Embed Size (px)
Citation preview
Læs også om...
Globaliseringen sætter Jylland-Fyn under pres, læs side 3
England udflytter 20.000 statsligejobs, læs side 4
Et ministerium og 30 styrelserflyttes ud af Dublin, læs side 5
Stærk kritik af ’Yes Minister’-taktik,læs side 5
34 netværk under Forsker-Kontakten, læs side 6-8
Legeredskaber med lyd, lys ogbevægelse, læs side 9
Nyt værktøj til budgetlægningenhos gartnere, læs side 10-11
Gevinster for hele Danmark vedudflytning, læs side 12
Fotos fra konferencenom udflytning er taget affotograf Camilla Behr
Udgivet af Sekretariatet forDet jysk-fynske erhvervssamarbejdev/Århus Amt, Erhvervsafdelingen
Lyseng Allé 1, 8270 HøjbjergTlf. 89 44 64 37
www.jylland-fyn.dk, E-mail: [email protected]
Ansvarshavende redaktør:Kontorchef Bente HornbækE-mail: [email protected]
Citater til gengivelse i andre medier ertilladt med kildehenvisning til nyhedsbrevfor Det jysk-fynske erhvervssamarbejde
Nyhedsbrev nr. 15Oktober 2005
Der er blandt partierne i Folketingetpolitisk vilje til at genoptage debattenom udflytning af statslige arbejdsplad-ser – med det mål at skabe balancemellem Øst- og Vestdanmark og for atskabe merværdi for det danske sam-fund under ét.
Det kom frem, da Det jysk-fynskeerhvervssamarbejde den 7. oktoberafviklede en konference i Københavnmed fokus på udflytning af statsligearbejdspladser.
På konferencen deltog de tre folke-tingspolitikere Marianne Jelved (R),Frode Sørensen (S) og Allan Niebuhr(K) i en paneldebat, og de tilkendegavalle principiel enighed i tankerne omdecentralisering. Frode Sørensen ogAllan Niebuhr betegnede samtidig Detjysk-fynske erhvervssamarbejdes for-slag til og rapport om mulige synergi-effekter ved udflytning af 7 konkrete, statslige institutioner fra hoved-
stadsområdet til Jylland-Fyn som’interessante initiativer’. De nævnte iden forbindelse, at det i en kommendefolketingsdebat om decentraliseringvil være relevant at tage afsæt i dejysk-fynske forslag.
Minister bakker op„Det jysk-fynske erhvervssamarbejdehar ret i, at der er sket for lidt medudflytninger gennem de seneste år.Jeg har talt med økonomi- og er-hvervsminister Bendt Bendtsen omsagen, og han er også enig i, at der nuskal fart på processen med statsligeudflytninger,“ forklarede Allan Nie-buhr.
(Fortsættes næste side)
„Jeg er principiel tilhænger afdecentralisering.
Måske skal vi i Folketingetinddrage tankerne om udflytningaf statslige arbejdspladser i vores
diskussioner om udlicitering afoffentlige opgaver og
om de kommende regioner.“Marianne Jelved, formand for den
Radikale folketingsgruppe
„Mange politikere og statsligeinstitutioner er som
udgangspunkt bekymrede for, omman kan rekruttere nokvidensmedarbejdere efterudflytning. Imidlertid er
erfaringen, at man i provinsengenerelt kan rekruttere mere
kompetente medarbejdere end ihovedstaden.“
Michael Burt, direktør for den britiskeregerings udflytningsprogram
Politisk vilje tiludflytningFolketingspolitikere er klartil at genoplive debatten omudflytning af statsligearbejdspladser.
Marianne Jelved (R) og
Frode Sørensen (S)
Side 2
Hos Det jysk-fynske erhvervssamar-bejde er der glæde over de nye politis-ke udmeldinger:
„Det er afgørende for den regionaleudvikling i Danmark, at vi meget hur-tigt får taget fat på at udflytte statsli-ge arbejdspladser. Derfor glæder detmig meget, at partier på tværs udtryk-ker forståelse for de jysk-fynske hold-ninger om at få skabt et mere afbalan-ceret Øst-Vestdanmark. Vi presser jonetop på, fordi det er givet, at decen-tralisering vil skabe store synergief-
fekter – til gavn både for de jysk-fyn-ske regioner og for det danske sam-fund i det hele taget. Desuden harudflytning betydning for, at Jylland-Fyn også fremover kan stå stærkt iglobaliseringen,“ sagde formanden forDet jysk-fynske erhvervssamarbejde,amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen fra Århus Amt.
I alt var der godt 80 deltagere påkonferencen om udflytning af statsligearbejdspladser. De fleste partier iFolketinget var repræsenteret.
Citaterne på denne side er fra paneldebatten.
Læs meget mere om konferencen på siderne3, 4, 5 og 12.
„Det jysk-fynske erhvervs-samarbejdes forslag til udflytninger er et ønske om at opnå synergi-
fordele og dermed at få opnåetmerværdi – til gavn for hele
Danmark.“
Johannes Flensted-Jensenformand for
Det jysk-fynske erhvervssamarbejde ogamtsborgmester i Århus Amt
„Det jysk-fynskeerhvervssamarbejdes
7 konkrete forslag til udflytningaf statslige institutioner er godtsagligt og fagligt argumenteret.Det handler ikke 'bare' om at få
tilført flere arbejdspladser tilregionerne i Vestdanmark. Dethandler i høj grad også om bl.a.
videnøkonomi.“
Bent Hansenamtsborgmester i Viborg Amt
„Vi sender en appel tillandspolitikerne om at komme
i gang medudflytninger nu
– og hurtigt.Og vi fortsætter i de kommenderegioner arbejdet med at presse
på for udflytninger.“
Viggo Nielsenborgmester i Skjern Kommune
„Der ligger en enstemmigvedtagelse fra Folketinget om, atder skal gennemføres en proces
med udflytning. Jeg har talt mederhvervs- og økonomiminister
Bendt Bendtsen om sagen, og haner enig i, at der skal ske mere påudflytningsfronten. Der er ikkesket nok indtil nu. Jeg synes, vi
skal lade andre end folk påChristiansborg afgøre, hvor for-skellige statslige institutioner
skal udflyttes til.“
Allan NiebuhrMF og regionalpolitisk ordfører for
Det Konservative Folkeparti
„Hovedstaden vil altid være dér,hvor man har flest statslige
institutioner.Men vi skal videre med
udflytning, og det må og skalsagtens kunne lade sig gøre i etland med så små afstande som
Danmark.Det er vigtigt, at vi får en
afbalanceret udvikling af helesamfundet, og jeg mener bestemt,
det vil være muligt at udflyttestatslige styrelser.
Jeg synes, vi i Folketinget skal gåvidere med Det jysk-fynske
erhvervssamarbejdes 7 konkreteforslag til udflytning af statslige
institutioner.“
Frode Sørensenfolketingsmedlem for Socialdemokratiet
og forhenværende skatteminister
Johannes Flensted-Jensen og Bent Hansen
Viggo Nielsen Marianne Jelved og Johannes Flensted-
Jensen
Side 3
Det jysk-fynske erhvervssam-arbejde presser på for at fåen hurtigtvirkende vitamin-indsprøjtning, der sikrerfortsat vækst i Vestdanmark.
Globaliseringen vil sætte områderuden for metropoler under pres. Derforer der brug for en hurtigtvirkendevitaminindsprøjtning, så der fortsatsikres vækst i Vestdanmark.
Det var budskabet, da formandJohannes Flensted-Jensen den 7. okto-ber bød velkommen til konferencen,Det jysk-fynske erhvervssamarbejdeafviklede i Den Sorte Diamant iKøbenhavn med fokus på udflytning afstatslige arbejdspladser.
Balancen er ved at knække„Der er risiko for, at Vestdanmark vilsakke agterud i globaliseringen, hvisikke Jylland-Fyn får flere vidensar-bejdspladser. Allerede nu er balancen iDanmark ved at knække over, fordilandets vækst primært sker i hoved-stadsområdet. Danmark står medandre ord over for en meget stor og vig-tig udfordring. Det er derfor, vi sålænge og intensivt har presset på for
at få udflyttet statslige arbejdsplad-ser,“ fastslog Flensted-Jensen.
Han pointerede, at decentraliseringer en måde til hurtigt og effektivt at fåtilført flere højtuddannede til provin-sen, til at få skabt flere arbejdspladseri Vestdanmark samt til at opnå syner-gieffekter og få sat turbo på innovationi Jylland-Fyn.
Saglige argumenterJohannes Flensted-Jensen understre-gede, at udflytning af statsligearbejdspladser ikke ‘bare’ er et råb omflere arbejdspladser til Jylland-Fyn.Tværtimod er der saglige og fagligeargumenter for at udflytte.
„Både den rapport, COWI har gen-nemført for os for at vurdere muligesynergieffekter ved udflytning af 7konkrete, statslige institutioner, og deerfaringer, man har gjort i bl.a.England, Irland, Frankrig, USA ogJapan med udflytning, viser, at decen-tralisering skaber merværdi – ikkealene for udflytningsområderne, menfor samfundet under ét. Sagen er jonemlig, at man med udflytning bl.a.får skabt kompetenceklynger og øgetsamarbejde mellem de udflyttede
institutioner samt erhvervslivet oguddannelsesmiljøet i de områder, deoffentlige institutioner udflyttes til.“
Kritik af beskyttelseJohannes-Flensted Jensen kritisere-
de på konferencen, at der hidtil kun erblevet etableret et minimum at statsli-ge arbejdspladser i Vestdanmark, selvom Folketinget ellers i 2001 enstem-migt vedtog at igangsætte en procesmed decentralisering.
„Det virker som om, vi i Danmarkhar en særlig paragraf, der beskytterde statslige institutioner mod udflyt-ning. Man bliver ved med at sige, at denødvendige kompetencer ikke findesvest for Valby Bakke. Det er absurd.Når resten af verden gennemførerudflytninger med gode resultater, vilvi i Danmark givetvis kunne opnåsamme positive synergieffekter,“ sag-de Johannes Flensted-Jensen på kon-ferencen.
Flere oplysningerJohannes Flensted-Jensen formand forDet jysk-fynske erhvervssamarbejdeTlf. 89 44 60 04 / 20 84 03 52E-mail: [email protected]
Globaliseringensætter Jylland-Fynunder pres
Side 4
I England har regeringen vedtaget enplan, der indebærer, at der skal udflyt-tes godt 20.000 statslige arbejdsplad-ser fra London til resten af landet iperioden fra 2004 til 2010. Og proces-sen går, som den skal. Alene gennemdet seneste år er 4.800 statsligearbejdspladser udflyttet – især tilMidtengland og Skotland, men også tilmange andre dele af England. Efter2010 er planen at udflytte yderligereop mod 60.000 statslige arbejdspladseri England.
Ifølge beregninger vil udflytnings-projektet give besparelser på det eng-elske statsbudget på 22 milliarder kro-ner over en 15-årig periode – primærtpå grund af lavere huslejeudgifter iprovinsen end i London.
De primære mål er imidlertid ikke‘bare’ økonomi. Målet er først og frem-mest at øge den offentlige sektors ser-vice, effektivitet og konkurrencedyg-tighed samt – ikke mindst – at sikrejobskabelse og vækst uden for hoved-staden.
Et bedre imageDet fortalte Sir Michael Lyons i et ind-læg på Det jysk-fynske erhvervssam-arbejdes konference om udflytning afstatslige arbejdspladser. Sir MichaelLyons er professor og direktør for In-stitute of Local Government Studiespå University of Birmingham og gen-nemførte i 2003 en omfattende analyseaf udflytningspotentialet i England –en undersøgelse, der blev gennemførtpå bestilling fra den britiske premier-minister og vicestatsminister.
På konferencen fortalte Sir MichaelLyons også, at den engelske statsfor-valtnings image er blevet klart forbe-dret efter udflytningen af statsligearbejdspladser, fordi folk finder detsympatisk, at magten er spredt udover landet.
Samråd med mangeSir Michael Lyons understregede, atden britiske regering inddrager mangeforskellige i samråd om de statsligeudflytninger – bl.a. industriråd, tæn-ketanke, faglige organisationer, mini-sterier, styrelser, eksperter og private.I processen arbejdes der med langtids-planlægning, og der sættes fokus påhvilke job, der skal udflyttes – ikkehvilke personer. I processen bruges derogså megen energi på at omtænke denmåde, tingene gøres på, så effektivite-ten og servicen i de offentlige institu-tioner øges. Bl.a. bliver mange ar-bejdsgange gjort mere fleksible viaøget brug af it og telekonferencer.
Den jysk-fynske konference omfatte-de ligeledes et indlæg ved MichaelBurt, som er direktør for den afdelingunder det britiske finansministerium,der står for at gennemføre Englandsudflytningsprojekt. Han redegjorde forde konkrete erfaringer med at udflyttestatslige arbejdspladser i England.
Michael Burt pointerede bl.a., at detengelske udflytningsprojekt kun harkunnet gennemføres så succesfuldt,fordi der er tale om fuld opbakning oginvolvering fra den allerhøjeste politis-ke ledelse – bl.a. fra den britiske pre-mierminister.
Intet kompetencetabMichael Burt fremhævede også, at derikke har vist sig problemer medrekruttering og kompetencetab efterudflytning.
„Generelt er erfaringen, at 70 pro-cent af en statslig institutions medar-bejdere flytter med ved en udflytning.Resten rekrutteres lokalt, og det giverikke problemer. Tværtimod er medar-bejderne uden for hovedstaden ofteendnu mere kompetente end det perso-nale, der kan rekrutteres på det over-ophedede arbejdsmarked i hovedsta-den. En stor fordel er også, at medar-bejderne i provinsen er mere stabile.Eksempelvis er den årlige persona-leudskiftning i den engelske Kort- ogMatrikelstyrelse faldet fra 20 til 2 pro-cent efter, at institutionen er udflyttetfra London til Exeter,“ påpegedeMichael Burt.
Som et andet konkret eksempelnævnte han, at en statslig institution,der er udflyttet fra London til Bir-mingham har reduceret sine husleje-omkostninger med 62 procent.
Michael Burt forklarede videre, atder i England er etableret en centralorganisation, der har til opgave at ståi spidsen for udflytningsprojektet.Desuden er der i hver af de statsligeinstitutioner, der skal udflyttes, udpe-get en chef, som står personligt tilansvar over for regeringsledelsen forat nå de overordnede mål, der er medudflytningen – først og fremmest øgetservice og effektivitet.
Flere oplysningerSlides fra Sir Michael Lynons og Michael Burtspræsentationer på den jysk-fynske konferencekan ses på www.jylland-fyn.dk
England udflytter 20.000 statslige jobs Engelske erfaringer viser, at der ikke er problemer medrekruttering eller kompetencetab efter udflytning af statsligeinstitutioner, og at medarbejdere i provinsen ofte er merekompetente end personale fra hovedstaden.
Sir Michael Lyons
Michael Burt
Side 5
Irland har årelange erfaringer medudflytning af statslige arbejdspladser.I løbet af 1990’erne blev 4.000 statsli-ge stillinger udflyttet fra Dublin – ek-sempelvis en meget stor del af detirske skatteministerium. I øjeblikketer der ved at blive gennemført en plan
med udflytning af Miljøministeriet og30 styrelser. Planen omfatter 10.300statslige arbejdspladser, som spredespå 53 adresser i 22 forskellige regio-ner.
Samtidig har den irske regering ved-taget, at alle nye statslige foretagen-der, der etableres, skal lægges udenfor hovedstaden, forklarede IreneKirwan på Det jysk-fynske erhvervs-samarbejdes konference 7. oktober.
Irene Kirwan er embedsmand i detirske finansministerium og involvereti at udmønte det omfattende, irske de-centraliseringsprogram.
Hun nævnte, at politiske beslutning-er i Irland før i tiden altid var prægetaf ‘The Dublin Mindset’. Alt blev medandre ord set og besluttet medudgangspunkt i hovedstadens ve ogvel. I dag er der gjort op med den tan-kemåde. Den regionale udvikling prio-riteres også højt nu.
God tid til planlægningHun fortalte videre, at der – når det
besluttes at udflytte f.eks. en styrelse– bruges lang tid på planlægning og påat analysere, hvor den statslige insti-tution skal udflyttes til. F.eks. place-res Fødevarestyrelsen tæt ved land-brugsproduktion og Søfartsstyrelsentæt ved kysten.
„Vi stræber i beslutningsprocessenefter at opnå synergieffekter og kanhver gang notere, at der skabes bety-delig lokal vækst, bl.a. i erhvervslivet,efter udflytning,“ sagde Irene Kirwan.
Også fordele for hovedstaden Foruden lokal vækst opleves der iIrland også økonomiske fordele vedudflytning. Eksempelvis spares derstore beløb i huslejer, fordi lokaler iDublin er meget dyrere end i provin-sen. Der spares tillige store beløb påbl.a. uddannelse og optræning, fordimedarbejderne i provinsen er væsent-ligt mere stabile end i hovedstaden.
Dertil kommer ifølge Irene Kirwan,at der også er fordele ved udflytningfor hovedstaden. En af gevinsterne er,at trafikproblemerne i Dublin afhjæl-pes.
Skarp kritik af ‘Yes Minister’-taktikFredericias borgmester kritiserer, at finansministerensløfte om at lade Elsam-DONGs fælles hovedsæde ligge iSkærbæk, er blevet undergravet.
Et ministerium og 30styrelser ud af DublinIrland oplever store synergi-fordele ved decentralisering. Iøjeblikket udflyttes 10.300statslige arbejdspladser.
„Man må spørge, hvad det er, der er
kørt af sporet? Hvorfor er det, at fol-
ketingspolitikerne vedtager en beslut-
ning om, at der skal decentraliseres,
og at der så sker det modsatte? For
mig at se er forklaringen, at der er
gået ‘Yes Minister’ i den. Embeds-
mænd får lavet analyse efter analyse
alene med det formål at finde ud af,
hvad der taler imod udflytninger, og
så får embedsmændene politikerne til
at droppe deres egne løfter.“
Med denne skarpe tone indledte
Fredericias borgmester, Uffe Steiner
(S), det indlæg, han holdt på Det jysk-
fynske erhvervssamarbejdes konfe-
rence om konsekvensen af fusionen
mellem elselskaberne Elsam og
DONG – et eksempel på omvendt
udflytning.
Et postkassehovedkontor„Under fusionsforhandlingerne mel-
lem Elsam og DONG gentog finans-
ministeren gang på gang, at det
sammenlagte selskabs kommende,
fælles hovedsæde skal ligge i
Skærbæk – altså dér, hvor Elsam hid-
til har haft hovedkontor. Imidlertid er
det nu blevet sådan, at selskabets
finanskontor og vigtige stabsfunktio-
ner kommer til at ligge i DONGs loka-
ler ved København. Det betyder, at
hovedkontoret i Skærbæk forvandles
til et lille, ubetydeligt postkassehoved-
kontor med 25-50 medarbejdere.
Dermed går Fredericia Kommune glip
af hundredvis af vidensarbejdspladser,
og faktum er, at det er private og per-
sonlige interesser, der bestemmer
Danmarks udvikling.
I øvrigt vil jeg æde min gamle hat på,
at også postkassehovedkontoret i
Skærbæk rykkes til hovedstadsområdet
om få år,“ lød Uffe Steiners bredside
mod regeringens manglende udflyt-
ningsinitiativer og den efter hans
mening danske ‘Yes Minister’-taktik.
Uffe Steiner understregede i sit ind-
læg, at store, betydelige virksomheder
som Lego, Grundfos og Danfoss – lige-
som Elsam også altid har gjort – lever
fint med at have hovedkontor uden for
Valby Bakke, og at det dermed ikke er
en naturlov, at store virksomheder skal
ligge i hovedstadsregionen for at funge-
re.
Irene Kirwan
ForskerKontakten har gennem detseneste år bevilget økonomisk støttetil i alt 34 projekter i Jylland-Fyn. Deer alle etableret som netværk mellemforskere og erhvervslivet. Hvert net-værk har som overordnet mål at frem-me vidensudvekslingen mellem forske-re og virksomheder – især små ogmellemstore virksomheder. Spænd-vidden i de emner, netværkene sætterfokus på, er særdeles bred.
Et vigtigt element i netværkene ervidensformidling – også til interesse-rede virksomheder og forskere udenfor netværkene. Målet er nemlig, at såmange som muligt skal kunne fåglæde af de initiativer, Forsker-Kontakten finansierer. Formidlingensker bl.a. via rapporter, hjemmesider,konferencer eller brochurer.
Bliv deltager i netværk Interesserede virksomheder og forske-re har stadig mulighed for at blive‘sluset’ ind i mange af de netværk, derallerede kører.
„Hvis der er virksomheder eller for-skere, der gerne vil deltage i nogle afde etablerede netværk, er de megetvelkomne til at kontakte Forsker-Kontakten. Så hjælper vi dem til atblive ‘sluset’ ind. På vores hjemmesideer det beskrevet, hvad de forskelligenetværk arbejder med,“ siger PeterFobian Jensen, som er leder af For-skerKontaktens sekretariat.
Fire ansøgningsrunder årligtHan tilføjer, at virksomheder og for-skere, der har ideer til nye, jysk-fyn-ske projekter, ligeledes er meget vel-komne til at kontakte Forsker-Kontakten og ansøge om økonomiskstøtte.
„Vi har normalt fire ansøgnings-runder hvert år og vil gerne have etstort og bredt felt af ansøgere og pro-jekter at vælge mellem hver gang.Næste ansøgningsfrist er den 2. no-vember,“ fortæller Peter Fobian Jen-sen.
ForskerKontakten råder over enpulje på i alt 28 millioner kroner atbevilge til netværksprojekter i perio-den 2004-2008.
Nu findes der 34 netværkunder ForskerKontakten
Interesserede virksomheder og forskere kan stadig nå atblive ‘sluset’ ind i de 34 netværk, der er etableret underForskerKontakten. Desuden er der mulighed for at søgebevillinger til nye projektideer.
Det overordnede mål med netværkene
under ForskerKontakten er at fremme
vidensudvekslingen mellem forskere
og virksomheder.
Videncenter for biomasseteknologi
Danmarks JordbrugsForskning
Sven G. Sommer
tlf. 76 29 60 63
Plantebaserede produkter
UdviklingsCenter Aarslev
John Henriksen
tlf. 63 90 42 41
Intelligente transportsystemer
Aalborg Universitet
Marlene Kræmmer Sparre
tlf. 96 35 73 40
Oplevelsesmæssige anvendelser af
avancerede 3D-teknologier
Aarhus Universitet
Kim Halskov
tlf. 89 42 92 41
Industriel Data Mining
AluCluster
Lars Festersen Dahl
tlf. 73 74 30 40
Lokal udvikling af vedvarende energi
Samsø Energi- og Miljøkontor
Søren Hermansen
tlf. 86 59 23 22
Automatisk offline-programmering
Syddansk Universitet
Rune Larsen
tlf. 65 50 36 52
Projekter med bredNeden for er en liste over de 28 projekter un
gang, og som har fået bevilget finansiering i
Projekterne er nævnt ved overskrift, tovholde
beskrevet i tidligere nyhedsbreve fra Det jysk
netværksprojekter, der fik bevilget støtte i sid
de i artiklen på næste side.
Foto: Lars Kruse
Netværk for fyrretræsmøbelvirksomheder
Udviklingscenter for Møbler og Træ
Ove Andersen
tlf. 96 16 62 00
Interaktionsdesign og brugbarhedsforskning
Aalborg Universitet
Morten Randbøll
tlf. 96 35 72 71
Lavenergibyggeri
Aalborg Universitet
Per Heiselberg
tlf. 96 35 85 41
Innovationskultur i landdistrikterne
– fra jordbrug til turisterhverv
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Olav Rasmussen
tlf. 87 40 50 45
Robotteknologi i fødevarevirksomheder
Foodture
Vibeke Holm
tlf. 76 42 62 29
Flagskibet.dk
Flagskibet.dk
Erik Eskesen
tlf. 74 53 00 53
Fødevaresundhed og ernæringsnetværk
Foodture
Vibeke Holm
tlf. 76 42 62 29
Vidensudvikling, positionering og
netværkssamarbejde blandt vindenergi-
industriens underleverandører
Handelshøjskolen i Århus
Poul Houman Andersen
tlf. 89 48 66 30
Born Global-netværk
Odense Erhvervsråd
Kim Ulrik Larsen
tlf. 66 12 61 21
Udvikling af koncepter for
oksekødsprodukter fra jord til bord
VIFU
Kirsti Storinggaard
tlf. 96 12 76 20
Avancerede computerbaserede
metoder til produktudvikling
Aalborg Universitet
Anders Kristensen
tlf. 79 12 76 66
Oplevelsesøkonomi og oplevelsesdesign
Aalborg Universitet
Jens F. Jensen
tlf. 96 35 90 28
International konference om gylleteknologi
Danmarks JordbrugsForskning
Sven G. Sommer
tlf. 76 29 60 63
Galileo Netværket
Dansk GPS Center
Kai Borre
tlf. 96 35 83 62
Biologisk luftrensning
Erhvervsakademiet
Aarhus Tekniske Skole
Erik Lomstein
tlf. 89 37 33 05
ComITop – computerspil og
IT-baserede oplevelser
InDiMedia
Aalborg Universitet
Jens F. Jensen
tlf. 96 35 90 28
Netværk for spil og animationsaktører
IT-Forum Østjylland
Finn Støy
tlf. 89 42 93 61
Forretningsudvikling og effektivisering
af potteplantebranchen
Teknologisk Institut
Erik Villemoes
tlf. 72 20 14 44
Learn Manufacturing
– en metode til effektiv produktion
Teknologisk Institut
Bent Mieritz
tlf. 72 20 14 97
Vidennetværk vedr. fremtidens væksthus
UdviklingsCenter Aarslev
John Henriksen
tlf. 89 99 33 41
Netværk om funktionelle nanomaterialer
Aarhus Universitet og Aalborg Universitet
Flemming Besenbacher
tlf. 89 42 36 04
Flere oplysningerForskerKontaktens sekretariatslederPeter Fobian Jensentlf. 65 50 10 82 / 60 11 10 [email protected]
d spændviddeder ForskerKontakten, der allerede er godt i
i perioden september 2004 til juni 2005.
er-institution og kontaktdata og er blevet
k-fynske erhvervssamarbejde. De 6 nyeste
dste måned, er beskrevet lidt mere uddyben-
Side 8
BrintteknologierEt netværk, der har tilformål at fremme dendanske udvikling oganvendelse af brint-teknologier. Netværkethar base hos HydrogenInnovation and Re-search i Herning oginvolverer både produ-center, distributører og forbrugere.
KontaktJens-Christian Møller
[email protected]. 70 25 11 14
3D-opmålingEt netværk, hvor land-inspektørvirksomheder samarbej-der med Aalborg Universitet omudviklingsprojekter vedrørendebl.a. højteknologisk opmåling og3D-opmåling.
KontaktBent Hulegaard Jensen
[email protected]. 96 35 80 80
Informations- ogkommunikationsteknologiEt netværk med fokus på at for-midle den seneste forsknings-baserede viden omkring nye for-retningsmodeller baseret på infor-mations- og kommunikations-teknologi, IKT. I projektet samar-bejder forskere fra Aalborg Uni-
versitet med en gruppe virksom-heder samt TIC i Viborg.
KontaktPeter E. Lindgren
[email protected]. 96 35 89 87
Intelligent teknologifor jordbrugEt netværk med fokus på at skabeog videreudvikle intelligent tek-nologi for jordbrug. Samarbejdetomfatter Center for Jordbrugs-teknologi ved Aalborg Universi-tet, Danmarks JordbrugsForsk-ning samt virksomheder og bran-cheforeninger.
KontaktHans Jørgen Andersen
[email protected], tlf. 96 35 88 34
Bedre kartoflerEt ‘kartoffel-netværk’,hvor kartoflen og mulig-heden for kvalitets-forbedringer, nye kar-toffelbaserede produk-ter og sundhed er i cen-trum.
Netværket er igangsataf Landbrugets Kar-toffelfond og involvererdesuden DanmarksJordbrugsForskning,landbrugsorganisatio-ner, kartoffeldyrkere ogfødevarevirksomheder.
KontaktLars Buch
[email protected]. 75 88 55 33
Biobaserede brændstofferEt tværnationalt netværk, derbeskæftiger sig med bioenergi –bl.a. de muligheder, der er i bio-baserede brændstoffer. I netvær-ket deltager Bioenergigruppenved Aalborg Universitet, Syd-dansk Universitet samt tyske vi-deninstitutioner og virksomheder.
Kontakt Jens Bo [email protected]. 65 50 41 66
Fra brint til kartoflerForskerKontakten
bevilgede i september økonomisk støtte til 6 nye netværk.De er beskrevet nedenfor.
Et af netværkene omfatter – som det hidtil første under ForskerKontakten –involvering af udenlandske samarbejdsparter.
Foto venligst udlånt af KiMs
En traditionel legeplads med gynge,rutsjebane og sandkasse er ikke læng-ere nok til at tilfredsstille nutidensstore børn og unge. De fascineres mereaf ting, der ‘kan noget’ – f.eks. interak-tive computerspil. Dén udvikling ertaget ad notam i et nyt jysk-fynsk pro-jekt med navnet Playware. Projektetsigter mod at udvikle prototyper affremtidens legepladser i form af lege-redskaber med indbygget, intelligentteknologi.
Playware blev skudt i gang 1. sep-tember 2005 og ledes af robotprofessorHenrik Hautop Lund fra MærskMcKinney Instituttet for Produk-tionsteknologi ved Syddansk Univer-sitet i Odense.
I projektet deltager desuden børne-og legekulturforsker Carsten Jessenfra Danmarks Pædagogiske Univer-sitet samt virksomhederne KOMPAN,WirTek og Tricon Electronics. KOM-PAN er specialist i design af legered-skaber, mens WirTek deltager medkompetencer inden for udvikling aftrådløs kommunikation, og TriconElectronics er en erfaren virksomhedinden for udvikling af elektronik.Endvidere deltager de to videncentreEgion og RoboCluster, der er etableret
som projekter under Det jysk-fynskeerhvervssamarbejde, ligesom bådeFyns Amt og Vejle Amt er inddraget.
Afprøvning på skolerForventningen er, at de første proto-typer af legeredskaber med indbyggetkunstig intelligens vil være udvikletog opstillet til afprøvning på forskelli-ge skoler i løbet af de næste halvandetår.
„Vores mål er at få udviklet legered-skaber, der fascinerer større børn ogunge, fordi de ‘kan noget’ og giver ople-velser. Hvis vi når det mål, vil de intel-ligente legeredskaber få hevet mangebørn og unge væk fra at sidde stilleforan computere og tv og ud i et moti-verende og fysisk udfordrende legemil-jø, hvor de bevæger kroppen. Dermedvil de intelligente legeredskaber haveden gavnlige sideeffekt, at de er medtil at afhjælpe den globale fedme-epidemi – til gavn for sundhedenblandt børn og unge,“ siger HenrikHautop Lund.
Tilpasser sig brugerneDe legeredskaber, der udvikles iPlayware-projektet, vil bl.a. kunnesige forskellige lyde, lyse i forskellige
farver og styrker og bevæge sig for-skelligt. Legeredskaberne vil enddavære så intelligente, at de agerer efter,hvordan og af hvem de bruges.
„Legeredskaberne vil f.eks. bevægesig voldsomt, hvis det er nogle store,vilde knægte, som benytter dem. Der-imod vil bevægelserne være mere roli-ge, når brugeren er et lille forsigtigtbarn eller en bedstemor oppe i alde-ren,“ siger Henrik Hautop Lund.
Alle typer legeredskaberHan forklarer, at teknologien i de kom-mende legeredskaber til udendørslegemiljøer kort fortalt vil bestå afnogle byggeklodser, som hver isærindeholder en lille computer, sensorerog muligheder for at generere f.eks.lyd og lys.
I første omgang arbejdes der med atudvikle et intelligent fald- og hoppe-underlag. Senere vil der bl.a. blivedesignet intelligente gyngestativer,rutsjebaner, vipper og klatrestativer.
Playware-projektet finansieres via etbidrag fra Videnskabsministeriet på 5mio. kr. samt andre 5 mio. kr., som dedeltagende virksomheder betaler.
Flere oplysningerProfessor Henrik Hautop LundMærsk Mc-Kinney Møller Instituttet forProduktionsteknologiSyddansk UniversitetTlf. 65 50 35 74E-mail: [email protected]
Side 9
Intelligente legeredskabermed lyd, lys og bevægelseJysk-fynsk projekt udvikler legeredskaber, der motiverer tilfysisk leg – til gavn for sundhed, vægt og motorik.
I projektet Playware udvikler deltagerne
bl.a. et fald- og hoppeunderlag, der
lyser og agerer forskelligt alt efter, hvor-
dan børnene bevæger sig på det.
Foto venligst udlånt af KOMPAN
Knowledge Lab, der er et af de fire it-kompetencecentre under den jysk-fyn-ske it-satsning, er i fuld gang med atudvikle et nyt, web-baseret og bruger-venligt økonomisystem, der er målret-tet gartnererhvervet. For at sikre, atsystemet matcher målgruppens behov,er en række gartnere og deres produ-centforening nære samarbejdspartne-re i projektet.
Overordnet er målet at udvikle etintelligent it-system, der kan hjælpeledere i små og mellemstore gartneriertil at udarbejde bedre budgetter, der errelevante i den daglige, men i høj gradogså den fremadrettede virksomheds-drift. Det er bl.a. et ønske, at det nyeit-system med navnet GBIS (GrowerBusiness Intelligence System) skalgive den enkelte gartner et væsentligtbedre beslutningsgrundlag end i dag,hvor mange gartnere laver budgetteruden at følge op, justere til og skuef.eks. et år frem.
Bedre beslutningsgrundlag„GBIS bliver et it-system, der kankobles til virksomhedernes eksisteren-de regnskabssystem. Forbedringen lig-ger i, at systemet kan overskue ogopsamle data fra flere datakilder –bl.a. hente og sammenstille forskelligerelevante data fra de forskellige funk-tioner i den enkelte gartners nuværen-de regnskabssystem. Samtidig vilGBIS indeholde generelle brancheda-ta, så den enkelte gartner kan
sammenligne sig med branchetal, også der er et stort datagrundlag at ana-lysere på,“ forklarer Tim Hansson, derer projektleder på GBIS og ansat påKnowledge Lab ved Syddansk Univer-sitet i Odense.
Brugervenligt systemGBIS kan bl.a. lave afvigelsesanaly-ser, der registrerer afvigelser mellembudgetmål og faktiske resultater ogdermed giver gartneren grundlag forat justere sit budget og sin forret-ningsstrategi. Desuden skal GBIS medafsæt i historiske data kunne lave for-udsigelser på udviklingen i de kom-mende måneder eller det følgende år,så der er basis for langsigtet ledelse.
GBIS konstrueres med det sigte atvære så brugervenligt og automatise-ret, at det ikke kræver særlige kompe-tencer inden for hverken budgetlæg-ning, regnskabsaflæggelse eller it atanvende systemet. Røde og grønnelamper vil eksempelvis blinke på com-puterskærmen når/hvis realiserede talafviger fra det budgetterede.
Der er foreløbigt udviklet en web-baseret prototype af GBIS, der nutestes i pilotvirksomheder. Projektetfortsætter efterfølgende med løbendeat integrere stadig flere informationerog funktioner og er på nuværende tids-punkt berammet til at løbe frem tiludgangen af 2006.
Flere oplysningerProjektleder Tim HanssonKnowledge LabTlf. 65 50 38 83E-mail: [email protected]
Side 10
Nyt værktøj til budgetlægningenIt-systemet GBIS skaber økonomisk overblik for gartnere.
Målet med GBIS er bl.a. at gøre det
lettere for gartnere
at træffe strategiske beslutninger og
forbedre budgetlægningen.
Side 11
„I dag bruger de fleste gartnere for-skellige it-systemer, der ikke kan ‘talesammen’. Derfor er det en stor fordel,at GBIS er et overbyggende it-system,der kan trække oplysninger fra gart-nernes eksisterende systemer. MedGBIS kan man eksempelvis lave bedreproduktionsplaner, fordi systemet påforhånd indeholder vigtig markedsda-ta, der kan inddrages. I dag skal manlede i forskellige systemer for at findemarkedsdata. Tilsvarende gør GBISdet muligt at flytte tal og opgørelserfra det ene it-system til det andet, såman slipper for selv at skulle tasteoplysningerne ind flere gange,“ sigerIb Stenberg Pedersen, der er direktørfor Producentforeningen for Pryd-planter og medlem af styregruppen forGBIS-projektet.
Professionel ledelseBåde han og Palle Knudsen, som erstatsautoriseret revisor i virksomhe-den Gartnerrevision Leo Olsen &Dalgaard og også medlem af GBIS’ sty-regruppe, påpeger, at GBIS vil gøredet lettere for gartnerne at træffe stra-tegiske beslutninger og være professio-
nelle virksomhedsledere, fordi syste-met giver et langt bedre og mere frem-adrettet analysegrundlag, end gart-nerne har i dag.
„GBIS er præcis det overordnedeværktøj, gartnerne har behov for. Deter eksempelvis afgørende, at gartner-ne i GBIS vil kunne sammenlignederes produktionstal og salgstal, og atde kan sammenligne sig med tal frabranchen. De tal ligger i dag i forskel-lige systemer,“ siger Palle Knudsen.
GBIS matcher branchebehovGartnerne har brug for et overordnet økonomisystem, menerbåde Producentforeningen for Prydplanter og virksomhedenGartnerrevision. De hilser derfor udviklingen af GBIS sær-deles velkommen.
Medlemmerne af Producentforeningen for Prydplanter ser frem til
at få implementeret det nye web-baserede og
brugervenlige økonomisystem, GBIS, der er målrettet gartnererhvervet.
Der vil være betydelige synergieffekterat opnå ved at gennemføre de udflyt-ninger af 7 konkrete, statslige institu-tioner, som Det jysk-fynske erhvervs-samarbejde har foreslået. Det konklu-derer en rapport, som analysefirmaetCOWI netop har gennemført.
Rapporten peger på, at der især vilvære store gevinster – både i forholdtil viden, rekruttering og eksternesamarbejdsrelationer – ved at gen-nemføre de jysk-fynske forslag om atudflytte KVL (Den Kongelige Ve-terinær- og Landbohøjskole) til Fou-lum og Århus, at udflytte forskningsaf-delingen for Vindenergi til Herning ogat udflytte Kort- og Matrikelstyrelsentil Aalborg. Men også med de jysk-fynske forslag om at udflytte Føde-varestyrelsen, Energistyrelsen, dele afDirektoratet for FødevareErhvervsamt Søfartsstyrelsen vil der kunneopnås synergieffekter, pointererCOWI.
Rekruttering er muligt„Vores analyse viser tydeligt, at derikke er belæg for generelt at problema-tisere rekruttering uden for hoved-stadsområdet, og at statslige styrelsersagtens kan fungere, selv om de liggermere end 5 kilometer fra Råd-huspladsen i København,“ fremhæve-de projektchef Arne Kvist Rønnest fra
COWI på Det jysk-fynske erhvervs-samarbejdes konference om udflytningaf statslige arbejdspladser og tilføjede:
„Vores konklusion er, at der absoluter mulige, samfundsmæssige fordeleved udflytning, og at det derforer kritisabelt, at enhver snakom udflytninger altid mødes afen kritisk og negativ automat-reaktion.“
Vidensmæssige gevinsterRapporten fra COWI konklu-derer bl.a., at der for alle de 7statslige institutioner, somDet jysk-fynske erhvervs-samarbejde har foreslået atudflytte, vil være videns-mæssige gevinster at hente,fordi institutionerne ved enudflytning bliver lokalise-ret tæt ved de erhverv ogområder, som de regulerer.
Desuden fastslår rappor-ten, at hver af de 7 statsli-ge institutioner, som eranalyseret, vil kunnespare 3-7 millioner kro-ner årligt alene via lave-re huslejepriser iJylland-Fyn end ihovedstadsområdet.
COWI-rapporten kon-kluderer også, at ud-
flytning kan være en god modvægt tilkommunalreformens centralisering afoffentlige opgaver.
Flere oplysninger
Den 30 sider lange COWI-rapport kan down-
loades fra www.jylland-fyn.dk/wm792
* Kort- og Matrikelstyrelsen udflyttes tilAalborg.
* Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoleudflyttes til Viborg (Foulum) og Århus.
* Forskningsafdelingen for Vindenergi vedRisø udflyttes til Herning.
* Fødevaredirektoratet udflyttes tilFredericia.
* Søfartsstyrelsen udflyttes til Svendborg.
* Energistyrelsen udflyttes til Esbjerg.
* Dele af Direktoratet for FødevareErhvervudflyttes til Tønder.
7 konkrete forslag
Det jysk-fynske erhvervssamarbejde har foreslået følgende udflytninger:
Gevinster for hele Danmarkved udflytningStatslige institutioner kan sagtens fungere, selv om de lig-ger mere end 5 kilometer fra Rådhuspladsen i København,konkluderer COWI- analyse om udflytning.
