domino maj 2015

Tidligere landsholdhelt helbredt af Gudside 10-15

Hjemme i Iran er Ali Tanavar dødsensside 24-29

Angela Merkel:Sådan er min troside 30-32

TRO - ÅND - LIV Nr. 3 Maj 2015ISSN: 1604-6528

Vejl. udsalgspris: 24,95

Fra nazist til kristenEfter 16 år som topnazist spreder Thomas Vestergaard nu glæde og kærlighed

side 18-23

Side 2 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Peter Rasmussen, tidligere landsholdsangriber: Min familie vidste ikke noget om, hvad jeg var i gang med. De vidste, at jeg gik i kirke, men jeg

havde ikke fortalt dem, hvad jeg havde oplevet. Jeg var bange for, hvad de ville tænke

om mig – at jeg måske var ved at blive skør.side 10-15

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 2

Angela Merkel, forbundskansler:Jeg synes, det er meget befriende, at man som kristen gerne må lave fejl - at man ved, at der findes noget højere end mennesket. Vi er kaldet til at forvalte og udvikle denne verden med et ansvar over for hinanden. Det er rammen for mit liv, og den ramme er yderst vigtigt for mig.side 30-32

Thomas Vestergaard, tidligere nazist:Jeg kunne ikke fortsætte i rockermiljøet, hvis jeg ikke drak. Derfor måtte jeg finde et andet sted, hvor jeg kunne få afløb for mit had og mine frustrationer. Det blev så hos nazisterne i Greve, hvor Johnny Hansen dengang var formand.side 18-23

Side 3domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Administration: Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00, [email protected]: Østergade 57-59, 5000 Odense C, tlf. 31 50 62 30, [email protected] domino udgives af FrikirkeNet. Se mere om organisationen på frikirkenet.dk, og læs mere om domino på domino-online.dk Annoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Alle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversæt-telse fra 1992.

Redaktionen: Johnny Hansen, ansvarshavende redaktør - [email protected] Elkjær Larsen - [email protected] Linde, redaktionssekretær - [email protected] er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc.

Produktion: Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - [email protected]: Erik Damm - [email protected]: Per BækgaardTrykning: Jørn Thomsen Elbo, KoldingOplag: 5.000 stk.

Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Nr. 3 Maj 2015

Musiktalent:Der er nogen, som forstår dig side 4-9

Jesus helbredte tidligere landsholdhelts hofteside 10-15

José Mourinhoside 16-17

Fra nazist til kristenside 18-23

Jeg bliver dræbt, hvis jeg bliver sendt hjemside 24-29

Angela Merkel: Det tror jeg påside 30-32

Et lille stykke Tyskland i Danmarkside 34-35

Dronning Elisabeth IIside 36-37

Vi lever for evigtside 39-43

Bøger side 45

Hvad er en frikirke?side 46

Leder: Stå fastside 47

Bagside: Fesenfarvet skolekageside 48

18-23

4-9

39-4324-29


Sidste år modtog Peter Emanuel Mwabala - alias Elo - Dansk Musiker Forbunds talentpris. Forud var gået 10 turbulente år i Danmark, som han flyttede til fra Zambia som 11-årig. Formålet med hans musik er at skabe forandring hos tilhørerne og lade dem vide, at de ikke er alene

Musiktalentet Elo:


Side 5domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dkdomino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 5

>>

Fotos: Michael Lybker


Når Peter Emanuel Mwabala i barn-dommens Zambia spillede fodbold, var Peter Schmeichel, den tidligere danske landsholdsmålmand, hans helt store helt. Derfor kunne han næsten ikke tro sit held, da hans mor for 10 år siden fortalte ham, at hun sammen med sin nye mand ville flytte familien til Danmark. Peters forældre er skilt, og hans far døde, da Peter var ni år.- Jeg var 11 år, da vi flyttede til Danmark. Fra mine forældre blev skilt, og til min far døde, boede min storebror og jeg hos ham. Han var næsten aldrig hjemme, så det var i høj grad vores farmor, som tog sig af os, fortæller Peter. - Hun var meget troende og tog os med i kirke, så da jeg skulle til Pe-ter Schmeichels hjemland, følte jeg virkelig, at det var en gave fra Gud. Ud af de millioner af mennesker, som bor i Zambia, var det netop os, som skulle til Danmark! Siden da har jeg været overbevist om, at Gud kan gøre det umulige, smiler han.

Hård facade gav respektDet blev dog en brat opvågnen for Peter at ankomme til drømmedesti-

nationen Danmark. Han var en dybt frustreret dreng, som afreagerede ved at begå hærværk og komme i slagsmål.- Det var min måde at håndtere tingene på. På et tidspunkt blev jeg

mandsopdækket af en lærer i alle frikvartererne, fordi jeg altid kom op at slås. Jeg havde et heftigt tem-perament og var let at provokere. Samtidig kunne jeg dog tydeligt mærke, at den måde at være på blot var en facade, som, jeg følte, gav mig respekt. Det var ikke sådan, jeg virkelig var.For at komme ud af det dårlige mønster tog Peter på den kristne efterskole Kildevæld i Kolding. Hans storebror havde gået der, og i den forbindelse havde Peter været inde og se en musical, som eleverne havde lavet. - Den måde, som elever og lærere var sammen på, tiltalte mig. Deres

fællesskab fangede mig på en el-ler anden måde. Derfor tænkte jeg, at et efterskoleophold kunne være løsningen for mig. På skolen fik jeg gode venner, som jeg kunne snakke med om Gud, og de hjalp mig også

til at komme ud med mange af mine frustrationer og med at give mig et mere klart billede af, hvem både jeg og Gud er.

Fodboldinvalid som teenagerFodbold fortsatte med at være en stor del af Peters liv, efter han var flyttet til Danmark, og han gik mål-rettet efter en karriere som professi-onel - hvilket han ifølge eget udsagn også havde evnerne til.- Men på efterskolen brækkede jeg anklen, og en skulder gik af led, ligesom jeg blev knæskadet og fik dårlig ryg. Så allerede som teenager var jeg fodboldinvalid, griner han.Den forliste fodbolddrøm fik Peter til at bruge mere tid på at skrive sange. Noget, han tidligere havde fået god respons på, men havde fravalgt, fordi han hellere ville spille fodbold.- Jeg har altid elsket musik. Det får mig ind i et drømmeunivers og får mig til at slappe af. Det begyndte allerede, da jeg var lille. Min mor og farmor har fortalt, at når der kom musik på, så var jeg altid den første til at springe op og lave de vildeste

dansemoves.Peter skrev et par sange til eftersko-lens årlige musical, og det viste sig, at folk var vilde med det. Det gav ham lyst til mere, og i løbet af efter-skole- og gymnasietiden fik han sig

sporet ind på rap som sin foretrukne udtryksform.På et tidspunkt inviterede Peter sin ven Jonas til Kolding for at lave musik sammen med sig, og fra da af tog det hele lidt mere fart. Peter har kunsternavnet Elo, mens Jonas hedder Ink, så sammen blev de til EloxInk. De deltog i en konkurrence kaldet Local Heroes, hvor der var mu-lighed for at komme ud og varme op for nogle af de store koncertnavne. Det var kunstnerne selv, som skulle vælge, hvem af de ti bedste i kon-kurrencen, de ville have til at varme op for sig, og EloxInk blev blandt andre valgt af Carpark North og Bar-bara Moleko.- Det var en fed og surrealistisk op-levelse at åbne deres koncerter, hvor der ofte var flere tusinde mennesker samlede. Og Carpark North var meget jordnære og ydmyge og brugte tid på os at give os gode råd. De anbe-falede os desuden til Dansk Musiker

>>

>>

Jeg har altid elsket musik. Det får mig ind i et drømmeunivers og får mig til at slappe afElo

Med talentprisen kunne jeg se, at det med musikken begyndte at være seriøst, og så opstod spørgsmålet: Hvad vil jeg med min musik?Elo


DOMINO 224x60

Mine tekster taler meget om livet, om dårligt selvværd og om tro på Gud. Jeg vil gerne udtrykke et autentisk liv, som folk kan relatere tilElo

Side 8 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerdomino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 8

Jeg ønsker ikke at optræde bare for at optræde. Jeg ønsker at sige til folk: Du er ikke er alene i de kampe, du står i. Der er andre, som forstår din situationElo


Nu kan alle se KKR/TV

Med denne lille sorte boks tilsluttet dit TV, så kan du se KKR/TV hele døgnet

Hvordan gør jeg? - Du skal have internet

- Du skal være seerklubmedlem

- Hør mere om boksen på telefon/sms 35310057 på [email protected] og på www.kkr.dk

Boksen er GRATIS for alle seerklubmedlemmer.

Forbunds talentpris 2014. En pris på 15.000 kroner, som vi var et af tre bands, der vandt.

Musikken er blot et værktøjI dag er Peter og Jonas gået hver sin musikalske vej, fordi Peter oplevede et behov for at ændre kursen lidt.- Med talentprisen kunne jeg se, at det med musikken begyndte at være seriøst, og så opstod spørgsmålet: Hvad vil jeg med min musik? Det var ikke fordi, det ikke var godt, men jeg kan huske, at vi spillede et sted, hvor folk ikke hørte efter, hvad vi

sang – det var ikke musikken, som var i fokus, men druk og hash. Og det fik mig til at tvivle på, om det var det, jeg ville. - Jeg er meget bevidst om at være positiv i mine tekster. De taler meget om livet, om dårligt selvværd og om tro på Gud. Jeg vil gerne udtrykke et autentisk liv, som folk kan relatere til, og det vil jeg gerne gøre i omgi-velser, hvor det giver mening med sådan et budskab. Jeg ønsker ikke at optræde bare for at optræde. Jeg ønsker at sige til folk: Du er ikke er alene i de kampe, du står i. Der er andre, som forstår din situation. Det budskab vil jeg gerne have formidlet.- For mig er musikken ikke det pri-mære. Det primære er at skabe en

>>

For mig er musikken ikke det primære. Det primære er at skabe en forandring hos folkElo

forandring hos folk, og til det formål har jeg fået musikken som et fanta-stisk stykke værktøj, erklærer han.

Gør det, du elskerUnder sit kunstnernavn har Peter udgivet ep’en I am alive med fem numre, som kan høres på Spotify, iTunes og Soundcloud. I alt har han skrevet flere end 1.000 sange, og jævnligt skriver han tre-fem sange om ugen.- Jeg vil gerne opmuntre og inspirere folk til at gøre det, de elsker, for vi har kun 80-90 år at leve i. Til den

tid ønsker jeg ikke at se tilbage og spørge, hvorfor jeg ikke gjorde noget mere af det, som jeg elsker. - Det er så firkantet det hele her i Danmark – du vokser op, går i skole, får et job og en familie - og det er så det for de flestes vedkommende. Det kan også være meget godt, men jeg ved bare, at vi er skabt af en kreativ Gud, og jeg tror, at alle er kreative på deres egen måde. Derfor gælder det om, at man finder ud af, hvad man elsker at gøre og så forsøge at udtrykke, hvem man er, på den måde.

Jens [email protected]


Jesus helbredte tidligere landsholdhelts hofte


En bøn i Jesus’ navn fjernede den tidligere landsholdsspiller i fodbold Peter Rasmussens smerter i venstre hofte, og siden da har han ikke været i tvivl om, at Jesus er levende den dag i dag


Fotos: Heidi Randrup

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 11

>>

Peter Rasmussen scorer til slutresultatet 2-0 mod Argentina i King Fahd Cup 1995Foto: Bent K Rasmussen/Scanpix


De fleste danskere er klar over, at Danmark vandt europamesterskabet i fodbold i 1992. En stor del vil også vide, at det var John ”Faxe” Jensen og Kim Vilfort, som scorede i fina-lesejren på 2-0 over Tyskland.Hvad færre er klar over, er, at Dan-mark tre år senere endnu engang tri-umferede i en stærkt besat interna-

tional turnering – nemlig King Fahd Cup i Saudi-Arabien, hvor mestrene fra fem af klodens kontinenter dy-stede mod hinanden. I finalen besej-rede Danmark Argentina med 2-0, og målscorerne var Michael Laudrup og Peter Rasmussen.Lige siden dengang har Peter Ras-mussens navn været forbundet med netop det mål, som alt andet lige må betegnes som højdepunktet i hans fodboldkarriere.Tre et halvt år efter den scoring stoppede Peter Rasmussen som fod-boldspiller, og for ham føltes det som en brat nedstigning til intetheden.- Jeg fik det dårligt mentalt. Min identitet havde jeg i høj grad haft i livet som fodboldspilleren Peter; det var, som om jeg ikke rigtig kunne andre ting. Det fik mig ind i en kri-se, hvor jeg følte, at jeg ikke slog til. Mit selvværd dalede, og jeg begyndte at isolere mig i en grad, så det ten-derede til social fobi, fortæller han.

Kaldte desperat på Gud og JesusI år 2002 kulminerede Peter Rasmus-sens psykiske nedtur under en tur i sommerhus med hans kone og deres to døtre. Han fik, hvad han selv betegner som et sammenbrud.- Jeg var nødt til at gå ind og lægge mig. Og så begyndte jeg desperat at

kalde på Gud og Jesus i mine tanker. - Det var ikke noget, jeg normalt gjorde – jeg gjorde det kun fordi, jeg var virkelig dårlig, og så var det på en eller anden måde naturligt for mig, at det var dem, jeg skulle kalde på. Jeg har altid været et søgende menneske og stillet de store spørgs-mål: Hvor kommer vi fra? Hvorfor er vi her? Og hver aften bad jeg fader-vor. Hvorfor jeg gjorde det, ved jeg ikke – men måske begyndte det, da jeg som dreng overnattede hos en kammerat, som bad fadervor. - Mens jeg lå der og bad om hjælp, kom der lige pludselig en krystal-klar tanke til mig: At det var min levemåde, der var noget i vejen med, og at jeg skulle få al uret ud af mit liv. Jeg forstod ikke ordet uret; jeg vidste ikke, hvad det dækkede over. Men det var en virkelig stærk ople-velse for mig, og jeg blev fyldt af en stor fred. Næste dag anskaffede jeg mig en bibel, og i den der stod en

hel masse om uret – at man skulle tage sig i agt for uretten. For mig var der derfor ingen tvivl om, at det var Gud, som havde talt til mig.

Ebbede langsomt udNæste skridt måtte være at tage i kirke, ræsonnerede Peter Rasmussen, som derfor gik på jagt på nettet for

at finde en kirke, som tager det, der står i Bibelen for pålydende. Ellers var der ingen mening med tingene, følte han.- Umiddelbart var det Pinsekirken i Aalborg (nu Citykirken Aalborg, red.), som tiltalte mig mest, for de skrev om, at de troede på det over-naturlige. Den første gang, jeg var i kirken, græd jeg stort set, fra jeg kom, til jeg gik. Tårerne strømmede bare ud af øjnene på mig, og jeg mødte nogle fantastiske mennesker, som tog sig rigtig godt af mig. Jeg fortsatte med at komme i kirken og fik efterhånden også nogle venner, som jeg sås en del med. - Min familie vidste ikke noget om, hvad jeg var i gang med. De vidste, at jeg gik i kirke, men jeg havde ikke fortalt dem, hvad jeg havde oplevet. Jeg var bange for, hvad de ville tæn-ke om mig – at jeg måske var ved at blive skør.Igennem et års tid læste Peter Ras-

mussen en masse om den kristne tro, mens han gik i kirke om søndagen. Men langsomt ebbede hans interesse ud, og til sidst levede han igen, som han havde gjort før.- Jeg havde ellers i løbet af det år fået renset ud i noget af uretten i mit liv, men jeg faldt tilbage i alle mine gamle vaner igen, hvor det var

mig selv, som var i centrum, og ikke mennesker omkring mig.

Fuldstændig smertefriMed den gamle livsstil fulgte også den psykiske skrøbelighed – om end knap så skrøbelig som før. Men det var for eksempel stadig svært for Pe-ter Rasmussen at være sammen med mennesker. Samtidig begyndte hans venstre hofte at gøre knuder.- Jeg haltede og fik mere og mere ondt, og folk omkring sagde til mig, at jeg burde få mig en ny hofte. Det kunne jeg ikke forholde mig til; jeg syntes, at jeg var alt for ung til den slags. Lægen konstaterede, at jeg havde fået slidgigt – formentlig en følgevirkning af min karriere. I 2012 var Peter Rasmussen med sin kone i Paris, men måtte opgive at gå

>>

Hver aften bad jeg fadervor. Hvorfor jeg gjorde det, ved jeg ikke – men måske begyndte det, da jeg som dreng overnattede hos en kammerat, som bad fadervorPeter Rasmussen

>>


Den første gang, jeg var i kirken, græd jeg stort set, fra jeg kom, til jeg gik. Tårerne strømmede bare ud af øjnene på mig, og jeg mødte nogle fantastiske mennesker, som tog sig rigtig godt af migPeter Rasmussen


nogen som helst steder som følge af smerter i hoften. Og da blev han klar over, at han var nødt til at gøre et eller andet. - På det tidspunkt var det omkring ni år siden, jeg sidst havde været i kirke, men jeg kom alligevel til at tænke på dengang i 2002, hvor Gud havde hjulpet mig den aften i som-merhuset. Jeg begyndte derfor at lede på nettet og fandt mange artik-ler om folk, der var blevet helbredt af Gud. Der var også en, som var ble-

vet helbredt i den venstre hofte ved bøn til Jesus og håndspålæggelse.- Det var om aftenen, og jeg lå i sen-gen og læste på min pc, og så tænk-te jeg: Der kan ikke ske noget ved at prøve, så jeg lagde lige så stille min hånd på stedet og bad til Gud om at mine smerter måtte forsvinde i Jesu navn. Og i samme øjeblik, som jeg sagde i Jesu navn, forsvandt mine smerter fuldstændigt.- Det var så mærkelig for mig, at jeg ikke kunne tro, at det var sandt. Jeg bevægede foden op og ned, men kunne ikke frembringe nogen som helst smerter, de var bare væk. Min kone lå ved siden af i sengen, men

jeg turde ikke fortælle hende noget, for hvad nu, hvis smerterne kom tilbage næste dag?

Tydeligt, at Jesus er levendeDagen efter var Peter Rasmussen sta-dig smertefri, og det har han været lige siden. Men han halter stadig; det er kun smerterne, som er væk – ikke selve lidelsen.- Jeg er blevet røntgenfotograferet, og de kan kun se en lille forskel, men for mig er det ikke det afgøren-de. Det vigtigste er, at jeg er ude af smertehelvedet. Jeg håber da stadig på, at skævheden i hoften vil blive rettet ud … for det kan være lidt svært at fortælle, at man er blevet helbredt, når man stadig halter, smiler han.Oplevelsen blev samtidig et vende-punkt for Peter Rasmussens trosliv. Han kunne ikke længere ignorere, at Gud havde grebet ind i hans liv. - Jeg var slet ikke i tvivl. Det var så tydeligt for mig, at Jesus stadig er levende, for når man beder, som jeg gjorde det, og smerterne forsvinder i

I samme øjeblik, som jeg sagde i Jesu navn, forsvandt mine smerter fuldstændigt. Det var så mærkelig for mig, at jeg ikke kunne tro, at det var sandtPeter Rasmussen

samme sekund, som man siger i Jesu navn – så må det betyde, at Jesus lever i dag. Hvordan skulle det el-lers kunne lade sig gøre? Der er ikke andre forklaringer.I dag er Peter Rasmussen en del af et kristent fællesskab i Aalborg, som lægger vægt på at leve et kristenliv som det, man kan læse om i Det Nye Testamente, hvor syge bliver hel-bredte; hvor besatte bliver udfriede, og hvor man taler om, at mennesker skal erkende og omvende sig fra deres synd – eller uret – så vil man få tilgivelse fra Gud. Han blev døbt i Limfjorden den 31. maj 2013 ved at blive dykket helt ned under vandet og op igen – som et symbol på be-gravelse og genopstandelse.- Det var en vild og fantastisk ople-velse for mig at kunne få lov til at sige ja til Jesus og få begravet alle de dårlige ting, jeg havde haft i mit liv, for derefter at opstå til et nyt liv sammen med Jesus, stråler han.


>>


Min familie vidste, at jeg gik i kirke, men jeg havde ikke fortalt dem, hvad jeg havde oplevet. Jeg var bange for, hvad de ville tænke om mig – at jeg måske var ved at blive skørPeter Rasmussen



Jeg tror helt klart. Jeg beder hver dag. (Jeg beder for) mine børn, for min kone, for mine forældre, for lykke og et godt familieliv. Men jeg kan sige, at sandheden er, at jeg aldrig tager i kirke for at tale med ham om fodbold. Aldrig!

José Mourinho, manager Chelsea FCI ‘The Telegraph’ den 9. april 2015


Foto: Matthew Childs/Scanpix


Efter 16 år som topfigur i Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse stødte Thomas Vestergaard ind i et massivt tomrum, hvor han ikke længere kunne flygte fra sig selv. Men med hjælp fra en gruppe ligesindede samt fra oven har han nu fundet sig selv og et nyt spor i livet, hvor kærlighed og glæde er drivkraften



>>

Fotos: Per Bækgaard


Allerede som 10-årig var Thomas Vestergaard for-trolig med skydevåben og skød til måls efter tom-me øldåser med halvautomatiske rifler. Ikke fordi han var medlem af en alternativ skytteforening, men fordi våben var en naturlig ting i barndoms-hjemmet, da Thomas’ alkoholiske far havde venner i rockermiljøet. Som 14-årig fik Thomas Vestergaard en særlig gave af sin far. En motorcykel. Han brugte den til at køre i skole på, indtil landbetjenten stoppede ham. Efter at være blevet stoppet af landbetjenten, omlagde han ruten og endte med at tilbringe det

meste af den sidste halvdel af 9. klasse på et lokalt værtshus, hvor han fulgte den fremherskende skik og blev fuld, inden rådhusklokkerne slog 12 i for-bindelse med middagsradioavisen.Det var ikke kun som motorcykelejer, at Thomas Vestergaard havde sin første gang som 14-årig. Også når det gælder sex, var 14 år hans debutalder.- Det var med en 32-årig kvinde, og jeg kan ikke huske, at jeg før dengang havde nogen som helst positiv oplevelse, som involverede min krop. Derfor blev jeg afhængig af det sus, som sex kan give, hvilket kom til at ødelægge mange forhold for mig sidenhen, fortæller han.

Øretæver til højre og venstreThomas beskriver sit barndomshjem som fyldt med stress, frygt og vold. Hans far slog, og hans foræl-dre blev skilt, da han var 13 år, hvorefter Thomas kom til at bo hos faren.Det rå miljø satte sit præg på Thomas, som be-gyndte at dele øretæver ud til højre og venstre, hvilket gav ham opmærksomhed. Noget, han ikke var vant til.- Selv om det var en negativ opmærksomhed, så var det stadig opmærksomhed, og det tændte jeg på, så jeg fortsatte med at være den slemme dreng.

Sammen med nogle jævnaldrende og nogle lidt æl-dre fyre begyndte Thomas som 14-15-årig at køre rundt og lave ballade, som han kalder det. Blandt andet var der et par af hans venner, som tævede en rocker.- Det var der en anden gruppering, som syntes var sejt, og de inviterede os til at køre sammen med dem, og på den måde fik vi et indblik i rockernes verden. Gruppen kørte ikke med rygmærker, det var de for uregerlige til, men rockerne brugte dem, når der skulle løses nogle opgaver, som de ikke selv havde lyst til at røre ved. Så jeg var både med

ude at sælge stoffer og kræve penge ind – hvor jeg også så folk få en finger klippet af.

Blødende mavesår som teenagerPå trods af et massivt drikkeri formåede Thomas at beholde et fuldtidsjob som ungarbejder. Som 16-17-årig begyndte han dog at få mavesår som følge af druk, og på et tidspunkt faldt han omkuld på sin arbejdsplads, mens blodet væltede ud af mun-den på ham. - Jeg blev kørt på skadestue, hvor lægen gav mig to muligheder: Operation eller at stoppe med at drikke. Og da jeg var panisk angst for operationer, var der kun én mulighed tilbage. Men jeg kunne ikke fortsætte i rockermiljøet, hvis jeg ikke drak, derfor måtte jeg finde et andet sted, hvor jeg kun-ne få afløb for mit had og mine frustrationer. Det blev så hos nazisterne i Greve, hvor Johnny Hansen dengang var formand.- Jeg tænkte, at der kunne jeg gemme mig og hade alt det, jeg ikke forstod. I bund og grund hadede jeg nok mig selv, med det magtede jeg ikke at se i øjnene – så var det lettere at hade alle andre. Jeg har altid følt, at jeg havde et stort, sort hul inde i mig – formentlig som følge af manglende kær-lighed og omsorg i min barndom. Det hul har jeg

>>

Jeg blev afhængig af det sus, som sex kan give, hvilket kom til at ødelægge mange forhold for mig sidenhenThomas Vestergaard


hele tiden prøvet at stoppe alt muligt ned i for at se, om jeg kunne få det lukket - sex, vold, stoffer, sprit, porno, internetspil, film … alt, som kunne få mig til at glemme og kortvarigt få det bedre.

Thomas mod resten af verdenI løbet af kort tid blev Thomas et værdifuldt med-lem af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB). Og konfliktniveauet var højt dengang i midten af 1990’erne.- Jeg kom med, da DNSB lige havde fået deres hus i Greve. Derfor var der ofte demonstrationer uden for huset, hvor flere hundrede unge autonome fra København deltog. De råbte og skreg og kastede flasker ind over plankeværket, hvor jeg lå i skjul bevæbnet med baseballbat og køkkenkniv. Jeg kunne virkelig mærke suset og adrenalinen og følte, at jeg levede. Senere blev jeg næstformand i DNSB og redaktør for bevægelsens avis, Fædrelan-det.- Dengang hadede jeg alt, der var anderledes end mig selv, og alt, jeg ikke vidste, hvad var. Jeg følte, at det var mig mod resten af verden. Jeg troede ikke på Gud og plejede at sige, at hvis Gud fandtes, så måtte han have en syg form for humor, for det, jeg var blevet budt i livet, følte jeg ikke, at jeg havde fortjent. - Jeg brugte også min barndom som et fripas til at rende rundt og opføre mig som en idiot, for det var jo synd for mig, at jeg havde haft det sådan.

Selvhadet blev for stortEfter 16 år i DNSB begyndte Thomas gradvist at trække sig fra bevægelsen. Han opholdt sig mere derhjemme og gik på biavlerkursus og tog jagttegn – for at bevise for sig selv, at han ikke var den nazist, som han havde brugt 16 år på at være. - I 2010 trak jeg mig endegyldigt ud af bevægel-sen, og da tiltede det fuldstændigt for mig. Jeg vidste ikke, hvem jeg var, og jeg kunne ikke læn-gere narre mig selv ved at hade alle andre – mit selvhad var blevet for stort, og jeg havde ikke lyst til at leve mere.- En nabo, som er tørlagt alkoholiker og med i AA (Anonyme Alkoholikere, red.), fortalte mig, at der også findes AA-lignende selvhjælpsgrupper for voksne børn af alkoholikere kaldet ACA (Adult >>

Jeg var både med ude at sælge stoffer og kræve penge ind – hvor jeg også så folk få en finger klippet afThomas Vestergaard

Children of Alcoholics, red.). Gruppen kører på samme måde som AA med 12 trin og personlig ud-vikling. Jeg begyndte at deltage i sådan en gruppe og oplevede det som at blive født på ny; det var en helt ny verden, som åbnede sig for mig. Jeg var ikke alene med mine problemer – der var mange, der havde det ligesom mig.

I mesterlære hos kærestenThomas havde mange ting at arbejde med – blandt andet sexafhængighed.- Jeg havde på et tidspunkt et forhold til to kvinder – som var henholdsvis narkoman og al-koholiker. Men som følge af ACA-programmet og min personlige udvikling besluttede jeg mig for at droppe dem begge, fordi prisen var for høj. Jeg følte, at jeg gav køb på mig selv og min værdighed for at få det her stof, sex, som jeg følte, at jeg havde brug for.- Kort efter mødte jeg en kvinde, som er en del ældre end mig. Hun havde på det tidspunkt været

i ACA i 13 år, så hende kunne jeg ikke løbe om hjørner med. Jeg plejer derfor at sige, at jeg med hende har været i en form for mesterlære, for hvis vores forhold skulle fungere, var det nødvendigt, at jeg virkelig tog mig sammen.- Jeg fik virkelig mine hænder fulde, for jeg ønske-


de at lære, hvordan et forhold fungerer. Jeg lærte det på den hårde måde, men det var indsatsen værd. I min opvækst lærte jeg intet om at være en god far, kammerat eller kæreste, men det har jeg alt sammen lært gennem ACA.

Det gamle liv var stærkestEfter nogen tid i ACA kom Thomas i kontakt med en MC-gruppe, hvor medlemmerne er tidligere nar-komaner og alkoholikere. Han tænkte, at han på den måde kunne få den gode del af sit gamle liv tilbage.- Men det gik desværre ikke så godt. Alt det, jeg

havde lært i ACA, klingede ud, for det sad ikke på rygraden. Det gjorde den gamle livsstil derimod, så jeg begyndte blandt andet at pege fingre ad min kæreste og glemte, at når jeg gjorde det, så pegede de tre af fingrene imod mig selv. Vores forhold gik i stykker, jeg forlod MC-klubben og var dybt ulyk-kelig og ude af stand til at finde ud af, hvad det var, der skete.På det tidspunkt blev Thomas opsøgt af et nabopar, som inviterede ham med til gudstjeneste i Roskilde Baptistkirke. - Jeg sagde ja tak, men husker faktisk ikke ret me-get fra gudstjenesten, fordi jeg sad og tudede hele tiden. Men jeg tog derind igen – der var rigtig rart, og det hjalp mig til at se på nogle ting; på mig selv og mine egne fejl og mangler.- Den tredje gang jeg var der, havde de besøg af en prædikant, der ligesom jeg var tørlagt alkoholiker, så det var jeg meget spændt på at opleve. Efter prædikenen var der mulighed for at gå op til ham, så han kunne bede for en, og det benyttede jeg mig af. Jeg fortalte ham lidt om mig selv og om


>>

sexafhængigheden, som jeg gerne ville have hjælp til at komme ud af, fordi den ødelagde rigtig meget for mig.- Inden han bad, sagde han til mig, at han ikke kunne garantere, at det ville virke, men at han havde erfaring for, at det kunne hjælpe. Derefter lagde han sine hænder på mine skuldre og be-gyndte at bede for mig. Og da gik jeg fuldstændig i stykker – jeg brød grædende sammen, og jeg følte, at Gud i dét øjeblik fjernede sexafhængigheden. Det var virkelig stort for mig, og det har gjort, at jeg efterfølgende har kunnet genoptage mit for-hold til kvinden fra ACA, og vi har haft det godt

lige siden – der har ikke været noget som helst omkring sexafhængighed siden da.

Vil sprede kærlighed og glædeI dag er Thomas Vestergaard en jævnlig gæst i Roskilde Baptistkirke, og han har etableret en ny MC-klub, som er funderet på kristne værdier.- Jeg ønskede ikke at skabe en klub, som blot var en kirke på hjul. Jeg ville skabe et fællesskab, hvor kærlighed er fundamentet. Vi kalder klub-ben Knights of Saint Anthony – KOSA. Anthony er skytsengel for tabte sjæle. Man behøver ikke spille smart og drikke sig fuld og tage stoffer, bare fordi man kører på motorcykel. Min vision med KOSA er at sprede kærlighed og glæde overalt, hvor det er muligt. Jeg plejer at sige, at vi kører med Helligån-den på bagsædet. Vi viser vejen. Vi kan ikke få folk til at gå vejen, men vi kan vise dem vejen og håbe, at de vælger den vej.


Jeg troede ikke på Gud og plejede at sige, at hvis Gud fandtes, så måtte han have en syg form for humor, for det, jeg var blevet budt i livet, følte jeg ikke, at jeg havde fortjentThomas Vestergaard


www.prorex.dk Telefon 74563343

danske undertekster

Perfekt som studentergave:

På vej ind i voksenlivet kæmper vi med spørgsmål og tvivl. Det kræver styrke, udholdenhed og mod at tage kampen op mod ’løverne’.Her er inspiration og indsigt at hente både for unge mænd og deres fædre. 208 sider · kr. 199,95

Når troen sætter sporLær at fortælle din troshistorie – og opdag betydnin-gen af at dele troshistorie i fællesskab med andre!

112 sider · kr. 129,95

Håb... det bedste af altJoni, der har været lam efter en ulykke i teenage-årene, fortæl-ler, hvordan hun finder håb og styrke i troen på Jesus.

35 sider · kr. 49,95

Når troen sætter spor

JENS-PETTER JØRGENSEN



Jens-Petter Jørgensen - Når troen sætter spor

Bagside tekst kunne nemt være her, med mindre tek-sten er alt for lang.

Der kunne stå noget om bogen, eller om emnet Jens-Petter Jørgensen berøre, eller der kunne stå noget om brandmænd i Østersøen, men det tror jeg ville være irrellevant.

Nå, men hvis der stod noget relevant, kunne det event-uelt tage sin afslutning lige omkring her, og så er der også alligevel 430 tegn til rådighed, og det er ikke så lidt endda.

www.prorex.dkISBN 978-87-7068-103-2





Jens-Petter Jørgensen - Når troen sætter spor

Bagside tekst kunne nemt være her, med mindre tek-sten er alt for lang.

Der kunne stå noget om bogen, eller om emnet Jens-Petter Jørgensen berøre, eller der kunne stå noget om brandmænd i Østersøen, men det tror jeg ville være irrellevant.

Nå, men hvis der stod noget relevant, kunne det event-uelt tage sin afslutning lige omkring her, og så er der også alligevel 430 tegn til rådighed, og det er ikke så lidt endda.

www.prorex.dkISBN 978-87-7068-103-2

ProRex Domino 15maj.indd 1 05-05-2015 11:05:36

Jeg ønskede ikke at skabe en klub, som blot var en kirke på hjul. Jeg ville skabe et fællesskab, hvor kærlighed er funda-mentetThomas Vestergaard


- Jeg bliver dræbt, hvis jeg bliver sendt hjem

Ali Tanavar kommer fra Iran. Et land, hvor det første spørgsmål til en jobsamtale er spørgsmålet om religion. Engang var Ali Tanavars svar islam. Men så kom han til Langeland. Her mødte han Jesus og kom til bibeleksamen for at få lov til at blive



Fotos: Laust Jordal

>>


Da jeg var i fængsel, tævede de mig i profeten Muhammeds navn. Da jeg kom ud af fængslet, troede jeg ikke på nogetAli Tanavar


Ved bordet sidder Ali Tanavar med sin bibel. Om halsen hænger et kors, og hans underarm er ligeledes prydet med det kristne symbol samt tek-sten: He is alive Jesus. Tatoveringen er lige så permanent som hans tro på Jesus. Også selv om det er med livet som indsats.Rundt om bordet med den lilla ve-lourdug i Pinsekirken i Rudkøbing sidder syv kvinder og mænd og læser over en kop pulverkaffe. På bagvæg-gen hænger et kors. I dette rum mø-der langelændere nationaliteter fra

verdens brændpunkter. Øjenfarve og hudtone har ingen betydning foran korset. Her ved Pinsekirkens alter er det mødet med Jesus, der skaber fællesskab og sammenhold på tværs af Langeland og landegrænser.

FlugtenAli Tanavar er asylansøger. Den 31-årige iraner har adresse på Asyl-center Holmegaard i Humble på Langeland. Her har han ventet, siden han for to et halvt år siden forlod sit hjemland, hvor han blev forfulgt. Ali Tanavars rejse mod Danmark og kri-stendommen havde sin spæde start i 2009, da der var præsidentvalg i Iran. Den konservative Mahmoud Ahmadinejad blev den officielle vinder, men med beskyldninger om valgsvindel hvilket førte til optøjer.Ali Tanavar deltog i protesterne ved at sætte ild til et billede af den ny-valgte præsident. Det blev filmet af en politimand, og Ali Tanavar blev fængslet. Herfra ændrede hans liv med islam sig radikalt.- Da jeg var i fængsel, tævede de mig i profeten Muhammeds navn. Da jeg kom ud af fængslet, troede jeg ikke

på noget. Når jeg tænkte på Gud, så tænkte jeg, at han var en straf.Ali Tanavar slår blikket ned. Han vil ikke tale om tiden bag tremmerne.I medierne hørte han, at alle, der havde deltaget i oprøret mod rege-ringen, ville blive fængslet. Igen. Ali Tanavars mor, Parvin Tanavar, ville flygte. I 10 dage gemte de sig i en container, der blev fragtet op igen-nem Europa. Først til Tyrkiet, så til Italien og derfra til Danmark. Her startede en ny fase i deres liv. Den første fase af mange.

Når flygtninge kommer til Danmark, melder de sig selv ved politiet eller anden myndighed. Første fase starter med indslusning i Sandholmlejren. I anden fase bliver flygtninge til asyl-ansøgere og opholder sig på asylcen-tre, mens deres sag bliver behandlet.Her blev den lille Tanavar-familie sendt til Asylcenter Holmegaard. Nu er de nået til tredje og sidste fase. Her får de et ja eller et nej fra Dan-mark.

DåbenHver søndag er der gudstjeneste i Pinsekirkens gule hus på Ringvejen i Rudkøbing, og i løbet af ugen er der undervisning for konvertitter som Ali Tanavar.Præst Susanne Krog indtager lærer-rollen og går i gang med dagens lektie:- Som jeg skrev til jer i går, skal vi i dag snakke om Paulus’ brev til Gala-terne.Hver morgen sender præsten en sms rundt med dagens bibelord til dem, der gerne vil starte dagen med et helligt vers til morgenkaffen.Ali Tanavar er også på den liste i

>>

>>

Hvis du bliver døbt, og du har mørke i dit hjerte, så er du stadig ikke kristen. Gud kender dit hjerte, så han ved detAli Tanavar

Susanne Krogs telefon. Han blev for alvor en del af Pinsekirken ved sin dåb i havet sidste sommer. Normalt bliver medlemmer af kirken døbt i et indendørs bassin, der gemmer sig under kirkegulvet, men Jesus blev døbt i en flod, og derfor valgte Ali Tanavar en dåbsceremoni ved stran-den i Rudkøbing.Med Susanne Krog ved sin side blev Ali Tanavar sænket ned i bølgerne og velsignet i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.- Hvis du bliver døbt, og du har

mørke i dit hjerte, så er du stadig ikke kristen. Gud kender dit hjerte, så han ved det, siger Ali Tanavar.

AfgørelsenHan er klippefast i sin tro på Gud, siger han. Men juristerne i Flygtnin-genævnet er ikke overbeviste.- Da jeg var i retten, sagde domme-ren, at han ikke troede på, at jeg var en ægte kristen. Du kan tage tilbage, det er ikke farligt for dig, sagde de.Helge Nørrung er formand for For-eningen af Udlændingeretsadvokater. Han repræsenterer asylansøgere, når deres sag skal tages op i Flygtninge-nævnet. Han oplever, at Flygtninge-nævnet er blevet mere kritiske over for konvertitter inden for det seneste årstid, fordi der er et stigende antal asylansøgere som konverterer til kristendommen.Når man bliver indkaldt til møde i Flygtningenævnet, skal man have dokumentation for sin kristne tro i form af en dåbsattest og en udtalelse fra præsten. Derudover bliver man i løbet af det halvanden time lange møde udspurgt om ting som, hvorfor og hvornår man fejrer jul og påske.


Hvis de spørger mig, hvilken religion jeg har, vil jeg fortælle dem, at jeg er kristen. Også selv om de slår mig ihjel med det sammeAli Tanavar

Chikane på asylcentretSom flere andre kristne konvertitter i Danmark har Ali Tanavar også oplevet at blive chikaneret på asylcenteret som følge af sin tro.- Kulde og onde blikke er det mest almindelige, når man forlader islam, forklarer han.- Men jeg har også oplevet, at man har skubbet til mig med en skulder, ligesom man har brændt de fotos af mig, som hang de steder på centeret, hvor jeg var ansvarlig for rengøringen.- I øjeblikket forklarer jeg nye konvertitter om, at de skal undlade at reagere på de verbale angreb, som de udsættes for. Som kristne skal vi elske vores fjender, fastslår han og tilføjer, at det kun er at forvente, at man udsættes for den slags, når man er kristen.Præst i Pinsekirken i Rudkøbing Susanne Krog bekræfter, at ovennævnte form for chikane er almindeligt forekommende på det lokale asylcenter.- Jeg kender også til natlige chikaner, hvor der hver halve timer bliver banket på døren til de kristnes værelser, samt at der også er eksempler på, at der er blevet kastet med service efter de kristne, siger hun.


En slags udvidet bibeleksamen, hvor eksamenskarakteren kan afgøre, om man får opholdstilladelse eller afslag.Ifølge Helge Nørrung er det pro-blematisk, at jurister i Flygtninge-nævnet kan underminere præstens vurdering.- Jeg synes, det er et skråplan, man er kommet ud på, fordi en bedøm-melse allerede er foretaget af en præst, der er uddannet til det, og som tilmed kender asylansøgeren betydeligt bedre, end man kan nå at gøre på halvanden time, siger han.Ali Tanavars skæbne blev afgjort af nævnet.- De sagde, at hvis jeg blev sendt tilbage, så kunne jeg skjule, at jeg er kristen. Men man kan ikke skjule kristendom. Jesus har sagt, at hvis du benægter mig for mennesker, så benægter jeg dig for vores far, siger Ali Tanavar.- Hvis de spørger mig, hvilken reli-gion jeg har, vil jeg fortælle dem, at jeg er kristen. Også selv om de slår mig ihjel med det samme.

FremtidenDe hjemlige rammer på asylcentret deler Ali Tanavar med sin mor. Et værelse med to enkeltsenge; et køle-skab, hvorpå små sedler med danske ord er påklistret; et fjernsyn og et spisebord har de sidste to år udgjort deres hjem.De er i tredje fase. De har været til interview i Udlændingestyrelsen og anket deres sag til Flygtningenæv-net. De fik ikke noget dansk flag, der symboliserer opholdstilladelse. Håbet lever dog endnu. Danmark har ingen udleveringsaftale med Iran, og derfor kan iranske flygtninge ikke hjem-sendes, medmindre de selv skriver under. Ali Tanavar har ingen planer om at underskrive et dokument, som han er overbevist om, vil være hans dødsdom.Ali Tavanar ved endnu ikke, hvad

der skal ske i fremtiden. Han ved ikke, om han nogensinde kan kalde Danmark for hjem. Men han er ikke i tvivl om, hvad der kommer til at ske, hvis han skal retur til Iran:- Jeg bliver dræbt, hvis jeg bliver sendt hjem.

>>

De sagde, at hvis jeg blev sendt tilbage, så kunne jeg skjule, at jeg er kristen. Men man kan ikke skjule kristendomAli Tanavar

Af Anna Eg Pedersen og Eva Krarup [email protected]

Artiklen har tidligere været bragt i Fyns Amts Avis



Fotos: Shutterstock


>>

I bogen ”Daran glaube ich” fortæller forbundskanlser i Tyskland, Angela Merkel, om sin kristne tro samt om, hvad denne betyder for

hendes værdier og holdninger

Angela Merkel:

DET TROR JEG PÅ


Den tyske forbundskansler Angela Merkel gør ikke meget ud af at tale om sin personlige tro og sit forhold til kirken i det offentlige rum. I bogen Daran glaube ich (Benno 2013) gør Merkel dog en undtagelse, idet bogen er en opsamling af nogle af de refleksioner omkring eksistens og tro, som hun har gjort sig i offentlige fora. Bogen er redigeret af Volker Resing, som har sammenføjet manuskriptet ud fra et par interviews samt fra taler, som Angela Merkel har holdt på de tyske kirkedage.- Jeg er medlem af den evangelisk-lutherske kirke. Jeg tror på Gud, og religion er min stadige følge-svend, faktisk har den været det gennem hele mit liv. Min far var præst, og derfor kender jeg det kirkelige liv ret godt.- Jeg synes, det er meget befriende, at man som kristen gerne må lave fejl - at man ved, at der findes noget højere end mennesket. Vi er kaldet til at forvalte og udvikle denne verden med et ansvar over for hinanden. Det er rammen for mit liv, og den ramme er yderst vigtigt for mig, fortæller hun (side 157).

Menneskets ukrænkelige værdighedKristentroen er også det fundament, som Merkel henviser til, når hun taler om menneskers værdi samt om miljø.- Den kristelige forståelse af mennesket som skabt i Guds billede er grundlag for ligeværdigheden af alle mennesker uanset nationalitet, sprog, kultur,

religion, hudfarve og køn. Det er ikke en stat, et parti, en bestemt race eller en bestemt klasse i samfundet, som sætter standarden, men menne-skets ukrænkelige værdighed, fastslår hun.- Det er menneskets værdighed og det kristne men-neskesyn, som byder os at stå op mod enhver form for racisme, antisemitisme og fremmedfjendskhed. Det samme menneskesyn byder os at bevare ska-berværket for de næste generationer af mennesker (side 16).

I bøn er hun ikke kanslerSelv om kansleren er troende, ønsker hun ikke at eksponere religiøse praksisser som for eksempel bøn for offentligheden – hvilket er grunden til, at hun sjældent går i kirke.- Når jeg beder til Gud, så er jeg ikke kansler, men et helt almindeligt menneske, og denne forskel er af væsentlig betydning for mig, siger hun (side 7).Hun ønsker dog ikke at lægge skjul på, hvad der driver hende, og hvorfra hun henter sin personlige styrke:- På den ene side er beslutningen om at være kri-sten eller en del af en anden religion en privatsag. Men jeg forstår også evangeliet sådan, at vi ikke skal skjule for andre, hvorfra vi henter kraften til vores beslutninger. Derfor er jeg også meget posi-tiv over for, at der findes religionsundervisning i skolerne. Det er mere end bare formidling af viden, det har også noget med en bekendelse at gøre.

- I vores forståelse er kirken og staten adskilt. Det er der gode grunde til. Jeg vil dog gerne opmuntre kirkerne til at være levende og aktive for at nå ud til folket, så befolkningen har lyst til at åbne sig for kristendommen. Hvert samfund har brug for et fundament med værdier og normer, og i vores tilfælde er de væsentlig præget af vores kristne rødder (side 158).

Håber på reformationens åndI Tyskland er man i fuld gang med at forberede 500-året for reformatoren Martin Luther, og Angela Merkel drømmer dybest set om, at jubilæet kan være med til at styrke demokratiet.- Jeg håber, at noget af reformationens ånd ven-der tilbage til mennesket. Reformationen er en af de centrale begivenheder i den tyske historie, og reformationen havde - hvis man tænker på dens religiøse, samfundsmæssige, politiske og kulturelle effekter - verdensomspændende betydning. - Reformationen har været med til at forme et menneskesyn, som er væsentlig præget af et nyt, kristent frihedsbegreb. Luthers beslutning om of-fentligt at udtrykke sine tanker og sin tvivl i ord gav mange andre mennesker mod og kraft til at ytre deres eget ubehag og deres egne ubesvarede spørgsmål (side 159).

Jürgen [email protected]

>>

Jeg tror på Gud, og religion er min stadige følgesvend, faktisk har den været det gennem hele mit livAngela Merkel

For mere info og tilmelding www.mariager-hojskole.dk

Bliv en del af et spændende fællesskab, bliv udfordret personligt og åndeligt og fordyb dig i bibelen

TID TIL VÆKST?

“Jeg mødte nærværende, passione-

rede ledere, der formidlede undervisning på højt niveau. Jeg

fik lov at modnes i en atmosfære af varmt fællesskab og åndsfyldt tilbedel-

se. Mariager Højskole gav mig en åndelig fornyelse og forberedte mig til en tjene-ste som lovsangsleder, kirkeplanter og præst.…Og så mødte jeg mit livs kærlighed

dér - ikke at forglemme…”

Hasse Falk Jakobsen, præst i Nexø Frikirke

“Det er store ord, men

året på Mariager Højskole, blev et vendepunkt for

mit liv.”

BLIV ELEV FOR EN UGE f.eks. uge 24 “Urban Mission” med Thomas Willer

CAMP ZERO for 18-25 årige – en uge med fællesskab, sjov og Gud – tilmeld dig nu…

KÆMPE JUBILÆUMSFEST på Mariager Højskole onsdag under Sommercamp

Husk Dimissionsfest26-27juni


Jeg befinder mig næsten hundrede meter over havets overflade på en bænk et temmelig ukendt sted. Der findes ikke noget højere punkt i Søn-derjylland på nær Skamlingsbanken med sine 113 meter. Regner man Himmelbjergets 147 meter med, har vi tre storpolitiske højdepunkter i dansk histo-rie. De to andre høje lægger jord til danske folke-fester, men hvor jeg er, bliver der sunget på tysk. Efter det danske nederlag ved Dybbøl og den nye grænsedragning ved Kongeåen blev denne høj kaldet Knivsbjerg - samlingsstedet for tyske folkefester og store idrætsarrange-menter. Her stod selveste Bismarck mejslet i granit, ophøjet 45 meter oven på Knivsbjergs højeste sted, indtil han blev hjemtaget kort før grænseflytningen i 1920, og før danske modstandsfolk i 1945 sprængte resten af tårnet i stumper og stykker. Der er som bekendt løbet meget vand i Kon-geåen siden da, men stedet her er stadig privat ejet og bruges som lejrsted for det tyske Jugendverband für Nordschleswig.

Huller i rækkerneVed ankomsten opdagede jeg hurtigt, at jeg var trillet ind på en særlig p-plads. Alle de andre biler havde tyske nummerplader med kendetegn fra Schleswig og Flensburg, og da vi gik mod toppen,

hilste vi på det venlige, tysktalende personale.Det er et fantastisk sted. Smuk udsigt over Genner Bugt, Løjtland, Barsø og Als i det fjerne og et hi-storisk unikum, hvor ofrene fra begge verdenskrige mindes på kobberplader med næsten endeløse ræk-ker af navne på de faldne. Hist og pist er der huller i navnerækkerne. De tomme pladser skyldes, at

man i efterkrigstiden fandt ud af, at nogle af per-sonerne senere var dømt for krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden. Derfor skiftede man i 2012 også navn på dette mindested fra det

G R Æ N S E L A N D E T

Et lille stykke Tyskland i DanmarkMed udgangspunkt i det sønderjyske grænseland reflekterer præst Rasmus Elkjær Larsen over tro, ånd og liv – altid i godt selskab med labradoren Boaz. Denne gang handler det om et lille stykke Tyskland i Danmark – et rige inde i et andet rige

tidligere Ehrenhain (æreshøj) til det nuværende Ge-denkstätte (mindested). I dag er det ikke længere en ære at have kæmpet for Hitlers Waffen-SS.

Forunderligt eller for underligt?Det slår mig, at vi nu befinder os på et tysk områ-de med tysksprogede skilte, tysktalende mennesker

og sikkert også tysk kultur på en lang række af andre områ-der. Her midt i Danmark? Alting er på en måde foran-dret, samtidig med at intet er synligt forandret! Jeg har tænkt lidt på, at det måske er lige sådan med Guds Rige? At Guds Rige viser sig på en pa-rallel måde, hvor det er båret frem i hjerterne på kristne, som ved deres tilstedeværelse påvirker omgivelserne både åndeligt og helt konkret. Guds Rige kan ikke ses, men dog erfares. Man kan ikke tage det fra andre, men allige-vel få det betroet i sit eget liv.

Gud styrer ikke verden med mekanisk præcision, men er alligevel helt nærværende i enhver situati-on. Forunderligt! Eller - som jeg også nogen gange siger: Det er for underligt!

Det slår mig, at vi nu befinder os på et tysk område med tysksprogede skilte, tysktalende mennesker og sikkert også tysk kultur på en lang række af andre områder. Her midt i Danmark?Rasmus Elkjær Larsen


Et lille stykke Tyskland i DanmarkRasmus Elkjær LarsenPræst i Frikirken i [email protected]

Musik

Gud og dig

Kreativitet

Discipelskab 9 ugersmissionsrejse

VenskabER

Sport

www.euroclass.dk

Gode naboer i krigJeg kommer her jævnligt. Min labradorhund, Boaz, er her for første gang i dag. Det er også første gang i dag, at Angela Merkel er på officielt besøg i Dan-mark. Det glæder mig usigeligt, at den nationale forbrødring udvikler sig væk fra onde tider. Når jeg går ved Gedenkstätte og ser på de tysk- og danskklingende navne, tænker jeg på den tid, hvor krigen ændrede alt for ellers gode naboer. Perioden 1864-1920 fik blandet tysktalende og dansktalende godt og grundigt sammen på de mange jordstykker. Én dag lånte man mælk og sukker hos hinanden og snakkede smilende om vejret. Den næste dag brød krigen ud, og tidligere naboer lå på hver sin side og skød på hinanden. Det gør ondt at tænke på.Boaz sidder roligt ved siden af mig og holder et vå-gent overblik med områderet. Jeg har selvfølgelig min kaffe og Matador Mix med til at forsøde til-værelsen. Boaz har fået øje på en mand, der lufter

Foto: Rasmus Elkjær Larsen

sin schæferhund. Schæferhunden har også fået øje på Boaz. Boaz vil meget gerne ned og hyggesludre med den anden hund. Han giver hals med et over-rumplende Wow, så kaffen skvulper, og matador-slikket ryger ned fra bænken. Den anden hund svarer Waf. Boaz ser slukøret på mig. Ja, ja, Boaz, jeg ved det godt. Det er en tysker! Boaz hapser en vingummi. Han er nu alligevel kvik.


Foto: Shutterstock


For mig er det liv, som Jesus Kristus - fredsfyrsten - levede, en inspiration og et anker i min tilværelse. Et forbillede, når det gælder forligelse og tilgivelse. Han rakte sine hænder ud i kærlighed, accept og helbredelse

Storbritanniens Dronning Elisabeth II’s juletale den 25. december 2014



Fotos: Niels Helver

Vi vælger selv, hvor vi vil tilbringe evigheden, siger Elise Gaust. Hun har været død hele to gange, og begge gange fik hun et glimt af himlen og blev sendt tilbage med en mission: Folk skal vide, at de er elskede og har valget mellem himmel og helvede

VI LEVER FOR EVIGT

>>

Elise var død to gange:


>>


Vi kan ikke gøre mere. Hun er død.Beskeden kommer fra lægen på den ene side af Elise Gaust, der ligger i respirator. Lægen på den anden side nikker samtykkende, men da det er midt om eftermiddagen, vælger de at tage en kop kaffe og overlade beslutningen til aftenvagten om at trykke på afbryderen til respiratoren.Men Elise er alt andet end død.– Jeg kunne høre alt, hvad de sagde, men hverken se eller tale, og jeg var mut-ters alene. Så jeg kunne ikke gøre dem forståelig, at jeg faktisk var i live, forklarer Elise Gaust, som dengang var 23 år.Året var 1965, det var fjerde juledag, og en voldsom sne-storm hærgede Bornholm, hvor Elise var indlagt på Rønne Sygehus. Manden opholdt sig i deres hjemby, København, mens hen-des forældre tog sig af deres to små sønner. – Jeg sagde til Jesus: Nu kommer jeg! Og så for-

nemmede jeg at synke ned igennem mørket og ned i lyset. Der var lysere end det klareste solskin, men det blændede mig ikke. En fred og varme fyldte hver fiber i min krop, og jeg var ikke spor bange, husker Elise.

Elsket og værdifuldUd af lyset trådte en fortættet, lysende skikkelse, og hun var ikke et sekund i tvivl om, at hun stod foran Jesus.

– Han var som et menneske – men ikke af kød og blod. En fysisk varme af kærlighed strålede ud fra ham, mens han fortalte, at jeg er uendeligt elsket og værdifuld. Jeg følte mig så tryg og glad og kunne være blevet hos ham for evigt.Men Jesus sendte Elise tilbage til sit jordiske liv

med mand og børn og en mission om at viderebringe kærlighedens budskab til alle på sin vej. Langsomt fortonede lyset sig, og hun blev ført tilbage gennem mørket og ind i respiratoren. Aftenvagten kiggede forbi og opdagede til sin forbløf-felse, at der var livstegn at spore i den unge kvindes krop. – Det må have været lidt af et chok, konstaterer Elise tørt.

I tre uger lå hun i respiratoren, før hun vågnede. Kun for at konstatere, at hun havde mistet talens brug og desuden var lam fra halsen og ned, da en voldsom rygmarvs- og hjernehindebetændelse

>>

Jeg kunne høre alt, hvad de sagde, men hverken se eller tale, og jeg var mutters alene. Så jeg kunne ikke gøre dem forståelig, at jeg faktisk var i live jeg faktisk liveElise Gaust


Advokatselskab med møderet for højesteret

Jernbanegade 37, 6870 Ølgod, og Kongensgade 36, 1., 6700 EsbjergTlf. 75 24 46 00 - www.advopartner.dk – [email protected]

Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en enkemand skal skifte med børnene, hvis afdøde havde særeje? Derfor ophæver mange ægtefæller deres særeje, når de kommer i pensionsalderen, således at de på normal måde kan beholde alt og sidde i uskiftet bo med fællesbørnene ved den enes død.” Det er derfor vigtigt at få den rette assistance i familie- og arvemæs-sige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en enke, der hensidder i uskiftet bo, i Statsti-dende skal indkalde afdødes kreditorer med den følge, at hun kun hæfter for de krav, der anmeldes inden fristens udløb?”Det er derfor vigtigt at få den rette assistance i arve- og familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at gaver på ikke over 59.800 kr. årligt er afgiftsfri, ikke kun til ens børn og børnebørn, men også til ens forældre, mens gaver mellem søskende er indkomst-skattepligtige?” Derfor er det vigtigt at få den rette assistance i familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en gift mand ikke må sælge eller pantsætte villaen, der er familiens bolig, uden sin kones samtykke? Det gælder dog ikke, hvis villaen er mandens særeje.”Det er derfor vigtigt at få den rette rådgivning i familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en enke ikke kan sidde i uskiftet bo med sin afdøde mands børn fra første ægteskab, medmindre børnene giver deres samtykke? Af den grund opretter mange par testamente, hvorved de begunstiger hinanden mest muligt”Derfor er det vigtigt at få den rette assistance i arve- og familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en ægtefælles arveret ophører fra den dato, hvor en separationsbevilling eller separations-dom foreligger?” Af denne grund er det vigtigt at få den rette assistance i arve- og familieretlige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at ved gaveoverdragelse af fast ejendom til ens børn modregnes tinglysningsafgiften til skødet i betalingen af gaveafgift?”Af denne grund er det vigtigt at få den rette rådgivning i familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at man ved testamente kan bestemme, at børnenes arv skal være særeje – og at man yderligere i testa-mentet kan tilføje, at ens børn senere (f. eks. når de fylder 50 år) er berettiget til at ophæve særejet igen?”Det er derfor vigtigt at få den rette assistance i arve- og familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at kun en person, der har boet i mindst 5 år i Danmark, er berettiget til at købe sommerhus hér? - Det gælder også, selvom køber er dansk statsborger.”Det er derfor vigtigt at få den rette assistance ved handel med fast ejendom.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en ansøgning om gældssanering og behan-dling af en gældssaneringssag er gratis for dig?”Derfor er det vigtigt at få den rigtige juridiske rådgivning i alle forhold.

Munksgården

havde ramt hende.– Men selv om jeg skulle vendes og drejes nat og dag og have hjælp til alt, følte jeg mig værdifuld og elsket af Gud. Ingen kunne nogensinde fjerne den følelse fra mig igen!

Himmel eller helvedeEfter seks måneders daglig genoptræning på Rigs-hospitalet i København blev hun erklæret rask og kunne genoptage livet med to små børn. Hun fik desuden tilbudt et job som kirketjener i Købnerkir-ken på Amager og slog straks til, da hun tænkte, at det måtte være Guds plan. Ingen kendte på dette tidspunkt til hendes himmelske oplevelser.Men to et halvt år senere blev hun syg igen.– Jeg begyndte at falde over mine egne ben, tabe ting og se dårligere. Og en eftermiddag fandt min mand mig liggende bevidstløs i sengen, siger Elise, som blev kørt til Rigshospitalet.Her fik hun et hjertestop, og endnu engang ople-vede hun at komme tilbage til lyset.– Denne gang stod jeg foran en væg af glitrende lys med en åbning, hvorfra der strømmede den lif-ligste sang ud - det lød som tusindvis af stemmer. Igen kom Jesus hen imod hende, og denne gang

tog han Elises hænder i sine som for at understrege vigtigheden af sit budskab. – Han ønskede, at jeg skulle tage tilbage og bruge mit liv på at fortælle folk, at livet er evigt, og at vi selv vælger himmel eller helvede. Livet slutter ikke brat, men fortsætter altid. Og så bad han mig igen og igen om at fortælle om sin grænseløse kærlig-hed til os mennesker.

20 års tavshedDa Elise atter kom til bevidsthed, havde hun været død i otte minutter. Brystbenet og flere ribben var brækkede, fordi lægerne havde givet hende så voldsom hjertemassage. Endnu engang valgte hun at holde sine oplevelser for sig selv, så ikke engang hendes allernærmeste kendte til hendes himmel-fart.– Jeg kunne ikke fortælle det til nogen – det var simpelthen for stort, og jeg manglede ord til at be-skrive det med. Jeg var dog ikke et sekund i tvivl

>>

Så fornemmede jeg at synke ned igennem mørket og ned i lyset. Der var lysere end det klareste solskin, men det blændede mig ikke. En fred og varme fyldte hver fiber i min krop, og jeg var ikke spor bangeElise Gaust

Jordan og Israel 11.9. 11 dg.Israel – under løvhyttefesten 28.9. 11 dg.Israel – i efterårsferien 9.10. 9 dg.Israel – efterårsrejse 9.10. 10 dg.Israel – klassisk rundrejse 16.10. 10 dg.Israel – rundrejse 19.10. 11 dg.

Oplev Det Hellige Land

Læs om rejserne på vores hjemmeside

7592 [email protected]


>>


En fysisk varme af kærlighed strålede ud fra ham, mens han fortalte, at jeg er uendeligt elsket og værdifuld. Jeg følte mig så tryg og glad og kunne være blevet hos ham for evigtElise Gaust


Runa [email protected]

Hvor jeg før blot troede på Gud, har jeg nu en dyb vished om hans eksistensElise Gaust

om, hvad jeg havde oplevet, men jeg var usikker på, hvordan folk ville reagere, forklarer Elise, som efter seks uger på hospitalet kom hjem i kørestol og fik tilkendt førtidspension.Det viste sig, at hun havde fået sklerose, og at hjertestoppet skyldtes et voldsomt attak. Så endnu engang måtte hun i gang med årelang genoptræ-ning, da hun blandt andet var lam i den ene side og ikke længere kunne skrive. Også denne gang formåede hun at kæmpe sig tilbage til en nogen-lunde tålelig tilværelse med lange perioder mellem attakerne, og hun valgte blandt andet at bruge sine kræfter på at tage en teologisk uddannelse.Først 20 år efter sit sidste møde med Jesus, vovede hun at betro sig til sin mand og derefter flere i familien samt folk fra den kirke, som hun var en del af.– Jeg havde læst en bog om andre, der havde haft lignende oplevelser, og så følte jeg mig ikke læn-gere alene. Alle tog heldigvis meget positivt imod

min historie, og folk fortalte - og fortæller - mig, at de ved at høre min historie har fået en indre ro og ikke længere er bange for at dø. Det tager jeg som en bekræftelse på, at det var rigtigt at dele mine oplevelser, siger Elise, som i dag er 73 år og bor i Hirtshals, hvor hun er tilknyttet Hjørring Baptistkirke.

Tro og vishedHun har ofte stillet sig selv spørgsmålet: Hvorfor mig, Gud? Men svaret udebliver.– Mit bedste bud er, at de himmelske glimt har båret mig igennem al den sygdom og modstand, jeg har oplevet i mit liv. Og i netop de stunder, hvor jeg har det allerværst, har jeg haft de mest afgørende samtaler med mennesker, jeg har mødt på min vej. Det giver rigtig god mening, siger Elise, som stiller sig til rådighed for sine medmennesker – uanset om de har brug for en åndelig snak eller blot hjælp til de daglige indkøb.

Lige siden barnsben har Elise været overbevist om Guds eksistens og det evige liv. Og det har besø-gene i himlen blot bekræftet.– Men hvor jeg før blot troede på Gud, har jeg nu en dyb vished om hans eksistens. Og så længe jeg er her, er det fordi der er brug for mig til at sprede budskabet om Guds uendelige kærlighed og vores mulighed for at tage imod det evige liv i himlen.

>>



K O N F E R E N C ES O M M E R

28 JUNI - 05 JULI

T R O

WWW.BILLETTO.DKKØB BILLET NUTRO 2015

KBC // TLF 36 777 167 // HEDEMARKSVEJ 15, 2620 ALBERTSLUND // WWW. KBC.DK // [email protected]

B Ø G E R

Ekko i Mørket Dette er andet og sidste bind i serien Løvens mærke. Første bind hedder Hvisken i Vinden.Den kristne slavinde Hadassah overlever løvernes angreb i arenaen. Alle antager, at hun er død, og Ha-dassah ifører sig slør for at skjule sin iden-titet. Hun får arbejde som lægeassistent og bliver efterhånden kendt som Rafa, helbrederen, der ved troens kraft helbreder de syge.Da Julia Valerian, hendes tidligere bøddel og pla-geånd, bliver syg, står Hadassah over for et svært valg: skal hun hjælpe Julia, og derved risikere at blive afsløret og henrettet, eller skal hun lade som ingenting?• Scandinavia• 584 sider• 249 kroner

JL

Brev til menigheden i DanmarkDenne bog er mest af alt at opfatte som et opråb til en kirke, som ifølge forfatteren har mistet sin gennemslagskraft og læng-sel efter himlen. Den er skrevet af Leif Rasmussen, som i mange år har været en ledende skikkelse inden for Apostolsk Kirke.Bogen er et hjertesuk fra en erfaren leder, som for-maner kirken i Danmark til at søge tilbage til velkendte, åndelige stier og til ikke at kæmpe med verdslige, men åndelige våben i kampen mod mørkets åndelige magter. En stor del af bogen er viet til en gennemgang af den såkaldt femfoldige tjeneste af apostle, profe-ter, evangelister, hyrder og lærere, som nævnes i Det Nye Testamente, og som Rasmussen opfatter som dna’et i en kraftfuld kirkes liv og virke.• Udfordringens Forlag• 120 sider• 98 kroner JL

At blive sig selv - med Guds hjælpRefleksioner over kristen dannelse

Hvordan bliver man som kristen og menneske i stand til at møde livets udfordringer på en måde, så man formes og dannes i positiv retning? Hvor-dan bliver man sig selv – med Guds hjælp?Det er nogle af hoved-spørgsmålene i denne bog, hvor sognepræst i Karlslunde Strandkirke Jesper Ertmann Oehlen-schläger fører læseren gennem dannelsesbegre-bet i historiske og bibelske udredninger. Samtidig er bogen en afspejling af hans egen dannelsesrejse, der tillige har været en rejse mod en moden og nuanceret tro. Eller, om man vil, en rejse mod at blive sig selv – med Guds hjælp.• Mediacellen• 152 sider• 145 kroner JL


Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning

Hvad er en FRIKIRKE?

Frikirke = meningsfuldt fællesskab

Frikirke = åndelig dimension i tilværelsen

Frikirke = personlig relation til Gud

Kendetegnende for de fleste frikirker er:• Åbenhed – alle er velkomne, også til at undersøge,

hvad der foregår, og det koster ikke noget at del-tage.

• Relevans – præsten prøver at overføre prædike-nens pointer på hverdagslivet.

• Socialt engagement – frikirker ønsker at være en del af løsningen på samfundets mange udfordrin-ger.

• Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning – indholdet er ansvar, tilgivelse og næstekærlighed i forholdet til Gud og mennesker. Formen er ofte rytmisk sang, nye salmer, fortællende prædikener, spontan bøn og samvær under afslap-pede former.

• Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter – blandt andet gennem sang og musik.

Der er omkring 325 frikirker i Danmark, som tilsammen har flere end 25.000 medlemmer.

FrikirkeNet, der står som udgiver af domino, er et netværk af omkring 90 frikirker og frikirkelige organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken, uafhængige frikirker og husmenigheder. Netværket har eksisteret siden 2004.

Læs meget mere om frikirker i hæftet Frikirke for alle på kortlink.dk/awh8 Og læs mere om FrikirkeNet på frikirkenet.dk

Fotos: Åbenkirke, Herning


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

L E D E R

Johnny [email protected]

domino

110x148

Bestil her: www.mediacellen.dk eller 4615 0188

95,-

115,-

145,-

Jesper Ertmann Oehlenschläger Sognepræst ved Karlslunde Strandkirke. Leder af Arrow-lederskabsprogram udgiver den tredie bog i sin triologi om lederskab og dannelse.

At blive sig selv med Guds hjælp Reflektioner over kristen dannelse

Han gjorde mig til en spids pilEn leders dannelse

Mentorskabat udvikle disciple og ledere

NYHED!

Denne bog er et modent bidrag til forståelse af kristent lederskab med en god balance af teologisk fundament og menneskelig indsigt.

Bogen, giver en meget pædagogisk hånds-rækning til dem, der ønsker at få hjælp af en mentor eller selv ønsker at stille sig til rådig-hed som mentorer for andre.

Hvis ikke du står for noget, falder du for hvad som helst! hørte jeg et sted som helt ung. Og i en så omskiftelig og forandringsparat verden, som vi lever i, er det måske mere sandt end nogensinde. Vi kan let blive drevet hid og did - el-ler måske endda rundt i manegen - af den seneste trend, folkeopinion eller veltalende mediepersonlighed, det være sig ekspert, politiker eller journalist.

Hvis ikke man har et udgangspunkt for sine værdier og overbevisninger, hvad måler man så nye ting, tanker og idéer op imod? Hvis ikke noget er ultimativt sandt eller godt, hvordan kan man så vide, om man er på vej i den rigtige retning? Et samfund eller et menneskeliv uden absolutter er et samfund og et menneskeliv uden kompas og dermed uden mulighed for at finde vej.

Men der findes heldigvis et ’stik nord’, og der findes pejlemærker, som viser os, hvor vi er kommet for langt, og hvor vores retning er i orden. Som kristen er jeg ikke et sekund i tvivl om, at de værdier, overbevisninger og pejlemær-ker kommunikeres til os i Bibelen og i Jesus’ budskab og liv. Han sagde om sig selv, at han oversatte Faderen – altså Gud - for os, så at vi kunne forstå eller se ham. Han sagde, at han var kommet for at give liv i overflod - eller måske bedre: kvalitetsliv.

Ligesom alt andet, der har en designer eller skaber, fungerer mennesker og samfund - der jo blot er mennesker, som relaterer til andre mennesker - bedst, hvis vi indretter os efter designerens eller skaberens instrukser. Se bare på alternativet; på lande, som ikke har haft kristendommen som fundament. El-ler se på de områder i vores samfund, som, vi synes, halter. Har vi husket absolutterne og værdierne her?• Har mennesket værdi, blot fordi det er menneske?• Gør vi mod andre, som vi selv ønsker, de skal gøre mod os?• Sætter vi andre mennesker højere end os selv?• Vedkender vi os vores ansvar for hinanden og for det skaberværk, vi er

blevet betroet?• Tror vi, at ethvert menneske er blevet begavet med noget til fælles gavn?

Og man kunne trække mange flere værdier ud af kristendommens budskab. Har vi glemt dem? Eller har vi måske aldrig hørt dem? Og hvad med kontakten til ham, som kan sætte os i stand til at gøre det, som måske er menneskeligt svært eller umuligt?

Har vi stået for noget?Eller er vi faldet for hvad som helst?

Stå fast


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cK L U M M E

Sdr. Bork EfterskoleSkolen for hele mennesket

www.sdrborkefterskole.dk

Illus

trat

ion:

Pet

er N

iels

en

Det er ikke uden en vis fascination, at man kan følge diverse livstilsprogram-mer på tv. Hammerslag er, så vidt jeg ved, det mest sete, men med i rækken er også Bonderøven, Luksusfælden og Den store Bagedyst. Sidstnævnte forbigik ikke vores sendeflade uden anseelig falden på halen over de flotte kreationer, som andre amatører end os selv tryller frem under stort mediepres, svedige projektører og Mette Blomsterbergs aldrig svigtende sam-menknebne falkeblik, der utrætteligt finder underbagte gærdeje og ustivnede væsker i et omfang og med en præcision og skarphed, der får Thomas Blach-mans tunge til at ligne et rustent blad af en brødkniv fra mellemkrigstiden.

Selvfølgelig spejler vi vores liv i tv-udsendelserne, og mangen uforløst bon-deromantiker har nok set sig selv pløje med håndsmedede plovskær bag en gammel dansk arbejdshest - iført nedslidt bondeskjorte og flad morfarhat. Personligt har jeg forsøgt mig med fondant. Et bagefænomen, der som udtryk håndpløjede sig ind i det danske, folkelige ordforråd med Den store Kagedyst og forventeligt optages i kulturkanon næste gang som en ufravigelig del af det gode danske bagekøkken. For hvilken nudansk husmor (m/k) tør ikke give sig i kast med trelagslagkager med forskellige smagsvariationer og ditto farver?

Således ansporet gik jeg sammen med et par andre ihærdige trosfæller i krig med fondanten i forsøg på at genskabe farven på Kolding Internationale Højskoles ydremure og tag, da den agtværdige institution fyldte 75 år. Choko-ladekagen med fyld gik rigtig godt, men indfarvningen af den ubarmhjertigt hvide fondant, der skulle dække kagen og ligne højskolens facade, faldt det tungere med. Lige meget hvor meget frugtfarve, vi blandede i, så blev farven aldrig andet end lyserød - altså den der helt fesne My Little Pony-pastellyserø-de … og taget blev lilla!

Vi havde skabt en meget personlig fortolkning af den store, flotte, røde høj-skole i en dukkehusudgave til stor moro for skolens jubilæumsgæster.Samtidig blev forsøget også symbolsk for vores spejling i tv’s livstilsprogram-mer, der - uanset hvordan vi vender og drejer det - er og bliver en manipule-ret virkelighed, der uopnåeligt, idealistisk skildrer en uvirkelighed, der ligger langt fra vores egen.

Fesenfarvet skolekage

Sigbjørn SørensenTidligere hø[email protected]

Jens-Henrik Kirk &Tove Videbæk

En stemme tilfamilien

Documents

domino maj 2015