Ressourceregnskabet

Uddannelsesbenchmark.dk - 14. april 2010Steen Enemark Kildesgaard

Hovedpointer

Lang - og indimellem lidt tung proces Vokset ud af en særlig styringsfilosofi En del af et større styringskoncept Et værktøj der skaber overblik – men mangler detaljen Benchmarking? – måske .. Måske skal der – også – tages fat et andet sted Risikerer at blive overhalet – eller indoptaget..

2

Baggrunden for ressourceregnskabet Udspringer af styringsanalyse 2005

Generel analyse af uddannelsesområdets styringssystem Vurdering af selvejet, taxameterfinansieringen og samspillet med

uddannelsesregler og tilsyn Medførte vedtagelse af lovforslag (L 184) i 2006

Skal sikre Effektiv anvendelse af ressourcer Kontrol med kvaliteten af gymnasiernes

ydelser Benchmarking mellem skolerne

3

”Analysens formål er at tilvejebringe et grundlag for, at der politisk kan træffes beslutning om hvordan det nuværende styringssystem kan moderniseres, herunder hvordan styringen inden for de nye institutionsområder kantilrettelægges.”

Styringsanalysen 2005

Tendenserne bag ressourceregnskabet

Udspringer af NPM-tendenser og kontraktstyring

Principal-agent model Øget behov for information hos principalen (UVM) Flere kontrolmekanismer med decentralisering Krav om overblik over ressourceanvendelsen

Benchmarking øget konkurrence

Målstyring Fokus på output/outcomes/Impact Mindre fokus på input/proces

4

”Undervisningsministeriet skal skærpe overvågningen af resultaterne , og der skal være en højere grad af konsekvens og styrke i ministeriets reaktioner i forhold til god og dårlig kvalitet”

Styringsanalysen 2005

Tidsplan – jvf. UVM

Styringsanalysen

Ideudvikling

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Enighed om manual

2013

1. pilottest

2. pilottest3. pilottest

It-foranalyse

It-kravspecifikation

Tilrettet manual

Forberedelse It-udvikling/test

Nye it-systemer (fase 1)

Ressourceregnskab for 2009 (delvist)

Ressourceregnskab for 2010

Implementering

Ressourceregnskab for 2011

Nye it-systemer (fase n)

Proces – arbejdet med ressourceregnskabet

• Arbejdsgruppe nedsat i 2006 - med UVM og tre repræsentanter fra lederforeningerne

• Centrale drøftelser: Det sammenlignelige – forskellige

institutioner og forskellige uddannelser Målgruppen – Folketinget, embedsværket,

bestyrelserne Fokus – input, proces, output eller outcome Afbureakratisering

6

” Analysen skal omfatte vurdering af selvejet, taxameterfinansieringen og samspillet med uddannelsesregler og tilsyn ud fra en betragtning om, at disse fire styringsdimensioner tilsammen skal udgøre et hensigtsmæssigt og sammenhængende styringssystem.”

Styringsanalysen 2005

3 ben i ressourceregnskabet

• Det enkelte ressourceregnskab – Bestyrelsen– Benchmarking mv.

• Sektorregnskaber – Folketinget– UVM – Sektorledelsesmøder

• Dybdeanalyser – Læringsperspektiv

7

Indikatorerne er valgt ud fra at..

• Bestyrelserne skal kunne bruge informationerne som ledelsesinformation

• Institutionerne skal have en rimelig mulighed for at kunne påvirke resultaterne – og have ansvar for dem

• Institutionerne skal kunne se sig selv i dem og relatere dem til skolens egen prioritering og indsats

• UVM skal kunne anvende information-erne direkte i deres styring og afrapporteringen

8

9

Indikatorer i ressourceregnskabet

Hvor kommer data fra?8 indikatorer forudfyldes af UVM

1 indikator forventes trukket direkte eller indirekte fra de studieadministrative systemer.

11. Elevernes deltagelse og fravær

5 indikatorer med ny grundregistrering tastes direkte ind

2 indikatorer med manglende grundregistrering (ÅV-fordeling på udd., arbejdstidskat. og medarbejderkat.) kan kun estimeres og udfyldes af institutionerne selv

3. Elev/lærerratio og 4. Lærernes arbejdstid

1 indikator udvikles af lederforeningerne 2. Brugertilfredshed

1 indikator afventer fase 2 18. Medarbejdertrivsel (Personalestyrelsens nye Trivselmeter.dk forventes anvendt i tilrettet form jf. UVM)

10

16. Finansielle nøgletal17. Fordeling af omkostninger19. Personaleomsætning20. Sygefravær (ej 2009)

1. Eksamensresultater 6. Optag7. Gennemførelse og frafald (ej 2009)15.Uddannelsesomkostninger

5. Lærerkompetencer9. Opsøgende arbejde10. Særlige indsatser for øget gennemførelse (verbal beskrivelse)

12. Kompetence-udvikling14. Udviklingsprojekter

11

IT-understøttelsen

Den frivillige indrapportering skal ske i Rambøll Results Skolerne har fået tilsendt link, brugernavn og password i

marts 2010 Der sker en løbende udvikling af værktøjet Elev- og medarbejdertilfredshedsmålingerne skal ske i

særskilt system

12

Eksempler på indikatorer

• Indikator 2: Elevtrivsel• Indikator 18: Medarbejdertrivsel

13

Elevtrivselsmålinger

• Konceptet for spørgerammen er udviklet i samarbejde mellem lederforeningerne og konsulenter fra Aspekt– Fokusgruppeinterview med elever fra 7 pilotskoler– Pilottestet på 964 elever

• Afrapporteringskonceptet er udarbejdet i samarbejde med Ennova

• Lanceret på konferencer i Århus ogHøje Taastrup d. 17. og 24. marts 2010

14

Elevtrivselsmålinger

Spørgeskemaet består af en obligatorisk del, der omfatter 36 spørgsmål 11 baggrundsspørgsmål 3 overordnede tilfredshedsspørgsmål 9 spørgsmål vedr. elevens egen indsats 20 spørgsmål vedrørende:

Undervisningen Underviserne Planlægning og organisering Studiemiljø Fysisk miljø

3 spørgsmål hvor eleverne kan komme med kommentarer

15

Elevtrivselsmåling

Herudover indeholder konceptet en række valgfri moduleromfattende:

Mobning Fysisk miljø Æstetisk miljø Anvendelse af PC og IT i undervisningen Elevens fremtidsplaner Skolevalg Erhvervsarbejde Modul for skoler med kostafdeling Modul for UU og studievejledning – reduceret udgave af UVM’s koncept

16

Medarbejdertrivselsmålinger

Personalestyrelsen har udviklet et værktøj som UVM forventer skal anvendes - ’Trivselsmeter’

Undersøger trivsel og psykisk arbejdsmiljø Indeholder et standardspørgeskema med 41 spørgsmål, og

mere end 100 spørgsmål, der kan vælges blandt Kan også bruges til en del af APV Skal gennemføres mindst hvert tredje år

Rammer nok ikke helt plet…

17

Udfordringer undervejs

Ledelsesfokus i UVM Mange dagsordner Mange nye høj-profilerede indsatser

It-understøttelsen Udgangspunktet vidt forskelligt Handler i høj grad også om praksis

Afbureaukratisering Frihedsbrevet der døde.. Mangler modet til at give slip

Forskelligheden Er en realitet!

18

Hvad er der i øvrigt i horisonten?

• Projekt ’Øget anvendelse af it’ (AIT)• Selvejeanalysen – tværministerielt datavarehus• It-strategi – it-governance

19

Elever Studieadm. systemer

PersonaleBygninger

mv.

Løn

Regnskab

LIS

Ressourceregnskab

Tværministerieltdatavarehus