pure.iva.dkpure.iva.dk/files/30774765/Speciale_Endelig_Version_010… · Web viewKultur er blevet et buzz-word, ... Grundet globaliseringen eksisterer vores lokale bank, ... er

Kulturarv i en national og global kontekst: Belyst via teori og undersøgelse af dvd-serien Danskernes egen Historie. Af: Jan Schmidt. Vejleder: Niels D. Lund. Afleveret: Februar 2010. Speciale.

Danmarks Biblioteksskole.

Skrevet af: Jan SchmidtÅrgang: 2007Vejleder: Niels D. LundTitel: Kulturarv i en national og global kontekst: Belyst via teori og undersøgelse af dvd-serien Danskernes egen HistorieAntal normalsider: 75Opgavetype: SpecialeUddannelsesinstitution: Danmarks Biblioteksskole, København. Kandidatuddannelsen i Biblioteks- og Informationsvidenskab Afleveret: Februar, 2010

Side 1 af 142



Resumé – abstract in EnglishDanish/original title: Kulturarv i en national og global kontekst: Belyst via teori og undersøgelse af dvd-serien Danskernes egen historie.

Translated title: Cultural heritage in a national and global context: Examined through theories and an analysis of the DVD series The Danish own history.

This thesis is about cultural heritage in a national and global perspective. The thesis will define the word cultural heritage. Furthermore, the thesis will deal with the interests, mechanisms and complexes that takes place when it is about: Some institutions work with cultural heritage. National and global factors related to cultural heritage. National and global factors related to parts of the DVD series The Danish own history, which shows the culture and everyday life in Denmark from the beginning of the year 1900 onwards. Primarily examines these elements with theories from Niels D. Lund, Bernard Eric Jensen, Kristian Himmelstrup, Peter Gundelach, Finn Rasmussen, Anthony Giddens and Lars Bo Kaspersen. Because they have experience with these elements. The analysis of the DVD series includes messages from the press and articles about the series and also reviews of the series.

The thesis concludes that there is a cultura heritage which has to do with cultural objects (material culture heritage) such as films, buildings, paintings and books. Moreover, cultural heritage which has to do with intangible culture such as traditions, habits and customs. Cultural heritage is able to strengthen national identity, which can create a nation of people who feel they have something in common. Cultural heritage can provide knowledge about the past or bring happy or negative memories. Cultural heritage is the culture which sought continued. One problem regarding the communication of cultural heritage may be that not all people have the same opinion about what kind of cultural heritage, the future must focus on. It can create debate. Another aspect of cultural heritage is that it may be difficult to make a decision on who will be responsible for determining what must be declared as cultural heritage.

About institutions work with cultural heritage, it can be stated that the Danish Ministry of Culture (Kulturministeriet) takes care of tasks such as music, theater, cinema, libraries, archives, museums, archeology, and broader cultural purposes, copyright, broadcasting and sports and also takes care of management tasks in relation to the governmental, public utility and cultural institutions receiving grants. Heritage Agency (Kulturarvsstyrelsen) is an agency under the Danish Ministry of Culture and working among other things to make rules on cultural heritage, protect, detect, develop and disseminate the cultural heritage in cooperation with municipalities, owners, institutions and associations and Heritage Agency provides advice to the Minister of Culture. Archives, libraries and museums perform a series of tasks dealing with storage, organization and dissemination of cultural heritage.

Globalization leads to many of the same cultural products in many countries. Some believe that it destroys local cultures and therefore begin to focus more on their own local culture. It can be concluded that the creators of the DVD series with the series wants to show that Denmark is a country where there is a culture which has given people common experiences. The creators are intent on showing how the Danish daily life has been. While analyzing the dissemination of cultural heritage, or disseminate cultural heritage, it would be important to pay attention to topics such as what is the purpose of dissemination of cultural heritage, and how cultural heritage is when it comes to matters such as economics, marketing, perspective, availability, rules, identity, national and global factors.

Royal School of Library and Information Science. Copenhagen. Denmark. February 2010

Side 2 af 142



IndholdsfortegnelseResumé – abstract in english..................................................................................2Indholdsfortegnelse.................................................................................................3Indledning................................................................................................................6Problemformulering................................................................................................8Formål......................................................................................................................8Fremgangsmåde.......................................................................................................9Anvendelse af litteratur........................................................................................10Afgrænsning...........................................................................................................11Specialets opbygning.............................................................................................13Begrebet kulturarv................................................................................................14

Identitet..............................................................................................................14Kulturarvsbegrebet............................................................................................15Kultur................................................................................................................17Arv.....................................................................................................................19

Nogle kulturinstitutioners tilgange til kulturarv................................................21Kulturministeriet...............................................................................................22Kulturarvsstyrelsen............................................................................................22Arkiver..............................................................................................................22Biblioteker.........................................................................................................24Museer...............................................................................................................26Faktorer, som påvirker kulturinstitutioner/-virksomheder................................27

Kulturarv i forhold til det nationale og globale..................................................28Begrebet nation.................................................................................................28En nation er et ’forestillet fællesskab’...............................................................29Begreber med tilknytninger til national identitet..............................................31Nedtoning af / brud med det fælles nationale...................................................32National identitet kan ses som et uheldigt begreb.............................................33Kanon, kulturarv................................................................................................34Begrebet ’kanon’...............................................................................................34Kulturkanon.......................................................................................................35Filmmagasinet Ekkos Filmkanon......................................................................39Kulturarv, globalisering....................................................................................40Kulturelle eksempler på globalisering...............................................................42Medier/mediebegivenheder og globalisering....................................................42Globale medieprodukters indvirkning på nationale/lokale forhold...................43Globalisering og forskellige tilgange til det nationale......................................45Globaliseringsanskuelser og kulturarv..............................................................46Nationale tendenser/begivenheder i en globaliseringstid..................................49Danmark og kulturarv i et historisk perspektiv.................................................51

Dvd-serien ”Danskernes egen Historie”, kulturarv...........................................56

Side 3 af 142



Faktuelt om serien.............................................................................................56Tilblivelsen af serien.........................................................................................56Om dvd-seriens tilgængelig..............................................................................57Samarbejde med Sammenslutningen af Lokalarkiver.......................................57Landsindsamling samt ejerskabsmæssige forhold............................................57Seriens første udgivelser...................................................................................59Filmindslag ledsages af citater fra f.eks. læserbreve og artikler.......................59Omfangsrigt arbejde med hver enkelt dvd........................................................60Samarbejdspartnere...........................................................................................60Det formidlingsmæssige i forhold til, at serien er en dvd-serie........................61Opdelt i lokale dvd’er og tema dvd’er..............................................................62Salgstal..............................................................................................................62Historiedimensionen..........................................................................................63Serien i forhold til globale og nationale forhold...............................................66Globalisering og samfundsudvikling................................................................73Selektion, eksklusion og bestræbelser vedr. kulturarv......................................74Ytringer ang. samfundsudvikling, globalisering og det nationale....................74Værdier ved kulturarven....................................................................................77Den dokumentariske og filmhistoriske dimension............................................78

Konklusion.............................................................................................................85Perspektivering......................................................................................................90Kildeliste.................................................................................................................92

Bøger.................................................................................................................93Tidsskriftartikler................................................................................................96Avisartikler........................................................................................................97Internetartikler.................................................................................................100

Bilag......................................................................................................................105Liste over dvd’er (pr. d. 4/1 2010) i serien ”Danskernes egen Historie”........105Lokale dvd’er.......................................................................................................106

Oplevelser fra Indre by....................................................................................107Oplevelser fra Frederiksberg...........................................................................108Oplevelser fra Broerne....................................................................................109Oplevelser langs Strandvejen..........................................................................110Oplevelser fra Nordjylland..............................................................................111Oplevelser fra Midt- og Vestjylland................................................................112Oplevelser fra Østjylland................................................................................113Oplevelser fra Syd- og Sønderjylland.............................................................114Oplevelser fra Århus.......................................................................................115Oplevelser fra Amager....................................................................................116Oplevelser fra København og omegn..............................................................117Oplevelser fra Sjælland, Lolland Falster og Møn...........................................118

Side 4 af 142



Oplevelser fra Bornholm.................................................................................119Oplevelser fra Fyn...........................................................................................120

Tema dvd’er.........................................................................................................121Danskerne på skolebænken.............................................................................122De kongelige kommer forbi............................................................................123Bacon, brød og bajere (Industriens Historie 1 af 3)........................................124Når gløderne springer (Industriens Historie 2 af 3)........................................125Over alle grænser (Industriens Historie 3 af 3)...............................................126Det fælles Danmark.........................................................................................127En lille én........................................................................................................128Forførende Reklamer.......................................................................................129Jeg en gård mig bygge vil (Livet på landet 1 af 3)..........................................130Marken er mejet (Livet på landet 2 af 3).........................................................131Krølle på halen (Livet på landet 3 af 3)..........................................................132Tyskerne kommer (Livet under besættelsen 1 af 4)........................................133Modstanden vokser (Livet under besættelsen 2 af 4)......................................134Befrielsen (Livet under besættelsen 3 af 4).....................................................135Flammen & Citronen (Livet under besættelsen 4 af 4)...................................136Længe leve husmoderen..................................................................................137Biler & trafik...................................................................................................138Sport................................................................................................................139Tog & jernbaner..............................................................................................140Ulykker & katastrofer......................................................................................141Folkefester.......................................................................................................142Oplevelser fra ferien........................................................................................143

Side 5 af 142



IndledningAviser skriver ofte om kulturarv. Eksempelvis har der været avisartikler om, at:

- Økonomiudvalget i Hjørring Kommune ønsker at bruge penge på bl.a. et kulturarvsnetværk.

- Gram Slot, Tørning Mølle, Haderslev by og Aarøsund danner kernen i Haderslev Kommunes kulturarvsstrategi, og at kommunen vil invitere interesserede borgere med på bustur for at se nærmere på de disse steder.1

- De danske havne er en del af den danske kulturarv, og i perioden 1840-1970 var livsnerven i den industrielle udvikling.2

- Der er udgivet en sangbog, som fra de seneste 40 års danske sangproduktion

opsamler 175 bud på sange, viser, dansktopschlagere og rockballader, der ifølge bogens tre redaktører fortjener at leve videre som kulturarv.3

- En folkeskole i Nordjylland tilbydes undervisning i 'vendelbomål' som valgfag til 8.- og 9.-klasses elever, og at denne folkeskoles viceskoleinspektør mener, at ’vendelbomål’ er kulturarv.4

Biblioteks- og informationsvirksomheder – så som arkiver, biblioteker og museer – kan ses som hukommelsesinstitutioner, der opbevarer, arkiverer, organiserer og formidler spor og efterladenskaber fra fortiden og sikrer adgang til, hvad der er overleveret samt kendskab til, hvorledes verden tidligere er blevet fortolket og fremstillet. Kulturarv relaterer sig bl.a. til netop det med spor og efterladenskaber fra fortiden samt fortolkninger og fremstillinger af verden, og på den måde har ABM-institutionerne (arkiver, biblioteker og museer) at gøre med kulturarv.

Bernard Eric Jensen fremfører, at kulturarv er et nøglebegreb, når det danske samfunds kulturgrundlag og sammenhængskraft bliver drøftet5

1 Sandemann, M. (2007). Kulturarv kan nås med bus. JydskeVestkysten Haderslev | D. 4/9.2007 | Sektionen Tæt på | Side 6.2 Politiken (Eds). (2006). Kulturarv: Havne skal bevares. Politiken | D. 20/7 2006 | 2. sektion | Side 2.3 Mikkelsen, M. (2005). Storkespringvandet og Smilende Susie bliver kulturarv. Kristeligt Dagblad | D. 28/11 2005 | Side 2.4 Henriksen, L. (2007). Dialekterne har tabt kampen til rigsmålet. Kristeligt Dagblad | D. 21/11.2007 | Side 2.5 Jensen, B. E. (2008), bagsiden af bogen.

Side 6 af 142



Niels D. Lund skriver, at det som formidler af kulturarv, er nødvendigt med kendskab til kulturarvsbegebet, for derved bedre at kunne formidle kulturarv.6

Dette har vakt min interesse for kulturarvsbegrebet og kulturarvsområdet generelt.

De seneste par års udvikling peger i retning af bestræbelser mht. tværfaglige samarbejds- og synergimuligheder mellem ABM-institutionerne (det såkaldte ABM-samarbejde). I det hele taget lægger udviklingen op til et øget samarbejde blandt ABM-fagfolk, kulturformidlere og institutioner.7 En række indenfor ABM- og kulturområdet – heriblandt Niels D. Lund, Bernard Eric Jensen og Kristian Himmelstrup – anser det for nyttigt, at man som kulturformidler besidder kendskab til forskellige kultur-institutioners arbejdsområder.8 Set i det lys kan det være relevant at se på, hvordan nogle kulturinstitutioner arbejder med kulturarv.

Udforskningen af ABM-området drejer sig om en forståelse af teorier, begrundelser og holdninger i forbindelse med kulturarvsområdet.9 Niels D. Lund er inde på, at kulturformidlere må forholde sig reflekterende og undersøgende til de bagvedliggende faktorer omkring kulturarv og holdningsbårne kulturstrømninger (hvorfor der opbevares, arkiveres, formidles og er interesse for kulturelle genstande/elementer – hvilke værdier gør sig gældende i denne sammenhæng).10

Anthony Giddens anfører, at genoplivelsen af nationalistiske kulturelle elementer og fokus på national identitet, relaterer sig til globaliseringsaspekter. Ydermere fortæller Anthony Giddens, at et pessimistisk syn på globaliseringen er, at globaliseringen ødelægger national kulturarv.11 Herved ser Anthony Giddens sammenhænge mellem kulturarv samt det nationale og globale. Det gør Niels D. Lund også, på den måde, at Niels D. Lund påpeger, at det, som har accentueret kulturarvsbegrebet har at gøre med nationale og globale tendenser.12 Dette har inspireret mig til, at det vil være væsentlig med en undersøgelse af, hvilke interesser, mekanismer, komplekser etc., der er i spil, når det gælder kulturarv i et nationalt og globalt perspektiv.

Dvd-serien ”Danskernes egen Historie” har pr. d. 4/1 2010 solgt mere end en million eksemplarer13 Seriens udgivere skriver om serien:

6 Lund, N. D. (2004), s. 25. 7 Lund, N. D. (2004) samt Lund, N.D. (2008). 8 Himmelstrup, K. (2004), s. 14 samt Lund, N. (2008), s. 239 samt Jensen, B. E. (2003), s. 69. 9 Lund, N. D. (2008), s. 239. 10 Lund, N. D. (2004), s. 21-24. 11 Kaspersen, L. B. (2007), s. 583-584 samt Giddens, A. (1999), s. 18-20. 12 Lund, N. D. et al. (Red.). (2009), s. 18. 13 Substanz (Eds.). Danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 4/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/

Side 7 af 142

http://www.dkhistorie.dk/



"Danskernes egen Historie handler om hverdagslivet i Danmark fra begyndelsen af år 1900 og frem – om de nære og lokale begivenheder og historier, der har optaget os alle og har betydning for den måde, vi lever på i dag."14

Serien sætter fokus på kulturarv og det nationale samt historieformidling. Det forholder sig sådan, at mennesker i hverdagslivet overalt er påvirket af og selv med til at producere historie og historier, og disse former og udtryk kan den akademiske historieteori og -fremstilling (som bl.a. kulturformidlere indenfor biblioteks- og informationsvidenskab har at gøre med) beskæftige sig med.15 Ud fra dette, vil det være relevant med en undersøgelse af, hvorledes serien relaterer sig til nationale og globale elementer.

ProblemformuleringIndledningen udmønter sig i følgende problemformulering:

- Hvad menes der med begrebet kulturarv?

Hvilke interesser, mekanismer, komplekser etc. er der i spil, når det drejer sig om:

- Nogle kulturinstitutioners tilgange til kulturarven?

- Nationale og globale elementer i forhold til kulturarven?

- Nationale og globale elementer i forhold til dele af dvd-serien ”Danskernes egen Historie”?

FormålSpecialets formål er at undersøge, hvad begrebet kulturarv går ud på og indkredse nogle af de interesser, mekanismer, komplekser etc., som knytter sig til nogle kultur-institutioners arbejde samt kulturarv set i et nationalt og globalt perspektiv. For derigennem at få en øget forståelse for kulturarvsområdet og nogle kulturinstitutioners kulturarvshåndtering, hvilket kan være formålstjenligt i sammenhæng med kulturarvs-formidling og samarbejdsrelationer med kulturinstitutioner, således at dem – man formidler kulturarv for – kan opleve en så god formidling som muligt.

Desuden indgår der en undersøgelse af nationale og globale elementer i forhold til dele af dvd-serien ”Danskernes egen Historie.” Med undersøgelsen vil der: For det første blive kigget på, hvad nogle journalister og anmeldere har skrevet om den. For det andet,

14 Substanz (Eds.). Danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 4/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/ 15 Lund, N. D. (2008), s. 244.

Side 8 af 142




hvad seriens skabere selv har skrevet om serien i pressemeddelelser. For det tredje vil der blive kigget på, hvilke intentioner seriens skabere har haft, og hvordan de undervejs har båret sig ad med at tilrettelægge arbejdet med og formidlingen af serien, så den kunne stå til mål med deres intentioner og fænge et publikum.

Formålet med denne undersøgelse er så at sige at ’gå bag om serien’ og dermed dels blive klogere på globale og nationale elementer i forhold til serien og dels at få indblik i, hvordan et konkret projekt som ”Danskernes egen Historie” folder sig ud formidlingsmæssigt. Dette skal også ses i sammenhæng med, at det – som kulturformidler – kan være interessant at forholde sig til et projekt som ”Danskernes egen Historie”, da det kan være inspirerende og lærerigt at se, hvad det egentlig kræver at stable et sådant projekt på benene.

Formålet er også at se på problemformuleringens emner, ud fra såvel nutidige som historiske forhold. Dertil kommer der et formål om, at specialet kan give en forståelse for, hvilke faktorer, der kan være fordelagtige at henlede opmærksomheden på i relation til kulturarvsformidling.

FremgangsmådeFor at besvare problemformuleringen, anvendes der litteratur med forbindelser til problemstillingen. Undervejs fortælles der om nogle danske kanoner, som er relevante i forhold til kulturarv og det nationale og globale.

Jeg vil belyse nationale og globale elementer i forhold til dvd-serien ”Danskernes egen Historie”, ved at se nærmere på, hvad dvd’serien handler om, ved at inddrage nationaliserings- og globaliseringsteorier og ved at medtage pressemeddelelser, artikler og anmeldelser, som aviser/medier har bragt om og af dvd-serien.

Der benyttes ind i mellem figurer/illustrationer, for dermed at skabe en større klarhed om det, der skrives om.

I afsnittet ”Specialets opbygning” står der mere om, hvorledes specialet gribes an.

Side 9 af 142



Anvendelse af litteratur Litteratur til denne opgave er fundet ved at søge på Bibliotek.dk,16 i artikeldatabasen Infomedia og på internettet.

Til specialet anvendes der en del litteratur. Noget anvender jeg mere end andet. Udvælgelsen af litteraturen er foretaget ud fra principper om, at den skal dreje sig om de emner, specialets problemformulering omhandler, og være skrevet af fagfolk med erfaring i det, de formidler.

Jeg vil nu komme ind på de fagfolk, hvis litteratur, jeg i stor grad inddrager i dette speciale.

Niels D. Lund: Da Niels D. Lunds artikel ”Kulturarv: Et begreb mellem politik og information”17 griber fat på mange vinkler omkring kulturarv, benyttes artiklen gennemgående i hele specialet. Niels D. Lund er cand.mag., ph.d. i folkeoplysende faglitteratur og lektor ved Danmark Biblioteksskole i forskningsprogrammet Videns-kultur og vidensmedier.18

Bernard Eric Jensen: I forbindelse med at forklare, hvad kulturarvsbegrebet går ud på og redegøre for kulturinstitutioners arbejde, gøres der primært brug af litteratur af Bernard Eric Jensen,19 som er mag.art. i historie og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitets-skole og har stået i spidsen for et stort flerfagligt forskningsprojekt om, hvordan historie forstås og bruges i dagens Danmark.

Kristian Himmelstrup:20 I sammenhæng med indkredsning af kulturarvsbegrebet og kulturinstitutioners arbejde, anvendes der også litteratur af Kristian Himmelstrup, som er cand.mag. i dansk og M.A. i Scandinavian Studies, og har undervist i litteratur og kulturformidling på højskoler og universiteter i Danmark og USA.21

Når det drejer sig om globale og nationale elementer i forhold til kulturarv bruges der fortrinsvis litteratur af:

Peter Gundelach:22 Er professor i sociologi ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, hvor han bl.a. har ’national identitet’ som forskningsområde.23 16 Bibliotek.dk (Eds). Bibliotek.dk. Lokaliseret d. 20/1 2010 på: http://bibliotek.dk/ 17 Lund, N. D. (2004). 18 Lund, N. D. et al. (Red.). (2009), s. 258. 19 Jensen, B. E. (2003) samt Jensen, B. E. (2008). 20 Himmelstrup, K. (2004). 21 Himmelstrup, K. Kontakt. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.himmelstrup.info/kontakt.htm 22 Gundelach, P. (2002) samt Gundelach, P. (2001).23 Københavns Universitet (Eds). Sociologisk Institut. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.soc.ku.dk/ansatte/beskrivelse/?id=150179

Side 10 af 142

http://www.soc.ku.dk/ansatte/beskrivelse/?id=150179

http://www.himmelstrup.info/kontakt.htm

http://bibliotek.dk/



Finn Rasmussen: Er mag.art. i kultursociologi og har arbejdet med kommunikation i en række danske og internationale organisationer.24

Anthony Giddens:25 Engelsk sociolog, som regnes for en af vor tids førende teoretikere indenfor globaliseringsområdet.26

Lars Bo Kaspersen:27 Er cand.scient.soc., Ph.d. og professor ved Copenhagen Business School med ’globalisering’ som et af sine kerneforskningsfelter.

AfgrænsningDer findes en del kulturinstitutioner. Hensigten med specialet er ikke at fortælle om dem alle, men at fokusere på Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen, arkiver, biblioteker og museer, da disse institutioner er betydningsfulde i forhold til kulturarv.

Specialet fokuserer på følgende kanoner: Kulturkanon og Filmmagasinet Ekkos Filmkanon.

I dvd’serien ”Danskernes egen Historie” er der en del dvd’er (se specialets bilag). Det vil blive for omfangsrigt at gennemgå alle dvd’er i lige høj grad, og derfor vil der i specialet undervejs ikke blive skrevet lige meget om samtlige af seriens dvd’er, men der vil blive udtaget nogle dvd’er som eksempler på seriens formidling. Selskabet bag serien har udsendt en hel del pressemeddelelser28 og i aviser/medier har der været diverse artikler om og anmeldelser af dvd’er i serien. Ikke alle, men nogle af disse pressemeddelelser, artikler og anmeldelser vil blive inddraget i undersøgelsen af serien.

Undersøgelsen af dvd-serien vil ikke komme til at beskæftige sig med, hvorledes dvd-serien er sammenlignet med lignende dvd-serier, film og udsendelser.

Kulturarvsrelaterede forhold drejer sig bl.a. om faktorer vedrørende digitalisering og bevaring. Digitalisering og bevaring omhandler elektronisk håndtering af materialer; om overførsel/kopiering af kulturarv (som f.eks. billeder, tekster, film, musik og tegninger) fra et medie til et andet, hvor man inddrager om det er forsvarligt at overføre eksempelvis musik fra en grammofon til en CD – ud fra et perspektiv om, at musikken skal være på et mere fremtidssikret medie (et medie, som i fremtiden også

24 Rasmussen, F. (2003). 25 Giddens, A. (1999) samt Giddens, A. (1996). 26 Kaspersen, L. B. (2007 b), s. 425. 27 Kaspersen, L. B. (2007) samt Kaspersen, L. B. (2007 b). 28 Substanz (Eds.). Presse. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/presse/

Side 11 af 142

http://www.dkhistorie.dk/presse/



kan afspilles ved hjælp af maskine og/ program, og et medie, som er god til at lagre musikken, så den ikke bare forsvinder).

Digitalisering og bevaring handler om bl.a. lagrings-mediers holdbarhed, plads-opbevaringsproblemer, økonomi, filformater, original kulturgenstand kontra kopi af kulturgenstand og borgeres adgang til kulturarv (demokrati). Yderligere handler det om, hvad det formidlingsmæssigt gør, når kulturforbrugere ikke ser kulturarv (så som f.eks. malerier) live, men billeder af den givne kulturarv på internettet; om, at kulturgenstanden ved formidlingen på internettet kan tilføjes ’mervædi’ i form af f.eks. zoommuligheder og links; om, at det kan give en autentisk oplevelse at se en kulturgenstand live og om, hvorledes man på et website, der formidler kulturarv, kan organisere (den digitaliserede) kulturarv og oprette søgemuligheder mv.).29

Dvd-serien ”Danskernes egen Historie” indeholder en masse gamle film. Da disse film blev optaget, blev de optaget på forskellige formater. Personer tilknyttet arbejdet med serien, har stået for at overføre disse gamle film fra deres gamle formater til nye formater, så de har kunnet komme med på dvd-serien. På den måde har de gamle film gennemgået en digitaliseringsproces. Mht. film i kulturarvssammenhæng, drejer det sig om, at f.eks. nitratfilm udsættes for en fysisk og kemisk nedbrydning, der imidlertid kan standses ved filmopbevaring i klimaforhold med lav og konstant temperatur og lav konstant luftfugtighed. Korrekt filmopbevaring er væsentlig, da det kan sikre, at film f.eks. ikke bliver sprøde og knækker og at deres farver ikke blegner. Hertil kommer faktorer omhandlende, at nogle gamle film er lagret på gamle medier, der kun kan afspilles på maskiner, der ikke findes i stort omfang den dag i dag. Disse film er det nødvendigt at overføre til nye medier, så de i fremtiden også kan vises.30

Specialet vil ikke – i noget stort omfang – rette fokus mod digitalisering, bevaring og økonomi i sammenhæng med kulturarv.

29 Andersen, A. (2004), s. 84 samt Lund, N. D. et al. (Red.). (2009), s. 19-37 samt Kulturministeriet (Eds.). (2008). Digitalisering af kulturarven: Midtvejsrapport fra Digitaliseringsudvalget. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.kum.dk/sw75990.asp samt Kulturministeriet (Eds.). (2003). Udredning om bevaring af kulturarven. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.kum.dk/sw5953.asp 30 Det Danske Filminstitut (Eds.). Bevaring. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.dfi.dk/Filmhuset/Filmarkivet/Bevaring.aspx samt Kulturministeriet (Eds.). (2003). Udredning om bevaring af kulturarven. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.kum.dk/sw5953.asp

Side 12 af 142

http://www.kum.dk/sw5953.asp

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Filmarkivet/Bevaring.aspx





Specialets opbygningFørst forklares der, hvad der menes med kulturarvsbegrebet. Dette gøres ved bl.a. at redegøre for betydningen af de to ord ’kultur’ og ’arv’, der indgår i begrebet og ved at definere begrebet ’identitet’, da dette begreb spiller en stor rolle i kulturarvs-sammenhæng.

Dernæst gennemgås det, hvorledes Kulturministeriet, Kulturarvstyrelsen, arkiver, biblioteker og museer arbejder med kulturarven.

Efterfølgende kommes der ind på nationale forhold i sammenhæng med kulturarv, ved at beskrive, hvad national identitet er, og hvilken betydning kulturarv har i relation hertil.

Herefter defineres ordet kanon og der skrives om ”Kulturkanon” og Filmmagasinet Ekkos Filmkanon i forhold til kulturarv.

Derpå sættes kulturarv i et globalt perspektiv, ved at forklare, hvad der menes med globalisering og hvordan globale kulturelle elementer indvirker på nationale kulturarvsforhold.

Hernæst sættes kulturarv i historisk relief, ved at gennemgå nogle af de kulturelle forhold, der er hændt i Danmark gennem tiderne.

Efter dette kommer det til at handle om dvd-serien ”Danskernes Egen Historie”. I første omgang om det faktuelle ved serien, så som selskabet, der står bag den, seriens salgstal og tilblivelse.

Da serien hedder ”Danskernes egen Historie” rettes opmærksomheden derefter mod historiedimensionen ved serien; hvad der menes med begrebet ’historie’ og hvorfor der er interesse for historie.

Bagefter inddrages der pressemeddelelser om, artikler om og anmeldelser af serien og selve dens indhold, for derigennem at undersøge, hvilken intention seriens skabere har haft med serien og hvordan den relaterer sig til kulturarv i en national og global kontekst.

Eftersom serien hører indenfor genren ’dokumentar’, tages der herefter fat på, hvad denne genre går ud på, og hvad seriens genretilhørsforhold betyder for dens formidling.

Efterfølgende i specialet er der en konklusion og perspektivering. Derpå kommer der en kildeliste og et bilag indeholdende en liste over de dvd’er, der pr. d. 4/1 2010, indgår i

Side 13 af 142



serien ”Danskernes Egen Historie.” Listen oplyser også om hver enkelt dvd’s handling, varighed.

Begrebet kulturarvIdentitetDa begrebet identitet har relation til kulturarv, skal det nu – inden der redegøres for kulturarvsbegrebet – handle om identitet.

Når det drejer sig om identitet, skiver Stefan Bohman, at for institutioner, så som arkiver, biblioteker og museer, der beskæftiger sig med kulturarv, er motivationen/bevæggrunden for at beskæftige sig med kulturarv: Identitet af eksempelvis national eller lokal karakter. Identitet er et nøgleord blandt stort set alle grupper af mennesker – det ses som noget positivt at styrke ens identitet.

Socialantropologen Thomas Hylland Eriksen mener i bogen ”Historia, myt och identitet”, at det regelmæssige svar på spørgsmålet om ’hvorfor fortiden er så vigtig’ er ’fordi den giver os identitet’. Bohman anser det for væsentligt at ræsonnere over begrebet identitet.31 Her er der Simo Køppes (lektor, psykologi, Københavns Universitet)32 definition af begrebet identitet:

"Ordet identitet stammer oprindelig fra latin, hvor det betyder ’det samme’. Allerede i denne oprindelige betydning ses dobbeltheden i begrebet – dels dækker identitet over det, der gør den enkelte forskellig fra andre, ’det enkelte menneske er det samme på tværs af tid og sted’, dels dækker identitet over fælles træk ved mange – ’vi har forskellig identitet, vi deler de samme værdier og holdninger’. Dobbeltheden går igen i dagligsproget, hvor identitet både er de træk ved en person, som karakteriserer personen, til forskel fra andre, men også de træk, der gør personen ens eller fælles med andre, f.eks. som det kommer til udtryk i sammenstillingen ’national identitet.’"33

Det med national identitet belyses senere i specialet.

Der kan ydermere siges, at der kan skelnes mellem tre definitioner/former for identitet, som går ud på:

1: Personen oplever at være sig selv, at være den samme på tværs af tid og sted og som et subjekt, der kan reflektere over sig selv, sin egen livshistorie, udvikling og fremtid.

31 Bohman, S. (1999), s. 158. 32 Københavns Universitet (Eds). Institut for Psykologi. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.psy.ku.dk/ansatte/beskrivelse/?id=41127 33 Køppe, S. (2002), s. 15-16.

Side 14 af 142

http://www.psy.ku.dk/ansatte/beskrivelse/?id=41127



Denne form har ikke noget indhold i sig selv, men er det oplevende og eksistentielle midtpunkt for subjektet. Formen har at gøre med selvbevidstheden.

2: Personens identitet er noget personen har. Der er tale om adskillige egenskaber, træk og færdigheder, som tilsammen gør den enkelte unik. De enkelte egenskaber, træk og færdigheder er hver især ikke særligt specielle, eftersom man næppe kan finde særligt mange af disse elementer, som ingen anden råder over. Pointen er, at det er kombinationen af elementerne, som udgør det unikke. Formen har at gøre med personlighed.

3: Personen kan tilhøre forskellige grupper, og grupperne definerer en gruppeidentitet, som medlemmerne af gruppen deler. En gruppeidentitet er ikke i stand til at definere en enkelt persons hele identitet, men kan være fremherskende for den personlige identitet. Principielt kan en gruppes størrelse variere fra få personer til hele arten (f.eks. menneskearten). I praksis identificerer den enkelte sig med mange grupper bestemt ud fra forskellige inddelingskriterier: politiske, religiøse, ideologiske, arbejdsmæssige, interessemæssige, familiemæssige, historiske mv. (hvilke af disse gruppeidentiteter, der vægtes højest, er et personligt anliggende – og det er hér, at de to andre former for identitet har indflydelse).34

Væsentligt er det, at Simo Køppe understreger, at:

"Denne opdeling i tre definitioner af identitet er blot en analytisk opdeling – i praksis hænger det hele sammen. Det er vigtigt at se den samlede identitet som en dynamisk størrelse."35

Kulturarvsbegrebet Det skal nu dreje sig om begrebet kulturarv. Det er blevet fremført, at kulturarvs-begrebet er et relativt begreb.36 Kulturarvsbegrebet kan deles op i tre hovedbetydninger:

1) Kulturarv er de levn, vi ser som vores eller andres positive arv (som vi kan lide), og dermed skal prioriteres mht. bevaring og anvendelse.

2) Kulturarv er de mest symbolbærende levn (uanset om vi kan lide dem eller ej), som har formet os eller andre, og som dermed skal prioriteres mht. bevaring.

3) Kulturarv er i bund og grund alt, vi har arvet.37

34 Køppe, S. (2002), s. 15-18.35 Køppe, S. (2002), s. 18.36 Lund, N. D. (2004), s. 13.37 Bohman, S. (1999), s. 156.

Side 15 af 142



Der er kulturarv, der har at gøre med det materielle/håndgribelige (fysiske genstande/ omgivelser) og kulturarv, der har at gøre det immaterielle.38 Ifølge den engelske historiker David Lowenthal39 kan kulturarvsbegrebet bl.a. referere til: Familiehistorier, bygninger, vartegn, antik, musik, malerier, planter dyr, sprog og folklore mv.40

Kulturarv handler bl.a. om vores forhold til fortiden og om fortidens betydning for nutiden.41 Det – der har at gøre med kulturarv – dvs. eksempelvis foranstaltninger til bevaring, fastholdelse og overlevering af kulturarv er ikke nyt. Langt tilbage er foranstaltningerne kendt, typisk som magthaveres (f.eks. fyrstestaters) behov for legitimering og symbolfremvisning. I løbet af 1800-tallet løb den historiske tanke sammen med den romantiske inspirerede nationaltænkning og opbygningen af demokratiet. Den borgerlige nationalstat overtog bygninger, biblioteker, arkiver og samlinger mv. fra en tidligere kirke- eller fyrstemagt og skabte forestillinger om en enhed af folk, nation, stat, historie, kunst, kultur samt region og natur.

Nye former for bevaring, opbygning af museer og fredning opstod. Den politiske kulturstatstanke omhandlede, at det er kulturen, der skal give staten mening ved hjælp af overindividuelle institutioner, som repræsenterer kollektive værdier. Omkring 1900 spillede tanken en rolle i konkurrencen mellem nationer (f.eks. i forbindelse med verdensudstillinger).42 Kulturarv har således eksisteret i adskillige år.

Der findes en del ord/udtryk, som mere eller mindre svarer til ordet kulturarv eller besidder en vis relation til det. Eksempelvis ord/udtryk som: Kulturhistorie, historiebevidsthed, fortidslevn,43 kollektiv hukommelse,44 erfaringsområde,45 danefæ, danekræ, fortidsminder, oldtidsminder, oldsager, traditioner, skikke, kulturmønstre, leve- og dannelsesregler, rigsklenodie, kulturgode og det nedarvede.46

Det ældste eksempel på en dansk anvendelse af ordet kulturarv, som Bernard Eric Jensen har kunnet finde frem til, angår en etnisk-national anvendelse, og er fra 1946, hvor der i tidsskriftet ”Dansk Udsyn” var artiklen ”Vor danske Kulturarv og Fremtiden” skrevet af kulturhistorikeren og etnologen Axel Steensberg.47

38 Lund, N. D. (2004), s. 15.39 Lund, N. D. (2004), s. 14.40 Hodne, B. & Ødemark, J. (2005), s. 8. 41 Krogseth, O. (2005), s. 164.42 Lund, N. D. (2004), s. 17.43 Lund, N. D. (2004), s. 8, 13-14.44 Ørom, A. (2004), s. 31, 42.45 Gustavsson, B. (1998), s. 114.46 Jensen, B. E. (2008), s. 21-39.47 Jensen, B. E. (2008), s. 21.

Side 16 af 142



I 1970’erne og især i 1980’erne blev begrebet kulturarv mere og mere anvendt. Det skyldes bl.a. inspiration fra det engelske begreb cultural heritage.48 I 1984 indtræder kulturarv, som et nyt begreb i dansk museumslovgivning49 (bl.a. står der i denne: "Lovens formål er at sikre dansk kulturarv.").50

Et væsentligt element ved begrebet kulturarv er, at det består af to ord, der er blevet sat sammen: Ordet kultur og ordet arv. Der skal nu kigges nærmere på disse to ord.

KulturI forbindelse med at indkredse, hvad ordet kultur går ud på, kan der indledningsvis fremdrages, at Kristian Himmelstrup skriver, at vi støder på begrebet kultur dagligt, men at der ikke gives nogen præcis definition af, hvad det egentlig indeholder, og at han endvidere skriver:

"Vi læser kultursektionen i morgenaviserne, taler om ungdomskultur, bøssekultur, underholdningskultur og kulturarrangementer eller om virksomheds-, børne-, mad-, graffiti-, bog-, splatter-, volds-, biograf-, penge-, porno-, fjernsyns-, burger-, film- og fodboldkultur. Vi diskuterer kulturpolitik, besøger kulturhuse, har kulturnætter og kulturvaner og lever i en fascinationskultur. Vi læser kulturtidsskrifter derhjemme og kulturstudier, kulturjournalistik, kulturformidling og køn og kultur på universiteterne. Kultur er blevet et buzz-word, der bruges i snart sagt alle sammenhænge for at legitimere nye påfund, minoriteter og arrangementer. Man har på fornemmelsen, at kultur virkelig er ’det hele’, som forfatteren Peter P. Rohde engang sagde."51

Ordet kultur kommer af latin ’cultura’, der igen er afledt af ’colere’, som betyder at dyrke. I løbet af 1700-tallet kom begrebet til Danmark og indgik i 1806 første gang i en ordbog. Heri blev det defineret som ’jorddyrkning’ og ’forstandens forbedring og øvelse’. I 1824 blev tilføjet ’åndsdannelse og oplysning’. Gennem tiden er ordet i ordbøger og leksika blevet tilføjet nye betydninger: uddannelse, forædling af menneskelige evner, former for socialt liv, menneskehedens forskellige arbejdsmidler og resultater på det åndelige og materielle område. Fælles for definitionerne er, at de tager udgangspunkt i grundbetydningen ’at dyrke’, altså kulturen som natur, der er dyrket, plejet, udviklet, forfinet og civiliseret.52 I den sammenhæng skriver Kristian Himmelstrup: "Som man kan dyrke eller kultivere sin jord, kan man dyrke sin ånd, og et menneske, der gør det, er blevet kultiveret."53

48 Lund, N. D. (2004), s. 13 samt Ørom, A. (2004), s. 31.49 Floris, L. & Vasström, A. (1999), s. 372. 50 Jensen, B. E. (2008), s. 21.51 Himmelstrup, K. (2004), s. 11. 52 Himmelstrup, K. (2004), s. 16. 53 Himmelstrup, K. (2004), s. 16.

Side 17 af 142



Filosoffen og forfatteren François Voltaire (1694-1778) anså kultur som kvalitativ, hierarkisk. Han mente bl.a., at mennesker bærer kulturen forskelligt, alt efter hvilket udviklingstrin, de befinder sig på. I Danmark var der hierarkisk opfattelse af kulturen, eksempelvis stod der i en årbog for oldkyndighed i 1867, at den menneskerace, der benyttede de og de redskaber var skredet "saa vidt frem i Kultur, at den kendte til Agerbrug." I 1843 kunne ”Danmarks Oldtid” berette, at "Bronzealderen… maa have taget sin Begyndelse ved Indvandringen af en ny Folkestamme, som var i Besiddelse af en højere Cultur, end Landets tidligere Indbyggere." Man kunne have mere eller mindre kultur, og kulturen kunne være mere eller mindre avanceret – kulturen kunne gradbøjes.54

Den tyske filosof Johann Gottfried Herder (1744-1803) bekendtgjorde folkenes nationale egenart (som tidligere skrevet, har det nationale betydning i kulturarvs-sammenhæng). Herder mente, at der ikke var kvalitative forskelle mellem kulturerne, men dog forskelle (sproglige som kulturelle). Herder dannede et udgangspunkt for det senere antropologiske kulturarbejde.

Mht. folkenes nationale egenart, var Herders arvtager herhjemme præsten, politikeren, forfatteren, debattøren og grundlæggeren af folkehøjskolebevægelsen, N.F.S. Grundtvig (1783-1872). Grundtvigs virke tog udgangspunkt i folkets betydning for nationens sundhed. Grundtvig var engageret i diskussionen omkring grundloven (folkets lov) og optaget af folkeeventyr og -viser. Folket tog vare på kulturskattene samt besad landets visdom, som Grundtvig skrev.55

Den britiske antropolog Edward Burnett Tylors (1832-1917) definerer i ”Primitive Culture” (1871) kultur som "den komplekse helhed, der omfatter viden, tro, kunst, moral, lov, skik, brug og alle andre former for evner og vaner, som et menneske tilegner sig som medlem af samfundet"56 ”Primitive Culture” er blandt antropologiens toneangivende værker. Mange senere værker/forskere læner sig op ad Tylors brede definition og hans idé om kulturen som "the complex whole." ("den komplekse helhed").57

I dag er det normalt at dele kulturbegrebet i to:

Et smalt æstetisk kulturbegreb, Kultur med stort K, som indbefatter alle symbolske frembringelser af oplevelser, erfaringer og viden. Hér kan underinddeles i: Højkultur og lavkultur eller dannelseskultur, industrikultur og folkekultur.

54 Himmelstrup, K. (2004), s. 20.55 Helleberg, Maria & Hejgaard, J. (2005), s. 14 samt Himmelstrup, K. (2004), s. 20-22.56 Himmelstrup, K. (2004), s. 22.57 Himmelstrup, K. (2004), s. 23.

Side 18 af 142



Et bredt antropologisk kulturbegreb, der indeholder hele samfundet, alle aktiviteter og livsformer (’den komplekse helhed’).58

Kulturbegrebet er et komplekst begreb, fordi samfundet også er det; samfundet er ikke af statisk karakter, og med ændringer i samfundsstrukturen, opstår der ændringer i vores måde at opfatte kulturen, verden og virkeligheden på.59

ArvTidligere har i stedet for begrebet arv været anvendt ord som f.eks. fortidslevn eller fortidsminde. Niels D. Lund formulerer følgende omkring det med arv i forhold til fortidslevn eller fortidsminde:

”…arv er noget samtidigt og associerer til aktuelle ressourcer og rigdom, en betroet kapital som den forbudne arving har pligt til at forvalte aktivt, medens levn eller minde associeres til noget ’dødt’ eller blegnende, tilbagelagt eller inaktuelt og snarere knyttet til objektet. Arv understreger en overtagelse og noget bindende for nutidens forhold til fortiden, noget akkumuleret, der indicerer forestilling om fundament og med sin manglende specificering lægger op til et næsten organisk helhedssyn – desto flere det udstrækkes til at omfatte; typisk i første person pluralis som ’vi’ og ’vores’ peger kulturarv normativt på videreførelse af samfundet.”60

Mht. begrebet arv, findes der tre betydningsvarianter: arv i 1) biologisk, 2) juridisk og 3) socio-kulturel forstand. Det må medtænkes om der er lighed/forskel mellem disse former for arv. Med begrebet kulturarv er der to betydningsvarianter: kultur i 1) biologisk-organisk og 2) socio-kulturel forstand. Her må tænkes over lighed/forskel mellem disse kulturformer.

Begreberne kulturarv, kultur og arv kan give anledning til en række associationsord / ord, som relaterer sig til disse begreber. Med begrebet arv drejer det sig ord som eksempelvis: arveanlæg, arvesynd og arveløs. Med begrebet kultur handler det om ord som f.eks.: bakteriekultur, kulturfolk og kulturchok.61 De mange associationer danner et netværk.

58 Himmelstrup, K. (2004), s. 24.59 Himmelstrup, K. (2004), s. 27.60 Lund, N. D. (2004), s. 14-15.61 Jensen, B. E. (2008), s. 42.

Side 19 af 142



Ovenstående figur viser en grafisk fremstilling, når det gælder nogle af de associationsord / ord, som relaterer sig til begreberne kulturarv, kultur og arv.62

Stefan Bohman opererer med en opdeling af begrebet kulturarv i de to ord kultur og arv, i den forstand, at Stefan Bohman skriver, at kultur er værdisystemer grupper af mennesker deler, og disse værdisystemer afsætter forskellige kulturudtryk, såvel materielle som åndelige. Nogle af disse kulturudtryk anses for at have speciel symbolværdi, og udnævnes derfor til kulturarv. I praksis får de udvalgte kulturudtryk (kulturarven) særskilt omsorg af myndigheder, museer m.fl.63

For at se nærmere på, hvad der menes med ordet kulturarv, kan der hentes definitioner af ordet, fra eksempelvis supplementsbindet til den ”Den Store Danske Encyklopædi” og i publikationen ”Udredning om bevaring af kulturarven”.

I supplementsbindet til den ”Den Store Danske Encyklopædi” defineres kulturarv således:62 Jensen, B. E. (2008), s. 43.63 Bohman, S. (1999), s. 156-157.

Side 20 af 142



"Kulturarv, kulturprodukter, der i særlig grad udgør et lager for menneskelig erfaring, og som derfor tvinger til eftertanke og er med til at forme en kulturel identitet. I den snævre betydning er der tale om en kanoniseret kultur, såkaldt finkultur, der kun omfatter malerkunst, arkitektur, litteratur og musik, som er anerkendt i elitær forstand. Begrebet bruges dog stadig i en mere bred betydning fra kunstneriske og hverdagslige materielle udtryk til sprog, livsformer og identitet."64

Kulturministeriet har udgivet publikationen ”Udredning om bevaring af kulturarven”, hvori der skrives følgende om kulturarv:

"Kulturarven er de spor og vidnesbyrd om naturens udvikling, og om menneskelig aktivitet og tænkning, som de manifesterer sig i f.eks. skrift- og billedkultur, i kunstneriske udtryk, i redskaber og bygninger (…) Kulturarven kan både konkret og i mere overført betydning forstås som nationens fælles gods, og kendskabet til kulturarven fremhæves ofte som afgørende for menneskets forståelse af sig selv og sin omverden."65

Nogle kulturinstitutioners tilgange til kulturarvDer kan peges på følgende grupper, som er styrende mht., hvorledes kulturarv defineres og hvilken kulturarv, der bevares:

- Den politiske gruppe – kulturråd/-styrelser etc..

- De professionelle kulturarvsinstitutioner – museer, arkiver, biblioteker etc.

- Repræsentanter for samfundets dominerende kultur – medier, debattører etc.

- Den store almene befolkning, som udvælger den politiske gruppe (der lovgiver på det kulturmæssige område) og via f.eks. museums- og biblioteksbesøg oplever kulturarv.

Disse grupper kan til kulturarven have forskellige tilgange/interesser, så som politiske, ideologiske, akademiske, professionelle.66 Det skal nu dreje sig om, hvorledes nogle institutioner har at gøre med kulturarv.

64 Kulturarv (2002). Den Store Danske Encyklopædi, Supplementsbind. København: Danmarks Nationalleksikon, s. 391.65 Kulturministeriet (Eds.). (2003). Udredning om bevaring af kulturarven. Lokaliseret d. 8/10 2009 på: http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Publikationer/Bevaring_af_Kulturarven.pdf - s. 10.66 Bohman, S. (1999), s. 157.

Side 21 af 142

http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Publikationer/Bevaring_af_Kulturarven.pdf



KulturministerietKulturministeriet er beliggende i København, og sørger for at dække områder som: Skabende kunst, musik, teater, film, biblioteker, arkiver, museer, bygningsfredning og -bevaring, arkæologi og fortidsminder samt videregående uddannelser inden for de kunstneriske områder. Hertil kommer almene kulturelle formål, ophavsret, radio og tv, idræt samt kulturelle forbindelser med udlandet, herunder Norden og EU.

Blandt kulturministeriets væsentligste opgaver hører departementets og styrelsernes ministerrådgivning og lovgivningsmæssige initiativer og endvidere de styringsmæssige opgaver i forhold til eksempelvis de statslige, statsanerkendte og tilskudsmodtagende kulturinstitutioner.67

KulturarvsstyrelsenKulturarvsstyrelsen, som er beliggende i København, er en styrelse under Kulturministeriet og står for at sikre kulturarven og give den betydning for den enkelte og for samfundet som helhed.

I det hele taget arbejder styrelsen bl.a. med at beskytte, registrere, udvikle og formidle kulturarven i dialog og samarbejde med kommuner, ejere, institutioner og foreninger og styrelsen yder rådgivning til kulturministeren samt udarbejder forslag til ny lovgivning.68

ArkiverDet danske ord ’arkiv’ har sin oprindelse fra det latinske ord ’archivum’, hvilket betyder opbevaringssted for officielle dokumenter, og det latinske ord har sine rødder i de græske ’archeion’ og ’arche’, som betyder henholdsvis regeringsbygning og regering. Disse sproghistoriske elementer vidner om, at arkiver som institution har en historie, der rækker langt tilbage i tid, og om, at de ikke oprindeligt blev dannet for at der kunne ske historisk forskning.

Som institution er arkiver sammenkoblet til skriftkulturen og blev dannet for at have et sted, hvor der kunne opbevares dokumenter, som have en central betydning i det pågældende samfund – f.eks. religiøse tekster og retsstiftende dokumenter. I middel-alderen medtog en konge på sine rejser rundt om i landet en eller flere brevkister, der kunne opbevares væsentlige dokumenter i. Det er først i sammenhæng med etableringen af demokratiske styreformer, at borgere, herunder forskere, har kunnet begynde at gøre

67 Kulturministeriet (Eds.). (2009). Om Kulturministeriet. Lokaliseret d. 10/10 2009 på: http://www.kum.dk/sw160.asp 68 Kulturarvsstyrelsen (Eds). (2009). Om os. Lokaliseret d. 14/11 2009 på: http://www.kulturarv.dk/om-os/

Side 22 af 142

http://www.kulturarv.dk/om-os/





krav på at få adgang til statsmagtens arkivalier. Hvem der skal adgang til hvilke arkivalier, og hvornår, er noget, som har kunnet igangsætte diskussioner. Med ’arkivalier’ menes der enhver form for frembringelse, der er informationsformidlende: breve, notater, regnskaber, kort, tegninger, lydbånd, film, edb-registre m.m.

Mht. hvilke arkiver, der findes, er der (pr. d. 8/12 2009) Rigsarkivet og fire lands-arkiver: for Fyn (Odense), for Nørrejylland (Viborg), for Sjælland, for Lolland-Falster og Bornholm (København) og for Sønderjylland (Aabenraa). Der findes specialarkiver så som Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv,69 Dansk Data Arkiv, Dansk Folkemindesamling70 og Erhvervsarkivet.71 Endvidere er der over 450 danske lokal- og stadsarkiver organiseret i ”Sammenslutningen af Lokalarkiver”.72

Arkiver arbejder erindringsorienteret, idet de må skelne mellem ’bevaringsværdige’ og ’ikke bevaringsværdige’ arkivalier, eftersom det vil være for omkostningskrævende at alt materiale, fra f.eks. offentlige institutioner, skal opbevares. Arkiverne må herved træffe beslutninger om, hvilke arkivalier, som på sigt vil blive tillagt – som det hedder i arkivloven – en ’historisk værdi’, og det afstedkommer stillingstagen til, hvad folk med tiden vil finde væsentligt og interessant.

Retningslinjer for, hvornår de arkivalier, der er i offentlige arkiver, skal gøres tilgængelige for offentligheden, påvirkes af, hvilken erindringspolitik, som udstikkes af et flertal i folketinget, eftersom de folkevalgte politikere ved udformningen af retningslinjer må tænke på elementer som (har at gøre bestemmelser herom i loven om offentlige arkiver): Respekten for privatlivet fred, landets sikkerhedspolitiske interesser, kravet om ansvarlighed og offentlighed i et demokrati, retten til indsigt i ens egen historie (partsindsigt) og forskningens interesser. Der kan ofte opstå modstridende holdninger, når de her nævnte elementer indgår i sammenhæng med offentliggørelse af arkivalier.

Arkiver skal i dag sikre, at der opbevares levn fra fortid og nutid, således at der herved kan opnås begrundet viden om fortidige og nutidige forhold. Herved kan arkiver ses som erindringsmæssige ’forrådskamre’, som folk kan gøre brug af. I over hundrede år har arkiver været en betydningsfuld arbejdsplads for eksempelvis historikere af fag. Hertil kan det siges, at den dag i dag, har arkiver forskellige brugere. Arkiver benyttes af f.eks. etnologer, folkemindeforskere og journalister, men også af amatørhistorikere – blandt denne gruppe findes slægtsforskere og lokalhistorikere med interesse for ganske

69 Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (Eds.). (2009). Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Lokaliseret d. 8/12 2009 på: http://www.arbejdermuseet.dk 70 Dansk Folkemindesamling (Eds.). (2009). Dansk Folkemindesamling. Lokaliseret d. 8/12 2009 på: http://www.dafos.dk 71 Statens Arkiver (Eds.). (2009). Statens Arkiver. Lokaliseret d. 8/12 2009 på: http://www.sa.dk 72 SLA (Eds.). (2009). Sammenslutningen af Lokalarkiver. Lokaliseret d. 8/12 2009 på: http://www.danskearkiver.dk

Side 23 af 142

http://www.danskearkiver.dk/

http://www.sa.dk/

http://www.dafos.dk/

http://www.arbejdermuseet.dk/



bestemte arkivalier som folketællinger, kirkebøger og skøde- og panteprotokoller. På arkivområdet ses en voksende interesse for slægtshistorie og lokalhistorie. Det skyldes formentlig, at de mere omfattende erindringsfællesskaber, specielt klasse og nation, (senere i specialet skrives der nærmere om fællesskaber og nationale elementer) i disse år er under opbrud og omdannelse,73 og hermed "bliver familien og dens historie endnu vigtigere som et erindringspolitisk omdrejnings- og forankringspunkt for mange mennesker."74

BibliotekerDet danske ord ’bibliotek’ stammer fra det græske ’bibliotheke’, der igen er sammensat af ordene ’biblion’ og ’thek’, hvormed der menes henholdsvis bog og opbevaringssted. Der sondres i dag almindeligvis mellem folkebiblioteker og forskningsbiblioteker. Begge er tilgængelige for offentligheden (det skal hertil tilføjes, at normen i dag er, at forskningsbibliotekers samlinger er tilgængelige for alle, men såvel tidligere som nu, kan der være undtagelser fra denne regel). Forskningsbiblioteker skal sørge for at indsamle og opbevare trykt materiale, der har interesse i forskningssammenhæng.75

I ”Lov om biblioteksvirksomhed” står der bl.a. om folkebibliotekerne:

"Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier."76

I henhold til biblioteker er det sådan, at der også findes private firmabiblioteker, der formidler information, der har at gøre med disse firmaernes opgaver og der er skole-biblioteker, som fungerer i forbindelse med at støtte børn og unge uddannelses-mæssigt.77 Ydermere findes der centralbiblioteker, som fungerer som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale, i det omfang folkebibliotekerne ikke selv råder over det.78

Biblioteket hører blandt Danmarks ældste kulturinstitutioner. I 1482 blev det første universitetsbibliotek grundlagt i tilknytning til Københavns Universitet. Biblioteket er videreført i Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek samt i Det Kongelige Bibliotek.

73 Jensen, B.E. (2003), s. 96-100.74 Jensen, B.E. (2003), s. 100. 75 Jensen, B.E. (2003), s. 100-102.76 Bertelsen, E. (Red.). (2000), s. 9.77 Andersen, A. (2004), s. 39 samt Jensen, B.E. (2003), s. 105.78 Bertelsen, E. (Red.). (2000), s. 10.

Side 24 af 142



I løbet af 1800-tallet begyndte udviklingen af folkebiblioteket fra læseforeninger til den institution, der kendes i dag. Fra 1964 blev alle kommuner forpligtet til selv – eller i samarbejde med andre kommuner – at drive et folkebibliotek. Ifølge Kulturministeriets webside findes der den dag i dag 245 folkebiblioteker, 16 centralbiblioteker og omkring 350 forskningsbiblioteker.79

I sammenhæng med biblioteksområdet afholdes der ”Klassikerdagen” (igangsat af Danmarks Biblioteksforening sammen med Samrådet for De Litterære Selskaber), som er en årlig tilbagevendende begivenhed, der fejrer en af Danmarks litterære klassikere. Rundt om i landet fejrer litterære institutioner, biblioteker og museer Klassikerdagenmed udstillinger, konferencer samt litterære og musikalske arrangementer. Således er Klassikerdagen en måde at formidle og levendegøre kulturarv og klassikerlitteraturen for bibliotekernes brugere.80 På websiden, som informerer om Klassikerdagen, står der:

"Kulturarven er rødderne i vores nationale identitet og fællesskab. Uden at vide, hvem vi er, uden at kende vores rødder, kan vi ikke være åbne over for vores omverden. De litterære klassikere er en del af vores rødder. De fortæller historien om, hvor vi kommer fra. En nation opnår et fællesskab ved at have noget fælles at tale om eller henvise til, den er knyttet til det fælles sprog. Dette fond, denne forudsætning for et nationalt, sprogligt, kommunikativt fællesskab udgøres af den litterære kulturarv, en H.C. Andersen, en Holberg, en Kierkegaard eller en Aarestrup."81

79 Kulturministeriet (Eds.). (2009). Fakta om biblioteker. Lokaliseret d. 8/10 2009 på: http://kum.dk/sw603.asp 80 Pihl, T. (2009). Klassikerdagen. Lokaliseret d. 10/10 2009 på: http://www.klassikerdagen.dk/Default.aspx?ID=852 81 Pihl, T. (2009). Klassikerdagen. Lokaliseret d. 10/10 2009 på: http://www.klassikerdagen.dk/Default.aspx?ID=852

Side 25 af 142

http://www.klassikerdagen.dk/Default.aspx?ID=852


http://kum.dk/sw603.asp



MuseerOrdet museum har at gøre med det græske ord ’mouseion’ og betyder musernes helligdom. Oprindeligt var det navnet på en institution i Alexandria, senere blev det almengjort og kom til at omfatte enhver "systematisk ordnet samling af genstande af kulturhistorisk, kunstnerisk eller videnskabelig interesse."82

Museer tager sig af formidling, udstillinger, forskning, indsamling og bevaring, når det gælder historie og kulturarv. Den danske museumslov indeholder bestemmelser om museumsdrift.83 Hertil er det væsentligt at sige, at museer i Danmark i hovedtræk er delt i to grupper: En gruppe af museer, som er omfattet af museumsloven fra 2001. Kulturarvsstyrelsen fører tilsyn med, at lovens krav opfyldes og uddeler statens tilskud til disse museer. En gruppe af museer, der ikke er omfattet af museumsloven. Det er museer, der kan være oprettet og ejet af enkeltpersoner, private institutioner, fonde, foreninger eller kommuner. Enhver må oprette et museum, idet det ikke er en beskyttet betegnelse.

Kulturarvsstyrelsen har overblik over de museer, som er omfattet af museumsloven. I øjeblikket (pr. d. 25.11 2009) er der 124 museer, der er omfattet af museumsloven.84 Heriblandt kan nævnes Danmarks Tekniske Museum; Det Danske Kunst-industrimuseum; Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg; Museet for Fotokunst, Aros; Aarhus Kunstmuseum; Odsherreds Kulturhistoriske Museum; Kvindemuseet i Danmark og Nordjyllands Kystmuseum.85 Museerne er for hele befolkningen - i fritiden og i skoletiden.86 Ofte regnes Mouseion i Alezandria for det første museum. I det 3. århundrede f.kr. blev museet grundlagt med henblik på at "fremme lærdom og studering." I samlingen indgik bøger, videnskabeligt udstyr og kuriosa, men blev siden mest kendt som et bibliotek.Konger, fyrster og kejsere har altid samlet for at vise deres magt. De første samlinger havde alt fra udstoppede tigre til hvalrostænder, strudseæg, meteorsten og enhjørningshorn. Efterhånden fik samlingerne af kuriositeter, sjældenheder, kunst, antikviteter og naturhistoriske genstande benævnelsen muser. Fra omkring 1600 blev museumsbetegnelsen brugt fast om både samlingen og dens opbevaringssted.

82 Himmelstrup, K. (2004), s. 127. 83 Himmelstrup, K. (2004), s. 127.84 Kulturarvsstyrelsen (Eds). (2009). Om museerne i Danmark. Lokaliseret d. 14/11 2009 på: http://www.kulturarv.dk/museer/om-museerne-i-danmark/ 85 Kulturarvsstyrelsen (Eds). (2009). Museer i regionerne. Lokaliseret d. 14/11 2009 på: http://www.kulturarv.dk/museer/oplev-museerne/danske-museer/museer-i-regionerne/ 86 Kulturarvsstyrelsen (Eds). (2009). Oplev museerne. Lokaliseret d. 14/11 2009 på: http://www.kulturarv.dk/museer/oplev-museerne/

Side 26 af 142

http://www.kulturarv.dk/museer/oplev-museerne/

http://www.kulturarv.dk/museer/oplev-museerne/danske-museer/museer-i-regionerne/

http://www.kulturarv.dk/museer/om-museerne-i-danmark/



Museumslignende institutioner er ikke museer i traditionel forstand, selvom de ligesom museer fortæller om kultur og levevis (i tidligere tider) med hjælp af materielle vidnesbyrd som huse, dragter, redskaber, mad- og drikkevarer. Museumslignende institutioner kan være centre eller parker etc., der især satser på formidlingen, men ikke som muserne har et antikvarisk ansvar for den materielle kulturarv, og derfor heller ikke hører under museumsloven.87

Faktorer, som påvirker kulturinstitutioner/-virksomhederHvorledes kulturinstitutioner/-virksomheder beskæftiger sig med kultur og kulturarv afhænger af, om de er offentlige eller private. Ejerskabet og finansieringen er bestemmende for om en virksomhed er privat eller offentlig, og hermed hvilke effektivitetskrav, der kan stilles til virksomheden. Private virksomheder skal gerne give et overskud, hvorimod offentlige typisk retter sig mod andet, f.eks. opgaver som at danne befolkningen. Offentlige virksomheder er helt eller delvis finansieret gennem skatterne, og skal hermed ikke give et egentligt overskud.

Den statslige indblanding i virksomhedernes drift er blot en af mange omgivelses-faktorer, som påvirker virksomhederne. Eftersom virksomheder begår sig på et marked, møder de konkurrenter, der kæmper om opmærksomhedsandele, og de køber fra leverandører (kunstnere). Derudover er de afhængige af ekstern finansiering foruden forskellige politiske aktører og interesseorganisationer som EU, Folketinget, kommuner, fagforeninger og forbrugerorganisationer. Således er der mange omgivelsesfaktorer, som opsætter en ’ramme’ for kulturinstitutioners/-virksomheders arbejdsgange.

Ifølge Pierre Bourdieu bliver kulturfeltet defineret af de aktører, der handler i feltet, og deres indbyrdes relationer. Eksempelvis bliver kulturfeltet præget af de kampe, der hele tiden står på for at bevare eller forandre – f.eks. kriterierne indenfor feltet. Det ses, når der bliver varslet nedskæringer i kulturstøtten.88

Kulturproduktion finder sted i et økonomisk og politisk system – som med kultursociologen Peter Duelunds ord – bliver skabet af "samspillet mellem den økonomiske, sociale, og kulturelle udvikling, de kulturelle institutioner, de socio-kulturelle aktiviteter og kulturpolitikken."89

87 Floris, L. & Vasström, A. (1999 b), s. 15. 88 Himmelstrup, K. (2004), s. 11-12. 89 Himmelstrup, K. (2004), s. 14.

Side 27 af 142



Figuren viser omgivelsesfaktorer, der præger en kulturinstitution/-virksomhed.90

Kulturarv i forhold til det nationale og globale Et begreb, som er knyttet an til det nationale, er begrebet ’national identitet’, som kan forstås som tilhørsforholdet til en nation.91

Begrebet nationDer kan, for at se nærmere på betydningen af ordet ’nation’, fremtages et citat fra Flemming Lundgren-Nielsen:

"Ordet ’nation’ hænger sammen med det latinske udsagnsord for at fødes, ’nasci’, og angiver altså egentlig det sted, hvor man er kommet til verden. Følelsen for hjemegnens natur, hjemegnens historie og hjemegnenes beboere udgør kernen i begrebet om en nation. Herfra udvikles en bevidsthed om den større helhed: fælles kultur, fælles sprog, fælles værdier, fælles måder at reagere på. Den parres med en sikker fornemmelse for, hvad man ikke kan identificere sig med: det fremmede. Taler man om det nationale, melder ord som ’følelse’, ’fornemmelse’, ’bevidsthed’ og ’identifikation’ sig uvilkårligt."92

90 Himmelstrup, K. (2004), s. 235. 91 Gundelach, P. (2002), s. 65.92 Lundgreen-Nielsen, F. (1992), s. 7.

Side 28 af 142



En nation er et ’forestillet fællesskab’En nation er med Benedict Andersons ord et ’forestillet fællesskab’. Forestillet pga. medlemmerne af selv den mindste nation aldrig vil komme til at kende, møde eller høre om flertallet af de øvrige medlemmer, men ikke desto mindre lever billedet af deres fællesskab i hovedet på dem alle.93 En nation kan ses som et fællesskab, hvor medlemmerne/deltagerne ikke direkte kender hinanden, men oplever sig som en del af det samme. I den forbindelse kommer Peter Gundelach med disse ord: "Til trods for alle mulige andre opdelinger i en befolkning opleves nationen, som noget der går på tværs af og overskrider andre forskelle. At tilhøre en nation er med denne definition det samme som at tilhøre et folk."94

Det nationale fællesskab støttes af symboler, fortællinger og institutioner, der betoner det enestående ved nationen. Hermed medfører nationen, at andre former for forskelle nedtones til fordel for opfattelsen af nationen som helhed.95 Man kan tale om ’banal nationalisme.’ Et eksempel på banal nationalisme er, at: "På en helt almindelig søndag kan man se Dannebrog veje fra hvert andet hus i en kolonihave."96 Når danskerne ved fodboldkampe maler sig rød-hvide i hovederne, kan det ses som noget, der har forbindelse til nationale følelser.

Forhold i udlandet bliver ofte først for alvor interessante, såfremt der er danskere med. "En togulykke i udlandet med 100 dræbte er mindre interessant end en togulykke med to kvæstede hvis den ene er dansker."97 Det har også med det nationale at gøre.98

I princippet er forestillingen om at tilhøre en bestemt nation, ikke bundet til et territorium, idet man f.eks. kan bo uden for Danmark, og føle sig som dansker (føle sig som en del af det forestillede fællesskab som danskheden udgør). Man kan opføre sig som en dansker i situationer, hvor man befinder sig langt fra Danmark, forstået som et territorium i både sted og tid. Indvandrere kan fastholde nationale skikke til trods for de har boet mange år i et andet land. Efterhånden som Danmark bliver mere multietnisk, er der en større befolkningsdel, som er danske statsborgere, men hvis nationale identitet er anderledes end den traditionelle danske, hvad enten det betyder, at de oplever; at de tilhører en anden national identitet (f.eks. som tyrker); at have flere sammenvævede identiteter (f.eks. dansker og tyrker) eller noget helt tredje.

Selvom grænserne er flydende i forhold til, at nationen er et forestillet fællesskab, vil man altid kunne definere nogle personer til at være uden for den enkelte nation. Herved afgrænser nationen ’os’ over for ’dem’, dvs. de, der tilhører nationen over de andre, der 93 Hastrup, K. (2004), s. 90.94 Gundelach, P. (2002), s. 59.95 Gundelach, P. (2002), s. 58. 96 Gundelach, P. (2001), s. 67.97 Gundelach, P. (2001), s. 68.98 Gundelach, P. (2001), s. 68.

Side 29 af 142



ikke gør. En ’nation’ kan ses som noget objektivt: Vi ’ved’ at der er nationer, og at der findes personer, som oplever sig som tilhørende nationer.99 "Verden kan beskrives som beståede af nationer."100

For at komme nærmere ind på det nationale i Danmark, kan der anvendes følgende, som Ralf Pittelkow skriver:

"Danskerne har i generationer levet sammen på bestemte måder. (…) Det har givet dem en fælles historie nogle samlende værdier, nogle særlige sociale erfaringer og normer, en bestemt politisk kultur og et kommunikationsfællesskab. Disse former for folkeligt fællesskab er fundamentet for samhørighed, fortrolighed og tillid. (…) Det betyder på ingen måde, at man skal være født i Danmark for at blive en del af denne sammenhæng. Men det betyder, at det samfund, som man indgår i, er præget af sin historie, sine værdier, sine erfaringer – sin særlige form for samhørighed. Det folkelige fællesskab skaber en ’vi’-følelse. Man oplever de politiske institutioner som vores institutioner. Det giver en vilje til at acceptere beslutninger, der går én imod, og en vilje til at påtage sig samfundsmæssige forpligtelser. En velfærdsstat som den danske hviler i høj grad på en sådan ’vi’-følelse, og den vil ikke kunne fungere, hvis denne følelse går i opløsning."101

Ralf Pittelkow skriver også, at:

"Selvfølgelig har alle danskere ikke de samme værdier. Og selvfølgelig deler vi i høj grad samfundsværdier med andre demokratiske lande, ikke mindst de europæiske. Men der er tilstrækkeligt tydelige træk, som forener tilstrækkeligt mange danskere til, at man kan tale om et særligt dansk værdimønster."102

Menneskelige fællesskaber fungerer i kraft af de forestillinger, som dets medlemmer har. Med forestillinger kan mennesker "knytte bånd til dem, der levede, før de selv blev født (dvs. deres forældre), og til dem, der vil komme til at leve efter, at de selv er døde (dvs. deres efterkommere). Det fællesskab, som går under betegnelsen det danske folk, er et (…) forestillet fællesskab."103 Medlemmernes fællesskabsforestillinger kan ses som en form for dynamik, kraft, brændstof og kit, der holder hele fællesskabet sammen. Forestillinger om fælles kulturarv indgår som et betydeligt element heri. Termen ’forestillinger’ skal ej blot ses som noget forstandsmæssigt/intellektuelt, men som noget, hvori både forstand, kundskab, oplevelser, følelser, erkendelser og fantasi indgår.104 I denne sammenhæng kan det medtages, at mennesker forstår sig selv som 99 Gundelach, P. (2002), s. 59 og 70.100 Gundelach, P. (2002), s. 59.101 Pittelkow, R. (2004), s. 8. 102 Pittelkow, R. (2004), s. 16.103 Jensen, B. E. (2008), s. 93.104 Jensen, B. E. (2008), s. 93-94.

Side 30 af 142



dele af erindringsfællesskaber, og hermed anvender formuleringer så som "Vi erindrer/mindes X."105

Begreber med tilknytninger til national identitetMan kan beskæftige sig videre med national identitet ved at kigge på begrebet ’kulturel erindring’, eftersom det er et begreb med relation til national identitet. Forskeren Jan Assmann skriver følgende (som har tilknytninger til de før bragte citater af Ralf Pittelkow) om begrebet ’kulturel erindring’:

"Under begrebet ’kulturel erindring’ sammenfatter vi den samling af genbrugstekster, genbrugsbilleder og genbrugsriter, der særligt kendetegner et samfund i en bestemt epoke, og hvis pleje er med til at stabilisere og videreformidle samfundets selvbillede. Det drejer sig om en kollektiv delt viden, der fortrinsvis, men ikke udelukkende vedrører fortiden, og som udgør grundlaget for en gruppes bevidsthed om dens enhed og egenart."106

I forhold til national identitet gør begreber som ’kollektiv erindring’, ’hukommelse’ og ’individuel erindring’ sig også gældende. Eksempelvis på den måde, at forskeren Aleida Assmann bl.a. skriver:

"Vejen fra individuel til kollektiv erindring har ikke karakter af en simpel analogislutning. Institutioner og sammenslutninger disponerer ikke over en hukommelse af samme art som den individuelle erindring, da der ikke er noget, der svarer til det biologiske grundlag og det antropologiske anlæg for erindring [hos institutioner og sammenslutninger]. Dog kan begrebet [kollektiv erindring] ikke affærdiges som en skinbarlig mystifikation. Det er møntet på fænomener, der helt igennem lader sig forstå empirisk, og som fungerer under andre betingelser end dem for individuel erindring. Institutioner og sammenslutninger som fx nationer, stater, kirken eller et firma har ikke en hukommelse, [men] de frembringer en og gør i den forbindelse brug af erindringsmæssige tegn og symboler, tekster, billeder, riter, praksisser, steder og mindesmærker."107

105 Jensen, B. E. (2005/2006), s. 28. 106 Jensen, B. E. (2005/2006), s. 25. Ang. citatet: Citatet er Bernhard Eric Jensens oversættelse af s. 15 af Jan Assmanns tekst ”Kollektives Gedächtnis und kulturelle Identität” fra: Assmann, J. & Hölscher, T. (Red.). (1988). Kultur und Gedächtis. Frankfurt/M: Surhkamp. (Engelsk udg.: New German Critique 65:125-33, 1995). 107 Jensen, B. E. (2005/2006), s. 25. Ang. citatet: Citatet er Bernhard Eric Jensens oversættelse af s. 9 af Aleida Assmans tekst ”Kollektives Gedächtnis” fra: Pethes, N. & Ruchatz, J. (Red.). (2001). Gedächtnis und Erinnerung. Reibek bei Hamburg: Rowohlt.

Side 31 af 142



Nedtoning af / brud med det fælles nationale Det er her blevet beskrevet, at Danmark gennem mange år har haft en befolkning, der optræder som et ’vi’ og handler ud fra en kollektiv ’hukommelse’ samt en fælles national identitet. Hertil kan det siges, at den dag i dag er der en del, som hævder at en samlet fælles Danmarkshistorie ikke længere eksisterer.108 Herom skriver Hanne Guldberg Mikkelsen:

"Der findes ingen (Danmarks)historie længere, hævder mange i dag. Det gjorde f.eks. Søren Mørch, da han i 1996 skrev ”Den sidste Danmarkshistorie.” ’Vi’ er ikke nogen nation, noget fællesskab. Unge i dag har ingen national identitet, de interesserer sig ikke for ’den kulturelle arv’. Vestkystfiskere, tidligere frihedskæmpere, Jehovas Vidner, kvinder, bistandsklienter, autonome, hip-hoppere, somaliske flygtninge, nazister, tyrkiske 2. generations indvandrere – har ikke megen identitet til fælles, og ikke megen fælles historie."109

Om de enkelte grupper, som er nævnt i citatet, fortæller Hanne Guldberg Mikkelsen, at de kan ses som ’erindringsfællesskaber’ – dvs. som grupper, hvor man er fælles om værdier, og fælles om, hvad man påskønner, når det gælder forståelsen af sin historie og identitet. I erindringsfællesskaberne findes en form for kollektiv identitet, der hentes i forståelsen af fortiden. Erindringsfællesskaberne besidder en fælles forståelse og fortolkning af historien. Tidligere frihedskæmpere og unge nynazister er eksempler på erindringsfællesskaber, der har meget vanskeligt ved at mødes i nogen fælles forståelse af historien.

Der er også de, som hævder, at der er nogen, som ikke engang lever i ’erindrings-fællesskaber’, men er løsrevet fra nogen som helst form for fællesskabshistorie, og måske lever som rodløse og historieløse mennesker. Der ses en tendens til, at ungdommen den dag i dag ser sig selv i globale fællesskaber. Begivenheder så som Murens Fald, Holocaust, Golfkrigen og internettets gennembrud kan således ses som identitetsdannende for nutidens ungdom.110

I forlængelse heraf kan det siges, at ifølge historikeren John R. Gillis er vestlige nationalborgeres kollektive hukommelsespraksisser ikke længere i så høj grad bundet til nationale elementer; den nationale, kollektive hukommelse er ved at blive udskiftet af mere individualiserede hukommelsespraksisser. Gillis er inde på, at vi i Vesten i dag er mere frit stillede til selv at afgøre, hvor og hvordan vi vil huske fortiden.111

108 Mikkelsen, H. G. (2000), s. 16.109 Mikkelsen, H. G. (2000), s. 16.110 Mikkelsen, H. G. (2000), s. 16-17.111 Villemoes, K. F. (2005/2006), s. 70.

Side 32 af 142



National identitet kan ses som et uheldigt begrebEn del betragter national identitet, som et uheldigt begreb, idet det kan ses i sammenhæng med troen på et folk og måske endda også troen på et udvalgt folk; en mening om, at der er et folk, som er bedre og mere overlegent end andre. Det med en så ekstrem grad af national identitet, der fører til vold mod andre og sorg hos andre, kendes i forbindelse med folkedrab og etnisk udrensning. I denne sammenhæng indgår nazisternes folkedrab på europæiske jøder og sigøjnere under 2. Verdenskrig og hutu-regeringens forsøg på at udslette tutsi-befolkningen i Rwanda i 1990’erne (i sådanne sammenhænge drejer det sig om udslettelse af befolkningsgruppers kulturarv).

Nationale tendenser, som kun påskønner det nationale, og ser ned på andre nationers/ befolkningsgruppers kulturer, kan afstedkomme og har afstedkommet katastrofale følger for befolkningsgrupper, der ikke er i stand til at efterkomme den etniske standard, der kræves for at tilhøre folket/nationen. Fascismen er et eksempel herpå.

En sprogrensning, hvor der er tale om fjernelse af bestemte fremmede låneord fra et nationalsprog, kan opfattes som en symbolsk form for etnisk udrensning. Mødet med det anderledes, kan håndteres med socio-kulturel segregation, dvs. at man adskiller etniske, racemæssige og/eller religiøse grupper. Adskillelser kan være påtvungne eller selvvalgte. Eksempler på det påtvungne, er de jødiske ghettoer i Europa og apartheid i Sydafrika. Et eksempel på det selvvalgte, er kolonien af nederlandske bønder, der i 1521 fik jord ved Store Magleby (denne landsby kendes også under navnet Hollænderbyen) på Amager i Danmark. Lige meget om segregation er påtvunget eller selvvalgt, vil forskellen mellem minoritets- og majoritetsgruppens kulturarv blive markeret.

Der kan indtræde politiske love, som udelukker befolkningsgruppers kulturelle elementer. Et eksempel herpå, er den danske regerings sprog-politik efter 1851, hvor tysktalende slesvigere blev påtvunget dansk som skole- og kirkesprog.

Mødet med det fremmede, kan igangsætte/danne en ny fælles hybrid- eller bastardkultur, f.eks. i form af, at der dannes et delvist nyt sprog, et kreolsprog, og i forbindelse hermed opstår der nye identiteter. Ved dannelse af hybridkultur ses en gensidig integration, på den måde, at forskellige etniske og religiøse grupper søger at komme hinanden kulturelt i møde.112

Kanon, kulturarvVed hjælper af kanoner kan kulturarvspleje/-håndtering/-forvaltning finde sted.113 Kanoner har også med det nationale og globale at gøre. Derfor skal der nu sættes fokus på, hvad en kanon er, og forskellige kanoners indhold.112 Gundelach, P. (2002), s. 58 samt Jensen, B. E. (2008), s. 97-98. 113 Jensen, B. E. (2008), s. 63.

Side 33 af 142



Begrebet ’kanon’Ordet kanon kan føres langt tilbage i tiden. Det er overleveret fra græsk, og kendes fra hebraisk. Ordet:

"… betegner en rettesnor, en forskrift, en fortegnelse over tekster eller forfatterskaber, som skal læses. En kanon kan være fastlagt ud fra kulturelle eller religiøse kriterier; den ret, der gælder for den katolske kirke, kaldes eksempelvis kanonisk ret. Der kan altså være tale om et obligatorisk udvalg af retsregler, hellige skrifter, bønner – eller kunstværker. Ordet er historisk set det samme som skytset en kanon. Grundbetydningen er “rør” – og derfra udgår betydningen “målestang”, “rettesnor”, “forskrift”."114

Traditionelt har ordet kanon været sammensat med den kristne kirkes fastlæggelse af de kanoniske skrifter, dvs. de af kirken autoriserede tekster (modsat de apokryfe), men fra 1700-tallet får det – i sammenhæng med oplysningstidens encyklopædiske tankegang og æstetiske frigørelse – den moderne betydning af mønsterkataloger eller titellister over kunstnerisk værdifulde værker. Ofte vil kanon have nationale tilknytninger, eftersom det vestlige litteratur- og kunstbegreb historisk konstitueres i det 19. År-hundrede, hvor nation, historie og sprog tænkes ind i en national helhedstænkning, og at denne helhedstænkning herefter administrativt og videnskabshistorisk bygges op omkring nationale forudsætninger.115

Kanon drejer sig bl.a. om dannelse. Kanontilhængere påstår, at nutidens unge ikke er dannede, fordi de ikke har paratviden. Kanonisering af tekster har altid haft at gøre med at udøve magt over andres tanker, og herved finder man kanoner steder, hvor en verdslig eller åndelig magt har i sinde at opretholde en bestemt orden. Således var der i Sovjetunionen kanoniserede tekster. Det samme var tilfældet i nazitidens Tyskland.

I Alexandria i år 387 ved et kirkemøde blev den første kristne kanon vedtaget på den måde, at nogle biskopper og kejserlige embedsmænd vedtog, hvad der skulle anses for at være den rette lære. Senere blev det besluttet, hvordan den kristne trosbekendelse skulle lyde, og enhver, som ikke accepterede denne formulering, blev betragtet som en kætter og kunne forfølges. Det blev også besluttet, at alle andre skrifter angående den kristne tro, skulle destrueres, og at man var en kætter, såfremt man ikke fulgte denne beslutning. Tusindvis af manuskripter blev herefter brændt, for der var kirke- og

114 Undervisningsministeriets Forlag (Eds.). (2004). Dansk litteraturs kanon. Lokaliseret d. 10/9 2009 på: http://pub.uvm.dk/2004/kanon/dansk_litteraturs_kanon.pdf - s. 12. 115 Secher, C. (2006), s. 74.

Side 34 af 142

http://pub.uvm.dk/2004/kanon/dansk_litteraturs_kanon.pdf



kejsermagt bag denne kanon. Resultatet af arbejdet med denne kristne kanon udmøntede sig alt i alt til at blive en bibel med det indhold, der kendes i dag.116

De første tiltag i forbindelse med at udarbejde en skriftkanon fandt sted, da jøderne søgte at udmønte en hebraisk skriftsamling. Den kaldes ”Tenach” og består af tre tekstsamlinger: Loven, Profeterne og Skrifterne. Den officielle udformning heraf fandt sted ved en synode omkring 90 e.v.t.117

Bogen ”Den skadelige kanon” beskæftiger sig med, hvilken kanonhåndtering, der har været gennem forskellige tider – og heri står der bl.a.: "… i samme øjeblik der en kanon, er der også en kætter, og kættere skal forfølges. Rækkefølgen er den, at først brænder man bøger, derefter brænder man mennesker."118 Ydermere står der eksempelvis, at en kanon er et:

"udtryk for et ønske om en statslig opdragelse af folket til et ganske bestemt kultursyn, hvis funktion det er at trække en skillelinje mellem noget der er inde og noget, der er ude, og dette gælder ikke blot kulturelle fænomener, men kan også udstrækkes til at gælde mennesker."119

Det er værd at fremhæve, at alle kanoniserer. F.eks. på nettet, i samtaler om kunstneriske produkter og ved begejstret kulturforbrug, kommer folk i bred almindelighed med deres meninger om, hvad de finder godt og dårligt. På Internet Movie Database120 kan man som registreret bruger f.eks. stemme om Top 250 Movies of All-time og være med til at kåre de bedste film indenfor forskellige genrer.121

Kulturkanon Den 9. december 2004 udsendte kulturminister Brian Mikkelsen (K) en presse-meddelelse. I denne kommer han ind på, at han ønsker en kulturkanon, der skal dække forskellige kunstarter, og at repræsentanter fra kunstområder ville blive bedt om at udarbejde en liste indeholdende værker, som de betegner som uomgængelige og umistelige i henhold til den danske kulturarv. Brian Mikkelsen håber, at en national kulturkanon kan styrke befolkningens kendskab til den nationale kulturarv og udvide forståelsen for de kulturelle og kunstneriske værdier, som vores samfund bygger på.122

116 Clausen, E. (2005), s. 11, 18, 19 og 61. 117 Jensen, B. E. (2008), s. 65.118 Clausen, E. (2005), s. 18 og 19.119 Clausen, E. (2005), s. 11.120 The Internet Movie Database (Eds.). (2009). Lokaliseret d. 10/10 2009 på: http://www.imdb.com/ 121 Secher, C. (2006), s. 82 og 83. 122 Kulturministeriet (Eds.). (2004). Pressemeddelelse: Brian Mikkelsen vil have national kulturkanon. Lokaliseret d. 12/10 2009 på: http://www.kum.dk/sw17740.asp

Side 35 af 142


http://www.imdb.com/



Omkring kulturkanonen skriver Brian Mikkelsen – i den føromtalte pressemeddelelse – også at:

"Et studie af de væsentligste danske kunstværker vil ikke kun være en kunstnerisk opdagelsesrejse (…) Det vil også være en rejse op gennem Danmarkshistorien. Det vil være et studie af vores udvikling som værdi- og kulturfællesskab. Som borgere i Danmark er vi jo ikke kun fritsvævende atomer uden for tid og sted. Vi hører til i en særlig tradition, tid og kultur. Og en national kulturkanon kan være med til at gøre os klogere på os selv og på den nation, som vi er en del af."123

I pressemeddelelsen står der, at Brian Mikkelsen vil nedsætte syv kulurkanonudvalg, et udvalg for hvert område: Billedkunst, arkitektur, design og kunsthåndværk, musik, scenekunst, film og litteratur. Hvert udvalg skal pege på omkring tolv danske værker/tekster, der vurderes til at være de største ikoner gennem tiderne. Når udvalgene har deres oplæg parat, skal de diskuteres på en konference, hvorefter udvalgene sammensætter den endelige værkliste.124

I 2006 udsender Kulturministeriet i samarbejde med Politikens Forlag ”Kulturkanon” (med indlagt dvd).125 Der er blevet lavet et website,126 der skal formidle ”Kulturkanon” ved at fortælle om alle de kanoniserede værker i ”Kulturkanon”. Der bliver uddelt 150.000 gratiseksemplarer til uddannelsesinstitutioner og biblioteker.127

De værker – der indgår i ”Kulturkanon”128 – skal ikke betragtes som værker, som befolkningen tvangsagtigt skal læse, for ”Kulturkanon” er "en gennemgang af de største og mest uomgængelige værker inden for den danske kulturarv. Kulturkanonen er en slags kompas, der kan tjene som et udgangspunkt for samtale og debat."129

I september 2005 på De Konservatives landsmøde, holdte Brian Mikkelsen en tale, hvori han bl.a. sagde:

"Det er konservativ politik at styrke vores kendskab til kulturarven. (…) Kulturel oprustning er den bedste vaccine imod udemokratiske strømninger i samfundet. (…)

123 Kulturministeriet (Eds.). (2004). Pressemeddelelse: Brian Mikkelsen vil have national kulturkanon. Lokaliseret d. 12/10 2009 på: http://www.kum.dk/sw17740.asp 124 Kulturministeriet (Eds.). (2004). Pressemeddelelse: Brian Mikkelsen vil have national kulturkanon. København: Kulturministeriet. Lokaliseret d. 12/10 2009 på WWW: http://www.kum.dk/sw17740.asp 125 Jensen, B. E. (2008), s. 9, 119 samt Kulturministeriet og Politikens Forlag (Eds.). (2006). Kulturkanon. København: JP/Politikens Forlagshus A/S og Kulturministeriet. 126 Kulturministeriet (Eds). Kulturkanon. Lokaliseret d. 12/10 2009 på: http://www.kulturkanon.kum.dk/ 127 Jensen, B. E. (2008), s. 122.128 Jensen, B. E. (2008), s. 9. 129 Kulturministeriet (Eds). (2009). Spørgsmål og svar om Kulturkanon. Lokaliseret d. 12/10 2009 på: http://www.kum.dk/sw33532.asp

Side 36 af 142


http://www.kulturkanon.kum.dk/





Vi har også sat et arbejde i gang med at udarbejde en national kulturkanon. Den skal være en gave til alle borgere – også til indvandrerne, der får en god adgang til de fælles referencerammer, den danske kultur bygger på."130

Man kan sige, at Brian Mikkelsen lagde op til, at kanonen skulle bruges til kulturelt at assimilere de fremmede. Der kom debat om kanonprojektet. Nogen medlemmer af kulturministeriets kanonudvalg bakkede op om Brian Mikkelsen, mens andre blev sure og truede med at forlade kanonprojektet.

Senere beklager Brian Mikkelsen i en presseudtalelse, at hans udtalelse på Det Konservatives Folkepartis årsmøde havde givet anledning til reaktioner fra kanonudvalgene. Til pressen kommer han med udtalelser om, at kanonen skal være et frivilligt projekt, at kultur også er traditioner og mentalitet og at han fastholder at "kanonen skal være en del af en kulturel ’oprustning’."131

Der opnås enighed blandt kanonudvalgtes medlemmer og Brian Mikkelsen om, at medlemmerne selv må bestemme, hvad det vil sige, at noget at dansk og de selv må beslutte, hvilke værker ”Kulturkanon” skal medtage. Forskelle fremkommer mht., hvordan begrebet kultur forstås: Hos Brian Mikkelsen blev kultur forstået som tradition, mentalitet og værdi. Hos de sagkyndige blev kultur betragtet som (kunst)værker.132

Ikke alle går ind for den kanoniske tænkning i ”Kulturkanon”. Modstandere er bl.a. uddannelseshistorikeren Ove Korsgaard, filosoffen Ole Thyssen og forfatteren Egon Clausen.

I sammenhæng med kanonprojektet er det væsentligt at medtage og være opmærksom på, at et projekt som et kanonprojekt og lignende projekter, kan fremstå flerstemmigt, og at ikke alle deltagere behøver at være enige.133 Ove Korsgaards mening er, at det var "en total misforståelse at lave en kulturel kanon", specielt når den blev lanceret på kulturministeren Brian Mikkelsens måde, og Ove Korsgaard er af den opfattelse, at der skal gennemtænkes, hvilken indvirkning det har, at politikere begynder "at rode kultur og politik sammen". Ove Korsgaard synes, at det kunne være interessant med "en kanon, der viser, hvad det vil sige, at være borger. Hvad er sammenhængen mellem demokrati og retsstat".134 Ove Korsgaard har endvidere udtalt:

130 Jensen, B. E. (2008), s. 117. 131 Jensen, B. E. (2008), s. 118.132 Jensen, B. E. (2008), s. 118-119.133 Jensen, B. E. (2008), s. 116 og 123 samt Clausen, E. (2005). 134 Jensen, B. E. (2008), s. 123.

Side 37 af 142



"I en lang periode af vores historie var sammenblandingen af kultur og politik faktisk succesrig, fordi der kun var én etnisk gruppe, der skulle samles. Men succesen kan ikke overføres på nutiden, fordi vi nu lever med en række forskellige kulturer her i landet. Og hvis vi forsøger at disciplinere dem kulturelt ud fra en historisk misforståelse om, at det gør dem til danske borgere, giver det bagslag. Det viser al historisk erfaring – også vores egen. (…) Hvis der ikke er frihed til at bestemme ens egen kultur og identitet, slår man bak. Minoriteter holder fast i deres kultur, når man bombarderer dem med en anden."135

Ole Thyssen betegner "hele tanken om at fokusere på det danske" – som der gøres i forbindelse med ”Kulturkanon” – som "en form for politisk hykleri."136

Egon Clausen har skrevet den tidligere omtalte bog ”Den skadelige kanon”.137 Med den bog ønsker han at advare mod kulturkanoner, men ikke mod kultur som sådan. I bogen kommer han ind på, at han selv er vokset op med dansk litteratur og historie og at hans liv ville være meget fattigere uden f.eks. Holberg, Grundtvig, Pontoppidan og Rifbjerg – og han skriver, at han har et nært og kært forhold til såvel Højskolesangbogen som Salmebogen og at han har skrevet flere bøger om dele af Danmarks historie og er meget glad for Danmark og den danske velfærdsstat. Egon Clausen mener, at kanoner, er med til at trække grænser mellem mennesker, f.eks. i forhold til flygtninge og indvandrere, og at en statslig kanon vil kunne gøre stor fortræd, eftersom den kan anvendes til at sætte skæl mellem dem, som er inde i danskheden og dem, der ikke er. 138

135 Jensen, B. E. (2008), s. 123.136 Jensen, B. E. (2008), s. 123.137 Clausen, E. (2005).138 Clausen, E. (2005), s. 7 og 57.

Side 38 af 142



I anledningen af forfatteren H.C. Andersens 200 års fødselsdag i 2005, blev der udgivet et frimærke med et billede af H.C. Andersen på.139 H.C. Andersens eventyr ”Den lille Havfrue” er blevet kanoniseret i ”Kulturkanon.”140

Filmmagasinet Ekkos FilmkanonFilmmagasinet ”Ekko” (se nærmere i note)141 opstiller i nr. 25 af ”Ekko” (som udkommer i november 2004) en filmkanon bestående af 44 danske film (fire stumfilm, ti spillefilm, ti novellefilm, ti børne- og ungdomsfilm og ti dokumentarfilm), som de mener man bør se. Omkring kanonen skrives der i ”Ekko” bl.a.:

"Den danske litteratur er jo generelt under skarp bevågenhed og bliver til stadighed analyseret og vurderet af forskere, kritikere og undervisere. Så de færreste er vel i tvivl om, at for eksempel Holberg, H.C. Andersen, Pontoppidan og Johannes V. Jensen hører til blandt de helt uomgængelige klassikere. (…) I dette nummers tema har Ekko sat sig for at give et bud på en dansk filmkanon. (…) Kanonfilmene er primært valgt ud fra kunstneriske kriterier, men vi har også taget hensyn til popularitet og indflydelse. Det sidste kan syntes kontroversielt. Men efter vores opfattelse skal filmen ikke indskrænkes til kun at opfattes som betydningsfuld og lødig, når den mest ligner den litterære finkultur. Film er et fortællende medie med stor gennemslagskraft, blandt andet fordi det fanger en tidsånd og afspejler typiske træk i den danske selvopfattelse. Poul Reichhardts uforfærdede helt, der redder slægtsgården i ”De røde heste”, Ib Schønbergs gemytlige familiefar i ”Far til fire” og Ove Sprogøes ukuelige forbrydergeni i ”Olsen-Banden” personificerer nogle typer,

139 Post Danmark (Eds.). De 25 frimærker. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.postdanmark.dk/contentfull.dk?content=/cms/da-dk/presse/25frimaerker.htm&menufile=/cms/da-dk/menufiles/presse.xml&lang=dk 140 Kulturministeriet (Eds). Kulturkanon. Lokaliseret d. 12/10 2009 på: http://www.kulturkanon.kum.dk/ 141 Mere konkret: Peter Schepelern (underviser i film på ”Københavns Universitet” samt forfatter af en række bøger og artikler omhandlende film), Thomas Frandsen (Exam.pæd. i mediepædagogik), Flemming Kaspersen (skribent for ”Filmmagasinet Ekko”) og Claus Christensen (ansvarshavende redaktør for ”Filmmagasinet Ekko” samt filmanmelder for dagbladet ”Information”) opstiller en Filmkanon.

Side 39 af 142


http://www.postdanmark.dk/contentfull.dk?content=/cms/da-dk/presse/25frimaerker.htm&menufile=/cms/da-dk/menufiles/presse.xml&lang=dk




som er blevet ikoner i den danske kultur. Og de er i lige så høj grad en del af den nationale kulturarv som ”Pelle Erobreren” og ”Lykke-per”."142

Desuden skrives der i ”Ekko” om film i et historisk perspektiv:

"Filmen bød først og fremmest på underholdning, men selv i sine mere primitive former havde den en væsentlig mission: Filmen kunne fremvise livssituationer, således at et publikum bedre kunne forstå sin omverden og det sociale samspil. Det er også sådan, vi kan forstå vores danske film – som fortællinger, vi kan spejle os i og genkende os selv i. Spillefilmene udgør en uofficiel Danmarks-krønike, der måske især registrerer, hvordan vi har kunnet lide at opfatte os selv."143

”Ekko” håber, at kanonen vil vække debat og inspirere andre til at give deres bud.144

Billede fra Jannik Hastrup og Flemming Quist Møllers tegnefilm ”Bennys Badekar”. (1970). ”Bennys Badekar” er blevet kanoniseret i ”Kulturkanon” og i Filmmagasinet Ekkos Filmkanon.”145

Kulturarv, globaliseringSenere i specialet gives der eksempler på, hvordan globaliseringsanskuelser ofte indgår i sammenhæng med kultur og kulturarv. Men her skal det først dreje sig nærmere om, hvad globalisering er.

Ifølge Anthony Giddens kan globaliseringen spores tilbage til det 15. århundrede, hvor det moderne samfund – moderniteten – skabes. Det var en udvikling, hvor traditionel levemåde og nære relationer i lokalsamfundet blev efterfulgt af brud med traditionen og

142 Schepelern, P. et al. (2004). Tid til kanoner. Ekko. Nr. 25, november 2004, s. 37.143 Schepelern, P. et al. (2004 b). Som vi så os selv. Ekko. Nr. 25, november 2004, s. 41. 144 Schepelern, P. et al. (2004). Tid til kanoner. Ekko. Nr. 25, november 2004, s. 37.145 Bondebjerg, Ib. et al. (Red.). (1997), s. 168 samt Kulturministeriet (Eds). Kulturkanon. Lokaliseret d. 12/10 2009 på: http://www.kulturkanon.kum.dk/

Side 40 af 142




åbning mod verden.146 Globaliseringsteori slår for alvor igennem i 1980’erne. Teoretikeren Robert Robertson anskuer det således, at verden i sin begyndelse er som et system af stater, der kulturelt er opdelt på mange forskellige leder og kanter. Dette system udvikler sig mere og mere til ét sammenhængende system.

Fra slutningen af 1980’erne kan man tale om et globalt system, eftersom systemets elementer er blevet mere og mere forenet. Det, der har medvirket hertil, er eksempelvis indførslen af den gregorianske kalender, internationale udstillinger, de første ’internationale romaner’, globale konkurrencer (f.eks. OL og Nobelprisen), krige (f.eks. anden verdenskrig) og globale institutioner.147

Globalisering omhandler bl.a., at verden knyttes tættere og tættere sammen pga. f.eks. øget samhandel, turisme, finansielle transaktioner og politiske aftaler på tværs af nationale grænser. Globaliseringen bevirker, at mange ikke blot orienterer sig lokalt eller nationalt, men lige så ofte også er handlings- og tankeorienteret mod det globale. F.eks. taler mange om ’at redde kloden’, når der købes økologisk mælk. Der tales om globale menneskerettigheder og ikke kun om nationale borgerrettigheder.148

Grundet globaliseringen eksisterer vores lokale bank, supermarked eller andre forretninger ofte som en del af en større kæde eller netværk. Varerne på hylderne er til en vis grad resultatet af en global proces, både produktions- og distributionsmæssigt. Hvis vi køber et bestemt stykke tøj, kan dét eksempelvis være designet i England, men været produceret i Polen eller på Taiwan.149

Globaliseringen kan medføre, at velstand og økonomisk fremgang i f.eks. Lissabon, kan betyde stagnation eller tilbagegang i Ikast og Herning, hvis kerneindustrierne i disse byer ikke er konkurrencedygtige. Globalisering kan gøre, at relationer, der tidligere udspillede sig i en lokal kontekst, opløses og reorganiseres på tværs af tid og rum. 150 Hertil kan det siges, at betegnelsen ’globalisering’ har rødder i det latinske ’globus’, som betyder ’kugle’. Kuglen har placering i rummet og kuglens overflade skaber bestemte rumforhold, rumopfattelser og -forståelser. Selve betegnelsen globalisering henviser derfor ofte til processer, der knytter sig til rum eller noget rumligt.151

Anthony Giddens152 anskuer bl.a. globaliseringen som en intensivering af verdens-omspændende sociale relationer, der forbinder adskilte lokaliteter på en sådan måde, at

146 Rasmussen, F. (2003), s. 12. 147 Kaspersen, L. B. (2007), s. 577 og 581-582.148 Kaspersen, L. B. (2007), s. 578-579.149 Kaspersen, L. B. (2007), s. 585-586.150 Kaspersen, L. B. (2007), s. 585.151 Kaspersen, L. B. (2007), 577.152 Kaspersen, L. B. (2007 b), s. 425.

Side 41 af 142



lokale forhold påvirkes af begivenheder, der foregår mange kilometer borte.153 Giddens arbejder bl.a. med punktet ’Time-space Separation’ (’Adskillelse af tid og rum’), som vedrører det globale. I dette punkt indgår bl.a., at størsteparten af den sociale interaktion i vores dagligdag, ikke længere foregår på samme tid og sted.

Herudover kan det siges, at globalisering drejer sig bl.a. om, at sociale begivenheder og relationer er ’på afstand’ af lokale kontekster.154 Grundet globalisering er individet ikke længere udelukkende underlagt lokale kollektiver som f.eks. landsbyfællesskaber eller nationale fællesskaber. Det bliver mere og mere rimeligt at tale om verdensborgere.

Kulturelle eksempler på globaliseringKulturelle elementer, som er udtryk for globaliseringen, er eksempelvis sodavanden Coca-Cola, medievirksomheden CNN og fast-food-kæden McDonald (har alle deres oprindelse i USA).155 Andre eksempler på, hvorledes globalisering kommer til udtryk, er at filmstjerner fra Hollywood som Bruce Willis, Julie Roberts og Tom Cruise er kendte overalt i verden, og at der i Danmark høres meget af den samme musik (en stor del kommer fra USA), som kan høres på radiostationerne i Ecuador eller Bangladesh, og som høres i mange andre lande. Det er ikke kun den amerikanske underholdnings(industri), som er globalt bemærkelsesværdig, f.eks. har den kinesiske film ”Tiger på spring, drage i skjul” fået global opmærksomhed.156 De seneste årtier har udviklingen medført, at Tyskland og andre europæiske lande, Japan og de nyligt industrialiserede lande i Sydøstasien er blevet fremstående industrimagter på verdens-plan.157

Eksperter mener, at verdens, specielt vestens, store energiforbrug og udledning af kuldioxid kan medføre temperaturstigninger, der kan udløse miljømæssige problemer som hyppige orkaner, tørke og oversvømmelser på verdensplan. Så energiforbrug og kuldioxidudledning primært forårsaget af en gruppe industrialiserede lande, får ikke blot konsekvenser for disse lande, men for lande overalt på kloden.158 "Forurening kender ikke landegrænser."159

Medier/mediebegivenheder og globaliseringGlobaliseringen indbefatter, at der foregår en kulturel homogenisering; eksempelvis på den måde, at der er mange tv-seere i forskellige verdensdele, der via tv-skærmen

153 Kaspersen, L. B. (2007), s. 585.154 Giddens, A. (1996), s. 34.155 Rasmussen, F. (2003), s. 14. 156 Rasmussen, F. (2003), s. 16 og 17. 157 Rasmussen, F. (2003), s. 43.158 Rasmussen, F. (2003), s. 15. 159 Rasmussen, F. (2003), s. 15.

Side 42 af 142



eksponeres for samme kulturtilbud omtrent samtidigt. Internettet har en rolle i globaliseringen, for på internettet samles folk fra forskellige verdensdele om fælles kulturelle interesser.160 I det hele taget spiller medier en rolle i globaliserings-sammenhæng, for medierne giver forskellige generationer over hele verden specifikke fælles oplevelser; de som var unge i en bestemt periode vil kende til de samme sange og huske de samme tv-serier.161

En af de første tv-serier, som havde global gennemslagskraft, var den amerikanske ”Dallas” (består af 13 sæsoner) omhandlende en olie-familie og uenigheder om magt, penge og sex. Den blev vist første gang i 1978 og blev hurtigt eksporteret ud over USA’s grænser. I Danmark fik serien utrolig høje seertal. Det samme var tilfældet for en række andre europæiske lande. Serien bredte sig tillige ud over det vestlige kulturfællesskab, eftersom den blev sendt i afrikanske, asiatiske og latinamerikanske lande, og for det meste havde en bred tiltrækning.162

D. 11. september 2001 var der tre kaprede fly, som ramte ind i World Trade Center og Pentagon. Jorden rundt blev der fortalt om dette, og begivenheden fremstår således som en med global dimension. F.eks. blev tv-seere i Danmark informeret om begivenheden i USA, som var det en, der havde fundet sted i Århus eller København. Tv, radiostationer og internet-nyhedstjenester bragte reportager om begivenheden og kom med beretninger om den ved hjælp af politiske ledere verden over.163

Globale medieprodukters indvirkning på nationale/lokale forholdDet har været fremhævet af Edward S. Herman og Robert W. McChesney, at globaliseringen med dens udbredelse af kommunikation, nyheder, film og underholdning, har ført til, at værdier, som er fremherskende i den vestlige kultur – som eksempelvis skepsis overfor autoriteter og kvinders og minoriteters rettigheder – er blevet kendte i lande, hvori et autoritært system har været styrende, og det har givet øget refleksion samt eventuel kritik og forbedring af eksisterende politiske og menneskelige forhold.

Noget, som gør sig gældende i henhold til globalisering, er at nogle peger på, at grundet globalisering, sker der en overførsel af det, man kan kalde den vestlige verdens dårligdomme, til andre kulturer. Eksempelvis udbredelsen af en forbrugerkultur, som ikke er bæredygtig i et globalt perspektiv. Der er vurderinger, som drejer sig om, at det specielt er kulturer i den 3. verden, som er sårbare for den påvirkning, de pga.

160 Mangset, P. (2001), s. 153-154.161 Frønes, I. (1998), s. 15. 162 Rasmussen, F. (2003), s. 47.163 Rasmussen, F. (2003), s. 11 og 12.

Side 43 af 142



globalisering, får fra andre lande, i og med at kulturer i den 3. verden kan betragtes som svage, og derved ikke er i stand til at modstå den dominans, der kommer udefra.164

I forbindelse med globalisering er et væsentligt element indkodning og afkodning af medier. Medier udgør, som tidligere skrevet, en central del mht. globalisering. I medieforskning siges det, at når det gælder medier, er der en indkodning, hvor medieteksten produceres og en afkodning, hvor modtagerne bearbejder medieteksten.Ved begge kodninger er der tale om aktivt tolkende handlinger med afsæt i den sociale og kulturelle sammenhæng, som kommunikation foregår i.

Eftersom den person (eller de personer), der fremstiller en medietekst (f.eks. en journalist eller en tv-producer) ofte vil befinde sig i en anderledes social og kulturel sammenhæng end modtagerne, vil der være forskel på indkodning og afkodning. Herved kan en producent – af eksempelvis en tv-serie – ikke være sikker på, at de budskaber, han/hun lægger i serien, vil blive opdaget af seriens modtagere eller at seriens modtagere vil forstå budskaberne på den helt samme måde, som producenten har tiltænkt. Der kan ske tre former for afkodning: Modtageren accepterer, behandler eller afviser den ideologi, som et mediebudskab indbefatter. Man kan sige, at medieteksten er til forhandling hos modtageren.

Mediers betydningsdannelse er under indflydelse af den bestemte lokale sammenhæng, hvori kommunikationsprocesser udspiller sig. En global udbredelse af medieprodukter fra en bestemt kultur – som f.eks. den amerikanske – er ikke ensbetydende med, at modtagere i alverdens lande automatisk tager de meninger til sig, som disse medieprodukter kommer med. Globale medieprodukter bearbejdes og forstås ud fra en lokal sammenhæng.

I forlængelse heraf kan det medtages, at medie-indkodning og det man kan benævne modtagerens ’frihed fra medieteksten’ ikke er fuldkommen ubegrænset / frit svævende, eftersom medieteksten indeholder en ’foretrukken betydning’, der i en vis udstrækning, sætter rammen for modtagerens indkodning/reception. Dertil kommer, at medie-forskning har vist, at de emner, der i medierne får den største opmærksomhed, vil være de, der tillægges størst betydning blandt modtagerne. Det er det, der kaldes massemediernes dagsordensættende funktion.

Nyere undersøgelser anfører, at medier kan påvirke modtagernes holdninger og forståelse af bestemte emner. En enkelt medietekst – f.eks. et afsnit af en tv-serie – udmønter sig ikke i en særlig mærkbar virkning, men den samlede effekt af et stort antal ensartede tv-serier over en længere periode, kan have et vist påvirkningsomfang. Dette skal ses i sammenhæng med, at massemedierne udover at øge folks opmærksom på

164 Rasmussen, F. (2003), s. 47-48.

Side 44 af 142



bestemte emner, også giver dem et grundlag, som disse emner kan vurderes ud fra. Derved bliver mediernes kriterier til en vis grad modtagernes kriterier.

Om mediernes betydning i globaliseringsprocessen skriver Finn Rasmussen:165

"Medierne bringer verden udenfor ind i de enkelte personers hverdagsliv. Dermed opnår den enkelte et – medieformidlet – kendskab til andre samfund og kulturer, hvilket giver mulighed for at reflektere over eget liv, og forestille sig forandringer. Den indiske antropolog Arjun Appadurai har peget på, at mennesket i dag i stigende omfang befinder sig i ’forestillede verdener’, hvor medierne leverer materiale til at den enkelte kan forestille sig i andre og nye situationer. Horisonten bredes ud."166

Modtagere tager ikke bare medieformidlede budskaber til sig, men bearbejder medieprodukter ud fra deres eget sociale og kulturelle ståsted. Ved medie-indkodning er der tale om en proces, hvor en påvirkning mødes med en modpåvirkning, og hvor det fremmede inddrages i kulturen i samspil med eksisterende elementer.167

Globalisering og forskellige tilgange til det nationale Globaliseringen er medvirkende til eksempelvis en øget regional og individuel selvbevidsthed. Der er en tendens til, at vi føler tilhørsforhold med noget, vi ellers i mange år ikke har tænkt over. Vi begynder at definere os selv som medlemmer af den vestlige civilisation, som danskere eller som mennesker, der har et ønske om at være os selv.

For at udtrykke tilhørsforhold/selvbevidsthed gøres noget – f.eks. vælges bestemt påklædning og indtagelse af bestemte fødevarer eller der foretages uddannelsesvalg, karriere, partnervalg osv. i en bestemt retning.168

Giddens mener, at genoplivelsen af lokale, nationalistiske elementer og den øgede fremhævelse af lokale identiteter ses som direkte relateret til globale påvirkninger.169 Ydermere anfører Giddens, at et pessimistisk syn på globaliseringen er, at den ødelægger lokale kulturer. At globaliseringen i det store og hele er noget, der finder sted i det industrialiserede Nord, og som udviklingslandende i Syd kun har en lille eller slet ingen aktiv del i. Mange ser globaliseringen som det at flytte magt eller indflydelse fra de lokale samfund til den ’globale scene’. Dét er da også en af globaliseringens konsekvenser.

165 Rasmussen, F. (2003), s. 52-56.166 Rasmussen, F. (2003), s. 56. 167 Rasmussen, F. (2003), s. 45.168 Kaspersen, L. B. (2007), s. 580-581. 169 Kaspersen, L. B. (2007), s. 583-584.

Side 45 af 142



Med globaliseringen opstår der et nyt pres for at få lokal medbestemmelse. Spørger man f.eks., hvorfor skotterne vil have mere uafhængighed i Storbritannien, findes svaret ikke kun i deres kulturelle historie, men også i kraft af, at lokal nationalisme dukker frem som svar på globaliserende tendenser.170 Når globalisering opløser traditionelle rumlige og geografiske entiteter, fremkaldes et pres på modsætningen: den mere lokale forankring. Der opstår nye udfordringer mht. i hvilket omfang og hvorledes både kulturer, fysiske miljøer og mennesker er stedbundne, og hvorledes dette fastholdes.171 Man kan sige at globaliseringen har et "dobbeltansigt. Den svækker betydningen af det nationale, men samtidig sker der en styrkelse."172

Nogle er skeptiske omkring hele idéen om globalisering, og mener, at snak om globalisering ikke er andet end netop snak. Desuden mener de, at hvad den globale økonomis styrker, problemer og trængsler end måtte være, er den ikke specielt forskellig fra den økonomi, som fandtes i tidligere tider, og at verden går sin gang som den har gjort i adskillige år. Giddens påpeger, at skeptikere af globaliseringsidéen, udelukkende ser globalisering i en økonomisk kontekst, hvilket han mener, er en misforståelse. Ifølge Giddens er der mange elementer ved globaliseringen. Giddens mener, at globaliseringen er politisk, teknologisk og kulturel såvel som økonomisk.173

I det hele taget reagerer nogen positivt i forhold til globaliseringen, og ser et politisk eller kulturelt projekt heri, mens andre forholder sig negativt til globaliseringen, og ved hjælp af nationale elementer, beskytter sig mod globaliseringen. Andre har en slags ’både-og-holdning’ på den måde, at de ikke har noget i mod globaliseringen, men alligevel vil de helst samtidig gerne have, at ikke alle deres nationale og kulturelle elementer forsvinder. Således ses der en nedtoning og en styrkelse af det nationale.174

Globaliseringsanskuelser og kulturarvGlobaliseringsanskuelser indgår ofte i sammenhæng med kultur og kulturarv.175 Dette drejer det efterfølgende sig om.

I forbindelse med arbejdet med Kulturkanon har Brian Mikkelsen udtalt i september 2005 ved De Konservatives landsmøde: "Kulturarven beriger os og styrker vores identitet som danske borgere i en tid, der er præget af globalisering og folke-vandringer."176

170 Giddens, A. (1999), s. 18-20.171 Lund, N. D. (2004), s. 12.172 Gundelach, P. (2002), s. 64.173 Giddens A. (1999), s. 14 og 16.174 Gundelach, P. (2002), s. 64 samt Jensen, B.E. & Bryld, C. et al. (1999), s. 82. 175 Rasmussen, F. (2003), bl.a. s. 17 og 18 samt Jensen, B.E. & Bryld, C. et al. (1999), bl.a. s. 80 og 81.176 Jensen, B. E. (2008), s. 117.

Side 46 af 142



Brian Mikkelsen skriver i forordet til Kulturkanon, at Kulturkanon bl.a. vil: "… give os referencepunkter og bevidsthed om, hvad der er særligt ved danskere og ved Danmark i en verden, der bliver mere og mere globaliseret."177

Sprogforskeren Jørn Lund, som for de syv kanonudvalg har været overformand, skriver i det andet forord til Kulturkanon eksempelvis: "… muligvis har [H.C. Andersen] også tænkt på sig selv. Det skal vi også gøre, så vi ikke ender som en af de mange europæiske varianter af amerikansk kultur."178

Det, som ligger bag disse udtalelser er, at det danske folkefællesskab er truet i kraft af globaliseringen, og udmøntningen af Kulturkanon skal ses som et modtræk hertil. Kulturkanon skal anvendes i en identitetspolitisk mobiliserende optik.179

Ove Thyssen har den opfattelse, at når politikerne har kunnet kommet af sted med at fokusere meget på det danske i sammengæng med Kulturkanon, har det at gøre med globaliseringsangst, som indvirker på folk. Ole Thyssen har bl.a. fremsagt dette:

"Præcis som i 1800-tallet er man begyndt at genopfinde idéen om en nation. (…) I kølvandet på globaliseringen er fulgt en angst for at miste sit job og en angst for velfærdsstatens endeligt med en øget indvandring. Derfor er der startet en renationalisering som forsvar."180

Støtte til danske instruktører, forfattere og andre kunstnere, hænger sammen med globalisering, for når disse modtager støtte fra den danske stat, er hensigten bl.a. at optimere udviklingen af den danske kultur, overfor den påvirkning, som kommer udefra.181 I tilknytning hertil, kan det siges, at der i 1982 på filmområdet i Danmark kom en lov, som siger, at af samtlige statslige støttemidler til filmproduktion og -import skal mindst 25 procent gå til film for børn og unge.182 Dengang drejede de 25 procent sig om 15-18 millioner danske kroner.183

En af de væsentlige begrundelser for igangsætningen af loven var, at sproget er en yderst vigtig del for udviklingen af den kulturelle identitet, og at Danmark er et lille sprogområde, og at hvis danske børn skal opleve danske filmhistorier i danske miljøer på dansk sprog, er det en nødvendighed med en positiv særbehandling på børne-filmområdet.184

177 Jensen, B. E. (2008), s. 119.178 Jensen, B. E. (2008), s. 120.179 Jensen, B. E. (2008), s. 119.180 Jensen, B. E. (2008), s. 123. 181 Rasmussen, F. (2003), s. 66.182 Breuning, U. et al. (2002), s. 30.183 Zeruneith, I. et al (1994), s. 36. 184 Breuning, U. (Red.) (2002), s. 30 samt Rasmussen, F. (2003), s. 64.

Side 47 af 142



Noget, som også peger på, at globalisering er forbundet med kultur, er f.eks., at erhvervslederen Asger Aamund i har skrevet:

"Netop fordi et smalt kultursamfund, som det danske, er under stadig stigende pres fra de store strømninger i en globaliseret kulturverden, er der brug for en forstærket indsats på hele public service-området og under medvirken af både offentlige og private aktører."185

Inden for uddannelsesområdet har der været og er der diskussioner omhandlende kultur og globalisering. F.eks. om dansk skal ophøre med at være det dominerende undervisningssprog på en række kandidatuddannelser på danske universiteter, eftersom engelsk er mere internationalt gangbart? Dette relaterer sig til en værdikamp, som står mellem kultur, tradition og dannelse på den ene side og nytte, globalisering og kompetencer på den anden. I forbindelse hermed har Harry Haue, lektor ved Syddansk Universitet, sagt: "Vi har i 100 år været vant til, at almen dannelse skal være på dansk, men nu er der ved at blive slået hul på glasvæggen mellem Danmark og verden", 186 og han tilføjer, at inden det danske sprog og den nationalt sindede danske guldalder for omkring 100 år siden blev indbegrebet af dannelse, havde latin høj status, men nu står uddannelserne over for en ny epoke, hvor engelsk er sproget og hele verden er fokuspunkt. Harry Haue er desuden inde på, at diskussionen om sprog drejer sig om, at inden for humanistiske fag har man en tradition for, at man sammen med et sprog kommunikerer en hel kultur og tradition, men når det gælder naturvidenskab og økonomi, er et ord et ord, og det kan uden noget kulturtab oversættes til det samme ord på et andet sprog.187

I en kronik har Kulturminister Carina Christensen skrevet om kultur i sammenhæng med globalisering, ved eksempelvis at skrive:

"Vores righoldige kulturarv skaber identitet og fælles pejlemål. Det skal vi holde fast i og styrke. (…) Det er samtidig vigtigt for mig at pointere, at vores danske kultur selvfølgelig ikke er en ø. Lige som kulturen kan bygge bro mellem generationerne, så forener kulturen også det nationalt særegne med det internationale. Verden er et smukt sammensurium af kulturforskelle. Det er vigtigt for mig, at vi værner om disse forskelle og ikke forsøger at udrydde det, der gør os til forskellige folkeslag. Kulturforskelle verden over skaber en smuk mangfoldighed, og det bekymrer mig derfor, at vi ser flere og flere eksempler på, at kulturforskelle udviskes. Dette er ikke

185 Aamund, A. (2009). Public service - statens ejendom? Berlingske Tidende | D. 27/11 2009 | Kultur & Debat | Side 19. 186 Mikkelsen, M. (2009). Klassisk dannelse trængt af krav om globalisering. Kristeligt Dagblad | D. 29/1 2009 | 1. sektion | Side 3.187 Mikkelsen, M. (2009). Klassisk dannelse trængt af krav om globalisering. Kristeligt Dagblad | D. 29/1 2009 | 1. sektion | Side 3.

Side 48 af 142



en forsagelse af globaliseringen, men snarere en pointering af, at en vellykket globalisering er afhængig af, at vi bevarer verdens mangfoldighed. For hvis den enkelte kultur ikke kender sig selv, bliver det umuligt at skabe en stærk international kultur."188

Nationale tendenser/begivenheder i en globaliseringstid I vor tid bliver der i øget grad sat spørgsmålstegn ved begrebet nation, hvilket skyldes globaliseringens indtog; globaliseringen sætter spørgsmålstegn ved oplevelsen af et nationalt tilhørsforhold (som allerede beskrevet i tidligere afsnit).

Forskeren Peter Gundelach har den tese, at det nationale – også i det nuværende samfund – bærer en fremstående rolle for individets identitet. For størsteparten af befolkningen er nationen et væsentligt element i deres selvopfattelse, om end det ikke altid erkendes på den måde. For mange mennesker fremkommer den nationale identitet nærmest som noget selvindlysende. Principielt udelukker en national identitet ikke, at individet kan have andre identitetsformer.

Gundelach er inde på, at stigende økonomisk og politisk samarbejde og den verdens-omspændende udbredelse af forskellige kulturprodukter, er faktorer, der bakker op om tesen om globaliseringsprocessen, men at man ikke ud fra disse faktorer, kan uddrage, at det nationale som bevidstheds- eller kulturelt fænomen er ved at forsvinde. Gundelach fremfører også, at i henhold til globalisering, er det korrekt, at f.eks. sports-begivenheder kan følges over hele verden, men deraf følger ikke nødvendigvis, at man nedtoner den nationale identitet. Gundelach henviser til, at nationalsange, nationale digte og det danske flag er eksempler på symboler, der til stadighed spiller en rolle for det nationale tilhørsforhold.189

Andre forskere – som bl.a. Claus Bryld og Bernard Eric Jensen – har opfattelser, som etablerer sig i samme ’tråd’ som Gundelachs opfattelser, idet de påpeger, at der er stor opmærksomhed ved landskampe af forskellig slags, og at sport den dag i dag udgør "en af de arenaer, hvor det nationale fortsat står særdeles stærkt."190 Dertil kommer – fremfører de – at der fortsat udgives en hel del danmarkshistorier og danske litteraturhistorier (både til den brede offentlighed og til anvendelse i uddannelses-systemet); at uddannelsessystemet forsat bliver tænkt inden for en i hovedsagen nationalstatslig ramme (specielt den tænkning, der angår dansk- og historiefaget i en folkeskolesammenhæng); at det nationale i en museumssammenhæng ses som centralt samt at der op gennem 1980’erne og 1990’erne er brugt flere snarere end færre

188 Christensen, C. (2008). Med kulturarven mod fremtiden. Berlingske Tidende | D. 5/10 2008 | Magasin Søndag | Side 27.189 Gundelach, P. (2001), s. 64-78.190 Jensen, B.E. & Bryld, C. et al. (1999), s. 87.

Side 49 af 142



ressourcer på nationalhistoriske mindedage, arrangementer og jubilæer (besættelses-tidsjubilæerne er et eksempel herpå).191 Eksempler på nationalhistoriske initiativer er ”Klassikerdagen” (som tidligere skrevet) og ”Golden Days in Copenhagen” samt ”Historiens Dag”.192

Niels D. Lund skriver om Golden Days-initiativet, at det har:

"været et illustrativt dansk eksempel på den nye eventkultur som i en blanding af faglig museumsformidling og kulturturisme har fokuseret på kulturarvstænkningen; den danske guldalder i 1800-tallets begyndelse er med (…) festivaler trukket frem til både påmindelse, fejring og tværfaglig fordybelse."193

På hjemmesiden for ”Golden Days in Copenhagen” kan følgende læses:

"Golden Days blev grundlagt i 1993, hvor en række kulturinstitutioner i København gik sammen om at arrangere en festival med fokus på guldalderen i København. Fra 2002 flyttede den historiske festival sit fokus fra guldalderen, og har siden inviteret københavnere til at opleve alt fra Christian 4.s København til det moderne gennembrud og mellemkrigstiden. (…) Siden 2003 er Golden Days desuden sekretariat for andre kulturelle projekter, der – ligesom den historiske festival – har som formål at formidle Københavns kultur og historie i samarbejde med byens kulturinstitutioner."194

”Historiens Dag” er en dag med aktiviteter og arrangementer i relation til kulturarv og historie. ”Historiens Dag” for 2007 blev på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside præsenteret således:

"Søndag d. 3. juni er Historiens Dag. Det er tredje gang Historiens Dag er på plakaten. (…) Historiens Dag er en festdag for kulturarven. En dag, hvor hele landet traditionen tro myldrer med aktiviteter for børn og deres voksne, der bliver inviteret ud i historien – i bygningerne, i landskaberne, i kulturmiljøerne – for at opleve kulturarven."195

191 Jensen, B.E. & Bryld, C. et al. (1999), s. 87.192 Jensen, B.E. & Bryld, C. et al. (1999), s. 87 samt Jensen, B. E. (2008), s. 8. 193 Lund, N. D. (2004), s. 7.194 Golden Days sekretariatet (Eds.). (2009). Golden Days historie. Lokaliseret d. 10/11 2009 på: http://www.goldendays.dk/composite-1735.htm 195 Jensen, B. E. (2008), s. 8.

Side 50 af 142

http://www.goldendays.dk/composite-1735.htm



Danmark og kulturarv i et historisk perspektivFølgende gennemgang omhandler nogle kulturelle forhold omkring Danmark gennem tiderne.

Det danske landskab er blevet formet af isen. Inden for de sidste 500.000 år har det i hvert fald tre gange været dækket af et tykt lag af is. Da landet slap ud af isens kolde omfavnelse, var det landfast med det nuværende Sverige og England. Mellem 6800 og 4000 dukkede der et land frem, der mindede om Danmark den dag i dag. Det hang sammen med klimaforhold. Temperaturen steg, ved polen smeltede isen, og store områder sank ned under havets overflade. Derefter var Danmark et land af øer og halvøer med sunde, bælter og fjorde. Da den sidste istid for omkring 13.000 år siden var overstået, slog en gren af homo sapiens (kaldet cromagnon) sig ned som bosatte i Danmark. De var jægere og samlere.

Omkring 4200 f.v.t. kom landbruget – omhandlende husdyrbrug og indsamling af bær og frø til plantedyrkning – til Danmark. Landbrugserhvervet førte til rigdom for nogen, da de f.eks. pga. flid og dygtighed kom til at besidde mere jord og flere husdyr end andre. Samtidig førte det også til, at menneskene rykkede sammen i landsbyer, der rummede flere mennesker end jægertidens bopladser. Landbrugserhvervets agerbrug og pasning af husdyr krævede samarbejde imellem landsbyboerne. Landsbyen gav tryghed mod ydre fjender og var et sikkerhedsnet i den forstand, at alle kunne komme ud for uheld, og dermed var alle indstillet på at hjælpe hinanden. Der var regler for opførslen, og nogle til at sikre håndhævelse af reglerne – f.eks. en høvding.

Efterhånden bliver det danske samfund rigere. Det giver anledning til mere handel og håndværk, og i den sammenhæng kommer bronzen (kendt i f.eks. Grækenland siden det tredje årtusinde) til Danmark omkring år 1800. Den blev indført fra det centrale Europa, Sydtyskland og Ungarn. I Bronzealderen blev der fremstillet våben, smykker og pragt-genstande. Det var de rige, som købte og efterspurgte bronzegenstandene, for herved at opnå status. De hjemlige håndværkere forstod at støbe som i udlandet samt efterligne centraleuropæisk og græsk stil. Der var bronzealderhøje, som markerede lokal-samfundenes territorium.

Fra ca. 500 f.v.t. til 800 er der i Danmark Jernalderen, som bl.a. byder på større produktion i landsbyer, kampe mellem forskellige stammer, etablering af de første kongedømmer på dansk grund og på, at den stamme – der kaldes danerne – dukker op. Hvor bronzen primært var blevet anvendt til pynte- og luksusgenstande, blev jernet brugt til redskaber196

196 Friisberg, C. (2005), s. 9-18.

Side 51 af 142



Fra ca. 800-1500 er der i Danmark Vikingetiden. Det er en tid med plyndringer og erobringer, som folk og landene i Europa udsættes for og som begås af det, man kalder for normanner eller vikinger. Selve betegnelsen Danmark (som betyder grænseområde) møder vi i første omgang omkring 890. Den første konge, vi med sikkerhed kan sige herskede over det danske område var Harald Blåtand (ca. 950-986).197 Haralds far, Gorm, er kendt for at have rejst en runesten, hvis indskrift i moderne oversættelse lyder som følger: "Gorm konge rejste dette minde over sin hustru Thyra, Danmarks bod."198 Harald har rejst en mindesten med denne indskrift: "Harald konge bød gøre dette minde over Gorm, sin fader, og Thyra, sin moder, den Harald, som vandt sig alt Danmark og Norge og gjorde danerne kristne."199 Indskriften er blevet kaldt Danmarks dåbsattest, for dels bruger han og faderen som de første indfødte betegnelsen Danmark og dels fremstår Haralds mindesten som det første vidnesbyrd om, at en konge har hersket over hele Danmark.200

Omkring år 1000 kan det – selvom Sven Tveskæg (986-1014) formentlig som sin fader Harald Blåtand herskede over hele Danmark – næppe hævdes, at der eksisterede et ’dansk folk’, hvormed der menes en folkegruppe, der har fælles kultur og historie og føler sig som et fællesskab, der er forskelligt fra andre folk. En årsag hertil er bl.a., at forskellen mellem stammerne og klasserne var for stor; solidariteten var hovedsaglig knyttet til slægten, stammen og måske egnen, man boede. Ikke til noget abstrakt som folket. Der var dog noget, som viste tegn på, at der – efterhånden – kunne opstå et dansk folk. De danske konger havde nemlig interesse i at føre landets forskellige grupper sammen i et folk, for hvis de mennesker, kongerne herskede over, kom til at se sig selv som forskellige fra andre landes folkegrupper, ville det være nemmere for kongerne at styre landet.201

Fra ca. år 1050 er der i Danmark Middelalderen, der bl.a. har at gøre med, at: Kristendommen for alvor gør sit indtog i Danmark; Kongen bliver anset for at være konge af Guds nåde og skal sørge for fred; der grundlægges en del klostre og kirken påtager sig undervisning.202 Omkring 1250 er statussen den, at der ses symboler på statslig enhed (f.eks. et kongeligt sejl med tre løver eller leoparder, der lagde grunden til rigsvåbnet). Det er også omkring denne tid, at historikeren Saxo som den første dansker skrev en danmarkshistorie betitlet ”Gesta Danorum” (”Danernes bedrifter”).203

Fra omkring år 1660 blev grunden til en dansk nationalstat for alvor lagt: Kongen skabte en stribe institutioner, der markerede, at landet var en helhed; et nyt rangsystem

197 Friisberg, C. (2005), s. 19-27.198 Friisberg, C. (2005), s. 27. 199 Friisberg, C. (2005), s. 27. 200 Friisberg, C. (2005), s. 27. 201 Friisberg, C. (2005), s. 25-31. 202 Friisberg, C. (2005), s. 32-35. 203 Friisberg, C. (2005), s. 51-53.

Side 52 af 142



begyndte at bryde det stændersamfund – der tidligere havde opdelt befolkningen i adskilte grupper – op; en række digtere, forfattere (heriblandt Thomas Kingo og Ludvig Holberg), sprogvidenskabsfolk og historikere understregede, at dansk sprog og kultur var en særlig enhed og at den danske nation havde en fælles fortid; fælles lovbog og fælles mønt for riget opstod og der blev etableret et dansk skriftsprog – i 1646 så den første danske grammatik, forfattet af biskop Erik Pontoppidan, lyset.204 Claus Friisberg skriver:

"Med udviklingen af skriftsproget og identificeringen af dette som dansk (og noget tilsvarende skete i Sverige, Tyskland osv.) blev der skabt et skel mellem sprogene, der gjorde det muligt for dem at være nationalt identitetsdannende: Vi der taler dansk – hvilken dialekt det så end er – og forstår skriftsproget, er danskere, fordi vi taler dansk."205

Med Danmarks stigende kontakt med det fremmede, eksempelvis de oversøiske områder samt de kolonivarer, der indførtes derfra i det 17. og 18. århundrede, blev danskerne mere bevidste om, hvad der var det særlige danske.206 Yderligere kan det omkring det kulturelle i Danmark siges, at: Omkring 1700-tallet og 1800-tallet var det en grundtanke, at individet skulle rustes til at tænke selv. Kulturinstitutionerne spillede en rolle i at sikre oplysning til borgerne. Borgerne skulle sikres adgang til kulturarven. ”Statens Museum for Kunst” og ”Nationalmuseet” havde begge rødder tilbage i konge-samlingerne fra 1600-tallet, som i perioder havde haft begrænset åbent, men ”Nationalmuseet” åbnede først i 1807, mens ”Statens Museum for Kunst” åbnede i 1827. Begge fik betydning for skabelsen af nationalstaten. Specielt efter 1864, hvor dansken med Enrico Dalgas’ (1828-1894) ord indad skulle vinde, hvad han udad havde tabt i 1800-tallets mange krige (på godt halvtreds år tabte Danmark sine norske, svenske og tyske besiddelser). Vi skulle vide, hvad det ville sige at være danske, og de store nationale kulturinstitutioner, som netop ”Nationalmuseet” og ”Statens Museum for Kunst” skulle netop hjælpe os med at definere danskheden. ”Det Kongelige Teater” blev offentligt tilgængeligt i 1722.207

Ordet national blev gennemgående (nationalsang, nationalteater, nationalmuseum, nationalbiografi etc.). I historien kunne folket, dets sprog og øvrige fællesskab følges tilbage og understrege en anderledeshed til den nuværende virkelighed, fastholde forandringsmuligheder og derved også fremtidsforhåbninger. Den historiske roman bliver til, og folkeeventyr, -viser og -musik fik sammen med middelaldersagn og oldtidsfund ny værdi. Det blev en bestræbelse at opbygge en national identitets-forestilling til samtidig afstivning og fremtidig overlevelse ved hjælp af fortiden og

204 Friisberg, C. (2005), s. 144-148. 205 Friisberg, C. (2005), s. 149. 206 Friisberg, C. (2005), s. 157. 207 Himmelstrup, K. (2004), s. 33-35.

Side 53 af 142



arven. Museerne skulle dokumentere en sammenhæng mellem fortid og nutid, som var identitetsskabende.208

På dette tidspunkt var der oplysningsfilosoffer, der argumenterede for det borgerlige demokrati (omhandlende magtens tredeling, ytrings- og trykkefrihed og grundlæggende menneskerettigheder) nedfældet i den franske erklæring ”Erklæringen om menneskets og borgernes rettigheder” i 1789 (byggede i store træk på den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776).209 Demokratiet gav samfundets grupperinger en helt ny og hidtil uset selvbevidsthed og en trang til over for andre at præsentere sin historie, legitimitet og sine bidrag til nationens udvikling.210 "Man ville simpelthen gerne skrive sin arv ind i testamentet"211 som Frank Birkebæk formulerer det.

Med demokratiet ønskede alle geografiske områder og alle sociale grupper i landet at præsentere sine historier, og bogstaveligt talt blev museerne det legale rum for alles historie. Efter tur skabte bønder, håndværkere, købmænd, industriarbejdere, funktionærerne, vendelboere, samsinger, roskildensere og københavnere på eget initiativ deres museer og synliggjorde dermed deres eksistens, forudsætninger og identiteter. Hertil kom en række, der ønskede museer, der var emnefunderede. Det resulterede i museer om søfart, teknik, militær osv.212 Niels D. Lund anfører, at kulturarv understøtter behovet for identitetsfastholdelse, både individuelt og gruppemæssigt.213 Via kulturarv kan individers egen kultur og fælleskultur kommer til syne, og det kan gøre, at individer ikke føler sig oversete.

Ole Feldbæk er inde på, at:

"I sidste halvdel af 1800-tallet blev nationalismen et massefænomen. Ikke alle kunne eller ville dog acceptere et overordnet nationalt engagement, der ignorerede standsforskelle og fornægtede klasseskel. Den internationale arbejderbevægelse måtte selvsagt afvise disse forestillinger om et ideelt fællesskab."214

Omkring nationale elementer i Danmark, kan der også fremtages disse ord fra Claus Friisberg:

"Fra at have været et tankesæt og en tro, som en lille kreds af mennesker (digtere og nationalliberale støtter i borgerskabet) bekendte sig til, blev nationalismen i sidste halvdel af det nittende århundrede den ideologi, der synes at bære hen over alle

208 Lund, N. D. (1993), s. 68, 71 og 75-76.209 Himmelstrup, K. (2004), s. 31.210 Birkebæk, Frank (2002), s. 20. 211 Birkebæk, Frank (2002), s. 20.212 Birkebæk, Frank (2002), s. 20. 213 Lund, N. D. (2004), s. 9.214 Feldbæk, O. (Red.). (1991), s. 9.

Side 54 af 142



politiske og åndelige modsætninger. De forskellige politiske bevægelser, der kæmpede mod hinanden om magten, kunne ganske vist være dybt uenige, men uenigheden tog ofte sit udgangspunkt i en grundlæggende fælles forestilling, nemlig idéen om det nationales betydning = nationalismen."215

Bevæger vi os til nutidens Danmark og indvandring, forholder det sig sådan, at indvandring til Danmark ikke er af ny dato. Så langt tilbage som historien (og arkæologien) rækker, kan det fastslås, at nye folk har slået sig ned i Danmark. Men gennem de sidste omkring 40 år har Danmark været igennem en væsentlig befolkningsmæssig forandring. I midten af 1960’erne var der ikke mange indvandrere og flygtninge i Danmark. I 1960’erne kom der et økonomisk opsving, og der opstod behov for ekstra arbejdskraft. Der blev inviteret udlændinge til Danmark for at arbejde. Sidenhen er der bl.a. grundet krige kommet flere indvandrere til Danmark for at bo. Udlændige kan ikke uden videre slå sig permanent ned i Danmark. Der findes særlige regler herom. Krige, strenge politiske vilkår, hungersnød, trange levevilkår og i det hele taget håbet om en bedre fremtid har drevet udlændige til Danmark. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2002 omkring 415.000 indvandrere og efterkommere (blandt disse somaliere, iranere, irakere og palæstinensere) i Danmark (svarende til omtrent 7,7 procent af befolkningen).

Danmark kan den dag i dag betegnes som et multietnisk/-kulturelt samfund, hvor etniske danskere og personer med anden etnisk baggrund skal finde ud af at leve sammen. Nogen danskere har vanskeligt ved at acceptere dette, og ser gerne tiden skrues tilbage til det Danmark, der eksisterede før indvandringen begyndte.216

Etniske minoritetsunge – efterkommere af flygtninge eller indvandre – er, sammenlignet med deres ældre grupper, i en speciel situation. Eftersom deres familie har udgangspunkt i én bestemt kulturel baggrund. I skolen og på arbejdet skal de forsøge at tilpasse sig en anden – den danske. I fritiden omgås de måske andre minoritetsunge, og møder her en tredje kulturform.217 Om de etniske minoritetsunge fremfører Finn Rasmussen, at:

"Tendenser af globaliseringen krystalliseres i dem og deres måde at manøvrere i verden på. De er en del af det danske samfund, men hører også til i andre kulturer forskellige fra den danske."218

215 Friisberg, C. (2005), s. 441. 216 Rasmussen, F. (2003), s. 89- 96 samt Grubb, U. et al. (1995), s. 165-166. 217 Rasmussen, F. (2003), s. 101. 218 Rasmussen, F. (2003), s. 101.

Side 55 af 142



Dvd-serien ”Danskernes egen Historie”, kulturarv Selskabet Substanz står i spidsen for dvd-serien ”Danskernes egen Historie”.

Faktuelt om serienDet skal nu handle om Substanz, dets samarbejdspartnere, seriens tilblivelse, salgstal mv.

Tilblivelsen af serienI 2003 i København blev Substanz219 stiftet af:

- Thomas Bjørn Tingstrup (Økonomi, strategi, kreativitet og ledelse. Baggrund: Bankfuldmægtig i Amagerbanken, marketingchef i Tuborg Danmark. Salgs- og Marketingdirektør i EMI, kreativ/strategisk konsulent i Partners).

- Troels Uhrbrand Rasmussen (Journalistik, Tv-produktion og ledelse. Baggrund: Journalist og tilrettelægger på diverse produktioner. Redaktionschef i Nordisk Film og TV, Producent i Zentropa Real, Egenproduktionschef på TV3).220

Da de startede selskabet, ville de gerne analysere danskernes behov, for derved at finde et udækket område. På det tidspunkt, de startede selskabet, stod der dvd-maskiner i adskillige danske hjem. De var klar over, at det, folk brugte dvd-maskinerne til, bl.a. var koncert-film og film, som tidligere havde været vist i biografen. De gjorde sig tanker om, at der måtte være et marked for materiale, der var produceret direkte til dvd-mediet. At sex, biler og mad var blandt de klassikere emner i denne sammenhæng, var noget de tænkte på. Samtidig tænkte de på, at der måtte være noget herudover. Så de spurgte en række boghandlerkæder og Hovedbiblioteket i København om, hvad der var populært. De modtog svar om, at krimier og historiebøger var populært.

Thomas Bjørn Tingstrup og Troels Uhrbrand Rasmussen (herefter benævnt som henholdsvis Thomas Tingstrup og Troels Rasmussen) funderede over, at TV allerede i stort omfang sendte krimier. Men på det historie plan, var det således, at TV2 og DR’s hovedkanal ikke, i stort omfang, beskæftigede sig med at vise historiske sort-hvide optagelser. De øjnede hermed, at der var en mulighed for at bryde igennem på markedet med dvd-materiale indeholdende bl.a. sort-hvide optagelser.221 De vidste, at lokal-historiske arkiver, museer og virksomheder var i besiddelse af gamle film, og de så, at der med disse var mulighed for at fortælle historier fra de seneste 100 års danmarks-

219 Substanz (Eds.). Substanz. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.substanz.dk/ 220 Substanz (Eds.). Om bureauet. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.substanz.dk/?Om_bureauet 221 Nesgaard, F. (2009). Kulturarven: Vi kalkulerede os frem til en succes. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.avm.dk/artikel/visartikel.php?artikelnummer=5205

Side 56 af 142

http://www.avm.dk/artikel/visartikel.php?artikelnummer=5205

http://www.substanz.dk/?Om_bureauet

http://www.substanz.dk/



historie, som den tog sig ud for almindelige danskere og optaget af menig mand selv.222 Det førte til skabelsen af serien ”Danskernes egen Historie,” der er en "sammen-smeltning af kommercielle og kulturelle interesser."223 Dette speciale rummer, som tidligere skrevet, et bilag med en oversigt over dvd’erne i serien.

Om dvd-seriens tilgængeligDvd’er i serien kan lånes på adskillige biblioteker samt købes hos boghandlere og i supermarkeder.224 Herudover kan de købes på internettet på bl.a. DvdCity,225 MovieZoo226 og siden ”Vild med historie.”227

Samarbejde med Sammenslutningen af LokalarkiverFor at skabe serien, begav Substanz sig til at samarbejde med ”Sammenslutningen af Lokalarkiver” (SLA), der – som tidligere skrevet – består af mere end 450 lokalarkiver over hele Danmark. Asbjørn Hellum udtalte i 2004 som formand for SLA, at ”Danskernes egen Historie” er:

"… et godt og vigtigt projekt, fordi det sætter fokus på den nationale kulturarv og den guldgrube af dokumentation, som lokalarkivernes mange tusinde film rummer."228

Landsindsamling samt ejerskabsmæssige forholdGennem samarbejdet med SLA har Substanz haft adgang til omkring 40.000 dokumentariske film.229 Hertil kommer, at Substanz igangsatte en stor landsdækkende indsamling, der skulle "få danskerne til at gennemsøge skuffer og pulterkamre for gamle film med historisk interesse",230 og således har boghandlere og lokalarkiver til deres kunder haft brochure liggende (som fortalte om indsamlingen) og postkort (hvormed kunderne kunne "indberette sin egen filmskat").231 Ydermere sørgede Substanz for, at der på en af deres hjemmesider kunne indsendes gamle film, der evt. 222 Thorsen, N. (2004). Danmarkshistorie: 100 års hjemmevideo. Politiken | D. 29/8 2004 | 2. sektion | Side 1. 223 Substanz (Eds.). (2004). Danskernes egen Historie har premiere. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/9-press_release/prm_lancering.pdf 224 Bach, C. (2005). God underholdning i vores egen historie. Kristeligt Dagblad | D. 13/7 2005 | Side 5. 225 DvdCity (Eds.). Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://dvdcity.dk/ 226 MovieZoo (Eds.). Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.moviezoo.dk/ 227 Vild med Historie (Eds.). Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.vildmedhistorie.dk/ 228 Substanz (Eds.). (2004). Tredobbelt platin til Danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/14-press_release/prm04_platinplade.pdf 229 Substanz (Eds.). (2004). Lokale arkiver fortæller Danskernes egen historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/5-press_release/artikel_arkiver.pdf 230 Substanz (Eds.). (2004). Lokale arkiver fortæller Danskernes egen historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/5-press_release/artikel_arkiver.pdf 231 Substanz (Eds.). (2004). Lokale arkiver fortæller Danskernes egen historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/5-press_release/artikel_arkiver.pdf

Side 57 af 142

http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/5-press_release/artikel_arkiver.pdf



http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/14-press_release/prm04_platinplade.pdf

http://www.vildmedhistorie.dk/

http://www.moviezoo.dk/

http://dvdcity.dk/

http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/9-press_release/prm_lancering.pdf



kunne komme med på færdige udgivelser.232 Indsamlingen resulterede i en del indsendte film.233 Så forud for de færdige film, er der gået rigtig mange arbejdstimer med at registrere og udvælge filmklip234 (i slutningen af 2006 var mere end 5.000 timers gamle film sammenlagt gennemset).235 I denne kontekst kan det medtages, at Byhistorisk Arkiv i Vejle har omkring 300 film. Ti af disse er kommet med på dvd’en ”Oplevelser fra Syd- og Sønderjylland.”236

Omkring Landsindsamlingen har Troels Rasmussen i 2004 udtalt:

"Vi har oplevet en enorm interesse for projektet, og mange danskere har henvendtsig med deres egne unikke historiske filmoptagelser efter at have hørt ellerset Danskernes Egen Historie."237

Økonomisk set, er serien finansieret af fonde og privatvirksomheder samt med indtægter ved salg af serien.238 Det kan også medtages, at Dansk Supermarked foretog en forhåndsbestilling på 36.000 dvd’er til salg i Bilka og Føtex, hvilket gjorde det nemmere for Substanz for alvor at komme i gang med serien.239 Lokalarkiverne betales med en fast pris pr. minut, der anvendes af deres filmmateriale.240

Substanz indgik i starten i samarbejde med STV på den måde, at STV ejede en tredjedel af Substanz, og dét indbragte omkring en million kroner i startkapital. I dag er STV ikke længere medejere af Substanz.241 I 2006 blev Nordisk Film medejer af Substanz;242 den dag i dag ejer Nordisk Film halvdelen af Substanz.243

232 Substanz (Eds.). Lad os se din filmskat. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/udgivelser/filmindsamling/ 233 Substanz (Eds.). (2004). Har du historiske filmperler liggende i skuffen? Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/2-press_release/prm04_filmindsamling.pdf 234 Ugeposten Skjern (Eds.). (2004). Lokale arkiver fortæller Danskernes egen Historie. Ugeposten Skjern | D. 30/6 2004 | 1. sektion | Side 32.235 Dannemand, H. (2006). Historien blev en succes. Århus Stiftstidende | D. 22.11.2006 | 1. sektion | Side 9.236 Andresen, E. (2004). Smalfilm for fremtiden. Vejle Amts Folkeblad | D. 14/9 2004.237 Substanz (Eds.). (2004). Har du historiske filmperler liggende i skuffen? Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/2-press_release/prm04_filmindsamling.pdf 238 Substanz (Eds.). (2004). Lokale arkiver fortæller Danskernes egen historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/5-press_release/artikel_arkiver.pdf 239Nesgaard, F. (2009). Kulturarven: Vi kalkulerede os frem til en succes. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.avm.dk/artikel/visartikel.php?artikelnummer=5205 240 Bach, C. (2005). God underholdning i vores egen historie. Kristeligt Dagblad | D. 13/7 2005 | Side 5. 241 Nesgaard, F. (2009). Kulturarven: Vi kalkulerede os frem til en succes. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.avm.dk/artikel/visartikel.php?artikelnummer=5205 242 Dannemand, H. (2006). Historien blev en succes. Århus Stiftstidende | D. 22.11.2006 | 1. sektion | Side 9.243 Substanz (Eds.). Om bureauet. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.substanz.dk/?Om_bureauet

Side 58 af 142





http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/2-press_release/prm04_filmindsamling.pdf


http://www.dkhistorie.dk/udgivelser/filmindsamling/



Seriens første udgivelserI 2004 udkom de første otte film i serien.244 Om disse har Substanz i en presse-meddelelse skrevet:

"Den 1. september udgives de første 8 dvd'er, der skildrer historien i 8 danske regioner fra Nordjylland til Bornholm. Filmen om Fyn indeholder f.eks. en perlerække af historier, f.eks. om den livlige trafik på isen mellem Fyn og Sjælland under 40’ernes hårde vintre, historien om Odins Taarn, udviklingen af den fynske industri i Rynkeby og på Büngers Brødfabrik, bygningen af Lillebæltsbroen og mange andre bemærkelsesværdige begivenheder."245

Regionsopdelingen medførte, at markedsføringen af dvd'erne kunne foregå via TV2's regionale TV-stationer.246

Filmindslag ledsages af citater fra f.eks. læserbreve og artikler Dvd-seriens filmoptagelser ledsages af citater fra f.eks. læserbreve, artikler og dag-bøger. Intentionen med dette, er at give et levende indblik i både lokale og nationale begivenheder.247 Troels Rasmussen har udtalt, at:

"Vi besluttede, at projektet skulle være nært og lokalt, og at det skulle være forankret i sin samtid og fortid, ikke i nutiden. Tilbageskuende interviews var derfor udelukket.248 (…) Vi lavede et stort stykke analysearbejde, inden vi gik i gang og fandt ud af, at folk vil have hverdagshistorier. Det skal fortælles i aktiv nutid, der skal ikke være interviews eller eksperter. Derimod skal der være dagbogscitater og overleveringer, altså noget som er sagt eller nedskrevet på samme tidspunkt, filmen er optaget. Det giver følelsen af, at du laver en nutidsreportage, selv om optagelserne er fra 1933. Samtidig skal det være tæt på, og derfor er langt de fleste ting regionalt eller lokalt opdelt. Vi har for eksempel lige solgt 10.000 dvd’er, som kun handler om Amager.249 (…) Ideen er, at folk skal kunne genkende de geografiske steder og sige: »Se, det var der, min farmor arbejdede«."250

244 Substanz (Eds.). (2004). Danskernes egen Historie har premiere. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/9-press_release/prm_lancering.pdf 245 Substanz (Eds.). (2004). Danskernes egen Historie har premiere. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/9-press_release/prm_lancering.pdf 246 Nesgaard, F. (2009). Kulturarven: Vi kalkulerede os frem til en succes. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.avm.dk/artikel/visartikel.php?artikelnummer=5205 247 Substanz (Eds.). (2005). Livet under besættelsen. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/15-press_release/Prm05_udgivelse_besaettelsen.pdf 248 Nesgaard, F. (2009). Kulturarven: Vi kalkulerede os frem til en succes. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.avm.dk/artikel/visartikel.php?artikelnummer=5205 249 Eising, J. (2006). Danskere eksporterer historisk bevidsthed. Berlingske Tidende | D. 13/1 2006 | 2. Sektion, Magasin | Side 4. 250 Dannemand, H. (2004). På jagt i den danske filmskat i 450 lokalarkiver landet over. Berlingske Tidende | D. 31/8 2004 | 2. Sektion, Magasin | Side 2.

Side 59 af 142


http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/15-press_release/Prm05_udgivelse_besaettelsen.pdf






Omfangsrigt arbejde med hver enkelt dvd”Det Historiske Hus” i Odense og professionelle tv-folk med erfaring fra DR og TV2 har medvirket i skabelsen af serien.251 I 2004 udtalte Rasmus Dahlberg som administrerende direktør i ”Det Historiske Hus”, at ”Danskernes egen Historie” er "et vigtigt projekt, fordi det sætter fokus på vores kulturarv."252

I det hele taget har det været omfangsrigt at skabe hver enkelt dvd i serien, f.eks. pga.: Historikere har haft til opgave at finde gode førstehåndskilder. F.eks. et læserbrev, der omhandlede netop det, man ser på de gamle film. Eller et dagbogsnotat eller et afsnit i et festskrift fra en virksomhed.253 Desuden har historikere skulle sikre overensstemmelse med den faktiske historieskrivning, bl.a. i forhold til tidsbestemmelse af film-optagelser.254 Jurister har været tilknyttet for at aftale rettigheder vedrørende eksempelvis filmoptagelser, lyd og musik.255 Speakere har indtalt kommentarer henover filmindslag. Filmteknikere har sørget for at tilføje musik til serien.256

Samarbejdspartnere Substanz har haft megen kommunikation med samarbejdspartnere, der har været tilknyttet serien. Udover de allerede nævnte samarbejdspartnere, har Amagerbanken dækket omkostningerne til overspilning, digitalisering og indsamling af gamle film i forbindelse med ”Oplevelser fra Amager”257; Skolemuseet har deltaget i arbejdet med ”Danskerne på skolebænken”258; Dvd’er omhandlende industrikultur (”Bacon, brød og bajere”, ” Når gløderne springer” og ”Over alle grænser”) er produceret i samarbejde med Dansk Industri.259

Ydermere har Substanz undervejs også haft samarbejde med firmaet VideoPro i Skovlunde, der tager sig af overførsel af folks gamle private optagelser – 8 mm, 16 mm

251 Substanz (Eds.). (2004). Lokale arkiver fortæller Danskernes egen historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/5-press_release/artikel_arkiver.pdf252 Substanz (Eds.). (2004). Klik og lær. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/18-press_release/Substanz_hjemmeside_jbn_v5.pdf 253 Thorsen, N. (2004). Danmarkshistorie: 100 års hjemmevideo. Politiken | D. 29/8 2004 | 2. sektion | Side 1. 254 Nesgaard, F. (2009). Kulturarven: Vi kalkulerede os frem til en succes. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.avm.dk/artikel/visartikel.php?artikelnummer=5205 255 Bach, C. (2005). God underholdning i vores egen historie. Kristeligt Dagblad | D. 13/7 2005 | Side 5. 256 Nesgaard, F. (2009). Kulturarven: Vi kalkulerede os frem til en succes. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.avm.dk/artikel/visartikel.php?artikelnummer=5205 257 Substanz (Eds.). (2005). To nye historiske film undervejs. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/17-press_release/prm05_skoleliv_amager.pdf 258 Substanz (Eds.). (2005). Ny titel fra Danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/19-press_release/Substanz_skolepressemeddelelse_jbn_v6.pdf 259 Larsen, K. (2007). Stålvalseværket på dvd. Frederiksværk Ugeblad | D. 31/10 2007 | Side 29.

Side 60 af 142

http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/19-press_release/Substanz_skolepressemeddelelse_jbn_v6.pdf


http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/17-press_release/prm05_skoleliv_amager.pdf



http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/18-press_release/Substanz_hjemmeside_jbn_v5.pdf




og 9,5 mm optagelser – til DVD i en høj kvalitet. VideoPro har stået for at skanne de gamle film, Substanz har haft at gøre med i forbindelse med at udfærdige serien ”Danskernes egen historie”. Indsamlingen af film, der evt. kunne komme med i serien, har VideoPro også været involveret i, på den led, at hvis de har set en af deres kunder har haft noget materiale, der kunne være interessant for Substanz, har VideoPro spurgt om de kunne tage en ekstra kopi, som Substanz kunne få at se.260

Det formidlingsmæssige i forhold til, at serien er en dvd-serieHver enkelt dvd i serien har en varighed på mellem ca. 90 min. og 2 timer, og på hvert enkelt dvd er der mellem ca. 9 og 12 dokumentariske film samt ca. 2-3 dokumentariske bonusfilm, som skildrer danskernes liv fra år ca. 1900 og frem til i dag. En række af disse film har aldrig tidligere været offentliggjort.261 Filmoptagelserne kommer fra private, organisationer, billedarkiver, virksomheder og lokalarkiver.262 I Substanz’ pressemateriale står der bl.a.: "Med fjernbetjeningen kan man vælge at se alle historierne som en samlet fortælling eller vælge præcis de emner og historier, der interesserer en."263

Undervejs på hver enkelt dvd, dukker der ind i mellem teksten ”Bonusinfo” op på skærmen, og man kan så med fjernbetjeningen trykke på denne tekst, og derved læse en række ekstra oplysninger omkring det, man er i gang med at se og høre om. Thomas Tingstrup har herom fortalt, at: "Vi fortæller almindelige menneskers historie i øjenhøjde og så bruger vi alle dvd-mediets muligheder, hvor vi gennem korte kapitler med masser af bonusoplysninger skaber en nem tilgængelig og underholdende historisk ’buffet’".

Jan Sabroe fra multimedia kopieringsvirksomheden SDC – som har produceret dvd’erne i serien ”Danskernes egen Historie” – har sagt om serien, at den virkelig har:

"understreget de muligheder, der ligger i at formidle på dvd frem for f.eks. vhs eller trykt information. Substanz har skræddersyet konceptet og bearbejdet de historiske filmoptagelser, så de passer perfekt til DVD formatet, som giver nem adgang til at bladre mellem forskellige afsnit og få bonusinformation, og det har vist sig at være utrolig populært hos danskere i alle aldre."264

260 Audio Visuelle Media (Eds.). Jeg får gåsehud over de gamle film. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.avm.dk/artikel/visartikel.php?artikelnummer=5206 261 Substanz (Eds.). (2004). Årets julegaveide: Danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/11-press_release/prm04_julegavehistorie.pdf 262 Substanz (Eds.). (2005). Livet under besættelsen. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/15-press_release/Prm05_udgivelse_besaettelsen.pdf 263 Substanz (Eds.). (2004). Lokale arkiver fortæller Danskernes egen historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/5-press_release/artikel_arkiver.pdf 264 Substanz (Eds.). (2004). Tredobbelt platin til Danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.danskearkiver.dk/presse/postplatin.pdf

Side 61 af 142

http://www.danskearkiver.dk/presse/postplatin.pdf



http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/11-press_release/prm04_julegavehistorie.pdf




Opdelt i lokale dvd’er og tema dvd’erSerien ”Danskernes egen Historie” er opdelt i lokale dvd’er og tema dvd’er.

Blandt seriens foreløbige (pr. d. 1/4 2010) 14 lokale dvd’er, er der dvd’er med titler som: ”Oplevelser fra Frederiksberg”, ” Oplevelser fra Nordjylland”, ”Oplevelser fra Bornholm”, ”Oplevelser fra København og Omegn”, ”Oplevelser fra Fyn” og ”Oplevelser fra Århus”.265

Blandt seriens foreløbige (pr. d. 1/4 2010) 21 tema-dvd’er, er der dvd’er med titler som: ”Folkefester”, ”De kongelige kommer forbi” og ”Længe leve husmoderen”.266

Salgstal I september 2004 udkom – som tidligere skrevet – de første udgivelser i serien ”Danskernes egen Historie”.

I oktober 2004 var der solgt over 30.000 dvd’er i serien.267 I november 2004 var mere end 50.000 dvd’er i serien solgt.268 I december 2004 kunne det berettes, at der var blevet købt over 150.000 dvd’er.269 I januar 2006 var salgstallet af serien på 275.000 dvd’er.270

I september 2006 var salget af dvd’er i serien steget til 310.000.271 I september 2008 var mere end 500.000 dvd’er solgt.272 I september 2009 var der købt over 1.000.000 dvd’er i serien.273

Omkring det stigende salg af serien har Troels Rasmussen fremført, at:

265 Substanz (Eds.). Lokale dvd’er. Lokaliseret d. 4/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/udgivelser/index.php?filter=2 266 Substanz (Eds.). Tema dvd’er. Lokaliseret d. 4/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/udgivelser/index.php?filter=1 267 Substanz (Eds.). (2004). Danskerne er vilde med deres egen historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/10-press_release/prm04_historiesucces.pdf 268 Substanz (Eds.). (2004). Årets julegaveide: Danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/11-press_release/prm04_julegavehistorie.pdf 269 Substanz (Eds.). (2004). Tredobbelt platin til Danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.danskearkiver.dk/presse/postplatin.pdf 270 Eising, J. (2006). Danskere eksporterer historisk bevidsthed. Berlingske Tidende | D. 13/1 2006 | 2. Sektion, Magasin | Side 4. 271 Substanz (Eds.). (2006). Nye medier bringer danskernes egen historie i spil. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/30-press_release/Substanz_generelPRM_sep06.pdf 272 Substanz (Eds.). (2008). 10 udvalgte historiske øjeblikke. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/39-press_release/PRM_10udvalgte.pdf 273 Lokal-Bladet Budstikken Esbjerg (Eds.). (2009). Lokal-Bladet Budstikken Esbjerg | D. 9/12 2009 | 1. sektion | Side 24.

Side 62 af 142

http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/39-press_release/PRM_10udvalgte.pdf

http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/30-press_release/Substanz_generelPRM_sep06.pdf

http://www.danskearkiver.dk/presse/postplatin.pdf


http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/10-press_release/prm04_historiesucces.pdf

http://www.dkhistorie.dk/udgivelser/index.php?filter=1




"Jeg tror den store interesse skyldes, at vores tilgang til det historiske materiale skaber en hel særlig fornemmelse af nærhed gennem originale historiske optagelser, men der er heller ikke nogen tvivl om, at vi med projektet har ramt lige ned i en bølge af interesse for den nære historie, som er udløst af DR’s serie Krøniken."274

I 2005 udtalte Thomas Tingstrup følgende om salget af serien:

"Faktisk overgår den opmærksomhed, der er på vores udgivelser, vores mest optimistiske forventninger."275

Historiedimensionen Eftersom serien hedder ”Danskernes egen Historie” og den – udover at handle om kulturarv – handler om historiske begivenheder og eftersom de kanoner, dette speciale beskæftiger sig med, relaterer sig til historie, skal det nu dreje sig om en række forhold omkring begrebet ’historie’.

Historie har at gøre med spørgsmål, som knytter sig til vores liv – og vores relation til andre og vores samfund; hvorfor ser verden ud som den gør? Hvor skal vi hen?276 Ved hjælp af historie kan findes forklaringer på, hvordan ting hænger sammen og hvorfor verden er blevet til det, den er. Hanne Guldberg Mikkelsen påpeger, at mennesket har brug for en identitet, og netop ved hjælp af historien – som kan fylde fortiden ud med personer og begivenheder, så mennesket har "et ’rum’ at orientere sig i"277 – kan opnås identitet.

Hanne Guldberg Mikkelsen skriver, at:

"… for større grupper, nationer, staters eller unioners vedkommende, er historien landets eller folkets hukommelse. Historien ’forklarer’, eller giver i hvert fald nogle bud på, hvordan f.eks. skolen, skatten, forfatningen, familien, kirken, lovgivningen, Folketinget eller EU har fået den form og det indhold, de har i dag."278

Historien kan skabe bevidsthed om fortiden som forudsætning for en forståelse af nutiden. Netop dette argument fremhæves som begrundelse for, at ’historie’ skal være et

274 Substanz (Eds.). (2004). Danskerne er vilde med deres egen historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/10-press_release/prm04_historiesucces.pdf 275 Substanz (Eds.). (2005). To nye historiske film undervejs. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/17-press_release/prm05_skoleliv_amager.pdf 276 Mikkelsen, H. G. (2000), s. 5.277 Mikkelsen, H. G. (2000), s. 8. 278 Mikkelsen, H. G. (2000), s. 8.

Side 63 af 142





skolefag. 279 Begrebet ’historiebevidsthed’ har bl.a. at gøre med samspillet mellem menneskers fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning.280

Historiebevidsthed kan opstå ved at fagfolk/faghistorikere udarbejder historiske undersøgelser og skriver bøger, hvis indhold så ’siver videre’ til befolkningen.281 Hertil kan det medtages, at: Der kan tages afsæt i et historiebegreb, der anskuer historie som levet proces. Hér er historie "ikke noget, som menigmand skal lære af fagfolk, men noget, som alle mennesker helt bogstaveligt er, dvs. historie som historiefrembragt (= historicitet)."282 Herved er det ikke så underligt, at menigmand primært er optaget af sin egen og sin families historie.283

Der kan være tale om opdigtet historie eller historie, som har hold i virkeligheden eller historie, som er en sammenblanding af noget opdigtet og noget virkeligt.284 Historiske dimensioner indgår i mange sammenhænge. Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt er f.eks. inde på, at:

- Der på internettet kan surfes for at få oplysninger om historie.

- Der i verden findes historiske symboler (f.eks. Dannebrog).

- Alle har en historie, deres egen families historie.

- Skolen underviser i historie.

- Aviser, ugeblade, bøger og tidsskrifter bringer historisk stof.

- Musik har historiske rødder (f.eks. rock).

- Teatre kan spille stykker, der tager udgangspunkt i historiske forhold.

- Politiske, kulturelle og religiøse grupper kan forsøge at udbrede en bestemt fastlæggelse af fortiden.

- Historiske romaner læses.

- Turistbrochurer fortæller om landes historiske forhold.

279 Mikkelsen, H. G. (2000), s. 8.280 Lund, N. D. (2004), s. 10. 281 Mikkelsen, H. G. (2000), s. 9. 282 Jensen, B. E. (2003), s. 71. 283 Jensen, B. E. (2003), s. 71.284 Jensen, B. E. (2003), s. 74.

Side 64 af 142



- Der kan ses på billeder af historisk karakter.

- Tv, film og radio kan beskæftige sig med historie.285

Man kan beskæftige sig med historie pga. det er identitetsopbyggende eller fordi historien simpelthen er så interessant i sig selv: Det kan være spændende og underholdende at have at gøre med dramatisk historisk stof; man kan fascineres af en bestemt tid, da den umiddelbart har ’noget over sig’ – noget mystisk og dragende.

For nogen kan det fængende ved historiebeskæftigelse være, at det giver mulighed for at ’løse gåder’, på den måde at de – via historiekortlægning – kan finde ud af, hvad der egentlig hændte i en given historisk periode.286

Nogen beskæftiger sig med historien fordi de mener, at de kan lære af den (de anser historien for ’livets læremester’), så fortidige fejltagelser undgås.287

Andre har en antikvarisk anlagt historieinteresse, som kommer til udtryk ved, at de samler på gamle ting. Det at samle på (bestemte) gamle ting kan for deres vedkommende gå hen og blive et mål i sig selv.288

285 Larsen, H. B. & Smitt, T. (2005), s. 9. 286 Mikkelsen, H. G. (2000), s. 7-8. 287 Mikkelsen, H. G. (2000), s. 9-10 samt Jensen, B. E. (2003), s. 69. 288 Jensen, B. E. (2003), s. 67.

Side 65 af 142



Figuren viser en oversigt over nogle af de måder personer/gruppers reproduktion/produktion af historiebevidsthed finder sted.289

Serien i forhold til globale og nationale forholdNu skal der fokus på, hvad dvd-serien nærmere går ud på.

Thomas Tingstrup har sagt, at:

"Det har været helt afgørende for os at kunne vise nye og anderledes sider af danskernes historie. Vi har gjort et enormt arbejde for at finde gamle filmklip i arkiverne, som viser sider af vores fælles fortid. Det er hverdagshistorier som vores bedsteforældre eller oldeforældre kunne være hovedpersoner i, men samtidig er historierne hver især et signalement af en tid."290

Ovenstående udtalelse peger på, at hensigten med serien er at skildre Danmark, dets forskellige områder og danskernes historie på en sådan måde, at det ses, at der blandt danskerne gennem tiderne har været fællesskab.

289 Mikkelsen, H. G. (2000), s. 9. 290 Substanz (Eds.). (2004). Danskernes egen Historie har premiere. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/9-press_release/prm_lancering.pdf

Side 66 af 142




Det indhold og de titler, som indgår i serien, relaterer sig også til det forhold, at tanken med serien er at beskæftige sig med Danmark, dets forskellige områder og danskernes fælles historie. Dvd’er i serien, som vidner herom, er eksempelvis: ”Oplevelser fra Frederiksberg”, ”Oplevelser fra Nordjylland”, ”Oplevelser fra Århus” og ”Oplevelser fra Fyn” samt dvd’er som ”Danskerne på skolebænken” og de tre dvd’er ”Jeg en gård mig bygge vil”, ”Marken er mejet” og ”Krølle på halen” (koncentrerer sig om dansk landbrugskultur).

Billede af forsiden til dvd’en ”Det fælles Danmark”.291

En af dvd’erne i serien hedder ligefrem ”Det fælles Danmark”. Dvd’en er et tilbageblik på den tid, hvor danskerne er fælles om at producere de varer, de forbruger: Mælken kommer fra Enigheden, havregrynene hedder Davre, øllet er fra Stjernen - og alt kan købes i brugsforeningen HB – dvd’en fortæller om kooperationen og andelsbevægelsens historie.

291 Substanz (Eds.). Presse. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/presse/

Side 67 af 142




På dvd’en er der bl.a.: En film, som viser, hvordan Arbejdernes Fællesbagerier lægger grundstenen til kooperation; en film, som drejer sig om et fællesbageri i Glostrup, 1944 og en film omhandlende husmødre, der i 1950’erne over hele landet opretter fælles frysehuse.292

Rasmus Kjærbye Petersen fra ”Det Historiske Hus”, der som fortalt har taget del i at producere serien, har i relation til ”Det fælles Danmark” sagt, at:

"Andelsbevægelsen var af afgørende betydning for dannelsen af en økonomisk stærk klasse af husmænd og sikringen af de små landbrug i Danmark. Dette var igen af stor betydning for opgøret med det danske godsejerstyre og systemskiftet i 1901, der forvandlede Danmark til det parlamentariske demokrati, vi kender i dag."293

Troels Rasmussen har i henhold til ”Det fælles Danmark” og en række af de selskaber – dvd’en beretter om – udtalt, at:

"Mange af de gamle andelsselskaber og kooperationer er i dag forsvundet eller blevet til økonomiske giganter, der for menigmand ikke er til at skelne fra mere traditionelle virksomhedsformer. Alligevel har den kooperative andelstanke stadig stor betydning for den danske selvforståelse. Og på den måde dokumenterer dvd'en en vigtig del af den danske hverdagshistorie."294

Disse udtalelser bevidner også om, hvorledes serien forsøger at vise fællesskabsagtige sider ved Danmark. Det, som peger på dvd’ens sammenkædning med kulturarv, er sætningen "Alligevel har den kooperative andelstanke stadig stor betydning for den danske selvforståelse." Sætningen har at gøre med, at andelskulturen ikke bare er noget, som har gjort sig gældende, men stadig den dag i dag udøver indflydelse på kulturel forståelse; den er en form for kultur, der er gået i arv.

En dvd – som også indikerer, at serien drejer sig om danskerne og det fællesskabsgivende i Danmark – er dvd’en ”Danskerne på skolebænken”, der fortæller om dansk skolekultur gennem tiderne. På dvd’en skildres bl.a. skoleelevers oplevelser med studentereksamen, undervisning i sløjd og madlavning samt skolebespisning i 1930’erne. I en pressemeddelelse skriver Substanz om dvd’en:

"Første skoledag – en dag de fleste af os husker, hvad enten den fandt sted før første verdenskrig eller i 1980’erne: Den nyindkøbte skoletaske, lyden af kridt mod tavlen,

292 Substanz (Eds.). Det fælles Danmark. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/view.php?template=publications&page_id=12&chapter_id=25 293 Nørgaard, I. (2005). Det gamle svineslagteri på ny DVD. Frederikssund Avis | D. 22/11 2005 | 1. sektion | Side 16. 294 Nørgaard, I. (2005). Det gamle svineslagteri på ny DVD. Frederikssund Avis | D. 22/11 2005 | 1. sektion | Side 16.

Side 68 af 142

http://www.dkhistorie.dk/view.php?template=publications&page_id=12&chapter_id=25




det fyldte penalhus og madkassen. En ny DVD-udgivelse (…) følger danskernes oplevelser i folkeskolen og gymnasiet fra 1905 og frem til i dag. (…) Her er mulighed for at genopleve stemningen fra livet i skolegården, lejrskolen, skolefesterne og besøget hos skolelægen. Fra dengang eleverne var ’De’s’ med læreren, videre til 1970’ernes rundkredspædagogik, hvor lærerrollen undergår en enorm forandring og der kommer fokus på pædagogik."295

I 2005 udtalte Keld Grinder-Hansem som leder af Skolemuseet – der, som tidligere skrevet, har været med til at udfærdige ”Danskerne på skolebænken” – at:

"Danskerne på Skolebænken" er et virkeligt og autentisk tilbageblik på hverdagen i den danske folkeskole op gennem 1900-tallet. Vi er naturligvis glade for at kunne bidrage med vores viden om skolen og håber, at DVD'en (…) vil øge interessen for dansk skolehistorie."296

Thomas Tingstrup har om ”Danskerne på Skolebænken” sagt:

"Da vi samlede film ind til de første udgivelser i serien, stødte vi på en række fantastiske optagelser fra folkeskolen og gymnasiet. Små hverdagshistorier fra skolelivet, som vores bedsteforældre eller oldeforældre kunne være hovedpersoner i. Folkeskolen er en af vores stærkeste fællesnævnere, og derfor tror vi, at danskerne vil tage godt imod dvd’en og samles om den på tværs af generationer."297

I serien indgår der tre dvd’er, som tager dansk landbrugskultur under behandling. Af en pressemeddelelse fremgår det om disse dvd’er, at:

"”Jeg en gård mig bygge vil” er første del af trilogien, som begynder med fortællingen om slægtsgårde, husmandssteder, landsbyer og bondegårdsferier. På ”Marken er mejet” får vi fingrene ned i den sorte muld og oplever hårdt manuelt arbejde, malkepiger og plovmænd og ikke mindst udviklingen i landbrugsmaskiner, og på den tredje dvd ”Krølle på halen” kommer vi tæt på landbrugets dyreliv – fra ko til mælk, gris til bacon og fra hest til traktor."298

Troels Rasmussen har om trilogien erklæret følgende:

295 Substanz (Eds.). (2005). Ny titel fra Danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/19-press_release/Substanz_skolepressemeddelelse_jbn_v6.pdf 296 Viborg Nyt (Eds.). (2005). Viborg-skoler med i ny historisk dvd. Viborg Nyt | D. 5/10 2005 | 1. sektion | Side 18.297 Viborg Nyt (Eds.). (2005). Viborg-skoler med i ny historisk dvd. Viborg Nyt | D. 5/10 2005 | 1. sektion | Side 18. 298 Substanz (Eds.). (2008). Landbrugets historie samlet i ny dvd-box. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/41-press_release/PRM_boks_livetpaalandet.pdf

Side 69 af 142

http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/41-press_release/PRM_boks_livetpaalandet.pdf





"Der er en enorm interesse for den nære historie, og landbruget er netop en guldgrube af gode historier. Erhvervet har været Danmarks økonomiske rygrad og fundamentet til velfærdssamfundet. Landbrugets historie har i et eller andet omfang påvirket alle danskere og samfundet, som vi kender det i dag."299

”Områdeavisen Nordfyn” har skrevet, at det ikke blot er folk fra landet, der kan få glæde af trilogien, eftersom "landbrugets historie også er danskernes historie. Intet erhverv har haft så stor betydning for landet, som landbruget."300

De tre dvd’er er således endnu nogle dvd’er i serien, som beretter om noget fælles i forbindelse med dansk historie og kultur.

Billede af forsiderne til de tre dvd’er (med titlerne ”Jeg en gård mig bygge vil”, ”Marken er Mejet” og ”Krølle på halen”) omhandlende dansk landbrug.301

Der er flere eksempler på, at serien ”Danskernes egen Historie” går i færd med historier, der henleder ens opmærksom på kulturelle begivenheder, epoker og frembringelser, som på en eller anden led stadig den dag i dag har kulturel indflydelse på adskillige danskere samt sætter danskere i ét fællesskab.

Et eksempel herpå er, at Troels Rasmussen i sammenhæng med udgivelsen ”En lille én” – som omhandler snapsekultur (alt fra snapseproduktion til drikkeviser) – har sagt, at:

299 LandbrugsAvisen (2006). Film på landet. LandbrugsAvisen | D. 16/3 2006 | 1. sektion | Side 6-7. 300 OmrådeAvisen Nordfyn (2006). Se landbrugets historie derhjemme. OmrådeAvisen Nordfyn | D. 16/5 2006 | Side 29. 301 Substanz (Eds.). Presse. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/presse/

Side 70 af 142




"Dansk snapseproduktion har haft en stor betydning for vores fælles kultur og samfund. Ikke bare for udviklingen af vores mad- og drikkekultur, men også i kraft af en industri, som skabte arbejdspladser og handel i de mange områder, hvor der har været fabrikker i tidens løb."302

Et andet eksempel herpå er, at Troels Rasmussen i forbindelse med udgivelsen af fire dvd’er (”Tyskerne kommer”, ”Modstanden vokser”, ”Befrielsen” og ”Flammen & Citronen”) – der fortæller om store og små begivenheder under den tyske besættelse af Danmark i 1940-1945 – har udtalt, at:

"På trods af at den tyske besættelse af Danmark sluttede for mere end 60 år siden er besættelseshistorien et af de emner, som vi oplever størst interesse for. De lidelser og afsavn som besættelsen medførte, har sat sig dybe spor i den danske folkesjæl og vi synes det er en vigtig opgave at være med til at dokumentere årene 1940-1945."303

I ”Politiken” er dvd’erne ”Tyskerne kommer”, ”Modstanden vokser” og ”Befrielsen” blevet anmeldt af Steffen Heiberg, som skriver, at dvd’erne har betydning som kulturhistorie og at der i dem er knudepunkter, som er dramatiske højdepunkter. Begivenheder som:

"kampene 9. april, augustoprøret, evakueringen af jøderne, sabotagen og befrielsen, men her bliver det velkendte indrammet af filmklip, der giver indblik i dagliglivet med rationeringer, luftalarmer, isbådstransporter over Storebælt i de strenge vintre og spildindsamlinger. Fokuseringen på dagliglivet giver indtryk af fællesskab og bidrager derved, muligvis utilsigtet, til at underbygge forestillingen om det folkelige sammenhold. Men hvad vi ser, er vel snarere en vis provinsiel uskyldighed, der overlevede krigen, og som først forsvandt med internationaliseringen efter 1950."304

I ”Weekendavisen” har Bo Bjørnvig anmeldt de tre føromtalte dvd’er, som han mener, indeholder interessante klip. M.h.t. at dvd’erne mest fokuserer på dagliglivet skriver Bo Bjørnvig:

"… ingen historiske analyser, ingen beretninger fra det politiske spil, ingen billeder af den kæmpemæssige luftrumsovervågningsbunker ved Aalborg – når man nu ellers ofrer mange, lange minutter på udbygningen af lufthavnen dér, som blev Nordeuropas største. Faktisk ville Hitler først kun besætte Nordjylland netop for at få Aalborg

302 Substanz (Eds.). Ny historisk dvd om julebordets faste tilbehør: Snapsen. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/33-press_release/Substanz_enlilleen_lanceringsprm_final.pdf 303 Substanz (Eds). Danmarks største filmværk om besættelsen. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/43-press_release/substanz_PRM_boks-livetunderbesaettelsen.pdf 304 Heiberg, S. (2005). Forestillingen om det folkelige sammenhold. Politiken | D. 3/4 2005 | 2. sektion | Side 8.

Side 71 af 142

http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/43-press_release/substanz_PRM_boks-livetunderbesaettelsen.pdf


http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/33-press_release/Substanz_enlilleen_lanceringsprm_final.pdf




lufthavn (et trin på vejen til Norge) og lade resten af landet ligge, men med et pennestrøg ombesluttede han sig... Men den slags historier får man ikke."305

I en artikel indeholdende interview – bragt i ”Berlingske Tidende” og skrevet af Bent Blüdnikow – har Troels Rasmussen sagt, at Substanz i deres udvælgelsesproces har lagt vægt på, at den gode historie skulle kombineres med levende billeder og fortællinger fra folk, der selv oplevede krigens hændelser, og derfor er der ingen analyser og det sættes ikke ind i et større perspektiv. Deres hensigt har været at fortælle den nære historie, at "dykke ned i en tidslomme og skildre det nære danske liv."306 Bent Blüdnikow skriver i artiklen, at:

"På dvd’erne ser man bl.a. bygningen af den store Aalborg Lufthavn og andre krigsinstallationer, som danskerne byggede for tyskerne. Det er glimrende fortalt, men der er ikke et ord om, at det danske samarbejde kom til at koste bl.a. britiske piloter livet, fordi de blev skudt ned over Danmark i højt antal, bl.a. fordi tyskernes tekniske installationer var af høj kvalitet."307

Esben Mønster-Kjær – der har været historisk konsulent på de tre dvd-film – har som reaktion på Bent Blüdnikow ytring, udtalt: "Filmene var ikke tænkt som et projekt, der skulle give hele forståelsesrammen. Hvis unge mennesker vil lære om konsekvenserne af den danske samarbejdspolitik, så må det være op til lærere i skolen, hvis filmene bruges i undervisningen."308

Som flere eksempler på, hvorledes serien ”Danskernes egen Historie” omhandler fællesskabsrelaterede kulturelle elementer og danske historiske forhold, kan det fremhæves, at der i serien er en trilogi (”Bacon, brød og bajere”, ”Når gløderne springer” og ”Over alle grænser”), der har industrien i fokus. I 2007 udtalte Poul Scheuer som direktør fra ”Dansk Industri” (er medproducent på trilogien), at denne trilogi er et:

"… informativt landkort over velfærdsamfundets og det højteknologiske videnssamfunds rødder. Vi synes det er en vigtig opgave for os at bidrage til forståelsen for dansk industrikultur – og den betydning som udviklingen har haft for Danmark som vi kender det i dag."309

305 Bjørnvig, B. (2005). Besættelsen: Var det virkelig så kedeligt? Weekendavisen | D. 23/3 2005 | 4. Sektion, Ideer | Side 7306 Blüdnikow, B. (2005). Danmark set fra Danmark. Berlingske Tidende | D. 17/3 2005 | 2. Sektion, Magasin | Side 8. 307 Blüdnikow, B. (2005). Danmark set fra Danmark. Berlingske Tidende | D. 17/3 2005 | 2. Sektion, Magasin | Side 8. 308 Blüdnikow, B. (2005). Danmark set fra Danmark. Berlingske Tidende | D. 17/3 2005 | 2. Sektion, Magasin | Side 8. 309 Substanz (Eds.). (2007). Industriens historie: En filmtrilogi om industriens udvikling i Danmark. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/36-press_release/substanz_PRM_Industrienshistorie_final

Side 72 af 142

http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/36-press_release/substanz_PRM_Industrienshistorie_final.pdf




I henhold til trilogien har Troels Rasmussen fremdraget, at:

"Industrien fylder enormt meget i vores daglige liv: som arbejdsplads og som producent af de varer vi forbruger, men også som en del af vores selvforståelse som danskere. Industriens historie er virkelig fascinerende. Jeg tror at mange vil nyde at dette historiske tilbageblik og vil synes det er spændende at høre historien bag de store danske virksomheder, som er en del af vores hverdag den dag i dag."310

Globalisering og samfundsudvikling I en pressemeddelelse fra Substanz kan følgende læses om industri-trilogien:

"… på tre dvd’er sammenstykkes en omfattende mosaik over vores industrielle kulturarv: Fra dampmaskiner og små håndværksvirksomheder via den tunge industris fabriksgulve til teknologi- og vidensindustri i en globaliseret verden. (…) Siden midten af 1800-tallet har industrien haft afgørende betydning for det danske samfunds udvikling og danskernes daglige liv – og er som sådan en del af vores samlede kulturarv. (…) I filmene skildres det gensidige forhold mellem det danske samfund, de internationale markeder og industriens udvikling og fremskridt."311

Det kan herved udledes, at trilogien sætter den danske industrikultur i sammenhæng med den internationale industrikultur, og sætter fokus på de udviklinger, der er sket indenfor industriområdet. I denne kontekst kan det siges, at Niels D. Lund er inde på, at kulturarvsfokus fremtræder, når det drejer sig om konsekvenserne af udviklingen vedrørende eksempelvis industrialisering, teknologiske fremdrift, udviklinger/ændringer i familiemønstre mv.; i det hele taget, når det drejer sig om samfundsudvikling.312 Serien ”Danskernes egen Historie” har i det hele taget i stor grad rettet sin opmærksom mod samfundsudviklingen gennem de sidste omkring 100 år, da serien omhandler udviklingen indenfor f.eks.: Landbrugskulturen og skolekulturen; udviklingen, hvad angår kønsroller og teknologisk fremdrift i hjemmet (dvd’en ”Længe leve husmoderen” handler herom) samt udviklingen indenfor trafikområdet (dvd’en ”Biler & Trafik” drejer sig om dette).

.pdf 310 Oplandsavisen (Eds.). (2007). Raadvad Knivfabrik på ny dvd. Oplandsavisen | D. 6/11 2007 | Side 41.311 Substanz (Eds.). (2007). Industriens historie: En filmtrilogi om industriens udvikling i Danmark. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/36-press_release/substanz_PRM_Industrienshistorie_final.pdf 312 Lund, N. D. (2004), s. 8.

Side 73 af 142







Selektion, eksklusion og bestræbelser vedr. kulturarv Vedrørende kulturarv pointerer Niels D. Lund, at:

"Det væsentlige for kulturarvssammenhængen er at fortiden og historien bliver afgørende for identiteten: desto længere tilbage den kan begrunde desto vægtigere fremstår den. En bestemt – også følelsesmæssig orienteret – selvforståelse fremmes af fastholdelsen af en fælles erindring; sådanne erindringsfællesskaber kan fremmes viaaktive bestræbelser, med selektion af bestemte begivenheder, traditioner, steder, skrifter, personer etc. (og eksklusion af andre) og med prægning eller styring af fortolkningen heraf."313

Skal dette inddrages i forhold til serien ”Danskernes egen Historie, kan det siges, at det – som argumenteret for gennem de sidste afsnit – ses, at serien forsøger at fastholde dens seere i en fælles erindring om, at der i Danmark gennem tiderne har været et stort omfang af fællesskab mht. kulturelle forhold, hvilket har haft og stadig har indvirkning på danskeres identitetsforhold. I aviser og pressemeddelelser er Thomas Tingstrup og Troels Rasmussen samt andre hovedtilknyttede i forbindelse med serien, fremkommet med ytringer om deres hensigter med serien og seriens indhold. Disse ytringer vil kunne præge folks fortolkninger og forståelser af serien. F.eks. på den måde, at den del af seriens seere (eller nogle af disse) – som har kendskab til ytringerne – i et vist omfang ender med at have meninger, som minder om ytringerne. Hertil kommer, at der under udarbejdelsen af serien, er blevet selekteret og ekskluderet filmoptagelser. Således, at de endelige dvd’er i serien, på bedst mulig vis kan styre seerne i den forståelses- og følelsesmæssige retning, seriens producenter ønsker.

Ytringer ang. samfundsudvikling, globalisering og det nationaleSom skrevet om tidligere, kan globaliseringen og samfundsudvikling medføre, at der sættes fokus på den nationale og lokale kultur og identitet. I forbindelse med høje salgstal og nye udgivelser af serien ”Danskernes egen Historie”, har der i aviser og pressemeddelelser været udtalelser netop vedr. samfundsudvikling, identitet og det globale, nationale og lokale. Der kommes nu ind på disse udtalelser:

I 2005 fremførte Karsten Fledelius, som er uddannet historiker, at:

"Vi er i en historisk vækstepoke. Der er helt klart en søgen efter rødderne, som vi ikke har set siden besættelsen. De seneste ti år er der opblusset en diskussion om, hvad Danmarks rolle er, hvad vi er truet af, og om vi faktisk er truet. Samtidig er verden blevet global, og det får folk til at sætte fokus på det lokale."314

313 Lund, N. D. (2004), s. 10. 314 Tuxen, J. (2005). Fortid: Tørsten efter historie. Politiken | D. 25/9 2005 | 2. sektion | Side 2.

Side 74 af 142



I 2006 udtalte Else Marie Kofod som projektforsker ved Dansk Folkemindesamling, at globaliseringen har afstedkommet, at folk over hele verden er blevet mere og mere interesserede i deres historie og i det liv, som tidligere generationer førte. På den måde kan folk skabe deres identiteter. Desuden sagde Else Marie Kofod, at:

"Før i tiden var man en del af en familie og et geografisk sted. I dag skal man hele tiden bygge sin identitet op. Så jo hurtigere verden forandrer sig, jo mere optaget bliver man af at skabe en forbindelse til fortiden, og derfor får hverdagslivet og den måde, forfædrene levede på, større interesse."315

Som det ses, omhandler Else Marie Kofods udtalelser også identitet. Som påpeget tidligere, kan kulturarv være identitetsskabende. Kulturforskeren Maria-Therese Hoppe anfører i en pressemeddelelse noget – som er i stil med Else Maria Kofods udtalelser – nemlig, at den store efterspørgsel på dvd’er i serien ”Danskernes egen Historie” er:

"et udtryk for, at vi danskere netop nu har en kolossal interesse for, hvordan vores bedsteforældres hverdag så ud. En interesse, der udspringer af, at overgangen fra landbrugs- til industrisamfund i forrige århundrede skete så hurtigt. I løbet af de senere år har vi set et boom i interessen for magasiner, bøger og programmer, der formidler den nære danske hverdagshistorie. Jeg tror, at vores interesse for historie udspringer af et ønske om at vide, hvor vi hører til, og hvor vi kommer fra. En viden, som er nødvendig for at kunne træffe et valg om, hvor man skal hen."316

I ”Helsingør Dagblad” har der været en artikel om, at der er blevet solgt utrolig mange dvd’er i serien ”Danskernes egen Historie” og at serien er blevet ramt af digital piratkopiering og ulovlig distribution på internettet. Thomas Tingstrup fortæller i artiklen om, at han anskuer den digitale piratkopiering som et billede på en interessant bevægelse i interessen for historie. Artiklen kommer ind på følgende (som relaterer sig til noget af det forudgående i dette speciale):

"Udgivelsen af Danskernes egen Historie har ramt lige ned i et dybt og udækket behov for viden om det liv, som vores forældre og bedsteforældre levede. For mange yngre mennesker handler det om at finde en del af deres identitet i filmene i et globaliseret og hæsblæsende samfund, hvor der ikke er nogen, der har tid til at standse op og fortælle historier fra de gode gamle dage."317

315 Urban København (Eds.). (2006). Hverdagsliv på dvd sælger. Urban København | D. 13/1 2006 | 1. Sektion | Side 4. 316 Substanz (Eds.) (2005). Hverdagshistorier under juletræet. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/28-press_release/Substanz_julesucces.pdf 317 Helsingør Dagblad (Eds.). (2009). Historiske film lige (u)lovlig populære. Helsingør Dagblad | D. 13/2 2009 | 1. sektion | Side 17.

Side 75 af 142

http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/28-press_release/Substanz_julesucces.pdf



Der har også været andre udtalelser. F.eks. mener Thomas Tingstrup, at: "interessen for, hvordan generationerne før en selv har levet, er universel og er med til at skabe ens identitet i en verden, som er foranderlig mere end nogensinde før."318 Troels Rasmussen har fremført, at "fordi udviklingen går så hurtigt i dag, så har man mere behov for at følge med. Vi viser på vores dvd'er hverdagens historie, som seeren kan spejle sig i. For hvordan skal man kunne vide, hvilken vej man skal, hvis man ikke ved, hvor man kommer fra."319

Niels D. Lund skriver noget, som relaterer sig til alt dette, nemlig:

"Typisk accentueres behovet for identitetspolitik af (oplevelse af) stærke forandringer i vilkår eller normer, eller måske ligefrem af trusler mod disse. Identitetsforestillinger har spillet en meget væsentlig rolle for opbygninger af nationer som enheder."320

I en pressemeddelelse fra november 2008 med overskriften ”Når krisen kradser skuer vi tilbage” fortæller Substanz, at de: "seneste måneders finansiel uro og krisestemning har accelereret salget af historierne om vores nære fortid. Filmene giver os identitet, tryghed og fællesskabsfølelse. Det er kriseterapi på tv."321

Endvidere forklares det i pressemeddelelsen, at der på rekordtid er blevet solgt næsten 100.000 eksemplarer af filmene i butikkerne. Som forklaring på det høje salgstal skriver Substanz: "I nedgangsperioder længes vi tilbage til det velkendte og trygge – og de historiske film fortæller historien om at vi også har overkommet tidligere kriser." Troels Rasmussen formoder, at den stigende interesse hænger sammen med, at "krisestemningen får os til at længes mod gamle dage hvor alting var bedre - også selvom det ikke nødvendigvis var bedre."322

I forlængelse af dette, kan det siges, at Troels Rasmussen i et interview har sagt, at Substanz besluttede, at:

"Filmene først og fremmest skulle handle om danskernes hverdag: Arbejdslivet og familielivet. F.eks. arbejdet på havnen. Høstarbejde med heste og mejetærskere. Og livsvilkårene under krigen. Dagliglivet måtte nemlig gerne sættes i relation til de

318 Substanz (Eds.). (2004). De fortæller danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/3-press_release/artikel_defortaeller.pdf 319 Tuxen, J. (2005). Fortid: Tørsten efter historie. Politiken | D. 25/9 2005 | 2. sektion | Side 2. 320 Lund, N. D. (2004), s. 9. 321 Substanz. (Eds.). (2008). Når krisen kradser skuer vi tilbage. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/46-press_release/Substanz_prm_Naarkrisenkradser_final.pdf 322 Substanz. (Eds.). (2008). Når krisen kradser skuer vi tilbage. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/46-press_release/Substanz_prm_Naarkrisenkradser_final.pdf

Side 76 af 142

http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/46-press_release/Substanz_prm_Naarkrisenkradser_final.pdf




http://dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/3-press_release/artikel_defortaeller.pdf



politiske begivenheder og omvæltninger som en bekræftelse af at livet går videre trods alle omskiftelser."323

Det kan herved siges, at serien forsøger at videregive noget håbefuldt, trygt og bekræftende til dens seere. Niels D. Lund er inde på, at kulturarv kan skabe "et kollektivt mentalt tryghedselement; kulturarv appellerer til en psykologisk oplevelse af fortidens skærmende tilstedevær i forhold til en foranderlig nutidsverden."324

Værdier ved kulturarvenDen svenske historiker Svante Beckman peger på en række værdier, der kan begrunde bevaringen af kulturarv / interessen for kulturarv. Disse værdier kan sammenkædes med serien.325 Svante Beckman er inde på, at man bevarer kulturarv pga.:

- Informationsværdi: Kulturarven kan give viden.

- Behageværdi: Kulturarven kan give oplevelser og fornøjelser326 (nogle anmeldere har om de dvd’er i serien, de har anmeldt, givet udtryk for, at dvd’erne er både lærerige og underholdende).327

- Nytteværdi: Kulturarven kan være en ressource for samfundet i form af arbejdspladser328 (som skrevet, har mange – f.eks. filmmedarbejdere, historikere, jurister og arkivmedarbejdere – været involveret i arbejdet med serien).

- Værdi som norm og rettesnor: Kulturarven kan give symbolsk udtryk for et givet samfund og dets selvforståelse329 (det drejer serien sig bl.a. om. F.eks. har Troels Rasmussen – som tidligere skrevet – udtalt, at den kooperative andelstanke, som en af seriens dvd’er omhandler, stadig har "stor betydning for den danske selvforståelse").330

323 Nesgaard, F. (2009). Kulturarven: Vi kalkulerede os frem til en succes. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.avm.dk/artikel/visartikel.php?artikelnummer=5205 324 Lund, N. D. (2004), s. 14. 325 Lund, N. D. (2004), s. 15. 326 Lund, N. D. (2004), s. 15.327 Heiberg, S. (2005). Forestillingen om det folkelige sammenhold. Politiken | D. 3/4 2005 | 2. sektion | Side 8 samt Andersen, J. (2004). Matadormix. Berlingske Tidende | D. 31/8 2004 | 2 Sektion, Magasin | Side 2 samt Wendt, J. (2007). Direkte på dvd: Kend København. B.T. | D. 6/1 2007 | 1. sektion | Side 22 | samt Nordmand, U. (2006). Spritfabrikkernes historie og dvd. Århus Stiftstidende | D. 13/10 2006 | 1. sektion | Side 2.328 Lund, N. D. (2004), s. 15. 329 Lund, N. D. (2004), s. 15. 330 Nørgaard, I. (2005). Det gamle svineslagteri på ny DVD. Frederikssund Avis | D. 22/11 2005 | 1. sektion | Side 16.

Side 77 af 142




Den dokumentariske og filmhistoriske dimension Som skrevet, består serien ”Danskernes egen Historie” af dokumentarfilm. Serien hører herved under genren ’dokumentar’. Det kan hermed være relevant at se på denne genre.

Selve ordet dokumentarfilm anvendes om film og tv-programmer, som tager udgangs-punkt i virkelige historier og mennesker. Dokumentarfilm udgør en del af samfundets ’visuelle hukommelse’ og kan betragtes som samtidsdokumenter, der giver et billede af, hvad folk er optaget af, hvordan de se ud og hvad der sker i verden.331

Idet en instruktør med sin dokumentarfilm udvælger et bestemt stykke virkelighed, redigerer i optagelserne for at skabe et sammenhængende værk og foretager bestemmelser omkring, hvilke elementer (frem for andre) dokumentarfilmen skal vægte (om den f.eks. skal fokusere på politiske, juridiske eller helt andre forhold), kan en dokumentarfilm ikke siges at være objektiv. Kun subjekter kan foretage valg, der resulterer i et medieprodukt a la en dokumentarfilm. Hele produktionen af en dokumentar er præget af et subjekt, og dermed subjektivt anlagt fra start til slut. I forløbet med at skabe dokumentaren, må instruktøren træffe afgørelser omhandlende dokumentarens formål og hvor vidt den skal have underlægningsmusik, voice over osv.332 Det giver dermed "ikke fornuftig mening at påstå, at en dokumentar er – eller bør være – en objektiv afspejling af virkeligheden, dvs. uafhængig af det subjekt, som fremstiller den."333

Centralt er det også, at man iagttager virkeligheden fra et bestemt sted og på en bestemt måde. Mennesker befinder sig altid i en situation, lever i en speciel kultur, i et særligt samfund samt på et specifikt historisk tidspunkt, hvor en virkelighedsforståelse dominerer. Ib Bondebjerg skriver, at:

"Objektivitets- og sandhedskriterier i dokumentariske former kan aldrig være absolutte, højst et ideal, man tilstræber, og i mange dokumentariske formater er det ikke objektivitet og sandhed i traditionel videnskabelig, empirisk og journalistisk forstand, der står i centrum."334

En dokumentar er en bearbejdning af virkeligheden, idet dokumentaristens livssyn og interesse for verden, har indflydelse på, hvad han/hun lægger mærke til og vælger at tage med i sin dokumentarfilm.335

331 Kjærland, S. & Blankholm, T. (2001), s. 5. 332 Andersen, K. & Mikkelsen, J. F. (2009), s. 6-14. 333 Andersen, K. & Mikkelsen, J. F. (2009), s. 12. 334 Bondebjerg, I. (2008), s. 59-60. 335 Kjærland, S. & Blankholm, T. (2001), s. 6.

Side 78 af 142



I 1951 gør tv’et sit indtog i Danmark. Tv’et er et af de medier, hvorfra der er adgang til dokumentarudsendelser.336 Ib Bondebjerg fortæller, at:

"Tv-dokumentarismen var med helt fra starten af tv’s historie, og den viste ikke bare danskernes virkelighed, men den danske virkeligheds mangfoldighed. Tv-mediet og tv-dokumentarismen var med til at synliggøre de mange danske virkeligheder, der fandtes fra fiskerne ved Randers Fjord til spritterne og de hjemløse på Blågårds Plads, fra familien Jensen i Vejle til ungdomsoprørene på Christiania. Samtidig var tv-mediets dokumentarisme med til at åbne danskernes øjne for den globale virkelighed."337

Radio-programmer har bragt adskillige dokumentarudsendelser om danskernes liv. Radio-dokumentarprogrammer og tv-dokumentarprogrammer har været med til at udvide danskernes horisont og perspektiv, for igennem disse programmer har danskerne set og hørt om forskellige livsformer, også dem, de i forvejen ikke kendte til.338 "Radioen og senere tv udgjorde altså en vigtig nationsopbyggende faktor ved at sætte lyd og billede på det at være dansker."339

Et krav til dokumentarprogrammer er, at fremstillingen i dem bør være sand, ærlig og redelig. Hér er det dog vigtigt at være opmærksom på, at modtageren af dokumentar-programmer kan blive informeret om virkelige forhold, men kan tillige blive vildledt eller manipuleret til at tro på noget usandfærdigt. Modsat er det, når det gælder fiktionsprogrammer /-film (opdigtede værker): Der er ikke krav om at disse skal fremstille virkelige begivenheder på en sandfærdig måde.

Mht. receptionsmåder er det sådan, at modtageren af et dokumentarprogram forventer at blive informeret om faktiske forhold, personer og begivenheder. Mens modtageren af en fiktionsfilm forventer denne er opdigtet, også selvom den måske omhandler eller er baseret på virkelige personer eller begivenheder. I fiktion kan alt ske.

I fiktion kan der optræde virkelige miljøer, virkelige personer og autentiske begivenheder, for herved at skabe genkendelighed; de fænomener som hentes fra virkeligheden, fungerer her primært som æstetiske virkemidler, som skaber en illusion om, at det fortalte er eller kunne være sket. Fiktionsfilm kan forholde sig i større eller mindre grad til virkeligheden.340

336 Bondebjerg, I. (2008), s. 31. 337 Bondebjerg, I. (2008), s. 11. 338 Bondebjerg, I. (2008), s. 12-13. 339 Bondebjerg, I. (2008), s. 13. 340 Bondebjerg, I. (2008), s. 20-22 og s. 59.

Side 79 af 142



I bogen ”Dokumentaren i undervisningen”, skrevet af Kirsten Andersen og Jan Foght Mikkelsen,341 er der opstillet disse to oversigter, som viser en række forhold mht. dokumentarprogrammer/-film (kaldet ’fakta’ i oversigterne) og fiktionsprogrammer/-film (kaldet ’fiktion’ i oversigterne):

Oversigten skelner mellem de traditionelle karakteristika ved fakta og fiktion.342

341 Andersen, K. & Mikkelsen, J. F. (2009).342 Andersen, K. & Mikkelsen, J. F. (2009), s. 17.

Side 80 af 142



Oversigten viser regler, forventninger, krav og receptionsmåder i forbindelse med fakta og fiktion.343

Omkring den første oversigt kan det siges, at selvom de oplistede træk traditionelt optræder i henholdsvis fakta og fiktion, så er det samtidig sådan, at alle disse træk i dag ofte forekommer i både fakta og fiktion. Der ses en stigende tendens til at sammenblande fiktions- og faktatræk, for: "På den ene side dramatiseres forskellige faktagenrer ved at benytte typiske fortællertræk fra fiktionen; og på den anden side gøres fiktion mere autentisk og ægte ved at tage udgangspunkt i virkelige begivenheder og personer eller ved at bruge typiske dokumentariske fortællerformer."344 Hertil kan det medtages, at en del dokumentarer anvender virkemidler, der traditionelt opfattes som karakteristiske for fiktion – f.eks. subjektive kameraindstillinger, spændingsfyldt krydsklipning, dramatiske rekonstruktioner og underlægningsmusik.345 F.eks. bruges der i serien ”Danskernes Egen Historie” stemningsopbyggende musik.

Der er variationer inden for det, som konventionelt kategoriseres som dokumentarfilm: Nogle dokumentarer er hovedsagligt argumenterende og informative, hvorimod andre primært er dvælende, stemningsprægede og/eller poetiske i deres virkeligheds-skildring.346

Filmen er kun godt 100 år gammel. Ved verdens første offentlige filmforestilling, som fandt sted i Paris i 1895, blev der vist ti kortfilm – lavet af Lumiére-brødrene Auguste og Louis – omhandlende eksempelvis arbejdere, der forlader en fabrik ved fyraftenstid; et tog, der ankommer til en station og en baby, der bliver madet. Kort sagt små glimt af hverdagslivet i Frankrig anno 1895.347

Brødrenes film blev en succes i Frankrig, og det varede ikke længe før filmen gjorde sit indtog i resten af Europa og i USA. I Danmark begyndte de første egentlige biografer at dukke op omkring århundredeskiftet. Omkring 1910 fandtes der omtrent 170 biografer i Danmark.348

I 1930’erne kommer der i Danmark for alvor fokus på dokumentarfilmen. En del af de danske dokumentarfilm fra omkring denne tid er bestillingsfilm. Filmene blev produceret til en organisation, en virksomhed eller et statsligt organ. Med deres film-

343 Andersen, K. & Mikkelsen, J. F. (2009), s. 23. 344 Andersen, K. & Mikkelsen, J. F. (2009), s. 18. 345 Andersen, K. & Mikkelsen, J. F. (2009), s. 16. 346 Andersen, K. & Mikkelsen, J. F. (2009), s. 24. 347 Andersen, K. & Mikkelsen, J. F. (2009), s. 24 samt Kjærland, S. & Blankholm, T. (2001), s. 13 samt Himmelstrup, K. (2004), s. 217-218. 348 Kjærland, S. & Blankholm, T. (2001), s. 13 samt Himmelstrup, K. (2004), s. 220-221.

Side 81 af 142



arbejde sørgede dokumentaristerne for at virkeligheden ikke kun blev registreret, men også bearbejdet gennem de muligheder, filmmediet gav.349 I 1930’erne var dokumentaren en betydningsfuld kilde til billeder for danskerne – både fra deres eget land og udlandet.

Frem til 1950’erne – hvor fjernsynet som nævnt gjorde sit indtog – var biografen det sted, man som forfilm så dokumentarfilm lavet af dokumentarister så som Theodor Christensen, Karl Roos, Hagen Hasselbalch og Bjarne Henning Jensen. Dokumentaren udgjorde en vigtig del af skole- og oplysningsarbejdet.350 Der har været en omfattende offentlig involvering i film- og dokumentarfilmproduktion. I 1932 blev ”Dansk Kulturfilm” oprettet for at støtte filmproduktionen af emner omhandlende dansk kultur, traditioner og natur. Filmene kunne handle om alt fra kartofler til mødrehjælpen.351 I 1938 oprettedes ”Statens Filmcentral” med henblik på styrket distribution af danske og udenlandske film. Uafhængige danske filmselskaber som f.eks. ”Minerva Film” (oprettet 1935) fik løbende opgaver af offentlige institutioner og private selskaber. I et vist omfang blev dokumentarfilm også fremstillet af de store spillefilmsselskaber ”Palladium”, ”ASA” og ”Nordisk”.352

Poul Henningsen ville med dokumentarfilmen ”Danmark” (1935) – som var bestillingsarbejde fra ”Udenrigsministeriet” – vise verden et billede af det moderne Danmark. Sidenhen er flere dokumentarfilm med fokus på Danmark udkommet. F.eks.: ”Livet i Danmark” (1971) af Jørgen Leth; ”DK – Filmen med Danmark (1993)” af Pablo Liambas og ”Verden i Danmark” af Max Kestner.353

Som før skrevet, har staten været behjælpelige med dokumentarfilmstøtte. I serien indgår der dvd’en ”Længe leve husmoderen”, som indeholder uddrag fra såkaldte Husmorfilm, der med statsstøtte blev produceret fra 1930-1960 og tjente til at uddanne, oplyse og vejlede danske husmødre i korrekte arbejdsstillinger og husholdning.354 I serien findes film (om dansk industri), som er fremstillet af industrivirksomhederne selv(Palmekærnefabrikken i Århus, Stålvalseværket i Frederiksværk, sukkerproduktionen på Lolland). Eftersom disse film er tiltænkt som informationsmateriale, får man mange detaljerede billeder af arbejdsprocesserne.355 Substanz havde meget materiale at vælge imellem til deres trilogi om landbrug, for dansk landbrug har flittigt dokumenteret sig selv: Gennem årtier har landmandssønner filmet deres barndomsgård, og landbruget

349 Kjærland, S. & Blankholm, T. (2001), s. 18. 350 Andersen, K. & Mikkelsen, J. F. (2009), s. 37. 351 Bondebjerg, I. (2008), s. 31 samt Kjærland, S. & Blankholm, T. (2001), s. 18. 352 Høgel, J. (2004), s. 61samt Bondebjerg, I. (2008), s. 31. 353 Andersen, K. & Mikkelsen, J. F. (2009), s. 37. 354 Substanz. (Eds.). (2005). Længe leve husmoderen & De kongelige kommer forbi. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/16-press_release/prm05_husmoder_konge.pdf 355 Knudsen, A. (2005). Da det bare vrimlede. Weekendavisen | D. 28/1 2005 | 4 Sektion, Idéer | Side 7.

Side 82 af 142

http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/16-press_release/prm05_husmoder_konge.pdf



selv har produceret informations- og propagandafilm om alt fra rugemaskiner til husmødrenes vilkår.356

Som det fremgår, må dokumentarister tage en række valg mht. udformningen af deres film – valg omhandlende, hvad de skal lægge vægt på, hvordan de skal fortælles etc. Dem, som står bag ”Danskernes Egen Historie”, har undervejs også truffet valg. Som tidligere skrevet, valgte de f.eks., at: Filmindslagene skulle ledsages af citater fra f.eks. læsebreve, artikler og dagbøger; at filmene skulle vise sider af danskernes fælles fortid; at de skulle sætte fokus på hverdagen og have med samfundsudviklingen at gøre. En udtalelse, som denne – fra Troels Rasmussen – peger også på hensigten med serien:

"Det er ikke vores mål at skrive historie i traditionel forstand, at gøre rede for årsager og politiske beslutninger. Vi vil vise det stille liv, små stemningsbilleder fra konkrete situationer (…) På den måde forsøger vi at vise konsekvenserne af for eksempel de store politiske situationer og hvordan de virker ude i befolkningen. Det er vigtigt, at det er fortalt på en måde, så alle kan være med, også dem uden historiske forudsætninger."357

Som skrevet giver det ingen fornuftig mening, at påstå, at en dokumentar fremstår, eller bør fremstå, som en objektiv afspejling af virkeligheden. I en pressemeddelelse skriver Substanz følgende, som relaterer sig til det med objektivitet: "Danskernes Egen Historie er ikke den objektive Danmarkshistorie, men et udsnit af gode og fængslende historier fra Danmark."358

Substanz viser ganske vist virkeligheden med serien, men dog ikke hele virkeligheden; kun udsnit af den. Halfdan Muurholm – som har medvirket i udvælgelsen af de film, der skulle med i den endelige serie (bl.a. på dvd’en ”Oplevelser fra Århus”) – påpeger, at det ikke er alle optagelser, som har været anvendelige i forhold til serien. Eksempelvis er familiefilm kun relevante, såfremt de også siger noget om tiden, de er optaget i:

"Efterhånden har jeg udviklet en næse for hurtigt at kunne fornemme, om der i en gammel optagelse kan være billeder og sekvenser, der kan bruges i et lokalhistorisk afsnit. Vi kan selvfølgelig ikke lave en fuldkommen film, der dækker hele byens historie. Ud fra hvad der er tilgængeligt af filmmateriale, kan vi vælge områder og temaer, der viser sider (min kursivering) af byens og borgernes historie."359

356 Substanz (Eds.). (2008). Landbrugets historie samlet i ny dvd-box. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/41-press_release/PRM_boks_livetpaalandet.pdf 357 Gummer, R. (2008). Glemmer du. Weekendavisen | D. 26/9 2008 | 3 Sektion, Kultur | Side 3.358 Substanz (Eds.). (2005). Livet under besættelsen. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/15-press_release/Prm05_udgivelse_besaettelsen.pdf 359 Nordmand, U. (2005). Fra Frichs til Gnags. Stiften.dk (Århus Stiftstidendes website). | d. 27/9 2005. Artikel er tilgængelig via Infomedia.

Side 83 af 142





Det med, at seriens materiale er udvalgt, og en redigeret behandling af virkeligheden, kommer Anne Knudsen ind på i forbindelse med, at hun i en anmeldelse (af nogle af seriens dvd’er) i ”Weekendavisen” anvender ordene "Redigeret kildesamling" og pointerer, at dvd’erne anlægger et bestemt analytisk perspektiv.360

Steffen Heiberg – der som tidligere fortalt, har skrevet en anmeldelse i ”Politiken” om de film i serien, der omhandler besættelsestiden – kommer i anmeldelsen ind på, at det, filmkameraerne gengiver, er udsnit af virkeligheden, men ikke objektive udsnit.361

360 Knudsen, A. (2005). Da det bare vrimlede. Weekendavisen | D. 28/1 2005 | 4 Sektion, Idéer | Side 7.361 Heiberg, S. (2005). Forestillingen om det folkelige sammenhold. Politiken | D. 3/4 2005 | 2. sektion | Side 8.

Side 84 af 142



KonklusionOm kulturarv kan der være disse anskuelser:

1) Kulturarv er de levn, vi ser som vores eller andres positive arv (som vi kan lide), og dermed skal prioriteres mht. bevaring og anvendelse.

2) Kulturarv er de mest symbolbærende levn (uanset om vi kan lide dem eller ej), som har formet os eller andre, og som dermed skal prioriteres mht. bevaring.

3) Kulturarv er i bund og grund alt, vi har arvet.

I 1970’erne 1980’erne blev begrebet kulturarv mere og mere anvendt, bl.a. pga. inspiration fra det engelske begreb cultural heritage. I 1984 indtræder kulturarv, som et nyt begreb i dansk museumslovgivning (bl.a. står der i denne: "Lovens formål er at sikre dansk kulturarv.").

Kulturarv har at gøre med:

- Det materielle/håndgribelige (fysiske genstande/omgivelser). Her til hører bl.a. malerier, bøger, musik, film og arkitektur.

- Det immaterielle. Herunder indgår eksempelvis sprog, traditioner, skikke og vaner, livsformer og menneskelig erfaring.

Kultur kan betragtes som værdisystemer grupper af mennesker deler, og disse værdi-systemer afsætter forskellige kulturudtryk, såvel materielle som åndelige/immaterielle. Nogle af disse kulturudtryk anses for at have speciel symbolværdi, og udnævnes derfor til kulturarv. I praksis får de udvalgte kulturudtryk (kulturarven) særskilt omsorg af myndigheder, museer m.fl. I denne henseende kan der opstå kompleksitet, eftersom forskellige mennesker kan have modstridende holdninger om, hvilke kulturudtryk, der skal udnævnes til kulturarv og de kan have divergerende tilgange til, hvordan selve formidlingen af kulturarv skal foregå.

Kulturarv handler om tilvalg (hvilken kultur, der skal gå i arv) og om fravalg (hvilken kultur, der skal fortrænges/udelukkes, da den evt. kan igangsætte dårlige minder eller skabe splid). Det komplekse omkring kulturarv består også i, hvem der egentlig har den endelige beføjelse/magt til at udøve bestemmelser om, hvilken kulturarv, der skal være den dominerende. Nogen kan føle sig oversete, såfremt den kultur – de har tilknytning til – forbigås. Nogen kan føle sig umyndiggjorte, hvis andre dikterer, hvilken kultur, de skal interessere sig for. F.eks. gav formidlingen af ”Kulturkanon” anledning til en vis skepsis fra nogen, heriblandt forfatteren Egon Clausen.

Side 85 af 142



Identitet indtræder som et væsentligt ord i sammenhæng med kulturarv. Argumentet for at formidle kulturarv er ofte, at kulturarv er med til at styrke folks identitet, således at de får en god forståelse for bedre at kunne leve i harmoni med sig selv og andre. Det skal også ses i den kontekst, at kulturarv bl.a. handler om ens forhold til fortiden og om fortidens betydning for såvel nutiden som fremtiden.

Udover at der kan være fokus på selve det, der går i arv (f.eks. en genstand / en tradition i sig selv), kan der være fokus på forhold, som knytter sig til det, der går i arv; det kan være, at den kultur – der videreføres – har betydning, da den kan give anledning til fællesskab og sammenhængskræft i et samfund, kan skabe underholdning, kan frem-bringe erindringer (positive som negative), kan være en kilde til at blive klogere på et område, til bedre at forstå sig selv og sin omverden (identitet), til at skabe arbejds-pladser, til at opbygge et økonomisk rentabelt fundament osv. Man kan sige, at det, der er i spil, er både det materielle/immaterielle i sig selv, men også det, som knytter sig til det materielle/immaterielle, f.eks.: Følelser, forstand, minder, fællesskab, identitet, påmindelser, politik og økonomi.

Ord/udtryk med relationer til kulturarvsbegrebet er: Kulturhistorie, historiebevidsthed, fortidslevn,362 kollektiv hukommelse,363 erfaringsområde,364 danefæ, danekræ, fortids-minder, oldtidsminder, oldsager, traditioner, skikke, kulturmønstre, leve- og dannelses-regler, rigsklenodie, kulturgode og det nedarvede.

Mht. kulturinstitutioners arbejde med kulturarv, kan det bl.a. konstateres, at Kulturministeriet dækker områder som: Skabende kunst, musik, teater, film, biblioteker, arkiver, museer, bygningsfredning og -bevaring, arkæologi samt almene kulturelle formål, ophavsret, radio og tv, idræt samt kulturelle forbindelser med udlandet. Kulturministeriets tager sig også af styringsmæssige opgaver i forhold til f.eks. de statslige, statsanerkendte og tilskudsmodtagende kulturinstitutioner.

Kulturarvsstyrelsen er en styrelse under Kulturministeriet og arbejder bl.a. med at beskytte, registrere, udvikle og formidle kulturarven i dialog og samarbejde med kommuner, ejere, institutioner og foreninger og styrelsen yder rådgivning til kultur-ministeren samt udarbejder forslag til ny lovgivning.

Arkiver opbevarer ’arkivalier’, hvormed menes enhver form for frembringelse, der er informationsformidlende: breve, notater, regnskaber, kort, tegninger, lydbånd, film, edb-registre m.m. Der findes store arkiver, men også en del små, lokale arkiver. Over 450 danske lokal- og stadsarkiver er organiseret i ”Sammenslutningen af Lokalarkiver”.

362 Lund, N. D. (2004), s. 8, 13-14.363 Ørom, A. (2004), s. 31, 42.364 Gustavsson, B. (1998), s. 114.

Side 86 af 142



Arkiver må skelne mellem ’bevaringsværdige’ og ’ikke bevaringsværdige’ arkivalier, eftersom det vil være for omkostnings- og pladskrævende, at alt materiale skal opbevares. Arkiver benyttes af f.eks. etnologer, folkemindeforskere og journalister, men også af amatørhistorikere – blandt denne gruppe findes slægtsforskere og lokal-historikere med interesse for ganske bestemte arkivalier som folketællinger, kirkebøger og skøde- og panteprotokoller.

I henhold til biblioteker, findes der folkebiblioteker, hvorom ”Lov om biblioteks-virksomhed skriver”:

"Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier."365

Herudover er der andre slags biblioteker, f.eks.: Private firmabiblioteker; central-biblioteker, som fungerer som overcentral for folkebibliotekerne; Forsknings-biblioteker, der sørger for at indsamle og opbevare trykt materiale, der har interesse i forskningssammenhæng.

Museer tager sig af formidling, udstillinger, forskning, indsamling og bevaring, når det gælder historie og kulturarv.

Arkiver, biblioteker og museer – også kaldet ABM-institutioner – varetager en række opgaver, som har det tilfælles, at de drejer sig om at opbevare, organisere og formidle fortidens efterladenskaber, kulturarven, for både fagfolk og almindelige borgere, og således er institutionerne centrale led i demokratiske samfund.

Faktorer, som bl.a. har indflydelse på kulturinstitutioners arbejdsmåder, er hvor vidt der er tale om offentlige og private institutioner og hvor vidt institutionerne er underlagt visse formålsparagraffer samt hvilke ønsker kulturforbrugere har.

I forhold til kulturarv i et nationalt perspektiv kan det bl.a. siges, at en nation kan ses som et fællesskab, hvor medlemmerne/deltagerne ikke direkte kender hinanden, men oplever sig som en del af det samme, fordi de taler samme sprog, kender til de samme historiske begivenheder. Ordet ’nation’ skal ses i sammenhæng med det latinske udsagnsord for at fødes, ’nasci’, og angiver altså egentlig det sted, hvor man er kommet til verden. Et nationalt fællesskab støttes af symboler, fortællinger og institutioner, der betoner det enestående ved nationen. Kulturarv kan være med til at give folk national identitet og skabe sammenhængskraft i en nation, på den måde, at en nations borgere

365 Bertelsen, E. (Red.). (2000), s. 9.

Side 87 af 142



kan føle de har noget tilfælles fordi de præsenteres for den samme kulturarv. Medlemmernes fællesskabsforestillinger kan ses som en form for dynamik, kraft, brændstof og kit, der holder hele fællesskabet sammen.

I princippet er forestillingen om at tilhøre en bestemt nation, ikke bundet til et territorium, eftersom man eksempelvis kan bo uden for Danmark, og føle sig som dansker (føle sig som en del af det forestillede fællesskab som danskheden udgør). Man kan opføre sig som en dansker i situationer, hvor man befinder sig langt fra Danmark, forstået som et territorium i både sted og tid. Indvandrere kan fastholde nationale skikke, selvom de har boet mange år i et andet land. Man vil altid kunne definere nogle personer til at være uden for den enkelte nation. Herved afgrænser nationen ’os’ over for ’dem’, dvs. de, der tilhører nationen over de andre, der ikke gør.

Nationale tendenser, der kun påskønner det nationale, og ser ned på andre nationers/ befolkningsgruppers kulturer, kan resultere i katastrofale følger for befolkningsgrupper, der ikke er i stand til at efterkomme den etniske standard, der kræves for at tilhøre folket/nationen. Fascismen er et eksempel herpå.

Kanonerne ”Kulturkanon” og Filmmagasinet Ekkos Filmkanon er to eksempler på kulturarvsrelaterede projekter, som handler om at sætte fokus på det nationale og opstille noget kultur, som befolkningen kan være fælles om at have glæde af. Kanoner kan være midler til at trække folk i en bestemt kulturel retning.

Vedrørende kulturarv i en global sammenhæng, er det sådan, at globalisering bl.a. omhandler, at verden knyttes tættere og tættere sammen pga. f.eks. øget samhandel, turisme, finansielle transaktioner, politiske aftaler på tværs af nationale grænser og at de samme medieprodukter anvendes i en lang række lande. Globaliseringen bevirker, at mange ikke blot orienterer sig lokalt eller nationalt, men lige så ofte også er handlings- og tankeorienteret mod det globale. Med globaliseringen indtræffer der en kulturel homogenisering, som får nogen til at tage afstand fra det globale, og sætte stor fokus på det nationale. Giddens mener, at genoplivelsen af det nationalistiske og den øgede fremhævelse af lokale identiteter ses som direkte relateret til globale påvirkninger og at et pessimistisk syn på globaliseringen er, at den ødelægger lokale kulturer. Brian Mikkelsens ytringer om, at "Kulturarven beriger os og styrker vores identitet som danske borgere i en tid, der er præget af globalisering og folkevandringer366 og om at ”Kulturkanon” vil "give os referencepunkter og bevidsthed om, hvad der er særligt ved danskere og ved Danmark i en verden, der bliver mere og mere globaliseret."367 er eksempler på, hvorledes det globale kan igangsætte det nationale. Angående dvd-serien ”Danskernes egen Historie” kan det konstateres, at dens skabere for at udvikle og skabe serien, undervejs har analyseret markedet for at finde ud af, hvad 366 Jensen, B. E. (2008), s. 117.367 Jensen, B. E. (2008), s. 119.

Side 88 af 142



folk havde behov for; har haft fokus på, hvem de kunne samarbejde med og hvordan de kunne indsamle film; har set adskillige filmoptagelser igennem for at kunne udvælge de endelige optagelser, der skulle indgå i serien; har taget hensyn til filmrettigheder, markedsføring og hvordan serien økonomisk kunne produceres.

De har bestræbt sig på at udvælge optagelser, som viser danskerne, at de har noget tilfælles og som har at gøre med danskernes selvforståelse og optagelser, der primært relaterer sig til det hverdagsmæssige. Med serien er de ikke ude på at komme med de store historiske forklaringer og perspektiver. De lader filmoptagelser ledsages af citater fra f.eks. læserbreve, artikler og dagbøger, for derved at gøre formidlingen levende. De har udgivet en del dvd’er med fokus på det lokale og nære så folk kan genkende de geografiske steder og f.eks. tænke dér arbejdede min farmor. De har tillige udgivet en del tema-dvd’er (f.eks. om dansk landbrug og industri). Om dvd’erne om landbrug, har Troels Rasmussen – der som nævnt er en af seriens bagmænd – sagt, at landbruget "har været Danmarks økonomiske rygrad og fundamentet til velfærdssamfundet. Landbrugets historie har i et eller andet omfang påvirket alle danskere og samfundet, som vi kender det i dag".368

En række personer – f.eks. historikeren Karsten Fledelius, Else Marie Kofod fra ”Dansk Folkemindesamling” og kulturforskeren Maria-Therese Hoppe – har udtalt sig omkring serien og dens høje salgstal (den dag i dag er mere end en million eksemplarer i serien blevet solgt)369 De har bl.a. sagt at de høje salgstal dels kan skyldes, at verden er blevet global og det får folk til at sætte fokus på det lokale og dels at dvd-serien kan være identitetsskabende.

Perspektivering

368 LandbrugsAvisen (2006). Film på landet. LandbrugsAvisen | D. 16/3 2006 | 1. sektion | Side 6-7. 369 Substanz (Eds.). Danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 4/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/

Side 89 af 142

Kulturarvsformidling




Ovenstående figur giver en oversigt over nogle af de emner, der kan præge kulturarvsformidling.

Gennem arbejdet med dette speciale har jeg fundet frem til nogle af de emner, der kan præge kulturarvsformidling. I forhold hertil, har jeg udarbejdet ovenstående figur, som viser en oversigt over nogle af de emner, der er værd at være opmærksom på – både, når man skal analysere kulturarv (andre formidler) og når man har at gøre med kulturarv (man selv står for at formidle). Grunden til – at de cirkler, emnerne er puttet i, ikke er skarpt adskilte, men derimod rører hinanden / overlapper hinanden – er, at emnerne ofte kan overlappe hinanden / have indflydelse på hinanden. Eksempler herpå:

- ’Medie og/ Genre’, der formidles igennem, kan relatere sig til om ’Formål’ er at: ’Informere/Underholde’ (eller en blanding heraf).

- ’Markedsføring’ og ’Selektion/eksklusion’ af kulturarv kan have at gøre med, hvilken ’Målgruppe’, formidlingen henvender sig til.

- Den ’Synsvinkel’, der lægges i forbindelse med kulturarvsformidling, kan få indflydelse på hvor vidt formidlingen fremstår som et projekt, der satser på at opbygge ’Identitet’, der f.eks. har at gøre med ’Det nationale’ eller ’Det globale’ (eller en blanding heraf).

- Hvilken slags ’Adgang/Tilgængelighed’, der skal være til kulturarv kan knytte sig til forhold omkring ’Rettigheder/Lovgivning’ og ’Etik’.

- Forhold omkring ’Økonomi’ kan relatere sig til hvor vidt det er en ’Privat/ Offentlig virksomhed’.

- Osv.

Samlet set er hensigten med ovenstående figur, at den fremtidigt kan hjælpe én med at skabe overblik over emner, der har indflydelse i relation til kulturarv, således at analyse af eller formidling af kulturarv kan blive så vellykket som muligt.

Side 90 af 142



Kildeliste

Er opdelt efter:

- Bøger.

- Tidsskriftartikler.

- Avisartikler.

- Internetartikler.

Side 91 af 142



BøgerAndersen, A. (2004). Veje til viden. København: Gyldendal.

Andersen, K. & Mikkelsen, J. F. (2009). Dokumentaren i undervisningen. København: L&R Uddannelse.

Bertelsen, E. (Red.). (2000). Lov om biblioteksvirksomhed. København: Biblioteksstyrelsen.

Bohman, S. (1999). Kulturarvsinstitutionerna och det demokratiska arvet. I: Bohman, S. et al., Demokratins estetik (s. 155-178). Stockholm: Statens offentliga utredningar.

Bondebjerg, Ib. et al. (Red.). (1997). Dansk film 1972-97. København: Munksgaard. Rosinante.

Bondebjerg, I. (2008). Virkelighedens fortællinger: Den danske tv-dokumentarismes historie. København: Forlaget Samfundslitteratur.

Breuning U. et al.: (2002). De pokkers unger: Antologi om dansk børnefilm. København: Høst & Søn.

Clausen, E. (2005). Den skadelige kanon. København: Forlaget Tiderne Skifter.

Feldbæk, O. (Red.). (1991). Dansk identitetshistorie 1. København: C.A. Reitzels Forlag.

Floris, L. & Vasström, A. (1999). Begrebet kulturarv. I: Floris, L. & Vasström, A. (1999), På museum (s. 372-379). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Friisberg, C. (2005). En nation dannes. Jylland: Vestjysk kulturforlag.

Frønes, I. (1998). Mot en digital barndom. I: Ivar Frønes (Red.), Digital Barndom (s. 12-22). Oslo: Ad Notam Gyldendal.

Giddens, A. (1996). Højmodernitetens konturer. I: Giddens, A., Modernitet og selvidentitet (s. 21-48). København: Hans Reitzels Forlag. På dansk ved Søren Schultz Jørgensen.

Giddens, A. (1999). Indledning. I: Giddens, A., En løbsk verden: Hvordan globaliseringen forandrer vores tilværelse (s. 9-23). København: Hans Reitzels Forlag. På dansk ved Erik Barfoed.

Grubb, U. et al. (1995). Matador: Og vor egen tid. København: Munksgaard.

Gundelach, P. (2002). Det er dansk. København: Hans Reitzel.

Side 92 af 142



Gustavsson, B. (1998). Dannelse i vor tid. Århus: Forlagt Klim. På dansk ved Ib Høy Hansen efter den svenske udgave Bildning i vår tid.

Hastrup, K. (2004). Kultur – det fleksible fællesskab. Århus: Aarhus Universitetsforlag.

Helleberg, Maria & Hejgaard, J. (2005). Glimt af danskhedens historie. [Århus]: Modtryk.

Himmelstrup, K. (2004). Kulturens former og institutioner. København: Hans Reitzel.

Hodne, B. & Ødemark, J. (2005). Kulturarvens grenser. Kulturarv som samlende og splittende fenomen. I: Aronsson, P. et al., Kulturarvens gränser (s. 7-20). Göteborg: Arkipelag.

Jensen, B.E. & Bryld, C. et al. (1999). At formidle historie – vilkår, kendetegn, formål. København: Roskilde Universitetsforlag.

Jensen, B.E. (2003). Historie – livsverden og fag. København: Gyldendal.

Jensen, B. E. (2008). Kulturarv – et identitetspolitisk konfliktfelt. København: Gads Forlag.

Kaspersen, L. B. (2007). Teorier om globalisering. I: Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (Red.), Klassisk og moderne samfundsteori (s. 571-596). København: Hans Reitzels Forlag.

Kaspersen, L. B. (2007 b). Anthony Giddens. I: Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (Red.), Klassisk og moderne samfundsteori (s. 425-440). København: Hans Reitzels Forlag. Kjærland, S. & Blankholm, T. (2001). Fat om dokumentarfilm. København: Det Danske Filminstitut.

Krogseth, O. (2005). Kulturarv-interessen. I: Aronsson, P. et al., Kulturarvens gränser (s. 164-169). Göteborg: Arkipelag.

Kulturarv (2002). Den Store Danske Encyklopædi, Supplementsbind. København: Danmarks Nationalleksikon.

Kulturministeriet og Politikens Forlag (Eds.) (2006). Kulturkanon. København: JP/Politikens Forlagshus A/S og Kulturministeriet.

Køppe, S. (2002). Dansk identitet. I: Trolle, A. L. et al., … herfra min verden går: Dansk identitet i fortid, nutid og fremtid (s. 39-53). Vejle: Sammenslutning af Lokalarkiver.

Side 93 af 142



Larsen, H. B. & Smitt, T. (2005). Introduktion til historie. Århus: Systime.

Lund, N. D. (1993). Forestillingen om det nationale I: Dahlkild, N. et al. (Red.), Kultur- og idehistorie. En essaysamling til BDI-uddannelsen, bd. 2 (s. 67-85). København: Danmarks Biblioteksskole.

Lund, N. D. (2008). Bibliotek og historie. I: Andersen, J. et al. (Red.), At forstå biblioteket. (s. 239-263). København: Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole.

Lund, N. D. et al. (Red.). (2009). Digital formidling af kulturarv. København: Multivers.

Lundgreen-Nielsen, F. (1992). Danskhed. I: Lundgreen-Nielsen, F. (Red.), På sporet af dansk identitet (s. 7-16). [Viborg]: Forlaget Spektrum.

Mikkelsen, H. G. (2000). Historien og historierne. København: Gyldendal.

Pittelkow, R. (2004). Forsvar for nationalstaten. [København]: Lindhardt og Ringhof.

Rasmussen, F. (2003). Globalisering, massemedier og kulturel forandring. København: Columbus.

Secher, C. (2006). Hvorfor kanoner nu? I: Emerek, L. et al., Folkebiblioteket som forvandlingsrum. (s. 25-39). København: Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole.

Zeruneith, Ida et al.: (1994). Med store øjne: Børne- og ungdomsfilm i Norden 1977-1993. København: Tiderne skifter.

Ørom, A. (2004). Biblioteker og kunstmuseer som kulturarvsinstitutioner. Biblioteksarbejde. 23./24. årgang, nr. 67/68, 2004, s. 29-44.

Side 94 af 142



TidsskriftartiklerBirkebæk, Frank (2002). Kulturarv – et relativt begreb. Magasin fra Det Kongelige Bibliotek. 15. årgang, nr. 3, juni 2002, s. 16-28.

Gundelach, P. (2001). National identitet i en globaliseringstid. Dansk Sociologi. Nr. 1. 2001, s. 63-80.

Høgel, J. (2004). Så fjern. Så nær. Ekko. Nr. 25, november 2004, s. 60-63.

Jensen, B.E. (2005/2006). Harald Welzer som erindringsforsker: En viderefører af Halbwachs-Assmann-traditionen? Tidsskriftet Antropologi. Nr. 52, 2005/2006, s. 17-39.

Lund, N. D. (2004). Kulturarv – et begreb mellem politik og information. Biblioteksarbejde. 23./24. årgang, nr. 67/68, 2004, s. 7-28.

Mangset, P. (2001). Offentlig kulturpolitik i utakt? Nordisk Kulturpolitisk Tidsskrift. Nr. 1, 2001.

Schepelern, P. et al. (2004). Tid til kanoner. Ekko. Nr. 25, november 2004, s. 37.

Schepelern, P. et al. (2004 b). Som vi så os selv. Ekko. Nr. 25, november 2004, s. 40-43.

Villemoes, K. F. (2005/2006). ”Vi er en nation af immigranter”: Om kollektive erindringspraksisser og immigrationsmytologi i nutidens USA. Tidsskriftet Antropologi. Nr. 52, 2005/2006, s. 67-80.

Side 95 af 142



AvisartiklerAndersen, J. (2004). Matadormix. Berlingske Tidende | D. 31/8 2004 | 2 Sektion, Magasin | Side 2.

Andresen, E. (2004). Smalfilm for fremtiden. Vejle Amts Folkeblad | D. 14/9 2004.

Bach, C. (2005). God underholdning i vores egen historie. Kristeligt Dagblad | D. 13/7 2005 | Side 5.

Bjørnvig, B. (2005). Besættelsen: Var det virkelig så kedeligt? Weekendavisen | D. 23/3 2005 | 4. Sektion, Ideer | Side 7.

Blüdnikow, B. (2005). Danmark set fra Danmark. Berlingske Tidende | D. 17/3 2005 | 2. Sektion, Magasin | Side 8.

Christensen, C. (2008). Med kulturarven mod fremtiden. Berlingske Tidende | D. 5/10 2008 | Magasin Søndag | Side 27.

Dannemand, H. (2004). På jagt i den danske filmskat i 450 lokalarkiver landet over. Berlingske Tidende | D. 31/8 2004 | 2. Sektion, Magasin | Side 2.

Dannemand, H. (2006). Historien blev en succes. Århus Stiftstidende | D. 22.11.2006 | 1. sektion | Side 9.

Eising, J. (2006). Danskere eksporterer historisk bevidsthed. Berlingske Tidende | D. 13/1 2006 | 2. Sektion, Magasin | Side 4.

Gummer, R. (2008). Glemmer du. Weekendavisen | D. 26/9 2008 | 3 Sektion, Kultur | Side 3.

Heiberg, S. (2005). Forestillingen om det folkelige sammenhold. Politiken | D. 3/4 2005 | 2. sektion | Side 8.

Helsingør Dagblad (Eds.). (2009). Historiske film lige (u)lovlig populære. Helsingør Dagblad | D. 13/2 2009 | 1. sektion | Side 17.

Henriksen, L. (2007). Dialekterne har tabt kampen til rigsmålet. Kristeligt Dagblad | D. 21/11.2007 | Side 2.

Knudsen, A. Da det bare vrimlede. Weekendavisen | D. 28/1 2005 | 4 Sektion, Idéer | Side 7.

Side 96 af 142



LandbrugsAvisen (2006). Film på landet. LandbrugsAvisen | D. 16/3 2006 | 1. sektion | Side 6-7.

Larsen, K. (2007). Stålvalseværket på dvd. Frederiksværk Ugeblad | D. 31/10 2007 | Side 29.

Lokal-Bladet Budstikken Esbjerg (Eds.). (2009). Lokal-Bladet Budstikken Esbjerg | D. 9/12 2009 | 1. sektion | Side 24.

Mikkelsen, M. (2005). Storkespringvandet og Smilende Susie bliver kulturarv. Kristeligt Dagblad | D. 28/11 2005 | Side 2.

Mikkelsen, M. (2009). Klassisk dannelse trængt af krav om globalisering. Kristeligt Dagblad | D. 29/1 2009 | 1. sektion | Side 3.

Nordmand, U. (2005). Fra Frichs til Gnags. Stiften.dk (Århus Stiftstidendes website). | d. 27/9 2005. Artikel er tilgængelig via Infomedia. Nordmand, U. (2006). Spritfabrikkernes historie og dvd. Århus Stiftstidende | D. 13/10 2006 | 1. sektion | Side 2.

Nørgaard, I. (2005). Det gamle svineslagteri på ny DVD. Frederikssund Avis | D. 22/11 2005 | 1. sektion | Side 16.

OmrådeAvisen Nordfyn (2006). Se landbrugets historie derhjemme. OmrådeAvisen Nordfyn | D. 16/5 2006 | Side 29.

Oplandsavisen (Eds.). (2007). Raadvad Knivfabrik på ny dvd. Oplandsavisen | D. 6/11 2007 | Side 41.

Politiken (Eds). (2006). Kulturarv: Havne skal bevares. Politiken | D. 20/7 2006 | 2. sektion | Side 2.

Sandemann, M. (2007). Kulturarv kan nås med bus. JydskeVestkysten Haderslev | D. 4/9.2007 | Sektionen Tæt på | Side 6.

Thorsen, N. (2004). Danmarkshistorie: 100 års hjemmevideo. Politiken | D. 29/8 2004 | 2. sektion | Side 1.

Tuxen, J. (2005). Fortid: Tørsten efter historie. Politiken | D. 25/9 2005 | 2. sektion | Side 2.

Side 97 af 142



Ugeposten Skjern (Eds.). (2004). Lokale arkiver fortæller Danskernes egen Historie. Ugeposten Skjern | D. 30/6 2004 | 1. sektion | Side 32.

Urban København (Eds.). (2006). Hverdagsliv på dvd sælger. Urban København | D. 13/1 2006 | 1. Sektion | Side 4.

Viborg Nyt (Eds.). (2005). Viborg-skoler med i ny historisk dvd. Viborg Nyt | D. 5/10 2005 | 1. sektion | Side 18.

Wendt, J. (2007). Direkte på dvd: Kend København. B.T. | D. 6/1 2007 | 1. sektion | Side 22.

Aagaard, L. H. (2005). Overlæreren. Berlingske Tidende | D. 20/2 2005 | 2 Sektion, Magasin | Side 1.

Aamund, A. (2009). Public service - statens ejendom? Berlingske Tidende | D. 27/11 2009 | Kultur & Debat | Side 19.

Side 98 af 142



InternetartiklerArbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (Eds.). Lokaliseret d. 8/12 2009 på: http://www.arbejdermuseet.dk

Audio Visuelle Media (Eds.). Jeg får gåsehud over de gamle film. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.avm.dk/artikel/visartikel.php?artikelnummer=5206

Bibliotek.dk (Eds). Bibliotek.dk. Lokaliseret d. 20/1 2010 på: http://bibliotek.dk/

Dansk Folkemindesamling (Eds.). (2009). Dansk Folkemindesamling. Lokaliseret d. 8/12 2009 på: http://www.dafos.dk

Det Danske Filminstitut (Eds.). Bevaring. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.dfi.dk/Filmhuset/Filmarkivet/Bevaring.aspx

DvdCity (Eds.). Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://dvdcity.dk/

Golden Days sekretariatet (Eds.). (2009). Golden Days historie. Lokaliseret d. 10/11 2009 på: http://www.goldendays.dk/composite-1735.htm

Himmelstrup, K. Kontakt. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.himmelstrup.info/kontakt.htm

Kulturarvsstyrelsen (Eds). (2009). Museer i regionerne. Lokaliseret d. 14/11 2009 på: http://www.kulturarv.dk/museer/oplev-museerne/danske-museer/museer-i-regionerne/

Kulturarvsstyrelsen (Eds). (2009). Om museerne i Danmark. Lokaliseret d. 14/11 2009 på: http://www.kulturarv.dk/museer/om-museerne-i-danmark/

Kulturarvsstyrelsen (Eds). (2009). Om os. Lokaliseret d. 14/11 2009 på: http://www.kulturarv.dk/om-os/

Kulturarvsstyrelsen (Eds). (2009). Oplev museerne. Lokaliseret d. 14/11 2009 på: http://www.kulturarv.dk/museer/oplev-museerne/

Kulturministeriet (Eds.). (2003). Udredning om bevaring af kulturarven. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.kum.dk/sw5953.asp

Kulturministeriet (Eds.). (2004). Pressemeddelelse: Brian Mikkelsen vil have national kulturkanon. Lokaliseret d. 12/10 2009: http://www.kum.dk/sw17740.asp

Side 99 af 142



http://www.kulturarv.dk/museer/oplev-museerne/


http://www.kulturarv.dk/museer/om-museerne-i-danmark/

http://www.kulturarv.dk/museer/oplev-museerne/danske-museer/museer-i-regionerne/

http://www.himmelstrup.info/kontakt.htm

http://www.goldendays.dk/composite-1735.htm

http://dvdcity.dk/

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Filmarkivet/Bevaring.aspx

http://www.dafos.dk/

http://bibliotek.dk/


http://www.arbejdermuseet.dk/



Kulturministeriet (Eds.). (2008). Digitalisering af kulturarven: Midtvejsrapport fra Digitaliseringsudvalget. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.kum.dk/sw75990.asp

Kulturministeriet (Eds.). (2009). Fakta om biblioteker. Lokaliseret d. 8/10 2009 på: http://kum.dk/sw603.asp

Kulturministeriet (Eds.). (2009). Om Kulturministeriet. Lokaliseret d. 8/12 2009 på: http://www.kum.dk/sw160.asp

Kulturministeriet (Eds). Kulturkanon. Lokaliseret d. 12/10 2009 på: http://www.kulturkanon.kum.dk/ Kulturministeriet (Eds). Spørgsmål og svar om Kulturkanon. Lokaliseret d. 12/10 2009 på: http://www.kum.dk/sw33532.asp

Københavns Universitet (Eds). Institut for Psykologi. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.psy.ku.dk/ansatte/beskrivelse/?id=41127

Københavns Universitet (Eds). Sociologisk Institut. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.soc.ku.dk/ansatte/beskrivelse/?id=150179

MovieZoo (Eds.). Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.moviezoo.dk/

Nesgaard, F. (2009). Kulturarven: Vi kalkulerede os frem til en succes. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.avm.dk/artikel/visartikel.php?artikelnummer=5205

Pihl, T. (2009). Klassikerdagen. Lokaliseret d. 10/10 2009 på: http://www.klassikerdagen.dk/Default.aspx?ID=852

Post Danmark (Eds.). De 25 frimærker. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.postdanmark.dk/contentfull.dk?content=/cms/da-dk/presse/25frimaerker.htm&menufile=/cms/da-dk/menufiles/presse.xml&lang=dk

SLA (Eds.). (2009). Sammenslutningen af Lokalarkiver. Lokaliseret d. 8/12 2009 på: http://www.danskearkiver.dk

Statens Arkiver (Eds.). (2009). Statens Arkiver. Lokaliseret d. 8/12 2009 på: http://www.sa.dk

Substanz (Eds). Danmarks største filmværk om besættelsen. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/43-press_release/substanz_PRM_boks-livetunderbesaettelsen.pdf

Side 100 af 142



http://www.sa.dk/

http://www.danskearkiver.dk/





http://www.moviezoo.dk/

http://www.soc.ku.dk/ansatte/beskrivelse/?id=150179

http://www.psy.ku.dk/ansatte/beskrivelse/?id=41127




http://kum.dk/sw603.asp




Substanz (Eds.). Danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 4/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/

Substanz (Eds.). Det fælles Danmark. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/view.php?template=publications&page_id=12&chapter_id=25

Substanz (Eds.). Lad os se din filmskat. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/udgivelser/filmindsamling/

Substanz (Eds.). Lokale dvd’er. Lokaliseret d. 4/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/udgivelser/index.php?filter=2

Substanz (Eds.). Ny historisk dvd om julebordets faste tilbehør: Snapsen. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/33-press_release/Substanz_enlilleen_lanceringsprm_final.pdf

Substanz (Eds.). Om bureauet. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.substanz.dk/?Om_bureauet

Substanz (Eds.). Presse. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/presse/

Substanz (Eds.). Substanz. Lokaliseret d. 10/1 2010 på: http://www.substanz.dk/

Substanz (Eds.). Tema dvd’er. Lokaliseret d. 4/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/udgivelser/index.php?filter=1

Substanz (Eds.). (2004). Danskerne er vilde med deres egen historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/10-press_release/prm04_historiesucces.pdf

Substanz (Eds.). (2004). Danskernes egen Historie har premiere. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/9-press_release/prm_lancering.pdf

Substanz (Eds.). (2004). De fortæller danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/3-press_release/artikel_defortaeller.pdf

Substanz (Eds.). (2004). Har du historiske filmperler liggende i skuffen? Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/2-press_release/prm04_filmindsamling.pdf

Side 101 af 142


http://dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/3-press_release/artikel_defortaeller.pdf




http://www.substanz.dk/







http://www.dkhistorie.dk/udgivelser/filmindsamling/





Substanz (Eds.). (2004). Klik og lær. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/18-press_release/Substanz_hjemmeside_jbn_v5.pdf

Substanz (Eds.). (2004). Lokale arkiver fortæller Danskernes egen historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/5-press_release/artikel_arkiver.pdf

Substanz (Eds.). (2004). Tredobbelt platin til Danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/14-press_release/prm04_platinplade.pdf

Substanz (Eds.). (2004). Årets julegaveide: Danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/11-press_release/prm04_julegavehistorie.pdf

Substanz (Eds.) (2005). Hverdagshistorier under juletræet. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/28-press_release/Substanz_julesucces.pdf

Substanz (Eds.). (2005). Livet under besættelsen. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/15-press_release/Prm05_udgivelse_besaettelsen.pdf

Substanz (Eds.). (2005). Ny titel fra Danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/19-press_release/Substanz_skolepressemeddelelse_jbn_v6.pdf

Substanz (Eds.). (2005). To nye historiske film undervejs. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/17-press_release/prm05_skoleliv_amager.pdf

Substanz. (Eds.). (2005). Længe leve husmoderen & De kongelige kommer forbi. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/16-press_release/prm05_husmoder_konge.pdf

Substanz (Eds.). (2006). Nye medier bringer danskernes egen historie i spil. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/30-press_release/Substanz_generelPRM_sep06.pdf

Substanz (Eds.). (2007). Industriens historie: En filmtrilogi om industriens udvikling i Danmark. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/36-press_release/substanz_PRM_Industrienshistorie_final.pdf

Side 102 af 142





http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/16-press_release/prm05_husmoder_konge.pdf






http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/28-press_release/Substanz_julesucces.pdf


http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/14-press_release/prm04_platinplade.pdf






Substanz (Eds.). (2008). 10 udvalgte historiske øjeblikke. Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/39-press_release/PRM_10udvalgte.pdf Substanz (Eds.). (2008). Landbrugets historie samlet i ny dvd-box. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/41-press_release/PRM_boks_livetpaalandet.pdf

Substanz. (Eds.). (2008). Når krisen kradser skuer vi tilbage. Lokaliseret d. 12/1 2010 på: http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/46-press_release/Substanz_prm_Naarkrisenkradser_final.pdf

The Internet Movie Database (Eds.). (2009). Lokaliseret d. 10/10 2009 på: http://www.imdb.com/

Undervisningsministeriets Forlag (Eds.). (2004). Dansk litteraturs kanon. Lokaliseret d. 10/9 2009 på: http://pub.uvm.dk/2004/kanon/dansk_litteraturs_kanon.pdf

Vild med Historie (Eds.). Lokaliseret d. 8/1 2010 på: http://www.vildmedhistorie.dk/

Side 103 af 142

http://www.vildmedhistorie.dk/

http://pub.uvm.dk/2004/kanon/dansk_litteraturs_kanon.pdf

http://www.imdb.com/




http://www.dkhistorie.dk/dyn/files/press_items/39-press_release/PRM_10udvalgte.pdf



Bilag

Liste over dvd’er (pr. d. 4/1 2010) i serien ”Danskernes egen Historie”

Dvd’erne er udkommet indenfor perioden 2004-2008.

Listen er udarbejdet d. 4. januar 2010.

Listen er opdelt efter:

- Lokale dvd’er.

- Tema dvd’er.

Side 104 af 142



Lokale dvd’er

I serien er der 14 lokale dvd’er.Nogle af udgivelserne fås også samlet i boks.

Side 105 af 142



Oplevelser fra Indre by. Fra 1917 til i dag. Hverdagsliv i København. Her er alt fra mylderet på Københavns Grønttorv i 1917 over skønhedsstævne og Blomsterfest i Tivoli afholdt af magasinet Vore Damer i 1927 til bygningen af Langebro i 1949-54.

Illum fylder 50 og holder kæmpefest i 1941, og verdens længste morgenbord dækkes på Strøget i anledning af byens 800 års jubilæum i 1967. 111 minutter.

1. VERDENS LÆNGSTE MORGENBORDDer er folkefest i København i anledning af byens 800 års fødselsdag i 1967.

2. BYEN VÅGNERDet er tidlig morgen i København. Avisbude og mælkemænd skaber den første morgenstemning, 1935 og 1960.

3. GRØNTTORV OG GULERØDDERPå Københavns Grønttorv er der et mylder af heste, vogne, biler, sælgere og morgenfriske borgere. 1917-1971.

4. GARCONNEHÅR I TIVOLIModemagasinet "Vore Damer" afholder "Skønhedsstævne og blomsterfest" i Tivoli i 1927.

5. FREMSKRIDTETS HJULDer er kaos i den københavnske trafik i 20'erne med fodgængere, heste, biler og sporvogne i et livsfarligt roderi.

6. FARVEL TIL LINIE 7Med sporvogn rundt i byen før linien nedlægges i foråret 1971

7. CHATEAU DE BREDGADEMidt i indre by ligger et af Danmarks ældste vinfirmaer med kæmpe fade i kælderen.

8. BANANEN ER BØJET I NEONNeonreklamerne vækker opsigt i 30'erne og er med til at gøre byen moderne.

9. 50 ÅR PÅ STRØGETPå Strøget kan stormagasinet Illum fejre sit storslåede 50 års jubilæum i 1941.

10. STORBYEN I FARVEREn kavalkade af meget tidlige farveoptagelser fra det indre København, 1938-47.

11. KØBENHAVN PÅ KRYDS OG TVÆRSPå rundtur i den moderne storby i 1934.

BONUS: "DET STØRSTE ØJEBLIK I MIT LIV"Festlighederne ved Kong Christian 10.s 70-årsdag den 26. september 1940 sætter København på den anden ende.

BONUS: 60 METER TØRRESNOR, 1960Københavns Rådhus bliver Danmarks største reklamesøjle.

Side 106 af 142



Oplevelser fra Frederiksberg. Hverdagsliv i København. Historier fra byen i byen med sin helt egen stemning.

Et rådhus som vi ser blive til, mens bymidten rives ned. Et radiohus, der fyldes med lyd, sug og drøn hos Fisker & Nielsen, giraffer i Zoo og liv i Frederiksberg Have. Der er skoler, den lille barber og det store hospital samt fest i Forum, teaterpremierer og masser af hyggelige klip. 92 minutter.

1. 12 ÅRS BYGGEPLADS22 etageejendomme rives ned for at give plads til det nye rådhus.

2. FRA ABC TIL ZOODe grønne områder og forlystelserne gør byen populær.

3. STØVSUGERE OG MOTORCYKLERDen verdenskendte fabrik Fisker & Nielsen.

4. CYKLER OG CIGARTÅGERUdstillinger og folkefester i Forum.

5. HELE DANMARKS RADIOHUSFrederiksberg bliver radiohovedstad.

6. ELEV PÅ HOSPITALETFrederiksberg Hospital som arbejdsplads i 1948. 7. DEN RØDE BAJER FRA FREDERIKSBERGHistorien om bryggeriet "Stjernen" på Dr. Olgas Vej.

8. TØRSVØMNING OG TANDPLEJEDe moderne skoler på Frederiksberg.

9. DEN FRANSKE SKOLEBombardement gør skolebørn til ofre under krigen.

BONUS: BARBERMESTER JENSENBesøg hos den gamle barber på Holger Danskes Vej i 1974.

BONUS: STORVASK PÅ RÅDHUSET"Rinso" sætter kulør på rådhustårnet i 1960.

Side 107 af 142



Oplevelser fra Broerne. Hverdagsliv i København. Børneleg på stenbroen, mor der tømmer natpotten i gårdens toilet, mørke og fugtige vaskekældre, skumle tørrelofter og baggårdsslum.

Det er der alt sammen - blandt andet historierne om slumstormerne på Nørrebro, livet i Kødbyen, det lille samfund i Brumleby og naturligvis Vesterbro By Night. 100 års stemning fra Københavns brokvarterer. 110 minutter.

1. LIVET I BAGGÅRDENDagliglivet i Vesterbros udslidte baggårde i 1952.

2. KØBENHAVNS HJERTEI slutningen af 30'erne er Hovedbanegården et pulserende centrum med et internationalt strejf.

3. DEN HVIDE KØDBYAlle kreaturer og alt kvæg passerer gennem Kødbyen, hvor 5.000 ansatte slagter og parterer københavnernes aftensmad.

4. LIVET PÅ HAVNENDer er heftig aktivitet ved både Frihavnen og Nordhavnen, når de store skibe lægger til. 1958 - 1969.

5. BRUMLEBYI en landsby midt på Østerbro bor studerende og ældre i 1970 tæt sammen i Lægeforeningens gamle boliger.

6. "NEGEREN VANDT"Østerbro Stadion er rammen om al slags sport. Fra store boksebrag over svenskerlandskampe til Fagenes Fest. 1915 - 1942.

7. FRA KAOS TIL HØJBANEMed Nørrebro Stadion og den nye højbane fra 1930 forsvinder de livsfarlige jernbaneoverskæringer.

8. ARBEJDERSKOAKS og andre kooperative virksomheder ligger på Nørrebro.

9. KOLLEKTIVER I SLUMSlumstormerne fra Nordstjernen er Christianias fortrop.

BONUS: 84 PETERSENPå Vesterbro Brandstation arbejder 84 Petersen som røgdykker og deltager i det hårde arbejde med at slukke bydelens brande.

BONUS: GADEKAMPE OG STREJKERFolkestrejke og gadekampe i 1944.

BONUS: FRA SMÅ PIGER TIL KLOGE KVINDERIngrid Jespersens Skole er en privatskole for borgerskabets dygtige piger, 1938.

BONUS: DET RØDE MÆLKERIOm mejeriet Enigheden på Nørrebro.

Side 108 af 142



Oplevelser langs Strandvejen. Hverdagsliv i København. En unik samling af historier fra danskernes måske mest kendte kyststrækning.

Vi er med ved kåringen af Danmarks første skønhedsdronning på Marienlyst i 1926, vi står på ski i Ulvedalen i 1917, vi fanger tun i Snekkersten i 1947, besøger Skovshoved i 30'erne og soler os med badenymfer på Bellevue. Masser af perler fra Hellerup til Helsingør. 117 minutter.

1. DANMARKS RIVIERAEn vidunderlig tur op ad Strandvejen fra Hellerup til Helsingør i 30'erne.

2. PÅ SØNDAGSTUR TIL STRAND OG GALOPLØBMed linie 14 til Bellevue, Eremitagen og Klampenborg Galopbane i 1909.

3. TUNEVENTYRET VED SNEKKERSTENI 50'erne fanges der tusindvis af tunfisk på stang - nogle på over 300 kilo.

4. SKOVSERNE OG LILLE HENRIVENDE INGEFiskere og fiskerkoner fra Skovshoved lever i 1929 deres eget liv - men de store villaer rykker nærmere.

5. SKØNHEDEN FRA MARIENLYST STRANDDanmarks først skønhedsdronning kåres i 1926 af Liva Weel.

6. BELLEVUEPIGER OG FRIBADNINGDanmarks mest berømte strand anlægges i 1930, men igennem generationer vækker de frisindede Bellevuepiger bekymring.

7. DØDSKØRSEL PÅ DJÆVLEBAKKENVoksne og børn dyrker vintersport i Dyrehaven i 1917.

8. BILER I BAGHAVENDen nye kystvej til Klampenborg skal aflaste Strandvejen, men villaejerne er sure over at miste adgangen til havet.

9. KAMPEN OM ØRESUNDDe utrolige svømmepiger konkurrerer om at komme hurtigst over Øresund.

10. MED TROLLEYBUS OP AD STRANDVEJENDe lyd- og røgfrie elektriske busser fra Gentofte er populære i 60'erne.

11. FISK TIL FOLKET2000 fisk ankommer fra hele verden til Charlottenlunds nye akvarium.

BONUS: EN DAG PÅ BAKKEN I 1966Pjerrot, Tribini, syngepigerne og det erotiske show byder op til sjov, gøgl og hyggeligt folkeliv på Bakken.

Side 109 af 142



Oplevelser fra Nordjylland. Jyllandsboksen. Fra 1910 til i dag. 1 time og 40 minutters historiefortælling om store og små begivenheder i Vestjylland skildret gennem filmoptagelser indsamlet fra historiske arkiver og danskernes egne gemmer. 106 minutter.

1. OVER OG UNDER LIMFJORDENTo fremtidssikrede forbindelser: Limfjordsbroen og Limfjordstunnelen. (Aalborg Stadsarkiv)

2. DET RØDE NORDJYLLANDArbejdskamp og arbejdsløse i 30'erne og 40'erne. 3. CIGARRULLERE OG TOBAKSPIGERLivet på Aalborgs største arbejdsplads: C.W. OBEL. (Aalborg Stadsarkiv)

4. "KJØBENHAVN"S FORLISDen største skibsulykke i dansk indenrigsfarts historie. (Aalborg Stadsarkiv: J. A. Kirkegaard)

5. MED ANNA NORDENFJORDSMed en turist rundt i Nordjylland en sommerdag i 1946.

6. NORDJYLLAND BESATTyskerne har et mål: At bygge Europas største lufthavn. (Aalborg Stadsarkiv)

7. EN LILLE AALBORGSpritfabrikken gør Aalborg til landets førende snapseby. (Aalborg Stadsarkiv)

8. FISKERLIV I SKAGENFiskeri og fiskeindustri fra 30'erne og farvel til redningsbåden.

9. EN DAG I BRØNDERSLEV, 1936Skolen, mejeriet, børnehjemmet, maskinfabrikken, klokkestøberiet m.m.

10. RUNDT I HOBRO, 1943Spritfabrikken, Falck, automobilforhandleren, skolen, aviserne og udflugt til Bramslev.

11. IDRÆTSLIVSommerstævne på Skansebakkerne 1938, idrætsoptog og begivenheder. (Aalborg Stadsarkiv)

12. DET NYE SAMFUND I FRØSTRUPHippierne kommer! Thylejren, sommeren 1970. 13. ST. VILDMOSE OPDYRKESNår naturen skal tæmmes med håndkraft, 1920. 14. FEST I REBILDDansk-amerikanernes mødested i Rebild Bakker.

15. HJALLERUP MARKED, 1947Hestehandel, håndslag og højt humør i efterkrigstiden.

BONUS: FINT BESØG FRA KØBENHAVNDe kongelige lægger vejen forbi det nordjyske.

BONUS: DEN ELEKTRIFICEREDE HUSMORKvinden i hjemmet i 50'erne og 60'erne, hvor elmåleren kommer på overarbejde.

BONUS: DANSKERNE I VESTINDIENFamilien Lachmanns liv på St. Croix i starten af 1900-tallet.

Side 110 af 142



Oplevelser fra Midt- og Vestjylland. Jyllandsboksen. Fra 1911 til i dag. 1 time og 40 minutters historiefortælling om store og små begivenheder i Midt- og Vestjylland skildret gennem filmoptagelser indsamlet fra historiske arkiver og danskernes egne gemmer. 105 minutter.

1. FISKERE OG FANTASTERHistorien om indædt stædighed og 4 årtiers kamp for en havn i Hanstholm.

2. TEKSTIL-EVENTYRETDen første tekstilmesse i 1947 gør Herning til Danmarks messeby nr. 1.

3. FARVEL TIL HESTENEFra bondesamfund i 30'erne til industrisamfund i 60'erne.

4. VIND, VAND OG VINDERESejlads ved Lemvig, 1911. Fodboldbraget Viborg-Skive i 50'erne og anden sport.

5. BESÆTTELSENTyskernes indmarch, modstandsbevægelsen og krigens afslutning.

6. BEFRIELSEN OG FLYGTNINGENEFest og opgør efter den 5. maj 1945. Tusinder af tyske flygtninge ankommer.

7. KATASTROFERHedebrande, skovbrande, oversvømmelser og en gigantisk skypumpe.

8. FREMSYN OG FJERNSYNLivet på B&O fra starten i 30'erne over TV'ets fødsel til jubilæum i 1975.

9. UNG I 50'ERNEDe unges fritidssysler i bl.a. Skive, Bjerringbro og Salling i starten af 50'erne.

10. VABLER PÅ HÆRVEJENMarch og folkefest i 70'erne.

11. HUSFLID OG HURTIGE HÆNDERDa filtning, kartning, vævning m.m. gjorde husflid populært i 70'erne.

12. FAGENES FESTHøjdepunkter fra starten i 1936-38 og den store fest i Skive, 1976.

13. DET VILDE MIDTVESTRingridning i Sydthy, Viborg-dagene og andre byfester, 1937-74.

BONUS: "SOM VI SÅ OS SELV"Fotohandler Sigfred Løvstads familieoptagelser fra Herning i 50'erne og 60'erne.

BONUS: VI LAVER ET MODTAGEAPPARATB&O viser hvordan de laver deres første fjernsyn.



BONUS: DANMARK RUNDTDanmark rundt som turist 1957.

Side 111 af 142



Oplevelser fra Østjylland. Fra 1909 til i dag. 1 time og 50 minutters historiefortælling om store og små begivenheder i Østjylland skildret gennem filmoptagelser indsamlet fra historiske arkiver og danskernes egne gemmer. 110 minutter.

1. PÅ SKINNER GENNEM BYENSporvognenes 87-årige liv i den århusianske kollektive trafik. 2. STORE OPGØRHøjdepunkter på Århus Stadion fra 1934 til 1947.

3. EN SVÆRVÆGTERS HISTORIELivet på Århus Havn - en udvikling fra kysthavn til storhavn.

4. ODDER RUNDT EN DAG I 1909Til dyrskue med Bristol Pedersen, Holger Løjtnant og Bette-Jensen.

5. COPRA OG SOJASKRÅEt lokalt olieeventyr, der starter med Århus Palmekærnefabrik i 1871.

6. MOTORLØB OG HAVNEFESTDagligliv i Grenå fra 1937 til 1960.

7. SKOLEELEV I 50'ERNESkoleliv i Odder, Halling, Fensten og Hou. 8. SKRÅREM OG STRÆKMARCHFrits Clausen og de danske nationalsocialister til landsstævne i Grenå, 1937.

9. BESÆTTELSE OG FRIHEDTyskernes indmarch, modstandsbevægelsen og krigens afslutning.

10. TYSKERNE KOMMER – IGENDe tyske flygtninges dagligdag i Århus og omegn fra 1945 til 1949. 11. HUSVILDBoligsituationen i efterkrigsårene.

12. PÅ FERIE PÅ AHL HAGESommerdage i 1950 på Silkeborg Kommunes feriekolonier ved Ebeltoft.

BONUS: DANSKERE I VESTINDIENFamilien Lachmanns liv på St. Croix i starten af 1900-tallet.


BONUS: ÅRHUS - MIN BYMed Jacob Haugaard og grisen Napoleon rundt i Århus, 1984.

BONUS: DANMARK RUNDTDanmark rundt

Side 112 af 142



Oplevelser fra Syd- og Sønderjylland. Jyllandsboksen. Fra 1905 til i dag. 1 time og 40 minutters historiefortælling om store og små begivenheder i Syd- og Sønderjylland skildret gennem filmoptagelser indsamlet fra historiske arkiver og danskernes egne gemmer. 106 minutter.

1. GENFORENINGENKongen på sin hvide hest og 164.000 nye danske borgere.

2. DEN STORE DILLEBadeliv på Rømø og Fanø. Fra badevogne til badenymfer.

3. BRO TIL FREMTIDENLillebæltsbroen bygges - og de mange gamle færger forsvinder.

4. RANGERING I FREDERICIADanmarks nye og moderne banegård fra 1935.

5. KAMPEN MOD HAVETStormflod, højvande og digebrud fra 1909 til 1976.

6. BESÆTTELSENDagene efter den 9. april, livet i byerne og modstandsbevægelsen.

7. BEFRIELSENDe bevægede dage med fest og opgør efter den 5. maj 1945.

8. HVOR DER ER EN VILJE...Carl August Lorentzens enestående flugt fra Horsens Statsfængsel, 1949.

9. HVERDAGEN PÅ SYGEHUSETLæger, patienter og en 5-årig pige på sygehuset i Haderslev i 1939.

10. PÅ HUSHOLDNINGSSKOLEKvindernes oplæring i madlavning, vask og rengøring. Gråsten, 1933.

11. RINGRIDNINGEn populær sønderjysk tradition.

12. PORTEN MOD VESTHistorien om Esbjerg havn.

13. VEJLE FÅR EN BROBygningen af motorvejsbroen over Vejlefjord, 1975-80.



BONUS: DANMARK RUNDTDanmark rundt som turist 1957.

Side 113 af 142



Oplevelser fra Århus. Jyllandsboksen. Fra 1906 og frem til de farverige halvfjerdsere: De første sporvogne, Zoologisk Have og mange andre kendte Århus-steder. Oplev glæder og sorger hos brandmænd, børn og bønder og alle de andre, der har boet i byen igennem de sidste 100 år. “Oplevelser fra Århus” indeholder næsten to timers spændende fortællinger baseret på filmklip indsamlet i arkiver, hos foreninger og private. 112 minutter.

1. BAGGÅRDE OG BLOMSTERBØRNBarndommens oplevelser - fra 2. verdenskrigs slum til 70'ernes moderne institutioner. 2. PORTEN TIL OMVERDENENÅrhus Havn er en gigant i konstant udvikling, 1919 - 1961.

3. SØNDAGSLIVDen ugentlige fridag er vigtig og betyder underholdning og afslapning for byens indbyggere, 1935 - 1983.

4. IN VERNALIS TEMPORISEfter hårdt arbejde og mange kompromisser får Århus et moderne rådhus.

5. HÅNDSPRØJTE OG FULD UDRYKNINGLivet som brandmand i Århus i 1950.

6. LOKAL KONGERØGELSEByen pyntes op hver gang, der er royalt besøg.

7. SULT I ZOOMed elefanter og løver som trækplaster forsøger århusianere forgæves at drive en zoo, 1932.

8. BONDESTÆVNET50.000 vrede bønder samles i Århus for at kæmpe for bedre vilkår.

9. KVINDETOGET700 århusianske husmødre besøger FDB's fabrikker i 1939.

10. NORDENS HOLLYWOODI 1909 laver Århus Europas længste spillefilm, og på 4 år producerer filmbyen 50 spillefilm.

11. I RØG OG DAMPArbejderne på Frichs Fabrikker laver damplokomotiver, motorvogne og lyntog. Fra storhedstiden i 30'erne til lukningen i 1979.

12. BØRN I GELEDSpanskrør, skolefrokost, sløjd og første skoledag i de århusianske skoler.

13. FOLKETS AVISAvisen "Demokraten" forsøger at fastholde sin position blandt arbejderne.

BONUS: GENLYD FRA BAGHUSETGNAGS er et af de bands, der i 70'erne er med til at placere Århus på rockmusikkens landkort.

BONUS: HOVEDSTADEN I ERINDRINGENS LANDForfatteren Hans Hartvig Seedorff Pedersen fortæller om sin barndomsby - Århus. 1961.

BONUS: ÅRHUS RUNDT I 1906Med kameraet placeret forrest på sporvognen tager vi en tur gennem byen.

BONUS: BESÆTTELSE OG BEFRIELSETyskernes indmarch, modstandskampen og befrielsen. (Også udsendt på "Østjylland").

BONUS: PÅ SKINNER GENNEM BYENSporvognenes 87-årige liv i den århusianske trafik. (Også udsendt på "Østjylland").

Side 114 af 142



Oplevelser fra Amager. Fra 1906 og frem til de farverige halvfjerdsere. Oplev Amager vokse med en tredjedel, følg forvandlingen fra landsbysamfund til en moderne og industrialiseret forstad, besøg de mange arbejdspladser på Glasværket i Kastrup og kig indenfor hos den lille købmandsbutik i St. Magleby. 91 minutter.

1. DEN HOLLANDSKE FORBINDELSERoyalt besøg i forbindelse med 400-året for den hollandske bosættelse i St. Magleby, 1921 og 1922.

2. KØBENHAVNS SPISEKAMMERHverdagens arbejde på et af Amagers mange store gartnerier, 1944.

3. ØENS FASTE FORBINDELSERHistorien om Knippels- og Langebro samt byggeriet af Sjællandsbroen i 1959.

4. AMAGER FRA 9 TIL 17På arbejde i lufthavnen, i banken, på glasværket og andre traditionsrige arbejdspladser, 1936 til 1977.

5. ARBEJDSANSTALTEN SUNDHOLMTvangsarbejdere og husvilde på den moderne arbejdsanstalt i 1933. 6. GRÆSMARKENS VOVEHALSEFlyvningens pionerer og deres spinkle maskiner på Kløvermarken, 1906 til 1936.

7. DRAGER OG BALLONMESTREHærens Flyvetropper træner med ballonopstigninger på Amager, 1936.

8. AMAGER BLIVER STØRREBeskæftigelsesprojektet der gør Amager en tredjedel større.

9. SNEKKETØJ OG ROMPUNCHMed fastelavnsryttere til tøndeslagning og bal i 1948.

10. HJÆLPEEKSPEDITIONEN TIL SØVANGKampen mod elementernes rasen under isvinteren i 1942.

11. MED GABRIEL JENSEN TIL DRAGØRDe ferieløse børn fra stenbroen nyder stranden i Dragør i 1947.

12. HYGGE VED HAVNENPortræt af livet i Dragør, 1947 og 1974.

13. MED SLIKKEPIND OG ROTTEHALERSidste skoledag på Skolen Ved Sundet, 1962.

14. BØRNENE PÅ LOSSEPLADSENSigøjnerfamilier bor i flere år på Fælledens losseplads i halvfjerdserne.

Bonus: AMAGERBANEN GENÅBNESPå grund af benzinmanglen i 1940 skal Amagerbanen erstatte rutebilerne.

Bonus: SPRÆNGNINGEN AF STRICKERS BATTERIPå Kløvermarken sprænges en del af Københavns befæstning bort i 1953. Bonus: DM I BIL-LØB PÅ AMAGER TRAVBANEVoldsomme motorkræfter indtager hestetravbanen, 1953 og 1954.

Bonus: GLIMT FRA AMAGERMed kameraet rundt på øen i 1965-66.

Bonus: KØBENHAVN SET FRA OVENTag med en tur over København i 1915. Første gang byen filmes fra luften.

Side 115 af 142



Oplevelser fra København og omegn. Historiefortælling om store og små begivenheder i København skildret gennem filmoptagelser indsamlet fra historiske arkiver og danskernes egne gemmer. 122 minutter.

1. SPORVOGNE I KØBENHAVNHøjdepunkter i sporvognens historie fra 1913-1971.

2. LUFTRUMMET EROBRESLuftens helte på Kløvermarken i 1910 og besøg af grev Zeppelin, 1912.

3. KØBENHAVN SET FRA OVENTag med en tur over København i 1915. Første gang byen filmes fra luften.

4. ET HELT KVARTER FORSVINDERHistorien om det gamle kvarter Borgergade-Adelgade før nedrivningen.

5. CHRISTIANIA FØDESSofiegården tømmes for slumstormere og Christiania fødes i 70'erne.

6. KØBENHAVN FÅR VOKSEVÆRKBetonforstæderne skyder frem, og der bygges parcelhuse.

7. KØBENHAVNS BADEANSTALTERGlimt fra badeanstalternes glansperiode i begyndelsen af 1900-tallet.

8. BEFRIELSENKøbenhavn den 5. maj 1945. Folkefest og opgør - og besøg af Monty!

9. BILERNE INDTAGER BYENFra de første biler til myldretid og trafikpropper, 1912 til 1976

10. CHRISTIAN 10.2 BEGRAVELSEBegravelsesoptoget i 1947 fra København til Roskilde.

11. VIVA ESPAÑAVelstanden i 60'erne giver nye muligheder. Charterturismen fødes.

12. DA S-TOGENE VAR BRUNEAnlæggelsen af linie B til Ballerup i 1949 og andre S-togs-historier.

13. KØBENHAVN I 30'ERNEEn smuk og varm skildring af København - fra fiskerkonerne møder på Gl Strand til orkesteret siger godnat på Wovex.



BONUS: DANMARK RUNDTDanmark rundt

Side 116 af 142



Oplevelser fra Sjælland, Lolland Falster og Møn. Fra 1916 til i dag. 1 time og 30 minutters historiefortælling om store og små begivenheder på Sjælland, Lolland Falster og Møn skildret gennem filmoptagelser indsamlet fra historiske arkiver og danskernes egne gemmer. 96 minutter.

1. SOM SAGT SAA GJORT...Ugerløses borgere graver Sjællands største svømmebad i 1933.

2. LÆNGE LEVE SUNDHEDENPortræt af Skodsborg Badesanatorium, 1938 og 1952.

3. BEFRIELSENDagene omkring 5. maj 1945.

4. FOLK, FEST OG FARVERRundtur til folkefester i Helsingør, Ringsted og Vordingborg mellem 1916 og 1920.

5. EN BY MIDT PÅ EN PLØJEMARKAlbertslund bygges med boliger, broer, fabrikker, skoler, skove og en sø.

6. DAMPTURSidste tur med Næstved - Præstø - Mern - banen i 1961.

7. GENBRUG VED 1200 GRADERStålvalseværket i Frederiksværk i 50'erne.

8. NÅR 30.000 PLUKKER ROEROm sukkerproduktionen på Lolland i 1942.

9. DAGLIGLIV PÅ SJÆLLANDEn hyggelig rundtur til Holbæk, Ringsted, Slagelse, Korsør, Asnæs og Nakskov I 1920 - '55.

10. MOTORBRILLER OG MUDDERFra det store langdistancemotorløb i Roskilde i 1919.

11. FØRSTELÆRERE OG FRIKVARTERMinder fra dagligdagen på Benløse Skole i 1953.

12. KOSTSKOLE OG DRENGESTREGEROm livet på kostskolen, Haslev Gymnasium i 1964.

13. NAZISTERNES DANSKE MINDEOm minekatastrofen ved Stege i 1939.

BONUS: CHRISTIAN 10.2 BEGRAVELSEBegravelsesoptoget i 1947 fra København til Roskilde.

BONUS: DEN ELEKTRIFICEREDE HUSMORKvinden i hjemmet i 50'erne og 60'erne, hvor elmåleren kommer på overarbejde. BONUS: DANSKERNE I VESTINDIENFamilien Lachmanns liv på St. Croix i starten af 1900-tallet.

BONUS: DANMARK RUNDTDanmark rundt som turist, 1957.

Side 117 af 142



Oplevelser fra Bornholm. Fra 1927 til i dag. Historiefortælling om store og små begivenheder på Bornholm skildret gennem filmoptagelser indsamlet fra historiske arkiver og danskernes egne gemmer. 101 minutter.

1. 3 SMUKKE BANERHistorier fra De Bornholmske Jernbaner.

2. DET ER SMØRRET DER GØR'ET...Dagligdagen på Andelsmejeriet Bøsthøj, 1937.

3. DEN STORE FOLKEFESTHele øen samles til dyrskue i Almindingen i 1937 og 1951.

4. ØEN RUNDT I 30'ERNETurismen fødes.

5. DANMARK BEFRIES, BORNHOLM BOMBESRussernes bombardement af Rønne og Nexø, 7. og 8. maj 1945. 6. HVERDAG PÅ RUSSISK11 måneder under russisk besættelse.

7. DEN RØGEDE BORNHOLMERBeretningen om den røgede sild og de mange små røgerier.

8. ØEN RUNDT I 1939 I FARVERSvaneke, Rønne, Sandvig, Brændegårdshaven og Stubbemølle.

9. I BORNHOLMERNES TJENESTEAvis til hele familien - historien om Bornholms Tidende.

10. FRU STCHELKUNOFF'S ELEVERHverdag på Nexø Borgerskole i 1960.

11. ØEN RUNDT I 50'ERNE OG 60'ERNENylars, Olsker, Østerlars, Svaneke, Gudhjem, Tejn, Sandvig, Hasle, Rønne, Frederiksø og Christiansø.

12. AF LER ER DU KOMMET...Et kig ind i Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik i 60'erne.




Side 118 af 142



Oplevelser fra Fyn. Fra 1918 til i dag. Historiefortælling om store og små begivenheder på Fyn skildret gennem filmoptagelser indsamlet fra historiske arkiver og danskernes egne gemmer. 100 minutter.

1. BEFRIELSENFest og opgør efter den 5. maj 1945. 2. 2 LØVER KRYDSER STOREBÆLTLivlig trafik på isen mellem Fyn og Sjælland under 40'ernes hårde vintre.

3. DA BONDEN SELV VAR SKIPPEREn tur til beboerne på Lyø i 1946.

4. DET FYNSKE EIFFELTÅRNHistorien om Nordeuropas højeste tårn, Odins Taarn, 1935 - '44.

5. FYNSKE MINDERLokal kolorit i Svendborg, Faaborg, Kerteminde og andre fynske attraktioner, 1918 - '50.

6. CHR. 4.S FYNSKE LIVREGIMENTSoldaterliv på Fyn I 1960'erne og 70'erne.

7. NYBYGNING 327Bilfærgen Halsskov bygges og sættes ind.

8. FYNSKE ARBEJDSPLADSERRynkeby, Büngers Brødfabrik og andre fynske virksomheder, 1939 - '84.

9. NU KAN VI CYKLE TIL KINA!Langeland bliver landfast med Fyn.

10. KOMTESSEN OG HESTENKomtesse Caroline Bille Brahe Selby på Dalkildegård, 1939.

11. ISBANERACE OG VANDSKISHOWFyn er et Eldorado for sejlsportsfolk og andre vandhunde.

12. DOBBELT HALVSTIK OG LANCIERLivet på søfartsskolen i Kogtved i 60'erne.

13. BRO TIL FREMTIDENLillebæltsbroen bygges - og de mange gamle færger forsvinder. BONUS: LØVENHOLM - ET FYNSK MEJERIHverdagen omkring det gamle fynske mejeri Løvenholm.




Side 119 af 142



Tema dvd’er

I serien er der 21 tema-dvd’er.Nogle af udgivelserne fås også samlet i boks.

Side 120 af 142



Danskerne på skolebænken. Følger livet i folkeskolen og gymnasiet fra 1905 frem til i dag. Genoplev følelsen fra første skoledag, skolegården, lejrskolen, skolefesterne, besøget hos skolelægen. Følg udviklingen fra de små landsbyskoler til de nye centralskoler i byerne. Fra dengang eleverne sagde "De" og rejste sig for læreren til 70'ernes rundkreds-pædagogik, hvor eleverne bliver på fornavn med læreren. 111 minutter.

1. NATURUNDERVISNINGElever fra Viborg Forberedelsesskole undervises under åben himmel i 1933-34.

2. BYSKOLE – MELLEMSKOLEKun eleverne i byerne kan komme i mellemskolen - og kun hvis de er dygtige nok. 3. NY PÆDAGOGIK OG MODERNE SKOLERSkolen på La Cours Vej på Frederiksberg og Hendriksholm Skole i Rødovre indvies, 1930-39.

4. OSLOFROKOST OG TØRSVØMNING Om sundhed og skolebespisning i 1930'erne.

5. MAJDRONNINGENS STORE DAG Med bøgegrene i hænderne fejrer elever og borgere i Kolding hvert år forårets komme, 1924-1966.

6. FRIKVARTER OG BUKSEVAND I skolegården leves livet - på godt og ondt.

7. HAR DET GODT - SEND FLERE PENGE! Årets højdepunkt er opholdet på lejrskolen. Turen går her til Nordstrand, Tuenhus og Roarsgård, 1938-1949.

8. FRA SMÅ PIGER TIL KLOGE KVINDER Ingrid Jespersens Skole er en privatskole for borgerskabets dygtige piger, 1938.

9. STUDINE OG STUDENT To unge pigers studentereksamen i 1937 og 1965.

10. FRIKADELLESLØJD OG HULSØM Skolen uddanner pigerne til små husmødre.

11. FRA LANDSBYSKOLE TIL CENTRALSKOLE På landet nedlægges landsbyskolerne og eleverne samles i centralskoler.

12. FRU STCHELKUNOFFS ELEVER Hverdag på Nexø Borgerskole i 1960. 13. KOSTSKOLE OG DRENGESTREGER Livet på kostskolen, Haslev Gymnasium i 1964.

14. RUNDKREDS-PÆDAGOGIK I 1970'ERNE Folkeskolen ændrer pædagogik og eleverne kommer på fornavn med læreren.

Bonus: BORNHOLMERTUREN Om to uforglemmelige lejrture i 1961 og 1978.

Side 121 af 142



De kongelige kommer forbi. Store statsbegivenheder, royale rundrejser og helt private stunder, hvor de kongelige bare kommer forbi. Mere end 2 timers historiefortælling om danskernes egne oplevelser med det danske kongehus. Historierne skildres gennem filmoptagelser indsamlet fra historiske arkiver og danskernes egne gemmer, krydret med citater fra personer tæt på begivenhederne. 122 minutter.

1. CHRISTIAN 9. ER DØD - LEVE FREDERIK 8.! Efter Christian 9. storslåede begravelse i 1906 tager Frederik 8. på charmetur til de jyske bønder.

2. KONGEN PÅ DEN HVIDE HEST Jomfru Fannys spådom går i opfyldelse ved genforeningen 10. juli 1920.

3. BRUDEN ER SVENSK Kongeligt bryllup i Sverige 24. maj 1935 og fælles dansk-svensk folkefest i Stockholm og København.

4. GYMP OG HYDRAS VÆRK Kanalen fra Karrebæksminde til Næstved er færdig - og Næstved Havn kan indvies den 21. maj 1938.

5. "DET STØRSTE ØJEBLIK I MIT LIV" Festlighederne ved Kong Christian 10.s 70-årsdag den 26. september 1940 sætter København på den anden ende.

6. DRONNINGENS BRO Den 30. maj 1943 bliver Møn landfast med Sjælland. Kongehuset klipper snoren, og befolkningen fester.

7. CHRISTIAN 10.S BEGRAVELSE 20. april 1947 sørger Danmark. Kongen begraves, og tusinder følger ligtoget til Roskilde. 8. DA HOLMEN RYGER I LUFTEN Kong Frederik 9. inspicerer det 10 gange 80 meter store bombekrater, hvor 16 mand har mistet livet. 1951.

9. HOLSTEBRO PYNTER OP Med Kong Frederik, Dronning Ingrid og de tre prinsesser på besøg i Holstebro den 22. juni 1954.

10. RYTTERKONGEN Til minde om Christian 10. og hans hest...

11. KONGELIGT BESØG Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine på Helgoland, i Vejle, til indvielsen af Lillebæltsbroen og i Sønderborg.

12. KONGELIGT BESØG Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid i Ribe, Århus, Varde og på Bornholm.

13. KONGELIGT BESØG Kong Frederik og Dronning Ingrid i Sønderborg, i Aalborg, på færgen og i toget.

14. KONGELIGT BESØG Dronning Margrethe besøger Næstved, Skagen, Vejle og Varde.

BONUS: 60-ÅRS FØDSELSDAGEN Enestående lydfilm, der skildrer Christian 10.s fødselsdag 26. september 1930.

BONUS: CHRISTIAN 10.S JUBILÆUM Tonefilm fra 1937, der følger Kongen ved hans 25-års regeringsjubilæum.

BONUS: "EN STOR DAG FOR GRENÅ" Gunnar "Nu" Hansen følger Kong Frederik og Dronning Ingrids besøg på Grenå Dampvæveri, 1951.

Side 122 af 142



Bacon, brød og bajere (Industriens Historie 1 af 3). Et fængslende indblik i, hvordan små håndværksvirksomheder gennem århundredet udvikler sig til effektive industrivirksomheder.

Her er film fra den lille bagermester, der gennem årene skaber en moderne brødfabrik, fra uldjyderne der starter en tekstilindustri og fra andre små virksomheder, der igennem generationer er blevet til velfungerende industrier indenfor fødevarer, klæder og andre fornødenheder. 100 minutter.

1. BACON TIL BRITERNEFra den lille grisesti til det store verdensmarked.

2. DET DAGLIGE BRØDDen voksende arbejdsstyrke stiller nye krav til de danske bagermestre.

3. DEN HVIDE BØLGEAndelsbevægelsen og den nye teknik forandrer mejeriverdenen.

4. FISKERI OG HAVNELIVIndustrien og fiskerne mødes ved de danske havne.

5. OLIEN STRØMMER I ÅRHUSProduktionen af vegetabilske olier på Århus Oliefabrik skaffer penge til landet.

6. TIL DEN SØDE TANDHistorien om de store danske slikproducenter.

7. HØJT SKUMDansk øl indtager verden.

8. SUKKERROER OG POLSKE PIGERSukkerindustrien vokser op af Lolland-Falsters muld.

9. EN LILLE EENAkvaviten gør Aalborg til landets førende snapseby.

10. EN GOD CIGARSkandinavisk Tobakskompagni - fra håndværk til international koncern.

11. MED FABRIKANTEN PÅ TOPPENHistorien om Brede Klædefabrik.

12. ULDJYDER OG HOSEKRÆMMEREJylland bliver centrum for dansk tekstilindustri.

Bonus: KONSERVES"Vi gør det grove - I gør det sjove" - reklame for konservesindustrien 1961.

Bonus: OM RATIONALISERING Statslig instruktion i kunsten at rationalisere i 1948.

Side 123 af 142



Når gløderne springer (Industriens Historie 2 af 3). ”Når gløderne springer” er unikke filmklip fra den tunge industris storhedstid i Danmark. Her er gribende film fra værfterne, togfabrikkerne, støberierne og fabrikkerne, hvor arbejdere knokler med flydende metal, ovne og stålplader.

Her er fængslende historier frabilproduktionen og boligbyggeri til konstruktion af de store broer. Alle historier er krydret med citater fra de arbejdere, der har været med til at gøre Danmark til industrination. 100 minutter.

1. KNIVE OG KAKKELOVNEHistorien om Morsø Jernstøberi og Raadvad Knivfabrik.

2. BURMEISTER & WAINKronjuvelen i dansk industri.

3. MED FODEN PÅ DANSK SPEEDERDanmark producerer biler.

4. GENBRUGSSTÅLStålproduktionen i Frederiksværk.

5. LOKOMOTIVER OG LYNTOGFuld damp på produktionen.

6. ET GODT FUNDAMENTF.L. Smidth & Co. bygger cementfabrikker i hele verden.

7. BROERNE SAMLER DANMARKBrobyggeriet giver arbejdspladser i trange tider.

8. DRØMMEN OM EGET HUSPå 20 år bygges 450.000 parcelhuse i Danmark.

9. PÅ FLASKE OG I GLASDet gamle håndværk lever videre i den moderne glasindustri.

10. AF LER ER DU KOMMETHasle klinker og Chamottestensfabrik i 1960'erne.

11. NØD LÆRER NØGEN KVINDE ...Industrien går nye veje under 2. verdenskrig.

12. VERDENS PUMPEBesøg hos Grundfos i 1979.

BONUS: "GLAR" Besøg på Korsør Glasværk i starten af 1950'erne.

Side 124 af 142



Over alle grænser (Industriens Historie 3 af 3). ”Over alle grænser” er en samling af unikke filmklip fra den industri, der startede i små baglokaler men udviklede sig store eksportvirksomheder

Vi er med fra den farefulde batteriproduktion i en beskidt baggård over el-produktion til vindmølleparker. Spændende historier fra apotekernes pilleproduktion, der bliver til en voksende medicinalindustri, og der er unikke filmklip med arbejderne, der henter den første olie, de danske designere og alle de ændringer, opfindelsen af plastik betyder. 100 minutter.

1. TIGEREN FRA ØSTERBROHellesens batterier leverer strøm til hele verden.

2. I KOLBER OG KITLERForskning for millioner i industriens laboratorier.

3. MEDICIN SKAL DER TILApotekernes pilletrilleri vokser til en moderne industri.

4. VERDENS NYE VIDUNDERPlastik revolutionerer dagligdagen.

5. HELT ELEKTRISKArbejdsdagen bliver lettere for den danske husmoder.

6. PÅ INDUSTRIENS VEGNEFortællinger fra Dansk Industris historie.

7. FREMSKRIDTETS PRISMiljøet kommer på dagsordenen i den danske industri.

8. SPÆNDINGEN STIGERElektriciteten sætter fart i det danske samfund.

9. FRA DANFELT TIL DONGDen danske undergrund bliver guld værd.

10. MEDVIND TIL MØLLERNEAlternative energikilder skaber en dansk industrisucces.

11. DANISH DESIGNDansk design øger eksporten.

12. COMPUTEREN KOMMERIndustrien går fra hulkort til højteknologi.

Bonus: "MINITANGENT" Bent Fabricius-Bjerre reklamerer for Lauritz Knudsens kontakter.

Bonus: KYNDBYVÆRKET Det moderne kraftværk ved Isefjorden 1951.

Side 125 af 142



Det fælles Danmark. Rummer stribevis af oplevelser fra kooperationens og andelsbevægelsens historie. DVD'en er et tilbageblik på den tid, hvor danskerne er fælles om at producere de varer, de forbruger: Mælken kommer fra Enigheden, havregrynene hedder Davre, øllet er fra Stjernen - og alt kan købes i HB. 120 minutter.

1. BAGERNE BANER VEJENArbejdernes Fællesbagerier lægger grundstenen til kooperationen.

2. DET RØDE MÆLKERIOm mejeriet "Enigheden".

3. KONTINGENTBAJERENArbejdernes bryggeri "Stjernen".

4. RØDE VEJRMØLLEDet berømte fællesbageri i Glostrup, 1944.

5. FIGARO FRISØRERNEVerdens længste arbejdskonflikt skaber 20 nye arbejdersaloner.

6. DEN HVIDE BØLGE FRA VESTI løbet af få år etablerer bønderne over 1000 mejerier i Danmark.

7. GRIS PÅ GAFLENDanske bønder opretter egne slagterier og skaber en sværvægter i dansk landbrug.

8. CEMENTKRIGENCementfabrikken i Nørresundby kæmper mod det private monopol, 1931 - 33.

9. SPÆK, TARME OG BACONSIDERPå slagteriet i Frederikssund bruges alt på grisen, 1934.

10. LAD OS FRYSE IND SAMMENHusmødre over hele landet opretter fælles frysehuse i 1950erne.

11. BØNDER I FORENINGPå få år skabes der på landet tusindvis af andelsejede virksomheder.

12. DET RØDE FÆLLESSKABArbejderne danner deres egne kooperative virksomheder.

13. DEL I DIVIDENDENBrugsforeningerne HB og FDB. BONUS: KVINDETOGETFDB inviterer 700 århusianske husmødre på udflugt til Vejle og Kolding, 1939.

Bonus: REKLAME- OG TEGNEFILMJørgen Ryg, Daimi og andre kendte personer reklamerer for Brugsen, 1935 - 75.

Side 126 af 142



En lille én. 14 små skarpe om danskernes snaps. En perlerække af underholdende historier om alt fra snapseproduktion til drikkeviser.

Gennem unikke dokumentariske filmklip fra de sidste 100 år kan man nyde den danske snapsekultur eller se historier om snapsebyen Aalborg, spritfabrikken i Roskilde, følge kartoflen, til den ender i flasken og grine sammen med Dirch og Storm P. i de skønne gamle reklamer. Alt fortælles gennem enestående optagelser fra historiske arkiver og krydres med erindringer fra medarbejdere, gæster og nydere. 100 minutter.

1. FRA FUSEL TIL FESTSnapseproduktionens historie gennem generationer.

2. HAPS, HAPS, HAPS ...Historien om den danske snapsekultur.

3. DEN GYLDNE KNOLDKartoflens vej til flasken.

4. RØD AALBORGAkvavitten gør Aalborg til landets førende snapseby.

5. GAMMEL DANSK GØR GODT ...Gammel dansk har stor betydning for likørfabrikken i Roskilde.

6. EN LILLE ÉN TIL KOENSpritfabrikken leverer bærme til dansk landbrug.

7. NÅR 200 GRAM BLIVER TIL 40 TONOm Spritfabrikkens gærproduktion.

8. EN FLASKE OM DAGENAfholdsbevægelsen er med til at tidoble snapseprisen i 1917.

9. DRIK MED STILDanskerne skal lære at drikke cocktails, 1953.

10. FRA OLIE TIL SPRITDen nye spritfabrik ved pyrolyseværket på Amager markerer De Danske Spritfabrikkers 75 års jubilæum i 1956.

BONUS: REKLAMEFILMUnderholdende reklame potpourri,1953-94.

BONUS: STORM P. REKLAMEFILMDanmarks elskede tegner laver CLOC-reklamer fra 1922-27.

BONUS: KIRSEBÆR MED DE STOREPeter F. Heering bliver en del af snapsefamilien i 1990.

BONUS: DANMARKS FREMSYN, 1961Reklamefilm med bl.a. Dirch Passer og Preben Kaas.

Side 127 af 142



Forførende Reklamer. De er korte. De er sjove. Det er reklamefilm fra de sidste 100 år. De gamle reklamefilm har ikke kun givet folk et godt grin, når de sad i biografens mørke - eller senere foran skærmen. De giver os et helt præcist billede af danskernes hverdag.

Filmene skal give produkterne en folkelig og humoristisk appel, og alle kneb benyttes: Kærlighed, skønhed, musik, modeller, sex og masser af kendte skuespillere. ”Forførende Reklamer” består af 2 dvd’er. 105 minutter. 48 minutter.

1. HVAD SKULLE DET VÆRE?Den første rigtige reklamefilm produceres i 1907, og mange af disse små film bliver rene mesterværker.

2. SPIS SOLGRYN OG BLIV STÆRKKampen om morgenmaden begynder for alvor i 1950erne, hvor den afgørende duel står mellem Ota Solgryn og Foska Gryn.

3. MOR, MOR, HAN BOREDE SLET IKKEDen rigtige tandpasta sikrer dig sunde tænder, hvidt smil og frisk ånde... og de skønneste kys!

4. DEN HVIDE TORNADOHusmoderen er reklamefilmens yndling, for hun skal have både støvsuger, kummefryser og andre herligheder.

5. SMOKE, SMOKE THAT CIGARETTEDet bliver moderne og smart at ryge, og de kendte reklamerer gerne for smøger - hvad enten de er rygere eller ej.

6. DEN VÅDE KONDIPIGEDen seksuelle frigørelse og pornoens indmarch sætter sine tydelige spor i reklamefilmene.

7. HAN HAR STYR PÅ SIT HÅRAlle mænd skal være lækre, og derfor bruger de den bedste brylcreme - lige indtil de skal være langhårede og bruge spray. 8. HAN VIL HELLERE...Erik Dibbern fra Nordisk Film er reklamefilmens mesterinstruktør, og han indfører humor og folkelighed i reklamefilmene med Ove Sprogøe, Keld og Dirch foran kameraet.

9. ET GODT TILBUD TIL DIGDa TV2 går i luften 1988 fødes helt nye reklamestjerner som Jacob og Finn, Susanne Bjerrehus, Zlatko Buric og Kims onde bror Jørgen.

BONUS: DET ER EN ORDENTLIG SNACKKavalkade af reklamefilm med kendte medvirkende fra 1950 - 1980.

BONUS: Esprit de ValdemarHele Danmarks Ibbermand, skuespilleren Ib Schønberg, i to vidunderlige roller.

Side 128 af 142



Jeg en gård mig bygge vil (Livet på landet 1 af 3). Fortæller i levende billeder om hverdagslivet gennem 100 år i dansk landbrug – på gården, i husmandsforeningen og i det lokale samfund.

De nære og personlige historier beretter om et århundrede med både stor udvikling, store ændringer og mange udfordringer – både for landmanden, hans familie, medhjælperne og hele det omgivende samfund. 110 minutter.

1. SAMMENHOLD GØR STÆRKHusmændene organiserer sig og får indflydelse.

2. FRA ÅBEN ILD TIL MASKINPARKLandhusmoderens arbejdsplads moderniseres.

3. KRISTIAN PÅ "GRØNVANG"Livet på slægtsgården i Thy gennem to generationer.

4. HØSTFEST OG HAVEMØDERLivet blandt landsbyens unge.

5. BØNDER I FORENINGPå få år skabes der tusindvis af andelsejede virksomheder.

6. FRA BONDE TIL INDUSTRI260.000 landbrug forsvinder på tre generationer.

7. FRIIS VINDER VALGETLivet i landkommunen Nr. Felding, 1953.

8. EN BONDE OG HANS GÅRDÅrets gang på Kirkebjerggård ved Ørslev, 1955.

9. BØNDER I DEMONSTRATIONOver 100.000 bønder går til kongen og kræver bedre vilkår, 1935 - 1939.

10. VÆRELSER, ZIMMER, ROOMSHedegaarden er en pioner indenfor bondegårdsferie.

11. BØRN I EN EVENTYRLIG VERDENOm 4H og livet for børn og unge på landet.

12. EN NY TIDS BONDEHistorien om husmandskolonien i Fjeldstrup ved Herning, 1963. 13. HEDEN SOM EN KORNMARK STÅRKampen for at omdanne den jyske hede til agerland.

BONUS: EN TYPISK LANDMAND På udkik efter det typiske danske landbrug i 1976.

BONUS: SOM SAGT SAA GJORT... Ugerløses borgere graver Sjællands største svømmebad i 1933

Side 129 af 142



Marken er mejet (Livet på landet 2 af 3). Historier fra landmændenes og husmændenes hverdagsliv de sidste 100 år. Gennem unikke filmoptagelser fra historiske arkiver og landmændenes egne gemmer oplever vi markarbejdet og mekaniseringen – det hårde slid og glæden ved høsten.

Citaterne fra førerhuset, kartoffelrækken og høstfesten giver filmene en enestående skildring af livet på landet i 1900-tallet. 94 minutter.

1. FRA HEST TIL TRAKTORMarshallhjælpen sætter gang i nye hestekræfter - og gør de gamle arbejdsløse.

2. SKAL VI DELE?Landmændene søger sammen om indkøb af nye, dyre maskiner i 50'erne.

3. ERIK PÅ DRONNINGLUND HOVEDGÅRDForvalteren fortæller om maskinerne, der erobrer både marker og mennesker.

4. GULD I MULDTørvegravningen er et usædvanligt energieventyr.

5. ASPARGES I LAMMEFJORDENDen inddæmmede lammefjord giver gode, hvide asparges i 1949.

6. RADRENSEREN - RYGGENS REDNINGEfter års slidsomt arbejde i roerækkerne kommer radrenseren endelig til undsætning.

7. DE NYE FRA SAMSØ520.000 tons kartofler høstes med hænderne.

8. UDEN MAD OG DRIKKE...Landbokosten under stor forandring i 60'erne.

9. FAMILIEN JENSEN FRA CHRISTIANSMINDEFire generationers liv på den jyske slægtsgård.

10. MALKEPIGER OG PLOVMÆNDFra de Nordiske Mesterskaber i malkning og pløjning, 1950.

11. I KRIG MOD KRYBETBevæbnet med DDT og bladan går landmanden frisk i kødet på skadedyr og ukrudt.

12. ALLERSIDSTE LÆSHøsten er årets store højdepunkt med spændte nerver, uforudsigelige vejrguder - og den traditionelle høstfest.

13. VALSEMØLLENFra lokalvindmølle til storindustri på havnen i Esbjerg.

14. DET HVIDE GULD30.000 landarbejdere deltager roekampagnen og sukkerproduktionen på Lolland i 1942.

BONUS: ST. VILDMOSEN Når naturen skal tæmmes med håndkraft.

BONUS: DA BONDEN SELV VAR SKIPPER En tur til beboerne på Lyø i 1946.

BONUS: CIGARPRODUKTION I DANMARKTysk produceret nyhedsindslag om tobaksproduktionen i Danmark under besættelsen.

BONUS: DET GODE LIV I LANDBOHAVENI 1958 skal landmænd og -koner lære, hvordan man indretter sin have, så den er til at nyde - og slappe af i.

BONUS: KORNET ER I FAREKornsnudebillen spiser for 22 millioner kroner korn om året i 1944.

Side 130 af 142



Krølle på halen (Livet på landet 3 af 3). Historier fra de sidste 100 år om de danske dyr, der har spillet hovedrollen i både landmandens liv og hele kongeriget Danmarks store landbrugs-succes.

Historierne om den jyske hest, den røde ko og alle kyllingerne fortælles gennem unikke filmoptagelser fra historiske arkiver, landmændenes egne gemmer, og erindringer fra stalden og marken. 100 minutter.

1. VERDENS BEDSTE DYRDe gamle danske husdyrracer er grundlaget for landbrugets succes.

2. HØNEN OG ÆGGETFra skæve, rådne danske æg til den 3.største eksportvare.

3. BACON TIL BRITERNEHistorien om dansk landbrugs største eksportsucces - baconen. 4. FAR TIL 500 KALVEKunstig inseminering starter en ny epoke i danske kvægavl.

5. KVÆG I KLITTERNE"Hjøwerdrenges" arbejde på Grønningen på Fanø.

6. DE ARBEJDSLØSE HESTEHesten er bondens faste medarbejder, men så kommer traktoren.

7. TID TIL FORANDRINGLandmændene tager forskud på globaliseringen.

8. FEST OG GLADE BØNDERDyrskuerne løfter avlsarbejdet - og humøret i landbofamilien.

9. DEN LYKKELIGE GRISFra gammeldags opdræt til højteknologisk produktion.

10. PAS PÅ DYRENEDyrevelfærd kommer for alvor på dagsordenen i 1954.

11. BLANDT HESTE OG FULDE FOLK7.500 heste bliver handlet på Hjallerup Marked i 1947.

12. CAROLINE - EN VIGTIG KODen røde ko er fundamentet for den gode danske mælk.

BONUS: DEN HVIDE BØLGE FRA VESTI løbet af få år etablerer bønderne over 1000 mejerier i Danmark.

BONUS: GRIS PÅ GAFLEN Danske bønder opretter egne slagterier og skaber en sværvægter i dansk landbrug.

BONUS: DET ER SMØRRET DER GØR'ET Dagligdagen på Andelsmejeriet Bøsthøj, 1937.

BONUS: LIGE UD AF KØKKENVEJENSalgsforeningen i eksportslagteriforeningen vil lære den danske husmoder at lave god mad med masser af gris.

BONUS: KOMTESSEN OG HESTEN Komtesse Caroline Bille Brahe Selby på "Dalkildegård", 1939.

BONUS: EN KALV KOMMER TIL VERDEN I 1980 følger vi landmændenes hårde arbejde under en kælvning.

Side 131 af 142



Tyskerne kommer (Livet under besættelsen 1 af 4). Danskernes store og små hverdagsbegivenheder under 2. verdenskrig. Spændende historiefortælling fra danskernes oplevelser i forbindelse med besættelsen den 9. april 1940. 87 minutter.

1. FØR STORMENDagligliv i Danmark er præget af arbejdsløshed og en spirende optimisme.

2. VI BLANDER OS IKKEDen militære formåen er minimal på grund af ønsket om at være neutrale. 3. VILDSKAB OVER LANDETBønderne raser og marcherer til kongen - nazipartiet styrkes og holder landsmøde.

4. MINEKATASTROFEN VED STEGEStege afholder stor mindehøjtidelighed for omkomne nazister.

5. OPROP!9. april besætter tyskerne landet.

6. ATLANTVOLDEN OG AALBORG WESTJylland befæstes, og Europas største lufthavn anlægges.

7. MAN TILPASSER SIGVi tilpasser os den tyske besættelse, og alsang og algang samler folket.

8. LANDET I MØRKEMørklægningsgardiner og sorte pærer lægger landet hen i mørke.

9. ISVINTREDanmark sner inde, og alt går i stå, men man kan gå over Storebælt.

10. FINNE BØRNFinske børn på flugt kommer til Danmark - mange vender aldrig hjem.

11. GARNISONEN RYDDESSoldaterne forlader garnisonen i Sønderborg og byen sørger.

BONUS: CIGARPRODUKTION I DANMARKTysk produceret nyhedsindslag om tobaksproduktionen i Danmark under besættelsen.

BONUS: "SPILD ER PENGE"Informationsfilm lavet for at hjælpe de arbejdsløse med genbrugsprojekter.

Side 132 af 142



Modstanden vokser (Livet under besættelsen 2 af 4). Danskernes store og små hverdagsbegivenheder under 2. verdenskrig. Spændende historiefortælling fra danskernes oplevelser under tyskernes besættelse 1940-1945. 82 minutter.

1. MÅGER I KARRYDagligvarerne rationeres, tobaksindustrien blomstrer, og vi lærer at spise helt nye retter. 2. NÅR LUFTALARMEN LYDERDanskernes beredskab og beskyttelsesrum. 3. DANSKERNE FRA ØSTFRONTENDanske nazister melder sig til Frikorps Danmark og tager til Østfronten.

4. POLITIET ANHOLDESDet danske politi har mange opgaver for tyskerne, indtil det beordres fanget.

5. SABOTAGEModstandsbevægelsen vokser, og sabotager bliver hverdagsaktiviteter.

6. SCHALBURGTAGETyskerne og deres kollaboratører foretager modsabotage og clearingdrab.

7. GADEKAMPE OG STREJKERFolkestrejke og gadekampe i sommeren 1944.

8. FLUGTEN TIL SVERIGEDanske jøder bliver advaret og flygter til Sverige.

9. REDDET I SIDSTE TIMEEn flydedok fyldt med udsultede franske og russiske fanger strander ved Langeland.

10. NÅR DE ENGELSKE BOMBER FALDEREnglænderne bomber Shellhuset, Husmandsskolen og fejlagtigt Den Franske Skole.

11. DEN HVIDE REDNINGDanske fanger hentes hjem fra koncentrationslejre i De hvide Busser.

BONUS: EFTERLYSNING AF KRIGSFORBRYDEREKøbenhavns opdagerpoliti jager tyske krigsforbrydere.

BONUS: TYSK UGEREVYAnti-britisk propagandafilm produceret af tyskerne om angrebet på Den Franske Skole.

Side 133 af 142



Befrielsen (Livet under besættelsen 3 af 4). Danskernes store og små hverdags-begivenheder under 2. verdenskrig. Spændende historiefortælling fra danskernes oplevelser op til, under og umiddelbart efter den 4. og 5. maj 1945. 100 minutter.

1. HER ER LONDONDanmark er i glædesrus efter befrielsesbudskabet.

2. DEN DANSKE BRIGADEDanske frivillige træner i Sverige og gør klar til at gå i kamp for fædrelandet.

3. TIPPERARYDanskerne tager imod de engelske befriere.

4. MONTYS TRIUMFTOGKøbenhavn hylder og ærer krigens sejrherre.

5. TIL TYSKLAND PÅ BARE FØDDER300.000 tyskere sendes hjem og må efterlade tonsvis af militært isenkram.

6. GADEKAMPE OG LYNJUSTITSModstandsbevægelsen tager magten og anholder hipo'er, stikkere og andre kollaboratører.

7. BORNHOLM BOMBESDanmark befries, mens bornholmerne bombes af russerne 7. og 8. maj 1945.

8. FOLKEMØDER OG FRIHEDSFESTERI glædens og frihedens navn samles man til de største folkefester, landet har set.

9. DE DØDE HELTEDræbte modstandsfolk og ofre fra KZ-lejre æres.

10. SULT OG SYGDOM BAG PIGTRÅDENDanmark tager imod 240.000 flygtninge sydfra - men ikke med varme.

11. "KJØBENHAVN"S FORLISFærgen fra Aalborg til København rammer en mine, og en katastrofe udspiller sig.

BONUS: MED FRIHETEN IN I KÖBENHAMNSvensk krigsreportage fra befrielsen i Danmark.

Side 134 af 142



Flammen & Citronen (Livet under besættelsen 4 af 4). Dvd’en indeholder hidtil ukendte optagelser fra modstandsarbejdet under besættelsen. Dvd’en fortæller den dokumentariske historie om de to kendte modstandsfolk Flammen og Citronen og deres kamp mod stikkere og tyskere.

Der er også et kapitel om de filmfolk, der satte livet på spil for at dokumentere modstandsarbejdet. 38 minutter.

1. FLAMMEN & CITRONENFlammen nytårsaften 1943 - 1944. Vennerne sværmer omkring ham med serpentiner, kunstig næse og falsk overskæg, mens han holder facaden og knuger sin pistol i højre hånd.

2. DE ILLEGALE FOTOGRAFERMed livet som indsats kæmper danske filmfolk for at filme i fjendens lejr, samt dokumentere den danske sabotage og modstanden mod fjenden.

Side 135 af 142



Længe leve husmoderen. En hyldest-dvd med underholdende og tankevækkende film om husmødrenes rolle gennem 100 år. Historiefortælling om kvinderne som drivkraften i køkkenet og på hjemmefronten fortalt gennem private filmoptagelser, propagandafilm og historiske reklamefilm indsamlet fra historiske arkiver og danskernes egne gemmer. 110 minutter.

1. I LÆRE SOM HUSMODERFor at uddanne sig til hjemmets mange udfordringer tager de unge piger på husholdningsskole.

2. GØR DET ORDENTLIGT, OLSENDen ansvarlige husmoder får råd og vejledning i at effektivisere sit arbejde og undgå skader.

3. KVINDER I KAMPOm de kvinder, der går forrest, når det gælder stemmeret og ligestilling.

4. DEN KOLDE REVOLUTIONKøleskabet ændrer husmoderens arbejde.

5. DEN EVIGE KOKKEPIGEFra brændekomfur til moderne køkkenkultur.

6. DET STORE SUGHusmoderen skal læge at bruge den nyeste teknologi: Støvsugeren.

7. DEN ISKOLDE REVOLUTIONAndelsfrysehuset, kummefryseren og den frosne mad gør det lettere at være husmoder.

8. FRA KØBMANDSDISK TIL KONTOKORTHusmoderen siger farvel til specialbutikker med personlig betjening og køber ind i de nye supermarkeder.

9. BØRNEFLOKKE OG MØDREHJÆLPMødrehjælpen skal hjælpe de unge kvinder, så de ikke vælger illegal abort.

10. RÅD OG VINK FRA EN HUSMODERS DAGBOGFilmatisering af trebindsleksikon om moderne husførelse i 1938.

11. "SOM VI SÅ OS SELV"Fotohandler Sigfred Løvstads familieoptagelser fra Herning i 50'erne og 60'erne.

12. KØKKENVIDENSKABKøkkenindretning i 1967.

13. BARNETS HUSNår moderen ikke er i stand til at passe sine børn træder Barnets Hus til.

14. STIVE FLIPPER OG SKARPE FOLDERNår moder skal lære at stryge faders skjorter.

15. SÅ ER DER LAGKAGEFarvefilm produceret for at lære husmoderen at bage og udsmykke de smukkeste lagkager.

BONUS: HUSMODERAFLØSNINGFilm fra 1956 om de arbejdsopgaver en husmoderafløser må påtage sig.

Side 136 af 142



Biler & trafik. 10 udvalgte oplevelser med biler og trafik. Gennem unikke dokumentariske filmklip fortælles her om vores oplevelser i familiens bil rundt på de danske landeveje gennem de sidste 100 år.

Her er klip fra de første trafikpropper i hovedstaden, den nye bilfærge, broerne og DM i billøb. 90 minutter.

1. FREMSKRIDTETS HJUL Der er kaos i den københavnske trafik i 20'erne med fodgængere, heste, biler og sporvogne i et livsfarligt rod.

2. OVER OG UNDER LIMFJORDEN To fremtidssikrede forbindelser. Limfjordsbroen og Limfjordstunnelen.

3. DANMARKS RIVIERA En vidunderlig tur op ad Strandvejen fra Hellerup til Helsingør i 30'erne.

4. BILERNE INDTAGER BYENFra de første biler til myldretid og trafikpropper, 1912 og 1976

5. DM I BILLØB PÅ AMAGER TRAVBANE Voldsommer motorkræfter indtager hestetravbanen 1953-1954.

6. MED FODEN PÅ SPEEDEREN Danmark producerer biler gennem generationer.

7. VEJLE FÅR EN BRO Bygningen af motorvejsbroen over Vejlefjord, 1975-80.

8. AMAGERS FASTE FORBINDELSER Historien om Knippels- og Langebro samt byggeriet af Sjællansbroen i 1959.

9. NYBYGNING 327 Bilfærgen Halsskov bygges og sættes ind.

10. BYEN VÅGNER Avisbude og mælkemænd skaber den første tidlige morgenstemning i København, 1935 og 1960.

Side 137 af 142



Sport. 10 udvalgte historier om sport. Gennem unikke dokumentariske filmklip fortælles her om vores oplevelser med store og små sportsbegivenheder gennem de sidste 100 år.

Der er både de store nationale sportsbegivenheder og de små lokale idrætsaktiviteter. Alle historier er krydret med overleveringer og dagbogscitater fra de personer, der selv oplevede begivenhederne. 90 minutter.

1. CYKLER OG CIGARETTÅGER Udstillinger og folkefester i Forum på Frederiksberg.

2. KAMPEN OM ØRESUND De utrolige svømmepiger konkurrerer om at komme hurtigst over Øresund.

3. MOTORBRILLER OG MUDDER Fra det store langdistancemotorløb i Roskilde i 1919.

4. ISBANERACE OG VANDSKISHOW Fyn er et Eldorado for sejlsportsfolk og andre vandhunde.

5. STORE OPGØR Højdepunkter på Århus Stadion fra 1934 til 1947. 6. IDRÆTSLIV Sommerstævne, idrætsoptog og begivenheder på Skansebakkerne i Nordjylland, 1938.

7. "NEGEREN VANDT" Østerbro Stadion er rammen om al slags sport. Fra store boksebrag over svenskerlandskampe til Fagenes Fest. 1915 - 1942.

8. KØBENHAVNS BADEANSTALTER Glimt fra badeanstalternes glansperiode i begyndelsen af 1900-tallet.

9. VIND, VAND OG VINDERE Sejlads ved Lemvig, 1911. Fodboldbraget Viborg-Skive i 50'erne og anden sport i Midt- og Vestjylland.

10. TUNEVENTYRET VED SNEKKERSTEN I 50'erne fanges der tusindvis af tunfisk på stang - nogle på over 300 kilo.

Side 138 af 142



Tog & jernbaner. 10 udvalgte historier om tog og jernbaner. Gennem unikke dokumentariske filmklip fortælles her historierne om vores togrejser og oplevelser med de danske baner gennem de sidste 100 år.

Her er film fra damplokomotivernes storhedstid over jernbanefærgerne til de nye S-tog. 90 minutter.

1. KØBENHAVNS HJERTE I slutningen af 30'erne er Hovedbanegården et pulserende centrum med et internationalt strjef.

2. I RØG OG DAMP Arbejderne på Frichs Fabrikker i Århus laver damplokomotiver, motorvogne og lyntog. Fra storhedstiden i 30'erne til lukningen i 1979.

3. DA S-TOGENE VAR BRUNE Anlæggelsen af linie B til Ballerup i 1949 og andre S-togs-historier.

4. TRE SMUKKE BANER Historier fra De Bornholmske Jernbaner.

5. RANGERING I FREDERICIA Danmarks nye og moderne banegård fra 1935.

6. LOKOMOTIVER OG LYNTOG Fuld damp på produktionen.

7. FRA KAOS TIL HØJBANE Med Nørrebro Stadion og den nye højbane fra 1930 forsvinder de livsfarlige jernbaneoverskæringer.

8. DAMPTUR Sidste tur med Næstved - Præstø - Mern - banen i 1961

9. KVINDETOGET FDB inviterer 700 århusianske husmødre på udflugt til Vejle og Kolding, 1939.

10. AMAGERBANEN GENÅBNES På grund af benzinmanglen i 1940 skal Amagerbanen erstatte rutebilerne.

Side 139 af 142



Ulykker & katastrofer. 10 udvalgte ulykker og katastrofer. Gennem unikke dokumentariske filmklip fra de sidste 100 år fortælles her vores oplevelser, når landet blev ramt af katastrofer og ulykker, og vi måtte stå sammen imod truslerne udefra. 90 minutter.

1. DEN FRANSKE SKOLE De allieredes bombardement gør skolebørn til ofre under krigen.

2. DA HOLMEN RYGER I LUFTEN Kong Frederik 9. inspicerer det kæmpestore bombekrater, hvor 16 mand har mistet livet. 1951.

3. NAZISTERNES DANSKE MINDE Om minekatastrofen ved Stege i 1939.

4. "KJØBENHAVN'S FORLIS" Den største skibsulykke i dansk indenrigsfarts historie. Hals Barre i 1948.

5. KATASTROFER Hedebrande, skovbrande, oversvømmelser og en gigantisk skypumpe i Midt- og Vestjylland.

6. VALBY GASVÆRK I september 1964 eksploderer Valby Gasværk med flere døde, 200 sårede og skader for mange millioner.

7. DET FYNSKE EIFFELTÅRN Historien om Nordeuropas højeste tårn, Odins Taarn, der sprænges i luften. 1935 - 1944.

8. KAMPEN MOD HAVET Stormflod, højvande og digebrud fra i Syd- og Sønderjylland. 1909 til 1976.

9. BESÆTTELSENS ISVINTRE Danmark sner inde, og alt går i stå, men man kan gå over Storebælt.

10. REDDET I SIDSTE TIME En flydedok fyldt med udsultede franske og russiske fanger strander ved Langeland.

Side 140 af 142



Folkefester. 10 udvalgte folkefester. Gennem unikke dokumentariske filmklip fortælles her historierne om, hvordan vi har festet og fejret højtider gennem de sidste 100 år.

Her er film fra både de store nationale begivenheder og de små hyggelige lokale fester. 90 minutter.

1. 50 ÅR PÅ STRØGET Illum i København fylder rundt.

2. GENFORENINGEN Stor fest da Nordslesvig bliver dansk i 1920.

3. SNEKKETØJ OG ROMPUNCH Fastelavnsryttere og tøndeslagning på Amager 1948.

4. FEST I REBILD Dansk-Amerikansk fest i Rebild Bakker.

5. FOLK, FEST OG FARVER Rundtur til folkefester i Helsingør, Ringsted og Vordingborg mellem 1916 og 1920.

6. FAGENES FEST Højdepunkter fra starten i København 1936-38 og festen i Skive 1976.

7. "DET STØRSTE ØJEBLIK I MIT LIV" Festlighederne ved Kong Christians 10.s 70-årsdag den 26. september 1940 sætter København på den anden ende.

8. TIPPERARY OG FOLKEFEST Over hele landet tager danskerne imod de engelske befriere i 1945.

9. HOLSTEBRO PYNTER OP Med Kong Frederik, Dronning Ingrid og de tre prinsesser på besøg i Holstebro den 22. juni 1954.

10. RINGRIDNING En populær sønderjysk tradition.

Side 141 af 142



Oplevelser fra ferien. 10 udvalgte oplevelser fra ferien. Gennem unikke dokumentariske filmklip fortælles her om vores fælles oplevelser, når vi holder fri, og når vi tager på ferie.

Her er film fra de sidste 100 års hyggelige stunder – hvad enten det er på det lokale marked eller familiens første chartertur. 90 minutter.

1. BORNHOLMERTUREN Om to uforglemmelige lejrture i 1961 og 1978. 2. SØNDAGSLIV I ÅRHUS Den ugentlige fridage betyder underholdning og afslapning for byens indbyggere, 1935 - 1983.

3. VIVA ESPANA Velstanden i 60'erne giver nye muligheder. Charterturismen fødes.

4. MED ANNA NORDENFJORDS Med en turist rundt i Nordjylland en sommerdag i 1946.

5. PÅ FERIE MED AHL HAGE Sommerdage i 1950 på Silkeborg Kommunes feriekolonier ved Ebeltoft.

6. DEN STORE DILLE Badeliv på Rømø og Fanø. Fra badevogne til badenymfer.

7. HJALLERUP MARKED 1947 Hestehandel, håndslag og højt humør i efterkrigstiden.

8. MED GABRIEL JENSEN TIL DRAGØR De ferieløse børn fra stenbroen nyder stranden i Dragør i 1947. 9. HØSTFEST OG HAVEMØBLER Livet blandt landsbyens unge.

10. FRA ABC TIL ZOO De grønne områder og forlystelserne gør Frederiksberg populær.

Side 142 af 142

Documents

pure.iva.dkpure.iva.dk/files/30774765/Speciale_Endelig_Version_010… · Web viewKultur er blevet et buzz-word, ... Grundet globaliseringen eksisterer vores lokale bank, ... er