Skolerapport for Stillinge Skole · autisme. Skolen råder over faglige vejledere indenfor læsning, AKT, Matematik og It og har de sidste to år sendt flere medarbejdere på diplomuddannelser

222000111222---222000111333 KKKvvvaaallliiittteeetttsssrrraaappppppooorrrttt

SSSkkkooollleeerrraaappppppooorrrttt fffooorrr

SSStttiiilllllliiinnngggeee SSSkkkooollleee

Skolerapport for Stillinge Skole

2

Indholdsfortegnelse Forord ......................................................................................................................................................... 4

Kvalitetsrapportens indhold ..................................................................................................................... 4 Kvalitetsrapportens formål ...................................................................................................................... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse .................................................................................................................. 5 Kommunale indsatsområder .................................................................................................................... 5 Kommunale projekter .............................................................................................................................. 6

Skolens profil ............................................................................................................................................... 6 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering ...................................................................... 8

Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole .................................................................... 8 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser .............................................................................................. 9

Elevtal ...................................................................................................................................................... 9 Elev-lærer ratio .......................................................................................................................................10 Anvendelse af lærernes arbejdstid ..........................................................................................................10 Elevfravær ..............................................................................................................................................11 Andel af elever i 0.-4. klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub ..............................................12 Planlagte undervisningstimer ..................................................................................................................13 Undervisningens gennemførelse .............................................................................................................14 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Grundlæggende rammebetingelser” .........................15

Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse ...........................................16 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen .............................................................................................16 Afholdelse af læsekonferencer ................................................................................................................17 Læsetest .................................................................................................................................................17 De nationale test ....................................................................................................................................20 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver ..........................................................................................21 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner ..........................................................................................22 Samkøring af uddannelsesplan og elevplan .............................................................................................23 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse ............................................................................................23 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse” .............................................................................................................................24

Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling .............................................................25 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling ...........................................25 Undervisningskompetencer / linjefag ......................................................................................................26 Kompetencer i specialpædagogik ............................................................................................................27 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling” ............................................................................................................................27

Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand ......................................................................................28 Ressourcecentre og samarbejdspartnere ................................................................................................28 Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog......................................................................................................................................29 Lektiehjælp .............................................................................................................................................30 Anvendelse og udbytte af LP-modellen ...................................................................................................31 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Inklusion og specialpædagogisk bistand” ...................32

Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur ..............................................................................33 Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde ........................................................................33 Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner ..............................................................................................33


3

Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen ....34 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”skole-hjem samarbejde og evalueringskultur” ...........34

Kapitel 7: It og medier i skolen ....................................................................................................................35 Hardware ................................................................................................................................................35 It-infrastruktur ........................................................................................................................................35 Anvendelse af it og medier......................................................................................................................36 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”It og medier i skolen” ................................................38

Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø ........................................................................................39 Sundhedsfremmende initiativer ..............................................................................................................39 Fysisk aktivitet i skole/SFO ......................................................................................................................40 Elevernes trivsel ......................................................................................................................................40 Anvendelse af naturskolearrangementer ................................................................................................41 Uderummet som læringsmiljø .................................................................................................................41 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø” ....................42

Kapitel 9: Høringssvar .................................................................................................................................43


4

Forord

Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i skoleåret 2012/2013. I 2011 blev indført en ny budgettildelingsmodel i Slagelse Kommune, hvor der bliver tildelt ressourcer pr. elev i stedet for pr. klasse. Denne kvalitetsrapport bygger derfor på resultater, hvor der er blevet tildelt ressourcer pr. elev. Budgettildeling fremgår af bilag A i

hovedrapporten. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 26 skolerapporter for:

Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser1, samt status på kommunale indsatsområder i 2011-2013, er indarbejdet. Temaerne er:

Kvalitetsrapportens formål Kommunerne skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunernes redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde.

Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling.

1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25286

19 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt

Xclass - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 3 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre

kommuner – den ene specialskole hører under Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug

Grundlæggende rammebetingelser

Læseindsats og faglige resultater Overgang til ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It og medier i skolen Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø

Dansk som andetsprog er indarbejdet i de øvrige temaer

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25286


5

Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune har dispensation fra Undervisningsministeriet til at udarbejde

kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2011/2012. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og skole- og fritidschefens udviklingsaftale2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler.

De overordnede rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten 2012/2013 er blevet til i et samarbejde mellem en følgegruppe bestående af 4 skoleledere og Center for Skole og Fritid. Rammer og tidsplan blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 29. januar 2013. Tidsplanen fremgår af bilag C i hovedrapporten.

Med udgangspunkt i de overordnede rammer er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole og Fritid. Der har været indsamlet data fra skoleledelsen, der efterfølgende har udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolernes udvikling.

I de enkelte skolerapporter kan der være overspring af numre i tabellerne, hvilket skyldes, at tabeller er udeladt, da de vedrører områder, der ikke er relevant for skolen.

Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og Fritid og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne.

Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i skole- og fritidschefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2010/2011.3.

Kvalitetsrapporten 2012/2013 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for 2012-2013.

De indsatsområder der berøres i denne kvalitetsrapport er:

2 Udviklingsaftale for Center For Skole 2012-2013

3Kvalitetsrapport (Hovedrapport) 2010/2011 De enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår af skolernes hjemmesider

Styrket faglighed Almen-specialområdet Sundhed


6

Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier.

Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført eller er i gang med et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole og Fritid, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på at implementere de gode erfaringer og indsatser.

En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden 2011-2013 fremgår af bilag D i hovedrapporten.

Skolens profil Stillinge Skole er beliggende i et naturskønt område tæt på skov og strand. På skolen går der 310 hovedskole elever og 33 autistelever. Stillinge skole råder over moderne klasse- og faglokaler, der tilgodeser elevernes alsidige behov for forskellige faglige- og sociale læringsmiljøer. I dette skoleår er der etableret læringsmiljøer inde og ude, da vi har fokus på at bruge hele skolens som læringsrum. Der er lagt vægt på, at alle skolens elever har optimale betingelser for læring gennem hele deres tid både i skolen og i SFO’en. Derfor er en del af skolen ombygget til ude undervisningsområde og socialt træningsområde for skolens elever med autisme. Skolen råder over faglige vejledere indenfor læsning, AKT, Matematik og It og har de sidste to

år sendt flere medarbejdere på diplomuddannelser i ADHD, piger med autisme mm. Skolen har ansat egen ergoterapeut, efter af evalueringen af den oprettede projektstilling på et år, viste store fremskridt for de elever, som havde haft glæde af ergoterapien. I indeværende skoleår har skolen oprettet ressourcecenter, hvor alle skolens vejledere og specialister arbejder forebyggende og systematisk. Ressourcecenteret har i år særlig fokus på tidlig indsats i matematik, hvor eleverne i indskolingen gives et kompetenceløft i forhold til de individuelle udfordringer de måtte have. Anvendelse af it i undervisningen har været prioriteret højt som særligt indsatsområde. Alle lokaler er udstyret med interaktive Smartboards og skolen anvender ElevIntra og ForældreIntra i det daglige arbejde. Skolebestyrelsen har de sidste 5 år prioriteret it højt i forbindelse med fastlæggelse af skolens

budget. Det har medført, at alle elever fra 3.klasse til og med 9.klasse har fået udleveret egen pc, og skolen har opsat personlige pc-skabe, med indlagt strøm, til eleverne i klasselokalerne. Skolebestyrelsens prioritering har medført at Stillinge Skole er meget langt fremme på it-området og råder over det største antal pc’er og Ipads pr. elev i kommunen. Stillinge Skole har stor driftsikkerhed på it-området, da alle eleverne passer godt på deres egen pc.

Brobygning: Skolen har i samarbejde med de lokale børnehaver et brobygningsforløb der understøtter en tryg overgang fra institution til skole. Skolestarten er prioriteret med ekstra undervisnings tid og tæt samarbejde med skolens SFO. Pædagoger deltager i undervisningen og indgår i arbejdet med at udvikle det enkelte barns sociale kompetencer. En stor af de afsatte midler til


7

tidlige indsat bruges til individuel læsetræning og arbejdet med elevernes socialfærdigheder i SFO-tiden. I Børnehaveklassen deltager den lærer der skal overtage klassen som klasselærer, lærerens skal understøtte, at barnet oplever en tryg overgang til 1.kl og opnå et godt kendskab til den enkelte elev så det er muligt at differentiere undervisningen fra starten af 1.kl. I alle indskolingsklasser er der et tæt samarbejde mellem SFO-pædagog og klasseteam. Den besluttede plan for brobygning til ungdomsuddannelserne har medført et øget fokus på at

sikre de ressourcesvage elever en vellykket inklusion på deres ungdomsuddannelser. Her har skolen samarbejde med UU-vejlederne været til stor gavn Teamsamarbejde: Skolen er organiseret med klasseteams således at 2 – 3 lærere varetager de primære opgaver omkring klassen. Teamets opgaver er beskrevet. Ledelsen afholder teamsamtaler med hvert team, hvor målet er at drøfte teamets situation, mål og planlægning.

Faglighed og inklusion/ specialpædagogisk bistand: Stillinge skole har 10 års erfaring med at inkludere elever med autisme i almenskolen. Dette er til stor glæde for alle skolens elever og er med til at skabe en mangfoldig kultur på skolen. Vi har med stor succes flyttet ekskluderede elever fra specialskolerne til almenskolen. Dette skyldes, det tætte brobygnings arbejder alle skolens personale i mellem og den store faglige viden skolens personale har – Særligt inde for autismespekterforstyrrelser.

Udvikling af samarbejdet mellem skole og SFO: Pædagoger og lærer arbejder tæt sammen i indskolingen. Formålet er at understøtte arbejdet med udviklingen af den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Pædagogernes faglighed sammen med kontakten til eleverne i SFO kvalificerer det daglige arbejdet

Skoleåret 2013/14: I dette skoleår har der været nedsat en udviklingsgruppe på skolen. Gruppens har arbejdet med visionen for Slagelse kommune og skolebestyrelsens 4 pejlemærker. Det har resulteret i, at der fra det kommende skoleår, vil blive indført 4 nye tiltag på skolen. Eleverne i indskolingen vil få engelsk fra 1. klasse og der vil være en lektion om dagen afsat til motion. På mellemtrinnet vil fagene billedkunst, sløjd, håndarbejde og hjemkundskab blive slået sammen til faget ”Håndværk og Design”, hvor eleverne vil opleve en større sammen fagene i mellem. Eleverne i udskolingen vil få tysk fra 6. klasse.


8

Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering Stillinge Skole har gennem de sidste år arbejdet systematisk med at udvikle skolens faglige

niveau. Der er oprettet ressourcecenter med henblik på at styrke lærernes, pædagogernes og elevernes faglige niveau. I Ressourcecenteret arbejdes der ud fra en tilgang om, at det enkelte barn skal læres mest muligt socialt og fagligt.

I skoleåret 2012/13 har ressourcecenteret f.eks. tilbudt de svageste elever i matematik i indskolingen et kursus ud fra den enkelte elevs behov. For at alle omkring eleven skal støtte op om elevens læring inddrages forældrene i dette arbejde. Kurset omtales TIM ”Tidlig Indsats

i Matematik.”

De tildelte midler til tidlig indsat er ud over kurserne i TIM også brugt til at forbedre indskolingselevernes læsning. I samarbejde mellem skolens læsevejleder og en pædagog for SFO’en er eleverne blevet tildelt individuel læsetræning i 15 min om dagen.

I kommende skoleår indføres følgende tiltag for at styrke elevernes faglige niveau yderligere.

Engelsk fra 1.klasse Tysk fra 6.klasse Fagene Håndarbejde, Sløjd, Billedkunst og hjemkundskab slår sammen til faget

Håndværk og Design med fokus på Innovation og tværfagligt samarbejde. Natur og teknik i 6.klasse deles i tre, så hver delområde kan få en linjefagsuddannet

faglærer.

It: Planen om, at alle eleverne, fra 3. til 9.klasse, skulle tilbydes deres egen pc er nu gennemført. Det medfører, at alle eleverne nu har driftsikkerhed på deres udstyr og at lærerne derfor aktiv inddrager IT i undervisningen, uden at de oplever driftsforstyrrelser. Denne satsning har givet skolens elever en stor fordel i at mestre IT. Det er ledelsens opfattelse at Stillinge Skole er meget langt fremme på dette område. I indskolingen inddrages Ipads som en del af den

daglige træning med matematik og læsning.

Det er ledelsen opfattelse, at skolen er inde i en sund udvikling, med særligt fokus på systematisk og evidensbaseret læring.

Skolen er det naturlige valg for skoledistriktets forældre samtidig med at skolen vælges af forældre fra andre skoledistrikter. Derfor har skolen også bibeholdt sig elevtal, selvom der er faldende elevtal i kommunen.

Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole I kommende skoleår indføres følgende:

Engelsk fra 1.klasse Tysk fra 6.klasse

Fagene Håndarbejde, Sløjd, Billedkunst og hjemkundskab slår sammen til faget Håndværk og Design med fokus på Innovation og tværfagligt samarbejde.

Natur og teknik i 6.klasse deles i tre, så hver delområde kan få en linjefagsuddannet faglærer.

Der ud over vil skolen fortsat arbejde på at forbedre skolens læseresultater – herunder at

mindske andelen af dårlige læsere. Brobygningen mellem skolens hovedskole og almenskolens skal fortsat udbygges, så eleverne har større mulighed for at blive inkluderet i hovedskolemiljøet. Der ud over vil fokus ligge på forankringen af OK13 og den kommende skolereform.


9

Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser

Elevtal Tabel 1.1 viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen for skoleåret 2012/2013. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i de gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabulex og er fra den 5. september 2012.

Tabel 1.1: Elevtal og klassekvotienter

Kommunens gennemsnitlige klassekvotient i 2010/2011 var på 20,0.

Landsgennemsnittet var i 2010/2011 på 20,7 og i 2011/2012 på 21,1

Tabel 1.2 viser antallet af tosprogede elever på skolen, og hvilke af disse der henholdsvis er blevet indstillet til supplerende undervisning i DSA og til modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skole og Fritids indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2011, 2012 og 2013 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser.

Tabel 1.2

Klassetrin Antal klasser Antal elever

Klassekvotient Klassekvotient Gns. kommunen

Normal-klasse

Fuld

årgangsdelt

0 1 18 18,0 22,9

1 1 23 23,0 19,9

2 1 27 27,0 22,8

3 2 36 18,0 21,4

4 1 25 25,0 23,8

5 2 45 22,5 23,3

6 1 28 28,0 23,0

7 1 22 22,0 23,5

8 2 38 19,0 22,8

9 2 42 21,0 20,9

I alt 14 304 21,7 22,4 Special 5 32 6,4 6,4

Marts 2013 Marts 2012 Marts 2011

Antal tosprogede elever

1 2 2

Indstillet til supplerende

undervisning i DSA 1 4 0

Indstillet til modtagelseshold/-

klasser 0 0 2


10

Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio er et udtryk for antal elever pr. lærerårsværk (pr. 5. september).

Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2

Skolen 2012/2013

Gns. Kommunen

2012/2013

Skolen 2011/2012

Gns. Kommunen

2011/2012

Skolen 2010/2011

Gns. Kommunen

2010/2011

Elev-lærer

ratio

13,0 12,3 13,9 13,3 11,2

11,9

Til sammenligning var landsgennemsnittet for folkeskoler 11,6 i skoleåret 2010/2011 og 12,2 i skoleåret 2011/2012. Landsgennemsnittet for skoleåret 2012/2013 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser.

Anvendelse af lærernes arbejdstid Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i tre kategorier:

Undervisning – omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner)

Opgaver i tilknytning til undervisningen – omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik

Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. undervisning) og afgangsprøver.

Bemærk, at fra skoleåret 2011/2012 indgår tid til skole-hjem samarbejde i kategorien andre opgaver, hvor det før 2011/2012 indgik i opgaver i tilknytning til undervisningen

Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de tre kategorier i skoleårene 2010/2011 og 2012/2013 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/Xclass). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2010 og 2012.

Skoleledelsens kommentar: Elev-lærerration er kun for hovedskolen.


11

Tabel 3

I 2011/2012 deltog Slagelse Kommune i KL’s partnerskab om lærernes arbejdstid. Her viste en analyse på nettoarbejdstiden, at tiden til undervisning var 39,4 %, altså lidt under

de 39,6 % som var gennemsnittet for de 20 deltagende kommuner i partnerskabet.

Elevfravær Med afsæt i handleguiden i Slagelse Kommune og ud fra et princip om tidlig indsats blev

”Dropout-projektet” igangsat i 2012 med det formål, at have større opmærksomhed på begyndende og bekymrende elevfravær. For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær er der udarbejdet en strategi og særlig vejledning til skolerne for indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt ”Dropout-team”, der tager sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager4. I perioden 2. februar til 22. marts 2013 var der 73 elever på dropout-listen for særlige komplekse og vanskelige fraværssager, hvor der er blevet fulgt op med handleplaner og særlige tiltag. Tabel 4.1 viser elevfravær på skolen og i kommunen(alle skoler), fordelt på kategorierne:

Fravær på grund af sygdom: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær på grund af sygdom.

Ulovligt fravær: Når eleven har fravær uden at der foreligger en meddelelse fra

hjemmet. Lovligt fravær: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har

fravær af andre årsager end sygdom – og altså en tilladelse fra hjemmet. Fravær i alt

Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. april i årene 2010/2011 og 2012/2013.

Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode.

Tabel 4.2 viser, i hvilken grad skolen anvender ”Vejledning til håndtering af bekymrende fravær”.

4 Om Dropout-indsatsen samt ”Vejledning til håndtering af bekymrende fravær”: http://inslag/Kommunen/Centre%20og%20Stabe/Skoler/Indsatsområder/Fraværsindsats%20og%20Drop%20Out/Sider/default.aspx

Gns. Skolen

2012/2013

Gns.

almenskoler/ Xclass

2012/2013

Gns. Skolen

2010/2011

Gns.

almenskoler/ Xclass

2010/2011 Undervisning

38,0 % 39,2 % 41,3 % 38,4 %

Opgaver i tilknytning til

undervisning

45,2 % 46,7 % 54,3 % 48,2 %

Andre opgaver

16,9 % 14,1 % 4,4 % 13,4 %

http://inslag/Kommunen/Centre%20og%20Stabe/Skoler/Indsatsområder/Fraværsindsats%20og%20Drop%20Out/Sider/default.aspx

http://inslag/Kommunen/Centre%20og%20Stabe/Skoler/Indsatsområder/Fraværsindsats%20og%20Drop%20Out/Sider/default.aspx


12

Tabel 4.1

Tabel 4.2

Andel af elever i 0.-4. klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn, der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i 0.-4. klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen(almenskoler) i årene 2010/2011 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning og er fra den 5. september 2010 og 2012.

Tabel 5

Sygdoms fravær - i %

Ulovligt fravær - i %

Lovligt fravær - i %

I ALT fravær - i %

Skolen 2012/2013 4,7 % 0,6 % 1,8 % 7,1 % Gns. alle skoler 2012/2013 4,5 % 1,4 % 1,6 % 7,5 % Skolen 2010/2011 5,4 % 1,5 % 1,5 % 8,4 % Gns. alle skoler 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 %

I høj grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

”Vejledning til håndtering af bekymrende fravær”

anvendes x

Skolen

2012/2013

Gns.

almenskoler 2012/2013

Skolen

2010/2011

Gns.

almenskoler 2010/2011

Pct. af elever 0.-4. kl.

der går i SFO/FH/Klub 91,7 % 92,0 % 94,9 % 89,2 %

Skoleledelsens kommentar:

Vi gør forældrene opmærksomme på uhensigtsmæssigt fritagelse fra undervisningen via skrivelse på forældreintra.

Hvis forældre søger om deres børns fritagelse af undervisningen og i øvrigt har meget fravær, bliver de kontaktet af skolens ledelse.

Hvis eleverne har et højt sygefravær bliver der indkaldt til møde med forældrene og skolens ledelse.


13

Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleåret 2012/2013 fordelt på de

enkelte klassetrin.

Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2012/2013. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal.

Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår).

I Slagelse kommune er det besluttet, at skolerne så vidt det er muligt, skal tilbyde vejledende timetal. Forskelle mellem vejledende og planlagte timetal fremgår af højre

kolonne i tabel 6.

Tabel 6

Klasse Planlagt timetal 2012/2013

Minimums-timetal

Vejledende timetal

Forskel vejledende

og planlagt

timetal

0. 690 600 90

1. 720 2250 2150 690 30

2. 720 712,5 7,5

3. 810 802,5 7,5

4. 810 2490 2290 802,5 7,5

5. 840 832,5 7,5

6. 840 840 0

7. 870 2880 2520 870 0

8 990 990 0

9. 1020 930 90


14

Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser en opgørelse over, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i

skoleårene 2012/2013 på skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/Xclass). Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner i perioden 1.august 2012 til 1.april 2013. Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2012/2013: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget)

Gennemført med planlagt lærer eller vikar: Timer, hvor eleverne modtager undervisning.

Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på.

Aflyste lektioner: Hvor elever får fri.

Denne opgørelse er ikke sammenlignelig med tidligere opgørelser, da kategorierne ”Undervisning gennemført med planlagt lærer” og ”Undervisning gennemført med vikar” er slået sammen til én kategori. De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet organiseres, så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er fraværende. Tabel 7 Skolen

0.-10. kl.

Gns

almenskoler/ Xclass

0.-10 kl.

Skolen.

Supplerende undervisning i

DSA

Skolen

Specialklasser

Lektioner gennemført med planlagt lærer eller vikar

99,9 % 99,2 % 100 % 100 %

Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt

0 % 0,2 % 0 % 0 %

Lektioner, der aflyses 0,1 % 0,6 % 0 % 0 %


Skolebestyrelsen har vedtaget følgende: elever til og med 4.kl vikardækkes altid elever i 5.kl kan ved forudgående skriftlig besked til hjemmet sendes hjem i

ydertimer elever fra 6.-9.kl kan sendes hjem i yderpositioner, hvis vikardækning ikke er

mulig.

Skolen har en god tradition ved lærerfravær: ved kendt fravær er der altid lærerudarbejdet vikarmateriale, som vikaren

følger og desuden giver vikaren skr. respons på forløbet til de pågældende lærere.

ved akut sygdom, indtelefonerer læreren dagens arbejde, vikaren sørger for at en evt. vikar dagen efter kan fortsætte arbejdet. Vicelederen orienterer sig

hele tiden om det der undervises i. Hvis der en enkelt gang ingen materiale er, hjælper viceleder med at finde relevante opgaver.


15

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet

”Grundlæggende rammebetingelser” Elevtal og klassekvotienter

Selvom skoledistriktet har faldende elevtal, har Stillinge Skole formået at øge sit

elevtal. Dette er meget positivt.

Anvendelse af lærernes arbejdstid Den lidt lave udnyttelse af lærernes arbejdstid skal findes i det faktum, at en del af

lærernes tid ligges i fleksibelpuljer, så tiden kan udnyttes bedst muligt. Det er derfor vanskeligt at sammenligne disse tal med de andre skoler.

Planlagte undervisningstimer Stillinge Skole tilbyder undervisning over det vejledende undervisningstimetal.

Undervisningens gennemførelse

Stillinge Skole gennemfører meget tæt på 100 % af undervisning. Der sendes ingen eleverne hjem på grund af lærerfravær.


16

Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til

ungdomsuddannelse

Initiativer i forbindelse med læseindsatsen

Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere

elevernes læseindlæring i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013?

Vi har skemalagt læsebånd i indskolingen 3 lektioner om ugen - hele skoleåret.

Læsehjælp i SFO - faglærer/læsevejleder og forældre bliver enige om hvem der trænger, ikke et tilbud men man skal - perioden for det enkelte barn er individuelt

Mange af dansklærerne laver læsekontrakter og involverer forældrene - i nogle klasser skriver forældrene under på at eleven har læst.

udskolingen arbejder meget med faglig læsning i alle fag og som understøttes af læsevejlederen

4.+5.+6. kl. samarbejder med skolens bibliotek, hvor der læses en lektion om dagen, og samtidig er der biblioteksorientering.

alle elever lærer fra 1.klasse at bruge CD-ord

læsevejleder er også med i undervisningen

læsevejlederen sørger for at der ligger relevant materiale tilgængeligt på intra (både til lærere og forældre)

de læsesvage har adgang til Materialebasen og lærer brugen af netlydbog.dk

de læsesvage indstilles til eksternt læsekursus

læsevejlederen er med til de første forældremøder i børnehaveklassen, 1.klasse og 7.klasse - for at signalere vigtigheden af at læse - forældrene får nogle redskaber.

afholder læsekonferencer

lærerne er bindeled mellem bibliotek, danskressourcecenter og læsevejleder.

skolen sørger for at læsevejleder og danskressourceperson bliver fagligt opdateret

tæt samarbejde og dialog, dagligt, om de enkelte elevers læsning.

fra ressourcecentret koordineres ekstra hjælp til klasseundervisning


17

Afholdelse af læsekonferencer På læsekonferencer vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele

klassens sprog- og læseudvikling. Der tages bl.a. udgangspunkt i lærernes løbende evaluering og eventuelle testresultater.

Tabel 8 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprog- og læseudvikling.

Tabel 8

0.

Kl.

1.

Kl.

2.

kl.

3.

kl.

4.

kl.

5.

kl.

6.

kl.

7.

kl.

8.

kl.

9.

kl.

Klassetrin, hvor der

afholdes årlige

læsekonferencer

x x x x x x x x x

Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test der anvendes kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre

indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse. Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at læseprøveresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 4 % i 2013 målt i forhold til 2011.

Tabel 9.1, 9.2 og 9.3 viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2010, 2011, 2012 og 2013. Tabellerne viser også landsnormen. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole og Fritid.

Skoleledelsens kommentar: Både læsevejleder og matematikvejleder holder læsekonference i de enkelte klasser på baggrund af nationale test og skolens egne - hele teamet om

klassen er til stede Fra skoleårets start ved de forskellige lærerteams, hvornår de afholdes. Der udleveres ligeledes en oversigt over, hvornår de enkelte test tages.


18

Tabel 9.1 OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige, at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleverne kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid.

OP=opmærksomhedskrævende Tabel 9.2 SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleverne kan læse sætninger. Også her måles eleverne på rigtighed og tid.

Sikkert og

hurtigt Langsomt og evt. OP

Noget usikkert og upræcist,

evt. OP

Usikkert og OP

Skolen - 2013 80 % 6 % 0 % 14 %

Gns. Kommunen - 2013 82 % 12 % 1 % 6 %

Skolen - 2012 72 % 12 % 0 % 16 %

Gns. Kommunen - 2012 75 % 18 % 1 % 6 %

Skolen - 2011 68 % 11 % 0 % 22 %

Gns. Kommunen - 2011 78 % 16 % 1 % 5 %

Skolen - 2010 67 % 25 % 0 % 8 %

Gns. Kommunen 2010 76 % 17 % 2 % 5 %

Landsnorm 2010 83 % 11 % 6 %

OP=opmærksomhedskrævende

Sikkert og hurtigt

Sikkert og langsomt

Usikkert og OP

Skolen - 2013 91 % 5 % 5 %

Gns Kommunen - 2013 77 % 8 % 14 %

Skolen - 2012 78 % 7 % 15 %

Gns Kommunen - 2012 81 % 8 % 11 %

Skolen - 2011 68 % 12 % 21 %

Gns. Kommunen - 2011 77 % 13 % 10 %

Skolen - 2010 64 % 14 % 21 %

Gns. Kommunen - 2010 76 % 12 % 12 %

Landsnorm 2010 77 % 12 % 11 %


19

Tabel 9.3. Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevernes læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevernes motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen.

Uroksen

God læse-forståelse

Nogenlunde læse-

forståelse

Noget usikker

Læse- forståelse og

OP

Meget usikker læse-

forståelse og OP

Skolen - 2013 47 % 23 % 21 % 9 % Gns. Kommunen - 2013 53 % 28 % 13 % 6 % Skolen - 2012 57 % 35 % 4 % 4 % Gns. Kommunen - 2012 51 % 26 % 17 % 6 % Skolen - 2011 38 % 52 % 10 % 0 % Gns. Kommunen - 2011 51 % 27 % 16 % 5 % Skolen - 2010 36 % 42 % 21 % 0 % Gns. Kommunen 2010 50 % 27 % 18 % 5 % Landsnorm 2003 60 % 26 % 11 % 3 %


Malmbanen


God læse-

forståelse

Nogenlunde

læse- forståelse

Noget usikker

læse- forståelse og

OP

Meget usikker

læse- forståelse og

OP

Skolen - 2013 36 % 27 % 20 % 18 %

Gns. Kommunen - 2013 35 % 26 % 25 % 14 %

Skolen - 2012 22 % 52 % 22 % 4 %

Gns. Kommunen - 2012 32 % 27 % 27 % 14 %

Skolen - 2011 24 % 33 % 33 % 10 %

Gns. Kommunen - 2011 31 % 26 % 29 % 14 %

Skolen - 2010 15 % 39 % 36 % 9 %

Gns. Kommunen 2010 31 % 25 % 28 % 16 %

Landsnorm 2003 43 % 25 % 19 % 13 %


20

De nationale test Resultaterne fra de nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitets-

rapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige.

Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folke-skoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selv-scorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet).

Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres.

Fag og klassetrin

2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Dansk, læsning x x x x

Matematik x x

Engelsk x

Geografi x

Biologi x

Fysik/kemi x

Tabel 10 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad de nationale test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen.

Tabel 10

I høj grad I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Anvendelse af de nationale test

som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen

x

Skoleledelsens kommentar: I vores løbende konferencer med de forskellige lærerteams evalueres, vurderes og udvikles på baggrund af alt indsamlet materiale. Viceleder er nøje orienteret om resultaterne fra testene, så man via ressourcecentret sætter ind der, hvor der er behov.


21

Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Tabel 11 viser de gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra folkeskolens

afgangsprøve i 2011, 2012 og 2013 for skolen og for hele kommunen. Kommunens specialklasser og specialskoler er medregnet. Ét totalgennemsnit for skolen og for kommunen er ikke beregnet, da nødvendige oplysninger for korrekt beregning, ikke har været tilgængelige.

Data er hentet fra skolens indberetning til Tabulex. Tabel 11 – Alle elever

FSA 9. kl.

Alle elever

Gns.

Skolen 2013

Gns.

kommunen 2013

Gns.

Skolen 2012

Gns

kommunen 2012

Gns.

Skolen 2011

Gns.

kommunen 2011

Dansk - Mundtlig 8,40 7,00 8,22 7,15 7,95 7,13

Dansk - Retskrivning 6,38 5,81 5,81 5,68 4,67 5,45

Dansk - Læsning 6,40 5,88 5,30 5,88 5,52 5,31

Dansk - Orden - - 6,78 5,33 5,33 5,15

Dansk – Skr. fremstilling 6,75 5,91 7,30 5,64 5,43 5,80

Engelsk – Mundtlig 7,30 7,24 6,89 7,03 6,62 6,46

Engelsk - Skriftlig 6,55 6,81 - 6,59 - 5,06

Tysk - Mundtlig - 5,63 - 5,21 5,00 6,00

Tysk – Skriftlig - 7,20 - 6,34 - 5,51

Fransk - Mundtlig - - - 5,33 - -

Fransk - Skriftlig - 4,60 - 7,60 - 8,56

Kristendomskundskab - Mundtlig

7,06 6,88 8,07 7,35 - 7,34

Historie - Mundtlig - 6,74 - 6,31 - 6,80

Samfundsfag - Mundtlig - 6,49 - 6,39 - 6,56

Sløjd - Mundtlig - - - - - 8,40

Hjemkundskab - Mundtlig - 9,89 - 9,92 - 8,32

Matematik - Mundtlig - 6,67 - - - -

Matematik - Problem 5,88 5,27 7,04 5,36 7,05 5,26

Matematik - Færdighed 7,45 6,35 7,78 6,17 7,10 6,12

Fysik/kemi - Praktisk/mund. 6,57 6,05 5,74 5,56 8,24 5,50 Geografi - Skriftlig 6,83 6,37 - 5,96 7,67 6,59 Biologi - Skriftlig 7,73 6,23 5,85 6,03 - 6,95

Obligatorisk projektopgave 8,54 7,09 8,22 7,01 7,45 7,03


22

Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens

obligatoriske emner på 1.-9. klassetrin. Der er ikke afsat et selvstændigt timetal til emnet, men det skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag. Formålet med UEA-orientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse, samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. UEA-orientering på 1.-10. klassetrin er skolernes ansvar. Ungdommens uddannelsesvejledning kan bistå ved tilrettelæggelsen af undervisningen.

I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid vejledende handleplaner for UEA-orienteringen for henholdsvis 0.-3. kl., 4.-6. kl. og 7.-10. kl. for at understøtte denne undervisning5.

I tabel 12 har skoleledelsen angivet, i hvilken grad de vejledende UEA-handleplaner anvendes, samt i hvilken grad UU bistår med undervisningen.

Tabel 12

I høj grad I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Vejledende handleplan for UEA 0.-3. klasse anvendes

x

UU bistår med tilrettelæggelsen af UEA-undervisningen i 0.-3. klasse

x


x

UU bistår med tilrettelæggelsen af UEA-undervisningen i 4.-6. klasse

x


x

UU bistår med tilrettelæggelsen af UEA-undervisningen 7.-10. klasse

x

5 Vejledende UEA-handleplaner: http://inslag/Kommunen/Centre%20og%20Stabe/Skoler/Generelinformation/Brobygning/UEA%20-%20Handleplaner/Sider/default.aspx

Skoleledelsens kommentar: De seneste år har der været en positiv udvikling i samarbejde med UU. UU har været meget aktive i deres tilgang til eleverne, og har ofte deltage i læringsrummet sammen med lærerne.

http://inslag/Kommunen/Centre%20og%20Stabe/Skoler/Generelinformation/Brobygning/UEA%20-%20Handleplaner/Sider/default.aspx

http://inslag/Kommunen/Centre%20og%20Stabe/Skoler/Generelinformation/Brobygning/UEA%20-%20Handleplaner/Sider/default.aspx


23

Samkøring af uddannelsesplan og elevplan I 2009 blev det vedtaget ved lov, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan skulle

samles i ét redskab på 8. og 9. klassetrin. Formålet var dels at forenkle det administrative arbejde for lærer og UU-vejleder og dels at tydeliggøre samspillet med redskaberne, så det blev muligt at tilrettelægge elevers undervisning under hensynstagen til elevernes uddannelsesvalg og sikre, at indholdet i elevplanen blev nyttiggjort i forbindelse med uddannelsesvejledningen.

I Slagelse Kommune anvender vi it-systemet ”MinUddannelse” som knytter de to planer sammen. Formelt set er det stadig skolen der har ansvaret for elevplanen, og UU der har ansvaret for uddannelsesplanen.

Af tabel 13 fremgår skoleledelsens vurdering af samkøring af uddannelsesplan og elevplan.

Tabel 13

I høj grad I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Det vurderes, at samkøringen af elev- og uddannelsesplan har forenklet/lettet det administrative arbejde for lærerne

x

Det vurderes, at samspillet mellem elev- og uddannelsesplan er blevet nyttiggjort

x

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Tabel 14 viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter afsluttet 9. klasse i årene 2011, 2012 og 2013. De første kolonner vedrører elever fra skolen og de

sidste kolonner vedrører alle elever fra Slagelse Kommune (9.klasse).

Data er hentet fra UU ´s opgørelse over Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU)6. Opgørelsen er fra 15. marts.

Af hovedrapporten fremgår en samlet oversigt over vurdering af uddannelsesparathed,

samt status på unge, der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse.

6 UU-Vestsjællands FTU-rapporter


Hvad kan gøres bedre for at samspillet mellem planerne kan blive nyttiggjort?

Vi samarbejde med UU - vejlederen arbejdes der kontinuerligt på dette.


24

Tabel 14

Søgning fra 9. kl.

Skolen

Søgning fra 9. kl. Slagelse Kommune

2013

2012

2011

2013

2012 2011

10. klasse

46,7 % 33,3 % 63,6 % 47,4 % 51 % 53,0 %

Erhvervsuddannelse

15,6 % 18,5 % 13,6 % 10,9 % 9,5 % 9,6 %

Gymnasial uddannelse

35,6 % 44,4 % 18,2 % 36,2 % 34,6 % 30,1 %

Individuel tilrettelagt Uddannelse (EGU/STU)

0 % 3,7 % 0,0 % 0,4 % 0,2 % 0,2 %

Andet

2,2 % 0 % 4,5 % 5,1 % 4,6 % 7,0 %

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Læseindsats,

faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse”

Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Der er stort fokus på dette område og der er indført systematisk læsning i indskolingen. Desuden indkaldes alle team til dialog med skolens læsevejleder om klassen resultater. Her følges der op, hvordan resultaterne kan forbedres i samarbejde med læsevejlederen.

Læsetest Der er særligt fokus på de svageste læsere, da skolen har udfordringer på dette område.

Overgang til ungdomsuddannelse, herunder overgangsfrekvens, uddannelsesparathed, UEA- handleplaner, samkøring af elev- og uddannelsesplan Samarbejdet med UU - vejlederen på skolen er meget positivt. Der er særligt fokus på

at få alle eleverne videre på en ungdomsuddannelse. Dette gælder både hovedskole eleverne skolen autistelever.


25

Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og

kompetenceudvikling

Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til

kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole og Fritid tilbudt skolerne deltagelse i en række centrale netværk og kurser som understøtter Center for Skole og Fritids indsatsområder. En oversigt over

centrale netværk og kurser fremgår af hovedrapporten.

Tabel 15 viser det gennemsnitlige anvendte timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling på skolen og i kommunen (almenskoler/Xclass) i skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013, uanset om det har været finansieret af skolen selv eller af Center for Skole og Fritid.

Tallene angiver den kompetenceudvikling, som ledelsen har godkendt. Udover det opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring.

Tabel 15

Lærere Medarbejdere i SFO

2012/2013 2011/2012 2010/2011 2012/2013 2011/2012 2010/2011

Skolen Gennemsnitligt timeforbrug på

kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling

29 21 37 6,2 8,4 21

Gns. almenskoler/Xclass Gennemsnitligt timeforbrug på

kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling

33 22 42 14 15 24

Skoleledelsens kommentar: Gennemsnitstallet gælder både for lærere og pædagoger i C-klassen og hovedskolen.


26

Undervisningskompetencer / linjefag I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med

linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende hertil.

Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturfaglige fag.

I tabel 16 vises, i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011 og 2012/2013. Tallene angives i procent af antal af lærere, der underviser i faget.

Tabel 16

Dansk

Biologi Mate-

matik

Fysik-

kemi

Natur-

teknik

Engelsk Idræt

2012/ 2013

Har linjefag

100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 85,7 %

Har tilsvarende kompetence

0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 %

Har ingen af delene

0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 14,3 %

2010/

2011

Har linjefag

93 % 50 % 86 % 100 % 38 % 100 % 72 %

Har tilsvarende kompetence

0 % 50 % 14 % 0 % 50 % 0 % 14 %

Har ingen af delene

7 % 0 % 0 % 0 % 13 % 0 % 14 %

Skoleledelsens kommentar: Tallene i ovenstående tabel er kun gældende for hovedskolens lærere.

C-klassen:

DANSK- 7 liniefags undervisere og 1 med tilsvarende kompetence. I alt 8

BIOLOGI - 2 liniefags undervisere. I alt 2

MATEMATIK- 6 linjefags undervisere og 1 med tilsvarende kompetence. I alt 7

FYSIK/KEMI - 2 der underviser i faget med andre kompetencer. I alt 2

NATUR/TEKNIK -2 linjefags undervisere og 1 med tilsvarende kompetencer. I alt 3

ENGELSK - 2 linjefags undervisere og 1 med tilsvarende kompetencer. I alt 3

IDRÆT - 5 linjefags undervisere, 1 med tilsvarende kompetencer og 2 med andre kompetencer. I alt 8


27

Kompetencer i specialpædagogik I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisning af børn, hvis udvikling

kræver en særlig hensynstagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil.

I takt med at flere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte inkluderes i almenklasserne, får skolerne et stigende behov for, at flere medarbejdere har specialpædagogiske kompetencer, bl.a. så de kan støtte og rådgive kollegerne.

Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der varetog særlig specialundervisning og ikke på alle pædagogiske medarbejdere.

Tabel 17 viser den procentvise andel af alle pædagogiske medarbejdere, der har/ikke har kompetencer i specialpædagogik. Desuden fremgår kommunegennemsnittet (almenskoler/Xclass).

Tabel 17

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet

”Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling” Centralt planlagt kompetenceudvikling

En del af skolens medarbejdere har deltaget i centralt planlagt kompetenceudvikling. Det er desværre ofte medarbejderens opfattelse, at det faglige niveau ikke rammer målgruppen.

Timeforbrug til kompetenceudvikling

Stillinge Skole har prioriteret at sende medarbejderne på uddannelser på PD niveau, da det er ledelsens opfattelse, at dette giver de mest kompetente medarbejdere. Stillinge Skole bruger generelt mange midler på efteruddannelse.

Undervisningskompetencer/linjefag

Stillinge Skole har stort set linjefagsuddannede medarbejdere i alle fag. Skolen råder desuden over en stor mængde medarbejdere med længerevarende uddannelser indenfor specialpædagogik.

Skolen Gns. almenskoler/

Xclass

Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har særlige kompetencer inden for specialpædagogik (linjefag, PD eller lign.)

42,9 % 10,9 %

Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har anden efteruddannelse inden for specialpædagogik af mindst 30 timers varighed

42,9 % 9,9 %

Andel af alle pædagogiske medarbejdere der ikke har nogen af delene

14,3 % 79,2 %


28

Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand

Ressourcecentre og samarbejdspartnere I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid en hensigtserklæring, der beskriver den fremtidige og ønskede udvikling af ressourcecentre på folkeskolerne i Slagelse Kommune.

Formålet med ressourcecenteret er, at skolen kan igangsætte en hurtig og koordineret

indsats i forhold til elever/klasser i vanskeligheder samt understøtte udviklingen af almenområdet i forhold til at kunne inkludere flest mulige.

Rammevilkårene for skolerne er meget forskellige. Nogle skoler har været i stand til at etablere et bæredygtigt ressourcecenter som beskrevet i hensigtserklæringen, mens andre har tilpasset ressourcecenteret til de lokale vilkår og muligheder eller indgået samarbejde med andre skoler.

Beskrivelse af ressourcecentrets organisering og opgaver, samt om skolen

evt. har indgået partnerskab med andre skoler:

Vores ressourcecenter er opbygget på følgende måde:

Basisgruppe bestående af: viceleder, læsevejleder, matematikvejleder, AKT-koordinator og inklusionsmedarbejder fra c-klassen.

læsevejleder har så en funktionsmedarbejder "under" sig, matematikvejlederen har 2 funktionsmedarbejdere "under" sig og AKT-koordinatoren har 2 medarbejdere.

Lærerne laver en skriftlig indstilling til hjælp fra ressourcecentret, ligeledes afleveres

et fokusskema og der laves en LP-analyse over de pågældende problematikker. Alt sendes elektronisk til viceleder, som herefter giver sagerne videre til de rette personer fra ressourcecentret.

Funktionslærerne sættes nu i gang og der laves skriftlige handleplaner og forældreinformeres både ved individuelle og klasse problematikker

Der evalueres på tiltag, både med forældre - faglærere - ressourcecenter.

Vores mål er at forældrene er så meget med som muligt.

Vi har som skole valgt, at prioritere ressourcecentret med alle de timer, som kunne lade sig gøre.


29

Af tabel 19 fremgår skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad skolens generelle behov for og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt.

Tabel 19

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

Psykologer x Skolekonsulenter x SSP x UU x Sagsbehandlere x Sundhedsplejerske x Motorikkonsulenter x Tale-høre konsulenter x

Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk

bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som

Andetsprog I kvalitetsrapporten skal indgå en evaluering af, hvordan de midler anvendes, som tildeles ud over de almindelige takster til undervisning og drift.

Specialpædagogisk indsats: Hvordan tilrettelægger skolen den specialpædagogiske bistand for de elever, der er visiteret til individuel støtte eller enkeltintegration?

Det er skolens ressourcecenter og skolens viceleder, som i tæt samarbejde mellem forældre og skole laver skr. aftaler om tilrettelæggelse af undervisning eller anden bistand til de pågældende elever. Der evalueres jævnlig, således at vi kan omstrukturere undervisningen efter elevens behov.

Følgende skabelon bruges:

beskrivelse sådan arbejdes der i klassen mål forventninger til skolehjemsamarbejdet evaluering

Dette skema udfyldes af lærerteam, viceleder og i samarbejde med forældre.

Skoleledelsens kommentar: Vi har ikke behov for hjælp af motorikkonsulenternes, da vi har ansat en ergoterapeut som varetager denne del.


30

Lektiehjælp Af tabel 20 fremgår, hvorvidt skolen tilbyder lektiehjælp til elever efter undervisningstid.

Tabel 20

2012/2013 2010/2011

Ja Nej Ja Nej

Lektiehjælp i SFO 0.-4. klasse

x x

Lektiehjælp på skolen (Indskoling)

x x

Lektiehjælp på skolen (mellemtrin)

x x

Lektiehjælp på skolen (overbygning)

x x

Tidlig indsats og inklusionspulje: Hvordan anvender skolen de midler der tildeles via Tidlig indsats (3.082 kr. pr elev i 0.-3. kl.) og Inklusionspulje (3.700 kr. pr. elev 0.-10. klasse)?

Tidlig indsats puljen anvendes til TIM(tidlig indsats i matematik). Eleven tilbydes 45 minutters individuelt tilrettelagt undervisning. Det foregår i en gruppe på ca.3 børn fire gange om ugen i en periode på omkring 6 uger. Det er en matematiklærer som er uddannet TIM-lærer. Undervisningen er tilrettelagt for det enkelte barn og til at

underbygge matematikforståelsen anvendes konkrete materialer - forældrene skal samarbejde omkring TIM.

Inklusionspuljen bruges i skolens ressourcecenter til forebyggende arbejde til enkelte elever, grupper eller klasser. Læsevejleder, matematikvejleder, AKT-koordinator varetager denne opgave.

Dansk Som Andetsprog: Hvordan tilrettelægger skolen undervisningen for de elever, der modtager ressourcer som følge af visitation til Dansk som Andetsprog?

Vi har en enkelt elev som modtager 2 lektioner om ugen - skemalagt uden for klassens undervisningstid. Undervisningen foretages af en lærer som ved fravær, lægger timerne på et andet tidspunkt i løbet af ugen. Efter sprogtest vurderes behovet til kommende skoleår.

Skoleledelsens kommentar: Lektiehjælp til de elever som skønnes af ressourcecentret at have behov i indskoling og mellemtrin - og som ikke går i SFO, kan få mulighed for hjælp. Der oprettes kun lektiehjælp for disse elever når behovet er der.

I SFO er der altid hjælp, og vi har skemalagt 2 lektioner om ugen til udskolingseleverne (bliver altid brugt - det er frivilligt (15-23 elever om fredagen i 7.+8.lek))


31

Anvendelse og udbytte af LP-modellen7 LP er en forkortelse af ”Læringsmiljø og Pædagogisk analyse”. LP-modellen baserer sig på

forskning og har systemteorien som grundlag. Formålet med anvendelsen af LP- modellen er at analysere på og udvikle læringsmiljøet på skolen, så det giver de bedst mulige betingelser for alle elevers læring og trivsel. Alle almenskoler og nogle specialskoler i Slagelse Kommune anvender LP-modellen. Nogle skoler har været i gang i flere år og andre i få år. Samtidig er de fleste skolekonsulenter og psykologer i Center for Skole og Fritid blevet uddannet LP-vejledere i Norge. Af tabel 21.1 fremgår, i hvilken grad LP-modellen anvendes i alle teams, har vist positiv effekt på trivsel og læringsmiljø, samt i hvilken grad skolens kultur er præget af den systemiske tænkning. Tabel 21.1

2012/2013

I høj grad

I nogen grad

I mindre

grad

Slet ikke

LP-modellen anvendes jævnligt i alle teams x

Anvendelse af LP- modellen har vist en positiv

effekt på trivsel og læringsmiljø x

Skolens kultur er præget af den systemiske tænkning i alle sammenhænge

x

Af tabel 20.2 fremgår, om skolen har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen. Tabel 21.2

7 http://www.lp-modellen.dk/

Ja Ikke endnu

Skolen har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen.

x

Skoleledelsens kommentar: Vi arbejder på 2.år med LP med skemalagte møder og teams på

tværs af årgange mm. Til næste skoleår udlægges det til skolens faste team.

http://www.lp-modellen.dk/


32

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Inklusion og

specialpædagogisk bistand” Skolens ressourcecenter og samarbejdspartnere

Skolen ressourcecenter er velfungerende og arbejder ud fra en systematisk tilgang til læring og trivsel. Da PPR ikke længere har de samme opgaver som tidligere, er det ledelsens opfattelse, at det er svært for PPR, at finde deres nye rolle i en anderledes inklusionsdagsorden.

Ressourcer til og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske indsats, tidlig indsats og

inklusionspulje (Ikke specialskoler) samt ressourcer til dansk som andetsprog (skoler der modtager ressourcer til dette). Det er ledelsens opfattelse af ressourcerne til inklusionsopgaven kunne være mere retvisende. F.eks. er det bekymrende at midlerne til enkeltintegrationstimer ikke er tilpasset den faktiske udgift. Tidlig indsat midlerne har betydet et fagligt løft af matematik og læsning i forbindelse med de tidligere beskrevet tiltag.

Lektiehjælp (Ikke specialskoler) Eleverne tilbydes lektiehjælp i SFO. Udskolingseleverne har desuden mulighed for at få lektiehjælp i de naturfaglige fag.

Anvendelse og udbytte af LP (ikke specialskoler)

Stillinge Skole har indført LP-modellen og har arbejdet med den i 2 år. Det er ledelsens opfattelse at implementeringen er gået godt. Der er forsat fokus på at forankre LP - tænkning i medarbejdernes mindset.


33

Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur

Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde I kvalitetsrapporten skal indgå oplysninger om samarbejdet mellem skole og hjem. I 2011 blev indgået en lokal lærertidsaftale, hvor ressourcer til skole-hjem samarbejdet (forældremøder, forældrearrangementer og forældrekonsultationer) blev taget ud af ”lærernes timer til opgaver i tilknytning til undervisningen”. Det betød, at lærerne ikke var forpligtet til at deltage i disse aktiviteter med mindre der var afsat

særskilt tid til det. Derfor er det i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 muligt at angive, hvor meget tid der gennemsnitligt blev anvendt pr. lærer til skole-hjem samarbejdet. Tabel 22 viser henholdsvis skolens gennemsnitlige timeforbrug pr. lærer til skole-hjemsamarbejdet for 2011/2012 og 2012/13 samt gennemsnittet for almenskoler/Xclass.

Tabel 22

Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner For hver elev i 0.-7. klasse skal der udarbejdes elevplan til brug for den løbende evaluering af undervisningen. På 8. og 9. klassetrin skal der udarbejdes elevplan og uddannelsesplan, og på 10. klasse er der alene krav om en uddannelsesplan.

Det formelle ansvar for elevplanerne er skolen, og det formelle ansvar for uddannelsesplanerne er Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU).

Elevplaner/uddannelsesplaner er et vigtigt redskab i forbindelse med skole-hjem

samarbejdet.

I 2011 blev det besluttet, at både elevplaner og uddannelsesplaner skal udarbejdes i den elektroniske platform "Minuddannelse.dk", og at der fremadrettet skal være fokus på kvaliteten af indholdet

Skolen

2012/2013

Gns.

almenskoler/ Xclass

2012/2013

Skolen

2011/2012

Gns.

almenskoler/ Xclass

2011/2012

Gennemsnitligt timeforbrug pr.

lærer til skole-hjem samarbejde 58 23,67 57 23,46

Organisering og evt. særlig indsats vedrørende skole-hjem

samarbejdet: Hver klasse afholder 2 skolehjemsamtaler om året og der udgives 2 gange skr. elevplaner. Derudover afholdes 2 fællesforældremøder og evt. sociale arrangementer af forskellig karakter. Der har været tolkebistand til vores elev fra Polen under skolehjemsamtalerne. Brugen af intra giver hurtigere mulighed for kontakt mellem skole og hjem. Ugeplaner og dagbøger bruges flittigt af skolens medarbejdere, således at

forældrene kan være godt orienteret.


34

Af tabel 23 fremgår, hvordan skolen anvender elev- og uddannelsesplanerne.

Tabel 23

I høj grad I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Elev- og uddannelsesplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen

x

Eleverne inddrages ved opstilling af operationelle læringsmål (præcise, realistiske, tidsbestemte og målbare) på baggrund af elev- og uddannelsesplanerne

x

Elev- og uddannelsesplanerne indgår i skole-hjem samtalen

x

Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes

udbytte af - og inddragelse i undervisningen Tabel 24 viser, om skolen har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte tilrettelægges, og hvilke metoder der anvendes, der hvor det er muligt at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse.

Tabel 24

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”skole-hjem samarbejde og evalueringskultur”

Ressourcer til og organisering af skole-hjem samarbejdet Stillinge Skole bruger forholdsvis mange ressourcer på at skabe et godt skole-hjem samarbejde, da det er vores opfattelse, at samarbejdet med forældrene er vigtigt i forhold til elevernes udvikling.

Ja Nej

Skolen har udarbejdet strategier for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres

x

Der anvendes systematisk og løbende prøver/test ud over de kommunale og nationale krav

x

Der anvendes systematisk og løbende redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne, f.eks. portfolio, elevlogbøger, elevinterviews, målcirkler, ”kan/kan næsten”, ”rød-gul-grøn”

x

Skoleledelsens kommentar: Vi vil rigtig gerne sætte os som mål, at arbejde med elevplanen som et dynamisk redskab - så vi er i gang med en stille og rolig kulturændring. Mange tilkendegivelser fra forældre om at elevplanerne er meget forvirrende - en del er faktisk ikke forberedt når de møder op til skole/hjemsamtalerne.


35

Kapitel 7: It og medier i skolen

Hardware Tabel 25.1 viser antal elever på skolen pr. nyere computer og interaktiv tavle i 2010/2011 og 2012/2013, samt antal elever på skolen pr. tablets for 2012/2013. Desuden fremgår det kommunale gennemsnit (alle skoler). Kun udstyr, der er under 5 år og har internetopkobling, er medtaget. Antallet er opgjort pr. marts 2011 og 2013.

Tabel 25.1

Tabel 25.2 viser andel af lærere med central finansieret lærer-PC og skolefinansieret lærer-

PC for 2012/2013 for henholdsvis skolen og i kommunen (alle skoler), opgjort i marts 2013. Tabel 25.2

It-infrastruktur Tabel 26.1 viser, om skolens it-infrastruktur er blevet opgraderet i 2012/2013 med central finansiering.

Tabel 26.1

Skolen

2012/2013

Gns.

alle skoler 2012/2013

Skolen

2010/2011

Gns.


Antal elever pr.

Computer 0,7 1,8 1,4 2,1

Antal elever pr.

interaktiv tavle 11,2 18,1 19,6 39,1

Antal elever pr.

elevtablets 6,7 17,7 - -

Skolen

2012/2013

Gns.


Lærere med central

finansieret PC 44,4 % 72,29 %

Lærere med

skolefinansieret PC 55,6 % 11,9 %

Ja Nej

Skolens it-infrastruktur er blevet

opgraderet i skoleåret 2012/2013 med central finansiering

x


36

Tabel 26.2 viser skoleledelsens vurdering af it-infrastrukturen.

Tabel 26.2

Anvendelse af it og medier I 2011 gennemførte læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Lærermidler en kortlægning af potentialer og barrierer for integration af it i fagene i Slagelse kommune8. På baggrund af denne rapport udarbejdede it- og medieteamet i Center for Skole og Fritid en it-vision i 2012: ”Vi vil gennem integration af it i skolens aktiviteter og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer gøre folkeskolen til det rigtige valg i en global verden” Visionen indeholder tre underordnede visionstemaer, som vi har gjort status på i denne kvalitetsrapport. Desuden er udarbejdet en it og mediehandleplan, som er den konkrete udmøntning af skolernes it-vision og mål for 2012 - 2015. It- og medieteamet har også udviklet en website, ”Startsiden”9, som kan hjælpe skolerne i

Slagelse Kommune med et overblik over digitale værktøjer og læringsmidler m.v.

Tabel 27 viser, i hvilken grad skolen har opfyldt visionerne i it og mediehandleplanen i skoleåret 2012/2013.

Tabel 27.1 vedrører it-visionstema 1: It i læreprocessen.

Tabel 27.2 vedrører it-visionstema 2: Digital kommunikation Tabel 27.3 vedrører it-visionstema 3: Medarbejdernes kompetencer

8Rapporten ”Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune: http://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2012/07/Barrierer_og_potentialer_for_integration_af_it_i_folkeskolens_fag_i_Slagelse_Kommune1.pdf 9 Startsiden: http://www.slagelse-skoler.dk/start/index.htm

I høj

grad

I nogen

grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Den nuværende driftsikkerhed vurderes at

være tilfredsstillende x

Den nuværende hastighed på

netværk og internet vurderes at være tilfredsstillende x

Skolen er rustet til at tilvejebringe

tilfredsstillende netadgang til afgangsprøverne x

http://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2012/07/Barrierer_og_potentialer_for_integration_af_it_i_folkeskolens_fag_i_Slagelse_Kommune1.pdf



http://www.slagelse-skoler.dk/start/index.htm


37

Tabel 27.1. - Visionstema 1: It i læreprocessen

Ja Nej Forventes

indfriet i 2013/14

Skolen har udarbejdet en lokal it- og mediehandleplan

x x

Skolen er involveret i et eller flere projekter

med henblik på udvikling af læringsformer med digitale læringsmidler.

x

Ved indkøb indgår en vurdering af digitale læremidler på lige fod med andre læremidler

x

Minimum 20 % af ressourcerne til læremidler anvendes til digitale læremidler

x

Der er etableret samarbejde med

daginstitutioner om anvendelsen af it for førskolebørn

x

Tabel 27.2 - Visionstema 2: Digital kommunikation

Ja Nej Forventes indfriet i

2013/14

Det vurderes, at 90 % af kommunikationen

mellem hjem og skole er digital (primært via

forældreintra)

x

Skolen har foretaget en forventningsafstemning

med forældrene vedrørende digital kommunikation i skole- hjem-samarbejdet

x

Skolen har udarbejdet fælles og forpligtende interne retningslinjer for digital kommunikation

(primært via skoleintra)

x

Hvor det er muligt og fagligt meningsfuldt foregår den skriftlige kommunikation mellem

lærere og elever digitalt (primært via elevintra)

x

Tabel 27.3 - Visionstema 3: Medarbejdernes kompetencer

Ja Nej Forventes indfriet i 2013/14

Skolen har formaliseret videndeling om

integration af it i fagene. x

De faglige vejledere har ansvaret for

vejledningen om integration af it i fagene x

Det vurderes, at lærerne har tilstrækkelige

kompetencer til at integrere it i den faglige undervisning

x

Det vurderes, at medarbejderne i SFO har

tilstrækkelige kompetencer til at anvende it til aktiviteter med børnene.

x


38

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”It og medier

i skolen” Stillinge Skole har gennem de sidste 6 år arbejdet systematisk på at skabe de bedste mulige betingelser for at lærerens og elevernes brug af IT i undervisningen. Skolen råder over pc’er til alle skolens elever. Dette medfører stor driftsikkerhed og dermed også maksimal udnyttelse af hardware mm. Stillinge Skole har i dette skoleår desuden lavet forsøg med Ipads og har aftalt med CFSF, at forsøget skal evalueres i samarbejde med Bent Borup.


Vi har opsat skabe i hvert klasselokale til elevernes pc - således at den kan være klar til brug hver dag. It er en meget vigtig del af den daglige undervisning.

Vores it-vejleder tilbyder mange forskellig artet undervisningsforløb såsom:

digital tarzanbane film som bliver lagt på Skoletube QRkode forløb QR på Smart Board animations programmer samarbejde mellem klasser via prezi it-og læsevejleder har "It-nørder" på biblioteket. præsentation af små programmer til morgensang

elever underviser hinanden børnehaveklassen arbejder med Ipads

Læsevejleder sørger for at alle elever kommer til at arbejde med CD-ord fra første klasse

I perioder har vi en person ansat i løntilskud til hjælp til det tekniske.


39

Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø

Sundhedsfremmende initiativer Slagelse Kommune har en sundhedsstrategi for 2011-14 som præciserer kommunens sundhedspolitik. Skoleområdet nævnes i strategien som særligt fokusområde, da højt uddannelsesniveau og god sundhedstilstand understøtter hinanden.

I 2012 blev sundhedsprofilen for 11-15-årige i Slagelse Kommune afdækket10. Samtidig fik de deltagende skoler (de 14 største skoler) adgang til deres egne sundhedsprofiler. Sundhedsprofilen kan bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser.

10 Rapporten ”Sundhed og Trivsel – blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012”

Skolen har deltaget i undersøgelsen af sundhedsprofilen på 11-15-årige i Slagelse Kommune. Den Kommunale og/eller lokale sundhedsprofil har givet anledning til følgende sundhedsfremmende og forebyggende initiativer på skolen: Stillinge Skoles elever er generelt meget aktive i deres hverdag.

Hele undersøgelsen er blevet taget med i skolens MED-udvalg, skolebestyrelse og på personalemøder hvor resultatet af skolens sundhedsprofil er blevet diskuteret. Dette har medført en lille ændring i skolebodens indhold og én ekstra indsats i forbindelse med trivslen på en enkelt årgang.

Skolen har i øvrigt foretaget sundhedsfremmende og forebyggende initiativer inden for de sidste to skoleår:

Vi har meget fokus på bevægelse. Nye initiativer i kommende skoleår er bl.a. at sætte bevægelse på skemaet i indskolingen ca. 45 min om dagen. Det skal være faglig bevægelse, da de enkelte faglærere til de pågældende klasser "lægger" tid til. Dette initiativ skulle meget gerne videreføres til mellemtrin og udskoling.


40

Fysisk aktivitet i skole/SFO Et mål i udviklingsaftalen er, at alle elever bevæger sig mindst en time om dagen i

skoletiden.

Tabel 28 viser, hvilke tiltag skolen har iværksat, der kan bidrage til mere bevægelse i skoletiden.

Tabel 28

Elevernes trivsel Af tabel 29 fremgår, hvordan skolen kortlægger og følger op på elevernes trivsel i skolen.

Tabel 29

Ja Nej

Der er foretaget en komplet undervisningsmiljøvurdering (fysisk, psykisk og

æstetisk) inden for de sidste 3 år jf. lov om undervisningsmiljø. x

Undervisningsmiljøvurderingen er tilgængelig på skolens hjemmeside

x

Der er foretaget trivselsundersøgelser på alle årgange inden for de sidste 2 år

x

Der er foretaget trivselsundersøgelser i SFO inden for de sidste 2 år (For

skoler med SFO) x

Skolen har udarbejdet et værdiregelsæt, herunder en antimobbestrategi /

trivselspolitik inden for de sidste 2 år, jf. bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen.

x

Ja Nej

Udvidet antal idrætstimer på nogle klassetrin eller oprettet idrætslinje

x

Bevægelsesaktivitet på skoleskemaet ud over idrætsundervisningen, f.eks. morgenløb

x

Skolen har etableret legepatrulje

x

Udvidede tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/ eller SFO,

f.eks. åben hal eller indkøb af sportsrekvisitter

x

Samarbejde med lokale idrætsforeninger

og klubber

x

Skoleledelsens kommentar: Vi vil som skole sætte fokus på bevægelse specielt i indskolingen med en lektions faglig bevægelse om dagen fra skoleåret 13/14 - vi håber at kunne videreføre det til mellemtrinnet og udskolingen. Vi

har nedsat en arbejdsgruppe som skal lave formål og struktur. Børnehaveklassen er i dette skoleår ved at afprøve forskellige strukturer til faglig bevægelse.


41

Anvendelse af naturskolearrangementer Slagelse Naturskole tilbyder formidling om natur, klima og miljø til skoler og dagtilbud m.fl. i Slagelse Kommune (Naturtilbuddene spænder vidt, fra en tur i skoven med Flittigmus og naturteater for de mindste, til fagligt uddybende arrangementer for de større). Slagelse Naturskole laver også offentlige arrangementer11 . Arrangementerne understøtter primært skolernes naturfagsundervisning, men også andre fag i skolen. Tabel 30 viser skolens antal bookninger til naturskolearrangementer for 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Naturskole.

Tabel 30

Uderummet som læringsmiljø At anvende uderummet som læringsmiljø er, når undervisningen foregår uden for skolens mure, f.eks. i nærmiljøet og i naturen.

Tabel 31 viser, i hvilken grad skolen anvender uderummet som læringsmiljø.

Tabel 31

11 naturskole.slagelse.dk

2012-2013 2011-2012 2010-2011

Skolens bookninger i alt

21 22 17

I høj grad I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Skolen anvender uderummet som læringsmiljø

x

Hvilke trivselsundersøgelser (værktøj/metode) har været anvendt?

Termometerundersøgelse har været anvendt. Desuden har vi sidste skoleår brugt LP-kortlægningsundersøgelsen.

Hvilke initiativer/indsatser har trivselsundersøgelserne evt. givet anledning til?

Forskellige AKT-forløb både for enkelte elever og hele klasser.


42

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Sundhed,

trivsel og undervisningsmiljø” Sundhedsfremmende initiativer (Evt. på baggrund af sundhedsprofil)

Stillinge Skole har ansat egen Ergoterapeut til at styrke elevernes motoriske færdigheder og fysiske aktiviteter. Dette har medført flere tiltag herunder legepatrulje, tværfagligt samarbejde mellem autistklasserne og hovedskolen og individuelle motoriske læringsforløb i samarbejde med forældrene.

Fysisk aktivitet i skole og SFO

Skolens elever er generelt meget aktive både i skole og SFO. Der er stor fokus på bevægelse og motion. SFO arrangerer flere sportsturneringer årligt for alle kommunes SFOér - Herunder bordtennis– og fodboldturnering.

Elevernes trivsel Elevernes trivsel er meget høj og skolen har stort set ikke problemer med systematisk mobning.

Anvendelse af uderummet som læringsmiljø Stillinge Skole bruger i stor grad uderummet som læringsmiljø og der er investeret i læringsmiljøer i både skolegårdene og på gangene.

Anvendelse af naturskolearrangementer – gerne en kvalitativ vurdering af arrangementerne Stillinge Skole bruger Naturskolen så meget som muligt og er meget glade for det læringsudbytte Naturskolen giver skolens elever og lærere.

Skoleledelsens kommentar: Vi bruger meget Bildsøskov/strand. Skolen er meget glad for alle naturskolens mange undervisningsforløb - mange foregår også i Slagelse by - og lærerne får altid lov til at benytte sig af disse arrangementer. Klasser tager også på virksomhedsbesøg og inddrager ligeledes nærmiljøets virksomheder. Foredragsholdere kommer ofte på besøg.


43

Kapitel 9: Høringssvar

Fremtidige udviklingstemaer og mål på skoleniveau

Center for Skole og Fritid har anbefalet nedenstående tre udviklingstemaer i udviklingsaftalen for skoleområdet 2014-2016. Udviklingstemaerne er tæt forbundet med målene i folkeskolereformen. Udviklingstemaerne, og de mål og aktiviteter, der er knyttet hertil, kan understøtte de udfordringer, som kvalitetsrapporten peger på. Skolerne skal konkretisere udviklingstemaerne i deres virksomhedsaftale, blandt andet på baggrund af resultater i kvalitetsrapporten. Herunder afgives anbefalinger til aktiviteter, der kan igangsættes på skoleniveau i

forhold til de tre kommende udviklingstemaer.

Styrkelse af de faglige læringsmiljøer I skoleåret 2014/15 er der cirka 95 % linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence

i dansk, matematik, engelsk og fysik/ kemi. I skoleåret 2014/15 er elevernes gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven og den

afsluttende prøve steget med 0,4 set i forhold til 2011.

Det er positivt, at man ønsker eleverne skal undervises af linjefagsuddannede lærere i de fire nævnte fag. Vi undre os over, at man ikke har fokus på folkeskolens andre fag, da det vil være med til at understøtte folkeskolereformens grundlag om et fagligt løft af folkeskolen. Det er positivt, at der er fokus på at øge elevernes karaktergennemsnit. Vi undrer os over, hvordan tallet 0,4 er fremkommet. Vi forslår målet ændres til at karakter gennemsnittet øges så det afspejler det nationale gennemsnit. ------------------------------------------------------------------------------------------------- Inklusion

Udvikling af en fælles tværfaglig forståelse af begrebet inklusion, der sætter fokus på

børneperspektivet og skaber stærke børnefællesskaber for alle børn. Eksisterende inklusionsindsatser er prioriteret og koordineret, så alle medarbejdere i

de tre centre arbejder målrettet mod høj faglighed, trivsel og udvikling for alle børn. I skoleåret 2014/15 oplever 70 % af eleverne, at de får hjælp, er accepteret og

vellidt af kammerater. I skoleåret 2014/15 er elevfraværet faldet til 6 % svarende til 12 dage årligt.

Vi anbefaler at dot 3 og 4 omformuleres så der fokuseres på den enkelte virksomheds udviklingspotentiale. F.eks. at den enkelte virksomhed har reduceret elevfraværet med x procent. ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Kreativitet og innovation

Alle skoler arbejder med kreativitet og innovation i læringsmiljøerne. I skoleåret 2014/15 synes mindst 85 % af eleverne godt eller nogenlunde om skolen


44

Fremtidige udviklingstemaer og mål på centerniveau

I faghæfterne for faget sløjd, dansk mm er det beskrevet, at der skal arbejdes med kreativitet og innovation. Vi undre os over, at det kan være et udviklingsområde, når det er beskrevet i fagenes formål og derfor er lovpligtigt i forvejen. Vi forslår i stedet at målet omformuleres, så der kommer fokus på innovation og kreativitet eventuelt i samarbejdet med lokalsamfundet/ lokale virksomheder jf. folkeskolereformen.

Herunder afgives anbefalinger til aktiviteter, der kan igangsættes på centerniveau i forhold til de tre kommende udviklingstemaer.

Styrkelse af de faglige læringsmiljøer I skoleåret 2014/15 er der cirka 95 % linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence

i dansk, matematik, engelsk og fysik/ kemi. I skoleåret 2014/15 er elevernes gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven og den

afsluttende prøve steget med 0,4 set i forhold til 2011.

CFSF arbejder på at lave en plan for efteruddannelse af medarbejderne så målene kan opnås. ------------------------------------------------------------------------------------------------- Inklusion

Udvikling af en fælles tværfaglig forståelse af begrebet inklusion, der sætter fokus på børneperspektivet og skaber stærke børnefællesskaber for alle børn.

Eksisterende inklusionsindsatser er prioriteret og koordineret, så alle medarbejdere i de tre centre arbejder målrettet mod høj faglighed, trivsel og udvikling for alle børn.

I skoleåret 2014/15 oplever 70 % af eleverne, at de får hjælp, er accepteret og vellidt af kammerater.

I skoleåret 2014/15 er elevfraværet faldet til 6 % svarende til 12 dage årligt.

------------------------------------------------------------------------------------------------------- Kreativitet og innovation

Alle skoler arbejder med kreativitet og innovation i læringsmiljøerne. I skoleåret 2014/15 synes mindst 85 % af eleverne godt eller nogenlunde om skolen


45

Øvrige fokusområder

I skolerapporterne har skoleledelserne beskrevet deres forslag til fremtidige indsatser på

egen skole. I Kvalitetsrapporten anbefaler Center for Skole og Fritid nedenstående fokusområder udover de konkrete mål, der er knyttet til udviklingstemaerne i den kommende udviklingsaftale:

At skolerne har fokus på gennemførelsen af DSA-undervisningen ved lærerfravær

At skolerne fortsat har fokus på læsning i alle fag og på alle årgange At skolerne intensiverer fokus på uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkeds-

orienteringen på alle årgange At skolerne fortsat har fokus på brobygning At alle skoler udarbejder en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-

modellen inden udgangen af 2013 At skolerne fortsat har fokus på inddragelse af eleverne ved opstilling af læringsmål

og styrkelse af feedback-kulturen At skolerne fortsat arbejder målrettet med implementeringen af it- og

mediehandleplanen At Center for It og Digitalisering fortsat arbejder målrettet på at få en tidssvarende it-

infrastruktur på alle skoler At skolerne har fokus på, at der skal udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering

mindst hvert tredje år og et værdiregelsæt.

At skolerne fortsat har fokus på bevægelse og uderummet som læringsmiljø Herunder afgives anbefalinger til aktiviteter der kan igangsættes på skoleniveau og/eller centerniveau i forhold til fokusområderne. Der kan også angives øvrige fokusområder, som findes relevante for den enkelte skole.

Stillinge Skole arbejder med de beskrevne fokusområder, dog ikke dot 1. I forbindelse med dot omkring LP mener vi det bør ændres til at skolerne udarbejder en plan for hvordan skolen kan arbejde med systemisk tænkning i stedet for ordet LP.

Documents

Skolerapport for Stillinge Skole · autisme. Skolen råder over faglige vejledere indenfor læsning, AKT, Matematik og It og har de sidste to år sendt flere medarbejdere på diplomuddannelser