Referat Arbejdsmarkedsudvalget 2018-2021 · Alkohol: For 8. klasseelever i Frederikshavn Kommune er der sammenlignet med regionsniveauet lidt færre, som drikker alkohol 2 gange eller

Referat Arbejdsmarkedsudvalget 2018-2021

Ordinært møde

Mødetidspunkt: 02-05-2018 14:30

Mødeafholdelse: Lokale 0.27

NB.

Medlemmer: John Karlsson (A)Erik Kyed Trolle (A)June Menne (A)Kenneth Bergen (A)Bjarke Dyhr Lynnerup (A)Helle Madsen (V)Ida Skov (Ø)

Fraværende: Bjarke Dyhr Lynnerup (A)Ida Skov (Ø)

Stedfortrædere:

Arbejdsmarkedsudvalget 2018-2021 - 02-05-2018 14:30 Side 2 af 20

Indholdsfortegnelse

Arbejdsmarkedsudvalget 2018-2021

02-05-2018 14:30

1 (Åben) Resultat af Sundhedsprofil 2017 for Frederikshavn Kommune...................................................... 3

2 (Åben) Status på projekt Lær at tackle ...................................................................................................... 10

3 (Åben) Midtvejsstatus på projekt Særlig tilrettelagt virksomhedsforløb i Frederikshavn ................................................................................................................................................ 12

4 (Åben) Projekt "Flere skal med"................................................................................................................. 16

5 (Åben) Opfølgning på jobmessen den 14. marts 2018 .............................................................................. 18

6 (Åben) Maj 2018 - Orientering fra Arbejdsmarkedsudvalgets område ..................................................... 20


1 (Åben) Resultat af Sundhedsprofil 2017 for Frederikshavn KommuneSags ID: EMN-2018-00712

Sagsbehandler: Gitte Vogdrup Olesen

Ansvarligt center: Sundhed og Pleje

BeslutningskompetenceSOU/SUU/AMU

SagsfremstillingOm undersøgelsen ”Hvordan har du det”

Det er tredje gang, at landets regioner, kommuner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut

for Folkesundhed gennemfører undersøgelsen, og ca. 300.000 danskere over 16 år har

modtaget et spørgeskema. Undersøgelsen gør det muligt at se udviklingen i danskernes

sundhed fra 2010 til 2017.

Samlet set har 37.600 nordjyske borgere haft mulighed for at svare på, hvordan de har

det. I alt 5.000 borgere i Frederikshavn kommune har modtaget spørgeskemaet. Af dem

har 2.980 bidraget med besvarelser.

For første gang omfatter undersøgelsen også børn og unge. I Nordjylland er 37.300 børn,

unge og forældre blevet spurgt. De endelige resultater på børne- og ungeområdet

kommer først til efteråret 2018.

Sundhedsudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres her om

resultater for Frederikshavn Kommune.

Eksempler på de mest iøjnefaldende sundhedstendenser blandt borgere i

Frederikshavn

Selvvurderet helbred:

I Frederikshavn Kommune er andelen med et godt selvvurderet helbred (40,1%) højere

end i regionen generelt (37,5%)

Rygning:Andelen af storrygere er faldet og andelen af borgere, der aldrig har røget, er lavere i Frederikshavn Kommune end i Regionen.


Alkohol:Der er sket et fald i andelen af borgere med et højrisikoforbrug af alkohol og i andelen med et middelrisikoforbrug

Motion og bevægelse:Der er sket en stigning i andelen af borgere, der er fysisk inaktive. Men der er flere borgere i Frederikshavn Kommune, der dyrker lettere motion end i regionen generelt.

Kost:Ca. en femtedel har et usundt kostmønster, hvilket er en stigning i forhold til tidligere undersøgelser.


Overvægt:Andelen af overvægtige borgere er steget.

Mental Sundhed:Der er flere borgere i Frederikshavn Kommune, der føler de har et dårligt mentalt helbred (særligt unge kvinder fra 16 – 24)

Ensomhed:Flere unge føler sig ufrivilligt ensomme, hvorimod ældre 65+ ligger lavere end øvrige aldersgrupper.


Stress:Flere kvinder end mænd oplever et højt stressniveau og særligt de unge kvinder i alderen 16 – 24 år.

Hyppigst forekommende sygdomme i Frederikshavn:

Samme tendens gør sig gældende i hele Region Nordjylland.

Samlet resultat af undersøgelsen for voksen profilen (16 år og opefter).

Undersøgelsen viser, at Frederikshavn Kommune er på rette vej mod bedre sundhed på

nogle områder. For eksempel er Alkoholforbruget faldet i forhold til 2013, og antallet af

storrygere er fortsat faldende. I Frederikshavn Kommune er der flere borgere, som

vurderer deres eget helbred som værende godt, end i regionen som helhed.


Men der er plads til forbedringer. Samtidig med, at det går fremad med sundheden på

nogle områder, viser sundhedsprofilen, at det går den forkerte vej på andre områder.

Der er fx behov for særlig opmærksomhed på sund kost og daglig motion. Antallet af

borgere med svær overvægt er fortsat stigende i Frederikshavn Kommune og på

landsplan.

Sundhedsprofilen viser en stigning i antallet af borgere med mentale lidelser og kroniske

sygdomme. Aldersgruppen 16 – 24 (især kvinder) kræver en vis opmærksomhed, en

tendens, der giver anledning til at se nærmere på, hvad kommunen kan gøre for at vende

udviklingen.

Læs mere om undersøgelsen på Region Nordjyllands hjemmeside

www.rn.dk/sundhedsprofil

Børne- og ungesundhedsprofilen

Da det er første gang, der udarbejdes en børne- og ungesundhedsprofil, vil det ikke være

muligt at sammenligne med forrige års resultater. Den nedenstående sammenligning vil

derfor være baseret på en sammenligning mellem Frederikshavn Kommune og et

regionalt gennemsnit. Da denne børne- og ungesundhedsprofil kan ses som et

pilotprojekt, giver det anledning til fremtidige justeringer og opmærksomhedspunkter.

F.eks. bør der sikres en højere svarprocent i fremtidige børne- og ungesundhedsprofiler.

De foreløbige opgørelser for Frederikshavn Kommune viser, at størstedelen af børn og

unge har det godt. De områder, som ligger over regionsgennemsnittet, vedrører rygning

og indtag af energidrikke. Sammenlignes resultaterne med tendenser på voksenområdet,

kalder det på opmærksomhed i forhold til den psykiske sundhed og trivsel.

I det nedenstående præsenteres nogen af de mest markante tendenser for børne- og

ungesundhedsprofilen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at resultaterne er

forløbelige, og at undersøgelsen ikke forventes at fremstå i dens endelige form før

efteråret 2018, hvor de sidste analyser og behandlinger af tallene foreligger. Når den

endelige børne- og ungesundhedsprofil foreligger, præsenteres den for

Sundhedsudvalget.

Foreløbige resultat af undersøgelsen for børn og unge

Trivsel:

Langt størstedelen svarer, at de trives derhjemme og i deres institution. Tallene ligner

regionsniveauet. Samtidigt svarer de fleste, at de ikke bliver mobbet, hvilket også ligner

regionsniveauet. Oplevelsen af at føle sig isoleret og ensomhed ligger dog lidt højere end

regionsniveauet, hvor særligt pigerne har oplevelser med ensomhed og isolering.

Søvn:

Andelen af børn og unge, som sover mindre end, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler som

minimum at sove, ligner regionsniveauet, dog er der lidt flere børn og unge i

http://www.rn.dk/sundhedsprofil


Frederikshavn Kommune, som bruger en skærm (ex. Tablet) inden sengetid end på

regionsniveau.

Rygning:

Tallene for rygning hos 8.klasseelever ligger over regionsniveauet.

Livsstilsvaner:

Børn og unge i Frederikshavn Kommune spiser i samme grad som på regionalt niveau

frugt og grøntsager hver dag. Frederikshavn Kommune ligger dog over regionsniveauet

ved indtag af søde drikke og energidrikke.

Alkohol:

For 8. klasseelever i Frederikshavn Kommune er der sammenlignet med regionsniveauet

lidt færre, som drikker alkohol 2 gange eller oftere om måneden. Frederikshavn

Kommune ligner regionsniveauet ved, hvor mange, som har fået lov til at drikke alkohol af

deres forældre.

Krop og bevægelse:

Flertallet af børn og unge i Frederikshavn Kommune bevæger sig hver dag eller næsten

hver dag, så de bliver forpustede og svedige. Andelen falder dog med alderen. Tallene

for Frederikshavn Kommune ligner regionsniveauet.

Livsstilsvaner:

Stort set alle børn og unge vasker hænder efter toiletbesøg, de unge slækker dog lidt

med at vaske hænder inden madlavning og før de spiser.

Sygdom og Helbred:

Forbrug af smertestillende medicin er højere blandt piger. Der er også flere piger, som

føler sig i dårligt humør sammenlignet med drengene. Tallene herfor ligner

regionsniveauet.

Sendes efterfølgende til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.


Indstilling

Social- og sundheds og kulturdirektøren indstiller at

1. Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning

2. Socialudvalget tager orienteringen tages til efterretning

Børn-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller at

3. Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tidligere beslutninger:Udvalg: Socialudvalget 2018-2021 Dato: 04-04-2018Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende: Irene Hjortshøj og Bent H. Pedersen

Udvalg: Sundhedsudvalget 2018-2021 Dato: 05-04-2018Orienteringen taget til efterretning.Sundhedsudvalget tager initiativ til et politisk samarbejde med det formål at sætte fokus på trivsel i livet.

Udvalget har til målsætning at iværksætte indsatser, der kan bringe Frederikshavn Kommune under regionsgennemsnittet i forhold til en kommende sundhedsprofilundersøgelse.

Fraværende: Irene Hjortshøj

Beslutninger:Taget til efterretning

Fraværende: Ida Skov (Ø) og Bjarke Dyhr Lynnerup (A)

Bilag


2 (Åben) Status på projekt Lær at tackleSags ID: EMN-2017-01081

Sagsbehandler: Maiken Pilgaard Krüger

Ansvarligt center: Arbejdsmarked

BeslutningskompetenceAMU

SagsfremstillingFrederikshavn Kommune deltager i 2017-2019 i et nationalt projekt, hvor kurset ”Lær at

tackle” (depression og angst) skal testes. Ungeenheden, Center for Arbejdsmarked er

initiativtagere til projektdeltagelsen, da de ser et stort behov for at hjælpe unge 15 – 25

årige med angst og depression. Projektet er allerede så stor en succes i Frederikshavn,

at der i øjeblikket er venteliste på kurserne, hvor der kan være op til 14 deltagere.

I Center for Arbejdsmarked er indsatsen forankret i Ungeenheden og følgende tiltag er

iværksat og implementeret:

- Udpeget en koordinator for indsatsen

- Uddannet instruktør og koordinator

- Etableret samarbejde med en sundhedskoordinator

- Afholde kurser i LÆR AT TACKLE angst og depression for unge

- Etablering af netværksgrupper for kursisterne efter endt kursus

Det er endnu ikke lykkedes at imødekomme kravet om at rekruttere 3 frivillige

instruktører. Instruktørerne skal være gode selvhjælpere og have personlige erfaring med

angst og/eller depression. Mindst en af instruktørerne skal være mellem 20 og 30 år.

Koordinatoren i Ungeenheden arbejder fortsat på at rekruttere frivillige instruktører.

Tilbagemeldingerne fra kursisterne i Ungeenheden er, at de har været glade for at

deltage på kurset og at de efter kurset er de blevet bedre til at forholde sig til deres

situation og håndtere deres symptomer. På kurset i 2017 var alle de unge kursister på

offentlig forsørgelse. De unge fortalte, at de efter kurset havde mere mod på at komme

videre i livet og bruge de redskaber, som de har/havde med sig fra selvhjælpskurset,

herunder øget motivation til job og uddannelse.

Pilotafprøvning

Den nationale indsats startede med en pilotafprøvning, hvor 10 kommuner, herunder

Frederikshavn Kommune, Ungeenheden deltog. Her var der især fokus på organisering

af indsatsen og rekruttering af unge. Statens Institut for Folkesundhed har gennemført en

evaluering af pilotafprøvningen.

Evalueringen af pilotprojektet viste blandt andet at:

60 % er blevet bedre til at håndtere deres symptomer

72 % er blevet bedre til at nå de mål, de sætter sig

85 % oplever kurset som relevant eller meget relevant for deres situation


83 % er tilfredse eller meget tilfredse med kurset

Blandt de unge, der deltog i undersøgelsen, var 35 % under uddannelse, 4 % i arbejde

og 54 % uden for uddannelse og arbejde. Alle havde symptomer på angst og depression.

28 % oplevede desuden symptomer på stress.

National effektevaluering

Frederikshavn Kommune deltager nu i den videre udvikling af projektet sammen med 38

kommuner og dermed i udviklingen af Komiteens ungeindsats målrettet 15-25-årige.

I 2018-2019 gennemføres en effektevaluering af ungeindsatsen på baggrund er de

deltagende kommuners erfaringer. Evalueringen skal undersøge ”Lær at tackle” kursets

effekt på de unges symptomer og mestring samt effekt på tilknytning til uddannelse og

job. Evalueringen gennemføres af Statens Institut for Folkesundhed.

IndstillingBørne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektør indstiller, at udvalgene tager orienteringen om

status på projekt ”LÆR AT TACKLE” til efterretning.

Beslutninger:Taget til efterretning.

Fraværende: Ida Skov(Ø) og Bjarke Dyhr Lynnerup (A)

Bilag


3 (Åben) Midtvejsstatus på projekt Særlig tilrettelagt virksomhedsforløb i FrederikshavnSags ID: EMN-2016-02972

Sagsbehandler: Maiken Pilgaard Krüger



SagsfremstillingPå baggrund af Arbejdsmarkedsudvalgets ønske præsenteres hermed

midtvejsevalueringen af projekt ”Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb i Frederikshavn”.

Særligt Tilrettelagt Virksomhedsforløb (STV) er et implementeringsprojekt i 27 kommuner.

STV har til formål at øge andelen af udsatte borgere, som deltager i en virksomhedsrettet

indsats eller opnår ordinære løntimer. Projektet bygger på eksisterende viden og

erfaringer omkring den positive effekt af den virksomhedsrettede indsats for udsatte

grupper:

Jobcentret: At jobcentermedarbejderne forbedrer deres kompetencer og øger

deres motivation i forhold til at anvende den virksomhedsrettede indsats mod

ordinært job til udsatte borgere

Virksomhedssamarbejdet: At der skabes et større og mere varieret udbud af

virksomhedspladser

Borgersamarbejdet: At den virksomhedsrettede indsats giver mening og retning

for borgeren.

Projektets minimums succeskriterier er:

at der sker en 20 % forøgelse i andelen af aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, der deltager i en

virksomhedsrettet indsats eller har opnået ordinære timer

at der sker en 20 % forøgelse i andelen af personer i ressourceforløb, der

deltager i en virksomhedsrettet indsats eller har opnået ordinære timer

at kommunens bruttomålgruppe bidrager efter afsluttet projektperiode med flere

løntimer på arbejdsmarkedet i forhold til en sammenlignelig kommunes

bruttomålgruppe.

Projektet løber fra november 2016 til ultimo 2018. Da projektet er et

implementeringsprojekt, er formålet desuden, at den virksomhedsrettede indsats for

udsatte borgere videreføres efter projektets afslutning.

Midtvejsevalueringen samler op på, hvorvidt STV indsatsen implementeres som

foreskrevet, hvor stor implementeringsgraden er, og hvordan og i hvilket omfang

projektets implementeringsgreb anvendes. Midtvejsevalueringen giver ligeledes

anbefalinger til fortsat implementering og forankring af STV-indsatsen i projekterne.

Samlet set er deltagerkommunerne endnu ikke på vej til at nå de opstillede

succeskriterier Der er ikke flere (samlet set) i virksomhedspraktik – efter 10 mdr. Der ses


ikke (samlet set) en øget anvendelse af ordinære timer – der ses en øget afgang til

ordinær beskæftigelse, men ikke større end i alle andre jobcentre. Der ses en stor

variation på tværs af jobcentrene.

Samlet set er deltagerkommunerne godt på vej til at implementere indsatsmodellen. Der

er en positiv udvikling i fidelitet på alle minimumskrav samlet set, og de fleste kommuner

rykker sig også positivt ift. deres eget afsæt ved projektstart.

Målopfølgning Frederikshavn

STV projektet indeholder nedenstående milepæle. Ved måling af 1. milepæl juni 2017 og

2. milepæl december 2017 var Frederikshavn over målsætningen om flere borgere i

virksomhedsrettede forløb og ordinære timer på begge målgrupper. Den primære årsag til

den gode effekt er det målrettede arbejde med den virksomhedsrettede indsats, hvor en

samlet referenceramme for de virksomhedsrettede tiltag har øget effekten.

Kontant-

hjælp

Samlet succesmåling

for virksomhedsrettede

forløb og ordinære

timer

Målgrup-

pens

størrelse

Milepæle Antal borgere, der

skal ud i

virksomhedsrettede

forløb for at nå

milepæle

Antal borgere, der

ER i virksomheds-

rettede forløb og

ordinære timer

Juni 2017 446 15 % 67 78

December

2018

425 20 % 85 97

Ultimo

2018

32 %

Res-

source

forløb

Samlet succesmåling

for virksomhedsrettede

forløb og ordinære

timer

Målgrup-

pens

størrelse

Milepæle Antal borgere, der

skal ud i

virksomhedsrettede

forløb for at nå

milepæle

Antal borgere, der

ER i virksomheds-

rettede forløb og

ordinære timer

Juni 2017 244 15 % 43 45

December

2018

262 20 % 52 65

Ultimo

2018

32 %


Aktuelle tiltag

Der er en virksomhedskonsulent med på møder i rehabiliteringsteamet, hvor sagen kan

ende med et ressourceforløb. Dette for at få den virksomhedsrettede indsats

implementeret så hurtigt i forløbet som muligt. Virksomhedskonsulenten har i god tid

inden rehabiliteringsmødet haft et møde med borgeren, hvor der er udfærdiget en ABC

jobstrategi og i nogle tilfælde allerede taget kontakt til en virksomhed. I praksis betyder

det, at såfremt sagen reelt ender med et ressourceforløb, er den virksomhedsrettede

indsats i gang fra starten af ressourceforløbet og ikke som tidligere ”på sigt”.

Virksomhedskonsulenterne har intensiveret arbejdet med at progressionsmåle borgernes

effektivitet og lønsomhed i forhold til at søge lønsomme praktiktimer omsat til ordinære

timer – jo højere lønsomhed jo tættere på ordinære timer. Det er et godt og

velfungerende værktøj til at synliggøre lønsomheden over for såvel borgere som

virksomheder.

I maj starter en jobcafé ”Vejen til job” – i første omgang for de aktivitetsparate. Caféen

afholdes en gang hver 14. dag i 2 timer i Ejendomscenteret på Værkergrunden. Formålet

med caféen er at synliggøre og dele jobåbninger, udfærdige/opdatere cv’er, lave

jobansøgninger, udveksle praktikerfaringer og give inspiration til jobsøgning. Der kommer

besøg fra tidligere borgere for hvem det er lykkedes, at komme i ordinært job eller

uddannelse efter en virksomhedsrettet indsats ligesom der også påtænkes besøg fra

virksomheder. Jobcaféen oprettes i samarbejde med projektet ”Flere skal med”. Herved

er der flere kompetencer og ressourcer til rådighed.

I projektet er der medio april udarbejdet en separat folder specifikt til at informere om job

på få timer for at skabe ekstra fokus på området. Alle virksomhedskonsulenter i Center

for Arbejdsmarked har folderen til rådighed det vil sige ikke kun de

virksomhedskonsulenter, der arbejder med STV, således budskabet til virksomhederne

om, at det er muligt at ansætte medarbejdere i også få timer ugentligt når bredt ud.

STV virksomheds- og jobkonsulenterne skal i maj måned igennem et supervisionsforløb

med konsulentfirmaet Marselisborg for at understøtte det arbejdsmarkedsrettede fokus i

henholdsvis jobkonsulenternes samtaler med borgerne og virksomhedskonsulenternes

besøg på virksomhederne i forhold til rekruttering, herunder at tale substitution med

virksomhederne.


IndstillingBørne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at midtvejsstatus vedrørene projekt

”Særlig tilrettelagt virksomhedsforløb i Frederikshavn” tages til efterretning.



Bilag

1. Midtvejsevaluering - kort fortalt (DokID: 2259580 - EMN-2016-02972)

2. Småjob folder (DokID: 2266329 - EMN-2016-02972)


4 (Åben) Projekt "Flere skal med"Sags ID: EMN-2018-00533

Sagsbehandler: Søren Ulff Larsen



SagsfremstillingEfter ønske fra det tidligere Arbejdsmarkedsudvalg om opfølgning på det

landsdækkende projekt ”Flere skal med”, er der lavet en midtvejsstatus. Projektet

løber i perioden 2017-2019 og formålet er først og fremmest at hjælpe de borgere, hvor

langvarig sygdom er en forhindring for arbejde. Målgruppen er aktivitetsparate modtagere

af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, som har været mindst 5 år i

kontanthjælpssystemet (udsøgt pr. december 2016). Målgruppen blev opgjort til 139

borgere i Frederikshavn. Inden projektstart i august 2017 var 25 af borgerne i målgruppen

allerede viderevisiteret eller startet i job. Målgruppen var således 114 aktive borgersager

da projektet startede – 99 borgere over 30 år og 15 borgere under 30 år.

Indsatsen

I indsatsmodellen skal det afklares om borgerene:

Gruppe 1) Skal visiteres til selve projektindsatsen: Dvs. tilknyttes en personlig

jobformidler og matches med et job evt. med supplerende understøttende

indsatser.

Gruppe 2) Er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Gruppe 3) Er ude af stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats pga.

meget alvorlige sociale eller helbredsmæssige udfordringer. Det kan fx være

borgere, der er ukontaktbare fx pga. massivt ubehandlet misbrug eller ubehandlet

psykisk lidelse.

Resultater pr. 28/02 2018

Alle de 139 borgere i bruttomålgruppen er visiteret til en af de tre grupper

44 % er visiteret til projektet (landsdækkende = 54 %)

o 100% af borgerne i projektet har fået tildelt en jobformidler. Landsplan =

77%

o 38% af borgerne har ordinære timer (under 30 timer) eller er i

virksomhedsrettet aktivitet. Landsplan = 23%

50 % er i målgruppen for fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension

(landsdækkende = 33 %)


6 % er ude af stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats

(landsdækkende = 11%)

Frederikshavn adskiller sig ved at have en større andel af borgere for hvem det vurderes

at de skal have sagen vurderet af rehabiliteringsteamet med henblik på en tværfaglig

indsats i ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Dette er primært begrundet i vores

visitation, hvor vi allerede ved tilmelding gør en stor indsats for at understøtte borgerne i

at være jobparate, og en stor del af de der visiteres ”aktivitetsparate” har således behov

for tværfaglige indsatser eller afklaring hen imod fleksjob eller førtidspension. Det betyder

også, at de der visiteres til ”aktivitetsparat” har en længere vej tilbage arbejdsmarkedet

(Gruppe 1) eller har behov for en anden indsats (Gruppe 2)

I Frederikshavn var ”kun” 63% visiteret aktivitetsparat ved projektstart i august 2017,

mens det gennemsnitlige antal på landsplan var 71,5%. Der er således ikke mange

borgere der er nemme i forhold til at understøtte i at komme ud på det ordinære

arbejdsmarked, og derfor er 50% af borgerne med mere en 5 års ydelse bag sig vurderet

til at skulle have en anden indsats (Gruppe 2).

Fremadrettet vil der forsat være fokus på at hjælpe de ledige i retningen af ordinære timer

gennem virksomhedsrettet aktiviteter og redskaber fra STV projektet.

IndstillingBørne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget

tager orienteringen om projekt ”Flere skal med” til efterretning.



Bilag

1. Flere skal med_ statusrapport frederikshavn laesoe_201802 (DokID: 2258801 - EMN-2018-00533)

2. Flere skal med_ statusrapport faelles 201802 (DokID: 2258800 - EMN-2018-00533)

3. Flere skal med midtvejsnotat (DokID: 2273183 - EMN-2018-00533)


5 (Åben) Opfølgning på jobmessen den 14. marts 2018Sags ID: EMN-2017-01854

Sagsbehandler: Søren Ulff Larsen



SagsfremstillingArbejdsmarkedsudvalget besluttede den 4. september 2017, at Center for Arbejdsmarked

kunne afholde en Jobmesse i 2018, hvis primære formål skulle være at understøtte

match mellem kommunes virksomheder med forventet behov for arbejdskraft, og

jobsøgende ledige i kommunen.

Jobmessen blev afholdt den 14. marts 2018 i Arena Nord. Der var 55 virksomheder

repræsenteret på Jobmessen, og disse var bredt repræsenteret på brancher og geografi.

Der var enkelte deltagende virksomheder med beliggenhed i omegnskommuner. Kriteriet

for, at en virksomhed kunne tilbydes en stand på messen var, at den konkrete

virksomhed havde forventning om ansættelsesbehov/jobåbninger i 2018.

Messen var åbent for alle og der var inviteret ca. 1500 jobsøgere, fordelt på forskellige

jobklare målgrupper, og det anslås, at Jobmessen i alt blev besøgt at ca. 2400 personer.

Undervejs i Jobmesseprogrammet, afholdte 4 virksomheder et oplæg for interesserede

jobsøgere. Ud over virksomhederne, havde Center for Arbejdsmarked en stand, hvor

såvel virksomheder som ledige kunne få hjælp til diverse afklaringsspørgsmål, og hvor

alle øvrige annoncerede job i Frederikshavn Kommune var udstillet.

En uge efter Jobmessen blev der sendt elektronisk evalueringsskema ud til alle

deltagende virksomheder. Der er modtaget svar fra 30 virksomheder. Resultaterne heraf

er således at:

Virksomhederne vurderer generelt information i forbindelse med optakten til

jobmessen højt. 100% af virksomhederne vurderer optakten som enten meget

tilfredsstillende eller tilfredsstillende

Ligeledes vurderer 100% virksomhederne også selve afviklingen af jobmessen

som meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende.

93,3 % af virksomhederne vurderer resultatet af jobmessen som meget

tilfredsstillende eller tilfredsstillende. 3,3 % vurderer resultatet som

utilfredsstillende.

Sidstnævnte er begrundet i at enkelte virksomheder klart tilkendegiver, at

der - til trods for det store fremmøde af ledige - ikke umiddelbart var

oplagte kandidater, som kunne matches med deres behov.

23, 3 % af virksomhederne giver udtryk for, at Jobmessen har udmøntet sig i

konkrete jobmatches, hvoraf nogle af de jobsøgende allerede er startet i job.


100 % af virksomhederne vurderer, at der er sandsynlighed for, at de vil deltage

ved en evt. Jobmesse igen. Ligeledes vurderer 80 % af virksomhederne, at de

helt sikkert vil anbefale andre at deltage i en Jobmesse.

Gennem samtaler med de ledige er helhedsindtrykket, at de har oplevet det som en

mulighed for at præsentere sig personligt for virksomhederne og en mulighed for at skille

sig ud som ansøger. Det har også været en positiv overraskende øjenåbner for mange,

at der er andre virksomheder der rekrutterer medarbejdere med de kompetencer som de

selv besidder, end dem de umiddelbart havde tænkt på som aktuelle.

Sammenfattende vurderer Center for Arbejdsmarked at afholdelse af Jobmesse 2018 var

en succes, hvor resultaterne i form af at virksomhederne siger at de er tilfredse med

fremmødet og de matches med ledige de har kunnet lave. Ligeledes er der kommet

opmærksomhed på Center for Arbejdsmarked i Frederikshavn Kommune som en

professionel samarbejdspartner for virksomhederne, der klart indikerer, at afholdelse af

ny jobmesse i 2019 bør overvejes, såfremt der fortsat er positive konjunkturer på

arbejdsmarkedet. En ny Jobmesse i 2019 vil skulle afholdes senest i marts måned,

således at det er inden turismesæsonen starter.

IndstillingBørne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektør indstiller, at

1. orienteringen om opfølgningen på jobmesse 2018 tages til efterretning

2. der afholdes en ny jobmesse i marts 2019.

Beslutninger:1. Taget til efterretning

2. Godkendt.


Bilag

1. Notat vedrørende Jobmesse Frederikshavn 2018 (DokID: 2267266 - EMN-2017-01854)


6 (Åben) Maj 2018 - Orientering fra Arbejdsmarkedsudvalgets områdeSags ID: EMN-2017-02877

Sagsbehandler: Hanne Rosenkrantz Helgesen

Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet


SagsfremstillingDiverse orientering fra Arbejdsmarkedsudvalgets område.

IndstillingBørne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager

orienteringen til efterretning.



Bilag

Bilagsforside

Dokument Navn: Midtvejsevaluering - kort fortalt.pdf

Dokument Titel: Midtvejsevaluering - kort fortalt

Dokument ID: 2259580

Placering: Emnesager/Status på virksomhedsrettet indsats i

ressourceforløb/Dokumenter

Dagsordens titel Midtvejsstatus på projekt Særlig tilrettelagt

virksomhedsforløb i Frederikshavn

Dagsordenspunkt nr 3

Appendix nr 1

Relaterede Dokumenter: 2

EVALUERING AF STV

INTRODUKTION TIL RESULTATER AF MIDTVEJSEVALUERINGEN JANUAR 2018

MIDTVEJSEVALUERINGEN

2

Evalueringens datagrundlag:

1. Registeranalyse

2. Surveyundersøgelse blandt alle relevante ledere og medarbejdere

3. Casestudier i 4 succeskommuner baseret på interviewdata – herunder interviews med borgere

Midtvejsevalueringen samler op på, hvorvidt STV indsatsen implementeres som foreskrevet, hvor stor implementeringsgraden er, og hvordan og i hvilket omfang projektets implementeringsgreb anvendes. Midtvejsevalueringen giver ligeledes anbefalinger til fortsat implementering og forankring af STV-indsatsen i projekterne.

DE OVERORDNEDE KONKLUSIONER I MIDTVEJSEVALUERINGEN

3

Samlet set er deltagerkommunerne på vej til at implementere indsatsmodellen

Der sker en positiv udvikling i fidelitet på alle kerneelementer samlet set

De fleste kommuner rykker sig også positivt ift. deres eget afsæt ved projektstart

Kommunernes status for implementering af STV-indsatsrammen er meget forskellig

Samlet set er deltagerkommunerne endnu ikke på vej til at nå de opstillede succeskriterier

Der er ikke flere (samlet set) i virksomhedspraktik – efter 10 mdr. Der ses ikke (samlet set) en øget anvendelse af ordinære timer – der ses en øget afgang til ordinær beskæftigelse, men ikke større end i alle andre jobcentre

Der ses en stor variation på tværs af jobcentre

Implementering af indsatsmodellen og opnåelse af succeskriterier

DE OVERORDNEDE KONKLUSIONER I MIDTVEJSEVALUERINGEN

4

Borgerne kan mærke en forskel! (retning/vedholdenhed, tæt relation/kontakt, det perfekte match, udvikling)

Der er meget stor ledelsesbevågenhed i alle 4 kommuner – ift. strategi og monitorering

Kommunerne har alle rykket på det organisatoriske (fx sat sagsstammen ned for S og VK, styrket samarbejdskæden, og medarbejderne mærker forskel)

Virksomhedskonsulenterne er meget tidligt inde i forløbene

Lederne er meget tæt inde – de er med på sagsmøder og giver meget tæt og konkret sparring til medarbejderne

Indsatsen er en mærkesag på jobcenterniveau - ikke kun på projektniveau eller i den projektberørte del af organisationen/de omfattede målgrupper

Stort fokus på måltal og synliggørelse af friske tal helt ned på

Projektlederen er meget tæt på jobcenterledelsen

Tæt på succeskommuner

BORGERNES OPLEVELSE AF STV-INDSATSEN

5

De 8 borgerinterviews bekræfter, at der er sket forandringer i indsatsen i de 4 succeskommuner

De typiske forandringer i løbet af det seneste år er ifølge borgerne:

Der er kommet gang i deres sag, ‘der sker noget nu’, ‘atmosfæren er helt anderledes’, ‘ de er mere seriøse’

Virksomhedskonsulenten kommer tidligt ind i samtalerne

Virksomhedskonsulent og sagsbehandler taler sammen, både med og om borgeren, ’Det bedste er at de taler sammen nu’

Der bliver lyttet til borgeren, ‘for første gang, var der en der spurgte mig, hvad jeg gerne ville.’

De har fået det perfekte match (de føler sig taget alvorligt, de føler sig godt behandlet på arbejdspladsen både af ledere og kolleger), ’det er bare det bedste for mig’,

De bliver støttet i praktikken (de besøger virksomheden først sammen med virksomhedskonsulenten, som de også kan få fat i under praktikken, og der er hyppig opfølgning)

De oplever udvikling i timetal og ansvarsområder.

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE

6

Overordnet anbefaling til alle kommuner – hvis man som kommune skal prioritere, hvor man vil have størst opmærksomhed – er at prioritere at skabe gode match mellem borgere og virksomheder med afsæt i borgerens ressourcer, muligheder og (job)ønsker.

Dette skal ske både ved at kvalificere virksomhedssamarbejdet om borgere i STV-målgruppen og særligt arbejdet med ordinære timer som en del af indsatsen

Og ved at skabe mening og retning i indsatsen ved at tage udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og ønsker og koble det med muligheder i lokale virksomheder.

Til den fortsatte implementering af STV-indsatsen

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE

7

Troen på borgerens muligheder på arbejdsmarkedet har samlet set flyttet sig lidt i en positiv retning blandt både ledere og medarbejdere

Overordnet anbefaling til alle kommuner er fortsat at arbejde med at styrke sagsbehandlere og virksomhedskonsulenters belief og at vise denne tro på borgerens muligheder i samtalerne med borgeren

Troen på borgeren kan styrkes

ved at succeshistorier formidles – hvor det lykkes at få borgere i meningsfulde virksomhedsforløb, og at det lykkes at få ordinære løntimer

ved at medarbejderne oplever en øget kvalitet i det interne samarbejde mellem sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter

ved at medarbejderne oplever en øget kvalitet i virksomhedssamarbejdet omkring borgere i målgruppen for STV.

Til fortsat at øge belief

8

REGISTERBASERET MIDTVEJSANALYSE

REGISTERBASERET ANALYSE

9

Succeskriterier:

20 %-points forøgelse i andelen, der deltager i en virksomhedsrettet indsats eller har opnået ordinære timer (begge grupper)

At bruttomålgruppen bidrager - efter afsluttet projektperiode - med flere løntimer på arbejdsmarkedet i forhold til en sammenlignelig kommunes bruttomålgruppe

Resultater efter 10 mdrs. STV-indsats:

Succeskriterierne er generelt meget langt fra at blive opfyldt

Der er dog variation mellem kommunerne, idet nogle viser fremgang og andre tilbagegang

Nogle jobcentre har fremgang på 5 %-points i virksomhedsrettet indsats for kontanthjælpsmodtagerne, og på 10-12 %-points for ressourceforløb

Den registerbaserede analyse belyser status på indfrielse af de to succeskriterier, efter 10 måneders STV-indsats, i sammenligning med alle landets øvrige kommuner Datakilde: DREAM

10

SURVEYBASERET MIDTVEJSANALYSE

DATAGRUNDLAG

11

Surveyundersøgelsen er gennemført i alle 27 deltagende kommuner, dvs. blandt alle de ledere og medarbejdere, der kommer i berøring med STV-indsatsen undervejs i implementeringsforløbet.

Indsamling af surveydata til midtvejsevalueringen er gennemført efter 11 måneders STV-indsats

Der er indsamlet i alt 467 svar, hvilket giver en svarprocent på 86

ÆNDRING I FIDELITETSGENNEMSNIT PER KOMMUNE (STØRST ÆNDRING)

12

24 kommuner har fremgang – 3 kommuner har lille tilbagegang Medarbejder Leder Samlet

Nulpunkt Midtvejs Ændring Nulpunkt Midtvejs Ændring Nulpunkt Midtvejs Ændring

Nyborg 3,10 3,36 0,26 2,93 3,93 1,00 3,02 3,65 0,63 Solrød 2,99 3,46 0,48 3,62 3,96 0,34 3,30 3,71 0,41 Silkeborg 3,24 3,46 0,22 3,73 4,28 0,56 3,48 3,87 0,39 Brøndby 3,22 3,67 0,45 3,13 3,47 0,33 3,18 3,57 0,39 Rudersdal 3,15 3,59 0,44 3,47 3,78 0,31 3,31 3,69 0,38

Ringkøbing-Skjern 3,14 3,51 0,37 3,22 3,58 0,36 3,18 3,54 0,37

Brønderslev 3,14 3,43 0,30 3,23 3,67 0,44 3,18 3,55 0,37 Frederiksberg 3,03 3,34 0,31 3,27 3,67 0,40 3,15 3,51 0,36 Favrskov 3,17 3,34 0,17 3,56 4,04 0,48 3,37 3,69 0,33 Glostrup 3,51 3,64 0,13 3,58 4,10 0,52 3,55 3,87 0,32 Billund 2,99 3,18 0,20 2,62 3,03 0,41 2,81 3,11 0,30 Aabenraa 3,09 3,16 0,07 3,26 3,67 0,41 3,18 3,41 0,24 Samsø 3,40 3,71 0,32 4,03 4,17 0,14 3,71 3,94 0,23 Greve 3,24 3,40 0,16 3,49 3,69 0,20 3,37 3,54 0,18 Middelfart 3,71 3,66 -0,05 4,00 4,40 0,40 3,85 4,03 0,18 Holstebro 3,25 3,27 0,02 3,81 4,03 0,23 3,53 3,65 0,12 Nordfyn 3,45 3,60 0,15 3,77 3,87 0,10 3,61 3,73 0,12 Stevns 3,03 3,11 0,08 3,80 3,95 0,15 3,41 3,53 0,12 Ballerup 3,18 3,20 0,02 3,62 3,77 0,15 3,40 3,48 0,08 Frederikshavn 3,39 3,52 0,13 3,73 3,77 0,03 3,56 3,64 0,08 Odder 2,94 2,98 0,03 3,51 3,59 0,07 3,23 3,28 0,05 Skive 3,38 3,25 -0,13 3,73 3,97 0,23 3,56 3,61 0,05 Svendborg 3,23 3,34 0,10 3,58 3,50 -0,08 3,41 3,42 0,01 Fredericia 3,09 3,05 -0,05 3,61 3,60 -0,01 3,35 3,32 -0,03 Helsingør 3,28 3,42 0,14 4,03 3,77 -0,27 3,66 3,59 -0,06 Faxe 3,41 3,21 -0,20 3,53 3,39 -0,14 3,47 3,30 -0,17 Gladsaxe 3,10 3,06 -0,04 3,63 3,37

Note 1: Gladsaxe har ikke lederbesvarelser, hvorfor der ikke er lavet samlet beregning Note 2: Medarbejder og lederbesvarelser vægtes lige højt

UDVIKLING I FIDELITET FORDELT PÅ KERNELEMENTER OG AKTØRER

13

”Ledelsesmæssig fokus, prioritering og understøttelse” er sammen med ”løbende opfølgning med mentorstøtte” fortsat de kerneelementer, der er implementeret med størst fidelitet

”Retning og målrettethed i indsatsen” er fortsat det kerneelement med lavest fidelitet

Positiv udvikling fra nulpunkts- til midtvejssurvey, på alle kerneelementer – stadig stor forskel mellem kerneelementer

”Synlighed om resultatskabelse og virkning” er det kernelement, der har størst stigning i fidelitet

Indikator Leder STV projekt-leder

Sagsbehandler Virksom-hedskonsulent

Mentor Total

SPOR 1 Nul Midt Nul Midt Nul Midt Nul Midt Nul Midt Nul Midt

Ledelsesmæssig fokus, prioritering og understøttelse (1a)

79% 93% 63% 65% 57% 65% 64% 68% 44% 49% 61% 69%

Internt samarbejde og rolleklarhed (1a) 55% 62% 33% 51% 32% 44% 38% 46% 39% 40% 38% 50%

Synlighed om resultatskabelse og virkning (1b) 47% 75% 63% 85% 27% 41% 35% 52% 19% 29% 33% 50% Branchekendskab og viden om lokalt arbejdsmarked (1c)

52% 73% 54% 60% 25% 39% 62% 62% 29% 48% 40% 51%

SPOR 2 Tilstrækkelighed i virksomhedspladser (2a) 41% 52% 37% 64% 32% 37% 42% 50% 30% 23% 36% 42% SPOR 3 Retning og målrettethed i indsatsen (3a) 24% 44% 18% 36% 20% 31% 23% 25% 18% 24% 21% 31%

Forventning til progression (3b) 42% 49% 39% 52% 37% 43% 38% 47% 35% 41% 38% 45%

Løbende opfølgning med mentorstøtte (3c) 66% 73% 52% 58% 65% 73% 52% 61% 67% 71% 62% 69%

KOMMUNERNES UDVIKLING I FIDELITET FORDELT PÅ KERNEELEMENTER

14

SPOR 1 SPOR 2 SPOR 3 Ledelsesmæssig

fokus, prioritering og understøttelse (1a)

Internt samarbejde og rolleklarhed (1a)

Synlighed om resultatskabelse og

virkning (1b)

Branchekendskab og viden om lokalt

arbejdsmarked (1c)

Tilstrækkelighed i virksomhedspladser

(2a)

Retning og målrettethed i indsatsen (3a)

Forventning til progression (3b)

Løbende opfølgning med mentorstøtte

(3c)

Nulpunkt Midtvejs Nulpunkt Midtvejs Nulpunkt Midtvejs Nulpunkt Midtvejs Nulpunkt Midtvejs Nulpunkt Midtvejs Nulpunkt Midtvejs Nulpunkt Midtvejs Total 61% 69% 48% 50% 33% 50% 40% 51% 36% 42% 21% 31% 38% 45% 62% 69% Ballerup 63% 66% 41% 49% 45% 49% 29% 29% 21% 39% 25% 39% 36% 43% 25% 65% Billund 46% 58% 36% 33% 21% 33% 23% 30% 17% 22% 17% 36% 25% 38% 50% 70% Brøndby 58% 73% 36% 63% 28% 63% 50% 76% 35% 60% 10% 16% 35% 56% 65% 84% Brønderslev 58% 80% 37% 39% 35% 39% 54% 67% 34% 36% 17% 26% 28% 39% 65% 68% Favrskov 65% 79% 48% 50% 25% 50% 33% 32% 50% 43% 12% 50% 35% 52% 75% 82% Faxe 72% 72% 62% 45% 32% 45% 43% 30% 40% 44% 18% 20% 47% 40% 53% 57% Fredericia 61% 43% 44% 41% 23% 41% 47% 46% 38% 43% 22% 16% 34% 46% 74% 65% Frederiksberg 69% 80% 29% 41% 43% 41% 42% 70% 30% 39% 9% 22% 37% 36% 53% 96% Frederikshavn 70% 89% 58% 42% 50% 43% 54% 60% 39% 45% 26% 40% 43% 62% 72% 73% Gladsaxe 40% 59% 47% 45% 23% 45% 27% 32% 21% 24% 21% 12% 39% 19% 36% 64% Glostrup 86% 85% 49% 63% 55% 64% 18% 33% 39% 53% 21% 36% 45% 44% 73% 83% Greve 72% 82% 54% 51% 43% 51% 42% 53% 25% 59% 25% 27% 46% 51% 66% 85% Helsingør 75% 75% 45% 48% 43% 48% 12% 50% 41% 38% 11% 37% 37% 52% 48% 50% Holstebro 73% 70% 45% 50% 32% 50% 42% 53% 44% 38% 24% 27% 40% 44% 62% 44% Middelfart 83% 88% 61% 73% 63% 74% 42% 50% 69% 62% 54% 44% 38% 26% 88% 85% Nordfyn 69% 70% 49% 69% 28% 69% 32% 36% 61% 55% 29% 42% 53% 52% 74% 82% Nyborg 55% 54% 52% 53% 14% 53% 25% 59% 35% 43% 10% 33% 40% 45% 58% 56% Odder 58% 57% 53% 38% 29% 39% 27% 39% 21% 24% 8% 14% 33% 31% 50% 32% Ringkøbing-Skjern 53% 65% 46% 56% 34% 56% 38% 65% 39% 42% 25% 41% 36% 54% 52% 63% Rudersdal 67% 75% 45% 44% 17% 44% 23% 43% 15% 48% 8% 57% 51% 62% 69% 79% Samsø 40% 71% 70% 93% 56% 89% 67% 79% 47% 38% 31% 62% 58% 52% 79% 100% Silkeborg 55% 82% 58% 57% 28% 57% 54% 53% 40% 48% 33% 44% 41% 54% 67% 61% Skive 57% 66% 55% 34% 30% 34% 56% 47% 52% 59% 20% 31% 35% 35% 53% 62% Solrød 55% 68% 58% 61% 18% 61% 21% 50% 21% 37% 16% 32% 37% 67% 64% 65% Stevns 44% 23% 40% 47% 35% 77% 42% 50% 22% 33% 22% 47% 31% 23% 67% 75% Svendborg 78% 68% 43% 51% 40% 51% 45% 48% 25% 36% 30% 36% 33% 48% 68% 72% Aabenraa 43% 54% 37% 48% 40% 49% 22% 46% 37% 39% 22% 14% 31% 33% 92% 92%

Grøn: positiv udvikling, min. +2 % Gul: uændret udvikling, maks. +1/-1 Negativ udvikling, min. 2 %

15

CASESTUDIER MIDTVEJSEVALUERING

INTERVIEWS I 4 STRATEGISK UDVALGTE SUCCESKOMMUNER

DATAGRUNDLAG: Til casestudierne er udvalgt 4 kommuner, som klarer sig bedst både ift. resultater (registeranalysen) og ift. implementering (survey) for at identificere, hvad der virker Analysen af succeskommuner er baseret på 34 interviews med ledere, projektledere, medarbejdere (virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere) samt 8 borgere Analysen er opdelt på de tre spor: 1. Kultur og forandring i jobcentret 2. Opbygning af kapacitet I jobcentrets virksomhedsindsats 3. Mening og retning for borgeren

16

SPOR 1: KULTUR OG FORANDRING I JOBCENTRET

17

Der er sket en ændring i samarbejdet med virksomhederne og i samarbejdet med borgerne samt i den interne samarbejdskultur, mod at åbne ’sagsbehandlerrummet’ - fra at have ’egne’ sager, løse sine udfordringer eller putte med problemerne til en mere åben kultur, hvor man deler og sparrer på tværs af sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter

1A: Ledelsen skal prioritere den virksomhedsrettede indsats

Den virksomhedsrettede tilgang er i overensstemmelse med jobcentrets samlede strategi, så STV-projektet ikke er et ‘isoleret’ tiltag

Typisk er sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter rykket tættere sammen og samarbejder mere med og omkring, borgeren end før

Sagsstamme nedsat for virksomhedskonsulenter til 30-40 og for sagsbehandlere til 40-50

1B: Sagsbehandlere og teamledere skal kunne se resultatet af deres arbejde

Monitorering af STV indsatsen prioriteres højt af ledelserne

Medarbejderne kender til milepæle og resultater og informeres løbende om udviklingen

I 3 af kommunerne baseres monitoreringen på træk fra egne fagsystemer, frem fra dashboard, for at kunne tale ud fra helt friske tal

Monitorering suppleres med ledelsesfokus på resultater i hver sagsstamme

1C: Fagprofessionelle skal have branchekendskab og viden om det lokale arbejdsmarked

Virksomhedskonsulenterne er meget erfarne og har branchekendskab

Der arbejdes med at øge branchekendskab og viden hos sagsbehandlere på forskellig vis

Sagsbehandlerne vurderer typisk at de stadig mangler kendskab til det lokale arbejdsmarked, men løser det delvist gennem det tættere samarbejde med virksomhedskonsulenter, fx ved at invitere virksomhedskonsulenter med til indledende samtaler

SPOR 2: OPBYGNING AF KAPACITET I JOBCENTRETS VIRKSOMHEDSINDSATS

18

I alle 4 kommuner er virksomhedskapaciteten øget, men de fremhæver, at de ønsker sig flere samarbejdsmuligheder ift. virksomhederne – og at der stadig resterer et stort arbejde på den front

Internt arbejder man på at ændre kulturen hos virksomhedskonsulenterne fra, at hver havde sit eget netværk af virksomheder og holdt deres ’egne’ pladser, til mere deling af viden om jobåbninger og mulige praktikpladser på tværs i hele jobcentret

2A: Kommunen skal prioritere det opsøgende virksomhedsarbejde

Alle 4 kommuner prioriterer det opsøgende virksomhedssamarbejde, og 2 har iværksat brede initiativer målrettet virksomhederne

Flere virksomhedskonsulent-ressourcer i STV har øget det opsøgende arbejde og har fået flere virksomheder inddraget

Virksomhedskontakt sker primært ‘med en borger under armen’

2B: Kommunen skal indgå samarbejdsaftaler med virksomhederne

2 kommuner ønsker ikke faste samarbejdsaftaler eller virksomhedscentre, dels pga. problemer med forventning fra virksomhederne om at fylde pladser op, dels fordi de oplever at det opsøgende arbejde med afsæt i konkrete borgere, sikrer det bedste match

1 kommune har genforhandlet virksomhedscenteraftalerne i 2017, så de matcher borgergruppen i STV ift. timetal og skånehensyn

1 kommune vil genforhandle deres aftaler med virksomhederne i 2018 mhp. at indskrive ordinære løntimer

SPOR 3: MENING OG RETNING FOR BORGEREN

19

Man oplever, at STV indsatsen betyder mere mening og retning for borgerne, hvilket bekræftes af de 8 borgerinterviews. En nøgleværdi i at give mening og retning er tæt kontakt med borgeren, hyppige samtaler og tæt opfølgning i virksomhedspraktik (hvilket alt sammen muliggøres af det lavere sagsantal). En anden nøgleværdi er det tætte samarbejde mellem S og VK (og evt. mentor), som sikrer jobrettet fokus. Mærkesagen bliver ’det gode match’.

3A: Kommunen skal sørge for, at borgerens jobmål sætter retning

Der arbejdes målrettet med at sætte retning, hvilket hænger tæt sammen med at sikre ’det gode match’. Mange borgere har dog svært ved at arbejde med et decideret jobmål, og man tager så afsæt i ressourcer, erfaringer og aktuelle muligheder på virksomheder

3B: Kommunen skal sikre progression og delmål i virksomhedsforløbet

Delmål og tilgang om tålmodighed og små skridt er fremherskende. Forventningsafstemning mellem borger og virksomhed fremhæves som helt afgørende.

Ingen af de 4 kommuner er kommet langt med arbejdet med ordinære timer. Det er ikke en integreret del af det at tænke delmål og progression. Den almindeligste brug af ordinære løntimer er i slutningen af en længere praktik, mens borger venter på møde i REHAB, mhp. tilkendelse af fleksjob. De ordinære timer bliver her en naturlig overgang til fleksjob i samme virksomhed

3C: Kommunen skal igangsætte løbende opfølgning med mentorstøtte

Virksomhedskonsulent har typisk en mentorstøttefunktion ifm. opstart, opfølgning og fastholdelse i virksomhedsforløb

Yderligere mentortilkobling afgøres af borgerens situation – og af traditioner i det enkelte jobcenter

Relateret document 2/2

Dokument Navn: Småjob folder.pdf

Dokument Titel: Småjob folder


Job på få timer (”småjob”) er en del af vores samlede rekrutteringsservice i Jobcenter Frederikshavn.

Vi bidrager med at matche jeres behov for at få løst konkrete arbejdsopgaver med de nye medarbejderes kompetencer. Efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft i Frederikshavn stiger i disse år – derfor investerer Jobcenter Frederikshavn i samarbejdet med vores lokale virksomheder for at øge jeres adgang til kvalificerede hænder og skabe job – store som små.

Kontakt os på:

VirksomhedsserviceJobcenter FrederikshavnRådhus Allé 1009900 Frederikshavn

Telefon: 9845 9600Mail: [email protected]

Job på få timer (”småjob”)

Frederikshavn

Job på få timer (”småjob”)i din virksomhed?

Har du opgaver i din virksomhed, der ikke bliver løst i det daglige? Er der faglærte eller dyrere specialiserede medarbejdere i din virksomhed, som bruger tid på at løse ufaglærte opgaver? Så er job på få timer til personer, som p.t. er ledige måske løsningen. Det kan være ned til få lønnede timer om ugen eller i en begrænset periode afhængig af mulighederne og behovet i din virksomhed.

Opgaverne kan f.eks være: y Pakke/lageropgaver, evt. truckkørsel y Kørselsopgaver y Montageopgaver y Lettere køkkenopgaver y Affaldshåndtering y Græsslåning/snerydning y Rengøring og oprydning inde og ude y Administrative funktioner/”blæksprutte” y Sæsonhjælp/ferieafløsning y Eller andre opgaver som I har brug for at få løst

Hvem er job på få timer særligt relevant for?Alle personer på kontanthjælp, uddannelsesydelse, integrationsydelse, ledighedsydelse, jobafklaring og i ressourceforløb kan få et job på få timer ugentligt, samtidig med at de modtager en supplerende offentlig ydelse.

Virksomhedens fordele ved job på få timer kan være:

y Du får løbende løst småopgaver på et lavt ugentligt timeantal. Timetallet kan øges efterhånden som medarbejderen opbygger flere kompetencer i jobbet.

y Du kan have en medarbejder ansat i få timer samtidig med at han/hun er i virksomhedspraktik eller løn tilskud i din virksomhed og oplæres i nye arbejdsopgaver som på sigt kan aflønnes ordinært.

y Du slipper for udgifter til rekruttering, fordi Jobcentret hjælper hele vejen fra afdækning af arbejds opgaver til det endelige match.

y At være med til at sikre udviklingen af kvalificeret arbejdskraft lokalt, idet ledige får brugt og udviklet deres kompetencer fremfor at gå ”fuldtidsledige”. Dermed er I som virksomhed også med til at løfte et socialt ansvar.

Hvad får din nye medarbejder ud af det? y Medarbejderen får en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Erfaringer viser, at ordinær ansættelse i en virksomhed på selv få timer ugentligt kan være en trædesten til fuldtidsjob/selvforsørgelse og noget meningsfuldt at stå op til, mens man er jobsøgende.

y Job – selv på få timer – kan være med til at sikre medarbejderen en bedre økonomi, incl. at medarbejderen ikke rammes af 225 timers reglen og kontanthjælpsloftet (www.borger.dk, skriv ”loftet” eller ”225” i søgefeltet).

y Medarbejderen får mulighed for at afprøve sine

kompetencer på en rigtig arbejdsplads ved at løse rigtige opgaver – og hermed få fornyet tro på, at han/hun kan varetage et ordinært job.

Eksempel: En kontanthjælpsmodtager er i virksomhedspraktik i et supermarked og har under praktikken opgaver indenfor kundeservice. Formålet er at optræne personens faglige og sociale kompetencer eller at af klare jobmål. Personen ansættes sideløbende ordinært til at rydde op, trimme hylder m.v.

Nyttig viden når du ansætter en medarbejder i job på få timer

y Hvis arbejdstiden er mindre end 8 timer ugentligt, er der ikke krav om en ansættelseskontrakt.

y Medarbejderen har ret til feriepenge svarende til 12,5%

y Brug bikort ved indberetning af løn. Hovedkortet bruges som udgangspunkt af kommunen. Skulle det vise sig, at andet er mere hensigtsmæssigt, vil kommunens ydelseskontor informere om dette.

y Medarbejderen er omfattet af den samme lovgivning, som gælder for andre lønmodtagere.

y Såfremt medarbejderen er i job få timer om ugen og samtidig er i praktik i virksomheden, er det en forudsætning, at der er tale om forskellige arbejdsfunktioner.

Grafik 18276 csj

Eksempel: En kontanthjælpsmodtager er i virksomhedspraktik i et supermarked og har under praktikken opgaver indenfor kunde service. Formålet er at optræne personens faglige og sociale kompetencer eller at af klare jobmål. Personen ansættes sideløbende ordinært til at rydde op, trimme hylder m.v.

Bilagsforside

Dokument Navn: Flere skal med_ statusrapport frederikshavn

laesoe_201802.pdf

Dokument Titel: Flere skal med_ statusrapport frederikshavn

laesoe_201802


Placering: Emnesager/Projekt "Flere skal med"/Dokumenter

Dagsordens titel Projekt "Flere skal med"


Appendix nr 1


Flere skal med

MonitoreringsrapportFebruary 2018

Data er opgjort pr. 28. februar

Jobcenter Frederikshavn/Læsø

Overblik - Jobcenter Frederikshavn/Læsø - February 2018

Antal borgere i bruttomålgruppen

Andel visiterede i bruttomålgruppen

Antal visiterede i bruttomålgruppen

Niveau for sidste måned (antal)

139

100%

139

139

Visitation

Andel i gruppe 1

Andel i gruppe 2

Andel i gruppe 3

Andel i Udskudt visitation

44%

50%

6%

1%

(61)

(69)

(8)

(1)

Visiterede fordelt på visitationsgruppe

Antal borgere i indsatsgruppen (januar)

Andel i virksomhedsforløb mv.

Antal i virksomhedsforløb mv.


61

38%

23

26

Andel i job eller uddannelse i alt

l Andel selvforsørget beskæftigelse

l Andel i fleksjob

l Andel i uddannelse

8%

7%

0%

2%

(5)

(4)

(0)

(1)

Andel

Antal


100%

61

61

Borgere i gruppe 1 i virksomhedsforløb mv. Borgere i gruppe 1 i job eller uddannelse

Borgere i gruppe 1 med personlig jobformidler

Note: Virksomhedsforløb mv. inkluderer ordinære timer, fleksjob, uddannelse samtvirksomhedspraktik/løntilskud. Da data vedr. ordinære timer er tilgængelige medén måneds forsinkelse, er målingen opgjort med én måneds forsinkelse.

Note: I ”Job og uddannelse” indgår borgere der er i selvforsørget beskæftigelse,fleksjob og ordinær uddannelse. Da data vedr. ordinære timer er tilgængelige medén måneds forsinkelse, er målingen opgjort med én måneds forsinkelse.

Startafklaring (februar)

Virksomhedsforløb mv. (januar) Job og uddannelse (januar)

Figur 1: Andel visiterede borgere i bruttomålgruppen fordelt på de tre visitationsgrupper og udskudt visitationAugust 2017 (139)

September 2017 (139)

Oktober 2017 (139)

November 2017 (139)

December 2017 (139)

Januar 2018 (139)

Februar 2018 (139)

Marts 2018

April 2018

Maj 2018

Juni 2018

Juli 2018

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde: Det Fælles DatagrundlagNote: Figuren viser andelen af visiterede borgere i bruttomålgruppen i de seneste 12 måneder fordelt på de tre visitationsgrupper og udskudt visitation. Opgørelsen er baseret på den første visitationsregistrering.Såfremt visitationen er udskudt, og der senere visiteres til gruppe 1, 2 eller 3, vil denne registrering indgå i opgørelsen. Tallet i parentes efter månederne viser antallet af borgere i bruttomålgruppen.

(Bruttomålgruppe=139)

Gruppe 1 - Indsatsgruppe Gruppe 2 Gruppe 3 Udskudt Visitation

Startafklaring

Figur 2: Andel visiterede borgere i bruttomålgruppen i jobcentret, på landsplan og blandt de 10 % jobcentre, som har visiteret flest (top 10%).

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Juli 2018

Juni 2018

Maj 2018

April 2018

Marts 2018

Februar 2018

Januar 2018

December 2017

November 2017

Oktober 2017

September 2017

August 2017

Kilde: Det Fælles DatagrundlagNote: Figuren viser andelen af visiterede i bruttomålgruppen i hhv. jobcenteret, på landsplan og den gennemsnitlige andel på tværs af de 10 bedste procent af jobcentrene, som har visiteret flest i denpågældende måned.

Frederikshavn/Læsø Landsplan Top 10 %

Startafklaring

Figur 3: Andel borgere i indsatsgruppen med personlig jobformidler i jobcentret, på landsplan og de 10 % jc, som har størst andel med personlig jobformidler

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Juli 2018

Juni 2018

Maj 2018

April 2018

Marts 2018

Februar 2018

Januar 2018

December 2017

November 2017

Oktober 2017

September 2017

August 2017

Kilde: Det Fælles DatagrundlagNote: Figuren viser andelen af borgere i indsatsgruppen som har fået tildelt en personlig jobformidler i jobcentret, på landsplan og blandt de 10 bedste procent jobcentre, som har størst andel med personligjobformidler.


Startafklaring

Figur 4: Andel borgere i indsatsgruppen i virksomhedsforløb mv. (resultatmål)

August 2017 (7)

September 2017 (46)

Oktober 2017 (61)

November 2017 (65)

December 2017 (68)

Januar 2018 (61)

Februar 2018 (61)

Marts 2018

April 2018

Maj 2018

Juni 2018

Juli 2018

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde: eIndkomst, Det Fælles Datagrundlag*Note 1: Figuren viser andelen af borgere i indsatsgruppen (gruppe 1), som er i virksomhedsforløb mv.Følgende indgår i opgørelsen af virksomhedsforløb mv.: Ordinære timer (Over og under 30 timer månedligt), fleksjob, uddannelse på ordinære vilkår samt virksomhedspraktik/løntilskud. Over 30 ordinære timermånedligt er defineret ved, at en borger har en beskæftigelsesgrad på minimum 20%. Under 30 ordinære timer månedligt er defineret ved, at en borger har en beskæftigelsesgrad på op til 20%. Den enkelte borgerkan kun tælle med én gang. Såfremt borgeren fx. både har over 30 ordinære timer og er i ordinær uddannelse, tæller borgeren kun med i ordinære timer (>30 timer månedligt). Hierarkiet er følgende: 1. Over 30ordinære timer månedligt, 2. Under 30 ordinære timer månedligt, 3. Fleksjob, 4. Ordinær uddannelse, 5. Virksomhedspraktik/løntilskud. Data for ordinære timer er tilgængelig med én måneds forsinkelse. I senestemåneds opgørelse indgår derfor kun data for fleksjob, uddannelse og virksomhedspraktik/løntilskud. Tallet i parentes efter månederne viser antallet af borgere i indsatsgruppen (gruppe 1).**Note 2: I projektet er det et resultatmål, at 40 procent af borgerne i indsatsgruppen (Gruppe 1) har deltaget i virksomhedsforløb mv. over en periode på 3 måneder.NB: For at resultatmålet kan indfries, skal 100% af borgerne i bruttomålgruppen være visiteret. Den lyseblå baggrundsfarve i grafen viser således de måneder, hvor jobcentret ikke har visiteret 100% af borgerne ibruttomålgruppen.

Over 30 ordinære timer månedligt Under 30 ordinære timer månedligt Fleksjob Uddannelse Virksomhedspraktik / Løntilskud

Virksomhedsforløb mv., resultatmål**

Ingen data for ordinære timer ifebruar*

Frederikshavn/Læsø

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Landsplan Top 10%

Figur 5: Andel borgere i indsatsgruppen, som i januar måned var i virksomhedsforløb mv. (jc, land, top 10%)


Kilde: eIndkomst, Det Fælles DatagrundlagNote 1: Figuren viser andelen af borgere i indsatsgruppen, som er i virksomhedsforløb mv. i januar ift. hhv. jobcenter, landsplan og gennemsnittet af top 10% af jobcentrene i landet. Følgende indgår i opgørelsen afvirksomhedsforløb mv.: Ordinære timer (Over og under 30 timer månedligt), fleksjob, uddannelse på ordinære vilkår samt virksomhedspraktik/løntilskud. 30 ordinære timer månedligt er defineret ved, at en borgerhar en beskæftigelsesgrad på minimum 20%. Under 30 ordinære timer månedligt er defineret ved, at en borger har en beskæftigelsesgrad på op til 20%. Den enkelte borger kan kun tælle med én gang. Såfremtborgeren fx. både har over 30 ordinære timer og er i ordinær uddannelse, tæller borgeren kun med i ordinære timer (>30 timer månedligt). Hierarkiet er følgende: 1. Over 30 ordinære timer månedligt, 2. Under 30 o..

Virksomhedsforløb mv. (januar)

Figur 6: Andel borgere i indsatsgruppen i job eller uddannelse

Selvforsørget beskæftigelse Fleksjob UddannelseAugust 2017 (7)

September 2017 (46)

Oktober 2017 (61)

November 2017 (65)

December 2017 (68)

Januar 2018 (61)

Februar 2018 (61)

Marts 2018

April 2018

Maj 2018

Juni 2018

Juli 2018

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde: eIndkomst, SU*Note: Figuren viser andelen af borgere i indsatsgruppen, der er i job eller uddannelse fordelt på de seneste 12 måneder. Følgende indgår i opgørelsen af job og uddannelse: Selvforsørget beskæftigelse, fleksjob oguddannelse på ordinære vilkår. Selvforsørget beskæftigelse er defineret ved en beskæftigelsesgrad på minimum 50%. Den enkelte borger kan kun tælle med én gang. Såfremt borgeren fx. både er i selvforsørgetbeskæftigelse og er i ordinær uddannelse, tæller borgeren kun med under selvforsørget beskæftigelse. Hierarkiet er følgende: 1. Selvforsørget beskæftigelse, 2. Fleksjob, 3. Ordinær uddannelse. Data for ordinæretimer er tilgængelig med én måneds forsinkelse. I seneste måneds opgørelse indgår derfor kun data for uddannelse. Tallet i parentes efter månederne viser antallet af borgere i indsatsgruppen (gruppe 1).

Job og uddannelse


Frederikshavn/Læsø

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Landsplan Top 10%

Figur 7: Andel borgere i indsatsgruppen, som i januar måned var i job eller uddannelse (jc, land, top 10%)


Kilde: eIndkomst, SUNote: Figuren viser andelen af borgere i indsatsgruppen, der var i job eller uddannelse ift. hhv. jobcenter, landsplan og gennemsnittet af top 10% af jobcentrene i landet. Følgende indgår i opgørelsen af job oguddannelse: Selvforsørget beskæftigelse, fleksjob og uddannelse på ordinære vilkår. Selvforsørget beskæftigelse er defineret ved, at en borger har en beskæftigelsesgrad på minimum 50%. Den enkelte borger kankun tælle med én gang. Såfremt borgeren fx. både er selvforsørgende beskæftiget og er i ordinær uddannelse, tæller borgeren kun med under selvforsørget beskæftigelse. Hierarkiet er følgende: 1. Selvforsørgetbeskæftigelse, 2. Fleksjob, 3. Ordinær uddannelse. Tallet i parentes efter jobcenterets navn viser antallet af borgere i indsatsgruppen (gruppe 1) i januar måned.

Job og uddannelse (januar)


Dokument Navn: Flere skal med_ statusrapport

faelles 201802.pdf

Dokument Titel: Flere skal med_ statusrapport

faelles 201802


Flere skal med

Landsdækkende

Monitoreringsrapportfebruar 2018

Data er opgjort pr. 28. februar

Overblik - Landsdækkende - februar 2018

Antal borgere i bruttomålgruppen

Andel visiterede i bruttomålgruppen

Antal visiterede i bruttomålgruppen


24.755

93%

23.123

22.085

Visitation

Andel i gruppe 1

Andel i gruppe 2

Andel i gruppe 3

Andel i Udskudt visitation

54%

33%

11%

2%

(12.597)

(7.727)

(2.433)

(366)

Visiterede fordelt på visitationsgruppe

Antal borgere i indsatsgruppen (januar)

Andel i virksomhedsforløb mv.

Antal i virksomhedsforløb mv.


12.053

23%

2.784

2.468

Andel i job eller uddannelse i alt

l Andel selvforsørget beskæftigelse

l Andel i fleksjob

l Andel i uddannelse

5%

3%

0%

2%

(612)

(362)

(54)

(196)

Andel

Antal


77%

9.673

7.580

Borgere i gruppe 1 i virksomhedsforløb mv. Borgere i gruppe 1 i job eller uddannelse

Borgere i gruppe 1 med personlig jobformidler

Note: Virksomhedsforløb mv. inkluderer ordinære timer, fleksjob, uddannelse samtvirksomhedspraktik/løntilskud. Da data vedr. ordinære timer er tilgængelige medén måneds forsinkelse, er målingen opgjort med én måneds forsinkelse.

Note: I ”Job og uddannelse” indgår borgere der er i selvforsørget beskæftigelse,fleksjob og ordinær uddannelse. Da data vedr. ordinære timer er tilgængelige medén måneds forsinkelse, er målingen opgjort med én måneds forsinkelse.


Virksomhedsforløb mv. (januar) Job og uddannelse (januar)

Figur 1: Andel visiterede borgere i bruttomålgruppen fordelt på de tre visitationsgrupper og udskudt visitationAugust 2017 (833)


Oktober 2017 (9379)

November 2017 (15914)

December 2017 (19336)

Januar 2018 (22085)

Februar 2018 (23123)

Marts 2018

April 2018

Maj 2018

Juni 2018

Juli 2018

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde: Det Fælles DatagrundlagNote: Figuren viser andelen af visiterede borgere i bruttomålgruppen i de seneste 12 måneder fordelt på de tre visitationsgrupper og udskudt visitation. Tallet i parentes efter månederne viser antal borgere ibruttomålgruppen.

(Bruttomålgruppe=24.755)


Startafklaring

Figur 2: Andel visiterede borgere i bruttomålgruppen fordelt på de tre visitationsgrupper og udskudt visitation samt på jobcentre

Sorø (73)

Hørsholm (27)

Brøndby (387)

Odder (32)

Mariagerfjord (166)

Struer (50)

Slagelse (493)

Ringkøbing-Skjern (69)

Faaborg-Midtfyn (87)

Billund (32)

Hillerød (114)

Randers (534)

Rødovre (241)

Vejen (119)

Frederikssund (179)

Vesthimmerland (100)

Næstved (337)

Lolland (310)

Skive (37)

Gentofte (117)

Stevns (62)

Assens (113)

Lemvig (29)

Ikast-Brande (97)

Aalborg (1179)

Allerød (24)

Tønder (153)

Helsingør (358)

Vallensbæk/Ishøj (158)

Gladsaxe (181)

Furesø (70)

Lejre (28)

Odsherred (128)

Esbjerg/Fanø (706)

Gribskov (90)

Nyborg (75)

Skanderborg (92)

Nordfyns (85)

Ballerup (205)

Jammerbugt (95)

Glostrup (120)

Ringsted (128)

Frederiksberg (206)

Fredensborg (108)

Fredericia (297)

Holstebro (172)

Køge (235)

Odense (1603)

Favrskov (39)

Morsø (39)

Holbæk (332)

Thisted (146)

Norddjurs (211)

Hedensted (59)

Silkeborg (304)

Guldborgsund (337)

Herlev (151)

Herning (254)

Svendborg (262)

Aarhus (1544)

Halsnæs (118)

Lyngby-Taarbæk (122)

Albertslund (123)

Hvidovre (251)

Haderslev (308)

Tårnby/Dragør (171)

Sønderborg (222)

Roskilde (298)

Høje-Taastrup (316)

København (6470)

Bornholm (109)

Faxe (118)

Frederikshavn/Læsø (139)

Greve (55)

Horsens (403)

Kalundborg (239)

Kolding (454)

Langeland (43)

Middelfart (76)

Rebild (47)

Solrød (33)

Varde (96)

Vejle (397)

Viborg (161)

Ærø (7)

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde: Det Fælles DatagrundlagNote: Figuren viser andelen af visiterede borgere i bruttomålgruppen fordelt på de tre visitationsgrupper og udskudt visitation samt på jobcentre. Tallet i parentes efter jobcentrets navn viser antallet af borgere ibruttomålgruppen.



Figur 3: Andel af visiterede borgere i bruttomålgruppen fordelt på jobcentre

Kilde: Det Fælles DatagrundlagNote: Figuren viser andelen af visiterede borgere i bruttomålgruppen fordelt på jobcentre. Jo mørkere blå farven er, jo større er andelen af visiterede borgere i jobcentret, Jo mørkere gul farven er, jo lavere erandelen af visiterede borgere.

0% 100%


Figur 4: Andel borgere i indsatsgruppen, som har en personlig jobformidler

August 2017 (391)


Oktober 2017 (5569)

November 2017 (9073)

December 2017 (10933)

Januar 2018 (12053)

Februar 2018 (12597)

Marts 2018

April 2018

Maj 2018

Juni 2018

Juli 2018

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde: Det Fælles DatagrundlagNote: Figuren viser andelen af borgere i indsatsgruppen (gruppe 1), som har en personlig jobformidler. Tallet i parentes efter månederne viser antallet af borgere i indsatsgruppen (gruppe 1).

Startafklaring

Allerød (10)

Gribskov (31)

Hørsholm (4)

Odder (5)

Stevns (27)

Rebild (29)

Langeland (17)

Lolland (162)

Furesø (15)

Slagelse (145)

Herlev (70)

Helsingør (187)

Roskilde (147)

Næstved (123)

Norddjurs (88)

Skanderborg (17)

Fredensborg (47)

Faxe (51)

Køge (46)

Glostrup (33)

Ballerup (154)

Lejre (5)

Lemvig (8)

Odense (1101)

Haderslev (198)


Herning (157)

Esbjerg/Fanø (401)

Hedensted (31)

Svendborg (77)


Rødovre (129)

Mariagerfjord (65)

Tønder (53)

Aarhus (881)


Skive (14)

Billund (10)

Solrød (10)

Holbæk (166)

København (3974)


Nyborg (28)

Albertslund (45)

Odsherred (54)

Hvidovre (89)

Vejen (59)

Frederikssund (40)

Kolding (256)

Viborg (90)

Hillerød (28)

Ikast-Brande (65)

Jammerbugt (55)

Ringsted (87)

Varde (49)

Randers (168)

Aalborg (473)

Horsens (236)

Morsø (19)

Vejle (212)

Vesthimmerland (32)

Nordfyns (46)

Frederiksberg (104)

Middelfart (38)

Brøndby (94)

Holstebro (114)


Assens (63)

Sønderborg (72)

Bornholm (29)


Kalundborg (67)

Guldborgsund (143)

Gentofte (37)

Gladsaxe (74)

Silkeborg (175)

Fredericia (127)

Favrskov (4)


Greve (26)

Halsnæs (48)

Sorø (16)

Struer (16)

Thisted (107)

Ærø (3)

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde: Det Fælles DatagrundlagNote: Figuren viser andelen af borgere i indsatsgruppen (gruppe 1) med en personlig jobformidler. Opgørelsen er opdelt på jobcentre opgjort for februar måned. Tallet i parentes efter jobcentrenes navn er antallet afborgere i indsatsgruppen (gruppe 1).

Figur 5: Andel borgere i indsatsgruppen (gruppe 1) med en personlig jobformidler fordelt på jobcentre, februar 2018


Figur 6: Andel borgere i indsatsgruppen i virksomhedsforløb mv.August 2017 (391)


Oktober 2017 (5569)


December 2017 (10933)

Januar 2018 (12053)

Februar 2018 (12597)

Marts 2018

April 2018

Maj 2018

Juni 2018

Juli 2018

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde: eIndkomst, Det Fælles Datagrundlag*Note: Figuren viser andelen af borgere i indsatsgruppen (gruppe 1), som er i virksomhedsforløb mv.Følgende indgår i opgørelsen af virksomhedsforløb mv.: Ordinære timer (Over og under 30 timer månedligt), fleksjob, uddannelse på ordinære vilkår samt virksomhedspraktik/løntilskud. Over 30 ordinære timermånedligt er defineret ved, at en borger har en beskæftigelsesgrad på minimum 20%. Under 30 ordinære timer månedligt er defineret ved, at en borger har en beskæftigelsesgrad på op til 20%. Den enkelte borgerkan kun tælle med én gang. Såfremt borgeren fx. både har over 30 ordinære timer og er i ordinær uddannelse, tæller borgeren kun med i ordinære timer (>30 timer månedligt). Hierarkiet er følgende: 1. Over 30ordinære timer månedligt, 2. Under 30 ordinære timer månedligt, 3. Fleksjob, 4. Ordinær uddannelse, 5. Virksomhedspraktik/løntilskud. Data for ordinære timer er tilgængelig med én måneds forsinkelse. I senestemåneds opgørelse indgår derfor kun data for fleksjob, uddannelse og virksomhedspraktik/løntilskud. Tallet i parentes efter månederne viser antallet af borgere i indsatsgruppen (gruppe 1).Da data vedr. ordinære timer er tilgængelige med én måneds forsinkelse, indgår ordinære timer ikke i målingen for den seneste måned. Tallet i parentes efter månederne viser antallet af borgere i indsatsgruppen(gruppe 1).


Virksomhedsforløb mv., resultatmål landsplan


Hørsholm (4)

Lemvig (8)

Struer (1)

Sorø (16)

Skive (13)

Gentofte (37)

Næstved (89)

Odense (1095)

Halsnæs (48)

Vesthimmerland (32)

Guldborgsund (142)

Tønder (53)

Fredensborg (47)

Lolland (158)

Herlev (70)

Esbjerg/Fanø (330)


København (3957)

Ballerup (152)

Hvidovre (89)

Kalundborg (67)


Helsingør (184)

Odsherred (54)

Holbæk (166)

Haderslev (193)

Kolding (256)

Ringsted (86)

Albertslund (45)

Stevns (27)

Thisted (107)

Rebild (29)

Rødovre (123)

Ikast-Brande (65)

Bornholm (28)

Slagelse (55)

Gribskov (31)

Randers (159)

Furesø (15)

Herning (157)

Silkeborg (175)

Fredericia (126)

Jammerbugt (54)

Hillerød (28)


Roskilde (146)

Aarhus (854)

Brøndby (69)

Horsens (236)


Gladsaxe (73)

Vejle (211)

Aalborg (386)

Lejre (3)

Norddjurs (87)

Ærø (3)

Frederiksberg (46)

Hedensted (31)

Assens (63)


Glostrup (27)

Langeland (16)


Vejen (53)

Varde (47)

Greve (26)

Sønderborg (70)

Allerød (10)

Odder (5)

Faxe (51)

Holstebro (94)

Mariagerfjord (49)

Svendborg (77)

Viborg (90)

Nyborg (28)

Nordfyns (46)

Frederikssund (30)

Køge (46)

Middelfart (38)

Morsø (19)

Skanderborg (17)

Billund (10)

Solrød (10)


Favrskov (4)

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde: eIndkomst, Det Fælles DatagrundlagNote: Figuren viser andelen af borgere i indsatsgruppen (gruppe 1), som er i virksomhedsforløb mv. i januar måned. Tallet i parentes efter jobcentrenes navne er antallet af borgere i Indsatsgruppen (Gruppe 1) ijanuar måned. Følgende indgår i opgørelsen af virksomhedsforløb mv.: Ordinære timer (Over og under 30 timer månedligt), fleksjob, uddannelse på ordinære vilkår samt virksomhedspraktik/løntilskud. 30 ordinæretimer månedligt er defineret ved, at en borger har en beskæftigelsesgrad på minimum 20%. Under 30 ordinære timer månedligt er defineret ved, at en borger har en beskæftigelsesgrad på op til 20%. Den enkelteborger kan kun tælle med én gang. Såfremt borgeren fx. både har over 30 ordinære timer og er i ordinær uddannelse, tæller borgeren kun med i ordinære timer (>30 timer månedligt). Hierarkiet er følgende: 1. Over30 ordinære timer månedligt, 2. Under 30 ordinære timer månedligt, 3. Fleksjob, 4. Ordinær uddannelse, 5. Virksomhedspraktik/løntilskud. Da data vedr. ordinære timer er tilgængelige med én måneds forsinkelse,vises data i ovenstående graf for januar måned.

Figur 7: Andel borgere i indsatsgruppen i virksomhedsforløb mv. fordelt på jobcentre, januar


Virksomhedsforløb mv. (januar)

Figur 8: Andel borgere i indsatsgruppen i job eller uddannelseAugust 2017 (391)


Oktober 2017 (5569)


December 2017 (10933)

Januar 2018 (12053)

Februar 2018 (12597)

Marts 2018

April 2018

Maj 2018

Juni 2018

Juli 2018

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde: eIndkomst, SUNote: Figuren viser andelen af borgere i indsatsgruppen, der er i job eller uddannelse fordelt på de seneste 12 måneder. Følgende indgår i opgørelsen af job og uddannelse: Selvforsørget beskæftigelse, fleksjob oguddannelse på ordinære vilkår. Selvforsørget beskæftigelse er defineret ved en beskæftigelsesgrad på minimum 50%. Den enkelte borger kan kun tælle med én gang. Såfremt borgeren fx. både er i selvforsørgetbeskæftigelse og er i ordinær uddannelse, tæller borgeren kun med under selvforsørget beskæftigelse. Hierarkiet er følgende: 1. Selvforsørget beskæftigelse, 2. Fleksjob, 3. Ordinær uddannelse. Data for ordinæretimer er tilgængelig med én måneds forsinkelse. I seneste måneds opgørelse indgår derfor kun data for uddannelse og fleksjob. Tallet i parentes efter månederne viser antallet af borgere i indsatsgruppen (gruppe1).

Selvforsørget beskæftigelse Fleksjob Uddannelse

Job og uddannelse


Billund (10)


Greve (26)

Gribskov (31)

Hørsholm (4)

Langeland (16)

Lejre (3)

Lemvig (8)

Odder (5)

Odsherred (54)


Skive (13)

Solrød (10)

Sorø (16)

Stevns (27)

Struer (1)

Ærø (3)

Næstved (89)

Odense (1095)

Brøndby (69)

Haderslev (193)

Rødovre (123)

Lolland (158)

Halsnæs (48)

Helsingør (184)

Middelfart (38)

Gentofte (37)

Ikast-Brande (65)

Fredericia (126)

Hedensted (31)

Guldborgsund (142)

Bornholm (28)

Nyborg (28)

Slagelse (55)

Tønder (53)

Esbjerg/Fanø (330)

Gladsaxe (73)

København (3957)

Holstebro (94)

Varde (47)

Nordfyns (46)

Herning (157)

Hvidovre (89)

Thisted (107)

Silkeborg (175)

Ballerup (152)

Morsø (19)

Randers (159)

Vejen (53)


Kolding (256)

Vesthimmerland (32)

Fredensborg (47)

Holbæk (166)

Rebild (29)


Vejle (211)

Herlev (70)

Hillerød (28)

Sønderborg (70)

Glostrup (27)


Viborg (90)

Norddjurs (87)

Ringsted (86)


Roskilde (146)

Aalborg (386)

Albertslund (45)

Horsens (236)

Svendborg (77)

Aarhus (854)

Jammerbugt (54)


Faxe (51)

Frederikssund (30)

Mariagerfjord (49)

Kalundborg (67)

Furesø (15)

Frederiksberg (46)

Køge (46)

Assens (63)

Skanderborg (17)

Favrskov (4)

Allerød (10)

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde: eIndkomst, SUNote : Figuren viser andelen af borgere i indsatsgruppen, der er i job eller uddannelse fordelt på jobcentre i januar måned. Følgende indgår i opgørelsen af job og uddannelse: Selvforsørget beskæftigelse, fleksjob oguddannelse på ordinære vilkår. Selvforsørget beskæftigelse er defineret ved, at en borger har en beskæftigelsesgrad på minimum 50%. Den enkelte borger kan kun tælle med én gang. Såfremt borgeren fx. både erselvforsørgende beskæftiget og er i ordinær uddannelse, tæller borgeren kun med under selvforsørget beskæftigelse. Hierarkiet er følgende: 1. Selvforsørget beskæftigelse, 2. Fleksjob, 3. Ordinær uddannelse.Tallet i parentes efter jobcenterets navn viser antallet af borgere i indsatsgruppen (gruppe 1) i januar måned.

Selvforsørget beskæftigelse Fleksjob Uddannelse

Figur 9: Andel borgere i indsatsgruppen, som er i job eller uddannelse fordelt på jobcentre, januar

Job og uddannelse (januar)


Dokument Navn: Flere skal med

midtvejsnotat.docx

Dokument Titel: Flere skal med midtvejsnotat


Side | 1

Flere skal med projektet

Mere end 27.000 borgere i Danmark har været i kontanthjælpssystemet i fem år eller længere. Mange af

dem har ikke modtaget en aktiv indsats i flere år. Kontanthjælp er og skal være en midlertidig ydelse. Det er derfor ikke meningen, at så mange personer tilbringer flere år i kontanthjælpssystemet.

På den baggrund afsatte satspuljepartierne 262,5 mio. kr. for perioden 2017-2019 til initiativet ”Flere skal med”. Formålet med initiativet er først og fremmest at hjælpe de borgere, hvor langvarig sygdom er

en forhindring for arbejde. Er borgeren i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal borgerens sag forberedes til rehabiliteringsteamet. For de øvrige borgere skal der igangsættes en

individuel og helhedsorienteret indsats, hvor målet er, at flest mulige opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer.

89 kommuner søgte puljemidler til denne indsats.

Målgruppen for puljen er aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og

integrationsydelse i de deltagende kommuner, som har været mindst 5 år i kontanthjælpssystemet

(udsøgt pr. december 2016).

Projektet består, at de deltagende kommuner implementerer en indsatsmodel der bygger på eksisterende viden

om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet.

Projektperioden er august 2017 – august 2019.

Alle de kommuner der deltager i projektet er forpligtiget til at gennemføre en indsats i overensstemmelse med

projektets indsatsmodel og kerneelementer.

Indsatsen

I indsatsmodellen skal det afklares om borgerene:

1) Skal visiteres til selve projektindsatsen: Dvs. tilknyttes en personlig jobformidler og matches med et job evt. med

supplerende understøttende indsatser = Gruppe 1

2) Er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension = Gruppe 2

Frederikshavn data:

Bruttomålgruppen blev opgjort til 139 borgere i Frederikshavn (pr. december 2016)

Vi har hele tiden fokus på at borgerne skal have den rette hjælp til enten 1) at komme ud på det

ordinære arbejdsmarkedet eller 2) blive visiteret via rehabiliteringsteamet til fleksjob, ressourceforløb

eller førtidspension. Inden projektstart i august 2017 var 25 af borgerne i målgruppen således også

allerede viderevisiteret eller startet i job. Hovedparten var viderevisiteret via rehabiliteringsteamet.

Nettomålgruppen var således 114 aktive borgersager da projektet startede – 99 borgere over 30 år

og 15 borgere under 30 år.

Bruttomålgruppen af SAMTLIGE aktivitetsparate borgere på kontanthjælp eller uddannelseshjælp i

august 2017 var

Uddannelseshjælp = 208 borgere … (478 uddannelseshjælpsmodtagere i alt)

Kontanthjælp = 424 borgere … (684 kontanthjælpsmodtagere i alt)

Nettomålgruppen udgør således 18% af samtlige aktivitetsparate borgere i Frederikshavn og knap

10% af samtlige borgere på kontanthjælp og uddannelseshjælp.

Side | 2

3) Er ude af stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats pga. meget alvorlige sociale eller helbredsmæssige

udfordringer. Det kan fx være borgere, der er ukontaktbare fx pga. massivt ubehandlet misbrug eller ubehandlet

psykisk lidelse = Gruppe 3

Borgere der inden projektstart var gået i ordinær beskæftigelse skulle forhåndsvisiteres til gruppe 1 og borgere der

var viderevisiteret via rehabiliteringsteamet til fleksjob, ressourceforløb eller fleksjob skulle forhåndsvisiteres til

gruppe 2.

Udgangspunktet for STAR var, at hovedparten af borgerne i bruttogruppen skulle visiteres til Gruppe 1 = deltage i

indsats rettet mod det ordinære arbejdsmarked.

Visiteringen til Grupperne 1-3 skulle være færdig senest 31. januar 2018.

Frederikshavn adskiller sig ved at have en større andel af borgere for hvem det vurderes at de skal have sagen

vurderet af rehabiliteringsteamet med henblik på en tværfaglig indsats i ressourceforløb, fleksjob eller

førtidspension. Dette er begrundet i vores visitation, hvor vi gør en stor indsats for at understøtte borgerne i at

være jobparate, og en stor del af de der visiteres ”aktivitetsparate” har således behov for tværfaglige indsatser eller

afklaring hen imod fleksjob eller førtidspension.

I Frederikshavn forsøger vi så vidt muligt at se et arbejdsmarkedsmål for borgerne, og via empowerment tilgang

og coachende redskaber understøtter vi dem i egen livsmestring, i sygdomsmestring, i jobmestring mm, således at

Frederikshavn - data:Inden projektstart i august 2017 var 25 borgere allerede viderevisiteret til ressourceforløb, fleksjob,

førtidspension, flyttet, i job eller andet. 2 blev markeret i Gruppe 1 og 23 i Gruppe 2.

Status siden august 2017

Visiteringsfasen er gennemført - Alle er visiteret til en af de 3 målgrupper (en borger mangler grundet barsel –

forventes visiteret til gruppe 1):

44% = 61 borgere i Gruppe 1 (landsdækkende = ca. 54%)

50 = 69 borgere i Gruppe 2 (landsdækkende = ca. 33 %)

6% = 8 borgere i Gruppe 3 (landsdækkende = ca. 11%)

Godt halvdelen (58%) af borgerne visiteret til Gruppe 2 med henblik på viderevisitering til fleksjob,

ressourceforløb eller førtidspension via rehabiliteringsteamet er på nuværende tidspunkt videre. I alt er der

29 borgere tilbage som aktive målgruppe 2 … heraf er 3 under 30 år og 26 er over 30 år.

Gruppe 1 = 61 borgere (2 af de 25 borgere

der var viderevisiteret fra bruttomålgruppen

inden projektstart blev visiteret til denne

gruppe).

Gruppe 2 = 69 borgere (23 af de 25

borgere der var viderevisiteret fra

bruttomålgruppen inden projektstart blev

visiteret til denne gruppe)

Gruppe 3 = 7 borgere

Side | 3

de kan varetage et ordinært arbejde og dermed være i kategorien ”jobparat”. Det betyder også at de der visiteres

til ”aktivitetsparat” har en længere vej tilbage arbejdsmarkedet (= Gruppe 1) eller har behov for en anden indsats

(= Gruppe 2)

I Frederikshavn er ”kun” 63% visiteret aktivitetsparat ved projektstart i august 2017 mens det gennemsnitlige antal

på landsplan er 71,5%. Der er således ikke mange ”lavthængende frugter” ift. at understøtte borgere i at komme

ud på det ordinære arbejdsmarked, og derfor er 50% af borgerne med mere en 5 års ydelse bag sig vurderet til at

skulle have en anden indsats (= gruppe 2).

I artikel af 8. januar kalder Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen det ”en falliterklæring”, at 1/3 del af

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mere end 5 års ydelse bag sig er visiteret til gruppe 2, og dermed er

”langtidsparkeret” på en forkert ydelse (se artikel nederst).

Vi er ikke enig i denne betragtning. Vi arbejder kontinuerligt for at borgerne får den rette indsats, men det kræver

tid at tilvejebringe den fornødne dokumentation der kan ”bære en sag igennem” til eksempelvis fleksjob eller

førtidspension. De 69 borgere vi havde i bruttogruppen er der løbende arbejdet med, og 40 er allerede videre til

”rette ydelse”. De resterende 29 borgersager er sager hvor vi har foretaget en vurdering af, at det er realistisk, at vi

inden for de næste 1½ år (inden projektets afslutning i august 2019) kan få sagen for rehabiliteringsteamet. Det

betyder at vi i de 1½ år skal tilvejebringe praktikperioder og beskrivelser heraf, dokumentere at eventuelle

behandlingsmuligheder er udtømte, afvente behandlingstilbud (med de ventetider det indebærer) samt afvente

øvrige relevante tilbud efter lab-loven.

Resultater:

Der måles i projektet på:

Andel af målgruppen, der er visiteret -til projektet og øvrige visitationsgrupper (trin 1)

Andel, der har fået en personlig jobformidler (trin 1)

Andel af målgruppen (gruppe 1), der deltager i et virksomhedsrettet tilbud (trin 2)

Andel af målgruppen (gruppe 1), der har ordinære timer (trin 2 og 3)

Andel af målgruppen (gruppe 1), der har opnået mindst 30 ordinære timer i måneden

Andel af målgruppen (gruppe 1), der er kommet i uddannelse (trin 3)

I Frederikshavn er ALLE borgere visiteret til de 3 grupper. 44% er visiteret til gruppe 1 (februar 2018

data)

I Frederikshavn har 100% af borgerne i Gruppe 1 fået tildelt en jobformidler. På landsplan har

77% fået tildelt en jobformidler (februar 2018 data)

I Frederikshavn har 38% af borgerne ordinære timer (under 30 timer) eller er i

virksomhedsrettet aktivitet. På landsplan er antallet = 23% (januar 2018 data)

I Frederikshavn har 7% af borgerne ordinære timer (over 30 timer). På landsplan er antallet = 3%

(januar 2018 data)

Side | 4

For landsdækkende resultater og resultater for Frederikshavn i øvrigt – senest opgjort i februar 2018 – se bilag

Virksomhedsrettede indsatser:

Jobcentret har siden 1. november 2016 været med i STV projektet (særlig tilrettelagt virksomhedsforløb – afslutter i

december 2018), hvor målet også er en virksomhedsrettet indsats for målgruppen aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere samt borgere i ressourceforløb. Derudover er jobcentret også deltager i projektet

omhandlende progression i fleksjob og etablering af nye fleksjob. Det betyder at Jobcentrets Virksomhedsservice

igennem de seneste 2 år har haft stor fokus på virksomheder der kan rumme borgere med skånehensyn og

virksomheder der kan profitere af at ansætte borgere i job på mindre timetal. Vi arbejder bevidst med at opsøge

små og mellemstore virksomheder, og virksomheder der ikke tidligere har samarbejdet med jobcentret. Vi

italesætter substitution som et værktøj til at virksomhederne kan få den optimale arbejdskraft ud af de

eksisterende medarbejdere og ansætte ufaglært arbejdskraft til lettere opgaver/opgaver der ikke kræver fx faglært

arbejdskraft.

Vi fornemmer at mange virksomheder er rummelige og gerne vil hjælpe, men at arbejdstempoet og arbejdsmiljøet

kan være skræmmende for mange af borgerne. Frederikshavn er endvidere kendetegnet ved at have et

sæsonbetonet arbejdsmarked, og oplevelsen er således, at det er ”lettere” at tale om småjobs i perioderne marts –

september end i vintersæsonen.

Borgerne i målgruppen er generelt motiverede, og vil gerne bidrage på en arbejdsplads, men de er også sårbare,

og derfor er det en vigtig faktor at der i ”Flere skal med” er afsat projektmidler til jobformidlere, som kan støtte

borgeren i at være på arbejdsmarkedet, og være til rådighed for virksomhederne, hvis der opstår udfordringer

undervejs.

Vi arbejder kontinuerligt med at italesætte de ordinære jobs, de ordinære timer … den ordinære arbejdskraft som

denne målgruppe yder. Vi går ikke på kompromis, og tilbyder derfor ikke virksomheden ”erstatningsbetaling” via

mentorkroner/lønkompensation til virksomheden, medmindre dette ved en faglig vurdering vurderes relevant ift.

træning af mødestabilitet, støtte til at indgå i sociale fællesskaber, ekstra introduktion til arbejdsopgaver el. lign.

Vi gennemfører Jobbarometerundersøgelser årligt, hvor 350-400 virksomheder spørges om deres forventninger til

arbejdskraft, deres eventuelle behov for medarbejdere på færre timer, deres eventuelle behov for elever/lærlinge

osv.

I marts 2018 afholdte vi Jobmesse, hvor mange af de virksomheder der har udtrykt behov for arbejdskraft i løbet af

2018 (ordinære fuldtidsjob, småjobs, fleksjob, vikarjob, feriejobs mm) var repræsenteret med det formål at møde

jobsøgende borgere.

Vi arbejder med virksomhedsrettede indsatser som ”menings- og retningsgivende for borgerne”, og har stort fokus

på arbejdsidentitet, CV udarbejdelse med fokus på opgaveløsningskompetencer fremfor ”titler” samt

jobsøgningstræning for alle udsatte borgere, så de dels selv kan være opsøgende på jobmuligheder og dels kan

udsøges til rette job i virksomhederne - fx til småjob.

I Frederikshavn er 2% af borgerne i uddannelse. På landsplan er antallet = 2% (februar 2018

data)

Side | 5

25.000 borgere undersøges: Hver tredje langtidsledige kontanthjælpsmodtager skal ikke have kontanthjælp AF: JAKOB HERSKIND [email protected] 08. januar 2018kl. 18:00

25.000 kontanthjælpssager bliver i øjeblikket gennemgået i landets kommuner. Indtil videre har vist sig, at 33 procent af de langstidsledige kontanthjælpsmodtagere slet ikke skal have kontanthjælp.

Kommunernes sagsgennemgang af 25.000 kontanthjælpsmodtagere viser, at 33 procent slet ikke burde være på kontanthjælp. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er kalder situationen for en falliterklæring.- Jeg vil gerne beklage over for de mennesker, der i årevis ikke har fået den rette hjælp, siger ministeren.

Fejl: Op mod 8500 danskere, der har været på kontanthjælp i fem år eller mere, burde slet ikke være på kontanthjælp.

Det viser de foreløbige resultater af en gennemgang af 25.000 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som 89 af landets kommuner er i gang med at gennemføre i forbindelse med satspuljeprojektet "Flere skal med", som blev sat i gang sidste år.

Her har kommunerne kunnet søge om penge fra pulje på i alt 250 millioner kroner til at gennemgå samtlige sager med borgere, der har været placeret som såkaldt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i mindst fem år.

Indtil videre er mere end 16.000 sager blevet endevendt og konklusionen er, at 33 procent af borgerne burde have været i fleksjob eller i ressourceforløb, der sigter mere målrettet modbeskæftigelse eller placeret permanent på førtidspension.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er overrasket over resultatet.

- Det er en falliterklæring. Det har aldrig været meningen, at borgere skal langtidparkeres på kontanthjælp, hvis de har personlige eller helbredsmæssige udfordringer, der betyder, at de har brug for en helt anden type hjælp. Jeg tror ikke, at nogen havde drømt om, at så mange er forkert placeret, siger Troels Lund Poulsen.

"Flere skal med" Under navnet "Flere skal med" afsatte folketingspartierne bag satspuljeaftalen i 2017 en pulje på godt 260 millioner kroner til i årene 2017-2019 at styrke indsatsen for de cirka 25.000 kontanthjælpsmodtagere, som har været på kontanthjælp i fem år eller mere. Der er tale om såkaldt aktivitetsparate borgere, som af sociale og /eller sundhedsmæssige årsager ikke vurderes som direkte klar til at påtage sig arbejde.Formålet med puljen er, at flest mulige på sigt opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet.

I alt har 89 kommuner fået penge fra puljen. Pengene finansierer primært kommunernes sagsgennemgang af borgerne i målgruppen.

Indtil videre er godt 16.000 sager blevet gennemgået. Af disse vurderes 33 procent til ikke at være korrekt placeret i kontanthjælpssystemet. I stedet skulle de have været placeret i fleksjob, i ressourceforløb (der begge har til hensigt at udvikle borgerens arbejdsevne) eller på førtidspension.

I august 2017 var knap 150.000 personer i Danmark på kontanthjælp.

https://viborg-folkeblad.dk/article_gallery/358104



mailto:[email protected]?subject=25.000%20borgere%20undersøges:%20Hver%20tredje%20langtidsledige%20kontanthjælpsmodtager%20skal%20ikke%20have%20kontanthjælp

Side | 6

Et wake-up call

Beskæftigelsesministeren mener, at kommunerne har sovet i timen - i årevis.

- Hvis ikke vi havde afsat penge til, at kommunerne kan gennemgå sagerne, var mange af de mennesker, vi taler om her, ikke blevet opdaget. Det arbejde, der bliver gjort nu, skulle have været gjort for lang tid siden. Det er et wake-up call til kommunerne om, at de er nødt til at lave en mere helhedsorienteret indsats. Sandheden er, at man i nogle kommuner først er blevet klar over, hvordan kontanthjælpsmodtagernes reelle tilstand er, efter at sagsgennemgangener blevet iværksat, siger Troels Lund Poulsen.

Din regering og tidligere regeringer har vel også et ansvar for, at så mange mennesker viser sig at være placeret forkert?

- I høj grad. Og det vil jeg også gerne beklage over for de mennesker, der i årevis ikke har fået den rette hjælp. Velfærdssamfundet skulle jo være indrettet på en måde, så det kan tage hånd om deres situation. Derfor er det også på høje tid, at der bliver gjort noget, siger Troels Lund Poulsen.

I Dansk Socialrådgiverforening er formand Majbrit Berlau slet ikke overrasket.

- Vi har gennem lang tid presset på for, at de borgere, der har været på kontanthjælp i lang tid, får en ordentlig afklaring på, om de på sigt kan komme tættere på beskæftigelse eller om de skal på førtidspension, siger Majbrit Berlau.

- Totalt til grin

Socialrådgiverformanden fremhæver to årsager.

For det første bruger en række kommuner for få ressourcer på beskæftigelsesindsatsen.

- Nogle sidder med 250 sager, og det er totalt til grin, hvis man så forventer, at sagsbehandlerne er i stand til levere høj kvalitet, hvor fokus er på at give borgeren den rigtige hjælp, siger Majbrit Berlau.

For det andet har beskæftigelsesområdet været ramt af en bygeregn af reformer indenfor de seneste år.

- Og hver eneste gang, der kommer en ny lovgivning fra Christiansborg, skal kommunerne reorganisere beskæftigelses-indsatsen. Det betyder ofte, at borgere skifter sagsbehandlere, og i det skifte går vigtig viden tabt. Derfor er der borgere, som cykler rundt i systemet i årevis uden at få den rigtige hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet eller blive placeret på eksempelvis førtidspension, siger Majbritt Berlau.

Bjarne Lausten (S), næstformand i Folketingets beskæftigelsesudvalg, erkender, at Christiansborg igennem de seneste år har udvist stor reformiver på beskæftigelsesområdet. Blandt andre gennemførte hans egen partifælle og nuværende formand Mette Frederiksen en række større reformer, da hun sad som beskæftigelsesminister i Helle Thorning Schmidt-regeringen.

- Med god grund fordi vi kunne konstatere, at tusindevis af mennesker gik år efter år på kontanthjælp uden at komme videre. Jeg er glad, for at kommunerne nu får vendt bunken i forbindelse med dette projekt. Det skulle de have gjort af sig selv for lang tid siden, siger Bjarne Lausten.

Måske kommunerne skulle have arbejdsro i stedet for konstant at skulle forholde sig til ny lovgivning og flere cirkulærer?

- Det er illusion at tro, at der ikke fremadrettet kommer forandringer og nye reformer. Men det er rigtigt, at vi fra lovgiverside skal skabe forandringer på en måde, så medarbejderne i kommunerne kan bruge det meste af deres arbejdstid på at lave sagsbehandling i stedet for at læse cirkulærer, siger Bjarne Lausten.

Bilagsforside

Dokument Navn: Notat vedrørende Jobmesse Frederikshavn 2018.docx

Dokument Titel: Notat vedrørende Jobmesse Frederikshavn 2018


Placering: Emnesager/Jobmesse 2018/Dokumenter

Dagsordens titel Opfølgning på jobmessen den 14. marts 2018


Appendix nr 1


Notat vedrørende Jobmesse Frederikshavn 2018

Formål

Arbejdsmarkedsudvalget bevilgede i 4. september2017, at Center for Arbejdsmarked igangsatte planlægningsarbejdet omkring afholdelse af en Jobmesse. Det primære formål med Jobmessen var

at understøtte match mellem kommunes virksomheder med forventet behov for arbejdskraft, og jobsøgende ledige i kommunen. Dette notat har således formål at give et kort redegørelse for

selve afholdelsen af Jobmesse Frederikshavn 2018 med særligt fokus på evaluering fra i alt 30 af de deltagende virksomheder.

Faktiske forhold

Jobmesse 2018 blev afholdt i Arena Nord onsdag den 14. marts 2018 i tidsrummet kl. 10.30 –13.30. Virksomhederne kunne opstille stande fra morgenstunden, og alle var inviteret til

morgenkaffearrangement med oplæg fra Borgmester Birgit Hansen forud for jobsøgernes ankomst.

Kriteriet for, at en virksomhed kunne tilbydes en stand på messen var, at den konkrete virksomhed

havde forventning om ansættelsesbehov/jobåbninger i 2018.

Der var 55 virksomheder repræsenteret på Jobmessen, og disse var bredt repræsenteret på

brancher og geografi. Der var enkelte deltagende virksomheder med beliggenhed i omegnskommuner. Der var inviteret ca. 1500 jobsøgere, fordelt på forskellige jobklare

målgrupper, og det anslås, at Jobmessen i alt blev besøgt at ca. 2400 personer.

Undervejs i Jobmesseprogrammet, afholdte 4 virksomheder et oplæg for interesserede jobsøgere om det at arbejde inden for denne specifikke branche, hvilke kompetencer der typisk er behov for og hvorledes der som oftest rekrutteres til branchen. Dette foregik på 1. sal. Disse workshops var

rigtig godt besøgt af interesserede jobsøgere.

Ud over virksomhederne, havde Center for Arbejdsmarked en stand, hvor såvel virksomheder som ledige kunne få hjælp til diverse afklaringsspørgsmål, og hvor alle øvrige annoncerede job i

Frederikshavn var udstillet. Desuden var der opstillet et ”CV Cafe”-område, hvor jobsøgere kunne tilrette og printe/kopiere CV, samt hvor virksomhederne havde mulighed for at printe/kopiere

eventuelt materiale.

Evaluering – deltagende virksomheder

En uge efter Jobmessen blev der sendt elektronisk evalueringsskema ud til alle deltagende

virksomheder. Der er modtaget svar fra 30 virksomheder, og det følgende samlede overblik over virksomhedernes evaluering af Jobmessen er derfor baseret på disse 30 tilbagemeldinger.

I evalueringsskemaet har vi bedt virksomhederne om på en skala fra 1-5 at vurdere henholdsvis optakten til samt afviklingenog resultatet af jobmessen. Herudover har vi spurgt virksomhederne,

om deres forventning til deltagelse i en eventuel ny jobmesse, ligesom vi har bedt om deres øvrige bemærkninger til jobmessen.

Optakten Virksomhederne vurderer generelt information i forbindelse med optakten til jobmessen højt. 46,7 % vurderer optakten som meget tilfredsstillende, mens 53,3 %

vurderer den som tilfredsstillende. Sammenlagt scorer de således optakten til 4.5.

Enkelte virksomheder udtrykker ønske om på forhånd at være orienteret om det

forventede antal ledige besøgende til messen af hensyn til virksomhedernes mulighed for at forberede sig optimalt, herunder medbringe tilstrækkelig

orienteringsmateriale til udlevering.Dette tages til efterretning, og vi vil ved en eventuel ny Jobmesse forsøge at

forventningsafstemme deltagerantallet.

Afviklingen Virksomhederne vurderer også selve afviklingen af jobmessen som helhed højt. 80 %

vurderer afviklingen som meget tilfredsstillende, mens 20% vurderer den som tilfredsstillende. Sammenlagt scorer de således afviklingen til 4,7.

Enkelte virksomheder udtrykker ønske om forplejning i form af vand samt te/kaffe til standende under afviklingen, da de ”taler rigtig meget”, og enkelte andre havde en

fornemmelse af, at nogle af de ledige var indkaldt under ”tvang”, og således ikke havde en reel interesse i at søge jobbene.

Det er korrekt at en del af de ledige var indkaldt med information om at det kunne have konsekvenser for deres ydelse, såfremt de ikke mødte frem. Center for

Arbejdsmarked har en klar forventning om, at jobsøgende ledige har en interesse i at være arbejdssøgende, men vil ved en eventuel ny jobmesse forsøge at målrette de jobsøgende mere ift. realistiske jobområder. Dette kan gøres ved tidligere at

offentliggøre hvilke virksomheder der deltager, og om muligt at få virksomhederne til at være rimeligt præcise/synlige på hvilke jobmuligheder der er hos dem.

Resultatet Virksomhederne vurderer generelt resultatet af jobmessen højt. 30 % vurderer resultatet som meget tilfredsstillende, 63,3 % vurderer det som tilfredsstillende,

mens 3,3 % vurderer resultatet som utilfredsstillende. Sidstnævnte er begrundet i at enkelte virksomheder klart tilkendegiver, at der - til trods for det store fremmøde af

ledige - ikke umiddelbart var oplagte kandidater, som kunne matches med deres behov. Sammenlagt scores resultatet af Jobmessen til 4,1.

En del virksomheder tilkendegiver, at de har modtaget mange henvendelser og cv´er,

som de er i gang med at gennemgå med henblik på eventuelle indkaldelser til jobsamtale til aktuelle eller senere jobåbninger. 23, 3 % giver udtryk for, at Job-

messen har udmøntet sig i konkrete jobmatches, hvoraf nogle af de jobsøgende allerede er startet i job.

Center for Arbejdsmarked vurderer på denne baggrund, at jobmessen har haft den fornødne effekt, og at en del af de fremmødte jobsøgere således vil komme i job

inden for de kommende måneder.

Fremtidige Jobmesser

Alle virksomheder vurderer, at der er sandsynlighed for, at de vil deltage ved en evt. Jobmesse igen. 53,3 % deltager helt sikkert igen, mens 46,7 % overvejer muligheden.

80 % vurderer, at de helt sikkert vil anbefale andre at deltage i en Jobmesse, 20 % overvejer det.

Center for Arbejdsmarked har både under Jobmessen og efterfølgende talt med ledige jobsøgere om deres oplevelse af Jobmessen. Helhedsindtrykket er klart, at de har oplevet det som en

mulighed for at præsentere sig personligt for virksomhederne og en mulighed for at skille sig ud som ansøger. Det har også været en positiv overraskende øjenåbner formange, at der er andre

virksomheder der rekrutterer medarbejdere med de kompetencer som de selv besidder, end dem de umiddelbart havde tænkt på som aktuelle.

Nogle af de mere sårbare jobsøgende har endvidere påpeget at der en anden gang måske kan

etableres lidt mere plads mellem virksomhederne og måske flere udgange, så der er en større oplevelse af ”diskretion” ved samtale med en virksomhed.

Center for Arbejdsmarked vurderer, at mere plads ved standene samt eventuelt cafe-borde en anden gang dels kan give lidt mere ”luft” og dels højne oplevelse af personlig ”speed-dating”.

Sammenfattende vurderer Center for Arbejdsmarked at afholdelse af Jobmesse 2018 var en

succes, hvor resultaterne i form af ledige der får job og bliver selvforsørgende samt opmærksomhed på arbejdsmarkedsområdet i Frederikshavn Kommune som en professionel

samarbejdspartner for virksomhederne klart indikerer, at afholdelse af ny jobmesse i 2019 bør overvejes, såfremt der fortsat er positive konjunkturer på arbejdsmarkedet.

Documents

Referat Arbejdsmarkedsudvalget 2018-2021 · Alkohol: For 8. klasseelever i Frederikshavn Kommune er der sammenlignet med regionsniveauet lidt færre, som drikker alkohol 2 gange eller