Runer på Internettet H v e r t år f indes der nye runeindskr i f ter , b landt

andet på genstande af m e t a l og t ræ. Et nystar­

tet projekt skal gøre alle danske r u n e i n d s k r i f t e r

t i lgængelige på internettet . M i c h a e l Lerche

N i e l s e n , der er e n af projektets b a g m æ n d ,

beretter o m runolog iens for t id , n u t i d og f r e m ­

t i d . Læs side 7

Sproglege og sprogviden H v a d skal m a n v ide o m dansk sprog for at v i n d e

i Lykkehjulet og andre populære sproglege?

Professor i anvendt sprogvidenskab Carsten

Elbro g iver nogle gode råd. Læs side 19

Vedr. sagsnummer 35294775 K a n et b r e v f ra et fors ikr ingsse lskab have denne

o v e r s k r i f t ? I fors ikr ingsse lskabet T o p d a n m a r k

h a r p i b e n n u fået e n a n d e n l y d . 4 0 0 0 s tandard­

breve er skrevet o m , og 1000 medarbejdere har

v æ r e t p å skolebænken for at lære h v o r d a n m a n

s k r i v e r venl ig t t i l k u n d e r n e . Sprogchefen, L ine

Pedersen, fortæller. Læs side 25

Mål og Mæle har rundet de 100 ...

Sprogligheder

»Da klinger i Muld...«

Redaktionelt

Sprogvris.. .

Sådan vinder m a n

i Lykkehjulet

og i galgeleg

Jeg skriver t i l dig,

fordi.. .

Løsninger på

bagsidens opgaver

Bagsideopgave

og r e d a k t i o n e n er udvidet . Læs s i

MÅ L & M Æ L E udkom­mer 4 gange om året, og abonne­

mentsprisen er kr. 25,00 pr. årgang.

Mål og Mæle,

1. årgang, nr. 1

(1974j

^ g E N H Å V R ^ U N I V E R W É f LINGVISTISK BIBLIOTEK Njalsgade 96,3. etage 2300 Københavns ^

O K *Jm or> - W S

2 M Å L O G M Æ L E 1 - 2003

Sprogligheder

Denne brevkasse handler o m sprogl ig­

heder. Det er spørgsmål og p r o b l e m e r

o m sprog, m e n det er også f ine detal­

jer i sproget s o m m a n b l i v e r o p m æ r k ­

s o m på, og s o m m a n v i l gøre andre

bekendt m e d . Går I r u n d t og t æ n k e r

på sprogligheder, så send et b r e v o m

d e m t i l r e d a k t i o n e n . De v i l svare på

brevet hvis de k a n . El lers kender de

nok nogen de k a n sætte t i l det. Send

brevet t i l :

Birgit Bjerre Hansen Inavej 12

3500 Værløse

? Have eller være gået

H v o r f o r hedder det »han er gået«,

m e n , f o r e k o m m e r det m i g , »det har

gået s i n sejrsgang hele v e r d e n over« ?

Ganske v i s t ser m a n , fx i P o l i t i k e n i

dag (9.1.03), s idste eks. også m e d »er

gået«, m e n jeg k a n ikke l ide det.

A n n e Zeeberg, Hørsholm

I K æ r e A n n e Zeeberg

V e r b e r der betegner e n overgang fra

e n t i l s t a n d el ler et sted t i l noget a n ­

det, har s o m hovedregel hjælpe verbet

være. Det hedder han har sovet ( t i l ­

stand), m e n han er vågnet (overgang).

H v i s et sådant v e r b u m har objekt

(genstandsled), skal det dog have

have: hun er fratrådt, men hun har fra­trådt sin stilling; de var mødt til tiden,

m e n de havde mødt problemer; han er vokset meget, men han har vokset sig stor og stærk.

P r o b l e m e t m e d d i n s æ t n i n g er at v i

s o m m e t i d e r er i t v i v l o m o m noget er

et objekt el ler o m det er et a d v e r b i a l

(bi led). Hedder det han er gået sin vej, eller ska l det v æ r e han har gået sin vej? Sin vej l i gner i høj grad et objekt,

m e n er nok snarere et a d v e r b i u m , jf.

han er gået ud, og derfor han er gået sin vej. Nogle t i l fælde g iver os proble­

m e r fordi v i er u s i k r e p å a n a l y s e n : er

det et objekt e l ler et a d v e r b i u m ? H e r

v æ l g e r v i snart være, snart have: hun er/har vist fyldt de fyrre; jeg er/har tit løbet ærinder for naboens; nu er/har klokken passeret otte. H e r t i l hører det

er/har gået sin sejrsgang. Sproget, dvs.

det danske s p r o g s a m f u n d , har ikke

besluttet s ig , og derfor m å begge løs­

n i n g e r anerkendes . bn

? I alt fald

Hedder det ikke ' i alt fa ld '? (Mål &

M æ l e 2002 nr. 4, s 32: F i n d f e m t e n

fejl).

Ane-Man"e Speth

S R e t s k r i v n i n g s o r d b o g e n har i over­

e n s s t e m m e l s e m e d s p r o g b r u g e n i al(t) fald, i alle fald, i hvert fald. Det er fald i

b e t y d n i n g e n ' t i l fælde' v i h a r her. Og

da ordet er intetkøn, får v i / alt fald og

i hvert fald. M e n i ældre t i d k u n n e fald

M Å L O G M Æ L E 1 • 2003 3

1

også v æ r e fælleskøn, altså en fald. Derfor har v i også / al fald. Og så selv­

følgelig f lerta lsudgaven ? alle fald. EH

? A t p r æ s e n t e r e f o r

Der er sket et sprogligt skred, s o m for

m i g at se skyldes, at forskell ige kasus

ikke er særl ig tydelige på dansk.

Det handler o m takt og tone, el ler

h v e m der p r æ s e n t e r e r h v e m for

h v e m .

Jeg så e n annonce, og det var v i s t ­

nok selveste Brdr. A n d e r s e n der

skrev: »Må v i p r æ s e n t e r e D e m for

denne dejlige sommerfrakke?« Jeg så

s i t u a t i o n e n for m i g : E n intetanende

kunde k o m m e r i n d i forretningen, ek­

spedienten i ler h e n t i l k u n d e n , træk­

ker h a m i r e t n i n g af f rakkerne, s tand­

ser v e d d e n dejlige s o m m e r f r a k k e , ta­

ger f r a k k e n f r e m og siger: »Kære

frakke, jeg v i l gerne p r æ s e n t e r e

denne kunde, hr. osv.«

Senere faldt jeg over to læserbreve

lige efter h i n a n d e n i Ber l ingeren , hvor

præsentat ionen var foretaget h e n ­

holdsv is forkert og k o r r e k t :

1) »Når m a n b l i v e r p r æ s e n t e r e t for

noget så overraskende, bør m a n v e l

osv.«

2) »Her p r æ s e n t e r e d e h a n for Hendes

Kongelige Højhed, Pr insesse E l i z a ­

b e t h I af E n g l a n d d e n netop h j e m ­

bragte tobak.«

Jeg v e d godt, at løbet er kørt, og

E m m a G a d og jeg k o m m e r t i l at f inde

os i s æ d e r n e s og sprogets forfald,

m e n v i l Mål og M æ l e ikke n o k fortælle

l id t o m de g r a m m a t i s k e p r i n c i p p e r

der l igger t i l g r u n d for, at det ikke er

ligegyldigt, h v o r d a n og i h v i l k e n ræk­

kefølge m a n n æ v n e r e lementerne , når

det drejer s ig o m at p r æ s e n t e r e noget

el ler nogen. Det v i l i det m i n d s t e give

d e n gammeldags r a n g o r d e n og høflig­

hed e n s m u k død.

Venlig hilsen Vibeke Hvidtfeldt Slagelse

! Ja, det er r igt igt at u d t r y k k e t præ­sentere for i løbet of de sidste ca. halv­

treds år h a r skiftet b e t y d n i n g og b r u g .

D e n opr indel ige b e t y d n i n g , oversat

direkte f ra l a t i n v i a tysk, er ' f remst i l le

for ' . B blev præsenteret for A betyder

at A er h o v e d p e r s o n e n , d e n vigt igste

el ler fornemste i s i t u a t i o n e n , m e n s B

er d e n der b l i v e r hentet og v i s t f r e m :

ambassadøren blev præsenteret for dronningen, man præsenterede den nye lærling for mester, vil du ikke præsen­tere mig for chefen? Det er d e n eneste

b e t y d n i n g af præsentere for s o m O r d ­

bog over det danske s p r o g X V I (1936)

kender.

D e n nye b r u g og b e t y d n i n g af p r æ ­

sentere for er 'vise ' , ' f remlægge for ' ,

s o m der står i P o l i t i k e n s N u d a n s k

Ordbog (1999). Det v i l sige at hoved­

p e r s o n e n , opleveren, n u er blevet

sætningens objekt, m e n s t i n g e n el ler

genstanden står efter for: mester blev præsenteret for lærlingen; dronningen blev præsenteret for de fremmødte am­bassadører; bestyrelsen bliver præsen­teret for den nye direktør. Når v i først

er nået d e r t i l , k a n t i n g e n el ler gen­

s tanden også v æ r e e n v i r k e l i g t i n g :

han præsenterede dronning Elisabeth for tobakken; m a n p r æ s e n t e r e d e m i g

4 M Å L O G M Æ L E 1 • 2003

for e n k æ m p e r e g n i n g ; vi l De virkelig præsentere mig for sådan en gang sjusk!

Det v i l sige at præsentere for n u

brages paral le l t m e d kritisere en for

noget og rose en for noget (altså per­

son før t ing) . H v i s m a n agter og selv

b r a g e r d e n gamle b e t y d n i n g af u d ­

trykket , opstår der sådanne absurde

s i tuat ioner s o m d u beskr iver , h v o r

der er byttet o m på t i n g og p e r s o n .

Svarende nogenlunde t i l at jeg skjulte chokoladen for børnene b l i v e r u d t r y k t

jeg skjulte børnene for chokoladen. M e n sådan oplever de al lerf leste

n æ p p e u d t r y k k e t præsentere for.

EH

? R e l e v a n t

H e j ! Jeg er sygeplejestuderende, og

der er et o r d , jeg m ø d e r igen og igen,

når jeg er ude i prakt ik . Når de gar­

vede sygeplejersker og i øvrigt de a n ­

dre ansatte p å sygehuset skal b e s k r i v e

et ældre menneske , der ikke er påvir­

ket af a l d r i n g e n i p s y k i s k f o r s t a n d

(altså v e d s ine fulde fem) , så siger de,

at p e r s o n e n er »relevant«! - E r det

v i r k e l i g k o r r e k t at bruge ordet rele­

v a n t i d e n forbindelse? »Hun v i r k e r

meget re levant at tale med«, siger de.

- Det l y d e r da forker t !?

Tine Langdal Wollesen, Aabenraa

I De fleste fagprog har et v i s t p r i v a t

ordforråd s o m bruges i strengt faglige

s a m m e n h æ n g e . D u skul le bare v i d e

h v o r d a n m a n i s p r o g v i d e n s k a b e n b r u ­

ger ordene stød, tryk, brydning, knude, kløvning, beskæring, loft, bagvægt,

tung, let, køn, udsyn og mange andre

gode o r d f r a det danske fælles ordfor­

råd, s o m i faglig s a m m e n h æ n g har

fået e n n y b e t y d n i n g .

Formålet m e d denne m a n i p u l a t i o n

m e d dagligdags o r d er at m a n k a n de­

f inere e n faglig b e t y d n i n g af et o r d

meget nøjagtigt og s l ippe for at f r e m ­

l æ g g e e n h e l j o u r n a l når m a n skal o m ­

tale e n pat ients el ler e n sætnings t i l ­

s tand.

Det er derfor sygeplejen har valgt

at def inere og bruge ordet relevant på

e n måde s o m fagligt er p r æ c i s og en­

t y d i g , m e n s o m ikke s t e m m e r helt

m e d dagligdagens s p r o g b r u g og derfor

støder el ler overrasker .

I m i n s t u d i e t i d v a r der e n j o u r n a l i s t

v e d et dagblad der undrede s ig over at

p r o f e s s o r e n i n o r d i s k e sprog holdt

øvelser i brydning. Jeg gik t i l det selv,

og f ik ikke så meget s o m et forstuvet

håndled el ler et blåt øje.

EH

I L e g e d a t i d

A t »legedatid« skul le v æ r e noget der

er opstået i løbet af d e n sidste genera­

t i o n [ sådan s o m E r i k H a n s e n s k r e v i

2002 nr. 4] , er e n overraskende oplys­

n i n g for e n der er m o r f a r og d e r m e d

efter a l m i n d e l i g r e g n i n g skul le tilhø­

rende d e n næst foregående. D a jeg le­

gede p å gaden i 1940'erne, v a r legeda­

t i d i fu ld b r u g , og det v a r det også i

6o 'erne d a m i n e børn legede.

F o r m e n er helt n a t u r l i g i sproget,

d e n k a n slet ikke u n d v æ r e s , h a r for­

m e n t l i g a l d r i g k u n n e t det. M o n ikke v i

står over for det f æ n o m e n at legeda­

t i d ikke, så v i d t v ides , er beskrevet af

M Å L O G M Æ L E 1 • 2003 5

f o r s k n i n g e n før i d e n sidste genera­

t i o n , så manglende beskr ive lse opfat­

tes s o m ikke-eks is tens?

Venlig hilsen, Søren Sørensen

? L æ k k e r s ø v n i g

A f børn og fulde folk skal m a n høre

sandheden - og sprogfornyelsen. Børn

k a n ihver t fa ld v æ r e uhyre kreat ive ,

rent sprogmæssigt . For leden s tod jeg i

e n l a n g kassekø i et s u p e r m a r k e d .

Foran stod e n u n g m o r m e d e n l i l le

pige s iddende i indkøbsvognen. P l u d ­

sel ig strakte h u n s ig velbehageligt,

smi lede op t i l s i n m o r og sagde: »Mor,

jeg er lækkersøvnig!« . Det er et pragt­

fuldt og r a m m e n d e ord, og det burde

omgående i n d l e m m e s i det danske

ordforråd. Jeg har ikke hørt det før -

har I?

M e d venlig hilsen Agnes Licht Fredensborg

I Nej , v i har ikke hørt det o r d før.

M e n k o n s t r u k t i o n e n er ve lkendt f ra

børnesprog. Lækkersøvnig er e n analo­

g idannelse; p i g e n bruger lækker- s o m

p r o d u k t i v t for led i analogi m e d læk­

kersuiten. Reklamefolk h a r p å t i l s v a ­

rende måde dannet ordet lækkertør­stig. Otto Jespersen har t i l svarende

e k s e m p l e r i bogen Børnesprog og selv

husker jeg, at m i n datter s o m ganske

l i l le satte s ig på skødet og sagde »far,

d u er sød i nakken«.

? Fed

H a r I nogen f o r k l a r i n g på at ordet fed i de sidste ( tyve?) år er blevet et af de

m e s t yndede adjektiver, i s æ r hos de

yngre generationer, når d e n højeste

begejstr ing skal u d t r y k k e s : fed fest, superfed film, e t c ? D e r er jo tale o m

e n betragtel ig udvide lse af a n v e n d e l ­

sesområdet . Tidl igere brugtes ordet

p r i m æ r t o m m a d og k r o p p e ; m e n her

er det jus t ikke p o s i t i v t ladet, speciel t

hos yngre m e n n e s k e r : Fedme er ikke

s m a r t ; det er fedt at v æ r e slank. K a n

u d t r y k k e t fyre en fed have noget m e d

»fortegnsskiftet« at gøre, e l ler er det

opstået efter skiftet?

Venlig hilsen Ole Trier Andersen Lyngby

I Nej , e n overbevisende f o r k l a r i n g

k a n v i ikke k lare . M e n jeg k a n da

m i n d e o m at fed også i n u d a n s k k a n

bruges s o m e n p o s i t i v k a r a k t e r i s t i k :

Fed muld er bedre e n d mager jord. Og

m a n taler o m et fedt embede, en fed fortjeneste og o m en fed kontrakt. Det

k a n jo v æ r e h e r f r a ordet er hoppet

o 1 ^ f i l at k u n n e bruges o m det p o s i ­

t ive i a l m i n d e l i g h e d , m e n d e n fork la­

r i n g er mangel fu ld . I gamle dage v a r

d e n fattige mager, m e n s fedme v a r et

tegn på v e l s t a n d . Sådan er det ikke

m e r e , og fed er i de fleste s a m m e n ­

h æ n g e noget u s u n d t , uskønt og nega­

t ivt . U n d t a g e n altså i u n g d o m m e l i g

slang. Det er m å s k e o p r i n d e l i g m e n t

s o m e n p r o v o k a t i o n .

I Efter m i n m e n i n g h a r v i m e d et

sjældent e k s e m p e l på sejlivet s lang at

gøre, ja , fakt isk k a n m a n ikke v æ r e

s ikker på, at det går u d af sproget. Jeg

har hørt u d t r y k k e t brugt af 50-årige,

6 M Å L O G M Æ L E 1 • 2003

s o m måske m e n e r at t række l i d t f ra

deres alder v e d at sige sådan.

P i a Jarvad sporer det i Nye ord 1955-1998 t i l 1969, h v o r det omtales

s o m karakter i s t i sk for »de yngste« .

Det er i et andet c i tat henført t i l »psy­

kedel isk slang«. Y t r i n g e n det er bare fedt var i p e r i o d e r højfrekvent.

Det er rigt igt , at ordet el lers ikke

har p o s i t i v l a d n i n g , m e n i denne op­

r indel ig t legende sprogbrug er over­

dr ive lser og s t i l i s t i ske dr is t igheder

ingenlunde sjældne, og ifølge g r u n d ­

b e t y d n i n g e n er der 'r igel igt af noget '

- og det b l i v e r så p o s i t i v t . Det er sejt er jo også langt f ra g r u n d b e t y d n i n g e n

af sej, og h v a d ska l m a n sige o m u d ­

t r y k k e t bred ymer - andet e n d at det

u d t r y k k e r e n leg m e d ordene, på

t v æ r s af deres g r a n d b e t y d n i n g ? JL

I S o m alle m o d e s t r ø m n i n g e r er

sproglige m o d e r meget uforudsigel ige.

I s tarten af 8o 'erne forsøgte jeg m e d

e n v i s ihærdighed at lancere u d t r y k ­

ket det er bare kage s o m afløser for

det al lerede dengang fors l idte fedt mand! Forsøget m i s l y k k e d e s - el ler

s o m m a n v i l le sige i dag: det gik i

kage. Fed har dog fået andre afløsere.

Kanon står fx s t æ r k t for t i d e n , og igen

er det s v æ r t at sige hvorfor. M e n fed

er ikke slået af b a n e n . U d t r y k k e t er

d e r i m o d blevet så etableret at det

både k a n gradbøjes (fed, federe,

fedest), negeres (ufed) og m o d i f i c e r e s

(halvfed, selvfed). Det k a n m a n ikke

m e d de nyere s langudtryk: E n koncert

k a n v æ r e kanon, m e n d e n k a n ikke

v æ r e halvkanon. S o m u n g d o m m e l i g t

bege js tr ingsudbrud er fed m e d andre

o r d v e d at falde af på den. H v i l k e t -

u d t r y k k e t s alder taget i b e t r a g t n i n g -

n æ s t e n k a n kaldes e n forudsige l ig u d ­

v i k l i n g : Fyrre , fed og snart færdig?

H]

Mål og Mæle ISSN 0106-567X

R E D A K T I O N :

Carsten Elbro, Erik Hansen, Holger Juul, Jørn Lund, Pernil le Frost.

T Y P O G R A F I S K D E S I G N : Henr ik Birkvig

S K R I F T : FF Olsen

E K S P E D I T I O N O G P R O D U K T I O N :

Elbro-Tryk Håndværkervej 10, postboks 3072 6710 Esbjerg V Giro 747-3494 Telefon 75 15 43 60 E-post: elbro@tiscali.dk

Mål og Mæle udkommer 4 gange o m året, og abonnementsprisen er 185,00 kr. pr. år­gang. M a n kan tegne abonnement ved at skrive eller ringe t i l Elbro-Tryk. H e r t i l henvender m a n sig også o m adresseforan­dring eller fejl ved bladets levering. Eftertryk af tekst og i l lustrationer er t i l ­ladt når k i lden angives.

Spørgsmål t i l læserbrevkassen samt manuskripter t i l Mål og Mæle sendes t i l :

Birgit Bjerre Hansen Inavej 12 3500 Værløse

Eller som elektronisk post t i l Carsten Elbro på adressen ce@cphling.dk

Hj emme side: w w w . cphling. dk/Maal+Maele

M Å L O G M Æ L E 1- 2 O O 3 7

»Da k l i n g e r i Muld. , .« - runer fra Guldhornene til Internettet

Runerne er for mange danskere sv

n o n y m e m e d de to r u n e s t e n i Jel­

l i n g og guldhornene. Og flere hus

ker s o m i et g l i m t f ra danskundei

v i s n i n g e n d e n s m u k t al l i t tererede 4 i '

indskr i f t på det m i n d s t e guld­

h o r n : Ek HlewagastiR holtijan horna tawido, dvs. »Jeg Læ-

g æ s t , skovbeboeren, f r e m s t i l - ?- ' ^

lede hornet«. M i n d r e »alment

dannede« medborgere ken¬

der måske r u n e r n e s o m den \>

under l ige skri f t , der b lev ^ ? r j | | i |

brugt af v i k i n g e r n e . A t t e r £ J £ -

andre m e n e r v e l blot , at det

er noget under l ig t g a m m e l t % v

skidt , s o m k u n nørder be- ii V}'t <

skæftiger s ig m e d . Trods disse \^ -£

forskel le i synet på r u n e r n e m å

de siges at v æ r e fælleseje og e n

integreret del af vores k u l t u r ­

arv. Og det har r u n e r n e v æ r e t i

efterhånden l a n g t i d . Jel l ingste­

nene og g u l d h o r n s i n d s k r i f t e n i l ­

l u s t r e r e r dette u d m æ r k e t , og v e d

at følge de spor, de to nat iona lk leno­

dier trækker, opridses et par vigtige

aspekter af r u n e r n e s h i s t o r i e . Denne

a r t i k e l o m r u n e r n e tager udgangs­

p u n k t dér, og d e r t i l v i l der b l ive føjet

l id t o m r u n e f o r s k n i n g e n s b a r n d o m og

s torhedst id , b r u g e n af r u n e r i n u t i ­

den, resul tater f ra den nyere rune¬

f o r s k n i n g og r u n o l o g i e n s f r e m t i d s u d ­

sigter.

Jelling stenen, Kristussiden. Tegning af Magnus Petersen i Wimmers De danske Runemindesmærker (hind 1, 1895).

Jellingstenen og den tidlige

runeforskning

Caspar M a r k d a n n e r (1533-1618) v a r

k n a p t blevet l e n s m a n d på K o l d i n g h u s ,

før h a n i 1586 l o d d e n store Je l l ingsten

8 M Å L O G M Æ L E 1-2003

opgrave og tyde: Åbenbart var s tenen

i årenes løb sunket l i d t n e d i j o r d e n og

det omkr ing l iggende j o r d s m o n h æ v e t

af de mange begravelser på kirkegår­

den. M a r k d a n n e r l o d opsætte e n for­

k larende tavle i v å b e n h u s e t - t u r i s t ­

f o r m i d l i n g v i l l e v i sige i dag - , s o m

d e s v æ r r e for længst er gået tabt. P r o ­

spekter af J e l l i n g m o n u m e n t e r n e og

udtegninger af i n d s k r i f t e r n e begyndte

snart at c i rkulere i ant ikvar iske

kredse, og de blev t r y k t i h i s t o r i s k e

v æ r k e r i i n d - og u d l a n d . Så snart Jel­

l i n g i n d s k r i f t e r n e b lev i n t e r n a t i o n a l t

kendte, kastede d e n lærde v e r d e n s ig

m e d interesse u d i s tudier af disse k u ­

riøse og »barbariske« o l d t i d s m o n u -

menter.

D e r v e d va r r u n o l o g i e n født, og v i

k a n takke dat idens ihærdige runefor­

skere, her i landet først og f r e m m e s t

Ole W o r m (1588-1654) og hans ass i ­

stenter, for at have aftegnet og be­

skrevet e n m æ n g d e r u n e s t e n , s o m i

mange ti lfælde er gået tabt s idenhen.

S e l v o m »kuriøs« er et o r d , der oftest

m ø n t e s på 1600-tal lets f o r s k n i n g , så­

v e l på forskningens genstandsområde

s o m dens arbejdsmetoder, skal m a n

ikke misforstå de bagvedliggende i n ­

tentioner. Forskerne tjente e n selvbe­

v i d s t kongemagt m e d s t o r m a g t s a m b i -

t ioner, og i s æ r i r i v a l i s e r i n g e n m e d

Sverige b lev det vigt igt at k u n n e be­

vise , at goternes, j a c i v i l i s a t i o n e n s

vugge havde stået i D a n m a r k .

Det er derfor ikke under l ig t , at

mange af denne per iodes »tolkninger«

af r u n e m o n u m e n t e r afspejler forher­

l ige lsen af k o n g e n el ler f r e m t r æ d e n d e

adelsslægter. I d e n drift ige og k u l t u r ­

h i s t o r i s k interesserede adelsfrue

A n n e Krabbes håndskrift over Jydske

A n t i k v i t e t e r f ra 1607 omtales K r i s t u s -

f iguren på Je l l ingstenen s o m »kongh

H a r a l d sielff ij sitt fulde k i u r i t z e [dvs.

'kyrads ' ] w d h u g g e n m e d een folditt

k i o r t e l l offuer harnischedt« (citeret

efter D a n m a r k s R u n e i n d s k r i f t e r 1942,

spalte 66). E n a n d e n kendt b i l l e d f r e m ­

s t i l l i n g på runestenene , d e n ø k s e b æ ­

rende m a n d s f i g u r p å det skånske

H u n n e s t a d m o n u m e n t , u d n æ v n t e

W o r m t i l at v æ r e priscum nostrarum amazonum, »én af v o r e f o r d u m s

skjoldmøer« i s i t r u n e v æ r k f ra 1643.

f u D a r k

Runerne er de germanske folks skriftsystem. Futharken, som ru­nerækken kaldes efter de første runetegn i runerækken, bygger på et eller flere af alfabeterne i middelhavsområdet, først og fremmet det latinske alfabet. Den ældst daterede indskrift er en kam fundet i Vimose på Fyn fra midten af det andet århundrede, og man regner derfor med, at runerne blev skabt i tiden omkring vor tidsregnings begyndelse, dvs. i jernalderen. Udformningen af ru­netegnene med lodrette linjer og skrå, aldrig vandrette linjer mener man skyldes, at de var »designet« til at skulle skrives på træpinde og lignende.

M Å L O G M Æ L E 1 • 2 O O 3 9

Ident i f ikat ionen h v i l e r på e n forest i l ­

l i n g m e d rødder i a n t i k k e n o m , at

a m a z o n e r n e holdt t i l i et fjernt o m ­

råde hins ides Østersøen.

Senere p e r i o d e r s undersøgelser af

r u n e i n d s k r i f t e r n e i Jel l ing har v æ r e t

p r æ g e t af h i s t o r i k e r e og - m e d efter­

hånden m o n o p o l l i g n e n d e status - af

sprogforskere: Betyder Danmarkau bot på d e n l i l le Je l l ingsten »Danmarks

pryd« el ler »Danmarks bødning« (dvs.

' u d b e d r i n g , v æ r n ' ) . Og er dette epitet

møntet på stenrejseren, k o n g G o r m ,

el ler den afdøde, d r o n n i n g Thyra? I

dag er r u n o l o g e r n e v i s t enige o m , at

DanmarkaR bot er et hæ dr e nde t i l n a v n

t i l Thyra , og at det betyder »Dan­

m a r k s pryd«. M e d v i r k e n d e t i l denne

skråsikkerhed er dels e n analyse af

l ignende u d t r y k i d e n is landske saga­

l i t teratur, dels nut idens p r æ c i s e den-

d r o k r o n o l o g i s k e dater inger af de for­

skellige opførelsesfaser af Danne­

v i r k e , s o m ellers s i d e n 1200-tal lets

h i s t o r i e s k r i v n i n g har v æ r e t t i l skrevet

d r o n n i n g T h y r a . Dater ingerne viser, at

vo ldanlægget er flere hundrede år æl­

dre e n d Thyra . E k s e m p l e r n e afspejler,

at r u n e t o l k n i n g e r n e i høj grad farves

af skiftende t iders v idenskabel ige

l a n d v i n d i n g e r og m o d e f æ n o m e n e r .

Je l l ing er o m noget s y m b o l e t på det

danske rige, og det er derfor n æ p p e

tilfældigt, at m o t i v e r n e f ra Jel l ingste­

n e n b lev i n k o r p o r e r e d e i det nye de­

s ign af de danske pas, s o m k o m for

nogle år s iden. Paradoksal t nok er der

jo tale o m et E U - p a s , m e n derfor k a n

m a n v e l nok officielt bruge Jel l ingste­

n e n t i l at f r e m h æ v e landets ku l ture l le

og h i s t o r i s k e egenart over for o m v e r ­

denen. Ringen ti lbage t i l Ole W o r m er

på s i n v is sluttet.

Guldhornene®

1 j u n i 1734 gjorde E r i c h Lassen et be­

m æ r k e l s e s v æ r d i g t f u n d u n d e r grave­

arbejde i Gal lehus n æ r Møgeltønder.

Fundet b e s t o d i et afbrækket h o r n i

gu ld prydet m e d s æ r e f igurer og en

r u n e i n d s k r i f t langs k a n t e n for oven.

H u n d r e d e år f o r i n d e n - i 1639 - havde

e n bondepige, K i r s t e n Svendsdatter,

på det s a m m e sted fundet et t i l s v a ­

rende, m e n l idt l æ n g e r e h o r n . De

usædvanl ige g u l d h o r n m e d de s æ r e

u d s m y k n i n g e r b lev genstand for stor

o p m æ r k s o m h e d , og guldhornene , her­

u n d e r r u n e i n d s k r i f t e n på det korte

h o r n , f indes gengivet i f lere, i n d b y r ­

des uafhængige tegninger og st ik. I

1802 skete det ulyksal ige , at e n falle­

ret g u l d s m e d , N i e l s H e i d e n r e i c h , stjal

hornene v e d et i n d b r u d i K u n s t k a m ­

m e r e t og o m s m e l t e d e d e m ; m å s k e e n

af de bedst kendte forbryde lser i

dansk k r i m i n a l h i s t o r i e .

Tabet af h o r n e n e inspirerede s o m

bekendt d e n unge A d a m Oehlenschlå-

ger t i l digtet »Guldhornene« f ra 1803,

s o m blev et af d e n danske r o m a n t i k s

m e s t kendte digte. H a r t m a n n satte

m u s i k t i l , og ikke et øje v a r tørt . V e d

s i d e n af b r o n z e l u r e r n e og so lvognen

er gu ldhornene v e l det bedst kendte

o l d t i d s m i n d e f r a D a n m a r k , og d e r m e d

k a n h o r n e n e tjene s o m et trademark for n a t i o n e n . G u l d h o r n e n e v a r således

afbildet p å nogle af a f s t e m n i n g s p l a k a -

terne, der v a r m e d t i l at s ikre , at d e n

dansktalende del af Sønderjylland at­

ter b lev dansk i 1920.1 nyere t i d er det

10 M Å L O G M Æ L E 1 • 2003

m e r e uskyldige r e k l a m e r og t u r i s t b r o ­

churer, der m å holde for.

På m i t s k r i v e b o r d står e n gipsaf­

støbning i fu ld ( rekonstrueret) stør­

relse, s o m n o r m a l t v æ k k e r behørig

respekt f ra besøgende. Indt i l v idere

m å g ipsen opveje et m e r e hedt ønske

o m at få e n porcelænsf igur - f ra

1920'erne? - forest i l lende K i r s t e n

Svendsdatter, der h æ v e r guldhornet

op i luften t i l beskueren, kongen el ler

m å s k e de højere magter. På bordet

f indes også et noget m i n d r e g u l d h o r n

af e n t v i v l s o m leger ing, m e n m e d

funkt ionel le støtteben, v e l f ra

1930'erne, s o m giver a n l e d n i n g t i l

større m o r o . - Tydeligvis har nogen i

t idens løb v æ r e t i bekneb for et aske­

bæger. I b u n d e n af »rædselskabinet­

tet« bestående af nyere r u n o l o g i c a

l igger to n æ s t e n ens håndlavede ølåb-

nere å l a g u l d h o r n m e d fine st i l i se­

rede figurer. A l d e r e n er u v i s , og der er

tale o m enkel tv is støbte og derpå u d ­

savede stykker. S e l v o m det k u n s t n e ­

r i s k e i n d t r y k ikke er i top, bef inder v i

os t æ t på folkets dyb, og Oehlenschlå-

ger n i k k e r s ikkert anerkendende oppe

f ra parnasset .

G u l d h o r n e n e er o m noget et nat io­

nal t i k o n , i hvert fa ld i Sønderjylland,

m e n også i n d s k r i f t e n på det korte af

hornene regnes af mange s o m e n art

sprogl ig dåbsattest for det danske

sprog. Ganske v i s t dateres guldhor­

nene t i l ca. 4 0 0 e. Kr . , og der er for

l æ n g s t dukket i n d s k r i f t e r op, s o m er

et par hundrede år ældre, m e n all ige­

v e l . Sprogforskerne begyndte først for

alvor at forsøge at tolke i n d s k r i f t e n

h e n m o d m i d t e n af 1800-tal let , og

m a n var o m k r i n g mange vi ldveje,

b l .a . på den i b e r i s k e halvø, før det lyk­

kedes at ident i f i cere r u n e r n e m e d no­

genlunde s i k k e r h e d . For m e n s d e n

korte v ik inget idsrunerække og dens

efterfølger i m i d d e l a l d e r e n v a r v e l ­

kendte i d e n lærde v e r d e n , s tod for­

skerne meget famlende overfor de

ældste r u n e r (se a fb i ldningen af de

tre r u n e r æ k k e r ) .

D e r t i l k o m f i lo logernes p r o b l e m e r

m e d t o l k n i n g e n af i n d s k r i f t e n s sidste

ord, udsagnsordet tawido. Skul le det

o v e r s æ t t e s »jeg u d s m y k k e d e hornet«,

el ler »jeg reparerede hornet« el ler no­

get helt tredje, fx »jeg s k r e v på hor­

net« ? H o v e d p a r t e n af forskerne havde

efterhånden overbev is t s ig selv o m , at

tawido i hvert fa ld ikke k u n n e betyde

»jeg f remst i l l ede hornet«, og det v a ­

rede lige i n d t i l 1947, h v o r e n aldeles

r iwn<xmtKnmrir i r»M« f u b a r k g w h n i j p é R s t b e m I ng d o

De urnordiske runer. Den ældste (urnordiske) runerække, som rummer 24 tegn, var i brug fra ca. 150 e.v.t. indtil 600-tallet. Der er ret stor variation i udform­ningen af de enkelte tegn, men til gengæld modsvarer antallet aftegn meget godt lydinventaret i det urnordiske sprog. (Reproduceret efter Den Store Danske Ency­klopædi. )

M Å L O G M Æ L E 1 • 2003 11

r m u m i n r n i f u b å r k h n i a s t b m I

Vikingetidens runer. 1700-tallet forenkles runerne grafisk, og antallet af tegn re­duceres til 16. Den nye runerække - vikingetidsrunerne - er karakteriseret ved at have én hovedstav med eventuelle bistave. 16-tegnssystemet betød, at den enkelte rune måtte bruges for flere forskellige lyde i sproget. Runen »t« fx benyttes både for lydene t og d. Vikingetidsrunerne skabes i 700-tallet og benyttes til ca. 1100. (Reproduceret efter Den Store Danske Encyklopædi.)

prunkløs t r æ æ s k e m e d skydelåg duk­

kede op u n d e r tørvegravning i e n

m o s e v e d Garbølle n æ r Stenmagle

n o r d for Sorø. Udsagnsordet tawide i

r u n e i n d s k r i f t e n på t r æ æ s k e n : Hagira-daR tawide »Hågråd (dvs 'den der g i ­

v e r kloge råd') f remst i l lede [æsken]«,

k u n n e jo dårligt betyde »udsmyk­

kede«, og æ s k e n bar ikke tegn på re­

p a r a t i o n . E n d e n på h i s t o r i e n b lev

altså e n d n u e n k o n s t a t e r i n g af, at ar­

bejdet m e d t o l k n i n g e n af i n d s k r i f t e n

havde v æ r e t farvet af andre eksper­

ters forest i l l inger o m h o r n e n e s an­

vendelse og p r o v e n i e n s .

jRunamo og runologiens

barnesko

E n v ig t ig forudsætning for at k u n n e

bedr ive god r u n o l o g i er sys temat ik og

k l a r s y n . Indskr i f terne er kortfattede

og ofte t i l m e d beskadigede, og de v i ­

s ionære forskere k a n derfor u n d e r t i ­

den få for meget v i n d i sejlene. S o m

e k s e m p e l herpå v i l jeg n æ v n e R u -

n a m o - s a g e n f r a første h a l v d e l af

1800-tal let . 11833 udsendte V i d e n s k a ­

bernes Selskab i København geologen

G e o r g F o r c h h a m m e r , der s i d e n f ik op­

kaldt e n vej på F r e d e r i k s b e r g efter s ig ,

og sprogforskeren F i n n M a g n u s s e n t i l

Blekinge for at undersøge e n k l i p p e ­

spalte i H o b y sogn kaldet R u n a m o .

B a g g r u n d e n v a r Saxos b e s k r i v e l s e i 7.

bog af G e s t a D a n o r u m af, h v o r d a n

sagnkongen H a r a l d H i l d e t a n d hér

havde indhugget e n i n d s k r i f t t i l m i n d e

o m s i n fader. Saxo fortæller desuden i

v æ r k e t s i n d l e d n i n g , at k o n g V a l d e m a r

d e n Store f o r g æ v e s havde undersøgt

r (^trrfirmigrRMinrpaH} a b c d t> d e f g h i k I m n o p q r s t u v y z æ ø

Middelalderens runer. I middelalderen påvirkes runeskriften af den latinske skrift, og der udvikles flere tegn og tegnvarianter for at dække lydinventaret i sproget. Der skabes også runetegn for de latinske bogstaver x og z, idet man også nedskrev latinske tekster med runer. Runernes brug som levende skrift ebber gradvis ud om­kring 1400. (Reproduceret efter Den Store Danske Encyklopædi.)

12 M Å L O G M Æ L E 1 - 2 0 0 3

stedet. I de mel leml iggende år havde

også Ole W o r m i 1643 beskrevet

denne Rupes Haraldiana (dvs. 'den ha­

raldske k l i p p e ' ) .

F o r c h h a m m e r mente v e d undersø­

gelsen i 1833 at k u n n e påvise, at nogle

af revnerne i k l i p p e n var delvis kunst-

gjorte, og på b a g g r u n d af hans tegning

»tydede« M a g n u s s e n derpå R u n a m o -

i n d s k r i f t e n s o m et o lddansk k v a d o m

H a r a l d H i l d e t a n d . Efter h j e m k o m s t e n

publ iceredes undersøge lsen over 620

s ider (!) i V i d e n s k a b e r n e s Selskabs

Handl inger . Begejstr ingen for dette

heltedigt v a r n a t u r l i g v i s stor i Køben­

h a v n , i n d t i l a r k æ o l o g e n Jakob W o r s -

aae i bogen R u n a m o f ra 1844 på k u n

4 0 sider endegyldigt k u n n e godtgøre,

at sprækkerne i k l i p p e s p a l t e n v a r na-

turskabte forv i tr inger .

Enhver, der k o m m e r f o r b i k l i p p e n

v e d R u n a m o , v i l k u n n e forvisse s ig

selv o m , at r e v n e r n e i k l ippesprækken

ikke har det m i n d s t e at gøre m e d r u ­

ner, og m a n m å spørge s ig selv, h v o r ­

ledes to ansete v i d e n s k a b s m æ n d

k u n n e overbevise s ig selv og h i n a n ­

d e n o m det modsatte . E n del af fork la­

r i n g e n l igger i d e n anvendte metode ,

h v o r der u s y s t e m a t i s k l æ g g e s streger

t i l og t r æ k k e s fra, i n d t i l furerne k o m ­

m e r t i l at l igne »runer«. A r b e j d s m e t o ­

d e n er ikke helt f r e m m e d for d e n t i l ­

gang t i l v i d e n s k a b e n , der b lev dyrket

af r o m a n t i k k e n , m e n p e r i o d e n bød

dog også på r u n e f o r s k n i n g af e n no­

genlunde kal iber. S v e n s k e r e n Johan­

nes Li l jegren udgav i 1832 e n Run-Låra og året efter Run-Urkunder, der s a m ­

lede alle dengang kendte indskri f ter .

D a det på det t i d s p u n k t v a r fysisk

u m u l i g t at. undersøge samtl ige i n d ­

skri f ter påny, udgik Li l jegren fra

gamle m a n u s k r i p t e r og t rykte værker ,

b l .a . Ole W o r m s Monumentorum og

W o r m s svenske r i v a l Johannes B u -

reus ' håndskrifter f ra 1600-årene. Det

siger s ig selv, at mange detaljer der­

v e d b lev forkerte, og at der v a r et på­

t r æ n g e n d e b e h o v for m e r e pålidelige

udgaver baseret på fornyede undersø­

gelser af i n d s k r i f t e r n e .

Runeforskningens storhedstid

Runeforskningens absolutte b l o m ­

str ingsper iode b lev d e n sidste ha lvde l

af 1800- og første h a l v d e l af 1900-ta l ­

let. E n m e d v i r k e n d e faktor t i l dette

var, at s p r o g f o r s k n i n g på u n i v e r s i t e ­

terne dengang v a r s y n o n y m m e d

sproghis tor ie , h v a d e n t e n det n u v a r

de nordiske el ler de ant ikke sprog.

A n d e n ha lvde l af 1800-tal let k o m der­

for t i l at byde på e n r æ k k e m e r e el ler

m i n d r e velovervejede udgaver af de

danske r u n e i n d s k r i f t e r : D e n farverige

skotske f i lo log George Stephens

(1813-95) udgav i p e r i o d e n 1 8 6 6 - 6 8

tobindsværket The Old-Northern runic monuments of Scandinavia and Eng­land. I s a m m e per iode , i 1864 og

1879-80, udgav h i s t o r i k e r e n og f i lo lo­

gen P. G. T h o r s e n (1811-83) et u f u l d ­

endt r u n e v æ r k De danske Rune­mindesmærker over i n d s k r i f t e r n e i

S lesvig og Jy l land. Ingen af de to v æ r ­

ker regnes særl igt højt i dag.

S a m t i d i g puslede L u d w i g F. A . W i m -

m e r m e d e n b a n e b r y d e n d e a f h a n d l i n g

o m R u n e s k r i f t e n s o p r i n d e l s e (1874),

s o m senere b lev omarbejdet og p u b l i ­

ceret på tysk i 1885. W i m m e r s Die Ru-

M Å L O G M Æ L E 1 • 2 O O 3 13

nenschrift er stadig e n v ig t ig opslags­

bog, m e n hans vigt igste indsats b lev

n u det m o n u m e n t a l e og fuldendte

v æ r k De danske runemindesmærker 1-4 ,1893-1908. S a m t i d i g m e d W i m -

m e r begyndte l ignende korpusudga­

ver at u d k o m m e i Sverige og Norge,

og d e r m e d va r fundamentet lagt for

e n k i l d e k r i t i s k s ikrere b e h a n d l i n g af

det samlede r u n e m a t e r i a l e . 11941-42

udgav Lis Jacobsen og E r i k M o l t k e af­

løseren for W i m m e r i f o r m af to­

bindsværket D a n m a r k s Runeindskr i f ­

ter, der m e d t o g et større m a t e r i a l e

e n d W i m m e r , v igt igst alle de u r n o r ­

diske i n d s k r i f t e r på smykker , braktea­

ter m.v. I kraft af s i n gennemarbej­

dede s t r u k t u r og sys temat ik s a m t et

nyttigt Saglexikon, er »DR«, s o m v i s i ­

ger i daglig tale, et overordent l igt

værdifuldt v æ r k .

Også i n d e n for det, s o m k a n kaldes

d e n m o d e r n e r u n o l o g i v i l m a n k u n n e

f inde s tærkt divergerende t o l k n i n g e r

og opfattelser af de enkelte i n d s k r i f ­

ter. Det skyldes dels vanskel ighederne

v e d at l æ s e enkelte af i n d s k r i f t e r n e ,

dels at forto lkerne har ladet s ig på­

v i r k e af samtidens modestrømninger .

D e r er al lerede givet et par e k s e m p l e r

på dette, m e n der er flere at øse af:

W i m m e r m e n t e på b a g g r u n d af e n de­

taljeret undersøgelse af de sidste og

meget beskadigede l injer på runeste­

n e n , s o m v i i dag b e n æ v n e r Sønder

V i n g e - s t e n e n 2, DR 83, at k u n n e l æ s e

e n m i n d e strofe: [Sæll så]s ardi åuk såd

i ung«; sån mun ågodi (dvs. »Sæl (dvs.

lykkel ig) den, s o m pløjede og såede

u n g ; det v i l s i k k e r t give udbytte!") .

Per iodens d o m i n e r e n d e danske h is to­

r i k e r E r i k A r u p greb m e d kyshånd

denne pastorale i d y l , da h a n i 1925

skulle skr ive o m de danske r u n e s t e n i

1. b i n d af D a n m a r k s H i s t o r i e . Årups

hovedærinde v a r at udglatte de m u ­

lige store sociale rangforskel le , der

k o m m e r t i l syne i i n d s k r i f t e r n e s per­

sonbetegnelser t i l fordel for t a n k e n

o m de stolte og fr ie selvejende bøn­

der, der i fælles f lok løftede opga­

verne .

S e l v o m det p o l i t i s k e systemski f te i

1901 ikke lå langt t i lbage, og tanke­

gangen måske v a r s m u k nok, h a r det

ikke skortet på u b l u k r i t i k f ra efterti­

den. Lis Jacobsen og s i d e n E r i k M o l t k e

og N i e l s Åge N i e l s e n h a r da også efter

fornyede studier k u n n e t f r e m k o m m e

m e d e n langt m e r e s a n d s y n l i g tolk­

n i n g af i n d s k r i f t a f s l u t n i n g e n s o m e n

forbandelses formel v e n d t m o d e n po­

tent ie l øde lægger : Wærpi særpi ok seprr{e)tti san mannr æs øpi minni pwi »Gid h a m m å regnes for at v æ r e e n

pervers m a n d (særpi) og e n sejdtrold­

m a n d (sepr-retti), d e n m a n d s o m øder

dette minde« ( H e r c i teret efter E r i k

M o l t k e s b o g : R u n e r n e i D a n m a r k og

deres opr indelse 1976). D e n s k a r p s i n ­

dige l æ s e r v i l b e m æ r k e , at k u n ét o r d ,

p r o n o m i n e t såR (oversat: den/det), er

fælles for de to t o l k n i n g s f o r s l a g ...

lunerne f dagens kulturbillede Runernes m o d e r n e l i v er mangefacet-

teret: Fra folk, der har fået tatoveret

hele i n d s k r i f t s i d e n af H a r a l d s Je l l ing­

s ten p å ryggen - av! - , t i l kunsthånd­

v æ r k e r e , der e k s p e r i m e n t e r e r m e d

skr i f ten og det gamle værktøj på sten,

læder, t r æ og b e n . Også folk, der be-

14 M Å L O G M Æ L E 1 • 2 O O 3

Sønder Vinge-stenen 2, DR 83.

Diskussionen står om læsningen af de tre (lodrette) linjer længst til venstre. Tegning af Magnus Petersen i Wimmers De danske runemindesmærker (bind 2,

1899-1901).

kender s ig t i l d e n m o d e r n e fortolk­

n i n g af asatroen, betjener s ig af h e m ­

melige r u n e t e g n og magiske , g ivetvis

h j e m m e k o m p o n e r e d e runegaldrer .

Over for det står b o r g m e s t e r e n , der

hugger e n r u n e s t e n t i l det offentlige

a n l æ g (ved V i k i n g e b y e n i Freder iks­

s u n d ) ; museet , der u d e n det hel t

store kendskab t i l det gamle sprog

k l a m p r e r e n »runeindskrift« i n d på e n

sten i indkørselen og efterfølgende

opmåler det hele i c y k l a m e n f a r v e r

(ved Ladbysk ibet ) ; og chr is t iani t ter ,

der hy lder m å n e n og de tågede, sært-

duftende nætter v e d »kaffehuset« Må­

nef i skeren m e d e n l a n g i n d s k r i f t på

e n i m p o n e r e n d e r u n e s t e n .

D e n m o d e r n e runeinteresse går

langt ti lbage, og der står mange r u n e ­

sten f ra nyere t i d r u n d t o m k r i n g , b l .a .

adski l l ige g r a v s t e n f ra begyndelsen af

1800-tal let og f r e m t i l 1990'erne. Der

er flere m o d e r n e r u n e s t e n , e n d N a t i o ­

na lmuseets r u n e e k s p e r t M a r i e Stok­

l u n d b r y d e r s ig o m at t æ n k e på. M a n

k a n hurt ig t b l i v e kaldt u d t i l sådanne

»nyfund« og da konstatere , at r u n e ­

r i s t e r n e har haft o m s o r g for efter­

s lægten og l æ s e r e n : E r i k M o l t k e be­

s k r i v e r i e n u n d e r h o l d e n d e a r t i k e l o m

e m n e t i N a t i o n a l m u s e e t s A r b e j d s ­

m a r k f ra 1982, h v o r d a n der engang

b lev indleveret et aftryk af e n »ny«

r u n e s t e n , h v o r d e n epokegørende i n d ­

skri f t b lot bes tod af ét indmejs let o r d :

idioti B landt de øvrige h j e m m e k o m p o ­

nerede i n d s k r i f t e r n æ v n e r M o l t k e e n

sværttolkel ig r u n e i n d s k r i f t m e d -

skul le det v ise s ig - ordene: Smuk na­tur. V e d Moesgård M u s e u m k a n m a n

se e n r u n e s t e n m e d i n d s k r i f t e n Leve revolutionen! Tør m a n g æ t t e på, at

s tenen s t a m m e r f ra 1970'erne? Indt i l

for et par år s i d e n k u n n e m a n s a m ­

mesteds på m a r k e n m e d net arrange­

rede b r o n z e a l d e r f u n d (!) se to s m å

sten m e d u r n o r d i s k e runer . Stenene

v a r r is tet i 1920'erne af et p a r k n æ g t e

f r a V inters lev , m e n det t r a g i k o m i s k e

var, at e n kendt sprogprofessor i før­

ste o m g a n g tog i n d s k r i f t e r n e for gode

v a r e r og diskuterede fundet i e n l a n g

v i d e n s k a b e l i g a r t i k e l .

Ikke a l r u n e b r u g er dog for sjov: I

M Å L O G M Æ L E 1 • 2 O O 3 15

Ekstrabladet d e n 12. j a n u a r 2003

k u n n e m a n l æ s e o m anholde lsen af en

u n g svensk n y n a z i s t m e d et langt syn­

deregister, h e r i b l a n d t k n i v d r a b . M a n ­

d e n b e s k r e v i s i n dagbog, der natur­

l igvis var skrevet m e d runer, e n

række planlagte overgreb og m o r d på

i n d v a n d r e r e . Også de svenske genera­

ler i 30-årskrigen skrev notater og de­

pecher t i l g e n e r a l k o m m a n d o e n

h j e m m e i S t o c k h o l m m e d runer . Det

v a r prakt isk , e f tersom der n æ p p e var

nogen af f jenderne på det europæiske

fast land, der k u n n e dechi frere r u ­

nerne på eventuel le opsnappede m e d ­

delelser. Runerne spi l ler så v i d t v ides

ikke nogen rol le i dansk mil i tærhisto­

r ie . Det højeste v i k a n svinge os op t i l

er, at a d e l s m a n d e n Bent Bi l le

(1509-1555) b e s k r i v e r s ine erot iske

eskapader m e d r u n e r i s i n dagbog -

t æ n k hvis k o n e n fandt på at s m u g -

l æ s e !

Selv o m det ofte for d e n udenfor­

stående k a n v i r k e k o m i s k , er det helt

indiskutabel t , at r u n e r n e i dag ube­

v i d s t betyder e n masse for danskerne.

Og r u n e r n e ta ler t i l følelserne: D e n

23. oktober 1999 k u n n e Fyens St i f ts t i ­

dende berette o m et højtideligt optog

- foreviget af avisens fotograf - , der

udgik f ra Højskolen på Helnæs t i l det

sted, h v o r m a n mener , at Helsnæsste-

n e n blev fundet i 1860. D e s v æ r r e er

selve H e l n æ s s t e n e n s i d e n havnet på

N a t i o n a l m u s e e t i København og klø­

vet i mange stykker. H v a d v æ r r e er, så

manglede der al lerede på fundt ids­

punktet et stykke af i n d s k r i f t e n for­

oven. De lokale højskoleelever f r e m ­

sti l lede derfor u n d e r k y n d i g vej led­

n i n g af e n r u s s i s k k u n s t n e r e n k o p i i

f lamingo (!), m e n for e n ordens sky ld

b lev i n d s k r i f t e n »genskabt« i fu ld­

stændig s tand. D e n reparerede i n d ­

skri f t o m t a l e r n u e n spændende v i ­

kingefærd t i l N o r m a n d i e t , hv i lket ikke

står at l æ s e på o r i g i n a l e n - ikke så

dårligt! D e n nye H e l n æ s s t e n b lev

derpå i p r o c e s s i o n fragtet t i l det for­

modede fundsted f ra 1860, og så b lev

s tenen atter rejst »under h e n s y n t i l

v ik inget idens skikke«. Det sidste be­

står - hvis nogen skul le v æ r e i t v i v l -

af m u s i k , t r o m m e r , e n b l o m s t e r k r a n s

og mjød. M a n k a n l æ s e denne h i s t o r i e

dels s o m e n t idens h a n g t i l kuriøse

»events«, dels s o m b e r e t n i n g e n o m et

projekt, h v o r r u n e r n e leverer d e n h i ­

stor iske r a m m e for nut idens selska­

belige og k u n s t n e r i s k e udfoldelse.

Nutidens runeforskning

R u n e f o r s k n i n g e n a n n o 2003 tager s ig

måske k n a p t så anekdot isk u n d e r h o l ­

dende u d s o m de forløbne 4 0 0 år.

M e n s fort idens f ront f igurer i n d e n for

r u n o l o g i e n k n a p t havde truffet h i n a n ­

den, er der i dag et ve l fungerende,

i n t e r n a t i o n a l t samarbejde m e l l e m de

ca. 100-150 akt ive runeforskere i ver­

den. M a n u d v e k s l e r f o r s k n i n g s r e s u l ­

tater på i n t e r n a t i o n a l e kongresser

hvert femte år - d e n seneste b lev af­

holdt i Je l l ing i 2000. D e r u d o v e r m ø ­

des e n s n æ v e r kreds af »feltarbej­

dende« r u n o l o g e r årligt t i l internat­

k u r s e r m e d undersøgelser af stedets

runeindskr i f ter . Dette m ø n s t e r l igner

det, der f indes b landt øvrige v i d e n ­

skab sgrene, f ra astrofys ikere t i l hjer­

t e l æ g e r og entomologer , m e n det er

16

ikke desto m i n d r e e n re lat ivt n y fore­

teelse,

I m o d s æ t n i n g t i l mange andre spe­

cialområder i n d e n for d e n h i s t o r i s k e

s p r o g f o r s k n i n g f indes der hvert år

nye runeindskr i f ter , og s e l v o m det

langt f r a er alle nye fund, der er epo­

kegørende, så sker det ikke sjældent,

at nye f u n d k r æ v e r r e v i s i o n e r af

håndbøgerne. Inden for de seneste år

v i l jeg f r e m h æ v e de u r n o r d i s k e r u ­

ne indskr i f ter på genstande af m e t a l

og t r æ , der er dukket op v e d udgrav­

ninger af våbenofferfund i I l lerup

Ådal n æ r Skanderborg og i N y d a m v e d

Sundeved. Fundene g iver a n l e d n i n g t i l

spekulat ioner o m , hv i lke sociale lag

der i j e r n a l d e r e n beherskede r u n e r n e ,

og indholdsmæssigt er i h v e r t fa ld øk­

seskaftet f ra N y d a m (fundet 1993) på

højde m e d g u l d h o r n s i n d s k r i f t e n : W a -

gagastiR. Alu wighu(?) sikijau aipalataR (dvs. »Vågegæst, a l u ! jeg v ier(?) , s ig-

beboeren, edsudsigeren«). Det er ikke

for meget sagt, at de mange nye u r ­

nordiske i n d s k r i f t e r har flyttet afgø­

rende på vores s y n på d e n u r n o r d i s k e

sprogperiode. Også fundområdet u d ­

vides af og t i l : I 2002 dukkede det før­

ste s ikre u r n o r d i s k e r u n e f u n d op på

B o r n h o l m på d e n ve lkendte lokal i tet

Sorte M u l d , h v o r b l .a . de mange guld­

gubber t idl igere er fundet.

A f andre f u n d k a n n æ v n e s to så­

kaldte overgangs indskr i f ter f ra d e n

t idl igste v i k i n g e t i d , dels r u n e a m u l e t ­

t e n på et stykke hjerneskal (!) f ra Ribe

(fundet 1973), der arkæologisk k a n

dateres t i l 720'erne, dels d e n u n i k k e

og e n d n u ikke f u l d t u d tolkede r u n e ­

sten f ra M a l t ( fundet 1987). Fra selve

M Å L O G M Æ L E 1-2003

v i k i n g e t i d e n er der dukket m e r e end

10 nye r u n e s t e n op, senest i Nørre Bo­

r u p (fundet 1995), B jer ing (fundet

1996) og M y g i n d (fundet 2001), alle

m e d e n s p æ n d e n d e fundkontekst . Fra

s e n v i k i n g e t i d og t i d l i g m i d d e l a l d e r

s t a m m e r fx et træskaft fundet fast­

k l e m t u n d e r et af vragene v e d anlæg­

gelsen af m u s e u m s ø e n i Roski lde

H a v n . Også byer s o m København

(Højbro Plads) og V o r d i n g b o r g er

k o m m e t m e d på det r u n o l o g i s k e l a n d ­

kort de senere år. F r a m i d d e l a l d e r e n

s t a m m e r endel ig e n r æ k k e foldede

b l y a m u l e t t e r m e d s y g d o m s a f v æ r -

gende formler , b l .a . det vests jæl land­

ske Blæsinge-blystykke (fundet 1983)

m e d D a n m a r k s l æ n g s t e r u n e i n d s k r i f t .

D e n n e indskr i f t er specie l t interes­

sant ved , at der f indes e n tekst l igt set

n æ r t b e s l æ g t e t b l y a m u l e t f ra R o m -

d r u p k i r k e i H i m m e r l a n d , der er skre­

vet m e d lat inske bogstaver. I øvrigt er

b lyp laderne ofte s v æ r t korroderede og

i øvrigt skødesløst i n d r i s t e d e ; de har

tydel igtv is ikke v æ r e t beregnet på at

skul le l æ s e s af j o r d i s k e v æ s e n e r i et

m u s e u m s m i k r o s k o p .

Har runeforskningen

en fremtid?

R u n o l o g i e n har i dag re lat iv t trange

kår. Faget er ikke e n i n s t i t u t i o n a l i s e ­

ret del af u n i v e r s i t e t e r n e s u n d e r v i s ­

n i n g s t i l b u d , hv i lket er paradoksal t , ef­

t e r s o m der er stor interesse, når det

udbydes. Studenterne k o m m e r m e s ­

tendels s o m u d v e k s l i n g s s t u d e r e n d e

f ra udlandet , f ra fagene arkæologi , re­

l i g i o n s v i d e n s k a b el ler h i s t o r i e , m e n s

de danskstuderende m e d s k a m at

M Å L O G M Æ L E 1 • 2003 17

melde er s v æ r e r e at lokke. På N a t i o ­

n a l m u s e e t har M a r i e S t o k l u n d h i d t i l

v idereført r u n o l o g i e n m e d registre­

r i n g , undersøgelse og p u b l i c e r i n g af

n y f u n d . E f t e r s o m genstande m e d r u ­

n e i n d s k r i f t e r i p r i n c i p p e t er danefæ,

m å denne r e g i s t r e r i n g n a t u r l i g v i s

fortsætte, m e n det ser d e s v æ r r e ikke

for lyst u d i s k r i v e n d e s t u n d .

D a n m a r k er i kraft af s ine mange

u r n o r d i s k e r u n e f u n d og sine - set i et

s k a n d i n a v i s k p e r s p e k t i v - re lat ivt t i d ­

lige r u n e s t e n fra v i k i n g e t i d e n et r u n o -

logisk kerneområde, m å s k e endog -

s o m M o l t k e foreslog - r u n e r n e s

vugge. Havde r u n e r n e haft vinger,

v i l l e D a n m a r k for l æ n g s t v æ r e blevet

udlagt s o m et beskyttet R A M S A R - o m ¬

råde. D e s v æ r r e k a n r u n e r n e ikke

flyve, m e n de k a n så meget andet,

dels i s ig selv s o m s p r o g m i n d e s m æ r ­

ker f ra e n s v u n d e n t i d , dels s o m for­

m i d l i n g af for t iden.

Runerne k a n ikke u n d v æ r e s , og det

er derfor glædeligt , at Statens H u m a ­

nis t i ske Forskningsråd har bevilget

3,5 m i l l i o n kr. t i l et treårigt fælles r u ­

neprojekt m e l l e m Københavns U n i ­

vers i te t og N a t i o n a l m u s e e t , der netop

er begyndt ( i m a r t s 2003). Projektet

ska l først og f r e m m e s t levere e n t ids­

svarende udgave af de danske r u n e ­

i n d s k r i f t e r på internettet , m e n a m b i ­

t i o n e r n e r æ k k e r længere . Runerne er

n e m l i g m e r e l ivskraft ige, e n d m a n

skul le t r o ! - Foreløbig har de holdt i

2 0 0 0 år.

Michael Lerche Nielsen, f. 1964,

lektor, Institut for Navneforskning, Københavns Universitet

Mål og Mæle u r . 1 0 1 ¥?* kan fejre, at Mål og Mæle har rundet 100 numre. Ja, dette num­mer er det første i 26. årgang og dermed nummer 101. Vi har al­lerede fejret jubilæet med at ud­vide redaktionen, så den nu om­fatter fire generationer af sprog­folk.

Jørn Lund er den ene af de to nye. Han er bl.a. kendt som ho­vedredaktør af Den Store Danske Encyklopædi, tidligere professor ved Danmarks Lærerhøjskole og nuværende direktør for Det Dan­ske Sprog- og Litteraturselskab. Og så har han bidraget til Mål og Mæle lige siden bladets første årgang. Holger Juul er den anden nye redaktør. Han er uddannet i almen sprogvidenskab og er ved at afslutte sit ph.d.-studium om børns og unges bevidsthed om sprog.

Begge de nye redaktører har allerede sat deres præg på dette første nummer. Man kan fx se hele tre svar på ét og samme spørgsmål i brevkassen.

I de kommende numre kan vi blandt andet love artikler om kri­gens retorik, om den sproglige redaktion af den nye salmebog og om hverdagssprogets metaforer. Man vil også kunne læse hvad en sprogfætter er for en fætter.

18 M Å L O G M Æ L E 1 • 2003

Sprogvris...

»Ministeren takkede nej t i l at del­

tage.« U d t r y k k e t har a l d r i g v æ r e t ele­

gant, snarere pet i t journal i s t i sk , og

efterhånden er det så nedsl idt , at det

v i r k e r s o m e n kliché.

»Et brag af e n f i l m , et brag af e n ro­

m a n , et brag af e n oplevelse«. K a n v i

ikke snart b l i v e f r i for alle de brag?

Skalaen over p o s i t i v e u d t r y k er i for­

vejen devalueret , og m å s k e ska l b r a ­

gen af et brag ses på d e n baggrund.

Når e n god f i l m er blevet utrolig god, m å der jo s t æ r k e r e m i d l e r t i l . M a n

k a n fx sige, at d e n er kanon, et u d t r y k ,

der m e s t ti lhører talesproget, og set

på d e n b a g g r a n d er et brag er jo m i n ­

dre k r i g e r i s k .

»Den nyansatte direktør tilføjede s i t

nye f i r m a mange kval i teter«. Nej , h a n

tilførte det mange kval i teter . M e n de

to o r d s a m m e n b l a n d e s ofte, og tilføre er i defensiven. Hjælp!

»Det b lev for meget for Peter og jeg«. A k k u s a t i v a n g s t e n m ø d e r m a n mange

steder. »Vi t æ n k t e på de, der ikke v a r

nået frem« er u k o r r e k t , l i g e s o m jeg i

første sætning. Det ska l hedde h e n ­

holdsv is mig og dem efter præposi t io­

n e n . D e r er n o k tale o m e n r e a k t i o n

på børnesprogets natur l ige »Mig og

Peter går lige u d og leger«, altså, h v a d

sprogfolk ka lder e n h y p e r k o r r e k t i o n :

A f angst for at sige det forkerte , siger

m a n det forkerte .

I skr ivende s t u n d k u n n e søgemaski­

n e n Google på internettet på 0.19 se­

k u n d p r æ s e n t e r e 476 e k s e m p l e r på

u d t r y k k e t skulle jeg hilse og sige. V i

skal hi lse og sige, at v i er trætte af det

u d t r y k . Det l y d e r åh-så-uformelt og

underfundigt , m e n er brugt op. Goog­

le n æ v n e r b landt de mange e k s e m p l e r

»Det er jo ikke mange år s i d e n at

Schluter sagde at »unionen er sten­

død«, skul le jeg hi lse og sige« og »..det

er v i r k e l i g hårdt arbejde. For

k v i n d e r n e , skul le jeg hi lse og sige..«

På sigt k a n m a n ikke i n d v e n d e noget

sagligt i m o d , m e n derfor behøver m a n

ikke at elske u d t r y k k e t . Sådan set er

det u d m æ r k e t , at m a n ikke tvinges t i l

at v u r d e r e , o m der er tale o m langt sigt e l ler kort sigt, m e n al l igevel er det

i r r i t e r e n d e , m å s k e f o r d i det skal lyde

l id t s m a r t , og f o r d i det s o m regel be­

tyder 'på langt sigt ' , u d e n at skabe

v i s h e d for det.

M a n k a n hel ler ikke k o m m e m e d

tunge i n d v e n d i n g e r m o d tiltag s o m v a ­

r i a n t af initiativ, t v æ r t i m o d er der tale

o m n o r d i s k ordstof over for fransk.

M e n a l l igevel : grrrrrl Igen skyldes

m o d v i l j e n d e m , der s k a m r i d e r g losen.

De synes v is t , at det tilføjer deres

s p r o g et modernet p r æ g . Grrrrrr!

M Å L O G M Æ L E 1 • 2003 19

Sådan v i n d e r m a n i L y k k e h j u l e t og i ga lge leg

O m sproglege som anledning til indsigt i sprog

»Nå, h v a d har d u så lært i sko len i

dag?« spurgte jeg m i n 12-årige datter.

»Vi har leget galgeleg, d u v e d ; lige

s o m i Lykkehjulet, h v o r m a n gætter

bogstaver, og t i l s idst gætter ordet.

Det var ret sjovt.«

»Var det i dansktimen?«

»Ja, skal v i ikke prøve?«

Det gjorde v i så.

Spil let går i a l enkelhed u d på, at

m a n skal gætte d e n andens o r d , i n d e n

m a n b l i v e r hængt . M a n m å gætte på

et bogstav ad gangen; og så l æ n g e

bogstavet f indes i ordet, b l i v e r m a n

ikke hængt . M e n hvis m a n gætter på

et bogstav, der ikke er i ordet, b l i v e r

m a n h æ n g t e n l i l le s m u l e (se i l l u s t r a ­

t i o n e n ) . Når m a n har et v i s t anta l fejl,

er m a n h æ n g t og har tabt.

V i prøvede seks gange. Så v i gættede

tre gange hver. H e l d i g v i s b lev i n g e n

hængt . M e n m i n datter var overrasket

over, at jeg ikke havde m e r e e n d ét

fejlgæt på n o g e n af hendes tre ord . Og

h u n havde endda taget nogle af d e m ,

der havde v æ r e t vanskel ige i k lassen.

H v o r d a n bar jeg m i g ad? v i l l e h u n

v ide .

H v i s m a n v i l v æ r e god t i l galgeleg og

Lykkehjulet, er det e n betydel ig fordel

at v i d e noget o m dansk sprog. Det er

selvfølgelig e n fordel at have et stort

ordforråd. Og det er også e n betyde l ig

fordel at k u n n e få fat p å o r d i s i t o r d ­

forråd u d f ra enkelte lyde (bogstaver)

h is t og her i ordene. Børn er t i t gode

t i l at gætte et o r d , hv is ordet er v e l ­

kendt og flere af lydene er fundet.

M e n d e r u d o v e r er der i hvert fa ld

tre f o r m e r for v i d e n o m sprog, s o m

k a n v æ r e t i l hjælp. Det er f o r m e r for

v i d e n , s o m d a n s k u n d e r v i s n i n g e n godt

k u n n e f o r m i d l e fx m e d udgangspunkt

i e n sprogleg s o m galgeleg. I s ig selv

er galgeleg ikke d a n s k u n d e r v i s n i n g .

1. fase;

hyppige bogstaver,

hyppige lyde

T i l at begynde m e d har m a n k u n an­

tal let af bogstaver i ordet at gå u d fra .

Det er ikke meget. Sådan så m i n dat-

I galgeleg bliver man hængt, hvis man ikke gætter bogstaverne i ordet.

2 0 M Å L O G M Æ L E 1 • 2 O O 3

ters første o r d u d , det havde sytten

bogstaver:

Og dog er der v i d e n o m dansk sprog,

s o m er nytt ig . I denne første fase af

legen er det nytt igt at v ide , hv i lke

bogstaver der er hyppige, og hvi lke

der er sjældne. Det k a n m a n fx få at

v ide i R e t s k r i v n i n g s o r d b o g e n (2001) i

d e n e lektroniske udgave. Er far ings-

Er ordet mon litograf-søger, antistof-ac­

ces eller auograf-jæger? I Lykkehjulet vinder man ved at vide, hvordan ord er skruet sammen. Programmet findes i ad­skillige elektroniske udgaver.

m æ s s i g t er langt de fleste o r d i galge-

leg og Lykkehjulet substant iver . Ret­

s k r i v n i n g s o r d b o g e n har 43.590 sub­

stantiver. H v i s m a n søger på * e * , får

m a n alle de o r d , der i n d e h o l d e r bog­

stavet e. D e r er 29.973 af d e m , begyn­

dende m e d abandonnering, abbed og

abbedi. Det v i l sige, at 69 % af alle

substant iver i n d e h o l d e r m i n d s t ét e.

H e r er bogstaverne ordnet efter, h v o r

mange ( tus inde) substant iver de op­

t r æ d e r i : e (30), r (26), s (23), 11 (22), ?

(21), a ( 2 o ) , t ( 2 o ) , I ( i 9 ) , 0(16) , d ( i 5 ) ,

g (15), k ( i 5 ) , m ( i i ) , u(9), b ( 8 ) , p ( 8 ) ,

f ( 8 ) , v ( 8 ) , æ ( 5 ) , M 5 ) , 0 ( 4 ) , y ( 4 ) - j

(3), c ( 2 ) , å ( 2 ) , z ( o ) , w ( o ) , x ( o ) , q (o).

I galgeleg m å m a n nøjes m e d at

gætte ét bogstav ad gangen, og så er e

det bedste b u d t i l e n begyndelse. H v i s

der ikke er noget e i ordet, e l ler hv is

m a n skal gætte på e n konsonant , er

det m e s t oplagt at gå v i de r e m e d det

n æ s t h y p p i g s t e bogstav, r. M e n hvis

der er et e i ordet, er intet givet. Det

n æ s t e g æ t v i l så a fhænge af, h v o r e'et

står i ordet.

I f i n a l e n af Lykkehjulet har m a n

d e r i m o d f ire k o n s o n a n t e r og e n v o k a l

at gøre godt m e d f r a s tar ten. U m i d ­

delbart v i r k e r det derfor m e s t oplagt

at forsøge m e d r, s, n, t og e. Det er

dog et spørgsmål , o m disse bogstaver

også f o r e k o m m e r h y p p i g s t i fæl les­

skab. Det h a r jeg ikke undersøgt .

Det første g æ t på bogstaverne i

m i n datters o r d v a r altså e. Det bog­

stav f o r e k o m netop én gang:

E

Det n æ s t e g æ t v a r r:

- - RER

Det tredje g æ t v a r s. M e n det v a r ikke

m e d , så n u h a n g hovedet i galgen.

Det fjerde bogstav v a r n:

- N N - RER

M Å L O G M Æ L E 1 • 2003 21

2 . fase:

bogstavkombinationer,

fonotaks

M e d e, rogn gætte t er der e n h e l del

at gå u d fra . Det andet bogstav er et n.

H v a d k a n det første så v æ r e ? Der er

e n del mul igheder . M e n da det ikke

k a n v æ r e s, for det bogstav er ikke i

ordet, så er sandsynl igheden ikke

særl ig stor for, at det er e n konsonant .

Ordet kunne begynde m e d fn-, qn- e l ­

ler kn- e l ler ganske få o r d m e d andre

k o n s o n a n t e r (der er 216 substant iver

m e d de begyndelsesbogstaver i Ret­

sk r ivningsordbogen) . Sandsynl ighe­

den er dog ca. 8 gange større for, at

det første bogstav er e n v o k a l , (Ret­

s k r i v n i n g s o r d b o g e n har 1622 substan­

tiver, der begynder m e d v o k a l + n) .

Blandt v o k a l e r n e er in- dobbelt så

sandsynl ig s o m an-, der er det n æ s t ­

bedste gæt . Jeg gættede derfor på i. M e n l a d os lige vente l i d t på svaret og

se på nogle andre muligheder .

De bedste bogstaver er de første.

Det er lettere at gætte o r d , når m a n

har det første bogstav. Det skyldes i

hvert fald to t i n g . For det første lader

vores menta le s ø g e m e k a n i s m e t i l at

v i r k e bedst m e d d e n første l y d . Et o r d ,

m a n har lige på tungen, m e n ikke k a n

hente f r e m , k o m m e r lettere f r e m ,

hvis m a n f inder d e n første l y d snarere

e n d senere lyde i ordet. Når m a n har

et o r d lige på tungen, er det således

meget a l m i n d e l i g t , at m a n har fat på

e n el ler flere af ordets lyde, m e n ikke

lige d e n første. Det er nok, ford i o r d

siges for fra , ikke f ra m i d t e n el ler bag­

fra. For det andet er det m e s t a l ­

m i n d e l i g t m e d t r y k på første stavelse

i danske ord . Og stavelser m e d t r y k er

m e r e p r o m i n e n t e ledetråde e n d sta­

velser u d e n t ryk .

De hyppigste bogstaver i begyn­delsen af o r d er s (6), k (4), f (3), b (3),

t (3), p (3), og a (2). D e r f o r k a n m a n

skele t i l denne h i t l i s t e , når m a n be­

gynder at gætte . M e n det er noget af

e n sa tsn i ng at gætte på fx f e l ler b,

fordi de ikke er særl ig hyppige i øv­

rigt, og fordi der er t e m m e l i g l i l le

s p r e d n i n g i bogstavernes h y p p i g h e d

først i ordet. M a n g e bogstaver er altså

nogenlunde lige hyppige i begyn­

delsen af ord .

M a n k a n også se på s l u t n i n g e n af

ordet. De hyppigste bogstaver i slut­

n i n g e n af o r d er ikke de s a m m e s o m

de hyppigste bogstaver i begyndelsen

af ord . De hyppigste bogstaver i slut­

n i n g e n af o r d er e (9), g (7), r (6), t

( 4 ) , d ( 3 ) , n ( 3 ) , / ( 2 ) , s ( 2 ) , k ( 2 ) , / ( i ) ,

m (1). De øvrige v o k a l e r er re lat iv t

sjældne s idst i o r d . Det skyldes i s æ r

d e n store v o k a l s v æ k k e l s e ( i m i d d e l a l ­

derdansk m l . år 1100 og 1500), s o m re­

ducerede alle t ryksvage v o k a l e r i f ler-

stavelsesord t i l e (modsat fx i svensk,

h v o r m a n stadig siger rinna, sopor, salu).

I den k o n k r e t e opgave m e d at gætte

ordet - N - - N - RER k a n e

ikke bruges s o m g æ t på det sidste

bogstav, for det er al lerede brugt . Der

er he l ler ikke så god g r u n d t i l at gætte

på det n æ s t h y p p i g s t e slutbogstav, g, ford i det mestendels optræder i en­

delsen -ing, og d e n k a n det ikke v æ r e ,

ford i der ikke er n i endelsen af ordet.

D e r i m o d er -t et bedre b u d på et slut­

bogstav, ford i det optræder s a m m e n

22 M Å L O G M Æ L E 1 • 2 O O 3

m e d flere af de bogstaver, s o m e n d n u

ikke har v æ r e t gættet . Det s a m m e

gælder -k, h v o r i s æ r -ik er e n h y p p i g

k o m b i n a t i o n .

Bogstavernes rækkefølge er selvfølge­

l i g først og f r e m m e s t bestemt af lyde­

nes rækkefølge. Og d e n er der v isse

rege lmæss igheder i , e n såkaldt fono-

taks. Skemaet n e d e n for v i s e r række-

V

m

p 1 n

s t r vokal n g s t

k j 1 k

r

j

d

Lydenes (og dermed bogstavernes) rækkefølge omkring vokalen i danske stavelser med tre konsonanter på hver side af vokalen. Lyden -ng findes fx i seng og længst. Ud over konsonant­kombinationerne i skemaet kan danske stavelser også ende på -rft, -rts, -kst og -lkt.

følgen i k o n s o n a n t e r n e i e n stavelse

m e d tre k o n s o n a n t e r på hver side af

v o k a l e n . Det er ikke alle k o m b i n a ­

t ionsmul igheder , der er udnyttet i

dansk. Og nogle k o m b i n a t i o n e r er me­

get sjældne, fx ski-, s o m k u n f indes i

sklerose.

H o v e d p r i n c i p p e t i stavelsens opbyg­

n i n g er, at de s t æ r k e s t e , m e s t v o k a l ­

agtige lyde k o m m e r n æ r m e s t v o k a l e n .

D e r er således e n v i s s y m m e t r i o m ­

k r i n g v o k a l e n . V i k a n begynde e n sta­

velse (eller et ord) m e d s, m e n v i k a n

ikke have s efter e n a n d e n k onsona nt

i n d e n v o k a l e n , msok, ksak, e l ler rson

er grundlæggende udanske bogstav­

følger. V i k a n godt s k r i v e psyke, m e n

så udtales p'et ikke.

Der kan godt v æ r e f ire konsonant-

lyde efter v o k a l e n , m e n det er ikke ret

a lmindel ig t , bornholmsk, Ernst. Ja, i

p r i n c i p p e t k a n der k o m m e f e m konso­

nanter efter v o k a l e n , f o r d i v i a l t i d k a n

sætte et genetiv-s på: Ernsts. D e r er mange m u l i g h e d e r for k o m ­

b i n a t i o n e r af to k o n s o n a n t e r før v o k a ­

l e n ( især m e d s s o m d e n første) og to

k o n s o n a n t e r efter v o k a l e n . D e r f indes

e n oversigt over m u l i g h e d e r n e i Fone­tik og fonologi af N i n a G r ø n n u m ( A k a ­

d e m i s k forlag, 2001)

Det er slet ikke alle m u l i g e konso­

n a n t k o m b i n a t i o n e r , der er udnyttet på

dansk. M e n rækkefølgen af k o n s o n a n ­

ter er t e m m e l i g fast. D e n n e faste

rækkefølge k a n ikke bare bruges t i l at

gætte k o n s o n a n t e r m e d ; d e n k a n også

bruges t i l at gætte s t a v e l s e s g r æ n s e r

m e d . For e k s e m p e l k a n m a n gå u d fra ,

at der i det konkrete o r d ,

- N - - - N - RER , m å v æ r e

e n s t a v e l s e s g r æ n s e m e l l e m N og RER.

Ingen stavelser begynder el ler ender

m e d n-r. Så kendskab t i l fonotaks er

lige noget for deltagere i Lykkehjulet

og sproglege andre steder.

M Å L O G M Æ L E 1-2003 23

3 . fase: betydningselementer,

morfologi

R e t s k r i v n i n g s o r d b o g e n rammer 431

substant iver m e d netop 17 bogstaver

- f ra accelerationsbane t i l åremålsan­

sættelse. O r d m e d så mange bogstaver

s o m 17 er a l t i d sammensatte , dvs. at

de har m e r e e n d én r o d . V i k a n altså

forsøge at f inde g r æ n s e r n e m e l l e m

rødderne i ordet.

Inde i m i d t e n står der -rer-. Det l i g ­

ner e n endelse. Selvfølgelig k u n n e

-rer- v æ r e s l u t n i n g e n af e n r o d og be­

gyndelsen af den n æ s t e s o m i

blære/røv og bore/rig. M e n sandsyn­

l igheden ta ler for, at det er e n en­

delse. Det k a n dog ikke v æ r e e n bøj­

ningsendelse (fx e n nut idsendelse på

et v e r b u m ) , for bøjningsendelser er

knyttet t i l d e n sidste r o d i s a m m e n ­

satte ord . Det hedder huspriserne, ikke

* husenepris, grøngule, ikke * grønnegul osv. M e n -er k a n v æ r e e n af lednings­

endelse s o m i lærer, tømrer e l ler

brøndborer.

M a n k a n fakt isk også bruge v i d e n

o m betydningse lementer (morfo logi ) ,

når m a n afgrænser sine g æ t på de

sidste syv ukendte bogstaver i ordet,

- N N - RER ( u d e n s).

D e n sidste v o k a l i ordet er tydel igvis

ikke et e. Det betyder, at d e n sidste

r o d enten er et f r e m m e d o r d el ler et

hjemligt o r d på blot én stavelse.

Hjeml ige , u s a m m e n s a t t e f lerstavel-

sesord har e i s idste stavelse, bille, huse, broder, t i l forskel f ra f r e m m e d ­

ordene, fx sofa, skema, giro, tabu osv.

M e d det n æ s t e gættede bogstav, i ,

ser ordet sådan u d :

I N N - RER - - - I - I -

N u er der for a lvor gået h u l på op­

gaven. N u k a n m a n begynde at gætte

på begyndelsen af ordet. Det er m e s t

sandsynl igt , at det første betyd­

n i n g s e l e m e n t er ind-, for det er h y p p i ­

gere e n d den lat inske forstavelse in-s o m i invasion, investering og inkasso.

Altså er d et ve lbegrundet g æ t :

I N D - - N D R E R - - -1 -1 -

4. fase: ord

N u er den første del af ordet nok t i l at

gætte . Ind- v a r m e d , og d e n n æ s t e del

m å v æ r e e n v e r b a l r o d , s o m indgår i

e n a f ledning af et substantiv . D e r er

ikke andre m u l i g h e d e r e n d indvan­drer. Altså:

I N D V A N D R E R - - -1 -1 -

Så er der det sidste l e d i s a m m e n s æ t ­

n i n g e n ti lbage. D e r er sådan set ikke

mange m u l i g h e d e r m e d de al lerede

gættede bogstaver. M e n derfor k a n

ordet n o k a l l igevel v æ r e s v æ r t at

k o m m e på.

M a n k a n gå t i lbage t i l de t idl igere

strategier og se på, hv i lke hyppige

bogstaver m a n e n d n u ikke har gættet

på. M a n k a n se p å fonotaks og m u l i g e

s tavelsesgrænser . M e n m a n k a n også

søge på m u l i g e betydningsområder,

der passer s a m m e n m e d det gættede

førsteled, indvandrer. Jeg over lader

derfor t rygt det sidste g æ t t i l læseren.

Svære ord

M e g e t af det ovenstående drejer s ig

o m sandsynl igheder. Og det er k lar t ,

24 M Å L O G M Æ L E 1 • 200'3

at o r d b l i v e r s v æ r e r e at gætte , hvis de

har e n u s æ d v a n l i g og d e r m e d u s a n d ­

synl ig s truktur . Nogle o r d k a n dr i l le

mere end andre. Det k a n opgavesti l le­

r e n selvfølgelig udnytte . Så jo m e r e

opgavest i l leren v e d o m de n æ v n t e

sprogvidenskabel ige emner, desto

vanskel igere opgaver k a n h a n el ler

h u n st i l le .

For e k s e m p e l b l i v e r galgeleg v a n ­

skel ig , hvis bogstaverne i ordet er

sjældne, s o m fx i jazzquiz. H v i s der

s a m t i d i g er få bogstaver, k a n m a n r i ­

s ikere at b l i v e h æ n g t , ford i der ikke er

hjælp at hente i r igt igt gættede bog­

staver. Fra dette s y n s p u n k t er o r d s o m

zoom og wow s v æ r e . Måske er de hel ­

ler ikke så sjove. Måske er legen sjo­

vest, når ordene har e n v i s m i n i ­

m u m s l æ n g d e , fx 9 bogstaver el ler

længere . N i bogstaver er fakt isk ikke

så meget; det er d e n hyppigste o r d ­

længde for danske substant iver i Ret­

s k r i v n i n g s o r d b o g e n !

Andre sproglege,

anden sprogviden

P o i n t e n er d e n s a m m e for både opga­

veløsere og opgave st i l lere . Begge har

hjælp af v i d e n o m hyppige bogstaver

(og lyde) , hyppige k o m b i n a t i o n e r af

bogstaver ( fonotaks) og o m opbyg­

n i n g e n af o r d (morfo log i ) .

Der for k u n n e m a n u d m æ r k e t

t æ n k e s ig d a n s k u n d e r v i s n i n g med ud­gangspunkt i sproglege. Det burde

v æ r e k lar t , at sproglege i sig selv ikke

er d a n s k u n d e r v i s n i n g , l i g e s o m e n

h v i l k e n s o m helst o m g a n g m e d ta l

he l ler ikke er m a t e m a t i k u n d e r v i s n i n g .

På d e n a n d e n side er der v i r k e l i g m e ­

gen v i d e n o m sprog, s o m k a n v æ r e en

hjælp, når m a n leger sproglege. Der­

m e d er der m a s s e r af m u l i g h e d e r for,

at e leverne k a n lære s ig noget o m

sprog, når de først k a n se, h v a d der er

re levant at lære . Der er m a s s e r af

pro jektmul igheder i galgeleg og Lyk­

kehjulet med dansk sproq som emne. A n d r e sproglege gør andre f o r m e r

for v i d e n o m sprog væsent l ige . I

krydsogtværs er det fx først og f r e m ­

m e s t ordbetydninger og s y n o n y m i k ,

det drejer s ig o m (se Mål & Mæle, 24.

årg. nr. 3). Også ordklasser og deres

bøjningsformer er relevante. M e n det

ender nok ikke her. Det k u n n e v æ r e

interessant at gennemføre e n m e r e

sys temat i sk undersøgelse af, hv i lke af

sprogvidensskabens d i s c i p l i n e r der er

gode at have i bagagen s o m k r y d s -

ordsløser. E n sådan undersøgelse

k u n n e v æ r e g u l d v æ r d for u n d e r v i s ­

n i n g e n i dansk sprog.

M e n h v a d m e d andre sproglege

s o m fx scrabble? E l ler fup eller fakta? H e r er et område, h v o r s p r o g v i d e n ­

skaben k u n n e yde s p r o g u n d e r v i s ­

n i n g e n e n betyde l ig håndsrækning.

Carsten Elbro (f. 1955)

professor i anvendt sprogvidenskab Københavns Universitet

M Å L O G M Æ L E 1 • 2 O O 3 25

Jeg s k r i v e r t i l dig r fordi..-

»I har sendt m i g et brev. K a n du for­

tæl le m i g , h v a d der står i det?«. For to

år s i d e n måtte sagsbehandlerne i for­

s ikr ingsse lskabet T o p d a n m a r k lægge

øre t i l t u s i n d v i s af den type opkald.

C i r k a hvert fjerde o p k a l d k o m fra

kunder, s o m v i l le have forklaret i n d ­

holdet i brevene, fordi de ganske en­

kelt var for s v æ r e at forstå.

Det er slut n u . S a m m e n m e d to

cand.mag. 'er b lev jeg i 2001 projektle­

der for et 2-årigt sprogprojekt , h v o r

opgaven lød på at få sat styr på spro­

get og s t r u k t u r e n i de 12 m i l l i o n e r

breve, v i hvert år sender t i l k u n d e r n e .

V i a vores breve v i l l e v i forbedre for­

holdet t i l k u n d e r n e , l æ g g e afstand t i l

f ors ikr ings jargonen og få te le fonsam­

t a l e n og brevsproget t i l at ligge i har­

m o n i s k for længelse af h i n a n d e n . A l t

s a m m e n for at få m e r e t i l fredse

kunder.

Projektet sluttede 31.12.2002 - og

målet b lev nået. Vores k u n d e r er glade

for de nye breve, og på d e n måde har

v i fået 8 procent flere t i l f redse

kunder.

4 0 0 0 nye standardbreve - og

1000 underviste kolleger

Projektgruppens konkrete opgave b lev

at g e n n e m s k r i v e de 4 0 0 0 m e s t brugte

s tandardbreve, u n d e r v i s e 1000 brev­

s k r i v e n d e medarbejdere , f r e m t i d s ­

s ikre sprogarbejdet v e d at u d v i k l e et

e lektronisk u n d e r v i s n i n g s p r o g r a m og

desuden understøtte det k u l t u r e l l e ar­

bejde, der l igger i at æ n d r e v e d k o n ­

cernsproget .

1000 b r e v s k r i v e n d e medarbejdere

har således s i d e n 2001 arbejdet hårdt

m e d at æ n d r e de breve, de selv s k r i ­

ver, t i l m u n d r e t og menneske l ig t

sprog, s ideløbende m e d at v i i sprog­

g r u p p e n har skrevet områdernes

s tandardbreve i g e n n e m .

På d e n m å d e har v i i fæl lesskab

sørget for at luge kraft igt u d i de pas­

sive formuler inger , der skaber d i ­

stance m e l l e m afsender og modtager,

få budskaberne op foran i brevene,

v æ r e venl ige og menneske l ige , for­

k lare afgørelser og sagsbehandlings -

forløb osv. V i h a r set m e d fr iske øjne

på alt f ra de overordnede l injer og helt

n e d i detaljerne. Selv de k lass iske for-

s i k r i n g s o r d s o m præmie og tegning er

der blevet taget l i v t a g m e d . I dag kø­

ber m a n derfor e n f o r s i k r i n g . Og ikke

t i l e n p r æ m i e , m e n t i l e n bestemt

pris, hv i lket f o r r e s t e n v a r vores a d m i ­

n i s t r e r e n d e direktør M i c h a e l P r a m

Rasmussens idé.

B ø r , s t r a k s og r y k k e r

er forbudte ord

A l l e breve tager n u udgangspunkt i

T o p d a n m a r k s v æ r d i e r : De skal v æ r e

h j æ l p s o m m e m e d g læde , u f o r m e l l e og

u k o m p l i c e r e d e , skabe v æ r d i for k u n -

26 M Å L O G M Æ L E 1 • 2003

d e n og d e r m e d for T o p d a n m a r k og

have k u n d e n i fokus. K o r t sagt, de skal

v æ r e menneskel ige .

Det betyder for e k s e m p e l , at sæt­

ninger s o m »Der skal aftales bes igt i ­

gelse« er blevet æ n d r e t t i l »Vi v i l

gerne aftale m e d dig o m , hvornår vo­

res taksator k a n k o m m e u d for at se

n æ r m e r e på skaden.« Og hvis k u n ­

dens f o r s i k r i n g ikke dækker skaden,

lyder o v e r s k r i f t e n på brevet n u , »Vi

k a n d e s v æ r r e ikke erstatte d i n skade«

i stedet for »Vedr. s a g s n u m m e r

35294775«-

I s p r o g g r u p p e n har v i brugt Top¬

d a n m a r k s v æ r d i e r s o m tjekliste v e d

for e k s e m p e l at spørge: »Er d e n over­

skri f t m e n n e s k e l i g , og h a r d e n k u n d e n

i fokus?« På d e n måde har det v æ r e t

m u l i g t at b e v æ g e s ig helt n e d på ord¬

niveau. Truende og negativt ladede

o r d s o m bør, straks, snarest, rykker, omgående, hvis ikke ... så er på d e n

konto røget u d t i l fordel for o r d og

vendinger s o m jeg vil gerne hede dig om; jeg håher, at du kan acceptere vo­res forklaring; du kan naturligvis have glemt at sende det.

E n t o m m e l f i n g e r r e g e l er, at m e d a r ­

bejderne a l t i d skal s k r i v e deres breve,

så de v i l l e k u n n e v æ r e bekendt , at det

v a r deres egen m o r el ler e n a n d e n

n æ r bekendt, der m o d t o g d e m .

Værdi-t jekl isterne har v æ r e t r i g t i g

gode at arbejde m e d . For alle m e n n e ­

sker har e n m e n i n g o m sprog, og det

v i l s a m t i d i g sige, at de også foretager

s m a g s d o m m e . M e n det er u m u l i g t at

styre e n v i r k s o m h e d s sprogst i l u d f ra

s m a g s d o m m e . D e r ska l v æ r e et fælles

rege lsæt , og i T o p d a n m a r k har det

altså v æ r e t k r a v e t o m menneskel ige ,

h j æ l p s o m m e og u f o r m e l l e breve, der

har k u n d e n i fokus. Det g iver e n

sprogst i l , der er n e m m e r e at styre, og

s o m desuden ikke er n e u t r a l . Og det

har v æ r e t meget v igt igt for os: Vores

ansigt u d a d t i l ska l ikke v æ r e neutra l t ,

det skal v æ r e dét, s o m er kendeteg­

nende for v i r k s o m h e d e n s i n t e r n e k u l ­

tur, n e m l i g det h j æ l p s o m m e , ufor­

mel le og menneske l ige .

Et skift i sproget er også

en kulturel forandring

Overordnet set h a r v i ladet j o u r n a l i ­

st iske p r i n c i p p e r og et nut id ig t og

venl igt sprog erstatte jurasproget og

d e n j u r i d i s k e opbygning . D e r f o r står

hovedbudskabet n u i o v e r s k r i f t e n og

ikke s idst i brevene, og e n r æ k k e

m e l l e m o v e r s k r i f t e r n e d g e n n e m bre­

vene gør det n e m t for vores k u n d e r at

or ientere s ig i brevene.

Det er vores e r f a r i n g , at det i hø­

jere grad er e n k u l t u r e l fast låsthed

e n d e n j u r i d i s k nødvendighed, der h a r

gjort, at f o r s i k r i n g s b r a n c h e n ikke h a r

flyttet s ig sprogl igt i takt m e d det o m ­

givende s a m f u n d . Når b r a n c h e n t r a d i ­

t ione l t h a r ho ldt fast i kance l l i sproget

og de j u r i d i s k e f o r m u l e r i n g e r , har d e n

p r i m æ r e g r u n d v æ r e t , at brevene f ra

et f o r s i k r i n g s s e l s k a b t i l dets k u n d e r

er j u r i d i s k k o r r e s p o n d a n c e , der i v æ r ­

ste fald skal k u n n e holde t i l e n n æ r ­

m e r e g e n n e m g a n g i retten.

M e n sådan a n s k u e r v i det ikke

længere i T o p d a n m a r k . N o k ska l bre­

vene stadig holde i retten, m e n at

have k u n d e n i fokus betyder, at bre­

vene først og f r e m m e s t b l i v e r skrevet

M Å L O G M Æ L E 1 • 2003 27

for kundens skyld og ikke for rettens

el ler j u r i s t e r n e s . Vores j u r i s t e r og

teknikere har da også sagt god for j u ­

r a e n i de nye breve, h v o r alt k a n l æ s e s

af l æ g m a n d , og h v o r sproget er n u t i ­

digt og hverdagsagtigt. M o d s a t h v a d

mange tror, er der ikke j u r i d i s k e pro­

b l e m e r i at f o r m u l e r e s ig »alminde­

ligt« i brevene.

E n af de store udfordr inger har

i m i d l e r t i d v æ r e t at overbevise vores

b r e v s k r i v e n d e kol leger o m , at de

hverdagsagtige f o r m u l e r i n g e r altover­

vejende er l ige så gangbare og h o l d ­

bare i ret ten s o m de j u r i d i s k e . Sprog­

skiftet, s o m i p r i n c i p p e t i n v o l v e r e r

2300 medarbejdere, er derfor i høj

grad et k u l t u r e l t forandringsprojekt .

S e l v o m de fleste i p r i n c i p p e t k a n l æ r e

at s k r i v e pass ive sætninger o m t i l ak­

t ive f ra d e n ene dag t i l d e n anden, har

det v i s t s ig , at det ikke er a l t i d , at den

faglige ident i tet k a n følge m e d og ac­

ceptere skiftet. D e r skal t i lvænnings-

t i d t i l . M e n s lagsmålet betaler s ig , do­

k u m e n t e r e r vores målinger p å k u n ­

dernes t i l f redshed.

Arbejdet med den faglige

identitet

A l l e skal s k r i v e i d e n nye s t i l . Der for

har v i u n d e r v i s t hver af de 1000 brev­

s k r i v e n d e medarbejdere to gange -

m e d e n m å n e d s m e l l e m r u m , h v o r de

h a r skul let øve sig. Så der h a r ikke

v æ r e t n o g e n vej u d e n o m . H v a d e n t e n

medarbejderne k o m m e r t i l u n d e r v i s ­

n i n g el ler g e n n e m g å r vores e-lear-

n i n g - k u r s u s , er det i dag e n del af de­

res j o b f u n k t i o n at s k r i v e i d e n nye

s t i l .

Og alle k a n lære d e n nye s t i l , når

bare de b l i v e r i n s t r u e r e t - o m end det

tager t i d at v æ n n e s ig t i l skiftet. E n af

vores kol leger s k r e v o m det i et

i n t e r n t nyhedsbrev og u d t r y k t e det

sådan:

- I begyndelsen b lev projektet

mødt m e d nogen skepsis - for der er

da g r æ n s e r for, h v a d m a n k a n s k r i v e

t i l for e k s e m p e l e n advokat ! M a n k a n

da for e k s e m p e l ikke s k r i v e : »Jeg s k r i ­

v e r t i l d ig fordi . . .« . M e n v i m å have

u n d e r v u r d e r e t advokaternes evner t i l

at forstå vores nye, d irekte og k u n d e ­

venl ige breve. For det går fakt isk r i g ­

t i g godt, og v i har t i l m e d fået et par

p o s i t i v e t i lbagemeldinger fra selv

s a m m e advokater. Nogle af d e m er

endda begyndt at s k r i v e du t i l os. Og

én t i n g er s ikker. De forbehold, v i

havde t i l projektet i s tar ten , k a n v i

ikke genkende i dag. D e n nye m å d e at

s k r i v e på har ganske st i l le og rol igt

sneget s ig i n d u n d e r h u d e n på os.

M o n ikke v i e n skønne dag har g l e m t

alt o m , h v o r d a n v i s k r e v »i gamle

dage« ?

Hvor går grænsen - og hvor

har vi måttet rette ind?

Hos nogle medarbejdere har der væ¬

ret e n b e k y m r i n g for, at sproget skul le

k a m m e over og b l i v e for jov ia l t og

k a m m e r a t l i g t . For e k s e m p e l er der

stadig o m e n d få i n t e r n e reakt ioner

på, at v i i dag er dus m e d k u n d e r n e .

Det h a r v i v æ r e t i mange år i telefo­

n e n , og der er i n g e n t v i v l for os o m , at

det l igger godt i tråd m e d både vores

i n t e r n e k u l t u r og de kunder , v i har.

M e n der er også nogle medarbej -

28 M Å L O G M Æ L E 1 • 2003

de re, der synes, at d e n n u v æ r e n d e s t i l

er for talesprogsagtig. Og der er na­

t u r l i g v i s e n g r æ n s e - s e l v o m d e n for

nogle k a n v æ r e s v æ r at f inde. Vores

s tandpunkt og e r f a r i n g er, at v i s o m

fors ikr ingsse lskab ska l passe p å ikke

at o m k l a m r e k u n d e r n e m e d jovia l i tet .

Vores første målinger v is te fx, at v i

skrev for mange du'er i brevene. Det

brød k u n d e r n e s ig ikke o m , og det ret­

tede v i os n a t u r l i g v i s efter.

Over for vores e r h v e r v s k u n d e r tog

v i også et l id t for stort s p r i n g i begyn­

delsen, da v i valgte at skr ive i d u - f o r m

t i l d e m . Det gik ikke at s k r i v e du t i l e n

stor v i r k s o m h e d , h v o r v i ikke v idste ,

p r æ c i s h v e m m o d t a g e r e n v a r - så n u

bruger v i I i stedet, altså fx »I skal

huske, at jeres fors ikr ingsafta le udlø­

ber d e n i . j a n u a r 2004.« E r h v e r v s k u n ­

derne er l ige så t i l fredse m e d d e n nye

sprogst i l s o m p r i v a t k u n d e r n e , v i s e r

vores analyser.

Internt har v i haft p r o b l e m e r m e d

ordet fortælle i sætninger s o m »Jeg

s k r i v e r t i l d i g for at fortælle . . . « . Det

o r d v a r der mange, der reagerede på.

De syntes, ordet hørte s a m m e n m e d

historiefortæll ing. Fakt isk b lev det e n

v a n d r e h i s t o r i e , at v i i s p r o g g r u p p e n

bragte det o r d , og det h a r v i l æ r t m e ­

get af. Så u d m e d fortælle i langt de

fleste s a m m e n h æ n g e .

I arbejdet m e d at l æ r e medarbej­

derne, h v o r g r æ n s e n går, h a r v i desu­

d e n givet e k s e m p l e r på, h v o r sproget

k a m m e r over. For e k s e m p e l går disse

to f o r m u l e r i n g e r langt over s tregen:

T i l lykke - d i n e r s t a t n i n g er

h j e m m e .

Jeg har v æ r e t e n o r m t g lad for at

have m e d d i g og d i n sag at gøre.

M e n også b r a g e n af ordet kære e l ler

e n d n u v æ r r e hej e l ler hejsa er forbudt,

for v i er ikke på k a m m e r a t l i g fod m e d

k u n d e r n e .

Meget er n y t - men kommaet

er det traditionelle

E n d e l i g er der nogle, der spørger os,

o m v i bruger n y t e l ler t r a d i t i o n e l t

k o m m a . Og der er v i ikke i t v i v l . V i

bruger t r a d i t i o n e l t k o m m a . M e d det

nye k o m m a v i l l e de fleste af vores

k u n d e r t ro , at v i sjuskede og ikke

k u n n e sætte k o m m a e r . Og det ønsker

v i n a t u r l i g v i s ikke . K u n ganske få p r o ­

cent af danskerne h a r sat s ig i n d i reg­

lerne for det nye k o m m a . Og s a m m e n

m e d stavefejl er forkert k o m m a t e r i n g

noget af det, der k a n fjerne o p m æ r k ­

s o m h e d e n f ra vores breves budskaber.

Brevene giver mere tilfredse kunder

A n a l y s e r , s o m v i har fået udført side­

løbende m e d sprogprojektet , v iser, at

de nye breve står utvetydigt s tærkere

e n d de g a m l e : K u n d e r n e v u r d e r e r de

nye breve s o m både m e r e m e n n e s k e ­

lige, m e r e u f o r m e l l e , venl igere og let­

tere at forstå e n d de gamle. I løbet af

sprogprojektets to år er k u n d e t i l ­

f redsheden steget m e d c i r k a 8 %. Og

s e l v o m s t i g n i n g e n ikke alene k a n t i l ­

skr ives de æ n d r e d e breve, v u r d e r e r

v i , at d e n nye m e nne sk e l i ge tone i de

12 m i l l i o n e r årlige breve har e n v æ ­

sent l ig indf lydelse på resultatet .

4 0 % af de ledere, der har b r e v s k r i -

M Å L O G M Æ L E 1-2003 29

vende personale , siger, at de nye

breve giver p o s i t i v e reakt ioner f ra

k u n d e r n e , og 37 % siger, at antal let af

kunder, der r i n g e r for at få forklaret

brevenes i n d h o l d , er faldet. Og an­

skuer m a n forandr ingerne u d f ra Top­

d a n m a r k s værdier , er brevene på to

år blevet:

18 % mere menneskel ige - det v i l sige

at 18 % flere k u n d e r e n d t idl igere

synes, at brevene er m e n n e s k e ­

lige i sprog og s t i l .

19 % m e r e u k o m p l i c e r e d e

20 % m e r e u f o r m e l l e

26 % m e r e brugbare og troværdige

Så for T o p d a n m a r k har det v i r k e l i g

k u n n e t betale s ig at arbejde m e d

sproget.

Line Pedersen (f. 1965),

mag.art, sprogchef i Topdanmark Forsikring

Løsninger på bagsidens opgaver

H e r k a n du l æ s e , o m d u har gætte t

r igt igt el ler forkert , og d u får s a m t i d i g

T o p d a n m a r k s sproggruppes f o r k l a r i n g

på, hvor for f o r m u l e r i n g e r n e er h e n ­

holdsv is r igt ige el ler forkerte.

Overskrifter

• Brandskade på udhus Forkert . O v e r s k r i f t e n er ikke e n he l

sætning , og d e n i n d e h o l d e r ikke

hovedbudskabet . D e n har ikke k u n d e n

i fokus, og d e n ikke er m e n n e s k e l i g .

D e s u d e n er både afsender og m o d t a ­

ger skjult i teksten.

• Anmeldt skade på ejerskifte­forsikring

Forkert . O v e r s k r i f t e n i n d e h o l d e r ikke

hovedbudskabet og h a r derfor ikke

k u n d e n i fokus. D e n fortæller højst

noget, s o m k u n d e n al lerede v e d i for­

vejen, n e m l i g at h a n / h u n har a n m e l d t

e n skade. H v a d k u n d e n i dette ti l fælde

er interesseret i at høre, er, o m ska­

d e n dækkes .

• Godtgørelse for svie og smerte Forkert . O v e r s k r i f t e n i n d e h o l d e r ikke

hovedbudskabet . D e n fortæller ikke

det, s o m k u n d e n gerne v i l v ide , n e m ­

l i g o m h a n / h u n får godtgørelse. D e n

er m e d andre o r d ikke h jælpsom - og

d e n har ikke k u n d e n i fokus.

30 M Å L O G M Æ L E 1 - 2 0 0 3

• V/ bliver nødt til at ændre i din pen­sionsordning

Rigtigt. K u n d e n er i fokus, og t o n e n er

v e n l i g , i m ø d e k o m m e n d e og direkte.

H a n / h u n får hovedbudskabet m e d det

s a m m e .

• Tillykke - din erstatning er hjemme Forkert . O v e r s k r i f t e n er for j o v i a l .

Selv o m selskabets medarbejdere skal

v æ r e menneskel ige og have k u n d e n i

fokus, skal de ikke k a m m e over. Top¬

d a n m a r k er trods alt k u n et f i r m a ,

s o m k u n d e n har s ine f o r s i k r i n g e r hos,

og derfor er selskabet ikke b o n k a m ­

m e r a t e r m e d k u n d e n .

• Her får du din police Rigtigt. K u n d e n er i fokus, og t o n e n er

l i g e f r e m og v e n l i g . D e s u d e n i n d e h o l ­

der o v e r s k r i f t e n hovedbudskabet og

er e n he l sætning.

Indledninger

• I henhold til samtale af 19.3.2003 skal det meddeles Forkert . Indledningen er ikke v e n l i g

og i m ø d e k o m m e n d e . S a m t a l e n d e n 19.

m a r t s v a r forhåbentlig ikke så s t iv og

f o r m e l s o m denne overskr i f t . Både af­

sender og m o d t a g e r er skjult i teks­

ten, der er ikke nogen venl ighed, og

der er ikke noget u f o r m e l t over for­

m u l e r i n g e n .

• Hej Jørgen, tak for snakken forleden Forkert . D e n n e i n d l e d n i n g er alt for

j o v i a l . Selv o m v i er dus m e d k u n ­

derne, t i l t a l e r v i d e m ikke m e d for­

n a v n , m e n v i s e r d e m respekt v e d at

bruge deres fulde n a v n . Og det er også

k u n sjældent i o r d e n at s k r i v e hej e l ler

kære. Brevene skal v æ r e m e n n e s k e ­

lige og uformel le , m e n det betyder

ikke, at de skal skr ives , s o m m a n v i l l e

s k r i v e t i l e n af s ine gode venner. Top¬

d a n m a r k er et f i r m a , s o m k u n d e n har

s ine f o r s i k r i n g e r hos.

• Jeg var ude hos dig forleden for at se på den skade, du har på dit udhus

Rigtigt. Sådan k a n m a n godt indlede.

Indledningen er v e n l i g og refererer t i l

m ø d e t for leden.

• I Topdanmark har vi udviklet en helt ny forsikring

Forkert : Det er k u n d e n , der ska l v æ r e

i fokus - og ikke T o p d a n m a r k . M a n

skal m e d andre o r d indlede m e d at

tale o m k u n d e n og k u n d e n s b e h o v og

ikke m e d at b r y s t e s ig af, h v a d Top¬

d a n m a r k k a n .

• Tak for telefonsamtalen i dag Rigtigt. Sådan k a n m a n godt indlede.

Indledningen er v e n l i g , og d e n refere­

r e r t i l e n samtale m e d k u n d e n .

• Svaret på det spørgsmål, du har sendt os, er nej

Forkert . F o r m u l e r i n g e n er ganske v i s t

u f o r m e l , m e n b e s t e m t ikke v e n l i g og

i m ø d e k o m m e n d e . A t v æ r e u f o r m e l er

ikke ensbetydende m e d , at det er t i l ­

ladt at v æ r e indforstået. K u n d e n skal

v ide p r æ c i s , h v a d brevet handler o m ,

og derfor er det nødvendigt at gentage

kundens spørgsmål i brevet . D e s u d e n

indeholder f o r m u l e r i n g e n snarere

M Å L O G M Æ L E 1-2003 31

hovedbudskabet e n d i n d l e d n i n g e n .

Indledningen k u n n e i stedet lyde:

»Tak for di t brev, h v o r du spørger o m

...«

Afslutninger

• Hvis du har spørgsmål, er du velkom­men til at ringe til mig

Ja, det er rigtigt . Sådan slutter v i af,

når v i s k r i v e r t i l pr ivate kunder. Af­

s l u t n i n g e n er hjælpsom og har k u n ­

d e n i fokus.

• Husk skadenummeret - hvis du ikke har det parat, sinker du os unødigt

Forkert . Sådan s k r i v e r v i ikke t i l k u n ­

derne. Det er ikke særl ig venl igt , og v i

k a n jo sagtens hjælpe, s e l v o m k u n d e n

ikke lige har s i t s k a d e n u m m e r parat.

Og f r e m for alt er k u n d e n a l d r i g t i l be­

s v æ r - selskabet er t i l for k u n d e n og

ikke o m v e n d t .

• Ved enhver henvendelse i sagen be­des De oplyse skadenummer 120398108371

Forkert . A f s l u t n i n g e n skal v æ r e v e n ­

l i g , og den ska l leve op t i l m å l s æ t ­

n i n g e n o m , at medarbejderne er ufor­

mel le . De og bedes er gammeldags

sprogbrug. Og hel ler ikke f o r m u l e ­

r i n g e n ved enhver henvendelse er god.

Sådan v i l l e m a n a l d r i g f o r m u l e r e det i

te le fonen - i hvert fa ld v i l l e det lyde

meget uvenl igt .

• Jeg har været enormt glad for at have med dig og din sag at gøre

Forkert . N o k ska l sagsbehandlerne

v æ r e venl ige, m e n de m å ikke k a m m e

over. T o p d a n m a r k er s tadigvæk et

fors ikr ingsse lskab - og ikke e n af

kundens gode v e n n e r

• Hvis du har spørgsmål til det frem­sendte, er du velkommen til at ringe

Forkert . F o r m u l e r i n g e n er e n

s a m m e n b l a n d i n g af f o r m e l og u f o r m e l

sprogbrug. Fremsendte er gammeldags

sprogbrug, og sådan v i l l e m a n a l d r i g

f o r m u l e r e s ig i te lefonen. Det er bedre

at s k r i v e : »Hvis d u har spørgsmål t i l

det, jeg h a r sendt dig , er d u v e l k o m ­

m e n t i l at r inge t i l mig.«

• Opstår der nogle spørgsmål, kan nedenstående telefonnummer benyt­tes

Forkert . F o r m u l e r i n g e n er ikke ufor­

m e l og har ikke k u n d e n i fokus.

Nedenstående og benyttes er g a m m e l ­

dags sprogbrug, og m a n v i l l e ikke

bruge ordene i e n te lefonsamtale . Det

er bedre at s k r i v e : »Hvis d u har

spørgsmål , er d u v e l k o m m e n t i l at

r inge t i l m i g på m i t direkte n u m m e r ,

s o m står u n d e r m i t n a v n nederst på

siden.«

32 M Å L O G M Æ L E 1 - 2 0 0 3

H v o r d a n s k r i v e r m a n t i l s i n e k u n d e r ?

H e r k a n d u prøve, o m d u k a n g e n n e m ­

skue, hv i lke f o r m u l e r i n g e r der er hen­

holdsvis r igtige el ler forkerte i f o r h o l d

t i l T o p d a n m a r k s nye s k r i v e s t i l (se ar­

t i k l e n side 25). På side 29 får d u sva­

rene og f o r k l a r i n g e n på, h v o r f o r sæt­

ningerne er enten rigtige el ler for­

kerte.

Overskrifter

• Brandskade på udhus

• A n m e l d t skade på ejerskifteforsik­

r i n g

• Godtgørelse for svie og smerte

• V i b l i v e r nødt t i l at ændre i d i n p e n ­

s i o n s o r d n i n g

• T i l lykke - d i n e r s t a t n i n g er h j e m m e

• H e r får d u d i n pol ice

Indledninger

• I h e n h o l d t i l samtale af 19.3.2003

skal det meddeles

• Hej Jørgen, tak for s n a k k e n forleden.

• Tak for te le fonsamtalen i dag

• Svaret på det spørgsmål , d u har

sendt os, er nej

Afslutninger

• H v i s d u har spørgsmål , er du v e l ­

k o m m e n t i l at r inge t i l m i g

• H u s k s k a d e n u m m e r e t - hv is d u

ikke har det parat , s i n k e r d u os

unødigt

• V e d enhver henvendelse i sagen be­

des De oplyse s k a d e n u m m e r

120398108371

• Jeg har v æ r e t e n o r m t glad for at

have m e d dig og d i n sag at gøre

• H v i s d u h a r spørgsmål t i l f r e m ­

sendte, er d u v e l k o m m e n t i l at

r inge

• Opstår der nogle spørgsmål , k a n

nedenstående t e l e f o n n u m m e r be­

nyttes

• Jeg v a r ude hos d ig for leden for at

se på d e n skade, d u har på dit u d ­

hus

• I T o p d a n m a r k h a r v i u d v i k l e t e n

helt n y f o r s i k r i n g

KØBENHAVNS UNWERmær

Njalsgade 9 8 , 3 . « ^ 2300 Kebm'mmB

35 32 ^