a=~~=~=b=i~===~===~K==h====I==~=~=======~~K NNNN
ol_rpqeba=
ld=obpfifbkp
AUTORISERET PSYKOLOG
OG MASTER I ANVENDT
POSITIV PSYKOLOGI
EBBE LAVENDT
CENTER FOR POSITIV PSYKOLOGI
fkaibakfkd
iofkdpji
Viden om, hvordan menne-sker overkommer stress og modgang
Vrktjer til at skabe strre ukuelighed, s stress kan hndteres konstruktivt
Inspiration til, hvor du kan l-re mere
closbkqkfkdbo
Du kan f en kopi af disse slides bagefter ved at sende en mail til [email protected]
Det er ikke meningen, at du skal lse alle ordene p slidesene under oplgget. De er skrevet, s du kan lse det senere
Betragt blot teksten som detaljer, du kan dykke ned i senere, hvis det er relevant
b__b=iAsbkaq
Uddannelser
Autoriseret psykolog, Kbenhavns Universitet og Master i anvendt positiv psykologi, University of Pennsylvania, intern, McLean Hospital | HarvardMedical School
Titler Erhvervspsykolog og ph.d.-studerende
Arbejds-pladser
Center for Positiv Psykologi og Institut for Idrt ogErnring, Kbenhavns Universitet
OpgaverCoaching, positiv terapi, supervision, rdgivning, undervisning og forskning
Specialise-ring
Positiv psykologi, trivsel, positiv motivation, stress og robusthed, fysisk og psykisk sundhed
sfabk=lj=ol_rpqeba
a=~~=~=b=i~===~===~K==h====I==~=~=======~~K OOOO
_bdob_bo=ld=abcfkfqflkbo
Bounceback
Livskraft
Livsmod
Mental robusthed
Mental sejhed (eng. mental toughness)
Modstandsdygtighed
Modstandskraft
Psykisk hrdfrhed (eng. hardiness)
Resiliens
Robusthed
Sej
Stress-immun (eng. stress resistant)
StrkUkuelighed
Usrlig
Overlevelsesevne
Livsduelig
hoq=_Aok=eAo=jAkdb=kAskb
o ====~=~I==J ===I====~
TILPASSET FRA REIVICH & SHATT, 2002
3f==== ====~==~==~==K
DARK, 2013
jbqAclobo=clo=obAhqflkbo=m=mobp
REAKTION P PRES METAFOR
TraumeHvis jeg forsger at bje en blyant, s knkker den
ResiliensHvis jeg presser en fjeder sammen eller bjer den, s retter den sig ud igen, nr presset aftager
Posttraumatisk vkstHvis jeg tyrer en hoppebold ned i jorden, s hopper den hjere op, end hvor den startede
LAVENDT, 2016
rhiAo=pmold_ord
Der er lidt uklar sprogbrug omkring resiliensbegrebet, som kan skabe forvirring
Resiliens kan enten referere til:
Resultatet dvs. at man modstr presset (= output)
Og/eller referere til forholdene, som gr, at man kan modst presset (= input). Eksempelvis bruges ordet robusthed ofte i betydningen af et individs mentale hrdfrhed
a=~~=~=b=i~===~===~K==h====I==~=~=======~~K PPPP
esloclo=bo=
ol_rpqeba=obibsAkq\
esloclo=bo=ol_rpqeba=obibsAkq\
Forskningen i stress og robusthed kommer to forskellige ste-der fra, men de overlapper hinanden
Det, man skal vre robust i forhold til, er belastninger
Belastningerne kaldes normalt for stressorer inden for stress-forskningen
Iflge NFA (2014) har 15 % af den arbejdende befolkning flt sig stresset hele tiden eller ofte inden for de sidste to uger
Udviklingen i stress gr langsomt, men sikkert i den forkerte retning
Da arbejdspladserne ikke har vret i stand til at knkke stresskurven, leder man med lys og lygte efter flere metoder
Her er emnet robusthed en oplagt kandidat
obpfifbkp=f=cfob=pAjjbkekdb
Resiliens anvendes i fire sammenhnge, hvoraf de tre frste er reaktive og handler om at beskytte os selv:
Overvindelse af drlige barndomsoplevelser f.eks. at vokse op uden den ene forldre, fattigdom eller endda flelsesmssigt omsorgssvigt eller fysisk misbrug
Hndtering af almindelig dagligdags modgang f.eks. sknderi-er med familie og venner, uoverensstemmelser med chefen eller en uventet regning
Hndtering af et stort tilbageslag, en livndrende begivenhed, der blser os ud af kurs f.eks. at miste et job eller skilsmisse
At rkke ud s du kan opn alt det, du er i stand til f.eks. hvis dit ml er at finde fornyet mening og forml i livet og at vre ben for nye oplevelser og udfordringer
REIVICH & SHATT, 2003
clob_vddbipb Ao_bgapdiabAo_bgapdiabAo_bgapdiabAo_bgapdiab
q J=~I= =
j==~=J ===~J
a==K~K=I=JI=I=~=JI=I=~~I=JI=I=====
SELIGMAN & CSIKSZENTMIHALYI, 2000; SELIGMAN, 2004
a=~~=~=b=i~===~===~K==h====I==~=~=======~~K QQQQ
j~= J ~K=jJ~ ~~K=a= =~=~I===~ ~ K=a=~ ~JI= =~=~K
CENTER FOR MENTAL ROBUSTHED
ForebyggelseOpbyg stdpuder (individuelt, relationelt og kon-tekstuelt), s stressbelastninger mindskes/undgs
HndteringPas p dig selv og andre i pressede situationer; hndter udfordringerne og kom igennem mod-gangen uden alt for mange ar p sjlen
BehandlingBehandl stresssymptomer og rsager; brems en evt. nedadgende spiral - f.eks. i forhold til de-pression og marginalisering p arbejdsmarkedet
RehabiliteringHjlp personer tilbage og ideelt set til at vokse med oplevelserne
obpfifbkpJhlkqfkrrj
LAVENDT, 2016
obpfifbkp=mlipqofkd
Resiliens handler ikke om at polstre mennesker, men om at se, hvordan verden faktisk er og blive bedre til at agere hensigtsmssigt i den
Udfordringen er ofte menneskers tro p at kunne forudsige fremtiden og beskytte sig fuldstndig
I mange tilflde skaber det nogle uheldige forestillinger om, at det er muligt og nskvrdigt at undg alt, der er negativt
MYSZAK, 2013
ofpfhlcAhqlobo=ld=_bphvqqbkab=cAhqlobo
Der findes flere forskellige stress-test
En test kan give dig overblik over en stresset arbejds- og livssituation
Med StressProfilen fr du i bogsta-veligste forstand et klart billede af din situation
StressProfilen er et af verdens bedst videnskabeligt dokumenterede test-vrktj til at afdkke stress
Det er ikke ndvendigvis den bedste stresstest, der findes, men det er den bedste, jeg kender
pqobppmolcfibk
qob=hfiabo=qfi=obpfifbkp
Inden for resiliensforskningen findes der mange opgrelser over beskyt-tende faktorer
Faktorerne kan grupperes p mange forskellige mder
Jeg deler dem ind i kategorierne:
1. Individuelle kompetencer
2. Beskyttende relationer
3. Sunde omgivelser
a=~~=~=b=i~===~===~K==h====I==~=~=======~~K RRRR
3f=~ ~==~==I===~==~==I=~===~K
EN STOR FILOSOF
sfablW=ol`hv
sohqgbo=qfi=ol_rpqeba
NK=abq=pqohb=fkafsfa
ol_rpqeba=plj=pfhhboebappbib
Ideelt set br der vre social sttte og et godt psykosocialt ar-bejdsmilj p arbejdet; men det er ikke altid tilfldet
Man kan betragte robusthed som en sikring af den enkelte lige-som en sikkerhedssele
Ideelt set burde alle kre ordent-ligt i trafikken
Men s lnge det ikke er tilfld-et, er det en god id at spnde sikkerhedsselen
P samme mde kan det vre ndvendigt at trne individuel robusthed, nr arbejdsmiljet ik-ke beskytter tilstrkkeligt
NK rasfhi=afkb=ol_rpeqbapJ
hljmbqbk`bo
Nedenfor er der nvnt syv psykolo-giske kompetencer, men listen er langt fra udtmmende:
Flelsesmssig bevidsthed / regulering
Impulskontrol
Optimisme
Fleksibel og prcis tnkning
Empati
Selvtillid
Forbundethed og at rkke ud
a=~~=~=b=i~===~===~K==h====I==~=~=======~~K SSSS
qokfkd=Ac=pbishlkqoli
Selvkontrol kan trnes som en muskel:
I Wont Power. Forpligt dig selv til ikke at bande (eller afst fra en hvilken som helst sproglig vane du mtte have), undlad at krydse benene, nr du sidder, eller brug din ikke-dominante hnd til daglige greml ssom at spise eller at bne dre
I Will Power. Forpligt dig selv til at gre noget hver dag (noget du ikke allerede gr) bare for velsens skyld i forhold til at opbygge en vane og ikke komme med undskyldninger. Det kan vre at ringe til din mor, meditere i fem minutter eller at finde en ting i din bolig, som trnger til at blive smidt ud eller genbrugt
Selv-monitorering. Hold formelt styr p noget, du ikke normalt plejer at holde nje styr p. Det kan vre dit forbrug, hvad du spiser, eller hvor meget tid du bruger online eller ser tv
TILPASSET FRA MCGONIGAL, 2013
lmqfjfpjbJqokfkd
Optimisme kan trnes ved at:
Begrnse skader, nr du mder modgang
Udbrede det gode, nr du mder medgang
esloaAk=hAk=pbisqfiifa=msfohbp\
Der er isr fire forhold, som pvirker ens selvtillid opstillet efter vigtighed:
1. Mestring (eng. mastery eller performance accomplishments). Tidligere succesoplevelser med en opgave eller en lignende op-gaver medfrer som regel hj selvtillid i sammenhngen. Isr lsning af opgaver, der opleves som svre, har stor indflydelse
2. Erfaring via andre (eng. vicarious experience). Observationer af andres adfrd (modellering) og resultater og sammenligning med vores egne evner er en anden kilde til selvtillid. Hvis en person p vores eget niveau lser en opgave, kan dette styrke vores tro p, at vi ogs har kompetencen til at lse opgaven
TILPASSET FRA PENSGRD & HOLLINGEN; HARDY, JONES & GOULD, 1996
esloaAk=hAk=pbisqfiifa=msfohbp\
3. Mundtlig overtalelse (eng. verbal persuasion). Man kan bde rose sig selv og lade sig overtale af andres evaluerende feed-back. Effekten af overtalelse afhnger bde af, hvem der for-sger at overtale n og deres trovrdighed og viden
4. Fysisk aktivering (physiological arousal). En persons fysiologis-ke tilstande (f.eks. trthed pga. sygdom) og flelsesmssige tilstande kan pvirke selvtilliden. Derfor kan man med fordel fremme sin fysiske tilstand, reducere stress og negative flelser og korrigere fejlopfattelser af kropslige tilstande
TILPASSET FRA PENSGRD & HOLLINGEN; HARDY, JONES & GOULD, 1996
A Adversity ProblemEnhver problemsituation (stor eller
