ResocialiseringiKriminalforsorgenspensioner-EnkvalitativundersøgelseafresocialiseringpåPensionSkejbyogPensionHammerBakker

KriminologiAAU

4.Semester,Forår2020

Vejleder:AnnetteOlesen

Antalord:30.031

Gruppenummer9:

JulieR.B.Laursen,MariaL.Sund&SaraJust

1

AbstractThismasterthesisisbasedonacollaborationwithtwoofthesevenpensionsintheProbation

Service, specifically referred to asPensionSkejby andPensionHammerBakker. Employees

experience that the possibility of conducting rehabilitation tasks have been on a decline

through recent years. Therefore, this thesiswill examine the opportunities that lieswithin

successfulrehabilitation,whichoughttosupporttheresidentstoacrime-free life.Basedon

this,anexaminationofthefollowingwilltakeplace:

“Whatchallengesandopportunitiescanbeidentifiedintheprocessofrehabilitatetheresidents

atPensionSkejbyandPensionHammerBakker”?

Theanalyticalstrategyofthethesisisbasedonqualitativemethodcombinedwithaninductive

approach.Theempiricaldataisprimarilygeneratedfromfourinterviews,whichconsistoftwo

eliteinterviewsaswellastwofocusgroupinterviewswiththeresidentsandemployeesfrom

therespectivepensions.Basedontheinductiveapproach,thesupportingtheorieshavebeen

selected on the basis of the compiled empiricism, hence the theories should be seen as a

framework of comprehension in order to support the real life experiences of the staff and

residents..TheframeworkisbasedonDavidGarlandandFlemmingBalvig'studiesofcontrol

policy development lines as well as Gwen Robinson and Ian Crow' theory of "Offender

Rehabilitation".

Basedontheanalysis, ithasbecomeobviousthatthepensionsfaceanumberofchallenges.

Some of these challenges include the difficulty of dealingwith a diverse target groupwith

complex issues, an increased documentation requirement, the lack of ability to perform

activities in the normalizing community and unjustified refusal on such applications.

Furthermore,ashorttransitionperiodandthedifficultyofcooperatingcross-sectoralchallenge

the level of rehabilitation, as well as budget cuts have a negative effect on the crucial

relationshipbetweentheemployeesandtheresidents.

Despiteanumberofchallenges,therearestillpotentialtobefoundintheworkofrehabilitate

theresidents.Theseconsistofthepensionshavingamultidisciplinarystaff,whiletheconvicted

2

also has the opportunity to apply for an exemption if a longer transition period is needed.

Additionally, the resources available to the employees canbedirectly linked to the level of

successwhenperformingrehabilitationtasks.

Finally,theresidentsbecomebetteratacknowledgingtheworkofthepensions.Similartohow

theemployeesfeelthattheirskillsandcompetencescontributetothetaskofrehabilitatethe

residents.

3

IndholdsfortegnelseAbstract................................................................................................................................................................................................1

Indledning...........................................................................................................................................................................................5

Problemformulering..................................................................................................................................................................6

Afgrænsning..................................................................................................................................................................................6

Kontekst...............................................................................................................................................................................................7

Casebeskrivelse...........................................................................................................................................................................7

PensionSkejby........................................................................................................................................................................7

PensionHammerBakker....................................................................................................................................................9

Kriminalforsorgensorganisation......................................................................................................................................11

Kriminalforsorgensformål,missionogvision.......................................................................................................12

Eksisterendeforskning..............................................................................................................................................................15

Opdragelsetilløsladelse:DestabiliserendelæsningerafKriminalforsorgensudslusningspraksis....15

ForskningomHalfwayHouses..........................................................................................................................................16

Metode...............................................................................................................................................................................................17

Analysestrategiogundersøgelsesdesign.......................................................................................................................17

Empiriskgrundlag...................................................................................................................................................................17

Kvalitativmetode................................................................................................................................................................17

Rekrutteringafinformanter...........................................................................................................................................18

Præsentationafinformanter.........................................................................................................................................19

Interviews..............................................................................................................................................................................21

Etiskeovervejelser..................................................................................................................................................................24

Informeretsamtykke,fortrolighedogkonsekvenser.........................................................................................25

Bearbejdningafempiri..........................................................................................................................................................27

Metodiskerefleksioner..........................................................................................................................................................28

Kritiskcase.............................................................................................................................................................................30

Corona-tid..............................................................................................................................................................................31

Teoretiskforståelsesramme....................................................................................................................................................32

Kontrolpolitiskeudviklingslinjer......................................................................................................................................32

Resocialisering..........................................................................................................................................................................34

Hvaderresocialisering?...................................................................................................................................................34

Resocialiseringstyper........................................................................................................................................................35

Teoretiskebegrundelserforresocialisering...........................................................................................................36

Analyse..............................................................................................................................................................................................38

ResocialiseringpåPensionSkejbyogPensionHammerBakker........................................................................38

4

Pensionernesformål..........................................................................................................................................................38

Pensionernesmålgruppe.................................................................................................................................................43

Vigtigeelementerienresocialisering........................................................................................................................48

§78-udflugter.......................................................................................................................................................................60

Pensionernesomendnufængselsophold?...............................................................................................................70

Sikkerhedsnormeringerognedskæringerimandskabstimer........................................................................72

Beboernesomenressource...........................................................................................................................................72

Tidentildetresocialiserendearbejde.......................................................................................................................74

Konklusion.......................................................................................................................................................................................82

Diskussion........................................................................................................................................................................................85

Enlavrecidivprocent-hvorfor?........................................................................................................................................85

Overflødiggørespensionerne?...........................................................................................................................................86

Referencer........................................................................................................................................................................................88

Bilag..........................................................................................................................................................................................................

Bilag1-Interviewguidetileliteinterviewm.enhedscheferneKlausogRené...................................................

Bilag1-Interviewguidetileliteinterviewm.enhedscheferneKlausogRené...................................................

Bilag2-Interviewguidetilfokusgruppeinterview-PensionSkejbyogHammerBakker............................

Bilag3-EliteinterviewmedenhedschefKlaus-PensionSkejby.............................................................................

Bilag4-EliteinterviewmedenhedschefRenéNielsen-PensionHammerBakker.........................................

Bilag5-Fokusgruppeinterview–PensionSkejby..........................................................................................................

Bilag6-Fokusgruppeinterview–PensionHammerBakker......................................................................................

Bilag7-Feltnoter/observationer...........................................................................................................................................

5

IndledningInternationaleognationalestudierviser,atderindenfordesenesteårtierersketændringeri

måden, hvorpå kriminalitet håndteres og anskues. Den internationale forskning anskuer

kontrolpolitisketraditionerikriminalitetshåndteringen,hvorfordersesetøgetbrugafkontrol

i samfundet. Denne skal blandt andet mindske risikoen for at blive udsat for kriminalitet,

hvorforvurderingersamtforebyggelseafrisikoforkriminalitet, indtagerenvæsentligrolle.

Dennerisikotænkningkanhenførestildenypønologisketendenser(Borch,2002,s.68f),hvor

resocialisering ikke længere anses som en velfærd for den frihedsberøvede,men nærmere

bliverindtænktienrisikoramme.Tendenserneviserydermereetøgetbrugafstraf,somskal

medvirketilsåvelenreguleringafnormbrydendegruppersomtilensikringafbefolkningens

sikkerhed og en beskyttelse mod de, der udgør en trussel (Garland, 2001, s. 168-179). I

Danmark ses disse tendenser ikke ligeså udbredt som i andre lande, idet begrebet “Nordic

Exceptionalism” kan anskues i den danske straffepolitik, hvor den karakteristiske

velfærdsstatensstraffeanses formerehumaneogmilde(ErikssonogPratt,2012).På trods

heraf er der dog alligevel nogle af de internationale tendenser, som har vundet indpas i

Danmark.Nationalforskningviseretøgetbrugafstrafogkontrol,idetkriminalitetindikerer

manglende kontrol, hvorfor kriminelle skal reguleres herigennem. Der ses, ligesom i den

internationaletradition,atkriminalitetbliveransetsomenrisiko,hvorfordenypønologiske

tendenserogsåkansesiendanskkontekst(Borch,2002,s.68).Forskningenviserydermere,

atresocialiseringstanken,tilenvisgrad,erstattesafetfokuspågengældelseoginkapacitering.

Retsfølelseogretfærdighediforholdtilsamfundetogofreindtagerligeledesenvæsentligrolle

som begrundelse for strafferetlige beslutninger og diskussioner (Balvig, 2005, s. 179-184).

Denneudviklingsesathaveindvirkningpådendanskekriminalitetspolitik,hvilketflerenyere

reformeroglovforslagvidnerom.Skiftenderegeringerharlagtstorvægtpåbefolkningenog

deres retfærdighed samt retsfølelse.Værdierne i retspolitikken sesatomhandle tryghedog

sikkerhed,hvorforkriminalitetsforebyggendeog tryghedsskabende indsatserer i fokus.Der

ses en stram kurs overfor kriminelle ved hårdere og længere straffe over for bestemte

kriminalitetstyper.Ønsketmeddennestrammekurserbådeatskabetryghedogsikkerhedfor

befolkningen,menligeledesogsåatsendeklaresignaleromenstramogretfærdigpolitikpå

kriminalitetsområdet(Regeringen,2016&Socialdemokratiet,2020).Denneudviklingviseret

skifteikriminalitetshåndteringen,hvorfornærværendespecialehartilhensigtatundersøge

6

pensionernes virkelighed med udgangspunkt i, hvorvidt tendenserne påvirker praksis i

forbindelsemeddenresocialiserendedelafstraffen.

Dettespecialeudspringerfraetmødeijanuar2020,hvortoaflandetssyvpensioner;Pension

SkejbyogPensionHammerBakkersamtresocialiseringsenhedenfraområdekontoretforMidt-

og Nordjylland drøfter en fælles frustration over en række skærpelser, som pensionerne

oplever i forbindelsemedatkunnegennemføreet tilfredsstillendeog individuelt forløb for

beboeren. De ansatte på pensionerne har en oplevelse af, at deres muligheder for at lave

resocialiserendearbejdeerblevetindskærpetdesenesteår.Derforvilnærværendespecialei

samarbejdePensionSkejbyogPensionHammerBakkerundersøge,hvilkemuligheder,dehar

foratkunneudføreensuccesfuldresocialisering,derkanstøttepensionernesbeboeretilen

kriminalitetsfritilværelse.Påbaggrundherafafernedenståendeproblemformuleringopstået.

ProblemformuleringHvilkeudfordringerogpotentialersesderidetresocialiserendearbejdepåPensionSkejby

ogPensionHammerBakker?

AfgrænsningSomproblemformuleringenbeskriver,vildettespecialeudelukkendeundersøgebeboernesog

de ansattes oplevelser på Pension Skejby og Pension Hammer Bakker til trods for, at der

eksistererialtsyvdanskepensioner.Daallesyvpensionerharhverderessæregenhed,kande

fremanalyserede fund derfor ikkemed sikkerhed overføres til de resterende pensioner (se

mere i afsnittet “Metodiske refleksioner”). Det særlige ved Pension Skejby er

beboersammensætningen,sombestårafsåveldømte(plusklienter)sompersoner,derikkehar

overtrådt loven (minusklienter). Idet specialet har til hensigt at undersøge pensionernes

udfordringerogpotentialeriforbindelsemeddetresocialiserendearbejde,afgrænsesspecialet

dermedfraatundersøge,hvordanminusklienternepåvirkerdetresocialiserendearbejdepå

pensionen. Dette skyldes ligeledes, at der foreligger eksisterende forskning, der netop har

undersøgtdennekonstellationogdensbetydning,hvorfordetderforikkeharværetdet,som

pensionerneharefterspurgtenundersøgelseaf.

7

KontekstKriminalforsorgenspensionerudgørprimærtenformformellemstationmellemfængslingog

løsladelse.SomNannaKochHansenformulererisinPh.d.-afhandling“Opdragelsetilløsladelse”

kanudslusningspensionerneansessom:“Afsoningssteder,hvorindsatteblivertilbeboere,hvor

regler formuleressomvilkårogaftaler -oghvor løsladelse ikkealtiderensbetydendemed,at

afsonerneforladerafsoningsstedetvedførstgivnelejlighed.“(Hansen,2017,s.10).Pensionerne

er,ligesomfængslerne,underlagtStraffuldbyrdelsesloven(sfbl).Dogopholderbeboerensigi

mindre restriktive rammer, hvor blandt andet dørene er ulåste, men til trods herfor må

beboerneikkebevægesigfritrundt.

Casebeskrivelse

PensionSkejby

PensionSkejbyerenafDirektoratet forKriminalforsorgenspensionerogerplaceretunder

områdeMidt-ogNordjylland.Opholdetherpåerofteendelafudslusningentilsamfundet,hvor

derisærbordømte,derafsonerdensidstedelafderesstraf,dømtesomerplaceretherpåsom

alternativtilfængselellerdømte,somerundertilsyn.PensionenerplaceretiSkejbylidtuden

for Aarhus og hører under institution Østjylland. Pensionen har plads til i alt 27 beboere,

herunderbådemændogkvinder.60%afpladserneertiltænktdømte,såkaldteplusklienter,

og40%afpladserneer tiltænkt ikke-dømte,ogsåkaldetminusklienter (Kriminalforsorgen,

2020). Beboersammensætningen gør Pension Skejby unik, hvilket betyder, at denne ofte

omtalessomSkejby-modellen.

Formåletmed opholdet på pensionen består i at støtte og hjælpe beboeren til at skabe en

situation, sådissebliver i stand til at leve enkriminalitetsfri tilværelse efter endt afsoning.

Målet er ligeledes at modvirke kriminalitet, ligesom ønsket er at modvirke samfundets

udstødningafmenneskersamtatdannegrundlagforbådeenpersonligogkultureludvikling

(Minke,2006,s.19).PåpensionenarbejdesmedADL-træning(almindeligtdagliglivsførelse),

hvor psykologiske samt pædagogiske fagkundskaber skal bevirke og optimerer selve

8

udslusningsprocessen,ligesomdenskalmedvirketilatskabeforandringsåledes,atbeboerne

efterendtafsoningkanleveenkriminalitetsfritilværelse(Kriminalforsorgen,2020).

PensionSkejbyshistorie

Pensionenblevopretteti1963,somenungdomspensionunderDanskForsorgsselskabogblev

i1973endelafKriminalforsorgen.ItaktmedskiftettilKriminalforsorgen,blevdetbesluttet,

at 40 % af pladserne på pensionen skulle stå til rådighed for ustraffede personer, og på

baggrundherafopstodSkejby-modellen.Modellenogbeboersammensætningenerinspireret

afenmilitærpsykologiskundersøgelseforetagetidetdanskeforsvari1970.Undersøgelsens

populationbestodaf5000værnepligtige,somundersessionblevklassificereteftergradenaf

socialbelastning.Påbaggrundherafblevværnepligtsgruppeninddeltitregrupperudfraderes

belastningsgrad,herunderdesocialtegnede,desocialtmindreegnedeogdesocialtuegnede.

Efterendtværnepligtblevderlavetenopfølgningafdeudvalgtegrupper.Undersøgelsenviste,

atdesocialtuegnedevardengruppe,derfikflestmilitærstraffeunderværnepligtsperioden.

Men undersøgelsen viste imidlertid også, at når socialt uegnede placeredes i delingermed

socialt egnede, fik disse færre straffe, ligesomde socialt uegnede ikkehavde indflydelsepå

antallet af militærstraffe blandt de socialt egnede (Minke, 2006, s. 8f). Undersøgelsen

konkluderede,atholdninger,herunderblandtandet tilkriminalitet, ihøjeregrad formesog

ændresafligestilledeendafsystemetogdetsrepræsentanter.Påbaggrundherafudvikledes

densåkaldteP-faktorteorimedtesenom,atderbørværeflereikke-belastedeendbelastedei

etmiljøsamt,atbelastedeogikke-belastededervedbørinteragereisammemiljø,hvorvedder

skerenudtyndning(Minke,2006,s.18f).

Udtyndningsmodellen

OvenståendeprincipomudtyndningkansigesatdannegrundlagforPensionSkejbyogSkejby-

modellen, idet pensionen forsøger at tilgodese udtyndningsidéen. Der arbejdes ud fra en

antagelseom,atderskerenpositivnormoverførsel,nårkrimineltbelastedesammensættes

med ikkekriminelle samt,nårdisse indgår idaglig interaktionog fællesskab–det såkaldte

plus/minusprincip.Detforventesveddennesammensætning,atrisikoenforatplusklienter

9

fastholdes i den kriminelle kultur med dertilhørende fælles regler og normer minimeres.

Hensigten med denne beboersammensætning er ydermere, at plusklienter, ved at indgå i

interaktionmedminusklienter,kanopnåfærdighedertilatindgåsamtagereisundesociale

sammenhænge. Med denne udtyndning adskiller pensionen sig fra andre pensioner i

Kriminalforsorgen (Minke, 2006, s. 19fff). Skejby-modellen har ydermere fået stor

internationalopmærksomhed,hvordenbetragtessometuniktkoncept,ligesomdenharværet

inspirationskildeforandreinternationalelignendeprojekter.

PensionHammerBakker

Pension Hammer Bakker hører, ligesom Pension Skejby, under Kriminalforsorgen. Pension

HammerBakker erplaceret iNordjylland iVodskovoghørerunder InstitutionVendsyssel.

Pensionen har plads til i alt 27 beboere, hvoraf de fem af pladserne er forbeholdt familier.

Målgruppen består af både mænd og kvinder og omfatter kriminelle med vidt forskellige

baggrunde.Deter,ligesompåPensionSkejby,hovedsageligtdomfældte,derafsonerdensidste

delafderesstraf,personerdererdømttiletopholdpåenpensionsomalternativtilfængsel

ellersomeritilsyn,derharopholdpåpensionen.Detgrundlæggendefundamentforbeboerens

opholderrelationer,fællesskab,samarbejdeogtillid(Kriminalforsorgen,2020a).Personaleter

tværfagligt sammensat og består af en familieterapeut, socialrådgivere, pædagoger og

fængselsbetjente,hvorsidstnævnteiøjeblikketerensmuleoverrepræsenteret.

PensionHammerBakkerskillersigudfraandrepensionervedogsåattilbydedømtemedbørn

ophold i familiehuset, som er en del af pensionen. I familiehuset kan beboere modtage

familiebehandling under afsoningen. Dette kan for eksempel være familiesamtaler,

parsamtaler, børnesamtaler, familieaktiviteter samt også efterværn efter endt ophold. Det

særligeved familiehusetsmålgruppeer, atden inkluderergravide,der skal afsoneendom,

ligesomforældre,derharensamværsordningmedsinebørn,harmulighedforatafsoneher.

Beboerenkanhavesinebørnogsamleverboende,menderogsåblotmulighedforsamværmed

børnene på pensionen. Formålet med opholdet i familiehuset er at styrke forældre- og

individuellekompetencer samt atblive i stand til at leveenkriminalitetsfri tilværelsemed

særlig fokus på børnenes trivsel (Kriminalforsorgen, 2020a). Desuden har familiehuset til

10

formålatmindskebørnstraumer,somkanopståiforbindelsemedforældresfrihedsberøvelse

og forberede dem på en hverdag sammen (Kriminalforsorgen, 2020b). Familiehuset er

bevilligetekstraressourcer,somikkekununderstøtterdetresocialiserendearbejde,menogså

søgerat styrkedeovennævnte faktorer.Thomas, someransatpåPensionHammerBakker

uddyber:“(...)hvismanvilhaveennemafsoning,såskalmanikkeopifamiliehuset…”(Bilag6,s.

94).Meddettemenes,atman,somafsoner,skalværevilligogindstilletpåatarbejdemedsig

selvgennemeksempelvisterapiogpædagogiskbehandlingsarbejde.Endvidereerdeansattei

familiehusetplaceretcentraltpåafdelingen,ogdørentilkontoreternæstenaltidåben.Dette

betyder,atbeboerenharmulighedfornemtatsøgestøtte,ogomvendtgiverdetogsådeansatte

mulighed for at have en fingeren i jorden i forhold til beboerens hverdag og aktuelle

udfordringer.Dettegiverdeansattelangtstørremulighedforatskabeetmentaliserendemiljø

(Bilag6).

PensionHammerBakkershistorie

PensionHammerBakkerblevoprettetefter,atdetblevbesluttet,atudslusningspensionenpå

Fanø skulle lukkes. Dette bragte stor modstand fra lokale beboere og politikere, da

beliggenhedenblevidenmindrebyVodskov.Overskrifternelød:”NejtilkriminelleiHammer

Bakker”, ligesom der blev oprettet en Facebook-side, der var imod pensionen.Modstanden

udsprang af bekymringer om, om Vodskov ville blive utrygt, og om pensions beboere ville

resultereifleretyverier.Debattenkørteiflereår,indtilpensionenåbnedeimaj2015,hvorder

trodsaltvarkommetmereropådebattenogmindremodstandfralokalsamfundet(Gregersen,

2016). Pension Hammer Bakker har dog alligevel taget deres forholdsregler og lader

eksempelvisikkederesbeboeretagealenenedibyenoghandle.DetteuddyberRené,somer

enhedschefpåPensionHammerBakkermedfølgende:

“(...)tilatstartemedvardetogsådethermeddervarsåstormodstandmodpensionen.Sådether

medatsendeenflokkriminellenedibyenalene,vandrendenedgennemhovedgaden.Ogsåved

mangodthvordandeter,nårfirefuldvoksnemændgårsammenogligeskalværelidtsmarteikke,

detkanbarenemtgågalt.Ogmankannemtsedemigadebilledet.Ogdeternogetandethvisvi

kommernedmedogså.Vierjogarantforatdeopførersigordentlig.Destårikkeogpjatter,de

stårikkeogopførersigfræktogflabet,deprøverikkeatsnyde(…)“(Bilag4,s.35f).

11

KriminalforsorgensorganisationIdetfølgendevilKriminalforsorgensorganisationbeskrives.Detteforatgiveindbliki,hvordan

organisationenerorganiseretsamt,hvordanmyndighedsniveauerneeropbyggetogdermed,

hvilkerammerPensionSkejbyogPensionHammerBakkerarbejderindenfor.

(Kriminalforsorgen,2020c).

KriminalforsorgensøverstemyndighederJustitsministeriet.HerunderfindesDirektoratetfor

Kriminalforsorgen, derindunder fire kriminalforsorgsområder; Midt- og Nordjylland,

Syddanmark, Hovedstaden og Sjælland. Under hvert område ses en række institutioner

heriblandtfængsler,arrester,pensionerogtilsynskontorer(KIF)(Kriminalforsorgen,2020c).

Direktoratet for Kriminalforsorgens opgave består i at varetage den centrale ledelse og

administrationen af fuldbyrdelsen af fængselsstraffe, bødestraffe, betingede domme,

samfundstjenesteogforvaringjf.sfbl.§2stk.2(Schiøler&Dragsted,2017,s.58).Direktoratet

udsteder forskrifter i form af cirkulærer og vejledninger til bekendtgørelser og udarbejder

fagligestandarder,sombrugesvedbehandlingafkonkretesagerikriminalforsorgsområderne.

12

Kriminalforsorgsområderne udgør én myndighed og er sammensat af en områdeledelse,

centrale funktioner på områdekontoret og sidst de enkelte institutioner, herunder Pension

SkejbyogPensionHammerBakker.Defirekriminalforsorgsområderudgørhverderesenhed.

OprettelsenafkriminalforsorgsområdernevarendelafreorganiseringenafKriminalforsorgen

ogtrådteikraftden6.maj2015.Reorganiseringenhavdeblandtandettilhensigtatsikreen

fagligogmerekompetencemæssigstyrkelseafopgavevaretagelseniinstitutionerne.Formålet

med en fælles ledelse var at gøre det muligt at skabe en højere koordinering i

opgavevaretagelsen, hvilket skulle resultere i, at den enkelte afsoner opnår et mere

sammenhængendeforløbogenensartethedipraksispåstraffuldbyrdelsesområdet(Schiøler

&Dragsted,2017,s.58fff).

Kriminalforsorgensformål,missionogvision

Kriminalforsorgens formål består i at medvirke til at begrænse kriminalitet gennem den

straffuldbyrdelse, somdomstolenehar fastsat.Kriminalforsorgen skal, jf. sfbl. § 3, ikkeblot

fuldbyrdedenidømtestraf,menogsåmotivereogstøttedennetilat leveenkriminalitetsfri

tilværelse. Kriminalforsorgensmission består derfor i at fuldbyrde straf ogmedvirke til at

begrænsekriminalitet. I forlængelseheraf lyderderesvisionsåledes: “Vibringermennesker

sikkertvideretiletlivudenkriminalitet.”(Justitsministeriet,2019,s.2).

Lovgrundlagforudgangogudstationeringtilpensioner

Grundbetingelserneforatfåudgangerfastsatisfbl.§46,hvorderhenvisestilstk.1ogstk.2i

forbindelsemedudgangtilpensioner.Derertregrundbetingelser,somskalværeopfyldtforat

forladeinstitutionenpåudgang,hvilkeersomfølgende:“1)Derskalværeetlovligtformål,2)

Dermå ikke være bestemte grunde til at antage, at der ermisbrugsrisikoog 3) Hensynet til

retshåndhævelsenmåikkeiøvrigttalemodudgang”(Schiøler&Dragsted,2017,s.211).Dømte,

der opfylder betingelserne ovenfor, og hvor det skønnes formålstjenligt, at udgangen

gennemføres som udstationering, kan godkendes til ophold på en pension jf. sfbl. § 50.

Udstationeringenharnormalvisnoglefællestidsmæssigebetingelser,herunderatklientenskal

13

haveudståetenfængselsstrafifemmånederellermeresamt,atdenneskalhaveudstået1/3af

straffenjf.sfbl.§50(Schiøler&Dragsted,2017,s.247&254).Uddybenderegleromvarighed

og placering i forbindelse med udstationeringen findes i kapitel 11, § 51 og § 52 i

”Bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i

kriminalforsorgensinstitutioner”(idetfølgendekaldetudgangsbekendtgørelsen).I§52findes

yderligereenuddybelseafformåletmedudstationeringenogmulighederiforholdtilstraffens

længde.Somudgangspunktharalledømte,deropfylderovenståendebetingelser,mulighedfor

at blive udstationeret til en pension. Dømte kan dog i dispensationssager anbringes på en

pensioneftersfbl.§78.Grundbetingelserneforatafsonepåpensioner,atalletrebetingelseri

§78stk.1-3ertilstede.Disseersomfølgende:”1)dendømteharbehovforsærligbehandling

ellerpleje,somivæsentliggradkantilgodesesidenpågældendeinstitutionm.v.,2)derpågrund

afdendømtesalder,helbredstilstandellerandresærligeomstændighederersærligegrundetil

ikkeatanbringe ellerbeholdedendømte i fængsel ellerarresthus, og3)afgørendehensyn til

retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus” (Schiøler &

Dragsted,2017,s.387).

Vilkårforudstationering

Beboerneharindividuellevilkårunderopholdetpåpensionen.Dissevilkårangivesafenten

fængsel,områdekontoretellerDirektoratetforKriminalforsorgenisamarbejdemeddeenkelte

pensioner.Derkanværesærvilkårafhængigtaf,hvilkenbaggrunddendømtehar,herunder

kriminalitetstype, personlige forhold ellermisbrugsadfærd. Dømte, der udstationeres til en

pension, starter ydermere på enten ”pensionsvilkår” eller ”fængselsvilkår”. Med

“pensionsvilkår”menes,atpensionenkangivetilladelsetilforeksempeludgangefterarbejde

eller i weekender, og at den dømte fra eftermiddag til aften, har udgang til godkendte

udgangsadresserm.m.(PensionHammerBakker,2019,s.7f).Dømte,deropfylderalmindelige

tidsmæssigevilkår,udstationeresoftepådettegrundlag.Modsatvildømte,derudstationeres

førdetidsmæssigebetingelsereropfyldt,udstationeresmed“fængselsvilkår”.Dettekanblandt

andetværedømte,somhargennemførtmisbrugsbehandling(dissekanudstationeresioptilet

år inden løsladelse) eller dømte, der er udstationeret fra åbent fængsel (Direktoratet for

Kriminalforsorgen,2014,s.5f).Udstationeringmed”fængselsvilkår”skermedsammevilkår

14

somudgangfraetåbentfængsel,hvordendømtehartilladelsetiludganghvertredjeweekend

(PensionHammerBakker,2019,s.7f).

15

EksisterendeforskningInedenståendevilredegøresforudvalgtnationaloginternationaleksisterendeforskningpå

udslusningsområdet.Deterdogvæsentligtatpointereattiltrodsfor,atudslusningspilleren

særdelesvæsentlig rolle iKriminalforsorgens resocialiserendebestræbelser, findesderblot

meget begrænset forskning om arbejdet, der foregår på de danske pensioner og dermed

balancenmellemfrihedsberøvelseogløsladelse.

Opdragelsetilløsladelse:DestabiliserendelæsningerafKriminalforsorgensudslusningspraksisPh.d.-afhandlingen “Opdragelse til løsladelse” har fokus på Kriminalforsorgens

udslusningspraksis og er udarbejdet af Nanna Koch Hansen. Afhandlingen er baseret på

etnografisk feltarbejde på to af Kriminalforsorgens pensioner samt på empiriske sensitive

analyser, hvilke bygger på en poststrukturalistisk tankegang. Den primære idé med

afhandlingener atdanneoverblikoverpensionernespraksisformer, indforståethederm.m.,

som gør sig gældende i overgangen fra fængsel til udslusning (Hansen, 2017, s. 9f).

Afhandlingen belyser blandt andet, hvordan udslusningspraksisser formes på baggrund af

grundfortællinger om et skadeligt fængsel. Den viser, hvordan udslusningenmå anses som

“blød”samtsomenafgørendenødvendighedog “lappeløsning”afdeskadeskrivninger, som

afsoning i fængslerkanhave.Ydermere fremanalysererHansen,hvordansamtalen fremstår

somencentralpraksisformpåpensionerne.Dettemedbaggrundi,atdenansessomsvaretpå

alt,herundersærligtsometmiddeltilatimødekommeenønsketforandringhosbeboeren,hvor

disseselvfårenstemme.Kriminalforsorgensudslusningspraksishar,ifølgeafhandlingen,en

stor interesse for den enkelte, som et unikt og ukrænkeligt individ og arbejder ud fra en

forestillingom“detbedste”fordenenkelte.Udslusningpraksissensesatværeet invasivtog

gennemgribende projekt. Afhandlingens fremanalyserede logikker kan ses i parallel til

skandinaviskfængselspraksis,idetdenneikkeblottilsigteratstraffesamfundetsborgere,men

ligeledesogsåatresocialisereognormaliseredisse.Hansenpointerer,atudslusningenikkeblot

fokuserer på straf og restriktioner,men kan i lige så høj grad kan anses som en form for

opdragelse(Hansen,2017,s.214-19).

16

ForskningomHalfwayHousesDerfindesydermeremegetinternationalforskningombegrebet“HalfwayHouses”,hvilketkan

ansessomenformforudslusningspensionietinternationaltperspektiv.S.E.Costanza,S.M.

CoxogJ.C.Kilburnharblandtandetudgivetartiklen”TheImpactofHalfwayHousesonParole

SuccessandRecidivism” i2015, somundersøgerHalfwayHouses’betydning forhenholdsvis

prøveløsladelseogrecidiv.Undersøgelsenidentificererbådekort-oglangsigtedevirkningeraf

Halfway Houses’. Den sammenligner, gennem et eksperimentelt design, en gruppe fra en

nordøstligstatiUSA,somharværetietHalfwayHouse-programsomfølgeafetfængselsophold

medengruppe,dererprøveløsladtdirektefrafængsel.Undersøgelsenviser,atgruppen,der

har indgået i et Halfway House-program signifikant varierer fra gruppen, der er direkte

prøveløsladtbådeiforholdtilsuccesfuldprøveløsladelseogrecidivindenforetår.Påbaggrund

herafkonkludererartiklen,atHalfwayHouse-programmersesatværeeffektive.Forfatterne

pointerer dog, at resultatet ikke er overraskende, idet mange stater i USA adskiller

højrisikoindsattefralavrisikoindsatte,nårderskaltagesbeslutningeromhandlendeHalfway

Houses’(Costanza,CoxogKilburn,2015,s.39-51).Dersesatværeforetagetmegetforskning

omHalfwayHouses’påvirkningafrecidiv.J.Backmanharderudoverforetagetenundersøgelse

af mentorers erfaringermed kvindelige dømte, som har haft ophold på et Halfway House,

hvorfor han dermed belyser et kvindeligt perspektiv på udslusningen. Undersøgelsen

“ExploringHalfwayHouseMentors'LivedExperiencesWorkingwithFemaleOffenders”erbaseret

påenfænomenologiskkvalitativundersøgelsemedmentoreromhandlendederesarbejdemed

denudfordredemålgruppe.Undersøgelsenviser,atmentorerneharudvikletenunikmetodei

forholdtilkvindernesmestringsegenskaber,sombidragertilensikringafressourcerogsucces

iforholdtilintegreringenisamfundet(Backman,2018).

17

MetodeEt afgørende kvalitetskriterium i den kvalitative forskning består i undersøgelsens

transparens.Medhenblikpåatvise, ihvilkensammenhængderapporterederesultaterskal

betragtes,erhensigtenmeddettekapitelatgøreundersøgelsesdesignetogfremgangsmåden

tydeligoggennemsigtig(Czarniawska,2020,s.660).

AnalysestrategiogundersøgelsesdesignSpecialetsanalysestrategibaserersigpåenkvalitativmetodeoganvendereninduktivtilgang.

Undersøgelsenbegynderiempirien,forståetsåledes,atvisomdetførstegikifeltenudepåde

to pensioner og indsamlede empirisk data gennem møder og interviews. Den indsamlede

empiri lå dernæst til grund for den videre analyse med det formål at udlede mønstre og

sammenhængeideenkelteindsamledeudsagnogvidereikombinationmedteoriudvikleen

meregenerelvidenompensionsområdet.Deninduktivetilganggivermulighedforatudforme

og tilpasse såvel analysen som selve dataindsamlingen løbende i processen. Det analytiske

arbejde har således ikke fulgt en stringent retningslinje, ligesom selve empiriindsamlingen

samtanalysearbejdetharmedførtbehovforsupplerendevidenfrapensionerne.Detharinden

dataindsamlingens påbegyndelse været uvist, hvordan selve materialet skulle analyseres.

Ligeledes har selve problemformuleringen løbende måtte korrigeres for at tilpasse den

indsamledeempirifrapensionerne(Jacobsen,2018,s.161f).

Empiriskgrundlag

Kvalitativmetode

Detempiriskedataergenereretprimærtvedgennemførselaffirekvalitativeinterviewsaf1-1

½ times varighed, herunder to eliteinterviews samt to fokusgruppeinterviews, som er

specialets empiriske grundlag. Eliteinterviewenene er med enhedscheferne, og

fokusgruppeintervieweneermedbeboereogansatte frade respektivepensioner.Nærmere

præsentationoguddybelsevilværeatfindeiafsnittet“Præsentationafinformanter”.

18

Valgetafmetodefaldtpåkvalitativeinterviews,eftersomenhedscheferneogområdekontoret

ienindledendemailsamttelefonkorrespondancegavudtrykforeninteresseiatfåbelystsåvel

deansattes,sombeboernesoplevelserafresocialisering.Interviewenehavdetilhensigtatopnå

endybdegåendeogeksplorativvidenudfraetgruppeperspektivmedhenblikpåatfåindbliki

subjektiveforståelserogholdningeriforholdtildetresocialiserendearbejdepåpensionerne

(Jacobsen,2018,s.36).Vedatinddrageperspektiverfraforskelligeaktørervarhensigtenat

forstålivetpåpensionerne“indefra”vedatundersøgeogforstådenkontekst,sompensionerne

interagereri(Brinkmann&Tanggaard,2015,s.30ff).

Den kvalitative metode går godt i spænd med den induktive tilgang, idet metoden har et

udforskende sigte og derfor kan medvirke til at udvikle ny viden. Undersøgelsen samt

udformningenheraftageraltsåafsætidetindsamledeempiriskedatafrapensionerne,hvorfor

dataen, fremfor teorien, styrer selve forskningen, hvilket ligeledes er særpræget for den

induktivetilgang(Jacobsen,2018,s.161f).

Rekrutteringafinformanter

Underudvælgelsenafundersøgelsens informanterhardetværetnødvendigtat tillæggedet

bevidsthed,atinformanterneikkeharmulighedforatrepræsentereenalmenkategoriistor

skala,blandtandetgrundetundersøgelsensomfang(Jacobsen,2018,s.145).Deterderforikke

hensigten,atundersøgelsenskalkunneståmålmedforeksempelsurveyundersøgelsereller

andreundersøgelser,derhartilhensigtatafspejleetoverordnetbilledeafbeboernesogde

ansattesoplevelserpåalledanskepensioner.Påtrodsafdettekannærværendeundersøgelse

dog alligevel, til en vis grad, antages at kunne generaliserenogle af analysens fund, hvilket

nærmerevilbelysesiafsnittetommetodiskerefleksioner.Afsammeårsagerinformanterne

udvalgt strategisk, og en selektiv informantrekruttering er foretaget netop for at kunne

nuancerespecieltblandtbeboerne.Ligeledeshardetværetønsketatintervieweennuværende

beboer,derogsåtidligereharværetpåenpensionfornetopatfåindbliki,hvorvidtdennehar

oplevetføromtalteskærpelser.Iforlængelseheraftilstræbtevi,atmedarbejderskarenskulle

repræsentereansattemedbådekort-oglangtidserfaringpåpensionerne.Dettemedhenblik

påatundersøge,hvorvidtdisseopleversammebegrænsningersamtundersøge,hvorvidtder

eksisterermønstreog/elleruoverensstemmelsermellemdetogruppersudsagn.Dogvardet

19

udelukkendemuligtatfåadgangtilansattemedflereårserfaringpåpensionen.Enhedsheferne

harståetforkoordineringogtilrettelæggelseafinterviewene,hvorderesrollebestodiatvære

gate-keepers,idetdeudfravoresønskerforsøgteatkoordinereetfokusgruppeinterviewmed

enblandetinformantgruppe.

Præsentationafinformanter

De ansatte og beboerne fra fokusgruppeinterviewene er anonymiseret, hvorimod

enhedscheferne frade topensioner imidlertid ikke er (se afsnittet “Etiskeovervejelser” for

uddybning).Behandlingenoganonymiseringenafpersonoplysningerfandtstedmedhenblik

på, at informanterne, hverken direkte og indirekte, skal kunne identificeres. De har derfor

fiktive navne, ligesom personfølsomme oplysninger er sløret. Anonymiseringen er sket i

forhold til navn, køn, alder, erfaringsgrundlag, uddannelsesbaggrund og andre oplysninger,

somkanhenføresdirektetildenenkelteinformant.Ihenholdtilalderogerfaringsgrundlagvil

informanterne præsenteres i intervaller ligeledes for at sikre anonymisering. De udvalgte

intervallerer:Alder:18-40år,41-60årog61-90årogerfaringsgrundlag:0-5år,6-10år,10-

15 år og 16-30 år. Ydermere vil det fremgå, hvorvidt beboeren er på fængsels- eller

pensionsvilkår.

Inedenståendebokspræsenteresspecialetsinformanter,idetudsagnogcitaterherfraløbende

vilinddragesidetfølgende.

Præsentationafinformantertileliteinterviews

Navn Position Alder Erfaringforansatte

René

Nielsen

Enhedschef

(Hammer

Bakker)

41-60

år

16-30år

Renè er uddannet fængselsbetjent i 1999 og blev i

2005souschefpåKragskovhede,hvorefterhani2007

blev leder i fængslet. Herudover har han været

20

resocialiseringskonsulent ved områdekontoret i

Hobro og er idag ansat som enhedschef på Pension

Hammer Bakker. Dette har han været siden

pensionensetableringtilbageimaj2015.

Klaus

Schelander

Enhedschef

(Skejby)

41-60

år

16-30år

KlausharværetansatpåPensionSkejbyi25år.Han

eruddannetsocialpædagogogharsidenhentageten

lederuddannelse,hvorforhanidagerenhedschefpå

PensionSkejby.

Præsentationafinformantertilfokusgruppeinterview

Navn Position Alder Erfaring Vilkår for ophold

(beboere)

Lucca Ansat(Skejby) 18-40

år

0-15år

Hanne Ansat(Skejby) 41-60

år

16-30år

Thomas Ansat (Hammer

Bakker)

41-60

år

16-30år

Bente Ansat (Hammer

Bakker)

41-60

år

16-30år

Kim Beboer 41-60

år

Genganger Fængselsvilkår

21

Har afsonet i åbent og

lukketfængsel

Gert Beboer 41-60

år

Afsonerefter§78 Fængselsvilkår

Chris Beboer 18-40

år

LøsladtAfsonedejf.§78

ifamiliehuset

Fængselsvilkår

Interviews

Eliteinterviews

For at opnå en indgående viden om Pension Skejby og Pension Hammer Bakker samt de

skærpelser,somdeopleverkanpåvirkeresocialiseringafbeboernepåpensionerne,erderi

undersøgelsens indledende fase foretaget eliteinterviewsmedde to enhedschefer,Klaus og

René.Formåletmedeliteintervieweneharnetopværetatinddragepersonermedhøjposition,

idette tilfældeenhedschefer, idetdeansesathavebetydeligvidenpåområdet, ligesomde

direkte påvirkes af skærpelserne på pensionerne. Eliteinterviewenemå altså anses som en

hensigtsmæssig måde at opnå tilstrækkelig (baggrunds)viden. På baggrund heraf ses det

væsentligt at inddrage deres stemmer, idet deres saglighed kan bidrage til at tilføre

undersøgelsenenformforseriøsitet.

Derer,forindeneliteinterviewene,udarbejdetensemistruktureretinterviewguide(seafsnittet

“Interviewguide”ogbilag1).Specialetsforfattereertilgåetintervieweneneutraltogmedstor

åbenhed, da disse ikke forud har kunnet tilegne sig en dyberegående viden på

pensionsområdet,idetlitteraturheromerbegrænset.Dettekandogikkeansessomdentypiske

konstellationieteliteinterview,daintervieweren,ifølgeSteinarKvaleogSvendBrinkmann,

medfordelskaltilgåetsådantinterviewvelinformeretogdermedudlignedetasymmetriske

magtforhold,derkanværemelleminterviewerogekspert.Denmanglendevidenpåområdet

kanhavehaftennegativindflydelsepåundersøgelsenoginterviewene,daKvaleogBrinkmann

mener,atinterviewerenvilblivemødtmedmererespektfraeksperterne,hvisintervieweren

22

kan demonstrere, at denne kender området (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 201ff). Denne

manglendevidenharbevirket,atspecialetsforfattereofteharforfulgtfortællingerforatopnå

størrevidenomblandtandetpensionerneshistorieogvirkelighedsamtladetenhedscheferne

talemegetbredtomområdet.Detteharligeledesmedvirkettil,atderiintervieweneofteogså

ergåetudover interviewguiden.Dettekanvurderes fordelagtigt, idetden løsestrukturhar

bidragettilenstørrebaggrundsvidenenddenheltstrammestrukturkunnehavegjort.Denløse

struktur har dog ligeledes resulteret i, at der yderligere blev åbnet op for enmasse andre

problemstillinger,somharværetmegetinteressante.Detharimidlertidbetydet,atforfatterne

harskulleholdefokuspåproblemformuleringenogikkeforfølgeandreproblemstillinger.En

udfordringvedeliteinterviewskandogligeledesvære,atinformanterneervanttilatladesig

interviewe, hvorved de kan have en vis agenda med interviewet. Ydermere kan de have

forberedtetoplægforinden,hvorforinterviewetikkebliversåeksporativtsomønsket(Kvale

& Brinkmann, 2015, s. 201f). Enhedscheferne har dog imidlertid selv efterspurgt denne

undersøgelse,hvilketharbevirketenstoråbenhedogimødekommenhedfradisse.Påtrodsaf,

atdetkanværeenudfordringatinterviewepersoner,somervanttilatbliveinterviewet,kan

enhedschefernes erfaring alligevel bidrage til åbenhed og derved være fordelagtigt for

specialet.

Fokusgruppeinterviews

For at opnå indsigt i de ansattes oplevelser samt viden om beboernes holdninger og

livssituationeriforholdtilskærpelsernepåområdet,erderforetagetfokusgruppeinterviews

på de to pensioner. På Pension Hammer Bakker bestod interviewet, foruden specialets

forfattere,aftoansatteogenbeboer,hvorinterviewetpåPensionSkejbybestodafhenholdsvis

to ansatte og to beboere (se afsnittet “Præsentation af informanter”).

Fokusgruppeintervieweneer i trådmeddeneksplorativetilgang, idetdetkollektivesamspil

blandthenholdsvisansatteogbeboerekanbringeflerespontanesynspunkter fremendved

individuelle interviews. Dette gruppesamspil reducerer, til en vis grad, kontrollen over

interviewforløbet,hvorforintervieweneharbåretprægafenikke-styrendeinterviewstilmed

en blot semistruktureret interviewguide. Formålet med at foretage fokusgruppeinterviews

medbeboerneogdeansatteharydermerebeståetiatfåbelystflerevinkler.Derudoverersigtet

med interviewene at opnå indblik i beboernes individuelle oplevelser i forbindelse med

23

resocialiserendeindsatserpåpensionerne,hvorforintervieweneertilgåetmedstoråbenhed.

Det er derfor altafgørende for interviewene at få skabt en atmosfære, hvor personlige og

modstridendesynspunkterkankommetiludtryk,dahensigtenmedfokusgruppennetopikke

beståriatopnåenighedellerfindeløsninger,menistedetatafdækkeforskelligeholdningerog

synspunkter på problemstillingen (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 205f). Disse rammer har

pensionerneihøjgradforsøgtatefterkomme,hvilketerbeskrevetinedenståendeafsnit.

Kontekstforinterviewene

Det hævdes, at fænomener, som i dette tilfælde skærpelser på pensionsområdet, kun kan

forstås,nårdesesidereskontekst,hvorforkontekstenforinterviewenemåansessomvigtige

(Kvale&Brinkmann,2015,s.127).Derforvilnedenståendeudgøreenbeskrivelseaf,hvilke

konteksterspecialetsinterviewsfinderstedi.

Interviewene er foretaget på henholdsvis Pension Skejby og Pension Hammer Bakker,

herunderpåkontorerogimødelokaler.Beggepensionerhar,forindendeflesteinterviewsog

møder, serveret frokost med henblik på at løsne stemningen op. Formålet har været, at

informanteroginterviewereharfåetkendskabtilhinandenogdervedskabtetmerefortroligt

og trygt rum i interviewsituationen.Ved interviewenehar specialets tre forfattereværet til

stede(seovervejelserheromiafsnittet“Etiskeovervejelser”).Vedhvert interviewharenaf

forfatternefåettildeltrollensominterviewerogtovholder,mensenandenharhaftrollensom

medinterviewerogdervedansvaretforatspørgeomopfølgendeogafklarendespørgsmål.Den

sidsteforfatterharhafttilopgaveatværeobservatørsamtnedskrivevæsentligeobservationer

(sebilag7).

Interviewguide

Forudforalleinterviewserudarbejdetinterviewguidesmedudgangspunktienmasseresearch

samtmed den viden, der forinden interviewene, varmulig at tilgå om feltet. Disse danner

baggrundforinterviewenesstrukturogfokusererpåsamteropdeltefterudvalgtetema er

(Brinkmann & Tanggaard, 2020, s. 42ff). Alle interviewene udformede sig som

semistrukturerede interviews, idet de hverken var helt løst eller helt stramt struktureret.

24

Denne type interview medvirker til, at spørgsmålene i interviewguiden i den enkelte

interviewsituation kan variere, idet den semistrukturerede interviewguide giver rum til at

forfølge informanternes fortællinger (Brinkmann& Tanggaard, 2015, s. 37ff). Interviewene

forløb som en interaktion med en kontinuerlig vekselvirkning mellem spørgsmål og svar,

hvorfor interviewguiden primært fungerede som en form for huskeseddel eller krydsliste.

Dette skullemedvirke til at sikre, at alle ønskede temaer blev belyst. Interviewguiden kan

derfor siges at være tematisk, idet guiden indeholder de spørgsmål, som der, inden selve

interviewene og i forbindelse med formødet, vurderedes vigtige at afdække for at kunne

besvaredenoverordnedeproblemstilling.Interviewguideneharderforikkeværetstyrendefor

intervieweneogvarhverkendetaljeretellerteoridrevet.Idetintervieweneihøjgradhavdetil

formålattydeliggøreogafdækkeselveproblemstillingen,bestodinterviewguidenafenrække

forskningsspørgsmål,hvorudfradervarudformetkonkreteinterviewspørgsmål(Tanggaard&

Brinkmann,2020,s.42ff).Opdelingenmellemforsknings-oginterviewspørgsmålskyldtes,at

forskningsspørgsmålene tvivlsomt ville fungere som gode interviewspørgsmål, idet de kan

antagesatværeenanelseforabstraktetildenkontekst,somdeskulleindgåi.Derudovervar

forskningsspørgsmåleneformuleretsåledes,atdesøgteforklaringerpåisærprocesserneogde

særligesammenhænge,hvorimodinterviewspørgsmålenehavdetilhensigtatsøgedekonkrete

beskrivelserheraf.Dervarderforbehovforatformulereinterviewspørgsmålenelangtmere

ligefremmeogkonkreteforatopnåtydeligeogbrugbaresvar(Tanggaard&Brinkmann,2020,

s.46f).

EtiskeovervejelserIfølgeKvaleogBrinkmannkanenkvalitativundersøgelseansessomenmoralskforetagende.

Detteiforholdtil,atdererflereetiskeogkomplekseforholdforbundetmedatbeskrivesamt

foretage undersøgelser og analyser af udvalgte informanters udsagn og livsverden for at

viderebringe dette (Kvale & Brinkmann, 2015). De etiske overvejelser, som vi gjorde os i

forbindelsemedundersøgelsen,gennemgåsidetfølgende.

Der er fra undersøgelsens påbegyndelse reflekteret over, hvorvidt interviewene skulle

lydoptages,eftersomenhedschefernehavdeenformodningom,atdetvillehavebetydningfor

25

informanternesåbenhedogærlighed.På trodsherafblevdetbesluttet, atalle interviewene

skulle optages. Det var dog tydeligt, at der var mindre åbenhed i eliteinterviewene, idet

enhedscheferne blevmere politiske korrekte og varmere påpasselige i deres svar end ved

tidligeremøder, hvor samtalerne ikke blev optaget.De blevmindre kritiske og sørgede for

sagligtatargumenterefor,hvorfordeudtaltesig,somdegjorde,oghvorfordemente,attingene

forholdtsigsåledes.Detkandogimidlertidværesværtatsigehvilkenbetydning,detharhaft

for åbenheden i fokusgruppeinterviewene, at disse blev optaget. Dette med baggrund i, at

undersøgelsens forfattere først fik mulighed for at møde størstedelen af informanterne på

interviewdagen,hvorfordetikkeermuligtatvurdere,hvorvidtoptagelsenharhaftbetydning

for deres udtalelser om holdninger og oplevelser. Der er ydermere gjort overvejelser om,

hvorvidtalleforfattereskulledeltageiinterviewene,idetderkanopståetuligemagtforhold

mellemforfatterneoginformanterne.Dettemagtforholdkanisærantagesathavebetydning

for den tilegnede viden ved fokusgruppeinterviewene, idet beboerne sidder over for både

personale og forfattere, som begge, i beboernes øjne, muligvis kan rangeres højere (se

afsnittet“Metodiskerefleksioner”).

Informeretsamtykke,fortrolighedogkonsekvenser

Iforlængelseafovenståendeerderreflekteretovertreafdehyppigsteetikpunkteriforholdtil

gennemførelsenaf interviews,herunder informeretsamtykke, fortrolighedogkonsekvenser

(Kvale&Brinkmann,2015).DetteligeledesforatopfyldeGDPR-reglementetiforbindelsemed

behandlingenafpersonfølsommeoplyser(GDPR.dk,2020).

Informeretsamtykke

Derer forinden interviewenegjortnogleovervejelservedrørende indhentningaf informeret

samtykke.Detteiforholdtilatinformereinformanterneomundersøgelsensformålsamtsikre,

atdeharkendskab til,atdeltagelsener frivillig,ogatde tilhveren tidharmulighed forat

trækkesigfraundersøgelsen(Kvale&Brinkmann,2015,s.116fff).Alleinformanterersåledes

blevet oplyst om undersøgelsens formål samt, hvad deres udsagn skal bidrage til, ligesom

26

enhedscheferne, i forbindelsemed rekrutteringen, har briefet dem herom. Samtykket blev

givetiformafetmundtligtsamtykkefrahverenkeltinformant,hvilketfremgårafbilagene.Der

er indhentetmundtligtsamtykke, idetdetermindre formeltenddetskriftligesamtykke,og

meddetformålatskabeetmerefortroligtogpersonligtrumforinterviewene.Idetinformeret

samtykkeerknyttettilfrivillighed,kander,ienrefleksionheraf,sættesspørgsmålstegnved

beboernesfrivillighed.Detergate-keeperne(enhedschefernepåpensionerne),derharudvalgt

informanterne og derved ikke undersøgelsens forfattere. Dette kan netop anses at have

betydningforbeboernesfrivillighed,idetdereretuligemagtforholdmellemenhedscheferne

ogbeboerne,hvorvedbeboernekan føle sig tvunget til atdeltage (Müller,Olesen&Rømer,

2020, s. 5 og 11). Ligeledes er beboerne frihedsberøvede, hvilket ligeledes kan bevirke en

usikkerhediforholdtil,hvorvidtderesdeltagelseerheltfrivillig.

Fortrolighed

Interviewene har ydermere været knyttet til etikpunktet fortrolighed, hvilket omhandler

sløringafinformanter,sådisseikkekantilbageførestilmaterialet(Kvale&Brinkmann,2015,

s.116fff).Detblev i løbetafprocessenbesluttet,atenhedscheferneogdetopensioner ikke

skulleanonymiseres,idetdisse,isamrådmedresocialiseringsenheden,netopharefterspurgt

nærværendeundersøgelse.Deresterendeinformanterermodsatanonymiseret,hvilketdeer

blevet oplyst om forinden interviewene. Anonymiseringen samt fortroligheden kan have

modvirket den lukkethed, som lydoptagelse af interviewene kan have bevirket. Det er dog

væsentligtatpointere,atdegennemførteinterviewshovedsageligtharfokuspåoplevelseri

forholdtilpensionernesformål,hvorforderhovedsageligterspurgtindhertil. Interviewene

harderforikkefokuspåoplysninger,somkanansessomdirektepersonfølsomme,herunder

oplysninger om kriminalitet, hvorfor interviewene på dette punkt ikke har været så etisk

udfordret.

27

Konsekvenser

Derer, i forlængelseafovenstående, reflekteretover,hvilkekonsekvenser interviewenekan

have. Etikpunktet er knyttet til, hvilke fordele ogulemper, der kanpåføres veddeltagelse i

interviewet, hvor undersøgelsen skal have færrest mulige konsekvenser for informanterne

(Kvale & Brinkmann, 2015, s. 116fff). Det er med baggrund heri, at størstedelen af

informanterne er anonymiseret. Dog er enhedscheferne ikke anonymiseret, idet en

anonymiseringikkeharværetderesønske.Dettetiltrodsfor,atdeerbevidsteom,atderes

udtalelserkanhavekonsekvenseriforbindelsemedderesstilling,ligesomdeerbevidsteom,

atderesudtalelsekanresultereienpåtaleellerlignende.

BearbejdningafempiriAllespecialetsinterviewserbåndoptagetmedhenblikpåatkunnedokumentereogunderstøtte

hukommelsenafdetsagtemeddetformålatkunneladeempirienstyreanalysen,hvilketeri

trådmedden induktive tilgang.Derudover bidrager lydoptagelsen til at give intervieweren

frihedtilaktivlytning,bedrekoncentrationiansigttilansigtinterviewetsamtetbedreflow,

idetinterviewerenikkebehøverattageomfattendenoterundervejs(Kvale&Brinkmann,2015,

s. 236ff).Dog er der under hvert interviewalligevel taget noter, somgengiver noget af det

nonverbale gennem observationer, idet der i transskriberingen kan gå flere ting tabt som

eksempelviskropssprog,hvilketfremgårafbilag7.Detharværetfordelagtigt,atinterviewene

erudarbejdetidentidligeproces,datransskriberingerentidsmæssigstorbyrde.Specialets

forfattere har, umiddelbart efter interviewene, personligt transskriberet alle optagelserne,

ligesomoptagelserneharværetfortroligesåledes,atdetkunerforfatterne,derharhaftadgang

til dem. En fordel ved dette er, at der, under transskriberingen, er opdaget tematikker i

forbindelse med problemstillingen, som undervejs er diskuteret og bearbejdet. Der er

undervejsilydoptagelsernesteder,hvordetikkeharværetmuligtathøre,hvaddererblevet

sagt,hvilketernoteretiløbendetekst.Ligeledesertransskriberingenbaseretpåtalesproget,

hvilket betyder, at der ofte er halve sætninger, gentagne angivelser af ord som “øhh” og

lignende.Deuredigeredecitatererdirektegengivetiundersøgelsenmedhenblikpåatkunne

gengiveensåvirkelighedsnærlæseoplevelse,hvorfølelserogfrustrationerkommertiludtryk.

28

Defireinterviewsharhvertværetbegrænsettilhalvandentimesvarighedforatkunnebevare

koncentrationen fra både interviewer og informanter samt for at sikre, at interviewene

primærtforholdtsigtilemnet(Kvale&Brinkmann,2015,s.235f).Eftertransskriberingener

derforetagetenkodningi forholdtilatopdagemønstreiudfordringerogpotentialer.Dette

med henblik på at kunne kategorisere disse i tematikker for at kunne besvare selve

problemformuleringen,hvorfornetopempirienvildanneudgangspunktforanalysen.

MetodiskerefleksionerNedenståendevil,medbaggrundideforudgåendeafsnitsøgeatklarlæggefremgangsmåderne

ogovervejelserneitilvejebringelsenafempirien.

Medvidenom,atproblemfeltet,sombestårafpensionerne,vilkunneændresigovertid,er

konteksten og tidsperspektivet af afgørende betydning for nærværende undersøgelse.

Ligeledes vurderes den førte straffepolitik at spille en betydelig rolle, idet ændringer i de

dominerendestrafferetligetendenserkanhaveindvirkningpåpensionernespraksis.Ydermere

kanpensionernesmedarbejderskaresesathaveindvirkningpåundersøgelsensresultater,idet

deansatte,derdeltagerinærværendeundersøgelse,alleharenlængereansættelseshistorik

bag sig.Deharderfor alle oplevet konsekvenserne af skærpelserne, hvorformanvil kunne

forestillesig,atnyemedarbejdere,derblotharværetvanttilnuværendereglementikkevil

oplevesammeudfordringer.

Specialetsundersøgelsesfelttagerudgangspunktidenvirkelighed,sompraksisudspillersigi,

hvilketgørspecialetvirkelighedsnærtogaktuelt.EnhedschefernepåpensionernesamtLena

Jørgensen som er resocialiseringskonsulent og Susanne Anette Gram Svendsen, som er

resocialiseringschefhargennemforsamtalemedspecialets forfattereuddybetogformuleret

problemfeltet,hvilketdannergrundlagforproblemformuleringen.Pensionernesansattesamt

beboerne danner ydermere grundlag for specialets datagrundlag gennem udarbejdede

interviews med disse. Allerede her kan det diskuteres, hvorvidt problemfeltet er tilgået

neutralt, idet pensionerne på sin vis er bestiller, men også medvirkende til at belyse

undersøgelsesfeltet.Dogkandetdiskuteresomdetteikkenetopgørpensionernetileksperter

29

på området, hvilket gør, at der ikke kunne findes bedre metode til at belyse

problemformuleringen.Desudenkanforfatternesbegrænsedekendskabtilområdethavegjort

dissemerepåvirkeligi forholdtilatseobjektivpåproblemfeltet.Omvendthardetligeledes

betydet,atproblemfelteter tilgåetneutraltogsagligt.Forat fåetmerenuanceretbilledeaf

pensionernesvirkelighed,kunnedethaveværetfordelagtigtathaveforetagetobservationeri

praksis,somyderligerekunnehavebidragettiletmereindgåendebilledeafmulighedernepå

området.

Specialets forfattere har haft ønsker i henhold til udvælgelsen af informanter, hvilket er

beskrevet i afsnittet “Rekruttering af informanter”. Dog har pensionerne udvalgt alle

informanterne,hvilketkanbetyde,atdisseerudvalgtudfraenhedschefernesegnekriterier.

Dettekanbetyde,atenhedschefernebevidstkanhaveudvalgtinformanterneudfradem,som

depåforhåndvidste,villedelesammesynpåundersøgelsensproblematik.Sammensætningen

afansatteogbeboereifokusgruppeinterviewenekanmedføre,atdererting,somdeansatte

ikke kan og må udtale sig om foran beboerne, hvorfor information kan gå tabt.

Sammensætningen kan også betyde, at beboerne ikke føler tillid nok til at udtale sig

uforbeholdent, da både ansatte og alle forfattere var til stede. Yderligere er interviewene

foretagetmedvidenom,atbeboerneved,atdekonstantbedømmesafdeansattepåpensionen.

Derforkandeunderinterviewenehavepyntetpåvirkeligheden,ligesomdekanhavepåtaget

sigenformforrolleforatfremståpåenbestemtmådeoverforpersonalet.Konstellationenaf

antalletafansatte ihenhold tilantalletafbeboerekanogsåsesathavehaftbetydning.Ved

fokusgruppeinterviewetpåPensionSkejbysadenbeboeroverfortoansatteogtreforfattere,

hvilketkanhavebetydningfordetsagte,idetmagtforholdetfremstårulige.Enandenfaktor,

derkanhavebetydningerforfatterneskøniforholdtilinterviewetpåPensionSkejby,idetde

interviewedeomfattedetomandligebeboeresamtenmandigogenkvindeligansat.Detkunne

derfortænkes,atdemandligebeboerekunnehavestørreinteresseiatdeltagepågrundafde

trekvindeligeforfattere,ligesomdebevidstkanhavefra-ellertilvalgtatnævneting.

Der har hverken før eller under interviewene været dialog omkring beboernes kriminelle

baggrund,dadetteikkeharværetaktueltforundersøgelsesfeltet.Dettekanhavemedvirkettil

mereåbenhedfrainformanternesside,ligesomdetharbidragettil,atspecialetsforfatterehar

kunnetilgåinformanterneåbentogfordomsfrit,idetselvekriminalitetenogartenherafikke

30

harhaft nogen indvirkningpå interviewet. Specialets forfattere havde forud interviewet på

PensionSkejbyværettilformøde,hvilketkanhavebetydningforenstørrefortrolighedmed

stedetogoverfordeansatte,modsatførsteinterviewpåPensionHammerBakker,hvorstedet

ogansattevarnyeforforfatterne.Derkanslutteligtværeforskelpå,hvordanbeboerneoplever

de resociliaserende indsatser på pensionerne i forhold til, om de er på fængsels- eller

pensionsvilkår.Dettemedbaggrundi,atderforbeboere,dererudstationeretpåfængselsvilkår

sesflererestriktioner,somkanmedvirketil,atdeikkeharsammeoplevelseafresocialisering,

sombeboerepåpensionsvilkår.

Kritiskcase

I nærværende undersøgelse er det ikke muligt at tale om statistisk inferens, hvorfor

undersøgelsen istedet vil referere til en analytisk generalisering med fokus på, hvorvidt

undersøgelsenogdennesproblematikkerkanoverførestillandetsresterendepensioner.For

atkunneargumentereforensådangeneralisering,erdetderforafgørendeforgyldigheden,at

pensionernetilenvisgraderensoglignerhinandentiltrodsfor,atdehverharderes“force”

(Andersen,Hansen&Klemmensen2012,s.105f).

Undersøgelsenharhovedsageligtfundetfremtilforhold,derkanantagesatværetypiskefor

allelandetspensioner.Dettetiltrodsfor,atundersøgelsenbaserespåblottocases,derdog

hverharderes“force”,ogsomkanantagesatudgøretoyderpoler,nårdertalesompensioner,

hvorfordissekanansessomen“kritiskcase”.Detteskyldes,atdehverharderessærtræk,der

netop skulle bevirke bedre muligheder for det resocialiserende arbejde. Derfor kan der

argumenteres for, atnårdisse topensioneroplever en rækkeudfordringer i forhold til det

resocialiserende arbejde, så må det i høj grad også antages at gøre sig gældende ved de

resterendepensioner.Nårtoaflandetspensioner,dernetopbesidderenrækkefordeleblandt

andet i forbindelse med ekstra ressourcer oplever, at deres resocialiserende arbejde

indskrænkes, vil det sammederfor sandsynligvis gøre sig gældendeved landets resterende

pensioner,somikkehardesammemidler(Flyvbjerg,2010,s.470).

31

Corona-tid

Underspecialeskrivningenerderopståetenusædvanligsituation,hvorcoronapandemienien

periodeharlukketstoredeleafDanmarkned.Nedenforvilderforudgøreenkortrefleksion

over,hvordandetteharhaftdirekteindvirkningpåundersøgelsen.Hensigtenvartilenstart,

udover at undersøge de ansatte og beboernes oplevelser, at undersøge de faglige

standarder/skrivelser,somområdekontorerneogDirektoratetanvender,nårdertagesstilling

tilansøgningerfrapensionerne.Ønsketvaratfåvidenom,hvordandisseskrivelserudarbejdes

af Direktoratet og yderligere, hvordan disse fortolkes af Direktoratet og juristerne på

områdekontorene,hvorfordetharværettanken,atundersøgelsenskulleinddrageinterviews

medrelevante juristerpåområdet forendybdegåendevidenomprocesserne.Dettenetop i

forholdtilatsedeskærpelser,sompensionerneoplever,iforbindelsemeddetresocialiserende

arbejde,ietstørreperspektiv.Dethardogikkelykkedesatkommeikontaktmedjuristernepå

områdekontoretiHobroogDirektoratet.

Specialets forfattere har endvidere oplevet, at samarbejdspartnerne har været udfordret

grundetpandemien.Detteharderværetfuldforståelsefor,idetforfatterne,dageneforinden

Danmark lukkede ned, opholdte sig på begge pensioner og derved fik indblik i nogle af de

udfordringer, som pensionerne stod overfor i forbindelse hermed. Dette har imidlertid

bevirket,atkommunikationenmedderelevantesamarbejdspartnereharværetudfordret,idet

deinvolveredepartnereharmåttebrugetidpåattacklesituationenideresdagligevirke.Dette

har derfor resulteret i, at samarbejdspartnernes primære arbejde selvfølgelig har været

prioriteret frem fornærværendeundersøgelse, hvorfor specialets forfattere flere gangehar

henvendtsigudenheld,iforholdtilopklarendesamtuddybendespørgsmål.Kontaktenkunne

doghavebidragettilendyberebaggrundsvideniforholdtilundersøgelsen.

Corona-situationenhar ligeledespåvirket litteratursøgningen, idetendel litteratur ikkehar

været muligt at tilgå, ligesom det ikke har været muligt at låne bøger på biblioteket i

størstedelen af udarbejdelsesprocessen. Slutteligt kan det nævnes, at coronapandemien

ydermere har bevirket, at specialets forfattere i størstedelen af udarbejdelsesperioden har

siddethverforsig,hvilketharbesværliggjortogudfordretprocessen.

32

TeoretiskforståelsesrammeMedudgangspunktideninduktivetilgangerteorierneudvalgtpåbaggrundafdenindsamlede

empiri.Teorierneskalsessomenteoretiskforståelsesramme,derløbendevilinddragesiden

efterfølgendeanalyseforatunderstøttedeansatteogbeboernesoplevelseripraksis.

KontrolpolitiskeudviklingslinjerDavidGarlandogFlemmingBalvigsstudierafkontrolpolitiskeudviklingslinjervilbidragetilen

forståelseaf,hvilkenbetydningdensamfundsmæssigeudviklingpåkriminalitetsområdethar

påmikroniveau(pensionerne).Garlandvilinddragestiltrodsfor,athansforskningerbaseret

påinternationalestudierafkriminalpolitikken,idetderkanargumenteresfor,atnogleafde

sammetendenserkansesiDanmark.

Som beskrevet indledningsvist viser både internationale og nationale studier, at der ses

nypønologiskeogkontrolpolitisketendenserisamfundet.DenamerikanskesociologGarland

harnetopforsketikontrolpolitisketendenserihovedsageligtUSAogharpåbaggrundafdisse

studierblandtandetudgivetnutidsdiagnosen“TheCultureofControl”i2001.Nutidsdiagnosen

kasterlysoverskiftetfradetmodernetildetsenmoderneparadigme.Garlandargumenterer

for,atkriminalitetikkelængereansessomenuventethændelse,mensnareresomenintegreret

ognormaliseretdel af samfundet, ligesom truslenomkriminalitet er en integreretdelheri.

Hermedblivermanisamfundetmererisikobevidste,idetkriminalitetansessomenrisiko.En

øgetkontrolindtagerligeledesenvæsentligrolle,idetkontrollenskalformindskerisikoenfor

atbliveudsatforkriminalitet.Dettebevirker,sombeskrevetiindledningen,atderforetages

flere risikovurderinger.Der opstår ydermere øget brug af forebyggelse af lovovertrædelser

gennemkontrologrisikotænkning,ligesomretfærdighedogfrygtindtagerenvæsentligplads.

Garland argumenterer for, at effektive kontroller anvendes for atmaksimere sikkerheden i

samfundet,ligesomdersesetøgetbrugafrestriktioner.Dererydermeresketenforøgelsei

brugenafstraf,idetderanvendeslængerefængselsstraffe.Fængslerogandreafsoningsformers

oprindeligefunktioneryderligeregenopfundetidenforstand,atdeskalmedvirketilatholde

kriminellepåafstandogbeskyttedetresterendesamfundmodde,derudgørentrussel.Garland

33

argumentererydermerefor,atderfortsatsesetresocialiserendesigte,menatdetnunærmere

er centreret om risiko. Behandlingen af lovovertræderen finder kun sted, så længe

behandlingen kan bevirke en beskyttelse af samfundet, en reducering af risiko samt være

omkostningseffektiv(Garland,2001,s.168-185).

Den danske retssociolog Balvig har ydermere analyseret kontrolpolitiske tendenser i

kriminalitetshåndteringen i Danmark, hvilket blandt andet fremgår i hans nutidsdiagnose

“When Law and Order Returned to Denmark” fra 2005.Med skiftet fra detmoderne til det

senmoderneparadigme,erderopståetenerkendelseaf,atårsagentilkriminellehandlingerer

manglendekontrolisamfundet,ogafatkriminalitetskalansessomettegnpårisiko.Straffen

skalderforsessomenkontrol,idetindividetansesforegoistisk,hvorfordenkriminelleskal

kontrolleres(Balvig,2005,s.180f).Straffenansesatværebaseretpåhævnoggengældelse.

Formåletmedatstraffeharførparadigmeskiftetprimærtbeståetiatnedbringekriminaliteten

samt at resocialisere, hvorfor straffen i høj grad har haft et nyttefuldt sigte.

Resocialiseringstankenudskiftes,ifølgeBalvig,medetøgetfokuspåinkapacitering,somskal

sikre en øjeblikkelig beskyttelse og sikkerhed for samfundet. Balvig hævder altså, at

kriminalpolitikkennuerblevetetemotioneltogdemokratiskbeskyttelsesprojekttiltrodsfor,

at der fortsat ses at være fokus på reducering af kriminalitet (Balvig, 2005, s. 180ff).

Kriminalpolitikkenindeholderogsåfortsatbehandlingselementerpåtrodsaf,atdettekanses

atskubbesibaggrundenitaktmed,atstraffepolitikkennuharandrefokuspunkter(Elholm,

2011,s.6).Balvigargumentererendvidere for,atbefolkningensretsfølelseogretfærdighed

indtagerenvæsentligrolleistrafferetligebegrundelser(Balvig,2005,s.184).

Balvig argumenterer for, at kriminalisering kan antages at have tre funktioner. Den første

funktionerenhandlingsfunktion,sompåenenkel,synligogletforståeligmådeskalsignalere,

at der "gøres noget", hvorfor virkninger af kriminaliseringen og retshåndhævelsen bliver

mindrevigtig.Fordetandetharkriminaliseringendvidereenafledningsfunktion,idetdenskal

udstødespecifikkesamfundsgruppervedatafledeopmærksomhedenfradesamfundsforhold,

der skaber aggression. Sidst har kriminalisering en renovationsfunktion, idet den skal

indespærreuønskedeelementermeddetformålatrensegadebilledet.Denneformforfacade-

legitimeringanserBalvigligeledes,nårhananalysererdenaktuelledanskekriminalpolitikiet

34

magtperspektiv. Her opfattes kriminalisering som resultatet af magtudøvelse, hvor lovene

viser,hvemderharmagten,ogblandtandetkriminalitetsbekæmpelsebliveristigendegrad

noget,derkanhenførestilfacade-legitimeringer(Elholm,2011,s.5f).

ResocialiseringPensionernesprimæreformålbestår,somtidligerenævnt,iathjælpeogstøttebeboeren,så

denne bliver i stand til at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter endt afsoning. Idet den

indsamledeempiriafspejler,atdetnetoperderesocialiserendeindsatser,somhartilhensigt

atunderstøtteformålet,somdepåpensionernefølersigudfordredepå,vilnedenståendesøge

atklarlægge,hvordanresocialiseringkanforstås,hvilketyperresocialiseringderfindessamt,

hvilke begrundelser der retfærdiggøre, at vi som samfund skal bruge ressourcer på

resocialiserendeindsatser.DetteudfraRobinsonogCrows”OffenderRehabilitation”.

Hvaderresocialisering?

Rehabiliteringener somkoncept svært atdefinereogderfor findermanheller ikkeblot én

definition af begrebet, idet begrebet kan indgå i forskellige kontekster. Hvad der dog er

kendetegnendeforalledefinitionererpræfikset”re”,somimplicererentilbagevendentilen

tidligere tilstand.Rehabilitering kan, i en medicinsk kontekst, forklares ved, at mennesker

hjælpesmedatgenvindesinemotoriskeellerkognitivefærdigheder,sådekanvendetilbagetil

entidligerefordelagtigtilstand(tildetnormale)(Robinson&Crow,2009,s.1f).Udoverdette

kanrehabiliteringanskuesienadfærdsmæssigkontekst,hvordetnetophandleromatændre

menneskers adfærd. Rehabiliteringen involverer heri en række interventioner, som blandt

andet forsøgerat fjerne lystenogtilbøjelighedentilatbegåkriminalitetogdervedgøreden

dømte til en ”normal” lovlydigborger.Rehabiliteringhar imidlertidogsåenmeresymbolsk

dimension, hvor fokus er på, at mennesket vender tilbage til en tidligere status (lovlydig

borger).IfølgeRobinsonogCrowkandensymbolskerehabiliteringansessomsåvelenændring

afadfærdensomenproces,hvordendømtefårmulighedforatændresitselvbilledefraatvære

kriminel.Dennesymbolskerehabiliteringbetegnessomdenproces,dersker,nårmantillader

dendømteat”af-stigmatiseres”og”genindsættes”isamfundetefterenperiode,hvordennehar

35

været udelukket fra samfundet for eksempel i forbindelsemed en fængselsstraf. Dette kan

anses som en form for social reintegration, hvor den dømte igen bliver betragtet som en

lovlydigborger(Robinson&Crow,2009,s.1ff).Densidstnævnteformforrehabiliteringkan

sammenlignesmeddet,somiendanskkontekstbetegnes“resocialisering”,hvilketkommertil

udtrykiKriminalforsorgensvisionforresocialiseringsområdet,somlyder:

“Kriminalforsorgenskalmedvirketilatbegrænsekriminalitetengennemmålrettede,effektiveog

meningsfyldteaktiviteterfordekriminelle.Viskaltilrettelæggevoreaktiviteter,sådekriminelle

fårmulighedforatudvikleansvarlighed,selvrespekt,selvtillidogkompetencer,ogsådestøttes

ogmotiverestiletlivudenkriminalitet”(Kriminalforsorgen,2016).

Deter,ifølgeEdgardoRotmanogPeterRaynor,vigtigtikkekunatbegrænseresocialiseringtil

ét koncept, da genoprettelse kan ske til en tidligere utilstrækkelig tilstand, idet ikke alle

kommerfraenønskeligsituation.Resocialiseringbørderforforståsienbrederekontekstog

definitionen af resocialisering kan derfor istedet ses at være ”en ændring til det bedre”

(Robinson&Crow,2009,s.3).

Resocialiseringstyper

Derkanidentificeresforskelligetyperafresocialisering.Disseadskillersigfrahinandenvedat

anvendespåforskelligetidspunkteristraffeprocessen(RobinsonogCrow,2009,s.7).Derses

entypeafresocialisering,hvornogleteoretikereargumentererfor,atresocialiseringogstraf

børsesdistanceretfrahinanden,nårdertræffesstrafferetligebeslutninger.Resocialiseringen

skalhervedforegå“udoverstraffen”,idetresocialiseringmåansessomenmodgifttilstraffen

ogskadevirkningerneheraf,sådømtekanvendetilbagetilenkriminalitetsfritilværelseefter

endtafsoning.Påtrodsaf,atstraffenansesforatværefortjent,pointeresdetdog,atdendømte

ikkefortjenerdekonsekvenser,herunderfysiske,psykiskeogsociale,somstraffenkanhave.

Resocialiseringsesidenneformoftestførstrelevantislutningenafstraffen.Resocialisering

kan ydermere anses som værende en del af den afsagte dom, hvilket ofte kaldes

“resocialiserendestraf”.Indenfordennetypeskalstraffensesilysetafetønskeomdendømtes

resocialisering. Resocialisering kan endvidere anses som et “alternativ til straf”. Dette ses i

36

sager, hvor den dømte undgår retsforfølgelse og sanktioner, idet de henvises til

resocialiserendehjælpsomalternativtilstraf(RobinsonogCrow,2009,s.6ff).

Teoretiskebegrundelserforresocialisering

Begrundelsenforatanvenderesocialiserendestrafkanimidlertidantagesatværeenanelse

kontroversiel.Somnævntovenfor,erresocialisering,ifølgenogleteoretikere,begrebsmæssigt

adskilt fra straf således, at resocialisering ikke forstås som et mål i forbindelse med en

straffeproces,mensnareresomenmodgifttildepotentieltskadeligevirkninger,derkanfølge

efter afsoning. Derfor hævder en række teoretikere, at resocialisering kan ses som en

humanitærreaktionpå lovovertrædelser. I slutningenaf1800-talletudviklede teoretikeren,

John Howard, sine egne ideer om reformen af dømte som et alternativ til det, han, på det

tidspunkt,såsometaltforstraffendeoguforholdsmæssigtsvarpåkrimineladfærd.Sidenhed

harblandtandetbådeFrancisCullenogKarenGilbertsamtRotman,netopafsammeårsag,

fortsat denne tankegang og kan derved anses som fortalere for hele

resocialiseringstankegangen. Rotman hævder, at resocialisering af kriminelle giver

strafferetssystemetenunikmulighedforforbedring,idetmanhumanisererogcivilisererden

socialereaktionmodkriminalitet(RobinsonogCrow,2009,s.8ff).

Såfremtmananser, atkriminalitet erhelt ellerdelvist forårsaget af socialeproblemer, som

samfundet ikke har løst, således at den tidlige kapacitet til at undgå kriminalitet er

kompromitteret, kan samfundet anses at blive forpligtet til at hjælpe den kriminelle ud af

situationenforatforhindreyderligerekriminalitet.Sagtmedandreord,hardenkriminelleret

til hjælp i forbindelse med en form for statsforpligtet resocialisering. Derudover kan

resocialisering ligeledes ses som en genoprettelse til de, der har afsonet fængselsstraf, idet

staten har ret til at straffe den kriminelle for brud på loven. Omvendt har den kriminelle

ligeledesrettilikkeatblivesvækketpågrundaffølgerneafstraffen,hvorfordenneikkeskal

befindesigienposition,somerværreendførstraffensindtræden.Rotmanargumentererogså

for,atdenkriminellesrettilresocialiseringerioverensstemmelsemeddenfuldegenoprettelse

afborgerligeogpolitiskerettighederefterløsladelse(RobinsonogCrow,2009,s.7ff).

37

Enandenmådeatbegrundeellerretfærdiggøreresocialiseringer,atdenkanudgøreenetisk

eller moralsk ret, såfremt den producerer "den største lykke for det største antal". Altså

bidragertildebedstesamlederesultater.Dennebegrundelseforresocialiseringberorderfor

på,attransformationenafkriminelletillovlydigeborgere,måantagesatværeafinteressefor

samfundetsomhelhed.Derudovereridealet,atdenresocialiserendepraksisikkeblotskaløge

antallet af nyttige og bidragydende borgere, men også beskytte samfundet fra fremtidig

kriminalitet. Det kan dog diskuteres, hvorvidt man vil kunne opnå samme resultat ved at

indespærrekriminellepåubestemttidogdermedgøredeminhabile.Dogvildettefordetførste

rejsevigtigespørgsmålomretfærdighed,ligesommanvilkunnestillesigkritiskiforholdtil

proportionalitetenistraffen.Fordetandetvilleinkapaciteringværeenmegetøkonomiskdyr

løsning, hvorfor netop økonomi kan antages at være en anden mulig begrundelse for en

resocialiserendestrafpåenpension.Påtrodsaf,atresocialiserendeindsatserkanværesvære

at måle på, kan man argumentere for, at resocialisering foretrækkes ud af de to

fremgangsmåder, da det i det mindste involverer undgåelse af unødvendig skade fra

overdrevne sanktioner. Derudover kan det også i et langsigtet perspektiv ses at være den

bedsteøkonomiske løsning,daresocialiserende indsatser formentligvilkunnebidragetilat

undgårecidiv(RobinsonogCrow,2009,s.8f).

38

AnalyseFølgendeanalysevilviseetbilledeafdenvirkelighed,derudspillersigipraksismedhenblik

på at besvare, hvilke potentialer og udfordringer ansatte og beboere på Pension Skejby og

Pension Hammer Bakker oplever i forbindelsemed resocialisering. Analysen bygger på de

tematikker,derfundetiempirien,hvordenteoretiskeforståelsesrammeskalunderstøttedisse

fund. Derudover vil der løbende inddrages andre teorier, undersøgelser og artikler til at

underbyggeansatteogbeboeresoplevelser.

ResocialiseringpåPensionSkejbyogPensionHammerBakker

Pensionernesformål

“Fuldbyrdelseafenstrafskalskemedfornødenhensyntagensåveltilstraffensgennemførelsesom

til behovet for at hjælpe eller påvirke den dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.”

(Straffuldbyrdelsesloven§3).

Ovenstående lovtekst angiver formåletmed fuldbyrdelsen af straf iDanmark. Pensionernes

primæreformålkanudledesafparagraffensandendel,derharfokuspå,atstraffenskalhjælpe

ogpåvirkedendømtetilatleveetlivudenkriminalitet.René,somerenhedschefpåPension

HammerBakker,uddyberpensionernesformål:

"Såhandlerdetomatværemedtilatbegrænsekriminalitet.Voresdelerjoatfåfolkrigtiggodt

igennemdensidstedelindendekommerudogstårpåegneben.(…)Menatklædedempåtilat

kunneklaresigselv.Givedemnogleværktøjertildetdeharbehovfor,denenkelteharbehovfor.

Ogdetkanværealtfrabareatfåkontakttilarbejdsmarkedetellerfåstyrpåderesøkonomi,eller

fåenlejlighed.Fålejlighedensatistandmåskeendda,altsådetmedhjælptilatsigeidagskaldu

ogsåkøreindidinlejlighed,såskaldufåmaletstuen."(Bilag4,s.27).

DetkanudfraRenésudsagnudledes,atpensionernesformålaltsåbestårienresocialiseringi

formafenmålrettetindsats,såbeboerenbliverklædtpåtilenkriminalitetsfritilværelseefter

endt afsoning. Dette kan ligeledes sidestilles med de karakteristiske logikker i den

39

skandinaviske fængselspraksis,hvorsamfundet ikkeblotstræbermodatstraffede,derhar

begåetenlovovertrædelse,meniligesåhøjgradpåatresocialiseredisse.Entidligerebeboer

påPensionHammerBakkerfortælleromformåletmedhendesstrafudfraegenforståelse:

"Ja,altsådetvarmåskeværetdetdermedatarbejdelidtmedmigselvogsådan…Fåenforståelse

for,jamendetvedjegikke,deudfordringerjeghar,ogdefaldgruber,jegkanhave,ellerhvadskal

mansige?Nårjegskulletilatstartepåenfriskselv,ja,udendeforkertemenneskerimitlivog

sådannoget.Såforebyggelse,erdetikkedet,mankansigeellerhvad?"(Chris,Bilag6,s.86).

Vi er som samfund dermed interesserede i at omforme den kriminelle og ved at sikre

konformitetmellemetønsketmønsterafhenholdsvistankerogadfærd,varetagerpensionerne

dermed en betydelig opgave i forbindelsemed den danske straffuldbyrdelse. En beboer på

Pension Skejby fortæller hans formål med at være på pensionen og understreger

væsentlighedenienlangsomudslusning:

"Jegserdetformålatbliveudslusettilsamfundetigen.Stilleogroligt.Nuharjegxmåneder,jeg

skalværeher.Detremånedererpåfængselsvilkår.Såvænnermansigstilleogroligttil,atderer

nogetudover,øhm,Kriminalforsorgenslilleblok,ikke?(...)VikangåiSkejbycentretoghandle,

øhm,tageindibankenoggøresådannogleting,somalmindeligdagligdagsmenneskergør-men

ibegrænsetomfang,ogsåefterhåndensåkommerdermereogmere.(…)Altsåsetmedhelt,altså

objektiveøjne,såerdetenfordel,atmanikkebaresmiderdetheleihovedetpåpersonenfradag

etaf,fordidetkanværesværtatadministrerepåéngang,hvisman...Nuformitvedkommende,

harjegnæstensiddetixårnu…(…)Dererdetenstorfordel,atmanvænnersigsamfundetibidder

forikkeatdumpeiigen."(Kim,Bilag6,s.51).

De ansatte på pensionerne har altså en stor opgave i at bidrage til at bringe dømte ud af

fængslerneigen,hvorforopgavenikkeblotbeståriatlåsefængselsdørenop,menatfindeen

fællesvejud,hvordendømtefårhjælptildennessærligebehov.Klaus,somerenhedschefpå

Pension Skejby forklarer i forbindelse hermed: “Jamen det var udslusning, resocialisering,

udslusning,ADL-træning”.(Bilag3,s.6).Detbliverdervedtydeligt,atdenneafsluttendedelaf

straffen ikke blot drejer sig om restriktioner og straf, men må derimod ses som et

genoprettende projekt. Thomas, der er ansat på Pension Hammer Bakker forklarer, at

pensionernesoverordnedeformål:"(…)erjoatændrerecidiv.Øh,såvedmanfraforskningen

40

heltmasseom,hvaderdetderskaltilforatman…forathindre,atmanfaldertilbage(…)"(Bilag

6, s. 86). Bente, der er ansat på samme pension beskriver ligeledes det, hun ser, som

pensionernesformål:

"Altsåman kan i hvert fald sige sådan øh den brede paraply er jo udslusning fra fængsel til

samfundetigen.Øhm,ogderervoresmål jopåenellerandenmådeatgøredenovergangfra

fængseltilbagetilsamfundetså,såøhblødsommulig.Altsåja,ogstøttedebeboeredererheriog

træffenoglegodevalgfordemselvogogprøveatstøttefolkiikkeatvælgeenkriminelløbebane

efterendtafsoning.(...)Såatgøreovergangenfrafængseltilsamfundetsåblødsommuligt,det

måvære,detmåværevoresfunktion."(Bilag6,s.86).

Etskadeligtfængsel

Iforlængelseafovenståendekandetværeoplagtatsenærmerepåenbegrundelsefor,hvorfor

visomsamfundskalbrugeressourcerpåatresocialiseredømteipensionsregi.

"(…)Der skal ikkeværenogen tvivlom,atmanbliver skadetafat sidde i fængsel.Detharen

funktion... Altså det det er godt for retsfølelsen hos de almindelige borgerlige borgere, og og

selvfølgelig…Manskalstraffesfordi,nårmanhargjortnogetforkert,menmen,deteraldrigsundt

atsiddeifængsel.Manbliverskadetafdet,