RIGSHOSPITALETS MEDARBEJDERMAGASIN

Januar 2018

side 6-7

CIGARETTERNE SKAL SKODDESside 14

Tæt på Helen Bernt Andersenside 4

På opdagelse i blodkræftens farverige atlasside 12

Unge syge-plejersker skal RUSTES TIL PRAKSISCHOK

INDENRIGS januar 2018

2

Småt & godt

MÅNEDENS FOTO

MÅNEDENS CITAT

Rigshospitalets kirke på Blegdamsvej har fået en ny, smuk altervæg. Kunstner Astrid Krogh står bag værket.

NORDFLØJEN FORSINKETNordfløjen står flot mod Fælledparken, men indvendigt har der været forsinkelser. Planen er nu, at patienterne flytter ind i oktober 2019.

Dette skal alle læger kunne håndtere, for det er et paradigmeskifte i, hvilken viden du som læge skal bygge din

kliniske viden og beslutning på

Professor, overlæge Jens Lundgren om datadreven diagnostik i Ugeskrift for Læger 4.januar.

INDENRIGS januar 2018

3

Vil du hjælpe med at redde liv? Reklame for bloddonation på blod­donationsdagen

Denne mand står bag et lille mirakel… om gennembrud i fertilitets behandling

Vidste du, at der findes en vaccine mod kræft?

Frysetørret plasma i akutlægebiler

Danmarks mindste lufthavn – har flere patienter end nogen sinde

12345

MÅNEDENS LISTE

De fem største historier på Rigshospitalets facebook side i 2017 ­ målt efter rækkevidde (antal personer, som har modtaget historien i deres nyhedsstrøm)

3 MÅNEDENS TAL

af Rigshospitalets Global Excellence­ centre er blevet genudnævnt, så de kan bære titlen frem til 2020 – de tre centre arbejder med børnekræft og stamceller (POST), gigtforskning (COPECARE) samt med medicinsk parasitologi. Centrene er de sidste, der bliver udnævnt inden for Global Excellence­programmet. Regionen er ved at udfase det til fordel for arbejdet med Clinical Academic Groups, hvor forskere fra hospitaler og Københavns Universitet samarbejder på tværs af regionen.

RÆKKEVIDDE REAKTIONER DELINGER

155.000

129.000

126.000

116.000

101.000

583

142

321

106

229

608

2.900

2.600

1.500

914

INDENRIGS januar 2018

4

­ Jeg startede på Rigshospitalet som oversyge­plejerske, da jeg flyttede med Finseninstituttet ind i 1990. Jeg synes, at stedet var alt, alt for stort. Jeg tænkte, at nærheden med patienterne ville forsvinde i den mastodont, at bygningerne var voldsomme og virkede kolde og kyniske.

­ I løbet af få dage var det manet i jorden. Da jeg kom ind ad døren, måtte jeg sande, at det ikke var anderledes end på Finsen. De nye kolleger havde de samme tanker om omsorg og nærvær. Stedet kunne ikke bare det samme, men måske mere til, fordi der var mere volumen, flere specialer, flere hænder.

­ Rigshospitalet består af en stor gruppe ildsjæle, der brænder … jamen, Rigshospitalet er der bare, når det virkelig gælder. Altid. Her er så dygtige mennesker i alle fagligheder lige fra læger over sygeplejersker til servicefolk. Der er så mange her, der lægger lige det ekstra, der gør, at de selv bliver stolte og glade, og det præger også andre. ­ Dét er grundlaget for den forskning, de landvindinger, der har fundet og stadig finder sted: Transplantationer, den hurtigere behandling af svært tilska­dekomne, mildning af kemoterapiens bivirkninger, jeg kan blive ved. Det er fascinerende at arbejde sammen med den slags mennesker. At se det de kan … jeg er stolt af at være en del af dette hospital.

­ Jeg holder meget af historikken – rød­derne til Frederiks Hospital. Vi står på noget, som andre har været med til at bygge op. Der er en indbygget stolthed over at være en del af hele rigets hospi­tal gennem mange år. Med rette er den stolthed nok ind i mellem udefra blevet opfattet som arrogance, men det har alle dage været opgaven at vise, at man kunne nå lidt længere.

­ Jeg føler mig beriget af at vide, at der på hospi­talet i hundreder af år er tænkt tanker om nød­vendigheden af at gøre sig umage for at kunne gøre noget særligt for mennesker, der har brug for hjælp. Det er og skal også være kernen i dag.

­ Historien kan blive en klods om benet, det er jeg helt klar over. Arven er for mig inspirerende, dynamisk og perspektivrig. Den må ikke blive tilbageskuende. Historien skal være levende, men det handler ikke om, at det var bedre i gamle dage.

­ Jeg er lidt af en samler af de historiske genstan­de herindefra. Når jeg ser et gammelt servante­fad, tænker jeg på, hvor mange sygeplejersker, der har hældt vand i det, når jeg ser en gammel porce­lænsvase på de blomster, der har stået i den.

­ Jeg har også sørget for at få en af de mursten, som var en del af den røde bygning, der blev revet ned. Jeg er gjort af noget af det, de ting

rummer, og de ting rummer en del af mig. Den mursten skal stå under en krukke ude i min have og minde mig om det.

­ Arbejdet med det palliative felt har fyldt rigtigt meget. De mange alvorligt syge og ofte døende

mennesker, jeg har mødt, er også dele af den mursten. Det samme gælder den sygeplejerske, der har brugt det servantefad, og det syge menneske, der har haft glæde af blomsterne i den vase.

­ Jeg har ikke faglitteratur på nat­bordet. Man skal have andet end sit fag i livet, for det kan være et hårdt arbejde at have sygdom og menneskeskæbner tæt på krop­pen hver eneste dag. Så der ligger ornitologiske tidskrifter, havebø­ger, jagtmagasiner med mere.

­ Ind i mellem har jeg har savnet sygeplejerskegerningen, især kon­takten til patienterne. Men jeg føler mig så privilegeret. Jeg har stort set tænkt ”Wow!” hver eneste arbejdsdag og har aldrig tænkt ”jeg gider ikke i dag”, heller ikke i peri­oder med strid og problemer. Det skyldes helt klart de ildsjæle, der er herinde, og som er så fantasti­ske at samarbejde med.

­ Vi skal fastholde den faglige udvikling og forskningen for at på den måde udbygge den evidens­baserede behandling og pleje, så vi fortsat kan have det her fantasti­ske og højt specialerede hospital.

­ Det vil også være det bedste stå­sted for udfordringer med it­systemer, byggerier og reformer, der altid vil være en del af hospitals­drift. Det alle herinde vil, er hele tiden at kunne tilbyde den bedst mulige behandling og pleje. Det er patienterne, det hele drejer sig om.

\ Mikkel Andreas Beck Foto: Büro Jantzen

Helen Bernt Andersen fratrådte som sygeplejedirektør ved års-skiftet efter 15 år som en del af Rigshospitalets øverste ledelse. Hun kan stadig blive fascineret over kollegernes kunnen

- Jeg er stolt af at være en del af dette hospital

Helen Bernt Andersen, 62, stoppede ved årsskiftet som sygeplejedirektør, men fortsætter som direktionskonsulent.

INDENRIGS januar 2018

Tæt på en kollega

4

INDENRIGS januar 2018

5

Rigshospitalets ”Must Win Battles”

• Overholde udrednings- og behandlingsret• Overholde kræft- og hjertepakker• Begrænse aflysninger• Fælles program for intensiv behandling• Sikre sårbare funktioner• Personlig medicin• Klinisk anvendelig sundhedsplatform

Læs mere om det nye strategikort på intranettet under Nyheder.

Rigshospitalet har fået et strategikort for 2018, der som noget nyt rummer syv must­win­battles. Must­win­battlerne er defineret ved, at der er tale om forretningskritiske områder, hvor vi i dag ikke lever op til de forventninger omverdenen og vi selv berettiget har.

Hospitalsdirektør Per Christiansen siger:

­ 2017 blev et år, hvor Rigshospitalet på trods af ganske betydelige resultater, står tilbage med et omdømme, som er påvirket af de negative pressehistorier om aflysning af operationer, ventetider for kræftpatienter og manglende overholdelse af udredningsgarantien. Det sætter vi nu alle sejl ind på at få styr på.

Per Christiansen er optaget af at sikre, at Rigshos­pitalet lever op til sine særlige forpligtelser som Danmarks højst specialiserede hospital. Derfor er det også defineret som et must­win­battle at sikre hospitalets sårbare funktioner. Per Christi­ansen siger:

­ Vi vil gerne være hele Danmarks Rigshospital og derfor er det helt afgørende, at vi – på de om­råder, hvor der ikke er andre i Danmark, der kan hjælpe patienterne – sikrer, at vi både på kort og lang sigt har kapacitet og kompetencer til at hjælpe disse patienter.

Også etablering af fæl­les program for intensiv behandling, personlig medicin og en mere an vendelig sundheds­platform er must­win­batt ler for 2018. Hvert must­win­battle ledes af et team bestående af en hospitalsdirek­tør/vicedirektør, en centerleder samt en chef fra det administrative område. Opgaven for teamet er at drive processen og sikre nødvendige aktio­ner for at must­win­battlet nås.

STRATEGISKE INDSATSOMRÅDERStrategikortet består ikke kun af de syv must­ win­battles: To lokale og fem fællesregionale indsatsområder skal bidrage til arbejdet med at nå regionens politiske målsætninger om at blandt andet sikre, at patientens situation styrer for løbet, og at vi leverer høj faglig kvalitet.

De to lokale indsatsområder er i front med ”Na­tionalt kvalitetsprogram” og ”Styrke højtspecia­liserede funktioner”. Hvor must­win­battlerne har karakter af her­ og nu opgaver, som vi SKAL lykkes med for at bevare vores rolle og position, som den er i dag, har indsatsområderne et lidt længere perspektiv og skal styrke og udvikle

Rigshospitalets position. Per Christi­ansen fortæller:

­ Det nationale kva­litetsprogram er en fantastisk mulighed for at få integreret forbedringskulturen bredt på hospi­

talet. Det er efter min vurdering overordentligt fornuftigt og understøtter i høj grad det kliniske arbejde, så derfor vil vi gerne prioritere at gå all­in her.

I forhold til indsatsområdet om at styrke højt­specialiserede funktioner siger Per Christiansen: ­ Rigshospitalets DNA er forankret i de højt spe­cialiserede funktioner. Dem skal vi værne om og styrke. Personligt tror jeg, at vi i det lange løb vil styrke vores højtspecialiserede position endnu mere, hvis vi bliver bedre til at række hånden ud til andre hospitaler. Være den rare storebror, som nogen udtrykker det.

Ansvaret for at drive de strategiske indsats­områder bliver forankret i hospitalets centrale mødefora.

\ Julie Relsted

MUST-WIN-BATTLES for RigshospitaletFærre aflysninger, overholdelse af kræft­pakkerne og fælles program for intensiv behandling er blandt de syv såkaldte must­win­battles for Rigshospitalet, som direktion og center ledelser har besluttet for 2018

STRATEGIKORT

Strategiske indsatser

Fælles om

styrket forskning

Samm

enhæng for patienten på tvæ

rs af sektorer

Bedre behandling med

Sundhedsplatformen

Fremtidens hospital

Den patientansvarlige læ

ge

I front med nationalt kvalitetsprogram

Styrke højtspecialiserede funktioner

DRIFTSMÅLSTYRING

Målepunkter Sundhed

Tilfredshed Er du alt i alt tilfreds med forløbet? Lyttede personalet til dig?

Levering Forløbstiderfor kræftpatienterUdredning inden 30 dageUdskrivningsbreve afsendt indenfor én dag

Kvalitet AntibiotikaforbrugKliniske kvalitetsdatabaserUventede hjertestopAkutte genindlæggelser

Medarbejdere og ledere Medarbejdertrivsel

Produktivitet Budgetoverholdelse, økonomiBudgetoverholdelse, aktivitetUdvikling i effektivitet (index)

H E L E D A N M A R K S

Rigshospital

ÅBENHED TILLID HELHEDSSYN PROFESSIONALISME

INDENRIGS januar 2018

6

Hvert år henvender ca. 150 sygeplejersker fra Rigshospitalet sig til Krisepsykologisk Enhed. Og de yngre sygeplejersker er overrepræsen­teret, fortæller Anders Korsgaard Christensen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet.

­ Mange er præget af de kritiske hændelser, de oplever i deres hverdag på hospitalet. For mange er det en hverdag med alvorligt syge patienter – herunder børn – som mister livet. Det kan være voldsomt, særligt for en nyuddannet sygeplejerske, forklarer Anders Korsgaard Christensen og tilføjer:

­ Mange af de unge i dag stiller meget høje krav til sig selv og føler, at de har svært ved at indfri forventningerne til sig selv, når de kommer fra uddannelsen og ud i den virkelige verden.

PRAKSISCHOKNetop skiftet fra uddannelse til hospitalsver­denen – også betegnet som praksischok – var et af temaerne på et seminar, som Enhed for Arbejdsmiljø og Ledelsesudvikling afholdt i november 2017. Formålet var at sætte fokus på forebyggelse af stress blandt nyuddanne­de og nyansatte sygeplejersker, blandt andet ved at udarbejde guidelines for, hvordan man skruer et bæredygtigt introforløb sammen.

En af de klinikker, der har gjort en ekstra ind­sats for sikre det gode introforløb, er Hjerte­medicinsk Klinik.

­ Tidligere skulle man have to års erfaring for at kunne starte her, men det er der simpelt­hen ikke rekrutteringsgrundlag for at kunne gøre længere, så derfor oplever vi i højere grad at skulle ansætte nyuddannede. Vi ved, at det er en barsk afdeling at starte på som helt ny, fordi vi har meget komplekse patientforløb. Det forsøger vi at klæde dem på til allerede til ansættelsessamtalen og i de løbende evalueringer, da vi ved, at mange nyuddanne­de vil føle, at det er op ad bakke det første år, fortæller afdelingssygeplejerske Kim Mechta Nielsen.

­ Hjertecentret har hele tiden haft en meget klar ramme for kompetenceudvikling af sygeplejersker, herunder også nyuddannede sygeplejersker, men det er gået op for os, at vi er nødt til at gøre noget mere, for selvom ting er skrevet ned, kan det godt være svært at nå i en travl hverdag, forklarer klinisk sygepleje­specialist Marianne Nybro Grum.

Men faste evalueringsmøder i kalenderen og kompetente, erfarne makkere gør det ikke alene.

­ I løbet af processen gik det op for os, hvor vigtigt det er at arbejde med kulturen i afde­lingen. Det faktum, at vi får flere nyuddannede kolleger, betyder, at vi skal ændre vores måde at tage imod nye medarbejdere på. Det er vigtigt at have en vi­kultur, hvor alle – både de

erfarne og de mindre erfarne ­ føler et ansvar i forhold til at få de nyansatte godt i gang, fortæller Kim Mechta Nielsen.

Marianne Nybro Grum supplerer: ­ Det handler også om at oparbejde en kultur, hvor det er ok at stille spørgsmål, og hvor de nyansatte tør være åbne omkring, hvad de finder svært. Det har vi blandt andet forsøgt at imødekomme ved fokusere på den ’gode feedback’ og at afholde møder kun for nyan­satte, der skal fungere som et frirum til at tale om det at være ny, og om det der er svært som ny. Det har de været rigtig glade for.

I forlængelse af temadagen om forebyggelse af stress hos yngre sygeplejersker er Enhed for Arbejdsmiljø og Ledelsesudvikling nu ved at udarbejdet en guide som inspiration og hjælp til at designe bæredygtige introforløb. Guiden forventes færdig april 2018.

Der bliver ansat flere og flere nyuddannede sygeplejersker på Rigshospitalet. Det stiller krav til introforløbene, der skal klæde de nyuddannede bedre på til mødet med en travl og kompleks hverdag

Læs mere

om forebyggelse af stress på intranettet under Personale – Arbejdsmiljø og trivsel – Trivsel og psykisk arbejdsmiljø.

BEDRE INTROFORLØB skal ruste unge sygeplejersker til en krævende hverdag

INDENRIGS januar 2018

77

FRA DRØMMEJOB TIL SYGEMELDING

BEDRE INTROFORLØB skal ruste unge sygeplejersker til en krævende hverdag

­ Jeg var sikker på, at jeg skulle være noget inden for hjerteområdet, fordi jeg synes, at det er et vildt spændende speciale. Derfor var jeg simpelthen så glad, da jeg fik det job, og kan huske, at jeg tænkte: nu kører det bare, fortæller Karoline Weber.

Hun blev færdiguddannet som sygeplejerske i juni 2016 og tiltrådte stillingen som sygeplejer­ske på Thoraxkirurgisk Klinik i Hjertecentret allerede d.1. juli 2016. ­ Det begyndte rigtig godt. Jeg fik en mappe med en masse informationsmateriale og fik fornem­melsen af, at der var styr på tingene, selvom jeg startede midt i en sommerferie. Men efter 14 dage går dem, der står for vores oplæring, på ferie, og på grund af sommerferien bliver flere afdelinger i klinikken slået sammen. De nye kol­leger vi skal arbejde sammen med, ved ikke, at vi er nogle, der er i intro, og undrer sig derfor over, at der er en del ting, vi ikke kan. Det var ikke en særlig rar oplevelse, husker Karoline Weber.

Efter sommerferien har Karoline Weber en samtale med sin afdelingssygeplejerske, hvor hun fortæller, at hun har brug for mere oplæring.

Afdelingssygeplejersken er forstående, og de aftaler derfor, at Karoline får en dag sammen med en erfaren makker. ­ Det var bare ikke nok for mig. Set i bakspejlet skulle jeg jo have insistereret på at få mere oplæring, men i stedet vendte jeg det indad og konkluderede, at der var mig, der var noget galt med, siden jeg ikke kunne følge med, fortæller Karoline Weber.

SAMMENBRUDSom efteråret går, bliver Karoline Weber mere og mere ked af det og frustreret. Til sidst søger hun et job i Øre­næse­halskirurgisk og Audiologisk Klinik på Rigshospitalet. Hun starter i den nye stilling d.1. januar 2017, hvor hun har et introfor­løb med en mentor i to måneder. ­ Det fungerede så godt, og i den periode var det som om, jeg fortrængte alt det, der var gået forud. Men da jeg nærmede mig den tid, hvor jeg skulle til at gå selv, blev jeg igen ramt af usik­kerhed og følelsen af, at jeg ikke kunne finde ud af noget. Men jeg sagde det ikke til nogen, fordi jeg tænkte, at jeg måtte tage mig sammen. Nu havde jeg jo fået en drømmeintro, så jeg burde jo kunne køre selv, fortæller Karoline Weber.

Og det kører derudad i nogle måneder. Indtil det en dag slutter meget brat. Pludselig bryder Karoline Weber sammen i en vagt, hun er helt ulykkelig og den ansvarshavende sygeplejerske sender hende hjem. Dagen efter ringer hun til sin afdelingssygeplejerske og siger, at hun lige har brug for at sunde sig, men at hun kommer dagen efter. Hun møder også op dagen efter, men det bliver den sidste gang. Mandagen efter sygemelder hun sig. ­ De første par dage havde jeg det sådan, at jeg bare lige skulle finde hoved og hale i det hele, men efter nogle uger fik jeg det værre og værre. Jeg var simpelthen så ked af det hele tiden, jeg kunne ikke sove, og jeg kunne ikke huske noget. Jeg følte mig som en kæmpe fiasko, husker hun.

Karoline Weber endte med at være sygemeldt i næsten syv måneder og blev i den periode opsagt. I løbet af sin sygemelding fik hun hjælp til at få det bedre, i november 2017 blev hun raskmeldt og hun ser frem til at tage hul på et nyt kapitel i sin karriere.

\ Louise Dehn Veino Foto: Büro Jantzen

Som helt nyuddannet var det svært for Karoline Weber at følge med og hun følte sig let usikker.

Den 25-årige nyuddannede sygeplejerske Karoline Weber var nærmest lykkelig, da hun i sommeren 2016 fik job på Rigshospitalet. Men under et år senere blev hun sygemeldt med stress

8

w

En familie fra Congo ramt af alvorlig sygdom – muligvis forgiftning – blev en af sidste års mest omtalte patientsager. IndenRigs går bag om over-skrifterne og tæt på nogle af de mennesker, som kommer i spil, når Rigshospitalet håndterer en usædvanlig og alvorlig hændelse

19.oktober 2017 var en usædvanlig stille dag på det semi­intensive børneafsnit 5061. Afde­lingssygeplejerske Claire Welsh overvejede at gå tidligt hjem, da hun tjekkede nyheder og så ”breaking news”, om at flere børn var indlagt i Region Sjælland med tegn på forgiftning. Hun besluttede at blive, og kort efter kom meldingen fra overlæge og visitator Kaare Lundstrøm om, at et ukendt antal alvorligt syge børn var på vej til Rigshospitalet. Måske fem eller seks, mod normalt højst 1­2 kritisk syge børn i døgnet.

­ Den første opgave var at sikre, at vi havde tilstrækkeligt med hænder og kompetencer. Jeg bad alle, der var i dagvagt på afsnittet samt i BørneModtagelsen og Daghospitalet om at blive på arbejde, mens aftenvagten mødte ind, og to erfarne sygeplejersker fra vores daghospital kom over som ekstra støtte. I starten vidste vi ikke, hvad opgaven krævede. Nogle af patienter­ne kom hurtigt på andre afdelinger, men i alt fem personer blev behandlet hos os.

Der er brug for rigtig mange hænder til at forbe­rede en kritisk syg patient: Sygeplejerskerne skal gøre senge klar, hente medicin, ordne dropstati­ver, assistere lægerne, observere og handle på ændringer i respiration og cirkulation, samtidig

med, at der er pårørende i dyb krise, som vi skal have kontakt med, og nogle skal gå fra til dialog med bl.a. politiet. En af de erfarne sygeplejer­sker fik opgaven med at koordinere, mens den assisterende afdelingssygeplejerske håndte­rede telefonerne, så vi sikrede en klar og enkel kommunikation, fortæller Claire Welsh. Som en del af beredskabet overtog børneaf­delingerne i resten af regionen den almindelige visitation af børn, indtil beredskabet kunne ind­stilles, da aftenvagten sluttede klokken 23.30.

Kaare Lundstrøm var hjemme, da hans telefon ringede med en melding om, at et større antal alvorligt syge børn var på vej til Rigshospitalet. Som overlæge med ansvar for den akutte visita­tion i BørneUngeKlinikken er han vant til at blive kontaktet om børn med traumer, meningitis, hjertestop eller vejrtrækningsproblemer. ­ Jeg fik en SMS om, at to patienter var på vej ind til behandling med hjerte­lungemaskine, og at flere var på vej. I en sådan situation er min rolle dels at medvirke i den akutte og intensive terapi, og dels at koordinere indsatsen fra Børne­Unge­ Klinikken. Jeg tog med det samme til Rigshos­pitalet og gik over til Thoraxkirurgisk operati­onsgang, hvor to børn var ankommet. Sammen med hjertekirurgerne håndterer de både børn

og voksne med behov for hjerte­lungemaskine (ECMO). Børn med hjertestop og pågående hjer­te­lungeredning går normalt direkte til Rigshospi­talet, fordi vi har alle de specialer, der skal til for at give den bedst mulige behandling, fortæller Kaare Lundstrøm. De to børn afgik ved døden kort efter ankom­sten. Imens var resten af familien på vej fra flere for­skellige hospitaler på Sjælland. ­ Det er sjældent, der kommer mange akutte, alvorligt syge patienter samtidig. Især de første seks timer var enormt ressourcekrævende. 4­5 af lægerne i Børne­Unge Klinikken blev herinde, et par mere kom ind, og der blev også ydet en stor og nødvendig indsats af sygeplejersker, røntgenafdeling, intensiv afdeling, farmaceuter, bioanalytikere, sekretærer, portører etc. – rigtig mange faggrupper. Vi var også i tæt kontakt med toksikologerne fra Giftlinjen på Bispebjerg.

Medarbejderne var enormt dedikerede, de aflyste alt, så de kunne blive her eller komme ind, det gør virkelig indtryk. Det blev næsten for meget med alle dem, der kontaktede mig for at høre om de kunne hjælpe, så på et tidspunkt fik jeg hjælp til at passe telefonen, så jeg kunne få ro til at koordinere, fortæller Kaare Lundstrøm.

Familien er blevet overført til Rigshospitalet

BEREDSKAB

INDENRIGS januar 2018

8

9

w

Familien er blevet overført til Rigshospitalet

\ Christina Petersen

Da tilstanden for de to transplanterede børn var kirurgisk set stabil efter transplantationerne blev børnene overført til børneafsnit 5061. De øvrige syge familiemedlemmer var blevet færdigbehandlede. Sygeplejerske Gitte Jakobsen blev en del af familiens faste plejeteam. ­ For os er det altid en del af arbejdet at håndtere hele familien – både det syge barn, raske søskende og forældre. Vi forberedte os med ret små plejeteams, omkring otte sygeplejersker i alt, for at skabe så meget ro og kontinuitet som muligt.

Vores koordinationsopgave blev meget tydelig: Der er Ro­nald McDonald Huset, som tilbyder indkvartering til forældre og raske søskende. Så er der speciallæger, fysioterapeut, diætist, lærere, pædagoger og socialrådgivere som er med ind over, faste vagter efter behov, og et tæt samarbejde med hjemkommunen. Samtidig prøver vi at hjælpe familier­ne med at strukturere deres hverdag midt i en kaotisk tid, fortæller Gitte Jakobsen. Oplæring af forældre i forståelse af deres barns behov for medicin og oplæring i at give medicin er en fast del af arbejdet med at forberede en familie til udskrivelse, ligesom der skal udarbejdes både kliniske og psykosociale referater til kommunen.Debriefing og supervision for personalet med psykolog og socialrådgiver er også en del af særligt krævende patient­forløb. ­ Det var et barsk forløb. Men vi havde en god følelse af, at vi havde rustet familien til at komme hjem, så godt som vi overhovedet kunne, siger Gitte Jakobsen.

FORBEREDELSE TIL UDSKRIVNING

Overlæge Allan Rasmussen er koordinator for levertransplantationer og opererer selv både børn og voksne. Han blev involveret tidligt i forløbet og var med til at vurdere, at to af patienterne havde brug for en akut levertransplantation. ­ Normalt står folk på venteliste til en transplantation, men hvis behovet er akut kommer man på en særlig akutliste. Der har vi sammen med de fire andre levertransplantationscentre i Skandinavien forpligtet os til at levere organer til hinanden, når der er behov. Samarbejdet har også ført til, at vi generelt ikke har ventelister, når det er børn, der skal transplan­teres. Derfor fik vi den første lever, der blev udtaget, efter patienterne kom på akutlisten, fortæller han.Fra behovet opstod, til begge børn var transplanteret, gik der to et halvt døgn.

AKUT TRANSPLANTATION

INDENRIGS januar 2018

9

På pressechef Marianne Uldalls kontor var der tryk på telefonerne.­ Alle de store medier ringer til Kommunikation & Presse, når vi har en sag med så stor bevågenhed. Vi er deres indgang og formidler kontakt, når der er patienter, som ønsker at tale med pressen – og er med til at skærme af, når patienterne ønsker ro. Som hospital må vi ikke udtale os om patienters situation. Når det er relevant , hjælper vi medierne med at få kontakt til eks­perter, der kan udtale sig generelt om et område. I denne sag stillede bl.a. klinikchef Ole Hamberg fra Hepatologisk Klinik op som ekspertkilde.

PRESSEFOKUS

10

RIGET RUNDT

10

JULIANE MARIE CENTRET

Ny måde at analysere sæd på kan styrke behandlingen af barnløse parForskere fra Klinik for Vækst og Reproduktion har i samarbej-de med firmaet ChemoMetec A/S udviklet en ny maskine og metode til at analysere sædprøver på. Metoden betyder, at man kan målrette fertilitetsbehandling i endnu højere grad end tidligere, fordi man nemt og hurtigt kan vurdere, hvor mange sædceller, der har et intakt akrosom. Et akrosom kan sammenlignes med en hat, der sidder på sædcellens hoved, og som kun må tages af, når den møder et æg. Kun sædceller med intakt aksiom har potentialet til at befrugte et æg.

Initiativet er støttet af Innovationsfonden med 45 mio kr.

FINSENCENTRET

10 mio kr. til forskning i senfølger hos kræftpatienterChristoffer Johansen, professor og overlæge i Onkologisk Klinik, har modtaget en bevilling fra landsindsamlingen Knæk Cancer. Stadig flere overlever en kræftsygdom, men kan efterfølgende opleve eftervirkninger af sygdommen og be-handlingen. Derfor er der behov for at forske i senfølger som fx depression, fatique (træthed), hjerte/kar-sygdomme og stofskifteproblemer. Der er tale om en 5-årig forskningsbe-villing, hvor der skal indsamles og kortlægges data om blandt andet forekomst, forebyggelse og behandling af senfølgerne. På sigt skal resultaterne skabe grundlaget for etableringen af en Klinik for senfølger for voksne kræftoverlevere, som skal ligge på Rigshospitalet. Klinikken kommer til at indgå i et netværk af klinikere fra hele regionen og skal samarbejde med andre senfølgeklinikker.

SERVICECENTRET

Rengøringen består med stråleglans

Rengøringsstandarden er i top på begge matrikler. Det viser en ny audit fra slutningen af 2017. Senge- intensiv-, og operationsstuer, bad/toilet og undersøgelsesrum gen-nemgås visuelt for blandt andet støv, pletter og løst affald. 91 rum på Blegdamsvej og 58 i Glostrup blev kontrolleret ud fra dels en rengøringsstandard i forhold til urenheder og dels en hygiejnestandard i forhold til patientkritiske punkter. Hvis et punkt i en af standarderne ikke godken-des, trækker det fra i den samlede vurdering. Blegdams-vej består auditten med henholdsvis 98 og 97 %, mens Glostrup består med topscoren 2 x 100 %.

ABDOMINALCENTRET

Den rette væskemængde ved blodforgiftning

Tusindvis af danskere dør hvert år af blodforgiftning, og mange af dem, der overlever, har nedsat livskvalitet. Professor Anders Perner og hans forskningsgruppe skal nu undersøge, hvad det betyder for patienterne, hvis man giver mere eller mindre væske. Får de bivirkninger, overlever de, kommer de hjem, bliver de genindlagt og hvordan er deres livskvalitet? Novo Nordisk Fonden har bevilget 10 mio. kroner til projektet, der hedder CLASSIC. 1.500 patienter med blodforgiftning skal inkluderes fra et europæisk netværk af intensivafdelinger.

1111

DIAGNOSTISK CENTER

Lær det nye RIS/PACS at kendeI Glostrup går vi snart over til det nye AGFA RIS/PACS. Der er Go Live 22. januar 2018. Blegdamsvej følger trop 5. marts 2018.

I fremtiden kan du bestille du en billeddiagnostisk undersøgel-se ved at oprette en henvisning direkte i SP, og du modtager svaret i In-basket. Det tager kun en time at lære systemet og de mere enkle arbejdsgange at kende!

Der er to undervisningsseancer dagligt kl. 9:30-10:30 og 14:30-15:30.• I Glostrup den 11., 16. og 17. januar • På Blegdamsvej den 19., 20., 26. og 28. februar og 1. marts.

Meld dig til i Kursusportalen. Søg på: ”RIS PACS for kliniske afdelinger”.

Ud over undervisningen kan du se de nye arbejdsgange i manualer og træningsvideoer på intranettet: Organisation – Projekter – RIS/PACS - Undervisning.

HJERTECENTRET

Tæt på det perfekte hjerteI Hjertemedicinsk og Radiologisk Klinik på Rigshospitalet har læger og radiografer nået en vigtig milepæl. De har skannet 10.000 hjerter hos frivillige, raske forsøgsdelta-gere fra hovedstadsområdet. Kulminationen på det syv år lange, seje træk kommer nu, når forskerne bliver færdige med at nærstudere de mange billeder af det fascinerende organ.- Det er basalforskning, når det er bedst. Det tager lang tid, men det kan få stor betydning for fremtidens diagnostik og behandling af den store folkesygdom, siger overlæge Klaus Fuglsang Kofoed, der står i spidsen for det tværgå-ende forskningsprojekt

HOVEDORTOCENTRET

Stor ros til Øjenklinikkens uddannelse af læger

Øjenklinikken er et forbillede, når det gælder uddannelse af yngre øjenlæger. Det er den utvetydige konklusion, efter klinikken har haft besøg af Sundhedsstyrelsens uddannel-sesinspektorer. Styrelsens rapport lægger bl.a. vægt på, at afdelingen til stadighed arbejder med det gode læringsmiljø. - Man mærker tydeligt, at ledelsen prioriterer uddannelse, og at gruppen af uddannelsesansvarlige overlæger arbejder dedikeret med opgaven. Alle yngre læger påpeger et godt og trygt læringsmiljø, står der bl.a. i rapporten. Inspektorerne var forbi Øjenklinikkens afdelinger både i Glo-strup, på Blegdamsvej og i Hillerød. - Vi er meget stolte over rapportens konklusion og anerken-delsen af det arbejde, som vi lægger i vores uddannelsesfor-løb, siger klinikchef Morten la Cour.

NEUROCENTRET

Blodprøve kan blotlægge sjældne muskelsygdomme

Med flere 100 forskellige og sjældne diagnoser, der kan ligne hinanden meget, har det hidtil været vanske-ligt at finde den korrekte diagnose til patienter med sjældne muskelsygdomme. Et genpanel dækkende 256 muskelsygdomme er i samarbejde mellem Klinisk Genetisk Afdeling og Neurologisk Klinik blevet udviklet, så kan man ved en blodprøve nu hurtigere give patien-terne et længe ventet svar. Metoden bygger på gentek-nologien ”Next Generation Sequencing”. Leder af Neuromuskulær Klinik, John Vissing, fortæller at testen ikke kun giver diagnostisk afklaring, men også mulighed for familierådgivning, prognosefor-udsigelse, tilrettelæggelse af korrekt opfølgning og behandling.

INDENRIGS januar 2018

12

Et rødgult 7­tal er godt nyt. Mens en sky af blå­grønne prikker derimod er tegn på, at der stadig er kræftceller.

På Rigshospitalets Vævstypelaboratorium, Klinisk Immunologisk afdeling, holder overlæge Hanne Marquart et A4­ark med et diagram, der for det utrænede øje ligner to farverige plamager op foran sig og nærstuderer de to farvemønstre.

­ Det med mange farver viser, at der er meget få – om nogen – kræftceller tilbage i blodet. Mens det blågrønne, ja, der er antallet af kræftceller stadig meget højt, siger overlægen.

Kortlægningen af kræftcellerne er central i Hanne Marquart og hendes kollegers resultatrige jagt på grundlaget for at skabe en mere skånsom og individuel behandling til børn og unge mod leukæmi. De kulørte mønstre er en indikator for, hvordan sygdommens status er hos den enkelte patient, efter behandlingen er gået i gang. ­ Der er stor forskel på, hvordan patienterne re­agerer på behandlingen. Nogle skal have meget høje doser kemoterapi, mens andre kan nøjes med mindre. Og man går på lidt af en knivsæg, for kemoterapi er en hård kur. Patienterne kan

både dø af sygdommen og af behandlingen, siger Hanne Marquart.

SELVLYSENDE ANTISTOFFER AFSLØRER CANCERENPå Vævstypelaboratoriet kalder personalet de små farvede diagrammer for opmodningsatlas, og de er da på sin vis også en slags små landkort over, hvordan cellerne har det og dermed, hvor megen såkaldt restsygdom, der er i kroppen på patienten.

Diagrammerne dannes ved, at laboratoriet analyserer knoglemarvsprøver og blodprøver fra børn og unge i leukæmibehandling. De små reagensglas tilsættes antistoffer med selv­lysende farvestoffer på, inden de køres igennem et såkaldt flowcytometer – et meget detaljeret analyseapparat, der undersøger knoglemarven celle for celle.

­ Antistofferne binder sig så til de celler, vi leder efter, hvis de er der. Cellerne går gåsegang gen­nem flowcytometeret, mens laserstråler skydes ind fra forskellige sider. Lyset reflekteres af de selvlysende farvestoffer, der har bundet sig til cellerne, og dermed kan det nøjagtige kort over cellerne tegnes, forklarer Hanne Marquart.

Ud kommer altså et farvestrålende diagram, hvor antallet af syge og raske celler kan afkodes og ud fra det, kan behandlingsdoseringen fast­sættes.

­ Med mikroskopet kan du ikke være sikker på om det er raske eller syge celler. Men vi har via flowcytomeret lært at se, om den er gal eller ej, og vi gør det her lige så godt som de bedste i verden, fortæller Hanne Marquart.

TESTER FOR HELE NORDEN OG BALTIKUMDe gode resultater kommer ikke bare Rigshospi­talets patienter til gode – Vævstypelaboratoriet laver prøver for hele Danmark og i samarbejde med hele Norden og Baltikum. Prøverne er nemlig ikke kun et led i en behandling, men også i et fælles, internationalt forskningsprojekt, der skal bringe leukæmikampen et skridt længere fremad.

­ I Danmark har vi cirka 50 børnepatienter om året, men ved at lægge resultaterne fra flere lande sammen, får vi et langt bedre grundlag for at konkludere, hvem der skal have mere og hvem der skal have mindre kemoterapi. På otte år har

Jagten på den bedste behand-ling af leukæmi hos børn og unge foregår via afkodninger af kulørte diagrammer på Rigshospitalets Vævstypelaboratorium. Behand-lingen af sygdommen er en svær balancegang – både for lidt og for megen kemoterapi kan være problematisk

PÅ OPDAGELSE I BLODKRÆFTENS FARVERIGE ATLAS

INDENRIGS januar 2018

INDENRIGS januar 2018

13

vi analyseret prøver fra knap 2000 børn fra de samarbejdende lande, fortæller Hanne Marquart.

Samtidig betyder brugen af flowcytometri, at risikoen for tilbagefald kan analyseres – og labo­ratoriet arbejder også på at kortlægge kræft­cellernes vej rundt i kroppen. Vævslaboratoriet undersøger derfor også prøver fra spinalvæsken i rygmarven hos udvalgte patienter fra hele Norden.

­ Hos knap halvdelen af de, der oplever tilbage­fald af leukæmi, starter det i hjernen. Cellerne er på en eller anden måde kommet derind og er gået fri af behandlingen. Det er et mysterium, hvordan de kan overleve i hjernen. Kræftcellerne kan sætte sig i hjernen, men en del løber med spinalvæsken ned i rygmarven, hvor vi så kan finde dem, siger Hanne Marquart.

Analysen kan medvirke til at skåne patienter, der ikke har brug for kemoterapi i hjernen, hvor bivirkningerne kan være særdeles hårde – for er der ingen celler gemt i hjernen, behøver patien­ten ikke ekstra behandling der.

BEHANDLINGEN GIVER GODE RESULTATERDe farverige små atlas har været med til at gøre behandlingen mere skånsom for mange patienter.

­ For bare få år siden behandlede man bare igen­nem for at være sikker på at komme leukæmien

til livs. Men det har stærke konsekvenser for patienten. Principielt lægger du hele immunfor­svaret ned med kemoterapi, så der kan dukke livstruende infektioner, leverproblemer og andre bivirkninger af behandlingen op, fortæller Hanne Marquart.

De gode resultater fra de nordiske data står over for en endnu større udbredelse. Laboratoriet er gået i gang med at udbrede metode og resulta­ter i samarbejde med lande som Storbritannien, Belgien, Holland og Tyskland.

­ For få årtier siden var leukæmi en regulær dødsdom. Nu er der en langt større overlevelse, og vores resultater fra de sidste 10 år viser, at op mod halvdelen af børnene kan nøjes med en langt mindre omfattende behandling end tidli­gere, fordi de kan få en mere individuel behand­ling. Det føles godt at være med til at optimere behandlingen for det enkelte barn, siger Hanne Marquart.

\ Mikkel Andreas Beck Foto: Büro Jantzen

Overlæge Hanne Marquart, læge Signe Modvig og bioanalytiker Hanne Cser-venka leder på farverige små landkort efter det præcise antal kræftceller hos børn og unge i leukæmibehandling for at kunne skabe grundlaget for den mest skån somme behandling.

INDENRIGS januar 2018

14

14

Arbejdstilsynet har udstedt påbud om at sikre et røgfrit arbejdsmiljø på Rigshospitalet. Derfor indskærper ledelsen rygeforbuddet for med­arbejdere samtidig med, at der tilbydes hjælp

Rigshospitalets rygeregler for medarbejdere er krystalklare: Det er ganske enkelt ikke tilladt at ryge i arbejdstiden hverken på hospitalets område eller udenfor. Alligevel findes der af og til cigaretskodder og tobakståger efterladt af med­arbejdere både indendørs og udendørs på og omkring begge matrikler, og det har nu ført til, at Arbejdstilsynet har givet to påbud til hospitalet for at sikre røgfri omgivelser.

Derfor har ledelsen besluttet at intensivere ind­satsen for at sikre, at rygepolitikken overholdes..

Udgangspunktet er, at den enkelte leder tager en dialog med rygende medarbejdere om, at overtrædelse af rygepolitikken fremover vil få ansættelsesretlige konsekvenser. ­ Rygegener er et reelt problem for både med­arbejdere og patienter, og vi kan ikke bare lade stå til. Efter Arbejdstilsynets påbud har vi ikke andet valg end at indskærpe både rygeforbud og konsekvenser, siger Per Christiansen, der er Rigshospitalets direktør.

Men det er jo langt fra kun medarbejdere, der overtræder rygeforbuddet?­ Jeg er enig, og derfor har vi bedt Forum for Patientservice om at komme med nogle forslag, der kan bidrage til en løsning. Vi skal helt klart blive bedre til at gøre både patienter og pårø­rende opmærksom på, at rygning er forbudt på Rigshospitalet, siger Per Christiansen.

Fremover vil rygning i arbejdstiden blive mødt med en mundtlig advarsel ved førstegangs­overtrædelse, dernæst skriftlig advarsel ved gentagelse og endelig mulig afskedigelsessag ved flere overtrædelser.

Samtidig vil der blive iværksat tilbud om hjælp til rygestop til medarbejderne på begge matrikler. Den ændrede praksis træder i kraft 1. februar.

Cigaretterne skal skoddes

Sygeplejerske Majbrit Presfeldt og de lungesyge børn, hun arbejder med, er dagligt generet af cigaretrøg.

Røgskyerne står op, når man kigger ud af AC­ medarbejder Stine Bech Andersens vindue på Rigshospitalet Glostrup. Lige uden for står en håndfuld rygere og bapper løs på cigaretterne, og røgen kan sagtens lugtes på kontoret.– Det er ikke nok, at vinduerne er lukkede, lugten kommer alligevel herind. Men det værste er nok, at jeg ikke kan lufte ud, for åbner jeg vinduerne, bliver det bare værre, siger Stine Bech Andersen, der oplever rygning fra morgen til aften uden for vinduet i Klinik for Ergo­ og Fysioterapi.

Lige under hendes kontor ligger en træningssal, hvor røgen også trænger ind.­ Det er blandt andre KOL­patienter, der går til genoptræning her, og det er ikke hensigtsmæs­sigt, hverken for dem eller vores øvrige patienter og brugere af salen at træne i tobaksrøg, siger Stine Bech Andersen.

LUNGEBØRN UDSÆTTES FOR RØGOgså på Blegdamsvej er rygning til gene for både personale og patienter. På BørneUngeKlinikkens lungeafdeling i stueetagen oplever sygeplejerske Majbritt Presfeldt dagligt rygning lige uden for vinduet.­ Det er både patienter, pårørende og personale. Personalet går lidt længere væk, men der bliver røget både tidligt og sent. Ved 7­tiden kommer de første, som lige skal have en morgenkaffe og en morgensmøg. Så fortsætter det op af dagen, siger Majbrit Presfeldt

­ Især om sommeren kan vi lugte det herinde på afdelingen. Vores første rum er et laborato­rium, og der bliver lavet lungeundersøgelser og løbetests, der skal vise lungekapaciteten. Vi er nødt til at have åbne vinduer, så der kan komme frisk luft ind, og det altså ikke smart, at der bliver røget lige uden for.

Hun går ind i mellem ud og beder folk om at lade være.­ De fleste siger undskyld, men ind i mellem bli­ver jeg præsenteret for nogle af de mere spøjse gloser i ordbogen: ”Dumme kælling”, ”bitch”, ”idiot” og så videre. Men vi har Danmarks mest lungesyge børn herinde, og så skal de igennem en sky af røg, inden de kan komme ind. Jeg sy­nes ikke, at det er i orden, siger Majbrit Presfeldt.

\ Mikkel Andreas Beck

- Åbner jeg vinduerne, bliver det bare værre

Rigshospitalets rygeregler for

ansatte:VMU har besluttet, at der gælder følgende ryge­

regler for personalet: • Det er ikke tilladt at ryge i arbejdstiden • Alle Rigshospitalets matrikler skal være røgfrie (med undtagelse af rygepavilloner, som er for

beholdt patienter og pårørende) • Forbuddet omfatter også e­cigaretter

• Overtrædelse af reglerne vil kunne få ansættelsesretlige

konsekvenser

Rygning er et problem på både Glostrup­ og Blegdamsvej­matriklen

INDENRIGS januar 2018

15

Grønne cykler til medarbejder-brug

Både Glostrup og Blegdamsvej får el-cykler, som kan bruges af medarbejderne.

Motion og arbejde kan fremover kombineres, når det bliver muligt for medarbejderne på Rigshospitalet at tage en el­cykel mellem Bleg­damsvej og Glostrup – og til andre arbejdsmæssige ærinder. ­ Vi har fået en hel del henvendelser fra medarbejdere, som har spurgt til muligheden for at låne en cykel i stedet for at tage en taxa eller køre selv. Det gælder ikke kun de kortere distancer, men også som alternativ til ruten mellem Glostrup og Blegdamsvej, siger Jan Krogshede, der er funktionschef i Patient­ og Brugerservice. Derfor er der indkøbt to cykler til hver matrikel. Cyklerne er betalt af VMU’s Trivselspulje, og Patient­ og Brugerservice håndterer brugen af dem. ­ Man kan ringe til receptionen og høre, om der er en cykel ledig. Derefter får man batteri, nøgle, cykelcomputer og et tilbud om at låne en cykelhjelm, og så er det ellers ud og træde i pedalerne, siger Jan Krogshede. Foreløbig bliver det sådan, at cyklerne skal være tilbage på hjemmematriklen samme dag, som de blev udlånt. ­ Men bliver der stor efterspørgsel på en dag­til­dag­ordning kigger vi på det, ligesom der kan blive tale om at købe flere cykler, hvis ordningen bliver en succes, siger Jan Krogshede. Der er blevet købt to herre­ og to damecykler, som hurtigt og enkelt kan justeres i saddelhøjden og placeres lige ud for indgang 3 i Glostrup og ved hovedindgangen på Blegdamsvej. El­cykeludlånet starter mandag den 15. januar

Frist for lodtrækning om ferieboligerSenest 14. februar skal du have tastet dine ønsker ind, hvis du vil med i lodtræk-ningen om regionens ferieboliger

Nyd sommersolen i Sydspanien eller måske de ekstra lange, lyse nætter langt oppe i Sverige.

Det er blot to af mulighederne blandt de ferieboliger, som Region Hovedstaden råder over, og som du kan vinde retten til at leje i løbet af sommersæsonen 2018.

For at komme i betragtning til at leje en feriebolig i skole­ferien skal du gå ind på Region Hovedstadens Feriefonds hjemmeside og booke op til fem steder inden den 14. febru­ar – lodtrækningen foretages dagen efter, og du får besked på mail samme dag.

Du finder Region Hovedstadens Feriefond på https://regionh.bookhus.dk eller via intranettet

Funktionschef Jan Krogshede med en af de fire el-cykler, som medarbejderne fremover kan bruge som alternativ til taxa, egenkørsel og taxa.

INDENRIGS M ar t s 2 017

- I relieffet samler jeg alt, hvad jeg ved om alting …

det er summen af alt, hvad jeg ved. Det er nu, hvor

jeg er 32 år gammel.

Sådan faldt ordene da kunstneren Lis Hooge Hansen i august 1963 gav et interview om sin hidtil største opgave: Et trærelief til det nymodens Glostrup Børnehospital ­ det første hospital til at indføre daglig besøgstid for forældre ­ som skulle dække en væg og være ikke mindre end 3 meter højt og 26 meter langt. Hun præsenterede samtidig en skitse til værket, der var flere meter lang – og bare den havde været krævende.­ Når sådan et tankebillede skal forvandle sig til et udkast, må jeg koncentrere mig så voldsomt, at jeg bagefter næsten er udkørt, fortalte Lis Hooge Hansen.Værket, der viser børn med legetøj, voksne og dyr og en knælende mandskikkelse, er inspire­ret af Jesus berømte citat.­ Noget mere livsbekræftende kunne jeg ikke tænke mig til et børnehospital … Detaljerig­

dommen har jeg lavet for børnenes skyld … Jeg fortæller om alle de mest eventyrlige ting, jeg kan huske: en abe med blåt ansigt, grønne æsler, sorte får og får af det pureste guld og fugle og planter.

OPGAVEN TOG TRE ÅROpgaven var ikke bare fysisk og mentalt kolossal, også tidsmæssigt krævede relieffet sit. Lis Hooge Hansen brugte sammen med bil­ledskæreren Fridtjof Johansen som assistent knap tre år med stemmejern, huljern, trækølle og pensel, inden værket kunne indvies i juni 1966 i det daværende børnehospital, hvor det stadig hænger.Her kan man mere end 50 år efter med egne øjne konstatere, at det hårde arbejde gav pote, hvad flere kunstanmeldere, blandt andet en lettere anonym ”B.E.” gjorde i en københavnsk avis dagen efter indvielsen:­ Der er en mild og legende rytme i dyrenes og børnenes skikkelser, og denne rytme forplan­ter sig til hele værket … Koloristisk set er der tale om et smukt og livsaligt indhold. Lis Hooge Hansen har løst en stor og vanskelig opgave på fortræffelig vis.

\ Mikkel Andreas Beck

KOLOFON

Ansvarshavende redaktør: Julie Relsted,

kommunikationschef, Kommunikation & Presse

Redaktør: Christina Petersen

kommunikationskonsulent, Kommunikation & Presse

Forside:Foto: Büro Jantzen

Grafisk opsætning: RegionH Design

Tryk: Kopicentralen, Rigshospitalet

Kontakt redaktionen:kommunikation.rigshospitalet@regionh.dk

INDENRIGS Januar 2018

Historien bag ...

Skulpturer, navne og messingskilte hvisker små historier i både Glostrup og på Bleg-damsvej. IndenRigs lytter og fortæller vi-dere i de kommende numre. Denne gang

om Rigshospitalets største kunstværk, Lis Hooge Hansens træ relief ”Lader

de små børn komme til mig” i Glostrup.

Rigets største kunstværk var

tre år undervejs26 meter langt og tre meter højt. Trærelieffet ”Lader de små børn komme til mig” er Rigshospitalets største kunstværk og specielt lavet til Glostrup Hospital. For kunstneren var det lige så hårdt arbejde, som det lyder.

Kunstneren Lis Hooge Hansen (1931-1981) foran skitsen ved præsentationen i 1963. I dag er det især gigt-, ryg- og søvnpatien-ter, der har glæde af værket, efter at børne afdelingen flyttede til Herlev i 2011.