SEKS UGERS JOBRETTET UDDANNELSE ... 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING I nærværende kapitel præsenteres først baggrunden og formålet med udarbejdelsen af opstarts-evaluering af

SEKS UGERS JOBRETTET

UDDANNELSE

OPSTARTSEVALUERING

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Dokumenttype

Opstartsevaluering

Dato

April 2016

SEKS UGERS JOBRETTET UDDANNELSE

OPSTARTSEVALUERING

Rambøll Management Consulting

Hannemanns allé 53

2300 København S

T 51 61 60 00

www.ramboll-management.com

Opstartsevaluering af ordningen seks ugers jobrettet uddannelse

INDHOLD

1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING 1 1.1 Om opstartsevalueringen 1 1.2 Sammenfatning af resultater 2 1.3 Metode og datagrundlag 5 1.4 Læsevejledning 9 2. OM SEKS UGERS JOBRETTET UDDANNELSE 10 2.1 Baggrund 10 2.2 Rammerne for ordningen 10 3. HVEM BENYTTER SIG AF JOBRETTET UDDANNELSE? 13 4. HVORDAN FUNGERER PROCESSEN FOR UDARBEJDELSE

AF POSITIVLISTEN? 16 4.1 Proces for udarbejdelse af positivlisten 17 5. HVORDAN FUNGERER UDBUD OG AFHOLDELSE AF

KURSER OG UDDANNELSESFORLØB? 20 5.1 Udbud af kurser og uddannelsesforløb 20 5.2 Afholdelse af kurser og uddannelsesforløb – i relation til

udbuddet 22 5.3 Kurserne og uddannelsesforløbenes relevans for målgruppen

for ordningen 28 6. ER ORDNINGEN RELEVANT FOR ARBEJDSMARKEDET? 31 6.1 Relevante og jobrettede kurser og uddannelsesforløb 31 6.2 Betydningen af kurser og uddannelsesforløb i konkrete

ansættelsessituationer 34 7. HVORDAN ER ORDNINGEN IMPLEMENTERET OG

ADMINISTRERET? 36 7.1 Ret til seks ugers jobrettet uddannelse 37 7.2 Vejledning om ordningen 38 7.3 Tilmelding og administration af ordningen 40 7.4 Samarbejde i relation til ordningen med seks ugers jobrettet

uddannelse 41 7.5 Ordningens samspil med den øvrige beskæftigelsesindsats 42 8. HVILKE ERFARINGER ER DER MED ORDNINGEN? 45 8.1 Styrker ved ordningen 46 8.2 Udbytte af ordningen 46 8.3 Udfordringer med ordningen og aktørernes forslag til

forbedringer 48 9. BILAG 53 9.1 Bilag 1: Særligt jobrettede kurser og uddannelsesforløb –

jobcentre og a-kasser 53 9.2 Bilag 2: Relevante kurser og uddannelsesforløb –

virksomheder 54 9.3 Bilag 3: Særligt jobrettede uddannelsesforløb –

uddannelsesinstitutioner 57 9.4 Bilag 4: Hyppigst udbudte uddannelsesforløb – AMU-centre 58 9.5 Bilag 5: Hyppigst udbudte forløb – SOSU-centre 60 9.6 Bilag 6: Hyppigst udbudte uddannelsesforløb -

Erhvervsskoler 62 9.7 Bilag 7: Hyppigst udbudte uddannelsesforløb –

Erhvervsakademier og professionshøjskoler 64 9.8 Bilag 8: Hyppigst udbudte uddannelsesforløb – Øvrige

uddannelsesinstitutioner 67

Opstartsevaluering af ordningen seks ugers jobrettet uddannelse

9.9 Bilag 9: Totaloversigt over udbudte og afholdte

uddannelsesforløb på positivlisten 68 9.10 Bilag 10: Kurser der ikke er blevet udbudt 81 9.11 Bilag 11. Oversigt over uddannelsesinstitutioner, som indgår

i uddannelsessurveyen 86

Opstartsevaluering

1

1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING

I nærværende kapitel præsenteres først baggrunden og formålet med udarbejdelsen af opstarts-

evaluering af ordningen seks ugers jobrettet uddannelse. Derefter følger en sammenfatning af de

væsentligste resultater. Efterfølgende beskrives kort den metodiske tilgang, og kapitlet slutter

med en læsevejledning.

1.1 Om opstartsevalueringen

Med beskæftigelsesreformen i 2014 blev den daværende ordning med seks ugers selvvalgt ud-

dannelse erstattet med en ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Forud for be-

skæftigelsesreformen havde Carsten Koch-udvalget blandt andet anbefalet, at den daværende

ordning blev omlagt til mere jobrettet uddannelse. Herudover pegede Rambøll Management Con-

sultings (Rambølls) evaluering af ordningen med seks ugers selvvalgt uddannelse for den davæ-

rende Arbejdsmarkedsstyrelse på, at ordningen ikke havde effekt i form af afgang til beskæftigel-

se.

Ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse trådte i kraft den 1. januar 2015. De væsentlig-

ste ændringer i forhold til den tidligere ordning er, at ordningen nu er målrettet de ledige, der har

færrest formelle kompetencer, og at den konkrete opkvalificering er målrettet arbejdsmarkedets

efterspørgsel. Der er således både ændret i målgruppen og i kriterierne for, hvilke uddannelser

der kan udbydes i forbindelse med ordningen. I kapitel 2 uddybes baggrunden og rammerne for

ordningen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Rambøll om at udarbejde en kvali-

tativ opstartsevaluering af ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse. Der er ikke tale om

en effektevaluering, idet ordningen endnu er forholdsvis ny, og data på nuværende tidspunkt er

begrænsede. STAR har selv bidraget til evalueringen ved at udarbejde en overordnet karakteri-

stik af de ledige, der har benyttet ordningen i 2015. Dette uddybes i kapitel 3.

Det overordnede formål med denne opstartsevaluering er at belyse, hvorvidt ordningen fungerer

efter hensigten, dvs. om den giver de ledige mulighed for hurtig og relevant jobrettet opkvalifice-

ring tilpasset arbejdsmarkedets behov.

Opstartsevalueringen vil være bygget op omkring følgende temaer:

- En kort beskrivelse af baggrunden for implementeringen af den seks ugers jobrettede uddan-

nelse, herunder såvel rammerne som organiseringen af ordningen.

- En overordnet karakteristik af, hvilke ledige der har benyttet ordningen, fordelt på alder,

anciennitet, køn og a-kasse.

- En analyse af processen for udarbejdelse af positivlisten.

- En kortlægning af udbuddet og afholdelsen af kurser og uddannelsesforløb.

- En analyse af ordningens relevans for arbejdsmarkedet, herunder hvorvidt de kurser og ud-

dannelsesforløb, der udbydes under ordningen, er jobrettede.

- En analyse af, hvordan ordningen er implementeret og administreret.

- En samlet analyse af de involverede aktørers erfaringer med ordningen, herunder styrker,

udfordringer og vurderinger af udbyttet af ordningen.

Opstartsevaluering

2

1.2 Sammenfatning af resultater

I det følgende sammenfattes de vigtigste resultater på baggrund af opstartsevalueringen.

Der skal tages forbehold for, at rapportens grundlag ikke i samtlige tilfælde har givet mulighed

for at holde aktørernes udsagn op imod øvrige datakilder. En række udsagn fremstilles derfor

som aktørernes egne specifikke tilkendegivelser og ideer. Yderligere skal der i forbindelse med

den overordnede karakteristik af de ledige, som bruger deres ret til uddannelse, tages forbehold

for, at der, jf. afsnittet om metode og datagrundlag, ikke kendes det fulde omfang af populatio-

nen, der anvender ordningen, og at opgørelserne er udarbejdet på baggrund af jobcenterets fra-

værsmarkeringer. Dette beskrives yderligere i det efterfølgende afsnit om datagrundlag og meto-

de.

Overordnet karakteristik af de ledige, som bruger deres ret til uddannelse

Kommunerne har registreret deltagelse i jobrettet uddannelse for ca. 11.500 dagpengemodtage-

re i 2015. Der er en overvægt af mænd (60 pct.). Yderligere er der en lille overvægt af borgere i

aldersgruppen 45-59 år.

Over halvdelen (60 pct.) af de ledige har været ledige mellem seks og 25 uger forud for deltagel-

sen i seks ugers jobrettet uddannelse. 21 pct. har været ledige mellem seks og ni måneder,

mens 13 pct. har været ledige i mindre end fem uger, da de påbegyndte uddannelsen.

De ledige er spredt på en række a-kasser, som afspejler, hvem der har ret til seks ugers jobret-

tet uddannelse. 28 pct. er medlemmer af 3F, 14 pct. af Krifa, 12 pct. af HK, 8 pct. af Dansk Me-

tal, 7 pct. af Det Faglige Hus, 6 pct. af Ase, 6 pct. af Ledernes a-kasse, mens 5 pct. er medlem-

mer af FOA.

Udbud og afholdelse af kurser og uddannelsesforløb

Samlet set viser opstartsevalueringen, at mange uddannelsesinstitutioner og a-kasser oplever

udfordringer i forhold til udbuddet og afholdelsen af uddannelsesforløb, men at hovedparten af de

udbudte uddannelsesforløb fra positivlisten for 2015 er blevet afholdt.

Data fra uddannelsessurveyen viser, at 69 pct. af de forskellige uddannelsesforløb fra positivli-

sten 2015 er blevet udbudt helt eller delvist minimum én gang i løbet af 2015. Af de uddannel-

sesforløb, som ikke er blevet udbudt, er en stor del akademiuddannelser. Ses der isoleret på de

uddannelsesforløb, som ikke er akademiuddannelser, er 82 pct. af de uddannelsesforløb, der

optræder på positivlisten fra 2015, blevet udbudt – enten helt eller delvist. Blandt de 62 uddan-

nelsesinstitutioner, som i uddannelsessurveyen har angivet, hvilke uddannelsesforløb de har ud-

budt og afholdt i 2015, er der i alt udbudt 2.643 uddannelsesforløb. Samtidig tilkendegiver disse

uddannelsesinstitutioner, at 2.083 uddannelsesforløb er blevet afholdt. Det svarer til, at 79 pct.

af de udbudte uddannelsesforløb er blevet afholdt.

Mange af de adspurgte uddannelsesinstitutioner, herunder repræsentanter fra erhvervsakademi-

erne, vurderer, at de i en række tilfælde er nødt til at aflyse kurser og uddannelsesforløb, så-

fremt der ikke er et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere på et hold. Af de 64 uddannelsesinsti-

tutioner, der i surveyen tilkendegiver, at de oplever udfordringer med ordningen, peger 78 pct.

på, at den største udfordring med ordningen er, at der ikke er nok deltagere, som melder sig til

deres udbudte forløb, hvorfor holdene ikke fyldes op. Det betyder, at kurser og uddannelsesfor-

løb i en række tilfælde må aflyses.

Mange a-kasser peger i den forbindelse på, at det er en stor udfordring, at uddannelsesinstitutio-

nerne ofte aflyser hele uddannelsesforløb såvel som enkelte kurser i et uddannelsesforløb. Sam-

tidig tilkendegiver nogle a-kasser, at idet ordningen i lovgivningen er defineret som en ret, med-

fører dette et behov for at kunne sikre de ledige tilstrækkelig mulighed for at deltage i relevante

jobrettede kurser og uddannelsesforløb, herunder blandt andet at udbuddet er tilstrækkeligt.

Opstartsevaluering

3

At uddannelsesinstitutionerne er nødsaget til at fokusere på, om det økonomisk kan betale sig at

afholde kurser eller uddannelsesforløb, får nogle uddannelsesinstitutioner og a-kasser til at pege

på, at der er en økonomisk logik i uddannelsessystemet, der ikke nødvendigvis hænger sammen

med beskæftigelsessystemets behov for efteruddannelse.

Nogle jobcentre og uddannelsesinstitutioner ser et potentiale i et øget samarbejde imellem ud-

dannelsesinstitutionerne i forhold til at sikre, at uddannelsesforløb og kurser bliver afholdt. Der

peges i denne sammenhæng på, at et samarbejde med fokus på en klar arbejdsdeling, hvor ud-

dannelsesinstitutionerne hver især specialiserer sig i kurser og/eller uddannelsesforløb inden for

et bestemt område, vil kunne bidrage til at sikre afholdelse af de kurser og uddannelsesforløb,

som uddannelsesinstitutionerne er godkendt til at udbyde. Dog kan der i den forbindelse risikeres

større geografiske afstande, såfremt en ledig er nødsaget til at tage et kursus i et uddannelses-

forløb på en uddannelsesinstitution og et andet kursus i uddannelsesforløbet på en anden uddan-

nelsesinstitution.

Uddannelsessystemet er taxameterstyret, og det er dermed et vilkår for uddannelsesinstitutio-

nerne, at det økonomisk skal kunne betale sig at afholde kurser og uddannelsesforløb.1 Omvendt

er der i beskæftigelsessystemet et behov for, at de ledige får en hurtig, jobrettet opkvalificering,

så deres kompetencer matcher virksomhedernes behov. Dette forhold får nogle uddannelsesinsti-

tutioner og a-kasser til at vurdere, at samspillet mellem uddannelses- og beskæftigelsessystemet

i relation til afholdelsen af uddannelsesforløb og kurser ikke fungerer optimalt.

Oplevelser med processen for udarbejdelse af positivlisten

Samlet set viser opstartsevalueringen, at mange efteruddannelsesudvalg samt repræsenter fra

erhvervsakademier oplever, at om end processen for udarbejdelsen af positivlisten er blevet bed-

re i 2016 sammenlignet med processen i 2015, så er fristen for udarbejdelse af kurser og uddan-

nelsesforløb for kort.

Flere efteruddannelsesudvalg og repræsentanter fra erhvervsakademierne tilkendegiver, at en

længere frist vil betyde, at de kan sikre bedre muligheder for planlægning af processen og for

efteruddannelsesudvalgenes vedkommende en øget inddragelse af uddannelsesinstitutionerne i

forbindelse med etableringen af kurser og uddannelsesforløb. En længere frist vil potentielt også

give uddannelsesinstitutionerne bedre mulighed for planlægning af afviklingen af de uddannelser,

de er godkendt til at udbyde.

Yderligere peger hovedparten af efteruddannelsesudvalgene, repræsentanter fra erhvervsakade-

mierne samt nogle a-kasser og jobcentre på, at anvendelsen af Arbejdsmarkedsbalancen som

udgangspunkt for, hvilke kurser og uddannelsesforløb der i sidste ende skal optræde på positivli-

sten, ikke fungerer optimalt. Disse aktører påpeger samstemmigt, at det hænger sammen med,

at Arbejdsmarkedsbalancen ikke afspejler virksomhedernes helt aktuelle behov for kompetencer.2

Nogle efteruddannelsesudvalg samt repræsentanter fra erhvervsakademierne tilkendegiver i

denne sammenhæng, at der vil være potentiale i at kvalificere stillingsbetegnelserne blandt er-

hvervsorganisationer mv. forud for fremsendelsen til henholdsvis efteruddannelsesudvalg og er-

hvervsakademier. Yderligere ønsker samme aktører bedre mulighed for planlægning af proces-

sen.

1 Uddannelsesinstitutionerne skal altid vurdere, hvorvidt uddannelserne kan afholdes i forhold til de økonomiske takster, som er fastsat

i finansloven, og som varierer fra uddannelse til uddannelse. 2 Det skal understreges, at det i denne sammenhæng – og også i den resterende del af analysen, er den landsdækkende positivliste,

som aktørerne er blevet præsenteret for og blevet bedt om at forholde sig til – og ikke den regionale positivliste – med mindre andet

tydeligt fremgår.

Opstartsevaluering

4

Fleksibilitet i forbindelse med ordningens udformning

Opstartsevalueringen viser, at mange af de adspurgte a-kasser og jobcentre vurderer, at den

konkrete udformning af ordningen ikke er tilstrækkelig fleksibel, idet der er mange eksempler på,

at uddannelsesforløbene indeholder kurser, som de enkelte ledige ikke nødvendigvis har brug for.

Yderligere peger disse a-kasser og jobcentre på, at de specifikke kurser, den enkelte ledige har

brug for, ofte er placeret i to forskellige uddannelsesforløb. Det opleves derfor blandt både job-

centre og a-kasser som begrænsende for de ledige, at de med ordningen kun kan få ét uddannel-

sesforløb eller ét kursus og derved ikke kan udvælge de specifikke kurser, som de har behov for

inden for rammerne af de seks uger. Som følge af dette forhold vurderer flere jobcentre og a-

kasser, at reglerne for ordningen kan være medvirkende til, at nogle ledige ikke i tilstrækkelig

grad via denne ordning opnår de kvalifikationer, der er nødvendige for at komme i beskæftigelse.

Derimod peger hovedparten af a-kasserne og jobcentrene på, at det er hensigtsmæssigt ud fra et

vejledningsperspektiv, at der er sammensat konkrete uddannelsesforløb, som de ledige kan få

via deres ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Mange tilkendegiver i denne sammenhæng, at

det er meningsfuldt, at en række repræsentanter (efteruddannelsesudvalg og repræsentanter fra

erhvervsakademierne), der har stor viden om feltet og behovene på arbejdsmarkedet, sætter sig

sammen og etablerer hensigtsmæssige og vejledende uddannelsesforløb. Dette gælder især i

forhold til de ufaglærte.

Enkelte a-kasser foreslår på denne baggrund at gøre de etablerede uddannelsesforløb vejleden-

de, således at de ledige frit inden for rammerne af de seks uger kan sammensætte et relevant

uddannelsesforløb ved eventuelt at plukke kurser fra to forskellige uddannelsesforløb.

Vejledning og administration af ordningen

Opstartsevalueringen viser, at mange jobcentre og a-kasser giver udtryk for, at samarbejdet om

ordningen fungerer godt, men at rollefordelingen i forhold til vejledning og administration af ord-

ningen er uhensigtsmæssig.

Flere jobcentre peger i denne sammenhæng på, at der er visse udfordringer forbundet med, at

vejledningen af de ledige om ordningen både ligger i regi af a-kassen og jobcenteret. Der er en

oplevelse af, at de ledige indimellem kan få forskelligartet vejledning, samt at vejledningen kan

skabe mere forvirring end afklaring hos den ledige.

Nogen a-kasser peger i den forbindelse på, at de har et ønske om, at vejledningen og godkendel-

sen af seks ugers jobrettet uddannelse skulle lægges udelukkende i regi af a-kassen, mens et

enkelt jobcenter udtrykker et ønske om, at vejledningen og godkendelsen skulle lægges udeluk-

kende i regi af jobcenteret.

Både nogle a-kasser og nogle jobcentre peger desuden på, at der er en udfordring forbundet med

at kunne vejlede om de mange forskellige kurser såvel som uddannelsesforløb. Det gælder både i

forhold til omfanget af kurser og uddannelsesforløb på positivlisten for 2016 og det konkrete

indhold af kurserne og uddannelsesforløbene som helhed. Enkelte jobcentre og a-kasser peger

på, at de henviser til uddannelsesinstitutionerne for vejledning af de ledige. Samtidig er der en-

kelte uddannelsesinstitutioner, der tilkendegiver, at de bruger meget tid på vejledning af de ledi-

ge, herunder tilrettelæggelse af uddannelsesplan og tilmelding til kurser eller uddannelsesforløb.

Mange jobcentre og a-kasser har således tilkendegivet, at selve administrationen af ordningen,

hvor både a-kassen, jobcenteret og uddannelsesinstitutionen har en rolle, kan tilrettelægges

mere hensigtsmæssigt, og at rollefordelingen i den forbindelse med fordel kan gøres mere tyde-

lig, herunder at ansvaret for vejledning og administration af ordningen kan placeres entydigt.

Opstartsevaluering

5

Udbyttet af ordningen og samspillet med den øvrige beskæftigelsesindsats

Det skal understeges som tidligere nævnt, at denne opstartsevaluering ikke indeholder effekter

af ordningen, da data endnu er forholdsvist begrænsede. Dog har en række af de interviewede

aktører forholdt sig til deres vurdering af udbyttet af ordningen, herunder ordningens samspil

med den øvrige beskæftigelsesindsats.

Udbyttet af ordningen vurderes blandt alle de interviewede borgere, der har været i seks ugers

jobrettet uddannelse, at være stort. For næsten samtlige af de interviewede beskæftigede borge-

re har de specifikke kompetencer, de har opnået via ordningen, været direkte årsag til, at de blev

ansat i en virksomhed. De borgere, der fortsat er ledige, peger på, at ordningen for deres ved-

kommende har bidraget til såvel specifikke branchebestemte kompetencer som øget netværk og

personlig udvikling. Både flere virksomheder og nogle borgere peger i denne sammenhæng på, at

de vurderer, at det viser interesse for et brancheområde, at den pågældende borger har anvendt

sin ledighedsperiode til at opkvalificere sig inden for branchen.

De fleste virksomheder tilkendegiver overordnet, at de finder, at ordningen er værdifuld, da den

som øvrige ordninger med opkvalificering giver ledige kompetencer og kvalifikationer. I den for-

bindelse fremhæver enkelte virksomheder yderligere, at ordningen giver mulighed for opkvalifi-

cering umiddelbart efter første ledighedsdag og kan være medvirkende til at understøtte et bran-

cheskift. Virksomhederne vurderer, at de uddannelsesforløb fra positivlisten 2016, herunder de

enkelte kurser i uddannelsesforløbene, som de i den telefoniske virksomhedssurvey er blevet

præsenteret for, er interessante og relevante, jf. bilag 2. Men samtidig vurderer næsten halvde-

len af virksomhederne, at de uddannelsesforløb, herunder de enkelte kurser, som de er blevet

præsenteret for i relation til deres konkrete jobopslag, ikke kan bidrage til at dække deres behov

for konkrete jobfunktioner/kvalifikationer. Virksomhederne uddyber, at disse ikke kan sikre ud-

vikling af de nødvendige personlige kompetencer eller give den nødvendige erfaring eller speciali-

sering, som fx en fuld faglært uddannelse kan.

Hovedparten af a-kasserne og flere borgere anbefaler og efterspørger en mere helhedsorienteret

og sammenhængende indsats som opfølgning på borgernes deltagelse i seks ugers jobrettet ud-

dannelse, herunder vejledning om muligheden for at kombinere den nye viden med virksom-

hedspraktik eller løntilskudsjob. Enkelte a-kasser og borgere peger i denne sammenhæng på, at

en kombination af uddannelse og virksomhedsrettet praktik vil medføre, at borgerne i højere

grad bliver attraktive for potentielle arbejdsgivere og får en indgang til arbejdsmarkedet.

Der synes at være bred enighed især blandt a-kasser og borgere om, at der er potentiale for en

forbedring af samspillet mellem ordningen for seks ugers jobrettet uddannelse og den øvrige

beskæftigelsesindsats. Nogle borgere peger på, at det kunne være relevant med et mere syste-

matiseret samspil, hvilket blandt andet kunne imødekommes ved, at den ledige får tilbudt en

opfølgningssamtale i jobcenteret evt. med deltagelse af a-kassen umiddelbart efter endt seks

ugers jobrettet uddannelse, såfremt borgeren ikke er kommet i job. I denne samtale ville der

være mulighed for at kombinere borgerens opnåede viden gennem seks ugers jobrettet uddan-

nelse med en mere konkret virksomhedsrettet indsats i form af virksomhedspraktik, løntilskud,

sparring med virksomhedskonsulent mv.

1.3 Metode og datagrundlag

Opstartsevalueringen baserer sig på en række kvalitative datakilder og metoder. Kilderne er i

analysen i bredt omfang holdt op mod hinanden, og validiteten af udsagnene er så vidt muligt

afprøvet på tværs af datakilder. Der tages i rapportens konklusioner forbehold for, at rapportens

datagrundlag ikke i samtlige tilfælde har givet mulighed for at holde aktørernes udsagn op imod

øvrige datakilder. Visse udsagn fremstilles derfor som aktørernes egne specifikke tilkendegivelser

og forslag.

Opstartsevaluering

6

De anvendte kvalitative datakilder og metoder omfatter følgende:

Tre opstartsworkshops og otte indledende interview med en række interessenter på området,

herunder DA, DI, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri, LO og a-kasser, KL og jobcentre samt le-

derforeninger og STUK – MBUL. De enkelte hovedorganisationer har selv udvalgt, hvilke spe-

cifikke repræsentanter, de vurderede, var relevante at interviewe og afholde workshop med i

forbindelse med opstart på dataindsamlingen.

En registerbaseret beskrivelse af omfanget af anvendelsen af ordningen med seks ugers job-

rettet uddannelse udarbejdet af STAR. Data baserer sig på jobcentrenes fraværsmarkeringer,

da STAR vurderer, at det er den relativt mest valide kilde til at opgøre det i forhold til de kon-

krete aktivitetsregistreringer af kurser og uddannelsesforløb. Fraværsmarkeringerne er dog

behæftet med en vis usikkerhed, da de angiver, hvorfor personen i en periode ikke er omfat-

tet af kontaktforløbet. Det vides dog ikke med sikkerhed, om personen derefter er i jobrettet

uddannelse, herunder hvor uddannelsen foregår, eller hvilke kurser personen deltager i. An-

tallet af forløb er sammenholdt med, hvilke kontaktgrupper personerne i de respektive forløb

tilhører, således at det kun er personer, der er omfattet af kontaktgruppen for a-dagpenge-

modtagere, som er inkluderet i opgørelsen. Derimod er det ikke betinget på, om personerne

har modtaget a-dagpenge i samme periode, som de står markeret som værende i jobrettet

uddannelse. Det skyldes, at start- og slutdatoerne på fraværsperioderne ikke vurderes præci-

se nok til at foretage en sådan sammenstilling. Derfor er det heller ikke muligt at opgøre fuld-

tidspersoner i jobrettet uddannelse. En kontrol viser dog, at i 99 pct. af forløbene har perso-

nen modtaget a-dagpenge i samme uge som startdatoen for fraværsperioden. Fraværsmar-

keringen af jobrettet uddannelse sker på den samme kode som for seks ugers selvvalgt ud-

dannelse. Derfor er det antaget, at alle forløb, der er påbegyndt fra 1. januar 2015, er jobret-

tet uddannelse.

En survey blandt 99 uddannelsesinstitutioner. Samlet set har 72 uddannelsesinstitutioner

svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 73 pct. Heraf er der dog ti uddan-

nelsesinstitutioner, der ikke har udfyldt den del af spørgeskemaet, som knytter sig til udbud

og afholdelse af uddannelsesforløb fra positivlisten for 2015. Endvidere er der en række af

uddannelsesinstitutionerne, som angiver, at de har udbudt bestemte uddannelsesforløb i

2015, men hvor de for enkelte af disse uddannelsesforløb ikke angiver, hvilke kvartaler ud-

dannelsesforløbene er udbudt og afholdt. Besvarelserne fordeler sig med 37 erhvervsskoler

(51 pct.), 13 SOSU-centre (18 pct.), ti AMU-centre (14 pct.), ni professionshøjskoler og er-

hvervsakademier (13 pct.) samt tre øvrige uddannelsesinstitutioner (4 pct.), herunder fx en

landbrugsskole. I bilag 11 indgår en oplistning af, hvilke uddannelsesinstitutioner der har del-

taget i uddannelsessurveyen, herunder hvordan disse er inddelt i institutionstyper. I alt er der

27 uddannelsesinstitutioner, der er frafaldet. Det vil sige, at de har fået tilbud om at besvare

surveyen, men at de trods påmindelser ikke har afgivet besvarelse. Disse fordeler sig bredt

på institutionstyper, hvorfor dette ikke vurderes at udgøre en stor udfordring for validiteten af

besvarelserne. I alt er der tre AMU-centre, 19 erhvervsskoler, fire professionsionshøjskoler og

erhvervsakademier, to SOSU-centre samt tre øvrige institutioner, der ikke har besvaret sur-

veyen. I forhold til validiteten af data fra uddannelsessurveyen skal læseren undervejs i rap-

porten naturligvis være opmærksomhed på, at data bygger på de enkelte uddannelsesinstitu-

tioners egne opgørelser og vurderinger, og at data ikke giver et fuldt ud repræsentativt bille-

de af, hvad alle relevante uddannelsesinstitutioner mener. Data giver dog en væsentlig indi-

kation herom. Der skal samtidig tages forbehold for, at ikke alle uddannelsesinstitutioner i

surveyen har angivet, hvilke kvartaler de udbyder og afholder uddannelsesforløbene. Derfor

kan der potentielt være en mindre underestimering i, hvor ofte kurserne bliver udbudt og af-

holdt på de enkelte kvartaler. Dette betyder, at det reelle antal uddannelsesforløb, som ud-

dannelsesinstitutionerne angiver, der bliver udbudt og afholdt i bestemte kvartaler, potentielt

kan være højere i virkeligheden end det, som uddannelsessurveyen viser. Dog vurderes det,

Opstartsevaluering

7

at data i surveyen stadig giver en god indikation for, hvor ofte uddannelsesforløbene udbydes

og afholdes kvartalsvist.

En telefonisk virksomhedssurvey blandt 82 virksomheder, der har opslået stillinger inden for

27 af STAR’s udvalgte stillingsbetegnelser baseret på hhv. opregnet mangel, spredning på ef-

teruddannelsesudvalg samt forløb på positivlisten for 2016. De af STAR udvalgte stillingsbe-

tegnelser er fordelt på ti forskellige brancher. De tæller bl.a. bygge og anlæg (22,2 pct.),

jern, metal og auto (22,2 pct.) sundhed, omsorg og personlig pleje (14,8 pct.) med flere. Der

er tilstræbt en geografisk spredning blandt de virksomheder, som indgår i surveyen. Af de

virksomheder, der har deltaget i den telefoniske virksomhedssurvey, er 20 virksomheder fra

Hovedstaden og Bornholm (24,4 pct.), 17 virksomheder fra det øvrige Sjælland (20,7 pct.),

17 virksomheder fra Midtjylland (20,7 pct.), 15 virksomheder fra Syddanmark (18,3 pct.)

samt 13 virksomheder fra Nordjylland (15,9 pct.). Formålet med den telefoniske survey har

primært været at få virksomhederne til at forholde sig til, hvilke kompetencer de potentielt

har brug for og vil kunne få dækket via ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse. To af

virksomhederne har ansatte, der har været i seks ugers jobrettet uddannelse. Det har været

nødvendigt at ringe til ca. otte gange så mange virksomheder, som det reelt er lykkedes at få

til at besvare surveyen. Det svarer til en svarprocent på omkring 13. Erfaringsmæssigt er en

sådan svarprocent ikke usædvanlig, når det gælder denne type survey med virksomheder. De

virksomheder, der har tilkendegivet, at de ikke har ønsket at deltage, har hovedsageligt givet

som årsag, at de ikke har haft tid, eller at de ikke har ønsket at deltage – uden nærmere an-

givelse af hvorfor. Data fra virksomhedssurveyen kan derfor ikke generaliseres til at være et

fuldt ud repræsentativt udtryk for, hvad virksomheder generelt mener om behovet for kvalifi-

kationer, og hvorvidt behovet vil kunne dækkes via ordningen. Dog giver data en væsentlig

indikation i forhold til virksomhedernes vurderinger herom.

Telefoniske interview med repræsentanter fra otte a-kasser (centralt), herunder Byggefage-

nes a-kasse, Dansk Metal (to repræsentanter), FOA, HK, Krifa, Dansk El-forbund, NNF samt

3F. De interviewede a-kasser er foreslået af Rambøll, og forslaget er godkendt af AK-

Samvirke. De enkelte a-kasser har selv udvalgt den repræsentant, som skulle indgå i inter-

viewet.

Telefoniske interview med ti repræsentanter fra efteruddannelsesudvalg. Et efteruddannel-

sesudvalg ønskede ikke at deltage i undersøgelsen.

Kvalitativt interview med syv repræsentanter fra erhvervsakademier, herunder Erhvervsaka-

demi Lillebælt, Erhvervsakademi MidtVest, Metropol, Cph Business, IBA Kolding, samt Styrel-

sen for Videregående Uddannelser. Erhvervsakademirepræsentanterne er blevet interviewet

om de samme spørgsmål, som dels efteruddannelsesudvalgene og dels de øvrige uddannel-

sesinstitutioner, jf. nedenfor.

Casestudier i fire kommuner (Norddjurs, Odense, Rudersdal og Holbæk Kommuner), hvor der

er interviewet repræsentanter fra jobcentre, a-kasser (lokalt), ledige/beskæftigede, virksom-

heder samt uddannelsesinstitutioner. Kommunerne er af hensyn til repræsentativitet udvalgt

på baggrund af kommunestørrelse, kommunetype samt antal fuldtidspersoner (a-dagpenge-

modtagere) i pct. af arbejdsstyrken. Der er på tværs af de udvalgte kommuner interviewet

seks repræsentanter fra fire jobcentre. Derudover er der interviewet 24 lokale a-kasse-

repræsentanter fra mindst fire forskellige a-kasser i hver kommune. Der er gennemført seks

fokusgruppeinterview samt 11 enkelt-/telefoninterview med de lokale a-kasser. Repræsen-

tanterne fra de lokale a-kasser er udvalgt af den enkelte a-kasse ud fra repræsentantens vi-

den om ordningen. Desuden er der gennemført interview med 19 ledige, 12 beskæftigede

borgere og en under uddannelse, der har været i seks ugers jobrettet uddannelse. Der er

gennemført et fokusgruppeinterview med borgere i hver kommune. Derudover er der gen-

nemført enkelt-/telefoninterview med 19 borgere. Yderligere er der interviewet fire virksom-

Opstartsevaluering

8

heder, der har eller har haft ansatte, der har været i seks ugers jobrettet uddannelse. En af

virksomhederne havde den uddannelsesinstitution, som de arbejder tæt sammen med i for-

hold til opkvalificering af ledige, med til interviewet. Der er fundet frem til relevante borgere

og virksomheder på baggrund af tilkendegivelser fra a-kasser, jobcentre, uddannelsesinstitu-

tioner, virksomhedsnetværk samt VEU-centre. Yderligere er der interviewet fire uddannelses-

institutioner, herunder AMU-Fyn, Social- og Sundhedsskolen Fyn, SOSU Sjælland og Tradium.

Uddannelsesinstitutionerne er udvalgt på baggrund af ønsket om spredning på tværs af insti-

tutionstyper.

Det kvalitative datagrundlag fra interviewene i nærværende opstartsevaluering er ikke fuldt ud

repræsentativt for nogen af aktørgrupperne. Dog vurderes udsagnene at give en god indikation

for samtlige aktørgruppers tilkendegivelser. Idet der er tale om kvalitativt datamateriale, vurde-

res, at det i nærværende opstartsevaluering som en generel tilgang ikke er hensigtsmæssigt med

en kvantificering af udsagn i form af eksempelvis: ”To jobcentre og fire a-kasser tilkendegiver, at

[…]”. Det hænger sammen med, at der anvendes en række forskellige kvalitative datakilder:

Fokusgrupper, personlige interview, telefoninterview samt kvalitative udsagn fra surveys fra en

række forskellige aktørgrupper, og der indgår meget forskelligt antal informanter i de enkelte

grupper. En kvantificering ville i denne sammenhæng give udfordringer med vægtningen af de

enkelte grupper af informanter og deres udsagn. Det, at der er interviewet et forskelligt antal

informanter i hver aktørgruppe, betyder, at der vil være stor forskel på det indtryk, det giver,

hvis det eksempelvis fremgår, at ”tre jobcentre og fire a-kasser har tilkendegivet, at […]”, frem

for at ”hovedparten af de interviewede jobcentre samt få a-kasser har tilkendegivet, at […]”. En

sådan kvantificering af disse kvalitative data vil derfor metodisk ikke give det mest reelle billede.

Yderligere fås i fokusgruppeinterview ikke nødvendigvis samtlige informanters vurdering af, om

de er enige eller ej – og der opnås heller ikke hver enkelt informants uddybende input til de en-

kelte spørgsmål.

I nærværende opstartsevaluering er i stedet opereret med en række mere overordnede betegnel-

ser, der relaterer sig til en kvalitativ vurdering af tyngden af udsagnet blandt de enkelte grupper

af informanter. Der er i analysen blandt andet anvendt betegnelserne ”hovedparten”, ”mange”,

”nogle”, ”få”, ”flere” og ”en række” i relation til de interviewede aktørgrupper. En overordnet

tommelfingerregel i denne sammenhæng er, at betegnelsen ”hovedparten” relaterer sig til ca.

75-100 pct. af informanterne i en interviewet aktørgruppe. ”Mange” relaterer sig til ca. 50-75

pct. af informanterne i en gruppe. ”Nogle” relaterer sig til ca. 25-50 pct., mens ”få” relaterer sig

til under 25 pct. af informanterne i en aktørgruppe – men flere end en enkelt informant. Yderlige-

re relaterer ”flere” og ”en række” sig til ca. 40-60 pct. af informanterne i en gruppe. Der er i den

sammenhæng specificeret både i metodekapitlet, i indledningen til de enkelte kapitler samt i

analyseteksten, hvor mange informanter i de enkelte interviewede aktørgrupper, der har deltaget

i nærværende opstartsevaluering, og hvor mange der har deltaget i hhv. fokusgruppe og enkelt-

/telefoninterview, således at læseren også selv får mulighed for at danne sig et indtryk af tyng-

den af udsagnet.

I analysen anvendes betegnelsen ”uddannelsesforløb” om de ”pakker”, der er sat sammen af

enkelte AMU-kurser. Yderligere anvendes betegnelsen ”uddannelsesforløb” om de uddannelser,

som erhvervsakademierne udbyder. Endelig anvendes betegnelsen ”kurser” om de enkelte kur-

ser, der udbydes som en del af et uddannelsesforløb, og som de ledige også særskilt kan vælge

at deltage i. Der er i analysen gjort meget ud af at skelne mellem, hvorvidt der er tale om ud-

dannelsesforløb eller kurser. Datagrundlaget giver dog ikke fuldt ud mulighed for i samtlige til-

fælde at dele aktørernes tilkendegivelse op efter, hvorvidt de udtaler sig om hhv. uddannelses-

forløb eller enkelte kurser – eller begge dele. I disse tilfælde er der i analysen anvendt betegnel-

sen uddannelsesforløb og/eller kurser.

Opstartsevaluering

9

1.4 Læsevejledning

I kapitel 2 beskrives de vigtigste bestemmelser i ordningen, herunder hvad der kendetegner

ordningen.

I kapitel 3 præsenteres en kort overordnet karakteristik af de ledige, som har deltaget i ordnin-

gen med seks ugers jobrettet uddannelse i 2015. Kapitlet er udarbejdet af STAR og baserer sig

på jobcentrenes fraværsmarkeringer.

I kapitel 4 går vi tæt på processen for udarbejdelse af positivlisten.

I kapitel 5 analyseres, hvordan udbud og afholdelse af kurser og uddannelsesforløb fungerer,

herunder hvordan uddannelsesinstitutionerne tilrettelægger udbuddet.

I kapitel 6 analyseres virksomhedernes, a-kassernes og jobcentrenes syn på, hvorvidt kurser og

uddannelsesforløb på positivlisten for 2016 er relevante.

I kapitel 7 præsenteres, hvordan ordningen er implementeret og bliver administreret i såvel

jobcentre som a-kasser.

I kapitel 8 præsenteres aktørernes vurderinger af ordningens styrker, udbyttet af ordningen

samt de udfordringer, aktørerne vurderer, der er ved ordningen.

I kapitel 9 præsenteres en række bilag, der blandt andet fungerer som uddybning af, hvilke

uddannelsesforløb der vurderes som jobrettede, samt hvilke forløb de forskellige institutionstyper

hyppigst udbyder.

Opstartsevaluering

10

2. OM SEKS UGERS JOBRETTET UDDANNELSE

I nærværende kapitel præsenteres baggrunden og rammerne for ordningen med seks ugers job-

rettet uddannelse. Datagrundlaget til nærværende kapitel er hovedsageligt baseret på bekendt-

gørelse og vejledning til ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse.

2.1 Baggrund

Med beskæftigelsesreformen i 2014 blev den daværende ordning med seks ugers selvvalgt ud-

dannelse som tidligere nævnt erstattet af en ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddan-

nelse. Den nye ordning trådte i kraft den 1. januar 2015. Ordningen betyder, at uddannelsesind-

satsen specifikt målrettes ledige, som har størst behov for at øge deres uddannelseskvalifikatio-

ner. Samtidig er der større fokus på at opkvalificere med jobrettet uddannelse, så ledige i højere

grad kommer i besiddelse af de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Kriterierne for,

hvilke uddannelser der kan udbydes i forløbet, er derfor justeret i forhold til den tidligere ordning

med seks ugers selvvalgt uddannelse. Et større fokus på jobrettede tilbud sikres gennem udar-

bejdelsen af den nationale positivliste, som definerer, hvilke kurser eller uddannelsesforløb det er

muligt at få.

Formålet med ordningen for seks ugers jobrettet uddannelse er således at give den ledige hurtig

og relevant jobrettet opkvalificering tilpasset arbejdsmarkedets behov, som skal øge den lediges

muligheder for at komme i beskæftigelse.

2.2 Rammerne for ordningen

Af nedenstående afsnit fremgår rammerne for og organiseringen af ordningen med seks ugers

jobrettet uddannelse.

2.2.1 Målgruppe og retningslinjer

Forsikrede ledige, der er berettiget til a-dagpenge, har efter eget valg ret til at deltage i jobrettet

uddannelse. Der er således hverken tale om et tilbud eller en aktivitet, som jobcenteret eller a-

kassen kan igangsætte, men derimod en ret, som alene den ledige ved ansøgning kan igangsæt-

te. Retten til seks ugers jobrettet uddannelse gælder nærmere bestemt ufaglærte ledige, faglær-

te ledige og ledige, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til niveau og va-

righed overstiger en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsud-

dannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse. Derudover

tilfalder retten personer visiteret til fleksjob.

Retten gælder fra første ledighedsdag, og uddannelsen skal afholdes inden for en referenceperio-

de på ni måneder for ledige over 25 år, og seks måneder for ledige under 25 år. I forhold til

fleksjobvisiterede skal uddannelsen afholdes inden for en referenceperiode på ni måneder, uanset

alder.

Den ledige i målgruppen kan deltage i ét jobrettet kursus eller ét jobrettet uddannelsesforløb,

som fremgår af den landsdækkende positivliste. En ledig i målgruppen for jobrettet uddannelse

kan vælge fra positivlisten, hvilket kursus eller uddannelsesforløb vedkommende ønsker at delta-

ge i. Det er ikke muligt selv at sammenstykke et uddannelsesforløb, selv om alle delelementerne

er med på positivlisten. Det betyder, at det fx ikke er muligt at vælge et kursus, der indgår i ét

uddannelsesforløb, og tre kurser, der indgår i et andet uddannelsesforløb. Alle delelementer skal

indgå i det valgte uddannelsesforløb. Men har en person allerede gennemført dele af et uddan-

nelsesforløb på positivlisten, og ønsker vedkommende at tage resten af uddannelsesforløbet som

jobrettet uddannelse, er der mulighed for at fravælge de dele, som vedkommende allerede har

gennemført. Vedkommende har herved mulighed for at vælge hele uddannelsesforløbet som job-

rettet uddannelse eller at fravælge de dele, som vedkommende allerede har gennemført.

Opstartsevaluering

11

Ledige, der deltager i jobrettet uddannelse, skal stå til rådighed for arbejde, som de henvises til

af jobcenteret eller a-kassen. Den ledige kan dog fritages for rådighed i de tilfælde, hvor jobcen-

teret vurderer, at det er relevant. Desuden skal den ledige ikke være aktivt arbejdssøgende i

perioden med deltagelse i jobrettet uddannelse.

2.2.2 Landsdækkende positivliste

For at sikre reelt jobrettede uddannelse udarbejdes en landsdækkende positivliste, der fastsæt-

ter, hvilke kurser og uddannelsesforløb det er muligt at få under ordningen ”seks ugers jobrettet

uddannelse”. Positivlisten fastlægges med udgangspunkt i eksisterende AMU-kurser samt rele-

vante uddannelsestilbud akademiniveau.

Det fremgår af reglerne for ordningen, at det er Beskæftigelsesministeriet, der udarbejder posi-

tivlisten under inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet

og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser

og Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigelsesrådet. Beskæftigelsesministeriet har heref-

ter yderligere valgt at tilrettelægge en proces, hvor flere aktører end dem, der formelt er krav

om, inddrages – herunder de 11 efteruddannelsesudvalg. Med udgangspunkt i den senest til-

gængelige Arbejdsmarkedsbalance, som offentliggøres to gange årligt (juli og januar), udarbej-

der STAR i samarbejde med Beskæftigelsesrådets teknikergruppe en liste over relevante stil-

lingsbetegnelser. Denne oversigt sendes til de 11 efteruddannelsesudvalg med anmodning om, at

efteruddannelsesudvalgene fastlægger uddannelsesforløb på op til seks uger af eksisterende

AMU-kurser mv., som kan opkvalificere til en bestemt jobfunktion for faglærte eller ufaglærte.

Derudover anmodes de 11 efteruddannelsesudvalg om at sammensætte et begrænset antal ud-

dannelsesforløb, der overstiger seks uger. Oversigten med de udvalgte stillingsbetegnelser sen-

des også via Uddannelses- og Forskningsministeriet til repræsentanter for akademiuddannelserne

med anmodning om, at de sammensætter uddannelsesforløb på op til seks ugers varighed på

akademiniveau, som kan opkvalificere ledige med uddannelse på erhvervsakademiniveau, der

samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse, til en bestemt jobfunktion.

Når STAR modtager forslag til uddannelsesforløb fra henholdsvis de 11 efteruddannelsesudvalg

og repræsentanterne for akademiuddannelserne, udarbejdes et samlet forslag, der sendes i hø-

ring i Voksen- og efteruddannelsesrådet (VEU-rådet) og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser

og Professionsbacheloruddannelser (REP-rådet). Herefter sendes positivlisten, sammen med til-

bagemeldingerne fra VEU-rådet og REP-rådet i høring i Beskæftigelsesrådet, hvorefter den ende-

lige positivliste bliver offentliggjort på STAR’s hjemmeside.

2.2.3 Administration af ordningen

Både jobcentre, a-kasser og relevante uddannelsesinstitutioner er en del af ordningens organise-

ring. Rollefordelingen mellem de tre aktører er følgende: Det er a-kasserne, der godkender og

træffer afgørelse om seks ugers jobrettet uddannelse, ligesom det er a-kasserne, der varetager

administrationen af ordningen, herunder vejleder om reglerne for seks ugers jobrettet uddannel-

se. Det er jobcenterets pligt at vejlede den ledige om seks ugers jobrettet uddannelse under den

første jobsamtale, forudsat den ledige beder om vejledning herom. Jobcenteret har hermed mu-

lighed for at vejlede den ledige med henblik på, at den ledige søger et forløb, der er meningsfuldt

i forhold til vedkommendes kvalifikationer og ønsker. Og endelig er det uddannelsesinstitutioner-

ne, der udbyder de udvalgte kurser og uddannelsesforløb på positivlisten.

Det er den lediges a-kasse, der træffer afgørelse om, hvorvidt den ledige er berettiget til seks

ugers jobrettet uddannelse. Når a-kassen har godkendt dette, skal oplysninger videregives til

henholdsvis jobcenteret og uddannelsesinstitutionen. Når jobcenteret modtager a-kassens god-

kendelse, skal jobcenteret sørge for betalingstilsagn til uddannelsesstedet. Den pågældende ud-

dannelsesinstitution skal efterfølgende bekræfte optagelsen.

Opstartsevaluering

12

Såfremt den ledige ønsker at benytte retten til jobrettet uddannelse tidligt i ledighedsforløbet,

dvs. før første jobsamtale i jobcenteret, skal den ledige efter sin cv-samtale i a-kassen til en

samtale i jobcenteret hurtigst muligt og senest en uge efter, at den ledige anmoder om det.

Ledige, der påbegynder uddannelse i opsigelsesfasen, kan fortsætte uddannelsen under ordnin-

gen seks ugers jobrettet uddannelse i ledighedsperioden. Det forudsættes, at uddannelsen indgår

på den landsdækkende positivliste, og at vedkommende er omfattet af målgruppen. A-kassen

skal godkende en ansøgning om seks ugers jobrettet uddannelse.

Der kan ydes tilskud til uddannelsesforløb på positivlisten, der overstiger en varighed på seks

uger, fra en afsat pulje på 5 mio. kr. Jobcentrene har derved mulighed for at bevilge den reste-

rende del af et uddannelsesforløb som et tilbud, der supplerer et seks ugers jobrettet uddannel-

sesforløb. Således kan den ledige tage første del af et uddannelsesforløb via ordningen og få den

resterende del af uddannelsesforløbet som tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. A-

kasserne kan kun godkende en ansøgning om et uddannelsesforløb over seks uger, hvis jobcen-

teret har tilkendegivet, at de vil bevilge den del af uddannelsesforløbet, der ligger ud over seks

uger.

Opstartsevaluering

13

3. HVEM BENYTTER SIG AF JOBRETTET UDDANNELSE?

I dette kapitel gives en kortfattet karakteristik af de ledige, der har deltaget i et uddannelsesfor-

løb gennem ordningen for seks ugers jobrettet uddannelse i 2015. Deltagerne beskrives ud fra

deres alder, køn, forudgående ledighed samt a-kasse-tilhørsforhold. Kapitlet er udarbejdet af

STAR, og data baserer sig på jobcentrenes fraværsmarkeringer, jf. nedenstående boks, hvis ind-

hold også er gengivet i afsnittet om metode og datagrundlag.

Kommunerne har registreret deltagelse i jobrettet uddannelse for ca. 11.500 dagpengemodtage-

re i 2015.

Tabelen nedenfor illustrerer spredningen i alderen for de ledige, som indgår i et forløb i forbindel-

se med ordningen for seks ugers jobrettet uddannelse. Det fremgår, at deltagergruppen alders-

mæssigt er nogenlunde jævnt fordelt. Der er dog generelt en lille overvægt af ledige i alderen

45-59 år, og samtidig er både de helt unge under 25 år og de ældre over 60 år generelt underre-

præsenterede i ordningen.

Tabel 1: Aldersfordeling af ledige, der i 2015 har deltaget i seks ugers jobrettet uddannelse og aldersfordelingen blandt ledige med 0-9 måneders ledighedsanciennitet.

Rækkenavne Antal Andel Alle a-dagpengemodtagere Andel

Under 19 år 6 0 % 175 0 %

20-24 år 923 8 % 7.442 13 %

25-29 år 1.289 11 % 13.138 23 %

30-34 år 1.253 11 % 7.532 13 %

35-39 år 1.272 11 % 5.904 10 %

40-44 år 1.312 11 % 5.669 10 %

45-49 år 1.543 13 % 5.499 9 %

50-54 år 1.640 14 % 5.277 9 %

55-59 år 1.548 13 % 4.810 8 %

60-64 år 711 6 % 2.623 5 %

Over 65 år 10 0 % 6 0 %

Hovedtotal 11.507 100 % 58.075 100 %

Kilde: Jobcentrenes fraværsmarkeringer (TASS) og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

Note: Alderen er beregnet med udgangspunkt i startdatoen for forløbet. Aldersfordelingen blandt øvrige dagpengemodtagere

er opgjort på baggrund af de personer, der i uge 26 2015 havde en anciennitet mellem 0-9 måneder.

Fraværsmarkeringer

Jobcentrenes fraværsmarkeringer vurderes som den relativt mest valide kilde til at opgøre det i forhold til

de konkrete aktivitetsregistreringer af kurser og uddannelsesforløb. Fraværsmarkeringerne er dog behæftet

med en vis usikkerhed, da de angiver, hvorfor personen i en periode ikke er omfattet af kontaktforløbet. Det

vides dog ikke med sikkerhed, om personen derefter er i jobrettet uddannelse, herunder hvor uddannelsen

foregår, eller hvilke kurser personen deltager i.

Antallet af uddannelsesforløb er sammenholdt med, hvilke kontaktgrupper personerne i de respektive ud-

dannelsesforløb tilhører, således at det kun er personer, der er omfattet af kontaktgruppen for a-dagpenge-

modtagere, som er inkluderet i opgørelsen. Derimod er det ikke betinget af, om personerne har modtaget a-

dagpenge i samme periode, hvor de står markeret som værende i jobrettet uddannelse. Det skyldes, at

start- og slutdatoerne på fraværsperioderne ikke vurderes præcise nok til at foretage en sådan sammenstil-

ling. Derfor er det heller ikke muligt at opgøre fuldtidspersoner i jobrettet uddannelse. En kontrol viser dog,

at i 99 pct. af uddannelsesforløbene har personen modtaget a-dagpenge i samme uge som startdatoen for

fraværsperioden.

Fraværsmarkeringen af jobrettet uddannelse sker på den samme kode som for seks ugers selvvalgt uddan-

nelse. Derfor er det antaget, at alle uddannelsesforløb, der er påbegyndt fra 1. januar 2015, er jobrettet

uddannelse.

Opstartsevaluering

14

Af tabellen nedenfor ses det, at der er en overvægt af ledige mænd, der påbegynder et uddan-

nelsesforløb gennem ordningen for seks ugers jobrettet uddannelse. Fordelingen er således, at

der 40 pct. kvinder i ordningen, mens der er 60 pct. mænd.

Tabel 2: Antal personer fordelt på køn, 2015.

Rækkenavne Antal Andel

Kvinder 4660 40 %

Mænd 6847 60 %

Hovedtotal 11507 100,0 %


Det fremgår af nedenstående tabel, at over halvdelen (60 pct.) af de ledige har været ledige

mellem seks og 25 uger forud for påbegyndelsen af det konkrete uddannelsesforløb, for hvilket

der er lavet en fritagelsesmarkering. 21 pct. har været ledig mellem seks og ni måneder, mens

13 pct. havde været ledige i mindre end fem uger, da de påbegyndte forløbet.

Tabel 3: Forudgående ledighedsanciennitet ved påbegyndelse af forløb, antal personer, 2015.

Rækkenavne Antal Andel

0 6 0 %

1-5 uger 1.466 13 %

6-25 uger 6.910 60 %

6-9 mdr. 2.474 21 %

9 mdr. -1 år 509 4 %

1-2 år 124 1 %

2-3 år 7 0 %

3-4 år 3 0 %

4-5 år 6 0 %

Over 5 år 2 0 %

Hovedtotal 11.507 100 %


Note I: Ledighedsancienniteten er opgjort på baggrund af DREAM, hvor anciennitet er talt op sammenlagt fra sidste indplace-

ringsdato til starttidspunktet for første fraværsmarkering.

Note II: Det bemærkes, at de henholdsvis 4 pct. med en ledighedsanciennitet på ni måneder til et år og den 1 pct. med en

ledighedsanciennitet på et-to år vurderes at være afløb fra den tidligere ordning med seks ugers selvvalgt uddannelse.

Tabellen nedenfor viser, at de ledige, som påbegyndte et uddannelsesforløb, er spredt på en

række a-kasser, som afspejler, hvem der har ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Størstede-

len (86 pct.) af de ledige er medlem af 3F (28 pct.), Krifa (14 pct.), HK (12 pct.), Dansk Metal (8

pct.), Det Faglige Hus (7. pct.), Ase (6 pct.), FOA (5 pct.), og Ledernes A-kasse (6 pct.).

Opstartsevaluering

15

Tabel 4: Antal og andel personer i seks ugers jobrettet uddannelse fordelt på a-kasser samt andel af personer med 0-9 måneders ledighedsanciennitet fordelt på a-kasse, 2015.

Rækkenavne

Antal personer i seks ugers job-

rettet i 2015 Andel

Andel af per-soner med 0-9 mdr. ledighed

10 Journalistik, Kommunikation, Sprog 14 0 % 2 %

14 Socialpæd. Landsdæk. 15 0 % 2 %

15 3F 3.257 28 % 13 %

17 Fag og Arbejdes (FOA) 599 5 % 7 %

18 Danmarks Læreres Fælles 9 0 % 3 %

22 Det Faglige Hus 785 7 % 5 %

24 Metalarbejdernes 952 8 % 3 %

34 Nær.- og Nyd.mid.arb.'s 204 2 % 1 %

37 El-Fagets 95 1 % 1 %

40 Byggefagenes A-kasse 131 1 % 1 %

53 HK/Danmarks 1.391 12 % 10 %

57 Min A-kasse 289 3 % 3 %

62 Funk. og Servicefagenes 104 1 % 1 %

67 Ledernes 641 6 % 3 %

72 Teknikernes 94 1 % 2 %

73 Kristelig 1.561 14 % 10 %

76 Danske Sundhedsorg. 8 0 % 3 %

81 Børne- og U.pæd. Landsd. 18 0 % 3 %

83 Frie Funktionærer 141 1 % 1 %

86 Akademikernes 46 0 % 9 %

88 Magistrenes 25 0 % 4 %

92 Funk. og Tjm.'s Fælles 245 2 % 6 %

94 Selvst. Erhv.drivende 750 7 % 5 %

95 DANA for selvstændige 93 1 % 1 %

98 CA 23 0 % 3 %

Uoplyst 17 0 % 0 %

Hovedtotal 11507 100,0 % 100 %


Note: Fordelingen af ledige på a-kasse er opgjort på baggrund af ledige i uge 26 og med deres medlemskab af a-kasse ulti-

mo 2015.

Opstartsevaluering

16

4. HVORDAN FUNGERER PROCESSEN FOR UDARBEJDELSE

AF POSITIVLISTEN?

I dette kapitlet præsenteres processen for udarbejdelse af positivlisten.

Datagrundlaget for nærværende kapitel udgøres hovedsageligt af kvalitative interview med efter-

uddannelsesudvalg og repræsentanter fra erhvervsakademier. Der er gennemført telefoniske

interview med ti efteruddannelsesudvalg samt et fokusgruppeinterview med syv repræsentanter

fra erhvervsakademier.

Herudover inddrages i begrænset omfang surveyen blandt 99 uddannelsesinstitutioner. Endelig

inddrages slutteligt dels surveyen med 82 virksomheder og dels interview med yderligere fire

virksomheder. De metodiske forbehold med survey til hhv. uddannelsesinstitutioner og virksom-

heder, jf. afsnittet om metode og datagrundlag, skal haves in mente. Det drejer sig blandt andet

om, at uddannelsessurveyen bygger på uddannelsesinstitutionernes egne umiddelbare opgørelser

og vurderinger, og at svarprocenten i denne survey er på 73 pct., hvoraf der er ti uddannelsesin-

stitutioner, der ikke har udfyldt den del af spørgeskemaet, som knytter sig til udbud og afholdel-

se af uddannelsesforløb fra positivlisten for 2015. Yderligere drejer det sig om, at svarprocenten

for virksomhedssurveyen er på ca. 13 pct. Dette medfører, at data fra de to surveys ikke kan

generaliseres til at være et fuldt ud repræsentativt udtryk for, hvad hhv. uddannelsesinstitutio-

nerne og virksomhederne mener. Dog giver data en væsentlig indikation herom.

Centrale pointer i kapitlet

Nogle efteruddannelsesudvalg og repræsentanter fra erhvervsakademierne finder, at visse

af de fra STAR tilsendte stillingsbetegnelser er forældede, og enkelte benytter sig slet ikke

af stillingsbetegnelserne, når de etablerer de kurser og uddannelsesforløb, de vurderer, der

er behov for.

Der er forskel på, hvordan både de enkelte efteruddannelsesudvalg samt repræsentanterne

fra erhvervsakademierne fastsætter varigheden af uddannelsesforløb. Ca. halvdelen af de

adspurgte aktører tilkendegiver, at de fastsætter varigheden af de enkelte uddannelsesfor-

løb på baggrund af en individuel vurdering af formålet. Omtrent den anden halvdel påpeger,

at de som udgangspunkt planlægger uddannelsesforløb i de fulde seks uger, da de vurderer,

at der er et behov for at få så meget undervisning som muligt på området.

En række efteruddannelsesudvalg oplever, at de spiller en central rolle i udarbejdelsen af

positivlisten, idet de skal balancere forskellige aktørers interesser.

Nogle efteruddannelsesudvalg samt repræsentanter fra erhvervsakademierne oplever, at de

mangler data om udbud og brug af forløb, samt at tidsfristerne er for korte til at give en

kvalificeret tilbagemelding til STAR.

De forskellige efteruddannelsesudvalg samt repræsentanter fra erhvervsakademierne har

forskellige tilgange for inddragelsen af uddannelsesinstitutioner i processen vedr. udarbej-

delse af positivlisten. Hovedparten af de interviewede uddannelsesinstitutioner føler sig dog

kun i ringe grad inddraget i processen.

Virksomhederne bliver kun indirekte involveret i processen for udarbejdelsen af positivlisten.

Mange efteruddannelsesudvalg samt repræsentanter fra erhvervsakademierne påpeger, at

tidsfristerne for at give tilbagemeldinger til STAR med forslag til positivlisten er for korte set

i forhold til, at det skal være muligt at inddrage relevante parter.

Opstartsevaluering

17

4.1 Proces for udarbejdelse af positivlisten

I dette afsnit sættes der fokus på processen for udarbejdelsen af positivlisten. For det første

hvordan selve processen foregår, herunder rollefordelingen og samarbejdet mellem STAR og

efteruddannelsesudvalgene, samt repræsentanterne fra erhvervsakademierne. For det andet

hvordan inddragelsen af uddannelsesinstitutioner og virksomheder håndteres i forbindelse med

etableringen af kurser og uddannelsesforløb.

4.1.1 Hvordan opleves processen for udarbejdelse af positivlisten i 2016?

Processen med udarbejdelsen af positivlisten foregår ved, at de 11 efteruddannelsesudvalg samt

repræsentanterne fra erhvervsakademierne ved STAR får tilsendt en række udvalgte stillingsbe-

tegnelser. Stillingsbetegnelserne er baseret på behovet for arbejdskraft i Arbejdsmarkedsbalan-

cen. Efteruddannelsesudvalgene samt repræsentanterne fra akademiuddannelserne har til opga-

ve at udarbejde kurser og uddannelsesforløb til de udvalgte stillingsbetegnelser inden for det

pågældende fagområde. En række af de interviewede efteruddannelsesudvalg og repræsentanter

fra erhvervsakademierne peger på, at der er stor forskel på, i hvor høj grad de af STAR udvalgte

stillingsbetegnelser bruges til at identificere de kurser og uddannelsesforløb, som indstilles til

positivlisten. Nogle af de ovennævnte aktører finder visse stillingsbetegnelser forældede, og en-

kelte benytter sig slet ikke af stillingsbetegnelserne, når de etablerer de kurser og uddannelses-

forløb, de vurderer, der er behov for.

Der er ligeledes forskel på, hvordan både de enkelte efteruddannelsesudvalg samt repræsentan-

ter fra erhvervsakademierne fastsætter varigheden af uddannelsesforløb. Ca. halvdelen af de

adspurgte ovennævnte aktører tilkendegiver, at de fastsætter varigheden af de enkelte uddan-

nelsesforløb på baggrund af en individuel vurdering af formålet. Omtrent den anden halvdel på-

peger, at de som udgangspunkt planlægger uddannelsesforløb i de fulde seks uger, da de vurde-

rer, at der er et behov for at få så meget undervisning som muligt på området. Et enkelt efterud-

dannelsesudvalg peger på, at de planlægger uddannelsesforløb i de fulde seks uger grundet de

lediges ret til seks ugers uddannelse. Visse efteruddannelsesudvalg ser det som værende op til

en eventuel individuel kompetencevurdering (IKV) at afgøre, hvorvidt borgere med kendskab til

området kan undlade at tage udvalgte kurser i et uddannelsesforløb. Det bemærkes dog fra et

enkelt efteruddannelsesudvalg, at jobcenteret ikke alle steder bevilger IKV, da det er en ekstra

ydelse, som jobcenteret skal betale for.

Flere efteruddannelsesudvalg efterspørger mere data fra centralt hold i forhold til udbuddet af

kurser og uddannelsesforløb og anvendelsen af disse, idet sådanne data vurderes at kunne kvali-

ficere den konkrete udarbejdelse af selvsamme. Det er bemærkelsesværdigt, at de oplysninger,

som kan findes i MBUL’s offentlige databank om, hvilke kurser de ledige anvender i regi af seks

ugers jobrettet uddannelse, tilsyneladende ikke er tilstrækkelige. Nogle efteruddannelsesudvalg

har selv indhentet data og udarbejdet analyser i løbet af året for at være forberedt på processen.

Det drejer sig overordnet om data vedrørende 1) udbudte og afholdte uddannelsesforløb, 2) ud-

budte men ikke afholdte uddannelsesforløb, og 3) ikke udbudte uddannelsesforløb, samt hvad

disse forskelle skyldes.

En række efteruddannelsesudvalg beskriver, at de vurderer, at de spiller en central rolle i udar-

bejdelsen af positivlisten generelt. Disse udvalg ser sig selv som dem, der er i stand til at

omsætte viden om påkrævede kompetencer i brancher til præcise kurser og uddannelsesforløb.

Et efteruddannelsesudvalg nævner, at de er dem, som samler trådene og tilgodeser virksomhe-

dernes behov. Både efteruddannelsesudvalg og repræsentanter fra erhvervsakademierne be-

skriver, at de skal balancere mellem beskæftigelses- og uddannelsessystemets interesser i for-

hold til uddannelsesforløbene.

Udover ovennævnte rolle peger nogle efteruddannelsesudvalg på, at de i visse tilfælde ser dem

selv som havende en central rolle i forhold til at samle og formidle kendskab til ordningen. Et

efteruddannelsesudvalg beskriver fx, hvordan de aktivt forsøger at formidle kendskabet til ord-

Opstartsevaluering

18

ningen, blandt andet gennem pjecer til de lokale uddannelsesudvalg. Herudover nævnes, at op-

rettelsen af hjemmesiden AMUkurs.dk og de dertil koblede nyhedsbreve til ledige er med til at

vejlede ledige om udbuddet af kurser og uddannelsesforløb.

Overordnet set opfatter både efteruddannelsesudvalgene samt repræsentanterne fra erhvervs-

akademierne samarbejdet med STAR som positivt. Dog påpeger mange, at tidsfristerne for at

give tilbagemeldinger til STAR med forslag til positivlisten er for korte set i forhold til, at det skal

være muligt at inddrage relevante parter. Visse efteruddannelsesudvalg peger på, at de korte

tidsfrister vurderes at gå ud over kvaliteten af de kurser og uddannelsesforløb, der udbydes, og

disse efteruddannelsesudvalg ønsker en tidligere udmelding fra STAR vedrørende de udvalgte

stillingsbetegnelser på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancen. Overordnet tilkendegiver både ef-

teruddannelsesudvalg samt repræsentanter fra erhvervsakademierne, at de har fundet processen

for 2016 væsentlig bedre end processen for 2015.

4.1.2 Hvordan håndteres inddragelsen af de relevante parter i forbindelse med udarbejdelse af positivlisten?

På trods af, at uddannelsesinstitutionerne ikke formelt set skal inddrages i forbindelse med udar-

bejdelsen af positivlisten, tilkendegiver hovedparten af efteruddannelsesudvalgene, at de i høj

grad er i dialog med uddannelsesinstitutionerne i forhold til udarbejdelsen af positivlisten. Et en-

kelt efteruddannelsesudvalg bemærker, at de ikke har inddraget uddannelsesinstitutionerne di-

rekte i udarbejdelsen. Flere efteruddannelsesudvalg peger på, at de anser det for meget væsent-

ligt at have en god dialog med uddannelsesinstitutionerne, der sikrer, at de bakker op om de

kurser og uddannelsesforløb, som efteruddannelsesudvalgene melder ind.

Efteruddannelsesudvalgene har overordnet følgende tre tilgange til inddragelsen af uddannelses-

institutionerne:

Høringsrunder for alle uddannelsesinstitutioner

Forelæggelse for nogle af de største uddannelsesinstitutioner

Ingen decideret forelæggelse grundet mange løbende dialogmøder med uddannelsesinstituti-

onerne, hvorigennem uddannelsesinstitutionerne bliver hørt.

Det er bemærkelsesværdigt, at hovedparten af de interviewede uddannelsesinstitutioner derimod

kun i ringe grad føler sig inddraget i processen vedrørende udarbejdelsen af positivlisten. Der er

dog umiddelbart forskel på, i hvor høj grad de forskellige typer af uddannelsesinstitutioner ople-

ver, at de bliver inddraget. Flere uddannelsesinstitutioner har fået mulighed for at kommentere

positivlisten for 2016, men disse institutioner oplever dog, at deres tilbagemeldinger kun i be-

grænset omfang høres, hvorved deres reelle indflydelse er begrænset. De interviewede uddan-

nelsesinstitutioners tilkendegivelser genfindes til en vis grad i den gennemførte survey blandt

uddannelsesinstitutioner. Denne viser, at over halvdelen (51 pct.) af de adspurgte uddannelses-

institutioner vurderer, at de slet ikke eller i mindre grad er blevet inddraget af efteruddannelses-

udvalgene i forbindelse med udarbejdelse af positivlisten for 2016. Efteruddannelsesudvalgenes

oplevelse af inddragelsen af uddannelsesinstitutionerne står således i kontrast til uddannelsesin-

stitutionernes oplevelser. En mulig forklaring kan være, at hovedparten af efteruddannelsesud-

valgene inddrager nogle få uddannelsesinstitutioner, mens den resterende gruppe af uddannel-

sesinstitutioner ikke inddrages.

Opstartsevaluering

19

Figur 1: I hvilken grad uddannelsesinstitutioner vurderer, at de er blevet inddraget af efteruddannelses-udvalg i forbindelse med udarbejdelsen af positivlisten for 2016.

Kilde: Uddannelsessurvey.

Blandt de uddannelsesinstitutioner, som ovenfor vurderer, at de er blevet inddraget i processen

for udarbejdelsen af positivlisten, angiver knap halvdelen (49 pct.), at de blandt andet blev ind-

draget via e-mailkorrespondance.

Figur 2: Hvordan uddannelsesinstitutionerne er blevet inddraget af efteruddannelsesudvalgene i forbin-delsen med udarbejdelsen af positivlisten til 2016 (N=49)


Virksomhederne, som heller ikke formelt set skal inddrages af efteruddannelsesudvalgene, ind-

drages i meget varierende grad af de forskellige efteruddannelsesudvalg i forbindelse med etab-

leringen af kurser og uddannelsesforløb til positivlisten. For hovedparten af efteruddannelsesud-

valgenes vedkommende inddrages virksomhederne ikke direkte i forbindelse med udarbejdelsen

af positivlisten. Størstedelen af efteruddannelsesudvalgene har således valgt, at virksomhederne

repræsenteres igennem de parter, der er tilknyttet efteruddannelsesudvalget. I enkelte af efter-

uddannelsesudvalgenes underudvalg sidder ligeledes store virksomheder, som kan give udtryk

for, hvilke behov der er i den konkrete virksomhed og potentielt i resten af branchen.

Som følge af ovennævnte struktur for inddragelse af virksomhederne efterlyser en nogle efterud-

dannelsesudvalg en proces, hvor de parter, der er tilknyttet efteruddannelsesudvalget, kan nå at

forhøre sig i deres bagland om behovene på arbejdsmarkedet.

Blandt samtlige virksomheder, der er inddraget i nærværende opstartsevaluering (86 virksomhe-

der i alt), er ingen blevet kontaktet af efteruddannelsesudvalg i forhold til deres behov for kom-

petencer. Dette matcher således overordnet efteruddannelsesudvalgenes tilkendegivelser.

8% 8% 26% 25% 26% 6%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

I meget høj grad (6) I høj grad (6) I nogen grad (19)

I mindre grad (18) Slet ikke (19) Ved ikke/Ikke relevant (4)

8%

14%

20%

29%

31%

49%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Ved ikke/Ikke relevant (4)

Andet: (7)

Via telefonisk kontakt (10)

Via møder (face to face) (14)

Via høring (15)

Via e-mailkorrespondance (24)

Opstartsevaluering

20

5. HVORDAN FUNGERER UDBUD OG AFHOLDELSE AF

KURSER OG UDDANNELSESFORLØB?

I dette kapitel præsenteres processen for udbud og afholdelse af kurser og uddannelsesforløb.

Datagrundlaget i nærværende kapitel udgøres hovedsageligt af surveyen blandt 99 uddannelses-

institutioner. De metodiske forbehold med en survey til uddannelsesinstitutioner, jf. afsnittet om

metode og datagrundlag, drejer sig blandt andet om, at data er baseret på uddannelsesinstituti-

onernes egne umiddelbare opgørelser og vurderinger. Herudover er svarprocenten på 73 pct.,

hvoraf der er ti uddannelsesinstitutioner, der kun har udfyldt spørgeskemaet delvist. Dette med-

fører, at data herfra ikke kan generaliseres til at være et fuldt ud repræsentativt udtryk for, hvad

samtlige relevante uddannelsesinstitutioner mener. Dog giver data en væsentlig indikation her-

om. Der skal i den forbindelse yderligere tages forbehold for, at ikke alle uddannelsesinstitutioner

i surveyen har angivet, i hvilke kvartaler de udbyder og afholder uddannelsesforløbene. Derfor

kan der i data potentielt være en mindre underestimering af, hvor ofte kurserne i virkeligheden

bliver udbudt og afholdt kvartalsvist.

5.1 Udbud af kurser og uddannelsesforløb

I dette afsnit præsenteres processen i forbindelse med udbuddet af kurser og uddannelsesforløb.

Det skal bemærkes, at udbuddet af kurser og uddannelsesforløb retter sig mod såvel ledige som

beskæftigede.


Data fra surveyen viser, at hovedparten af uddannelsesinstitutionerne (86 pct.) anven-

der positivlisten for 2016 i deres planlægning af, hvilke uddannelsesforløb de udbyder.

Tilkendegivelser fra uddannelsesinstitutioner og jobcentre indikerer, at et mindre antal

uddannelsesinstitutioner og jobcentre er i tæt dialog om udbud af kurser og uddannel-

sesforløb i relation til ordningen, mens den resterende gruppe af uddannelsesinstitutio-

ner og jobcentre tilkendegiver, at der er en begrænset dialog – og behov for yderligere

dialog.

Surveyen viser samtidig, at 79 pct. af uddannelsesforløbene på positivlisten for 2015,

som uddannelsesinstitutionerne i surveyen har angivet, er blevet udbudt og er også

blevet afholdt.

Uddannelsessurveyen viser endvidere, at 69 pct. af de forskellige uddannelsesforløb fra

positivlisten 2015 er blevet udbudt minimum én gang i løbet af 2015. Af de uddannel-

sesforløb, som ikke er blevet udbudt, er en stor del akademiuddannelser. Ses der isole-

ret på de uddannelsesforløb, som ikke er akademiuddannelser, er 82 pct. af de uddan-

nelsesforløb, der optræder på positivlisten fra 2015, blevet udbudt.

Mange uddannelsesinstitutioner, herunder repræsentanter fra erhvervsakademierne,

tilkendegiver i interviewet, at de ofte har svært ved at fylde såvel kurser som uddannel-

sesforløb op. Mange kurser og uddannelsesforløb afholdes derfor både for ledige og be-

skæftigede, hvilket der er blandede erfaringer med.

Nogle a-kasser peger på, at ”forsyningssikkerheden” i ordningen for seks ugers jobret-

tet uddannelse er en udfordring, når uddannelsesinstitutionerne aflyser kurser og ud-

dannelsesforløb.

Nogle a-kasser vurderer, at det er problematisk, at personer med forældet uddannelse,

samt personer med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse ikke er omfattet af

ordningen. I dagpengelovens forstand skal personer med selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, men er ikke omfattet af de

samme rettigheder, som øvrige ledige i forhold til denne ordning.

Opstartsevaluering

21

5.1.1 Hvordan tilrettelægger uddannelsesinstitutionerne udbuddet af kurser og uddannelsesforløb?

Surveyen til uddannelsesinstitutioner viser, at der er 86 pct. af uddannelsesinstitutionerne, der

tilkendegiver, at de bruger positivlisten for 2016 i deres planlægning af, hvilke uddannelsesforløb

de skal udbyde.

Figur 3: Bruger I positivlisten fra 2016 i jeres planlægning af, hvilke uddannelsesforløb I udbyder?


Note: Blandt de uddannelsesinstitutioner, som ikke brugere positivlisten, er fem erhvervsskoler, to SOSU-uddannelser og to i

kategorien ”øvrige” uddannelsesinstitutioner, jf. afsnit om metode og datagrundlag.

Blandt de 58 uddannelsesinstitutioner, som tilkendegiver, at de bruger positivlisten i deres plan-

lægning, er der over tre fjerdedele (77 pct.), der peger på, at positivlisten for 2016 anvendes til

at indgå i dialog med jobcentrene om, hvilke uddannelsesforløb og/eller kurser der bør udbydes.

Herudover peger 71 pct. af uddannelsesinstitutionerne på, at positivlisten anvendes som inspira-

tion til udvælgelsen af uddannelsesforløb og/eller kurser.

Herudover er det halvdelen af uddannelsesinstitutionerne (50 pct.), der anvender positivlisten for

2016 til at indgå i dialog med andre uddannelsesinstitutioner om, hvordan udbuddet af uddannel-

sesforløb og/eller kurser kan tilrettelægges. Af øvrige kommentarer til, hvordan uddannelsesinsti-

tutionerne bruger positivlisten for 2016, peger to uddannelsesinstitutioner på, at de også bruger

listen til at indgå i dialog med a-kasser.

Figur 4: Hvordan bruger I positivlisten i jeres planlægning af, hvilke uddannelsesforløb I udbyder?


I interviewene med uddannelsesinstitutionerne, herunder erhvervsakademierne, divergerer til-

kendegivelserne om samarbejdet med jobcentre vedrørende udbuddet af kurser og uddannelses-

forløb til ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse. En enkelt af de interviewede uddannel-

sesinstitutioner samt repræsentanter fra erhvervsakademierne peger på, at de generelt har en

tæt kontakt med jobcentrene, hvorigennem de får brugbar viden om det lokale arbejdsmarkeds

behov. De øvrige tilkendegiver, at der er behov for øget dialog.

1%

13%

86%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%


Nej (9)

Ja (62)

0%

13%

50%

71%

77%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%


Andet: (8)

Til at indgå i dialog med andre uddannelsesinstitutioner

om udbuddet af uddannelsesforløb/enkeltkurser (31)

Som inspiration til udvælgelse af nye

uddannelsesforløb/enkeltkurser (44)

Til at indgå i dialog med jobcentrene om udbuddet af

uddannelsesforløb/enkeltkurser (48)

Opstartsevaluering

22

Samtidig giver hovedparten af de adspurgte jobcentre udtryk for, at de kun har begrænset dialog

om udbuddet af kurser og uddannelsesforløb med uddannelsesinstitutionerne. Det skyldes ikke,

at jobcentrene ikke kan se formålet med en dialog, men derimod manglende tid til at prioritere

dette fra jobcentrenes side. Et enkelt jobcenter angiver omvendt, at de har meget dialog med

uddannelsesinstitutionerne om udbuddet af kurser og uddannelsesforløb i forbindelse med ord-

ningen, hvilket de finder relevant og meningsfuldt.

Ovenstående tilkendegivelser fra uddannelsesinstitutioner og jobcentre indikerer, at et mindre

antal uddannelsesinstitutioner og jobcentre er i tæt dialog om udbud af kurser og uddannelses-

forløb i relation til ordningen, mens den resterende gruppe af uddannelsesinstitutioner og jobcen-

tre tilkendegiver, at der er en begrænset dialog – og behov for yderligere dialog.

5.2 Afholdelse af kurser og uddannelsesforløb – i relation til udbuddet

I første del af dette afsnit vil der på baggrund af uddannelsessurveyen ses på, hvor mange ud-

dannelsesforløb, der bliver udbudt og afholdt af uddannelsesinstitutionerne. I forlængelse heraf

vil der på baggrund af bilag 9 sættes fokus på, hvilke uddannelsesforløb som ikke bliver udbudt.

Dette efterfølges af et nærmere blik på, hvor ofte uddannelsesforløbene udbydes og gennemføres

kvartalsvis. Efter dette afsnit ses der nærmere på, hvorvidt uddannelsesinstitutionerne udbyder

og afholder alle kurser i de udbudte uddannelsesforløb.

Herefter vil der på baggrund af interviews med uddannelsesinstitutionerne ses på deres erfarin-

ger med at afholde og gennemføre kurser og uddannelsesforløb. Slutteligt præsenteres en opgø-

relse over, hvorvidt de ledige oftest vælger ét kursus eller ét uddannelsesforløb.

5.2.1 Hvor stor en andel uddannelsesforløb og kurser afholdes – set i relation til udbuddet?

Blandt de 62 uddannelsesinstitutioner, som i uddannelsessurveyen har angivet, hvilke uddannel-

sesforløb de har udbudt og afholdt i 2015, er der i alt udbudt 2.643 uddannelsesforløb. Samtidig

tilkendegiver disse uddannelsesinstitutioner, at 2.083 uddannelsesforløb er blevet afholdt. Det

svarer til, at 79 pct. af de udbudte uddannelsesforløb er blevet afholdt. I bilag 9 findes en samlet

oversigt over de udbudte og afholdte uddannelsesforløb.

Uddannelsessurveyen viser endvidere, at 69 pct. af de forskellige uddannelsesforløb fra positivli-

sten 2015 er blevet udbudt helt eller delvist minimum en gang i løbet af 2015. Af de uddannel-

sesforløb, som ikke er blevet udbudt, er en stor del akademiuddannelser. Ses der isoleret på de


optræder på positivlisten fra 2015, blevet udbudt – enten helt eller delvist.3

Ud fra surveyens data er det kun muligt at gisne om, hvorfor der er uddannelsesforløb, som ikke

er blevet udbudt. En mulighed er, at de uddannelsesinstitutioner, der indgår i surveyen, ikke er

godkendte til at udbyde samtlige AMU-mål (dvs. enkeltkurser), der indgår i uddannelsesforløbe-

ne. En anden mulighed er, uddannelsesinstitutionerne er godkendte til at udbyde samtlige AMU-

mål, der indgår i uddannelsesforløbene, men at de alligevel vælger ikke at udbyde disse uddan-

nelsesforløb - formentlig fordi uddannelsesinstitutionerne vurderer, at det alligevel ikke økono-

misk kan betale sig at afvikle de pågældende uddannelsesforløb, jf. det efterfølgende afsnit om

uddannelsesinstitutionernes erfaringer med at tilrettelægge og afholde kurser og uddannelsesfor-

løb. 4

3 For et fuldt overblik over de enkelte institutionstypers udbud og afholdelse af uddannelsesforløb henvises til bilag 4-8. 4 Den godkendte udbyder har for hvert AMU-mål (dvs. kursus), som udbyderen er godkendt til, pligt til i hele det område,

som godkendelsen omfatter, at sikre udbud, der er passende i forhold til behovet. I forhold til positivlisten er der således en

grundlæggende udbudspligt knyttet til hvert enkelt AMU-mål, men der er umiddelbart ingen forpligtelse eller hjemmel til at

påbyde uddannelsesinstitutionerne at udbyde positivlistens sammensatte AMU-forløb i sin helhed. Dvs. uddannelsesinstituti-

onerne skal ikke nødvendigvis udbyde hele uddannelsesforløb. Det afhænger af, hvilke AMU-mål uddannelsesinstitutionen er

godkendt til at udbyde. Derudover er uddannelsesinstitutionerne ikke forpligtede til at gennemføre AMU-mål, men skal dog

realisere en vis minimumsaktivitet for at bevare udbudsgodkendelserne.

Opstartsevaluering

23

Som nævnt ovenfor er en stor del af de uddannelsesforløb, som ikke er blevet udbudt, akademi-

uddannelser. Ud af 58 akademiuddannelser er kun 31 pct. udbudt. Dette kan være et udtryk for,

at kun fire erhvervsakademier optræder i surveyens stikprøve, hvorfor fortolkningen af resultatet

må tages med en vis grad af forbehold. Med dette in mente er det dog en forholdsvis stor andel

af akademiuddannelser, som ikke er blevet udbudt. Det kan være en udfordring i forhold til at

imødekomme arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft, jf. Arbejdsmarkedsbalancen.

Af de uddannelsesforløb, som ikke er blevet udbudt i forhold til positivlisten for 2015, og som

ikke er akademiuddannelser, er der mange uddannelsesforløb, som knytter sig til brancheskift. Af

disse kan følgende uddannelsesforløb nævnes:

47 – På vej til tagdækker

83 – Intro til fødevareindustrien

86 – Intro til medicinalindustrien – automatisk pakkeri og påfyldning

87 – Intro til medicinalindustrien – basisproduktion

94 – Intro til vindmølleindustrien

97 – Intro til elforsyning og tavlemontage

98 – Intro til overfladebehandling – komponenter

146 – Introforløb for ufaglærte på vej ind i træ- og møbelindustrien

150 – Introforløb for industrioperatører uden erfaring fra træ- og møbelindustrien

161 – Jobrettet grundpakke for transportarbejdere i danske lufthavne5

For et fuldt overblik over de uddannelsesforløb, som ikke er blevet udbudt, henvises der til bilag

9.

Der er en naturlig overensstemmelse mellem, hvilke uddannelsesforløb a-kasserne har godkendt

deres medlemmer til, og de uddannelsesforløb uddannelsesinstitutionerne primært har udbudt.

Ifølge en række a-kasser har deres medlemmer typisk deltaget i kurser og/eller uddannelsesfor-

løb beslægtet med a-kassens fagområde. Fx tilkendegiver 3F, at deres medlemmer typisk har

deltaget i kurser og/eller uddannelsesforløb inden for lager, truck og stort kørekort; HK’s med-

lemmer har typisk deltaget i kurser og/eller uddannelsesforløb inden for regnskab, administration

og it, mens FOA’s medlemmer typisk har deltaget i kurser og/eller uddannelsesforløb inden for

SOSU-området, rengøring, dagpleje og køkken. Det påpeges dog også blandt nogle a-kasser, at

deres medlemmer har taget kurser og/eller uddannelsesforløb uden for a-kassens fagområde.

Som eksempel herpå nævnes HK’s medlemmer, der har taget kurser og/eller uddannelsesforløb

inden for transport eller byggebranchen, hvis der lokalt har været efterspørgsel efter arbejdskraft

inden for disse brancher.6

Den følgende tabel giver et indblik i, hvorvidt de enkelte uddannelsesforløb er blevet udbudt og

afholdt kvartalsvist. Dette er interessant, fordi ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse

kræver, at de ledige deltager i ét uddannelsesforløb eller ét kursus inden for referenceperioden

på hhv. ni måneder for ledige over 25 år og seks måneder for ledige under 25 år. Hvis de uddan-

nelsesforløb, som er relevante for den ledige, ikke er blevet udbudt i dette tidsrum, har det ikke

været muligt for den ledige at udnytte deres ret til ordningen.

Nedenfor er de forskellige uddannelsesforløb blevet grupperet efter, hvor mange uddannelsesin-

stitutioner, som har angivet, at de har udbudt uddannelsesforløbet. Eksempelvis er de ti mest

5 Endvidere er der tre uddannelsesforløb, som omhandler dyrehold. At disse ikke er blevet udbudt skyldes sandsynligvis, at

landbrugsskoler ikke er præsenteret i surveyens stikprøve, da disse institutioner har valgt ikke at gennemføre surveyen.

6 A-kasserne har i denne sammenhæng peget på nogle områder, som deres medlemmer typisk tager kurser og/eller uddan-

nelsesforløb inden for, og det fremgår af de kvalitative besvarelser ikke klart, hvorvidt der i denne sammenhæng specifikt er

tale om kurser eller uddannelsesforløb.

Opstartsevaluering

24

udbudte uddannelsesforløb i grupperingen top 1-10, mens top 201 består af de 20 mindst ud-

budte uddannelsesforløb. Tabellen viser herefter, hvor mange uddannelsesforløb som ikke er

blevet udbudt og afholdt i de enkelte kvartaler. Eksempelvis kan det ses, at ét uddannelsesforløb

ud af de ti mest udbudte uddannelsesforløb ikke er blevet udbudt i 1. kvartal.

Der skal i denne sammenhæng dog tages forbehold for, at ikke alle uddannelsesinstitutioner har

angivet, hvilke kvartaler de har udbudt og afholdt uddannelsesforløbene i. Derfor kan der poten-

tielt være en mindre underestimering af, hvor ofte uddannelsesforløbene er blevet udbudt og

afholdt på de enkelte kvartaler. Dette betyder, at det reelle antal uddannelsesforløb, som ikke er

blevet udbudt og afholdt på bestemte kvartaler, kan forventes at være en smule lavere i virke-

ligheden sammenlignet med nedestående data. Dog vurderes nedenstående tabel at give en god

indikation på, hvornår uddannelsesforløbene er blevet udbudt og afholdt kvartaltsvist.

Tabel 5: Fordeling af uddannelsesforløb, som ikke er blevet hhv. udbudt og afholdt i de enkelte kvartaler i 2015.

Kvartaler i 2015 uden udbudte

uddannelsesforløb

Kvartaler i 2015 uden afholdte

uddannelsesforløb

De forskellige uddannelsesforløb

rangeret efter, hvor ofte de bliver

udbudt

Antallet af

uddannel-

sesforløb,

der ikke er udbudt

i 1.

kvartal

Antallet af

uddannel-

sesforløb,

der ikke er udbudt

i 2.

kvartal

Antallet af

uddannel-

sesforløb,

der ikke er udbudt

i 3.

kvartal

Antallet af

uddannel-

sesforløb,

der ikke er udbudt

i 4.

kvartal

Antallet af

uddannel-

sesforløb,

der ikke er afholdt

i 1.

kvartal

Antallet af

uddannel-

sesforløb,

der ikke er afholdt

i 2.

kvartal

Antallet af

uddannel-

sesforløb,

der ikke er afholdt

i 3.

kvartal

Antallet af

uddannel-

sesforløb,

der ikke er afholdt

i 4.

kvartal

Top 1-10 udbudte udd. forløb 1 af 10 0 af 10 0 af 10 0 af 10 0 af 10 0 af 10 1 af 10 0 af 10

Top 11-20 2 af 10 0 af 10 0 af 10 0 af 10 2 af 10 1 af 10 0 af 10 0 af 10











Top 201 20 af 20 20 af 20 20 af 20 20 af 20 20 af 20 20 af 20 20 af 20 20 af 20


Note: For et overblik over, hvilke uddannelsesforløb som ligger inden for de forskellige rangeringer, henvises til bilag 9.

Tabellen viser ikke overraskende, at der er en tendens til, at jo færre uddannelsesinstitutioner,

der har udbudt uddannelsesforløbene, dvs. jo længere nede uddannelsesforløbene ligger på top

220, desto flere kvartaler er der, hvor uddannelsesforløbene slet ikke er blevet udbudt eller af-

holdt.

Herudover ses, at det er meget få kvartaler, hvor de 60 mest udbudte uddannelsesforløb ikke er

blevet udbudt eller afholdt.

Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke synes at være en systematik i, at der er bestemte kvar-

taler i 2015, hvor uddannelsesforløbene ikke er blevet udbudt eller afholdt.

Af følgende tabel fremgår andelen af kurser, som indgår i et uddannelsesforløb, som uddannel-

sesinstitutionerne har valgt ikke at udbyde på trods af, at disse er en del af et uddannelsesforløb,

som uddannelsesinstitutionerne har udbudt. Mulige bud på, hvorfor kurserne, som indgår i ud-

dannelsesforløb, ikke er blevet afholdt, behandles i næste afsnit. Endvidere ses der i nedenståen-

de tabel også på kurser, som er blevet aflyst på trods af, at resten af det pågældende uddannel-

sesforløb er afholdt. En vigtig præcisering af de kurser, der indgår i nedenstående tabel, er, at

der netop er tale om kurser, som indgår som et delelement i et samlet uddannelsesforløb.

Opstartsevaluering

25

Tabel 6: Aflyste og ikke-udbudte kurser som indgår i uddannelsesforløb.

AMU-

centre

Erhvervs-

skoler

Professi-

onshøjsko-

ler og er-

hvervs-

akademier

SOSU-

centre

Øvrige uddannel-

sesinstitu-

tioner

Samlet

*Aflyste kurser i et uddan-

nelsesforløb, hvor det

øvrige uddannelsesforløb

er afholdt

2 % (13) 1 % (31) 0 % (0) 12 % (61) 0 % (0) 2 % (105)

**Kurser i et uddannelses-

forløb, der ikke er udbudt i

forbindelse med et udbudt

uddannelsesforløb

17 % (137) 2 % (65) 0 % (0) 24 % (120) 0 % (0) 7 % (322)

***Antal udbudte kurser i

alt 795 3131 145 507 12 4.590


Note: *Pct. aflyste kurser af de udbudte uddannelsesforløb; ** Forholdet mellem ikke-udbudte og udbudte kurser i et ud-

dannelsesforløb; ***Antal udbudte kurser i alt er inkl. aflyste udbudte kurser, men eksklusiv kurser der ikke er udbudt.

Som det fremgår af tabellen, er der ifølge uddannelsesinstitutionernes angivelser i uddannelses-

surveyen, generelt tale om meget få kurser, som uddannelsesinstitutioner har aflyst, men hvor

de øvrige kurser i uddannelsesforløbet er blevet afholdt. På tværs af uddannelsesinstitutioner er

kun 2 pct. af kurserne blevet aflyst, når den øvrige del af uddannelsesforløbet er afholdt. Data

indikerer således, at uddannelsesinstitutionerne generelt har afholdt hele uddannelsesforløbet og

ikke kun delelementer af det, når uddannelsesforløbet først er blevet udbudt.

Af de uddannelsesforløb, som uddannelsesinstitutionerne har udbudt, bliver 7 pct. af de kurser,

som knytter sig til uddannelsesforløbene, ikke udbudt. Det svarer samlet set til 322 moduler,

som ”burde” have været udbudt i forbindelse med et udbudt uddannelsesforløb. Generelt tyder

det på, at uddannelsesinstitutionerne primært har valgt at udbyde hele uddannelsesforløb i 2015,

hvor alle dertilhørende kurser, som er angivet på positivlisten for 2015, har indgået.

Af alle de 895 forskellige kurser, som har indgået på positivlisten (flere kurser går igen på for-

skellige uddannelsesforløb) er samlet set 720 kurser blevet udbudt. Det betyder, at 20 pct. af

disse ikke er blevet udbudt af nogen af uddannelsesinstitutionerne, som har gennemført uddan-

nelsessurveyen. For et overblik over de kurser, som ikke er blevet udbudt, henvises til bilag 10.

Det er bemærkelsesværdigt, at en række af de uddannelsesforløb og kurser, som virksomheder-

ne ud fra positivlisten 2016 har vurderet som relevante, er nogle af de samme uddannelsesforløb

og kurser, som uddannelsesinstitutionerne ud fra positivlisten for 2015 har tilkendegivet, ikke er

blevet udbudt. I boksen nedenfor fremgår en række eksempler på uddannelsesforløb og kurser,

som virksomhederne ud fra positivlisten for 2016 finder relevante, og som uddannelsesinstitutio-

nerne ud fra positivlisten for 2015 har angivet, ikke er blevet udbudt.

Eksempler på uddannelsesforløb og kurser, som virksomhederne ud fra positivlisten for 2016 har fundet

relevante, og som uddannelsesinstitutionerne ud fra positivlisten for 2015 angiver, ikke er blevet udbudt

Uddannelsesforløb: Kurser:

Brugerforståelse, ejendomsservice

Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Akademiuddannelse i proces-laboratorie-

og fødevareteknologi

Entreprenørmaskiner og andre tunge

køretøjer

Kompetencer i overfladebehandling

Entreprenørmaskiner og andre tunge

køretøjer

Kvalitetsudvikling og dokumentation

Smittekendskab

Håndtering og transport af dyr

Dyreværnsloven

Stress hos dyr

Fodringslære ved hold af dyr

Robotteknik

Grundlæggende styringsteknik

Opstartsevaluering

26

Ovenstående eksempler er fremkommet via en sammenligning af de kurser og uddannelsesfor-

løb, som virksomhederne, jf. bilag 2, har peget på som relevante ud fra positivlisten for 2016,

samt de kurser og uddannelsesforløb, som uddannelsesinstitutionerne, jf. bilag 10 og 11, har

angivet, ikke er blevet udbudt i 2015.

5.2.2 Uddannelsesinstitutionernes erfaringer med at tilrettelægge og afholde kurser og uddannelsesforløb – i

relation til udbuddet

Nogle uddannelsesinstitutioner tilkendegiver, at de tilrettelægger afviklingen af kurser og uddan-

nelsesforløb på baggrund af ledighedstallene i området. Andre tilkendegiver, at de tilrettelægger

afviklingen alt efter, hvilken efterspørgsel de ser på arbejdsmarkedet.

At nogle uddannelsesinstitutioner primært afvikler uddannelsesforløb og kurser på baggrund af

ledighedstallene i området, skyldes et ønske om at kunne fylde de forskellige uddannelsesforløb

og kurser op, således at de bliver økonomisk rentable.

Yderligere tilkendegiver en række uddannelsesinstitutioner, herunder repræsentanter fra er-

hvervsakademierne, at de i nogle tilfælde er nødt til at aflyse såvel kurser som uddannelsesfor-

løb, såfremt der ikke er et tilstrækkeligt antal deltagere til et hold.

Dette er bemærkelsesværdigt, idet den godkendte udbyder for hvert AMU-mål (dvs. enkeltkur-

sus), som udbyderen er godkendt til, pligt til i hele det område, som godkendelsen omfatter at

sikre udbud, der er passende i forhold til behovet.7

Hvor mange deltagere, uddannelsesinstitutionerne vurderer, der skal til på et hold for at afholde

et kursus eller et uddannelsesforløb, varierer i høj grad på tværs af uddannelsesinstitutionerne.

Nogle uddannelsesinstitutioner tilkendegiver, at der skal være 20-22 deltagere for, at kurset eller

uddannelsesforløbet bliver afholdt, og at det kan svare sig økonomisk. Andre uddannelsesinstitu-

tioner peger på, at kurser og uddannelsesforløb med få deltagere vil blive afholdt, hvis der er

undervisere til det, og at minimumskravet til antal deltagere afhænger af, hvilken type kursus

eller uddannelsesforløb der er tale om. På erhvervsakademierne er der forskel på minimumsan-

tallet af deltagere pr. hold. På nogle erhvervsakademier opererer de med 10-12 deltagere pr.

hold, mens andre peger på 16-20 deltagere pr. hold.

Nogle a-kasser påpeger, at ”forsyningssikkerheden” i ordningen for seks ugers jobrettet uddan-

nelse er en udfordring, når uddannelsesinstitutionerne aflyser kurser og uddannelsesforløb. A-

kasserne peger i denne sammenhæng på, at idet den seks ugers jobrettede uddannelse skal af-

holdes inden for en referenceperiode på hhv. ni måneder efter første ledighedsdag for ledige over

25 år, og seks måneder efter første ledighedsdag for ledige under 25 år, kan de ledige risikere,

at referenceperioden løber ud, hvis kurset eller uddannelsesforløbet aflyses. Herudover peges på,

at det ligeledes kan være en problematik, at bestemte kurser og uddannelsesforløb kun bliver

udbudt på bestemte tidspunkter på året, såfremt første ledighedsdag ligger seks eller ni måneder

før uddannelsesforløbet eller kursets start.

Data fra uddannelsessurveyen viser – som før nævnt – at det overordnet set er 79 pct. af de

udbudte uddannelsesforløb, der også afholdes. Yderligere indikerer data, at der ikke synes at

være en systematik i, at der er bestemte kvartaler i 2015, hvor uddannelsesforløbene ikke bliver

udbudt eller afholdt. Dette står således i modsætning til uddannelsesinstitutionernes og a-

kassernes vurderinger i interview.

Nogle jobcentre og uddannelsesinstitutioner ser et potentiale i et øget samarbejde imellem ud-

dannelsesinstitutionerne i forhold til af sikre at uddannelsesforløb og kurser bliver afholdt. Der

peges i denne sammenhæng på, at et samarbejde med fokus på en klar arbejdsdeling, hvor ud-

7 BEK nr. 724 af 21/06/2013, § 12, Stk. 1.

Opstartsevaluering

27

dannelsesinstitutionerne hver især specialiserer sig i kurser og/eller uddannelsesforløb inden for

et bestemt område, vil kunne bidrage til at sikre afholdelse af de kurser og uddannelsesforløb,

som uddannelsesinstitutionerne er godkendt til at udbyde.

Herudover er det halvdelen af de interviewede jobcentre, der peger på, at jo større den geografi-

ske afstand er mellem de lediges bopæl og uddannelsesstedet, desto større er sandsynligheden

for, at den ledige ikke vælger at tage kurset eller uddannelsesforløbet eller bliver forhindret. A-

kasserne peger ligeledes på, at kurser og/eller uddannelsesforløb, der kun afholdes specifikke

steder i landet, begrænser flere lediges muligheder for deltagelse.8 Den geografiske spredning af

udbuddet vurderes således af a-kasserne at have en betydning for de lediges muligheder for at

gennemføre uddannelsen. Flere af a-kasserne oplyser, at deres medlemmer er motiverede for at

flytte sig geografisk efter såvel uddannelse som arbejde, men det kan være en udfordring, hvis

den geografiske afstand bliver for stor, ligesom udfordringen kan være af betydning for små-

børnsfamilier. En a-kasse nævner endvidere, at det er et problem, at den ledige ikke kan få til-

strækkelig økonomisk kompensation for kost og logi. Såfremt uddannelsesinstitutionerne skal

specialisere sig i kurser og/eller uddannelsesforløb inden for et bestemt område, vil den geografi-

ske afstand potentielt blive endnu større.

Størstedelen af uddannelsesinstitutionerne tilkendegiver, at de afholder såvel kurser som uddan-

nelsesforløb med både ledige og beskæftigede – primært for at sikre et tilstrækkeligt antal delta-

gere på holdet. Erfaringerne med at have både ledige og beskæftigede på de samme kurser og

uddannelsesforløb er divergerende. Fx erfarer et AMU-center, at det kan gavne de ledige at del-

tage i et kursus sammen med beskæftigede, da de sidstnævnte kan trække deres erfaringer med

ind i kurset. Et erhvervsakademi indikerer i forlængelse heraf, at der er gode synergier ved at

blande hhv. ledige og beskæftigede. Omvendt bliver der også givet udtryk for, at et blandet hold

kan have den konsekvens for de beskæftigede, at uddannelsesforløbet ikke formår at ramme et

niveau, som bygger ovenpå deres eksisterende kompetencer. I forlængelse heraf har ét af er-

hvervsakademierne erfaret, at de ledige har behov for, at de uddannelsesforløb, de udbyder,

indeholder et socialt element – et element, som de beskæftigede ikke på samme måde ønsker.

Som konsekvens af dette har nogle erhvervsakademier valgt i visse tilfælde at afholde separate

hold for ledige.

Flere af uddannelsesinstitutionerne oplever endvidere et frafald af deltagere kort før uddannel-

sesstart i forbindelse med ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse. Denne udfordring

forsøges imødekommet ved at lade tilmeldingen være åben frem til dagen før, at hhv. kurset

eller uddannelsesforløbet begynder. Uddannelsesinstitutionerne peger på, at de derfor ofte først i

sidste øjeblik ved, om kurset eller uddannelsesforløbet bliver til noget, og at det giver udfordrin-

ger i forhold til undervisere og lokaler.

Modsat de udfordringer, som uddannelsesinstitutionerne oplever med at få fyldt holdene, opleves

frafald under kurser og uddannelsesforløb ikke som et problem. Uddannelsesinstitutionerne peger

på, at hvis der sker frafald undervejs i kurset eller uddannelsesforløbet, er det som oftest et ”po-

sitivt frafald”, idet borgerne kommer i beskæftigelse undervejs.

Af de 32 interviewede borgere tilkendegiver nærved samtlige, at de har gennemført det kursus

eller uddannelsesforløb, som de har påbegyndt. En enkelt borger har afsluttet sit uddannelsesfor-

løb før tid grundet beskæftigelse. Borgernes tilkendegivelser matcher således uddannelsesinstitu-

tionernes oplevelser vedrørende frafald.

8 Det er ud fra de kvalitative data ikke muligt at konkretisere nærmere, hvorvidt jobcentrene og a-kasserne specifikt henviser til kurser

eller uddannelsesforløb i denne sammenhæng, herunder ej heller hvilke kurser eller uddannelsesforløb.

Opstartsevaluering

28

5.2.3 Foretrækker de ledige ét kursus eller ét uddannelsesforløb?

Blandt de interviewede borgere har 31 valgt ét uddannelsesforløb, mens en enkelt har valgt ét

kursus. Af nedenstående fremgår det, at borgerne ifølge a-kassernes umiddelbare vurderinger

overordnet set foretrækker ét uddannelsesforløb fremfor ét kursus. For FOA og Blik- og Rørarbej-

derforbundet er fordelingen mellem de medlemmer, som tager ét uddannelsesforløb og ét kur-

sus, ca. 50/50, mens der for Byggefagenes a-kasse er en overvægt af medlemmer, som vælger

at tage ét kursus.

Tabel 7: Fordeling af, hvor mange ledige der ca. tager ét kursus, og hvor mange der ca. tager ét uddannelsesforløb

KRIFA

Blik- og Rør

ASE

Det

faglige

Hus

Byggefa-

genes a-

kasse

3F Dansk metal

FOA HK

Ét uddannelsesforløb 80 % 50 % 80

%

Over-

vægt af

uddan-

nelses-

forløb

Primært ét

kursus

75 % Overvægt

af uddan-

nelsesfor-

løb

50 % 90-95 %

Ét kursus 20 % 50 % 20

% 25 % 50 % 10-5 %

Kilde: Interview med a-kasser.

Flere a-kasser peger på, at de forsøger at få de ledige til at vælge ét uddannelsesforløb frem for

ét kursus. Argumentationen fra a-kassernes side er, at det er bedre for den ledige at få et helt

uddannelsesforløb, da de herigennem kan blive opkvalificeret på flere niveauer, end hvis den

ledige bare tager ét kursus. Dette skal ses i kontekst af, at hele retten er brugt, hvis den ledige

kun tager ét kursus – også selv om den ledige efterfølgende konstaterer, at vedkommende godt

kunne have brugt flere kurser. Omvendt er der også a-kasser, som tilkendegiver, at det i nogle

tilfælde kan være unødvendigt med et uddannelsesforløb, hvis den ledige kun har brug for et

enkelt kursus for at komme i beskæftigelse.

5.3 Kurserne og uddannelsesforløbenes relevans for målgruppen for ordningen

I det følgende afsnit sættes fokus på, hvorvidt kurser og uddannelsesforløb på positivlisten for

2016 er relevante for samtlige delmålgrupper for seks ugers jobrettet uddannelse, herunder om

nogle delmålgrupper har barrierer for at anvende ordningen. Yderligere sættes fokus på, hvilke

delmålgrupper ordningen ellers kunne være relevant for.

5.3.1 Er kurserne og uddannelsesforløbene relevante for alle dele af målgruppen?

Hovedparten af a-kasserne vurderer overordnet, at de kurser og uddannelsesforløb, som udbydes

på positivlisten for 2016 under seks ugers jobrettet uddannelse, er relevante for alle delmålgrup-

per i ordningen. Relevansen af kurserne og uddannelsesforløbene begrundes af a-kasserne med,

at de ledige gennem ordningen får adgang til en hurtig jobrettet opkvalificering – eksempelvis i

form af certifikater, erhvervskørekort mv., hvilket øger de lediges beskæftigelsesmuligheder.

Endvidere vurderer a-kasserne, at ordningen generelt, herunder kurserne og uddannelsesforlø-

bene, er relevante for gruppen af ledige, som ønsker et brancheskift grundet eksempelvis et ned-

slidende arbejdsliv, arbejdsskader eller lignende. Dog påpeger flere a-kasser, at ordningen i sig

selv ofte ikke er tilstrækkelig i forhold til et fuldt brancheskift, men at den kan være et skridt på

vejen til at kunne arbejde inden for et andet brancheområde.

Hovedparten af jobcentrene vurderer, at særligt gruppen af ufaglærte ledige profiterer af, at kur-

serne er sat sammen i relevante uddannelsesforløb. Uddannelsesforløb er især relevante for net-

op denne målgruppe, da flere af jobcentrene oplever, at de ufaglærte i mindre grad har viden

om, hvilken uddannelse og hvilke kompetenceløft de ønsker sig, og hvad der vil kunne øge deres

muligheder for at genindtræde på arbejdsmarkedet.

A-kasserne har divergerende erfaringer med, hvorvidt der er specifikke grupper af ledige, som

særligt har gavn af, at der er etableret uddannelsesforløb. Enkelte a-kasser angiver, at uddannel-

sesforløbene især er gode for de bogligt svage ledige.

Opstartsevaluering

29

Hovedparten af a-kasserne godkender hyppigst kurser og uddannelsesforløb, som har til formål

at opkvalificere den ledige inden for personens nuværende fagområde. I boksen nedenfor ses

eksempler på, hvilke kurser og/eller uddannelsesforløb som a-kasserne i interview har tilkende-

givet, at de oftest godkender.9

Disse kurser og uddannelsesforløb godkendes

af a-kasserne primært med de begrundelser,

at de ledige efterfølgende opnår jobgaranti,

øger deres beskæftigelsesmuligheder og/eller

opnår relevante kvalifikationer og kompeten-

cer, som virksomhederne efterspørger dels via

jobannoncer og dels via kontakten med de

ledige. Samtidig tilkendegiver a-kasserne, at

der i et vist omfang også godkendes kurser og

uddannelsesforløb, som ligger uden for a-

kassernes brancheområder, når de ledige øn-

sker at anvende ordningen som et led i bran-

cheskift.

Barrierer for anvendelsen af ordningen for nogle delmålgrupper

Hovedparten af a-kasserne tilkendegiver, at der kan være barrierer forbundet med, at nogle af

de ledige enten ikke har tilstrækkelige danskkundskaber eller ikke har tilstrækkelige it-kundska-

ber til at kunne benytte sig af seks ugers jobrettet uddannelse. Disse begrænsede kundskaber

har både betydning for, om de ledige overhovedet vil være i stand til at tilmelde sig et kursus

eller uddannelsesforløb, og om de efterfølgende vil være i stand til at deltage i undervisningen.

Udfordringerne synes størst for gruppen af ledige, som ikke har tilstrækkelige danskkundskaber,

da gruppen af ledige med begrænsede it-kundskaber gennem vejledning og støtte fra sin a-

kasse, jobcenteret eller uddannelsesinstitutionen vil kunne tilmelde sig et uddannelsesforløb.

Flere af de lokale a-kasser nævner, at de i videst muligt omfang forsøger at opkvalificere de ledi-

ge med begrænsede danskkundskaber med danskkurser, således at denne gruppe efterfølgende

har mulighed for at anvende retten til seks ugers jobrettet uddannelse eller har bedre forudsæt-

ninger for at genindtræde på arbejdsmarkedet. Generelt synes a-kasserne at være opmærksom-

me på barrierer, som kan medføre, at de ledige ikke benytter sig af deres ret til uddannelse. Det-

te gør sig også gældende i forhold til ledige, som har dårlige erfaringer med uddannelsessyste-

met, har en ordblindeproblematik eller lignende.

Uddannelsesinstitutionerne vurderer i denne sammenhæng, at det er en udfordring, at nogle

kursister i seks ugers jobrettet uddannelse har begrænsede dansk-, læse- og/eller skrivekund-

skaber. Problematikken ligger på den ene side i, at den enkelte kursist med vanskeligheder kan

få begrænset udbytte af kurset eller uddannelsesforløbet, og på den anden side i, at den enkelte

kursist kan trække det samlede niveau ned for alle deltagerne. Som forsøg på at imødekomme

denne problematik peger uddannelsesinstitutionerne i interviewet på, at de eksempelvis sikrer en

indledende screening af kundskaber, sikrer en praktisk og visuel undervisning, sikrer gruppear-

bejde, hvor kursister støtter hinanden, giver dem ekstraopgaver, gør brug af it-rygsæk, sikrer

differentieret undervisning, samt sikrer at materialet sendes ud til kursisterne før opstart med

henblik på at kunne forberede sig og forstå, hvad kurset eller uddannelsesforløbet indeholder. På

erhvervsakademierne oplever de ikke denne problematik grundet de formelle adgangskrav for at

deltage på deres uddannelsesforløb.

9 Det kvalitative datamateriale giver ikke entydigt svar på, hvorvidt det konkret er uddannelsesforløb eller kurser, som a-kasserne i

interview henviser til. Eksempelvis fremgår ”Ny på lager” og ”Bygningsinstallation” som uddannelsesforløb på positivlisten for 2016,

mens eksempelvis erhvervskørekort kan opnås i to forskellige uddannelsesforløb.

Eksempler på de kurser og/eller uddannelsesfor-

løb, som a-kasserne oftest godkender:

”Ny på lager” (med truckcertifikat)

Diverse svejsekurser m/certificering

Erhvervskørekort (bus, taxa, personbefordring)

It-kurser

Køkken/kantine

Hygiejne

Kontor, regnskab og administration

Bygningsinstallationsuddannelsen

Opstartsevaluering

30

Øvrige delmålgrupper for hvem ordningen ifølge a-kassernes vurderinger er relevant

Over halvdelen af a-kasserne vurderer, at det er en udfordring, at seks ugers jobrettet uddannel-

se ikke er tilgængelig for medlemmer med en forældet uddannelse, dvs. en uddannelse, som

vedkommende ikke har anvendt inden for de seneste fem år. A-kasserne vurderer, at denne pro-

blematik gør sig gældende for såvel deres medlemmer med en uddannelsesbaggrund fra det

danske uddannelsessystem som for udenlandske arbejdstagere med uddannelsesbaggrund i de-

res oprindelige hjemland.

En anden medlemsgruppe, som kunne have gavn af ordningen, er personer, der driver selvstæn-

dig virksomhed som bibeskæftigelse. Denne medlemsgruppe er ikke omfattet af ordningen for

seks ugers jobrettet uddannelse, hvilket specifikt nævnes i vejledning til bekendtgørelse til seks

ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige.10 Enkelte a-kasser påpeger, at de har vanskeligt

ved at se sammenhængen med, at de ledige, som driver selvstændig virksomhed som bibeskæf-

tigelse, i dagpengelovens forstand skal stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, men ikke er

omfattet af de samme rettigheder som de øvrige medlemmer i forhold til denne ordning. 11

10 VEJ nr. 11274 af 16/12/2015. 11 Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at vurderingen af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse beror på de regler, der er

gældende for VEU- og SVU-området, og som hører under henholdsvis Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Uddannelses-

og Forskningsministeriet.

Opstartsevaluering

31

6. ER ORDNINGEN RELEVANT FOR ARBEJDSMARKEDET?

I dette kapitel præsenteres hhv. virksomhederne, a-kasserne og jobcentrenes syn på, hvorvidt

kurser og uddannelsesforløb på positivlisten for 2016 er relevante. Kapitlet indledes med virk-

somhedernes vurdering af, hvilke jobfunktioner/kvalifikationer der er svære at rekruttere for

virksomhederne. Dernæst præsenteres virksomhedernes syn på, om uddannelsesforløb, herunder

om de enkelte kurser i uddannelsesforløbet, er relevante for virksomheden i relation til deres

konkrete jobopslag. Herefter præsenteres, hvorvidt a-kasserne og jobcentrene vurderer, at ud-

dannelsesforløb, herunder de enkelte kurser, er jobrettede. Slutteligt følger en beskrivelse af,

hvilken betydning ordningens kurser og uddannelsesforløb har haft i konkrete ansættelsessituati-

oner.

Datagrundlaget for nærværende kapitel udgøres dels af virksomhedssurveyen med 82 virksom-

heder. Heraf har to af virksomhederne (haft) konkrete ansatte, som har deltaget i ordningen med

seks ugers jobrettet uddannelse. Yderligere er kapitlet baseret på fire interview med virksomhe-

der, der har (haft) konkrete ansatte, som har deltaget i ordningen. Data fra hhv. virksomheds-

surveyen og interview kan ikke generaliseres til at være et fuldt ud repræsentativt udtryk for,

hvad virksomheder generelt mener om behovet for kvalifikationer, og hvorvidt behovet vil kunne

dækkes via ordningen. Dog giver data en væsentlig indikation i forhold til virksomhedernes vur-

deringer herom.

6.1 Relevante og jobrettede kurser og uddannelsesforløb

I dette afsnit belyses, dels hvilke jobfunktioner/kvalifikationer der er svære at rekruttere for virk-

somhederne, og dels belyses, hvorvidt virksomhederne vurderer, at kurser og uddannelsesforløb

på positivlisten for 2016 bidrager til deres rekrutteringsbehov. Efterfølgende præsenteres, hvor-

vidt a-kasserne og jobcentrene vurderer, at uddannelsesforløb og kurser på positivlisten 2016 er

jobrettede og relevante for arbejdsmarkedet.


Over halvdelen af virksomhederne fra den gennemførte virksomhedssurvey har pro-

blemer med at rekruttere specifikke jobfunktioner/kvalifikationer. Herunder hører

særligt praktisk erfaring, kvalificeret og uddannet arbejdskraft, specialiseret kend-

skab samt personlige kompetencer.

Virksomhederne vurderer overordnet, at de uddannelsesforløb på positivlisten for

2016, herunder de enkelte kurser i uddannelsesforløbene, som de er blevet præsen-

teret for i relation til et konkret stillingsopslag, er interessante og relevante. Samtidig

vurderer knap halvdelen af virksomhederne, at uddannelsesforløbene, herunder de

enkelte kurser, ikke kan bidrage til at dække deres behov for konkrete jobfunktio-

ner/kvalifikationer. Virksomhederne uddyber, at uddannelsesforløbene, inkl. kurser

heri, ikke kan sikre udvikling af de nødvendige personlige kompetencer eller give den

nødvendige erfaring eller specialisering, som fx en fuld erhvervsfaglig uddannelse

kan.

Samtlige jobcentre og hovedparten af a-kasserne peger overordnet på, at uddannel-

sesforløbene, herunder kurserne heri, opleves som værende jobrettede. Enkelte job-

centre og a-kasser følger denne vurdering op med, at det netop er fordi, at uddan-

nelsesforløbene og/eller kurserne står på positivlisten, at de vurderer, at de er job-

rettede. Særligt kurser og uddannelsesforløb inden for industrivirksomheder, byg-

nings- og anlægsområdet, transportbranchen og kontorområdet vurderes som job-

rettede. Andre uddannelsesforløb og kurser er mere generelle og mindre jobrettede,

idet de i højere grad har karakter af "snuseforløb" og mere introducerende til nye

områder.

Opstartsevaluering

32

6.1.1 Hvilke jobfunktioner/kvalifikationer er svære at rekruttere for virksomhederne?

Over halvdelen (59 pct.) af de 80 virksomheder i surveyen, der ikke har haft nogen ansatte, der

har gjort brug af ordningen for seks ugers jobrettet uddannelse, vurderer, at de har svært ved at

rekruttere specifikke jobfunktioner/kvalifikationer. En tredjedel (33 pct.) af virksomhederne til-

kendegiver omvendt, at de slet ikke har nogen problemer i den forbindelse.

De virksomheder, som har svært ved at rekruttere ansatte med specifikke kvalifikationer, efter-

spørger generelt, at ansøgere har praktisk erfaring fra det pågældende område. Herudover efter-

spørger disse virksomheder kvalificeret og uddannet arbejdskraft. Enkelte påpeger i denne for-

bindelse, at der generelt er mangel på kvalificeret arbejdskraft på deres område. Herudover er

der eksempler på efterspørgsel efter meget specifikke kompetencer og specifik viden. Endelig går

det igen blandt virksomhederne, at disse i høj grad efterspørger personlige kompetencer – ek-

sempelvis i stil med at være smilende, imødekommende, serviceminded, omstillingsparat mv.

I boksen nedenfor er fremhævet eksempler på, hvad virksomhederne i surveyen har peget på

som særligt relevante kompetencer/jobfunktioner, som de pt. har behov for. I eksemplerne er

samtidig vist, hvilken konkret stillingsbetegnelse, som virksomhederne i denne sammenhæng

søgte kandidater inden for. Det fremgår af eksemplerne, at det langt fra er samtlige behov, der

vil kunne opfyldes via ét kursus eller ét uddannelsesforløb fra positivlisten.

6.1.2 Bidrager kurserne/uddannelsesforløbene til virksomhedernes rekrutteringsbehov?

Virksomhederne i den gennemførte virksomhedssurvey er blevet præsenteret for konkrete ud-

dannelsesforløb fra positivlisten, herunder de enkelte kurser i de konkrete uddannelsesforløb, der

kunne være interessante for virksomheden i relation til den konkrete stillingsbetegnelse, som

virksomheden ønsker at rekruttere inden for. Det har været op til virksomhederne at vurdere

relevansen af de præsenterede uddannelsesforløb, herunder de enkelte kurser i uddannelsesfor-

løbene. Knap halvdelen af virksomhederne (44 pct.) vurderer overordnet, at hele eller dele af de

præsenterede uddannelsesforløb, dvs. enten hele uddannelsesforløbet eller enkelte kurser i ud-

Eksempler på virksomhedernes konkrete rekrutteringsbehov

Beregner/opmåler: Erfaring med at beregne, identificere optimale løsninger, afgive tilbud og specifikke bereg-

nings- og udregningsprogrammer

Bioanalytiker: Specifikt kendskab til fagområde, fx mikrobiologien

Bygningssnedker: Faglærte med erfaring

Ekspedient: Erfaring med salg

Elektriker: Produktionsudskift, fejlfinding, opdatering af eksisterende systemer, el-beregning og projektledelse

Farmakonom: Uddannede ansøgere

Fodermester: Viden om og erfaring med dyr. Ledererfaring

Kok: Faglærte kokke med erfaring og motivation

Kontrollør: Salgserfaring

Lastvognsmekaniker: Viden om hydraulik, mekanik, elektronik og fejlsøgning på motorer

Maskinsnedker: Generelt få ansøgere. Specialiserede ansøgere med uddannelse som maskinsnedker

Mekaniker: Generelt få kvalificerede og udlærte ansøgere. Erfaring med og forståelse for mekanik og teknik

Rengøringsassistent: Gode danskkundskaber, selvstændighed og mødefasthed, praktisk erfaring

Sikringsmontør: Kvalificerede ansøgere

Smed: Kvalificerede ansøgere og erfaring

Social- og sundhedsassistent: Psykiatrisk erfaring

Social- og sundhedshjælper: Faglærte ansøgere med sociale kompetencer og erfaring. Fleksibilitet i forbindelse

med weekendarbejde og kompetencer inden for pleje og omsorg

Telemarketingmedarbejder/salgskonsulent: "Den rette personlighed" med nøgleord som robusthed og vedhol-

denhed

Tømrer: Erfaring

VVS-montør: Blikarbejde og automatik

Opstartsevaluering

33

dannelsesforløbet, vil være relevante at have for en kandidat til det pågældende stillingsopslag. I

bilag 2 er vedlagt en oversigt over de uddannelsesforløb og/eller kurser, som virksomhederne har

vurderet som værende relevante i forhold til det pågældende stillingsopslag.12 Flere af de virk-

somheder, der tilkendegiver, at uddannelsesforløbene og/eller kurserne vil være relevante, peger

samtidig på, at det generelt er erfaring, der vægter højest. Herudover efterspørger en række af

disse virksomheder uddannede ansøgere, idet ansøgerne som følge af den pågældende stillings-

beskrivelse forventes at have de nødvendige kvalifikationer.

Samtidig vurderer knap halvdelen af virksomhederne (43 pct.), at de har et behov for konkrete

kvalifikationer, der ikke vil kunne blive dækket gennem de præsenterede uddannelsesforløb, inkl.

de kurser der indgår i de enkelte uddannelsesforløb. Virksomhederne uddyber, at uddannelses-

forløbene, herunder de enkelte kurser, ikke kan sikre udvikling af de nødvendige personlige kom-

petencer eller give den nødvendige erfaring eller specialisering, hvilket eksempelvis en fuld er-

hvervsfaglig uddannelse kan. Af boksen nedenfor fremgår eksempler på konkrete kvalifikationer,

som ikke dækkes ind via positivlisten for 2016, og de konkret udvalgte stillingsbetegnelser, som

virksomhederne er blevet præsenteret for.

Ca. en tredjedel af virksomhederne (29 pct.) har ikke et umiddelbart behov for andre konkrete

jobfunktioner/kvalifikationer end dem, der dækkes af de præsenterede uddannelsesforløb, her-

under de kurser der indgår i uddannelsesforløbene. Endelig svarer lidt over en fjerdedel af virk-

somhederne (28 pct.), at de ikke umiddelbart kan svare på, om de har nogle behov, som ikke

dækkes ind af de præsenterede relevante uddannelsesforløb, inkl. de enkelte kurser i uddannel-

sesforløbet.

6.1.3 Er kurserne og uddannelsesforløbene jobrettede?

Samtlige jobcentre og hovedparten af a-kasserne peger overordnet på, at uddannelsesforløbene

på positivlisten for 2016, herunder de enkelte kurser i uddannelsesforløbene, opleves som væ-

rende jobrettede. Enkelte jobcentre og a-kasser følger denne vurdering op med, at det netop er

fordi, at uddannelsesforløbene og/eller kurserne står på positivlisten, at de vurderer, at de er

jobrettede, dvs. at de baserer deres vurdering på det faktum, at kurserne og/eller uddannelses-

forløbene står på positivlisten, hvilket efter deres vurdering pr. definition gør dem jobrettede. Det

overordnede indtryk fra uddannelsesinstitutionerne er ligeledes, at de vurderer, at såvel uddan-

12 Der er i surveyen ikke spurgt til, hvorvidt ét kursus eller ét uddannelsesforløb er tilstrækkeligt til at opfylde det konkrete kompeten-

cebehov hos virksomheden. Derimod er virksomhederne spurgt, hvorvidt en række udvalgte uddannelsesforløb, herunder også de

enkelte kurser i uddannelsesforløbet, vil være relevante for virksomheden i relation til det konkrete stillingsopslag.

Eksempler på konkrete kvalifikationer, der ikke dækkes ind med seks ugers jobrettet uddannelse:

Beregner/opmåler: Særlige regneprogrammer og opmålingsteknikker

Bioanalytiker: Specialisering i eksempelvis mikrobiologi

Bygningssnedker: Kursus i tegninger og måske truck

Elektriker: Mekanisk funderede kurser, automatik/mekanik/fejlfinding, kundeservice, styringsformer på produkti-

onsudstyr og stærkstrømsbekendtgørelsen

Maskinsnedker: Finérarbejde

Rengøringsassistent: "Psykisk rengøring" (at give den rette finish)

Salgskonsulent/salgsassistent: Sprogkundskaber i dansk og engelsk samt produktkendskab

Sikringsmontør: Viden om sikringer

Smed: Taksering og skadesopgørelser samt online opslagsværker om reparationsteknikker

Tømrer: Sikkerhed på store byggepladser

Værktøjsmager: Generel anvendelse af samt forståelse for it

Lastvognsmekaniker: Hydraulik og elektronisk fejlfinding

Opstartsevaluering

34

nelsesforløb på positivlisten for 2016 som de kurser, der indgår i de enkelte uddannelsesforløb,

er jobrettede.13

Såvel kurser som uddannelsesforløb inden for nogle områder vurderes af jobcentrene og a-

kasserne at være særligt jobrettede. Det gør sig generelt gældende for kurser og uddannelses-

forløb, der direkte giver adgang til at søge nye jobmuligheder. Især inden for industrivirksomhe-

der, bygnings- og anlægsområdet, transportbranchen og kontorområdet vurderes uddannelses-

forløbene, herunder de enkelte kurser i uddannelsesforløbene, at være særligt jobrettede. Herud-

over fremhæves kurser og uddannelsesforløb, der er særligt målrettede kompetencer og kvalifi-

kationer, som efterspørges af virksomhederne, som mest jobrettede. Her nævnes særligt de ud-

dannelsesforløb og/eller kurser, hvor den ledige kan opnå en fornyelse af sine certifikater, som

kræves inden for fx svejseområdet. Der opleves her en tæt forbindelse mellem konkrete krav fra

virksomheder og udbud af uddannelsesforløb, inkl. de kurser der indgår i uddannelsesforløbene. I

bilag 1 fremgår en oversigt over de områder, som jobcentre og a-kasser i interview har fremhæ-

vet som særligt jobrettede. Det er bemærkelsesværdigt, at henholdsvis jobcentre og a-kasser

generelt fremhæver forskellige områder. Kun industriområdet er fælles for de områder, som job-

centre og a-kasser fremhæver som jobrettede.

Størstedelen af a-kasserne tilkendegiver overordnet, at uddannelsesforløbene på positivlisten for

2016, herunder de enkelte kurser, er rettet mod konkrete jobfunktioner. Enkelte af a-kasserne

angiver, at uddannelsesforløbene, inkl. kurserne, ikke er tilstrækkelige i forhold til at kunne ud-

fylde en konkret jobfunktion, hvis den ledige efterspørger et brancheskifte/en omskoling. Disse

a-kasser argumenterer for, at de ledige ikke på baggrund af seks ugers jobrettet uddannelse kan

opnå tilstrækkelige kompetencer inden for et nyt fagområde, men uddannelsen kan give de ledi-

ge et indblik i de kompetencer og kvalifikationer, som efterspørges i forhold til stillingsbetegnel-

sen. Samtidig vurderer samtlige jobcentre og én a-kasse, at der er andre kurser og/eller uddan-

nelsesforløb, der bliver meget generelle og mindre jobrettede, idet de i højere grad har karakter

af "snuseforløb" og introducerer til nye områder.

Jobcentrene samt a-kasserne er blevet bedt om at komme med input til, om der mangler konkre-

te kurser eller uddannelsesforløb på positivlisten. Der er i den forbindelse blevet nævnt følgende:

- Certifikatkurser på VVS-området

- Specifikke kurser inden for vindmølleindustrien (bl.a. sikkerhedskursus Eproxy)

- Specifikke kurser inden for offshore (bl.a. sikkerhedskursus)

- Truckcertifikat A, B og C

- Vagtkursus

- Flere introducerende kurser til nye beskæftigelsesområder

- Trailerkørekort

- Kurser inden for it og data (bl.a. SAP)

- Kurser til salgsmedarbejdere

Det kan på det tilvejebragte datagrundlag ikke vurderes, hvorvidt nogle af disse kurser og/eller

uddannelsesforløb evt. vil være privat udbudte kurser eller uddannelsesforløb, som ikke har mu-

lighed for at komme på positivlisten.

6.2 Betydningen af kurser og uddannelsesforløb i konkrete ansættelsessituationer

I dette afsnit præsenteres betydningen af kurser og uddannelsesforløb i konkrete ansættelsessi-

tuation med udgangspunkt i virksomheder, der har en ansat, som har gjort brug af ordningen for

13 A-kasser og jobcentre er i de kvalitative interview blevet spurgt til, hvorvidt de vurderer, at de kurser eller uddannelsesforløb, som

deres ledige typisk deltager i/som de kender til, er jobrettede. Der er ikke spurgt til forskellen på, hvorvidt hhv. de typiske uddannel-

sesforløb, som deres ledige deltager i/som de kender til, versus de typiske kurser, som deres ledige deltager i/som de kender til, er

jobrettede. Derved er det ikke muligt i dette afsnit at sondre fuldt mellem a-kasser og jobcentres vurderinger om hhv. kurser og

uddannelsesforløb i dette afsnit.

Opstartsevaluering

35

seks ugers jobrettet uddannelse. Der er i det følgende tale om uddannelsesforløb på positivlisten

for 2016.

6.2.1 Har kurser eller uddannelsesforløb afgørende betydning for de konkrete ansættelser?

To ud af de seks interviewede virksomheder vurderer, at de konkrete kurser eller uddannelses-

forløb fra positivlisten for 2016, som de ledige har deltaget i, har haft afgørende betydning for

den konkrete ansættelse. Den ene virksomhed har set uddannelsesforløbet 'Rengøring' som en

indikator for ansøgerens oprigtige interesse for faget, og yderligere tilkendegives, at kurset har

sparret virksomheden tid i oplæringsfasen. Den anden virksomhed har bemærket, at uddannel-

sesforløbet 'Anlægsgartner modul 1' var en nødvendig forudsætning for at den ledige kom i be-

tragtning til jobbet. Herudover har to virksomheder vurderet, at kurset vedrørende svejsning og

uddannelsesforløbene 'Opkvalificering af buschauffører med kørekort D-ep' og 'Grunduddannelse

for nye buschauffører' havde betydning for ansættelsen som en del af den samlede vurdering af

ansøgeren. Det tilkendegives dog samtidig, at disse kurser eller uddannelsesforløb ikke ville have

været nok i sig selv. Endelig har de sidste to virksomheder vurderet, at uddannelsesforløbene

'Akademiuddannelse i ledelse – coaching og konflikthåndtering' og 'På vej til betonmager' ikke

har haft nogen betydning for ansættelsen.

Blandt de seks virksomheder efterspørger halvdelen en række specifikke kompetencer, som de

oplever dækkes på positivlisten for 2016. Herunder hører eksempler såsom 1) viden om anven-

delsen af rengøringsmidler for rengøringspersonale, 2) grundlæggende kendskab til at passe en

kirkegård, herunder grandækning og stensætning, kendskab til blomster, pasning af planter,

kontakt til besøgende mv. for graverassistenter, og 3) grunduddannelse samt efteruddannelse i

forhold til billettering, service, kommunikation, EU-bevis, kørehviletidsregler mv. for buschauffø-

rer.

6.2.2 Anbefaler virksomhederne generelt kurser og/eller uddannelsesforløb til ansøgere?

Blandt de virksomheder, der har en ansat, der har gjort brug af ordningen for seks ugers jobret-

tet uddannelse, svarer flertallet af virksomhederne (fire ud af seks), at de tidligere har anbefalet

ansøgere at gennemføre kurser eller uddannelsesforløb forud for at komme i betragtning til et

ansættelsesforhold. Blandt nogle af virksomhederne påpeges det dog, at de sjældent hører mere

fra de ansøgere, som de har anbefalet at tage et kursus eller uddannelsesforløb.14

Ud af de 80 virksomheder, der ikke har haft nogen ansatte, der har gjort brug af ordningen for

seks ugers jobrettet uddannelse, er det ganske få virksomheder (10 pct.), som anbefaler ansøge-

re at gennemføre kurser eller uddannelsesforløb forud for et ansættelsesforhold. Blandt disse

virksomheder er det særligt truckcertifikat, der fremhæves som eksempel. Langt størstedelen af

virksomhederne (81 pct.) svarer, at de ikke anbefaler kurser eller uddannelsesforløb til ansøgere,

idet de forventer, at a-kasser og jobcentre henviser de ledige til relevante kurser eller uddannel-

sesforløb. En håndfuld af virksomhederne (9 pct.) ved ikke, om der gøres brug af at anbefale

kurser eller uddannelsesforløb til ansøgere.

14 Det kvalitative data giver ikke mulighed for at sondre mellem, hvorvidt der specifikt er tale om kurser eller uddannelsesforløb, idet

virksomhederne er blevet spurgt til, hvorvidt virksomhederne før har anbefalet ansøgere at tage kurser eller uddannelsesforløb, inden

de kunne blive ansat, og virksomhederne har svaret overordnet herpå.

Opstartsevaluering

36

7. HVORDAN ER ORDNINGEN IMPLEMENTERET OG ADMI-

NISTRERET?

I indeværende kapitel præsenteres, hvordan ordningen er implementeret og administreret. Kapit-

let vil således omhandle erfaringer i forhold til vejledningen, administrationen, tilmeldingen og

samspillet med den øvrige beskæftigelsesindsats samt puljen til kurser ud over seks uger.

Dataindsamlingen i nærværende kapitel udgøres hovedsageligt af kvalitative interview med job-

centre, a-kasser og borgere. Som det også fremgår af afsnittet om metode og datagrundlag, er

der på tværs af de udvalgte kommuner interviewet seks repræsentanter fra fire jobcentre. Der-

udover er der interviewet 24 lokale a-kasserepræsentanter fra mindst fire forskellige a-kasser i

hver af de udvalgte kommuner, heraf fem fokusgruppeinterview og 13 enkeltinterview. Yderligere

er der gennemført telefoninterview med otte a-kasserepræsentanter (centralt). Desuden er der

gennemført interview med 19 ledige, 12 beskæftigede borgere og én under uddannelse, der har

været i seks ugers jobrettet uddannelse. Endelig er der gennemført ét fokusgruppeinterview med

borgere i hver kommune samt enkelt-/telefoninterview med 19 borgere.


A-kasserne og jobcentrene påpeger, at de informerer om retten til ordningen, og at

borgerne er bevidste om deres ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

For halvdelen af de borgere, der har været i seks ugers jobrettet uddannelse, har ram-

merne for ordningen været svære at forstå, særligt valget mellem ét kursus eller ét ud-

dannelsesforløb.

Flere af borgerne forholder sig kritisk til positivlisten for 2016, hvilket begrundes med,

at den opleves som værende uoverskuelig.

A-kasserne og jobcentrene angiver, at etableringen af uddannelsesforløb er hensigts-

mæssige som et vejledningsredskab, men de efterspørger også en højere grad af flek-

sibilitet i ordningens udformning, således at det vil være muligt at tilrettelægge et mere

individuelt og jobrettet uddannelsesforløb for den ledige på tværs af de etablerede ud-

dannelsesforløb.

A-kasserne og jobcentrene peger på, at hovedparten af tilmeldingerne til et kursus eller

uddannelsesforløb foregår via blanket, hvilket begrundes med mangler i den digitale

løsning, herunder eksempelvis uregelmæssig drift, udfordringer i forhold til brugerflade,

at den digitale løsning ikke indeholder de relevante informationer, samt mangelfuld vi-

den om/anvendelse af de eksisterende digitale løsninger. Flere jobcentre som a-kasser

ytrer dog ønske om og villighed til at anvende en velfungerende og brugervenlig digital

løsning.

Enkelte a-kasser og jobcentre peger uafhængigt af hinanden på, at administrationen af

ordningen udelukkende placeres hos én aktør.

Hovedparten af a-kasserne og jobcentrene beskriver generelt deres indbyrdes samar-

bejde om ordningen som værende velfungerende. Samtidig giver begge aktører udtryk

for et ønske om at styrke samarbejdet om ordningen med henblik på at sikre en fælles

forståelse og retning.

Der er bred enighed, især blandt a-kasser, borgere og virksomheder, om, at der er

potentiale for en forbedring af samspillet mellem ordningen for seks ugers jobrettet ud-

dannelse og den øvrige aktive beskæftigelsesindsats.

Opstartsevaluering

37

7.1 Ret til seks ugers jobrettet uddannelse

Hovedparten af de borgere, der har deltaget i seks ugers jobrettet uddannelse, er bevidste om

deres ret til uddannelse i forhold til denne ordning. A-kasserne spiller en central rolle i forhold til,

hvorfra borgerne har opnået denne information. Omtrent halvdelen af borgerne er blevet infor-

meret om deres ret via a-kassen, mens den resterende del enten er blevet informeret om deres

ret via jobcenteret eller via andre kanaler som eksempelvis netværk, sociale medier mv.

Den overordnede opfattelse blandt de interviewede a-kasser er, at de ledige generelt set ikke

forstår, hvordan ordningen er sammensat, og hvilke rettigheder de har. Der synes at være for-

skellige opfattelser blandt de borgere, som har deltaget i seks ugers jobrettet uddannelse, af,

hvorvidt ordningen og mulighederne i ordningen er gennemskuelige og forståelige. Ca. halvdelen

af borgerne har haft vanskeligt ved at forstå, hvordan ordningen er sammensat. Det er imidlertid

bemærkelsesværdigt, at der er en overvægt af fortsat ledige, som har vanskeligt ved at forstå

rammerne og mulighederne i ordningen, kontra de borgere, som har deltaget i seks ugers jobret-

tet uddannelse og efterfølgende er kommet i beskæftigelse.

Særligt to punkter giver anledning til undren hos borgere, der har deltaget i seks ugers jobrettet

uddannelse:

Reglen om, at man kan vælge ét kursusforløb eller ét uddannelsesforløb. I stedet efterspør-

ger borgerne fleksibilitet i ordningen i forhold til selv at kunne sammensætte et uddannelses-

forløb.

At ordningen kaldes ”seks ugers jobrettet uddannelse”, når et uddannelsesforløb ikke nød-

vendigvis varer seks uger.

Herudover fremhæver et jobcenter, at på trods af jobcenterets vejledning om ordningen, kan

ordningen være svært tilgængelig for primært de ufaglærte og faglærte, fordi de kan have svært

ved at få overblik over den proces, som er forbundet med ordningen. Det indebærer for eksempel

først at kunne overskue positivlisten, dernæst at finde et relevant kursus eller uddannelsesforløb

og herefter at søge relevante udbydere frem. De borgere i målgruppen, som har en uddannelse

på erhvervsakademiniveau, kan i højere grad selv skabe overblik over processen. Selve opbyg-

ningen og administrationen af de lediges ret til seks ugers jobrettet uddannelse kan således re-

sultere i, at særligt ufaglærte og faglærte ledige ikke kan overskue at gøre brug af deres ret –

selvom det vurderes at være yderst relevant for dem. Dette stiller således særlige krav til vejled-

ningen af den ledige, som i visse tilfælde kan kræve en mere håndholdt vejledningsindsats.

A-kasserne pointerer, at de er meget bevidste om at sikre, at de ledige bliver orienterede om

deres rettigheder og muligheden for seks ugers jobrettet uddannelse ved cv-samtalen hos a-

kassen. Flere af a-kasserne udleverer ved denne samtale pjecer/brochurer til de ledige om ord-

ningen. A-kasserne tilkendegiver, at de bruger mange ressourcer på at vejlede om ordningen og

de lediges rettigheder i den forbindelse. Det er a-kassernes generelle opfattelse, at de ledige har

svært ved at forstå ordningen, hvilket som tidligere beskrevet også er det, som omkring halvde-

len af de ledige tilkendegiver.

A-kasserne vurderer således, at deres vejledning om ordningen er afgørende for de ledige, dels

for at sikre, at de ledige får mulighed for at gøre brug af deres ret til uddannelse, og dels så de

ledige ikke opgiver at benytte ordningen på grund af forståelsesmæssige udfordringer. Nogle af

a-kasserne begrunder blandt andet de lediges udfordringer i forhold til at forstå ordningen med,

at de ledige skal forholde sig til meget anden information ved det første møde, herunder forplig-

telser under ledighedsperioden, hvilket dermed kan betyde, at de seks ugers jobrettet uddannel-

se og retten til uddannelse kan drukne i de mange andre informationer. Her beskriver flere a-

kasser, at de mange ledige efterfølgende kommer tilbage til a-kassen for at få yderligere vejled-

ning om ordningen.

Opstartsevaluering

38

7.2 Vejledning om ordningen

Som tidligere nævnt forholder flere af de borgere, som har deltaget i seks ugers jobrettet uddan-

nelse, sig kritiske til positivlisten for 2016. Omtrent en tredjedel af de interviewede borgere

fremhæver specifikt, at det har været svært og/eller uoverskueligt at orientere sig i positivlisten,

særligt at det er svært at finde de relevante uddannelser og efterfølgende de konkrete kursusud-

bydere. Der er både nuværende ledige og beskæftigede blandt de borgere, der finder positivli-

sten for 2016 uoverskuelig.

Flere borgere tilkendegiver, at det i særlig grad er a-kasserne, som har ydet vejledning i forhold

til valg af uddannelsesforløb og kurser, men at vejledningen derudover også har fundet sted ved

henvendelser til og a-kassernes henvisning til uddannelsesinstitutionerne. Alle jobcentrene påpe-

ger, at de faglærte og særligt de ufaglærte har vanskeligt ved at finde relevante kurser eller ud-

dannelsesforløb på positivlisten. Derudover vurderer jobcentrene, at det kan være en udfordring

for borgere, som ikke har de fornødne it-kompetencer, at søge efter kursusudbydere digitalt.

Ligeledes fremhæver størstedelen af a-kasserne netop positivlisten som en af de væsentligste

udfordringer ved ordningen. A-kasserne peger i denne sammenhæng på, at det er en udfordring

for de ledige at udsøge relevante kurser eller uddannelsesforløb. Dog deler et mindre antal af a-

kasser og borgere ikke opfattelsen af, at de ledige har svært ved at benytte positivlisten for

2016. Disse a-kasser og borgere tilkendegiver, at de ledige selv kan finde det relevante kursus

eller uddannelsesforløb på positivlisten og kun har brug for en mindre vejledning. Det, der over-

ordnet kendetegner disse borgere, er, at de på forhånd har været forholdsvis afklarede om deres

uddannelsesønsker.

Et mindre antal af borgerne har ikke anvendt positivlisten for 2016 i forbindelse med deres valg

af kursus eller uddannelsesforløb, hvilket skyldes, at de enten ikke er blevet introduceret for po-

sitivlisten for 2016 eller har fået anden støtte til at finde det relevante kursus eller uddannelses-

forløb for dem.

Overordnet set er det borgernes oplevelse, at de har fået den nødvendige vejledning om og

hjælp til ordningen. Det har primært været enten a-kassen eller jobcenteret samt i enkelte tilfæl-

de fagforeningen eller en uddannelsesinstitution, hvor borgerne har hentet hjælp og vejledning.

Det er et yderst begrænset antal borgere, som ikke har oplevet, at de har fået den nødvendige

hjælp eller vejledning. Enkelte af disse borgere påpeger, at det har været vanskeligt at manøvre-

re mellem a-kasse og jobcenter, ligesom der har været et ønske om i højere grad at få individuel

rådgivning, der tager udgangspunkt i den pågældendes eksisterende kompetencer i forhold til en

relevant uddannelsesplan gennem seks ugers jobrettet uddannelse. Enkelte af de ledige giver

specifikt udtryk for et ønske om, at ledige tilbydes enten en samtale med en uddannelsesvejleder

inden opstart på seks ugers jobrettet uddannelse – med henblik på at kunne træffe et kvalificeret

valg ud fra såvel eksisterende kompetencer som arbejdsmarkedets behov – eller en IKV (indivi-

duel kompetencevurdering) inden opstart.

Flere af jobcentrene angiver, at der er visse udfordringer forbundet med, at vejledningen af de

ledige om ordningen både ligger i regi af a-kassen og jobcenteret. Der er en oplevelse af, at de

ledige indimellem kan få forskelligartet vejledning, samt at vejledningen skaber mere forvirring

end afklaring hos den ledige. Halvdelen af jobcentrene oplever, at nogle af a-kasserne ikke er i

stand til at administrere ordningen korrekt og vejlede den ledige i tilstrækkeligt omfang. Et af

jobcentrene har oplevet, at de ledige får forskelligartet vejledning i forhold til deres muligheder

for seks ugers jobrettet uddannelse af jobcenteret og af deres a-kasse, grundet a-kassens mang-

lende viden om ordningen, hvilket giver anledning til misforståelser. Det synes dog at være til-

fældet, at disse udfordringer primært gjorde sig gældende i forbindelse med implementering af

den ny ordning, dvs. skiftet fra ”seks ugers selvvalgt uddannelse” til ”seks ugers jobrettet ud-

dannelse”. Ét af jobcentrene udtrykker konkret et ønske om, at vejledning og godkendelse ude-

lukkende ligger i jobcenteret, begrundet med jobcenterets forpligtelse af den økonomiske admini-

Opstartsevaluering

39

stration af ordningen. Samtidig udtrykker nogle a-kasser modsat ønske om, at vejledning og

godkendelse udelukkende ligger i regi af a-kassen.

Hovedparten af de borgere, som har deltaget i seks ugers jobrettet uddannelse, har oplevet, at

de har haft mulighed for at deltage i det ønskede kursus eller uddannelsesforløb. I enkelte tilfæl-

de, hvor borgerne ikke fik mulighed for at deltage i det ønskede kursus eller uddannelsesforløb,

var begrundelsen, at det ønskede kursus eller uddannelsesforløb ikke fremgik af positivlisten for

2016.

7.2.1 Hvordan opleves det, at der er etableret uddannelsesforløb?

Generelt oplever jobcentrene, at dét, at kurserne er sat sammen i uddannelsesforløb, på den ene

side giver medarbejderne et overblik over relevante uddannelsesforløb inden for forskellige fag-

områder, men at det samtidig skaber en manglende fleksibilitet i forhold til en mere individuel

målrettet uddannelsesplan.

Hovedparten af a-kasserne tilkendegiver, at dét, at kurserne er sat sammen i uddannelsesforløb,

gør det lettere at vejlede. Det er dog samtidig interessant, at hovedparten af disse a-kasser ikke

mener, at de sammensatte uddannelsesforløb gør det nemmere for de ledige eller a-kasserne at

finde det rette tilbud for den ledige. En forklaring på dette umiddelbare misforhold kunne være,

at de a-kasser, der mener, at uddannelsesforløbene har gjort det nemmere at vejlede, samtidigt

understreger, at uddannelsesforløbene kun burde være vejledende. A-kasserne og jobcentrene

mener, at det burde være muligt for de ledige at vælge mellem kurser på tværs af uddannelses-

forløbene, således at a-kasserne og jobcentrene kan sammensætte et endnu mere individuelt og

målrettet uddannelsesforløb til de ledige.

Jobcentrene og a-kasserne udtrykker ikke et specifikt ønske om, at uddannelsesforløbene afskaf-

fes, da de letter vejledningen. Flere af jobcentrene påpeger, at de har et godt overblik over, hvil-

ke kurser og uddannelsesforløb der er relevante for størstedelen af deres borgere, men de ople-

ver ind imellem udfordringer i forhold til at vejlede om indholdet og relevansen af de kurser og

uddannelsesforløb, som der er mindre efterspørgsel på.

Halvdelen af jobcentrene vurderer, at særligt de ufaglærte har gavn af uddannelsesforløbene, da

de synes i højere grad at være usikre på deres kompetencer og muligheder i forhold til arbejds-

markedet, mens de øvrige i målgruppen er mere bevidste om deres mål med deltagelse i uddan-

nelsen.

7.2.2 Hvordan vurderes redskaberne til udvælgelse af kursus eller uddannelsesforløb?

De ledige kan som udgangspunkt udvælge et kursus eller uddannelsesforløb ved at orientere sig i

positivlisten for 2016 og gøre brug af den digitale løsning, som er tilgængelig via Jobnet, eller via

de digitale platforme ved uddannelsesinstitutionerne.

Flere a-kasser og borgere efterspørger links til udbydere af de enkelte kurser og uddannelsesfor-

løb samt bedre søgefunktioner i positivlisten for 2016. Borgerne fremhæver, at der med fordel

kan indgå links til nærmere beskrivelser af kursernes og uddannelsesforløbenes indhold samt til

konkrete udbydere. Sidstnævnte efterspørges også af jobcentrene, da det kræver en del research

for de ledige at finde de konkrete kursusudbydere. Jobcentrenes efterspørgsel kan have en sam-

menhæng med, at den digitale løsning via Jobnet kun anvendes i begrænset omfang, når den

ledige tilmelder sig et kursus eller uddannelsesforløb.

Hovedparten af jobcentrene efterspørger bedre redskaber til at udsøge kurser og uddannelsesfor-

løb på positivlisten for 2016. Et af jobcentrene har valgt at foretage udsøgningen for den ledige

på baggrund af dennes ønsker, ligesom nogle af a-kasserne imødekommer de lediges udfordrin-

ger med positivlisten for 2016 ved at sortere i de kurser og uddannelsesforløb, som de præsente-

Opstartsevaluering

40

rer de ledige for, hvor de printer en overskuelig liste ud til de ledige, der består af de kurser og

uddannelsesforløb, som de vurderer, er relevante.

Samtlige a-kasser vurderer, at hovedparten af medarbejderne i den enkelte a-kasse har styr på,

hvordan man finder det rette kursus eller uddannelsesforløb. A-kasserne mener, at de har den

tilstrækkelige viden og erfaring til at vejlede om ordningen. Dog har a-kasserne fra centralt hold

set sig nødsaget til at udarbejde vejledningsredskaber for at understøtte, at de enkelte medar-

bejdere i de lokale afdelinger har et mere overskueligt udgangspunkt i forhold til at tilbyde den

vejledning over for de ledige, som de har behov for.

7.2.3 Kender a-kasserne muligheden for jobrettet uddannelse til afskedigede i opsigelsesperioden?

A-kassernes kendskab til muligheden for at sikre jobrettet uddannelse til afskedigede i opsigel-

sesperioden er af varierende karakter. Nogle a-kasser angiver, at de slet ikke har kendskab til

denne mulighed, mens andre a-kasser er af den opfattelse, at det ikke er muligt at nå at sikre

jobrettet uddannelse til afskedigede i opsigelsesperioden.

Hovedparten af a-kasserne tilkendegiver dog, at de er klar over, at ordningen kan anvendes i

opsigelsesperioden. Anvendelsen af ordningen er dog ligeledes varierende. Enkelte af a-kasserne

vurderer, at muligheden primært skal bringes i spil via deres faglige afdeling, men disse a-kasser

erkender, at der kunne være et bedre samarbejde mellem a-kassen og fagforeningen. Andre af

de interviewede a-kasser vurderer, at det ikke er relevant for deres medlemmer at gøre brug af

denne mulighed, da medlemmerne er omfattet af korte opsigelsesvarsler eller er omfattet af an-

dre uddannelsespuljemidler.

De få erfaringer med denne mulighed har ikke vist nogen barrierer forbundet med samarbejdet

mellem a-kassen og jobcenteret om brugen af seks ugers jobrettet uddannelse i opsigelsesperio-

den.

7.3 Tilmelding og administration af ordningen

A-kasserne beskriver, at den typiske tilmeldingsprocedure sker via blanket.15 Den ledige får typisk

en blanket fra uddannelsesinstitutionen, hvorefter vedkommende afleverer den til sin a-kasse,

som sender den til godkendelse hos jobcenteret og tilbage til uddannelsesinstitutionen. Det varie-

rer, hvorvidt blanketten bliver udfyldt af uddannelsessted, ledig eller a-kasse. Langt hovedparten

anvender blanketproceduren som standard, mens kun en enkelt a-kasse efter sigende anvender

den digitale løsning som standard. Også samtlige jobcentre, som har deltaget i undersøgelsen,

vurderer, at de ledige kun anvender den digitale løsning på Jobnet i begrænset omfang. Der sy-

nes at være en sammenhæng mellem den begrænsede anvendelse af den digitale løsning via

Jobnet og dén vejledning, som den ledige bliver præsenteret for, når vedkommende skal tilmelde

sig. Som nævnt får den ledige typisk udleveret en blanket fra uddannelsesinstitutionerne og bli-

ver således vejledt om at tilmelde sig via blanket og ikke via Jobnet.

Flere af jobcentrene og a-kasserne oplever en række udfordringer forbundet med brugen af den

digitale løsning – ligeledes nævner enkelte uddannelsesinstitutioner, at den digitale løsning er

udfordrende. Den manglende brug af den digitale løsning skyldes ifølge jobcentrene primært, at

jobcentrene finder, at der enten ikke er de relevante oplysninger i den digitale løsning, at uddan-

nelsesinstitutionerne ikke modtager tilmeldingerne, samt at en del af målgruppen for ordningen

ikke har stor erfaring med brug af it. Helt specifikt nævner to af jobcentrene udfordringer ved

manglede oplysning om navnet på kursusstedet samt adresse og telefonnummer på den ledige.

Dette fremgår ifølge disse jobcentre af papirblanketten, men ikke i den digitale løsning. Dette

betyder, at den ledige skal angive samme oplysninger til flere parter, og at jobcenteret skal bru-

ge ressourcer på at fremskaffe disse oplysninger. Flere af a-kasserne tilkendegiver, at den digita-

le løsning har været præget af driftsforstyrrelser, ligesom det nævnes, at nogle ledige ikke har

15 Blanket AR237.

Opstartsevaluering

41

tilstrækkeligt med kompetencer til at anvende den digitale løsning og derfor ikke anvender den af

bekymring for, at de ikke får tilmeldt sig korrekt.

A-kasserne angiver divergerende opfattelser af, hvorvidt ansøgningsproceduren opleves som

administrativt tung, samt hvorvidt den digitale løsning eller ansøgning via blanket er at foretræk-

ke. Såvel a-kasserne som jobcentrene finder det dog væsentligt i forhold til en forbedring af ord-

ningen, at den digitale løsning anvendes af alle parter, og at den digitale løsning er driftssikker

og brugervenlig, også for borgere med begrænsede it-kompetencer.

Selvom jobcentrene er forholdsvis kritiske over for den digitale løsning, giver to af jobcentrene på

eget initiativ udtryk for, at de ville benytte den digitale løsning i højere grad, hvis den fungerede

bedre. Ét af jobcentrene anbefaler, at de ledige kunne anvende den digitale løsning i forhold til

både at tilmelde sig og underskrive digitalt således, at alle parter derved undgår ekstra sagsbe-

handlingstrin med print og scanning.

Samtidig fremhæver nogle borgere det som en forbedringsmulighed, hvis tilmeldingen i højere

grad blev digital. For disse borgere er det gældende, at de ikke havde kendskab til eller tilstræk-

kelig indsigt i den digitale løsning via Jobnet. Begrundelsen for dette er, at disse borgere har

oplevet det som tidskrævende at printe og sende blanketter rundt mellem de forskellige aktører.

Andre borgere peger på, at tilmeldingen til undervisningen har fungeret nemt og let. Grunden

hertil er primært, at enten jobcenteret, a-kassen eller uddannelsesinstitutionen i høj grad har

hjulpet eller stået for tilmeldingen for borgeren, hvad enten der er tale om den digitale løsning

eller blanket.

Hovedparten af borgerne modtager den nødvendige hjælp i forbindelse med tilmeldingen til selve

undervisningen. Ca. halvdelen af borgerne tilkendegiver, at de har modtaget hjælp fra a-kassen i

forbindelse med tilmeldingen, mens omtrent den øvrige halvdel har modtaget hjælp fra jobcente-

ret. Enkelte tilkendegiver, at de har modtaget hjælp med tilmeldingen fra en uddannelsesinstitu-

tion. Enkelte borgere angiver, at de ikke har modtaget den nødvendige hjælp, men at de har

været nødsaget til at klare tilmeldingen selv, mens nogle få peger på at have klaret tilmeldingen

selv, og at de ikke behøvede hjælp til tilmeldingen.

Generelt efterlader erfaringerne fra såvel a-kasserne, jobcentrene, borgerne og uddannelsesinsti-

tutionerne et indtryk af, at der muligvis ikke er tilstrækkelig viden og indsigt i mulighederne gen-

nem den digitale løsning. Der synes således ikke at være tilstrækkelig viden om de muligheder,

der ligger i den digitale løsning, hvor den ledige via ”Min side” på Jobnet kan søge i positivlisten

for 2016 og se, hvor og hvornår de enkelte kurser og uddannelsesforløb udbydes, samt ansøge

om deltagelse i det valgte kursus eller uddannelsesforløb. Endvidere kan den ledige på Jobnet

følge deres ansøgning, ligesom jobcenteret og a-kassen kan indhente oplysninger om ansøgnin-

gen via AKS-modulet, og uddannelsesinstitutionerne kan se ansøgningen som en almindelig

pladstilmelding.

Det kunne tyde på, at der kan være behov for en relancering af og instruktion i de digitale mulig-

heder i forhold til de involverede aktører, således at den digitale løsning i højere grad bliver den

anvendte tilmeldingsprocedure, uanset om de ledige får vejledning af jobcentrene, a-kasserne

eller uddannelsesinstitutionerne. Samtidig fremhæver såvel flere jobcentre, a-kasser og ledige

det hensigtsmæssige i, at tilmeldingen tilrettelægges så smidigt og fleksibelt, at den ledige kan

påbegynde uddannelsesforløb med meget korte frister.

7.4 Samarbejde i relation til ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse

Samarbejdet mellem de forskellige aktører, som har en rolle i forhold til seks ugers jobrettet

uddannelse, er beskrevet i nedenstående afsnit. Jobcentrene, a-kasserne og uddannelsesinstitu-

tionerne har tilkendegivet deres oplevelse af samarbejdet på tværs i relation til ordningen.

Opstartsevaluering

42

7.4.1 Hvordan fungerer samarbejdet om ordningen mellem jobcentre og a-kasser?

Hovedparten af jobcentrene og a-kasserne vurderer, at der er et godt samarbejde omkring ord-

ningen. Ét jobcenter påpeger specifikt, at det gode samarbejde blandt andet bunder i, at begge

parter har fokus på, hvorvidt og hvornår seks ugers jobrettet uddannelse kan støtte den ledige i

at komme tættere på arbejdsmarkedet – både i de individuelle samtaler og ved fælles (rund-

bords)samtaler. To af de fire jobcentre, som har deltaget i opstartsevalueringen, beskriver sam-

arbejdet om ordningen som særdeles godt, hvilket blandt andet hænger sammen med, at der er

en fin kommunikation mellem de to parter, ligesom de har nogle konkrete kontaktpersoner, som

de kan henvende sig til, samt at de har gode erfaringer med at udveksle ideer med hinanden.

Samarbejdet synes således at være funderet i den relation, der er mellem medarbejderne i hen-

holdsvis jobcenteret og a-kassen. De øvrige to jobcentre har som nævnt megen dialog med a-

kasserne, men pointerer visse udfordringer i samarbejdet omkring ordningen, særligt om vejled-

ningen af de ledige, jf. de foregående afsnit.

Fælles for både jobcentrene og a-kasserne er et ønske om at styrke samarbejdet med henblik på

at opnå en højere grad af fælles forståelse af ordningens muligheder og anvendelse og med hen-

blik på at støtte den ledige i overgangen til selvforsørgelse. En a-kasse uddyber med, at der er

behov for en tættere dialog ud over fællessamtalerne.

7.4.2 Hvordan fungerer samarbejdet med uddannelsesinstitutioner?

Hovedparten af a-kasserne har et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, hvilket a-

kasserne vurderer, har en sammenhæng med, at de begge har fokus på at servicere henholdsvis

medlemmet og kursisten. Dialogen mellem a-kasser og uddannelsesinstitutioner er i det fleste

tilfælde præget af lettilgængelighed og en fælles interesse i at løse de udfordringer, som kan

opstå.

To af jobcentrene tilkendegiver, at deres dialog med uddannelsesinstitutionerne er begrænset, og

et jobcenter beskriver, at det primært er a-kasserne, der har kontakten til uddannelsesinstitutio-

nerne. Dette jobcenter har et ønske om tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, da

der er et perspektiv i at have dialog med kursusudbyderne, men har ikke de tidsmæssige res-

sourcer hertil. Det tredje jobcenter beskriver, at de primært har dialog med uddannelsesinstituti-

onerne, når disse har svært ved at administrere ordningen, og de for eksempel blander den nati-

onale positivliste sammen med de regionale positivlister.

Det sidste jobcenter er det eneste jobcenter, der tilkendegiver, at de har en tæt dialog med ud-

dannelsesinstitutionerne og beskriver samarbejdet som rigtig godt. Grundlaget for det gode sam-

arbejde skal blandt andet findes i, at de har et godt netværk blandt uddannelsesinstitutionerne

og direkte adgang til kontaktpersoner på institutionerne. Specifikt nævnes det, at jobcenteret

sætter stor pris uddannelsesinstitutionernes vejledere, som formår og er interesserede i at tilby-

de de ledige relevant vejledning og sparring på uddannelsesforløb. Det vurderes, at erfaringerne

fra dette jobcenter gør sig gældende i forhold til det generelle samarbejde med uddannelsesinsti-

tutionerne og dermed ikke udelukkende i forhold til ordningen med seks ugers jobrettet uddan-

nelse.

Størstedelen af uddannelsesinstitutionerne udtrykker ønske om et tættere samarbejde med job-

centrene med det formål at sikre, at ordningens potentiale udnyttes i højere grad til gavn for de

ledige. Nogle uddannelsesinstitutioner tilkendegiver, at jobcentrene ikke har tilstrækkelig viden

om ordningen, herunder uddannelsesmulighederne, og dermed ikke anvender ordningen med

seks ugers jobrettet uddannelse i det omfang, som ville være muligt.

7.5 Ordningens samspil med den øvrige beskæftigelsesindsats

Alle jobcentrene tilkendegiver, at de er opmærksomme på at skabe rammer for et samspil mel-

lem seks ugers jobrettet uddannelse og de øvrige indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats. Jobcentrene arbejder specifikt med, at den ledige ved samtale med jobcenteret både får

Opstartsevaluering

43

vejledning i seks ugers jobrettet uddannelse og mulighederne for at kombinere ordningen med fx

virksomhedspraktik. Ligeledes opfordrer jobcentrene den ledige til at være opsøgende i forhold til

praktikplads hos relevante virksomheder, blandt andet som afsæt for et brancheskift. Jobcentre-

ne er af den opfattelse, at de kompetencer og kvalifikationer, som de ledige opnår via seks ugers

jobrettet uddannelse, mister værdi, hvis de ledige ikke får anvendt dem i praksis i umiddelbar

forlængelse af opkvalificeringen. Samtidig vurderer et jobcenter, at de i højere grad kunne have

fokus på at styrke samspillet mellem ordningen og den øvrige beskæftigelsesindsats ved et tæt-

tere samarbejde med jobcenterets virksomhedsserviceteam, der har den direkte kontakt med

virksomhederne i lokalområdet.

Der synes imidlertid ikke at være overensstemmelse mellem jobcentrenes oplevelse af deres

anvendelse af ordningen i kombination med de øvrige indsatser efter lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats og de lediges oplevelser. Hovedparten af a-kasserne og flere borgere anbefaler og

efterspørger en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats som opfølgning på deres

deltagelse i seks ugers jobrettet uddannelse og vejledning om muligheden for at kombinere den

nye viden med virksomhedspraktik eller løntilskudsjob.

Disse borgere vurderer, at en kombination af uddannelse og virksomhedsrettet praktik i højere

grad vil medføre, at deres udbytte af seks ugers jobrettet uddannelse får værdi, at de bliver me-

re attraktive for en potentiel arbejdsgiver og får en indgang til arbejdsmarkedet.

Borgerne udtrykker en bekymring for, at deres seks ugers jobrettet uddannelsesforløb over tid

mister sin værdi i og med, at den nye viden ikke fastholdes, når den ikke bringes i spil umiddel-

bart efter uddannelsesforløbets afslutning. A-kasserne lægger ligeledes vægt på specifikt ved

brancheskift, at den ledige får mulighed for at afprøve sig selv inden for den nye branche med

nye jobfunktioner.

Der synes således at være bred enighed især blandt a-kasser og borgere om, at der er potentiale

for en forbedring af samspillet mellem ordningen for seks ugers jobrettet uddannelse og den øv-

rige beskæftigelsesindsats. Nogle ledige peger på, at det kunne være relevant med et mere sy-

stematiseret samspil, hvilket blandt andet kunne imødekommes ved, at den ledige får tilbudt en

opfølgningssamtale i jobcenteret, evt. med deltagelse af a-kassen, umiddelbart efter endt seks

ugers jobrettet uddannelse – såfremt den ledige ikke er kommet i job. I denne samtale ville der

være mulighed for at kombinere den lediges opnåede viden gennem seks ugers jobrettet uddan-

nelse med en mere konkret virksomhedsrettet indsats i form af virksomhedspraktik, løntilskud,

sparring med virksomhedskonsulent mv.

7.5.1 I hvilken grad anvendes den regionale uddannelsespulje og øvrige uddannelsesmidler?

Et af jobcentrene peger på, at de anvender den regionale uddannelsespulje i væsentlig grad, da

rammerne for puljen i højere grad end ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse giver

jobcenteret mulighed for at bevillige uddannelse til en bredere målgruppe, efterkomme behov fra

de ledige og arbejdsmarkedet, ligesom den regionale uddannelsespulje ifølge dette jobcenter har

et bedre kursusudbud og er nemmere at vejlede om. Jobcenteret uddyber, at der er flere og me-

re jobrettede uddannelsesmuligheder i den regionale uddannelsespulje og på den regionale posi-

tivliste sammenlignet med den landsdækkende positivliste for 2016. Der er således ikke tale om

et valg mellem ordningen for seks ugers jobrettet uddannelse og den regionale uddannelsespulje,

da de ledige i målgruppen har ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Jobcenteret oplever der-

imod en efterspørgsel blandt de ledige og de regionale virksomheder, som medfører, at den regi-

onale uddannelsespulje i højere grad finder anvendelse.

To jobcentre tilkendegiver, at de sjældent anvender den regionale uddannelsespulje, men pri-

mært har fokus på anvendelse af ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse, hvilket be-

grundes med, at denne ordning vurderes at være tilstrækkelig i forhold til deres forsikrede ledi-

ge.

Opstartsevaluering

44

Det sidste af de fire jobcentre oplyser, at den regionale uddannelsespulje oftest anvendes som et

supplement til seks ugers jobrettet uddannelse, således at den ledige får mulighed for at opnå de

kompetencer og kvalifikationer, som resulterer i, at den ledige kan opnå beskæftigelse. Supple-

mentet handler således om at bygge videre på uddannelsesforløbet og dermed supplere med de

kurser, som den ledige ikke har kunnet tilmelde sig gennem seks ugers jobrettet uddannelse.

Jobcentrene har desuden mulighed for at få finansieret bevilling af et uddannelsestilbud fra posi-

tivlisten, som overstiger et seks ugers jobrettet uddannelsesforløb. De ledige kan således tage

første del af et uddannelsesforløb som seks ugers jobrettet uddannelse, og herefter kan en pulje

på 5 mio. finansiere den del af uddannelsesforløbet, der overstiger seks uger, som et tilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Disse uddannelsesforløb fremgår også af positivlisten.

De fire jobcentre, som har deltaget i denne opstartsevaluering, kender alle til denne pulje til ud-

dannelsesforløb, der overstiger seks uger, herunder rammerne for anvendelsen af den. Ligeledes

angiver hovedparten af a-kasserne, at de har viden om og kendskab til mulighederne i denne

pulje. Hovedparten af de interviewede jobcentre tilkendegiver, at de anvender muligheden for at

supplere et seks ugers jobrettet uddannelsesforløb i mindre grad. Ét af jobcentrene anvender

muligheden for at bevillige uddannelsesforløb, der overstiger seks uger, specifikt i forhold til de

ledige, for hvem et brancheskift vurderes relevant, og som samtidig har behov for yderligere

opkvalificering end dét, som vedkommende kan opnå gennem ordningen.

Jobcentrene er generelt positivt indstillede over for at bevillige yderligere uddannelsestilbud fra

positivlisten, som kan supplere et seks ugers jobrettet uddannelsesforløb, når det vurderes me-

ningsfuldt i forhold til at øge den lediges beskæftigelsesmuligheder.

Jobcentrene og a-kasserne vurderer, at de er opmærksomme på at informere de ledige om mu-

ligheden for at supplere med denne pulje. Ét af jobcentrene angiver, at midler fra denne pulje i

nogle tilfælde anvendes i de situationer, hvor den ledige har dumpet eksempelvis en køreprøve i

forbindelse med erhvervelse af buskørekort, hvilket er i tråd med vejledningen til ordningen.

Omvendt mener størstedelen af de interviewede borgere, som har deltaget i seks ugers jobrettet

uddannelse, at de ikke er blevet vejledt om muligheden for at få uddannelsesforløb ud over de

seks uger. Enkelte borgere giver udtryk for at have haft interesse i at have modtaget denne in-

formation. Otte borgere har modtaget vejledning om muligheden for uddannelsesforløb ud over

de seks uger. Heraf er der umiddelbart kun én, der har gjort brug af det.

Der synes således at være diskrepans mellem jobcentrenes/a-kassernes opfattelse af, hvorvidt

de vejleder de ledige om muligheden for uddannelsesforløb ud over seks ugers varighed, og op-

fattelsen blandt de borgere, som har deltaget i seks ugers jobrettet uddannelse.

Overordnet tilkendegiver hovedparten af jobcentrene og omtrent halvdelen af de interviewede a-

kasser, at administrationen og proceduren for puljen til uddannelsesforløb ud over seks ugers

varighed fungerer smidigt og uproblematisk. Jobcentrene tilkendegiver i denne sammenhæng, at

samarbejdet med a-kasserne er velfungerende og medvirker til, at den ledige i de fleste tilfælde

får godkendt en uddannelsesplan, hvor der er behov for at supplere ud over de seks uger. Der

synes at være en direkte kommunikation mellem a-kassen og jobcentrene, som fører til anven-

delse af den mulighed.

En mindre andel af a-kasserne påpeger derimod, at der i et vist omfang er udfordringer i forhold

til at få de lokale jobcentre til at godkende uddannelsesforløb ud over seks ugers varighed. Disse

a-kasser oplever, at der synes at være forskellig praksis fra jobcenter til jobcenter.

Opstartsevaluering

45

8. HVILKE ERFARINGER ER DER MED ORDNINGEN?

I de følgende afsnit præsenteres, hvilke styrker og udfordringer aktørerne finder i ordningen med

seks ugers jobrettet uddannelse. Det drejer sig både om udformningen af og indholdet af ordnin-

gen. Desuden fremhæves de konkrete vurderinger af udbyttet af ordningen.

Dataindsamlingen i nærværende kapitel udgøres hovedsageligt af kvalitative interview med job-

centre, a-kasser, borgere, efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutioner, herunder repræ-

sentanter fra erhvervsakademierne. Som det også fremgår af afsnittet om metode og datagrund-

lag, er der på tværs af de udvalgte kommuner interviewet seks repræsentanter fra fire jobcentre.

Derudover er der interviewet 24 lokale a-kasserepræsentanter fra mindst fire forskellige a-kasser

i hver af de udvalgte kommuner. Der er gennemført fem fokusgruppeinterview og 13 enkeltinter-

view med de lokale a-kasser. Desuden er der gennemført interview med 19 ledige, 12 beskæfti-

gede borgere og én under uddannelse, der har været i seks ugers jobrettet uddannelse. Yderlige-

re er der gennemført ét fokusgruppeinterview med borgere i hver kommune samt enkelt-

/telefoninterview med 19 borgere. Der er samtidig gennemført telefoninterview med ti efterud-

dannelsesudvalg. Endelig er der gennemført kvalitative interview med uddannelsesinstitutioner,

herunder repræsentanter fra hhv. AMU-Fyn, Social- og sundhedsskolen Fyn, SOSU Sjælland og

Tradium, samt et fokusgruppeinterview med syv repræsentanter fra erhvervsakademier.


Mange a-kasser og nogle uddannelsesinstitutioner fremhæver, at det er en styrke ved ord-

ningen, at den ledige har ret til uddannelse.

Flere a-kasser og enkelte efteruddannelsesudvalg angiver, at det, at kurserne er sat sam-

men i uddannelsesforløb, har en vejledende effekt over for de ledige.

Adspurgt fremhæver uddannelsesinstitutionerne primært som styrke ved ordningen, at den

er jobrettet, dvs., at de ledige skal tilbydes kurser og uddannelsesforløb, som virksomhe-

derne som udgangspunkt efterspørger.

Næsten alle de involverede aktører vurderer, at ordningen er med til at styrke de lediges

viden og faglige kompetencer som følge af den jobrettede uddannelse, de deltager i. Flere

a-kasser beretter desuden, at ordningen desuden er medvirkende til at forbedre de lediges

jobsøgningsstrategi.

De fleste virksomheder vurderer, at kurser og uddannelsesforløb på positivlisten for 2016

er relevante, og enkelte virksomheder peger på, at ordningen er velegnet i forhold til at

understøtte de ledige ved brancheskift.

Der er divergerende opfattelser blandt a-kasserne og jobcentrene i forhold til, om ordnin-

gen rummer en grad af fastlåsning.

Mange a-kasser, jobcentre og nogen efteruddannelsesudvalg peger på, at det er en udfor-

dring, når kurser, som den enkelte ledige netop har brug for, er placeret i forskellige ud-

dannelsesforløb.

En række aktører, herunder a-kasser, jobcentre og efteruddannelsesudvalg, påpeger en

udfordring i forhold til, at uddannelsesinstitutionerne ikke altid får udbudt det fra positivli-

sten, de er godkendt til at udbyde.

En række efteruddannelsesudvalg og a-kasser peger på, at Arbejdsmarkedsbalancen ikke

er et hensigtsmæssigt udgangspunkt for udvælgelsen af stillingsbetegnelser.

Rollefordelingen mellem a-kasserne og jobcentrene, i forhold til administration og vejled-

ning, opfattes som usmidig af både a-kasser, jobcentre og ledige.

Flere a-kasser, jobcentre og borgere påpeger, at der ikke er et tilstrækkeligt samspil mel-

lem ordningen og de øvrige muligheder i den aktive beskæftigelsesindsats.

Opstartsevaluering

46

8.1 Styrker ved ordningen

I det følgende afsnit præsenteres de styrker ved ordningen, som aktørerne har peget på.

8.1.1 Ret til uddannelse og tidlig opkvalificering

Mange a-kasser og nogle uddannelsesinstitutioner fremhæver, at styrken ved ordningen er de

lediges ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Det betyder, at de ledige ikke skal have uddannel-

sen godkendt af jobcenteret, hvilket gør denne ordning særlig i forhold til andre ordninger. I

denne sammenhæng peger en række borgere dog på, at de tidligt i ledighedsfasen primært har

fokus på at komme i job givet de kompetencer, de allerede har – og at de derfor har knap så

meget fokus på at udnytte deres ret til uddannelse.

Flere jobcentre peger på, at styrken ved ordningen er, at de ledige ”holdes i gang”, og at ordnin-

gen kan medvirke til at sikre varigt fodfæste for den enkelte på arbejdsmarkedet.

Derudover er der bred enighed blandt flere a-kasser om, at det er en styrke ved ordningen, at de

ledige har mulighed for allerede i opsigelsesperioden at påbegynde seks ugers jobrettet uddan-

nelse, omend muligheden ifølge a-kasserne anvendes i begrænset omfang.

8.1.2 Uddannelsesforløb og pulje til forløb over seks uger

Flere a-kasser og enkelte efteruddannelsesudvalg peger som tidligere nævnt på, at det er en stor

styrke, at kurserne er sammensat i uddannelsesforløb, da dette kan inspirere de ledige til at tage

andre relevante kurser. Yderligere peger flere a-kasser på, at dette også kan hjælpe uddannel-

sesinstitutionerne til at definere deres udbud. Et jobcenter peger desuden på, at det administra-

tivt er en styrke, at kurserne er tilrettelagt i uddannelsesforløb, så de ledige i visse tilfælde kan

tilmelde sig det samlede uddannelsesforløb på én uddannelsesinstitution.

Desuden påpeger en a-kasse, at muligheden for at tage uddannelsesforløb over seks ugers va-

righed er brugbar for de ledige, der har behov for længerevarende opkvalificering, for at kunne

genindtræde på arbejdsmarkedet.

8.1.3 Jobrettet aspekt ved ordningen

Når uddannelsesinstitutionerne i interviewene skal pege på styrker ved ordningen, er det primært

det jobrettede aspekt af ordningen, som fremhæves, dvs., at de ledige skal tilbydes kurser og

uddannelsesforløb, som virksomhederne som udgangspunkt efterspørger.

Nogle a-kasser understreger også det konkret jobrettede i, at ordningen giver mulighed for, at

man kan få opkvalificering med bevis eller certifikat.

8.2 Udbytte af ordningen

I det følgende præsenteres det udbytte, som aktørerne har vurderet, der potentielt kan være af

ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse. Det skal understeges som tidligere nævnt, at

der endnu ikke er foretaget omfattende effektevalueringer af ordningen, da data endnu er for-

holdsvist begrænsede.

8.2.1 Øgede faglige kompetencer og beskæftigelsesmuligheder

Der er på tværs af næsten alle involverede aktører enighed om, at ordningen som udgangspunkt

kan være med til at styrke de lediges viden og faglige kompetencer netop via den jobrettede

uddannelse, de ledige modtager. Der peges i denne sammenhæng blandt andet på, at ledige som

følge af uddannelsen kan opnå konkrete kompetencebeviser såsom svejse- og truckcertifikater og

erhvervskørekort.

På tværs af uddannelsesinstitutionerne, fraregnet erhvervsakademierne, påpeges, at udbyttet af

ordningen potentielt vil være, at den del af målgruppen, som i deres øjne har det største faglige

kompetencebehov – de ufaglærte – via denne ordning får mulighed for opkvalificering.

Opstartsevaluering

47

Et jobcenter nævner, at det er et potentielt udbytte for de ledige, at ordningen kan medvirke til

at danne netværk mellem de ledige og borgere, der er i beskæftigelse, i de tilfælde, hvor begge

grupper deltager på samme kursus eller uddannelsesforløb.

Flere a-kasser beretter, at de oplever, at ordningen har positiv indflydelse på de lediges jobsøg-

ningsstrategier. Dette, vurderer disse a-kasser, bunder i, at de ledige som følge af opkvalificerin-

gen kan søge nye steder hen, hvor der er konkrete jobåbninger. Desuden fremhæver en a-kasse

og en virksomhed, at det har betydning for arbejdsgivere, at de kan se, at den ledige har været

aktiv i ledighedsperioden og udvist interesse for faget. I denne sammenhæng fremhæves, at

deltagelse i ordningen kan være en indgang til virksomhedspraktik eller til opkvalificering til en

specifik stilling.

Blandt nogle af de borgere, der har deltaget i seks ugers jobrettet uddannelse, bliver det netop

påpeget, at ordningen har kunnet bidrage med konkrete ”indgangsbilletter” til nye jobmuligheder

(eksempelvis gennem erhvervs- eller lastbilkørekort). Yderligere peger flere borgere på, at de har

fået øjnene op for nye evner samt har fået opfrisket og opdateret eksisterende evner.

Stort set samtlige af de interviewede borgere har valgt at gøre brug af deres ret til ét uddannel-

sesforløb frem for at tage ét kursus. Over halvdelen af de 32 interviewede borgere vurderer, at

samtlige kurser, der indgår i deres uddannelsesforløb, har været relevante for dem, men at nogle

af disse kurser naturligvis har været mere relevante end andre. Et par af borgerne pointerer, at

der har været tilfælde af gentagelser eller elementer, de kendte til i forvejen, men at det kun har

været fint at få genopfrisket de kompetencer. Enkelte borgere tilkendegiver, at alle kurserne i det

samlede uddannelsesforløb ikke har været lige relevante. Overordnet set skyldes det, at udbyttet

ikke har stået mål med den tid, der har været brugt på det samlede uddannelsesforløb.

Virksomhederne vurderer som tidligere nævnt overordnet, at de uddannelsesforløb fra positivli-

sten 2016, herunder de enkelte kurser i uddannelsesforløbene, som de i den telefoniske virksom-

hedssurvey er blevet præsenteret for, er interessante og relevante, jf. bilag 2. Men samtidig vur-

derer næsten halvdelen af virksomhederne, at de uddannelsesforløb, herunder de enkelte kurser,

som de er blevet præsenteret for i relation til deres konkrete jobopslag, ikke kan bidrage til at

dække deres behov for konkrete jobfunktioner/kvalifikationer. Virksomhederne uddyber, at disse

ikke kan sikre udvikling af de nødvendige personlige kompetencer eller give den nødvendige erfa-

ring eller specialisering, som fx en fuld faglært uddannelse kan.

De fleste virksomheder finder dog overordnet, at ordningen er værdifuld, da den som øvrige ord-

ninger med opkvalificering giver ledige kompetencer og kvalifikationer. I den forbindelse frem-

hæver enkelte virksomheder yderligere, at det, at ordningen giver mulighed for opkvalificering

umiddelbart efter første ledighedsdag, kan være medvirkende til at understøtte et brancheskift.

Desuden peger fire af de seks virksomheder, der har haft ansatte, som har deltaget i ordningen,

på, at ordningen kan være medvirkende til at styrke de lediges beskæftigelsesmuligheder inden

for deres branche. Dette vurderer virksomhederne blandt andet på grundlag af det kursus eller

uddannelsesforløb, som den ledige, de har ansat, har deltaget i. Eksempelvis kan deltagelse i

ordningen efter deres vurdering være en god måde at tilegne sig ekstra viden på eller en god

måde at udvise interesse for faget på.

8.2.2 Sociale/personlige kompetencer og netværk

Flere borgere tilkendegiver, at de som følge af deltagelse i ordningen har fået udvidet deres net-

værk. Netop dette forhold, påpeger nogle jobcentre og a-kasser, kan gavne de lediges jobsøg-

ningsstrategier og indblik i beskæftigelsesmuligheder. Flere jobcentre henviser til, at udbyttet for

de ledige efter deres vurdereringer også er det personlige element i at blive motiveret og at få et

boost via ny viden gennem uddannelsen.

Opstartsevaluering

48

Uddannelsesinstitutionerne fremhæver, at kurset eller uddannelsesforløbet også er medvirkende

til at styrke deltagernes sociale og personlige kompetencer – nøjagtigt som virksomhederne ef-

terspørger. Enkelte a-kasser peger ligeledes på, at lediges udbytte af ordningen efter deres vur-

deringer også er øget energi, selvtillid og sociale relationer.

8.2.3 Muligheder for brancheskift

Jobcentrene er splittede i forhold til effekten af ’intropakkerne’ til nye brancher. Nogle jobcentre

påpeger, at seks uger ikke altid er nok til et brancheskift, mens andre netop fremhæver, at ord-

ningen er god til brancheskift, særligt for ufaglærte.

De lokale a-kasser og virksomheder vurderer, at seks ugers jobrettet uddannelse i nogen grad

kan øge de lediges mulighed for brancheskift. Ledige kan bruge ordningen som vej til ufaglærte

job, mens ordningen kun er et skridt på vejen til brancheskift til faglærte job, hvor der må yder-

ligere uddannelse og/eller virksomhedspraktik til. Enkelte a-kasser nævner, at de har fokus på at

øge den lediges beskæftigelsesmuligheder gennem brancheskift i forbindelse med vejledning om

ordningen.

8.2.4 Afgang til beskæftigelse og fastlåsning

En stor del af de 32 interviewede borgere, der har været i seks ugers jobrettet uddannelse,

fremhæver, at det kursus eller uddannelsesforløb, som de har deltaget i, helt konkret har forbed-

ret deres muligheder for at få et job. En mindre andel af borgerne vurderer, at kurset eller ud-

dannelsesforløbet delvist har forbedret deres muligheder for at få et job. Nogle få angiver, at

deres kursus eller uddannelsesforløb slet ikke har forbedret deres muligheder for job. Flere af

borgerne fremhæver, at de har angivet på deres cv, at de har taget et kursus eller uddannelses-

forløb og således har brugt det aktivt i jobsøgningen.

Samtlige jobcentre giver udtryk for, at der i ordningen er et element af fastlåsning, hvilket er

tilfældet ved ethvert længere uddannelsesforløb. Fastlåsning forstås her som, at borgere under

uddannelse ikke afgår til beskæftigelse i den periode, de er under uddannelse og perioden frem

til uddannelsesstart, da de ønsker at få og færdiggøre uddannelsesforløbet.

Ingen af jobcentrene oplever det dog som et stort problem i forhold til afgang til beskæftigelse.

Ét jobcenter peger på, at en vis grad af fastlåsning er i orden, så længe det giver en bredere vifte

af jobmuligheder, der kan fastholde borgerne i beskæftigelse på længere sigt.

Omvendt er der divergerende holdninger blandt a-kasserne om, hvorvidt der sker en fastlåsning

af den enkelte borger som følge af ordningen. Den største del af a-kasserne vurderer, at man

ikke kan tale om fastlåsning – snarere tværtimod. Nogle af a-kasserne opfordrer deres medlem-

mer til at være aktivt jobsøgende under uddannelsesforløb, selvom dette ikke er et krav i hen-

hold til vejledningen til bekendtgørelse om seks ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige.

Ligeledes foretrækker de ledige ifølge flere a-kasser at komme i job og afbryder derfor et kursus

eller et uddannelsesforløb, hvis denne mulighed opstår. En a-kasse peger i denne sammenhæng

på, at den rette opkvalificering kan sikre, at borgerne efterfølgende får ”det rigtige job” og der-

med kan sikre sig varig beskæftigelse. Omvendt er der enkelte a-kasser, der tilkendegiver, at der

kan være fastlåsningsproblematikker, når forskellige kurser, der indgår i et uddannelsesforløb,

ligger spredt ud over en længere periode.

8.3 Udfordringer med ordningen og aktørernes forslag til forbedringer

På tværs af aktører peges på en række udfordringer med ordningen. I det følgende præsenteres

de udfordringer og forslag, som de inddragede aktører har påpeget.

8.3.1 Fleksibilitet i forbindelse med ordningens udformning

Mange af de interviewede aktører peger på, at ordningens udformning ikke er tilstrækkelig fleksi-

bel, dvs. at reglerne for ordningen i nogle sammenhænge er medvirkende til at forhindre ledige i

Opstartsevaluering

49

at opnå kvalifikationer, som er nødvendige for at komme i beskæftigelse. Det drejer sig i denne

sammenhæng om, at mange a-kasser, jobcentre og nogle efteruddannelsesudvalg peger på, at

det er en udfordring, når kurser, som den enkelte ledige netop har brug for, er placeret i forskel-

lige uddannelsesforløb. Nogle efteruddannelsesudvalg peger i denne sammenhæng på, at de

vurderer, at idet den enkelte ledige ikke har mulighed for at blande kurser fra forskellige uddan-

nelsesforløb, kan uddannelsesforløbene blive lidt for meget ”standardpakker”, som ikke nødven-

digvis passer til den enkelte ledige. Dette hænger i høj grad sammen med anvendelsen af

IKV’erne, som ifølge disse efteruddannelsesudvalg bør benyttes mere for at få optimale uddan-

nelsesforløb for de ledige.

I surveyen til uddannelsesinstitutioner, hvor der indgår besvarelser fra 72 institutioner, peger 85

pct. på, at der i meget høj (37 pct.), i høj (32 pct.), i nogen (12 pct.) eller i mindre grad (4 pct.)

opleves udfordringer i relation til ordningen. Af disse er der 61 pct., der peger på, at det, at der

er etableret uddannelsesforløb, forhindrer deltagerne i at opnå de nødvendige kvalifikationer for

at komme i beskæftigelse.

At ordningen er udformet på den måde, at de ledige enten kan få ét kursus eller ét uddannelses-

forløb, vurderer mange efteruddannelsesudvalg, a-kasser og jobcentre således kan udgøre en

udfordring for at opnå de nødvendige kvalifikationer for at komme i beskæftigelse, såfremt de

ledige netop har behov for kurser fra to eller flere forskellige uddannelsesforløb. Samtidig vurde-

rer en række jobcentre og a-kasser som tidligere nævnt, at de etablerede uddannelsesforløb er

jobrettede, og at ordningen kan være velegnet til at styrke de lediges beskæftigelsesmuligheder

inden for en branche. Umiddelbart kan disse forhold synes at stå i modstrid med hinanden. Dog

er det muligt, at der findes ledige, hvor de kurser, de netop har brug for, er placeret i to eller

flere forskellige uddannelsesforløb, samtidig med, at et eller flere af de uddannelsesforløb, der er

etableret, potentielt kan give andre ledige øgede beskæftigelsesmuligheder inden for en branche

eller netop give de ledige de kvalifikationer, der er nødvendige for at de kommer i beskæftigelse.

Nogle a-kasser foreslår, at de etablerede uddannelsesforløb bliver vejledende, idet der er mange

eksempler på, at uddannelsesforløbene indeholder kurser, som den enkelte ledige ikke nødven-

digvis har brug for, eller at de specifikke kurser, den enkelte ledige netop har brug for, er place-

ret i to forskellige uddannelsesforløb.

En enkelt a-kasse foreslår, at der laves en klippekortordning, så de ledige frit kan sammensætte

deres jobrettede uddannelse inden for rammerne af de seks uger. Heri ligger også et forslag om,

at de ledige frit kan vælge, dels hvornår i den toårige dagpengeperiode, uddannelsen ønskes

afholdt, og dels hvorvidt de ledige ønsker at opdele de seks uger over flere perioder i løbet af

hele den toårige dagpengeperiode.

8.3.2 Udbuddet og afholdelsen af kurser og uddannelsesforløb

I og med, at ordningen er defineret som en ret til seks ugers jobrettet uddannelse, vurderer så-

vel en række jobcentre og a-kasser som ledige, at det er en udfordring, at uddannelsesinstitutio-

nerne ikke altid får udbudt det fra positivlisten, de er godkendt til at udbyde. Også hovedparten

af efteruddannelsesudvalgene peger på, at uddannelsesinstitutionerne over en bred kam ikke

udbyder de kurser (AMU-mål), de er godkendt til at udbyde.

Uddannelsessurveyen viser endvidere som før nævnt, at 69 pct. af de forskellige uddannelsesfor-

løb fra positivlisten 2015 udbydes minimum én gang i løbet af 2015. Der er således knap en tred-

jedel af de kurser og uddannelsesforløb på positivlisten fra 2015, som ikke er udbudt. Af de ud-

dannelsesforløb, som ikke er udbudt, er en stor del akademiuddannelser. Ses der isoleret på de


optræder på positivlisten fra 2015, blevet udbudt.

Opstartsevaluering

50

Uddannelsesforløb og kurser udbydes ifølge flere uddannelsesinstitutioner, herunder repræsen-

tanterne fra erhvervsakademierne, ofte kun, hvis der er et tilstrækkeligt antal ledi-

ge/beskæftigede på det enkelte hold. Eksempelvis peger en uddannelsesinstitution specifikt på,

at der skal være minimum 22 på et hold, for at det ikke bliver aflyst.

Yderligere er det en udfordring, når et kursus eller et uddannelsesforløb aflyses meget tæt på

kursusstart. Nogle ledige og a-kasser peger på, at når uddannelsesinstitutionerne aflyser kurser

eller uddannelsesforløb sent i forhold til opstart, kan den ledige i nogle tilfælde ikke nå at bruge

sin ret til seks ugers jobrettet uddannelse før referenceperioden, som uddannelsen skal afholdes

inden for, løber ud. Et jobcenter påpeger i denne sammenhæng, at erkendelsen af eget behov for

opkvalificering for nogle ledige først kommer efter nogle måneders ledighed.

Flere uddannelsesinstitutioner peger desuden på, at der er for mange kurser såvel som uddan-

nelsesforløb på positivlisten 2016 set i forhold til, hvad institutionerne kan udbyde, og i forhold til

hvor stor tilstrømningen er til de enkelte kurser og uddannelsesforløb. I denne sammenhæng

påpeger en række uddannelsesinstitutioner, at de er nødt til at fokusere på, hvornår det kan

betale sig at udbyde og afholde et kursus og uddannelsesforløb.

Af de 64 uddannelsesinstitutioner, der i surveyen tilkendegiver, at de oplever udfordringer med

ordningen, peger 78 pct. på, at den største udfordring med ordningen er, at der ikke er nok del-

tagere, som melder sig til deres udbudte uddannelsesforløb, hvorfor holdene ikke fyldes op. At

uddannelsesinstitutionerne oplever, at de er nødsaget til at fokusere på, hvad det kan betale sig

at udbyde, får en række aktører, herunder uddannelsesinstitutionerne selv og nogle a-kasser, til

at pege på, at der som nævnt også i kapitel 5 er en økonomisk logik i uddannelsessystemet, der

ikke nødvendigvis hænger sammen med beskæftigelsessystemets behov for opkvalificering.

At hovedparten af udbudte uddannelsesforløb også bliver afholdt, udgør en diskrepans i forhold

til a-kassernes tilkendegivelser om store udfordringer i relation til aflyste kurser og uddannelses-

forløb – og også til uddannelsesinstitutionernes egne tilkendegivelser i interviewene.

Herudover er det blandt a-kasserne identificeret som en udfordring, at nogle kurser og uddannel-

sesforløb kun udbydes i en geografisk stor afstand fra de enkelte lediges bopæl. Der er diverge-

rende vurderinger i a-kasserne af, hvorvidt den geografisk store afstand bevirker, at de ledige

ikke tilmelder sig det kursus eller uddannelsesforløb, de har behov for. Nogle a-kasser peger på,

at de ledige i høj grad rejser efter et specifikt kursus eller kurser, som indgår i et samlet uddan-

nelsesforløb, mens andre peger på, at de ledige ofte ikke har mulighed for at rejse efter de(t)

specifikke kursus/kurser eller uddannelsesforløb. Det gælder eksempelvis børnefamilier, eller hvis

den ledige ikke har råd, fx på grund af egenbetaling, såfremt den ledige er nødt til at krydse Sto-

rebæltsbroen.

Flere a-kasser peger på et behov for, at det sikres, at udbuddet af kurser og uddannelsesforløb

er placeret hensigtsmæssigt geografisk, med henblik på at sikre de ledige deres ret til seks ugers

jobrettet uddannelse. Omvendt påpeger nogle a-kasser, at der er eksempler på, at det i nogle

tilfælde ikke er muligt med en geografisk mere hensigtsmæssig placering af udbuddet af de en-

kelte kurser, som indgår i et uddannelsesforløb, grundet eksempelvis dyrt og stort udstyr på

specifikke uddannelsessteder.

8.3.3 Arbejdsmarkedsbalancen som udgangspunkt for etableringen af enkelt kursus og uddannelsesforløb

En række efteruddannelsesudvalg og a-kasser peger på, som nævnt i kapitel 5, at Arbejdsmar-

kedsbalancen ikke er et hensigtsmæssigt udgangspunkt for udvælgelsen af stillingsbetegnelser,

idet positivlisten derved ikke bliver baseret på den helt aktuelle efterspørgsel på arbejdsmarke-

det.

Opstartsevaluering

51

En række efteruddannelsesudvalg samt repræsentanter fra erhvervsakademierne peger på, at

man burde spørge repræsentanter fra erhvervsorganisationerne mv. om behovene på arbejds-

markedet og danne stillingsbetegnelserne herudfra.

Yderligere tilkendegiver en række efteruddannelsesudvalg samt repræsentanter fra erhvervsaka-

demierne, at processen, fra de får stillingsbetegnelserne fra STAR, til kurserne og uddannelses-

forløbene skal udbydes, er for kort. Repræsentanter fra erhvervsakademierne fremhæver, at der

med fordel kunne udarbejdes et årshjul over processen, således at der var bedre mulighed for

planlægning.

8.3.4 Vejledning om og administration af ordningen

Nogle jobcentre og a-kasser oplever, at der er en udfordring forbundet med at kunne vejlede om

de mange forskellige uddannelsesforløb, herunder også de enkelte kurser. Det gælder både i

forhold til omfanget af disse på positivlisten for 2016 og indholdet i såvel de konkrete kurser som

uddannelsesforløb.

Nogle jobcentre og a-kasser henviser til uddannelsesinstitutionerne for vejledning af de ledige.

Enkelte uddannelsesinstitutioner tilkendegiver, at de bruger meget tid på vejledning af de ledige,

herunder tilrettelæggelse af uddannelsesplan og tilmelding til uddannelsesforløb. Nogle enkelte

efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutioner peger samtidig på, at visse jobcentre ikke

har tilstrækkeligt fokus på og viden om ordningen til i nødvendigt omfang at kunne vejlede de

ledige.

Der peges i denne sammenhæng på, at administrationen af ordningen, herunder rollefordelingen

mellem a-kasserne og jobcentrene, opfattes som usmidig af såvel a-kasser, jobcentre og ledige.

Nogle a-kasser udtrykker ønske om, at vejledningen og godkendelsen af seks ugers jobrettet

uddannelse udelukkende ligger i regi af a-kassen, mens enkelte jobcentre udtrykker ønske om, at

vejledningen og godkendelsen udelukkende ligger i regi af jobcenteret. Mange jobcentre og a-

kasser giver udtryk for, at samarbejdet om ordningen fungerer godt, men at rollefordelingen er

uhensigtsmæssig.

Af de 64 uddannelsesinstitutioner, der i uddannelsessurveyen tilkendegiver, at de oplever udfor-

dringer med ordningen, peger 42 pct. på, at administrationen omkring ordningen er besværlig.

De uddannelsesinstitutioner, der har tilkendegivet dette i uddannelsessurveyen, uddyber ikke

nærmere, hvorfor de vurderer, at administrationen omkring ordningen er besværlig. En enkelt

uddannelsesinstitution tilkendegiver derimod i interview, at de vurderer, at den indsats, de læg-

ger i ordningen, ikke står mål med, hvad den fører til. Dette kan potentielt tolkes i retning af, at

der er meget administrativt arbejde forbundet med ordningen for uddannelsesinstitutionerne i

forbindelse med planlægning mv. af kurser og uddannelsesforløb samtidig med, at uddannelses-

institutionerne i en række tilfælde ikke kan fylde holdene op. Det kan gøre det økonomisk ufrugt-

bart for uddannelsesinstitutionerne at udbyde og afholde visse kurser og uddannelsesforløb fra

positivlisten.

Endelig beskrives den blanketgang, som stadig benyttes en række steder, som uhensigtsmæssig

af en række jobcentre og a-kasser. Der peges i denne sammenhæng på, at det vil være afgøren-

de fremadrettet at kunne anvende den digitale løsning til tilmelding for alle dele af målgruppen

for at sikre en smidig administration af ordningen. Enkelte har peget på, at den digitale løsning

med fordel kunne knyttes sammen med Efteruddannelse.dk.

8.3.5 Målgruppen for ordningen

Flere a-kasser og jobcentre tilkendegiver, at det er uhensigtsmæssigt, at personer med en ud-

dannelse på erhvervsakademiniveau, der ikke har en erhvervsfaglig uddannelse, ikke er inklude-

ret i ordningen. Det er blandt andet vanskeligt at vejlede om de politiske begrundelser for, hvor-

for denne gruppe ikke er inddraget i ordningen. Yderligere peges på, at det ikke er hensigtsmæs-

Opstartsevaluering

52

sigt, at gruppen med en forældet uddannelse ikke er inkluderet i målgruppen. En a-kasse foreslår

i denne sammenhæng, at reglen om fem års forældelsesfrist også indføres i forhold til denne

ordning. Enkelte peger desuden på, at nogle grupper af selvstændige (bibeskæftigelse) med for-

del kunne inkluderes i målgruppen.

8.3.6 Koblingen til den øvrige beskæftigelsesindsats

Både nogle jobcentre, a-kasser og en række borgere, der har deltaget i seks ugers jobrettet ud-

dannelse, peger på, at der fra jobcenterets side er begrænset opfølgning på effekterne af ordnin-

gen med seks ugers jobrettet uddannelse, og hvordan ordningen kobles til de øvrige tilbud i be-

skæftigelsesindsatsen. Ordningen står ifølge disse jobcentre og a-kasser ofte alene, og den følges

ikke systematisk op af fx en virksomhedspraktik med fokus på at anvende de nyerhvervede

kompetencer. Enkelte jobcentre og efteruddannelsesudvalg har peget på, at der i højere grad er

behov for at benytte IKV’er (de individuelle kompetencevurderinger) for at screene og sikre op-

timale uddannelsesforløb for de ledige.

Nogle virksomheder peger på, at seks ugers jobrettet uddannelse ofte ikke er tilstrækkeligt for at

erhverve de kompetencer, de efterspørger. I denne sammenhæng påpeger nogle a-kasser og

borgere, der har deltaget i seks ugers jobrettet uddannelse, at mulighederne for at få uddannel-

sesforløb ud over seks uger ofte er begrænsede eller varierende fra jobcenter til jobcenter, og at

borgerne og a-kasser i nogle sammenhænge oplever uoverensstemmelser med jobcentrene om

denne mulighed.

Opstartsevaluering

53

9. BILAG

I det følgende præsenteres en række bilag over relevante/jobrettede kurser og uddannelsesforløb

samt udbudte og afholdte kurser og uddannelsesforløb. Yderligere præsenteres en oversigt over

de uddannelsesinstitutioner, der indgår i surveyen.

9.1 Bilag 1: Særligt jobrettede kurser og uddannelsesforløb – jobcentre og a-kasser

I det følgende præsenteres de områder, som hhv. a-kasser og jobcentre i interview har peget på

som særligt jobrettede. Disse aktører har forud for interviewet fået tilsendt positivlisten for 2016

med henblik på at udvælge, om der var særlige områder, de vurderede, især var jobrettede.

Mens jobcentre overordnet har peget på nogle hovedområder, der især vurderes at være jobret-

tede, har a-kasserne peget på mere konkrete områder, hvor nogle kurser eller uddannelsesforløb

især vurderes at være jobrettede.

Aktør Hovedområde Områder

Jobcentre

Transport

Industri

Bygge- og anlæg

A-kasser

Sundhed og service

Social- og sundhedsassistent

Rengøring

Kantine/køkken

Industri og håndværk

Vagt

Offshore

Vindmølle

Diverse svejsekurser med certifikat

Lager (inkl. truck certifikat)

Erhvervskørekort (bus, taxa, personbefor-dring)

Bygningsinstallation

Kontor og handel Kontor, regnskab og administration

IT-kurser

Opstartsevaluering

54

9.2 Bilag 2: Relevante kurser og uddannelsesforløb – virksomheder

I den gennemførte virksomhedssurvey er de interviewede virksomheder mundtligt blevet præ-

senteret for en række udvalgte uddannelsesforløb fra positivlisten for 2016, herunder også de

enkelte kurser som uddannelsesforløbet består af. Uddannelsesforløbene, herunder kurserne i

uddannelsesforløbet, er valgt ud fra, hvad der havde relevans for de pågældende stillingsbeteg-

nelser, som virksomheden ønskede at rekruttere indenfor. Der er enkelte uddannelsesforløb og

kurser, som flere virksomheder (op til 5) har peget på som relevante. Nedenfor er listet de ud-

dannelsesforløb og kurser, som én eller flere virksomheder har peget på som relevante. Hvis

virksomheden har peget på et specifikt kursus, fremgår det af tabellen, hvilket uddannelsesforløb

dette indgår i. Hvis ikke der fremgår et kursus, er det hele uddannelsesforløbet, der er blevet

peget på som relevant.

Stillingsbetegnelse Nr. Uddannelsesforløb Kursus/Modul

Beregner/opmåler

4 Bygningsmaler udvendig renovering Malerens håndtering af fugt i

bygninger

5 Bygningsmaler indvendig renovering Kvalitetssikring og planlægning

af malearbejde

9 Energirenovering – Tømrer, snedker Isolering - Energirigtige løsnin-

ger ved isolering

Bioanalytiker 201

Akademiuddannelse i sundheds-

praksis

Kvalitetsudvikling og dokumen-

tation

210 Akademiuddannelse i ledelse Projektstyring i praksis

Bygningssnedker

9 Energirenovering - Tømrer, snedker -

171

Viden om møbel - og bygningssam-

linger og bearbejdning på kehlema-

skine samt isætning af vinduer

-

Ejendomsfunktionær 158 Brugerforståelse, ejendomsservice -

161 Energi og miljø, ejendomsservice -

Ekspedient

66

Salgskonsulent

Konflikthåndtering for salgs-

medarbejderen

Personligt salg – kundens behov

og løsninger

Online kundeservice og -

rådgivning

69 Frontmedarbejder indenfor salg,

service og anden kundebetjening -

74 Fra ufaglært til faglært - detail -

Elektriker

55 Bygningsinstallation Belysning, energioptimering af

belysningsanlæg

57 Bygningsinstallation II Belysning, energioptimering af

belysningsanlæg

49 Sikrings- og alarmteknik Brand, tætning af installations-

gennemføringer

Farmakonom

201 Akademiuddannelse i sundheds-

praksis -

202 Akademiuddannelse i proces-

laboratorie- og fødevareteknologi -

210 Akademiuddannelse i ledelse -

Fodermester 143 Dyrehold, mink, kvæg og svin

Smittekendskab

Håndtering og transport af dyr

Dyreværnsloven

Stress hos dyr

Fodringslære ved hold af dyr

Opstartsevaluering

55


Fræser/industritekniker

80 Intro til CNC fræsemaskiner -

81 Intro til CNC-drejebænke. -

82 Introduktion til industrien. -

88 Intro til pladebearbejdning i jern og

metal -

89 Intro til CNC-bearbejdning i jern og

metal. -

Kok 116 Gastronom med mere

Fødevarehygiejne og egenkon-

trol

Nyt nordisk køkken

Menu sammensætning

Sundere retter med Nøglehuls-

mærke på spisesteder

Kontrollør 69 Frontmedarbejder inden for salg,


Lager- og logistikmedar-

bejder 177 Ny på lageret

Opbevaring af forsendelse af

farligt gods

Gaffeltruck certifikatkursus B

Lagerstyring med it

Lastvognsmekaniker

134 Entreprenørmaskiner og andre tun-

ge køretøjer -

135 Motorstyring, måleteknik og fejlfin-

ding for mekanikere -

Maskinsnedker

173 Kompetencer i overfladebehandling -

174 Viden om materiale samt kompe-

tencer -

Mekaniker

134 Entreprenørmaskiner og andre tun-

ge køretøjer -

135 Motorstyring, måleteknik og fejlfin-

ding for mekanikere -

Rengøringsassistent

162

+

163

Rengøring + Rengøring med fagun-

derstøttende dansk som andet

sprog

God ergonomi i rengøringsar-

bejdet

Personlig planlægning af rengø-

ringsarbejdet

Dansk som andetsprog for F/I,

basis.

Salgskonsulent (salgsassi-

stent)

64 Digitalt salg og markedsføring -

66 Salgskonsulent -

69 Frontmedarbejdere inden for salg,


Sikringsmontør 51 Automatik

Robotteknik, off-line program-

mering

Grundlæggende styringsteknik

Motorer og frekvensomformer

Social- og sundhedsassi-

stent

32 Social- og sundhedsassistenten i det

tværsektorielle samarbejde Medicinadministration

41

Social- og sundhedsassistent som

nøgleperson i omsorgen for borgere

med demens

Personer med demens, syg-

domskendskab

42

Social- og sundhedsassistenten i

socialpsykiatrien og behandlings-

psykiatrien

-

Opstartsevaluering

56


44 Rehabilitering og træning i det

sammenhængende borgerforløb -

Social- og sundhedshjælper

28 Rehabilitering og det gode hver-

dagsliv Træning af borgere i eget hjem

31 Omsorg for borgere med demens

Borgere med misbrugsproble-

mer

Omsorg for personer med de-

mens

Telemarketingmedarbejder

66 Salgskonsulent -

69 Frontmedarbejdere inden for salg,


Tømrer 9 Energirenovering – tømrer, snedker

Isolering - Energirigtige løsnin-

ger ved isolering

Bæredygtigt byggeri - byggema-

terialers livscyklus

Råd og svamp mv. - udbedring

af skimmelsvampsskader

VVS-montør 46 Fjernevarme i boliger -

Værktøjsmager

80 Intro til CNC fræsemaskiner -

81 Intro til CNC-drejebænke -

88 Intro til pladebearbejdning i jern og

metal -

89 Intro til CNC-bearbejdning i jern og

metal -

Opstartsevaluering

57

9.3 Bilag 3: Særligt jobrettede uddannelsesforløb – uddannelsesinstitutioner

Uddannelsesinstitutionerne er i surveyen blevet bedt om at angive, hvilke uddannelsesforløb fra

positivlisten for 2015, som de vurderer, er særligt jobrettede. På tværs af institutionstyper er der

peget på nedestående. Hvor mange uddannelsesinstitutioner, der specifikt har peget på de enkel-

te uddannelsesforløb, fremgår af parentesen.

Top

10

AMU-centre Erhvervsskoler Professionshøjskoler

og erhvervsakademier

SOSU-centre Øvrige

1 157 Opkvalificering af buschauffører med køre-

kort D-ep (3)

77 Svejsning proces 141 – Sort stål og

rustfast stål (9)

35 Pædagogmedhjælper 2. (2)

Medicinadministration - enkeltkursus (4)

TV-overvågning - Enkeltkursus (2)

2 156 Grunduddannelses for nye buschauffører (3)

76 Svejsning proces 135 – Sort stål (8)

38 Værkstedsassistent (1)

34 Pædagogmedhjæl-per 1. (2)

ADK - Enkeltkur-sus (1)

3 152 Ny i branchen -

vejgodstransport (3)

60 Grundlæggende

regnskab (7)

37 Klubmedarbejder (1) 32 Dagplejer 1. (2) Brand - Enkelt-

kursus (1)

4 161 Jobrettet grundpakke

for transportarbejdere i

danske lufthavne. (2)

49 Svejsning i bygnin-

ger og på distributions-

ledninger - TIG (6)

34 Pædagogmedhjælper

1. (1)

27 Social- og sund-

hedsassistenten i

socialpsykiatrien. (2)

5 158 Grundpakke for nye

taxichauffører (2)



ledninger - elektrode (6)

29 Den rehabiliterende

tilgang i det praktiske

arbejde på ældreområ-det. (1)

21 Omsorg for borgere

med demens (2)

6 153 Vogntog, lovpligtig

efteruddannelse og ADR

(2)



ledninger - gas/ilt (6)

Medvirken ved læge-

middelbrug i omsorgs-

arbejdet - Enkeltkursus (1)

7 16 På vej til kloakrørlæg-

ger (2)

78 Svejsning proces

141 – Aluminium (6)

Praktisk hjælp til

ældre - Enkeltkursus (1)

8 49 Svejsning i bygninger

og på distributionslednin-ger - TIG (1)

75 Svejsning proces

111 – Sort stål (6)

43 Installationsteknik -

service/anlæg (1)


og på distributionslednin-ger - elektrode (1)

55 Grundlæggende it

(6)

39 Bygningsinstallation

(1)


og på distributionslednin-ger - gas/ilt (1)

152 Ny i branchen -

vejgodstransport (4)

37 Klubmedarbejder

(1)

Opstartsevaluering

58

9.4 Bilag 4: Hyppigst udbudte uddannelsesforløb – AMU-centre

I bilaget præsenteres de 20 hyppigst udbudte uddannelsesforløb på AMU-centrene baseret på

positivlisten for 2015. Tabellen viser endvidere, hvorvidt de udbudte uddannelsesforløb er blevet

afholdt helt, delvist eller ikke er blevet afholdt. ”Ved ikke” angiver de forhold, hvor AMU-centrene

ikke har opgivet, hvorvidt de afholder det udbudte uddannelsesforløb eller ej. Endelig viser tabel-

len, hvor mange gange AMU-centrene gennemsnitligt udbyder de enkelte uddannelsesforløb pr.

kvartal, samt hvor mange gange AMU-centrene gennemsnitligt afholder de enkelte uddannelses-

forløb pr. kvartal. Tallene i parentes angiver antallet af AMU-centre, som udbyder forløbet.

Er uddannelsesforløbet

blevet afholdt?

Gennemsnitligt antal udbudte

uddannelsesforløb pr. institution

opdelt på kvartal

Gennemsnitligt antal afholdte


opdelt på kvartal

Procent AMU-

centre,

som

udbyder

uddan-nelses-

forløb

Antal

udby

by-

dere

Helt Delvist Nej Ved

ikke

1. kvartal

udbudt

2. kvartal

udbudt

3. kvartal

udbudt

4. kvartal

udbudt

1. kvartal

afholdt

2. kvartal

afholdt

3. kvartal

afholdt

4. kvartal

afholdt

1

156 Grund-

uddannelses

for nye

buschauffø-

rer

80 % 8 6 0 0 2 3,4 (8) 3,3 (8) 3,6 (8) 3,1 (8) 1,9 (8) 1,8 (8) 2,1 (8) 1,6 (8)

2

152 Ny i

branchen -

vejgods-

transport

80 % 8 6 0 0 2 2,8 (8) 2,8 (8) 2,6 (8) 2,8 (8) 2 (8) 2 (8) 1,9 (8) 2 (8)

3

158 Grund-

pakke for

nye taxi-

chauffører

60 % 6 4 0 0 2 2,3 (6) 2,2 (6) 2,2 (6) 2,2 (6) 1,3 (6) 1,2 (6) 1,2 (6) 1,2 (6)

4

157 Opkvali-

ficering af

buschauffø-rer med

kørekort D-

ep

60 % 6 1 4 0 1 3,8 (6) 3,8 (6) 3,7 (6) 3,7 (6) 3,8 (6) 3,8 (6) 3,7 (6) 3,7 (6)

5

153 Vogn-tog, lovplig-

tig efterud-

dannelse og

ADR

50 % 5 3 1 0 1 2,8 (5) 2,8 (5) 2,8 (5) 2,8 (5) 1,6 (5) 1,6 (5) 1,6 (5) 1,6 (5)

6 159 Ny på

lageret 40 % 4 1 2 0 1 3,8 (4) 3,5 (4) 4 (4) 3,5 (4) 3,8 (4) 3,5 (4) 4 (4) 3,5 (4)

7

155 Lovplig-

tig efterud-

dannelse

samt truck

og ADR og

andre rele-

vante kom-

petencer for

chauffører

40 % 4 1 2 0 1 3,8 (4) 3,8 (4) 3,8 (4) 3,8 (4) 3,8 (4) 3,8 (4) 3,8 (4) 3,8 (4)

8

160 Lager-

styring og

logistik

30 % 3 1 1 0 1 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3)

9

154 Lastbil-

monterede

kraner D og

E samt lovpligtig

efteruddan-

nelse

30 % 3 0 2 0 1 3 (3) 3 (3) 3 (3) 3 (3) 3 (3) 3 (3) 3 (3) 3 (3)

10

145 Rengø-

ring med

fagunder-

støttende

dansk som

andet sprog

30 % 3 1 2 0 0 0,7 (3) 0,7 (3) 0,7 (3) 1 (3) 0,7 (3) 0,7 (3) 0,7 (3) 1 (3)

11

144 Rengø-

ring og

service -

hospital

30 % 3 0 3 0 0 0,7 (3) 1 (3) 0,7 (3) 1,3 (3) 1 (3) 1 (3) 0,7 (3) 1 (3)

12 143 Rengø-

ring 30 % 3 1 2 0 0 1 (3) 0,7 (3) 0,7 (3) 1 (3) 0,7 (3) 0,7 (3) 0,3 (3) 1 (3)

13 132 Til den 30 % 3 2 0 0 1 1,3 (3) 0,3 (3) 0 (3) 1,3 (3) 1,3 (3) 0,3 (3) 0 (3) 1,3 (3)

Opstartsevaluering

59


blevet afholdt?



opdelt på kvartal



opdelt på kvartal

Procent AMU-

centre,

som

udbyder

uddan-nelses-

forløb

Antal

udby

by-

dere


ikke

1. kvartal

udbudt

2. kvartal

udbudt

3. kvartal

udbudt

4. kvartal

udbudt

1. kvartal

afholdt

2. kvartal

afholdt

3. kvartal

afholdt

4. kvartal

afholdt

faglærte og

ufaglærte

anlægsgart-

ner med

fokus på

planteliv,

økologi, miljølære,

ukrudtsbe-

kæmpelse

uden kemi

og gennem-

førelse af

sprøjtecerti-

fikatuddan-

nelse

14

127 Til den

faglærte og

ufaglærte

anlægsgart-ner - med

fokus på

plejeplaner,

beskæring,

ukrudtsbe-

kæmpelse

og betjening

af motorkæ-

desav

30 % 3 1 1 0 1 1,3 (3) 0,7 (3) 1 (3) 1,7 (3) 1,3 (3) 0,7 (3) 1 (3) 1,7 (3)

15

126 På vej

ind i An-

lægsgart-nerbranchen

med fokus

på basisvi-

den om

faget og

pleje af

grønne

områder

30 % 3 2 0 0 1 1,3 (3) 0,7 (3) 0,3 (3) 2 (3) 1,3 (3) 0,7 (3) 0,3 (3) 2 (3)

16

125 På vej

ind i An-

lægsgart-

nerbranchen

med fokus på planter,

maskiner og

beskæring

30 % 3 2 0 0 1 1 (3) 0,3 (3) 0 (3) 0,3 (3) 0,7 (3) 0 (3) 0 (3) 0,3 (3)

17

124 På vej

ind i An-

lægsgart-

nerbranchen

med fokus

på sten

(anlægstek-

nik), maski-

ner og beskæring

30 % 3 2 0 0 1 1 (3) 1 (3) 1,3 (3) 2 (3) 1 (3) 1 (3) 1,3 (3) 2 (3)

18

77 Svejsning

proces 141 –

Sort stål og rustfast stål

30 % 3 3 0 0 0 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3)

19

76 Svejsning

proces 135 – Sort stål

30 % 3 3 0 0 0 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3)

20

75 Svejsning


30 % 3 3 0 0 0 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3) 4,7 (3)

Note: Procentsatsen er beregnet som andelen af typespecifikke uddannelsesinstitutioner, som udbyder forløbet ud af det

samlede antal typespecifikke uddannelsesinstitutioner, som har gennemført uddannelsessurveyen.

Opstartsevaluering

60

9.5 Bilag 5: Hyppigst udbudte forløb – SOSU-centre

I bilaget præsenteres de 17 hyppigst udbudte uddannelsesforløb på SOSU-centrene baseret på


afholdt helt, delvist eller ikke er blevet afholdt. ”Ved ikke” angiver de forhold, hvor SOSU-

centrene ikke har opgivet, hvorvidt de afholder det udbudte uddannelsesforløb eller ej. Endelig

viser tabellen, hvor mange gange SOSU-centrene gennemsnitligt udbyder de enkelte uddannel-

sesforløb pr. kvartal, samt hvor mange gange SOSU-centrene gennemsnitligt afholder de enkelte

uddannelsesforløb pr. kvartal. Tallene i parentes angiver antallet af SOSU-centre, som udbyder

forløbet.


blevet afholdt?


uddannelsesforløb pr. institution opdelt på kvartal



Pro-

cent

SOSU-centre,

som

udby-

der uddan-

dannel

nel-

sesfor-løb

Antal

udby

by-dere


ikke

1. kvartal

udbudt

2. kvartal

udbudt

3. kvartal

udbudt

4. kvartal

udbudt

1. kvartal

afholdt

2. kvartal

afholdt

3. kvartal

afholdt

4. kvartal

afholdt

1 21 Omsorg for borgere

med demens

92 % 11 4 2 5 0 0 (10) 0,2

(10)

0,1

(10)

0,2

(10)

0,1

(10)

0,1

(10) 0 (10)

0,1

(10)

2 36 Om-sorgsmed-

hjælper

67 % 8 1 1 6 0 0 (8) 0,1 (8) 0,4 (8) 0,1 (8) 0 (8) 0 (8) 0,1 (8) 0,1 (8)

3

22 Rehabili-

tering og det gode hver-

dagsliv

67 % 8 1 2 5 0 0 (7) 0,1 (7) 0 (7) 0,3 (7) 0 (7) 0,1 (7) 0 (7) 0 (7)

4

29 Den rehabilite-

rende til-

gang i det

praktiske

arbejde på

ældreområ-

det.

58 % 7 2 1 4 0 0 (7) 0,3 (7) 0,3 (7) 0 (7) 0 (7) 0,1 (7) 0,1 (7) 0 (7)

5

27 Social-

og sund-

hedsassi-

stenten i

socialpsyki-atrien.

50 % 6 1 2 3 0 0 (5) 0,2 (5) 0 (5) 0,2 (5) 0 (5) 0,2 (5) 0 (5) 0,2 (5)

6

24 Rehabili-

tering og det

sammen-hængende

borgerforløb

50 % 6 2 1 3 0 0,2 (6) 0,2 (6) 0,2 (6) 0 (6) 0,2 (6) 0,2 (6) 0,2 (6) 0 (6)

7

23 Doku-mentation

og kvalitet I

omsorgsar-

bejdet

50 % 6 0 1 5 0 0 (6) 0,2 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6)

8

38 Værk-

stedsassi-

stent

42 % 5 2 1 2 0 0 (4) 0,3 (4) 0,3 (4) 0,5 (4) 0 (4) 0 (4) 0,3 (4) 0,3 (4)

9

34 Pæda-

gogmed-

hjælper 1.

42 % 5 1 1 2 1 0 (5) 0,4 (5) 0,2 (5) 0 (5) 0 (5) 0,2 (5) 0,2 (5) 0 (5)

10 32 Dagplejer

1. 42 % 5 0 1 4 0 0 (5) 0 (5) 0,4 (5) 0 (5) 0 (5) 0 (5) 0 (5) 0 (5)

11

25 Social-

og sund-

hedsassi-

stenten som

nøgleperson

i omsorgen

for demente

borgere.

42 % 5 0 2 3 0 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4)

12

35 Pæda-

gogmed-

hjælper 2.

33 % 4 2 1 1 0 0 (3) 0 (3) 0,3 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0,3 (3) 0 (3)

Opstartsevaluering

61


blevet afholdt?



opdelt på kvartal



opdelt på kvartal

Pro-cent

SOSU-

centre,

som

udby-der

uddan-

dannel

nel-sesfor-

løb

Antal

udbyby-

dere

Helt Delvist Nej Ved ikke

1.

kvartal

udbudt

2.

kvartal

udbudt

3.

kvartal

udbudt

4.

kvartal

udbudt

1.

kvartal

afholdt

2.

kvartal

afholdt

3.

kvartal

afholdt

4.

kvartal

afholdt

13 33 Dagplejer

2. 33 % 4 0 1 3 0 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0,3 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4)

14 30 Familie-

plejer 1. 25 % 3 0 0 2 1 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4)

15 31 Familie-

plejer 2. 17 % 2 0 0 2 0 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3)

16

28 Social-

og sund-hedsassi-

stenten på

det somati-

ske sygehus.

17 % 2 0 0 2 0 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3)

17

26 Social-

og sund-

hedsassi-

stenten på

det psykia-

triske syge-

husområde.

17 % 2 0 0 2 0 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3)

Note: Procentsatsen er beregnet som andelen af typespecifikke uddannelsesinstitutioner, som udbyder uddannelsesforløbet

ud af det samlede antal typespecifikke uddannelsesinstitutioner, som har gennemført uddannelsessurveyen.

Opstartsevaluering

62

9.6 Bilag 6: Hyppigst udbudte uddannelsesforløb - Erhvervsskoler

I bilaget præsenteres de 19 hyppigst udbudte uddannelsesforløb på erhvervsskolerne baseret på


afholdt helt, delvist eller ikke er blevet afholdt. ”Ved ikke” angiver de forhold, hvor erhvervssko-

lerne ikke har opgivet, hvorvidt de afholder det udbudte uddannelsesforløb eller ej. Endelig viser

tabellen, hvor mange gange erhvervsskolerne gennemsnitligt udbyder de enkelte uddannelses-

forløb pr. kvartal, samt hvor mange gange erhvervsskolerne gennemsnitligt afholder de enkelte

uddannelsesforløb pr. kvartal. Tallene i parentes angiver antallet af erhvervsskoler, som udbyder

forløbet.


blevet afholdt?





Procent

er-

hvervs-

skoler, som

udby-

der

uddan-

nelses-forløb

Antal ud-

byde-

re


ikke

1.

kvartal

udbudt

2.

kvartal

udbudt

3.

kvartal

udbudt

4.

kvartal

udbudt

1.

kvartal

afholdt

2.

kvartal

afholdt

3.

kvartal

afholdt

4.

kvartal

afholdt

1 55 Grundlæg-

gende it 68 % 21 14 1 0 6 1 (21) 1 (21)

1,1 (21)

1 (21) 1 (21) 0,8 (21)

0,9 (21)

0,8 (21)

2 60 Grundlæg-gende regn-

skab

61 % 19 14 0 0 5 0,9

(19)

0,8

(19)

0,9

(19)

0,9

(19)

0,9

(19)

0,6

(19)

0,7

(19)

0,7

(19)

3

58 Den Grundlæggen-

de Lederud-

dannelse

39 % 12 7 0 2 3 0,8 (12)

0,9 (12)

1,2 (12)

0,8 (12)

0,8 (12)

0,7 (12)

0,8 (12)

0,4 (12)

4

77 Svejsning

proces 141 –

Sort stål og

rustfast stål

32 % 10 6 0 0 4 0,6

(10)

0,5

(10)

0,5

(10)

0,6

(10)

0,6

(10)

0,5

(10)

0,5

(10)

0,6

(10)

5

76 Svejsning

proces 135 –

Sort stål

32 % 10 5 0 0 5 0,8

(10)

0,7

(10)

0,7

(10)

0,8

(10)

0,8

(10)

0,7

(10)

0,7

(10)

0,8

(10)

6

75 Svejsning

proces 111 –

Sort stål

32 % 10 5 0 0 5 0,6

(10)

0,7

(10)

0,5

(10)

0,8

(10)

0,8

(10)

0,5

(10)

0,5

(10)

0,6

(10)

7

78 Svejsning

proces 141 –

Aluminium

29 % 9 3 0 2 4 0,6 (9) 0,4 (9) 0,4 (9) 0,6 (9) 0,6 (9) 0,3 (9) 0,3 (9) 0,4 (9)

8

63 Grundlæg-

gende admini-

stration

29 % 9 5 0 2 2 0,7 (9) 0,8 (9) 0,6 (9) 0,8 (9) 0,8 (9) 0,4 (9) 0,6 (9) 0,6 (9)

9 50 Projektle-

der 29 % 9 4 0 4 1 0,8 (9) 0,6 (9) 0,8 (9) 0,4 (9) 0,4 (9) 0,2 (9) 0,3 (9) 0,3 (9)

10

152 Ny i branchen -

vejgodstrans-

port

26 % 8 6 1 0 1 1,9 (8) 1,5 (8) 1,4 (8) 1,6 (8) 1,6 (8) 1,3 (8) 1,1 (8) 1,4 (8)

11

79 Svejsning

proces 131 –

Aluminium

26 % 8 3 0 1 4 0,6 (8) 0,5 (8) 0,5 (8) 0,5 (8) 0,5 (8) 0,4 (8) 0,4 (8) 0,5 (8)

12

54 Frontmed-

arbejder inden

for salg, ser-

vice og anden

kundebetje-

ning

26 % 8 3 1 3 1 0,9 (8) 0,5 (8) 0,6 (8) 0,4 (8) 0,4 (8) 0,3 (8) 0,4 (8) 0,3 (8)

13

156 Grundud-

dannelses for

nye buschauf-

fører

23 % 7 5 0 0 2 1,4 (7) 1,6 (7) 1,4 (7) 1,6 (7) 1,6 (7) 1,3 (7) 1,1 (7) 1,3 (7)

14

153 Vogntog,

lovpligtig

efteruddannel-

se og ADR

19 % 6 1 2 0 3 2,7 (6) 2 (6) 1,2 (6) 2 (6) 2 (6) 1,8 (6) 0,8 (6) 1,7 (6)

15

65 Kommuni-

kations- og

administrati-

onsmedarbej-

der

19 % 6 1 1 2 2 0,3 (6) 0,7 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,2 (6) 0,2 (6) 0,2 (6)

16 59 Salgsmed- 19 % 6 3 0 3 0 0,7 (6) 0,7 (6) 0,7 (6) 1,2 (6) 1,2 (6) 0 (6) 0,2 (6) 0,8 (6)

Opstartsevaluering

63

arbejder

17 52 Salgskon-

sulent 19 % 6 2 0 3 1 0,5 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,2 (6) 0,2 (6) 0,2 (6) 0,2 (6) 0,2 (6)

18

49 Svejsning i

bygninger og

på distributi-onsledninger -

TIG

19 % 6 2 0 0 4 0,5 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,5 (6) 0,5 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,5 (6)

19

46 Svejsning i bygninger og

på distributi-

onsledninger -

elektrode

19 % 6 2 0 0 4 0,5 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,5 (6) 0,5 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,5 (6)



Opstartsevaluering

64

9.7 Bilag 7: Hyppigst udbudte uddannelsesforløb – Erhvervsakademier og professionshøj-

skoler

I bilaget præsenteres de 20 hyppigst udbudte uddannelsesforløb på erhvervsakademier og pro-

fessionshøjskoler baseret på positivlisten for 2015. Tabellen viser endvidere, hvorvidt de udbudte

uddannelsesforløb er blevet afholdt helt, delvist eller ikke er blevet afholdt. ”Ved ikke” angiver de

forhold, hvor erhvervsakademierne eller professionshøjskolerne ikke har opgivet, hvorvidt de

afholder det udbudte uddannelsesforløb eller ej. Endelig viser tabellen, hvor mange gange er-

hvervsakademierne og professionshøjskolerne gennemsnitligt udbyder de enkelte uddannelses-

forløb pr. kvartal, samt hvor mange gange erhvervsakademierne og professionshøjskolerne gen-

nemsnitligt afholder de enkelte uddannelsesforløb pr. kvartal. Tallene i parentes angiver antallet

af erhvervsakademier og professionshøjskoler, som udbyder forløbet.


blevet afholdt?



opdelt på kvartal



opdelt på kvartal

Pro-cent

er-

hvervs

aka-

demier og

pro-

fessi-

onshøjhøj-

skoler,

som

udby-der

uddan-

dannel

nel-

sesfor-løb

Antal

udbyby-

dere


1.

kvartal

udbudt

2.

kvartal

udbudt

3.

kvartal

udbudt

4.

kvartal

udbudt

1.

kvartal

afholdt

2.

kvartal

afholdt

3.

kvartal

afholdt

4.

kvartal

afholdt

1

181 Akademi-

uddannelse i

ledelse -

Projektstyring

i praksis

67 % 4 2 0 0 2 0,4 (6) 0,4 (6) 0,4 (6) 0,6 (6) 0,3 (6) 0,4 (6) 0,3 (6) 0,4 (6)

2

189 Akademi-

uddannelse i

kommunikati-

on og formid-

ling - Kommu-

nikation i

praksis

50 % 3 1 0 1 1 0,6 (6) 0,1 (6) 0,4 (6) 0,3 (6) 0,4 (6) 0,1 (6) 0,1 (6) 0 (6)

3

183 Akademi-

uddannelse i

ledelse - Ledelse i

praksis

50 % 3 1 0 1 1 0,6 (6) 0,3 (6) 0,4 (6) 0,4 (6) 0,4 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,3 (6)

4

214 Akademi-uddannelse i

innovation,

produkt og

produktion -

Produktions-

optimering

33 % 2 1 0 0 1 0,1 (6) 0,1 (6) 0,1 (6) 0,3 (6) 0,1 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6)

5

213 Akademi-

uddannelse i

innovation,

produkt og

produktion -

Projektledelse

33 % 2 2 0 0 0 0,3 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,4 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,1 (6)

6

197 Akademi-

uddannelse i

økonomi- og

ressourcesty-ring - Er-

hvervsøkono-

mi

33 % 2 1 1 0 0 0,1 (6) 0,3 (6) 0 (6) 0,3 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6)

7

194 Akademi-

uddannelse i

økonomi- og

ressourcesty-

ring - Økono-

mistyring i

praksis

33 % 2 2 0 0 0 0,3 (6) 0,1 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,1 (6) 0,1 (6) 0,1 (6) 0,1 (6)

Opstartsevaluering

65


blevet afholdt?



opdelt på kvartal



opdelt på kvartal

Pro-cent

er-

hvervs

aka-

demier og

pro-

fessi-

onshøjhøj-

skoler,

som

udby-der

uddan-

dannel

nel-

sesfor-løb

Antal

udbyby-

dere


1.

kvartal

udbudt

2.

kvartal

udbudt

3.

kvartal

udbudt

4.

kvartal

udbudt

1.

kvartal

afholdt

2.

kvartal

afholdt

3.

kvartal

afholdt

4.

kvartal

afholdt

8

186 Akademi-

uddannelse i

international

handel og

markedsføring

- Digital mar-kedsføring

33 % 2 1 0 0 1 0,9 (6) 0,9 (6) 1 (6) 1,1 (6) 0,7 (6) 0,7 (6) 1 (6) 1,1 (6)

9

185 Akademi-

uddannelse i international

handel og

markedsføring

- Salgspsyko-

logi og grund-

læggende salg

33 % 2 2 0 0 0 0,3 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,4 (6) 0,3 (6) 0,1 (6) 0,1 (6) 0,1 (6)

10

184 Akademi-

uddannelse i

ledelse - Lean-

ledelse i prak-

sis

33 % 2 1 0 1 0 0,3 (6) 0,1 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,1 (6) 0,1 (6) 0,1 (6) 0,3 (6)

11

182 Akademi-

uddannelse i

ledelse -

Human Res-

source Mana-gement

33 % 2 1 0 0 1 0,3 (6) 0,1 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0 (6) 0,1 (6) 0,1 (6) 0 (6)

12 35 Pædagog-

medhjælper 2. 33 % 2 0 1 0 1 0,1 (6) 0 (6) 0,3 (6) 0 (6) 0,1 (6) 0 (6) 0,1 (6) 0 (6)

13 34 Pædagog-

medhjælper 1. 33 % 2 0 1 0 1 0,1 (6) 0 (6) 0,3 (6) 0 (6) 0,1 (6) 0 (6) 0,1 (6) 0 (6)

14

212 Akademi-

uddannelse i

innovation,

produkt og produktion -

Kvalitetsopti-

mering med

Six Sigma

17 % 1 1 0 0 0 0,1 (6) 0,1 (6) 0,1 (6) 0,3 (6) 0,1 (6) 0,1 (6) 0 (6) 0 (6)

15

211 Akademi-

uddannelse i

informations-

teknologi -

Brugervenlig-

hed og grafisk

design

17 % 1 1 0 0 0 0 (6) 0 (6) 0,1 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6) 0,1 (6) 0 (6)

16

208 Akademi-

uddannelse i

informations-

teknologi -

Videregående systemudvik-

ling

17 % 1 0 0 1 0 0 (6) 0,1 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6)

17


informations-

teknologi -

Grundlæggen-

de systemud-

vikling

17 % 1 0 0 1 0 0 (6) 0,1 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6)

18

187 Akademi-

uddannelse i

international

17 % 1 1 0 0 0 0,1 (6) 0,1 (6) 0,1 (6) 0,3 (6) 0,1 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6)

Opstartsevaluering

66


blevet afholdt?



opdelt på kvartal



opdelt på kvartal

Pro-cent

er-

hvervs

aka-

demier og

pro-

fessi-

onshøjhøj-

skoler,

som

udby-der

uddan-

dannel

nel-

sesfor-løb

Antal

udbyby-

dere


1.

kvartal

udbudt

2.

kvartal

udbudt

3.

kvartal

udbudt

4.

kvartal

udbudt

1.

kvartal

afholdt

2.

kvartal

afholdt

3.

kvartal

afholdt

4.

kvartal

afholdt

handel og

markedsføring

- International

markedsføring

og analyse

19 38 Værksteds-

assistent 17 % 1 0 0 0 1 0 (6) 0 (6) 0,1 (6) 0,1 (6) 0 (6) 0 (6) 0,1 (6) 0,1 (6)

20 37 Klubmed-

arbejder 17 % 1 0 1 0 0 0,1 (6) 0 (6) 0,1 (6) 0 (6) 0,1 (6) 0 (6) 0,1 (6) 0 (6)



Opstartsevaluering

67

9.8 Bilag 8: Hyppigst udbudte uddannelsesforløb – Øvrige uddannelsesinstitutioner

I bilaget præsenteres det hyppigst udbudte uddannelsesforløb blandt de øvrige uddannelsesinsti-

tutioner baseret på positivlisten for 2015. Tabellen viser endvidere, hvorvidt de udbudte uddan-

nelsesforløb er blevet afholdt helt, delvist eller ikke er blevet afholdt. ”Ved ikke” angiver de for-

hold, hvor de øvrige uddannelsesinstitutioner ikke har opgivet, hvorvidt de afholder det udbudte

uddannelsesforløb eller ej. Endelig viser tabellen, hvor mange gange de øvrige uddannelsesinsti-

tutioner gennemsnitligt udbyder de enkelte uddannelsesforløb pr. kvartal, samt hvor mange gan-

ge de øvrige uddannelsesinstitutioner gennemsnitligt afholder de enkelte uddannelsesforløb pr.

kvartal. Tallene i parentes angiver antallet af øvrige uddannelsesinstitutioner, som udbyder forlø-

bet.


blevet afholdt?



opdelt på kvartal



opdelt på kvartal

Pro-

cent

øvrige

uddan-dannel

nel-

sesin-

stitu-

tioner, som

udby-

der

uddan-dannel

nel-

sesfor-

løb

Antal

udby

by-

dere


ikke

1.

kvartal udbudt

2.

kvartal udbudt

3.

kvartal udbudt

4.

kvartal udbudt

1.

kvartal afholdt

2.

kvartal afholdt

3.

kvartal afholdt

4.

kvartal afholdt

1 88 Intro til

medicinalindu-

strien - fær-digvarepro-

duktion

33 % 1 0 1 0 0 1 (1) 1 (1) 0 (1) 0 (1) 1 (1) 1 (1) 0 (1) 0 (1)



Opstartsevaluering

68

9.9 Bilag 9: Totaloversigt over udbudte og afholdte uddannelsesforløb på positivlisten

I bilaget præsenteres en totaloversigt over alle udbudte og afholdte uddannelsesforløb fordelt på

hele positivlisten for 2015 blandt alle de uddannelsesinstitutioner, som har gennemført uddannel-

sessurveyen. Totaloversigten er opsat i rækkefølge efter, hvor mange gange hvert enkelt uddan-

nelsesforløb er blevet udbudt. Tabellen viser endvidere, hvorvidt de udbudte uddannelsesforløb

er blevet afholdt helt, delvist eller ikke er blevet afholdt. ”Ved ikke” angiver de forhold, hvor ud-

dannelsesinstitutionerne ikke har opgivet, hvorvidt de afholder det udbudte uddannelsesforløb

eller ej). Endelig viser tabellen, hvor mange gange uddannelsesinstitutionerne gennemsnitligt

udbyder de enkelte uddannelsesforløb pr. kvartal, samt hvor mange gange uddannelsesinstituti-

onerne gennemsnitligt afholder de enkelte uddannelsesforløb pr. kvartal. Tallene i parentes angi-

ver antallet uddannelsesinstitutioner, som udbyder forløbet.

Den relativt lave udbudsprocent for så vidt angår uddannelsesforløbene på erhvervsakademierne

kan være udtryk for, at der kun optræder fire erhvervsakademier i surveyens stikprøve, hvorfor

tolkningen af resultaterne herfor må tages med en vis grad af forbehold.


blevet afholdt?

Gennemsnitligt antal udbudte uddan-

nelsesforløb pr. institution opdelt på

kvartal

Gennemsnitligt antal afholdte uddan-

nelsesforløb pr. institution opdelt på

kvartal

Pro-

cent

uddan-

dannelnel-

sesin-

stitu-

tioner, som

udby-

der

forløb

Antal

udby

by-

dere


ikke

1.

kvartal udbudt

2.

kvartal udbudt

3.

kvartal udbudt

4.

kvartal udbudt

1.

kvartal afholdt

2.

kvartal afholdt

3.

kvartal afholdt

4.

kvartal afholdt

1 55 Grundlæg-

gende it 39 % 24 15 2 0 7

1,4

(24)

1,4

(24)

1,5

(24)

1,5

(24)

1,2

(24)

1,2

(24)

1,3

(24)

1,3

(24)

2

60 Grundlæg-

gende regn-

skab

32 % 20 15 0 0 5 0,9 (20)

0,9 (20)

0,9 (20)

1 (20) 0,6 (20)

0,7 (20)

0,7 (20)

0,8 (20)

3

152 Ny i

branchen -

vejgodstrans-

port

26 % 16 12 1 0 3 2,3

(16)

2,1

(16) 2 (16)

2,2

(16)

1,8

(16)

1,6

(16)

1,5

(16)

1,7

(16)

4

156 Grundud-

dannelses for

nye buschauf-

fører

24 % 15 11 0 0 4 2,5

(15)

2,5

(15)

2,6

(15)

2,4

(15)

1,5

(15)

1,5

(15)

1,7

(15)

1,5

(15)

5

58 Den

Grundlæggen-

de Lederud-dannelse

23 % 14 8 0 2 4 0,8

(14)

0,8

(14)

1,1

(14)

0,8

(14)

0,6

(14)

0,6

(14)

0,7

(14)

0,4

(14)

6

77 Svejsning

proces 141 – Sort stål og

rustfast stål

21 % 13 9 0 0 4 1,5 (13)

1,5 (13)

1,5 (13)

1,5 (13)

1,5 (13)

1,5 (13)

1,5 (13)

1,5 (13)

7

76 Svejsning


21 % 13 8 0 0 5 1,7

(13)

1,6

(13)

1,6

(13)

1,7

(13)

1,7

(13)

1,6

(13)

1,6

(13)

1,7

(13)

8

75 Svejsning


21 % 13 8 0 0 5 1,5

(13)

1,6

(13)

1,5

(13)

1,7

(13)

1,5

(13)

1,5

(13)

1,5

(13)

1,5

(13)

9

21 Omsorg for

borgere med demens

19 % 12 4 2 5 1 0 (12) 0,2

(12)

0,2

(12)

0,3

(12)

0,1

(12)

0,1

(12) 0 (12)

0,1

(12)

10

153 Vogntog,

lovpligtig efteruddannel-

se og ADR

18 % 11 4 3 0 4 2,7 (11)

2,4 (11)

1,9 (11)

2,4 (11)

1,7 (11)

1,7 (11)

1,2 (11)

1,6 (11)

11 158 Grund-pakke for nye

taxichauffører

16 % 10 6 0 0 4 2,2

(10)

1,8

(10)

1,9

(10)

1,9

(10)

1,5

(10)

1,2

(10)

1,3

(10)

1,3

(10)

12 78 Svejsning proces 141 –

Aluminium

16 % 10 4 0 2 4 0,6

(10)

0,5

(10)

0,5

(10)

0,6

(10)

0,5

(10)

0,4

(10)

0,4

(10)

0,5

(10)

13

79 Svejsning

proces 131 – Aluminium

15 % 9 4 0 1 4 0,7 (9) 0,6 (9) 0,6 (9) 0,6 (9) 0,4 (9) 0,4 (9) 0,4 (9) 0,6 (9)

Opstartsevaluering

69

14

63 Grundlæg-

gende admini-

stration

15 % 9 5 0 2 2 0,7 (9) 0,8 (9) 0,6 (9) 0,8 (9) 0,6 (9) 0,4 (9) 0,6 (9) 0,6 (9)

15 50 Projektle-

der 15 % 9 4 0 4 1 0,8 (9) 0,6 (9) 0,8 (9) 0,4 (9) 0,3 (9) 0,2 (9) 0,3 (9) 0,3 (9)

16 143 Rengøring 13 % 8 2 3 2 1 1,1 (8) 0,6 (8) 1 (8) 0,8 (8) 0,6 (8) 0,4 (8) 0,4 (8) 0,4 (8)

17

54 Frontmed-

arbejder inden

for salg, ser-

vice og anden kundebetje-

ning

13 % 8 3 1 3 1 0,9 (8) 0,5 (8) 0,6 (8) 0,4 (8) 0,5 (8) 0,3 (8) 0,4 (8) 0,3 (8)

18

49 Svejsning i bygninger og

på distributi-

onsledninger -

TIG

13 % 8 4 0 0 4 1,3 (8) 1,1 (8) 1,1 (8) 1,3 (8) 0,4 (8) 0,4 (8) 0,3 (8) 0,4 (8)

19 36 Omsorgs-

medhjælper 13 % 8 1 1 6 0 0 (8) 0,1 (8) 0,4 (8) 0,1 (8) 0 (8) 0 (8) 0,1 (8) 0,1 (8)

20

22 Rehabilite-ring og det

gode hver-

dagsliv

13 % 8 1 2 5 0 0 (8) 0,3 (8) 0,1 (8) 0,4 (8) 0 (8) 0,3 (8) 0,1 (8) 0,1 (8)

21 159 Ny på

lageret 11 % 7 3 2 1 1 2,3 (7) 2,1 (7) 2,6 (7) 2,1 (7) 2,3 (7) 2,1 (7) 2,6 (7) 2,1 (7)

22

157 Opkvalifi-cering af

buschauffører

med kørekort

D-ep

11 % 7 2 4 0 1 3,9 (7) 3,9 (7) 3,7 (7) 3,7 (7) 3,9 (7) 3,9 (7) 3,7 (7) 3,7 (7)

23

155 Lovpligtig

efteruddannel-

se samt truck

og ADR og

andre relevan-

te kompeten-

cer for chauf-

fører

11 % 7 2 3 0 2 4,1 (7) 4 (7) 3,6 (7) 4 (7) 4,1 (7) 4 (7) 3,6 (7) 4 (7)

24

154 Lastbil-

monterede

kraner D og E

samt lovpligtig efteruddannel-

se

11 % 7 0 4 1 2 2,3 (7) 2,1 (7) 1,7 (7) 1,6 (7) 1,7 (7) 1,6 (7) 1,7 (7) 1,6 (7)

25 144 Rengøring og service -

hospital

11 % 7 2 3 1 1 0,6 (7) 0,7 (7) 0,7 (7) 0,6 (7) 0,6 (7) 0,6 (7) 0,4 (7) 0,4 (7)

26

124 På vej ind i Anlægsgart-

nerbranchen

med fokus på

sten (anlægs-

teknik), ma-

skiner og

beskæring

11 % 7 3 1 1 2 1 (7) 0,4 (7) 0,7 (7) 1,3 (7) 0,6 (7) 0,4 (7) 0,6 (7) 1,1 (7)

27

46 Svejsning i

bygninger og

på distributi-

onsledninger -

elektrode

11 % 7 3 0 0 4 1,3 (7) 1,1 (7) 1,1 (7) 1,3 (7) 0,4 (7) 0,3 (7) 0,3 (7) 0,4 (7)

28

45 Svejsning i

bygninger og

på distributi-

onsledninger - gas/ilt

11 % 7 1 3 0 3 2,4 (7) 2 (7) 1,9 (7) 3,4 (7) 1,6 (7) 1,1 (7) 1 (7) 2,6 (7)

29 34 Pædagog-

medhjælper 1. 11 % 7 1 2 2 2 0,1 (7) 0,3 (7) 0,4 (7) 0 (7) 0,1 (7) 0,1 (7) 0,3 (7) 0 (7)

30

29 Den reha-

biliterende

tilgang i det praktiske

arbejde på

ældreområdet.

11 % 7 2 1 4 0 0 (7) 0,3 (7) 0,3 (7) 0 (7) 0 (7) 0,1 (7) 0,1 (7) 0 (7)

31

23 Dokumen-

tation og

kvalitet I

omsorgsarbej-

det

11 % 7 0 1 5 1 0 (7) 0,1 (7) 0 (7) 0 (7) 0 (7) 0 (7) 0 (7) 0 (7)

32 12 På vej ind i

bygningsbran-11 % 7 2 1 0 4 1 (7) 0,9 (7) 0,4 (7) 0,6 (7) 1 (7) 0,6 (7) 0,3 (7) 0,6 (7)

Opstartsevaluering

70

chen

33

189 Akademi-

uddannelse i

kommunikati-on og formid-

ling - Kommu-

nikation i

praksis

10 % 6 2 0 2 2 1 (6) 0,2 (6) 0,7 (6) 0,7 (6) 0,8 (6) 0,2 (6) 0,2 (6) 0,2 (6)

34

183 Akademi-

uddannelse i

ledelse -

Ledelse i

praksis

10 % 6 2 0 2 2 1 (6) 0,5 (6) 0,7 (6) 0,8 (6) 0,8 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,5 (6)

35

181 Akademi-

uddannelse i

ledelse -

Projektstyring

i praksis

10 % 6 4 0 0 2 0,7 (6) 0,7 (6) 0,5 (6) 1 (6) 0,5 (6) 0,7 (6) 0,3 (6) 0,7 (6)

36

132 Til den

faglærte og

ufaglærte

anlægsgartner

med fokus på planteliv,

økologi, miljø-

lære, ukrudts-

bekæmpelse

uden kemi og

gennemførelse

af sprøjtecerti-

fikatuddannel-

se

10 % 6 3 0 1 2 1 (6) 0,2 (6) 0 (6) 0,8 (6) 0,8 (6) 0,2 (6) 0 (6) 0,8 (6)

37

131 Til den

faglærte og

ufaglærte anlægsgartner

med fokus på

betjening og

vedligeholdel-

se af mindre

og større

gartnermaski-

ner og motor-

kædesav

10 % 6 2 1 1 2 0,7 (6) 0,5 (6) 0,2 (6) 0,7 (6) 0,5 (6) 0,2 (6) 0 (6) 0,5 (6)

38

127 Til den

faglærte og

ufaglærte

anlægsgartner - med fokus

på plejeplaner,

beskæring,

ukrudtsbe-

kæmpelse og

betjening af

motorkædesav

10 % 6 1 2 1 2 1 (6) 0,3 (6) 0,5 (6) 1 (6) 0,8 (6) 0,3 (6) 0,5 (6) 1 (6)

39

126 På vej ind

i Anlægsgart-

nerbranchen

med fokus på

basisviden om

faget og pleje af grønne

områder

10 % 6 3 0 1 2 0,8 (6) 0,3 (6) 0,2 (6) 1,3 (6) 0,8 (6) 0,3 (6) 0,2 (6) 1,2 (6)

40


nerbranchen

med fokus på

planter, ma-

skiner og

beskæring

10 % 6 3 0 0 3 0,8 (6) 0,2 (6) 0 (6) 0,3 (6) 0,5 (6) 0 (6) 0 (6) 0,3 (6)

41 104 Køkken 10 % 6 1 3 1 1 0,3 (6) 0,5 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,5 (6) 0,3 (6) 0,3 (6)

42 71 Webmed-

arbejder 10 % 6 1 2 2 1 0,5 (6) 0,7 (6) 0,5 (6) 0,5 (6) 0,2 (6) 0,2 (6) 0,3 (6) 0 (6)

43 67 Godt i gang med webshop

10 % 6 0 3 2 1 0,8 (6) 0,7 (6) 0,8 (6) 0,5 (6) 0,7 (6) 0,3 (6) 0,7 (6) 0,3 (6)

44

65 Kommuni-

kations- og administrati-

onsmedarbej-

der

10 % 6 1 1 2 2 0,3 (6) 0,7 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0 (6) 0,2 (6) 0,2 (6) 0,2 (6)

Opstartsevaluering

71

45 64 Administra-

tiv it 10 % 6 1 3 1 1 1 (6) 0,8 (6) 1 (6) 0,7 (6) 0,7 (6) 0,7 (6) 0,8 (6) 0,7 (6)

46 59 Salgsmed-arbejder

10 % 6 3 0 3 0 0,7 (6) 0,7 (6) 0,7 (6) 1,2 (6) 0 (6) 0 (6) 0,2 (6) 0,8 (6)

47 52 Salgskon-

sulent 10 % 6 2 0 3 1 0,5 (6) 0,3 (6) 0,3 (6) 0,2 (6) 0 (6) 0,2 (6) 0,2 (6) 0,2 (6)

48 38 Værksteds-

assistent 10 % 6 2 1 2 1 0 (6) 0,2 (6) 0,3 (6) 0,5 (6) 0 (6) 0 (6) 0,3 (6) 0,3 (6)

49 35 Pædagog-

medhjælper 2. 10 % 6 2 2 1 1 0,2 (6) 0 (6) 0,7 (6) 0,2 (6) 0,2 (6) 0 (6) 0,5 (6) 0,2 (6)

50 32 Dagplejer

1. 10 % 6 0 1 4 1 0 (6) 0 (6) 0,5 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6) 0 (6)

51

27 Social- og

sundhedsassi-

stenten i

socialpsyki-

atrien.

10 % 6 1 2 3 0 0 (6) 0,3 (6) 0,2 (6) 0,2 (6) 0 (6) 0,3 (6) 0,2 (6) 0,2 (6)

52

24 Rehabilite-

ring og det

sammenhæn-

gende borger-

forløb

10 % 6 2 1 3 0 0,2 (6) 0,2 (6) 0,2 (6) 0 (6) 0,2 (6) 0,2 (6) 0,2 (6) 0 (6)

53 2 På vej til

stilladsmontør 10 % 6 1 3 0 2 0,8 (6) 0,5 (6) 0,8 (6) 0,8 (6) 0,8 (6) 0,5 (6) 0,8 (6) 0,8 (6)

54

184 Akademi-

uddannelse i

ledelse - Lean-

ledelse i prak-sis

8 % 5 2 0 2 1 0,8 (5) 0,2 (5) 0,4 (5) 1 (5) 0,6 (5) 0,2 (5) 0,2 (5) 0,8 (5)

55 160 Lagersty-

ring og logistik 8 % 5 2 1 1 1 3 (5) 3 (5) 3 (5) 3,2 (5) 3 (5) 3 (5) 3 (5) 3,2 (5)

56

145 Rengøring

med fagunder-

støttende dansk som

andet sprog

8 % 5 1 2 1 1 0,6 (5) 0,4 (5) 0,6 (5) 0,6 (5) 0,6 (5) 0,4 (5) 0,6 (5) 0,6 (5)

57

130 Til den

faglærte og ufaglærte

Anlægsgartner

med fokus på

anlægsteknik

og betonsten i

buede linjer

8 % 5 2 0 1 2 0,6 (5) 0 (5) 0 (5) 0,6 (5) 0,4 (5) 0 (5) 0 (5) 0,4 (5)

58

129 På vej ind

i Anlægsgart-

nerbranchen

med fokus på

planteliv,

økologi, miljø-lære og an-

lægsteknik

8 % 5 2 0 1 2 0,6 (5) 0,2 (5) 0 (5) 0,6 (5) 0,6 (5) 0 (5) 0 (5) 0,6 (5)

59


nerbranchen

med fokus på

planteliv,

økologi og

miljølære og

interesse for

at arbejde

med kirke-

gårdsanlæg

8 % 5 2 1 0 2 0,4 (5) 0,2 (5) 0,2 (5) 0,2 (5) 0,2 (5) 0 (5) 0 (5) 0,2 (5)

60 61 Controller 8 % 5 3 1 0 1 0,6 (5) 0,2 (5) 0,4 (5) 0,2 (5) 0,2 (5) 0 (5) 0,4 (5) 0,2 (5)

61 53 Salg og

markedsføring 8 % 5 1 0 3 1 0,6 (5) 0,4 (5) 0,4 (5) 0,2 (5) 0 (5) 0 (5) 0 (5) 0 (5)

62 33 Dagplejer

2. 8 % 5 0 1 3 1 0 (5) 0 (5) 0,2 (5) 0,2 (5) 0 (5) 0 (5) 0 (5) 0 (5)

63

25 Social- og

sundhedsassi-

stenten som

nøgleperson i

omsorgen for

demente

borgere.

8 % 5 0 2 3 0 0 (5) 0 (5) 0,2 (5) 0,2 (5) 0 (5) 0 (5) 0,2 (5) 0,2 (5)

64

16 På vej til

kloakrørlæg-

ger

8 % 5 2 0 0 3 0,8 (5) 0,4 (5) 0,4 (5) 0,6 (5) 0,8 (5) 0,4 (5) 0,2 (5) 0,8 (5)

65 1 På vej ind i 8 % 5 1 1 0 3 0,6 (5) 0,2 (5) 0,2 (5) 0,4 (5) 0,6 (5) 0,2 (5) 0,2 (5) 0,2 (5)

Opstartsevaluering

72

anlægsbran-

chen

66


økonomi- og

ressourcesty-

ring - Er-

hvervsøkono-

mi

6 % 4 1 1 1 1 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

67 119 Offshore

installationer 6 % 4 0 1 0 3 0,5 (4) 0,3 (4) 0,3 (4) 0,5 (4) 0,5 (4) 0,3 (4) 0,3 (4) 0,5 (4)

68

118 Smede-

og svejsetek-

nik

6 % 4 0 0 1 3 1 (4) 0,5 (4) 0,5 (4) 0,8 (4) 0,8 (4) 0,5 (4) 0,5 (4) 0,8 (4)

69 108 Plejecen-

tre 6 % 4 1 0 2 1 0 (4) 0,3 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4)

70

84 Rigger

off-

shore/onshore

6 % 4 1 3 0 0 5 (4) 4 (4) 3,5 (4) 4,3 (4) 4,5 (4) 3,8 (4) 2,8 (4) 4 (4)

71

57 Den vejle-

dende kunde-

rådgiver

6 % 4 0 0 3 1 0,5 (4) 0,3 (4) 0,5 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4)

72 30 Familieple-

jer 1. 6 % 4 0 0 3 1 0 (4) 0 (4) 0,3 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4) 0 (4)

73 19 På vej til murerar-

bejdsmand

6 % 4 1 2 0 1 2,8 (4) 2 (4) 1,3 (4) 1,5 (4) 2,8 (4) 1,8 (4) 1,3 (4) 1,5 (4)

74

11 Jobskifte til betonarbejde

for faglærte i

bygge- &

anlægsbran-

chen

6 % 4 1 0 1 2 0,8 (4) 0,5 (4) 0,3 (4) 0,3 (4) 0,5 (4) 0,5 (4) 0,3 (4) 0 (4)

75

194 Akademi-

uddannelse i

økonomi- og

ressourcesty-

ring - Økono-

mistyring i

praksis

5 % 3 2 0 0 1 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

76

140 Bygnings-

vedligeholdel-

se, ejendoms-

service

5 % 3 0 1 0 2 0,3 (3) 0 (3) 0 (3) 0,3 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0,3 (3)

77

138 Energi og

forsyning,

ejendomsser-vice

5 % 3 0 1 0 2 0,7 (3) 0,3 (3) 0 (3) 0 (3) 0,3 (3) 0,3 (3) 0 (3) 0 (3)

78

134 Til den


Anlægsgartner

- Fokus på

blomsterbin-

ding, dekora-

tioner mv.

5 % 3 2 0 0 1 1,3 (3) 1,3 (3) 1 (3) 1 (3) 1 (3) 0,7 (3) 0,7 (3) 0,3 (3)

79

117 CNC

fræsning -

opstilling og

indkøring

5 % 3 1 0 0 2 1 (3) 1 (3) 1 (3) 1 (3) 1 (3) 1 (3) 1 (3) 1 (3)

80

116 CNC

drejning -

opstilling og

indkøring

5 % 3 0 1 0 2 1,3 (3) 1,3 (3) 1,3 (3) 1,3 (3) 1,3 (3) 1,3 (3) 1,3 (3) 1,3 (3)

81

110 Ernæ-

ringsassistent

- Mester i mad

og sundhed

5 % 3 1 0 0 2 0,3 (3) 0,3 (3) 0 (3) 0,3 (3) 0,3 (3) 0,3 (3) 0 (3) 0,3 (3)

82 109 Daginsti-

tution 5 % 3 1 0 1 1 0,7 (3) 0 (3) 0,3 (3) 0,3 (3) 0,7 (3) 0 (3) 0,3 (3) 0,3 (3)

83 107 Opvask 5 % 3 0 2 1 0 0,7 (3) 1 (3) 1 (3) 0,7 (3) 0,7 (3) 0,7 (3) 0,7 (3) 0,7 (3)

84

82 Intro til

CNC-

bearbejdning i

jern- og metal

5 % 3 1 1 0 1 1,3 (3) 1,3 (3) 1,3 (3) 1,3 (3) 1,3 (3) 1,3 (3) 1,3 (3) 1,3 (3)

85 62 Løn og

personale 5 % 3 2 0 0 1 0,3 (3) 1 (3) 0,3 (3) 1 (3) 0,3 (3) 0,3 (3) 0 (3) 0,7 (3)

86 31 Familieple-

jer 2. 5 % 3 0 0 2 1 0 (3) 0 (3) 0,3 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3) 0 (3)

Opstartsevaluering

73

87 17 På vej til

kloakmester 5 % 3 1 0 1 1 0,7 (3) 0 (3) 0 (3) 0,3 (3) 0,7 (3) 0 (3) 0 (3) 0,3 (3)

88 13 På vej til betonmager

5 % 3 0 0 1 2 0,3 (3) 0 (3) 0,3 (3) 0,3 (3) 0,3 (3) 0 (3) 0,3 (3) 0 (3)

89

214 Akademi-

uddannelse i innovation,

produkt og

produktion -

Produktions-

optimering

3 % 2 1 0 0 1 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

90

213 Akademi-

uddannelse i

innovation,

produkt og

produktion -

Projektledelse

3 % 2 2 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

91

186 Akademi-

uddannelse i

international

handel og

markedsføring - Digital mar-

kedsføring

3 % 2 1 0 0 1 3 (2) 3 (2) 3,5 (2) 4 (2) 2,5 (2) 2,5 (2) 3,5 (2) 4 (2)

92


international

handel og

markedsføring

- Salgspsyko-

logi og grund-

læggende salg

3 % 2 2 0 0 0 1 (2) 1 (2) 1 (2) 1,5 (2) 1 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2)

93

182 Akademi-

uddannelse i

ledelse -

Human Res-

source Mana-

gement

3 % 2 1 0 0 1 1 (2) 0,5 (2) 1 (2) 1 (2) 0 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0 (2)

94

149 Lean-

kørekort og

produktions-planlægning

3 % 2 0 0 1 1 0 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2)

95

133 Til den


Anlægsgart-

ner, Green-

keeper eller

Groundsman -

Fokus på

græs, væks-

forhold, gød-

ning samt vedligeholdel-

se af grønne

maskiner

3 % 2 1 1 0 0 0,5 (2) 0,5 (2) 0 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0 (2) 0 (2) 0,5 (2)

96 106 Hotel 3 % 2 1 0 1 0 0 (2) 1 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0,5 (2)

97

103 Intro

programme-

ring af CNC

fræsemaskiner

3 % 2 0 1 0 1 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2)

98

102 Intro til

programme-

ring af CNC drejebænke

3 % 2 0 1 0 1 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2)

99

89 Intro til

procesindustri (fx byggema-

teriale, embal-

lage og andet

kemisk indu-

stri)

3 % 2 0 0 0 2 0 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0 (2) 0 (2) 0,5 (2) 0 (2) 0 (2)

100 85 Roustabout 3 % 2 0 2 0 0 4,5 (2) 5 (2) 5 (2) 4,5 (2) 4,5 (2) 5 (2) 5 (2) 4,5 (2)

101 72 Turisme og oplevelses-

økonomi

3 % 2 0 0 2 0 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2)

102 70 HR- og personale-

medarbejder

3 % 2 0 0 1 1 0,5 (2) 0 (2) 0 (2) 1 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2)

Opstartsevaluering

74

103

69 Sekretær i

sundhedssek-

toren

3 % 2 2 0 0 0 1 (2) 1 (2) 1 (2) 1 (2) 0,5 (2) 1 (2) 1 (2) 0,5 (2)

104

66 Administra-

tion med

salgsfokus

3 % 2 0 0 1 1 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2)

105 56 Finansiel

rådgiver 3 % 2 0 0 2 0 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2)

106 51 Account-manager

3 % 2 0 0 2 0 1 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2)

107

28 Social- og

sundhedsassi-stenten på det

somatiske

sygehus.

3 % 2 0 0 2 0 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2)

108

26 Social- og

sundhedsassi-

stenten på det

pykiatriske

sygehusområ-

de.

3 % 2 0 0 2 0 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2) 0 (2)

109 18 På vej til

maskinfører 3 % 2 1 0 0 1 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0 (2)

110 14 Stillads-

offshore 3 % 2 1 0 0 1 1,5 (2) 2 (2) 2,5 (2) 1,5 (2) 1,5 (2) 2 (2) 2 (2) 1,5 (2)

111

10 Energire-

novering -

Murer

3 % 2 0 0 1 1 1 (2) 0 (2) 0 (2) 0,5 (2) 0,5 (2) 0 (2) 0 (2) 0,5 (2)

112

212 Akademi-

uddannelse i

innovation,

produkt og

produktion -

Kvalitetsopti-

mering med

Six Sigma

2 % 1 1 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

113

211 Akademi-

uddannelse i

informations-

teknologi -

Brugervenlig-hed og grafisk

design

2 % 1 1 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

114


informations-

teknologi -

Videregående

systemudvik-

ling

2 % 1 0 0 1 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

115

206 Akademi-

uddannelse i

informations-

teknologi -

Grundlæggen-

de systemud-

vikling

2 % 1 0 0 1 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

116

192 Akademi-

uddannelse i

retail - Salgs-ledelse i de-

tailhandelen

2 % 1 0 0 0 1 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

117


international

handel og

markedsføring

- International

markedsføring

og analyse

2 % 1 1 0 0 0 1 (1) 1 (1) 1 (1) 2 (1) 1 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

118

179 Akademi-

uddannelse i

offentlig for-

valtning og

administration (statonom) -

Organisation

og psykologi

2 % 1 0 0 0 1 1 (1) 0 (1) 0 (1) 1 (1) 1 (1) 0 (1) 0 (1) 1 (1)

119 148 Introfor-løb for faglær-

te til vindue -

2 % 1 0 0 1 0 0 (1) 1 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

Opstartsevaluering

75

og dørepro-

duktion

120

123 Introduk-tion til auto-

matiske ma-

skiner og

anlæg

2 % 1 0 1 0 0 9 (1) 6 (1) 6 (1) 16 (1) 9 (1) 6 (1) 6 (1) 16 (1)

121

122 Motorsty-

ring, måletek-

nik og fejlfin-

ding for me-

kanikere

2 % 1 0 0 0 1 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

122

114 Web-

programme-

ring og mobile

apps

2 % 1 0 0 0 1 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

123 113 Program-

meringsteknik 2 % 1 0 0 0 1 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

124

112 Automati-

ske maskiner

og anlæg,

PLC-styring,

montage og

fejlfinding

2 % 1 0 0 0 1 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

125

111 Automati-

ske maskiner

og anlæg,

PLC-programme-

ring, pneuma-

tik, hydraulik

og energiop-

timering

2 % 1 0 0 0 1 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

126 105 Ca-

fé/restuarant 2 % 1 0 0 0 1 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

127

101 Intro til

CNC fræsema-

skiner

2 % 1 0 1 0 0 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1)

128

100 Intro til

CNC dreje-

bænke

2 % 1 0 1 0 0 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1)

129

99 Intro til

overfladebe-

handling -

konstruktioner

2 % 1 1 0 0 0 6 (1) 6 (1) 6 (1) 6 (1) 6 (1) 6 (1) 6 (1) 6 (1)

130

96 Intro til

elektronikin-

dustrien

2 % 1 0 1 0 0 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

131

95 Intro til

automatisering

og robot

2 % 1 0 0 0 1 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

132

93 Intro til

polyester- og

epoxystøbning

i plastindustri-

en

2 % 1 1 0 0 0 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1)

133

92 Intro til

ekstrudering i

plastindustrien

2 % 1 0 1 0 0 1 (1) 0 (1) 1 (1) 0 (1) 1 (1) 0 (1) 1 (1) 0 (1)

134

91 Intro til

termoformning

i plastindustri-

en

2 % 1 1 0 0 0 0 (1) 1 (1) 0 (1) 1 (1) 0 (1) 1 (1) 0 (1) 1 (1)

135

90 Intro til

sprøjtestøb-

ning i plastin-

dustrien

2 % 1 1 0 0 0 0 (1) 1 (1) 0 (1) 1 (1) 0 (1) 1 (1) 0 (1) 1 (1)

136

88 Intro til

medicinalindu-

strien - fær-

digvarepro-

duktion

2 % 1 0 1 0 0 1 (1) 1 (1) 0 (1) 0 (1) 1 (1) 1 (1) 0 (1) 0 (1)

137

81 Intro til

pladebear-

bejdning i jern- og metal

2 % 1 0 1 0 0 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1)

138 80 Svejseko-

ordinator 2 % 1 0 0 1 0 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

139 74 Kommuni-

kation og 2 % 1 0 0 1 0 0 (1) 1 (1) 0 (1) 1 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

Opstartsevaluering

76

service

140 73 Turisme

og service 2 % 1 0 0 0 1 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

141

68 Telemar-

keting og

kundeservice

2 % 1 0 0 1 0 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

142 40 Sikrings-

og alarmteknik 2 % 1 0 0 0 1 2 (1) 2 (1) 2 (1) 2 (1) 2 (1) 2 (1) 2 (1) 2 (1)

143 39 Bygnings-

installation 2 % 1 0 1 0 0 0 (1) 0 (1) 0 (1) 1 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 1 (1)

144 37 Klubmed-

arbejder 2 % 1 0 1 0 0 1 (1) 0 (1) 1 (1) 0 (1) 1 (1) 0 (1) 1 (1) 0 (1)

145 20 På vej til

nedriver 2 % 1 0 0 0 1 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

146 15 På vej til

isolatør 2 % 1 0 1 0 0 0 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 0 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1)

147

9 Energireno-

vering - for-

trinsvis Tøm-

rer, Snedker

2 % 1 1 0 0 0 1 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

148 8 Skiltetekni-

ker 2 % 1 0 0 1 0 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

149

6 Bygnings-maler - Ud-

vendig reno-

vering

2 % 1 0 0 0 1 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

150 4 På vej til

vejasfaltør 2 % 1 0 0 0 1 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

151 3 På vej til tagdækker

2 % 1 0 0 0 1 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (1)

152

222 Kurser i

taxikørsel godkendt af

Trafikstyrelsen

efter bekendt-

gørelse om

taxikørsel mv.

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

153

221 Akademi-

uddannelse i

velfærdstek-

nologi - Vel-

færdsteknologi

i praksis

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

154

220 Akademi-

uddannelse i

sundhedsprak-

sis - Social-

pædagogik og psykiatri

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

155

219 Akademi-

uddannelse i sundhedsprak-

sis - Sammen-

hængende

patientforløb

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

156

218 Akademi-

uddannelse i

sundhedsprak-

sis - Kvalitets-

udvikling og

dokumentation

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

157

217 Akademi-

uddannelse i

socialpædago-

gik - Lovgiv-

ning og orga-

nisation

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

158

216 Akademi-

uddannelse i

socialpædago-gik - Psykiatri

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

159

215 Akademi-

uddannelse i laboratorie- og

bioteknologi -

Bioteknologi

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

160

210 Akademi-

uddannelse i

informations-

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

Opstartsevaluering

77

teknologi -

Modellering

161


informations-

teknologi -

Infrastruktur-

arkitektur

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

162

207 Akademi-

uddannelse i

informations-

teknologi -

Web-

programme-

ring, server-side

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

163

205 Akademi-

uddannelse i

informations-teknologi -

Grundlæggen-

de it-sikkerhed

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

164

203 Akademi-

uddannelse i

informations-

teknologi -

Videregående

database

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

165

202 Akademi-

uddannelse i

informations-

teknologi -

Netværk og

operativsy-stemer

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

166

201 Akademi-

uddannelse i

energiteknolo-gi - Varme-

pumper og

systemer til

overfladenær

udnyttelse af

termisk energi

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

167

200 Akademi-

uddannelse i

energiteknolo-

gi - Solvarme-

anlæg

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

168

199 Akademi-

uddannelse i

energiteknolo-

gi - SolcelLe-anlæg

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

169

198 Akademi-

uddannelse i

energiteknolo-gi - Biomasse-

kedler og -

ovne

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

170

196 Akademi-

uddannelse i

økonomi- og

ressourcesty-

ring - Årsrap-

port og regn-

skabsanalyse

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

171

195 Akademi-

uddannelse i

økonomi- og

ressourcesty-

ring - Statistik

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

172

193 Akademi-

uddannelse i

økonomi- og ressourcesty-

ring - Årsrap-

port og regn-

skabsanalyse

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

173 191 Akademi-

uddannelse i 0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

Opstartsevaluering

78

retail - Det

personlige

lederskab i

detailhandlen

174

190 Akademi-

uddannelse i

oplevelses-

økonomi -

Oplevelses-

økonomi

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

175

188 Akademi-

uddannelse i

international

transport og

logistik - Logistik

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

176

180 Akademi-

uddannelse i

human res-source - Sam-

tale som

redskab

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

177

178 Akademi-

uddannelse i

offentlig for-

valtning og

administration

(statonom) -

Økonomi og

styring

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

178

177 Akademi-

uddannelse i

laboratorie- og

bioteknologi - Måleteknik

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

179

176 Akademi-

uddannelse i

laboratorie- og bioteknologi -

Procesteknik

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

180


laboratorie- og

bioteknologi -

Fødevaretek-

nologi

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

181

174 Akademi-

uddannelse i

laboratorie- og

bioteknologi -

Mikrobiologi

og hygiejne

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

182

173 Akademi-

uddannelse i

innovation,

produkt og

produktion - Konceptudvik-

ling

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

183


innovation,

produkt og

produktion -

Innovationsle-

delse

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

184

171 Akademi-

uddannelse i

innovation,

produkt og

produktion -

Kvali-tet/miljø/sikke

rhed (HSE)

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

185


innovation,

produkt og

produktion -

Organisering

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

Opstartsevaluering

79

186

169 Akademi-

uddannelse i

energiteknolo-

gi - Procesan-

læg, dataop-

samling og

energiteknisk

automation

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

187

168 Akademi-

uddannelse i

energiteknolo-

gi - Planlæg-ning af energi-

rigtig projek-

tering

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

188

167 Akademi-

uddannelse i

energiteknolo-

gi - Energi-

økonomiske

og miljømæs-

sige vurde-

ringsmetoder

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

189

166 Akademi-

uddannelse i

energiteknolo-

gi - Varmetek-

nik, indeklima, bygningsau-

tomatik

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

190


energiteknolo-

gi - Byggetek-

nik

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

191

164 Akademi-

uddannelse i

energiteknolo-

gi - Energiana-

lyser, energi-

forbrugsbe-

regning

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

192

163 Akademi-

uddannelse i

energiteknolo-

gi - Energitek-

nik, traditio-nelle og nye

energiformer

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

193

161 Jobrettet grundpakke

for transport-

arbejdere i

danske luft-

havne.

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

194

151 Kompete-

ner i overfla-

debehandling i

træ- og møbel

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

195

150 Introfor-

løb for indu-

strioperatører

uden erfaring

fra træ - og

møbelindustri-

en

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

196

147 Kompe-

tencer i CNC

til træ- og møbelindustri-

en

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

197

146 Introfor-løb for ufag-

lærte på vej

ind i træ- og

møbelindustri-

en

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

198

142 Tandtek-

nik - implanta-

ter

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

Opstartsevaluering

80

199 141 Tandtek-

nik - CAD/CAM 0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

200 139 Brugerfor-ståelse, ejen-

domsservice

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

201 137 Dyrehold, kvæg

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

202 136 Dyrehold,

forsøgsdyr 0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

203

135 Dyrehold,

mink, kvæg og

svin

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

204

121 Entrepre-

nørmaskiner

og andre tunge køretø-

jer

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

205

120 Skibs-

montørområ-det

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

206

115 Server-

administrati-on/Servertekni

k

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

207

98 Intro til overfladebe-

handling -

komponenter

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

208

97 Intro til EL-

forsyning og

tavlemontage

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

209

94 Intro til

vindmølleindu-

strien

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

210

87 Intro til

medicinalindu-

strien - basis-

produktion

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

211

86 Intro til

medicinalindu-

strien - auto-

matisk pakkeri

og påfyldning

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

212

83 Intro til

fødevarerindu-

strien

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

213

48 Installati-

onsteknik -

vedvarende

energi

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

214 47 På vej til

tagdækker 0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

215

44 Ventilation

– indu-

stri/ejendomm

e - installation

og optimering

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

216

43 Installati-

onsteknik -

service/anlæg

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

217 42 Automatik 0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

218 41 Netværk og

fiber 0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

219 7 Autolakerer 0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

220

5 Bygnings-

maler - Ind-

vendig Og

Renovering

0 % 0 0 0 0 0 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

Opstartsevaluering

81

9.10 Bilag 10: Kurser der ikke er blevet udbudt

I det følgende præsenteres en oversigt over de kurser fra positivlisten for 2015, der ikke bliver

udbudt i noget uddannelsesforløb. Ikke alle uddannelsesinstitutionerne har angivet, hvilke kvar-

taler de udbyder uddannelsesforløbene. Derfor kan der i data potentielt være en mindre under-

estimering af, hvor ofte kurserne i virkeligheden bliver udbudt kvartalsvist.

Kurser, som ikke er blevet udbudt

44841 Kemisk forbehandling på industrianlæg 98 Intro til overfladebehandling - komponenter

46576 Pulverlakering - materialer og processer 98 Intro til overfladebehandling - komponenter

46885 1-komponent vådlakering – operatører 98 Intro til overfladebehandling - komponenter

46887 2-komponent vådlakering – operatører 98 Intro til overfladebehandling - komponenter

46889 Vandige malematerialer – operatører 98 Intro til overfladebehandling - komponenter

40895 Operatør arbejde på el-forsyningsanlæg 97 Intro til EL-forsyning og tavlemontage

41389 El-komponent kendskab for operatører 97 Intro til EL-forsyning og tavlemontage

45523 Montage af kabler 97 Intro til EL-forsyning og tavlemontage

46897

Brandforanstaltninger ved el-forsynings

arbejde 97 Intro til EL-forsyning og tavlemontage

47085 Lean-support i produktionen 97 Intro til EL-forsyning og tavlemontage

42409 Mekatronik 94 Intro til vindmølleindustrien

46589 Momenttilspænd/efterspænd af bolte 94 Intro til vindmølleindustrien

47289 Anvendelse og kontrol af olie og fedt pro-dukter 94 Intro til vindmølleindustrien

44217

Uorganisk kemi for operatører i procesindu-

strien 87 Intro til medicinalindustrien - basisproduktion

44219

Anvendelse af proceskemiske enhedsopera-

tioner 87 Intro til medicinalindustrien - basisproduktion

44230 Instruktion og oplæring på procesanlæg 86 Intro til medicinalindustrien - automatisk pakkeri og påfyldning

45417 Anvendelse af emballage for operatører 86 Intro til medicinalindustrien - automatisk pakkeri og påfyldning

47291 Effektivisering for operatører i procesindu-strien 86 Intro til medicinalindustrien - automatisk pakkeri og påfyldning

40658

Produktions optimering for operatører v.h.a.

Lean 83 Intro til fødevarerindustrien

40659 Lean værktøjs anvendelse for operatører 83 Intro til fødevarerindustrien

43904 Sensoriske undersøgelser for operatører 83 Intro til fødevarerindustrien

44229

HACCP/egen kontrol - operatører i fødevare-

industri 83 Intro til fødevarerindustrien

45818 Almen fødevare hygiejne 83 Intro til fødevarerindustrien

46881 Styringsteknik for operatører 83 Intro til fødevarerindustrien

46883

Processer og råvarer i levnedsmiddelindu-

strien 83 Intro til fødevarerindustrien

42891 Autolakering - Klargøring til lakering 7 Autolakerer

42892 Autolakering - Klargøring efter lakering 7 Autolakerer

46751

Autolakering - Reparation og lakering af

plastdele 7 Autolakerer

46752 Autolakering - Reparation af flerlagslakering 7 Autolakerer

46799 Autolakering - OEM – garantireparation 7 Autolakerer

46801 Autolakering - Optimering af slibeprocesser 7 Autolakerer

47267

Autolakering - Nye laksystemer og – teknik-

ker 7 Autolakerer

47608

Autolakering - Nye sprøjte- og påføringstek-

niker 7 Autolakerer

47775 Autolakering - Anvendelse af farvescanner 7 Autolakerer

40356 Fuger – udfyldning med acrylfugemasse 5 Bygningsmaler - Indvendig Og Renovering

40547

Behandlingsopbygning og lakering af træ-

værk 5 Bygningsmaler - Indvendig Og Renovering

Opstartsevaluering

82


43701 Spartling af gipsplader 5 Bygningsmaler - Indvendig Og Renovering

44394 Spartling af vanskelige overflader 5 Bygningsmaler - Indvendig Og Renovering

46680

Malerens håndtering af skimmelvækst og

fugt 5 Bygningsmaler - Indvendig Og Renovering

47889 Kvalitetssikring af malerarbejde 5 Bygningsmaler - Indvendig Og Renovering

47898

Bygningsmaler – sprøjtespartling med Air-

less 5 Bygningsmaler - Indvendig Og Renovering

47954

Bygningsmaler – anvendelse af airless

sprøjte 5 Bygningsmaler - Indvendig Og Renovering

42032 Installations af varmefordelende anlæg 48 Installationsteknik - vedvarende energi

42035 El-teknik i vvs installationer 48 Installationsteknik - vedvarende energi

47545 Varmepumpeinstallation 48 Installationsteknik - vedvarende energi

47546 Installation af solvarmeanlæg 48 Installationsteknik - vedvarende energi

47547

Installation af mindre biomassekedler og

ovne 48 Installationsteknik - vedvarende energi

42002 Fremstilling af tagrender og nedløb 47 På vej til tagdækker

42003

Fremstilling af formstykker til tagrender og

nedløb 47 På vej til tagdækker

42010 Falset tag og facade 47 På vej til tagdækker

42012

Afslutningsdetaljer ved falset tag- og faca-

dearbejde 47 På vej til tagdækker

42013 Rededækning af tage og facader 47 På vej til tagdækker

42019 Inddækning af kvisttage 47 På vej til tagdækker

42020 Inddækning af flunker på kviste 47 På vej til tagdækker

42021 Inddækning af front/spejl på kviste 47 På vej til tagdækker

42022 Inddækning af skorstene og ovenlys 47 På vej til tagdækker

42072 Bånddækning af tage og facader 47 På vej til tagdækker

42069

Måleteknik og tæthedsprøvning af ventilati-

onskanaler 44 Ventilation – industri/ejendomme - installation og optimering

42070 Vedligeholdelse af ventilationsanlæg 44 Ventilation – industri/ejendomme - installation og optimering

42071

Brugervejledning ved montage og indregule-

ring af ventilations-automatik 44 Ventilation – industri/ejendomme - installation og optimering

44555

Klimateknik – drift af klima- og ventilations-

anlæg 44 Ventilation – industri/ejendomme - installation og optimering

44988 Klimatekniske målinger og komponenter 44 Ventilation – industri/ejendomme - installation og optimering

44990 Klimateknik 44 Ventilation – industri/ejendomme - installation og optimering

44997 Indregulering af klima- og ventilationsanlæg 44 Ventilation – industri/ejendomme - installation og optimering

42032 Installation af varmefordelende anlæg 43 Installationsteknik - service/anlæg

42035 El-teknik i VVS-installationer 43 Installationsteknik - service/anlæg

44977 Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg 43 Installationsteknik - service/anlæg

47288 Tjek på vandinstallationer 43 Installationsteknik - service/anlæg

47821 Egentlig beregning af vandinstallationer 43 Installationsteknik - service/anlæg

40151 PLC Grundlæggende 42 Automatik

40494 Maskinanlæg og sikkerhedsforanstaltninger 42 Automatik

40743 Robotteknik 42 Automatik

44016 PLC Industrielle bussystemer 42 Automatik

44017 Grundlæggende styringsteknik 42 Automatik

44018 PLC Implementering af operatørpanel 42 Automatik

47407 Innovativ anvendelse af robotteknik 42 Automatik

44082 Maskinanlæg 42 Automatik

47812 WLAN-opsætning og konfiguration 41 Netværk og fiber

Opstartsevaluering

83


47813 Switch i netværk 41 Netværk og fiber

0 Chauffør til taxa – Taxakørekort

222 Kurser i taxikørsel godkendt af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse

om taxikørsel m.v.

9788 Velfærdsteknologi i praksis

221 Akademiuddannelse i velfærdsteknologi - Velfærdsteknologi i prak-

sis

37529 Socialpædagogik og psykiatri

220 Akademiuddannelse i sundhedspraksis - Socialpædagogik og psyki-

atri

3262 Sammenhængende patientforløb

219 Akademiuddannelse i sundhedspraksis - Sammenhængende pati-

entforløb

37527 Kvalitetsudvikling og dokumentation 218 Akademiuddannelse i sundhedspraksis - Kvalitetsudvikling og do-kumentation

37601 Lovgivning og organisation 217 Akademiuddannelse i socialpædagogik - Lovgivning og organisation

37604 Psykiatri 216 Akademiuddannelse i socialpædagogik - Psykiatri

37415 Bioteknologi 215 Akademiuddannelse i laboratorie- og bioteknologi - Bioteknologi

37715 Modellering 210 Akademiuddannelse i informationsteknologi - Modellering

37711 Infrastrukturarkitektur

209 Akademiuddannelse i informationsteknologi - Infrastrukturarkitek-

tur

37622 Web-programmering

207 Akademiuddannelse i informationsteknologi - Web-programmering,

server-side

37543 Grundlæggende it-sikkerhed

205 Akademiuddannelse i informationsteknologi - Grundlæggende it-

sikkerhed

37620 Videregående database

203 Akademiuddannelse i informationsteknologi - Videregående data-

base

37708 Netværk og operativsystemer 202 Akademiuddannelse i informationsteknologi - Netværk og operativ-systemer

37677

Varmepumper og systemer til overfladenær

udnyttelse af termisk energi

201 Akademiuddannelse i energiteknologi - Varmepumper og systemer

til overfladenær udnyttelse af termisk energi

37676 Solvarmeanlæg 200 Akademiuddannelse i energiteknologi - Solvarmeanlæg

37675 SolcelLeanlæg 199 Akademiuddannelse i energiteknologi - SolcelLeanlæg

37674 Biomassekedler og -ovne 198 Akademiuddannelse i energiteknologi - Biomassekedler og -ovne

37394 Statistik 195 Akademiuddannelse i økonomi- og ressourcestyring - Statistik

37472 Det personlige lederskab i detailhandlen

191 Akademiuddannelse i retail - Det personlige lederskab i detailhand-

len

5928 Oplevelsesøkonomi 190 Akademiuddannelse i oplevelsesøkonomi - Oplevelsesøkonomi

37013 Logistik 188 Akademiuddannelse i international transport og logistik - Logistik

37059 Samtale som redskab 180 Akademiuddannelse i human ressource - Samtale som redskab

37550 Økonomi og styring

178 Akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration (stato-

nom) - Økonomi og styring

37420 Måleteknik 177 Akademiuddannelse i laboratorie- og bioteknologi - Måleteknik

37419 Procesteknik 176 Akademiuddannelse i laboratorie- og bioteknologi - Procesteknik

37417 Fødevareteknologi

175 Akademiuddannelse i laboratorie- og bioteknologi - Fødevaretekno-

logi

37416 Mikrobiologi og hygiejne

174 Akademiuddannelse i laboratorie- og bioteknologi - Mikrobiologi og

hygiejne

37593 Konceptudvikling

173 Akademiuddannelse i innovation, produkt og produktion - Koncept-

udvikling

37592 Innovationsledelse

172 Akademiuddannelse i innovation, produkt og produktion - Innovati-

onsledelse

37591 Kvalitet/miljø/sikkerhed (HSE)

171 Akademiuddannelse i innovation, produkt og produktion - Kvali-

tet/miljø/sikkerhed (HSE)

37589 Organisering

170 Akademiuddannelse i innovation, produkt og produktion - Organise-

ring

37695 Procesanlæg

169 Akademiuddannelse i energiteknologi - Procesanlæg, dataopsamling

og energiteknisk automation

37694 Planlægning af energirigtig projektering

168 Akademiuddannelse i energiteknologi - Planlægning af energirigtig

projektering

37693

Energiøkonomiske og miljømæssige vurde-

ringsmetoder

167 Akademiuddannelse i energiteknologi - Energiøkonomiske og mil-

jømæssige vurderingsmetoder

37692 Varmeteknik

166 Akademiuddannelse i energiteknologi - Varmeteknik, indeklima,

bygningsautomatik

37691 Byggeteknik 165 Akademiuddannelse i energiteknologi - Byggeteknik

37690 Energianalyser 164 Akademiuddannelse i energiteknologi - Energianalyser, energifor-brugsberegning

37689 Energiteknik

163 Akademiuddannelse i energiteknologi - Energiteknik, traditionelle

og nye energiformer

Opstartsevaluering

84


47719 Branchekendskab transport og logistik 161 Jobrettet grundpakke for transportarbejdere i danske lufthavne.

47115 Håndtering af uheld og ulykker 161 Jobrettet grundpakke for transportarbejdere i danske lufthavne.

43938 Lean – kortlægning af værdistrøm for 161 Jobrettet grundpakke for transportarbejdere i danske lufthavne.

46864

Overfladebehandling af træ og plademate-

rialer 151 Kompetener i overfladebehandling i træ- og møbel

46865 Forceret tørring 151 Kompetener i overfladebehandling i træ- og møbel

46866 Manuel overfladebehandling i træindustrien 151 Kompetener i overfladebehandling i træ- og møbel

46867 Maskinel pudsning 151 Kompetener i overfladebehandling i træ- og møbel

46868

Produkter til overfladebeh. af møb-

ler/inventar 151 Kompetener i overfladebehandling i træ- og møbel

46869 Produkter til overfladebeh. af vinduer/døre 151 Kompetener i overfladebehandling i træ- og møbel

46870

Overfladebehandling. Automatiske sprøjte-

anlæg 151 Kompetener i overfladebehandling i træ- og møbel

46871 Overfladebehandling ved valsepåføring 151 Kompetener i overfladebehandling i træ- og møbel

40232 Værktøjer i træindustri 151 Kompetener i overfladebehandling i træ- og møbel

44228 Pladematerialer

150 Introforløb for industrioperatører uden erfaring fra træ - og møbel-

industrien

40250

Maskinelle bygningssamling på standardma-

skiner


industrien

44195 Skæredata


industrien

44257 CNC - programmering fra CAD til CAM 2D 147 Kompetencer i CNC til træ- og møbelindustrien

44339 Parametrisk CNC programmering 147 Kompetencer i CNC til træ- og møbelindustrien

44341 PTP teknik 147 Kompetencer i CNC til træ- og møbelindustrien

44727 CNC - styret overfræser 147 Kompetencer i CNC til træ- og møbelindustrien

44852 Fixturer i plane emner på CNC – overfræser 147 Kompetencer i CNC til træ- og møbelindustrien

44896

Optimering af processer på CNC – overfræ-

ser 147 Kompetencer i CNC til træ- og møbelindustrien

44898 Skafteværktøjer 147 Kompetencer i CNC til træ- og møbelindustrien

40275 Geometri og projektionstegning i træindu-strien 147 Kompetencer i CNC til træ- og møbelindustrien

43938

Lean-kortlægning af værdistrøm for opera-

tører 146 Introforløb for ufaglærte på vej ind i træ- og møbelindustrien

44899

Maskinelle møbelsamlinger på standardma-

skiner 146 Introforløb for ufaglærte på vej ind i træ- og møbelindustrien

47799 Modeller og abutments til implantater 146 Introforløb for ufaglærte på vej ind i træ- og møbelindustrien

47800 Protetik på abutments eller fixturniveau 142 Tandteknik - implantater

47801 Hybrid løsninger og barrer 142 Tandteknik - implantater

40133 Formidling til brugere og beboerer 142 Tandteknik - implantater

43531 institutions- og brugerservice 139 Brugerforståelse, ejendomsservice

43766 Interkulturel kompetence i jobudøvelsen 139 Brugerforståelse, ejendomsservice

44853 Kommunikation og konflikthåndtering 139 Brugerforståelse, ejendomsservice

46540 Beboerkommunikation i hverdagen 139 Brugerforståelse, ejendomsservice

47877 Tryghedsskabende aktiviteter 139 Brugerforståelse, ejendomsservice

42308 Landbrugsteknik 139 Brugerforståelse, ejendomsservice

45304 Drøvtyggers fysiologi 137 Dyrehold, kvæg

47964 Reproduktion i dyrehold 137 Dyrehold, kvæg

40499 FELASA kategori B kursus 137 Dyrehold, kvæg

42363 Klinisk etologi 136 Dyrehold, forsøgsdyr

45361 It og produktionsstyring for medarbejdere 136 Dyrehold, forsøgsdyr

46553 Avl og genetik hos dyr 136 Dyrehold, forsøgsdyr

Opstartsevaluering

85


46555 Dyrevelfærd 135 Dyrehold, mink, kvæg og svin

46556 Dyreværnsloven 135 Dyrehold, mink, kvæg og svin

46557 Fodringslære ved hold af dyr 135 Dyrehold, mink, kvæg og svin

46558 Håndtering og transport af dyr 135 Dyrehold, mink, kvæg og svin

46560 Klima og teknik ved dyrehold 135 Dyrehold, mink, kvæg og svin

46561 Mikrobiologi ved dyrehold 135 Dyrehold, mink, kvæg og svin

46563 Smittekendskab 135 Dyrehold, mink, kvæg og svin

46564 Stress hos dyr 135 Dyrehold, mink, kvæg og svin

46565 Sundhed og sygdom ved dyrehold 135 Dyrehold, mink, kvæg og svin

41693 LS-hydraulik på mobile maskiner 135 Dyrehold, mink, kvæg og svin

41697 Avanceret styring på mobile hydraulikanlæg 121 Entreprenørmaskiner og andre tunge køretøjer

41953 Eftersyn 121 Entreprenørmaskiner og andre tunge køretøjer

45059

Opbygning og funktion af entreprenørma-

skiner 121 Entreprenørmaskiner og andre tunge køretøjer

45877 Udmåling og indstilling på entreprenørma-skiner 121 Entreprenørmaskiner og andre tunge køretøjer

40651 Maritim-el 121 Entreprenørmaskiner og andre tunge køretøjer

Opstartsevaluering

86

9.11 Bilag 11. Oversigt over uddannelsesinstitutioner, som indgår i uddannelsessurveyen

I det følgende præsenteres en oversigt over de uddannelsesinstitutioner, der indgår i uddannel-

sessurveyen, herunder inddelingen i de enkelte institutionstyper. En række uddannelsesinstituti-

oner, som deltager i uddannelsessurveyen, indgår ikke i analyserne af udbudte og afholdte ud-

dannelsesforløb, da de ikke har svaret på den del af spørgeskemaet, som knytter sig udbud og

afholdelse af uddannelsesforløb fra positivlisten 2015.

AMU-centre

AMU Hoverdal Deltaget i hele uddannelsessurveyen

AMU JUUL Deltaget i hele uddannelsessurveyen

AMU Nordjylland Deltaget i hele uddannelsessurveyen

AMU SYD Deltaget i hele uddannelsessurveyen

AMU-Fyn Deltaget i hele uddannelsessurveyen

AMU-Vest Deltaget i hele uddannelsessurveyen

DEKRA AMU Center Fyn ApS Ikke deltaget

DEKRA AMU Center Hovedstaden ApS Ikke deltaget

DEKRA AMU Center Midtjylland ApS Deltaget i hele uddannelsessurveyen

DEKRA AMU Center Sjælland A/S Ikke deltaget

DEKRA AMU Center Sydjylland A/S Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Selandia – CEU Deltaget i hele uddannelsessurveyen

UCplus A/S Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Erhvervsskoler*

*Dækker over uddannelsesinstitutioner, som udbyder erhvervsuddannelser, men som også kan udbyde andre ungdomsuddannelser

Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS

Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Campus Bornholm Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Campus Vejle Ikke deltaget

CELF - Center for erhv.rettede udd. Lol-land-Falst


CPH WEST, Uddannelsescenter Køben-havn Vest


Den jydske Haandværkerskole Ikke deltaget

Erhvervskøreskolen A/S Ikke deltaget

Erhvervsskolen Nordsjælland Ikke deltaget

Erhvervsskolerne Aars Deltaget i uddannelsessurveyen, men indgår ikke i analy-sen af udbudte og afholdte uddannelsesforløb

EUC Lillebælt Deltaget i hele uddannelsessurveyen

EUC Nord Deltaget i hele uddannelsessurveyen

EUC Nordvest Deltaget i hele uddannelsessurveyen

EUC Nordvestsjælland Deltaget i hele uddannelsessurveyen

EUC Sjælland Deltaget i hele uddannelsessurveyen

EUC Syd Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Frederikshavn Handelsskole Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Grøns Transport Uddannelser Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Haderslev Handelsskole Ikke deltaget

Handelsfagskolen Ikke deltaget

HANSENBERG Deltaget i uddannelsessurveyen, men indgår ikke i analy-sen af udbudte og afholdte uddannelsesforløb

Opstartsevaluering

87

Herningsholm Erhvervsskole Ikke deltaget

Hotel- og Restaurantskolen Deltaget i hele uddannelsessurveyen

IBC International Business College Ikke deltaget

Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Kold College Ikke deltaget

København Nord Deltaget i uddannelsessurveyen, men indgår ikke i analy-sen af udbudte og afholdte uddannelsesforløb

Københavns Tekniske Skole Ikke deltaget

Køge Handelsskole Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Learnmark Horsens Ikke deltaget

Medieskolerne, Viborg Mediecenter Deltaget i uddannelsessurveyen, men indgår ikke i analy-sen af udbudte og afholdte uddannelsesforløb

Mercantec Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Niels Brock (Copenhagen Business Col-lege)


Roskilde Handelsskole Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Roskilde Tekniske Skole Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Rybners Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Silkeborg Business College Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Skanderborg-Odder Center for uddannelse Ikke deltaget

Skive Tekniske Skole Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Svendborg Erhvervsskole Ikke deltaget

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Deltaget i hele uddannelsessurveyen

TEC Teknisk Erhvervsskole Center Deltaget i uddannelsessurveyen, men indgår ikke i analy-sen af udbudte og afholdte uddannelsesforløb

Tech College Aalborg Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Teknisk Skole Silkeborg Ikke deltaget

TietgenSkolen Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Tradium Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Uddannelsescenter Holstebro Ikke deltaget

UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Viden Djurs Deltaget i hele uddannelsessurveyen

ZBC Roskilde (Slagteriskolen) Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Zealand Business College Ikke deltaget

Aalborg Handelsskole Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Aarhus Business College Deltaget i hele uddannelsessurveyen

AARHUS TECH Deltaget i uddannelsessurveyen, men indgår ikke i analy-sen af udbudte og afholdte uddannelsesforløb

Professionshøjskoler og erhvervsakademier

Professionshøjskolen Metropol / Metropoli-tan UC


Professionshøjskolen UC Syddanmark Deltaget i uddannelsessurveyen, men indgår ikke i analy-sen af udbudte og afholdte uddannelsesforløb

Professionshøjskolen UCC Deltaget i uddannelsessurveyen, men indgår ikke i analy-sen af udbudte og afholdte uddannelsesforløb

Professionshøjskolen VIA University Col-lege


Erhvervsakademi Kolding Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Erhvervsakademi Lillebælt Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Erhvervsakademi Midtvest Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Opstartsevaluering

88

Erhvervsakademi Dania Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Cph Business Deltaget i uddannelsessurveyen, men indgår ikke i analy-sen af udbudte og afholdte uddannelsesforløb

SOSU-centre

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Randers Social- og Sundhedsskole Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Social & SundhedsSkolen, Herning Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Social- og Sundhedsskolen Fyn Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg

Deltaget i uddannelsessurveyen, men indgår ikke i analy-sen af udbudte og afholdte uddannelsesforløb

Social- og Sundhedsskolen Syd Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Social-og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens


SOPU København og Nordsjælland Ikke deltaget

SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret


SOSU Nord Deltaget i hele uddannelsessurveyen

SOSU Nykøbing F. Ikke deltaget

SOSU-Sjælland Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Århus Social- og Sundhedsskole Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Øvrige

Bygholm Landbrugsskole Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Dalum Landbrugsskole Ikke deltaget

Dansk Brand og sikringsteknisk Institut (NUSA)


Forsikringsakademiet A/S Ikke deltaget

Kjærgård Landbrugsskole Ikke deltaget

Københavns Universitet Ikke deltaget

Nordjyllands Landbrugsskole Ikke deltaget

Pharmakon Deltaget i hele uddannelsessurveyen

Skovskolen Ikke deltaget

Documents

SEKS UGERS JOBRETTET UDDANNELSE ... 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING I nærværende kapitel præsenteres først baggrunden og formålet med udarbejdelsen af opstarts-evaluering af