PSYKLEN39. ÅRGANG. MAJ 2015

Dækning af RapsejlaDsen

inteRview meD foRmanDen foR stuDenteRRåDet

RejseguiDe: BaRcelona

og meget meRe...

STUDENTERTIDSSKRIFTET VED

PSYKOLOGISK INSTITUT, AU

Indhold Indhold

... alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for forfatterens egne holdnin-ger ...

Redaktionen

Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje:

psyklen@gmail.com

Næste deadline: 28. september

Eksterne bidrag og annoncer:Dimissionsudvalget, Psykrådet, FAPIA, DPS,

Studiz

Leder:Tekst: Sofie Palmelund Jensen 1

Forskningsnyt 2

Præsentation af den nye DPS-bestyrelse 4

Kender du studenterpolitik Tekst: Pernille Melander Thorsen 6

Rejseguide: Barcelona Tekst: Sofie Palmelund Jensen 10

Månedens Rebus Af: Helle Degnbol Østergaard 14 10 tegn på, at du har været til KapsejladsTekst: Sofie Palmelund Jensen 17

Boganmeldelse: MusikterapiTekst: Pernille Melander Thorsen 18

Den allerførste gangTekst: Josephine Olivia Gammelgaard 20

Rapsejladsen 2015Tekst: Helle Østergaard & Marie Jørgensen 22 Den nye FAPIA-bestyrelse 24

Reklame for Studiz 26

What I will miss the most about Denmark Tekst: Kaylynn Emily Chong 28 Nyt fra Psykrådet 31

ssi n D h o l D - m a j ss

Psyklen // maj 2015

Vi erklærer ingen fotorettighederStøttet af Psykologisk Institut, Aarhus

Universitet & FAPIA

Forside: Grafik af Pernille Melander

Bagside: Psyklenlo-goet ”Freud psykler”

Sofie Palmelund Jensen Ansvarshavende chefre-

Pernille Melander Thorsen Redaktør, layout, skribent

Helle Degnbol Østergaard Skribent og layout

Glenn Møldrup Skribent og haikudigter

Josephine Gammelgaard Skribent og rebusmager

Ida Abildtrup Skribent

Sigrid Bremer Berggren Skribent

ssssssssssssssssssss

Marie Lærke JørgensenSkribent

1

foRoRD

LEDERAF ANSVARSHAVENDE REDAKTØR, SOFIE PALMELUND JENSEN

PUBLIC SERVICE FRA BSS STUDIESERVICE

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi/undervisning-og-eksa-men/bss-studieservice/

BSS Studieservice er der, hvor du kan henvende dig vedrørende administrative ting omkring dit studium. Her kan du stille spørgsmål om undervisnings- og eksamenstil-melding, aflevere eksamensopgaver og afhandlinger og meget mere.

Find BSS Studieservice:

Adresse: Tåsingegade 3, lokale 021 i bygning 1443, 8000 Aarhus CÅbningstid: kl. 9-12 & 12.30-14.00Tlf. 871 64026 / 871 52374E-mail: studyservice.bss@au.dk.

NB: Ved henvendelser via email - husk at oplyse dit fulde navn, studieretning og studienummer! studieadm.bss@au.dk

Ønsker du at kontakte Studievejledningen?Find dem her:

Psykologisk InstitutBygning 1350, lok. 125Tlf.: 871 65292, studvej@psy.au.dk

ansvaRsomRåde kontakt mail telefon

studienævnsbetjening hanne falsig haf@au.Dk 871 52227

dispensationeR Denny DamgaaRD nielsen DDni@au.Dk 871 53272

meRit og foRhåndsmeRit Denny DamgaaRD nielsen DDni@au.Dk 871 53272

eksamensklageR Denny DamgaaRD nielsen DDni@au.Dk 871 53272

studievejledning stuDievejleDeR stuDvej@psy.au.Dk 871 65292

studieadministRation (bacheloR) Bss stuDieseRvice stuDyseRvice.Bss@au.Dk 871 52385

studieadministRation (kandidat) Bss stuDieseRvice stuDyseRvice.Bss@au.Dk 871 52385

I skrivende stund nærmer det sig det punkt, hvor april bliver til maj, og selvom der er forår og fuglesang i luften, blå himmel og dagene bliver længere og lysere, er det ikke nødvendigvis den universitetsstuderendes favorittid – i virkeligheden er det ret langt fra. Månedsskiftet mel-lem april og maj markerer nemlig også semestrets snarlige afslutning og dermed også nært forestående eksamener og deadlines for bachelor- og seminaropgaven. Det er den tid på året, hvor læsesalene summer af aktivitet, hvor man skal møde op på biblioteket inden klokken slår otte for at få en læseplads mellem bøgerne og hvor man langt fra er sidste mand, hvis man forlader læsesalen efter klokken 17. Og det er bare starten! Når vi nærmer os midten af maj bliver stemingen endnu mere anspændt og er til tider til at skære igennem. Det, der plejer at kunne hjælpe os studerende gennem den stressende periode, der leder frem til eksamen, er normalvis udsigten til en god og lang sommerferie hvor man kan lægge eksamenspres bag sig, lade batterierne op og genfinde lysten og gnisten for studiet. Men for mange studerende er det ikke længere realiteten. Dermed ikke sagt, at eksamensstress og –pres er formindsket eller forsvinder, men med fremdriftsreformen og obligatoriske 30 point pr semester, er det for en stor andel studerende en realitet med reeksamener i august for at kunne sprede arbejds-byrden ud over længere tid og samtidigt undgå at blive tilmeldt mere end 30 point i efterårs-semestret.

Det er ikke kun de studerende, der mærker til det ekstra pres. Det påvirker også i høj grad vores studieadministration, der skal håndtere de utallige dispensationer, der nu skal effektueres. En administration der med de senere års sammenlægninger og ”optimeringer” er blevet beskåret ganske kraftigt, men som nu skal varetage en stor ekstra opgave. Også VIP’erne mærker en ændring i arbejdsbyrden og især hvornår den falder, eftersom en stor del af studerende ikke længere går til ordinær eksamen, men vælger reeksamen.

Det er med andre ord en reform, der påvirker hele universitetet og derved også vores uddan-nelse. Vores uddannelsesminister mener endnu ikke vi har set nok af reformen til at kunne dømme den ude – er du enig? Jeg er ikke helt overbevist …

Men reform eller ej, står vi over for en eksamensperiode. Få det bedste ud af den, drik en ekstra kop kaffe med dine studiekammerater, læs af på hinanden og hvil øjnene i Psyklens farverige sider! God læsning!

2 3

Forskningsnyt Forskningsnyt

ForskningsnytTEKST: SOFIE PALMELUND, HELLE DEGNBOL &

MARIE LÆRKE JØRGENSEN

kilde: science daily,

s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s

Tyggegummi er ikke kun godt for mund-hygiejnen

Vi kender det alle sammen, det der med at have en sang på hjernen. Den sidder bare fast og vil ikke give slip! Men nu har forskere ved the University of Reading endelig fundet en løsning. Løsningen er ganske overraskende ikke at give hjernen en anden ørehænger at bide skeer med, men derimod at tygge tyggegummi! Teorien er at dette skyldes, at når man tygger, er det meget lig en irrelevant subvokalisering, altså at føre en indvendig dialog, der er ren volapyk. Årsagen er, at auditive repræsentationer, som fx sange, er ret skrøbelige overfor andre aktiviteter, der også tærer på korttidshukommelsen. Det vil sige, at den irrelevante subvokalise-ring, som tyggegummi-tygningen imiterer, forstyrrer den sang, der sidder fast i en sådan grad at den slipper sit tag! Grup-pen ved universitetet i Reading testede

teorien gennem to forskellige forsøg, der begge bakkede op om teorien. Så næste gang du får en ørehænger på hjernen, er det bare at begynde at tygge!

Verdens lykkeligste…

Så er der ny rapport om verdens landes lykketilstand. Rapporten er publiceret af the Sustainable Development Solutions Network (SDSN), og er lavet af et team af førende eksperter indenfor forskelligartede felter såsom økonomi, psykologi, sundhed og offentlig politik. Resultatet er ganske interessant: Danmark ligger ikke længere på førstepladsen på den famøse lykkeli-ste(!). Vi må i denne omgang ”nøjes” med en tredjeplads, idet top fem ser således ud: 1. Schweiz 2. Island 3. Danmark

4. Norge 5. Canada

Dog er de nordiske lande, som det ses, ganske godt repræsenteret i top fem. Rapporten laves bl.a. fordi man gerne vil finde ud af, hvilke faktorer, der under-støtter socialt velvære for verdens borgere. Man fandt at ikke kun penge (surprise, surprise), men også tillid, retfærdighed, ærlighed og godt helbred er væsentlige faktorer, som har indflydelse på den sociale velvære.

Mere præcist forklarer seks kernevariabler ¾ af variationen i landenes årlige lykke-score:

generøsitet frihed fra korruption. reelt BNP per indbygger at have én man kan regne med hvor mange år man forventer at leve i en ”sund” tilstand (Healthy Life Expectancy) oplevet frihed til at tage livsbeslut-ninger

Professor John F. Halliwell, en af redak-tørerne på rapporten, fortæller, at man kommer stadigt tættere på kernen af, hvilke faktorer der understøtter borgernes velvære, samt at flere og flere regeringer verden over gør borgernes sociale velvæ-re til en prioritet. Hvilket jo er dejligt nyt, set med (kommende) psykologers øjne!

Hvordan kan du lære af din iPad?

Siden iPaden for fem år siden blev in-troduceret, er der kommet over 80.000 uddannelses-apps i Apples App Store. Det betyder, at der bliver udviklet langt flere apps, end man kan nå at evaluere

videnskabeligt.

I en rapport præ-senterer Hirsh-Pasek, Zosh, Golinkoff og kolleger et review af forskning fra mange forskellige discipliner inden for videnska-ben om læring og kommer på den baggrund med fire evidensbaserede principper, der kan bruges som guide, både for app-udvik-lere og af forældre, der skal vælge spil

af høj kvalitet til deres børn. Forskerne konkluderer, at apps bedst understøtter læring, når de:

- Kræver mental indsats, ikke blot ’ swiping’.

- Er engagerende, ikke distrahe-rende (opmærksomhedstagende lyd, bevægelse, visuelle elementer).

- Er meningsfulde, passer ind i bar-nets kontekst

- Socialt interaktive, fordi børn bedst lærer sammen med andre (venner eller forældre).

Alle karakteristika er ikke nødvendige, men de øger dog tilsammen sandsynlig-heden for, at en app har en høj under-visningsværdi. Mange apps indeholder bogstaver eller tal, der får dem til at syne læringsrige, men dette betyder ikke at de så også er det. Samtidig kan opmærk-somhedstagende lyd, bevægelse og visuelle elementer blot virke distraherende frem for engagerende. Forskerne påpe-ger dog, at der findes flere gode apps på markedet og håber, at næste app-gene-ration vil kunne realisere sit potentiale som effektive læringsværktøjer i endnu højere grad.

s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s

54

Udvalg Udvalg

6 7

IntervIew IntervIew

Af: Pernille MelAnder Thorsen

kenDeR Du stuDenteRpolitik?

Hvad er studenterpolitik? Det er, kort sagt, en måde at være aktiv på sit studie og ændre de ting, man mener, bør ændres. Som f.eks. alt mellem ”Hvor skal sofagrupperne stå?” til ”Hvad skal ministeren mene om det her?”. Det er selvfølgelig lettere at få indflydelse på, hvor sofaerne skal stå, end på ministeret.

Det er faktisk relativt let at ændre noget på sit fag, når det kommer til stykket. Hvis man er aktiv i Studenterrådet lærer man både medstuderende og ansatte fra hele universitetet at kende. På den måde er det en rigtig fin måde at skabe netværk på.

Studenterpolitik foregår både i alle fagenes fagråd, det der hedder Psykrådet på Psykologi, i studienævnene, der også er på alle studierne, i fakulteternes akademiske råd, som rådgi-ver dekanerne og i universitetsbestyrelsen. Derudover har Studenterrådet flere fora, hvor der bliver arbejdet for de studerendes velbefindende, psykisk og fysisk.

Er der ikke også noget med, at Studenterrådet arbejder med, at jeg som studerende kan få et godt sted at bo? Altså, vi har jo ret mange møder med kommunen. Det er noget, vi ofte arbejder med. Vi har lige arbejdet med boligpolitik i kommunen, hvor Studenterrådet har været høringspart-ner. Så det er egentlig relativt let at få indflydelse på. Hvorfor gik du selv ind i studenterpolitik? Jeg læser Klassisk Arkæologi, så jeg startede med at komme til møder i mit fagråd, fordi

det lød helt vildt spændende, og fremfor alt rigtig hyggeligt. Jeg kom til et obligatorisk møde, hvor alle i de nye årgange mødte op. Der talte vi om, hvordan fagene skulle orga-niseres og om vores fysiske rammer.

Senere kom jeg i studienævnet, og der startede en masse ændringer på universitetet – det der hedder Den Faglige Udviklingsproces (”FUP” i folkemunde) – som jeg ikke var specielt enig i. Det ville jeg gerne gøre noget mere ved, så jeg ville gerne lave mere studenterpoli-tik dér. Det var ligesom min indgangsvinkel til studenterpolitik.

Vores rektor, Brian, lavede sidste år nogle ændringer af FUP, hvor mange skulle lave en masse spørgeskemaer. Der har jeg siddet med i evalueringsarbejdet, og det har fungeret meget godt. På den måde er der indflydelse, på mange planer.

Hvorfor skal man være frivillig? Det synes jeg mest, folk skal gøre for deres egen skyld. Der er mange måder at være frivil-lig på. Lige fra at stå i bar til nogle af vores arrangementer, som studiemesse eller Dan-marks Største Fredagsbar, til at man kommer til et møde to gange i semesteret og siger sin ærlige holdning til noget. Derudover er der også nogen, der bruger mange timer om ugen på det. Det er et fedt miljø, og man skal passe på ikke at snyde sig selv ved ikke at være en del af det. Samtidig synes jeg også, at det er vigtigt, at man kommer til at vide, hvad der sker omkring én, og hvordan man kan hjælpe sig selv og andre. Alle kommer i proble-mer på den ene eller anden måde på studiet, og der er det fedt, at kunne hjælpe andre. Og så er det rigtig sjovt at være aktiv.

Nogen synes, det er rigtig fedt at arbejde med fagopbygning – det er det, man gør i stu-dienævnene, og nogen synes, det er spændende at arbejde med SU og boligpolitik. Andre er vilde med at få indblik i univer-sitetets budgetter, og på den måde er der plads til alle mulige interesser. Der er noget, der foregår på ens eget fag og helt op til internationalt niveau.

En anden grund til at være frivillig er, at man får sindssygt mange kom-petencer. Det er nok de færreste klassiske arkæo-loger, der har siddet ligeså meget med budget og regnskab i deres studie-tid, og det er egentligt gode kompetencer. Eller projektledelse – at stable

Kender du Studenterrådet? Hvis ikke, kan du måske huske elevrådet fra din folkesko-le- og gymnasietid. Der var der nogen, der sad i skolebestyrelsen, nogen der lavede

arrangementer og nogen der havde kontakt til landsorganisationer, osv. Groft sagt er Studenterrådet dit elevråd. Måske er det endnu vigtigere, fordi universi-teterne er mere ”big business” end din folkeskole nok var, og fordi det er på universi-

tetet, du skal gøres klar til dit liv som fagmand. Rigtig mange brokker sig over deres studie og universitetet, men de færreste har

overblikket over, hvor det ville være konstruktivt at brokke sig.

Derfor tog jeg en snak med formanden for Studenterrådet, Sune Rønnow, for at få lidt styr på, hvad der sker på uni.

98

IntervIew

arrangementer på benene – som koster rigtig meget at blive god til udenfor universitetet. Det tester én, og fordi vi ikke er der så længe – max. fem år – så er der typisk også nogen ældre, der gerne vil videregive viden og kompetencer til én. På den måde er der altid både friske øjne og erfaring med i arbejdet.

Der er altid mulighed for at snuse til det og være med på ens egne præmisser, og samti-dig sætte sin frivillighed i spil for en organisation, der gavner alle studerende.

Hvad laver man som frivillig i Studenterrådet? På mange måder er Studenterrådet de frivilliges organisation, så det er farvet af, hvad de frivillige har lyst til at lave. Selvom det er en gammel organisation, er folk ikke i det så længe, af naturlige årsager, så man kan rimelig let få indflydelse. Lige nu arbejder vi med bolig og retskrav – altså det, at man kan holde pause mellem ba-chelor og kandidaten, mens man samtidig er sikker på at kunne komme ind på kandida-ten. Vi arbejder også med specialetider, fordi de er blevet reduceret – også på Psykologi. Vi planlægger også Danmarks Største Fredagsbad og Idrætsdag. Det er en kæmpe idrætsdag for hele universitetet, hvor man kan dyste i fodbold, ølbowling og meget mere, og det afsluttes med en masse fede koncerter, med hjælp fra alle fredagsbarerne. Vi har også to barer på Northside med 100 frivillige, både aktive i Studenterrådet og almindelige studerende. Vi mangler faktisk 40 mere lige nu.

Til sidst er der det økonomiske arbejde, der måske mest er for nørderne. Det kan f.eks. være at arbejde med SU – hvor meget skal man have i SU for, at tingene kan hænge sammen, eller at arbejde med universitetets økonomi, for at se, hvad pengene bliver brugt til. Det er et område, der er meget magt i, men som også er ret svært.

Kort sagt er der socialt, fagligt, økonomisk og politisk arbejde i Studenterrådet.

Hvad adskiller Studenterrådet fra anden studenterpolitik, som Frit Forum eller Et Andet Universitet? Det er lidt forskellige foreninger. For det første er det, Studenterrådet laver, ikke partipolitisk farvet, det er Frit Forum og Konservative Studerende jo. Sådan noget som Et Andet Univer-sitet er mere en slags aktionsgruppe, der er født af utilfredsheden over nogle reformer, der er kommet de seneste år. Nu er jeg selvfølgelig også lidt farvet, men jeg vil placere Stu-denterrådet i midten. Vi kan mange af de samme ting. Hvis man helst vil have debat med mange borgerlige eller socialdemokrater, så er Konservative Studerende eller Frit Forum oplagt, men hos os er det altid de studerendes interesser, der er fokus. Vi har før, for egentlig ikke så længe siden, lavet mange flere blokader, end vi gør nu.

Nogle gange lidt hyggeblokade med at være der en halv dag, og så tage hjem. Lige nu er det vores indtryk, at det ikke er det mest effektive for os at gøre – det er i hvert fald ikke noget, vi gør lige nu. Vi har en ret god dialog med rektor og ledelsen, og får egentlig ret mange ting igennem, så det er nok

mest vores redskab for tiden.

Vores arbejdsmetode står på flere ben. En stor del af vores arbejde ligger i studienævn, institutforum, akademisk råd og universitetsbestyrelsen. Derudover er det vigtigt, at vi er aktive og laver kampagner og demonstrationer, når det er nødvendigt. Lige nu har vi en kampagne om feedback, fordi mange studier enten ikke får nok eller får for ringe feedback.

Hvad synes du alle bør vide om AU-politik eller studenterpolitik lige nu? Rektor har lavet et forslag om, at alle på AU bør have et år til at skrive speciale, hvor man også bruger noget tid på empiri, undersøgelse, osv. Det har været meget udbredt på naturvidenskab, men ikke så mange andre steder. Der synes jeg, at nogle af studierne er lidt for konservative og afviser det for hurtigt, samtidig med, at forslaget bliver lidt misforstået. Der kunne jeg godt tænke mig, at man behandlede forslaget lidt mere konstruktivt og prø-vede at se mulighederne i det. Det er rigtigt, at det ikke passer på alle studier. Psykologi er ét af de studier, der har været meget lukkede – men jeg ser det, som en god måde, hvor man kan åbne for længere specialetid og lave noget godt arbejde.

Universitetet

Fakultetet (BSS for Psykologi)

Institut (Psykologi)

Studenterpolitiske organer

Universitetspolitiske organer

Studenterrådet

Levevilkår

Uddannelse

Fokuspunkter

Universitets-bestyrelsen

Akademisk råd

Studienævnet

Psykrådet

Danske Studerendes Fællesråd

Nationalt

haR Du spøRgsmål til stuDenteRRåDet elleR kunne Du selv goDt tænke Dig at Blive aktiv, så kontakt: sune på

sune@sR.au.Dk

Der er faktisk mulighed for at ændre meget og få meget ind-flydelse, hvis man lige ved, hvor man skal gå hen.

Der er mange måder at være frivillig på. Lige fra at stå i bar og til at gå til møder med deka-nen. Spørgsmålet er bare, hvad man vil. Det er nemlig ikke et lukket land

10 11

Fokus Fokus

TeksT og foTo: sofie PAlMelund Jensen

Går du i overvejelser om hvor sommerferien skal gå hen? Så fortvivl ej, men udskyd eksamens-læsningen og bachelorskrivningen en stund og lad dig inspirere af Psyklens rejseguide. Denne

måneds destination er Barcelona – en skøn kombination af storby og strand.

Rejseguide

baRcelona

Byen

Barcelona er en by, der oser af charme, gamle bygninger, små kringlede gader og Gaud-ís finurlige præg spredt ud over det hele. Der er en del forskellige bydele, der hver især har sin egen charme. Blandt disse er Barceloneta, den bydel, der er tættest på stranden. Her kan du nemt finde en lille ferielejlighed, der giver mulighed for at nyde byen og stranden til fulde. Den gamle bydel (El Barri Gotic) med alle dens krogede gader og små spisested-er og spændende bygninger er en god lang gåtur værd. Området omkring Las Ramblas er også et charmerende område, men det kan være svært at komme frem for turister og gadekunstnere, og det er især her man skal passe ekstra godt på sine ejendele og være opmærksom på sine lommer!

Barcelona er en storby og det kan godt være svært at komme rundt til at sevær-dighederne til fods. En mulighed for at se så meget som muligt og få så lidt ømme fødder som muligt er at vælge en tur med de åbne turistbusser. Man kan hurtigt komme til at føle sig som en amerikansk turist, der helst skal opleve det hele på den halve tid, men hvis man giver sig selv god tid og på forhånd har udvalgt enkelte attraktioner langs ruten, man gerne vil se, er busserne en god mulighed for at komme til de attraktioner, se andre spændende bygninger samt nyde vejret undervejs. Desuden bliver der, på bedste turist-vis, givet information, om de steder man passerer, i hovedtelefonerne.

Gaudís Barcelona

Når man snakker om Barcelona er der én bestemt arkitekt, man ikke kommer udenom, nemlig Anthoni Gaudí. Gaudí har haft en stor ind-flydelse på store dele af byen og hans bygninger og andre kreationer er uden tvivl et besøg værd. Af de største seværdigheder kan nævnes Parc Guéll, der med sine lange, mosaikbesmykkede stenrækværk og specielle gange og skulpturer er en stor oplevelse. Grundet parkens store popularitet, er det dog blevet nødv-endigt at afskærme en del af parken og kun lukke besøgende ind mod betaling og i mindre grupper ad gan-gen. Her er det en god ide at booke et tidspunkt på forhånd hvis man vil ind og se den afskærmede del. Man kan dog sagtens nyde parken og den helt specielle atmosfære uden at bevæge sig ind på det afskær-mede område. Den anden store seværdighed er Gaudís sidste og største værk, katedralen La Sagrada Familia, der stod ufuldstændig da Gaudí døde.

ssssssssssssss

paRc guéll

la sagRaDa familia

12 13

Fokus Fokus

Sidenhen er byggeriet genoptaget og katedralen forventes at stå færdig i 2026. Byg-geriet er fantastisk og man kan blive ved at se på det i lang tid og hele tiden opdage nye strukturer og figurer. Det er muligt at komme ind og se kirken indvendigt, men det er smådyrt og der er typisk lang kø for at komme ind. Men hvis man har råd og tid, er det indvendige en stor oplevelse! Langs Passeig de Gracia (som i øvrigt er en af byen største shoppinggader) ligger også to huse tegnet af Gaudí, der også er et kig værd.

Mad

Når man siger Barcelona, kommer man ikke uden om maden… Og maden i Barcelona kan opleves på rigtig mange måder. Et must er at opleve en ordentlig omgang tapas. Der er mange muligheder i forskellige prislejer, men find et sted der passer til din penge-pung, og gerne et hvor de gæster, der sidder der i forvejen taler spansk, så er du næsten garanteret en god oplevelse! Et anbefalelsesværdigt sted er Ziryab i den gamle bydel, der serverer fusionstapas, der her er en fusion mellem arabiske mezze og spanske tapas (og så har de gode cocktails…). Som udgangspunkt spiser indbyggerne i Barcelona en del senere end vi gør her i Nordeuropa, så hvis din mave lader dig, er det en god ide at vente med aftensmaden til efter 21, så møder du også de, der rent faktisk bor i Barcelona.

Barcelona er ikke kun restauranter, men også i høj grad lækre råvarer. Ved at finde et sted at bo, der har adgang til et køkken, er der rig mulighed for at benytte sig af de lækre råvarer, byen har at byde på. Der findes to store fødevaremarkeder med masser af boder i Barcelona. Det ene er Mercado de La Boqueria, der har indgang fra Las Ramblas. Det er byens største marked, og man skal ikke være særligt socialt fobisk før oplevelsen daler. Der er proppet med mennesker, men råvarerne er fantastiske, sælgerne venlige og im-ødekommende og det er en oplevelse i sig selv at færdes på markedet. Det andet store

ssssssssssssss

marked er Mercat de Santa Caterina. Markedet i sig selv er ikke så stort, men det er be-liggende i et imponerende byggeri, med et farverigt tag, der kan ses fra Catedral de Bar-celona. Snup en ”Croqueta” og nyd den mens du spiser resten af markedet med øjene.

En sidste anbefaling herfra er Bubó – et lille pastisseria lige ved siden af Basilica Santa Maria del Mar (kendt fra romanen Havets Katedral). Der er et plethora af fantastiske og farverige kager, og den eneste ulempe er at man er nødt til at beslutte sig for en (eller måske to…) Til gengæld er smagen, udførslen og udseendet helt i top!

Hvis du er til det vilde…

Ca. en halv times togtur uden for Barcelona, ligger forlystelsesparken Port Aventura, hvor der er vilde rutschebaner til den store gul-dmedalje. Parken har en tilpas størrelse til en dagstur, og det er muligt at købe en kombi-neret tog- og indgangsbillet på Barcelonas banegårde. Ved køb af en sådan billet, sparer man prisen for togturen og slipper for at skulle tænke på at købe returbillet når man forlader parken igen. Hvis man kommer i højsæ-sonen, kan det godt betale sig at investere i et Port Aventura Express der giver mulighed for at springe køen over, da køen til de mere populære forlystelser godt kan blive laaang… Parken indeholder også en Aqua Park, som

man skal købe separat adgang til. Tiden kan dog godt blive knap på en dagstur hvis man gerne vil nå begge dele af parken. Inde i selve Barcelona ligger også parken Tibidabo oppe på Tibidabo bjerget. Den er en af verdens ældste forlystelsesparker og er også hjemsted for en skywalk, hvorfra der er en fan-tastisk udsigt over Barcelona.

kage fRa BuBò

kage fRa BuBò

14

Af: helle degnbol ØsTergAArd

15

kAn du gæTTe denne Måneds rebus? i denne Måned er lØsningen På rebussen en hilsen frA redAkTio-nen. Vi Ønsker Jer Alle sAMMen held og lykke Med eksAMen og en rigTig god soMMer!

sVAreT findes også På side 31

÷ ab

+ t

÷

+ l

17

af: sofie palmelunD jensen

÷ 10 t e g n på , at

d u h a R væ R e t t i l k a p s e j l a d s

1. du hAr oPleVeT solen sTå oP oVer uniPArken (Men ikke På VeJ hJeM frA fesT)

2. du Vågner oP lØrdAg Morgen og MAngler ikke kun din JAkke, Men også dine nØgler og din Telefon…

3. i Virkeligheden er du ikke helT sikker På, hVordAn du koM ind i din leJlighed

4. …eller hVordAn du koM hJeM

5. du hAr ingen sTeMMe TilbAge, den bleV oPbrugT, dA du hePPede På diT sTudie

6. du Vil Aldrig hAVe sAMMe syn På bAMse og kylling igen

7. du Ved ikke helT, hVordAn du skAl få din JAkke ren igen – blAndingen Af Øl, Jord og udTVærede PØlse-horn sidder Virkelig godT fAsT!

8. du hAr en lille MisTAnke oM AT rAsMus bJerg i Virkeligheden er kVinde – hVeM skAl ellers Tisse så MegeT?

9. du koMMer sVAgT i TAnke oM diVerse AfTAler, du hAr lAVeT På VeJ MelleM ToileTTeT og din siddePlAds

10. du Vågner oP lØrdAg Morgen Med eT uTAl Af uforklArlige blå Mærker sPredT JæVnT ud oVer hele kroP-Pen

18 19

Anmeldelse Anmeldelse

empiri, etc. i meget overskuelige afsnit. Skal du ud i palliativ pleje, står der noget om dét. Skal du arbejde med udviklingsforstyrrel-ser, står der noget om det. Skal du bare forstå mere om, hvorfor vi bruger musikterapi, står der også noget om dét.

Bogen er vildt omfattende. At sige, at der står alt, der er værd at vide om musikterapi, er meget præcist, og jeg kan absolut anbefale den. Det skyldes nok både, at bogens forfat-ter er så vidende indenfor sit felt, men også, at der er flere bidragydere til bogen. Man står tilbage med en følelse af, at man er blevet meget klogere på emnet, og endda på en temmelig overkommelig måde, for bogen er bare lækker at læse med sine små afsnit og sit pædagogiske sprog. Og så kan jeg anbefale, at man gør brug af den dertil-hørende cd, for man får et noget bedre billede af, hvad der sker i terapien med denne understøttelse.

For fire år siden, umiddelbart inden jeg startede på Psykologi, ledte jeg efter en god bog med en bred indføring i musikte-rapi, og fandt ikke det, jeg ledte efter, men det har jeg nu.

musikteRapi - en hånDBog om musikteRapi i DanmaRk

Af lArs ole bonde

forlAgeT kliM

udkoM 11/11 2014

545 sider Med indlAgT cd

389 kr.

af: peRnille melanDeR thoRsen

musik teR api

Bo g- a n m e l D e l s e

a f l a R s o l e B o n D e

Lars Ole Bonde er Mr Musikterapi i Danmark. Han er professor i musikterapi på Aalborg Uni-versitet, og har tidligere udgivet bogen Musik og Menneske, hvor han markerede sig som en fremragende formidler. I november 2014 udkom så ”Musikterapi - en håndbog”, en bog om alt, hvad der er værd at vide om musikterapi.

Jeg har ikke den største viden om musikterapi. Jeg har spillet musik siden barndommen, og begyndte, sammen med alle de andre Musik A’ere på mit gymnasium, at blive fascine-ret af disciplinen, da jeg var teenager, men hele ”hvad skal du gøre”-delen, har jeg endnu ikke bevæget mig indenfor. Og så er det virkelig her, man skal starte. Man får en bred indføring i alt fra musikterapiens historie til specifikke praksisområder, såsom stressramte eller erhvervede hjerneskader, hvilke musikalske tempi, der er hensigtsmæssige hvornår, og alt hvad man ellers kan forestille sig.

Hvad er så relevansen for en psykologistuderende?

For det første fortjener feltet opmærksomhed. Mange af os møder sikkert en patient før eller siden, som ville have god gavn af musikterapi, og forskningen på området udvikles konstant. Helt konkret kan man også sige, at vi omgiver os af musik konstant, både direkte, men også via vores stemmer – der er f.eks. en grund til, at mange børn uden sprog kom-mer til en musikterapeut.

Især synes jeg, at det er interessant, hvordan man, ligesom indenfor psykoterapi, skelner mellem meget specifikke grupper og skræddersyr behandling dertil. Et eksempel er en klient, en politisk flygtning, med PTSD, søvnløshed og smerter, der har været udsat for tortur. I terapien bruger de bl.a. en sang, der giver klienten både gode og dårlige associationer, der samlet giver ham en pointe ”Jeg oplevede smerten for den gode sag”.

Eksemplerne er, som resten af bogen, meget velskrevet og letlæselig, og så er det i øvrigt skide imponerende og tilfredsstillende, at hvert eksempel, om det så er en mor-søn-relation, er suppleret med et afsnit om evidensforskning indenfor hvert emne! Generelt er der en virkelig god variation mellem caseeksempler, teori, historier om praksis i Danmark,

Feature

2120

kapsejlaDs 2015!

Det var både mørkt, koldt og ualmindeligt tidligt, da de studerende på Aarhus Uni-versitet flokkedes mod søen i Uniparken fredag d. 24. april. Klokken var 04.30 da vi psykologistuderende stædigt erobrede Jurabakken for at opnå fuldt udsyn til det, der skulle udspille sig over de næste 13 timer; Kampen om Det Gyldne Bækken. Med kaffe og Bailey i hånden og gule kasketter på hovedet lykkedes missionen, og hele den nederste del af jurabakken blev befolket af psykologistuderende.

Nøgne kroppe

Kapsejlads er intet mindre end et hel-dagsprojekt, og som førsteårsstuderende kan man ikke andet end at blive overra-sket over hvor længe begivenheden ud-spiller sig. For en god ordens skyld er der selvfølgelig taget højde for ventetiden. Blandt anden blev nøgenløbet traditio-nen tro afholdt inden sejladsen – en eks-

Af: JosePhine oliViA gAMMelgAArd

plicit og bumpende fornøjelse. Løbet bød på alverdens syn og flere løbestile var repræsenteret; der var de hurtige og ambitiøse løbere, hvis veltrænede kroppe gled forbi på et splitsekund. Og så var der dem, der tog løbet som en mulighed for at få lidt sjov ud af ventetiden inden sejlad-sen, blandt andet iført badering om livet og en flakse bobler til svømmeturen over søen.

”Vi sejler op ad åen!”

Med to fortræffelige værter i form af selveste Simon Juul og Rasmus Bjerg blev kapsejladsen for alvor skudt i gang efter middag. Der blev grinet, der blev sunget og der blev festet, og de fine konferenciers fik hele Uniparken med på en skål.

De tre heats gik stærkt og nervepirrende for sig med kun ét enkelt studie, der kunne gå videre til finalen. Heat 1 foregik mellem medicinerne fra Umbilicus, Siffos fra Folkesundhedsvidenskab, Ambrosia fra VIA og Beeceps Maximus fra Idræt. Med en overbevisende sejr gik Umbilicus videre til finalen.

Heat 2 var en kamp mellem Psykologi, Tågekammeret, Humbug og Alkymia. Efter først at have scoret topkarakter på underholdning i form af en lummer udgave af Bamse og Kylling gik Psy-kologi selvfølgelig også videre til finalen.

Sidste heat inden finalen, heat 3, var mellem de forsvarende mestre fra Politologisk Forening og Økonomi, Jura og Apollonia. Som bekendt vandt Økonomi, og gik videre til finalen om Det Gyldne Bækken.

I finale mellem ærkefjenderne

Psykologi stod nu i finalen mod intet mindre end kampsejladsens to største ærkefjender; Umbi og ØF! Der var således gamle stridigheder i luften, og spændingen var utroligt intens. Efter en finale, som fik hele uniparkens fulde opmærksomhed, blev det medicinerne, der vandt Det Gyldne Bækken. Til gengæld har Psykologi atter bevist sit værd, og fik sidste sejler i mål akkurat inden ØF. En stolt andenplads er derfor nu i vores hænder for Kapsejladsen 2015, og lad os så satse på, at 2016 bliver året, hvor vi endelig vinder Det Gyldne Bækken.

fredAg d. 24. APril lØb deT ATTer Af sTAblen. kAMPen oM deT gyldne bækken udsPillede sig i Vores skØnne PArk, hVor oP Mod 20.000 Mennesker VAr VAlfArTeT Til sØen.

kAMPen VAr hård og inTens, og i den skæbnesVAngre finAle kæMPede Psykologi Mod kAPseJlAd-sens hisToriske ærkefJender; ØkonoMi og Medicin. Men Trods gAMle riVAler, kunne Vi ikke gØre AndeT end AT Være sTolTe. for Psykologi VAndT i år inTeT Mindre end en floT AndenPlAds.

Feature Feature

2322

rAPseJlAdsen 2015: WhAT does The duck sAy?

ALLAN D.

- ”Selvom jeg havde andendagstømmermænd og lige havde været ude at rappelle, var jeg stor fan af rapperen! Faktisk var jeg flyvende! Det var en ret ukendt kunstner, men et sprog, jeg kunne forstå. Det kunne dog slet ikke måle sig med Bohemian Rapsody. Ellers er rapsejlads jo en fantastisk andledning til at tage et afbræk fra hverdagen og prøve noget anderledes - jeg mener, kunne der være andet, der er værd at opleve? Jeg gad ikke lave andengradsligninger og jeg har jo set Andastacia… Én ting er sikkert: FlowBoat holdt sig et rapt tempo! Tillykke med andenpladsen! Umbi må jo være på andabol-ske steroider, siden I ikke vandt!”

Bedstemor And

- ”Ja, så blev det jo dén tid på året igen. Jeg overvejede at sætte mig hos andtropologerne, men så snart jeg fornemmede de første sofaer på min ma-trikel, smuttede jeg ud på ringgaden! Andmasende unge mennesker, altså! Der var også en rigtig rappenskralde, som bare blev ved med at råbe ”Åh-åh, så deeejliiigtt…” Hold op, hvor kunne han larme, vi kunne høre det helt ovre ved Nobelparken! De raplede da godt nok, de to i søen. Og så hørte jeg en lille and rappe om, at der var en forvokset ælling med i psykologis intro i år! Det blev jeg glad for! Lige indtil jeg hørte, hvad der ellers skete i den sekvens – hvor upas-

Af MArie lærke JØrgensen og helle degnbol ØsTergAArd

sende, Kylling andtaster jo Bamse! Apropos upassende – menne-sker, som hælder ting og sager i vandet – føj! Ja, jeg krydser da hvert år fjer for, at jeg ikke går i andafylaktisk chok, når jeg springer i søen efter endt postyr! Det eneste positive ved rapsejlad-sen er al den ande-mad, der er til mig når I er gået. Men næste år

tager jeg på ferie til Andalusien – det er sikkert og vist!”

Andonym

- ”Rap.”

redAkTionen PåPeger, AT der kAn Være TAle oM en And

2524

Udvalg Udvalg

gæt et fapiaBestyRelsesmeDlem selfie-eDition!Vi hAr fåeT en sPlinTerny besTyrelse i fAPiA, soM i år PræsenTeres På en ny Måde! MATch besTyrelsesMed-leM Med en fun fAcT (god soM oVersPringshAndling Til læsesAlen)!

fun fAcTs oM den nye besTyrelse:

1. hAr seT frozen 5 gAnge

2. sPiser Med kniVen i VensTre hånd og gAflen i hØJre hånd, selVoM X er hØJrehåndeT

3. X hAr hAr boeT På færØerne i 2 år soM fuldTidskØbMAnd

4. kæMPe fAn Af dAVid lynch frA TWin PeAks og X kAn sAMTlige rePlikker og scener udenAd

5. X’s ene fod er hAlVAnden sTØrrelse sTØrre end den Anden

6. dA X skulle dØbes, VAr MelleMnAVneT TæT På AT bliVe ”frugTPålæg”, efTersoM X’s sTorebror fik loV Til AT sige nAVneT under dåben.

7. X er skide hAMrende dårlig Til hØJre/VensTre, hVilkeT især VAr eT ProbleM, dA X skulle TAge kØrekorT

8. flAshede bAlle forAn hele Alle russerne i 2014

9. den bedsTe snAck X Ved, er sØdMælk, sorTe oliVen og discounT hindbærroulAde

10. elsker AT Plukke hår Af Andres ben Med en PinceT

11. X er uddAnneT sØMAnd

for en måneds tid siden blev FAPIAs årlige generalforsamling afholdt, og en ny bestyrelse er blevet valgt ind. Et af punkterne på dagsordenen var vedtægtsændringerne, der skulle omformuleres. Selvom det var et lidt langt punkt, var stemningen god, og der blev skålet igennem!

Vi har allerede afholdt vores første møder som ny bestyrelse, og glæder os til at kom-me i gang! I sidste uge mødtes vi til en hyggeaften, for at lære hinanden bedre at kende. Det startede ud med bowling med efterfølgende middag og hygge. Samme aften fik FAPIA Instagram – vi vil gerne have flere følgere, så find os under navnet ”Fapiapsyk”!

1. (ThoMAs), 2. (Asger), 3. (MAriA), 4. (JosePhine), 5. (chrisTiAne), 6. (eMil), 7. (sofie), 8. (Pernille), 9. (Alice), 10. (eMilie), 11. (rAs-Mus)

emil asgeR

chRistiane

josephine Rasmus

maRia thomas emilie

peRnille sofie alice

2726ANNONCE ANNONCE

få su-budgettet

til at Række længeRe med studieRabat

Studiz (www.studiz.dk) er en tjene-ste, der gør studielivet lidt enklere, billige og sjovere. Portalen drives af studerende, som selv fandt det svært at finde rundt i junglen af studierabatter. De har samlet alle landets studierabatter – både lo-kale og online. Som studerende, er det svært at få SU’en til at række, og derfor kæmper studerende hver måned med at få budgettet til at hænge sammen. Det er derfor op-lagt at udnytte de rabatter, der er til, specielt for de studerende. Der er flere, end man lige regner med, og dette vil Studiz gerne gøre op-mærksom på.

”Studiz er naturligvis gratis for vores medstuderende - andet ville ikke give mening”, udtaler Lasse Tind-bæk, stifteren af Studiz. Lasse læg-ger vægt på, at Studiz er til for de studerende, og jo flere studerende der støtter op om det, jo flere virksomheder vil give rabat. Dette kommer direkte de studerende til gode, der dermed opnår flere og bedre rabatter på netop det, der forsøder deres hverdag.

Udover at vise vej til alle de lokale studierabatter, via GPS-funktionen,

100%1211

Frokost

KortListe

StudiekortDealsRabatter Indstillinger

MINTO

NEM OG GRATIS ADGANG TIL ALLE STUDIERABATTER OG DIT DIGITALE STUDIEKORT

AppStore Windows PhoneGoogle Play

stuDeRenDe ståR Bag app, som samleR alle lanDets stuDieRaBatteR.

giver Studiz´ app også adgang til et digitalt studiekort. Det digitale studie-kort gør, at man ikke længere behøver at medbringe sit fysiske studiekort og indskrivningsbekræftelse, og derfor får adgang til alle rabatter via sin smartphone. Marianne Thvilum, som til dagligt læser medicin på Aarhus Uni-versitet, er en flittig bruger af Studiz app’en og udtaler:

”Ideen med at samle alle studierabatter i en app er rigtig god, da man på den måde hurtigt kan få et overblik. Personligt er jeg helt vild med det digi-tale studiekort, da jeg ofte glemmer mit plastikkort derhjemme”.

I øjeblikket findes der mere end 1100 studierabatter i Studiz’ database, og der kommer dagligt flere til. Der findes studierabatter indenfor alle kate-gorier, lige fra den lokale tandlæge og sushi restaurant, til store webshops, som bl.a. Nelly, CDON, Stylepit, Zalando, Hungry m.fl. Konceptet bag Stu-diz er “fra studerende - til studerende”, hvilket blandt andet kan ses ved deres store udbud af praktikplad-ser og studiejobs, samt at overskuddet bruges på at afholde og støtte forskel-lige studierelaterede events. For eksempel, var Studiz til stede ved dette års Kapsej-lads, hvor de delte snacks og gaver ud til de frem-mødte studerende.

AppStore Windows PhoneGoogle Play

HVOR KAN DU FÅ STUDIERABAT?

Studiz samler alle landets studierabatter og giver dig dit digitale studiekort direkte i din smartphone

- se mere på www.studiz.dk

10:20

designed by Zee Que | designbolts.com

100%1211

Frokost

KortListe

StudiekortDealsRabatter Indstillinger

MINTO

28 29

Klumme Klumme

1) Student Life

Danish students are given the equivalent of $1000 CAD (5000 KR) per month to just live. They are expected to literally be a full-time student—living in a kollegium, attending Friday Bars, sipping on cheap beer, and supposedly studying. I already miss living in a dorm, its respective parties (Tour des Chambres, anyone?), watching movies in each other’s rooms, and my wonderful flatmates that had basically become a family to me. I even miss going to our dorm’s creepy old basement to do laundry (I used to tell people it looked like an insane asylum.)

2) My Bike

Upon my arrival in Aarhus, I distinctly remember asking, “What happens when it rains? Do you still go biking when it rains?” My Danish friends would narrow their eyes at me—pro-bably wondering just how big of a sissy I am—and say, “Well, yes.”

Duh.

Those days are long behind me. I actually miss my bike. I miss the sun on my face, hair blowing in the wind, and I even miss how badass I felt biking in torrential downpour (which is pretty badass, in my opinion.) In Vancouver, I’d most likely die in a tragic car accident if I were to venture out on a bike and into 3-lane traffic. The North American lifestyle with cars, freeways, and a lack of proper bicycle lanes is just exponentially more sedentary than that

of Scandinavia’s.

3) Ludo

OK, I get that this is not a Danish favourite by any means, especially as success in the game relies solely on luck. I will personally argue that there’s also an aspect of strategy to it—it’s called strategically screwing the other players over. As you can imagine with my last comment, fighting has ensued in nearly every game of Ludo that I’ve played. There has been a lot of yelling (yes, in Denmark), accusations of cheating, names thrown, and more. Overall, it is still one of my fa-vourite games, probably because I had so much fun mentally messing with my opponents.

4) Dansk Jul

Is there any kind of Christmas that compares? OK, probably yes—but a Danish Christmas is simply magical for someone coming from such a multicultural country such as Canada. I’m smitten by all Danish Christmas traditions—the marzi-pan, all the festivities associated with lille julaften, julefrokost, and just the endless amount of Danish Christmas foods. And as a tribute to my Danish friends, I will even miss taking shots of schnapps every time “Last Christmas” by Wham comes on.

5) The Silence

No screaming on public transit? The soft murmur of people talking quietly in otherwise bustling shopping centres? The lack of random people yelling and disturbing the peace in the streets? Oh, Denmark. I miss that kind of peace of mind.

6) Hygge

Obviously this would make the list. Impromptu waffles and ice cream sessions? Hot tea and freshly baked kage? Varm kakao and aebleskiver during the holiday season? Besides the fact that I’ve only listed out foods, I will miss the feeling of hygge. There will be many imitations of this feeling, but never the same.

Oh, Denmark. I will definitely be back.

what i will miss the most

aBout DenmaRk TeksT: kAylynn eMily chong

Although it’s been nearly three months since I was last in the beautiful

country that has a larger population of pigs than it does people, here are some of the things I will miss (and am currently missing) the most about

Denmark:

ssssssssssssssss

3130

Udvalg Udvalg

psykRådet nyt fRa dit fagRåd

Efter FAPIAs generalforsamling, er Emilie blevet valgt som ny psykrådssekretær. I starten af april, var det konstituerende psykrådsmøde, hvor medlemmer til Det Lille Psykråd blev valgt.

Det Lille Psykråd består af Aleksander Miller, Rasmus Bendixen, Alice Renarde, Amalie Andersen, Josephine Gammelgaard og Pernille Melander.

”Jeg vil først og fremmest gerne øge synligheden af Psykrådet i løbet af det næste bestyrelsessår, og vise de studerende hvad Psykrådets funktion er. Det er først og frem-mest et forum, hvor de studerende har mulighed for at ytre deres mening om stort set alt studierelateret. Det kan være faglige aspekter såsom undervisningskvalitet, de fag-lige mål og krav, eksamensformer og feedback. Det kan også være sociale aspekter såsom studiemiljøet og sociale aktiviteter.

I Psykrådet videreformidles nyheder fra andre instanser på AU, såsom Studienævnet, Institutforum og Studenterrådet. Hermed er der mulighed for at høre, hvad der eksem-pelvis diskuteres ift. fremdriftsreformen.

I løbet af næste år, vil jeg sammen med Det Lille Psykråd forsøge at fremme kend-skabet til Psykrådet ud til de studerende. En foreløbig brainstorm af idéer for mit eget vedkommende, ser sådan ud:

”Mere undervisning på studiet? Mere praksis? Hvordan mindskes distancen mellem teo-ri og praksis? Hvad gør vi med manglende underviserkontakt? Er det muligt at deltage i forskning? Hvordan reduceres stress og ensomhed? Savner vi andre eksamensformer? Anderledes feedback efter eksamen? Hvis du sidder med nogle idéer eller spørgsmål, er du velkommen til at skrive til fr.pi.au@gmail.com ”

Næste Psykrådsmøde er fredag d. 8. maj kl. 14.15 i møde-lokalet på Fapiagangen. Der er kaffe, kage og snacks, og vi håber at se jer og forklare, hvad Psykrådet er og hvad der arbejdes med.

”sVAr På rebus: ”Psyklen er sTærkT TilbAge i sePTeMber!”

nyT frA diMissionsudVAlgeT