Skolernes fremtid i strukturreformens slipvind

Michael Bjrnbak Martensen Journalist og fotograf (DJ)

Forord Bogen Skolernes fremtid i strukturreformens slipvind er konomisk stttet af Indenrigsministeriets Landdistriktspulje og er gennemfrt i perioden 1. november 2005 til 2. oktober 2006. Bogen beskriver skoleomrdet, med afst i kommunernes faktiske oplevelser med processen, nr skolestruktur og skolenedlggelser er p dagsordenen - skolernes historie i Danmark, ml, opgaver, vilkr og forudstninger - og hvad vi som borgere forventer os af skolerne, hvor fokus er de sm skoler, som mange har sagt, vil f det uhyre svrt de kommende r. Med de mange informationer bogen giver, vil lseren f inspiration til ideer til skolernes udviklingsmuligheder i den enkelte kommune og ved at lseren fr indblik i hvordan andre interessenter p skoleomrdet tnker, vil lseren blive udfordret p sine egne ideer og holdninger. Derfor vil bogen kunne bidrage til en mere kvalificeret debat, s interessenterne i fllesskab vil kunne n frem til mere kvalificerede og holdbare lsninger, nr en debat om skolestruktur eller skolenedlggelse er aktuel i den enkelte kommune. Om det betyder, at den lille skole lukker, fr lov til at fortstte eller om den lille skole fortstter i en ndret form er for s vidt ligegyldigt. Det vigtigste er, at interessenterne - hvad enten det er skolebestyrelsesmedlemmet, skolelederen, lreren, borgeren, embedsmanden eller politikeren er net frem til en forstelse og enighed hhv. er klar over, hvor man er uenige. Jeg har som forfatter forsgt at vre neutral ved loyalt at benytte de journalistiske dyder, der kort og godt gr ud p at belyse sagen fra s mange relevante vinkler som muligt, hvor alle synspunkter hres hvad enten synspunkter er for eller imod at bevare de sm skoler. En tak til de involverede i kommunerne, der har accepteret den srlige journalistiske vinkel, jeg har nsket at beskrive deres kommune med hvor jeg isr vil fremhve Hadsund Kommune, som i bogen optrder med en noget barsk historie. Hver kommunehistorie er fortalt ved at stte fokus p en srlig vinkel, og hver historie rummer ligeledes et perspektiv for udviklingen i rene fremover. Jeg ville gerne have belyst betydningen af afstanden til en ungdomsuddannelse, nr unge forlader folkeskolen, idet en af regeringens mlstninger drejer sig om, at unge i hjere grad fr en ungdomsuddannelse og her kommer sm skoler p landet jo til kort, sfremt det viser sig, at afstanden, i sig selv, er afgrende for det videre forlb. Ligeledes ville jeg gerne have belyst, hvorledes tilgangen til landdistrikterne har foreget de seneste 10 r. Billedet der tegnes af medierne er, at landdistrikterne er under afvikling, hvor sandheden ogs indeholder, at familier flytter udenfor byerne, fordi boligpriser i byerne er for hje. At der i dag er gode veje og offentlig transport, s problemer med at komme til og fra et landdistrikt ikke er aktuelle. Og at det er srlige grupper, f.eks. brnefamilierne, der eftersprger roen p landet. Disse vinkler fik jeg desvrre ikke med.

Indledning Den 1. januar 2007 fik Danmark nye og strre kommuner og amterne er vk til fordel for strre enheder, der fremover hedder regioner. Kommunerne har fet flere opgaver, fordi en rkke opgaver overgik fra amterne hvilket ogs glder skoleomrdet. Mange har kommenteret, hvad der vil ske p skoleomrdet fra den 1. januar 2007. Generelt set lyder det samstemmende, at der vil blive nedlagt mange skoler op til 10 procent. Og at det er de sm skoler, der i stort tal ligger i landdistrikterne, det handler om. Men vil det ske eller vil udviklingen blot fortstte stille og roligt, hvor faktum er, at skolerne siden 1997/98 havde 307 elever i gennemsnit og i 2001/02 havde 343 elever i gennemsnit. (Kilde: www.uvm.dk) 1 Til fremtiden hrer ogs det antal brn, der skal undervises hvor fremskrivningen iflge Danmarks Statistik, kort og godt fortller, at der vil vre cirka 7 procent frre brn. I 2026 vil der vre 664.099 brn i forhold til 2006, hvor det tilsvarende tal er 713.204 brn. S lgger man udviklingen for folkeskolestrrelserne de sidste mange r sammen med prognosen i brnetallet fra Danmarks Statistik, er sknnet, de 10 % af skolerne, der forventes lukket de kommende r, mske ikke s urealistisk. Men, vil det ske og hvis det sker: vil det alene vre som uinteressant statistik. Folkeskolen dkker nemlig alene 87 procent af skoleomrdet, nr friskolerne ogs regnes med, hvor faktum er, at friskolernes andel af skoleomrdet stiger. Ogs i tider med stigende elevtal samlet set. 2 Lovgiverne, forsger inden kommunalreformen trder i kraft, at sikre folkeskolerne en stabil udvikling, bl.a. ved at gre det vanskeligere at starte en friskole og ved at tillade sammenlgninger af skolerne, hvor sm skoler lgges ind under en stor. Hvad folkeskolens udvikling de seneste r, fremskrivningerne og de seneste lovgivningstiltag, vil betyde for antallet af skolenedlggelser er svrt at sige; isr i en tid, hvor folkeskolerne - gennem de skaldte PISA-undersgelser - er kommet p anklagebnken for at levere for ringe kvalitet. Bogen forsger at tegne et billede af de sm skolers fremtid, nr kommunerne i praksis skal forholde sig fremtiden: Udviklingen, elevgrundlag, undervisningskvalitet, nye opgaver til kommunerne fra amterne, friskolerne og skolens mange interessenter bl.a. forldrene og borgerne.

1 Der er i 2001/02 i alt 1700 folkeskoler, 460 friskoler og 240 efterskoler i Danmark. 2 pct. af folkeskolerne har mindre end 100 elever, mens 17 pct. har mere end 600 elever. (Kilde: www.uvm.dk) 2 I perioden 2001/02 til 2005/06 er andelen af elever i Frie Grundskoler steget fra 12,2 til 13,1 procent hvor elevtallet i Danmark endog er steget fra 655.725 til 690.825 elever ekskl. efterskolerne. (Kilde: www.uvm.dk)

Samlet set er det bogens forml at kvalificere de mange interessenter p skoleomrdet til at kunne g aktivt ind i skoledebatten i rene fremover med afst i viden og ideer som bogens informationer bibringer den enkelte. Bogens vigtigste bidrag er besg i fjorten kommuner. De frste tretten beretninger fortller hvordan det gik efter kommunen har udmeldt nedlggelse af skoler hhv. at ville ndre skolestrukturen og den sidste historie er fra en kommune, der ikke nedlgger skoler i den frste byrdsperiode efter kommunalreformen. Bogen indeholder desuden en sprgeskemaundersgelse til kommunerne, hvor der er spurgt til planerne for den nrmeste fremtid. Interviews med en rkke eksperter, der beskftiger sig med folkeskoleomrdet og interviews med formndene for de store organisationer p skoleomrdet. Fremtiden behandles ogs, hvor budskabet er, at fremtiden ikke kommer af sig selv. Vi er alle med til at prge fremtiden med de valg, vi trffer nu og i rene fremover. Michael Bjrnbak Martensen Journalist og fotograf (DJ), 2. oktober 2006 KAPITEL 1 Kommuner med mange sm skoler har sm skoleudgifter og kvaliteten p sm skoler er store skoler i det store hele er den samme: Analysefirmaet eco-analyse har lavet et Danmarks-kort, hvor farverne giver en id om, hvor det er dyrt henholdsvis mere overskueligt at drive folkeskole for kommunerne (budget 2006), der er mlt i nettodriftsudgifter3 pr. 6-16 rige elever. Heraf fremgr det, at skoledriften i udkantsomrderne helt generelt er billigere for kommunerne sammenlignet med tttere befolkede omrder, hvor Kbenhavnsomrdet topper.

3 Nettoudgifterne indeholder ogs kommunernes udgifter til 20,1 og 20,2 undervisning, skolekrsel og bidrag til privat- og efterskoler.

Kilde: www.eco.dk Direktr cand. scient. pol. Kurt Houlberg, ECO Analyse A/S, siger om materialet:

Lang afstand til skolen med dertilhrende store udgifter til skoletransport samt sm klassekvotienter forklarer alts ikke kommunernes udgifter til folkeskoleomrdet fuldt ud. Der er ganske mange andre udgiftsomrder, der ligeledes vejer tungt i det samlede skolebudget. Professor Per Fibk Laursen, DPU, slr ydermere fast, at der ikke er forskningsmssigt belg for at sige, at store skoler er bedre end sm hvor han i dette interview om fremtidens skolestruktur peger p engagementet hos lrere og forldre, som centralt for kvaliteten. Diskussionen om skolestruktur handler derfor mest om konomi, mener han.

Der er politiske nsker om strre skoler med begrundelsen, at strre skoler giver mere kvalitet. Med afst i den forskning, vi netop har lavet, kan jeg sige at der synes at vre en sdan sammenhng, men at den ikke er signifikant. Forklaringen p den bedre kvalitet, er formentlig, at lrerne p strre skoler har bedre vilkr for at udvikle deres specialer, hvilket man ikke har p en lille skole, hvor man skal kunne lidt af hvert. Det, der virkelig betyder noget, er det engagement, lreren udviser med sin dygtighed og sit engagement - det er helt centralt. De politiske nsker til en strukturndring p skoleomrdet, som jeg vil kalde et politisk projekt, drejer sig for mig at se - om konomi og kvalitet,

med konomi som det aller-, allervigtigste. Den mest effektive mde at n disse ml, er: 1) Strre klassekvotienter 2) Flere timer pr. lrer og 3) Bedre uddannelse og efteruddannelse af lrerne. I OECD-sammenhng ligger Danmark p et lavere niveau med klassekvotienterne, lrerne underviser frre timer og kigger vi p Sverige, viser forskningen klart, at bedre kvalitet mest effektivt opns ved at f dygtigere lrere. De to frste forslag handler om at spare penge; mange penge. Det tredje handler om at bruge flere penge. Forslagene er lige stik modsat de prioriteringer, folkeskolen har i dag og derfor vil der vre behov for at ndre prioriteringerne, som jeg det. Test er ikke drlige i folkeskolen, hvor gode test drejer sig om flere muligheder for at bedmme det enkelte barn. Selvom jeg ikke synes de nationale test - der nu bliver hverdag - er de allerbedste, er de nu ikke s drlige endda. Og i alt fald langt bedre end det rygte, de har fet i offentligheden. Svel lrerne, eleverne og forldrene har nemlig brug for et billede af, hvad eleven kan, s man sttte op om barnet og til det forml er test udmrkede for at f en indsigt, et udgangspunkt, for den vigtige dialog mellem skole og hjem. Selvom lreren er helt central, tller andres engagement ogs meget. Og derfor vil en lille skole med et strkt engagement fra forldre og borgere i en landsby ogs vgte i en bedmmelse af kvaliteten. Det er vigtigt at fremhve i en tid, hvor der er et politisk pres til fordel for de strre enheder. Anholt skole f.eks., der jo er en meget lille skole, leverede det hjeste karaktergennemsnit i 2004. F.eks. blev lseproblemerne frst i 90-erne ikke lst med metoder og teknikker, men fordi man fokuserede p problemet. Metoder og teknikker dyrkes meget i danske folkeskoler, med sttte fra politikere og erhvervslivet. Selvom de har meget ringe betydning for kvaliteten s det er ogs noget, der skal ses p i fremtiden. Der er en udprget frygt for at protestskoler skal dukke op, med en meget ringe undervisningskvalitet til flge - men det er jeg slet, slet ikke nervs for. Jeg ser derimod meget positivt p det forldreengagement og enorme arbejde fra skolens ansatte, der frer til, at en lille

skole bliver til en friskole. Engagementet betyder nemlig s uendeligt meget for kvaliteten i den sidste ende. Nogle af Grundtvigs tanker p skoleomrdet er stadigvk vigtige, f.eks. samtalen med afst i elevens verden, men de strkt nationale synspunkter, mener jeg ikke hrer hjemme i nutidens undervisning, hvor verden jo i den grad bner sig op. Samtalen, dialogen, feed back, undervisningsklimaet, klarhed og struktur i undervisningen er nogle af de grundlggende kvaliteter, der er bevist forskningsmssigt som gode, og det skal den danske folkeskole skal tage til sig i fremtiden. Der er ikke evidens for om klasseundervisning er hverken bedre eller ringere end gruppearbejde, og det er heller ikke det afgrende for kvalitet. Det drejer sig om mangfoldighed af muligheder, s eleverne gennem variationen ikke keder sig, men fler sig engagerede. Teorierne om barnets mange intelligenser, udtrykker ogs i sin holdning variation og ikke metode. P det punkt er jeg meget enig med disse teorier, men stadigvk: det er de grundlggende vrdier i samspillet mellem lrer og elev, der virkelig betyder noget. Teorierne kan lyde banale, men er det ikke for, nr lreren str overfor en flok elever, kommer teorierne virkelig p prve og s er de ikke banale mere. Nogen fast opskrift p, hvordan man gr det, har jeg ikke. Derfor drejer det sig om, at se p hver enkelt opgave, og hvorledes praksis skal udfolde sig. Men man kan sagtens undervise i principperne for god undervisning, men det er endnu ikke praktiseret. Det er mit hb, at det kommer. Folkeskolen klarer sig s nogenlunde set med de internationale briller, alts med et kig p PISA. Jeg ser derfor ikke noget alarmerende i det kvalitetsniveau, vi har her i landet. Men vi har et meget stort problem med de cirka 20 procent af en ungdomsrgang, der forlader folkeskolen uden de helt basale skolekundskaber p plads - ssom dansk og regning. Ogs lav selvtillid og manglende lyst til at videreuddanne sig er en del af de problem, vi skal have styr p. Men hvordan og hvorledes, har jeg ikke opskriften p, selvom jeg stadig mener, at dygtige lrere med engagement, skal vre grundbestanddelene. Ogs teamsamarbejdet vil givet betyde noget, hvis det ikke foregr rgangsopdelt, men teamsamarbejde med flere klasseniveauer, s den enkelte lrers srlige fagkundskaber kan udfolde sig. Men lsningen skal findes meget individuelt og med mange forskellige redskaber, det er der ingen tvivl om. En del af lsningen kan ogs findes i skole-hjem samarbejdet og i SFO-en, som jeg mener skal have lektielsning ind som en fast programdel. Det drejer sig alene om en holdningsndring og mske en tanke p, hvorledes man kan indrette lokalerne til lektier. Ikke strre personaleressourcer. Skoleledelse betyder ogs meget for prstationerne p skolen, hvor en ledelsesholdning om at vre de bedste vil smitte af p lrerne, ligesom en mere passiv holdning, lnmodtagerholdningen, at vi skal gre det vi kan og passe p vi ikke bliver fyret vil betyde en hel del for lrernes mde at undervise p i negativ retning. Det er mit indtryk, at ledelsen bliver stadigt bedre, med mere og mere vgt p det pdagogiske arbejde. Derfor er jeg bestemt meget positiv i min bedmmelse af udviklingen p ledelsesomrdet, helt generelt. De undersgelser, der er lavet, peger desuden p, at lrerne - i stigende grad - bliver mere og mere positive overfor pdagogisk ledelse, s jeg synes, det ser lyst ud.

Vi ved desvrre ikke ret meget om problemerne med de 20 % af unge. Vi kan se, at problemerne i Sverige er langt, langt mindre og med den viden, kan vi jo konstatere, at folkeskolen ikke er gode nok til at tage hnd om de svageste. Men, nr det er sagt, s ligger problemerne alts ogs i ungdomsuddannelserne, fordi de unge starter og kort tid efter dropper ud. KAPITEL 2 De 6 formnd for organisationerne med tilknytning til grundskolerne i Danmark ser alle for sig, at de sm skoler vil komme under pres i rene fremover og der vil dukke nye friskoler op, nr en lille skole lukker. Samtlige formnd p folkeskoleomrdet er positive for strre skoler, og det samme synspunkt glder mange sm skoler herunder sm friskoler. 1) Ebbe Lilliendal Jrgensen, formand for Dansk Friskoleforening

Skolen i nrmiljet Jeg er sikker p, at nogle forldre og borgere i vrigt, gerne vil have en skole i nrmiljet, fordi skolen betyder en forskel, men tror jeg ikke, der vil komme ganske mange nye friskoler fordi jeg tror meget mere p, at de sm skoler fremover vil f en funktion ift en eksisterende skole, som satellitskole med nogle srlige funktioner. Undervisningsministeriet, mener, at der er cirka 500 folkeskoler som kan betegnes som sm. Min egen vurdering er, at der mske reelt er et par hundrede, der reelt vil blive set p som for sm i forbindelse med strukturreformen og dermed er lukningstruede i et eller andet omfang, hvis alts, den politiske agenda fortstter.

Afkrftede folkeskoler kan godt blive gode friskoler Vi kender godt situationen, at en folkeskole er skret ned, ned og ned og at det er en sdan skole, der nu skal fungere som friskole. Erfaringen viser imidlertid, at det gr ganske godt for den nye friskole - og det hnger sammen med, at den nye skole sammenstter et lrerkorps, der har kvalifikationer til at undervise bredt. Det er ikke ualmindeligt, at cirka halvdelen af lrerne fra den oprindelige skole fortstter og der ansttes en ny halvdel, som netop matcher den lille skoles behov. 2) Erik Lorenzen, formand for Danmarks Skolelederforening

Der er en udvikling i gang med faseopdelte skoler med tilhrende lrerteams, der betyder en enorm faglig udvikling, og i forhold til denne udvikling kommer de sm skoler til kort men nr man taler om, at 200 skoler bliver nedlagt, tror jeg ikke det kommer til at passe. Der vil vre skoler, der fortsat er bredygtige, og der vil vre skoler, der, sammen med det lokale samfund, har en berettigelse. At sige, at en skole under 80 elever ikke er bredygtig, kan man ikke, for det vil afhnge af en konkret vurdering. Der kan sagtens vre skoler, der

har f.eks. fra bh-klassen til 3. klasse med 80 elever, der er ganske udmrket, men tallet p en bredygtig skole er nok deromkring. En skole med 15-40 elever er i alt fald ikke bredygtig selvom jeg er helt klar over, fagligheden er ikke belyst. 3) Jens Frk, formand for skolelederne i Danmarks Lrerforening

Problemet er, for mig at se, at antallet af brn i de kommende r vil falde og at flere flytter fra landdistrikterne. Og her er det jo helt rigtigt at se p de sm skoler, der i forvejen koster meget mere end en stor skole. Plus, at de sm skoler vil f det svrt fremover, ogs fordi de strre enheder har et langt strre udviklingspotentiale, hvilket der bliver brug for i rigelige mngder. Drejer det sig alene om at opfylde minimumskravene, kan de mindre skoler godt vre med, men det er alts ikke minimum vi skal strbe efter. Men i den snak, vil jeg ikke stte antal elever p, hvad en lille skole er for ikke to skoler ligner hinanden, og de tjener forskellige forml, s man

m se individuelt p skolerne i diskussionen om bredygtighed. Der vil komme eksempler p skolelukninger, hvor diskussionerne bliver voldsomme, fordi forldrene gerne vil bevare den lille skole i den lille landsby, hvor min grundholdning er, at kvaliteten skal vre i orden og at jeg har forstelse for kommunens konomi. Jeg ser eksempler p landsbyer, hvor ressourcestrke familier erstattes af ressourcesvage, og i de tilflde holder argumenterne med skolens vrdi i nrmiljet ikke en meter, for her vil en stor skole vre langt bedre i stand til at sttte de svage elever og give de strke elever en udviklende skoleuddannelse. Dermed har jeg ogs sagt, at jeg beklager de friskoler, der dukker op i disse situationer. Jeg hber naturligvis p, at vi fr en ordentlig tone i det arbejde, der forestr, hvor jeg meget vil beklage Bertel Haarders hrde retorik, og Niels Egelunds luftkasteller, som jeg vil betegne som helt urealistiske. Tiden er prget af for meget bestilt politisk arbejde, hvor Bertel Haarder optrder som loyal embedsmand og Niels Egelund har lagt sin professortitel til side, for at kaste brnde p regerings politik. 4) Thomas Damkjr, formand for Skole og Samfund

Jeg forudser, at der stadigvk vil vre skoler p omkring 200 elever og de helt sm skoler p erne, ogs stadig vil best. Og, at endnu mindre skoler vil vre levedygtige, hvis de gr sammen med brnehave og SFO. Man vil indse, at den lokale skole har nogle helt unikke kvaliteter, og at de vil komme frem, nr der g en diskussion i gang om skolestrukturen. Ogs selv om en lille skole er lidt dyrere pr. elev, vil argumenterne for bevarelse vre s tydelige, at man accepterer den lidt drligere konomi.

Som udgangspunkt er jeg helt enig i, at en skolestrrelse p 400-600 elever er rigtig god. Vores holdning til fremtidens skole ligger helt i trd med de anbefalinger Undervisningsministeriets Tnketank: at de nre relationer er vigtige, og man derfor skal vrne om lokalsamfundene - herunder den lokale skole der alts blot ikke er p 400-600 elever. Kvaliteten bygger s p det nre, hvor familien og den opbakning familierne giver den lokale skole, er kvalitetsgivende. 20 % af eleverne forlader folkeskolen med for drlige forudstninger hvor nglen til at lse problemet, er, at forldrene i hjere grad forstr problemet og motiveres til at sttte op om deres barns skolegang og i det arbejde har skolen og kommunens socialforvaltning et srligt ansvar, der nok lses bedst i en brneforvaltning, s informationerne kan deles mere frit p tvrs af de traditionelle forvaltninger skole og socialforvaltning. Debat om skolestruktur skal have tid. En god debat vil give f tabere og en drlig debat eller ingen debat vil give mange, og dermed et rigtig drligt klima for sammenholdet i kommunen ogs i andre diskussioner p det kommunale omrde. Derfor er en ordentlig behandling og diskussion hamrende vigtig, nr skolestruktur er p dagsordenen. 5) Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks lrerforening (DLF)

De sm skoler skal vk og de skal bygges nye med 400-600 elever, der gr det bedre og billigere. Sdan lyder det. Men s let er det sreme ikke, og er alene blot et udtryk for en fuldstndig dyrkelse af tallenes magi. Regeringen har fet det til at se ud som om, at det drejer sig om besparelser og kvalitet - men der er tale om vrdikamp p folkeskoleomrdet. En kamp, der str mellem, p den ene side, hele den danske skoletradition, der startede med Grundtvig og Kolds tanker, hvor eleven stttes bedst muligt, for derefter at folde sig ud i det samfund, den enkelte er en del af og p den anden side, konomi og tal, hvor regnedrengene sidder og kigger p, hvordan verden kunne skrues sammen mest effektivt og billigst. Vrdier, der handler om, at

den enkelte skal indpasses i samfundet. Men jeg indgr gerne i en diskussion om konomien, hvor jeg er enig med professor Per Fibk Laursen i, at man godt kan se p klassekvotienten, med en idealklasse p cirka 22 elever. Og det projekt lykkes naturligvis ved at nedlgge sm skoler og fremme strre det er klart. Men giver man sig i kast med at nedlgge mange skoler p en gang, vil der bare opst private skoler i klvandet et slag p tasken, vil det vre 70 procent af skolerne, der vil genopst som private skoler og hvor bliver besparelsen s af? I rene fremover skal vi blive dygtigere til at tale med regnedrengene og mden at gre det p er akkurat det samme, som man gr i erhvervslivet: der skal vre sammenhng mellem det, der forlanges og det, der forventes.

6) Arne Pedersen, formand for Frie Skolers Lrerforening Jeg kan sagtens forestille mig, at der nu vil komme en ny blge af private skoler sfremt kommunerne flger de rd, der er kommet med den ideelle skolestrrelse p 400-600 elever, der jo uvgerligt vil betyde, at der vil blive nedlagt ganske mange sm skoler. Historisk, er det sdan, at de private skoler fra 1958-1970 havde varetaget store dele af overbygningsdelen for sognene. Efter kommunalreformen i 1970 begyndte de nye kommuner selv at varetage denne opgave. Og det betd en voldsom nedgang i aktiviteterne for de private skoler, som dog lige s stille og roligt blev vendt igen i lbet af tiret 1970-80.

De frie skoler blev flere og flere og fik en stadig strre andel af den samlede grundskole. En vkst der er sket i hop. Frste gang i 70erne, da der i folkeskolen skete ndringer i kristendomsundervisningen og da der blev indfrt seksualundervisning i alle fag p alle klassetrin. Det betd oprettelse af mange kristne friskoler. S begyndte kbstderne at nedlgge skoler i centrum og lgge dem i periferien af byen, hvilket ogs betd, at der blev oprettet en rkke frie skoler. Indvandrerne begyndte ogs at oprette frie skoler. Og i landkommunerne blev der nedlagt kommunale skoler, der blev overtaget af forldrene. konomien har muliggjort denne udvikling: De private skoler fik i 1969 en ny tilskudslovgivning, der betd, at det ikke var s voldsomt dyrt for den almindelige familie at sende deres brn i en privat skole og i dag er der ikke den helt store forskel, fordi det blot koster 300-400 kr. mere om mneden, nr man sammenligner med alternativet: den kommunale skole med den tilhrende fritidsordning. Hvis de private skoler bliver flere i yderomrderne, kunne der teoretisk set godt komme et rekrutteringsproblem mht. lrere, men jeg tror ikke p, at det sker. Vi har indtil nu evnet at tiltrkke lrere med en traditionel lreruddannelse med en andel p cirka 87-88 procent. Resten dvs. 12-13 procent af lrerne - har haft en baggrund som lreruddannede fra Den fri Lrerskole i Ollerup, der retter sig mod vore skoler, fra et Rudolph Steiner Seminarium, er kandidater fra universitetet eller har anden relevant uddannelse. Det tror jeg fortsat vil glde. Opstr der flaskehalse skal der mske skrues lidt p ln og arbejdsvilkr. KAPITEL 3 Sprgeskema-undersgelse I efterret 2005 blev nedenstende sprgeskema sendt til samtlige Danmarks 271 kommuner pr. mail.

Formlet var at tegne et billede af kommunernes planer p skoleomrdet, hvilket ikke er lykkes til fulde. Men de afgivne svar - sammen med opgrelsen af kommunernes ansgte belb til opfrelse af nye skoler til Indenrigsministeriet (2003-2007)4 - giver dog en fornemmelse, der ikke tyder p, at kommunerne har planer om mange og store strukturndringer p skoleomrdet. Der kom 59 besvarelser retur, heraf 11 med forskellige forklaringer p, at man ikke nskede at deltage alts i alt 48 besvarelser svarende til 18 procent af landets kommuner. Hvorvidt kommunalbestyrelsen er socialdemokratisk eller borgerlig blev ikke medtaget i sprgeskemaet ud fra en research, hvor konklusionen var, at det politiske afst ikke har betydning for holdningen til at bevare sm skoler overhovedet. Henrik Christoffersen, forsker ved Amternes og kommunernes forskningsinstitut (AKF), siger kort om dette forhold: Jeg har undersgt det, og der er ingen sammenhng. Ja, selv planlovgivningen - hvor man vil forvente, at en borgerlig dominans vil give landbruget gode kr og lov til at muligt, passer overhovedet heller ikke. Min egen tanke er, at borgere i kommuner - der lever af offentlige ydelser - er mere tilbjelige til at acceptere en ineffektiv offentlig service, og borgere i kommuner, der lever i det private, forventer hj effektivitet. (Velfrds-korrelationen) Sprgeskemaet: Til kommunaldirektren: Et par hurtige sprgsml vedrrende planer om ndringer i skolestrukturen Deadline: Fredag den 16. december 2005 Sprgsml: 1) Er der i det sidste r eller to arbejdet med strre planer - p skoleomrdet (skolenedlggelser, opfrelse af strre skoler, oa, der forventes gennemfrt i 2006-2011 i den nye kommune?) (st kryds) St kryds Ja Nej Mske/ved ikke

4 Oversigt over skoleln incl. ansgte belb Puljens strrelse Ansgt belb 2007 800 mio. kr. (50 pct. lneadgang) 1,4 mia. kr. 2006 800 mio. kr. (50 pct. lneadgang) 1,3 mia. kr. 2005 800 mio. kr. (50 pct. lneadgang) 1,4 mia. kr. 2004 1,1 mia. kr. (50 pct. lneadgang) 1,6 mia. kr. 2003 automatisk lneadgang p 40 pct. af anlgsudgiften Kilde: Indenrigsministeriet

2) Hvor store investeringer p er der tale om fordelt p rene 2006-2011 (samlet set i den nye kommune, alts ikke i Jeres nuvrende kommune)? Kr. i mill. 2006 2007 2008 2009 2010 2011

3) Hvad er begrundelsen for de planlagte investeringer? (skrive gerne flere muligheder st kryds) St kryds (gerne flere kryds)Sm skoler for dyre i drift Sm skoler med behov for fagligt lft Selvstyrende grupper for lrerne Stigende brnetal Faldende brnetal Sociale udfordringer, herunder 2 sprogede Nedslidt skole i midtbyen

4) Hvilke forventninger har I til omkostningerne p skoleomrdet i perioden 2006-2011? St kryds Vil stige Status quo Vil falde

5) Hvad hedder Jeres kommune i dag? Varde Kommune

6) Hvad hedder Jeres kommune i fremtiden? Varde Kommune

7) Hvor ligger Jeres fremtidige kommune? (st kryds) St kryds

Sjlland Fyn Jylland erne

8) Hvordan vil I betegne Jeres fremtidige kommune i fremtiden? (st kryds) St kryds Storbykommune Kbstadskommune Landkommune Landdistriktskommune

9) Hvor mange skoler vil der blive nedlagt I Jeres nuvrende kommune, som det ser ud nu? (2006-2011) Navn p kommune i dag:

Antal 10) Med det kendskab I har til Jeres nuvrende kommune, hvor sandsynligt er det s, at en eller flere af de sm skoler der forventes nedlagt, vil genopst som en privat skole? (st kryds) St kryds Meget sandsynligt Sandsynligt Ikke sandsynligt

11) Med det kendskab I har til Jeres nuvrende kommune, hvor sandsynligt er det s, at en eller flere af de sm skoler vil g fri for nedlggelse, fordi skolen har en srlig vrdi for det omrde skolen ligger i? St kryds Meget sandsynligt Sandsynligt Ikke sandsynligt

Besvarelserne p sprgsmlene 3, 9, 10 og 11 tegner et billede af, at kommunerne frst og fremmest forholder sig til konomi og det fremtidige behov (brnetallet) og nr der skal ske ndringer, kigger mange sig over skulderen, om der skulle dukke en friskole op.

Ad 3: Hvad er begrundelsen for de planlagte investeringer?

Sm skoler for dyre i drift 7 Sm skoler med behov for fagligt lft 7 Selvstyrende grupper for lrerne Stigende brnetal 8 Faldende brnetal 7 Sociale udfordringer, herunder 2 sprogede 1 Nedslidt skole i midtbyen Modernisering 14Udvidelse 5

Ad 9: Hvor mange skoler vil der blive nedlagt I Jeres nuvrende kommune, som det ser ud nu? (2006-2011) 31 skoler forventes nedlagt. En kommune har svaret, at 7-8 skoler sammenlgges og den samme kommune fortller, at de ikke forventer, at der vil blive etableret friskoler. Ad 10: Med det kendskab I har til Jeres nuvrende kommune, hvor sandsynligt er det s, at en eller flere af de sm skoler der forventes nedlagt, vil genopst som en privat skole? (st kryds) Meget sandsynligt 4 Sandsynligt 4 Ikke sandsynligt 11 Kommentar: Det afhnger af politikernes format Ad 11: Med det kendskab I har til Jeres nuvrende kommune, hvor sandsynligt er det s, at en eller flere af de sm skoler vil g fri for nedlggelse, fordi skolen har en srlig vrdi for det omrde skolen ligger i? Meget sandsynligt

10

Sandsynligt 11 Ikke sandsynligt

5 Kommentar: Ud fra en udkantsbetragtning/egnsudviklingssttte vil skoler best, men der er heri ikke taget en indholdsmssig vurdering.

KAPITEL 4 For at f et billede af, hvordan beslutningerne om ndringer i skolestrukturen foregr, er der aflagt besg i 13 kommuner i Danmark, der iflge fagbladet Folkeskolen varslede skolelukninger i 2003 plus et besg i Herning Kommune, der klart har meldt ud, at der ikke lukkes skoler i den frste byrdsperiode efter kommunalreformens gennemfrelse.

I de 13 kommuner, ses p, hvordan det gik med de varslede skolelukninger fortalt med en srlig vinkel i hver enkelt kommune. I Herning Kommune den 14. historie - ses p en rkke sm skolers forsg p at synliggre deres kvaliteter, for at sikre deres eksistens ud over frste byrdsperiode. De 13 kommuner omtalt i fagbladet Folkeskolen i 2003. I parentes ( ) fremgr den plan om lukninger af folkeskoler, som kommunerne havde udmeldt. 1 Brdstrup Kommune (Grdstrup Skole nedlgges) 2 Lundtoft Kommune (Sgrd Skole nedlgges) 3 Vissenbjerg Kommune (Bred Skole, Gadsblle Skole og Skalbjerg Skole nedlgges til

sommer, hvis forldre er klar med friskoler. Ellers lukker de i 2004) 4 Nordborg Kommune (sterlundskolen nedlgges, og Hjortspringskolen lgges ind under

Guderup Skole) 5 Korsr Kommune (Birkemoseskolen, Halskovskolen, Korsr Byskole og Skolen ved Noret

nedlgges.I stedet bnes to skoler med nye navne i de bygninger, hvor to af skolerne ligger i dag.)

6 Hadsund Kommune (ster Hurup Skole og Als Skole lgges sammen under en flles ledelse. I 2004 nedlgges Hadsund Skole og Visborg Skole til fordel for en helt ny skole)

7 Sydals Kommune (Kegns Skole og Tandslet Skole nedlgges) 8 Give Kommune (Karlskovskolen og Langelund Skole nedlgges og eleverne samles p en

nybygget skole) 9 Aarup Kommune (Rrupskolen nedlgges) 10 Vordingborg Kommune (Svrdborg Sogneskole nedlgges) 11 Lemvig Kommune (Flynder Centralskole og Mborg Hovedskole lgges ind under Bvling

Skole, Lomborg Skole og Ramme Centralskole kommer ind under Klinkeby Skole, og Gudom Skole og Fabjerg Skole sls sammen med Nr. Nissum Skole)

12 Rdby Kommune (Rdby Byskole og Brandstrup Skole nedlgges og genopstr som Rdby Skole med flles ledelse for de to afdelinger)

13 Faaborg Kommune (Aastrup Skole nedlgges) 1. Brdstrup Kommune Fagbladet Folkeskolen: Grdstrup Skole nedlgges. Renoveringstung skole overtaget - noget uventet - af friskole Afst for interview, mandag den 6. marts 2006: Grdstrup Skole blev nedlagt, med begrundelserne - at der skulle bekostes mange penge p renovering af skolen, brnetallet var faldende og der ogs var noget galt med det faglige niveau. Skolen blev imidlertid overtaget af en friskole, som kunne se en id i at fortstte som en lille skole.

Kilderne er Skolechef Kjeld Kristensen i Brrup Kommune, lrer Karen Nyvang p Brdstrup Skole (konstitueret leder p Grdstrup Skole i 2003) og skoleleder Jane Sand Amtoft p den nye friskole, Bakkelandets Friskole. Vi fr et indblik i processen og baggrunden for at ndre p skolestrukturen, der noget uventet - frte til etableringen af Bakkelandets Friskole og vi fr at vide, hvorfor friskolen mener at kunne tilbyde en god skole, nr kommunen ikke kunne. Reportage Skolechefen: Skolen lukket efter mange rs debat Historien er, at vi har set p skolestrukturen i flere omgange i renes lb. Grdstrup Skole var i fokus, fordi vi skulle se p det faglige niveau og fordi vi kunne se, at brnetallet var vigende i omrdet, fortller Kjeld Kristensen. Da vi begyndte at se nrmere p skolens fremtid, fik vi et bud p hvad det ville koste at renovere skolen, hvilket var 5-6 millioner kroner, oveni i 3 millioner, vi havde brugt et par r forinden. Den sum opfattede politikerne som ganske mange penge. Efter denne udredning, blev beslutningen taget: at nedlgge Grdstrup Skole - hvor brnene herefter skulle fordeles p de skoler, der l tt p, siger Kjeld Kristensen, der supplerer med, at grnsen for hvad en bredygtig skole er i den kommunale verden er 8-9 lrere, der ogs har at gre med en rkke administrative hensyn, bl.a. minimums-timetildelingen. Kjeld Kristensen fortller ogs, at Grdstrup Skole nok ville vre fortsat, hvis beslutningen havde afventet til efter kommunalreformen, fordi en del af kommunen omkring Voerladegrd skiftede fra Brdstrup til Skanderborg Kommune. Med den ndring fr skolen i Grdstrup et strre opland, men det kunne vi jo alts bare ikke vide p det tidspunkt, siger Kjeld Kristensen. Der er en lille diskussion om, hvilken type friskole, Bakkelandets Friskole tegnede til at blive og faktiske endte med at vre. Kjeld Kristensen mener, at prsteparret og en meget lille borgergruppe i Grdstrup frte an, som den helt afgrende drivkraft. Jeg tror ikke, der ville vre kommet en privatskole, hvis prsteparret ikke havde arbejdet s hrdt for det. Der var ikke p det tidspunkt en folkelig opbakning til projektet og som jeg ser det, nskede initiativtagerne noget mere end blot et lokalt skoletilbud, siger Kjeld Kristensen. Der er enighed om, at Bakkelandets Friskole ikke blev etableret som en protestskole og heller ikke blev det. Men om der var folkelig opbakning til projektet med de srlige vrdier prsteparret og initiativtagerne nskede, er Kjeld Kristensen ikke helt s sikker p.

Kjeld Kristensen understreger, at han ser meget positivt p friskolerne som skoletilbud til kommunens brn, med henvisning til de gode erfaringer med den anden friskole i kommunen, Thyrsting Friskole, der blev viderefrt med lrerne fra den tidligere folkeskole sammen med en lidt eftertnksom kommentar: Friskolerne kan jo noget som vi ikke kan, nemlig, at f forldrene til at hjlpe med renoveringer og andre praktiske ting. Det giver kommunalfuldmagten ikke os mulighed for at gre. Karen Nyvang: Kommunen handlede p konomi - alene

Med retning mod Bakkelandets Friskole kommenterer Karen Nyvang de oplysninger Kjeld Kristensen er kommet med plus lidt baggrund: Som jeg opfatter politikernes tankegang, drejede det sig mere om konomi end om pdagogik og for s vidt ikke helt s underligt ikke er s mrkeligt, fordi, det er det, de kender noget til. Skolen havde i de senere r vret inde i en utrolig positiv pdagogisk udvikling. Som konstitueret leder havde jeg det rigtigt godt med det faglige niveau og var jeg ikke et minut i tvivl om, at vi

med den nye leder og den pdagogik, vi i fllesskab med hende udviklede i lbet af nogle f r, sagtens kunne tiltrkke elever fra et strre omrde. Og det var den oplevelse, borgerne i omrdet, ogs, havde. S initiativtagerne p prstegrden - der var ildsjle - fik stor opbakning af skolens forldrekreds, som virkelig foldede sig ud, da skolen skulle renoveres. De arbejdede mange, mange timer - ulnnet. Jeg synes, rligt talt, at det er rigtigt flot. Lappelsninger Set over en rrkke, har kommunens tankegang alt for ofte vret prget af lappelsninger p skoleomrdet. Der var godt nok, i processen, ideer oppe om en ny skole, der blot ikke kunne skabes flertal for, hvilket ogs gjaldt forldrene. Jeg mener, at kommunen burde have haft en mere langsigtet planlgning p skoleomrdet, hvor man havde overvejet antal af skoler, beliggenhed, klassekvotienter osv. og evt. ogs have set p skoledistrikterne. P den mde kunne man have opnet en lsning som bde pdagogisk og konomisk havde vret holdbar i mange r. Men sdan skulle det alts ikke g, og derfor gav det forldrene den forndne energi til at starte friskolen, mener Karen Nyvang. Jane Sand Amtoft: Friskolens forml og min tilgang stemte overens Jane Sand Amtoft havde ikke vret en del af hele processen, fordi hun frst blev ansat som skoleleder, da skolen var klar til drift.

Hendes egen historie er fyldt op med Grundtvig og Kold, fordi hun i 1993 havde nogle helt personlige oplevelser med en friskole i Nordjylland: Hendes egen sn trivedes drligt i den lokale folkeskole, og kort tid efter skiftet til friskolen, blomstrede datteren op. De kan et eller andet, helt specielt, var Jane Sand Amtofts reaktion p sine oplevelser. Herefter sger hun over p skolen som lrer, og involverer sig nu mere og mere i friskole-bevgelsen. Jane Sand Amtoft sgte jobbet ud fra den formulering skolen havde lavet om skolens vrdier, der lyder som flger: Vi prioriterer overskuelige rammer, hvor oplevelse, engagement og respekt mellem brn og voksne er grundlaget for en god skoledag. Vi nsker at fremme elementer som skaber hele mennesker gennem lring. Vi vil fremme og sttte elevernes nysgerrighed, kreativitet, initiativ og spontanitet. Vi vil styrke deres evne til dialog i trygge og nre rammer, hvor fllesskab, ansvar og indflydelse prioriteres hjt. Jane Sand Amtoft oplevede, at formuleringen ramte plet i forhold til sin egen tilgang til den Grundtvig-Koldske tankegang, som hun selv var optaget af. Men jeg ved da godt, at en skolebestyrelse mske ikke er helt bevidst om, hvad ordene vil sige i en skolehverdag, og derfor gjorde jeg mig ogs umage for at fortlle om, hvad jeg lagde i ordene ved ansttelsessamtalen, siger Jane Sand Amtoft. Friskolerne bruger mange ord Karen Nyvang er ikke uenig, men mindre imponeret over alle disse ord. Kernen i alt det her, drejer sig fundamentalt set om, at lederen p en skole skal vre meget synlig og det glder ogs p en privat skole, siger Karen Nyvang. Jane Sand Amtoft er ikke helt uenig i denne udlgning. At jeg har den Grundtvig-Koldske skoletradition i rygskken betyder nok mere for mig som leder end for lrerne i starten. Men med tiden, kommer hele tankegodset til at prge skolen mere og mere og derfor kan man sagtens opdele friskolerne i protestskoler med et ikke-tydeligt vrdigrundlag, de Grundtvig-Koldske friskoler med det srlige holistiske skolesyn og privatskolerne, der gr meget op i mlbar viden, mener Jane Sand Amtoft. Karen Nyvang vurderinger af skolens vrdier er lidt anderledes: Friskolen i Grdstrup er en lille skole, og nogle brn har fordel af at have en overskuelig og forudsigelig hverdag, hvor alle kender alle - brn som voksne. De fleste brn klarer sig godt p bde sm- og store skoler. Ser jeg p de elever vi fr p Brdstrup Skole, typisk fra 8. klasse, s er de p fuld hjde fagligt med vore egne. De adskiller sig heller ikke p andre omrder. Det er helt almindelige brn, siger Karen Nyvang. Tryghed i ansttelsen

Karen Nyvangs personlige forhold til folkeskole ctr. friskole er, at hun falder godt til overalt, men der kunne vre en risiko for at skolen i Grdstrup mtte lukke, hvor det s var noget usikkert, om der er job at f efterflgende. Som tjenestemand kender man jo fremtiden, hvad er jo er mere usikkert som lrer p en friskole. Og da jeg jo ikke helt ung mere, kan jeg godt tnke: Hvem vil anstte sdan en gammel kone, siger Karen Nyvang. Jane Sand Amtofts udgangspunkt er et andet, hvor lysten til at lave lige netop denne skole er drivkraften, og hun tnker ikke nervst p fremtiden, overhovedet. En lrer p lrervrelset p friskolen svarer noget forundret over sprgsmlet om fremtiden, og Jane Sand Amtoft fortller efterflgende, at lreren er uddannet p Ollerup Lrerhjskole, [..] og derfor kun tnker p friskoler, med de vilkr friskoleomrdet har. Forldreopbakning og dialog Forldreopbakningen til den nye friskole er ikke 100 procent. Bde Jane Sand Amtoft og skolebestyrelsens formand, Bjarne Larsen, finder det helt normalt i en opstartsfase - og begge understreger, at friskolen har god kontakt til brnefamilier med brn, der skal starte i brnehaveklassen, s fremtiden derfor tegner lys. I 2003 var der 80 elever med brn fra brnehaveklassen til 8. klasse. Skolen har i dag 63 elever fra brnehaveklassen til 7. klasse. Jane Sand Amtoft oplever i sin dagligdag stadig diskussioner med forldrene om, hvad skolen handler om. Forldrene hlder ganske meget til den skole de selv har kendt: hvor man lrer at lse og skrive, s hun bruger til stadighed mange krfter p hendes skolesyn: at det er vigtigste for brnene er, at finde sig selv og derefter gribe fagligheden. Jeg troede, mske lidt naivt, at skolesynet drejede sig om en enkelt aften med forldrene. Men jeg kan se, at det er et budskab, der skal gentages og gentages. Og, det, selvom forldrene er meget begejstrede for alt det brnene kan fortlle, som de overraskes over gang-p-gang, siger Jane Sand Amtoft. Hrdt at vre leder Jane Sand Amtoft ser stadig sig selv som leder af en friskole om 10 r: Men jeg starter alts ikke en skole op igen, det er simpelt hen et kmpe-job, fra morgen til aften og weekenderne med. Det gr an kun en gang. Flles oprb: Plads til bde sm og store skoler i Danmark Jane Sand Amtoft og Karen Nyvang kommer med et oprb til kommunerne i Danmark, der i de kommende r skal se p deres skolestruktur: Pas p, at I ikke laver store skoler, alene. Mange forskellige typer skoler, betyder meget for bde ansatte, til gensidig inspiration, og i forhold til brnene, der har muligheder, de kan vlge imellem.

Fakta: Bakkelandets Friskole betalte 1,4 millioner kr. for skolen. 2. Lundtoft Kommune Fagbladet Folkeskolen: Sgrd Skole nedlgges. Fik friskole men fremtiden totalt uforudsigelig Afst for interview, fredag den 10. marts 2006: Sgrd Skole blev nedlagt og blev overtaget af Sgrd Friskole. Kilderne er Afdelingsleder for Brne- og Familieafdelingen, Tommy Haastrup og leder af Sgrd Friskole, Lis Harboe (der tidligere var skoleleder af Sgrd skole) samt Tillidsmand p Sgrd Friskole Else Holt, ny lrer p Per Wilhelmsen Sgrd Friskole, Skoleleder Thorkil Dahl-Srensen og Viceinspektr Jrn Enig p Kliplev Skole. Vi fr et indblik i nogle store frustrationer i Lundtoft Kommune. Deltagerne er nemlig flles om synspunktet om, at de har leveret og ogs i dag leverer en god skole - og derfor er oplevelserne samstemmende, frustrationer, nr der skal ske ndringer pga. den kommunale konomi og de rster, der kommer fra Christiansborg, der varsler nye krav til deres ellers velfungerende skole. Lis Harboes frustrationer handler ogs om en unfair behandling fra kommunens side, da politikerne besluttede, at Sgrd Skole skulle lukke. Reportage Skolechefen: Beskeden fra politikerne klokkeklar vi skulle spare!

Beskeden fra politikerne i 2002 var meget klar, nemlig, at kommunen skulle spare penge, og der skulle findes en vedvarende 1-million-besparelse p skolebudgettet. Og derfor gik jeg straks i gang med mit regneark, og regnede p mange, mange modeller hvoraf de fleste af regnestykkerne ville bevare samtlige skoler. Men, meget tidligt i processen, viste det med tydelighed, at en nedlggelse af Sgrd Skole var svaret som samtidig lste et problem med at en del forldre sgte om at f deres brn optaget i en skole, de skulle kre forbi for at

komme til Sgrd skole, fortller Tommy Haastrup, som fortstter: Jeg forstr fuldt og helt forldrene i Sgrd, som jo gerne vil bevare deres skole og alt i alt synes jeg, at det hele er landet udmrket inklusiv den nye Sgrd Friskole, som blev solgt for 3,5 mill.kr p papiret men som afdrags- og rentefrit ln ikke har betydning for friskolens konomi.

Den gunstige konomiske aftale med kommunen indebrer dog det krav, at Sgrd Skole skal stille faciliteter til rdighed for borgerforeninger og andre aktiviteter. konomisk endte vi op med en besparelse p lidt mere end 2 mill.kr., hvilket var vsentlig mere end kravet til besparelse. Den strre besparelse fremkom ved, at oprettelsen af friskolen fjernede et forventet behov for oprettelse af nogle klasser og bygning af klasselokaler p Kliplev skole, siger Tommy Haastrup. Lis Harboe: Vi har i dag en god skole, men kommunen var ikke fair Kursen sttes mod Sgrd Friskole, hvor Lis Harboe er skoleleder. Jeg er meget tilfreds og stolt af den skole vi har i dag, men jeg oplevede planerne om nedlggelse som noget af et slag i ansigtet p mig personligt, fortller Lis Harboe. Ved ansttelsessamtalen i 2001 spurgte hun aktivt til planerne om en evt. nedlggelse. Det blev tydeligt sagt ogs af politikerne at skolen ikke skulle nedlgges, og blot et r senere stod det klart, at lfterne ikke holdt. Men Tommy Haastrup afviser den pstand, der ligger bag opfattelsen ud fra sit kendskab til processen - med tilfjelsen: Du er jo glad for dit valg. Og jeg er helt sikker p, at jeg ogs selv ville have fulgt med over i en privatskole, hvis Varns skole, da jeg var skoleleder dernede, stod til lukning. Alle skoler i vores kommune er gode skoler, og vi er jo skolefolk, der brnder for at lre brnene noget, og skabe gode brneliv. S vi flger med skolen og ikke trygheden. Er det ikke sdan? Det viser sig, at Lis Harboe faktisk er enig, men hun vil gerne have denne oplevelse med i fortllingen. Det viser sig hurtigt, at de to der p mange mder kunne vre rygende uenige - har meget mere til flles. Indhold vs. struktur Tommy Haastrup ser nemlig meget positivt p friskolerne, helt generelt, med begrundelsen: Landspolitikerne gr efterhnden livet for kommunerne meget surt p folkeskole-omrdet. - med adresse til de mange test, der nu skal finde en hverdag. Testene siger jo intet i sig selv. S hvordan skal kommunalpolitikerne - der jo skal kontrollere kvaliteten i folkeskolerne - s stte ind? Skolerne vil som udgangspunkt altid kunne forklare tallene og ogs altid kunne fortlle, hvad man gr - hvor man s er fremme ved min pointe: at vi rent faktisk gr det rigtigt godt i dag, uden at skulle have vrktjer trukket ned over hovedet fra Christiansborg, siger Tommy Haastrup, der supplerer: Skolestrukturdebatten i Lundtoft Kommune var oprindeligt startet som en indholdsdebat. Imidlertid blev det hurtigt strukturen, der kom til at fylde, hvilket fik politikerne til at beslutte, at man i frste omgang skulle f strukturen p plads og s vente til ret efter med den oprindelige indholdsdebat.

Indholdsdebatten resulterede i et nske om en videreudvikling af det teamsamarbejde, der har vret i gang i flere r plus, som noget nyt, at ndre skolernes konomiske tildeling, s de fremover fr tilskud pr. elev, ud fra et nske om at sikre de sm skoler i fremtiden. Deres opgave er fremover at holde budgettet, fortller Tommy Haastrup med tilfjelsen, at [..] bygningerne er holdt ude af regnskabet og sledes vil det kun vre bygningsudgifterne, der kan spares ved en skolelukning. Lis Harboe sekunderer Tommy Haastrup vedrrende karaktererne: Stilles en skoleleder overfor krav om hjere karakterer, kan alle levere varen. Problemet er bare de andre ting, der gr tabt i jagten p bedre gennemsnit. Friskolen er hjt til loftet P Sgrd Friskole er der frokostpause, hvor indtrykket af tilfredshed og glde over deres skole dominerer p lrervrelset. Else Holt, der er tillidsmand p skolen og en af de fire lrere, der fulgte med over p friskolen, siger: Jeg var ogs tillidsmand p Sgrd Skole, og jeg oplever tillidshvervet meget mere overkommeligt i dag. Der er langt hjere til loftet svel p skolen, som i den nye forening, Dansk Friskoleforening. Mlrettede lrer-kvalifikationer Lis Harboe fortller, at der blev sagt farvel til 11 lrere i 2003. Ikke pga. af manglende kvalifikationer, men fordi den nye skole skulle sammensttes med et hold, der matchede nye krav og forventninger fra forldrene. som drejer sig om en grundlggende holdning til Grundtvigs tanker om det hele menneske og fortllingen. Vi startede p mange mder som en protestskole, med en lille kontakt til Grundtvigs tanker men vi var bevidste om, at det var ad den vej, vi nskede at udvikle skolen, og vi er s smt begyndt at formulere os til et eller andet, der kan bringe os videre ad den tangent, siger Lis Harboe. Ligefrem forldrekontakt En af de nye lrere, Per Wilhelmsen, der er nyuddannet merit-lrer, fra Haderslev Seminarium - og tidligere chauffr oplever skolen som meget befordrende for sit virke. Jeg har som sdan ikke den store erfaring med folkeskolen, men fra praktikperioderne har jeg fet en oplevelse af folkeskolen som meget mainstream, hvor kontakten til forldrene ofte var prget af mindre god kontakt. Her oplever jeg en ligefremhed og at vre tt p beslutningerne med forldrene p sidelinien som utroligt interesserede i alt hvad skolen str for, lige fra bygninger, undervisning, aktiviteter osv. og nr det drejer sig om deres eget barn, er der en meget ben indstilling. Fagligt niveau uden problemer

Jeg oplever ingen problemer med det faglige niveau. I 9 klasse er der krav om eksamen, s derfor skruer vi op for fagligheden i 9., s der bliver fokus p karaktererne. Det er der ingen-som-helst problemer i, siger Per Wilhelmsen. Forldre tilgange Lis Harboe supplerer med, at det ogs er forldre, der er get ind for etableringen af friskolen, ud fra [..] at sikre prisen p deres ejendom, som et meget vgtigt argument. men ikke noget negativt i det som sdan, mener hun: Erfaringen viser, at det tager tid at blive friskoleforldre men erfaringen er ogs, at det det lykkes, lige s langsomt. Lidt efter lidt. Udgiften pr. skolebarn p Sgrd friskole er 1050 kr. for skole+SFO (SFO indtil 4. klasse) Andet barn koster 700 kr. og tredje barn er gratis. Derfor er det billigere for forldrene at sende brnene til Sgrd Friskole de frste 4 r, mens det er dyrere fra 4. til 9. klasse. Sgrd Friskole udvidede skoletilbuddet med 9. klasse ved starten. Lis Harboe oplever ikke problemer med forldrebetalingen, selvom [..] det ikke er en rig egn vi bor p, som hun diplomatisk betegner den. Men, der er noget bekymring i stemmen over fremtiden, for dagen forinden har Mrsk meldt ud, at der skal afskediges 250 medarbejdere p containerfabrikken i Tinglev, som ogs vil berre familier i Lundtoft Kommune. Elever: Her mobbes ikke I 8-9 klasse er der ogs frokost, som eleverne indtages ved bordene. P sprgsmlet om, hvad der er specielt ved deres skole siger de samstemmende. Her er ingen mobning, og det er godt. P turen mod Kliplev Skole gr samtalen p mobning i skolerne. Det er ikke helt nemt at f styr p, for p folkeskolerne laves der ogs en masse arbejde, og [..] der er smnd ikke den helt store forskel p os og folkeskolen, nr det kommer til stykket. Men der er en forskel og skal jeg forsge med en forklaring, handler det om den srlige forldre-kontakt, vi har p en friskole, mener Lis Harboe. Tommy Haastrup er ikke helt sikker p om, der er forskel p de to skoletyper, for han har helt tilsvarende oplevelser fra sin dagligdag hvor det ofte handler om brn, der skal have en srlig opbakning. Sgrd Friskole tog presset Skoleleder Thorkil Dahl-Srensen p Kliplev Skole tager venligt imod sammen med Viceinspektr Jrn Enig. Jeg er faktisk helt godt tilfreds med, hvad der kom ud af skolestuktur-debatten i 2003. Vi har fet cirka 20 elever mere, som er indget i dagligdagen fuldstndigt uden problemer. Var Sgrd Friskole ikke startet, skulle vi til at bygge til og s er der jo en masse bvl med nyt byggeri, en masse nye elever og tilsvarende nye lrere, siger Thorkil Dahl-Srensen.

Nervse for fremtiden De to ledere langer ud efter regeringen og folketingets medlemmer. De lovgiver fuldstndigt uden kontakt med folkeskolens virkelighed. Det er styret af nogle ting, der intet har med os at gre, siger Thorkil Dahl-Srensen og Jrn Enig samstemmende. F.eks. gr folketinget meget op i indskolingen i jeblikket, hvor situationen i Kliplev er, at pdagogerne er med i teamarbejdet p to niveauer fra 0-4 klasse: p klasseniveau og p omrdeniveau for de 4 rgange. Vi har faktisk arbejdet med teams i de sidste 4 r, som yderligere er forstrket sidste r med indholdsdebatten, s vi er alts bare ikke godt med, men alts forud, siger Thorkil Dahl-Srensen. P sprgsmlet om skolen nu ogs matcher fremtidens udfordringer, lyder det kontant fra Thorkil Dahl-Srensen: Ja men om vi eksisterer om 3-6 r, ved jeg ikke. Det afgr politikerne og vi retter bare ind som de nsker. Rent fagligt, er der ikke grundlag for ndringer her. Jeg mener nu heller ikke, at vi er i farezonen. Skoler i Lundtoft Kommune Skole rgange Antal elever

Felsted Skole 0. - 6. 212 Lundtoft Kommune 7. - 9. 171 Kliplev Skole 0. - 6. 183 Varns Skole 0. - 6. 121 Sgrd Friskole 0. - 9. 99 3. Vissenbjerg Kommune Fagbladet Folkeskolen: Bred Skole, Gadsblle Skole og Skalbjerg Skole nedlgges til sommer, hvis forldre er klar med friskoler. Ellers lukker de i 2004. Opskriften p skolenedlggelser: rettidig omhu Afst for interview, onsdag den 15. marts 2006: Tre sm skoler blev nedlagt uden strre dramatik. Kilderne er borgmester Lene Due (S) og skoleleder p Vissenbjerg Skole Per Helding Madsen. Reportage

Borgmesteren: kun positive oplevelser De tre sm skoler i Bred, Gadsblle og Skalbjerg Skole lukkede, stille og roligt - efter et langt forlb, hvor vi har talt sammen med forldre og borgere om den nye skolestruktur. En meget positiv oplevelse for os som politikere, fordi forldre og borgere, i det store hele, har bakket helt fantastisk op vore planer, fortller Lene Due. Forklaringen, som Lene Due oplever det, er, at skolerne havde en strkt faldende kvalitet der langt hen ad vejen var begrundet i faldende brnetal. Den konomiske elevafhngige tildelingsmodel, gjorde det ganske vanskeligt at opretholde en kvalitet p skoler. De havde ganske enkelt svrt ved at opretholde kvaliteten, fordi de konomisk blev mere og mere trngt, siger Lene Due, hvilket ogs er det helt klare indtryk Per Helding Madsen havde af situationen. Han havde selv vret skoleleder p Skalleblle skole, og jeg ved derfor godt, hvad kvalitet handler om, nr man mangler midler, som han udtrykker det. Problemer og muligheder anerkendt Sagen i en nddeskal er, at vi ikke er en rig kommune ja, man kan sagtens kalde os en fattig kommune - og derfor var der ikke mulighed for, at ndre tildelingsmodellen, der ville kunne sikre kvaliteten p de sm skoler. Borgerne var meget bevidste om dette faktum, og det var grunden til, at de stttede s massivt op, mener Lene Due. En anden grund, iflge Lene Due, var, at der ikke er langt mellem byerne, s de fleste brn kun har 4-6 km til skole. S den massive modstand vi oplevede i 1980-erne s vi overhovedet ikke i 2002, da processen startede, hvortil det ogs skal siges, at en skolenedlggelse i 80-erne var svrere at gennemfre, fordi kravet var, at beslutningen skulle g hen over to valgperioder. I rene, der er get er det jo ogs get sdan, at folk er blevet mere mobile - og jeg oplever desuden, at de nye generationer har et andet syn p hvad et godt skoletilbud handler om. Forldres bevidsthed om kvalitet i folkeskolen er mere tydelig i dag, mener Lene Due. Men ogs en bro over den strkt befrdede landevej, der skiller Vissenbjerg skole og Gadsblle, der ligger 4 km fra Vissenbjerg, har efter Lene Dues opfattelse betydet en del for, at forldrene i Gadsblle har indstillet sig p en ny tid, der er mere knyttet til Vissenbjerg. Skolerne med fra start Efter Per Helding Madsens opfattelse skal svaret p den meget uproblematiske proces ogs findes ved skolernes forberedelse. Vi har alle vret bekendt med de trange faglige kvaliteter p de sm skoler, og vi vidste jo ogs, hvad politikerne nskede. Derfor arrangerede vi - sidelbende med den politiske proces og den folkelige dialog - kollegiale weekender og arrangementer, hvor alle ansatte fra kommunens skoler deltog; lrere, pdagoger og teknisk personale. Emnet var vrdier og hvorledes vi hver isr forholdt os til dem for at n hen til et flles grundlag og det lidt overraskende for os alle betd det, forventningerne og lysten til at komme i gang var helt overvldende. Vi havde jo nrmere

forestillet os, at vi skulle forholde os til det nye ukendte og folks usikkerhed, siger Per Helding Madsen og fortstter: Derfor er mit bud til kolleger rundt i landet, som nu skal gennem en strukturndring: Lav arrangementer, hvor alle ansatte i kommunen deltager, tag fat p visioner og vrdier - og hvordan de sammen kan skabe et bedre tilbud til brnene. Erfaringerne skal bruges fremover Erfaringerne fra processen er allerede ved at blive taget i anvendelse i forhold til Ny Assens Kommune, hvor Vissenbjerg Kommune kommer sammen med kommunerne: Assens, Tommerup, Haarby, Glamsbjerg og Aarup. Vi har allerede haft et par mder p lederplan, hvor vi har flt hinanden p tnderne. Selvom vi har en meget forskellig historik, er der allerede nu opnet et kvantespring i selvforstelserne, s derfor ser jeg allerede nu meget frem til et frugtbart samarbejde i den nye Assens Kommune p skoleomrdet ligesom jeg sagtens kan se rolige processer fremover nr og hvis skolestrukturen skal have et vrid, siger Per Helding Madsen. benhed og rlighed tller For borgmester Lene Due, der er genvalgt i den ny storkommune, Assens Kommune, handler det om at vre rlig, redelig og ligefrem: Vi har i byrdet vret igennem mange, mange diskussioner og var politisk enige om, hvad der skulle ske. Derfor var det nemt at mde borgerne med en ben indstilling, hvor alt kunne diskuteres ogs de kritiske forhold. S det ligefremme og rlige mde mener jeg, er vejen frem og sdan mener jeg ogs det skal vre i den nye storkommune, siger Lene Due, der skal tilbage til sit job som leder af en brnehave i Vissenbjerg den 1. januar 2007, nr hun lgger borgmesterkden. Strre skole og nu i balance Bortset fra cirka 20 elever fra Gadsblle, der valgte friskolen i nabokommunen Frbjerg Orte Friskole har vi i det store hele overtaget samtlige brn fra de tre skoler. Vi er derfor get fra cirka 380 til 700 elever, og jeg er meget, meget godt tilfreds med det, der er sket, fortller Per Helding Madsen. Vi har i mange r vret en skole med en et-sporet underskole og tresporet overbygning. Og det har gjort skolen sidetung med overvgt af store elever. Nu er der tre spor hele vejen op, og det giver mere ligevgt p en skole. Ombygningerne er endnu ikke helt p plads og skolens opbygning vidner om flere knopskydninger meget langt fra Koldske skoletanker om skolen og hjemmet, der skulle ligne hinanden. Men Per Helding Madsen mener godt, man kan finde skoletankerne fra den fynske skolemands tanker i en 2006-version.

I dag handler det om, at brnene har deres dagligdag i rammer de trives i og nok s meget: at de to fagligheder, lrere og pdagog, samarbejder aktivt, og det er netop disse moderne tanker, der nu folder sig ud p Vissenbjerg skole. Vi har nu en skole, hvor brnene orienterer sig godt i tre grupper - indskoling, mellemtrin og overbygning hvor de kender bygningerne, indretningen og omrdet. Og i den mindste gruppe fungerer samarbejdet mellem lrere og pdagoger allerede fortrinligt, og det er det samarbejde og den forstelse for hvad man kan tillgge vrdierne i praksis - vi nu skal have overfrt til mellemtrinnet, og senere i overgruppen. S Kolds skoletanker er smnd sprllevende, siger Per Helding Madsen med et skvt smil og fortstter: Basis er nu p plads, for nu er der s meget personale p alle tre trin, s der kan udvikles team-samarbejde p ganske mange mder hvor vi har meget je for, at brnene har brug for bde specifikke aktiviteter og mere generelle, hvor det frste kalder p fagligheder og det sidste p mere sociale - hvor brnene samarbejder mere p tvrs i strre grupper p tvrs af flere rgange. Nye elever faldet godt p plads Med hensyn til integration af de nye cirka 300 elever fra de tre skoler, der nu er lukket og samarbejdet med de nye forldre, er det get forholdsvis problemlst efter Per Helding Madsens opfattelse. Der har vret nogle eksempler p forldre, der har haft nsker om, at deres barn skulle g i klasse med deres meget gode kammerat men antallet af sdanne eksempler har vret under 10 og i langt de fleste tilflde gik nskerne i sig selv igen, efterhnden som forldrene oplevede, at venskabet sagtens kunne fortstte og de nye kammerater ogs var meget spndende. Fritiden Fremover er blikket derfor rettet mod fritiden, hvor svel Per Helding Madsen og Lene Due mener, der skal gres en srlig indsats. Vi har i revis oplevet, at forskellige hold i f.eks. fodbold, hndbold og gymnastik havde svrt ved at samle deltagere nok, s vi tror meget p, at den nye skole hvor brnene kender hinanden og har deres daglige gang vil betyde, at vi kan f deltagere fra hele kommunen, uanset hvor holdet oprettes. Og det skal ogs nok g, stille og roligt for i foreningerne er der gode trnere, der er meget dus med den tanke. Men, det er noget vi skal have helt styr p, siger de to samstemmende. Besg i byerne Gadsblle, Bred og Skalbjerg (lukkede skoler) og Skalleblle (bevaret skole)

Turen gik til Gadsblle, hvor det kan synes ganske forfrdeligt, for den lille by har mistet bde skole og brnehave. Men med 4 km til Vissenbjerg og med en ny bro over landevejen, er den lille by nu blevet mere en del af Vissenbjerg og den gamle skole er overtaget af DSU (Danmarks socialdemokratiske Ungdom), er der stadig aktiviteter hele ret rundt. Specielt om sommeren, hvor der er sommermde, og der sls telte op p de gamle boldbaner, fortller Lene Due,

der fortstter: Skalleblle, Bred og Skalbjerg har bevaret deres brnehaver, s der er stadig liv i byerne p brneomrdet. Skolerne bruges fremover til kulturelle aktiviteter, som kommunen har vret fdselshjlper til. I Bred har brnehaven taget den ene halvdel i brug, og den anden halvdel skal vre forsamlingshus. Skalleblle Skole, der ogs er en lille skole, er bevaret, fordi den skiller sig lidt ud ved at ligge tt op af motorvejen ..og det er da ogs her der er mest interesse for de private byggegrunde, siger Lene Due. Den lille skole god for enkelte elever Skalleblle skole fik i forbindelse med strukturndringen i 2003 cirka 30 nye elever, s den i dag har cirka 140 elever fra 0-6 klasse. Skolen forventer, at elevtallet vil stige en smule, bde fordi den nu fungerer godt ift elever, der har et nske om at g p en mindre skole og fordi, tilflytningen ogs betyder flere elever. Lene Due undrer sig meget over, at kommunen ikke fr en strre andel af den tilvkst som omegnskommunerne oplever, men tror, det er et sprgsml om tid. Vi ligger utroligt central i forhold til bde Odense og Trekantsomrdet og s har egnen jo nogle helt unikke naturvrdier. Fakta: Vissenbjerg skole blev ombygget for cirka 35 millioner kr. Strukturndringen har betydet et fald p 3 skolelederjob, 3 viceskoleinspektrstillinger og 5 lrerstillinger. 4. Nordborg Kommune Fagbladet Folkeskolen: sterlundskolen nedlgges, og Hjortspringskolen lgges ind under Guderup Skole. Skolevisioner med fuld kraft frem, efter studietur til New Zealand Afst for interview, onsdag den 23. marts 2006: Planerne blev gennemfrt og som trold af en ske blev en splinterny friskole etableret p den grund, sterlundskolen tidligere havde ligget. Kilderne er borgmester Jan Prokopek Jensen (S), Nordborg kommune (og kommende borgmester i Ny Snderborg Kommune), skoleleder Anton Duus, Nordborg Skole og skoleleder Anne Grethe Jensen, Friskolen sterlund. Vi fr et indblik i en kommune, hvor borgmesteren for alvor har kastet sig over skoleomrdet, efter en studietur til New Zealand.

Reportage I bagklogskabens klare lys Set i bagklogskabens lys, skulle vi mske have overhrt de konsulenter, der rdede os til at rive skolen ned, siger Jan Prokopek Jensen. sterlund Skole (318 elever fra 0-10 klasse) blev opfrt i 1972 som nr. 2 skole i Nordborg. Man valgte at jvne skolen med jorden ved udgangen af skoleret 2003, og overfre eleverne til Nordborg skole. Frustrationen Anton Duus husker tydeligt frustrationen i august 2003. Da jeg sagde velkommen til eleverne i august 2003, anede jeg ganske enkelt ikke hvor mange elever jeg stod over for, og det var en meget, meget underlig situation, husker Anton Duus. Fuld opbakning I tiden op til sommerferien 2003 var det lykkedes for en lille gruppe af forldre, at samle 130 brn til den nye friskole, hvor undervisningen startede i AGJ-skurvogne og frikvarterer foregik udenfor p en mark. Stort set samtlige brn fra den nedlagte sterlund Skole var indskrevet p den nye friskole (cirka 115 elever), og rsagen, som den nye Skoleleder p Friskolen sterlund, Anne Grethe Jensen, Jan Prokopek Jensen og Anton Duus forklarer, handlede det om nrhed og den sikre skolevej som de vsentligste grunde. Sekskantet bygget i tr Friskolen sterlund har i dag en nyopfrt skole bygget af tr efter inspiration fra Karlskov Friskole i Give Kommune, der selv samme mde er opbygget i sekskanter. Skolen har kostet omkring 20 mill. kroner.

Mange penge, men sidste r havde vi et overskud p 600.000 kr. og vi fr hele tiden flere elever s vi nu er oppe p 170 elever. Og nye kommer til stadighed til, lyder de optimistiske toner fra Anne Grethe Jensen. Elevtilgangen skal ogs forklares med, at skolen har udvidet med 8. og 9. klasse de to seneste r. Skolen har i dag lrere med en jvn alders- og knsfordeling. De fleste er tidligere folkeskolelrere fra kommunens skoler, men der er ogs kommet nye til: nyuddannede fra fastlandet og en enkelt akademiker fra

Kbenhavn.

Startede som protestskole Vi startede nok som en protestskole, og derfor kan vi godt betragtes som en tro kopi af en folkeskole. Men vi er medlem af Dansk Friskoleforening, som har de brende vrdier i den Grundtvig-Koldske skoletradition, siger Anne Grethe Jensen, som henviser til, at skolens formlsparagraf ogs beskriver tilhrsforholdet til den Grundtvig-Koldske skoletradition. Skolens vrdier udtrykkes som nrvr med brnene, korte kommandoveje og at forldrene vgter kundskaber i de grundlggende fag, dansk, engelsk og regning, s det er den skole Anne Grethe Jensen str for - om end hun er klar over, at store dele af friskoleforeningens medlemskreds er langt mere orienteret mod nogle meget dybe rdder, der er nogle andre end blot folkeoplysning og livslang lring, som hun selv overstter friskoletanken med. Borgmesterens tanker Den historie Jan Prokopek Jensens fortller, ligger ikke langt fra grundsubstansen p den nye friskole: En tttere lrer/elev- og skole/forldre-kontakt om end der er divergens mht. vigtigheden af dansk og regning. Jan Prokopek Jensen taler hurtigt og engageret med afst i sine oplevelser i 2001, hvor han var p New Zealand for at studere skoler og pdagogik. Efter den tur, stod lysende klart for mig, at vi skulle se brnene som en talentmasse, hvor vi som voksne pdagoger, lrere, forldre os alle sammen, skulle sttte hvert enkelt barns helt unikke talenter, siger Jan Prokopek Jensen og lader forst, at snakken ikke skal dreje sig om skolelukninger, men om indhold og kvalitet og dernst hvorledes det s lader sig gre i praksis i anden omgang. Det videre forlb var, at Jan Prokopek Jensen forelagde sine tanker for det samlede byrd i begejstrede vendinger om, hvordan brn lrer utroligt meget allerede fra de er helt sm: i dagplejen, i brnehaven og alts ikke blot lrer noget i skolen. Brn lrer fra helt sm Faktisk suger brnene i frskolealderen meget mere til sig end i skolealderen, men det flytter ikke ved den grundlggende tanke: at vi som voksne skal hjlpe og sttte og fylde p i forhold til brnenes helt utrolige lyst til at lre mange forskellige ting, i barndommen og i ungdomsrene, siger Jan Prokopek Jensen, der tager sig til hovedet over, at regeringen nu vil til at teste eleverne for eksakte kundskaber. Det er helt forrykt, lyder kommentaren. Jeg solgte ideen til det samlede byrd, fordi vi har et problem med cirka 20 procent af en ungdomsrgang, der ikke fr en ungdomsuddannelse hvor problemet, for mig at se, er, at vi har tsket ls p eleverne med eksakte fag og ikke har haft tilstrkkeligt je for eleverne helt srlige talenter. Lrerne skal ned fra podiet

Sdan lidt firkantet handler det her om, at lrerne skal ned fra podiet og i stedet vre sammen, ja helt tt p eleverne. Og forldrenes forhold til brnene p skolen skal vre meget bedre, siger Jan Prokopek Jensen og for at fre visionerne ud, havde kommunen vedtaget en samlet udgiftsramme til nytiltag, renoveringer og ombygninger p hele institutionsomrdet p 76 mio. kr. heraf 51 mio. kr. til skoleombygninger og renoveringer. Visioner overalt i kommunen Overalt ses virkeliggrelsen af det samlede byrds beslutning om en ny brnevision: Brnehaver, der har fet skurvogne til at stille ud i naturen. Musikskole, med alt det man kan nske sig af lokaler og instrumenter. En naturskole. En nyopfrt hal, der bruges af elever p skolen, Nordborg efterskole (p Nordborg slot) og af borgerne om aftenen. Skolen for livet Jan Prokopek Jensen lader forst, at det gode liv handler om arbejde og fritid, hele livet: Skolen skal ogs forberede os til et godt menneskeligt liv, for hvad er alle kundskaberne vrd, hvis man gr og rvkeder sig? Det moderne samfund har et kmpeproblem med at vi alle rser af sted, men mangler indhold og noget at vre sammen om, siger han. P Nordborg Skole er der investeret i nye bygninger med et helt nyt Mediatek, der i dag fungerer som en ny pdagogisk mulighed og samlingspunkt for eleverne p mellemtrinnet og de ldste elever. Skoleleder: Loyalitet overfor politikerne, vigtig Anton Duus har lyttet til borgmesterens fortlling og siger kort: Jeg ved jo godt hvad jeg og mine skolelederkolleger her i kommunen - er ansat til, s nr byrdet har besluttet s vidtgende pdagogiske ndringer, er der kun n vej frem for os, nemlig at f beslutningerne og de visioner, der ligger bag, til at virke i vores dagligdag. Som sdan synes Anton Duus, at byrdets udmeldinger har virket uretfrdige overfor kommunens lrere fordi der sker rigtigt meget godt, og der ogs til stadighed har vret spndende og gode pdagogiske udviklinger, som politikerne mske ikke helt havde je for. Men et spark udefra i ny og n, er nu ikke er s helt ringe endda, siger Anton Duus. Den svre omstilling Anton Duus fortller nu om tiden efter den forskrkkelse lrerne fik, efter sdan at have fet at vide, at der var en overensstemmelse mellem det de gjorde, og det, byrdet nskede.: Med byrdets beslutning fulgte der i tre r 2,9 millioner kr. til efteruddannelse, der havde til hensigt at f sporet samtlige medarbejdere i kommunen ind p en ny pdagogisk tankegang, som ogs drejede sig om, at lrere fra to skoler nu skulle til at arbejde sammen. Byrdet imdekom skoleledernes nske om, at f strukturen helt p plads, inden vi gik i gang med det pdagogiske arbejde. Det lykkedes ikke helt, for der var stadig uafklarede forhold om

sammenlgninger og at nogle klasser skulle flyttes over p andre skoler men efter noget uro og mange diskussioner kom vi faktisk helt godt i gang. P et tidspunkt kunne jeg mrke, at stemningen begyndte at vende, og fra det tidspunkt begyndte det faktisk at g hurtigt, hvor lrerne nsten ikke kunne f nok af de mange muligheder, den nye pdagogiske tankegang, giver af muligheder. Omstilling tager tid Men at tro, at tre rs efteruddannelse, ndrer en hel masse, er for vidt. Det her handler om mennesker - lrere, elever og forldre og nr man arbejder med mennesker, tager alting alts tid, siger Anton Duus. Den nye vision har betydet, at skolerne nu arbejder som faseopdelte skoler med tilhrende teamsamarbejde. Borgmesteren: Fortryder ikke Nr Jan Prokopek Jensen ser tilbage p forlbet fortryder han ikke noget. Jeg er kendt for, at vre en borgmester med mange ideer og denne id var god og fik ogs helt retfrdigvis et helt byrds opbakning, fordi argumenterne - om de 20 procent unge, der skulle motiveres til at tage en ungdomsuddannelse og det generelle, at f unge til at finde ud af hvad de ville med livet var gode. Skolernes udvikling med Danfoss som flgesvend At komme helt ind til en sandhed i historien p Nordals er svr, men som Jan Prokopek Jensen og Anton Duus beretter om kommunens historie, fylder Danfoss ganske meget. For Danfoss tiltrak i rtier mange borgere til Nordals Kommune, hvor krise og udflytningen i 1980-erne gav et voldsomt knk i kurven med tilhrende lavere elevtilgang og nye lrere. De nye vilkr for Danfoss og virksomhederne helt generelt i 2006, drejer sig om udvikling og nytnkning Og det er de unge mennesker, vi som kommune, har en forpligtelse til at levere, som Jan Prokopek Jensen beskriver tnkningen, der som sit ypperste gerne ser, at de unge og de to store lokale virksomheder Danfoss og Linak finder sammen, s mange af de unge bliver i kommunen. Sandheden skal mske ogs sges i tildelingen til folkeskoleomrdet, hvor Nordborg ligger betydeligt under landsgennemsnittet, cirka 10 procent. (kilde: Netborger 2004/2005 tal), hvor statistikken ogs afslrer at der i Nordborg ikke er brugt penge til skolebiblioteker med et landsgennemsnit p 308 kr/elev (Kilde: Netborger 2004). Andelen af tosprogede i Nordborg Kommune er ikke tyngende med 5,5 procent sammenlignet med et landsgennemsnit p 8,2 procent. (Kilde: Netborger 2003) Ingen skolenedlggelser i den nye storkommune

Som borgmester i den ny Snderborg Kommune, ser Jan Prokopek Jensen sig selv som den samme person, ideernes mand, som han har vret i Nordborg Kommune - og han tror ogs stadig p, at han vil kaste nogle bomber, der fr folk op af stolene, som han kalder metoden. Men skolenedlggelser i Ny Snderborg Kommune bliver der ikke nogen af de nste fire r. Det har vi politisk lovet borgerne, slutter Jan Prokopek Jensen. Hjortspringskolen blev lagt ind under Guderup Skole. Kommunen sparer hvert r 5,8 mill.kr. p strukturndringen p skoleomrdet. Skoler og antal elever i Nordborg Kommune 2005/2006 Skole Antal elever Nrreskovskolen (m. 2 afdelinger)

1. Guderup 0. 9. klasse 2. Svenstrup 0. 6. klasse

615 110

Havnbjerg skole 0-10. klasse 445 Nordborg skole 0 9. klasse 495 5. Korsr Kommune Fagbladet Folkeskolen: Birkemoseskolen, Halskovskolen, Korsr Byskole og Skolen ved Noret nedlgges. I stedet bnes to skoler med nye navne i de bygninger, hvor to af skolerne ligger i dag. Massive nedskringer og flytning af tosprogede elever fra byskole til landsbyskole - men alle er glade Afst for interviews, mandag den 14. november 2005 og mandag den 4. april 2006: Korsr Kommunes plan blev gennemfrt, idet seks skoler blev til fire. To skoler blev sammenlagt. (Birkemoseskolen og Halsskovskolen, der stort set blev samlet p Broskolen i renoverede lokaler p det tidligere Birkemoseskolen). To andre skoler blev sammenlagt (Byskolen og Skolen ved Noret, der stort set blev samlet p Baggesensskole i renoverede lokaler p den tidligere Byskolen). Halsskovskolen og Skolen ved Noret er i dag hhv. Kulturcenter og administration for ldreplejen. Kilderne er Skolechef Erik Werner Hansen, fllestillidsreprsentant lrer Birgit Hvitnov (14. november 2005), skoleleder Marianne Stentebjerg, Broskolen, psykolog Birgitte birk, PPR og skoleleder Bent Frederiksen, Trnborg Skole (4. april 2006). Vi fr et indblik i hvordan skolechefen sammen med skolerne - arbejdede med opdraget fra politikerne om at finde 16 mill. kroner p skoleomrdet - og hvordan skolelederne p to skoler har taget opgaven med flere to-sprogede elever. Krav: Besparelser

Skolechef Erik Werner Hansen havde fet til opgave at finde besparelser p skoleomrdet i lighed med andre af kommunens driftsomrder. Der var kun n vej at g, nemlig, ..at beskrive nogle realistiske alternativer med tilhrende konomiske fremskrivninger og forelgge dem for politikerne til politisk afgrelse, fortller Erik Werner Hansen, der foregik i et samspil med skolerne og fllestillidsreprsentant lrer Birgit Hvitnov, der fremhver, ..at skolerne har fet mulighed for at udvikle sig i det tempo og p den mde, der passede den enkelte skole bedst der konkret handlede om deres nsker til at indfre lrerteams for at fremme udviklingskulturen. Erik Werner Hansen er meget godt tilfreds med fremgangsmden, hvor han ogs finder forklaringen p, at omstruktureringen er get s uproblematisk igennem ogs i forhold til forldrene og borgerne. Der forel til sidst et gennemarbejdet forslag, hvilket betd tillid til administrationen og politikerne fra borgernes side. Da den tillid frst er etableret, er selv store forandringer mulige og her i Korsr var der tale om meget store forandringer, siger Erik Werner Hansen. 23 frre lrere Forandringer betd noget for lrerne, eleverne og forldrene. Der blev sparet cirka 16 mill. kr. pr. r p skoledriften, der bl.a. betd 23 frre lrere. Eleverne fra den lukkede Halsskovskolen med mange tosprogede elever blev fordelt p to skoler (Broskolen og Trnborg Skole) ligesom der ogs skete en ny fordeling af eleverne p Broskolen som konsekvens af en helt ny skoledistriktsinddeling, s skolen fik en mindre andel 2-sprogede elever. (24 % af eleverne var tidligere 2-sprogede - nu er andelen 5 %. I 2002 havde skolen 377 elever p nu er der 594.), siger Erik Werner Hansen. Undg salamimetoden Set i bakspejlet er Erik Werner Hansen meget godt tilfreds med ret 2003, fordi strukturndringen var meget radikal og det er da ogs hans rd til andre kommuner: Gennemfr en gennemgribende strukturndring, der kan holde nogle r. Salamimetoden, hvor kommunen lukker den ene lille skole efter den anden, frer alene til angst og usikkerhed. Besparelserne strst - p store skoler Et andet af Erik Werner Hansens rd til andre kommuner er, at de skal koncentrere indsatsen p de store skoler: Rent konomisk er der mest at hente ved at se p store skoler. De sm skoler i landdistrikterne vejer ikke s tungt i det kommunale skolebudget. Sdan ser de i alt fald ud i ganske mange kommuner med landdistriktsskoler, mener Erik Werner Hansen, der ogs peger p nogle benlyse ideer for de sm skoler i landdistrikterne, nemlig ndringer ud fra pdagogiske overvejelser:

Mlret planerne og gennemfr dem 100 procent, f.eks. som indskolingsskoler eller som skoler til brn med srlige behov - for PPR peger jo konstant p behovet for stille og overskuelige rammer for disse brn, og her har de sm skoler en mission, fortstter Erik Werner Hansen. Fremtiden efter 2007 - usikker Men nr de gode og velmente rd er sagt, er Erik Werner Hansen alligevel noget usikker p om den netop overstede forandring holder. Korsr Kommune hedder jo fra den 1. januar 2007 Slagelse Kommune, og s ved man jo ikke, hvad der sker. Jeg ved det i alt fald ikke, tilfjer han. Broskolen: Den dyre skolelsning valgt Skoleleder Marianne Stentebjerg forklarer strukturndringen, som hun har oplevet den. Der var mange muligheder fremme, bl.a. om at nedlgge Birkemoseskolen og bevare Halsskovsskolen. Der var ogs tanker fremme om at lave en meget stor ny skole, der dog hurtigt faldt til jorden, fordi det var for dyrt. Pludseligt blev vore argumenter hrt, fordi vi har en et-plansskole og meget store klasselokaler, hvor ogs vore pdagogiske ideer blev hrt og derfor blev Halsskovskolen der godt nok var en nyere skole end vores nedlagt. Marianne Stentebjerg har vret byrdsmedlem i Pandrup Kommune, folketingsmedlem for Det radikale Venstre og har taget en speciallreruddannelse og senere en kandidatuddannelse p lborg universitetscenter. Med den baggrund flte hun et kald til et job som skoleleder, hvor udfordringen med mange to-sprogede brn var meget passende, som hun omtaler den udfordring, hun ptog sig. Pdagogisk vitamin-indsprjtning Jeg blev skoleleder p Birkemoseskolen i august 2001, og var begyndt at tage fat p en pdagogisk vitaminindsprjtning overfor den det-plejer-vi-at-gre kultur hos lrerne. Men med den nye skolestruktur kom der ekstra fart under arbejdet, idet alle skoleledere skulle slge deres skole til lrerne, som derefter kunne sge et job. Det betd, at Broskolen den 1. august 2003 startede med lrere fra fire forskellige skoler (586 elever) dog med en overvgt af de tidligere lrere fra Birkemoseskolen. Marianne Stentebjerg fortller hurtigt og meget engageret om det pdagogiske lft, der drejer sig om lrernes faglighed, engagement og at forst de unges udgangspunkt - hvor opgaven dog ikke er blevet mindre, fordi de danske elever, der er kommet til, kommer fra et tungt omrde. Integration gennem accept Integrationen til det danske samfund for de to-sprogede, har fet et fantastisk lft, alene, fordi de nu har danskere at sammenligne sig med, siger Marianne Stentebjerg og hun er meget godt tilfreds med den pdagogiske udvikling, hvor nste skridt nu er, at f lrerne til at ikke blot at forst de unge, men at motivere og udvikle de unge, gennem en accepterende indstilling og at f forldrene i tale.

OK, til trk i kontanthjlpen Historierne for en rkke elever er meget forfrdelige, og bunder i en meget drlig forldrekontakt og forstelse for brns behov og udvikling. Og selv om det lyder helt forkert ift min baggrund som radikal politiker, gr jeg ind for en ndring i loven, s vi fr mulighed for at trkke forldrene i kontanthjlpen, hvis de ikke deltager i de mder, skolen indkalder dem til, siger Marianne Stentebjerg, som uddyber den strke udmelding: Vi arbejder ogs meget serist sammen med socialforvaltningen, politiet, PPR der startede med et projekt, SIBU (stttet af Socialministeriet) men selv om vi arbejder serist sammen med alle de bedste viljer og kompetencer vi hver isr tilbyder, er forldrene erkendelse og medvirken helt afgrende. PPR: Skolen gr det godt Psykolog Birgitte birk har oplevet skolens arbejde som meget positivt og er derfor alene involveret i de tungeste sager. Og selv om sagerne er meget vanskelige, ser jeg altid skolen som en ressource, der med naturlighed ptager sig relevante opgaver til gavn for det enkelte barn, siger Birgitte birk. Birkemoseskolen havde en gennemsnitlig klassekvotient p 19,95 elever fr 2003 efter 2003 steg klassekvotienten til 20,96 elever. Under interviewet med Marianne Stentebjerg og Birgitte birk har dette forhold eller skolens konomi ikke vret nvnt. Ej heller et direkte sprgsml om kommunens besparelser p 20,1 undervisningen. Trnborg skole: De to-sprogede elever er faldet godt til

Trnborg skole der ligger 7 km. fra Korsr - fik med den nye skolestruktur to-sprogede elever fra Korsr og det var noget ganske nyt, fordi skolen ikke havde to-sprogede elever i forvejen. Skoleleder Bent Frederiksen fremstiller det pdagogiske arbejde med de nye to-sprogede elever fra Korsr, der nu er blevet hverdag, p en ganske anden mde. Vi havde p det tidspunkt beslutningen skulle tages - en skolebestyrelse, der bakkede op om, at skolen skulle

afspejle befolkningen i resten af samfundet og vi gik i gang med forberedelserne, med srligt fokus p omrderne, idrt, badning, deltagelse i kristendomsundervisning og lejrskole, hvor der kunne opst konfliktmuligheder. S da skoleret startede, var vi derfor ikke nervse for, om vi kunne magte den skole vi nu havde fet. Og der opstod da heller ikke problemer mske fordi vi havde forberedt os s godt. De nye elever faldt forbavsende hurtigt til. S bortset fra en enkelt periode, hvor eleverne begyndte at opdele sig i arabiske/danske i frikvartererne, nr de spillede fodbold og et enkelt forldrepar, ikke nskede at deres pige skulle bade med de andre brn, har der ikke vret hvad man kan kalde

for problemer, siger Bent Frederiksen, med tilfjelsen: Vi fik sat en stopper for drengenes fodboldhold og pigen fik en badedragt. Dermed var det lst. Fritiden og skolen Birgitte birk peger dog p fritiden, der ikke ser helt s lyserd ud, og som man derfor godt kunne gre noget ved for nr de to-sprogede elever tager hjem til Motalavej i Korsr, s foregr fritiden ikke sammen med skolekammeraterne men med kvarterets brn, hvor efternavnene f.eks. er Abdulrahman, Samanci og Hassan. Bent Frederiksen er godt klar over, at fritiden ikke hnger sammen med skolen, men anser ikke opgaven som primr ift de opgaver skolen skal varetage. Fakta: Tosprogede elever pr 100 elever rstal Korsr 1,5 2003 Landsgennemsnit 8,2 2003 Udg. til folkeskolen (brutto) pr. 7-16-rig kr. rstal Korsr 36.308 2005 Landsgennemsnit 43.121 2004 Privatskoleelever pr. 100 elever rstal Korsr 14,9 2002 Korsr 18,5 2005 Landsgennemsnit 12,7 2004 Gennemsnitlig klassekvotient rstal Korsr (note 1) 18,89 2002 Korsr 21,76 2005 Landsgennemsnit 20,03 2004 Kilde: www.netborger.dk med undtagelse af (note 1), der er oplyst af Korsr Kommune Efterskrift:

Interviewet blev fulgt op den 13. juni 2006, hvor Hassna Abdullatif (med trklde) og Faten Zaim fortller om deres oplevelser med flytning fra Broskolen i byen til Trnborg skole p landet i august 2003. De gr i 9. klasse og efter sommerferien skal de starte p Handelsskolen i Slagelse.

De fortller, at elever, der ikke havde sskende, kunne vlge at fortstte p skolen i byen, mens elever med sskende, skulle skifte skole. Hassna har to sskende, tvillinger, der gr i 2. klasse p Trnborg skole, mens Faten har en lillebror i 8. klasse. De husker begge, meget tydeligt, hvordan de kom ud til Trnborg skole den allerfrste gang, hvor skolens elever stod med flag, stende i klasseopdelte rkker. Isr, husker de, at de blev taget godt imod. Nr de skal fortlle om ulemperne ved at g p skolen, siger de begge, at turen p time til Trnborg skole er noget lngere end turen til Broskolen, der kunne klares p 15 minutter nr vi gr. Og det gr de ret ofte, fordi det tit er for varmt i bussen og det derfor er rarere at g. Begge har det rigtigt fint p Trnborg skole, men Faten synes, at der er for langt til en kiosk, mens Hassna gerne vil anbefale en landskole, fordi vi taler mere sammen i frikvartererne og der er mere stille og roligt, herude. Med et smil siger de afsluttende: Vi har jo kun 14 dage tilbage inden vi skal til Slagelse p handelsskole, og vi skal jo ogs tale pnt om vores skole. 6. Hadsund Kommune Fagbladet Folkeskolen: ster Hurup Skole og Als Skole lgges sammen under en flles ledelse. I 2004 nedlgges Hadsund Skole og Visborg Skole til fordel for en helt ny skole. Stort skoleprojekt med hrd retorik Afst for interview, onsdag den 5. april 2006: I Hadsund var det et meget tydeligt billede af et meget stort projekt, og en skarp skillelinie mellem skolerne og administration/det politiske niveau. Formand for Mariagerfjord Lrerkreds Flemming Bohn Skafte udtrykker det flgende mde: Hverken ledere eller lrere har haft indflydelse p projektet, og de fr ord med p vejen af borgmesteren som: Kan de ikke lide lugten i bageriet, m de jo sge et andet job. Borgmester Karl Christensen (S) siger: Jeg udtrykker mig altid i gulvhjde, og nr der er truffet en politisk beslutning, har lrerne bare at flge den, hvis de ellers fortsat vil have deres ln fra kommunen. Den frste skoleleder p den nye skole, Hadsund skole, Lars Roest der som en meget vgtig del af sit job skulle sikre det pdagogiske fundament p den nye Hadsund skole med lrere fra to skoler - sagde sit job op efter 6 mneders ansttelse. Visborg Skole fortsatte som friskole.

Kilderne er skoleleder Allan Krone Kristensen (Hadsund skole), skoleleder Jens Laurids Pedersen (Havbakkeskolen, det nye flles skolenavn for Als Skole og ster Hurup Skole) og skoleleder Keld Pagel, Visborg Friskole. Vi fr et indblik i en skole-hverdag efter en strre strukturndring, som skoleledere og ansatte p skolerne ikke har haft vsentlig andel i at udforme efter en lang periode med et anspndt forhold mellem skolerne og politikerne/administration. Medarbejdernes nsker ikke hrt Desvrre oplevede vore medarbejdere, at deres nsker breve der blev sendt til kommunen - ikke blev hrt. De mente, at papirerne ganske enkelt forsvandt p kommunen, siger Allan Krone Kristensen om processen for den nye Hadsund skole og derfor stod de til sidst tilbage med hbet om, at de ville st med et godt skoletilbud, nr den nye skole stod klar. Begge oplever derimod et perfekt samarbejde med kommunen mht.