RAPPORT Studietur – London og Stockholm

Læsevejledning:

Gennemgang af de enkelte besøgssteder indeholdende:A. Beskrivelse af besøgssted (programbeskrivelse) og ratingB. Referat fra besøgC. Deltagerrefleksioner (opsamlende SWOT)

Deltagerne er blevet bedt om at vurdere de enkelte besøg i forhold til relevans på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er dårligst og 5 er bedst. Den samlede vurdering kan ses under hvert besøg.

Power-point præsentationer fra de enkelte besøg bliver lagt i ESDH under sagsnr. 2012/44846.

Indhold

Baggrund for studieturene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Studieturens temaer – i kort form . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Oversigt over program i London . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Ambassade v/ambassadør Anne Hedensted Steffensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Windsor velkomst v/Cll David Burrage. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Welfare for older people v/Keith Skermann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Your Local Budgetting v/Naveed Mohammed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Youth Voice v/Danny Gomm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Charles Leadbeater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Home-Start v/Cathy McMahon og Liz Stugeon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Southwalk Volunteer v/Clive pankhurst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Social Enterprise og Manor House v/Marie Magimay . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Tripple P v/Jo Andreni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Bromley by Bow v/Jasmine Morris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Pre-School Leaning Alliance v/Neil Leitch og Michael. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Program for studietur til Stockholm (overblik) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Nacka Kommune – v/Mats Bohman og Hans Nyström . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37Den danske Ambassade – v/Mette Ehlers Mikkelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40Stokholm Stad – v/Fredrik Jurdell . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42Stockholms Stad – v/Katarina Johansson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Sveriges Kommuner og Landsting (SKL) v/Lena Svensson. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45Forebyggende indsatser i Hägersten-Liljeholmen – v/Maria Mannerholm . . . . . . . . . . . . . . 47Båthöjden Plaza – v/Peter Ceder, Jan-Eric Jansson og Katarina. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49Service innovation i den offentlige sektor – v/Sofie Arvidsson og Karin Hovlin . . . . . . . . . . . 52Public sector outsourcing – v/Fredrik Eklund. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54Botkyrka Kommun – v/Jens Sjöström, Mats Einarsson og Ahmad Azizi. . . . . . . . . . . . . . . . 56Ung Omsorg – v/Benjamin Kainz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Generelle deltagerrefleksioner – London . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Generelle deltagerrefleksioner – Stockholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Opsamling af evalueringsskemaer – London . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Opsamling af evalueringsskemaer – Stockholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Artikler – Herning Folkeblad og Ikast Avis Focus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

4

Baggrund for studieturene

Det overordnede tema for studieturen er: ”Velfærdskommunen under forandring” med fokus på•Aktive borgere skaber det gode samfund•Alternative måder til finansiering af velfærd

Temaet for studieturen er valgt med baggrund i de massive udfordringer, som det danske velfærdssamfund står over for nu og på længere sigt. Det er derfor helt nødvendigt, at Ikast-Brande Kommune finder nye måder at løse opgaverne på, og at vi giver velfærden et nyt indhold. Derfor skal vi gøre tingene radikalt anderledes. For at håndtere de velfærdsudfordringer kommunen står overfor, har vi igangsat en proces, som vi kalder ”Mental Frikommune”.

Mental frikommune er karakteriseret ved, at:•Vi udfordrer vores forestillinger om velfærd •Vi lader os udfordre og inspirere af andre •Vi er ambitiøse og former fremtidens velfærd •Vi gør det umulige og det ugjorte •De stærke hjælper dem der har brug for det

Det kræver at vi tænker anderledes – arbejder med vores mentale antagelser og forestillinger – bringer vores kompetencer i spil på en anden måde – frisætter uudnyttede potentialer.Det kræver også, at vi arbejder med at udvikle nye måder/modeller for opgaveløsningen, og hvilke opgaver vi skal løse. Studieturen skal bidrage til at udfordre vores mentale antagelser og forestillinger om, hvordan en velfærdskommune kan se ud – og forhåbentlig får vi inspiration til, hvordan vi kan gøre tingene anderledes.

Det kræver at vi tænker anderledes – arbejder med vores mentale antagelser og forestillinger – bringer vores kompetencer i spil på en anden måde – frisætter uudnyttede potentialer.Det kræver også, at vi arbejder med at udvikle nye måder/modeller for opgaveløsningen, og hvilke opgaver vi skal løse.

Studieturen skal bidrage til at udfordre vores mentale antagelser og forestillinger om, hvordan en velfærdskommune kan se ud – og forhåbentlig får vi inspiration til, hvordan vi kan gøre tingene anderledes.

5

Studieturens temaer – i kort form

1. Forebyggelse – børnefamilierHägersten-Liljeholmen, Tripple P, Home Start, Bromley by Bow

2. Forebyggelse – udsatte grupperStockholm Stad, Bromley by Bow

3. Forebyggelse – ældreRoyal Borough of Windsor and Maidenhead, Nacka Kommun

4. Forebyggelse – genereltCharles Leadbeater, SKL, Stockholm Stad

5. Fritvalgsordninger – ældreRoyal Borough of Windsor and Maidenhead, Nacka Kommun

6. Fritvalgsordninger – børnefamilierHägersten-Liljeholmen, Nacka Kommun, Royal Borough of Windsor and Maidenhead, Pre-School

7. Fritvalgsordninger – genereltNacka Kommun, SKL, Stockholm Ambassade

8. Udvikling og organisering af frivillig indsatsSouthwalk Volunteer, Home Start, Royal Borough of Windsor and Maidenhead

9. Inddrage frivillige i kommunale indsatsområderSouthwalk Volunteer, Royal Borough of Windsor and Maidenhead

10. Professionalisering af frivillig indsatsSouthwalk Volunteer, Home Start, Pre-School, Ung Omsorg

11. Sociale entreprenørerBromley by Bow, Charles Leadbeater, Social Enterprise og Manor House, Ung Omsorg, Social Enterprise og Manor House, Pre-School

12. Socialøkonomiske virksomhederBromley by Bow, Social Enterprise og Manor House, Charles Leadbeater, (Ung Omsorg)

13. Udlicitering og privatiseringNacka Kommun, London Ambassade

14. Udvikling af aktivt medborgerskabBromley by Bow, Southwalk Volunteer, Botkyrka Kommun, Royal Borough of Windsor and Maidenhead

15. Udvikling af nærdemokrati gennem borgerinddragelseBromley by Bow, Botkyrka Kommun, Royal Borough of Windsor and Maidenhead

16. Inddrage borgerne som eksperterCharles Leadbeater, Botkyrka Kommun, Royal Borough of Windsor and Maidenhead, Nacka Kommun

17. Digital inklusionStockholm Stad, Botkyrka Kommun, Royal Borough of Windsor and Maidenhead

18. Inddrage medarbejderne som eksperterNacka Kommune, Charles Leadbeater

6

Oversigt over program i London

Mandag den 22. oktober 2012

09.00–10.00 Oplæg ved ambassaden v/Anne Hedensted

11.00–11.10 Velkomst til Windsor v/David Burbage.

11.10–11.30 Welfare for Older People v/ Keith Skerman

11.30–12.30 Your Local Budgetting v/ Naveed Mohammed

12.30–13.30 Youth Voice v/Danny Gomm

16.30–18.00 Charles Leadbeater

20.00 15th Trattoria, socialøkonomisk virksomhed

Tirsdag den 23. oktober 2012 09.00–10.00 Home-Start, Camden v/Liz Sturgeon

11.15–13.00 Southwalk Volunteer Center v/Clive Pankhurst 13.15–15.30 Social Enterprise UK og Manor House

Development Trust, socialøkonomisk virksomhed 16.00–18.00 Triple P v/Jo Andreini

Onsdag den 24. oktober 2012 09.45–12.30 Bromley by Bow Center v/Jasmine Morri

14.00–16.00 Pre-School Learning Alliance v/Neil Leitch

7

A. Ambassade v/ambassadør Anne Hedensted Steffensen

Der er stor forskel på den engelske og den danske velfærdsmodel. Den engelske velfærdsmodel er i højre grad baseret på en liberal tankegang, hvor private aktører spiller en større rolle end i Danmark. Det betyder, at kommunerne i England i flere år har fokuseret på at mobilisere civilsamfundets ressourcer samt på at uddelegere mere ansvar til borgere, medarbejdere og lokale myndigheder. Herudover skyder social-økonomiske virksomheder frem og blander sig på velfærdsmarkedet. Ambassaden giver os generel introduktion til engelske samfundsforhold.

Læs mere på:http://storbritannien.um.dk/da/om-storbritannien/landefakta/ http://storbritannien.um.dk/da.aspx

Temaer:•Den engelske velfærdsmodel vs. den danske •Hvilke omstillinger har det engelske samfund været igennem, som vi mangler i Danmark?

B. Ambassade v/ambassadør Anne Hedensted Steffensen

Referat DK i forhold til UKUK’s ydelser er mere trangsafhængige – ikke alle har lige ret. Større brug af private aktører fx til aktivering, daginstitutioner (27 % af forældrenes budget går til daginstitutioner).Skattetryk 35-40 %. Skat opkræves centralt. ¾ af velfærdsydelser styres centralt (DK ¾ i kommunerne).

Det er svært for familierne at klare sig med to udearbejdende forældre (jf. pasningsudgift), så der er stor arbejdskraftreserve blandt mødrene. 55% af kvinder med børn under 3 år arbejder. 70 % for kvinder med børn under 14.

Der er langt flere private udbydere fx af fængsler, sikkerhed, ældre => stærkere offentligt-privat samarbejde.

Det frivillige via visionen om Big Society skal løfte endnu større del af velfærdsopgaven. Eksempelvis passe/sikring pasning af egen ældre familiemedlem.

Der tænkes i decentralisering af fx politi. Særligt system ”Boroughs” med kommuner i London. Derudover lokale ”councils” i resten af landet. Skotland og Wales er lidt specielle. Ca. 25 % af ansvaret for velfærden ligger hos kommunerne, som dog ikke har skatteopkrævning. Skoler og ældre visiteres i kommunerne og betales delvist.

UddannelseSkal nærmest gå i privatskole for at komme på (de gode) universiteter. Der er dårlig social mobilitet. Afgift på universitetet: 9.000 pund årligt (steg m. ny regering). Skal kun betales for nogle, hvis man efterfølgende får et job over gennemsnitsindkomsten. Man bliver typisk bachelor. Der har været skolereformer, hvor nogle offentlige skoler har fået mere fleksible rammer (fx lærerløn, pensum), men det betyder at andre sakker endnu mere bagud.

Spørgsmål Vedr. at borgerne må vælge det tilbud, der passer: Tilbuddene er udliciterede fx daginstitutioner. Forældrene får en ”voucher”, som de kan bruge til at betale for tilbuddet. Dvs. køber det man har lyst til. Det betyder dog, at det er svært at have en sammenhængende infrastruktur på området. Traditionen med udlicitering startede med Thatcher. Tankegangen er/var, at det private kan gøre det min. lige så godt, måske endda optimere.

5,00

Relevansvurdering

8

Styrker ved aktivitet/politik:• Satser på at inddrage de frivillige –

holdningsændring• Stærk kobling til erhvervslivet•Universel ydelse•Det skal kunne betale sig at arbejde •Borgere vælger tilbud der passer• God baggrundsinformation ift. at forstå UK’s

økonomiske udfordringer ift. DK• Fokus på lighedsprincippet (DK) fremfor trang (UK).

Andre forudsætninger for velfærd i UK end i DK• At den enkelte borger selv kan se gevinsten

ved at tage et arbejde (det sociale, selvværd, livskvalitet)• Gav et godt indtryk af den engelske organisering

og hvor langt hun så implementeringen

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:•Øget borgerinddragelse•Big Society• Borgeren skal f.eks. Kunne udregne, hvad

forskellen er, når alt er fratrukket (eksempelvis børnepenge, boligydelse, etc.)

Svagheder ved aktivitet/politik:• Er der råderum hos borgerne til at agere frivillige?• Livslang læring eller kun bachelor centralisering

(3/4)•Mange familier på overførselsindkomst•Dårlig social mobilitet• Minus kvinder på arbejdsmarkedet – har ikke råd/

kan ikke betale sig med små børn• Modsætning ved systemet – eksempelvis skal

kvinder på arbejdsmarkedet selv passe deres børn• Ulighed i uddannelsessystem (der er egenbetaling

på op til 90.000,-)• I DK har vi lighed for alle i sundhedsvæsenet. I

UK er det dem, der har størst behov, der får hjælp – hvem vurderer det, når det afhænger af det enkeltes økonomi?• Forskelsbehandling pga. økonomi

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:•National politik• Kræver lovændring• Vi har ingen ambassadør i baghaven

Har man sportsforeninger som i DK: På det område er UK ikke så veludviklet, men der er dog frivillige klub- og pubforeninger.

Paradoks med Big Society når man i forvejen betaler skat. Folk har færre penge til velgørenhedsindsamlinger.

C. Ambassade v/ambassadør Anne Hedensted Steffensen

9

A. Windsor velkomst v/Cll David Burrage

Vi får en introduktion til kommunen, herunder en kort præsentation af, hvordan det politiske system er organiseret i Windsor.

Læs mere på:www.rbwm.gov.ukwww.rbwm.gov.uk/web/members_burbage_home.htmwww.en.wikipedia.org/wiki/Big_Society Temaer: • Organisering af det lokale demokrati i Windsor. Hvordan adskiller det sig fra den danske

kommunemodel? • David Burbage sidder i et ”Big Society” panel og det vil derfor også være muligt spørge ind til

dette. Hvordan har Big Society ændret det engelske samfund – og kommunernes rolle?

Relevansvurdering af besøg samt SWOT analyse: ikke foretaget

B. Windsor velkomst v/Cll David Burrage

ReferatCouncillor David Burbage, Leder af the Council – politisk leder, reelt set borgmester, men der er også en ”mayor”, som dog primært ”klipper snore over”.Indledende historie om bygningen – Guildhall – den har fire søjler, som er placeret efterfølgende i trods, fordi folk mente, at bygningen ikke kunne bære. Men arkitekten har lavet hul foroven, så de bærer ikke bygningen.

Kommunen har en enhedsforvaltning – det har man ikke alle steder. normalt har man to enheder, her kun en. Svarer formentlig til, at man både er kommune og amt – eller noget i den stil.Valg til kommunalbestyrelsen hvert 4. år. 54 medlemmer.Ressortområder bl.a. Affald, veje, broer, spildevand ikke kloakker, sociale område, ældreplejen, fodboldbanen, legepladser, biblioteker, museum, skoler og institutioner til børn med særlige behov, hjemløshed.Ikke politi, ambulancer, floder, kloakering145.000 indbyggere – indbyggertallet er i vækst.61.000 Husstande4.500 beskattede virksomhederBudget: 86 mio. pund.Gæld 60 mio. pund.Windsor blev udvalgt til Avantgarde for David Camerons Big Society. F.eks. Et program der hedder Adopt the street – 700 borgere som tog sig af eget område, f.eks. Affald mv. Også andre eksempler på Big Society.

10

A. Welfare for older people v/Keith Skermann

Windsor arbejder med en række projekter på ældreområdet (Adult Social Care) i forhold til øget individualisering af ydelserne/service og flere valgmuligheder til den enkelte borger samt hvordan man kan inddrage frivillige i ældreplejen. Dette gøres bl.a. under overskriften ”My care, my choice”, hvor målet er at sætte borgerne først samt at gøre borgernes behov og ønsker retningsstyrende for den service/ydelser, som tilbydes. Vi skal høre om disse projekter, hvad effekterne er for serviceniveau, økonomi og hvordan borgerne bidrager. Hvis der er tid, skal vi også høre om, hvordan fremtiden tegner sig for området, og hvilke tiltag de forventer at arbejde videre med.

Læs mere på:www.rbwm.gov.uk/web/social_tsc_my-care_my-choice.htmwww.rbwm.gov.uk/web/social_tsc_self-directed-support.htm

Temaer: •Nytænkning af velfærd •Støtte aktive borgere • Inddragelse af frivillige

B. Welfare for older people v/Keith Skermann

Referat Der er 145.000 indbyggere og kun 500 borgere fik hjælp, men det var den mest intensive hjælp, de modtog i egne hjem. 60 pct. fik hjælp fra andre leverandører end kommunen. Kommunen hjalp borgeren med at vælge og finde en leverandør og fulgte op på, om hjælpen blev leveret (teknisk overvågning). Af de 40 pct. der fik hjælp fra kommunen blev hjælpen i 85 pct. af sagerne leveret af en udbyder, som kommunen havde skrevet kontrakt med.

Tanken er fremover, at det er borgeren, der er eksperten, og dermed ved, hvad der er behov for. Kommunen støtter borgeren i dennes valg. Der er ikke penge til, at kommunen kan dække alle borgerens behov, så frivillige og netværk skal træde til. Intensiv rehabilitering sættes ind, og problemerne forsøges spottet i god tid, inden de bliver så store, at der skal leveres ydelser. Dette medfører færre indlæggelser samt at færre borgere kommer på plejecenter.

1500 borgere får hjælp på et Care Center/plejecenter• teknologi: tele care skal bruges mere• Kommunen har også tre dagscentre, som frivillige sørger for at holde åbne i weekenden (dvs.

uden for den kommunale åbningstid)

Spørgsmål: Hvad hvis en borger ønsker at blive fulgt til en pub for at drikke? Vil kommunen så gøre det?Svar: Ja, hvis det er det, der giver borgeren livsindhold. Borgeren bestemmer selv, om vedkommende vil drikke. Måske får han samtidig mad og socialt samvær.

Spørgsmål: Er de moderne familier klar til at hjælpe deres gamle?Svar: Nej, det er en udfordring, men måske støtter netværket og naboerne så.

Spørgsmål: Hvem bestemmer, hvem der skal betale selv?Svar: Det er fastlagt ved lov. Der er fire kategorier for behov. Ved personlig pleje skal man eksempelvis selv betale, såfremt man har en formue på over 23.000 pund (hus tæller ikke med heri).

4,15

Relevansvurdering

11

C. Welfare for older people v/Keith Skermann

Styrker ved aktivitet/politik:• De borgere, som har brug for hjælp, får hjælp

• 50-60 pct. af de ældre sørger selv for at få den hjælp, de har behov for

• Mange flere private virksomheder og charities eller forskellige org. er introduceret i at bruge velfærdsydelser

• Dialogen med de ældre om deres behov og ønsker

• De borgere, der skal have behov for hjælp, skal have hjælp

• Egendefinering af behov og opfulgt af egenbetaling

• Brugerinddragelse er motiverende og Motivation gennem netværk

• Fokus på behov for hjælp tilpasset præcist for den enkelte

• Bytte ydelser områder imellem uden penge

• Løser mange opgaver for et beskedent budget ved stor brug af frivillige og godgørende foreninger

• Lokal ansvarlighed fremmes

• Ændring af opfattelsen af hvor offentlig /selvhjælp kan forenes

• Nødvendige besparelser på de offentlige budgetter

• Tilbage til rødderne – tage dig af din familie, også når de bliver ældre

• Tage udgangspunkt i ønske fra de ældre og ikke systemet

• Hjælp v. trang – ikke en ret - Mange ydelser købes af private

• Care Bank: bytte-frivillig børs

• Borger får individuelt valg og kontrol. Penge følger ham

• Handicappede i betalt arbejde

• Understøtter frivillighed m. fx hjælpemidler eller lån af bygning

• Nector-point-optjening v. frivillig indskud

• Kommunen var ikke udbyder af ydelsen – 85 pct. købes af private

• Kommunen yder kun 40 pct. af folks behov for ældreydelser.

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:• Dok. ved dørklokke – afløsning for tidsreg.

• Opgave løst ud fra borgerens ønske - Ny måder at se visitation på

• Bestemt, der arbejdes allerede på det - Kan bestemt lære af det. Kunne sagtens implementere det bl.a. via kontroller m. nonprofit org.

• Tele Care, Care Bank, Nectar Points, Pay Back: kan sagtens implementeres ubesværet

• Mulighed ift. vore lokalråd el. I et flere ældredistrikter

• Har noget lignende inden for nogle områder, f.eks. LAG og Land/by-pulje

• Et vis skøn af denne karakter vil kunne foretages ved visiteringen af hjælp

• Ledige /folk på overførsels kan bruges til nogle af disse opgaver

• Rimelige, men kræver en ændring i borgernes holdning til det offentliges pligter

• Care Bank – tænke uafhængighed af systemet – borger i kontrol

• Tidlig spotte – forebyggelse

• Spiseklubber for ældre

• Give de ældre mulighed for at foretage større valgmuligheder

• Få lokale til at tage ansvar for renholdelse af lokalområdet

• Udvikling af mere individuelt orienterede behovsforklaringer og sagsbehandlinger

Svagheder ved aktivitet/politik:• Fleksibel medarbejder for at opfylde borgerens behov

• Hvis der ikke er netværk tilstede holder modellen ikke

• Tele Care, Care Bank, Nectar Points, Pay Back – den personlige kontakt er umulig

• Den store frivillighed forudsætter, at det fornødne antal frivillige, er til stede

• Det foregår på et meget simpelt niveau/Lavt niveau for hjælp

• De, der kan have svært ved at udtrykke deres behov, får måske ikke den nødvendige hjælp

• Graden af frivillige og godgørende foreninger bliver afgørende

•Meget få, nødvendigheden taget i betragtning

• Ældre bliver med de kommende generationer mere krævende, og ved, hvad de vil

• Får alle deres rimelige behov dækket /Nogle ældre, som er i gråzonen, kan blive overset

• Serviceniveauet kan blive indkomstafhængigt

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:• Stram ledelse, arbejder efter skema

• Fleksible medarbejdere

•Minus pas? Og styrke fra ledelsen

• Ikke alle områder er dækket af lokalråd

• Der er tradition for stor lighed i Billund/Frygt for A- og B-hold

• Mangel på frivillige/hvor mange fornødne frivillige, der er tilstede

• Svært at vurdere i hvilket omfang vi ville komme i cambolage med serviceloven

• Vanskeligt at forestille sig, at der er så store overskudsressourcer til frivilligt arbejde i DK

• Skattetrykker i DK, som med nogen ret giver en forventning om et højt serviceniveau

• Er vi mere forvente, så vi ikke vil yde en frivillig indsats (betale for det via skatten)

• Fra ret til trang kræver politisk ændring i samfundet

• Dansk politikermodel ønsker flest mulige penge ind for så at prioritere dem

•Manglende mod hos politikerne

•Modvilje mod øget privatisering i ældreplejen

12

A. Your Local Budgetting v/Naveed Mohammed

Windsor har et såkaldt ”borgerbudget”, hvor borgerne selv fordeler en lille del af det kommunale budget.Metoden kaldes “Participatory budgeting” og handler om at involvere borgerne aktivt i prioriteringen og udmøntningen af offentlige budgetter. Dette kan enten være opdelt geografisk eller efter fagområde. Borgerne aktiveres og ansvarliggøres i denne proces. Erfaringer fra England viser, at kommuner for ganske få penge til et ’borgerbudget’ styrker den lokale velfærd og reducerer kommunens udgifter.

Vi skal mødes med den lokale embedsmand, der har med projektet at gøre og høre om udfordringer og resultater ved denne metode. Og vi skal høre hvordan det flugter med tankerne bag Big Society, som Naveeds team er dybt involveret i.

Læs mere på:www.rbwm.gov.uk/web/consultation_participatory_budgeting_voting.htmwww.nesta.org.uk/areas_of_work/public_services_lab/your_local_budget

Temaer: •Aktive borgere: Inddragelse af borgerne i fordeling af kommunens økonomiske midler. •Big Society

B. Your Local Budgetting v/Naveed Mohammed

Referat Idéen med at anvende ”participatory budgeting” i RBWM er, at give borgerne mulighed for at prioritere og fordele en lille del af kommunens budget. RBWM’s erfaring med at involvere borgerne i prioritering og udmøntning af budgettet er:•øget synlighed i anvendelsen af de kommunale midler• borgerne får i større udstrækning forståelse for og accept af det lokale styres udfordringer,

prioriteringer og beslutninger Your Local Budget startede i 2010/11. Til hver husstand blev omdelt en pjece/skema, hvor borgerne blev bed tom at prioritere hvorledes de ville anvende 250.000 pund i deres kommune og lokal områder. Herudover blev projektet markedsført i en avisartikel samt på kommunens hjemmeside med mulighed for online afstemninger. I 2011/12 ændredes pjecen/skemaerne, således at beløb til prioritering blev fordelt på 3 forskellige geografiske områder og på områder. Beløbsstørrelsen er afhængig er afhængig af den geografiske og befolkningsmæssige størrelse i området. I begge år kom et stort antal responser på skemaerne. Udover prioriteringen af beløb via pjecerne/skemaerne operer man og de projekter der støttes udvælges ved en onine afstemning. Et projekt kan tildeles max. 2.000 pund. Til denne type projekter fordeles 36.000 pund. Unge forsøges involveret via et ungdoms-byråd, hvor de spørges om, hvad de vil bruge pengene på.

Fremtiden:RBWM ønsker at udvikle det nuværende engagement hos borgerne ved Your Local Budget til også at omfatte et engagement i det øvrige budget. Hertil er udvalgt 5 områder på baggrund af borgernes prioriteter og næste step er nu at udvikle en pjece/skema, hvor man i dialog med borgerne kan diskutere prioriteringerne. Det vil sige at man bevæger sig væk fra ansigt til ansigt budgetteringen, som har været grundlaget for Your Local Budget projektet.

4,00

Relevansvurdering

13

Spørgsmål:Der kan opstå diskrepans mellem borgernes, politikernes og de fagprofessionelles prioriteringer. I tilfældet med et nyt parkeringsbetalingssystem bøjede politikerne sig for borgernes ønske om at få et andet system end det man har i de øvrige områder. I forbindelse med OL i London var der også ´ønske om en bro over Themsen og borgerne fik bevilget 20.000 pund til projektet. Udfordringen er nu hvordan kan borgerne anvende de 20.000 pund uden dermed at have startet et anlægsprojekt på 100 mio. pund. Såfremt balancen mellem involvering og overdragelse fra politisk niveau af komplicerede emner til borgerne overskrides er erfaringen fra RBWM at borgerne selv siger fra. Der anvendes ikke enten-eller spørgsmål i Your Local Budget skemaet/pjecen. Disse søges udformet så enkelt og ubureaukratisk som muligt. Det er muligt for politikerne at komme med forslag til pjecen/skemaet indenfor det lokalområde, hvor de bor.

14

C. Your Local Budgetting v/Naveed Mohammed

Styrker ved aktivitet/politik:• Lokalt engagement - lokale løsninger• Spændende med ”naboskabs” – projekter• Emnemæssigt engagement• Borgerinddragelse på et direkte niveau – Styrkelse

af medborgerskab• Større ansvar for projekterne - Empowerment• Point (rabatter hos fx H&M) for frivillighed• Transparens – hvad er det kommunen laver•Borger kan se deres ideer gennem ejerskab• ”Neighboruhood” – budgettering• De forskellige områder af kommunen føler sig

inkluderet• Den store borgerinddragelse forgrener? Sig til det

nære /involvering/deltagelse af befolkningen•Bytte ydelser• At lægen henviser til bl.a. aktivitetscenter og

dagscenter• Frivillige, der driver stedet• Større forståelse hos borgere for de kommunale

udfordringer/Større accept og tillid til kommunen• Kan bruges til fremme af innovative løsninger i

opgaveløsninger•Det, der gennemføres, er det, folk helst vil have • Formentlig bedst egnet til en mindre budgetandel,

for at spørgsmål og afstemningsantal ikke bliver for overvældende

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:•Ny måde at se LAG på• Evt. udbygning af lokalråd, hvor de findes• I forlængelse af landsbypulje• Foregår allerede – kan udbredes • Giver mulighed for at give noget og derved

involvere frivillige i at deltage• Gør allerede nogle af tingene, men det kunne

være spændende at inddrage borgerne mere direkte i den årlige budgetlægning • Findes allerede lidt på kulturområdet

(Strakspulje)• Kunne måske give sine ”point” til den lokale

sportsklub - mange bække små• Starte med entreprenørområdet?• Ja absolut, hvis byrådet kan blive enige om det• Det kunne godt lade sig gøre, og det ville give

befolkningen større forståelse for, hvad et budget er og hvorfor, det er nødvendigt• Ville være rigtig gode i forskellige områder af

kommunen. Kunne sagtens implementeres• At lægen også visiterer til aktiviteter og

dagscenter•Bytte ydelser• Læge henviser

Svagheder ved aktivitet/politik:• Kan være svært at slippe de politiske interesser• Risiko for ”her og nu” prioritering på bekostning af

mere langsigtede opgaver• Når man spørger, skaber det forventninger hos

borgerne – det skal man være meget bevidst om• Risiko for, at det er dem, der råber højest, som

bliver hørt -”The usual suspects” – hvordan får man involveret flere?• Byrådet skal mene det• Hvad kan reelt lægges ud? Passe på ikke at

overbebyrde folk (vælgere) med spørgsmål• Det er småpenge, der bruges - og som

befolkningen har indflydelse på. Måske kan det anses son en ”narresut” • Vil måske medføre, at borgerne i forskellige

områder går tilbage og (kan ikke tyde hvad?) ”eget” område • Svagheden er, at de politiske valgte overflødiggøres• Problematisk, når der ikke er samstemmelse

mellem borgerens prioriteter og politikernes •Hvordan sikres repræsentativitet i deltagelse?

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:• Skal se på lov- og revisionskrav•Hvordan opbygges den fornødne organisation?• Reelt ingen - Ingen – det er vel et spørgsmål

om vilje•Udfordre det repræsentative demokrati•Bliver nemt populistisk• Har vi for mange politikområder til at det giver

mening bredt set?• Hvor stor en andel skal og kan lægges ud til

borgerne?• Byrådet skal stå ved beslutningen, hvis

borgerne vælger noget, der ikke politisk er i top•Nervøsitet for, hvad borgerne vil mene• Ingen borgerdeltagelse•Minus give ansvar til borgerne/lægen• Hvis man ikke tør at give ansvar til borger/

grupper• Nu har vi lige nedlagt sogneområder og

lavet store kommuner – dette ville være en genindførelse

15

A. Youth Voice v/Danny Gomm

Wamster Youth er et projekt for unge mellem 8 og 19 år, hvor formålet er at inddrage og aktivere unge i byen og i deres nærmiljø.

Projektet har en hjemmeside, hvor unge kan finde relevant og samlet information om uddannelse, karriere og sociale aktiviteter mm.

Læs mere på: www.wamster.org.uk/advice_info.htm

Temaer: • Inddragelse og aktivering af unge i byen og deres nærmiljø •Hvad skal der til for at skabe en fællesskabsfølelse omkring en by, en bydel, en park?

B. Youth Voicev/Danny Gomm

Referat Youth service hoved opgave er at engagere unge mellem 8 og 19, så de kan deltage i en vid række af aktiviteter der kan medvirke til at udvikle dem til ansvarlige medborgere. Det er målet at unge engagere unge, de er deltagende og forslagsstillende og så deres stemme bliver hørt. Målet er også at de opnår respekt for lokalområdets initiativer, aktiviteter og faciliteter. Det er også målet at de unge blive ri stand til at kommentere og rapportere om deres syn på lokale indsatser for unge. Endelig er det målet at de unge bliver synlig for positive ting i den lokale presse, men også i forhold til at promovere de unge og organisationen i en årlig prisuddeling. Endeligt udsender organisationen et nyhedsbrev. Youth service arrangerer en række aktiviteter, der i væsentlig grad er gruppeaktiviteter. Primært skolebaseret eller i ungdomscentre. Det er f.eks. sportsaktiviteter, oplevelser m.v. både på årsbasis og især i skoleferieperioder. Derudover er det en række initiativer og aktiviteter som f.eks. mentorordninger, skole workshops, akkrediteringer og nationale prisuddelinger. National Awards Afdelingen har også etableret Youth Counsil, (Ungdomsråd) hvor de unge er med i demokratiske processer og beslutninger. Der vælges også en bestyrelse ud fra medlemmerne i Youth Counsil. Som en del af information og kommunikation i forhold til f.eks. at stille forslag eller skabe debat er der en Facebook gruppe, hvor de unge der er medlem af gruppen kan udveksle og debattere. I budgettering anvendes også ”particapatory budgeting” i den forbindelse kaldet ”Youth Partisapatory Budget” Målet er at de unge bliver aktive i debatten om hvordan økonomiske midler anvendes lokalt, og for at engagere de unge i beslutninger i forhold til områder der vedrører dem.Slogan: Unges stemmer unges valg. (Youth voices Youths choices). Der er dannet en inspektionsgruppe hvor gruppens opgave er at foretage en inspektion af om målene for ungdomsindsatsen bliver nået, om tidsplaner holdes og om evaluering af de projekter der er gennemført.

Debat:Hvordan engageres uge der ikke traditionelt føler sig deltagende og accepterende i samfundet? Det er en af udfordringerne. Youth service har konstant opmærksom på hvordan så mange unge som muligt kan engageres og hvordan der sikres en så repræsentativ deltagelse som muligt. Mange aktiviteter lyder som om de er mere designet i forhold til unge tæt på 19 frem tæt

3,00

Relevansvurdering

16

på 8? For at engagere de yngste vælges der f.eks. i et ungdomscenter/ungdomsklub 2 – 3 repræsentanter som repræsenteres i Youth counsil. Hvad med skole workshops? Det er et system hvor der blandt de unge arbejdes med forskellige temaer som f.eks. angst og stoffer. Umiddelbare kommentarer er at vi har bl.a. Ungdomsrådet som et fundament for at arbejde videre med inddragelse af unge i Ikast-Brande. Derudover kan vi måske forestille os dele af budgettet eller LAK midlerne anvendt – besluttet anvendt på en anden måde.

C. Your Local Budgetting v/Naveed Mohammed

Styrker ved aktivitet/politik:• Empowerment – man styrker unges deltagelse i

kommunen• Man hjælper de unge ved at forbedre deres

muligheder og livskvalitet•Man skaber rollemodeller for de unge• Man hjælper de unge til at forstå, at der skal

penge til, og hvordan man kan bruge penge fornuftigt• De unge bliver opmærksomme på, at de kan

gøre en forskel• Ungeservice, der går bredt ind med mange

forskellige tiltag• Samarbejde med skolerne• Få involveret unge som måske ikke føler, at de

er en del af et demokratisk system• Komme tættere på miljøer, som er parallelle til

de traditionelle• God måde at se andre på og måske hjælpe

andre til fx at bryde den sociale arv• Involvering af unge i samfundsmæssige

problemstillinger• På et tidligt stadie fokusere på håndtering af

uhensigtsmæssig adfærd

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:• Ungeråd, der bruges mere aktivt m. direkte link

til Byrådet• Facebook som involverende/aktør• Kan praktiseres, men målet skal defineres inden•Opnår en mulig indgang til dialog• Mange af aktiviteterne mindede meget om eget

ungdomsråd• Tosprogede kunne måske være et indsatsområde• Kan måske give ideer til revitalisering? Af vore

ungdomsråd/fælles elevråd/USK-gruppe• Mange kommuner i DK har eller har lidt i en

periode et ”unge byråd” – så det ville sagtens kunne implementeres

Svagheder ved aktivitet/politik:• Kan ikke ændre ved skolevæsenet, som

kommunen ikke direkte har ansvaret for – nært nok samarbejde?• Stiller måske nogle unge noget indflydelse i

udsigt, som de ikke får reelt• Indsatserne var meget centrerede omkring at

afhjælpe unge deres evt. vanskeligheder og ikke så meget om at skabe aktiviteter, der var sjove, spændende osv. •Aldersforskellen• Det er hovedsageligt de i forvejen

ressourcestærke og engagerede som programmet ”opfanger” – og er det dér, vi skal lægge vores (kan ikke tyde hvad) Sanne

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:• Politiske holdninger•Økonomi• Ingen forståelse af unge menneskers ønsker og

behov for at ”spille med” og gøre en forskel• Er temmelig ressourcekrævende•Resultatet kommer på den længste bane• Vi er godt med på dette punkt (Anders)• Tror, at vi er for små (Kirsten)• Kan ikke se egentlige forhindringer, da vi i

forvejen har mange lignende aktiviteter (Sanne)

17

A. Charles Leadbeater

Charles Leadbetter er en førende ekspert inden for innovation og forandringer i den offentlige sektor. Han har rådgivet nogle af verdens største virksomheder i innovation og er rådgiver for regeringen i forhold til viden og økonomisk vækst samt IT og uddannelsesstrategier. Han står blandt andet bag bogen ”Public Service 2.0”. Vi skal høre om, hvordan borgere og virksomheder kan inddrages i innovation, og hvilken betydning innovation har for organisationers struktur og værdier. Hvordan kan borgerne aktivere sig selv, og hvilke rolle spiller det offentlige heri?

Med dette som rammen skal vi dernæst høre om personalisering eller individualisering af offentlig service og offentlige ydelser. Hvad er det nyeste trend på feltet og hvilken betydning det har for finansieringen af velfærd, når selfmanagement, co-creation og forebyggelse sættes på dagsorden.

Læs mere på:www.charlesleadbeater.net/home.aspxwww.charlesleadbeater.net/archive/public-services-20.aspx

Temaer:•Offentlig innovation•Støtte aktive borgere•Alternative måder til finansiering

3,83

Relevansvurdering

18

Sustaining Inside /institutionalHer arbejder det offentlige med forbedringer.

OutsideDette det mest effektive Kombine. Ex. pre-school eller efter skole.Også inden for sundhed.

Disrubtive Re-invent.Nye bygninger og roller

TransformOfte i ulande, hvor man ikke har læger, skoler eller bygninger.

B. Charles Leadbeater

ReferatDen kulturelle forandring er i gang, og vi ved ikke hvor den ender. Dermed ændres institutionerne også – samt forventningerne hertil.

Dette gælder også den teknologiske forandringer – der foregår meget hurtigt. De hurtige forandringer fortsætter også i økonomien. Statens opgave er at få borgerne til at samarbejde.Systemerne er ueffektive – i England inden for uddannelse blandt andet. Systemerne kan godt fungerer – men det er inden for enkelt område eller inden for hver medarbejder – men samlet er de ikke effektive, selvom delene er det. Velfærd belønner kriser – eller det sociale forfald. Eller behov. I stedet må vi vende dette og tale om kompetencer – hvad man kan. Ex. mht. alderdom.Det private er ikke interesseret i de ældre – alle over 60 år. Vi er dårlige til at bruge nye teknologier.Dette skaber behov for nye organisationer. Altså man skal være innovativt mht. systemer. Lukke gamle systemer ned, og bruge midlerne på nye systemer/nye måder at gøre det.Det er svært for det offentlige ikke at se problemerne fra det offentliges side. Derfor skal man se på det fra nye måder/perspektiver helikopter eller fra gulvet eller fra andre sektorer. Det afgørende for livskvalitet er ikke de offentlige ydelser, men de sociale relationer. Derfor skal man ”enable” dem, så de kan indgå i sociale relationer.

Ex. den meste smarte måder at bekæmpe ildebrand på er sikre at der er røgalarmer end det er at have et godt redningsberedskab.

Måske skal man holde med at forbedre tingene og i stedet lade ”outside” skabe løsningerne.Man skal ikke gå op i alder og aldersgrænser i den offentlige sektor. Isolation og ensomhed er problemet og det forstærkes at besøget fra den offentlige service. Folk vil ofte have lokal og hjælp til småting – skifte pærer eller gå med i forretningerne. Det har man arbejdet med i Soutwark circle. Det er platform – men værdien ligger i at folk forbinder sig med hinanden.

19

C. Charles Leadbeater

Styrker ved aktivitet/politik:• Der er stort potentiale i spild . Ineffektivitet i

offentlig service• Potentialet ligger i konteksten - ikke forbedre

egen indsats, men det, der er udenfor• Tillad mennesker at bruge potentiale• Bevare det bestående eller ryk det op og start

igen•Ny læring for forbedret skole• Rigtig god global indsigt – perspektiverne

passer på danske forhold• Spørgsmålet, du stiller, har betydning for det

svar, du får• Man er nødt til at finde nye veje, som

inddrager borgerne – stiller forventninger til dem• Vi har fået ting sat i perspektiv – Vi skal se

opgaven ude fra – ikke inde fra• Ældre er en selvstændig ressource – ikke en

byde• Vi indser for sent, at mere af alt ikke løser alt• Argumentation for nødvendigheden af

innovation• Sætter fokus på, hvad et godt liv er•Der skal tænkes ud af det offentlige system • Statens opgaver er at få folk til at tage sig af

hinanden

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:• Hvis der også er stort spild i DK, er der også

potentiale i DK• Der er et klart potentiale i at arbejde mod og

påvirke, understøtte vore omgivelser• Kan direkte overføres, men der findes ikke

standardsvar- og løsninger• Skabe mulighed for at borgere og fagfolk kan være

innovative• Ja, hvis vi har evnen til at nytænke, se nye vinkler

og ja Ja, som en del af en forståelsesramme• Tålmodighed er nødvendigt• Vi skal kunne tåle nogle fiaskoer•Det bør vi også gøre• Få aktiveret aldersgruppen 55-69 år i frivilligt

arbejde/Oprette stillinger til de 60-69-årige• Luk ineffektive systemer ned• Styrk de ældres netværk, aktivitetsniveau og

humør• Vi skal bevæge os fra behandling til forebyggelse• Oprette et aktivitetscenter (et

aktivitetsformidlingscenter, hvor de ældre kobles op med frivilligt arbejde), hvor ældre kan henvende sig. Evt. indkald de ældre, når de går på pension/efterløn• Jeg bliver mere og mere interesseret i tanken om

at involvere borgerne mere direkte i beslutnings-processerne – det skal vi yde en indsats for

Svagheder ved aktivitet/politik:•Det er ikke let at finde det rigtige spørgsmål•Det kræver tid og nytænkning• Politisk mod til en lang ny strategi – 10 år•Måske også national lovgivning• Det kan blive lidt for skematiseret. Det kan

ikke presses ind i et skema• Inddeling af personer i forskellige grupper

medfører, at personer gør sig dårligere end de er

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:• Traditioner og vanetænkning /Opgør med vante

strukturer og kulturer i beslutningsprocesser• Evnen til at fremme innovation i stedet for at

dræbe den• Ikke i en dansk kontekst•Angsten for at smadre? De offentlige systemer• Angsten for at slippe de ”kasser”, som vi arbejder

med nu• Populistiske holdninger

20

A. Home-Start v/Cathy McMahon og Liz Stugeon

HOME-START er en organisation, hvor frivillige tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til familier med børn under skolealderen.

Formålet er at forebygge kriser og sammenbrud i småbørnsfamilier.

Nye familie- og samfundsmønstre skaber behov i familierne for støtte og nye kontakter. Familier brydes op, generationerne bor langt fra hinanden, og boligområder visner rent socialt. En familieven kan give overskud, og bygge bro til nye netværk.

I England understøtter Home-Start næsten 77.000 sårbare børn over hele landet. I 2011 gav næsten 17.000 frivillige en million timers støtte til de udvalgte familier. Ikast-Brande Kommune er selv i gang med at implementere Home-Start. I forlængelse heraf er det relevant at høre, hvilke erfaringer man har gjort sig i England.

Læs mere på:www.home-start.org.uk/homepage

Temaer •Frivillighed •Netværk/støtte til socialt udsatte eller personer med fysiske, psykiske og sociale udfordringer.

B. Home-Start v/Cathy McMahon og Liz Stugeon

Referat Der er 315 Homestartafdelinger i England under HomeStart UK. HomeStart er en organisation der tilbyder støtte og praktisk hjælp til familier med børn under 5 år. Målet er at modvirke at familierne får sværere problemer og kommer i krise, opbrud m.v. Det er en stor opgave for organisationen at skaffe midler til den løbende drift. De frivillige arbejder gratis 3 – 5 timer om ugen i en familie, men de ansatte i afdelingen, der varetager rekruttering, matchning mellem familie og frivillig, fundraising, uddannelse af frivillige, vejledning og opfølgning af de frivillige, – er lønnede medarbejdere. Homestart Camden er 15 år gammel og har haft en god og stabil udvikling. Der er ca. 220.000 indbyggere med en forholdsvis stor population af indvandrere fra Bangladesh og andre afrikanske lande i Camden.

Sidste år fik 109 familier hjælp fra HomeStart. Der er en frivillig pr. familie. De frivillige er typisk kvinder. Aldersspredningen er fra 20 – 70 år. De frivillige der er tilknyttet nu har været med i fra 13 måneder til 10 år. HomeStart lægger vægt på at det er de sker en god matchning mellem familie og frivillig, og det har de oparbejdet god ekspertise med, så det også kan sikre en stabil tilknytning til familien. HomeStart koordinatorerne har den formelle kontakt med familierne, og det er dem der rapporterer videre, hvis det bliver nødvendigt med ekstra hjælp. Underretninger til de sociale myndigheder osv. Det er også dem familierne kan henvende sig til mellem møderne med den frivillige. Familierne har ikke telefonnummer p de frivillige, for at sikre at de frivillige ikke kommer i forskellige dilemmaer med at skulle løse andre problemer, træde til i krisesituationer, komme til at virke som babysittere etc.

4,11

Relevansvurdering

21

De frivillige støtter mest forældrene med praktiske ting, som vask, rengøring, indretning af lejlighed, indkøb m.v. så forældrene får mere tid og overskud til børnene.I præsentationen blev der vist en video hvor en række forældre udtalte sig positivt om hvordan det havde været at få støtte fra HomeStart. Der var i den efterfølgende debat spørgsmål om hvorvidt der er en adskillelse mellem hvad HomeStart kan hjælpe med og hvad der kræver mere intensiv social og terapeutisk indsats. HomeStart kunne berette at de sjældent havde vanskeligheder med det. Der var familier der fik andre sideløbende indsatser fra behandlingscentre og fra offentlige sociale indsatser. HomeStart er bevidst om ikke at komme til at dække over behov i familien for særlig støtte til børnene, og er parat til at anvende det engelske ”social security” system, der kan sammenlignes med vores underretningssystem.

22

Styrker ved aktivitet/politik:• Fantastisk projekt – super at både den frivillige og familien får

stort udbytte• Tidligt i familien/At kunne forebygge problemet inden de er

blevet for store og meget dyre at løse• Ingen betaling/familien ikke skal betale for hjælpen• Opfølgning af alle parter/at der følges op på familien efter 6-8 uger • Selv henvende sig• Home Start er startet i Ikast-Brande i lille skala, men mange

af funktionerne er at sammenlignelige• 1) yder hjælp til en småbørnsfamilie 3–4 timer pr. uge• 2) frivillige tilbyder sig. De bliver interviewet og trænet• 3) koordinatorerne matcher familie og frivillig• 4) familien bliver styrket til at være forældre, men bliver ikke

afhængige af hjælpen• Oplæring af frivillige og frivilliges oplever det som gevinst •Match – grundige interviews mv. • Supervision af frivillige• Ikke en sag i myndighedsforstand/Ikke nedværdigende på

samme måde som offentlig hjælp• Erkende, at der findes problemer/opgaver, som ikke har

karakter af offentlige opgaver, men som skal løses, så de ikke udvikler sig negativt• Styrken er reelt det, at det er et parallelt system ifht. Alt det

professionelle • Bedre trivsel for forældre og børn• Et rigtig godt forebyggende værktøj• Et godt værktøj til at hjælpe familier i gang med at være

aktive samfundsborgere

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:•Håber, at det bliver en succes hos os•Gerne med flere timer til optrapning af tid• Er etableret• Vi er i gang, men grundlæggende er det vigtigt at

være klar til at forebygge på alle mulige niveauer – også med inddragelse af frivillige• Ja, der er allerede en under etablering i mindre skala•Ønsker at få igangsat projektet hurtigst muligt i IKB• Madlavningsprojekter med unge (hvordan laver man

ordentlig/ sund mad fra bunden?• Ja, og udbygge ordningen

Svagheder ved aktivitet/politik:•Der skal ildsjæle til• Fast (kan ikke tyde hvad?) for økonomi (Hanne)• Forlængelse af det offentlige system• Rekruttering og metode af besøgsværter

1) Det kan være for kort tid og for lidt hjælp 2) Der kan måske komme ”forkerte” frivillige ind i systemet 3) Kan slå fejl• Ret omfattende (dyr) support• Kontakt til myndigheder ved store problemer/mangler• Er nettet/sikkerhedsnettet stort nok, når Home Start slutter?• At det grundlæggende er frivillige, og at det derfor kræver en

organisation, som er ”professionel”• Sikring af det professionelle niveau hos de frivillige• Resultaterne vil afhænge af, om man er i stand til at lave det

rigtige match• De lokale Home Start organisationer er lidt i kamp med den

overordnede Home Start organisation omkring dét at modtage pengebidrag• Risiko for, at familierne bliver afhængige af at modtage hjælp• At der ikke er en fast økonomi – usikker fremtid• (kan ikke tyde det første) forlænge ordningen og undgå, at

borgerne kommer i det offentlige system

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:• For få mandlige frivillige• Er allerede i gang i lille skala i vores kommune• For geografisk spredt til ok matching af familie/

frivillige?•Nok frivillige?/At rekruttere frivillige af begge køn • Forvaltning mellem privat og offentlig• Måske vanskeligheder i DK med et så udbygget

offentligt system• At der er opgaver, som virker vigtigere og mere

indlysende• Sigtet er en lang horisont set fra myndighedernes

side, men reelt et meget vigtigt spørgsmål, da vi har muligheden for at spotte på enhedsniveau – sundhedsplejen• Et problem kan være at finde finansieringen på den

lange bane, da det er tanken, at de selv skal kunne findefondsmidler – organisationen forventer, at det er noget, det offentlige tager sig af• Hvordan sikrer vi, at det bliver et supplement til (og

ikke en erstatning for) de kommunale ydelser?• Kommunen skal efter opstart af Home Start holde sig

ude af projektet. Dog kan finansiering foretages af IKB

C. Home-Start v/Cathy McMahon og Liz Stugeon

23

A. Southwalk Volunteer v/ Clive pankhurst

Vi besøger et frivilligcenter. Frivilligcenteret er et af de største i England og er langt fremme, hvad angår innovation og udvikling af frivillighed. Formålet med centret er at gøre det så let som muligt at være frivillig.

Centeret fokuserer bl.a. På: •Fremme aktivt medborgerskab i form af et innovationsprojekt kaldet ”Active Citizens Hub” •Samarbejde med virksomheder i form af virksomhedsstøttet frivillighed •Frivillighed og jobskabelse/kompetenceudvikling •Fremme at borgere med psykiske udfordringer kan blive frivillige.

Frivilligcenteret startede i 1999. I 2010 støttede projektet mere end 80 frivillige grupper ved at køre 122 endags frivillige projekter. Disse involverede 1653 frivillige, og bidrog med 9918 timer arbejde til samfundet. Frivilligcenteret er støttet af Southwalk Council – den lokale kommune.

Læs mere på:www.volunteercentres.org.uk

Temaer:•Aktive borgere• Inddragelse af frivillige•Virksomhedsinddragelse•Overdragelse af velfærdsydelser til frivillige

B. Southwalk Volunteerv/ Clive pankhurst

Referat Southwalk kommune har 125.000 indbyggere, høj arbejdsløshed, en mikset befolkningssammensætning, lavindkomst område og mange sociale problemer. Centret er placeret i et shoppingcenter, for at skabe større synlighed om volontør-jobbene.4.500 borgere er involveret i frivilligt arbejde (fordelt på ca. 1500 lokale grupper) Centret er 15 år og juni 2012 flyttede det ind i shoppingcentret. Flytningen har generet en stigning i antallet af frivillige med 60%. Stigningen det foregående år var på 35 %.Selve centret drives af 20 frivillige som et jobcenter. Budgettet er på 630.000 £.1/3 finansieres af kommunen1/3 finansieres af virksomheder1/3 finansieres af fonde, nationale lotterier og lign. Centret har to hovedprojekter: ”aktivt medborgerskab” og ”virksomhedsinvolvering” Aktivt medborgerskabCentret har defineret 6 forskellige måder, som borgerne kan være aktive frivillig e på:Borger guvernør – rådgiver eller træffer beslutninger om offentlig service.Frivillig ledelse – udfører administrative og ledelsesmæssige opgaver i velgørenhedsorganisationerKonsulterende borger/synspunkt-giver – kommunikerer med offentlige organisationer, byrådet, transportselskabet ect.Lokal aktivist tager initiativ til at opnå noget de ønsker at ændre, uanset at der ikke er nogen der har bedt om deres input.

3,29

Relevansvurdering

24

Lokal samfunds gruppe medlem – er medlem af enten en organiseret samfundsgruppe eller en uformel samling af folk der mødes for at være sammen om et emneGodt naboskab – er en borger som respondere på behov og nødvendigheder hos venner og hos de mennesker vedkommende møder i sin daglig dag. For at få en god praksis for det frivillige arbejde, har det også været nødvendigt at lave et charter for de frivilliges indsats.

Med henblik på at øge de frivilliges forudsætninger for at udføre frivilligt arbejde, tilbyder centret følgende gratis kurser: ”Introduktion til frivilligt arbejde”, ”effektive møder” og ”hvordan bliver jeg hørt” At kunne skrive frivilligt arbejde på sit CV har en positiv effekt i forhold til at få et job. 85% af arbejdsgiverne foretrækker ansøgere, som har udført frivilligt arbejde. Centret har to hovedprojekter for aktivt medborgerskab. Dels et projekt, der sigter på at få arbejdsløse til at melde sig som frivillige 2 til 3 dage om ugen i min. 3 måneder. Dels et program der sigter på at få borgere med psykiske problemer til at melde sig som frivillige med henblik på at skabe struktur i deres liv og få dem til at etablere netværk mv. Mange borgere ønsker at hjælpe, men det er ofte svært at finde en opgave der matcher den frivilliges kvalifikationer og interesser. Til formålet anvendes en national database, men selvom den giver fine søgeresultater er det centrets erfaring at det bedste rekrutteringsgrundlag opnås ved ansigt til ansigt kontakt. Organisering og ledelse af frivillige er situationsbestemt afhængig af gruppestørrelse, de frivilliges ressourcer og problemer. Efter regeringens seneste tiltag på frivillighedsområdet, tvinges arbejdsløse til at være frivillige for at opretholde dagpengene. Dette betyder manglende motivation hos denne type ”frivillige” og mismatch mellem opgaver og interesser. Byrådet har interesse i at lave fællesprojekter med centret, da borgerne i mange tilfælde har større tillid til frivillig centret end til myndighederne. I forhold til de faglige organisationer kan det frivillige arbejde udgøre et problem og inden en iværksættelse tages på forhånd en dialog med de faglige organisationer. Eksempelvis lukkede byrådet sidste år bibliotekerne og dette afstedkom en diskussion om det i stedet var muligt at opretholde bibliotekerne med frivillig arbejdskraft. Det var nødvendigt i diskussionen, at gøre det klart, at der var tale om en anden løsning og ikke med samme bemanding og serviceniveau. Desuden er det centrets erfaring at når frivilligt arbejde erstatter ordinært arbejde må det indføres langsomt.

VirksomhedsinvolveringFrivillig Centret har lavet et projekt, der har til formål at få både virksomhedernes hjerne og muskler til at hjælpe i lokalområdet. Der satses på to typer. Den ene sælges som teambuilding, men med bedre effekter for lokal samfundet. For eksempel en virksomhed, der bruger en teambuildingdag på at reparere og male en skoles legeplads. Den anden type, er virksomheder, der giver de ansatte mulighed for udføre frivilligt arbejde i arbejdstiden i et aftalt omfang. De store selskaber har fastsat mål for hvor stor en andel af arbejdskraften, der skal anvendes på frivilligt arbejde. Mindre virksomheder har af praktiske årsager ikke mulighed for dette. Indenfor den anden type satses der på at tilbyde pakker, der er baseret på specifikke kompetencer hos medarbejderne i de pågældende virksomheder inklusive indsatser mod arbejdsløshed samt kurser og støtte til lokale frivilliggrupper. Byrådet og centret forsøger nu, at få de frivillige fra OL til at fortsætte på andre felter.

25

C. Southwalk Volunteerv/ Clive pankhurst

Styrker ved aktivitet/politik:• Erfaring i at se frivillige på nye måder• Erfaring med at gøre frivillig indsats kendt• Erfaring med arbejdsløse som frivillige/Struktur

på livet gennem frivilligt arbejde• Sandsynliggørelse af muligheder inden for

frivillighed•Henvisning via behandlingssted•National database med søgefunktion• arbejdsløse involveres således, at de bliver

trænet i at have et arbejde/Gøre borgerne jobklare• de frivillige uddannes til at være frivillige/God

oplæring inden start• Ved hvor man skal henvende sig• Fælles datasystem/base (national)• Bedre jobmulighed efter ophold på center (3

mdr.)/ er bedre end beskæftigelsesprojekter•Opbygge netværk • Lederkursus/bedre selvværd•Øge selvværd og selvtillid• Giver mulighed for, at nogle kan være en del af

det aktive liv•Undgår marginalisering

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:• Vi kan få et nyt syn på frivillighed/Udvide

frivillighedsområdet• Vi har sikkert også et stort potentiale•Hvordan kan vi bruge arbejdsløse som frivillige •Mentorer for arbejdsløse•Uddannes til ”aktive borgere”• Små skridt, så fagpersonale ikke føler, at de

overtager job• Frivillighed via erhvervsliv – gør det let for dem• Vi gør det allerede, men kan blive bedre• ja, det er et must, hvis vi skal have glæde af

frivillighed og hvis de frivillige også skal blive glade for det• Kulturen i DK•Definere frivillighed•Udvide frivillighed til andre områder• Frivillighedsprojekter, der arbejder mod fast job• Vi kan oprette et frivillighedscenter• Større brug af frivillige på biblioteker• Ja, men der skal være et mål, så alle ved, hvad

det kan og vil føre til

Svagheder ved aktivitet/politik: • At gå fra interesse til reelt at føre frivilligt

arbejde• De arbejdsløse skal helst hurtigst muligt have et

”rigtigt” arbejde• hvis ikke der gives ressourcer til uddannelsen,

kan de gode hensigter ”falde på gulvet”• Alt for mange muligheder• Samarbejde med kommune kan være et problem• Erstatte arbejdskraft med frivillige/Skaber

flere ledige/Risiko for, at de frivillige afløser fastansatte• Kun 5 pct. af de arbejdsledige ønsker at være

frivillige• Kan være svært at matche behovene i

samfundet med de frivilliges kompetencer, ønsker og interesser• Kræver en ny organisation•Det kræver et vist omfang

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:• Tradition for frivillighed i DK • Lov i DK for arbejdsløse ift. frivillighed?• Fagforeninger/Fagorganisationer/

arbejdsmarkedets organisationer•Økonomi• Lovgivningen• Skal ordinære job erstattes af frivillige?• ”Snævertsynethed”• Evnen til at få defineret områder og omfang

26

A. Social Enterprise og Manor House v/Marie Magimay

Social Enterprise UK er det nationale organ for socialøkonomiske virksomheder i England. En socialøkonomisk virksomhed arbejder for at fremme et socialt, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt formål. Socialøkonomiske virksomheder bruger ikke deres overskud på at gøre aktionærer eller ejere rigere. Overskuddet går i stedet til at fremme formålet.Socialøkonomiske virksomheder bliver drevet på almindelige markedsvilkår. England er et af de lande i verden, der har den mest veludviklede socialøkonomiske sektor. Årsagen hertil er bl.a., at Social Enterprise UK og dens medlemmer gennem flere år har arbejdet på at få skabt et politisk miljø, hvor socialøkonomiske virksomheder trives. De erfaringer man har gjort sig i England har betydet, at Social Enterprise UK nu også hjælper socialøkonomien med at vokse internationalt. Under besøget starter vi med frokost på Brigade Bar & Bistro, der drives som en socialøkonomisk virksomhed. Herefter vil Social Enterprise fortælle om deres arbejde med at fremme socialøkonomien i England.

Læs mere på: www.socialenterprise.org.ukwww.thebrigade.co.uk/bar-bistro

Temaer:•Hvordan skaber man et politisk miljø, hvor socialøkonomiske virksomheder blomster•Udfordringerne ved socialøkonomiske virksomheder•Hvordan organiseres det•Hvordan arbejder man med målgruppen

B. Social Enterprise og Manor House v/Marie Magimay

Referat Marie Magimay, director of finance og Charlotte Chung, policy and research officerOprettet 2002, national enhed for socialøkonomi600 medlemmer, forventer at nå over 10.000!Målet er at samle alle forskellige former for socialøkonomiske virksomheder under samme paraply.Hver 18. måned laver de en stor survey på socialøkonomiske virksomhederDefinition af socialøkonomisk virksomhed: se tur-materialetMen: Begrebet socialøkonomisk virksomhed er ikke et juridisk begreb.Eksempler på social økonomiske virksomheder: The Big Issue (blad for hjemløse)Divine Chocolate (chokolade fra ghanesiske bønder)I alt er der 62.000 socialøkonomisk virksomheder i UK (svarende til 5% af alle virksomheder).De beskæftiger 800.000 medarbejdere. Årlig omsætning 24 mia. pund.Nøgletal fra seneste survey, som er fra 2011:39% er placeret i de 20% mest ”tilbagestående” (deprived) lokalsamfund56% af virksomhederne ansætter aktivt personer, som ikke kan få job på normale vilkår (i nogen grad eller i høj grad). De fleste (74%) fungerer som bottom-up mht. beslutninger, idet man inddrager f.eks. kunder i beslutningerDe fleste er små eller mellemstore

41,1% af bestyrelsesmedlemmer er kvinder (i sammenligning 11,7% i alle virksomheder)Wise Group: hjalp i 2010 i alt 5.500 mennesker med at få et job. Mange forskellige former for hjælp: f.eks. træning af personer som kommer ud af fængsel, så de kommer videre i stedet for retur i fængsel.Social Firms: Særlig form for socialøkonomisk virksomhed, som specifikt ansætter personer, der ikke kan få job på normale vilkår. F.eks. firmaet Clarity, som ansætter blinde og handicappede til at

3,50

Relevansvurdering

27

fremstille rengøringsprodukter mv.Hillholt Wood: uddanner og jobforbereder bl.a. unge kriminelleHvorfor social firms? Kan skabe tilgængelige og holdbare jobs ved at tilgå de særlige og komplekse problemer hos personer, som ellers ikke kan få job på normale vilkår, f.eks. mennesker med handicap.

Socialøkonomiske virksomheder ansætter flere medarbejdere i forhold til virksomhedens omsætning end små virksomheder normalt gør. Mulighed for at de lokale myndigheder kan fritage socialøkonomiske virksomheder for lokal(?) virksomhedsskat med henvisning til, at de er en velgørende organisation og non-profit (reinvesterer overskud) - dette var lidt uklart...De største barrierer for etablering af socialøkonomisk virksomhed (udpeget af de socialøkonomiske virksomheder selv i survey´en):Finansiering/lån i banken (45%)Likviditet/kassebeholdning (22%)Mangel på de rette kompetencer eller erfaring 19%Spin Out: Det er muligt for offentlige enheder/institutioner at blive til socialøkonomiske virksomheder, hvor de tager deres kontrakter med tredjepart med sig og fortsætter produktionen/ydelsen.2009: oprettet Social Enterprise Investment Fund, som er en 100 mio. pund pulje til finansiering af socialøkonomiske virksomheder.

Manor House Development TrustEn velgørende (charity) socialøkonomisk virksomhedMål: at lokalbefolkningen får mest muligt ud af genopbygningen/bysaneringen af området Har fået 1 mio. £ fra Big Lottery-fonden til Projekt PACTAktiviteter: PACTUddannelse og beskæftigelseKunstprojektSundhed i lokalområdet (Well London)Området (Woodberry Estate beliggende i Hackney i London) skal byfornys for 1 mia. pund i perioden 2002-2020! 1.980 boliger skal erstattes af 4.664 nye boliger/lejligheder. Det er et af de største bysaneringsprojekter i UK, og lokalbefolkningen bakker op.Området præges af blandet beboelse og blandede indkomstniveauer.Projekt vedr. arbejdsløshed i Woodberry Down - investeringer trækkes til lokale virksomheder frem for eksterne for at forbedre de lokale jobmuligheder.PACT (PreparAtractConcieveThrive): Der skal skabes 5 nye grønne socialøkonomiske virksomheder i lokalområdetRåd fra Manor House: Bedre at investere få penge ad gangen over lang tid end mange penge på kort tid. Giver større effekt.

28

C. Social Enterprise og Manor House v/Marie Magimay

Styrker ved aktivitet/politik:• Alternative produktioner• Tilfredshed/anerkendelse af organisation• Kan arrangeres i socialt udsatte områder/Kan rumme alle,

f.eks. Kriminelle /socialøkonomiske virksomheder kan inkludere svage unge, langtidsarbejdsløse, udsatte og handicappede /hjælper udsatte, kvinder med egen forretning• Social Enterprise som byfornyelse• Understøtte Social Enterprise via lov/centrale initiativer/

finansieringspuljer• Kan noget andet end det offentlige, f.eks. Ift. Jobtræning/

Job til folk på kanten/Kan rumme personer, som ellers ikke passer ind på arbejdsmarkedet af den ene eller anden måde• Hvordan Social Enterprise kan håndtere: kæmpe

byfornyelse, helbredsprojekt, øget lokal beskæftigelse (ved især byggeprojekter)• Uafhængige, selvstyrende virksomheder, som er nonprofit og

lader overskuddet gå ind i virksomheders udvikling/Autonom og uafhængig organisation• 5 pct. af alle virksomheder (og det stiger) er godt for

samfundet• Forretning af sociale årsager/Geninvestere i formålet• Skaber ”rigtige” job for personer, der ellers ikke ville komme

i arbejde• Medlemsorganisationer betyder, at de fælles interesser

om at udvikle området og skabe et politisk miljø for socialøkonomiske virksomheder udnyttes optimalt til gavn for socioøkonomiske virksomheder• Der er godt nok mange styrker. Jeg er socialist, så jeg kan

næsten ikke få armene ned• Stor opbakning fra lokale til projektet/Stort medejerskab

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:• Mulighed for de mange nedrivningsegnede huse i

Ikast-Brande/Mulighed for at gøre nedrivning til en social/proaktiv aktivitet• Oplyse om muligheder ift. dansk lovgivning, skat/ Vil

antageligt kræve lovændringer• Udvide byfornyelse med hjertet til andre projekter

– køre videre på den gode energi i borgerpanelet/Minder vel lidt om vores byfornyelse• Kan virke, fordi det er anderledes og bør udfordres• Glæder mig til at arbejde videre med projekt

Vestergade• Gode muligheder• Socialøkonomiske muligheder vil kunne vokse uden

at svække likviditet? • Så forskellig fra vores forståelse af socialøkonomisk

virksomhed, at overførelsesværdien er svær at se• Omdanne entreprenørgarden til en social enterprise

virksomhed • Det virker som om, at gevinster ligger i at etablere

organisationer på internationalt plan, men i mindre skala• Vil også kunne støtte ved at have en kommunal

organisering• Måske kunne man lave noget med mikrolån til

folk, som gerne vil opstarte socialøkonomiske virksomheder• I et begrænset omfang• Mest egnet for nogle (hjemløse, kriminelle, etc. Vores

procentandel af disse er lille• Andre grupper kan aktiveres – skal måske ses som

private udbydere af offentlige serviceydelser

Svagheder ved aktivitet/politik:• Finansiering/lån i banken• Finansiering af ny bolig til udsatte – blev det for dyrt (lige

meget - regeringen betaler ifølge MHDT) Økonomi kan være svær at få til at hænge sammen• svagheder kan være, at lederne er mere optaget af at

være ”social” end af at være virksomhed, hvilket kan medføre økonomisk underskud• en udfordring vil være at finde de rette ledere, som både

er sociale, struktureret og har økonomisk sans• det kan være svært at styre en virksomhed med for

mange forskellige udsatte•Meget få – måske lidt med private forretninger• Social enterprise-virksomheder kan gå i konkurrence med

private virksomheder• Regeringen støtter de specielle arbejdspladser og det er

konkurrenceforvridende/Vi skal være bevidste om, hvem vi kommer direkte i konkurrence med• Der skal være et markedsgrundlag, som ikke er udnyttet• Det er svært at finde balance mellem velgørenhed og

”forretninger”

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:• Kræver ildsjæle i DK – ikke en kommune/Jeg er ikke

sikker på, om det er en kommunal opgave• Finansiering/lån i banken•Offentlig/social enterprise-balance• Lovgrundlag• Det kan være svært at finde jobbene til alle de

særlige kvalifikationer • Kommunerne som område er for lille til en sådan

aktivitet• Er det ”rigtige” job?• Er det unfair konkurrence?• Om det kan være økonomisk bæredygtigt uden stor

offentlig engagement• Kan pladsen findes, hvor ingen finder det?

29

A. Tripple P v/Jo Andreni

Triple P (Positive Parenting Program) er et program til at træne forældre, der har udfordringer med deres børn og med deres forældrerolle. Programmet er over de seneste 25 år blevet gennemtestet og udbredt i store dele af verdenen. Undersøgelser har vist, at programmet har en langt række af gavnlige redskaber til at tackle mange af de problemer, som forældre kan stå overfor i forhold til deres børn; fx en oprørsk teenager eller et barn med hyppige raserianfald. Læs mere på: www26.triplep.net/?pid=8

Temaer: • Forældrene betaler sig for programmet – hvordan er det lykkedes og hvordan med de familier

der ikke vil betale? Lades de i stikken• Netværk/støtte til socialt udsatte eller personer med fysiske og psykiske og sociale

udfordringer.

B. Tripple P v/Jo Andreni

ReferatPositiv opdragelse (Positive Parenting Programme). Et program der er spredt til mange lande. Udviklet i New Zealand og Australien. Programmet har gennem en række undersøgelser vist at kunne dokumentere effekt på en lang række områder vedrørende aggressionsreduktion, bedre kontakt mellem forældre og børn, impulskontrol m.v. Programmet har generelt målgruppen familier med børn fra 0 – 18 år. Der arbejdes på 5 niveauer hvor niveau 1 er et samfundsintervenerende niveau. Her arbejdes der med kampagner om positiv opdragelse i f. eks tv reklamer, nyhedsbreve, aviser, bannere, m.v. Der er niveauer hvor man arbejder med grupper af forældre eller individuel tilgang til den enkelte familie. Selv leveringen af programmet i forhold til den familiebaserede indsats leveres i form af gruppeseancer, seminarer. Der programmer der retter sig mod forskellige målgrupper, f. eks bedsteforældre, forældre med teenagere m.v. Et niveau er et en netbaseret rådgivning, hvor der via en hjemmeside kan søges rådgivning, skabes kontakt m.v. Generelt er delene i programmet opbygget så det er afstemt efter forældrenes behov fra dem der blot har brug for enkelt rådgivning, som de selv kan opsøge i den på Tripple P nettet til dem der har brug for længerevarende og mere intensive kursus og træningsforløb. Elementerne er udover de web-baserede, og generelle kampagner, gruppeforløb med forældre, studiekredse, seminarer og individuelle forløb med enkelte forældre.Der var tale om en professionel og ”sælgende” fremlæggelse af programmet, hvor der i høj grad blev fokuseret på resultater, og mindre på hvad det egentlig er der sker indenfor de enkelte programniveauer.

Debat: Risikerer man ikke med en generel udbredelse af programmer at der sker en form for ensretning af børnene, og kan det ikke have nogle uheldige virkninger? Svar: Det er svært at forestille sig at positiv tilgange til børn , frem for hård disciplin og negativ kommunikation kan have andre bivirkninger end en bedre verden. Hvad med medicinering frem for terapi? Svar: Man bør forsøge med terapi først, og så eventuel supplere med medicin, hvis det er nødvendigt.

3,56

Relevansvurdering

30

Hvad koster det? Svar: For at gennemføre en uddannelse i at kunne levere programmet vil det koste ca. 300.000 kr. Hertil kommer omkostninger til oversættelse. Virker programmet overfor ADHD? Svar: Der er gode resultater med reduktion af adfærdsproblemer hos børn med ADHD, når forældre gennemgår dele af programmet. Samlet vurdering er at programmet i sin helhed ikke er interessant for Ikast-Brande kommune, men i forhold til både det at anvende web-baseret rådgivning og i forhold til at have erfaring og metoder til generel information og påvirkning og inddragelse af borgere, kan programmet virke som inspiration.

C. Tripple P v/Jo Andreni

Styrker ved aktivitet/politik:• Hjælp til forældrerolle/Forældre bliver i

stand til selv at håndtere tingene, uden at det kræver en mere massiv indsats fra det offentlige • Fokus på hverdagsproblemer• Erkende problem og modtage hjælp – det er

almindeligt• At gøre forældrene yderligere klar til

forældreopgaver/Vil lette livet som forældre for mange, som ikke magter opgaven• At programmet kan udføres i grupper og

enkeltvis/Fleksibelt• Tilbud om information, som skal medføre,

at forældre får mere tillid til, at de kan blive/være gode forældre• Hindrer nogle fjernelser af børn, medfører

færre krænkelser, hindrer at børn mistrives• Kan spare en kommune for rigtig store beløb• Klart forebyggende• Meget stor økonomisk bevilling, som har

gjort det muligt• At niveauet er så ringe, at synligheden er

indlysende (succesen er hjemme) • Som med mange andre evidensbaserede

programmer, er Triple P god til at løse konkrete problemer/Programmet har evidensbaserede resultater• Kan måske forhindre skilsmisser

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:• Tilbyder forældrekursus ved fødsel eller før fødsel,

evt. i mødregrupper/Tilbyde forældrekursus før fødslen• Vil meget gerne, at vi kunne tilbyde kursus til alle

forældre – også dem uden ”problemer”• Vi har familiemønstre i total opbrud og værktøjer er

stærkt tiltrængt/Yderligere støtte til sårbare familier• Jeg bryder mig ikke om standardløsninger, men det

er bedre end ingen løsninger• Jeg tror, at ADHD-diagnosen vil falde. Når vi i vores

visdom begynder at medicinere børn under ca. 10 år for ADHD eller andre forstyrrelser, skulle vi nok se på Triple P eller noget lignende• Nej, men det er muligt at lære af den

helhedstænkning, der ligger i processen – den kan tænkes ind, når man laver projekter uanset størrelse• Det vil formodentlig være muligt direkte at

implementere• Vi bruger allerede flere evidensbaserede programmer

Svagheder ved aktivitet/politik:• Salgstricks • Man ønsker at blande sig i privatlivet – hvis

man har evnen til at spotte, er det dog en styrke• Proportionerne passer måske ikke på vores

kommune• Jeg bliver lidt nervøs over den nærmest

religiøse tilgang med egne uddannede og autoriserede instruktører samt færdigpakkede løsninger, man kan købe

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:•Økonomi• Hvis forældre ikke kan se et problem/Hvis forældrene

ikke ønsker at deltage• At man ikke vil finde sig i at få serveret et

opdragelsessystem• Indstilling i befolkningen og i det hele taget• Børn i DK har fire forældre og otte pædagoger, så

måske fem gange P’er er nødvendigt• At det ikke reelt er aktuelt• Det må være en prioritering – det koster ressourcer,

men det må give besparelser andre steder• Samspillet med allerede etablerede aktiviteter

31

A. Bromley by Bow v/Jasmine Morris

Centeret er et ”community center” og er grundlagt i 1984. Centeret ligger i et fattigt område i London. I 2001 viste en opgørelse, at der i lokalområdet var:– over 60 % etniske borgereover 40 % mellem 16 – 74 år havde ingen uddannelse eller relevante kvalifikationerarbejdsløsheden var over tre gange så høj som i resten af landet

Centret har en bred tilgang til lokalområdet. På centret arbejdes inden for områder som frivillighed, kulturelle aktiviteter, socialøkonomiske virksomheder, sundhed, kompetenceudvikling og ”bytte-børs”, hvor borgerne kan udveksle ydelser. De socialøkonomiske virksomheder støttes via programmet ”Beyond Business”, og programmet har skabt 28 virksomheder og jobs til ca. 200 personer i hele programperioden. Vi får en rundvisning på centret, og skal høre om, hvilke succeser og udfordringer centret har, og hvordan man arbejder med at hjælpe borgere til at hjælpe sig selv i et fattigt område

Læs mere på:www.bbbc.org.uk

Temaer:•Social økonomiske virksomheder•Aktive borgere •Frivillighed•Byttebørs

B. Bromley by Bow v/Jasmine Morris

Referat Indledning:Etableret for 25 år siden og udbygget løbendeLondon OL-områdeEt af de fattigste områder i London – ud af 32 områder var området det værste, men de sidste 15 år er der sket forandringer.60 % i lokalområdet får offentlig støtte20 % arbejdsløshed og særligt langtidsledighed er et stort problem

Kirken:Blev både brugt som kirke, daginstitution og samlingssted – også for andre trosretninger end kristen. Dette var ikke et problem!

Café:Har haft flere typer ejerskaber over tidEn del af food circleDer er ca. 70 frivillige på caféen, der tilbyder jobtræning for unge menneskerEn del af maden sponsoreres af det som supermarkeder har i overskud, hvilket påvirker menuerne.

Social enterprises (socialøkonomiske virksomheder):Idéerne tog fart i forbindelse med nedskæringer i tilskud fra det offentligeIdéerne tog for alvor fart for to-tre år sidenEn stor lokalbank (citybank)sendte i den forbindelse en person, der skulle vurdere mulighederne for forretninger og kommercielle aktiviteter. Det var der ikke store muligheder for var vurderingen, og derfor begyndte man at kigge mod socialøkonomiske virksomheder inden for de områder, hvor man kunne se et potentiale, der skulle dyrkes.7-9 projekter ud af 40 projekter i alt blev lavet til socialøkonomiske virksomheder – bl.a. inden

4,40

Relevansvurdering

32

for gartneri, café(som dog fejlede og ikke anbefales), havearkitekter- og haveanlægsarbejde, grafisk design, møbler og skønhedssalon.Efter 1 år var omsætningen ½ mio. £Efter 2 år var omsætningen 1 mio. £

Det nævnes at finansiering – herunder at startkapital er en stor udfordringKommunen bidrog her, hvilket betød, at 15 ud 30 projekter fik maksimalt 35.000 til opstart. Programmet for dette kaldes ”Beyond Business”.Nu er fokus på drift og ikke opstart. Man er påbegyndt et samarbejde med universitet.De ansatte er personer med sociale problemer og de er ikke på støtten.Definitionen en socialøkonomisk virksomhed:Profit – kommercieltSocialt eller andet almennyttigt formål

Besøg i have-projektet:Linda fortæller hendes historie, om hvordan arbejdet i haven var en måde for hende at komme tilbage på arbejdsmarkedet på i en langsom og overskuelig proces for hende. Små skridt.Hun startede med at være frivillig, og er i dag ansat i ”EcoMind”.Støtten til projektet er fjernet, men de kører videre og mødes om havearbejdet.

Time-bank:Centret er nye med ”Time-bankning” og har ikke de store erfaringer endnu.Udgifterne til to koordinatorer er finansieret via lotterietDer er 160 medlemmerI timebankning bytter man ressourcer, og ved at gøre det optjener man point, som kan handles eller udløses i forretninger.Oplægsholder mener, at dette fungerer fint i middelklassesammenhænge, men ikke så godt i fattige områder (Engelsk kontekst)

33

C. Bromley by Bow v/Jasmine Morris

Styrker ved aktivitet/politik:• Turde prøve noget nyt/anderledes• En øjenåbner for proportioner i problemstillinger• En forståelse af, at isolation er det værste sociale

problem• Vi skal forstå, at små problemer vokser hvis

ubehandlet• At der tages udgangspunkt i børn og kunst (meget

utydelig sætning) fleksibilitet bygninger borger og overblik, at bl.a. sundhed er tilgængelig på centret (Bente)•At borgerne tilføres tilbud, udover de midler de har• alle aktiviteter integreres i de tilstedeværende

bygninger• der er 40-60 forskellige ”virksomheder”, som folk

kan arbejde i og lære ”skills” igennem• alle nationaliteter og sprog samt religion integreres• i kirken holdes kun kristne gudstjenester, men alle

religioner kan låne kirken til diverse aktiviteter/Fleksibilitet i bygninger – må tænkes ind fra begyndelsen• deres virksomheder giver overskud, som

investeres/Velkørende socialøkonomiske selskaber• godt samarbejde med kommune og City Bank

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:• Stedet er placeret i et noget fattigt område,

men ideen kan udmærket transformeres til danske forhold i den rette skala• Tænke fleksibilitet, når der bygges og

renoveres• Tænke anderledes i anvendelse af rum/haller/

kirker/skoler etc.• Nej, koncentrationen af mennesker er for

lille, men muligt at importere måden at se på mennesker fra etniske gruppers menneskesyn•Grundlæggende har vi sociale arbejdspladser• Opfordre borgerne til at komme med ideer,

eksempelvis i deres boligområde• vi kan involvere forskellige socialøkonomiske

virksomheder i det nye projekt, som vi planlægger• måske muligt, men man vil skulle kontakte

banken og spørge om lov

Svagheder ved aktivitet/politik:•Der er stadig en restgruppe, som ikke kan ”nås”• Udgangspunktet er en storby/ghettoniveau – ligner

ikke vores i DK, men vi har nok det samme, bare i mindre skala• Svage borgere, som ikke kommer i centret• Der skal virkelig folk til, som har en stor forståelse

for integration

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:• Vi har ikke et grundlæggende behov for at

få hele samfundet løfte via projekter, men i stedet et behov for at få minoriteter, sociale og etniske, involveret og løftet•Give plads til nye ideer•Acceptere fiaskoer• Måske politiske holdninger til forskellige

etniske grupper• Hvis projektet ikke sælges rigtigt over for

frivillige organisationer og virksomheder, vil der ikke komme ret mange initiativer• Politisk uvilje

34

A. Pre-School Leaning Alliance v/Neil Leitch og Michael

14.000 medlemmer og hvert år er i berøring med 800.000 personer. Institutionen er drevet af mange frivillige. Mange af projekterne og aktiviteterne i programmet har som formål at hjælpe familier som traditionelt har meget konktakt med det offentlige system: enlige, udlændige med dårlige sprogkundskaber, teenage-forældre, handicappede og lavindkomstgrupper. Vi skal blandt andet høre om et program, hvor man lærer forældre at være forældre. Forældre betaler for den viden og rådgivning, de får.

Læs mere på:www.pre-school.org.uk

Temaer: •Frivillighed •Forebyggelse og finansiering af velfærd via aktive borgere og civilsamfundet.

4.b Pre-School Leaning Alliance v/Neil Leitch og Michael

Historie og hvad vi laver 50 år gammel. I starten af 1960’erne etablerede 6 mødre denne pre-school. Det køres stadig af frivillige. Får en smule fra regeringen, og ellers via donationer. Børnepasning leveres i sin hovedpart af private eller frivillige organisationer. 14.000 preschools mv. er medlemmer. Repræsenterer både store værdikæder og små pre-schools. Forsøger at være en stemme ift. regering og politikere. Børnepasning i UKSlides blev runddelt.6 år siden begyndte PSLA at etablere egne pre-schools og ikke kun være en medlemsorganisation, da sårbare børn og deres familier havde brug for dette. Tabte først en masse penge på det, p.t. løber det lige rundt. Familierne har ret til 15 timers børnepasning om ugen (3-4 årige). Leverandørerne synes de betales for lidt for det. Derfor bliver de eventuelle ekstra timer, som forældrene skal købe meget dyrere. Regeringen har besluttet at også 2 årige har ret til 15 timers gratis pasning (250.000 ekstra pladser i 2014). Har allerede svært ved at få pladserne til at slå til i dag. 3-4 årige har ansatte svarende til 1 pr. 8 børn2-årige: 1 pr. 4 børn. 35 timers plads ca. 900-1000 pund svarende til 26 % af forældrenes indkomst. Skolegang starter i september 4 år efter fødslen. Nogle 2-årige kommer også skoleomgivelser. Hvor bliver pengene af: Forældrene betaler for meget, institutionerne kan ikke tjene penge, personalet tjener for lidt. Børnepasningen blev først være tænkt ift. sundhedsområdet. Først i 1998 blev børnepasning et emne for regeringen – ift. at få forældrene på arbejdsmarkedet. Har altid mere være afhængig af uformel pasning fx bedsteforældre. Regeringen har svært ved at stille krav til institutionerne, da det mest er private firmaer. Stiller kun krav om børn-ansatte-ratio og pensum. PSLA anbefaler DK: hold fast i kvaliteten af børnepasningen, det viser forskningen. UK bruger langt flere penge på skoleområdet, der bør sættes ind tidligere ifølge forskning.

Spørgsmål: Skal vi undervise børnene eller er det fri leg?Der er et standardpensum på tværs af England. Det er der behov for, fordi de ansatte ikke er

3,67

Relevansvurdering

35

højtuddannede. Et ”legebaseret pensum” bl.a. skal børnene være skoleparate (ikke defineret), måske ikke så konkretiseret, hvad man mener med målene. Vi kender konsekvenser, hvis børnene kommer for tidligt i skole, så falder de tilbage i udvikling, da der ikke er fleksibilitet, når børnene ankommer til skolen. Skolerne bliver aldrig udfordret ift. hvordan de gør det, når børnene ankommer til skolen. Dvs. 4-årige skal kunne mange ting inden de starter fx sidde stille på stolen, skrive bogstaver. Undersøgelser viser at det UK gør med skoleparathed gør, at de har svært at gå i skole. Der er for mange formaliteter på førskoleniveau. Vi har en forpligtelse til konstant at understøtte deres læring gennem leg – ikke gennem formaliteter ifølge PSLA. UK forsøger at sætte standard med formaliteterne (pensum) – i stedet for læring mere bredt set. Antallet af analfabeter er ca. samme niveau i UK som i DK. Hvorfor hedder organisationen førskole, hvis de ikke kan lide det? Og kan de teste andre metoder inden for egne rammer?UK er underlagt de stramme rammer, derfor kan de ikke teste, hvordan det kunne være uden pensum. Hvis vi rigtigt skal påvirke, så er det via forældrene fx via Triple P. PSLA: Triple P er for standardiseret og regelret ift. de forældre man ønsker at ramme, hvor meget er kaos. Home-start modellen kan bedre anbefales. PSLA har en empowerment-model selv. Diskussion af hvor pengene skal sættes ind – en god børnehaveopvækst kan ikke ødelægges af en dårlig skole, men en dårlig bhv. opvækst kan ikke reddes af en god skole. Ligeledes balancen med hvornår man skal hjælpe en sårbar familie eller barn. sårbar familie eller barn.

C. Pre-School Leaning Alliance v/Neil Leitch og Michael

Styrker ved aktivitet/politik:• Vældig klar systematik• Programindsats i Pre-School• Støtter Pre-Schools, har frivillige med i Pre-

Schools, har selv oprettet Pre-Schools Parenting Programs• At man forsøger på trods af, at den politiske

dagsorden er en anden• Frivilligt arbejde/privat – 80 pct.•Hjælper familier med problemer, f.eks. IT, jura, etc.• 14 timers gratis pasning pr. uge• Tidligere forskole (4 år)• Ikke meget offentlig kontrol af pengeforbrug

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:• Vi har førskole i institutionerne – disse kan

udnyttes bedre med mere klare mål• Sommetider er det vigtigt at blive bekræftet i

det, man foretager sig – ”men man skal aldrig hvile på laurbærrene” • Frivillighed bør kunne blive supplement • Tidlig skolegang vil betyde nye udgifter, som

vi ikke har råd til• Frivillige velfungerende forældre som

mentorer og støtter for problemfamilier

Svagheder ved aktivitet/politik:• Ikke klar nok på, hvad der defineres som tidlig

indsats•At vi fik det indtryk, at vi gjorde det perfekt• Man skal altid huske, at et højt niveau kan falde, så

vi er ikke fredet

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:• Vi har allerede bedre systemer i DK• Politiske holdninger• Selvtilstrækkelighed• Vi vil nok ikke i tide indse, at man skal

forberede sig på fremtiden, men den kommer

36

Oversigt over program i Stockholm

Mandag den 29. oktober 2012

09.00–10.30 Nacka Kommune v/Mats Bohman

10.30–11.30 Oplæg ved ambassaden v/Mette Ehlers Mikkelsen

13.00–14.00 Stockholms Stad v/Fredrik Jurdell

14.00–15.00 Stockholms Stad v/Katarina Johansson

15.30–17.00 Svenske Kommuner og Landsting v/Lena Svensson 17.30–19.00 Opsamling og refleksion v/Jacob Appel, CLL

Tirsdag den 30. oktober 2012

09.00–11.00 Forebyggelse på sundhedsområdet v/Maria Mannerholm

13.00–15.00 Båthöjden Plaza v/Peter Ceder 15.30–17.00 Service innovation i den offentlige sektor

19.00–20.30 Oplæg fra Fredrik Eklund

20.30–21.30 Opsamling og refleksion v/Jacob Appel, CLL

Onsdag den 31. oktober 2012 09.00–11.00 Botkyrka Kommune v/Jens Sjöström 13.00–14.30 Ung Omsorg v/ Benjamin Kainz 15.00–16.00 Opsamling og refleksion ved Jacob Appel, CLL

37

A. Nacka Kommune – v/Mats Bohman, Teknisk Direktør og Hans Nyström, Økonomi Direktør

Nacka er en af de kommuner, der er længst fremme med hensyn til udlicitering og privatisering af velfærden, dvs. børnehaver, skoler, ældrepleje mm. Man har her arbejdet med udlicitering af såkaldt ”blød” velfærd. Udbud har været ud fra såvel den model, at man har stillet krav til kvaliteten og set på, hvem der kunne levere et niveau billigst. Samt ud fra en model, hvor man oplyser, hvad man er villig til at betale for en ydelse og herefter spørger private leverandører, hvor høj kvalitet, de kan levere for den pris.Da man har gjort dette i en årrække, har kommunen indhentet en række konkrete erfaringer på området, som man har lært af og nu inddrager i den måde, man i dag arbejder med dette på.

Temaer•Privatisering •Udbud

Læs mere på:www.nacka.se

B. Nacka Kommune – v/Mats Bohman, Teknisk Direktør og Hans Nyström, Økonomi Direktør

Referat Mats Bohman, Teknisk Direktør17. største kommune i Sverige.93.000 indbyggere, og stadig i vækst, meget tæt på Stockholm. Meget attraktivt område at bo. Sommerhusområdet er lavet til permanent boliger, dette er en del af forklaringen på befolkningsvæksten. Har Stockholms dyreste hus. Dvs. god skattebase.Hvordan gør de?•At være åbne er en styrke•Vil være bedst til at være kommune•Vision, vurdering og tydelige mål• Respekt for menneskers vilje til at tage ansvar (åbenhed og mangfoldighed) – borgerne er

bedre til at vælge skolerne end politikerne.

Fire styrende principper:1. Særskiuljnande av finansiering och produktion2. Konkurrens genom kundval (borgernes valg) eller upphandling (udlicitering)3. Konkurresneutralitet (ens økonomi om det offentlig eller privat)4. Delegeret ansvar och befogenheter (skolerne beslutter hvordan klasserne sammensættes,

men de skal ikke bestemme hvilke økonomisystem, man skal have – det skal være ens)

Hans Nyström, ØkonomidirektørKommunesektoren i Sverige: 290 kommuner, 18 landsting og to regioner. Udligningen i Sverige er større end i DK mellem kommunerne. Beskatning = 70 % Bloktilskud = 15 % Afgifter = 15 % (brugerbetaling)Få ældre og mange i arbejde – der kommer 1500 nye indbyggere hvert år – det samme som IBK på 10 år.4.000 medarbejdere i kommunen.Når man har dette system er det vigtigt at lave budgetterne rigtigtNacka Kommune – KUNDVALET. Den måde de gør det på skaber ofte debat.Borgerne har magten over sin service:20 % går til gemensam service75 % individuel service 5 %

4,90

Relevansvurdering

38

Historien i Nacka startede med fodvorter – kan de gamle ikke få en check i stedet til at købe det, som de gerne vil. Dette check-system startede i 1985. Det er ikke en fysisk check, det er en ret til at vælge.Hjemmehjælp kom i 1992 – denne er kompliceret, fordi det er behovssyret. Man får anvist et antal timer efter behov, som man så kan bruge som man vil.Skolerne – et beløb afhængig af om det er 1. klasse eller 6. klasse. Gymnasieprisen er ved at blive harmoniseret.Musikskole i 2007. fra en kommunal til 4 private og en kommunale. Men de samlede udgifter til dette område er steget, fordi det var en satsning. Også misbrugere kan træffe egne valg i forhold til behandlingstilbud.Hvad sker der så med de kommunale tilbud, når der kommer private leverandører til? Borgerne vælger ca. halv – halv. Det kan være svært at drive private skoler – særligt på de højeste klasser.

Hvordan fungerer systemet?Leverandører autoriseres. Det nye er opfølgningen i forhold til de private udbydere. dette for at få styr på kvaliteten.Ydelserne er ikke markedsbestemte, men bestemmes af kommunen. Man gør et valg og shopper ikke mellem skolerne fra måned til måned. Det er på tilvalgsydelserne at private aktører kan differentiere sig fra hinanden. Kommunale institutioner kan ikke sælge tilkøbsydelser.

Hvordan ved man, at kvaliteten er god?”Pricerunner” på hjemmesiden, hvor du kan se hvad kvaliteten er, fakta, og hvor tilfredse man er med kvaliteten.i år er autorisationerne til 3 – 4 leverandører inden for hjemmehjælpen inddraget. Kræver et udbudssystem for at dette kan fungere. Tilfredsheden på skolerne er steget efter de har gjort dette.Hvorfor kundevalg og ikke udlicitering? Demokratisk aspekt. Kvalitetskonkurrence i stedet for priskonkurrence. Fremmer de små og middelstore virksomheder, og ikke de store( udlicitering).

Spørgsmål:Nattjeneste på ældreområdet er kommunaltSkolerne kan have forældreråd, men beslutningen er centraliseret.Hvor meget fylder kontrol/visitation – de prøver at gøre det lettere elektronisk, hvor man ex. kan indsende hvad man har af behov. Skolerne kan ikke afvise eleverne.Kommunen kontrollerer ikke lønforhold og overenskomster på ex. skolerne.De stiller ikke krav om sociale klausuler.Skolerne skal være afgiftsfri, men de må gerne få lidt indkomst ved siden af via sponsorer.På ældreområdet er der egenbetaling inden for nogle rammer som staten har bestemt.

39

C. Nacka Kommune – v/Mats Bohman, Teknisk Direktør og Hans Nyström, Økonomi Direktør

Styrker ved aktivitet/politik:•Overbevisende præsentation, dedikeret person•Decentral styring – ansvar hos de ansatte• Fritidshuse laves til helårshuse (strategisk klogt)• Skolerne er til for børnene• Individet er i centrum•God skattekraft (godt stillet kommune)• Respekt for menneskers kendskab og lyst til at

tage ansvar i samfundet•Nackas 4 principper (se evt. præsentation)• 75 % af budgettet går til individuel service• 100 % af de unge går videre efter grundskole

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:• Konkurrenceudsættelse – giver mulighed for at

gentænke velfærdsydelser• Pengene følger borgeren •Man konkurrerer på kvalitet, ikke på pris•Muligheder for socialøkonomiske virksomheder

Svagheder ved aktivitet/politik:• Manglende styringsredskab (hvem skal sætte

den overordnede dagsorden for fx udvikling?). Politikernes rolle var uklar, når kommunen drives som en virksomhed. • Skolesammenhæng:• Karakterer på nettet• Ingen skolebestyrelse• Små kongedømmer• Ingen mulighed for tilkøbsydelser• Problematisk med 100 % brugertilfredshed (hvad

hvis en ny faglighed ønskes implementeret, der ikke fra første færd er en succes) evt. udvikling af systemet, hvor 10 % af budgettet skal gå til udvikling

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:• Spørgsmål:• Hvordan kan man styre økonomien, når det hele

er meget styret af behov? •Hvad er prisen pr. elev i skolerne?• Overkapacitet er nødvending, hvis der skal være

reel frit valg (tomgangspladser)

40

A. Den danske Ambassade – v/Mette Ehlers Mikkelsen, Chef for ambassadens handelsafdeling

Ambassaden introducerer til det svenske samfund og deres velfærdsmodel. Fokus vil være på finansiering af velfærd, herunder höstpropositionen (finanslovsforslaget) samt privatisering og udlicitering af offentlige opgaver. Offentlige-private partnerskaber – ex. byggeriet af et nyt universitetshospital (Karolinska) i Stockholm.Ambassaden vil i sit oplæg også komme ind på SundhedsIT, der er et af redskaberne til at fastholde det svenske velfærdssystem i et samfund, der har lange afstande til speciallæger for befolkningen i landområderne – særligt i Nordsverige. Endelig berøres regional udvikling – tiltrækning af investeringer og erhvervsudvikling. Oplægget er en generel introduktion til Sverige.

Temaer:•Hvilke omstillinger har det svenske samfund været igennem, som vi mangler i Danmark?•Finansiering af velfærd •Offentlige-private partnerskaber •SundhedsIT•Regional udvikling

Læs mere på:http://sverige.um.dk/da/om-sverige/landefakta/

B. Den danske Ambassade – v/Mette Ehlers Mikkelsen, Chef for ambassadens handelsafdeling

Referat Sverige I DK træffes der hurtige beslutninger ift. Sverige.Dette hænger sammen med, at man i Sverige har nogle meget store virksomheder. Børnehaver/vuggestuer er meget billiger i Sverige. Ca. 800 kr. Stor kontrast i UK

Danskere/Danske virksomheder kommer ikke i nord Sverige.110 mio. eksporter DK til Sverige. DK´s næststørste eksportmarked.9,4 mio. indbygger i Sverige. 10 gange større end DK arealmæssigt.Svensker tænker mere kollektivt end danskerne.Svenskerne synes at vi er de (pragmatiske) skandinaver.Svenskernes billede af danskerne er meget præget af den, udlændinge politik, som vi har ført –på godt og ondt. Dansker i Sverige: 45.500.Svensker i DK: 15.000.

Folkehemmet den svenske velfærdsstat.

Politisk korrekthed undertrykte konflikter.

Altid valg hvert 4 år til rigsdagen.

Alliancer er et kæmpe skift i svenske politik (Borgerlig regering).

Ikke finanskrise i Sverige. Dog mangler de brændende platforme.

Sverige er ligesom DK, en lille åben økonomi.

4,63

Relevansvurdering

41

Sverige kom hurtigere på fode: 1. Valutakurs (ikke så afhængig af Euroen) 2. Store industrivirksomheder.

I Sverige er der ikke flex-security stor ungdomsarbejdsløshed, da virksomhed ikke fastansætter.

Ikke nødvendigvis større jobsikkerhed. – kun for nogle grupper. Finansloven 2013. ekspansiv linje Reform for 23 mia. skr. Sænket selskabsskat fra 26,3 % til 22 %

Pol. Proces hård debat om ansvarlighed.

Sverige ej devaluering af boligmarkedet.

C. Den danske Ambassade – v/Mette Ehlers Mikkelsen, Chef for ambassadens handelsafdeling

Styrker ved aktivitet/politik:•Baggrund for forståelse af det svenske samfund• Kollektivistisk tankegang ligger egentlig til grund for

Sveriges fritvalgsordning (”Folkehemmet”)• Svenskerne gennemtænker mere end danskerne før

de handler (fx ift. kommunalreform)• Svenskernes evne til hurtigere at komme op i gear

efter krisen• Information om Sveriges krise i 1990’erne

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:

Svagheder ved aktivitet/politik:• Manglede information om strukturen i

sundhedssystemet i Sverige

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:

42

A. Stokholm Stad – v/Fredrik Jurdell, Afdelingschef, Socialforvaltningen

Fredrik Jurdell giver en overordnet introduktion til velfærdsudfordringerne i Sverige set fra en kommunes synspunkt.

Temaer:VelfærdsudfordringerOffentlig innovation

Læs mere på:www.stockholm.se

B. Stokholm Stad – v/Fredrik Jurdell, Afdelingschef, Socialforvaltningen

Referat Fredrik Jurdell gennemgik en række data fra det sociale område i Stockholm Stad.

Disse data vil blive tilgængelige det samlede materiale i ESDH.

I Stockholm arbejder man på, at den social udsatte mødes af arbejdsmarkedssystemet frem for det sociale system. Ud fra en tanke om, at det at komme i arbejde har stor betydning for de udfordringer som socialt udsatte står over for.

Der arbejdes med forebyggelse og videre en tidlig indsats at sikre, at familierne selv kan håndtere sociale problemer. Bl.a. med henblik på at minimere antallet af tvangsfjernelser.

C. Stokholm Stad – v/Fredrik Jurdell, Afdelingschef, Socialforvaltningen

Styrker ved aktivitet/politik:• Snævert samarbejde ml. sagsbehandlere og

‘jobcenter’ dygtige til at få folk i arbejde• Familie-løsninger fremfor tvangsfjernelser• Voksne misbrugere der frivilligt lader sig placere• 2866 hjemløse, hvor mange bor hos pårørende

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:• ‘Jobbtorget’• Forebyggende indsatser

Svagheder ved aktivitet/politik:• Forståelsesmæssigt meget svært

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:

3,50

Relevansvurdering

43

A. Stockholms Stad – v/Katarina Johansson, project manager

Stockholms Stad, der er blandt de fremmeste i Sverige i forhold til digitalisering/ e-accessibility. Dette er en måde at få mere velfærd for pengene på. Dette er helt nødvendigt i en by, hvortil tilflytningen er markant. 2 busser med nye indbyggere ankommer til Stockholm hver dag – et niveau, der har varet i flere år og forventes at fortsætte i hvert fald til 2020. Disse nye indbyggere efterspørger naturligvis boliger, busser, børnehaver, skoler mm. Meget lægges derfor tilgængeligt på nettet, hvor man selv tilmelder sig børnehaver/daggis/förskola, skoler, plejehjem, musikskole mm. Borgerhøringer kan desuden foregå via hjemmeside. Katarina Johansson vil komme med flere eksempler og søger gerne at reflektere på de projekter, Ikast-Brande Kommune måtte have i tankerne.

Temaer:•E-forvaltning, E-tjenester •Digitalisering •Offentlig innovation

Læs mere på:www.stockholm.se

B. Stockholms Stad – v/Katarina Johansson, project manager

Referat Kort om Stockholm Stad:863.000 indbyggere, 17 central committees, 14 bydistrikter, 40.000 arbejdende, 650 forskellige professioner.Stockholm har en enorm befolkningstilvækst – hver dag ankommer hvad der svarer til to busser til byen, og disse har brug for information om f.eks. skoler, børnehaver, hospitaler, diverse registreringer. Derfor er det nødvendigt at udvikle løsninger, der kan imødekomme disse behov hos borgerne samtidig med at lette systemet. De arbejder ud fra devisen ”Living in Stockholm should be easy”.

The E-service programme:Stockholm Stad er i gang med en stor udvikling af deres e-services. De har investeret 650 mio. skr. på området - til udvikling af teknisk platform samt finansiering til virksomheder/organisationer, der vil udvikle specifikke e-services.Projektet løber fra 2007 – 2010, men er blevet forlænget til december 2012.

Fire mål med indsatsen:1. Forbedret service2. Hurtigere sagsbehandling3. Effektive metoder til reducering af omkostninger4. Ensartede processor og tilgang til alle borgere

Nyt perspektiv fra Stockholm: fra autoritet til service

En effektiv e-service må- Opfylde et behov- Være nyttig- Være brugervenlig- Sikre personlig data- Være transparent ift. sagsbehandling (f.eks. hvor en sag er henne i systemet)

Eksempler på e-servicesThe care diary (pårørende til folk, der modtager pleje fra det offentlige kan følge med i den daglige pleje og hvilken medicin, der bliver ordineret)

3,54

Relevansvurdering

44

Styrker ved aktivitet/politik:• Transparens. At borgerne kan vide, hvor en sag

befinder sig i systemet• Konkrete ydelser, som fx ‘at booke en vielse’•Brug af facebook og sms ift. unge•Brugervenligt, intuitivt design

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:•Brug af facebook og sms ift. unge• Brug af udvidet sms-tjeneste, fx masse-mails til

organisationer via sms

Svagheder ved aktivitet/politik:•Hvor fandt de pengene (650 mio)?• Intet direkte mål med indsatsen• De plukker kun de lavt hængende frugter. Hvor

er fx SKAT henne?• Virker som et projekt for projektets skyld• Urealistisk tilgang: ”vi vil ikke begrænse os til at

tænke i penge”

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:

Book en vielse på Rådhuset

Hvad har vi opnået indtil nu?Der er udviklet et e-service platform, en integrationsplatform, e-arkiv, kontakt center (hjælp til at bruge e-services), 55 funktionelle e-services – og en del på vej.

C. Stockholms Stad - v/Katarina Johansson, project manager

45

A. Sveriges Kommuner og Landsting (SKL) – v/Lena Svensson, koordinator

Vi besøger Svenske Kommuner og Landsting, der svarer til det danske KL. Vi bliver præsenteret for et oplæg vedrørende udviklingen af velfærdstjenester, som drives af private aktører, valgfrihedssystemet og velfærdens finansiering. Hun vil komme ind på emner som fx kommunal udvikling, privatisering af skoler og ældrepleje. Temaer:•Privatisering•Valgfrihed•Finansiering •Digitalisering

Læs mere på:www.skl.se

B. Sveriges Kommuner og Landsting (SKL) – v/Lena Svensson, koordinator

Referat SKL: fælles interesseorganisation for kommunen (290) og landsting (20). 2 udføringer: Mere i skal for at klare velfærden

Hvordan skal velfærden være i fremtiden? Brugerbetalingen indenfor børneområdet er lille eller ingen. Ældre:Arbejder med 2 kurve i forhold til den demografiske udvikling:En kurve som forudsætter et bedre helbred/funktionel niveau og en lineær fremskrivning. Uanset hvilken som anvendes er der store udforinger. Ressource behovet vokser mere end demografien.Overvejelser om skattepengene rækker: Effektviseringen, nye reformer, tidligere

indsatser, brugerbetaling, tydeliggøre hvad der er forventninger til det offentlige.

 Det er et valgfrit system, Lov og LouEn gennemgang.Samme vilkår for alle udøvere.Opfølgning og kontrol af udfører. – kommunens rolle i den forbindelse. Og Behovet for kvalitet i den forbindelse Ting bliver hverken bedre eller være af valgfrihed. Begrænset forskning på området.Laver omkostninger ved de første udliciteringer (Lou)Se i øvrigt plancherne. Interesseorganisationen SKL, har en anden rolle end KL. Bl.a. er kvalitetsudvikling og udviklingsprojekter ikke tydeligt i oplægget.

4,45

Relevansvurdering

46

C. Sveriges Kommuner og Landsting (SKL) – v/Lena Svensson, koordinator

Styrker ved aktivitet/politik:• Ældre kan have op til 4500 kr. i rådighedsbeløb

før de skal betale for ældrepleje• Erfaring giver fokus og styrke i arbejdet med

privatisering• Bekræftelse af at der er kontrol med kvalitet og

udførelse af udliciterede velfærdsydelser• Synliggøre ydelser• Private plejevirksomheder, skoler mm. tjener på

driften – hvordan kan det lade sig gøre?•Afgift på at blive gammel

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:• Interessant, at kommuner og landsting (regioner)

er slået sammen i SKL

Svagheder ved aktivitet/politik:• Bekymring omkring privatisering og

fritvalgsordninger i landkommuner•Hvem sidder med aben, når noget går galt?• SKL virker ikke stærke på analyse og forskning•Afgift på at blive gammel

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:• Der er ingen garanti for at det bliver billigere

eller bedre gennem privatisering

47

A. Forebyggende indsatser i Hägersten-Liljeholmen – v/Maria Mannerholm, direktør i Hägersten-Liljeholmen

Vi skal høre om forskellige forebyggende tiltag ift. både ’normale’ og mere sårbare familier. F.eks. forældre-støttegrupper og særlige mødesteder, hvor man som familie kan få råd og støtte inden problemerne vokser sig store.Disse tidlige indsatser er langsigtede investeringer til stor gavn for både den pågældende familie og den offentlige sektor.

Temaer:Tidlig forebyggelse hos børn og forældreReduktion af offentlige udgifter til ’reparation’Godt forældreskab som samfundsansvar og langsigtet investering

Læs mere på:http://www.stockholm.se/hagersten

http://www.fouivast.com/download/18.55340448112b9e59b8980006787/en_vit_julgran.pdf

http://www.bra.se/bra/nytt-fran-bra/arkiv/nyheter/2012-08-15-framgangsrikt-arbete-mot-hedersrelaterat-vald-i-atvidaberg.html

http://www.socialstyrelsen.se/Lists/Artikelkatalog/Attachments/18381/2011-6-32.pdf

B. Forebyggende indsatser i Hägersten-Liljeholmen – v/Maria Mannerholm, direktør i Hägersten-Liljeholmen

Referat Sundhedshuset:Arbejder med forebyggelse.

Faderen er blevet med engageret i forældrerollen.

Starter med tlf. samtale, hvor de aftaler den videre proces.3 lægebesøg det første år.1 Hjemmebesøg: Snak om forældrerolle, D-vitamin, fødsel, evt. misbrug (hvor de tilbyder hjælp)Det er den samme sundhedsplejerske, som er tilknyttet familien i hele perioden.Familien kan altid kontakte sundhedsplejersken.Mindst 12 møder på det første år (heraf 1 hjemmebesøg). Hjemmebesøget varer 1-1½ time.Kun få familier ønsker ikke kontakt.

Naturligvis bedre at familien selv opsøger hjælp frem for sundhedsplejersken anmelder familien.Det påvirker forholdet mellem sundhedsplejerske og familierne, at sundhedsplejerske kan anmelde.

Lægen er der hver torsdag mellem kl. 13-16, alle børn der er tilknyttet huset, er også tilknyttet lægen.Barnet kan have den samme praktisere læge hele livet. Men når de starter i skole, går de over til skolesystemet, hvor de også er tilknyttet læge og sygeplejerske. - De arbejder forebyggende. Det gør de praktisere læger ikke. Ikke tid til opfølgning i førskolen. –der fødes rigtig mange børn i området. Faggruppen i huset: Sundhedsplejerske, sygeplejerske, læger, psykologer og tandlæger.

5,00

Relevansvurdering

48

Styrker ved aktivitet/politik:• Alle sundhedsaktiviteter er samlet i ét (praktiserende

læger, sundhedsplejersker, tandlæger, psykologer osv.)• Ét system – ét sundhedscenter• At sundhedsplejesker kan udføre lægeydelser (fx

vaccination af børn)•At have tematiserede forældregrupper• Nærhed med børn og forældre – også som fagpersonale•Det fysiske samlede rum•Muligheder for at spotte de, der mangler hjælp• Bonus for at dele forældreorlov lige ml. mor og far• Søger mindste indgriben – små problemer kan løses

med små midler• Tillid til system - borgerne opfordres til selv at søge

hjælp

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:

Svagheder ved aktivitet/politik:• Undren over stor professionsdeling (fx

sundhedsplejersker, pædagoger, terapeuter hver for sig)• Risiko for at ”aben” hele tiden flytter videre i systemet

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:• Geografiske afstande (ift. samlende

sundhedscentre)•Hvis ”snitflader” lukkes, åbnes nye

Fakta: 200 udredninger om året. §50. 352 åbne indsatser 55 børn placeret i familie hjem.80.000 indbyggere.Ungdomsrådgivning: Indsatser i både Kommune reg. og regionalt reg. + samarbejde mellem i de to. FørskolenMellem 80 – 100 forældre om dagen besøger førskolen sammen deres barn.Forældrene kan få gode råd både fra hinanden og personalet.Personalet er førskolelærer.Særlige grupper for unge mødre/forælder op til 23 år,Åbent hver tirsdag og torsdag.I Sverige er man berettiget til op til 480 dages barselsoverlov. Det er normalt, at forældre deler barsel, 2 mdr. er forbeholdt faderen. Ofte 90% af lønnen.

Gratis tilbud til alle. De formoder at de fleste forældre i området bruger førskole-tilbuddet.En gruppe for enlige mødre. Eksisteret siden 1993.Stedet startet i 1992. Forældremodtagning1. Forældremodtagning/komet (Til svære håndterbare børn) Målgruppe: Forældre som ikke er i soc. systemet.Forbyggende. Forældrene tager selv kontakt.På baggrund af tlf. samtale vurdere familiemodtagelsen, om forældrene skal tilknyttes.Ofte kun forældre der: Skændes meget, problemer med fødsel, misbrug.Ingen evaluering af ordning.

C. Forebyggende indsatser i Hägersten-Liljeholmen – v/Maria Mannerholm, direktør i Hägersten-Liljeholmen

49

A. Båthöjden Plaza (et Aleris plejecenter) – v/Peter Ceder, Etableringschef i Aleris, Jan-Eric Jansson, politiker i Nacka Kommune samt Katarina, ergoterapeut på Båthöjden Plaza

Et privatejet plejecenter i Nacka Kommun med 56 boligenheder. Båthöjden Plaza har et særligt fokus på demens, og 2/3 af plejecentret er særligt indrettet til at tage højde for demensramte personers hverdag. Båthöjden Plaza er en del af Aleris koncernen, der også driver plejehjem og hospitaler i Danmark. Vi snakker med Aleris’ etableringschef og en repræsentant fra Nacka Kommune omkring økonomi og rammebetingelser for at drive privatejet omsorg. Derefter følger en mere praksisnær præsentation af hverdagen på Båthöjden Plaza, og særligt hvordan de arbejder målrettet med demens. Temaer:• Privatdrevet plejecenter, men offentligt finansieret – er profitmål og hensyn noget der spiller

ind ift. kvalitet og ydelser?•Demensfokus – hvilke indsatser og resultater virker?

Læs mere på:www.aleris.se/Aldreomsorg/Till-vara-enheter/Aleris-Aldreboende/Bathojden-Plaza

B. Båthöjden Plaza (et Aleris plejecenter) – v/Peter Ceder, Etableringschef i Aleris, Jan-Eric Jansson, politiker i Nacka Kommune samt Katarina, ergoterapeut på Båthöjden Plaza

Referat Seniorbolig – over 65 år, man bor selvTryghedsbolig – over 65 år, man bor selvÆldreboliger – gammel og syg, når man ikke kan bo for sig selv. Aleris: Førende i Skandinavien. 7.500 ansatte omsætter for over 6 mia. SE. Er store og kan arbejde langsigtet.Opgaver: sjukvård (regioner) og omsorg. (psykisk helse, ungplan, ældreomsorg (permanent og midlertidige boliger), hemtjænst.Ældreboliger er ikke det største område i koncernen – de har 20. Vision: den personlige omsorg. Driftsformer:Entreprenad (LOU) – skøter drift under begrænsad tidEgen regi (LOV/LOU) – kommunen koper de platser de behøver, kundvalTomme pladser koster ikke kommunen noget. Nogle tal vedr. hvor mange kommer der er med på LOV og hvor mange kommuner, hvor man for alvor arbejder med ældreboliger (6 i Sverige). I Nacka er der overkapacitet på pladserne, der er tre udbydere på området. Men dette mener de kun betyder, at der konkurreres på kvalitet.

Ældrebyrden er udgangspunktet for dette marked – der er brug for pladserne fremover. Det skal gøres mere attraktivt at arbejde på dette område, derfor gør de mange små ting for at det skal være let at være arbejde (farver, let at få varer ind). Der er statslige minimumsstandarder for hvor mange ansatte, der skal være. 0.89 normerede pr. beboer. Man skal overholde den bemanding, som man har vundet udbudet på, uanset at der kommer flere tunge beboere til. Nogle muligheder for at ændre dette i samarbejde med

5,00

Relevansvurdering

50

kommune – mere betaling.Private skal bygge med 9 bo-enheder sammen maksimalt ifølge loven. Der er ikke forskel på lønnen mellem kommunale og private plejecentre i væsentlig grad. Aleris er tvunget at tænke langsigtet – de sidder på bygningen. BÅTHØJDEN PLAZA:Centrum for demens, kunst, samarbejde med ældreforening (navngivning)Aleris har i april 2012 startet et plaza i Huddinge med mange etniske beboere, som præger indretningen af stedet.+ Baldersro i Haninge i kombination med en førskole. 550.000 kr. pr. år koster en plads200.000 for hjemmeplejeDer er knyttet en læge stedet, og derudover har den enkelte selv en læge. På bostedet er lægen betalt.Beboere betaler husleje og mad. Vil gerne være en del af lokalsamfundet.Man bor i gennemsnit et år på plejehjem, tidligere var det 10 år i gennemsnit. I Nacka er det 1,5 år man regner med.Kommunen betaler 1.500 i døgnet pr. borger. + ekstra for demens. Minimumsprisen er 1.000 kr. på niveau 1. Der er ikke krav om, at skal være en fast person pr. bo-enhed (9 personer)Man kan lave tilkøb, men det bruges ikke rigtigt. Primært i hjemtjeneste. Ex. rejser, selskab til restaurant eller andre aktiviteter. Dette kan private gøre, men ikke kommunale.

Hvorfor tjener de private penge? Indkøb, ingen overhead, ikke mange på hovedkontoret. Desuden har en rekrutteringsmæssig fordel, fordi man ofte har nye faciliteter. Desuden gør man meget ud af uddannelse – cheferne er også vigtige. Rekruttere internt, og man har et klart system/værdier. Man har færre sygedage end kommunalt, men de måler på flere parametre. Når man ikke betaler for tomme pladser, så skal udbyder tænke anderledes. Tomme pladser kan håndteres ved, at man sælger til flere kommuner – ”det er som et hotel”. Kommunen sparer penge ved ikke at betale for tomme pladserRisiko er at det er fyldt, men omsætningen gør, at man løser det, og i Sverige er det ok at vente 3 måneder på en plads.Kommunen skal være kunne håndtere, at andre kommuner også køber pladser, og at de kan betale en anden pris (højere) – kommunal konkurrence på prisen. Det private har lavet nytænkning, som smitter af på det kommunenMan betaler for sin lejlighed, ikke for andre lokaler. For så skulle de tage mere. Derfor betaler aleris selv for øvrige lokaler – eller det er en del af prisen for den enkelte person. På kommunens hjemmeside findes alle undersøgelser om bostederne. Ventelisten er på de mere specialiserede områderBruger fastansatte, men har også vikarerWhistleblower ordning er ny, men den bliver ikke brugt. 160 private boende i Sverige i alt. De er ved at kigge på synergier mellem ældreområdet og sygeområde genereltTryghedsboliger er ikke en succes – det er for dyrt.Har forsøgt med frivilligt arbejde, men det er ikke en succes – fordi de som virksomhed får problemer med personalet. Har praktikpladser og jobtræningsprogrammer – og disse personer er ofte ekstra personale, som betyder noget socialt på stedet.Det er et problem at priserne er forskellige – mellem 900 og 2.000 kr. Det ønsker alle, at de bliver.Hvordan håndteres venteliste, hvis de er fra flere kommuner? Passer beboeren ind.Kontrakterne kan vare op til 9 – 10 år.

DEMENS:To demensansvarlige på hver etage.Hverdagsrehabilitering – beboerne skal selv vælge – blive som de er. Men måltider er på faste tider.Beboerne hjælper til.

51

Aktiviteter to gange om ugen.Skal føles hjemligt – så ikke store fester hver dag.De har meget fokus på aktivitet – det at sidde stille, hvile, se tv m.m. der skal ikke være gang i den 24-7.Demensfokus betyder bl.a. at de har et netværk med medarbejdere, og noget af det, som de er eksperter i er hvordan man bygger til demente. I Sverige har man haft meget fokus på hygiejne.Går ud og handler sammen.De har ikke en egentlig forskningsenhed inden for dette område – men de overvejer, og måske hvis området får en større volumen i koncernen. Indgå måske i partnerskaber. De har ergoterapeuter som ledere, fordi de ved noget om hverdagsaktiviteterne. De er i virkeligheden og samtidig let at få forbindelse til ledelsen. Aleris har decentraliseret det, så hver enkel enhed selv kan træffe beslutning. Herefter rundvisning på plejehjemmet og overvejelserne bag indretningen.

C. Båthöjden Plaza (et Aleris plejecenter) – v/Peter Ceder, Etableringschef i Aleris, Jan-Eric Jansson, politiker i Nacka Kommune samt Katarina, ergoterapeut på Båthöjden Plaza

Styrker ved aktivitet/politik:• Godt personale-værdigrundlag engagerede

medarbejdere•Ambitiøs vision om ”demens kunskapscentrum”• Fint, flot, stilfuldt sted• ”Der ku’ jeg godt bo” (en deltager fra IKB)•Duft af mad• At bygge et kvarter (Aleris byder ind på

plejecenter, vårdcenter, förskola mm.)• Lige økonomiske vilkår• Interessant at de er gode til at bruge andet slags

personale fx langtidsledige

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:• Kapacitetsdiskussion med udgangspunkt

i privatisering – kan dette eksternalisere problemstillingen?

Svagheder ved aktivitet/politik:•Dyrt•Undring • hvor skal beboerne ”bo” og ”leve”? Både i henhold

til det fysiske (fx dejlige rum) og organisatorisk (fx frivillige) •Hvordan skabes nærvær her?• Beboerne så friske ud – hvordan hænger det

sammen med et gennemsnit på 8 mdr. pr. beboer?•Minder om et sygehus• Svært at styre grænserne ml kommunerne

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:• På vej mod takstopdelinger som i Sverige

52

A. Service innovation i den offentlige sektor – v/Sofie Arvidsson og Karin Hovlin, Governo samt Anna Bjurström, VINNOVA

Governo er et mindre konsulentfirma, der arbejder målrettet med at forbedre den offentlige sektor i Sverige. De er i gang med et projekt om service innovation i offentlige organisationer under det svenske innovationsagentur, VINNOVA.Formålet med projektet er at øge viden og kendskab hos offentlige organisationer og ansatte om hvordan innovationsprocessor foregår, og på den måde skabe et mere gunstigt og bæredygtigt innovationsmiljø i den offentlige sektor. Projektet har blandt andet identificeret behov for øget viden om, hvordan man kan organisere innovations- og forandringsprocessor, herunder perspektiver på lederskab og medarbejderskab. Temaer:• Innovationskraft i den offentlige sektor •Service innovation •Optimering af ressourcer i det offentlige som følge af service innovation

Læs mere på:www.governo.se

B. Service innovation i den offentlige sektor – v/Sofie Arvidsson og Karin Hovlin, Governo samt Anna Bjurström, VINNOVA

Referat Governo har lavet en undersøgelse af innovation i den offentlige sektor.Undersøgelsen er lavet som et opdrag fra VINNOVA. VINNOVA er den svenske innovationsmyndighed, der i 2011 havde et budget på 2069 mio. Der bliver investeret rigtig meget i forskning (universiteter) og private virksomheder, men lidt på offentlig forvaltning (se evt. graf i præsentation).

Målsætning og vision for VINNOVAs indsats på det offentlige område:”VINNOVA skal bidrage til at den offentlige sektor bliver en drivkraft for både udvikling og anvendelse af innovation”

Undersøgelse fra 2011 ”service innovation i den offentlige sektor” – med fokus på HVAD er service innovation.De undersøgte:Hvad er service innovation i den offentlige sektor?Muligheder og barrierer for innovation i den offentlige sektorBehovet for forskningsbaseret viden og kompetencer, når man ønsker innovation Undersøgelsen tog udgangspunkt i tre konkrete organisationer og deres arbejde med innovation:Botkyrka Kommun: kultur – og fritidsservicesSkatteverket: verdens første deklarations-appUmeå Region: samarbejde omkring handikappede borgere

Tre faktorer viste sig at være afgørende som betingelser for et godt innovationsmiljø:1) Borgerens fokus (ikke bare borgeren i centrum, men at tage borgerens perspektiv)2) Tydeligt lederskab, men med plads til kreativitet3) Entreprenante medarbejdere Strategi og klare mål er nødvendige for at et innovationsmiljø kan fungere. Innovation er ikke bare gode idéer og kreativitet, men opstår bedst i strukturerede rammer: ”Kaos kan være rigtig fint, men det skal være struktureret kaos.”

3,33

Relevansvurdering

53

Styrker ved aktivitet/politik:• Hjælp til at en virksomhed/organisation holder kursen• Interessant: model med ”action-research”

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:

Svagheder ved aktivitet/politik:• Hvorfor blev der i undersøgelsen ikke kigget på ressourceknaphed?

Hvorfor var det ikke et krav fra VINNOVA’s side?• Tilfældighed, da penge ikke er et issue• Uklar opfattelse af ‘innovation’• Undring over, at de fortalte, at der ikke er meget forskning på

innovationsområdet•Økonomi er fraværende i undersøgelser

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:

Governo er nu i gang med en ny, opfølgende undersøgelse, der har fokus på HVORDAN innovation foregår i den offentlige sektor.

C. Service innovation i den offentlige sektor – v/Sofie Arvidsson og Karin Hovlin, Governo samt Anna Bjurström, VINNOVA

54

A. Public sector outsourcing – v/Fredrik Eklund, PhD og CEO Nordic Healthcare Group i Sverige

Fredrik Eklund holder et oplæg om public sector outsourcing i Sverige. Han vil komme nærmere ind på fordele og ulemper ved udlicitering, herunder kvaliteten i opgaveløsningen, kontraktmodeller og økonomiske konsekvenser. Fredrik Eklund arbejder med og er specialiseret inden for sundhedsområdet. Temaer:Alternativer måder til finansiering af velfærd UdliciteringOffentligt udbud Privatisering

Læs mere på:www.nhg.fi/en.php?k=15606

B. Public sector outsourcing – v/Fredrik Eklund, PhD og CEO Nordic Healthcare Group i Sverige

Referat Temaet: ValgfrihedssystemetFredrik har også arbejdet i Finland. Doktorgrad i Health care management.Nacka Kommune indførte valgfrihedssystemet inden det blev lovligt det gjorde det først i 2010.I Sverige er der en stor mur mellem kommune og region. I Sverige har man indtil nu ikke stået overfor en stor demografisk udfordring. Denne findes dog nu.Valgfrihedssystem (VFS):Konkurrenceneutralitetsprincip i DK og Sverige. Men ikke i Finland eller UK.VFS virkede ikke i alle tilfælde. 1) håndteringen i administrationen. 2) politikken matchede ikke.

Interesse i at egen organisation skal være konkurrencedygtig samtidig med at man har et ansvar for administrere skatteborgernes penge -> dette er en konflikt og noget som kommunen skal kunne balancere mellem.

Vanskeligt at følge med ift. tilsyn. Politikerne har bestilt en ting, men leveret noget andet.

VFS betyder, at administrationen i kommunen vokser. Det er unødvendigt at den enkelte kommune selv løser disse opgave; ex. tilsyn. Man burde samle opgaverne i større enheder. dvs. der er potentiale.

For at markedet skal fungere optimalt, skal der være tilstrækkelig mange kunder og udbydere. Her skal kommunerne også tænke i samarbejde. Kommunerne har generelt urealistiske forventninger til antallet af udbydere.

Nacka plus to andre kommuner i Stockholms opland er nogle af de få kommuner, der helt har afsluttet deres egen virksomhed indenfor nogle særlige områder.

Public sector outsourcing- ved Fredrik Eklund, PhD og CEO Nordic Healthcare Group i Sverige

Kausalitetsdiskussion. Der er ikke nødvendigvis en direkte kausalitet mellem fx hjemmeplejens indsats og borgerens helbred/sundhed. Derfor kan der være svært at måle på resultater. Ny mål så som selvstændighed.

Lægen får penge for antal syge mennesker og er derfor ikke nødvendigvis interesseret i

3,33

Relevansvurdering

55

forebyggelse. Dette er ikke i kommunens interesse. Lægen skal i stedet belønnes for fx at få flere til at holde op med at ryge. Denne tankegang er inspireret af GB.

I Finland har kommunen både ældreomsorg og praktiserende læger, og har derfor ikke problemet.En pris på en ældreplejetime skal kunne gøres på max. 300 skr. – ellers er profitten for høj. Nacka og Stockholm ligger nogenlunde på dette niveau – Stockholm ligger på 350 skr. IBK 385 skr. lønningerne i DK er på ca. 22.000 skr. og 20.000 skr. i Sverige. Det kan dog være vanskeligt direkte at sammenligne tallene!Det viser sig, at kommunerne ofte betaler overpriser for ydelserne.

Kravene fra kommunen til udbyderne er for det meste begrænset til krav om medarbejderkompetencer, økonomisk stabilitet etc. Der er ikke krav om social ansvarlighed, uddannelse af elever, overenskomst etc.

Udbuddet af arbejdskraft på ældreområdet fylder ikke noget i debatten i Sverige.

C. Public sector outsourcing – v/Fredrik Eklund, PhD og CEO Nordic Healthcare Group i Sverige

Styrker ved aktivitet/politik:• Supplement til de fysiske besøg• Teoretisk gennemgang

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:• Studie af ‘hemtjänst’ i Danmark og Sverige

Svagheder ved aktivitet/politik:• Virkelighedsfjern, teoretisk tilgang• Risiko for ‘hul’ i uddannelsen af SOSU’er – ingen

praktikforpligtigelse (modsvar: kig på håndværksfagene, der bliver folk uddannet på denne måde)• Incitament-struktur•Hvad er forpligtigelsen ift. arbejdsmiljø?•Hjælpemidler

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:

56

A. Botkyrka Kommun – v/Jens Sjöström, Kommunalråd, Mats Einarsson, Kommunalråd og Ahmad Azizi, Demokrati Udviklings Manager

Botkyrka Kommun er front-runner ift. udvikling af velfærdskommunen, og arbejder meget fremsynet og innovativt med velfærdsservices. Vi skal høre om, hvordan Botkyrka arbejder strategisk og praktisk med udvikling af velfærd. Der vil være særligt fokus på demokratiudvikling og herunder inddragelse af civilsamfundet. Som et konkret eksempel på dette skal vi høre om kampagnen Digidel, en national digital inklusionskampagne, hvor Botkyrka er med som en af de første case-kommuner. Baggrunden for kampagnen er, at 1,5 mio. svenskere ikke er online, hvilket er et stort problem, når både samfund og velfærdsydelser har undergået en hurtig transformation til et digitalt grundlag. Temaer:•Strategier for velfærdsudvikling• Inddragelse af civilsamfund og frivillige •Udviklingspotentiale og reducering af offentlige ydelser ved brug af digitale løsninger•Demokratisk udvikling•Digital inklusion

Læs mere på:www.botkyrka.se www.digidel.se/eng

B. Botkyrka Kommun – v/Jens Sjöström, Kommunalråd, Mats Einarsson, Kommunalråd og Ahmad Azizi, Demokrati Udviklings Manager

Referat Matts Einarsson – Botkyrka Kommune. politiker tilhører Venstrepartiet (dvs. SF eller enhedslisten)Tema: Bortkyrkas indsats på børneområdet.Hvad er børnefattigdom?Under 12.000-13.000 skr. pr. familie.81,2 % af familier er IKKE fattige. Hvem er fattige - typisk?Enlige forsørgere, forældre med anden herkomst end svensk, kvinder.Der er øget ulighed i det svenske samfund.

Indsatser i Botkyrka mod børnefattigdom:Ingen børnefamilier skal sættes ud af deres bolig.Gældsrådgivning.Økonomisk bidrag til børnenes fritidsaktiviteter.Bredbånd Egenbetaling til kulturskole halveret.Ingen egenbetaling for skoleudflugter og ekskursioner.Gratis eller billig morgenmad til alle børn. Arbejde betaler vores velfærd. Flere arbejdstimer giver mere velfærd.

Ahmad Azizi:Stratego for demokrati og deltagelse: Højere deltagele i valg, øget dialog med kommunen.Hvilke muligheder i Botkyrka?

5,00

Relevansvurdering

57

Uddannelse i medborgerskab af fx gymnasielærere inden valget finder sted.Tilstrækkelig information om hvorfor det er vigtigt at deltage i valghandlinger. Det er ikke politisk – i stedet er det information om, hvorfor det er vigtigt at stemme.Særlig indsats i forhold til førstegangsvælgere.Medborgerkontorer og medborgerpaneler.Resultat: Øgning i valgdeltagelse på mellem 1-5,8 %.Dialogforum:6 forum. Der sidder 11 politikere i hvert forum. Det er et politisk forum. 30 personer deltager ca.Medborgerpanel:Input fra borgere via sms og internet. 200 borgere medvirker i panellet. Indtil nu har de haft to paneller. Medborgerpanellet komplementerer de fysiske forum.Digidel:Digital deltagelse. 1.5 mio. borgere i Sverige på ikke internet.Samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet og civilsamfundet.17 % af borgerne i Botkyrka anvender ikke internet. Det opfattes som et demokratisk brist. Matts:Det er ok, at medborgerne stiller krav til kommunen.

C. Botkyrka Kommun – v/Jens Sjöström, Kommunalråd, Mats Einarsson, Kommunalråd og Ahmad Azizi, Demokrati Udviklings Manager

Styrker ved aktivitet/politik:• Yderst spændende og relevant ift. at diskutere normer (fx

ift. ungdoms- og handikappolitik)•De virker til at være langt med handling ift. snak• Stor inddragelse af borgere, medborgerpanel, bruger/

borgerindflydelse• Systematisk arbejde med digital inklusion – adgang til

information (fx internet til alle)• Ligeværdighed og medansvar (ml. borger og kommune)• Vender mange nationaliteter og ung gennemsnitsalder til en

fordel (fx det første man ser på hjemmesiden)• Ingen brugerbetaling (ligeværdighed)•Demokrati-tilgang (fx ift. politik og administration)• Imponerende strategisk arbejde med tankegang• Helhedstilgang: ”vi er alle kommunen, og kommunen er os”• Interessant: Nacka og Botkyrka har værdifuldt samarbejde

(meget forskellige kommuner)• Arbejde er løsningen på vores samfunds problemer – intet

andet• Frugtbart virksomhedsmiljø• Fokus på børnefattigdom• Kultur- og fritidstilbud er også en måde at løse

velfærdsudfordringer

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:•At vende tankegang omkring fælles ressourcer•Dykke ned i konkret liste over kommunens aktiviteter• At vise de frivillige tillid og de

ansatte ansvar arbejdsglæde• Oplæg til interessant diskussion

omkring politikerrollen mulighed for at politikerne indtager en anden rolle i arbejdet med demokrati

Svagheder ved aktivitet/politik:• Fra FN-konventioner til konkrete politikker -

mellemregninger savnes• Risiko for ‘kræve-mentalitet’, når man arbejder så meget

med rettigheder

Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:

58

A. Ung Omsorg – v/Benjamin Kainz, stifter

En socioøkonomisk virksomhed med en skarp social profil. Firmaet er stiftet af tre unge iværksættere. Servicen handler om at tage del i ældres liv – snakke, hygge, spille og være sammen med de ældre.Vundet en masse iværksætter-priser og anerkendelse.Ung Omsorg har et eksklusivt partnerskab og bliver betalt af Carema Care, som driver plejehjem.Professionelle besøgs venner.

Temaer:•Aktive borgere (unge og ældre)•Alternativ organisering og finansiering af velfærdsydelser •Socialøkonomisk virksomhed• Iværksætteri

Læs mere på:www.ungomsorg.se

B. Ung Omsorg – v/Benjamin Kainz, stifter

Referat De er 3 kammerater, der driver ung omsorg. Startede da de blev studenter i 2007.Samle unge der besøger ældre på plejecentre. Formålet er socialt samvær.Ikke kun Stockholm også Skåne og andre steder.Generationer mødes. Mange har ikke børnebørn og unge kan komme ind på arbejdsmarkedet. Ofte deres første job. Forhåbentlig uddanner de sig til sosu’er, sygeplejerske. Dermed håber man også at løse et rekrutteringsproblem.Samarbejder med Carema Care. I begyndelsen var samarbejdet med kommunen, men det var ikke permanent – ofte kun i sommerperioderne. Gennemsnitsalderen er 16 år. Chefen er 20 år.Andre projekter ved siden af ung omsorg – også beskæftiget sig med handicappede, flygtningebørn.Nu også udvidet til ældre i hjemmeplejen. De er ofte mere ensomme end ældre på plejehjem.De unge får løn. Frivillige organisationer har problemer med kvalitet og kontinuitet.De unge får en oplæring inden de besøger de ældre. Indirekte betales de unges løn af skattemidler. Carema betaler Ung Omsorg. Carema er skattefinansieret.Bred gruppe af unge er besøgsvenner.De unge arbejder et par timer om ugen.De unge forsøger at besøge den samme gruppe ældre, så der skabes en kontinuitet og et tættere forhold.Det er ikke nødvendigt pt. at markedsføre for at rekruttere nok unge. Det er muligt at blive teamleder, hvor man gennem ung omsorg kan få en uddannelse. Hertil får de unge en udtalelse, når de har været ansat en vis periode. En teamleder pr. plejecenter – hvis det er et stort plejecenter kan der godt være flere.De frivillige besøgsvenner ses som at komplementere – ikke som konkurrenter. Der er dog ikke så mange frivillige besøgsvenner i Sverige.

Timelønnen går fra 67 skr. til 120 skr. – afhængig af ansvar og alder.Medieskandalen omkring Carema har ikke haft indflydelse på Ung Omsorg. Efter skandalen er der tværtimod kommet større efterspørgsel på Unge Omsorgs ydelser.De unge lærer også i nogle tilfælde de ældre at bruge Skype, internet etc.70 % piger og 30 % drenge ca.Det har været nødvendigt at afskedige unge, der ikke kunne varetage jobbet på en ordentlig måde. De skal møde til tiden og tage ansvar.Ung Omsorg omsætter for 7 mio. skr. om året.Ung Omsorg udvider forretning til at omfatte handicappede/bosteder.

5,00

Relevansvurdering

59

C. Ung Omsorg – v/Benjamin Kainz, stifter

Styrker ved aktivitet/politik:• Imponerende tiltag• Samfundsnyttigt•Gensidig udveksling ml. unge og ældre• Unge stifter bekendtskab med fremtidig

arbejdsmulighed virksomheden sigter både mod arbejdsløshed og fremtidig rekrutteringsproblematik på sundhedsområdet• Teamleder – uddannelsesmuligheder•Rekruttering

Muligheder for lignende aktivitet/politik hos os:•Ramme høj arbejdsløshed blandt unge•Unge rekrutterer unge• Kunne man samarbejde med frivillig- og

ungdomsorganisationer?• Oplæg til interessant diskussion: betalt vs.

frivilligt samvær• SOSU-elever og idrætstrænere for også løn

(ift. at kunne forsvare noget lignende overfor frivilligorganisationer)•At få fat i den unge-gruppe i IKB, der er ”svære”• Vigtigt med de sociale relationer i hver enkelt

gruppe

Svagheder ved aktivitet/politik: Forhindringer for lignende aktivitet/politik hos os:• Finansiering i IKB – hvordan?• Frivilligtradition i Danmark•Man skal ønske at arbejde hos/med ældre

60

Generelle deltagerrefleksioner – London

Indholdsmæssigt:Frivillighed er ikke det samme i GB og DKSocial Enterprise bør kunne bruges i DK. Vi spørger ”hvor kommer” pengene fra? de forstår ikke spørgsmåletFrivillighed inddrag borgerne/spørg borgerneFrivillighed/service/sociale aspekter} som vi kan lære afHvordan tjener de frivillige penge? Har set fragmenter af noget, der er en god idé – et system, der ikke hænger sammenArbejdsomhed 2.0 indeholdende - Social Enterprise – FrivillighedMange gode input en vigtig social rolle for byrådetWindsor: 80-85 pct. service blev købt hos private leverandører + tilkøbsydelserBrug af offentlige bygninger til mange målgrupperInddrag borgere i beslutningstagning/Participartory BudgettingGodt at komme ud men godt at høre, at vi gør det godt hjemmeGodt med forældrefokusFrivillighed: fylder meget i et CVTime-Bank: alle medarbejdere har tre timer til frivilligt arbejdeGodt at ideerne kommer nedefraSer borgerne som eksperter. Modsætning til osMange ting, der kan bruges ift. innovationstemaerne ideer til innovationAktive borgere start i det småFrivillige uddannes – kommuners rolle som facilitatorTingene spirer nedefra, men forstår ikke hvorfor? Hvordan skabes de rammer?Vi har en del i DK ud fra denne ekspertdefinition finansieringsmodel skal undersøgesUdlicitering private + frivillige Social EnterpriseYouth Voice i Windsor: Ungdomsrådet i IBK Lavthængende frugt Participartory Budgetting

Praktisk:Hårdt program

Generelle deltagerrefleksioner – Stockholm

IndholdsmæssigtInspiration kan overføres til forskellige områder og kombineres på forskellig vis i IBK”Frugtbare forstyrrelser” – forstyrrelser der vil vare vedBesøgene sætter egne forhold hjemme i IBK i relief/perspektivLangsigtede perspektiver at arbejde videre medSærdeles inspirerende at lære om forebyggelseGavnligt at kunne dele oplevelser og viden fra de forskellige besøgFint at opleve forskellige kommunerFascinerende at opleve kollektivistisk samfundTankevækkende, at der kan tjenes penge på velfærdEt besøg på en skole savnes

PraktiskMange besøg, derfor venter et stort arbejde hjemme i IBKMangel på refleksionstid mellem besøgeneSamme program kunne være fordelt på fire dage (i stedet for tre)

61

Opsamling af evalueringsskemaer – London

Studietur: London – 21.–24. oktober

Spørgsmålene besvares ved at give karakterer fra 1-5 hvor 1 er dårligst og 5 er bedst.

15 besvarelser – ikke alle svaret på alle spørgsmål.

1. Følte du dig generelt velinformeret forud for studieturen?: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.00 Var der tilstrækkelig praktisk information om rejse og ophold?: . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.53 Var der tilstrækkelig information om program og indhold?: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.07

2. Har indholdet på studieturen levet op til dine forventninger?: . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.36 Har du en fornemmelse af at have mødt ´de rigtige´?: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.93 Gav den dig inspiration til temaet, ”aktive borgere skaber det gode samfund”?: . . . . . . 4.00 Gav den dig inspiration til temaet, ”alternative måder til finansiering af velfærd”?: . . . 3.87 Har studieturen flyttet noget hos dig selv?: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.07 Føler du at studieturen har flyttet noget hos de øvrige deltagere?: . . . . . . . . . . . . . . . 4.00 Tror du studieturen får en effekt på Ikast-Brandes fremtidige velfærdsfærdsløsninger?: 3.93

3. Hvordan vurderer du den praktiske afvikling af studieturen?: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.33 Hvordan vurderer du de fysiske rammer, hotel og forplejning?: . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.60 Hvordan vurderer du transporten fra sted til sted?: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.47 Fungerede arbejdsdelingen med ansvarlige for præsentation, spørgsmål og referat?: . . 3.25 Var noteskabelonen en støtte under besøgene?: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.90 Var noteskabelonen en støtte ved refleksion og opsamling?: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.00 Var der tilstrækkelig refleksion og opsamling under studieturen?: . . . . . . . . . . . . . . . . 2.78

B. Opsamling af evalueringsskemaer – Stockholm

Studietur: Stockholm – 28. – 31. oktober

Spørgsmålene er besvaret ved at give karakterer fra 1-5, hvor 1 er dårligst og 5 er bedst.

6 besvarelser

1. Følte du dig generelt velinformeret forud for studieturen?: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,83 Var der tilstrækkelig praktisk information om rejse og ophold: . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,83 Var der tilstrækkelig information om program og indhold: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,83

2. Har indholdet på studieturen levet op til dine forventninger?: . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,83 Har du en fornemmelse af at have mødt ´de rigtige´?: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,66 Gav den dig inspiration til temaet, ”aktive borgere skaber det gode samfund”?: . . . . . . 4,50 Gav den dig inspiration til temaet, ”alternative måder til finansiering af velfærd”?: . . . 4,60 Har studieturen flyttet noget hos dig selv?: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,00 Føler du at studieturen har flyttet noget hos de øvrige deltagere?: . . . . . . . . . . . . . . . 4,00 Tror du studieturen får en effekt på Ikast-Brandes fremtidige velfærdsfærdsløsninger?: 4,00

3. Hvordan vurderer du den praktiske afvikling af studieturen?: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,66 Hvordan vurderer du de fysiske rammer, hotel og forplejning?: . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,66 Hvordan vurderer du transporten fra sted til sted?: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5,00 Fungerede arbejdsdelingen med ansvarlige for præsentation, spørgsmål og referat?: . . 4,50 Var noteskabelonen en støtte under besøgene?: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,83 Var noteskabelonen en støtte ved refleksion og opsamling?: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,83 Var der tilstrækkelig refleksion og opsamling under studieturen?: . . . . . . . . . . . . . . . . 4,16

62

Herning Folkeblad 17. oktober 2012 http://aoh.dk/artikel/byr%C3%A5det-p%C3%A5-inspirationstur-til-england-og-sverige

Byrådet på inspirationstur til England og Sverige Politik17. oktober 2012 07:42

Foto: Martin Kierstein Programmet til London-turen (og også til Stockholm-turen) er så pakket med faste aftaler, at kommunens folk næppe når ned at købe en julegave i city . Deltagerne fra Ikast-Brande skal blandt meget andet spise på Jamie Olivers socialøkonomiske restaurant Fifteen Medlemmer af byrådet, direktionen, afdelingschefer og enkelte repræsentanter fra administrationen i Ikast-Brande Kommune deltager i de næste uger i en studietur til enten England eller Sverige - efter eget valg. Overskiften for begge ture er Velfærdskommunen under forandring. Underoverskrifterne er Aktive borgere skaber det gode samfund og Alternative måder til finansiering af velfærd.

63

Afrapportering til november Byrådet har samlet afsat en ramme på i alt 375.000 kroner til at dække turene, som begge varer fire dage. Det fremgår af Direktionens Nyhedsbrev, at deltagerne skal på henholdsvis den engelske og den svenske ambassade for at få en orientering om de to landes velfærdssystem. Hver deltager får samtidig en opgave med at afrapportere til byrådet om et af punkterne på programmet på et dialogmøde 12. november.

64

Ikast Avis Focus 17. oktober 2012 http://co3as.ipapercms.dk/IkastAvis/Onsdag/IKO422012/?Page=1

65

Herning Folkeblad 24. oktober 2012 http://aoh.dk/artikel/byr%C3%B8dder-tilbage-fra-london

66

67

Ikast Avis Focus 24. oktober 2012 http://co3as.ipapercms.dk/IkastAvis/Fredag/IKF432012/?Page=1

68

69

Herning Folkeblad 26. oktober 2012 http://aoh.dk/artikel/britisk-ros-til-ikast-brandes-b%C3%B8rnepasning

70

Fortsættes næste side

71

Ikast Avis Focus 31. oktober 2012 http://co3as.ipapercms.dk/IkastAvis/Fredag/IKF442012/?Page=1

Fortsættes næste side..

72

73

74

Ikast Avis Focus 7. november 2012 http://co3as.ipapercms.dk/IkastAvis/Onsdag/IKO452012/

75

76

Herning Folkeblad 21. november 2012 http://aoh.dk/artikel/inspiration-fra-svensk-visit

77

78

Herning Folkeblad 22. november 2012 Avisartikel

79

Herning Folkeblad 22. november 2012 Avisartikel