Embed Size (px)
Citation preview
M A G A S I N E T F O R D A N S K B I OT E K
DANSK BIOTEKMediepartner:
N r. 3 september 2011
7. årgang
ISSN N r. 1903-0940
L E D E R Fundamentet for Danmarks fremtid er viden, forskning og innovationAF FormAnd For dAnSK BIoTEK, SØrEn CArLSEn
Dansk biotek bidrager til Danmarks vækstAF vIdEnSKABSmInISTEr
ChArLoTTE SAhL-mAdSEn, K
Valg af selskabsformAF AdvoKAT nICoLAI Jung
IværksætteraktierAF oLE STEEn SChmIdT og nICLAS hoLST SonnE
l æ s i n d e i b l a d e t
Whether it’s below freezing or blazing hot outside, the temperature inside a World Courier VIP container remains remarkably consistent.
VIP containers come in a range of size from 3 to 324 liters, and performs to specific temperature ranges between -25°C and +25°C.
Copenhagen +45 32 46 06 80 | Helsinki +358 9 87 00 33 00 | Oslo +47 63 94 62 00 | Stockholm +46 8 594 414 80
Keep your pharmaceuticals protected …Entrust your next consignment with World Courier
Ad_SC_252x361_0311_final.indd 1 08.04.2011 16:33:13 Uhr
Copenhagen +45 32 46 06 [email protected]
Redaktion Dansk Biotek:Ansvarshavende:John Vabø, cand. polit.e-mail: [email protected]ør:Randi Krogsgaarde-mail: [email protected]
Fagredaktion:Søren Carlsen Novo A/S (formand)Søren Møller Novozymes A/SMartin Bonde EpiTherapeutics ApSPeter Wulff Sentinext TherapeuticsPeter NorkildRandi KrogsgaardAlejandra Mørk, KlifoRasmus von Gottberg Novozymes A/S
Salg:John Vabøe-mail: [email protected]
Udgiver:SCANPUBLISHER A/SForlaget John Vabø A/SEmiliekildevej 35 2930 KlampenborgTlf. 39 90 80 00Fax 39 90 82 80www.scanpublisher.dkISNN Nr. 1904-4771
Abonnement: 4 udgaver i 2011 (incl. moms) kr. 150,-Bestilling på [email protected] Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på [email protected] henvendelse bedes abonnements-nummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).
Administration:Katja Neergaarde-mail: [email protected]
Layout og tryk:Scanprint A/S
Kontrolleret af
Kontrolleret oplag: 3.000 stk.i perioden 1. januar - 30. juni 2010
dAnSK BIoTEK 3 3
Fundamentet for Danmarks fremtid er viden, forskning og innovationAF FormAnd For dAnSK BIoTEK, mAnAgIng PArTnEr novo vEnTurES og novo SEEdS, SØrEn CArLSEn 4Dansk biotek bidrager til Danmarks vækstAF vIdEnSKABSmInISTEr ChArLoTTE SAhL-mAdSEn, K 5Valg af selskabsformAF AdvoKAT nICoLAI Jung, rØnnE & LundgrEn AdvoKATFIrmA 8Iværksætteraktier – en hjælpende hånd til dansk biotekAF oLE STEEn SChmIdT og nICLAS hoLST SonnE, ACCurA AdvoKATPArTnErSELSKAB 10Biotekbranchen i fokus i medierneAF KommunIKATIonSAnSvArLIg, dAnSK BIoTEK, rAndI KrogSgAArd 13GMO – Holdninger og regler i EU AF KIrSTEn BIrKEgAArd STær, BIrKEgAArd ConSuLT 14IPR-beskyttelse for plantenyheder – optimering af strategienAF PArTnEr PErnILLE ThorSBoE, ZACCo, og PATEnT mAnAgEr BJÖrn rEChIngEr, dAnISCo A/S 16Reetablering af dansk konkurrenceevne inden for videnstunge områderAF TAx dIrECTor dAn BuxBom og SEnIor TAx ConSuLTAnT KIm BoCIAnSKI SvEndSEn 20Nye medlemmer af Dansk Biotek 22Kalender 22Biogen Idec i Hillerød forbereder sig på produktion af sklerosemiddelAF KommunIKATIonSAnSvArLIg, dAnSK BIoTEK, rAndI KrogSgAArd 24Internationale forskningsbevillinger til Bioneer 26
INDHOLD 3/11
AF FormAnd For dAnSK
BIoTEK, mAnAgIng PArTnEr
novo vEnTurES og novo
SEEdS, SØrEn CArLSEn
LEdEr AF SØrEn C ArLSEn
FuNDameNtet FOr DaNmarks FremtID er
vIdEn, ForSKnIng Og InnovATIon
I takt med at det bliver stadig mere ren-tabelt at henlægge egentlig produktion til lande, hvor omkostningerne er lavere end i Danmark, må vi indstille os på, at vi skal og bør satse på vores efterhånden vigtigste råstof, nemlig viden, forskning og innovation. Uddannelse er basis for og vejen til forskning, vi bør derfor satse på, at uddanne og udvikle de kom-mende generationer til at være optimalt konkurrecedygtige på internationalt plan, når det gælder forskning og ud-vikling. Kun derved kan vi fastholde en dansk stærk position på de videnstunge erhvervsområder.
I den sammenhæng er biotekbran-chen en særdeles vigtig spiller, for branchen er pr. definition arnested for innovation og udvikling. Vi er kendt for vore internationalt førende lægemidler og industrielle bioteknologi. Og det er ingen hemmelighed, at lægemidler er blevet et af vores mest succesrige eks-portområder. Gennem de sidste 100 år har mange forskere og entreprenører ar-bejdet hårdt for at nå og opretholde den position, vi har i dag. Og skal vi bevare positionen fremover, kræves ikke bare gode veluddannede mennesker, men også økonomiske ressourcer. Vores an-strengelser for at fastholde politikernes opmærksomhed på vigtigheden af, at Danmark har velfinansierede innovati-onsmuligheder har i en vis udstrækning vakt genklang, og der er skabt nye mu-ligheder for de innovative virksomheder f.eks. i form af det nye tiltag om skat-tekreditter. Det er et godt signal, selv om omfanget af nævnte kreditter ikke umiddelbart vil være den store hjælp for
de forskningstunge innovationsvirksom-heder.
Efter en sommer med megen fokus på biotekvirksomhedernes overlevelsesmu-ligheder var Finanslovforslaget, der blev offentliggjort d. 24. august, imødeset med spænding. For hvor vil den danske biotekbranche kunne finde sin plads i en verden, hvor den globale nedtur uden tvivl ville sætte sit præg på de finansielle perspektiver i Danmark?
Og desværre ser det ud til at forsk-ning (igen) er nedprioriteret. Der vil ske en omprioritering fra forskning til ud-dannelse, idet 668 millioner kr. vil blive overført fra forskning til undervisning! Jamen tingene hænger jo sammen! Vi bør naturligvis prioritere uddannelse for at være sikre på, at vi til stadighed kan fostre nye forskere, men samtidig bør vi fastholde forskningsniveauet for at opretholde de miljøer, som gør det attraktivt at forske i Danmark – og som jo også er kilden til den avancerede un-dervisning! Derudover vil man fastholde at bruge 1% af BNP på forskning, dvs. fastholde et mål, der allerede ér nået. Det er ganske uambitiøst, hvis vi på den måde ønsker at hvile på laurbærrene og ikke søger at nå nye mål.
Må den kommende regering forstå, at fundamentet for Danmarks fremtid er viden, forskning, innovation. Det bør være muligt at prioritere og styrke dette fundament ud fra en ambitiøs helhedsbetragtning, hvor man ikke blot tænker et par år frem, men stræber efter at etablere en bæredygtig udvikling, som vil være til gavn for de kommende generationer.
dAnSK BIoTEK 3 5
Kritisk masse. Begrebet masse kommer oprindelig fra fysikkens verden. I et atomkraftværk skal mængden af uran overstige en vis mængde – den kritiske masse – før kerneprocesserne kan fort-sætte og give energi.
For at dansk bioteknologi kan afgive energi til det danske samfund i form af indtjening, arbejdspladser og eksport kræver det en kritisk masse. For vi kan ikke være verdensmestre på alle områ-der. Topplaceringer forudsætter kompe-tencer, samarbejde og prioritering.
Danske biotek-virksomheder kræver en kritisk masse i form af et stort udvalg af veluddannede medarbejdere, et godt samarbejde med offentlige forsknings-institutioner og ikke mindst en god por-tion kapital. Derfor vil regeringen skabe incitamenter for øget offentligt-privat samarbejde om forskning, gøre danske uddannelser mere erhvervsrettede og skabe rammer for øget risikovillig kapital
SyNERGI MELLEM PRIVaT BIOTEK OG OFFENTLIG FORSKNINGDen kinesiske regering har besluttet at bruge over 9 milliarder dollars til at styrke teknologier i forskellige indu-strier. Den kinesiske biotekindustri er et af de udvalgte områder.
De globale udfordringer lader ikke vente på sig. Det medfører, at danske bioteknologiske virksomheder konstant må forny sig og innovere. Det er ganske enkelt en grundpræmis. Derfor skal Danmark have kritisk masse af biotekno-logisk forskning på højeste niveau.
af de samlede private forskningsmid-ler i Danmark bliver 23 pct. investeret i lægemiddelforskningen. Fra offentlig side valgte regeringen i sidste års glo-baliseringsforhandlinger at prioritere 767 millioner kroner til tre udvalgte strategiske forskningsområder: Energi, sundhed og fødevarer. Områder, hvor bioteknologien spiller en afgørende rolle.
Forskningsmidlerne er der. Men hvis de skal omsættes til optimalt outcome, kræver det, at vi forener kræfter på tværs. Samarbejde mellem virksom hed-er, hospitaler og universiteter er helt afgørende.
En ny stor analyse viser, at samarbej-de gavner virksomhedernes bundlinje. Virksomheder kan opnå en merproduk-tivitet på mellem 7 og 10 procent ved at samarbejde med et GTS-institut, et universitet – eller ved at engagere sig i samarbejder, hvor flere videninstitution-er indgår. Det er da et incitament, der er til at tage og føle på.
ERHVERVSRETTEDE UDDaNNELSER
En stærk dansk biotekbranche fordrer kritisk masse af dygtige kandidater. Der er derfor behov for uddannelser, der matcher virksomhedernes behov. Der er behov for naturvidenskabelige kandidat-er med forretningsforståelse og interna-tionalt udsyn.
Der er behov for sande nørder, der kan knække fremtidens sygdomskoder. Desværre er søgningen fra de stude-rende ikke tilstrækkelig inden for de na-
dAnSK BIoTEK bIDrager tIL DaNmarks vækst
AF vIdEnSKABSmInISTEr
ChArLoTTE SAhL-mAdSEn, K
turvidenskabelige områder. Den frustra-tion møder jeg ofte, når jeg taler med virksomhedsledere. Mærsk efterspørger geofysikere. Ved de universitetssøg-ende unge mennesker det? Haldor Topsøe kan ikke få nok ingeniører, og de rigtige ingeniører. Ved de universitets-søgende unge mennesker det?
Jeg vil gøre mit til, at der kommer en bro over den kløft. Jeg vil komme med initiativer, der sørger for at de universi-tetsuddannede bliver mere erhvervspa-rate. Samtidig skal vi lukke uddannelser, der fører til ledighed. Og jeg vil komme med initiativer, der skal øge udbuddet af de universitetsuddannelser, der efter-spørges af virksomhederne.
RISIKOVILLIG KaPITaL
En stærk dansk biotekbranche kræver kritisk masse – et solidt antal virksom-hed er. antallet af nystartede danske biotek virksomheder er desværre gået noget i stå de seneste år.
Virksomhedsåbninger kræver kapital. Regeringen har derfor lanceret nogle vigtige saltvandsindsprøjtninger, som forhåbentlig kan stimulere også flere nystartede biotek virksomheder. Proof-of-concept ordningen støtter de tidligste kommercialiseringstrin for offentlige forskningsprojekter.
I 2010 blev den maksimale støtte på 750.000 kr. sat op til det dobbelte. In-novationsmiljøerne, der ligeledes støtter de tidligere faser i udviklingen af nye produkter, har desuden fået mulighed for at investere flere penge i den enkelte virksomhed.
KRITISK MaSSE SKaBER KæDEREaKTION
Biotekbranchen favner betydelige vækstområder for Danmark. Perspektiv-erne er store. På lægemiddelområdet har danske forskere givet sig i kast med at kortlægge vores genetiske arvemasse og derigennem udvikle en kræftvaccine. På energiområdet har danske virksom-heder udviklet enzymer, der yderligere kan optimere omdannelsen af biomasse til biobrændstof. På fødevareområdet
arbejder flere danske virksomheder sammen om at udvikle ny teknologi til at udvinde naturlige ingredienser fra biologiske restprodukter fra landbrug, fødevare- og foderindustri.
Det er forskning med højt ambiti-onsniveau. Og der er ingen tvivl om, at biotek er med til at fremtidssikre udviklingen i Danmark. Derfor skal re-geringen også bidrage til at skabe gode forhold for branchen.
Det gør vi, fordi vi er overbevidst om, at den kritiske masse – de gode rammevilkår – skaber en kædereaktion, der styrker dansk bioteks udvikling, innovation og konkurrenceevne. Og dermed bidrager til vækst og velstand i Danmark.
2-DAY COURSE ONVALUATION, DEAL STRUCTURING AND NEGOTIATION FOR BUSINESS DEVELOPERS IN BIOTECH & PHARMA
15−16 November, 2011. Learn more at www.wiborg.com or contact us [email protected] Tel: +45 4587 1910
Book before October 1st and get 10% discount!
Rønne & Lundgren rådgiver danske og udenlandske biotech virksomheder og organisationer.
Vi har et helt hold af eksperter indenfor området, med en stærk partnerinvolvering.
Du har derfor altid en erfaren medspiller.
Hvis du vil vide mere kontakt: • Advokat, partner Nicolai Jung Telefon 3525 2912, e-mail [email protected]
• Advokat, partner Ulrik Fleischer-Michaelsen Telefon 3525 2937, e-mail [email protected]
Overblik og fokus på detaljer skaber helheden
www.rl.dk
Rønne & Lundgren er en af Dan-marks førende advokatvirksomhe-der.
Rønne & Lundgren rådgiver dan-ske og udenlandske virksomheder, finansielle institutioner, private equity huse, organisationer samt offentlige institutioner inden for vo-res kompetenceområder.
vaLg aF SELSKABSForm– Overvejelser og forhold af betydning herfor
AF AdvoKAT nICoLAI Jung,
rØnnE & LundgrEn AdvoKATFIrmA
1. INDLEDNING
En lang række forhold har betydning ved valg af selskabsform, hvad enten virksomheden skal drives alene eller sammen med andre. Det følgende er en kort og indledende introduktion til nogle af de overvejelser, man som nuværende eller kommende virksomhedsejer bør gøre sig i forbindelse med valg af sel-skabsform og dermed for valget af den ramme, virksomhedens aktiviteter skal drives i.
2. FORHOLD aF BETyDNING FOR VaLG aF SELSKaBSFORM
Med udgangspunkt i de kommercielle og strategiske overvejelser og beslut-ninger for virksomheden vil valg af sel-skabsform typisk blive truffet ud fra en samlet vurdering af forhold som f.eks. virksomhedsejernes personlige hæftelse for virksomhedens gæld, kapitalkrav til virksomheden, beslutningskompeten-cen i virksomheden, omfanget af offent-lig indsigt i virksomheden og dens ejere samt beskatning af virksomheden og dens deltagere mv.
2.1 HæFTELSEN
De enkelte virksomhedsejeres hæftelse for virksomhedens gæld og forpligtelser er et væsentligt forhold ved valg af sel-skabsform.
Der sondres overordnet mellem to former for hæftelse for virksomhedens forpligtelser. Begrænset hæftelse, hvor virksomhedsejerne som udgangspunkt alene hæfter med det indskud af penge eller værdier, de har indskudt i virksom-heden, og personlig, direkte, ubegræn-set og solidarisk hæftelse, hvor virksom-hedsejerne hæfter for virksomhedens gæld og øvrige forpligtelser med alt, hvad de ejer og har.
Selskaber med begrænset hæftelse er f.eks. kapitalselskaber som anparts- (apS) og aktieselskaber (a/S). Kapi-talselskabers forhold er i vidt omfang reguleret i Selskabsloven. Det fremgår således af Selskabsloven, at i et aktie- el-ler anpartsselskab, hæfter aktionærerne og anpartshaverne (kapitalejerne) ikke personligt for kapitalselskabets forplig-telser, men alene med deres indskud heri.
Et selskab med personlig, direkte, ubegrænset og solidarisk hæftelse er f.eks. et interessentskab (I/S eller per-sonselskab), hvor samtlige virksomheds-ejere som udgangspunkt hæfter person-ligt, direkte, ubegrænset og solidarisk for interessentskabets gæld. at virksom-hedsejerne hæfter personligt, direkte, ubegrænset og solidarisk betyder, at interessentskabets kreditorer kan gøre ethvert krav gældende direkte mod de enkelte virksomhedsejere (interessen-ter), ligesom kreditorerne kan gøre det samlede krav mod interessentskabet gældende mod en eller flere af interes-senterne, uanset om interessenterne i deres indbyrdes forhold hæfter med lige store andele. Den eller de interessen-ter, der således har måttet betale mere end deres indbyrdes andel af gælden til en af interessentskabets kreditorer, kan efterfølgende kræve det for meget betalte af de interessenter, der ikke har betalt deres indbyrdes andel heraf. For interessentskabers vedkommende er der i vidt omfang aftalefrihed mellem virksomhedsdeltagerne. Der er dog be-stemmelser i lov om Erhvervsdrivende Virksomheder, der finder anvendelse på interessentskaber.
Den begrænsende hæftelse i kapi-talselskaber medfører ofte, at de stør-ste kreditorer som f.eks. banken eller leverandører kræver, at ejeren eller ejerne bag kapitalselskabet kautionerer for kapitalselskabets gæld, hvilket kan
være med til at udhule værdien af den begrænsede hæftelse.
2.2 KaPITaLKRaV
Omfanget af kapital, der skal indskydes i virksomheden, har ofte stor betydning for valg af selskabsform.
aktieselskaber skal have en sel-skabskapital på mindst kr. 500.000, og anpartsselskaber skal have en selskabs-kapital på mindst kr. 80.000. Kapitalen i aktie- og anpartsselskaber kan indsky-des enten i kontanter eller i andre akti-ver. Kapitalen kan også etableres ved en kombination af indskud af kontanter og andre aktiver.
Ledelsen i et kapitalselskab skal løbende sikre sig, at kapitalselskabets selskabskapital er intakt. Hvis kapitalsel-skabets selskabskapital ikke er intakt, er selskabet i kapitaltab, og der er særlige regler i Selskabsloven om, hvorledes ledelsen af selskabet skal forholde sig med henblik på at få retableret kapitalen i virksomheden, så den svarer til den registrerede selskabskapital.
Der er som udgangspunkt ikke ka-pitalkrav til etablering af et interessent-skab, der således kan etableres uden indskud af kapital. Som det er anført ovenfor, hæfter de deltagende interes-senter personligt, direkte og solidarisk for interessentskabets forpligtelser.
2.3 BESLUTNINGS-KOMPETENcE
Ejernes mulighed for at øve indflydelse på virksomheden i dagligdagen spiller også ind ved valg af selskabsform.
Det fremgår af Selskabsloven, at ka-pitalejernes ret til at træffe beslutninger i et anparts- eller aktieselskab udøves på generalforsamlingen, der mindst skal holdes en gang årligt. Der er ligeledes i Selskabsloven bestemmelser om, hvor-
dAnSK BIoTEK 3 9
dan ledelsesstrukturen i et anparts- eller aktieselskab skal være.
I et aktieselskab vælger generalfor-samlingen en bestyrelse/tilsynsråd be-stående af mindst tre personer. Bestyrel-sen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af selskabet. Besty-relsen ansætter en direktion bestående af en eller flere direktører til at varetage den daglige ledelse af selskabet.
I anpartsselskaber kan man vælge samme ledelsesstruktur som for aktiesel-skaber, men ledelsen kan også i stedet alene bestå af en direktion bestående af en eller flere direktører udpeget af ge-neralforsamlingen.
Som udgangspunkt træffes alle be-slutninger på en generalforsamling ved simpelt flertal, således at de kapitalejere, der tilsammen ejer mere end 50% af ka-pitalen i selskabet, kan få vedtaget egne forslag eller vælge samtlige medlemmer til selskabets bestyrelse. Der gælder dog i Selskabsloven en række begrænsnin-ger til denne regel, bl.a. hvis selskabets vedtægter skal ændres mv.
I et interessentskab er der i vidt om-fang aftalefrihed med hensyn til valg af ledelsesform. Det er oftest tilfældet, at samtlige virksomhedsdeltagere kon-kret tager del i virksomheden, og er der mange interessenter, vil de typisk indrette sig med en ledelse bestående af en bestyrelse og/eller en direktion. Udgangspunktet er dog, at med mindre andet fremgår af interessentskabskon-trakten, så har samtlige interessenter vetoret i forhold til væsentlige beslut-ninger, hvilket kan gøre det vanskeligt at træffe beslutninger i en virksomhed med mange virksomhedsdeltagere.
2.4 OFFENTLIGHED OM VIRKSOMHEDEN
Kapitalselskabernes vedtægter, ledel-sens sammensætning, revisor og års-
regnskaber er offentligt tilgængelige, således at leverandører, långivere mv., har mulighed for løbende at følge med i, hvordan driften af virksomheden går, og om det pågældende kapitalselskab har det fornødne kapitalberedskab til, at man som leverandør f.eks. vil sælge på kredit mv.
Det er et krav i selskabsloven, at ejerne af min. 5% af kapitalandelene i et kapitalselskab bliver offentliggjort i et register hos Erhvervs- og Selskabssty-relsen, men denne regel er endnu ikke i trådt i kraft.
Det omvendte gælder for interes-sentskaber, hvor der som udgangspunkt ikke er offentlighed om hverken interes-sentskabskontrakten, ledelsen eller års-regnskaber, ligesom hverken ejerandele eller navne på de enkelte ejere (interes-senter) fremgår af offentligt tilgængelige registre.
2.5 SKaT
Den skattemæssige behandling af ka-pitalselskaber og personselskaber er forskellig, og dette kan have stor be-tydning for valg af selskabsform, især i en opstarts- eller etableringsfase, hvor omkostningerne i en periode ofte over-stiger indtægterne.
Kapitalselskaber er selvstændige skattesubjekter, hvilket indebærer, at det er kapitalselskabet som sådan, der skal betale skat af den fortjeneste, det har haft i det pågældende indkomstår. Et evt. underskud i et kapitalselskab kan som udgangspunkt fremføres til brug for modregning i fremtidige over-skud i kapitalselskabet, men det kan ikke anvendes til modregning i den skat, som kapitalejerne personligt (eller deres ægtefæller) skal betale af deres lønindkomst. Dette underskud kan som udgangspunkt først udnyttes, når virksomheden i kapitalselskabet får et
overskud, som den kan modregne i det eller de tidligere års underskud.
Personselskaber, som f.eks. interes-sentskaber, er ikke selvstændige skat-tesubjekter. Det vil sige, at et interes-sentskab som sådan ikke betaler skat, men fortjenesten i et interessentskab i et indkomstår fordeles med de aftalte ejerbrøker til samtlige interessenter, der så skal medtage fortjenesten i deres per-sonlige indkomstopgørelse.
Dette vil for en opstartsvirksomhed i et interessentskab medføre, at den enkelte interessents andel af virksomhe-dens underskud i det eller de første ind-komstår kan anvendes af interessenten (eller dennes ægtefælle) ved opgørelsen af vedkommendes personlige indkomst det pågældende indkomstår. Dette un-derskud kan således som udgangspunkt udnyttes af interessenterne privat i det samme indkomstår, som underskuddet vedrører, og ikke først, når virksomhe-den de kommende år får et overskud, som kan modregnes i det eller de tidli-gere års underskud.
3. SaMMENFaTNING
Valg af selskabsform for en konkret virk-somhed er, som det fremgår af ovenstå-ende, en kompleks beslutning, og det er ikke altid, at valg af selskabsform får den fornødne opmærksomhed af virksomhe-dens ejere og deres rådgivere.
En række virksomheder kan med fordel etableres som et personselskab for efter en kortere årrække skattefrit at blive omdannet til et anparts- eller aktie-selskab, men dette vil altid bero på en konkret vurdering med udgangspunkt i virksomhedens forhold og virksomhe-dens ejere mv.
IværKSæTTErAKTIEr – eN HjæLpeNDe HåND tIL DaNsk bIOtek
AF oLE STEEn SChmIdT og nICLAS hoLST
SonnE, ACCurA AdvoKATPArTnErSELSKAB
Folketinget har den 27. maj 2011 ved-taget lovforslag om iværksætteraktier. Iværksætterordningen skal afhjælpe de negative virkninger af porteføljeak-tiebeskatningen, der blev indført ved skattereformen i 2010, for fremtidige selskabsinvestorer i små og mellemstore virksomheder. Ordningen skal give et in-citament til at placere risikovillig kapital i danske virksomheder ved at indføre en særlig skattebegunstigelse.
Iværksætteraktieordningen er et positivt tiltag for danske innovative virk-somheder, men ordningen indeholder også væsentlige begrænsninger. Loven er tillagt tilbagevirkende kraft fra 1. ja-nuar 2011, men afventer en formel EU godkendelse.
Nedenfor beskriver vi summarisk betingelserne for at blive omfattet af ordningen og de skattemæssige fordele, der er forbundet hermed.
DE HIDTIL GæLDENDE REGLER FOR BESKaTNING aF aKTIER
Med skattereformen i 2010 blev reg-lerne om selskabers beskatning af ak-tieavance væsentligt ændret. Hidtil var aktieavancer skattefri efter 3 års ejertid. Med skattereformen blev ejertidskra-vet afskaffet og skattefriheden i stedet betinget af, at selskabsaktionæren ejer mindst 10% af kapitalen i datterselskabet (datterselskabsaktier), eller har kontrol-lerede indflydelse (koncernselskabsak-tier).
aktieavance realiseret ved salg af aktier, der ikke opfylder ovennævnte
betingelser (benævnt porteføljeaktier), beskattes med 25%. Porteføljeaktier beskattes væsentligt hårdere i Danmark set i forhold til en række af vores nabo-lande, og er blevet voldsomt kritiseret. Med indførelsen af iværksætterordnin-gen begrænses de negative konsekven-ser ved beskatningen af porteføljeaktier.
BESKaTNING aF IVæRKSæTTERaKTIER
Iværksætterordningen genindfører reglen om 3 års ejertid som betingelse for skattefrihed for aktieavancer (uanset størrelsen af ejerandelen). Tilsvarende kan udbytte modtages skattefrit efter 3 års ejertid.
Skattefritagelsen for iværksætteraktier omfatter alene den oprindelige aktieejer. Når iværksætteraktierne efterfølgende sælges, mister aktierne deres status som iværksætteraktier og behandles herefter i overensstemmelse med de almindelige regler.
Et tab ved salg af iværksætteraktier kan fratrækkes i avance på realisations-beskattede porteføljeaktier. Heri ligger også en begunstigelse, da det generelle princip ellers er, at skattefrihed på aktier modsvares af, at der ikke er fradragsret for tab på aktierne.
Skattefritagelse forudsætter, at en række betingelser er opfyldt, jf. nær-mere nedenfor.
Eksempel på betydningen af iværk-sætteraktieordningenStifter 1 og Stifter 2 ejer hver 50% af
aktierne i et selskab i opstartsfasen. I forbindelse med investor 1-10’s tegning af aktier i selskabet udvandes stifternes ejerandele til hver 5%. Investor 1-10 ejer i alt 90% af selskabet.
Opfylder Stifter 1 og Stifter 2 betin-gelserne for at anvende iværksætterak-tieordningen, vil de to stifteres afkast være skattefrit både før og efter udvan-dingen.
Opfylder Investor 1-10 betingelserne for at anvende iværksætteraktieordnin-gen, vil deres afkast tilsvarende være skattefrit både før og efter en eventuel udvanding.
Hvis iværksætteraktieordningen ikke var indført, ville stifternes og investorer-nes ejerandele medføre, at afkastet ville blive skattepligtigt (skattepligtige porte-føljeaktier) fra det tidspunkt, hvor eje-randelen blev udvandet til under 10%.
Iværksætterordningen kan således bruges af både den oprindelige stifter og af investorerne.
Kort om betingelserne for at kunne anvende iværksætteraktieordningenaktieinvesteringen, investorselskabet og iværksætterselskabet skal opfylde en række betingelser, der i hovedtræk gen-nemgås nedenfor.
I. InvestorselskabetInvestor skal være et dansk selskab eller tilsvarende EU selskab, som via bl.a. en forretningsplan skal kunne dokumen-tere, at investeringen er forvaltet på et kommercielt grundlag. Investor kan eventuelt investere via et K/S.
dAnSK BIoTEK 3 11
II. IværksætterselskabetIværksætterselskabet skal være et dansk selskab eller tilsvarende EU selskab med fast driftssted i Danmark. Det kræves ikke, at den væsentligste aktivitet skal være i Danmark. Det er derfor muligt at tegne iværksætteraktier i udenlandske selskaber med væsentlig aktivitet i ud-landet.
Iværksætterselskabet må ikke være børsnoteret, og må ikke være kriseramt ved tegningen af iværksætteraktierne.
III. Iværksætterselskabets virksomhedDer skal være tale om reel erhvervsvirk-somhed og ikke et “pengetankselskab”. Virksomheden må ikke være inden for værfts-, kul eller stålindustrien.
IV. Investeringenaktierne skal nytegnes i forbindelse med stiftelse eller kapitalforhøjelse. Gældskonverteringer kan ikke blive om-fattet af reglerne.
aktierne skal være enten (1) tegnet i små selskaber, der på tegningstids-punktet er i igangsætter-, opstarts- el-ler ekspansionsfasen eller (2) tegnet i mellemstore virksomheder, der på teg-ningstidspunktet er i igangsætter- eller opstartsfasen.
V. Kursaktierne må ikke tegnes til underkurs i forhold til markedskursen.
VI. Beløbsmæssig grænseDer må i enhver løbende 12-måneders periode maksimalt udstedes aktier for et
tegningsbeløb på DKK 18,7 mio. Heri ligger altså en væsentlig begrænsning i anvendelsesområdet for reglerne. Be-løbsgrænsen er dikteret af EU.
aFSLUTNING
Iværksætterordningen er et positivt tiltag for den danske biotekbranche, og det må forventes, at investorerne i en række mindre virksomheder kommer til at nyde godt af ordningen. Som følge af bl.a. de EU-bestemte beløbsgrænser har ordningen dog væsentlige begræns-ninger, da det udelukker investorer i alle mere veletablerede virksomheder fra at gøre brug af ordningen.
Definitioner
Små selskaber Beskæftiger under 50 personer og har en årlig omsætning eller en samlet balance på højst 74,5 mio.kr.
Mellemstore selskaber
Beskæftiger under 250 personer og har en årlig omsæt-ning på højst 373 mio.kr. eller en samlet balance på højst 321 mio.kr.
Igangsætterkapital Finansiering med henblik på at studere, vurdere og ud-vikle et nyt koncept, der går forud for opstartsfasen.
Opstartskapital Finansiering af produktudvikling og indledende markeds-føring til virksomheder, som endnu ikke kommercielt afsætter deres varer eller tjenesteydelser, og endnu ikke generer overskud.
Ekspansionsfasen Finansiering af vækst og ekspansion i en virksomhed, uan-set om denne balancerer, giver overskud eller ej – hvor formålet er øget produktionskapacitet, markeds- eller pro-duktionsudvikling eller øget arbejdskapital.
DANSK BIOTEK er en brancheorganisation for danske biotekvirksomheder.
Kerneområdet er bioteknologi anvendt inden for lægemiddeludvikling og industriel bioteknologi.
DANSK BIOTEK arbejder aktivt og målrettet for at • øge kendskabet i offentligheden til moderne bioteknologi• præge den politiske dagsorden vedrørende anvendelse af bioteknologi
og bedre rammebetingelserne• skabe de bedste muligheder i Danmark for medlemmernes forsknings og
udviklingsaktiviteter samt produktion• fremme medlemmernes interesser generelt både nationalt og internationalt
For yderligere oplysninger, se www.danskbiotek.dk
DANSK BIOTEKCopenhagen Bio Science Park Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N e-mail: [email protected] Tlf: +45 2889 5854
DANSK BIOTEK fremmer forståelsen for fremtidens teknologi
Det enkle liv– fransk landidyl i smukke omgivelser
Se www.cotedor.dk
• Opsætning af kontoplan
• Finansbogholderi, anlægs kartotek, afskrivninger, periodiseringer m.v.
• Debitor- og kreditorbogholderi
• Fakturering og opfølgning på debitorer
• Styring og betalinger af kreditorer
• Afstemninger
• Indberetning til offentlige myndigheder
• Momsregnskab
• Løn og personaleadministration
• Klargøring til årsregnskab samt gennemgang med revisor
For nærmere information, kontakt Scanpublisher A/S på tlf. 39 90 80 00 eller e-mail: [email protected]
HjæLp tIL
bOgFørIng Og regnSKAb?
dAnSK BIoTEK 3 13
nyT FrA dAnSK B IoTEK
AF KommunIKATIonS-
AnSvArLIg, dAnSK BIoTEK,
rAndI KrogSgAArd
BIoTEKBrAnChEn I FoKuS I meDIerNe
Biotekbranchen satte sit præg på medierne i sommeren 2011. Udgangspunktet var Berlingske Ti-dendes analyse af biotekbranchen, der viste, at aktivitetsniveauet i de mindre danske virksomheder er faldet til en femtedel fra 2009-2010. Det resulterede i over-skriften ”Dansk biotek er ved at forsvinde”, og Martin Bonde fra Dansk Bioteks bestyrelse kom-menterede analysen, der afspejler virkeligheden for biotekindustrien i 2010. Han blev citeret for at sige, at »Biotekvirksomhederne har me-get svært´ved at få funding i øje-blikket, især i de tidlige, meget risi-kofyldte faser. Branchen er meget fokuseret på omkostninger. En stor del af aktiviteterne bliver outsour-cet, og beskæftigelsen i de mindre selskaber er helt klart faldet.”
DE INNOVaTIVE VIRKSOMHEDERS VaNSKELIGHEDER
Berlingske Tidendes artikel førte mere omtale med sig og flere interviews med Martin Bonde. Børsen, DR og TV2 samt Berlingskes Nyhedsmagasin og organi-sationen Pharma satte alle fokus på, at den underskov af små virksomheder, man så for nogle få år siden, har det svært og måske forsvinder helt. antje Marquardsen, formand for Pharma, der også publicerede rapporten ”Fokus på Dansk Lægemiddelforskning – derfor,” skrev bl.a. under overskriften ’Dansk biotek smuldrer væk’ i organisationens medlemsblad: ”Man kan naturligvis indvende, at virksomhederne selv har ansvar for at skabe nogle succeshisto-rier – vellykkede projekter, som man kan sælge til en idéhungrende farmain-dustri. Lykkes det skal den risikovillige kapital nok komme af sig selv. Sandt er det, at der har været langt mellem disse succeshistorier i dansk biotek. Men det er næppe det optimale miljø at være innovativ i, at man som biotekentrepre-nør må hutle sig igennem og frasortere benhårdt i projekterne for at få driften til at hænge sammen. Og når det så endelig lykkes, er der eksempler på, at virksomheden er tvunget til at rykke til udlandet for at komme skridtet videre i sin udvikling.”
FRUGTBaRE SaMaRBEJDSPROJEKTER
Den positive historie er, at der trods fi-nansielle vanskeligheder stadig er entre-prenører og ildsjæle i biotekbranchen, samt at der er muligheder for at søge andre veje. I sidste nummer berørte vi Tech Trans kontorernes rolle i det of-fentlig/private samarbejde, og der er
flere eksempler på, hvordan innovative virksomheder viser resultater af sådanne samarbejdsrelationer – både med andre virksomheder og med offentlige forsk-ningsinstitutioner.
LyMFEKRæFT I HUDEN
Et af eksemplerne på et sådant samar-bejdsprojekt foregår mellem Køben-havns Universitet, Gentofte Hospital og Rigshospitalet på den ene side og Leo Pharma a/S og Exiqon a/S på den anden side. Dette projekt udvikler en ny teknik til at skelne mellem raske og syge cellemønstre i huden for derved at kunne skelne lymfekræft i huden fra godartede sygdomme som psoriasis og eksem. Resultaterne af samarbejdet blev d. 25. august 2011 offentliggjort i lægetidsskriftet ’Blood’. Samarbejdet er støttet af Højteknologi fonden, Lund-beckFonden, NovoNordiskFonden og Kræftens Bekæmpelse.
STaMcELLEMODELLER OG aLzHEIMERS SyGDOM
Et andet eksempel er et projekt som Bioneer og Lundbeck deltager i, og som støttes af Højteknologifonden med 14 millioner kr. Projektet skal udvikle stamcellemodeller til identificering af nye lægemidler til brug for behandling af alvorlige sygdomme i hjernen som f.eks. alzheimers sygdom. Bioneer og Lundbeck er del af et konsortium, der består af forskningsgrupper fra Det Bioviden skabelige Fakultet (LIFE) ved Københavns Universitet, Rigshospitalet og aarhus Universitet samt biotekvirk-somheden Pixiegene.
gmo – HOLDNINger Og regLer I eu
AF KIrSTEn BIrKEgAArd
STær, BIrKEgAArd ConSuLT
EU BORGERNES HOLDNING TIL GMO
EU Kommissionen foretager med jævne mellemrum et check af EU borgernes holdning til blandt andet bioteknologi og GMO. Sidste års måling viser at euro-pæerne generelt er optimistiske omkring bioteknologi, men når det kommer til GMO og gensplejsede fødevarer, så er der stadig skepsis og bekymring.
Holdningen i EU står i kontrast til de internationale tal for dyrkning af GMO afgrøder. Det amerikanske ISaaa opgør hvert år hvor mange GMO afgrøder, som dyrkes i verden, og det er et tal, som stiger og stiger. I 2010 var det 148 millioner hektar. USa er det land, som dyrker mest GMO, men også lande som Kina, Indien, Brasilien og argentina er højt oppe på listen.
På internationalt plan er det derfor uden for diskussion at GMO afgrøderne er kommet for at blive. Hermed er det fortsat en udfordring for lovgivere og myndigheder i EU at finde nogle spille-regler, som kan gøre alle tilpas.
HISTORIEN OM REGLERNE
Danmark var et af de første lande i ver-den, som fik en lov om genteknologi. Det skete i 1986, og fem år senere var EU klar med de to direktiver, som popu-lært kaldes ”udsætningsdirektivet” og ”direktivet om indesluttet anvendelse ”.
Disse to direktiver, som med tiden er blevet ændret flere gange, er stadig basis for EU’s lovgivning om gentekno-logi.
Kort fortalt handler ”udsætningsdirek-tivet” om genetisk modificerede planter til dyrkning i det åbne land og ”direkti-vet om indesluttet anvendelse” handler om genetisk modificerede mikroorganis-mer, som bruges i lukkede systemer.
Man troede i begyndelsen af 90’erne,
at man var fuldt dækket ind med disse to direktiver. Det skulle dog hurtigt vise sig at brug af genteknologi mødte uventet hård modstand.
Første gang modstanden blev meget synlig var i 1996, hvor de første GMO-sojabønner kom til Europa fra USa, og hvor ikke mindst aktioner fra Green-peace fik stor bevågenhed i medierne. Protesterne og aktionerne fortsatte i resten af 1990’erne og kulminerede omkring årtusindskiftet med en meget heftig og følelsesladet debat i stort set hele Europa.
Det hele faldt lidt mere til ro, da det i 2003 efter lange og seje forhandlinger lykkedes at få vedtaget nogle regler, som fokuserer specielt på GM fødevarer og GM dyrefoder.
EU LOVGIVNINGEN – HVaD GæLDER FOR FøDEVaRER?
Reglerne for GMO fødevarer skal sikre at produkterne ikke er sundhedsskade-lige eller skadelige for miljøet, og de skal sikre, at forbrugerne ikke vildledes.
Det første betyder at produkterne skal godkendes inden de markedsføres, og sidste betyder, at der er krav til spor-barhed og mærkning.
Mærkningsreglerne har medført mange og lange diskussioner.
På den ene side står forbruger- og miljøorganisationerne, som ønsker åbenhed, og på den anden side er der fødevareproducenterne, som med rette er meget bekymrede for en GMO mærkning, som kunne få en negativ ind-flydelse på deres salg.
Derfor er mærkningsreglerne også endt som lidt af et kludetæppe, hvor hovedprincippet er at alle GM fødevarer skal GMO mærkes, hvis de består af GMO eller indeholder GMO, eller er ”fremstillet af GMO”, men hvor der også er flere undtagelser.
For det første skelnes der mellem ”fremstillet af GMO” og ”fremstillet ved hjælp af GMO”, hvor den første gruppe skal mærkes, mens den anden ikke skal.
Desuden er det tilladt at have op til 0,9% GMO materiale i ikke-GMO pro-dukter uden at man behøver at mærke. En tredje undtagelse er fødevarer, in-gredienser og tilsætningsstoffer som er fremstillet ved hjælp af dyr, som har fået GMO foderstoffer, og endelig gælder at tekniske hjælpestoffer heller ikke skal mærkes.
De mange undtagelser for mærkning har givet plads til endnu en kategori fødevarer, som er fremstillet helt uden brug af genteknologi og GMOer. Der er ingen fælles EU regler for dem, men lande som Tyskland og østrig har natio-nalt vedtaget regler for ”Ohne Gentech-nich”.
GMO I EUROPa – EN USIKKER FREMTID?
Der er tal, som viser at GMO afgrøder kan hjælpe med at sikre højere udbytter i landbruget og dermed være med til at løse udfordringerne med at skaffe nok mad og energi til en voksende befolk-ning, og der er beregninger, der viser at enzymer fremstillet ved hjælp af genmo-dificerede mikroorganismer kan spare energi, råvarer og affald.
Meget er prøvet i årenes løb for at afmystificere brugen af genteknologi, men det står altså stadig sløjt til med ac-cepten af GM fødevarerne i EU.
Det har ingen mening at forsøge at proppe GMO ned i halsen på EU bor-gerne. Men ét er sikkert: en nødvendig forudsætning for accept er at der er en robust lovgivning med et højt sik-kerhedsniveau og nogle klare og ærlige mærkningsordninger.
I N S P I R AT I O N
C O M M I T M E N T
S I M P L I C I TY
Inspicos is a mid-size firm of European patent attorneys.
For the fourth consecutive year, we have been ranked in tier 1
in Managing Intellectual Property’s world IP Survey 2011.
ww
w.faenodesign.dk 4635-0411
We are committed to defending our clients’ interests.
We are committed to successful prosecution.
We are inspired by technology and law.
We are inspired by clients and associates.
We strive to inspire you.
Our approach is thorough, yet prompt.
We aim to keep things simple.
www.inspicos.com
Denmark
IPr-BESKyTTELSE FOr pLaNteNYHeDer– OptImerINg aF strategIeNVerdens opmærksomhed samler sig om nye og cO2-neutrale energiformer. Den industrialiserede verden ønsker afgrøder til produktion af energi, og den øgede efterspørgsel påvirker korn-priserne. De stigende priser medfører øget risiko for sult i den tredje verden, og aktuelt oplever vi den værste sultka-tastrofe i afrika i 60 år som følge af tørke og klimavariationer.
Mange forsknings- og udviklings-projekter stiler efter nye og forbedrede afgrøder med forbedrede egenskaber, enten til anvendelser som levnedsmid-del og foder eller som vedvarende energikilde. Modstanden mod genetisk modificerede planter (”GMO-afgrøder”) i befolkningerne i industrilandene synes at være aftagende, og det er sandsyn-ligt, at indstillingen til fødevarer baseret på GMO-planter vil blive mere positiv i fremtiden, hvis en GMO-egenskab er til gavn for samfundet og kan løse nogle af problemerne med at sikre adgang til fødevarer i udviklingslandene.
Forudsat at de naturvidenskabelige udfordringer med at udvikle egnede planter er klaret, og at der vil være et samfundsønske og et markedsbehov, er det klart, at den eventuelle økono-miske succes ved at udvikle nye GMO-afgrøder også afhænger af, hvilken
IPR-beskyttelse, man kan tildeles for en nyopfundet plante eller dyrknings-metode. I denne forbindelse tænker vi på IPR-beskyttelse i form af patent, sortbeskyttelse, brugsmodel og/eller varemærke.
IPR-beskyttelsen vil i industrilandene udgøre et væsentligt incitament til at udvikle nye GMO-planter for både forædlere og industri på samme måde, som den er incitament på andre tekniske områder, f.eks. livsvigtige lægemidler. I denne artikel beskæftiger vi os alene med de juridiske muligheder for be-skyttelse. Betimeligheden i eventuel håndhævelse af rettigheder for livsvig-tige produkter i udviklingslande – hvis IPR-beskyttelse overhovedet er mulig i landene – er et politisk spørgsmål, der ligger uden for denne artikels rammer. Problemstillingen har vidtrækkende konsekvenser, hvor IPR-beskyttelsen ikke kan stå alene.
SORTBESKyTTELSE
Den traditionelt anvendte IPR beskyt-telse inden for planteforædling er sorts-beskyttelsen (PBR – Plant Breeder’s Right). Sortsbeskyttelsen tilbyder en effektiv og i forædlerkredse velanskre-ven beskyttelse af den nye plantesort.
Sortbeskyttelsen er reguleret på inter-nationalt plan af UPOV-konventionen, International Union for the Protection of New Varieties of Plants (UPOV, www.upov.int), der blev indgået i 1961 og i dag har 69 medlemmer og hovedsæde i Geneve. Sortbeskyttelsen i Europa er harmoniseret via EU-forordninger og er nationalt reguleret i Lov om Plantenyhe-der, senest revideret i december 2008.
UPOV-konventionen definerer hvilke sorter, der kan beskyttes som planteny-heder. I EU er en plantesort defineret i en EU forordning fra 1999. Grundlæg-gende skal en plantesort være karakteri-seret ved en eller flere egenskaber, der adskiller den fra enhver anden kendt plantesort. Sorten skal være ensartet, den skal være genetisk stabil i egen-skaberne under opformeringen og den skal være ny. at plantesorten skal være ny, betyder konkret, at den ikke må have været udbudt til salg, solgt eller overdraget på anden måde inden for en begrænset, forudgående periode (typisk 1 år). I princippet kan alle sorter, der op-fylder de nævnte kriterium, beskyttes, men en genetisk modificeret plante kan kun beskyttes, hvis den er godkendt til dyrkning i EU.
Sortsbeskyttelsen sikrer, at tredje-mand kun med sortsejers tilladelse og
AF PArTnEr PErnILLE ThorSBoE, ZACCo, og
PATEnT mAnAgEr BJÖrn rEChIngEr, dAnISCo A/S
dAnSK BIoTEK 3 17
på aftalte vilkår, herunder licensbe-taling, kan anvende plantenyheden erhvervsmæssigt. UPOV-konventionen lægger dog også vægt på, at sortsbe-skyttelsen ikke må forhindre frembrin-gelsen af nye plantesorter, og et ho-vedformål er at fremme den genetiske diversitet. Plantenyheder kan derfor frit anvendes til forsøgs- og forædlings-arbejde. andre forædlere må benytte sortsbeskyttede plantesorter til frem-bringelse af nye sorter uden vederlag. Hvis forædlingsarbejdet resulterer i en ny, selvstændig sort, der er forskellig fra den oprindelige, kan forædleren an-søge om en ny sortsbeskyttelse, uden at den første forædler kan gøre rettig-heder gældende. En ny plantesort kan altså beskyttes som plantenyhed.
Med sortbeskyttelsen er der tale om en ”materiel” ret til et sortsmateriale, hvis egenskaber har været afprøvet i praksis før registrering. Sortsbeskyt-telsen kan fornyes årligt i maksimalt 25 år (visse sorter i maksimalt 30 år). Sortsejeren skal foreslå et navn for sorten. Navnet skal godkendes af Plan-tenyhedsnævnet og efter godkendelsen optages i plantenyhedsregistret.
PaTENTBESKyTTELSE
I Europa kan plantesorter derimod ikke patentbeskyttes, idet plantesorter spe-cifikt er undtaget fra patentering. Der er tale om en væsentlig undtagelse, der historisk går 50 år tilbage i tiden, hvor UPOV-konventionen blev skrevet. Vigtigt er, at undtagelsen kun gælder selve plantesorten, mens der intet lov-mæssigt er til hinder for at patentere planter inden for f.eks. en hel slægt el-ler familie med nye, overraskende og/ eller opfinderiske egenskaber, såsom nye GMO-egenskaber. Dermed kan en forædler opnå en stærkere og bredere immateriel beskyttelse end gennem sortsbeskyttelse alene, idet forædleren via patentbeskyttelsen kan beskytte selve det opfinderiske princip, som kan benyttes på hele slægten/familien. For-ædleren kan herved forhindre andre i en kommerciel udnyttelse uden tilladelse af de nye GMO-egenskaber, herunder i en specifik ny GMO-afgrøde. Forædlerens patentrettighed vil ikke udelukke andre forædlere fra at opnå sortsbeskyttelse
på en ny sort baseret på en videreudvik-ling af første forædlers opfindelse. Men den første forædler vil kunne håndhæve sine patentrettigheder over for andre forædlere, også hvis de udnyttes i en ny, beskyttet sort.
En teknisk eller mikrobiologisk frem-gangsmåde til fremstilling af en plante kan også patenteres, mens væsentlig biologiske fremgangsmåder er undta-get. Fortolkningen af denne bestem-melse i praksis har været behandlet ved flere lejligheder af det europæiske patentkontor, senest ved en praksisbe-stemmende afgørelse fra 2010.
Hvorvidt der er tale om en væsentlig biologisk fremgangsmåde, der ikke kan patenteres, afhænger af den menne-skelige indblanding i fremgangsmåden. Hvis opfindelsen er en behandling for at fremme bestemte egenskaber hos planten, f.eks. større dyrkningsudbytte, vil der være tale om en teknisk frem-gangsmåde, der kan patenteres. Er der derimod tale om en fremgangsmåde, der består af eller i hovedsagen omfat-ter naturlige fænomener i form af f.eks. krydsning af planters genomer og efter-følgende udvælgelse af planter, der er resultatet heraf, er menneskets indblan-ding ikke så betydelig, at fremgangsmå-den kan patenteres.
Selvom fremgangsmåden omfatter et trin af teknisk natur, der har til formål at assistere i krydsnings- og udvælgel-sestrinnene, kan der være tale om en biologisk fremgangsmåde, der ikke kan patenteres. Hvis der derimod er tale om et teknisk trin, som i sig selv ændrer genomet i en plante, og dermed ikke blot er resultatet af en blanding af generne i planterne, kan der være tale om en tek-nisk fremgangsmåde, der kan patenteres.
Når man ønsker at supplere en sorts-beskyttelse med patentbeskyttelse, skal man være opmærksom på, at nyheds-kriteriet i patentloven er strammere end i plantenyhedsloven, så ansøgning om patent typisk skal indleveres på et tidligere tidspunkt end ansøgning om sortbeskyttelse.
BRUGSMODELBESKyTTELSE
Brugsmodelbeskyttelse kan være et alternativt supplement til sortsbeskyt-telsen, et alternativ som hidtil har været
undervurderet til opnåelse af IPR be-skyttelse af nye planter med forbedrede egenskaber. Indtil 2005 har planter generelt været undtaget fra brugsmo-delbeskyttelse i Danmark. I dag følger reglerne for brugsmodelbeskyttelse af plantesorter i Danmark principperne i patentbeskyttelsen, men beskyttelsen er typisk lidt nemmere at opnå, idet der kræves mindre ”opfindelseshøjde”, og beskyttelsestiden er maksimalt 10 år mod 20 års patentbeskyttelse. Det er desuden muligt at registrere en brugsmodel uden prøvning og derved begrænse omkostningerne, dvs. uden at Patent- og Varemærkestyrelsen foreta-ger en nyhedsundersøgelse og på bag-grund heraf vurderer, om brugsmodel-len opfylder kriterierne for gyldighed. Dette kan være en udmærket løsning i en tidlig fase af udviklingsarbejdet.
Desværre er brugsmodellovgiv-ningen ikke harmoniseret i Europa, og der er flere lande, der ikke tillader brugsmodelbeskyttelse. Tabel I viser de lande på verdensplan, der tilbyder brugsmodelbeskyttelse efter lokale reg-ler. Brugsmodelbeskyttelsen reguleres nationalt, og det er ikke alle lande, hvor planter og plantesorter kan beskyttes ved brugsmodel. Desuden kan der være nationale forskelle med hensyn til løbetid, nyhedskriterier og mulighed for registrering uden prøvning.
VaREMæRKEBESKyTTELSE
Plantenyheden skal ved salg i Danmark betegnes med det ovenfor omtalte godkendte sortsnavn, men det er til-ladt at anvende en tillægsbetegnelse i forbindelse med sortsnavnet. ønsker sortsejeren at forbinde sorten med sin virksomhed og adskille sorten fra andre sorter, som sælges af sortsejerens kon-kurrenter, kan det anbefales at vælge en tillægsbetegnelse, der fremmer dette formål. Hvis den valgte tillægsbeteg-nelse indarbejdes som et varemærke for sorten i beskyttelsestiden, er det muligt at gøre sorten kendt under dette varemærke. Det forudsætter dog, at varemærket holdes fornyet og fortsat er i brug. Hermed opnås, at sorten også ef-ter udløb af beskyttelsestiden for sorts-beskyttelsen og en eventuel patent- og/eller brugsmodelbeskyttelse bliver
efterspurgt under dette varemærke – alene eller sammen med sortsnavnet. På denne måde kan sortsejeren gennem en målrettet markedsføring styrke sin kon-kurrencemæssige position efter sortsbe-skyttelsens ophør.
STRaTEGI
Et forslag til strategi for optimering af IPR beskyttelse af udviklingsarbejde inden for planteverdenen kan være føl-gende: 1) Nyhedsundersøgelse: er der tale om
en opfindelse, der er ny og paten-terbar?
2) Indlevering af en prioritetsskabende patent- eller brugsmodelansøgning, f.eks. nationalt i DK, ved EPO og/el-ler i USa. Her er det vigtigt, at opfin-delsen ikke har været offentliggjort eller været offentligt tilgængelig før indlevering af en patent- eller brugs-modelansøgning.
3) anmeldelse af nye sorter, hvori op-findelsen anvendes, til sortsbeskyt-telse.
4) Samtidig valg og forundersøgelse af sortsnavn (med evt. tillægsbeteg-nelse) og varemærke for sorten, og anmeldelse af varemærket til regi-strering.
5) Indlevering af en international an-søgning (PcT) senest 1 år efter ind-levering af den nationale patent- eller brugsmodelansøgning, eventuelt suppleret med nationale ansøgnin-ger i lande, der ikke er med i PcT-ordningen.
6) Nationale/regionale videreførelser af patent- og/eller brugsmodelansøg-ninger i de relevante lande inden ca. 2½ år.
Tabel I: Geografisk oversigt over lande på verdensplan, der tilbyder en form for brugsmodelbeskyttelse (jfr. WIPO (World Intellectual Property Organiza-tion; www.wipo.int):
Europa Asien Amerika Afrika Oceanien
albanien armenien argentina angola australien
Belgien azerbaijan aruba aRIPO*
Bulgarien Filippinerne Belize Etiopien
Danmark Georgien Bolivia Kenya
Estland Indonesien Brasilien OaPI**
Finland Japan chile
Frankrig Kasakhstan colombia
Grækenland Kina costa Rica
Hviderusland Kirgisistan Ecuador
Irland Korea Guatemala
Italien Kyrgyzstan Honduras
Holland Kuwait Mexico
Polen Laos Peru
Portugal Malaysia Trinidad & Tobago
Moldova Rusland Uruguay
Slovakiet Tadsjikistan
Spanien Taiwan
Tjekkiet Tyrkiet
Tyskland Usbekistan
Ukraine
Ungarn
østrig
*ARIPO-sammenslutningen: Botswana, Ghana, Gambia, Kenya, Lesotho, Liberia, Malawi, Mozambique, Namibia, Rwanda, Sudan, Somalia, Sierra Leone, Swaziland, Tanzania, Uganda, Zambia og Zimbabwe **OAPI-sammenslutningen: Burkina Faso, Benin, Centralafrikanske Republik, Congo, Cameroun, Chad, Elfenbenskysten, Gabon, Guinea, Ækvatorial Guinea, Guinea-Bissau, Mali, Mauretanien. Niger, Senegal og Togo.
Novozymes is the world leader in bioinnovation and the biofuel enzyme expert. We work with the industry and look to the future to deliver enzyme solutions for the next generation of biofuels. Our enzymes and your expertise can transform any feedstock into bioethanol. Join us on the journey.Find out more at www.bioenergy.novozymes.com
LEAVINGTRACKS FOR ABETTER TOMORROW
© N
ovo
zymes A
/S · No
. 20
10
-16
57
8-0
1
Novozymes is the world leader
in bioinnovation. Together with
customers across a broad array of
industries we create tomorrow’s
industrial biosolutions, improving
our customers’ business and the
use of our planet’s resources.
reetabLerINg aF dAnSK KonKurrEnCEEvnE INDeN FOr vIDeNstuNge OmråDerStatistikken viser, at Danmarks konkur-renceevne de seneste år er blevet for-ringet i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med.1 Årsagerne hertil er bl.a. relativt højere lønstigninger end de andre lande, en generelt faldende effektivitet samt ikke mindst et fald i investeringsviljen hos risikovillige inve-storer2 En del af forklaringen bag denne manglende investeringslyst skyldes ifølge investorerne de mere gunstige skattevilkår, der kan opnås i udlandet for innovative, videnstunge og kapitalkræ-vende virksomheder. Hvis en investor således skal træffe et valg mellem at investere i to lige lovende virksomheder, vil investor naturligvis vælge den inve-stering der alt andet lige forventes at give det højeste afkast efter skat.
Når investorer decideret fravælger Danmark frem for udlandet, er det uhensigtsmæssigt, ikke mindst set i lyset af, at det netop er inden for de videns-tunge områder, at Danmark kan og skal konkurrere internationalt samt skabe vækst og arbejdspladser i fremtiden.
En stor del af nye eller videreudvik-lede videnstunge produkter skabes i de større koncerner med en deraf følgende forøget beskæftigelse af højt specialise-ret arbejdskraft. For disse virksomheder vil forøgede afskrivningsmuligheder og en sænkelse af selskabsskattesatsen være fordelagtig, og det har også været
meget omtalt i pressen, at der forventes en løbende nedsættelse af selskabs-skattesatsen, netop som tendensen er i mange andre EU lande.
En væsentlig del af de videnstunge produkter udspringer imidlertid også fra små og mellemstore højt specialiserede virksomheder, der med tiden vil vokse sig større, indgå samarbejder med større koncerner eller endda ligefrem blive fu-sioneret med sådanne større koncerner. Hvorvidt nye eller videreudviklede højt specialiserede produkter udspringer fra små og mellemstore virksomheder eller fra større virksomheder vil naturligvis variere fra sektor til sektor.
Som eksempel kan nævnes, at det målt på verdensplan, er de små og mel-lemstore virksomheder, der tegner sig for 55% af alle nye og videreudviklede højt specialiserede og videnstunge bio-tek/medicinalprodukter. Et tilsvarende mønster ses inden for energisektoren, herunder især alternativ energi (clea-ntech). Kendetegnende for biotek og cleantech virksomhederne samt de tilknyttede virksomheder, herunder bl.a. medicinalvirksomheder er at de beskæf-tiger højt specialiseret arbejdskraft og disse medarbejdere oftest vil være un-derlagt en høj indkomstbeskatning med mer-provenu til følge for staten, såfremt disse virksomheder udvider deres aktivi-teter og dermed øger beskæftigelsen.
Da internationalt orienterede højt specialiserede medarbejdere ligesom en investor vil være interesseret i deres afkast (her løn) efter skat, vil virksomhe-dernes løn til disse højt specialiserede medarbejdere udgøre en meget stor del af virksomhedernes omkostninger.
Uden at tage hul på hele diskus-sionen omkring det danske skattetryk for personlig indkomst, er det derfor indlysende at virksomheder, der har høje lønomkostninger og relativt få indtægter i opstartsfasen vil have større fokus på likviditet frem for en sænkelse af den danske selskabsskat, som det er tilfældet for større koncerner. Disse virksomheder vil således ikke få gavn af en nedsættelse af den danske selskabs-skattesats her og nu, men vil have fokus på likviditet i stedet.
Flere af de lande vi normalt beskæfti-ger os med har stor fokus på konkurren-ceevnen for deres små og mellemstore virksomheder, som beskæftiger højt specialiseret arbejdskraft. Herunder har særlig Frankrig og Storbritannien mar-keret sig stærkt ved at tilbyde favorable skattevilkår for små og mellemstore virksomheder.3 I begge lande er det således muligt for de virksomheder, der kvalificerer som værende ”små og mel-lemstore” at få refunderet skatteværdien af deres oparbejdede skattemæssige un-derskud eller få refunderet en vis andel
AF TAx dIrECTor
dAn BuxBom og
SEnIor TAx ConSuLTAnT
KIm BoCIAnSKI SvEndSEn
dAnSK BIoTEK 3 21
af afholdte kvalificerede udgifter til bl.a. innovative aktiviteter.
Fremgangsmåden hvorved små og mellemstore virksomheder kan få refu-sion af visse underskud/udgifter vil for kapitalkrævende virksomheder være særlig interessant og fordelagtigt, da det netop vil forbedre likviditeten i en peri-ode, hvor denne kan være ekstra stram.
For at give en idé om hvordan skat-teincitament systemerne er udformet i Frankrig og Storbritannien gives neden-for en kort introduktion af disse, inden der kort nævnes hvordan en tilsvarende dansk model kunne udformes, der ville kunne give store fordele imod en relativ beskeden udgift for staten.
FRaNKRIG
Her er det muligt at få refunderet op til 33,3 % af den del af virksomhedens underskud, der hidrører fra afholdte kvalificerede udgifter, herunder f.eks. lønninger, 50% af overhead omkostnin-ger, bestemte afskrivninger, patentom-kostninger, en andel af omkostninger til underleverandører og endelig kon-traktforskning inden for EU, alt sam-men såfremt omkostningerne vedrører virksomhedens innovative aktiviteter. Refusionen sker dog først efter 3 år, hvilket giver staten mulighed for at lu-krere på at de dynamiske effekter tager fart (forøget beskæftigelse med højere personlige skattebetalinger til følge). Dog kan de virksomheder, der kvalifice-rer som ”små” efter den fælles EU defi-nition opnå kontant udbetaling med det samme. Det franske system har været på plads i en årrække med stor succes og det er jævnligt blevet forbedret/udvi-det og er således også ganske systemati-seret. F.eks. kan en virksomhed anmode om en forhåndsgodkendelse til at være omfattet af ordningen.
STORBRITaNNIEN
Her er det muligt at få refunderet skat-teværdien af den del af virksomhedens underskud, der hidrører fra afholdte kvalificerede udgifter, hvis en virksom-hed kvalificerer som lille eller mellem-stor, hvilket er tilfældet såfremt den har under 500 ansatte og enten en balance på under DKK 642 millioner eller en omsætning på under DKK 745 millioner. Der er således tale om relativt store virk-somheder, der kan drage nytte af ord-ningen. Storbritannien har tilsvarende Frankrig en lang liste af udgifter, der er ”kvalificerede” og endvidere skal disse også være afholdt vedrørende kvalifi-
cerede aktiviteter såsom forskning og udvikling, forbedring af produktionspro-cesser og anden optimering, design og udvikling af nye hardware og software osv. osv.
DaNMaRK – FREMaDRETTET
I Danmark vil en ordning tilsvarende den engelske/franske være meget interessant for danske videnstunge virksomheder og kunne være med tilat reetablere den danske konkurrenceevne i forhold til de lande vi normalt sammen-ligner os med. Hvis der skal være plads til at de dynamiske effekter slår igennem inden statskassen belastes kan udbeta-lingstidspunktet med fordel udskydes 3 år ligesom i Frankrig. I mellemtiden vil de danske virksomheder i stedet kunne indgå et factoring arrangement med en dansk bank for derved at få kontanter udbetalt (minus et mindre spread til banken).
I Danmark vil brugen af tærskelvær-dier, der udgør blot halvdelen af de engelske tærskelværdier kunne omfatte en meget stor del af bl.a. de danske biotekvirksomheder. Dvs. under 250 ansatte, en omsætning under DKK 321 millioner og endelig også en balance-sum på under DKK 372 millioner. Det danske system vil dog også skulle kunne håndtere hvilke udgifter og tilhørende aktiviteter, der skal være omfattet af ord-ningen, men hvis det kan fungere uden problemer i Frankrig og Storbritannien, bør det også være muligt at indføre en tilsvarende ordning i Danmark.
REGERINGENS FORSLaG OM SKaTTEKREDITTER
Vi er opmærksomme på, at der siden Dansk Bioteks drøftelser med politikere omkring muligheden for at indføre skattekreditter, der startede for flere år siden, er blevet indsat et forslag i rege-ringens vækstpakke. Det er dog ærger-ligt, at regeringen har lagt op til, at der
skal være et loft over størrelsen af den ”skattekredit”, som kan komme til udbe-taling. Det nuværende maksimale skat-tefradrag, der kan komme til udbetaling er således fastsat til DKK 1,25 mio. (25% af 5 mio.). Det er naturligt at re-geringen er urolig over om ”regningen” løber løbsk, men også derfor vil vi blot henvise til Dansk Bioteks forslag om at udskyde skattekreditten en vis periode, indtil de dynamiske effekter begynder at slå igennem, da dette kan være til fordel for alle parter. Til sammenligning kan det oplyses, at der i Storbritannien er mulighed for få udbetalt et skattefradrag på op til skatteværdien af Euro 7,5 mio. (ved brug af dansk selskabsskattesats på 25%, ville det svare til ca. DKK 14 mio. i udbetalt skatteværdi) og når der henses til Dansk Bioteks forslag kunne en beløbsbegrænsning/loft med fordel ligge et sted midt i mellem. Inspiration til udformning kan findes i det franske og engelske system, hvor Dansk Biotek og forfatterne af denne artikel gerne yder et ydmygt bidrag hertil.
1 Herunder Storbritannien og Frankrig2 Jf. også Mads Lundby Hansens blogindlæg i Børsen d. 11. april 2011, der næv-
ner at Danmark herudover også har verdens højeste skattetryk for medarbej-dere samt de næsthøjeste lønninger i verden
3 Herudover har også bl.a. canada, østrig og Portugal favorable skattemæssige støtteordninger for bestemte virksomheder. Tyskland og Italien har derimod enorme offentlige støtteordninger, som ligger uden for den artikels område
nyE mEdLEmmEr aF DaNsk bIOtekLaBORaTORy, aUTOMaTION & TEcHNOLOGyStamholmen 193 FDK-2650 Hvidovrecontact Name: Helle Bugge-Hansen (Sales Manager) Web: www.lat-int.com
LæsDaNsk bIOtek
3/2011på Nettet
sewww.bIOtecHmeD.Dk
KALEndErDato: 22-09-2011Tidspunkt: 15.45-17.30Mødested: Designit København, Bygmestervej 55, 2400 København NV
StratEgISK dESIgnansku verden fra en ny vinkel og styrk din konkurrencekraft Gå-hjem-møde hos Designit om strategisk design
Dato: 06-10-2011Tidspunkt: 12.30-16.00Mødested: Plougmann & Vingtoft a/S, Sundkrogsgade 9, 2100 København ø
PatEntS On MEdIcal uSE and data PrOtEctIOnInvitation to a NORDIc seminar
Dato: 9-11.10-2011Mødested: QEII conference centre, London, United Kingdom
BIOPartnErIng EurOPEBioPartnering Europe™ (BPE) Leading European life science partnering for 18 years.Take your place at the table with global leaders, put your company in the spotlight and help define the future of medicine. Join us for BioPartnering Europe in London this October.
Dato: 11-10-2011Tidspunkt: 15.00–17.00Mødested: Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup
SEMInar OM ”FIrSt huMan dOSE”DaNSK BIOTEK inviterer til seminar hos Teknologisk Institut
For tilmelding og yderligere information, se http://www.danskbiotek.dk/kalender
NU HAR DU MULIGHED FOR at læse hele magasinet i en e-pages udgave på magasinets hjemmeside.
SOM ANNONCØR KAN DU linke direkte fra din annonce i magasinet til egen hjemmeside via e-pages udgaven.
Ring på 3990 8000 for yderligere information.
M A G A S I N E T F O R D A N S K B I OT E K
DANSK BIOTEKMediepartner:
N r. 1 mar ts 2011
7. årgang
ISSN N r. 1903-0940
L E D E R Et fremskudt forsknings-fradrag vil være en stor hjælp til biotekAF SØREN CARLSEN, FoRmANd FoR dANSK BIoTEK, mANAgINg PARTNER Novo vENTuRES og Novo SEEdS
En ny og forbedret forskerskatteordningAF PETER ChRISTENSEN, SKATTEmINISTER (v)
Vejen delvist banet for tiltrængt europæisk patentreformAF LARS hoLm NIELSEN, SouSChEF I PATENT- og vAREmæRKESTyRELSENS ENhEd FoR PoLITIK & JuRA.
Grønt skal også være klogtAF SvENd BRANdSTRuP, Adm. dIR dANISh BIoFuEL
l æ S I N d e I b l a d e t
M A G A S I N E T F O R D A N S K B I OT E K
DANSK BIOTEKMediepartner:
N r. 1 mar ts 2011
7. årgang
ISSN N r. 1903-0940
L E D E R Et fremskudt forsknings-fradrag vil være en stor hjælp til biotekAF SØREN CARLSEN, FoRmANd FoR dANSK BIoTEK, mANAgINg PARTNER Novo vENTuRES og Novo SEEdS
En ny og forbedret forskerskatteordningAF PETER ChRISTENSEN, SKATTEmINISTER (v)
Vejen delvist banet for tiltrængt europæisk patentreformAF LARS hoLm NIELSEN, SouSChEF I PATENT- og vAREmæRKESTyRELSENS ENhEd FoR PoLITIK & JuRA.
Grønt skal også være klogtAF SvENd BRANdSTRuP, Adm. dIR dANISh BIoFuEL
l æ S I N d e I b l a d e t
Læs dansk biotek direkte på nettet
BIogEn IdEC I HILLerøD forbereder s ig på produkt ion af sk lerosemiddel
Virksomheden skal ansætte 120 medarbejdere inden næste sommer
AF KommunIKATIonS-
AnSvArLIg, dAnSK BIoTEK,
rAndI KrogSgAArd
Fra 2013 vil Biogen Idecs produktions-anlæg i Hillerød producere lægemidlet TySaBRI til behandling af sklerose. anlægget, der er identisk med og har har samme kapacitet som Biogen Idecs produktionsanlæg i North carolina i USa, skal levere til den del af Biogen Idecs marked som ligger uden for USa. I de næste to år vil virksomheden klar-gøre produktionsanlægget og få licens fra myndighederne til produktion. I den sammenhæng har virksomheden behov for 120 nye medarbejdere hvoraf om-kring halvdelen skal være operatører og produktionsmedarbejdere, mens resten
fordeler sig på f.eks ingeniører, labora-torieteknikere og farmaceuter.
DyGTIGE DaNSKE MEDaRBEJDERE
Biogen Idec etablerede sig i 2001 i Hillerød som det første udenlandske selskab, der ønskede at starte produk-tion i Danmark helt fra bunden. Virk-somheden kiggede dengang også på muligheder i andre lande både i og uden for Europa, herunder Irland, hvor andre lægemiddelproducenter har etableret sig. ”Valget faldt på Danmark, fordi det blandt andet indgik i vurderingen, at vi her i landet er leveringsdygtige i kompetente produktionsmedar bejdere med erfaring inden for biotek,” forklarer Birgitte Thygesen, Biogen Idecs direktør i Danmark. ”Den historiske tradition og det danske høje uddannelsesniveau inden for lægemiddeludvikling og pro-duktion spillede i høj grad ind, da man skulle vælge placering af fabrikken.” Og den faktiske placering i Hillerød – i Me-dicon Valley og som nabo til Novo Nor-disk var en anden vigtig parameter, dels på grund af traditionen for at rekruttere medarbejdere i området, og dels på grund af den lokale erfaring med en pro-duktionsvirksomhed af den karakter.
SIKKERHED FOR PRODUKTION
Når produktionsanlægget først nu skal gøres klar til at køre, hænger det sam-men med, at det ikke før nu har været rentabelt at gå i produktion med et eget produkt. Biogen Idec var derfor på ud-kig efter eventuelle samarbejdspartnere også her i landet, som havde behov for at bruge anlægget. Virksomheden til-
Biogen Idec skal ansætte 120 nye medarbejdere, 180 medarbejdere er allerede be-skæftiget med at kvalitetskontrollere, pakke, frigive og levere lægemidler til mere end 100 markeder verden over.
dAnSK BIoTEK 3 25
byder fortsat samarbejde med større og mindre biotekvirksomheder om produk-tion af lægemidler, men har samtidig er-kendt, at det vil være en god ide at pro-ducere TySaBRI flere steder. ”TySaBRI er en blockbustermedicin, og vi kan ikke risikere at stå i en situation, hvor vi ikke kan levere, fordi vi kun har ét produk-tionsanlæg. En orkan, som f.eks. Irene, der vandrede op ad USa’s østkyst, ville kunne ramme og beskadige anlægget så meget, at produktionen måtte indstil-les. I den sammenhæng er det vigtigt, at et søsteranlæg kan tage over,” siger Birgitte Thygesen. For at sikre, at an-lægget i North carolina og Hillerød er 100% identiske, vil flere medarbejdere fra North carolina i den nærmeste tid komme til Danmark og bistå med at starte anlægget op.
TEST OG PaKKERI
Med de 120 nye medarbejdere, som Biogen Idec nu har travlt med at få ansat, stiger antallet af medarbejdere i Hillerød til 300. De 180, der allerede er ansat, er beskæftiget med at kvalitets-kontrollere, pakke, frigive og levere virksomhedens lægemidler til mere end 100 markeder verden over.
Direktør Birgitte Thygesen, Biogen Idec
Biogen Idec etablerede sig i Hillerød i 2001.
TySABrI
Biogen Idecs produktionsanlæg i hillerød skal producere antistoflægemidlet TySABrl. Lægemidlet bruges til behandling af attakvis multipel Sklerose hos voksne over 18 år, som ikke har effekt af behandling med blandt andet betainteferon. TySABrI omsatte for mere end en milliard uSd i 2010 på verdensplan.
INterNatIONaLe FOrskNINgsbevILLINger tIL BIonEEr To erhvervsrettede forskningsprojekter med Bioneer som ledende partner får tildelt 2.3 millioner kroner fra Eurostars programmet.
PrESSEmEddELELSE
To forskningsprojekter med base hos Bioneer og i samarbejde med internatio-nale biotekvirksomheder har succesfuldt klaret sig igennem nåleøjet og fået tildelt støtte fra Eurostars programmet.
“Eurostars midlerne er svære at komme i nærheden af og der er mange om budet. Når det lykkes, er det en klar anerkendelse af den videnskabelige værdi, som projekterne repræsenterer. Begge projekter er i øvrigt et udtryk for den proaktive rolle Bioneer spiller i forhold til at starte projekter og forsk-ningssamarbejder op med stor viden-skabelig, farmaceutisk og ikke mindst kommercielt potentiale,” siger Lars H. Pedersen, Director R&D and Operations hos Bioneer.
Bevillingerne er samfinanserede af Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsminsteriet og EU-Kom-missionen under EUREKa’s Eurostars program.
Bioneer er en uafhængig forsknings-drevet virksomhed indenfor biomedicin og bioteknologi. De to forskningspro-jekter er begge resultatet af en proaktiv søgning efter små og mellemstore virk-somheder som samarbejdspartnere, der er leveringsdygtige i den nyeste tekno-logi indenfor området. Lipodel projektet går ud på at anvende liposomer til at ad-ministrere protein antigener, fx som en vaccine. StemXpand projektet fokuserer
på at opskalere antallet af hæmatopoieti-ske stamceller fra navlesnorsblod.
MÅLRETTET VaccINE MED LIPOSOMER
Simon Skjøde Jensen, PhD and grup-peleder hos Bioneer, er projektleder for projektet omkring liposomal antigen administration, kaldet Lipodel.
“Det unikke ved at administrere antigener ved hjælp af liposomer er, at man kan målrette dem direkte mod de antigenpræsenterende celler,” fortæller Simon Skjøde Jensen og fortsætter
“Man kan sige, at man på liposomet skriver adressen på de celler, man øn-sker at ramme, og så finder det selv hen til disse celler, som kun udgør mindre end 1 % af cellerne i blodet.”
Bioneer arbejder i projektet tæt sam-men med den danske biotekvirksom-hed, Minervax aps, Danmarks Tekniske Universitet (afdelingen for Mikro- og Nanoteknologi) og det schweiziske biotekfirma, Telormedix Sa. Såfremt det lykkes at udvikle en helt ny vaccine-teknologi, åbner det for nye behand-lingsmuligheder fx mod infektioner hos spædbørn og immunterapi mod kræft.
om BIonEEr
• Bioneer er en uafhængig forsk-ningsdrevet servicevirksomhed indenfor biomedicin og biotekno-logi
• Bioneer udvikler nye produkter, services og procesmuligheder ved at bygge bro mellem videnskaben og kundernes behov
• Bioneer har til huse i Scion-DTU forskerpark i hørsholm
http://www.bioneer.dkEurostars http://www.eurostars-eureka.eu/what.do”
OPSKaLERING aF HæMaTOPOIETISKE STaMcELLER I EN BIOREaKTOR
StemXpand projektet er et samarbejde mellem Bioneer and biotekvirksomhe-derne Stemcare (Danmark) og Vabrema (Holland). christian clausen, PhD og gruppeleder hos Bioneer, er projektle-der. Navlesnorsblod indeholder kun en lille mængde hæmatopoietiske stamcel-ler, hvilket betyder, at der skal høstes adskillige portioner for, at der er nok cel-ler til en knoglemarvstransplantion hos en voksen med fx leukæmi. “Mange for-skere arbejder med at ekspandere hæ-matopoietiske stamceller, men StemX-pand projektet indebærer afprøvning af en betydelig opskalering. Her trækker vi på Bioneers kompetencer og erfaring med at producere store mængder celler i en såkaldt bioreaktor,” siger christian clausen og påpeger, at potentialet for at producere store mængder hæmatopoi-etiske stamceller både er anvendeligt til forskning og klinisk brug.
Lipodel og StemXpand projekterne starter begge mod slutningen af 2011 og løber over de næste to år.
yDERLIGERE INFORMaTION:
Lipodel Group Leader Simon Skjøde JensenStemXpand Group Leader christian clausenBioneer Director R&D and Operations Lars H. Pedersen
Simon Skjøde Jensen
Christian Clausen
Tectra har tre hovedfunktioner:
1. -lednfipo fa eslerøggittyn gissæmsvrevhrE ser, herunder patentering og kommerciali-sering samt selskabsetablering.
2. -sgnilkivdu go -sgninksrof mo gninvigdåR aftaler.
3. ,revitaitini ednettøtsrednu go eksigetartS der skal forbedre vilkårene for kommercia-lisering og samarbejde med erhvervslivet.
og dækker følgende hovedarbejdsom-råder:
· -du rednureh reslednfipo eyn fa gnireulavE arbejdelse af markedsanalyser.
· pu-trats eyn fa gnirelbate dev rekrivdeM selskaber.
· dem enrenoitkeridslatipsoh fa gnirecivreS beslutningsgrundlag i forbindelse med stil-lingtagen til overtagelse af opfindelser og forskningsaftaler.
· -il elleitnetop dem relatfa fa gnildnahroF censtagere blandt virksomheder.
· -revorænoitka ,relatfasnecil fa esledjebradU enskomster m.v. samt forsknings- og udvik-lingsaftaler.
· uaevinsnediv ellereneg ted fa gnirdebroF om nyttiggørelse af forskning på regionens hospitaler og opbygning af netværksrela-tioner til og mellem hospitalerne.
· ned lit renoitalerskrævten fa gningybpO regionale biosundhedsindustri og andre relevante parter, eksempelvis innovations-miljøer, venturekapitalbranchen, virksom-heder m.m.
Tectra består af 11 medarbejdere og
har specialiserede kompetencer inden for naturvidenskab, forretningsudvikling, patentering, juridisk rådgivning, opstart af biotekvirksomheder samt et omfattende internationalt netværk inden for venturekapital og farma- og biotekindustri.
Læs mere om Tectras ydelser på www.regionh.dk/tectra
Tectra · COBIS · Ole Maaløes Vej 3 · 2200 København N
Telefon 38 66 69
Tectra består af 10 medarbejdere og har specialiserede kompetencer inden for naturvidenskab, orretningsudvikling, patentering, juridisk rådgivning, opstart af biotekvirksomheder samt et omfattende internationalt netværk inden for ven-turekapital og farma- og biotekindustri.
Tectra er den tværgående enhed for teknologioverførsel etableret af Region
Hovedstaden som servicerer alle regionens hospitaler samt psykiatrien og er placeret
på Copenhagen Bio Science Park (COBIS). Tectra udgør bindeleddet mellem op-
finderne på den ene side og samarbejdspartnerne, virksomhederne, på den anden side.
Mithras LB 940
Luminescence
Absorbance
Fluorescence
Fluor. Polarisation
FRET
BRET
AlphaScreenTM
detect and identify
A Microplate Reader
Beyond Expectations
Reactionlab ASVassingerodvej 91C
3540 LyngeDenmark
Phone +45 7027 9595 Fax +45 7027 9596
www.reaction-lab.com
The Mithras LB 940 operates with dedicated optical paths (DOPS) toensure the best available performancefor each technology.
AlphaScreen is trademark of PerkinElmer.
HB-MEDICAL APSKANALHOLMEN 25-29 · BUILDING 6DK-2650 HVIDOVRET: +45 36 49 55 00F: +45 36 49 55 07E: [email protected]
HB Medical packs, repacks and fills up for pharmaceutical and biotech companies.
HB Medical packs and distributes for clinical trials
HB Medical offers pharmaceuticalconsulting services
HB Medical has been approved under section 39 by the Danish Medicines Agency and is authorized by the Danish Veterinary and Food Administration
• Production/packing/repacking• Storage and distribution of study medicine• Storage room with refrigerating facilities• GDP / GMP• Consulting business
CLEVERIDEASSMART
MONEYThe great ideas of today are the blockbuster drugs of tomorrow.
Through Novo Seeds and Novo Ven-tures, Novo A/S invests in individuals and companies with pioneering ideas. And we offer the industry insight, life science network and managerial sup-port that bring the visions to life.
Got clever ideas? Get even smarter with us at www.novo.dk.
Novo A/STuborg Havnevej 192900 HellerupDenmarkwww.novo.dk
Novo Seeds offers financing to Scandinavian life science pre-seed and seed projects.
Novo Ventures provides venture capital globally to companies with pioneer-ing life science ideas or products.
Novo A/S is the holding company of the Novo Group and is wholly owned by the Novo Nordisk Foundation.
Al h
enve
ndel
se t
il: Sc
An
publ
iSh
er |
Forla
get
John
Vab
ø A
/S e
milie
kild
evej
35,
293
0 Kl
ampe
nbor
g | w
ww
.scan
publ
isher
.dk
Magasinpost MMp iD-nr. 46572
