K-WOLF´S SUPER HITS OF 73

Tour de Gudenaa Marathon 2014

Et nyt koncept lanceret, men stadig en deltager med kun 144Km på rokortet.

Er det hårdere end 120Km på 2 dage? Jeg var skeptisk, lettere negativ faktisk. Elskede jo det gamle løb, søerne om lørdagen, hårdt, men

nu måtte vi se, hvad det her var for noget…give det en chance.

Cum On Feel The Noize

Start i Silkeborg, som normalt om søndagen, men som noget nyt skulle vi starte i en anden sø og starte samlet, altså alle både på en gang, derefter lå der et sving efter ca. 400m og tilsidst skulle vi under en bro, der som jeg husker den, var meget lav og hovedet vil blive hugget af. Så alt i alt lå min negativitet her. Jeg var nervøs, bange, men efter stille og roligt at have roet under broen under opvarmningen, var jeg klar. Man behøvede ikke at dukke sig, men pagajen skulle ned ellers var der problemer. Mit fokus var på at komme sikkert igennem det forventede kaos og så finde rytmen.

Starten går, og larmen sætter ind. Der er et sving 20 meter efter starten, dårligt. Råb og kajakker der banker sammen i højre side, hvor jeg meget belejligt lå. Men med snilde kom jeg ud og kunne sætte ind og efter. Morten fra Skjold kom bagfra, ham kunne jeg ikke følge, men jeg lurede hvad han gjorde, smart, helt ind og så frem og finde et sted at være. Jeg fandt en toer med Jan på slæb, haps, der bliver jeg også. Svinget kom og jeg fik et plads tættere bag Jan, da jeg dykkede indenom en der ikke kunne dreje sin kap. Nu hang Jan på en toer med en anden toer med bag sig hvor jeg lå nr. 2 efter. Broen kommer og feltet går lidt ned i fart, sikkert igennem stiger farten og løbet er nu i gang. Ved motorvejsbroen slipper den toer bag Jan og laver et hul…oh, nej ikke allerede, men heldigvis får vi andre stille og roligt lukket hullet, nu skulle vi se om ham Jan kunne følges. Ikke noget jeg nærede de store forventninger om, han var jo i træning, det var jeg ikke, jeg havde dog tabt mig og trænet, men ikke i kajak. Live And Let Die

Sminge sø (en lille udposning på åen, ikke noget særligt) og der kommer hurtigere toere op bagfra, jeg forlader hængeren, da jeg føler overskud….dumt, nu gik de også i stå, der opstår et hul i den oprindelige kollone som jeg hurtigt falder tilbage i, ikke noget med at forcere. Bare hænge ud her til Tange, der kommer jo modvind, det vidste vi, men indtil nu, var der ikke meget. Kunne godt mærke et overskud, men hver gang jeg stak snuden ud fra hængeren kom der en gren eller tang eller grøde eller et eller andet lort på snuden af Wolverine, det er bare træls, gør ikke noget der er lidt, når man hænger, men alene..avavav, der sløver gør det. Det ville nok gøre ondt hvis jeg ikke bare blev her. Det er svært, når man nu så gerne vil mere, men man skal disponere rigtigt….blah, sådan noget kloge snak.

På vej mod Kongensbro gjorde mine beslutninger, at jeg faldt fra gruppen med Jan, dog stadig på en hænger, bare i en anden gruppe….men lige pludselig, der midt i

åen lå Jan og fik makkerhjælp….wrooom videre med mig, ikke megen holdånd der, men der var jo assistance allerede.

Jan kommer op lidt senere og vi hænger sammen under Kongensbro, men på strækket mod Tange Sø falder jeg igen af og finder desværre kun en hænger der er en del langsommere end det Jan kan præstere.

It Never Rains In Southern California

Muligvis, men det regnede på Tange Sø. Nu kom der en gruppe op bagfra og de var hurtigere end der hvor jeg var. Hop, over i den gruppe og så videre frem over søen. Nu kom Jan til syne i det fjerne, han var alene, ikke i en gruppe og vi hentede ind på ham, dejligt, kunne jeg måske alligevel give ham kamp. Tilsidst lykkedes det Jan at finde en gruppe, samtidigt med at min gik i stykker, men nu skulle de sidste 3km til Tange bare forceres.

Men med regn og modvind, var tempoet faldet end del og det gjorde ondt i armene nu, men fokus på at jeg ikke skulle forcere, men bare holde den tunge rytme, som jeg kan i modvind og regn....blottede tænder, fråde, Ulven var på vej. Tange værket, ankom med overskud, kort pause 8-10min tror jeg. Kommer i vandet lige bagved Jan, nu skulle han ikke slippe væk.

Let´s Get It On

Måske en lidt mere lummer sang, end det der var ”on” nu. Jan bliver hentet og jeg hænger bare på, bum, ikke lave noget, bare hænge og så spurte fra ham til sidst, som jeg jokede med i Silkeborg. Efter Bjerringbro tænker jeg alligevel, at jeg vil give den lidt som førerbåd, så kunne Jan jo hjælpe hvis der kom ting på snuden, men lige som jeg går frem, falder Jan fra, hov det var ikke planen.

Men med mit ryk, fangede jeg en toer som jeg og en anden kap blev ved, dejligt, nu skulle de bare trække os hjem, så ville jeg have slået Jan, noget helt utroligt. Jeg tænkte allerede at de andre ville få et chok, når jeg ankom til Randers før Jan….hov, stop det der, fokus, du skal liiige i mål først. Den anden kap slipper væk på et tidspunkt, hvor toeren holder drikkepause og jeg fanger tang mv. %#&”%%%”¤¤¤¤##///

Stuck In The Middle With You

Alene med toeren og med en kapbåd ude foran med en 200m, føltes det meget alene, her kom Ulstrup, bare os 3, alene, mig hænge, men de var langsomme og jeg følte at jeg kunne mere, så jeg ventede bare på at Jan skulle dukke op igen. Det gjorde han bare ikke, vi var alene.

Jeg overhørte at de ville holde ind i Langå, det var jo ikke min plan, så når de gjorde det, ville jeg rykke op til ham oppe foran, men indtil da, var det fint her bagved dem. Så lige med et holder de pause 5Km før Langå, nu var jeg alene, men planen var jo bare at hente ham foran. Desværre fik jeg snask på snuden og så stoppede jeg op for at få det af, og så efter ham igen, men så snask igen og sådan gik det hele vejen til Langå, hvor han også trak ind. Nu var jeg da helt alene.

Efter Langå kom der en ”pauseklovn” op, det valgte jeg at kalde dem, der holdte i Langå, men han var hurtigere end jeg var og nu skulle jeg bare holde et godt snit i modvinden og så hjem, for 9. gang.

Med 7km igen skete det så, Jan kom op, han var hurtig kunne jeg fornemme, men slippe uden kamp skulle han ikke, jeg hang på og gjorde det indtil der kun var 5Km tilbage, så slap jeg og slap helt…han ror 3 min fra mig derfra og til Randers….modvinden gjorde rigtigt ondt nu, men jernbanebro 4km, motorvejsbro 3km, klubhus 1km og så de 2 blå broer, svinget og så målet i sigte.

You Are The Sunshine Of My Life

Spurten bliver sat ind og jeg afviser vist lige en toer i at overhale mig, hen til broen, Karsten kommer og hjælper med båden, Alfred er der med det samme og vil hjælpe, han får pagajen og så skal jeg jo bare op… Samkrøllet ligger jeg og er flad, mere end nogensinde før, det var hårdt, det gjorde ondt og gør det stadig i håndled og skulder.

Op og stå, hente tøj og så ned til Lise som har medbragt kage. Theodor serverer stolt en kage….måske mere med bagtanke på at han selv måtte få en mere, når jeg kom i mål. Claudine afleveres i mine arme, dejlig pige, man glemte næsten hvor ondt det gjorde, men kun næsten.

Dette var hårdere end de 120Km, måske fordi man ikke holdt de lange pauser, måske på grund af modvinden, ja, nok mest det sidste. Jan kom først, men kun med 3 min. Det var faktisk mere end jeg troede på, da jeg startede. Men hvad troede jeg da jeg startede?

Jeg var skeptisk, men bortset fra starten, er jeg en fan. Der er mulighed for at hente nogle i Tange, med en kortere pause, noget jeg vil forsøge at optimere på, det er mit mål for 2015, for selvfølgelig kommer jeg tilbage til mit 10. løb og dermed jubilæum.

Mange tak for hjælpen til:

Louise, Bent, Karsten og især Lise, Claudine, Alfred og Theodor.