogdenskonklusioneristedetbliverfarvetafforskerensegnespecifikkeinteresserogdenumiddelbarttilgængeligeempiri(George1979,62)(GeorgeogBennett2005,70).Minanalysesstrukturogopdelingerogsåteoretiskfunderet,hvilketerkompatibeltmeddenstrukturerede-fokuseredemetode.

2.1.2ValgafcasesValgetafNorgeogDanmarksomundersøgelsesobjekterharværetbevidstogformålsbestemt,ogsåledesikketilfældigt.Beggeerskandinaviskelandeogopfattestraditioneltsomsmåstater.Dekommerderforfradensamme”klasse”ellersamme”univers”,hvilketgørdenkontrolleredesammenligningmulig(George1979,55)(GeorgeogBennett2005,83).11Seteorikapitelforudledningogoperationalisering.12Somdentidligeredanskeudenrigsminister,PerStigMøller,toginitiativtil.

17

Deterinteressantatundersøge,hvorledesdetosmåstateragereriforholdtiletsåstortlandsomRusland,dabådeNorgeogDanmarkharunderlagtsigdenvestligeverdensordenogerskandinaviskelandemedensværdigrundlagoverordnetset.Meddetteudgangspunktkandetderforforventes,atbeggelandevilagereforholdsvisensmedhensyntilRusland,mendadetteikkenødvendigvisertilfældetiallehenseenderivirkeligheden,erdetinteressantatsepåhvilkefaktorer,derkanforklaredenneforskel.Dettevalgeritrådmedanbefalingernefordenstrukturerede-fokuseredemetode,hvormanbørvælge”…casesthatbelongtothesameclassthatdifferfromeachother.”(George1979,60).Jegundersøgeraltsåhvilkeudfordringerogmuligheder,derpåvirkerdetolandesvalgafstrategier,ogdetefterfølgenderesultat.Resultatet–staternesudenrigspolitiskeageren–ersåledesdenafhængigevariabel.UdenrigspolitikkenafhængerafNorgeogDanmarksudfordringerogmuligheder–defemteoretiskudledteindikatorer–somsåledesrepræsentererdeuafhængigevariableogmuligeforklaringsvariable.Deuafhængigevariablebrugerjegsomredskabtilatforklarevariationenidenafhængigevariabel.MedGeorgeogBennettsegneord:”Casesselectedonthedependentvariable[…]canhelpidentifywhichvariablesarenotnecessaryorsufficientconditionsfortheselectedoutcome.”(GeorgeogBennett2005,23).

2.2AfgrænsningerTidsafgrænsningJegharvalgtenbegrænsettidsdimensionforminundersøgelse:Nemligperiodenfra2006til2016.Somudspecificeretispecialetsindledningskapitelharjegvalgtdennetidsperiode,dadeterfra2006,atdearktiskekyststaterstartedemedatformulerederesarktiskeudenrigspolitiskestrategier.Deterogsåfradenneperiode,atderforalvorkomfokuspåArktissomregion,hvilketsketesomfølgeafsmeltendeismasserogklimaforandringer.Periodendækkerendvidereflereårmedgodtsamarbejdeoglavspændingiregionen,Ukraine-kriseni2014ogsituationenidag,hvorspændingerneogmistillidenmellemRuslandogVestenertiltagetbetragteligt.Specialets(afgrænsede)formålJegerinspireretafenkontekstorienterettilgangtildenkomparativesammenligning,hvorfokusliggerpådetempiriskepuzzle,helhedenogmuligeforklarendesvarpåminproblemformulering(AndersenogBurau2007,257).JegharvalgtatgåidybdenvedkunatsepåNorgeogDanmarksforholdtilRuslandfremforetbredereogmereoverfladiskstudie,hvorfxdeøvrigearktiskekyststaterkunneværeinkluderet(USAogCanada).Derudoverliggermitfokuspåsmåstatersageren,hvorførstogfremmestUSAvillefaldeudenfordennekategori.IfølgeGeorgekandetværemereudbytterigtatanalysereetbegrænsetantalcasesendetmereoverfladiskstatistiskstudie(George1979,50).SamletkanmansomGerringsige,atnårmanarbejdermedcasestudier,vilderværeetvalgmellematvidelidtommangecaseselleratvidemegetomfåcases,hvorjegharvalgtdetsidste:”…oneoftheprimaryvirtuesofthecasestudymethodisthedepthofanalysisthatitoffers.”(Gerring2004,348).

18

Jf.nedenståendeoguddybendeafsnitomforskningskriterierermitformålikkeatlaveenstatistiskgeneralisering,dacasestudiersomudgangspunktegnersigbedsttilatlavedeskriptivinferensogikkekausalinferens(Gerring2004,346).Jegforsøgerhellerikkeatbeskriveendeterministiskkausalsammenhængmellemdeuafhængigevariableogdenafhængigevariabelpåbaggrundafhypoteser,somskaltestesogbe-ellerafkræftes.Jeglaveristedetenanalytiskvurderingafdeteoretiskeforventninger13tilNorgeogDanmarksudenrigspolitiskeageren,hvordeuafhængigevariable(defemindikatorer)hjælpermigmedatpegepåmuligeforklaringerpådenafhængigevariabel(staternesudenrigspolitiskeageren).

2.3ForskningskriterierForatminundersøgelseskalkunnefungeresometvidenskabeligtbidrag,erdetvigtigt,atdenopfylderenrækkekvalitetsstandarder,ogsåkaldetforskningskriterier.Nedenforviljeggennemgådeforskningskriterier,LotteBøghAndersenfremhæversomdemestcentrale,ogsommanbørstræbeefter-velvidendeatdetsjældentermuligtatforbedreallekriteriersamtidigogdermedopnåen”perfektmåling”(Andersen2012,97,112).GentagelighedogreliabilitetSomforudsætningforatandreforskerekumulativtskalkunnebyggeviderepåminundersøgelseoghavetiltrotildensmetoder,skaldeiprincippetkunnegentageminundersøgelse.Minundersøgelsebørværetilstrækkeligtransparentsåledes,atminelæsereharmulighedforatevaluereminanalyseogkonklusioner(GeorgeogBennett2005,106).Deterderforvigtigt,atjegereksplicitogtransparentmedhensyntil,hvilkeprocedurerjegbruger,oghvordanjegernåetfremtilminekonklusioner,hvilketjegharforsøgtatbestræbemigpåidettemetodekapitel.Gentagelighedskriterietertætforbundetmedreliabilitet,somhandleromkonsistensimålingen.Gentagnemålingerbørgivedetsammeresultathvergang.Reliabilitetsproblemergivertilfældigefejl,somkanundgåsvedathaveetstortantalanalyseenhederogvedatmåletogange(Andersen2012,98,101–4).Jegharforsøgtatforhøjereliabilitetendelsved,atjegharforetagetsåmangeeliteinterviewssommuligtoginddragetmegetsupplerendelitteratur(etrelativtstortantalanalyseenheder),samtatjegiforbindelsemedkodningenafmineinterviewsharlyttettilmaterialetfleregangeoggrundigtovervejet,hvilkeudsagnderhørertilhvilkeafminefemindikatorer.MålingsvaliditetGodmålingsvaliditetbetyder,atundersøgelsenmålerdet,denpåstår,atdenmåler,ogatdereroverensstemmelsemellemdenteoretiskeogdenoperationelledefinition(Andersen2012,98–101).Foratsikrehøjmålingsvaliditetharjegforetagetenoperationaliseringafdetobegreberstress-sensitivitetogindflydelseskapacitet,somergrundlagetforstruktureniminanalysemedudgangspunktiAdcockogColliersmodel14.

13Seteorikapitelside32-34.14Sefigur3og4iteorikapitlet,side31.

19

GeneraliserbarhedogoverførbarhedSomudgangspunkterdetønskeligt,atvidenskabeligeundersøgelserskalkunnegeneraliserestilenbrederekontekst,ogatmankandragekonklusionerfranogetundersøgttilnoget,derikkeerundersøgt(inferens)(Andersen2012,105).Denstatistiskegeneraliserbarhederimidlertidtypisklavvedcasestudier(Andersen2012,111)(GeorgeogBennett2005,32),bl.a.pågrundafetbegrænsetantalcases.Menjegvilunderstrege,atdethellerikkeermitformålatlaveenstatistiskgeneraliseringpåbaggrundafsåmangecasessommuligtpåsammemåde,somKing,KeohaneogVerbaoverordnetadvokererfor15(King,Keohane,ogVerba1994).Jegønskerfxikkeatgeneralisereminundersøgelsetilalleandresmåstatersudenrigspolitiskeagerenidetinternationalesamfundellertildeandrearktiskekyststater,somharnogleheltandreforudsætningerendNorgeogDanmark.IfølgeGeorgeogBennettundervurdererKing,KeohaneogVerbateoriersforudsigelses-ogforklaringskraft(GeorgeogBennett2005,177),dageneraliseringikkeerensimpelfunktionafdetantalcases,derundersøges(GeorgeogBennett2005,123).Deternemligogsåmuligtatlaveenteoretiskgeneraliseringogfremstille”…generalizationsthatapplytowell-definedtypesorsubtypesofcaseswithahighdegreeofexplanatoryrichness.”(GeorgeogBennett2005,31).Mitforskningsdesignoganvendelseafadaption-teoriogsmartstatsteoriharsåledesetteoretisk–ogikkeetstatistiskrepræsentativt–generaliserendeformål(Harrits,Pedersen,ogHalkier2012,148),ogdetvilkunneegnesigsominspirationtilandreforskere,somønskeratlaveenteoretiskanalyseafsmåstatersudenrigspolitiskeageren.RobertYinhævdersåledes,atmanvedcasestudierkangeneralisereteorier–ogikkepopulationer–ogmåletbliver”toexpandandgeneralizetheories(analyticgeneralizations)andnottoextrapolateprobabilities(statisticalgeneralizations).”(Yin2014,21).KvaleogBrinkmannbrugerbegrebet”analytiskgeneralisering”udfrainterviewundersøgelser,hvorinterviewresultaternekanoverførestilandresituationer,nårforskerenlaverteoretiskbaseredeargumentertilfordelforengeneralisering(KvaleogBrinkmann2009,289,292).

2.4EmpiriSpecialetsempiriogkildematerialebestårafeliteinterviews,forskningsartiklerograpporter,officielledokumenterfraregeringeroginstitutionersamtnyhedsartikler.Udvælgelsenoganalysenafkildematerialetharværetstyretaffølgende:Kildernesrelevansogudsagnsevne,omdehargivetvæsentliginformationtilbesvarelsenafminproblemformuleringogkildekritik(ElklitogJensen2010,120–22,143)(Ankersborg2007,162).Jeglaverentrianguleringvedatinddragesåmangeforskelligetyperafuafhængigekildersommuligt,hvilkethøjnerundersøgelsensreliabilitet(Ankersborg2007,38)(LanghoffogPedersen2012,20).Dajegselvhargennemført10eliteinterviews,vilintervieweneværehovedfokusfordetteafsnit.

15Seklassikeren”Designingsocialinquiry,scientificinferenceinqualitativeresearch”(King,Keohane,ogVerba1994).

20

2.4.1EliteinterviewsUdvælgelseafrespondenterUdvælgelsenafinterviewpersonerharværetformålsbestemtogstyretafenvurderingaf,hvilkepersonerderbedstkunnehjælpemigmedatbesvareminproblemformulering.Listenmedinterviewpersonererderforenblandingafpolitikere,embedsmændogforskere.Derudoverhardepraktiskeomstændighederhaftafgørendebetydning:adgang16,netværk,tidogressourcemæssigeafgræsninger,samthvemderharhaftmulighedog/elleretønskeomatstilleoptilinterview.Dervilderforværeflereoplagtepersoner,somikkeerblevetinterviewettildenneopgave17,mensomkandanneudgangspunktforvidereundersøgelseromsammeemneifremtiden.Endeliginterviewliste:Danmark

- MartinLidegaard–tidligereudenrigsminister,folketingsmedlemforRadikaleVenstre(09/09/16)

- JoachimFinkielman–kontorcheffordetforsvarspolitiskekontor,Forsvarsministeriet(08/09/16)

- LarsBangertStruwe–generalsekretærAtlantsammenslutningen(12/09/16)- KontreadmiralNilsChristianWang–chefforForsvarsakademiet(23/09/16)- JørgenStaun–Ph.d.,AdjunktiInternationalPolitik,InstitutforStrategi,

Forsvarsakademiet(05/10/16)Norge

- TormodHeier–OberstløjtnantiHæren,ansatvedForsvaretsstabsskole/Forsvaretshøgskole(26/09/16)

- Embedsmænd18-ForsvarsdepartementetiNorge(28/09/16)- OddOlsenIngerø–SysselmandpåSvalbard2001-2005&2009-2015(dennorske

regeringsøversterepræsentantpåSvalbard)(04/10/16)OvenståendeinterviewlisteeretbredtpanelafpersonermedstorpraktiskførstehåndserfaringmeddenarktiskeregionsamtDanmarkogNorgesforholdtilRusland.Somtidligereudenrigsministerfrafebruar2014tiljuni2015harMartinLidegaardkonkreterfaringmeddetdiplomatiskesamarbejdemedRusland.HanharensærliginteresseforGrønlandogArktisogvarudenrigsminister,daDanmarkindsendtekravettilFNomhavbundenunderNordpolenidecember2014iforbindelsemedKontinentalsokkelprojektet.JoachimFinkielmanharflereårserfaringsomforsvarsrådgivervedDanmarksfasterepræsentationvedNATOiBruxellesogsomtidligereafdelingschefforForsvarsministerietsNATO-ogEUkontor.Hanernuværendekontorcheffordetforsvarspolitiskekontori16Adgangtilinterviewmedelitepersonervilsomudgangspunktaltidværeetcentraltproblemogenudfordring(KvaleogBrinkmann2009,167).17Jegharogsåfåetafslagpåflereinterviewforespørgsler.Bl.a.somtidligerenævntfradenrussiskeambassadeiNorgeogDanmark.18Embedsmændeneønskedeikkeatciteresvednavn,mensomrepræsentanterfordetnorskeForsvarsdepartement.

21

Forsvarsministeriet.LarsBangertStruweharogsåerfaringfraForsvarsministerietsomspecialkonsulentogkontorchefogharsenestarbejdetmedTaksøe-rapporteniministeriet.HanertidligereforskerfraCenterforMilitæreStudierpåKUogekspertpåNATOogsikkerhedspolitiskeforhold.KontreadmiralNilsChristianWangersomchefforForsvarsakademietekspertisikkerheds-ogudenrigspolitiskespørgsmåliArktis.JørgenStaun,Ph.d.ogadjunkt,erekspertirussiskudenrigs-ogsikkerhedspolitikogharsenestudgivetrapporten”RuslandsstrategiiArktis”i2015(Staun2015)isamarbejdemedForsvarsakademiet.OberstløjtnantiHæren,TormodHeier,erekspertinordområderneogforholdetmellemNorge,RuslandogUSA.Hanharpraktiskerfaringfratjenesteibl.a.BrigadeNord19,efterretningstjenestenogForsvarsdepartementet.Hanerredaktørpåbogen”NorgeogRussland–Sikkerhetspolitiskeutfordringerinordområdene”fra2015(HeierogKjølberg2015a).DetonorskeembedsmændfraForsvarsdepartementetønskedeikkeatciteresvednavn,ogyderligereinfoomderesbaggrundkanderforikkegives.20OddOlsenIngerøvarSysselmandpåSvalbardi2001-2005samt2009-2015.SomdennorskeregeringsøversterepræsentantpåSvalbardforvaltedehanpolitimyndighedenpåøgruppenoghavdeansvaretforsamarbejdetmedindbyggerneidenrussiskeminebyBarentsburgpåSvalbard.DerudoverharjegtaltmedNorgestidligerearktiskeambassadørogpolarrådgiverforUtenriksdepartementetiNorge(2013-2016),ElseBeritEikeland.Hunønskedeikkeatbliveciteretdirekte21.JegharogsåtaltmedyderligereenembedsmandfraUtenriksdepartementetiNorge,somhverkenønskedeatbliveciteretelleroplistetsominterviewperson.Dissetointerviewsharderforfungeretsominspirationogbaggrundsinterviews.Totaltblevdergennemført10eliteinterview,hvorafstørstedelenvaredeiunderkantenafentime.Deerallegennemførtmedinformeretsamtykke,hvorinterviewpersonerneerblevetbriefetomspecialetsproblemstillingoginterviewetsformål22,ogdeharhaftmulighedforatgodkendecitater23(KvaleogBrinkmann2009,89,149).Intervieweneharværetsemistruktureredeinterviewsmedspørgsmålopbyggetpåbaggrundafminefemteoretiskeindikatorer.Defemindikatorersikrede,atjegfikspurgtindtilrelevantetemaermedhensyntilminproblemformulering,ogatjeglevedeoptilforudsætningernefordenstrukturerede-fokuseredekomparativemetode.Samtidigsørgedejegfor,atdervarpladstilgenerellebetragtningeromsikkerhedssituationeniArktis,ogatstillelandespecifikkeoguddybendespørgsmål.IfølgeKvaleogBrinkmanneraktivlytning”ligesåvigtigsomdenspecifikkebeherskelseafspørgeteknikker”,ogopfølgendespørgsmål19BrigadeNorderdenstørsteafdelingogkernenidennorskehær.BrigadenerHærenshovedelementidetmobilelandeforsvar(Leraand2015).20Censorogvejlederkanvedhenvendelsefåudleveretnavne/titeloglydfiliforbindelsemedvurderingenafspecialet.21LydfilenmeddetteinterviewerderforikkevedlagtpåspecialetsUSB-nøgle.22JegharsideløbendemedarbejdetmeddettespecialetsomArktis-redaktørforRÆSONskrevetenartikelomNorge,DanmarkogRuslandsforholdiArktis.Artiklenblevpubliceretimagasinetspapirudgave,derudkom8.december2016(Endsjø2016).Flerepassager/betragtninger/konklusionerfraspecialetharfungeretsomdirekteinspirationtilartiklen.Artiklenindeholderogsåflerecitaterhentetfradettespecialet,enpræmisalleinterviewpersonervarinformeretom,indendetakkedejatilatstilleoptilinterview.ArtiklenfraRÆSONervedlagtspecialetsUSB-nøgleiPDF-version.23Dervilsåledesværeenkeltesteder,hvorcitaterneerrettettil,fxhvortalesprogerstrammetop,oghenvisningererblevettydeliggjort.RettelserneertilgængeligeforcensorogvejlederviaspecialetsUSB-nøgle.

22

vilmedvirketilatbesvareforskningsspørgsmålet(KvaleogBrinkmann2009,159–60).Derblevogsåafsattidtilatinterviewpersonerneselvkunnebydeindmedelementerdementevarsærligevigtige,ellersomjegmåskehavdeoversetundervejsiinterviewet(KvaleogBrinkmann2009,149).BådelydfilermedintervieweneogsamtligeinterviewguidesfindespåUSB-nøglen,somervedlagtdettespeciale.

2.4.2KildebehandlingDamitanalysedesignerteoretiskfunderet,hardetlagtetfokusogenguidefor,hvadderharværetrelevantilæsningenoganalysenaflitteraturen,ogjegharløbendevurderet,hvilkenlitteraturderharværetcentralmedhensyntilminproblemformulering.Analysenafmineeliteinterviewsharogsåværetinspireretaf”teoretisklæsning”(KvaleogBrinkmann2009,261),ogjegharanvendtlukketkodning24guidetefterdefemteoretiskeindikatorersamtgivetselvstændigekodertilgenerellebetragtninger.Jegharlavetrelativtmangeeliteinterviews(hvoralleinterviewpersonerharværetuafhængigeafhinanden),ogdereksisterermegetlitteraturomdenarktiskeregion,hvilketformindskerrisikoenforsystematiskefejlogenbiashenimoddenmeståbenbare/tilgængeligeempiri(Wivel2000,50).Jegharogsåværetbevidstom,atallekilderharenafsendermedetformålogetmotivogderforaldrigkanfremståobjektivellerneutral.Kildekritikharværetetuundværligtredskabiminundersøgelseogivurderingenafkildernesudsagnskraftogtroværdighed(Ankersborg2007,10,75,132–33).

2.5MetodiskeudfordringerIfølgeGeorgeogBennetterdetnemmereatopnåstrukturogfokusietkomparativtstudie,hvismankunerénforsker,sombådeplanlæggeroggennemførerundersøgelsen,daflereforskerekanresultereiafvigelserfrastrukturenogguidelines.Desudenkanforskernesegneholdningerpåvirkeundersøgelsen(GeorgeogBennett2005,71).Tilgengældharmanandreudfordringersomforsker,nårmangennemføreretstudiealene:Førstogfremmestmedtankepådenpraktiskegennemførlighed,hvormansomeneforskerharmindretid,ressourcerognetværk.Derudoverkandetværesværeresomeneforskeratopdageeventuellefejlellerblindevinkler.Deterimidlertidurealistisk,atmansomforskerkanudformeetperfektanalysedesign,hvorundersøgelsenogdetsresultaterstadigvækharenværdi;sålængeundersøgelsensmetoderertransparente,kanforskerenogeventuellefremtidigestudiertagevedlæreafdesignetsmangler(George1979,57).Nogleinterviewpersonerhavdedårligeretidendandre,ognoglevarvanskeligereat”styre”endandre(fxmht.mineteoretiskeindikatorer),hvilketerennaturligkonsekvensafatintervieweelitepersoner,dadeofteharbestemtesynspunkterogklaredagsordener/målmeddereskommunikation(KvaleogBrinkmann2009,167).Jegforsøgteatoverkommedenneudfordringvedatværevelforberedtogopdateretpådeemner,viskulletaleom.Således24Samledearbejdsdisplays,hvorkodningfremgår,ervedlagtpåspecialetsmedfølgendeUSB-nøgle.

23

kunnejegforholdemigkritisktilinterviewpersonernesudtalelser.Samtidigmedatjegvaropmærksompåformåletmedinterviewetogatstyresamtalen,vardetogsåcentraltformigatværeåbenoverfor(nye)aspekter,dervarvigtigeforinterviewpersonenogikke”læggeordimunden”påmineinterviewobjekterellerfarvedemmedmineegneforforståelser(KvaleogBrinkmann2009,189).Detblevderforetnaturligttrade-offmellematstyresamtalenmegethårdtogladeinterviewpersonernetalefrit.Denneåbenhederogsåvigtigatværeopmærksompåianalyseprocessen,nårmananvenderenteoretisklæsning,såmanundgårensidigefortolkningeraffænomenet,derudforskes,ogerlukketovenfornyeaspekter(KvaleogBrinkmann2009,264–65).Tilsidstbørdetnævnes,atsikkerhedspolitiskeemnererømtålelige,ogatderderforgivetviserklassificeretmateriale,somjegikkeharhaftadgangtil,ellersommineinterviewpersonerikkeharønsketatdelemedmig,somkunnehavehaftenbetydningforminekonklusioner.Jeganerkenderogså,somMariagerogWivel,at”ingenforskningiaktuellesamfundsforholdforegårietmagtfritrum”(MariagerogWivel2016).Disseudfordringererimidlertidvanskeligatændrepåipraksis,ogomstændighedermansomforskermålevemed.

24

KAPITEL3:TEORIDettekapitelpræsentererspecialetsteoretiskeramme,sombestårafenkombinationafadaption-teoriogsmartstatsteori.Fordelenvedatvælgeflereteorierogenpluralistisktilganger,atmanundgåratdragekonklusionerpåbaggrundafkunénteori,hvilketifølgeBirtheHanseniværstefaldkanfåkatastrofalefølger(Hansen1998,137).Adaption-teoriogsmartstatsteorisupplererhinandengodt,dabeggeteorierharetsærligtblikformagtbalancenidetinternationalesamfundogsmåstatersindflydelsesmuligheder.Teoriernefokusererpådeudfordringer,deeksterneomgivelsergiverdem,dadeantager,atsmåstaterikkeharmulighedforatændredetoverordnedesystem(Petersen2005,45)(WivelogSteinmetz2010,7).Samtidigkansmåstateralligevelopnåindflydelseviavalgetafudenrigspolitiskestrategier.Jegkansåledesmedfordelanvendeteoriernepådenarktiskecase,hvorjegserpå,hvordanNorgeogDanmarkvælgeratagereudenrigspolitiskmeddengeopolitiskeomstændighediArktis,somdeikkekanændre–nemligatdeskalforholdesigtilRusland.Dettekapitelindeholderogsåengennemgangafteoriernesoperationalisering,deteoretiskeforventningertilanalysensamtdeteoretiskeudfordringer.

3.1SmåstateridetinternationalesamfundJegdefinerersmåstaterpåsammemådesomGrønogWivel:”…wedefinesmallstatesastheweakerpartinanasymmetricrelationshipunabletochangethenatureorfunctioningoftherelationshipontheirown.”(GrønogWivel2011,524)25.Ensmåstatermedandreordensvagereaktørienasymmetriskrelation(Wivel2010,15),menensmåstatkanværesvagienrelationogsimultantstærkienanden(WivelogSteinmetz2010,6).Definitionenafensmåstatafhængersåledesafenrumligogtidsmæssigkontekst–detvilsigerelationenmellemstatenogdenseksterneomgivelser(WivelogSteinmetz2010,7)(Wivel,Bailes,ogArcher2014,9).Småstaterharikkeressourcernetilatændremagtforholdeneogdereseksterneomgivelser,dadisseerprædefineret(WivelogSteinmetz2010,7).Tilgengældvilhandlingsrummetfordesmåstaterafhængeaf,hvordandevælgeratforholdesigtildeudfordringerogmuligheder,somomgivelserneogdetinternationalesamfundpræsentererfordem(Pantev2010,104).Idettespecialeserjegpådisseudfordringerogmuligheder,ogsomkangivesvarpåminproblemformuleringogforklareNorgeogDanmarksudenrigspolitiskeagereniforholdtilRuslandiArktis.Vedhjælpafadaption-teoriidentificererjeglandenesudfordringerviastress-sensitivitetogstaternesmulighederviaindflydelseskapacitet.Nedenforviljeggennemgå,hvordanbegreberneopdelerminanalyseito,oghvordandeanvendestilatudledefemindikatorer,somdannergrundlagetforminanalyseramme.

25SeeventueltogsåWivelogSteinmetz(WivelogSteinmetz2010,6–7)ogWivel,BailesogArcherforsammedefinition(Wivel,Bailes,ogArcher2014,9).

25

3.2Adaption-teori

3.2.1ValgafteoriJegharvalgtattageudgangspunktiadaption-teori,dadeteretanalytiskapparat,deregnersiggodttilkomparativeanalyserafstatersadfærdogudenrigspolitiskestrategier.TeorienblevoprindeligtudvikletafJamesRosenaui1970ogsenerevidereudvikletafhovedsageligHansMouritzen(Mouritzen1988)ogNikolajPetersen(Petersen1998b,37–38),ogdenegnersiggodttilstudietafsmåstateridetinternationalesamfund2627.Adaption-teorienertidligereblevetansetsomengrundlæggendeteoriindenforstudietafudenrigspolitikiinternationalpolitik(Hansen1998,134)(Petersen1998a,205–17).Idesenesteårharteorienimidlertidikkeværetsærligprominent,ogdenermindreanvendt.Detteskyldessandsynligvis,atadaption-teorienfalderlidtudenforIP-studiet;teorienharikkeaktivtplaceretsigselvindenfordetteoretiskelandskabogdisciplineninternationalpolitik,tiltrodsforatmangeafteoriensantagelserminderomneoklassiskrealisme.Derudovergiverteoriensanalyseapparatoftedetsammeresultat,hvilketjegvilforklarenedenfor.Detgørdensandsynligvisogsåmindreattraktiv.Adaption-teorienanalysererstatersudenrigspolitiskestrategierogbeståraftostyrende”mastervariable”:stress-sensitivitetogindflydelseskapacitet.Stress-sensitivitetskalforståssomudfordringerog”modtagelighedenoverforeksternekravogændringer”,mensindflydelseskapaciteterstaternesmulighederog”evnentilatindvirkepåeksterneomgivelser”.Gradenafhenholdsvisstress-sensitivitetogindflydelseskapacitetafgørdermed,hvilkeneksternstrategistatenkanantage,ogteorienantager,atdererfiremuligestrategier:dominans,balance,acquiescens(eftergivenhed/tilpasning)ogquiescens(lavtprofileretpolitik)(Petersen1998a,209)(Petersen1998b,38,42–45)(Petersen2005,46).NikolajPetersennævnerselv,atdersjældentfindesempiriskeeksemplerpådominanspolitik,acquiescensogquiescens,menatbalancepolitikkenbliverarketypiskogdenmesthyppigestrategi(Petersen1998a,209–10)(Petersen1998b,33,40–41).Enbalancepolitikkarakteriseresvedenvismængdeindflydelseskapacitet,somerafbalanceretafenvisportion

26Denerbl.a.anvendtafPetersentilatanalyseredanskEU-politik(Petersen1998a)(Petersen1998b)ogDanmarksominternationalaktørfra705til2005(Petersen2005),afOlsenogPilegaardtilstudietafdanskudenrigs-ogforsvarspolitikiEU(RyeOlsenogPilegaard2005)ogafDanskInstitutforInternationalestudiertilenanalyseafdanskudenrigspolitikunderDenKoldeKrig(DanskInstitutforInternationaleStudier.DIIS2005).27Adaption-teorierenmegetbredteori,deromfatterbådeeksterneoginternevariablesamtinteraktionenmellemdem(Petersen1998a,206–7).Detbetyder,atteorienogsåindeholderelementer,derundersøgerenstatsinternestrategier,dvs.forholdetmellem”regeringen”og”samfundet”(Petersen1998a,207)(DanskInstitutforInternationaleStudier.DIIS2005,80).MenifølgePetersenerteoriennæstenudelukkendeblevetbrugttilatanalysereforholdetmellemstatenogdenseksterneomgivelser,ogteorienomdeinternestrategiererikkefærdigudviklet(Petersen1998a,209,217).Dadeterudenrigspolitikken,derergenstandsfeltforminproblemformulering,viljegderforudelukkendeanvendebegrebsapparatet,deromhandlerdeeksternestrategier.

26

stress-sensitivitetpåførtafdeeksterneomgivelserogdeandrestater,hvilketerforholdsvisintuitivt.Iminoptikharadaption-teorienderforenindbyggetsvaghedvedatanalyseresultatetoftebliverdetsamme;deflestestatervilantageenbalancepolitikogherunderen”giv-og-tag”-position.Petersenerselvopmærksompådenneteoretiskesvaghedogbiasmodbalancepolitiksomstrategi(Petersen1998b,53).Jegmenerimidlertid,atadaption-teoriensstyrkeoganvendelighedskalfindesiteorienstomastervariable.Defungerergodttilanalytiskatopdeleenstatsudfordringerogmulighederidetinternationalesamfundogderfortilatanalyserestatensvalgafudenrigspolitik.Jegfindervalgetmellemdefireprædefineredeudenrigspolitiskestrategier,hvorbalancepolitikkeneruforholdsmæssigfremtrædende,sommindreanvendeligogharfravalgtatanvendedisse.Jegharistedetvalgtatvidereudvikleogfornyadaption-teoriensanvendelsesområdevedatkombineredenmedsmartstatsteori.Nedenforviljegudlede,hvorledesjegvilmålestress-sensitivitetiafsnit3.2.2,mensengennemgangaf,hvorledesjegvilmåleindflydelseskapacitet,fremgårafafsnit3.3.2.

3.2.2Stress-sensitivitetAnalysensførstemastervariabelstress-sensitivitet–dvs.statensudfordringerog”følsomhedogsårbarhedoverforomgivelsernespåvirkning”(Petersen2005,46)–identificeresvedfølgendeindikatorer:1A)geopolitik1B)internationaleorganisationerJegerkommetfremtildisseindikatorervedhjælpafenblandingafeninduktivogdeduktivtilgang.Detinduktiveelementbestårafdenempiriskeviden,jeghavdeomindikatorernesbetydningforforholdetmellemNorge,DanmarkogRuslandiArktis,indenjeggennemførteminundersøgelseogeliteinterviews.Teorioglitteraturomsmåstateridetinternationalesamfundharværetudgangspunktetfordendeduktivetilgang,somnetoppegerpågeopolitikoginternationaleorganisationersomcentraleelementer,derforklarersmåstatersudfordringerisystemet.

3.2.2.1Geopolitik Geopolitikhvilerpådenpræmis,atstatersgeografiskeplaceringharbetydningforforholdettilandrestater:”Geopoliticsisthestudyofthegeographyofrelationsbetweenwieldersofpower…”(O’Sullivan2014,1–2).Magtoggeografiervigtigeelementerirelationenmellemstater.Detercentraltistudietafinternationalerelationerogligesåvigtigtnusomfør(OfferdalogTamnes2014,6)(Dodds2007,1).IfølgePantevhargeopolitikendefinerendebetydningforsmåstatersudenrigspolitik(Pantev2010,104),oggeopolitikkenercentralforsmåstaterssikkerhedspolitik(Wivel,Bailes,ogArcher2014,19).Geopolitikkenscentralebetydningforsmåstatererogsålogisk,dade–jf.definitionenafsmåstateriafsnit3.1–ikkekanændredereseksterneomgivelser.DegeopolitiskeomstændighederinordharværetafgørendeforNorgesRusland-politikgennemårtierogharhaftstorpåvirkningpåNorgesbalancemellemterritorialtforsvarogensamarbejdskursiforholdtilsinnabo.ForDanmarkerGrønlandsgeografiskeplacering

27

afgørende,daDanmarkkunerenArktis-statviaGrønland.GrønlandscentraleplaceringimidtenafAtlantenerogsåafgørendeforalliancenmedUSAogamerikanernestilstedeværelsepåøen.VedatkasteetblikpåkortetvilmantydeligtkunneidentificereasymmetrienmellemsmåstaterneNorgeogDanmarkogRuslandiArktis28.NorgeogDanmarkerderforgeopolitisksvagereendRuslandiregionen,ogdetgiverpladstiludfordringer-stress-sensitivitet-fordetolande.

3.2.2.2InternationaleorganisationerItaktmedvækstenafsmåstateridetinternationalesamfundoginstitutionaliseringenafverdenssamfundetefterAndenVerdenskrigerinternationaleorganisationerblevetenvigtigpolitiskplatformforsmåstater,ogdeharstorindvirkningpåsmåstatersudenrigspolitik(Pantev2010,105).Internationaleorganisationerharoftefungerettildesmåstatersfordel,dadekanudlignemagtforskellenmellemsmåogstorestater(Pantev2010,108).NårsmåstaterarbejdertætsammenmedstørrestaterifxEU,hardegodechancerforatopnåderesudenrigspolitiskemål(SteinmetzogWivel2010,218–19).Adaption-teorienviserimidlertid,atdeinternationaleorganisationerpådenandensidekangivestoreudfordringerforsmåstater(Petersen1998b,34),ogethøjtniveauafinstitutionelintegrationkanværeenbyrde.Pedersenkalderdet”theintegrationdilemma”ogfremhæver,atmedlemskabafEUgørmedlemsstaternestress-sensitiveoverforbeslutninger,somdeikkeselvhararbejdetellerstemtfor(Petersen1998b,40).Hanhævder,atderkanvære”severaldrawbackassociatedwithintegration”,fxiforbindelsemedenstatseksternesikkerhed(Petersen1998b,36).IfølgeWivel,BailesogArchererorganisationerneNATOogEUfundamentaleblokkeibådenorskogdansksikkerhedspolitik.Deefterlyserflerestudiervedrørendeprisen,somsmåstatermåbetaleforinstitutionaliseringen,ogfremhæver,atderkanvære”seriousburdens”vedatladeensegensikkerhedafhængeafandre,større-ogpotentieltmereaggressive-stater(Wivel,Bailes,ogArcher2014,20–22).Wivel,BailesogArcherstilleraltsåspørgsmålet:Hvadkostersikkerheden,somNATOogEUgiver?Deternetopdetmitanalysedesignsættersigforatundersøge,ogdeterbaggrundenfor,atjegharvalgtatplacereinternationaleorganisationerunderbegrebetstress-sensitivitet.Jegerbevidstom,atinternationaleorganisationergenereltogsågiverpladstilindflydelse,ogdetmestoplagteatunderstregemedhensyntilfxNATOer,atalliancengaranterernorskogdansksikkerhedviaartikel5.Nårjegalligevelvælgeratfokuserepå,hvilkeudfordringerNATOogEUgiver,erdet,fordijegmener,atmanofteoverserdetaspekt,atorganisationerkanværeenulempeforsmåstaterivissesituationer.Minanalyseundersøgerså,hvilkeudfordringerinstitutionernegiverforholdetmellemDanmark,NorgeogRuslandiArktis29. 28Degeografiskestørrelsesforskellemellemlandeneerenorme.Ruslanderverdensstørsteland,harenvidtstraktarktiskkystlinjeogerogsådetlandmedlangtflestindbyggereidenarktiskeregion,jf.kortetpåside9.29RuslandreagererovervejendenegativtpåalleNATO’sinitiativer,daRuslandopfatterNATOsomentrusselmodegensikkerhed.Etklarteksempelpådetteerdenkraftigekritikogadvarslerne,DanmarkfikfraRuslandsambassadøriDanmarksomfølgeafDanmarksønskeomatværeendelafNATO’seuropæiskemissilforsvar(Vanin2015).Udmeldingenfraambassadørensignalerertydeligt,atdetdanskeNATO-medlemskabkanhaveennegativbetydningforforholdetmellemDanmarkogRusland.BådeDanmarkogNorgehardeltagetiEU’s

28

3.3SmartstatsstrategiAnalysensandenmastervariabel,indflydelseskapacitet,dvs.statensmulighederog”evnentilselvathævdesigoverforomverdenen”(Petersen2005,46)identificeresved,atjegserpåfølgendeindikatorer:2A)Lobbyisten2B)Dennyttemaksimerendeforhandler3C)NormentreprenørenAndersWivelogCarolineHowardGrønharudvikletteorien”SmartStateStrategy”–pådansksmartstatsteori(GrønogWivel2011).Denbestårafdetreovenståendestrategiersomsmåstaterideeltkananvendeforatopnåstørstmuligindflydelseiinternationalpolitik.Udgangspunktetforstrategierneer,atsmåstaterernødttilatværekreativeog”smarte”,dademodsatstorestaterharbegrænsederessourcerogdermedblivernødttilatprioriterederesmålogdepolicy-områder,deønskeratfokuserepå(GrønogWivel2011,529)(Wivel2010,25).

3.3.1ValgafteoriSmartstatsteoriervalgtimodsætningtilentraditioneltilgangtilstudietafsmåstater,somfokusererpå,atsmåstaterkanmodvirkemagtpolitikvedat”binde”størrestateroppåetfællesreglementgennemmedlemskabafstærkeinternationaleorganisationer(GrønogWivel2011,523,530)(GrønogRogaczewska2013,25).BindingsstrategienharsidenAndenVerdenskrigværetmegetpopulærblandtsmåstateriEuropa,ogdenharværetsærligsuccesfuldiEU(Wivel2010,16).Jegharimidlertidfravalgtdennetilgang.DelsfordidetikkegivermeningatbeskæftigesigmedentraditionelbindingsstrategiienregionsomArktis,hvorderikkeeksisterersupranationaleorganisationer(Jokela2015,75)30.DerudoverargumenterGrønogWivelfor,atbindingsstrategienharmødtbådeformelleoguformelleudfordringerselviensupranationalorganisationsomEU–ogsærligtefterLissabon-traktaten.Bindingsstrategienerikkelængereligesåeffektiv(Wivel2010,23),ogdeterderformerehensigtsmæssigtforsmåstateratopnåindflydelsevedatværeintelligenteogsmarte(GrønogWivel2011,523)(Wivel2010,24).GrønogWivelanvendersmartstatsteorienienanalyseafsmåmedlemslandesindflydelsesmulighederiEU(GrønogWivel2011).Jegharvalgtatudvideanvendelsesområdettildenarktiskeregion,dajegmener,atdetresmartestrategiererligesåanvendeligeienregionalkontekst.Detcentraleelementiteorienernemligidentifikationenaf

sanktionermodRuslandefterUkraine-krisen,ogdeharforhindretogsuspenderetrussiskenergisamarbejdemedudenlandskepartnereidenarktiskesokkel(Klimenko2016,43).Detharformentligogsåindvirkningpåforholdetmellemdetrelande.30BådeArktisRåd,Ilulissat-erklæringenogFN’sHavretskonvention(TheUnitedNationsConventionontheLawoftheSea–UNCLOS)erudelukkendebaseretpåkonsensus,frivilligtogmellemstatsligtadhocsamarbejde,ogdearktiskestaterharingenmulighedforatsanktionerehinanden,hvisaftalerbliverbrudt(Hoel2014,62)(Udenrigsministeriet2008)(Udenrigsministeriet2011,14–15).

29

småstatershandlerumidetinternationalesamfund31.GrønogWivelfremhæverendvidere,atdetdrejersigomengenereltilgang(GrønogWivel2011,530).

3.3.2IndflydelseskapacitetJegdefinererindflydelsepåsammemådesomGrønogWivel:”…wedefineinfluenceinrelationalterms,i.e.,amemberstateseekinginfluenceintheEUwillattempttomakeothermemberstatesand/orintuitionsactinamannertheywouldnototherwisehaveactedin.”(GrønogWivel2011,524)NedenforgennemgåsNorgeogDanmarksindflydelseskapacitetiforholdtilRuslandiArktisviadetresmartestrategier.Dadetdrejersigomteoretiskestrategier,somerudvikletmedetanalytiskformål,forventesdet,atdeipraksisviloverlappeogsupplerehinanden(GrønogWivel2011,530,535).Foroverblikketsoganalysensskyldviljegholdedemadskiltsåvidtmuligt.

3.3.2.1LobbyistenVedatbrugelobbyismesomstrategikansmåstatenbrugeekspertvidenoginformationomsærligtudvalgteemnertilatopnåindflydelse.Ekspertvidenkanfxværetekniskekspertise,hvilketersærligrelevantidenarktiskeregion,hvorklimaogtemperaturgiverekstraordinæreudfordringer.Hererprioriteringafemneressentielt.Detsammeertiming,dadetervigtigtatforsøgeatpåvirkeenprocessåtidligtsommuligt.Detervigtigtathaveetoverblikoverpolicy-agendaenhosdeandreaktørerogsåledeshaveinformationomdeandrelandespræferencer(GrønogWivel2011,530–32).Detersamtidigcentraltattænkesomenlobbyistvedatfokuserepådeuformellerelationerognetværk.Desmåstaterkanopnåfordelevedatskabetætteogpersonligebåndtilpolitikereogembedsmændfraandrelande,hvormanidentificererkompromisser,forhandleroglaveraftaleriuformellefora(GrønogWivel2011,530–32,535)(GrønogRogaczewska2013,26).

3.3.2.2DennyttemaksimerendeforhandlerSmåstaterkanhavedenfordel,atstørrestateropfatterdemsomforhandlere,derarbejderfordetfællesbedsteforalleaktører(Wivel2010,25–26).Småstaterfølgerderforbedstderesegenagendavedatvinklederesinteressertilatværedetbedsteresultatforalleaktører.Småstaterkanikkeforventeatfåallederesønskerindfriet,ogdeharhelleringenmulighedforattvingedeandrestatertilatopnåderesvilje.Defårdermeddetbedsteresultatvedatprioritere,arbejdeforkompromisser,vedatoptrædesomproblemløsereognyttemaksimerendeforhandlere.Påsammemådesomvedlobbyist-strategienerdetvigtigt,atdesmåstaterprioritererderes(begrænsede)ressourcer,ogatdeudvælgerspecifikkeområder,hvordeønskeren

31Andrespecialeskrivereharogsåudvidetteoriensanvendelsesfelt,ogdenerfxblevetbrugttilatanalyseresmåstatersindflydelsesmulighederiFN(PernillePalmelundSørensenogSynneEspensen2014).

30

forhandling.Normaltvildetværenemmereatfokuserepåpolicy-områder,somalleredebefindersigpådeneksisterendepolitiskedagsorden(Wivel2010,24),somfxklima,forskningsamtsøgningogredningidenarktiskeregion,daettætsamarbejdepådisseområdereriallesinteresse.Modsatkanderværestørreudfordringerforbundetmedatopnåindflydelseihårdesikkerheds-ogressourcespørgsmål,fxiforbindelsemedgrænsedragningiregionenellerområderlangtfradagsordenen(GrønogWivel2011,532–35).

3.3.2.3NormentreprenørenSmåstaterkanopnåindflydelsevedatageresomnormentreprenør.Heroverbevisersmåstaterdestørreomenspecifikpolicy-retningvedatfremmederesnormativeoverbevisningogvedatpromoverederesideologier,fxindenforområdersommiljøogkonfliktforebyggelse.Hererdetvigtigt,atdesmåstateridentificererdemestindflydelsesrigeaktørerindenfordetpolicy-område,somdeønskerindflydelsepå,ogdefinererafstandenmellemderesegnenormerogdeandreaktørersnormer.Småstaterkanogsåopnåindflydelsevedatgåforansomdetgodeeksempelvedatviseden”rigtige”mådeatgøretingenepåellerudvise”ønsket”handling–kortsagt”practisingwhatyoupreach”(GrønogWivel2011,534).Somnormentreprenørerdiplomatiskekompetencercentralt(GrønogWivel2011,534–36).

31

3.4OperationaliseringOperationaliseringindebæreroversættelsenafteoretiskebegrebertilkonkretevariable,somkanmålesempirisk(Andersen,Klemmensen,ogHansen2012,32).Dethandlermedandreordomatgåfrabegrebertilobservationer–enproces,derknytterkonceptersammenmedfakta(AdcockogCollier2001,529).Engyldigmålingopnås,nårmålingen”…meaningfullycapturetheideascontainedinthecorrespondingconcept.”(AdcockogCollier2001,530).Operationaliseringenmedvirkertilatsikreenhøjmålingsvaliditetogsørgerfor,atundersøgelsenmåler,detjegpåstår,atdenmåler32.Nedenforsesfigur3og4,somerenoperationaliseringafhenholdsvisbegrebernestress-sensitivitetogindflydelseskapacitetefterAdcockogColliersmodel(AdcockogCollier2001,531).Figur3)-Operationaliseringafbegrebetstress-sensitivitet:BAGGRUNDSBEGREB STRESS-SENSITIVITETSystematiseretbegreb Statensudfordringerog”følsomhedog

sårbarhedoverforomgivelsernespåvirkning”(Petersen2005,46)

Indikatorer 1A)geopolitik1B)internationaleorganisationer

Data • Eliteinterviews• Officielledokumenterfraregeringer,

myndighederoginstitutioner• Forskningsartiklerograpporter• Nyhedsartikler

Figur4)-Operationaliseringafbegrebetindflydelseskapacitet:BAGGRUNDSBEGREB INDFLYDELSESKAPACITETSystematiseretbegreb Statensmulighedervia”evnentilselvat

hævdesigoverforomverdenen”(Petersen2005,46)

Indikatorer 2A)Lobbyisten2B)Dennyttemaksimerendeforhandler3C)Normentreprenøren

Data • Eliteinterviews• Officielledokumenterfraregeringer,

myndighederoginstitutioner• Forskningsartiklerograpporter• Nyhedsartikler

32Seogsåafsnitommålingsvaliditetimetodekapitlet,side18.

32

3.5TeoretiskeforventningerOvenståendeteoretiskeudlægningdannerudgangspunktforenrækketeoretiskeforventningertilanalysen.Forventninger,dererbaseretpåminefemindikatorer.Jegforventerbådeforskelleoglighederidenafhængigevariabel-DanmarkogNorgesudenrigspolitiskeageren-hvilketudspecificeresnedenfor.

3.5.1Stress-sensitivitetogteoretiskeforventningerGeopolitikNO:Jegforventer,atNorgeharværetogifremtidenvilværesærligoptagetafetkonventioneltterritorialforsvar.PågrundaflandegrænsenopmodRuslandiFinnmark,Ukraine-krisenognyesikkerhedsvurderingerfraefterretningstjenesten,derfremhæveretmereaggressivtRusland,forventesdet,atdervilkommeenoprustningafnorskelandestyrkeriNordnorgeogflerebevillingertildennorskehær.DK:DanmarkharimangeårhaftenmindreambitiøsArktis-politikendNorge,menitaktmednytglobaltfokuspåArktisforventerjegenfornyetdanskArktis-politikogenhøjereprioriteringafRigsfællesskabetogGrønland.Jegforventer,atdendanskeregeringvilafsætteflerekonkreteressourcertilforsvaretsterritorialekommandoiArktis,ArktiskKommando,sombl.a.haransvaretfordetmilitæreforsvarafGrønlandogFærøernesamtovervågning-ogsuverænitetshævdelse.Jegforventer,atdenneoprustningafressourcer–påsammemådesomiNorge–vilværeknyttettilnyeefterretningsmæssigerisikovurderingeraftruslenfraRuslandsomfølgeafUkraine-krisen.Jegforventeryderligere,atsamarbejdetmedamerikanerneomThuleAirBaseiNordvestgrønlandansessommegetvigtigforDanmark,ogatbetydningenafbasensrollevilstigeitaktmeddetgenerelleøgedefokuspåArktisfradanskside.Internationaleorganisationer:NATOogEUNO:Jegforventer,atNorgeønskeretstærkereNATOinordsomfølgeafnyesikkerhedsvurderingerogopfattelsenafRuslandsommereutilregneligtogaggressivtefterUkraine-krisen.Samtidigforventerjeg,atNorgeersærligtopmærksommepåRuslandsfølsomhedoverforNATOogderfornøjeprioritererderesengagementialliancen.NorgesforholdtilNATOpegeraltsåitoforskelligeretninger,ogjegforventerenbalanceringogpragmatisktilgangmellematfokuserepådensikkerhedsgaranti,NATOgiverNorge,samthensynettilRuslandsomnaboland.JegforventeratseetkonkreteksempelpådettevedNorgesafståelsefraatdeltageiNATO’splanlagteeuropæiskemissilforsvar.Jegforventervidere,atNorgesNATO-medlemskabogdeltagelseiEU-sanktionernemodRuslandharførttilstørremistillidogforværredediplomatiskeforbindelsermellemNorgeogRusland.DK:Danmarkhardeseneste15årførtenaktivistiskudenrigspolitikgenereltmedetstortengagementiinternationaleoperationerifxAfghanistan,Irak,LibyenogSyrien,somisærharværettætknyttettilalliancenmedUSAogNATO.Jegforventer,atdennepolitikvilfortsætte,ogatDanmarkvilblivevedmedatprioriterealliancenmedUSAogmedlemskabetafNATO

33

særdeleshøjt.PåsammemådesommedNorgeforventerjeg,atDanmarksstærkeNATO-engagementharførttilstørremistillidogmindrediplomatiskdialogmedRusland,specieltefterUkraine-krisen.JegforventeratseettydeligteksempelpådetteviadetdanskeønskeomdeltagelseiNATO’seuropæiskemissilforsvar.DaDanmark–modsatNorge–ermedlemafEU,forventerjegvidere,atdanskerneermereloyaleoglydhøreoverforunionensinteresserendnordmændene.Jegforventervidere,atdettevilbidragetiløgetmistillidmellemDanmarkogRusland.

3.5.2IndflydelseskapacitetogteoretiskeforventningerSmartstatsteorienudlæggertrestrategierfor,hvordansmåstaterkanopnåstørstmuligindflydelse.Nedenforviljegargumenterefor,hvorforjegoverordnetogsåforventer,atNorgeogDanmarkvilagereudenrigspolitisksmartesomlobbyister,nyttemaksimerendeforhandlereognormentreprenører,daenrækkeempiriskestudierindikererdette.IfølgeKauttoernordiskestatergenereltbedretilattilpassesigglobaleudfordringerendandreeuropæiskelande(Kauttom.fl.2001,9),ogSteinmetzogWivelfremhæver,atsmåstaterharmulighedenforatviselederskabvedatoptrædesommæglere(SteinmetzogWivel2010,219).Småstaterkanopnåbetydeligindflydelsemedblødestrategiersomfxtroværdighedogforhandlingsevne(RyeOlsenogPilegaard2005,342).IfølgeIngebritsen,såharnetopskandinaviskestaterenlangtraditionforatfokuserepåkonsensus,ogdeersærliggodetilatfremmeensamarbejdskultur.Deharformåetatskabeetglobaltryforatværetroværdigeogeffektiveforhandlingspartnere(Ingebritsen2002,11,13,18).BådeWivelogIngebritsenfremhæver,atdeskandinaviskelandeergodetilatpromoverenormersommiljøbeskyttelseogkonfliktforebyggelse,ogatdedermedagerersom”normentrepreneurs”(Wivel2010,24)(Ingebritsen2002,11,13).SamletanvenderetlillelandsomDanmarkderformangeforskelligartedesmartestrategier,hvilketDianaPankesstudierafsmåstatersstrategierogagereniEUviser.Danmarkharetrelativthøjtniveauafforhandlingsaktivitetogbrugerstrategiersombl.a.ekspertviden,lobbyismeognetværk(Panke2011,124–26).LobbyistenNO:Jegforventer,atdegeopolitiskeomstændighederoglandegrænsentilRuslandførertil,atNorgeprioriterersamarbejde,netværkoginformationsdelingmedRuslandhøjt.Detteinkludererbådedeformellerelationersamtnetværkideuformellerelationer.JegforventerkonkreteuformelleeksemplerpådetcivileplanviaBarentssamarbejdetog”folk-til-folk”samarbejdet,menogsåpåformeltniveau.Fxmilitærtogdiplomatiskiforbindelsemedstrategiskanvendelseafekspertvidenogdelingafinformation-selvefterUkraine-krisen.Jegforventer,atNorgeserpådennedelafsamarbejdetsomet”blødt”ledisikkerhedspolitikken.DK:Jegforventer,atDanmarkharlagtsithovedfokuspåforskningsdataogekspertvideniforbindelsemedKontinentalsokkelprojektetogdetdanskekravpåhavbundenunderNordpolen.Herforventerjeg,atdentekniskeekspertiseharværetcentral,ogatdialogmedrusserneiforbindelsemedkravetharværetmindrefremtrædende.Genereltforventerjeg,atDanmarkermegetmindrefokuseretpåatdyrkeinformationsdelingognetværkmedRuslandendNorge.

34

NyttemaksimerendeforhandlerNO:Jegforventer,atNorgeslangefredeligehistoriemedRuslandognordmændenesstorekendskabtilrussiskeforholdkombineretmedetfokuspådefællesøkonomiskeinteresserførtetildenhistoriskeDelelinjeaftaleomBarentshavetmellemNorgeogRuslandfra2010.Nordmændeneanseraftalensomendiplomatisksejer,ogdenhargavnetdetbilateraleforholdmellemNorgeogRusland.DK:Jegforventer,atDanmarkshurtigereaktionefterdenrussiskeflagplantningpåhavbundenunderNordpoleni2007førtetil,atDanmarkstodispidsenforIlulissat-erklæringenfra2008.Jegforventervidere,atforhandlingernesfokuspåkonsensusogfællesinteresser–bådeøkonomiskeogsikkerhedsmæssige–varerklæringensforudsætning.Aftalenansessomendiplomatisksejrhosdanskerne,ogharhaftenpositiveffektpåsamarbejdetmellemDanmark,RuslandogalledearktiskekyststaterNormentreprenørenSmåstaterkanoverbeviseenstørrestatomatvælgeenspecifikpolicy-retningvedatfremmederesnormativeoverbevisning,hvilketIngebritsenfremhæver,atskandinaviskestaterersærligtgodetil.Skandinaviskestateropnår”socialpower”vedatageresomnormentreprenører(Ingebritsen2002,11,13).Jegforventer,atNorgeogDanmarkviludvælgespecifikkenicheområder,hvordeforsøgeratgåforansometgodteksempel,dasmåstatermedbegrænsederessourcerblivernødttil–oggenereltergodetil-atprioriterederesindsatsområder(ArcherogNugent2002,8).Dissenicheområderviltypiskværepå”ufarlige”områder–lowpolitics-hvordeternemmereatsignaleregodvilje,findefællesinteresserogkonsensus,dasmåstatertypiskfokusererpåblødefremforhårdestrategier(GrønogWivel2011,524).Detteermodsatområderne,derindbefatterhighpolitics,hvormantypiskvilforvente,atdesmåstaterknyttersigtætteretilsineallieredejf.ovenståendeforventningervedrørendegeopolitikoginternationaleorganisationer.Jegforventerderfor,atnicheområdetNorgeogDanmarkvilvælgeatfokuserepåermiljøbeskyttelse,dabådeWivelogIngebritsenfremhævermiljøsomensærligskandinavisknorm(Wivel2010,24)(Ingebritsen2002,11–16).Jf.mitvidenskabsteoretiskeudgangspunkt,hvorjeganseraktørersomrationelleogegennyttemaksimerende,antagerjeg,atNorgeogDanmarkanvendernormstrategiensomstrategisk.Detvilsige,atdenerincitamentdrevetogrationelogikkedrevetaf”passendehandling”ogenkonstruktivistisktilgang.NO:Jegforventer,atNorgearbejdertætmedRuslandommiljøforvaltningiArktis,fxpåSvalbard.Norgegårforansomdetgodeeksempelmedenmegetstrammiljølovgivningpåøgruppen,ognordmændeneforsøgerdermedatpåvirkeRuslandienmiljøbevidstretning.DK:Jegforventer,atDanmarkharstoreambitioneromatgåforansomdetgodeeksempelmedhensyntilmiljøbeskyttelse,menatdanskerneikkeharmålrettetindsatsenmodRusland.DanmarkharimidlertidpotentialettilathenvendesigdirektetilRuslandiforbindelsemedkravetpåhavbundenunderNordpolen.

35

3.6TeoretiskeudfordringerJegharsomtidligerebeskrevetiafsnit3.2.2.2valgtatplacereinternationaleorganisationer–herunderetfokuspåNATOogEU–sommuligestressfaktorerforDanmarkogNorgeiforholdettilRuslandiArktis.Dettevalgkanføretil,atjegoverserpositiveaspektersomNATOogEUkanhavefordetarktiskesamarbejde,ogatjegfårenbiasmodkonfliktpotentiale.Tiltrodsforatminempiriskevidenhidtilvurderer,atdissetoorganisationerførstogfremmestudgørenudfordring,såerdetikkesikkert,atdetudelukkendeforholdersigsådan.BådeDanmarkogNorgevillealtandetligeståietmegetanderledesforholdtilRusland,hvisdeikkevarmedlemafNATOogstodudenforalliancensmusketer-ed.Idennehypotetiskesituationkunnedetosmåstaterendemedatværemegetsårbare.MendaenudmeldelseafNATOerutænkeligforbådeNorgeogDanmarkpånuværendetidspunkt,harjegikkevalgtatforfølgedetteaspektyderligere.Dereksistererogsåandreinternationaleorganisationerogregimer,somerrelevanteiregionen.HerviljegfremhæveArktisRådsamtenighedenomatfølgeIlulissat-erklæringenogFN’sHavretskonvention.Disseorganisationer/regimergiverDanmarkogNorgemulighedforindflydelseiregionen,oghvisjegikkeeropmærksompådette,kanmitforskningsdesignføretil,atjegoverservigtigeelementerogsamarbejdspotentiale.JegforsøgeratoverkommedenneteoretiskeudfordringvedatspørgeindtilArktisRåd,Ilulissat-erklæringenogDanmarkskravpåhavbundenunderNordpoleniforbindelsemedindikatorerneundermastervariablenindflydelseskapacitet.Derudovererdetvigtigtatpåpege,atminteoretiskeadskillelsemellemudfordringerviastress-sensitivitetogmulighederviaindflydelseskapacitetharetanalytisksigte.Detvilsige,atadskillelseneretideal,ogdeterenpointe,atdeskalståimodsætningtilhinanden.Idenpraktiskeverdenvildernaturligvisaldrigværevandtætteskodderiforholdtilsådanenanalytiskopdeling.Detsammegørsiggældendevedrørendeindikatorernelobbyisten,dennyttemaksimerendeforhandlerognormentreprenøren,somipraksisviloverlappehinanden.Jeganerkender,atdetteeranalysensprincipper,menunderstregerligesomlektorBirtheHansen,atdetogsåkanværeenstyrkeatlaveenskarpanalytiskadskillelse:”Denanalytiskeskarphedafhængerihøjgradaf,atmanerkender,attingenehængersammenipraksis,menadskillerdem,nårmananalysererdem.”(Hansen1998,137).GrønogWivelfremhæverselv,atsmartstatsteorienerengenereltilgang,ogatdetreidealtyperforsmartagerenharetutilstrækkeligtfokuspådetspecifikkeogpraktiske(GrønogWivel2011,530).DajeganvenderteorientilatanalyseredetspecifikkeforholdmellemDanmark,NorgeogRuslandvidereudviklerjegsåledesteorienogudforskerdenspotentialeforanvendelsepåkonkretempiri.Derkanimidlertidværeudfordringerforbundetmedatundersøgelobbyist-strategien,dadenbl.a.baserersigpånetværkoguformellerelationer.Somforskerkandetværevanskeligtatfåindsigtiuformellefora.Derudoverkanaktørernehaveeninteresseiatholdelavprofilmedhensyntildisserelationer.Detsammekangøresiggældendeiforbindelsemedintenseforhandlingsforløb,hvorforskerenharbegrænsetadgangtilvidenomdenkonkreteforhandlingsproces.

36

KAPITEL4:DELANALYSE1–GEOPOLITIKOGINTERNATIONALEORGANISATIONERAnalysensførstedelvilomhandle,hvorledeshenholdsvisgeopolitikoginternationaleorganisationerviastress-sensitivitetskaberudfordringerforNorgeogDanmarkogpåvirker,hvorledeslandeneagererudenrigspolitiskiforholdtilRuslandiArktis.

4.1GeopolitikDetteafsnitvilforklare,hvilkeudfordringerNorgeogDanmarksgeografiskeplaceringskaberforlandenesudenrigspolitiskeagereniforholdtilRuslandiArktis.IdenarktiskeregionerRuslanddendominerendeaktørblandtdefemarktiskekyststater,ogsåisammenligningmedUSA,ogRuslandkarakteriseressomenarktiskstormagt(InterviewmedJørgenStaun2016)(LanghoffogPedersen2012,58)(Offerdal2014,84)(Wang2014a,14)(Breum2016,11).RentgeopolitiskerderenvoldsomasymmetrimellemRusland,NorgeogDanmark.Ruslanderarealmæssigtverdensstørstelandmedsine17.100.000km2,ogselvomGrønlandsomverdensstørsteørummerhele2.180.000km2,erDanmarkikkeinærhedenafatmatcheRuslandpågeografiskstørrelse(DenStoreDanske2016a)(DenStoreDanske2016b).DetrussisketerritoriumerogsånæstenhalvtredsgangesåstortsomNorge(Lurås2015,125)(HeierogKjølberg2015b,14).Ruslandhardenstørstearktiskebefolkning,ogderboriunderkantenaftomio.russereidenarktiskeregion–overfor57.000grønlændere,48.000færingerogde380.000indbyggereiNordnorge33(Offerdal2014,84)(EinarssonogYoung2004,19). RuslandharsåledesenenormArktis-kystlinje,somindeholderetstortpotentiale34fornaturgasressourcer.IfølgeU.S.GeologicalSurveybefinderdersig412milliardertønderuopdagetoliepårussiskterritorium,ogdenarktiskeregionerrigpåhydrokarbon,mineraler,tømmerogfisk(Staun2015,7–8).DenarktiskeregionharderforenmegetcentralplaceringiRuslandsudenrigs-ogsikkerhedspolitik,damåletmedRuslandsarktiskepolitiker,atdeunderjordiskeressourcerskalværemedtilatsikreengenrejsningafRuslandsomstormagtpådenglobalescene(Staun2015,4)(Offerdal2014,84)(Hønneland2015,48).ImilitærforstanderRuslandenregionalstormagt(HeierogKjølberg2015b,15),ogifølgedennorskeefterretningstjenesteerRuslanddenvigtigsteenkeltaktøriArktis(Lurås2015,175).StyrkeniveauettildenrussiskenordflådeerbeskåretbetragteligtsidenDenKoldeKrig,menflådeneralligevelregionensstørstemilitæremagt,ogRuslanderdetlandmeddemestomfattendemilitærekapabiliteteriArktis(Taksøe-Jensen2016,72)(Rahbek-Clemmensen

33Seogsåkortpåside9.34MangeafressourcerneerimidlertidtekniskutilgængeligeforRuslandpånuværendetidspunkt,darussernemanglertekniskknow-how,ligesomenstordelafressourcernevurderesatværekommercielturentablepånuværendetidspunkt(Staun2015,8)(Olesen2015,44).Mangeudvindingsprojekter,fxShtokman-projektet,erderforudsat,bl.a.pga.laveenergipriserogvestligesanktioner(EtterretningstjenesteniNorge2016,19)(Baev2015,51–52).

37

m.fl.2012,28–29)(Rahbek-Clemmensen2014,15)(Staun2015,36).Dettetiltrodsfor,atsupermagtenUSAerenafdefemarktiskekyststater;amerikanerneharnemligikkeprioriteretArktissærlighøjtefterafslutningenafDenKoldeKrig(Lurås2015,175)(Wang2014a,14),ogsammenlignetmedRuslandharamerikanernerelativtfåarktiskeenheder(Rahbek-Clemmensenm.fl.2012,29).Ruslandhar–ogharaltidhaft–enmegetstormilitærtilstedeværelseomkringKolahalvøen,somliggerudmodBarentshavet,ogselveetableringenafMurmanskbyi1916drejedesignetopomatetablereenisfrihavninord35(Wang2015,58)(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016).HovedkvarteretfordenrussiskeNordflådeliggertætvedMurmanskogsuppleresafbaserpåbl.a.Kolahalvøen,og67%afRuslandssøbaseredenuklearesprænghovederbefindersigpåatomdrevneubåde,deroperererfraNordflåden(Staun2015,30–31).RusserneanserubådenesomenmilitærstrategiskvigtigressourceogvitalandenslagskapacitetiforsvaretmodeteventueltangrebfraUSA(Zysk2015,71–72)(Lurås2015,174)(Roi2010,564).Encentraldelafdennenuklearekapacitetliggerbare120kilometerfradennorskegrænse(HeierogKjølberg2015b,15).SammenfattendeerrussiskemilitærestyrkerenormesammenlignetmedfxNorge,ogdetrussiskeforsvarsbudgeterca.13gangehøjereendNorges(Lurås2015,157,173).Ruslandharsiden2008reformeretogmoderniseretdetrussiskemilitær,ogdetharindebåretenmarkantøgetmilitærtilstedeværelseiArktis–ogudviklingenforstærkerasymmetrieniforholdtilNorge(Depledge2015,62)(Åtland2014,153)(ForsvaretsEfterretningstjeneste2015,33–34)(EkspertgruppenforforsvaretavNorge2015,5)(Regjeringen2016b,29).DengeografiskeogmilitæreasymmetriiArktisskaberudfordringerforbådeNorgeogDanmark.Isæriensituationsomidag,hvorklimaetmellemUSA,VestenogRuslanderblevetmarkantforværret.Medandreord:”ÅværenaboavRusslanderenutfordring”(Lurås2015,124).SomsmåstaterrisikererNorgeogDanmarknemtatbliveklemtmellemUSAogRusland,nårderopstårstormagtsspændingeridenarktiskeregion(Rahbek-Clemmensen2014,9,16).HelgeLuråshævder,atetdårligtklimamellemVestenogRuslandpåvirkerNorgesudenrigs-ogsikkerhedspolitiskerammebetingelser(Lurås2015,155),ogifølgeTormodHeiervilforholdetmellemstormagternefaktiskdefineredetnorskehandlingsrum:”NårforholdetmellomRusslandogUSAerdårlig,såminskerdetnorskehandlingsrommetseg.DablirNorgemyemeravhengigavalliansen.MennårforholdetmellomUSAogRusslanderbra,daåpnerhandlingsrommetseg,iforholdtilhvaNorgekantillatteseg.”36(InterviewmedTormodHeier2016).IfølgeJoachimFinkielmanstartededennegativeudviklingmellemVestenogRuslandforalvorefterGeorgien-krigeni2008.MedUSAogpræsidentObamaispidsenforsøgteVestenogNATOalligevelatgenopretteforholdettilRuslandvedattrykkepåensåkaldt”reset-button”istartenaf2009,ogmanforsøgteatlancereenstrategisksamarbejdspolitikpåenrækkeområder.Fxpåmissilforsvaroganti-terror.Mensamarbejdspolitikkenlykkedesikke,ogmanfikingenresultater:”Sidendengangblevsamarbejdetfuldstændignedkølet.Detharværet35OmrådetrundtomKolahalvøenerisfritheleåret(Wang2015,58).36Jegharvalgtikkeatoversætteudtalelserneframinenorskeinterviewpersonerpåsammemåde,somjeghellerikkeoversætterengelskecitaterfralitteratur,jegrefererertil.Dettedajegønsker,atcitaterneskalfremståsåautentiskesommuligt,ogjegsamtidigvurderer,atlangtdeflestedanskelæseresagtenskanlæsebådenorskogengelskudendestoreproblemer.

38

nedkøletfra2010-11ogderefter.Såmangeafdevisionermanhavdeforetstrategisksamarbejdeblevaldrigførtudilivet.OgdaKrimkom,knækkedefilmenfuldstændig.Detvaretmarkantskiftei2014.Dalagdemandethelepåisogstoppedeethvertsamarbejde.”(InterviewmedJoachimFinkielman2016).TiltrodsforatspændingernemellemVestenogRuslandpåglobaltplanermegetdårligeanno2016,fremhæverallemineinterviewpersoner,atdenarktiskeregionerprægetafstabilitet,ogatsamarbejdetsålangtoverordnetfungerermegetgodt–ogsåmedRusland.MartinLidegaardopsummerertendensensåledes:”IArktisforegåraltpådenmåde,somjegvilleønske,atdetforegikalleandrestederpåklodenmedhensyntilRusland.”(InterviewmedMartinLidegaard2016).Denkorteanalysegårpå,atdearktiskenationer–herunderRusland–harmeretilfællesinteressemæssigtiatfastholderegionensometlavspændingsområde–bl.a.pågrundaføkonomiskeinteresserogudnyttelseafnaturressourcer–enddetmodsatte:”Deterinteressefællesskabet,somerafgørende,”fastslårJoachimFinkielman(InterviewmedJoachimFinkielman2016).Detoplagtespørgsmålernaturligvis,omdennelavintensitetiregionenvilforsætte,hvisdeglobalespændingermellemVestenogRuslandforbliverdårligeellereventueltforværres.Rusland-ekspertogseniorforskerfraDanskInstitutforInternationaleStudierFlemmingSplidsboelsstørstebekymringforArktiser,atkonflikterandrestederfralangsomtsiverindiregionen(HøringiNATO’sParlamentariskeForsamlingomRusland2016).LarsBangertStruwemener,atanspændthedeniArktiserøgetdesidste2-3år.Hanerbekymretfor,hvorlangtRuslandvilgå,oghvordanspændingenpåvirkerforholdettilRuslandogDanmark:”Deteretforhold,somheletidenharenkrisepåvej,menudenatdenherkriseblivertilnoget.Allekanse,atdetgårok,mendetkangågalt.”(InterviewmedLarsBangertStruwe2016).DetanspændteklimaogmenneskeligefejlkanifølgeStruweføretil,atvirygerindienkonfliktiArktisvedetuheld(HøringiNATO’sParlamentariskeForsamlingomRusland2016).NårforholdetmellemRuslandogNATOforværres,fxiforbindelsemedNATO’splanerfor2017omtropperogoprustningpåBaltikumsomfølgeafUkraine-krisen,fårdetenafsmittendevirkningiArktis.RuslandharøgetbevillingernetilatomslagsstyrkenpåNordflådenogopstilletetforsvarssystemmed400missilerpåKolahalvøen,somkanrammemålpåbådeBaltikum,iSydnorgeogiDanmark(InterviewmedJørgenStaun2016).EnalvorligkriseiØstersøenkansåledesføretilenspill-overeffekttilArktis,fordiNordflådenvilblivesatiberedskabogeventueltpressenorskeluft-ogsøstyrkerudafNordområderne,fordirusserneønskerlængerevarslingstidiforholdtilentrusselfraamerikanskemissiler(InterviewmedTormodHeier2016).Embedsmændeneidetnorskeforsvarsdepartementunderstreger,ateneventuelkrisesandsynligvisikkevilhaveudspringiArktis,menatnordområdernekanbliveramtpågrundafenkriseiandredeleafverden,herunderØstersøen:”Daservifoross,atRusslandvilhabehovforbeskyttesinestrategiskekapasiteter,somerpåKolahalvøya.Oghvisdeiverksetterdetsomkallesbastionforsvaret,såvildetkunnerammenorskenærområderogpotensieltogsåforsyningslinjenetil,ikkebareNorge,menogsåEuropaogmulighetenforallierteforsterkninger.”(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016).Dennorskeregeringdelerbekymringenfor,atøgetspændingiØstersøenkanføretilrussiskmilitæraktivitetinord,derudfordrerbevægelsesfrihedenforallieredeinorskenærområder(Regjeringen2016b,30).

39

4.1.1NorgeDeteoretiskeforventningertilNorgesgeopolitiskeudfordringeriforholdtiludenrigspolitikkenoverforRuslandiArktiskanopsummeressåledes:

- fokuspåkonventioneltforsvarpga.landegrænsentilRusland- oprustningaflandestyrkeriNordnorgeogflerebevillingertildennorskehærsom

følgeafnyesikkerhedsvurderingervedrørendeRuslandefterUkraine-krisen ”Russlandvilværedenviktigstefaktoreninorskforsvarsplanleggingioverskueligfremtid.”(EkspertgruppenforforsvaretavNorge2015,5).

Denfællesnorsk-russiskelandegrænsepå196kminordharværetafgørendefornorskudenrigs-ogsikkerhedspolitikifleregenerationer.Norgeharkørtenbalancepolitikmellem’afskrækkelse’og’afspænding’37siden1940-50’erne(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016).AfskrækkelsenharbeståetafNATO-medlemskabogtraditioneltterritorialforsvar,mensafspændingharværetblødestrategierogtillidsskabendetiltag38.Siden2008ogfremtilidagharnorskRusland-politikfåetenmarkantdrejningmodmereafskrækkelseogmindreafspænding(InterviewmedTormodHeier2016).IfølgeembedsmændenefraForsvarsdepartementetstillerrussiskmobiliseringafderesvåbenkapacitetNorgeiennystrategisksituation.Dererstoropmærksomhedpådette,ogpåhvordanNorgeskalkompensere.Ruslandbliversåledesafgørendefornorskhandlingsrum:”Viserstorgradavstabilitet,mensamtidigserviogsåutprøvingavnyevåpensystemerogøktmilitæraktivitetfrarussiskside.Franorsksideerdetenutvikling,somerviktigåfølgetettselvfølgelig,ogdeterveldigviktigforvårsikkerhets-ogforsvarsplanlegging.”(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016).Nyetrusselvurderingerfraefterretnings-ogsikkerhedstjenestenharmedvirkettilenpolitiskdrejningmodmereafskrækkelse.Dennorskeefterretningstjenestessenesterapportfra2016vurderer,atRuslandvilfortsættemedatoptrædemereutilregneligtpådeninternationalescenei2016.ReetableringogforhøjelsenafmilitærinfrastrukturidenrussiskedelafArktissignalererambitioneromkontroliområdet.Samletgiverudviklingen”…ensignifikantøktevnetilåpåvirkeNorgeogallierteshandlefrihetinordområdene.”(EtterretningstjenesteniNorge2016,8).Ipolitietssikkerhedstjenestesåbnetrusselvurderingfra2015vurderesRuslandsomdetlandmedstørstskadepotentialefornorskeinteresser.PotentieltkanrussiskefterretningsvækkeNorgessikkerhedspolitiskeinteresserogsaboterenorskmilitærsinfrastruktur(PolitietsSikkerhetstjeneste2015).Imarts2016annonceredechefenforefterretningstjenesten,atNorgevilanvendetospionskibeiBarentshavetmedhenblikpåatovervågerussiskaktivitet.DetsomdirektekonsekvensafRuslandsmilitæreopbygningogøgedetilstedeværelseinordområderne(Bentzrød2016).Ijuni2016præsenterededennorskeregeringmedstatsministerErnaSolberg(Højre)ispidsendennyelangtidsplanforforsvarssektoren”Kampkraftogbærekraft”(Regjeringen37Pånorsk”avskrekkelse”og”beroligelse”.38Detillidsskabendetiltaguddybesidelanalyse2.

40

2016b).Idenforbindelseudtalteforsvarsministeren,IneEriksenSøreide(Højre),atdeter”…tvingendenødvendigåøkevårforsvarsevneidagenssikkerhetspolitiskesituasjon.”(Regjeringen2016a).Densikkerhedspolitiskesituationbeskrivesiplanensommerekrævendenuendlænge,ogRuslandsøgedemilitæreevneogmagtbrugfremhævessom”…denmestsentraleendringen.”(Regjeringen2016b,28).Regeringenforeslårenmarkantøgningafforsvarsbudgetterne,enstyrkelseafovervågningogprioriteringafkampflyogubåde.Nordområderneerifølgeregeringen”Norgesviktigstestrategiskeansvarsområde”(Regjeringen2016b,29).Iforlængelseherafforeslåsenstyrkelseafgrænsevagten,somvogtergrænsenmodRuslandinordmedetjægerkompagni.Rigtigmangeafregeringensplanertagerudgangspunktirapporten”Etfellesløft”fra2015,somerskrevetafenuafhængigekspertgruppeogbestiltafforsvarsministeren.Ekspertgruppenfremhævernetopetfokuspå”entroverdigavskrekkingsevne”ogbehovetforatinvolvereNorgesallieredemestmuligt(EkspertgruppenforforsvaretavNorge2015,5).IfølgeTormodHeierharborgerligeregeringertraditioneltprioriteretafskrækkelsesstrategierfremforbalance.Dettesestydeligtvedforsvarsplanensfokuspåsystemer,somgiverafskrækkendeeffekt,fxkampfly,ubådeogspecialstyrker–modsatenstorhær(hvorregeringenikkeplanlæggerstoreændringer)ellerenprioriteringafkystvagten.Beggekapabiliteter,somharenmeredefensivkarakter.EnafskrækkendestrategigørNorgemereafhængigafUSA:”DettypiskemeddennyelangtidsplanenforForsvaret[…]eratviblivermerogmerallianseavhengig.”(InterviewmedTormodHeier2016).UdoverfokuspåafskrækkelsevilborgerligeregeringerifølgeHeiertraditioneltlæggesigtættereideologiskopadUSA.Regeringenslangtidsplanlæggeroptilenøgetsatsningpåallierettilstedeværelsepånorskjordviaentilrettelæggelseafbaserogtræningscentresåledes,atdebliverattraktiveforallieredeøvelser(Regjeringen2016a).Senestioktober2016besluttederegeringensåledes,atdevilletillade,at330amerikanskesoldaterskaltræneiMidtnorge3940(BefringogSolheim2016).BeslutningenerfleregangeblevetkraftigtkritiseretafRusland,ogdenrussiskeforsvarspolitikerFrantsKlintsevich,derharsiddetidetrussiskeparlamentforPutinspartisiden1999,antydedeidenforbindelse,atNorgedermedkanblivemålforrussiskeatomvåben(Færch2016)(NRK2016).

4.1.2DanmarkDeteoretiskeforventningertilDanmarksgeopolitiskeudfordringeriforholdtiludenrigspolitikkenoverforRuslandiArktiskanopsummeressåledes:

- fornyetfokuspådanskArktispolitikogenhøjereprioriteringafRigsfællesskabetogGrønlanditaktmeddetglobalefokuspåregionen

39Somudgangspunkterdetikkesnakomenpermanentudstationering,menrotationsbaserettræning,daNorgesidenindtrædelseniNATOharhaftenpolitikom,atingenfremmedestyrkerskalkunneværestationeretfastpånorskjordifredstid,jf.”Baseerklæringen”.ErklæringenhavdetilhensigtatdæmpespændingsniveauetmellemNorgeogSovjet(Skartveit2016)(BefringogSolheim2016).40Norgeerspecieltinteressantforamerikanernerentgeopolitisk,dadenkortestemissilbanefraMurmansktilUSA'søstkystgårforbiNorge.NorgebliverderforenvigtigvarslingspostogefterretningsinstallationforamerikanskHomelandSecurity(InterviewmedTormodHeier2016).

41

- flereressourcertilArktisKommandoiNuuk,blandandetpåbaggrundafnyerisikovurderingervedrørendeRuslandfraefterretningstjenesten

- danskprioriteringafalliancenmedUSAogsamarbejdetomThuleAirBaseiNordvestgrønland

Imodsætningtilnordmændene,somfiksinførstearktiskestrategitilbagei2006ogallerededengangudråbtenordområdernetilatværeNorgesvigtigstestrategiskepolicy-område(Utenriksdepartementet2006,7),gikderyderligerefemårindenDanmarksførstearktiskestrategiblevudgivet.”KongerigetDanmarksStrategiforArktis2011-2020”fokusererpåklimaforandringernesbetydningforregionensamtøkonomiskpotentialeforbundetmedafsmeltningenafisen.Derforventeset”aktivitetsboom”iArktis,ogmanønsker,atKongerigetDanmarkskalspille”enhovedrolle”idetinternationalesamarbejdeomrespektenforoprindeligefolksrettigheder,detarktiskeklimaogmiljøbeskyttelse(Udenrigsministeriet2011,9–10).EtafdetydeligsteeksemplerpåDanmarksfornyedeinteresseforArktisogprioriteringafregionenerdetenormekravpåca.895.541km2nordforGrønland,somKongerigetDanmarklavedepåhavbundenunderNordpolenden15.december2014.Detsåkaldte”Kontinentalsokkelprojekt”havdeindsamletdatai12årogbrugt330mio.kronerpåatbearbejdevidenskabeligdokumentationtiludformningafsubmissionen,indendetblevindsendttilFN’sKommissionforKontinentalsoklensGrænser(CommissionontheLimitsoftheContinentalShelf-CLCS),jf.FN’sHavretskonvention(Kontinentalsokkelprojektet2014)(Østergaard2014)(Endsjø2015).Ikkekravetisigselv,menselvestørrelsenvarenoverraskelsefrarussiskside(InterviewmedJørgenStaun2016),dadetoverlappermedRuslandskravpåsammehavbund41.DaværendeudenrigsministerMartinLidegaardbegrundedekravetmedengeopolitisklogik,dertilsiger,atjostørreterritoriumenstatharjobedre:”NårdetersåvigtigtforDanmark,såerdetselvfølgelig,fordidetkanværemedtilatgøreKongerigetDanmarkstørre,ogdermedogsåvoresstemmeiverdenstørre,”sagdehantilTV-AvisensammedagsomDanmarkafleveredeKongerigetskravtilFN(TV-Avisen18:302014b).Imaj2016afleveredestatsministerLarsLøkkeRasmussens(Venstre)udenrigspolitiskegransker,ambassadørPeterTaksøe-Jensen,sinrapportmedanbefalingertildenfremtidigedanskeudenrigspolitik.Taksøe-rapportenfremhæverArktissomsærdelesvigtigforDanmark.Rapportenanbefaler,atDanmarkopprioritererindsatseniArktis(Taksøe-Jensen2016,V)ogudnytterpositionensom”arktiskstormagttilatpåvirkeudviklingeniArktistilgavnforKongeriget.”(Taksøe-Jensen2016,IX).RapportenlæggerikkemegetvægtpådetinternesamarbejdeiRigsfællesskabetmellemDanmark,GrønlandogFærøernesomsådan,menRigsfællesskabetansessamletsomenadgangsbillettilsærligeudenrigspolitiskemuligheder.IfølgerapportenstårRigsfællesskabetlangtstærkeresamletendsummenafhver

41RuslandindsendtesitkravpåhavbundenunderNordpolenalleredei2001.KravetblevimidlertidhurtigafvistafCLCSpga.afmanglendevidenskabeligedata.RuslandopdateredesinansøgningmedunderbyggendedatatilFN3.august2015(Hønneland2015,45)(Olesen2015,47)(Staalesen2015).RuslandkanderforforventeatfåenafgørelsefraFNi2017-flereårførDanmark-somførstkanventeetsvartidligsti2022eller2023.HvisbådeRuslandogDanmarkfårtilkendtrettentildetsammeterritorium,såbliverlandenenødttilatfindeenløsningviabilateraleforhandlinger(Olesen2015,48)(Damkjær2016).

42

rigsdelsgennemslagskraft,og”…sammenhængskraftogfællesmåliregionen[Arktis]erdetbedsteudgangspunkt…”(Taksøe-Jensen2016,3).IforlængelseafdetfornyededanskefokuspåArktiserderogsåløbendeblevetafsatflereressourcertilregionen.Forsvarsforliget2010-2014indebarfxetforstærketfokuspåforsvaretsopgaveriArktis,oghervaropgaverrelaterettilstigendeklimaændringerogaktivitetiregionendetcentrale.Overvågningfremhævessomdenbærendeopgaveforforsvaretssuverænitetshåndhævelseiområdet(Udenrigsministeriet2011,20).ForatsikreeneffektivkommandoblevGrønlandsKommandoogFærøernesKommandolagtsammentilArktisKommandomedhovedsædeiNuukioktober2012.EfteroffentliggørelsenafTaksøe-rapportenbekræftededaværendeudenrigsminister,KristianJensen,atstabenomkringdenarktiskeambassadøriUdenrigsministerietudvides(Breum2016,9).Danmarksikkerhedspolitisketilgangtilregionenharværetkonfliktforebyggelseogetønskeomat”undgåmilitariseringafArktis”(Udenrigsministeriet2011,10),ogmanharderforholdtlavmilitærprofiliregionen.Denneopfattelsegenspejleshosmineinterviewpersoner.RegionenansesikkesomgenstandforsikkerhedspolitiskespørgsmålforDanmarkendnu.HellerikkeiforholdtilRusland:”ViopleverikkeøgetrussiskaktivitetidanskeinteresseområderiArktis,omkringGrønlandellernoget.Deterikkenogetbemærkelsesværdigt,”forklarerJoachimFinkielman(InterviewmedJoachimFinkielman2016).MartinLidegaardbegrunderfraværetafsikkerhedspolitiskfokusmed,atvistadigerendelårvækframarkanttrafikellerressourceudvindingiområdet:”Påtrodsafatisensmeltermedalarmerendehast,erderstadigvæketgodtstykketidtil,atnogenforalvorfårensikkerhedspolitiskinteresseiatbeskytteområdetbedre.Selvomrusserneoprusterendelogbrugerdetiretorikken,erderikkenogen,derforalvorerbangeogføler,atlokummetbrænderderoppeligenu.Endnu.Nogleafosersåmegetsmerteligtbevidsteom,atdetkankommetilatændresigmegethurtigt.Derforerdenlavintensitet,vihar,ikkeenselvfølge.Denskalderarbejdesseriøstfor,hvisdenskalfortsætte.”(InterviewmedMartinLidegaard2016).AtsituationenkanværevedatændresigfremgårafForsvaretsEfterretningstjenestesrisikovurderingfra2015,hvordetkonkluderes,atRuslanderensikkerhedspolitiskudfordringforVestenogDanmark.TiltrodsforatRuslandstadigfølgerensamarbejdslinjeiArktis,udtrykkesderbekymringforrussiskmilitærudbygningogfordet”udfordrendesporiRuslandsarktiskpolitik”,somervedattageformogsomiperioderkankommetilatoverskyggesamarbejdskursen(ForsvaretsEfterretningstjeneste2015,9,33).Taksøe-rapportenfremhæverligeledes,atRuslandsuforudsigeligeadfærddesenesteårkanpåvirkedensikkerhedspolitiskesituationiArktis,ogatrussiskmilitæraktivitetiregionenbliverfulgtmedskepsis(Taksøe-Jensen2016,10).Rapportenanbefaler,atmanopprioritererforsvaretsrolleiArktis,ogatdenøkonomiskepuljepåminimum120mio.kr.årligt42tilstyrkelseafforsvaretsopgaveløsningiregionenvidereføres.FokusbørliggepåatstyrkeForsvaretsovervågningogkommunikationsplatformesamtatstyrkeArktisKommando(Taksøe-Jensen2016,83).Ijuni2016udkomForsvarsministerietsarktiskeanalyse”ForsvarsministerietsfremtidigeopgaveløsningiArktis”,oganalysenfølgerTaksøe-rapportensanbefalinger.Analysenstiltag

42Jf.AftalepåForsvarsområdet2013-2017(Forsvarsministeriet2016b,9).

43

forudsætterdenøkonomiskerammepå120mio.kr.ogpegerpå,atdetvilværehensigtsmæssigtatstyrkeovervågning,kommunikationogoperativeindsatsenheder.Rentkonkretanbefalesfxøgetsatellit-ogflybaseretovervågning,styrketbemandingafArktisKommandosstabogindsættelseafenfregatiArktis(Forsvarsministeriet2016b,9–13)43.Overordneterdersåledesikketaleomenopprioriteringafressourcermedetrentmilitærtsigte,hvilketJoachimFinkielmanfremhæver:”Vigørikkenoget,nårdetgælderdenrentmilitæredel.”(InterviewmedJoachimFinkielman2016).HerbefinderDanmarksigifølgeNilsWangienheltandengeopolitiskrealitetendNorgeiforholdtilRusland,:”…viliggerikkepåbrudfladentilRuslandiArktis.ViliggerikkeengangibrudfladentilRuslandiØstersøen[…]–viliggerlangtmeretilbagetrukken.”(InterviewmedNilsChristianWang2016).Følgegruppen,derassisteredeTaksøe-Jenseniudarbejdelsenafhansrapport,hævdede,atterritorialforsvariArktisvilleværeendecideretfejldisponering,daeventuellefremtidigekonflikternæppeviludspillesigiGrønland(Taksøe-Jensen2016,100).KongerigetsstrategiforArktisfra2011fastslog,atmanvilleundersøge,omdenamerikanskeThuleAirBaseiNordvestgrønlandkunnefungeresomsamarbejdsplatformogspilleenstørrerolleiforbindelsemedForsvaretsopgaveløsningiområdet(Udenrigsministeriet2011,53).GeopolitiskspillerbasenenmegetvigtigrolleforUSA,daGrønlandsplaceringiNordatlantenbinderUSAmedEuropa,ogbasenerendelafdetamerikanskemissilforsvarogvarslingssystem(Offerdal2014,81)(Wang2014b,28)(LanghoffogPedersen2012,66–67).OmvendterUSAenafDanmarkstættesteallierede,dadettransatlantiskesamarbejdeogNATO-medlemskabetfungerersomDanmarkssikkerhedsgaranti(Taksøe-Jensen2016,V,2).EnprioriteringafamerikanskeinteresseriNordvestgrønlanderderforetstrategiskvalg,Danmarkhartaget,tiltrodsforenbevidsthedom,atrussernegenereltermistroiskeoverforamerikanskindflydelseogtilbagei1987udtrykteetkonkretønsketilNATOom,atUSAstoppedemoderniseringenafdetamerikanskemissilforsvarpåbasen(Howard2009,155–56).PrioriteringenafsamarbejdetomkringThule-basenogUSAgentagesiForsvarsministerietsanalysefra2016,hvordetvurderes,atbasenspillerenvigtigrollesomstøttepunktfordetdanskeForsvar,ogatbasensbetydningvilstigefremover(Forsvarsministeriet2016b,211).Aftalenomkringamerikanernestilstedeværelsekritiseresjævnligtafgrønlandskepolitikere.Fxpågrundaftabetafdengrønlandskeservicekontraktpåbasenogpågrundafamerikanskforureningveddegrønlandskekyster.KritikkenmøderimidlertidsjældentforståelsehosdedanskepolitikereiKøbenhavn,somlæggerhøjerevægtpåalliancenmedamerikanerneogdentilhørendesikkerhedsgaranti(Sørensen2016)(Sermitsiaq2016).

4.1.3Sammenligning-forskelleoglighedermellemNorgeogDanmarkDetteafsnithavdesomformålatforklare,hvilkeudfordringerNorgeogDanmarksgeografiskeplaceringskaberforlandenesudenrigspolitiskeagereniforholdtilRuslandiArktis.

43Analysensanbefalingerblevvedtagetden8.december2016afforsvarsforligskredsen(Forsvarsministeriet2016a).

44

Detolandesgeopolitiskeplacering-hvilketindebærerasymmetriiforholdtildenrussiskenabo-skabersikkerhedsmæssigeudfordringerforbådeNorgeogDanmark.DettepreserøgetiforbindelsemedefterretningstjenesternestrusselsvurderingerogbekymringerometuforudsigeligtRusland.NorgeerimidlertidmereudsatendDanmarkpågrundafdendeltelandegrænse.INorgesesentendensmodflereafskrækkelsesstrategierogtætparløbmedUSA.Itaktmeddeteoretiskeforventningersesenmarkantoprustningafdetnorskeforsvarviaøgedebevillinger,menmodsatforventningerneharmanikkehærenoglandestyrkernesomøversteprioritet.Istedetsesetfokuspåmerespecialiseredekapabilitetersåsomefterretning,overvågningogallierettræning.IDanmarksesentydeligøgetbevidsthedomkringdenarktiskeregion,ogoverordnetbliverdeteoretiskeforventningerindfriet.Dererenhøjereprioriteringafde(udenrigspolitiske)muligheder,Rigsfællesskabetgiver,menikkenødvendigvisGrønlandiselvstændigforstand44.LokalegrønlandskeinteressermedhensyntilThule-basenerikkenoget,derfylderhospolitikernepåChristiansborg–Danmarkvægtlæggeristedetdentransatlantiskealliance.TiltrodsforenvurderingafenpotentielrussisktrusseliArktishardetsålangtikkefåetkonkretbetydningfordenrenemilitæredanskestrategiiregionen.ModsatNorgeharmanfxingenplaneromatstyrkegrænsevagtenellerinvitereyderligereamerikansketropperpåDanmarksjord,hvilketskyldesatDanmarkformentligermindregeopolitiskudsatendNorgemedhensyntilRusland.SamtidigerdetforholdsvisnytforDanmark,atmanforholdersigdirektetildetrussiskemilitæriArktisjf.nyerisikovurderinger,mensmaniNorgealtidharhaftRuslandsomencentralsikkerhedspolitiskovervejelsequadendeltelandegrænse.DanmarkharistedetbrugtlangtflereforsvarsressourcerpåinternationaleoperationerendNorge.IfølgeprofessorMikkelVedbyRasmussenharDanmarknetopignoreretsingeopolitiskeplaceringsidenmidtenaf1990’erne.Danmarkharoptrådt”…somomenkranhavdeløftetlandetfradetspladsiØstersøenogplaceretosudfordenamerikanskeøstkyst.”(Rasmussen2015,36).Dennenyebevidstheddesidsteparårførteimidlertidikketil,atDanmarkvartilbageholdenmedkravetpåhavbundenunderNordpolentiltrodsfor,atkravetkonflikterogoverlappermedrussiskeinteresser.

44InteressemodsætningerogforholdetmellemcentralstyretiKøbenhavnogSelvstyretiNuukeretkompliceretemneogsåomfangsrigt,atdetfortjeneretstudieisigselv.Jegvilderforikkegåidybdenmeddenneproblemstillingidettespeciale.

45

4.2Internationaleorganisationer:NATOogEUDetteafsnitvilforklare,hvilkeudfordringerNorgeogDanmarkstilknytningtilNATOogEUharforlandenesudenrigspolitiskeagereniforholdtilRuslandiArktis.Denrussiskeverdensopfattelseadskillersigfradenvestlige.ImodsætningtilVestensidéeromuniversalismeogmenneskerettighederharRuslanddenopfattelse,atstormagterharkravpåomkringliggendeinteressesfærer.Deregionalehegemonierharrettilatsikrederesprimæreinteresseridisseområdersamtetansvarforatsikrestabilitet,mensdemindrelandeblivernødttilatindrettesigefterstormagternespræmisser(Lurås2015,130).NATOogEUudfordrerrelationenmellemdetrelande–bl.a.fordiRuslandhardenopfattelse,atNATOogEUforsøgeratinfiltrereRuslandsinteressesfæreforatskadeRuslandssikkerhedspolitiskeinteresser(ForsvaretsEfterretningstjeneste2015,18).RuslandanserNATOforatværeenekspansivogaggressivmagtsamtentrusselmodRusland(Klimenko2016,45)(Lurås2015,128)(EtterretningstjenesteniNorge2016,12).IfølgeRuslanderNATOetværktøjforUSAogamerikanskdominans,ogefterUkraine-krisenerrussiskmistrooverforNATOblevetendnuværre(InterviewmedJørgenStaun2016)(ForsvaretsEfterretningstjeneste2015,17).SamtidigerderfrarussisksideikkedenstoreskelnenmellemEUogNATO.EUbliverihøjgradsetsomen”step-stone”tilNATO,hvilketvarmedtilatudløseUkraine-krisen.DetvarEU,dervarvedatfåenhandelsaftalemedukrainerne,menRuslandopfattededetikkesomadskiltfraNATO(InterviewmedJørgenStaun2016).ForNorgeogDanmarkderimoderNATO,alliancenmedUSAogmedlemskab/tætsamarbejdemedEUdetmestcentraleiudenrigspolitikken,dadetergrundlagforstaternessikkerhedogøkonomiskemodel.MendeterikkenødvendigvisheltomkostningsfritatværemedlemaffxNATOifølgeTormodHeier:”NorgeogRusslandharmyemertilfelles,ennhvasomskillerde.Nårdeeruvenner,såerdetførstogfremstfordiNorgeermedlemavNATO,ogdermedbliretpotensieltspringbrettforNATO-operasjonerinniRussland.”(InterviewmedTormodHeier2016).IArktiserNATOetstridspunkt,fordirusserneerbekymretforkonsekvenserneafsmeltningenafisenogåbnesøruter,ogforhvorledesdettekanføretil,atdenamerikanskeflådeellerNATO’smissilforsvarssystemkommertætterepådenrussiskekyst.IrussiskperspektivgiverdettestørrerisikoforoverraskelsesangrebfraVestenogmindrerussiskreaktionstid.Determeddennebaggrund,atRuslanderekstremtfølsommeoverfordeteuropæiskemissilforsvarssystem45(Howard2009,154)(InterviewmedJørgenStaun2016).PånuværendetidspunkterRuslanddendominerendeaktøriArktis–ogsåiforholdtilUSA–mendettevilændresig,hvisNATOblevenaktivspilleriArktis,dadeandrefirekyststaterermedlemafalliancen.DerforerdetmegetvigtigtforRuslandatholdeNATOudeafregionen(InterviewmedNilsChristianWang2016).BådeNorgeogDanmarkharværetpositiveoverforatgiveEUobservatørstatusiArktisRåd.SenestpårådetsmødeiIqaluitiCanadaiapril2015,menhernedlagderussernevetomodEU(MogårdogAbelsen2015)(Baev2015,56).

45Russerneerbekymretformissilforsvarssystemetogserdetsomentrusselmodlandetssikkerhedtiltrodsfor,atamerikanerneogNATOhævder,atdetprimærterrettetmodNordkorea,Iranogikke-statsligeterrororganisationer(Lurås2015,136).

46

SamletsetvilRuslandderforarbejdehårdtfor,atbådeNATOogEUholdersigvækfraregionen:”Russernekanbedstlidedebilateraleforhold,ogdevilmegetnødighaveeninstitutionsomEUellerendnumindrehaveenalliancesomNATOindiArktis.”(InterviewmedJørgenStaun2016).

4.2.1NorgeDeteoretiskeforventningertilNorgestilknytningtilNATOogEU,oghvorledesdettepåvirkerNorgesudenrigspolitiskeagereniforholdtilRusland,kanopsummeressåledes:

- NorgeønskeretstærkereNATOinordsomfølgeafnyesikkerhedsvurderingerogetaggressivtRuslandefterUkraine-krisen

- NorgekørerenbalanceretogpragmatisktilgangtilNATOogprioritererengagementetialliancen,hvilketNorgesafståelsefradeltagelseideteuropæiskemissilforsvarerettydeligteksempelpå

- NorgesNATO-medlemskabogdeltagelseiEU-sanktionermodRuslandharførttilstørremistillidogforværredediplomatiskeforbindelsermellemNorgeogRusland

Rapporten”Etfellesløft”,somforsvarsministerenmodtogi2015,hævder,atdetnyetrusselsbilledeefterUkraine-krisenkrævermarkantetiltagforatstyrkeforsvaretafNorge,ogat”OpgavenerforstorforForsvaretogNorge”.NorgebørderforintensiveresamarbejdetmedsineallieredeogbidragetilatbyggeetstærktNATO(EkspertgruppenforforsvaretavNorge2015,5).Rapportensanbefalingerbliverfulgtopiregeringenslangtidsplanforforsvaret,hvorforsvarssamarbejdetmedNATOogNorgesallieredestyrkes.”NorgeerNATOinord–derforstyrkerviogsåytterligerevårinnsatsnettoppder,”sagdeforsvarsministerIneEriksenSøreidedalangtidsplanenblevfremlagt(Regjeringen2016a).IfølgelangtidsplanenskalNATO-aktivitetenognærværetiNorgetilrettelægges(Regjeringen2016b,7).NorgeerfortalerformereallieretnærværogNATO-tilstedeværelseinord(Åtland2014,158)(GadeogHilde2015,96,103)(Offerdal2014,83)(Wang2014a,14)(Depledge2015,64),ogembedsmændeneiForsvarsdepartementetforklarer,at”Etjevnligsynligalliertnærværinordharværtensentraldelavnorsksikkerhetspolitikkgjennomflereårtier.Visynsdetteerviktigforåkunnedemonstrerealliansesolidaritetklartogtydelig.”(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016).PålinjemedDanmarkønskerNorgeogsåatsignalerestøttetilNATOvedatbidragemedudsendelseafsoldatertilBaltikum,ogNorgevililøbetaf2017sende200soldatertilLetland(Budalen,Lorentsen,ogDalen2016).EfterUkraine-krisenermistillidenmellemNorgeogRuslandøget,ogNorgeharindstilletallefællesmilitæreøvelsermedRusland.Dogerdeleafsamarbejdetopretholdt,fxsamarbejdetomkyst-oggrænsevagtersamtsamarbejdetomkringsøgningogredning(TrellevikogLieungh2015).IfølgeForsvarsdepartementetharArktissomregionsålangtværetskærmetforkonflikt,ogdetharværetenlangperiodemedstabilitet:”SelvombildetiEuropaharendretsegdesiste2-3åreneetterKrim,såharNordområdeneblittrelativtlitepåvirket.”Manharogsåvalgtatopretholde”hotlinen”,somerdendirektetelefonlinjemellemForsvaretsOperativeHovedkvarterogdenrussiskeNordflåde.TelefonlinjengivermulighedfordirektekontaktmellemNorgeogRusland,oghensigtener,atmanskaltagekontakt,hvisnogetoplevessomunormaltellerfarligtforatundgåmisforståelser(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016).

47

DetnorskeNATO-medlemskabkanføretil,atNorgebliver”hevetind”ienkonfliktmedRusland,somlandeneudfraenbilaterallogikellersikkevillehavehaft.AlliancensættermedandreordNorgeiet”modsætningsforhold”tilRusland(Lurås2015,156).TidligereNATO-øvelseriNorgei2012og2014erfxblevetsetpåsomenprovokationfrarussiskside(Åtland2014,157).MedNorgesgeopolitiskerealitetinmenteerdetderforlogisk,atnordmændeneførerenbalanceret,pragmatiskogrealpolitisktilgangtilRusland.EttydeligteksempelpådennebalanceredestrategierNorgesstillingtagentildeteuropæiskemissilforsvar,somfrarussisksidebliverbetragtetsomentrussel.TiltrodsforamerikanskønskeomnorskdeltagelseharNorgeværettilbageholdendemedatdeltage(Lurås2015,137).IfølgeForsvarsdepartementetharmissilforsvarettraditioneltværetetvanskeligtpolitiskspørgsmåliNorge,fordidetbliverforbundetmedatomvåben(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016).TormodHeierharimidlertiddenopfattelse,atdetdrejersigomNorgessårbarhediforholdtildenfællesgrænsetilRuslandogetmindresammenknyttetNATO:”…vitørrikkeågåpådenradikaleveiensomDanmarkhargjort.Viernoklittreddeforåprovosererusserne,ogharværtlittmeravmålteiåstøttemissilforsvaret.”(InterviewmedTormodHeier2016).Forsvarsdepartementetunderstreger,atdenaturligviserbekendtmeddenrussiskemodviljemodNATO:”VårtmedlemskapiNATOerensentraldelavnorsksikkerhets-ogforsvarspolitikkogikkenoemankanstillespørsmålstegnved.”Samtidigernordmændenebevidstom,hvordannorskmilitæraktivitetopfattesiRusland:”…vivilgjernehaalliertnærværinord[…]foratdeskalværekjentmedvårenærområder,oghvordanmanoperererder.Samtidigerviopptattavforutsigbarhetogstabilitetiregionen,ogfølgerderfornasjonalogalliertmilitæraktivitetinordmedtankepååunngåatdetskapesmisforståelseriforholdtilRussland.”(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016).TormodHeiermener,atNorgeklarersigfintbilateraltmedRusland,fordiNorgeharsåmangeårserfaringmedatleveifordragelighedmedRusland,ogatNorgepådenmådeharkunnetviseNATO,hvordanetlillelandskaloptrædeoverforenstormagt.SamtidighardennorskeRusland-politikfåetenstørredrejningmodafskrækkelsesiden2007(GadeogHilde2015,96–97),ogdetskyldesifølgeHeieretmerefragmenteretNATO,hvorNorgeerblevetusikkerpå,ommanienbilateralkrisemedRuslandkansamleopbakningfra28vidtforskelligemedlemslande.MangeafdeandresydligeNATO-medlemmerermereoptagetafISendafRusland,ogsammenholdetomkringenfællesfjende-Sovjet-ervæk.Norgeerderforikkelængereheltoverbevistom,hvorvidtdetkanstolepåNATO'sartikel5:”Dettegjør,atheledennorskesituasjonsforståelseniforholdtilRusslandblirveldignervøs.”(InterviewmedTormodHeier2016).SomtætsamarbejdspartnermedEUharNorgedeltagetisanktionerne,somunioneniværksattemodRuslandefterUkraine-kriseni2014.Derforvardethellerikkepopulærthosdetnorskeudenrigsdepartement,daformandenfordenrussiskeArktiskommission,DmitryRogozin,somerkendtsomenprovokerendenationalist,kompåuanmeldtbesøgpåSvalbard.RogozinstodpåEU’slisteoversanktionsramteoguønskederusserne,mendetstoppedehamaltsåikkefraatbesøgedennorskeøgruppeiapril2015.Rogozinshensigtmedbesøgeternaturligvisukendt,menifølgeNilsWangvardetsandsynligvisforatsignalere,atRuslander

48

uenigmedNorgesmådeattolkeSvalbardtraktatenpå.Norgehævder,attraktaten,dergiverenrækkelanderettilatdrivefangstogfiskeripåligefodmedNorge,kunergyldigpålandogdentættekystogikkeideneksklusiveøkonomiskezoneudover12sømil.DetteerRuslandogfaktiskogsåDanmarkuenigi–ogRogozinsbesøgvartilsyneladendeenpåmindelseomdennefundamentaleuenighedomhavområdernerundtomSvalbard(Wang2015,59)(NRK2015).IprincippetlavedeRogozinikkenogetulovligt,dasanktionerneomdeuønskedepersonerikkevargældendepåSvalbardpådettidspunkt,menbesøgetblevfranorsksidetolketsomrespektløstogsomettillidsbrud(Utenriksdepartementet2015).Efterfølgendeblevreglerneændret,såledesatregelværketforuønskedepersonerogsåvilgældeforopholdpåSvalbard,hvilketførtetilstoreprotesterfrarussiskemyndigheder(SkeieogRostad2015).IfølgeembedsmændenefraForsvarsdepartementethardeøvrigeEU-sanktionermodRuslandførstogfremmesthaftkonsekvenserfornorsknæringsliv,mendeharikkehaftdenstorebetydningpåstatsligtniveauogforsamarbejdetmedRusland.Dettefordideterheltnaturligt,atNorgefølgerEUogUSApådettepunkt,ogatdetsnarerevilleværemereopsigtsvækkende,hvisNorgegjordedetmodsatte(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016).TormodHeierbekræfter:”ViønskerikkeåtaetannetstandpunktennrestenavVesten.”(InterviewmedTormodHeier2016).NorgestættesamarbejdemedEUladerderforikketilathavedenstoreselvstændigebetydningmedhensyntilNorgesudenrigspolitiskelinjeellerforholdtilRusland.DetbliverblotendelafetstørrespilmellemalliancenUSA-NATO-NorgeogRusland.

4.2.2DanmarkDeteoretiskeforventningertilDanmarkstilknytningtilNATOogEU,oghvorledesdettepåvirkerDanmarksudenrigspolitiskeagereniforholdtilRusland,kanopsummeressåledes:

- DanmarkvilblivevedmedatprioriterealliancenmedUSAogNATO-medlemskabetsærdeleshøjt,hvilketharførttilstørremistillidogmindrediplomatiskdialogmedRusland–specieltefterUkraine-krisen

- Jegforventer,atdettydeligsteeksempelpådetteerDanmarksønskeomdeltagelseiNATO’seuropæiskemissilforsvar

- DanmarkvilhaveensærliglydhørhedoverforEU’sinteresseriArktisogprioriteredettehøjereendnordmændene,somikkeermedlemafunionen,hvilketogsåbidragertilstørremistillidiforholdetDanmark-Rusland

Taksøe-rapportenfremhæverNATOsomDanmarksvigtigstesikkerhedsgarantogsomrammenfordettransatlantiskesamarbejdemedUSA.IfølgerapportenerdetiDanmarksklareinteresse,atsamarbejdetstyrkes,ogenstærktransatlantiskdimensioneraf”afgørendebetydning”forDanmark.Danmarkansessomet”kerneland”iNATO,hvilketifølgeTaksøe-rapportenøgerDanmarksindflydelsebådehosNATOogUSA(Taksøe-Jensen2016,29).Danmarkeretafdelande,somiforholdtilstørrelsenharbidragetmesttilNATO-missionerdeseneste15år,ogDanmarkeretafdelandeiverden,somermestvilligtilatydemilitærebidragtilinternationaleoperationeranførtafUSA(Taksøe-Jensen2016,76)(Lønstrup2016,

49

51)46.RuslandsaggressioneriforbindelsemedUkraine-krisenharførttiletfornyetfokuspåkollektivtforsvarogafskrækkelseiNATO,ogDanmarkplanlæggeratsendeca.5.000soldatersombidragtilNATO’sgenforsikringafdebaltiskelandeogPolen(Taksøe-Jensen2016,75–76).TiltrodsforatTaksøe-rapportenanbefaleratsøgedialogmedRusland,erdetnetopdenyepotentiellerussisketrusler,somfremhæves,ogdetunderstreges,atNATObørfølgeRuslandsmilitæreopbygningiArktisnøje(Taksøe-Jensen2016,29).JoachimFinkielmanfraForsvarsministerietbekræfterøgetopmærksomhedefterRuslandsannekteringafKrim:”Vi,somrusserne,går[idag]mereopi,hvadNATOforetagersig.OgNATOgårmereopi,hvadrusserneforetagersig,hvordeflytterstyrkerhenogiøvrigtharaktiviteter[…]Dererenstoropmærksomhedpå,hvadderskerpådetmilitæreområdegenerelt.”(InterviewmedJoachimFinkielman2016).Derudoverharmanmindrediplomatiskdialogved,atmannærmesterstoppetmedatholdemøderiNATO-RuslandRådet(NATO2016).IArktisharDanmarkimidlertidikkearbejdetforenmeresynligNATO-rolle,ogfokusharværetpådetkonkretepraktiskesamarbejdemellemarktiskenationerpåområdersomsøværnogkystvagter,somifølgeFinkielmaneriallesfællesinteresse.EnoffensivNATO-rolleiArktisharikkeværetDanmarksprioritet,ogalliancenharikkehaftbetydningforforholdetmellemDanmarkogRuslandiregionen:”Jegharikkeindtrykaf,atNATO-medlemskabetpåvirkerforholdettilRuslandiArktis.”(InterviewmedJoachimFinkielman2016).IfølgeLarsBangertStruweharDanmarkikkeønsketetaktivtNATOiArktisforatbeholdedetsometafspændtområde(InterviewmedLarsBangertStruwe2016).MenselvDanmarklaverændringerpådetmilitæreområde–ogsåiArktis–ifølgeNilsWang.Hanfremhæver,atDanmarkjf.ForsvarsministerietsArktis-analysefrajuni2016vildeployereenfregattildetarktiskeområdeitomånederomåret.DanmarkerblevetmindretilbageholdendemedhensyntilNATOendforbarefemårsiden:”Deterettegnpå,atDanmarkogsåbegynderattænkeiartikel5-banerpådetteområde.”(InterviewmedNilsChristianWang2016).UdoverdanskstøttetilNATO’skommendebataljonerpåBaltikumharDanmark–modsatNorge–meldtud,atmanønskeratværeendelafdeteuropæiskemissilforsvar.UdmeldingenresulteredeiusædvanligeskarpeadvarslerfradenrussiskeambassadøriDanmark,MikhailVanin,iforåret2015.IfølgeVaninvildetføretil,atDanmarkbliverendelaftruslenmodRusland,ogatdanskekrigsskibeblivermålforrussiskeatommissiler.ForholdetmellemRuslandogDanmarkvilblivemindrefredeligtogtageskade(From2015).JørgenStaunbekræfterrussernesmistillidoverformissilforsvaret:”Russerneerekstremtskeptiskeoverformissilforsvaret.”DenrussiskemistillidkanifølgeStaunsmittetilArktisogføretiletsikkerhedsdilemmairegionen,fordimissilforsvaretkanresultereiengenoprustningafdetrussiskenukleareforsvariNordflåden(InterviewmedJørgenStaun2016).JoachimFinkielmanforklarer,atdeltagelsenimissilforsvaretharværetvigtigforDanmark,ogat”…viergennemenårrækkeblevetspurgtomdetherfraNATOogamerikanerne.”Hanunderstreger:”VoresudmeldingerharikkenogetatgøremedRusland.DeteralenerelaterettilvoresstatusiNATO.”(InterviewmedJoachimFinkielman2016).46Danmarkhardeltageti5udafialt7europæiskekampbidragudenforEuropasiden11.september2001:Afghanistan’01-’02,Irak’03,Afghanistan’06,Libyen’11ogIrak/Syrien’14.TilsammenligningharNorgekundeltageti2operationer:Afghanistan’01-’02ogLibyen’11(Jakobsen2015,27).

50

Danskdeltagelseimissilforsvaretillustrerer,hvordandeltagelsenrelaterersigtiletdanskønskeomensærliggodstatusiNATO,oggiversamtidigetgodteksempelpå,hvordanDanmarkfokusererpånicher.EfterDenKoldeKrigsophørblevdetdanskeforsvaromlagttilatfokuseremindrepåkonventionellekapabiliteter,ogmanfokuseredeistedetpåatspecialiseresigogpådeltagelseiinternationaleoperationerlangtfraDanmarksgrænser.IdagstårDanmarkforholdsvissvagtpådetkonventionelleområde,fordimilitæretskapaciteterpressettildetyderstepågrundafdemangeinternationaleoperationer(Lønstrup2016,52)47.TiltrodsforenhøjprioriteringafNATOgenerelt,liggerDanmarklangtunderNATO’smålsætningometforsvarsbudgetpåminimum2%årligtafBNP,ogDanmarkerdetenestelandiØstersøregionen,derikkeharøgetsitforsvarsbudgetdesenestefemår(Taksøe-Jensen2016,76)(HøringiNATO’sParlamentariskeForsamlingomRusland2016).IfølgeLarsBangertStruwevilnordmændeneværeklartilatforsvaresig,men”dererviikkeiDanmark.”Detskyldes,atDanmarkharsparetrigtigmegetpåforsvarsbudgetterne48:”Vierdernede,hvordetermegettætpåatværeuansvarligt,oghvorviikkeleveroptilvoresNATO-mål.”(InterviewmedLarsBangertStruwe2016).IfølgeMartinLidegaardharDanmarkensærligrollesomenestearktiskekyststat,derermedlemafbådeArktisRåd,NATOogEU:”KendskabettilArktisermegetlilleiEU,sådeterenbane,viharheltforosselv,fordiNorgejoikkeermed.”(InterviewmedMartinLidegaard2016).JørgenStaunhævderidenforbindelse,atrusserneikkeblivermereskeptiskeoverforDanmarkpågrundafEU-medlemskabetsomsådan–detcentraleogrodentilmistillidbegrundesiNATO-medlemskabetogdettætteforholdtilUSA.DetdanskeEU-medlemskabkanimidlertidfåbetydningfordetdansk-russiskeforholdiArktisifremtiden,daDanmarkhartilbudtatskriveetudkasttilEU’sArktisstrategi,hvilketEUhartakketjatil:”Nårdenkommervildengivetvisværefarvetafdanskeinteresserietellerandetomfang.”(InterviewmedJørgenStaun2016).Tidligereudenrigsminister,KristianJensen(V),harimidlertidmeldtud,atdetdanskeforslagvilvære,atEUholdersigvækfrasikkerhedspolitiskespørgsmål,menatunionenkanbidragepåområdersomfxråstoffer,shippingoginfrastruktur.Jensenunderstreger,athansåledesikkeønskeratbringeUkraine-krisentilArktis(HannestadogBostrup2016)

4.2.3Sammenligning-forskelleoglighedermellemNorgeogDanmarkDetteafsnithavdesomformålatforklare,hvilkeudfordringerNorgeogDanmarkstilknytningtilNATOogEUharforlandenesudenrigspolitiskeagereniforholdtilRuslandiArktis.DetnorskeogdanskeNATO-medlemskabskaberfriktionogmistillidiforholdettilRusland.Norgeudtrykkertydeligt,atdeønskeretstærkereNATOinordogmerealliererettilstedeværelsepånorskjord–uafhængigtafrussiskereaktioner.DererkommetstørremistillidmellemNorgeogRuslandefterUkraine-krisen,menbilledeternogetblandet,damanogsåihøjgradserstabilitetidetnorsk-russiskesamarbejdeiArktis,ogmanharfxvalgt47EttydeligteksempelpådettepreserdeslidtedanskeF-16-fly.Støttestrukturenrundtflyeneharværetsåudfordret,atDanmarkblevnødttilattrækkeflyenehjemfrakoalitionsindsatseniIrak(Rynning2016,52).48Dedanskeforsvarsbudgetterblevskåretmed2,7mia.kr.iforligsperioden2013-2017,ogliggernupåca.1%årligtafBNP(Rynning2016,52).

51

atopretholdedenmilitæretelefonlinjemellemdetnorskeforsvarogNordflåden.SamletsetførerNorgeenpragmatiskudenrigspolitikmedhensyntilRusland,hvormanfokusererpåatsendetydeligesignaleromNATO-medlemskab.SamtidigønskermanikkeatprovokereRuslandunødigt.DesenesteårogsærligtefterUkraine-krisenharderimidlertidværetendrejningmodendnustørrefokuspåafskrækkelseogNATO-alliancen.SamletsesentydeligdanskudenrigspolitiskprioriteringafNATOogalliancenmedUSA–fxiforbindelsemedmissilforsvaret,hvormanmodsatNorgeikkeharholdtsigtilbageafhensyntilRusland.IArktisermistillidenmellemDanmarkogRuslandogsåøgetefterUkraine-krisen,menudenatdetharførttil,atDanmarkaktivthararbejdetoffensivtforenøgetNATO-tilstedeværelseiregionen.HverkendennorskeellerdansketættetilknytningtilEUserudtilathavepåvirketforholdettilRusland–modsatforventningerne.DerkanværesmåfriktionerforbundetmedEU,fxRogozinsbesøgpåSvalbardelleriforbindelsemedoptagelseafEUiArktisRåd,mensamletladerdettil,atEUerenlillebrikietstørrespilomforholdetmellemVestenogRuslandgenerelt.Idenforbindelseskaldetunderstreges,atdererstorforskelpåNATOogEUmedtankepåmilitæreressourcer–NATOudgørmedrussiskebrillerenreelmilitærtrussel,hvilketsletikkeertilfældetmedEU.

52

4.3Opsummeringdelanalyse1OpsummerendefigurmedoversigtoverdennorskeogdanskeudenrigspolitiskeagerenoverforRuslandiArktisvurderetudfrastress-sensitivitet:geopolitikoginternationaleorganisationer.Figur5)DELANALYSE1 NORGE DANMARKGeopolitik • Ruslanderdenafgørende

faktorfornorskforsvars-ogsikkerhedspolitik

• Norgekørerenbalancepolitikmellem’afskrækkelse’og’afspænding’

• Siden2008harderværetenpolitiskdrejningmodmereafskrækkelse,bl.a.pga.nyetrusselsvurderingeriforholdtilRusland

• TætparløbmedUSAogplanerneomdekommendeamerikanskesoldateriMidtnorgeerettydeligeksempelpådennedrejning

• Norgeøgerbevillingernetildetnorskeforsvar,menfokusererpåspecialiseredekapabilitetersåsomefterretningogovervågningistedetforatprioriterehærenoglandestyrkerne

• DanmarkharfåetetfornyetfokuspåArktis

• EtgodteksempelerdetdanskekravpåhavbundenunderNordpolen,somoverlappermeddetrussiskekrav

• DererafsatflereressourcertildetdanskeArktis,hvorfxovervågningafregionenharværetenprioritet

• Danmarkharholdtenlavmilitærprofiliregionen,ogharikkeplaneromændredennetilganginærmestefremtid,tiltrodsfornyetrusselvurderingerfraefterretningstjenesteniforholdtilRusland

• SamarbejdetomkringdenamerikanskeThule-baseprioriteres,ogdetantagesatbasensbetydningvilstigefremover

Internationaleorganisationer

• NorgeharlængehaftetønskeometstærkereNATOiNord

• Norgeharikkeønsketatdeltageideteuropæiskemissilforsvar,bl.a.afhensyntilRusland.

• NATO-medlemskabetskaberfriktionogmistillidiforholdettilRusland

• NorgestilknytningtilEUhar

• DanmarkharværettilbageholdendemedhensyntilNATOstilstedeværelseiregionen

• Danmarkharsagtjatilattilsluttesigdeteuropæiskemissilforsvar

• NATO-medlemskabetskaberfriktionogmistillidiforholdettilRusland

• DanmarksEU-

53

mindrebetydningmedhensyntilforholdettilRuslandendførstantaget

medlemskabharmindrebetydningmedhensyntilforholdettilRuslandendførstantaget

54

KAPITEL5:DELANALYSE2:NORGEOGDANMARKSOMSMARTESTATERAnalysensandendelvilhandleom,hvordanNorgeogDanmarkbrugerderesmulighederforudenrigspolitiskindflydelseoverforRuslandiArktis.NorgeogDanmarksindflydelseanalyseresviaindflydelseskapaciteten,somopdelesitredele:lobbyisten,dennyttemaksimerendeforhandlerognormentreprenøren.

5.1LobbyistenIdetteafsnitviljegforklare,hvordanDanmarkogNorgeagererudenrigspolitiskoverforRuslandiforsøgetpåatopnåindflydelsevedatoptrædesomlobbyist.Somlobbyistkanstaterneudøvestrategiskindflydelsevedatfokuserepårelationerognetværk.Somlobbyistogsmåstaterdetvigtigt,atmanerbevidstom,atmanblivernødttilatprioriteresinebegrænsederessourcer–gerneioverensstemmelsemedpræferencernehosdeandreaktører.Ekspertvidenoginformationsdelingercentraleaspektervedlobbyisme-strategien.ItaktmedatArktiserblevetenregion,somergenstandforenormopmærksomhed,oghvorflereaktørermelderderesinteresse,stigerkompleksiteten.Globaliseringenanno2016villigeledesbidragetildennetendens,ogdenførertil,atdetbliversværereatagereadskiltmellemforskelligepolicy-felter.Detresultereristørrekravtiletlandsudenrigspolitiskestrategi–særligttilsmåstatersomNorgeogDanmark,derblivernødttilatprioriterederesindsatsområder.Detvilderforværeenfordel,hvislandeneformårattænkesmartogagerersomlobbyisteroverforenregionalstormagtsomRusland.

5.1.1NorgeDeteoretiskeforventningertilNorgesindflydelseskapacitetsomlobbyistiforholdtiludenrigspolitikkenoverforRuslandiArktiskanopsummeressåledes:

- Norgeprioriterersamarbejde,netværkoginformationsdelingmedRuslandhøjt- Dissestrategieransessomafspændingsstrategierogsometblødtledi

sikkerhedspolitikken- Pådetformelleplanforventerjegatseettydeligteksempelpådetteiformaf

informationsdelingogdenmilitærehotlinemellemNorgeogRuslandsamtstrategiskanvendelseafekspertvidenomRuslandogdenarktiskeregion

- PådetuformelleogcivileplanforventerjegatseettydeligteksempelpådetviaBarentssamarbejdetog”folk-til-folk”-samarbejdet

Alleredei2006kanmaniNorgesførstearktiskestrategilæse,atstyrkelsenafsamarbejdetmedRuslanderenafsyvpolitiskeprioriteringer,ogatdennorskeregeringstilgangtilRuslanderpragmatiskogsamarbejdsvillig(Utenriksdepartementet2006,7–9).IfølgeForsvarsdepartementetvarsamarbejdetmedRuslandenmegetvigtigdelafstrategienpåalleplaner,dadendaværendenorskeregeringfor10årsidenvalgteatsætteNordområderne

55

somNorgesvigtigstestrategiskeudenrigspolitiskeprioritet.”ViharjobbetveldigmyeforåhaetgodtforholdtilRussland–selvnårdetharværtspentstederiverden,såharvihattenminimumavendialog.”(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016).Detbetyderogså,atmangesamarbejdsområdermellemNorgeogRuslanderforblevetuændrettiltrodsforUkraine-krisen.Deterfxsamarbejdetomkringsøgningogredning(somogsåanvendermilitærekapabiliteter),kyst-oggrænsevagtsamarbejdetog”IncidentsatSea”-aftalen49(TrellevikogLieungh2015)(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016).Hotlinen,telefonlinjenmellemNorgeogRusland,eropretholdt50,hvilketfordrerstorinteressefraandreNATO-lande.HotlinenblivernævntsomettillidsskabendeogrisikoreducerendetiltagiNATOsRåd:”DeterganskeuniktinnenforetNATO-land,ogNorgeogRusslandkjennerhverandregodtpådenmilitærside[…]MansermotNorgesometeksempelpåetland,somharenfungerendemilitærdialogmedRussland.”DerudovererderstadigjævnligemødermellemForsvaretsOperativeHovedkvarterogdenrussiskesikkerheds-ogefterretningstjeneste(FSB),daforsvaretharansvaretfordenmilitæregrænsevagt.Samleterderderfor”jevnligkontakt”ogkonsultationerpåmilitærtniveau:”Det,atmanmøtesjevnlig,bidrartil,atmankjennerhverandreogsnakkersammenogharfingerenpåpulsenpå,hvormanharhverandre.Deterisegselvrisikoreduserendeogtillitsskapende.”(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016).Udovermilitærdialogerderogsåettætdiplomatisksamarbejdemellemnorskeogrussiskeembedsmænd:”RusslanderikkebareenpotensiellmotpartforNorgeinord,menogsåensamarbeidspartnerpåområdermedfellesinteresse.Særliggjelderdetteforvaltningenavfornybareressurser,somkreverkontinuerligoppfølgingogløpendekontaktmellomansvarligemyndigheter.”(HønnelandogJørgensen2015,57).DetbedsteeksempelpådetteerdetbilateralesamarbejdeomforvaltningenaffiskerierneiBarentshavet,somblevetableretmellemNorgeogSovjetimidtenaf1970’erne(HønnelandogJørgensen2015,57–58):”FiskerisamarbeidetmellomNorgeogRusslandfungerermegetbra,ogharværttilstorøkonomiskgevinstognytteforbådedemogoss.”(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016).Tiltrodsforuenighederundervejsharsamarbejdetoverordnetfungeretrelativtgodt(ogsåefterUkraine-krisen),ogdetinvolvererdagligkontaktovergrænsenmellemhundredevisafmenneskerogetomfattendenetværk.NorgeogRuslandharderforover40årserfaringmedtætdialogoghåndteringafproblemerpådetteområde,ogetfællestrækisamarbejdetharværetløsningerbaseretpåkompromis,hvormanharmødtes”akkuratpåmidten”(HønnelandogJørgensen2015,57–68).Etmindretillidsskabendetiltag,derharskabtstordebatbådeiNorgeogRusland,ergrænsehegnet,somNorgeervedatbyggelangsdennorsk-russiskegrænseiStorskog,Sør-Varanger.I2015komca.5.500asylansøgeretilNorgefraRuslandoverStorskog,ogetståltrådhegn,derer200meterlangtog3,5meterhøjt,byggesnuforatgivebedresikkerhedogkontroloverovergangen(VikogNovikova2016).IfølgeForsvarsdepartementetdrejerdetsigikkeometoffensivttiltag,somharnogenpåvirkningpådetforsvarspolitiskeområde:”Grensegjerdeterenfølgeavdenplutseligeogrelativtstoretilstrømningenavflyktningeroverdennorsk-russiskegrensenhøsten2015.Symbolikkenerjoikkenærtnaboforhold,men49”IncidentsatSea”-aftalenerenbilateralaftalemellemNorgeogRusland,somhartilhensigtatforhindrefarligehændelsertilsøsogiluftenmellemhenholdsvismilitærefartøjerogluftfartøjer(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016).50Seogsåside46.

56

jegtrorikke,detbekymrerrussernemeddetgrensegjerdet.Detrepresentererjoikkeenkapasitet.Mensymbolskkandetjohaenbetydning.”(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016).TormodHeiererenigi,athegnetikkeharenpraktiskbetydning,menatdetharensymboleffektogkommunikererafstandogmindreinteresseiatsamarbejde:”Detertegnpåfryktogskepsis.Deterjoikkenoetillitsbyggendetiltak.”(InterviewmedTormodHeier2016).Ligeeftermurensfaldogtidligti1990’ernevarforholdetmellemRuslandogVestenrigtiggodt,ogNorgeogRuslandsamarbejdedepåenrækkeområder–fxpåmiljø,handelog”folk-til-folk”-projekter.Detvarogsåidenneperiode,atBarentssamarbejdetblevgrundlagt(HønnelandogJørgensen2015,64).DetvardendaværendeudenrigsministerThorvaldStoltenberg,dertoginitiativtilBarentssamarbejdeti1992.DeteretformaliseretsamarbejdemellemRusland,Norge,FinlandogSverige,hvishovedformåleratarbejdeforfredogstabilitetiNord.Dersamarbejdesombl.a.handel,uddannelse,forskning,kulturogmiljøbeskyttelse.Derudoverhar”folk-til-folk”-samarbejdetspilletencentralrolle.Deteretciviltsamarbejdemellemfxskoler,kommuner,erhvervsliv,idrætogkulturpåtværsafgrænserne.DetnorskeBarentssekretariatetiKirkenestilrettelæggerdenorsk-russiskesamarbejdsprojekter,ogsekretariatetfinansieresafdetnorskeudenrigsdepartementmed30millionerkronerårligt(Holm-Hansen2016)(Barentssekretariatetu.å.).Grænsesamarbejdetstyrkesyderligereved,atderervisumfrihedforgrænsebeboerneiBarentsregionen.DetblevindførtefteraftalemellemNorgeogRuslandi2010(Novikova2015).NorgeersåledesdetenesteSchengen-land,somharenvisumfrizoneisamarbejdemedRusland(Fordal2016),ogdervarikkemindreend320.000grænsepasseringermellemNorgeogRuslandi2013(Utenriksdepartementet2014b,7).TidligereSysselmandpåSvalbard,OddOlsenIngerø,harogsåværetpolitimandi20åriFinnmark,oghanfortæller,atfolkiFinnmarkiNordnorgefokusererpådetpraktiskesamarbejdemedrussernepågrænsen:”DavivoksteoppiSovjettiden,såblevi[irestenavNorge]lærtopptil,atdetvarnoeskummeltmedRussland,mensfolkfraFinnmarkharenheltannenhistorie–deblejofrigjortavrussiskestyrkeri1944ogharetannetsynpådenrussiskefare.”(InterviewmedOddOldenIngerø2016).

5.1.2DanmarkDeteoretiskeforventningertilDanmarksindflydelseskapacitetsomlobbyistiforholdtiludenrigspolitikkenoverforRuslandiArktiskanopsummeressåledes:

- Strategiersomnetværkoginformationsdelingmedrusserneermindrefremtrædendeogmegetanderledesenddennorsketilgang

- IforbindelsemedKontinentalsokkelprojektetogdetdanskekravpåhavbundenunderNordpolenhardetdanskehovedfokusværetforskningsdataogekspertviden,ogderharikkeværetmegetdialogmedRuslandomprojektet

Dialog,informationsdelingognetværk–formeltsomuformelt–mellemDanmarkogRuslandfyldteenforsvindendelilledelhosalleminedanskeinterviewpersoner.Hervarderentydeligkontrastiforholdtildennorsketilgang.IfølgeLarsBangertStruwebliverder”ikkedeltsærligmeget.”Detskyldes,atdetersværtatarbejdesammenRusland-specieltidagenssituation:”Russerneerbarehårdeogsværeathåndtere.”(InterviewmedLarsBangertStruwe2016).

57

Detdertilgengældvarcentraltimineinterviews,davitalteomforbindelsenmellemDanmarkogRusland,varKontinentalsokkelprojektet.Hervardetmegettydeligt,atdevidenskabeligeogfagligedataharværetførsteprioritetforDanmark.MartinLidegaardvarudenrigsminister,dadetdanskeFN-kravblevindsendtidecember2014:”Jegsynes,detvarsværtatgøreandetendatfølgedetvidenskabeligeresultat,derkom-nemligatdergårenundersøiskhøjderygunderNordpolen.Såtekniskseterdetetområde,vikangørekravpå.Hvisvihavdegjortdetmodsatte–hvisvipåforhåndhavdetrukketos–villedetogsåhavesendtetmærkeligtsignal.”(InterviewmedMartinLidegaard2016).IfølgeJoachimFinkielmanhardetdanskekravikkeværetgenstandfordenstoredialogmedRusland:”Viharikkehafttilhensigtatladeospåvirkeafrusserneisagen.Viharværetmegetnøgterneogfagligtfunderedeivoreskrav,ogviharbrugtmegettidpåatundersøgesagentilbunds[…]Såmåmanladeteknikerneogdetfagligeråde.”(InterviewmedJoachimFinkielman2016).SålangtharRuslandvistenstorviljetilatefterleveFN’sHavretskonventionogUNCLOS-regimet,hvilketogsåblevbekræftetidenofficielleudtalelsefradetrussiskeudenrigsministeriumden16.december2014somreaktionpådetdanskekrav(RussianForeignMinistry2014).Dererimidlertidingengarantierforfremtiden,ogsamarbejdsklimaetmellemVestenogRuslandvilpåvirkesituationen(Offerdal2014,85).IdetlangsigtedetidsperspektivkanudfordringerforDanmarkvisesig.AdjunktJonRahbek-ClemmensenfraSyddanskUniversitetvurderer,atArktisbetyderrigtigmegetforRusland:”HvisRuslandser,atenandenstatkommerogforsøgerattageArktisfradem,kandegodtsedetsomenstorprovokation,ogsomnogetmanblivernødttilatreagerepåfraMoskvasside.”(TV-Avisen18:302014a).Ruslandharflereårsforspringpåsitkrav51ogkanforventeetsvarfraFNi2017,mensDanmarktidligstkanforventesvari2022eller2023.IenstørreanalyseafDanmarkssikkerhedspolitiskeudfordringerfremmod2030skriverForsvaretsEfterretningstjeneste,athvisRuslandfårmedholdlangtidførDanmark,såforudserde,atRuslandidemellemliggendeårvilforetage”militæredemonstrationerogmarkeringer”,ogat”detkanbliveenkildetiluroidansk-russiskeforhold.”(Damkjær2016).IfølgeJørgenStaunharDanmarkløbetenvisrisikovedatinvolveresigienpotentieluoverensstemmelsemedRusland:”Detkanvære,dettager15år,førderkommerenudmeldingfraCLCS[FN’sKommissionforKontinentalsoklensGrænser].Serverdenudpåsammemåde,somdengørnu,pådettidspunkt?HarvidensammerespektforUNCLOS-regimet[FN’sHavretskonvention]?Deterikkesikkert,sålængeKinaerstærkmodstanderafdet,ogsålængedetgårimodderesinteresser.Kinaerenstigendemagtfaktoridetinternationalesystem,USAerpåvejned,ogviermåskelangsomtvedatfåetmeremultipolærtsystem.OgvalgetafTrump52somnyamerikanskpræsidentkanrisikereatforstærketendensentilmanglenderespektforinternationaleregleroginstitutioner,hvilketogsåkanrammeUNCLOS-regimet,”forklarerStaun.HvisforholdetmellemDanmarkogRuslandpådettidspunkterdårligt,sårisikererDanmarkat"havesatsigienposition,hvormanharetuafklaretterritorialtspørgsmålmedenpotentieltrevisionistiskmagtietheltandetinternationaltsystem,hvorVestenervæsentligsvagere,ogdereretUNCLOS-system,somikkefungerer[…]Dererenvisrisikofor,atDanmarkkanbliveudlagtforatværeensmåstat,

51Somtidligerenævntpåside41.52Iforbindelsemedcitatgodkendelsespurgtejegmineinterviewpersoner,omdehavdeenkommentartilvalgetafDonaldTrumpsomUSA’skommendepræsident,ogigivetfaldhvordandettevillepåvirkesamarbejdetmedRuslandiArktis.Jegharinkluderettilføjelserne,hvorjegharfundetdemrelevante.

58

derpåvegneafWashingtongøretmaksimalistiskkrav-ogsåledesblivelagtforhad."(InterviewmedJørgenStaun2016).

Kilde:(Hannestad2016).

5.1.3Sammenligning-forskelleoglighedermellemNorgeogDanmarkDetteafsnithavdesomformålatforklare,hvordanDanmarkogNorgeagereroverforRuslandiforsøgetpåatopnåindflydelsevedatoptrædesomlobbyist.Detertydeligt,atmaniNorgeharenheltandenbevidsthedomRusland,endmanhariDanmark.Nordmændeneprioritererdialogmedrusserne,engagerersigihyppigkontaktogervanttilatinterageremedRusland–bådeformeltoguformelt.NorgehargennemgenerationerarbejdetforenkompromiskulturmedRuslandmedovervejendesucces,fxiforbindelsemeduenighederomkringforvaltningenaffiskeressourcerneiBarentshavet.Samarbejdetstartedehelttilbagei1970’erneunderSovjettiden,ogfællesinteresservargrundlagetforpartnerskabet.DetvarvigtigforbådeNorgeogRusland,atfiskebestandenblevgodtvaretaget–ogikkemindstat”…utenforståendeikkefikktasegtilretteidetfellesmatfatet.”(HønnelandogJørgensen2015,59).Samarbejdsrelationerneoverlandegrænsenharværetprægetaf”godpersonkjemi”ogdetfaktum,atmangemedlemmeribådedennorskeogdenrussiskedelegationharværetmedgennemenårrække(HønnelandogJørgensen2015,63,65).Manharmedandreordopbyggetetvenskabeligtogpersonligtnetværkgennemfiretiår,ogdennelobbystrategiharbidragettiletløbendegodtforhandlingsklima.Detgodenetværktiltrods-pragmatismenskalogsåunderstreges:fiskeriforvaltningenhandleromreguleringafenmegetvigtigøkonomiskressourceog”begge

59

parterharrettogslettengrunnleggendeinteresseavåprioriteresamarbeidethøyt”.Detbedsteeksempelpådetteer,atforvaltningenfungeredepåalmindeligvisbådeunderDenKoldeKrigogefterUkraine-krisenefteråret2014(HønnelandogJørgensen2015,67–68).IDanmarkhardettilsyneladendeværetetsnævertfokusiarbejdetmedKontinentalsokkelprojektet,hvormanudelukkendeharprioriteretvidenskabeligdatafremfordialog.IfølgeJørgenStaunvarRuslandoverrasketoverdendanskeansøgningsenormeomfang(InterviewmedJørgenStaun2016),ogdetladerikketil,atDanmarkharhaftblikforrussiskepræferencerellertagethensyntil,atNordpolenbetyderrigtigmegetforRusland.Iseptember2016udtryktedenrussiskemiljø-ogråstofministeretønskeombilateralforhandlingmellemDanmarkogRuslandvedrørendekravenepåhavbundenunderNordpolen,mendetblevkategoriskafvistafdaværendeudenrigsministerKristianJensen.Dadetventes,atCanadaogsåvilindsendeetopdateretkrav53påsammeområde(Hannestad2016),erdetsandsynligt,atDanmarkforholdersigafventendeafhensyntilsincanadiskeallierede.MineforventningertildennorskeogdanskeudenrigspolitiskeagerenoverforRuslandblevovervejendeindfriet.Detoverraskedemigimidlertid,atdendanskeopmærksomhedomkringdialogmedrussernevarnærmestfraværende,ogforskellenmellemNorgeogDanmarkvarlangtstørreendforventetpådetteområde.Jeghavdeforventetenprincipielåbenhedhosdanskerne,tiltrodsformanglendeinitiativ.MenDanmarkhartilsyneladendeikkeværetsærligopmærksompårussiskeinteresserogpræferenceriforbindelsemedKontinentalsokkelprojektet,ogharistedetvalgtenstrategimed100%fokuspåFN-sporet.Idetlysladerdettil,atNorgesudenrigspolitiskestrategiermere”smart”enddendanske,dadenerlavetmedblikpådegeopolitiskerealiteterietlangsigtperspektiv,mensdendanskestrategifremstårnogetkortsigtet.Norgeharimidlertidhaftdenstorefordel,atdefællesøkonomiskeinteressermellemNorgeogRuslandharværetåbenbare,hvilkethargivetetgodtudgangspunktforsamarbejde.ForholdetmellemDanmarkogRuslandkunneidetlyssetanderledesud,hvisDanmarkhavdetagetenmereproaktivrollemedhensyntilatfindeetkompromisvedrørendekravenepåNordpolen.Deterintetjuridisktilhinderfor,atDanmarkogRusland(ogeventueltCanada)indlederbilateraleforhandlingeromhavbundenalleredenu,menDanmarkharsomsagtafvistdennemodel.

53CanadaindsendteetkravtilFNi2013,menpålinjemedRuslandønskerdeatopdateredereskrav,somforventesatkommeinærfremtid(Olesen2015,47).

60

5.2DennyttemaksimerendeforhandlerIdetteafsnitviljegforklare,hvordanDanmarkogNorgeagererudenrigspolitiskoverforRuslandiforsøgetpåatopnåindflydelsevedatoptrædesomnyttemaksimerendeforhandler.Somnyttemaksimerendeforhandlerkanstaterneudøvestrategiskindflydelsevedattageudgangspunktiaktørernesfællesinteresseriforhandlingsprocessen.NorgeogDanmarksspecifikkeegeninteresseropnåssåledesviaforståelsenformodpartensønsker,fordidetøgerchancenforetsuccesfuldtforhandlingsforløb.Deterderforessentielt,atstaterneerindstilletpå,atdeblivernødttilatprioritereogindgåkompromisser.JegharvalgtatfokuserepåhenholdsvisforhandlingsforløbetomkringDelelinjeaftalenmellemNorgeogRuslandfra2010ogIlulissat-erklæringenfra2008,somkomistandefterdanskinitiativ.Derfindesutalligeforhandlingsprocesser,jegiprincippetkunnehavetagetudgangspunkti–fxnorskeogrussiskeforhandlingeromkringforvaltningaffiskeressourcerellerandreforhandlingsforløbifxArktisRåd.ValgetafDelelinjeaftalenogIlulissat-erklæringenvaralligevelåbenbart,dabeggedisseaftalerfremhævesafmineinterviewpersoner(InterviewmedLarsBangertStruwe2016)(InterviewmedNilsChristianWang2016)(InterviewmedJoachimFinkielman2016)(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016)(InterviewmedTormodHeier2016)ogderudoveromtalessomskelsættendeogsærligvigtigeidenlitteratur,jegharbeskæftigetmigmed(HønnelandogJørgensen2015,66)(Wang2014a,13)(Breum2013,29,43–44)(Olesen2015,49).Deterogsåaftaler,hvorfællesinteresserogkompromisserhosaktørerneharværetafgørendeforsucces,hvilketeritrådmeddennyttemaksimerendeforhandlersstrategi.

5.2.1NorgeDeteoretiskeforventningertilNorgesindflydelseskapacitetsomnyttemaksimerendeforhandleroverforRuslandiforholdtilDelelinjeaftalenkanopsummeressåledes:

- NorgesmangeårserfaringmedbilateraltsamarbejdemedRuslandførtetildenhistoriskeDelelinjeaftaleomBarentshavetmellemNorgeogRuslandi2010

- Fælles(økonomiske)interessermellemlandenevarenafgørendeforudsætningfor,ataftalenkomihus

- AftalenansessomendiplomatisksejrhosnordmændeneogharhaftenpositiveffektpåsamarbejdetmellemNorgeogRusland

Den15.september2010underskrevudenrigsministreneJonasGahrStøre(Arbejderpartiet)ogSergejLavrovDelelinjeaftalen54mellemNorgeogRusland,efteratdetendeligvarlykkedesatnåfremtiletkompromisefter40årsforhandlinger55.IfølgeForsvarsdepartementetvar54Aftalensfuldenavnpånorsker”OverenskomstommaritimavgrensningogsamarbeidiBarentshavetogPolhavet”.Denblevratificeretogtrådteikraftden7.juni2011(Utenriksdepartementet2014a).55Vedpressekonferencenforkundgørelsenafaftalenden27.april2010udtaltedendaværendenorskestatsminister,JensStoltenberg(Arbejderpartiet):”Denneløsninghandlerommegetmereendengrænseoverhavet.Denhandleromudviklingafetgodtnaboskab.Denvilforenemegetmere,enddenvilskille,ogdenbliver

61

aftalen”virkeligdetstoregjennombrudd.”Nukunnemanendeligbegyndeatsamarbejde:”DetfjernetenkildetilirritasjonsomtidvishaddehattbetydningforsamarbeidetmellomNorgeogRusslandmergenerelt,oggagrunnlagforenmermålrettetkartleggingogutnyttingavressurserihavområdeneogpåsokkelenlangsgrenselinjen.”(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016).AftalenafklarededetmaritimegrænseforholdiBarentshavetogPolhavetmellemdetolandeogindebar,atethavområdepåca.175.000kvadratkilometerblevdeltitoligestoredele.Aftalenindebardesudenbestemmelservedrørendefiskeri-ogpetroleumssamarbejde.IfølgeTormodHeierbidrogNorgessærligekompetencerindenforHavrettenogtekniskekspertisepåområdernefisk,olieoggastil,atforhandlingernelykkedes.Heierforklarer,atNorgeharenlangtraditionforatværeetlilleNATO-land,somialleårharformåetatvisedeandremedlemslande,hvordanmanskaloptrædeoverforenstormagt.Detvarmåskeenafgrundenetil,atJensStoltenbergi2014blevvalgtsomgeneralsekretæriNATO:”Stoltenbergkunneviseandreland,hvordandetgåranåleveifordragelighetmedRussland,jamførDelelinjeavtalensomvifikktili2010–etter40årsforhandlinger.”Aftalenkomihussometresultataflangeforhandlingerog”gjensidigtillitogrespektmellompartene”(InterviewmedTormodHeier2016).HelgeLuråshævder,atdetrussiskeønskeometgodtforholdtilNorgehavdeafgørendebetydningfor,ataftalenblevenrealitet:”EnighetenomDelelinjeavtaleniBarentshavetkomoverraskendepånorskopinion–mantroddealdri,at’stormakten’villeværerettferdigmot’lilleNorge’.MentroligundervurdertemanRusslandsønskeomgodenaboskapsforbindelser.”(Lurås2015,156).NorgesogRuslandsfællesøkonomiskeinteresseriBarentshavetvarudentvivlenmegetvigtigfaktorfor,atdetlykkedesatnåfremtiletpolitiskkompromis.Detvaribeggelandesinteresseatfjerneusikkerhedenomkringgrænsedragningenihavet,dadetvarenforudsætningfor,atdeeffektivtkunnekommeigangmedatudvindedetressourcerigehavområde(Olesen2015,48).NilsWangmener,atdeøkonomiskeinteresservarafgørendeogvigtigereenddediplomatiskeforhandlinger:”Hvaddiplomatietikkehavdeformåetimereend30år,blevstortsetordnetpåeneftermiddagisommeren2011takketværedesammenfaldendeøkonomiskeinteresser.”(Wang2014a,14).IfølgeTormodHeierhavdeingenaflandenemulighedforatudnytteressourcerne,sålængeområdetvaromdiskuteret.DetvaretproblemforRusland:”Kanskjeharrussernemerbrukforressurstilgangidag,enndetdehaddeideforegåendeårene.FordinåførerRusslandenmyemerekspansivutenriks-ogsikkerhetspolitikk,ogdeharenmerekrevendemiddelklasse,enndetdehaddefor15-20årsiden.Statenharderforbehovforåleveremere,ogdamådefåtakiflereressurser;entenolje,gassellerfiskidisseområdene.Detkanhaværtmedpååbidratiløktforhandlingsviljefrarussiskside.”(InterviewmedTormodHeier2016).DenenormerussiskekystlinjeiArktisgør,atdeteriRuslandslangsigtedeinteresseatbidragetil,atHavrettensreglerbliveralmentaccepteretiArktis.Pådenmådesikrerrussernesigenerettentiletenormtområdemedpotentialefornaturressourcer,daFN’senbrotilsamarbejde.”(Ritzau2010)(Utenriksdepartementet2014a).DendaværenderussiskepræsidentDmitriMedvedevudtalte:”Weneedtolivewithourneighboursinfriendshipandcooperation.Unresolvedissuesarealwaysasourceoftension.”(Hønneland2015,76).

62

Havretskonventionfra1982fordrer,atetlandharmulighedforatopretteeneksklusivøkonomiskzonetiludnyttelseafhavområder200sømilfrakystlinjen(Hønneland2015,72)(Udenrigsministeriet2011,14).IfølgeHønnelandogJørgensenerdenmestoverbevisendeenkeltforklaringpådetrussiskekompromismedNorgenetopudbredelsenafHavrettensanerkendelse(HønnelandogJørgensen2015,66).PåsammemådesomForsvarsdepartementetomtalerDelelinjeaftalensomnoget”megetpositivt”(InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge2016),blevdenogsåoverordnetsetsomendiplomatisksejriNorge.DetvarimidlertidikketilfældetiRusland,hvoraftalenmødtemassivkritikirussiskemedierogfrapolitikere.Bl.a.frapolitikerenVladimirZjirinovskijsomretoriskspurgte,omRuslandhavde”tabtetslagikrigenmodNorge”(Hønneland2015,77–89)(Staun2015,11).Aftalenfikhårdmedfart,delsfordidenikkepassedeindietbilledeafRuslandsomenarktiskstormagt,menogsåfordidenresulteredeifærremulighederfornoglerussiskeaktører,fxfiskesamfundetinordvest-Rusland(Offerdal2014,85).Deterderforikkesikkert,ataftalenmellemNorgeogDanmarkvildannepræcedensforfremtidigeforhandlingsforløbiArktisifølgeprofessorGeirHønneland.Måskesnareretværtimod:“DengodmodigeMuzjik,derblevnarretafdensnuviking.DetvarøjensynligtsådanRuslandsåsigselveftergrænseniBarentshavetblevfærdigforhandletmedNorgei2010.AftalenfaldtudtilNorgesfordelogbleviRuslandopfattetsometstortnederlag.Derforerdergrundtilattro,atdettetilfældeikkevildannepræcedensfordekommendeforhandlinger…”(Forsvarsakademiet2015).

5.2.2DanmarkDeteoretiskeforventningertilDanmarksindflydelseskapacitetsomnyttemaksimerendeforhandleroverforRuslandiforholdtilIlulissat-erklæringenkanopsummeressåledes:

- DanmarkshurtigereaktionefterdenrussiskeflagplantningpåNordpolengjorde,atDanmarkstodispidsenforIlulissat-erklæringenfra2008

- Fællesinteressermellemdefemarktiskekyststatervarenafgørendeforudsætningfor,ataftalenkomihus

- AftalenansessomendiplomatisksejrhosdanskerneogharhaftenpositiveffektpåsamarbejdetmellemDanmark,Ruslandogalledearktiskekyststater

Den2.august2007skabtedetstormedieopmærksomhedibådeRuslandogverdenover,dadenrussiskeubådfra”Arktika-2007”-ekspeditionennåedehavbundenunderNordpolen,hvorekspeditionsteametplantedeetrussisktitaniumflag.HjemmeiRuslandblevdenrussiskelederafekspeditionen,polarforskerenArturChilingarov,hyldetsomenheltogopdagelsesrejsende.Hele200journalisterog30tv-stationerventedepåChilingarov,dahanvendtehjemfraekspeditionen(Hønneland2015,45,54,58)(Offerdal2014,74).Blandtdeøvrigearktiskekyststaterskabtedenrussiskeubådsekspeditionimidlertiduroogdybesikkerhedspolitiskeovervejelser,ogderbredtesighurtigtenstorbekymringforrussiskerobringstrangogkonflikterovergrænsedragningeriregionen(Breum2013,22–23,26,28).Dendaværendedanskeudenrigsminister,PerStigMøller(DeKonservative),udtaltefølgendeomepisoden:”…jegvågnedeenmorgenbadetisvedogsagde,atnæstekrigkommeriArktis,ogsåstodjegudafsengenogsattearbejdetigang[medIlulissat-erklæringen],ogsågikder8måneder…”(LanghoffogPedersen2012,62).Møllertoginitiativtilenpolitiskkonferencei

63

IlulissatiGrønland,derskullesikredenarktiskefredogdearktiskekyststatersdominansiregionen.IndenkonferencenarbejdedeMøllerogdetdanskeudenrigsministeriumintenstpåetudkasttilerklæringenitætdialogogforhandlingmeddeandrekyststater.Detendeligeudkasttilerklæringentogderforhøjdefordeandrestaterspræferencerogindsigelser,såledesatindgåelsenafselveaftaleniGrønlandvaretresultatafkompromisserogsnarereenformalitetendenegentligforhandling(Beim2015,47–49).Den8.maj2008blevIlulissat-erklæringensåledesvedtagetafministrefradefemlande,hvordeforpligtedesigtilatløsepolitiskeuoverensstemmelserogoverlappendegrænsekravgennemforhandlingermedrespektforinternationalretogHavretskonventionen56(Udenrigsministerietu.å.)(Udenrigsministeriet2008).Fællesinteresserblandtdefemkyststater–bådeøkonomiskeogsikkerhedsmæssige–varenafgørendeforudsætningforopbakningentilerklæringen.MødetiIlulissatgavklarbeskedtilrestenafverdenom,atdeterHavrettenogUNCLOS-regimet,dergælderiArktis.Deteriallefemkyststatersegeninteresse,forsåerderingenudefrakommendestater,derkankræverettentildenarktiskehavbund–ellerrettentilatbestemme,atkyststaterneskalladeværemedatudvinderessourceriområdetfxafhensyntilmiljøetogdenglobaleopvarmning.Defemkyststaterafvistesåledesalleforestillingerogønskeromeninternational’ArcticTreaty’(efterinspirationfradenAntarktiskeTraktatfra1957)ogandrealternativertilderesegendominansiArktisfrafxmiljøbevægelsersomVerdensnaturfonden,forskereogandreregeringer(Hønneland2015,46–47)(Petersen2009,57)(Breum2013,31–32).DenneenstemmigebeskedfrakyststaternevariklartrådmedPerStigMøllersintentionomatsikre,atfordeleneiDetArktiskeOcean(kun)komdefemkyststatertilgodeogatholdeuvedkommendepåafstand:”Detvarpræcisderfor,jegbragtesagenfor’theArcticFive’.HvisjeghavdebragtdenforArktisRåd,havdedenstadigværettildiskussionidag.Vihavdefåetindvendingerfrajapanerne,europæerne,kineserneogmangeandre[…],dergernevilhavefingrenenedidet,deellersikkeharadkomsttil.”MøllersprioriteringfaldtigodjordhosRusland.DenrussisketopdiplomatiArktis,ambassadørAntonVasiliev,udtaltefølgendeunderetbesøgiKøbenhavni2010:”Denarktiskekagetilhørerdearktiskestater.Menderermangeandre,dergernevilhaveetstykkeafdennekage…”(Breum2013,33–34).IfølgeNilsWanghardeøkonomiskeinteresseriArktisenkolossaltstabiliserendeeffekt.Ilulissat-erklæringenogafklaringenafdesøterritorialerettighederervigtige,fordidetbetyder,atomkring95%afalleenergiressourceriregionenalleredeerfordelt.Deterderforialledearktiskekyststatersegeninteresseatkapitaliseredisseressourcersåhurtigtogfredeligtsommuligt(Wang2014a,14).Ilulissat-erklæringenbliverrefererettilsomenstordiplomatisksejrforDanmark,oginitiativetplaceredemedetslagDanmarksomhovedaktøridenpolitiskeudviklingiArktis(Breum2013,29).”ResultateterennydeligogfortjentfjerihattentilGrønlandsLandsstyreogdendanskeregering”,skrevJyllands-Postenienleder(Breum2013,43).NilsWangudtaltedengangi2009,at”Ilulissat-erklæringenvardetmestvisionære,derhavderamtArktisinyeretid”(Breum2013,44),oghanskrevselvsenere,aterklæringener”…endansk

56Derudoverbekræftedelandene,atdevillestyrkesamarbejdetibl.a.ArktisRåd,søgningogredning,miljøbeskyttelseogsejladssikkerhed.

64

diplomatiskgenistreg,derkanvisesigatværeenafdevigtigsteinternationaleaftalerinyerearktiskhistorie.”(Wang2014a,13).OgsåudenfordedanskegrænserbleverklæringenhyldetialtfraTheNewYorkTimes,DerTagesspiegeltilChinaDaily(Breum2013,43–44).

5.2.3Sammenligning-forskelleoglighedermellemNorgeogDanmarkDetteafsnithavdesomformålatforklare,hvordanDanmarkogNorgeagereroverforRuslandiforsøgetpåatopnåindflydelsevedatoptrædesomnyttemaksimerendeforhandler.DeteoretiskeforventningertilNorgesagerensomnyttemaksimerendeforhandlerblevoverordnetsetindfriet:DelelinjeaftalenmellemNorgeogRuslandvaretresultatafNorgeskenskabtilrussiskeforhold,etgenereltgodtnaboskabmellemdetolandeogikkemindstfællesøkonomiskeinteresser.Dereringentvivlom,ataftalenansessomendiplomatisksejrhosnordmændene,mendetfremstårmereuklart,omaftalenharhaftenpositiveffektpåsamarbejdetmellemdetolande.Pådenenesideharmanmedafklaringengjortdetpraktiskmuligtifredogfordragelighedatudnytteressourcerneiområdettilfulde.Menpådenandensideerderindikationerpå,atrusserneibagklogskabenslysføltesigensmulesnydt,ogatdesandsynligvisderforvilværemereagtpågivendeiforbindelsemedlignendeforhandlingerifremtiden.DetkanfånegativekonsekvenserforDanmark,dermedstorsandsynlighedkanendeietbilateraltforhandlingsforløbmedRuslandomhavbundenunderNordpolen.PostdocMikkelRungeOlesenanbefaler,atDanmarkspørgerNorgetilrådsogspørgernordmændene,omdevildeledetaljerfradesuccesfuldeforhandlingermedRusland(Olesen2015,49).MenDanmarkrisikerer,atforhandlingerneomNordpolenvilforegåietpolitiskklima,somerlangtdårligere,enddetNorgeogRuslandarbejdedemedi2010.DeteoretiskeforventningertilDanmarksagerensomnyttemaksimerendeforhandlerblevoverordnetsetindfriet:DanmarkshurtigereaktionefterdenrussiskeubådsaktionpåNordpolenførtetilenighedenomIlulissat-erklæringen.Erklæringenvarentydeligrefleksionafdearktiskekyststatersfællesinteresserogetresultatafkompromisser,somdetdanskeudenrigsministeriumhavdeforhandletsigfremtil.SåledesblevmødetiIlulissatenstorsucces,sommanstadigvækdendagidagrefererertil,ogindtilnuharingenafdearktiskekyststaterhandletimodaftalerne,derblevindgåetiIlulissat.TiltrodsforatbådeIlulissat-erklæringenogDelelinjeaftalenvarfrivilligeaftaler,somblevindgåetmedfokuspåaktørernesfællesinteresser,laderdettil,atDanmarkharværetendnumerekompromissøgendesomforhandlerendNorge.SnartotteåreftermødetiGrønlanderderikkekritikafIlulissat-erklæringen,mensDelelinjeaftalenermereomstridthjemmeiRusland.Danmarkharhaftenlangsigtetforståelseforrussiskepræferencerogforstodalleredei2008,atdetvariRuslandsklare(økonomiske)interesse,atHavrettenblevhævdetglobalt.DanmarkvilsomsmåstatformentligaltidhaveenstoregeninteresseiatudbredeanderkendelsenoganvendelsenafFN-sporetogUNCLOS-regimet(Breum2016,11).SålangtharRuslandvalgtatfølgedetinternationaleretssystem,menifølgeLarsBangertStruwekanDanmarkendeiendybtproblematisksituation,hvisRuslandfårFN’sgodkendelsefor,athavbundenunderNordpolenerrussisk.Mensåerdetgodt,atDanmarkharkørtprocessengennemFN:”Danmarkvilsomsmåstataltidhavedetbedremedatløsesådannesageriet

65

internationaltretssystemsomFN[…]enhverstats-ellerudenrigsministervilefterfølgendekunnesige,atafgørelsenlåhosFN.Derforerdetdengodevej,fordidetaldrigbliverenstats-ellerudenrigsminister,derskalundskyldefor,atviikkefikNordpolen,fordideikkevardygtigenoktilatforhandle.”(InterviewmedLarsBangertStruwe2016).NilsWangerbekymretfortidsforskydningen,ogforatenrussiskgodkendelsefraFNvilføretil,atRuslanderklærerNordpolenforrussisk:"Kontinentalsokkelspørgsmåletvilhaveheleverdensopmærksomhed,fordideterher,Ilulissat-erklæringenskalståsinprøve.Vilrussernevirkelighåndterealledissespørgsmålihenholdtilinternationallov?Dererikkenogen,derviltvivlepå,atDanmarkvilgøredetihenholdtilreglerne,menvilRuslandgøredet?Pådenmådetrorjeg,viblivereksponeret,oghervilvihavemulighedforatgåforanmeddenhøjefaneogfølgereglernetilpunktogprikke."(InterviewmedNilsChristianWang2016).Idetlangsigtedeperspektivkandetderforvisesig,atbådedetnorskeogdanskeforsøgpåatopnåindflydelsesomnyttemaksimerendeforhandlervisersigatgiveproblemermedhensyntilforholdettilrusserne,ogatsituationenisidsteendeafhængeraf,hvordanRuslandvælgeratagereifremtiden,snarereenddenafhængerafnuanceridennorskeogdanskeudenrigspolitik.

5.3NormentreprenørenIdetteafsnitviljegforklare,hvordanDanmarkogNorgeagererudenrigspolitiskoverforRuslandiforsøgetpåatopnåindflydelsevedatoptrædesomnormentreprenør.Somnormentreprenørkanstaterneudøvestrategiskindflydelsevedatfremmeennorm,fxmiljøbeskyttelse.HvisNorgeogDanmarkønskeratpåvirkeRuslandienbestemtpolicy-retning,bliverdenødttilatgåforansomdetgodeeksempelogsåledespåvirkerussiskenormergennempraktiskhandlingogdiplomati.Jegharvalgtatfokuserepånicheområdetmiljøbeskyttelse57iarbejdetmednormentreprenøren.Sombeskrevetiteoriafsnittet58erbådekonfliktforebyggelseogmiljøbeskyttelseenvigtignormforNorgeogDanmark.Jegharvalgtsidstnævnte,dadeternemmereforsmåstateratpåvirkestørrestater,hvisdeprioritererblødepolitikområdersåsommiljø.Derudoverindeholderindikatorendennyttemaksimerendeforhandlerelementerafkonfliktforebyggelse,hvilketalleredeerbehandletiforegåendeafsnit.

57KlimaforandringerogmiljøbeskyttelsefylderenstordelilitteraturenomArktis.Regionensualmindeligsårbareogutilgængeligegeografiøgerkyststaternesincitamenttilatsamarbejdeomenbæredygtigudvikling(LanghoffogPedersen2012,61).Dettefokusfremgårbl.a.afIlulissat-erklæringenogdethidtidigearbejdeiArktisRåd.SålangtharsamarbejdetommiljøbeskyttelsehaftgodebetingelseriArktisRådtiltrodsfordenuværendesikkerhedspolitiskespændingermellemRuslandogVesten.DettefordiOttawa-erklæringenfra1996–grundlagetforsamarbejdetiArktisRåd–eksplicitunderstreger,atrådetikkearbejdermedspørgsmålvedrørendemilitærsikkerhed,ogatallebeslutningertagespåbaggrundafkonsensus.Rådetsfokusområdererblødeområdersomforskning,søgningogredning,bæredygtigudviklingogmiljøbeskyttelse(ArcticCouncil2015),hvordefællesinteressermellemlandeneeråbenbare.58Seside34.

66

5.3.1NorgeDeteoretiskeforventningertilNorgesindflydelseskapacitetsomnormentreprenøriforholdtiludenrigspolitikkenoverforRuslandiArktiskanopsummeressåledes:

- NorgehargenereltetmegettætsamarbejdemedRuslandomforvaltningafmiljøetognaturressourcerneiArktis

- PåøgruppenSvalbardersamarbejdetmedRuslandogsåtæt.HergårNorgeforansomdetgodeeksempelmedenmegetstrammiljølovgivning,ognordmændeneforsøgeratpåvirkeRuslandienmiljøbevidstretningviaSvalbardmiljøloven

Ukraine-krisenharikkestoppetdettættesamarbejdemellemRuslandogNorgeomforvaltningafmiljøet.UdenrigsministerBørgeBrende(Højre)ønskerat”videreføresamarbeidetmedRussland,dervikan.”IfølgedennorskeregeringharNorgeogRuslandrigtigmangefællesinteresser”...ikkeminstforsvarligforvaltningavmiljøet,naturressurseneogfellesfiskeribestanderiBarentshavet.”(Utenriksdepartementet2014b,11,16).Detolandesamarbejderbl.a.omfællesnorsk-russiskmiljøovervågningiBarentshavet,oghvorderpånuværendetidspunktarbejdesmedatudvikleenforvaltningsplanfordenrussiskedelafBarentshavetefterdennorskemodel(Utenriksdepartementet2014b,66).Dissetiltagviser,hvordanNorgetrodsinternationalespændingerprioriterersamarbejdetmeddenrussiskenabomegethøjtpåområder,hvordetkanladesiggøre.Samtidigreflekterersamarbejdet,atRuslanderåbenoverforatgørebrugafnorskeerfaringerogkundskabiudviklingenafenfællesrammeformiljøovervågning.Svalbardmiljølovenkomi2001ogtrådteikrafti2002.TidligereSysselmandpåSvalbard,OddOlsenIngerø,forklarer:”Svalbardmiljølovenerenganskestrengogrigidlov.Detfinnesnestenikkenoestrengere[…]Sådettoklitttidforossalleålæreåhåndheveden–detgjaldtossalle,ikkekunrusserne.Mendeflesteforstårbehovetforåhaenstrengmiljølovgivning.”PåSvalbarderrussernetalrigttilstedeidenrussiskeminebyBarentsburg.DaSvalbardmiljølovenkom,blevdenikkegodtmodtaget,ogrussernebestridtelænge,atlovenvargyldig:”Detvarenmegetomstridtsak.Deteringenhemmelighet,atrusserneoppfattetdetsomenrenprovokasjon,fordidemente,atdetvarumuligådrivevirksomhetetterdestrengekravene[…)Detvarførsti2007,atmansarettut,atmanaksepterteSvalbardmiljøloven.”(InterviewmedOddOldenIngerø2016).Ingerøforklarer,atihansperiodesomSysselmand(2001-2005&2009-2015)blevefterlevelsenaflovgivningenkunbedrefrarussiskside,ogderkomgradvistenstørreforståelseforlovenogdensbehov.UdoverSvalbardmiljølovenpålandharNorgedøbthavområdetrundtomSvalbardforfiskeværnzonen.Herhævdernordmændeneathaverettilatregulerefiskeriforatbevarefiskeressourcerneogsikreenbæredygtigudviklingjf.Havrettenogkyststatersrettilatopretteeksklusiveøkonomiskezoner(Fiskeridepartementet2014).TiltrodsforatRusland-ogenrækkeandrelande-iprincippeteruenigidennepraksis(somkommerafdennorskefortolkningafSvalbardtraktaten59)ogikkeanderkenderværnezonensstatusofficielt,harrusserneoverordnetsetefterkommetdetnorskereglementetrentlavpraktisk.Detharde

59Seogsåside47-48vedr.uenighederneml.NorgeogRuslandifm.tolkningenafSvalbardtraktatenogside62omHavrettensbestemmelseromøkonomiskezoner.

67

gjort,fordinordmændene–forikkeatprovokeredelande,someruenigemeddennorskefortolkningafværnezonensstatus–harvalgtikkeatforskelsbehandlenorskeogudenlandskefiskere.Norgeuddelerderforgenerøsefiskefangstkvotertilandrelandeiområdet–heriblandttilRusland.

TormodHeiermener,atRuslandgodtagerdennorskepraksis,fordidekanse,atfiskeressourcernebliverforvaltetpåenretfærdigogbæredygtigmåde.NorgeharenmegetimødekommendetoneoverforRuslandogønskerikkeatsætte”hårdt-mod-hårdt”.Russernevurdererderfor,atdetjenermerepåatopretholdedeteksisterenderegimefremforatforsøgeatændredet:”Detrussiskeutenriksdepartementser,atmåtenNorgeforvalterfiskeriressursenepåiNordområdeneharværtenveldiggodforvaltningspolitikk–noesomhargjort,atNordområdeneharverdensstørstearktisketorskestamme.Russlandser,atdeikkehavilletkunneforvaltedentorskestammenpåsammegodemåte,somNorgeharklart.SålengeRusslandfårsinegodekvoter,såtrorjeg,atdeertjentmed,atNorgedriverdenforvaltningspolitikkenpåenveldiggodogeffektivmåte–sålengeRusslandikkebliverdiskriminert.”(InterviewmedTormodHeier2016).UdenrigsministerBørgeBrendeunderstregerogså,atnorskmiljøforvaltningharresulteretienstørrefiskebestand:”MålrettetsamarbeidmedRusslandharførttiløktsjøsikkerhet,størretorskekvoterogtiltakforåredusererisikoenforradioaktivforurensning.”(Utenriksdepartementet2014b,11).

TiltrodsforatNorgebrugermangeressourcerpåmiljøforvaltning,hardennorskeøkonomiparadoksaltnokværetunderstøttetafnorskolieeksportsiden1970’erne.Iløbetaf2017planlæggernorskeStatoilatboreefterolieiBarentshavetihavområdernetætpåSvalbard.RuslandharviadenrussiskeambassadeiNorgeprotesteretmodplanerne,dademener,athavområdeterenforlængelseafSvalbardskontinentalsokkelogdermedomfattetafSvalbardtraktaten,mensNorgehævder,athavområdeterendelafdennorskekontinentalsokkelogdermedtilhørerNorgealene.StatoilsplanerharudløststærkeprotesterframiljøorganisationerneBellonaogGreenpeace.Ruslandhartilgengældikkebegrundetsinprotestmedhensyntilmiljøet,menmedatdemener,deharligesåstorrettilatudvinderessourceriområdetsomNorge.Samletersituationeneteksempelpå,atNorgeudsenderblandedesignaler,hvadmiljøforvaltningiArktisangår,ogsetmedmiljøbrillergårNorgeikkealtidforansometgodteksempeliregionen(Johnsen2015)(Bjørnestad2016).

5.3.2DanmarkDeteoretiskeforventningertilDanmarksindflydelseskapacitetsomnormentreprenøriforholdtiludenrigspolitikkenoverforRuslandiArktiskanopsummeressåledes:

- DanmarkharstoreambitioneromatgåforansomdetgodeeksempelmedhensyntilmiljøbeskyttelseogbæredygtigudviklingiArktis,menarbejdetharindtilvidereikkeværetrettetdirektemodRusland

- DanskmiljøpolitikharpotentialettilathenvendesigdirektetilRuslandiforbindelsemedkravetpåhavbundenunderNordpolen,menensådanpolitikharlangefremtidsudsigterogvilisidsteendeværeoptildetGrønlandskeSelvstyre

IfølgeNikolajPetersenvaraktivklimadiplomatidenvigtigsteprioritetidanskArktis-politiki2009.DaDanmarkhavdeformandskabetforArktisRådfra2008til2010var

68

klimaforandringerogglobalopvarmningpåtoppenafagendaen(Offerdal2014,81).MiljøbeskyttelsefylderenstordelidendanskeArktis-strategifra2011,hvordetfremhæves,at”Arktisknaturogmiljøskalforvaltespåbaggrundafbedstmuligevidengrundlagogbeskyttelsesstandarderogdetinternationalesamarbejdeheromfremmes.”(Udenrigsministeriet2011,43).Taksøe-rapportenfra2016fremhæverligeledes,atDanmarkbøropprioritereindsatseniArktisforatfremmeen”miljømæssigtbæredygtigudviklingtilgavnforregionen”(Taksøe-Jensen2016,V).Megetafsamarbejdetomkringforskning,miljøogbæredygtigudviklingforegårgennemdeseksarbejdsgrupperiArktisRåd.ArbejdsgrupperneAMAP(ArcticMonitoringandAssessmentProgramme)ogCAFF(ConservationofArcticFloraandFauna)kanfremhæves.Dearbejdermedgrænseoverskridendeforurening,klimaændringerogbevarelseafbiodiversitet.DanmarkstøtterdissearbejdsgruppermedtocifredemillionbeløbfraMiljøstyrelsenogEnergistyrelsen(BertelsenogRasch2016,52).Degenerelledanskemiljøambitionerersåledesnemmeatfåøjepå.Tilgengældvarderingenafmineinterviewpersonerellerdenlitteratur,somjegharbeskæftigetmigmed,derrefererertil,atdanskmiljøpolitikiArktisskulleværesærligrettetmodatsamarbejdemedRuslandelleratpåvirkeRuslandienbestemtretning.EnsådanreferencefremgårhellerikkeidendanskeArktis-strategi.Detnævnes,atdeterønskeligtat”udvideogudviklesamarbejdetmedRusland”,ogatetudvidetsamarbejdekunne(egenfremhævning)omfattemiljømæssigbæredygtigudvikling(Udenrigsministeriet2011,54).IfølgeJoachimFinkielmaneksistererderimidlertidpraktisksamarbejdemedrusserne,fxiforbindelsemedsøgningogredning:”EnkatastrofeiArktiskanligesågodtrammeRusland,somdetkanrammeos.Såsamarbejdetermegetpraktiskbetonet.Determegetpåområder,hvordetgiverrigtiggodmeningathavesamarbejdepågrundafområdetsstørrelseogdekapaciteter,somdestorelandehariregionen,hvorvijoerenmindreaktør.”(InterviewmedJoachimFinkielman2016).DanskmiljøpolitikharpotentialetilathenvendesigdirektetilRuslandiforbindelsemedkravetpåhavbundenunderNordpolen.IfølgeNilsWangkandetværeenfordelformiljøet,atDanmarkfårtilkendtsåstorendelafNordpolensommuligt:”Deteretspørgsmål,derikkeknyttersigsåmegettilsuverænitet.Detknyttersigtilrettentilatudnyttehavbunden.Ellermåskeendnumereinteressant:rettentilatladevære.Mankunnejovælgesomansvarligkyststatatlæggebeslagpåsåmegetsommuligt,fordivifaktiskharenplanom,atdethereraltforfarligt.Oghvisvibestemmeroverområdet,ervisikrepå,atvoresholdningerogværdiertilmiljøetogøkologien,erdet,derfårindflydelsepådetstørstmuligeområde.Setidetperspektivburdeallemiljøorganisationerklappeihænderne.”(InterviewmedNilsChristianWang2016).Idenneforbindelseerdetimidlertidsamtidigvigtigtathuskepå,atrettentileventuellenaturressourcerpåNordpolenigivetfaldviltilfaldegrønlændernejf.Selvstyrelovenfra2009,hvorGrønlandovertogforvaltningenogrettentilråstofferneiArktis.VittusQujaukitsoq,landsstyremedlemforUdenrigsanliggenderiGrønland,menerikke,atdenarktiskeregionskalsessomenfredetnationalpark:”Detervigtigtaterindre,atGrønlandogdengrønlandskenaturikkeeretmuseumindrettetmedhenblikpåatsikreenverdensarvforturisterogmiljøinteresseredefraandredeleafverden[…]DerborogharaltidboetmenneskeriArktis.”IfølgeQujaukitsoqskalanvendelseafnaturenforegåmedrespektforenbæredygtig

69

udvikling,mendebattenomkringetableringafreservaterellerfredningsinitiativerskyggerfordereellemiljøudfordringer:”DeropretholdesikkebalancevedatafskæremenneskeriArktisfraderesalleredehårdtpressedeoglegitimerettilatleveiogmednaturen.”(Qujaukitsoq2016,21–22).Somtidligerebeskrevetvilderunderalleomstændighedergålangtid,indenudnyttelseafressourcerpåNordpoleneventueltbliveraktuelt,ogdeterikkegivet,atgrønlænderneskullehaveambitioneromatafståfraatudnytteeventuelleressourcer.Ruslanderpånuværendetidspunktpressetøkonomisk,ogdetsammeeridengradtilfældetiGrønland.HvisGrønlandskalhavereeludsigttilatbliveselvstændig,kræverdetnyeindtægter–netopfraråstofferidengrønlandskenatur.DebattenomnultoleranceellerejtiluranudvindingiGrønlandillustrerdetdilemma,grønlænderneaktueltståroverformellemøkonomiskgevinstoghensyntilmiljø–etspørgsmålsompåingenmådeerendeligtafklaret.

5.3.2Sammenligning-forskelleoglighedermellemNorgeogDanmarkDetteafsnithavdesomformålatforklare,hvordanDanmarkogNorgeagereroverforRuslandiforsøgetpåatopnåindflydelsevedatoptrædesomnormentreprenør.SomforventethavdeNorgeogRuslandettætsamarbejdepåmiljøområdet.NorgeharogsåpåvirketRuslandienmiljøorienteretretning.DelsvedbilateraltsamarbejdeommiljøovervågningeniBarentshavetogdelsviaenskrapmiljølovgivningpåSvalbard.ModsatforventningernesenderNorgeimidlertidblandedesignalertilRuslandvedatåbneopforsøgningefterolieidetsårbarehavområdeomkringSvalbard.Ibagklogskabenslysburdedetimidlertidikkeoverraske,atNorgeprioritererolieovermiljø,dadennorskeøkonomiharværetbaseretpåolieiover40år.Nårpotentialetforøkonomiskgevinstersåstort,laderdettil,atdetalligevelermindreinteressantatgåforansomdetgodemiljøbevidsteeksempel.ItrådmedforventningerneharDanmarksignaleretenklarmiljøprofiliArktis,mendenharikkeværetsærligrettetmodatpåvirkeRusland.DanmarkkanimidlertidendeidirektebilateraltsamarbejdemedRuslandpåNordpolenaltafhængigtaf,hvordanterritorietendermedatblivefordelt.Igivetfaldvildetværeoptilgrønlænderneiforholdtilprioriteringenmellemmiljøogøkonomi.Deterlogisk,atNorgeharmeredirektekontaktmedRuslandmedhensyntilmiljøforvaltninggivetdendeltelandegrænseogdettættesamarbejdemedrussernepåSvalbard.DanmarkharviaGrønlandstoreambitionerogønskeromatudnyttenaturressourceridengrønlandskenatur,menplanernemanglerendnuatbliverealiseret.HerharbådeNorgeogRuslandenheltandentraditionogerfaringmedudnyttelseafressourcersomfxfisk,olieoggasiområdet.OgidettetilfældeharenerginationerneNorgeogRuslandnokmeretilfællesendNorgeogDanmark.Fraetnorsksynspunktrepræsentererdenarktiskeregionbådeklimaforandringerogpotentialeforstoreøkonomiskegevinster(Offerdal2014,84).HansMouritzenformulererdetmegetgodtsåledes:”InaNorwegianformulation,’use’oftheArcticisjustasimportantastheprotectionofit.”(Mouritzen2016b).Atoptrædesomnormentreprenørafhængersåledesaf,atdetforbliveret”blødt”område.Deternemtathavegodeintentioneromatgåforansometgodteksempel,mensåsnart

70

potentialetforstoreøkonomiskegevinsterbliverinvolveret,laderdettil,atdetersværereatbærenormfanenhøjt–selvforensmåstatsomNorge.

71

5.4Opsummeringdelanalyse2OpsummerendefigurmedoversigtoverdennorskeogdanskeudenrigspolitiskeagerenoverforRuslandiArktisvurderetudfraindflydelseskapaciteterne:lobbyisten,dennyttemaksimerendeforhandlerognormentreprenøren.Figur6)DELANALYSE2 NORGE DANMARKLobbyisten • Norgeerflittigbruger

aflobbyiststrategier• Stortfokuspådialog,

netværkogkompromisser

• Barentssamarbejdetertillidsskabende

• Denmilitærehotlineerrisikoreducerende

• Grænsehegnetskabermistænksomhedogerikkeentypisklobbyiststrategi

• FællesinteressermellemNorgeogRuslanderetvigtigpragmatiskudgangspunktfordetgodesamarbejdet

• DanmarkanvenderfærrelobbyiststrategierendNorge

• Dialogognetværkernærmestfraværendeidendanskestrategi

• FokuspåekspertvideniKontinentalsokkelprojektet

• Lilleopmærksomhedpårussiskeinteresserogpræferenceriforbindelsemedprojektet

• 100%fokuspåFN-sporet,modsatbilateraldialog/forhandlingmedRusland

Dennyttemaksimerendeforhandler

• NorgesstorekendskabtilrussiskeforholdbidrogtilindgåelsenafDelelinjeaftaleni2010

• Fællesøkonomiskeinteresservarenafgørendeforudsætningforaftalen

• AftalenblevsetsomendiplomatisksejrforNorge,menikkeforRusland

• DanmarkshurtigeinitiativogfokuspåkompromisserførtetilenighedenomIlulissat-erklæringeni2008

• Fællesøkonomiskeogsikkerhedspolitiskeinteresservarenafgørendeforudsætningforaftalen

• AftalenblevsetsomendiplomatisksejrforDanmarkogtilgavnforalledearktiskekyststater

72

Normentreprenøren • NorgeharetsærligttætsamarbejdemedRuslandomkringmiljøforvaltningiArktis

• Ruslandbliverinspireretafnorskeforvaltningsmodellermht.tilmiljø

• RuslandefterleverdenskrappemiljølovpåSvalbardoghargradvistfåetenforståelseforlovensbehov

• Norgeudsenderimidlertidblandedesignalermedhensyntilmiljøbeskyttelseidenarktiskeregion.Udsigtertilstoreoliegevinstertrodseralligevelmiljøhensyn,protesterfraRuslandogmiljøorganisationer

• DanmarkharstoreambitioneromatfremmemiljøbeskyttelseiArktis,menindtilviderehararbejdetikkeværetrettetdirektemodRusland

• DanskmiljøpolitikharpotentialettilathenvendesigdirektetilRuslandifm.kravetpåhavbundenunderNordpolen,menensådanpolitikharlangefremtidsudsigterogviligivetfaldværestyretafdetgrønlandskeselvstyre

73

5.5TidslinjeFigur7)TIDSLINJE OVERSIGTOVERCENTRALEBEGIVENHEDER2006-2016–NO/DK/RU2006 NorgeudgiversinførsteArktiskestrategi2007 RuslandplanteretrussiskflagpåhavbundenunderNordpolen2008 Ilulissat-erklæringenogetableringenaf”ArcticFive”:USA,Rusland,Canada,

NorgeogDanmark2008 Rusland-Georgienkrigen2008 Ruslandigangsætterenreformogmoderniseringafdetrussiskemilitær,

herunderoprustningidenarktiskeregion2008 RuslandudgiversinførsteArktiskestrategi2009 USA,NATOogVestentrykkerpåen”reset-button”ogforsøgeratgenoprette

forholdetogdetstrategiskesamarbejdemedRusland2010 DelelinjeaftalenmellemNorgeogRusland2011 KongerigetDanmarkudgiversinførsteArktiskestrategi2014 RuslandannektererKrim2014 EUiværksættersanktionermodRuslandsomfølgeafUkraine-krisen2014 DanmarkindsenderkravtilFNomrettentilhavbundenunderNordpolen2015 Ruslandindsenderenopdateretudgaveaf2001-kravetomrettentil

havbundenunderNordpolentilFN2015 FormandenfordenrussiskeArktiskommission,DmitryRogozin,kommerpå

uanmeldtbesøgpåSvalbard2015 RussiskambassadøradvarermoddanskdeltagelseiNATO’seuropæiske

missilforsvar2015 NorgeudfordresafflygtningestrømfraRuslandveddennorsk-russiskegrænse

iNordnorge2016 RuslandudtrykkerønskeombilateraleforhandlingermellemRuslandog

DanmarkomhavbundenunderNordpolen,menafvisesafdaværendeudenrigsministerKristianJensen

2016 Norgebyggerståltrådshegnveddennorsk-russiskegrænseiNordnorge2016 NorgelaveraftalemedUSAomtræningaf330amerikanskesoldateri

Midtnorge.

2016 RuslandadvarerNorgeomtilstedeværelsenafamerikanskesoldaterpånorskjord

74

KAPITEL6:KONKLUSIONOGPERSPEKTIVERING

6.1AnalysensresultaterFormåletmeddettespecialevaratforklareudviklingeniDanmarkogNorgesudenrigspolitiskeagereniforholdtilRuslandiArktisitidsperioden2006-2016.Specialethargivetetindbliki,hvilkeudfordringerogindflydelsesmulighedersmåstaterharietasymmetrisksamarbejdemedenmegetstørrestat.Specialeteretkvalitativtcasestudiemedetempiriskogsikkerhedspolitiskfokus.Denmetodiskerammeforanalysenharværetdenstrukturerede-fokuseredekomparativemetode,hvorempirienharbeståetaftiselvproduceredeeliteinterviewsmedinformationstungerepræsentanterfraNorgeogDanmark.Derudoverharempirienbeståetafenstormængdelitteratur:offentligedokumentersomfxstrategipapirer,videnskabeligeartikler,rapporterognyhedsartikler.Denanalytiskerammeforspecialetharværetenkombinationafadaptionsteoriogsmartstatsstrategi,oganalysenbeståraftohoveddele.AnalysensførstedelharsetpåDanmarkogNorgesudfordringeriforholdtilRuslandiArktis.AnalysensandendelharundersøgtNorgeogDanmarksindflydelsesmulighederoverforRuslandiregionen.Idelanalyse1antogjeg,atdegeopolitiskerealiteter,NATOogEUvilleskabeudfordringerogstress-sensitivitetforDanmarkogNorgeiforholdettilRusland.DetdårligeklimamellemRuslandogVestenharskabtstørremistillidogbekymringforrussiskaggressionhosbådenorskogdanskefterretningstjeneste.NorgeogDanmarksmedlemskabafNATOogtættesamarbejdemedUSAskaberfriktionisamarbejdetmedRusland.MendaNATOogdettransatlantiskesamarbejdeergrundlagetforbådenorskogdansksikkerhed,prioriteresalliancenalligevelhøjthosbeggedesmåstater–detpåtrodsafrussiskeprotester.DenstørsteforskelmellemNorgeogDanmarksesved,atNorgeforsøgerattagehensyntilrussiskeinteresserder,hvordetermuligt,ogatNorgeikkeønskeratprovokereRuslandunødigt.Norskafståelsefradeltagelseideteuropæiskemissilforsvarerettydeligteksempelpådette.Idelanalyse2antogjeg,atNorgeogDanmarkharmulighedforudenrigspolitiskindflydelseoverforRuslandvedatanvendesmartestrategier.Vedatoptrædesomlobbyister,nyttemaksimerendeforhandlereognormentreprenørerforventedejeg,atNorgeogDanmarkvilleanvendederesbegrænsederessourcersomsmåstaterpåbedstmuligmåde.Analysenviste,atbeggelandeanvenderengodblandingafdesmartestrategier,hvilketifleretilfældeførertilgoderesultaterisamarbejdetmedRusland.SamarbejdetmellemdetrelandeiArktiserimidlertidtydeligtfunderetpåfællesinteresser,ogdetkanderforikkeudelukkes,atøkonomiskeinteresservejerlangttungereendsmartestrategier,ogatrussiskvelviljetilsamarbejdeførstogfremmesterpragmatiskfunderet.

75

DenstørsteforskelmellemNorgeogDanmarkerNorgestættepragmatiskeforholdtilRusland.NorgeharetlangtstørrekendskaboglavpraktiskerfaringmedsamarbejdemedRuslandendDanmark,hvilketskyldesdennorske-russiskelandegrænseogerfaringfratætsamarbejdeoverflereårtier.Specialetshovedkonklusionerkanopsummeressåledes:

1. Nyesikkerhedsvurderingerogbekymringforrussiskaggressionharførttil,atbådeNorgeogDanmarkharknyttetsigtætteretilsinamerikanskeallierede.Norgeharøgetbevillingernetilegetforsvarinordmarkant,mensDanmarkindtilvidereikkeharlagtoptilændringeridenrenemiltærestrategiiArktis.

2. NATO-alliancenergenereltetmegetbetændtområdeforforholdetmellemNorge,DanmarkogRusland–ogsåidenarktiskeregion.NorgeønskeretstærkereNATOinordogmereallierettilstedeværelsepånorskjord,mentagerogsåhensyntilRuslandvedatafståfradeltagelseiNATO’seuropæiskemissilforsvar.DanmarkprioritererogsåNATOogønskeratdeltageimissilforsvarettrodsrussiskeprotester.EUharmindrebetydningforforholdetmellemDanmark,NorgeogRuslandendførstantaget.

3. NorgeermodsatDanmarkflittigbrugeraflobbystrategienogprioritererdialogognetværkmedRuslandhøjt.FællesinteressermellemNorgeogRuslandharværetafgørendeforetableringenafdetgodesamarbejdsklima.

4. BådeIlulissat-erklæringen(2008)ogDelelinjeaftalen(2010)ansessomdiplomatiskesejrefradanskognorsksidemedhensyntilsamarbejdetmedRusland.Beggeaftalerharimidlertidværetfunderetpåfællesinteresser.

5. BådeNorgeogDanmarkermiljøbevidsteogharenambitionomatskubbeRuslandisammeretning.Ambitionenogmiljønormernestrækkersigimidlertidikkeudoverøkonomiskeinteresser,somisidsteendeansessomvigtigere–bådefornordmændeneoggrønlænderne(somharovertagetforvaltningenafråstofferneiområdet).

PolicyanbefalingerNorge:

• Sålangtladerdettil,atNorges”realpolitik”-balancenmellemafskrækkelse(NATO)ogafspænding(dialog/netværk)-fungerergodt,hvismantagerdegeopolitiskeomstændighederibetragtning.Meddettesombaggrundvirkerdetunderligtogunødvendigt,atNorgebrugerressourcerpåatbyggeetståltrådshegnveddennorsk-russiskegrænse.Alleasylansøgerne,derpasseredegrænsenfraRuslandtilNorgei2015,gjordedetgennemselvegrænsestationenogikkeiområdet,hvordernubyggesethegn(VikogNovikova2016).BådeHeierogForsvarsdepartementetbekræfter,athegnetharenlillepraktiskfunktion,ogatdetførstogfremmestsenderetsymbolsksignal.SignaleterafstandogvilsandsynligvisbidragetilstørremistænksomhedmellemNorgeogRusland.

• EnfortsatprioriteringafegetmilitærtforsvarersandsynligvisenbedreprioriteringendendrejningmodformegetfokuspåUSAogNATO.HererjegtilbøjeligtilatdeleTormodHeierskritikafdagensforsvarspolitik,somhanmenererformegetpisk(ensidigeafskrækkendetiltag)ogforlidtgulerod(tillidsskabendetiltag).Etfokuspådefensivekapacitetersomfxenstornorskhærsignalererforsvarogvilgøre,atNorgeselvkanhåndtereenmindrekrisemedRusland–dvs.udenatkaldepåamerikanskestyrker.Modsatvilallieredestyrkerskabestorfrygt

76

hosrusserne,ogenkrisevileskalere(InterviewmedTormodHeier2016).DeterikkeinorskinteresseindirekteatblivetvungettilateskalereenbilateralkrisemedRuslandforatfåhjælpogudløseNATO’sartikel5grundetmanglendenorskeforsvarskapabiliteter.

PolicyanbefalingerDanmark:

• Danmarkhardeseneste15århaftentilbøjelighedtilatoverse,atArktis,RuslandogØstersøenerdanskenærområder.Deterpåtide,atderkommerenstørrebevidsthedomkringgeopolitikkensbetydning,ligesomprofessorMikkelVedbyRasmussenskriver:”IØstersøenogiArktiserdetafgørende,atviindser,atvoresforholdtilRuslanderregionaltdefineret…”(Rasmussen2015,39).IdetlysbørDanmarktilføreflereøkonomiskeressourcertildenmiltæredelafforsvaretistedetforatskæreiforsvarsbudgetterne.Detladertil,atbådeTaksøe-rapporten,LarsLøkkeRasmussensnyetrekløverregeringfranovember2016ogDonaldTrumpssejrveddetamerikanskepræsidentvalgden8.november2016vilskubbeDanmarkidenneretning.

• Danmarkbørgøresigfleretankerom,hvilkeomkostningerKontinentalsokkelprojektetkangiveifremtiden.Somnævntidelanalyse2kankravetpåNordpolenifølgebådeForsvaretsEfterretningstjenesteogJørgenStaunføretil,atDanmarkkommeriendybkonfliktmedRusland.Hvordanerkravetidanskegeninteresseietlangsigtetperspektiv?NuværendeestimatergivernemligikkespecieltoptimistiskeprognosermedhensyntilnaturressourcerpåNordpolen.Dennehavbundbefindersigsålangtnordpå,atdetvilbliveekstremtomkostningsfuldtatudvindeeventuelleressourcer,ogyderligereterritoriumiArktisvilgivefåøkonomiskefordele(Olesen2015,43)(Rahbek-Clemmensen2014,28)(Endsjø2015).Deterogsåvigtigtathuskepå,atkravetudelukkendedrejersigomhavbundenogdermedikkeomfiskoghavet,somerinternationaltfarvand(Østergaard2014).Måskeskullemansomsmartstatistedetfokuseresine(begrænsede)ressourcerogprioriterelangtidsholdbarhedenforRigsfællesskabet.Ietlangsigtetperspektiverdernokstørresandsynlighedfor,atGrønlanderklærersigselvstændig,endatDanmarkbliverrigpåoliefundetpåbundenafNordpolen.DerharlængeværetetønskeomselvstændighedpåGrønland.Senestergrønlændernegåetigangmedarbejdetmedatskriveennygrønlandskforfatning,ogdennyeregeringskoalitionharforeslået,atderafsættespengetilennyafdelingforselvstændighedogoprettelseafetforfatningssekretariat(VeirumogKristiansen2016).SelvomGrønlandsselvstændighedsandsynligvisharlangeudsigter,burdemaniDanmarkgøresigmereklart,atselvegrundlagetfor,atDanmarkoverhovedetkankaldesigenArktis-nationoghaveambitioneromatageresomen”Arktisstormagt”60(jf.Taksøe-rapporten),netoperRigsfællesskabetmedGrønland.Som”Arktisstormagt”bliverdetudfordrendeforDanmarkattalemedénklarstemmeglobaltsamtidigmed,atdereksistererinternespændinger.Jegnoterermigfx,atderikkevargrønlandskerepræsentanteriTaksøe-Jensensfølgegruppe,derassisteredeambassadørenmedudredningsarbejdetograpporten(Taksøe-Jensen2016,95).Danmarkbørovervejeatlæggesithovedfokuspåat

60Seogsåside41.

77

forbedreforholdetmellemDanmarkogGrønlandistedetforatlæggesigudmedRusland.

6.2Analytiskvurdering–kritikogrefleksionafanalytiskdesignArbejdetmedspecialethargjortmigopmærksompåbådestyrkerogsvaghedermedhensyntilopgavensanalytiskedesign.Detharværetspændendeogudfordrendeatarbejdemedenheltnysammensætningafetteoretiskapparat,ogvedhjælpafadaptionsteoriogsmartstatsteoriharjegformåetatdækkedevigtigsteaspektervedsamarbejdsforholdenemellemNorge,DanmarkogRusland.Metodiskhardetværetenstorfordel,atsåmangeelitepersonermedstorvidenønskedeatbidragetilmitspeciale,hvilkethargivetmigetuundværligtoverblikoverdensikkerhedspolitiskesituationiArktisogetuniktindblikiperspektiver,somjegikkeharkunnelæsemigtil.Tilgengældkanmankritisere,atudvalget61afinterviewpersonerrepræsentererenovervægtafpersoner,derfokusererpådetsikkerhedspolitiske,hvilketkanhavegivetetbiashenimodkonfliktpotentialet,ogatdeleafanalysenkunnehavesetanderledesud,hvisjeghavdeinterviewetflererepræsentanterfraArktisRådellerudenrigsministerierne62.Teoretiskhardetværetenudfordringatholdeenskarpanalytiskopdelingmellemdefemindikatorer,dadeidetvirkeligelivvarsværeatadskille.EteksempelkunneværedetbilateralesamarbejdemellemNorgeogRuslandvedrørendeforvaltningenaffiskerierneiBarentshavet,hvormanløbendeharforhandletsigfremtilkompromisserveduoverensstemmelser.Detteelementvalgtejegatanalysereunderlobbyisten,meniprincippetkunnejeghaveanalyseretsammeelementunderdennyttemaksimerendeforhandler.HervalgtejegistedetatfokuserepåDelelinjeaftalen.Somnævntiafsnittet”Teoretiskeudfordringer”63,kanmanogsåargumenterefor,atmedlemskabafNATOogsågivermuligheder/indflydelseogikkekunrepræsentererenudfordring/stressfaktor,hvilketjegharvalgtatfokuserepå.Tilsidstharjegnoglekritiskeovervejelsermedhensyntilsmartstatsteorien.Teorienbyggerpåenantagelseom,atsmåstatervedatageresmarteharstoreindflydelsesmulighederiinternationalpolitik.Ilysetafminanalysemenerjeg,atteorienundervurdererdetdefinerendehandlingsrum.Småstaterkanhaveetstortmanøvrerumindenforenramme,mendeharikkeselvmulighedenforatpåvirkerammen.Deterstormagterne,derdefinerernorskogdanskhandlingsrum;hvilketreflekteresmegetgodtvedLøkkeRasmussensogSolbjergslovprisningafalliancenmedUSAefterdetamerikanskepræsidentvalg,TormodHeiersudtalelseromatdetpolitiskeklimamellemRuslandogUSAdefinererdetnorskesikkerhedspolitiskehandlingsrum,ogdetnorskeforsvarsdepartementskommentaromatnorskafståelsefraEU-sanktionernevilleværelangtmereopsigtsvækkende,endatNorgefølgerEUogUSA.MikkelVedbyRasmussenerenigmedhensyntildetdanskehandlingsrum:”DeterUSAderafgør,hvaddansksikkerhedspolitikiNordatlantenkanvære.”(Rasmussen61Detskalunderstreges,atjegharhaftetønskeomendnustørrediversitetblandtinterviewpersonerne,menatjegogsåharfåetafslagpådeltagelsefraflere,jeghenvendtemigtil.62Seogså”Metodiskeudfordringer”påside22-23.63Seside35.

78

2016b,25).Sammenfattendekanteoriengiveetbias,hvorsmåstatersindflydelsesmulighederfremstårstørre,enddeivirkelighedener.Desenesteårstilbagevendentilhårdegeopolitiskerealiteterbekræfterdette.SermanpåanalysenafNorgeogDanmarksindflydelsesmulighederogresultatersomhelhed,såerderikkemeget,derpegerpå,atdetolandeharskubbetRuslandienbestemtretning.Depositiveresultater,mankanseisamarbejdetmellemdetrelandeiregionen,skyldessnarerefælles(økonomiske)interesser,samtdetklarefaktumatdetindtilvidereikkeharværetiRuslandsegeninteresseatgåenegangiArktis.Somforskerhardetogsåværetvanskeligtmedsikkerhedatpåviseindflydelseviasmartstatsteorien.Norgeognorskeembedsmændkanfxhaveenklaropfattelseaf,atdereslobbystrategiognetværkmedRuslandharenpositivogdeterminerendeeffektpåforhandlingermedRusland,menivirkelighedenkandetikkeudelukkes,atdetafgørendeaspektvarfællesøkonomiskeinteresser.Jegmanglertilgangtildetrussiskeperspektivforatafgøredette,ogformentligvildetaltidværeumådeligtsværtforenforskeratfået100%præcistbilledeafenlukket/uformelforhandlingsproces64.

6.3Perspektivering–uforudsigelighedValgetafDonaldTrump,nyegeopolitiskeomstændigheder,etuforudsigeligtRuslandogstigendeanti-globaliseringføreralletilusikkerhedominternationaleorganisationer,ogdetskabernyeudfordringerforsmåstatersomNorgeogDanmark.AndersWivelskriver,atienpost-amerikanskorden,hvorRuslandharstørreindflydelse,kantaberneblivedemindrelande:”Afstandenmellemstormagterogsmåstatererigenblevetstørreogstormagteragerermedstadigstørrebrutalitetog-måskeoverraskende–legitimitetsomtraditionellestormagter…”(Wivel2016,83–84).ProfessorStenRynningforudsåimaj2016,atetvalgafDonaldTrumpsomnyamerikanskpræsident,villerysteNATO-alliancen”isingrundvold”.Rynningskriver,atalliancenmåskeer”vedatsyngepåsidstevers”,samtat”intetvarerevigt”(Rynning2016,50,53).Setfraetnorskogdansksmåstatsperspektivkunnedetbliveenstorudfordring,hvisRynningsmestpessimistiskeforudsigelserholderstik:atUSAerpåvejudafEuropa,ogateuropæernedermedskalklaresigselv.DetharihvertfaldvakturoiEuropa,atTrumpharudtalt,atdeterurimeligtat”starteTredjeVerdenskrig”modRuslandforatleveoptilartikel5ogvisesolidaritetmedenallieretsomikkeselvleveroptilNATO’sanbefalingerometforsvarsbudgetpå2%afBNP(Mouritzen2016a,45).Detvarderfornæppetilfældigt,atLarsLøkkeRasmussen,påselvedagenforvalgetafTrump,lovedeathævedetdanskeforsvarsbudget(Rasmussen2016a,16).AlleredeførdetamerikanskevalghævdedeTormodHeier,atNorgeerusikkerpåomdekanstolepåartikel565,ogusikkerhedenersandsynligvisikkeblevetmindreefter8.november.IfølgeHeierlevervienlangtfarligerenuendunderDenKoldeKrig,hvormanhavdeengensidigrespektfor,hvaddervarsovjetiskinteressesfære,oghvaddervarvestlig

64Seogsåafsnittet”Teoretiskeudfordringer”side35.65Seside47.

79

interessesfære.Denganglagdepolitikernebåndpåsigselvifrygtforenaltudslettendeatomkrig.IdagharviengenerationafpolitikereiVesteuropa,somidesidste15-20årerblevetvanttilatbrugemilitærmagtsomendelafderesudenrigspolitik(fxpåBalkan,Afghanistan,IrakogLibyen).Dagenskonfliktererikkeafensådankarakter,atvierbangeforenTredjeVerdenskrig–menviharmangesmåkonflikter–ogdasænkestærskelenforatbrugemilitærmagtnårderopståruoverensstemmelsermedmodparten.ForPutinerdetvigtigtatfremståstærkogikkemisteansigt,ogderforblivermilitærmagtanvendelsedetmindstdårligealternativmedrussiskeøjne.Hvisvifårfleremindrekrisersomenderimilitærkonflikt,kanisærsmåstaterværeudsat66.Forhvornårerkrisenstornoktil,atNATOervilligtilativærksætteartikel5?IyderstekonsekvenskanNorgeogDanmarkblivetvungettilateskalereenkrise–netopforatfangeUSAogNATO’sopmærksomhed(InterviewmedTormodHeier2016)(Endsjø2016,50).Vibevægerosindienusikkerfremtid.HidtilharviihvertfaldværetdårligetilatforudsigestoreforandringersomUkraine-krisen,RuslandsengagementiSyrien,BrexitogvalgetafTrump.Detvilderforværenaivtatudelukkeoverraskelser–ogsåienlavspændingsregionsomArktis.Detamerikanskevalgharnetopgjortregionenmereusikker:”Detervirkeligsværtatvurdere,hvadTrumpsvalgfårafbetydningforforholdetmellemUSAogRuslandogfølgeligogsåiforholdtilArktis,”konstatererMartinLidegaard:”FørhavdeviénheltuforudseligspilleriPutin,nuharvito.”(InterviewmedMartinLidegaard2016)(Endsjø2016,51).Forslagtilviderestudier:

• ErArktissomregionensærligcasemedhensyntilindflydelsesmulighederforsmåstater?

• Detrussiskeperspektiv:HvordanforklaresRuslandsudenrigspolitiskeagereniforholdtilsmåstatersomNorgeogDanmarkiArktis?HvordanopfatterRuslandnorskogdanskudenrigspolitik?

• Detrussiskeperspektiv:optræderRuslandpåensærligmådeidenarktiskeregion?JørgenStaunhævderfx,atderertoretningerderkarakterisererdenrussisketilgangiArktis:denIP-realistiske/geopolitiskeogdenIP-liberalistiskefolkeretsligeretning(Staun2015,34).Hvilkenerdominerende,oghvadkanviforventeifremtiden?

66RuslandsinvasionafGeorgienogUkraineertoklareeksemplerpå,athverkenUSAellerEUvarvilligetilatimødegåinterventionernemilitært(Wivel2016,70,83).

80

KAPITEL7:LITTERATURLISTEReferenceprogram:ZoteroStandard-APSA:”AmericanPoliticalScienceAssociation”

7.1LitteraturlisteAdcock,Robert,ogDavidCollier.2001.“MeasurementValidity:ASharedStandardforQualitativeandQuantitativeResearch”.AmericanPoliticalScienceReview95(3):529–46.Andersen,LotteBøgh.2012.“Forskningskriterier”.IMetoderistatskundskab,Samfundsvidenskabernesmetoder1,red.LotteBøghAndersen,RobertKlemmensen,ogKasperMøllerHansen.Kbh:HansReitzelsForlag,97–113.Andersen,LotteBøgh,AnneStorkjærBinderkrantz,ogHansen.2012.“Forskningsdesign”.IMetoderistatskundskab,Samfundsvidenskabernesmetoder1,red.LotteBøghAndersen,RobertKlemmensen,ogKasperMøllerHansen.Kbh:HansReitzelsForlag,66–96.Andersen,LotteBøgh,ogViolaBurau.2007.“Komparativforskningistatskundskaben”.Politica39(3):256–74.Andersen,LotteBøgh,RobertKlemmensen,ogKasperMøllerHansen.2012.“Atlaveundersøgelserindenforstatskundskab”.IMetoderistatskundskab,Samfundsvidenskabernesmetoder1,red.LotteBøghAndersen,RobertKlemmensen,ogKasperMøllerHansen.Kbh:HansReitzelsForlag,19–41.Ankersborg,Vibeke.2007.Kildekritikietsamfundsvidenskabeligtperspektiv.1.udgave.Samfundslitteratur.Archer,Clive,ogNeillNugent.2002.“SmallStatesandtheEuropeanUnion”.CurrentPoliticsandtheEconomicsofEurope11(1):1–10.ArcticCouncil.2015.“ArcticCouncil:Abackgrounder”.ArcticCouncil.http://www.arctic-council.org/index.php/en/about-us(15.oktober2016).Baev,PavelK.2015.“Russia’sarcticaspirations”.IArcticsecuritymatters,red.JuhaJokela.Paris:EUInstituteforSecurityStudies.http://www.iss.europa.eu/uploads/media/Report_24_Arctic_matters.pdf(27.juli2015).Barentssekretariatet.“Motoreninorsk-russisksamarbeidinord”.Barents.no./nb/motoren-i-norsk-russisk-samarbeid-i-nord(26.november2016).Barnett,Michael.2011.“SocialConstructivism”.ITheGlobalizationofWorldPolitics,anIntroductiontoInternationalRelations,red.JohnBaylis,SteveSmith,ogPatriciaOwens.NewYork:OxfordUniversityPress,148–65.

81

Befring,ÅseMarit,ogSimonSolheim.2016.“USAstasjonererover300soldateriNorge”.NRK.no.https://www.nrk.no/norge/usa-stasjonerer-over-300-soldater-i-norge-1.13193591(28.oktober2016).Beim,RasmusHvide.2015.“DanskordenspolitikiArktis-Aktivinternationalismeellerinternationalaktivisme?”AarhusUniversitet.Bentzrød,SveinungBerg.2016.“E-sjefen:DerfortrengerNorgetospionskipinord”.Aftenposten.no.http://www.aftenposten.no/norge/E-sjefen-Derfor-trenger-Norge-to-spionskip-i-nord-604841b.html(28.oktober2016).Berg-Sørensen,Anders,CarolineHowardGrøn,ogHanneFossHansen.2011.“Offentligorganisation”.IOrganiseringenafdenoffentligesektor,grundbogioffentligforvaltning,red.AndersBerg-Sørensen,CarolineHowardGrøn,ogHanneFossHansen.København:HansReitzelsForlag,11–43.Bertelsen,RasmusGjedssø,ogMortenRasch.2016.“Rigsfællesskabetimultilateraltarktiskforskningssamarbejde”.Udenrigs(1):48–53.Bjørnestad,Sigurd.2016.“StatoilborernærmereSvalbard.Finnerdeolje,kanNorgedrasforretten”.Aftenposten.no.http://www.aftenposten.no/article/ap-603554b.html(8.december2016).Breum,Martin.2013.Nårisenforsvinder,DanmarksomstormagtiArktis,GrønlandsrigdommeogkampenomNordpolen.2.rev.udgave(Udvidet,revideretudgave).Gyldendal.———.2016.“Danmarksomarktiskstormagt”.Udenrigs(1):9–15.Budalen,Andreas,HildeMangsetLorentsen,ogOleDalen.2016.“Norgeplasserer200soldateriLitauen”.NRK.no.https://www.nrk.no/nordland/norge-plasserer-200-soldater-i-litauen-1.13133834(6.november2016).Damkjær,Ole.2016.“DanmarkfrygterrussiskjernnæveispilletomArktis”.www.b.dk.http://www.b.dk/content/item/1000506(28.november2016).DanskInstitutforInternationaleStudier.DIIS.2005.Danmarkunderdenkoldekrig.Bd.1:Densikkerhedspolitiskesituation1945-1991 :1945-1962.Kbh.:DanskInstitutforInternationaleStudier.DenRussiskeFøderationsSikkerhedsråd.2008.“GrundlagetforDenRussiskeFøderationsstatsligepolitikiArktisiperiodenfremtil2020ogietlængereperspektiv(Ruslandsarktiskestrategi)”.http://www.scrf.gov.ru/documents/98.html(22.august2016).DenStoreDanske.2016a.“Grønland”.DenStoreDanske.http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Grønland/Grønlands_geografi/Grønland(27.oktober2016).

82

———.2016b.“Rusland”.DenStoreDanske.http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/Rusland_generelt/Rusland_(Landeartikel)(27.oktober2016).Depledge,Duncan.2015.“Hardsecuritydevelopments”.IArcticsecuritymatters,red.JuhaJokela.Paris:EUInstituteforSecurityStudies.http://www.iss.europa.eu/uploads/media/Report_24_Arctic_matters.pdf(27.juli2015).Dodds,Klaus.2007.Geopolitics:AVeryShortIntroduction.Oxford:OxfordUniversityPress,UK.Einarsson,Níels,ogOranR.Young.2004.“Introduction”.IArcticHumanDevelopmentReport,red.NíelsEinarssonogStefanssonArcticInstitute.Reykjavik,Iceland:StefanssonArcticInstitute,15–26.EkspertgruppenforforsvaretavNorge.2015.“Etfellesløft-EkspertgruppenforforsvaretavNorge”.https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/et-felles-loft---fra-ekspergruppen-for-forsvaret-av-norge/id2427726/.Elklit,Jørgen,ogHenrikJensen.2010.“Kvalitativedatakilder”.IMetoderistatskundskab,red.KasperMøllerHansen,LotteBøghAndersen,ogRobertKlemmensen.Rosinante&Co.http://www.google.com.ep.fjernadgang.kb.dk/books?hl=da&lr=&id=QrEB9N53clUC&oi=fnd&pg=PA19&ots=gQuUWgAR1I&sig=ZvIvSXy4HTCLpu7rJYjNHAiUwSw(16.april2014).———.2012.“Kvalitativedatakilder”.IMetoderistatskundskab,Samfundsvidenskabernesmetoder1,red.LotteBøghAndersen,RobertKlemmensen,ogKasperMøllerHansen.Kbh:HansReitzelsForlag,117–43.Endsjø,EdithLauglo.2015.“DrømmenomArktis-Projektrapport”.KøbenhavnsUniversitet.———.2016.“MagtkampeniArktis”.RÆSON(4):46–51.Endsjø,EdithLauglo,ogMaria-LouiseM.Bonnevie.2014.“ReligiøsLobbyismeiEU-Bacheloropgave”.KøbenhavnsUniversitet.EtterretningstjenesteniNorge.2016.“Fokus2016-Etterretningstjenestensvurderingavaktuellesikkerhetsutfordringer”.https://forsvaret.no/fakta_/ForsvaretDocuments/Fokus%202016.pdf.Fiskeridepartementet,Nærings-og.2014.“FiskevernsonenvedSvalbardogfiskerisonenvedJanMayen”.Regjeringen.no.https://www.regjeringen.no/no/tema/mat-fiske-og-landbruk/fiskeri-og-havbruk/rydde-internasjonalt/fiskevernsonen-ved-svalbard-og-fiskeriso/id445285/(8.december2016).Fondahl,Gail,ogJoanNymandLarsen.2014.“Introduction”.IArcticHumanDevelopmentReport,RegionalProcessesandGlobalLinkages,TemaNord2014:567,red.JoanNymandLarsen,GailFondahl,NordiskMinisterråd,ogNordiskRåd.NordiskMinisterråd:NordiskRåd,

83

29–52.Fordal,LarsGeorg.2016.“RivgjerdetmotRussland”.NRK.no.https://www.nrk.no/ytring/riv-gjerdet-mot-russland-1.13122737(26.november2016).ForsvaretsEfterretningstjeneste.2015.“EfterretningsmæssigRisikovurdering2015”.https://fe-ddis.dk/SiteCollectionDocuments/FE/EfterretningsmaessigeRisikovurderinger/Risikovurdering2015.pdf(31.oktober2016).Forsvarsakademiet.2015.“RuslandiArktis:3tingdubørvide”.fak.dk.http://www.fak.dk/nyheder/Pages/RuslandiArktis3tingdub%C3%B8rvide.aspx(3.december2016).Forsvarsministeriet.2016a.“ForsvarsforligskredsenindgåraftaleomdenfremtidigeopgaveløsningiArktis”.fmn.dk.http://www.fmn.dk/nyheder/Pages/forsvarsforligskredsen-indgaar-aftale-om-den-fremtidige-opgaveloesning-i-arktis.aspx(15.december2016).———.2016b.“ForsvarsministerietsfremtidigeopgaveløsningiArktis”.http://www.fmn.dk/nyheder/Documents/arktis-analyse/forsvarsministeriets-fremtidige-opgaveloesning-i-arktis.pdf(22.august2016).From,Lars.2015.“Ruslandsambassadør:Danskeskibekanblivemålforrussiskatomangreb”.Jyllands-Posten.dk.http://jyllands-posten.dk/indland/ECE7573125/Ruslands-ambassad%C3%B8r-Danske-skibe-kan-blive-m%C3%A5l-for-russisk-atomangreb/(2.november2016).Færch,Emil.2016.“Russiskadvarsel:Hvisdetherfårlovtilatudviklesig,vilNorgesbefolkninglide”.TV2.dk.http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-10-31-russisk-advarsel-hvis-det-her-faar-lov-til-at-udvikle-sig-vil-norges-befolkning(2.november2016).Gade,JoG.,ogPaalSigurdHilde.2015.“NordområdenessikkerhetspolitiskebetydningforNATO”.INorgeogRussland:sikkerhetspolitiskeutfordringerinordområdene,red.TormodHeierogAndersKjølberg.Oslo:Universitetsforlaget,96–109.George,AlexanderL.1979.“CaseStudiesandTheoryDevelopment:TheMethodofStructured,FocusedComparison”.IDiplomacy,NewApproachesinHistory,Theory,andPolicy,red.PaulGordonLauren.NewYork:FreePress,43–68.George,AlexanderL.,ogAndrewBennett.2005.CaseStudiesandTheoryDevelopmentintheSocialSciences.Cambrigde:MITpress.George,AlexanderL.,ogTimothyJ.McKeown.1985.“CaseStudiesandTheoriesofOrganizationalDecisionMaking”.Advancesininformationprocessinginorganizations(2):21–58.Gerring,John.2004.“WhatIsaCaseStudyandWhatIsItGoodFor?”AmericanPolitical

84

ScienceReview98(2):341–354.GovernmentofCanada.2009.“Canada’sNorthernStrategy:OurNorth,OurHeritage,OurFuture”.http://www.northernstrategy.gc.ca/cns/cns.pdf(24.august2016).———.2013.“StatementonCanada’sArcticForeignPolicy”.http://www.international.gc.ca/arctic-arctique/arctic_policy-canada-politique_arctique.aspx?lang=eng(22.august2016).Grøn,CarolineHoward,ogNataliaRogaczewska.2013.“Smartstatpåafveje?:danskEU-diplomatimellemindenrigspolitikogeuropæiskestormagter”.Samfundsøkonomen(2):25–31.Grøn,CarolineHoward,ogAndersWivel.2011.“MaximizingInfluenceintheEuropeanUnionaftertheLisbonTreaty:FromSmallStatePolicytoSmartStateStrategy”.JournalofEuropeanIntegration33(5):523–539.Hannestad,Adam.2016.“RuslandvildelekæmpeområdevedNordpolen-menDanmarksigernej”.Politiken.dk.http://politiken.dk/udland/ECE3377473/rusland-vil-dele-kaempeomraade-ved-nordpolen---men-danmark-siger-nej/(28.november2016).Hannestad,Adam,ogJensBostrup.2016.“FokuspåArktis:DanmarkvilværeEU’svinduemodnord”.Politiken.dk.http://politiken.dk/udland/ECE3029942/fokus-paa-arktis-danmark-vil-vaere-eus-vindue-mod-nord/(3.november2016).Hansen,Birthe.1998.“Introduktion”.IGrundbogenistatskundskab,red.CarstenJensenogBirtheHansen.København:AkademiskForlag,132–39.Harrits,GitteSommer,CarstenStrømbækPedersen,ogBenteHalkier.2012.“Indsamlingafinterviewdata”.IMetoderistatskundskab,Samfundsvidenskabernesmetoder1,red.LotteBøghAndersen,RobertKlemmensen,ogKasperMøllerHansen.Kbh:HansReitzelsForlag,144–72.Heier,Tormod,ogAndersKjølberg.2015a.NorgeogRussland:sikkerhetspolitiskeutfordringerinordområdene.Oslo:Universitetsforlaget.———.2015b.“RusslandogNorgeiennytid”.INorgeogRussland:sikkerhetspolitiskeutfordringerinordområdene,red.TormodHeierogAndersKjølberg.Oslo:Universitetsforlaget,9–23.Hoel,AlfHåkon.2014.“TheLegal-PoliticalRegimeintheArctic”.IGeopoliticsandSecurityintheArctic,RegionalDynamicsinaGlobalWorld,Routledgeglobalsecuritystudies,red.KristineOfferdalogRolfTamnes.Abingdon:Routledge,49–72.Holm-Hansen,Jørn.2016.“Barentssamarbeidet”.Storenorskeleksikon.http://snl.no/Barentssamarbeidet(26.november2016).

85

Howard,Roger.2009.TheArcticGoldRush,theNewRaceforTomorrow’sNaturalResources.London:Continuum.Hønneland,Geir.2015.RussiaandtheArctic:Environment,IdentityandForeignPolicy.London,NewYork:I.B.Tauris.Hønneland,Geir,ogAnne-KristinJørgensen.2015.“KompromisskultureniBartentshavet”.INorgeogRussland:sikkerhetspolitiskeutfordringerinordområdene,red.TormodHeierogAndersKjølberg.Oslo:Universitetsforlaget,57–68.HøringiNATO’sParlamentariskeForsamlingomRusland.2016.Folketinget.http://www.ft.dk/webtv/video/20161/npa/tv.3530.aspx?as=1#pv.Ingebritsen,C.2002.“NormEntrepreneurs:Scandinavia’sRoleinWorldPolitics”.CooperationandConflict37(1):11–23.InterviewmedembedsmændfraForsvarsdepartementetiNorge.2016.InterviewmedJoachimFinkielman.2016.InterviewmedJørgenStaun.2016.InterviewmedLarsBangertStruwe.2016.InterviewmedMartinLidegaard.2016.InterviewmedNilsChristianWang.2016.InterviewmedOddOldenIngerø.2016.InterviewmedTormodHeier.2016.Jakobsen,PeterViggo.2015.“DerforskalDanmarkfortsatgåikamp”.RÆSON(4):24–29.Johnsen,AlfBjarne.2015.“RusslandprotesterermotoljeboringiSvalbard-sonen”.VG.no.http://www.vg.no/a/23444540(8.december2016).Jokela,Juha.2015.“Conclusion”.IArcticsecuritymatters,Paris:EUInstituteforSecurityStudies.http://www.iss.europa.eu/uploads/media/Report_24_Arctic_matters.pdf(27.juli2015).Kautto,Mikkom.fl.2001.“Introduction:HowDistinctAretheNordicWelfareStates?”INordicWelfareStatesintheEuropeanContext,red.MikkoKauttom.fl.London:Routledge,17.King,Gary,RobertO.Keohane,ogSidneyVerba.1994.Designingsocialinquiry,scientificinferenceinqualitativeresearch.Princeton:NJ:PrincetonUniversityPress.

86

Klimenko,Ekaterina.2016.“RuslandspolitikiArktis”.Udenrigs(1):40–47.Kontinentalsokkelprojektet.2014.“RegeringenogGrønlandsselvstyreindgiveridagkravpåkontinentalsoklennordforGrønland”.a76.dk.http://a76.dk/cgi-bin/nyheder-m-m.cgi?id=1418619412%7Ccgifunction=form(4.august2015).Kvale,Steinar,ogSvendBrinkmann.2009.Interview,introduktiontilethåndværk.2.udgave,SteinarKvale,SvendBrinkmann.København,Kbh:HansReitzelsForlag,HansReitzel.Langhoff,Mette,ogMarianneLynghøjPedersen.2012.“UseitorLooseit-EnanalyseafRigsfællesskabetsengagementiArktis”.KøbenhavnsUniversitet.Leraand,Dag.2015.“BrigadeNord”.Storenorskeleksikon.http://snl.no/Brigade_Nord(14.oktober2016).Lurås,Helge.2015.HvatruerNorgenå?:sikkerhetspolitiskeselvbedragetterdenkaldekrigen.Oslo:CappelenDammAS.Lønstrup,Lars.2016.“Militæreterblevetetmiddeliudenrigspolitikken”.Djøfbladet40(13):50–53.Mariager,Rasmus,ogAndersWivel.2016.“HvadvidsteFolketinget,daDanmarkdrogikrig?”Politiken.dk.http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/article5655814.ece(14.december2016).Mogård,Lars-Egil,ogTarjeiAbelsen.2015.“TromsøfremstårsomhovedstadeniArktis”.NRK.no.https://www.nrk.no/troms/_-tromso-fremstar-som-hovedstaden-i-arktis-1.12329813(3.november2016).Mouritzen,Hans.1988.Finlandization,towardsaGeneralTheoryofAdaptivePolitics.Aldershot:Avebury.———.2016a.“KanNordenregnemedTrump”.RÆSON(4):44–45.———.2016b.“‘Mirror,mirroronthewall’:NordicbeautycontestsintheArctic”.DIIS.dk.http://www.diis.dk/en/research/mirror-mirror-on-the-wall-nordic-beauty-contests-in-the-arctic(9.december2016).NATO.2016.“NATO-RussiaCouncil(NRC)”.NATO.int.http://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_50091.htm(6.november2016).Novikova,Ksenia.2015.“DetteerNorgesgrensemotRussland”.NRK.no.https://www.nrk.no/finnmark/xl/dette-er-norges-grense-mot-russland-1.12657844(26.november2016).NRK.2015.“SanksjonsrammetrusserpåSvalbard-besøk”.NRK.no.https://www.nrk.no/urix/_-sanksjonsrammet-russer-pa-svalbard-besok-1.12317281(3.

87

november2016).———.2016.“RussiskforsvarspolitikerantyderatNorgekanbliatommål”.NRK.no.https://www.nrk.no/trondelag/russisk-forsvarspolitiker-antyder-at-norge-kan-bli-atommal-1.13203551(2.november2016).Offerdal,Kristine.2014.“Interstaterelations:thecomplexitiesofArcticpolitics”.IGeopoliticsandsecurityintheArctic,regionaldynamicsinaglobalworld,Routledgeglobalsecuritystudies,red.RolfTamnesogKristineOfferdal.Abingdon,Oxon:Routledge,73–96.Offerdal,Kristine,ogRolfTamnes.2014.“Introduction”.IGeopoliticsandSecurityintheArctic,RegionalDynamicsinaGlobalWorld,Routledgeglobalsecuritystudies,red.KristineOfferdalogRolfTamnes.Abingdon,Oxon:Routledge,1–11.Olesen,MikkelRunge.2015.“Commonandcompetinginterests”.IArcticsecuritymatters,red.JuhaJokela.Paris:EUInstituteforSecurityStudies.http://www.iss.europa.eu/uploads/media/Report_24_Arctic_matters.pdf(27.juli2015).Olsen,Henning.2002.Kvalitativekvaler,kvalitativemetoderogdanskekvalitativeinterviewundersøgelserskvalitet.Akademisk.O’Sullivan,PatrickMichael.2014.Geopolitics.London,NewYork:Routledge,Taylor&FrancisGroup.Panke,Diana.2011.“SmallStatesinEUNegotiations:PoliticalDwarfsorPower-Brokers?”CooperationandConflict46(2):123–143.Pantev,Plamen.2010.“TheFluidNatureofSmallness:RegulationoftheInternationalSystemandtheChallengesandOpportunitiesofSmallStates”.ISmallstatesinEurope,challengesandopportunities,red.AndersWivelogRobertSteinmetz.Farnham,England;Burlington,USA:AshgatePubCompany,103–13.PernillePalmelundSørensen,ogSynneEspensen.2014.“TowardsDoubleMultilateralism-TheDiplomaticPracticeofDenmarkinEU-UNRelations”.KøbenhavnsUniversitet.http://diskurs.kb.dk/item/diskurs:78017(28.august2016).Petersen,Nikolaj.1998a.“Nationalintegrationspolitikog-strategi”.IGrundbogenistatskundskab,red.BirtheHansenogCarstenJensen.København:AkademiskForlag,205–17.———.1998b.“NationalStrategiesintheIntegrationDilemma:AnAdaptationApproach”.JCMS:JournalofCommonMarketStudies36(1):33–54.———.2005.“Danmarksominternationalaktor705-2005.Etessay”.Politica.37(1):44.———.2009.“TheArcticasaNewArenaforDanishForeignPolicy”.IDanishForeignPolicyYearbook2009,red.NannaHvidtogHansMouritzen.Copenhagen:DIIS,35–78.

88

PolitietsSikkerhetstjeneste.2015.“Åpentrusselvurdering2015”.http://www.pst.no/media/74351/PSTs_tv2015-2.pdf.Qujaukitsoq,Vittus.2016.“DanmarksbidragiArktis”.Udenrigs(1):17–24.Rahbek-Clemmensen,Jon.2014.Arktiskeusikkerheder,femtruslermoddetfredeligesamarbejdeidethøjenord.København:DanishInstituteforInternationalStudies.———.2015.ArktisogUkrainekrisen,perspektiverforRigsfælleskabet.1.oplag.DanskInstitutforInternationaleStudier.Rahbek-Clemmensen,Jon,EsbenSallingLarsen,MikkelVedbyRasmussen,ogCenterforMilitæreStudierKøbenhavnsUniversitet.2012.ForsvaretiArktis,suverænitet,samarbejdeogsikkerhed.1.oplag.CenterforMilitæreStudier,KøbenhavnsUniversitet.Rasmussen,MikkelVedby.2015.“Ennyverdenkræverennydanskudenrigspolitik”.RÆSON(3):32–39.———.2016a.“Efterglobaliseringen”.RÆSON(4):10–17.———.2016b.“GeopolitiskerammerforkongerigetssikkerhedspolitikiArktis”.Udenrigs2016(1):25–32.Regjeringen.2016a.“Nylangtidsplanforforsvarssektoren:«Kampkraftogbærekraft»”.Regjeringen.no.https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/ny-langtidsplan-for-forsvarssektoren-kampkraft-og-barekraft/id2504968/(28.oktober2016).———.2016b.“ProposisjontilStortinget:KampkraftogbærekraftLangtidsplanforforsvarssektoren”.https://www.regjeringen.no/contentassets/a712fb233b2542af8df07e2628b3386d/no/pdfs/prp201520160151000dddpdfs.pdf.Ritzau.2010.“NorgeogRuslanddelerBarentshavet”.Politiken.dk.http://politiken.dk/udland/ECE958232/norge-og-rusland-deler-barentshavet/(3.december2016).Roi,MichaelL.2010.“Russia:TheGreatestArcticPower?”TheJournalofSlavicMilitaryStudies23(4):551–573.RussianForeignMinistry.2014.“CommentbytheInformationandPressDepartmentoftheRussianForeignMinistryonthefilingofDenmark’sclaimtotheArcticcontinentalshelf”.mid.ru.http://www.mid.ru/foreign_policy/news/-/asset_publisher/cKNonkJE02Bw/content/id/849083(26.november2016).RyeOlsen,Gorm,ogJessPilegaard.2005.“TheCostsofNon-Europe?DenmarkandtheCommonSecurityandDefencePolicy”.EuropeanSecurity14(3):339–360.

89

Rynning,Sten.2016.“HarNATOenfremtid?”RÆSON(2):50–53.Sermitsiaq.2016.“GrønlandkræveropgørmedUSA’sbaseanlæg”.Sermitsiaq.AG.http://sermitsiaq.ag/groenland-kraever-opgoer-usas-baseanlaeg(2.november2016).Skartveit,Hanne.2016.“SoldaterpåVærnes”.VG.no.http://www.vg.no/nyheter/meninger/forsvaret/soldater-paa-vaernes/a/23829678/(28.oktober2016).Skeie,Torgeir,ogIdaLouiseRostad.2015.“RusslandprotestererkraftigmotstrengereSvalbard-regler”.NRK.no.https://www.nrk.no/troms/russland-protesterer-kraftig-mot-strengere-svalbard-regler-1.12493488(3.november2016).Smed,UlrikTrolle.2015.“NavigatingNarrowSeas”.KøbenhavnsUniversitet.Statsministeriet.2015.“Dengrønlandskeselvstyreordning”.http://www.stm.dk/_a_2566.html(29.juli2015).Staun,Jørgen.2015.RuslandsstrategiiArktis.København:ForsvarsakademietsForlag.Steinmetz,Robert,ogAndersWivel.2010.“Conclusion”.ISmallstatesinEurope,challengesandopportunities,red.RobertSteinmetzogAndersWivel.Farnham,England;Burlington,USA:AshgatePubCompany,217–25.Staalesen,Atle.2015.“RussiasubmitsclaimforNorthPole”.Barentsobserver.com.http://barentsobserver.com/en/arctic/2015/08/russia-submits-claim-north-pole-04-08(4.august2015).Sørensen,BentHøjgaard.2016.“GrønlandvilkrævebetalingafUSA”.www.b.dk.http://www.b.dk/content/item/989841(2.november2016).Taksøe-Jensen,Peter.2016.“Danskdiplomatiogforsvarienbrydningstid:VejenfremforDanmarksinteresserogværdiermod2013”.http://um.dk/da/udenrigspolitik/aktuelle-emner/dansk-diplomati-og-forsvar-i-en-brydningstid.TheWhiteHouse.2013.“NationalStrategyfortheArcticRegion”.https://www.whitehouse.gov/sites/default/files/docs/nat_arctic_strategy.pdf(22.august2016).Trellevik,Amund,ogErikLieungh.2015.“VilbyggeoppHæreniFinnmarkforåforsvarelandet”.NRK.no.https://www.nrk.no/finnmark/vil-bygge-opp-haeren-i-finnmark-for-a-forsvare-landet-1.12335497(6.november2016).TV-Avisen18:30.2014a.“InterviewmedJonRahbek-Clemmensen”.TV-Avisen18:3015/12/14.———.2014b.“InterviewmedMartinLidegaard”.TV-Avisen18:3015/12/14.

90

Udenrigsministeriet.2008.“Ilulissat-erklæringen”.http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Udenrigspolitik/International-politik/Ilulissat_erklaeringen.jpg.———.2011.“KongerigetDanmarksStategiforArktis2011-2020.”http://canada.um.dk/da/~/media/Canada/Documents/Other/Arktis_Rapport_DA.pdf(27.juli2015).———.2015.“Rigsfællesskabet”.http://um.dk/da/udenrigspolitik/lande-og-regioner/norden/rigsfaellesskabet/(29.juli2015).———.“Ilulissat-ErklæringenogKontinentalsokkelprojektet”.UM.dk.http://um.dk/da/udenrigspolitik/lande-og-regioner/arktisk-portal/fakta-om-arktis/ilulissat-erklaeringen-og-kontinentialsokkelprojektet(4.december2016).Utenriksdepartementet.2006.“TheNorwegianGovernment’sHighNorthStrategy”.https://www.regjeringen.no/globalassets/upload/UD/Vedlegg/strategien.pdf(22.august2016).———.2009.“NewBuildingBlocksintheNorth.ThenextstepintheGovernment’sHighNorthStrategy”.https://www.regjeringen.no/globalassets/upload/ud/vedlegg/nordomradene/new_building_blocks_in_the_north.pdf(22.august2016).———.2011.“TheHighNorth,Visionsandstrategies”.https://www.regjeringen.no/globalassets/upload/ud/vedlegg/nordomradene/ud_nordomrodene_en_web.pdf(24.august2016).———.2014a.“DelelinjeavtalenmedRussland”.Regjeringen.no.https://www.regjeringen.no/no/tema/utenrikssaker/folkerett/delelinjeavtalen-med-russland/id2008645/(3.december2016).———.2014b.Nordområdenestatusrapport2014.Oslo.https://www.regjeringen.no/contentassets/23843eabac77454283b0769876148950/nordkloden_rapport-red.pdf.———.2015.“Svalbardoguskyldigespørsmål”.Regjeringen.no.https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/innlegg_nordlys/id2408504/(3.november2016).Vanin,Mikhail.2015.“Danmarkogmissilforsvaret:Helligermåletmidlet?”Jyllands-Posten.http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE7573006/Danmark-og-missilforsvaret-Helliger-m%C3%A5let-midlet/(17.oktober2016).Veirum,ThomasMunk,ogIvikKristiansen.2016.“Nykoalitionskaberunderskudpå145millionerkroner”.KNR.gl.http://knr.gl/da/nyheder/ny-koalition-skaber-underskud-p%C3%A5-145-millioner-kroner(28.november2016).Vik,Sidsel,ogKseniaNovikova.2016.“–UkloktatNorgebyggerhøytgjerdemotRussland”.

91

NRK.no.https://www.nrk.no/finnmark/_uklokt-at-norge-bygger-hoyt-gjerde-mot-russland-1.13118323(26.november2016).Wang,Nils.2014a.“HvaderderpåspiliArktis?”RÆSON(2):12–15.———.2014b.“SamarbejdemøderforhindringeriArktis”.Udenrigs(2):25–31.———.2015.“Arktis:BehovetforetstærkereRigsfællesskab”.IHvorstårDanmarknu?,red.ClementBehrendtKjersgaard.Kbh.:RÆSON,50–67.Wivel,Anders.2000.TheIntegrationSpiral,InternationalSecurityandEuropeanIntegration1945-1999.Cph:InstituteofPoliticalScience,UniversityofCopenhagen.———.2010.“Fromsmallstatetosmartstate:devisingastrategyforinfluenceintheEuropeanUnion”.ISmallstatesinEurope,challengesandopportunities,red.AndersWivelogRobertSteinmetz.Farnham,England;Burlington,USA:AshgatePubCompany,15–29.———.2016.“Ruslandsomstormagt:HvadkanvilæreafSyrienogUkraine”.IRuslandiMellemøsten-Adfærd,strategieroginteresser,red.CarstenJensen.København:Forsvarsakademiet,70–84.Wivel,Anders,AlysonJ.K.Bailes,ogCliveArcher.2014.“Settingthescene:smallstatesandinternationalsecurity”.ISmallStatesandInternationalSecurity:Europeandbeyond.,red.AndersWivel,AlysonJ.K.Bailes,ogCliveArcher.Abingdon,England:Routledge,3–25.Wivel,Anders,ogRobertSteinmetz.2010.“Introduction”.ISmallstatesinEurope,challengesandopportunities,red.AndersWivelogRobertSteinmetz.Farnham,England;Burlington,USA:AshgatePubCompany,3–14.Yin,RobertK.2014.CaseStudyResearch,DesignandMethods.5.edition.LosAngeles,LosAngeles,Calif:SAGE,Sage.Zysk,Katarzyna.2015.“Mellemfredsretorikkogmilitæropprustning:Russlandssikkerhetspolitiskeogmilitæreatferdinordområdene”.INorgeogRussland:sikkerhetspolitiskeutfordringerinordområdene,red.TormodHeierogAndersKjølberg.Oslo:Universitetsforlaget,71–84.Østergaard,Felix.2014.“Kampenomklodenskoldetop”.DR.https://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-kampen-om-klodens-kolde-top(27.juli2015).Åtland,Kristian.2014.“InterstateRelationsintheArctic:AnEmergingSecurityDilemma?”ComparativeStrategy33(2):145–166.