10
August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Dit STOFSKIFTE kan skade synet 10 sider Guide 10 råd: Sådan undgår du synstruslen Foto: Scanpix/Iris

sider Dit stofskifte kan skade synet · 4 stofskiftesygdom kan skade dit syn Heidi Pedersen [email protected] Røde øjne, lysfølsomhed, dobbeltsyn og ’blinde vinkler’. Det er blot

Embed Size (px)

Citation preview

August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Dit stofskifte kan skade synet

10sider

Guide

10 råd: Sådan undgår du synstruslen

Foto: Scanpix/Iris

2

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: [email protected], Web: www.bt.dk/plus og

www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning An-dersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der

kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

Dit stofskifte kan skade synetINDHOLD:

Stofskiftesygdom kan skade dit syn ......................................4-6

’Mine synsnerver er ødelagt’ ..............................................................7

10 RÅD: Sådan undgår du synstruslen ................................ 8-10

3

4

stofskiftesygdom kan skade dit syn

Heidi [email protected]

Røde øjne, lysfølsomhed, dobbeltsyn og ’blinde vinkler’. Det er blot nogle af de symptomer, du kan få, hvis du lider af øjen-sygdomme, der er opstået på grund af pro-blemer med dit stofskifte.

Handler du ikke i tide på dine symptomer, kan du ende med et kikkertsyn, som føles som at kigge gennem et paprør. I værste tilfælde kan du blive blind. Så få tjekket dit stofskifte og hold øje med tegnene, hvis du har mistanke om, at noget kunne være galt, lyder budskabet fra overlæge og endokrinolog Søren Nielsen ved Aarhus Universitetshospital.

- Når stofskiftet ændres, kan det blandt andet påvirke øjnenes væskebalance pga. dårligt af-

løb. Hvis trykket stiger inde i øjet, kan det føre til grøn stær. Hvis trykket stiger omkring øjet, kan det føre til fremstående øjne og højt tryk inde i øjet, såkaldt TAO (øjensygdom, der kan true synet, red.), siger han.

Snigende symptomerLavt og højt stofskifte opstår, når skjoldbrusk-kirtlen enten producerer for meget eller for lidt stofskiftehormon. Stofskiftet er med til at regulere vores helbred, kalorieforbrænding og aldringsproces, og derfor er symptomerne både mange og forskellige. Ofte kommer sympto-merne snigende – og der kan gå lang tid, før det bliver opdaget. Er stofskiftet ubehandlet, er ri-sikoen for at udvikle øjensygdomme større:

- Dem, der er ubehandlet, kan godt være i høj risiko. Derfor siger vi typisk til patienterne, at

Har du højt eller lavt stofskifte, bør du være opmærksom på snigende symptomer i dine øjne, advarer eksperter

5

de skal være opmærksomme på symptomer i øjnene, siger Søren Nielsen.

Fortæl alt til lægen- Patienterne er deres sygdoms bedste advokat. Hvis de tror, symptomerne ikke er vigtige og ikke nævner dem, så kan de også risikere at blive overset. Så vi vil meget gerne have, at vo-res patienter fortæller os, hvad de oplever, så vi kan vejlede og fortælle, om det er noget af betydning, siger han.

Omkring 75.000 danskere har grøn stær, og kun halvdelen ved, at de har det. Sygdommen er lumsk, fordi man længe slet ingen symptomer har. Man mærker ikke, at trykket i det ene eller begge øjne er blevet alt for højt. Ligesom man ikke er opmærksom på de første ’blinde pletter’ opstår i kanten af synsfeltet. Det fortæller øjen-læge på Glostrup Hospital John Thygesen:

Hjernen kompenserer

- Patienterne opdager ikke, at de mangler no-get af synet, specielt fordi de bruger det gode øje samtidig, og så kompenserer hjernen for det manglende syn, så man ikke opdager noget. Så på den måde er det en lumsk og snigende syg-dom, siger han.

Forskning har vist, at omkring 10 pct. af pa-tienterne med grøn stær har lavt eller for højt stofskifte. John Thygesen maner dog til besin-dighed:

- Hvis trykket har været ubehandlet, ved vi ofte ikke, om det skyldes lavt stofskifte, eller om det er generelle aldersforandringer, siger øjenlægen.

Stofskiftesygdomme er ellers vældig udbredt i Danmark. En befolkningsundersøgelse foreta-get af Region Sjælland i Næstved har vist, at cir-ka seks procent, svarende til omkring 400.000, har lavt stofskifte. Kun cirka 100.000 er i be-

Patienterne opdager ikke, at de mangler noget af

synet, specielt fordi de bruger det gode øje samtidig, og så kompenserer hjernen for det manglende syn

John Thygesen, øjenlæge

lavt StoFSkiFte

Lavt stofskifte opstår, når skjold-bruskkirtlen ikke fungerer, som den skal, og derfor ikke produce-rer nok stofskiftehormon.

Lavt stofskifte kan give et væld af symptomer som f.eks. væske-ophobning, træthed, depression, manglende koncentration m.m.

Lavt stofskifte kan kun behand-les ved at tilføre de hormoner, som kroppen mangler. Man kan ikke kurere lavt stofskifte med hverken motion eller sund kost.

Når stofskiftet er lavt, mangler man to hormoner - T4 og T3. Den gængse medicin er lægemidlerne Eltroxin eller Euthyrox, som inde-holder T4. Man ved ikke, hvorfor nogle får lavt stofskifte, og andre ikke gør.

6

handling. Højt stofskifte er derimod mindre hyppigt: omkring 50.000 er ramt. Til gengæld er det også den farligste.

Derfor er det farligt- Vi er bange for den sygdom, fordi den i højere grad kan skade synet end lavt stofskifte. Man risikerer, at udvikle øjensygdommen TAO. Øjenmusklerne hæver, og de kan ikke være inde bag i øjet. Det gør, at øjet bliver skub-bet ud af øjenhulen, så man får udstikkende øjne. Det er meget hæmmende for udseendet, smertefuldt og farligt, fordi du risikerer at blive blind, siger Søren Nielsen.

På Odense Universitetshospital er oplevel-sen den samme. Det fortæller øjenlæge Niels Elkjær:

- Vi har omkring 10 patienter hver måned med højt stofskifte, der har øjensymptomer, og som derfor alle får målt trykket i øjet. Af den grund har vi et tæt samarbejde med en-dokrinologerne (læger specialiseret i stofskif-tesygdomme, red.), siger han.

HØJt StoFSkiFte

Højt stofskifte skyldes en høj produktion af stofskiftehormo-ner. Oftest (men ikke altid) vil personer med højt stofskifte have en for stor skjoldbruskkirtel (struma).

Højt stofskifte giver vægttab, træthed, rysten på hænderne, tendens til sved m.m. Får man den rigtige behandling, er syg-dommen ganske ufarlig, men uden kan man opleve komplika-tioner i form af nedsat fertilitet, ødelagt syn, depression m.m. I værste fald kan man dø af syg-dommen.

Højt stofskifte kan behandles ved operation, ved radioaktivt jod eller ved medicinsk behand-ling. Årsagerne til højt stofskifte kendes ikke fuldt ud.

Kilde: Frederiksberg Hospital. ’Få livet tilbage - en bog om lavt stofskifte’ af Helle Sydendal (Bogen er netop ud-kommet i en opdateret 2. udgave og oversat til engelsk, norsk og svensk)

7

’Mine synsnerver er ødelagte’

Heidi [email protected]

Synsnerverne er døde, og de kommer ikke tilbage. Var Helle Sydendal kommet i den rette behandling for sin stofskiftesygdom, var det måske ikke kommet så vidt. Det var i hvert fald den besked, hun fik fra sin øjenlæge.

Det var en skygge på det ene øje, der i midten af 2013 fik Helle Sydendal til i første omgang at gå til øjenlæge.

- Det viste sig, at jeg havde grøn stær, det vil sige, at nogle af mine synsnerver er ødelagte. Det var lidt af et chok at få at vide, for der er ikke nogen i min familie, som har det. Og na-turligvis tænkte jeg på, om det kunne udvikle sig, og jeg dermed kunne risikere at blive blind, siger Helle Sydendal, der er journalist og forfat-ter til bogen ’Få livet tilbage - en bog om lavt stofskifte’, som hun udgav i 2013 efter flere års kamp mod sygdommen.

’Skyggen’ havde været ca. et halvt års tid i øjet, før Helle Sydendal første gang søgte læge. Da hun så endelig kom til, vidste øjenlæ-gen ikke, hvad der var galt, og derfor blev hun henvist til en specialist i Roskilde. Her lød be-skeden, at det formentlig var et årelangt forløb uden den rette behandling, der var årsagen til

den nye diagnose: - Øjenlægen har set min journal, og hun siger,

at det er mest sandsynligt, at den skade, jeg har i øjet, skyldes ubehandlet lavt stofskifte, siger den 50-årige kvinde.

Allerede i 2004 fik hun de første symptomer på sygdommen i form af koncentrationsbesvær, vægtøgning og træthed. Forgæves gik hun til lægen for at få en diagnose. Først i 2011 lykke-des det Helle Sydendal at få den rette medicin.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er mere fokus på, at lavt stofskifte kan give så mange symptomer. Desværre tænker man jo ikke på, at der kan opstå skader i øjnene, når man er træt og tyk og ikke har noget overskud. Det kom bag på mig, siger hun.

I dag er Helle ikke længere så bekymret, som hun var til at begynde med:

- Jeg har været til en lang række undersøgel-ser, og det ser ud til, at den blinde plet ikke ud-vikler sig, og som den er i dag, er det ikke noget, jeg bemærker i dagligdagen, siger hun.

I dag er Helle Sydendals stofskifte velregu-leret - og kroppen fungerer igen, som den skal. Derved får de små blodårer i øjnene den blodtil-førsel, de har brug for.

Måske kan Helle Sydendal derfor droppe de tryknedsættende øjendråber, som hun stadig tager for sygdommen.

Helle Sydendal har levet med ubehandlet lavt stofskifte. Det er formentlig det, der har givet hende grøn stær, siger hendes øjenlæge. Foto: PH Medier/Palle Flodgaard.

8

10 rådSådan undgår du SynStruSlen

Kilde: Øjenlæge John Thygesen, Glostrup Hospital og øjenlæge Niels Elkjær, Odense Universitetshospital. Foto: Scanpix

9

Gå jævnligt til øjenlægen, dvs. ca. en gang om året, hvis du ved, at du har højt eller lavt stofskifte - eller hvis du oplever symptomer på

øjensygdomme. Alternativt få tjekket dine øjne, næste gang du skal have nye læsebriller.

Har du højt eller lavt stofskifte, og er din sygdom ubehandlet, er du i risiko for at kunne udvikle grøn stær. Sørg derfor for at blive undersøgt

hos lægen, hvis du har nogen af de gængse symptomer som f.eks. poser om øjnene, træthed og overvægt, så du kan komme i den rette behandling med stofskiftehormoner.

Hold øje med røde øjne, der smerter, hævelser omkring øjnene, irritation, dobbeltsyn eller indskrænket bevægelighed af øjnene. Det kan

være tegn på øjensygdommen TAO, der typisk opstår ved højt stofskifte.

Gå til øjenlægen, hvis du ved, at nogen i din familie er ramt af grøn stær. Sygdommen er nemlig meget arvelig.

Har du først fået øjensygdommen TAO, kan du eventuelt vælge at sove med hovedgærdet hævet, så hævelserne bliver mindre.

Der er 5-10 pct. større risiko for at udvikle øjensygdommen TAO blandt rygere. Cigaretter skader i det hele taget en lang række af dine

kropsfunktioner, herunder kredsløb og syn. Kvit derfor smøgerne.

Med en fornuftig livsstil kan du reducere risikoen for at udvikle sygdomme i øjet generelt. Det vil sige, at du sørger for at spise alsidigt

og meget grønt.

Vær opmærksom på såkaldte ’blinde pletter’ i kanten af synsfeltet, der kan være tegn på grøn stær. Hold eventuelt hånden for det

ene øje, mens du kigger med det andet. Så vil du nemmere opdage det. Hjernen vil nemlig automatisk forsøge at kompensere for det manglende syn, og derfor opdager du det ofte først, når skaden i øjet er sket.

1

2

3

4

5

6

7

8

10

Lysfølsomhed og hovedpine kan også være tegn på grøn stær.

For at styrke dine øjne generelt, kan du træne din øjenkoordination. Det kan du f.eks. gøre ved at udføre nogle koordinations-krævende motoriske

opgaver som f.eks. badminton eller tennis.

Har du først fået grøn stær, er det vigtigt, at du husker at tage dine lægeordinerede øjendråber, som er den typiske behandling for

sygdommen. Der kan nemlig ske yderligere forandringer i øjnene, hvis du glemmer dem. De dråber, du har glemt at tage den ene dag, kan du ikke indhente den næste. Sæt evt. din mobiltelefon til at bippe på et fast tidspunkt hver dag, så du ikke glemmer det.

910