' $ Gif ifi •atf?** f*3 f- i,

~i^zm H* L .' " |

t

Indstilleligt Cykle-Styr med Kuglelejer, Bajonetlaas og Frigang. Inll 12 Indstillinger. Demonstreres paa Forlangende i Brugsforeningen.

Pris 15 Kr. Forlang Nr. 805.

Medens et Cykle Styr skal være absolut stift paa ikke noget i Vejen for, at man kan gøre det drejeligt er det en stor Fordel at kunne indstille Styret efter kører i. Jo mere man trækker i Styret, desto hur en given Strækning, navnlig naar der er Fremad-lingen af Styret er i høj Grad individuel, men man til enhver Tid passer en bedst. Indstillingen varer Hjælp af en Bajonetlaas. Den kan foretages saavel før,

tværs af Kørselsretningen, er der fremefter og bagud, tværtimod det Terrain, man til enhver Tid tigere vil Cyklen gennemløbe Traad paa Pedalerne. Indstil-finder hurtigt den Stilling, der kun et Sekund og sker ved under, som efter Kørslen.

MNil)i“ Cyklen, Model I, med Forhjulstræk. Pris uden Kædekasse

Kr. 130

Dansk Patent Nr. 49853

Pris med lukket Kædekasse

Kr. 140

Dansk Patent Nr. 49853

Specifikation:

Dyb, sort Ovnlakering »Torpedo« Frihjul Engelske Traadfælge 26"X2" Italienske Ballondæk med Kanttraad 26"X2"

Svære 2V2 mm tykke, rustfri Eger »Williams« Kædehjul Elastiksadel Gummiklods Pedaler

Sædvanlig Garanti. Klip Annoncen ud.

BRUGSFORENINGS ~ BLADET

OETTE NUMMER INDEHOLDER:

Forsidebillede: Et Kitf i F-D. B/s nye Havefrø’s Ekspedition i Glostrup. Hvad er etfentlitf Konverterintf. Af Sven Clausen 71 Vi onsker Varekundskab. Af Marie Hansen 73 40 Aar i Brutfsforenintfernes Tjeneste 74 Fra Arbejdet hjemnu* og ude . . ~a Havefrø fra F. I) .B 78

Fritidstfartneren 80 Vore Læsere har Ordel 81 Sne. Af Emil Bønnelycke é 82 Hjemmets Opgaver 84 Lille P. Brugs 86 Søren Vims 87

HVAD ER EGENTLIG

Paa vor Anmodning besvarer Kasserer i Kreditkassen

for Husejere i København, For-fatteren, Dr. juris. Soen Clau-sen i følgende Artikel et Spørgs-inaal, som sikkert vil interes-sere de allerfleste af vore Læ-sére — forhaabentlig ogsaa de kvindelige, netop fordi man daarligt kan lukke en Avis op uden at se Konverteringen be-handlet, og saa fordi mange af os — skal vi sige har ingen Skade af at faa at vide, hvad det drejer sig om.

KONVERTERING megen Forklaring. Dels er

det ikke altid let at se, hvor

Vanskeligheden for den

spørgende ligger, thi det,

man selv forstaar, finder

man ofte selvfølgeligt. Det

er derfor, en god Lærer

ikke altid behøver at være

særlig kyndig i Videnska-

berne.

Et Ord af nævnte Art aglig horer man Ord, hvis Betydning er: Konvertering. Med Glæde følger

man ikke ganske forstaar — og dag- jeg Bladets Opfordring og forsøger at give

lig bruger man dem selv. Heri er der noget en letforstaaelig Forklaring. Naar jeg har

utilfredsstillende. Det er ofte ret vanskeligt Penge i Sparekassen til 4 pCt., og Spare-

*t faa en fyldestgørende Forklaring paa kassen ikke kan betale mere end 3^2 pCt.,

saadanne Fænomener, at sige en Forkla- sætter den Renten ned til 3 V2 pCt. efter

ring, der tilfredsstiller Spørgeren thi en forudgaaende Bekendtgørelse. Dette kan

Udredning, der synes den Adspurgte god

nok, kan man jo altid faa.

Saadanne mystiske Begreber forekom-

I)

den gøre, fordi jeg kan tage

mine Penge ud, dersom jeg ikke

e mig Rentenedsæt- i 1 fin« mer navnlig i Nationaløkonomien, en Vi- te 1 s e n.

denskab, som man i det hele taget kan fo- Naar jeg ejer en Kreditforeningsobliga-

rekaste en noget flot Terminologi og en tion til 4*4 pCt., kan Kreditforeningen ikke

vidtgaaende Lyst til at forklare ved Hjælp sige: Du faar for Fremtiden kun 4 pCt.

af Billeder. Billeder er imidlertid aldrig Den kan derimod sige: Du faar for Frem-

Forklaringer. Naar man først har forstaaet, tiden kun 4 pCt., eller ogsaa kan du faa

kan et Billede derimod være godt til Illu- dine Penge igen, d. v. s. levere Obligati-

stration og yderligere Tydeliggørelse af det onen tilbage til Foreningen og faa dens Paa-

allerede begrebne. Hvad vil det f. Eks. sige, lydende udbetalt.

»at Bunden gaar ud«, »at Værdierne er op- Dette er Hovedpunktet i Konverterin-

pustede«, »at Baissen kommer i Klemme«? gen, dersom den da skal foregaa uden

Man skulde tro, at Borsen var befolket af Vold. Ejeren af Kasseobligationen faar Val-

lutter Digtere. Da det imidlertid ikke er get mellem at gaa ind paa Rentenedsættel-

Tilfældet, saa kan man ogsaa sige: det er sen eller modtage Obligationens Paalydende

et godt Exempel paa, hvorledes der er no- kontant mod at tilbagelevere Obligationen,

get af en Digter i enhver; selv den nøg- Konverteringen kan man derfor popu-

terne Forretningsmand finder Behag i et lært beskrive saaledes: Kreditforeningen

saadant malende Udtryk, der i en Sum sam- siger Kasseobligationen op til kontant Ud-

ler en Mængde Enkeltheder. Men for den, betaling — men tilbyder samtidig Ejeren af

der ikke i Forvejen kender alle disse En

keltheder, er Terminologien forvirrende.

Selv om nu den, man sporger, godt for- han for Fremtiden vil

staar, hvorom det drejer sig, er det ikke p. a.

sikkert, han giver en forstaaelig Forklaring.

Dels er der jo det af Viggo F. Moller præ-

gede Ord: »Intet er saa latterligt som Uvi-

Kasseobligationen, at han kan blive fri for

at faa den indlost mod Kontanter, dersom

nøjes med 4 pCt.

gør Foreningen Hvorfor

t?

Fordi den tvinges dertil af sine Debito-

denhed om Ting, jeg fik at vide for 5 Mi- rer. En Kreditforening har jo saadan set

nutter siden.« Dette Faktum vanskeliggør ikke selv Penge, men er kun Mellemmand.

Den, der optager Laan i sin Ejendom, faar

af Foreningen udleveret Kasseobligationer,

der i Paalydende svarer til Laanet og

disse Kasseobligationer maa Laantageren

selv sælge til Dagens Kurs. Paa den Maade

faar Laantageren Kontanterne.

Naar nu Tiderne bliver saaledes, at De-

bitorerne har vanskeligt ved at betale den

aftalte Rente paa 4 1/2 pCt. p. a., er det, de

trænger ind paa Foreningen med Krav om,

at den skal konvertere, d. v. s. give Ejerne

af Kasseobligationerne et saadant Tilbud,

som ovenfor er beskrevet.

Hvad bevæger Kasseobligationsejeren til

at gaa ind paa Konverteringen: til at

vælge 4 pCt. Kasseobligationer i Stedet for

Kasseobligationens Paalydende i Kontanter?

Overbevisningen om, at det vil være det

fordelagtigste for ham. Denne Overbevis-

ning har han kun, naar han ikke

ved at vælge Kontant er kunde

a n b r i ng e dem paa en saadan

Maade, at han derved faar mere

e n d 4 p C t. p. a. Hvad er Forudsætningen for

en Konvertering?

Det bliver derfor en Forudsætning for

Konverteringen, at Rentefoden overalt i

Samfundet er lavere end Renten af de Kas-

seobligationer, der ønskes konverterede.

Sparekasserenten maa være lavere, da Kas-

seobligationsejerne i modsat Fald vælger at

faa Kontanterne og sætter dem i Sparekas-

sen. Renten af Indskud i Banker maa lige-

ledes være lavere, og den Rente, hvortil der

laanes ud privat, maa være bragt ned. En

saadan lav Rente forudsætter igen Penge-

rigelighed, og en saadan Pengerigelighed

skulde vel ogsaa blive en Folge af en Krise,

idet de, der faar noget tilovers, ikke finder

rentable Foretagender at anbringe Pengene

i. Man kan derfor ogsaa sige, at Konverte-

ring er et Forsøg paa at mildne en Krise

ved Hjælp af det Serum, den selv frembrin-

ger. Krisen skaber Stagnation, Stagnationen

Pengerigelighed, Pengerigelighed lav Rente,

lav Rente giver Mulighed for Konvertering,

Konverteringen mildner Luften for de klip-

pede Faar, saa Muligheden for en ny Op-

n Det bedste jUevis paa NAP Sæbespaanernes store Succes er den kolos-

sale Stigning i Salget.

Husmodre Landet over, der en

Gang har prøvet NAP

Sæbespaaner, bliver

ved med at bruge dem,

og hver Dag kommer

der flere til.

ca $5%

UndtfrL.it.fv** løbtfn

Husholdning V Hu MMIv J

i, Alf AH SU*)Q» NrHø.vq« c»

fri tt**

FAUESF0RGKSW3S.*

ron DANMARKS BRl

SÆBEFABRIK*?;* VIBY JYUÅHS

USKADELIGE OG ENZYMHOLDIQE

VASKEHJÆLP

NAP Sæbespaaner og BURNUS Vaskehjælp i Forening er den ideelle Vaskemetode. Med et ringe Arbejde bliver Urenhederne i Vasketøjet fjer-net paa en nænsom og grundig Maade.

NAP Sæbespaaner kontrolleres til Stadighed af Husholdningslaborato-riet i Sorø. Det er een Garanti en anden er det, at NAP Sæbe-spaaner fremstilles af FDB.

NAP OG BURNUS i ‘Torening den ideelle 'Vaskemetode

1935 BRUGSFORENINGS-BLADET 73

gang skulde være skabt. »Grau, teurer

Freund, ist aller Teori *)«

Risikoen ved Konverterings-

tilbudet ligger deri, at man ikke kan

vide, hvor mange af Kasseobligationsejerne,

der vil gaa ind paa Ombytningen, og hvor

mange der vil forlange Kontanter. Som

allerede nævnt indledes Konverteringen

med en Opsigelse af Kasseobligationerne.

Dersom nu Situationen ikke er, som For-

eningen har bedømt den, kan det hænde,

at maaske Ejerne af 500 Millioner Kasse-

obligationer siger: »Godt. Kom med Kon-

tanterne den 1. Juli.« I saa Fald maa For-

eningen have 500 Millioner Kroner i Kon-

tanter parat den 1. Juli, hvilket kan have

sine Vanskeligheder, da det er mere end

den cirkulerende Seddelmasse. Har For-

eningen ikke Pengene, maa den vel i Teo-

rien forudsættes at blive erklæret Fallit.

Har Nationalbanken forpligtet sig til at

*) Graa er enhver Teori.

stille Pengene til Raadighed, maa den sætte

Seddelpressen i Gang, og Følgen kan be-

frygtes at blive Prisstigning og Kronefald.

Dette er naturligvis kun en Skildring i

store Træk af en Konvertering. Konverte-

ring kan ogsaa forfølge andre Formaal, saa-

ledes f. Eks. en Overgang fra opsigelige til

uopsigelige Kasseobligationer, og man kan

ogsaa betjene sig af andre Fremgangsmaa-

der. Det maa endelig bemærkes, at en Kon-

vertering — skønt i Formen frivillig — dog

i Realiteten kan være ret tvungen. Dette

gælder saaledes i nogen Grad Konverterin-

gen i Tyskland. Jeg nævner dette, fordi

man maa være forberedt paa at se frem-

hævet, hvorledes de ganske anderledes

mestrer Kunsten i Tyskland. Naar Konver-

teringstilbudet indeholder temmelig aaben-

lyse omend ubestemte Trusler mod de

Kasseobligationsejere, der ikke gaar ind paa

Rentenedsættelsen, da er Kunsten jo straks

mindre.

Sven Clausen.

Vi ønsker Varekundskab

Jeg maa slutte mig til Fru Karen Busk,

vi maa have mere Varekundskab. Vi, eller rettere vore Fædre, fødte An-

delstanken, gav den Liv, gav den Vækst, — vi fulgte i det gode Spor, — vi benyt-tede den Chance, det var at være et An-delsfolk til Fingerspidserne.

Men hvile herpaa kan vi ikke, vi maa arbejde videre, vi maa fylde vor Tid med nye Tanker og give vor Tid nye Nærings-former, ogsaa indenfor selve Andelstan-ken, hvis denne stadig skal leve, være frisk og ny.

Vore Brugsforeninger skal ikke være Købmænd med lokkende Varer paa Disk, Varer, der kan give et stort Overskud ved Status. — Nej, de skal være Andelstanken i sin fulde Konsekvens, og Andelstanken var, blev og maa fremtidig være Tjener for vort Folk. Derfor maa Husmodrene lære at købe, og det faar de ikke lært, før de kender Varens Foderværdi i Forhold til Pris.

De unge Piger, vi har paa vore Skoler, er villige til at sætte sig til med Blyant og Papir at regne ud, hvad man maa bruge til Mad, og hvad denne Mad maa bestaa af, for at Familien kan leve, og leve godt og faa Kost, som tillige smager godt, — og alt dette ud fra, hvad denne Families Bud-get nu engang er, og i Forhold til, om det er stort eller lille. Dette er altsammen udmærket, og her gaar jo en ny Slægt i Gang med Problemerne, i Gang med at forene Nydelsen med Fornuften og Nød-vendigheden, i Gang med at kunne lægge et velordnet Hjem til Rette, selv med smaa Midler, og med at kunne lede store Virk-somheder, ogsaa ud fra en økonomisk Basis.

Men — dette, at de unge faar det lært, er jo ikke nok, og mangen ung Pige bliver desuden saavel nu som før gift, uden at nogen Lejlighed har været til, at hun kunde faa Kundskab om Vareindkøb og

Næringsværdier. Men særlig er det jo da de allerede værende Husmodre, der staar og saa inderlig gerne vil vide noget mere herom. Det er ikke mindst i de mindre Hjem, Hjemmene med den lille Indkomst, at der kan tiltrænges lidt Op-lysning, mange af Husmødrene har tjent, lige til de bliver gift, og i Pladser, hvor Madmor ikke havde Tid og Lejlighed til at lære fra sig herom, magtede det maa-ske ikke.

I vore Husholdningsforeninger og Hus-holdningsudvalg ligger et godt Arbejde, men kom os til Hjælp her, og lad os søge igennem selve Andelstanken ogsaa her at følge med Tiden, ved at give de virkelige Kunder i Brugsforeningerne (Husmødre-ne) nogen Støtte. Det er jo saa udmærket, at der er saa mange gode Talere at faa igennem Brugsforenings-Bladet. Vi har godt af at faa at vide Besked med Andels-bevægelsens Tilblivelse, men det er nød-vendigt, at vi faar gjort klart, hvordan vi udnytter dens Fortsættelse.

Jeg har spurgt en af F. D. B.s Ledere, Basmus Laursen, Brund, som jo gaar op i F. D. B.s Interesser med Liv og Sjæl, om, hvorfor vi ingen Foredrag fik hudt om Varekundskab, og jeg har forstaaet, at det skorter ikke paa Velvillie fra Ledelsen, men at man egentlig kun her venter paa Kravet fra Medlemmerne og Støtte fra dem, som vil kunne tage Arbejdet op.

Her kommer jeg til den i sin Tid (vist nok for 3 Aar siden) fremkomne Resolu-tion fra Horsensegnens Husmodre, hvori det hed: Husmødrene ønsker tilstrække-lig Repræsentation i Brugsforeningernes Ledelse og i Lokalforeningernes Bestyrel-se, da det er os, der køber de fleste Varer.

I mange Foreninger forstod Mændene straks, at dette var et berettiget Krav, og at det vilde være til Nytte for F. D. B., hvorfor de beredvilligt gav Kvinderne Stemmeret og valgte dem ind i Bestyrel-serne. Nogle enkelte Foreninger lod os

i Husholdningsudvalget vide, at man i mange Aar havde haft Kvinder i deres Forenings Bestyrelse, og at dette var man meget glad for, da disse var interesserede og tillige forstod at skaffe en Del Oplys-ning frem, som Mændene ogsaa havde væ-ret glade for at faa.

Andre, desværre det store Tal af For-eninger, stod saaledes, at Mændene satte sig imod, at Kvinderne fik Stemmeret, og at de gik ind i Bestyrelserne, og det er endog sket enkelte Steder, at der har været ført ret heftige Diskussioner om denne Sag, endog saa heftige, at Mændene ligefrem har haanet Kvinderne og kaldt dem dumme og bevist dem, at de var ikke Medlemmer. Fra disse F’oreninger er en enkelt igen kommen til Hushold-ningsudvalget og har bedt os raade dem, hvilket vi gjorde herudfra, at vi sagde: Alle Kvinderne kan jo saa kun have den Udvej tilbage, at de ogsaa melder sig ind i Brugsforeningen.

Nu skal det dog siges til de modgaaen-de Mænds Ære, at de indrømmede, at hvis Manden døde, saa skulde Kvinderne betale hans Skyld til Brugsforeningen.

Hele Spørgsmaalet har nu været be-handlet i Dansk Kvindesamfunds Blad, og lidt Røre er jo ingen Skade til, men vi maa dog stadig komme tilbage til det samme:

Oplysning være skal vor Lyst, er det saa kun om Sivet.

Andelstankens Fortsættelse kan let blive et svajende Siv, uden Læ eller Støtte, hvis vor Samtid ikke forstaar, eller ikke faar Lov til at leve og virke til dens Fort-sættelse. Giv derfor F. I). B.-Husmødrene noget mere Støtte, hjælp os med Oplys-ning, og frem for alt: Svæk ikke Interes-sen, og lad os passe paa, at vi ikke kom-mer til at slaa Velmentheden ihjel, men lad os ikke være bange for at føje nye Lin-jer til de gode og gamle vel afstukne, hvis delte er nødvendigt for Andelstankens Trivsel.

»Klejsgaard«, Jan. 1935. Maria Hansen.

De Unges Regnskabsbog. Udgivet af Landsbrugslærer

Siliam Bjerre, Dalum, og Gdr. Hans Conradsen, Tvindelstrup.

»T Torden er dyr. Det gælder overalt, dog særlig i Pengesager. En Forudsæt-

ning for Orden i Pengesager er et korrekt ført Regnskab.«

Saaledes begynder de to Udgiveres Forord til ovennævnte Regnskabsbog. Og mere sandt kan der sikkert ikke tales.

Herhjemme, men maaske navnlig i for-skellige Lande ude omkring os, er der en stærkt organiseret Bestræbelse for at faa særlig de unge interesserede i god Øko-nomi, ved Opsparing og ved Regnskabs-føring. Dette Arbejde udøves ogsaa for-skellige Steder i Forbindelse med Andels-bevægelsen, saaledes bl. a. i Sverige, hvor Brugsforeningerne betegner Organisatio-nen herfor.

Det er derfor naturligt, at vi her i Bla-det gør opmærksom paa den udgivne Regnskabsbog, der paa en let tilgængelig og overskuelig Maade afgiver Grundlaget og Rammerne for den Regnskabsføring, som altsaa hver enkelt skal tage sig sam-men til at faa udført. »De Unges Regn-skabsbog« kan faas gennem Brugsforenin-gerne, med hvilke Forfatterne har sat sig i direkte Forbindelse om Salget af Bogen.

74 BRUGSFORENINGS-B L A D4ii 1935

40 Aar i Brugsforeningernes Tjeneste.

Direktør Th. Brask og Forretningsfører Julius E.

Brask fortæller om dengang Og nu.

den Maade, som han mener, er den rig-tige.

Bet er klart, at en Mand soin Direktør Brask, der har været med i Fællesforenin-gens og Brugsforeningernes Arbejde gen-

E s k i I d s e n jubilerer. nem ^ Aar> har oplevet et rundeligt Maal af Brugsforeningshistorie, og vi beder ham derfor i Anledning af Jubilæet om at fortælle lidt:

Tj'ftersom Tiden gaar, har Fællesforenin-gen indenfor sine Rammer efterhaan-

den en hel Del baade kvindelige og mand-lige Ledere og Medarbejdere, der har væ-ret med i Arbejdet gennem (le mange Aar og har oplevet den Udvikling og den der-med —følgende gennemgribende Foran-dring, som har præget Arbejdsomfang og Organisation. Blandt Jubilarerne, der ganske naturligt maa være talrige inden-for et Foretagende af F. D. B.s Omfang, er der ogsaa 40-Aars-Jubilarer, nemlig der-ved, at de paagældende er kommen ind i Fællesforeningen forud for 1896, da den nuværende Organisation tilvejebragtes ved Sammenslutning af den jydske og den sjællandske Fællesforening.

I Dag skal vi fejre to af Jyderne, nem-lig Lederen af F.D.B.s Isenkram-Afdeling. Direktør Th. Brask, som traadte i Fælles-foreningens Tjeneste den 1. Marts 1895, og Forretningsfører Julius E. Eskildsen, Slagelse, hvis 40-Aarsdag er den 20. Fe-bruar.

*

I fremtrædende Grad gælder det Direk-tør Brask, at han har gjort hele Felttoget med fra den ringe Begyndelse til den store Omsætning paa "de mange Millioner Kr. og den omfattende og vidt forgrenede Orga-nisation. Han begyndte som Rejsende i Isenkram og lærte Grundlaget for det hele, de enkelte Foreningers Vilkaar og Mulig-heder, at kende og vandt dermed en god Forberedelse til det senere Arbejde i Le-delsen af hele det særlige Isenkram-Om-raade.

Efter de to Fællesforeningers Sammen-slutning i 1896 forblev Isenkram-Afdelin-gens Kontor i Aarhus, endog helt indtil 1914, og Th. Brask, der fra Januar 1900 blev Forretningsfører for Isenkram (efter .4. Langermann), fik saaledes fremdeles Hjemsted i Jylland indtil det nævnte Tids-punkt. Den sta'rke Udvikling ogsaa i Isen-krainsalget, der bl. a. medførte store Byg¬

Direktør Th. Brask.

geforetagender, og Ønsket om i Alminde-lighed, at Ledelsen for de forskellige Ho-vedafdelinger indenfor F. D. B. skulde samles, medførte, at Hovedkontor og Ho-vedlager for Isenkram blev lagt til Kø-benhavn — som nævnt i 1914. Th. Brask fulgte med og blev iøvrigt nogle Aar se-nere, i 1919, tillagt Direktørtitlen, uden at denne medførte Forandring i hans Stil-ling eller Kompetence.

Ved nærmere Forbindelse med Direktør Brask vil man vel nok først og fremmest mærke sig hans rolige og stilfærdige Væsen og Maade at tage Tinge-ne paa. En vis Beskedenhed, dog uden Usikkerhed. Han er Jyde, Vestjyde, hvilket bl. a. betyder, at den ydre Ro dækker over Lune og Gemytlighed. Han har ogsaa Jydens Evne til i al Stilfærdighed og uden store Midler at gennemføre sit Ar-bejde og sin Opfattelse paa

— Er der meget forandret fra den Gang for 40 Aar siden og saa til nu?

— Ja, meget — umaadelig meget. Vist-nok paa alle Omraader, svarer han. Sik-kert meget mere, end man saadan kan komme i Tanker om og huske, naar De nu stiller Spørgsmaalet paa een Gang.

Hvad er mest forandret? Den største Forandring i de 40 Aar

er sikkert foregaaet i de ydre Forhold. Dermed tænker jeg paa selve Butikkerne og deres Indretning og deres Udseende. Det hele var jo meget primitivt, den Gang. Og jeg tænker da ogsaa paa den Maade, det hele foregaar paa i Brugsforeningerne

den Gang og saa nu. Det vil da bl. a. ogsaa særlig sige Uddeleren og hans Ud-dannelse, hans Medhjælp o. s. v. Nu er Brugsforeningerne jo paa disse ydre Om-raader vel nok i Spidsen. Det var de ikke for,40 Aar siden — absolut ikke.

De traadte i Fællesforeningens Tje-neste som Rejsende?

— Ja, i 1895 — jeg var for Resten lige hjemkommen fra Amerika. Den jydske Fællesforening optog paa dette Tidspunkt selv Isenkram, og jeg blev saa antaget som Rejsende, for hele Jylland. Det var jo et meget anstrengende Arbejde — frygtelig anstrengende. Der var vel ca. 150 For-eninger, som blev besøgt tre Gange om Aaret. Og vel at mærke, det var jo ikke med samme Befordringsmidler som nu

Herover: Isenkranmfdelingens Personale i 1895—96, forsandet foran Afdelingens »Hovedindgang« i Aarhus.

(Th. Brask staar længst tilhøjre).

Til venstre: Rejsende Th. Brask klar til Udrykning med Hestekøretøjet og Kasserne. Billedet er taget ea. 1897.

1935 BRUGSFORENINGS-BLADET 75

Isenkramafdelingens Personale i 1906, som man ser, er Antallet vokset ganske godt allerede.

— ikke noget med at have det hele i en Bil og saa køre af Sted med det. I det første Aarstid kørte jeg dels pr. Jern-bane og dels med lejet Hestekoretøj, ud fra Stationsbyerne og andre centrale Punkter. Men saa anskaffede jeg mit eget Køretøj og kørte saa med Heste og Vogn hele Turen rundt i Jylland tre Gange om Aaret. Det var drøjt baade om Somme-ren og om Vinteren. Ofte maatte man køre en halv Snes Mil om Dagen og des-uden ordne Besøg i et Par Brugsfor-eninger. Og selve Besøgene var ofte be-sværlige. Vi maatte tit sende Bud efter Formanden eller flere af Bestyrelsen, for at der kunde tages Bestemmelse om Sa-gerne. Og selve Lokaliteterne var jo og-saa meget primitive.

— Hvad omfattede Isenkram-Afdelin-gen den Gang?

— Naturligvis adskilligt færre Vare-sorter end nu. Som Rejsende havde jeg Prøver med af Glas, Porcelæn og Smaa-ting af forskellig Art, og desuden havde vi Fotografier med af større Ting, Red-skaber og den Slags. Men i Aarene siden da, er der jo kommet en Mængde til, og mange Kvaliteter indenfor de forskellige Varer.

— Hvor stor var Omsætningen i Isenkram i de første Aar?

— Det har vi ikke nøje Tal paa nu. Isenkram-Omsætningen blev slaaet sammen med den øvrige Om-sætning. Men i 1902, første Aar, hvor der er særskilt Opgørelse, var Omsætningen paa ca. 900,000 Kr. Og nu i 1934 var den paa 15,500,000 Kr.! Saa det er jo en Forskel. Vi var kun beskæftiget ganske faa Men-nesker paa Isenkram i de første Aar i Aarhus, men det steg jo jævnt og vedvarende, saadan som jeg egent-lig kan sige, at det har fortsat sig indtil nu — ogsaa for Omsætningen og Virksomheden som Helhed. Nu omfatter F. D. B.s Isenkram tre Af¬

delinger, nemlig Aarhus, Aalborg og København, og

hertil kommer Prøvelagre i Es-bjerg, Odense og Nykøbing F. Og den ene Rejsende i Isenkram, som jeg var i 1895, er blevet til 12.

— Og nu til sidst et Par Ord om Fremtiden?

— Ja, ser De, med det Tempo,

som Brugsfor-eningsbevægelsen har paa nu for Ti-den — f. Eks. det, at der i Øjeblikket er 130 Brugsfor-

eninger, som F. D. B.s Arkitektkontor har Arbejder i Gang for, til Udvi-delse eller bedre Indretning o. s. v. — og med de Fremskridt, som vi har gjort, og de Midler, vi har til Tjeneste i vort Isenkramsalg til Foreningerne og deres Medlemmer, f. Eks. gennem et rig-holdigt Katalogmateriale, mener jeg, at Isenkramafdelingen har en betydelig Fremgang i Vente. Man kan næsten sige, at den har den til Gode. Fremgangen vil sikkert melde sig, saa snart og eftersom de ydre Forhold tillader det. Derfor, slut-ter Direktør Brask, venter jeg i de nær-mest kommende Aar yderligere stærk Stigning i Omsætningen.

Med disse 40-Aars-Jubilarens saare op-muntrende Bemærkninger slutter vi af. Og vi tilføjer Ønsket om, at Direktør Brask ogsaa selv maa staa som Leder og Deltager i denne Udvikling endnu i ad-skillige Aar — frem fra 40-Aarsdagen mod det næste runde Hjørne.

Den anden af de to Jubilarer, Forret-ningsfører Julius E. Eskildsen, Slagelse, hører ogsaa til Fællesforeningens gode og

Isenkramafdelingens nuværende store La-ger- og Kontorbygning (sidstnævnte i Bag-grunden) ved Hovedsædet i København.

dygtige ledende Mænd. Den 20. Februar er 40-Aarsdagen for hans Indtræden i Fællesforeningens Arbejde. Ogsaa han begyndte i Aarhus, som Kontorist paa den jydske Fællesforenings Hovedkontor. Efter Sammenslutningen i 1896 fik han Ansættelse ved Hovedkontoret i Køben-havn, hvor han blev Hovedbogholder fra 1902. Da den nye Slagelse-Afdeling i 1923 oprettedes, blev han dennes Forretnings-fører og beklæder fremdeles denne Stil-ling.

Forretningsfører Eskildsen har her saavel som i hele sit Arbejde vist sig som

Forretningsfører J. E. Eskildsen.

den varmt interesserede Andelsmand, der ikke alene paa sit Kontor og i sin daglige Virksomhed, men ogsaa gennem Artikler i danske og udenlandske Blade, gennem Foredrag og ikke mindst gennem den per-sonlige Paavirkning Mand og Mand imel-lem har virket for Udbredelse af Oplys-ning og Forstaaelse af Andelsbevægelsen. Dertil kommer, at han som faa har in-teresseret sig for, og derfor har Kend-skab til, Bevægelsens Udvikling, ikke mindst til dens Detail-Historie, som jo ofte rummer det, der giver det egentlige »Ansigt« paa Arbejdet.

En stor Vennekreds har han erhvervet sig gennem Aarene, der nu ved det sjæld-ne Jubilæum vil lykønske ham med, hvad han har udrettet, og til endnu mange gode Arbejdsaar.

Specielt for dette Blad er der Grund til at tilføje en Lykønskning med Tak for hans interesserede Medarbejderskab. Og vi kan slutte vor lille Jubilæumshilsen med at oplyse for vore Læsere, at Eskild-sen i næste Nummer af Bladet vil for-tælle enkelte af de mange Smaatræk, som han har gemt i sin Erindring og sin »Sam-ling« fra de 40 Aar i Brugsforenings-arbejdet. —r.

B R U G S F O HENI N (i S - B L A D E T 1935 7 (i

ARBEJDET 4

,-

Dødsfald.

O epræsentanten i F. D. B.s 23. Kreds (Bornholm) Rentier Huns Pedersen,

Staalhytten, Nyker, er den 1. Februar af-gaaet ved Døden 72 Aar gammel efter no-gen Tids Sygdom. Gennem en lang Aar-række har han indtaget en ledende Stil-ling i adskillige offentlige og forenings-mæssige Foretagender paa Bornholm.

Indenfor dette Blads Læsekreds var han kendt som en interesseret Andels-mand, særlig inden for Brugsforeningsbe-vægelsen. Han var Formand for Nyker Brugsforening i en Aarrække fra dennes Oprettelse og blev efter i nogle Aar at have været Suppleant i 23. Kreds Medlem af F'.D.B.s Repræsentantskab fra 1912. Horte han end ikke til dem, der hyppigt tog Or-det, vidnede hans Standpunkter og Ud-talelser ved visse Lejligheder om hans sikre og rolige Dommeevne og gode For-staaelse, der gjorde ham agtet og afholdt.

Ogsaa paa andre Omraader blev hans gode Evner taget i Anvendelse. Han var bl. a. i en Del Aar Sog-neraadsformand og i 15 Aar Medlem af Amtsraadet. Særlig Interesse viede han Havebruget og ud-øvede som Formand for Bornholms Have-

„ , selskab et virksomt staalhytten. Arbejde for Afholdei-

af Udstillinger og andre Foranstaltninger bl. a. til Fremme af Frugtavl.

Hans Pedersen, Staalhytten, vil inden-for sit omfattende Virkefelt blive mindet som en god og forstaaende Værkfælle.

*

Direktor Vilstrup, Kolding, skal under-

søge Kakao-Salget paa Guldkysten.

1^\irektoren for F. D. B.s Fabrikker i 1 ^ Kolding, V. Vilstrup, afrejser om faa

Dage til Guldkysten (Guineabugten, Vest-afrika, netop hvor Danmark havde en af sine sidste Kolonier). Han foretager Rej-sen efter Opfordring fra den engelske Fællesforening C. W. S., men iøvrigt for F. D. B., idet denne saavel som C. W. S. er interesserede i Rejsens Formaal. Dette er nemlig at undersøge Muligheden for Gennemførelse af en mere rationel Klassi-ficering af de Kakaobønner, som i stort Omfang købes fra Guldkysten, hvor der ligger meget betydelige Arealer af Kakao-plantager. Det er iøvrigt interessant at bemærke, at Kakaobønnerne for en stor Del sælges af de indfødte Planteres koope-rative Selskaber, og at disse Selskabers Kakaobønner udmærker sig ved en større

HEINE 'sil - OG UDE

Renhed end andres (97 pCt. imod 85—90 pCt. Renhed).

Direktør Vilstrup har i det officielle Organ for den internationale Forening for Kakao og Chokolade gjort sig til Tals-mand for, at der burde gennemføres en Klassificering og en Kvalitetsbetaling af Kakaobønnerne, bl. a. saaledes at de kooperative Producentselskaber kunde faa den Pris, som Bønnernes større Ren-hed betinger. Som Forholdene er nu, blander Opkøberne af Kakaobønnerne det hele sammen og betaler ikke nogen bedre Pris for Bønnerne med den store Renhed end for de andre.

Om Rejsens Resultat er det naturlig-vis for tidligt at udtale sig, men det er glædeligt fra dansk Side at paapege, hvor-ledes Direktør Vilstrups Virksomhed har vakt Opmærksomhed hos den engelske Fællesforening, saaledes at der nu bydes ham Mulighed for at søge nogle af sine Tanker realiserede.

Tulipaner i Stuen. Af

Inge Sylvester Petersen.

Fem fortrøstningsfulde, røde, friske

Tulipaner i en Skaal med Jord,

Foraarsløfter til mit Hjerte hviske,

skønt endnu kun langsomt Lyset gror.

Denne Duft af Marts og Muld i Grøde

vækker næsten pinefuldt mit Sind.

Endnu ej beredt til dette Møde,

mildt i Mørkets Arme slumret ind.

Men som Eders karske Søskendflammer

gennembrød de runde, svangre Log,

snart min Sjæl Jer følger fra sit K ammer,

rækker sig mod Himlen foraarshøj.

En betydningsfuld Generalforsamling i

Mejeriernes og Landbrugets

Ulykkesforsikring.

T dette Andelsselskab afholdtes den 25. Januar en ekstraordinær Generalfor-

samling i København, særlig til Behand-ling af forskellige Vedtægtsændringer, som Bestyrelsen ansaa for ønskelige at fo-retage, til Dels af Hensyn til den nye For-sikringslov af 1934.

Efter en indgaaende Behandling vedto-ges der Ændringer paa en Række Punkter, hvoraf de vigtigste er følgende: De tre nu bestaaende Selskaber, Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring, M. og L.s Ansvarsforsikring og M. og L.s alminde-lige gensidige Forsikringsforening lægges sammen til eet Selskab under Navnet »Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesfor-sikring«. Garantikapitalen i det oprinde-lige Selskab tilbagebetales Mejerierne efter Bestyrelsens nærmere Beslutning. Det samlede Selskab undergiver sig Statstilsyn i Henhold til Tilsynsloven. Repræsentant-skabets Valgperiode ændres fremtidig til fire Aar. Selskabets Direktion bestaar fremtidig af 2 Direktører i Stedet for hid-til een Direktør. De to Direktører er Ch. Heiecle og .4.,/. Nørrelund.

*

Kooperativa Forbundets Omsætning steg

over 8 pCt. i 1934.

T følge en Opgørelse, som foreligger i »Konsumentbladet«, opnaaede den

svenske Fællesforening, Kooperativa For-bundet, i 1934 en større Omsætning end nogensinde tidligere. Det samlede Beløb var 1(55,1 Miil. Kr., hvilket sammenlignet med Aaret forud betegner en Stigning paa 12,6 Miil. Kr. eller 8,3 pCt. Af de forskellige Afdelinger har samtlige bidra-get til Stigningen, men stærkest Manufak-turafdelingen, hvilket tages som et særligt Vidnesbyrd om en Bedring i de alminde-lige økonomiske Forhold.

I Forbindelse med disse Tal for K. F. kan det være af Interesse at pege paa, hvor umaadelig hurtigt Udviklingen har ført den svenske Fællesforening op paa Tal, som altsaa ligger over F. D. B.s. I 1929 var K. F.s Omsætning 141 Miil. Kr., 5 Aar tidligere 84 Miil. Kr., i 1914 kun 10 Miil. Kr., og for 25 Aar siden kun godt 4 Miil. Kr. Forklaringen paa den stærke Fremgang er først og fremmest at søge i den voldsomme Forøgelse i Foreningernes Medlemstal fra Aar til Aar, en Udvikling, som endnu i de seneste Aar har været særdeles stærk.

x.

»Nibi«-Cyklen, som har Forhjulstræk.

"VTaar man kører af Sted paa en alminde-lig Cykle, er det jo som bekendt kun

Benene, man benytter som Drivkraft, me-dens Kroppen iøvrigt saavel som Arme og Hænder egentlig ikke faar saa megen Mo-tion og i hvert Fald kun indirekte deltager i Fremdrivningen af Cyklen. For at bøde herpaa har Lederen af F. D. B.s Cykle-Afdeling, Forretningsfører H. Bichel, i fle-re Aar eksperimenteret med en helt ny

103S B R U G S F O R E N INGS-BLADE 1

Cykletype og er nu naaet til det Resultat, som er »AriT/«-Cyklen.

Det ejendommelige ved denne er, at den foruden det sædvanlige Kædetræk paa Baghjulet er forsynet med Forhjuls-træk. Dette sker ved et dobbelt Kædetræk i Forbindelse med Styret, saaledes at Cyk-listen drejer Styret op og ned i et Leje, der er anbragt paa Styrstammen. Man vugger altsaa Styrgrenene op og ned om en vandret Akse, og derved trækker man i det Kædetræk, som driver Forhjulet. Man kan dreje Nibi-Styrgrenene med lange el-ler korte Tag, og man kan helt lade være. »Nibi«-Cyklen skal særlig være egnet ti! Kørsel i bakket Terræn eller i Modvind, hvor man altsaa tager Armkræfterne til Hjælp og vel at mærke faar Nytte af det. Dertil kommer, som Hr. Bichel gør op-mærksom paa, at Invalider, f. Eks. Folk med stift Ben eller med kun eet Ben, vil have stor Nytte af at kunne bruge Armene.

De, der har prøvet »Nibi«-Cyklen, er-klærer, at man meget hurtigt vænner sig lil det vuggende Styr, hl. a. fordi man i Al-mindelighed styrer mere med Kroppen end med Armene, saaledes at den vuggende Bevægelse ikke griber forstyrrende ind i Styringen. Dertil kommer, at man kan sætte Forhjulstrækket ud af Funktion, hvis man ønsker det.

Hr. Bichel venter sig meget af sin Op-findelse, der i hvert Fald betegner noget ganske nyt paa Cyklingens Omraade.

*

Hvis De bruger hvidt Dynebetræk til

nye rode Dyner

F^ra sagkyndig Side er det henstillet til os at give et Raad til de Folk, der bru¬

ger hvide Dynebetræk til nye røde Dyner, som jo er en ret stor Artikel i F. D. B.s Manufakturafdeling.

Altsaa; Det tiiraades Dem, naar de la-der et hvidt Dynebetræk, som har været anvendt til en rod Dyne, gaa i Vask, først at vende Vrangen ud paa Betrækket og ryste, banke og børste det godt. Sagen er nemlig den, at der mellem det rode Bol-sters Traade sidder nogle ganske smaa F'arvefnug, som bliver gnedet ud ved al-mindelig daglig Brug af Dynen, og natur-ligvis bliver disse Farvefnug i Betrækket og samler sig særlig i Hjørner og Kanter, hvis De altsaa ikke fjerner dem. Naar saa Betrækket kommer i Vand eller blot bli-ver fugtigt, opløses Fnuggene, og Betræk-ket faar en kedelig rosa Farve. Naturligvis er man straks tilbøjelig til at mene, at Bol-stret har været »uægte«, men det er altsaa uden Grund, idet den røde Farve paa Be-trækket skyldes de smaa Farvefnug.

Nye Brugsforeninger oprettes.

T nogle af Landsbyerne ved Hovedlande-x vejen mellem Randers og Viborg har

der indtil fornylig ikke været nogen Brugsforening. Dette Savn er nu afhjulpet, idet der sidste Efteraar i Ørum By blev aabnet en ny Brugsforening i egen Ejen-dom.

Nu er det ogsaa — efter at der har været afholdt forberedende Møder om Sa-gen — vedtaget, at der oprettes en ny Brugsforening i den store Hammershøj By, som ligger midtvejs mellem Viborg og Randers.

Den nye Hammershøj og Omegns Brugs-forening afholdt den 2. Februar stiftende Generalforsamling. Der blev af Udvalget

givet Oplysninger om det forberedende Arbejde, hvorpaa man skred til Valg af Bestyrelse. Valgt blev: Anders Knudsen. F’ormand, Mejeribestyrer M. Pedersen. Næstformand og Kasserer, Johan Greger-sen, Alfred Logstrup og Fr. Madsen.

Til Revisorer valgtes Soren Nørgaard og Lærer Kristensen. AT n.

UAgsaa længere Syd paa i Jylland er der oprettet en ny Brugsforening, nemlig

i Herning, hvor der den 25. Januar af-holdtes stiftende Generalforsamling med Vedtagelse af Love ni. in. Pakmester Kjeld-sen valgtes til Formand for den nye For-ening, som forventes at begynde sin Virk-somhed om kort Tid.

Guldborg-Lolland nye Brugsforening.

U'fter Aabningen af »Guldborgbroen« er der fremkommet en meget stor Trafik

gennem Byerne Guldborg F. og Guld-borg L.

Byggeriet har floreret stærkt begge Ste-der det sidste Aarstid, og ret naturligt gik Guldborg-Lollands Brugsforening i Spid-sen ved i Sommer at opføre en fuldt mo-derne og meget praktisk indrettet ny Byg-ning. Denne er beliggende paa Hovedga-den midt i Byens Centrum og er et talende Bevis paa Andelsbevægelsens Sejrsgang ogsaa paa disse Egne.

Ved en lille Festlighed blev Forret-ningen taget i Brug den 22. Januar. Med-lemmerne havde Lejlighed til først paa Aftenen at bese de smukke Lokaler, hvor-efter man samledes om Kaffebordet paa »Prins Valdemar«. Her bød Formanden, Fisker Jens Tambour, de ca. 200 Menne-sker Velkommen og fremdrog en Del Min-der fra den 56-aarige Forenings Historie. Regnskabsføreren, Overgartner Christen-sen, Guldborghave, talte for den nye Ud-deler, P. Jørgensen og Hustru, der sam-tidig med Indvielsen begyndte deres Virk-somhed her. Vognmand Julius Jensen talte for Haandværkerne, og Forretnings-fører Rasmussen, F. D. B., Nykøbing, holdt el udmærket Foredrag om Andelsbevægel-sen og ønskede F'oreningen Lykke med sin nye Bygning. Mange flere Talere hav-de Ordet, ligesom en Revysang med kraf-tige »Hip« lil mange Sider gjorde sit til at forhøje Stemningen.

Nu gaar Handelen livligt i den nye Butik, og den allerede nu stærkt forøgede Omsætning viser, hvilken Betydning smukke og rummelige Lokaler har for en Forening. C—.

Til venstre: Guldborg-Lollands nye Brugsforening udvendig og indvendig. — Hevovenfor: Foreningens gamle Bygning. —

/ Midten af Billedet ses Uddeler Bigand.

78 1935 BRUGSFORENING S- BLADET

„Glostrup" udvider med nye smukke Lokaler for Havefrø-Afdelingen.

H avebruget gennemgaar i disse Aar en stærk Udvikling. Baade erhvervs-

mæssigt og som Fritidssyssel spiller det en stadig større Rolle, og dets Indflydelse baade i Folkets Tilværelse og specielt i dets Ernæring er i Stigning. Dette behø-ver ikke mange Ord til Forklaring. Vi ken-der det, og vi kan se os til Rette med det, naar og hvor vi færdes i Landets forskel-lige Egne. Det gælder Byernes nærmeste Omegn, det gælder Landet i Almindelig-hed, og det gælder de magreste og barske-ste Egne, hvor to-tre forblæste Stikkels-bærbuske og lidt Kaalhave efterhaanden mere og mere forvandles til en virkelig Have, baade til Gavn og til Fornøjelse.

Det er da ganske naturligt, at Brugs-foreningerne og F. D. B. ogsaa efterhaan-den har taget dette Omraade op ved Si-den af den omfattende Forsyning med Markfrø, som i en Aarrække har fundet Sted, og som ikke mindst i de allerseneste Aar har gennemgaaet en Udvikling, der er bemærkelsesværdig. Ikke blot indenfor Brugsforeningernes egne Kredse, men i høj Grad ogsaa udenfor disse spiller den Virksomhed, der udøves gennem F. D. B.s Frøafdeling, en særdeles fremtrædende Rolle. Bl. a. fra den private Frøhandel er man svært vaagen overfor, hvad der fore-gaar. Uden at vi skal gaa i Enkeltheder, er det værd at nævne, at F. D. B.s Omsæt-ning af Markfrø i 1934 beløb sig til over 5 Mili. kg eller omkring 40 pCt. af Lan-dets samlede Forbrug, og at Frøafdelingen gennem Brugsforeningerne og Landbo- og Husmandsforeningerne har Levering til ca. 85,000 Landmænd.

Med Hensyn til Princippet i denne Leve-ring, hvortil

Varerne tor en _væséntlig Del

fremskaffes gennem det be-

! staaende Sam-arbejde med Producenter-

nes eget Sel-skab Danske Landboforeningers Frøforsy-ning, vil vi i denne Forbindelse indskræn-ke os til at understrege de vidtgaaende Kontrol- og Garantiforanstaltninger, som til Stadighed iagttages for at sikre Forbru-gerne af Frø, hvad der paa dette Omraade er det afgørende, som paa saa mange an-dre: at Forbrugerne virkelig faar, hvad de mener at faa, og at Varerne med Hensyn til Kvalitet og andre vigtige Frø-Egenska-ber er det bedste af det bedste.

Efterhaanden som F. D. B. har optaget ogsaa Salg af Havefrø, er, paa en for saa vidt ganske naturlig, men derfor ikke min-dre paaskønnelsesværdig Maade, den Tan-ke fremkommen og realiseret, at man skul-de anlægge en lignende Linie for Havefrø, som man nu har fulgt med saa stort Held for Markfrø. Man har da for alt Urtefrø gennemført en Kontrol og en Garanti, der svarer til, hvad der foregaar for Markfrø. Kontrollen, der omfatter saavel Spireevne som Ægthed, udøves gennem Landbo- og Husmands-foreningernes Kontrol-Udvalg.

Det maa sikkert erkendes, at Handelen med Havefrø tidlige-re ikke laa i samme høje Plan som Handelen med Markfrø, og det er altsaa til Ændring af dette Forhold, at Fællesforenin-gen er gaaet i Spidsen og har givet Udtryk for Forstaaelsen af, at det ogsaa for Forbrugerne af Havefrø er af den allerstør-ste Betydning, at der ydes en Sikkerhed for Varernes Kvali-tet, selv om det naturligvis her

i Reglen kun drejer sig om mindre øko-nomiske Værdier. Graden af Glæde eller Skuffelse hos den store Landmand og den lille Havebruger kan jo imidlertid ikke altid udmaales i Penge og kan vel egentlig ogsaa vanskeligt sammenlignes.

Ligesom Kontrol og Garanti i en Aar-række har været den vigtige Tap, hvorom det drejer sig i Frøafdelingens Forsyning med Markfrø, er altsaa nu den samme Tap blevet det centrale i Salget af Havefrø. Der udsendtes i Oktober sidste Aar et Cirku-lære fra Frø-Afdelingen, hvor visse Ho-vedlinier i det tilvejebragte System kom-mer til Orde. Landbo- og Husmandsfor-eningernes Kontrol-Udvalg fremsatte for-skellige Oplysninger angaaende F. D. B.s Havefrø i 1934, bl. a. gaaende ud paa, at Statsfrøkontrollen under Ekspeditionen har udtaget Prøver af samtlige Partier til Undersøgelse for Spireevnen, og Resul-tatet meddeles saa i en Oversigt, hvor Statsfrøkontrollens Gennemsnitstal for Ti-aaret 1923—33 er opført til Sammenlig-ning. Endvidere oplyses, at der, foruden at Havefrø saaledes blev analyseret, blev udsaaet Prøver af nvert af samtlige Par-tier i Kontrol-Udvalgets Marker i Roskflde og ved Borris Landbrugsskole. Naar det tilføjes, at Oversigten over Spireevnen stiller sig særdeles gunstigt for F. D. B.s Havefrø-Prøver, vil man sikkert gennem

. *

Øverst: Portioncringsmaskinerne i fuldt Sving. — Til v.: Fra Havef rø-Afdel ingens store lysegrønne Ekspeditions-lokale. — Til h.: Denne Maskine pakker daglig 25,000 Poser med Frø. Læg Mærke til Poserne paa deres Vej

gennem Maskinen.

1935 BRUGSFORENINGS-BLADET 79

foranstaaende have indset Systemet og faaet et Indtryk af dets Værdi.

For at fremme Udviklingen paa Have-frø-Omraadet og for at sikre den det for-nødne Grundlag for en tilfredsstillende Fortsættelse, har F. D. B.s Frøafdeling og-saa i det rent Ydre maattet foretage Ud-videlser i det daglige Arbejde, saavel som med Hensyn til selve Pladsforholdene. Dette sidste er foregaaet ved, at der i Byg-ningskomplekset i Glostrup er foretaget en større Tilbygning med Plads til Pak-ning og Ekspedition af Havefrø. Det vil sikkert interessere vore Læsere, nu da Foraarstiden staar for, og man jo allerede gaar og lægger Planer og forbereder For-aaret i Haven, at følge os paa et Besøg i den nye Havefrø-Afdeling, hvorfra der nu i de kommende Uger vil komme til at fore-gaa en omfattende Ekspedition ad den gammelkendte Vej: fra F. D. B., gennem Brugsforeningerne til den enkelte Forbru-ger.

Med Frø-Afdelingens Leder, Direktør Bagge-Andersen, som den indsigtsfulde Fører passerer vi gennem de forskellige Lokaler for Markfrø, hvor Ekspeditionen for et Par Uger siden netop gik i Gang, og staar pludselig ved Indgangen til en

HvERpflCrSTPA&EDiC.-! 8 AFbltiNGeR (slotnino-en - er - do& uykkel:«.)

»Køb nitid Frø fra F.D.B., saa skal en Frodighed Du se, det spirer godt — det vokser, gror, saa Du faar Glæde af Din Jord«.

Herr Strømand adlød Frømands Ord. og nu til Glæde er hans Jord . og saadan vil det alle gaa, som Frø fra F.D.B. vil saa.

festlig, lys Hal -— na-turligvis holdt i grøn Tone — hvor den travle Virksomhed med Havefrø allerede er i fuld Gang. Der dufter endnu nyt, men de fleste Steder er Maskinerne dog i Sving, og Hylderne belagte med for-jættende Poser, hvis straalende Etiketter fortæller om det ko-stelige Indhold. Havefrø-Afde-lingens nye Hjemsted er inddelt i forskellige særlige Rum, men bygningsmæssigt falder de dog sammen i en Enhed for sig: Havefrø.

— Hvor kommer vort Havefrø fra? spørger vi Direktør Bagge-Andersen.

— Ja — forskellige Sorter, og mere og mere faar vi gennem Danske Landbofor-eningers Frøforsyning ligesom Markfrø, men en hel Del Sorter maa vi have ind fra Udlandet, i mange Tilfælde fra egen Kontrakt-Avl. Men nu maa man jo for Re-sten ikke, naar man taler om Havefrø, tænke i alt for store Dimensioner, saadan som man kan gøre ved forskellige Sorter Markfrø. Det er »Apotheker-Varer« — hvorved jeg forstaar, at det jo er en umaa-delig stor Mængde Smaapartier, der vejes ud, saadan at selv Engrosvaren ogsaa er forholdsvis begrænset i Omfang. Og den er ogsaa i mange Tilfælde i Engros ret dyr.

Vi kommer saa ind i de nye Lokaler og faar oplyst, at det er det 11. Hjemsted, F. D. B.s Havefrø nu har faaet. Begyndel-sen blev gjort i Lyngby under afdøde For-søgsleder Karl Jørgensen under yderst be-skedne Vilkaar, nærmest som noget, man tog ind imellem Arbejdet med Markfrø. Saa flyttede Havefrø ind til Njalsgade ved Hovedsædet og senere til Glostrup, hvor der nu altsaa endelig er skaffet Plads med Mulighed for fortsat Udvikling. Fagfolk paastaar uden nogensomhelst Tvivl, at det er de største Havefrø-Lokaler i Skandi-navien.

Første Stadium fra Sækkene er natur-ligvis Pakningen, »Portioneringen«, som det hedder. Naar det drejer sig om lidt større Kvantum, foregaar Udvejningen ved Haandkraft, og Forsendelsen sker i smukke hvide Lærredsposer. Men ellers foregaar langt det største Antal Portione-neringer i de smaa Papir-poser og paa Maskine. Tre Portioneringsmaskiner snurrer for fuld Kraft og fører ved Hjælp af en sind-rig Mekanisme den lille Pa-pirpose frem til Fyldning og Lukning, for saa til sidst at skyde den frem til den Dame, som passer Ma-skinen og lægger Papirpo-serne paa Bakker, som saa fjernes af en anden Dame

En Bestillingsseddels Ordrer samles fra de forskellige Hylder.

Det er ikke Smaating, der kan bestilles paa en saadan Maskine. En enkelt af Ma-skinerne besørger 50 smaa Poser i Mi-nuttet eller i Løbet af en Arbejdsdag ca. 25,000. Dertil kommer, at Maskinen virker med fuldkommen Nøjagtighed, hvilket de stadige Kontrolvejninger af Poserne be-kræfter.

Lad os følge en af de smaa Papirposer. Den gaar videre ind til Ekspeditionsloka-let og anbringes paa en af de mange rum-melige og praktisk indrettede Hylder, hvorfra saa den egentlige Ekspedition fo-regaar.

Men forinden vi gaar videre, vil vi tænke lidt paa det enkelte Brugsfor-eningsmedlem, ham den interesserede Havebruger, som nu sammen med alle de andre staar bag ved Arbejdet og sætter det i Gang. Han har udfyldt sin Bestillings-seddel og indsendt den gennem Brugsfor-eningen, og nu ligger den i F. D. B.s Frø-Afdeling til Ekspedition. Foruden denne Fremgangsmaade er der jo mange, som uden at indlevere Bestillingsseddel for-syner sig i Brugsforeningen af de Par-tier denne tager hjem. Er det mon Ind-bildning — men er der ikke en egen Charme ved denne direkte Forbindelse,

som saaledes er tilveje-bragt mellem den havein-teresserede Forbruger og hans Brugsforening og vi-dere til det Engros-Fore-tagende, som paa hans Vegne, ud fra hans Syns-punkter og hans Interesser har foretaget den videre Fordeling og Ekspedition? Jovist er der saa, og der er een Ting til, som er ulige vigtigere: der er Sikkerhed.

80 B R U G S F O R E N 1 N G S - B L A D E T 1935

Men se nu dér: en Dame gaar med en Bakke fra Hylde til Hylde, alt imens hun følger Ordresedlens forskellige Bud: d.v.s., hvad det enkelte Brugsforenings-medlem har bestilt. Hun finder frem af de forskellige Slags Poser, og naar hun er færdig og har samlet sammen paa sin Bakke, hvad Ordresedlen lyder paa, har man saamænd et helt lille Billede af en Have — og netop den Have, som Manden har haft for Øje, da han udfyldte sin Be-stillingsseddel.

Og saa samles de for-skellige Bestillingssed-ler til de enkelte Brugs-foreninger og Ekspedi-tionen gaar sin Gang.

Ved en lang Række Borde foregaar denne, indtil de mange Pakker gaar videre og forsynes med den paagældende Brugsforenings Adres-se. Paa Maskine natur-ligvis.

Vi faar et Indtryk af hele den travle Virksomhed og ender med endnu en Gang grønt, nemlig Pakningen af Plænegræs. Nøjagtigt og hurtigt foregaar Fyldningen af de smukke dybgrønne Kartoner. Hur-tigt gaar de videre til Ekspeditionen, og første Skridt er taget for Tilvejebringelsen af Havernes grønne Skær i den kommende Sommer. — Intet er naturligere, end at vi efter at have set den nve Havefrø¬ Afdeling, er

i i vad det er, og hvad det bliver til — Rødbedefrø og et Par »fær-

dige« Rødbeder.

beredte til at slutte os til det Motto, der lyder i en lystig lille Brochure, som sendes ud over Landet fra F.D.B.s Havefrø-Af-deling om »Hr. Fromand og Hr.Strømand.« I Teg-ninger og Tekst skildrer denne det heldbringen-de Samarbejde mellem de gæve Gutter og slut-ter med Moralen, som vore Læsere vil finde paa foranstaaende Side.

—r.

Frugttræerne beskæres.

Den første Gang Fritidsgartneren hol-der en Beskæresaks i sin Haand, kan

det vel falde ham lidt vanskeligt at haand-tere den, skønt, er den købt i Brugsen, saa kommer han hurtigt over den Vanske-lighed. Det er nemlig Værktøj, der kan bruges.

Nu staar vi lige i Beskæringstiden, Fe-bruar og Marts, og nu gælder det om at bruge sin Forstand; det gælder jo om at gøre det rigtigt. Fritidsgartneren har taget sin Beslutning, og pludselig staar han i sin Have med Saks, Grensav, Beskærekniv og en Bøtte med Tjære eller Maling.

Formaalet med Beskæring af Frugt-træer er fra Træets Ungdom at give det en hensigtsmæssig Bygning. Paa det unge Træ, som er plantet for et Aar siden, be-holdes 3—4 Ledegrene, som skæres til-bage med en Tredjedel. Disse Grene behol-des til Træets fortsatte Bygning. Efter-haanden som Træet vokser til, maa man saa søge at fordele Grenene, saa Træet sta-dig holdes lyst og aabent, saa at alle Frug-terne under deres Udvikling kan faa til-strækkeligt Lys til deres Modning.

Det er morsomt at se, hvorledes man ved at skære, henholdsvis over udadven-dende og indadvendende Knopper, kan lede Træet i den Retning, man ønsker, saaledes at man foruden at have et frugt-bart Træ ogsaa kan have det velformet.

Ved Beskæring maa man altid søge at skære saa tæt ind til Knoppen, at der ikke bliver en tør Stub, og ligeledes, hvis man fjerner en større Gren, da at save den af helt inde ved Grenens Grund, saa Saa-ret kan lukke sig. Efter Fjernelsen af Gre-nen stryges Saaret med Tjære eller Maling, saa det ikke tørrer ud eller bliver tilgæn-geligt for Sygdomskim.

Det gælder stadig om at holde Træet i Ligevægt, og man maa derfor ofte skære

de Grene, man hol-der mest af, længst tilbage, saa de sva-gere Grene kan føl-ge med i Væksten.

Fritidsgartneren maa gøre sig haard, eller lukke Øjnene, medens han kniber til, for det er til Træets Bedste.

Et Træ, som faar Lov at beholde sine kraftigste Grene ubeskaaret og arte sig, som det selv lyster, vil snart komme ud af Form. Det bliver unødvendig højt, og navnlig i de smaa Haver til stor Gene for Naboerne, og som Regel faar man ingen Glæde af den Frugt, der sidder i Toppen paa et 15 til 20 Meter højt Træ.

Er et Træ af den Højde, bør man een Gang for alle skære det kraftigt tilbage ved resolut at fjerne store Grenpartier i Top-pen. I Løbet af et Par Aar vil man igen kunne faa Glæde af Træet, forudsat at man fremtidig passer paa at holde det i Form. De nye Grene vil snart komme til at bære god og sund Frugt.

Naar et Træ er kommet ind i sin egentlige Frugtbarhedsperiode — Alderen er her forskellig for de forskellige Sorter — saa vil det af sig selv standse sin Grenvækst en Del. Beskæringsarbejdet kan nu indskrænke sig til Udtynding af uheldigt siddende Grene.

Man maa, samtidig med, at man er ved Beskæringsarbejdet, efterse Træerne for Kræftsaar. Bedst er det at behandle dem paa saa tidligt et Tidspunkt som muligt, ja, hvis man blot sørger for at skære Saaret rent, naar det er af Størrelse som en Toøre, saa vil der som Regel aldrig komme Kræft paa det Sted mere, naar Saaret da bliver behandlet paa rette kyn-dige Maade. Uden om det angrebne Sted skæres i Barken en Ring, den syge Del fjernes, og Saaret renses grundig og des-inficeres med Blaøsten eller Tjære.

I Løbet af et Aar er der intet at se uden et smukt Ar, som til sidst helt vil lukke sig.

R. J. *

Spørgsmaal om Havens Gødskning. Fra en af vore Læsere, V. Niel-

sen, Ubby, Jerslev, har vi modtaget nedenslaaende Spørgsmaal, som be-svares af vor Havebrugs-Medarbej-der.

Spørgsmaal 1. Naar man giver Haven Gødning om Efteraaret, det være sig enten Kunstgødning eller Naturgødning (Stald-gødning), kan man saa give Haven Gød-ningskalk om Foraaret, uden at Kalken ødelægger Gødningen?

Spørgsmaal 2. Naar man udbringer Kalken sidst i Februar Maaned, maa der saa saas Salpeter samme Foraar i April?

Spørgsmaal 3. Hvor mange kg Super-fosfat og hvor mange kg Kali pr. 100 nf om Efteraaret?

Hvor mange kg Salpeter pr. 100 m om Foraaret?

Alt til en Frugthave med 14-aarige Træer.

Til Spørgsmaal i: Er Jorden tilfort Staldgødning eller Superfosfat i Efter-aaret, bør der ikke tilføres Kalk før det paafølgende Efteraar, da Kalken udløser Staldgødningens Ammoniakindhold og omdanner den til Salpetersyre paa et for tidligt Tidspunkt af Aaret, saa Salpeter-syren ikke kommer Planterne tilgode. Staldgødningens Fosforsyreindhold paa-virkes ogsaa uheldigt af Kalken, saa den bliver tungere opløselig. Denne uheldige Virkning har Kalken naturligvis ogsaa overfor Superfosfat. Vil man tilføre Kalk i Februar, maa man ikke have tilført Stald-og Kunstgødning i Efteraars- og Vinter-maanederne.

Til Spørgsmaal 2: Ja, man kan godt tilføre Salpeter-Gødning i April, naar Væksten er begyndt, da Planterne saa er parat til at tage imod Næringstilførslen.

Til Spørgsmaal 3: Mængden af Kunst-gødning til Frugttræer maa hero lidt paa en Skønssag, eftersom den afhænger af det enkelte Træs Vækst og Jordens Be-skaffenhed. Er Træet overfrodigt, maa der holdes lidt tilbage paa Salpetergødning. Er Træet svagt og kan ikke rigtig følge med, ægger man det til yppigere Vækst ved større Tilskud af Salpetergødning. Del vil altsaa sige, at vi, som holder af vore Træer, bliver nødt til at omgaas dem, som er det Børn, følge hvert enkelt Træs Re-aktion overfor de Næringsstoffer, man til-fører dem. Uden nogen af de tre Stoffer: Kvælstof, Fosforsyre og Kali, kan Plan-terne ikke trives. Det gælder saa her om at faa den rette Indstilling overfor Træ-ernes Krav, hvilket Næringsstof de skal have størst Dosis af.

Der kan dog gives en Rettesnor, hvor-efter man anvender de forskellige Kunst-gødninger: 1: Om Efteraaret gives pr. 100 nr af

18 pCt. Superfosfat 3—5 kg. 2: Om Efteraaret gives pr. 100 m2 af

37 pCt. Kali 3—5 kg. 3: Om Foraaret gives pr. 100 nr af

15 pCt. Salpetergødning 4—5 kg.

Denne Gødning er det klogt at tilføre ad flere Gange i Foraarsmaanederne, da der, som foran nævnt, ellers vil gaa det tabt, som Planterne ikke naar at optage.

Hønsegaard og Frugthave. Am dette interessante Emne har der jo

for nogen Tid siden været skrevet en Del i Brugsforenings-Bladet, og jeg vil kun for mit Vedkommende sige, at Høn-segaard og Frugthave hører absolut sam-men. De enkelte Ulemper, som at en

(Sluttes Side 88.)

1935 BRUGS F OREN INGS-B I. A D E T X1

L M S ERE /

k

a p vx n det Brugsforeningernes Opgave.

I

H r. Niels P. Kristensen skriver i sidste Nummer af Brugsforenings-Bladet om

dette Spørgsmaal. Maa jeg herved give ham min fulde Til-

slutning og yderligere tilføje nogle Oplys-ninger om, hvordan jeg mener, Opgaven kan løses.

Det er fuldt ud rigtigt, Brugsforenin-gen skal og maa ikke blande sig i Politik, men det er lige saa rigtigt, at samme hal-en vis Pligt til at give Medlemmerne Op-lysning om den virkelige Varepris.

Jeg har tidligere været inde paa Spørgsmaalet, at F. D. B. i Lighed med J.A.F. i Andels- eller Brugsforenings-Bla-det skulde offentliggøre sine Udsalgspri-ser paa de almindelige Varer, saa kunde Medlemmerne selv skønne, om Brugsfor-eningerne paalagde en rimelig Avance.

Maa jeg i samme Aandedræt stille dette Spørgsmaal: hvorlænge kan den i over en Menneskealder gængse Opfattelse vedvare, at visse Varer sælges saa godt som uden Fortjeneste, endda enkelte med Tab, mens andre til Gengæld maa paalignes en meget stor Avance?

Et Medlem bruger hovedsagelig Suk-ker og Mel, en anden til Eksempel Tobak, Manchetskjorter o. i., den første køber bil-ligt, den anden dyrt. Er dette holdbart i det lange Løb? og medfører det ikke, at ham med Tobakken glider andre Steder lien med sin Forretning, Handel, og paa den Maade taber sin Interesse for Andels-sammenslutningen.

Men nu Oplysningsarbejdet, som N. P. K. omtaler, hvor han ønsker Varens virkelige Pris og Tolden eller Afgiften paatrykt. Ja, dette befrygter jeg, vilde fo-rekomme en Del for omstændeligt. Jeg vilde derfor tillade mig at foreslaa en an-den Vej mod samme Maal.

Frihandelsklubben af 1932 har ladet fremstille en illustreret Oversigt over Af-giften paa de almindelige Importvarer. Køb en saadan og lad den ophænge i Brugsforeningen, saa kan enhver danne sig et Skøn over Varepris + Afgift. Fri-handelsklubbens Kontor er Trækontoret, Axelborg, København, eller Johannes Iver-sen, Frederiksholms Kanal 2, København.

Her skal til Slut oplyses om Afgiften paa enkelte Varer: Gummistøvler fiO pCt., Silketøj 250 pCt., Tændstikker 40 pCt., Pakpapir 33 pCt., Glas 120 pCt., Porcelæn 00 pCt., Kaffe 90 pCt., Sukker 75 pCt., Kar-loffelmel 40 pCt., Emaljevarer 50 pCt., Vin 100 pCt., Damekonfektion 50 pCt., Triko-tage 50 pCt. m. m. in.

Har Brugsforeningerne ingen Interesse for mit Forslag, findes der jo nok blandt Medlemmerne adskillige, som gerne vilde eje Frihandelsklubbens Oplysninger, som jeg har henvist til.

Kunstig Varefordyrelse er Selvbedrag, giver i Stedet for forøget Arbejde mere Ar-bejdsløshed, standser Produktionen og til Slut Ruin, derfor ser jeg ikke rettere, end Brugsforeningerne ogsaa har sin Part af Pligter til at oplyse dens Medlemmer om, hvad der anses for at føre ud i — Mosen. Det maa høre med til Brugsforeningernes Opgave.

Aale. Niels liank.

II. XJiels P. Kristensen, Lille-Torøje, har

her i Brugsforenings-Bladet Nr. 2 skrevet en Artikel, som jeg fuldt ud kan slutte mig til med nogle supplerende Be-mærkninger. Det er jo rigtigt, at det er en Opgave for Brugsforeningerne at skaffe Varerne saa gode og saa billige som mu-ligt. Det er ogsaa rigtigt at gøre Medlem-merne indforstaaede med, hvad der er Va-rens virkelige Pris, og hvad der er en kun-stig Fordyrelse.

Her i Haarlev Brugsforening har vi be-gyndt at stemple Sukkerposerne, saadan at der staar: Afgift til Staten 18 Øre pr. kg; men der kunde selvfølgelig ogsaa gaas vi-dere baade med Kaffe, The, Chocolade, Svedsker, Rosiner osv.; men dette med Sukkeret er dog en Begyndelse. Naar vi nu ved, at Tolden andrager gennemsnitlig 100 Kr. pr. Hoved, saa kan enhver selv regne ud, hvor mange flere Varer han eller hun kunde faa, hvis ikke de var told-fordyrede. Det var jo mange Penge for en Familie til at købe andre’Varer for, f. Eks. Klæder, Sko, Møbler eller maaske en Cykle. Til at fabrikere disse Ting vilde der blive Arbejde til mange Mennesker, og disse, som ellers havde gaaet arbejdsløse med ringe Understøttelse, vilde faa for-øget Købeevne. Pengene vilde sætte Pro-duktionen i Gang, i Stedet for som nu at gaa til uproduktive Formaal. Den arbejds-løse, som før havde taget sine Varer paa Kredit, vilde nu kunne betale kontant, en Opgave, som Brugsforeningerne ogsaa maa tilstræbe løst. Man opnaar jo ikke det, man tilstræber, hvis ikke man fjerner Aar-sagen, og Aarsagen er jo en kunstig For-dyrelse af Varerne. Jeg synes, alle Brugs-foreningsfolk kunde slutte op om det Krav at faa fjernet den kunstige Fordyrelse af Varerne.

Haarlev. Hans P. Sørensen. *

Brugsforenings-Bladet bør være

Ugeblad.

E thvert Foretagende maa have sin For-søgstid,. hvor man gaar forsigtigt og

undersøgende frem. Men naar Foretagen-det har godtgjort sin Levedygtighed og vundet fornøden Tilslutning ude blandl Befolkningen, maa det bringes til fuld Ud-foldelse, saa det faar den Betydning for Samfundet, det er berettiget til, og bringer det Udbytte, dets Fædre havde tænkt sig.

Ingen bebrejder F. D. B.. at man er gaaet forsigtigt frem ved Udgivelsen af Brugsforenings-Bladet og hidtil er nøjedes med 14-Dages Udsendelse. Men Forsøgs-tiden har til fulde vist, at selv de dri-stigste Forventninger er bleven overtruf-fet baade med Hensyn til Bladets Ind-hold, Udstyr og Udbredelse som navnlig ogsaa med Hensyn til, hvad der vanske-ligere lader sig paavise: dets Betydning for Brugsforeningsbevægelsens stærke og sunde Vækst i Befolkningen. Tiden turde derfor nu være inde til at tage Skridtet fuldt ud og gøre Brugsforenings-Bladet til Ugeblad.

Under de nuværende Forhold, da Pro-duktionsvirksomhederne hæmmes og in-destænges, mens Sælgernes Krav i samme Grad understøttes og animeres, maa For-brugernes Anstrengelser forøges for at værne deres egne livsvigtige Interesser, og her har Brugsforenings-Bladet sin sær-lige Mission, hvis Betydning vanskeligt kan overvurderes.

F. D. B.s Indkøbsvirksomhed og i stedse stigende Grad dens Produktions-foretagender har gavnet Landets Forbru-gere for adskillige Millioner aarligt, først og fremmest Brugsforeningsmedlemmer-ne, men ved sin Konkurrence ogsaa dem, som staar udenfor. Men for at Befolknin-gen kan opnaa det fulde Udbytte af F. D. B.s Virksomhed, maa der bringes Oplys¬

ning ud til alle Forbrugerne, ikke med 14 Dages Mellemrum, men ugentligt.

De mange Beretninger og Portrætter fra de forskellige Brugsforeninger Landet over i Anledning af Jubilæer eller Nybyg-ninger eller som i Bladets sidste Numre sammen med Nytaarsønskerne, styrker Fællesfølelsen og Tilliden til Bevægelsen, men jo hurtigere Meddelelserne kommer frem, desto større er Interessen.

Referaterne fra Møder og Kursus, Ge-neralforsamlinger og Kongresser kan give nyttige Vink for alle, selv i de fjerneste Egne af Landet.

En rask lille Diskussion kan ogsaa virke oplivende og forfriskende. Men disse Meningsudvekslingers Mulighed og Betydning hæmmes i høj Grad ved 14-Dages Udsendelsen.

Endelig er der Bladets Slof til almin-delig Oplysning eller Underholdning; og-saa herom gælder det, at der er stor Skuf-felse rundt om i Hjemmene hveranden Uge, naar Brugsforenings-Bladet ikke kommer. Hvis Bladet blev Ugeblad, vilde det snart naa den fulde Tilslutning fra samtlige Brugsforeningsmedlemmer.

Det er da at ønske og haabe, at be-hjertede Brugsforeningsfolk vil tage den-ne Sag op til Overvejelse og Drøftelse paa de kommende Delegeretmøder, saa den snarligt kan blive gennemført.

. Jens Rendbæk.

Nytaarsonsker.

B landt de mange gode Ønsker, der i for-rige Nummer af Brugsforenings-Bladet

er fremsat, vil jeg gerne understrege Re-visor Nielsens Ønske om en stærkt øget Tilslutning til Revisionskontoret.

Jeg kan ikke forstaa, at alle ikke slut-ter op om dette, det vil gavne alle og in-gen skade. Jeg, som i en Aarrække har fremlagt vort Regnskab for Generalfor-samlingen, føler det som en stor Betryg-gelse, at de stedlige Revisorer garanterer for, at det er de rigtige Tal, der er brugt, og at Kredsrevisoren garanterer for, at de er opstillet rigtigt. Og jeg vil sige til den sidste 'irediedel, hvoraf nogle taler om Tvang: »Meld jer frivilligt, saa bliver der ingen Tale om Tvang!«

Ja, siger man, vi kan udmærket selv stille det Regnskab op, og saa sparer vi de 30 Kr. -—

Javel, jeg kan ogsaa, hvad vor Kreds-revisor sikkert gerne vil bevidne, opstille Regnskabet — men kan de andre Medlem-mer se, at det er rigtigt opstillet? Ja — maaske kan nogle—-men ikke saa nær alle, og overfor disse er det, at Kredsrevisorens Underskrift har sin store Betydning. Ja — og saa over for Hovedforeningen F.D.B.; thi ikke mindst for den, som har store Summer tilgode, er det en stor Betryg-gelse at vide, at Foreningens Regnskab er i Orden.

Jeg kunde godt tænke mig, at F. D. B. paa Generalforsamlingen til Sommer vilde fremsætte Forslag om, at F.D.B. for Frem-tiden vilde betale Omkostninger ved Re-visionen, samtidig med at den vilde sige: »For Eftertiden vil vi selv udpege vore Kredsrevisorer, saa de ikke i nogen Maade skal være afhængige af de lokale Kredse.«

Naar alle Brugsforeninger gaar med, kan Revisionsarbejdet sikkert ogsaa gøres langt billigere.

F. D. B. har bl. a. vist, at den har for-staaet at konsolidere sig, og det samme vil Kredsrevisionen arbejde paa for de en-kelte Foreningers Vedkommende. —-

Kredsrevisorerne kommer ikke som »Bussemænd«, men som kvalificerede Mænd med stor Indsigt i alle Brugsfor-eningsforhold og vil gerne give gode Raad og Vink vedrørende saa at sige alle For-hold i en Brugsforening. Derfor: »Ind-meld jer snarest!«

Serup. ./. V. Mikkelsen.

82 li RUGS FORENING S- BLADET 1935

Af:

Deboerne i Kolonien Neiv Denmark i D det nordvestlige New Brunswick kunde glæde sig over Udsigten imod et af det østlige Canadas smukkeste Bjerge, det blide »Blue Bell«, der løftede sin skov-klædte Kuppel over nogle af Verdens mest uberørte Skove, New Brunswicks Urskove. Det er fredelige Skove, hvor Fligen, Bjør-nen og Bæveren, men kun faa Mennesker lever. For at naa op til dem, maa Nybyg-gerne, der kommer til Egnen og kolonise-rer, drage den lange Vej over Atlanterha-vet til Halifax, hvor de gaar fra Borde. Videre gaar det med Tog rundt om Fundy-Bugten til St. John, New Brunswicks store, forblæste Havneby, hvorfra Rejsen i gamle Dage, før Jernbanen kom, gik videre med Floddamper op ad »Amerikas Rhin«, den vældige St. John-Flod, ind i Vildnisset, den uigennemtrængelige Urskov, hvor Ko-lonisterne grundede deres Hjem og Sam-fund af Skovens Træer. Da Frode Marker-sen kom til Canada med Kone og to Børn, en stor Pige paa 14 Aar, Julie, og en Dreng paa 8, Hjalmar, uden Penge, havde de haft det noget lettere end de første Udvan-drere. De kunde nemlig tage med Toget direkte til »New Denmark« Station, hvor Præsten i Kolonien, Nyberg, havde hentet dem i sin Vogn og kørt dem til Præste-gaarden i New Denmark, hvor de havde boet den første Tid, til Markersen havde købt sig en Farm for laante Penge. Den laa i Skovkanten i det berygtede »Blue-Bell«-Distrikt, i Periferien af Kolonien, der var berygtet for sin Ensomhed. Frode Markersen, der havde været Manufaktur-handler i det gamle Land, havde for al Tid sagt Farvel til sin Profession og vilde være Landmand, Farmer.

Han maatte nøjes med en af de usle Nybyggerfarme i Grænselandet mellem Ci-vilisationen og den store Vildmark. Gaar-den, der var anlagt af franske F'armere, be-stod af et lille Stuehus af Træ, der laa paa et Tun i Skovudkanten, et Bøsseskud fra den elendige Vej, som førte fra Koloniens velbefolkede Midte gennem det vildsomme »Blue Bell«-Distrikt op til Plaster Rock, en større By i New Brunswick, som præ-gedes af Savmøllerne. Desuden bestod den af et raaf tomret Kartoffelskur, som Mar-kersen havde bygget ved Konens og Bør-nenes Hjælp. Det var Gaardens eneste Ud-hus, og det rummede foruden Avlen, Kar-toflerne, — alle Farmerne paa Egnen var Kartoffelfarmere —, Markersens uundvær-lige Ven, den gamle Fordvogn, et Spøgelse af et Køretøj, en ældgammel T-Model, med Bakgearet i Foden, som Markersen under-tiden kom flyvende i til Plaster Rock, med Kaleschen flagrende efter sig som et Bundt Laser af Lærred og Marieglas.

Naar man vendte sig nogle Skridt fra Stuehusets Indgangsdør, stod man i Kan¬

ten af en fuldkommen primitiv Skovtyk-ning, hvor Pionererne og Skovhuggerne med Øksen i Haand banede sig Vej ind i det iøvrigt meget idylliske Vildnis. Baade Faderen og Sønnen havde i Løbet af de to Aar, Familien havde boet i Skoven, ud-viklet sig til glimrende Skytter, og oppe i Plaster Rock sagde man, at Markersen kunde staa i sit Soveværelse og fra Vin-duet nedlægge baade Elg og Bjørn. Naar Besøgende fra det gamle Land en uhyre sjælden Gang fandt Vej ud til Familiens Enemærker, fortalte Fru Markersen be-gejstret, at hun aldrig havde haft saa me-get Kød i Huset, som siden de var flyttet op i Skovene. Og det var friskt og godt Kød, som baade blev stegt og saltet. Fru Markersen var nu ikke gjort af det svære Tømmer, som sad i Mandens hærdede Krop. Hun maatte jævnlig tilsés af Lægen, Dr. Robertson, der kom i sin Bil, milevidt borte fra »Blue Bell«-Skoven. Ellers fik den ensomme Familie sjældent Besøg. Naboerne paa Nybyggerfarmene nogle miles borte fortalte, at det var Aar og Dag siden, man havde set Storvildt ude paa Gaardspladsen. Elgen vovede sig kun ud af Tykningen, naar den skulde ned til Floden og drikke. Og'Bjørnen saa man praktisk talt aldrig. Dem var dybere inde i Skovene. Oppe ved'Nictau Mili, en Aab-ning i Urskovens Hjerte,’ havde nogle Pionerer en Vinter ved højlys Dag set den kraftige, brune Bjørn lurite ganske frede-ligt tværs over Tunét iniPi Skovfykningen.

Foran Stuehuset paa Qrønsvaeren mel-lem Vejen og Skoven st’dtFeri'Masldnsav, som blev trukken af en gbriimel, rusten Motor, begge Dele om Vi nteten' begravet i Sne. Naar Markersen paa déhne sidste Aarstid Skulde*benytte Saven, maatte)han og Børnene bruge eq hel Formiddag'.for at komme ind til Maskinerne'. Og hvilken Vinter ygr dét? Den var stille'; medVhøj, klar Hiiriiiief. Med .sydlig og .østlig 'Viril! kunde der komme mildere Vejr-tned Tø-gus lide fra'Atlantertiavel. Men méd>»Nor-den«? Og oVésten« Var det -bideridtB'kdklt, Blæsten lagde sig ikke, Tør. Hiriflen blev graa og.tyk, og Sneen væltede ned.. Aah, hvor’det'sneedé! Skov og Ma'rk og’Vej gik ud i eet. Kartoffelhuset stak forsigtigt Taget op af den mægtige Snedrive og lig-nede mere en Kkile?éJid’et-Hifø..Markersen maalte gaa ud ad Vinduet, »hoppe ud i Snedriverne ogJgravé Døren- fri! I)e tænkte tidt paa,roh) Tifj?et‘hofdi. Og naar Him-len blev bferi igen,' kølig, then dejlig vin-terblaa, kulride ?det stiliepiVejr staa en hel Maaried. Saad%ii en- skøn Vinterdag vo-vede Pastor Nybgeglsig paa Besøg, helt ud i Periferren af Kdfofrien.

Den Vinterdag, han" besøgte Markersen og steg ud af Bilen, havde Familien netop

Emil Bønnelycke. Tegninger af Kaj Sørensen.

spist. Markersen hørte, at der kom Fremmede, og tog Riflen, der stod i Krogen tæt ved Døren, og gik udenfor. Da han saa, at det var Præsten, satte han Riflen fra sig i Døren.

— Naa, Markersen —, spurgte Præsten, hvis Aande stod ham som en Raaber foran Munden. Han kom vadende gennem Sneen i en stor Kørekavaj. — Hvordan har De det saa her?

- - Tak —, svarede Nybyggeren. — Vi har det storartet. Vi har gratis frisk Luft og gratis Lys hele Dagen. —

Han slog ud med Haanden. Han stod dér som et straalende Eksempel paa men-neskelig Frejdighed og Uforknythed. Det kunde storme eller regne, det kunde fryse bitterligt, eller Sneen kunde vælte ned — Markersen var lige uforknyt. Og hans Svar til Præsten var et Vidnesbyrd om det Mod og Humør, som prægede Ny-byggerne paa disse Egne.

— Og hvordan har Deres Kone det? — fortsatte Præsten og trak Handsken af.

Pludselig lagde han Mærke til, at Ny-byggeren havde et blodigt Bind om den ene Haand. Markersen havde mistet den venstre Haands Lillefinder i Maskinsaven den foregaaende Dag.

— Jeg har mistet en Finger i Saven. — -— Har De det? — — Ja, det Skidt er faldet af ... — Han rystede Haanden, saa Blodet dryp-

pede i Sneen .... -— Naah, min Kone? Jo, Tak, Hr. Pa-

stor. Hun kunde være bedre. Men vi haaber det bedste. —

— Skal jeg ikke ringe til Dr. Robert-son i Plaster Rock om at tage herud? —

— Nej, det bliver sandelig alt for be-kosteligt. -—

— Men hvis det nu bliver nødvendigt, Markersen? —-

— Saa henter jeg ham selv. — Et resolut Svar. Der var ingen Slinger

i Valsen i den Mands Bevidsthed. Han stod fast plantet i Skoven, et Monument over Kærnesundheden og Selvopholdel-sesdriften.

Nogle Dage efter Pastor Nybergs Be-søg maatte Markersens Kone til Sengs og laa i to Dage med Feber. Pionerens Hu-mør sank. Er der nogen i Pionérhytten, der er nødvendigt for Hjemmets Eksistens, saa er det Moderen. Markersen fik Sam-vittighedsnag, fordi han ikke havde taget mod Præstens Tilbud om at give Dr. Ro-bertson Besked paa at komme. Om Af-tenen maatte Datteren, Julie, lave Maden, og hun og Broderen, Hjalmar, dækkede Bord.

Julie havde været ude i Kartoffelsku-ret og kom farende tilbage med det fyldte Fad i Favnen og en tændt Staldlygte i Haanden.

— Far! — raabte hun, — kom skal du se, kom skal du se! —

— Hvad er der? —udbrød Markersen og rejste sig fra Sengekanten, hvor han havde siddet og læst højt af Montreal Star for sin Kone.

— Nej, sikke Du ser ud, —- vedblev han og saa paa Datteren. — Du ligner en hel Julepige, og Kartoflerne et Fad Æble-skiver med Sukker paa. —

1935 BRUGSFORENINGS-BLADET 83

Fru Markersen drejede Hovedet paa Puden og skottede med et Smil af Tak-nemmelighed hen mod sin Mand. Hvor var han stærk, urokkelig og fuld af Fan-tasi. Den Omstændighed, at der faldt mere Sne, som gjorde Livet i »Blue Bell«-Skoven endnu vanskeligere, opfattede han som Æbleskiver med Sukker paa. Den stimu-lerede hans Velvære, Energi og Appetit. Den æggede ham til Munterhed. Hvilken Styrke og Trods!

— Ja, det er begyndt at sne igen, — sagde Pigebarnet stakaandet.

— Det er der jo ikke noget usædvan-ligt i, paa denne Aarstid, -—- bemærkede Faderen.

— Jamen, der er noget, Du skal se —, i Sneen, — ivrede Julie.

— I Sneen? — — Det er Blod ....—- — Ja, det véd jeg da, hvad er. Det er

min Lillefinger, der* har blødt. Eller ret-tere: Stedet, hvor den har siddet .... —

— Jamen, der er ogsaa et Spor, et Fod-spor .... —

De skyndte sig ud paa Gaardspladsen. Aftenen var frostklar, grænseløs og stille. Det var kun en Snebyge, der var kom-met. Granerne stod og lyste af Sne i Flalv-mørket. Sneen lyste. »Blue Bell« var blaa af Sne. Naa, deraf er Navnet kommet, tænkte Markersen. »Blaa Klokke« .... Han havde grebet Lygten af Datterens Haand og søgte hen over Pladsen langs Jorden. Julie viste Vej.

'— Det er hér, tror jeg, — sagde hun og fandt Sporet. — Hvad er det? —

Hun pegede ned i Sneen. Der var no-get i hendes Stemme, som sagde Faderen, at Barnet vidste, hvad det var ....

— Fy da, — sagde Markersen. — Det er Sporet af en Bjørnelab ....

— Ja, er det ikke% — forhørte Julie sig ivrigt.

•— Jo, den er tydelig nok. Kom, lad os gaa tilbage. —

Markersen satte Lygten ved Sporet og gik tilbage til Huset. Han bad Datteren gaa ind og laase Døren. Han tog Riflen i Krogen og vendte tilbage til Lygten. Det gav et Sæt i ham. Noget raslede over hans Hoved. En stor Fugl lettede fra en af Gra-nerne og gled som en Skygge af sig selv ind i den blaa Aften. En fin Byge af Sne regnede ned over ham fra Træet. Han fulgte Sporet, saa langt han kunde. Det førte bag om Huset ind i noget Krat. Et Stykke inde i Krattet affyrede Markersen et Skud i Retning af Skoven og vendte til-bage til Huset.

Sneen faldt tæt i Løbet at Natten. Far-men og Rydningen og den store »Blue Bell«-Skov rundt omkring sank sammen i én tavs og lysende Idyl, en tung, land-skabelig Virkning, skøn at se paa, men streng for Pionérerne at arbejde sig igen-nem. Om Morgenen var Sporene borte, og da Dagningens blaa Snelys saas uden for Vinduerne, gik Markersen ud for at undersøge Terrænet omkring Gaarden. In-tet Spor var at se.

Moderens Tilstand forværredes. Febe-ren steg, og Markersen besluttede at hente Dr. Robertson. Han startede Ford’en i Garagen, og den banede sig selv Vej gen-nem det høje Snelag, hvor Sporene af Gaardspladsen og Kørevejen gennem Sko-ven forlængst var udslettet. Børnene blev sat til at rense Saven og Motoren for Sne; men Moderen protesterede, angst for at Børnene skulde komme til Skade ved det farlige Redskab.

Markersen fulgte den dybe Kløft gen-nem Skoven, det lodrette Indhug mellem de høje Graner, som angav Vejens Ret-ning. Han maatte køre varsomt for ikke at knække Fjedrene i den gamle Vogn. Sneen skjulte de dybe Huller, han maatte køre i første Gear, fordi Hjulene hvert Øje-blik kunde skride. Markersen sad betaget

og betragtede den uhyre, ensomme Skov, hvis vældige Træer rejste deres hvide, sne-tunge Pyramider omkring ham, i en vid-underlig, højtidsfuld Stilhed. Det var et Vinterlandskab, som Markersen aldrig havde set Mage til. Hvor var Canada dog et smukt Land; men her var ingen Men-nesker til at nyde denne Skønhed. Han kørte i timevis gennem Skov og atter Skov. Han følte sig som paa Bunden af et Bjerglandskab af gigantiske Træer, et Land véd Verdens Ende eller Verdens Be-gyndelse. Intet Spor af Vogne, Menne-sker eller Dyr, ingen modgaaende Auto-mobiler, ingen Gaarde eller Marker. Det var som åt køre bort fra Livet ind i selve den guddommelige Evighed, der begynder

med Skønheden og Stilheden. Markersens Sjæl kom til at skælve af Glæde. Hans Kone var ganske vist syg; men med Guds Hjælp kom hun over det. Han følte ingen Angst. Heller ikke for den uhyre En-somhed, der omgav ham. Hvad var det, han følte? Det var Andagt.... en op-højet, ulegemlig Glæde, der steg til en fuldkommen Følelse af Fred, denne for-underlige Lykke, der ligger i at være ét med Naturen, aldrig al føle sig alene, selv midt i Éhsomheden.

Nu og da uåbnede sig en Rydning i Skoven, hvor man kunde se, at nogle Pionérer havde forsøgt at vinde nyt Land, og en sjælden Gang kunde han støde paa en forladt Bjælkehytte i Skovkanten. Han saa en Stump af én paabegyndt Sti føre ind i Tykningen;.men den tabte sig hur-tigt i det hvide Mørke.

Først langt over Middag naaede Mar-kersen ud til »Regeringsvejen«, den brede, velanlagte Chaussé, der gaar gennem New Brunswicks Skove og counties, fra Plaster Rock op til Nictau Mili, Hotellet, hvor det absolute, uigennemtrængelige Vildnis, »Jægernes Paradis«, begynder. Markersen stod af. Motoren skulde have Lov at puste lidt. Han bankede den raske Haand og trampede i Vejen for at faa Varme i Fød-derne. Ah, nu var han ude ved Civilisa-tionen! Det var egentlig betryggende at vide. Endskønt, han saa allerede Bevært-ninger i Plaster Rock for sig og fulde Folk i Ilaandgemæng .... Han tænkte paa Ban-ken, hvor Folk kom og gik .... Afbetalin-ger paa Laan .... Vrøvl med Prioriteter .... Renter .... Han saa Thomsons Bil-lardsalon for sig .... Butikkerne med de-res forgældede Kunder og store, udestaa-ende Fordringer .... Al »Civilisationens« Velsignelse .... Nej, saa var der meget bedre hjemme i »Blue Bell«-Skoven. Der var F'red. Intet Rend paa Dørene. Ingen Kreditorer. Der var kun Stilhed .... Sne, Sne .... Sne ....

Markersen drejede til højre og kørte langs Floden. Paa nogle Minutter var han inde i Plaster Rock, N. B., Savmøllernes Ry.

*

Dr. Robertson var hjemme og gjorde sig straks klar til at tage med Markersen tilbage til Blue Bell-Skoven. Ford’en maatte fejes fri for Sneen, som havde lagt sig i Dynger paa Skærme og Trin-brædt. Den fik baade Vand og Benzin, og Markersen fik en Kop skoldhed Kaffe af Doktorfruen i Plaster Rock. Efter en halv Times Ophold startede Markersen og Doktoren tilbage til Hjemmet i Skoven.

Med Mellemrum faldt Sneen i tunge Byger, der gjorde det tungere, efterhaan-den som Markersen vendte tilbage til Sko-vene. De to Mænd havde været en Time undervejs, da Ford’en kørte 'fast i Sne-dyngerne. Den tapre, lille Ford, det gam-le Skrammel af et Automobil, gik gen-nem tykt og tyndt, men Overmagteh var her for stor. Markersen havde forudset denne Situation, han kendte den af Erfa-ring. Han var forsynet med Skovle og nogle Sække, som blev lagt under Baghju-lene. Naar Markersen gav Gas, smuttede Hjulene, indtil Sækkene naaede saa langt ind under Gummiet, at Hjulene kunde tage fat. Store Dynger af Sne blev skovlet til-side. Doktoren svedte. »Ah«, sagde han, som om denne Motion bekom ham vel.

— Plenty snow, — sagde han. — Yes, — svarede Markersen og ma-

sede paa. Fremad gik det, men langsomt. Nogle Kilometer længere inde i Sko-

ven kørte de paany fast. Markersen hak-kede Vognen, og saa fremad igen. Han »tog Tilløb«, og Automobilet hoppede over Snedyngerne.

Denne Hjemtur kom til at vare læn-(Sluttes Side 88.)

84 B R U G S F O R E NI N G S - B L A D E T 1935

Ønsker De godt Ud-bytte af Haven, - køb da F. D. B.s Havefrø i Brugsforeningen.

nrwddm 'zfhktwe GohamJto

/ Jf/ v‘ V *T' \

p CJ a V* C /*

. Skaar i »Postelinet«. T~V*I hændte i en af de »bedste Familier« — som Dickens

siger —, at en Moder holdt en Formaningstale til sin Dat-ter, og at hun til den Ende tog sig for at stille et Par Skræmme-billeder op, hvilket gav den liaabefulde unge Dame Anledning til at svare sin Moder saalunde:

»Jeg havde end ikke i Drømme tænkt paa at hære mig saadan ad. Men nu, du siger det, føler jeg virkelig noget, der ligner Lyst, til at forsoge —.«

Det er trist at skulle rykke ud med det: Damen var ikke et Eksemplar af Ungdom Anno 35, saa vi har ikke den Trøst at kunne sukke: »Ja, saadan er vor demoraliserede Tid!« Desværre, hun tilhørte min Generation, og den er ikke fra i (iaar.

Men Moralen af Historien er: Omgaas varsomt med det altfor nemme og altfor billige Opdragelsesmiddel, som For-maninger er! Disse har nemlig den kedelige Tendens ofte at ville virke stik modsat af, hvad Hensigten med dem skulde

være. Tænk lidt herover, hver Gang det kniber Dem at beherske

Deres Trang til at sige »Pas nu paa!« eller »Gør for alt i Verden ikke saadan, men saadan!«

Den Dag, De siger til Deres unge Pige: »Gaa nu endelig forsigtigt med det fine Porcellæn!«, har De den allersikreste Chance for at faa det »klinket«. (Her taler jeg af Erfaring. Jeg har en Gang mistet mine kosteligste Klenodier i Retning af Krystalglas, fordi jeg ikke kunde holde min Mund. Pigen tabte omgaaende Bakken med Glassene i pure Iver for at være omhyggelig for sin dyre Last.) — Formaninger har i slige Tilfælde en magisk Evne til at forvirre et ellers sikkert Nervesystem. Den Husassistent, som med rolig Haand og sund Omtanke af sig selv vilde skøtte vore skøre Sager, vil rime-ligvis netop sitre som et Espeløv i det Øjeblik, De lader hende ane, hvad der »let kan ske, dersom o. s. v. —«

Imidlertid: Selv uden forstyrrende Indgriben af nogen Art vil vort fine Porcellæn før eller senere mode den Skæbne, som dets Konsistens har forudbestemt det til, og jo finere, det er, des flere Splinter vil der gaa af det.

Dette med de afstødte Splinter er netop det kedelige ved det kostbare Porcellæn og en Kilde til vedvarende Ærgrelser for den pertentlige Husmoder. For — ikke sandt? — den Tallerken, der rent ud smadres og ærligt og redeligt gaar i tusinde Stykker mellem Hænderne paa os, den har vi da kun Sorg af een Gang. Den serverer vi jo ikke oftere Mad paa. Nej, jeg tænker med mere Gru paa alle de skaarede Tallerken-rande, jeg kender, -— ja, paa Fade og Skaale og Kander med. Disses Smaahak arriverer lidt efter lidt. Vi konstaterer ikke altid, naar de første Gang viser sig. Men er man ikke meget forsigtig mere, end de fleste af os har Tid til at være —, saa bekommes der sikkert nogle af dem i hver eneste nogen-lunde stoi- Opvask.

Skaarede Rande gør ikke Servicet di-rekte ubrugeligt, men de gør det lumske-ligen grimt og util-talende, og et Bord, der er dækket med den Slags Porcellæn, faar trods hvid Dug o. s. v. et uordentligt Præg.

Lad mig i denne

1935 BRUGSFORENINGS-BLADET 85

Sammenhæng fortælle, hvad jeg forleden hørte ved en Dame-frokost: En ung Frue, lige hjemkommen fra et fjernt Udland, fremsatte følgende let drastiske Kompliment overfor Vært-inden:

»Hvor er det dejligt at faa et Maaltid Mad paa en hel Tal-lerken!« Med de Ord løftede hun sin Kuvert i Vejret og til-føjede: »Jo, den Slags er da fri for alle de ækle Skaar i Randen!«

Servicet var af gult, fast Fajance. Mønstret kendte jeg. Det faas i vore Brugsforeninger. Det er kønt. Det er hilligt, og det er praktisk i den Forstand, at der ikke er noget Luskeri ved det. »Gaar« det, saa gaar det! Faar det et Skrald, springer det sporenstregs midt over, saa ingen Misforstaaelse er mulig.

Maa jeg her ramme Dem et Raad ud? Dersom De skal anskaffe Service, prøv da med den smuk-

ke, moderne Fajance! Der er noget reelt ved den, der gør den anbefalelsesværdig til daglig Brug saavel som til fest-ligere. Thi de Tider er heldigvis forhi, da man ikke »kunde« servere Mad paa andet end gennemsigtigt Porcellæn! — Og især vil jeg sige til mine kære unge Medsøstre, som skal sætte Ro og ikke har Overflod paa Penge: Overanstreng ikke Deres Økonomi ved at købe dyrt Porcellæn. Fajance er godt at be-gynde med! Det faas i kønne Former og Farver og Mønstre. Har Deres Brugsforening ikke det tilstrækkelige Udvalg, saa véd De, at der er noget, som hedder Katalog-Rekvisition —• ikke?

Dette lille Vink er et Raad, ikke nogen Formaning. Oven i Købet gaar jeg som den erfarne og nervøse Indehaver af en Samling skørt Arve-Porcellæn i Spidsen med et Eksempel. Jeg agter at lukke de skøre Ting ind i Skabet for stedse og er allerede begyndt at spare sammen til et æggegult Fajance-stel af Brugsens bedste. Søsler.

*

Nutidens Haandarbejde og F. D. B.s » Høj skolebog«.

1 Aet har altid været mit højeste Ønske, at vi i vor Tid maatte komme tilbage til vort gamle Haandarbejde med dets stil-

fulde, rene og enkle Mønstre, der passer saa smukt ind i Nu-tidens Ramme, naar vi da tillige forstaar at sætte det gamle øg det nye sammen. Det maa da glæde enhver at se de smukke Arbejder, der findes i »Højskolebogen«, som F. I). R. har ud-givet og tidligere har været omtalt her i Brugsforenings-Bladet. Jo mere man sætter sig ind i Rogen og de Arbejder, den inde-holder, jo mere kommer man til at holde af dem. Man faar stadig Øje for noget Nyt og snubler over nye Idéer ogsaa til helt andre Ting.

Det er utroligt, hvad den kan give Stof til, foruden de smukke Modeller, den bringer. Disse er jo syet efter, saa man kan se, hvor smukt de tager sig ud. Man faar formelig Lyst til selv at sy dem efter. Saaledes er det gaaet os i Ho-vedstadens kooperative Husmoderforening, hvor vi stadig ar-bejder efter den. Men ikke alene det: f. Eks. til vor Vinter-garderobe, til Kraver, Veste og Bluser, ogsaa de strikkede, er der Ting, der udmærket lader sig anvende som et lille Motiv eller en Bort. Ikke at forglemme de kære Unger, som vi nu selv kan sy og strikke til fra inderst til yderst. Et lille Bro-deri eller en Hulsøm kan her gøre Underværker. Glem iøv-rigt heller ikke, at man snart skal til at tænke paa Foraars-og Sommertøjet, og at en stor Mængde af dette sikkert vil kom-me til at staa i Haandarbejdets Tegn. Sidste Sommer var jo Kjoler og lette Frakker fremme, forsynet med Hulsømme og Pyntesting i alle Afskygninger.

Naar nu F. D. R. kommer frem med sine nye smukke Stof-fer til Foraaret, vil der være mange af dem, der kan vælges til at brodere paa. Til delte Formaal viser »Højskolebogen« sig ved flittig Anvendelse som en uudtømmelig Kilde til Fornyelse over de kendte gamle Haandarbejder. Denne Bog burde altid findes indenfor enhver Brugsforening paa Landet og i Byerne. Naar alt kommer til alt, vil det være en Bog, som enhver Kvinde kan faa megen Gavn og Glæde af at eje.

KirstineI Magtengaard.

LAKSKO tå KONFIRMATIONEN

Hvide Skindsko, udr. Kr. 9,50. Rem Kr. 10,00.

Laksko med højere Hæle annonceres i næste

Nummer. Andendags-Sko bedes set i Kataloget,

eller i vore Detail-Udsalg.

&

86 BRUGSFORENINGS-BLADET 1935

Den sunde Morgendrik, der

strammer op til Dagens Arbej-

de. og den beroligende Drik,

man hviler ud paa om Natten.

Lige siden de spanske og portugi-siske Søfarere af Indianerne lærte Tobakken at kende, har Nydelsen heraf bredt sig overalt paa Jorden, og Tobakken ryges nu under man-ge forskellige Former, bl. a. som Cigarillos.

De mest solgte og popu-læreste af FDB's Cigaril-los er OCTO, GLORIA og COMTESSE, som kun faas I Brugsforeningen.

Ocio .... 8 Stk. 50 Øre Gloria ..10 „ 70 „ Comlesse 10 „ 100 „

Lille Peter Brugs's store Oplevelser. For lidt og for meget fordærver alt!

Peter; Jeg har faaet en mægtig fin Tjans som Forvalter og Til-synshavende paa Pa-pirfabrikken !

Uddeleren: Tror De virkelig, De kan klare saadan en Plads, Pe-ter Brugs. De er jo ikke nogen Aarsunge mere!

Peter: Aa, naar man bare lever efter Sund-hedens Principper, kan man holde til alt. Jeg gør hver Dag Morgen-gymnastik efter Ra-dioen og Smidigheds-øvelse liveranden Ti-me. Det holder en i Form !

Peter: Desuden nap-per jeg en Pægl Kær-nemærk otte Gange om Dagen, og i Stedet for tre Hovedmaaltider, spiser jeg seks mindre.

Palle: Er 01 ikke ogsaa godt?

Peter: Jo, jeg tager ogsaa en Slurk Maltøl i Mælkepavserne, og hver Time spiser jeg et Æble, og hveranden Time lukker jeg Øj-nene i ti Minutter. Paa den Maade kan man holde til det utrolige!

Palle (fjorten Dage senere): Du ligner jo et Sørgespil i 5 Akter. Har du mistet Bestil-lingen?

Peter; Ja, det blev en kort Fornøjelse!

Uddeleren: Det var nok det, jeg sagde. De kunde ikke holde til det 1

Peter: Ork, jo — det var ikke det, der var i Vejen. Men aile de lier forskellige Sund-liedsregler tog jo saa megen Tid, at jeg fak-tisk ikke fik Tid til at passe mit Arbejde I

1935 BRUGSFORENINGS-BLADET 87

en cZJim5

sklivet klem:

Brugsen, 15. ds.

Kære Moder!

Tusind Tak for dit lange Brev med Lykønskningerne i Anledning af den

nye Brugs, som jo dog først er under Opsejling til Foraaret, men som utvivl-somt ogsaa vil blive en Forandring ti) det bedre. Folk stiller jo i vore Dage langt større Krav til Lys, Luft og

Praktiskhed end tidligere — Oplysningen stiger, og man bliver immer klogere, saadan til en vis Grad da, for der er dog stadig meget, der smager lovlig stærkt af »Middelalder«. I den Tid, jeg har været her ovre, har vi saaledes kunnet »prale« med at have en »klog Kone«, som dog efter min Mening var temmelig ind-skrænket, men som paastod at have arvet sine Evner efter en for-længst afdød Fader, der havde været Skovhugger og »klog Mand«. Datteren kunde imidlertid glæde sig ved jævn god Søgning, hvad der haade ærgrede mig og ogsaa den dygtige Læge, Doktor Hansen — men for et Par Maaneder siden gik hendes »Forretning« pludse-lig i Staa, og ved du hvorfor, kære Moder? Jo, hun blev saamænd syg, og saa klog var hun da, at hun omgaaende sendte Bud efter Doktoren, men da et Par »Kunder« saa fandt ham siddende ved hendes Sygeseng og selvfølgelig lod Sensationen gaa videre, svandt Lillemosianernes Tro paa hende som Dug for Solens Straaler. Det var jo i og for sig meget godt, men desværre fandt Folk nu paa at valfarte til en udensogns »klog Kone«, skønt der næsten var fire Mil til hende, og saa kunde man begynde at ærgre sig paa en frisk. Nu er del imidlertid ogsaa hørt op, men det er nu ikke, fordi Folk er blevet klogere, men ganske simpelt, fordi Skov-huggerdatteren har faaet en Afløser her i selve Sognet, og man jo dog alligevel er besjælet af en vis Lokalpatriotisme. Og kan du tænke dig, hvem det er? Nej, det kan du selvfølgelig ikke, skønt du godt kender Vedkommende, som jeg har skrevet vidt og bredt om i sin Tid. Jo, det er saamænd gamle »Grumse-Sidse«, som hid-til i al Skikkelighed har givet sig af med at spaa Folk i Kaffe-grums, og som jeg har Grund til at have i virkelig venlig Erin-dring. Det er mig derfor en stor Skuffelse, at hun — om jeg saa maa sige har skiftet Næringsvej, for hun burde være alt for fornuftig til at gaa Lægerne i Bedene, ikke mindst, fordi hun kan takke vor egen Doktor Hansen for at være kommen af med haade noget Eksem og en Nyrehistorie, men nu skal jeg ogsaa ved første Lejlighed tale et alvorligt Ord med hende, og saa faar vi se, om det hjælper. . . . Naa, fraset den Slags Smaaærgrelser har jeg det storartet, naar vi lige ser bort fra, at det for Tiden ikke er nogen Nydelse for mig at sidde ned, fordi jeg for en Ugestid siden midt under et ualmindelig flot Herresving paa Isen, tabte Balancen og satte mig saa liaardt paa mine syv ufuldstændige Halehvirvler, at jeg siden har maattet opgive Skøjtesporten. Det har tykke Napo-leon ogsaa gjort og mærkelig nok af nøjagtig samme Grund, hvad der næsten kunde tyde paa, at det var smitsomt. Han havde i Søndags taget Karoline med ud paa Skøjtebanen — du ved, hans næsten tamme Gaas, som ban havne rigget til med indviklet Sele-tøj, saa han kunde bruge den som Trækdyr, idet der nok har fore-svævet ham en helt forkert Teori om, at Gæssene var Trækfugle!

Ved Hjælp af en passende lang Snor og muntre Til-raab lykkedes det ham imid-lertid virkelig —• efter Pjevs’ Udsagn i al Fald — at faa den skikkelige Karoline til at hale af med ham paa Isen, hvilket jo er en nem og behagelig Form for Skøjteløb. Det gik nydeligt til at begynde med, men saa fik Gaasen Øje paa en Vaage, og en medfødt Læng-sel efter Andedammen er

saa antagelig vokset op i den, for den vraltede i skarpt Trav lige hen mod det fristende Vandhul. Napoleon turde ikke slippe Sno-ren for ikke at risikere, at Karoline skulde gaa i Vandet og der-ved faa sig en Forkølelse paa Halsen —- og han havde ogsaa saa megen Fart paa, at han hverken kunde bremse op eller svinge uden om Vaagen, saa han foretrak at kaste Benene fra sig og sætte sig ned. Og BUM! sagde det nedenunder — det var Isen, der slog Revner, men den holdt dog, og haade vor tykke Ven og hans trinde Gaas blev reddet. Men Ømheden agterude har han stadig, og det har jeg ogsaa, saa jeg kan i Sandhed slutte med en baade øm og kærlig Hilsen, hvad jeg da ogsaa gør!

Din hengivne Søn Søren.

lys

lysere lysest

— den kooperative Lampe

88 BRUGSFORENINGS-BLADET 1935

SNE (Sluttet fra Side 83.)

gere, end de havde tænkt sig. Del var forlængst mørkt; men Sneen lyste. Maa-nen kom frem som en Projektør, der drejede hort og kom igen. Da de naaede hjem til Farmen, erfarede fMarkersen, at Familien havde været ængstelig for deres Udebliven, og Moderen, der i sin Angst troede, at de var kørt fast i en uovervin-delig Snedrive, havde bedt Børnene, gaa Faderen i Møde med flere Sække og Ben-zin i en lille Dunk.

• Har I ikke mødt dem? — spurgte hun og saa forskrækket op, da Doktoren satte sig ved hendes Seng.

— Nej; — svarede hendes Mand. — Hvorfor har Du dog sendt dem afsted? —

— Hvilken Vejer de gaaet? — spurgte Dr. Robertson.

—1 Lige ud ad »Plastér«-Vejen. »Plaster«-Vejen var Nybyggernes Be-

tegnelse for Vejen til Plaster-Rock. Markersen gik ud i Gangen. — Hvor er Riflen henne? — — Den tog Julie med. — Fru Markersen fik et feberstillende

Middel og faldt til Ro. — Kom, -— sagde Doktoren, — vi kører

tilbage og søger efter dem. — De tog afsted i Maaneskinnet efter at

have laaset Døren. Inde i Huset laa en syg Udvandrer-Kone, en Moder alene i den vældige Skov, under Sneen, Maanen og Stjernerne. —

Det var en stille, klar og gennemsigtig Aften. De snedækte Træer stod som et uendeligt Férige i det blege Lys. Stjer-nerne var store, som blinkende Fyr paa Nathimlen. De vinkede ensomme, lidende og forvildede Menneskeskæbner til sig. Markersen kunde følge sit eget Hjulspor tilbage, og Sporet af Børnenes Fødder. — Hvorfor havde han ikke lagt Mærke til det paa Hjemvejen? Havde han ikke kunnet rumme den Tanke, at de var gaaet alene i Skoven?

Pludselig tabte han Sporet af Børnene. .... Han holdt stille, og de steg ud. Baade Markersen og Doktoren havde skarpe, elektriske Lommelamper i Haanden; men naar Maanen skinnede, lyste de kun svagt. Lygterne brugte man hos Nybyggerne, naar man gik paa Besøg hos hinanden. — De gik et Stykke tilbage og saa paa Sporet, at Børnene maatte være veget bort fra Vejen .... Det førte pludselig ind i Sko-ven ad en smal Sti, som Skovarbejderne havde hugget mellem Træerne. Et Stykke inde mellem Træerne samledes deres Fod-aftryk.

Markersen lyste med Lommelampen . .. Han havde fundet et andet Spor .... Det var Sporet af en Bjørnelab

Det gik Side om Side med Børnenes ... Sporene var ujævne .... Børnene maatte være faldet maaske havde de løbet .... af Angst....? —

— Hvad er det? -— spurgte Doktoren med ét og standsede. Han viste med Lyg-ten ned i Sneen.

— Det er Blod — svarede Marker¬ sen, skælvende af Angst. — Det er et Blod-spor .... —

Ja, minsandten, — sagde Doktoren og undersøgte det.

— Det maa være af Bjørnen, -— bero-' ligede Markersen sig selv. — Julie maa

have skudt.... — — Et Skudsaar maa have blødt mere

end dette.... Men hun kan have forfejlet sit Maal og kun saaret Bjørnen let.... —

— Kom, videre .... — sagde Marker-sen, angst og anspændt.

De skyndte sig frem gennem Sneen. — Se her, — sagde Doktoren, stand-

sede igen og bøjede sig ned. — Det er et Patronhylster. —

Han tog noget op af Sneen. — Ja, det er fra min Riffel, — oplyste

Markér'sen. Der var ingen Tvivl. Julie maatte have

skudt De begyndte at raabe paa Børnene ....

De løb og løb .... standsede igen .... Til deres Overraskelse saa de pludselig Bjør-nesporet dreje ind i Skoven, bort fra Bør-nenes ....

Der var intet Spor af Blod mere. Det var forlængst hørt op.

— I Virkeligheden var det jo kun et Par Blodstænk, — sagde Doktoren.

De raabte igen. Ingen svarede. Lidt efter naaede de en Rydning i Sko-

ven. De opdagede et forladt Blokhus noget fremme i Skovkanten. Det laa badet i Maanelyset.

— Julie, Julie! — raabte Markersen. Julie og Hjalmar! —

De naaede Blokhuset, netop som Døren blev aabnet indefra, og Børnene kom til-syne i Døraabningen.

— Far! — udbrød Julie. — Fejler I noget? — stammede Marker-

sen, lykkelig og forpustet. — Nej. — — Du har Bind om Haanden? Du blø-

der? — — Jeg skar mig i Eftermiddag paa Sa-

ven .... da Hjalmar og jeg rensede den for Sne .... Jeg har ikke vist Mor det, for ikke at gøre hende forskrækket.... Det var ret slemt.... Jeg forbandt det selv....

— Jamen Bjørnen? — spurgte Marker-sen og Doktoren paa én Gang, begge lige forvirrede. — Bjørnen? —

— Vi har ingen Bjørn set.... — — Hvad har I ikke? —-—Nej.;— *' . — Har Du heller ikke skudt? — — Nej. — — Jamen Patronen? — — Den laa i min Lomme, — forkla-

rede Hjalmar. — Jeg gik med den i Haan-den, og saa tabte jeg den. —

Faderen og Doktoren saa paa hinan-den. De kunde ikke forstaa noget af det hele. De lo begge højt.

-— Jamen Blodstænkene i Sneen, Barn? Hvor kommer détfra? —

-— Jo, — forklarede Julie, —. da jeg blev klar over, at vi Var gaaet vildt, gav vi os til at løbe.... og saa rev jeg For-bindingen op .... Jeg faldt fleré Gange i Sneen og maa have stødt Saaret op

De vendte tilbage gennem Skoven til Vognen.

Markersen puffede til Doktoren og pe-gede paa Bjørnesporet, der gik Side om Side med Aftrykkene af Børnenes Fødder.

— Det kan være af gammel Dato, — bemærkede Doktoren.

— Det er ganske friskt .... — Sneen viste, hvilken Fare Børnene hav-

de svævet i. Sneen havde ingen Stemme; men den røbede alligevel en Alvor, som den gemte paa. Ja, han har sit til Gode til en anden Gang.... mumlede Marker-sen for sig selv og saa sig om i Skoven .... som spejdede han efter den skjulte Fjen-de ....

— Ja, saa kan jeg godt gaa hjem, — lo Doktoren.

— Næh, værsgod. Doktoren tager med tilbage og overnatter hos os, — sagde Mar-kersen.

Medens de kørte, forbandt Doktoren Julies Haand, som den skulde forbindes.

— Den Sav har bidt værre, end nogen Bjørn kan bide, — sagde han.

Hønsegaard og Frugthave.

(Sluttet fra Side 80.) driftig Kylling en Gang imellem kan hak-ke noget i et modent Æble o. lign, op-vejes mange Gange af Fordelene. Høn-sene gøder Frugthaven gratis, for en stor Del; holder , den ren for Græs; holder Jorden løs o, i. v.

Og for Hønsenes Vedkommende, baa-de i rentabelt Udbytte og særlig med Hensyn til ordentlig Behandling, har Ind-retningen af Hønsegaard og Frugthave paa samme Areal sin største Betydning.

Dér ses desværre mange Steder, baa-de i Byen — hvor det kan være nødven¬

digt — men ogsaa paa Landet, hvor det er ganske unødvendigt, de smaa, saakaldte »Hønsegaarde«, men som burde benæv-nes Hønsefængsler. Det er en frygtelig Behandling af saa virksomme Dyr, som Hønsene jo er, at spærre dem inde paa nogle faa Kvadratfavne Jord, uden Læ for Storm og Kulde og uden Værn for den brændende Sol og uden mindste Plads til at skrabe i Jorden for at søge efter Føde. Ved ethvert Landbrug bør disse »Hønsefængsler« snarest muligt af-skaffes, og i Stedet for bør man anlægge en større eller mindre Frugthave, og saa bygge Hønsehuset der inde. Mange Ste-der er der jo anlagt Frugthave. Flyt saa Hønsehuset derind. Der faas langt større Udbytte af baade Frugthave og af Hønse-holdet, og det Dyrplageri, som mange Steder finder Sted i »Hønsefængslerne«, undgaas. De økonomiske Forhold opfor-drer til at faa det størst mulige Udbytte af baade Hønseholdet og Frugthaven.

P. Nulholm, Husmand, Sdr. Houstrup, Taars.

' !. - f*.

iiHiiiiiiiiiiniiiiimiiiHiuiiiHiHiniiiuitiiiiiHiimimiiiiiiniiithiHiiiuiiiNiiiiiiiiiiiiiiiiiu

’ • ' r1: . , Dette Nummer al Bladet er leveret

paa Postkontoret d. 19. Februar.

Redaktionen sluttet d. 9. Februar.

imiiMiimiimiuiimiiiimiimmiiiimiimiiiimiimiinimiiiiiiiiiimiiiumiiMiiiimimiil

Udgivet af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. Redaktør: cand. polit. A. Axelsen Drejer — Redaktion og Ekspedition: Njalsgade 16, København S.

Det Hoffensbergske Etabi.

Dessin 3G68

t-odtgd. I cm: 10 12 14 16 18 20 22 24 Pris pr. Par Kr. 0.65 0.75 0.80 0.90 1.00 1.15 1.25 1.35

/>< hære (zH3ørn —

Og det evindelige Strømpespørgsmaal —

hvordan skal man (aa Strømper, der kan hol-

de til alt det, som Børn udsætter dem For?

• De skal købe F. D. B. Strømper, der kan

holde til det daglige Slid — og der er en

Mængde at vælge imellem.

• Med Dessin 36(18 bringer vi en ny stærk,

ribstrikket Skoleslrømpe aF Halvuld med

dobbelt Hæl og Taa, som vi lører i graa,

brun og caramel.

Størrelse: 01 234567

-køb det i BRUGSFORENINGEN

HAVESPRØJTER FAAS / BRUGSFORENINGEN

FÆLLESFORENINGEN FOR DANMARKS BRUGSFORENINGER

F.D.B.s nye Tapet=Prøvebog

for den kommende Sæson er nu udsend!

til de fleste Brugsforeninger, og den inde=

holder et righoldigt Udvalg i smukke,

moderne Tapeter, som det sikkert vil

interessere Dem at se.

Trænger De til nye Tapeter, vil De hurtigt

finde nogle, der falder i Deres Smag.

Rullegardiner og Gardinstænger staar De Dem ogsaa ved at købe i

Brugsforeningen. I enhver Brugsforening

ligger der Kvalifets= og Farveprøver af

Rullegardinstoffer. Tag Maal af Rullegar=

dinet eller Gardinstangen og faa Prisen

opgivet — det vil overbevise Dem.

F.D.B.s PAPIRAFDELING KØBEN HAVN S

Faar De fuld Pris

for Deres Mælk? Hvis ikke, or det da ikke Transport-spandene, det er galt med — trænger De ikke til nogle nye Spande af den Slags, der er saa lette at rengøre, fordi de er prcmede, og som der-for ikke alene er de holdbareste, men ogsaa de mest hygieiniske, nemlig:

PERFEOT

REFORM

og AEMIli

Faas overalt!

Illustrationen eiser en helpressel Transportspand paa de forskellige Fabrikati onsstadier.

Vs FREDERIKSBERG METALVAREFABRIK KØBENHAVN F.

Sanagran Benyt S AN AGRAN til Afsvampningen.

Fortrinligt haude til Tør- og Vaadafsvampnin^.

Som særligt Tørafsvampningsmiddel til Hunkelroe-frø og Sukkerroefrø kan vi anbefale 16 E T A S A N.

GØDNINGS¬ KOMPAGNI

Don 4ikne Dod. forftotto/r oqTftirfi

VZ E LI o

EE ""ROTTER UDRYDDES

_ -----RATIONELT

RATIN RATININ

^TÆlsmagende * Supper. Saucer

o sv med

Hostesaften „DECROTTES“ # Kgl. dansk Patent

af 25. Oktober 1004 W Kgl. dansk Patent af 25. Oktober 1004

Talrige Anbefalinger fra kendte Læger Landet over. En af disse skriver følgende:

Hjælpen er her ufejl-barligt!

Fremstillet udelukken-de af dan-ske Natur-produkter.

Jeg skal tilføje, at ved et Par Tilfælde af sær-deles liaardnakket Bronchitis, der hos et Par Børn — som saa ofte — afløste en heftig Kigho-ste, har det været paafaldende, at »Decrottes« havde en bedre Virkning paa Bro nch i tis end de forud almindelig anvendte Midler til Eks-pektoration og Lindring af Halssymptomerne.

S. O. Brøndsted, Læge, Aarhus.

Tilkendt Diplom m. hø jeste Ud-mærkelse

og Ærespris. Overgaar

alt. Tusinder Hjem bruger det gamle Husmiddel. — Faas i Deres Brugsforening.

Vi er forberedt — Hvert Aar skdt-en Mængde unge Mennesker have Kon firmati onstøj et fra F I). B., og lige til dé allersidste Daae før selve den store Dag har vi travlt med at klæde

de unge Mennesker paa. Men vi har forberedt os. Paa Række og Geled hænger

allerede nu vore velsyede Konfirmations-Habitter — fikse baade i Snit og Facon.

Der er baade den elegante Smoking, den noble, blaa Habit og de raske, mo=

derne Matros-Habitter, som mange af de unge Mennesker stadig foretrækker.

Smoking, sort Drape eller Pinhead med Silkefoer Kr. 110.00

Jakke-Habit, æqte, blaa Serges, elegant Facon ,, 30.00

Matros-Habit, blaa Serges med Satinkrave „ 10.00

Faas i vore KonfektionssAfdelinger i:

• Kjøbenhavn Næstved Horsens Varde

Aarhus Holbæk Randers Kolding

Odense Svendborg Hjørring

Nykjøbing F. Vejle Skive

Husk at medbringe Rekvisition fra Deres Brugsforening.

F. D. B. KONFEKTION