RAPPORT - hillerod.dk · 20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 4 Tabel 8: Beregningsresultater for støjbelastningen L r på alle dage. I dag og aftenperiode er der tillagt + 5 dB

20.8.2015 Rev.05

VVM-REDEGØRELSE

Upcyclingcenter Nordsjælland A/S

RA

PP

OR

T

Projekt nr. 1419898

Sendt til: Hillerød Kommune By og miljø- Natur og Byplan Trollesmindesallé 27 3400 Hillerød

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 1

Indholdsfortegnelse

1.0 INDLEDNING ............................................................................................................................................................. 5

2.0 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ......................................................................................................................................... 6

3.0 VVM – REDEGØRELSE .......................................................................................................................................... 10

4.0 PROJEKTETS PLACERING ................................................................................................................................... 11

4.1 Alternativer.................................................................................................................................................. 11

4.2 0-alternativ .................................................................................................................................................. 12

5.0 PROJEKTBESKRIVELSE ....................................................................................................................................... 13

5.1 Anlægsfase (anlæggets fysiske udformning) .............................................................................................. 14

5.1.1 Fase I .................................................................................................................................................... 14

5.1.2 Fase II ................................................................................................................................................... 15

5.1.3 Trafik ..................................................................................................................................................... 15

5.2 Driftsfase .................................................................................................................................................... 17

5.2.1 Procesforløb .......................................................................................................................................... 17

5.2.2 Trafik ..................................................................................................................................................... 23

6.0 PLANFORHOLD ...................................................................................................................................................... 24

6.1 Vandplaner ................................................................................................................................................. 24

6.2 Kommuneplan............................................................................................................................................. 24

6.3 Lokalplan .................................................................................................................................................... 25

6.4 Habitatdirektiv ............................................................................................................................................. 25

6.5 Naturbeskyttelse ......................................................................................................................................... 25

6.6 Fredningsbestemmelser ............................................................................................................................. 25

7.0 MILJØPÅVIRKNINGER ........................................................................................................................................... 26

7.1 Trafik ........................................................................................................................................................... 27

7.1.1 Eksisterende forhold ............................................................................................................................. 27

7.1.2 Mertrafik fra Upcyclingcenter Nordsjælland .......................................................................................... 28

7.1.3 Mertrafik fra 0-Alternativ ........................................................................................................................ 32

7.1.4 Trafikafvikling ........................................................................................................................................ 32

7.1.5 Trafikstøj ............................................................................................................................................... 34

7.1.6 Luftforureninger fra trafik ....................................................................................................................... 40

7.2 Støj og vibrationer ....................................................................................................................................... 41

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 2


7.2.2 Virkninger i anlægsfasen ....................................................................................................................... 41

7.2.3 Virkninger i driftsfasen ........................................................................................................................... 44

7.2.3.1 Ækvivalent støjbidrag ........................................................................................................................ 50

7.2.3.2 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer ............................................................................................. 53

7.2.4 Afhjælpende foranstaltninger ................................................................................................................ 53

7.2.5 Begrænsninger af vurdering .................................................................................................................. 53

7.2.6 0-alternativ ............................................................................................................................................ 53

7.3 Luft, lugt ...................................................................................................................................................... 54


7.3.2 Virkninger i anlægs- og driftsfasen ........................................................................................................ 54


7.3.4 Vurdering .............................................................................................................................................. 54

7.4 Overfladevand, spildevand ......................................................................................................................... 55


7.4.2 Virkninger i anlægs og driftsfasen ......................................................................................................... 55


7.4.4 Vurdering .............................................................................................................................................. 56

7.5 Jord og Grundvand ..................................................................................................................................... 57


7.5.2 Virkninger i anlægs- og driftsfasen ........................................................................................................ 60


7.5.4 Vurdering .............................................................................................................................................. 60

7.6 Råstoffer og affald ...................................................................................................................................... 61




7.6.4 Vurdering .............................................................................................................................................. 61

7.7 Natur; flora og fauna ................................................................................................................................... 62




7.7.4 Vurdering .............................................................................................................................................. 65

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 3

7.8 Landskab .................................................................................................................................................... 66




7.8.4 Vurdering .............................................................................................................................................. 68

7.9 Arkæologiske værdier og fortidsminder ...................................................................................................... 68


7.9.2 Virkning i anlægs og driftsfasen ............................................................................................................ 68


7.9.4 Vurdering .............................................................................................................................................. 68

7.10 Rekreative interesser .................................................................................................................................. 69


7.10.2 Virkning i anlægs og driftsfasen ............................................................................................................ 69


7.10.4 Vurdering .............................................................................................................................................. 69

7.11 Befolkning og socioøkonomiske forhold ..................................................................................................... 69


7.11.2 Påvirkninger i anlægs- og driftsfase ...................................................................................................... 69


7.11.4 Vurdering .............................................................................................................................................. 70

8.0 KUMULATIVE EFFEKTER ...................................................................................................................................... 70

9.0 MANGLENDE VIDEN .............................................................................................................................................. 70

TABELLER Tabel 1: Trafikstigning på vejnettet som køretøjer (kjt.) i døgnet. En krydstælling fra Rønbjerg Allé i tidsrummet kl.

7-10 og 15-18 i maj 2015 viste at der i løbet af de 6 timer kørte 106 person- og varebiler samt 20 busser og lastbiler. ........................................................................................................................................... 31

Tabel 2: Trafikprognose i et 0-Alternativ i år 2035 med udgangspunkt i m2. Tællerne omfatter trafikken i begge retninger. .......................................................................................................................................................... 32

Tabel 3: Trafikmængder til brug i trafiksstøjsberegninger. Iht. til Vejdirektoratets håndbog af juni 2013, skal der på lokalveje ikke forventes forøgelse af trafikmængderne og dermed er talerne for nuværende trafik og trafik om 20 år uden Upcyclingcenter de samme på lokalveje. .......................................................................... 35

Tabel 4: Støjniveau LAeq,8t over et fladt terræn, som er akustisk hårdt/porøst ................................................................ 42

Tabel 5: Forventede støjvilkår for Upcyclingcenter Nordsjælland (I: ved boliger i det åbne land/blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, II: i områder for åben og lav boligbebyggelse, III: erhvervsområde). .............................. 44

Tabel 6: Driftsscenarie for beregning af støj fra virksomheden. ......................................................................................... 46

Tabel 7: Kildestyrker af støjkilder. ..................................................................................................................................... 47

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 4

Tabel 8: Beregningsresultater for støjbelastningen Lr på alle dage. I dag og aftenperiode er der tillagt + 5 dB for tydelige hørbare impulser fra BP A-F. Der er ikke givet impulstillæg ved BP G, da denne er placeret længere end 100 m væk fra virksomhedsområdet. .......................................................................................... 51

Tabel 9: Afvandingsmængderne fra befæstet areal. ......................................................................................................... 55

BILAG bilag A Svar på spørgsmål fra høringer

bilag B Materialefraktioner

bilag C Notat om trafikale konsekvenser

bilag D VVM baggrundsrapport, Støj og vibrationer

bilag E NFI Udredning

bilag F Notat om naturbeskyttelsesinteresser

bilag G Notat: Undersøgelse og vurdering af i forhold til Bilag-IV arter og supplerende undersøgelse af padder

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 5

1.0 INDLEDNING

Holdingselskabet J. Jensen Aps ønsker at etablere et anlæg, Upcyclingcenter Nordsjælland A/S, hvor man

har mulighed at håndtere alt bygge- og nedrivningsaffald og andet affald fra virksomheder, med henblik på

øget genanvendelse af ressourcerne.

Anlæggets navn, Upcyclingcenter, beskriver anlæggets formål. Upcycling eller ”opbrug" handler om

opkvalificerende genbrug, hvorved forstås at affald får nyt liv som et nyt produkt. Et upcyclingcenter er et

sted hvor man vil konvertere ubrugelige produkter og affald til nye produkter eller materialer af bedre eller

samme kvalitet.

Størstedelen af det affald Upcyclingcenter Nordsjælland skal modtage består af en blanding af ikke-farlige

fraktioner, der kun kræver sortering. Der vil på anlægget i mindre omfang også modtages miljøproblematiske

affaldsfraktioner som f.eks. byggematerialer kontaminerede med PCB, bly eller kviksølv eller

bygningselementer der består af en blanding af farligt- og ikke-farligt materiale. I dagens Danmark skaber

disse fraktioner udfordringer fordi der savnes målrettede løsninger. For nuværende bliver fraktionerne ofte

håndteret ukontrolleret på bygge- og genbrugspladser med resulterende spredning af miljøfarlige stoffer til

miljøet og forurening af bl.a. vores drikkevand. Alternativt, bliver hele fraktioner i dag bortskaffet som farligt

affald med resulterende ressourcespild af genanvendelige materialer. J. Jensen vil, under kontrollerede og

ordentlige forhold rense og sortere miljøproblematiske affaldsfraktioner og hermed opbruge f.eks. forurenet

beton til et genanvendeligt produkt.

Med sin lange erfaring indenfor nedrivningsbranchen er J. Jensen bekendt med udfordringerne med de

miljøproblematiske fraktioner og vil gerne drage nytte af den synergi der ligger i vel planlagt og udført

selektiv nedrivning og efterfølgende maksimering af den mulige nyttiggørelse af de nedbrudte materialer.

Dette kan gøres bl.a. med at udnytte materialekendskabet både hos nedriveren og anlæggets personale,

således, at der ikke opstår blanding af rene og forurenede fraktioner.

Ved at inddrage hele processen fra der gives tilbud på en nedrivning til materialerne slutdisponeres er

anlægget en enestående mulighed for at anvende og udvikle nye teknologier til optimal genanvendelse af

bygge- og anlægsaffald.

Anlægget planlægges placeret på matrikel nr. 21a og 21f, ejerlav Ullerød By, Tjæreby, Rønbjerg Allé 4, 3400

Hillerød. Matriklerne er ejede af J. Jensen A/S. Området på ca. 89.000 m2 er i dag landzone.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 6

2.0 IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Baggrunden for VVM redegørelse Hillerød Kommune har vurderet, at etablering af Upcyclingcenter Nordsjælland er VVM-pligtigt, og der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. VVM er en forkortelse af vurdering af virkninger på miljøet. Formålet med en VVM-proces er at beskrive og vurdere hvordan projektet vil påvirke det omgivende miljø og hvordan disse påvirkninger kan reduceres. Processen er desuden en forudsætning for den endelige beslutning om at udarbejde et kommuneplantillæg og lokalplan for områdets benyttelse med retningslinjer for det anmeldte projekt. Lokalplanen, sammen med tilhørende VVM-redegørelse vil danne ramme for den VVM-tilladelse og øvrige tilladelser, der er nødvendige for at realisere de konkrete aktiviteter, der indgår i projektet. Der er afholdt to forudgående høringer. Hillerød Kommune har vurderet de indkomne høringssvar og efterfølgende besluttet hvilke emner der skal behandles i redegørelsen. Alle identificerede spørgsmål fra høringssvar er besvaret i denne redegørelse.

Placering Projektets planlagte placering er Erhvervstrekanten, matrikel nr. 21a og 21f, ejerlav Ullerød By, Tjæreby, Rønbjerg Allé 4, 3400 Hillerød. Matriklerne er ejede af J. Jensen A/S. Området på ca. 89.000 m2 er i dag

landzone, men er i Kommuneplanen 2013 vedtaget som erhvervsområde.

Alternativer til placering Flere alternative placeringer til Upcyclingcenter Nordsjælland har været undersøgt i de sidste to år, herunder J. Jensens nuværende placering på Højlundevej 8, Lynge, området øst for Industrivænget ved Meløse, Hillerød Syd og Gørløse. Området i Erhvervstrekanten er på nuværende tidspunkt den eneste mulighed for virksomheden at udvide sine aktiviteter i Hillerød Kommune.

0-Alternativ 0-alternativ er en situation, hvor J. Jensen ikke etablerer et anlæg i området. Eftersom området i kommuneplanen er udlagt til virksomheder i miljøklasse 3-4 vil der ved et 0-alternativ i området sandsynligvis ske en gradvis etablering af håndværksprægede virksomheder, visse servicevirksomheder, levnedsmiddelfabrikker eller mindre, overfladebehandlende virksomheder herunder autolakerier. Eksempler på områder med miljøklasse 3-4 virksomheder i Hillerød Kommune er bl.a. Rønnevang Syd - Vest for Egespurs Allé og områderne mellem Erhvervstrekanten og Rønnevang.

Beskrivelse af projektet J. Jensen ønsker at etablere et oparbejdningsanlæg for bygge- og nedrivningsaffald og andet affald fra

virksomheder, kaldet Upcyclingcenter Nordsjælland, i Erhvervstrekanten. Formålet med upcyclingcentret er

at kunne håndtere alle fraktioner fra bygge- og nedrivningsaffald med henblik på at konvertere ubrugelige

produkter og affald til nye produkter eller materialer af bedre eller samme kvalitet. Der er tale om

nyetablering af et affaldshåndteringsanlæg, inklusivt administration, til modtagelse, midlertidig oplag,

sortering/kartering, rensning, neddeling, nyttiggørelse og videredisponering af både ikke-farligt og farligt

affald. Udover håndtering af affald, vil der fra pladsen ske detailsalg af genbrugsmaterialer, samt

materieludlejning til private.

Upcyclingcenter Nordsjælland udformes i to faser:

1) Den første fase vil vare ca. 6 måneder og vil omfatte etablering af en sorteringsstation til ikke-farlig affald.

Når den første udformningsfase er færdig vil Upcyclingcenter Nordsjælland starte sin drift med at modtage

og sortere fraktioner af ikke-farligt affald, knuse beton, tegl og asfalt, neddele have- og parkaffald, behandle

jord og sælge genbrugsmaterialer.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 7

2) Den anden udformningsfase vil ske gradvis imens anlægget allerede er delvist i drift. Denne fase vil

omfatte færdigetablering af anlægget med interne køreveje og bygninger. I takt med byggearbejdets

udvikling vil aktiviteterne udvides til at omfatte modtagelse af farligt affald til opbevaring, sortering eller

afrensning samt materieludlejning.

Upcyclingcenter Nordsjællands maksimale materialekapacitet er beregnet til 600.000 tons affald om året.

Denne materialekapacitet forventes at blive nået om ca. 20 år hvis anlægget bliver en stor succes. Med den

maksimale materialekapacitet kan virksomheden forventes at medføre en trafikstigning på 500 lastbiler og

300 personbiler om dagen. Virksomheden vil være i drift hverdage 7-18 og lørdage 7-14. Til – og frakørsel af

lastvogne med containere kan foregå udenfør disse tidsrum.

Planforhold Parallelt med VVM-redegørelsen er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for området.

Der er i udarbejdelsen af denne VVM-redegørelse taget hensyn til lov- og planmæssige forhold som

projektet skal forholde sig til, herunder bl.a. Vandplan, Kommuneplan, Habitatdirektiv, Naturbeskyttelseslov

og Fredningsbestemmelser.

Miljøpåvirkningerne i anlægs- og driftsfasen Trafik Både i anlægsfasen og i den senere driftsfase vil der ske en stigning i trafikmængden i området. Trafikken til Upcyclingcenter Nordsjælland forventes at øge gradvis med +100-200-300 personbiler og +50-200-500 lastbiler (år 1, 10 og 20). Forøgelsen vil være størst på Rønbjerg Allé, hvor en krydstælling i tidsrummet kl. 7-10 og 15-18 viste en trafik på i 106 person- og varebiler samt 20 busser og lastbiler i løbet af de talte 6 timer. Der vil også ske en mærkbar forøgelse i trafikken på Harløsevej og Egespurs Allé. Der vil, for at sikre trafikafvikling og trafiksikkerhed blive stillet krav om etablering af signalregulering af krydset mellem Rønbjerg Allé og Harløsevej og en ny stirute for cyklister og fodgængere. Det vurderes også at den øgede trafik vil medføre dårligere trafikafvikling i to rundkørsler (Hillerødmotorvejen/Egespurs Allé/Peder Oxes Allé og Harløsevej/Egespurs Allé). Løsninger for rundkørslerne bør afvente nærmere vurderinger. Trafikstøjsberegninger viser at den dominerende trafikstøj i området, både med og uden etablering af

Upcyclingcenter Nordsjælland, vil være fra Hillerødmotorvejens forlængelse og Herredsvejen.

Beregningerne viser at trafikstøj p.g.a. Upcyclingscenter Nordsjælland kun forventes at stige op mod 2dB

ved boliger beliggende på Rønbjerg Allé, hvorimod andre adresser vil være upåvirket. Dermed vurderes

støjforstyrrelsen p.g.a. etablering af Upcyclingcenter Nordsjælland at være ikke væsentligt.

Den øgede trafik vil medføre øget luftforurening som CO2 og NOX samt partikler og støv i området.

Emissioner fra biltrafikken vil dog p.g.a miljøkrav og den tekniske udvikling forventes at falde med tiden.

Trafikken kører igennem åbent land hvor forureninger blandes med ren luft og aftager hurtigt med afstand til

vejen. Eftersom trafikken i området med- eller uden upcyclingscenteret vil være stigende, vurderes øgningen

af luftforureninger ved etablering af Upcyclingcenter Nordsjælland ikke at være mærkbar. Eftersom alt farligt

affald vil transporteres i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse om vejtransport af farligt

gods (BEK nr 788 af 27/06/2013) vurderes der ikke at forekomme risici for luftforureninger fra selve affaldet

ved transport.

Støj og vibrationer

Der vil på forskellige måder ske påvirkning med støj og vibrationer fra Upcyclingcenter Nordsjælland i

anlægs- og driftsfasen.

I anlægsfasen vil det hovedsageligt være etablering/ramning af spuns der kan forventes at udløse støj og

vibrationsgener i kortere perioder lokalt. Derfor skal der under ramning af spuns og pæle tæt på de

eksisterende bygningsværker foretages vibrationsmålinger. Graden af forstyrrelse på grund af luftbåren støj

fra anlægsarbejderne vurderes at være betydelige over kortere perioder for lokale interesser. Graden af

forstyrrelse på grund af vibrationer fra anlægsarbejderne vurderes at være høj, men kun af lokal betydning.

Graden af forstyrrelse på grund af lavfrekvent støj og infralyd fra anlægsarbejderne vurderes at være lav og

kun af lokal betydning allernærmest Upcyclingcenter Nordsjælland.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 8

I driftsfasen vil der være støj fra ind- og udkørende trafik, af- og pålæsning af materialer og drift af maskiner.

Beregninger og støjudbredelseskort fra et antaget driftsscenarie viser at Upcyclingscenter Nordsjælland,

med sin planlagte indberetning vil kunne overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj fra virksomheder

ved de nærmest liggende boliger og støjfølsomme bebyggelser. Graden af forstyrrelse på grund af

industristøj fra genanvendelsesanlægget vurderes at være lav, men permanent lokalt. Graden af forstyrrelse

på grund af lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer vurderes at være lav og kun af lokal betydning. Der vil i

en miljøgodkendelse blive stillet krav til støj fra virksomheden.

Luft, lugt I anlægsfasen og driftsfasen vil der være udstødning (CO2, NOX og partikler) fra entreprenørmaskiner. I driftfasen vil der derudover forekomme støvemission i førbindelse med kørsel, af- og pålæsning samt knusning og neddeling af materialer. Upcyclingscenter Nordsjælland vil reducere støvgener vha. vanding, fejning af køreveje og hvis behov, et halvtag ved arbejdsstationen for betonknusning. Betonknusning, som er den mest støvende aktivitet vil ved brug af anlæggets maksimale materialekapacitet forekomme maksimalt 3 sammenhængende dage om måneden. Opbevaring og håndtering af affaldsfraktioner som giver anledning til emissioner vil ske i til formålet egnet emballage og/eller inde i haller. Der forventes ingen særlig miljøpåvirkning p.g.a. luftforurening eller lugtgener. Der vil i en miljøgodkendelse blive stillet krav til luftforureninger og lugt fra virksomheden.

Overfladevand, spildevand I.h.t. kraverne i Hillerød Kommunes spildevandsplan skal regnvand tilbageholdes på matrikelniveau svarende til 1 l/s pr. ha opland. Eftersom 60 % (55 ha) af projektområdet vil blive befæstet vil regnvand ikke længere have muligheder for at nedsive lokalt og der vil være behov for løsninger til lokal afledning af regnvand (LAR). For at opfylde kraverne i spildevandsplanen vil der på upcyclingcenteret etableres 3 bassiner, et på 1.600 m3 et på 2.000 m3 og et på 250 m3 hvor regnvand kan afledes. Der vil derudover på upcyclingcentret blive udført andre LAR løsninger som grønne tage og genbrug af tagvand til toiletskyl.

Jord og grundvand Projektområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvor den statslige kortlægning endnu ikke er færdiggjort, men påbegyndt. Eftersom Hillerød Kommune ønsker at lave byudvikling i området, har kommunen valgt at håndtere det som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI), hvilket den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 giver mulighed for som alternativ til kortlægning. Upcyclingcentrets anvendelse falder i vandplanernes retningslinjer 40 og 41under potentielt forurenende virksomheder der ikke kan oprettes i nitratfølsomme indvindingsområder. For at kende områdets faktiske NFI-status er der er i projektområdet udført en NFI-udredning som konkluderer at området ikke skal udpeges som NFI p.g.a. en ringe grundvandsdannelse og et mere end 36 m tykt lag af ler til at beskytte evt. grundvand. Alle virksomhedens aktiviteter vil derudover foregå på områdets befæstede arealer hvorfra eventuelle forureninger ikke har mulighed at nedsive i jorden. Dermed vurderes upcyclingcentret at kunne etableres uden risici for forurening af hverken grundvand eller jord.

Råstoffer og affald Projektets generering af affald og brug af råstoffer vurderes at være ubetydelige eftersom brug af råstoffer i projektet er reduceret til byggematerialer i konstruktionsfasen og affald vil kun blive genereret i driftsfasen fra værkstedet og administrationsbygningerne. Til gengæld vil upcyclingcentret ved at sortere og rense affald muliggøre nyttiggørelse af materialeressourcer og dermed være med til at spare på råstofferne.

Natur, Flora og Fauna Der er i projektområdet registreret en efter Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttet sø der fungerer som ynglested for stor vandsalamander, og en temporær sø der fungerer som ynglested for stor vandsalamander og spidssnudet frø. Begge paddearter tilhører efter EF-habitatdirektivets bilag IV til særligt beskyttede arter. J. Jensen ønsker at nedlægge begge søer og etablere et erstatningsvandhul i det fugtige område ca. 150 m nord for den beskyttede sø. Nedlæggelse af den beskyttede sø kræver dispensation fra Hillerød Kommune. Nedlæggelse af den temporære sø kan gennemføres så længe der argumenteres for, at områdets økologiske funktion for spidssnudet frø og stor vandsalamander bevares. Hillerød Kommune vil i en dispensation give vilkår om forhold som erstatningsvandhullet skal opfylde.

Den østlige del af området afgrænses af Rønnehus stendige, der både er beskyttet efter museumslovens § 29a, og er pålagt en fredningsdeklaration af 23. september 1935. Kommunen anbefaler at der holdes en dyrkningsfri zone på 2-5 m op til diget, da det er i zonen mellem diget og det omgivende areal der findes det

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 9

rigeste dyre- og planteliv. På stendiget findes flere store løvtræer der på grund af deres alder og størrelse godt kunne være ynglested for flagermus. Projektet kræver ikke ændringer i tilstanden af stendiget og vil respektere den dyrkningsfrie zone op til diget. Der er ikke i området fundet fredede plantearter. Landskab Der er ikke områder i nærheden udpeget som varende af højere beskyttelsesgrad/særlig landskabelig værdi i Kommuneplanen. Der ligger heller ikke særligt sårbare områder i umiddelbar nærhed. Selve området er ifølge kommunen karaktersvagt og har en dårlig tilstand. Kommunen definerer den bedste udvikling for området at være forandring. Området er derudover beliggende mellem motortrafikvejen og Hillerød by, og ses derfor afskåret fra det omkringliggende landskab. I driftsfasen vil etableringen følge de landskabelige beskyttelsesintresser i Hillerød Kommunes Kommuneplan 2013 med undtagelse af bygningshøjden, som ønskes hævet fra 10 til 12 meter. Det vurderes p.g.a. områdets karakter, tilstand og beliggenhed, at landskabelige påvirkninger er ubetydelige.

Arkæologiske værdier

Nordsjællandsk Folkemuseum har i maj 2015 udført større arkæologiske forundersøgelser i området.

Arkæologerne fandt kun ganske få anlæg, og ikke noget der skal undersøges yderligere.

Skulle der forekomme Jordfaste fortidsminder er disse beskyttet af Museumslovens § 26. Ved fund af fortidsminder skal Nordsjællands Museum kontaktes.

Den østlige del af matrikel 21 a er afgrænset af Rønnehus stendige. Stendiget er både beskyttet efter

museumslovens § 29a, og er pålagt en fredningsdeklaration af 23. september 1935. Projektet kræver ikke

ændringer i tilstanden af stendiget.

Rekreative interesser Området er i dag et indhegnet privatområde. Etablering af Upcyclingcenter Nordsjælland vil medføre offentlig adgang til en del området i form af to nyetablerede offentlige stier. Den ene sti vil blive etableret ovenpå støjvolden mod Rønbjerg Allé og den andre vil løbe langs Rønnehus Stendige og helt ned til Harløsevej. Det vurderes at påvirkningen af Upcyclingcenter Nordsjælland på områdets rekreative værdi, i forhold til områdets eksisterende forhold, vil være positiv.

Befolkning og socioøkonomiske forhold Etablering af Upcyclingcenter Nordsjælland vil have en påvirkning på befolkningen i lokalområdet som følge af den stigende trafik, støj og vibrationer samt visuelle ændringer i landskab. Disse er behandlet separat i afsnit for hvert emne og vurderes ikke at resultere i afledte socioøkonomiske forhold. Projektet vurderes at have en positiv påvirkning på de socioøkonomiske forhold i Hillerød Kommune igennem at skabe arbejdspladser og anvende og udvikle nye teknologier til forøget, optimal genanvendelse af affald og være med til at dele viden omkring det.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 10

3.0 VVM – REDEGØRELSE I henhold til VVM bekendtgørelsen (BEK nr 1184 af 06/11/2014) er der gennemført en screening af det planlagte projekt. Projektet er opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 12b, anlæg til bortskaffelse af affald. På baggrund af screeningen har Hillerød Kommune, By og Miljø vurderet, at anlægget er VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse af vurdering af virkninger på miljøet. Formålet med en VVM-proces er at beskrive og vurdere hvordan projektet vil påvirke det omgivende miljø og hvordan disse påvirkninger kan reduceres. Processen er desuden en forudsætning for den endelige beslutning om at udarbejde et kommuneplantillæg og lokalplan for områdets benyttelse med retningslinjer for det anmeldte projekt. Lokalplanen, sammen med tilhørende VVM-redegørelse vil danne ramme for den VVM-tilladelse og øvrige tilladelser, der er nødvendige for at realisere de konkrete aktiviteter, der indgår i projektet.

Hillerød Kommune har afholdt to offentlige høringsfaser i forbindelse med projektet.

Fra den 2. marts til og med den 16. marts 2015 har borgere, myndigheder og andre interessenter fået

mulighed for at komme med ideer og forslag til VVM og kommuneplantillæg. Der er i alt 7 høringssvar, der

omhandler VVM-redegørelse. Høringssvarene er fra:

1. Søren Lehmann-Larsen, Regnbuen

2. Birgitte og Morten Jørgensen, Ålholmsparken

3. Birgit Larsen, Ålholmsparken

4. Jette Poulsen, Ålholmsparken

5. Jørgen Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening, Hillerød Afdeling

6. Christian Friberg Hansen, Bøgevej

7. Steen Lindby, Åholmsparken

Fra den 20. marts til og med fredag den 3. april 2015 har VVM af J. Jensen Miljø og miljøvurdering af nyt

erhvervsområde været i høring af scoping.

Der er i forbindelse med scoping modtaget 5 høringssvar vedrørende indeholdet af VVM. Høringssvarene er fra:

1. Peter Bo Jørgensen, Ålholmsparken 2. Åholmsparkens Bestyrelse, Steen Lindby 3. Jørgen Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening, Hillerød Afdeling 4. Kenneth Hartvig, Åholmsparken 5. Claus Jepsen, Åholmsparken

Hillerød Kommune har vurderet de indkomne høringssvar og efterfølgende besluttet at følgende emner skal behandles i VVM-redegørelsen:

Den øgede trafikbelastning i området

Anlæggets eventuelle miljøpåvirkninger til beboere i omkringliggende område (støj, lugt og luftforureninger)

Anlæggets eventuelle miljøpåvirkninger fra bortledning af overflade- og spildevand

Anlæggets eventuelle miljøpåvirkninger af grundvandsressourcen

Anlæggets eventuelle miljøpåvirkninger fra råstofforbrug eller affaldsdannelse

Anlæggets eventuelle påvirkninger på naturen i området (flora og fauna)

Anlæggets visuelle påvirkning af det omkringliggende landskab

Anlæggets påvirkninger på eventuelle arkæologiske værdier i området

Anlæggets påvirkninger på områdets rekreative værdi

Anlæggets påvirkning af de socioøkonomiske forhold i området

Alle høringssvar til VVM-redegørelsen er behandlet i bilag A. Høringssvar til kommuneplantillægget

behandles i et andet sted. Der udarbejdes et særskilt notat.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 11

4.0 PROJEKTETS PLACERING

Projektets planlagte placering er Erhvervstrekanten, matrikler 21a og 21f, ejerlav Ullerød By, Tjæreby,

Rønbjerg Allé 4, 3400 Hillerød (se Figur 1). Området er lokaliseret mellem Hillerødmotorvejen og

Herredsvejen. Området er i dag landzone, men er i kommuneplanen vedtaget som erhvervsområde. Der

ligger 6 boliger på den vestlige side af Rønbjerg Allé af hvilke flere er tilknyttet erhverv. De nærmeste boliger

ligger ca. 30 m fra anlæggets placering. Syd fra matrikel 21a ligger den Alternative Skole og den østlige del

af matriklen afgrænses af Rønnehus Stendiget. På den anden side af Rønnehus Stendige begynder

Erhvervsområdet Tolvkarlevang.

Figur 1: Projektets placering

4.1 Alternativer J. Jensen Miljø ApS har i 2013 ansøgt om at udvide aktiviteterne med rensning af PCB-kontaminerede byggematerialer og evt. nedknusning på sin nuværende placering på Højlundevej 8, Lynge. Økonomiudvalget anmodede Miljøministeren om at udlægge arealet ved Højlundevej til virksomheder med særlige beliggenhedskrav klasse 6-7, så virksomheden kunne etablere nedknusning af byggematerialer på grunden. Miljøministeren har siden afvist at udlægge arealet til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Hillerød Kommunes Økonomiudvalg har på denne baggrund undersøgt andre muligheder for at lokalisere virksomheden i Kommunen. Lokaliteterne er fundet ud fra et kriterium om at de skal ligge i nærheden af motortrafikvejen eller en støre vej, som vurderes at kunne håndtere den tunge trafik og gerne med afstand til beboelse, i forbindelse med et eksisterende erhvervsområde. Udover det nu planlagte område i Erhvervstrekanten, har Økonomiudvalget foreslået et alternativ i området øst for Industrivænget ved Meløse (Matr. 19aæ, Meløse By, Lille Lyngby). Området er ikke længere en mulighed, eftersom den blev taget ud af Kommuneplanen 2013.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 12

Økonomiforvaltningen har vurderet at virksomheden ikke kan lokaliseres i forbindelse med byudvikling af Hillerød Syd, ved det ny hospital. Dels fordi området omkring den nye station udlægges til virksomheder med et meget stort behov for persontransport (pga. stationsnærhed) dels fordi området længst væk fra stationen forventes anvendt til at udvide med samme type virksomheder, der allerede findes i Hillerød Kommune i dag. Muligheden at lokalisere virksomheden ved erhvervsområdet i Gørløse er fravalgt, fordi for mange naboer vil blive påvirket.

Hermed er området i Erhvervstrekanten på nuværende tidspunkt den eneste mulighed for virksomheden at

udvide sine aktiviteter i Hillerød Kommune.

4.2 0-alternativ

I henhold til VVM bekendtgørelsen (BEK nr 1184 af 06/11/2014) skal VVM-redegørelsen beskrive

konsekvenserne af at anlægget ikke gennemføres (0-alternativ). Her vil 0-alternativet være en situation, hvor

J. Jensen ikke etablerer et anlæg i området.

Uden etablering af anlæg, vil der i området sandsynligvis gradvis etableres virksomheder af miljøklasse 3-4

som udlagt i kommuneplanen. 0-Alternativet er en fremskrivning af situationen for området 20 år frem, til

2035. Virksomheder af miljøklasse 3-4 er håndværksprægede virksomheder, visse servicevirksomheder,

levnedsmiddelfabrikker og mindre overfladebehandlende virksomheder herunder autolakerier.

Den i kommuneplanen fastsatte bebyggelsesprocent i området er 45 % for den enkelte ejendom. Et muligt 0-

alternativ kan være f.eks. følgende scenarie:

En levnedsmiddelfabrik på matrikel 21a på 35.000 m2

En mindre transportvirksomhed på matrikel 21f på 4.500 m2.

Eksempler på områder med miljøklasse 3-4 virksomheder i Hillerød Kommune er bl.a. Rønnevang Syd -

Vest for Egespurs Allé og områderne mellem Erhvervstrekanten og Rønnevang.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 13

5.0 PROJEKTBESKRIVELSE Der er tale om nyetablering af et affaldssorteringsanlæg inklusivt administration, til modtagelse, midlertidigt

oplag, sortering/kartering, rensning, neddeling, nyttiggørelse og videredisponering af affald. Derudover vil

der fra pladsen ske detailsalg af genbrugsmaterialer, samt materieludlejning til private. Området vil udover J.

Jensen huse 1-2 entreprenørvirksomheder der vil benytte pladsen. Det er endnu ikke kendt hvilke

virksomheder det vil være.

Virksomhedens listebetegnelse er:

K206 (Hovedaktivitet) og K203 (biaktivitet)

Anlægget er omfattet af Miljøstyrelsens standardbetingelser for:

Hovedaktivitet:

K 206. Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under punkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding.

Biaktiviteteter:

K 203. Anlæg for midlertidig oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons, bortset fra anlæg omfattet af eller punkterne K 209, K 210, K 211 eller K 212. Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på 10 tons/dag eller derunder, bortset fra de under punkterne K 209, K 210, K 211 eller K 212 nævnte anlæg. Der skal ansøges om miljøgodkendelse iht. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr 669

af 18/06/2014).

Formålet med Upcyclingcenter Nordsjælland er at etablere et anlæg der er designet til at modtage alle

fraktioner af bygge- og nedrivningsaffald og andet affald fra virksomheder som under kontrollerede forhold

kan sortere og rense disse fraktioner med henblik på øget genanvendelse af ressourcerne.

Upcyclingcenter Nordsjælland vil modtage affald fra J. Jensens egne nedrivninger og andet erhverv.

Anlæggets maksimale materialekapacitet er beregnet til 600.000 tons affald om året.

Affaldets nøjagtige sammensætning er ikke kendt på nuværende tidspunkt, p.g.a. at man på Upcyclingcenter

Nordsjælland ønsker at modtage alle fraktioner der opstår fra bygge- og nedrivningsopgaver samt andre

fraktioner der kan opstå hos virksomheder. Fraktionerne varierer meget mellem opgaver og med tiden,

samtidigmed at der kommer ændringer i lovgivningen på området. En vejledende sammensætning kan ses i

bilag B - Materialefraktioner.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 14

5.1 Anlægsfase (anlæggets fysiske udformning) I dette kapitel beskrives hvordan projektområdet gradvis etableres til et genanvendelsesanlæg med tilhørende befæstede arealer, interne køreveje, og bygninger til virksomhedens drift. Placering af de forskellige elementer kan ses i Figur 2. Anlæggets fysiske udformning sker i 2 faser.

5.1.1 Fase I Fase I forventes at vare ca. 6 måneder fra den 1. januar 2016. Denne fase vil omfatte etablering af en udendørs befæstet sorteringsplads med omkringliggende støjvold der vil muliggøre sortering af ikke-farlige affaldsfraktioner, knusning af beton, tegl og asfalt, neddeling af have- og parkaffald og behandling af jord samt detailsalg af genbrugsmaterialer.

Den første del af fase I indebærer regulering af terrænet med formål at etablere arealer med plan grund nødvendige for anlæggets drift. Overskudsjord bruges til at etablere en 4 meter høj støjvold i den sydlige del af pladsen, mod den Alternative Skole.

Der etableres tostrenget kloaksystem hvor regn- og spildevand ledes hver for sig.

Derefter etableres udendørs sorteringspladsen med en størrelse på 24.000 m2 omgivet af en 6 meter høj spunsvæg med grøn vold udadtil på matrikel 21a. Der etableres følgende arbejdsstationer inden for sorteringsstationen:

1. Sortering af ikke-farligt affald Stationen består af en rampe og bås/container til de forskellige affaldsfraktioner, samt kompaktorer og komprimatorer til komprimering af affald. 2. Knusning af beton/tegl Stationen består af et område med afskærmning til reduktion af støj- og støvgener med bås til de forskellige fraktioner. Knuserværket lejes fra ekstern operatør ved behov. 3. Neddeling af have- og parkaffald Stationen består af en neddeler til have- og parkaffald. Stationen er afskærmet med formål at reducere støj- og støvgener. 4. Rensning af jord Stationen består af et tromlesorteringsværk til jord og et elektrokinetisk anlæg til rensning af organiske forureningskomponenter. Stationen er afskærmet med formål at reducere støj- og støvgener. Hele sorteringsstationen befæstes med tæt asfaltbeton og udrustes med vandskel, drænområder, olieudskiller, sandfang, prøvetagningsbrønde og opsamlingstank til overfladevand. Vand fra opsamlingstank bruges udelukkende til vanding af sorteringsstationen.

Der etableres en befæstet tilkørselsvej til anlægget sydfra ad Harløsevej samt en brovægt. Der vil langs den østlige del af matriklen 21a blive etableret en stirute for cyklister og forgængere.

I fase I bruges den allerede eksisterende bygning som vejebod og administrationsbygning for anlægget.

En nøgleboks vil blive opsat ved porten, udenfor anlægget, så at beredskabet ved alle tider har mulighed at komme ind på arealet.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 15

5.1.2 Fase II Fase II forventes at ske gradvis imens anlægget allerede er i drift og vil omfatte etablering af interne køreveje, administrationsbygninger og materialehaller samt haller til rensning/sortering af materialer indeholdende farlige stoffer. I Fase II opføres følgende bygninger:

Bygning Antal Højde (m) Etager Areal (m2) Matrikel

Administrationsbygning I 1 12 3 1500 21a

Administrationsbygning II 1 12 3 1500 21a

Fremtidig administrationsbygning 1 12 3 1500 21a

Kantine+ fællesadgang 1 12 1 800 21a

Hal til afrensning af materialer 2 12 1 3500 21a

Værksted 1 12 1 2600 21a

Hal til materielopbevaring m.v. 2 12 1 3500 21a

Hal til materielopbevaring m.v. 2 12 1 1500 21f

Administrationsbygning II og III vil bruges af entreprenørvirksomheder tilknyttet pladsen som har tilhørende administration.

Byggearbejdet realiseres fra nord til syd. Den første del af arbejdet omfatter etablering af administrationsbygninger og værksted efterfulgt af etablering af materialehaller og haller til afrensning/sortering af materialer.

Ved værkstedet etableres en overdækket vaskeplads. Vaskebladsen befæstes med tæt asfaltbeton og udrustes med olieudskiller, sandfang og prøvetagningsbrønde. Vandet fra vaskepladsen ledes til spildevandskloak.

Haller til afrensning af materialer vil være specialdesignet til formålet med udsugning forsynet med HEPA-filter (High Efficiency Particulate Air) til at fange fine støvpartikler og kulfilter til at fange farlige emissioner. Der vil ikke i hallerne være adgang til afløb.

I forbindelse med arbejdet etableres interne, befæstede køreveje samt en parkeringsplads for virksomhedens medarbejdere. Køreveje og P-plads udrustes med separate vandskel, drænområder, olieudskiller, sandfang, prøvetagningsbrønde og opsamlingstanke til overfladevand. Vand fra tanken bruges til vanding af de interne køreveje.

Der etableres en indkørsel for let trafik længere oppe ad Rønbjerg Allé.

Matrikel 21f bliver befæstet med tæt asfaltbeton og udrustes med vandskel, drænområder, olieudskiller, sandfag, prøvetagningsbrønde. Vand fra matrikel 21 a ledes til kommunens regnvandssystem.

5.1.3 Trafik Der vil i forbindelse med den fysiske udformning af pladsen være af- og tilkørsel af materialer til byggepladsen samt kørsel af de ansatte i byggeriet. Denne trafik er anslået til maksimalt 30 lastbiler og 20 personbiler pr. dag og er omfattet af tællerne vedrørende Upcyclingcentrets trafik i driftsfasen under kapitel 5.2.2.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 16

Figur 2: Anlæggets fysiske udformning

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 17

5.2 Driftsfase

Upcyclingcenter Nordsjælland vil starte sin drift i sommer 2016 med at modtage og sortere fraktioner af ikke-

farligt affald, knuse beton, tegl og asfalt, neddele have- og parkaffald, behandle jord og sælge

genbrugsmaterialer. I takt med udviklingen af byggearbejdet vil aktiviteterne udvides til at omfatte

modtagelse af farligt affald til midlertidig opbevaring, sortering eller afrensning samt materieludlejning.

Mængden farligt affald på anlægget vil ikke overstiger mængder, der gør at virksomheden bliver

kategoriseret som en risikovirksomhed.

Virksomheden vil være i drift hverdage 7-18 og lørdage 7-14. Til – og frakørsel med lastvogne med

containere kan foregå udenfør disse tidsrum. Der forventes ikke meget kørsel udenfor driftstiden, men der

ønskes mulighed til afhentning/tømning af container ved start/slut af chaufførernes arbejdsdag samt ved

ekstraordinære opgaver.

5.2.1 Procesforløb I dette kapitel beskrives de forskellige processer og arbejdsstationer i Upcyclingcenter Nordsjællands daglige

drift. Se Figur 3 for placering af arbejdsstationer. Den slutlige fysiske udformning af den enkelte

arbejdsstation vil være afhængig af de fraktioner og mængder anlægget vil modtage.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 18

Figur 3: Placering af abejdsstationer.

REGISTRERING AF AFFALD Station 1: Brovægt Ved ind- og udkørsel vil køretøjer blive vejet på brovægten. Brovægten registrerer klokkeslet, dato, materialetype, oprindelse, vognmand, kunde og motorkøretøjets registreringsnummer. Pladspersonalet kontrollerer ved visuel inspektion, at der er overensstemmelse mellem de afgivne oplysninger. Efter indvejning anvises chaufføren til den arbejdsstation, materialet kan læsses af ved.

SORTERING, KNUSNING OG NEDDELING AF IKKE-FARLIGT AFFALD, RENSNING AF JORD Sortering og neddeling af ikke-farligt affald og rensning af jord sker på sorteringsplads på matrikel 21a.

Sorteringspladsen er opdelt i fire forskellige arbejdsstationer. Processerne ved arbejdsstationerne bekrives

nærmere herunder.

Station 2. Sortering af ikke-farligt affald Sorteringen af ikke-farligt affald vil sker ude på sorteringspladsen på matrikel 21a som er omgivet af en 6 m

høj støjvold. Der er til sorteringsformålet bygget en rampe. Indkommende affald aflæsses på den ene side af

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 19

rampen hvorefter anlæggets medarbejdere udfører visuel kontrol af affaldet og sorterer læsset i container

eller bås minimum i følgende fraktioner til genanvendelse eller nyttiggørelse:

Gips Papir* Pap* Plast* Træ Jern og metal Isolationsmateriale Natursten, f.eks. granit og flint. Uglaseret tegl (mur- og tagsten) Beton Blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton Asfalt Blandinger af beton og asfalt Jord Have- og parkaffald Efter sortering opbevares de enkelte materialekategorier separat, så der ikke sker sammenblanding.

Alle ovennævnte fraktioner til genanvendelse eller nyttiggørelse modtages også direkte som kildesorterede

fraktioner.

Udover den visuelle kontrol, vil der blive udført yderligere kontrol af en kvalitetsmedarbejder ved

sorteringsbunken. Kvalitetsmedarbejderen vil have mulighed for at få øje på indkommende afvigende

affaldsfraktioner som f.eks. farligt affald i blandede læs byggeaffald hvorefter disse affaldstyper vil

frasorteres og opbevares korrekt ved egnet arbejdsstation.

Resterende affald sorteres i affald til deponi eller affald til forbrænding (stort og småt brandbart*). * Affaldsfraktioner der bliver komprimeret i komprimatorer/kompaktorer for at optimere videretransport.

Station 3: Knusning af beton, tegl og asfalt Beton, asfalt og tegl, samt blandinger af disse, bliver opbevaret i bås i den østlige del af sorteringspladsen på matrikel 21a, i et afskærmet område. En betonknuser forventes at knuse ca. 450 tons beton per time. Hermed forventes knusning af beton, tegl og asfalt at ved udnyttelse af anlæggets maksimale materialekapacitet forekomme 12 gange årligt, max. 3 dage per gang. Materialerne bliver knust af et eksternt indlejet knuseværk. Knuste materialer bliver solgt som genbrugsmaterialer. Alle solgte genbrugsmaterialer vil blive håndteret iht. reglerne i Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald (BEK nr 1662 af 21/12/2010).

Station 4: Neddeling af have- og parkaffald Have- og parkaffald opbevares i den østlige del af sorteringspladsen på matrikel 21a, i et område som er

yderligere afskærmet. Rødder og stød vil blive sorteret fra, neddelt og solgt som biobrændsel. Resterende

del af have- og parkaffaldet vil videretransporteres til kompostering.

Station 5: Rensning og opbevaring af jord Til rensning af jord forurenet med organiske forureningskomponenter benyttes elektrokinetik. Metoden

muliggør oprensning af jord forurenet med kulbrinter, chlorerede opløsningsmidler og i et vist omfang

tjærestoffer vha. en svag pulserende jævnstrøm.

Før rensning med elektrokinetik, bliver jorden soldet med en tromlesorteringsmaskine. Derefter lægges

jorden i miler. For at kunne gennemføre rensningen placeres elektroder i hver side af milen, typisk med en

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 20

afstand på 8 – 14 meter. Som elektroder bruges normalt stålrør, der bores ned i jorden. Rørene forbindes

med et kabel til en strømforsyning.

Strømmen bevirker, at jordens organiske komponenter, naturlige såvel som forureninger, nedbrydes til CO2

og vand. Processen består på molekylært niveau i, at det elektriske dobbeltlag på jordens kolloider oplades

af strømmen. Dette sker typisk over flere sekunder. Når dobbeltlagtes kapacitet overskrides aflades kolloidet

i løbet af nogle få µs med en energitæthed, der ved tilstedeværelsen af lermineraler i selv små mængder, er

stor nok til at bryde bindingerne i jordens organiske forbindelser. Lermineralerne virker under processen som

katalysatorer i processen

Den gennemsnitlige behandlingstid for kulbrinteforurenet jord er knapt to år; noget kortere for chlorerede

opløsningsmidler og en del længere for tjærestoffer.

Renset jord bliver analyseret og nyttiggjort som ren jord eller til f.eks. havneopfyldning.

Jord med uorganiske forureninger bliver videredisponeret til nyttiggørelse eller deponi.

SORTERING OG AFRENSNING AF MATERIALER INDEHOLDENDE FARLIGE STOFFER Der vil på Upcyclingcenteret i det omfang det er muligt ske en sortering eller afrensning af overfladen på

genanvendelsesegnede materialer med henblik på at øge den del, der efter sorteringen kan genanvendes

og minimere mængden, der skal bortskaffes som farligt affald. Det gælder følgende fraktioner:

17 01 06 Blandinger eller separerede fraktioner af beton, mursten, tegl og keramik indeholdende

farlige stoffer.

17 02 04 Glas, plast og træ, som indeholder eller er forurenet med farlige stoffer.

17 09 01 Kviksølvholdigt bygnings- og nedrivningsaffald.

17 09 02 Bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende PCB (f.eks. PCB-holdige fugemasser, PCB-

holdige, harpiksbaserede gulvbelægninger, PCB-holdige termoruder og PCB-holdige

kondensatorer).

17 09 03 Andet bygnings- og nedrivningsaffald (herunder blandet affald) indeholdende farlige stoffer.

Affaldet modtages kun i til formålet egnet, korrekt markeret emballage. Det gælder f.eks. følgende emballeringskrav for farligt affald indeholdende PCB:

Termoruder/vinduer/døre/dørkarme/beton – separat container for hver fraktion med presenning

Fugemasse med PCB - Spændelågsfade eller anden tætsluttet emballage

Andet PCB-holdig affald - tætte containere/beholdere

Al sortering/afrensning sker i til formålet designede haller.

Haller til afrensning af materialer vi være specialdesignet til formålet med udsugning forsynet med HEPA-

filter (High Efficiency Particulate Air) til at fange fine støvpartikler og kulfilter til at fange farlige emissioner.

Der vil ikke i hallerne være adgang til afløb. Til afrensning/sortering bruges følgende 3 metoder ved 3

abejdsstationer. De markerede haller og arbejdsstationer 6-8 på Figur 3 viser kun vejledende placeringer for

hver arbejdsstation og der kan p.g.a. affaldsmængder og fraktioner ske en ændring i den slutlige distribution.

Station 6: Manuel og mekanisk adskillelse af forskellige materialer (f.eks. vinduer fra rammer) Manuel og mekanisk adskillelse forekommer i et hermetisk lukket rum med udsugning.

Efter sortering bortskaffes farligt affald til destruktion til godkendt modtager. Resterende affald går videre til

anlæggets fraktioner til genanvendelse, nyttiggørelse eller forbrænding.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 21

Station 7: Mekanisk afrensning af overfladen (f.eks. blyholdig maling på beton) Mekanisk overfladerensning sker i et lukket system, der sikrer, at alt støv og farligt affald opsamles. Den

brugte metode hedder Stål-Jet og består af et specialudviklede stålgrit, der bruges som blæsemiddel. PCB,

bly og kviksølv fjernes i forseglede tønder direkte fra det lukkede rum og stålgritten, som væggene renses

med kan genbruges op til 800 gange.

Efter afrensning bortskaffes farligt affald til destruktion til godkendt modtager. Resterende affald går videre til


Station 8: Termisk stribning (f.eks. PCB-holdige materialer) Termisk stribning er en metode hvor de forurenede materialer opvarmes under kontrollerede forhold indtil

PCB fordamper. PCB dampe ventileres igennem et kulfilter, der absorberer PCB’en.

Efter sortering/afrensning bortskaffes farligt affald til godkendt modtager. Resterende affald går videre til


Med hensyn til genanvendelse af materialer vil anlægget overholde de gældende retningslinjer på området

(bl.a. SBIs retningslinjer for prøvetagning af PCB i bygninger). Retningslinjerne er under udvikling men det er

sandsynligt at materialer til genbrug vil blive prøvetaget for spidsværdier.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 22

MIDLERTIDIG OPBEVARING AF FARLIGT AFFALD En del af de fraktioner, der bliver modtaget på Upcyclingcenteret skal kun midlertidigt opbevares på anlægget før det videretransporteres til bortskaffelse. Der vil også før sortering/afrensning være brug for midlertidig opbevaring af materialer. Ved midlertidig opbevaring vil risiko for emissioner til luft eller udslip til jord og vand blive vurderet for hvert materiale. Fraktioner der ikke udgør en risiko for emissioner eller udslip vil blive opbevaret udenfor hallerne på befæstet areal. Materialer, der udgør en risiko af emissioner eller udslip vil blive opbevaret inde i en hal (station 9-10).

Station 9: Asbestaffald og andet støvende affald indeholdende farlige stoffer Følgende fraktioner modtages på Upcyclingcenteret kun i til formålet egnet, korrekt markeret emballage

(forseglede plastsækker):

17 06 01 Isolationsmateriale indeholdende asbest.

17 06 03 Andet isolationsmateriale bestående af eller indeholdende farlige stoffer.

17 06 06 Asbestholdige byggematerialer, støvende.

17 08 01 Gipsbaserede byggematerialer forurenet med farlige stoffer.

17 03 01 Bitumenholdige blandinger indeholdende kultjære.

Hvis der på anlægget modtages ikke-støvende asbestaffald (EAK- kode: 17 06 05), fx hele eternitplader,

som ikke er emballeret, bliver det med det samme placeret i en lukket container.

Alle ovennævnte affaldsfraktioner opbevares i, lukkede, tydeligt markerede containere inde i en hal indtil de

videretransporteres til deponi.

Station 10: Andet farligt affald Farligt affald modtages på Upcyclingcenteret kun i til formålet egnet, korrekt markeret emballage. En del af

affaldet vil komme fra J. Jensens egne opgaver hvor f.eks. mekanisk afrensning af overfladen er foregået

allerede på byggepladsen og hvor maling eller lak fjernet fra betonelementer vil blive modtaget i forseglede

tønder. På arbejdsstationen 10 modtages følgende fraktioner:

03 01 04 Savsmuld, spåner, afskåret materiale, tømmer, spånplader og finer indeholdende farlige

stoffer.

08 01 17 Affald fra fjernelse af maling eller lak indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre

farlige stoffer.

08 01 19 Vandige opslæmninger indeholdende maling eller lak, som indeholder organiske

opløsningsmidler eller andre farlige stoffer.

08 01 21 Affald fra fjernelse af maling eller lak.

08 04 09 Klæbestof- og fugemasseaffald indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige

stoffer.

12 01 20 Brugte slibeemner og slibematerialer indeholdende farlige stoffer.

15 01 10 Emballage, som indeholder rester af eller er forurenet med farlige stoffer.

15 01 11 Metalemballage indeholdende et farligt, fast, porøst stof (f.eks. asbest), herunder tomme

trykbeholdere

15 01 02 Absorptionsmidler, filtermaterialer (herunder oliefiltre, ikke andetsteds specificeret),

aftørringsklude og beskyttelsesdragter forurenet med farlige stoffer.

Farligt affald videretransporteres til et til formålet godkendt anlæg til destruktion eller til deponi.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 23

KOMPOSTERING Miljøpåvirkningerne fra komposteringen er blevet vurderet i forbindelse med VVM redegørelsesprocessen og

er udeladt p.g.a. de potentielle lugtgener.

SALG AF GENBRUGSMATERIALER OG MATERIELUDLEJNING De nedknuste genbrugsmaterialer vil blive solgt fra pladsen. Genbrugsmaterialer opbevares i en hal for sig.

Alle solgte genbrugsmaterialer vil blive håndteret iht. reglerne i Bekendtgørelse om anvendelse af

restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og

anlægsaffald (BEK nr 1662 af 21/12/2010).

J. Jensen vil udleje materiel, maskiner og specialværktøj, samt containere til industrien. Maskiner lejes ud

med eller uden chauffører/førere. Alle maskiner er udstyret med et trackingsystem, så man altid kan aflæse

hvor og hvornår den pågældende maskine arbejder.

Kunderne forventes at bestå af lokale håndværkere og private.

5.2.2 Trafik Det forventes at anlæggelsen af pladsen, ud over den nuværende trafik, vil medføre følgende trafik:

År 1 3 5 10 15 20 Personbiler per dag (hverdage) 100 100 150 200 250 300

Lastbiler per dag (hverdage) 50 100 150 200 300 500

Trafik fra anlægsfasen, samt trafikken fra de entreprenørvirksomheder pladsen vil huse, er medregnet trafiktællerne.

Personbil- og varevognstrafikken vil hovedsageligt være lokalt og bestå af virksomhedernes personale samt lokale håndværkere. Der vil også være personbil- og varevognstrafik fra detailsalg og materieludlejning til private. Størstedelen af lastbiler forventes at komme fra København via Hillerødmotorvejen. Transport af farligt gods skal ske i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods (BEK nr 788 af 27/06/2013). Bekendtgørelsen stiller krav til at chaufføren skal have et ADR-bevis (grunduddannelse for transport af farlig gods), bilen skal være udstyret med forskellige udstyr, der skal føres register over affaldet og der stilles krav til hvordan affaldet er emballeret og markeret.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 24

6.0 PLANFORHOLD I dette kapitel beskrives de gældende regler og planer som planforslag og anlægsprojekt skal forholde sig til.

6.1 Vandplaner De statslige vandplanernes retningslinjer 40 og 41 danner grundlaget for anvendelse af arealer og planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Staten skal igennem retningslinjer sikre at der er tilstrækkeligt grundvand til nuværende og fremtidige behov og forebygge forurening af grundvandet. Erhvervstrekanten ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvor den statslige kortlægning endnu ikke er færdiggjort, men påbegyndt. Da Hillerød Kommune ønsker at lave byudvikling i området, har kommunen valgt at håndtere det som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI), hvilket den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 giver mulighed for som alternativ til kortlægning. I et nitratfølsomt indvindingsområde er grundvandet ikke så godt beskyttet mod evt. forurening og det er dermed kun muligt at udvikle aktiviteter fra liste 1 af bilag 1, boliger og mindre grundvandstruende virksomheder. Upcyclingcentrets anvendelse ligger dog i vandplanernes retningslinjer 40 og 41 på liste 2 af bilag 1 (Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg). I OSD kan potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg placeres efter en supplerende redegørelse for planbehov og for hvilke tekniske tiltag, kommunen vil iværksætte for at sikre grundvandsbeskyttelsen. Der er derfor lavet en NFI (Nitratfølsomt Indvindingsområde) udredning i området. På baggrund af udredelsens resultater er Erhvervstrekanten ikke blevet udpeget som NFI.

6.2 Kommuneplan Området indgår i kommuneplan EO.E.5 som i 2013 er vedtaget som erhvervsområde med fremtidig zonestatus som byzone (Erhvervstrekanten).

Ifølge kommuneplanen kan der indenfor rammeområdet etableres virksomheder af miljøklasse 3 og 4.

Følgende særlige bestemmelser gælder for området:

Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier,

skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker

kontrolleret afledning.

Olie og kemikalier skal opbevares i overjordiske tanke. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede

beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig.

Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og

sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et

afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller

opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i

området.

I henhold til spildevandsplanen skal området være separatkloakeret.

Kommuneplanrammen fastlægger endvidere bestemmelser for bygningshøjde og bebyggelsesprocent.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 25

På grund af virksomhedens karakter skal der sideløbende med denne VVM redegørelsen udarbejdes et kommuneplantillæg som muliggør etablering af virksomheder i miljøklasse 3-5 og 6-7 i en del af området samt en forandring i bygningshøjde.

6.3 Lokalplan Der er ikke vedtaget lokalplan for området. Hillerød Kommune udarbejder sideløbende med VVM-redegørelse et lokalplanforslag.

6.4 Habitatdirektiv EF-habitatdirektiv omhandler beskyttelse af levesteder for udvalgte dyr og planter. Arter omfattet af habitatdirektivets bilag IVa og IVb er omfattede af generelle bestemmelser af beskyttelse af arterne samt deres levesteder uanset om de ligger inde i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. De danske regler fremgår af Miljøministeriets "Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter" (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Habitatdirektivet går sammen med EF-fuglebeskyttelses-direktivet under betegnelsen Natura 2000-direktiverne. De nærmeste Natura 2000 området er Gribskov, der ligger ca. 2 km fra projektområdet. Gribskov er et område med både fuglebeskyttelse og habitatbeskyttelse. Der er i april/maj 2015 udført en kortlægning af bilag IV padder i området. Der er i kortlægningen fundet bestand af spidssnudet frø og vandsalamander.

6.5 Naturbeskyttelse Naturbeskyttelseslovens § 3 har til formål at beskytte udvalgte naturtyper, fordi de er af afgørende betydning for den biologiske mangfoldighed og den landskabelige variation. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer i naturtypernes tilstand uden forudgående dispensation. Området indeholder en efter Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttet sø. Virksomhedens miljøpåvirkninger på den beskyttede sø behandles nærmere under kapitel 5.7.

6.6 Fredningsbestemmelser Planter omfattet af Artsfredningsbekendtgørelsen (BEK nr 330 af 19/03/2013), må ikke fjernes fra det sted de vokser op.

Hillerød Kommune har ikke ved en besigtigelse i januar 2015 i området fundet plantearter omfattet af Artsfredningsbekendtgørelsen. Hvis der i en senere fase bliver fundet fredede plantearter (f.eks. orkidéer) i områder man ønsker at bygge, kræver det dispensation fra Naturstyrelsen.

Ifølge Museumslovens § 29a må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Ændringer er ethvert indgreb i selve diget. Almindelig vedligeholdelse i form af reparation af kortere strækninger af stendiger, hvor sten er skredet ned, betragtes ikke som en ændring af tilstanden og kræver ikke dispensation fra museumslovens § 29a. Digets bevoksning med træer og buske er ikke beskyttet. Derfor er der heller ikke forbud mod at fælde eller beskære i beplantning eller bevoksning. Man må dog ikke trække stød og rødder op af et beskyttet dige, hvis man f.eks. har fældet en del af bevoksningen på diget.

Den østlige del af matriklen afgrænses af Rønnehus stendiget der er både beskyttet efter museumslovens § 29a, og er pålagt en fredningsdeklaration af 23. september 1935.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 26

7.0 MILJØPÅVIRKNINGER Under dette kapitel vurderes projektets forventede påvirkning på mennesker og miljø i både anlægs og driftsfase.

Der er for hvert tema (trafik, støj, luft etc.) beskrevet følgende:

De eksisterende forhold i området.

Projektets forventede miljøpåvirkninger og metode for vurdering af disse.

En sammenligning af påvirkningerne i forhold til eksisterende forhold. Hvor skønnet relevant er

påvirkninger blevet sammenlignet med det fra 0-Alternativ for at kunne vurdere den reelle forskel.

Hvilke foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå eller reducere miljøpåvirkninger

og hvordan eksisterende lov og myndighedskrav skal overholdes.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 27

7.1 Trafik

Etablering af Upcyclingcenter Nordsjælland vil øge trafikken i området. Denne trafik vil have en indflydelse

på omgivelserne, hvilket beskrives i dette kapitel. Beskrivelsen omfatter vurderinger af trafikafvikling,

trafikstøj og luftforureninger fra trafik.

Vurderingen af trafikbelastningen på vejnettet og dets trafikale konsekvenser er udført af Via Trafik (Bilag C).

Beregninger og vurderinger af støjgener er udført af Niras (bilag D).

7.1.1 Eksisterende forhold Projektområdet er beliggende på Rønbjerg Alle. Rønbjerg Allé er en lukket vej og bliver i dag hovedsageligt brugt af tilstødende ejendomme samt cyklister og fodgængere. Vejen er en stirute mellem bl.a. Harløse og Hillerød Vest Skolen, afd. Ålholm hvor cyklister passerer Herredsvejen via en tunnel. Der er i maj 2015 foretaget en krydstælling i tidsrummet kl. 7-10 og 15-18. Tællingen viste at der i løbet af de 6 timer kørte 106 person- og varebiler samt 20 busser og lastbiler på Rønbjerg Allé. Se Figur 4 for mest anvendte ruter syd- og nordfra til Rønbjerg Allé.

Figur 4: Ruter syd- og nordfra til Rønbjerg Allé

Ruten sydfra til Rønbjerg Allé går fra Hillerødmotorvejen via Egespurs Allé og videre til Harløsevej. Motorvejsafkørslen og rundkørslen Egespurs Alle/Peter Oxes Allé er allerede i dag belastede om morgenen

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 28

og der er kødannelse fra rundkørslen og ud mod motorvejen. Trafiktællinger fra Egespurs Allé mellem Harløsevej og Peter Oxes Allé viser en trafik på 8.368 kjt. i døgnet.

Ruten nordfra til Rønbjerg Alle går fra Herredsvejen eller Tulstrupvej til Egespurs Allé og videre til Harløsevej. Her skal al trafik nordfra igennem rundkørslen Herredsvejen/Egespurs Allé/Tulstrupvej. Der er allerede i dag afviklingsproblemer igennem rundkørslen, særligt om eftermiddagen. Trafiktællinger fra Tulstrupvej mellem Frederiksværksgade og Falkevej viser en trafik på 4.781 kjt. i døgnet. Trafiktællinger fra Herredsvejen mellem Hillerødmotorvejen og Egespurs Allé viser en trafik på ca. 18.000 kjt. i døgnet.

Al trafik (fra syd og nord) til Rønbjerg Allé skal igennem rundkørslen Egespurs Alle/Harløsevej. Trafikken i rundkørslen er ikke kendt. Trafiktællingen fra den østlige del af Harløsevej (mellem Egespurs Allé og Rønbjerg Allé) viser en trafik på 2.513 kjt. i døgnet. Den tilladte hastighed på Harløsevej er 50 km/h, men en måling af hastigheder på strækningen viser en gennemsnitshastighed på 58,7 km/h. 85 % af fraktilen blev målt til 66,1 km/h. Trafikken fra Rønbjerg Allé til Harløsevej har i dag vigepligt.

7.1.2 Mertrafik fra Upcyclingcenter Nordsjælland Både i anlægsfasen og i den senere driftsfase vil der ske en stigning i trafikmængden i området. I anlægsperioden vil der være fra- og tilkørsel af materialer til byggepladsen samt kørsel fra de ansatte i byggeriet. Denne trafik er anslået til maksimalt 30 lastbiler og 20 personbiler per dag og er med i trafiktællerne herunder.

Det er anslået, at etablering af Upcyclingcenter Nordsjælland vil, udover den nuværende trafik, medføre følgende gradvise trafikstigning, hvor 100 køretøjer skal forstås som 100 indkørende og 100 udkørende.

År 1 3 5 10 15 20 Personbiler per dag (hverdage) 100 100 150 200 250 300

Lastbiler per dag (hverdage) 50 100 150 200 300 500

J. Jensen har oplyst at de forventer, at størstedelen af lastbiler til anlægget kommer fra København og via

Hillerødmotorvejen. Den resterende lastbilstrafik vil komme fra Nordsjælland, og Via Trafik har taget en

overordnet vurdering af hvordan denne trafik fordeler sig. Til vurdering af lastbilernes ruteplanlægning er der

brugt krak.dk og Google Maps. Denne vurdering svarer til at lastbilerne anvender GPS. Hertil indgår

desuden at flere veje i Hillerød er spærret for gennemkørende lastbilstrafik. Det gælder bl.a. Tulstrupvej

mellem Herredsvejen og Isterødvejen og Helsingørsgade mellem Københavnsvej og Søndre Jernbanegade.

Trafikken fra person- og varevogne er lidt anderledes, da den vil i større omfang være lokal da det til dels er

ansatte og lokale håndværkere.

Med udgangspunkt i det ovennævnte er der udarbejdet et kort over trafikkens procentvise fordeling til og fra

Rønbjerg Allé på vejnettet i Hillerød (Figur 5 og 6).

80 % af den tunge trafik og 70 % af den lette trafik vurderes at bruge ruten sydfra til Rønbjerg Allé.

20 % af den tunge trafik og 30 % af den lette trafik vurderes at bruge ruten nordfra til Rønbjerg Alle.

Den tunge trafik vil bruge den sydlige indkørsel fra Rønbjerg Allé til anlægget og den lette trafik den nordlige

indkørsel fra Rønbjerg Allé til anlægget.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 29

Figur 5: Procentvis fordeling af lastbilstrafikken til og fra Rønbjerg Allé.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 30

Figur 6: Procentvis fordeling af person- og varevognstrafikken til og fra Rønbjerg Allé.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 31

I tabel 1 er den talte trafik samt stigningen for person- og varevogne samt lastbiler vist for udvalgte vejstrækninger. Trafikken er vist med et interval på år 1, 10 og 20. Derudover er trafikstigningen på vejene beregnet. Intervallet på stigningen er mellem den forventede maksimale trafik ved åbning og efter 5-10 år (ved 1000 lastbiler). Tabel 1: Trafikstigning på vejnettet som køretøjer (kjt.) i døgnet. En krydstælling fra Rønbjerg Allé i tidsrummet kl. 7-10 og 15-18 i maj 2015 viste at der i løbet af de 6 timer kørte 106 person- og varebiler samt 20 busser og lastbiler.

Talt trafik Person- og varevogne Lastbiler Stigning

Rønbjerg Allé - +200-400-600 +100-400-1000 -

Harløsevej (ml. Rønbjerg Allé og Egespurs Allé)

2.513 +200-400-600 +100-400-1000 12-64 %

Egespurs Allé (ml. Harløsevej og Peder Oxes Allé)

8.368 +140-280-420 +80-320-880 3-16 %

Egespurs Allé (ml. Harløsevej og Herredsvejen)

9.681 +60-120-180 +20-80-200 1-4 %

Tulstrupvej (ml. Frederiksværksgade og Falkevej)

4.781 +20-40-60 +0-0-0 ½-1 %

Herredsvejen (ml. Hillerødmotorvejen og Egespurs Allé)

Ca. 18.000 +40-80-120 +20-80-200 ½-2 %

Hillerødmotorvejen syd fra Roskildevej

30.296 +60-120-180 +60-240-600 ½-3 %

Isterødvejen ml. Helsingevej og Gadevangsvej

14.393 +20-40-60 +10-40-100 ½-1 %

På de fleste veje forventes stigningen at være på under 5 % i forhold til den senest talte trafik. P.g.a. lastbiler kan selv en lille stigning være mærkbar.

Rønbjerg Allé og Harløsevej og Egespurs Allé vil være de veje som undergår størst trafikforøgelse. Denne mertrafik svarer til:

På Harløsevej ca. 15 lastbiler i timen (år 1) og 150 lastbiler i timen ved (år 20)

På den sydlige del af Egespurs Allé ca. 12 lastbiler i timen (år 1) og 130 i timen (år 20).

På den nordlige del af Egespurs Allé ca. 5 lastbiler i timen (år 1) og 30 lastbiler i timen (år 20)

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 32

7.1.3 Mertrafik fra 0-Alternativ Der er ved hjælp af Miljøstyrelsens Turrater beregnet mertrafik i området i et 0-alternativ hvor der i stedet for

Upcyclingcenter i området etableres en levnedsmiddelfabrik og en transportvirksomhed (se Tabel 2).

En turrate er et udtryk for den samlede hverdagsdøgntrafik til og fra en virksomhed sat i forhold til enten

antal ansatte eller til etageareal med hensyn til at det afhænger af virksomhedstype, virksomhedsstørrelse,

bystørrelse, lokalisering og omgivelser.

Tabel 2: Trafikprognose i et 0-Alternativ i år 2035 med udgangspunkt i m2. Tællerne omfatter trafikken i begge retninger.

Areal m2 Turrate

(per 100 m2) Døgntrafik Antal personbiler

døgntrafik Antal

lastbiler døgntrafik

Levnedsmiddelfabrik 35.000 4,5 1575 1386 189

Transportvirksomhed 4.500 12 540 254 286

Samlet trafik 2115 1640 475

I forhold til trafik fra upcyclingcentret vil den totale mertrafik om 20 år i et 0-Alternativ være større (0-

Alternativ: 2115 biler i alt/Upcyclingcenter: 1600 biler i alt). Trafikken i et 0-Alternativ vil omfatte flere

personbiler i døgnet (0-Alternativ: 1640 personbiler/ Upcyclingcenter: 600 personbiler) og færre lastbiler i

døgnet (0-Alternativ: 475/Upcyclingcenter: 1000).

7.1.4 Trafikafvikling Den øgede trafikbelastning har betydning for områdets trafikafvikling med hensyn til både trafiksikkerhed og belastning af vejnettet. Trafikbelastningen har særlig betydning i 4 kryds og stiruten for skolebørn. Udfordringer og løsningsmodeller vedrørende de 4 kryds og stiruten behandles herunder. Rønbjerg Allé/Harløsevej Den nye trafiksituation på Rønbjerg Allé betyder at trafikken fra Rønbjerg Allé vil være betydeligt større i forhold til Harløsevej end den er i dag og at prioriteten i krydset begynder at blive ulogisk. En trafiksikker udkørsel fra Rønbjerg Alle kræver gode oversigtsforhold og lav hastighed på Harløsevej. Problemet er hovedsageligt i arbejdstiden og den skæve prioritet særlig problematisk for cyklister. Hertil er der undersøgt flere løsningsmodeller af hvilke følgende er valgt p.g.a den bedste kombination for lastbiler og cyklister: Der etableres et signalreguleret kryds. Den valgte løsning er langtidsholdbar og vil kapacitetsmæssigt afvikle den fremtidige trafik. Signalanlægget vil muliggøre, at lastbiler fra Rønbjerg Allé vil kunne komme ud fra Rønbjerg Allé mere sikkert og cykeltrafikken vil mere sikkert kunne krydse Harløsevej og Rønbjerg Allé. Rundkørsel Hillerødmotorvejen/Egespurs Allé/Peder Oxes Allé Motorvejsafkørslen og rundkørslen som allerede i dag er belastede, bliver ekstra belastet som følge af trafikken til genbrugspladsen. Vejdirektoratet undersøger i øjenblikket problemstillingen nærmere og konsekvenser og løsninger må afvente Vejdirektoratets vurdering. Rundkørsel Harløsevej/Egespurs Allé Al trafik til Upcyclingscenter skal igennem rundkørslen. Denne ekstra trafik medfører en dårligere trafikafvikling. For at afklare konsekvenserne har Via Trafik udført en trafiktælling i rundkørslen (se figur 7).

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 33

Figur 7: Resultat fra trafiktællinger antal biler /varebiler (lastbiler/busser) kl. 7.15-8.15 og kl 15.00-16.00.

Rundkørsel Herredsvejen/Egespurs Allé/Tulstrupvej. Rundkørslen som allerede i dag er belastet, især om eftermiddagen, bliver brugt af trafik fra nord til Upcyclingcenter Nordsjælland. Trafikstigningen p.g.a. Upcyclingcenter Nordsjælland er så lille i forhold til den øvrige trafik igennem rundkørsel at den ikke har afgørende betydning.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 34

Stirute På grund af den nye trafiksituation på Rønbjerg Allé, kan det ikke anbefales at den fortsat benyttes som en sikker stirute af skolebørn. Der vil blive etableret en ny sti på hver side af Rønbjerg Allé (se Figur 8). Trafiksikkerhedsmæssigt kræver krydsningen af Rønbjerg Allé en særlig løsning som f.eks. via en stitunnel. Den slutlige løsning for krydsning af Rønbjerg Allé er under vurdering.

Figur 8: Ny stirute på hver side af Rønbjerg Allé.

7.1.5 Trafikstøj Miljøstyrelsen har i vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje, fastsat en grænseværdi for trafikstøj ved boliger, skoler og daginstitutioner på Lden 58 dB og for erhverv, som f.eks. kontor bygninger på Lden 63dB. Lden er en middelværdi for støjperioder dag, aften, nat, hvor støj fra aftenperioden tillægges et genetillæg på 5 dB og støjen i natperioden får et genetillæg på 10 dB. Området er i dag belastet af trafikstøj fra Hillerødmotorvejen og Herredsvejen og de anbefalede grænseværdier for boliger overstiges flere steder (Se figur 9).

Niras har foretaget trafikstøjberegninger af det påvirkede vejnet i nærområdet af genanvendelsespladsen.

Der er både regnet med en situation med og uden Upcyclingcenter Nordsjælland – begge med trafik

fremskrevet 20 år. Beregning af støj er foretaget på baggrund af Vejdirektoratets Nord 2000 håndbog om

beregning af vejstøj, juni 2013. Beregning af trafikstøj med Upcyclingcenter Nordsjælland indeholder

desuden trafikforøgelser i.h.t. Via Trafiks notat om trafikale forhold (bilag C) som skyldes realisering af

projektet. Se tabel 3 for trafikmængder brugt for trafikstøjberegninger. Trafikstøjberegninger er udført før

trafiktælling på Rønbjerg Allé og der er dermed taget udgangspunkt i ”worst case scenario” dvs. at trafikken

på Rønbjerg Alle er i dag 0.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 35

Tabel 3: Trafikmængder til brug i trafiksstøjsberegninger. Iht. til Vejdirektoratets håndbog af juni 2013, skal der på lokalveje ikke forventes forøgelse af trafikmængderne og dermed er talerne for nuværende trafik og trafik om 20 år uden Upcyclingcenter de samme på lokalveje.

Vejnavn

ÅDT Nuværende talt/vurderet trafik

ÅDT Uden Upcyclingcenter fremskrevet 20 år

ÅDT med Upcyclingcenter fremskrevet 20 år

Rønbjerg Allé 1.600

Harløsevej (ml. Rønbjerg Allé og Egespurs Allé)

2.513 2.513 4.113

Egespurs Allé (ml. Harløsevej og Peder Oxes Allé)

8.368 8.368 9.668

Egespurs Allé (ml. Harløsevej og Herredsvejen)

9.681 9.681 10.061

Tulstrupvej (ml. Frederiksværksgade og Falkevej)

4.781 4.781 4.941

Herredsvejen (ml. Hillerødmotorvejen og Egespurs Allé)

18.000 23.400 24.620

Hillerødmotorvejen syd fra Roskildevej

30.296 39.385 40.165

Resultater fra beregning kan ses i støjkortene i figur 10 og 11. Støjkortene viser tydeligt at trafikstøjen i området vil være domineret af trafikstøjen fra Hillerødmotorvejens forlængelse og Herredsvejen, både med og uden Upcyclingcenter Nordsjælland. Ved upcyclingcentrets nærmeste interesser er trafikstøjbelastningen over 63 Lden. Med interesser menes de støjfølsomme anvendelser (boliger, skoler, erhverv etc.) hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for støj skal overholdes. Et kort som viser differencen mellem trafikstøjen med og uden Upcyclingscenter Nordsjælland (Figur 12) viser dog tydeligt at trafikstøjen med Upcyclingscenter Nordsjælland forventes at stige op mod 2dB ved boliger beliggende på Rønbjerg Allé, hvorimod andre adresser vil være upåvirket.

Vurdering På grund af beregningsresultaterne vurderes at forstyrrelse p.g.a. trafikstøj fra Upcyclingcenter Nordsjælland vil være ikke væsentligt. Det bemærkes desuden at der i et 0-Alternativ også vil være mertrafik i området og det kan derfor forventes at Rønbjerg Allé og alle de andre veje vil undergå en trafikstigning på sigt, også uden etablering af Upcyclingcenter Nordsjælland.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 36

Figur 9: Trafikstøj i området i dag.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 37

Figur 10: Trafikstøj i 2035 uden Upcyclingscenter Nordsjælland.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 38

Figur 11: Trafikstøj i 2035 med Upcyclingcenter Nordsjælland.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 39

Figur 12: Difference mellem scenarie med og uden Upcyclingscenter Nordsjælland.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 40

7.1.6 Luftforureninger fra trafik Den øgede trafik vil medføre øget luftforurening som CO2 og NOX samt partikler og støv i området.

Beregninger af turrater i et 0-Alternativ, samt en fremskrivning af trafikken 20 år frem uden Upcyclingcenter

Nordsjælland (se kapitel om trafikstøj) viser at der i området uanset hvad vil ske en forøgelse i trafikken.

Koncentrationer af luftforureningerne er højest i smalle lukkede gaderum med høj bebyggelse som gør at

luften bliver recirkuleret. I det åbne land bliver luftforureningen p.g.a. blæst transporteret væk fra vejen hvor

forureningen hurtigt aftager med afstand fra vejen p.g.a. fortynding med ren luft.

Mængden af CO2, NOX og partikler fra trafikken falder løbende p.g.a. miljøkrav og den tekniske udvikling.

Udstødningsnormer for biler (Euro-normer) sætter grænser for hvor meget nye biler må forurene. Den nyeste

Euro-norm har reduceret bl.a. partikler og NOx fra køretøjer til 95 % under niveauet før Euro-normer. I 2011

blev partikelfilter obligatorisk for dieseldrevne personbiler og i 2012 for varebiler. Også de fleste lastbiler har i

dag partikelfilter p.g.a krav i miljøzoner. Bilerne skal have de mest effektive partikelfiltre, der fjerner næsten

100 % af person- og varebilernes - og mindst 80 % fra lastbilernes udstødning.

Transport af farligt gods til og fra anlægget vil ske i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse af vejtransport af farligt gods (BEK nr 788 af 27/06/2013). Bekendtgørelsen stiller bl.a. krav til at affaldstyper hvorfra der er risiko for spredning af farlige stoffer til luft, skal transporteres i tæt emballage. De øvrige typer affald transporteres i container og forventes ikke at medføre støvgener ved transport.

Vurdering Den øgede trafik vil medføre en øget luftforurening, men der vurderes ikke at være tale om en mærkbar

øgning når trafikken sammenlignes med den trafikøgning der kan forventes at forekomme i området i et 0-

scenarie, uden etablering af Upcyclingcenter Nordsjælland. Trafikken til Upcyclingcenter Nordsjælland kører

igennem åbent land hvor forureningen hurtigt blandes med ren luft og aftager med afstand fra vejen.

Samtidigt forventes det at biltrafikkens emissioner p.g.a. miljøkrav og den tekniske udvikling vil falde frem

mod år 2035. Derfor er det sandsynligt at luftforureninger i området i en fremtidig situation er mindre end i

dag trods den øgede trafikmængde.

Det vurderes at der ikke vil forekomme luftforureninger fra selve affaldet ved transport til- og fra

Upcyclingscenter Nordsjælland.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 41

7.2 Støj og vibrationer

Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder, indeholder vejledende grænseværdier

for støj fra virksomheder som bruges af myndigheder til at faststille krav til enkelte virksomheder.

Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser gælder ikke for anlægsarbejder, da dette er en midlertidig aktivitet,

men der tages ofte udgangspunkt i grænseværdierne.

Der vil på forskellige måder ske påvirkning med støj og vibrationer fra upcyclingcentret i anlægs- og

driftsfasen. I dette kapitel behandles anlægs- og virksomhedstøj, herunder også vibrationer, lavfrekvent støj

og infralyd. Trafikstøj er beskrevet i foregående afsnit.

Støjundersøgelser og vurderinger er udført af Niras (se bilag D).

7.2.1 Eksisterende forhold For nuværende er Erhvervstrekanten et stort set uudnyttet grønt område med enkelte spredte boliger,

mindre erhverv og en skole. Den nuværende støjbelastning fra området er derfor minimal. Støj i området i

dag stammer fra en række eksisterende virksomheder øst fra projektområdet som tilhører erhvervsområdet

Tolvkarlevang samt trafikstøjen fra Hillerødmotorvejens forlængelse og Herredsvejen.

Den primære industristøj i området kommer fra byggemarkedet Bauhaus, som har sine varegårde og

varemodtagelse vendt vest mod projektområdet. Støjen som stammer fra disse aktiviteter, foregår i stor

strækning udendørs. Sydøst for projektområdet er bl.a. placeret et svejseværk, autoværksteder og

virksomheder til fødevareproduktion, som ikke vurderes at bidrage med mærkbare støjpåvirkninger.

Virksomhederne vil dog i vist omfang bidrage til et baggrundsstøjniveau ved sydøst fra projektområdet,

hvorimod de kun i ringe grad forventes at bidrage til baggrundsstøjen ved de mere væsentligt placerede

interesser.

Baggrundsstøjniveauet vest for projektområdet er væsentligt påvirket af trafikstøj fra Hillerødmotorvejens

forlængelse. Det fremgår af beregninger for Miljøstyrelsen at støjen fra Hillerødmotorvejens forlængelse

overskrider den anbefalede grænseværdi for projektområdet. Dette er bekræftet af trafikstøjberegninger i

foregående kapitel.

Den eksisterende støj i området vurderes til væsentligt grundet trafikstøjbelastningen.

7.2.2 Virkninger i anlægsfasen Hillerød Kommune har i 2014 vedtaget en forskrift for bygge og anlægsaktiviteter hvor grænseværdi for støj i

dagperioden er 70 dB (A) (kl.7-18) og 40dB (A) i aften og natperioden (kl. 18-07). Dette er en almindelig

praksis hvor der gives et tillæg til grænseværdierne i dagperioden, men i aften- og natperioden fastholdes

Miljøstyrelsens grænseværdier fra vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder”. Grænseværdien for

støjspidser er 55 dB (A).Hillerød Kommune kan stille vilkår for bygge- og anlægsarbejdet på forhånd og hvis

der opstår væsentlige gener kan kommunen give påbud om at generne skal afhjælpes.

Luftbåren støj I anlægsfasen vil det hovedsageligt være ramning af spuns, kørsel med entreprenørmaskiner og

gravearbejde der bidager til eksternt støjniveau. Støjende aktiviteter foregår kun i dagperioden.

Særligt bemærkes den store mængde spunsvægge der skal etableres for at sikre støjafskærming i

driftssituation. Af tabel 4 fremgår forventet støjniveau som kan opleves ved spunsning med hydraulisk

hammer. Støj, som indeholder toner eller impulser, er mere generende end ”almindeligt” stationært støj. Det

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 42

skyldes, at støj med tydeligt hørbare impulser eller toner indeholder ”information”, som gør det svære for os

at sortere ud. For at kompensere for den større gene ved denne type støj, vejleder Miljøstyrelsen, at der skal

gives et tillæg til et målt (eller beregnet) støjniveau. Tillægget ved støj med impulser gives som +5 dB til

støjniveauet. Toner gives lidt anderledes, ud fra hvor tid i reference tidsrummet der er toner i støjen. Er der

altid toner i støjen gives +5 dB tillæg til støjniveauet. Er der både toner og impulser, gives der kun +5 dB i alt.

På grund af den korte afstand på 30-50 m til de nærmeste boliger, forventes ramning af spuns at udløse

genetillæg til grænseværdierne. Et genetillæg kan kun udløses på vegne af en konkret vurdering på stedet

under drift af en af Miljøstyrelsen godkendt specialist.

Graden af forstyrrelse på grund af luftbåren støj fra anlægsarbejderne vurderes over kortere perioder at

være betydelig for lokale interesser. Med interesser menes de støjfølsomme anvendelser (boliger, skoler,

erhverv etc.) hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for støj skal overholdes. Støjniveauet og perioden for

støjpåvirkningen vil afhænge af den præcise anlægsmetode. F.eks. kan støjen nedbringes ved at vibrere

fremfor at slå spuns ned, men dette kan samtidigt bevirke en længere periode med støj, da vibrering kan

være en mere langsommelig metode. Desuden kan man med fordel etablere spunsvægge før man indleder

længerevarende perioder med terræntilpasning på området, hvormed man fra en tidlig fase udnytter

spunsvæggenes støjskærmende effekt. Det vurderes at risikoen for kortvarige høje støjbelastninger fra

anlægsarbejder er middel. Dette resulterer i, at den samlede påvirkningsgrad vurderes som værende mindre

væsentlig.

Tabel 4: Støjniveau LAeq,8t over et fladt terræn, som er akustisk hårdt/porøst

Vibrationer Nedramning eller nedvibrering af spuns og evt. pæle må udover luftbåren støj forventes at give anledning til

vibrationer i omgivelserne. Vibrationer dæmpes meget over afstand og vurderes ikke at kunne registreres på

afstand af nogle få 100 m.

Det er svært at afgøre om det vil give problemer i forhold til vibrationsskader, eftersom det afhænger af

undergrunden, bygningernes fundering og anlægsmetode. Det må derfor anbefales, at der i forbindelse med

de dele af anlægsarbejdet, der ligger tættest på eksisterende bygninger, gennemføres en overvågning af

vibrationerne på de eksisterende bygninger.

Graden af forstyrrelse på grund af vibrationer fra anlægsarbejderne vurderes at være høj, men kun af

betydning for lokale interesser. Det er sikkert, at der i et vist omfang vil være vibrationer, men det vil være i

en begrænset periode. Dette resulterer i, at den samlede påvirkningsgrad vurderes som værende af mindre

betydning. Der skal under ramning af spuns og pæle tæt på de eksisterende erhvervsbygninger foretages

vibrationsmålinger.

Lavfrekvent støj Lavfrekvent støj stammer primært fra større maskiner eller større industrianlæg men kan også stamme fra

entreprenørmaskiner og andre større maskiner. Infralyd stammer primært fra større industrianlæg og opleves

sjældent i det eksterne miljø.

Alle former for lyd reduceres med min. 6 dB hver gang afstanden fordobles. Da de fleste arbejder

forekommer i afstande over 100 m fra beboelse vurderes der ikke at være væsentlige gener fra lavfrekvent

støj eller infralyd i anlægsperioden. Det vurderes dog at der i nogen grad kan forekomme gener ved arbejder

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 43

placeret tæt ved lokale interesser. Det skal dog bemærkes at lavfrekvent støjgene i anlægsfasen ofte er

forbundet med høje vibrationsgener og at disse i.h.t. foregående afsnit forventes overvåget i risikotilfælde og

håndteret herefter.

Graden af forstyrrelse på grund af lavfrekvent støj og infralyd fra anlægsarbejderne vurderes at være lav og

kun af betydning for lokale interesser allernærmest Upcyclingcenter Nordsjælland. Dette resulterer i, at den

samlede påvirkningsgrad vurderes som værende ubetydelig.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 44

7.2.3 Virkninger i driftsfasen Der forventes stillet følgende krav fra Hillerød Kommune til upcyclingcentrets støjbidrag:

Tabel 5: Forventede støjvilkår for Upcyclingcenter Nordsjælland (I: ved boliger i det åbne land/blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, II: i områder for åben og lav boligbebyggelse, III: erhvervsområde).

Boligerne i nærheden af genanvendelsesanlægget er beliggende i det åbne land/blandet bolig- og

erhvervsbebyggelse svarende til støjgrænserne for områdetype I. Nord for Trekanten ligger Herredsvejen og

nord for den ligger et område med åben og lav bebyggelse svarende til støjgrænserne for områdetype II.

Skolen nær anlægget har vilkår som områdetype I, men Hillerød Kommune har stillet et krav om at vilkår for

dagsperioden på hverdage og om lørdagen er 50 dB.

Til beregningerne af ekstern støj fra virksomheden er anvendt programmet SoundPLAN, hvor kort med

målestoksforhold, bygninger, skærme, reflekterende genstande, terrænberegningspunkter og kildedata

indlægges/digitaliseres, hvorefter programmet beregner støjen for udvalgte punkter. Beregning af

virksomhedsstøj er gennemført efter den fælles nordiske beregningsmodel angivet i Miljøstyrelsen vejledning

nr. 5 /1993 ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder”.

Driftsforhold Virksomheden vil være i drift hverdage 7-18 og lørdage 7-14. Til – og frakørsel med lastvogne med

containere kan foregå udenfør disse tidsrum. Der forventes ikke meget kørsel udenfor driftstiden, men der

ønskes mulighed til afhentning/tømning af container ved start/slut af arbejdsdagen samt ved ekstraordinære

opgaver.

I driftsfasen bidrager følgende aktiviteter til ekstern støj fra virksomheden:

ind- og udkørende trafik

af- og pålæsning af materialer

drift af stationære maskiner (neddeler, knuser, tromlesold)

drift af mobile støjkilder (kompaktorer, frontlæssere, gravemaskiner)

For beregning af ekstern støj fra Upcyclingcenter er der brugt følgende driftsscenarie:

En trafik på 360 lastbilkørsler i dagperioden på hverdage - fordelt over referencetidsrummet på 8 timer -

svarende til 495 biler fordelt over 11 timer. Der er ligeledes regnet med, at der forekommer kørsler

udenfor dette tidsrum. Der er forudsat op til 12 lastbiler pr. time i aftenperioden (kl. 18-22) og 3 biler pr.

½ time i natperioden (22-07). Dette sikrer, at der er mulighed for variationer fra dag til dag på antallet af

transporter. Disse tre tidsrum er de sk. ”værste tidsrum”. Hvor mange transporter der sker udenfor de

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 45

værste tidsrum er i princippet støjmæssigt ligegyldig, så længe de er tilsvarende eller mindre end i de

værste.

En trafik til administrationsbygningerne på 300 personbiler forventes i dagsperioden. Trafikken kommer

og kører igen i referencetidsrummet 8 timer. Derudover vil det være muligt at enkelte møder ind i

natperioden før kl. 7 og at enkelte arbejder til efter kl. 18 og dermed først kører hjem i aftenperioden.

Drift af et neddelingsanlæg, sortere, knuser, samt mobile støjkilder som kompaktorer, frontlæsere,

gravemaskiner, mv. Det fulde driftsscenarie fremgår af tabel 6.

Af markante aktiviteter ift. støj, der kun foregår i kortere perioder, kan nævnes betonknusning, som forventes

at være i drift omkring 3 sammenhængende dage om måneden.

Kildestyrker brugt i beregningerne for de forskellige støjkilder er vist i tabel 7.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 46

Tabel 6: Driftsscenarie for beregning af støj fra virksomheden.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 47

Tabel 7: Kildestyrker af støjkilder.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 48

Beregningspunkter På baggrund af virksomhedens antagne drift er støjbidrag beregnet ved de 4 nærmest beliggende boliger i

landzone eller i område for blandet bolig og erhverv. Derudover er beregnet støj ved den nærmeste samlede

boligbebyggelse, samt ved skolen, som ligger i et område for blandet bolig og erhverv. Punkterne er valgt

som de mest støjbelastede ved de nærmest beliggende boliger og støjfølsomme bebyggelser. Der er

anvendt en beregningshøjde på 1,5 m over terræn. Herunder er listet beregningspunkter (BP):

BP A er beliggende ved Rønbjerg Allé 5 nordvest for Upcyclingcenter Nordsjælland.

BP B er beliggende ved Rønbjerg Allé 1 sydvest for Upcyclingcenter Nordsjælland.

BP C er en bolig beliggende nær Rønbjerg Allé 2 sydøst for Upcyclingcenter Nordsjælland.

BP D er beliggende i skolegården ved en skole ved Rønbjerg Allé 2 syd for Upcyclingcenter

Nordsjælland.

BP E er beliggende ved den mest støjbelastede bygning i tilknytning til en skole ved Rønbjerg Allé 2

syd for Upcyclingcenter Nordsjælland.

BP F er beliggende ved Rønbjerg Allé 13 nord for Upcyclingcenter Nordsjælland.

BP G er beliggende ved Ålholmparken 65 nord for Upcyclingcenter Nordsjælland i nærmeste samlede

bebyggelse.

Se figur 13 for placering af støjkilder og beregningspunkter.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 49

Figur 13: Placering af beregningspunkter og støjkilder.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 50

Lydudbredelsesforhold Omkring pladsens områder med støjende aktiviteter etableres en halv vold som mod offentligheden fremstår

som en beplantet vold, mens det indenfor matriklen fremstår som en vertikal spunsvæg. Spunsvæggen vil i

nødvendigt omfang blive påført lydabsorberende materialer, for at dæmpe støjpåvirkningen til omgivelserne

yderligere. Spunsvæggen er 6-8m høj set fra arbejdsområdet. I beregningsmodellen er taget udgangspunkt i

en 6m høj afskærmning. Halvvolden udgør en væsentlig afskærmning for beregningspunkterne mod en lang

række af virksomhedens støjkilder. Såvel den skærmende virkning, som refleksionerne fra spunsvæggene er

medtaget i beregningerne.

Upcyclingcentrets terræn er behandlet akustisk hårdt på befæstede arealer. Øvrige områder kan betragtes

som akustisk porøst. De fremtidige administrationsbygninger, mandskabsskure, halvtage, mv. er ikke

inkluderet i beregningsmodellen. Byggerier vil kun i ringe grad kunne påvirke støjbelastningen og må

forventes primært at bidrage som støjdæmpende elementer.

Terrænet i området omkring virksomheden og beregningspunkterne er varierende imellem ca. kote 24 og

kote 35. Bygningerne ved de sydligste beregningspunkter er placeret omkring kote 33, mens de nordlige og

vestlige ligger omkring kote 26.

Selve pladsen vil undergå en omfattende terræntilpasning, dels for at planere området, men også da der

skal flyttes naturområder til andre lokationer på pladsen. Det forventes at pladsens støjende aktiviteter

placeres således, at der opnås den nødvendige støjdæmpning fra spunsvæggene. I beregningsmodellen er

arbejdsområder indenfor spunsvæggene placeret i kote 28, mens det resterende terræn primært er placeret i

kote 30. Dog er terrænet mod syd, som skråner op mod kote 35 bibeholdt og suppleret med yderligere 4

meters afskærmning, som en f.eks. en vold, skærm eller en bygning. Afskærmningens endelige udformning

og støjmæssigt nødvendige omfang vil afhænge af pladsens endelige indretning, hvor særligt ind/udkørsel til

arbejdsområdet bag spunsvæggen er afgørende.

7.2.3.1 Ækvivalent støjbidrag

Beregningerne viser at Upcyclingscenter Nordsjælland ved et driftsscenarie kan overholde grænseværdierne

for støj fra virksomheder ved de mest udsatte beregningspunkter A-G (se tabel 8).

Der er givet impulstillæg i dag- og aftenperioderne ved interesser, der er tættere end 100 m fra

Upcyclingscenter Nordsjælland, da det vurderes at være overvejende risiko for at der indimellem vil komme

hørbare støjimpulser fra pladsen inden for denne afstand. Det bemærkes dog samtidigt at der er en

væsentlig støjbelastning fra trafik ved de fleste undersøgte interesser. Altså kan det vise sig at der ikke skal

gives tillæg, da eventuelle impulser ikke er tydeligt hørbare på grund af baggrundsstøjen.

For at visualisere resultaterne er der lavet et støjkort med støjudbredelsen fra Upcyclingcenter Nordsjælland

på hverdage mellem 7-18 (se fig 14).

Vurdering Graden af forstyrrelse på grund af industristøj fra genanvendelsesanlægget vurderes på baggrund af

beregninger at være lav, men permanent for lokale interesser. Dette resulterer i, at den samlede

påvirkningsgrad vurderes som værende mindre.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 51

Tabel 8: Beregningsresultater for støjbelastningen Lr på alle dage. I dag og aftenperiode er der tillagt + 5 dB for tydelige hørbare impulser fra BP A-F. Der er ikke givet impulstillæg ved BP G, da denne er placeret længere end 100 m væk fra virksomhedsområdet.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 52

Figur 14: Kort med støjudbredelsen fra Upcyclingscenter Nordsjælland på hverdage mellem 7-18.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 53

7.2.3.2 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer

Støj fra virksomheder kan indeholde lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer af betydning for det eksterne

miljø.

På grund af virksomhedens type forventes det ikke, at der opstår gener med lavfrekvent støj, infralyd eller

vibrationer. Baggrunden for gener af denne type skal være dårlig drift eller benyttelse af uddateret udstyr.

Begge ting kan forholdsvis nemt udbedres, hvis det viser sig at være et problem.

Kommunen kan som tilsynsmyndighed meddele virksomheder påbud om at foretage målinger af lavfrekvent

støj, infralyd eller vibrationer, såfremt der er begrundet mistanke om, at de vejledende støj- eller

vibrationsgrænser ikke overholdes. Virksomhederne kan endvidere påbydes at nedbringe støjen eller

vibrationerne, hvis målingerne dokumenterer, at grænserne ikke er overholdt.

Vurdering Graden af forstyrrelse på grund af lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer vurderes at være lav og kun af

betydning for lokale interesser. Dette resulterer i, at den samlede påvirkningsgrad vurderes som værende

ubetydelig.

7.2.4 Afhjælpende foranstaltninger I anlægsfasen anbefales, at der ved nedramning af pæle og spuns tæt på eksisterende bygningsværker

foretages vibrationsmålinger. Dette kan evt. suppleres med fotoregistrering af de berørte bygninger.

Konklusioner vedrørende niveau af støjpåvirkning af miljøet i driftsfase er draget på baggrund af den

planlagte fysiske udformning af Upcyclingcenter, som inkluderer en række væsentlige

afværgeforanstaltninger i form af støjskærme. Særlig den 6m høje afskærmning omkring arbejdsområder har

en væsentlig betydning for vurderinger. Der vurderes derfor at være behov for afværgeforanstaltninger i

samme grad som skitseret. Dog kan afværgeforanstaltningerne realiseres på anden vis vha. mere støjsvage

maskiner, andre typer afskærmning, mv.

7.2.5 Begrænsninger af vurdering Beregningerne af virksomhedsstøj er i stor udstrækning foretaget på baggrund af standardstøjkilder.

Erfaringsmæssigt vurderes dette dog ikke at bidrage til en væsentlig usikkerhed på beregningerne.

For eksisterende virksomheder inkluderes usikkerheden i vurderingen af støjbelastningen, således at det

beregnede støjniveau minus usikkerheden, skal overholde grænseværdien.

Usikkerheden på beregningerne af virksomhedsstøjen fra genanvendelsesanlægget er min. 3 dB, men har

ikke været inkluderet i vurderingen af betydningen af støjforholdene. De beregnede støjniveauer er vurderet

direkte op mod Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

7.2.6 0-alternativ I et 0-Alternativ vil der på matriklerne sandsynligvis etableres 2 eller flere selvstændige virksomheder.

Ligesom Upcyclingcenter Nordsjælland, skal disse virksomheder overholde gældende grænseværdier for

støj fra virksomheder. Eftersom støj fra en miljøklasse 3-4 virksomhed forventes ikke at være af samme

størrelsesorden som fra Upcyclingcenter Nordsjælland, bliver behov for afhjælpende foranstaltninger (f. eks.

støjvold) også mindre. Man skal dog være opmærksom på at krav om overholdelse af grænseværdier

gælder per virksomhed og at der er en mulighed for kumulative effekter for den samlede støj fra flere

virksomheder.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 54

7.3 Luft, lugt Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 indeholder en beskrivelse af, hvordan luftforureningen fra virksomheder skal reguleres, herunder grænseværdier og retningslinjer for egenkontrol. Grænseværdierne er udtrykt som B-værdier - grænseværdier for den enkelte virksomheds bidrag til luftforureningen i virksomhedens omgivelser.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 beskriver grænser for hvor meget der må lugte fra virksomheder.

I denne afsnit behandles både luft- og lugtgener fra virksomhedens aktiviteter.

7.3.1 Eksisterende forhold Nuværende luftforurening i området stammer hovedsagligt fra kørende trafik på Hillerødmotorvejen og Herredsvejen, samt fra en del virksomheder i Erhvervsområdet Tolvkarlevang. Der forekommer i dag ingen luftforurenende aktiviteter på projektområdet.

7.3.2 Virkninger i anlægs- og driftsfasen I anlægsfasen og driftsfasen vil der være udstødning (CO2, NOX og partikler) fra entreprenørmaskinerne, svarende til drift af max. ti maskiner 8 timer pr. dag. Alle entreprenørmaskiner, indlejede og J. Jensens egne vil være udstyret med partikelfilter efter fabrikantens anvisning.

I driftfasen vil der derudover forekomme støvemission i forbindelse med følgende aktiviteter:

Kørende trafik til og fra pladsen

Af- og pålæsning

Knusning af beton og tegl

Neddeling af have- og parkaffald

Betonknusning, som er den mest støvende aktivitet vil ved brug af anlæggets maksimale materialekapacitet

kun forekomme omkring 3 sammenhængende dage om måneden.

Farligt affald med risiko for emissioner til luft vil blive opbevaret i til formålet egnede beholdere inde i en hal.

Sortering/afrensning af materialer forurenede med farlige stoffer vil forekomme i til formålet specialdesignede haller. Udsugning til haller vil være forsynet med HEPA-filter (High Efficiency Particulate Air) til at fange fine støvpartikler og kulfilter til at fange farlige emissioner. Der vil i en fremtidig miljøgodkendelse blive angivet vilkår til overholdelse af B-værdier på afkast.

Der forventes ikke at forekomme emissioner der overstiger gældende B-værdier (Totalkulbrinter, BTEX, chlorerede opløsningsmidler) fra håndtering og rensning af jord med elektrokinetik.

Der forventes som udgangspunkt heller ikke lugtgener fra håndtering af forurenet jord.

7.3.3 Afhjælpende foranstaltninger Støv i udendørsarealer vil, i det omfang operatøren skønner det nødvendigt, blive bekæmpet vha. vanding

med regnvand fra opsamlingstank. Vanding vil altid ske ved neddeling af materialer. Pladsens køreveje skal

fejes jævnligt. Der vil eventuelt blive bygget et halvtag for at reducere støv fra knusning af beton og tegl.

7.3.4 Vurdering De afhjælpende foranstaltninger vurderes at være tilstrækkelige til bekæmpelse af støvgener fra anlægget.

Hillerød Kommune vil i en miljøgodkendelse til anlægget angive vilkår til overholdelse af B-værdier samt til

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 55

grænser for lugtgener fra virksomheden. Hermed forventes ingen særlig miljøpåvirkning p.g.a. luftforurening

eller lugtgener.

7.4 Overfladevand, spildevand

Hillerød Kommune har vedtaget en spildevandsplan, Spildevandsplanen 2013-2016 i april 2014. Planen

definerer rammer for spildevands- og regnvandshåndtering i kommunen under hensyn til Vandplankrav,

byudvikling og klimatilpasning. Iht. Spildevandsplanen skal regnvandshåndteringen i nye områder have

afvandingsløsninger der i fremtiden er robuste og egnede til at håndtere både normale driftsforhold samt

ekstreme situationer.

I dette afsnit beskrives hvordan Upcyclingcenter Nordsjælland lever op til kravene i Hillerød Kommunes

Spildevandsplan 2013-2016.

7.4.1 Eksisterende forhold Projektområdet tilhører Hillerød Kommunes separatkloakerede opland. I et separatkloakeret system ledes

regnvand og spildevand i hvert sit separate ledningssystem.

Projektområdet er i dag ikke befæstet og alt regnvand nedsives lokalt.

Der genereres sanitært spildevand fra eksisterende bolig. Sanitært spildevand ledes til kommunal

spildevandskloak.

7.4.2 Virkninger i anlægs og driftsfasen Ved anlægsfasen vil sorteringsstationen på 24.000 m2 blive befæstet.

Ved driftsfasen vil områdets befæstede areal gradvis øges og den vil i fuld driftsfase omfatte 55.000 m2, ca.

60 % af området (inkl. både matrikel 21a og 21f). Befæstede arealer omfatter befæstede parkeringsarealer,

interne veje og pladser samt tagarealer.

Afvandingsmængderne fra de befæstede arealer kan beregnes som areal (ha) x regnintensitet (110 l/s). Iht.

Spillevandsplanen skal regnintensiteten multipliceres med en sikkerhedsfaktor 1,7. Den brugte

afløbskoefficient er 1, p.g.a. at arealerne er fuldt befæstede med tæt belægning.

Tabel 9: Afvandingsmængderne fra befæstet areal. Befæstet areal Areal (ha) Afvanding (l/s)

Sorteringsstation 2,4 449

Tagareal, interne veje, parkering inkl. matrikler 21 a og 21 f

3,1 480

Der vil genereres sanitært spildevand fra administrationsbygninger. Sanitært spildevand ledes til kommunal spildevandskloak.

Der vil også genereres spildevand fra den overdækkede vaskepladsen med tæt befæstelse. Spildevand vil via olieudskiller og sandfang ledes til kommunal spildevandskloak.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 56

7.4.3 Afhjælpende foranstaltninger Iht. Spildvandsplanen skal separatkloakerede systemer dimensioneres således at der ikke opstår opstuvning

til terræn hyppigere en hvert 5. år svarede til den fuldtløbende kapacitet i røret 1 gang om året.

Tilbageholdelse af regnvand Regnvand skal tilbageholdes på matrikelniveau svarende til 1 l/s pr. ha og nødoverløb til offentligt system

tillades for at undgå oversvømmelser. Bassinvolumen til tilbageholdelse er beregnet med hjælp af Regional

CDS Ver 3_2.xls. Der er, som anbefalet i Spillevandsplanen ved beregning af bassinstørrelser, beregnet

med 20 % ekstra bassinvolumen (sikkerhedsfaktor 1,2) som dækker den fremtidige effekt fra klimaændringer

og gentagelsesperioden er sat til 5 år. Ved beregning er der anvendt hydrologisk reduktionsfaktor 1,0.

Sorteringsstation: Et befæstet areal på 2,4 ha og en afledning på 2,4 l/s kræver ifølge beregningen en

bassinvolumen på ca. 1.600 m3. Et bassin af denne størrelse kan placeres i den sydlige del af

sorteringspladsen.

Tagareal, interne veje, parkering (matrikel 21 a): Et befæstet areal på 2,75 ha og en afledning på 2,75 l/s

kræver ifølge beregningen en bassinvolumen på ca. 2.000 m3. Et bassin af denne størrelse kan placeres i

den sydlige del af matrikel 21a.

Tagareal, interne veje, parkering (matrikel 21 f): Et befæstet areal på 0,35 ha og en afledning på 0,35 l/s

kræver ifølge beregningen en bassinvolumen på ca. 250 m3. Et bassin af denne størrelse kan placeres i den

sydlige del af matrikel 21f.

Regnvand ønskes at tilbageholdt i tre separate bassiner p.g.a. at regnvand så vidt som muligt vil genbruges

til vanding med støvreduktion som formål og kan ved tilfælde af brand blive anvendt til slukning og

overrisling af oplagrede brandbare materialer.

Vand fra sorteringsstationen bruges udelukkende til vanding af sorteringspladsen. Overfladevand fra

sorteringspladsen ledes til bassinnet og derfra via olieudskiller og sandfang til en tank på 10.000 l. Når

tanken er fyldt, ledes vandet til kommunal spildevandskloak.

Vand fra tagareal, interne veje og parkering i matrikel 21a ledes til bassinet og derfra via olieudskiller og

sandfang til en opsamlingstank på 10.000 l. Når tanken er fyldt ledes vandet til kommunalt

regnvandssystem. Vanden fra opsamlingstank bruges til at vande interne veje.

Vand fra tagareal, interne veje og parkering i matrikel 21f ledes til bassinet og via olieudskiller og sandfang til

kommunalt regnvandssystem.

Der vil udføres afspærringsventil på regnvands og spillevands afløb på grund af, ved en eventuel brand vil

slukningsvandet være stærkt forurenet og må ikke løbe i kloakken. Betjeningen af ventilerne vil markeres

synligt.

Opsamlingsbassinger til regn- og genbrugsvand udføres så at der ikke kan ske nedsivning fra bassinerne.

Endvidere skal der etableres grønne tage på administrationsbygninger (0,5 ha). Formålet med grønne tage er at beplantningen holder vandet tilbage på taget, hvor en stor del af det kan fordampe. Resterende vand fra administrationsbygningers tag skal samles i tanke og benyttes i gråvandsystem til toiletskyl så vidt som det er teknisk muligt. Muligheder for faskiner, grøfter og/eller trug i projektområdet vil også blive undersøgt.

7.4.4 Vurdering Upcyclingcenter Nordsjælland vurderes at kunne opfylde kraverne i Hillerød Kommunes spildevandsplan.

Projektområdet omfatter 8,9 ha opland af hvilket ca. 60 % (5,5 ha) er befæstet. Beregningerne viser at det er pladsmæssigt muligt at overholde kravet om at tilbageholde regnvand svarende til 1 l/s per hektar opland

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 57

lokalt i bassiner. Upcyclingcentret planlægger derudover at gennemføre flere tiltag for lokal afledning af regnvand (LAR). Den endelige dimensionering af bassinger, hvorvidt de er over- eller underjordiske, våd- eller tørbassiner og deres sluttelige placering samt andre LAR løsninger vil ske i samarbejde med Hillerød Kommune i den videre detailprojektering.

7.5 Jord og Grundvand

I dette afsnit beskrives eventuelle miljøpåvirkninger som projektet kan betyde for jord og

grundvandsressourcerne inden for projektområdet.

Projektområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvor den statslige kortlægning endnu ikke er færdiggjort, men påbegyndt. Eftersom Hillerød Kommune ønsker at lave byudvikling i området, har kommunen valgt at håndtere det som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI), hvilket den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 giver mulighed for som alternativ til kortlægning. I et NFI-område er det kun muligt at etablere boliger og mindre grundvandstruende virksomheder eftersom grundvandet ikke er så godt beskyttet mod evt. forurening.

Upcyclingcentret er iht. vandplanernes retningslinjer 40 og 41 en potentielt forurenende virksomhed som ikke kan etableres i område med NFI. For at kende områdets faktiske NFI-status, er der i januar 2015 udført en NFI udredning som giver mere viden om de geologiske forhold i området.

Udredningen er udført af Niras (se bilag E) og omfatter følgende undersøgelser:

Resultater af geofysiske undersøgelser i form af SkyTEM og MEP kortlægning i udvalgte områder i

GKO Hillerød (ikke i Erhvervstrekanten) er indarbejdet i den geologiske model for hele GKO Hillerød og

brugt til at optegne geologiske profiler.

En boring (193.3030) på den vestlige del af matrikel 21a til 36 meter under terræn (se figur 13).

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 58

Figur 15: Placering af boring.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 59

7.5.1 Eksisterende forhold De geologiske oplysninger fra boringer stemmer helt overens med den geologiske model for Hillerød Kommune. Ifølge modellen er der 45 m ler over det primære magasin i kalken i området, hvor boring 193.3030 er ført ned gennem de øverste 30 m. I den nordlige del af området er den akkumulerede lertykkelse over kalken over 45 m (se Figur 16).

Figur 16: Akkumuleret lertykkelse over kalk.

Der er lavet kort over grundvanddannelsen med Hillerød Kommunes grundvandsmodel. Kortet viser at der i det meste af området er en meget lille grundvandsdannelse mellem 0-50 mm/år (se Figur 15).

Figur 17: Grundvandsdannelse

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 60

Ringe grundvandsdannelse er i sig selv nok til at et område ikke udpeges som Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). I området er dette yderligere styrket af den store lertykkelse, og den højtliggende redoxgrænse viser et tykt reduceret dæklag over grundvandsmagasinet.

Undersøgelsen vurderer at området ikke skal udpeges til NFI. Naturstyrelsen har den 10. marts 2015 bekræftet Hillerød Kommune at Erhvervstrekanten ikke vil blive udpeget som et nitratfølsomt indvindingsområde.

Projektområdet er hverken kortlagt som forurenet (V2) eller som muligt forurenet (V1).

7.5.2 Virkninger i anlægs- og driftsfasen Upcyclingcentret vil omfatte etablering af en fast belægning på 60 % af projektområdet. Disse 60 % omfatter bygninger, samt befæstede pladser og veje.

Vand fra de befæstede arealer vil via olieudskiller og sandfang blive afledt til kommunal spilde- eller regnvandskloak og befæstelsen vil hermed hindre nedsivning af forekommende forureninger (som f.eks. olierester i vand) i terræn.

Oliudskiller og sandfang vil blive tømt og vedligeholdt løbende, samt tæthedsprøvet i henhold til leverandørens anbefalinger.

7.5.3 Afhjælpende foranstaltninger Med befæstning af arbejdsarealerne og afledning af (overskydende) overfladevand fra disse og vejearealerne til henholdsvis kloak og regnvandssystem vurderes at der ikke er behov for afhjælpende foranstaltninger i forhold til sikring af grundvand og jord.

7.5.4 Vurdering Der er en ringe grundvandsdannelse i området og et mere end 36 m tykt lag af ler til at beskytte grundvand. Der er derfor ikke tale om et Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI) og grundvandet vurderes godt beskyttet. På baggrund af at grundvandet er velbeskyttet og eftersom al virksomhedens aktivitet vil foregå på det befæstede areal hvorfra eventuelle forureninger ikke har mulighed for at nedsive i jorden, vurderes, at virksomheden vil kunne etableres uden risiko for forurening af hverken jord eller grundvand.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 61

7.6 Råstoffer og affald

I dette afsnit vurderes Upcyclingcenter Nordsjællands miljømæssige konsekvenser i forhold til råstofforbrug

og affald.

7.6.1 Eksisterende forhold Der er hverken råstofforbrug eller affaldsdannelse forbundet med de eksisterende forhold i området.

7.6.2 Virkninger i anlægs og driftsfasen I anlægsfasen består råstof- og materialeforbruget til etablering af anlægget hovedsageligt af natursten, beton, stål, bygningsmaterialer (glas, spunsvæg mv.) til konstruktioner samt asfalt og grus til etablering af vej- og stianlæg. I materialevalget er der fokuseret på brug af miljøvenlige materialer, herunder materialer med gode muligheder for genanvendelse, lavt indhold af uønskede stoffer og lang levetid.

Mængden af affald vil i anlægsfasen vare minimal, eftersom ingen jord skal frakøres pladsen. Vandforbruget i anlægsfasen vil være stigende med øgende aktivitet. Den forventes at maksimalt være på samme størrelsesorden som i driftsfasen.

I driftsfasen forekommer ikke brug af råstoffer ud over vandforbrug. Derimod er Upcyclingcenter med til at spare på råstofferne ved at sortere og rense affald og materialer så de kan blive genbrugt. Vandforbrug i kontorbygningerne i driftsfasen er beregnet med hjælp af www.key2green.dk landsgennemsnit for kontor og handel. Vandforbruget er oplyst som m3/m2/år.

Kontorbygning m2 Gennemsnittelig vandforbrug m3/m2/år.

Vandforbrug m3/år

3800 0,28 1064

Vandforbrug til vaskepladsen er beregnet med hjælp af et vandforbrug på ca. 150 l/vask i et børstefri højtryksvask (Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 537, 2000).

Antal vask per år Gennemsnittelig vandforbrug Vandforbrug m3/år 4000 0,15 m3 600

Det affald anlægget i driftsfasen genererer, består af spildolie fra drift og vedligeholdelse af entreprenørmaskiner samt affald (kildesorterede fraktioner, brændbart og dagrenovationslignende) fra administrationsbygninger. Alle affaldsfraktioner sorteres, opbevares og transporteres i overensstemmelse med Hillerød Kommunes regulativ for bortskaffelse af erhvervsaffald.

7.6.3 Afhjælpende foranstaltninger Der foreslås ikke afhjælpende foranstaltninger vedr. råstofforbrug og affald.

7.6.4 Vurdering Projektets generering af affald og brug af råstoffer vurderes at være ubetydelige p.g.a. de små mængder. Projektet vil med sine driftsaktiviteter muliggøre nyttiggørelse af materialeressourcer og dermed være med til at spare på råstofferne.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 62

7.7 Natur; flora og fauna

I dette kapitel beskrives hvordan etablering af Upcyclingcenter Nordsjælland vil påvirke områdets natur.

Vurderingen af de eksisterende naturbeskyttelsesinteresser er foretaget på baggrund af en besigtigelse af

Hillerød Kommune d. 13. januar 2015 (se bilag F) og ved en besigtigelse d.15. juni 2015.

Kortlægning af beskyttede dyrarter (Bilag IV arter) er foretaget i april-maj 2015 af Amphi Consult (se bilag G).

Kortlægningen er udført i form af 1 natbesøg og 5 dagbesøg i området.

7.7.1 Eksisterende forhold På baggrund af Hillerød kommunes bestigelse og information fra Kommuneplanen 2013 kan projektområdet registreres at indeholde følgende naturtyper (se Figur 18):

Beskyttet sø Der ligger en efter Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttet sø på ca. 850 m2 i matrikel 21a. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer i naturtypernes tilstand uden forudgående dispensation. Ved besigtigelsen var det konstateret, at en betydelig del af vandfladen er tilgroet i Bredbladet Dunhammer. Desuden vokser Knippe-Star og Smalbladet Dunhammer. Vandet var stedvist grumset og okkerholdigt, men ellers havde søen en udmærket vandkvalitet. Søen vurderes af kommunen, at have en moderat naturværdi. Fugtigt areal Nord for den beskyttede sø, findes et fugtigt areal som ikke er stort nok til at være omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 men som ifølge Hillerød Kommune rummer en vis naturværdi. Den tidligere ejer af grunden, har oplyst at han midt i 1980, har gravet i det område hvor den beskyttede sø og det fugtige areal ligger med formål at skabe en kunstig sø på pladsen.

Temporær sø Øst for den § 3-beskyttede sø ligger en temporær sø på ca. 400 m². Lokaliteten var ved bestigelsen tør og

den blev derfor regnet for en temporær sø der ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Beskyttet stendige Et beskyttet dige (Rønnehus stendige) afgrænser den østlige del af matriklen og er både beskyttet efter museumslovens § 29a, og er pålagt en fredningsdeklaration af 23. september 1935. Kommunen anbefaler at der holdes en dyrkningsfri zone på 2-5 m op til diget, da det er i zonen mellem diget og det omgivende areal der er det rigeste dyre- og planteliv. Et potentielt naturområde Den østlige del af matrikel 21 f er af Hillerød kommune udpeget som et potentielt tørt naturområde. Tørre naturområder er områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. Tørre naturområder kan også være områder, der kan genskabes som natur for at skabe større sammenhængende naturområder. Udpegningen af tørre naturområder kan være med til at forbedre forholdene for vilde dyr og planter og skabe naturoplevelser for befolkningen, både som elementer i landskabet og i forbindelse med en mulig adgang for friluftslivet. Alle tørre naturområder skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsdrift, og som forhindrer senere naturgenopretning. Det bør undgås at intensivere drift og udnyttelse. Tilplantning bør undgås. Ekstensiv landbrugsdrift som afgræsning og/eller høslet vil styrke muligheden for at øge naturindholdet.

7.7.2 Virkninger i anlægs og driftsfasen Beskyttet og temporær sø Etablering af anlægget gør det vanskeligt at opbevare de to søer (beskyttet og temporær). Der vil på anlægget være behov for at etablere et sammenhængende areal for virksomhedens driftsaktiviteter. Et sammenhængende areal for driftsaktiviteter er en forudsætning for at kunne opbygge en støjvold omkring

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 63

hele driftsarealet, der effektivt reducerer støj til nærliggende boliger. Hvis søerne skulle bevares, vil de blive omgivet af befæstede arealer, og der vil være stor risiko for, at bestanden af beskyttede padder skades af kørsel og materialeflytning. Der vil også være en risiko for forurening af søerne som følge af støvende aktiviteter fra driftsfunktioner såsom knusning af beton. Derfor ønsker J. Jensen at nedlægge begge søer og etablere en erstatningsbiotop i det fugtige område.

Rønnehus stendige J. Jensen planlægger at restaurere diget langs den etablerede cykelsti. Restaurereringen skal ske i overensstemmelse med gældende lovgivning og med respekt for Hillerød Kommunes anbefaling om at holde en 2-5 m dyrkningsfri zone for at beskytte eksisterende dyre- og planteliv. De store løvtræer på stendiget skal bevares.

Potentielt naturområde Ved etablering af anlægget ønskes matrikel 21f, inklusivt det potentielle naturområde, udnyttet. Der skal på matriklen opføres to mindre materialehaller til opbevaring af udstyr. Pladsen skal også delvis befæstes. Hillerød Kommune har vurderet sagen og vil udtage potentielle naturområde i kommuneplantillægget.

Figur 18: Eksisterende naturtyper i projektområdet.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 64

Padder Kortlægning af de beskyttede dyrearter (bilag IV– arter) i projektområdet viser at der i den temporære sø yngler en meget lille bestand spidssnudet frø og at der forekommer stor vandsalamander i både den temporære og den beskyttede sø. Paddernes økologiske funktionalitet må ifølge kraverne i Habitatdirektivet ikke påvirkes, hvilket betyder at steder, hvor dyrene yngler og opholder sig skal beskyttes.

Flagermus På Rønnehus stendige findes flere store løvtræer, hvor der på grund af deres alder og størrelse kan

forekomme mindre hulheder og afbrækkede grene eller spættehuller. Disse træer vurderes af Amphi Consult

at kunne være ynglested for flagermus og de skal derfor undlades fældet.

Plantearter omfattet af Artsfredningsbekendtgørelsen Hillerød Kommune har ikke ved en besigtigelse i januar 2015 i området fundet plantearter omfattet af Artsfredningsbekendtgørelsen. Hvis der i en senere fase bliver fundet fredede plantearter (f.eks. orkidéer) i områder man ønsker at bygge, kræver det dispensation fra Naturstyrelsen.

7.7.3 Afhjælpende foranstaltninger Det fugtige område påtænkes udgravet som erstatningsvandhul i forbindelse med nedlæggelse af den

beskyttede og den temporære sø. Amphi Consult har ved besigtigelsen april 2015 vurderet at p.g.a.

vandførende grøft til fugtområde og forekomst af fugtigbundsplanter, er det sandsynligt at et vandhul kan

etableres på stedet. Vandhullet skal udformes, så det kan fungere som ynglested for spidssnudet frø og stor

vandsalamander på både kort og lang sigt. Foruden ynglemuligheder skal der forsikres forekomst af

levesteder på land for padder, nær det sted hvor de kan yngle. Spredningskorridorer mellem egnede

levesteder og ynglesteder er afgørende for områdets økologiske funktion for de beskyttede arter.

Undersøgelser af omkring projektområdet liggende vandhuller viser at de vigtigste ynglesteder for

spidssnudet frø ligger øst for projektområdet. Det samme gælder sandsynligvis for stor vandsalamander. I

figur 18 vises hvordan et erstatningsvandhul kan forbindes med andre yngleområder for beskyttede padder

via en spredningskorridor langs nord- og østgrænsen af matrikel 21a.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 65

Figur 19: Angivelse af erstatningsvandhul og mulig spredningskorridor.

7.7.4 Vurdering J. Jensen skal ansøge Hillerød Kommune om dispensation til at nedlægge den beskyttede sø. Nedlæggelse af den temporære sø kan gennemføres uden dispensation så længe der argumenteres for, at områdets økologiske funktion for spidssnudet frø og stor vandsalamander bevares. Et nyt vandhul i det fugtige areal vil sandsynligvis kunne udgøre erstatning for nedlæggelse af den beskyttede sø og ynglesteder for spidssnudet frø og stor vandsalamander. Dette forudsættes at vandhullet anlægges optimalt i forhold til de krav som stilles af de beskyttede arter. Hillerød Kommune vil i dispensationen give vilkår om disse forhold.

Det vurderes at etablering af anlægget ikke kommer til at påvirke Rønnehus Stendige.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 66

7.8 Landskab

7.8.1 Eksisterende forhold Hillerød Kommune har i 2011 udarbejdet en landskabskarakteranalyse for det åbne land. Virksomhedens område er jf. landskabskarakteranalysen beliggende i karakterområde 4, Freerslev – Harløse landbrugslandskab. Karakterområdets nøglekaraktær beskrives som: Særligt karakteristisk for karakterområdet umiddelbart sydvest for Hillerød by, er det bølgede, dyrkede åbne morænelandskab med retningsgivende levende hegn, der opdeler de intensivt dyrkede marker i mellemstore felter, samt forskellige typer bevoksninger/beplantninger af overvejende middel skala. Særligt karakteristisk for områdets bebyggelsesstruktur er, blokudskiftede landsbyer med enkelte gårde ude i det blokudskiftede landskab. Den bølgede landbrugsflade udvisker, sammen med pletvise bevoksninger, de retningsgivende transparente hegns overordnede struktur og skaber et landskab med ”svag struktur”. Området ligger højt i terræn og rummer mange udsigter ud i det omkringliggende nordsjællandske landskab og over Arresø. I den østlige del er området stærkt præget af infrastruktur og byudvikling af Hillerød by. Området gennemskæres endvidere af en række højspændingsledninger. Der er ikke områder i nærheden udpeget som værende af højere beskyttelsesgrad / særlig landskabelig værdi i Kommuneplanen. Der ligger heller ikke særlig sårbare områder i umiddelbar nærhed. Selve området er ifølge kommunens vurdering karaktersvagt og har en dårlig tilstand. Kommunen definerer den bedste udviklingen for området at være forandring. De særligt karakteristiske landskaber skal som udgangspunkt beskyttes og vedligeholdes, mens karaktersvage landskaber kan ændres.

7.8.2 Virkninger i anlægs og driftsfasen Forhold omkring landskab har en mindre betydning i anlægsfasen.

I driftsfasen vil etableringen følge de landskabelige beskyttelsesinteresser i Hillerød Kommunes Kommuneplan 2013. Den eneste undtagelse er bygningshøjden, hvor kommuneplanen fastlægger bestemmelser for området med en bygningshøjde på 10 meter. J. Jensen ønsker at etablere bygninger i 12 meters højde. Højden er begrundet med at der inde i hallerne skal arbejdes med maskiner der har behov for en stor højde for at kunne operere og at virksomheden ønsker at bygge administrationsbygninger i 3 etager.

For at illustrere, hvilke skyggepåvirkninger de høje bygninger vil medføre, er der udarbejdet skyggediagrammer. Skyggediagrammer er udarbejdet med en 3D model som simulerer solens placering for jævndøgn, sommersolhverv og vintersolhverv ved valgte klokkesæt 9.00, 12.00 og 18.00 (se Figur 20).

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 67

Figur 20: Skyggediagrammer

Det kan fra diagrammerne konkluderes at skyggeeffekten fra de etablerede bygninger ikke vil forårsage

skygge på ejendomme vest for projektområdet, undtagen delvis skygge kl. 12 i vintersolhverv på boliger

beliggende nord fra matrikel 21f. Upcyclingcenter Nordsjælland vil forårsage skyggeeffekt ved jævndøgn kl.

18 på erhvervsområdet øst for projektområdet. Skyggeeffekten vil påvirke Bauhaus og den bolig der er

beliggende nær Rønbjerg Allé 2 sydøst for projektområdet. Der vil ikke forårsages skygge på bygninger nord

og syd fra projektområdet.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 68

7.8.3 Afhjælpende foranstaltninger Med det formål, at pladsen visuelt opretholder sit nuværende udtryk som et grønt område i overgangen fra land til by, vil J. Jensen etablere et grønt areal omkring hele anlægget. Det grønne areal vil bestå af en beplantet jordvold i vest, Rønnehus Stendige i øst og andre grønne miljøer med beplantning og vandmiljø mod nord og syd.

7.8.4 Vurdering P.g.a områdets karakter, tilstand, mål om forandring samt dets beliggenhed mellem motortrafikvejen og Hillerød by, som gør at det ses afskåret fra det omkringliggende landskab, vurderes det, at der ingen landskabelige konflikter ligger i at etablere virksomheden i området. Skyggepåvirkningen fra Upcyclingscenter vurderes at være uvæsentlig, eftersom det berørte område er et erhvervsområde.

7.9 Arkæologiske værdier og fortidsminder

7.9.1 Eksisterende forhold Arkæologiske værdier Det Nordsjællandsk Folkemuseum har i maj 2015 udført større arkæologiske forundersøgelser på matriklerne 21a og 21f. Formålet var at undersøge om der er væsentlige fortidsminder på området. Museumsinspektør, Esben Aarslef fra det Nordsjællandsk Folkemuseum, har d. 27.5.2015 sendt en skriftlig bekræftelse om at arkæologerne i området kun fandt ganske få anlæg, og ikke noget der skal undersøges yderligere.

Skulle der forekomme Jordfaste fortidsminder er disse beskyttet af Museumslovens § 26. Ved fund af fortidsminder skal Nordsjællands Museum kontaktes.

Fortidsminder Den østlige del af matrikel 21a er afgrænset af Rønnehus Stendige. Stendiget er både beskyttet efter Museumslovens § 29a, og er pålagt en fredningsdeklaration af 23. september 1935. Beskyttelsen betyder at der ikke må foretages ændringer i stendigets tilstand uden dispensation fra kommunen.

7.9.2 Virkning i anlægs og driftsfasen J. Jensen planlægger at restaurere diget langs den etablerede cykelsti. Restaureringen skal ske i overensstemmelse med gældende lovgivning og med respekt for Hillerød Kommunes anbefaling om at holde en 2-5 m dyrkningsfri zone for at beskytte eksisterende dyre- og planteliv. Restaureringen kræver ikke dispensation.

7.9.3 Afhjælpende foranstaltninger Der foreslås ikke afhjælpende foranstaltninger vedr. arkæologiske værdier og fortidsminder.

7.9.4 Vurdering Projektet vurderes ikke at have en påvirkning på Rønnehus Stendige som er det eneste fortidsminde i området.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 69

7.10 Rekreative interesser

7.10.1 Eksisterende forhold Området er i dag et indhegnet privatområde.

7.10.2 Virkning i anlægs og driftsfasen Der vil med etablering af anlægget komme offentlig adgang til en del af området. På den vestlige del af

matrikel 21f etableres en 6 m høj spunsvæg med grøn vold udadtil. Der vil oven på volden blive etableret en

offentlig sti, der kan benyttes til at få et indblik til genbrugsstationens hverdag. For at gøre det grønne

område sikkert for børn og andre brugere, vil der på toppen af volden blive etableret et hegn.

Der bliver langs den østlige del af projektområdet, langs Rønnehus Stendige, etableret en stirute helt ned til Harløsevej.

7.10.3 Afhjælpende foranstaltninger Der foreslås ikke afværgeforanstaltninger vedr. rekreative interesser.

7.10.4 Vurdering Etablering af anlægget vil medføre offentlig adgang til en del af området og en ny stirute, der vil løbe langs

Rønnehus Stendige. I forhold til, at området nu henligger som indhegnet privatområde, vurderes

Upcyclingcenters påvirkning på området rekreative værdi, at være positiv.

7.11 Befolkning og socioøkonomiske forhold

7.11.1 Eksisterende forhold Området Erhvervstrekanten er i dag landzone men er i Kommuneplanen 2013 udlagt til erhverv af

miljøklasse 3-4. Der ligger 6 boliger langs Rønbjerg Allé, af hvilke nogle er tilknyttet mindre erhverv. I den

sydlige del af projektområdet ligger Den Alternative Skole. Området er i dag belastet af trafikstøj fra

Hillerødmotorvejen og Herredsvejen, men opleves som et relativt fredeligt sted efter virksomhederne

Planteskolen og Vandhaven er lukket.

7.11.2 Påvirkninger i anlægs- og driftsfase De forhold som kan have direkte betydning for befolkningen er bl.a. en række emner, som er behandlet

tidligere i denne VVM redegørelse i andre afsnit. Det drejer sig bl.a. om trafik, støj, støv, rekreative forhold og

landskab. Der vurderes med de krævede afhjælpende foranstaltninger ikke at være negative afledte

socioøkonomiske forhold som følge af miljøpåvirkningerne.

Etableringen af Upcyclingcenter Nordsjælland vil indebære en række positive påvirkninger for befolkningen

og for de socioøkonomiske forhold i Hillerød Kommune. Projektet vil både i anlægs- og driftsfasen skabe

flere arbejdspladser lokalt. Anlægget vil anvende og udvikle nye teknologier til forøget, optimal

genanvendelse af affald og være med til at dele viden omkring det.

7.11.3 Afhjælpende foranstaltninger Der påregnes ikke at være behov for afhjælpende foranstaltninger i forhold til befolkningen, udover dem der

er nævnt under de enkelte afsnit. Der er ikke behov for afhjælpende foranstaltninger ift. de afledte

socioøkonomiske forhold.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 70

7.11.4 Vurdering Miljøpåvirkninger der har direkte betydning for befolkningen, vurderes at ligge på acceptabelt niveau og ikke at resultere i afledte socioøkonomiske forhold. Projektet vurderes at have en positiv påvirkning på de socioøkonomiske forhold i Hillerød Kommune igennem at skabe arbejdspladser og udvikle nye teknologier til forøget genanvendelse af affald og være med til at dele viden omkring det.

8.0 KUMULATIVE EFFEKTER Hele området Erhvervstrekanten bliver i den nye lokalplan udlagt til erhverv. Det vil medføre en del kumulative effekter, men karakteren af disse er ikke kendt på forhånd.

9.0 MANGLENDE VIDEN Manglende viden og usikkerhed i beregninger er behandlet i kapitler for de enkelte emner under miljøpåvirkninger. Vidensgrundlaget i denne rapport vurderes tilstrækkeligt til at vurdere potentielle miljøpåvirkninger af projektet.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898

Rapport signaturside

GOLDER ASSOCIATES A/S

Maria Ekblad Niels Trap

Udførende Kvalitetsansvarlig

Registered in Denmark at Maglebjergvej 6, 1. sal, DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark. CVR 29 62 42 24

Golder, Golder Associates and the GA globe design are trademarks of Golder Associates Corporation.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898

BILAG A Svar på spørgsmål fra høringer

1 Bilag A – Svar på spørgsmål fra høringer VVM-redegørelse, Upcyclingcenter

Bilag A – Svar på spørgsmål fra høringer

Fra den 2. marts til og med den 16. marts 2015 har borgere, myndigheder og andre interessenter fået

mulighed for at komme med ideer og forslag til VVM og kommuneplantillæg. Der er i alt 7 høringssvar, der

omhandler VVM-redegørelse. Høringssvarene er fra:

1. Søren Lehmann-Larsen, Regnbuen

2. Birgitte og Morten Jørgensen, Ålholmsparken

3. Birgit Larsen, Ålholmsparken

4. Jette Poulsen, Ålholmsparken

5. Jørgen Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening, Hillerød Afdeling

6. Christian Friberg Hansen, Bøgevej

7. Steen Lindby, Åholmsparken

Høringsvar til kommuneplantillægget behandles et andet sted. Der udarbejdes et særskilt notat.

Fra den 20. marts til og med fredag den 3. april 2015 har VVM af J. Jensen Miljø og miljøvurdering af nyt

erhvervsområde været i høring af scoping.

Der er i forbindelse med scoping modtaget 5 høringssvar vedrørende indeholdet af VVM. Høringssvarene er fra:

1. Peter Bo Jørgensen, Ålholmsparken 2. Åholmsparkens Bestyrelse, Steen Lindby 3. Jørgen Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening, Hillerød Afdeling 4. Kenneth Hartvig, Åholmsparken 5. Claus Jepsen, Åholmsparken

Herunder er problemstillingerne som identificeret i modtagne høringssvar vedr. VVM-redegørelsen

behandlet.

1. Hvordan fordeles trafikken på vejene?

Størstedelen af trafikken (80 % af den tunge trafik og 70 % af den lette trafik) til Upcyclingcenter Nordsjælland forventes at komme fra Hillerødmotorvejen via Egespurs Allé og videre til Harløsevej og Rønbjerg Allé. En mindre andel, 20 % af den tunge trafik vurderes at bruge ruten nordfra fra Herredsvejen til Egespurs Allé og videre til Harløsevej. 30 % af den lette trafik vurderes at bruge ruten nordfra fra Herredsvejen eller Tulstrupvej til Egespurs Allé og videre til Harløsevej. Fordeling af trafikken behandles i kapitel 7.1.2.

2. Hvordan vil myldretidstrafikken påvirkes? Mertrafikken fra Upcyclingcenter Nordsjælland forventes at medføre en dårlig trafikafvikling ved rundkørslerne Hillerødmotorvejen/Egespurs Allé/Peder Oxes Allé og Rundkørsel Harløsevej/Egespurs Allé som allerede i dag er belastede i myldretiden. Vejdirektoratet og Hillerød Kommune arbejder med at afklare konsekvenserne for trafikforøgelsen for at kunne finde langtidsholdbare løsninger. Trafikafvikling behandles i kapitel 7.1.4.


3. Vil forbindelsen nordpå belaste Herredsvej via en i forvejen trafiktung rundkørsel? Trafikstigningen på Herredsvej p.g.a. etablering af Upcyclingcenter Nordsjælland forventes kun at være ½-2 % (+40-80-120 personbiler og +20-80-200 lastbiler om 1, 10 og 20 år). Trafikstigningen p.g.a. Upcyclingcenter Nordsjælland er så lille i forhold til den øvrige trafik gennem rundkørslen at den ikke har afgørende betydning. Trafikstigning behandles i kapitel 7.1.2. og trafikafvikling i kapitel 7.1.4.

4. Hvad med trafiksikkerhed (trafik fra Isterød) - især for børn? Trafikstigningen på Isterødvej p.g.a. etablering af Upcyclingcenter forventes kun at være ½-1 % (+20-40-60 personbiler og +10-40-100 lastbiler om 1, 10 og 20 år). Den lille stigning påvirker ikke trafiksikkerheden fra Isterød. Trafiksikkerheden vurderes at blive påvirket på Rønbjerg Allé og ved krydset Rønbjerg Allé/ Harløsevej. Trafiksikkerheden sikres med en ny stirute for fodgængere og cyklister og et signalreguleret kryds. Trafikstigning behandles i kapitel 7.1.2. og trafiksikkerhed i kapitel 7.1.4.


5. Hvilken dokumentation kræver Hillerød Kommune for hvordan alle disse lastbiler vil belaste området trafikalt? Hillerød Kommune har krævet, at der som en del af VVM-redegørelsen udarbejdes en undersøgelse om de trafikale forhold i området som følge af etablering af Upcyclingscenter Nordsjælland. Undersøgelsen er udført af Via Trafik. Via Trafiks notat om de trafikale forhold findes som bilag C. Notatets indehold er beskrevet i kapitlerne 7.1.1, 7.1.2. og 7.1.4.

6. Hvem betaler for at vedligeholde vejene og trafikale løsninger? J. Jensen har tilbudt kommunen en udbygningsaftale, som skal sikre cyklisterne og udvide vejnettet til den tunge trafik på Rønbjerg allé. En udbygningsaftale betyder, at virksomheden vil bekoste vejudvidelsen, da kommunen ikke har afsat budget til dette vejanlæg. Den daglige vedligeholdelse af de kommunale veje og stiforbindelser står kommunen selv for. Trafikale løsninger behandles i kapitel 7.1.4.

7. Hvad med luftforurening fra lastbiler? Luftforureningen fra lastbiler i området vurderes ikke at være mærkbar. Grunden hertil er at der både med og uden etableringen af Upcyclingcenter vil ske en gradvis øgning i trafikken i området. Den øgede trafik vil medføre øget luftforurening som CO2 og NOX samt partikler og støv, men disse luftforureninger forventes at falde med tiden, p.g.a. miljøkrav og den tekniske udvikling. Eftersom trafikken til Upcyclingcenter vil køre i åbent land vil luftforureningen fra bilerne blandes med ren luft og aftage hurtigt med afstanden til vejen. Alt farligt affald til og fra anlægget vil blive transporteret i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods (BEK nr 788 af 27/06/2013) som bl.a. stiller krav til at affaldstyper hvorfra der er risiko for spredning af farlige stoffer til luft, skal transporteres i tæt emballage. De øvrige typer affald transporteres i container og forventes ikke at medføre støvgener ved transport. Luftforureninger fra trafikken er behandlet i kapitel 7.1.6.

8. Hvad er den akkumulerede effekt af støvgener fra de mange lastbiler til området (de lastbiler der bringer materialerne til J. Jensen sjældent er overdækket)? Det vurderes at der ikke vil forekomme støvgener fra selve affaldet ved transport til- og fra Upcyclingcenter Nordsjælland eftersom transport af farligt gods (f.eks. støvende asbestaffald) til og fra anlægget skal overholde gældende lovgivning og ske i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods. Bekendtgørelsen stiller krav til at affaldstyper hvorfra der er risiko for spredning af farlige stoffer til luft, skal transporteres i tæt emballage. De øvrige typer affald transporteres i container og forventes ikke at medføre støvgener ved transport. Trafikken vil i sig selv medføre øget støv ved kørsel på vejene. Trafikken til og fra Upcyclingcenter Nordsjælland vil køre i åbent land hvor støv blandes med ren luft og aftager hurtigt med afstanden til vejen og vil dermed ikke afstedkomme mærkbar påvirkning på omgivelserne. Luftforureninger fra trafikken er behandlet i kapitel 7.1.6.


9. Bliver der påbud om lukkede lad på lastbiler?

Nej, der vil ikke være påbud om lukkede lad på lastbiler eftersom transport af farligt gods til og fra anlægget skal overholde gældende lovgivning og ske i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods (BEK nr 788 af 27/06/2013). Bekendtgørelsen stiller bl.a. krav til at affaldstyper hvorfra der er risiko for spredning af farlige stoffer til luft, skal transporteres i tæt emballage. De øvrige typer affald transporteres i container og forventes ikke at medføre støvgener ved transport. Luftforureninger fra trafikken er behandlet i kapitel 7.1.6.

10. Hvilken dokumentation kræver Hillerød kommune for luftforureninger fra lastbilstrafikken? Hillerød Kommune har vurderet at etableringen af Upcyclingcenter Nordsjælland er VVM-pligtig og hermed krævet at projektets direkte og indirekte virkninger på miljøet skal påvises, beskrives og vurderes; herunder også luftforurening fra lastbilstrafikken. Luftforureninger fra trafik behandles i kapitel 7.1.6.

11. Hvad med gener fra den øgede trafik på Tulstrupvejen som i forvejen er belastet af stort antal lastbiler fra bl.a. betonfabrikken på Falkevej, Berndsen, Netto, Rema? Trafikstigningen på Tulstrupvejen p.g.a. etablering af Upcyclingcenter forventes kun at være ½-1 % (+20-40-60 personbiler og +0-0-0 lastbiler om 1, 10 og 20 år). Det forventes ikke at trafikken til og fra Upcyclingcenter vil forårsage gener (støj, støv, trafiksikkerhed, dårlig trafikafvikling) på Tulstrupvejen. Tulstrupvej er spærret for gennemkørende lastbilstrafik mellem Herredsvejen og Isterødvejen. Påvirkninger fra trafik behandles i kapitel 7.1.

12. Hvilken dokumentation kræver Hillerød kommune for støjniveauet fra lastbilstrafikken? Hillerød Kommune har som en del af VVM-arbejdet stillet krav til udarbejdelse af en trafikstøjberegning. Beregningen er udført af Niras. Se bilag D for Niras trafikstøjberegninger. Beregningsmetoden og resultaterne er behandlet i kapitel 7.1.5.

13. Hvad med støj fra lastbiler? Trafikstøjberegninger viser tydeligt at trafikstøjen i området vil være domineret af støjen fra Hillerødmotorvejens forlængelse og Herredsvejen, både med og uden Upcyclingcenter Nordsjælland. Trafikstøjen i et scenarie med Upcyclingcenter Nordsjælland forventes kun at stige 2dB ved boliger nærmest Rønbjerg Allé, hvorimod andre adresser vil være upåvirket. Trafikstøj behandles i kapitel 7.1.5.


14. Hvilken dokumentation vil Hillerød Kommune kræve for at den daglige produktion fra affaldsanlægget ikke kræver flere end 250 lastbiler i døgnet? VVM-rapporten skal tage udgangspunkt i det højeste antal biler virksomheden vil skulle håndtere. J. Jensen har vurderet at trafikmængden gradvis vil stige med opbyggelse af pladsen og der er en forhåbning om 500 lastbiler om 20 år hvis anlægget bliver en stor succes. Materialekapacitetsmæssigt (600.000 tons) vil der ikke for pladsen være muligt at håndtere flere biler. Materialekapaciteten vil blive reguleret i en fremtidig miljøgodkendelse. Trafik behandles i kapitel 7.1.

15. 250 lastbiler i døgnet er kun lastbiler ind til anlægges, men det omdannede affald skal forhåbentligt ud af området igen hvilket formentlig også kræver 250 lastbiler? Det er korrekt. 250 lastbiler medfører 250 indkørende og 250 udkørende. Både ind- og udkørende trafik er med i beregningerne og vurderingerne i denne VVM-redegørelse. Mertrafik fra Upcyclingcenter behandles i kapitel 7.1.3.

16. Hvilke støjkrav stiller Hillerød Kommune ved anlægsarbejde? Hillerød Kommune har i 2014 vedtaget en forskrift for anlægsaktiviteter, hvor grænseværdi for dagperioden er 70 dB (A) (kl.7-18) og 40 dB (A) i aften og natperioden (kl. 18-07). Dette er en almindelig praksis hvor der gives et tillæg til grænseværdierne i dagperioden, men der holdes fast i Miljøstyrelsens grænseværdier fra vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder”. Støj i anlægsfasen behandles i kapitel 7.2.2.

17. Hvad er virksomhedens støjniveau? I anlægsfasen vil det hovedsageligt være nedramning af spuns der kan forventes at udløse støj og vibrationsgener i kortere perioder lokalt. Der skal under nedramning af spuns og pæle tæt på de eksisterende bygninger foretages vibrationsmålinger. Der er som en del av VVM-redegørelsen udført en støjberegning som viser at Upcyclingcenter Nordsjælland ved et driftsscenarie vil kunne overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj fra virksomheder. Det vil kræve en række væsentlige afværgeforanstaltninger i form af støjskærme. Støj og vibrationer fra virksomheden behandles i kapitel 7.2.

18. Støjgener. Hvor store gener vil der være for naboerne, dette er ekstra relevant da der tilsyneladende også skal arbejdes i weekenden? Upcyclingcenter Nordsjælland skal på alle tidspunkter kunne overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj fra virksomheder hos naboerne. Vilkår for grænseværdier for støj vil blive stillet af Hillerød Kommune i en fremtidig miljøgodkendelse. Støj og vibrationer fra virksomheden behandles i kapitel 7.2.


19. Hvilke beregningsmetoder samt lydmålinger skal der foretages? Der er foretaget beregninger for virksomhedsstøj og trafikstøj. Virksomhedsstøj er beregnet med programmet SoundPLAN og er gennemført efter den fælles nordiske beregningsmodel. Trafikstøjsniveauer er beregnet efter beregningsmetoden ”Nord2000”. Udover beregningerne er påvirkningerne fra anlægsstøj samt vibrationer, lavfrekvent støj og infralyd fra anlægs- og driftsfase blevet vurderet. Se bilag D for VVM-baggrundsrapport, Støj og vibrationer. Støj og vibrationer fra virksomheden behandles i kapitel 7.2.

20. Hvilken dokumentation kræver Hillerød Kommune for at regler for de nærliggende boligområder, både på Rønbjerg Alle, Ålholmparken samt Ullerødbyen, omkring maksimalt tilladeligt støjniveau overholdes, som J. Jensen skal fremvise? Upcyclingcenter Nordsjælland skal kunne overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj fra virksomheder. I denne VVM-redegørelse er der med beregninger for virksomhedens fremtidige driftsscenarie vist, at dette er muligt, men vil kræve en del afhjælpende foranstaltninger. Vilkår for virksomhedens grænseværdier for støj vil blive stillet af Hillerød Kommune i en fremtidig miljøgodkendelse. Det er muligt for kommunen at kræve støjmålinger ved virksomhedens drift. Støj og vibrationer fra virksomheden behandles i kapitel 7.2.

21. En problematik der skal tages hånd om er, at området i dag fungerer som "lyd buffer" for motorvejstrafik imod Ålholmparken og Ullerødbyen. Hvis træerne i området fældes, som det kræves for at kunne etablere et nyt erhvervsområde, vil jeg forvente at der etableres tilsvarende "lyd buffer" imod Ålholmparken. Det kunne eksempelvis ske ved at gøre højen mod Herredsvejen væsentlig højere eller ved at bygge noget helt andet, f.eks. en "lydmur" som på motorring 3. Der er i forbindelse med denne VVM-redegørelse udført en trafikstøjberegning som tydeligt viser at etablering af Upcyclingcenter Nordsjælland (og dermed fældning af træer) ikke vil påvirke trafikstøj-niveauer ved Ålholmparken. Trafikstøj behandles i kapitel 7.1.5.

22. Hvordan kan byggegrunden opgraderes fra miljø kategori 3 til 7? Ændring i områdets miljøklasse for erhverv bliver behandlet i forbindelse med høring af kommuneplantillæg.

23. Hvad er dokumentationen (inkl. jura) bag opgraderingen? Ændring i områdets miljøklasse for erhverv bliver behandlet i forbindelse med høring af kommuneplantillæg.


24. Er det lovligt at ændre/afvige ca. 100 % fra den oprindelige lokalplan for området? Har forudsætningerne for de mange som allerede er etableret med bolig og erhverv i de omkringliggende områder derved været falske? Der er ikke endnu vedtaget lokalplan for området. Hillerød Kommune udarbejder sideløbende med VVM-redegørelsen et lokalplanforslag som skal gennem høringer for at blive godkendt. For at sikre at påvirkningerne fra etablering af Upcyclingcenter Nordsjælland er på et acceptabelt niveau for de mange som allerede er etableret med bolig og erhverv i de omkringliggende områder, er der udarbejdet en VVM-redegørelse. VVM redegørelsen vil sammen med lokalplanen danne ramme for den VVM-tilladelse og øvrige tilladelser, der er nødvendige for at realisere de konkrete aktiviteter, der indgår i projektet. Planforhold for området behandles i kapitel 6.0.

25. Hvorfor har vi en lokalplan, hvis det ikke er en fremsigtet plan? Der er ikke endnu vedtaget lokalplan for området. Etablering af Upcyclingcenter Nordsjælland følger Kommuneplanen 2013, hvor området er udlagt til at overgå til erhvervsområde 2017-2020. Projektet kræver ændringer i kommuneplanens miljøklasse og bygningshøjde for hvilke der skal udarbejdes et kommuneplantillæg. Planforhold for området behandles i kapitel 6.0. Områdets udvikling uden Upcyclingcenter er vurderet i et 0-Alternativ i kapitel 4.2. Bygningshøjde er behandlet under kapitel 7.8.

26. Er der risiko for forurening af grundvandet? Der er en ringe grundvandsdannelse i området og et mere end 36 m tykt lag af ler til at beskytte evt. grundvand. Hermed vurderes grundvandet at være godt beskyttet mod forurening. Grundvand behandles i kapitel 7.5.

27. Hvordan sikres OSD (drikkevands indvindingen fra området) området imod nedsivning eller ophobning af farlige stoffer? Der er en ringe grundvandsdannelse i området og et mere end 36 m tykt lag af ler til at beskytte evt. grundvand. Virksomhedens aktiviteter vil foregå på befæstet areal. Dette vil hindre nedsivning af eventuelt forekommende forureninger (som f.eks. olierester i vand) i terræn. Affald med risiko for udslip af farlige stoffer til jord og vand vil blive opbevaret indendørs i haller. Læs mere om virksomhedens procesforløb i kapitel 5.2.1. Grundvand behandles i kapitel 7.5.

28. Er der risiko for forurening af vandet, bl. a. fra Ullerød vandværk? Upcyclingcenter Nordsjælland vurderes ikke at udgøre risiko for forurening af grundvand som Ullerød vandværk bruger til drikkevand. Grundvand behandles i kapitel 7.5.


29. Er der et lerlag til at forhindre nitratnedsivning på grunden? Er Miljøstyrelsen inddraget i disse analyser? Der er i januar 2015 lavet en NFI (nitratfølsomt indvindingsområde) udredning i området. Undersøgelsen vurderer at området ikke skal udpeges til NFI p.g.a. et tykt lerlag og ringe grundvandsdannelse. Naturstyrelsen har den 10. marts 2015 bekræftet overfor Hillerød Kommune at Erhvervstrekanten ikke vil blive udpeget som et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Projektets påvirkninger på jord og grundvand behandles i kapitel 7.5., Se bilag E for NFI Udredning i del af området ”Trekanten”

30. Hvad med når virksomheden rammes af en hændelse eller bare ikke overholde de gældende grænseværdier for nedsivning af PCB i jord/grundvand? Transport/opbevaring og håndtering af materialer med PCB vil altid ske under kontrollerede forhold uden risiko for nedsivning af PCB i jord/grundvand. Materialet transporteres og opbevares i til formålet egnet emballage og afrensning og sortering forekommer altid indendørs i haller. Procesforløb beskrives i kapitel 5.2.1., Jord og grundvand behandles i kapitel 7.5.

31. Der er i J. Jensens oplæg ikke redegjort tilstrækkeligt for håndteringen af overfladevand – der er ingen opsamlingsbassiner. Der skal på pladsen etableres 3 bassiner (2.000 m3, 1.600 m3 og 250 m3) for at overgolde kraverne i Hillerød Kommunes spildevandsplan om at tilbageholde regnvand svarende til 1 l/s pr. ha opland. Overfladevand er behandlet i kapitel 7.4. De afhjælpende foranstaltninger (opsamlingsbassiner) er behandlet under kapitel 7.4.3.

32. Hvordan sikres alle bebyggelserne i nærområdet (hus børnehave, vuggestuer, skoler på under 500 m afstand) imod støv – både miljøfarligt og fine partikler? Der forventes ingen særlig miljøpåvirkning p.g.a. luftforurening eftersom farligt affald vil opbevares/håndteres i til formålet egnet emballage eller inde i haller med udsugning forsynet med filtrer til at fange partikler og emissioner og støvende aktiviteter udendørs vil blive bekæmpet vha. vanding. Luft behandles i kapitel 7.3.

33. Hvordan vil støvgener påvirke solcelleanlægget ved Allekredsen? Solcelleanlægget ved Allekredsen ligger ca 700 m fra projektområdet og vurderes ikke at blive påvirket af støvgener fra Upcyclingcenter Nordsjællands aktiviteter eftersom støv fra anlægget vil blive bekæmpet med vanding. Luft behandles i kapitel 7.3.


34. Kommunens storkøkken, hvad med det, skal det lukkes? Hvem vil købe mad med støv på? Kommunens storkøkken på Lokesvej 12 ligger ca 650 m fra projektområdet og vurderes ikke at blive påvirket af støvgener fra Upcyclingcenter Nordsjællands aktiviteter eftersom støv fra anlægget vil blive bekæmpet med vanding. Luft behandles i kapitel 7.3.

35. Hvilken dokumentation kræver Hillerød kommune for at potentiel luftforurening ikke sker? Afkast fra hallerne hvor man renser eller sorterer materialer forurenet med farlige stoffer skal overholde B-værdier, grænseværdier for den enkelte virksomheds bidrag til luftforureningen i virksomhedens omgivelser. Der vil i en miljøgodkendelse blive opstillet vilkår og krav for dokumentation for overholdelse af grænseværdierne. Dokumentation vil kræve en OML (atmosfærisk spredningsmodel) beregning. Med hjælp af en OML model beregnes hvor høj en afkast skal være for at kunne overholde B-værdierne. Luft behandles i kapitel 7.3.

36. Hvilke grænseværdier skal overholdes omkring partikler samt gasser i forhold til afstand fra Miljøklasse 7? Virksomheden skal overholde de vilkår Hillerød Kommune vil stille i en miljøgodkendelse. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 indeholder en beskrivelse af, hvordan luftforureningen fra virksomheder skal reguleres, herunder grænseværdier og retningslinjer for egenkontrol. Grænseværdierne er de samme for alle virksomheder og er ikke forbundet til miljøklasse. Luft behandles i kapitel 7.3.

37. Hvilke målinger og beregning kræver Kommunen for at regler om luftforurening overholdes? Hillerød kommune vil i en miljøgodkende opstille vilkår for overholdelse af grænseværdier for virksomhedens bidrag til luftforureninger (B-værdier). B-værdier beregnes vha. OML (atmosfærisk spredningsmodel) beregninger. Med hjælp af en OML model beregnes hvor høj en afkast skal være for at kunne overholde B-værdierne. Luft behandles i kapitel 7.3.

38. Hvilken dokumentation kræver Hillerød Kommune for at belyse at den varige udledning af PCB gasser er under Sundhedsstyrelsens grænseværdi på 300 nano gr(m3) – specielt i de ovennævnte boligområder? Der vil på afkast fra de haller hvor materialer indeholdende PCB vil blive sorteret eller afrenset, blive lavet en OML beregning som vil blive sammenholdt med B-værdierne, som er grænseværdier der skal beskytte befolkningen mod skadelige effekter fra luftforurening. Med hjælp af en OML model beregnes hvor høj en afkast skal være for at kunne overholde B-værdierne. Luft behandles i kapitel 7.3.


39. Hvad med når virksomheden rammes af en hændelse eller bare ikke overholder de gældende grænseværdier (udledning af støv med/uden PCB over boligarealer). Transport/opbevaring og håndtering af materialer med PCB vil altid ske under kontrollerede forhold uden risiko for udslip af PCB til luft. Materialer transporteres og opbevares i til formålet egnet emballage og afrensning og sortering forekommer altid indendørs i haller. Haller til afrensning af materialer vil være specialdesignet til formålet med udsugning forsynet med HEPA-filter (High Efficiency Particulate Air) til at fange fine støvpartikler og kulfilter til at fange farlige emissioner. Der vil i en miljøgodkendelse blive stillet krav om overholdelse af B-værdier og jævnlig kontrol af filtre. Procesforløb beskrives i kapitel 5.2.1.,, Luft behandles i kapitel 7.3.

40. Bliver der påtænkt foranstaltninger for støv ved aflæsning? Støv fra aflæsning af de ikke-farlige affaldsfraktioner vil i udendørsarealer blive bekæmpet vha. vanding. Farligt affald vil kun blive modtaget i til formålet egnet emballage hvor der ikke forekommer risiko for støvdannelse ved aflæsning. Procesforløb beskrives i kapitel 5.2.1, Luft behandles i kapitel 7.3.

41. Hvad er årsagen til at man ikke anviser til de nuværende miljøklasse 7 områder som kommunen har til rådighed? Flere alternative placeringer til Upcyclingcenter Nordsjælland har været undersøgt i de sidste to år, herunder J. Jensens nuværende placering på Højlundevej 8, Lynge, området øst for Industrivænget ved Meløse, Hillerød Syd og Gørløse. Området i Erhvervstrekanten er på nuværende tidspunkt den eneste mulighed for virksomheden at udvide sine aktiviteter i Hillerød Kommune. Overvejelser om alternative placeringer er behandlet i kapitel 4.1.

42. Hvorfor det er så vigtigt, at Jensen nedrivning skal ligge i Hillerød, og ikke i Vassingerød, hvor der er et område til den slags firmaer? Der er tale om en virksomhed, som er startet i Hillerød Kommune og er en af de fremmeste miljøvirksomheder indenfor genanvendelse af byggematerialer og afrensning af PCB, som kommunen har en interesse bliver i Hillerød.

43. Hvilke alternative placeringer er i spil? Der er undersøgt placering af virksomheden i Lynge, Meløse, Hillerød Syd og Gørløse. Alternative placeringer er behandlet i kapitel 4.1.


44. Hvad er forskel på Uvelse og Hillerød, når virksomheden har fået nej til det projekterede anlæg i Uvelse, men har fået ja i Hillerød? J. Jensen Miljø ApS har i 2013 ansøgt om at udvide aktiviteterne med rensning af PCB-kontaminerede byggematerialer og evt. nedknusning på sin nuværende placering på Højlundevej 8, Lynge (matrikel 12a Uvelse By, Uvelse). Økonomiudvalget anmodede Miljøministeren om at udlægge arealet ved Højlundevej til

virksomheder med særlige beliggenhedskrav klasse 6-7, så virksomheden kunne etablere nedknusning af byggematerialer på grunden. Miljøministeren har siden afvist at udlægge arealet til virksomheder med

særlige beliggenhedskrav. Alternative placeringer inkl. den i Uvelse, er behandlet i kapitel 4.1.

45. Hvilken påvirkning har fældning af træerne i projektområdet på besigtigelsen for at registrere eventuelle arter omfattet af bilag IV-beskyttelsen? Området er gennemgået, inden træerne blev fældet, for at vurdere om der fandtes træer med potentiale som rastested for flagermus. Træfældningen har medført at et af vandhullerne (den temporære sø) er blevet mere lysåben og sandsynligvis mere attraktiv for frøernes æglægning. Resultatet er den samme som uden træfældning, eftersom der er fundet bilag-IV arter i alle vandhuller i området. Bilag IV beskyttede arter i behandlet i kapitel 7.7. Hvordan sikres områdets natur? J. Jensen skal ved etablering af anlægget tage hensyn til områdets natur; både flora og fauna, hvilket betyder at visse dele af naturen skal beskyttes p.g.a. naturtype eller dets funktion som habitat for beskyttede dyrearter. Der er udført en bestigelse og kortlægning af beskyttede og fredede arter i området. Projektområdet indeholder en efter Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttet sø (der må ikke foretages ændringer i naturtypernes tilstand uden forudgående dispensation) og en temporær sø. Begge søer fungerer som ynglesteder for bilag IV-padder, hvilket betyder at søernes funktion som paddernes ynglested skal beskyttes. Den østlige del af projektområdet afgrænses af et beskyttet stendige hvor kommunen anbefaler at der holdes en dyrkningsfri zone på 2-5 m op til diget, da det er i zonen mellem diget og det omgivende areal at det rigeste dyre- og planteliv forekommer. På stendiget findes flere store løvtræer som kunne være ynglested for flagermus og som dermed også skal bevares. Der er ikke fundet fredede plantearter i området. Natur; flora og fauna behandles i kapitel 7.7.

46. Hvordan sikres de fredede stendiger? Ifølge Museumslovens § 29a må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Ændringer er et hvert indgreb i selve diget. Kommunen anbefaler at der holdes en dyrkningsfri zone på 2-5 m op til diget, da det er i zonen mellem diget og det omgivende areal at det rigeste dyre- og planteliv forekommer. J. Jensen ønsker at restaurere diget langs den etablerede cykelsti. Restaurereingen skal ske i overensstemmelse med gældende lovgivning og med respekt for Hillerød Kommunes anbefaling. Rønnehus stendige behandles i kapitel 7.7. og 7.9.


47. Hvordan håndteres flytningen af vandområdet?

J. Jensen ønsker at nedlægge begge søer og etablere et erstatningsvandhul i det fugtige område ca. 150 m nord for den beskyttede sø. J. Jensen skal ansøge Hillerød Kommune om dispensation om at nedlægge den beskyttede sø. Nedlæggelse af den temporære sø kan gennemføres så længe der argumenteres for, at områdets økologiske funktion for spidssnudet frø og stor vandsalamander bevares. Hillerød Kommune vil i en dispensation give vilkår om forhold som erstatningsvandhullet skal opfylde. Flytningen af vandområdet behandles i kapitel 7.7.

48. Der er boliger, skoler og børnehaver samt store og små forretninger (bl.a. kommunens storkøkken) i området, hvad sker der med dem? Skal de flyttes? Nej, de skal ikke flyttes. De eksisterende boliger, skoler og børnehaver og forretninger i området medfører, at Upcyclingcenter Nordsjælland skal leve op til nogle krav til støj, støv mv. for at kunne etablere sig i området. Der er i denne VVM-redegørelse dokumenteret at miljøpåvirkningerne fra upcyclingcentret er på et acceptabelt niveau og overholder gældende krav. Miljøpåvirkninger for hvert tema (trafik, støj, støv etc.) behandles i kapitel 7.

49. Hvordan kan man lægge et så stort nedrivningsfirma så tæt på Ullerødbyen? Påvirkninger fra etablering af Upcyclingcenter Nordsjælland på det omkringliggende område er vurderet i denne VVM-redegørelse. Påvirkningsgraden på Ullerødbyen er vurderet at være ubetydelig. Miljøpåvirkninger for hvert tema (trafik, støj, støv etc.) behandles i kapitel 7.

50. Hvor er det menneskelige hensyn og hvorfor er det lige at mennesket ikke længere er i focus? Denne VVM-redegørelse er udarbejdet for at redegøre at påvirkninger fra Upcyclingscenter Nordsjælland er på et acceptabelt niveau for mennesker i området. Borgere har fået mulighed at komme med input til redegørelsen i to høringsfaser og alle problemstillinger er taget i betragtning ved udarbejdelse af den endelige VVM. Miljøpåvirkninger for hvert tema (trafik, støj, støv etc.) behandles i kapitel 7.

51. Hvorfor er vi (beboere i nærområdet, Åholmsparken) ikke blevet hørt? Allerede inden virksomheden havde købt en grund i området, var forvaltningen torsdag den 20. marts og torsdag den 10. april 2014 rundt at mødes med beboerne i området og skolen, for at fortælle om planerne, så beboerne og grundejerne var orienterede. Efter virksomheden havde erhvervet en grund i området, inviterede kommunen naboerne og skolen til et møde på rådhuset torsdag den 29. januar 2015. Efterfølgende gav beboere uden for området udtryk for at de ønskede et tilsvarende møde. Derfor afholdt forvaltningen et møde med tilstødende grundejerforeninger og lokalråd torsdag den 26. marts 2015. En borgergruppe deltog også i mødet. I gennem forløbet bliver der løbende afholdt høringer. En forhøring (indkaldelse af idéer og forslag) af kommuneplantillæg og VVM er afsluttet, og der har været en høring af primært offentlige myndigheder af ”scoping” af VVM og miljøvurdering (fastsættelse af indholdet). Når forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan har været politisk behandlet, bliver plangrundlaget sendt ud i en 8 ugers høring. I høringsperioden vil der blive afholdt et borgermøde.


52. Der bør undersøges hvilken reel økonomisk indflydelse en virksomhed som J. Jensen har på Hillerød. Arbejdspladserne besættes i høj grad af udenlandsarbejdskraft samt fra de omkring liggende kommuner. Eksempelvis bor J Jensen og Kim (deres projektchef) begge i Lynge…så min vurdering er, at Hillerød står tilbage med de dårlige ting og at de omkringliggende kommuner får arbejdspladserne. J. Jensen Holding har altid haft adresse i Hillerød, hvor firmaet også er grundlagt i 1986, koncernen beskæftiger ca. 700 medarbejdere og omsætter for ca. 1,5 milliarder. Størstedelen af de ledende medarbejdere er bosat i Hillerød kommune og har været det i mange år (f.eks. projektchefen Kim i 50 år), ligesom mange af de timelønnede, her iblandt flere på flexjob ordning. Hos J. Jensen sorteres ingen fra pga. hverken, alder, køn eller race, vi lægger derimod stor vægt på ordentlige ansættelsesforhold og tager gerne et socialt ansvar.

53. Er det tilladt at etablere vindmøller i byområde? J. Jensen har valgt ikke at etablere vindmøller på sit anlæg.

54. Hvordan kan man acceptere at J. Jensen igangsætter og betaler VVM undersøgelsen? Er det ikke at lade ræven vogte høns? VVM redegørelsen udarbejdes af rådgivervirksomheden Golder Associates A/S i tæt samarbejde med Hillerød Kommune.

55. Hvordan vil man håndhæve kravene til virksomheder i Erhvervstrekanten? Kraverne til Upcyclingcenter Nordsjælland vil blive håndhævet i en miljøgodkendelse som bl.a. vil stille krav til hvor meget og hvilen type materialer der må modtages og håndteres på virksomheden, grænseværdier for støj og luftforureninger, håndtering af spildevand og vedligeholdelse af pladsen. Krav til virksomhedens miljøforhold behandles under hvert tema i kapitel 7.

56. Man ved fra et område ved Ålborg at der er en større procent af cancertilfælde end i resten af landet pga. PCB, er det det Hillerød kommune ønsker? Det har ikke været muligt at finde materiale der styrker ovenstående påstand om større procent af cancertilfælde i et område ved Ålborg på grund af PCB. Det kan som svar til påstanden understreges at transport/opbevaring og håndtering af materialer med PCB på Upcyclingscenter Nordsjælland altid vil ske under kontrollerede forhold uden risiko for udslip af PCB til omgivelserne. Procesforløb beskrives i kapitel 5.2.1, Luftforureninger fra trafik behandles i kapitel 7.1.6., Luft behandles i kapitel 7.3., Overfladevand behandles i kapitel 7.4., Jord og grundvand behandles i kapitel 7.5.

57. Samtidig tales der om at lukke Onkologisk afdeling i Hillerød, den burde snarere udvides pga. spørgsmål nr. 56 så vil kommunen arbejde for det? Hillerød Hospital administreres af Region Hovestaden og indgår i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020), som udstikker rammerne for regionens hospitalsstruktur frem mod 2020.


58. Hvilken betydning har etablering af Upcyclingcenter Nordsjælland på huspriser? Det er meget vanskeligt at opgøre, hvilken effekt etablering af Upcyclingcenter Nordsjælland har på ejendomsmarkedet. Som udgangspunkt er vurderingen at de krævede afhjælpende foranstaltninger er nok til at der ikke vil være negative afledte socioøkonomiske forhold som følge af etableringen. Socioøkonomiske forhold behandles i kapitel 7.11.

59. Giver kommunen kompensation som følge af faldende salgspriser? Nej, Hillerød Kommune vil ikke give kompensation for faldende ejendomspriser.

60. Bliver ejendomsskatten nedsat pga. faldende ejendomsværdi? Det er ikke Hillerød Kommune, men Skat (dvs. staten), som fastsætter ejendomsskatten.

61. Hvordan er tilsynet af virksomheden sat op og hvordan føres kontrol af kontaminering? Hillerød Kommune vil føre tilsyn med Upcyclingcenter Nordsjælland. Ved et miljøtilsyn gennemgås virksomhedens produktions- og miljøforhold, herunder spildevand, luft, støj samt oplag af farligt affald og andet affald. Medfører en virksomheds drift væsentlig forurening eller overtrædelse af miljølovgivningen, får virksomheden enten: en henstilling, som kan sidestilles med en aftale, en indskærpelse, som pointerer et vilkår i en tilladelse eller et påbud, som er et juridisk bindende miljøkrav.

62. Hvad er virksomhedens kontamineringsniveau? En mulig kontaminering fra etablering af anlæg kan være forurening af luft, overfladevand, grundvand eller jord. Der er i denne VVM-redegørelse beskrevet hvilke afhjælpende foranstaltninger Upcyclingcenter Nordsjælland skal udføre for at forhindre kontaminering og overholde krav om grænseværdier. Krav til kontamineringsniveau vil blive stillet som vilkår i en miljøgodkendelse. Luftforureninger fra trafik behandles i kapitel 7.1.6., Luft behandles i kapitel 7.3., Overfladevand behandles i kapitel 7.4., Jord og grundvand behandles i kapitel 7.5.

63. Hvilke genbrugsmaterialer anlægges pladsen med? Hvad er deres kategorisering? Hvis opbygningen af pladsen er med farlige stoffer – udgør dette så risici for drikkevandet? Genbrugsmaterialer, der bruges til anlæggelse af pladsen vil gennemgå et analyseprogram, for at sikre en konstant, høj kvalitet, med et minimalt indhold af urenheder i et sådant omfang at anvendelsen af affaldet kan have skadelig virkning på miljøet eller menneskers sundhed. Det gælder bl.a. materialer som asfalt og grus til etablering af vej- og stianlæg. Råstoffer og affald behandles i kapitel 7.6.

64. Der står i materialet, at der nedgraves 50.000 liters tanke, hvordan sikres disse imod tæring og udsivning – igen drikkevand (OSD område). J. Jensen har valgt ikke at nedgrave 50.000 liters tanke på sit anlæg.


65. Hvad med lugt fra kompost? Miljøpåvirkningerne fra komposteringen er blevet vurderet i forbindelse med VVM redegørelsesprocessen og er udeladt p.g.a. de potentielle lugtgener.

66. Hvem har det erstatningsmæssige ansvar i tilfælde af uheld? Det har J. Jensen.

67. Hvilke regler vil Hillerød Kommune opstille for J. Jensens deponi af forurenet jord? Vil det overhovedet blive tilladt? Der vil ikke blive deponeret jord permanent på anlægget. Der vil i en miljøgodkendelse blive stillet krav til hvor lang tid jord til rensning må blive liggende uden at det betragtes som deponi. Den gennemsnitlige behandlingstid for kulbrinteforurenet jord er knapt to år; noget kortere for chlorerede opløsningsmidler og en del længere for tjærestoffer. Rensning og opbevaring af jord behandles i kapitel 5.2. under arbejdsstation 5.

68. Er virksomheden omfattet af risikobekendtgørelsen? For alt modtaget affald gælder det, at forekomst af stoffer, der medfører, at affaldet skal kategoriseres som farligt affald, er bundet i svært udvaskelige matricer som maling, beton, fugemasser m.v., hvilket betyder, at der ikke kan forekomme pludselige eller større udslip på pladsen. På den baggrund vurderes det, at projektet ikke indebær væsentlige risici for brand, eksplosion eller større kemikaliudslip og er ikkeomfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen).

69. Hvordan transporteres, opbevares og håndteres farligt affald sikkert, uden risiko for udslip til luft, vand eller jord? Transport, opbevaring og håndtering af materialer med risiko af udslip af farlige stoffer til miljøet vil altid ske under kontrollerede forhold. Materialet transporteres og opbevares i til formålet egnet emballage og hvis behov, inde i en hal. Afrensning og sortering af materialer forurenede med farlige stoffer forekommer altid inde i haller. Haller til afrensning af materialer vi være specialdesignet til formålet med udsugning forsynet med HEPA-filter (High Efficiency Particulate Air) til at fange fine støvpartikler og kulfilter til at fange farlige emissioner. Der vil ikke i hallerne være adgang til afløb. Procesforløb for materialefraktioner er beskrevet i kapitel 5.2.1.

70. Er materialekapaciteten på 600.000 tons affald per år ikke meget stor?

Materialekapacitet på 600.000 tons affald årligt er meget ambitiøst og forventes ikke opfyldt i nær fremtid. Det er dog vigtigt at bruge maksimalkapacitet for anlægget som grundlag til vurdering af miljøpåvirkninger så at man tager hensyn til en ”worst case”-scenarie. Det samme gælder trafikmængder til- og fra anlægget.

71. Hvordan skal gener og miljøskader fra Upcyclingcenter Nordsjælland forebygges?

Der er i kapitel om miljøpåvirkninger for hvert tema (trafik, luft, støj etc.) redegjort, hvordan mulige gener eller miljøskader skal forebygges. Miljøpåvirkninger beskrives i kapitel 7.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898

BILAG B Materialefraktioner

Bilag B

Modtagne materialefraktioner

EAK-kode Fraktion

Årlig

tonn

age

Ma

ksim

alt o

pla

g

An

de

l farlig

t affa

ld.

(Ind

gå

r i an

de

l til

forb

rænd

ing

)

An

de

l til gen

an

ve

nde

lse

An

de

l til dep

one

ring

An

de

l til forb

rænd

ing

03 01 01 Bark- og korkaffald 1.000 200 0 1.000 0 0

03 01 04 Savsmuld, spåner, afskåret materiale, tømmer, spånplader og finer indeholdende farlige stoffer 200 40 50 0 0 200

03 01 05 Savsmuld, spåner, afskåret materiale, tømmer, spånplader og finer, bortset fra affald henhørende under 03 01 04

1.000 200 0 1.000 0 0

03 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 1.000 200 0 1.000 0 0

08 01 17 Affald fra fjernelse af maling eller lak indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 100 20 25 0 75 25

08 01 18 Affald fra fjernelse af maling eller lak, bortset fra affald henhørende under 08 01 17

100 20 0 0 100 0

08 01 19 Vandige opslæmninger indeholdende maling eller lak, som indeholder organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer

100 20 25 0 75 25 08 01 20 Vandige opslæmninger indeholdende

maling eller lak, bortset fra affald henhørende under 08 01 19

100 20 0 0 100 0

08 01 21 Affald fra fjernelse af maling eller lak 100 20 25 0 75 25 08 01 99 Andet affald, ikke andetsteds

specificeret 100 20 0 0 100 0

08 04 09 Klæbestof- og fugemasseaffald indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 100 20 100 0 0 100

08 04 10 Klæbestof- og fugemasseaffald, bortset fra affald henhørende under 08 04 09 100 20 0 0 100 0

12 01 20 Brugte slibeemner og slibematerialer indeholdende farlige stoffer

100 20 25 0 75 25 12 01 21 Brugte slibeemner og slibematerialer,

bortset fra affald henhørende under 12 01 20

100 20 0 0 100 0

15 01 01 Papir- og papemballage 500 100 0 400 100 0

15 01 02 Plastemballage 200 40 0 160 40 0

15 01 03 Træemballage 250 50 0 200 50 0

15 01 04 Metalemballage 200 40 0 160 40 0

15 01 05 Kompositemballage 100 20 0 20 80 0

15 01 06 Blandet emballage 250 50 0 50 200 0

15 01 07 Glasemballage 250 50 0 200 50 0

15 01 09 Tekstilemballage 50 10 0 40 10 0

15 01 10 Emballage, som indeholder rester af eller er forurenet med farlige stoffer 200 40 200 0 0 200

15 01 11 Metalemballage indeholdende et farligt, fast, porøst stof (f.eks. asbest), herunder tomme trykbeholdere 200 40 200 0 0 200

15 02 02 Absorptionsmidler, filtermaterialer (herunder oliefiltre, ikke specificeret andetsteds), aftørringsklude og beskyttelsesdragter forurenet med farlige stoffer

150 30 150 0 0 150 15 02 03 Absorptionsmidler, filtermaterialer,

aftørringsklude og beskyttelsesdragter, bortset fra affald henhørende under 15 02 02

150 30 0 0 0 150

16 02 14

Kasseret udstyr, bortset fra affald henhørende under 16 02 09 - 16 02 13

2.500 500 0 2.500 0 0

16 03 04

Produktionsserier, som ikke overholder specifikationerne og ubenyttede varer Uorganisk affald, bortset fra affald henhørende under 16 03 03

2.000 400 0 2.000 0 0

16 11 06

Foringer og ildfaste materialer fra ikke-metallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under 16 11 05

5.000 1.000 0 0 5.000 0

17 01 01 10 13 14 Beton 140.000 28.000 700 105.000 34.300 700

17 01 02 Mursten 35.000 7.000 175 26.250 8.575 175

17 01 03 Glaseret tegl og keramik 5.000 1.000 0 0 5.000 0

17 01 06

Blandinger eller separerede fraktioner af beton, mursten, tegl og keramik indeholdende farlige stoffer 50.000 10.000 5.000 45.000 0 5.000

17 01 07

Blandinger af beton, mursten, tegl og keramik, bortset fra affald henhørende under 17 01 06

25.000 5.000 0 0 25.000 0

17 02 01 19 12 07 20 01 38

Træ

50.000 10.000 0 50.000 0 0

17 02 02 19 12 05 20 01 02

Glas

1.000 200 0 1.000 0 0

17 02 03 20 01 39

Plast

1.000 200 0 1.000 0 0

17 02 04 Glas, plast og træ, som indeholder eller er forurenet med farlige stoffer 50.000 10.000 25.000 0 25.000 25.000

17 03 01 Bitumenholdige blandinger indeholdende kultjære 4.500 1.000 500 0 4.250 250

17 03 02

Bitumenholdige blandinger, bortset fra affald henhørende under 17 03 01 20.000 4.000 0 20.000 0 0

17 05 04

Jord og sten, bortset fra affald henhørende under 17 05 03 50.000 100.000 250 37.500 12.250 250

20 01 40

Metaller

30.000 6.000 0 30.000 0 0

17 06 01 Isolationsmateriale indeholdende asbest 10 2 10 0 10 0

17 06 03 Andet isolationsmateriale bestående af eller indeholdende farlige stoffer 5 1 5 0 5 0

17 06 04 Isolationsmateriale, bortset fra affald henhørende under 17 06 01 - 17 06 03 5.000 1.000 0 0 5.000 0

17 06 05 Asbestholdige byggematerialer 5.000 1.000 5.000 0 5.000 0

17 06 06 Asbestholdige byggematerialer, støvende 10 2 10 0 10 0

17 08 01 Gipsbaserede byggematerialer forurenet med farlige stoffer 1.000 200 0 0 500 500

17 08 02 Gipsbaserede byggematerialer, bortset fra affald henhørende under 17 08 01 5.000 1.000 0 5.000 0 0

17 09 01 Kviksølvholdigt bygnings- og nedrivningsaffald 5.000 1.000 5 2.500 2.495 5

17 09 02 Bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende PCB (f.eks. PCB-holdige fugemasser, PCB-holdige, harpiksbaserede gulvbelægninger, PCB-holdige termoruder og PCB-holdige kondensatorer)

2.000 400 200 1.000 800 200 17 09 03 Andet bygnings- og

nedrivningsaffald (herunder blandet affald) indeholdende farlige stoffer

2.000 400 200 1.000 800 200 17 09 04 Letbeton, kalksandsten, PVC, m.v.

Blandet bygnings- og nedrivningsaffald, bortset fra affald henhørende under 17 09 01, 17 09 02 og 17 09 03

15.000 3.000 15.000 0 0 15.000

20 02 01 20 02 02 Have-parkaffald 30.000 60.000 0 30.000 0 0

Å

rlig to

nn

age

Ma

ksim

alt o

pla

g

An

de

l farlig

t affa

ld.

(Ind

gå

r i an

de

l til forb

rænd

ing

)

An

de

l til gen

an

ve

nde

lse

An

de

l til dep

one

ring

An

de

l til forb

rænd

ing

Forventet årlig materialestrøm 547.725 253.645 52.855 363.980 135.365 48.380

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898

BILAG C Notat om trafikale konsekvenser

UDKAST

J. Jensen Miljø A/S Nyt erhvervsområde på Rønbjerg Allé

Trafikale konsekvenser NOTAT

1. juli 2015 SB/psa

0 Indholdsfortegnelse

0 Indholdsfortegnelse ...................................................................... 1

1 Indledning .................................................................................... 2

1.1 Trafikalt grundlag ......................................................................... 2

1.2 Trafiktællinger ............................................................................. 3

2 Trafikbelastning på vejnettet ........................................................ 4

3 Kryds med særlig fokus ................................................................. 6

3.1 Rønbjerg Allé/Harløsevej ............................................................... 6

3.1.1 Løsningsforslag 1 – vigepligtskryds med midterheller .................. 8

3.1.2 Løsningsforslag 2 – signalregulering ......................................... 8

3.1.3 Løsningsforslag 3 – rundkørsel ................................................. 9

3.1.4 Anbefaling ............................................................................. 9

3.2 Hillerødmotorvejen/Egespurs Allé/Peder Oxes Allé .......................... 10

3.3 Harløsevej/Egespurs Allé ............................................................. 10

3.4 Herredsvejen/Egespurs Allé/Tulstrupvej ........................................ 10

4 Stier ............................................................................................ 11

4.1 Anbefaling ................................................................................. 13

J. Jensen Miljø A/S Nyt erhvervsområde på Rønbjerg Allé - Trafikale konsekvenser

Side 2

1 Indledning

J. Jensen ønsker at etablere en genbrugsplads til genanvendelse af byggematerialer på området vest for Bauhaus, hvor Herredsvejen møder Hillerødmotorvejen. I dette kortfattede notat redegøres for den forventede trafikale belastning på det omkringliggende vejnet som følge af genbrugspladsen. Der redegøres for særligt berørte kryds og stiforløb. Derudover indgår overordnede konsekvenser som følge af Unicon betons planer om placering i samme område. Denne trafik er medtaget i beregningerne for krydsbelastningen af Rønbjerg Allé/Harløsevej. På de vedlagte kort med trafikbelastning indgår trafikken til Unicon beton ikke. Det forventes at begge virksomheder vil skulle trafikbetjenes via Rønbjerg Allé.

1.1 Trafikalt grundlag

J. Jensen har oplyst at der forventes følgende antal køretøjer til deres genbrugsplads: År Person- og varevogne Lastbiler 1 100 50 3 100 100 5 150 150 10 200 200 15 250 300 20 300 500

Tabel 1: Forventet fremtidig daglig trafik i antal køretøjer til J. Jensens genbrugsplads. Ovenstående tabel viser det forventede antal køretøjer til genbrugspladsen. De vil således genererer en trafik, der er det dobbelte på Rønbjerg Alle (100 køretøjer medfører 100 indkørende og 100 udkørende). Der er en forhåbning om 500 lastbiler i løbet af 20 år, hvos genbrugspladsen bliver en stor succes. Såfremt Unicon beton også flytter til Rønbjerg Allé forventes deres trafik at udgøre op til 50 lastbiler om dagen pr. retning – dvs. en merbelastning på 100 lastbiler på Rønbjerg Allé. Denne trafik er generelt ikke medtaget i beregningerne som beskrevet i indledningen.


Side 3

1.2 Trafiktællinger

Der er i maj 2015 foretaget krydstællinger i krydsene:

• Harløsevej/Rønbjerg Allé • Egespurs Allé – Harløsevej

Tællingerne er foretaget i på en hverdag i perioden kl. 7:00-10:00 og 15:00-18:00. I det følgende er resultaterne af trafiktællingerne gengivet for morgenspidstimen kl. 7:15-8:15 og eftermiddagsspidstimen kl. 15:00-16:00.

Figur 1: Resultat af trafiktælling i antal biler/varebiler (lastbiler/busser) kl. 7:15-8:15.

Figur 2: Resultat af trafiktælling i antal biler/varebiler (lastbiler/busser) kl. 15:00-16:00.


Side 4

2 Trafikbelastning på vejnettet

Med udgangspunkt i J. Jensens oplyste forventede trafik til genbrugspladsen og deres primære opland i København er trafikken fordelt på vejnettet og sammenholdt med den nuværende trafik. J. Jensen forventer at størstedelen af deres lastbiler kommer fra København og ad Hillerødmotorvejen. Der er foretaget en overordnet vurdering af hvordan den resterende trafik fra Nordsjælland fordeler sig. For lastbilernes rutevalg for hvorvidt de kører igennem eller uden om Hillerød er anvendt ruteplanlægning vha. Krak.dk og Google Maps. Dette vil svare til at lastbilerne anvender deres GPS. Hertil indgår desuden at flere veje i Hillerød er spærret for gennemkørende lastbilstrafik. Det gælder bl.a. Tulstrupvej mellem Herredsvejen og Isterødvejen og Helsingørsgade mellem Københavnsvej og Søndre Jernbanegade Trafikken for person- og varevogne vil i større omfang være lokal da det til dels er ansatte og lokale håndværkere. Der er derfor ikke samme rutevalg for de to grupper. På vedlagte kort er vist trafikkens fordeling på vejnettet i Hillerød. Der er vist en procentvis fordeling af trafikken til og fra Rønbjerg Allé for lastbilerne og for person- og varevogne. Derudover er der vist et kort der sammenholder den eksisterende trafik på vejnettet med mertrafikken til og fra genbrugspladsen på Rønbjerg Allé. Trafik til og fra Unicon beton er ikke medtaget. For person- og varevognene er trafikken vist med et interval svarende til en merbelastning på Rønbjerg Allé på 200-400-600 biler (år 1, 10 og 20 år). Dette svarer til en forventet trafikbelastning på Rønbjerg Allé ved åbning på 200 biler og en forventet trafikbelastning efter 20 år på 600 biler. For lastbiler er trafikken vist med et interval svarende til en merbelastning på Rønbjerg Allé på 100-400-1000 lastbiler (år 1, 10 og 20 år). Dette svarer til en forventet trafikbelastning på Rønbjerg Allé ved åbning på 100 lastbiler, en forventet belastning efter 10 år på 400 lastbiler og efter 20 år på 1000 lastbiler.


Side 5

I det følgende er vist den talte trafik, stigningen for person- og varevogne samt for lastbiler på udvalgte vejstrækninger. Derudover er trafikstigningen på vejene beregnet. Intervallet på stigningen er mellem den forventede maksimale trafik ved åbning og efter 5-10 år (ved 1000 lastbiler).

Talt trafik Person- og varevogne

Lastbiler Stigning

Rønbjerg Allé - +200-400-600

+100-400-1000 -

Harløsevej ml. Rønbjerg Allé og Egespurs Allé 2.513 +200-400-600

+100-400-1000 12-64%

Egespurs Allé ml. Harløsevej og Peder Oxes Allé 8.368 +140-280-420

+80-320-880 3-16%

Egespurs Allé ml. Harløsevej og Herredsvejen 9.681 +60-120-180

+20-80-200 1-4%

Tulstrupvej ml. Frederiksværksgade og Falkevej 4.781 +20-40-60 +0-0-0 ½-1% Herredsvejen ml. Hillerødmotorvejen og Egespurs Allé Ca. 18.000 +40-80-120 +20-80-200 ½-2% Hillerødmotorvejen syd for Roskildevej 30.296 +60-120-

180 +60-240-600 ½-3%

Isterødvejen ml. Helsingvej og Gadevangsvej 14.393 +20-40-60 +10-40-100 ½-1% Tabel 2: Forventet fremtidig trafikbelastning på udvalgte veje i døgnet som følge af genbrugsplads. Unicon beton er ikke medtaget. Det ses at på de fleste veje forventes stigningen at være på under 5 % i forhold til den senest talte trafik. Det bemærkes at en stor andel af stigningen udgør lastbiler, hvorfor selv en lille stigning kan være mærkbar. På Harløsevej, som får den største mertrafik, svarer mertrafikken til ca. 15 lastbiler i timen ved åbning og ca. 150 lastbiler i timen efter 20 år. På Egespurs Allé forventes mertrafikken på den sydlige del at være omkring 12 lastbiler i timen ved åbning og omkring 130 lastbiler i timen efter 20 år. På den nordlige del forventes en mindre stigning 5 og 30 lastbiler i spidstimen ved henholdsvis åbning og om 20 år. Det bør undersøges om vejnettet reelt kan håndtere denne merbelastning på 1 lastbil hvert andet minut i spidstimen. Det kræver krydstællinger og opbygning af en trafiksimuleringsmodel for området, for præcist at kunne afklare dette. På Tulstrupvej forventes mertrafikken at være omkring 3-10 person- og varevogne i timen. Samlet set svarer det til at trafikken på Tulstrupvej forventes at stige med ½ % ved åbning og med 1 % efter 5-10 år. Der er taget udgangspunkt i at der fortsat er forbud mod gennemkørsel for lastbiler på Tulstrupvej – og at det respekteres.


Side 6

3 Kryds med særlig fokus

Den øgede trafikbelastning har særlig betydning i fire kryds. I det følgende er beskrevet fire kryds med særlig fokus på krydset Rønbjerg Allé/Harløsevej:

• Rønbjerg Allé/Harløsevej • Rundkørsel Hillerødmotorvejen/Egespurs Allé/Peder Oxes Allé • Rundkørsel Harløsevej/Egespurs Allé • Rundkørsel Herredsvejen/Egespurs Allé/Tulstrupvej

Det er en større analyse at vurdere de kapacitetsmæssige forhold i krydsene. For de tre sidste rundkørsler i det følgende, er forholdene overordnet beskrevet. Såfremt trafikafviklingen skal vurderes mere detaljeret kræver det krydstællinger og opbygning af en trafiksimuleringsmodel for området.

3.1 Rønbjerg Allé/Harløsevej

Trafikken i dette kryds bliver markant større og anderledes i fremtiden. Efter 20 år forventes trafikken på den østlige del af Harløsevej at stige fra 2.513 ktj. ved seneste tælling i 2013 til 1.600 ktj. til 4.113 ktj. Såfremt trafikken til Unicon beton medregnes, kan det forventes, at trafikken på Rønbjerg Allé samlet set stiger med 1.800 ktj., svarende til ca. 4.200 ktj. på Harløsevej øst. Der er i maj 2015 foretaget en krydstælling i tidsrummet kl. 7-10 og 15-18. Tællingen viste at der i løbet af de 6 timer kørte 106 person- og varebiler samt 20 lastbiler og busser på Rønbjerg Allé. Den nye trafiksituation på Rønbjerg Allé betyder at trafikken på Rønbjerg Allé vil være i samme størrelsesorden som trafikken på Harløsevej vest (men med en markant større andel af lastbiler). Det betyder at prioriteten i krydset begynder at blive ulogisk fordi sidevejen Rønbjerg Allé er lige så trafikeret som hovedvejen Harløsevej. Når sidevejstrafikken er lige så trafikeret som hovedvejen er det vanskeligt at opretholde den nuværende type vigepligt. Dette taler for at ændre vigepligtsforholdene i krydset så vigepligtsforholdene svarer til trafikbelastningen. Det bemærkes at problemet hovedsagelig er i arbejdstiden - og at den skæve prioritet særlig problematisk for cyklister. I forbindelse med trafiktællingen på Harløsevej blev hastigheder også målt. Hastighedsmålingerne viste at gennemsnitshastigheden på strækningen er 57,8 km/h. 85 % fraktilen blev målt til 66,1 km/h. Dette er væsentlig mere end den tilladte hastighed på 50 km/h. Det er afgørende at hastigheden på Harløsevej er lav for der bliver en trafiksikker udkørsel fra Rønbjerg Allé. Det er særligt vigtigt når trafikken vokser så markant. Gode oversigtsforhold og et lavt hastighedsniveau er derfor afgørende. På følgende figur ses anbefalinger til oversigtsforholdene ved udkørsel fra Rønbjerg Allé. Oversigtsforholdene er ikke gode set i forhold til de mange lastbiler fra Rønbjerg Allé og den på dette tidspunkt ulogiske prioritet. For at skabe en trafiksikker udkørsel er det afgørende at hastigheden på Harløsevej er lav. Dette kunne fx ske ved at anlægge bump på Harløsevej. Dette vil dog genere busdriften på Harløsevej og vil i øvrigt ikke hjælpe på den ulogiske prioritet ved udkørsel fra Rønbjerg Allé.


Side 7

Figur 3: Krav til oversigtsforhold fra Rønbjerg Allé ved 60 km/h.

Foto 1: Nuværende oversigtsforhold fra Rønbjerg Allé set mod vest.


Side 8

3.1.1 Løsningsforslag 1 – vigepligtskryds med midterheller

Det eksisterende kryds bevares i sin grundlæggende udformning og suppleres med etablering af midterheller på Harløsevej og på Rønbjerg Allé. Positivt

• Løsningen vil kapacitetsmæssigt kunne afvikle den fremtidige trafik. • Cykeltrafikken vil mere sikkert kunne krydse Harløsevej og Rønbjerg

Allé vha. midterheller. • Forholdsvis enkel løsning med mindre anlægsøkonomi. Etablering af

midterheller på Harløsevej kræver dog en udvidelse/forsætning af Harløsevej.

Negativt

• Vigepligtsforholdene er ulogiske fordi Rønbjerg Allé får samme mængde trafik som Harløsevej. Dette forhold kan medføre en større uheldsrisiko.

• Løsningen vil ikke være særligt hastighedsdæmpende. De høje hastigheder på Harløsevej kombineret med reducerede oversigtsforhold ved udkørsel fra Rønbjerg Allé medføre en øget uheldsrisiko for lastbiler og trafikanter på Harløsevej. Der kan ikke etableres bump på Harløsevej pga. busdrift.

• Høje hastigheder og reducerede oversigtsforhold kan betyde at lastbilerne på Rønbjerg Allé forsinkes fordi de skal holde tilbage for trafik fra Harløsevej fra både øst og vest.

• Løsningen er ikke langtidsholdbar.

3.1.2 Løsningsforslag 2 – signalregulering

Det eksisterende kryds udbygges som i forslag 1 med midterheller samtidig med at det også signalreguleres. Positivt

• Løsningen vil kapacitetsmæssigt kunne afvikle den fremtidige trafik. • Cykeltrafikken vil mere sikkert kunne krydse Harløsevej og Rønbjerg

Allé vha. midterheller. • Signalanlægget vil muliggøre at lastbiler fra Rønbjerg Allé sikkert kan

komme ud. Reducerede oversigtsforhold og den høje hastighed på Harløsevej har mindre betydning.

• Løsningen er langtidsholdbar. Negativt

• Der er risiko for højresvingsuheld mellem ligeud kørende cyklister på Harløsevej mod vest og højre svingende lastbiler. En løsning kan være at separatregulere cyklisterne – dette vil dog pålægge dem en forsinkelse.

• Driftsøkonomi til et signalanlæg. • Den gennemkørende trafik på Harløsevej pålægges en forsinkelse. • Løsningen er ikke hastighedsdæmpende på Harløsevej.


Side 9

3.1.3 Løsningsforslag 3 – rundkørsel

Krydset ombygges til en rundkørsel. Cyklisterne skal krydse Harløsevej og Rønbjerg Allé vha. midterheller for at undgå uheld mellem cyklister og svingende lastbiler. Cyklisterne pålægges vigepligt ved krydset. Positivt

• Løsningen vil kapacitetsmæssigt kunne afvikle den fremtidige trafik. • En rundkørsel vil være hastighedsdæmpende. • Cykeltrafikken vil mere sikkert kunne krydse Harløsevej og Rønbjerg

Allé vha. midterheller. • En rundkørsel vil understøtte trafikbelastningen med størrelsesmæssig

samme trafik på Rønbjerg Allé og Harløsevej. • Udformningen som en rundkørsel betyder at det bliver nemmere for

trafikken fra Rønbjerg Allé at komme ud da hastigheder og reducerede oversigtsforhold ikke er et problem og lastbilerne på Rønbjerg Allé kun skal orientere sig for trafik fra Harløsevej fra øst.

• Løsningen er langtidsholdbar. Negativt

• Cyklister langs Harløsevej pålægges vigepligt ved krydsning af Rønbjerg Allé.

• Utryg løsning for cyklister. • Anlæg af en rundkørsel kræver større arbejder med en større

anlægsøkonomi. • Den gennemkørende trafik på Harløsevej pålægges en forsinkelse.

Løsningen vil blive opfattet utrygt for skolevejen mellem Harløse og Hillerød Vest Skolen. Det skal ses i forhold til at det lykkedes at få en sikker skolesti med stitunnel fra Harløse til skolen for få år siden.

3.1.4 Anbefaling

Det anbefales at anlægge et signalreguleret kryds, der samlet set vurderes at give den bedste kombination mellem trafiksikkerhed for lastbiler og cyklister. Beregningerne og vurderingen er foretaget med udgangspunkt i en langsigtet planlægning med en maksimal benyttelse af genbrugspladsen med dagligt 500 lastbiler og 50 lastbiler til Unicon beton. Dette er en forventning til trafikken om 20 år. Til at begynde med forventes kun dagligt 50 lastbiler – mens Unicon beton ikke endeligt har besluttet sig for at etablere sig på Rønbjerg Allé. Det svarer til omkring én lastbil hvert femte minut. Der er væsentlig forskel på om der er tale om omkring én lastbil hvert femte minut eller omkring én lastbil hvert halve minut om 20 år. En etapevis udbygning, hvor der begyndes med etablering af midterheller med forberedelse for en senere signalregulering, kan være en mulighed. Dette indtil det besluttes om Unicon beton etablerer sig i området og genbrugspladsens benyttelse kendes nærmere. I det tilfælde skal der dog tages særlige forhold til cyklister langs Harløsevej.


Side 10

3.2 Hillerødmotorvejen/Egespurs Allé/Peder Oxes Allé

Motorvejsafkørslen og rundkørslen ved Egespurs Allé/Peder Oxes Allé bliver ekstra belastet som følge af trafikken til genbrugspladsen. Allerede i dag er der om morgenen afviklingsproblemer med kødannelser fra rundkørslen ud mod motorvejen. Vejdirektoratet undersøger i øjeblikket problemstillingen nærmere. Genbrugspladsen forventes at betyde en trafikstigning på omkring 25 ktj. i morgenspidstimen på afkørslen i retning mod Hillerød ved åbning. Om 20 år kan merbelastningen blive omkring 140 ktj. i morgenspidstimen i retning mod Hillerød. Denne ekstra trafik medfører en dårligere trafikafvikling. Konsekvenser og løsninger bør afvente Vejdirektoratets vurderinger af rundkørslen.

3.3 Harløsevej/Egespurs Allé

Alt trafik til genbrugspladsen skal igennem rundkørslen Harløsevej/Egespurs Allé. Dette både trafik som kommer fra nord og trafik der komme fra syd. Genbrugspladsen forventes at betyde en merbelastning på omkring 45 ktj. i morgenspidstimen i rundkørslen. Om 20 år kan merbelastningen blive omkring 240 ktj. i morgenspidstimen. Denne ekstra trafik medfører en dårligere trafikafvikling – potentielt med trafiksammenbrud. For at afklare konsekvenserne nærmere er det nødvendigt at kende nærmere til dagens trafik i rundkørslen.

3.4 Herredsvejen/Egespurs Allé/Tulstrupvej

Alt trafik til genbrugspladsen fra nord skal igennem rundkørslen Herredsvejen/Egespurs Allé/Tulstrupvej. Allerede i dag er der afviklingsproblemer igennem rundkørslen. Dette særligt om eftermiddagen. Kommunen har ideer om at ombygge rundkørslen til et signalanlæg for at mindske trængslen. Genbrugspladsen forventes at betyde en trafikstigning på omkring 10 ktj. i spidstimen ved åbning. Om 20 år kan merbelastningen blive omkring 40 ktj. i spidstimen. Denne ekstra trafik medfører en dårligere trafikafvikling. Trafikstigningen er dog så lille i forhold til den øvrige trafik igennem rundkørslen at den ikke har afgørende betydning for fremkommeligheden og behovet for valg af en løsning til forbedring af trafikafviklingen.


Side 11

4 Stier

Rønbjerg Allé anvendes i dag som stirute mellem bl.a. Harløse og Hillerød Vest Skolen, afd. Ålholm. Det kan ikke anbefales at Rønbjerg Allé fortsat benyttes som en sikker stirute af skolebørn. Derfor er der undersøgt alternative ruter som tager udgangspunkt i stitunnellen ved Herredsvejen. Der er vist tre forslag til alternative stiruter på følgende figur.

Figur 4: Forslag til alternative stiruter. Omtrentlige længder:

• Blå: 950 m • Grøn: 900 m • Orange: 870 m

Til sammenligning den eksisterende rute ad Rønbjerg Allé (rød) 880 m. Den grønne og orange linjeføring har den fordel, at stierne også giver adgang til Den Alternative Skole. Cyklister hertil foranlediges derfor ikke til at køre ad Rønbjerg Allé, hvilket vil være tilfældet ved anlæg af den grønne stiforbindelse. Der skal være en midterhelle ved krydsning af Harløsevej ved Rønbjerg Allé. For den grønne og blå linjeføring skal den ligge på østsiden af krydset for at undgå en dobbeltrettet stikrydsning af Rønbjerg Alle.


Side 12

Løsningen med den orange linjeføring betyder at der skal etableres tre midterheller i krydset Harløsevej/Rønbjerg Allé. Derudover skal der være en krydsning på Rønbjerg Allé. Denne krydsning bør særligt på sigt ske i en stitunnel. Dette set i forhold til at skolebørn mellem Harløse og Hillerød Vest Skolen for få år siden fik sikret deres skolevej med en stitunnel under Herredsvejen. Næsten alt trafik fra genbrugspladsen forventes at køre mellem Rønbjerg Allé og Egespurs Alle. Om cyklister mellem Harløse og Hillerød Vest Skolen skal krydse lastbilstrafik på Rønberg Alle eller Harløsevej, er ikke så afgørende. Der er er dog flere stikrydsninger ved den orange end den grønne for stitrafikanter mod skolen. Men den orange linjeføring kan gøres mest sikker ved at stikrydsningen på Rønbjerg Allé sker i en stitunnel. Dette vil være en dyrere løsning end etablering af en midterhelle. Anlæg af en midterhelle kræver dog også en udvidelse af Rønbjerg Allé, hvilket der også ligger nogle omkostninger ved. Disse omkostninger vil være spildt, hvis tunnelen etableres når trafikken til genbrugspladsen og evt. Unicon beton er vokset til et kritisk niveau efter fx 5 år. Som en variant til den orange linjeføring med en sti i eget tracé mellem stikrydsningen og Harløsevej, er at etablere en kantstensafgrænset cykelsti langs begge sider af Rønbjerg Allé fra stikrydsningen til Harløsevej. Hermed opnås mere naturlige stikrydsninger i krydset Harløsevej/Rønbjerg Allé, hvilket kan være en fordel særligt så længe krydset ikke signalreguleres. Idet hovedparten af trafikken fra Rønbjerg Allé foretager venstresving ad Harløsevej er dette ikke afgørende. Etablering af cykelstier langs Rønbjerg Allé vil kræve en udvidelse af vejen.

Foto 2: Rønbjerg Allé mellem evt. fremtidig stikrydsning og Harløsevej.


Side 13

4.1 Anbefaling

Såfremt det på sigt vælges at signalregulere krydset Harløsevej/Rønbjerg Allé, anbefales den orange stilinjeføring. Dette for at sikre så få konflikter mellem højresvingende lastbiler og ligeud kørende cyklister. Den trafiksikkerhedsmæssig bedste og mest langsigtede løsning vil være at krydsningen af Rønbjerg Allé sker i en stitunnel. Hvorvidt løsningen skal etableres med sti i eget tracé eller som kantstensafgrænsede cykelstier langs Rønbjerg Allé, kan afklares i den efterfølgende detaljering.

Figur 5: Anbefalet løsning med signalregulering af krydset Harløsevej/Rønbjerg Allé og den orange linjeføring af stitrafikanterne. Krydsning af Rønbjerg Allé sker mest trafiksikkert i en stitunnel.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898

BILAG D VVM baggrundsrapport, Støj og vibrationer

Golder Associates

August 2015

ERHVERVSOMRÅDET "TREKANTEN"VVM baggrundsrapport - Støj og vibrationer

Genanvendelsesanlæg, J.Jensen

NIRAS A/SSortemosevej 19

3450 Allerød

CVR-nr. 37295728

Tilsluttet FRI

www.niras.dk

T: +45 4810 4200

F: +45 4810 4300

E: [email protected]

D: 4810 4613

M: 6011 4262


PROJEKT Erhvervsområdet "Trekanten"

VVM baggrundsrapport - Støj og vibrationer

Golder Associates

Projekt nr. 220211

Dokument nr. 1216942223

Version 1

Udarbejdet af MABO

Kontrolleret af JEK

Rekvirent:Golder Associates

Maglebjergvej 6, 1

2800 Kgs. Lyngby

ResuméNIRAS har for Golder forestået undersøgelser og vurderinger af de miljømæssige

konsekvenser af støj- og vibrationpåvirkninger fra et genanvendelsesanlæg, som

J.Jensen planlægger at opføre. Anlægget skal placeres i erhvervsområdet ”Tre-

kanten” i Hillerød nær ved Herredsvejen og Hillerødmotorvejens forlængelse.

Der er gjort studier af støj fra vejtrafik på vejene nær genanvendelsespladsen.

Studierne viser at stigningen i trafikstøj grundet genanvendelsespladsen er uvæ-

sentlig. Den fremtidige trafikstøj fra Rønbjerg Allé forventes at medføre en stig-

ning på mindre end 3 dB ved boligfacader ud til vejen. Dette er dog ikke afgøren-

de for niveauet af trafikstøjbelastning ved disse adresser, da støjen fra motorve-

jen er dominerende.

Støjbidraget er beregnet ved de 4 nærmest beliggende boliger i landzone eller i

område for blandet bolig og erhverv. Derudover er beregnet støj ved den nær-

meste samlede boligbebyggelse, samt ved skolen, som ligger i område for blan-

det bolig og erhverv. Herunder er liste beregningspunkter (BP):

BP A er beliggende ved Rønbjerg Allé 5 nordvest for trekanten.

BP B er beliggende ved Rønbjerg Allé 1 sydvest for trekanten.

BP C er en bolig beliggende nær Rønbjerg Allé 2 sydøst for trekanten

BP D er beliggende i skolegården ved en skole ved Rønbjerg Allé 2 syd

for trekanten.

BP E er beliggende den mest støjbelastede bygning i tilknytning til en

skole ved Rønbjerg Allé 2 syd for trekanten.

BP F er beliggende ved Rønbjerg Allé 13 nord for trekanten.

BP G er beliggende ved Ålholmparken 65 nord for trekanten i nærmeste

samlede bebyggelse.

Punkterne er valgt som de mest støjbelastede ved de nærmest beliggende boli-

ger og støjfølsomme bebyggelser.


3450 Allerød

CVR-nr. 37295728

Tilsluttet FRI

www.niras.dk

T: +45 4810 4200

F: +45 4810 4300


D: 4810 4613

M: 6011 4262


Støjvilkår for beregningspunkterne og resultaterne af beregningen, udtrykt ved

det resulterende ækvivalente korrigerede lydtrykniveau Lr [dB(A) re 20 µPa], er:

Punkt

Beregnet støjbidrag Støjgrænser

DagKl 7-18dB(A)

AftenKl 18-22dB(A)

NatKl 22-7dB(A)

DagKl 7-18dB(A)

AftenKl 18-22dB(A)

NatKl 22-7dB(A)

BP A 50 44 33 55 45 40

BP B 54 45 37 55 45 40

BP C 53 44 34 55 45 40

BP D 47 39 29 50 45 40

BP E 50 40 35 50 45 40

BP F 48 44 36 55 45 40

BP G 45 36 31 45 40 35

Tabel A: Beregningsresultater for støjbelastningen Lr på hverdage, samt i aften- og natpe-

riode for alle dage. I dag- og aftenperioden er tillagt +5 dB for tydelige hørbare

impulser for BP A-F. Der er ikke givet impulstillæg ved BP G, da denne er pla-

ceret længere end 100m væk fra virksomhedsområde.

Punkt


LørdagKl 7-14dB(A)

LørdagKl 14-18dB(A)

SøndagKl 7-18dB(A)

LørdagKl 7-14dB(A)


SøndagKl 7-18dB(A)

BP A 46 44 44 55 45 45

BP B 49 45 45 55 45 45

BP C 46 44 44 55 45 45

BP D 42 39 39 50 45 45

BP E 45 40 40 50 45 45

BP F 43 42 42 55 45 45

BP G 40 36 36 45 40 40

Tabel B: Beregningsresultater for støjbelastningen Lr på i dagsperioden på lørdage, samt

søn- og helligdage. Alle resultater er tillagt +5 dB for tydelige hørbare impulser

for BP A-F. Der er ikke givet impulstillæg ved BP G, da denne er placeret læn-

gere end 100m væk fra virksomhedsområde.

Det kan konstateres, at virksomhedens støjbelastninger i nogen omfang vil udgø-

re en mindre påvirkning af miljøet ift. den samlede støjpåvirkning ved virksomhe-

dens nærmeste interesser.

Det vurderes at være behov for afværgeforanstaltninger i samme grad som skit-

seret i denne rapport. Dog kan afværgeforanstaltningerne realiseres på anden vis

vha. mere støjsvage maskinel, andre typer afskærmning, mv..

INDHOLD

J. Jensen:

Erhvervsområdet "Trekanten"

www.niras.dk

1 Indledning............................................................................................... 1

2 Metode for støjundersøgelser ............................................................... 12.1 Støjvilkår................................................................................................. 12.2 Beregningspunkter .................................................................................. 22.3 Støjkort ................................................................................................... 3

3 Eksisterende forhold.............................................................................. 3

4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen ........................................................... 44.1 Luftbåren støj .......................................................................................... 44.2 Vibrationer i anlægsfasen........................................................................ 64.3 Lavfrekvent støj og infralyd i anlægsfasen ............................................... 64.4 Trafikstøj i anlægsfasen .......................................................................... 6

5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen............................................................... 75.1 Beskrivelse af virksomheden ................................................................... 7

5.1.1 Lydudbredelsesforhold............................................................. 85.1.2 Driftsforhold ............................................................................. 9

5.2 Ækvivalent støjbidrag fra virksomhedens aktiviteter................................115.3 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer fra virksomheder........................12

6 Trafikstøj............................................................................................... 13

7 Kumulative effekter .............................................................................. 14

8 Afværgeforanstatninger....................................................................... 15

9 Forslag til overvågningsprogram........................................................ 15

10 Begrænsinger ved miljøvurderingen................................................... 15

11 Referencer ............................................................................................ 16

Bilag A: Situationsplan med beregningspunkter.......................................... 17

Bilag B: Kildestyrker af støjkilder ................................................................. 18

Bilag C: Støjbidrag fordelt på støjkilder........................................................ 19

Bilag D: Støjkort – Trafikstøj ......................................................................... 21Bilag D.1: Nuværende (2015 scenarium)..........................................................21Bilag D.2: Uden genanvendelsespladsen (0-scenarium)...................................22Bilag D.3: Difference støjkort, uden genanv.anlæg 2015 vs. 2035 ....................23Bilag D.4: Med genanvendelsespladsen...........................................................24Bilag D.5: Difference støjkort, med vs. uden genanv.anlæg i 2035....................25

Bilag E: Støjkort – Hverdage, kl 7-18............................................................. 26

1J. Jensen:


www.niras.dk

1 INDLEDNINGNIRAS har for Golder forestået undersøgelser og vurderinger af de miljømæssi-

ge konsekvenser af støj- og vibrationpåvirkninger fra et genanvendelsesanlæg,

som J.Jensen planlægger at opføre. Anlægget skal placeres i erhvervsområdet

”Trekanten” (herefter benævnt Trekanten) ved Rønbjerg Allé i Hillerød.

Denne rapport beskriver de støj- og vibrationsmæssige konsekvenser ved udnyt-

telsen af dele af Trekanten til et genanvendelsesanlæg. Først beskrives de eksi-

sterende støjforhold i området, hvorefter påvirkningerne i henholdsvis anlægsfa-

sen og driftsfasen efter etableringen beskrives og vurderes.

2 METODE FOR STØJUNDERSØGELSEREmissionen af støj opdeles i henholdsvis anlægsstøj, virksomhedsstøj og støj fra

vejtrafik. Som en del af anlægsstøj og virksomhedsstøj behandles også emner

som vibrationer, lavfrekvent støj og infralyd.

Til beregningerne er anvendt programmet SoundPLAN, hvor kort med måle-

stoksforhold, bygninger, skærme, reflekterende genstande, terræn, beregnings-

punkter og kildedata indlægges/digitaliseres, hvorefter SoundPLAN beregner

støjen i de udvalgte punkter.

Beregninger af anlægs- og virksomhedsstøj er gennemført efter den fælles nor-

diske beregningsmodel angivet i [1].

Trafikstøjsniveauer er beregnet efter beregningsmetoden ”Nord2000”.

2.1 StøjvilkårDer forventes stillet følgende krav til virksomhedens støjbidrag, jf. [2]:

Kl. Ref. tidsrum(timer)

IdB(A)

IIdB(A)

IIIdB(A)

Mandag – fredag 07 -18 8 55 45 70

Lørdag 07 – 14 7 55 45 70

Lørdag 14 – 18 4 45 40 70

Søn - & helligdage 07 – 18 8 45 40 70

Alle dage 18 – 22 1 45 40 70

Alle dage 22 – 07 0,5 40 35 70

Spidsværdi 22 – 07 55 50 -

Tabel 1: Forventede støjvilkår for genanvendelsesanlægget. Benævnelser:

I: Ved boliger i det åbne land/blandet bolig- og erhvervbebyggelseII: I områder for åben og lav boligbebyggelse III: Erhvervsområde

2J. Jensen:


www.niras.dk

Boligerne i nærheden af genanvendelsesanlægget er beliggende i det åbne land

/ blandet bolig- og erhvervsbebyggelse svarende til støjgrænserne for områdety-

pe I. Nord for Trekanten ligger Herredsvejen og nord for den ligger et område

med åben og lav bebyggelse svarende til støjgrænserne for områdetype II. Sko-

len nær anlægget har vilkår som områdetype I, men vilkåret for dagsperioden på

hverdage og om lørdagen er 50 dB.

2.2 BeregningspunkterNærmeste beboelser i zoner for åben land eller blandet bolig og erhverv ligger

30-50m syd og sydvest for genanvendelsesanlægget. Syd for genanvendelses-

anlægget er desuden placeret en skole i tilsvarende afstand. I samme zone er

placeret enkelte boliger vest og nord for genanvendelsesanlægget. Nærmeste

samlede boligbebyggelse er beliggende ca. 100 meter Nord for genanvendel-

sesanlægget.

Støjbidraget er beregnet ved de 4 nærmest beliggende boliger i landzone eller i

område for blandet bolig og erhverv. Derudover er beregnet støj ved det nær-

meste samlede boligbebyggelse, samt ved skolen, som ligger i område for blan-

det bolig og erhverv. Herunder er liste beregningspunkter (BP):

BP A er beliggende ved Rønbjerg Allé 5 nordvest for genanvendelsesan-

lægget.

BP B er beliggende ved Rønbjerg Allé 1 sydvest for genanvendelsesan-

lægget.

BP C er en bolig beliggende nær Rønbjerg Allé 2 sydøst for genanven-

delsesanlægget

BP D er beliggende i skolegården ved en skole ved Rønbjerg Allé 2 syd

for genanvendelsesanlægget.

BP E er beliggende den mest støjbelastede bygning i tilknytning til en

skole ved Rønbjerg Allé 2 syd for genanvendelsesanlægget.

BP F er beliggende ved Rønbjerg Allé 13 nord for genanvendelsesan-

lægget.

BP G er beliggende ved Ålholmparken 65 nord for genanvendelsesan-

lægget i nærmeste samlede bebyggelse.

Punkterne er valgt som de mest støjbelastede ved de nærmest beliggende boli-

ger og støjfølsomme bebyggelser. Punkternes placering fremgår af de vedlagte

tegninger i bilag A. Der er anvendt en beregningshøjde på 1,5 m over terræn.

3J. Jensen:


www.niras.dk

2.3 StøjkortDer er udarbejdet støjkort af virksomhedsstøj i dagsperioden på hverdage, som

er den mest støjende periode, når virksomheden er i drift.

Dertil er der beregnet støjkort af trafikstøjindaktoren, Lden, som er angiver årsød-

gnmidlet for trafikstøjbelastningen. Der er beregnet trafikstøj for en situation

uden udbygning af erhvervsområdet (0-alternativ) og en med genanvendelses-

pladsen i fuld drift, begge for en trafiksituation om 20 år.

Støjniveauer er beregnet i et net af punkter (et gridnet) placeret med indbyrdes

afstande på 5 m for virksomhedsstøj og 20m for trafikstøj. Gridnettet er placeret

1,5 m over terræn. Mellem de beregnede støjniveauer er støjniveauet interpole-

ret, med henblik på bestemmelse af kurveforløbet for støjudbredelsen fra hhv.

genanvendelsespladsen og vejnettet.

3 EKSISTERENDE FORHOLDErhvervsområdet ”Trekanten” er en del af et større erhvervsområde i Hillerød,

der er placeret syd for Herredsvejen og øst for Hillerødmotorvejens forlængelse.

For nuværende er Trekanten stort set uudnyttet og benyttes primært som grønt

område med enkelte spredte boliger, mindre erhverv og en skole. Den nuværen-

de støjbelastning fra Trekanten er derfor minimal. Nuværende støj i området

stammer fra en række eksisterende virksomheder øst for Trekanten, som er en

del af det større erhvervsområde, samt trafikstøjen fra Hillerødmotorvejens for-

længelsen og Herredsvejen, som afgrænser Trekanten mod vest og nord.

Den primære industristøj i området i dag kommer fra Bauhaus, som har sine

varegårde og varemodtagelse vendt vest ud mod Trekanten. Støjen, som stam-

mer fra disse aktiviteter, foregår i stor udstrækning udendørs. Sydøst for Tre-

kanten er bl.a. placeret et svejseværk, autoværksteder og virksomheder til mad-

produktion, som ikke vurderes at bidrage med mærkbar støjpåvirkninger ved

interesser nær Trekanten.

For ovennævnte virksomheder gælder, at de enten er reguleret via miljøgodken-

delse jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 5 eller reguleres via påbud jf. miljøbeskyt-

telseslovens § 42 (Miljøministeriet, 2010).

Virksomhederne vil således vist omfang bidrage til et baggrundsstøjniveau ved

interesser sydøst for genanvendelsesanlægget, hvorimod de kun i ringe grad

forventes at bidrage til baggrundsstøjen ved de mere vestligt placerede interes-

ser.

4J. Jensen:


www.niras.dk

Baggrundsstøjniveauet vest for genanvendelsesanlægget er væsentligt påvirket

af vejtrafikstøj fra Hillerødmotorvejens forlængelse. Det fremgår af beregninger

for Miljøstyrelsen at støjen fra Hillerødmotorvejens forlængelse overstiger den

anbefalede grænseværdi for boliger. Dette er bekræftet af trafikstøjsberegnin-

gerne foretaget i forbindelse med VVM arbejdet.

Da støjgrænserne gælder for enkeltvirksomheder, vil baggrundsstøjniveauet ikke

have indflydelse på, hvilke støjende aktiviteter, der kan tillades på genandvenel-

sesanlægget. Dog har baggrundsstøjen en indflydelse på hvorvidt der gives

genetillæg for tydelige hørbare toner eller impulser. Dette skyldes, at baggrunds-

støjen kan maskere impulser og toner, så de ikke er tydeligt hørbare.

Den samlet set vurderes den eksisterende støj i området for væsentlig grundet

trafikstøjbelastningen. Der er altså tale om en væsentlig påvirkning af miljøet fra

den eksisterende støj i området.

4 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASENI anlægsfasen vil der være støj fra anlægsarbejde og fra trafikafvikling.

Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser gælder ikke for anlægsarbejder, da dette

er en midlertidig aktivitet. Men der tages ofte udgangspunkt i grænseværdierne

angivet i [2].

I mange tilfælde gives et tillæg til grænseværdierne i dagperioden, men i aften-

og natperioden fastholdes de vejledende grænseværdier. Dette anses sædvan-

ligvis for et rimeligt kompromis mellem det acceptable og det muliges kunst, og

det sikrer de omkringboende en uforstyrret nattesøvn. Der er således praksis for

at grænseværdier på 70 dB(A) i dagperioden (kl. 7:00 – 18:00) og 40 dB(A) i

aften- og natperioden (kl. 18:00 – 7:00) anvendes ved anlægsarbejder. Hillerød

Kommune vedtogt i 2014 en forskrift for anlægsaktiviteter er fastslog at disse

krav er gældende ved bygge og anlægsarbejder i kommunen [4].

4.1 Luftbåren støjI anlægsfasen vil det hovedsageligt være nedbringelse af spuns, kørsel med

entreprenørmaskiner og gravearbejde, der bidrager til det eksterne støjniveau.

De øvrige aktiviteter i forbindelse med anlægsarbejdet vurderes som ubetydelige

for det samlede støjniveau, da kildestyrkerne er betragteligt mindre. Særligt for

VVM projektet bemærkes den store mængde af spunsvægge, der skal etableres

for at sikre støjafskærmning i driftssituation.

5J. Jensen:


www.niras.dk

Det forventes ikke nødvendigt at støjende aktiviteter foregår i hele døgnet, hvor-

med markante støjkilder alene kan forekomme i dagperioden. Af Tabel 2 fremgår

forventet støjniveauer i dagsperioden afhængigt af afstanden som kan opleves

ved spunsning med hydralisk hammer. Terrænet er forudsat fladt og enten aku-

stisk hårdt eller porøst. Tabelen giver et skøn af den forventet støjniveau.

Der vil ved nedbringelse af spuns og pæle typisk være generende impulser i

støjen, dog afhængig af nedbringelsesmetoden, baggrundsstøjen i området og

afstanden til de nærmeste støjfølsomme områder. På grund af de forholdsvis

korte afstande til de nærmeste boliger (ca. 30-50 meter) forventes det at udløse

genetillæg, men det kan ikke på nuværende tidspunkt afgøres med sikkerhed .

Et genetillæg kan kun udløses på vegne af en konkret vurdering på stedet under

drift. Det skal være en støjspecialist godkendt igennem Miljøstyrelsen’s certife-

rings- eller akkrediteringsordninger, der udføre vurderingen.

Graden af forstyrrelse på grund af støj fra anlægsarbejderne vurderes at være

betydelige over kortere perioder for lokale interesser. Støjniveauet og perioden

for støjpåvirkningen vil afhænge af den præcise anlægsmetode. F.eks. kan stø-

jen ved nedbringes ved at vibrere fremfor at slå spuns ned, men dette kan sam-

tidigt bevirke en længere periode med støj, da vibrering kan være en mere lang-

sommelig metode. Desuden kan man med fordel etablere spunsvægge før man

indleder længerevarende perioder med terræntilpasning på området, hvormed

man fra en tidlig fase udnytter spunsvæggenes støjskærmende effekt.

Det vurderes at risikoen for kortvarige høje støjbelastninger fra anlægsarbejder

er middel. Dette resulterer i, at den samlede påvirkningsgrad vurderes som væ-

rende uvæsentlig. Der er altså tale om en uvæsentlig påvirkning af miljøet.

Afstand til støjkilde 50 m 100 m 200 m 500 m 1000 m 2000 m

Støjniveau, LAeq,8t i dB, ifm.

ramming med hydraulisk

hammer, drift i 50% af

arbejdstiden.

83 / 80 77 / 74 70 / 67 63 / 58 54 / 48 44 / 37

Tabel 2: Støjniveau LAeq,8t over et fladt terræn, som er akustisk hårdt/porøst.

6J. Jensen:


www.niras.dk

4.2 Vibrationer i anlægsfasenAnlægsarbejdet må forventes at give anledning til vibrationer i omgivelserne. Det

drejer sig specielt om nedramning eller nedvibrering af spuns og evt. pæle. Vi-

brationer dæmpes meget over afstand, og det må forventes, at selv kraftige vi-

brationer vil være dæmpet så meget, at de ikke kan registreres i en afstand af

nogle få 100 meter.

Der er placeret boliger inden for en afstand af ca. 100 meter fra områderne, hvor

der vil foregå nedramning eller nedvibrering af spuns, og om det giver problemer

i forhold til vibrationsskader på bygningerne er svært at afgøre, da det dels

kommer an på undergrunden, bygningernes fundering, samt anlægsmetode.

Nedvibrering af spuns og pæle giver væsentlig mindre vibrationer end nedram-

ning af spuns og pæle. Det må derfor anbefales, at der i forbindelse med de dele

af anlægsarbejdet, der ligger tættest på eksisterende bygninger, gennemføres

en overvågning af vibrationerne på de eksisterende bygninger.

Graden af forstyrrelse på grund af vibrationer fra anlægsarbejderne vurderes at

være høj, men kun af betydning for lokale interesser. Det er sikkert, at der i et

vist omfang vil være vibrationer, men det vil være midlertidig. Dette resulterer i,

at den samlede påvirkningsgrad vurderes som værende mindre. Der er altså tale

om en mindre påvirkning af miljøet.

4.3 Lavfrekvent støj og infralyd i anlægsfasenLavfrekvent støj stammer primært fra større maskiner eller større industrianlæg,

men kan også stamme fra entreprenørmaskiner og andre større maskiner. Infra-

lyd stammer primært fra større industrianlæg og opleves sjældent i det eksterne

miljø.

Alle former for lyd reduceres med min. 6 dB hver gang, afstanden fordobles. Da

de fleste arbejder er placeret i afstande over 100 m til beboelser vurderes der

ikke at være væsentlige gener fra lavfrekvent støj eller infralyd over hele an-

lægsperioden. Det vurderes dog der i nogen grad kan komme gener når arbejder

der placeret tæt ved lokale interesser. Det skal dog bemærkes at lavfrekvent

støjgene i anlægsfasen ofte er forbundet med høje vibrationsgener og at disse

iht. afsnit 0 forventes overvåget i risiko tilfælde og håndteret herefter.

Graden af forstyrrelse på grund af lavfrekvent støj og infralyd fra anlægsarbej-

derne vurderes at være lav og kun af betydning for lokale interesser allernær-

mest genanvendelsespladsen. Dette resulterer i, at den samlede påvirknings-

grad vurderes som værende ubetydelig. Der er altså tale om en ubetydelig på-

virkning af miljøet.

4.4 Trafikstøj i anlægsfasenStøj fra trafik i forbindelse med anlægsarbejderne er behandlet i afsnit 6.

7J. Jensen:


www.niras.dk

5 MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASENDet vides på nuværende tidspunkt kun at genanvendelsesanlæggets aktiviteter

vil etablere sig på Trekanten.

5.1 Beskrivelse af virksomhedenAnlægget etableres på matr. nr.: 21a og 21f, Ullerød by, Tjæreby. Områderne er

beliggende i det kommuneplansområdet EO.E.5, som er udlagt til erhvervsområ-

det [5]. På Figur 1 fremgår matriklerne.

Genanvendelsesanlæget skal modtage og omdanne nedrivningsaffald til genan-

vendelige rene produkter, som kan erhverves fra pladsen. Anlægget er tiltænkt

kommercielle interesser og transport af affald til anlægget foregår næsten ude-

lukkende med lastbil. Det er muligt at enkelte transporter kan ske med traktor.

Oprensede vare ud af anlægget transporteres med lastbil. Transporter til anlæg-

get kan foregår hele året rundt på alle timer af døgnet.

Figur 1: Overflysbillede med angivelse af matrikler. Pink: 21f; Grøn: 21a.

8J. Jensen:


www.niras.dk

Anlægget vil have en række faste aktiviteter, såsom behandling af parkaffald og

jordsortering. Af markante aktiviteter ift. støj, der kun foregår i kortere perioder,

kan nævnes betonknusning, som forventes at være i drift omkring 3 sammen-

hængende dage om måneden. Den primære drift vil være placeret i det grønt

afmærkede område (matrikel 21a) på Figur 1, mens der i det røde område (ma-

trikel 21f) forventes placeret få bygninger og samt evt. oplag af materialer. På

sigt kan flyttes enkelte aktiviteter fra matrikel 21a til matrikel 21f, hvis disse ikke

medfører gener i form af støj, støv, lugt, mv.

Derudover vil pladsen indeholde et større administrationsbyggeri og manskabs-

skuer, samt halvåbne bygninger eller halvtage til oplagring af maskinel til nedriv-

ning. Muligvis kan der på sigt etableres ovenjordisk tankanlæg og vaskeplads

med højtryksrenser.

Anlægget ligger tæt ved Hillerødmotorvejens forlængelse og Herredsvejen.

Lastbiltrafik og persontrafik til og fra anlægget skal gå syd af Rønbjerg Allé. Der

er fra virksomheden to ind/udkørsler fra Rønbjerg Allé. Den nordligst helliges

persontrafik til administrationsbygningen, imens en sydligere ind/udkørsel er til

lastbiltrafikken. Således går den tunge trafik syd af Rønbjerg Allé fordeles videre

af Harløsevej. Det må forventes at største delen af trafikken herefter går af Ege-

spurs Allé for så at komme til forlængelsen, som giver adgang til det større vej-

net.

5.1.1 LydudbredelsesforholdOmkring pladsens områder med støjende aktiviteter etableres en halv vold som

mod offentligheden fremstår som en beplantet vold, mens det indenfor matriklen

fremstår som en vertikal spunsvæg. Spunsvæggen vil i nødvendigt omfang blive

påført lydabsorberende materialer, for dæmpe støjpåvirkningen til omgivelserne

yderligere. Spunsvæggen er 6-8m høj set fra arbejdsområde. I beregningsmo-

dellen er taget udgangspunkt i en 6m høj afskærmning. Halvvolden udgøre en

væsentlig afskærmning mod beregningspunkterne af en lang række af virksom-

hedens støjkilder. Såvel den skærmende virkning, som refleksionerne fra disse

spunsvæggen er medtaget i beregningerne.

Genbrugspladsens terræn er behandlet akustisk hårdt på befæstede arealer.

Øvrige områder kan betragtes som akustisk porøst. De fremtidige administrati-

onsbygninger, mandskabsskuer, halvtage, mv. er ikke inkluderet i beregnings-

modellen. Byggerier vil kun i ringe grad kunne påvirke støjbelastningen og må

forventes primært at bidrage som støjdæmpende elementer.

9J. Jensen:


www.niras.dk

Terrænet i området omkring virksomheden og beregningspunkterne er varieren-

de imellem ca. kote 24 og kote 35. Bygningerne ved de sydligst beregningspunk-

ter er placeret omkring kote 33, mens de nordlige og vestlige ligger omkring kote

26.

Selve pladsen vil undergå en omfattende terræntilpasning, dels for at planere

området, men også da der skal flytte naturområder til andre lokationer på plad-

sen. Det forventes at pladsen støjende aktiviteter placeres således, at der opnås

den nødvendige støjdæmpning fra spunsvæggene. I beregningsmodellen er

arbejdsområder indenfor spunsvæggene placeret i kote 28, mens det resterende

terræn primært er placeret i kote 30. Dog er terrænet mod syd, som skråner op

mod kote 35 bibeholdt og suppleret med yderligere 4 meters afskærmning, som

en f.eks. en vold, skærm eller en bygning. Afskærmningen endelige udformning

og støjmæssige nødvendige omfang vil afhænge af pladsen endelige indretning,

hvor særligt ind/udkørsel til arbejdsområdet bag spunsvæggen er afgørende.

5.1.2 DriftsforholdVirksomheden er i drift hele døgnet, men de mest støjende aktiviteter vil kun

foregå i dagsperioden, samt lørdag formiddag.

Den undersøgte situation inkluderer 360 kørsler i dagperioden på hverdage -

fordelt over referencetidsrummet på 8 timer - svarende til 495 biler fordelt over

11 timer. Der er ligeledes regnet med, at der kørsler udenfor dette tidsrum. Der

er forudsat op til 12 lastbiler pr. time i aftenperioden (kl. 18-22) og 3 biler pr. ½

time i natperioden (22-07). Dette sikrer, at der er mulighed for variationer fra dag

til dag på antallet af transporter. Der er således mulighed for mere end 500

transporter pr. døgn.

Dertil kommer at personbiltrafik til administrationsbygningerne. Det kan forventes

op mod 300 personbiler i dagsperioden kommer og kører igen i referencetids-

rummet 8 timer. Derudover vil det være muligt at enkelte møder ind i natperioden

før kl 7 og at enkelte arbejder til efter kl 18 og dermed først køre hjem i aftenpe-

rioden.

Den undersøgte situation inkluderer desuden drift af en neddelingsanlæg, sorte-

re, knuser, samt mobile støjkilder som kompaktorer, frontlæsere, gravemaskiner,

mv. Fulde driftscenarierne fremgår af Tabel 3.

10J. Jensen:


www.niras.dk

Tabel 3: Driftscenarier undersøgt ift. vurdering af støjpåvirkningen.

DAGETidsrum

Støjkilde

Hverdage Lørdage Søn- og Hellig-dage

Alle dage

Kl. 07-18

pr. 8 timer

Kl. 18-22

pr. 1 time

Kl. 07-14

pr. 7 timer

Kl. 14-18

pr. 4 timer

Kl. 18-22

pr. 1 time

Kl. 07-18

pr. 8 timer

Kl. 18-22

pr. 1 time

Kl. 22-07

pr. ½ time

Lastbiler

[Antal] 360 12 30 15 3 30 3 3

Personbiler

[Antal] 300 5 10 10 5 10 5 5

P-operationer

[Antal hændelser] 300 5 10 10 5 10 5 5

Gravemaskine

[% med forceret drift] 25 % 25 % 25 % 25 % 25 % 25 % - -

Frontlæser


Dumper


Tankvogn

[% med almindelig drift] 13 % - 14% - - - - -

Neddelingsværk, haveaff.

[% med forceret drift] 50 % - 25 % - - - - -

Gravemaskine, omlast af materi-

aler

[% med forceret drift]

25 % - 14 % - - - - -

Tromlesold, jord

[% med forceret drift] 25 % - 25 % - - - - -

Kompaktorer, div aff., 2 stk.

[% for pr. stk.] 25 % - 14 % - - - - -

Knuseværk, beton og tegl

[% med forceret drift] 70 % - - - - - - -

Komprimatorer, branbart, 3 stk.

[Antal hændelser pr. stk.] 5 1 5 1 1 - - -

Aflev. og afhent. af ny container

[Antal hændelser] 5 1 2 1 1 2 1 1

Afl. fra lastbil til container el.lign.

[Antal hændelser] 105 2 28 14 2 28 2 1

Afkast i glascontainer

[Antal hændelser] 10 2 5 2 2 2 2 1

Tømning af glascontainer

[Antal hændelser] 1 - - - - - - -

11J. Jensen:


www.niras.dk

5.2 Ækvivalent støjbidrag fra virksomhedens aktiviteterPå baggrund af virksomhedens antaget drift, som beskrevet i afsnit 5.1.2, er der

foretaget beregning af virksomhedens støjbelastninger ved mest udsatte bereg-

ningspunkter. Anvendte kildestyrker for støjkilder fremgår af bilag B, og de enkel-

te kilders bidrag til de samlede ækvivalente støjniveau findes i bilag C.

I bilag E fremgår desuden støjkort med støjudbredelsen fra genanvendelses-

pladsen på hverdage mellem kl 7-18.

Støjkilder af den anvendte type giver normalt ikke anledning til at give genetillæg

på grund af tydeligt hørbare toner i støjen.

Impulser vil i et vist omfang komme i arbejdet med genanvendelsesanlægget,

når særlige arbejder er i drift. Om der skal gives genetillæg for impulser afgøres

rent subjektivt, og hænger meget sammen med baggrundsstøjniveauet i områ-

det. Skærmende elementer og afstanden til impulsen er desuden ofte afgørende

for om impulser er tydelig hørbare.

Der er givet impulstillæg i dag- og aftenperioderne ved interesser, der er tættere

end 100 m fra Genanvendelsesanlægget, da det vurderes at være overvejende

risiko for at der indimellem vil komme hørbare støjimpulser fra pladsen inden for

denne afstand. Det bemærkes dog samtidigt at der er en væsentlig støjbelast-

ning fra trafik ved de fleste undersøgte interesser. Altså kan det vise sig at der

ikke skal gives tillæg, da eventuelle impulser ikke er tydeligt hørbare på grund af

baggrundsstøjen.

Resultaterne inklusiv betonknusning udtrykt ved det resulterende ækvivalente

korrigerede lydtrykniveau Lr [dB(A) re 20 µPa], kan ses af Tabel 4 og Tabel 5.

Punkt


DagKl 7-18dB(A)

AftenKl 18-22dB(A)

NatKl 22-7dB(A)

DagKl 7-18dB(A)

AftenKl 18-22dB(A)

NatKl 22-7dB(A)

BP A 50 44 33 55 45 40

BP B 54 45 37 55 45 40

BP C 53 44 34 55 45 40

BP D 47 39 29 50 45 40

BP E 49 43 37 50 45 40

BP F 48 44 36 55 45 40

BP G 45 36 32 45 40 35

Tabel 4: Beregningsresultater for støjbelastningen Lr på hverdage, samt i aften- og natpe-

riode for alle dage. I dag- og aftenperioden er tillagt +5 dB for tydelige hørbare

impulser for BP A-F. Der er ikke givet impulstillæg ved BP G, da denne er pla-

ceret længere end 100m væk fra virksomhedsområde.

12J. Jensen:


www.niras.dk

Punkt


LørdagKl 7-14dB(A)


SøndagKl 7-18dB(A)

LørdagKl 7-14dB(A)


SøndagKl 7-18dB(A)

BP A 46 44 44 55 45 45

BP B 49 45 45 55 45 45

BP C 46 44 44 55 45 45

BP D 42 39 39 50 45 45

BP E 45 40 40 50 45 45

BP F 43 42 42 55 45 45

BP G 39 36 36 45 40 40

Tabel 5: Beregningsresultater for støjbelastningen Lr på i dagsperioden på lørdage, samt

søn- og helligdage. Alle resultater er tillagt +5 dB for tydelige hørbare impulser

ved BP A-F. Der er ikke givet impulstillæg ved BP G, da denne er placeret

længere end 100m væk fra virksomhedsområde.

Da betonknusningen er den mest væsentlige støjkilde, er støjbelastningen lavere

i perioder uden betonknusning. Støjbelastningerne i perioderne uden betonknus-

ning er ca. 1 dB lavere i dagsperioden end hvad fremgår af Tabel 4.

Graden af forstyrrelse på grund af industristøj fra genanvendelsesanlægget vur-

deres at være lav, men permanent for lokale interesser. Dette resulterer i, at den

samlede påvirkningsgrad vurderes som værende mindre. Der er altså tale om en

mindre påvirkning af miljøet.

5.3 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer fra virksomhederStøj fra virksomheder kan indeholde lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer af

betydning for det eksterne miljø.

På grund af virksomhedens type forventes det ikke, at der opstår gener med

lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer. Baggrunden for gener af denne type

skal være dårlig drift eller benyttelse af udateret udstyr. Begge ting kan forholds-

vis nemt udbedres, hvis det viser sig at være et problem.

Kommunen kan som tilsynsmyndighed meddele virksomheder påbud om at fore-

tage målinger af lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer, såfremt der er begrun-

det mistanke om, at de vejledende støj- eller vibrationsgrænser iht. [7] ikke over-

holdes. Virksomhederne kan endvidere påbydes at nedbringe støjen eller vibra-

tionerne, hvis målingerne dokumenterer, at grænserne ikke er overholdt.

Graden af forstyrrelse på grund af lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer vurde-

res at være lav og kun af betydning for lokale interesser. Dette resulterer i, at

den samlede påvirkningsgrad vurderes som værende ubetydelig. Der er altså

tale om en ubetydelig påvirkning af miljøet.

13J. Jensen:


www.niras.dk

6 TRAFIKSTØJI såvel anlægsfasen som i driftsfasen vil trafikken til og fra virksomheden blive

forøget i forhold til det nuværende.

Der er foretaget trafikstøjberegninger af det påvirkede vejnet i nærområdet af

genanvendelsespladsen. Der både regnet en situation med og uden genanven-

delsespladsen – begge med trafik fremskrevet 20 år iht. ”Nord2000 håndbog om

beregning af vejstøj” af Vejdirektoratet, Juni 2013, [8].

Beregninger af trafikstøj inklusiv genanvendelsenpladsen indeholder desuden

trafikforøgelser, som alene skyldes realisreringen af pladsen. Disse svarer til de

forventede trafikforøgelser i notat ”Nyt erhvervsområde på Rønbjerg Allé - Trafi-

kale konsekvenser, 10/4-15” af Viatrafik, [9]. Trafikmængdern er opsumeret som

Årsdøgntrafik (ÅDT) i Tabel 6.

Vejnavn

ÅDT, Nuværende talt/vurderet trafik iht. [9]

ÅDT,Uden Genanvendel-sespladsFremskrevet 20år iht. [8],

ÅDT,Med Genanvendel-sespladsFremskrevet 20år iht. [8] og [9],

Rønbjerg Allé

- - 1.600

Harløsevej ml.

Rønbjerg Allé og

Egespurs Allé

2.513 2.513 4.113

Egespurs Allé ml.

Harløsevej og Peder

Oxes Allé

8.368 8.368 9.668

Egespurs Allé ml.

Harløsevej og Her-

redsvejen 9

9.681 9.681 10.061

Tulstrupvej ml.

Frederiksværksgade

og Falkevej 4

4.781 4.781 4.941

Herredsvejen ml.

Hillerødmotorvejen

og Egespurs Allé

18.000 23.400 24.620

Hillerødmotorvejen

syd for Roskildevej 30.296 39.385 40.165

Tabel 6: Trafikmængder til brug i trafikstøjsberegninger.

14J. Jensen:


www.niras.dk

Støjkort for situation med og uden genanvendelsespladsen fremskrevet 20 år,

samt støjkort for den nuværende situation fremgår af Bilag D: Støjkort – Trafik-

støj. Støjkortene viser tydeligt at trafikstøjen i området vil være domineret af tra-

fikstøjen fra Hillerødmotorvejens forlængelse og Herredsvejen, både med og

uden genanvendelsespladsen. Ved genanvendelsespladsen nærmeste interes-

senter er trafikstøjbelastningen Lden > 63dB.

Der også inkluderet et differencekort i bilaget, som viser forøgelsen af trafikstøj,

som genanvendelsespladsen bevirker. Af differencekortet kan det konkluderes at

trafikstøjen kun forventes at stige op mod 2 dB ved boliger nærmest Rønbjerg,

hvorimod andre adresser vil være upåvirket af støjen fra den yderligere trafik på

vejnettet.

Det bemærkes desuden at området foventes at blive udnyttet til en eller anden

form erhvervsanlæg. Det kan derfor forventes Rønbjerg Allé og de andre veje

under alle omstændigheder vil undergå en trafikstigning på sigt, selv hvis genan-

vendelsesanlægget ikke realiseres.

Graden af forstyrrelse på grund af trafikstøj vurderes at være ubetydelig. Dette

resulterer i, at den samlede påvirkningsgrad vurderes som værende ubetydelig.

Der er altså tale om en ubetydelig påvirkning af miljøet.

7 KUMULATIVE EFFEKTERIngen andre støjende projekter eller eksisterende virksomheder i området forven-

tes at bidrage med støjbelastninger på samme niveau som genanvendelsesan-

lægget, hvormed anlæggets støj vil være dominerende sammen med trafikstø-

jen.

Alle undersøgte beregningspunkter indeholdt i denne rapport er udsat for en

væsentlig støjpåvirkning fra trafik på Hillerødmotorvejens forlængelse på Lden

>63dB. Niveauet af trafikstøj beregnes i Danmark efter Nord2000 beregnings-

metoden, som ikke er sammenlignelig den Fællesnordiske beregningsmetoden,

som benyttes til industristøj. Dog kan det konstateres, at området allerede un-

dergår en væsentlig støjpåvirket. I denne sammenhæng må det derfor konklude-

res at virksomhedens støjbelastninger i nogen omfang vil udgøre en mindre på-

virkning af miljøet ift. den samlede støjpåvirkning vedvirksomhedens nærmeste

interesser.

15J. Jensen:


www.niras.dk

8 AFVÆRGEFORANSTATNINGERKonklusioner vedrørende niveau af påvirkning af miljøet i denne rapport er dra-

get på baggrund skitsering af den fremtidige virksomhed, som inkludere en ræk-

ke væsentlig afværgeforanstaltninger. Særlig den 6m høje afskærmning omkring

arbejdsområder har en væsentlig betydning for rapportens vurderinger. Det vur-

deres derfor at være behov for afværgeforanstaltninger i samme grad som skit-

seret i denne rapport. Dog kan afværgeforanstaltningerne realiseres på anden

vis vha. mere støjsvage maskinel, andre typer afskærmning, mv..

9 FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAMDer er under vibrationspåvirkninger i anlægsfasen forslået, at der ved nedbrin-

gelses af spuns og pæle tæt på de eksisterende erhvervsbygninger foretages

vibrationsmålinger. Dette kan evt. suppleres med foto registrering af de berørte

bygninger.

For de øvrige påvirkninger er der kun tale om en mindre påvirkning af miljøet, og

det vurderes derfor der ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltnin-

ger.

10 BEGRÆNSINGER VED MILJØVURDERINGENBeregningerne af virksomhedsstøj er i stor udstrækning foretaget på baggrund af

standardstøjkilder. Erfaringsmæssigt vurderes dette dog ikke at bidrage til en

væsentlig usikkerhed på beregningerne.

For eksisterende virksomheder inkluderes usikkerheden i vurderingen af støjbe-

lastningen, således at det beregnet støjniveau minus usikkerheden, skal over-

holder grænseværdien.

Usikkerheden på beregningerne af virksomhedsstøjen fra genanvendelsesan-

lægget er min. 3 dB, men har ikke været inkluderet i vurderingen af betydningen

af støjforholdene. De beregnede støjniveauer er vurderet direkte op mod Miljø-

styrelsens vejledende grænseværdier. Denne metode forskrevet i [2] for støjun-

dersøgelser i planlægningstilfælde.

Vurderingen af trafikstøj er robust. Der skal ske meget store ændringer i trafikken

for at ændre støjbidraget med bare 1 dB.

16J. Jensen:


www.niras.dk

11 REFERENCER[1] Miljøstyrelsen. (1993). Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5. 1993. Beregning

af ekstern støj fra virksomheder.

[2] Miljøstyrelsen. (1984). Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984. Ekstern støj fra

virksomheder.

[3] NIRAS. (2014/12). NIRAS database over målte støjkilder. Version 011014.

[4] Hillerød Kommune (2014/2). Forskrift om støj og støv for bygge- og an-

lægsarbejder.

[5] Hillerød Kommune (2013/9). Kommuneplan 2013.

[6] Miljøstyrelsen. Støj-Danmarkskortet (2012).

http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=noise

[7] Miljøstyrelsen (1997). Orientering fra Miljøstyrelsen nr.9/1997. Lavfrekvent

støj, infralyd og vibrationer i ekstern miljø.

[8] Vejdirektoratet (2013/6), Nord2000 håndbog om beregning af vejstøj.

[9] Viatrafik (2015/4), Nyt erhvervsområde på Rønbjerg Allé - Trafikale konse-

kvenser,

http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=noise

17J. Jensen:


www.niras.dk

BILAG A: SITUATIONSPLAN MED BEREGNINGSPUNKTER

18J. Jensen:


www.niras.dk

BILAG B: KILDESTYRKER AF STØJKILDER Støjkilde Kildestyrke [dB(A)]

Lastbiler

[10-20 km/t]

100,7

Personbiler

[10-20 km/t]

90,1

P-operationer

[Én hændelse]

64,0

Gravemaskine

[Forceret drift]

102,7

Frontlæser

[Forceret drift]

108,6

Dumper

[Forceret drift]

100,7

Tankvogn

[10.20 km/t]

100,7

Neddelingsværk, haveaff.

[Forceret drift]

110,9

Gravemaskine, omlastn. af materialer

[Forceret drift]

102,7

Tromlesold, jord

[Forceret drift]

106,9

Kompaktorer, div aff.

[Forceret drift ]

109,6

Knuseværk, beton og tegl

[Forceret drift]

118,7

Komprimatorer, branbart.

[Én hændelse]

84,4

Aflev. og afhent. af ny container

[Én hændelse]

94,6

Afl. fra lastbil til container el.lign.

[Én hændelse pr. time]

85,8

Afkast i glascontainer


81,9

Tømning af glascontainer


81,9

19J. Jensen:


www.niras.dk

BILAG C: STØJBIDRAG FORDELT PÅ STØJKILDER

20J. Jensen:


www.niras.dk

21J. Jensen:


www.niras.dk

BILAG D: STØJKORT – TRAFIKSTØJ

Bilag D.1: Nuværende (2015 scenarium)

22J. Jensen:


www.niras.dk

Bilag D.2: Uden genanvendelsespladsen (0-scenarium)

23J. Jensen:


www.niras.dk

Bilag D.3: Difference støjkort, uden genanv.anlæg 2015 vs. 2035

24J. Jensen:


www.niras.dk

Bilag D.4: Med genanvendelsespladsen

25J. Jensen:


www.niras.dk

Bilag D.5: Difference støjkort, med vs. uden genanv.anlæg i 2035

www.niras.dk J. Jensen: 26


BILAG E: STØJKORT – HVERDAGE, KL 7-18

http://www.niras.dk/

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898

BILAG E NFI Udredning

5. februar 2015

Projekt nr. 216676

Dokument nr. 1214682886

Version 3

Udarbejdet af SSO/LOU

Kontrolleret af MJO

Godkendt af TSV

Notat


3450 Allerød

CVR-nr. 37295728

Tilsluttet FRI

www.niras.dk

T: +45 4810 4200

F: +45 4810 4300


D: +45 48104213

M: +45 30787553


INDHOLD

1 Indledning......................................................................................1

2 Udførte undersøgelser ..................................................................32.1 Tidligere geofysiske undersøgelser ......................................................... 3

2.2 Borearbejde ............................................................................................ 3

2.3 Geologi og hydrogeologi.......................................................................... 4

2.4 Arealanvendelse ..................................................................................... 6

3 Vurdering .......................................................................................7

4 Referencer .....................................................................................7

BILAGBilag 1. Boreprofil

Bilag 2. Sløjfningsskema

1 INDLEDNINGJ-Jensen har ønsket at undersøge, om et areal i erhvervsområdet ’Tre-

kanten’ kunne forventes at blive udpeget som Nitratfølsomt Indvin-

dingsområde (NFI) i forbindelse med statens grundvandskortlægning af

området, se figur 1.

Området er udlagt til erhverv (mindre virksomheder indenfor håndværk

og fremstilling, samt virksomheder med stort transportbehov) i den nye

kommuneplan for Hillerød Kommune /4/. Der er allerede redegjort for

grundvandsforholdene i /1/ i forhold til ovennævnte anvendelse, der

ligger på liste 1 (tilladelseslisten) i bilag 1 til den statslige udmelding til

vandplanernes retningslinje 40 og 41 /2/. J-Jensen’s påtænkte anven-

delse ligger dog på liste 2 (opmærksomhedslisten) i bilag 1 i /2/. Derfor

er der brug for en supplerende redegørelse, der giver mere viden om

de geologiske forhold i området.

J-Jensen

NFI UDREDNING I DEL AF OMRÅDET ’TREKANTEN’Afrapportering

2

Der er derfor gennemført undersøgelser, der svarer til en kortlægning

beskrevet i det statslig administrationsgrundlag for den afgiftsfinansie-

rede grundvandskortlægning og til den kortlægning der pt. gennemfø-

res i GKO Hillerød. Dog er der taget højde for, at det er et meget lille

område og at der ikke vil blive lavet alle undersøgelser, som ellers

laves for hele GKO Hillerød.

Figur 1. Placering af 'Trekanten' og boring 193.3030

Undersøgelserne er på forhånd godkendt af Hillerød Kommune og

Naturstyrelsen. Der blev afholdt møde hos Naturstyrelsen den 4. marts

2014, hvor der var enighed om denne fremgangsmåde. På mødet del-

tog Karin Jensen fra Naturstyrelsen, Louise Just Johansen, Carsten

Cederholm og Hans Brigsted fra Hillerød Kommune, samt Susanne S.

Østergaard fra NIRAS (som rådgiver for J-Jensen) og Kim Østergaard

fra J-Jensen.

3

2 UDFØRTE UNDERSØGELSER

2.1 Tidligere geofysiske undersøgelserDer er lavet geofysiske undersøgelser i form af SkyTEM og MEP kort-

lægning i udvalgte områder i GKO Hillerød i forbindelse med statens

kortlægning. Der er dog ingen af kortlægningerne, der er udført i ’Tre-

kanten’, da de geofysiske metoder ikke kan bruges i, eller lige op til,

byområder.

Resultaterne af de geofysiske undersøgelser er indarbejdet i den geo-

logiske model for hele GKO Hillerød, som er brugt til at optegne de

geologiske profiler i figur 4.

2.2 BorearbejdeDer er den 23.- 27. januar 2015 udført en boring på den vestlige del af

grunden, da grundvandstrømningen i området er mod vest mod Arre-

sø, se figur 1.

Boringen blev ført ned gennem 30 m ler og sluttede 36 m u.t.,

se boreprofil i bilag 1

Dybden for farveskift er registreret til fastlæggelse af redox-

grænsen

Geologien er beskrevet i felten af boreformanden og på labora-

toriet af en geolog. Jordprøverne vil blive sendt til GEUS.

Boringen er indmålt og nivelleret

Boringen er indberettet til GEUS og har fået DGU-nr. 193.3030

Borehullet blev sløjfet den 27. januar 2015 ved opfyldning med

bentonit og sløjfningsskema er sendt til GEUS, se sløjfnings-

skema i bilag 2

Alle dokumenter vedr. boringen er fremsendt til Hillerød Kom-

mune den 5. februar 2015

Boringen blev ikke som planlagt filtersat, da der ikke blev truffet vand-

førende lag hverken terrænnært eller i dybden. Der er derfor heller ikke

udtaget vandprøver.

4

2.3 Geologi og hydrogeologiDe geologiske oplysninger fra boringen stemmer helt overens med den

geologiske model for Hillerød Kommune, som lige er opdateret i forbin-

delse med statens kortlægning. Ifølge modellen er der op til 45 m ler

over det primære magasin i kalken i området, hvor boring 193.3030 er

ført ned gennem de øverste 30 m. I den nordlige del af området er den

akkumulerede lertykkelse over kalken over 45 meter. Se figur 2.

Figur 2. Akkumuleret lertykkelse over kalk

Der er lavet et kort over grundvandsdannelsen med Hillerød Kommu-

nes grundvandsmodel, se figur 3. Der er ikke lavet en ny modelkørsel,

da modellen lige er opdateret i forbindelse med Hillerød Kommunes

BNBO-projekt. Kortet viser at der i det meste af området et en meget

5

lille grundvandsdannelse mellem 0-50 mm/år. I den sydligste spids af

Trekanten er grundvandsdannelsen lidt højere, 75-100 mm/år.

Figur 3. Grundvandsdannelse

Der er også lavet to geologisk profiler (nord/syd og øst/vest) ud fra den

geologiske model, se figur 4. Profilerne viser at der næsten udelukken-

de er ler/moræneler over kalken.

6

Figur 4. Geologiske profiler NS og ØV gennem ”Trekanten”

2.4 Arealanvendelse’Trekanten’ ligger i det vestlige Hillerød. Området er afgrænset af Hille-

rødmotorvejen (vej 16) mod vestsydvest, af Herredsvejen mod nord og

af industrikvarteret mod øst og sydøst. ’Trekanten’ er udlagt til er-

hvervsformål, men den nuværende arealanvendelse er en skole mod

sydvest og spredte boliger med enkelte folde og tegn på høslet mod

nordvest. Den resterende del af arealet er tilgroet med træer.

7

Der er to søer som er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 indenfor

’Trekanten’. Vestsydvest for området ligger et større moseområde og

sydøst for et større eng- og moseareal.

I det sydøstligste hjørne af ’Trekanten’ er en del af skolens areal kort-

lagt som muligt forurenet på Vidensniveau 1 (V1). Hele industriområdet

øst for er områdeklassificeret, dvs. lettere forurenede arealer med krav

til håndtering af jord.

3 VURDERINGNitratsårbarheden er vurderet ved hjælp af /3/.

Følgende data ligger til grund for vurderingen.

Der er truffet mere end 30 m ler i boring 193.3030, se lertyk-

kelseskort på figur 2

Redoxgrænsen ligger 6 m under terræn og derfra er der gråt,

reduceret ler til boringens slutdybde 36 m under terræn, se bo-

reprofil i bilag 1

Der er ringe grundvandsdannelse i området, se figur 3

Ifølge /3/ er ringe grundvandsdannelse i sig selv nok til, at et område

ikke udpeges som NFI. Desuden er den store lertykkelse med til at

gøre, at området har lille nitratsårbarhed. Den højtliggende redoxgræn-

se viser et tykt reduceret dæklag over magasinet. Da der ikke blev

truffet vand, kunne en vandtype ikke bestemmes.

Det vurderes derfor, at området ’Trekanten’ ikke skal udpeges til NFI.

4 REFERENCER/1/ Hillerød Kommune. Redegørelse om byudvikling i Hillerød Syd,

Trekanten og Uvelse Nord. NIRAS September 2013.

/2/ Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i

forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områ-

der med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsop-

lande.

/3/ Nitratsårbarhed og afgrænsning af NFI og IO. Afgiftsfinansieret

grundvandskortlægning. Naturstyrelsen. Maj 2014.

/4/ Kommuneplan 2013 for Hillerød Kommune:

http://www.hillerod.dk/OmHilleroed/Byplanlaegning/Kommunepla

n/KP2013.aspx

http://www.hillerod.dk/OmHilleroed/Byplanlaegning/Kommuneplan/KP2013.aspx

http://www.hillerod.dk/OmHilleroed/Byplanlaegning/Kommuneplan/KP2013.aspx

Bilag 1Boreprofil

30

29

28

27

26

25

24

23

22

21

20

19

18

17

16

15

14

13

12

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

Dyb

de

Forsøgsresultater Jordart Karakterisering(m)

Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jring

Ald

er

Boremetode :

Plan :

Boreprofil

Sag :

Strækning : Boret af : Dato : DGU-nr.: Boring :

Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : S. 1 / 2

Fortsættes

DVR90 +30.65

B1193.3030

I moræneler, -silt, -sand og -grus kan der

forventes indhold af sten og blokke.

20140123

X : 703191 (m) Y : 6203351 (m)

L Luftskylleboring, Luftskylleboring/lufthebe/airlift

10041 Rønbjerg Alle 4, Hillerød

MULD, ifg. boreformand

SAND, fint, sorteret, sv. leret, sv. siltet, sv. gruset, brun, kfr.

Sm Sg

SAND, fint, sorteret, sv. leret, brun, khl. Sm Sg

SAND - " - Sm Sg

SAND - " - Sm Sg

SAND, fint, sorteret, leret, brun, khl. Sm Sg

LER, sv. siltet, sv. sandet, grå, khl. Sm Sg

LER - " - Sm Sg

LER - " - Sm Sg

LER - " - Sm Sg

MORÆNELER, sv. siltet, sv. sandet, sv. gruset, grå, khl.

Gl Gc

MORÆNELER - " - Gl Gc








0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

2/4

/2015 2

:08:1

9 P

M

12

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

-4

-5

-6

Kote

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

Dyb

de

Forsøgsresultater Jordart Karakterisering(m)

Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jring

Ald

er

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Boreprofil

Sag :

Strækning : Boret af : Dato : DGU-nr.: Boring :

Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : S. 2 / 2

B1193.3030

I moræneler, -silt, -sand og -grus kan der

forventes indhold af sten og blokke.

20140123

X : 703191 (m) Y : 6203351 (m)

L Luftskylleboring, Luftskylleboring/lufthebe/airlift

10041 Rønbjerg Alle 4, Hillerød

MORÆNELER, sv. siltet, sv. sandet, sv. gruset, grå, khl.

Gl Gc


















19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

2/4

/2015 2

:08:1

9 P

M

Bilag 2Sløjfningsskema

G E U S

Ejer

Brønd/Boring beliggenhed

Sløjfningstidspunkt: __________________________________

Sløjfning af boring

adresse

kommune

tlf. nr.

region

post nr.

adresse

matr. nr.:

navn

ejerlav

Udført af:

Øster Voldgade 101350 Københa vn K

Telefon:Telefax:

denne side sendes til

Dato DGU ark. nr.Modtaget GEUS d.

GEUSDe Nationale Geologiske Undersø-

gelser for Danmark og Grønland

38 14 20 0038 14 20 50

Stof: Koncentration Opstået år

Forurening

Årsag til sløjfning:

Fremgangsmåde ved sløjfning:

Vandspejl på sløjfningstidspunktet m under terræn ___________________________ Forsynes ejendommen nu med vand fra vandværk: Ja ______ Nej _____

Fra m under terræn Til m under terræn Materiale

Brøndens /boringens opbygning:

Brønddybde: Boringsdybde: Dybde af brønd og boring: Brønd/Boring diameter:

Brøndens/Boringens udførelsesdato: Erstattet af DGU nr.: Til:Filterinterval: Til:

Forureningskilde: ________________________________________________________________

Tekniske Årsager

Tilclogging: Sammenstyrtning:

Boring løbet tør: Negativboring:

(V ed flere røøør beskrives tilbagefyldning af hver røøør.)

Fra: Fra:

Afstand fra kortkanter i mm N

ØV

S

Koordinatmetode:GPS KMS Aflæst på papirkort

Datum:

ED50 WGS84

Kortblad nr.: _________________________

____________________________________ XUTM: YUTM:

Findes der andre boringer/brønde på ejendommen ? ____________________

Tilsluttet Vandværk:

Utilstrækkelig ydelse:

Undersøgelse afsluttet:

Andet:

(evt. DGU nr.)

EUREF89

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898

BILAG F Notat om naturbeskyttelsesinteresser

By og Miljø

Trollesmindealle 27

3400 Hillerød

Tlf. 7232 2184

Fax 7232 3213

[email protected]

Sag 219-2015-2430

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde ”Erhvervstrekanten”

Undertegnede og Carsten Cederholm har d. 13. januar 2015 foretaget en besigtigelse af lokalplanområdet ”Erhvervstrekanten” med henblik på at registrere forskellige naturbeskyttelsesinteresser. Beskyttet natur

Der er to arealer inden for lokalplanområdet, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper. Det drejer sig om en sø og et sø/moseområde, se figur 1. Naturbeskyttelseslovens § 3 har til formål at beskytte udvalgte naturtyper, i dette tilfælde mose og sø, fordi de er af afgørende betydning for den biologiske mangfoldighed og for den landskabelige variation. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer i naturtypernes tilstand uden forudgående dispensation. Ændringer i tilstanden kan fx være permanent ændring af vandspejlet, anlæg af broer, oprensning, etablering af byggeri eller anlæg. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne. Østlige sø Den østlige sø er ca. 850 m2 og med en ø i midten. På luftfoto fra 1954 er arealet en fugtig plet i en dyrket mark og på senere luftfotos kan det ses at søen er udgravet mellem 1984 og 1989. Ved besigtigelsen kunne det konstateres, at en betydelig del af vandfladen er tilgroet i bredbladet dunhammer. Desuden vokser knippe-star og smalbladet dunhammer. Vandet var stedvist grumset og okkerholdigt, men ellers havde søen en udmærket vandkvalitet. Søen er potentielt levested for padder. Søen vurderes, at have en moderat naturværdi (værdi III på DMU

22. januar 2015

feltskema). Vestlige sø- moseområde Det beskyttede område er ca. 2500 m2. Søen/mosen ligger i et lavtliggende areal med tørveholdig jordbund. På de gamle målebordsblade er sø/moseområdet angivet med vådbundssignatur og der kan ses en tørvegrav. Søen er udgravet som en ringformet kanal i midten af 1970’erne. Ved besigtigelsen er det konstateret, at tørveøen i midten, og en stor del af vandspejlet, er tilgroet i tagrør. Størstedelen af søbredden er bevokset med pilekrat og andre vedplaner. Søen har forholdsvis stejle brinker og vurderes at have ringe naturværdi (værdi IV på DMU fletskema). Søen vurderes ikke at være velegnet for padder, men det kan ikke udelukkes at der er padder i søen. Søen ligger i en halvfugtigt græsmark, som tilsyneladende drives med slæt. Særlig beskyttede arter – bilag IV-arter I EF-habitatdirektivets bilag IVa er listet en række arter af vilde dyr, hvis levesteder skal beskyttes mod beskadigelse eller ødelæggelse. Beskyttelsen af dyrene omfatter både ynglesteder, rastesteder, fødesøgningssteder, overvintringssteder m.m. I EF-habitatdirektivets bilag IVb er listet en række arter af vilde planter, som ikke må ødelægges. Et forbud mod ødelæggelse af planterne, betyder efter Naturstyrelsens vurdering, at såvel planterne som planternes voksesteder skal beskyttes. Levestederne og voksestederne skal beskyttes, uanset om de ligger inde i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder eller andre beskyttede områder. Ud fra kendskabet til bilag IV-arternes udbredelse i kommunen og på baggrund af besigtigelsen, vurderes følgende bilag IV-arter at potentielt at kunne forekomme inden for lokalplanområdet; spidssnudet frø, springfrø, stor vandsalamander. Området vurderes ikke at være ynglested for flagermus, da der ikke er set store gamle træer i forfald, med hulheder og løs bark, og da der ikke er store vandflader til fødesøgning. Det kan dog ikke udelukkes, at området anvendes af flagermus til fødesøgning og som flyverute, da kanterne af beplantningerne (skovbrynene) og levende hegn kan fungere som ledelinjer for dyrene.

Registrering af bilag IV-arter I april/maj vil By og Miljø tage på endnu en besigtigelse for et registrere eventuelle arter omfattet af bilag IV-beskyttelsen. Beskyttet og fredet dige

Mod øst afgrænses lokalplan området af et stendige (se figur 1) der hedder Rønnehus Stendige. Rønnehusdiget er både beskyttet efter museumslovens § 29a, og er pålagt en fredningsdeklaration af 23. september 1935. Kommunen er myndighed vedr. ansøgning om gennembrud af diget efter museumslovens § 29a, og Fredningsnævnet for Nordsjælland er myndighed vedr. fredningsdeklarationen. Et gennembrud af diget kræver først en tilladelse fra Fredningsnævnet. Ifølge fredningen må der ingen gennembrydninger ske, og hvis der er sten der er skredet ud, skal ejeren sørge for, at det repareres. Der er ikke registreret eller kendskab til andre beskyttede diger på ejendommen. Restaurering af diget Almindelig vedligeholdelse i form af reparation af kortere strækninger af stendiger, hvor sten er skredet ned, betragtes ikke som en ændring af tilstanden og kræver ikke dispensation fra museumslovens § 29a. En større omlægning af diget kræver dog dispensation. Ved tvivlstilfælde kontakt kommunen. Digets bevoksning med træer og buske er ikke beskyttet. Derfor er der heller ikke forbud mod at fælde eller beskære i beplantning eller bevoksning. Man må dog ikke trække stød og rødder op af et beskyttet dige, hvis man f.eks. har fældet en del af bevoksningen på diget. Dette kræver dispensation. Det skyldes, at optrækning af stød og rødder ødelægger diget, så det falder sammen. Kommunen anbefaler at der holdes en dyrkningsfri zone på 2-5 m op til diget, da det er i zonen mellem diget og det omgivende areal der er det rigeste dyre- og planteliv. Generel beskrivelse af områdets naturindhold Den nordvestlige del af området ligger 2 mindre villagrunde og 3 lidt større ”landejendomme”. Området er således karakteriseret af haver med græsplæne, urtehaver, hække, levende hegn, småbeplantninger og græsningsfolde og en nåletræsbevoksning. Der er ingen særlige naturbeskyttelsesinteresser i denne del af området, bortset fra det nedenfor omtale sø/moseområde.

Den sydlige og østlige del af området udgøres af unge beplantninger af blandet løvskov, med enkelte nåletræer. Ved gennemgang af luftfotos kan det ses at størstedelen en tilplantet omkring år 2000. Beplantningerne er med meget birk og desuden eg, slåen, bøg, hassel, lærk, fyr, rød-el, spidsløn, ahorn og kirsebær. Enkelte steder er der levende hegn og mindre bevoksninger som er af ældre dato og med større træer. Der er kun ganske få gamle, store træer, bl.a. lige vest for Den Alternative Skole. Disse vurderes dog ikke at være potentielle levesteder for flagermus. Der blev set enkelte fuglereder i beplantningerne og området kan være leve- og ynglested for småfugle og mindre pattedyr. De plantede skovarealer er ikke med Fredskovspligt. Nord for det østlige vandhul ligger et lysåben område omgivet af nyplantet skov (markeret på figur 1 som ”fugtigt areal”). Der løber en nord-syd gående grøft gennem arealet og langs vest siden af grøften vokser fugtigbundsplanter i et område på ca. 1500 m2. Området er ikke stort nok til at være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og er således ikke beskyttet, men rummer en vis naturværdi. Arealet bliver tilsyneladende slået jævnligt. De mest udbredte fugtigbundsplanter er lyse-siv og kær-tidsel og desuden vokser lav ranunkel, knippe star og stor nælde. Kær-tidsel er en værdifuld foderplante for mange sommer fugle og andre insekter.

14. januar 2015

Figur 1. Lokalplanområdet er vist med rød afgræsning.

20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898

BILAG G Notat: Undersøgelse og vurdering af i forhold til Bilag-IV arter og supplerende undersøgelse af padder

AMPHI CONSULT: Vi har siden 1993 arbejdet med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Læs mere om vores arbejde på www.amphi-consult.dk

X Amphi Consult v/Martin Hesselsøe Aps, Fruebjergvej 3, boks 102, 2100 Kbh Ø, [email protected], 70266500 Amphi Consult v/Martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, [email protected], 70266500 Amphi Consult v/Lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M, [email protected], 22927859 Amphi Consult v/Peer Ravn, Finlandsvej 6,4200 Slagelse, [email protected], 40232524 Amphi Consult v/Per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, [email protected], 20322173 Amphi Consult v/Lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, [email protected], 22482664

Golder Associates A/S pva. J. Jensen A/S Maglebjergvej 6, 1. 2800 Kgs. Lyngby Att: Maria Ekblad ([email protected])

NOTAT: Undersøgelse og vurdering af Matr. Nr. 21a, 21f, Ullerød By, Tjæreby i forhold til Bilag-IV arter (april 2015)

Feltarbejde: biolog John Frisenvænge

Tekst: biolog John Frisenvænge og Martin Hesselsøe

Version: 3. udgave 11. maj 2015

Indhold:

1. INDLEDNING ............................................................................................................ 2

2. FELTARBEJDE ........................................................................................................ 2

2.1 Besigtigelser ................................................................................................... 2 2.2 Padder ............................................................................................................ 2 2.3 Flagermus ...................................................................................................... 2

3. OMRÅDEGENNEMGANG ........................................................................................ 3

3.1 Lokalitet nr. 1: permanent vandhul med ø ...................................................... 3 3.2 Lokalitet nr. 2: temporært vandhul .................................................................. 3 3.3 Lokalitet nr. 3: fugtigt område uden frit vand: ................................................. 4

4. VURDERINGER ........................................................................................................ 6

4.1 Vurdering i forhold til padder .......................................................................... 6 4.2 Vurdering i forhold til flagermus ...................................................................... 7 4.3 Muligheder for naturforbedrende afværgeforanstaltninger ............................. 8

5. KONKLUSION ........................................................................................................ 10

BILAG 1. OVERSIGTSKORT OVER OMRÅDET ........................................................ 11

BILAG 2. MULIGE PLACERINGER AF SPREDNINGSKORRIDOR ........................... 12

www.amphi-consult.dk 2

1. Indledning Amphi Consult har i foråret 2015 foretaget besigtigelser og undersøgelser af beskyttede dyrearter (bilag-IV arter) på en grund, som ligger i lokalplanområdet ”Erhvervstrekanten” i den sydvestlige del af Hillerød.

Besigtigelse og vurdering omfatter Matr. Nr. 21a, 21f, Ullerød By, Tjæreby.

Data skal anvendes som input til miljøscreening/miljøvurdering af en kommende lokalplan for området.

2. Feltarbejde 2.1 Besigtigelser Området er besøgt den 3., 7., 15. og 22. april 2015, samt den 4. maj. Bortset fra besøget den 22. april foregik alle undersøgelser om dagen. Som grundlag for vurderingen anvendes desuden ” Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde ”Erhvervstrekanten”, Hillerød Kommune, By og Miljø, 22. januar 2015.”

2.2 Padder Ifølge Hillerød Kommunes vurdering kan følgende bilag IV-arter potentielt forekomme inden for lokalplanområdet: Spidssnudet frø, springfrø og stor vandsalamander. Denne vurdering er baseret på kendskabet til bilag IV-arternes udbredelse i kommunen og en besigtigelse udført af kommunen i januar 2015.

Ved undersøgelserne i foråret 2015 er der fokuseret på eftersøgning af æg af springfrø og spidssnudet frø, samt eftersøgning af voksne stor vandsalamander og æg af stor vandsalamander. På grund af muligheden for forekomst af springfrø, blev den første besigtigelse gennemført tidligt i april, hvor springfrøens æglægning antages at være afsluttet, mens de øvrige brune frøers æglægning endnu kun var i sin begyndelse. Natbesøget havde primært til formål at undersøge forekomsten af salamandre.

Tidlig frist for fremskaffelse af data til lokalplanprocessen (7. maj) har sat ramme for undersøgelsens indhold. Det har således ikke været muligt at afslutte undersøgelsen for alle relevante arter. I de fremlagte anbefalinger er der så vidt muligt taget høje for dette, ved at implementere hensyn til sandsynlige forekomster af beskyttede arter.

2.3 Flagermus På baggrund af kommunens foreløbige vurdering er der ikke gennemført undersøgelser af flagermus. Området er dog gennemgået inden træerne blev fældet, for at vurdere om der fandtes træer med potentiale som rastested for flagermus.


3. Områdegennemgang Der er fundet 3 mere eller mindre fugtige områder, der potentielt kan være levesteder for padder. Disse fremgår af kortbilag.

3.1 Lokalitet nr. 1: permanent vandhul med ø Vandhul nr. 1 er ca. 850 m² og med en ø i midten. På luftfoto fra 1954 er arealet en fugtig plet i en dyrket mark og på senere luftfotos kan det ses at søen er udgravet mellem 1984 og 1989. Ved besigtigelserne kunne det konstateres, at en betydelig del af vandfladen er tilgroet med smalbladet dunhammer og bredbladet dunhammer. I resten af vandhullet vokser bl.a. vandrøllike og vandpileurt.

Vandet var ved Hillerød Kommunes besigtigelse i vinteren 2015 stedvist grumset og okkerholdigt, men ellers havde søen en udmærket vandkvalitet. Hillerød Kommune vurderede at søen har en moderat naturværdi (Estimeret naturværdi III vurderet ved besigtigelse 22. januar 2015), samt at den er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3.

Vandhullet er besigtiget ved alle besøg i området, uden at finde æg eller yngel af brune frøer. Der blev hørt kvækning af en enkelt butsnudet frø om natten efter den 21. april, og flere (over 10) lille vandsalamander blev set i den dybere del af vandhullet. Der kunne ikke ses nogen stor vandsalamander. Den 4. maj fandtes få salamanderæg på vandplanter. Deraf var nogle sandsynligvis æg af stor vandsalamander, mens andre var æg af lille vandsalamander.

På øen rugede en grågås. Æggene var klækket og reden forladt den 4. maj.

Figur 1. Lokalitet nr. 1, før træfældning.

3.2 Lokalitet nr. 2: temporært vandhul Øst for det §3-beskyttede vandhul findes et temporært vandhul på ca. 400 m² (vandhul 2). Ifølge mundtlig oplysning fra Hillerød Kommune var lokaliteten tør ved besigtigelse i januar


2015, og den blev derfor regnet for at en temporær sø der ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3.

På luftfotos fra 1954 og 1995 kan arealet anes som en fugtig plet i marken. Vandhullet ses tydeligt på alle senere luftfotos – efter 2002 med stigende mængder skyggende træer på bredden. Det er således muligt, at der har eksisteret et temporært vandhul på stedet i lang tid. Temporære vandhuller er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens generelle bestemmeler, med mindre de er placeret i andre beskyttede naturtyper.

I april 2015 var der ca. 35 cm vandstand den 15. april. Ved dette besøg fandtes 8 ægklumper af spidssnudet frø. Disse lå i den del af vandhullet som var mindst påvirket af skygge fra de omgivende træer før fældningen af disse. Træerne blev fældet i perioden mellem 8. april og 15. april. Den 4. maj blev der observeret små haletudser af brune frøer, men der sås ikke salamanderæg.

Af bevoksning bemærkedes især manna-sødgræs. Der fandtes ingen insektlarver, hvilket passer fint med at vandhullet har været udtørret i det tørre efterår 2014.

Figur 2. Lokalitet nr. 2, før træfældning.

Figur 3. Lokalitet nr. 2 efter fældning.

3.3 Lokalitet nr. 3: fugtigt område uden frit vand: I Hillerød Kommunes notat beskrives lokaliteten således: ”Nord for det østlige vandhul ligger et lysåben område omgivet af nyplantet skov. Der løber en nord-syd gående grøft


gennem arealet og langs vest siden af grøften vokser fugtigbundsplanter i et område på ca. 1500 m². Området er ikke stort nok til at være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og er således ikke beskyttet, men rummer en vis naturværdi. Arealet bliver tilsyneladende slået jævnligt. De mest udbredte fugtigbundsplanter er lyse-siv og kær-tidsel og desuden vokser lav ranunkel, knippe star og stor nælde. Kær-tidsel er en værdifuld foderplante for mange sommer fugle og andre insekter.”

Lokaliteten er ikke nærmere undersøgt af Amphi Consult.

Figur 4. Lokalitet nr. 3.


4. Vurderinger 4.1 Vurdering i forhold til padder Området rummer et ynglested for en mindre bestand af spidssnudet frø (under 10 hunner i det temporære vandhul, lokalitet nr. 2). Lokaliteten er ikke §3-beskyttet, men yngleforekomst af en særligt beskyttet art betyder, at arealet skal beskyttes i henhold til Habitatbekendtgørelsen og/eller Naturbeskyttelseslovens § 29a.

Derudover yngler lille vandsalamander og formentlig også stor vandsalamander i lokalitet nr. 1. En enkelt han af butsnudet frø er hørt på stedet, men der er ikke fundet æg eller små haletudser af frøer.

Bestanden af spidssnudet frø er således meget lille. Da frøerne ikke yngler i det permanente vandhul (lokalitet 1) tyder det på, at forekomsten er sporadisk og afhængig af indvandring fra andre, mere stabile ynglesteder i omegnen. Dette er ikke kortlagt. Vandhullet hvor frøerne har lagt æg (lokalitet 2) er normalt meget temporært og skygget, og derfor ikke optimalt som ynglested for padder.

Stor vandsalamander er ikke med sikkerhed registreret ved undersøgelserne, men der er fundet æg som med en vis sandsynlighed hører til denne art. Der er set flere lille vandsalamander i vandhullet, og der synes ikke at være fisk, som kan gøre et vandhul uegnet som ynglested for salamandrene. Lokalitet nr. 1 må derfor på nuværende tidspunkt vurderes som et sandsynligt ynglested for stor vandsalamander. Vished om forekomsten kan opnås ved at eftersøge yngel om sommeren (juni-juli). Vandhul 2 er formentlig for lavvandet, for temporært og – før fældningen af de omgivende træer- også for skygget, til at være ynglested for stor vandsalamander. Ved undersøgelse i april er der ikke fundet salamandre i vandhullet.

De omgivende terrestriske levesteder for de to arter vurderes at være af beskeden kvalitet. Indtil for 10-15 år siden lå vandhullerne på en dyrket mark, og mængden af ældre træbevoksninger med forekomst af dødt ved i nærheden af vandhullerne er beskeden. De spidssnudede frøer opholder sig sandsynligvis udenfor yngletiden primært i nærområdet omkring ynglestedet. Det temporære vandhul (lokalitet nr. 2) kan fungere som levested for frøerne om sommeren, når det er udtørret. Andre velegnede levesteder er lokalitet nr. 3 og måske dele af rørsumpen ved lokalitet nr. 1. Derudover må det antages, at de træbevoksede områder generelt har haft en vis funktion som levested og som spredningskorridor til levesteder på nabogrunde.


Figur 5. Salamanderæg, lok. nr. 1.

Figur 6. Æg af spidssnudet frø, lok nr. 2.

4.2 Vurdering i forhold til flagermus De vurderede træplantninger omfatter begge matrikler. Ifølge det oplyste er plantningen foregået ca. i år 2000. Træerne var således kun er ca. 15 år gamle. Ifølge luftffotos var området dyrket mark indtil beplantningen. Der sås ved besigtigelsen den 3. april ingen ældre træer inde på grunden, som kunne være rester af gamle hegn fra før plantningen. Dette område vurderes således ikke at kunne være ynglested for flagermus, da der ikke forekommer store gamle træer i forfald, med hulheder og løs bark.

På stendiget øst for skovplantningen var der derimod flere store løvtræer. Store gamle træer i forfald, med markante hulheder og løs bark sås ikke. Træerne havde dog en alder og størrelse, hvor der godt kan være mindre hulheder ved afbrækkede grene eller spættehuller. Generelt anbefales det derfor at undlade fældning af disse træer af hensyn til den fremtidige arealanvendelse. Dette bør sikres gennem lokalplan og VVM analyse.

Figur 7. Træbevoksningen før fældning.


Figur 8. Stendiget med gamle træer.

4.3 Muligheder for naturforbedrende afværgeforanstaltninger Erstatningsvandhul Placeringen af de to søer (lokalitet 1+2) kan vanskeligt forenes med etablering af genbrugsplads på grunden. Hvis søerne bevares, vil de blive omgivet af befæstede arealer, og der vil være stor risiko for at bestanden af beskyttede padder skades af kørsel og materialeflytning.

Der skal søges om dispensation til at nedlægge lokalitet 1. Nedlæggelse af lokalitet 2 kan gennemføres uden dispensation, hvis der i plangrundlaget argumenteres for, at områdets økologiske funktion for spidssnudet frø bevares gennem implementering af naturforbedrende afværgeforanstaltninger (fx en ny sø mm).

Lokalplanen skal tage højde for forekomsten af spidssnudet frø og (sandsynligvis) stor vandsalamander, da planen ikke må føre til, at yngle- og rasteområder for beskyttede arter ødelægges eller beskadiges.

Ved bevilling af dispensation til nedlæggelse af en §3 sø (lokalitet nr. 1) stilles typisk stillet vilkår om etablering af en erstatningsbiotop med mindst det dobbelte areal af den sø der nedlægges.

Et fugtigt område i den nordlige del af grunden (lokalitet nr. 3) påtænkes udgravet som erstatningsvandhul. Lokalitet nr. 3 er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, idet arealet er for lille til at det kan beskyttes som mose eller eng. Grøften var vandførende i april 2015. Dette samt forekomsten af fugtigbundsplanter gør det sandsynligt, at et vandhul kan etableres på stedet.

Vandhullet skal udformes, så det kan fungere som ynglested for spidssnudet frø og stor vandsalamander. Dette indebærer bl.a. krav til vanddybde og bredhældning, samt at vandhullet skal ligge lysåbent og uden forbindelse til grøfter eller dræn, hvorigennem fisk kan indvandre. Hillerød Kommune forventes i givet fald at stille vilkår om disse forhold i dispensationen.

Foruden etablering af selve vandhulsarealet skal det sikres, at dette kan fungere hydrologisk og biologisk, på både kort og lang sigt. Det skal derfor sikres, at vandhullet


modtager tilløb af regnvand fra et tilstrækkelig stort areal omkring dette, til at udtørring højst forekommer i sjældne tilfælde. Ved nedlæggelse af et ynglested for beskyttede arter skal det desuden sikres, at de beskyttede arter kan yngle i området uden afbrydelse, idet man skal sikre en vedvarende økologisk funktionalitet. I praksis betyder dette, at nye levesteder skal etableres og være i funktion, inden de gamle levesteder kan nedlægges. Dette forhold kan medføre forsinkelse i forhold til de aktuelle planer.

Afhængigt af tidspunktet for etablering af erstatningsvandhul kan processen fremskyndes ved udplantning af vegetation fra lokalitet nr. 1 og aktiv flytning af padder til det nye vandhul fra både lokalitet 1 og 2. En mulighed kan være at fange og flytte alle padderne fra de eksisterende vandhuller ved hjælp af indhegning og fælder, inden paddeynglen forvandles og går på land i sommeren 2015. Således kan paddeyngel som vandrer bort fra de eksisterende vandhuller flyttes til positioner nær det nye ynglested. Indfangning og flytning af padder kræver dispensation fra Naturstyrelsen og skal udføres af fagpersoner.

Det må understreges, at det ligger udover den aktuelle opgave at beskrive relevante afværgeforanstaltninger i nærmere detaljer.

Spredningskorridorer Foruden ynglemuligheder skal der sikres forekomst af levesteder på land for padder, nær det sted hvor de kan yngle. Spredningskorridorer mellem egnede levesteder og ynglesteder er afgørende for områdets økologiske funktion for de beskyttede arter.

I denne forbindelse er det et problem for vurderingerne, at paddebestandene i vandhuller øst og vest for grunden er ukendte. Der er flere vandhuller øst for grunden, som potentielt kan være ynglested for spidssnudet frø og stor vandsalamander. Lokalitet nr. 2 kan ikke selv opretholde en bestand af spidssnudet frø, og det må forudsættes, at et eller flere af de nærmeste vandhuller har en større bestand af arten. Vest for grunden findes en større tilgroet sø, hvor spidssnudet frø og evt. stor vandsalamander potentielt kan yngle. Det anbefales at undersøge forekomsterne af beskyttede padder i vandhullerne på nabo-arealerne, som er markeret med blå stjerne på Bilag 2. Undersøgelserne kan bruges til at sikre, at de følgende antagelser om behov og placering af spredningskorridorer svarer til virkeligheden. Disse undersøgelser bør igangsættes snarest, og kan udføres i juni 2015.

Den mulige placering af spredningskorridorer afhænger dels af den fremtidige anvendelse af naboarealerne og dels af disponeringen af arealet indenfor planområdet. Hele områdets planmæssige status som erhvervsområde gør det vanskeligt at forudsige hvorledes spredningskorridorer kan udformes mest effektivt, da vi ikke har kendskab til hvilke tilstødende arealer der i fremtiden bliver bebygget.

I Bilag 2 er indtegnet forslag til spredningskorridorer, som ved den rette udformning vil kunne sikre områdets funktion for beskyttede arter. Korridorernes funktion for de beskyttede arter er yderligere betinget af, at der sikres velfungerende ynglesteder i tilknytning til korridorerne.

Forslaget til spredningskorridorer forudsætter, at der gives tilladelse til at lokalitet nr. 1 og 2 nedlægges, og et nyt vandhul udgraves på placeringen for lokalitet nr. 3. Placeringen af spredningskorridorer langs grundens nord- og østgrænse muliggør disponering af en sammenhængende plads med indgang fra syd, samtidig med, at der skabes forbindelse fra det nye vandhul til omgivende naturområder, som kan fungere som levesteder for padder. Placeringen af spredningskorridoren sikrer en mindre mulighed for udveksling af spidssnudede frøer mellem det nye vandhul og nabovandhullerne mod øst. Arealet hvor


genbrugspladsen tænkes anlagt, vil i højere grad end i dag skabe en spredningsbarriere for padder i hele området inklusive naboarealer. Det vil derfor sandsynligvis være nødvendigt, at korridoren indhegnes med permanent paddehegn. Dette afhænger af nærmere oplysninger om fremtidige aktiviteter i de områder der grænser op mod korridoren.

5. Konklusion Feltundersøgelserne viser, at en mindre bestand af spidssnudet frø yngler indenfor området (lokalitet nr. 2). Stor vandsalamander forekommer sandsynligvis i den beskyttede sø (lokalitet nr. 1).

Det anbefales at gennemføre supplerende feltundersøgelser af begge lokaliteter i juni. På det tidspunkt er det muligt at vurdere lokaliteternes funktion som ynglesteder ved at eftersøge larver af salamandre (lokalitet 1) og larver af frøer (lokalitet 2). Dette kan gøres sideløbende med lokalplanprocessen, hvis man tager udgangspunkt i, at stor vandsalamander yngler i lokalitet 1 og spidssnudet frø yngler i lokalitet 2.

Derudover anbefales det i juni at undersøge forekomst af spidssnudet frø og stor vandsalamander i omkringliggende vandhuller, som markeret med stjerne på kortbilag 2. Disse undersøgelser gør det muligt at vurdere betydningen af lokaliteter indenfor projektområdet, i forhold til bevarelse af den lokale bestand af beskyttede arter.

Et nyt vandhul i den nordlige del af grunden vil sandsynligvis både kunne være erstatning for nedlæggelse af den §3-beskyttede sø (lokalitet 1) og ynglestedet for spidssnudet frø (lokalitet 2). Dette forudsætter at vandhullet anlægges optimalt i forhold til de krav som stilles af de beskyttede arter. Biologisk tilsyn ved anlæg af vandhullet er derfor afgørende. De konkrete muligheder skal afklares i forbindelse med detailprojektering af vandhullet.

I henhold til Habitatbekendtgørelsen skal planlægning for området sikre, at de beskyttede padder vedvarende kan forekomme i området (”vedvarende økologisk funktion” skal bevares). Dette vil kræve etablering af nyt vandhul og tilstrækkelig friholdelse af levesteder omkring dette. Derudover kræves spredningskorridorer til omgivende naturarealer, hvor arterne kan leve og yngle.

Da levestederne skal være i vedvarende funktion gennem anlægs- og driftsperioden, er det muligt at forekomst af de beskyttede arter, vil påvirke den aktuelle tidsplan for områdets udvikling.

Bilag 1: Oversigtskort over området

Bilag 1. Oversigtskort over området Vådområder på grunden er markeret. Vandhuller og bevoksede områder nær grunden ses tydeligt på luftfotoet.

Bilag 2: Mulig placering af spredningskorridor

Bilag 2. Mulig placering af spredningskorridor

AMPHI CONSULT: Vi har siden 1993 arbejdet med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Læs mere om vores arbejde på www.amphi-consult.dk

X Amphi Consult v/Martin Hesselsøe Aps, Fruebjergvej 3, boks 102, 2100 Kbh Ø, [email protected], 70266500 Amphi Consult v/Martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, [email protected], 70266500 Amphi Consult v/Lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M, [email protected], 22927859 Amphi Consult v/Peer Ravn, Finlandsvej 6,4200 Slagelse, [email protected], 40232524 Amphi Consult v/Per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, [email protected], 20322173 Amphi Consult v/Lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, [email protected], 22482664

Golder Associates A/S pva. J. Jensen A/S Maglebjergvej 6, 1. 2800 Kgs. Lyngby Att: Maria Ekblad ([email protected])

NOTAT: Vurdering af Matr. Nr. 21a, 21f, Ullerød By, Tjæreby i forhold til Bilag-IV arter. Supplerende undersøgelse af padder.

Feltarbejde: biolog John Frisenvænge

Tekst: biolog John Frisenvænge

Version: 1. udgave 2. juni 2015

KS: ph.D. Martin Hesselsøe

Indhold:

1. INDLEDNING ............................................................................................................ 2

2. RESULTATER .......................................................................................................... 3

3. DISKUSSION ............................................................................................................ 3

3.1 Vurdering af undersøgelsestidspunkt ............................................................. 3 3.2 Lokaliteter indenfor projektområdet ................................................................ 4 3.3 Lokaliteter vest for projektområdet ................................................................. 4 3.4 Lokaliteter øst for projektområdet ................................................................... 4 3.5 Muligheder for naturpleje udenfor projektområdet .......................................... 5

4. KONKLUSIONER ..................................................................................................... 5

BILAG 1. OVERSIGTSKORT OVER OMRÅDET .......................................................... 7

BILAG 2. BESKYTTEDE PADDEARTER ..................................................................... 8


1. Indledning Amphi Consult har i foråret 2015 foretaget besigtigelser og undersøgelser af beskyttede dyrearter (bilag-IV arter) på en grund, som ligger i lokalplanområdet ”Erhvervstrekanten” i den sydvestlige del af Hillerød. Det er hensigten, at den pågældende grund (Matr. Nr. 21a, 21f, Ullerød By, Tjæreby), der indtil 2015 har være træbevokset, fremover skal anvendes til genbrugsvirksomhed. I det følgende benævnes de to matrikler samlet ”projektområdet”.

Data skal anvendes som input til miljøscreening/miljøvurdering af en kommende lokalplan for området.

Området er besøgt den 3., 7., 15. og 22. april, den 4. maj og den 31. maj. Bortset fra besøget den 22. april foregik alle undersøgelser om dagen. Den 31. maj blev alle vandhuller undersøgt med ketcher for at finde voksne padder og paddeyngel. Der blev desuden eftersøgt æg af stor og lille vandsalamander.

Undersøgelserne frem til begyndelsen af maj omfattede alene de to vandhuller og et fugtigt lavbundsareal på Matr. Nr. 21a. Undersøgelserne i slutningen af maj var udvidet til også at omfatte 7 vandhuller på tilstødende matrikler mod øst og vest.

Data fra april og starten af maj er tidligere afrapporteret1. Undersøgelserne i slutningen af maj blev primært gennemført for at forbedre beslutningsgrundlaget, især i forhold til planlægning af afværgeforanstaltninger i forhold til beskyttede paddearter.

Nærværende notat supplerer notatet fra 11. maj og skal læses i sammenhæng med dette.

1 Notat: Undersøgelse og vurdering af Matr. Nr. 21a, 21f, Ullerød By, Tjæreby i forhold til Bilag-IV arter (april

2015). 3. udgave, 11. maj 2015.


2. Resultater Det samlede resultat af undersøgelserne i april og maj vises i Tabel 1.

Tabel 1. Padderegistreringer.

Lok. Lille vandsalamander

Stor vand-salamander

Butsnudet frø

Spidssnudet frø

Grøn frø

Bemærkning

1 1 hun, æg æg 1 han kvæk

set Ingen frøæg eller haletudser fundet

2 1 hun + yngel

1 hun yngel yngel 8 ægklumper af brune frøer fundet i april

3 Fugtigt, men ikke frit vand

4 Stærkt tilgroet

5 1 hun Regnvandsbassin

6 yngel Tykt algelag gør lokaliteten kold

7 måske yngel

yngel set Fin paddedam, noget tilgroet

8 yngel Meget lavvandet, tilgroning med pil

9 yngel yngel Lavvandet, nogen tilgroning

10 yngel Regnvandsbassin

3. Diskussion 3.1 Vurdering af undersøgelsestidspunkt Tidspunktet for de supplerende undersøgelser (slutningen af maj 2015) var velegnet til eftersøgning af haletudser af spidssnudet frø. I lavvandede vandhuller var haletudserne veludviklede men ikke tæt på forvandling. I meget kolde vandhuller var en del af haletudserne dog så små, at de var vanskelige at artsbestemme. Det kølige vejr i maj kan have sinket udviklingen i nogle vandhuller. Alt i alt anses resultatet for denne art som retvisende for forekomsten i de undersøgte vandhuller.

Det var generelt for tidligt at eftersøgt fritsvømmende larver af stor og lille vandsalamander. Der blev fanget voksne dyr og – i de varmeste vandhuller – små larver af lille vandsalamander. De få salamanderæg der blev fundet var under udvikling og vanskelige at artsbestemme. Stor vandsalamander kan være overset nogle steder. Vurderingen af de enkelte lokaliteter er dog i lige så høj grad baseret på lokalitetens


tilstand og udformning som på paddeforekomster, og den manglende mulighed for effektiv eftersøgning af salamanderlarver er ikke væsentlig i forhold til vurderingen.

3.2 Lokaliteter indenfor projektområdet I forhold til undersøgelserne i april og starten af maj viser de nye undersøgelser følgende om vandhullerne på Matrikel 21a (lokalitet nr. 1 og 2):

Der er fortsat ikke tegn på at brune frøer yngler på lokalitet nr. 1. I lokalitet nr. 2 fandtes haletudser af både butsnudet frø og spidssnudet frø. Da lokalitet nr. 2 er blevet mere lysåben i 2015 som følge af træfældningen er det muligt, at frøerne generelt har flyttet deres æglægning derhen i 2015 fordi lokalitet nr. 2 var væsentlig varmere i starten af april end lokalitet nr. 1.

Der blev i april fundet 8 æklumper af brune frøer, som alle blev bestemt til spidssnudet frø. Det konkluderedes på den baggrund, at den lokale ynglebestand af spidssnudet frø er meget lille. Begge brune frøers haletudser blev fundet på lokalitet nr. 2 i slutningen af maj. Det viser sig således, at nogle æg er fejlagtigt artsbestemt i april. Frøæggene var ved optællingen ikke helt frisklagte, hvilket øger usikkerheden ved artsbestemmelsen. Det nye resultat bekræfter den tidligere vurdering, idet bestanden af spidssnudet frø på matriklen er endnu mindre end først antaget.

Forekomst af stor vandsalamander blev tidligere formodet på grund af en ikke helt sikker artsbestemmelse af æg som var fundet på lokalitet nr. 1. Forekomsten er nu bekræftet, idet en voksen hun i slutningen af maj blev fundet på lokalitet nr. 2. Der fandtes også en hun af lille vandsalamander, foruden meget ung yngel af denne art. For begge salamanderarter er fund på lokalitet nr. 2 ny viden i forhold til de tidligere undersøgelser.

3.3 Lokaliteter vest for projektområdet Der kunne ikke findes padder eller paddeyngel i det eneste potentielle ynglested vest for projektområdet (lokalitet nr. 4). Lokaliteten er en tidligere tørvegrav, hvor der for nogle årtier siden er udgravet en kanal langs hele bredden. Ifølge ejeren har man tidligere kunnet finde haletudser langs den nordlige del. I 2015 er vandfladen næsten helt tilgroet med Tagrør. Der er desuden et tykt dyndlag, og vandkvaliteten er ringe.

En lokalitet i en nærliggende nåleskov, der fremstår som sø på topografiske kort, viste sig at være en tør lysning i skoven.

3.4 Lokaliteter øst for projektområdet Områderne øst for projektområdet består til dels af erhvervsområder. I kanten af disse findes to regnvandsbassiner med store ind- og udløbsrør (lokalitet nr. 5 og 10). Bassinerne har store volumener med åbent vand og smalle bræmmer med rørsump langs bredderne. Selv om der blev fundet en drægtig hun af lille vandsalamander på lokalitet nr. 5 og enkelte haletudser af spidssnudet frø i lokalitet nr. 10 må begge bassiner anses som af beskeden værdi for beskyttede padder pga. deres udformning og sandsynlig forekomst af fisk.

Tæt på lokalitet nr. 5 findes et mindre bassin, der er forbundet med denne med et rør (lokalitet nr. 6). Dette er meget næringsbelastet og koldt pga. et tykt dække med trådalger. Der blev fundet haletudser af butsnudet frø. Yngleforekomst af spidssnudet frø kan ikke udelukkes, da haletudserne var svære at finde og mange var så små at artsbestemmelse var usikker. Lokaliteten er klart af begrænset værdi som ynglested.


Derudover findes der enkelte lavvandede vandhuller med et større potentiale for beskyttede arter. To af disse ligger på et indhegnet engområde med fåregræsning.

Lokalitet nr. 7 ligger i tilknytning til et fugtigt større område med engvegetation. Lokaliteten er i tilgroning med dunhammer, formentlig fordi får ikke græsser ude i vandet og derfor ikke afgræsser selve vandhullet effektivt. Det er formentlig det vigtigste ynglested for spidssnudet frø i området.

Lokalitet nr. 8 ligger i en tilstødende fold, der lader til at blive afgræsset mindre intensivt. Lokaliteteten er meget lavvandet, og yngleforekomst af salamandre er ikke særlig sandsynlig. Det er sandsynligt, at den vil udtørre før de fundne haletudser kan nå at forvandle sig. Lokaliteten er desuden præget af opvækst af pil, der skygger vådområdet.

Lokalitet nr. 9 ligger lige nedenfor en støjvold mod erhvervsgrunden mod syd, men vandhullet har eksisteret længere end dette. Det er i tilgroning med dunhammer.

Der er ikke foretaget optælling af frøæg i vandhullerne øst og vest for projektområdet, men vandhullernes størrelse og nuværende tilstand indikerer, at den samlede bestand er relativt beskeden. De lokaliteter der har størst potentiale er lokalitet nr. 7 og 9, mens det øvrige lavvandede vandhul (lokalitet nr. 8) har stor risiko for udtørring før paddeyngel kan forvandles. Det samme gælder muligvis lokalitet nr. 9, men forekomst af ynglende salamandre tyder på at vandhullet ofte har vand et godt stykke hen på sommeren. Alle lavvandede vandhuller er i varierende grad præget af tilgroning med rørsump (7, 9) eller pilekrat 8).

3.5 Muligheder for naturpleje udenfor projektområdet Undersøgelsen viser, at ynglemulighederne for de beskyttede paddearter i hele området kan forbedres ved at pleje eksisterende ynglesteder udenfor projektområdet. Den største effekt vil kunne opnås ved at pleje lokalitet nr. 7, 8 og 9 – navnlig førstnævnte. Udvidelse af afgræsningen til at omfatte kvæg vil bidrage til at holde vådområderne i en god tilstand, det fårene ikke afgræsser våde arealer effektivt.

Oprensning af lokalitet nr. 4 vil kunne genskabe ynglemuligheder for beskyttede paddearter vest for projektområdet.

4. Konklusioner Undersøgelse af vandhullerne i slutningen af maj har givet ny viden i forhold til de hidtidige undersøgelser. De nye undersøgelser fjerner således usikkerheden om hvorvidt stor vandsalamander yngler i projektområdets vandhuller, idet arten nu er fundet i begge vandhullerne. Det bekræftes, at ynglebestanden af spidssnudet frø er meget lille, og at denne art i 2015 kun yngler i lokalitet nr. 2. Stor vandsalamander yngler også i lokalitet 1, der tillige huser en stor bestand af lille vandsalamander.

Undersøgelserne støtter konklusionen fra Maj-notatet om at et nyt vandhul i den nordlige del af Matrikel 21a vil kunne erstatte den nuværende funktion af lokalitet nr. 1 og 2 i forhold til de to arter. De biologiske og juridiske forudsætninger for dette er nærmere angivet i det første notat.

Undersøgelserne viser, at de vigtigste ynglesteder for spidssnudet frø ligger øst for projektområdet. Det samme gælder med stor sandsynlighed for stor vandsalamander. Det


eneste potentielle ynglested for padder vest for projektområdet er så forringet af tilgroning, at det ikke er velegnet som ynglested for spidssnudet frø og stor vandsalamander.

I Figur 1 vises hvordan et erstatningsvandhul kan forbindes med andre yngleområder for beskyttede padder via en spredningskorridor langs nord- og østgrænsen af Matrikel 21a.

Figur 1. Angivelse af erstatningsvandhul og mulig spredningskorridor i forhold til aktuel yngleudbredelse af bilag/V beskyttede paddearter. Lokalitet nr. 1 og 2 forventes at blive nedlagt. Placering af erstatningsvandhul og afgrænsning af levesteder omkring dette og spredningskorridorer er ikke endelig fastlagt.

Bilag 1: Oversigtskort over området

Bilag 1. Oversigtskort over området Vådområder på grunden er markeret. Vandhuller og bevoksede områder nær grunden ses tydeligt på luftfotoet.

Bilag 2: Beskyttede paddearter

Bilag 2. Beskyttede paddearter Da forekomst af spidssnudet frø ikke helt kan udelukkes i vandhuller hvor der kun er fundet butsnudet frø, er det også angivet, hvor dette er tilfældet.

Golder Associates A/S Maglebjergvej 6, 1. DK – 2800 Kgs. Lyngby Denmark T: +45 70 27 47 57

Caption Text

Documents

RAPPORT - hillerod.dk · 20.8.2015 Rev.05 Projekt nr. 1419898 4 Tabel 8: Beregningsresultater for støjbelastningen L r på alle dage. I dag og aftenperiode er der tillagt + 5 dB