Scion-DTU - trafitec.dk Ulykker ved... · Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby ... 13 2.5 Hoved- og ulykkessituation .....15 2.6 Involverede elementer

TrafitecScion-DTU

Diplomvej 3762800 Lyngby

www.trafitec.dk

TrafitecScion-DTU

Diplomvej 3762800 Lyngby

www.trafitec.dk

Trafikulykker og vejarbejde

Analyse af ulykker sket ved vejarbejde p motorveje (2006-2010)

Puk Kristine Andersson

Juli 2012

2

Indhold

Resum og konklusion ........................................................................................ 3

1 Introduktion .................................................................................................... 7 1.1 Baggrund og forml .................................................................................... 7 1.2 Grundlag for analysen ................................................................................. 7

1.2.1 Ulykker ved vejarbejde ........................................................................ 8 1.2.2 Politirapporter ...................................................................................... 9

2 Ulykker ved vejarbejde ................................................................................. 10 2.1 Omfang og udvikling ................................................................................ 10

2.1.1 Drbte og tilskadekomne ................................................................... 10

2.2 Ulykkernes alvorlighed ............................................................................. 11 2.3 Anlgs- eller driftsarbejde ........................................................................ 12

2.4 Hvor sker ulykkerne? ................................................................................ 13 2.5 Hoved- og ulykkessituation ...................................................................... 15

2.6 Involverede elementer............................................................................... 20 2.7 Hvornr sker ulykkerne? ........................................................................... 21

2.8 Spiritus ..................................................................................................... 23 2.9 Hastighed og k ........................................................................................ 24

2.10 Hvem er frerne af de ulykkesinvolverede kretjer? ............................. 26

3 Hvad er det, der gr galt? ............................................................................. 29 3.1 Ulykkeskarakteristika ............................................................................... 29

3.2 Ulykker med vejarbejdskretjer, -materiel og vejarbejdere ...................... 32 3.2 Ulykker ved vognbaneskift/indfletning ..................................................... 38

3.3 Fokus p personskadeulykker ................................................................... 38 3.3.1 Hvem er de ansvarlige frere? ........................................................... 38

3.3.2 Ulykkesrsag og vejteknisk virkemiddel ............................................ 39 3.3.3 Vejafmrkning p ulykkesstedet ........................................................ 42

4 Referencer ...................................................................................................... 44

Bilag 1 Findes der flere ulykker ved vejarbejde? ........................................... 45 Bilag 2 Ulykker og vejarbejdsopstilling........................................................... 48

Bilag 3 Ulykkessituationer Piktogram .......................................................... 51 Bilag 4 Data for personskadeulykker .............................................................. 54

Trafikulykker og vejarbejde Trafitec

3

Resum og konklusion

Nrvrende notat indeholder en analyse af trafikulykker sket i forbindelse med

vejarbejde p motorvejsnettet i perioden 2006 til 2010.

Vejdirektoratet nsker mere viden omkring de trafikulykker, der sker p motor-

vejsnettet i forbindelse med drifts- og anlgsarbejder. Sikkerhedsforanstaltnin-

gerne i forbindelse med vejarbejder er som flge af krav til vejarbejdernes milj

blevet skrpet gennem de seneste r, og formlet med analysen er at finde doku-

mentation for eventuelle ndringer af vejreglernes nuvrende krav.

Analysen er udarbejdet af Trafitec i samarbejde med Vejdirektoratets Anlgsdivi-

sion.

Analysens forml

Flgende forhold og sprgsml vedrrende trafikulykker ved vejarbejde p mo-

torvejsnettet nskes belyst:

Problemets omfang Hvad er det, der sker, nr det gr galt? Er der vejarbejdere involveret i ulykkerne? Er omfang og vrige ulykkesforhold forskellige afhngig af, om der er tale

om ulykker sket under drifts- eller anlgsarbejde?

Datagrundlag

Analysen er baseret p politiregistrerede person- og materielskadeulykker sket p

motorvejsnettet i perioden 2006-2010. Motorvejsnettet betegner motorvejsstrk-

ninger og motorvejsramper, som bestyres af Vejdirektoratet eller Sund og Blt.

Rampekryds og endekryds indgr ikke som en del af nettet.

Analysen er baseret p ulykkesdata fra vejman. I tilknytning til personskadeulyk-

ker ved vejarbejde er der suppleret med oplysninger fra politirapporter.

Vejdirektoratets Trafik og Beredskabscenter har vret behjlpelig med fremskaf-

felse af oplysninger om vejarbejdstype og -opstilling p de strkninger, der har

vret vejarbejde.

I analysen sammenholdes ulykker ved vejarbejde med vrige ulykker, hvor vrige

ulykker betegner de person- og materielskadeulykker p motorvejsnettet, som ikke

er sket ved vejarbejde.


4

Analysens resultater

Blandt forhold der adskiller ulykker ved vejarbejde fra vrige ulykker kan bl.a.

nvnes:

o Andelen af ulykker der involverer tunge kretjer er betydeligt strre ved vej-arbejde

o 24% af ulykkerne ved vejarbejde er spiritusulykker det er 5% mere end i vrige ulykker

o 35-44 rige udgr en noget strre andel af de involverede frere/fodgngere end i vrige ulykker, mens de 20-24 rige udgr en mindre andel

o 18% af frerne involveret i ulykker ved vejarbejde har ikke dansk statsborger-skab. Det er 4% flere end i vrige ulykker

o Frernes selebrug tyder p at vre en anelse lavere end i vrige ulykker o Der sker relativt flere ulykker ved vejarbejde i tusmrke/mrke, hvor vejbe-

lysningen er tndt

vrige karakteristika for ulykker ved vejarbejde:

o De hyppigste ulykkessituationer i ulykker ved vejarbejde er: - Bagendekollision, 21% af ulykkerne - Vognbaneskift/indfletning til venstre, 13% - Eneulykker, 27% - Ulykker med afsprringsmateriel/genstande, 14%. Hovedparten af ulykkerne med afsprringsmateriel/genstande involverer ale-

ne t kretj.

o Mindst 12% af ulykkerne er sket i forbindelse med en ksituation

Problemets omfang:

Der er registreret 245 trafikulykker sket p motorvejsnettet ved vejarbejde i

perioden fra 2006 til 2010. Det svarer til 7,3% af det samlede antal ulykker p

motorvejsnettet.

189 ulykker er med materielskade alene. 56 ulykker er med personskade med

7 drbte, 34 alvorligt tilskadekomne og 36 let tilskadekomne.


5

n eller flere af flgende tre parametre er oftest beskrivende for de ansvarlige

frere/fodgngere i ulykker ved vejarbejde:

o For hj hastighed (mindst 26% af ulykkerne) o Spiritus (22% af ulykkerne) o Uopmrksomhed og trthed (mindst 13% af ulykkerne)

Dertil kommer k, som er registreret i mindst 12% af ulykkerne.

Ses alene p de ansvarlige frere i personskadeulykkerne er parametrene hastig-

hed, spiritus og uopmrksomhed mere udprget; Eksempelvis krte minimum

50% af de frere, der var ansvarlige i de 56 personskadeulykker, for hurtigt i for-

hold til hastighedsbegrnsningen eller forholdene p stedet.

Afmrkningen p ulykkesstederne har, iflge politirapporterne, vret intakt p

hovedparten af de 56 ulykkessteder, hvor der er sket personskadeulykker. Der er

kun et par ulykker, hvor politiet mener, at vejforlbet ikke har vret angivet tyde-

ligt nok. Det skal bemrkes, at dette ikke er ensbetydende med, at afmrkningen

har vret rsag til ulykken.

Der sker frre personskadeulykker ved vejarbejde end ved vrige ulykker. Det

skyldes formentlig, at hastighedsniveauet generelt er lavere p strkninger med

vejarbejde. Til gengld er andelen af drbte og alvorligt tilskadekomne i person-

skadeulykker ved vejarbejde hjere end i vrige personskadeulykker. Nr der sker

en alvorlig personskadeulykke, er der ofte tale om pkrsel af afsprringsmateriel

el. lign. - og hj hastighed.

Hvad er det, der sker, nr det gr galt?

Frere, der er vurderet ansvarlige for ulykkerne, de krer ofte for strkt i for-

hold til hastighedsbegrnsningen, er ofte spirituspvirket eller uopmrksom-

me p trafiksituationen.

Hj hastighed og/eller spiritus gr, at et vognbaneskift eller en overledning

bliver kompliceret at gennemfre og det ender ofte galt. Manglende opmrk-

somhed p trafikken, og for kort afstand til forankrende/for hj hastighed i

forhold til forholdene, vurderes ogs at vre et problem. I mindst 12% af ulyk-

kerne har der vret tale om k p ulykkesstedet.

I mindst 84 ulykker, svarende til 34% af ulykkerne ved vejarbejde, pkres

vejarbejdskretj, afsprringsmateriel eller bygningsmateriel.

Kombinationen af hj hastighed og pkrsel af vejarbejdskretjer eller af-

sprringsmateriel gr ulykkerne og personskaderne mere alvorlige end ellers.


6

De to ulykker er begge sket i forbindelse med driftsarbejde. I begge ulykker

kommer der en bilist ind p den forkerte side af et vejarbejdskretj, der holder

langs vejsiden for at skulle beskytte vejarbejderne.

Konklusion

Samlet set peger resultaterne p, at dmpning af hastigheden op til og p vejar-

bejdsstrkninger er et vigtigt og meget relevant vejteknisk virkemiddel til reduk-

tion af antallet af ulykker ved vejarbejde. Hvis man kan kombinere den hastig-

hedsdmpende foranstaltning med en form for wake-up call, s ogs den uop-

mrksomme og trtte frer kan f opmrksomheden tilbage p vejen og trafik-

ken, vil effekten formentlig blive strre.

Er omfang og vrige ulykkesforhold forskellige afhngig af, om der er

tale om ulykker sket under drifts- eller anlgsarbejde?

Ja, der er forskelle bde i omfang og i tilknytning til visse ulykkesparametre.

Vejarbejdets type er opgjort for 229 af de 245 ulykker. 64% af ulykkerne er

sket i tilknytning til anlgsarbejde, 36% ved driftsarbejde.

Andelen af eneulykker og ulykker med vognbaneskift/indfletning til venstre er

betragteligt hjere p strkninger med anlgsarbejde, mens andelen af ulykker

med afsprringsmateriel og vrige genstande er tre gange hjere p strknin-

ger med driftsarbejde.

Sidstnvnte er formentlig rsagen til, at alvorlighedsgraden af bde ulykker og

personskader er hjere i relation til ulykker, der er sket p strkning med

driftsarbejde.

Andelen og antallet af ulykker sket p lokaliteter med hj hastighedsbegrns-

ninger (>80 km/t) er strst p strkninger med driftsarbejde.

Er der vejarbejdere involveret i ulykkerne?

Ja, der er registreret to ulykker med vejarbejdere involveret. I alt fire vejarbej-

dere pkres, heraf to alvorligt tilskadekomne, n let tilskadekommen og n

uskadt.


7

1 Introduktion

1.1 Baggrund og forml

Sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med vejarbejde har gennem de seneste

r haft en tendens til at blive skrpet i forhold til de gldende vejregler. En af

rsagerne til skrpelserne kommer af krav til vejarbejdernes arbejdsmilj. De

kraftigere vrn, der skal beskytte vejarbejderne, udgr imidlertid en vsentlig

get personskaderisiko for de trafikanter, der eventuelt pkrer vrnene, og for-

dyrer og vanskeliggr vejarbejdet i betydeligt omfang.

Vejdirektoratet finder det derfor ndvendigt at f analyseret de trafikulykker, der

sker p en vej under anlg i drift eller vedligehold, for at finde dokumentation for

eventuelle ndringer af vejreglernes nuvrende krav.

I samarbejde med Vejdirektorats Anlgsdivision har Trafitec gennemfrt nrv-

rende analyse af trafikulykker sket i forbindelse med vejarbejde p det danske

motorvejsnet.

Vejdirektoratets Trafik og Beredskabscenter har vret behjlpelig med at finde

frem til typen af vejarbejde (drifts- eller anlgsarbejde) p de pgldende ulyk-

kessteder, og om muligt hvilken vejarbejdsopstilling der har vret anvendt.

Analysen af trafikulykker sket i forbindelse med vejarbejde p motorvejsnettet

skal frst og fremmest vre med til at afklare og afdkke flgende forhold og

sprgsml:

Problemets omfang

Hvad er det, der sker, nr det gr galt?

Er der vejarbejdere involveret i ulykkerne?

Er omfang og vrige ulykkesforhold forskellige afhngig af, om der er tale om ulykker sket under drifts- eller anlgsarbejde?

1.2 Grundlag for analysen

Analysen er baseret p ulykkesdata fra vejman fra femrsperioden 2006-2010.

Udgangspunktet for analysen er politiregistrerede personskade- og materielskade-

ulykker sket p motorveje, som bestyres af Vejdirektoratet eller Sund og Blt.

Dette vejnet vil i det flgende blive kaldt motorvejsnettet og dkker motorvejs-

strkninger og -ramper, men ikke rampekryds og endekryds.


8

1.2.1 Ulykker ved vejarbejde

I analysen skelnes mellem ulykker ved vejarbejde og vrige ulykker (figur 1.1).

Figur 1.1 Analysens datagrundlag. Person- og materielskadeulykker registreret p mo-torvejsnettet i perioden 2006-2010 fordelt p ulykker sket ved vejarbejde og vrige ulyk-

ker.

Vejarbejde findes som en parameter i ulykkesstatistikken i vejman, og er define-

ret sledes:

Her anfres om der har vret vejarbejde p uheldsstedet. Anvendelse af krende

vedligeholdelsesmateriel med unormalt lav hastighed (fx fejemaskiner) betragtes

ogs som vejarbejde.

Vejarbejde = Ja skal vlges, nr en del af det normale frdselsareal (krebane,

cykelsti, fortov) er afsprret p eller ved uheldsstedet.

For at en ulykke registreres af politiet som vrende sket under vejarbejde behver

ulykken, iflge definitionen, alts ikke ndvendigvis at vre sket indenfor den del

af en vejstrkning, hvor selve vejarbejdet pgr. Ulykken kan ogs vre stedf-

stet p strkningen op til eller efter vejarbejdet.

Vejarbejde dkker ikke alene arbejde, der varer flere r. Kortvarige arbejder

ssom reparation af autovrn, grsslning og lignende, betragtes ogs som vejar-

bejde.

Ulykker der sker indenfor et afsprret vejarbejdsomrde, fx pkrsel af vejarbej-

dere med arbejdskretjer, regnes ikke med i statistikken, da det ikke sker p et

offentligt tilgngeligt frdselsareal.

I ulykkesstatistikken (vejman) skelnes ikke mellem lngerevarende eller korte

vejarbejder. Der er heller ikke registrering af, om de tilskadekomne er vejarbejde-

re, eller om der er arbejdskretjer involveret i ulykkerne.

P-uh og M-uh Motorvejsnettet

2006-2010

Vejarbejde = Ja

Ulykker ved vejarbejde

Vejarbejde = Nej vrige ulykker

Vejarbejde = Nej

men i flg. uheldstekst, elmentart mv. er der vejarbejde p stedet



9

Et svensk studie af ulykker ved vejarbejde peger p, at der blandt de politiregistre-

rede ulykker i Sverige er et strre antal ulykker sket ved vejarbejde end det antal,

der umiddelbart fremgr af den svenske uheldsstatistik.1

Iflge vejman er der registreret 229 ulykker ved vejarbejde p motorvejsnettet i

perioden 2006-2010. De 229 ulykker dkker de politiregistrerede person- og ma-

terielskadeulykker, hvor parameteren vejarbejde har vrdien Ja.

En enkel gennemgang af de uheldsdata, hvor parameteren vejarbejde har vrdien

nej, leder frem til yderligere 16 ulykker sket ved vejarbejde. Gennemgangen

bestr af fritekstsgninger p konkrete tekststrenge i uheldsteksterne og sgning

p forskellige elementarter (bilag 1).

Velvidende at antallet af ulykker sket ved vejarbejde formentlig er strre endnu, er

nrvrende analyse baseret p i alt 245 person- og materielskadeulykker sket ved

vejarbejde p motorvejsnettet i perioden 2006-2010.

1.2.2 Politirapporter

Trafitec har via Justitsministeriet og Datatilsynet opnet tilladelse til indsigt i poli-

tirapporterne for de personskadeulykker, der er sket ved vejarbejde i analyseperi-

oden. Set i forhold til den ofte korte uheldstekst der findes i vejman giver politi-

rapporterne en mere detaljeret fremstilling af ulykken, herunder ulykkens hndel-

sesforlb, mulig ulykkesrsag, hvilket afsprringsmateriel der eventuelt pkres,

bemrkninger til vejarbejdets afmrkning mv. Referat af afhringer fra de ulyk-

kesinvolverede samt vidner indgr tillige i politirapporterne. Data fra 56 politirap-

porter indgr i analysen.

Figur 1.2 De analyserede uheldsdata for person- og materielskadeulykker er fra vejman.

I tilknytning til personskadeulykker ved vejarbejde suppleres med detaljerede uheldsop-lysninger fra politirapporter.

1 Trafikolyckor vid vgarbeten 2003-2007, Vgverket, publikation 2008:59

Personskadeulykker

ved vejarbejde

vejman.dk

Politirapporter

(56)

Materielskadeulykker

ved vejarbejde

vejman.dk

vrige ulykker

vejman.dk


10

2 Ulykker ved vejarbejde

I perioden fra 2006-2010 har politiet registreret 3356 person- og materielskade-

ulykker p motorvejsnettet.

245 ulykker, svarende til 7,3% af det samlede antal ulykker, er sket ved vejarbej-

de.

2.1 Omfang og udvikling

Af de 245 ulykker ved vejarbejde er 56 med personskade og 189 med materiel-

skade (figur 2.1).

Figur 2.1 Udviklingen i person- og materielskadeulykker ved vejarbejde p motorvejsnet-

tet i perioden 2006-2010.

Personskadeulykker ved vejarbejde udgr 4,9% af det samlede antal personskade-

ulykker p motorvejsnettet i femrsperioden, mens andelen af materielskadeulyk-

ker ved vejarbejde udgr 8,6%.

2.1.1 Drbte og tilskadekomne

I de 56 personskadeulykker ved vejarbejde blev 7 drbt, 34 kom alvorligt til ska-

de og 36 personer kom let til skade (tabel 2.1).

10 14 6 917

5663

42

28 32 24

189

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

2006 2007 2008 2009 2010 I alt

An

tal u

lykk

er

r

Ulykker v/vejarbejde p motorvejsnettet

Pers. ulykke v/vejarb. Mat. ulykke v/vejarb.


11

r Drbt Alvorlig Let I alt

2006 1 3 13 17

2007 1 6 12 19

2008 0 3 5 8

2009 2 8 2 12

2010 3 14 4 21

I alt 7 34 36 77

Tabel 2.1 Antallet af personskader i ulykker ved vejarbejde p motorvejsnettet i perioden

2006-2010. Kilde: vejman.dk.

Blandt de i alt 77 tilskadekomne personer er 51 frere og fire fodgngere. De

resterende 22 tilskadekomne er for- eller bagsdepassagerer.

Udviklingen i andelen af personskadeulykker og personskader ved vejarbejde er

forholdsvis ensartet i de frste fire r af analyseperioden (tabel 2.2). r 2010 skil-

ler sig ud, specielt nr det glder andelen af personskader, som i 2010 er en del

hjere end rene forinden.

Andel ulykker v/vejarbejde (%) Andel personskader v/vejarbejde (%)

r Personskade Materielskade I alt Drbt Alvorlig Let I alt

2006 3,9 13,0 9,8 5,3 2,3 5,7 4,5

2007 4,9 8,2 7,0 4,0 3,4 5,1 4,4

2008 2,6 6,2 5,0 0,0 2,5 2,9 2,5

2009 4,3 8,7 7,1 8,3 5,6 1,3 3,7

2010 9,7 6,2 7,3 11,5 13,1 2,8 7,6

I alt 4,9 8,6 7,3 5,5 5,1 3,8 4,4

Tabel 2.2 Andelen af ulykker og personskader ved vejarbejde i % af det samlede antal

ulykker og personskader p motorvejsnettet i perioden 2006-2010.

Omvendt gr det sig gldende for andelen af materielskadeulykker ved vejarbej-

de, hvor andelen det frste r i analyseperioden, 2006, er vsentlig hjere end de

efterflgende r.

Samlet set udgr antallet af drbte og tilskadekomne ved vejarbejde i femrsperi-

oden 4,4% af det samlede antal drbte og tilskadekomne p motorvejsnettet (tabel

2.2).

2.2 Ulykkernes alvorlighed

Sammenholdes fordelingen af person- og materielskadeulykker ved vejarbejde

med fordelingen for vrige ulykker, udgr personskadeulykker 23% ved vejarbej-

de og 35% ved vrige ulykker (figur 2.2). Der sker alts frre alvorlige ulykker

ved vejarbejde end normalt, hvilket jo formentlig skyldes, at hastighedsniveauet

generelt er lavere p strkninger med vejarbejde.


12

Figur 2.2 Fordeling p uheldsart og tilskadekomst. Ulykker ved vejarbejde og vrige ulykker p motorvejsnettet i perioden 2006-2010.

Derimod er de personskadeulykker der sker ved vejarbejde mere alvorlige end ved

vrige ulykker, idet andelen af drbte og alvorligt tilskadekomne udgr 53% i

ulykker ved vejarbejde og 45% i vrige ulykker.

2.3 Anlgs- eller driftsarbejde Vejdirektoratets Trafik- og Beredskabscenter har ud fra rdighedstilladelser og

ulykkesoplysninger, herunder vejnummer, kilometrering, kreretning, ulykkes-

tidspunkt mv. for hver enkel af de 245 ulykker ved vejarbejde forsgt at vurdere,

hvorvidt der har vret tale om drifts- eller anlgsarbejde (tabel 2.3). I forhold til

dette skal bemrkes, at der for ulykker ved vejarbejde sket p M3 og M10 inden-

for anlgsperioderne, ikke er skelnet mellem anlgs- og eventuelt driftsarbejde.

Her er alle ulykker ved vejarbejde registreret som vrende sket i tilknytning til

anlgsarbejde.

Det har vret muligt at opgre vejarbejdets type for 229 af de 245 ulykker sket

ved vejarbejde. 64% af ulykkerne er sket i tilknytning til anlgsarbejde 36%

ved driftsarbejde.

9 7

44

38

4754

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Ulykker ved vejarbejde vrige ulykker

Fordeling p tilskadekomst

Drbt Alv. tilsk. Let tilsk.

23

35

77

65

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Fordeling p uheldsart

Personskadeulykke Materielskadeulykke


13

Anlg Drift Uoplyst type r Pers. Uh. Mat. Uh. Pers. Uh. Mat. Uh. Pers. Uh. Mat. Uh. I alt

2006 7 48 1 11 2 4 73

2007 12 32 1 10 1 - 56

2008 4 23 2 4 - 1 34

2009 3 6 6 20 - 6 41

2010 5 6 12 16 - 2 41

I alt 31 115 22 61 3 13 245 Tabel 2.3Person- og materielskadeulykker ved vejarbejde p motorvejsnettet i perioden 2006-

2010 fordelt p anlgs- og driftsarbejde. Kilde: Vejdirektoratets Trafik og Beredskabscenter

21% af de ulykker der er sket ved anlgsarbejde er personskadeulykker. Andelen

af personskadeulykker ved driftsarbejde er en anelse hjere, nemlig 27%.

Sammenholdes graden af tilskadekomst finder man, at 73% af de tilskadekomne i

ulykker p en strkning med driftsarbejde bliver drbt eller kommer alvorligt til

skade, mens tilsvarende andel er p 37% for ulykker sket p en strkning under

anlg (tabel 2.4). Alvorlighedsgraden af bde ulykker og personskader er alts

hjere i relation til ulykker sket p strkning med driftsarbejde.

Tabel 2.4: Antallet af personskader i ulykker ved vejarbejde p motorvejsnettet i perioden 2006-

2010 fordelt p anlgs- og driftsarbejde.

For nogle af ulykkerne, isr ulykker ved driftsarbejde, har det vret muligt for

Vejdirektoratets Trafik- og Beredskabscenter at opgre, hvilken vejarbejdsopstil-

ling, der har vret ved ulykkesstederne (se bilag 2).

2.4 Hvor sker ulykkerne?

Langt hovedparten af de 245 ulykker ved vejarbejde er strkningsulykker. Kun 14

ulykker er stedfstet p ramper, heraf to med personskade.

Fordelingen af ulykker ved vejarbejde fordelt p administrativt vejnummer frem-

gr af tabel 2.5.

Anlg Drift Uoplyst I alt

Antal personskader v/vejarbejde Antal Andel Andel Andel Antal Antal

Drbt 2 5% 5 15% - 7

Alvorlig 13 32% 19 58% 2 34

Let 26 63% 9 27% 1 36

I alt 41 100% 33 100% 3 77


14

Antal ulykker ved vejarbejde

Adm. Vejnr. Navn Anlg Drift Uoplyst I alt

3 Motorring 3 77 3

80

4 Motorring 4

1

1

6 Motorring 4

1 1 2

10 Kge Bugt Motorvejen 41 3

44

11 Holbkmotorvejen 9 6 6 21

13 Hillerdmotorvejen 1 3 1 5

14 Helsingrmotorvejen

6 1 7

20 Vestmotorvejen

8

8

30 Sydmotorvejen 9 10 2 21

40 Fynske Motorvej 1 8

9

41 Svendborgmotorvejen 5

5

50 Snderjyske Motorvej 2 7

9

52 Esbjergmotorvejen

1

1

60 stjyske Motorvej 1 9

10

70 Nordjyske Motorvej

14 2 16

75 Mariendalsmllemotorvejen

1

1

80 Frederikshavnmotorvejen

1 1

90 Hirtshalsmotorvejen

1

1

9670025 Storebltsbroen

1 2 3

I alt 146 83 16 245 Tabel 2.5: Person- og materielskadeulykker ved vejarbejde p motorvejsnettet i perioden 2006-

2010 fordelt p administrativt vejnummer og anlgs- og driftsarbejde. Tomme celler angiver, at

der iflge vejman ikke er registreret nogen ulykker ved vejarbejde.

11 af de 245 ulykker er sket under anlgsarbejde med udbygning af motortrafik-

vej til motorvej. Det drejer sig om tre ulykker p M41, Svendborgmotorvejen, og

otte ulykker p M30, Sydmotorvejen. De tre ulykker p M41 og to af de otte

ulykker p M30 er sket ved overgangen mellem motorvej og motortrafikvej.


15

2.5 Hoved- og ulykkessituation

Ulykker inddeles i ti hovedsituationer, der karakteriseres som flger:

0. Eneulykker 1. Ulykker med

ligeudkrende samme kurs

2. Ulykker med ligeudkrende modsat kurs

3. Ulykker med svingning samme kurs

4. Ulykker med svingning modsat kurs

5. Krydsningsulykker uden svingning

6. Krydsningsulykker med svingning

7. Ulykker med parkeret kretj

8. Ulykker med fodgngere

9. Ulykker med genstande, dyr og lignende

Hver af de ti hovedsituationer kan inddeles i mere specifikke ulykkessituationer

(bilag 3).

Figur 2.3 illustrerer antallet af ulykker ved vejarbejde fordelt p hovedsituation.

Figur 2.3 Antal person- og materielskadeulykker ved vejarbejde p motorvejsnettet i

perioden 2006-2010 fordelt p hovedsituation.

Det er ulykker ved ligeud krsel (hovedsit. 1), eneulykker (hovedsit. 0) og ulykker

med afsprringsmateriel/genstande p krebanen (hovedsit. 9), som topper:

16 18

5 3 3

11

49

107

4

15

23

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110

120

130

140

Hovedsit. 0 Hovedsit. 1 Hovedsit. 2 Hovedsit. 3 Hovedsit. 7 Hovedsit. 8 Hovedsit. 9

An

tal u

lykk

er

ved

ve

jarb

ejd

e

Hovedsituation

Personskadeulykke Materielskadeulykke


16

51% af ulykkerne ved vejarbejde er ved ligeud krsel

mellem trafikanter med samme kurs (hovedsit. 1).

Ulykkessituation 140 (bagendekollision) og 151

(vognbaneskift/indfletning til venstre) udgr hhv.

21% og 13% af det samlede antal ulykker ved vejar-

bejde (tabel 2.6).

27% af ulykkerne er eneulykker (hovedsit. 0). Hoved-

parten af eneulykkerne sker ved ligeudkrsel til hjre

eller til venstre for krselsretning (ulykkessituation

011 og 012). Ulykkessituation 011 og 012 udgr 13%

og 7% af det samlede antal ulykker ved vejarbejde.

14% af ulykkerne er registeret som ulykke med genstand

og/eller afsprringsmateriel p eller over krebanen (hoved-

sit. 9). Ulykker med afsprringsmateriel ulykkessituation

930 - udgr de 11% (26 ulykker). Godt 2/3 af de 26 ulykker

involverer t kretj og afsprringsmateriel.

Sammenholdes fordelingen af hoved- og ulykkessituation for ulykker ved vejar-

bejde og vrige ulykker, finder man den strste forskel i andelen af eneulykker og

andelen af ulykker med afsprringsmateriel (tabel 2.6). Eneulykker udgr 27% i

ulykker ved vejarbejde og 42% i vrige ulykker, mens ulykker med afsprrings-

materiel udgr hhv. 11% og mindre end 0,5%. Men som det fremgr ovenfor in-

volverer ulykker med afsprringsmateriel oftest kun t kretj, s samlet set er

forskellen i andelen af ulykker, der alene involverer t kretj, ikke helt s stor,

som det umiddelbart ser ud til alene ud fra ulykkessituationen.

Andelen af ulykker mellem lige udkrende med samme kurs (hovedsit. 1) er om-

trent ens for ulykker ved vejarbejde og vrige ulykker, men der ses forskelle i

fordelingen p ulykkessituation (tabel 2.6). Det glder specielt andelen af ulykker

ved vognbaneskift/indfletning til venstre (ulykkessituation 151).


17

Hoved- og ulykkessituation Ulykker v/vejarbejde

(andel) vrige ulykker

(andel)

0. Eneulykker 27% 42%

1. Ligeud, samme kurs 51% 50%

111 (overhaling venstre om) 6% 7%

112 (overhaling hjre om) 1% 2%

140 (bagendekollision) 21% 26%

151 (vognbaneskift/indfletning til venstre) 13% 8%

152 (vognbaneskift/udfletning til hjre) 6% 4%

160 (trngning) 3% 2%

170 (vending foran medkrende) -


18

Tabel 2.7 Antal ulykker ved anlgs- og driftsarbejde p motorvejsnettet i perioden 2006-2010 fordelt p hoved- og ulykkessituation. Kun ulykker ved vejarbejde for hvilke vejar-

bejdstypen er oplyst.

Andelen af eneulykker, specielt ulykkessituation 011 samt andelen af ulykker med

vognbaneskift/indfletning til venstre (ulykkessituation 151) er betragteligt hjere

p strkninger med anlgsarbejde set i forhold til strkninger med driftsarbejde

(tabel 2.7).

Hoved-/ulykkessituation Anlg Drift

Ulykker v/vejarbejde (antal) (andel) (antal) (andel)

0. Eneulykker 42 29% 16 19%

11 (ligeudkrsel, til hjre) 23 16% 7 8%

12 (ligeudkrsel, til venstre) 12 8% 4 5%

21 (hjresvingende kurve til venstre) 2 1% 2 2%

22 (venstresvingende kurve til hjre) 1 1% 2 2%

23 (hjresvingende kurve til hjre) 1 1% - 0%

24 (venstresvingende kurve til venstre) 1 1% - 0%

40 (p krebanen) - 0% 1 1%

98 (eneulykke i vrigt) 2 1% - 0%

1. Ligeud, samme kurs 85 58% 33 40%

111 (overhaling venstre om) 11 8% 3 4%

112 (overhaling hjre om) 3 2% - 0%

140 (bagendekollision) 31 21% 20 24%

151 (vognbaneskift/indfletning til venstre) 28 19% 4 5%

152 (vognbaneskift/udfletning til hjre) 7 5% 5 6%

160 (trngning mel. ligudkrende) 5 3% 1 1%

2. Ligeud, modsat kurs 5 3% 4 5%

211 (mdeuheld v/overhaling) 1 1% 1 1%

241 (mdeuheld i samme krebanehalvdel) 4 3% 3 4%

3. Samme kurs, svingning 1 1% - 0%

312 (hjresving foran medkrende) 1 1% - 0%

7. Ulykke med parkeret ktj. 2 1% 6 7%

710 (pkrsel af parkeret ktj. i hjre side) 2 1% 2 2%

720 (pkrsel af parkeret ktj. i venstre side) - 0% 4 5%

8. Fodgngerulykke - 0% 3 4%

812 (fodg. fra venstre) - 0% 1 1%

835 (fodg. p krebanen) - 0% 1 1%

841 (fodg. gende i hjre side) - 0% 1 1%

9. Ulykke m. dyr, genstande, afsprringsmateriel 11 8% 21 25%

920 (genstand p eller over krebanen) 3 2% 5 6%

930 (afsprringsmateriel p krebanen) 8 5% 16 19%

I alt 146 100% 83 100%


19

Til gengld er andelen af ulykker med afsprringsmateriel og genstande (hoved-

situation 9) tre gange hjere p strkninger med driftsarbejde end p strkninger

med anlgsarbejde. Hertil skal det bemrkes, at 2/3 af de 21 ulykker der sker i

hovedsituation 9 ved driftsarbejde - og 4/5 af ulykkerne i hovedsituation 9 ved

anlgsarbejde - alene involverer t kretj. Samlet set er andelen af ulykker, der

alene involverer t kretj alts ret ens for anlgs- og driftsarbejder (hhv. 35% og

36%), men der er langt flere af bilisterne, der krer ind i afsprringsmateriel og

genstande p krebanen p strkning med driftsarbejde. Dette kan vre n af

grundene til, at antallet - og andelen - af drbte og alvorligt tilskadekomne er h-

jere i ulykker ved driftsarbejde set i forhold til anlgsarbejde. Pkrsel af afspr-

ringsmateriel, vejarbejdskretjer mv. ses der nrmere p i kapitel 3.

Tabel 2.8 Antal personskader i ulykker ved vejarbejde p motorvejsnettet i perioden

2006-2010 fordelt p hoved- og ulykkessituation og typen af vejarbejde. Tomme celler

angiver at antallet af personskader er nul.


Hoved-/og ulykkessituation Dr. Alv. Let Dr. Alv. Let Dr. Alv. Let

0. Eneulykker 7 7 3 2 1

20

11 (ligeudkrsel, til hjre)

3 3

6

12 (ligeudkrsel, til venstre)

4 1

1

6

22 (venstresvingende kurve til hjre)

2 2 1

5

23 (hjresvingende kurve til hjre)

1

1

40 (p krebanen)

1

1

2

1. Ligeud, samme kurs 4 12 2 4 4

1 27

111 (overhaling venstre om)

1 1

2

140 (bagendekollision)

2 7 2 4 4

19

151 (vognbaneskift/indfletning til venstre)

1 4

5

152 (vognbaneskift/udfletning til hjre)

1 1

2. Ligeud, modsat kurs 1 1 5 1

8

211 (mdeuheld v/overhaling)

1

1

241 (mdeuheld i samme krebanehalvdel) 1 1 4

1

7

7. Ulykke med parkeret kretj 1

2

3

710 (pkrsel af parkeret ktj. i hjre side)

1

1

2

720 (pkrsel af parkeret ktj. i venstre side)

1

1

8. Fodgngerulykke

2 3

5

812 (fodg. fra venstre)

1

1

835 (fodg. p krebanen)

2

2

841 (fodg. gende i hjre side)

2

2

9. Ulykke m. dyr, genstande, afsprringsmateriel 1 2 8 1 2 14

920 (genstand p eller over krebanen)

2

6

8

930 (afsprringsmateriel p krebanen) 1

2 1 2

6

I alt 2 13 26 5 19 9 2 1 77


20

Ses nrmere p fordelingen af drbte og tilskadekomne p ulykkessituation

fremgr det, at tre af de i alt syv drbte var involveret i to eneulykker, to drbte

var involveret i hver sin bagendekollision, n blev drbt i forbindelse med et m-

deuheld (ulykkessituation 241) og yderligere n blev drbt i ulykke med pkrsel

af afsprringsmateriel. Godt halvdelen af de personer, der kommer alvorligt til

skade p strkninger med driftsarbejde, er involveret i en ulykke med genstande

eller afsprringsmateriel p krebanen (tabel 2.8).

2.6 Involverede elementer

Samlet er der registreret 494 involverede kretjer og fodgngere i ulykker ved

vejarbejde. 71% af de involverede kretjer er personbiler, 15% er lastbil/bus og

11% er varebiler (tabel 2.9). Iflge vejman er ni af de involverede kretjer uden

personer, heraf syv vejarbejdskretjer (fx skiltevogne).


Trafikant-/elementart Antal elementer Andel

(trafikantart)

Personbil 349 71%

Lastbil, bus* 76 15%

Varebil 56 11%

Motorredskab 1


21

sig, at der i 26% af ulykkerne ved vejarbejde er minimum n lastbil/bus involve-

ret, mens tilsvarende andel i vrige ulykker er p 18%. Andelen af ulykker der

involverer tunge kretjer er alts betydeligt strre ved vejarbejde.

2.7 Hvornr sker ulykkerne?

Andelen af ulykker ved vejarbejde er strst i juni, august, september og november

mned (figur 2.4). Fordelingen over ret er naturligt mindre ensartet end for vri-

ge ulykker.

Figur 2.4 Andelen af ulykker p motorvejsnettet i perioden 2006-2010 fordelt p mned.

Person- og materielskadeulykker ved vejarbejde og vrige ulykker.

I myldretiden mellem kl. 6 og 9 og mellem kl. 15 og 18 er andelen af ulykker ved

vejarbejde, iflge vejman, 2-5% lavere end for vrige ulykker (figur 2.5). Om-

vendt er andelen af ulykker ved vejarbejde 3-4% hjere uden for myldretiden,

specielt i dagtimerne midt p dagen mellem kl. 12-15 og om aften/natten mellem

kl. 21-24.

3,5%

8,4%

5,4%

7,2%

4,6%

11,6%

7,1%

11,6% 11,6%

9,2%

13,5%

6,2%

7,0%7,5%

8,5% 8,4% 8,2%

9,1% 9,0%

7,7%8,3%

9,2% 9,0%

8,2%

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

An

de

l uly

kke

r (%

)

Mned

Ulykker v/vejarbejde vrige ulykker


22

Figur 2.5 Andelen af ulykker p motorvejsnettet i perioden 2006-2010 fordelt p tidsperiode. Person- og materielskadeulykker ved vejarbejde hhv. ulykker der ikke er sket ved vejarbejde.

38% af ulykkerne sker i tusmrke eller mrke det glder bde ulykker ved vej-

arbejde og vrige ulykker (figur 2.6, venstre).

Figur 2.6 Andelen af ulykker ved vejarbejde og vrige ulykker p motorvejsnettet i perio-den 2006-2010 fordelt p lysforhold (venstre diagram) og for ulykker i mrke og tusmr-

ke fordelt p vejbelysning (hjre diagram).

Ses p vejbelysningen ved ulykkerne sket i tusmrke eller mrke, s har den vret

tndt i relation til 43% af ulykkerne sket ved vejarbejde, men alene i relation til

8,3%7,8%

11,2%

12,8%

16,5% 16,5%

13,8%13,1%

7,5%

9,2%

16,0%

11,6%

14,2%

18,8%

13,2%

9,5%

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

18%

20%

0:00-2:59 3:00-5:59 6:00-8:59 9:00-11:59 12:00-14:59 15:00-17:59 18:00-20:59 21:00-23:59

An

de

l uly

kke

r (%

)

Tid


62% 62%

2% 4%

36% 34%

0% 0%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


An

de

l uly

kke

r

Lysforhold

Dagslys Tusmrke Mrke Ukendt lysforhold

43%

17%

55%

81%

1%1%1%1%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


An

de

l uly

kke

r i m

rk

e o

g tu

sm

rke

Vejbelysning - Ulykker i mrke og tusmrke

Tndt Findes ikke Ikke tndt Belysning ej kendt


23

17% af de vrige ulykker (figur 2.6 hjre). At vejbelysningen har vret tndt p

strkninger med vejarbejde, ser alts ikke umiddelbart ud til at have haft positiv

effekt p ulykkestallet.

68% af ulykkerne ved vejarbejde sker i trt fre, 29% i vdt fre og 2% i glat fre

(sne, is, i vrigt). Fret er uoplyst for 1% af ulykkerne. Sammenholdt med vrige

ulykker sker der relativt flere ulykker ved vejarbejde i trt og vdt fre, men frre

i glat fre. Sidstnvnte skyldes formentlig at trafikanterne i hjere grad kan ac-

ceptere en nedskiltet hastighedsbegrnsning ved vejarbejde, nr fret samtidig er

glat.

Ulykker ved vejarbejde fordeler sig jvnt (13-14%) over det meste af ugen ons-

dag skiller sig mrkeligt nok ud, idet 18% af ulykkerne ved vejarbejde sker om

onsdagen.

2.8 Spiritus

Cirka en fjerdedel (24%) af de registrerede ulykker ved vejarbejde p motorvejs-

nettet er spiritusulykker, hvilket er knap 5% mere end i vrige ulykker. Godt

halvdelen (54%) af spiritusulykkerne ved vejarbejde er sket i mrke/tusmrke.

Det er 5% lavere end for vrige ulykker.

Der sker alts flere spritulykker ved vejarbejde, men en mindre andel af disse sker

i mrke/tusmrke set i forhold til vrige ulykker.

Figur 2.7 Andelen af ulykker sket i mrke/tusmrke p motorvejsnettet i perioden 2006-

2010 fordelt p spiritus og vejbelysning. Ulykker ved vejarbejde (venstre diagram), vri-ge ulykker (hjre diagram).

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Tndt Findes ikke/ej tndt

An

de

l uly

kke

r v/

veja

rbe

jde

i m

rk

e/t

usm

rk

e

Sprit & VejbelysningUlykker v/vejarbejde i mrke/tusmrke

Ej spritulykke Spritulykke

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Tndt Findes ikke/ej tndt

An

de

l vr

ige

uly

kke

r i m

rk

e/t

usm

rk

e

Sprit & Vejbelysningvrige ulykker i mrke/tusmrke

Ej spritulykke Spritulykke


24

Til gengld ser det ud til at vejbelysningen har relativ stor betydning for de spiri-

tuspvirkede trafikanter, nr de frdes p en vejarbejdsstrkning i mrke eller

tusmrke (figur 2.7). Det kunne tyde p, at de spirituspvirkede frere har lettere

ved at komme igennem vejarbejdet, nr der er vejbelysning.

28% af ulykkerne ved anlgsarbejde er spiritusulykker, mens andelen af spiritus-

ulykker ved driftsarbejde er p 20%.

2.9 Hastighed og k

Hastighedsbegrnsningen p selve ulykkeslokaliteten i flg. vejman ses i tabel

2.10.

Ulykker v/vejarbejde Anlg Drift Uoplyst I alt

Hast. begrnsning (antal) (andel) (antal) (andel) (antal) (andel) (antal) (andel)

40 km/t 5 3% - 0% - 0% 5 2%

50 km/t 16 11% 16 19% 3 19% 35 14%

60 km/t 2 1% - 0% - 0% 2 1%

70 km/t 17 12% 27 33% 5 31% 49 20%

80 km/t 85 58% 8 10% 1 6% 94 38%

90 km/t 12 8% 8 10% 1 6% 21 9%

110 km/t 7 5% 16 19% 5 31% 28 11%

130 km/t 2 1% 8 10% 1 6% 11 4%

I alt 146 100% 83 100% 16 100% 245 100%

Tabel 2.10 Hastighedsbegrnsning p ulykkeslokaliteten i flg. vejman fordelt p anlgs- og driftsarbejde. Ulykke ved vejarbejde p motorvejsnettet i perioden 2006-2010.

I tilknytning til anlgsarbejde har hastighedsbegrnsningen p ulykkesstedet v-

re 80 km/t eller derunder for 86% af ulykkerne. Tilsvarende andel i forbindelse

med driftsarbejde er 61%. Det fremgr ogs af opgrelsen i tabel 2.10, at andelen

og antallet af ulykker ved hje hastighedsbegrnsninger (110 og 130 km/t) er

strst i tilknytning til driftsarbejder. Det skal nvnes, at den angivne hastigheds-

begrnsning refererer til ulykkesstedet, og at ulykken kan vre sket umiddelbart

op til eller efter vejarbejdet, hvor hastighedsgrnsen er det den normalt er p

strkningen, nr der ikke er vejarbejde. Endvidere, at hastighedsbegrnsningen i

vejman ikke altid er korrekt anfrt - specielt ikke i tilflde, hvor hastighedsgrn-

sen er nedskiltet.

Ses nrmere p hvilke vejarbejdsopstillinger der har vret i forbindelse med de

hje hastighedsbegrnsninger, tyder det p, at det i hj grad er opstillinger med

vognbanereduktion (E16, vognbaneforlb med sammenfletning) (tabel 2.11).


25

Hastighedsbegrnsning p ulykkeslokalitet iflg. Vejman Antal ulykker ved vejarbejde

Vejarbejdsopstilling p strkningen Anlg Drift Uoplyst I alt

110 km/t 7 16 5 28

Afmrkning p ramper, 70/110 km/t 1

1

DRI-251/252*, 50/70 km/t

3

3

DRI-254, 70 km/t

2

2

Trafikoverledning, 50 km/t

2

2

Sporreduktion (2->1) 1

1

Uoplyst opstilling 6 8 5 19

130 km/t 2 8 1 11

Arbejde i ndspor, 130 km/t

1

1

DRI-152, 130 km/t

1

1

DRI-201/202*, 50/70 km/t

1

1

Slamsuger i vejside, 130 km/t

1

1

Trafikoverledning, 50 km/t

1

1

Uoplyst opstilling 2 3 1 6

I alt 9 24 6 39

Tabel 2.11 Ulykke ved vejarbejde p motorvejsnettet i perioden 2006-2010, hvor hastig-

hedsbegrnsningen p ulykkeslokaliteten i flg. vejman er 110 km/t eller 130 km/t. Fordelt p anlgs- og driftsarbejde. Vejarbejdsopstilling p eller op til ulykkeslokaliteten er i flg.

Trafik og Beredskab, * iflg. Politirapport.

Ud fra ulykkestekster fremgr det, at mindst fem af ulykkerne ved 110 km/t ha-

stighedsbegrnsning og to af ulykkerne ved 130 km/t - alle relateret til driftsar-

bejde sker i forbindelse med k op til vejarbejdet.

Tilsvarende glder det for minimum n ulykke ved 130 km/t hastighedsbegrns-

ning relateret til anlgsarbejde.

Helt generelt glder det, at mindst 29 af de 245 ulykker ved vejarbejde, svarende

til 12%, er sket i forbindelse med k p ulykkesstedet (tabel 2.12). Sprgsmlet

om hvorvidt der har vret k eller ej, har p baggrund af politirapporterne vret

muligt at opgre for hovedparten af personskadeulykkerne. For materielskade-

ulykkerne har det kun vret muligt at afgre for en relativ lille andel, idet forhol-

dende i tilknytning til ulykken alene har kunnet vurderes ud fra de ofte meget

kortfattede ulykkestekster i vejman.

Det kan dog konstateres, at 20 af de 172 ulykker, for hvilke ksituationen ikke

kan vurderes, er bagendekollisioner (ulykkessituation 140), hvilket i mange til-

flde skyldes ksituation (tabel 2.12). Ulykker i tilknytning til vognbaneskift

(ulykkessituation 151 og 152) kan ogs dkke ulykker, der sker pga. kdannelse.

Ulykker i forbindelse med vognbaneskift dkker yderligere 44 af de 172 ulykker.


26

Antages at alle 20 bagendekollisioner og halvdelen af de 44 ulykker ved vognba-

neskift er sket i forbindelse med k, svarer det samlet til, at 17% af de 245 ulykker

ved vejarbejde er relateret til en ksituation.

Antal ulykker Personskadeulykke Materielskadeulykke I alt

Ksituation Anlg Drift Uoplyst Anlg Drift Uoplyst K 2 6

13 8

29

Ej k 22 11 3

36

Ej k, men tt trafik 6 2

8

Kan ikke vurderes 1 3

102 53 13 172

I alt 31 22 3 115 61 13 245

Tabel 2.12 Ulykker ved vejarbejde fordelt p ksituation, ulykkes- og vejarbejdstype.

Blandt alle person- og materielskadeulykker sket p motorvejsnettet er det vurde-

ret, hvorvidt n eller flere sammenfaldende ulykker kan vre sket som flge af en

ulykke sket ved vejarbejde. Der er kun registreret t tilflde, hvor en ulykke mu-

ligvis er sket som flge af en ulykke ved vejarbejde sket lngere fremme.

2.10 Hvem er frerne af de ulykkesinvolverede kretjer?

I vejman er der registreret 482 personer i ulykker ved vejarbejde p motorvejsnet-

tet. Heraf er hovedparten, nemlig 427 registreret som frere af et motorkretj og

fem personer som fodgngere. Der er registreret 23 passagerer og 27 flygtede

personer.

I det flgende ses nrmere p de 432 frere og fodgngere, der var involveret i

ulykker ved vejarbejde.

84% af de 432 frere/fodgngere er mnd. De involverede frere og fodgngeres

fordeling p alder og tilskadekomst ses i figur 2.8.


27

Figur 2.8 Antal frere og fodgngere involveret i person- og materielskadeulykker p

motorvejsnettet i perioden 2006-2010 fordelt p alder og tilskadekomst. Baseret p 427

frere og 5 fodgngere.

Fordelingen adskiller sig en smule fra ulykker, der ikke er sket ved vejarbejde.

Det glder specielt gruppen af 35-44 rige, som udgr 31% af frere/fodgngere

i ulykker ved vejarbejde og alene 24% i vrige ulykker. Omvendt udgr de 20-

24 rige en mindre andel i ulykker ved vejarbejde (7%) end i vrige ulykker

(12%).

13% af frerne (heraf n fodgnger) var spirituspvirket med en alkoholpromille

p over 0,50 (tabel 2.13). Andelen er knap 2% hjere end for frere i vrige ulyk-

ker.

Frere/fodgngere i ulykke v/vejarbejde

Spirituspvirkning Antal Andel (%)

Ej pvirket 373 86,3

Ej mlt, sknnet pvirket 2 0,5

0,51-1,20 18 4,2

> 1,20 39 9,0

I alt 432 100

Tabel 2.13 Spirituspvirkning blandt frere og fodgngere i ulykke ved vejarbejde p

motorvejsnettet i perioden 2006-2010.

82% af de spirituspvirkede frere/fodgngere i ulykker ved vejarbejde er mnd.

1 3 116

66 2

1

1 53

63

5 114

22

82

115

72

45

15 310

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110

120

130

140

18-19 r 20-24 r 25-34 r 35-44 r 45-54 r 55-64 r 65-74 r 75 - r Uoplyst

An

tal

fre

re o

g fo

dg

nge

re

Alder

Alder & tilskadekomst - Frere og fodgngere

Drbt Alv. Let Uskadt


28

Brug af sele/hjelm er oplyst for 74% af de ulykkesinvolverede frere (tabel 2.14).

Sammenholdes med selebrugen for frere i vrige ulykker er andelene 74% med

sele/hjelm, 4% uden sele/hjelm, mens 22% er uoplyst. Resultater fra et studie ved-

rrende brug af effekt af sikkerhedssele peger p, at uoplyst sele-/hjelmbrug i

hj grad omfatter trafikanter, der ikke anvender sele/hjelm. Alt i alt kunne det tyde

p, at selebrugen er en anelse lavere for frere involveret i ulykker ved vejarbejde.

Frere i ulykke ved vejarbejde

Sele Antal Andel (%)

Med sele/hjelm 304 71

Uden sele/hjelm 10 2

Uoplyst 113 26

I alt 427 100

Tabel 2.14 Brug af sele/hjelm for frere i ulykke ved vejarbejde p motorvejsnettet i peri-oden 2006-2010.

18% af frerne involveret i ulykker ved vejarbejde har ikke dansk statsborgerskab.

Tilsvarende andel for frere involveret i vrige ulykker er p 14%.


29

3 Hvad er det, der gr galt?

Hvad er det, der gr galt i de 245 ulykker ved vejarbejde? og hvorfor? For at

komme det endnu nrmere end den viden vi har fra analyserne i kapitel 2, er det

ndvendigt at dykke ned i ulykkestekster og om muligt politirapporter. Oplysnin-

gerne i en ulykkestekst er ofte meget kortfattede, mens politirapporten giver en

noget mere detaljeret fremstilling af ulykken, herunder ulykkens hndelsesforlb,

hvilke elementer og personer der pkres, mulig ulykkesrsag, bemrkninger til

vejarbejdets afmrkning mv. Som nvnt i kapitel 1 har vi for personskadeulyk-

kerne haft adgang til politirapporter, mens vi for materielskadeulykkerne alene har

informationer via vejman.

I de flgende afsnit er det isr informationer fra politirapporter og ulykkestekster

fra vejman, der ligger til grund for analyserne.

3.1 Ulykkeskarakteristika

Matrixen i figur 3.1 er udarbejdet p baggrund af ulykkestekster og evt. vrige

oplysninger i vejman - og for personskadeulykkernes vedkommende ogs politi-

rapporter.

De angivne parametre siger noget om, hvilke omstndigheder, der - ud over vej-

arbejdet - har vret til stede i forbindelse med de 245 ulykker. I relation til 162

ulykker har n eller flere af de i matrixen angivne parametre vret til stede i for-

bindelse med ulykken.

Omtrent alle parametrene i matrixen er beskrivende for mindst n af frerne i

ulykken, hvilket som udgangspunkt er den person, der var ansvarlig for ulykken.

Det kan fx vre parametrene spiritus, for hj hastighed eller uopmrksomhed. En

enkelt parameter fortller om forholdene p ulykkesstedet, nemlig ksituationen.

Hver af de 162 ulykker er registreret n gang i matrixen og er karakteriseret med

max to parametre. Den eller de parametre der angives for den enkelte ulykke vur-

deres at have haft indflydelse p ulykkens opsten. Nogle af ulykkerne kan be-

skrives med mere end to parametre, og i disse tilflde er det valgt at medtage de

to parametre, der vurderes at have vret de vsentligste for ulykkens opsten.

Eksempelvis er de to parametre alkohol og hastighed hjere end grnse ofte

kombineret med, at freren mister herredmmet. I disse ulykker er det alene pa-

rameterkombinationen alkohol og hastighed hjere end grnse, som vil fremg

af matrixen, idet det at miste herredmmet i de pgldende ulykker sandsynligvis

er en flge af alkohol og for hj hastighed. Hvis der alene har vret tale om to

parametre, fx hastighed hjere end grnse og at freren mister herredmmet,

s vil begge disse parametre indg i matrixen.


30

Det skal pointeres, at det er svrt at afgre, prcis hvad rsagen til en ulykke er -

specielt nr det glder materielskadeulykkerne, som alene er vurderet ud fra regi-

streringerne i vejman men i det flgende er gjort et forsg.

Nedenfor ses forklaring til en rkke af parametrene:

Hastighed > grnse: Politiets hastighedsskn i forbindelse med ulykken er mellem 10 og

29 km/t hjere end den skiltede hastighedsbegrnsning p stedet. Det vil oftest vre hastighedsknnet for den frer, der har vret ansvarlig for ulykken.

Hastighed >> grnse: Som ovenfor, men politiets hastighedsskn er mellem 30 og 49 km/t hjere end den skiltede hastighedsbegrnsning p stedet.

Hastighed >>> grnse: Politiets hastighedsskn er 50 km/t eller hjere end den skiltede hastighedsbegrnsning p stedet.

Hastighed/forhold: Politiets hastighedsskn er lig eller under den skiltede hastighedsbe-grnsning p stedet, men er vurderet for hj set i forhold til de fysi-ske forhold p ulykkesstedet (der kan fx have vret k, tge eller lign.).

Uopmrksom: Det er ud fra beskrivelsen i ulykkesteksten el. i politirapporten vurde-ret, at freren har vret uopmrksom p ulykkestidspunktet. Det kan ogs vre beskrevet direkte med ord, fx at Part 1 var uopmrk-som et kort jeblik , eller Part 1 forsgte at finde sine solbriller, hvorefter. el. lign.

Mister overblik: Det str direkte beskrevet med ord i ulykkestekst eller politirapport, at parten mistede overblikket.

Mister herredmmet: Det str oftest direkte beskrevet med ord i ulykkestekst eller politi-rapport, at parten mister herredmmet. I enkelte tilflde er det vurderet ud fra beskrivelsen i vrigt.

Ej funktionel bremse: Bremsen var ude af funktion i forbindelse med ulykken, eller koblin-gen blev forvekslet med bremsen.

Misforstr afmrkning: Freren har misforstet afmrkningen.

Ej frerret: Frerretten var frataget freren p ulykkestidspunktet eller freren har aldrig vret i besiddelse af krekort.

Velvidende at det at miste herredmmet, alts ofte skyldes et eller flere andre

forhold, fx for hj hastighed, at man kommer ud i rabatten, eller at man er uop-

mrksom, s er der registreret fire ulykker, hvor mister herredmmet indgr

som eneste parametre. I disse ulykker har det ikke vret muligt at klarlgge even-

tuelle vrige parametre.

De farvede midterfelter i matrixen angiver antallet af ulykker, hvor alene n pa-

rameter kan klarlgges for ulykken.


31

Figur 3.1 Parametre der indgr i 162 af de 245 ulykker ved vejarbejde, og som vurderes

at have haft indflydelse p ulykkernes opsten. Max to parametre i kombination pr. ulyk-

ke. *For to ulykker er vurderingen usikker.

Eksempel p lsning af matrixen:

Uopmrksom: Hvis man lser matrixen fra venstre mod hjre fremgr det, at der

i to ulykker foruden uopmrksomhed har vret tale om spirituspvirkning. I fem

ulykker har den ansvarlige frer, samtidig med at have vret uopmrksom, krt

10 km/t eller mere for hurtigt set i forhold til hastighedsbegrnsningen, mens ha-

stigheden i n ulykke har vret for hj set i forhold til de fysiske forhold p ste-

det. I 15 ulykker kan det konstateres, at der har vret tale om uopmrksomhed

som eneste parameter. I n ulykke er uopmrksomhed kombineret med at freren

ikke har frerret, mens der relation til fire ulykker har vret k p stedet. Samlet

set kan det i relation til 28 af de 162 ulykker konstateres, at mindst n frer i

ulykken (oftest den ansvarlige) har vret uopmrksom forud for ulykken. Dertil

kommer fire ulykker, hvor freren er faldet i svn.

Spir

itu

s

Sto

ffer

Me

dic

in

Has

tigh

ed >

gr

nse

Has

tigh

ed >

> gr

n

se

Has

tigh

ed >

>> g

rn

se

Has

tigh

ed/

forh

old

Uo

pm

rk

som

Fald

er i

svn

Mis

ter

ove

rblik

Mis

ter

her

red

m

met

Un

dvi

gem

an

vre

Ej f

un

ktio

nel

bre

mse

Mis

fors

tr

afm

rk

nin

g

Bev

idst

pk

rs

el/c

hik

an

e

Blo

dp

rop

Gen

sta

nd

gn

. fo

rru

de

Stj

let

bil

Ej f

re

rret

K

I alt

Spiritus 24 1

5 9 5

2

1

5 3 55

Stoffer 1 1

2

Medicin

2

2

Hastighed > grnse 5

10

2 1

4

1

1 24

Hastighed >> grnse 9

11

2

1

2 25

Hastighed >>> grnse 5

5

1

2

1

1 15

Hastighed/forhold

0 1

1 2

Uopmrksom 2

2 2 1 1 15

1 4 28

Falder i svn

1

3

4

Mister overblik

1

1

Mister herredmmet 1

4

2

4 1

1 13

Undvigemanvre

1 0

1

Ej funktionel bremse

1

1

2

Misforstr Afmrkning

1 1

3*

5*

Bevidst pkrsel/ Chikane

3

3

Blodprop

1

1

Genstand gn. Forrude

1

1

Stjlet bil

2

2

Ej frerret 5

1

0

6

K 3

1 2 1 1 4

1

16 29


32

De parametre, som oftest er beskrivende for de ansvarlige frere, er:

For hj hastighed (26% af 245 ulykker)

Spiritus (22% af 245 ulykker)

Uopmrksomhed og svn (13% af 245 ulykker)

Dertil kommer k, som er registreret i mindst 12% af ulykkerne.

Nr det glder hastighed, uopmrksomhed og k, m der vre tale om mini-

mumsandele, da det er parametre, som langt fra altid er angivet i vejman.

For hj hastighed i forhold til hastighedsbegrnsningen kan konstateres i 64

ulykker, og i 19 af disse ulykker er der tale om samtidig spirituspvirkning.

I 55 ulykker var den ansvarlige frer pvirket af spiritus. I knap halvdelen (19) af

disse ulykker er hastigheden, som nvnt ovenfor, minimum 10 km/t hjere end

hastighedsbegrnsningen.

Der har vret k p ulykkesstedet i mindst 29 ulykker. I de 16 ulykker, der er

beskrevet med k som eneste parameter, er manglende opmrksomhed p tra-

fiksituationen, for hj hastighed i forhold til forholdene og/eller for kort afstand til

forankrende hjst sandsynligt parametre, der er tilknyttet ulykken.

3.2 Ulykker med vejarbejdskretjer, -materiel og vejarbejdere

Ulykker i forbindelse med afsprringsmateriel p krebanen (ulykkessituation

930) samt ulykker ved vognbaneskift/indfletning (ulykkessituation 151/152) er de

to ulykkessituationer ved vejarbejde, der fordelingsmssigt - isr skiller sig ud

fra vrige ulykker. I de flgende afsnit ses nrmere p disse ulykkessituationer.

I vejman registreres en rkke af de elementarter, der indgr i en ulykke, fx ele-

mentarterne Afsprringsmateriel og Jord, bygningsmaterialer el. lign.. I de

245 ulykker ved vejarbejde er der iflge vejman 35 elementer, der er registreret

som Afsprringsmateriel (se evt. tabel 2.9). Iflge vejman ved vi ogs, at der er

registreret 34 ulykker i ulykkessituation 920 og 930 ulykke med afsprringsma-

teriel og genstande p krebanen (figur 2.3). Men det er ikke altid, at alle elemen-

tarter i en ulykke registreres. Hvis man skal have en nrmere bestemt registrering

af omfanget og evt. typen af pkrte eller involverede vejarbejdskretjer, vejar-

bejdsmateriel og vejarbejdere, er man ndt til at dykke ned i ulykkestekster og om

muligt politirapporter. Oplysningerne i en ulykkestekst er som tidligere nvnt ofte

meget begrnset, mens politirapporten giver en noget mere detaljeret fremstilling

af ulykken, herunder hvilke elementer og personer der pkres. Som nvnt i kapi-

tel 1 har vi adgang til politirapporterne, nr det glder personskadeulykkerne,

mens vi for materielskadeulykkerne alene har informationer via vejman.


33

I matrixen nedenfor er det forsgt at opgre omfanget af ulykker, hvor kretjer,

materiel og personer eller andre relevante forhold, som har tilknytning til vejar-

bejde, pkres (figur 3.2). Der skelnes mellem fire forskellige kategorier:

Vejarbejdskretj/TMA/tavlevogn: Der er oftest tale om et arbejdskretj med

TMA eller en tavlevogn.

Afsprringsmateriel/midlertidigt autovrn: Kategorien dkker lngdeafsprring med N42 tavler, kegler og forskellige former for midlerti-digt beton- eller stlautovrn.

Vejarbejder: Vejarbejder som fodgnger.

Vejarbejdsomrde: Hvis der er tale om, at en eller flere af de invol-verede ulykkesparter krer ind i vejarbejdsom-rdet dvs. indenfor et ellers afsprret omrde.

Som i figur 3.1 angiver de farvede midterfelter antallet af ulykker, hvor alene n

af de fire kategorier indgr i ulykken.

Antal ulykker ved vejarbejde

Pkrsel af V

eja

rbej

dsk

re

tj/

TM

A/t

avle

vogn

Afs

p

rrin

gsm

ater

iel/

m

idle

rtid

igt

auto

vrn

Vej

arbe

jder

(e)

Vej

arbe

jdso

mr

de

I alt

Vejarbejdskretj/TMA/tavlevogn 19 3 1 1 24

Afsprringsmateriel/midlertidigt autovrn 3 54 0 3 61*

Vejarbejder(e) 1 0 0 1 2

Vejarbejdsomrde 1 3 1 2 7

I alt 24 61* 2 7 84

Figur 3.2 Antal ulykker ved vejarbejde hvor vejarbejdskretjer, afsprringsmateriel, vejarbejdere mv. pkres. Baseret p ulykkestekster i vejman og politirapporter.

Af matrixen fremgr, at der i samlet set 24 ulykker er registreret pkrsel af et

vejarbejdskretj, ofte et arbejdskretj med TMA, eller en tavlevogn (figur 3.2).

I 19 af de 24 ulykker er det alene vejarbejdskretj/TMA eller tavlevogn, der er

registreret pkrt. I de resterende seks ulykker pkres foruden vejarbejdskre-

tj/TMA/tavlevogn tillige andet afsprringsmateriel/midlertidigt autovrn (fire

ulykker), n eller flere vejarbejdere (n ulykke), mens der i den sidste af de seks

ulykker desuden er tale om krsel ind i vejarbejdsomrdet. Det skal bemrkes, at i

n af de 24 ulykker er det et vejarbejdskretj, der pkrer en bro, idet ladet p


34

lastbilen ikke er frt ned. Freren af vejarbejdskretjet kommer alvorligt til ska-

de, men indgr ikke som en tilskadekommen vejarbejder i matrixen.

I samlet set 61 ulykker er der registreret pkrsel af afsprringsmateriel, som N42

tavler, kegler og/eller midlertidigt autovrn. I n af de 61 ulykker indgr foruden

afsprringsmateriel ogs vejarbejdskretj og krsel ind i vejarbejdsomrde. Da

hver ulykke i matrixen kun beskrives med max to kategorier er ulykken alene an-

frt under vejarbejdskretj og vejarbejdsomrde, samt i i alt kolonnen for af-

sprringsmateriel/midlertidigt autovrn.

I i alt to ulykker pkres vejarbejdere langs vejen, og i syv ulykker tyder det p, at

et kretj er krt ind i selve vejarbejdsomrdet.

Alt i alt kan det konstateres, at der i 84 ulykker, svarende til 34% af ulykkerne ved

vejarbejde, pkres kretjer, materiel og/eller personer, der har tilknytning til

vejarbejde. De 84 ulykker m betragtes som et minimum. Blandt de 84 ulykker er

35 personskadeulykker og 49 materielskadeulykker (tabel 3.1).


Kategori / Antal ulykker Pers. Uh. Mat. Uh. Pers. Uh. Mat. Uh. Pers. Uh. Mat. Uh. Vejarbejdskretj 1 3 4 9 1 1 19

Vejarbejdsktj. & afsprringsmat.

2 1

3

Vejarbejdsktj. & vejarbejder

1

1

Vejarbejdsktj. & vejarbejdsomrde 1

1

Afsprringsmateriel 16 21 3 11 2 1 54

Afsprringsmat. & vejarbejdsomr.

1 1 1

3

Vejarbejdsomrde 1

1

2

Vejarbejder & vejarbejdsomr.

1

1

I alt 19 25 13 22 3 2 84

Tabel 3.1 Ulykker ved vejarbejde med pkrsel af vejarbejdskretj, vejarbejdsmateriel

og/eller vejarbejdere fordelt p person- og materielskadeulykker samt anlgs- og drifts-arbejde. Ulykker ved vejarbejde p motorvejsnettet 2006-2010.

17 af de i alt 24 ulykker, hvor et vejarbejdskretj pkres - oftest et arbejdskre-

tj med TMA - er ulykker p strkning med driftsarbejde, mens fem ulykker er p

strkning med anlg (tabel 3.1). I tabel 2.3 til 2.4 fandt vi, at alvorlighedsgraden

af bde ulykker og personskader er strst i relation til ulykker sket p strkning

med driftsarbejde, og ovenstende peger p, at dette i hj grad skyldes pkrsel af

arbejdskretjer.

Generelt br det overvejes, at se nrmere p brugen af E16-tavlen. I tilknytning til

fx DRI-251 anvendes E16 U1,2 til at oplyse trafikanterne om vognbaneskift fra

venstre til hjre vognbane 400 meter lngere fremme. Men det videre vognbane-

forlb, nemlig at trafikanterne ca. 600 meter lngere fremme i forhold til place-

ringen af E16 tavlen skal ledes tilbage til venstre vognbane, fremgr ikke af tav-


35

len. Tilbageledningen til det venstre spor oplyses og advares trafikanterne om i

form af et arbejdskretj med TMA holdende i hjre spor ved tilbageledningen.

En tavlevisning der oplyser trafikanterne om hele vognbaneforlbet, kun-

ne muligvis pvirke trafikanternes adfrd, op til og gennem vejarbejdet,

og ikke mindst deres forstelse for den skiltede hastighedsbegrnsning.

De to ulykker, der involverer vejarbejdere, er ulykker i forbindelse med driftsar-

bejde (reparation af autovrn og slamsugning). I alt fire vejarbejdere pkres. To

kommer alvorligt til skade, n kommer let til skade og n vejarbejder slipper

uskadt (tabel 3.2).

Tilskadekomst Pkrte vejarbejdere

(fodgngere)

Drbt 0

Alvorlig 2

Let 1

Uskadt 1

I begge ulykker kommer der en bilist ind p den forkerte side af et vejarbejdskre-

tj, der holder langs vejsiden for at skulle beskytte vejarbejderne (figur 3.3 og

3.4). For yderligere oplysninger omkring de to ulykker og frerne, se bilag 4,

ulykke nr. 8 og ulykke nr. 53.

Figur 3.3 Principskitse af ulykkessituation 835. Spirituspvirket frer ser pludselig skiltet med 90 km/t. Trder derfor let p bremsen, hvorefter sigtede mister herredmmet, idet

bilen skrider ud mod hjre og ind mellem lastbiler, der stod for at beskytte vejarbejderne.

Sigtede flygter fra stedet, frakendt krekort, glat fre. P2 og P3 alvorligt tilskadekommen,

P4 uskadt. Driftsarbejde, reparation af autovrn DRI-254 iht. afmrkning af vejarbej-der fra maj 2008. Se evt. bilag 4, ulykke nr. 8.

Midterrabat med autovrn

Ndspor

Autovrn

Krebaner

Yderrabat

P1

P1P1

P2, P3, P4

Principskitse - Tavle til oplysning om hele vognbaneforlbet i forbindelse med

tilbageledning.

Tabel 3.2 Tilskadekomne vejarbejdere i ana-

lyseperioden 2006-2010. Baseret p ulykkes-tekster og politirapporter.


36

Figur 3.4 Principskitse af ulykkessituation 841. Bilist mister herredmmet i forbindelse med undvigende vognbaneskift fra 2. vognbane til 1. vognbane, hvorefter kretjet fort-

stter ud i ndsporet og kiler sig ind mellem arbejdskretj og hjre autovrn. Freren

var uopmrksom og foretog en pludselig undvigemanvre for ikke at pkre lastbil. P1

og P2 kom begge let til skade. Driftsarbejde slamsugning. Der er formentlig tale om DRI-151 iht. afmrkning af vejarbejder fra februar 2005. Se evt. bilag 4, ulykke nr. 53.

Knap 75% af de 84 ulykker med pkrsel af vejarbejdskretj, vrigt materiel

eller vejarbejdere er i vejman registreret som eneulykker (hovedsituation 0; 29

ulykker) samt ulykker med genstande og/eller afsprringsmateriel p eller over

krebanen (ulykkessituation 920 og 930; 32 ulykker) (tabel 3.3), hvor hovedpar-

ten af ulykkerne i hovedsituation 9 alene involverer t kretj.

Midterrabat med autovrn

Ndspor

Autovrn

Krebaner

YderrabatP1

P1

P2


37

Ulykker med vejarbejdskretjer, afsprringsmateriel, vejarbejdere

Hoved-/ulykkessituation Anlg Drift Uoplyst I alt

0. Eneulykker 25 3 1 29

11 (ligeudkrsel, til hjre) 15

15

12 (ligeudkrsel, til venstre) 7 1 1 9

21 (hjresvingende kurve til venstre) 2

2

22 (venstresvingende kurve til hjre) 1 1

2

40 (p krebanen)

1

1

1. Ligeud, samme kurs 7 4 2 13

111 (overhaling venstre om) 2 1

3

140 (bagendekollision) 2 2

4

151 (vognbaneskift/indfletning til venstre) 3

3

152 (vognbaneskift/udfletning til hjre)

2 2

160 (trngning mel. ligudkrende)

1

1

2. Ligeud, modsat kurs 1 1

241 (mdeuheld i samme krebanehalvdel) 1

1

7. Ulykke med parkeret ktj. 1 6 7

710 (pkrsel af parkeret ktj. i hjre side) 1 2

3

720 (pkrsel af parkeret ktj. i venstre side)

4

4

8. Fodgngerulykke 2 2

835 (fodg. p krebanen)

1

1

841 (fodg. gende i hjre side)

1

1

9. Ulykke m. dyr, genstande, afsprringsmateriel 10 20 2 32

920 (genstand p eller over krebanen) 2 4

6

930 (afsprringsmateriel p krebanen) 8 16 2 26

I alt 44 35 5 84

Tabel 3.3 Ulykker med vejarbejdskretjer, -materiel, vejarbejdere og krsel ind i vejar-

bejdsomrde fordelt p anlg og drift samt hoved- og ulykkessituation. Ulykker p mo-torvejsnettet i perioden 2006-2010.

Yderligere karakteristika omkring de 84 ulykker er:

- Knap 1/3 (26 af 84) er spiritusulykker (promille >0,5). I langt strstedelen af disse ulykker (19 af 26) er spirituspromillen >1,20!

- Knap (19 af 84) sker mellem kl. 23 og 06 - Ksituationen har alene kunnet vurderes i relation til 33 af de 84 ulykker. I n

af de 33 ulykker var der k.

Der er alts noget der typer p, at de ulykker, hvor vejarbejdskretjer, vejar-

bejdsmateriel og vejarbejdere pkres, ofte er eneulykker, og at freren ofte er

pvirket af alkohol. Endvidere, at der i relation til disse ulykker ikke er tale om

situationer i forbindelse med k.


38

3.2 Ulykker ved vognbaneskift/indfletning

19% af ulykkerne ved vejarbejde sker i flg. vejman i ulykkessituation 151 og 152,

dvs. vognbaneskift eller indfletning til hhv. venstre og hjre (tabel 2.6). En gen-

nemgang af ulykkestekster viser, at kun en mindre del sker i forbindelse med ind-,

ud- eller sammenfletning (tabel 3.4). 7% af ulykkerne sker i forbindelse med at

antallet af vognbaner reduceres, og at der derfor foretages vognbaneskift. Yderli-

gere 8% sker i forbindelse med vognbaneskift. Det er sandsynligt, at ogs denne

andel af vognbaneskift kan hnge sammen med, at antallet af vognbaner reduce-

res lngere fremme.

Manvre i ulykkessituation 151 & 152 Andel af 245 ulykker

Vognbaneskift 8%

Vognbaneskift / Vognbanereduktion 7%

Indfletning fra rampe 3%

Udfletning til rampe 1%

Sammenfletning MV


39

Samlet set krte minimum 50% af frerne for hurtigt i forhold til hastigheds-begrnsningen og/eller forholdene p stedet.

34% (19 frere) var opmrksomme p, at der var vejarbejde. Yderligere fire frere var formentlig opmrksomme p vejarbejdet. To frere udtaler at de ik-

ke var opmrksomme p vejarbejdet. Hvorvidt de resterende 31 frere var

opmrksomme p vejarbejdet vides ikke.

Jo lavere hastighedsbegrnsningen er, des strre er andelen af frere, der k-rer hurtigere end hastighedsbegrnsningen.

71% (40) var frere af personbil (heraf n taxi), 16% (9) frere af varebil, 9% (5) af lastbil/sttevognstog, 4% (2) MC.

19% (11) af frerne var ikke danske statsborgere. 3.3.2 Ulykkesrsag og vejteknisk virkemiddel

Efter gennemgang af politiets ulykkesrapporter er rsagen til den enkelte ulykke

og eventuelle mulige vejtekniske virkemidler vurderet (tabel 3.5).

Nr det drejer sig om rsagen, s handler det for mindst 70% af personskadeulyk-

kerne (39-44 ulykker), om:

Spirituspvirkning

For hj hastighed og

Uopmrksomhed

ofte i kombination med hinanden.

Der ud over er der tre ulykker, hvor freren falder i svn, tre ulykker, hvor freren

synes at have misforstet afmrkningen, og seks ulykker der m betragtes som

uforudselige eller tankelse.


40

RSAG Sknnet vejteknisk VIRKEMIDDEL

Antal P-ulykker

Alkohol eller Alkohol og for hj hastighed 12

Bedre fysisk beskyttelse af vejarbejdere i tilflde, hvor en trafikant krer ind i arbejdsomrdet 1

Formentlig ikke noget. Sigtede intet krekort, pvirket af alkohol/hash 1

Formentlig ikke noget. Sigtede kraftigt pvirket af alkohol, sigtet for adskillige spirituskrsler mv. 1

Formentlig ikke noget. Sigtede kraftigt pvirket af alkohol 2

Hastighedsdmpning 1

Hastighedsdmpning. Sigtede kraftigt pvirket af alkohol. Hastighed p 40-45 km/t hjere end hastighedsbegrnsning, glat krebane 1

Hastighedsdmpning. Sigtede var alkoholpvirket og krte med alt for hj hastighed. 1

Hastighedsdmpning? 1

Fem af 16 N42 tavler forsynet med blink ved indsnvring af 2. vgn. bane. Forbedret lbelys kunne mske have medfrt bedre erkendelse af vejarbejdet. Efter ulykken blev der etableret gul afstrib- ning og fartmlere, samt nedskiltet hastighedsbegrnsning ved tilkrslen 1

Virkemiddel = ? 2

Alkohol, uopmrksom og evt. for hj hastighed 3

Hastighedsdmpning 1


Parten var alkoholpvirket - og var efter eget udsagn mere opmrksom p sin mobiltelefon end det at kre bil 1

For hj hastighed i forhold til grnse og/eller forhold 6

Forvarsling af mulig kdannelse ved vejarbejde ville muligvis kunne have medfrt, at ulykkens op sten eller omfang ville kunne have vret undget/reduceret 1

Hastighedsdmpning. Tilsyneladende har afsprring, lys mv. taget frerens opmrksomhed 1

Hastighedsdmpning, tydeligere afmrkning af vognbaneforlb ved skiltning? 1


Lavere hastighedsbegrnsning i selve kurven 1

Uopmrksom eller Uopmrksom og for hj hastighed 17

Forvarsling af mulig kdannelse ved vejarbejde ville muligvis kunne have medfrt, at ulykkens opsten eller omfang ville kunne have vret undget/reduceret 3

Fuldstndig afsprring af arbejdsomrde 1

Hastdmpning, forvarsling af mulig kdannelse 1

Hastighedsdmpning, 'wake-up-call' 1

Hastighedsdmpning 2


Hastighedsdmpning. Bilinspektr nvner, at autovrnet kan have virket som en affyringsrampe. Teorien kan vre, at part 1 ved pkrslen af det midlertidige autovrn, nrmest har lagt det delvist ned (under en vinkel p fx 45 gr.) sledes, at det har virket som en affyringsrampe 1 Bedre afmrkning? Iflg. Politiet sknnes vejafmrkningen i vejens venstre side udfrt uhensigts- mssigt, idet det er en MV, hvor hastigheden er hj, og fordi indsnvringen af vejbanen ikke var tilkendegivet tydeligt nok. Isr omkring den sidste del af indsnvringen var det utydeligt at se be- tonautovrnets udformning ind p 2. vognbane (vejarbejde p bro) 1

Virkemiddel = ? 4

Tabel 3.5 Fortsttes nste side


41

Fortsat tabel 3.5.

RSAG Sknnet vejteknisk VIRKEMIDDEL Tabel 3.5 fortsat fra forrige side

Antal P-ulykker

Uopmrksom?/Falder i svn?/ildebefindende? 5

Et 'wake-up-call'? 1

Fysisk adskillelse mellem de to krebanehalvdele? 2

Hastighedsdmpning 1

Virkemiddel = ? 1

Falder i svn 3

Sigtede for trt til at kre bil! Et 'wake-up-call'? 1

Et 'wake-up-call'. Sigtede formentlig faldet i svn 1

Fysisk adskillelse mellem de to krebanehalvdele 1

Misforstr afmrkning/usikker p vejforlb 2

Afmrkning/tvrgende afsprring af ndspor 1

Tydeligere afmrkning, belysning ved overledning/viderefrelse af hjre spor til frakrsel 1

Vejens beskaffenhed under vdt fre, hastighed? 1

Ulykken skyldes muligvis tilkrselsbanens beskaffenhed, som vurderes glat i vdt fre 1

Hensynsls parkering i 1. vgn. bane (MC) (tankelst) 1

Formentlig ikke noget 1

Tippelad p lastbil ej i vandret position (tankelst) 1

- 1

Trder fejlagtigt p kobling i stedet for bremse (tankelst) 1

- 1

Skyldes et ktj. som har ramt foden p midlertidig N42 tavle (uforudsigeligt) 1 Skiltet (N42) har stet meget tt p krebanen. Skiltet mtte vre blevet pkrt af et sydgende ktj., hvorved det vltede og gummifoden blev delt i flere stykker. En del af gummifoden blev derved slynget over midterrabatten og landede p forruden af part 1's bil, som kom krende i nordgende retning 1

Iflg. Politi: 'Et hndeligt uheld' (uforudsigeligt) 1

- 1

Blodprop (uforudsigeligt) 1

- 1

Overser kurve, mske for hj hastighed i forhold til forholdene (sigt


42

Der er naturligvis altid personer, som det vil vre svrt at n ind til, trods brug af

forskellige fysiske eller visuelle vejtekniske virkemidler. Dem er der ogs blandt

frerne i ovenstende ulykker.

3.3.3 Vejafmrkning p ulykkesstedet

Iflge politirapporterne har afmrkningen vret intakt p hovedparten af de 56

ulykkessteder. Der er kun et par ulykker, hvor politiet mener, at vejforlbet ikke

har vret angivet tydeligt nok (tabel 3.6). Det skal bemrkes, at dette ikke er ens-

betydende med, at afmrkningen har vret rsag til ulykken!

Vejafmrkning p ulykkessted i orden? Antal

P-ulykker Andel

(%)

Ja 37 66%

Ja, formentlig* 5 9%

Ja, men forbedres efterflgende 1 2%

Ja, men vejens beskaffenhed i tilkrselsbanen sknnedes af ldre ka-rakter, der vurderes at blive temmelig glat i regnvejr 1 2%

Ja, skiltning dog massiv og noget forvirrende 1 2%

Ja. Vejdirektoratet ved at stte skiltevogn op, pga. i gangstning af vejarbejde umiddelbart efter ulykkesstedet 1 2%

Nej, indsnvring af vognbane ikke tydelig 2* 1 2%

Nej, manglende afmrkning/skiltning i ndspor 3* 1 2%

Muligvis ikke. Autovrn i midterrabat afbrudt 4* 1 2%

? 5* 7 13%

I alt 56 100%

Tabel 3.6: Politiets vurdering af vejafmrkningen p ulykkesstedet i forbindelse med de

56 personskadeulykker ved vejarbejde 2006-2010. *)Det er ikke beskrevet direkte, at

afmrkningen er intakt, men der er ikke noget, der tyder p, at den ikke er det. 2*),

3*),

4*) kommenteres i teksten nedenfor.

5*)En vurdering af afmrkningen fremgr ikke af

politirapporterne.

I relation til den ene (2*) af de to ulykker, hvor afmrkningen ikke har vret in-

takt, var freren bekendt med, at der var vejarbejde p stedet. Det var dagslys, og

frerens hastighed var 10 km/t hjere end begrnsningen. Freren erkender, at

have vret uopmrksom, idet vedkommende sad og rodede efter ting p passa-

gersdet (eneulykke).

I den anden ulykke (3*) krer en ldre udlnding ind i arbejdsomrdet. Det sker i

forbindelse med indsnvring og overledning, hvor freren var usikker p vejfor-

lbet. Noget tyder p, at freren kommer ind i arbejdsomrdet pga. manglende

afmrkning/afsprring af ndsporet. Det var mrkt, og der var ingen vejbelys-

ning p ulykkesstedet (eneulykke/ulykke med afsprringsmateriel).


43

I en tredje ulykke (4*) kommer freren af ukendte rsager for tt p midterrabat-

ten, og krer et kort stykke langs det permanente stlmidterautovrn. Det perma-

nente midterautovrn afbrydes (s mulighed for overledning) og i begge ender af

dette, er der placeret lastbildk. Freren rammer det frste st bildk, som er

placeret i den nrmeste ende af det afbrudte autovrn. De stdabsorberende dk

kan muligvis vre forkert placeret. Det skal bemrkes, at denne overvejelse ikke

fremgr af politirapporten, og at det i vrigt ikke har vret afgrende for ulykkens

opsten! Et vidne mener, at freren krte hasarderet. Der var dagslys og hastig-

hedsbegrnsning 110 km/t, hvilket frerens hastighed iflge politiet ogs sknnes

at have vret (eneulykke).


44

4 Referencer

1. Trafikolyckor vid vgarbeten 2003-2007. Vgverket 2008:59.

2. Pltsligt var det ett vgarbete! En studie av trafikolyckor vid vgarbeten 2003-2009 med speciellt fokus p upphinnandeolyckor. Trafikverket

2011:007.


45

Bilag 1 Findes der flere ulykker ved vej-arbejde?

Der er fortaget en gennemgang af politiregistrerede person- og materielskade-

ulykker p motorvejsnettet i perioden 2006-2010, hvor parameteren

vejarbejde = NEJ.

Gennemgangen er foretaget via:

Fritekstsgning p konkrete tekststrenge i ulykkesteksterne

Sgning p elementarter fx Afsprringsmateriel el. lign.

Fritekstsgning

Der er sgt p flgende tekststrenge i ulykkesstatistikkens uheldstekster: vejarb,

arb, anlg, drift, ombyg, afmrk, skilt, tavle, afsp, afsk, dk,

sne, salt, grs, indsnv, tma, asfalt, feje, ledning, beton, grave,

traktor, maskine.

Blandt de ulykker der blev fundet i fritekstsgningen var bl.a. ulykken sket d. 24.

november 2010, hvor tre vejarbejdere blev pkrt. I ulykkesstatistikken var denne

ulykke alts ikke registreret som en ulykke sket under vejarbejde. Derimod frem-

gik det tydeligt af uheldsteksten.

Det skal bemrkes, at der er en lang rkke af uheldsteksterne, som er kortfattet.

Eksempelvis: Part 1 og 2 krte ad motorvejen mod syd, hvorunder part 1 krte

op bag i part 2. I disse tilflde er det ud fra en fritekstsgning naturligvis ikke

muligt at afgre, om ulykken er sket i forbindelse med et vejarbejde eller ej.

Sgning p afsprringsmateriel

Der er sgt p flgende elementarter:

36: Traktor

37: Motorredskab

83: Jord, grusbunker eller bygningsmateriel

84: Afsprringsmateriel el. lign.

89: Andet p eller over krebanen

Det vil ikke vre muligt at identificere alle ulykker, hvor afsprringsmateriel,

arbejdsmateriel mv. er pkrt i forbindelse med ulykken. Det skyldes, at elemen-

tarter, der ikke er frdselselementer, men som er trer, autovrn, grusbunker,

afsprringsmateriel mv., ikke altid bliver registreret som elementart i en ulykke.


46

Uheldstekster for ulykker, hvor ovenstende elementarter indgr, er lst. Ulykken

vurderes alene som ulykke ved vejarbejde, hvis dette fremgr af uheldsteksten!

Det skal bemrkes, at ulykker sket indenfor selve vejarbejdsomrdet og som ale-

ne er med vejarbejdere og vejarbejdskretjer involveret, ikke indgr i vejman.

Hastighedsbegrnsning

Blandt de resterende ulykker, hvor parameteren vejarbejde = Nej, er der lavet en

sgning p ulykker, der ikke er sket i kurve, og hvor hastighedsbegrnsningen p

ulykkesstedet iflge vejman er 80 km/t eller derunder. 85 ulykker opfylder dette

krav. Det er sandsynligt at en rkke af disse ulykker er sket ved vejarbejde, men

da det ikke kan dokumenteres via uheldstekst eller andre parametre i vejman, er

det valgt ikke at medtage disse ulykker som vrende sket ved vejarbejde.

Helt generelt vil det, for alle ulykker hvor vejarbejde = Nej, vre interessant at

sammenstille ulykkessted, -dato og -tid med rdighedstilladelser for drifts- og

anlgsarbejder p de pgldende ulykkessteder. P den mde vil det med relativ

stor sikkerhed vre muligt at fastsl, hvorvidt der har vret vejarbejde eller ej i

tilknytning til de pgldende ulykkessteder.

Ulykker ved vejarbejde - analysegrundlag

De person- og materielskadeulykker der indgr i notatets opgrelser og analyser af

ulykker ved vejarbejde p motorvejsnettet i perioden 2006-2010 opfylder neden-

stende:

a) Parameteren Vejarbejde er afkrydset med et Ja i politiets ulykkesregistrering. (229 ulykker)

b) Parameteren Vejarbejde er afkrydset med et Nej i politiets ulykkesregistrering, men i uheldsteksten fremgr direkte, at der har vret vejarbejde p stedet, el-

ler at ulykken er sket pga. pludselig opbremsning el. lign., der skyldes vejar-

bejde lngere fremme. Disse ulykker er fundet via fritekstsgning.

(4 u

Documents

Scion-DTU - trafitec.dk Ulykker ved... · Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby ... 13 2.5 Hoved- og ulykkessituation .....15 2.6 Involverede elementer