Risikorapport 2018Udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013

Dronninglund SparekasseCVR: 5894 3010

w w w. d ro n s p a r. d k

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING......................................................................................................... 2

RISIKOSTYRINGSMÅLSÆTNINGER OG –POLITIK (CRR 435) ........................................ 2

ANVENDELSESOMRÅDE (CRR 436) .......................................................................... 6

KAPITALGRUNDLAG (CRR 437) ............................................................................... 6

KAPITALKRAV (CRR 438) ........................................................................................ 8

EKSPONERING MOD MODPARTSRISIKO (CRR 439) ...................................................12

KONTRACYKLISK (MODCYKLISK) BUFFER (CRR 440) ................................................12

INDIKATORER FOR GLOBAL SYSTEMISK BETYDNING (CRR 441) ................................12

KREDITRISIKOJUSTERINGER (CRR 442) ..................................................................12

BEHÆFTEDE OG UBEHÆFTEDE AKTIVER (CRR 443) ..................................................16

ANVENDELSE AF ECAI’ER (CRR 444) .......................................................................17

EKSPONERING MOD MARKEDSRISIKO (CRR 445) .....................................................18

OPERATIONEL RISIKO (CRR 446) ...........................................................................18

EKSPONERINGER MOD AKTIER M.V. DER IKKE INDGÅR I HANDELSBEHOLDNINGEN (CRR 447) ......................................................................18

EKSPONERING MOD RENTERISICI I POSITIONER, DER IKKE INDGÅR I HANDELSBEHOLDNINGEN (CRR 448) ......................................................................19

EKSPONERING MOD SECURITISERINGSPOSITIONER (CRR 449) .................................19

AFLØNNINGSPOLITIK (CRR 450) ............................................................................19

GEARING (CRR 451) .............................................................................................20

ANVENDELSE AF IRB-METODEN I FORBINDELSE MED KREDITRISIKO (CRR 452) ..........21

ANVENDELSE AF KREDITRISIKOREDUKTIONSTEKNIKKER (CRR 453) ..........................21

ANVENDELSE AF DEN AVANCEREDE MÅLEMETODE I FORBINDELSE MED OPERATIONEL RISIKO (CRR 454) ................................................................................................23

ANVENDELSE AF INTERNE MODELLER FOR MARKEDSRISIKO (CRR 455) .....................23

ANVENDELSE AF IFRS 9 OVERGANGSORDNING (CRR 473A) ......................................23

BILAG 1: GEARINGSGRAD I HENHOLD TIL CRR

2

Dronninglund Sparekasses Risikorapport 2018 I henhold til CRR-forordningens artikel 431-455, skal Sparekassen offentliggøre oplysnin-ger om: risici Sparekassen er eksponeret mod, kapitalforhold, aflønning samt hvilke me-toder, forretningsgange og politikker Sparekassen anvender på disse områder. Artikel 431-434 vedrører selve oplysningspligten og artikel 435-455 vedrører specifikke oplys-ningskrav. Oplysningerne, som skal supplere opgørelsen af Sparekassens solvens og sol-vensbehov, gives i nærværende risikorapport og følger kronologien i CRR-forordningen. Risikostyringsmålsætninger og – politik, CRR artikel 435 Politik for risikotagning og -styring, jf. CRR art. 435, stk. 1, litra a-d Sparekassen er eksponeret i forhold til forskellige risikotyper. Sparekassens bestyrelse fastlægger med udgangspunkt i Sparekassens forretningsmodel og Sparekassens strate-giske målsætninger relevante risikopolitikker samt principper for risiko- og kapitalstyring. Formålet med Sparekassens politikker for risikostyring er at minimere tab, der kan opstå som følge af uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. Sparekassen har en række værktøjer til identifikation og styring af risici på de væsentlig-ste forretningsområder. Bestyrelsen modtager løbende rapportering om udvikling i risici og udnyttelse af tildelte risikorammer. Den daglige risikostyring foretages af direktionen, som er udnævnt til Sparekassens risikoansvarlige. De væsentlige risikoområder for Sparekassen er: kreditrisici, markedsrisici, likviditetsrisi-ci samt operationelle risici. Sparekassens bestyrelse foretager løbende og mindst én gang om året en vurdering af Sparekassens enkelte og samlede risici og tager i den forbindelse stilling til, om risiciene er acceptable. Vurderingen foretages med udgangspunkt i den risikoansvarliges årlige risikorapport. Kreditrisiko Den væsentligste risiko i Sparekassen er kreditrisikoen defineret som tab som følge af, at debitorer eller modparter misligholder betalingsforpligtelser over for Sparekassen. Spare-kassens bestyrelse har, indenfor rammerne af den vedtagne forretningsmodel, i kreditpo-litikken fastlagt de overordnede principper for Sparekassens kreditgivning og foretager bevilling af de største engagementer. Bestyrelsen har endvidere videregivet beføjelser til direktionen. Sparekassens kreditpolitik fastsætter, at risikoprofilen på kreditområdet skal være forsig-tig. Følgende centrale elementer fra forretningsmodellen og kreditpolitikken kan fremhæ-ves:

• Sparekassens målgruppe er privatkunder og mindre og mellemstore erhvervskun-der med en sund økonomi. Sparekassen ønsker kun at drive udlånsvirksomhed i Danmark med primært virkeområde i Nordjylland.

• Sparekassen ønsker ikke nye eksponeringer, der overstiger 5 % af Sparekassens kapitalgrundlag.

• Sparekassen ønsker som udgangspunkt ikke samlede eksponeringer, inden for én branche, der overstiger 20 % af Sparekassens samlede udlån og garantier før nedskrivninger. Den samlede kreditrisiko skal begrænses via en branchemæssig spredning af udlån og garantier.

3

• Sparekassen ønsker som hovedregel sikkerhedsstillelse fra kunden i form af pant-sætning af kundens aktiver. Sparekassen prioriterer, at der tages sikkerhed i let omsættelige aktiver, herunder obligationer, aktier, ejendomme, biler m.m.

• Sparekassen ønsker, at al kreditgivning sker efter et princip om forretningsmæs-sig kalkuleret risiko.

Bestyrelsen har vedtaget principper for rapportering på kreditområdet. Bestyrelsen mod-tager som minimum kvartalsvis rapportering vedrørende kreditrisici. Mindst to rapporte-ringer i løbet af et år er fuldstændige rapporter, mens øvrige rapporteringer kan være mindre omfattende. Markedsrisiko Sparekassens bestyrelse har i markedsrisikopolitikken fastlagt de overordnede rammer og principper for styring af Sparekassens markedsrisiko. Ved markedsrisiko forstås risi-koen for, at dagsværdien af finansielle instrumenter og afledte finansielle instrumenter fluktuerer som følge af ændringer i markedspriser. Sparekassens markedsrisici omfatter: aktierisici, renterisici, valutarisici og andre prisrisici. Sparekassens grundlæggende mål-sætning vedrørende markedsrisici er, at den samlede markedsrisiko skal være passende forsigtig. I markedsrisikopolitikken identificeres forskellige former for markedsrisici, og der angives specifikke grænser for, hvor stor risiko Sparekassen ønsker at påtage sig. Bestyrelsen har fastsat følgende grænser for Sparekassens markedsrisiko:

• at renterisikoen opgjort efter reglerne i regnskabsbekendtgørelsen totalt set ikke må overstige 3 procent af kernekapitalen efter fradrag,

• at valutarisikoen opgjort som største sum af henholdsvis positioner i valutaer, hvor Sparekassen har et netto tilgodehavende, og valutaer, hvor Sparekassen har en nettogæld (valutaindikator 1) ikke må overstige 10 pct. af kernekapitalen efter fradrag,

• at aktierisikoen opgjort som værdien af aktier og heraf afledte finansielle instru-menter i form af futures og optioner ikke må overstige følgende grænser:

o handelsbeholdning: 4 pct. af kernekapitalen efter fradrag o unoterede danske sektoraktier: 18 pct. af kernekapitalen efter fradrag o andre unoterede danske aktier: 2 pct. af kernekapitalen efter fradrag

• at andre prisrisici bør undgås eller holdes på et meget lavt niveau.

Bestyrelsen modtager kvartalsvis rapportering om udviklingen i markedsrisici. Administrationsafdelingen har ansvaret for opgørelse, overvågning, kontrol og rapporte-ring af markedsrisici. Beregningen af markedsrisici anvendes til følgende formål:

• opfølgning på Sparekassens risici • rapportering til direktion og bestyrelse • overvågning af overholdelse af instrukser på markedsrisikoområdet

Likviditetsrisiko Bestyrelsen har fastsat, at likviditeten skal være forsvarlig og tilpas forsigtig til at under-støtte Sparekassens forretningsmodel. Dette sikres primært ved en målsætning om, at LCR-brøken opgjort efter reglerne i CRR artikel 411-428 til enhver tid skal være mindst 400 %. Det er endvidere Sparekassens målsætning, at kundeindlån i alt overvejende

4

grad skal finansiere kundeudlån, således at Sparekassens afhængighed af ekstern fun-ding minimeres. Bestyrelsen har endvidere vedtaget en politik på likviditetsområdet, der fastlægger den overordnede risikoprofil og den overordnede organisatoriske ansvarsfordeling med hen-blik på lønsomt at understøtte Sparekassens forretningsmodel. Endvidere er der besluttet retningslinjer for Sparekassens opgørelse af likviditetsrisikoen samt for finansierings-strukturen. Endelig er der fastlagt en overordnet beredskabsplan for fremskaffelse af likviditet/funding. Styringen af den samlede likviditet sker for at sikre, at Sparekassens omkostninger til likviditetsfremskaffelse ikke stiger uforholdsmæssigt meget og for at undgå, at manglen-de funding forhindrer Sparekassen i at opretholde den vedtagne forretningsmodel. Ulti-mativt skal likviditetsstyringen sikre, at Sparekassen altid er i stand til at opfylde sine betalingsforpligtelser. Likviditetsstyringen foregår via en række styringsmekanismer. Den kortsigtede likviditet styres via faste mål for likviditetsreserven kombineret med stresstest. Den langsigtede likviditet styres via stresstest og fokus på den strategiske fundingstruktur. Administrationsafdelingen har ansvaret for den løbende rapportering om Sparekassens likviditetssituation og overvåger og rapporterer, hvorvidt Sparekassens likviditetsrisiko ligger inden for de udstukne rammer. Sparekassens bestyrelse modtager løbende detaljeret rapportering om den aktuelle og fremadrettede likviditetssituation. Nedenstående tabel viser udviklingen i Sparekassens likviditet.

Likviditetsbuffer Netto outflow LCR %

31.03.2018 437.279 29.720 1.471

30.06.2018 540.807 27.032 2.001

30.09.2018 573.502 32.273 1.777

31.12.2018 557.499 37.190 1.499

Operationelle risici Sparekassen er eksponeret mod potentielle tab som følge af operationelle risici, herunder uhensigtsmæssige procedurer, menneskelige fejl, systemmæssige fejl og eksterne begi-venheder, herunder juridiske risici. Sparekassens bestyrelse har i politik for operationelle risici angivet en ramme for identifi-kation, vurdering, overvågning og styring af den operationelle risiko. Derudover har Spa-rekassen politikker for IT-sikkerhed, kontroller og forsikring, der understøtter den opera-tionelle risikostyring. Det er Sparekassens grundlæggende målsætning at begrænse de operationelle risici un-der hensyn til de omkostninger, som er forbundet hermed. Et væsentligt område ved vurderingen af Sparekassens operationelle risici er IT. Spare-kassens ledelse forholder sig løbende til IT-sikkerheden, herunder til beredskabsplaner og nødplaner, som har til hensigt at sikre IT-driften trods eventuelle kritiske begivenhe-der. Der foretages en løbende registrering af de tab og begivenheder, som vurderes at kunne henføres til operationelle risici. Registreringen danner baggrund for en vurdering af hvor-vidt forretningsgange etc. bør justeres med henblik på at undgå eller minimere operatio-

5

nelle risici. Den eksterne revision gennemgår og vurderer endvidere løbende Sparekas-sens forretningsgange. Sparekassens direktion og bestyrelse modtager årlige rapporteringer, der beskriver ud-viklingen i Sparekassens operationelle risici. Ledelseserklæringer, jf. CRR art. 435, stk. 1, litra e-f Sparekassens bestyrelse og direktion har den 12. marts 2019 godkendt risikorapporten for 2018. Det er bestyrelsens vurdering, at Sparekassens risikostyring er tilstrækkelig og giver sik-kerhed for, at de indførte risikostyringssystemer er tilstrækkelige i forhold til Sparekas-sens profil og strategi. Det er endvidere bestyrelsens vurdering, at nedenstående beskrivelse af Sparekassens overordnede risikoprofil i tilknytning til Sparekassens forretningsstrategi, forretningsmo-del samt nøgletal, giver et relevant og dækkende billede af Sparekassens risikoforvalt-ning, herunder af, hvordan Sparekassens risikoprofil og den risikotolerance, som besty-relsen har fastsat, påvirker hinanden. Bestyrelsens vurdering er foretaget på baggrund af den af bestyrelsen vedtagne forret-ningsmodel, materiale og rapporteringer forelagt for bestyrelsen af Sparekassens direkti-on og complianceansvarlige samt evt. på grundlag af supplerende oplysninger eller rede-gørelser indhentet af bestyrelsen. En gennemgang af forretningsmodel og politikker viser, at forretningsmodellens overord-nede krav til de enkelte risikoområder fuldt og dækkende udmøntes i de enkelte politik-kers mere specificerede grænser. En gennemgang af bestyrelsens retningslinjer til direk-tionen og videregivne beføjelser viser, at de fastsatte grænser i de enkelte politikker fuldt og dækkende udmøntes i de underliggende retningslinjer til direktionen og videregivne beføjelser, at de reelle risici ligger inden for grænserne fastsat i de enkelte politikker og i videregivne beføjelser. På den baggrund er det bestyrelsens vurdering, at der er over-ensstemmelse mellem forretningsmodel, politikker, retningslinjer og de reelle risici inden for de enkelte områder. Sparekassens forretningsstrategi er baseret på Sparekassens vision og værdigrundlag om inden for sit markedsområde at være en stærk og attraktiv samarbejdspartner for privat-personer og erhvervsvirksomheder. Sparekassen ønsker en lønsom indtjening baseret på en prissætning af Sparekassens produkter, som afspejler den risiko og den kapitalbin-ding, som Sparekassen påtager sig sammen med en helhedsvurdering af forretningsom-fanget med kunder og modparter. Sparekassen ønsker en passende robust kapitalbase, som understøtter forretningsmodellen. Det er Sparekassens målsætning, at den kapitalmæssige overdækning i forhold til det opgjorte solvensbehov skal udgøre mindst 5 procentpoint plus de til enhver tid gældende buffere. Aktuelt udgør overdækningen 10,4 procentpoint. Den af bestyrelsen besluttede maksimale risikotolerance styres via de fastsatte grænser i de enkelte politikker. Derudover forholder bestyrelsen sig til de grænser, der er gælden-de i tilsynsdiamanten. Nedenstående tabel viser tilsynsdiamantens maksimalt tilladte grænseværdier samt Sparekassens aktuelle tal for disse grænseværdier.

6

Tilsynsdiamant Sparekassens opfyldelse

pr. 31.12.2018 Udlånsvækst max. 20 % -13,9 % Store eksponeringer max. 175 % 104 % Likviditetsoverdækning > 100 % 1.377 % Funding ratio < 1 0,56 Ejendomseksponering < 25 % 19,4 %

Offentliggørelse vedrørende ledelsessystemer mv., CRR artikel 435, stk. 2 Sparekassens bestyrelsesmedlemmer besidder udover ledelsesposten i Sparekassen et antal øvrige bestyrelsesposter. Disse er beskrevet i Sparekassens Årsrapport 2018 s. 16-17. Sparekassen lever op til de kompetencekrav til bestyrelsen, som følger af den finansielle lovgivning. I overensstemmelse hermed vurderer bestyrelsen løbende, om dens med-lemmer tilsammen besidder den fornødne viden og erfaring om Sparekassens risici til at sikre en forsvarlig drift af Sparekassen. Bestyrelsen har udarbejdet en kompetenceprofil for bestyrelsen, som anvendes i bestyrelsens proces for udvælgelse af kandidater til be-styrelsen. Denne proces er beskrevet i Sparekassens Corporate Governance afsnit 3.1, som er tilgængeligt på Sparekassens hjemmeside under punktet ”Om Sparekas-sen/Virksomhedsledelse”. Sparekassens bestyrelse har i medfør af FIL § 70, stk. 1, nr. 4, vedtaget en politik for mangfoldighed. Det fremgår af denne, at Sparekassen ønsker en sammensætning i be-styrelsen ud fra forskellighed i kompetencer og baggrunde, med særligt vægt på behovet for mangfoldighed i relation til bl.a. faglighed, erhvervserfaringer, køn og alder. Dronninglund Sparekasse er jf. FIL § 80b stk. 1 ikke forpligtet til at oprette et risikoud-valg og har derfor i stedet udpeget en risikoansvarlig. Sparekassen anvender væsentlige ressourcer til løbende at sikre en tilstrækkelig risiko-rapportering. Risikorapporteringen foretages efter faste retningslinjer som er defineret i Sparekassens politikker og forretningsgange. Dette sikrer, at der rapporteres kontinuer-ligt på både lovgivningsmæssige rammer og øvrige risikorammer fastsat af Sparekassens ledelse. Bestyrelsen modtager løbende rapportering på alle væsentlige risikoområder. Øvrige interessenter sikres information om Sparekassens risiko gennem de offentliggjorte regnskaber, risikorapporter og øvrige lovpligtige redegørelser, hvilke altid er tilgængelige på Sparekassens hjemmeside. Anvendelsesområde, CRR artikel 436 Formålet med denne rapport er at give indblik i Dronninglund Sparekasses risiko- og ka-pitalstyring og omfatter alene Dronninglund Sparekasse, da Sparekassen ikke har datter-selskaber. Kapitalgrundlag, CRR artikel 437 For en specifikation af den regnskabsmæssige egenkapital og kapitalgrundlaget i henhold til kapitaldækningsreglerne henvises til side 21-22 i Sparekassens Årsrapport 2018. Afstemning mellem den regnskabsmæssige egenkapital og kapitalgrundlaget kan specifi-ceres således (t.kr.):

7

Regnskabsmæssig egenkapital 350.702 Supplerende kapital 41.838 Overgangsordning IFRS 9 8.337 Fradrag: Foreslået udbetalt Garantrente -5.788 Aktiverede skatteaktiver -11.606 Kapitalandele finansiel sektor, ikke væsentlig -8.162 Forsigtig værdiansættelse -377 Kapitalgrundlag i alt 374.944

Oplysninger jf. artikel 437, litra b For en beskrivelse af de efterstillede kapitalindskud henvises til note 22 i Sparekassens Årsrapport 2018. Nedenstående skema angiver ligeledes egenskaber ved Sparekassens udstedte kapitalinstrumenter. Hybrid kernekapital Supplerende kapital

Udsteder Dronninglund Sparekasse Dronninglund Sparekasse ISIN DK0030349410 DK0030349337 Gældende lovgivning CRR forordning (EU) nr.

575/2013 CRR forordning (EU) nr.

575/2013 Regulering: Omfattet af overgangsordning Nej Nej Indregnet i kapitalgrundlaget (t.kr.) 14.933 41.838 Nominel værdi (t.kr.) 15.000 42.000 Indfrielseskurs 100 100 Regnskabsmæssig klassificering Egenkapital Efterstillet kapital Oprindelig udstedelsesdato 20. november 2014 20. november 2014 Oprindelig forfaldsdato Ingen 20. november 2024 Indfrielse Tidligst 20. november

2019 Tidligst 20. november

2019 Kuponrente/udbytte: Fast eller variabel kuponrente Variabel Variabel Kuponrente og tilknyttet indeks År 1-5:

5-årig SWAP-rente + 10 % År 5-indfrielse:

CIBOR-3 + 10 %

År 1-5: 5-årig SWAP-rente + 8 %

År 5-indfrielse: CIBOR-3 + 8 %

Incitament til indfrielse Nej Nej Konvertibel Nej Nej Egenskaber for nedskrivning: Nedskrivning Ja Nej Nedskrivningsudløser Egentlig kernekapital < 7% - Hel eller delvis Kan nedskrives delvis - Permanent eller midlertidig Midlertidig - Efterstillet flg. kapital Supplerende kapital Ikke efterstillet gæld

8

Kapitalkrav, CRR artikel 438 Oplysninger jf. CRR art. 438, litra a Dronninglund Sparekasses metode til vurdering af, hvorvidt den interne kapital er til-strækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter (solvensbehovet) føl-ger Sparekassens ICAAP (Internal Capital Adequacy Assessment Process). I ICAAP’en identificeres de risici, som Sparekassen er eksponeret overfor med henblik på at vurdere risikoprofilen. Når risiciene er identificeret, vurderes det, hvordan disse evt. kan reduceres, f.eks. ved forretningsgange, beredskabsplaner m.m. Endelig vurderes det hvilke risici, der skal afdækkes med kapital. Den interne kapital (solvensbehovet) er Sparekassens egen vurdering af kapitalbehovet, som følge af de risici, som Sparekassen påtager sig. Sparekassens bestyrelse har halvår-lige drøftelser omkring fastsættelsen af den interne kapital for at sikre, at den er til-strækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra Sparekassens direktion. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen på den interne kapital herunder stressniveauer samt vækstforventnin-ger. Dette gælder også, selvom tilsynets benchmarks anvendes. På baggrund af drøftel-sen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af Sparekassens interne kapital, som skal være tilstrækkelig til at dække Sparekassens risici og understøtte nuværende og kommende aktiviteter. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden for Spare-kassens interne kapital, herunder hvilke risikoområder og benchmarks, der bør tages i betragtning ved beregningen af den interne kapital. Den interne kapital opgøres ved en 8+ metode, der omfatter de risikotyper, som det vurderes, skal afdækkes med kapital: kreditrisici, markedsrisici, gearing, regulatorisk forfald af kapitalinstrumenter, operationelle risici, øvrige risici samt tillæg som følge af lovbestemte krav. Vurderingen tager udgangspunkt i Sparekassens risikoprofil, kapital-forhold samt fremadrettede betragtninger, der kan have betydning herfor herunder bud-gettet. Finanstilsynet har udsendt ”Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter”. Derudover har Lokale Pengeinstitutter udsendt en solvensbehovs-model. Både Finanstilsynets vejledning og Lokale Pengeinstitutters solvensbehovsmodel, som Dronninglund Sparekasse anvender, bygger på 8+ metoden, hvor der tages ud-gangspunkt i minimumskravet på 8 pct. af den samlede risikoeksponering (søjle I-kravet) med tillæg for risici og forhold, som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen. Derudover opstilles i tilsynets vejledning benchmarks for, hvornår tilsynet som udgangs-punkt vurderer, at søjle I ikke er tilstrækkelig inden for de enkelte risikoområder, hvorfor der skal afsættes tillæg i solvensbehovet. Endvidere er der i udpræget grad opstillet me-toder til beregning af tillæggets størrelse inden for de enkelte risikoområder. Selvom Finanstilsynet opstiller benchmarks på de fleste områder, vurderer Sparekassen på alle områder, om de angivne benchmarks i tilstrækkelig grad tager hensyn til Spare-kassens risici, og har i nødvendigt omfang foretaget individuelle tilpasninger. Til det for-mål anvendes Sparekassens egen historik.

9

Sparekassen følger nedenstående skabelon ved opgørelse af den interne kapital (sol-vensbehovet): 1.000 kr. %

1) Søjle I-kravet 130.063 8,00 + 2) Indtjening (kapital til risikodækning som følge af svag indtjening) + 3) Udlånsvækst (kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvo-lumen)

+ 4) Kreditrisici, heraf 4a) Kreditrisici på store kunder (>2 pct. af basiskapitalen) med finansiel-le problemer • 4b) Øvrig kreditrisici

• 4c) Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer

• 4d) Koncentrationsrisiko på brancher

18.869

5.944

4.361

10.556

1,16

0,37

0,27

0,65 + 5) Markedsrisici, heraf • 5a) Renterisici - generel renterisiko • 5a) Renterisici – kreditspændsrisiko

• 5b) Aktierisici

• 5c) Valutarisici

888

4.996

0,05

0,31

+ 6) Likviditetsrisici (kapital til dækning af dyrere likviditet) + 7) Operationelle risici (kapital til dækning af operationelle risici udover søjle I)

+ 8) Gearing (kapital til dækning af risici som følge af høj gearing) + 9) Regulatorisk forfald af kapitalinstrumenter + 10) Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav Total = kapitalbehov/solvensbehov • Heraf til kreditrisici (4)

• Heraf til markedsrisici (5) • Heraf til operationelle risici (7) • Heraf til øvrige risici (2+3+6+8) • Heraf tillæg som følge af lovbestemte krav (1+9)

175.677

39.730

5.884

130.063

10,81

2,45

0,36

8,00 Den samlede risikoeksponering 1.625.785 Kapitalgrundlag/kapitalprocent 374.944 23,06 Kapitaloverdækning 199.267 12,25

Modellen tager udgangspunkt i Sparekassens samlede risikoeksponering. Minimumskra-vet udgør 8 % af den samlede risikoeksponering. Hertil kommer tillæg for risici, som ikke afspejles fuldt ud i søjle I-kravet jf. nedenstående:

10

1

Søjle I-kravet (8 pct. af de risikovægtede poster) Søjle I-kravet udgør 8 % af den samlede risikoeksponering og er et minimumskrav til pengein-stitutters solvens. Alle almindelige risici ved at drive pengeinstitut, antages at være dækket heraf.

2

Indtjening (kapital til risikodækning som følge af svag indtjening) Forudsætningen for at være rustet til at modstå tab på udlån og garantier er en fornuftig ind-tjening. Derfor skal der tages tillæg i solvensbehovsopgørelsen, hvis basisindtjeningen forven-tes at udgøre under 1 % af de samlede udlån og garantier før nedskrivninger.

3

Udlånsvækst (kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvolumen) En høj udlånsvækst kan være forbundet med en højere risiko. Hvis det forventes, at den sam-lede udlånsvækst overstiger 10 %, medfører det tillæg til solvensbehovet. Det skal samtidig vurderes, om Sparekassen har særlig høj udlånsvækst indenfor enkelte brancher og/eller geo-grafiske områder og om dette medfører behov for yderligere kapital og dermed tillæg til sol-vensbehovet.

4

Kreditrisici Den væsentligste risiko ved at drive pengeinstitut er kreditrisikoen. Udover den almindelige kreditrisiko, som der er taget højde for i søjle I-kravet, skal der beregnes tillæg til solvensbe-hovet ud fra følgende fire forhold:

a) Kreditrisici på store kunder med finansielle problemer Store kunder er defineret som engagementer der udgør over 2 % af kapitalgrundlaget. Finansielle problemer er defineret som bonitetskategori 1 (kunder med objektiv indikation for værdiforringelse) og 2c (kunder med væsentlige svaghedstegn, men uden objektiv indikation for værdiforringelse).

b) Øvrige kreditrisici Hvis der er særlige risici i de engagementer der udgør mindre end 2 % af kapitalgrundlaget, skal der ligeledes tages tillæg til solvensbehovet.

c) Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer Finanstilsynet vurderer, at der er en øget kreditrisiko, hvis et pengeinstitut har få store enga-gementer, der udgør en stor del af det samlede udlån. Derfor kræver det tillæg til solvensbeho-vet. Beregningens primære formål er at undersøge, hvor meget de 20 største engagementer udgør i forhold til den samlede engagementsmasse.

d) Koncentrationsrisiko på brancher Finanstilsynet har erfaret at en høj koncentration på få brancher medfører en øget kreditrisiko, hvorfor det kræver tillæg til solvensbehovsberegningen. I Finanstilsynets vejledning anvendes Herfindahl Hirschmanns indeks (HHI) til beregning af koncentrationsrisiko. Det medfører tillæg, hvis en erhvervsmæssig branche udgør mere end 20 % af samtlige erhvervsengagementer.

5 Markedsrisici Markedsrisici omfatter renterisici, aktierisici og valutarisici.

a) Renterisici Den generelle renterisiko er et udtryk for tab ved en rentestigning på 1 procentpoint. Ifølge Finanstilsynets vejledning skal der tages tillæg, hvis den samlede bevilgede renterisiko indenfor handelsbeholdningen overstiger 5 %. Desuden beregnes renterisici udenfor handelsbeholdnin-gen. Kreditspændsrisikoen er risikoen for, at kreditspændet (merrenten) på Sparekassens be-holdning af obligationer ændres i forhold til statsobligationer. Tillæg til solvensbehovet bereg-nes ved følgende formel: nominel beholdning x AOS x spændudvidelse fastsat af Finanstilsynet.

b) Aktierisici Aktierisiko udtrykkes ved aktiebeholdningsprocenten, der er et udtryk for, hvor meget summen af aktier i handelsbeholdningen udgør af kernekapitalen. Sektoraktier indgår ikke i beregning af aktierisiko. Overstiger den bevilgede aktiebeholdningsprocent 5 %, skal der foretages analyse af aktierisiko, følsomhedsberegninger og stresstest.

11

c) Valutarisici Valutarisikoen beregnes ved hjælp af valutakursindikator 1 som beregnes sådan: Den største af summen af lange positioner i valuta og summen af korte positioner i valuta

Kernekapital efter fradrag

6

Likviditetsrisici (kapital til dækning af dyrere likviditet) Et tillæg til solvensbehovet kan blive aktuelt, hvis Sparekassen får brug for yderligere funding f.eks. på grund af indlånsunderskud. Tillægget skal svare til de ekstra omkostninger, man for-venter at få i perioder, hvor det kan være svært at skaffe likviditet.

7

Operationelle risici (kapital til dækning af operationelle risici udover søjle I) Ved operationel risiko forstås risikoen for økonomiske tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige eller systemmæssige fejl eller som følge af eks-terne begivenheder.

8 Gearing (kapital til dækning af risici som følge af høj gearing) Sparekassens gearing beregnes som kernekapitalen i forhold til eksponeringsværdien af samtli-ge aktiver og ikke balanceførte forpligtelser. En høj gearing giver anledning til at vurdere, om der skal afsættes kapital hertil.

9 Regulatorisk forfald af kapitalinstrumenter Ved fastsættelse af Sparekassens solvensbehov skal der foretages en vurdering af den kapital, som indgår i Sparekassens kapitalgrundlag. Hvis Sparekassen har kapital der forfalder kon-traktlig til indfrielse eller som ifølge gældende lovgivning (CRR) ikke længere kan medregnes i kapitalgrundlaget indenfor en årrække, skal løbetiden heraf vurderes.

10

Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav I henhold til Finanstilsynets vejledning, kan Sparekassen af Finanstilsynet blive pålagt at tage et tillæg til solvensbehovet.

De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Sparekassens opfattelse dækken-de for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at Sparekassens ledelse skal tage høj-de for ved fastsættelse af den interne kapital (solvensbehovet) samt de risici som ledel-sen finder, at Sparekassen har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt kapitalgrundlaget er tilstrække-ligt til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Dronninglund Spare-kasse en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Oplysninger jf. CRR art. 438, litra b Da Finanstilsynet ikke har fastsat et højere krav til Sparekassens kapitalgrundlag, er det-te punkt ikke relevant for Dronninglund Sparekasse. Oplysninger jf. CRR art. 438, litra c Bestemmelsen gælder for pengeinstitutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer i henhold til standardmetoden. Minimumskapitalkravet på 8 % for hver eksponeringsklasse.

(1.000 kr.) Minimumskapitalkravet på 8 % Eksponeringer mod institutter 3.214 Eksponeringer mod selskaber 5.090 Detaileksponeringer 36.867 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 10.227 Eksponeringer ved misligholdelse 38.091 Eksponeringer forbundet med særlig høj risiko 7.849 Aktieeksponeringer 3.094

12

Andre poster 3.929 I alt 108.361

Eksponering mod modpartsrisiko, CRR artikel 439 Modpartsrisiko er risikoen for tab som følge af, at en modpart misligholder sine forpligtel-ser, i henhold til en indgået finansiel kontrakt, inden transaktionens pengestrømme er endeligt afviklet. Dronninglund Sparekasse har indgået swapaftaler med kunder, der er 100 % afdækket via anden finansiel samarbejdspartner. På swapaftaler er der således ingen kursrisiko, men udelukkende kreditrisiko. Bruttodagsværdien af swapaftalerne er indregnet i balan-ceposterne ”andre aktiver” hhv. ”andre passiver” med t.kr. 2.060. Kontacyklisk (modcyklisk) buffer, CRR artikel 440 I CRR-forordningen er der indført et krav om en kontracyklisk kapitalbuffer, der alene kan fastsættes af myndighederne i de enkelte EU-lande og som kan sættes i kraft i peri-oder med høj udlånsvækst, for at sikre at pengeinstitutterne opbygger en kapitalbuffer til krisetider. Dronninglund Sparekasse driver alene pengeinstitutvirksomhed i Danmark, men har også eksponeringer mod personer bosat i Norge, Panama, Sverige, Spanien, Schweiz, USA og Storbritannien. Da Sparekassens totale udenlandske krediteksponeringer udgør under 2 % af Sparekassens samlede risikoeksponeringer, betragtes de udenlandske eksponerin-ger som danske ved opgørelsen af den kontracykliske kapitalbuffer. Den gældende dan-ske kontracykliske kapitalbuffersats er af Erhvervsministeriet fastsat til 0 % i 2018. Der-for har Sparekassen ikke afsat kapital til en kontracyklisk kapitalbuffer ultimo 2018. Den kontracykliske buffersats aktiveres ad to omgange i 2019. Pr. 31. marts 2019 vil buffersatsen udgøre 0,5 procent og bliver forhøjet til 1,0 procent pr. 30. september 2019. Indikatorer for global systemisk betydning, CRR artikel 441 Dronninglund Sparekasse er ikke systemisk vigtig, derfor er denne bestemmelse ikke relevant for Sparekassen. Kreditrisiko, CRR artikel 442 Oplysninger jf. CRR art. 442, litra a og b Med de nye IFRS 9-forenelige nedskrivningsregler erstattes den tidligere nedskrivnings-model, der var baseret på indtrufne tab, af en nedskrivningsmodel baseret på forventede tab. Det indebærer, at et finansielt aktiv på tidspunktet for første indregning nedskrives med et beløb svarende til det forventede tab de kommende 12 måneder (stadie 1). Sker der efterfølgende en betydelig stigning i kreditrisikoen nedskrives aktivet med et beløb svarende til det forventede tab i aktivets forventede restløbetid (stadie 2). Hvis aktivet herefter konstateres værdiforringet (OIK), nedskrives aktivet yderligere med den forøge-de tabssandsynlighed (stadie 3), og renteindtægter indregnes i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det nedskrevne beløb. For yderligere beskrivelse af principper for nedskrivninger på udlån, lånetilsagn og garan-tier henvises til Sparekassens Årsrapport 2018 s. 23, note 1 ”Anvendt regnskabspraksis”.

13

Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra c Værdien af eksponeringerne opdelt efter eksponeringsklasser:

1.000 kr.

Værdien af eksponeringer efter regnskabsmæssige værdijusteringer og ned-skrivninger og før hensyn-tagen til virkningerne af kreditrisikoreduktion pr. 31.12.2018

Eksponeringernes gennemsnitlige størrelse i 2018

Eksponering mod centralregeringer eller centralbanker 324.854 296.240 Eksponeringer mod institutter 200.898 189.121 Eksponeringer mod selskaber 72.168 90.970 Detaileksponeringer 898.324 916.728 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 379.121 390.535 Eksponeringer ved misligholdelse 471.506 471.706 Eksponeringer forbundet med særlig høj risiko 74.511 95.533 Aktieeksponeringer 38.678 37.856 Andre poster 185.330 104.098 I alt 2.645.390 2.592.787 Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra d Ifølge Sparekassens kreditpolitik ønsker Sparekassen ikke at drive udlånsvirksomhed i udlandet og Nordjylland er defineret som Sparekassens primære markedsområde. Derfor er en geografisk opdeling af Sparekassens eksponeringer ikke relevant.

14

Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra e Branchefordeling af de samlede uvægtede eksponeringer efter nedskrivninger:

1.000 kr.

Cen

tral

rege

ring

er

elle

r ce

ntra

lban

ker

Inst

itutt

er

Sel

skab

er

Det

aile

kspo

nerin-

ger

Pant

i fa

st e

jend

om

Eksp

oner

inge

r ve

d m

islig

hold

else

Eksp

oner

inge

r m

ed

særlig

høj

ris

iko

Akt

ieek

spon

erin

ger

And

re p

oste

r

Eksp

oner

inge

r i a

lt

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri

- - 22.025 103.514 21.908 83.990 - - - 231.437

Industri og råstofudvinding

- - - 27.376 7.766 10.755 - - - 45.897

Energiforsyning - - - 5.578 1.464 - - - - 7.042

Bygge og anlæg

- - - 43.667 14.709 8.860 34.011 - - 101.247

Handel - - 26.541 74.649 29.509 48.626 - - - 179.325

Transport, hoteller og restauranter

- - 796 25.946 12.141 56.556 - - - 95.439

Information og kommunikation

- - - 1.517 148 355 - - - 2.020

Finansiering og forsikring

324.854 200.898 6.820 2.664 - 28.642 84 38.678 185.330 787.970

Fast ejendom - - 11.185 59.082 60.911 150.175 40.416 - - 321.769

Øvrige erhverv - - 2.923 42.996 15.241 14.213 - - - 75.373

I alt erhverv 324.854 200.898 70.290 386.989 163.797 402.172 74.511 38.678 185.330 1.847.519

Private - - 1.878 511.335 215.324 69.334 - - - 797.871

I alt 324.854 200.898 72.168 898.324 379.121 471.506 74.511 38.678 185.330 2.645.390

Heraf SMV’er - - 39.826 274.095 108.034 - - - - 421.955

15

Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra f Fordeling af krediteksponeringernes restløbetider:

1.000 kr. Anfordring

0 – 3 mdr.

3 mdr. – 1 år

1 – 5 år Over 5

år I alt

Eksponeringer mod centralre-geringer eller centralbanker

51.854 273.000 - - - 324.854

Eksponeringer mod institutter 146.784 - - - 54.114 200.898

Eksponeringer mod selskaber 2.848 - 22.966 23.744 22.610 72.168

Detaileksponeringer 74.676 81.231 258.050 196.867 287.500 898.324

Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom

24.256 8.087 56.861 54.199 235.718 379.121

Eksponeringer ved mislighol-delse

122.942 43.352 71.847 46.331 187.034 471.506

Eksponeringer forbundet med særlig høj risiko

21.442 - 39.944 8.071 5.054 74.511

Aktieeksponeringer - 38.678 - - - 38.678

Andre poster - 185.330 - - - 185.330

I alt 444.802 629.678 449.668 329.212 792.030 2.645.390

Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra g Misligholdte og kreditforringede fordringer og nedskrivninger fordelt på brancher:

1.000 kr.

Misligholdte og kreditforringede

fordringer (stadie 3)

Nedskrivnin-ger/hensættelser ultimo året

Udgiftsførte beløb vedr. nin-ger/hensættelser i løbet af perioden

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 114.121 54.734 25.427 Industri og råstofudvinding 13.191 2.960 815 Energiforsyning 0 13 -8 Bygge og anlæg 9.196 1.863 -372 Handel 58.620 22.326 -7.511 Transport, hoteller og restauranter 70.548 21.037 2.909 Information og kommunikation 476 219 -30 Finansiering og forsikring 39.010 18.773 -10.587 Fast ejendom 183.873 37.581 1.856 Øvrige erhverv 13.283 1.895 -536 I alt erhverv 502.318 161.401 11.963 Private 88.034 36.715 2.822

I alt 590.352 198.116 14.785

16

Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra h Dronninglund Sparekasse har over 99 % af sine eksponeringer mod danske kunder, der-for er en geografisk specifikation af misligholdte og værdiforringede fordringer ikke rele-vant. Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra i Årets nedskrivninger/hensættelser på udlån, garantier og lånetilsagn:

1.000 kr.

Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3

Udlån Garantier og lånetil-

sagn Udlån

Garantier og låne-tilsagn

Udlån Garantier og låne-tilsagn

Akkumulerede nedskrivnin-ger/hensættelser primo

10.205 980 6.715 2.369 189.915 3.864

Bevægelser i året:

Nye nedskrivninger/hensættelser 4.522 179 2.005 61 77.866 4.005

Tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger/hensættelser

-9.479 -1.040 -6.443 -2.398 -45.811 -3.872

Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat

-35.798

Akkumulerede nedskrivnin-ger/hensættelser ultimo

5.248 119 2.277 32 186.172 3.997

Behæftede og ubehæftede aktiver, CRR artikel 443 Oplysninger om behæftede og ubehæftede aktiver jf. EBA’s retningslinjer Dronninglund Sparekasse har stillet et depot på 50 mio. kr. til sikkerhed overfor Spare-kassen Kronjylland i forbindelse med varetagelse af den daglige clearing. Her under specificeres behæftede og ubehæftede aktiver i henhold til skema A i EBA’s retningslinjer.

1.000 kr.

Regnskabs-mæssig vær-di af behæf-tede aktiver

Dagsværdi af behæftede aktiver

Regnskabs-mæssig vær-di af ubehæf-tede aktiver

Dagsværdi af ubehæftede aktiver

Aktiver i alt 50.000 2.185.173

Aktier - 47.011

Obligationer: 50.000 50.000 267.627 267.627

- heraf dækkede obliga-tioner

50.000 50.000 266.945 266.945

- heraf udstedt af ikke-finansielle selskaber

- - 682 682

Andre aktiver - 1.870.535

17

Oplysninger om modtaget sikkerhedsstillelse jf. EBA’s retningslinjer afsnit II, nr. 3 Som en naturlig del af Sparekassens udlånsforretning stiller kunderne sikkerhed for deres engagement. Nedenstående skema viser værdien af de modtagne sikkerheder, der er medregnet i Sparekassens COREP-indberetning. Sikkerhederne er ikke behæftet.

1.000 kr.

Dagsværdi af modtaget sikkerheds-stillelse eller egne gældsinstrumen-ter, der er udstedt og til rådighed for behæftelse

Sikkerhedsstillelse modtaget af Dronninglund Sparekasse

2.246.511

Lån på anfordring 25.946 Anden modtaget sikkerhed 2.272.457

Anvendelse af ECAI’er, CRR artikel 444 Oplysninger jf. CRR art. 444, litra a-e Dronninglund Sparekasse har udpeget Standard & Poor’s Ratings Services som kredit-vurderingsbureau (ECAI). Sparekassens datacentral, Skandinavisk Datacenter A/S (SDC), modtager eksterne kreditvurderinger fra Standard & Poor’s Ratings Services via SIX Financial og foretager en løbende IT-opdatering af kreditvurderingerne fra Standard & Poor’s Ratings Services. SDC har konverteret Standard & Poor’s Ratings Services’ kreditvurderingsklasser til kre-ditkvalitetstrin via Finanstilsynets konverteringstabel. Det enkelte kreditkvalitetstrin til-knyttes en vægt, som eksponeringerne på de enkelte kreditkvalitetstrin skal vægtes med ved opgørelsen af de risikovægtede eksponeringer under standardmetoden for kreditrisi-ko i henhold til CRR artikel 111-134. Tabellen nedenfor viser Finanstilsynets konvertering af Standard & Poor’s Ratings Ser-vices’ kreditvurderingsklasser til kreditkvalitetstrin for eksponeringer mod erhvervsvirk-somheder, institutter, centralregeringer og centralbanker. Kreditkvalitetstrin Standard & Poor’s

kreditvurderings- klasser

Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder (selskaber)

Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker

1 AAA til AA- 20 % 0 % 2 A+ til A- 50 % 20 % 3 BBB+ til BBB- 100 % 50 % 4 BB+ til BB- 100 % 100 % 5 B+ til B- 150 % 100 % 6 CCC+ og under 150 % 150 %

18

Eksponeringsklasser hvor der anvendes kreditvurderinger fra Standard & Poor’s Ratings Services Eksponeringsklasse

Eksponeringsværdi in-den risikovægtning

Eksponeringsværdi efter vægtning med kre-

ditkvalitetstrin Eksponeringer mod institutter 200.898 40.176

Eksponering mod markedsrisiko, CRR artikel 445 Skemaet nedenfor viser Sparekassens kapitalgrundlagskrav på markedsrisikoområdet.

1.000 kr. Risikoeksponering

Kapitalgrundlags-krav

Poster med positionsrisiko: Gældsinstrumenter Aktier Valutarisiko

50.323

335 1.907

4.026

27 153

Operationel risiko, CRR artikel 446 Dronninglund Sparekasse er eksponeret mod potentielle tab som følge af operationelle risici defineret som: ”Risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde in-terne procedurer, menneskelige fejl og handlinger, systemfejl og eksterne begivenheder, herunder juridiske risici”. For at reducere risikoen for, at der sker operationelle hændelser med væsentlige tab til følge, overvåger og styrer Sparekassen de operationelle risici. Der er primært fokus på de største risici med deraf følgende store potentielle tab. Sparekassen anvender basisindikatormetoden til opgørelsen af kapitalgrundlagskravet til de operationelle risici. I 2018 udgør den operationelle risiko 13,5 pct. af den samlede risikoeksponering svarende til 219 mio. kr., hvilket giver et kapitalgrundlagskrav på 17,5 mio. kr. Sparekassen gennemfører løbende en vurdering af kapitalkravet til de operatio-nelle risici. Såfremt kapitalkravet vurderes at være højere end nævnt ovenfor, vil der blive taget højde herfor under Sparekassens opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrund-lag/solvensbehovet. Eksponeringer mod aktier m.v. der ikke indgår i handelsbeholdningen, CRR artikel 447 Oplysninger jf. CRR artikel 447, litra a Sparekassen har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning inden for realkredit, betalingsformidling, IT, investeringsforeninger m.v. Spa-rekassen påtænker ikke at sælge disse aktier, idet en deltagelse i disse sektorselskaber anses for nødvendig for at drive et lokalt pengeinstitut. Aktierne betragtes derfor som værende uden for handelsbeholdningen.

19

I flere af sektorselskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerande-le hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. De løbende omfordelinger udgør i helt overvejende grad de handler, der gennemføres med selskabernes aktier. Dermed betragtes omfordelingerne som det primære marked for aktierne. Dagsværdien fastsættes derfor som omfordelingskursen (typisk indre vær-di). Sparekassen regulerer den bogførte værdi af disse aktier kvartalsvist, halvårligt eller helårligt - afhængigt af hyppigheden af nye informationer fra det enkelte sektorselskab. Den løbende regulering bogføres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. For øvrige unoterede aktier i sektorejede selskaber, hvor observerbare input ikke umid-delbart er tilgængelige, er værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori indgår oplysnin-ger fra selskabernes regnskaber, erfaringer fra handler med aktier i de pågældende sel-skaber samt input fra kvalificeret ekstern part. Reguleringer i den bogførte værdi af akti-erne i disse selskaber sker ligeledes over resultatopgørelsen. Oplysninger jf. CRR art. 447, litra b-e Aktier uden for handelsbeholdningen (1.000 kr.) Primo beholdning 44.117 Tilgang ved køb 1.572 Afgang ved salg -4.305 Kursregulering 5.199 Ultimo beholdning 46.583

Som følge af at urealiserede gevinster/ tab indgår i resultatopgørelsen, medregnes de også i kernekapitalen. Eksponeringer mod renterisici i positioner, der ikke indgår i handelsbe-holdningen, CRR artikel 448 Sparekassens renterisiko uden for handelsbeholdningen består primært af renterisiko på fastforrentede ud- og indlån. Renterisikoen beregnes på baggrund af varighedsmål, defineret som en generel ændring i renten på 1 procentpoint (standard rentechok). Renterisikoen opgøres løbende via Spa-rekassens risikostyringssystemer. Pr. 31.12.2018 er den samlede renterisiko uden for handelsbeholdningen opgjort til -1.264 t.kr. I Sparekassens solvensbehovsproces vurderes, om Sparekassens samlede renterisiko medfører, at der skal afsættes yderligere kapital. Eksponeringer mod securitiseringseksponeringer, CRR artikel 449 Da Dronninglund Sparekasse ikke anvender securitiseringer, er oplysningskravet ikke relevant for Sparekassen. Aflønningspolitik, CRR artikel 450 Sparekassens bestyrelse har vedtaget en aflønningspolitik for Sparekassen, som er god-kendt af repræsentantskabet. Sparekassen udbetaler ikke variable løndele til bestyrelse, direktion, væsentlige risikotagere eller øvrige medarbejdere.

20

Sparekassen har ved udformningen af aflønningspolitikken ønsket at fremme en lønprak-sis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring, som ikke tilskynder til overdreven risikotagning, og som er i overensstemmelse med Spare-kassens forretningsstrategi, værdier og langsigtede mål, herunder en holdbar forret-ningsmodel. Væsentlige oplysninger vedr. Sparekassen aflønningspolitik i 2018:

- Der udbetales ingen variabel aflønning til direktion, medarbejdere eller bestyrelse - Ingen personer i Sparekassen har en løn på over 1 mio. EUR i regnskabsåret - Sparekassens kreditchef og afdelingsdirektøren i Dronninglund er udpeget som

væsentlige risikotagere som de eneste personer udover direktion og bestyrelse.

Der henvises til note 9 i Sparekassens Årsrapport 2018 for yderligere oplysninger om aflønning.

Gearing, CRR artikel 451 Gearingsgraden beregnes som kernekapital i forhold til Sparekassens uvægtede ekspone-ringer. Der er endnu ikke fastsat et lovkrav om en maksimal gearingsgrad. Foreløbig er der udmeldt et indikativt gearingskrav på 3 % svarende til en maksimal gearing på 33 gange kernekapitalen. Sparekassens bestyrelse har fastsat et krav til gearingsgraden på 6 %. Dronninglund Sparekasses gearingsgrad er pr. 31.12.2018 beregnet til 11,41 % (ved anvendelse af overgangsordning) og ligger således langt fra det forventede lovmæssige krav på 3 %. Overvågning af gearingsgraden indgår i Sparekassens løbende risikoover-vågning og rapporteres kvartalsvist til bestyrelsen, ligesom gearingsgraden stresstestes ved opgørelse af Sparekassens kapitalbehov. Gearingsgraden pr. 31.12.2018 er beregnet således:

t.kr

Samlede aktiver jf. årsrapporten 2.235.173

Aktiver fratrukket i kernekapitalen -20.145

Garantier 496.513

Uudnyttede kreditfaciliteter 206.978

Uvægtede eksponeringer 2.918.519

Kernekapital med overgangsordning 333.106

Gearingsgrad v/fuld indfasning af CRR 11,41 %

Se bilag 1 for supplerende beregninger i den detaljeringsgrad, som kræves offentliggjort i henhold til CRR-forordningen og tilhørende tekniske standarder. Gearingsgraden er steget i forhold til 31.12.2017, hvor gearingsgraden var beregnet til 10,63. Stigningen på 0,78 procentpoint skyldes, at Sparekassens kernekapital er steget primært som følge af øget garantkapital. Sparekassens gearingsgrad ligger langt over det

21

af bestyrelsen fastsatte minimum, og Sparekassens ledelse har fokus på styring af gea-ringsrisikoen. Sparekassen har foretaget to stresstests af gearingsgraden: -Hvis kernekapitalen falder 10 %, falder gearingsgraden til 10,27 % -Hvis de samlede eksponeringer stiger 10 %, falder gearingsgraden til 10,38 %

Anvendelse af IRB-metoden i forbindelse med kreditrisiko, CRR artikel 452 Dronninglund Sparekasse anvender ikke IRB-metoden, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant for Sparekassen. Anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker, CRR artikel 453 Oplysninger jf. CRR art. 453, litra a Dronninglund Sparekasse anvender hverken balanceført netting eller netting under stre-gen. Vedrørende artikel 453, litra b Et væsentligt element i styringen af Sparekassens kreditrisiko er at reducere risikoen i de enkelte engagementer ved at tage pant i sikkerheder. De hyppigst forekommende former for pantsætning er pant i fast ejendom og i finansielle aktiver i form af aktier, obligationer og investeringsbeviser. Sparekassen har via sine politikker og forretningsgange omkring sikkerhedsstillelser prio-riteret at modtage finansiel sikkerhedsstillelse inden for følgende hovedkategorier:

• Kontante indeståender • Aktier • Obligationer

Sparekassens kreditpolitik og forretningsgange sikrer en løbende overvågning af sikker-hedernes værdier, og at værdiansættelsen af sikkerhederne foretages under hensynta-gen til sikkerhedernes realisationsværdier. Sparekassens aftaler med kunderne om sikkerhedsstillelse sikrer, at Sparekassen har adgang til at realisere ejendomme og værdipapirer, såfremt kunderne ikke opfylder sine betalingsforpligtelser over for Sparekassen. Sparekassen har således faste procedurer for forvaltning og værdiansættelse af de finan-sielle sikkerheder, der medfører at Sparekassen har en forsvarlig kreditbeskyttelse af sine udlån. De pågældende procedurer er en integreret del af den almindelige risikoover-vågning, der foretages i Sparekassens kreditafdeling.

22

Oplysninger jf. CRR art. 453, litra c Sparekassen anvender den udbyggede metode som kreditrisikoreducerende teknik ved opgørelsen af kapitalprocenten. Dette medfører, at Sparekassen kan reducere kapitalbe-lastningen af et engagement, når der tages pant i visse finansielle sikkerheder. I CRR er det anført, hvilke finansielle sikkerheder pengeinstitutter kan anvende under den udbyggede kreditrisikoreducerende metode. I den forbindelse skal det bemærkes, at der kun kan anvendes finansielle sikkerheder, som er udstedt af en virksomhed eller et land med en særlig god rating. Under hensyn til CRR afgrænsninger kan den finansielle sikkerhedsstillelse, som Spare-kassen normalt modtager, opdeles i følgende hovedkategorier:

• Indlånsmidler • Obligationer / gældsinstrumenter - udstedt af stater samt af

ratede og ikke-ratede kreditinstitutter m.fl. • Aktier - inden for og uden for et hovedindeks • Investeringsforeningsbeviser

Oplysninger jf. CRR art. 453, litra d Sparekassen anvender garantier, som kreditrisikoreducerende middel ved opgørelsen af de risikovægtede eksponeringer, udstedt af følgende typer modparter:

• Centralregeringer • Regionale og lokale myndigheder • Kreditinstitutter

Oplysninger jf. CRR art. 453, litra e Sparekassen anvender kun kreditrisikoreducerende instrumenter i et begrænset omfang (se skema i næste afsnit). Derfor opleves der ikke problematiske markeds- og kreditrisi-kokoncentrationer. Oplysninger jf. CRR art. 453, litra f Sparekassen anvender i overensstemmelse med reglerne i CRR-forordningen finansielle sikkerheder til afdækning af kreditrisikoen i et begrænset omfang. Skemaet nedenfor viser i hvilken udstrækning Sparekassens eksponeringer er dækket af finansiel sikkerhedsstillelse og garantier, som giver solvenslettelse i henhold til reglerne i CRR-forordningen.

Eksponeringsklasse

Sikkerhedens værdi (1.000 kr.)

Eksponeringer mod selskaber 26

Detaileksponeringer 30.035

Eksponeringer ved misligholdelse 973

Eksponeringer med særlig høj risiko 200

23

Oplysninger jf. CRR art. 453, litra g Sparekassen anvender ikke finansielle garantier og kreditderivater som kreditreduceren-de instrumenter. Anvendelse af den avancerede målemetode i forbindelse med operatio-nel risiko, CRR artikel 454 Dronninglund Sparekasse anvender basisindikatormetoden til opgørelse af den operatio-nelle risiko. Derfor er oplysningskravet ikke relevant for Sparekassen.

Anvendelse af interne modeller for markedsrisiko risiko, CRR artikel 455 Dronninglund Sparekasse anvender ikke interne modeller for opgørelse af markedsrisiko-en. Derfor er oplysningskravet ikke relevant for Sparekassen.

Anvendelse af IFRS 9 overgangsordning, CRR artikel 473a Kapitalkravsforordningen (CRR) indeholder en 5-årig indfasning af virkningen af IFRS 9-nedskrivninger på kapitalgrundlaget. Det beløb, som kan bringes ind i overgangsordnin-gen, opgøres som summen af et statisk og et dynamisk element. Det statiske element beregnes som stigningen i korrektivkontoen fra 31. december 2017 til 1. januar 2018. Det dynamiske element beregnes som udviklingen i korrektivkontoen for stadie 1 og 2 eksponeringer opgjort på enhver given balancedag i overgangsperioden set i forhold til korrektivkontoen for stadie 1 og 2 eksponeringer opgjort pr. 1. januar 2018. Dronninglund Sparekasse har valgt at anvende overgangsordningens statiske element, men ikke det dynamiske element. Nedenstående skema viser en sammenligning af Sparekassens kapitalgrundlag, kapital-procenter og gearingsgrad med og uden anvendelse af IFRS 9-overgangsordningen pr. 31.12.2018.

Anvendelse af IFRS 9 overgangsordning

Uden anvendelse af IFRS 9 overgangs-

ordning

Egentlig kernekapitalprocent (CET 1) 318.173 t.kr. 309.002 t.kr.

Kernekapital 333.106 t.kr. 323.936 t.kr.

Kapitalgrundlag 374.944 t.kr. 365.773 t.kr.

Risikovægtede eksponeringer 1.625.785 t.kr. 1.617.448 t.kr.

Egentlig kernekapitalprocent 19,6 % 19,1 %

Kernekapitalprocent 20,5 % 20,0 %

Kapitalprocent 23,1 % 22,6 %

Gearingsgrad 11,4 % 11,1 %

Bilag 1

Gearingsgrad i henhold til CRR – Indberetningsskema

Referencedato 31.12.2018

Navn på enhed Dronninglund Sparekasse

Anvendelsesniveau Individuelt

Skema LRSum: Afstemning mellem regnskabsmæssige aktiver og gearingsgrads-relevante eksponeringer – oversigt

Beløb (t.kr)

1 Samlede aktiver, jf. de offentliggjorte regnskaber 2.235.173

2 Justering for enheder, der er konsolideret med henblik på regnskabsførelse, men som ikke er omfattet af den lovbestemte konsolideringsramme

3 (Justering for omsætningsaktiver, der er opført på balancen i henhold til de gældende regnskabsregler, men er udeladt af det samlede eksponeringsmål udtrykt ved gearingsgraden i henhold til artikel 429, stk. 13, i forordning (EU) nr. 575/2013)

4 Justeringer for afledte finansielle instrumenter

5 Justering for værdipapirfinansieringstransaktioner (>>SFT’er<<)

6 Justering for ikkebalanceførte poster (dvs. konvertering af ikkebalanceførte eksponeringer til kreditækvivalente beløb)

703.491

EU-6a (Justering for koncerninterne eksponeringer, der er udeladt af det samlede eksponeringsmål udtrykt ved gearingsgraden i henhold til artikel 429, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013)

EU-6b (Justering for eksponeringer, der er udeladt af det samlede eksponeringsmål udtrykt ved gearingsgraden i henhold til artikel 429, stk. 14, i forordning (EU) nr. 575/2013)

7 Andre justeringer - 20.145

8 Samlet eksponeringsmål udtrykt ved gearingsgraden 2.918.519

Skema LRCom: Oplysninger om gearingsgrad – fælles regler

Gearingsgradsrelevante eksponeringer, jf. CRR

Balanceførte eksponeringer (ekskl. derivater og SFT’er)

1 Balanceførte poster (ekskl. derivater, SFT’er og omsætningsaktiver, men inkl. sikkerhedsstillelse)

2.235.173

2 (Værdien af aktiver fratrukket ved opgørelsen af kernekapital) -20.145

3 Samlede balanceførte eksponeringer (bortset fra derivater, SFT’er og omsætningsaktiver (summen af række 1 og 2)

2.215.028

Derivateksponeringer

4 Genanskaffelsesomkostninger i forbindelse med alle derivattransaktioner (dvs. fratrukket godkendt variationsmargen modtaget kontant)

5 Tillægskøb for potentiel fremtidig eksponering i forbindelse med alle derivattransaktioner (markedsværdimetoden)

EU-5a Eksponering bestemt efter den oprindelige eksponeringsmetode

6 Gross-up for sikkerhedsstillelse i forbindelse med derivat-kontrakter, hvis fratrukket i de balanceførte aktiver i henhold til de gældende regnskabsregler

7 (Fradrag af aktiver i form af fodringer for variationsmargen udbetalt kontant i forbindelse med derivattransaktioner)

8 (Ikke medregnet CCP-element af kundeclearede handelseksponeringer)

9 Justeret faktisk notionel værdi af solgte kreditderivater

10 (Justerede faktiske notionelle værdijusteringer og fradrag af tillæg for solgte kreditderivater)

11 Samlede derivateksponeringer (summen af række 4-10)

SFT-eksponeringer

12 Bruttoaktiver, der er indgået i SFT’er (uden netting), efter justering for regnskabsmæssige transaktioner vedrørende salg

13 (Kontantgæld og kontantfordringer (nettede beløb) hidrørende fra bruttoaktiver, der er indgået i SFT’er)

14 Eksponering mod modpartskreditrisiko for SFT-aktiver

EU-14a Undtagelse for SFT’er: Eksponering mod modpartskreditrisiko, jf. artikel 429b, stk. 4 og artikel 222 i forordning (EU) nr. 575/2013

15 Eksponeringer i forbindelse med agenttransaktioner

EU-15a (Ikke medregnet CCP-element af kundeclearet SFT-eksponering)

16 Samlede eksponeringer mod værdipapirfinansierings-transaktioner (summen af række 12-15a)

Andre ikkebalanceførte eksponeringer

17 Ikkebalanceførte eksponeringer til den notionelle bruttoværdi 703.491

18 (Justeringer for konvertering til kreditækvivalente beløb) 0

19 Andre ikkebalanceførte eksponeringer (summen af række 17 og 18)

703.491

(Balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringer, som i overensstemmelse med artikel 429,

stk. 7 og 14 i forordning (EU) nr. 575/2013 ikke er medregnet)

EU-19a (Balanceførte og ikkebalanceførte koncerninterne eksponeringer (individuelt grundlag), som i overensstemmelse med artikel 429, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 ikke er medregnet)

EU-19b (Balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringer, som i overensstemmelse med artikel 429, stk. 14, i forordning (EU) nr. 575/2013 ikke er medregnet)

Kapitaleksponering og samlet eksponeringsmål

20 Kernekapital 333.106

21 Samlet eksponeringsmål udtrykt ved gearingsgraden (summen af række 3, 11, 16, 19, EU-19a og EU-19b)

2.918.519

Gearingsgrad

22 Gearingsgrad 11,41

Valg af overgangsordninger og beløbsangivelse af omsætningsposter,

der ikke længere indregnes

EU-23 Valg af overgangsordninger for definitionen af kapitalmålet Overgang

EU-24 Omsætningsposter, som i henhold til artikel 429, stk. 11, i forordning (EU) nr. 575/2013 ikke længere indregnes

Skema LRSpl: Opdeling af balanceførte eksponeringer (ekskl. derivater, SFT’er og ikke medregnede eksponeringer)

Gearingsgradsrelevante eksponeringer, jf. CRR

EU-1 Samlede balanceførte eksponeringer (ekskl. derivater, SFT’er og ikke medregnede eksponeringer), nemlig:

2.235.173

EU-2 Eksponeringer i handelsbeholdningen 317.627

EU-3 Eksponeringer uden for handelsbeholdningen, nemlig:

EU-4 Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

0

EU-5 Eksponeringer, der behandles som eksponeringer mod stater

322.854

EU-6 Eksponeringer mod regionale myndigheder, multilaterale udviklingsbanker, internationale organisationer og offentlige enheder, der ikke behandles som stater

0

EU-7 Institutter 145.458

EU-8 Eksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom

208.960

EU-9 Detaileksponeringer 498.502

EU-10 Selskaber 61.199

EU-11 Eksponeringer ved misligholdelse 378.492

EU-12 Andre eksponeringer (f.eks. aktieeksponering, securiti- seringer og andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser)

302.081