Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 7. april 2014 · 2016-06-21 · Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme 07-04-2014 Side 4 3. ET - Temadrøftelse vedr. international

ReferatUdvalget for Erhverv & Turismemandag den 7. april 2014

Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Hvalsø

Indholdsfortegnelse

1. ET - Godkendelse af dagsorden.......................................................................1

2. ET - Orientering april 2014 .............................................................................2

3. ET - Temadrøftelse vedr. international markedsføring, andre aktører og regeringens vækstplan ...................................................................................4

4. ET - Turismeindsats. Markedsføringskampagner for Visit Lejre ......................6

5. ET - Besøg i Vejen...........................................................................................9

6. ET - Etablering af Erhvervs- og Vækstforum .................................................11

7. ET - Mål og proces for branding- og udviklingsstrategi .................................14

8. ET - Opbygning af erhvervsservice ...............................................................17

9. ET - Præsentation af nationale og regionale fødevarestrategier ...................19

10. SSÆ - Opfølgning på Handicappolitik for 2013 med høringssvar...................22

11. ET - Eventuelt ...............................................................................................24

Lejre Kommune

Udvalget for Erhverv & Turisme07-04-2014 Side 1

1. ET - Godkendelse af dagsordenSagsnr.:

Resumé:

Indstilling:

Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den 07-04-2014: Godkendt.

Sagsfremstilling:

Administrationens vurdering:

Handicappolitik:

Økonomi og finansiering:

Beslutningskompetence:

Lejre Kommune


2. ET - Orientering april 2014Sagsnr.: 14/795

Resumé:Orientering torvedageOle Blickfeldt har på et tidligere møde i Udvalg for Erhverv og Turisme spurgt om der er mulighed for opstart af torveaktiviteter på Kropladsen i Hvalsø. Administrationen har undersøgt dette nærmere og det viser sig at flere parter har udvist interesse for at få et torv realiseret på pladsen. Som midlertidigt arrangement planlægger Bager Sofus ”Store Bagedag” i samarbejde med Hvalsø Spisehus den 3.-4. maj. Temaet for dagene er bagværk og cykler og Team Rynkeby får hele dagens omsætning på torvet til børne cancer fonden. Herudover har følgende udvist interesse for torveaktiviter; Flemming Jensen, Lejre Erhverv, Line Jakobsen og Karen Hertz fra LØFF.Hvalsø Spisehus vil gerne delvist stå for tilmeldinger samt at servere kaffe, kage mv. Men de ønsker ikke at være ”torvemestre” og dermed ansvarlige for planlægning og afholdelse. Her forslår de et samarbejde med Lejre Kommune om at inkassere penge og stå for rengøring og annoncering. Endelig har Kr. Såby DagliBrugs og Kr. Såby Bylaug ønske om to markedsdage i 2014 på p-pladsen ved DagliBrugsen. Administrationen vurderer, at Lejre Kommune kan invitere interessenter til dialogmøde for at skabe fælles overblik over, hvad der skal til for at markedsaktiviteter kan startes op i kommunen. Dialogmøde for håndværkereCenter for Ejendomsdrift i Lejre Kommune inviterer nuværende og kommende samarbejdspartnere til dialogmøde onsdag den 30. april 2014 kl. 17-20 hvilke typer anlægsarbejder og projekter Lejre Kommune regner med at udbyde i 2014. Se invitation i vedhæftede bilag. Orientering, stormøde vedr. Kultur-, Fritids- og TurismepolitikkenI forbindelse med vedtagelse af Kultur-, Fritids- og Turismepolitikken, Oplev Lejre november 2013, blev det samtidigt besluttet, at politikken skulle understøttes af handleplaner. Processen vedr. handleplaner kickstartes med et stormøde for området den 23. april 2014. Se vedlagte handleplan.

Indstilling:

Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den 07-04-2014: Taget til orientering.

Sagsfremstilling:


Handicappolitik:



Bilag:

Lejre Kommune


1. Notat vedr. handleplaner.pdf2. Dialogmøde - 30. april 2014.docx

Lejre Kommune


3. ET - Temadrøftelse vedr. international markedsføring, andre aktører og regeringens vækstplan

Sagsnr.: 14/4213

Resumé:Østdansk Turisme giver en kort præsentation af den internationale markedsføring, som Lejre kommune deltager i, samt de relevante aktører på turismeområdet og hvordan disse er strukturerede. Desuden præsenteres kort regeringens nye vækstplan for turisme. Peter Sørensen, Souschef i Østdansk Turisme, deltager under punktet.

Indstilling:Koncerndirektionen indstiller:

1. at oplægget tages til efterretning.

Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den 07-04-2014: Taget til efterretning.

Sagsfremstilling:Vedr. international markedsføring. Lejre kommune deltager i 2014 i Øst Dansk Turismes internationalemarkedsføring. Denne satsning sætter primært fokus på Sverige og Tyskland. Lejre kommune anvender 2,50kr per indbygger på denne satsning, der uddybes på mødet. Vedr. relevante aktører på turismeområdet. Det er centralt at etablere brede samarbejder som giver et nemt overblik over aktiviteter og oplevelser for turisten. Sammenhængskraften er vigtig, turisten tænker ikke i kommunale afgrænsninger. Visit Lejre er koblet op på Visit Denmark og dermed gives muligheden nemt for at søge på aktiviteter i hele landet. Der uddybes med aktøroversigt for området. Vedr. regeringens vækstplan for turisme. Danmark har et stort turismeerhverv, der skaber ca. 120.000 fuldtidsstillinger og omsætter for ca. 82 mia. kr. årligt. Men væksten i dansk turisme er i de senere år gået i stå. København har oplevet fremgang i turismen, mens resten af landet har haft et betydeligt fald de seneste 20 år. Regeringen vil med vækstplanen skabe vækst og arbejdspladser i dansk turisme ved at udnytte og synliggøre de danske styrkepositioner og skabe en mere effektiv turisme-fremmeindsats. Vækstplanens initiativer fordeler sig over fire indsatsområder:

· Dansk turisme skal være kvalitetsturisme · Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges · Kyst- og naturturismen skal udvikles · Bedre organisering af turismefremmeindsatsen


Handicappolitik:Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser


Lejre Kommune


Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Beslutningskompetence:Udvalget for Erhverv & Turisme

Bilag:1. Østdansk Turisme - markedsføring og salgsprojektet 2014 jan14.pdf2. Vaekstplan-for-dansk-turisme-20-01-14.pdf

Lejre Kommune


4. ET - Turismeindsats. Markedsføringskampagner for Visit LejreSagsnr.: 14/2093

Resumé:Økonomiudvalget besluttede den 21. maj 2013 at godkende etablering af portalen Visit Lejre samt udarbejdelse af konkret markedsføringsoplæg. I juli 2013 lancerede Lejre Kommune hjemmesiden Visit Lejre, og via kampagner blev hjemmesiden markedsført. For at sikre Visit Lejre synlighed og dermed øge præferencer for Lejre kommune som turistmål, er det nødvendigt at gentage markedsføringen i 2014. Udvalget for Erhverv & Turisme bad på mødet den 3. marts 2014 om nærmere belysning af økonomien i sagen. Sagen forelægges derfor igen.


1. at der bevilges 180.000 kr. til 2 markedsføringskampagner for Visit Lejre, 2. at markedsføringsindsatsen finansieres med 180.000 kr. fra udvalgets pulje.

Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den 07-04-2014: Godkendt med bemærkning om, at markedsføringskampagnerne tidsmæssigt skal samordnes med turismeaktiviteter i Lejre Kommune.

Sagsfremstilling:Økonomiudvalget besluttede den 21. maj 2013 at godkende etablering af portalen Visit Lejre samt udarbejdelse af konkret markedsføringsoplæg. I juli 2013 lancerede Lejre Kommune Visit Lejre. Via markedsføringskampagner kom antallet af besøgende på hjemmesiden op på 10.419 unikke besøgende i juli måned. Til sammenligning havde Roskilde i samme måned 14.772 besøgende. I den efterfølgende periode uden markedsføring har Visit Lejre haft i gennemsnit 300 besøgende om måneden, hvilket understreger behovet for synliggørelse. Administrationen foreslår at gennemføre to markedsføringskampagner i 2014. Kampagnerne skal bygge videre på det eksisterende kendskab, der er til Lejre kommune og hjemmesiden Visit Lejre og afvikles fx april-maj og juni-juli. Kampagnen i 2013 bestod af dels en online kampagne på tv2.dk og go.tv2.dk samt en printkampagne i Søndagsavisen, Sjælland. Alt sammen i juli og august måned. Kampagnen medførte besøgstal på hjemmesiden der matcher langt større destinationer.I forhold til 2014, hvor brandingstrategien er under udarbejdelse, vil det være hensigtsmæssigt at benytte samme strategi fra 2013. I forbindelse med markedsføring for 2014 skal det endvidere forsøges at profilere tilbud og produkter fra kommunens attraktioner. Kampagnerne koordineres med den markedsføring Lejre deltager i via Østdansk Turisme og med attraktionernes egen markedsføring for at sikre optimal synlighed. Tilføjet den 2. april 2014. vedr. markedsføringskampagnen:

Lejre Kommune


Firmaet, Face Media, der stod for markedsføringen sidste år, fremhæver følgende mål for markedsføringen: Målsætningen; at få flere weekend-/dagsbesøgende til Lejre. Målgrupper: • Børnefamilier, som er motiveret af attraktioner, forlystelser, børnevenlighed, aktiviteter og natur. • EmptyNesters (EmptyNesters defineres som en voksende, kapitalstærk målgruppe bestående af rejselystne voksne over 45 år). Kampagnemålgruppe: Kampagnens primære fokus er at ramme kvinden i børnefamilien, da det viser sig, at det som oftest er kvinden der afgør familiens udflugter. Nielsen survey fra 2011 viser at 92 % af alle rejser bliver besluttet af kvinder. Når medievalget har fokus på kvinder skeles der også til EmptyNesters, så vi forsøger at ramme så bredt i begge målgrupper som muligt For at kunne oplyse og informere målgruppen henover kampagneperioden, skal der ledes så meget trafik hen til www.visitlejre.dk og/eller undersider som muligt. Derfor er det også oplagt udelukkende at afvikle kampagnen på nettet. I 2013 var der stor succes med at køre kampagne på nettet, hvor mere end 17.000 besøgende kom ind på www.visitlejre.dk Kampagnen i 2014 anbefales afviklet online på sites, hvor affinitet i målgruppen er størst, og hvor der tillades at afvikle bannerformater med en høj synlighed og kvalitet, da dette vil skabe bedst mulig effekt og maksimal synlighed henover kampagneperioden Kampagnen geo-segmenteres således, at man primært rammer personer, der er bosiddende på Sjælland og med hovedvægt på HT-området. Bannerne frekvensstyres, så der ikke ´spildes´ for mange visninger på den samme person og derved sikrer vi os en så høj klikrate som muligt. Se vedlagte bilag for mere om den planlagte kampagne samt en evaluering af kampagnen i 2013.

Administrationens vurdering:Administrationen vurderer at det er nødvendigt at gennemføre markedsføringskampagner for at øge synligheden af Visit Lejre og der igennem at øge præferencerne for Lejre kommune som turistmål.


Økonomi og finansiering:Markedsføringskampagnen i 2013 kostede ca. 100.000 kr. Midlerne til annoncering i 2013 blev finansieret af de midler, der blev afsat til turismeindsatsen i 2013 i forbindelse med hjemtagelse af opgaven fra ZBC.Mediebureauet, Face Media, oplyser, at der skal anvendes 90.000 kr. pr. kampagne, dvs. i alt 180.000 kr. Markedsføringsindsatsen i 2014 foreslås finansieret fra udvalgets pulje med 180.000 kr. Tilføjet den 2. april 2014. vedr. markedsføringskampagnen: Face Media tjener 10% af den samlede udgift til kampagnen. Reelt er udgiften for Lejre Kommune til Face Media dog kun 3% af den samlede udgift. Face Media får ”mængderabatter” fra de mediekanaler, som bureauet køber medietid hos, svarende til 7% af den samlede sum, som Face Media investerer.

http://www.visitlejre.dk

Lejre Kommune


Beslutningskompetence:Udvalget for Erhverv og Turisme

Bilag:1. Lejre_Medieplan2014.pdf

Lejre Kommune


5. ET - Besøg i VejenSagsnr.: 14/4082

Resumé:Erhvervs- og Turismeudvalget har som led i sit arbejde ønsket at gennemføre inspirationsture til andre kommuner, der i størrelse og beliggenhed har fællestræk med Lejre kommune. På denne baggrund er der taget kontakt til Vejen Kommune, hvor der er planlagt et besøg for udvalget den 7. maj fra kl. 14.30 – 16.30. På mødet vil borgmester Egon Færch, kommunaldirektør Ole Slot og afdelingschef for erhverv og udvikling Peer M. Rexen fortælle om organisering af erhvervsindsatsen i Vejen kommune. Senere på dagen vil der være et fagligt indlæg fra enten Sønderborg eller Thisted kommune, der omhandler hvilken rolle kommunen har taget i forhold til grøn erhvervsudvikling.

Indstilling:Koncerndirektionen indstiller,1. at Udvalget for Erhverv & Turisme tager orienteringen til efterretning.


Sagsfremstilling:Vejen kommune har gennem de seneste år arbejdet målrettet med deres erhvervsfremmeindsats på flere områder. Formålet med besøget er derfor at høre mere om, hvordan Vejen kommune har valgt at organisere erhvervsfremmeindsatsen, og hvilken erfaring der er gjort på baggrund af denne indsats. Der er i Vejen kommune både en erhvervsfunktion i den kommunale forvaltning samt en ekstern operatør: ”Udviklingvejen”, som er etableret som en erhvervsdrivende forening bestående af 450 betalende medlemmer, et repræsentantskab og en bestyrelse. I både repræsentantskab og bestyrelse udpeger byrådet henholdsvis fire og to medlemmer, hvoraf det ene medlem altid er borgmesteren. Udviklingvejen modtager – udover medlemsbidrag – et fast tilskud fra Vejen kommune for at drive den lokale erhvervsservice. Denne omfatter: • Iværksættervejledning og kurser• Virksomhedsvejledning (mentorordning, ejerskifte, eksport osv)• Drift af iværksætterhuset: ”Innovationshus Syd” i Rødding, hvor Udviklingvejen

selv er fysisk forankret• Faglige arrangementer

Erhvervsfunktionen i Vejen kommune arbejder med salg af erhvervsgrunde, tiltrækning af virksomheder samt en målrettet satsning på tiltrækning af fødevareproducenter.

I forbindelse med besøget vil det være interessant at høre mere om:• Hvad har været de foreløbige resultater af at gennemføre en kampagne på tiltrækning af fødevareproducenter?• Hvor mange arbejdspladser har det i alt lykkedes Vejen kommune at tiltrække

gennem de seneste fem år?• Hvor mange midler allokeres i alt til erhvervsfremmeområdet?• Hvad er lykkedes særligt godt for Vejen på erhvervsområdet?• Hvad er lykkedes mindre godt og hvorfor? Efter besøget i Vejen drager udvalget til Kolding, hvor der vil være et fagligt indlæg fra enten Sønderborg eller Thisted kommune. Indlægget vil handle om, hvordan man som kommune kan understøtte den grønne omstilling hos det lokale erhvervsliv.

Lejre Kommune


Administrationens vurdering:Sagen forelægges til orientering og som forberedelse til udvalgets besøg i Vejen. Administrationen vurderer, at UET med fordel kan indhente nyttig viden og perspektiver på organisering af den kommunale erhvervsservice.




Lejre Kommune


6. ET - Etablering af Erhvervs- og VækstforumSagsnr.: 14/4070

Resumé:Økonomiudvalget besluttede den 24. september 2013, at der skulle arbejdes videre med etablering af et Erhvervs- og Vækstforum for Lejre kommune – i det følgende benævnt som Erhvervsforum. Udvalget for Erhverv & Turisme overtog sagen ved udvalgets etablering i 2014. Etablering af et Erhvervsforum indgår endvidere i den erhvervspolitiske handleplan for 2014, som blev forelagt udvalget på mødet den 20. januar 2014. På denne baggrund forelægges udvalget et oplæg til hvilke funktioner det nye Erhvervsforum bør rumme, samt processen for hvorledes det nye forum etableres mest hensigtsmæssigt.

Indstilling:Koncerndirektionen indstiller,

1. at Udvalget for Erhverv & Turisme godkender det foreløbige oplæg og procesplan for etablering af Erhvervsforum,

2. at der indledes dialog med erhvervs- og turistforeninger med henblik på udarbejdelse af det endelige kommissorium for Erhvervsforum.

Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den 07-04-2014: Godkendt med den ændring, at den politiske deltagelse i Erhvervsforum udvides til to medlemmer af Kommunalbestyrelsen. Der gennemføres en evaluering af Erhvervsforum efter at det har virket 1 års tid.

Sagsfremstilling:Økonomiudvalget besluttede på mødet den 24. september 2013, at der skal etableres et Erhvervsform med henblik på at sikre en bred lokal forankring og implementering af erhvervssatsningen i Lejre kommune. UET fik i februar forelagt en nærmere orientering om, hvordan andre kommuner har tilrettelagt deres udviklings- eller erhvervsråd m.v. Det fremgik, at det er meget forskelligt – spændende fra selvstændige /private organisationer i armslængde fra kommunen til mere rådgivende råd. I UETs indledende drøftelse blev følgende fremhævet: - Det er vigtigt, at formålet med et Erhvervsforum er klart og tydelig.- Formål og rolle for Erhvervsforum skal tilpasses særlige Lejre forhold, herunder

de allerede eksisterende fora og det forhold, at der netop er nedsat et Erhvervs- og Turismeudvalg for de næste fire år.

- Ønske om temamøder mellem et Erhvervsforum og Erhvervs- og Turismeudvalget. - Påpegning af, at der er mange nøglepersoner med vigtig viden, og at et

Erhvervsforum ikke må blive en ”lukket klub” men skal bidrage til at nye idéer bringes op politisk.

Eksisterende aktører På denne baggrund har administrationen undersøgt forskelige modeller for erhvervsfora hos andre danske kommuner. Endvidere har administrationen taget højde for de eksisterende aktører på erhvervsfremmeområdet i Lejre kommune, som det nye Erhvervs- og Vækstforum skal spille sammen med. De eksisterende aktører omfatter:- Lejre Erhverv- Lejre Erhvervsforening- Hornsherred erhvervsforening

Lejre Kommune


- Lejre Turistforening Dertil kommer de forskellige nationale erhvervsorganisationer som Dansk Industri, Dansk Byggeri, Landbrug & Fødevarer m.fl. Endvidere er der de politiske udvalg i Lejre Kommune, særligt Erhvervs- og Turismeud-valget som for at føre sin ”mission” ud i livet, skal have tæt føling med de erhvervs- og turismepolitiske indsatser. Principper Administrationen anbefaler, at det nye Erhvervsforum baseres på følgende principper: • Missionen for Erhvervsforum er at kvalificere, skabe indflydelse og opbakning til den kommunale erhvervsfremmeindsats i Lejre kommune• Erhvervsforum skal være det organ, der koordinere de mange forskellige tiltag blandt erhvervs- og turismeaktører i Lejre kommune• Erhvervsforum består af en fast kerne af medlemmer, men inddrager relevante nøglepersoner i og uden for Lejre kommune efter behov. Nøglepersonernes opgave er at bidrage med nye perspektiver eller specialiseret viden på udvalgte indsatsområder• Den politiske repræsentation varetages af udvalgsformanden for Erhverv & Turisme, men der kan inddrages andre nøglepersoner fra det politiske niveau efter behov og indflydelse Formål og funktioner Da de eksisterende erhvervsforeninger i Lejre kommune i forvejen driver en række sociale og faglige aktiviteter, er det vigtigt, at det nye Erhvervs- og Vækstforum understøtter disse initiativer og sikrer en koordinering mellem erhvervs- og turistforeningerne og Udvalget for Erhverv & Turisme. Det foreslås, at det nye Erhvervs- og Vækstforum har følgende funktioner: • Er erhvervslivets talerør overfor Udvalget for Erhverv & Turisme, • Bidrager til øget samarbejde og dialog mellem kommunen og de lokale virksomheder,• Er initiativtager til nye idéer og satsninger på erhvervsområdet, som kan forelægges udvalget for Erhverv og Turisme,• Gennemføre temadage med udvalget for Erhverv & Turisme og andre udvalgte

aktører, der går i dybden med vækstmuligheder for erhvervslivet i Lejre kommune,

• Bidrager til en positiv branding af Lejre kommune i samarbejde med et netværk af nøglepersoner fra dansk erhvervsliv,

• Gennemfører en årlig opfølgning på kommunens erhvervsfremme indsats. Det foreslås derfor, at Erhvervsforums faste kerne af medlemmer udgøres af: • Udvalgsformand for Erhverv og Turisme• 1 repræsentant for erhvervsforeninger• 1 repræsentant for turismeerhvervet• 1 repræsentant for erhvervsorganisationerne• 2 repræsentanter for lokale erhvervsmæssige styrkepositioner Såfremt Udvalget for Erhverv & Turisme godkender oplægget til etablering af et Erhvervs- og Vækstforum, vil der blive taget initiativ til en dialog mellem udvalgsformanden for Erhverv & Turisme og erhvervs- og turistforeningerne om organiseringen. På baggrund af denne dialog vil der bliver udarbejdet et endeligt

Lejre Kommune


kommissorium, som Udvalget for Erhvervs & Turisme kan tage stilling inden sommerferien og som endeligt godkendes af Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Administrationens vurdering:Administrationen anbefaler, at udvalget for Erhverv- og Turisme godkender det foreløbige kommissorium og proces for etablering af Erhvervs- og Vækstforum.

Handicappolitik:Sagen har ikke handicappolitiske konsekvenser

Økonomi og finansiering:Der er ikke direkte økonomiske omkostninger forbundet med sagen

Beslutningskompetence:Udvalget for Erhvervs & Turisme

Bilag:1. Erhvervspolitisk handleplan 2014

Lejre Kommune


7. ET - Mål og proces for branding- og udviklingsstrategi Sagsnr.: 14/2392

Resumé:

Kommunalbestyrelsen har i budget 2014 afsat 0,5 mio. kr. til en branding- og markedsføringsstrategi.

Strategien skal give svar på spørgsmålet om, hvad Lejre Kommunes særlige kendetegn er, og hvad vores kommune skal leve af i fremtiden.

På den baggrund har administrationen udarbejdet udkast til Kommissorium, der beskriver formål, mål og proces for strategien.

Indstilling:Koncerndirektionen indstiller:1. at Udvalget for Erhverv & Turisme godkender udkast til Kommissorium branding- og

udviklingsstrategi.

Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den 07-04-2014: Indstilling anbefales.

Sagsfremstilling:Kommunalbestyrelsen har i budget 2014 afsat 0,5 mio. kr. til en branding- og markedsføringsstrategi. På den baggrund har administrationen igangsat en afklaringsfase, der har til formål at skitsere, hvordan strategien bedst opfylder formål og mål med indsatsen.

Undervejs i afklaringsfasen er der hentet inspiration fra andre kommuner, konsulenthuse m.v.

Strategi/indsats Hvad er gået godt? Hvad er gået mindre godt?

Bornholms regionskommune: Bright Green Island

Ambitiøs og har skabt opmærksomhed

Har skabt afsættet for det Bæredygtige Videns- og konferencecenter, som åbner i 2014

Forankring. Strategien taber terræn.

Samsø – 100% vedvarende energi-ø på 10 år (Vision fra 1998)

Samsø er i dag netto-eksportør af energi

Energiakademiet med utallige projekter og aktiviteter åbnede i 2006 og er i dag drivkraft for lokal udvikling.

Involverende proces, der stadig er i gang. Pt. arbejdes på Samsø 2.0 Vision for 100 % fossilfri ø.

-

Lejre Kommune


Aktørdrevet.

Klitmøller Har udnyttet hav og vind til at skabe nyt forretningsområde – wind surfing

-

Administrationens vurdering:Afklaringsfasen peger sammenfattende på at følgende er af betydning for at visioner/brandingstrategier skaber handling/udvikling:

Visioner/brandingstrategier kan fungere som afsæt for helt nye lokale udviklingsmuligheder, men stedbundne ressourcer i form af aktører med handlemod og/eller lokale fysiske forhold er en forudsætning for at det lykkes.

Handling og resultater er branding. Walk the talk. Forankring bør være en integreret del af

planlægningsprocessen fra start for at sikre strategiens levedygtighed og mulighed for at folde sig ud.

En vellykket vision/brandingstrategi skiller sig ud fra andre strategier og skal kunne kommunikeres og opleves som ønsket af omverdenen. Udefrakommende ”skal gide” at høre om strategien/temaer.

En realisering af en vision/brandingstrategi kan tage år. En vedholdende indsats er nødvendig for succes.

På baggrund af ovenstående er nedenstående formål formuleret.

På baggrund af ovenstående formuleres følgende formål med Lejre Kommunes Branding –og Udviklingsstrategi. FormålBranding- og udviklingsstrategien skal gøre en forskel for kommunen, dens borgere og virksomheder. Målet er et ”brand”- et omdømme - som er holdbart i mange år frem og som skaber handling og opmærksomhed, også uden for kommunegrænsen og gerne internationalt. Det skal tage afsæt i Lejre Kommunes stedbundne ressourcer og særlige kendetegn, og være med til at give stolthed over at bo, drive virksomhed og arbejde i Lejre kommune.

MålKommunalbestyrelsens mål de kommende år er at fastholde og tiltrække flere Lejreborgere og arbejdspladser. Branding- og udviklingsstrategien skal med afsæt i Lejre strategien, de styrkepositioner, som Lejre Kommune har relativt i regionen/landet, samt de store tendenser (globale, nationale tendenser og vækstplaner) – give svar på, hvordan. Derfor er målet med branding- og udviklingsstrategien at adressere reelle strategiske udfordringer i Lejre Kommune, f.eks.:

Tiltrækning af børnefamilier til kommunen Tiltrækning af særlige typer af virksomheder Muligheder for at tiltrække finansiering til at investere – f.eks.

fra private fonde

Lejre Kommune


Aktiv politisk prioritering af investeringer mhp at udvikle kommunen

ProcesFørste skridt er en strategiworkshop, som har til formål at:

Aktivere relevant erfaring og viden Engagere og skabe handlemod Formulere temaer til strategien Skabe fællesskab og troværdigt fundament for det videre

arbejde skabe opmærksomhed og afstemme forventninger til

strategien blandt de mange aktører, der skal bidrage

Den nærmere planlægning af workshoppen gennemføres i samarbejde med en ekstern konsulent. Formål, mål og proces for branding- og udviklingsstrategien er nærmere beskrevet i Kommissorium for Branding- og udviklingsstrategi, som er vedhæftet denne sag.

Handicappolitik:Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver.

Økonomi og finansiering:Kommunalbestyrelsen har i budget 2014 afsat 0,5 mio. kr.

Beslutningskompetence:Kommunalbestyrelsen

Bilag:1. kommissorium_brandingstrategi_27032014.doc

Lejre Kommune


8. ET - Opbygning af erhvervsserviceSagsnr.: 14/4138

Resumé:Økonomiudvalget har tidligere besluttet at hjemtage erhvervsservicefunktionen fra det nu nedlagte Zealand Business Connection med henblik på at opbygge en lokal erhvervs-servicefunktion for Lejre kommune. I den forbindelse er der etableret et Udvalg for Erhverv- & Turisme, der er ansat en erhvervschef og et Erhvervsforum er under etablering. Definition og opbygning af den lokale erhvervsservicefunktion indgår som en del af den erhvervspolitiske handleplan for 2014, som blev præsenteret for udvalget den 20. januar 2014 (se bilag). På denne baggrund gives der her status for processen og indholdet i den lokale erhvervsservicefunktion.

Indstilling:Koncerndirektionen indstiller,1. at Udvalget for Erhverv- & Turisme tager sagen til efterretning.


Sagsfremstilling:Økonomiudvalget har tidligere besluttet at hjemtage erhvervsservicefunktionen fra det nu nedlagte Zealand Business Connection i Roskilde. Der er efterfølgende etableret et udvalg for Erhverv og Turisme, og der er blevet rekrutteret og ansat en erhvervschef, som skal opbygge og drive erhvervsservicefunktionen. Erhvervsservicefunktionen er nu ved at blive defineret og opbygget, hvorfor det er naturligt at orientere om de ydelser og services, som virksomhederne i Lejre kommune frem-over vil kunne trække på. Erhvervsfremmesystemet i Danmark er opdelt i den basale erhvervsservice og den specialiserede erhvervsservice. Den specialiserede erhvervsservice retter sig mod vækstvirksomheder og varetages regionalt af Væksthus Sjælland. Den basale erhvervsservice er derimod kommunernes egen opgave og retter sig både mod iværksættere og etablerede virksomheder. Den basale erhvervsservice kan bestå af følgende ydelser:• Etableringsvejledning• Iværksætterkurser• Individuel sparring og rådgivning på forretningsplan, salg og markedsføring• Virksomhedernes indgang til kommunen• Formidling af lokaler eller erhvervsarealer• Vejledning, sparring og kontaktformidling• Faglige arrangementer Med henblik på at definere de konkrete ydelser indenfor erhvervsservicefunktionen i Lejre er der igangsat en intern proces og en ekstern proces:• Den interne proces er en afklaring af kommunens samlede virksomhedsrettede ydelser• Den eksterne proces er en afklaring af ydelser, der kan leveres i samarbejde

eksterne organisationer og aktører (f.eks. investeringsmiljøer, opfinderrådgivning etc).I forhold til den interne proces er der taget initiativ til en samlet drøftelse med den virksomhedsrettede del af jobcentret om at definere kommunens ydelser overfor erhvervslivet. Denne proces skal både munde ud i en kortlægning af

Lejre Kommune


ydelser samt en fælles markedsføring, således at erhvervsservice og jobcenter kan præsentere deres ydelser i en samlet model og dermed markedsføre hinanden på virksomhedsbesøg.

Der er i forhold til indholdet af kommunens erhvervsservice indgået samarbejde om brug af Vækstjulet, som er et 360 graders perspektiv på virksomhedernes udviklingsmuligheder, hvilket omfatter: Forretningside, markedsføring, drift og organisation. Med dette værktøj kan der foretages vejledningssamtaler med lokale virksomheder, som gerne vil arbejde målrettet med deres udviklingsmuligheder. På den eksterne side er der en række aktører i det danske erhvervsfremmesystem, som hver udfylder sin rolle i forhold til finansiering, investering, fundraising, patent- og ophavsrettigheder osv. Ydelserne hos disse aktører vil blive indarbejdet i den samlede kortlægning af ydelser. Endelig er der kommunens udbudsside, som også kan skabe lokal erhvervsudvikling, idet lokale virksomhede kan byde på kommunale opgaver. Der er et stort potentiale for lokale håndværksvirksomheder, der kan bringe sig i spil til disse udbud. I forhold til dialogen med virksomheder er der pt. et initiativ i gang målrettet DI-virksomheder med henblik på at definere deres særlige behov i forhold til kommunen. Svarene fra denne undersøgelse vil også give anledning til, hvilke ydelser, som kommunens erhvervsservicefunktion skal tilbyde. Med baggrund i ovennævnte aktiviteter vil der inden sommerferien foreligge et koncept for ydelserne i kommunens erhvervsservicefunktion, som både er koordineret med kommunens andre centre (f.eks. jobcenter) og med eksterne aktører. Det vil skabe flere muligheder for at arbejde målrettet med virksomhedernes udviklings- og vækstmuligheder.

Administrationens vurdering:Sagen forelægges Udvalget for Erhverv- og Turisme til orientering som led i opbygning af den lokale erhvervsservice.

Handicappolitik:Sagen har ikke handicappolitiske konsekvenser.

Økonomi og finansiering:Der er ikke forbundet særskilte udgifter med initiativet.


Lejre Kommune


9. ET - Præsentation af nationale og regionale fødevarestrategierSagsnr.: 14/3905

Resumé:Fødevarer vurderes at være ét af flere mulige vækstspor i Danmark. I denne sag præsenteres Regeringens Vækstplan Fødevarer samt status for fødevareindsatsen under den Fokuserede Vækstdagsorden for at give indblik i de nationale og regionale tendenser indenfor dansk fødevareerhverv, hvor Lejre Kommune med fordel kan bidrage til opfyldelsen af mål i strategierne.

Indstilling:Koncerndirektionen indstiller:1. at Udvalget for Erhverv & Turisme tager orienteringen til efterretning.


Sagsfremstilling:Det globale marked for fødevarer og fødevareteknologi er i hastig vækst. Det medfører et stigende behov for en øget og mangfoldig fødevareproduktion. Udviklingen lægger samtidig pres på verdens knappe naturressourcer med stigende ressource- og fødevarepriser til følge. Det er derfor nødvendigt med et øget fokus på bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion. Det samlede fødevareerhverv eksporterede i 2012 for 148 mia. kr. eller ¼ af den samlede danske vareeksport. På landsplan er 9 % af den private beskæftigelse i fødevareerhvervet. I denne sag præsenteres Regeringens Vækstplan Fødevarer samt status for fødevareindsatsen under den Fokuserede Vækstdagsorden for at give indblik i de nationale og regionale tendenser indenfor dansk fødevareerhverv. Regeringens Vækstplan Fødevarer 2013Regeringens vækstplan for fødevarer blev offentliggjort mandag den 16. december 2013. Med vækstplanen for fødevarer vil regeringen, i samarbejde med fødevarevirksomhederne og andre aktører inden for fødevareerhvervet, styrke mulighederne for at skabe vækst og beskæftigelse på et område, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft, og hvor den globale efterspørgsel skaber nye muligheder. De konkrete indsatser i vækstplanen er et resultat af en række anbefalinger formuleret af Vækstteam Fødevarer og understøtter samtidig Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger fra 2013. Med vækstplanen sætter regeringen ind på fem områder:

• Bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion• Løsningsorienteret regulering og kontrol• Talent, dynamik og eksport i fødevareerhvervet• Vækstorienteret fødevareforskning og -udvikling• Styrket adgang til finansiering

Hvert område indeholder en række forslag til konkrete initiativer, som både adresserer udfordringer og muligheder for SMV-fødevareproducenter og store landbrug. Læs Faktaark om Vækstplan Fødevarer 2013 her.

http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Nyhedsfiler/faktaark-vaekstplan-for-foedevarer.pdf

Lejre Kommune


Flere initiativer under Vækstplan for fødevarer er meget relevante for Lejre Kommunes SMV-fødevareerhverv. F.eks. kan nævnes indsatser indenfor:

• servicetjek af fødevarelovgivning, • styrket vejledning af virksomheder om fødevareregulering, • ændring af krav til nye miljøgodkendelser til SMV´er, • Pilotprojekt under eksportstrategien f.eks. om offentlig-privat samarbejde om

udvikling af en eksportfremme-platform for danske SMV´er, der producerer økologiske/højkvalitetsfødevarer.

Andre initiativer er interessante for især de større svinelandbrug i kommunen. F.eks. kan nævnes:

• nye finansieringsløsninger, • miljøvenlige staldanlæg, • foderoptimering

Fokuseret vækstdagsordenDen Fokuserede vækstdagsorden er et initiativ taget af KKR Sjælland og KKR Hovedstaden, samt Region Sjælland og Region Hovedstaden i efteråret 2012 med det formål at skabe vækst og udvikling i Region Sjælland og Region København. Siden er Skåne koblet på. Ønsket er at samle de relevante parter og få sat fælles retning på de mange initiativer på vækst‐ og erhvervsfremmeområdet for at få skabt en konkurrencedygtig region. Udgangspunktet er at de forskellige styrker i hele metropolen, skal bruges, anerkendes og bringes sammen. Der er formuleret en fælles vision: 2020 har Fokuseret Vækstdagsorden skabt et internationalt knudepunkt for investeringer og viden, og øget den økonomiske vækst ogbeskæftigelse, så regionen er mindst på niveau med de mest succesfuldemetropoler i Europa Ud af den fælles dagsorden er der formuleret seks fælles konkrete projekter i 2014 som er:

1. Fælles indsats om markant kompetenceløft i turisme- og serviceerhverv

2. Nordisk Knudepunkt (Fælles Charter på infrastrukturområdet)3. Fælles Fødevareindsats4. Fælles Brand5. Fælles international besøgstjeneste og modtagerapparat6. Fælles Investorportal/Digitalt erhvervskort

Den fælles fødevareindsats skal: • Udvikle og fastholde erhvervsmæssig og forskningsmæssig styrke inden for

fødevareområdet • Udnytte fordelene ved international storby efterspørgsel og stort opland med

mange producenter • Spille sammen med national vækstplan for fødevarer og Danish Food Cluster

Administrationens vurdering:Fødevareminister Dan Jørgensen har udtrykt ønske om at besøge Lejre Kommune i den nærmeste fremtid. Her vil der være mulighed for at præsentere hvordan Lejre kan bidrage til implementering af Vækstplan for Fødevarer.

Lejre Kommune


Tina Unger har deltager i arbejdsgruppen, der skal byde ind til Den fælles fødevareindsats. Der pågår lige nu et arbejde med at kvalificere udpegede styrkepositioner samt at spille fyrtårnsprojekter ind.

Handicappolitik:Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver.

Økonomi og finansiering:Ingen bemærkninger

Beslutningskompetence:Udvalget for Erhverv og Turisme

Bilag:1. faktaark-vaekstplan-for-foedevarer.pdf2. Fokuseret vækstdagsorden - fødevaremøde 29 jan 2014.pdf

Lejre Kommune


10. SSÆ - Opfølgning på Handicappolitik for 2013 med høringssvarSagsnr.: 11/18317

Resumé:Da Kommunalbestyrelsen vedtog Lejre Kommunes handicappolitik december 2012 blev det samtidig besluttet, at der udarbejdes en årlig opfølgning for at sikre den nødvendige forankring af politikken. Hermed forelægges opfølgning på handicappolitikken for 2013 med Handicaprådets høringssvar. I denne sag drøftes opfølgningen på Handicappolitikken med henblik på at beslutte, om der er indsatsområder, som skal understøttes yderligere fremadrettet.


1. At opfølgning på Handicappolitikken for 2013 tages til efterretning.

2. At det besluttes, hvorvidt der er indsatsområder, som skal understøttes yderligere fremadrettet.

Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 07-04-2014: Indstillingen anbefales.

Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den 07-04-2014: Taget til efterretning. Udvalget peger på følgende indsatsområder som skal løftes i dialog med erhvervslivet:- tilgængelighed til det offentlige rum, herunder øget tilgængelighed for borgere

med handicap i detailhandel og virksomheder i øvrigt;- tilgængelighed til natur og turismetilbud i kommunen;- videreudvikle et rummeligt arbejdsmarked for borgere med både psykisk eller psykisk handicap.

Sagsfremstilling:Da Kommunalbestyrelsen vedtog Lejre Kommunes handicappolitik december 2012 blev det samtidig besluttet, at der udarbejdes en årlig opfølgning for at sikre den nødvendige forankring af politikken. Opfølgningen, som er udarbejdet af administrationen, samler op på, hvilke konkrete initiativer, der er iværksat i forhold til vision og målsætninger i handicappolitikken. Oversigten er en status på konkrete gennemførte og planlagte indsatser i 2013 og frem. Der er derfor tale om et øjebliksbillede og der vil løbende kunne blive planlagt og gennemført nye indsatser udover de indsatser, der er skitseret i oversigten. Udover at være en status på indsatser, imødekommer opfølgningen også et ønske om at evaluere administration af model for implementeringen. Opfølgningen indeholder derfor en evaluering af den nuværende praksis, hvor alle politiske sagsfremstillinger skriftligt har skullet forholde sig til handicappolitikken, og om handicappolitikken løbende inddrages i beslutningsprocesser vedr. opgaveløsningen. Opfølgningen konkluderer, at:

Lejre Kommune


Handicappolitikken løbende bliver inddraget i beslutningsprocesser vedr. kommunens opgaveløsning.

Der er bredt i administrationen et godt kendskab til Handicappolitikken, og politikken anses for aktuel og relevant for opgaveløsningen.

I takt med at Handicappolitikken i stigende grad forankres i kommunens opgaveløsning, bør det overvejes at lade kravet, om at alle politiske sagsfremstillinger skriftligt skal forholde sig til Handicappolitikken, gælde for en tidsbegrænset periode.

Der er i Lejre Kommune iværksat en omfattende række aktiviteter, som bidrager til at understøtte Handicappolitikkens vision og målsætninger.

Enkelte af Handicappolitikkens målsætninger er ikke dækket af de nuværende aktiviteter. Det gælder handicapidræt og tilgængelighed til naturen.

Udtalelser:Handicaprådet har følgende anbefalinger til indsatsområder i 2014 og frem:

· Udvikling af tilbud i Socialpsykiatrien· Handicapidræt· Tilgængelighed til natur

Administrationens vurdering:Det vurderes, at det nuværende niveau af indsatser og bredden i indsatserne, der understøtter Handicappolitikken, er tilfredsstillende. Der er enkelte målsætninger, som endnu ikke er understøttet på nuværende tidspunkt, hvilket dog ikke vurderes som værende problematisk, idet de nuværende indsatser skal ses i sammenhæng med, at politikken har et fire-årigt sigte og skal evalueres i 2016.

Det bemærkes, at kommunens haller i dag anvendes til handicapidræt, idet hallerne anvendes af flere botilbud for voksne og en gruppe forældre til børn med handicap.

Handicappolitik:Opfølgningen på Handicappolitikken for 2013 udarbejdes for at sikre at politikkens målsætninger og vision understøttes af indsatser på kommunens forskellige opgaveområder.

Økonomi og finansiering:Ingen bemærkninger.

Beslutningskompetence:Kommunalbestyrelsen

Bilag:1. Årlig opfølgning på handicappolitikken for 2013

Lejre Kommune


11. ET - EventueltSagsnr.:

Resumé:

Indstilling:

Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den 07-04-2014: Besluttet at der forelægges en sag om resultater af dialogmøde om torveaktiviteter på Kropladsen i Hvalsø, når dialogmødet er gennemført.

Sagsfremstilling:


Handicappolitik:



Bilag: 2.1. Notat vedr. handleplaner.pdf

Udvalg: Udvalget for Erhverv & TurismeMødedato: 07. april 2014 - Kl. 16:30

Adgang: ÅbenBilagsnr: 31839/14

Notat vedr. vedr. stormøde om handleplaner Kultur,

Fritids og Turistpolitikken.

I forbindelse med vedtagelse af Kultur, Fritids og Turismepolitikken, Oplev Lejre november

2013, blev det samtidigt besluttet, at politikken skulle understøttes af handleplaner.

Politikken tager udgangspunkt i, at Lejre kommune har et rigt og velfungerende kultur,

fritids og turismeliv. Kendetegnede for området er, at alle er engagerede, ildsjæle – at alle

er med til at løfte området. Området er også kendetegnet ved, at styringen er ekstrem

decentral, og vi vurderer at dette er en præmis for at have et rigt kultur, fritids og

turismeliv. Men udvikling er også central at for have relevante tilbud til borgerne.

Politikken sætter fokus på, at alle har et ansvar for denne udvikling. Der sættes fokus på

bevægelse af fire områder; kroppen, sindet, hinanden og syneliggørelse. Det gøres med

tro på, at arbejder det samlede kultur- fritids og turismeområde med disse fokusområder

får vi sammen skabt et rigere kultur, fritids og turistliv.

Tidsplan:

Stormødet:

Dato: 23.04.2014

Tidsrum: specifik tidspunkt tilkommer senere

Sted: Sonnerupgaard Deltagere: Der inviteres særdeles bredt; Kultur og fritidsliv, turisterhvervet, skoler, daginstitutioner, erhvervsliv. Tanker om program( Stadig under udarbejdelse):

1. Rammen sættes (Politiske niveau.) Her uddybes hvorfor det er spændende at arbejde med handleplaner, og hvorledes det kan berige området, og medvirke til at gøre politikken levende og tidsplan for arbejdet med handleplanen fremlægges. Det præsenteres, at tanken nu er, at alle har mulighed for at synliggøre deres ambitioner inden for områderne. Vi forestiller os at alle områder har deres handleplaner klar medio august. Sidste fredag i august (frivillig fredag) inviteres alle til frivillighedsbørs . Her præsenteres alle handleplaner og man får mulighed for at indgå aftaler og kontrakter med hinanden. Et sådant arrangement er med stor succes afholdt i en række andre kommuner.

Stormøde 23.04.14

Udvikling af handleplaner

23.04 - 15-08.14

Frivillig fredag - frivillighedsbørs

26.09.14

Handleplaner revideres årligt og holdes op mod politikken

2. Politikken

Herefter følger 4 indlæg med udgangspunkt de fire indsatser: 1) Bevægelse af krop, 2) sind, 3) hinanden og 4) synliggørelse. Til hvert tema er der således tilknyttet en oplægsholder der dels giver en overordnet forståelse af indsatsen, dels konkretiserer hvorledes man kan arbejde med handleplaner inden for feltet. Hver oplægsholder står til rådighed for alle i perioden 23.4 til medio september. På den måde kan den enkelte aktør benytte dette tilbud til inspiration, hjælp, eller yderligere uddybning.

3. Goddialog Næste punkt er præsentation af den digitale platform administrationen har udviklet til lejligheden; goddialog. På goddialog kan alle – hvis de vil - oploade deres handleplan særdeles nemt. Dette giver et samlet overblik over aktiviteterne.

4. Åben debat Herefter formentligt diskussion / drøftelser.

5. Tidsplan Præsentation af tidsplan og frivillig fredag.

6. Afslutning ( politisk niveau).

Vedr. udvikling af handleplaner: For yderligere at nærme sig en definition af, hvad handleplaner bør være for noget her, i kulturpolitisk sammenhæng i Lejre, kunne man sige…

at en handleplan er eller skal betragtes som et detaljeret kontraktudkast mellem brugeren og interessenten/aktivitetsforvalteren/udbyderen, som altså ”lover sig ud” her - og…

at en handleplan derfor omhandler alt dét, der foregår, eller lægges op til at skulle foregå

Det er vigtigt, at huske på at politikken er der allerede, at de overordnede tanker er gjort. Intentionerne med det hele er allerede. OPLEV LEJRE ser og vil se alle interessenternes aktiviteter og mulige aktiviteter med begrebet ”bevægelse”, ”bevægelser” eller ”bevægelsen” som omdrejningspunkt - og tredelt med de altid nærværende fysiske, mentale og/eller sociale sider af udfoldelserne, aktiviteterne. Det er endvidere centralt, at erindre sig, at den største ”trussel” mod politikker med dertil hørende handleplaner erfaringsmæssigt er, at de efter at være blevet formuleret, og hvis de overhovedet når at blive færdigformuleret…ofte havner ”i skuffen” ubenyttet, akkurat ligesom det materiale, der eventuelt ikke måtte blive færdigformuleret.

Politikken og handleplanerne skal bruges, skal være til nytte men det kræver, udover at de skal være formuleret meget vedkommende og inspirerende, at de skal være brugbare for interessenterne selv og først og sidst interessante og brugbare for borgerne. Der skal derfor tænkes i synliggørelse på alle planer. Sådan noget er en kæmpe udfordring, er næsten en kunstart, i et samfund, også i Lejre, hvor borgerne bombarderes med indtryk og tilbud, og hvor det herskende kommunikationskaos driver den enkelte borger og hendes familie afsted i det daglige. Det er ikke en skam at søge hjælp hertil - det kan være nødvendigt. Dét må i hvert fald føre frem til, at handleplaner her skal være meget konkret og engagerende formulerede. Det er jo helt tilstrækkeligt, at selve politikken er formuleret i generelle termer! Handleplaner her skal altså være udmøntningen af politikken. Et bud på hvad handleplanerne ihvertfald skal bruges til - Udvikle området og få politikken til at leve. De skal give borgerne/brugerne noget at vælge imellem, skal inspirere borgerne/brugerne på et veloplyst grundlag De skal stimulere den enkelte interessents selvforståelse, samle indadtil, skabe en intern fælles forståelse og dermed skabe basis for ændringer i takt med, at man bliver klogere De skal bruges interessenterne imellem, for at lægge op til (mere) samarbejde eller samdrift, for evt. at finde (nye) berøringsflader eller samarbejdsmuligheder De skal, samlet, præsentere ”hele paletten”, hele kulturlivet, alle mulighederne - til brug for dét overblik, som det politiske udvalg og kommunalbestyrelsen efterspørger, og for at give kommunalpolitikerne mulighed for at give relevant med- og tilbagespil De skal bruges som grundlag for (senere) at udforme et ”ekstrakt” til turister - som turister altså kan guide rundt i, udvælge fra Vedr. Frivilligfreddag / Frivillighedsbørs. 26.09.14 Her kobles frivillighedsfredag og en slags frivillighedsbørs. Handleplanerne skal synliggøres og leves. Det gøres bedst i direkte dialog med andre interessenter og derfor vil der være en synergi i, at koble de to arrangementer; Pt. er det primært et ældre segment der er kommet til frivillig fredag, nu vil vi formentligt opleve et særdeles bredt fremmøde. Det er tanken at handleplanerne skal præsenteres på en nem overskuelig møde, at værktøjet ”Goddialog” kan bruges hertil, men også, at der

skal være ”øl kasser” hvor man kan italesætte sine behov – inspireret af frivilligfredags arrangementet 2013. Det er erfaringen fra andre kommuner er at en slags frivillighedsbørs har afstedkommet massivt med aftaler og efterfølgende aktiviteter. I forhold til frivilligfredag. Årets underoverskrift Frivillig der hvor du lever har en dobbeltbetydning. Det handler dels om at vise den energi og livsglæde, frivilligt arbejde giver og dels om sætte fokus på de typer af frivilligt arbejde, der har lokalsamfundet som omdrejningspunkt. I sammenhæng hermed vil Frivilligrådet i år arbejde med at involvere aktører på lokalsamfundsområdet på Frivillig Fredag. Vi vil dels udarbejde et aktivitetskoncept rettet mod denne målgruppe og dels afholde et arrangement, der har frivillighed i lokalsamfundet som tema. Her vil vi bl.a. undersøge, hvordan forskellige parter i et område kan bruge frivillighed til at skabe og ændre livsvilkår, hvordan et lokalområde bliver til mere end bare et sted, hvor man bor og hvordan frivillighed kan tilføre mening og sammenhængskraft. Vedr. Evalueringer politik sammenholdning Platformen ” goddialog” som handleplanerne i vid udstrækning bliver skrevet ind i , giver mulighed for en særdels brugbar statistikopfølgning på selve politikken. Det giver mulighed for, at man politisk kan forholde sig strategisk til indsatser for at få politikken til at leve. Det gøres fx én gang årligt under denne politiks levetid.

Bilag: 2.2. Dialogmøde - 30. april 2014.docx



Att.: Lejre Kommunes samarbejdspartnere

Invitation til dialogmøde

Center for Ejendomsdrift i Lejre Kommune inviterer nuværende og kommende samarbejdspartnere til dialogmøde

Onsdag den 30. april 2014 kl. 17-20Multisalen i Sæby, Hornsherredvej 446, 4070 Kirke Hyllinge

Dagsorden:

Velkomst og indledning ved konstitueret centerchef i Center for Ejendomsdrift, Lene Jensen

Oplæg omkring anvendelse af sociale klausuler i Lejre Kommune ved jurist, Stine Rich Hansen

Præsentation-/oplæg af den nye erhvervschef i Lejre Kommune, Thomas Hørdam

Herefter vil der ved caféborde være mulighed for en snak med Lejre Kommunes bygherrerådgivere omkring hvilke typer anlægsarbejder og projekter Lejre Kommune regner med at udbyde i 2014.

Undervejs vil vi byde på en sandwich samt lidt at drikke.

Tilmelding inden (dato):(link til Conference Manager) – QR kode

Lejre KommuneMøllebjergvej 44330 HvalsøT 4646 4646F 4646 4615H www.lejre.dk

Bilag: 3.1. Østdansk Turisme - markedsføring og salgsprojektet 2014 jan14.pdf



Status på fælleskommunaltmarkedsførings‐ og salgsprojekt

2014

Østdansk TurismeJanuar 2014

Hvad får kommunerne for deres investering?

OBS! Aktiviteterne er uddybet i nedenstående præsentation. I bliver kontaktet vedr. input til disse aktiviteter.

Planen er pr. 7. januar 2014 og vil løbende blive opdateret.DKK 2,5 pr. indbygger DKK 1,25 pr. indbygger

Danmark Danmark1 side i OPLEV ½ side i OPLEVBy/kommuneprofil på www.visiteastdenmark.dk By/kommuneprofil på www.visiteastdenmark.dk

Sverige Sverige½ side i avisindstik i Sydsvenskan 1/4 side i avis indstik i Sydsvenskan1 redaktionel annonce (advertorial) med billeder Deltagelse i redaktionel annonce (advertorial) m. billeder

Tyskland Tyskland

Rusland RuslandUdviklingsindsats for det russiske feriemarked i Region Sjælland Udviklingsindsats for det russiske feriemarked i Region Sjælland

Bookingportal Bookingportal

Introduktions‐ og inspirationsmøde for erhvervet i kommunen

Go online Go onlineSpecialtilbud tilbydes til turismevirksomheder og organisationer i deltagende kommuner.

Specialtilbud tilbydes til turismevirksomheder og organisationer i deltagende kommuner.

Google Adwords kampagne for pakketilbud fra de deltagende kommuners område

1 partnerboks på kampagneportal for voksne par uden børn

1 partnerboks på kampagneportal for børnefamilier1 partnerboks på kampagneportal for børnefamilier eller voksne par uden børn

Lille Google Adwords kampagne for pakketilbud fra de deltagende kommuners område

Kampagneprioritering

Midlerne i kampagnen fordeles efter følgende princip:

• 20 % på bookingportal• 30 % på det danske marked • 22,5 % på det tyske marked

• 22,5 % på det svenske marked • 5 % på det russiske marked

Målgrupper og segmenter

Østdansk Turisme vil via analyser identificere turistsegmenter i de overordnede målgrupper, som har præference for turismeprodukterne i Region Sjælland.

Overordnede målgrupper:‐ Familier med børn ‐ Par uden børn

5

OPLEV i DanmarkOffline og online oplevelsesmagasin på 32 sider. Samdistribueres med Skøn, Lime og Kulør eller husstandsomdeles. Oplag min. 150.000 stk.

De deltagende kommuner vil få ½ eller 1 sides redaktionel omtale i magasinet.

Målsætning:60 % af læserne får mere/meget mere lyst til at tage på en tur til Sjælland, Møn og Lolland‐Falster.75 % af læserne vil købe eller bestille et turismeprodukt fra magasinet.

Købsmuligheder for turismevirksomheder og ‐organisationer: 1 sides annonce i magasinet kr. 19.500 ½ sides annonce i magasinet kr. 9.950¼ sides annonce i magasinet kr. 5.250Tidsplan:

Magasinet udkommer medio maj 2014

6

Visiteastdenmark.dkPræsentation af oplevelser, overnatning m.m. på Sjælland, Møn og Lolland‐Falster med online booking.

Målsætning:350.000 besøgende

De deltagende kommuner får 1 by/kommuneprofil på Visiteastdenmark.dk

Tidsplan:Januar‐december 2014

7

Indstik i SydsvenskanOffline indstik i Sydsvenskan på 16 siders tabloid. Oplag min. 110.000 stk.

Indstikket vil rumme ¼ eller ½ sides redaktionel omtale af hver af de deltagende kommuner.

Målsætning:40 % af læserne får mere/meget mere lyst til at tage på en tur til Sjælland, Møn og Lolland‐Falster.50 % af læserne vil købe eller bestille et turismeprodukt fra magasinet.

Købsmuligheder for turismevirksomheder og ‐organisationer: 1 sides annonce i indstikket kr. 27.750 ½ sides annonce i indstikket kr. 14.950 1/4 sides annonce i indstikket kr. 7.950 1/8 sides annonce i indstikket kr. 4.750

Tidsplan:Indstikket udkommer medio maj 2014

8

Oversundet.seTemasite om Sjælland, Møn og Lolland‐Falster på ny online portal Oversundet.se drevet af avisen Sydsvenskan. Trafikskabende kampagner til temasiten via annoncering i Sydsvenskan og online kampagner på Sydsvenskan.se.

De deltagende kommuner vil hver få deltagelse i digital advertorial.

Målsætning:40.000 besøgende på temasite

Købsmuligheder for turismevirksomheder og ‐organisationer: Deltagelse i 1 advertorial med tekst og billeder i 3 mdr. Teaser på forside af oversundet.se i 14 dage kr. 9.000

Tidsplan:Marts‐oktober 2014

9

Sverige: ”Det gode liv” – Voksne par uden børnVisitDenmark kampagne: 2 digitale advertorials. Deltagelse i VisitDenmarksnyhedsbreve. 1 tilbud på VisitDenmarks svenske tilbudsside. Pressebearbejdning. Trafikkampagne til digitale advertorials.

Målsætning:30.000 besøgende på de digitale advertorials

Hver kommune får redaktionel omtale i de digitale advertorials.

Købsmuligheder for turismevirksomheder og ‐organisationer:

Tidsplan:April‐juni og august‐september 2014

Pakketilbud med VisitDenmark indeholdende 1 digital advertorial, 1 tilbud på VisitDenmarks tilbudsside, nyhedsbrev og pressebearbejdning kr. 25.000

10

Sverige: ”Sjov, leg og læring” – BørnefamilierVisitDenmark kampagne: 2 digitale advertorials. Deltagelse i VisitDenmarksnyhedsbreve. 1 tilbud på VisitDenmarks svenske tilbudsside. Pressebearbejdning. Trafikkampagne til digitale advertorials.

Målsætning:30.000 besøgende på de digitale advertorials

Hver kommune får redaktionel omtale i de digitale advertorials

Tidsplan:April‐juni og august‐september 2014

Pakketilbud med VisitDenmark indeholdende 1 digital advertorial, 1 tilbud på VisitDenmarks tilbudsside, nyhedsbrev og pressebearbejdning kr. 25.000

Købsmuligheder for turismevirksomheder og ‐organisationer:

11

Tyskland: Ostsee ‐ BørnefamilierOnline‐kampagneportal med tilhørende trafikkampagne.

De deltagende kommuner er med på et interaktivt kort, som præsenterer de turismemæssige highlights i hver kommune. Derudover får hver kommune en partnerboks med tekst, billede og link på den online‐kampagneportal.


Købsmuligheder for turismevirksomheder og ‐organisationer: Partnerboks med billede, tekst og link pr. kvartal kr. 7.500 Banner på kampagneportal pr. kvartal kr. 5.000


12

Tyskland: Ostsee – Voksne par uden børn

Online‐kampagneportal med tilhørende trafikkampagne.

De deltagende kommuner er med på et interaktivt kort, som præsenterer de turismemæssige highlights i hver kommune. Derudover får hver kommune en partnerboks med tekst, billede og link på den online‐kampagneportal.


Købsmuligheder for turismevirksomheder og ‐organisationer: Partnerboks med billede, tekst og link pr. kvartal kr. 7.500 Banner på kampagneportal pr. kvartal kr. 5.000


13

RuslandSamarbejde med førende turoperatører og udvalgte journalister.

Målsætning:Min. 5 nye produkter på hylderne hos turoperatørerne

Indsatsen fokuserer på de deltagende kommuners områder.

Tidsplan:Februar‐december 2014

14

Ny bookingportalEtablering af ny online bookingportal i samarbejde med ekstern partner, som er medlem af Rejsegarantifonden. Portalen giver mulighed for booking af pakker med overnatning, oplevelser, bespisning og transport. Portalen giver yderligere mulighed for virksomhederne at blive online bookbare.

Målsætning:Min. 100 nye produkter til salg på bookingportal. Omsætning på DKK 1. mio.

Google Adwords kampagne for pakker fra de deltagende kommuner.

Tidsplan:Marts‐december 2014

15

Go online Strategisk indsats med Krakmediagroup for at forbedre niveauet for virksomhedernes indsats på online aktiviteter. Målsætning:

20 virksomheder gør brug af et af tilbuddene

Tidsplan:Januar‐december 2014

Specialtilbud tilbydes til turismevirksomheder og organisationer i deltagende kommuner.

Bilag: 3.2. Vaekstplan-for-dansk-turisme-20-01-14.pdf



Danmark i arbejde

Januar 2014

Vækstplan for dansk turisme

DK_Regeringen_EVM_DK_i_arbejde_A4.indd 1-2 07/01/14 12.52

Danmark i arbejde

Januar 2014


DK_Regeringen_EVM_DK_i_arbejde_A4.indd 3 07/01/14 12.52

INDHOLD

SAMMENFATNING ................................................................ 7

DANSK TURISME OG OPLEVELSESØKONOMI I DAG ....... 10

DANSK TURISME SKAL VÆRE KVALITETSTURISME ....... 17

VÆKSTEN I STORBY- OG ERHVERVSTURISMEN SKAL ØGES ..................................... 23

KYST- OG NATURTURISMEN SKAL UDVIKLES ................. 27

BEDRE ORGANISERING AF TURISMEFREMMEINDSATSEN ........................................... 35

7

SAMMENFATNING

Turismen og oplevelsesøkonomien er et væksterhverv for Danmark. Turismen i Danmark skaber årligt en omsætning på omkring 82 mia. kr. og 120.000 fuldtidsjob.

Turismen og oplevelsesøkonomien er med til at få det danske samfund til at hænge sammen. Næsten alle de arbejdspladser, der skabes som følge af turismen er service-arbejdspladser, som er fordelt i alle dele af landet. Et kendetegn ved den turismeskabte beskæftigelse er, at der også skabes job til den kortuddannede del af befolkningen og job til mange nydanskere. Turismen bidrager dermed bredt til vækst og velfærd i hele det danske samfund.

Danmark har i forhold til vores nabolande et relativt stort turismeerhverv. Væksten i dansk turisme er imidlertid i de senere år gået i stå. Fra 2007-2012 har Danmark oplevet en tilbagegang i den udenlandske turisme, mens Europa som helhed er gået frem. Dan-mark har således tabt markedsandele til konkurrenterne i Europa.

Denne udvikling dækker dog over et todelt billede. På den ene side er der vækst i storby- og erhvervsturismen, mens der er et betydeligt fald i kyst- og naturturismen. Fx har turis-men i København i perioden 2008-2012 oplevet en vækst på ca. 35 procent, mens den gennemsnitlige vækst for turismen i sammenlignelige europæiske storbyer har været på ca. 29 procent.

Hvis Danmark skal have en større del af væksten i storby- og erhvervsturismen og vende udviklingen i kyst- og naturturismen, er der behov for at styrke turismeindsatsen. Prisen på turismeydelser er globalt set et vigtigt konkurrenceparameter, men da Danmark hver-ken kan eller vil konkurrere på løn og arbejdsforhold med lande som fx Bulgarien eller Thailand, må konkurrenceevnen på turismeområdet baseres på andre parametre som gode oplevelser, høj kvalitet og god service.

Danmarks styrkepositioner skal gøres synlige for at udnytte potentialerne i den interna-tionale turisme, hvor turisterne fra de nye vækstmarkeder som fx Rusland og Kina mar-kerer sig i stigende grad.

På den ene side skal de umiddelbare potentialer og styrkepositioner inden for storby-turisme og erhvervsturisme udnyttes. På den anden side skal der arbejdes med de styrkepositioner og grundlæggende produktmæssige udfordringer, der findes inden for kystturismen og i relation til vores nærmarkeder, herunder særligt det store tyske mar-ked.

En central udfordring og et indsatsområde, der går på tværs af både storbyturisme, erhvervsturisme og kyst- og naturturisme er at løfte det danske serviceniveau og den danske servicekultur. Det er regeringens holdning, at der bredt inden for turismeområdet skal arbejdes på at styrke service og kvalitet, så turisterne oplever, at de får ”value for money”.

Vækstteamet for Turisme og Oplevelsesøkonomi har anbefalet, at der etableres en stærk organisering og en samlet national strategi. Turismeindsatsen skal tilrettelægges, så der kommer en større effekt af de midler, der anvendes. Der skal større skala på indsatsen, og der skal ske en bedre samordning af de mange initiativer. Regeringen vil sammen med regionerne og kommunerne skabe en bedre organisering af turismefrem-meindsatsen.

8

Turismen er et internationalt konkurrenceudsat erhverv, og regeringen er derfor op-mærksom på at arbejde for at styrke dansk turismes internationale konkurrenceevne og rammevilkår. Med Vækstplan DK er selskabsskatten blevet sat ned for at gøre det mere attraktivt at investere og drive virksomhed i Danmark. Derudover sker der med virkning fra 1. januar 2014 en forøgelse af momsfradraget for virksomheders hotelovernatninger i Danmark fra 50 til 75 procent. De ændrede fradragsregler vil styrke det danske turisme-erhverv med i alt 220 mio. kr. årligt i 2014 og frem.

Samtidig har regeringen valgt at udvide BoligJobOrdningen til udover helårshuse frem-over at gælde sommerhuse, fritidshuse og flexboliger samt at udvide perioden til at gælde hele 2013 og 2014. Sommerhusejere eller lejere af fritidshuse kan nu også få tilskud til servicearbejde og renovationsarbejde i boligen.

At man som turist og forretningsrejsende mødes af en nem og smidig proces for ansøg-ning om visum har også betydning for dansk turismes konkurrenceevne. Regeringen har besluttet at indføre en ”Red Carpet” ordning, der indebærer en mere smidig adgang til visum for forretningsrejsende. Derudover vil der ske en justering af de danske rejse-bureau- og turistordninger, som bl.a. betyder, at rejsebureauer i bl.a. Kina og Rusland kan akkrediteres uanset om de samarbejder med et akkrediteret rejsebureau eller en akkrediteret hotelkæde/sommerhusudlejningskæde i Danmark. Det betyder, at en større gruppe af turister får nemmere adgang til visum til Danmark.

Visionen for vækstplanen er:• Dansk turisme og oplevelsesøkonomi skal frem mod 2020 opnå vækstrater på

mindst samme niveau, som forventes i de øvrige europæiske lande.

Vækstplanen er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra Vækstteamet for Turisme og Oplevelsesøkonomi, og med bidrag fra en bred kreds af interessenter fra dansk tu-risme og oplevelsesøkonomi.

Vækstplanen skal skabe grundlag for at opnå ovenstående vision om vækst og beskæfti-gelse i erhvervet.

1. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme.2. Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges og tiltrække flere turister fra bl.a.

Kina og Rusland. 3. Kyst- og naturturismen skal udvikles og tiltrække nye turister fra vores nabolande. 4. Turismefremmeindsatsen skal organiseres bedre og samordnes efter en samlet

national strategi, så der kommer større skala og gennemslagskraft af de investerede midler.

Hvis dansk turisme og oplevelsesøkonomi frem mod 2020 opnår vækstrater på samme niveau, som forventes i de øvrige europæiske lande, betyder det ifølge VisitDenmarks prognoser en stigning på ca. 4 mia. kr. i turismeomsætningen i 2020 i forhold til 2012. Vækstplanen vil således over de kommende år understøtte, at der vil kunne ske en be-skæftigelsesforøgelse i dansk turisme og oplevelsesøkonomi med flere tusinde job.

9

Indsatsområder og initiativer i vækstplanen

Dansk turisme skal være kvalitetsturisme

1. Der udvikles en standard for dansk kvalitetsturisme2. Partnerskab om at drive og udvikle den digitale turismeinfrastruktur3. Udvikling af en online bookingplatform ”Denmark Direct”4. Evaluering af mulighederne for at udbrede kommunale hotspots til flere kommu-

ner5. Uddannelses- og kompetenceniveauet i bl.a. turismeerhvervet skal løftes 6. Udveksling af viden mellem turismeerhvervet og de videregående uddannelser

fremmes 7. Turismeerhvervet bliver et indsatsområde for GTS- og erhvervsfremmesystemet8. Tiltrækning af flere udenlandske turismeinvesteringer til Danmark

Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges

9. Udvikling af det danske kulturturismeprodukt rettet mod et internationalt publikum 10. Styrket indsats for at tiltrække flere kinesiske og russiske turister 11. Fremme omtalen af Danmark i udlandet12. Internationale events skal sætte Danmark på verdenskortet

Kyst- og naturturismen skal udvikles

13. Udvikling af dansk kystturisme på Vestkysten og omkring Østersøen14. Naturen skal udnyttes mere aktivt som del af turismeproduktet, herunder de nye

nationalparker15. Udvikling af cykelturisme af international klasse16. Turisternes tilfredshed med madoplevelser skal øges17. Styrke småskalaturisme på øer og i landområder18. Styrkelse af den generelle digitale infrastruktur, herunder bedre bredbånds- og

mobildækning i sommerhusområder19. Forenkling af regler

Bedre organisering af turismefremmeindsatsen

20. Etablering af et nationalt turismeforum 21. Styrkelse af udviklingsindsatsen for Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk

Erhvervs- og Mødeturisme og Dansk Storbyturisme22. Fælles national turismestrategi23. Bedre muligheder for langsigtet strategisk markedsføring

10

DANSK TURISME OG OPLEVELSESØKONOMI I DAG

11

I 2011 skabte dansk turisme en samlet omsætning på 82,4 mia. kr. Heraf stod uden-landske turister for 34,1 mia. kr., hvilket svarer til 3,6 procent af Danmarks eksportind-

tægter.

Inklusiv afledte effekter står turismeforbruget bag, hvad der svarer til knap 120.000 fuld-tidsstillinger i Danmark, hvilket svarer til 4,3 procent af den samlede beskæftigelse. Det er arbejdspladser, som er stedbundne og ikke kan udflyttes til andre lande.

Danmark har et stærkt udgangspunkt med næsten ligeså mange udenlandske turister som Sverige og Norge tilsammen.

Turismen skaber job til et højt antal ufaglærte, folk med en kortere uddannelse og ny-danskere sammenlignet med det samlede danske erhvervsliv. I turismen er der i gen-nemsnit ansat 57 procent ufaglærte, mens det tilsvarende tal for det samlede erhvervsliv er ca. 35 procent.

Dansk turisme dækker over en bred gruppe af erhverv. Det gælder bl.a. de traditionelle turismeerhverv som hoteller, konferencecentre, campingpladser, ferieboliger, rejse-bureauer og restauranter. Turismen giver derudover omsætning til en række erhverv, fx transport og detailhandel, hvor virksomhedens primære drift ikke nødvendigvis er turisme relateret.

Oplevelsesøkonomien betegner bredt en række oplevelseserhverv som fx kulturoplevel-ser, gastronomiske oplevelser, forlystelser og sportsbegivenheder, hvor turismen står for en central del af omsætningen i disse erhverv, men hvor der også er dele af omsætnin-gen, som ikke er direkte turismerelateret.

Erhvervsområder der indgår i dansk turisme og oplevelsesøkonomi• Overnatningssteder, herunder hoteller, konferencecentre, ferieboliger, camping-

pladser mv.• Transportvirksomheder, herunder togtransport, rutebuskørsel, metro, taxikørsel,

turistkørsel, søtransport, ruteflyvning, biludlejning mv.• Rejseservice, herunder rejsebureauer, rejsearrangører og reservationstjenester

mv.• Restauranter og øvrige udskænkningssteder mv.• Kultur og forlystelser, herunder museer, zoologiske haver, sportsbegivenheder, for-

lystelsesparker, lystbådehavne og andre forlystelser og fritidsaktiviteter.• Derudover breder turisternes forbrug sig også til øvrige erhverv, herunder føde-

vareindustrien, benzin og andre brændselsprodukter, fremstillingsindustrien og detail- og engroshandel.

12

Overnatning

18% 16%

16%

14%

13%

8%

6%

3%

Finans og forsikring

2%

Rejseservice

2%

Offentlige tjenester

2%

Lokal transport

Anden detailhandel

Føde og drikkevarer samt tobak

Restaurant

Andet

Kultur og forlystelser*

Boligbenyttelse og ejendomsmægler

Kilde: ”Turismens økonomiske betydning 2011”, VisitDenmark.

Figur 1: Turismens omsætning fordelt på brancher

Udfordringer for dansk turisme og oplevelsesøkonomiDer har gennem de seneste år været vækst i den internationale turisme og oplevelses-økonomi. Det skyldes bl.a. en voksende middelklasse på vækstmarkederne, fx Kina, Rusland og Brasilien, som i stigende grad får råd til at rejse efter oplevelser i udlandet.

Ifølge FN’s turismeorganisation UNWTO vokser den globale turisme væsentligt mere end forventet. Fra 2011 til 2012 var der 40 millioner flere overnatninger på verdensplan, svarende til en vækst på 4 procent i den globale turisme. For første gang var der dermed over 1 milliard internationale overnatninger i den internationale turisme. I samme periode var der ifølge Danmarks Statistik et fald på 1,4 procent i antallet af udenlandske overnat-ninger i Danmark.

Én årsag til faldet i udenlandske overnatninger i Danmark er nye rejsemønstre og nye destinationer, som tiltrækker mange turister fra vores traditionelle nærmarkeder. Turist-erne kommer ikke af sig selv, og flere vælger Danmark fra, når de rejser. Sammenlignet med vores europæiske nabolande mister Danmark markedsandele, jf. figur 2.

13

0

50

100

150

200

250

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Tyskland Norge Sverige Danmark Finland Europa

Kilde: Nationale statistikbureauer og Eurostat for de enkelte lande og Tourism Economics for Europa samlet.

Note: Faldet i udenlandske overnatninger i Sverige i 2008 skyldes en ændring i måden at opgøre campingovernat-ninger.

Figur 2: Udenlandske overnatninger i udvalgte lande (1995=100)

En anden årsag til nedgangen i udenlandske overnatninger er udviklingen i rejsefor-bruget, hvor tendensen er, at turisterne afholder flere, men kortere rejser i forhold til tidligere. Denne udvikling vurderes at være en medvirkende årsag til fx faldet i tyske overnatninger i de seneste år.

En tredje årsag bag nedgangen i dansk turisme er forholdet mellem pris og kvalitet i Danmark. Danmark er udfordret af et relativt højt løn- og omkostningsniveau i sammen-ligning med vores nabolande. Det afspejler sig i, at Danmark er ét af de dyreste lande i Europa at være turist i.

Danmark scorer derfor også lavt sammenlignet med andre destinationer, når internatio-nale turister vurderer kvaliteten af det danske turismeprodukt. VisitDenmarks turistunder-søgelse fra 2011 og Center for Kystturismes undersøgelse fra november 2013 viser, at internationale turister er mest utilfredse med forholdet mellem pris og kvalitet. Særligt de tyske turister mener ikke, at kvaliteten står mål med prisen.

Endelig er det en grundlæggende udfordring, at Danmark i global sammenhæng er en lille destination og at kendskabsgraden til Danmark i udlandet er begrænset.

Udviklingen i dansk turisme tegner et todelt billede. Mens storbyturismen har skabt en vækst på 78 procent fra 1992 til 2012, har kystturismen haft et fald på 27,5 procent i samme periode, jf. nedenstående figur.

14

0

5

10

15

20

25

30

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012

Mio. overnatninger

Kystturismen Storbyturismen

Kilde: Danmarks Statistik

Note: Opgørelsen indeholder både ferie- og forretningsovernatninger.

Figur 3: Udenlandske overnatninger i hhv. kystturismen og storbyturismen i Danmark

Det er især de traditionelle kernemålgrupper, der vælger Danmark fra. Det gælder pri-mært de tyske og svenske børnefamilier, som tidligere har holdt ferie ved de danske kyster.

Potentialer for dansk turisme og oplevelsesøkonomiMed væksten i den internationale turisme og Europas generelle fremgang, er der vækst-potentialer for dansk turisme og oplevelsesøkonomi. Danmark skal benytte sine styrke-positioner og komparative fordele til at tiltrække turister og få del i den internationale vækst.

Dansk turisme skal være kvalitetsturismeDanmark kan og skal ikke konkurrere på pris i den globale konkurrence om internatio-nale turister. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme. Service og kvalitet kan være med til at løfte og udvikle dansk turisme.

Dansk turisme skal være kendt for dansk service af international klasse og høj kvalitet i turismeproduktet. Det gælder det personlige møde og servicen over for turisterne, overnatningsfaciliteterne, madoplevelserne, turistinformationen, vejvisningen, sproglige barrierer mm.

Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges Storby- og erhvervsturismen, herunder særligt i København, har været i vækst de sene-ste år. Fx har turismen i København i perioden 2008-2012 oplevet en vækst på ca. 35 procent, mens den gennemsnitlige vækst for turismen i sammenlignelige europæiske storbyer har været på ca. 29 procent1. Denne vækst skal fortsætte gennem udvikling af

1 Kilde: European Cities Marketing Benchmarking report 2012. Note: I opgørelsen indgår udover København også Oslo, Stockholm, Helsinki, Berlin, Hamborg, Amsterdam, Wien, London og Barcelona.

15

Danmarks styrkepositioner, fastholdelse af eksisterende turister og tiltrækning af nye højtforbrugende turister. Der skal tiltrækkes flere turister til storby- og erhvervsturismen fra såvel vore nærmarkeder, som fra de nye vækstmarkeder, som efterspørger danske high end produkter og dansk kultur, arkitektur, design, gastronomi mv.

Der ligger et særligt potentiale for Danmark i Kina og Rusland. Over 80 mio. kinesere rejste på ferie i udlandet i 2012 og det forventes, at 25 mio. kinesere vil foretage deres første rejse til udlandet hvert eneste år i de næste ti år. I 2012 var der 114.103 kinesiske overnatninger i Danmark, hvilket er mere end en fordobling siden 20092. Ligeledes er et stort antal russere begyndt at rejse mere. Fra 2007 til 2012 er antallet af registrerede russiske overnatninger i Danmark steget med næsten 90 procent3.

Hvis væksten i turismen fra Kina og Rusland stiger med 12 procent årligt, svarende om-trent til de sidste års vækstrater, vil der i 2020 være ca. 240.000 kinesiske og 285.000 russiske overnatninger i Danmark. Dermed kan både Kina og Rusland potentielt være blandt de 5-10 vigtigste markeder for dansk turisme og oplevelsesøkonomi i 2020.

Hertil kommer, at kinesiske og russiske turister og forretningsrejsende har et højt døgn-forbrug, når de rejser. Som det ses af figur 4 bruger den gennemsnitlige kinesiske og russiske turist i Danmark hhv. ca. 1.800 kr. og 2.400 kr. pr. døgn.

0

500

1000

1500

2000

2500

Tyskland Sverige Norge Kina Rusland Japan

DøgnforbrugKilde: VisitDenmark

Note: Figuren dækker alle typer af overnatninger, herunder familiebesøg og endagsturisme. Det gennemsnitlige døgnforbrug dækker både over turister på kyst- og naturferie og storbyferie. Døgnforbruget for turister på storbyferie er i gennemsnit højere end for turister på traditionel kyst- og naturferie.

Figur 4: Anslået døgnforbrug i Danmark for udvalgte nationaliteter (kr. pr. døgn)

2 VisitDenmark 3 VisitDenmark

16

Kyst- og naturturismen skal udviklesKyst- og naturturismen står for den største del af omsætningen og beskæftigelsen i dansk turisme i dag og tiltrækker især turister fra vores nabolande, som Tyskland, Sve-rige og Norge, jf. figur 5.

0

5

10

15

20

25

30

Øvrige markeder Storbritannien Holland Sverige Norge Tyskland

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 5: Udenlandske overnatninger i Danmark fra kernemarkederne, 1995-2012 (mio).

Selvom udviklingen i kyst- og naturturismen har været faldende over de seneste år, er det stadig det vigtigste marked for dansk turisme. Vores nærmarkeder har en høj rejse-intensitet og en konstant stor efterspørgsel efter rejse- og ferieprodukter af høj kvalitet4.

Hvis udviklingen i kyst- og naturturismen skal vendes, kræver det, at der tiltrækkes turi-ster fra vores nærmarkeder ved at målrette vores turismeprodukt til nye turistsegmenter og kundegrupper fra primært Tyskland, Sverige og Norge. VisitDenmarks turistundersøgelse fra 2011 viser bl.a., at der er et stort potentiale i mål-gruppen, der kaldes ”det gode liv”. Denne målgruppe består af unge og voksne par uden børn, der holder ferie for at nyde livet, opleve naturen, kulturelle tilbud, cykelture, gastro-nomiske middage mv. Målgruppen kommer primært fra Tyskland, Norge og Sverige og sekundært fra Holland og Storbritannien og er kendetegnet ved et højt forbrug.

4 VisitDenmark

17

DANSK TURISME SKAL VÆRE KVALITETSTURISME

18

Det er regeringens ambition, at den danske turismesektor skal være kendt for høj kvalitet og service. Hvis vi skal vinde i konkurrencen om de internationale turister,

skal dansk turisme være kvalitetsturisme.

Turister, der kommer til Danmark, skal mødes med god service og kvalitetsoplevelser fra de ankommer til Danmark, til de rejser igen.

Det kræver, at Danmark har en stærk digital turistservice og turistinformation, så det bli-ver let og gennemskueligt for turister fra hele verden at finde rundt i det danske turisme-produkt.

De danske kyst-, natur- og kulturoplevelser skal gøres synlige og være lette at booke for turisterne. Det gælder både, når de planlægger og bestiller rejsen til Danmark, og når de skal rundt og opleve Danmarks turistoplevelser.

Vi skal have fokus på at styrke produktivitetsudviklingen i den danske turismesektor og skabe innovation og kompetenceløft i erhvervet, som bidrager til at gøre dansk turisme til kvalitetsturisme.

1. DER UDVIKLES EN STANDARD FOR DANSK KVALITETS-TURISME

Dansk turisme skal være internationalt kendt for høj kvalitet og service.

Vi skal udvikle en standard for kvalitetsturisme, som kendetegner den danske turisme-sektor bredt, og som skal gøres internationalt kendt. Den skal være gældende for hele turismesektoren, men målrettes de forskellige udfordringer inden for kyst- og naturturis-men og storby- og erhvervsturismen. I tilknytning til standarden udvikles en frivillig certifi-ceringsordning, hvor virksomhederne kan tilkøbe målrettede uddannelsesforløb inden for fx god service og kundetilfredshed til deres medarbejdere.

Med en standard for dansk kvalitetsturisme får turismeoperatørerne mulighed for at styrke servicen og kvaliteten i deres turismeprodukt, samt at profilere sig som garant for god service og høj kvalitet over for turisterne.

Mål:• Kvalitets- og serviceniveaet i dansk turisme skal være internationalt konkurrence-

dygtigt og bidrage til at tiltrække flere udenlandske turister til Danmark.

Initiativer:• Gennem Dansk Standard udvikles standarden ”Dansk kvalitetsturisme”, som skal

bidrage til at forbedre kvaliteten og servicen i dansk turisme. Som del af standar-den udvikles en frivillig certificeringsordning inkl. uddannelsesforløb. Udviklingen af standarden ledes af Dansk Standard i tæt samarbejde med det kommende nationale turismeforum og relevante turismeaktører.

• Gennem VisitDenmark markedsføres standarden ”Dansk kvalitetsturisme” interna-tionalt.

19

2. PARTNERSKAB OM AT DRIVE OG UDVIKLE DEN DIGITALE TURISMEINFRASTRUKTUR

De digitale medier og nye kommunikationsformer skal anvendes mere offensivt i turisme-indsatsen og medvirke til at udvikle kvaliteten af den officielle danske turistinformation, der leveres af VisitDenmark, de regionale turismeselskaber og de lokale turistbureauer.

Området ”digital turistinformation” vurderes at være et af de felter, hvor Danmark og dansk turisme besidder en grundlæggende styrkeposition, som kan og bør udvikles yder-ligere for at skabe ny vækst i turismen til Danmark.

Den teknologiske udvikling gør, at en meget stor del af markedsføring og turistinfor-mation i dag leveres digitalt på PC, informationsstandere eller mobile teknologier som tablets og smartphones. Dette stiller nogle særlige krav til modtageforhold inden for hotspots og mobilt bredbånd samt til de formater, som informationerne kan læses i. For at gøre turistinformationen mere opdateret og aktuel, kan der desuden anvendes QR- koder på informationsstanderne rundt om i landet, som henviser turisterne til relevante hjemmesider.

Turismen bliver samtidig stadig mere global. Det stiller krav til den officielle turistinforma-tion, dels i form af nye sprogversioner, men også i form af informationsindhold rettet mod turister, der har et meget begrænset forhåndskendskab til Danmark.

Hele det overordnede ejerskab og ansvar for den officielle danske digitale turistinforma-tion er i dag placeret hos VisitDenmark, der driver databasen Guide Danmark på hjem-mesiden www.visitdenmark.com. Med en bred forankring, hvor kommunerne og turist-bureauerne er samarbejdspartnere, bliver det muligt at sikre ejerskab til dansk turismes digitale infrastruktur.

Mål:• Udvikle kvaliteten af den officielle digitale danske turistinformation om Danmark

som rejsemål.

Initiativ:• Via VisitDenmark etableres et partnerskab, der skal skabe en digital turistinforma-

tion i international topklasse.

3. UDVIKLING AF EN ONLINE BOOKINGPLATFORM ”DENMARK DIRECT”

Danmark har et stort udbud af oplevelser inden for natur-, kultur- og friluftsaktiviteter som i dag ikke er synlige og bookbare for udenlandske turister. Mange af disse oplevelser kan danne grobund for vækst og nye jobs på turismeområdet.

Det skal være muligt at pakke disse oplevelser med fx overnatning og transport således at de samles til attraktive ferietilbud, og at disse ferietilbud bliver markedsført og gjort bookbare på internettet.

Regeringen ønsker derfor at udvikle digital markedsføring, information og bookingmu-ligheder, som turisterne kan bruge i forbindelse med planlægning og gennemførelse af rejser og ferier i Danmark. Et forbillede på dette område er Schweiz, der i gennem flere år har haft stor succes med markedsføring og salg af bl.a. færdigpakkede cykel- og vandreferier på internetportalen SwitzerlandMobil.

20

Mål:• Skabe bedre grundlag og rammer for online markedsføring og booking af danske

ferietilbud med fokus på natur-, kyst-, kultur-, og friluftsaktiviteter.

Initiativ:• Gennem VisitDenmark udvikles internetplatformen Denmark Direct til booking af

samlede kyst-, natur- og kulturbaserede aktiviteter i Danmark for internationale turister.

4. EVALUERING AF MULIGHEDERNE FOR AT UDBREDE KOMMUNALE HOTSPOTS TIL FLERE KOMMUNER

Under frikommuneforsøgsordningen er et forsøgsprojekt godkendt, der giver frikommu-nerne mulighed for at etablere trådløse netværk på udvalgte steder i byen. Det vil sige, at kommunen kan tilbyde internetadgang på udvalgte steder i kommunen ved fx turistin-formationen og i byparker.

Trådløse netværk kan være en forudsætning for, at turister kan få adgang til den offent-lige digitale turistinformation på de steder og de tidspunkter, der er relevante, da det i dag kan være dyrt for udenlandske turister at oprette internetforbindelse via roaming. Kommunale trådløse netværk kan således gøre byen mere turistvenlig, samtidig med at øvrige besøgende samt borgere også kan få glæde af tilbuddet.

Forsøget løber fra sommeren 2013 frem til den 31. december 2015, hvorefter dets resul-tater evalueres. Det er Vejle kommune og Viborg kommune, der gennemfører forsøget.

Mål:• Turisterne i Danmark oplever god service og nem adgang til turistinformation. Initiativ:• Der gennemføres en evaluering af frikommuneforsøgets resultater. På baggrund

heraf vurderes mulighederne for at udbrede kommunale hotspots til flere kommu-ner.

5. UDDANNELSES- OG KOMPETENCENIVEAUET I BL.A. TURISMEERHVERVET SKAL LØFTES

Regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne ”Faglært til fremtiden – bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” skal gøre erhvervsuddannelserne mere attrak-tive. Det indebærer også mulighed for kompetencegivende videregående uddannelse af faglærte. Udspillet indeholder samtidig en ny erhvervsuddannelse målrettet voksne.

Regeringen ønsker, at flere ufaglærte skal have mulighed for at få en kompetencegi-vende uddannelse, og regeringen vil derfor blandt andet gøre det mere attraktivt for voksne ufaglærte at tage en erhvervsuddannelse og blive faglærte. Den nye erhvervsud-dannelse for voksne skal bygge videre på de kompetencer, som den voksne allerede har opnået gennem sit arbejdsliv, for eksempel inden for turisme og oplevelsesøkonomi.

21

Med Vækstplan DK har regeringen sat en ambitiøs uddannelsesdagsorden. På voksen- og efteruddannelsesområdet afsætter Vækstplan DK en pulje på en milliard kroner i perioden 2014-17 til et markant kompetenceløft af arbejdsstyrken, der blandt andet kan tilgodese turisme- og oplevelseserhvervet.

Mål:• Den danske arbejdsstyrke får et markant kompetenceløft. Flere ufaglærte voksne

skal have mulighed for at få en kompetencegivende uddannelse. Og flere faglærte skal have mulighed for kompetenceløft i form af voksen- og efteruddannelse eller kompetencegivende videregående uddannelse.

Initiativ:• Sammen med arbejdsmarkedets parter igangsættes et fælles arbejde, der i foråret

2014 skal munde ud i anbefalinger til et kompetenceløft, der skal forbedre produk-tivitet og vækst i Danmark.

6. UDVEKSLING AF VIDEN MELLEM TURISMEERHVERVET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FREMMES

Det er regeringens ambition, at de videregående uddannelser inden for turisme og op-levelsesøkonomi er kendetegnet ved høj faglig kvalitet og relevans, så dimittenderne er i stand til at udvikle og tilføre innovation og ny vækst i virksomhederne inden for erhver-vet.

Det er derfor vigtigt, at der løbende samarbejdes og skabes videnudveksling mellem ud-dannelsesinstitutionerne og turismeerhvervet, så turismeerhvervet på denne måde kan udvikle sig og blive mere innovativt, hvilket vil styrke produktiviteten i erhvervet.

Mål:• Turismeerhvervet udvikler sig gennem kvalificeret viden og forskning samt bedre

uddannede medarbejdere.

Initiativ:• Opfordre turismeerhvervet og de videregående uddannelsesinstitutioner til at

indgå aktivt i samarbejde om udviklingsprojekter, praktikforløb og efteruddannelse inden for turismeerhvervet.

7. TURISMEERHVERVET BLIVER ET INDSATSOMRÅDE FOR GTS- OG ERHVERVSFREMMESYSTEMET

Turismeerhvervet består hovedsageligt af små og mellemstore virksomheder ofte med kortuddannet personale. Erhvervet er generelt udfordret i forhold til innovation, nytænk-ning, brugen af it og udvikling.

Der eksisterer i dag en række initiativer i GTS- og erhvervsfremmesystemet, som kan medvirke til at skabe innovation og udvikling i erhvervet. Der findes såkaldte ”innova-tionsagenter”, der kommer ud til små og mellemstore virksomheder og gennemfører gratis innovationstjek og afdækker, hvordan virksomhedens innovative udvikling kan styrkes.

22

Derudover eksisterer der 22 innovationsnetværk, der hver især dækker ét eller flere faglige eller erhvervsmæssige områder, hvor Danmark har gode forudsætninger for at skabe vækst og innovation. Endeligt eksisterer der et IBIZ-innovationscenter, der bl.a. afholder kurser og arrangementer omkring små og mellemstore virksomheders brug af it, mobile løsninger, sociale medier mm.

Det er regeringens ambition at styrke fokuseringen på turisme- og oplevelseserhvervets særlige udfordringer og derigennem bidrage til at skabe innovation og kompetenceløft i erhvervet.

Mål:• Skabe mere innovation og effektivitet i turisme- og oplevelseserhvervet gennem

erhvervsfremmesystemet.

Initiativ:• Turismeerhvervet gøres til et indsatsområde for GTS- og erhvervsfremmesyste-

met. Dette vil bl.a. omfatte, at innovationsagenterne besøger og rådgiver flere virk-somheder inden for turisme og oplevelseserhvervet, og at IBIZ-innovationscentret holder kurser målrettet virksomheder i turismeerhvervet.

8. TILTRÆKNING AF FLERE UDENLANDSKE TURISME-INVESTERINGER TIL DANMARK

Tiltrækning af udenlandske investeringer kan spille en positiv rolle for turismesektoren. I tider med begrænset udbud af finansiering i Danmark kan udenlandske investorer bi-drage til at realisere projekter, der på sigt kan komme til at fungere som drivere for øget tiltrækning af turister.

Udenlandske investeringer inden for blandt andet hotel- og restaurationsbranchen og temaparker vil kunne bidrage til styrket markedsføring for det danske turismeerhverv. Udenlandske investorer viser i dag stigende interesse for turismesektoren samtidig med, at den danske turismesektor efterspørger investeringer.

Mål:• Der tiltrækkes flere udenlandske investeringer til turismesektoren, så dansk tu-

risme står stærkt i den internationale konkurrence om turisterne og kan tilbyde et produkt af høj kvalitet, som imødekommer turisternes efterspørgsel.

Initiativer:• Der arbejdes for, at turisme- og oplevelsesøkonomien prioriteres i Invest in Den-

marks indsats for at tiltrække investeringer til Danmark.

• Gennem det kommende nationale turismeforum – i samarbejde med relevante aktører – professionaliseres arbejdet med at tiltrække flere udenlandske investe-ringer i dansk turisme.

23

VÆKSTEN I STORBY- OG ERHVERVSTURISMEN SKAL ØGES

24

Der bliver flere og flere turister på verdensplan og efterspørgslen efter attraktive tu-ristattraktioner er stigende. Denne positive udvikling drives ikke mindst af en

voksende middelklasse i vækstlandene, som Kina og Rusland, hvor befolkningerne i stigende grad har fået råd til at rejse efter oplevelser.

De nyere grupper af turister fra vækstmarkederne er kvalitetsbevidste og efterspørger produkter af høj kvalitet inden for hoteller, restauranter, kultur, shopping og ferieoplevel-ser.

9. UDVIKLING AF DET DANSKE KULTURTURISMEPRODUKT RETTET MOD ET INTERNATIONALT PUBLIKUM

Kulturturisme og de tilknyttede oplevelseserhverv er en vækstskaber i den internationale turisme og udgør i dag et af de største og hurtigst voksende turismemarkeder på globalt plan. Kulturoplevelser favner bredt og kulturturisme skal derfor indtænkes bredt i udvik-lingen af dansk turisme. Der ligger et særligt potentiale i kulturturisme i byerne, men der er også et potentiale uden for de store byer i Danmark.

Med en bred vifte af interessante kulturelle oplevelser inden for kunst, musik, museer, mode og livsstil, design og arkitektur, samt nordisk gastronomi skal Danmark udvikles yderligere som et oplevelsesrigt rejsemål for turister med interesse for kultur.

Men hvis Danmark skal have del i den positive udvikling globalt set, kræver det en stra-tegisk satsning på udvikling af det danske kulturturismeprodukt.

Mål:• Danmark skal have en større andel af den internationale vækst i kulturturismen.

Initiativer:• Styrke produktudvikling i kulturturismen i Danmark gennem øget samarbejde på

lokalt, regionalt og nationalt plan og i tæt koordination med det nationale turisme-forum.

• Gå aktivt ind i udviklingen af kulturturismen i Hovedstadsregionen i samarbejde med Wonderful Copenhagen og Københavns Kommune mhp. at indsatsen videre-udvikles i landets øvrige regioner, bl.a. som del af vækst- og udviklingsplanen for turismen på Vestkysten og Østersøsamarbejdet.

• I samarbejde med museerne og andre kulturinstitutioner fastsætte konkrete mål om at tiltrække flere internationale turister, fx via fleksible åbningstider kombineret med arrangementer, sprog, skiltning mv.

10. STYRKET INDSATS FOR AT TILTRÆKKE FLERE KINESISKE OG RUSSISKE TURISTER

Kinesiske og russiske turister rejser mere og mere, og det kan også mærkes i Danmark. Antallet af kinesiske overnatninger i Danmark er allerede mere end fordoblet fra ca. 55.000 overnatninger i 2008 til ca. 114.000 overnatninger i 2012. Fra 2007 til 2012 er antallet af russiske overnatninger i Danmark ligeledes steget med over 80 procent5.

5 VisitDenmark

25

Russiske og kinesiske turister er desuden nogle af de mest højtforbrugende turister, hvil-ket gør dem til en attraktiv målgruppe for storbyturismen. Det danske turismeprodukt skal gøres attraktivt for turistgrupperne fra disse nye vækstmarkeder.

Sproget er oftere en barriere for disse markeder end hos turister fra nærmarkederne. Det forudsætter en god og forståelig vejvisning og skiltning til de steder, attraktioner og seværdigheder, som turisterne gerne vil opleve. Det er derfor nødvendigt at udvikle den turistinformation, vi leverer til turisterne, bl.a. ved at udvikle sprogversioner og justere in-formationen, så det er relevant for nye gæster fra lande som Rusland og Kina.

H.C. Andersens eventyr nyder stor international popularitet i bl.a. Kina, Korea og Japan. Det er derfor oplagt at se på, hvordan H.C. Andersen og hans eventyr kan anvendes for at tiltrække flere turister til landet. H.C. Andersen har en væsentlig betydning for turismen særligt i Odense og København.

Mål:• Det danske turismeprodukt skal gøres attraktivt over for ikke mindst kinesiske og

russiske turister, så flere vælger at komme hertil og opholde sig længere tid i Dan-mark.

Initiativer:• Opfordre kommunerne til at styrke servicevejvisningen til udenlandske turister,

herunder bl.a. turister fra Kina og Rusland, og hvis ikke, tage spørgsmålet op i de årlige kommunalforhandlinger.

• Indgå en Memorandum of Understanding (MOU) om turisme med Kina og arbejde for indgåelse af en MOU om turisme med Rusland.

• Fremme udviklingen af en kvalificeret og velorganiseret modtagelse af kinesiske turister i Danmark i samarbejde med centrale aktører.

• Der søges oprettet et H.C. Andersen besøgscenter målrettet internationale turister i nærheden af Den Lille Havfrue i København. Samtidig opføres der i de kom-mende år et internationalt profileret Eventyrhus i Odense, der skal byde velkom-men til H.C. Andersens univers. Som led heri etableres et partnerskab mellem Er-hvervs- og Vækstministeriet, Københavns Kommune og Odense Kommune mhp. at styrke samarbejdet om at tiltrække flere internationale turister til Danmark.

• Styrke bearbejdningen af det kinesiske og det russiske marked.

• I samarbejde med centrale aktører lave en analyse af de største barrierer og mu-ligheder for russiske turister i Danmark.

11. FREMME OMTALEN AF DANMARK I UDLANDET

Internationale mediers dækning af Danmark og danske styrkepositioner udgør en væ-sentlig dimension af en offensiv erhvervs- og vækstpolitik og er med til at øge turismen til Danmark, samt understøtte vækst i oplevelsesøkonomien.

Erfaringer viser, at internationale journalistbesøg i Danmark og formidling af historier fra Danmark til internationale medier er med til at skabe øget positiv omtale af Danmark. Via få midler er det muligt at skabe et troværdigt og attraktivt billede af Danmark, bl.a. som rejsemål for udenlandske turister.

26

Det er regeringens ønske at fremme den internationale medieeksponering af Danmark og danske styrkepositioner på udvalgte markeder med væsentligt turisme- og vækst-potentiale for Danmark. Initiativet forankres i Udenrigsministeriet og iværksættes i tæt samarbejde med relevante aktører inden for turisme, erhverv og investeringsfremme samt kultur, herunder markedsføringskonsortierne.

Mål:• Øge eksponeringen af Danmark som rejsemål for at tiltrække flere internationale

turister.

Initiativ:• Der arbejdes for at fremme omtalen af Danmark i udenlandske medier.

12. INTERNATIONALE EVENTS SKAL SÆTTE DANMARK PÅ VERDENSKORTET

Internationale kongresser og events er et globalt udstillingsvindue for danske forsknings-resultater og for danske virksomheders innovative produkter og services. Et dansk vært-skab er en vigtig platform for at vise danske styrkepositioner frem, fx på vandområdet, hvor regeringen har afgivet bud på værtskabet for World Water Forum i 2018.

Tendensen er, at Danmark i de seneste fem år har tiltrukket et stigende antal internatio-nale kongresser og begivenheder. Markedsføringskonsortiet MeetDenmark har i perio-den 2011-2012 bidraget til at tiltrække 95 konferencer til Danmark.

Internationale sportevents, som afholdes i Danmark, er ligeledes med til at skabe positiv international opmærksomhed og fungerer som en stærk markedsføringsplatform for Dan-mark, fx ved VM i landevejscykling i København i 2011.

Samtidig er der et stort potentiale i at udnytte internationale sports- og kulturbegiven-heder i udlandet, som en stærk markedsføringsplatform for Danmark – både som et attraktivt land at rejse til, investere i og købe produkter fra mm. Erfaringerne fra bl.a. OL i London i 2012 har vist, at begivenheder som disse er en effektiv platform for markeds-føring af dansk turisme, kultur- og eksportprodukter.

Mål:• Der tiltrækkes flere internationale turister samt flere internationale kongresser og

værtskaber til Danmark.

Initiativer:• Gennem MeetDenmark understøttes indsatsen for at tiltrække værtskaber for

flere internationale kongresser og events inden for forskning, politik, kultur og erhvervsliv til Danmark. Målet er, at der i 2014-2015 pr. år tiltrækkes 10 procent flere internationale konferencer og begivenheder til Danmark sammenlignet med 2011-2012.

• Fremme markedsføringen af Danmark ved internationale begivenheder i udlandet.

• Indsatsen for at tiltrække store internationale idrætsbegivenheder fortsættes i 2014.

• Prioritere det internationale Melodi Grand Prix i Danmark i 2014, som en platform til at markedsføre Danmark som turistland over for et stort internationalt publikum.

27

KYST- OG NATURTURISMEN SKAL UDVIKLES

28

Naturen og landskabet danner ikke kun grundlag for udvikling inden for landbruget og fødevaresektoren, men også for turismeerhvervet. Mere end seks ud af ti udenland-

ske turistovernatninger findes under kystturismen, mens omsætningen samlet set udgør 40 procent. Kystturismen er derfor et centralt indkomst- og beskæftigelsesgrundlag for mange lokalsamfund i de danske landdistrikter og især langs den jyske vestkyst og på øerne.

Turismen er en vigtig katalysator for byudvikling, kulturelle aktiviteter og friluftsliv. Til-bagegangen i antallet af udenlandske overnatninger har derfor ramt disse områder hårdt samtidig med, at de små lokalsamfund igennem en årrække har været udfordret i forhold til fraflytning. Særligt har tilbagegangen på 3,2 mio. tyske overnatninger siden 1990’erne sat fokus på behovet for en revitalisering af kystturismeproduktet.

13. UDVIKLING AF DANSK KYSTTURISME PÅ VESTKYSTEN OG OMKRING ØSTERSØEN

Antallet af udenlandske turister ved de danske kyster har været i konstant tilbagegang de seneste 10 år. Det skyldes en kombination af flere forhold, bl.a. øget konkurrence fra den tyske Østersøkyst og det generelt høje danske prisniveau.

Tilbagegangen i den udenlandske turisme skyldes imidlertid også en mangel på inno-vation og kvalitetsudvikling. I de sidste 25 år er der investeret begrænset i nye anlæg, faciliteter, attraktioner, aktiviteter og oplevelser, som kunne have medvirket til at skabe ny vækst i kystturismen.

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi har anbefalet regeringen at udvikle turis-men på Vestkysten og derigennem at skabe et vækstlokomotiv, som styrker produktud-viklingen så udviklingen inden for kystturismen kan vendes.

Vækstteamet vurderede, at den danske vestkyst har det grundlæggende potentiale til at blive et sådan vækstlokomotiv, hvis vestkysten – fra Skagen til Tønder – bliver udviklet og markedsført som en fælles destination i partnerskab mellem alle relevante aktører med udgangspunkt i vestkystens lokale stedbundne potentialer.

Det er regeringens ambition, at et sådant partnerskab på vestkysten skal kunne tiltrække kommercielle investeringer på markedsvilkår, der kan styrke konkurrencen, innovationen og produktudviklingen på Vestkysten til gavn for hele den danske kyst- og naturturisme.

Som led i et partnerskabsprojekt på Vestkysten forankret i det kommende udviklings-selskab for Dansk Kyst- og Naturturisme er det regeringens ønske, at der via demon-strationsprojekter skabes nye muligheder for turismeudvikling inden for rammerne af planlovens og naturbeskyttel-seslovens bestemmelser. Der kan, når der tages hensyn til naturbeskyttelsen og udlejen foregår på markedsvilkår, stilles naturarealer til rådighed for turistaktiviteter, eksempelvis Miljøministe-riets arealer på Rømø eller i nærheden af badebyerne langs den jyske vestkyst. Dette kan være med til at skabe nye former for aktiviteter og oplevelsesmuligheder ved kystområderne, hvilket turisterne i stigende grad efterspørger.

Visionen for et partnerskabsprojekt er, at vestkysten udvikles til en attraktiv europæisk turistdestination målt i form af oplevelseskvalitet, kvalitet i det byggede miljø og kvalitet i relation til kultur, natur og miljø.

29

Turisme er også økonomisk vigtig for Femern Bælt-regionen og er især centreret i de kystnære områder i Nordtyskland, hvor der i 2011 eksempelvis var ca. 30 millioner turist-overnatninger ved den tyske Østersøkyst6. Åbningen af Femern Bælt-forbindelsen i 2021 vil derfor være et centralt omdrejningspunkt for en kystturismeindsats med fokus på Østersøen.

Femern Bælt-forbindelsen vil bidrage til at skabe en langt bedre trafikal tilgængelighed til Danmark ved Østersøen fra hele det europæiske kontinent. Det betyder styrkede mulig-heder for at tiltrække flere turister, da hovedmålgruppen for dansk turisme i Tyskland be-finder sig inden for en transporttid på få timer fra Femernforbindelsen. Det vil give gode muligheder for tiltrækning af flere tyske turister baseret på ferie- og oplevelsestilbud på Sjælland, Lolland-Falster og i hovedstadsområdet.

Forudsætningen for at udnytte de nye potentialer og muligheder er, at Danmark ved Østersøen opbygger en turismemæssig infrastruktur i form af kyst-, natur- og kulturople-velser og ferieboliger, der gør det attraktivt for særligt tyskere, svenskere og nordmænd at besøge Danmark ved Østersøen.

Samtidig kan lokalområdet mellem de to metropoler Hamburg og København synlig-gøres yderligere over for det meget store tyske marked, som om få år rykker tættere på. Området kan eksempelvis markedsføres på nye muligheder for herregårdsturisme, na-turoplevelser og cykelturisme.

Mål:• Udviklingen i dansk kyst- og naturturisme vendes til fremgang.

Initiativer:• I regi af Dansk Kyst- og Naturturisme etableres et partnerskab sammen med de

11 vestkystkommuner fra Tønder i syd til Frederikshavn i nord, de tre jyske regio-ner, relevante ministerier, fonde og VisitDenmark, der i samarbejde skal skabe en vækst- og udviklingsplan for turismen på vestkysten.

• I regi af Dansk Kyst- og Naturturisme etableres et Østersøsamarbejde bestående af relevante regioner, kommuner, fonde og VisitDenmark, der kan udnytte poten-tialet for øget turisme ved den danske Østersø.

• Regeringen bidrager frem mod sommeren 2014 til et arbejdsforløb mellem tre lokale kommuner, Region Sjælland, erhvervsliv, turismeaktører og fagbevægelsen om parternes konkrete muligheder for samarbejde om, hvordan turismeudvik-lingen på Lolland-Falster og Sydsjælland kan drives frem set i lyset af den kom-mende Femern-forbindelse.

• Der iværksættes en kortlægning af dansk kystturismeforskning. Kortlægningen færdiggøres således at partierne i forbindelse med finansloven for 2015 kan vende tilbage til spørgsmålet om opfølgning og finansiering, jf. Aftale om fordeling af forskningsreserven i 2014.

6 Regionaldatenbank Deutschland

30

14. NATUREN SKAL UDNYTTES MERE AKTIVT SOM DEL AF TURISMEPRODUKTET, HERUNDER DE NYE NATIONAL-PARKER

Omkring 70 procent af de turister, der året rundt holder ferie i Danmark, angiver naturen som et hovedmotiv for at holde ferie i Danmark7.

En stor del af turisterne bruger naturen som basis for mange forskellige aktiviteter, som eksempelvis cykel- og vandreture, lystfiskeri, svampeplukning, sejlads, surf, geo- catching, fugle-kikkeri og udforskning af kulturlandskaber og -miljøer.

Naturen og friluftslivet skaber allerede i dag masser af arbejdspladser i turismeerhvervet inden for overnatning, bespisning og transport. Et vigtigt grundlag er det danske bade-vands fortsat høje kvalitet, hvor det særligt for tyske turister er vigtigt, at en strand kan føre Blå Flag som et kvalitetsstempel.

I Norge har den norske stat siden 1994 investeret mere end 3,5 mia. norske kroner i spektakulære udsigtspunkter, servicebygninger, parkeringspladser, møbler, stier og kunst på 18 udvalgte turistruter og veje rundt i hele Norge. Udkigsposter, bygninger, par-keringspladser mv. er alle designet af internationale arkitekter og er tilpasset og opført under hensyntagen til naturen. Formålet med investeringerne har været at gøre naturen tilgængelig for et bredere publikum. Anlæggene er blevet en succesfuld del af norsk tu-risme.

Regeringen ser gerne et styrket samspil mellem friluftsliv, herunder nationalparker, og turismeerhverv. Et styrket samspil skal ske under hensyntagen til den omgivende natur.Danmark har på en række friluftsområder et udmærket produkt i form af friluftsaktiviteter, men i sammenligning med andre lande er vi ikke lige så gode til at pakke disse aktiviteter og oplevelser til attraktive ferietilbud, som udenlandske turister kan booke og købe på fx internettet.

Videnscentret for Kystturismes tilfredshedsundersøgelse fra oktober 2013 viser end-videre, at smuk natur og brede strande ikke længere er nok for turisterne. Kystturisterne efterspørger bedre rammer til at nyde naturen og et bredere udbud af aktiviteter ved de danske kyster.

Mål:• Naturen og miljøet skal udnyttes mere aktivt som vækstfaktor i turismeudviklingen.

Initiativer:• Udlejning af statsejede naturarealer til erhvervsmæssig brug på markedsvilkår,

under forudsætning af, at naturbeskyttelsen ikke sættes over styr.

• Det skal være muligt, at der efter inspiration fra Norge kan opføres fx arkitektonisk tilpassede udkigsposter og servicebygninger i kyst- og naturturismen.

• Gennem det nationale turismeforum vil der blive etableret en dialog med relevante dele af turismerhvervet om, hvordan der kan skabes et udbud af aktiviteter og op-levelsesmuligheder i naturen, herunder i kystområderne. Det kan fx være indenfor mountainbiking, lystfiskeri og maritime oplevelser, bl.a. i de nye nationalparker. Aktiviteterne skal tilbydes og kunne reserveres direkte af udenlandske turister via den fælles online bookingportal ”Denmark Direct”.

7 VisitDenmark, Turistundersøgelse 2011

31

15. UDVIKLING AF CYKELTURISME AF INTERNATIONAL KLASSE

Danmark har med sin veludviklede cykelkultur og hele 12.000 km skiltede cykelruter de grundlæggende forudsætninger for at være en stærk cykelferiedestination. Kendsgerningen er imidlertid, at Danmark ikke har et produkt på højde med lande som Schweiz, Tyskland, Østrig og Frankrig, når det gælder tiltrækning af udenlandske cykel-turister. Cykelturisme udvikles ikke kun ved at etablere skilte og cykelstier. Cykelturisme handler i ligeså høj grad om værktøjer til planlægning af cykelruter, fx i form af adgang til en fælles interaktiv cykelruteplanlægger på internettet, udvikling af feriepakker og tilbud om ople-velser, såsom overnatning, spisemuligheder på ruten og service i form af online informa-tion og booking af fx cykel- og bagagetransport.

Mål:• Danmark skal kunne hævde sig i den internationale konkurrence som attraktiv

cykelturismedestination. Initiativer:• Inden for rammerne af den kommende nationale turismestrategi udvikles den

internationale cykelturisme i Danmark.

• Udarbejdelse af en ny cykelstrategi, der som et af temaerne sætter fokus på udvikling af cykelturismen.

16. TURISTERNES TILFREDSHED MED MADOPLEVELSER SKAL ØGES

Danmark er i de senere år blevet internationalt anerkendt for sin gastronomi, der har rød-der i det nye nordiske køkken. Ny Nordisk Mad har haft afgørende indflydelse på omver-denens opfattelse af Danmark som turistland, og har været med til at gøre København til en attraktiv destination.

Dog viser undersøgelser, at en stor andel af de udenlandske turister har en lav vurdering af de madoplevelser, de bliver tilbudt i Danmark. Det gælder særligt i kyst- og natur-turismen. Madoplevelser er ét af de områder, hvor turisterne i Danmark er utilfredse med forholdet mellem pris og kvalitet. Der skal derfor skabes mere udvikling og samarbejde på tværs af aktørerne på dette område for at styrke turisterne tilfredshed med Danmark.

Mad skal tænkes som oplevelser for turister, eksempelvis gennem arrangementer som FOOD festivalen i Århus og mad som souvenirs ude på turistdestinationerne. Der findes gode eksempler rundt omkring i landet på initiativer, der forbedrer turisters oplevelser med den danske madkultur.

Eksempelvis har FOOD og Madkulturen sammen med regionale og lokale aktører ud-viklet en række koncepter, som flytter smagsoplevelserne hen, hvor turisterne er. Af eksempler kan nævnes madkasser med lokale råvarer og opskrifter til sommerhuslejere, pop-up-restauranter og muslingekoncepter for børnefamilier i ferieparker.

32

Med udgangspunkt i den succes, der er etableret omkring nordiske råvarer og gastro-nomi, er det regeringens ønske, at udviklingen breder sig til kystområderne, ligesom det har bredt sig i København. Det bør overvejes, om indsatsen skal tage sit udspring i en fælles nordisk strategi og branding af det nordiske køkken i en nordisk kontekst, fx via Nordisk Ministerråd.

Mål:• Danmark skal være internationalt anerkendt for gode madoplevelser i hele landet.

Initiativer:• Sammen med de andre nordiske lande arbejdes for en markant fællesnordisk ind-

sats for at markedsføre og brande Norden som en fødevareturismeregion i global topklasse.

• Der sættes fokus på potentialerne ved fødevareerhvervets samspil med turismen.

17. STYRKE SMÅSKALATURISME PÅ ØER OG I LAND-OMRÅDER

Dansk kystturisme er kendetegnet ved mange små fragmenterede virksomheder, hvoraf to tredjedele af de ansatte er kortuddannede, og som oftest ansat i kortere perioder i forbindelse med turismens højsæsoner. Samtidig er der for mange lokale ildsjæle i kyst- og landdistriktsområder, gode muligheder for at bidrage til udvikling af de mindre dele i turisme og oplevelsesøkonomiens samlede værdikæde.

Mål:• Lokale iværksættere i landdistrikter og på øer bidrager til et samlet løft af

delelementerne i turismens værdikæde.

Initiativer:• Der laves en ’værktøjskasse’ og vejledning om lokale aktørers muligheder for

at udvikle produkter til turisme og oplevelsesøkonomien i landdistrikter og på småøer.

• Inden for rammen af den kommende nationale turismestrategi forbedres mulig-heden for at igangsætte lokale initiativer til fremme af turismeaktiviteter i land-distrikterne og på småøerne både i og uden for højsæsonen.

18. STYRKELSE AF DEN GENERELLE DIGITALE INFRA-STRUKTUR, HERUNDER BEDRE BREDBÅNDS- OG MOBILDÆKNING I SOMMERHUSOMRÅDER

Digital infrastruktur i verdensklasse kan skabe øget digitalisering og vækst i hele Dan-mark. Internationale turister stiller i stigende grad krav om adgang til bredbåndsforbindel-ser med højere hastigheder på både download og upload i dag.

Regeringen har med udspillet ”Bedre bredbånds og mobildækning i hele Danmark” taget en række initiativer til forbedringer af mobil- og bredbåndsdækningen, som blandt andet også vil komme den danske turisme- og oplevelsesindustri til gode.

33

Regeringen har stillet dækningskrav ved den seneste 800 MHz-auktion, som vil bidrage til, at 99,8 procent af alle husstande, virksomheder og sommerhuse i 207 postnumre senest i 2015 vil få adgang til mobilt bredbånd med en oplevet hastighed på minimum 10 Mbit/s.

Regeringen har igangsat flere initiativer, som skal forbedre konkurrencen på bredbånds-markedet. Bl.a. gennemføres en undersøgelse af mulighederne for at forbedre konkur-rencesituationen på bredbåndsmarkedet, og kommunerne får klare rammer for fremover at spille en mere aktiv rolle i at fremme bredbåndsinfrastruktur. Begge initiativer vil komme hoteller og sommerhusejere til gode.

Regeringen har samtidig gennemført en ændring af planloven, som trådte i kraft i maj 2013. Lovændringen har bl.a. til formål at forbedre mobildækningen i landområderne og kysterne ved at gøre det nemmere for mobilselskaberne at opsætte antenner i det åbne landskab. Dette vil også bidrage til en bedre mobildækning i sommerhusområder.

Endelig har regeringen forbedret rammerne for fortsatte investeringer i bredbånds- og mobiltaledækning gennem ændring af teleloven. Loven trådte i kraft den 1. oktober 2013 og indebærer at kommuner kan udleje grunde til opsætning af master til 0 kr. Dette for-ventes også at give bedre mobildækning.

Det er vigtigt, at der er god mobildækning og roaming i hele Danmark samt rimelige priser for turisterne, hvis Danmark skal være et attraktivt turistland, også for turister fra vækstmarkederne.

Mål:• Skabe digital infrastruktur i verdensklasse, som kan bidrage til vækst og øget digi-

talisering i hele Danmark.

Initiativer:• I samarbejde med erhvervet arbejdes for at indgå roamingaftaler med relevante

vækstmarkeder, såsom Kina og Rusland, samt arbejde for rimelige priser på tele-foni i EU.

• Ved de kommende auktioner i 2016 og 2018 over frekvenser i henholdsvis 1800 Mhz og 900 Mhz, er der fortsat fokus på at stille dækningskrav for at fremme bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele Danmark.

19. FORENKLING AF REGLER

Turismeerhvervet har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at planloven og admi-nistrationen af planloven udgør en barriere for investeringer i nye anlæg, der kan skabe grundlag for udvikling og vækst på turismeområdet. Problemerne knytter sig især til plan-lovens bestemmelser om planlægning i kystområderne og planlægning i sommerhusom-råderne.

Miljøministeriet har nedsat et Dialogforum om turismeplanlægning med deltagelse af en række af turismeerhvervets organisationer samt KL og Danske Regioner. Dialogforum om turismeplanlægning har til opgave at tydeliggøre planprocessen og mulighederne for udvikling af turismen inden for planlovens rammer.

34

Planloven fastlægger bl.a. rammer for udbygning langs kysterne til turismeformål, men udgør ikke en generel forhindring for turismemæssig udvikling. Dialogforum har bl.a. konstateret, at fraværet af klare kommunale turismestrategier sammenholdt med forvalt-ningen af planloven gør, at planloven bliver opfattet som en barriere.

Det er regeringens holdning, at administrationen af planlovens bestemmelser bør tage hensyn til både at medvirke til etablering af nye vækstorienterede udviklings- og anlægs-projekter og at bevare den natur og de landskaber, som mange turister kommer til Dan-mark for at opleve.

I forlængelse heraf vil regeringen som led i opfølgningen på Produktivitetskommissionen udarbejde en analyse af planlovens effekter bl.a. på turismeområdet.

Regeringens vedvarende fokus på at skabe mere enkle regler gavner det brede turisme-erhverv, herunder bl.a. feriehusudlejningsbranchen. Feriehusudlejerne er en af turistens første indgange til information om oplevelser på de enkelte destinationer.

Regeringen ønsker at understøtte, at feriehusudlejernes kan spille en aktiv rolle som formidler af oplysninger om de forskellige oplevelser og attraktioner på den pågældende destination.

En ny lov om flexboliger trådte i kraft pr. 1. maj 2013 og udvider mulighederne for at an-vende helårshuse som fritidsboliger og dermed bidrage til at skabe nyt liv på landet via salg, brug og udlejning af huse som fritids- og ferieboliger.

Mål: • At administration af lovgivningen ikke bør udgøre en barriere for udvikling af turis-

men i Danmark.

Initiativer:• SKAT præciserer de gældende regler, så det bliver lettere for feriehusudlejere at

videreformidle andre services i kombination med formidling af indkvartering.

• Medlemskredsen for Dialogforum for turismeplanlægning udvides med DI og DE. I forlængelse af regeringens generelle analyse af planlovens effekter på produk-tivitetsudviklingen, vil Dialogforum undersøge, om der er yderligere problemer og barrierer i planlægningen på turismeområdet.

• I 2015 vil der som opfølgning på loven om flexboliger blive gennemført en evalue-ring af kommunernes anvendelse af ordningen samt indsamlet erfaringer til inspi-ration for øvrige kommuner i forbindelse med turismen.

35

BEDRE ORGANISERING AF TURISMEFREMMEINDSATSEN

36

Med vækstplanen vil regeringen iværksætte en række konkrete initiativer, der skal bidrage til vækst og beskæftigelse i dansk turisme. Hvis vi skal nå disse mål, er det

nødvendigt, at organiseringen af den offentlige turismefremmeindsats svarer til de udfor-dringer, der skal løses og den indsats, der skal gennemføres. Regeringen foreslår derfor, at der gennemføres en bedre organisering af den offentlige turismefremmeindsats. Det sker i forlængelse af at Vækstteamet for turisme og oplevel-sesøkonomi har peget på, at turismeindsatsen i dag er spredt ud på flere aktører uden en egentlig fælles koordinering. Vækstteamet har derfor anbefalet, at der etableres en stærk organisering og en samlet national strategi for turismefremmeindsatsen.

Målet er, at der kommer større skala på indsatsen, så der opnås en større effekt af de midler, der hvert år fra offentlig side investeres i at fremme dansk turisme. I figur 1 er den fremtidige organisering af den offentlige turismefremmeindsats illustreret.

Turismefremmeindsatsen skal tilrettelægges efter en fælles national turismestrategi, som er baseret på udvalgte centrale pejlemærker. Alle aktører skal trække i samme retning.

For bedre at kunne tiltrække købestærke og kvalitetsbevidste internationale turister til Danmark, skal VisitDenmark have bedre muligheder for langsigtet strategisk markeds-føring.

Figur 1: Ny organisering af den offentlige turismefremmeindsats8

8 Udover udviklingsenhederne er den øvrige regionale og kommunale turismeindsats.

Dansk

Kyst- og Naturturisme

Advisory BoardEVM (formand)

ErhvervsorganisationerneØvrige ministerier

Udviklingsaktivitet: Turisme ved

Østersøen

Global Connected Tiltrækning af int.

flyruter

Udviklingsaktivitet: Vestkyst-

partnerskab

VisitDenmark International

markedsføring

Nationalt TurismeforumEVM (formand)

Danske RegionerVisitDenmark

KLErhvervsrepræsentanter med turismeindsigt

Forsker

Dansk Erhvervs- og Mødeturisme

[MeetDenmark]

Dansk

[Wonderful Copenhagen] Storbyturisme

37

20. ETABLERING AF ET NATIONALT TURISMEFORUM

Regeringen ønsker at styrke samordningen af turismefremmeindsatsen i Danmark. Til at gennemføre dette vil der med hjemmel i en ny lov om turisme blive oprettet et nationalt turismeforum, som får en strategisk og koordinerende rolle. Loven vil fastlægge arbejds-delingen og opgaverne for de forskellige dele af den offentlige turismefremmeindsats. Det nationale forum får til opgave at udarbejde en ny fælles strategi for turismefremme-indsatsen på tværs af landet. Strategien skal bygge på de eksisterende erfaringer og et stærkt analytisk grundlag.

På basis af strategien skal det nationale forum samordne den statslige, regionale og kommunale turismefremmeindsats. Erhvervs- og Vækstministeriet er formand for forum-met. Forummet sammensættes derudover med to repræsentanter fra Danske Regioner, hvoraf en bliver næstformand, bestyrelsesformanden fra VisitDenmark, som også bliver næstformand, en repræsentant fra KL, to repræsentanter fra turismeerhvervet og en forsker. Erhvervs- og Vækstministeriet varetager sekretariatsbetjeningen af det nationale forum.

I tilknytning til forummet etableres et rådgivende forum (Advisory Board) med Erhvervs- og Vækstministeriet som formand, og hvor erhvervsorganisationerne og øvrige relevante ministerier er repræsenteret. Advisory Board sekretariatsbetjenes af Erhvervs- og Vækst-ministeriet.

Det nationale turismeforum vil i henhold til loven få til opgave at koordinere turismeind-satsen. Forummet skal udstikke de centrale prioriteter og pejlemærker for, hvordan man fra offentlig side understøtter turismen. Forummet vil ligeledes tilvejebringe den viden og det analytiske grundlag, som indsatsen skal baseres på.

VisitDenmark vil fortsat stå for den internationale markedsføring af Danmark som rejse-mål.

38

21. STYRKELSE AF UDVIKLINGSINDSATSEN FOR DANSK KYST- OG NATURTURISME, DANSK ERHVERVS- OG MØDETURISME OG DANSK STORBYTURISME

Med vækstplanen styrkes indsatsen for at udvikle det danske turismeprodukt. Det er regeringens ambition, at der sker en bedre og langt stærkere samordning og skalering af den offentlige udviklingsindsats for dansk turisme.

Udviklingsindsatsen samles derfor fremover i tre udviklingsenheder dækkende hhv. kyst- og naturturismen, erhvervs- og mødeturismen og storbyturismen.

Det er planen, at de involverede regioner i samarbejde med staten etablerer et fælles udviklingsselskab for Dansk Kyst- og Naturturisme med en selvstændig bestyrelse og direktion. Selskabet får ansvaret for udvikling af kyst- og naturturismen i hele Danmark, herunder partnerskaber om udvikling af turismen hhv. på vestkysten og omkring Øster-søen. Den nuværende aftale om Videncenter for Kystturisme udløber med udgangen af 2014. Videncentret har til opgave at styrke innovation og viden om vækstmulighederne i dansk kystturisme. Fra og med 2015 vil denne funktion indgå som del af det nye udvik-lingsselskab for dansk kyst- og naturturisme.

Ansvaret for udvikling af storbyturismen forankres i Wonderful Copenhagen, som skal udvikle storbyturismen til glæde for alle større danske byer.

Det nuværende konsortium ”MeetDenmark” for tiltrækning af internationale møder og kongresser til Danmark skal styrkes og organisatorisk tilpasses. MeetDenmark får an-svaret for udvikling af møde- og erhvervsturismen i Danmark.

Med henblik på at sikre sammenhæng mellem indsatsen for at udvikle dansk turisme og den internationale markedsføring af dansk turisme, er det regeringens hensigt, at de tre udviklings-enheder får adgang til at indstille i alt to repræsentanter til VisitDenmarks bestyrelse.

Regeringen vil indgå en politisk aftale med Danske Regioner om modellen og dens nær-mere udformning. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der fastsættes mål for effekten af de tre udviklingsenheders aktiviteter. Efter en 4-årig periode gennemføres en evaluering af, om udviklingsindsatsen i de tre enheder fremmer den ønskede udvik-ling af dansk turisme.

39

22. FÆLLES NATIONAL TURISMESTRATEGI

Danmark er et lille land og der skal være én fælles dansk turismestrategi for, hvordan vi udvikler vores turisme samt markedsfører os over for udenlandske turister.

Vi kan opnå en større effekt af den betydelige indsats, som såvel private som offentlige aktører lægger i at fremme dansk turisme, hvis vi koordinerer indsatsen endnu bedre i fremtiden.

Værdikæden, som den opleves af turisten, skal være det centrale pejlemærke for indsat-sen. Vi skal med andre ord sætte turisten i centrum og tilbyde det produkt og de oplevel-ser, som bliver efterspurgt.

Det er regeringens ønske, at det nationale turismeforum udarbejder en fælles national turismestrategi, som kan styrke kyst- og naturturismen, storbyturismen og erhvervs- og mødeturismen i Danmark.

Det betyder, at konkrete strategier for at fremme markedsføring, kulturturisme, kryds-togtturisme, tiltrækning af events, cykelturisme, udvikling af madoplevelser, styrkelse af serviceniveauet og digitalisering af erhvervet i Danmark skal behandles i det nationale turismeforum.

Strategien vil bidrage til at koble markedsføring og udvikling, så der skabes nye turisme-produkter, som kan markedsføres på en effektiv måde over for turisterne.

Mål:• Skabe en effektiv offentlig turismefremmeindsats, der bidrager til vækst i dansk

turisme.

Initiativer:• Der oprettes et nationalt turismeforum gennem en ny lov om turisme.

• Der etableres udviklingsselskaber/konsortier for hhv. Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme og Dansk Storbyturisme.

• Det nationale turismeforum får bl.a. til opgave at udarbejdes en fælles national turismestrategi.

23. BEDRE MULIGHEDER FOR LANGSIGTET STRATEGISK MARKEDSFØRING

VisitDenmark skal som national turismeorganisation med ansvar for den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål have mulighed for at investere i den markeds-føring, som giver størst mulig værdi for dansk turisme samlet set.

Det tager tid at opbygge et stærkt brand og kendskab til Danmark som rejsemål. Visit-Denmark skal derfor have mulighed for at gennemføre en langsigtet strategisk markeds-føringsindsats på nye uopdyrkede markeder med et stort turismemæssigt potentiale, som fx Kina og Rusland, og at opdyrke nye områder af nærmarkederne fx Sydtyskland.

Oftest vil turismens enkelte aktører ikke have incitament til at investere i markedsføring på disse markeder på kort sigt. Regeringen vil derfor gøre kravet til VisitDenmarks med-finansiering fra eksterne parter mere fleksibelt. Det vil fortsat være et krav, at VisitDen-mark i gennemsnit på markedsføringsindsatserne har en medfinansieringsprocent på mindst 50 procent fra eksterne partnere.

Mål:• Fremme VisitDenmarks mulighed for at lave langsigtede og strategiske markeds-

føringsindsatser på både nær- og fjernmarkeder.

Initiativ:• Kravet om ekstern medfinansiering på markedsføringskampagner gøres mere

fleksibelt.

40

41

42

541 TRYKSAG 457

2013/14 : 10

Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske tilErhvervs- og Vækstministeriet

Slotsholmsgade 10-121216 København K

Tlf. : 33 92 33 50E-mail: [email protected]

ISBN978-87-92985-83-5

Elektronisk publikation978-87-92985-84-2

Design af omslage-Types & e-Types Daily

FotoForside: iStock

Indhold: Visit Denmark

TrykRosendahl Schultz Grafisk A/S

WebPublikationen kan hentes på

www.evm.dk

Danmark i arbejdeVækstplan for dansk turisme


Danmark i arbejde

Januar 2014



Bilag: 4.1. Lejre_Medieplan2014.pdf



Medieplan

2014

• Face Media er et 11 år gammelt mediebureau med 10 ansatte

• Vi medieindkøber på tværs af vores 60 annoncører for næsten 100 mio. om året

• Vi hjælper vores kunder med strategisk medieplanlægning og indkøb - primært i Danmark og Skandinavien.

• Vi rådgiver således vores kunde i at foretage de mest optimale mediebeslutninger for at sikre maksimal effekt af deres marketingbudget

• Vores arbejde bygger på faglig forståelse og et solidt kendskab til alle medietyper – deres styrker, dækning og effekt

Præsentation af Face Media

• Lejre kommune / Center for kultur og fritid har et ønske om at afvikle endnu en markedsføringskampagne, som har til formål at gøre målgruppen opmærksom på Lejre Kommunes mange attraktioner og seværdigheder. Målsætningen er at få flere weekend/dagsbesøgende til lejre.

• For at kunne oplyse og informere målgruppen henover kampagneperioden, skal der ledes så meget trafik hen til www.visitlejre.dk og/eller undersider som muligt. Derfor er det også oplagt udelukkende at afvikle kampagnen på nettet. Vi har også tidligere haft en stor succes med at køre kampagne på nettet, hvor vi her fik ledt mere end 17.000 besøgende ind på www.visitlejre.dk

• Kampagnen afvikles online på sites, hvor affinitet i målgruppen er størst, og hvor der tillades at afvikle bannerformater med en høj synlighed og kvalitet, da dette vil skabe bedst mulig effekt og maksimal synlighed henover kampagneperioden

• Kampagnen geo-segmenteres så vi primært rammer personer, der er bosiddende på Sjælland og med

hovedvægt på HT-området. Bannerne frekvensstyres, så vi ikke ´spilder´ for mange visninger på den samme person og derved sikrer vi os en så høj CTR (klikrate) som muligt

Formål med kampagnen

http://www.visitlejre.dk/


Visitlejre.dk har to primære målgrupper: • Børnefamilier, som er motiveret af attraktioner, forlystelser, børnevenlighed, aktiviteter og

natur • Empty Nesters (Empty Nesters defineres som en voksende, kapitalstærk målgruppe

bestående af rejselystne voksne over 45 år) Kampagnemålgruppe: • Kampagnens primære fokus er at ramme kvinden i børnefamilien, da det som oftest er

kvinden der afgør familiens udflugter (Nielsen survey fra 2011 viser at 92% af alle rejser bliver besluttet af kvinder). Når medievalget har fokus på kvinder skeles der også til Empty Nesters, så vi forsøger at ramme så bredt i begge målgrupper som muligt

Målgruppe

• CPM = Pris pr. 1000 visninger

• Klikrate (CTR) = ( klik / eksponering ) x 100

• CPC = Pris pr. klik

• ROS = Run of site

• RON = Run of network

• Unikke eksponeringer = antallet af forskellige brugere, der har set kampagnen

• Frekvens = hvor mange gange den enkelte bruger bliver eksponeret for budskabet pr. dag

• Målgruppeaffinitet = angiver hvor godt/dårligt en given målgruppe er repræsenteret

– Hvis affiniteten er over 100, er målgruppen overrepræsenteret.

Ordforklaringer

Medieplan

Online display Kampagnetype Format (bredde x højde) Antal eksponeringer i alt Frekvens CPM Periode DKK. Ekskl. Moms

TV2.dk Ejerskab (ROS) 930x180 + 2560x1440 2 x 500.000 3 / dag 92 1. burst: 08.05 – 22.05

kr. 92.000,00 2. burst: 21.08 – 04.09

go.tv2.dk Fast ejerskab 930x180 + 2560x1440 1 dage 18.000 kr /

dag 1. burst: 08.05 kr. 18.000,00

Krak.dk Take over 600.000 100 1. burst: 16.04 – 29.04

kr. 60.000,00 2. burst: 01.09 – 14.09

Produktion

kr. 10.000,00

Kampagnepris i alt ( ekskl. Moms) kr. 180.000,00

Medie

Antal brugere

Antal sidevisninger i målgruppen

Reach i målgruppe

Målgruppeaffinitet

krak.dk

113.212

2.332.826

45,16%

113,18

tv2.dk

72.367

2.467.294

28,87%

87,32

go.tv2.dk 28.806

235.311

11,49%

110,13

Hvordan rammer vi?

Målgruppen er defineret som kvinder, hvis hustand består af mindst to personer (>14 år) samt mindst et barn (<14 år). De er bosiddende på Sjælland og har en hustandsindtægt på 600.000kr + (før skat).

Take over

• Kampagnen for VisitLejre er afviklet yderst til fredsstillende

• Alt i alt har kampagnen fået tæt på 2,5 mio. visninger. Budskabet er altså kommet bredt ud budgettets størrelse taget i betragtning

• Kampagnen har haft en gennemsnitlig klikrate på 0,71 %, hvilket er over markedsgennemsnittet på 0,1 %, hvilket tyder på, at det grafiske materiale og de valgte bannerplaceringer har spillet godt sammen

• Kampagnen har genereret 17.252 kliks, der har navigeret brugere hen til www.visitlejre.dk

Evaluering af sommer-kampagne (2013)


Medie Visninger Klik Klikrate

Tv2.dk (ROS) 569.985 10.109 1.77%

Go.tv2.dk (ejerskab 7/7) 438.096 1.265 0,29%

Go.tv2.dk (ejerskab 8/7) 663.445 1.479 0,22%

Go.tv2.dk (ejerskab 14/7) 534.932 1.309 0,25%

Go.tv2.dk (ejerskab 18/7) 78.002 1.038 1,33%

Go.tv2.dk (ejerskab 25/7) 140.394 2.052 1,46%

Evaluering af sommer-kampagne (2013)

Kilde: Digital Life. 1.942 interviews

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

PC/Bærbar/notebook

Smartphone

Tablet

Medieforbrug henover døgnet Spørgsmål: Hvilke enheder og medier benyttede du i går i løbet af dagen?

Bilag: 6.1. Erhvervspolitisk handleplan 2014



Erhvervspolitisk Handleplan 2014Tiltag Status Deadline

Afholdelse af inspirationsdag for erhvervslivet

Gennemført 2. oktober 2013

Rekruttering af erhvervschef(Opslag vedhæftet som bilag)

Der gennemføres to samtalerunder i januar 2014

Forventet tiltrædelse marts 2014

Etablering af tværgående program for erhverv og turisme

Under planlægning Første kvartal 2014

Erhvervsstrategi Baggrundsanalyser gennemført

2014

Erhvervs- og vækstforum Tidligere beslutninger vedr. det nye Erhvervs- og vækstforum præsenteres for UET den 20. januar 2014. Der forelægges forslag til Forretningsorden på kommende møde i UET.

April 2014

Planlægning erhvervsindsats

Definere erhvervsservicefunktioner samt etablere én indgang til kommunen

Afventer ny erhvervschef

Sommer 2014

Øget dialog Lejre Erhvervsforum

Første møde planlagt 15. januar

Revision af erhvervsrelaterede del af www.lejre.dk

I gang Marts 2014

Brugertilfredshedsundersøgelse i Center for Byg og Miljø

Gennemført 26. november 2013 – 2. december 2013

Reviderede servicemål for myndighedsbehandlingen til politisk godkendelse

Under planlægning 2. kvartal 2014

Generelle erhvervsmæssige rammebetingelser

Uddannelsesindsats for alle medarbejdere med virksomhedskontakt

Administration er i dialog med to leverandør mhp. at lave den rette aftale om uddannelsesindsatsen.

Aftale ultimo januar/primo februar 2014. Uddannelse herefter. Deadline 2. kvartal 2014

Fødevareseminar for lokale aktører i fødevareværdikæden

Gennemført 26. november 2013

Vækstpolitisk fokusområde

Iværksætterkursus I gang Afsluttes januar 2014

Bilag: 7.1. kommissorium_brandingstrategi_27032014.doc



Kommissorium branding- og udviklingsstrategi1. Motivation/baggrund for strategien

Kommunalbestyrelsen har i budget 2014 afsat 0,5 mio. kr. til en branding- og markedsføringsstrategi.

På den baggrund har administrationen igangsat en afklaringsfase, der har til formål at skitsere, hvordan strategien bedst opfylder formålet med strategien.

Strategien skal give svar på spørgsmålet om, hvad Lejre Kommunes særlige kendetegn er, og hvad vores kommune skal leve af i fremtiden.

Strategien skal således ”have bund” og skabe handling. Derfor kaldes strategien en Branding og –udviklingsstrategi.

Undervejs i afklaringsfasen er der hentet inspiration fra andre kommuner, konsulenthuse m.v.

Sammenfattende vurderes det, at følgende er af betydning for at visioner/brandingstrategier skaber handling/udvikling:

Visioner/brandingstrategier kan fungere som afsæt for helt nye lokale udviklingsmuligheder, men stedbundne ressourcer i form af aktører med handlemod og/eller lokale fysiske forhold er en forudsætning for at det lykkes.

Handling og resultater er branding. Walk the talk.

Forankring bør være en integreret del af planlægningsprocessen fra start for at sikre strategiens levedygtighed og mulighed for at folde sig ud.

En vellykket vision/brandingstrategi skiller sig ud fra andre strategier og skal kunne kommunikeres og opleves som ønsket af omverdenen. Udefrakommende ”skal gide” at høre om strategien/temaer.

En realisering af en vision/brandingstrategi kan tage år. En vedholdende indsats er nødvendig for succes.

På baggrund af ovenstående er nedenstående formål formuleret.

2. Formål

Branding- og udviklingsstrategien skal gøre en forskel for kommunen, dens borgere og virksomheder.

Målet er et ”brand”- et omdømme - som er holdbart i mange år frem og som skaber handling og opmærksomhed, også uden for kommunegrænsen og gerne internationalt. Det skal tage afsæt i Lejre Kommunes stedbundne ressourcer og særlige kendetegn, og være med til at give stolthed over at bo, drive virksomhed og arbejde i Lejre kommune.

3. Mål

Lejre KommuneMøllebjergvej 44330 HvalsøT 4646 4646F 4646 4615H www.lejre.dk

D 4646 4905E [email protected]

Dato: 24. marts 2014

UDKAST

Side 2 af 3

Kommunalbestyrelsens mål de kommende år er at fastholde og tiltrække flere Lejreborgere og arbejdspladser. Branding- og udviklingsstrategien skal med afsæt i Lejre strategien, de styrkepositioner, som Lejre Kommune har relativt i regionen/landet, samt de store tendenser (globale, nationale tendenser og vækstplaner) – give svar på, hvordan.

Derfor er målet med branding- og udviklingsstrategien ikke at tegne et lyserødt glansbillede, som kan omsættes i en ny designlinje og en markedsføringsplan. Branding- og udviklingsstrategien skal derimod adressere reelle strategiske udfordringer i Lejre Kommune, f.eks.:

Tiltrækning af børnefamilier til kommunen

Tiltrækning af særlige typer af virksomheder

Muligheder for at tiltrække finansiering til at investere – f.eks. fra private fonde

Aktiv politisk prioritering af investeringer mhp at udvikle kommunen

Lejre kommune ønsker et konsistent brand. D.v.s. et brand som sætter en retning for Kommunalbestyrelsens fremadrettede politiske prioriteringer, men som også inspirerer borgere og virksomheder til at medvirke i at løse de udfordringer, som kommunen står over for.

Med andre ord: hvis f.eks. bæredygtighed eller fællesskaber (taget fra Lejre strategien) indgår som hjørnesten i brandings- og udviklingsstrategien, så må det også indgå som rammesættende mål /værdier i en række svære processer og beslutninger der skal tages af KB i samarbejde med bestyrelser, råd, borgere, virksomheder, byer m.v. de kommende år. F.eks. beslutninger om, hvordan vi skaber bæredygtige børnetilbud for de penge kommunen har til rådighed til at drive dagpleje, børnehave (i lyset dels det faldende børnetal og dels det stigende antal ældre). Eller hvordan investeringerne i bæredygtig byudvikling skal prioriteres i lyset af tendensen til urbanisering og nye Lejre-borgeres forventninger til faciliteter, samvær m.v.

Branding- og udviklingsstrategien skal således bidrage til en aktiv prioritering i en tid, hvor borgernes forventninger til velfærd er større end det kommunen som ”velfærdsleverandør” kan levere.

Branding- og udviklingsstrategien skal herunder inspirere til, at vi i Lejre Kommune løser de opgaver – der egner sig til det – sammen og på tværs af sektorer, og at kommunen aktivt understøtter borgere og virksomheder (ildsjæle) i at få ting til at ske.

4. Sammenhæng til politikker og strategier

Lejrestrategien, som er kommunens planstrategi, indgår som et vigtigt grundlag for brandinggstrategien. Planstrategien skal revideres hvert 4. år, d.v.s. senest i 2015, hvor brandingstrategien vil være udarbejdet. Branding- og udviklingsstrategien vil således kunne indgå som et blandt flere afsæt for at beslutte, hvordan revisionen af Lejre strategien tilrettelægges.

Andre politikker og strategier vil ligeledes tjene som baggrundspapirer for branding- og udviklingsstrategien. F.eks. kan nævnes Turisme- og erhvervspolitiske handleplaner 2014 (forelagt UET den 20. januar 2014 og 3. februar 2014)

5. Projektets produkt(er)

UDKAST

Side 3 af 3

Projektet er rullende. Dvs. der udarbejdes ikke en færdig projektplan fra start, men der igangsættes en proces, hvor hvert skridt former det næste. Første skridt er en strategiworkshop, som beskrives nærmere nedenfor.

Den nærmere planlægning af workshoppen gennemføres i samarbejde med en ekstern konsulent.

Skridt 1 - Strategiworkshop

Målgruppe: Politikere og lokale aktører, der kan, vil og handler i og for Lejre Kommune (administrationen fungerer som facilitatorer, videnspersoner)

Formål med workshop

Formålet med workshoppen er at:

Aktivere relevant erfaring og viden

Engagere og skabe handlemod

Formulere temaer til strategien

Skabe fællesskab og troværdigt fundament for det videre arbejde

skabe opmærksomhed og afstemme forventninger til strategien blandt de mange aktører, der skal bidrage

Forarbejde:

Analyse af hvad har vi? Fx Arbejdsstyrke, erhvervsgrunde, erhvervsbygninger, byggegrunde, tomme stole i skoler og børnehaver, andre relevante informationer?

Vurdere hvilke analyser vi allerede har og hvilke vi skal have fremskaffet

6. Projektets organisering

Projektejer: Kommunaldirektør Inger Marie Vynne.

Projektet er i afklaringsfasen forankret i Programledergruppen for Erhverv, turisme og branding.

Politisk forankring: UET/KB.

7. Tidsramme

Skal gennemføres senest 2 halvårl 2014.

8. Økonomi/ressourcer

0,5 mio. kr. i 2014 samt interne ressourcer.

Bilag: 9.1. faktaark-vaekstplan-for-foedevarer.pdf



NOTAT

Fakta: Vækstplan for fødevarer Indholdsfortegnelse

1. Fødevareerhvervets betydning for dansk økonomi

2. Finansieringsudfordringer og -initiativer

3. Afvikling af landbrugslovens barrierer for at tiltrække ny kapital til erhvervet

4. Nye finansieringsløsninger i Landbrugets Finansierings-Bank

5. Model for Medarbejderinvesteringsselskaber M/S

6. 45 mio. kr. til miljøvenlige staldanlæg

7. Eksportstrategi på fødevareområdet

8. Vækst- og nabotjek af fødevarereguleringen

9. Styrket vejledning af virksomheder om fødevareregulerin-gen

10. Foderoptimering giver mulighed for flere producerede slagtesvin

11. Nye miljøgodkendelser til virksomheder

12. Initiativer i vækstplan for fødevarer

16. december 2013

2/14

1. Fakta: Fødevareerhvervets betydning for dansk økonomi

• Der er ca. 140.000 beskæftigede i 2011 i fødevareerhvervet, dvs. land-

brug, fiskeri og fremstillingsindustri. Det svarer til ca. 9 pct. af den private beskæftigelse i Danmark. En stor andel er beskæftigede i land- og yder-kommuner.

• 86 pct. svarende til 6 ud af 7 af de beskæftigede er enten faglært eller ufaglært, hvilket ligger over landsgennemsnittet på 69 pct. Der er 14 pct. i fødevareerhvervet, som har en videregående uddannelse.

• Danmarks fødevareeksport udgør ca. 148 mia. kr. i 2012 svarende til 24

pct. af den samlede vareeksport. Eksporten er siden 2004 steget med 18 pct. Landbrugsprodukter udgør i 2012 over halvdelen af fødevareekspor-ten, mens den resterende del udgøres af agroindustrielle produkter, fiske-riprodukter og maskiner til agroindustrien.

• Danmark eksporterer fødevarer til 150 forskellige markeder i verden. Det vigtigste marked for dansk fødevareeksport er Europa, som aftager for over 100 mia. kr. svarende til knap 70 pct. af den samlede fødevareek-sport. Eksporten består hovedsageligt af svinekød, fisk og skaldyr samt mejeriprodukter. De største europæiske markeder er Tyskland, Storbritan-nien og Sverige.

• Det næstvigtigste marked er Asien, som aftager for knap 30 mia. kr. sva-rende til 23 pct. af den samlede fødevareeksport. Det asiatiske marked er i stor vækst med en årlig stigning på 10 pct. siden 2008 i faste priser.

• Ud over Asien er de største vækstmarkeder for fødevareeksporten Afrika og Mellemøsten.

16. december 2013

3/14

2. Fakta: Finansieringsudfordringer og -initiativer

• En gennemsnitlig heltidsbedrift har i dag jordbrugsaktiver (jord, bygnin-ger mm.) for ca. 40 mio. kr. Det er mere end 10 gange så meget som i 1990. En fortsat udvikling i retning af større og mere effektive bedrifter forudsætter, at landbruget har adgang til finansiering.

• Til trods for, at landbruget de seneste år har haft en pæn og stigende ind-tjening, har en del landbrug opbygget en så høj gældsbyrde, at det kan være vanskeligt for selv sunde bedrifter at få finansiering.

• Knap én ud af 10 landbrug havde i 2012 en belåningsgrad på over 100 pct. og var dermed teknisk insolvent. Omkring tre ud af 10 landbrug hav-de en belåningsgrad på over 80 pct.

• Landbrugets vanskeligheder med at låne til investeringer og en lav egen-kapital i erhvervet betyder, at der i dele af landbruget ikke bliver gennem-ført de nødvendige investeringer, der skal sikre vækst og jobskabelse.

• Regeringen har taget en række initiativer, senest med Aftaler om Vækst-plan DK, der skal skabe bedre adgang til finansiering for danske virk-somheder.

• De igangsatte finansieringsinitiativer har vist sig ikke at være tilstrække-lige til at løsne op for finansieringssituationen i landbruget. Der er behov for at tage yderligere initiativer, som kan sætte gang i de nødvendige re-konstruktioner, ejerskifter og investeringer i landbruget.

Regeringen vil derfor iværksætte følgende nye initiativer: • Afvikle landbrugslovens barrierer for at tiltrække ny kapital til erhver-

vet. • For at styrke de nødvendige omstruktureringer og ejerskifter i landbru-

get vil der i et samarbejde mellem Landbrugets FinansieringsBank og Vækstfonden blive adgang til mere risikofyldte finansieringsløsninger.

• Landbrugets FinansieringsBank vil udvikle lånegarantier til pengeinsti-tutter, der yder lån til landbruget, og vil tilbyde nye lån med mere attrak-tiv afdragsprofil.

• Landbrugets FinansieringsBank vil i en periode suspendere kravet om kapitalindskud i forbindelse med brug af deres produkter.

• Etablere en 3-årig forsøgsordning, hvor medarbejderne via et selskab kan indskyde lønmidler og investere i vækst og arbejdspladser, og hvor indkomstskatten udskydes til udbetalingen af midler fra selskabet.

• Under Landdistriktsprogrammet yde tilskud på yderligere 45. mio. kr. til investeringer i miljøvenlige staldanlæg

16. december 2013

4/14

3. Fakta: Afvikling af landbrugslovens barrierer for at tiltrække ny kapi-tal til erhvervet • Landbrugsloven indeholder barrierer, som begrænser muligheden for in-

stitutionelle investorer, som fx pensionskasser og investeringsfonde, til at få bestemmende indflydelse over landbrugsejendomme. Dette hæmmer kapitaltilførslen til erhvervet fra eksterne investorer.

• Ifølge landbrugsloven kan et selskab kun erhverve en landbrugsejendom, hvis selskabet har tilknyttet en landmand, der har bestemmende indflydel-se (§ 20 stk. 4). Yderligere indeholder landbrugsloven retten til fortrins-stilling, der er en sikring af mindre landmænds mulighed for at erhverve sig yderligere arealer/ejendomme (§ 29).

• En afvikling af landbrugslovens ejerskabsrestriktioner vil kunne introdu-

cere nye ejerskabsformer og medvirke til at tiltrække nye investorer som eksempelvis pensionskasser og investeringsfonde og dermed imødekom-me nogle af de finansielle udfordringer, der hæmmer udviklingen i er-hvervet. Det handler om at fjerne begrænsninger, som ikke findes i andre erhverv.

• Samtidig vil en revision af landbrugsloven kunne tilføre landbruget værdi-

fuld forretningsmæssig knowhow.

16. december 2013

5/14

4. Fakta: Nye finansieringsløsninger i Landbrugets FinansieringsBank

Der er behov for at styrke produktivitetsudvikling i fødevareerhvervet og landbruget, hvis erhvervene fortsat skal være konkurrencedygtige. Omstillin-gen i retning af større og mere effektive landbrugsbedrifter er et vigtigt ele-ment i at skabe en mere effektiv fødevareproduktion. Det forudsætter imidler-tid, at landbruget har adgang til den nødvendige finansiering. Der er behov for at få sat skub i udviklingen i landbruget, så nødvendige ejer-skifter og rekonstruktioner kan blive gennemført, og dygtige landmænd kan foretage investeringer i udviklingen af deres bedrifter. Det vil styrke vækst og jobskabelse og samtidig sikre, at værdierne i landbruget bevares og udbygges. Der er på den baggrund enighed i ejerkredsen bag LFB om følgende initiati-ver: • For at styrke de nødvendige omstruktureringer og ejerskifter i landbruget

vil LFB indgå i mere risikofyldte finansieringsløsninger sammen med Vækstfonden mod at få andel i en eventuel upside. Finansieringsløsnin-gerne vil kunne anvendes til ejerskifter, restruktureringer samt investerin-ger i relation til ejerskifte eller restrukturering, der er nødvendige for at sikre, at landbrugsbedriften er konkurrencedygtig.

• Yde lånegarantier over for pengeinstitutter, der låner til landbrug. LFB får mulighed for at stille garanti for op til 75 pct. af pengeinstituttets udlån til investeringer eller ejerskifter i et landbrug samt yde en forbedringsga-ranti, der kan dække 50 pct. af mindre, ukomplicerede investeringer. Det begrænser pengeinstitutternes risiko ved at finansiere ejerskifter og inve-steringer.

• Give lån med en mere attraktiv afdragsprofil ved at LFB yder annuitetslån med løbetider på op til 20 år til investeringer og ejerskifter.

• Suspendere kravet om, at pengeinstitutterne skal indskyde kapital i LFB, når de bruger bankens produkter. Der er aktuelt ledig kapital i LFB. Kra-vet om kapitalindskud suspenderes, indtil 75 pct. af kapitalen i banken er disponeret.

De nye initiativer skal bidrage til at løfte finansieringsudfordringerne i land-bruget. Det er imidlertid helt nødvendigt, at pengeinstitutterne konstruktivt medvirker til at få gang i ejerskifter og rekonstruktioner i landbruget, hvis de nye produkter skal blive en succes. Om Landbrugets FinansieringsBank • Banken udspringer af den politiske aftale om Udviklingspakken, som regerin-

gen indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative i marts 2012.

• Finansrådet, Landbrug & Fødevarer og Finansiel Stabilitet A/S etablerede LFB i oktober 2012 som et selvstændigt pengeinstitut med et kapitalgrundlag på 300 mio. kr. Det betyder, at der i første omgang kan udlånes op til ca. 2 mia. kr.

16. december 2013

6/14 • Finanssektoren har indskudt 125 mio. kr., Landbrug og Fødevarer 30 mio. kr.,

og Finansiel Stabilitet 75 mio. kr. Finansiel Stabilitet yder derudover et ansvar-ligt lån på 70 mio. kr. til LFB.

• Finansrådet ejer ca. 54 pct. af aktierne, mens Landbrug & Fødevarer ejer ca. 13 pct. og Finansiel Stabilitet A/S ejer ca. 33 pct.

7/14

5. Fakta: Model for Medarbejderinvesteringsselskaber M/S

Regeringen vil etablere en 3-årig forsøgsordning med medarbejderinvesterings-selskaber (M/S), hvorigennem medarbejdere kan investere lønmidler i vækst og arbejdspladser. Der ansøges om tilladelse til at oprette et M/S i Erhvervsstyrelsen, som fører tilsyn med, at selskaberne lever op til godkendelseskravene, herunder at medar-bejdernes interesser sikres med en kompetent ledelse.

• Alle medarbejdere skal bidrage med en del af deres løn og opnå ejerskab.

• Investeringen skal have en løbetid på minimum tre år.

• Det skal være muligt at få midlerne udbetalt efter en årrække, dog således at udbetalingerne afspejler resultatet af investeringerne.

• Midlerne skal investeres i (eller ydes som lån til) virksomheden, leverandører, aftagere, eller i andre tiltag af betydning for vækst og arbejdspladser.

• I forbindelse med oprettelsen skal der fastlægges vedtægter, der sikrer en varetagelse af medarbejderinvestorernes interesser.

Skatteforholdene udfærdiges på en måde som muliggør indskud af bruttolønmid-ler.

• Der betales ikke indkomstskat, men kun arbejdsmarkedsbidrag, ved indskud af lønmidler i selskabet. Derimod beskattes alle udbetalinger som personlig indkomst

• Det løbende investeringsafkast beskattes i medarbejderinvesteringsselskabet med selskabsskattesatsen og efter de regler, der gælder for aktieselskaber.

• Indskud kan udgøre op til 5-10 pct. af lønindkomsten, og maksimalt 25.000-35.000 kr. årligt for den enkelte medarbejder

En række forhold skal afklares nærmere i det kommende lovforberedende arbej-de, som forudsætning for at kunne etablere en forsøgsordning, således at det sikres, at ordningen anvendes efter hensigten. Forsøgsordningen vil kræve æn-dringer i selskabslovgivningen og skattelovgivningen.

16. december 2013

8/14

16. december 2013

6. Fakta: 45 mio. kr. til miljøvenlige staldanlæg

• I 2013 er der som led i miljøteknologiordningen under Landdistrikts-

programmet gennemført en målrettet indsats for at styrke landbrugets

investeringer i miljøvenlige staldanlæg og miljøteknologi til gavn for

produktiviteten og miljø. I 2013 har Fødevareministeriet således ydet

tilskud på 150 mio. kr. til nye miljøvenlige staldanlæg og 65 mio. kr.

til øvrige investeringer i miljøteknologi i landbruget.

• Tilskud til miljøvenlige staldanlæg giver landmanden incitament til at

tænke miljøet ind i de nødvendige investeringer for at opretholde pro-

duktionen og konkurrenceevnen. Det er godt for både landmanden, dy-

rene og miljøet, men også for beskæftigelsen i de omkringliggende er-

hverv som eksempelvis slagterierne.

• Fødevareministeriet afsætter yderligere 45 mio.kr i 2013 til en miljø-

venlig staldindsats. Hermed kommer den samlede tilskudspulje i 2013

til miljøvenlige staldanlæg op på 195 mio.kr.

• Indsatsen er et godt eksempel på, at miljø og vækst kan gå hånd i

hånd, samtidig med at der også gøres noget godt for dyrevelfærden.

Departementet Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 [email protected]

DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk

Fakta

• Miljøteknologiordningen er med til at fremme miljørigtige investeringer i landbruget og sam-tidig styrke konkurrenceevnen.

• Miljøteknologiordningen trækker landbruget i en grønnere retning ved bl.a. at give tilskud til teknologier der reducere landbrugets udledning af klimagasser og næringsstoffer.

• Ordningen har igennem de sidste fire år givet tilsagn for 900 mio.kr. til investeringer i miljø og klimavenlige teknologier.

• 2013 er første år med en specifik indsats for miljøvenlige staldanlæg med henblik på at få in-vesteret i flere miljøvenlige staldanlæg.

• NaturErhvervstyrelsen har modtaget ansøgninger for ca. 221 mio.kr. til denne indsats, heraf har svinesektorer søgt for ca. 132 mio. kr. Ansøgninger fra svinesektoren vil generelt være højst prioriteret pga. de teknologier som er til rådighed for dem reducerer udledningen eller forbruget billigere end teknologier i andre sektorer.

9/14

7. Fakta: Eksportstrategi på fødevareområdet 16. december 2013

• Dansk fødevareerhverv eksporterer allerede i dag for 148 mia. kr. og har unikke

forudsætninger for at øge eksporten af sunde, sikre og bæredygtige danske kvali-

tetsfødevarer. Regeringen ønsker at styrke potentialet ved at udvikle en eksport-

strategi på fødevareområdet i dialog med erhvervsorganisationer og virksomheder

samt relevante offentlige myndigheder.

• Det er regeringens målsætning at understøtte såvel eksisterende som nye eksport-

potentialer for fødevareerhvervet, herunder at øge fokus på flere konkurrencepa-

rametre, herunder: fødevaresikkerhed, bæredygtighed, ressourceeffektivitet og

sundhed/ernæring, fx ved udforskning af potentialer for grøn omstilling og øget

salg af værdikædeprodukter indenfor hele fødevareklyngens produktsortiment.

• Eksportstrategien skal skabe et længerevarende og strategisk fokus på markeder,

hvor man forventer fødevareerhvervet har stort eksportpotentiale inden for de næ-

ste 10-15 år. En del af strategien omfatter en række pilotprojekter, som skal un-

derstøtte enkelte eller flere af strategiens målsætninger. Pilotprojekterne kan fx

være offentlig-privat samarbejde om udvikling af en eksportfremme-platform for

danske SMV’er der producerer økologiske/ højkvalitetsfødevarer eller klynge-

samarbejder inden for fiskeindustrikæden, der fokuserer på bæredygtig udnyttelse

af eksisterende foder, udstyrs- og dambrugsressourcer.

• Departementet Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 [email protected]


Fakta

• Eksportstrategien udvikles i tæt dialog med fødevareklynges interessenter.

• Eksportstrategien ventes lanceret foråret 2014.

• Danmarks fødevareeksport udgør ca. 148 mia. kr. i 2012 svarende til 24 pct. af den samlede vareek-

sport. Eksporten er siden 2004 steget med 18 pct.

• Danmark eksporterer fødevarer til 150 forskellige markeder i verden. Det vigtigste marked for dansk

fødevareeksport er Europa, som aftager for over 100 mia. kr. svarende til knap 70 pct. af den samlede

fødevareeksport. Dernæst kommer det asiatiske marked er Asien, som aftager for knap 30 mia. kr. sva-

rende til 23 pct. af den samlede fødevareeksport. Det asiatiske marked er i stor vækst med en årlig

stigning på 10 pct. siden 2008 i faste priser.

10/14

16. december 2013 8. Fakta: Vækst- og nabotjek af fødevarereguleringen

• Vækstteam for Fødevarer har peget på at fødevareregulering og –

kontrol for mange virksomheder opleves som ufleksibel og kan være

en barriere for vækst. Særligt for små og mellemstore virksomheder

kan regelmængden opleves som en betydelig byrde, der bremser

iværksætteri og vækstmuligheder.

• Vækstteam for fødevarer har også peget på, at lovgivning og kontrol

ikke må stille virksomheder i Danmark ringere end virksomheder i de

EU-lande, vi normalt sammenligner os med.

• Som opfølgning vækstteamets anbefalinger har regeringen her i efter-

året påbegyndt et vækst- og nabotjek af dansk fødevareregulering og –

kontrol.

• Hvis reguleringen eller kontrollen uden væsentligt formål stiller dan-

ske virksomheder ringere end virksomheder i andre EU-lande, så skal

der ske tilpasninger.

• Vækst- og nabotjekket, der også indgår i regeringens opfølgning på

Produktivitetskommissionens anbefalinger, forventes gennemført in-

den udgangen af marts 2014.

• Relevante tilpasninger i regulering og kontrol vil herefter skulle im-

plementeres.



Fakta

• Vækst- og nabotjekket gennemføres i tæt dialog med fødevareerhvervet. • Opgaven er forankret i Fødevarestyrelsen, som til løsningen af dele af opgaven benytter

konsulentbistand. • Der er nedsat en tværministeriel gruppe, der følger arbejdet (Fødevareministeriet, Fi-

nansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, samt Økonomi- og Indenrigsministeri-et).

11/14

16. december 2013

9. Fakta: Styrket vejledning af virksomheder om fødevarereguleringen

• Vækstteam for Fødevarer har peget på at mængden af regler på fødevareområdet,

særligt for små og mellemstore virksomheder, kan opleves som en betydelig byr-

de, der bremser iværksætteri og vækstmuligheder.

• Vækstteam for Fødevarer har peget på, at Fødevarestyrelsens kontrolpersonale har

unikke kompetencer i forhold til den komplicerede lovgivning på fødevareområ-

det. Vækstteamet ønsker, at denne viden kommer virksomhederne til gavn. Kon-

trolpersonalet skal således i højere grad vejlede særligt små om mellemstore virk-

somheder og iværksættere i stedet for kun at kontrollere.

• Regeringen ønsker, at styrke overførslen af viden fra Fødevarestyrelsen til virk-

somhederne. Det er et centralt tema for det kommende fødevareforlig 3, som skal

forhandles på plads med Folketingets politiske partier i løbet af 1. halvår 2014.

• Regeringen ønsker endvidere, at sætte fokus på en styrket vejledning af de iværk-

sættere, som ønsker at opstarte ny fødevarevirksomhed. Regeringen ligger derfor

op til, at der iværksættes en ”startpakke” der skal hjælpe nye fødevarevirksomhe-

der i gang.

• Startpakken vil bl.a. omfatte kurser, bedre vejledningsmaterialer og mere tid til

rådgivning og vejledning, når den nye virksomhed får sit første kontrolbesøg.



Fakta

• Det nuværende fødevareforlig 2.0 udløber ved udgangen af 2014, hvorfor et nyt fødevareforlig skal for-handles på plads, så det kan træde i kraft i 2015.

• Vækstteam for Fødevarer har peget på, at iværksætteri er afgørende for dynamik og udvikling i den dan-ske fødevareklynge.

• Antallet af iværksættere på fødevareområdet er faldet med ca. 350 om året i perioden 2001-2008 til ca. 250 om året efter krisen. I forhold til den generelle opstartsrate i Danmark ligger fødevareerhvervene re-lativt lavt. Fra 2001 til 2010 er antallet af fuldtidsansatte fødevareiværksættere faldet fra 500 til 150.

• Analyser fra bl.a. Vækstteam for fødevarer viser, at mangel på markedsadgang samt udfordringer med fødevarereguleringen udgør betydelige barrierer for iværksætteri.

12/14

Den 16. december 2013

10. Fakta: Foderoptimering giver mulighed for flere produ-cerede slagtesvin Dansk landbrug har gennem de seneste år forbedret foderoptaget i husdyrpro-duktionen. Det gælder særligt producenterne af slagtesvin. Dette medfører, at der udskilles mindre kvælstof til miljøet pr. produceret slagtesvin. Regeringen vil på den baggrund fremrykke en opdatering af omregningsfaktoren for dyreenheder indenfor alle husdyrproduktioner. Omregningsfaktoren for dyreenheder:

• Anvendes bl.a. til at fastsætte hvor meget husdyrgødning der kan udbringes på bedrifternes arealer.

• Opdateres med flere års mellemrum. Større opdateringer er senest gennemført i 2001/2002 og 2009/2010.

De fremrykkede opdateringer af omregningsfaktorer for dyreenheder vil:

• I særlig grad medføre fordele for producenterne af slagtesvin. Producen-ter af slagtesvin kan øge produktionen med ca. 8 pct. med det samme udbringningsareal, hvis der er godkendelse eller tilladelse fra kommunen til produktionsudvidelsen. Ændringen giver samlet set et potentiale for produktion af op til 1,5 mio. flere slagtesvin årligt med de nuværende udbringningsarealer på bedrifter med slagtesvin.

• Også medføre mindre justeringer for andre former for husdyrprodukti-on.

• Blive gennemført pr. 1. august 2014 på baggrund af de nuværende normtal for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer.

13/14

Den 16. december 2013

11. Fakta: Nye miljøgodkendelser til virksomheder

I dag skal ca. 5.800 danske virksomheder have en miljøgodkendelse, inden de etablerer sig, og inden de udvider eller foretager større ændringer i produktioner. Der udarbejdes årligt ca. 500 nye godkendelser. De største 800 virksomheder skal have en individuel miljøgodkendelse i henhold til EU-krav, men sagsbehandlingen vil kunne lettes for hovedparten af de 5.000 resterende virksomheder. En miljøgodkendelse sætter i dag typisk mål for, hvor meget virksomheder må modtage (såkaldte indvejningsmængder – f.eks. mælk til et mejeri), eller hvor meget en virksomhed må producere (såkaldte produktionslofter – f.eks. ton slag-tesvin fra et slagteri. Som udgangspunkt skal miljøgodkendelser fra 2015 i stedet baseres på maksima-le emissioner (udledning til virksomhedens omgivelser) i stedet for produktions-lofter. Det betyder, at miljøgodkendelserne bliver mere rummelige og fleksible. Eksempelvis vil et mejeri godt kunne udvide produktionen af mælk, så længe de ikke udleder mere spildevand. Virksomhederne får et incitament til at tænke i miljø- og ressourceeffektive tek-nologier – grøn omstilling på virksomhedsniveau. Til gengæld skal virksomhe-derne dokumentere, at de overholder kravene ved at foretage emissionsmålinger. Regeringen vil fremme standardiserede miljøkrav til specifikke brancher, så virk-somheder kan nøjes med at sende en anmeldelse i stedet for en ansøgning om miljøgodkendelse. For at sikre miljøbeskyttelsen tjekker myndighederne, at en virksomhed lever op til kravene på det første tilsynsbesøg efter, at den har fået grønt lys. I første omgang vil der blive udarbejdet branchebekendtgørelser for biogasanlæg og korn- og foderstofvirksomheder, der skal virke fra 2015. Reglerne skal sænke sagsbehandlingstiden med 90 procent. På sigt er det planen, at fire ud af fem miljøgodkendelser skal kunne undværes. Regeringen igangsætter derfor et forberedende arbejde, der skal samtænke miljø-regulering og skabe en effektiv digital sagsbehandling. I dag tager en miljøgod-kendelse i gennemsnit ni måneder og i enkelte tilfælde op til flere år.

14/14

12. Fakta: Initiativer i vækstplan for fødevarer

16. december 2013

Bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion

1. En fælles fødevarefortælling om ressourceeffektivitet og bæredygtighed

2. Større tilgængelighed og bedre anvendelse af bæredygtig biomasse

3. Udvikling af nye forretningsmodeller som begrænser madspild og udnytter overskydende ressourcer

4. Sikre en bæredygtig og effektiv anvendelse af havets ressourcer

5. Skabe bæredygtig udvikling og vækst i akvakultursektoren

6. Mindre vandforbrug og bedre udnyttelse af alternative vandkilder i fødevareerhvervet

7. Fremme danske interesser og sikre et højt ambitionsniveau i internationale foras bæredygtighedsinitiativer

8. Fremme danske interesser i de europæiske miljøkrav til fødevarevirksomheder

Løsningsorienteret regulering og kontrol

9. Styrke udbredelsen af rummelige miljøgodkendelser for fødevarevirksomheder mm. reguleret af fastsatte emissions-

grænser og ikke produktionslofter

10. Fremme anvendelsen af generelle standarder frem for individuelle krav

11. Enklere og hurtigere miljøgodkendelser for fødevarevirksomheder mm. gennem en mere sammentænkt miljøregule-

ring og effektiv, digital sagsbehandling

12. Foderoptimering giver mulighed for flere producerede slagtesvin

13. Væksttjek af væsentlig dansk fødevareregulering og -kontrol

14. Bedre vækstvilkår for erhvervet ved en styrket dialog om lovgivningen på fødevareområdet

15. Mere effektiv og dialogbaseret fødevarekontrol for at fremme innovation og iværksætteri

Talent, dynamik og eksport i fødevareerhvervet

16. Øge rekrutteringsgrundlaget og tiltrække talenter gennem mere attraktive fødevareuddannelser

17. Bedre sammenhæng mellem uddannelser og erhvervslivets kompetencebehov

18. Styrket iværksætteri gennem støtte til udvikling og afsætning af økologiske produkter

19. Støtte op om regional indsats for udvikling af kraftcenter for fødevareerhvervet

20. Flere og bedre fødevarer på markedet

21. Bedre markedsadgang for bæredygtige og lokalt producerede fødevarer

22. Fremme eksporten gennem bedre handelspolitiske rammevilkår

23. Strategisk udnyttelse af fødevareerhvervets internationale markedspotentiale gennem udvikling af en eksportstrategi

Vækstorienteret fødevareforskning og -udvikling

24. Styrket dansk deltagelse i europæisk forsknings- og innovationssamarbejde

25. Målrettet indsats for en stærk dansk deltagelse i det kommende europæiske viden- og innovationsfællesskab Food-

KIC

26. Fortsat stærkt fokus på fødevareforskning, herunder produktions- og procesteknologi

27. Styrket forskning og innovation i virksomhederne gennem revision af rådsstrukturen

28. Styrke innovationsindsatsen gennem samfundspartnerskaber om forskning og innovation på fødevareområdet

29. Mål for øget erhvervssamarbejde i universiteternes udviklingskontrakter

30. Mere innovation og større erhvervsinddragelse i den forskningsbaserede myndighedsbetjening

Styrket adgang til finansiering

31. Afvikling af landbrugslovens barrierer for at tiltrække ny kapital til erhvervet

32. Nye finansieringsløsninger i Landbrugets FinansieringsBank

33 Medarbejderinvesteringsselskaber (M/S) som forsøgsordning

34. Tilskud til investeringer i miljøvenlige staldanlæg

Bilag: 9.2. Fokuseret vækstdagsorden - fødevaremøde 29 jan 2014.pdf



Fokuseret Vækstdagsorden

ved Per Anders Foss

1

KKR

HOVEDSTADEN

KKR

S J Æ L L AN D


KKR

HOVEDSTADEN

KKR

S J Æ L L AN D

FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN

3

KKR

HOVEDSTADEN

KKR

S J Æ L L AN D


Fælles udfordringer ift. at fremme job-skabende vækst og styrke rollen som vækstmotor.

I hård konkurrence med andre internationale regioner som har en større vækst

-1

0

1

2

3

4

5

6

Vækst og beskæftigelse 2010- 2012

BNP vækst pr indbygger (%)

Vækst i beskæftigelse (%)

4

KKR

HOVEDSTADEN

KKR

S J Æ L L AN D


Et fælles arbejdsmarked –på tværs af hele det østlige Danmark

Stor pendling på tværs udfordres af eksisterende infrastruktur og trængselsproblemer

5

KKR

HOVEDSTADEN

KKR

S J Æ L L AN D


Fælles politisk grundlag

• Sammen står vi stærkere i den globale konkurrence. • De forskellige styrker i hele metropolen, skal bruges,

anerkendes og bringes sammen. • Anerkende den indbyrdes afhængighed • Bygge på fælles muligheder – Medicon Valley, nye

sygehuse, velfærdsinnovation • Vi skal være frontløbere i klima-, energi- og

miljøinitiativer • Videreudvikle det historisk stærke nordeuropæiske

trafikknudepunkt • International gennemslagskraft – Copenhagen

6

KKR

HOVEDSTADEN

KKR

S J Æ L L AN D


I 2020 har Fokuseret Vækstdagsorden skabt et internationalt knudepunkt for investeringer og viden, og øget den økonomiske vækst og

beskæftigelse, så regionen er mindst på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa

Vision:

KKR

HOVEDSTADEN

KKR

S J Æ L L AN D


Fintmasket infrastruktur Bedre klima for erhverv, forskning og uddannelse

Øget tiltrækningskraft Større vækst

Øget mobilitet - rundt i storbyen, mellem storby og den øvrige region, samt ud og ind af den samlede region – på veje, baner og i luften

Mere effektfuld erhvervs-service og rådgivning Øget tværgående samarbejde, koordinering og videnudveksling

Iværksættere, virksomheder, arbejdspladser og investeringer Talent, forskere, pendlere, turister

Bedre økonomi/større velfærd, flere arbejdspladser og øget livskvalitet i Danmark og verden

Dagsordenen skaber det toneangivende nordiske knudepunkt

Parterne bag dagsordenen er krumtappen i udvikling af et attraktivt, vidende og innovativt arbejdsmarked Her er jobbaseret vækst blevet en folkesag

Dagsordenen sikrer positionen som forbillede ved at give et betydeligt bidrag til Danmarks og verdens positive forandringer

Den nye dagsorden skaber synergi og handlekraft ved at forene alle kræfter om at skabe vækst under ét fælles internationalt brand

FÆLLES KONKRETE PROJEKTER 2014 Fælles Brand

Fælles Charter på infrastrukturområdet Fælles international besøgstjeneste og modtagerapparat

Fælles Investorportal/Digitalt erhvervskort Nordisk Knudepunkt

Fælles indsats om markant kompetenceløft i turisme- og serviceerhverv Fælles Fødevareindsats

8

KKR

HOVEDSTADEN

KKR

S J Æ L L AN D


Fælles konkrete projekter i 2014:

• Fælles indsats om markant kompetenceløft i turisme- og serviceerhverv

• Nordisk Knudepunkt (Fælles Charter på infrastrukturområdet)

• Fælles Fødevareindsats • Fælles Brand • Fælles international besøgstjeneste og

modtagerapparat • Fælles Investorportal/Digitalt erhvervskort

9

KKR

HOVEDSTADEN

KKR

S J Æ L L AN D


Igangværende samarbejder kan videreudvikles som led i Fokuseret Vækstdagsorden

• Copenhagen Cleantech Cluster

• Copenhagen Connected – Mange private og offentlige parter arbejder sammen om at tiltrække internationale flyruter til regionen (Ruteudvikling)

• Grønt Iværksætterhus – DTU i samarbejde med Væksthusene i begge regioner

• Medicon Valley Alliance (sammen med Skåne)

• STRING (sammen med Skåne, Hamburg og Schleswig-Holstein)

• Samarbejdsaftale med Massachusetts (sammen med Skåne)

• Accelerace virksomhedsprogram v/ Symbion (sammen med de andre regioner)

• Copenhagen Capacity – Hovedstadens investeringsfremmeorganisation, som også har aftale med Region Sjælland

• Øresund Event Center (sammen med Skåne)

• PowerLabDK – Forskning i og test af det intelligente elnet

• Copenhagen Cooking

10

KKR

HOVEDSTADEN

KKR

S J Æ L L AN D


Videre proces

• Region Skåne inddrages i samarbejdet

• Nyt politisk møde ca. 1. marts 2014

• De seks projekter skal færdigudvikles første halvår 2014

• Projekterne skal inddrage aktører fra og have effekt i hele regionen

11

KKR

HOVEDSTADEN

KKR

S J Æ L L AN D


Fælles Fødevareindsats • Udvikle og fastholde erhvervsmæssig og

forskningsmæssig styrke inden for fødevareområdet

• Udnytte fordelene ved international storby efterspørgsel og stort opland med mange producenter

• Spille sammen med national vækstplan for

fødevarer og Danish Food Cluster

12

KKR

HOVEDSTADEN

KKR

S J Æ L L AN D


Fælles Fødevareindsats: Rammen • Forskning og innovation - Food KIC?

• Fødevarer og oplevelser - Vækst gennem virksomhedssamarbejde

• Offentlig-privat samarbejde som drivkraft - Offentlige indkøb af lokale fødevarer mhp.

sundhed og bæredygtighed

Bilag: 10.1. Årlig opfølgning på handicappolitikken for 2013



Side 1 af 5

Handicappolitikken i Lejre Kommune

Årlig opfølgning for 2013

1. Baggrund ......................................................................................................................................................................... 2

2. Politiske sagsfremstillinger ............................................................................................................................................. 2

3. Oversigt over indsatser af relevans for handicappolitikken ........................................................................................... 3

4. Konklusion ...................................................................................................................................................................... 5

Side 2 af 5

1. Baggrund

1.1 Historik

Lejre Kommunes handicappolitik er vedtaget december 2012. Sigtet med Handicappolitikken er, at borgere med han-

dicap har samme rettigheder og muligheder for at bruge deres kompetencer som alle andre borgere i Lejre Kommune.

Politikken skulle indarbejdes i alle de relevante konkrete beslutningssager. Herudover skulle udarbejdes en årlig op-

følgning, hvor der redegøres for initiativer iværksat i forhold til politikkens målsætninger og vision med henblik på

fremadrettet at kunne vurdere politisk, om der skal iværksættes handleplaner.

1.2 Formål

Denne opfølgning beskriver de indsatser og initiativer, der understøtter Handicappolitikkens vision og målsætninger

inden for politikkens indsatsområder. Formålet er at give Kommunalbestyrelsen mulighed for at kunne vurdere, i hvil-

ket omfang kommunens aktiviteter i tilfredsstillende grad understøtter Handicappolitikkens intentioner. Opfølgningen

skal således evaluere:

1. Effekten af, at alle politiske sagsfremstillinger skriftligt har skullet forholde sig til Handicappolitikken.

2. Behovet for udarbejdelse af handleplaner på udvalgte indsatsområder.

1.3 Metode

Opfølgningen baseres på interview med alle centerchefer i december 2013 samt en overordnet gennemgang af sags-

fremstillinger efter implementering af den nye dagsordensskabelon.

2. Politiske sagsfremstillinger

I forlængelse af kravet om, at alle relevante politiske sagsfremstillinger skal forholde sig til Handicappolitikken, fik

dagsordensskabelonen, der anvendes ved udarbejdelse af sager til de politiske udvalg, i juni 2013 tilføjet et obligato-

risk afsnit vedrørende Handicappolitikken. Af en gennemgang af politiske sagsfremstillinger fra juni til december 2013

fremgår det, at der i langt overvejende grad er beskrevet overvejelser i relation til handicappolitikken ved udarbejdel-

se af dagsordenspunkter. Der er ikke foretaget vurdering i forhold til, om disse beskrivelser er fyldestgørende.

2.1 Handicapperspektivet har fået større fokus

I interview med centerchefer peges på, at intentionerne med kravet om at forholde sig til Handicappolitikken, er posi-

tive. Kravet sikrer, at sagsbehandlerne reflekterer over indholdet i Handicappolitikken i relation til den sag, der skal

behandles. Feltet udfyldes efter konkret vurdering af, hvad der er relevant. I nogle sager er der en klar sammenhæng

til Handicappolitikken, mens relevansen i andre sager er mere uklar. Derfor anvendes i en vis udstrækning standardi-

serede fraser. Oplevelsen er dog, at man bliver holdt fast på at inddrage handicapperspektivet, og det opfattes som en

god anledning til at reflektere. Der er således blandt centercheferne udbredt enighed om, at kravet skaber markant

større positiv opmærksomhed om Handicappolitikken.

2.2 Politisk og økonomisk prioritering

Det vurderes, at Handicappolitikken, når det omhandler større projekter, eksempelvis anlægsprojekter, tænkes ind

tidligt i forløbet i den afklarende forberedelse af sagen, så der i højere grad kan vælges handicappolitiske prioriterin-

ger. Imidlertid kræver det ofte ekstra ressourcer til dels forberedelsen af sagen og dels udførsel af opgaven. Eksem-

pelvis hvis der i projekteringen skal være mulighed for prioritering af ledelinjer for blinde ved etablering af en rund-

kørsel. Derfor efterlyses en politisk og økonomisk prioritering, der gør det muligt at tilgodese andre hensyn samtidig

med, at Handicappolitikken kan prioriteres.

Side 3 af 5

Samtidig konstateres det, at prioriteringen af Handicappolitikken optager ressourcer, plads og opmærksomhed fra

andre områder, som ligeledes kan synes relevante. Derfor peges på muligheden for lade kravet gælde for en tidsbe-

grænset periode, indtil organisationen har fået tilstrækkeligt fokus på området.

3. Oversigt over indsatser af relevans for handicappolitikken

Formålet med kortlægningen har været at skitsere aktuelle indsatser af relevans for handicappolitikken og til gavn for

borgere med funktionsnedsættelser. Udover de indsatser, der fremgår af kortlægningen, er der naturligvis mange

allerede indarbejdede arbejdsgange, etablerede handicapvenlige rammer (parkering, ramper mv.) og eksisterende

tilbud til borgere med funktionsnedsættelser. Rækken af relevante indsatser er omfattende, hvorfor indsatserne er

tematiseret i Handicappolitikkens tre områder: Et aktivt liv for alle, læring i tilgængelige og inkluderende rammer samt

tilgængelighed til offentlig service.

3.1 Et aktivt liv for alle

Indsats Beskrivelse Center Status Tid

Arb

ejd

sma

rke

d o

g u

dd

an

ne

lse

Tidlig indsats sygedag-penge

To projekter med fokus på tidlig indsats til sygedagpenge-modtagere med henblik på arbejdspladsfastholdelse.

JC I drift 2013+

På forkant (stresshåndte-ring)

Tidlig indsats målrettet stressramte borgere med fokus på stresshåndtering.

JC I drift 2013+

Udvikling af samarbejde mellem CVO/JC

Udvidet samarbejde mellem CVO og JC vedr. arbejdsred-skaber og hjælpemidler. Formål: Øget tværfaglighed i sags-behandling.

JC I drift 2013+

Reform af kontanthjælp og førtidspension

Etablering af en koordineret tværfaglig indsats for borgere med komplekse problemstillinger. Herunder udvikling af tilbud til målgruppen.

JC I gang 2013+

Fokus på ikke-uddannelsesparate

Inkludering af nye målgrupper af unge i ordinær uddannel-se.

JC I drift 2013+

Ung og uddannelse For-revalideringsprojekt JC I drift 2013+

Job og kompetence Særlig aktiveringsindsats med coaching og social mentor. JC I drift 2013+

Virksomhedscentre Indgåelse af partnerskabsaftaler med virksomheder for at tilvejebringe tilbud om særskilte mentorer.

JC I drift 2013+

Sociale klausuler Udarbejdelse af retningslinjer for anvendelse af sociale klausuler ved udbud.

KS I drift 2013


Fy

sisk

til

gæ

ng

eli

gh

ed

Tjekliste ved byggesags-behandling

Anvender tjekliste vedr. etablering af niveaufri adgang, handicapegnet wc-rum og elevator.

CBM I drift 2013+

Cykelsti Cykelstiprojekt, Gevninge og Gl. Lejre CVT I gang 2013

Hvalsø station Nemmere adgang til elevatorer på Hvalsø Station og bedre adgang ved krydsning af banen.

CVT I drift 2013

Evaluering af telebus og flekstur-kørsel

Evaluering af telebus og flekstur-kørsel med fokus på opti-mering af service til borgerne

CVT I gang 2013-2014

Busstoppesteder Opgradering busstoppesteder på to udvalgte ruter (læ-skærm, belysning, bænk og plads til kørestol).

CVT Planlæg-ges

2014

Cykelsti Cykelsti mellem Nørre Hyllinge og Kirke Hyllinge CVT Planlæg-

ges 2014

Tilgængelighed ved byg-geprojekter

Der er indført krav om tilgængelighedsgranskning ved byg-geprojekter.

CE I drift 2013+

Side 4 af 5

Mærkeordning - God Adgang

Samarbejde med mærkeordningen God Adgang vedr. til-gængelighedsmærkning af kommunens ejendomme.

CE I gang 2013+

Tilgængelighedspulje Niveau-fri adgang og skiltning i udvalgte kommunale byg-ninger.

CE I drift 2013-2014

Su

nd

he

d o

g o

mso

rg

Smerteskolen Smerteskolen er et ergoterapeutisk tilbud, der henvender sig til personer med diagnosen fibromyalgi

CVO I gang 2013-2014

Op på hesten igen Et gratis kursus til borgere, ung som gammel, med en kro-nisk eller alvorlig sygdom og deres pårørende

CVO I gang 2013- 2014

Seniorfitness

Samarbejde med DGI, med det formål at sikre, at borgere der fortsat kunne have gavn af træning efter et endt genop-træningsforløb, kan fortsætte og vedligeholde deres træ-ning i kendte og trygge rammer.

CVO I gang 2013+

Hverdagsrehabilitering

Formålet er at gøre borgere visiteret til hjemmepleje mere selvhjulpne og aktive. Ved visitering til hverdagsrehabilite-ring vil en borger undergå et 12 ugers forløb, hvor hjemme-plejen har mere tid til at træne med udgangspunkt i borge-rens egne mål og ønsker.

CVO I gang 2012+

Vo

kse

n-

ha

nd

ica

p

Skæve boliger ved Sol-vang

Opstilling af skurevogne/pavilloner ved botilbuddet Solvang for at skabe et relevant tilbud til de ”skæve” borgere med behov for støtte, og som ikke kan finde sig tilrette inden for rammerne af eksisterende tilbud.

CSF Planlæg-ges

2014

3.2 Læring i tilgængelige og inkluderende rammer


Læri

ng

i t

ilg

æn

ge

lig

e o

g i

nk

lud

ere

nd

e r

am

me

r

Etablering af nyt børne-hus i Hvalsø

Fokus på etablering af handicapvenlige rammer i forbindel-se med nyt Børnehus i Hvalsø.

CD I gang 2013 - 2014

Kompetenceudvikling Uddannelse af ledelsesteam ledelse i sammenhæng med inklusionsprojekt

CD Gennem-ført

2013

Samarbejde mellem Musikskolen og PPR.

Øget inkludering af elever med diagnoser som ADHD og let autisme i den almene undervisning. Målgruppen er børn og unge med lettere funktionsnedsættelser, da medarbejder-nes kompetencer vurderes at ligge i forebyggelse og inklu-sion af denne målgruppe.

CKF Under planlæg-ning

2014

Decentral styring af ressourcer til specialun-dervisning

Ressourcerne til specialundervisning på skoler mv. admini-streres tæt på eleven og tildeles mere fleksibelt med ud-gangspunkt i det enkelte barns behov i den givne periode. Det muliggør en bedre indsats til barnet.

CS I drift 2013+

Kompetenceudvikling 18 timers kursus for alle medarbejdere i inklusion og sy-stemisk tænkning.

CS Planlæg-ges

2014

Ny organisering Specialskolen er organisatorisk koblet sammen med almen-skolen, hvilket skaber mulighed for bedre koordinering og sammenhæng mellem specialskole og almenskolen.

CS I drift 2013+

Opbygning af ressource-centre på skolerne

Øget samarbejde mellem lærere og PPR ved etablering af ressourcecentre på skolerne.

CS Planlæg-ges

2014

Side 5 af 5

3.3 Tilgængelighed til offentlig service

Indsats

Beskrivelse Cen-ter

Status Tid

Be

dre

bo

rge

rse

rvic

e

Ny hjemmeside Udvikling af ny hjemmeside, der opfylder standarder for tilgængelighed. Dialog med Handicaprådet om videreudvik-ling og test af brugervenlighed.

KCS I drift 2013+

Digitale ambassadører

Uddannelse af digitale ambassadører, der har fået til opga-ve at hjælpe borgerne i gang med at bruge de digitale selv-betjeningsløsninger. Sammen med en gruppe frivillige på aktivitetscentrene, gøres en stor indsats for at hjælpe bor-gerne i gang med at bruge de digitale løsninger.

SCH I gang 2012 - 2015

DUKA-pc i Borgerservice Opstilling af DUKA-pc i Borgerservice, der gør det nemmere for borgeren at tilgå selvbetjeningsløsninger.

SCH I drift 2013

God forvaltning i Borger-service

Projekt med klare forretningsgange og forvaltningsfagligt kompetenceløft med henblik på afgørelser, der er nemmere at forstå, færre overskridelser af sagsbehandlingsfrister og klagesager.

SCH Gennem-ført

2013

Bedre telefonbetjening

Understøtte nemmere adgang til offentlig service og im-plementering af telefonpolitik. Har løftet telefonbetjenin-gen i Lejre Kommune fra serviceindex 64 i 2012 til service-index 88 i 2014 på en skala fra 0-100 målt af eksterne kon-sulenter.

SCH Gennem-ført

2013+

Voksenudrednings-metoden

Voksenudredningsmetoden er en socialfaglig metode udvik-let til sagsbehandlingen på handicap- og udsatte voksenom-rådet, der skabe grundlaget for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. For at opnå dette har metoden både fokus på at understøtte en systematisk udredning af borgerens behov og på at tilrette-lægge en lovmedholdelig og effektiv sagsbehandlingspro-ces.

CSF I gang 2014

Integrated Children´s System (ICS)

ICS er en socialfaglig metode udviklet til sagsbehandling vedr. udsatte børn og unge. Metoden hjælper sagsbehand-lere med at komme rundt om de faktorer, som påvirker og har betydning for barnets situation. ICS understøtter inten-tionerne i Barnets Reform.

CSF I gang 2014

Konklusion

På baggrund af opfølgningen vurderes det, at

• Handicappolitikken løbende bliver inddraget i beslutningsprocesser vedr. kommunens opgaveløsning.

• Der er bredt i administrationen et godt kendskab til Handicappolitikken, og politikken anses for aktuel og re-

levant for opgaveløsningen.

• I takt med at Handicappolitikken i stigende grad forankres i kommunens opgaveløsning, bør det overvejes at

lade kravet, om at alle politiske sagsfremstillinger skriftligt skal forholde sig til Handicappolitikken, gælde for

en tidsbegrænset periode.

• Der er i Lejre Kommune iværksat en omfattende række aktiviteter, som bidrager til at understøtte Handicap-

politikkens vision og målsætninger.

• Enkelte af Handicappolitikkens målsætninger er ikke dækket af de nuværende aktiviteter. Det gælder handi-

capidræt og tilgængelighed til naturen.

Documents

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 7. april 2014 · 2016-06-21 · Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme 07-04-2014 Side 4 3. ET - Temadrøftelse vedr. international