Click here to load reader

ROBUSTHED OG RESILIENS INDLEDNING VIDEN OM ROBUSTHED

  • View
    222

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of ROBUSTHED OG RESILIENS INDLEDNING VIDEN OM ROBUSTHED

  • a=~~=~=b=i~===~===~K==h====I==~=~=======~~K NNNN

    ol_rpqeba=

    ld=obpfifbkp

    AUTORISERET PSYKOLOG

    OG MASTER I ANVENDT

    POSITIV PSYKOLOGI

    EBBE LAVENDT

    CENTER FOR POSITIV PSYKOLOGI

    fkaibakfkd

    iofkdpji

    Viden om, hvordan menne-sker overkommer stress og modgang

    Vrktjer til at skabe strre ukuelighed, s stress kan hndteres konstruktivt

    Inspiration til, hvor du kan l-re mere

    closbkqkfkdbo

    Du kan f en kopi af disse slides bagefter ved at sende en mail til [email protected]

    Det er ikke meningen, at du skal lse alle ordene p slidesene under oplgget. De er skrevet, s du kan lse det senere

    Betragt blot teksten som detaljer, du kan dykke ned i senere, hvis det er relevant

    b__b=iAsbkaq

    Uddannelser

    Autoriseret psykolog, Kbenhavns Universitet og Master i anvendt positiv psykologi, University of Pennsylvania, intern, McLean Hospital | HarvardMedical School

    Titler Erhvervspsykolog og ph.d.-studerende

    Arbejds-pladser

    Center for Positiv Psykologi og Institut for Idrt ogErnring, Kbenhavns Universitet

    OpgaverCoaching, positiv terapi, supervision, rdgivning, undervisning og forskning

    Specialise-ring

    Positiv psykologi, trivsel, positiv motivation, stress og robusthed, fysisk og psykisk sundhed

    sfabk=lj=ol_rpqeba

  • a=~~=~=b=i~===~===~K==h====I==~=~=======~~K OOOO

    _bdob_bo=ld=abcfkfqflkbo

    Bounceback

    Livskraft

    Livsmod

    Mental robusthed

    Mental sejhed (eng. mental toughness)

    Modstandsdygtighed

    Modstandskraft

    Psykisk hrdfrhed (eng. hardiness)

    Resiliens

    Robusthed

    Sej

    Stress-immun (eng. stress resistant)

    StrkUkuelighed

    Usrlig

    Overlevelsesevne

    Livsduelig

    hoq=_Aok=eAo=jAkdb=kAskb

    o ====~=~I==J ===I====~

    TILPASSET FRA REIVICH & SHATT, 2002

    3f==== ====~==~==~==K

    DARK, 2013

    jbqAclobo=clo=obAhqflkbo=m=mobp

    REAKTION P PRES METAFOR

    TraumeHvis jeg forsger at bje en blyant, s knkker den

    ResiliensHvis jeg presser en fjeder sammen eller bjer den, s retter den sig ud igen, nr presset aftager

    Posttraumatisk vkstHvis jeg tyrer en hoppebold ned i jorden, s hopper den hjere op, end hvor den startede

    LAVENDT, 2016

    rhiAo=pmold_ord

    Der er lidt uklar sprogbrug omkring resiliensbegrebet, som kan skabe forvirring

    Resiliens kan enten referere til:

    Resultatet dvs. at man modstr presset (= output)

    Og/eller referere til forholdene, som gr, at man kan modst presset (= input). Eksempelvis bruges ordet robusthed ofte i betydningen af et individs mentale hrdfrhed

  • a=~~=~=b=i~===~===~K==h====I==~=~=======~~K PPPP

    esloclo=bo=

    ol_rpqeba=obibsAkq\

    esloclo=bo=ol_rpqeba=obibsAkq\

    Forskningen i stress og robusthed kommer to forskellige ste-der fra, men de overlapper hinanden

    Det, man skal vre robust i forhold til, er belastninger

    Belastningerne kaldes normalt for stressorer inden for stress-forskningen

    Iflge NFA (2014) har 15 % af den arbejdende befolkning flt sig stresset hele tiden eller ofte inden for de sidste to uger

    Udviklingen i stress gr langsomt, men sikkert i den forkerte retning

    Da arbejdspladserne ikke har vret i stand til at knkke stresskurven, leder man med lys og lygte efter flere metoder

    Her er emnet robusthed en oplagt kandidat

    obpfifbkp=f=cfob=pAjjbkekdb

    Resiliens anvendes i fire sammenhnge, hvoraf de tre frste er reaktive og handler om at beskytte os selv:

    Overvindelse af drlige barndomsoplevelser f.eks. at vokse op uden den ene forldre, fattigdom eller endda flelsesmssigt omsorgssvigt eller fysisk misbrug

    Hndtering af almindelig dagligdags modgang f.eks. sknderi-er med familie og venner, uoverensstemmelser med chefen eller en uventet regning

    Hndtering af et stort tilbageslag, en livndrende begivenhed, der blser os ud af kurs f.eks. at miste et job eller skilsmisse

    At rkke ud s du kan opn alt det, du er i stand til f.eks. hvis dit ml er at finde fornyet mening og forml i livet og at vre ben for nye oplevelser og udfordringer

    REIVICH & SHATT, 2003

    clob_vddbipb Ao_bgapdiabAo_bgapdiabAo_bgapdiabAo_bgapdiab

    q J=~I= =

    j==~=J ===~J

    a==K~K=I=JI=I=~=JI=I=~~I=JI=I=====

    SELIGMAN & CSIKSZENTMIHALYI, 2000; SELIGMAN, 2004

  • a=~~=~=b=i~===~===~K==h====I==~=~=======~~K QQQQ

    j~= J ~K=jJ~ ~~K=a= =~=~I===~ ~ K=a=~ ~JI= =~=~K

    CENTER FOR MENTAL ROBUSTHED

    ForebyggelseOpbyg stdpuder (individuelt, relationelt og kon-tekstuelt), s stressbelastninger mindskes/undgs

    HndteringPas p dig selv og andre i pressede situationer; hndter udfordringerne og kom igennem mod-gangen uden alt for mange ar p sjlen

    BehandlingBehandl stresssymptomer og rsager; brems en evt. nedadgende spiral - f.eks. i forhold til de-pression og marginalisering p arbejdsmarkedet

    RehabiliteringHjlp personer tilbage og ideelt set til at vokse med oplevelserne

    obpfifbkpJhlkqfkrrj

    LAVENDT, 2016

    obpfifbkp=mlipqofkd

    Resiliens handler ikke om at polstre mennesker, men om at se, hvordan verden faktisk er og blive bedre til at agere hensigtsmssigt i den

    Udfordringen er ofte menneskers tro p at kunne forudsige fremtiden og beskytte sig fuldstndig

    I mange tilflde skaber det nogle uheldige forestillinger om, at det er muligt og nskvrdigt at undg alt, der er negativt

    MYSZAK, 2013

    ofpfhlcAhqlobo=ld=_bphvqqbkab=cAhqlobo

    Der findes flere forskellige stress-test

    En test kan give dig overblik over en stresset arbejds- og livssituation

    Med StressProfilen fr du i bogsta-veligste forstand et klart billede af din situation

    StressProfilen er et af verdens bedst videnskabeligt dokumenterede test-vrktj til at afdkke stress

    Det er ikke ndvendigvis den bedste stresstest, der findes, men det er den bedste, jeg kender

    pqobppmolcfibk

    qob=hfiabo=qfi=obpfifbkp

    Inden for resiliensforskningen findes der mange opgrelser over beskyt-tende faktorer

    Faktorerne kan grupperes p mange forskellige mder

    Jeg deler dem ind i kategorierne:

    1. Individuelle kompetencer

    2. Beskyttende relationer

    3. Sunde omgivelser

  • a=~~=~=b=i~===~===~K==h====I==~=~=======~~K RRRR

    3f=~ ~==~==I===~==~==I=~===~K

    EN STOR FILOSOF

    sfablW=ol`hv

    sohqgbo=qfi=ol_rpqeba

    NK=abq=pqohb=fkafsfa

    ol_rpqeba=plj=pfhhboebappbib

    Ideelt set br der vre social sttte og et godt psykosocialt ar-bejdsmilj p arbejdet; men det er ikke altid tilfldet

    Man kan betragte robusthed som en sikring af den enkelte lige-som en sikkerhedssele

    Ideelt set burde alle kre ordent-ligt i trafikken

    Men s lnge det ikke er tilfld-et, er det en god id at spnde sikkerhedsselen

    P samme mde kan det vre ndvendigt at trne individuel robusthed, nr arbejdsmiljet ik-ke beskytter tilstrkkeligt

    NK rasfhi=afkb=ol_rpeqbapJ

    hljmbqbk`bo

    Nedenfor er der nvnt syv psykolo-giske kompetencer, men listen er langt fra udtmmende:

    Flelsesmssig bevidsthed / regulering

    Impulskontrol

    Optimisme

    Fleksibel og prcis tnkning

    Empati

    Selvtillid

    Forbundethed og at rkke ud

  • a=~~=~=b=i~===~===~K==h====I==~=~=======~~K SSSS

    qokfkd=Ac=pbishlkqoli

    Selvkontrol kan trnes som en muskel:

    I Wont Power. Forpligt dig selv til ikke at bande (eller afst fra en hvilken som helst sproglig vane du mtte have), undlad at krydse benene, nr du sidder, eller brug din ikke-dominante hnd til daglige greml ssom at spise eller at bne dre

    I Will Power. Forpligt dig selv til at gre noget hver dag (noget du ikke allerede gr) bare for velsens skyld i forhold til at opbygge en vane og ikke komme med undskyldninger. Det kan vre at ringe til din mor, meditere i fem minutter eller at finde en ting i din bolig, som trnger til at blive smidt ud eller genbrugt

    Selv-monitorering. Hold formelt styr p noget, du ikke normalt plejer at holde nje styr p. Det kan vre dit forbrug, hvad du spiser, eller hvor meget tid du bruger online eller ser tv

    TILPASSET FRA MCGONIGAL, 2013

    lmqfjfpjbJqokfkd

    Optimisme kan trnes ved at:

    Begrnse skader, nr du mder modgang

    Udbrede det gode, nr du mder medgang

    esloaAk=hAk=pbisqfiifa=msfohbp\

    Der er isr fire forhold, som pvirker ens selvtillid opstillet efter vigtighed:

    1. Mestring (eng. mastery eller performance accomplishments). Tidligere succesoplevelser med en opgave eller en lignende op-gaver medfrer som regel hj selvtillid i sammenhngen. Isr lsning af opgaver, der opleves som svre, har stor indflydelse

    2. Erfaring via andre (eng. vicarious experience). Observationer af andres adfrd (modellering) og resultater og sammenligning med vores egne evner er en anden kilde til selvtillid. Hvis en person p vores eget niveau lser en opgave, kan dette styrke vores tro p, at vi ogs har kompetencen til at lse opgaven

    TILPASSET FRA PENSGRD & HOLLINGEN; HARDY, JONES & GOULD, 1996

    esloaAk=hAk=pbisqfiifa=msfohbp\

    3. Mundtlig overtalelse (eng. verbal persuasion). Man kan bde rose sig selv og lade sig overtale af andres evaluerende feed-back. Effekten af overtalelse afhnger bde af, hvem der for-sger at overtale n og deres trovrdighed og viden

    4. Fysisk aktivering (physiological arousal). En persons fysiologis-ke tilstande (f.eks. trthed pga. sygdom) og flelsesmssige tilstande kan pvirke selvtilliden. Derfor kan man med fordel fremme sin fysiske tilstand, reducere stress og negative flelser og korrigere fejlopfattelser af kropslige tilstande

    TILPASSET FRA PENSGRD & HOLLINGEN; HARDY, JONES & GOULD, 1996

    A Adversity ProblemEnhver problemsituation (stor eller

Search related