skandinaviske

refleksioner

arkitema architects

stemningsbilleder fra tegnestuen i aarhus

skandinaviske

refleksioner

4

redaktion niels Christoffersen, Holger dahl, kenn Hoff lassen, anne strange stelzner

Tekst Holger dahl, anne strange stelzner

korrektur Tina lykke ladefoged

foto ragnhildur adalsteinsdóttir (omslag, s. 68-69) niels nygaard (s. 2-6, 60, 96-99) david Trood (s. 8-11, 14-17, 20-23, 28-31) klaus Bang (s. 12-13, 18, 40, 42-43, 52-55, 64, 86-87) lars Gundersen (s. 19, 94-95) Thomas Mølvig (s. 24-27, 38-39, 66, 68 , 69) asbjørn Haslov (s. 32-33) Helene Mikkelsen (s. 34-37) stig nørhald (s. 41) kenneth nguyen (s. 46, 48-49) Jens larsen (s. 45, 47) kenn Hoff lassen (s. 50-51, 82-85) Jesper ray (s. 56-59, 62-63, 77 ) Tom Jersø (s. 61) Bent strand (s. 68 ) Hallgrimúr Thór sigurdsson (s. 72-73) Torben eskerod (s. 74-75, 91) Jens Bygholm (s. 76, 77 ) Thomas kåre lindblad (s. 78-81) roberto fortuna (s. 88, 90) Thomas Grave larsen (s. 89)

layout kenn Hoff lassen

Tryk scanprint

oplag 1.000 eksemplarer

© 2011 arkitema architects – www.arkitema.dk

isBn 978-87-991419-3-7

forord

Mennesket

indlevelse

enkelhed

Materialer

lys

efterord

arkitema architects – cool facts

7

9

25

44

65

83

96

98

indHold

5

forord

refleksioner er både tanker og lys. spejlinger og eftertænk-somhed. i skandinavisk arkitektur er det to sider af samme sag. nordisk arkitektur handler om lys og om omtanke – om at spejle menneskers liv i materialer og rum og om den enkelhed, der naturligt hører hjemme i det kølige nordiske landskab. arkitema architects tilslutter sig denne skandi-naviske tradition. vores projekter bliver til i dialog med de mennesker, der skal bruge dem, i dialog med stedet og i dia-log med lysets skiften på himlen. den reflekterede sansning danner grundlag for valg af materialer og detaljesamlinger, der altid har som mål at give brugeren af vores huse stærke rumlige og æstetiske oplevelser.

refleksioner er tanker og spejlinger – og netop det re-flekterede er et væsentligt element i skandinavisk arkitek-tur, dels fordi vi ofte bygger ved vand og gerne bruger glas i vores projekter, men også fordi vores bygninger skal spejle det liv, der leves i dem. vi ønsker, at brugeren kan “kende sig selv” i vores arkitektur, og at vores projekter på et lidt større plan bliver spejlinger af det samfund, de deltager i og bidrager til – med omtanke.

7

MenneskeT

skandinavisk arkitektur er båret af en grundlæggende de-mokratisk opfattelse. vi ejer ikke de monumentgener, der skaber prangende og støjende arkitektur. selv vores konge-boliger fremhæves for deres uanseelighed. denne beskeden-hed skyldes ikke nærighed, men er båret af en fornemmelse for, at det væsentlige i arkitekturen ikke er den ydre pragt, men snarere det indre. rummenes funktion som ramme for menneskers liv har altid været et centralt element i den nor-diske byggetradition – også for arkitema. Her inde i husene skal man grine, græde, arbejde, elske.

arkitemas projekter bliver til “indefra og ud”. vi starter med at iagttage, hvordan mennesker bruger bygninger, vi vil forstå og lytte til den virkelighed og de mennesker, der skal være i vores huse. fra det nære møde med et ægtepar, der over en kold øl og med sildemadder på tallerkenen ind-vier os i deres inderste ønsker til et fremtidigt hjem, til mere komplekse workshops, hvor vi afdækker boligforeningers, læringsinstitutioners eller sundhedspersonalets behov. Her lytter vi og taler med brugerne og bygherren for at afdæk-ke også ikke-erkendte behov og drømme. vi vil nå ind til essensen af det menneskelige rum vi efterlader, når den sid-ste streg er tegnet, maleren har lagt sin pensel, og møblerne er rykket ind. rum til læring, sundhedsfremmende rum, gode arbejdspladser – vi er stolte over at have været med til at øge mange menneskers livskvalitet og arbejder kon-stant på at udvikle vores forståelse af den gode bolig. det er derfor, at bæredygtighed for os aldrig kun er et spørgsmål om teknologi. vi koncentrerer os i lige så høj grad om social bæredygtighed.

i Hellerup skole er det i høj grad menneskene og lærings-rummene, vi tager hånd om og udfordrer. før man når ho-vedindgangen til Hellerup skole har man passeret igennem et levende og anderledes skolelandskab. Beplantning der snor sig hen over skolegården, små pukler bemalet i stærke kontrastfarver, et bassin med trædesten og legende, glade børn. nu ankommer man til selve skolen, der afspejler sin kontekst i et kvarter præget af industribygninger. Huset er enkelt udformet med klare rene linier – et skandinavisk hus med horisontale vinduesbånd og facadepartier i metal, der gentager det horisontale motiv i vinduerne.

indenfor tager man skoene af og bidrager til det landskab af fodtøj, som både elever og lærere opbygger, når de skifter til indesko. Man fornemmer straks, at noget er anderledes og tvinges til at skærpe sit indre sanseapparat. Uden sko er man afklædt skoens skjold mod virkeligheden – man er tæt-tere på gulvet og det rare træmateriale. Uden sko er man også som derhjemme. På denne måde er det første skridt ind i Hellerup skole en bevidstgørende proces, hvor man via den fysiske forandring bliver omstillet mentalt til det at gå i skole. Uden filter og parat. Træmaterialet går igen hele skolen igennem. På vægge, på gulve på lofter. det er med til at sætte en stemning – en varm stemning, der samtidig har en behagelig akustik, når børnenes hvin og lyse stemmer lyder gennem skolens rum.hellerup skole

9

10

eT landskaB Til lærinG. TraPPer oG BJerGe der skal BesTiGes

– en verden der skal BeGriBeshellerup skole (2002)

11

viden er oGså når Man HoPPer MidT i eT Univers af BøGerkolding BiBliotek (2006)

12

14

oP ad TraPPen, ned ad TraPPen, På TraPPen, ved TraPPen

– BevæGelse oG fordyBelse i saMMe rUMganløse skole, stenløse (2005)

15

16

ganløse skole

vi kan se Hinanden, vi kan arBeJde – Både saMMen oG Hver for siG

arkitema, aarhus (2002)

19

deT flydende rUM oMkrinG TaBleaUerne– vi er i øJenHøJde Med naTUren naturhistorisk museum naturama, svendBorg (2004)

20

21

Man skal TUrde senaturhistorisk museum naturama, svendBorg (2004)

22

indlevelse

i arkitema følger vi en skandinavisk tradition for altid at tage udgangspunkt i stedet; at fremelske stedets ånd. denne tilgang bruger vi, hvorend i verden vores huse vokser frem. vi insisterer i alle vores projekter på at iscenesætte stedets ånd på en måde, der beriger både byggeri og sted. vi synlig-gør det særlige ved stedet og bruger skala og proportioner til at sikre nye steder af betydning både for beboere, brugere og for de mennesker, der måtte lægge vejen forbi. stop op og mærk rummet og vær til stede.

vores opgave er at forstå og kondensere, hvad det nye sted skal kunne, og hvordan der bliver rart være. at indleve sig i et sted er en kunstart, der beriger arkitekturen med ægte kunstnerisk indhold i en verden, hvor økonomi, brandsik-ring, flugtveje og isoleringstykkelser ofte fylder uforholds-mæssigt meget i det daglige arbejde med projekterne.

når bygning og sted finder den lavmælte samtale, der kan foregå på tværs af tiders og vaners skiften, virker arki-tekturen mange gange stærkere, end når huset råber højt for at pådrage sig opmærksomhed.

i skyggen af Brorsonskirken på rantzausgade i københavn ligger børnehaven stenurten (s. 28-31), der netop fører en lavmælt indlevet samtale med sin urbane kontekst. kirken er fredet, og gaden, der engang var en vigtig handelsgade i kvarteret, er i dag en blanding af åbne kig til de nærliggende gader, grønthandlere, pizzabarer og bygninger, der ser ud til at have passeret deres bedste tid. i denne meget blandede kontekst var opgaven at bygge en børnehave til kvarterets børn – en bæredygtig børnehave. løsningen er blevet en længe, der netop for at respektere den fredede kirke trykker sig ned mod gadeplanet i den side, der vender mod kirken, og som tilsvarende åbner sig i hele sin længde mod den åbne plads nord for længen. længens placering underlægger sig både kirkens og det åbne områdes geometri, men beriger med sin høje facade pladsrummet nord for institutionen og skaber på den måde orden i et gadeforløb, der ellers var ved at skride ud i accentløst terrain vague. facadematerialerne er mørkbejdset træ, der understreger bygningens uformelle karakter. Taget er et grønt sedumtag, der tjener til yder ligere at maskere institutionen mod kirken, mens det hjælper i energiregnskabet og markerer institutionens bæredygtige profil. indvendigt er murene af en ubrændt tegl, der både er smuk, rar at røre ved og med til at regulere temperatur og fugtighed, så stenurten har et behageligt og bæredygtigt reguleret indeklima.

samsø energiakademi

25

PoeTisk nyforTolkninG af en lokal ByGGeskiksamsø energiakademi (2006)

26

solen varMer i nakken Her i yndlinGskroGen,

liGe ved vindUeTBørnehaven stenurten, køBenhavn (2002)

29

sTenUrTens BæredyGTiGHed sPeJler siG i de Grønne oMGivelser. indenfor oPsTår sPonTane, Maleriske TaBleaUer Børnehaven stenurten, køBenhavn (2002)

30

31

Moderne gårdMiljø Midt i byenBoliger, VesterBro 21 f-g, AAlBorg (2004)

32

33

34

Her er Man alTid TæT På den Grønne Plæne

oG den Hvide GolfBoldlyngBygaard golf, BraBrand (2009)

35

når HUseT liGGer riGTiGT På GrUnden, er deT soM oM, deT alTid Har væreT der – oG så Bliver alTinG så enkelTlyngBygaard golf, BraBrand (2009)

36

37

38

ryTMisk arkiTekTUr – TæT På naTUrenBoliger, øster hurup havn, hadsund (2007)

39

en By der vil BrUGe vandeT Til Mere end UdsiGT. Her er ManGfoldiGHeden ByGGeT ind i HUseneBoliger, sluseholmen, sydhavnen, køBenhavn (2005-09)

40

sluseholmen

enkelHed

der findes mange former for enkelhed. i arkitema søger vi den enkelhed, der er som et glas koldt vand på en varm dag. en enkelhed, der søger at tilfredsstille de nære men-neskelige behov, og som søger løsninger, der dækker både materialer, organisation og udtryk. denne form for enkel-hed er inkluderende i stedet for afvisende, åben i stedet for lukket og vil gerne i samtale med sine brugere og alminde-ligt interesserede. vi arbejder i arkitema på at nå den form for enkelhed ved at studere opgavens krav og forudsætnin-ger meget nøjagtigt og derpå lade menneskets sanseapparat være styrende.

samme enkelhed, som at drikke et glas koldt vand, er for-nemmelsen af at gennembryde vandspejlet med et spring fra kanten af svømmebassinet. Man bevæger sig fra kroppens normale tilstand til et helt andet vådt og favnende element. Man er til stede og omgivet af vand.

i arkitemas Bellahøj svømmestadion møder mennesket vandet; her blandes lydene fra seriøse konkurrencesvømmere sig med motionisters sindige banesvømning. Her er varmt, og kroppens lethed i vandet spejler sig i det arkitektoniske indtryk. rummets enkelhed og de nøje udvalgte materialer, der taler et rent arkitektonisk sprog om det at svømme. To tag og en rygcrawl senere, og man er igen oppe af vandet og kan se direkte ud i den grønne park lige uden for de store glasvinduer. i horisonten kan man ane byens pulserende liv. Uden for hovedindgangen har lokale og tilrejsende skatere taget forpladsen til sig. Her udgør enkle trapper og brede reposer og karakteristiske røde gelændere store udfordrin-ger for vovehalse. et nyt svømmestadion og et nyt socialt mødested er blomstret op i Bellahøj.

ved at formgive selve hallen som et stramt rektangulært volumen på en terrasseret plint og med en fremhævet stern-kant får vi skabt ikke bare en smuk ramme til svømmerne, men også en enkel arkitektur, der på en ærlig måde define-rer et pladsrum midt i det trafikale kaos. der er opstået et nyt sted i byen, der giver trafikken mening, og som dermed forankrer både svømmestadion og park i forhold til den om-kringliggende by.

44

Bellahøj svømmestadion

46

eT nyT TraPPelandskaB der soM en MaGneT Trækker skaTere Til siG

– eT levende sTed er vokseT freMBellahøj svømmestadion, Brønshøj (2009)

Bellahøj svømmestadion

Cool eleGanCevestas technology, aarhus (2008)

50

51

52

enkle virkeMidler, eT GodT sTed aT sidde

– liGe ned Til kanalenkommandantens gaard, køBenhavn (2006)

53

kommandantens gaard

Et rum til at kiggE på himlEn og havEt – En rammE om fordybElsECasa spodsbjerg, villa i spodsbjerg, langeland (2010)

56

Lys og rummeLighedCasa spodsbjerg, villa i spodsbjerg, langeland (2010)

59

60

Indbygget netværk – det moderne kontorhus er åbent og foranderlIgt

Mikado House, købenHavn (2010)

61

62

renoverinG Med resPekT for HUseTs HisTorie – ny nænsoMHed oG enkelHed

kontorhus, marselis tværvej, aarhus (2010)

MaTerialer

Tegl møder tegl, der møder tegl, der stables og komponeres i forskellige forbandter. et murværk i tegl er et murværk, der fortæller en historie om skandinavisk byggestil. Tegl brændt på forskellige måder, ved forskellige varmegrader og i alver-dens forskellige farver. fra den håndstrøgne hårdt brændte gule tegl med dramatiske sortbrune markeringer til den ma-skinfremstillede røde tegl eller den antracitgrå tegl.

i arkitemas arbejde med restaurering, ombygning og udvi-delse af herregården nørre vosborg har teglet en helt særlig historie. oprindeligt er ladegårdsanlægget bygget af tegl fra nørre vosborgs eget teglværk. Tegl fremstillet på stedet og muret op én efter én af lokale murer i 1700-tallet. disse tegl gjorde vi alt for at bevare i vores restaurering af ladegården.

Parallelt med ladegårdsanlægget ligger den moderne hotelfløj, som arkitema har tegnet. et hotel der respekterer stedets ånd dels ved at gentage ladebygningernes profil og langstrakte form, dels ved at placere sig parallelt med det eksisterende ladegårdsanlæg. vi har været bevidste om at vælge et anderledes materialevalg til hotelfløjen. et yndet nordisk materiale – træet. Træ er et uhøjtideligt og naturligt materiale, der står i kontrast til de røde teglstensbygninger. et materiale, som gennemsyrer hele hotellet, selv taget, der er beklædt med brædder af spejlskåret sibirisk lærk, lagt på klink.

Man fornemmer straks teglets solide historik, dets ro og saglighed, mens mødet med hotellet er en historie fortalt med en varm og blid stemme skabt af træets taktilitet og nære tilhørsforhold til naturen.

i akureyri, hovedbyen i nordisland, ligger et kulturhus, der direkte på facaden bruger et stedsspecifikt materiale, der taler sit helt eget og slagkraftige islandske sprog. faca-den er beklædt med stokke af den særlige islandske granit, stud laberg, der i et vertikalt mønster giver fin rytme til det cirkulære kulturhus. den robuste og meget taktile facade fortsættes inden for i kulturhuset, der også har stærke refe-rencer til den islandske natur. Her opleves det indre offent-lige gadeforløb som en kløft mellem klippevægge. en kløft hvor husets kerne beklædes med vandrette stave i træ, der som geologiske lag i kløften med deres varme udtryk fint kontrasteres af den rå betonmur. et møde mellem to materi-aler, der giver gæsterne i huset en direkte sanselig oplevelse, og som bevidstgør om materialernes ophav og referencer til det omgivende landskab.ungdomsboliger, skejbyparken

65

Træ, Træ, Trænørre vosBorg, hotel og konferencecenter, vemB (2008)

67

de HisToriske rUM skal sTadiG forTælle HisTorier. resTaUrerinG oG fornyelse Går Hånd i Hånd

nørre vosBorg, vemB (2008)

69

Island bygget på og af stenKulturhus i AKureyri, islAnd (2010)

70

kulturhus, akureyri

73

74

Et hus dEr udviklEr sig. Fra mørk kobbEr til irgrøn – Et nyt vartEgn For købEnhavns nordhavn

Kobbertårnet, Kontor i København (2004)

75

HverdaGsPoesicasa Bohnsen, villa i aarhus (2010)

76

skrifTen På væGGen sTår i Moderne MaTerialeralfa Beta kollegierne, viBorg (2007)

alfa Beta kollegierne

lys

et hus der spejler sig i vandet. et solstrejf gennem lyse gar-diner. et ovenlys, der sender en solplet ned i stuen – lyset er et vilkår i arkitekturen, og især i de skandinaviske lande har sollyset stor betydning. Halvdelen af årets dage er lys en meget sparsom ressource i skandinavien.

det sjældne behandler vi varsomt. sådan er mennesket indrettet. derfor er behandlingen af lyset blevet en afgø-rende kvalitet i skandinavisk arkitektur. for nordboere kan lyset ikke tages for givet. om sommeren går solen stort set aldrig ned, og om vinteren bevæger vi os i flere måneder rundt i et stadie, der svinger mellem blødt tusmørke og sort nat. et lys der skifter meget i styrke og nuance gennem dagen og i løbet af året. lyset og i høj grad også skyggen er derfor en levende medspiller i arkitekturen.

et nordisk hus tager altid stilling til sin orientering mod solen: det er vigtigt at få maksimalt udbytte af eftermidda-gens lave sol om vinteren, og om sommeren er det lige så vigtigt at få det fulde udbytte af den lange dags varierede lys. sommeren i skandinavien har lange og lyse dage, men aldrig den hårdtslående sol som i de varmere egne, og derfor har vi ikke brug for afskærmning og tunge skodder. lyset er med andre ord altid med som medspiller i udformningen af vores projekter. vi ved hvordan lys helt basalt skaber vel-være og trivsel, og samtidig er vi meget bevidste om, hvor-dan lyset kan fremhæve materialernes kvalitet og detaljerne i arkitekturen.

arkitekten kan komponere arkitekturen med lyset som vigtig samarbejdspartner. som en melodi, der med mellem-rum piftes op og gives liv med en helt klar og ren tone. lysets tone.

lys til arbejde skal både være passende og smukt. i projektet til kMd’s domicil i aarhus er facadens vinduer ikke store, men placeret så de giver udsyn til det grønne område om-kring bygningen. kMd arbejder med iT og alle arbejdsplad-ser er skærmarbejdspladser. alt for store vinduer ville give mange generende reflekser og blændinger i skærmene. der-for får arbejdspladserne i stedet den største del af deres lys som indirekte blødt lys fra det centrale atrium. Her strøm-mer lyset ned gennem ovenlysvinduerne og breder sig ud på de slyngede dæk, der danner kontorarealerne. lyset funge-rer som retningsgiver, skaber samling omkring atriet og er med til at forklare, at dette rum er det centrale mødested for hele virksomheden. det bløde lys i dans med det kontrol-lerede direkte lys fra facadens vinduer skaber en sammensat lyssituation, der giver gode arbejdspladser.

i kanalhusene i nykøbing sjælland (s. 92-95) er lyset altid nærværende og toneangivende. lyset intensiveres ved bo-ligernes placering direkte ned til kanalerne, hvor spejlinger og guldglimt i vandoverfladen danner en lyssymfoni, der synger helt ind i boligerne via de mandshøje vinduer i fa-caden.

83

vindUer der Passer Til arBeJdssiTUaTionen indefra Bliver Udefra Til en forTællinG oM HUlkorT oG BevæGelse

kmd, firmadomicil i aarhus (2008)

84

øresUnd i al slaGs veJr oG al slaGs lys er HUsenes sTørsTe aTTrakTion. Malerier På væGGene er overflødiGetuBorg sundpark, hellerup, Boliger (2007)

86

87

kUnsTneriske refleksionerfrederik viii’s palæ, amalienBorg, køBenhavn (2010)

89

eT konGesloT, en kUnsTUdsTillinG, eT HJeM. resTaUrerinGen af frederik viiis Palæ favner nUTiden i saMTale Med forTidenfrederik viii’s palæ, amalienBorg, køBenhavn (2010)

90

HørTe dU vandeTs sTille klUkkenkanalhusene, Boliger i nykøBing s (2007)

92

93

så dU HiMlen sPeJle siG i den viBrerende vandoverfladekanalhusene, Boliger i nykøBing s (2007)

94

95

efTerord

refleksion er eftertanke. eftertanke er altid at have bære-dygtighed som en nærværende del af vores projekter – både den energimæssige, den materialemæssige og den sociale bæredygtighed. ved at formgive bevidst med blik for stedets muligheder og solens gang over himlen har vi raffineret en tilgang til bæredygtighed, der ikke kun søger teknologiske løsninger, men som finder størstedelen af sit energidesign i klassiske arkitektoniske dyder som solorientering, natur-lig ventilation, bæredygtige og langtidsholdbare materialer og andre passive tiltag. samtidig bygger vi til mennesker – vores huse skal bruges – bruges med glæde – og skabe de bedste rum for det liv, der skal udfolde sig. skabe eftertanke og refleksioner – skandinaviske refleksioner. stemningsbilleder fra tegnestuen i københavn

96

arkiTeMa arCHiTeCTs – Cool faCTs

arkitema architects har en lang historie, der rækker helt tilbage til 1970, hvor tegnestuen blev stiftet. i de mere end 40 år, der er gået siden dengang, har tegnestuen stået bag en lang række dagsordensættende boligbyggerier og derud-over utallige skoler, rådhuse, rekreative faciliteter, kontor-byggerier, hospitaler, restaureringsprojekter, landskabs- og byplanlægning og meget mere. Gennem alle vores projekter går et ønske om at skabe en social og energimæssigt bære-dygtig arkitektur, udformet i tæt dialog med bygherre og bruger. en arkitektur, der opleves som både smuk, unik og passende til formålet.

vi er dansk forankret i henholdsvis aarhus og københavn, men samtidig en stadig større aktør på det nordiske marked med tegnestue i stockholm og projektkontorer i norge. vi skaber vores projekter med brug af hele den brede eksperti-se, tegnestuen råder over: denne bredde og erfaring dækker ud over formgivning også bære dygtig projektering, bruge-rinvolvering og en helhjertet satsning på 3d-teknologi.

98

arkitema er et kommanditselskab ejet af arkitekter Maa Bendt almvig, Jørgen Bach, Wilhelm Berner-nielsen, Thomas Carstens, Per fischer, kim risager, Poul schülein samt admi-nistrerende direktør Peter Hartmann Berg. seniorpartnere med særlig tilknytning til selskabet er arkitekter Maa Mi-chael Harrebek, erling stadager samt Helge Tindal. associe-rede partnere er arkitekter Maa niels Christoffersen, Glenn elmbæk, dorthe keis samt Hallgrimúr Thór sigurdsson.

arkitema beskæftiger omkring 200 medarbejdere, der alle arbejder på at skabe de bedste arkitektoniske værker som arkitekter, landskabsarkitekter, bygherrerådgivere, bygge-ledere, bygningskonstruktører, byggeøkonomer, designere, tekniske assistenter, grafikere, humanister, kommunika-tionsmedarbejdere og administrativt personale.

99

arkitema architects

arkitema k/swww.arkitema.dk

frederiksgade 32dk-8000 aarhus c

arh@arkitema.dkt +45 7011 7011

mikado houserued langgaards vej 8dk-2300 københavn s

kbh@arkitema.dkt +45 7011 7011

arkitema sverigealsnögatan 12

s 116 41 stockholmsthlm@arkitema.dk

t +46 (0)8 640 39 60