qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

Års-og handleplan

5.årgang på Kokkedal Skole

2012-13

Team 5, AHJ, ABN, FCP,KHG,MGO,MJE,PST

ogCAL,BBA, LIA, PRR,YTI

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse..............................................................................................................................2Elevernes og klassernes trivsel og udvikling.......................................................................................2Forældresamarbejde.............................................................................................................................3Billedkunst............................................................................................................................................4Dansk....................................................................................................................................................6Engelsk...............................................................................................................................................12Historie...............................................................................................................................................13Håndarbejde........................................................................................................................................14Idræt....................................................................................................................................................16Kristendom.........................................................................................................................................17Læsebånd............................................................................................................................................19Matematik...........................................................................................................................................19Musik..................................................................................................................................................22Natur og teknik...................................................................................................................................22Sløjd....................................................................................................................................................22

Elevernes og klassernes trivsel og udvikling

Status: Vi er fire femte-klasser på årgangen med i alt ca. 80 børn.

Der er generelt en god tone mellem børnene

Børnene er meget forskellige socialt, fagligt og udviklingsmæssigt, men vi oplever rummelighed og tolerance børnene imellem.

Mange af børnene har fundet hinanden og leger sammen på kryds og tværs både her og i fritiden.

Hvis der opstår drillerier eller konflikter samler vi parterne og løser problemerne gennem samtale.

Mål At alle føler sig accepterede og trygge ved at være i klassen og på årgangen

Fastholde og anspore nysgerrighed

Børnene skal kunne arbejde og lære individuelt samt i grupper

Handleplan Lærerne tager imod børnene i klassen kl. 8.05

2

Afholde klassemøder hvor lege, frikvarterer, relationer og sprogbrug drøftes

Tage drillerier og konflikter alvorligt og følge op på de problemer der opstår

Børnene får nye pladser ca. 1 gang om måneden

Årets arbejde evalueres i klasserne og der tages højde for børnenes input.

At bakke op om at eleverne leger med hinanden på tværs af køn og venskaber i skolen og efter skoletid

Forebygge drillerier og konflikter

Arbejde med holddeling på tværs af klasserne ud fra faglige, sociale og interessemæssige faktorer

Evaluering: Samtale med den enkelte elev(elevsamtaler) samt med forældre(skole-hjem-samtaler /forældremøder)

Elevplanen

Klassesamtaler (alle, grupper, køn)

Iagttagelse af børnene/klassen i hverdagen

Løbende teamevaluering af børnene

Forældresamarbejde

StatusVi har i 4. klasse afholdt 2 forældrerepræsentantmøder, 2 forældremøder samt 2 skole/hjemsamtaler. Vi har også afholdt

sociale arrangementer. Derudover har vi holdt ekstraordinære samtaler med enkelte forældre på skolen eller pr. telefon,

når det har været nødvendigt.

Al skriftlig kommunikation er i det forløbne år primært forgået gennem forældre-intra

Vi oplever, at vi har et åbent og positivt forældresamarbejde med aktive og engagerede forældre.

Mål

At skabe en god kontakt mellem skole og hjem.

At alle børn er repræsenteret til skole/hjem samtaler, forældremøder og andre fælles arrangementer.

At forældrene kontakter os, hvis der er noget, de er i tvivl om, meget gerne på telefon eller pr. mail.

At vi sammen med forældrene løser misforståelser hurtigt.

At ugeplaner læses løbende hver uge. (Der forekommer ofte nye informationer og ændringer i løbet af ugen.)

Handleplan

Vi afholder møder med forældrerepræsentanterne, hvor vi planlægger årets forældremøder, arrangementer og

arbejdsopgaver. Dagsordenen til disse møder udarbejdes af forældre og lærere i samarbejde.

Vi afholder mindst to forældremøder om året. Forældremøderne vil alt efter indhold afholdes klassevis eller

samlet.

3

Vi kontakter de forældre, der gentagne gange ikke deltager i forældremøder

Stort set al skriftlig kommunikation foregår over forældreintra.

Hurtig forældrekontakt/lærerkontakt, hvis der opstår problemer med det enkelte barn fagligt eller socialt.

Kvalitetskriterier

Engagerede forældre, der deltager aktivt i børnenes skolegang og sociale liv.

Medansvarlige forældre, der tager ansvar for børnenes skolegang både fagligt og socialt.

Stort fremmøde

Løsning af konflikter børnene imellem løses på en positiv og konstruktiv måde, også fra forældre til forældre.

Evaluering

Løbende daglig dialog

På forældrerepræsentantmøder

På forældremøder

Skole/hjem samtaler

Billedkunst Formål

Formålet med undervisningen i billedkunst er iflg. Fælles Mål:

At eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som kommunikations- og udtryksmiddel.

Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former.Dette betyder at vi i femte klasse skal arbejde med vores egne billedproduktioner i form af både plane billeder som fx tegninger, malerier og digitale billeder samt rumlige skulpturer og figurer. Da en væsentlig del af formålet med billedkunst er, at eleverne skal lære at iagttage, reflektere og forstå billedsproget vil vi løbende gennem året inddrage og tale om kunstens og kulturens billeder og kunstværker. Disse kunstværker vil i nogle af vores projekter også fungere som idebaggrund for elevernes egne billedarbejder.

Se link for specifikke målsætninger:http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Billedkunst/Trinmaal-for-faget-billedkunst-efter-5-klassetrin

Billedsamtalen

Billedsamtale er et centralt element i billedkunstundervisningen. Vi skal ikke kun tale om kunstens og kulturens billeder men også diskutere og samtale omkring elevernes egne billeder. I den forbindelse skal vi arbejde meget med at turde stå frem med sine produkter og vores ønske er, at eleverne tilegner sig en erkendelse af, at der ikke er noget facit i billedkunst, hvorfor ingen billedprodukter i sig selv er grimme eller forkerte. Det er vigtigt eleverne opnår udtryksglæde og lyst til at eksperimentere inden for billedarbejdet.

4

Faget billedkunst er opdelt i tre centrale kundskabs- og færdighedsområder:

- Billedfremstilling dvs. elevernes egne billedproduktioner- Billedkundskab dvs. elevernes evner til at analysere og samtale om billeder- Visuel kommunikation dvs. elevernes forståelse af, at billeder kan fortælle noget og deres evner tilselv at fortælle og udtrykke sig om noget via billeder

I praksis vil årets timer ikke ligge fast. I perioder vil de optræde som en time om ugen og i andre perioder vil der være blokke af timer og i perioder, vil der slet ikke være billedkunst på skemaet.

Vi har valgt i år at arbejde med et overordnet tema; IDENTITET.

Vi skal herunder bla. arbejde med

Menneskekroppen: Streg-/kridt tegninger, proportionsteknik, øjebliksbilleder, naturalistisk tilgang, plant billedarbejde.

Mig og min familie: Hirsprungske familie billede, reproduktion,målmand billedarbejde, kunstens- og kulturens billeder, analyse og billedsamtale, egen identitet kontra kunstens..

Et kig mod min fremtid: rummeligt billedarbejde, fortid, nutid, fremtid , collage, visuel kommunikation, billedsprog som udtryksmiddel.

Periodekendskab: neddykning i en bestemt periode, billedsamtale, billedkundskab, ide-baggrund for at reproducere kunst, perspektivering og sammenholdning med andre fag; kristendom, historie, dansk.

Der planlægges ture til Louisiana og Klatværket(Statens Museum for kunst) undervejs, når det passer ind!

Dansk I 5. klasse skal vi arbejde med følgende:

Gysergenren

Trinmål Undervisningsmål Handleplan/arbejdsform Produkt /evaluering

forklare samspillet mellem

genre, sprog, indhold og

situation

bruge kropssprog og

Eleverne skal:

Kende til gyserens

genretræk og væsentlige

danskfaglige begreber

Vi arbejder med grundbogen:

”Kun et gabende sort hul” af

Ellen Holmboe og Herdis

Toft samt et stort udvalg af

Optagelse af gyserfilm.

Højtlæsning.

De færdige gyserhistorier

5

stemme som

udtryksmiddel afpasset

efter genre og formål

læse alderssvarende skøn-

og faglitteratur og digitale

tekster hurtigt og sikkert

med god forståelse og

indlevelse

strukturere og skrive

tekster i forskellige fiktive

og ikke-fiktive genrer

indsamle og disponere

stof før skrivning samt

skrive fra ide til færdig

tekst

Være i stand til at læse

tekster højt med sikker

intonation og indlevelse

Udvikle deres

læseforståelsesstrategier for

at forstå og fortolke

gyserhistorier

Kunne bruge gyserens

genretræk i egne skriftlige

produkter

Kunne disponere egen tekst

ud fra en spændingskurve

gyserbøger til frilæsning

Læse og arbejde med

udvalgte gyserhistorier

Øve oplæsning af gysertekst

Eleverne skal med

udgangspunkt i det lærte selv

skrive gyserhistorier

Stave og grammatikkursus

Trinmål Undervisningsmål Handleplan/arbejdsform Produkt /evaluering

stave alle almindelige ord

sikkert, bruge korrekte

bøjningsformer og anvende

afsnit og hensigtsmæssig

tegnsætning

Opnå sikkerhed i korrekt

bøjning og stavning af

navneord, udsagnsord og

tillægsord samt stavning af

talord

Blive sikker i stavning af

Vi arbejder med

materialerne ”Ord bliver til

sætninger”, ”Stav 5”

suppleret med yderligere

materialer omkring de

enkelte områder som

Løbende evaluering

Diktater

Staveprøve ST5

6

skelne mellem hel- og

ledsætninger, kende de

vigtigste sætningsled og

have viden om forskellige

ordklasser og deres

funktion i sproget

søge forklaringer på ord og

fagudtryk i trykte og

elektroniske ordbøger

ord der ikke staves som de

udtales, herunder både

vokalforveksling og

konsonantforveksling samt

enslydende ord.

Lære om forholdsord

Lære korrekt brug af stort

bogstav samt korrekt brug

af kolon og spørgsmålstegn

Opnå opmærksomhed på at

sproget udvikler sig

Lære reglerne for hvornår

udtryk er skrevet i et ord

eller to ord

Lære at bruge ordbøger

hensigtsmæssigt i

forbindelse med stavning

og ordforklaringer

klassearbejde,

individuelt/differentieret

arbejde og hjemmearbejde.

Ordbog/opslagskursus

Forfatterskabslæsning: Hanne Kvist

Trinmål Undervisningsmål Handleplan/arbejdsform Produkt/evaluering

læse med øget bevidsthed

om eget udbytte af det

læste

fortolke, perspektivere og

forholde sig til tekster og

Eleverne skal:Kunne perspektivere tekster i forhold til egen erfaringsverdenopøve specifikke

Vi arbejder med

Grundbogen ”Trappen der

gik ovenpå” af Anna

Karlskov Skyggebjerg, der

indeholder uddrag af

Opgaver i grundbog

Læselog

Egne skriftlige

produktioner

7

andre udtryksformer ud fra

både oplevelse og analyse

kende betydningen af

sproglige og stilistiske

virkemidler

vise kendskab til både

genrers og enkelte

forfatterskabers særpræg

finde og forholde sig til

udtryk for værdier i andres

udsagn og i tekster og

andre udtryksformer

analytiske færdigheder i forhold til personkarakteristik, fortælleperspektiv, stilistiske virkemidler og genrekendskabkunne formulere og diskutere deres fortolkning af de litterære teksterKende til Hanne Kvists forfatterskab, værdier og særpræg

romaner, digte og noveller af

Hanne Kvist

Samt udvalgte bøger af

forfatteren

Læsekursus: Læsetræning, kildekritik og skønlitterær-/faglig læsning

Trinmål Undervisningsmål Handleplan Produkt/evaluering

Søge information på en

systematisk og kritisk måde

Anvende forskellige

læseteknikker

Eleverne skal kunne

orientere sig i faglitterære

bøger og hurtigt finde det

de søger

Eleverne skal lære at

Eleverne skal arbejde med

systemet ”Læs med” samt

et større udvalg af

faglitterære bøger om

emner der lægger op til

Skriftlige og mundtlige

indlæg hvor elevernes

argumentation og mening

kommer frem

Små paneldebatter

8

Argumentere, debattere og

informere

Bruge talesproget

forståeligt og klart i

samtale, samarbejde og

diskussion og fungere som

ordstyrer

diskutere, perspektivere og

argumentere ud fra

forskellige emner

Eleverne skal lære at

anvende kildekritik samt

forholde sig kritisk til det

de læser

Eleverne skal lære at

fungere som ordstyrer

diskussion

Eleverne vejledes i at være

kritiske i deres

informationssøgning

Eleverne skal tage stilling

til det de læser og

argumentere for deres egne

holdninger.

Litteraturundervisng/læseforståelse: ”Fra en anden klode” og ”Pigen uden arme”

Trinmål Undervisningsmål Handleplan/arbejdsform Produkt /evaluering

læse sig til danskfaglig

viden

læse sprogligt udviklende

tekster og bruge varierede

Eleverne skal lære om:

Genre

Personer

Tid og sted

Komposition

Vi arbejder med

grundbøgerne ”Fra en anden

klode” og ”Pigen uden

arme”

Den litterære

Litteratursamtaler i klassen

Egne produkter (novelle

og digt)

9

læseforståelsesstrategier

fortolke, perspektivere og

forholde sig til tekster og

andre udtryksformer ud fra

både oplevelse og analyse

kende betydningen af

sproglige og stilistiske

virkemidler

Fortællerforhold

Sproglige virkemidler

Grundlæggende

læseforståelsesstrategier

Eleverne skal kunne bruge

disse litteraturfaglige

værktøjer i arbejdet med

novellegenren og digte

”værktøjskasse”

gennemgåes og det lærte

bruges i arbejdet med

udvalgte noveller og digte.

Læsebånd

Trinmål Undervisningsmål Handleplan/arbejdsform Produkt /evaluering

udvikle og vedligeholde

hensigtsmæssige

læserutiner og oparbejde

læsekultur

At få læst hver dag og opnå

en god læserutine

Læse forskellige genrer

indenfor skønlitteratur og

Fast læsebånd i 20 minutter

hver morgen

Tiden til læsebånd bliver

taget fra de 4 første

Læselog

Læseprøve i slutningen af

skoleåret

10

udvikle læsehastighed og

tilpasse læsemåde til genre

og sværhedsgrad

faglitteratur

Udvikle elevernes

læsekompetencer

lektioner (5 minutter fra

hver lektier)og skal dække

et bredt spekter af

læseaktiviteter.

Udvalget af bøger til

læsebåndet vil til dels følge

de emner og forløb vi

arbejder med og vil derfor

omfatte: artikler,

tegneserier, engelske

frilæsningsbøger, fagbøger

indenfor historie/ natur-

teknik, brochurer,

vejledninger mv., samt

elevernes eget valg af

frilæsningsbøger

Avis – naturligvis (i år er intentionen også at lave en avis;-)) Trinmål Undervisningsmål Handleplan/arbejdsform Produkt/evalueringskrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper søge

søge information i digitale og trykte tekster og

Eleverne skal:Kende til avisens forskellige genrer.

Opnå forståelse for avisens layout

Vi arbejder med bogen ”Avis? – naturligvis, hvor avisens genrer og layout gennemgås.

Klasserne omdannes til en stor fælles redaktion hvor

Evalueringsark fra ”Avis? – naturligvis”

Plancher med spørgsmål og redaktionens opgaver

Responsgrupper

11

planlægge den efterfølgende skrivning

anvende et enkelt layout i såvel håndskrevet som elektronisk tekst

bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk

lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons

Stille undrende spørgsmål og lære selv at opsøge viden og bearbejde information.

Lære at interviewe

Eleverne skal kende til følgende begreber: rubrik, underrubrik, byline, brødtekst og mellemrubrik.

Tage digitalbilleder

Layoute egne tekster

Give respons

eleverne deles op i underredaktioner.

Hver redaktion laver plancher med undre-spørgsmål og områder de kunne tænke sig at undersøge.

Ved det daglige redaktionsmøde beslutter redaktionen hvilke artikler og indslag der skal arbejdes videre med.

De enkelte redaktionsgrupper giver respons på hinandens tekster.

Egen avis udgives

Engels k  I år vil vi have ekstra fokus på at bruge engelsk tale så meget som overhovedet muligt. Vi vil opfordre eleverne til at svare/kommunikere på engelsk til lærere og elever.. Vi vil selv tale så meget engelsk som muligt. Det kan være nødvendigt at forklare og informere om opgaver på dansk, og det vil også være nødvendigt at oversætte noget af tiden. Grammatikken vil fortsat blive forklaret på dansk.

Der vil blive arbejdet med intensiv tekstlæsning, ordbogstræning, skriftlige opgaver med mere fokus på formulering af tekster, læseteater og rollespil/sketches.

Årsplanen følger Fælles Mål for engelsk. Det næste trinmål gælder fra til 5.-7. kl. Se i øvrigt undervisningsministeriets hjemmeside for yderligere oplysninger.http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Engelsk/Trinmaal-for-faget-engelsk-efter-7-klassetrin

Vi har valgt at arbejde med følgende mål på 5. klassetrin

Kommunikative færdigheder- forstå hovedindholdet og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen- forstå lyd- og billedmedier - forstå enkle skønlitterære og enkle sagprosatekster- fremlægge et forberedt emne fx i form af rollespil, billedmedieproduktion-

Sprog og sprogbrug- anvende et centralt ordforråd inden for udvalgte emner- udtrykke sig med klar og forståelig udtale- skrive engelsk med bevidsthed om centrale grammatiske regler om fx ordklasser, ental/flertal og udvalgte

verbers bøjning i tid.- Stave centrale og hyppigt forekommende ord

12

Sprogtilegnelse- vælge lytte- og læsestrategier efter formål fx lytte/læse efter hovedindhold, detaljer eller for oplevelsen- vælge kommunikationsstrategier fx kropssprog, mimik, bede om hjælp til at udtrykke sig- udnytte nogle af de muligheder der er for at anvende engelsk uden for skolen- anvende viden om ligheder mellem engelsk, dansk/modersmål og evt. andre sprog- foretage ”ord til ord” opslag i ordbog

Kultur- og samfundsforhold- kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande, især fra arbejdet med engelsk sprog,

sagprosa, lyd- og billedmedier- drage sammenligninger mellem engelsksprogede kulturer og egen kultur

Emner i løbet af året:Kulturforhold i bl.a. USA, London (UK), South AfricaTraditioner, helligdageFood – drama, sketches –fx restaurantbesøg, indkøb, TV-køkkenGys og gruPopidolsAnimals

Materialer: Abracadabra - textbookThat´s it – textbookBrainstorm – skriveudviklingsmaterialeLet´s do it, Break – grammatikFrilæsningsbøger DramaDiverse film Spil It-programmer

Arbejdsform

Rollespil + dialogøvelserArbejdsformer inspireret af Cooperative LearningArbejde individuelt, parlæsning, fremlæggelser

EvalueringObservationer, små test og samtale.

Historie I 5 klasse vil vi tilrettelægge historie undervisningen med udgangspunkt i undervisningsministeriets beskrivelse af

trinmålene efter 6. klasse.

www.uvn.dk/service/publikationer/Folkeskolen/2009/Fælles-M

Eleverne i 5 klasse vil møde fortiden i tematiske emner om menneskers grundvilkår. I disse temaer, vil vi arbejde på

tværs af perioder og geografi.

Handleplan

13

Vores historiebøger i år er ”Ind i historien” for 5 klasse og Børnenes Verdens historie.” Ind i historien” er bygget

tematisk op og handler og Danmark og danskerne i fortid og nutid, mens Børnenes Verdenshistorie vender blikket ud

mod verden omkring os.

Vi laver en frise i klasserne, hvor de forskellige historiske begivenheder og perioder bliver placeret i forhold til nutiden.

Verden forandre sig og vi begynder på den næste store periode, der handler om reformationen. Udover dette bliver

Christoffer Columbus samt opdagelsesrejsende og slavehandel et større tema i 5 klasse.

ArbejdsformVi veksler mellem klasseundervisning og gruppearbejde.

Eleverne vil ind imellem arbejde i makkerpar med det historiske stof og der vil være temaer med krav om et skriftligt

produkt evt. en opgave/ planche til støtte af en mundtlig fremlæggelse .

Vi tager på ture ud af huset for at besøge museer, udstillinger etc.

DSAVi arbejder en del med begrebskort og forforståelse og uddrager nøgleviden.

EvalueringEvaluering af den daglige undervisning forgår henholdsvis mundligt i klassen og med den enkelte elev

Vi vil bedømme elevernes fremlæggelser

. Vi vil spørge ind til elevens egen opfattelse af faget

Håndarbejde

I 5. klasse har vi fokus på flg. trinmål for faget håndarbejde:

Undervisningen skal lede frem mod at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, så de bliver i

stand til at :

udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde

fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer

eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion

formgive og fremstille tekstile produkter

beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker

kende relevante fagudtryk

kende og efterleve sikkerheds- og sundhedskrav i undervisningen

præsentere og formidle egne produkter i samspil med det omgivende samfund

Handleplan:

14

Gennem nedenstående forløb, vil vi have fokus på arbejdet med forskellige materialer, teknikker og

arbejdsformer. Undervisningen er bygget op, så eleverne gennem forløbene opbygger et bredt kendskab

til faget og dets muligheder.

Maskinsyet frisbee

Symaskinekørekort – herefter maskinsyede småarbejder (f.eks. mobiltaske, drager, bogbind )

Pennalhuse/toiletpung i plast og papir

Småting lavet af cykelslanger

Forklæder årgangen næste år vil kunne bruge i hjemkundskab

Filtning

Indføring i broderi - træksyning

Fællesbilleder

Skulpturer af stof

Praktisk produkt, der kan understøtte

Nogle af følgende emner: Snore, vævning på skolens hegn, knagerække strikning,

Arbejdsformer

Undervisningen foregår med hele klasser af gangen. Eleverne vil blive opdelt i makkerpar, der kan tage

ansvar for at hjælpe hinanden. Undervisningen er bygget op, så eleverne gennem undervisningsforløbene

opbygger et bredt kendskab til faget og dets muligheder.

Undervisningen er planlagt i forhold til UVMs mål

Formål for faget håndarbejdeFormålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der

knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere blive i stand til at forstå

samspillet mellem ide, planlægning og udførelse samt udvikle færdighed i at fremstille produkter med

æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi og derigennem opnå erfaring med ideudvikling og

arbejdsprocesser.

Stk. 2.

Gennem udfordringer i designprocesser får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og

personligt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egne muligheder for at kunne tage stilling og

handle samt erkende værdien ved æstetisk praktisk arbejde.

15

Stk. 3.

Gennem det skabende håndværksmæssige arbejde gøres eleverne fortrolige med historisk og nutidig

materiel kultur, samt områder som arbejdsmiljø, miljø- og ressourcebevidsthed. Eleverne udvikler

endvidere kompetencer i samarbejde, medbestemmelse og medansvar. Refleksion og dialog er bærende

elementer i undervisningen

Evaluering:

Eleverne præsenterer deres færdige produkter for klassen og redegør for deres arbejdsforløb.

Dansk som andetsprog:

Undervisningen vil blive støttet af billeder, praktiske øvelser, opskrifter skrevet med punkter,

mange gentagelser således at fagord og begreber gentages og indlæres.

Idræt 5. klasserne er alle slået sammen i faget idræt. Eleverne vil ofte være delt i 4 hold, hvor vi 4 lærere varetager undervisning inden for et idrætsområde. Efter 2 gange roterer holdene, så alle får afprøvet noget nyt.

Husk: Idrætstøj og passende sko (både inde og ude, hold øje med vejret!), håndklæde m.m. til badning. ALLE tager bad efter endt undervisning! Fritagelse fra idræt kræver seddel/kontaktbog hjemmefra.Der er afsat 3 timer om ugen til idræt. I første del af skoleåret har vi 4 lektioner idræt, og anden del af skoleåret har vi 2 lektioner. Ud fra fælles mål for faget idræt vil vi arbejde ud fra følgende 3 områder: Kroppen og dens muligheder, idrættens værdier og idrættens kultur.

Kroppen og idrætsundervisningen på 5. årgangÅrskalenderen er udarbejdet således, at eleverne kan videreudvikle kundskaber og færdigheder såsom at:

beherske flere former for løb, spring og kast

sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald

udvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner

indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre

anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder

udarbejde og udføre serier og gymnastiske elementer i og på redskaber

udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder, som slagredskaber

deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil

anvende trin, hop, spring, balance, drejning, sving og bøjning

anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse

16

kende opvarmningens formål og udførelse

færdes i uderummet ved hjælp af kort i kendt terræn

Idrættens værdier og muligheder på 5. årgangÅrskalenderen er udarbejdet således, at eleverne kan tilegne sig større kendskab til idrættens værdier og muligheder via:

et større kendskab til lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse

ideudvikling til idrætsaktiviteter, både ude og inde

at eleverne forholder sig til tabe- og vindereaktioner i konkurrence

samarbejde og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter

Årskalenderen er udarbejdet ud fra Fælles mål:

http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Idraet/Trinmaal-for-faget-idraet-efter-5-klassetrin

Kristendom http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Kristendomskundskab/Trinmaal-efter-6-klassetrin-for-faget-kristendomskundskab

Der er en lektion pr. uge til kristendom på 5. årgang. De vil blive placeret enkeltvis eller samlet efter behov. Overordnet

vil årets temaer centreres omkring:

Livsfilosofi og etik

Bibelske fortællinger

Myter og legender i forskellige religioner

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Eleverne skal kunne udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse

sprogs virkemidler.

- give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd

- udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen.

Eleverne skal arbejde med fortællinger fra Det gamle og Det nye Testamente og sætte dem i relief til eksistentielle

spørgsmål.

17

De skal vise interesse for og være i stand til at tale om tilværelsesspørgsmål, etik og moral, livet og døden, ud fra egne

erfaringer, og de skal kunne forstå og respektere religiøse fortællinger.

Det gør vi blandt andet via de emner og projekter, som vi skal arbejde med i løbet af året.

Emner, som der skal arbejdes med er:

- Munke , nonner og klostre i Middelalderen

- Mere om Symboler

- Lykke?

- Lignelser på spil

- Hjælpeorganisationer

- Hvor gemmer sandheden sig?

- Engle

- Medborgerskab i skolen

Årgangen er tilmeldt Folkekirkens Skoletjeneste, hvor nogle af klasserne skal deltage i følgende projekter i løbet af året: Påsketableauer, Guder og helte – myter på tværs, Hvem passer på mig?

Materialer:

Liv og religion, 5. grundbog.

På ekspedition – pc-spil, hvor man kommer rundt i Det gamle Testamentes fortællinger

Emne materiale og bøger om ovenstående emner

Internettet o.m.a.

DSA: Undervisningens udgangspunkt er at skabe forforståelse for eleverne i forhold til fagets svære emner og begreber. Vi vil

arbejde med begrebskort, betydningskort, dramatiseringer og benytte arbejdsmetoder, så eleverne sættes i stand til at

bruge de nye begreber.

18

Fælles mål for faget:

http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Kristendomskundskab/Trinmaal-efter-6-klassetrin-for-faget-kristendomskundskab/Livsfilosofi-og-etik

Evaluering:

Observationer, små test og samtale

Læsebånd

I 5. Klasse, vil der på årgangen, være fokus på at alle fag har andel i Læsebåndets indhold.

De forskellige fagteams byder løbende ind, når de har materialer til læsebåndet.

Vores fokus er at se læsefærdighed som et tværfagligt anliggende, at skabe nye pædagogiske og didaktiske

tiltag og at kunne tage udgangspunkt i den enkelte elevs læsemæssige og motivationsmæssige

forudsætninger.

Læsebåndet skal give både elever og lærere øget motivation.

Matematik http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Matematik/Trinmaal-for-faget-matematik-efter-6-klasse

Eleverne fortsætter med at arbejde fælles i en grundbog med et A4 kladdehæfte, hvori skriftlig opstilling trænes.I år er der særlig fokus på

Mundtlighed (fælles samtaler, små præsentationer, fremlæggelser, begrebskort, etc) Mere tekst i opgaverne end tidligere. Faglig læsning med fokus på tekstopgaver. Større krav til skriftlighed herunder kolonne opstilling Hyppigere brug af IT- tegneprogrammer, regneprogrammer Begrebs- og formel samling. Produceres af eleven selv, til støtte for fremtidig anvendelse af trykte

formelsamlinger/begrebsordbøger og som baggrund for arbejdet med dansk som andetsprog og faglig læsning

Anvendelse af elevintra til modtagelse, retning og aflevering af opgaver

Vi gør brug af Grundbog Sigma for 5

19

Mappe med ekstra sider. Individuelle behov. Her tages udgangspunkt i test fra 4..klasse – National test samt MG4.

Lommeregner Vinkelmåler, passer Regneprogrammer Tegneprogrammer Smartboard forløb Internet spil, lege osv.

VærkstederFormålet med værkstedsarbejdet er at

· Uddybe bogens emner efter behov· Variere den daglige undervisning· Arbejde med konkrete materialer· Give mulighed for faglig fordybelse· Differentiere undervisningen· Lære at samarbejde med andre (på tværs af klasserne)

Hvert værkstedsforløb består af mange små værksteder, som eleverne vælger imellem. I valget af opgaver er eleverne medbestemmende. De vælger sammen med deres makker(e) og i samråd med læreren, hvilke værksteder de vil arbejde i.

ArbejdsmapperUdover ”Sigma” og værkstederne vil eleverne få opgaver på kopisider. LektierEleverne vil regelmæssigt have lektier for. Tjek elevens egen lektiebog samt ugeplan, som opdateres løbende.

MATEMATIK 2012-13Emne Omtråde trinmål arbejdsmetoder Hvordan og med

hvadKompetencer

Repetition af færdigheder (fra 4.årgang)

De 4 regne-færdigheder samt brøker

bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal

undersøge, systematisere og begrunde matematisk med mulighed for inddragelse af konkrete materialer og andre repræsentationer samt ved brug af it

Holddeling på tværs af klasser efter behov og niveau, der arbejdesindividuelt samt i grupper med opgaver,materialekasser samt jepardy program

Tankegangs-kompetenceRepræsenta-tionskomp.

Rumfang Geometri undersøge metoder til beregning af omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer

arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser

Sigma , værksteder med måling, vejning og beregning, anv. afkonkrete måleinstrumenter, 3 dimensionelt

Tankegangs-kompetenceModellerings-kompetenceKommunika-tionskomp

20

spil og konkrete materialer

Vinkler Geometri kende grundlæggende geometriske begreber som linjer, vinkler, polygoner og cirkler

Sigma m.m.måle, tegne, beregne

Symbolbeh.

Geometri på computer

Geometri bruge it til at undersøge og konstruere geometriske figurer

Geometer/GeogebraIndividuelt, kende til programmernes enkleste funktioner

Hjælpemid-delkomp.

Koordinat-systemer

Geometri arbejde med koordinatsystemet og opnå en begyndende forståelse for sammenhængen mellem tal og geometri

Sigma,eksempler fra medierne

ModelleringKommunika-tionskomp.

Sandsynlighed

og kombinatorik

Statistik og sandsynlighed

opnå erfaringer og udføre eksperimenter og spille spil, hvori tilfældighed og chance indgår

Andre bogsystemersamt konkrete materialer

Individuelt,spil i grupper og par

Problembeh.Ræssone-mentskomp.

Procent Tal og algebra kende procentbegrebet og bruge enkel procentregning

Modellerings-kompetenceKommunika-tionskomp.

Division Tal og algebra anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige beregninger

Sigma, lommeregner, Excel

Hjælpe-middelkomp.

”Lange regnestykker”

Tal og algebra anvende regningsarternes hierarki

Regnemaskinesamtaler

Individueltparvis

Brøker Tal og algebra Udvide elevernes talbegreber til at omfatte decimaltal og enkle brøker

Træningsop-gaver, konkrete materialer

Sigma Tankegangs-kompetence

Tekststykker, problemløsning

Matematik i anvendelse

vende faglige redskaber og begreber, bl.a. beregningsmetoder, enkle procentberegninger og grafisk afbildning til løsningen af praktiske problemer

arbejde med problemløsning i en proces, hvor andres forskellige forudsætninger og ideer inddrages

Tankegangs-kompetenceProblembe-handlings-kompetence

Læs og forstå matematik

Matematik i anvendelse

læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk

Arbejde selvstændigt med læsebogs materiale

Problembeh.Kommuni-kationskomp

Matematik i København

Matematik i anvendelse

Ekskursion med fokus på iagttagelser af geometriske

Problem-behandlingRessonne-mentskomp.

21

former, mønstre og beregninger.Efterfølgende billedbehandling på IT

Repræsenta-tionskomp.

Indkøb Matematik i anvendelse

arbejde med enkle problemstillinger fra dagligdagen, det nære samfundsliv og naturen

forberede og gennemføre mindre præsentationer af eget arbejde med matematik

Arbejde med tilbudsaviser, priser og rabati grupper

ModelleringKommuni-kation

Matematiske kompetencerI planlægningen af undervisningens mål og indhold skal eleverne have mulighed for at bygge videre på de matematiske kompetencer), de allerede har. Vi vil vælge aktiviteter, hvor flere kompetencer kommer i spil på samme tid, og løbende have for øje at alle kompetencer kommer spil i løbet af skoleåret. Det er særlig vigtigt, at aktiviteterne giver mulighed for dialog om og med matematik. Det er naturligt at de kompetencer, der peger på de mundtlige færdigheder kommer endnu mere i fokus nu hvor den mundtlige prøve i faget er blevet genindført.

Kvalitetskriterier

Når eleverne forstår at vælge en hensigtsmæssig regneart

Når eleverne forstår at bruge de begreber, der er blevet arbejdet med

Når eleverne føler lyst og glæde ved at arbejde med matematik

Når eleverne har oplevelsen af at matematik kan bruges til noget i hverdagen

Når eleverne er stand til at fordybe sig på hver sit niveau

Evaluering af undervisningen og af status for hver elev sker gennem

Observationer i den daglige undervisning

Løbende gennemsyn og registrering af elevernes hæfter og andre udleverede opgaver

Elevsamtaler

Enkle test efter hvert forløb

MG 5 og FG5 (elektronisk) ved udgangen af 5 klasse.

Musik Lærere i faget i 4. kl.:4A: LIA 4D, 4E og 4F: FCP

Status (4D, 4E og 4F)

22

Hver klasse har i 4. klasse haft 2 timer pr. uge året igennem.

Eleverne har i 4. klasse opnået færdigheder i og kendskab til Sang

o nyere sange (”hit”) valgt af eleverneo sangrepertoiret fra ”syng dansk” på DR

Rytmeinstrumentero holde en puls/rytmeo notation af rytmer i skemao selv at komponere rytmer

Andre instrumentero introduktion til ukulele og guitar (hhv. en akkord (D) og løse toner (D og A)o musikalsk sammenspil (rytmeinstrumenter, keyboards, bas)

Musikforståelseo ”Per Gynt” (Grieg) o Bluesmusik (“Story Of The Blues” dvs. en historisk/musikalsk gennemgang af

slaveriets betydning for udviklingen af forskellige ”genrer” og måder at syngepå, dvs. worksongs, call and response, spirituals, blues, godspel

o Godspel (bl.a. ”Nobody Knows The Trouble I’ve Seen”)o Rockmusik (Deep Purple)

Blues, rock og godspel indgik i et tema om brugen af menneskelige stemme i musikken

Undervisningsministeriets trinmål efter 6. klassetrin

http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Musik/Slutmaal-for-faget-musik-efter-6-klassetrin

I forhold til elevernes forudsætninger og ministeriets mål, vil undervisningen i 5D, 5E og 5F fokusere på følgende:

Musikudøvelse (”at spille musik”) Synge nyere og ældre danske sange og sange på andre sprog, især engelsk, norsk og svensk Deltage i flerstemmig sang Deltage i talekor Spille på forskellige sammenspilsinstrumenter Bruge notation til støtte for sammenspil (på rytmeinstrumenter) Deltage i enkelte fællesdanse

Musikalsk skaben: (”at lave musik”) Anvende musikinstrumenter og computer i skabende musikalsk arbejde Producere lydforløb, lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier Udføre fri rytmisk eller melodisk improvisation over en fastlagt akkordfølge Komponere enkle melodier eller små musikstykker, bl.a. ved hjælp af computer

Musikforståelse: (”at lytte til musik”) lytte opmærksomt og med forståelse til musik i forskellige genrer og stilarter

23

lytte til levende, professionelt fremført musik med forståelse for koncertsituationen fortolke et stykke musik gennem selvvalgte udtryksformer gøre rede for formforløb og stemning i musikstykker i forbindelse med udøvelse og lytning genkende klang og beskrive virkemåde af en varieret række af instrumenter og gøre rede for deres

roller i sammenspilsrelationer identificere vigtige træk ved musik fra udvalgte perioder i den vesterlandske musikkultur og vise

kendskab til nogle centrale musikhistoriske skikkelser med tilknytning til disse perioder samtale om, hvordan musik optræder både som kunstnerisk udtryk og som vare

Handleplan

OrganisationPå 5. klassetrin har eleverne (kun) en musiktime pr. uge. Året igennem vil timerne blive læst således at klasserne i nogle perioder har 2 lektioner og i andre perioder ikke har musik. Desuden vil perioder med en lektion pr. uge også forekomme.

Det modul, hvor 5. klasse har musik vil ligge på samme position hele skoleåret.Fredag den 5/4 kl. 12.00 skal de to klasser til koncert i Konservatoriets Koncertsal.

IndholdMusikudøvelse

Sang (1-stemmig, 2-stemmig, kanonsang) Talekor Sammenspil Stomp Fællesdanse

Øvrige aktiviteter i løbet af 5. klasse:

Musikalsk skaben- Øvelser med (tillægs)ord, der beskriver følelser/humør, som kan illustreres med musik- Elever laver en historie (hjemme) hvor (flere af) disse ord indgår- Eleverne udforsker keyboards ved at undersøge instrumenternes lyde og rytmer (høretelefoner)- Eleverne sætter musik til deres historier (vha. keyboards og rytmeinstrumenter mm.)- Arbejde med improvisation på rytmeinstrumenter/metallofoner/klokkespil/keyboards- Kort stompforløb: Introduktion og selvstændigt arbejde (i grupper på 3 – 4)- Arbejde ved computerne- demonstration og selvstændigt arbejde med musikprogrammer (”Band In A Box” el.lign.)- prøve ”DJ-trainer” (el.lign.) fra emu.dk

Musikforståelse1. Mozart: ”Tryllefløjten”2. Bizet ”Carmen”3. Rapmusik4. ”Musik på tværs”5. Opgave om et musikinstrument

Ad 1 og 2:Baggrundsviden, opgaver og høre historien (lydbog)

24

Ad 3:Baggrundsviden, opgaver, måske fremstilling af rap

Ad 4:Forberedelse af koncerten den 5/4:Koncerten er bestilt gennem ”Musik på Tværs”, hvor Sjællands Symfoniorkester spiller(En stor del af) forberedelsen sker med opgaver fra hjemmesiden. Eleverne skal - i grupper på 1 eller 2 – vælge et værk fra programmet og lave en præsentation af værketProgrammet er:

Beethoven: 1. sats af "Skæbnesymfonien" Rossini: ouverturen til Wilhelm Tell (del af) Bizet: orkesteruddrag fra Carmen Nielsen: 2. sats af 2. symfoni Prokofieff: sats fra "Romeo og Julie" Ligeti 4. sats fra Concerto Romanesc Stravinskij: Troldmandens Dans fra "Ildfuglen

Koncerten varer 1 – 1½ time.

Ad 5:Opgave, hvor eleverne (to og to) fordyber sig i et af orkesterets instrumenter omfattende - Beskrivelse af instrumentet og dets virkemåde - Billede(r) af instrumentet - Musikeksempler, hvor instrumentet indgår

Kvalitetskriterier Sangglæde og glæden ved musikalsk udfoldelse sammen med andre Oplevelsen af at opleve og deltage i noget der ”lyder godt” Forøget viden om og indsigt i musik af mange forskellige genrer Den personlige tilfredshed med egne produkter

Evaluering Opføre sangene / numrene for de øvrige elever i klassen Samtale om, hvad der lød godt eller mindre godt og hvorfor Koncerten evalueres evt. med en opgave, der indeholder en anmeldelse Mindre skriftlig evaluering af stompforløbet Mundtlige tilbagemeldinger på den musikalske historie

5A

Status

Eleverne har i 4. kl. opnået færdigheder i og kendskab til

SangHerunder sang i mikrofon, salmer

Rytmeinstrumenter- holde en puls

25

- aflæse rytmenotation-

Andre instrumenter : keyboard, bas, guitar Sammenspil på disse instrumenter

Musikalsk skaben : lave egne raptekster, supplereet med trin eller rytmer

I samarbejde med danskfaget øvede klassen salmer, med temaet ”lys”, og var efterfølgende I kirken for at synge sammen , og for at høre orglet som instrument.

Undervisningen i 5. A

Musikudøvelse :- Synge nye og ældre danske sange, men også engelske , norske og svenske- Sange med flere stemmer, og talekor- Spille på sammenspilsinstrumenter- Deltage i fællesdanse/ trinforløb

Musikalsk skaben :- Anvende musikinstrumenter og computer i skabende musikalsk arbejde- Producere lydillustrationer til eventyr eller egne historier- Improvisere over en fastlagt akkordfølge

Musikforståelse : - lytte opmærksomt til musik i forskellige genrer og tider- lytte til levende musik - gøre rede for formforløb og stemning i musikstykker- kende til træk fra den vesterlandske musikkultur, og kende forskellige musikhistoriske

skikkelser- samtale om musikkens rolle i dagliglivet

Handleplan :

Organisation : på 5. klassetrin har eleverne kun en time pr. uge. Det vil vi læse med to timer om ugen i nogle perioder.

Indhold

Musikudøvelse :- sang ( enstemmigt og flerstemmigt )- sammenspil- stomp- fællesdanse

Musikalsk skaben :- øvelser i at kombinere lyd med historiefortælling- improvisationsøvelser

26

- mindre stompforløb

Musikforståelse :

- Ibrahim electric (levende skolekoncert)- Mozart : Tryllefløjten ( baggrund, enkelte opgaver9- ”musik på tværs” ( vælge et værk fra programmet, og præsentere det )- Høre koncert i april (”musik på tværs”)

Kvalitetskriterier :

- sangglæde - deltage i fremførelse af vellykket lyd- personlig tilfredshed med egne produkter

Evaluering : - opføre numre for andre elever- samtale om forløb- lære konstruktiv kritik - evt. skriftlig evaluering af mindre forløb

Natur og teknik

Status:I 4. klasse har hver klasse arbejdet med de emner, der fremgår her:

Emner 5A 5D 5E 5F1 Åen – en biotop i nærområdet x x x x2 Krop og sundhed, lunger og hjerte x x x x3 Et land i Europa x x x x4 Naturkatastrofer x x x x5 Magnetisme x x6 Krogerup (høst af egne afgrøder, madlavning ) x x x x7 Kræfter og bevægelse x x8 Solsystemet x x9 Vand x x

Der har været benyttet disse arbejdsformer:

· Samtale om og beskrivelse af fænomener· Ekskursion (Åen og Krogerup) · Enkle forsøg i klassen eller i nt-lokalet· Løsning af opgaver, hjemme og på skolen· Informationssøgning (bøger og internet) i fbm. 3 og 4

27

· Selvstændigt arbejde med fremstilling af egen ”bog” om et selvvalgt, europæisk land· Fremstilling og fremlæggelse af PowerPointPræsentation i fbm. 4

Undervisningsministeriets slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrinLæs evt. hele ministeriets formulering her:Med baggrund i ministeriets trinmål for 6. kl. og elevernes forudsætninger skal vores undervisning i dette skoleår lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Den nære omverden Give eksempler på, hvordan nye egenskaber forekommer, når forskellige materialer og stoffer

blandes sammen Beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og

økosystemer Beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der

påvirker disse, som kost og motion Fortælle om fænomener, der knytter sig til de forskellige årstider Begrunde valg om forhold, der har betydning for egen sundhed Beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og

økosystemer Fortælle om fænomener, der knytter sig til de forskellige årstider

Udvælge og anvende materialer og stoffer på baggrund af deres forskellige egenskaber som styrke, isolerings- eller ledningsevne

Beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer

Sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning Beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der

påvirker disse, som kost og motion Begrunde valg om forhold, der har betydning for egen sundhed Beskrive og fremdrage sammenhænge i enkle produktionsprocesser fra hverdagen Give eksempler på, hvordan nye egenskaber forekommer, når forskellige materialer og stoffer

blandes sammen

Den fjerne omverden

Beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variationer og naturlig bevægelse Forholde sig til mediernes fremstilling om naturfaglige forhold ud fra egen viden Beskrive forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige levevilkår Redegøre for, hvorledes regionale områder har ændret sig Knytte sammenhænge mellem oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer Kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen og andre verdensdele Kende hovedtræk af Jorden og livets udvikling Sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr

og planter Kende hovedtræk af Jorden og livets udvikling

28

Redegøre for karakteristiske træk ved regionale områder med udgangspunkt i egne forhold Redegøre for, hvorledes regionale områder har ændret sig Forholde sig til mediernes fremstilling om naturfaglige forhold ud fra egen viden

Menneskets samspil med naturen

Kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen Give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på

andre områder, som vand/spildevand og energiforsyning/forurening Kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan

løses Give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på dyr og menneskers

levevilkår, herunder transport og landbrug Redegøre for eksempler på ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår Give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på

andre områder, som vand/spildevand og energiforsyning/forurening Kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan

løses Redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og de interessemodsætninger, der

knytter sig hertil

HandleplanVi vil året igennem arbejde med to bøger fra serien ”Fra natur til teknik” for 5.-6. klasse (Alinea’s forlag): ”Kommunikation” og ”Kredsløb”.Under hvert kundskabsområde er målene ovenfor nævnt således, at de mål der opfyldes igennem bogen ”Kommunikation” er nævnt først.

Arbejdsmåder og tankegangeUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i

åbne og lukkede opgaver designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og

hensigt kategorisere undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle regler, herunder at alt levende

indeholder vand, og at metaller er gode ledere for strøm og varme formidle – mundtligt og skriftligt – egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og

faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver

Faglig læsning

29

Ved arbejdet med forskellige tekster lægges i undervisningen vægt på den faglige læsning som en gennemgående og vigtig disciplin, der skal sætte eleverne i stand til at forbedre deres muligheder for at forstå og tilegne sig teksternes faglige indhold.

Den faglige læsning understøttes af forskellige aktiviteter: markering/understregning af svære og vigtige ord i teksten udarbejdelse af ordliste med svære og vigtige ord øvelser i at forklare (mundtligt eller skriftligt) ordene fra listen begrebskort med nøgleord

DSA i faget natur og teknikEleverne vil i dette fag blive tilgodeset ved

at enkelte DSA-timer bruges til forforståelse den faglige læsning (se ovenfor)

Kvalitetskriterier 

Når eleverne undrer sig og stiller spørgsmål om den natur og teknik, der omgiver dem

At eleverne bevarer deres nysgerrighed

Når eleverne ved iagttagelser og eksperimenter udvikler deres praktiske færdigheder og samarbejdsevne

Når eleverne aktivt indgår i diskussioner om naturfaglige emner

Evaluering

Samtale med eleverne

Vurdere elevernes engagement

Spørge og lytte til elevernes oplevelse af faget

Bedømme elevernes produkter

Evalueringsopgaver

Sløjd

Mål og indhold er beskrevet indenfor de 4 CFK’er, markeret med grå farve

30

Emne Design og produkt

Materiale- og værktøjs-kundskab

KulturTeknikker

Skabende processer

Varmebriks Eleverne skal sørge for, at søm og lister sidder pænt.

Eleverne afkorter fra lister. Lærer om målestok, vinkel, sav, fil og sandpapir.

Lærer om glæden ved at fremstille eget produkt, som kan anvendes i dagligdagen.

Enkeltarbejde.

Mobilholder Eleverne skal selv designe deres egen mobilholder. Billeder af færdige modeller vises.

Eleverne udskærer bl.a. fra fyrretræ. Slipper fantasien løs. Kan evt. males.

Tjekket, moderne, størrelse og hvilke andre træk skal gøre sig gældende for mobilholderen?

Har jeg designet en velproportio-neret mobilholder?Enkeltarbejde.

Dyr på hjul Færdig model. Får bl.a. kendskab til dekupørsave, kalkerpapir, rundstokke, boremaskiner og hjul.

Vigtigheden af hullets størrelse - og dermed også hjulets størrelse.

Enkeltarbejde eller arbejde i 2-mandsgrupper.

Køkkenrulle-holder

Eleverne skal selv designe deres holder, dog med det hensyn, at det skal passe til en standard-køkkenrulle.

Dekupørsav. Glæden ved at fremstille eget produkt, som kan anvendes i dagligdagen.

Design af hoved og fødder.Enkeltarbejde.

Spil, puslespil Som mellem-arbejde vil der blive lejlighed til at fremstille spil á la solitaire, mølle ol., samt udskære puslespil.

Dekupørsav, boremaskine.

Glæden ved at fremstille små gaver.

Kan jeg opfinde et nyt spil? Kan jeg designe et drilsk puslespil?Enkelt- og/eller gruppearbejde.

31

Små mænd med hår

Eleverne får igen, som mellemarbejde, mulighed for at fremstille små mænd af lister. Som inspiration vil trin-for-trin billeder vises.

Under dette forløb vil eleverne få kendskab til snitning, brændere og dekupørsave.

Ikke to mænd bliver ens og der er rig mulighed for at lade fantasien få frit løb.

Enkeltarbejde.

Ændringer kan forekomme

Slutmål for faget SløjdFra faghæftet for faget SLØJD. Undervisningsministeriet

Design og produktUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gennemføre et arbejdsforløb fra inspiration og ide over planlægning til udførelse og evaluering vurdere et færdigt produkt ud fra en æstetisk og funktionel synsvinkel formgive med personligt præg og i overensstemmelse med valg af tid og kultur eksperimentere med materiale, form, farve og funktion fortælle om arbejdsprocessen og fremlægge produktet.

Materiale- og værktøjskendskabUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

vælge og bruge værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler hensigtsmæssigt kende og efterleve sikkerhedskrav for værktøj og maskiner, der indgår i undervisningen afprøve forskellige materialers muligheder og begrænsninger, fortrinsvis træ og metal forholde sig til arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdsprocesser forholde sig til miljø, herunder bæredygtighed, ved materialevalg og bearbejdelse.

KulturteknikkerUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende nutidige teknologier anvende teknologier fra historiske perioder og fremmede kulturer drøfte, hvordan menneskelig udviklingstrang påvirker vor levevis forholde sig til håndværkets betydning i forskellige samfund.

Skabende processerUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig gennem skabende, praktisk arbejde

32

arbejde i en kreativ arbejdsproces vurdere egen arbejdsindsats.

33