Roklub jub.skrift... · 2016-09-09 · i måneskin ved sæsonstart – på kanten til juli – året efter. Ved OL i 1906 havde PP et kvindeligt gym-nastikhold med. Damernes Roklub

h e l l e r u p d a m e r o k l u b

1 0 0 - å r s j u b i l æu m

Hellerup DameRoklub

1901-2001Et stykke kvindehistorie over fem generationer

100

Hellerup DameRoklub100 års jubilæumsskrift

© Hellerup DameRoklub og Ning de Coninck-Smith

Redaktion: Eva Guld og Aud BessesenGrafisk design: Lisa AhrenkielTryk: Costers Bogtrykkeri

Printed in Denmark, 2001ISBN 87-988352-0-3

2 Hellerup DameRoklub – 1901-2001

3 Den tidligste historie

17 Roning og ungpigeliv fra 1930erne og ind i 1950erne

25 Afslutning – Fem generationer af kvindelige roere på 100 år

28 Elinor Kisums formandsperiode

33 Samarbejde i midten af 80erne – Kirsten Stahlschmidt

35 Anne Bruun Andersens formandsperioden i 90erne

37 Et kig ind i det næste århundrede

44 HDRs bestyrelse m.v. 1901 til 2001

Hellerup DameRoklub


hel l erup damerok lub

100-år s jubilæu

m

I anden halvdel af det 19. århundrede toginteressen for kvinders og mænds helbredtil. Motion og idræt skulle udvikle sjæl somlegeme. Nogle idrætsgrene var imidlertidmere egnede for kvinder, end andre, da deaf fysiske årsager – men også af moralske –ikke kunne udføre det samme som mænd.Den svenske gymnastik – der tilstræbte enharmonisk og rationel træning og sund ud-vikling af kroppen – udpegedes sammenmed cykling, svømning, tennis, golf, roningog ridning som særligt egnede for kvinder.

I 1878 oprettede den tidligere gymnastik-lærer i hæren, krigsassessor Paul Petersen,et gymnastikinstitut, hvor kvinder kunneuddanne sig til gymnastiklærerinder. Lærer-inderne fik ansættelse på de fine privatepigeskoler eller i den københavnske folke-skole, som gav pigerne gymnastik tidligereend andre steder i landet. I 1880erne så deførste kvindelige roklubber dagens lys. Stu-denter Samfundets Roklub havde et dame-hold, og i 1888 dannedes KjøbenhavnsKvinde Roklub. Klubben eksisterede i en»Aarrække«. Standeren var hvid med en blåstjerne og bogstaverne K.K.R.

Det særlige ved Paul Petersens gymna-stiksystem (også kaldet PP) var, at han imodsætning til andre tillod sig at blandeelementer fra flere forskellige af tidensgymnastiksystemer, fortrinsvis det tyske ogdet svenske, og at han understregede, atgymnastik skulle være andet end en surpligt. Det skulle være en fornøjelse og englæde. I sit arbejde med kvindelige gym-naster satte PP sig ud over, hvad datidenmente, at kvinder anstændigvis kunne kla-re. Kvinder burde ikke kun lave øvelser pågulv – de skulle også udfordre deres kræf-

ter i trapez, ringe eller på balancebommen.Det høstede han megen kritik for – hansgymnaster blev benævnt »Amazoner«, ogderes gymnastikopvisninger blev anklagetfor at være mere underholdning end engymnastik, der kunne forene sjælens ogkroppens dannelse.

På denne baggrund er det ikke særligoverraskende, at Paul Petersen i 1901 toginitiativ til oprettelsen af Damernes Roklub– endsige at de første kvindelige roere ogsåmåtte høre sig selv omtalt som amazoner. Iførste omgang lå de to både – en brugt 4-årers og en brugt 2-årers – på en bådpladsunder åben himmel – i nærheden af bade-anstalten Helgoland syd for den nuværendeHellerup strand. Klubben havde i sine førsteår omkring 20-25 medlemmer, deriblandtflere mænd fra Gentoftes bedre kredse, dersom passive medlemmer ønskede at støtteden gode sag. Enkelte mænd greb også i enåre, hvis der manglede en roer.

Måske kom bådene først på vandet åretefter – måske begyndte man først at føre enegentlig rojournal på dette tidspunkt. Denførste optegnede tur fandt nemlig sted den31. maj 1902 og gik til Charlottenlund. Påvejen hjem blev roerne underholdt af en hr.Georg Nielsen på violin. 11. juli 1903 roedefem af klubbens medlemmer ud på dereshidtil længste tur – til Rungsted. Indtil dahavde turene begrænset sig til en udflugtpå Sundet eller over Svanemøllebugten,hvor man besøgte de andre roklubber.Meget tid blev også brugt til »Træning«.Turen til Rungsted forløb på følgende vis:

»Tog fra Hellerup kl. 10 Aften ledsaget af en

almindelig Robaad i hvilken befandt sig 5

Damernes Roklub – i dag Hellerup DameRo-klub – har fået sin historie skrevet ved flerelejligheder. Mest fyldigt ved 25 års jubilæeti 1926, og da klubben fyldte 75 år i 1976,mindre fyldigt alle de øvrige gange klubbenfyldte rundt – 10, 50 eller 90 år.

I det følgende fortælles historien éngang til – for alle dem, som er kommet tilefter 1976 – og den fortælles på en lidt an-den måde, for hver tid, sin historie. Vægtenvil således ligge på en diskussion af, hvadder gjorde roning til en populær kvinde-idræt i 1930erne og 1940erne. Det vardengang, der »sad 100 kvinder på kajen,hver aften, som ville ud og ro«, som klub-bens nuværende ældste aktive medlem,»Lamse«, formulerede det under en samta-le, jeg havde med hende i november 1999.

Teksten falder således i to dele: Først enudvidet kronologisk gennemgang af klub-

bens historie. Dernæst sættes der fokus påforholdene fra 1930erne og ind i 1950erne

med emner som unge kvinder, roning ogbyliv – roning og kvindekroppe – og roning,jazz og dans.

Det skal indledningsvis slås fast, at detteskrift hovedsageligt bygger på HDR’s arkiv,beliggende på Gentofte lokalhistoriske ar-kiv, og som især omfatter tiden fra 1925-1965. En anden central kilde har væretklubbladet – Damernes Roklub (1943-1968),Åren udgivet sammen med Hellerup Roklub(1968-1995) og Årebladet (1995). Jeg harhaft adgang til private fotoalbum og scrap-bøger, erindringer, skrevet af ældre roere,og materiale fra Det Kongelige Biblioteksafdeling for småtryk, herunder forskelligeårgange af bladet Roning udgivet af DanskForening for Rosport (DFfR). Jeg vil gernetakke Kirsten Nielsen (Sisse), Ruth Linddal,Gunhild R. Hansen (også kaldet Lamse),Jytte Westi, Janne Hallengren, Bodil Thom-sen, Annie Stokholm og medlemmer afGamle Damers Roklub for lån af materialeog for at have taget sig tid til at svare påmine spørgsmål.

Ning de Coninck-SmithKanin årgang 1997

hel l erup damerok lub1

00-års jubilæum 3hel l erup damerok lub hel l erup damerok lub

100-år s jubilæu

m

Hellerup DameRoklub – 1901-2001 Den tidligste historie

… og så var der dengangkanindåb blev udførtmed ‘love, peace andunderstanding’ sammenmed HR.

det ældste jubilæumsskrift indeholder enmalende beskrivelse af, hvordan kvindernesloges med tapet, maling, søm og brædder.I 1919 var skuret så faldefærdigt, at detefter sognerådets og roklubbens egen me-ning måtte rives ned. Det lykkedes da at fåGentofte kommune til at støtte opførelsenaf et egentlig klubhus med 1.000 kr. Husetblev tegnet af en af datidens mest lovendeyngre arkitekter, professor Edvard Thomsen– som var »husarkitekt« i Gentofte kom-mune.

De 1.000 kr. skulle egentlig bruges til enistandsættelse af »Møller Hus«, som lå på

unge Herrer; gik i Land i Charlottenlund og

drak Kaffe sammen med Damernes Familie,

roede videre til Klampenborg og gik i Land

der kl. 1,5; forgæves forsøgte vi at faa Kel-

neren til at servere for os men Resultatet

blev kun, at vi maatte ro videre til Skods-

borg som vi naaede Kl. 3 Morgen; heller

ikke her opnaaede vi noget materielt

Resultat og næsten udmattede af Sult og

Tørst gik vi atter til Søs, beundrede den

mest bedaarende Solopgang; Kl. 7 naaede

vi Hellerup dødtrætte men alligevel tilfred-

se med den længste Tur vi endnu har ta-

get.« (Gotthardt, Blemmer, S. Bilsted, G.

Bredsdorff, E. Paul-Petersen).

Bådene blev om vinteren lagt i vinterhi iPolyteknisk Roklubs bådehus og roet hjemi måneskin ved sæsonstart – på kanten tiljuli – året efter.

Ved OL i 1906 havde PP et kvindeligt gym-nastikhold med. Damernes Roklub havdevundet sin første kaproningskonkurrence i1905, og med afsæt heri gik fem af gymna-stikdamerne, som også var medlemmer iDR, i træning til OL. Men »af Mangel paaKonkurrence præsenterede vi os blot paaBanen«, som der står i det ældste festskriftfra 1926. Reaktionen udeblev ikke. Dengræske kong Georg var behørigt imponeret– og der var fare for, at et af tilskuerskibe-ne fik slagside, så meget strakte folk hals.

Året efter, i 1907, fik klubben brugsret tilet ombygget lysthus, og man indkøbte denførste kaproningsbåd »Primus«. I 1911 kombåden »Lady« til. Da Hellerup havn var fær-digudbygget i 1912, flyttedes det gamlelysthus til havnearealet, og bådene blevplaceret under et halvtag. Klubbens med-lemmer stod selv for vedligeholdelsen, og


00-års jubilæum 4 5hel l erup damerok lub hel l erup damerok lub

100-år s jubilæu

m

Halvtaget hvorunder DRs både blev opbevaret 1907-1912.

Citeret fra Damernes Roklubs 25-års jubilæums-skrift: »Allerede Efteraaret 1918 fik Klubben påGrund af det nye Hus en saadan tilgang, at Bestyrel-sen turde løbe den Risiko at bestille ny 4-AarersBaad hos Hendriksen til Levering næste Aar. Kasse-beholdningen var svundet ind til faa Kroner, menBestyrelsen saa i Aanden Kassen bugne af Penge,naar Medlemstallet næste Sæson steg til det dob-belte. Kort før Jul modtog Klubben Meddelelse om,at Baaden var færdig, og frk. Bang, der nu var ble-vet »flot« vant med kontante udbetalinger og tilmedhos Baadebyggeren kunde opnaa 2% ved StraksBetaling, vilde ikke lade denne »Fortjeneste« gaafra Klubben, hvorfor hun uden Opfordring venligstskaffede Klubben et Laan rentefrit, saaledes at denkunde betale Baaden kontant med 1600 Kr. –2%.«Frk. Bang afgik som formand 1919.

interesse for rosporten. Alene i 1923-24kom der tre dameroklubber til på lands-plan.

1934 flyttede roklubben til den nuværen-de beliggenhed – Da Nordisk Film skullehave etableret et udendørsstudie, bød lej-ligheden sig til at indrette lokaler til Kajak-klubben NOVA og Damernes Roklub neden-under. Presset på kommunen forstærkedesogså af, at den nystartede Hellerup Roklubhavde fået opført et helt ny hus på nabo-grunden – med kommunal støtte et par årtidligere.

Siden er klubhuset blevet ombygget ogrenoveret ved flere lejligheder. En at destørre ombygninger fandt sted i forbindelsemed 75 års jubilæet i 1976. Den tidligereterrasse mod Øresund blev overdækket.Herved opnåedes et næsten dobbelt så

stort fællesrum med store panoramavin-duer til Øresund.

Kvinder og kaproningI 1920 blev den legendariske Johanne

Fornæs-Jensen (1890-1972) formand forDamernes Roklub. Posten beholdt hun i 36år. Hun var en stout dame, der røg cigar ogejede en guldsmedebutik i Købmagergade– derfor var det også en yderst velvalgtgave, da klubben ved hendes afgang somformand i 1956 forærede hende en sølvci-garkasse. Fra begyndelsen af 1940erne varhun samboende med et af klubbens andretidlige medlemmer, Fru Lund, i dennes lej-lighed i Hjortøgade. Her indrettede de tokvinder et rum på loftet, hvor der hver ons-dag vinteren igennem blev holdt klubaften.

havnearealet. Damerne skulle dele husetmed havnefogeden, der havde brug forplads til bøjer og andet grej. En anden be-tingelse var, at klubben åbnede op forkvinder fra Gentofte kommune – således atder ikke længere var et overtal af medlem-mer bosiddende i hovedstaden – og en tre-die betingelse, at man »indordnede« sigunder Hellerup Idrætsklub. Hvordan det giktil, at damerne alligevel fik de 1.000 kr.uden at opfylde de tre betingelser, melderhistorien – og arkiverne ikke noget om. Detantydes dog i festskriftet fra 1926, at én afforklaringen var, at det i længden var forbesværligt at indrette Møllers Hus til formå-let – men damerne har formentlig også stå-

et på deres ret til at have deres egen klub –kun fire år efter, at kvinder havde fået stem-meret. Måske har det forhold, at DamernesRoklub selv formåede at stable en mindreformue på benene – i kombination af enbyggefond og bidrag fra kendte Gentofte-borgere – også medvirket til, at det blevmuligt at bygge nyt, frem for at rykke ind inoget gammelt.

I disse år voksede antallet af langture.Rungsted var snart passeret – til fordel forHelsingør, Hellebæk og Hornbæk – hvisman da ikke roede over Sundet til Helsing-borg. I rojournalen finder man eksempelvisfølgende beretning fra en tur i en firer medstyrmand i weekenden 26.-28. maj 1916:

»Startede 5.12 m. Aftensmad i Baaden ud-

for Rungsted, trods Vin(d) naaedes Helsing-

ør 10.15; Baadene lagt op i Roklubben, der

med sædvanlig Elskværdighed havde reser-

veret Plads til Damerne. Overnattede på

»Hotel du Nord« i 3 dejlige Værelser, straa-

lende Humør, lykkedes os først efter et Par

Timers Forløb at finde ro, pip alle sammen.

Lørdag Morgen kl. 7 vilde de yngste ikke

unde de ældre Fred, op måtte de trods

Protest! Kl. 9 gik Turen forbi Kronborg, der

selvfølgelig kippede Flag for os, og videre

til Hornbæk Plantage, hvor vi gik i Vandet

og spiste Frokost i Badedragt (Kiks, Brød

og Marmelade og Smør medbragtes).«

I 1920erne begyndte medlemstallet for al-vor at stige – og der kom flere både til:»Miss«, »Puk« og »Gerda« – det nye husmåtte allerede udvides i 1924. I 1926 havdeklubben 76 aktive medlemmer og syv både,hvor man fem år tidligere bare havde været34 medlemmer om to både. Damernes Ro-klub var ikke ene om at opleve en forøget


00-års jubilæum 6hel l erup damerok lub hel l erup damerok lub

100-år s jubilæu

m

Damernes Roklubs standerhejsning, 1921.

Johanne Fornæs holder standeren for sine dameroere. Det er sandsynligvis fr. Lund til venstre for Fornæs. Ca. 1927.

Hendes svar ekkoede de kampe, der vargået forud, inden kvinder kunne få dereseget DM. I et interview fra 1935 forsvaredefrk. Fornæs, at kvinder dyrkede kaproning,samtidig med at hun søgte at berolige denbekymrede offentlighed ved at fastslå, atkvinder aldrig ville blive »Rekordjagere«, for

»… Damerne er ikke Kaproere mere end i

hvert Fald tre Sæsoner. Ægteskab, Hus-

moderpligten, Kontorer etc. hindrer en sys-

tematisk saglig Oparbejdelse af kvindelige

Rekorder …« (Nordisk Mønster Tidende,

8.7.1935)

Problemet med kvinders adgang til såvelkaproning som DM havde en pendant indenfor andre grene af Dansk Idrætsforbund,hvor især kvindeatletikken måtte stå forskud. I 1932 nedsatte Dansk Idrætsforbundet Kvindeidrætsudvalg med det formål atundersøge, hvilke idrætsgrene, der var sær-lig egnede for kvinder – og på hvilken mådede burde dyrkes. I udvalget samlede inter-essen sig om, hvorvidt idrætsudøvelse hav-de konsekvenser for menstruation og føde-dygtighed, hvorimod de pædagogiske ogæstetiske sider af kvindeidræt blev tonetned. Efter afslutningen af udvalgets arbej-de, afviste DIF’s bestyrelse et forslag om, atkvindelig idræt skulle ledes af kvinder ogordnes af kvinderne selv, og at der derforskulle oprettes et særligt kvindeidrætsfor-bund. Uanset Johanne Fornæs’ eget enga-gement i kvinderoningen er der intet, somtyder på, at hun støttede denne tanke –måske snarere tværtimod.

Interessant er det i øvrigt at konstatere,at frk. Fornæs’ argumenter for kvindero-ningens fortræffelighed aldrig knyttes di-rekte til kvindens særlige biologi. Derimodtalte det opdragelsesmæssige og det æste-

tiske højt. Gennem roningen udvikledes be-hændighed og omtanke, kræfter, mod,snarrådighed og disciplin. Der var såledesingen farer for, at damernes væremåde fik»et ugraciøst og maskulint Præg, som gårud over den kvindelige Ynde«, som hunblev refereret for at have sagt til Aftenbla-det i 1939 (5.12.) Lige så vigtig som detæstetiske og opdragende var roningenssociale sider. Frk. Fornæs greb enhver lejlig-hed til at prise roningens særlige kamme-ratskab, som trivedes lige godt på søensom i klubhuset – sommer som vinter. Hvadhun forstod herved er mere uklart; måskevar der tale om en forestilling på linie med1930ernes ægteskabsideal, hvor mandenog kvinden blev anskuet som hinandenskammerater, og hvor ægteskabet tjentesamfundet mere end den enkelte – måskevar det et ideal, hentet fra soldater- ellerspejderbevægelsen, eller måske så hunkammeratskabet som et værn imod, at deunge piger »kom galt af sted«.

Damernes Roklub og 2. VerdenskrigJohanne Fornæs var formand under krigen.Bestyrelsens forhandlingsprotokol vidnerom, at hverdagen gik videre på godt ogondt. Allerede i 1930erne var medlemstalletsteget markant, fra omkring 70, da Fornæsblev formand, til ca. 170 aktive medlemmer,da krigen brød ud. Nu steg det yderligere,og i perioder måtte man helt afvise at opta-ge nye medlemmer. I stedet henvistes tilLyngby Dameroklub, oprettet i 1932, og tilsøsterklubben Gefion fra 1940. Sommer-huset måtte udvides på grund af den storeinteresse, og formanden puslede med pla-ner om, at få kommunen med på at byggeet »Ropalads«, når krigen var ovre. Det var

Der var nemlig ikke varme i klubhuset. Iklubben delte de to kvinder indtil fru Lundsdød i 1964 skab nr. 69.

Det var i frk. Fornæs’ tid, at kvinderoningetableredes som en »seriøs« idrætsgren for kvinder – med kaproning på nationaltog internationalt plan, instruktørkurser,fælles langture for alle dameroklubberneog repræsentation i DFfR og Dansk Idræts-forbund (J.F. sad begge steder i perioden1934-1962).

I 1933 var damerne begyndt at ro kapro-ning i outriggere, og i 1941 afholdtes detførste officielle Danmarksmesterskab forkvinder i firer med styrmand på BagsværdSø. Det blev vundet af roere fra DamernesRoklub – og det gentog sig tre år i træk.Som man kunne læse i Politiken dagen der-på, måtte enhver tvivl om damekapronin-gens berettigelse og om kvindens ret til ligesom mænd at sætte deres fysik på prøvehermed være fejet af banen:

» … Løbet i Gaar var den bedste Propagan-

da for Tilhængerne af Damernes Start i Kap-

roning. D.R. roede i meget smuk Stil og vir-

kede slet ikke udmattede efter Løbet.«

(21.7.1941)

I anledningen af mesterskabets afholdelselod klubbens formand, frk. Johanne Fornæs,sig interviewe til Berlingske Aftenavis. Herblev hun bl.a. spurgt, om roning ikke var en»ukvindelig Sport«? Hertil svarede hun:

»Det er kun en gammel Fordom. Før i Tiden

var det jo ogsaa en formastelig Tanke, at en

Kvinde skulde kunne cykle. Kvinden nu til

Dags er jo med paa saa mange Omraader,

hvorfor saa ikke her? Det er en sund Sport.

Alle Muskler kommer i Funktion og bliver

udviklet. Ogsaa for Hjerte og Lunger er det

sundt.« (Berlingske Aftenavis, 5. August

1941)



100-år s jubilæu

m

To både fra Damernes Rokliub deltager i en kaproning i København omkring 1918.

og i flere år efter krigens afslutning efter-lystes kaffemærker i klubbladet.

Den store tilstrømning til klubben skabtebasis for en række nye initiativer. I 1940 vardet første holdboldstævne for roere blevetafholdt, og to år senere meldte DamernesRoklub sine to håndboldhold ind i Dan-marks Håndboldforbund. I 1942 blev deroprettet en ski- og orienteringsløbssektion,og også i dette regi vandt repræsentanterfra klubben flere individuelle og et enkelthold DM. I 1943 udsendtes det første klub-

blad; det hed Damernes Roklub – Aarenkom først til, da Damernes Roklub valgte atlave fællesblad med Hellerup (herre) Ro-klub i 1968.

I 1933 tog frk. Fornæs initiativ til opret-telsen af en ungdomsafdeling for unge pi-ger under 18. Pigerne blev af pressen døbt

forsøgskaniner. Endnu er der ikke snak omkanindåb, det kom, hvis man skal dømmeefter klubbens sangskat til under krigen,hvor de første sange til de nye roeres prisdukker op. Afdelingen for ungdomsroerevakte i øvrigt så megen opsigt, at Dan-marks Radio valgte at sende direkte fraDamernes Roklub, første gang man gik iæteren med et program, beregnet for »denkvindelige Ungdom«. Afdelingen fik førstrigtig vand under kølen i 1950erne. Underledelse af Gunhild R. Hansen – også kaldetLamse – havde ungdomsafdelingen i disseår omkring 30 medlemmer under 18 år.

Kaproning og samarbejde med HRI årene umiddelbart efter krigen sporedesen afmatning i aktiviteten i Damernes Ro-klub. Verden var igen fri – forlystelseslivetvar blomstret op og blev en hård konkur-rent. Men allerede i sæson 1949 meldes om,at medlemstallet aldrig har været større,men langt de fleste kom for at hygge sig –ikke for at ro. »Se så at komme i bedre form– det er en roklub, I har meldt jer ind i«, lødeksempelvis et opråb i klubbladet i somme-ren 1956. Denne klagesang fortsatte ufor-trødent langt ind i 1970erne, og det uansetDR gjort sig fint bemærket på kapronings-banerne både hjemme og ude. I 1953 del-tog DR i EM på Bagsværd Sø i en kombine-ret otter og fik tilmed en bronchemedalje.Efter nogle stille år fejrede klubben nye tri-umfer i 1960erne. I 1965 var Jytte Westimed på et kombinationshold sammen medroere fra Gefion til EM og opnåede en 7.plads. To roere fra DR – Hanne Petersen ogJanne Vegner – vandt DM og et uofficieltNM i 1967, ligesom de opnåede at kommemed til EM i Vichy samme år. Det år vandt

også i disse år, at dagspresse, ugeblade ogradio jævnlig bragte omtaler fra roklubben– fra stævner, jubilæer og standerhejsning-er. Der blev tilmed i 1941 optaget en film iroklubben.

Under krigen var der perioder, hvor rofar-vandet var indskrænket, eller hvor der ikkekunne roes – hvilket i juni 1941 resulteredei, at tre-fire både måtte blive liggende i Hum-lebæk. Fra juli 1941 skulle alle roere have etpas. Det blev stemplet af havnefogeden in-den turen. Kontrollen indførtes af militærehensyn – og for at sikre, at bådene ikkeblev brugt til at ro flygtninge til Sverige. Detlykkedes dog for tre søskende at komme afsted i en af klubbens både – båden fik klub-ben igen efter krigens afslutning.

I 1944 var Nordisk Film udsat for sabo-tage – det gik også ud over roklubben. Påen ekstraordinær generalforsamling kunne

formanden dog berolige medlemmernemed, at det ikke gik ud over bådene. »MenMedlemmerne maatte forstaa, at det nu varendnu mere nødvendigt med en Kontin-gentforhøjelse.« Det lykkedes dog at få2.700 kr. i erstatning fra krigsskadeforsik-ringen, så mon ikke kontingentforhøjelsenblev ved truslerne?

Blandt de mindre problemer kan næv-nes, at det var svært at skaffe øl nok tilmidsommerfesten i 1942 – at gymnastik-undervisningen måtte aflyses, fordi Rosen-vangsskolen i april 1945 blev taget i brug tiltyske flygtninge, at kvinderne ikke kunne fåens rouniformer på grund af materiale-mangel, og at årerne ikke kunne lånes tilbryllupper – på grund af vanskelighedernemed at få dem repareret, hvis de blev be-skadiget. Til den første standerhejsning ef-ter befrielsen serveredes erstatningskaffe –



100-år s jubilæu

m

Johanne Fornæs taler ved standerhejsningen. Klubhuset er nu i de gamle filmstudier, HR er blevet nabo, ogefter beklædningen at dømme, befinder vi os et sted i 1940erne.

Kirsten Mølgaard, formand 1956-62, og »Lamse«,t.h., ved standerhejsningen.

Westi, Birthe Jensen, Judith Lyster, Lis Skov-gaard fra Lyngby og Margit fra Holte Roklubtil stævner overalt i verdenen, fra Canada tilFrankrig, Østrig og Tyskland til Holland, Bel-gien og Sverige. Ved stævner roedes somdamehold og kombinerede hold i bådtypersom dobbeltsculler, dobbeltfirer og mix-ot-ter. I Frankrig i 1984 scoredes hattrick, idetveteranerne vandt i alle tre kategorier. Fraveteranfirerens mandskab fortsatte AnnieStokholm indtil 1994 med at ro kaproning idobbeltsculler sammen med Judith Lysterfra Roskilde Roklub/ Damernes Roklub.

Faldende medlemstilgang fik damerne til atoverveje et nærmere samarbejde medKajakklubben NOVA – men især med Helle-rup (herre) Roklub. Et første skridt blev somnævnt taget med udgivelse af et fællesbladAaren i 1968, og som en af de første fælles-aktiviteter arrangeredes i juli 1968 en som-mertur til HR’s venskabsklub i Bad Godes-berg i Tyskland. Det blev starten på et ro-

fællesskab på tværs af landegrænser, somstadig fungerer. I vinteren 1988 arbejdedeet fælles strukturudvalg med henblik på ensammenlægning af de to klubber. Tankenblev dog opgivet, og det konstateredes, attiden ikke var inde til en fusion.

Det tættere samarbejde havde nemligikke vakt udelt jubel hos alle. Eksempelvisherskede der ikke udelt begejstring blandtHR’s morgenroere. Dem forsøgte redaktø-ren af Aaren at berolige på følgende vis:

»Vore mere eller mindre gråsprængte mor-

genroere kan vi berolige – eller måske lige-

frem for nogles vedkommende – ærgre

med, at morgenstemningen absolut ikke vil

blive det mindste berørt af »blokpolitik-

ken«, – da der overhovedet ikke findes

DR’ere som kunne så meget som tænke sig

at krybe ud af fjerene på det tidspunkt,

hvor HR’s flåde tungt lastet med friske

HR’ere stævner nordpå.«

At redaktøren ikke talte sandt, er der man-ge vidnesbyrd om. Frk. Fornæs roede ommorgenen, inden hun satte kurs mod sinbutik; i 1940erne mødtes bådhold fra DR ogHR tre gange i ugens løb fra april til okto-ber kl. 7 til en rotur og evt. en morgenduk-kert fra badeanstalten. Kl. ca. 8 drak manthe på bådpladsen »trods plankeværk, lå-set låge og pigtråd, blev damerne ofte budtpå en hurtig kop the hos herrerne.Damerne takkede ja til invitationen og for-cerede elegant pigtrådshegnet 2 m ud overØresund og tilbage igen«, som Ely HakonNielsen senere huskede det. Heller ikke i1960erne var morgenroning et særsynblandt DR’s medlemmer – om end redaktø-rens bemærkninger vidner om, at det formændene åbenbart var svært at få øje påkvinderne.

DR i alt 10 førstepladser, ligesom man vandtRoernes Håndboldturnering. I 1970 kom detførste DM i dobbeltfirer og endnu en delta-gelse ved EM. Året efter blev det til et DMfor dobbeltfireren. I 1972 gik bådens mand-skab fra hinanden. I de følgende år var sej-rene ikke helt så store, og det kneb med atskaffe en træner, og det blev i stigendegrad svært at finde kvinder, som havde heleugen til rådighed til at træne i. I 1975 varantallet af kaproere helt nede på fire. Roerefra Damernes Roklub fortsatte på hold medroere fra andre klubber med at gøre siggældende inden for kaproningen i de føl-gende år.

En del af denne aktivitet førtes videreinden for rammerne af veteranroning, enkaproningsform, hvor minimumsalderen ersat ved 27 år. Med udgangspunkt i Damer-nes Roklub blev der taget initiativ til, atogså kvinder kunne ro som veteran. Klub-bens veteranfirer holdt sammen fra 1978-1985, hvor den opløstes i al venskabelig-hed. Sammen drog Annie Stokholm, Jytte



100-år s jubilæu

m

Damernes Roklub vandt DM i firer med styrmand1941, 1942 0g 1943. I den anledning får styrmandKetti Leerberg her overrakt en pokal af dronningAlexandrine.

Ketti Leerberg (t.h.) var med igen i 1971, da Damer-nes Roklub atter vandt DM. De øvrige er fra venstre:Kirsten Kvistgård, Annie Andersson (Stokholm),Hanne Petersen og Janne Vegner.

Damenes Roklubs veteran-firer blev FISA-guldvinde-re i Heidelberg 1981. Fra venstre: Birthe Jensen,Judith Lyster, Jytte Westi, Annie Stokholm, Margit(fra Holte Roklub).

Det er ikke kun de mange roede km, somvidner om et anderledes aktivitetsniveau.Også de nye arrangementer – fra KarleboMaraton over sved på panden-roning tiltonseture for tøser taler deres eget sprogom, at der bliver hængt i fra morgen til af-ten – sommer – og vinter. For siden 1997 ergymnastik, badminton og svømning blevetsuppleret med ergometerroning. Og helt itråd med klubbens stolte traditioner, harHellerup DameRoklub også taget de førstemedaljer hjem. I 1998 blev det til sølv tilSigne Mellemgaard ved de åbne sjælland-ske mesterskaber; i 1999 guld til LoneBanke Rasmussen ved DM – og en samletsjetteplads ud af 26 hold i Vinter-8 grandprix turneringen i ergometerroningen 1999/2000.

Inden for de sidste 25 år er der sket mar-kante ændringer i rotøjet. Fra at kvinderne i1960erne roede med tørklæder for at be-skytte det højt touperede hår til de i 1990er-ne fik kort hår og en påklædning, som blevmere og mere farverig og kropsnær i stilmed udviklingen inden for f.eks. fitness-eller cykeltøj. Uniformstvangen og land-

25 år senere i begyndelsen af 1990ernevar skepsisen over for en sammenlægningmed HR ikke blevet mindre – og da HR valg-te at løse den svigtende medlemstilgangved at åbne op for kvinder, ophørte samar-bejdet om bladet Aaren. Fra 1995 udkomÅrebladet, som organ alene for DamernesRoklub. Allerede i november 1988 havdeDamernes Roklub ændret navn til HellerupDameRoklub, angiveligt for at blive meresynlig i det lokale idrætslandskab i konkur-rencen med HR.

Samarbejdet mellem HR og HDR fortsat-te dog på en række andre områder, sommorgenroning, langture, mandags- og ons-dagsspisning – og ved festlige lejlighedersom nytårsaften, standerhejsning og -stryg-ning.

Romotion – go’ motionMens skiftende bestyrelser og generalfor-samlinger havde diskuteret for og imod ensammenlægning med HR, var medlemssam-mensætning på vej til at ændre sig. Annon-ceringen af bryllupper og barnefødsler for-svandt fra bladets spalter til fordel for invi-tation til møder og ture i Gamle DamersRoklub, der kunne føre sin historie tilbagetil 1941 til Johanne Fornæs’ tid. I løbet af1990erne begyndte medlemstallet igen atstige under indtryk af fitnessbølgen og na-turturismen. Det fremgik af et referat af etbestyrelsesmøde i marts 1996, at der nuvar 175 aktive medlemmer, 55 passive og10 ungdomsroere. Det var i stigende gradkvinder, som havde børnefødslerne bag sig,som ville ro. De kom for at ro, meget oglangt – hvilket et blik på de årlige rostati-stikker vidner om. Allerede i 1967 havdeman registreret en ny interesse for at rolangt. Det år slog Sonja Denbæk og Birthe

Jensen en 26 år gam-mel rekord ved at ro1833 km hver. Men detvar først 22 år senere,at denne rekord blevslået af Jytte Westi,som i 1989 roede 2369km på én sæson. Dette

tal er blevet overgået 10 år senere af – Pinuc-cia Panzeri, som i 1999 roede 2400 km.

Rostatistikkerne viste også, at selv omhovedparten af klubbens medlemmer holdtsig nede under 500 km, så roede de allige-vel mere og mere. Fra ca. 13.000 km i 1978til en total på ca. 40.500 km i 1999.

Til sammenligning kan det oplyses, atJohanne Fornæs i 1927 roede seks ture påtilsammen 18 km. I 1933 kom hun dog heltop på 37 ture og 147 km i alt. Ifølge erin-dringen foregik langtur med frk. Fornæs påden måde, at hun satte sig på styrmands-sædet ved turens start – og der blev hunsiddende, rygende på sin cigar.



100-år s jubilæu

m

Sølvvinder vedsjællandsmes-terskaberne1998 i ergo-meterroning, Signe Mellem-gaard, i ergo-meteret; i bag-grunden LoneBanke Ras-mussen, dervandt DM-guldi samme disci-plin 1999.

Værdige repræsentanter for joggingtøj-stilen.

Håret skal sættes behørigt til roturen. Frisørhappe-ning i DR i 1960erne.

DRs trænings-t-shirts med logo på ryggen.

Pinuccia

Social sammensætningSom omtalt var det i mellemkrigsårene, atdameroningen for alvor blev en populæridrætsgren blandt ugifte – og helt overvejen-de unge – kvinder. Det var helt i tråd medudviklingen inden for idrætten mere gene-relt, hvor stadig flere kvinder gjorde deresentré. I sportsgrene som håndbold, gymna-stik og svømning kom kvinder tilmed i fler-tal i løbet af 1930erne.

DR’s arkiv indeholder en række medlems-protokoller, som kan belyse, hvem det var,som havde lyst til at ro. I 1925 havde klub-ben eksempelvis 111 aktive medlemmer; afdisse var de 67 ansat på kontor, heraf varen stor gruppe telefonistinder eller medar-bejdere på »Hovedtelegrafen«, 16 arbejde-de i butik, fire var i huset, og nogle enkeltevar studerende, kunstnere og akademikere.Medlemmernes alder fremgår desværreikke, ej heller om de var gifte. Men der fin-des ingen opført med titlen »frue«. Kvinder-ne boede over hele byen, kun 20 i Hellerupeller Charlottenlund.

Indtrykket af en klub med mange ungekvinder ansat i butik og på kontor bekræf-tes også af et interview med Johanne For-næs i damebladet Tidens Kvinder fra maj1938. Heri sagde hun bl.a.:

» … at de friske og raske unge Piger, som

om Dagen er beskæftigede paa indelukke-

de Kontorer og i varme Stormagasiner, vil

ud og have frisk Saltvandsluft i Lungerne

og mærke Sundets Bølger vugge under sig

… I de tidlige Morgentimer kommer de sty-

rende paa deres Cykler ud til Hellerup Lyst-

baadehavn, morgenfriske og veloplagte,

det korte Haar staar i Pur om Hovederne

paa dem, de ligner unge Amazoner, som

henrykt har lagt den hede og støvede By

bag sig … kan man tænke sig en sundere

og friskere Optakt til en Arbejdsdag inden

Døre? …. Ballast for hele Dagen – de er ikke

sure og uoplagte, naar de møder paa deres

Gerning, Blodet er kommet i Cirkulation,

Øjnene har faaet Glans, de er lysvaagne og

fulde af Energi.«

Går vi frem til 1940, er billedet stort set detsamme, bortset fra at medlemstallet nu ersteget til 171 aktive, og der er kommet flereelever – skoleelever, sygeplejeelever ellerbarneplejeelever i klubben. Det harmonerer

gangskjolerne forsvandt i løbet af 1960er-ne. I stedet iførte roerne sig træningstøjmed klubbens logo. I 1990erne satte jog-ging-tøjet sit umiskendelige præg på klub-dragterne; t-shirts uden og med ærme,sweatshirts – og todelte heldragter i him-melblåt med logo på ryggen – lette at få afog på – ikke mindst til vands, når der går ensky for solen.

Er der aktivitet til vands – så er klublivet tillands et andet i dag, end det var for 20-25år siden. Det er nyt i klubbens historie, atmange haster hjem, efter at have sikret sig,at de roede km er indført på rokortet. Der-imod er der en stigende interesse for atkomme på kursus for både at blive bedre tilat styre og ro. Men allerede i 1960 sukke-des efter det sande klubliv, f.eks. omkringsankthans, hvor man efter endt tur med af-tensmad og termokaffe ved Strandmøllenhyggede sig i klubben. »Hvad bestilte man,når man sad der i flere timer uden musik,uden mandfolk kun henvist til hinandensselskab?« spurgte en roer i Åren i juli 1960.

Og svarede selv: »Man snakkede, sang,indtog diverse lækkerier og havde det dej-ligt … « Og ikke mindst til pinseballerne påhotel Gylfe i Sletten sendte den anonymeroer en vemodig tanke.

Måske er det ændrede klubliv et resultataf en anden medlemssammensætning, hvormidaldrende, erhvervsaktive kvinder medfamilie har erstattet unge piger under ud-dannelse og uden familie. Allerede i 1979tilbød Lamse at være børnepasser, hvermandag eftermiddag kl. 15-16 – også et sig-nal om, at klubbens medlemskreds var un-der forandring. Bestyrelsen valgte dog atudsende et brev til samtlige mødre om, »atdet ikke var særlig smart, at slæbe de kæresmå med herned om aftenen, bl.a. på grundaf deres sengetider.« Men nutidens livsstil,hvor den individuelle træning og personligeudvikling prioriteres over fællesskabet, harnok også noget at sige.

Måske har fællesskabet taget nye former– det udspiller sig i mindre grad til lands,men i højere grad til vands på turene i Kø-benhavns havn, til Skovshoved, Tårbæk ogSkodsborg og på sommerens langture,hvad enten de går til sommerhuset, rundtom Møns Klint eller til Silkeborgsøerne.



100-år s jubilæu

m

Roning og ungpigeliv fra 1930erne og ind i 1950erne

Klublivet findes i dag mest til vands, men her dog tillands. Langtur med Netto-øl og det hele, 1996.

Damehold, 1933. Rotøjet var meget dristigt og pas-sede bedst til det unge roklientel.

ægte – og sundt. Hvor byen fristede denunge pige med sine lokkende arme – fra ca-féer og butikker til dans og flirt med tilfæl-dige mænd – så var kammeratskabet om-kring roningen karakteriseret af bestandig-hed, forankret i disciplin og gensidig om-tanke. Det var nærmest religiøse strenge,som Fornæs slog an, når talen faldt påklubkammeratskabet:

» … for Rosport har den Fordel frem for alle

andre Idrætsgrene, at det ikke alene er en

Beskæftigelse for en Time eller to, som

Tennis, Hockey eller Gymnastik er det, men

det er et Kammeratskab, der varer fra Sol

staar op, til Sol gaar ned. Vi starter om

Morgenen i vore slanke, lette Baade, og de

bærer os gennem støvfri Luft ud i al den

skønne Natur, Hjertet kan begære. Og i Til-

gift faar vi Sundhed, Styrke og Livsglæde.

Jo vist er Rosporten den rigtige Idræt for

vor Tids unge Piger …« (BT, 26.4.1935)

Med til historien hører naturligvis, at formange af klubbens unge piger udvikledeklublivet sig til en erstatning for deres egenfamilie, som var blevet tilbage på landet, dapigerne flyttede til byen. DR blev en mel-lemstation, mens de boede på et klubvæ-relse – inden de blev gift – måske med enroer. I 1930erne, 40erne og 50erne var dis-se unge kvinder i flertal blandt klubbensmedlemmer, men magten lå hos formandenog bestyrelsen. Dem havde man respektfor, og i sommerhuset sov de – ifølge nogleerindringer – inden for, mens de unge pigerlå i telt på græsplænen.

Kvinderoning og kvindekroppeVi har oven for mødt diskussion om kvin-derne og kaproning, men også andre pro-

blemer, end hvordan kvinder burde forvaltederes fysiske kræfter, fulgte med, da de be-vægede sig ind i en sportsgren, som i ud-gangspunktet var defineret af mænd. Kvin-derne måtte gerne ro – men de måtte ikkestøde an. Kaproning for kvinder skulle i detidligste år være synkron og stilfuld med 26tag i minuttet, og påklædningen skullevære anstændig – og der skulle tages varepå de unge kvinders dyd. Det var idræt mel-lem lyst og disciplin, som idrætshistorike-ren Else Trangbæk så præcist har formule-ret det for kvindegymnastikkens vedkom-mende.

I de ældste romanualer kunne man såle-des finde detaljerede foreskrifter for denkvindelige rodragt. På den ene side skulleden være hensigtsmæssig i forhold til for-målet – på den anden side skulle den ikkevirke udfordrende. Reformdragten – 1880er-nes bud på en kvindelig klædedragt udenkorset og snørreliv – blev forbillede for dennye kvindelige rodragt:

»Det er af Vigtighed, at Dragten ikke paa

nogen Maade hæmmer Legemets frie

Bevægelser, hvorfor det falder af sig selv,

at saadanne Genstande som Snørreliv og

Tournure ere bandlyste i et Fartøj. Kjolen

maa enten have et løst Bluseliv eller ogsaa

tætsluttende, men blødt og elastisk Jersey-

liv. Nederdelen bør ikke være al for lang.

Skoene lette og uden høje Hæle, ligesom vi

også skulle bemærke, at alt for mange

Baand, Sløjfer eller Skæf om Livet ikke ere

praktiske i en Baad.« (Citeret fra Victor

Hansen, Roning, 1893, gengivet i Roning,

nr. 12, 1926, s. 210)

Det bevarede billedmateriale viser, at i DRroede kvinder de første år i nogle lignendedragter. Hertil en sømandsfrakke til at tage

med, at klubben i 1933, som nævnt, havdestartet en ungdomsafdeling for »ungeDamer under 18 Aar«. Ungdomsafdelingendøde hen under krigen – og blev taget opigen i 1950erne. Fra fem medlemmer i 1951voksede afdelingen til en 20-30 stykker, forigen at blive nedlagt i 1965, som konse-kvens af et vigende medlemstal. Pigerneroede fire gange ugentlig, og de kom sålangt væk fra som Søborg – de boede næs-ten alle i etageejendomme. Det var altsåikke pigerne fra de store villaer i Hellerup,som meldte sig til roning.

Men tallene viser også, at den megetstore medlemstilgang havde en bagside;dels udgjorde antallet af passive medlem-mer i nogle år op imod en tredjedel af med-lemstallet, dels meldte ca. halvdelen af denyindmeldte kvinder sig ud inden sæsonenvar slut. Desværre fremgår det ikke hvorfor.Det fremgår imidlertid af andre samtidigeundersøgelser, at de mange passive med-lemmer ikke var et ukendt fænomen indenfor andre idrætsgrene. En opgørelse fra1953 viste således, at inden for roning var80 pct. af medlemmerne passive. For dissemange medlemmer var et medlemskab ligmed et adgangskort til fester og baller.

Roning og byens unge kvinderRoning blev allerede i slutningen af forrigeårhundrede udpeget som en sport, egnetfor kvinder. I de mange interviews, som for-mand Fornæs gav til pressen i løbet af1930erne og 1940erne, fremhæves solen ogden friske luft og det forhold, at roning ikkekrævede mere rent fysisk, end kvindernekunne magte, som roningens store kvalite-ter. Samtidig lagde hun afstand til den op-fattelse, at der ingen farer er for, at kvinde-lige roere kommer til at ligne »Sværvægts-

brydere eller har Arme som Boksere.« Tvært-imod så var kvindelige roere som nævntbåde yndefulde og slanke og i besiddelseaf lige dele mod, snarrådighed og disciplin.

Det er især de mentale sider af roningen,som Fornæs lægger vægt på. Kammeratska-bet var efter hendes mening et næstenukendt fænomen for mange kvinder – menfik de først lejlighed til at opleve det, såmærkede det dem for livet. »Grubleriske ogtrist anlagte Kvinder har faaet Glimt i Øjne-ne og Mod til at Leve Livet …« og en »Ope-rasangerinde, som havde mistet Stemmenfik den igen i Løbet af en Maaned.« fortaltehun pressen i 1927.

I kontrast til byens støv og snavs – bådei overført og konkret betydning – så Fornæsklubkammeratskabet som naturligt og



100-år s jubilæu

m

Pjattede ro-piger ved standeren i 1930erne.

hånd i hånd med kvindernes voksende poli-tiske indflydelse. Taljen kom ned på hofter-ne, barmen blev fladet ud – og håret blevklippet kort. Alligevel var kvindekroppenlangt fra sluppet fri – i hvert fald ikke, nården skulle ud og ro. En gammel roer, ElyHakon Nielsen, kanin årgang 1929, beskri-ver i sine erindringer, hvordan det foregik,når damerne skulle i bådene:

» … når bådene var sat i vandet, stillede vi

op på række på broen iført fuld uniform be-

stående af: Hvide bluser med matroskraver,

blå læggede nederdele til neden for knæe-

ne. Derunder robukser, blå med elastik lige

over knæet, lange strømper og hofteholder

og lærredssko med gummisåler og snøre-

bånd. Nu befalede styrmanden: »Lad fal-

de«, hvorpå nederdelene faldt. Så blev vi

kommanderet i bådene (nederdelene blev

pænt anbragt på spanterne ved siden af

os), og vi roede med lange strømper ud

igennem havneløbet. Så snart vi var fri af

havnen, blev der kommanderet »Well!« Så

blev strømperne frigjort fra hofteholderne

og rullet ned til anklerne. Inden vi atter gik

ind i havnen, måtte strømperne rulles op

igen, og på broen kom nederdelene på

igen. Man var vel anstændige piger.«

Samme Ely var medvirkende til, at de langestrømper blev erstattet af sportsstrømper. Iet anfald af ungdommeligt vovemod varhendes kaproningshold mødt op i sports-

over sig, når man gik i land. I sommeren1905 fik kvinderne nye »uniformer« – langnederdel og en stramtsiddende stribet sø-mandsbluse med skjold. I det ældste roreg-lement er dragten beskrevet som følger:

»Ved daglige Øvelser benyttes blaa- og

hvidstribet Sweater, som paa Brystet er for-

synet med Klubbens Skjold, mørkeblaa

Nederdel og Sko uden Hæle. Ved Kapro-

ning, paa Søndags- eller Langture benyttes

hvid Sweater og mørkeblaat Slips, som fast-

hæftes med Klubbens Stander. Ved Land-

gang skal Holdet være iført en med Klub-

bens Knapper forsynet Stor- eller Jæger-

trøje af samme Farve som Nederdelen. Hol-

dene skal altid være ens paaklædte. Besty-

relsesmedlemmerne bærer som Kendetegn

Klubbens Stander i Guld.« (1911, paragraf 6)

En sang, fra omkring 1906, fortæller om denmentalitet, som herskede i klubben. Lige-som de kvinder, som valgte at iklæde sigreformdragt, især fandtes blandt uddanne-

de og kvindepolitiske aktive kvinder, såmedlemmerne af DR sig også som dem, derbrød med »Arilds Tid«. De havde grebet ro-ret og var skipper på egen båd, de havdeuddannelse og var ikke afhængige af man-dens »store Hyre«.

»Paa alle Punkter Kvinden har

fulgt ganske godt med Tiden,

kækt Konkurrencen op hun ta’r

og kaster sig i Striden.

Vor Tid har just til Overflod

af dem, der har en »Aare«,

mig tykkes, jeg har mere Mod

paa dem, der ta’r en Aare.«

– som der stod i sangen.

I 1920erne ændredes dragten på ny – sø-mandslooket blev mere udtalt med egent-lige matroskraver, men nederdelene blevkortere. Dette harmonerede ganske medændringer i kvindemoden generelt, hvor af-feminisering og maskulinisering af tøjet gik



100-år s jubilæu

m

Kapro-ningshold

1908.

Her ses tydeligt, hvad Ely Hakon Nielsen beskriver: Matrosbluserne, robukserne, de lange strømper og nederdelen, der er pænt foldet ved siden af roerne.

nalen omgivet af solbrændte unge roersker,hvoraf én med en cigaret i hånden. Tanke-vækkende er det for en nutidig betragter, atdet kun havde taget ca. 30 år at gå fra lan-ge nederdele til det næsten bare ingenting.

Roere, jazz og Hotel GylfeMed en stigende seksualisering af rospor-ten blev bestyrelsen stillet over for nye ud-fordringer. Det var ikke længere et spørgs-mål om at overbevise omverdenen om, atroning var ukvindelig – nu handlede det foralvor om at forsvare og bevare de ungekvinders dyd. Problemet var dog ikke nyt,rojournalen og de gamle fotoalbum fortæl-ler allerede fra klubbens tidligste tid ommange langture, hvor der altid var mindstet kontingent galante herreroere til stede,som greb ind, når en åregaffel knækkede –men som også gerne bidrog til underhold-ningen.

I 1928 købte DR et sommerhus vedSletten, og det blev hurtigt et yndet ud-flugtsmål. Få år efter fik Hellerup (herre)Roklub også et sommerhus i området. Inærheden lå badehotel Gylfe, som var etpopulært dansested for unge fra hele detnordkøbenhavnske område. I klubben mød-tes de lørdag eftermiddag efter endt arbej-de med kurs mod nord. Nogle i båd medsommerhuset som overnatningssted – an-dre på cykel med ubekendt overnatnings-sted. For dem, som valgte sommerhuset,var det sengetid senest kl. 0.30 – ellerskunne man risikere midlertidig udelukkelsefra brug af huset. Så de mest danselystneforetrak at sove andetsteds – hvis ikke dedansede natten lang til de skiftende jazz or-kestre. I en kanin-sang fra 1943 kan manlæse om, hvilken rolle disse lørdagsudflug-ter spillede i klublivet:

»Det kan mange Gange hænde,

at vi alle sammen gaar,

i Sletten Havn i Land,

og fester alle Mand.

I DR’s Sommerhus

vi Liv og glade Dage faar,

men ingen glemmer Søen,

skønt et »slag« paa Land vi slaar.«

Bestyrelsen forsøgte at sætte en vis norm

for, hvad der foregik på dansegulvet. Flirt

var ikke velset, »ikke fordi jeg er snerpet,

men man faar mere ud af Sporten, naar

hver Ting holdes for sig«, som frk. Fornæs

udtrykte det. Ligeledes måtte der ikke dan-

ses i rouniformerne. Forklaringen herpå var,

» … at Klubben for nogle Aar siden var kom-

met i Miskredit paa Grund af nogle meget

uheldige Elementer, der var kommet ind i

den, unge Damer, som benyttede Sporten

som Skalkeskjul for en megen vidtdreven

Letsindighed.« (Tidens Kvinder, 26.4.1932,

interview med frk. Fornæs)

Og i jubilæumsskriftet fra 1926 kan manlæse om en sankthansaften, hvor noglekvindelige roere som konsekvens af dennebeslutning pænt måtte blive i båden, uan-

strømper til en stil- og kaproningskonkur-rence – og da udelukkelse var ensbetyden-de med aflysning, lykkedes det at formildefrk. Fornæs. Herefter var sportsstrømperakcepterede. Til gengæld kan man af degamle billeder se, hvordan kvinderne fort-sat sloges med nederdelene og forsøgte atrulle dem op for at undgå, at de blev våde.Nederdelene var besværlige, når bådeneskulle i vandet, varme – og tunge, hvis manfaldt i vandet. De gamle fotoalbum vidnerom, at mere eller mindre grader af afklædt-hed også kom på tale.

Engang i 1930erne skiftede rouniformer-ne stil igen. Shorts, nedringede bluser, høj-hælede sko – kun for udlærte roere – ankel-sokker eller bare ben – og landgangskjolerførst som nederdele i blåt stof med knap-per i kanten, – med dertil hørende hue iLille Per-stil – senere som helkjoler i hvidsatin med en lille matroskrave. Tiden varigen blevet en anden; den sporty kvinde,sund, slank, smidig og solbrun var det nyeideal. De unge roersker måtte vise ben ogbarm – og fotograferne elskede det. I løbet

af 1920erne holdt cigaretten sit indtog iungpigekulturen. Hvor den tidligere havdeværet et tegn på løsagtighed, var den nu etsymbol på begyndende seksuel frigørelseog ligestilling. En ung pige sagde ikke nejtil en cigaret, heller ikke i DR, hvor frk. For-næs i 1937 lod sig forevige til Familie-Jour-



100-år s jubilæu

m

1930-40ernes sporty ro-kvinder med bare ben.

DRs sommerhus 1951.

1930-40ernes landgangskjole. Som dameroer re-præsenterede man også på land roklubben. Derforer damerne behøringt iført landgangstøj til SorøKaproning, 1938.

Siden starten på Damernes Roklub for snart100 år siden, har fem forskellige generatio-ner af kvindelige roere grebet fat i årerne.

Der var pionergenerationen, som varsamtidig med kampen for kvindernes valg-ret i årene omkring 1. Verdenskrig og ind i1920erne. De røg cigar, aflagde korsettet ogsøgte efter nye veje ind i en sportsgren,som hidtil havde været forbeholdt mænd.Kaproning blev til stilroning – og herrernestrikot-agtige beklædning blev til rounifor-mer i sømandsnit. For nogle af disse kvin-

der – deriblandt klubbens mangeårige for-mand Johanne Fornæs – fungerede Damer-nes Roklub som et afsæt for en lederkarrie-re inden for idrætsverdenen – en mulighed,der ellers var lukket for kvinder.

Den næste generation kom til i 1930erneog 40erne. Det var unge piger, som roedemere af lyst end af disciplin. Frigjorte unge

kvinder i lære eller under uddannelse, forhvem roning var den ideelle platform for etliv med »jazz, hav og – måske – elskov«, forat parafrasere PH.

50ernes og 60ernes kvindelige roere togkaproningen til sig – og indfriede dermedpionergenerationens drøm om, at kvinde-

roning skulle være en seriøs idrætsgren

med plads til såvel elite som bredde.Hvor klubben indtil 1960erne havde et

set musikken på Strandmøllekroen »spille-de en dæmonisk »Jazz« saa vore Føddertrippede under Bordet af Iver for at danse«.Ikke engang en kop kaffe måtte damernebyde herreroerne på oppe i sommerhuset,hvis vi skal tro Ely Hakon Nielsens erin-dringer.

Under krigen og lige efter krigen synesproblemerne omkring sommerhusturene atvære spidset til, set fra bestyrelsens side.Det var ikke længere det rigtige kammerat-skab, som trivedes i klubben, og forman-den følte sig på generalforsamlingen i 1948nødsaget til at tage ordet i dette spørgsmål:

»(Turene til Sletten) er steget i et glædeligt

Antal, og i det hele taget synes det, som

om mange Medlemmer er virkelig glade for

den herlige Plet, vi ejer deroppe. Huset har

været flittigt besøgt, men det helt rigtige

Kammeratskab her er ikke i højsædet. Fra

at være et Samlingssted for samtlige Klub-

bens Medlemmer har man Indtryk af, at

Huset af og til benyttes som »Hotel«, hvor

man for 1. Kr. sikrer sig en Soveplads i

Huset, og man indfinder sig, naar f.eks.

»Gylfe« lukker sine Døre. Det har vist til

Tider været meget smaat med Overholdel-

sen af vort Hus-Reglement, der har desvær-

re været flere Klager derover, men dette

skal nok blive rettet i den kommende Sæ-

son. Sommerhuset er aabent for alle aktive

Medlemmer, og vi skal nok oplyse derom

og drage omsorg for, at enhver Besøgende

skal have det hyggeligt og rart.«

(Damernes Roklub, Nr. 1 Januar 1948)

Hjemme i Hellerup var det heller ikke heltenkelt at holde de to køn adskilt – og sletikke efter at DR i 1934 flyttede over ved si-den af Hellerup (herre) Roklub. Et mands-højt plankeværk blev opført helt ud til bol-værket, med et pigtrådshegn ud i vandet.På trods af hegnet roede mænd og kvindersom omtalt sammen om morgenen i1930erne, med en dukkert på bade-anstalten og efterfølgende the hos herrer-ne. At det nogle gange fik følger, vidnerklubbladene om. Mange DR’ere er blevetgift med en HR’ere eller en roer fra én af deandre klubber i Svanemøllebugten.

Midt i halvtredserne blev tonen omkringhotel Gylfe mildnet. På pinseturen i 1954gik frk. Fornæs ifølge klubbladets referatrundt og hyggede og klarede saucen, mensandre satte hår eller tog solbad. Efter mid-dagen uddeltes »nattegn« til de piger, somkunne komme stille hjem – »så der blevdanset længe på »Gylfe« den aften …(Damernes Roklub, nr. 97 juli 1954). Indtil1963 fungerede Gylfe som hotel og danse-sted. Da det lukkede, fortsatte man på Slet-ten kro – dog langt fra i et omfang som før-hen. Om vinteren var der bal i de lokale ro-klubber, men fra midt i 1960erne svandtinteressen. »Hvor blev I af piger?« spurgteen ungdomsroer i 1967, da der stort setikke var mødt nogen op til eftermiddagsbali KVIK med pigtrådsmusik, bøf-sandwich,sodavand og 200 æbleskiver.



100-år s jubilæu

m

Afslutning Fem generationer af kvindelige roere på 100 år

På denne udflugt er både korset og strømper smidt;strømperne hænger til tørre i teltdugen og det med-bragte grillkød får bank med en tom vinflaske.

Instruktørkursus i Øbrohallen vinteren 1941-42.

ror langt om sommeren – og som, når vinte-ren sænker sig, foretrækker ergometeretfrem for lænestolen.

Fem generationer på 100 år – et vidnesbyrdom kvinderoningens bestandighed – menogså om dens evne til at følge med tiden.

klart ungdommenligt præg, så blev det i sti-gende omfang op igennem 1970erne og80erne modne kvinder, der fik lyst til at ro.De som ville ro om kap, blev til veteraner,og de som ikke ville, ønskede at forene mo-

tion og hygge i pauserne mellem jobbet ogfamilien.

I årene omkring årtusindeskiftet er end-nu en ny generation kommet til. Det erkvinder, som vil være »fit for fight«, som



100-år s jubilæu

m

Kombineret0tter ved EMpå BagsværdSø 1953.

De modne dameroere, der tog roning seriøst, men også passede famile og karriere.

Veltrænede, energiske, målrettede kvinder med karriere og en del år på bagen. Ergometerkaproning 2000.

Anvendt litteraturDamernes Roklub 1901-1926, udg. Damernes RoklubDamernes Roklub 1901-1976, udg. Damernes RoklubGentofte Sogneraads offentlige Forhandlinger i Aarene 1918-19Henningsen, Povl: Jazz, Hav og Elskov, Aandehullet 3, 1933, s. 33-36McCrone, Kathleen E.: Sport and the Physical Emancipation of English Women 1870-1914, London, Routledge 1988Rostatistik, Damernes Roklub 1927 og 1933, Det kgl. Bibliotek, afd. for SmåtrykSkjerk, Ole og Poulsen, Anne Lykke »Ikke paa Pigekammeret – men paa Førersædet« Idrætshistorisk Årbog, 1997,

s.111-123Saugman, E.M.: Roning i Idrætsbogen bd. 2, red. A.C. Meyer, Kjøbenhavn, Chr. Erichsens Forlag, u.å.Thesander, Marianne: Det kvindelige ideal, København, Tiderne Skifter 1994Trangbæk, Else m.fl.: Dansk idrætsliv. Bd. 2 Velfærd og fritid 1940-96, København, Gyldendal 1995Trangbæk, Else: Kroppen mellem lyst og disciplin. En historie om kvinder, krop og idræt i slutningen af 1800-tallet.

Den jyske historiker, 53, 1990, s. 97-112Trangbæk, Else: Mellem leg og disciplin. Gymnastikken i Danmark i 1800-tallet, Abybro, Bogforlaget Duo Aps, 1987Åren, 1968, nr. 2

roningen. Også her gjorde klubsamarbejdesig gældende, idet vi have en »stor« firer,hvor vi dannede hold med to piger fra Ge-fion. Vores bedste båd var imidlertid dob-belt-sculleren med Hanne og Janne, dervandt næsten alt, hvad de stillede op i, ogkun et kedeligt uheld med båden forhindre-de dem i at blive Europamestre.

En meget stor del af vore roere er og varlangtursroere, og endnu en gang gjordesamarbejdet sig gældende. Mogens Thom-sen fra HR, Jürgen Freund fra W.S.V.G. ogjeg fra DR mødtes sommeren 1968 og blevenige om, at Bad Godesberg var lige envenskabsklub for os, og snart udvikledesamarbejdet sig. Mange roere fra BadGodesberg kom her til klubberne for at prø-ve at ro på »rigtigt vand«, og vore medlem-mer tog sydpå for at prøve at ro med toårer, der var et næsten ukendt begreb i

Da jeg blev valgt til formand i februar 1966,var jeg helt ukendt med bestyrelsesarbej-de, men der var ikke andet at gøre end tagefat, og der var nok at tage fat på. Medlems-tallet var meget lavt, og der var ikke rigtignoget, der fungerede i klubben. Men vedhjælp af gamle og unge medlemmer, deralle udførte et stort arbejde, blev proble-merne vendt og drejet, og problemer, ja,det er jo bare opgaver, der skal løses, og deblev løst. Med medlemmernes hjælp blevhuset og bådene sat i stand, så det var enfin klub, der i hylende snestorm hejstestanderen i april 1966. Og langsomt komaktiviteterne og glæden tilbage til klubben.Ideerne til at skaffe nye medlemmer varmange, og ved sæsonens slutning var med-lemstallet næsten fordoblet.

Godt nok, men problemerne var ikke løstmed det. Næh, for nu begyndte de storeherreklubber, KR, KVIK og SKJOLD, at op-tage kvindelige medlemmer, og det kunneselvfølgelig mærkes, både i vores klub ogpå den anden siden af plankeværket i Hel-lerup Roklub. Vi holdt nogle fælles møderom sammenlægning contra samarbejde, ogder var nogle voldsomme diskussioner, dermundede ud i et stærkt og udvidet samar-bejde, hvor også vore reglementer blev til-passede, og samarbejdet fungerede vældiggodt i mange år.

Også på kaproningsbanen gjorde DR siggældende i slutningen af 60erne og begyn-delsen af 70erne. Vi havde nogle gode hold,der både blev Danmarksmestre og Nordi-ske mestre. Der var fremgang over hele lin-jen, idet de gode hold trak nye piger til kap-



100-år s jubilæu

m

Elinor Kisums formandsperiode – 1960erne og 70erne og igen i 80er/90erne

Elinor Kisum formand 1966-77 og 1989-91.Fællestur i Tyskland i anledning af 25 års jubilæet med venskabsklubben Bad Godesberg. Roere fra HDR, HRog BG på vej gennem en sluse.

Janne Vegner og Hanne Petersen, klubbens vinderpar.Fælles klubblad for HDR og HR indtil 1995. >

der med alt, hvad man kunne ønske sig, dervar god musik og dans i bådhallerne, dervar kæmpebål på vandet og sidst, men ikkemindst, et stort fyrværkeri på havnemolen.Men desværre, alting får en ende, og detgjorde disse store Sankt Hans-fester også.Det var trods alt et stor arbejde for klubber-nes medlemmer.

Nu vi taler om samarbejde, så er samarbej-det med Gentofte kommune en vigtig brik iklubbens liv. I begyndelsen af min for-mandsperiode var dette samarbejde ikkefor godt. Men efter et borgmesterskiftekom der andre »boller på suppen«, og detresulterede i en stor udvidelse og nybyg-

ning af vort klubhus, der efterhånden varalt for lille til at rumme klubbens medlem-mer og den store flåde, vi havde fået. Vortnye klubhus blev indviet i 1976, samme årsom klubben kunne fejre sin 75-års fødsels-dag. Det blev indviet med pomp og pragtved standerhejsningen. Den forgik ikke isnestorm som for 10 år siden. Nej, solenskinnede fra en skyfri himmel, og det varrigtig forår.

Standerhejsningen i 1976 var vel en af destørste roklubben har holdt. Bådpladsenvar fuld af mennesker, og der var indbudtegæster både fra kommunen, DFfR og fraW.S.V.G., ligesom mange københavnske ro-klubber var repræsenteret. Der skulle navn-gives otte både. Pengene til bådene varkommen som gaver fra blandt andet Gen-tofte kommune og flere store fonde, der al-tid har været parate til at støtte rosporten.Og så må vi jo også huske, at HellerupDameRoklub, som vor klub nu hedder, erverdens ældste dameroklub, det argumenter godt at bruge i en ansøgning. Jeg må iden forbindelse ikke glemme klubbensegne medlemmer, der havde udvist storeopfindsomhed med tombola og meget an-det for at skaffe penge.

På selve fødselsdagen den 19. septem-ber 1976 blev der holdt en stor reception,mens der den følgende lørdag blev festetpå en af Københavns store restaurantermed ca. 250 delagere. Der var mange ind-budte gæster, ligesom vore venner fra Tysk-land og Holland var med til at fejre HDR.

Efter denne kraftanstrengelse med nythus, nye både, masser af fester, gæster oggaver fandt HDR igen tilbage til dagligda-

Danmark uden for kaproning. Og at se detvekslende landskab glide forbi på begge si-der af båden er en oplevelse.

Samtidig udviklede det internationalesamarbejde sig også, så mange af voremedlemmer var med på FISA-ture i andrelande, fx Holland, Tyskland, Norge, Schweizog i 1976 i Berlin.

Det var i det hele samarbejdets tid. Ogsåde samlede vandsportsklubber i Helleruphavn havde lært at samarbejde. Det førteblandt andet til nogle store havnefester iforbindelse med Sankt Hansaften i nogle år.Alle fem klubber lagde et stort arbejde i atgøre denne aften til noget helt specielt. Dervar optræden i havnebassinet, der var bo-



100-år s jubilæu

m

Stander-hejsningi jubilæ-umsåret1976.

Ellinor Kisum døber Miss Sophie ved 90-års jubilæ-et. Efterfølgeren som formand, Anne Bruun Ander-sen, rejser åren (t.h.).

I sommeren 1981 blev samarbejdet medHellerup Roklub styrket med starten påLangdistance-motionskaproningsstævnet,også kaldet LDMKR. Da Gitte Christofferseni november samme år blev formand forDamernes Roklub, blev der ret kort efterindledt møder mellem de to klubbers besty-relser. Det første mål var at samordne in-struktionen af kaninerne og samtidig tilret-te de to klubbers reglementer, så de i vi-dest mulig omfang blev ens. Den fælles in-struktion kom til at fungere godt; mens detvar væsentligt sværere at opnå enighed påreglementsområdet.

For mange var kaproning på den tid nær-mest et fy-ord – det kostede penge, og detat konkurrere var lettere odiøst. I starten af

1980erne havde DR kun et par regulære ka-proere, som vi ikke så meget til i klubben,da de trænede på Bagsværd Sø. Men daman ikke kan komme uden om lysten til atkonkurrere, var der grundlag for fortsæt-telse af Langdistancemotionskaproningen,og dette stævne var vel også en af forløber-ne for de langdistancekaproninger, vi i daghar på landsplan med tilhørende Danmarks-mesterskaber. Vor LDMKR var hovedsageliget tilbud til Københavns-kredsens klubber,og vi havde da også deltagende hold fra 15-16 klubber. Vi fik en meget god støtte fraStrøget i Hellerup med daværende HellerupBank i spidsen.

Ved generalforsamlingen 1982 blev jegvalgt til formand. Efterhånden foregik flereog flere ting fælles i de to roklubber. Dendaglige roning og efterroning, weekendturetil Sletten til enten det ene eller det andetsommerhus eller Kredsens lejrgrund vedNivå Havn. I 1985-86 blev tankerne om ensammenlægning af klubberne mere ogmere konkrete, og hver af klubberne ned-satte et udvalg, der skulle undersøge kon-sekvenserne af en sammenlægning. I beggeklubber var der stærke kræfter på de tofronter, og for nogle kunne en sammenlæg-ning ikke gå hurtig nok. Når man på denmåde kuglegravede de to roklubber, måttealle parter erkende, at det ikke bare varøkonomiske og strukturelle forskelle, men iendnu højere grad grundlæggende kulturel-le forskelle, der hindrede etableringen af énroklub i Hellerup Havn.

Med istandsættelsen af de gamle film-studiehaller havde klubberne i HellerupHavn fået nogle fælles faciliteter, og der

gen, og klubbens medlemmer hyggede sig iden nye stue, hvor der hver aften efter rotu-ren eller vintermotionen var samling om af-tenkaffen eller teen med brød til. Det koste-de en rund femmer. Der var altid plads tilén til rundt om bordet, og klublivet blom-strede.

I 1978 efter 12 år i formandsstolen trak jegmig tilbage. For husk, man skal holde op,mens der bliver sagt: »Hvorfor går du?«.Man skal ikke vente, til der siges: »Hvorforgår du ikke?«.

I de følgende år kom der unge markanteformænd i klubben, formænd, der alle harsat deres præg på livet, men den, der mar-kerede sig mest, var Karen Stahlschmidt,endda så meget, at hun blev håndplukkettil at være formand i DFfR’s Københavns-kreds. Karen overtog dette arbejde i 1989,og da det blev så pludseligt bestemt, blevjeg bedt om at være formand i min gamle

klub, hvor medlemmerne stadig flokkedes.Standerhejsning, kanindåb og diverse fes-ter blev alle holdt sammen med HR, ogsamarbejdet fungerer stadig godt.

I 1991 var der igen en rund fødselsdag atfejre, nemlig HDR’s 90 års dag. Der var igennye både til standerhejsningen, og en afdem blev – selvfølgelig – døbt »MissSophie«. Det var jo en gammel dame på 90år, der blev fejret. Selve fødselsdagsfestenforegik i bådhallen, der var pyntet flot op,og et nyt rødt tæppe dækkede hele gulvet.Der var som sædvanlig mange gæster, ogogså vores venskabsklub fra Bad Godes-berg var repræsenteret.

Til generalforsamlingen i 1991 trådte jegså tilbage igen, denne gang »forever«. Ogjeg kunne trygt overlade tøjlerne til AnneBruun Andersen.

Ellinor Kisum



100-år s jubilæu

m

Samarbejde i midten af 80’erne – Karen Stahlschmidts formandsperiode

Karen Stahlschmidt, formand 1983-88.

Da jeg i 1991 tog over efter Ellinor Kisum,var klubben en meget velfungerende roklubog en klub i stærk udvikling.

I de kommende år måtte vi begrænsemedlemstallet ved at have ventelister fornye medlemmer. Interessen for at ro varmeget stor på damesiden, og vore instruk-tører var virkelig på arbejde. Der var »fuldthus« både til kanindåb, LDMKR og andrearrangementer i årets løb, især børnejule-træerne, nytårsaftensfesterne – traditioner,som jeg synes, betyder uendeligt meget ien klub. Der var også altid en vagt, der la-vede kaffe/te og brød på alle hverdagsafte-ner efter roturene, så alle kunne sætte signed og »hygge«, inden man kørte hjem. Deter noget, der er med til at holde den socialedel af klublivet ved lige, så alle nye og»gamle« lærer hinanden at kende. Det gæl-

blev etableret et Havneudvalg, der sammenmed havnefogden skulle koordinere brugenaf hallerne. Det var på mange måder et giv-tigt samarbejde, der medførte større forstå-else havnens klubber imellem.

Sammen med andre idrætsforeninger iGentofte gik vi fra DR med i »Sjov sommer iGentofte«. Vi – dvs. DR, HR, Nova og Skovs-hoved Roklub – lavede forskellige roaktivi-teter for kommunens skoleelever i tre uger isommerferien. Der var mange sjove ople-velser, og vi havde meget glæde af de små»Tipscullere« på vore ture i lokalfarvandet.Desværre gav det ikke ret mange nye med-lemmer til vor lille ungdomsafdeling, og ef-ter nogle år stoppede vor deltagelse i dissekommunale sommeraktiviteter.

I vinteren 1983-84 satte vi stuen i stand.Der blev malet, vi fik nyt gulvtæppe og GDRstod for nyt betræk til møblerne, så klub-ben var klar til ved standerhejsningen 1984,

at fejre klubhusets 50 år på denne side afhavnen. Det blev en festlig dag med mangebesøgende, og vi benyttede samtidig lejlig-heden til at fejre Lamses 50 års medlem-skab af klubben.

Mange af vore gode traditioner, fx Tre-kantmatchen (mellem dameroklubberne),Skovsermatchen, juleroningen og børne-juletræet tiltrak vor medlemsskare, dergennemgående bestod af modne piger, derforuden mange timer på vandet også lagdevægt på den sociale del af klublivet.

I februar 1988 blev jeg valgt til formandfor DFfR’s Københavnskreds, og EllinorKisum overtog ved standerhejsningen sam-me år igen formandsposten i DamernesRoklub.

Karen StahlschmidtLavet i samarbejde medGitte Christoffersen



100-år s jubilæu

m

Lamse, still goingstrong 1999. Lamseblev medlem i 1934,instruktør 1942 ogblev, efter en megetaktiv indsats for ro-klubben igennem 40år, æresmedlem 1976.

Klublivet med børne-juletræ og andre arran-gementer blev prioriterethøjt i Annes formands-periode.

Anne Bruun Andersens formandsperioden i 90’erne

Anne Bruun Andersen, formand 1992-97.

På baggrund af sammensætningen af klub-bens medlemmer vil klubben p.t. satse påat være en motionsroklub for voksne kvin-der. Hovedparten af klubbens medlemmerer erhvervsaktive, mange i krævende job,hvor de til fulde får tilfredsstillet deres soci-ale behov. Og mange har også en travl

hjemmefront med mand, børn, hus og vov-se m.v. Derfor er »hyggen« efter roturenflyttet ud i bådene. Og i vintersæsonen tilroergometrene og gymnastikken. Medlem-merne kommer for at ro, når de kan afse tidtil det, og mange vil ro langt. Det viser ro-statistikkerne for de seneste år.

Klubben vil ikke satse på kaproning, mender er dog medlemmer, der målrettet træ-

der også »madaftnerne« om mandagen i ro-sæsonen.

Samarbejdet med Gentofte kommunehar været upåklageligt. Vore ønsker ognødvendige reparationer er for det mesteblevet udført. Det var nogle dejlige årsom formand i en dejlig roklub, men detstoppede, da jeg i to og et halvt år rejstetil USA i forbindelse med min mands job.Inden min formandstid var jeg næstfor-mand, husforvalter og materialeforval-ter. Efter mig tog Jytte Nielsen over somformand.

Anne Bruun Andersen



100-år s jubilæu

m

Jytte Nielsen, formand 1998-99/næstformand 2000, her på tur til Bornholm.

Et kig ind i det næste århundrede – Interview med bestyrelsen

Hanne Iversen, formand 2000-2001.

Styrmands- oginstruktørkur-serne har storsøgning.

Ungdomsroerne under ledelse af Julie Kihl.

I 1995 røg det nære samarbejde med HR om udgivel-sen af fællesbladet. Nu hed klubbladet Årebladet.

vore roere til at blive fortrolige med van-dets udfordringer og at udvikle en korrektroteknik.

Den nuværende formand, Hanne Iver-

sen, arbejder sammen med bestyrelsenmod en fladere struktur. Det betyder, at derskal delegeres endnu mere ud til medlem-merne i form af udvalg. Der er allerede idag et velfungerende materialeudvalg, derfx har sørget for, at alle klubbens både in-

den jubilæet har fået flotte hvide dæk, nyeblå ror- og fangliner, og at alle bådene stårpå en bådvogn, der er i orden. Og så har denaturligvis også repareret andre »småska-vanker«, og de vejleder med gode råd tilden årlige bådrengøring. Vi har også et ro-aktivitetsudvalg, der sammen med roaktivi-tetschefen står for forskellige roarrange-menter i løbet af sæsonen (her kunne dergodt bruges nogle flere). Det sker i et tæt

ner til sved på panden-roning, tonseture,marathon og motionskaproning. Og der erogså mange medlemmer, der træner flittigti ergometrene om vinteren, og mange harmarkeret sig ved forskellige mesterskaberinden for DFfR, og har opnået fine resulta-ter.

Det er vanskeligt at få ungdomsroere, ogdet er meget krævende at have en ung-domsafdeling. Klubben har derfor besluttet,

at man ikke vil have en egentlig ungdoms-afdeling i indeværende sæson.

Klubben vil til gengæld følge op på detmål, som rocheferne satte sig i 90erne, omat sende flere medlemmer på kurser. Det erDFfR ’s instruktørkurser – både A, B, C, ogD-moduler – langtursstyrmandskurser ogmaterialekurser. Og så naturligvis voreegne korttursstyrmandskurser, som vi laversammen med HR. Formålet er at uddanne



100-år s jubilæu

m

Yderst t.v. ses denårlige bådrengø-ring. T.v. Er klub-huset ved at få enkærlig hånd op tiljubilæet. T.h. bliveren ny båd afhentethos bådebyggeren.

Yderst t.v. er der klubhygge. T.v.svømmes mellem årerne i forbin-delse med en kæntringøvelse (seoven over).

gamle møbler. Så har vi også et sommer-husudvalg, der tager sig af vores dejligehus på Søren Allé i Sletten. Det er både hu-set og haven, der skal passes, og de harogså tjæret taget. Der er en redaktion, dersørger for, at Årebladet udkommer 10 gan-ge om året. Hensigten er at etablere et nytudvalg, når en ny opgave skal løses. På den

samarbejde med klubbens mange instruk-tører, så vi også får kaninerne med til deforskellige arrangementer. Vi har et indret-ningsudvalg, der har sørget for, at klubbener blevet gjort i stand til jubilæet. Der erblevet malet, køkkenet er blevet gjort istand, vi har fået flotte søkort på væggene.Vi har fået nye møbler og nye hynder til de



100-år s jubilæu

m

HDRs roere er ude i al slags vejr; nogle gange er deris udvendig, nogle gange indvendig.

Årets kanindåb ser nogle frem til med mere glædeend andre … Her dåben 2000.

Vintergymnastikken er populær, skønt der bliver stønnet grundigt under udøvelsen.

Klubbladet i sin nuværende form. Bladet udkommer10 gange årligt og oplyser om alt fra arrangementerover turreferater til mærkedage.

måde kan klubbens medlemmer deltage ef-ter evner, lyst og mulighed for at afse tid,lige på det rette tidspunkt. Udvalgene refe-rerer til bestyrelsen, og der er ikke nødven-digvis bestyrelsesmedlemmer i alle udvalg.Et arrangementsudvalg er ved at blive eta-bleret, og et husudvalg er på vej. Ideenmed udvalgene er, at alle klubbens med-lemmer aktivt skal bidrage til at få den klubog den sport, som vi alle holder af, til atfungere maksimalt. Man går ikke til roning,

man er roer. Derfor skal vi alle yde en ind-sats og leve op til sloganet roning – en livs-

stil. — . —

En stor tak fra klubben til GDR for kikkertenog industriopvaskemaskinen, som de gavos i anledning af jubilæet, og tak for denstore indsats GDR yder og har ydet for klub-ben i de 60 år, de har eksisteret.

Sidst men ikke mindst takker klubben forde 100.000 kr. fra Tuborgfondet, som vi harfået til at anskaffe en 4-årers inrigger ro-båd, og et tilskud på 25.000 kr. fra Krista

og Viggo Petersens Fond til de tre øvrige 2-årers inriggere, som vi anskaffer i anled-ning af jubilæet. Vi takker også Nykredit for8.000 kr. til køb af nyt inventar. De nye bådevil blive døbt ved standerhejsningen i 2001.



100-år s jubilæu

m

Hellerup DameRoklub var repræsenteret med to både ved år 2000’s store nationale begivenhed: åbningen afØresundsbroen. Fra venstre: Olga Brüniche-Olsen, Birthe Sørensen, Pia Knuthsen, Gerda Engholm, Ning deConinck-Smith og Nina Brüniche-Olsen.

Trekantmatchen ud-føres på landjordeni ro-ergometeretgrundet dårligt vejr.

Klubbens dejligesommerhus er ble-vet noget størresiden 1951 (se side23).

Billedfortegnelse

HDR: Side 4, 12, 13, 14, 14, 15, 15, 16, 18, 20, 23, 25, 26, 26, 27, 28, 29, 29, 30, 31, 33, 34, 35, 36, 37, 38,39, 40, 41, 42, 43

HR: Side 2, 15, 28

Lokalarkiv: Side 5, 7, 8, 10, 11, 15, 22, 25

POLFOTO: Side 6, 12, 17, 21, 22

45hel l erup damerok lub

100-år s jubilæu

m

Kass. Ingeborg Kofoed HansenRochef Gunhild HansenMat.forv. Liss JohansenSekr. Edith NielsenHusforv. Kamma FolkmarKapr.chef Ellen Traberg

1949 Form. Johanne FornæsNæstf. Else GrønbekKass. Edith NielsenRochef Gunhild Hansen Kirsten MølgaardSekr. Liss JohansenKapr.chef Ellen TrabergHusforv. Kamma Folkmar

1950 Form. Johanne FornæsNæstf. Else GrønbekKass. Edith NielsenRochef Gunhild HansenMat.forv. Kirsten MølgaardSekr. Liss JohansenKapr.chef Ellen TrabergHusforv. Kamma Folkmar

1951 Form. Johanne FornæsNæstf. Else GrønbekKass. Edith NielsenRochef Gunhild HansenMat.forv. Kirsten MølgaardSekr. Liss JohansenKapr.chef Ellen TrabergHusforv. Kamma Folkmar

1952 Form. Johanne Fornæs Næstf. Else GrønbekKass. Edith Nielsen Rochef Gunhild Hansen Mat.forv. Kirsten MølgaardSekr. Liss Johansen Kapr.chef Ellen Traberg Husforv. Kamma Folkmar

1953 Form. Johanne Fornæs Næstf. Else GrønbekKass. Edith Nielsen Rochef Gunhild Hansen Mat.forv. Inger Lintrup Holm Sekr. Liss JohansenKapr.chef Kirsten MølgaardHusforv. Kamma Folkmar

1954 Form. Johanne FornæsNæstf. Else GrønbekKass. Edith NielsenRochef Gunhild HansenMat.forv. Inger Lintrup HolmSekr. Liss JohansenKapr.chef Kirsten MølgaardHusforv. Kamma Folkmar

Mat.forv. Liss JohansenSekr. Ingeborg Kofoed HansenHusforv. Erna Lyngbæk

1942 Form. Johanne FornæsNæstf. Gerda BruunKass. Else GrønbekRochef Inger Marie HansenMat.forv. Liss JohansenSekr. Ingeborg Kofoed HansenKapr.chef Ketti MortensenHusforv. Edel Christensen

1943 Form. Johanne FornæsNæstf. Else GrønbekKass. Ingeborg Kofoed HansenRochef Inger Marie HansenMat.forv. Liss JohansenSekr. Gunhild HansenKapr.chef Ketti MortensenHusforv. Anne Lise Storm

1944 Form. Johanne FornæsNæstf. Else GrønbekKass. Ingeborg Kofoed HansenRochef Gunhild HansenMat.forv. Liss JohansenSekr. Anne Lise StormKap.chef Grethe GrønlundHusforv. Kamma Folkmar

1945 Form. Johanne FornæsNæstf. Else GrønbekKass. Ingeborg Kofoed HansenRochef Gunhild HansenMat.forv. Liss JohansenSekr. Anne Lise StormKap.chef Grethe GrønlundHusforv. Kamma Folkmar

1946 Form. Johanne FornæsNæstf. Else GrønbekKass. Ingeborg Kofoed HansenRochef Gunhild HansenMat.forv. Liss JohansenSekr. Gerda JørgensenKapr.chef Grethe HveenHusforv. Kamma Folkmar

1947 Form. Johanne FornæsNæstf. Else GrønbekKass. Ingeborg Kofoed HansenRochef Gunhild Hansen,Mat.forv. Liss JohansenSekr. Gerda JørgensenKapr.chef Grethe HveenHusforv. Kamma Folkmar

1948 Form. Johanne FornæsNæstf. Else Grønbek

1934 Form. Johanne FornæsNæstf. Gunvor BjørnKass. Elisabeth OlsenRochef Inga SchmidtMat.forv. Grethe ToxværdSekr. Astrid MadsenHusforv. Tove Beck

1935 Form. Johanne FornæsNæstf. Gunvor BjørnKass. Elisabeth OlsenRochef Inga SchmidtMat.forv. Grethe ToxværdSekr. Astrid MadsenHusforv. Frida Holme

1936 Form. Johanne FornæsNæstf. Gunvor BjørnKass. Elisabeth OlsenRochef Inga SchmidtMat.forv. Grethe ToxværdSekr. Astrid MadsenHusforv. Frida Holme

1937 Form. Johanne FornæsNæstf. Bine MatzenKass. Elisabeth OlsenRochef Inga SchmidtMat. forv. Grethe ToxværdSekr. Lis HoepnerHusforv. Frida Holme

1938 Form. Johanne FornæsNæstf. Bine MatzenKass. Elisabeth OlsenRochef Ketti MortensenMat.forv. Grethe ToxværdSekr. Lis HoepnerHusforv. Frida Holme

1939 Form. Johanne FornæsNæstf. Gerda BruunKass. Else GrønbekRochef Ketti MortensenMat.forv. Grethe ToxværdSekr. Herhta LarsenHusforv. Frida Holme

1940 Form. Johanne FornæsNæstf. Gerda BruunKass. Else GrønbekRochef Gerda HansenMat.forv. Grethe ToxværdSekr. Herhta LarsenHusforv. Erna Lyngbæk

1941 Form. Johanne FornæsNæstf. Gerda BruunKass. Else GrønbekRochef Gerda Hansen


00-års jubilæum 44hel l erup damerok lub

1925 Form. Johanne JensenNæstf. Ingrid NielsenKass. S. WillemannRochef Aster GentsMat.forv. E. Schledermann

1926 Form. Johanne FornæsNæstf. Ester KleistKass. Signe WillemannRochef Aster GentsMat.forv. Else Schledermann

1927 Form. Johanne FornæsNæstf. Ester KleistKass. Signe WillemannRochef Inger MøllerMat.forv. Else Schledermann

1928 Form. Johanne FornæsNæstf. Ester KleistKass. Signe WillemannRochef Inga SchmidtMat.forv. Else Schledermann

1929 Form. Johanne FornæsNæstf. Margrethe NielsenKass. Ellen JensenRochef Inga SchmidtMat.forv. Gerda Bruun

1930 Form. Johanne FornæsNæstf. Margrethe NielsenKass. Elisabeth OlsenRochef Inga SchmidtMat.forv. Gerda Bruun

1931 Form. Johanne FornæsNæstf. Margrethe NielsenKass. Elisabeth OlsenRochef Inga SchmidtMat.forv. Gerda Bruun

1932 Form. Johanne FornæsNæstf. Gunvor BjørnKass. Elisabeth OlsenRochef Korna SørensenMat.forv. Gerda BruunSekr. Inga SchmidtHusforv. Grethe Toxværd

1933 Form. Johanne FornæsNæstf. Gunvor BjørnKass. Elisabeth OlsenRochef Inga SchmidtMat.forv. Korna SørensenSekr. Gerda BruunHusforv. Grethe Toxværd

1914 Form. Aase KærnKass. I. M. BangRochef Ragna Schroll

1915 Form. Aase KærnKass. I.M. BangRochef Ragna Schroll

1916 Form. I.M. BangKass. Elisabeth NielsenRochef Johanne Jensen,

1917 Form. I.M. BangKass. Elisabeth NielsenRochef Johanne Jensen

1918 Form. I.M. BangKass. Aase KærnRochef Johanne Jensen

1919 Form. Aase KærnKass. Elisabeth NielsenRochef Johanne Jensen

1920 Form. Johanne JensenKass. G. MaegaardRochef Ida BojsenMat.forv. Gertha Petersen

1921 Form. Johanne JensenNæstf. G. MaegaardKass. B. BotteletRochef E. SørensenMat.forv. H. Christiansen

1922 Form. Johanne JensenNæstf. G. MaegaardKass. Inger SkovRochef Aster GentsMat.forv. Yrsa Colding

1923 Form. Johanne JensenNæstf. G. MaegaardKass. S. WillemannRochef Aster GentsMat.forv. Yrsa Colding

1924 Form. Johanne JensenNæstf. Elisabeth NielsenKass. S. WillemannRochef Aster GentsMat.forv. E. Schledermann

1901 Form. Gerda BredsdorffKass. Marie JensenRochef D. EngelbrechtMat.forv. E. Paul Petersen

1902 Form. Gerda BredsdorffKass. Marie JensenRochef D. EngelbrechtMat.forv. E. Paul Petersen

1903 Form. Gerda BredsdorffKass. Marie JensenMat.forv. E. Paul Petersen

1904 Form. Gerda BredsdorffKass. E. Paul PetersenRochef Fanny Cohn



1907 Form. Gerda BredsdorffKass. Meta SkovRochef Fanny Cohn

1908 Form. Helene LindbæckKass. Meta SkovRochef Fanny Cohn

1909 Form. Helene LindbæckKass. Meta SkovRochef Fanny Cohn

1910 Form. Yelva LeanderKass. Meta SkovRochef Margr. Clemmensen

1911 Form. Yelva LeanderKass. Helene LindbæckRochef Margr. Clemmensen



HDR’s bestyrelse m.v. 1901 til 2001

47hel l erup damerok lub

100-år s jubilæu

mhel l erup damerok lub1


1983 Form. Karen StahlschmidtNæstf. Gitte ChristoffersenKass. Hanne KristensenSekr. Mette CederkvistRochef: Helle Smedegård og HelleMikkelsenHusforv. Synnøve MikkelsenMat.forv. Else ChristensonUngdomsleder: Gitte SørensenSuppl. og sommerhusforv. GunhildR. HansenSuppl. Tine Hartmann

1984 Form. Karen StahlschmidtNæstf. Gitte ChristoffersenKass. Hanne NicolajsenSekr. Mette CederkvistRochef: Helle Smedegård og HelleMikkelsenHusforv. Jytte NielsenMat.forv. Gitte SørensenSuppl. og sommerhusforv. GunhildR. HansenSuppl. Synnøve Mikkelsen

1985 Form. Karen StahlschmidtNæstf. Hanne NikolajsenSekr. Mette CederkvistRochef: Nini Mærsk-MøllerHusforv. Jytte NielsenSuppl. og sommerhusforv. GunhildR. Hansen

1986 Form. Karen StahlschmidtNæstf. Hanne NikolajsenSekr. Mette CederkvistRochef: Nini Mærsk-MøllerHusforv. Jytte NielsenSuppl. og sommerhusforv. GunhildR. Hansen

1987 Form. Karen StahlschmidtNæstf. Lisbeth Bøllund JensenKass. Janne Berg HenriksenSekr. Karin Løvig HaugeRochef : Lena Thorsø og BenteBøllund JensenU-leder: Lisbeth Bøllund JensenHusforv. Jytte Møller NielsenMat.for. Anne Bruun AndersenUngdomsleder: Sussie GalbergPetersenSommerhusforv. Gunhild R.Hansen Suppl: Synnøve Mikkelsen

1988 Form. Karen StahlschmidtNæstf. Lisbeth Bøllund JensenKass. Janne Berg HenriksenRochef 1: Bente Bøllund JensenRochef 2: Merete Lemvig

Suppl: Ellinor Kisum/SusanneVandborg

1979 Form. Lissy NielsenNæstf. Kirsten KvistgaardKristensenKass. Hanne KristensenRochef 1: Gitte Rytter HansenRochef 2: Annie ClausenKapr.chef: Lene KvistgaardKristensenU-leder: Lene SvendsenHusforv. Gunhild R. HansenMat.forv. Ellinor KisumSuppl: Janne Nielsen/Nina Schmidt-Hansen

1980 Form. Lissy NielsenNæstf. Kirsten KvistgaardKristensenKass. Hanne KristensenRochef 1: Gitte Rytter HansenRochef 2: Annie ClausenKaproningschef: Lene KvistgaardKristensenU-leder: Lene SvendsenHusforv. Janne NielsenMat.forv. Ellinor KisumSuppl: Vibeke VandborgSuppl. og sommerhusforv. GunhildR. Hansen

1981 Form. Lissy TarpNæstf. Mette CederkvistKass. Hanne KristensenSekr. Karen StahlschmidtRochef: Lone NielsenKapr.chef: Kirsten KvistgaardKristensenHusforv. Marianne Rye HansenMat.forv. Ellinor KissumUngdomsleder: Gitte Rytter HansenSuppl. og sommerhusforv. GunhildR. HansenSuppl. Helle Mikkelsen

1982 Form. Gitte ChristoffersenNæstf. Mette CederkvistKass. Hanne KristensenSekr. Karen StahlschmidtRochef: Ellinor Kisum og HelleMikkelsenKapr.chef: Kirsten KvistgaardKristensenHusforv. Tine HartmannMat.forv. Else ChristensenUngdomsleder: Gitte SørensenSuppl. og sommerhusforv. GunhildR. HansenSuppl. Synøve Mikkelsen

Rochef Birthe JensenMat.forv. Vibeke VandborgSekr. Vibeke SchmithKapr.chef Annie S. MadsenHusforv. Marianne RyeUngd.rochef Annie Clausen

1974 Form. Ellinor KisumNæstf. Gunhild HansenKass. Andrea Juel HansenRochef Birthe JensenMat.forv. Vibeke VandborgSekr. Vibeke SchmithKapr.chef Annie S. MadsenHusforv. Marianne RyeUngd.rochef Annie Clausen

1975 Form. Ellinor KisumNæstf. Gunhild HansenKass. Jytte NielsenRochef Birthe JensenMat.forv. Mette AndersenSekr. Lissy NielsenKapr.chef Gitre Rytter HansenHusforv. Vibeke VandborgUngd.rochef Annie Clausen

1976 Form. Ellinor KisumNæstf. Gunhild HansenKass. Jytte Nielsen/Vibeke VandborgRochef Birthe JensenMat.forv. Lone NielsenSekr. Lissy NielsenKapr.chef Gitre Rytter HansenHusforv. Vibeke Vandborg/KirstenRasmussenUngd.rochef Mette Petersen

1977 Form. Ellinor KisumNæstf. Gunhild R. HansenKass. Vibeke VandborgRochef Lene SvendsenU-leder: Mette PedersenKapr.chef: Gitte Rytter HansenMat.forv. Lone NielsenHusfor. Kirsten RasmussenSekr. Lissy NielsenSuppl: Susanne Venneberg og LeneKvistgaard

1978 Form. Lissy NielsenNæstf. Kirsten RasmussenKass. Vibeke VandborgRochef: Annie ClausenU-leder: Lene SvendsenKapr.chef: Lene KvistgaardKristensenMat.forv. Gitte Rytter HansenHusforv. Gunhild R. HansenSekr. Lene Nielsen

Rochef Connie SteenbergMat.forv. Ketty HansenSekr. Birthe JensenKapr.chef Jytte WestiHusforv. Ilse DahinUngd.rochef Connie Steenberg

1969 Form. Ellinor KisumNæstf. Ilse DahmKass. Ruth LindahlRochef Jytte WestiMat.forv. Ketty HansenSekr. Birthe JensenKapr.chef Janne VegnerHusforv. Ane Kaae PetersenUngd.rochef Connie Steenberg

1969 Form. Ellinor KisumNæstf. Ilse DahmKass. Ruth LindahlRochef Jytte WestiMat.forv. Vibeke SchmithSekr. Birthe JensenKapr.chef Janne VegnerHusforv. Jane VistisenUngd.rochef Ketty Hansen

1970 Form. Ellinor KisumNæstf. Ilse DahmKass. Ruth LindahlRochef Jytte WestiMat.forv. Vibeke SchmithSekr. Birthe JensenKapr.chef Janne VegnerHusforv. Jane VistisenUngd.rochef Ketty Hansen

1971 Form. Ellinor KisumNæstf. Gunhild HansenKass. Kirsten GyntherRochef Birthe JensenMat.forv. Marianne HintzSekr. Vibeke SchmithKapr.chef Janne VegnerHusforv. Heige HempelUngd.rochef Ketty Hansen

1972 Form. Ellinor KisumNæstf. Gunhild HansenKass. Andrea Juel HansenRochef Birthe JensenMat.forv. Vibeke VandborgSekr. Vibeke SchmithKapr.chef Annie AndressonHusforv. Marianne RyeUngd.rochef Ketty Hansen

1973 Form. Ellinor KisumNæstf. Gunhild HansenKass. Andrea Juel Hansen

Kass. Ellen HoumøllerRochef Ketti LeerbergMat.forv. Inge HjortgaardSekr. Margit RaskKapr.chef Jytte WestiHusforv. A. Petersen (Petter)Ungd.rochef Gunhild Hansen

1962 Form. Kirsten MølgaardNæstf. Liss JohansenKass. Ellen HoumøllerRochef Ketti LeerbergMat.forv. Inge HjortgaardSekr. Laila RaskKapr.chef Jytte WestiHusforv. A. Petersen (Petter)Ungd.rochef Gunhild Hansen

1963 Form. Liss JohansenNæstf. Kirsten MølgaardKass. Edith NielsenRochef Ruth HansenMat.forv. Inge HjortgaardSekr. Ilse DahmKapr.chef Jytte WestiHusforv. A. Petersen (Petter)Ungd.rochef Gunhild Hansen

1964 Form. Liss Mørk JohansenNæstf. Gunhild HansenKass. Edith NielsenRochef Ruth HansenMat.forv. Inge HjortgaardSekr. Ane Kaae PetersenKapr.chef Jytte WestiHusforv. Ida Juul JensenUngd.rochef Kirsten Austin

1965 Form. Liss Mørk JohansenNæstf. Gunhild HansenKass. Edith NielsenRochef Kirsten NielsenMat.forv. Connie SteenbergSekr. Ane Kaae PetersenKapr.chef Jytte WestiHusforv. Ida Juul JensenUngd.rochef Kirsten Austin

1966 Form. Ellinor KisumNæstf. Gunhild HansenKass. Edith NielsenRochef Kirsten NielsenMat.forv. Connie SteenbergSekr. Ruth LindahlKapr.chef Jytte WestiHusforv. Ulla Z. Rasmussen

1967 Form. Ellinor KisumNæstf. Ulla Zwick RasmussenKass. Ruth Lindahl

1955 Form. Johanne FornæsNæstf. Kirsten MølgaardKass. Edel JensenRochef Gunhild HansenMat.forv. Inger Lintrup HolmSekr. Liss JohansenKapr.chef Kirsten BierfreundHusforv. Kamma Folkmar

1956 Form. Kirsten MølgaardNæstf. Liss JohansenKass. Edel JensenRochef Gunhild HansenMat.forv. Inger Lintrup HolmSekr. Helen NannsenKapr.chef Kirsten BierfreundHusforv. Kamma Folkmar

1957 Form. Kirsten MølgaardNæstf. Liss JohansenKass. Ellen HoumøllerRochef Kirsten BierfreundMat.forv. Laila RaskSekr. Helen NannsenKapr.chef Ketti MortensenHusforv. Kamma FolkmarUngd.rochef Gunhild Hansen

1958 Form. Kirsten MølgaardNæstf. Liss JohansenKass. Ellen HoumøllerRochef Kirsten BierfreundMat.forv. Laila RaskSekr. Sonja NielsenKapr.chef Ane KaaeHusforv. Kamma FolkmarUngd.rochef Gunhild Hansen

1959 Form. Kirsten MølgaardNæstf. Liss JohansenKass. Ellen HoumøllerRochef Ketti MortensenMat.forv. Laila RaskSekr. Sonja NielsenKapr.chef Ane KaaeHusforv. Kamma FolkmarUngd.rochef Gunhild Hansen

1960 Form. Kirsten MølgaardNæstf. Liss JohansenKass. Ellen HoumøllerRochef Ketti LeerbergMat.forv. Laila RaskSekr. Sonja NielsenKapr.chef Ane KaaeHusforv. A. Petersen (Petter)Ungd.rochef Gunhild Hansen

1961 Form. Kirsten MølgaardNæstf. Liss Johansen



1998 Form. Jytte M. NielsenNæstf. Vibeke SchmidtKass. Hanne ThomsenSekr. Kirsten ErreboInstruktionsrochef: Hanne IversenAktivitets/træningsrochef: AnetteOlsenMat. og sommerhusforv. Lis Peder-sen.Mat.forv.suppl. Anni StockholmMadsenU-leder: Julie KiehlMedlem: Marianne ErichsenHusforv.suppl. Nina Brüniche-Olsen

1999 Form. Jytte M. NielsenNæstf. Vibeke SchmidtKass. Olga Brüniche-OlsenSekr. Kirsten ErreboInstruktionsrochef: Hanne IversenAktivitets/træningsrochef: AnnetteOlsenHusforv. Lis Pedersen (udtrådt feb.1999).U- og J- leder: Julie KiehlMedlem: Marianne ErichsenSuppl. Stokholm Madsen

2000 Form. Hanne IversenNæstf. Jytte M. NielsenKontingentkass. Vibeke SchmithSekr. Kirsten ErreboInstruktionsrochef: Annette OlsenKass. Olga Brüniche-OlsenAktivitets/træningsrochef: LoneBanke RasmussenU- og J- leder: Lene HeegaardSuppl. Julie Kihl og Louise Ehlers

2001 Form. Hanne IversenNæstf. Mari-Ann PetersenKontingentkass. Vibeke SchmidtKass. Olga Brünicke-OlsenRochef Annette OlsenAktivitetsrochef Lone BankeRasmussenMedlem: Asa Dideriksen og AnnieStokholmSuppl. Louise Ehlers

1994 Form. Anne Bruun AndersenNæstf. Lisbeth B. JensenKass. Hanne ThomsenSekr. Jane PedersenRochef: Jytte Møller NielsenMat.forv. Lis PedersenU-leder: Tina BuemannSuppl. Ilse Auerbach og Birte M.SørensenUdenfor bestyrelsen:Medhjælpende rochef: MetteBrodersenHusforv. Vibeke Hagen Schmidt

1995 Form. Anne B. AndersenNæstf. Jytte M. NielsenKass. Hanne ThomsenSekr. Vibeke H. SchmithRochef: Hanne IversenSommerhusforv. Bente B. SørensenMat.forv. Lis PedersenHusforv. Jytte M. NielsenU-leder: Line ThomsenMedhjælp Mat.forv. Anni StockholmMedhjælp Rochef: Anette OlsenSuppl. Birte M. Sørensen

1996 Form. Anne B. AndersenNæstf. Jytte M. NielsenKass Hanne ThomsenSekr. Vibeke H. SchmidtRochef: Hanne IversenSuppl. Anni StockholmMat.forv. Lis PedersenHusforv. Jytte M. NielsenU-leder: Julie KiehlBestyrelsesmedlem: Annette Olsen,Gitte BlomSommerhusforv. Bente B. Sørensen Suppl. Jane Pedersen

1997 Form. Anne B. AndersenNæstf. Jytte M. NielsenKass. Hanne ThomsenSekr. Vibeke H. SchmidtInstruktionsrochef: Hanne IversenAktivitets/træningsrochef: AnnetteOlsenMat.forv. Lis Pedersen og AnniStockholm MadsenU-leder: Julie KiehlSuppl. Marianne Erichsen ogKirsten Errebo NielsenSommerhusforv. Anne BruunAndersen

U-leder: Lisbeth Bøllund JensenHusforv. Jytte Møller NielsenMat.forv. Anne Bruun AndersenSommerhusforv. Gunhild R.Hansen Suppl: Ellinor Kisum

1989 Form. Ellinor KisumNæstf. Mette HallgrenKass. Jane Berg HenriksenSekr. Gitte ChristoffersenRochef 1: Bente Bøllund JensenRochef 2: Merete LemvigHusforv. Birthe RylanderMat.forv. Anne Bruun AndersenU-leder: Lisbeth Bøllund JensenSommerhusforv. Gunhild R.HansenSuppl. Aino Christensen

1990 Form. Ellinor KisumNæstf. Mette HallgrenKass. Jane Berg HenriksenSekr. Gitte ChristoffersenRochef 1: Bente Bøllund JensenRochef 2: Merete LemvigHusforv. Birthe RylanderMat.forv. Anne Bruun AndersenU-leder: Lisbeth Bøllund JensenSommerhusforv. Gunhild R.HansenSuppl. Aino Christensen

1991 Form. Ellinor KisumNæstf. Mette HallgrenKass. Jane Berg HenriksenSekr. Gitte ChristoffersenRochef 1: Bente Bøllund JensenRochef 2: Merete LemvigHusforv. Birthe RylanderMat.forv. Anne Bruun AndersenU-leder: Lisbeth Bøllund JensenSommerhusforv. Gunhild R.Hansen Suppl. Aino Christensen

1992 Form. Anne Bruun AndersenNæstf. Gitte SørensenKass. Jane Berg BrammerSekr. Lise LassenRochef: Bente Bøllund JensenU-leder: Lisbeth Bøllund JensenSuppl. Anne Lundin og Anne MarieLademann

1993 Form. Anne Bruun AndersenNæstf. Lisbeth JensenKass. Hanne ThomsenSekr. Jane PedersenRochef: Bente Bøllund JensenMat.forv. Lise LassenU-leder: Tina BuemannSuppl. Lis Petersen og Anne MarieLademann

h e l l e r u p d a m e r o k l u b

1 0 0 - å r s j u b i l æu m

Hellerup DameRoklub


100

Hellerup DameRoklub100 års jubilæumsskrift

© Hellerup DameRoklub og Ning de Coninck-Smith

Redaktion: Eva Guld og Aud BessesenGrafisk design: Lisa AhrenkielTryk: Costers Bogtrykkeri

Printed in Denmark, 2001ISBN 87-988352-0-3

2 Hellerup DameRoklub – 1901-2001

3 Den tidligste historie

17 Roning og ungpigeliv fra 1930erne og ind i 1950erne

25 Afslutning – Fem generationer af kvindelige roere på 100 år

28 Elinor Kisums formandsperiode

33 Samarbejde i midten af 80erne – Kirsten Stahlschmidt

35 Anne Bruun Andersens formandsperioden i 90erne

37 Et kig ind i det næste århundrede

44 HDRs bestyrelse m.v. 1901 til 2001

Documents

Roklub jub.skrift... · 2016-09-09 · i måneskin ved sæsonstart – på kanten til juli – året efter. Ved OL i 1906 havde PP et kvindeligt gym-nastikhold med. Damernes Roklub