SAMFUNDSFAG POLITIK ADMINISTRATION · Onsdag den 2. februar Kl. 12.15-14.00 Modul 6: Blok I – lek. 1 Aud. A Torsdag den 3. februar Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok I – lek. 2 Aud

SAMFUNDSFAG

POLITIK

& ADMINISTRATION

Aktivitetskatalog

Foråret 2011

INDHOLDSFORTEGNELSE: Side Meddelelser fra studienævnet ........................................................... 5 Struktur for uddannelserne .............................................................. 7 Bacheloruddannelserne – Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester: Kursusplan ................................................................11

- Introduktion til 4. semester........................................13 - Modul 6: Moderne politikbegreber og politikanalyser ......13 - Blok I – Politisk teori .................................................13 - Blok II – Politisk teori og EU.......................................22 - Blok III - Politisk sociologi og kommunikation .............. 26 - Modul 5: Metode II – Forskningsdesign og kval. metoder29 - Litteratursøgningskursus............................................35

6. semester: Kursusplan ................................................................36

- Introduktion til 6. semester........................................38 - Modul 10A - Forvaltningsret .......................................39 - Modul 10B - Offentlig budgetlægning og økonomistyring 41

Kandidatuddannelsen – Samfundsfag

- Samfundsfag som centralt fag ....................................44 - Samfundsfag som tilvalgsfag .....................................45 - Modul 13: Samfundsfag - speciale ..............................48

Kandidatuddannelsen i Politik & Administration 8. semester: - Seminar 7: Organisation og forvaltning ......................50 - Seminar 8: Policyanalyse II .......................................58 - Seminar 9: Politisk kommunikation og deltagelse .........68

- Seminar 10: Evaluering ............................................75 Ret til ændringer forbeholdes! Bemærk: Eventuelle ændringer fremgår i Moodle under det pågældende kursus.

Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet

5

VELKOMMEN TIL FORÅRSSEMESTERET 2011

MEDDELELSER FRA STUDIENÆVNET! SEKRETÆRER PÅ UDDANNELSERNE Bacheloruddannelsen i Politik & Administration samt BA- og kandidatuddannelsen i Samfundsfag: Maja Sønderby Neve, Fibigerstræde 3, rum 90. Telefonnr. 9940 8039. E-mail: [email protected] Kandidatuddannelsen i Politik & Administration: Lene Rævdal, Fibigerstræde 3, rum 61. Telefonnr. 9940 8046. E-mail: [email protected] Kandidatuddannelsen i IT-ledelse: Maria Stovgaard, Fibigerstræde 3, rum 57. Telefonnr. 9940 7153 E-mail: [email protected] Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag samt praktik på kandidatuddannelsen i Politik & Administration: Ann Skov Elten, Fibigerstræde 3, rum 92. Telefonnr. 9940 8040. E-mail: [email protected]

Sekretær på Politik & Administration og Samfundsfag: Bente Korsgaard, Fibigerstræde 3, rum 59. Telefonnr. 9940 8042 E-mail: [email protected] Studie-/skoleleder: Lene Dalsgaard, Fibigerstræde 3, rum 94. Telefonnr. 9940 8191. E-mail: [email protected] Træffetid: Tirsdage 10-12 og onsdage 13-15

mailto:[email protected]






Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet

6

Decentral studievejledning: Studievejledere Mona Buss Andersen og Anne-Kirstine

Kjølbye. Studievejledningen for Politik & Administration og

Samfundsfag, Fibigerstræde 3, rum 68. Telefonnr. 9940 8045. E-mail: [email protected] Website: http://www.bricksite.com/studievejledning Studienævnets hjemmeside: http://pas.samf.aau.dk

På hjemmesiden finder du bl.a. vores oplysninger om gæsteforelæsninger, generelle regler vedr. eksamen,

studieordninger m.m. Du finder ligeledes adgang til vores intranet Moodle. Du opfordres til at orientere dig på hjemmesiden og i Moodle samt at læse din studieordning inden studiestart.

Studienævnets intranet Moodle:

Moodle er studiets intranet, hvor bl.a. informationer og opgaver i relation til kurserne samt informationerne fra studienævn, sekretærerne og underviserne m.m. vil være tilgængelige. Det er meget vigtigt, at man logger ind i Moodle og tilmelder sig relevante kurser m.m. Vi opfordrer til, at man logger ind via studiets hjemmeside.

Med venlig hilsen

p.s.v. Ann Skov Elten


http://www.bricksite.com/studievejledning

http://pas.samf.aau.dk/

7

Bacheloruddannelsen i Politik & Administration

- Uddannelsens struktur

Politik & Administration

6. sem. Modul 11 (Bachelorprojekt

Modul 10 B (Offentlig budgettering) Modul 10 A (Forvaltningsret)

5. sem. Modul 9 (Organisation og off. Forvaltning)

Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 7 (Policy analyse: Velfærdsstat)

4. sem. Modul 6 (Moderne politikbegreber)

Modul 5 – metode II (Forskningsdesign og kvalitativ metode)

3. sem. Modul 5 – metode I (Forskningsdesign og

kvantitative metoder og statistik) Modul 4 (Politisk filosofi)

Modul 3 (Samfundsøkonomi)

2. sem. Modul 2 Sociologiens hovedtemaer og politisk sociologi

1. sem. Modul 1 Fællessemesteret

Bac

helo

rudd

anne

lsen

Se også studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration - http://fak.samf.aau.dk/uddannelse/poladm

http://fak.samf.aau.dk/uddannelse/poladm

8

Kandidatuddannelsen i Politik & Administration - Uddannelsens struktur

Politik & Administration Omfang i

ECTS: Projekt/opgave + prøve

4. sem.

(10. sem.)

Modul 8 Speciale

30

3. sem. (9. sem.)

Modul 7 (Praktik) Modul 6 (Valgfag)

Modul 4 (Tværgående seminarer)Modul 3 (Politisk kommunikation)

Modul 2 (Policy analyse) Modul 1 (Organisation)

30

2. sem. (8. sem.)

Modul 7 (Praktik) Modul 6 (Valgfag)



30

1. sem. (7.sem.)



30

D

er s

kriv

es m

in. 2

pro

jekt

er +

4-5

akt

ivite

ter m

ed: u

geop

gave

r/sem

inar

opga

ver,

valg

fag,

pra

ktik

Kan

dida

tudd

anne

lsen

Se også studieordning for Kandidatuddannelsen i Politik & Administration -



9

Kandidat- & Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag

- Uddannelsens struktur

Samfundsfag som centralt fag

10. sem. Modul 13 Speciale

9. sem.

Modul 12 (Valgfag) eller

Modul 11 (Politisk kommunikation) +

Modul 9 (Pædagogik og samf. didaktik) Modul 8 (Verdenspolitik)

Modul 12 (Valgfag) eller

Modul 11 (Politisk kommunikation) 8 sem.

Tilvalg

7. sem. Tilvalg

Kan

dida

tudd

anne

lsen

6. sem. Tilvalg

Tilvalg 5. sem.

Modul 7 (Bachelor)



3. sem. Modul 5 – metode I (Forskningsdesign og

kvantitative metoder og statistik) Modul 4 (Politisk filosofi)

Modul 3 (Samfundsøkonomi)

2. sem. Modul 2 Sociologiens hovedtemaer og politisk sociologi

1. sem. Modul 1 Fællessemesteret

Bac

helo

rudd

anne

lsen

Se også studieordning for Kandidat- og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt

tilvalgsfag – http://fak.samf.aau.dk/uddannelse/poladm


10

Kandidat- & Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som

centralt fag samt tilvalgsfag - Uddannelsens struktur

Samfundsfag som tilvalgsfag

10. sem. Centralt fag - Speciale

9. sem. Centralt fag

Centralt fag 8 sem.

Modul 10 (Sociologi)

7. sem. Modul 9 (Pædagogik og samf. didaktik)

Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 3 (Samfundsøkonomi)

Kan

dida

tudd

anne

lsen



Modul 5 – metode I (Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik)

Modul 4 (Politisk filosofi) 5. sem.

Centralt fag





Bac

helo

rudd

anne

lsen

Se også studieordning for Kandidat- og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som

centralt fag samt tilvalgsfag – http://fak.samf.aau.dk/uddannelse/poladm


BA – Politik & Administration og Samfundsfag

4. semester Rev. 27. januar 2011

11

Kursusplan:

Uge 5 Tirsdag den 1. februar Kl. 12.15-13.00 Introduktion Aud. A

Tirsdag den 1. februar Kl. 13.30-14.45 Introduktionsforelæsning Aud. A Onsdag den 2. februar Kl. 12.15-14.00 Modul 6: Blok I – lek. 1 Aud. A Torsdag den 3. februar Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok I – lek. 2 Aud. A

Fredag den 4. februar Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok I – lek. 3 Aud. A

Uge 6 Mandag den 7. februar Kl. 08.00-09.45 Modul 6: Blok I – lek. 4 Aud. A Mandag den 7. februar Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok I – lek. 5 Aud. A

Tirsdag den 8. februar Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok I – lek. 6 Aud. A Tirsdag den 8. februar Kl. 12.00-13.00 Informationsmøde vedr. Fib.3/35

BA i Samfundsfag + tilvalgsfag Onsdag den 9. februar Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok I – lek. 7 Aud. A Torsdag den 10. februar Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok I – lek. 8 Aud. A

Fredag den 11. februar Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok I – lek. 9 Aud. A

Uge 7 Mandag den 14. februar Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok I – lek. 10 Aud. A Tirsdag den 15. februar Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok II – lek. 1 Aud. A

Tirsdag den 15. februar Kl. 14.15-15.45 Modul 6: Blok II – lek. 2 Aud. A Tirsdag den 15. februar Tilmelding til undervisnings- og eksamenstilmelding

Via STADS Onsdag den 16. februar Torsdag den 17. februar Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok II – lek. 3 Aud. A

Torsdag den 17. februar Kl. 14.15-16.00 Modul 6: Blok II – lek. 4 Aud. A Fredag den 18. februar Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok I – lek. 11 Aud. A

Uge 8 Mandag den 21. februar Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok II – lek. 5 Aud. A

Mandag den 21. februar Kl. 14.15-16.00 Modul 6: Blok II – lek. 6 Aud. A Tirsdag den 22. februar

Onsdag den 23. februar Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok II – lek. 7 Aud. A Torsdag den 24. februar Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok III – lek. 1 Aud. A Fredag den 25. februar

Uge 9

Mandag den 28. februar Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok III – lek. 2 Aud. A Tirsdag den 1. marts Sidste frist for tilmelding til undervisnings- og

eksamenstilmelding via STADS Tirsdag den 1. marts Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok III – lek. 3 Aud. A Tirsdag den 1. marts Kl. 12.15 Gruppedannelse Fib. 3

(gruppedannelsesprocessen afsluttes fredag den 4. marts) Onsdag den 2. marts Kl. 08.00-15.00 Gruppedannelse Fib. 3

Torsdag den 3. marts Kl. 08.00-09.45 Modul 5: Kvalitativ metode – lek. 1 Aud. A

Torsdag den 3. marts Kl. 10.00-15.00 Gruppedannelse Fib. 3



12

Fredag den 4. marts Kl. 10.00-11.45 Modul 5:

Kvalitativ metode – lek. 2 Aud. A Fredag den 4. marts Kl. 13.00 Aflevering af gruppeskema til Maja Neve Fib. 3/90

Uge 10

Mandag den 7. marts Kl. 10.00-11.45 Modul 5: Kvalitativ metode – lek. 3 Aud. A

Tirsdag den 8. marts Kl. 10.00-11.45 Modul 5: Kvalitativ metode – lek. 4 Aud. A Onsdag den 9. marts Kl. 10.00-11.45 Modul 5:

Kvalitativ metode - lek. 5 Aud. A Torsdag den 10. marts Kl. 10.00-11.45 Modul 5:

Kvalitativ metode – lek. 6 Aud. A Fredag den 11. marts Kl. 10.00-11.45 Modul 5: Kvalitativ metode – lek. 7 Aud. C

Uge 11

Mandag den 14. marts Kl. 10.00-11.45 Modul 5: Kvalitativ metode – lek. 8 Aud. A Tirsdag den 15. marts Kl. 10.00-11.45 Modul 5:

Kvalitativ metode – lek. 9 Aud. A Onsdag den 16. marts Kl. 9.00 Udlevering af eksamensopgave i

Modul 5: Kvalitativ metode Onsdag den 16. marts Kl. 11.00-11.45 Spørgetime – eksamensopgave i

Modul 5: Kvalitativ metode Fib. 3/35

Uge 12 Onsdag den 23. marts Kl. 09.00-11.00 Aflevering af eksamensopgave i

Modul 5: Kvalitativ metode Uge 13 Onsdag den 30. marts Kl. 09.00 Aflevering af projektskrivelse samt

opponentpapir

Uge 14 Mandag den 4. april Kl. 09.00-16.00 Fremlæggelsesseminar Tirsdag den 5. april Kl. 09.00-16.00 Fremlæggelsesseminar

Onsdag den 6. april Kl. 09.00-16.00 Litteratursøgningskursus II AUB Torsdag den 7. april Kl. 9.00-16.00 Fremlæggelsesseminar – ”bufferdag”

Uge 22 Onsdag den 8. juni Kl. 13.00 Modul 6: 4. semesters projekt

Aflevering af projekt til Maja Neve, Fib. 3/90

Uge 25 og 26 (4 dage) Mandag den 20. juni – torsdag den 30. juni Modul 6: 4. semesters projekt

Eksamen



13

Semesterkoordinator:

Anja Viegh Jørgensen – [email protected]

4. Semester har karakter af et ”Politik-semester”, hvor fagkurserne afvikles som en sammenhængende kursusrække omfattende 3

kursusblokke i:

Blok I: Moderne politikbegreber og politikteoriske tilgange

Blok II: Politikteoretiske perspektiver på EU Blok III: Politisk sociologi og Politisk kommunikation

Desuden afholdes i forbindelse med introduktionen en forelæsning med

afsæt i den aktuelle politologiske forskning ved Aalborg Universitet:

Mandag den 1. februar kl. 13.30-14.45 i Aud. A ”Formelle, krybende og operationelle reformer: Aktuelle tendenser i

den politologiske forskning!” v/ Mads Peter Klindt Forelæsningen drøfter hvorledes politiske reformer af bl.a. det

beskæftigelsespolitiske område er blevet gennemført på innovative og subtile måder, og hvorledes dette udfordrer den politologiske tilgang til

forståelsen af politiske forandring.

Litteratur:

- Bredgaard, T. and Larsen, F. (2009)"Redesigning the governance of employment policies - Decentralised centralisation in municipal

jobcentres" in Larsen, F. and Van Berkel, R. (eds.) The New Governance and Implementation of Labour Market Policies, Copenhagen: DJØF

Publishing, pp. 45-65. (Moodle) - Klindt, M.P. og Baadsgaard, K. (2010) "Uddannelse til arbejdsløse

styrtdykker" i POLITIKEN, 16. november. (www.aub.aau.dk)

MODUL 6: MODERNE POLITIKBEGREBER OG

POLITIKANALYSER Modul 6 skal følges af studerende som læser:

BA i Politik & Administration

BA i Samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Se også uddannelsernes struktur side 9-12

Blok I – Politisk teori: Fagkoordinatorer:

Martin Carstensen – [email protected] Thomas E. Dejgaard – [email protected]

Mads Peter Klindt – [email protected]

Kursusblokken, der består af 11 kursusgange, omfatter en gennemgang

af centrale ”klassiske” politologiske tilgange samt en række nyere teoretisk-analytiske tilgange og genstandsfelter inden for studiet af

politik.







14

Grundbøger:

- D. Marsh and G. Stoker (eds.): Theory and Methods in Political Science (Second Edition), Palgrave MacMillan, London, 2002.

- Kaspersen, L. B. og J. Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag, 2009.

- Bo Rothstein: Just Institutions Matter – The Moral and Political Logic of the Universal Welfare State, Cambridge University Press, 1998. (Skal

også bruges om grundbog på 5. semester)

Grundbøgerne kan købes i Centerboghandlen, Fib. 15.

Øvrig litteratur findes i Moodle.

Som optakt til og grundlag for kursusblokken læses Introduction +

chap.1, pp. 1-41 i D. Marsh and G. Stoker.

Lektion 1: Onsdag den 2. februar kl. 12.15-14.00 i Aud. A v/ Thomas E. Dejgaard

Funktionalisme, systemteori og behavioralisme Funktionalismen i politologien skyldes ambitionen om at tilstræbe generel

teori og komparation. Udgangspunktet herfor, mente man, måtte være de funktioner, der blev varetaget i alle politiske systemer. Easton‟s

systemteori havde samme sigte. Og begge var koblet til en adfærds- og

procesorienteret tilgang til politik: Behavioralisme, frem for (klassisk) institutionalisme med fokus på de formelle regler.

Alle tilgange havde deres storhedstid i 1960'erne, men overlever i modificerede former i moderne politologi - funktionalismen undertiden

ubevidst.

Litteratur: - Jens Peter Frølund Thomsen (1997): Moderne Politikbegreber.

Introduktion til systemanalyse, marxisme, diskursanalyse. Århus: Systime. pp. 23-32 (Moodle).

- Jørgen Goul Andersen (1998ff) Politik og samfund i forandring, bd. 2 Kbh. Forlaget Columbus, pp. 9-15. (Moodle).

- D. Marsh & G. Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, ch.2, pp. 45-64. (Grundbog)

Supplerende litteratur: - D. Marsh & G. Stoker (eds.): Theory and Methods in Political Science

Introduction + ch.1. pp. 1-41. - Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk

teori. Hans Reitzlers Forlag, København, Kapitel 33 og 46.

Lektion 2: Torsdag den 3. februar kl. 10.00-11.45 i Aud. A v/ Thomas E. Dejgaard

Vælgeradfærd Behavioralismen var en generel approach, men fandt særlig anvendelse i



15

surveybaseret forskning, specielt vælgeradfærd.

Vælgeradfærdsforskningen skylder meget til de klassiske amerikanske undersøgelser, hvis approach sammenfattes i den såkaldte Michigan-

model. Heroverfor står forskellige nyere tilgange, der lægger hovedvægt på issues og forholdsvis rationelle vælgere. Mens disse navnlig lægger

vægt på de enkelte valg, er det den langsigtede udvikling i den politiske konfliktstruktur, der er i fokus for den makrosociologisk cleavage-

approach, som først blev udviklet af Stein Rokkan.

- Vælgeradfærd: Cleavage approach

- Vælgeradfærd: Michigan-model og issue voting - Vælgerfornuft og partistrategier

- Forskellige antagelser om, hvad der bestemmer adfærd - Holdningsdannelse og sammenhængen mellem politiske aktører og

vælgerne (Zaller)

Litteratur: - Kenneth Thue Nielsen (2009): Vælgeradfærdsteori i Lars Bo Kaspersen

& Jørn Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori. Hans Reitzlers Forlag, København. (Grundbog)

- Samuel Merrill III & Bernard Grofman (1999): A Unified Theory of Voting. Directional and Proximity Spatial Models. Cambridge: Cambridge

University Press. pp. 1-10. (www.aub.aau.dk)

- John R. Zaller (1992): ”How citizens acquire information and convert it into public opinion”, i The nature and origin of mass opinion, John R.

Zaller, Cambridge University Press, pp. 40-52+58. (Moodle)

Supplerende litteratur: - Jørgen Goul Andersen”Samfundskonflikter, partier i bevægelse og

vælgere med omtanke: Rids af en generel teoretisk ramme”, i Det nye politiske landskab: Folketingsvalget 2005 i perspektiv, Jørgen Goul

Andersen et al., Academica, Århus: pp 11-55. - Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (red.) (2003): Politisk forandring.

Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget 2001. Århus: Systime.

- Ole Borre (2001): Issue Voting. An Introduction. Århus: Aarhus University Press.

- Samuel Merrill III & Bernard Grofman (1999): A Unified Theory of

Voting. Directional and Proximity Spatial Models. Cambridge: Cambridge University Press.

Lektion 3: Fredag den 4. februar kl. 10.00-11.45 i Aud. A v/ Mads Peter Klindt

Policy analyse 1: Beslutningsprocesteori I denne forelæsning repeteres de engelske politikbegreber; politics, policy

og polity og der opstilles argumenter for hvorfor den politologiske forskning især har til opgave at afdække policy-aspektet ved politik.



16

Dernæst gives en oversigt af udviklingen indenfor beslutningsprocesteori

som relateres i forhold til en konkret case.

Litteratur: - Albæk, E. (2009) ”Policyanalyse” i Kaspersen, L.B. og J.Loftager (red.)

Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag, kapitel 57, s. 1035–1049. (Grundbog)

- Winther, S. (1991) ”Udviklingen i beslutningsprocesteori: En

introduktion” i Politica, Vol. 23, No. 4, s. 1–17. (Moodle) - Christiansen, P.M. og Klitgaard, M. (2009) ”Som en tyv om natten:

Etableringen af den enstrengede arbejdsmarkedsforvaltning” i Samfundsøkonomen, no. 5, s. 5–9. (www.djøf.dk)

Supplerende litteratur:

- Sabatier, P.A. (ed.) (1999) Theories of the Policy Process, Boulder: Westview Press, kapitel 1 og 2, s. 3–32.

Lektion 4: Mandag den 7. februar kl. 08.00-09.45 i Aud. A v/ Martin B. Carstensen

Rational Choice Teori Rational choice teori er ligesom marxismen en generel approach med

nærmest paradigmatisk status. Den udmærker sig ved at opbygge teori baseret på antagelsen om rationelle aktører og finder anvendelse inden

for næsten alle politologiens krinkelkroge.

Styrken er den teoretiske skarphed og opbygningen af større deduktive teorisystemer - svagheden er bl.a. grundantagelsernes skrøbelighed og

det forhold, at aktørerne selv kan have svært ved at finde ud af, hvad der er rationelt. Selv kritikerne af rational choice teori må medgive, at selve

kritikken af rational choice i høj grad er teorigenererende.

- varianter af rational choice teori - eksempler på anvendelse: kollektive handlingsdilemmaer, vælger- adfærd, partiadfærd, offentlige udgifter, principal-agent teori mv.

- kritikken af rational choice

Litteratur: - P. Nannestad (1991) "Rational Choice-teori og studiet af økonomisk

politik – en oversigt", Politica, ågr. 23, nr. 4. (Moodle). - P. Nannestad (2009) "Rational Choice/Public Choice", pp. 838-854 i

Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klasisk og modern politisk Teori. (Moodle)

Supplerende litteratur: - Mancur Olson (1965): The Logic of Collective Action: Public Goods and

the Theory of Groups, Cambridge, Mass: Harvard University Press. - Donald P. Green & Ian Shapiro (1994) Pathologies of Rational Choice

Theory. A Critique of Applications in Political Science. New Haven: Yale University Press.



17

- Lars Udehn (1996): The Limits of Public Choice. A Sociological Critique

of the Economic Theory of Politics. London: Routledge. - Damgaard, Erik (2003): "Magt mellem principal og agent", pp. 215-26 i

Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.) På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag.

- Terry M. Moe (1984): The new economics of organization. American Journal of Political Science, 28(4):739-777.

Lektion 5: Mandag den 7. februar kl. 10.00-11.45 i Aud. A

v/ Martin B. Carstensen Nyinstitutionalisme

Manchet: Nyinstitutionelle tilgange, der på forskellig vis sætter fokus på institutioner som vigtige faktorer i det sociale og politiske

liv, har fået stor gennemslagskraft inden for politologien gennem de senere år.

Med afsæt i den ”klassiske” institutionalisme inden for studiet af politik lægger lektionen hovedvægt på den nyinstitutionelle tilgang.

Forelæsningen behandler tre nyinstitutionalismer: rational choice (RCI), sociologisk (SI), og historisk institutionalisme (HI)

Litteratur:

- Peter. A. Hall & Rosemary. C. R. Taylor (1996): Political Science and the Three New Institutionalisms - pp. 936-57 i Political Studies

XLIV. www.uned.es/dcpa/old_Doctorado.../HalyTaylor1996.pdf - Sven Steinmo (2008) "What is historical institutionalism?", in

Approaches in the Social Sciences, Donatella Della Porta and Michael Keating eds., Cambridge UK: Cambridge University Press. http://spot.colorado.edu/~steinmo/ - Karin Hansen (2009) "Politiske institutioner gør en forskel - om

nyinstitutionalisme inden for politologien", pp. 935-951. (Moodle)


- P. A. Hall & R. C. R. Taylor (1996): Political Science and the Three New Institutionalisms - pp. 936-57 i Political Studies XLIV.

- K. Nielsen (red.): Institutionel teori. En tværfaglig introduktion, Roskilde Universitetsforlag, 2005.

- John L. Campbell (2004): Institutional forandring og globalisering. Akademisk Forlag, København.

- B. Guy Peters (1999): Institutional Theory in Political Science. The “New Institutionalisms”, Pinter, London.

- K. Thelen (1999): Historical Institutionalism in Comparative Politics - i The Annual Review of Political Science, vol. 2.

- J. G. March and J. P. Olsen (1989): Rediscovering Institutions: The Organizational Basis of Polities. The Free Press. N.Y.

http://www.uned.es/dcpa/old_Doctorado.../HalyTaylor1996.pdf

http://spot.colorado.edu/~steinmo/



18

- J. G. March & J. P. Olsen: “Elaborating the "New Institutionalism”, ARENA Working Paper, no. 11, 2005 http://www.arena.uio.no - forthcoming in R.A.W.Rhodes, S.Binder and B.Rockman (eds.): The

Oxford Handbook of Political Institutions, Oxford: Oxford University Press.

- J. G. March & J. P. Olsen: The Logic of Appropriateness, ARENA Working Paper, 04/09 http://www.arena.uio.no - forthcoming in M. Moran, M. Rein

and R. E. Goodin (eds.): Oxford Handbook of Public Policy, Oxford:

Oxford University Press.

Lektion 6: Tirsdag den 8. februar kl. 10.00-11.45 i Aud. A v/ Martin B. Carstensen

Diskursteori "Den "britiske" diskursteori, udviklet af Laclau og Mouffe,

udgør enaf de nyere politikteoretiske tilgange, som har vundet indpas inden for politologien. Tilgangen skriver sig ind i en bredere

"postmodernistisk" og socialkonstruktivistisk strømning inden for samfundsvidenskaberne bredt.

Ud over en bred introduktion til diskursbegrebet, lægges særlig vægt på Laclau og Mouffes diskursteoretiske forståelse af politik.

- hvad er diskurs – epistemologiske og ontologiske implikationer

- den "britiske" diskurs- og politikteori (Laclau/Mouffe)"

- nyere udviklinger: diskursiv institutionalisme - et eksempel: dansk national diskurs

Litteratur:

- D. Marsh & G. Stoker (2002): Theory and Methods in Political Science, MacMillan, ch 6 (Howarth om diskursteori). Marsh and Stoker om

diskurs. (Grundbog) - Jens Peter Frølund Thomsen (1997) 'Moderne Politikbegreber', Aarhus:

Systime, s. 67-82. (Moodle)


- J. Torfing (1998): Diskursanalysen hos Laclau og Mouffe: Et essay om subjektivitet, politik, samfund og demokrati - i A.Berg-Sørensen og M.

Freiberg Greve (red.): Staten, det er - - . Stat og politik - historisk, politologisk og sociologisk, Roskilde Universitetsforlag.

- J. Torfing (2003): New Theories of Discourse. Laclau, Mouffe and Zizek, Oxford Blackwell.

- C. Jensen (red.) (1997): Ernesto Laclau og Chantal Mouffe: Demokrati og hegemoni, Akademisk Forlag (samling originaltekster).

- E. Laclau og C. Mouffe (2002): Det radikale demokrati - diskursteoriens politiske perspektiv, Roskilde Universitetsforlag (samling af original-

tekster v. C.Jensen og A. D. Hansen). - A. D. Hansen og K.Sehested (red.): Konstruktive bidrag. Om teori og

metode i konstruktivistisk videnskab, Roskilde Universitetsforlag, 2003.

http://www.arena.uio.no/

http://www.arena.uio.no/



19

- A. Esmark, C.B.Laustsen og N.Å.Andersen (red.): Social- konstruktivistiske analysestrategier, Roskilde Universitetsforlag, 2005. - A. Esmark, C. B. Laustsen og N.Å.Andersense (red.):

Poststrukturalistiske analysestrategier, Roskilde Universitetsforlag, 2005.

- S. F. Schram & B. Caterina (eds.) (2006): Making Political Science Matter. Debating Knowledge, Reseach and Method. New York, New York

University Press.

Lektion 7: Onsdag den 9. februar kl. 10.00-11.45 i Aud. A

v/ Mads Peter Klindt Policyanalyse 2: Teorier om sporafhængighed i offentlig politik

Teorier om sporafhængighed har længe stået stærkt indenfor politologisk forskning. På forelæsningen gives en række begrundelser for hvorfor

offentlig politik ofte er låst i et givet spor, men det diskuteres også under hvilke forudsætninger der kan forekomme sporbrud.

Litteratur:

- Peters, B.G. (2005) ”The Politics of Path Dependency: Political Conflict in Historical Institutionalism” in Journal of Politics, Vol. 67, No. 4, s.

1275–1300. (www.aub.aau.dk) - Andersen, J.G. og C.A. Larsen (2004) Magten på borgen,

Magtudredningen: Aarhus Universitetsforlag, kapitel 2, s. 23–43.

(Moodle) - Klindt, M.P. (2010) Institutionel komplementaritet mellem velfærdsstat

og arbejdsmarked, ph.d.-afhandling ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet, kapitel 3, s. 63–86. (Kan hentes på

Mads Peter Klindts profil i VBN)

Supplerende litteratur: - Pierson, P. (2000): “Increasing Returns, Path Dependence, and the

Study of Politics” in The American Political Science Review, Vol. 94, No. 2, s. 251–267.

Lektion 8: Torsdag den 10. februar kl. 10.00-11.45 i Aud. A

v/ Henning Jørgensen Policyanalyse 3: Implementeringsteori

Implementeringsforskning har effektivt vist, at en politik først er

produceret, når den er gennemført. Mange af de væsentlige bestemmelser af politik finder først sted, efter at de officielle politiske beslutninger er

taget. Organisering, programmering og implementering er selvstændige opgavesæt, der dernæst skal afleveres til borgere og virksomheder. De

problemfyldte processer- og implementeringstrukturerne, som disse foregår indenfor, analyseres og sættes i relation til hele policy-

problematikken.



20

Litteratur:

- Bo Rothstein (1998): Just Institutions Matter, Cambridge University Press, kap. 4, p. 71-115. (Grundbog)

Lektion 9: Fredag den 11. februar kl. 10.00-11.45 i Aud. A

v/ Mads Peter Klindt Magtteori

Magt analyseres ofte fra det Hobbesianske hvem, hvad, hvor perspektiv. I

denne forelæsning argumenteres der, med afsæt i Bent Flyvbjergs afhandling, for, at magt i stedet bør analyseres som en proces. Magt er

ikke noget nogen har eller får, men noget der udøves. Afhandlingen bygger på en særlig videnskabsteoretisk tilgang – progressiv phronesis –

og tager afsæt i et stykke moderne planlægningshistorie fra Aalborg midtby; det såkaldte Aalborg-projekt. Projektet sigtede på at integrere

trafikale og miljømæssige løsninger i Aalborgs bykerne og vandt stor anerkendelse i internationale kredse. Ikke desto mindre lykkedes det en

række aktører, via magtudøvelse, at forpurre projektets samlende idé. Aalborg-projektet blev aldrig fuldt ud implementeret og Aalborg midtby er

i dag et monument over en række ufærdige infrastrukturprojekter.

Litteratur: - Thomsen, J.P.F. (2009) ”Teorier om magt” i Kaspersen, L.B. og

J.Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans

Reitzels Forlag, kapitel 47, s. 873–888. (Grundbog) - Flyvbjerg, B. (1992) ”Velkommen til magten” i Nordisk administrativt

tidsskrift, Vol. 73, No. 1, s. 47–58. (Moodle)

Supplerende litteratur: - Andersen, J.G. (2003) ”Magtanalyse af politiske processer: Who

governs, what governs, how governance” i Christiansen, P.M. og L. Togeby (red.) På sporet af magten, Magtudredningen: Aarhus

Universitetsforlag, kapitel 11, s. 149–160.

Lektion 10: Mandag den 14. februar kl. 10.00-11.45 i Aud. A v/ Karen Breidahl

Policynetværk og netværksstyring Policynetværks- og ”governance”-tilgange udgør (sammen med

diskursteori og nyinstitutionalisme, som de i et vist omfang trækker på)

nogle af de nyere tilgange i studiet af politikdannelse og politisk styring. Policynetværkstilgangen er udviklet og præsenteres i lektionen som

alternativ til pluralistiske og korporatistiske forståelser af den måde, politikdannelsen foregår på i forbindelse med den velfærdsstatslige

udvikling op gennem det 20. århundrede. I forlængelse heraf behandles ”governance” eller netværksstyring som en tilgang, der videreudvikler

policynetværksindsigterne til en ny forståelse af den politiske styring – en tilgang, der gør op med traditionelle, statscentrerede og ”government” -

orienterede forståelser af politisk styring.



21

- policynetværk - mellem pluralisme og korporatisme

- netværksstyring (“governance”)

Litteratur: - J. Blom-Hansen og C. Daugbjerg (1999): Staten og de organiserede

interesser: En teoretisk introduktion, pp. 6-20 i J.Blom Hansen og C. Daugbjerg (red.): Magtens organisering. Stat og interesse-

organisationer i Danmark, Systime. (Moodle)

- R. A. W. Rhodes (1997): Understanding Governance. Policy Network, Governance, Reflexivity and Accountability. Open University Press, Part

II, pp. 29-45. (Moodle)

Supplerende litteratur: - D. Marsh (ed.) (1998): Comparing Policy Networks, Open University

Press. - G. Stoker (1998): Governance as Theory: five propositions - i

International Social Science Journal, March 1998. - J. Pierre (ed.) (1999): Debating Governance, Oxford University Press.

- J. Pierre & B. Guy Peters (2000): Governance, Politics and the State, MacMillan.

- J. R. Grote & B. Gbikpi (eds.) (2002): Paricipatory Governance. Political and Societal Implications, Leske + Budrich, Opladon.

- Politica nr. 2, 2004: Temanummer – “I Netværkenes spiral”.

- E. Sørensen og J. Torfing: Netværksstyring - fra government til governance, Roskilde Universitetsforlag, 2005.


v/ Mads Peter Klindt Marxistisk teori

Marxistisk teori fyldte meget i 1970‟erne og 1980‟erne, hvilket især AAU bærer præg af. I den neoliberale æra var marxismen i defensiven men har

i det nye årtusind på flere måder fået en revival. På forelæsningen gives indledningsvist en indføring i Marx og den socialistiske utopi, hvorefter

marxismen følges frem til den russiske revolution, Gramsci og Poulantzas. Det diskuteres hvordan den strukturmarxistiske klasseanalyse kan

perspektivere finanskrisen og de politiske tiltag, der er fulgte i kølvandet på kriseudbruddet.

Litteratur: - Loftager, J. (2009) ”Marx og socialismen” i Kaspersen, L. B. og J.

Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag, kapitel 22, s. 424–441. (Grundbog)

- Christiansen, N.F. (2009) ”Marxismen efter Marx” i Kaspersen, L. B. og J. Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans

Reitzels Forlag, kaptiel 28, s. 520–554. (Grundbog) - Marsh, D. (2002) “Marxism” in Marsh, D. and G. Stoker (eds.) Theory

and Methods in Political Science, Houndmills: Palgrave, kapitel 7, s. 153–171. (Grundbog)



22


- Thomsen, J.P.F. (2009) ”Klasseanalyse” i Kaspersen, L. B. og J. Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels

Forlag, kapitel 56, s. 1018–1034.

Blok II – Politisk teori og EU: EU samarbejdet omfatter i dag næsten alle politiske områder, og dets

politiske processer fletter sig sammen med nationale og transnationale processer, og Europa-forskningen beskæftiger sig med stort set alle

aspekter af europæiseringen. Teoretisk trækkes der både på de klassiske integrationsteorier, der blev udviklet fra EU‟s tidlige historie og hele

arsenalet af teorier fra den politologiske, sociologiske og økonomiske værktøjskasse. Dialogen mellem teorierne er afgørende for at forstå

europæiseringen og dens konsekvenser for medlemsregeringer, borgere og omverden.

Forløbet baserer sig på en allround grundbog, som præsenterer fakta om

historie og institutioner, introducerer forskellige teoretiske tilgange til EU og giver indsigt i konkrete politikker og problemstillinger.

Den historiske udvikling og den institutionelle arkitektur skal tilegnes

gennem selvstudier med mulighed for at stille spørgsmål til stoffet i anden

del af første kursusgang. De resterende kursusgange introducerer klassiske og nyere teoretiske tilgange til EU, medborgerskab og slutter

med ØMU‟en og den sociale dimension.

Grundbogen: - Cini, Michelle (ed.)(2009). European Union Politics, Oxford University

Press. Grundbogen kan købes i Centerboghandlen.

Lektion 1: Tirsdag d. 15. februar kl. 10.00-11.45 i Aud. A v/ Anette Borchorst

Introduktion samt EU’s historie og institutionelle arkitektur EU er en foranderlig størrelse og karakteren af det europæiske

samarbejde, er genstand for politisk og teoretisk uenighed. Første del af lektionen introducerer forestillinger om EU som overstatsligt fænomen,

mellemstatsligt samarbejde, politisk system og multi level governance struktur, og hovedtræk i EU‟s politiske og retlige system præsenteres.

I sidste del af lektionen kan der stilles spørgsmål om EU’s historie og institutionelle arkitektur på baggrund af selvlæsning.

Litteratur:

- Cini, Michelle (ed.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 2, 3, 4, 8, 9, 10, 11, pp. 15-67 og 125-188. (Grundbog)



23


- Kelstrup, Morten, Dorte Sindberg Martinsen & Marlene Wind (2008). Europa i Forandring. En grundbog om EU’s politiske og retlige system,

Hans Reitzels Forlag, kap. 1, 2, 3 og 4, pp. 17-131.

Lektion 2: Tirsdag d. 15. februar kl. 14.00-15.45 i Aud. A v/ Anette Borchorst

Klassiske integrationsteorier

I EF‟s tidlige historie udviklede især amerikanske politologer med tilknytning til International Politik traditionen forskellige bud på hvem og

hvad, der bestemmer integrationsprocessens retning og karakter. Disse teorier var præget af markante uenigheder om, hvad EF var og burde

udvikle sig til. Debatten og dialogen mellem dem disse positioner har været helt central i europaforskningen. De klassiske integrationsteorier

har imidlertid ikke levet op til deres egen ambition om at være universelle teorier. Ikke desto mindre spiller de fortsat en nøglerolle som afsæt for

analyser af tempo og retning i EU‟s udvikling.

Forelæsningen introducerer centrale integrationsbegreber og præsenterer neofunktionalismen og den liberale inter-governmentalisme med fokus på

deres styrker og svagheder og indbyrdes nøgledebatter.

Litteratur:

- Cini, Michelle (ed.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 5 og 6 (pp. 71-103). (Grundbog)


- Rosamon, Ben (2000). Theories of European Integration, Palgrave, kap. 2, 3, 4 og 6, pp. 20-97 og 130-156.

- Eilstrup-Sangiovanni, Mette (ed.) (2006). Debates on European Integration, Palgrave Macmillan, part II, III, pp. 89-324.

Lektion 3: Torsdag d. 17. februar kl. 10.00 – 11.45 i Aud. A

v/ Anette Borchorst Nyere politisk teoretiske tilgange til EU

I begyndelsen af 1990‟erne begyndte man at analysere EU som et politisk system og beskæftige sig med, hvordan EU fungerer i det daglige. Med

denne vinkel blev politisk teori frugtbar til at forstå EU‟s politiske

processer og institutioner. Politisk teori er udviklet med afsæt i en nationalstatslig kontekst, og den udfordres i mødet med EU og må

justeres, hvis den skal forklare EU‟s unikke karakter.

Forelæsningen præsenterer forskellige retninger inden for politisk teori: nyinstitutionelle retninger, multi level governance, netværksteori og social

konstruktivisme, dvs. mange af de tilgange, der indgår i forløbet forud for EU ugen. Pointen er imidlertid at disse teorier udfordres, når de anvendes

på EU‟s komplekse virkelighed, og der har udviklet sig en frugtbar



24

teoretisk debat om, hvordan teorierne kan justeres og indgå i samspil

med de klassiske integrationsteorier.

Litteratur: - Cini, Michelle (ed.)(2009). European Union Politics, Oxford University

Press, kap. 7, pp. 104-122. (Grundbog)


- Rosamon, Ben (2000). Theories of European Integration, Palgrave, kap.5, 7 og 8, pp. 98-129, 157-197).

- Wiener, Antje & Thomas Diez (2009). European Integration Theory, Oxford University Press, kap. 5, 6, 7, 8, 9, 10, pp. 91-180.

- Christiansen, Thomas, Knud Erik Jørgensen (eds)(2001). The Social Construction of Europe, Sage Publications.

Lektion 4: Torsdag d. 17. februar kl. 14.15-16.00 i Aud. A

v/ Poul Thøis Madsen Det indre marked og ØMU’en - to tilgange til forståelsen af

økonomisk integration Det indre marked og ØMU‟en er de to største økonomisk politiske

projekter, EU har lanceret i henholdsvis 1980erne og 1990erne og frem til i dag. Begge projekter er uafsluttede processer med en ubestemt start og

ingen endelig afslutning.

Fortolket økonomisk er der tale om ret banale og letforståelige projekter

med et vist (diskutabelt) økonomisk rationale. Fortolket i en bredere politisk og politisk-økonomisk ramme bliver det en smule mere indviklet –

men også mere relevant.

Litteratur: - Cini, Michelle (ed.) (2009). European Union Politics, Oxford University

Press, kap. 16 og 20, pp. 258-275, 324-339. (Grundbog)

Supplerende litteratur: - European Economists for an Alternative Economic Policy in Europe.

EuroMemo Group (2010/11). Confronting the Crisis: Austerity or Solidarity, Euro-Memorandum, http://www.euromemo.eu/ (summary, pp.

2-4, og resten hvis der er tid til det).

- http://www.ihis.aau.dk/political-economy/european.htm Klik på ’ FAQ’ og ’Texts’ og ’Notes on political economy and European Economic

Integration’. De øvrige links på siden er også relevante. - Madsen, Poul Thøis (2001), Grænser for det indre marked, Forlaget

Systime. - Madsen, Poul Thøis & Henrik Plaschke (1998), Den forbudte debat om

ØMU’en, Forlaget Systime.

http://www.euromemo.eu/

http://www.ihis.aau.dk/political-economy/european.htm



25

Lektion 5: Mandag d. 21. februar kl. 10.00 -11.45 i Aud. A

v/ Birte Siim EU, citizenship og menneskerettigheder

EU medborgerskab har udviklet sig både som en ny overnational retslig institution med egne regler og normer og det har ligeledes fået betydning

som en ny social praksis. EU medborgerskabet har givet borgerne nye rettigheder ved siden af og ovenover deres nationale rettigheder og

pligter. Formålet med forelæsningen er at give et overblik over

udviklingen af EU medborgerskab som en retlig institution og som en del af EU's politiske system (‟Europolity‟). Hvad har bragt medborgerskab på

EU's politiske dagsorden, hvordan har det udviklet sig og hvilken betydning har det for EU landenes borgere? Den anden del af

forelæsningen diskuterer forskellige fortolkninger af EU-medborgerskab. Hvilken betydning har det, at EU-medborgerskab er et af de fire danske

forbehold? Hvordan forholder EU medborgerskab sig til nationale rettigheder og til menneskerettighedssystemet?

Litteratur:

- Wiener, Antje (2003). “Citizenship” i Michelle Cini (ed.), European Union Politics, Oxford University Press, kap. 25, pp. 397-414. (Moodle)

- Jensen, Jane (2007): “The European Union's Citizenship Regime. Creating Norms and Building Practices” Comparative European Politics,

5, pp. 53-69. http://www.palgrave-journals.com/cep/journal/v5/n1/full/6110102a.html Supplerende litteratur:

- Kelstrup, Morten, Dorte S. Martinsen & Marlene Wind (2008).

”Lissabontraktaten, de danske forbehold og udlændingekrisen”, kap. 14 i Europa i Forandring. En grundbog om EU's politiske og retlige system,

Hans Reitzels Forlag, pp. 401-426. - Habermas, Jürgen: “Constitutionalization and democratization:

Habermas on postnational governance” i Social Theory and Practice, 1. July 2007. http://goliath.ecnext.com/

- Bauböck, Rainer (1997): “Citizenship and National Identities in the European Union”. Eugen Antalosvky, Josef Melchior and Sonja

Puntscher-Riekmann (eds.) Integration durch Demokratie. Neue Impulse für die Europäische Union, Metropolis, Marburg, 1997.

Lektion 6: Mandag d. 21. februar kl. 14.15-16.00 i Aud. A

Gæsteforelæsning v/ Journalist Poul Smidt EU og medierne: Drømmen om Europas offentlige rum mellem

demokratisk ide, propaganda og den meget nationale fortælling

om unionen.

Litteratur: - Smidt, Poul (2003). ”EU og medierne”, Danmark 30 år i EU. Et

festskrift, København: Gyldendal, pp. 279-289. (Moodle)

http://www.palgrave-journals.com/cep/journal/v5/n1/full/6110102a.html



26


- Europa-Parlamentets beslutning af 7. september 2010 om journalistik og nye medier - dannelse af et offentligt rum i Europa - se http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P7-TA-2010-0307+0+DOC+XML+V0//DA

Lektion 7: Onsdag d. 23. februar kl. 10.00 -11.45 i Aud. A

v/ Mads Peter Klindt Den sociale dimension: Lissabonstrategien, den europæiske

beskæftigelsesstrategi og den åbne koordinationsmetode Jacques Delors projekt for en social dimension af det indre marked har fra

midten af 1980´erne åbnet for udvikling af en "Europæisk Socialmodel", som er blevet styrket med Den Europæiske Beskæftigelsesstrategi fra

1998 og ikke mindst Lissabon-strategien fra år 2000. Strategierne implementeres via mere horisontale styringsmåder som Den Åbne

Koordinationsmetode og social dialog, hvormed EU forsøger at fremme

policy-læring blandt medlemsstaterne på de social- og arbejdsmarkedspolitiske områder. Set med danske briller er det særlig

interessant, at man i forbindelse med beskæftigelsesstrategiens fornyelse i 2008 inkorporerede en europæisk variant af den danske ”Flexicurity”-

model i strategien. På forelæsningen diskuteres beskæftigelsesstrategiens effekter. Endvidere sættes der fokus på EU-kommissionens fortolkning af

”Flexicurity”.

Litteratur: - Cini, Michelle (ed.)(2009). European Union Politics, Oxford University

Press, kap. 17, pp. 275-290. (Grundbog) - Klindt, Mads Peter (2011) “From Rhetorical Action to Policy Learning:

Understanding the European Commission‟s Elaboration of the Flexicurity-concept” in Journal of Common Markets Studies. (elektronisk

link kommer i januar).


- Daly, Mary (2006): "EU Social Policy after Lisbon", i Journal of Common Market Studies, vol. 44, no. 3, pp. 461-481.

- Keune, M. and Jepsen, M. (2007). "Not balanced and hardly new: the European Commission‟s quest for flexicurity", in Jørgensen H. and

Madsen, P.K. (eds.) Flexicurity and Beyond, Copenhagen: DJØF Publishing, pp. 189–211.

Blok III – Politisk sociologi og kommunikation: Fagkoordinator: Niels Nørgaard Kristensen – [email protected]

Formålet med blok III er at præsentere og udfolde teoretiske positioner og

empiriske problemstillinger inden for den del af politologien og den politiske sociologi, som omhandler politiske identiteter, politisk

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P7-TA-2010-0307+0+DOC+XML+V0//DA

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P7-TA-2010-0307+0+DOC+XML+V0//DA



27

kommunikation og globalisering med fokus på transnationalt demokrati og

magtbegreber. Blok III relateres til de øvrige blokke på 4. semester. Ud over nyere politik-sociologiske problemområder fokuseres der på

fagområdet ‟Politisk kommunikation‟ – og betydningen heraf for studiet af politiske processer, politisk deltagelse og det politiske system. Vi ser frem til at forelæse og diskutere med Jer ☺.

Grundbog:

Stanyer J.: Modern Political Communication. Cambridge: Polity Press. 2007. (Grundbog – kan købes i centerboghandlen, Fib. 15)


v. Birte Siim Global governance, post-nationalt demokrati og civilsamfundet

Formålet med lektionen er at give et overblik over nogle hovedpositioner i debatten om global governance og transnationalt demokrati. Et centralt

bidrag er David Helds teori om et kosmopolitisk demokrati, der har fået

stor gennemslagskraft inden for politologien. Denne tilgang hævder, at der som svar på de nye globale udfordringer er behov for at nytænke

demokratiet gennem udvikling af nye politiske government institutioner. Skeptikere som Robert Dahl hævder, at det hverken er muligt eller

ønskeligt at udvikle et demokrati, der overskrider nationalstaten. John Dryzeks diskursdemokratiske tilgang præsenteres som en tredje position

mellem globalt anarki og institutionalisering. Denne tilgang kan beskrives som ’governance without government. Den fremhæver, at det

transnationale civile samfunds spiller en central rolle i demokratiseringen af det internationale system. Afslutningsvis relateres debatten om

muligheder og problemer i et transnationalt demokrati til EU.

Litteratur: - Held, David. ”Democracy and Globalization”, pp. 12-27 i D.Archibugi, D.

Held & M. Köhler eds. Re-imagining Political Community, London, Polity

Press, 1998. http://www.zmk.uni-freiburg.de/ss2000/texts/held.htm - McGrew, Anthony:Transnational Democracy: theories and prospects I ”,

in April Carter & Geoffry Stokes (eds.) Democratic Theory Today, Wiley- Blackwell, 2002, pp 269-294. 2003: http://www.polity.co.uk/global/transnational-democracy-theories-and-prospects.asp

- Robert Dahl: A Democratic Dilemma: System Efficiency vs. Citizens‟

Participation. Political Science Quarterly, vol. 109, Issue 1 (Spring

1994), 23-34. http://top10headline.com/attachments/351_Academic%20paper.pdf

Supplerende litteratur: - Dahl, Robert. “Can International organizations be democratic?” pp 19-36

i Jan Shapiro & Casiano Hacker-Gordon. Democracy’s Edge, Cambridge, Cambridge University Press.

- Held, David & Anthony McGrew. Globalization/Anti-globalization,

London, Polity Press, 2002.

http://www.zmk.uni-freiburg.de/ss2000/texts/held.htm

http://www.polity.co.uk/global/transnational-democracy-theories-and-prospects.asp

http://www.polity.co.uk/global/transnational-democracy-theories-and-prospects.asp

http://top10headline.com/attachments/351_Academic%20paper.pdf



28

Lektion 2: Mandag den 28. februar kl. 10.00-11.45 i Aud. A

v/ Niels Nørgaard Kristensen Politisk kommunikation: Moderne medier og medialisering

Målet med denne lektion er at afdække centrale sammenhænge i samspillet mellem politik og medier. Politisk kommunikation og deltagelse

gennemgår i disse år en række forandringsprocesser – dvs., ændringer i måderne, hvorpå politikken opleves og kommunikeres på – både ”fra

oven”, ”fra neden” samt ”indefra”. Det centrale begreb som indkredser

disse processer, vil vi tematisere som ”Medialisering” – dvs. ændringer i de kommunikationsprocesser, der kendetegner det moderne demokrati

samt de magt- og virkelighedsforestillinger, der præger den moderne medborger og mediemæssig eller diskursiv magt.

Demokratiet bliver i stigende grad afhængig af medier, og mediernes logik breder sig både i forhold til hverdagslivet og i forhold til politikken.

Litteratur:

- Stanyer J.: Modern Political Communication. Kap 4-5. (Grundbog) - Strömbäck J.: ”Four Phases of Mediatization: An Analysis of the

Mediatization of Politics”. The International Journal of Press/Politics. 2008 13: 228. http://hij.sagepub.com/content/13/3/228

Lektion 3: Tirsdag den 1. marts kl. 10.00-11.45 i Aud. A

v/ Niels Nørgaard Kristensen

Politisk kommunikation: Medier, Offentligheder og Magt Formålet med denne lektion er at trække trådene fra offentligheden via de

moderne mediers stigende betydning for det politiske frem til nye politiske identiteter.

Offentlighedsdebatten afspejler en central sondring mellem offentligheden som ideal og som empirisk kategori. Nyheder, information og

begivenheder i offentligheden, og mere konkret i medierne, repræstenterer i stigende grad en redigeret virkelig. Bagved ligger der

oftest en kompeks produktionsproces bestående af handlinger, redigereringer, valg og fravalg foretaget af professionelle aktører.

Massemedier udgør den centrale formidlingskanal for politik. Både når det drejer sig om diskussion og forfølgelse af politiske interesser, og når

det drejer sig om at informere om nye tiltag. Samtidig er medierne meget afhængige af nyheder fra det politiske system. Det centrale spørgsmål i

den forbindelse er, hvordan dette samspil udfoldes.? Der kommer nemlig i

stigende grad medier mellem mennesker, hvilket påvirker mulighederne for at udtrykke sig om politik. Dette får også betydning for måden at

kommunikere og diskutere politiske spørgsmål på, og det sætter sig spor i den politiske identitet.

Litteratur:

- Stanyer J.: Modern Political Communication. Kap 6-7. (Grundbog) - Norris P. & Inglehart R.: Cosmopolitan Communications. Cambridge

University Press. 2009. pp. 3-22. (Moodle)

http://hij.sagepub.com/content/13/3/228



29

- Gripsrud J.: ”Mediekultur, mediesamfund”. Hans Reitzels Forlag 2002.

pp.: 13-32. (Moodle)

Lektion 4: v/ NN

Lektion 5:

v/ NN

MODUL 5: METODE II: FORSKNINGSDESIGN OG

KVALITATIVE METODER Modul 5: Metode II: Forskningsdesign og kvalitative metoder skal følges af studerende som læser:

BA i Politik & Administration BA i Samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag

Se også uddannelsernes struktur side 9-12

Fagkoordinator: Karen N. Breidahl – [email protected]

Formålet med kurset i forskningsdesign og kvalitative metoder er at give de studerende en overordnet introduktion til og en forståelse af de

komplekse sammenhænge, der er imellem forskningsspørgsmål og

forskningsdesign. Herudover er formålet at etablere en sammenhæng mellem design – og metodeproblematikker, forstå forholdet mellem teori

og forskning og kvalificere de studerende til at anvende samfundsvidenskabelige kvalitative metoder (evt. i samspil med

kvantitative metoder) i forbindelse med studiearbejdet, herunder projektarbejdet.

Med andre ord genopfrisker og udbygger kurset – med afsæt i de

kompetencer, som er tilegnet tidligere på studiet (bl.a. forskningsdesignundervisningen på 3. semester) – deltagernes

forudsætninger for at udarbejde et forskningsdesign; indsamle, behandle – og ikke mindst analysere – kvalitative data, samt anvende de

gennemgåede metoder på konkrete politologiske problemstillinger.

Der benyttes følgende grundbøger, som kan købes i centerboghandlen:

- de Vaus, David (2001) Research Design in Social Research: SAGE

Publications (som I købte på 3. semester i forbindelse med kurset: Metode 1 – Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik).

- Duedahl, Poul og Michael Hviid Jacobsen (2010) Introduktion til dokumentanalyse: Metodeserie for social- og sundhedsvidenskaberne,

bind 2: Syddansk Universitetsforlag. - Antoft, Rasmus, m. fl. (2007) Håndværk og horisonter, Tradition og

nytænkning I kvalitativ metode: Syddansk Universitetsforlag.



30

- Kvale, Steiner og Brinkmann, Svend (2009) Interview: Hans Reitzels

Forlag

Herforuden indgår også en række tekster, der bliver uploaded på Moodle samt en række artikler, der kan downloades derfra via www.aub.aau.dk.

Der skal gøres opmærksomhed på, at der vil blive opgivet litteratur fra:

- Bryman, Alan (2008): Social Research Methods, third edition. Oxford: Oxford University Press. (Grundbog på 2. semester)

Lektion 1: Torsdag den 3. marts kl. 08.00-09.45 i Aud. A

v. Karen N. Breidahl Introduktion til kurset: Forskningsdesign og kvalitative metoder.

I denne forelæsning gives der en overordnet introduktion til kurset, til kvalitative metoder (herunder deres spændvidde) samt til forskellige typer

af forskningsdesign og deres specifikke relation til kvalitative logikker og metoder.

Litteratur:

- de Vaus, David (2001) Research Design in Social Research. SAGE Publications, kapitel 1, 2, 3 (s. 1-52). (Grundbog)

- Devine, Fiona (2002) ‟Qualitative methods‟ i D. Marsh & G. Stoker

(red.): Theory and Methods in Political Science. Palgrave Macmillan (s. 197-215). (Grundbog)

- Bryman, Alan (2008): Social Research Methods, third edition: Oxford University Pres, kapitel 16 (s. 365-399). (Grundbog fra 2. semester)

Lektion 2: Fredag den 4. marts kl. 10.00-11.45 i Aud. A

v/ Iben Nørup Case designet

I denne forelæsning kigger vi nærmere på case designet, og hvordan man i praksis udarbejder et casestudie. Vi vil i forelæsningen se nærmere på

hvad en case er, hvilke typer af undersøgelser, der egner sig til casestudie, hvilke casestudiemodeller, man kan anvende og hvordan man

griber analysen af cases an. Vi vil ligeledes komme omkring de metodologiske og praktiske problemer og begrænsninger, der kan være

knyttet til casestudiet. Slutteligt vil der blive givet praktiske eksempler på

casestudier.

Litteratur: - de Vaus, David (2001) Research Design in Social Research. SAGE

Publications, kapitel 13, 14 og 15 (s. 219-266). (Grundbog) - Antoft, Rasmus & Heidi Houlberg Salomonsen (2007) ‟Det kvalitative

casestudium‟, i Antoft, Rasmus, m. fl. (2007) Håndværk og horisonter, Tradition og nytænkning i kvalitativ metode, Syddansk

Universitetsforlag, kapitel 1 (s. 29-58). (Grundbog)



31

Lektion 3: Mandag den 7. marts kl. 10.00-11.45 i Aud. A

v/Karen N. Breidahl Det komparative design

I denne forelæsning gås der i dybden med forskellige typer af komparative design, hvor vi i den forbindelse kommer ind på sondringen

mellem det case-orienterede overfor det mere variabel-orienterede komparative design.

Vi kommer bl.a. ind på logikken bag systematiske casevalg, teoriens rolle i forbindelse med udvælgelse af casen og endelig diskuteres det, hvordan

man ved at tænke i variabler kan studere sammenhænge med få cases og sikre valide slutninger? Der gives også eksempler på konkrete

komparative forskningsdesign.

Litteratur: - Frendreis, John P. (1983) Explanation of Variation and Detection of

Covariation, Comparative Politic al Studies, vol. 16, no. 2, s. 255-272. (www.aub.aau.dk)

- Rihoux, Benoît (2006) Qualitative Comparative Analysis (QCA) and Related Systematic Comparative Methods: Recent Advances and

Remaining Challenges for Social Science Research, International Sociology, Vol. 21, No. 5, s. 679-706. (www.aub.aau.dk)

- Green-Pedersen, Christoffer og Krogstrup, Jesper (2008) Immigration

as a political issue in Denmark and Sweden, European Journal of Political Research, Vol. 47, No. 5, s. 610-635. (www.aub.aau.dk)

Lektion 4: Tirsdag den 8. marts kl. 10.00-11.45 i Aud. A

v/ Niels Nørgaard Kristensen Kvalitative metoders egenskaber, videnskabsteori og

forskningsinterview I denne forelæsning ses der nærmere på nogle af de mest centrale

forståelser, der inkarnerer samlebetegnelsen ”kvalitative metoder”. Hvad er det for videnskabsteoretiske forståelser, der gennemgående abonneres

på – og hvordan gennemføres kvalitative studier? Dernæst ses der nærmere på ”det kvalitative forskningsinterview”. Hvad kendetegner

dette? Hvordan gennemføres et kvalitativt interview? Og hvordan bruges det i forskningsprocessen?

Litteratur: - Seidman, Irving (1998).: ”Interviewing as Qualitative Research”, cpt. 1-

2, s. 1-21. Teachers College Press. (Moodle) - Järvinen, Margaretha og Nanna Mik-Meyer (2006) Kvalitative metoder i

et interaktionistisk perspektiv: Hans Reitzels forlag, kapitel 1 (s. 9-26). (Moodle)

- Kvale, Steiner & Brinkmann, Svend (2009) Interview: Hans Reitzels forlag, kapitel 6, 7, 8 og 9 (s. 119 – 198). (Grundbog)



32


- Jerome T. Murphey: ”Getting the Facts. A Fieldwork Guide for Evaluators & Policy Analysts”. Scott, Foresman and Company, 1980s, s.

73-107.

Lektion 5: Onsdag den 9. marts kl. 10.00-11.45 i Aud. A v/ Niels Nørgaard Kristensen

Analyse af kvalitative data og validitet

Mange samfundsmæssige forskningsspørgsmål afgøres og udredes bedst på baggrund af tekstlige materialer, såsom transskriberede, kvalitative

interview, taler, avisartikler og dokumentarisk materialer – rapporter, udredninger, årbøger, osv. At udvælge, indsamle og behandle sådanne

materialer kræver imidlertid en række færdigheder og teknikker – praktiske og metodiske – som må tilegnes og opøves. Hvordan griber man

analysen af kvalitative data an? Og hvordan sikrer man validiteten?

Litteratur: - Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (2009) Interview: Hans Reitzels

forlag, Kapitel 11-15 (s. 211-292). (Grundbog) - Niels Nørgaard Kristensen: “Billeder af magten”. Portrætter til forståelse

af magt og demokrati”. Magtudredningen, Århus Universitetsforlag. 2003., s. 32-48. (Moodle)

Supplerende litteratur: - Phillips L. & Schrøder K.: “Diskursanalytisk tekstanalyse”. I ”Kvalitative

metoder i et interaktionistisk perspektiv”, 2006. Hans Reitzels forlag, kap. 13.

- Eva Sørensen: Hvad er bottom-up forskning for noget og hvad skal vi med den? Peter Bogason & Eva Sørensen (red.): Samfundsforskning

bottom-up (1998). Roskilde Universitetsforlag.

Lektion 6: Torsdag den 10. marts kl. 10.00-11.45 i Aud. A v/ Iben Nørup

Dokumentanalyse, metoder, dataindsamling, analyse og validitet Med den elektroniske udvikling har vi i stigende grad mulighed for at

bruge allerede eksisterende data (dokumenter) i forbindelse med kvalitative analyser. Vi kommer langt hurtigere til data i stedet for selv at

udfolde den komplicerede dataindsamling, hvor vi selv må til kilden, fx

interviewpersonen. Det betyder også, at vi kan arbejde med langt større datamængder, men det betyder også, at vi får mere tid til selve data-

analysen. Vi vil derfor fokusere på, hvad det er for helt specifikke overvejelser vi skal gøre os i forbindelse med indsamling og analyse ved

dokumenter. Endvidere vil vi komme omkring brugen af dokumentstudier i studiet af politik og politiske processer.



33

Litteratur:

- Duedahl, Poul & Michael Hviid Jacobsen (2010) Introduktion til dokumentanalyse: Metodeserie for social- og sundhedsvidenskaberne,

bind 2, Kapitel 1, 3,4 og 5, s. 13-21 og s. 31-95. (Grundbog)

Sekundær litteratur: - Bryman, Alan (2008): Social Research Methods, third edition: Oxford

University Press, kapitel 21, s. 514-536.

Lektion 7: Fredag den 11. marts kl. 10.00-11.45 i Aud. C v/ Barbara Fersch Forskellige kvalitative metoder

Denne forelæsning vil gennemgå forskellige specifikke former for kvalitative interviews (eliteinterviews, fokusgruppeinterviews) og en

række andre kvalitative metoder (deltagerobservation, tegneøvelse). Der vil være fokus på metodernes anvendelsesmuligheder, baggrunde og

specielle udfordringer (praktiske såvel som videnskabsteoretiske). Derudover gives der nogle konkrete eksempler på, hvordan disse metoder

kan anvendes indenfor projektarbejdet.

Litteratur:

- Bryman, Alan (2008): Social Research Methods, third edition: Oxford University Press, kapitel 17 (S. 400-433). (Grundbog)

- Halkier, Bente (2008) Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur, kapitel 1 (s. 9-21). (Moodle)

- Morris, Zoe Slote (2009) The Truth about Interviewing Elites, Politics Vol. 29, No. 3. S. 209-217. (www.aub.aau.dk)

- Neal, Sarah & McLaughlin, Eugene (2009) Researching Up? Interviews, Emotionality and Policy-Making Elites, Journal of Social Policy, Vol. 38,

No. 4, s. 689-707. (www.aub.aau.dk)

- Breidahl, Karen og Seemann, Janne (2009) Jobcentret som flerarmet julenisse – tegneøvelser som diagnostisk værktøj i organisations-

analyser, Tidsskrift for Arbejdsliv, Vol. 11, No. 4, s. 8-23. (Moodle)

Supplerende Litteratur: - Bryman, Alan (2008) Social Research Methods. Oxford: Oxford

UniversityPress, Kapitel 19, s. 472-491. - Halkier, Bente (2008): Fokusgrupper. Frederiksberg:

Samfundslitteratur, Kapitel 2.

Lektion 8: Mandag den 14. marts kl. 10.00-11.45 i Aud. A

v/ Barbara Fersch Metodekombination: Konkret og videnskabsteoretisk

I forelæsningen reflekteres over mulighederne og udfordringerne for metodekombination. Formålet med forelæsningen er at opbygge en

forståelse for, hvordan de udfordringer (designmæssige og metodiske) som er forbundet med at kombinere kvalitative og kvantitative metoder

kan overvindes.



34

Litteratur: - Brannen, Julia (2005) Mixing methods: The Entry of Qualitative and Quantitative Approaches into the Research Process, International

Journal of Social Research Methodology, Vol. 8, No. 3, s. 173 – 184. (www.aub.aau.dk)

- Bryman, Alan (2008) Social Research Methods. Oxford: Oxford University Press, Kapitel 25 (S. 602-626). (Grundbog fra 2. semester)

- Jacobsen, Michael Hviid (2007) ‟Adaptiv teori - den tredje vej til viden‟.

I: Antoft, Rasmus et al. (red.): Håndværk & Horisonter. Tradition og nytænkning i kvalitative metode. Odense: Syddansk Universitetsforlag,

kapitel 9 (s. 249-291). (Grundbog)

Supplerende litteratur: - Brannen, Julia (1992) „Combining qualitative and quantitative

approaches: An overview‟. I: Brannen, Julia (ed.) Mixing Methods: qualitative and quantitative research. Aldershot: Ashgate.

- Bryman, Alan (2008) Social Research Methods. Oxford: Oxford UniversityPress, Kapitel 24, s. 587-600.

Lektion 9: Tirsdag den 15. marts kl. 10.00-11.45 i Aud. A v/ Karen N. Breidahl

Konkrete eksempler på brug af forskningsdesignet og kvalitative metoder i forskningsprocessen, øvelse og eksamensforberedelse

I denne forelæsning gives konkrete eksempler på, hvordan den kvalitative metode kan benyttes til at belyse forskellige politologiske problemstillinger

i forbindelse med det konkrete projektarbejde samt på forskellige typer af designmæssige overvejelser, der skal tages op i den forbindelse.

Herudover vil der blive gennemgået form, indhold og krav til opgaven på 4 semester, således at der er en klar operationel vejledning i forbindelse

med den forestående eksamen.


- Hall, Peter A. (2003) „Aligning Ontology and Methodology in Comparative Politics.‟ In Comparative Historical Analysis in the Social

Sciences, edited by J. Mahoney and D. Rueschemeyer. New York: Cambridge UP, s. 373-404. (anbefalet læsning)

Udlevering af eksamensopgave i Modul 5: Metode II:

Forskningsdesign og Kvalitative metoder: Onsdag den 16. marts 2011 kl. 9.00 via Moodle.

I forbindelse med udleveringen af eksamensopgaven i Modul 5: Metode II:

Forskningsdesign og kvalitative metoder afholdes der spørgetime onsdag den 16. marts kl. 11.00-11.45 i Fib. 3 – lok. 35 v. Karen N. Breidahl.

Aflevering af eksamensopgave i Modul 5: Metode II: Forskningsdesign og Kvalitative metoder:

Onsdag den 23. marts 2011 kl. 11.00 i 3 eksemplarer til Maja Neve, Fib. 3/90.



35

Litteratursøgningskursus I og II Fagkoordinator:

Ole Jensen – [email protected]

Formålet med dette kursus er: For det første at give jer et overblik over hvilke databaser og andre ressourcer som er de mest relevante for

søgning af information og litteratur, når man skal studere Politik og

Administration eller Samfundsfag. Der vil således blive lagt vægt på specifikt samfundsvidenskabelige, politologiske og sociologiske databaser,

databaser med elektroniske bøger, E-håndbøger og E-tidsskrifter, citationsdatabaser mv.

For det andet at lære jer nogle teknikker til effektiv litteratursøgning i de

pågældende søgeredskaber.

For det tredje at hjælpe jer i gang med en grundig litteratursøgning til jeres 4. semesters projekt. Derfor vil kurset blive tilrettelagt således, at I

får tid til at fastlægge søgestrategi og søge litteratur til jeres igangværende projekt.

Der vil endvidere være mulighed for opfølgende vejledning senere i

projektperioden.

Kurset afholdes og finder sted på AUB, Langagervej 2 følgende dage:

Onsdag den 6. april kl. 09.00–16.00

Der laves 2 hold som får 2 lektioner á 3 timer.

Tilmelding (gerne gruppevis) til Maja Neve, Fib. 3/90 senest onsdag den

30. marts 2011 inden kl. 11.00.


BA – Politik & Administration

6. semester

36

Kursusplan:

Uge 5 Onsdag den 2. februar Kl. 08.30 Introduktion Aud. A

Onsdag den 2. februar Kl. 09.15-11.30 Brush-up Aud. A Onsdag den 2. februar Kl. 12.30-15.15 Grupppedannelse Fib. 3 Torsdag den 3. februar Kl. 12.15-14.00 Modul 10B – Lektion 1 Aud. A

Fredag den 4. februar Kl. 12.15-14.00 Modul 10B – lektion 2 Aud. A Fredag den 4. februar Kl. 11.00 Aflevering af gruppeskema

til Maja Neve Fib. 3/90 Uge 6 Mandag den 7. februar Kl. 12.15-15.00 Modul 10A – lektion 1 Aud. A

Tirsdag den 8. februar Kl. 12.15-14.00 Modul 10B – lektion 3 Aud. A Onsdag den 9. februar Kl. 12.15-15.00 Modul 10A – lektion 2 Aud. A

Torsdag den 10. februar Kl. 12.15-14.00 Modul 10B – lektion 4 Aud. A Torsdag den 10. februar Kl. 14.15-15.00 Informationsmøde vedr. Aud. A kandidatuddannelserne v. studievejl.

Fredag den 11. februar

Uge 7 Mandag den 14. februar Kl. 12.15-15.00 Modul 10A – lektion 3 Aud. A

Tirsdag den 15. februar Kl. 12.15-14.00 Modul 10B – lektion 5 Aud. A Tirsdag den 15. februar Tilmelding til undervisnings- og eksamenstilmelding

via STADS Onsdag den 16. februar Kl. 12.15-15.00 Modul 10A – lektion 4 Aud. A Torsdag den 17. februar Kl. 12.15-14.00 Modul 10B – lektion 6 Aud. A

Fredag den 18. februar

Uge 8 Mandag den 21. februar Kl. 12.15-15.00 Modul 10A – lektion 5 Aud. A Tirsdag den 22. februar Kl. 12.15-14.00 Modul 10B – lektion 7 Aud. A

Onsdag den 23. februar Kl. 12.15-15.00 Modul 10A – lektion 6 Aud. A Torsdag den 24. februar Kl. 12.15-14.00 Modul 10B – lektion 8 Aud. A

Fredag den 25. februar Uge 9

Tirsdag den 1. marts Sidste frist for tilmelding til undervisnings- og eksamenstilmelding via STADS

Tirsdag den 1. marts Kl. 09.00-11.00 Aflevering af Modul 10B Onsdag den 2. marts Kl. 12.15-15.00 Modul 10A – lektion 7 Aud. A

Torsdag den 3. marts Fredag den 4. marts Kl. 12.15-15.00 Modul 10A – lektion 8 Aud. A

Uge 10 Mandag den 7. marts Kl. 12.15-15.00 Modul 10A – lektion 9 Aud. A

Tirsdag den 8. marts Kl. 09.00 Udlevering af Modul 10A Tirsdag den 8. marts Kl. 11.00-12.00 Modul 10A – spørgetime Fib. 3/35 Onsdag den 9. marts

Torsdag den 10. marts Fredag den 11. marts Kl. 09.00-11.00 Aflevering af Modul 10A


6. semester

37

Uge 13

Fredag den 1. april Sidste frist for tilmelding til Kandidatuddannelserne v. Samf. Fak. Uge 22

Onsdag den 8. juni Kl. 13.00 Modul 11: 6. semesters projekt Aflevering af projekt til Maja Neve,

Fib. 3/90

Uge 25 og 26 (4 dage) Mandag den 20. juni – torsdag den 30. juni Modul 11: 6. semesters projekt Eksamen


6. semester

38

Brush-up forelæsninger:

Onsdag den 2. februar 2011 kl. 8.30-11.30

Formål: Der introduceres til 6. semester og dagens forløb af semester-ansvarlig Anne

Mette Hansen. Endvideres gives information fra Maja Neve. Derefter holdes brush-up af begreber og problemstillinger fra 4. og 5. semester og eventuelt forslag til projektemner på 6. semester, hvor bacheloropgaven skal udarbejdes.

Tidspunkt Lokale Aktivitet

8:30-09:15 Aud. A Introduktion og informationer v/semesteransvarlig Anne Mette Hansen og

sekretær Maja Neve

9:15-9:45 Aud. A Verdenspolitik: Globalisering og Regionalisering

v/Henrik Plaschke

9:45-10:15

Aud. A Policy analyse: Velfærdsstat

v/Per H. Jensen

Pause

10:30-11:00 Aud. A Organisation & Offentlig Forvaltning v/Sarah Borup Jacobsen

11:00-11:30 Aud. A Moderne Politik - begreber og analyser v/Jesper Møller Pedersen

Onsdag den 2. februar 2011 kl. 12.30-15.15 Formål:

Gruppedannelse.

Tidspunkt Lokale Aktivitet

12:30-15:00 Fib 3 - 31 Verdenspolitik: Globalisering og Regionalisering v/Henrik Plaschke

12:30-15:00 Fib 3 - 35 Policy analyse og Velfærdsstat v/Jesper Møller Pedersen

12:30-15:00 Fib 1 – 35 Organisation & Offentlig Forvaltning v/Sarah Borup Jacobsen

15:00-15:15 Fib 1 – 35 Opsamling på gruppedannelsen v/Sarah Borup Jacobsen


6. semester

39

MODUL 10 A: FORVALTNINGSRET

Fagkoordinatorer:

Lektor, P.hd. Sten Bønsing, Juridisk institut – [email protected]

Modul 10A: Forvaltningsret skal følges af studerende som læser:

BA i Politik & Administration

Se også uddannelsernes struktur side 9-12

Formålet med kurset er at give de studerende teoretiske og praktiske forudsætninger for at løse enkle forvaltningsretlige problemstillinger i den

offentlige forvaltning.

I kurset gennemgås: - Forvaltningens organisation (opbygning), funktion (opgaver) og

kompetence, herunder delegation. - Forvaltningsrettens kilder (retskilder)

- Sagsbehandlingsreglerne (bl.a. indhentelser af sagsoplysninger, inhabilitet, partshøring, begrundelse, aktindsigt, tavshedspligt mv.)

- De indholdsmæssige krav til forvaltningsafgørelser (hjemmel, magtfordrejning, lighedsprincip mv.)

- Prøvelse og kontrol med forvaltningens handlinger, fx Ombudsmands-kontrol, kommunaltilsyn, domstolskontrol, rekurs (klage-systemer)

Litteratur: - Almindelig Forvaltningsret af Sten Bønsing, 2009, DJØF-forlag.

- Lovsamlingen 2010, DJØF forlag (anbefales).

Bøgerne kan købes i Centerboghandlen, Fib. 15.

Lektion Emne Pensum

1 Mandag den 7. febr.

Kl. 12.15-15.00

Introduktion - Begrebet forvaltningsret.

Forvaltningen, forfatningen og domstolene.

Retskildespørgsmål

Forvaltningens organisation, funktion og

kompetence

Almindelig Forvaltningsret s. 1-71

2

Onsdag den 9. febr.

Kl. 12.15-15.00

Kommuner og kommunale opgaver

Forvaltningsloven og offentlighedsloven

Inhabilitet


s. 73-100

Læs Forvaltningsloven i

Lovsamlingen 2010



6. semester

40

3

Mandag den 14. febr.

Kl. 12.15-15.00

Sagers rejsning og forberedelse

Sagsoplysning Partsrettigheder


4

Onsdag den 16. febr.

Kl. 12.15-15.00

Vejledningspligt Afgørelse af sager Formkrav og begrundelse

Offentlighed Tavshedspligt


Læs Offentlighedsloven i Lovsamlingen 2010

5

Mandag den 21. febr.

Kl. 12.15-15.00

Legalitetsprincippet Kommunalfuldmagten


6

Onsdag den

23. febr.

Kl. 12.15-15.00

Uskrevne saglige krav og pligtmæssigt skøn


7

Onsdag den 2. marts

Kl. 12.15-15.00

Administrativ kontrol og tilsyn

Kommunaltilsyn


8

Fredag den 4. marts

Kl. 12.15-

15.00

Domstolskontrol Almindelig Forvaltningsret s.319-352

9

Mandag den 7. marts

Kl. 12.15-15.00

Ombudsmanden Case-gennemgang

Opsamling - “spørgetime”

Almindelig Forvaltningsret

s. 297-318

10

Tirsdag den 8. marts

Kl. 09.00-12.00

Udlevering af eksamensopgave via Moodle

Spørgetime

Kl. 09.00-11.00

Kl. 11.00-12.00


6. semester

41

11

Fredag den 11. marts

Kl. 09.00-11.00

Aflevering af eksamensopgave via Moodle

Kl. 09.00-11.00

MODUL 10 B: OFFENTLIG BUDGETLÆGNING OG

ØKONOMISTYRING Kursets formål er at give en indføring i budgettering, udgiftspolitik og økonomistyring i den offentlige sektor ud fra både en teoretisk og en

praktisk vinkel.

Som gennemgående litteratur anvendes: - Erik Hammer (2001): Økonomi og styring i staten. Danmarks

Forvaltningshøjskoles Forlag. København. 155 sider. - Erling Jensen (2010): Offentlig driftsøkonomi og økonomistyring,

Forlaget Samfundslitteratur. - Div. downloads

Lærebøger kan købes i Centerboghandlen, Fib. 15.

I kurset indgår primært eksempler fra den kommunale og statslige

administration. Kurset omfatter følgende emner:

Udgiftspolitik og budgetteori

Budgetlægning i staten og Finansloven Det offentlige budgetsamarbejde

Budgetlægning i kommunerne Økonomistyring i den offentlige sektor

Evalueringen

Kurset evalueres gennem individuel udarbejdelse af to skriftlige opgaver. Opgaverne udleveres løbende. Bedømmelse bestået/ikke bestået.


v/ Jørgen Stamhus Offentlig budgetlægning og udgiftspolitik

Litteratur: - T. Beck Jørgensen og P. E. Mouritzen (2002): s. 9-28. (Moodle)

- T. Pallesen (2008): s. 37-55. (Moodle)


6. semester

42


v/ Søren Bak (Rigsrevisionen) Budgetlægning i staten

Litteratur:

- Hammer: kap. 4, 5, 7 og 9 samt bilag 1, 4, 6, 7 og 8.

Lektion 3: Tirsdag den 8. februar kl. 12.15-14.00 i Aud. A

v/ Jørgen Stamhus Budgetsamarbejdet og aftalesystemet

Litteratur:

- Det Økonomiske Råd (2002): s. 161-176. http://www.dors.dk/graphics/Synkron-

Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2002/kap2.pdf - Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2006b): s. 5-35.

http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Publikationer_IN/~/media/Filer-Publikationer-IN/Kommuner%20og%20Regioner/2006/Kommunal-

udligning-generelle-tilskud-2007/kommunal-udligning-generelle-tilskud-2007.ashx

- R. Ansbøl. (2008): s. 55-59. (Moodle)


v/ Torben Mols (BDO) Budgetlægning i kommunerne

Litteratur:

- Binderup (1995), s. 10-20 og 30-35. (Moodle) - Juul og Kyvsgaard (1997), s. 98-115. (Moodle)

- Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kap. 3 og 5 og afsnit 2.0-2.5 (alt vedrørende budget og regnskabssystem for kommuner efter

kommunalreformen). http://www.budregn.im.dk/im/site.aspx?p=2776

Lektion 5: Tirsdag den 15. februar kl. 12.15-14.00 i Aud. A v/ Erling Jensen

Offentlig driftsøkonomi og økonomistyring

Litteratur:

- E. Jensen (2010): kapitel 1-3.

Lektion 6: Torsdag den 17. februar kl. 12.15-14.00 i Aud. A v/ Erling Jensen

Økonomistyring

Litteratur: - E. Jensen (2010): kapitel 4-5.

- M. Andersen & C. Rohde (2007): Virksomhedens økonomistyring, DJØF Forlag. Kap. 2. (Moodle)

http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2002/kap2.pdf

http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2002/kap2.pdf

http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Publikationer_IN/~/media/Filer-Publikationer-IN/Kommuner%20og%20Regioner/2006/Kommunal-udligning-generelle-tilskud-2007/kommunal-udligning-generelle-tilskud-2007.ashx




http://www.budregn.im.dk/im/site.aspx?p=2776


6. semester

43

- Cooper, R. and Kaplan, Robert S. (1988): “Measure Costs Right: Make

the Right Decisions”, in Harvard Business Review, September 1988, pp. 96-103. (AUB - http://www.aub.aau.dk/findmateriale/e-tidsskrifter)

Lektion 7: Tirsdag den 22. februar kl. 12.15-14.00 i Aud. A

v/ Erling Jensen Omkostningsfordelinger og kalkulationer

Litteratur: - E. Jensen (2010): kapitel 6.

- Vejledning i omkostningsfordelinger. Del 1: Behovet for omkostningsfordelinger. Økonomistyrelsen, 2005. (Moodle)

- Vejledning i omkostningskalkulationer, kapitel 9 i Budget og regnskabssystem for kommuner, Velfærdsministeriet, 2009. (Moodle)


v/ Erling Jensen Økonomisk styring og effektivitet. Balanced Scorecard.

Litteratur:

- E. Jensen (2010): kapitel 7. - Robert S. Kaplan og David P. Norton: ”The Balanced Scorecard –

Measures That Drive Performance”, i Harvard Business Review, januar-

februar 1992, s. 71-79. (AUB - http://www.aub.aau.dk/findmateriale/e- tidsskrifter)

Udlevering af opgaver til Modul 10B: Offentlig budget-lægning og

økonomistyring De to delopgaver udleveres i forbindelse med henholdsvis lektion 1 og

lektion 5.

Aflevering af opgaver i Modul 10B: Offentlig budget-lægning og økonomistyring

Tirsdag den 1. marts 2011 kl. 09.00-11.00 i 3 eksemplarer til Maja Neve, Fib. 3/90.

http://www.aub.aau.dk/findmateriale/e-tidsskrifter



Kandidatuddannelsen i Samfundsfag

8. semester

44

Samfundsfag som centralt fag

Som det fremgår af uddannelsens struktur skal I på 8. semester vælge

enten

Modul 11: Politisk kommunikation (10/20 ECTS) - se link: http://pas.samf.aau.dk/uddannelser/kandidat-politik-

administration/moduler-foraar/

eller Modul 12: Valgfag (10/20 ECTS)

Valgfaget kan antage 2 former jvf. studieordning:

A. Enten kan det ske inden for samfundsfags områder i: Samfundsøkonomi, Sociologi, Politologi eller Verdenspolitik/International

politik ved at vælge et udbud på de forskellige kandidatuddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område på Aalborg Universitet.

B. Eller det kan ske ved, at der tilrettelægge en flerfaglig opgave (10

ECTS) eller et flerfagligt projekt (20 ECTS), hvor der både indgår faglige elementer fra samfundsfag og fra gymnasietilvalgsfaget.

Valgfaget kan i begge de nævnte former fungere som en væsentlig

inspiration til det efterfølgende speciale.

Hvis de studerende i modul 11 har valgt 10 ECTS skal valgfaget på 20 ECTS omfatte et projektarbejde.

Prøveform:

Studienævnet for Politik/Administration og Samfundsfag vil godkende de prøveformer, der eksisterer på de uddannelser, hvor valgfaget udbydes,

hvis det foregår med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. I bedes senest fredag den 17. december 2010 sende Maja Sønderby Neve ([email protected]) ”ansøgningskemaet om forhåndsgodkendelse af Modul 12: valgfag” eller en mail, hvori I meddeler om I har valgt enten Modul 11: Politisk kommunikation (10/20 ECTS). I finder yderligere oplysninger via http://pas-moodle.samf.aau.dk/course/view.php?id=79

Derudover færdiggøres ens tilvalgsfag.

http://pas.samf.aau.dk/fileadmin/user_upload/annskov/Uddannelsesstrukturer/Samfundsfag_-_struktur_centralt_fag_hjemmeside.pdf

http://pas.samf.aau.dk/uddannelser/kandidat-politik-administration/moduler-foraar/

http://pas.samf.aau.dk/uddannelser/kandidat-politik-administration/moduler-foraar/


http://pas-moodle.samf.aau.dk/course/view.php?id=79

http://pas-moodle.samf.aau.dk/course/view.php?id=79


8. semester

45

Samfundsfag som tilvalgsfag

Modul 10: Sociologi Modulet omfatter kursus/studieaktiviteter inden for to faglige områder –

dels "Generel sociologi" (2 ECTS) og dels "Politisk kultur og politiske identiteter" (2 ECTS).

2. Prøveform – jf. studieordning

Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i projektrapporten, og den mundtlige eksamination prøver dels de problem-, fag - og

teoriområder, der ligger til grund for rapporten, og dels den almene orientering i kursuslitteraturen.

Den mundtlige eksamination tilrettelægges på en sådan måde, at der afsættes tid til en eksamination i den almene orientering i

kursuslitteraturen.

Der gives en samlet karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02.

Kurset i Politisk sociologi og Sociologiens hovedtemaer afholdes sammen med 2. semester Politik & Administration og Samfundsfag.

På 2. semester benyttes også Moodle til brug for kurset, og du finder kurset her: http://basis-moodle.samf.aau.dk

Du kan logge ind med dit samf. brugernavn og password.

FORELØBIG KURSUSPLAN over politisk sociologi og sociologiens

hovedtemaer

(Den endelig udgave følger på http://basis-moodle.samf.aau.dk/)

Sociologiens hovedtemaer: Lektion 1: Onsdag d. 2. februar kl. 08.00-09.45 i Aud. T v/ Lars Skov Henriksen

Introduktion til sociologien som videnskab – ophav, hovedpersoner mv.

Lektion 2: Fredag d. 4. februar kl. 12.00-13.45 i Aud. T v/ Sune Qvotrup Jensen

Kultur og subkultur

Lektion 3: Tirsdag d. 8. februar kl. 08.00-09.45 i Aud. T v/ Anja Jørgensen

Sociale strukturer på mikroniveau – grupper, interaktion, roller

http://basis-moodle.samf.aau.dk/

http://basis-moodle.samf.aau.dk/


8. semester

46

Lektion 4: Onsdag d. 9. februar kl. 08.00-09.45 i Aud. T

v/ Lars Skov Henriksen Sociale strukturer på makroniveau – sociale systemer og institutioner

Lektion 5: Fredag d. 11. februar kl. 08.00-09.45 i Aud. T

v/ Anja Jørgensen Socialisering

Lektion 6: Mandag d. 14. februar kl. 12.00-13.45 i Aud. T v/ Trond Beldo Klausen

Social differentiering, ulighed og klasse

Lektion 7: Onsdag d. 16. februar kl. 08.00-09.45 i Aud. T v/ Lars Skov Henriksen

Social afvigelse og social kontrol

Lektion 8: Fredag d. 18. februar kl. 08.00-09.45 i Aud. T v / Lars Skov Henriksen

Social forandring

Politisk sociologi: Lektion 1: Fredag d. 4. februar kl. 10.00-11.45 i Aud. A – Bad. 9

v/ Ditte Shamshiri-Petersen Introduktion til forløbet og de centrale problemstillinger

Lektion 2: Mandag d. 7. februar kl. 12.00-13.45 i Aud. T

v/ Jesper Møller Pedersen Klassiske og nyere tilgange til politisk sociologi - med særlig fokus på

statens rolle og funktion

Lektion 3: Onsdag d. 9. februar kl. 10.00-11.45 i Aud 3 – Bad. 9

v/ Ditte Shamshiri-Petersen Politik i senmoderniteten: Fra klasser til livspolitik?

Lektion 4: Fredag d. 11. februar kl. 10.00-11.45 i Aud. T

v/ Jesper Møller Pedersen Udfordringer for staten og politiske institutioner i forandring

Lektion 5: Mandag d. 14. februar kl. 14.00-15.45 i Aud. T

v/ Ditte Shamshiri-Petersen Forandringer i politisk kultur, deltagelsesformer og medborgerskab

Lektion 6: Torsdag d. 17. februar kl. 12.00-13.45 i Aud. T

v/ Ditte Shamshiri-Petersen

Vælger- og partiadfærd i en medialiseret virkelighed


8. semester

47

Grundbøgerne for Politisk sociologi og Sociologiens hovedtemaer er:

Politisk sociologi:

- Faulks, Keith (1999): Political Sociology - A Critical Introduction. Edinburgh University Press.

Sociologiens hovedtemaer:

- McIntyre, Lisa J. (2007): The Practical Skeptic – Core Concepts in

Sociology. McGraw-Hill College.

- Andersen, Heine (red.) (2011): Sociologi – en grundbog til et fag. 3. rev. udgave. Hans Reitzels Forlag, København.

Bøgerne kan købes i boghandlen på Strandvejen. Tekster til Politisk sociologi ligger til gennemsyn hos Anne K. Jørgensen,

Basis, Plan 2, Strandvejen 19.

Gruppeskema til vejlederfordeling afleveres til Maja Neve, senest mandag

den 28. februar 2011 inden kl. 11.00.

Besked vedr. vejledere udsendes senest torsdag den 3. marts 2011 via Moodle.

Aflevering af projekt i Modul 10: Sociologi onsdag den 8. juni 2011 i

tidsrummet kl. 9.00-11.00 til Maja Sønderby Neve, Fib. 3/90.

Eksamen i Modul 10: Sociologi afholdes i uge 25.


10. semester

48

Modul 13: Speciale

Torsdag den 20. januar 2011 kl. 13.00: Møde vedr. specialevejledning i

Fib. 3 – lokale 35.

Torsdag den 20. januar 2011 inden kl. 11.00: Blanket "Tilmelding til specialevejledning" afleveres sammen med udskrift af studiejournal

(gælder alle - uanset om man starter februar eller april).

Nedenstående gælder for studerende med start i februar.

Onsdag den 2. februar 2011 inden kl. 11.00: Aflevering af synopsis via Moodle under Modul 8 sammen med "Godkendelsesblanket"

Medio februar: Offentliggørelse af vejleder, samt sidste dato for aflevering af specialet (½ år efter underskrift af Studienævn og vejleder) ca. medio

august 2011.

Der må gerne afleveres til den ordinære eksamen i juni måned.

For studerende med start i april bliver deadlines rykket ca. 2 mdr.

Derudover afholdes der seminarer samt vejledning i litteratursøgning – hold øje med moodle under Kandidat i Samfundsfag – Modul 13: Speciale.

1. Specialestudiets form og indhold – jvf. studieordning Specialet foregår under vejledning, men de(n) specialestuderende

tilrettelægger selv specialeforløbet. Den studerende får af studienævnet tildelt en specialevejleder, når der er valgt emne og problemformulering,

og der foreligger et samlet skriftligt design for specialet.

Specialevejlederen og studienævnet godkender specialeemnet, og der fastsættes en frist for specialets aflevering.

Under specialeforløbet kan der afholdes specialeseminar med deltagelse af specialevejlederen og en anden vejleder med tilknytning til uddannelsen.

Specialet kan udarbejdes gruppevis eller individuelt.

Specialet må for en enkelt studerende max. have et omfang på 75 normalsider. For hver ekstra studerende i en gruppe forøges dette sidetal

med 25 sider (2 studerende max. 100 normalsider, 3 studerende max. 125 normalsider og 4 studerende 150 normalsider).

Kandidatspecialet i samfundsfag består af en stor skriftlig afhandling af en

afgrænset problemstilling, der skal sikre en dybtgående teoretisk og metodisk behandling inden for et eller flere af samfundsfags

hovedområder.


10. semester

49

2. Prøveform Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02.

Der afholdes en individuel ekstern mundtlig prøve. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i specialet og foregår som en diskussion mellem den

studerende, eksaminator og censor.

Politik & Administration 8. semester forår 2011

50

Modul 1 - Seminar 7 Organisation og Forvaltning Offentlig modernisering – digitaliseringens muligheder og udfordringer Koordinatorer: Anne Mette Hansen, [email protected], Fib 3, rum 3 Anja Reinwald, [email protected], Fib 3, rum 3 Jeppe Agger Nielsen, [email protected], Fib 3, rum 7 Semesterplan: Tirsdag 01. februar kl. 10.00-11.45 Lektion 1 Fib 1/33 Tirsdag 08. februar kl. 10.00-11.45 Lektion 2 Fib 1/33 Tirsdag 15. februar kl. 10.00-11.45 Lektion 3 Fib 1/33 Tirsdag 22. februar kl. 10.00-11.45 Lektion 4 Fib 1/33 Tirsdag 01. marts kl. 10.00-11.45 Lektion 5 Fib 1/33 Tirsdag 08. marts kl. 10.00-11.45 Lektion 6 Fib 1/33 Tirsdag 15. marts kl. 10.00-11.45 Lektion 7 Fib 1/33 Tirsdag 22. marts kl. 10.00-11.45 Lektion 8 Fib 1/33 Gruppedannelse: Torsdag 17. februar kl. 13.00-16.00 Fib 1/33 Projekt- og opgaveseminar: Tirsdag 29. marts kl. 10.00-11.45 Lektion 9 Fib 1/33 Tirsdag 05. maj Lektion 10 Fib 1/33 Afleveringsfrister: - projekter 8. juni 2011, inden kl. 12.00 - seminaropgaver 7. juni 2011, inden kl. 12.00 - skriftlig ugeopgave udlevering tirsdag 12. april 2011, kl. 11.00

Aflevering tirsdag 19. april 2011, kl. 11.00 Mundtligt forsvar: - projekter f.o.m 20. juni t.o.m 30. juni 2011 Litteratur: • Grundbog: Ejersbo, N. & Greve, C. (2008): Modernisering af den offentlige

sektor, Børsens forlag, 2. udgave • Diverse artikler – tilgængelighed angives senere


51

Indhold Gennem flere årtier har skiftende danske regeringer moderniseret og udviklet den offentlige sektor, og fra og med Schlüter regeringens 1983 moderniseringsprogram har digital forvaltning været et gennemgående tema. Danmark har høstet en række anerkendelser for det lange seje træk, der er sket i forbindelse med digitaliseringen af den offentlige sektor og målt med en international målestok rangerer Danmark blandt de absolut førende lande. Samtidig er der i de seneste år blevet sat en mere håndfast landspolitisk dagsorden for digital forvaltning, hvor der navnlig fokuseres på at få udnyttet effektiviseringspotentialerne i anvendelsen af IT i staten, regionerne og kommunerne. Seminaret stiller skarpt på de organisatoriske muligheder og udfordringer, der er forbundet med digitalisering såvel internt i den offentlige forvaltning som eksternt i forhold til borgere, virksomheder og andre offentlige organisationer. Seminaret adresserer ikke alene problematikker omkring digitalisering af administrative opgaver, men også den accelererende digitalisering på de borgervendte kerneopgaveområder (sundhed, uddannelse og ældrepleje), der repræsenterer størstedelen af den offentlige opgavevolumen. Gennemgående i seminaret stilles følgende spørgsmål: • Hvem og hvad er de drivende kræfter for digitalisering? • Hvilke problemer er digitaliseringen svaret på? • Hvilke organisatoriske muligheder og udfordringer kan identificeres ved

implementering af nyt it? • Hvilken rolle spiller IT-forandringsagenter i implementeringsprocesser? • Hvordan modnes organisationer i deres arbejde med digitalisering? • Hvordan måles effekter og hvordan kan potentielle gevinster realiseres? • I hvilken grad er IT løftestang for demokratiet?

Seminaret indledes med en redegørelse for den historiske udvikling i digitaliseringen af den offentlige sektor, som tematiseres og forbindes med New Public Management (NPM). Dernæst diskuteres forskellige organisationsteoretiske perspektiver til at belyse og forklare digitaliseringsbølgens opståen og hvilke muligheder og udfordringer denne har medført.


52

Kompetencebeskrivelse Seminaret forholder sig til kerneområdet ’Organisation og forvaltning’, idet det tager udgangspunkt i offentlige organisationer og inddrager organisationsteoretiske perspektiver til at belyse digitaliseringen af den offentlige sektor. Deltagerne på seminaret vil opnå såvel empirisk som teoretisk indsigt i den offentlige sektors udfordringer og problemstillinger, i forhold til digitaliseringen. Seminariet sigter mod at præsentere de studerende for en række temaer og værktøjer, der vil være brugbare i fremtidige jobsituationer – på såvel det private og det offentlige jobmarked. Seminarets undervisningsform bygger på en kombination af forelæsninger, plenum diskussioner, studenter- og casepræsentationer. Målet med forelæsningerne er at give et overblik over kursets teoretiske indhold. Studenterpræsentationerne er obligatoriske, og der bliver til formålet etableret læsegrupper af en vis størrelse ved seminarstart. Disse læsegrupper vil alle i løbet af seminariet skulle præsentere teoretiske artikler indenfor fagområdet. Plenum diskussionerne vil finde sted i forbindelse med forelæsningerne og præsentationerne.


53

BLOK 1: INTRODUKTION Lektion 1: Tirsdag den 1. februar kl. 10-11:45 v/Anne Mette Hansen, Anja Reinwald og Jeppe Agger Nielsen Introduktion til seminaret samt præsentation af digitalisering i den offentlige sektor som en del af NPM-bølgen Lektionen giver et overordnet indblik i den samlede seminarrække. Der introduceres desuden til digitalisering i den offentlige sektor i relation til moderniseringstendensen – er digitalisering og New Public Management to sider af samme sag eller modstridende koncepter? Digitaliseringsdagsorden diskuteres afslutningsvis med fokus på forskellige intentioner med digitaliseringen gennem de seneste 30 år. Litteratur:

• Dunleavy, P., Margetts H., Bastow, S. & Tinkler, J. (2006): New Public Management Is Dead — Long Live Digital-Era Governance. The Journal of Public Administration Research and Theory, 16(3), pp. 467–494 (findes gennem AUB - E-tidsskrifter - søgning på tidsskriftets titel)

• Ejersbo, N. & Greve, C. (2008): Modernisering af den offentlige sektor, Børsens forlag, 2. udgave, pp. 13-30 samt pp. 175-194

Lektion 2: Tirsdag den 8. februar kl. 10:00-11.45 v/Anja Reinwald Digitalisering i den offentlige sektor i Danmark - Cases på digitalisering Hensigten med denne lektion er at give de studerende kendskab til en række centrale cases på digitalisering i en dansk kontekst. Målet er at give de studerende inspiration til projektskrivning eller ugeopgaven samt et fælles fundament for diskussioner af de forskellige teorier som præsenteres i løbet af seminarrækken. Cases til studenterpræsentationer: Casepræsentationen forberedes i grupper og med udgangspunkt i de på første lektion udleverede spørgsmål.

• SKAT (skat.dk) • Care-Mobil (modernisering.dk/da/projekter/caremobil) • Digital Tinglysning (tinglysning.dk) • EPJ (Elektronisk Patient Journal) – (modernisering.dk) • Borger.dk/virk.dk

Litteratur:

• Regeringen, KL og Danske Regioner (2007): Strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010 – Mod bedre digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde, s. 1-24 (findes på moodle)


54

• Ejersbo, N. & Greve, C. (2008): Modernisering af den offentlige sektor, Børsens forlag, 2. udgave, pp. 197-232

BLOK 2: ORGANISATIONSTEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ

DIGITALISERING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Lektion 3: Tirsdag den 15. februar kl. 10:00-11:45 v/ Anja Reinwald Digitalisering i et modenhedsperspektiv – muligheder og begrænsninger Lektion giver et bud på hvordan man, gennem anvendelse af modenhedsmodeller, kan forstå digitaliseringens forandringspotentialer. Hensigten er at skabe forståelse for hvordan modellerne kan anvendes til at forstå konkrete digitaliseringstiltag. Der diskuteres desuden de muligheder og begrænsninger der er forbundet med at anvende modellerne. Litteratur:

• Layne, K. & Lee, J. J. (2001): Developing Fully Functional E-Government: A Four Stage Model, Government Information Quarterly, vol. 18, pp. 122-136 (findes gennem AUB - E-tidsskrifter - søgning på tidsskriftets titel)

• Siau, K. & Long, Y. (2005): Synthesizing e-government stage models – a meta-synthesis based on meta-ethnography approach. Industrial Management & Data Systems, vol. 105 No. 4, 2005. pp. 443-458 (findes gennem AUB - E-tidsskrifter - søgning på tidsskriftets titel)

• Greiner, L. (1972): Evolution and Revolution as organizations grow, Harvard Business review, July-August 1972, vol. 50, issue 4, pp. 37-46 (findes gennem AUB - E-tidsskrifter - søgning på tidsskriftets titel)

Lektion 4: Tirsdag den 22. februar kl. 10:00-11:45 v/Jeppe Agger Nielsen Digitalisering i et institutionelt organisationsteoretisk perspektiv – hvordan idéer om ny teknologi spredes og omsættes til praksis i enkelte organisationer Lektionen diskuterer nye strømninger inden for institutionel organisationsteori som perspektiv til at belyse digitalisering i den offentlige sektor. Forelæsningen fokuserer dels på hvordan ideer om ny teknologi spredes i en population af organisationer, dels på hvordan idéerne oversættes til praksis i enkeltorganisationer. Spredning og institutionalisering af mobil IT i hjemmeplejen anvendes som empirisk eksempel.


55

Litteratur: • Nielsen. J. A. (2010): Forførende teknologi. En multilevel analyse af

spredning og institutionalisering af mobil teknologi i hjemmeplejen. Ph.d.-afhandling. Aalborg Universitet. [kap 1, 3, 7] (link på moodle)

• Newell, S., J. Swan & B. Galliers (2000): A knowledge-focused perspective on the diffusion and adoption of complex information technologies: the BPR example. Information System Journal 10 (3), pp. 239-259 (findes gennem AUB - E-tidsskrifter - søgning på tidsskriftets titel)

• Greenwood, R., R. Suddaby & C. R. Hinings (2002): Theorizing change: The role of professional associations in the transformation of institutionalized fields. Academy of Management Journal (45), pp. 58-80 (findes gennem AUB - E-tidsskrifter - søgning på tidsskriftets titel)

Lektion 5: Tirsdag 1. marts kl. 10:00-11:45 v/Anne Mette Hansen IT-Implementering i organisationer – mødet med aktørernes ”teknologiske rammer”? Lektionen diskuterer, hvorfor der kan opstå udfordringer, når ny IT skal implementeres i en organisation. Hensigten er, at give de studerende indsigt i og evne til at diskutere en organisations forskellige aktørers (ledere, it-medarbejdere og brugerne) ”teknologiske rammer” og sense-making. Litteratur:

• Orlikowski, W.J & Gash, D.C. (1994): Technological frames: making sense of information technology in organizations, ACM Transactions on Information Systems, 12(2), pp. 174-207 (findes gennem AUB - E-tidsskrifter - søgning på tidsskriftets titel)

• Lin, Angela & Silva, Leiser (2005): The social and political construction of technological frames. European Journal of Information Systems, vol. 14, pp 49-59 (findes gennem AUB - E-tidsskrifter - søgning på tidsskriftets titel)

Lektion 6: Tirsdag den 8. marts kl. 10:00-11:45 v/Anne Mette Hansen Modstand ved indførelse af ny IT og forskellige typer af forandringsagenter Lektionen sætter fokus på teoretiske perspektiver til belysning af den modstand, der kan opstå i forbindelse med indførsel af ny IT. De forskellige roller som forandringsagent en IT-leder kan indtage i en organisation diskuteres desuden.


56

Litteratur: • Markus, M. L. (1983): Power, Politics, and MIS Implementation,

Communications of the ACM, vol. 26, issue 6, pp. 430-444 (findes gennem AUB - E-tidsskrifter - søgning på tidsskriftets titel)

• Markus, M. L. & Robert I. B. (1996): Change Agentry – The Next IS Frontier, Management of Information Systems Quarterly, vol. 20, no. 4, pp. 385-407 (findes gennem AUB - E-tidsskrifter - søgning på tidsskriftets titel)

Lektion 7: Tirsdag den 15. marts kl. 10:00-11:45 v/ Jeppe Agger Nielsen Digitalisering i et gevinstrealiseringsperspektiv – muligheder og barrierer I denne lektion fokuseres på effekter og effektmåling af digitalisering, ligesom et procesorienteret framework for IT-gevinstrealisering præsenteres og diskuteres. Med udgangspunkt heri vil de studerende få indsigt i brug af business case og hvilke gevinster IT kan give en organisation. Litteratur:

• Ashurst, C., Doherty, N. F. & Peppard, J. (2008): Improving the impact of IT development projects: the benefits realization capability model. European Journal of Information Systems (17), pp. 352–370 (findes gennem AUB - E-tidsskrifter - søgning på tidsskriftets titel)

• Ward, J. & Daniels, L. (2008): Building a Better Business Case For IT Investments. MIS Quarterly Executive, Vol. 7 (1) pp. 1-14 (findes gennem AUB - E-tidsskrifter - søgning på tidsskriftets titel)

• Andersen, K. N., Henriksen, H. Z., Medaglia,, R., Danziger, J. N., Sannarnes M. K., Enemærke, M. (2010): Fads and Facts of E-Government: A Review of Impacts of E-government (2003-2009) International Journal of Public Administration, 33: 11, 564 — 579 (findes gennem AUB - E-tidsskrifter - søgning på tidsskriftets titel)

Lektion 8: Tirsdag den 22. marts kl. 10-11:45 v/Anne Mette Hansen, Anja Reinwald og Jeppe Agger Nielsen Demokrati på nettet I denne lektion sættes fokus på internettet som mulig løftestang for demokratiet. Fire demokratimodeller (konkurrencedemokrati, forbrugerdemokrati, deltagerdemokrati og deliberativt demokrati) danner afsættet for en diskussion af konkrete erfaringer med e-demokrati i de danske kommuner. Muligheder og faldgruber ved brug af sociale medier (facebook, twitter, You Tube mv.) diskuteres desuden i relation til bestræbelserne på at sikre øget politisk deltagelse, borgerinvolvering og gennemsigtighed.


57

Litteratur: • Torpe. L. (2005) Internet, demokrati og politisk offentlighed. I Torpe L.,

J.A. Nielsen & J. Ulrich Demokrati på nettet Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. pp. 11-31. (findes på moodle)

• Sæbø, Ø., Rose, J. & Flak, L.S. (2008) The shape of eParticipation: Characterizing an emerging research area, Government Information Quarterly, vol. 25, issues 3, pp. 400–428 (findes gennem AUB - E-tidsskrifter - søgning på tidsskriftets titel)

Lektion 9: Tirsdag den 29. marts kl. 10:00-11:45 (Nærmere plan følger) Problemformuleringsseminar Studenterpræsentationer og opponent-grupper Aflevering af synopsis: Torsdag den 24. marts kl. 10:00 Lektion 10: Torsdag den 5. maj kl. 9:00-?? (Nærmere plan følger) Midtvejsseminar Aflevering af skriftligt oplæg: Mandag den 2. maj kl. 10:00


58

Modul 2 – seminar 8

Policyanalyse II (fagligt kerneområde)

EU´s socialmodel og beskæftigelsespolitikker i Europa

Koordinatorer: Per Kongshøj Madsen, tlf. 8179, FIB 1, rum 2, [email protected] Henning Jørgensen, tlf. 8172, FIB 1, rum 18, [email protected] Semesterplan: Mandag 07. febr. kl. 13.00-15.00 Lektion 1 (PKM+HJ) Fib 1/33 Mandag 14. febr. kl. 13.00-15.00 Lektion 2 (HJ) Fib 1/33 Mandag 21. febr. kl. 13.00-15.00 Lektion 3 (PKM) Fib 1/33 Mandag 28. febr. kl. 13.00-15.00 Lektion 4 (HJ) Fib 1/33 Mandag 07. marts kl. 13.00-15.00 Lektion 5 (PKM) Fib 1/33 Mandag 14. marts kl. 13.00-15.00 Lektion 6 (HJ) Fib 1/33 Mandag 21. marts kl. 13.00-15.00 Lektion 7 (PKM) Fib 1/33 Mandag 28. marts kl. 13.00-15.00 Lektion 8 (HJ+PKM) Fib 1/33 Gruppedannelse: Torsdag 17. februar kl. 13.00-16.00 Fib 1/33 Opgave og projektgennemgang: Mandag 18. april kl. 13.00-15.00 Lektion 9 (HJ+PKM) Fib 1/33 Mandag 2. maj kl. 13.00-15.00 Lektion 10 (HJ+PKM) Fib 1/33 Afleveringsfrister: - projekter 8. juni 2011, inden kl. 12.00 - seminaropgaver 7. juni 2011, inden kl. 12.00 - skriftlig ugeopgave udlevering tirsdag 12. april 2011, kl. 11.00 Aflevering tirsdag 19. april 2011, kl. 11.00 Mundtligt forsvar: - projekter f.o.m 20. juni t.o.m 30. juni 2011


59

Seminarlitteratur: Grundbøger: - L. Magnusson, H. Jørgensen and J.E. Dølvik.: The Nordic Approach to

Growth and Welfare – European Lessons to be Learned?, ETUI, Brussels, 2008

- Maria Jepsen and Amparo Serrano Pascual (eds.): Unwrapping the European Social Model, The Policy Press, Bristol, 2006

Den øvrige litteratur findes enten uploaded i moodle eller det er angivet hvor den kan findes

Indhold Aktuelt diskuteres i forlængelse af finans- og økonomikrisen, om den liberale politikperiode – ”grådighedens æra” – er ved at være forbi, hvad der samtidig er en diskussion om, hvad der skal sættes i stedet for tidlige deregulerings- og moderniseringspolitikker. Er ”bedre regulering” eller ”re-regulering” svaret? Eller er pendulet allerede ved at svinge tilbage i form af nationale genopretningsplaner og offentlige besparelser? Dette diskuteres meget på europæisk plan. Men vi ved også, at diskursive ændringer ikke er det samme som realpolitiske. De nationale velfærdsstater har imidlertid fået skærpet opmærksomheden om behovene for at udvikle og tilpasse politikker til ændrede betingelser og krav fremover. Samtidig er der på europæisk plan en klar erkendelse af, at EU´s Lissabon-strategi fra 2000, der sigter mod flere og bedre jobs, social sammenhængskraft og bæredygtig udvikling, ikke har nået sine mål. Europæiske arbejdsmarkeder er fortsat præget af høj og struktureret arbejdsløshed, usikre beskæftigelsesforhold, større og større sociale uligheder, men også mere og mere feminiserede arbejdsmarkeder. Politikkursen og reguleringsinstrumenterne står til diskussion. Den nye EU2020-strategi forsøger at imødekomme disse udfordringer både gennem nye initiativer og gennem en ny struktur for organisering og implementering af strategien. Spændingerne mellem velfærdssystemer og arbejdsmarkedsudviklinger skal dyrkes i dette seminar, der spørger, hvordan og under hvilke betingelser beskæftigelsespolitikker kan udvikles og implementeres, så de støtter op om EU´s Sociale Model? Af eksisterende politikker kan ud over Lissabonstrategien og EU2020 nævnes eksempler som Den europæiske beskæftigelsesstrategi, flexicurity, aktiveringsprogrammer samt arbejdslivs-privatlivs-balancer. Blandt de konkrete nationale politikarrangementer sættes de skandinaviske landes i centrum.


60

Det er policy-vinkler over for udviklingen og indretningen af sådanne politikarrangementer, der skal dyrkes. Det indebærer, at der skal ses på de indbyggede spændinger og modsætningsfuldheder i eksisterende politikarrangementer (også mellem det europæiske og det nationale niveau), diskuteres hvilke politikinstrumenter, der er brugbare i et fornyelsesprojekt, og at det skal vurderes, hvordan de nordiske landes governance-erfaringer kan bruges i en større europæisk sammenhæng.

Beskrivelse af kompetencer: Seminaret tilsigter at bibringe de studerende, der følger dette, følgende kompetencer ud fra en række vejledende vidensprincipper: - at opnå såvel historisk som systematisk viden om europæiske politikudviklinger med relevans for beskæftigelse og arbejdsmarkedsudviklinger - at blive introduceret til analytiske og politiske begreber om Den europæiske Socialmodel - at få viden om akademiske bidrag til diskussioner om velfærds- og arbejdsmarkedsregimers indsats over for beskæftigelse og sociale udviklinger. - at opnå dybere forståelse af de konkrete reformbestræbelser på europæisk og nationalt niveau med særligt fokus på skandinaviske politik- og reguleringsformer og forsøgene på at udvikle ”good governance”. - at blive sat i stand til kritisk at vurdere beskæftigelses- og politikforslag, der sigter på at regulere beskæftigelse og velfærdsbalancer.

Indhold i seminaret: 1. del Første del af seminaret omfatter foruden det policy-analytiske fundament en diskussion af rammebetingelserne for politikarrangementer: globalisering, internationalisering, deindustrialisering og demokrafiudviklinger. Dernæst ses på, hvordan de påvirker de nationale arbejdsmarkeds- og velfærdssystemer. Seminardelen vil især vurdere de europæiske og skandinaviske aspekter heraf. De to næste hoveddele af seminaret vil dog fylde mest. 2. del For det andet – og især –analyseres reformkapaciteten i moderniserede velfærdssystemer. Herunder vurderes, hvordan EU-politikker kan være med til at udvikle denne. Det er altså ikke en mere statisk diskussion af ”socialmodeller”, der tilsigtes (i Gösta Esping-Andersen-traditionen), men en vurdering af konkrete politikreformer og deres realiseringschancer. Vidensgrundlaget bliver gennemgang af EU´s historiske og aktuelle politikker


61

på området, sat i forhold til de mange social- og arbejdsmarkedsregimer, der findes rundt omkring i Europa (governance-traditionen). Det skal diskuteres, hvilke determinanter, der kan ligge bag indretning og ændringer af politikker, retningen for ændringer og hvilke forandringsdimensioner, der kan være sat i spil. 3. del Seminarets tredje del omfatter en sammenlignende analyse af regimespecifikke politikarrangementer, for at man kan vurdere reguleringsmåder og evnen til institutionel forandring. Her er der især grund til at se på de nordiske landes succesfulde arbejdsmarkeds- og politikarrangementer i forhold til liberale og kontinentale regimers. ”Good goverance” vurderes aktuelt at være praktiseret mere succesfuldt i de skandinaviske lande end på resten af kontinentet, og derfor er der grund til at gå dybere i vurdering af de skandinaviske erfaringer og læringspotentialet for resten af Europa, når det gælder beskæftigelsesvenlige politikker.


62

Lektion 1: Mandag, den 7. februar kl. 13.00-15.00 i Fib 1/33 v/Henning Jørgensen og Per Kongshøj Madsen Re-regulering, deregulering eller “Better Regulation”? – “Beskæftigelsesvenlige politikker” som eksemplificering EU-diskussionen om reguleringsmåder og forholdet mellem politisk styring og markedsstyring kører på sit højeste, hvor værdiladede diskurser og konkrete policy-strategier lægger op til forskelligartede valg. Den analytiske opgave med at definere reguleringsmåder kan beriges af de nyeste diskussioner om reguleringsproblemstillinger og reguleringsformer. På EU niveau diskuteres aktuelt ”Better Regulation”, men hvad indholdet heri er, og hvordan det forholder sig til deregulering og re-regulering står stadig uafklaret. Problematikken eksemplificeres gennem af diskussion af spørgsmålet, om EU og medlemsstaterne skal udvikle mere ”beskæftigelsesvenlige politikker” som alternativ til deregulering og økonomisk stabilitets- og integrationspolitik. Baggrunden herfor opridses gennem et aktuelt overblik over arbejdsmarkeder og beskæftigelsespolitikker i EU. Litteratur: - C.M. Radaelli: “Whither Better Regulation for the Lisbon Agenda?”, pp. 190-

207 in Journal of European Public Policy, 14, no.2, 2007. (AUB) - Silja Häusermann and Bruno Palier: “The politics of employment-friendly

welfare reforms in post-industrial economies”, pp. 559-586 in Socio-Economic Review, vol. 6, 2008. (AUB)

- Maria Jepsen and Amparo Serrano Pascual (eds.): Unwrapping the European Social Model, The Policy Press, Bristol, 2006, chapter 1

Supplerende litteratur: European Commission (2010): Employment in Europe 2010, chapter 1. Lektion 2: Mandag, den 14. februar kl. 13.00-15.00 i Fib 1/33 v/Henning Jørgensen Den Europæiske Social Model Den sociale dimension i EU er udviklet som en parallel til den økonomiske integration gennem de seneste to årtier. Men om der hermed allerede er etableret et sæt af institutioner, der effektivt garanterer europæiske lønmodtagere rettigheder og velfærd, eller der mere er tale om et politisk projekt, som nogle aktører gerne ser fremmet, står til diskussion. Ved at se på


63

udviklingen af elementer i ”Den europæiske social model” historisk, skal der tages en mere systematisk diskussion om indhold og rækkevidde heraf. Litteratur: - Amparo Serrano Pascual and Maria Jepsen: ”Introduction”, pp. 1-23 i samme

(red.): Unwrapping the European Social Model, The Policy Press, Bristol, 2006

- Henning Jørgensen and Per Kongshøj Madsen: “Flexicurity and Beyond –

Reflections on the Nature and Future of a Political Celebrity”, uddrag: p. 7-8, samt 18- 35, i samme (eds.): Flexicurity and Beyond – Finding a new agenda for the European Social Model, DJØF Publishing, Copenhagen, 2007. (moodle)

Supplerende litteratur: - Janine Goetschy: ”Taking stock of social Europe: is there such a thing as a

community social model?”, pp. 47- 72 i Maria Jepsen and Amparo Serrano Pascual (eds.): Unwrapping the European Social Model, The Policy Press, Bristol, 2006

- Lars Magnusson et. al.: The Nordic Approach to Growth and Welfare – European Lessons to be Learned?, ETUI, Brussels, 2008, Chapter 2

Lektion 3: Mandag, den 21. februar kl. 13.00-15.00 i Fib 1/33 v/Per Kongshøj Madsen OECD og EES Siden OECD I 1994 lancerede sin “Jobs Strategy” har denne stået som et pejlemærke i debatten om beskæftigelsespolitiske strategier. Et gennemgående diskussionstema har været, om den europæiske beskæftigelsesstrategi (EES) blot har kopieret OECD, eller om Europa har fundet - eller i det mindste bør finde - sin egen vej. Under overskriften ”OECD og EES” behandles forskellige synsvinkler herpå. Litteratur: - Dostal, J.M. (2004): “Campaigning on expertise: how the OECD framed EU

welfare and labour market policies - and why success could trigger failure”, Journal of European Public Policy 11:3 June 2004: 440-460 (AUB)

- Casey, B.H. (2004): “The OECD Jobs Strategy and the European

Employment Strategy: Two Views of the Labour Market and the Welfare State”, European Journal of Industrial Relations, vol. 10(3), pp. 329-352 (AUB)


64

- Watt, Andrew (2004): ”Reform of the European Employment Strategy after Five Years: A Change of Course or Merely of Presentation?”, European Journal of Industrial Relations, Vol. 10(2), pp. 117-137. (AUB)

Supplerende litteratur: - Niklas Noaksson: Full employment in the EU – From lip service to realisation,

ETUI-REHS, Report 95, Brussels, 2006 Lektion 4: Mandag, den 28. februar kl. 13.00-15.00 i Fib 1/33 v/Henning Jørgensen Den europæiske beskæftigelsesstrategi og Den åbne Koordinationsmetode Siden 1998 har de europæiske fællesskaber søgt at udvikle en fælles beskæftigelsespolitik. Det er på et område, hvor beslutningskompetencen klart ligger hos nationalstaterne, men alligevel er der etableret en praksis, hvor hvert medlemsland skal specificere politikker på området og bliver bedømt på resultater. Brugen af Den åbne Koordinationsmetode (OMC – Open Method of Coordination) breder sig i EU, og det er på beskæftigelsesområdet, den er stærkest udviklet. Hvad ved vi om beskæftigelsespolitikkens resultater, og hvilken erfaringslære kan drages af brugen af OMC? Litteratur: - Henning Jørgensen (2010): ”EU´s beskæftigelsesstrategi”, kapitel 6 til

lærebog om dansk arbejdsmarkedspolitik som udkommer forår 2011. s. 1-25. (Moodle)

Supplerende litteratur: - Henning Jørgensen: ”The European Employment Strategy up for Revision –

Effective Policy or European Cosmetics?”, pp. 23-46 i Thomas Bredgaard and Flemming Larsen (eds.): Employment Policy from Different Angles, DJØF Publishing, Copenhagen, 2005

- Robert Salais: ”Reforming the European Social Model and the politics of indicators: from the unemployment rate to the employment rate in the European Employment Stategy”, pp. 189-212 in Maria Jepsen and Amparo Serrano Pascual (eds.): Unwrapping the European Social Model, The Policy Press, Bristol, 2006

- Joel F. Handler: ”Activation policies and the European Social Model”, pp. 93-122 i Maria Jepsen and Amparo Serrano Pascual (eds.): Unwrapping the European Social Model, The Policy Press, Bristol, 2006

- Jean-Claude Barbier: “Has the European Social Model a distinctive activation touch?”, pp. 123-144 i Maria Jepsen and Amparo Serrano Pascual (eds.): Unwrapping the European Social Model, The Policy Press, Bristol, 2006


65

Lektion 5: Mandag, den 7. marts kl. 13.00-15.00 i Fib 1/33 v/Per Kongshøj Madsen Lissabon-strategien, EU2020 og Flexicurity Indtil 2000 løb EU's økonomiske politik, markedspolitik og beskæftigelsespolitik i separate spor. Med introduktionen af Lissabon-strategien i 2000 og den senere sammensmeltning af de forskellige strategielementer og anbefalinger i fælles retningslinier, som landene skal forholde sig til i deres nationale reformprogrammer, er der forsøgt en højere grad af koordinering i en samlet strategi for EU. Senest har ”flexicurity” indtaget den europæiske scene som en vigtig komponent i Lissabon-strategien og dens efterfølger EU2020-strategien. Hvad er status og fremtiden for en flexicurity-baseret beskæftigelsesstrategi? Litteratur: - Begg, I (2008): “Is there a convincing rationale for the Lisbon Strategy?”, Journal of Common Market Studies, Vol. 46(2), pp. 427-434 (References pp. 446-450) (AUB)

- Henning Jørgensen and Per Kongshøj Madsen: “Flexicurity and Beyond –

Reflections on the Nature and Future of a Political Celebrity”, uddrag: p. 7-8, samt 18- 35, i samme (eds.): Flexicurity and Beyond – Finding a new agenda for the European Social Model, DJØF Publishing, Copenhagen, 2007. (Moodle)

- Madsen, Per Kongshøj (2007): “Flexicurity - Towards a Set of Common

Principles?” i: The International Journal of Comparative Labour Law and Industrial Relations. vol. 23, nr. 4, pp. 525-542 http://www.kluwerlawonline.com/document.php?id=IJCL2007025&type=toc&num=4&

- Mailand, Mikkel (2010): The Common European Flexicurity Principles: How a

fragile consensus was reached”, European Journal of Industrial Relations 2010, Vol. 16, pp. 241-257 (AUB)

Supplerende litteratur: - European Commission: Communication from the Commission: EUROPE 2020,

March 3, 2010.


66

Lektion 6: Mandag, den 14. marts kl. 10.00-10.00 i Fib 1/33 v/Henning Jørgensen De nordiske velfærdsregimer – fra krise til succes, igen, igen? For 15-20 år siden var der få, der troede, at de nordiske velfærdsstater kunne opretholdes intakte, og at der ville komme en konvergens med europæiske og anglo-amerikanske systemer. Det er ikke sket, og i stedet er de nordiske regimer gået hen og blevet nogle af de mest succesfulde med høj beskæftigelse, lav ledighed og endog udvidede velfærdssystemer. Hvad der ligger bag denne ”good governance” kan resten af Europa måske lære ikke så lidt af? Eller viser den aktuelle krise grænser for successen? Litteratur: - Lars Magnusson et.al.; The Nordic Approach to Growth and Welfare European Lessons to be Learned?, ETUI, Brussels, 2008, Chapter 1, p. 3-22

Supplerende litteratur: - Axel Van Den Berg: “Flexicurity: What Can We Learn from the Scandinavian Experience?”, in European Journal of Social Security, Vol. 11, 2009

Lektion 7: Mandag, den 21. marts kl. 13.00-15.00 i Fib 1/33 v/Per Kongshøj Madsen Europæiske velfærdsstater og implementeringen af en europæisk beskæftigelsesstrategi Beskæftigelsespolitik i EU skal implementeres inden for meget forskellige nationale rammer og møder forskellige etablerede nationale politikregimer. En række forskningsbidrag har under overskrifter som ”europæisering”, ”policy learning” og ”policy transfer” diskuteret muligheder og begrænsninger i denne forbindelse. Litteratur: - Mailand, M. (2008): “The uneven impact of the European Employment

Strategy on member states' employment policies: a comparative analysis”, Journal of European Social Policy, Vol. 18, pp. 353-365 (AUB)

- Rubery, J.; Bosch, G. and Steffen Lehndorff (2008): “Surviving the EU? The

future for national employment models in Europe”, Industrial Relations Journal 39:6, 488-509 (AUB)

Supplerende litteratur: - Finansministeriet (2004): Finansredegørelse 2004, kapitel 5.


67

- European Commission (2006): Employment in Europe 2006, chapter 2. - T. Blanke & J. Hoffmann (2008): Towards a European social model.

Preconditions, difficulties and prospects of a European social policy , International Journal of Public Policy, Vol. 3(1/2), pp. 20-38)

Lektion 8: Mandag, den 28. marts kl. 13.00-15.00 i Fib 1/33 v/Henning Jørgensen og Per Kongshøj Madsen Beskæftigelsesvenlige politikker i EU: Har de en fremtid? Og hvordan ser fremtidens reguleringsmåde ud? Seminarforløbet afrundes først med en samlet diskussion af mulighederne for at opnå fuld beskæftigelse i EU. Rammen for diskussionen bliver sat af den seneste bog fra Günther Schmid, som er europæisk beskæftigelsespolitiks ”grand old man”. Gennem præsentation af hovedræsonnementerne fra bogen og kontrastering med andre af bidragene fra seminarforløbet formuleres nogle mulige udviklingsveje for EU's beskæftigelsespolitik. Sluttelig diskuteres de mulige fremtidige reguleringsformer på europæisk plan. Litteratur: - C.M. Radaelli: “Whither Better Regulation for the Lisbon Agenda?”, pp. 190-

207 in Journal of European Public Policy, 14, no.2, 2007 (AUB) - G. Schmid (2009): “Transitional Labour Markets, from theory to

policyapplication. Transitional Labour Markets and Flexicurity: Managing Social Risks over the Lifecourse”, CES Working Papers, Université Paris 1. ftp://mse.univ-paris1.fr/pub/mse/CES2009/09075.pdf

Supplerende litteratur: - Schmid, G. (2008): Full Employment in Europe. Managing Labour Market Transitions and Risks, Cheltenham: Edward Elgar

- Andrew Watt and Andreas Botsch (eds.) (2010): After the crisis: towards a sustainable growth model, ETUI, Brussels.

Projekt- og opgavegennemgang: Lektion 9: Mandag, den 18. april kl. 13.00-15.00 i Fib 1/33 v/Henning Jørgensen og Per Kongshøj Madsen Lektion 10: Mandag, den 2. maj kl. 13.00-15.00 i Fib 1/33 v/Henning Jørgensen og Per Kongshøj Madsen


68

Modul 3 - Seminar 9

Politisk kommunikation og deltagelse (kerneområde) Medborgerskab og politisk deltagelse Koordinator: Niels Nørgaard Kristensen, [email protected], FIB 1, rum 28a Sanne Lund Clement, [email protected], FIB 1, rum 88a Semesterplan: Torsdag 3. feb. kl. 10.00-12.00 Lektion 1 Fib 3/37 Torsdag 10. feb. kl. 10.00-12.00 Lektion 2 Fib 1/33 Torsdag 17. feb. kl. 10.00-12.00 Lektion 3 Fib 1/33 Torsdag 3. marts kl. 10.00-12.00 Lektion 4 Fib 1/33 Torsdag 10. marts kl. 10.00-12.00 Lektion 5 Fib 1/33 Torsdag 17. marts kl. 10.00-12.00 Lektion 6 Fib 1/33 Torsdag 24 marts kl. 10.00-12.00 Lektion 7 Fib 1/33 Torsdag 31. marts kl. 10.00-12.00 Lektion 8 Fib 1/33 Torsdag 7. april kl. 10.00-12.00 Lektion 9 Fib 1/33 Torsdag 28. april Projektseminar Fib 1/33 Gruppedannelse: Torsdag 17. februar kl. 13.00-16.00 Fib 1/33 Afleveringsfrister: - projekter 8. juni 2011, inden kl. 12.00 - seminaropgaver 7. juni 2011, inden kl. 12.00 - skriftlig ugeopgave udlevering tirsdag 12. april 2011, kl. 11.00 Aflevering tirsdag 19. april 2011, kl. 11.00 Mundtligt forsvar: - projekter f.o.m 20. juni t.o.m 30. juni 2011 Grundbøger: - Gerard Delanty: Citizenship in a Global Age: Society, Culture, Politics. Open University Press: Buckingham. 2001. - Keith Faulks: Citizenship. Oxon: Routledge. 2000.


69

Lektion 1: Torsdag, den 3. feb. kl. 10.00 -12.00 i Fib 4/7 v/ Sanne Lund Clement Introduktion til seminaret, etablering af læsegrupper, fremlæggelser, introduktion til data om medborgerskab og politisk deltagelse Denne første seminargang giver en introduktion til seminaret og til de læringsmål, der er opsat. Som det første etableres der dog et antal læsegrupper, som følges gennem hele seminaret. Der laves desuden en plan for fremlæggelser, hvor alle læsegrupper skal bidrage med 1-2 oplæg i løbet af seminaret. Ideer og input til seminarets form vil ligeledes blive diskuteret. Endelig vil der i denne seminargang blive givet en introduktion til de data om medborgerskab og politisk deltagelse, som universitetet råder over, og som studerende frit kan anvende i projektarbejdet. Litteratur: Ingen Lektion 2: Torsdag, den 10. febr. kl. 10.00-12.00 i Fib 1/33 v/Niels Nørgaard Kristensen Tradition og fornyelse i medborgerskabet: Rettigheder, deltagelse og identitet I Denne seminargang sigter mod at give et overblik over medborgerskabstraditionen og -positionerne, samt at skabe en grundlæggende teoretisk ramme for diskussionerne i de efterfølgende gange, hvor der gås mere i dybden med specifik litteratur og teori. Litteratur: - Gerard Delanty: Citizenship in a Global Age: Society, Culture, Politics. Kap 1- 5 - Keith Faulks: Citizenship. Oxon: Routledge. 2000 Kap. 1 Lektion 3: Torsdag, den 17. feb. kl. 10.00-12.00 i Fib 1/33 v/ Niels Nørgaard Kristensen Rettigheder, deltagelse og identitet II: kløfter i medborgerskabet Vi har her på universitetet som nævnt en lang tradition for at studere medborgerskab. Medborgerskabsproblematikker transformeres imidlertid konstant – bl.a. i takt med fremvæksten af nye samfundsmæssige skillelinier? Hvordan skal ressourcer og rettigheder i tilknytning til medborgerskabet håndteres og reguleres? Kan medborgerskabet stadig kan levere løsninger til krav om politisk og social sammenhængskraft? Hvordan ser det eksempelvis ud mht. medborgerskab og rettigheder for marginale grupper: indvandrere, arbejdsløse, mv.


70

Litteratur - Andersen Johannes et al.: Medborgerskab. Demokrati og politisk deltagelse.

Herning: Systime. 1993. pp. 7-27. (moodle) - Goul Andersen et al.: Hvad Folket Magter kap. 1. DJØF-forlag. 2000. s. 1-20. (moodle) - Niels Nørgaard Kristensen + Trond Solhaug: ”Discovering the Political in Non-political Young Immigrant Identities. In Review. 2010. http://vbn.aau.dk/files/38153837/konferencepaper_Niels&Trond.pdf - Keith Faulks: Citizenship. Oxon: Routledge. 2000- Kap. 4-5 Lektion 4: Torsdag, den 3. marts kl. 10.00-12.00 i Fib 1/33 v/ Birte Siim Rettigheder II: Diversitet og Postnationalt Medborgerskab. Denne seminargang sætter fokus på de ændrede grænser for medborgerskab og på den dobbelte udfordring fra globalisering, øget migration og mobilitet over grænserne. Den giver et overblik over debatten om medborgerskab og diversitet og diskuterer tendenser til ’dobbelt’ og ’postnationalt’ medborgerskab. Diversitet/multikulturalisme udfordrer nationalstaterne ’indefra’ og sætter nye issues om anerkendelse af kulturel og religiøs forskellighed på dagsordenen. Nationalstaterne udfordres samtidig ’udefra’ af transnationale og postnationale konstellationer, fx EU. Endelig diskuteres resultater fra det Europæiske forskningsprojekt EUROSPHERE: ”Diversity and the European Public Sphere”: http://eurospheres.org/. Litteratur:

- Will Kymlicka: “Multiculturalism and Minority Rights: West and East”, in Journal of Ethnopolitics and Minority Issues in Europe, No 4, 2002, pp 1-27. http://www.ecmi.de/jemie/download/Focus4-2002_Kymlicka.pdf

- Christian Joppke: “The Retreat of Multiculturalism in the Liberal State: Theory and Policy”, in British Journal of Sociology, No. 2, 2004, pp 237-257.http://www.humanities.manchester.ac.uk/socialchange/research/social-change/summer-workshops/documents/theretreatofmulticulturalism.pdf

- Andrew Linklater: “Cosmopolitan Citizenship”, in Handbook of Citizenship Studies, vol.2, No.1 1998. Teksten findes via AUB

Sekundær litteratur:

- Rainar Bauböck: Working Paper No. 6 Beyond Culturalism and Statism. Liberal Responses to Diversity.

- Andrew Linklater. & “Cosmopolitan Citizenship” in Isin & Turner eds. Handbook of Citizenship Studies, 2002.

- Sheila Benhabib: “The Rights of Others. Aliens. Residents and Citizens” paper to CRASSH conference: Migrants, Nations and Citizenship, 5-7, July 2004 http://www.crassh.cam.ac.uk/oldwww/events/2003-4/BenhabibPaper.pdf


71

- Saskia Sassen: “Towards Post-national and Denationalized Citizenship” in Handbook of Citizenship Studies, 2003. Teksten findes via AUB

Lektion 5: Torsdag, den 10. marts kl. 13.00-15.00 i Fib 1/33 v/ Sanne Lund Clement og Ditte S.-Petersen Politisk deltagelse I: politisk kommunikation ”fra oven” Partiers og politikeres orientering mod vælgerne. Seminargangen sætter fokus på de politiske partier og deres orientering mod vælgerne. Målet er at diskutere, i hvilken udstrækning stigende professionalisering og konkurrence mellem partierne har medført, at politik i dag primært er et resultat af partiernes forsøg på tilpasse sig og dermed tiltrække flest mulige vælgere - eller om det nærmere har medført, at partierne igennem en række strategiske virkemidler forsøger at påvirke vælgerne. Litteratur:

- Slothuus, Rune (2010): When Can Political Parties Lead Public Opinion? Evidence from a Natural Experiment, Political Communication, 27:158-177 (AUB)

- Green-Pedersen (2007) “The Growing Importance of Issue Competition. The Changing Nature of Party Competition in Western Europe” I Scandinavian Political Studies, Vol. 29, No. 3, pp. 219-235. (AUB)

- Shamshiri-Petersen, Ditte (2010) ”Teoretiske perspektiver på partiernes adfærd”, I Ditte Shamshiri-Petersen: Holdnings- og partiskift blandt danske vælgere på basis af paneldata: Aalborg: Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet (uddrag af teorikapitel).(moodle)

Lektion 6: Torsdag, den 17. marts kl. 10.00-12.00 i Fib 1/33 v/ Sanne Lund Clement og Ditte S.-Petersen Politisk deltagelse II: politisk kommunikation ”fra neden” Borgernes orientering mod det politiske. Spørgsmålet om, hvordan vælgerne beslutter, hvor de skal sætte deres kryds, har været genstand for megen teoretisk debat og empirisk analyse. I denne seminargang vil vi diskutere ét af de væsentligste fokuspunkter, nemlig hvorvidt vælgerne kan siges at være rationelle eller ej i deres stemmeafgivelse. Derudover diskuteres eventuelle demokratiske følgevirkninger af en sådan rationel/irrationel vælgeradfærd.


72

Litteratur: - Slothuus, Rune (2010): When Can Political Parties Lead Public Opinion?

Evidence from a Natural Experiment, Political Communication, 27:158-177 (AUB)

- Nielsen, Kenneth Thue (2009): “Vælgeradfærdsteori” i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzles Forlag.

- Shamshiri-Petersen, Ditte (2010): "Teoretiske perspektiver på holdninger” i Ditte Shamshiri-Petersen: Holdnings- og partiskift blandt danske vælgere på basis af paneldata: Aalborg: Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet (Moodle).

- Shamshiri-Petersen, Ditte (2010): "Teoretiske perspektiver på vælgernes adfærd” i Ditte Shamshiri-Petersen: Holdnings- og partiskift blandt danske vælgere på basis af paneldata: Aalborg: Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet (Moodle).

Lektion 7: Torsdag, den 24. marts kl. 10.00-12.00 i Fib 1/33 v/Sanne Lund Clement og Ditte S.-Petersen Politisk deltagelse III: deltagelse på nettet, politisk forbrug og den forbrugeristiske medborger Politisk deltagelse og meningstilkendegivelse foregår naturligvis ikke altid via de mere etablerede deltagelseskanaler. Boykot af varer og bevidst valg af andre er i nyere forskning identificeret som en ny og ikke uvæsentlig politisk deltagelsesform. Denne seminargang er reserveret til at diskutere sådant politisk forbrug, samt tilstedeværelsen af et nyt perspektiv på medborgeren: ’The consumer citizen’, hvor forbrugermentaliteten indgår bredere som motiv for og ramme for deltagelse. Litteratur:

- Stolle, Dietlind, Marc Hooghe & Michelle Micheletti (2005): Politics in the Supermarket: Political Consumerism as a Form of Political Participation, International Political Science Review (2005), Vol 26, No. 3, 245-269 (AUB)

- Schudson, Michael (2006): The troubling Equivalence of Citizen and Consumer, The Annals of the American Academy, 608, November 2006 (AUB)

- Shah, Dhavan V., m.fl. (2007): The Politics of Consumption/The Consumption of Politics, The Annals of the American Academy, 611, May 2007 (AUB)

- Scammel, Margaret (2000): The Internet and Civic Engagement: The Age of the Citizen-Consumer, Political Communication, 17:351-355 (AUB)


73


- Scammel, Margaret (2007): Political Brands and Consumer Citizens: The Rebranding of Tony Blair, The Annals of the American Academy, 611, May 2007 (AUB)

Lektion 8: Torsdag, den 31. marts kl. 12.00-12.00 i Fib 1/33 v/Sanne Lund Clement og Ditte S.-Petersen Identiteter og tilhørsforhold I: Politiske modstandsidentiteter Med udgangspunkt i et empirisk studie af politiske identiteter på den yderste venstrefløj i Danmark vil seminargangen først diskutere teoretiske perspektiver på modkulturer og modstandsidentiteter og dernæst ved hjælp af empiriske eksempler sætte fokus på disse identiteters opfattelser af demokrati og deltagelse. Litteratur:

- Castells, Manuel (1997): “Communal Heavens: Identity and Meaning in the Network Society” In Manuel Castells: The Power of Identity. Cambridge: Blackwell Publishing Inc. (moodle)

- Koopmans, Ruud (1995): ”The Politics of Social Movements” in Ruud Koopmans: Democracy from Below. New Social Movements and the

Political system in West Germany. Boulder: Westview Press. (moodle) - Karpantschof, René & Flemming Mikkelsen (2002): ”Fra slumstormere til

autonome. Husbesættelse, ungdom og social protest i Danmark 1965-2001” i Flemming Mikkelsen (red.) Bevægelser i Demokrati. Foreninger

og kollektive aktioner i Danmark. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Side 99-127http://www.unipress.dk/docs/managed/9788779340367/Ebog.pdf

Lektion 9: Torsdag, den 7. apr. kl. 10.00-12.00 i Fib 1/33 v/Niels Nørgaard Kristensen Identiteter og tilhørsforhold II: Udfordringer fra moderniteten og ”cultural politics” sætter identitetsspørgsmålet i relation til medborgerskabet i fokus. Vi vil i denne seminargang forsøge at indfange og diskutere et ”postmoderne” medborgerskab. Hvordan ser det ud? Hvordan kan det bestemmes? Har reformstrategiers fukuseren på forbrugs- og valgmuligheder udgrænset den demokratiske samtale? Afløses den ”klassiske” medborger af en individualistisk og forbrugeristisk medborger?


74

Litteratur: -Kalu N.: Kap.1 in: Kakabadse Andrew, Kakabadse Nada & Kalu N. Kalu (2009): Citizenship. A Reality Far From Ideal. Palgrave MacMillan, s. 1-21 (moodle) - Gerard Delanty: Citizenship in a Global Age: Society, Culture, Politics: kap 9 - Isin, Engin F. & Wood Patricia K. (1999): Citizenship & Identity. London: Sage. kap. 6. (moodle) - Root A.: Market Citizenship. Experiments in Democracy and Globalization. London: Sage. 2007. s. 9-19 + 22-32 (moodle) Lektion 10: Torsdag, den 28. apr. kl. 09.00-13.00 i Fib 1/33 v/ Projekt og opgaveseminar


75

Modul 4 – Seminar 10 Evaluering (tværgående) Evalueringsmetode- og praksis i den offentlige sektor Koordinatorer: Flemming Larsen, tlf. 8190, [email protected] Bente Bjørnholt tlf.: 8211 [email protected] Semesterplan: Onsdag 02. feb. kl. 10.00-12.00 Lektion 1 Fib 1/33 Onsdag 09. feb. kl. 10.00-12.00 Lektion 2 Fib 1/33 Onsdag 09. feb. kl. 13.00-15.00 Lektion 3 Fib 1/33 Onsdag 16. feb. kl. 10.00-12.00 Lektion 4 Fib 1/33 Onsdag 16. feb. kl. 13.00-15.00 Lektion 5 Fib 1/33 Onsdag 02. marts kl. 10.30-12.00 Lektion 6 Fib 1/33 Onsdag 09. marts kl. 13.00-15.00 Lektion 7 Fib 1/33 Onsdag 16. marts. kl. 09.00-11.00 Lektion 8 Fib 1/33 Onsdag 16. marts. kl. 12.00-15.00 Lektion 9 Fib 1/33 Onsdag 23. marts kl. 09.00-11.00 Lektion 10 Fib 1/33 Gruppedannelse: Torsdag 17. februar kl. 13.00-16.00 Fib 1/33 Afleveringsfrister: - projekter 8. juni 2011, inden kl. 12.00 - seminaropgaver 7. juni 2011, inden kl. 12.00 - skriftlig ugeopgave udlevering tirsdag 12. april 2011, kl. 11.00 Aflevering tirsdag 19. april 2011, kl. 11.00 Mundtligt forsvar: - projekter f.o.m 20. juni t.o.m 30. juni 2011 Grundbøger: - P. Dahler-Larsen og Hanne K. Krogstrup (red.) (2001): Tendenser i evaluering. Odense Universitetsforlag.

- Evert Vedung (2000): Public Policy and Program Evaluation. New Jersey: Transaction Publishers.

- Hanne Kathrine Krogstrup (2007). ”Evalueringsmodeller”. Systime Academic. Udover grundbøgerne, som kan købes i Centerboghandlen, Fib. 15, er der til nogle kursusgange anført artikler/uddrag, som forudsættes læst (kan hentes i moodle). Endvidere er der opgivet supplerende litteratur. Dette forudsættes ikke læst, men anbefales som uddybende og supplerende både i relation til de enkelte kursusgange og projektarbejde.


76

Lektion 1: Onsdag den 2. feb. kl. 10.00-12.00 i Fib 1/33 v/Flemming Larsen og Bente Bjørnholt Introduktion og grundlagsdiskussion Seminarets sammenhæng, formål og form bliver præsenteret, og evaluering som fænomen samt de forståelser og tilgange evaluering kan bygge på bliver introduceret. Litteratur: - Dahler-Larsen & Krogstrup i Dahler-Larsen & Krogstrup (red) (2001). Tendenser i evaluering, kap. 1, s. 21-31 - Evert Vedung (2000): Public Policy and Program Evaluation, kap. 1-2+7, s. 1-23, 115-120 - Foss Hansen, Hanne (2003): Evaluering i staten. Statens multiple ansigter, kap.3 side 45-55. (moodle) Sekundær litteratur: - Krogstrup, Hanne Kathrine (2007). Evalueringsmodeller, kap. 1-4. - Clarke, Alan (1999): Evaluation Research. An Introduction to Principles, Methods and Practice, kap. 1, pp. 1-34. - Foss Hansen, Hanne (2003): Evaluering i staten. Kontrol, læring eller forandring, kap. 2, (kompendium). - Foss Hansen I Rossi, Peter H.; Lipsey, Mark W. & Freeman, Howard E.

(2004): Evaluation. A Systematic Approach, kap. 2, pp. 31-66. - Røvik. Kjell Arne. 2007. Trender og translasjoner. Ideer som former det 21. århundrets organisasjon. Oslo: Universitetsforlaget Lektion 2: Onsdag den 9. feb. kl. 10.00-12.00 i Fib 1/33 v/Flemming Larsen Den politiske evaluering Evaluering diskuteres fra forskellige perspektiver og evalueringens rolle i den politiske beslutningsproces bliver skitseret. Litteratur: - Albæk i Krogstrup og Dahler-Larsen (red.) (2001): Tendenser i evaluering,

kap. 2,3. s. 32-60 - Evert Vedung (2000): Public Policy and Program Evaluation, kap. 6, s. 101-

114 Supplerende litteratur: - Frank Fischer (1995): ”Evaluating Public Policy”, Cengage Learning Lektion 3: Onsdag 09. feb. kl. 13.00-15.00 i Fib 1/33 v/Per Kongshøj Madsen


77

"Fra viden til politik - Metoder og resultater fra evalueringer af dansk arbejdsmarkedspolitik". Seminargangen sætter fokus på, hvordan evalueringer kan bruges og misbruges med henblik på at tilgodese bestemte interesser. Litteratur: -Per Kongshøj Madsen (2010): Evaluering af dansk arbejdsmarkedspolitik, kapitel 5 til lærebog om dansk arbejdsmarkedspolitik der udkommer forår 2011. s. 1-21 (moodle) Supplerende litteratur: - Per Kongshøj Madsen (1992): ”Noget at råbe hurra for? – Om effekten af

arbejdsmarkedsprogrammer”, Samfundsøkonomen, Juni 1992:4, pp. 17-24 - Albæk (1988): Fra sandhed til information. Akademisk Forlag.

Lektion 4: Onsdag den 16. feb. kl. 10.00-12.00 i Fib 1/33 v/Hanne Kathrine Krogstrup Evalueringsmodeller og design I Fire Evalueringsbølger præsenterer evalueringens teorihistorie. Desuden fokuseres på evindesbaseret politik, hvor effektevaluering er kilde til opnåelse af evidensbaseret. Begrebet evidens problematiseres og kritiseres Litteratur: - Krogstrup, Hanne Kathrine (2011): Kampen om evidens – resultatmålinger,

effektevaluering og evidens (Hans Reitzels Forlag) kapitel 2 og kapitlerne 6,7,8,,9 s73-125 (moodle)

- Krogstrup, Hanne Kathrine (2007). Evalueringsmodeller, kap. 5-6 s 76-101. Sekundær litteratur. Se litteraturlisterne i den opgivne litteratur ovenfor Lektion 5: Torsdag, den 16. feb kl. 12.00-15.00 i Fib 1/33 v/Hanne Kathrine Krogstrup Evalueringsmodeller og design II Vi præsenterer forskellige formative og/eller buttom-up orienterede evalueringsmodeller og diskuterer deres grundantagelser samt hvilken særlig viden og information, de giver om politikker, organisationer, programmer, foranstaltninger mm. Litteratur: - Krogstrup, Hanne Kathrine (2007). Evalueringsmodeller kap. Kapitlerne 8, 9 10 og 11 117-164 Sekundær litteratur:


78

- Dahler-Larsen og Krogstrup (2003): Nye veje i evaluering. Systime Lektion 6: Onsdag den 02. marts kl. 10.30-12.00 i Fib 1/33 v/Flemming Larsen Evalueringsanvendelse. Til seminargangen introduceres forskellige perspektiver på evaluerings-anvendelse, og det bliver diskuteret, hvilke konsekvenser og virkninger evalueringer kan have for politikker, programmer, organisationer mm. Derudover sættes der fokus på, hvordan de forskellige perspektiver kan studeres. Litteratur: - Dahler-Larsen og Larsen i Krogstrup og Dahler-Larsen (red.) (2001): Tendenser i evaluering, kap. 13 og 14, s. 211-231 - Evert Vedung (2000): Public Policy and Program Evaluation, kap. 15, s. 265-290 - Weiss, Carol H. (1998). “Have We Learned Anything About the Use of Evaluation?” American Journal of Evaluation, vol 19(1), pp. 21-33. (AUB) Supplerende litteratur: - Albæk, Erik & Winter, Søren (1993). ‘Evaluering i Danmark – Rationalitet eller politisk våben?’, Politica 25:pp. 27-46. - Dahler-Larsen, Peter (1998): Den rituelle refleksion - Dahler-Larsen og Larsen i Krogstrup og Dahler-Larsen (red.) (2001):Tendenser i evaluering, kap. 13. - Evert Vedung (2000): Public Policy and Program Evaluation, kap. 6. - Patton, Michael Quinn (1986), Utilization-Focused Evaluation, 2nd edn, Newbury Park, CA:SagePatton, Lektion 7: Onsdag 09. marts kl. 13.00-15.00 i Fib 1/33 v/ Anders Kirkedal Nielsen (specialkonsulent Krevi) Lektion 8: Onsdag 16. marts. kl. 9.00-11.00 i Fib 1/33 V/Bente Bjørnholt Performance management – Resultatstyring og konsekvenser Litteratur:

- Krogstrup, Hanne (2011). Kampen om evidens – Resultatmålinger, effektevaluering og evidens, Kapitel 3-5 side 28-65. (moodle)

- de Bruijn, Hans (2007). Managing Performance in the Public Sector, London, kap 1-2 (moodle)


79

- Van Dooren; Wouter; Bouckaert, Geert & Halligan, John (2010). Performance Management in the Public Sector, chap. 2, p. 16-36 (moodle)


− Bregn, Kirsten (2006). Resultatmåling i den offentlige sektor. Nordisk Administrativt Tidsskrift, årgang 87, nr. 2.

− Bevan, Gwyn & Christopher Hood (2006). “What is measured is What Matters: Targets and Gaming in The English Public Care System”, Public Administration, 84, 3, 517-538

− Beregn, Kirsten (2007). ”Klar besked om service og resultater nogle faldgruber”. Samfundsøkonomen, nr 3, 9-13

- de Bruijn, Hans (2007). Managing Performance in the Public Sector, London

− Game, Chris (2007). ”Britain’s ’5 Percent Local Government Revolution: The faltering Impact of New Labour’s Modernization Agenda”. International Review of Administrative Science, 68, 3, 405-417 Hood, Christopher (2006). “Gaming in the Target World: The Target Approach to managing British Public Services”. Public Administration Review. 66, 4, 515-521.

- Johnsen, Åge (2005). What does 25 years of experience tell us about the state of performance measurement in public management and policy? Public Money and Management, 25(1): 9–17.

- Krevi (2007). Measuring Local Council Performance. Lessons from Comprehensive Performance Assessment in England. www://krevi.dk/files/Measuring%20Local%20Council%20Performance.pdf:

− Pollitt, Christopher 2006. Performance Information for Democracy. The Missing Link? Evaluation, Vol 12(1), pp. 38-55 (17 sider)

− Power, Michael (2000). “The Audit Society – second thoughts”. International Journal of Auditing, 4, 1, 111-119

− van Thiel, Sandra & Frans L. Leeuw (2002): "The Performance Paradox in the Public Sector", Public Performance and Management Review, 25 (3) 267-81.

Lektion 9: Onsdag 16. marts. kl. 12.30-15.00 i Fib 1/33 V/Flemming Larsen og Bente Bjørnholt Opgavegennemgang med opponentordning Frist for aflevering af opgaver på moodle: Torsdag den 10. marts kl.12.00 Alle læser alle oplæg og forbereder kommentarer. Særlige ansvarlige opponenter udpeges. Lektion 10: Onsdag 23. marts kl. 09.00-11.00 i Fib 1/33 v/Flemming Larsen Afrunding og diskussion af den ”gode” evaluering


80

Litteratur: - Afslutningskapitlet i Krogstrup og Dahler-Larsen (red.) (2001): Tendenser i evaluering - Krogstrup, Hanne (2011). Kampen om evidens – Resultatmålinger, effektevaluering og evidens, kapitel 9 (moodle) Sekundær litteratur: - Krogstrup, Hanne Kathrine (2007). Evalueringsmodeller, kap. 14. - Shadish, Cook and Leviton (1991): ”Foundation of Program Evaluation”, sage

Documents

SAMFUNDSFAG POLITIK ADMINISTRATION · Onsdag den 2. februar Kl. 12.15-14.00 Modul 6: Blok I – lek. 1 Aud. A Torsdag den 3. februar Kl. 10.00-11.45 Modul 6: Blok I – lek. 2 Aud