Propanyt 2007 4

November 2007

PROPA NYTProstatacancer Patientforeningen

Nr. 4 - 2007

Det er svært at rokke ved mænds opfattelse af deres helbred

Mange mænd udsætter besøget hos lægen for længe. Mangler de mod eller oplysning? Vi vil gerne hjælpe med information. I dette blad beskriver vi også behandling med kemote-rapi samt fortæller om senfølger efter kræftbehandling. Vi påstår, at der stadigvæk er geo-grafi ske forskelle på behandlingen af prostatakræft. Læs her i bladet om disse og fl ere andre emner samt om vor mødeaktivitet.

2

Redaktionen forsøger efter bedste evne at fi nde frem til stof, der har en bred interesse for PROPAs medlemmer og interessenter. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for de i artiklerne foreslåede behandlinger m.m.

Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade eller udskyde indsendte indlæg eller foreslå ændringer til disse, ligesom redaktionen i visse tilfælde påfører bemærkninger til artiklerne.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg – og evt. foretage hensigtsmæssige redaktionelle ændringer – bl.a. af hensyn til ensartethed i opsætning, valg af sprogbrug m.m.

Væsentlige ændringer vil dog altid ske i samråd med artiklens forfatter inden optagelse i PROPA NYT.

Redaktionelle retningslinier

Prostatacancer Patientforeningen

ISSN: 1604-1828

Adresseændringer, eventuel udmeldelse eller afmelding af PROPA NYT bedes meddelt Bente og Jørgen PetersenJernbane Allé 34, 3060 Espergærdetlf. 49 13 57 07, fax 49 13 57 06e-mail: [email protected]

Redaktion:Ole Mortensen (ansv. red.), Strandparksvej 6, 2665 Vallensbæk Strand, tlf. 43 73 13 16e-mail: [email protected]

Carsten Lewinsky, Hestehavevej 1, 4772 Langebæk, tlf. 55 38 00 09e-mail: [email protected]

Peter Lindknud, Havetoften 27, 2630 Taastrup, tlf. 43 99 83 28e-mail: [email protected]

Næste blad udkommer medio februar 2008Stof til februar-bladet bedes sendt til Ole Mortensen senest den 2. januar 2008

På www.propa.dk kan du se tidligere numre af PROPA NYT og af Nyhedsbrevet (det tidligere navn)

Forsidefoto m.fl . af Jørgen Jørgensen Fotografi ©Tryk: Øko-Tryk, SkjernOplag: 2.800

PROPA NYT november 2007

PROPA NYT udgives af

Nr. 4 - 2007Nr. 4 - 2007

Indhold SideMere oplysning om prostatakræft 3

Taxotere-forløb 4

Fakta om kemoterapi 5

Kommentar til ”Prostatakræft i mediefokus” 6

Hvad er senfølger? 7

Ole Mortensen 75 år og nu æresmedlem af PROPA 8

10 år med prostatakræft 8

Stadigvæk geografi ske forskelle på behandlingen af prostatakræft 9

En lille urologisk beretning 10

Nytten af D-vitamin 13

Opdatering af viden om strålebehandlede patienter 14

De sjællandske medlemmer mødes i Herlev 14

Medlemskab af PROPA 15

Støtte til PROPAs informationskampagne 15

Prostatacancer Patientforeningens adresser 15

Et dødsfald 15

PROPAs publikationer 16

PROPAs årsmøde 2008 holdes i Aalborg 17

Mødeaktiviteten i Herning genoptages 17

Kort Mødeoversigt 18

Mødekalender 18

Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 22

Lokalbestyrelser og grupper 22

Udvalg 23

Passer du på dig selv mand? 24

3

PROPA NYT november 2007Nr. 4 - 2007Nr. 4 - 2007

Af Poul Erik Pyndt, formand for PROPA

Mange af os, som er ramt af prostata-kræft, ville sikkert gerne have kendt mere til sygdom-men, inden vi fi k stillet diagnosen. Havde vi kendt mere til de mulige symptomer på pro-statakræft, ville mange fl ere kunne være helbredt. Det gælder for prostata-kræft, som for mange andre sammenhænge i livet, at jo mere man ved om et emne, desto bedre er man i stand til at håndtere en kritisk situation, når den opstår.

I PROPAs bestyrelse tror vi derfor på nytten af oplys-ning og viden.

Det er baggrunden for, at PROPA vil igangsætte et op-lysningsarbejde over for mænd og deres partnere. Det er især mænd over 45 år, som er målgruppen. De skal informeres om de mest almindelige og kendte sympto-mer på prostatakræft. Herefter er det op til den enkelte person at reagere, hvis man har mistanke om, at noget ikke er normalt.

Jeg har tidligere skrevet om dette emne på denne plads, ligesom vi sidste år sendte medlemmerne et brev med en opfordring til at give os en økonomisk håndsræk-ning. Det gjorde medlemmerne i vid udstrækning, idet vi har modtaget over 150.000 kr. Det er bestyrelsen meget taknemmelig for.

Vi er nu økonomisk i stand til selv at igangsætte en op-lysningskampagne. Derfor arbejder vi med at udforme en kampagne og drøfte, hvilke medier som er de mest effektive til at bringe budskaber af denne karakter. Her skal vi tænke os godt om, men heldigvis har vi et frugt-bart samarbejde med kompetente personer. Så det skal nok lykkes.

Men skal en indsats have effekt, er det ikke nok bare at gøre tingene en enkelt gang. Der skal gentagelse til

for at skabe den nødvendige opmærksomhed. Og det koster. Derfor kommer vi ikke uden om at skulle ud og indsamle penge fra fonde og virksomheder. Her står vi over for en virkeligt stor og ny opgave, som kun kan lykkes, hvis vi er mange, som i fællesskab yder en indsats.

Jeg vil derfor opfordre alle, som har mulighed for at yde en indsats, til at melde sig på banen. Blandt PRO-PAs medlemmer må der være mange, som har forbin-delser til lokale eller regionale virksomheder, eller som kender fonde og velgørende institutioner, hvor vi kan søge penge. Alle bidrag modtages med tak, så hold Jer ikke tilbage med at melde Jer under fanerne.

Jeg har også tidligere efterlyst medlemmer, som har modtaget en behandling, der ikke lever op til den kræ-vede standard, og som er villige til at træde frem i me-dierne. Send mig en kort beskrivelse af det problem I har samt telefonnummer og eventuel e-mail-adresse. Vi vil på denne måde være bedre i stand til at skabe interesse i medierne om prostatakræft.

På de indre linier i foreningen synes jeg, at vi har en stor aktivitet i øjeblikket. Vi har lige udgivet 2 nye brochurer – nemlig ”Rejsningsbesvær” og ”Pas på dig selv Mand” – som vil være meget nyttige i vort informationsarbejde og anvendelige for urologerne på hospitalerne i deres information til patienter. Mø-deaktiviteten her i efteråret vil være meget stor med mange lokale møder og en række regionale stormø-der.

Rent behandlingsmæssigt har vi i øjeblikket især fo-kus på at fastholde myndigheder og politikere på deres tilsagn om, at alle kræftformer skal behandles som en akut sygdom. I første omgang er 4 kræftformer ud-valgt. Det er hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft og brystkræft. Her vil der blive udarbejdet et fagligt behandlingsforløb, som sikrer hurtig undersøgelse, diagnose og behandling inden for behandlingsgaran-tien. Det er hensigten, at der efterfølgende skal ud-arbejdes tilsvarende behandlingsforløb for de andre kræftformer, herunder prostatakræft. Vi håber det vil hjælpe de 3.500 mænd, som i det kommende år får stillet diagnosen prostatakræft.

Jeg håber, at alle 2.200 medlemmer fi nder glæde og nytte af at være medlem af PROPA!

Mere oplysning om prostatakræft

4

PROPA NYT november 2007 Nr. 4 - 2007Nr. 4 - 2007

Af Erling Bott, bestyrelsesmedlem i PROPA

Det hele begyndte med, at en bekendt i 2001 fi k kon-stateret prostatakræft med metastaser i skulderen. Det fi k mig til at gå til læge for at få foretaget en helbreds-undersøgelse. Jeg var da 61 år i 2002. Da jeg bad min læge om at få mit PSA oplyst, var han i første omgang afvisende, men på grund af ovennævnte satte han et fl ueben på blodsedlen ”bare for beroligelsens skyld”. Der var intet at mærke ved fi ngerundersøgelsen, og der var ingen tegn på ændring i ”tissemønstret”.

Mit PSA viste sig at være 17,1 - UPS! Derfor fi k jeg en henvisning til Nyborg hospital for yderligere un-dersøgelser (jeg bor i Kerteminde). Lægen på Nyborg hospital mente nærmest grinende, at jeg nok havde fået lidt betændelse i en sædstreng. Derfor gav han mig penicillin i 10 dage, og derefter fi k jeg en fornyet PSA-prøve, der nu viste 21,5, og nålebiopsien viste en enkelt ud af 6 med celleforandring. Det var naturligvis en kedelig meddelelse. Så blev jeg henvist til Odense Universitet Hospital (OUH), hvor de tog nye biopsier. De kunne ikke bruge dem fra Nyborg. På det efterfølgende møde i urolo-gisk afdeling på OUH fi k jeg diagnosen KRÆFT. Det føltes som om mit hoved skulle sprænges, blodet skyl-lede op, og tårerne væltede frem. Jeg, der lige var gået på pension efter 38 år i politiet, og som nu skulle til at nyde den opsparede pension. Var der da ingen retfær-dighed til? Jeg fi k tilbudt operation med mulighed for fjernelse af prostata, en såkaldt helbredende operation, det lød jo rigtigt godt, og efter nogle overvejelser om den mulige følgende inkontinens og nedsat seksuel formåen, gjorde jeg op med mig selv, at jeg ønskede at blive helbredt, og jeg tog derfor imod tilbuddet.

Den 12. august 2002 blev jeg opereret på OUH og fi k fjernet prostata, da kræften ikke havde bredt sig til lymferne. Det var da altid noget!!! Operationen forløb uden komplikationer og med fi n sårheling.

I november 2002 blev jeg erklæret for rask med PSA 0,5. Jeg kunne næsten ikke styre bilen hjem for at for-tælle min familie, at jeg var RASK. Men ved et kon-trolmøde i marts 2003 var PSA steget til 1,0. Jeg var desværre ikke rask alligevel - SHIT.

Næste kontrol i juni viste PSA 2,7, og jeg begyndte på Casodex, der slog PSA ned til 0,2. Dette holdt, med lidt stigning, frem til november 2005, hvor PSA var steget - nu til 13,7. Behandlingen med Casodex stoppede, og jeg fi k herefter Zoladex-indsprøjtning og Fluprosin.

Dette havde ingen målelig effekt på mit PSA, der steg og steg. Jeg prøvede også med kosttilskud som Lyco-pene, Isofl avon, D-3, Resveratrol, Selen og Gamma E. Disse ændrede heller ikke på PSA, der bare steg og steg, til det i juli 2006 havde nået 35,5.

Jeg var begyndt at få smerter i venstre side af hoften. Skintigrafi viste nogen sværtning i området, og jeg fi k derfor ordineret Mandolgin og Pamol for smerter.

I november blev det helt galt - jeg måtte nærmest krav-le op ad trapper og kunne ikke sidde på min cykel eller på hårde underlag. Helt ubeskrivelige jag og smerter. Ingen tabletter hjalp. Den 13. november. 2006 viste PSA 93,7, og den 15. november blev jeg akut indlagt på OUH til palliativ behandling i 5 dage med kraftige morfi nindsprøjtninger og Prednisolon i store doser. Den 22. november viste PSA 219.

Min behandling blev nu overført til Onkologisk afdeling (stråle/kemo) på OUH. Efter skintigrafi m.m. fi k jeg den 8. december en strålebehandling af en metastase i bæk-kenet på 5 cm. Strålingen varede 2 minutter og ramte di-rekte på metastasen. Dejlig tanke, så kan den bare blive brændt op! Virkningen indfandt sig efter ca. 4 uger.

Jeg fi k for anden gang tilbudt kemobehandling. Alle-rede i april havde jeg en samtale med en onkolog om kemo, men med risikoen for de mange bivirkninger og med en livsforlængelse på 3 måneder takkede jeg nej på det tidspunkt.

Der var stor glæde den 22. december 2006, da PSA var faldet til 103 – SUPER, nu går det den anden vej. Ved et møde med overlægen på Onkologisk afdeling fi k jeg tilbudt at være med i et forsøg med stoffet Gemcitabin sammen med Taxotere, så da vi (min hustru og jeg) mødte frem, havde jeg underskrevet papirerne for til-ladelse til forsøget.

Det var en meget svær beslutning at sige ja til kemo, men med det høje PSA og de megasmerter, der blev holdt nede med morfi n, var jeg parat til nærmest hvad som helst. I perioden efter strålebehandlingen brugte jeg morfi nplaster, der skulle skiftes hver 3. dag. Det virkede over al forventning. Jeg har altid været lidt skeptisk med alle disse plastre for det ene og andet. Men jeg opdagede jo, at de virkede, og at de ikke gav nogen bivirkninger. Smerterne var væk.

Den 2. januar 2007 startede jeg på 1. kemobehandling med et PSA, som nu var faldet til 90. Selv om jeg var hunderæd for de giftige stoffer, så var det på en måde

Taxotere-forløb

5


dejligt, at der stadig kunne gøres noget for at kæmpe mod sygdom-men, der - selv om den er kronisk - ikke skal bestemme det hele. Så nu fi k jeg hjælp til at tæppebombe kræftcellerne, hvor de end gemte sig. Det var en god tanke. Krigen var startet. Som i alle krige koster det jo tab. Efter 2. gang kemo be-gyndte mit hår på hovedet at falde af. Det forsvandt til sidst, ligesom meget af håret på kroppen for-svandt, dog ikke øjenbrynene.

Først i februar lod jeg være med at forny morfi nplastret, og efter en kold tyrker (rysteture, kulde-gysninger m.m.) var jeg ude af al smertestillende medicin og havde ingen smerter i bækkenet - kunne nu igen alt muligt. Hold da op, hvor er det dejligt. Når det ser mest sort ud, tror man ikke, at det kan blive godt igen, men det kan det.

De 8 behandlinger foregår i en fast rytme: Mandag blodprøve, tirsdag Taxotere + Gemcitabin, næste man-dag blodprøve, tirsdag Gemcitabin, næste mandag kun blodprøve. Derefter start forfra. Det var utrolig glæ-deligt, at for hver afsluttet behandlingsrunde, blev der taget PSA, der viste fald fra de 90 til 17,2. Ud over hårtab begyndte mine negle at blive brune yderst, det

Patienter med prostatacancer får ofte tilbudt en be-handling med kemoterapi (Docetaxel), når deres syg-dom har nået det stadie, hvor antihormonbehandling ikke længere virker. Meningen med behandlingen er at bremse op for kræftens udbredelse og give patien-ten en bedre tilværelse med sygdommen. For prosta-tacancer-patienter er behandlingen ikke helbredende. Kemoterapi slår kræftceller ihjel, men behandlingen rammer desværre også de sunde celler - der vil derfor være bivirkninger i forbindelse med behandlingen.

Kemoterapi gives via en blodåre i armen hver 3. uge. Behandlingen, der gives ambulant, varer ca. 1 time hver gang. Hver dag i behandlingsforløbet, der strækker sig over ca. et halvt år, skal patienten tage tabletter med binyrebarkhormonet ”Prednisolon”. For at forebygge allergisk reaktion ved behandlingen får patienten ekstra tabletter med binyrebarkhormon i døgnet op til hver behandling.

var Taxoteren, og mine tandhalse var noget kuldefølsomme, men jeg har ikke været træt, haft kvalme, svamp i munden, haft stærke bens-merter, eller meget andet, der er listet op som kendte bivirkninger. Under hele forløbet fi k jeg Pred-nisolon hver dag.

Kemobehandlingen sluttede den 19. juni 2007, og den 14. august vi-ste PSA nu 5,2. YES YES YES. En ting er, at PSA er faldet fra 90 til 5,2, men håret er nu næsten groet ud, skægget gror igen og tænderne kan tåle masser af is. Jeg tager in-gen medicin og glæder mig over, at næste PSA først skal måles i november. I hele den periode vil

jeg tænke på PSA 5. Så nu er hænderne igen kommet helt op under loftet, hvilket vanskeliggør denne arti-kels skrivning. Tænk at jeg var så bange for kemoen! Sygdommen er desværre ikke væk, men jeg vil gøre, hvad jeg kan for at forlænge statistikken på de 3 måne-der, som kemoen skulle kunne forlænge livet med. Jeg kan jo i sagens natur ikke sige, hvordan andre kommer igennem forløbet, men afvis det ikke på forhånd. Hvis man ikke kan tåle stofferne, vil behandlingen blive standset.PS: Jeg får stadig Zoladex hver 3. måned for en sik-kerheds skyld.

Der er risiko for en række bivirkninger ved kemobe-handlingen. Hospitalet kender disse mulige bivirk-ninger - bl.a. kvalme og infl uenzasymptomer - og vil i stor udstrækning være klar til at afhjælpe generne. Mest omtalt er hårtab og negleforandringer. Disse bivirkninger forsvinder dog ved behandlingens op-hør.

Inden behandlingen iværksættes og før hver be-handling bliver patienten undersøgt og får taget blodprøver. Undervejs anvendes tillige CT-scanning og røntgenfotografering for at skabe klarhed over kemoterapiens effekt på den pågældende patient. Virkningen vil være forskellig fra patient til patient, og også bivirkningerne optræder individuelt. Har behandlingen ringe virkning, eller er der uaccepta-ble bivirkninger, kan behandlingen blive stoppet af hospitalet eller efter patientens ønske.

Kilde: Patientinformationer fra sygehusene

Fakta om kemoterapi

6


Af Poul Erik Pyndt, formand for PROPA

I PROPA NYT nr. 3 - 2007 redegjorde jeg for den interesse, der har været fra mediernes side for prostatakræft og behandlingen af denne sygdom hen over sommeren. Om den såkaldte ”Holstebrosag” skrev jeg - som en kommentar til hospitalets egne oplysninger om, at man ikke har anvendt nervebesparende operationer på de første 100 opererede mænd – at ”alle 100 mænd, som var blevet opereret, var således blevet im-potente.”

Denne bemærkning er faldet overlæge, dr. med. Hans Jørgen Kirkeby, Skejby Sygehus, for bry-stet. Han har i en mail til mig anført, at min på-stand om, at de 100 er blevet impotente er urig-tig, og at jeg ikke har en tilstrækkelig viden til at kunne udtale mig om, hvor mange der mister po-tensen som følge af en operation. Ved at anvende statistiske oplysninger, som ikke er tilgængelige for PROPA, anfører Kirkeby, at kun omkring 11 patienter har mistet potensen som følge af mang-lende anvendelse af nervebesparende operatio-ner på Holstebro Sygehus.

Overlæge Kirkeby har foretaget følgende bereg-ning: Nervebesparende teknik ville have kunnet anvendes hos ca. 40 af disse patienter, fordi de resterende 60 patienter havde for fremskreden sygdom, da operationen blev gennemført. Kirke-by anfører, at gennemsnitligt ca. 70% af mænd i denne alder har bevaret potensen, og at man der-for må regne med, at ca. 70% af de angivne 40 patienter – altså 28 patienter – ville være i risiko for at miste rejsningsevnen ved anvendelse af ikke-nervebesparende teknik. På dette grundlag regner Kirkeby videre ved at spørge, hvor mange der faktisk bevarer rejsningsevnen, når man an-vender nervebesparende teknik. Dette tal er ca. 60%. Det kunne således forventes, at 60% af de 28 ovennævnte patienter – altså 17 - ville have

bevaret potensen, hvis nervebesparende teknik var blevet anvendt. Kirkeby opgør derefter, hvor mange, der faktisk bevarer rejsningsevnen, hvis ikke-nervebevarende teknik anvendes. Dette tal er ca. 20%. Af de 28 patienter bliver det ca. 6 patienter. Herefter når Kirkeby frem til at om-kring 11 patienter kan have mistet rejsningsev-nen, fordi Holstebro Sygehus ikke fra starten anvendte nervebesparende teknik.

Da jeg ikke har adgang til de samme oplysnin-ger som Kirkeby kan jeg ikke gå ind i en debat om grundlaget for beregningerne. PROPA har fl ere gange i PROPA NYT efterlyst adgang til fl ere statistiske oplysninger om omfanget og be-handlingen af prostatakræft, og jeg kan derfor kun gentage anmodningen endnu engang.

Jeg kan imidlertid konstatere, at Kirkeby mis-forstår oplysningerne i min artikel. Jeg ved godt, at alle 100 patienter ikke var kandidater til at få en nervebesparende operation, og skriver da også i min artikel, at under 50 % kan få ner-vebesparende operationer i Østdanmark. Derfor ville det højest være omkring 40 patienter, som kan have mistet potensen som følge af en ope-ration på Holstebro Sygehus. Uanset om tallet er 11 eller 40, er det efter PROPAs opfattelse for mange, når teknikken til at forhindre det er til stede.

Jeg beklager, at mine formuleringer i artiklen kunne misforstås i en grad, som det er sket. Det var ikke hensigten at dramatisere en meget al-vorlig sag. Kun at sikre at vi patienter får den bedst mulige behandling og at påpege mangler i behandlingen, hvor vi synes, det er berettiget. Jeg håber, der er respekt for denne holdning fra lægeside, og at vort gode samarbejde vil fort-sætte på dette grundlag.

Kommentar til ”Prostatakræft i mediefokus”

7


Af Bent Jørn Nielsen, Senfølgenetværket

Mange kræftpatienter ved det ikke. Og fl ere i behandlingssystemet ved det heller ikke eller vil ikke erkende, at det eksisterer. Det er vilkårene i dag for et voksende antal raskmeldte kræftpa-tienter med senfølger.

For et år siden indkaldte Kræftrådgiv-ningen i Lyngby til et informationsmø-de i Kræftens Bekæmpelses hovedsæde på Strandboulevarden i København. Et møde med overskriften ”Vi ved for lidt om senfølger efter kræftbehandling”. Her fortalte bl.a. overlæge Niels-Hen-rik Jensen fra Tværfagligt Smertecen-ter på Herlev Hospital, at mindst 10% af alle, som har modtaget kemoterapi, får mere eller mindre vedvarende nervesmerter. Dertil kommer en lang række andre senfølger som f.eks. træthed, angst, depression, uro og kramper i benene, føleforstyrrelser samt slimhindeproblemer. Mødets formål var også at skabe et netværk for kræftpatienter med senfølger. Det lykkedes!

Hvorfor netværk?Det skønnes, at 250.000 mennesker lever med kræft i Danmark. Dertil kommer en tilgang på 3.000 om året. Det betyder, at omkring 25.000 raskmeldte kræftpa-tienter kan have senfølger. Når vi så samtidig erfarer, at ingen raskmeldte sendes hjem med råd og vejled-ning om rehabilitering og de senfølger, de eventuelt kan forvente, er der grund til at fokusere på denne an-talsmæssige større og større gruppe, som kæmper med at få omverdenen til at anerkende deres problemer. Der er mange eksempler på patienter, som er gået psykisk ned, fordi de har mødt manglende forståelse fra læger, sociale myndigheder og omgangskreds. Derfor er der brug for et netværk. Hvem er i netværket? Styringen af netværket gen-nemføres af en gruppe fri-villige kræftpatienter med senfølger, som ønsker at hjælpe andre i samme situa-tion. Senfølger kan ramme alle kræftsygdomme. Derfor kan vi ikke sammenlignes med en patientforening, der varetager en bestemt gruppe kræftramtes interesser. Og i

lighed med en generalforsamling ind-kalder netværket en høringsgruppe en gang om året. Høringsgruppen består af de kræftpatienter, som var med til at starte senfølgenetværket i 2006, og alle der er tilsluttet vores nyhedsser-vice. Netværket opkræver ikke kon-tingent. Sygehistorier Der er et virkeligt stort behov for infor-mation omkring senfølger. Vi prøver at imødekomme det ved at lade kræftpa-tienter selv fortælle om deres senfølger på vores hjemmeside www.senfoelger.dk. Der fi nder du en meget overskuelig vejledning og en indtastnings-formu-lar. Historierne udgives anonymt og

udskrives på hjemmesiden i en rækkefølge, der giver dig mulighed for at fi nde ligestillede. Historierne er opdelt i tre afsnit:

• Diagnose og behandling • Beskrivelse af senfølger • Erfaringer med behandling af senfølger

Hjemmesiden er fra juni 2007, men du kan allerede nu læse en række sygehistorier. Det vil være til gensidig stor hjælp, hvis rigtigt mange raskmeldte kræftpatien-ter med senfølger skriver deres sygehistorie på vores hjemmeside. Du fi nder en enkel og overskuelig vej-ledning i afsnittet. Bliv inspireret af de eksisterende historier og brug lidt tid på din egen.

Nyhedsservice Du kan også få tilsendt vort NYHEDSBREV via din e-mail eller med almindelig post. Det bestilles ligele-des på hjemmesiden www.senfoelger.dk. Både opta-gelse af sygehistorier og vores nyhedsservice er gratis. Du har også mulighed for at få udskrevet vores folder

over hjemmesiden. Den indeholder bl.a. en over-sigt over de mest alminde-lige senfølger og fortæller, hvordan du kommer i kon-takt med os.

Vi har brug for fl ere til at hjælpe de mange. Under afsnittet Sygehistorier på www.senfoelger.dk kan du fi nde en tilmeldings-formular, der er klar til brug.

Senfølger er gener, der kan komme uger til år efter endt kræftbehandling.

De opstår, når kemoterapi og strålebehandling gi-ves for at beskadige kræftceller så meget, at de mister evnen til at dele sig – og går til grunde.

Desværre beskadiges raske celler også – specielt de celler, der deler sig hurtigt (ligesom kræftcel-ler).

Når raske celler beskadiges, opstår senfølger.

Hvad er senfølger?

Senfølger

8


Af Poul Erik Pyndt og Erik Laulund

Den drivende kraft i oprettelsen af PROPA i 2000 og foreningens for-mand i de fem første år, Ole Morten-sen, fyldte 75 år den 12. september 2007. På dagen afl agde den nuvæ-rende formand og kasserer fødsela-ren et besøg på hjemmeadressen og overrakte en beskeden, men yderst velfortjent opmærksomhed.

Ved samme lejlighed overbragte vi be-styrelsens beslutning om at udnævne Ole Mortensen til æresmedlem af PRO-PA.

Ingen enkelt person har betydet så me-get for PROPAs oprettelse, arbejde og hjælp til mænd med prostatakræft som Ole Mortensen. Han har gennem alle årene været en utrættelig drivkraft i foreningens ud-vikling og yder fortsat i dag en meget stor indsats med udvikling og fremstilling af det meget værdsatte blad,

Af Ole Mortensen, Redaktionen

Som det er fremgået af ovenstående artikel, har jeg nu rundet de 75 år. Da jeg dagen efter var på min hunde-luftetur, mødte jeg en nabo, der lykønskede mig og sagde, at nu kunne jeg være glad, idet jeg havde nået mandens gennemsnitsalder. Selvfølgelig havde han ret, og jeg må indrømme, at der har været stunder, hvor jeg ikke troede, det var muligt, men alligevel stødte hans bemærkning mig. Jeg har sandelig ikke i sinde bare at nøjes med gennemsnittet, tænkte jeg.

En af mine venner, der næppe kan klare den store di-plomatprøve, var endnu mere uheldig i sin formule-ring, da han i talen ved sin hustrus 50-års fødselsdag, sagde ” Tænk, nu har du levet 2/3 af dit liv”. Den ellers glade fødselar blev noget stram i betrækket.

Vi skal have lov til at håbe på et langt liv med en god livskvalitet. Livslængden har vi ikke fuld indfl ydelse på, men med livskvaliteten har vi medbestemmelse.

Det er nu 10 år siden, jeg blev pensioneret, og det er 10 år siden, at jeg fi k konstateret prostatacancer. Det var

Ole Mortensen 75 år og nu æresmedlem af PROPAPROPA NYT. Her har vi alle lejlighed til også at gøre os bekendt med Oles dygtighed og klarhed som forfatter af artikler om mange emner.

Det er derfor ikke kun fordi vi alle synes så godt om Ole, at han fortsat deltager som rådgiver ved bestyrel-sesmøderne, men fordi vi har brug for hans store viden om prostatakræft og indsigt i foreningsarbejde.

Oles indsats for PROPA er beun-dringsværdig, ikke mindst når man tænker på de hårde odds sygdommen stiller ham over for. Ole har snart væ-ret igennem alle kendte behandlings-former af prostatakræft med de gener

det giver. Alligevel er hans livsvilje og humør second to none. Imponerende!

PROPA ønsker Ole Mortensen hjertelig tillykke med de 75 år.

ikke den start på den tredje alder, jeg havde tænkt mig, men der var ikke andet at gøre end at følge lægernes behandlingsforslag og selv forsøge at få indfl ydelse på udviklingen.

Jeg startede med den radikale fjernelse af prostata, men desværre for sent, og siden da har jeg været gen-nem stort set alle de genvordigheder og behandlinger, der fi ndes inden for prostatacancer-området. Det har givet mig en indsigt, som jeg egentlig gerne ville være foruden, men som jeg har kunnet anvende i mit arbejde for foreningen.

Tak for udnævnelsen som æresmedlem, der dog ikke er ensbetydende med, at jeg trækker mig tilbage fra arbejdet i PROPA, så længe jeg kan gøre nytte, og man ønsker min medvirken.

Det har været spændende år, hvor foreningen er ble-vet kendt blandt patienter, pårørende og sygehusenes personalegrupper. For mig har det været godt at kunne udføre et stykke frivilligt arbejde, hvor jeg har lært en række dejlige mennesker at kende. Vi, der deltager i foreningsarbejdet, har vidt forskellig baggrund og er

10 år med prostatakræft

9


Jeg kan kun opfordre ”nye ansigter” til at melde sig som arbejdskraft for foreningen. Det styrker forenin-gen, og du får selv meget ud af at være tættere på be-givenhederne.

som personer meget forskellige. Det har været en styr-ke for PROPA, at bestyrelses- og udvalgsmedlemmer har et godt lokalkendskab både til personer og myn-digheder.

Af Ole Mortensen, Redaktionen

For tiden er der heldigvis stor medieinteresse for kræft-behandling, og der gives fra politisk og administrativt hold mange løfter om forbedring af behandlingstider og ”behandlingspakker”. Sidstnævnte skulle medføre, at en patient med prostatacancer modtager de relevante tilbud om behandling, uanset hvor han bor.

Når vi er sammen til erfaringsudvekslingsmøder i PROPA (ERFA-møder), hører vi desværre ofte om store forskelle, der tilsyneladende mere afspejler en-kelte lægers indstilling eller budget end en vurdering af patientens behov. Navnlig vedrørende brugen af Zo-meta er der forskel.

Zometa er et bisfosfonat-lægemiddel, der bl.a. kan bruges ved knoglemetastaser. Midlet kan ikke helbrede kræften, men synes i stand til at hæmme udviklingen af knogleforandringer og forebygge nedbrydning af knogler og dermed risikoen for knoglebrud, mindske knoglesmerter og nedsætte det forhøjede kalkindhold i blodet.

En patient med en god nyrefunktion skulle kunne tåle behandlingen, der gives hver 4. uge via et drop i en blodåre. Det er kun få patienter, der får nævneværdige bivirkninger. På de fl este behandlingssteder i landet er Zometa-behandlingen et standardtilbud til de relevante patienter.

Virkningen er vanskelig at måle, men det er tankevæk-kende at få brev fra et vestsjællandsk medlem, der har oplevet at falde sammen med lårbensbrud på grund af knogleskørhed i forbindelse med metastaser fra pro-statacancer. Vedkommende havde fået konstateret me-tastaser, men havde ikke endnu haft smerter fra disse. Han var aldrig blevet orienteret om muligheden for Zometa-behandling. Efter at være sømmet sammen og blevet cementeret, er patienten nu kørestolsbruger og i gang med et langt genoptræningsprogram, der bestemt ikke er behageligt for ham og ikke uden store omkost-ninger for det offentlige.

Det er vort håb, at de ansvarlige i de nye regioner vil se på helheden og medvirke til, at der gives patienterne de optimale tilbud om behandling.

Stadigvæk geografi ske forskelle på behandlingen af prostatakræft

10


Af Peter LindknudRedaktionen

Vandladningspro-blemer kan som be-kendt bestå i, at man har et større eller mindre behov for at tisse – men har svært ved at gøre det – eller at man ofte skal lade vandet – eventuelt i form af inkontinens. Der kan så, hvis det er prostata, der er problemet, være tale om, at prostata blot er forstørret, hvilket er uhyre almindeligt, når man bliver ældre. I andre tilfælde vil der desværre være tale om prostatacancer. Men uanset om det er det ene eller det andet, kan man have behov for toiletter.

Jeg vil derfor gerne komme med nogle forslag til, hvor man måske kan fi nde et toilet i nødens stund.

På møder rundt om i landet vil der ofte være indlagt så-kaldte ”urologiske pauser”. Disse steder er der næppe problemer med at fi nde et toilet, hvis man har behov for det. Men når man er udenfor, kan det ofte være et enormt problem at fi nde et toilet – og hyppigt skal det gå stærkt.

Hvad gør man så? Ja, det kommer jo lidt an på, hvor man er henne. I naturen vil det i løvtiden ikke være det helt store problem. Man kan måske fi nde et lille buskads til at klare problemet i. Men om vinteren er det ikke så nemt at fi nde muligheder - og i bebyggede områder kan det helt klart være et problem.

Heldigvis fi ndes der også stadig byer, hvor der er of-fentlige toiletter på gaderne – men her har de så nogle steder fundet på, at man skal have en mønt på sig for at komme ind.

Her er nogle nyttige tips til steder, hvor du måske kan fi nde toiletter – der fi ndes dog også mange andre ste-der:

• Indkøbscentre (inkl. store supermarkeder)• Banegårde• Tankstationer• Kirkegårde (ups!!!)• Visse store hoteller• Offentlige bygninger (rådhuse m.m.)• Biblioteker

En lille urologisk beretning• Hospitaler – fortrinsvist i hall’en• Restauranter (du kan jo altid købe en kop kaffe

eller lignende først – selv om du måske så hurtigt skal på toilettet igen)

• Stationer• Biografer• Apoteker

Skal du på toilettet i København, er der her et link fra internettet med omtale af toiletter:http://ibyen.dk/restauranter/guide/article362480.eceog her er et andet link med gode råd om toiletter gene-relt her og i udlandet: http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Andet/2005/07/05/173119.htm

I øvrigt kan man nu købe såkaldte tisseposer. En så-dan pose indeholder et pulver, der opsuger urinen, og brugeren har derfor efter afbenyttelsen en tør pose, der blot kan smides væk. Jeg ved ikke, hvor mange steder man kan købe disse poser – men du kan i hvert tilfælde fi nde dem på internet-sidenhttp://www.apodan.dk/www/Pub951.asp

På en anden internetside ”Sund og tryg på hjul – i transportbranchen” har jeg fundet følgende:For mange chauffører kan det være et problem at komme til at lade vandet, når trangen opstår under-vejs. Har man ikke mulighed for at lade vandet, når man skal, eller hvis det sker med for lange interval-ler, kan det få alvorlige og langsigtede konsekvenser. Problemet ved at undertrykke vandladningstrangen er, at blæren udvider sig, så den kan indeholde mere og mere urin, samtidig med at den bliver mere og mere slap.

Er blæren blevet slap, betyder det, at dens evne til at få urinen ud forringes. Det vil sige, at der stadig kan være noget urin tilbage, som blæren ikke har ”kræf-ter” til at komme af med. Den urin, der er tilbage, kan give grobund for bakterier, der kan føre til ubehagelige urinvejsinfektioner. En anden konsekvens af ikke at få tisset, når man skal, er inkontinens, dvs. at man ukon-trolleret tisser i bukserne ved for eksempel nys, latter, fysiske aktiviteter etc.

Og følgende råd fi nder man samme sted:

Sørg for gode drikke- og toiletvanerTilstræb gode toiletvaner for at mindske risikoen for inkontinens senere i livet. Lad vandet ca. hver 3.-4. time. Det forudsætter naturligvis, at der kan holdes pause, og at de nødvendige (og hygiejniske) toiletfa-

11


ciliteter er til stede. Tag så vidt muligt højde for dette i planlægningen.

• Tøm blæren helt ved hver vandladning • Lad vandet lige inden du kører • Begræns indtagelsen af koffeinholdige drikke, da

de kan virke vanddrivende • For nogle kan sodavand, juice, frugt eller mæl-

keprodukter virke vanddrivende • Hold dig så vidt muligt til vand, når du er tør-

stig • Nedsæt tobaksforbruget. Kronisk hoste forår-

sager, at tobak kan føre til inkontinens • Oprethold en sund vægt. Overvægt medfører et

øget pres på muskulaturen i maven og bækken-bunden og kan føre til inkontinens

• Træn knibeøvelser, mens du kører. Spænd de muskler, der holder urinen tilbage, i 6-8 sekun-der og hold en lige så længe pause. Gentag 10 gange (maks. 30) 2-3 gange om dagen

Selv om der nok ikke er så mange langtidschauffører blandt PROPAs medlemmer, så kan vi andre jo nok også lære noget af disse råd.

Måske skulle man overveje at lære at tisse på en speciel måde – nem-lig den nogle cykelryttere benytter sig af – siddende på cyklen (og helst hvor der ikke er tilsku-ere). Men me-toden tager nok tid at lære – og nogle læ-rer det vist aldrig. Jeg opgiver i hvert tilfælde.

I en del år er min kone og jeg nu og da taget til Malmö på udfl ugt – og vanen tro skulle jeg næsten hver gang lade vandet ret hurtigt. Så vidste jeg, at dette var mu-ligt i hall’en på et hotel på hovedgaden. Men ak og vé – så fandt de lige pludselig ud af, at man skulle hen i receptionen for at låne en nøgle. Utroligt ubetænksomt over for en prostatamand. Og så er det jo ikke sikkert, at man lige har lyst til det, når man ikke bor på hotellet. Men det samme kan man desværre også komme ud for andre steder. PROPA burde måske lave en introdukti-onsskrivelse til os stakkels mennesker – men det går jo nok ikke.

I øvrigt vil mange kende de ret så specielle gadetoi-letter – specielt i Frankrig – hvor den nederste del af toiletterne er totalt åbne. Jamen hvorfor har man mon kreeret sådanne monstre?

Men nu kommer her det helt specielle! Jeg søgte stærkt trængt – ja ret så desperat - ind på en stor kirkegård, hvor der ofte fi ndes et toilet. Men det var der ikke. Så kom jeg i tanker om, at der på den anden side af vejen også var en kirkegård. Men der var heller ikke noget toilet her. Hvad så? Jo da, der var et krematorium. Og jubiiiii – her var der et toilet. Og her skulle jeg ikke låne en nøgle – men – hmmmm – hvem skulle jeg mon have spurgt i så fald?

Når nøden er størst, er hjælpen nærmest! Og ska’ man så ska’ man! Lad mig afslutte disse forslag med en opfordring til, at man på de mange PROPA-møder landet over måske kunne bede deltagerne om at komme med forslag til ”tisse-steder” i det lokale. De kunne så skrives ned, og eventuelle nye deltagere i møderne kunne få en kopi.

For mange kan det være et problem at lytte til vand, der løber, idet det så kan medføre tis-setrang. På næste side har vi et bil-lede af en lille fyr, der har let ved at lade sit vand.

Der er nok ikke ret mange, der ved, at denne lille fi nurlige fi gur – Manneken Pis – står i Bogense på Fyn. Spørger man folk om, hvor Manneken Pis befi nder sig, så vil de fl e-ste nok vide, at han står i udlandet – og mange vil så også vide, at statuen står i Bruxelles i Belgien.

Men den står altså også i Bogense! – en kopi altså. For originalen er rigtigt nok i Bruxelles.

På internet-leksikon’et Wikipedia.dk står der som om-tale af original-fi guren:”Manneken Pis”, en statue af en tissende dreng, er et vartegn for den belgiske hovedstad Bruxelles. Den 60 centimeter høje bronzestatue, som indgår i en fontæne,

Pokkers også – nu skal jeg igen

Hvad gør jeg dog nu? Kunne jeg dog blot huske et sted – nåh jo

– bare jeg nu kan nå det!

12


er udført af Hieronimus Duquesnoy i 1619 og erstat-tede en ældre af sten.

Den oprindelige begrundelse for det specielle motiv er ukendt, men der fortælles fl ere historier om det. En af de kendteste går på, at en toårig dreng blev væk fra sin far i Bruxelles. Faderen søgte dag og nat efter ham og lovede, at hvis han fandt ham, ville han rejse en statue af drengen, sådan som han fandt ham. Hvad sønnen foretog sig, da faderen fandt ham, giver vist sig selv.

På hjemmesiden Byportalen.dk på internettet er der følgende omtale af statuen i Bogense:Statuen, der står i Bogense, er en fl ot kopi af Man-neken i Bruxelles, som har en speciel historie. Histo-rien stammer fra det 19. århundrede, hvor Bogense var det nordligste overfartssted mellem Fyn og Jyl-land. En dag hvor færgen ankom til Bogense, og hvor alle passagerer var gået fra borde, fandt et be-sætnings-medlem et spædbarn. Da man ikke kunne fi nde barnets forældre, tog slagtermester Levinsohn

barnet til sig. Her voksede barnet op og blev senere konsul Willum Fønss. På sine ældre dage følte han stor taknemmelighed til sin fødeby. Derfor kunne hans datter Baronesse Rosenkrantz i 1934 afsløre den lille statue af Manneken Pis, hvis historie til-fældigvis havde stor lighed med konsulens og var en gave fra denne.

Det seneste nye er, at The Belgian Association of Uro-logy (den belgiske urologiforening) havde fået en me-get kreativ idé i Bruxelles i forbindelse med en såkaldt European Prostate Awareness Day den 14/9 2007 (en dag med fokus på prostata).

Her havde man fået udvirket, at Manneken Pis nogle få timer blot smådryppede. Man havde sat et banner op (på engelsk) med teksten ”Har du problemer med vandladning, så få din prostata kontrolleret i tide”.

Som man bagefter udtalte, så gav dette langt mere op-mærksomhed end alle deres seriøse reklameindsatser tilsammen. Tankevækkende!

Foto: Byportalen.dkSmå drenge har som regel ingen problemer med det –

men det er der jo mange voksne mænd, der har!

13


Af Karl Favrbo, civilingeniør med kemi som speciale, medlem af PROPA

Det har længe været kendt, at D-vitamin-mangel øger risikoen for at få kræft herunder prostatakræft. Nu er der kommet videnskabelige artikler, som viser, hvor meget man skal indtage for at undgå at få D-vitamin-mangel og få kræft og andre D-vitaminmangelsyg-domme (sclerose, sukkersyge, knogleskørhed, mu-skelsvækkelse, infektionssygdomme m.m.).

Der er foretaget undersøgelser af effekten af D-vita-min i blodet (hydroxyvitamin D i serum) på risikoen for colorectal kræft (kræft i tyk-/endetarm). Det viste sig, at en 50% nedsættelse af tilfældene af colorectal kræft i forhold til lavt indhold af D-vitaminindhold i blodet, vil ske ved et indhold, der svarer til et samlet indtag på 82 µg/dag D-vitamin

Der er foretaget undersøgelser af effekten af D-vitamin i blodet på risikoen for brystkræft. Det viste sig, at en 50% nedsættelse af tilfældene af brystkræft i forhold til lavt indhold af D-vitaminindhold i blodet vil ske ved et indhold, der svarer til et samlet indtag på 148 µg/dag D-vitamin.

Det er karakteristisk ved begge undersøgelser, at risi-koen falder i hele måleområdet. Det er derfor muligt, at risikoen for cancer vil falde yderligere ved højere indtag.

Der er lavet et forsøg på 1.179 kvinder over 55 år. Per-sonerne blev opdelt i 3 grupper. En gruppe fi k calcium. Den anden gruppe fi k calcium plus 27,5 µg D-vitamin pr. dag. Den tredje fi k intet tilskud. Det viste sig, at de, der fi k D-vitamin plus calcium, havde 77% mindre risiko for at få kræft, end de der ikke fi k noget tilskud. D-vitaminindhold i blodet steg til et indhold af D-vi-tamin i blodet, der svarer til et samlet indtag på 87 µg/dag D-vitamin. Der kunne ikke påvises nogen effekt af calciumtilskud med sikkerhed. Dette tyder på, at D-vi-tamin-indtaget er det vigtigste. Til gengæld vil indtag af calcium sikre en balance i blodets calcium-indhold.

Der er foretaget en undersøgelse, hvor man har sam-menlignet indholdet af D-vitamin i blodet med risi-koen for at få sclerose. Det viste sig, at man skulle op på 91-169 µg/dag samlet indtag af D-vitamin for med sikkerhed at nedsætte risikoen for sclerose.

Der er foretaget undersøgelse af muskelstyrken hos ældre mennesker sammen med indholdet af D-vitamin

i blodet. Det viste sig, at muskelstyrken steg op til en koncentration af D-vitamin svarende til et samlet ind-tag på ca 120 µg/dag D-vitamin.

Høje værdier af PTH i blodet er udtryk for afkalkning af knoglerne og øget risiko for knoglebrud. Man har sammenlignet indholdet af D-vitamin i blodet med høje værdier af PTH i blodet. De fandt, at PTH kun var nede på normalt område, når samlet indtag af D-vitamin var over 92 µg/dag.

Ud fra disse undersøgelser må man slutte, at man skal op på et samlet indtag på mindst 92 µg/dag D-vitamin og sandsynligvis 120-148 µg/dag D-vitamin for ikke at mangle D-vitamin. Ved samlet indtag forstås sum-men af det, der indtages gennem føden, det som solen stråler giver i huden, og vitamintilskud. Danskere ind-tager kun dagligt ca 3 µg D-vitamin gennem føden. Solen giver kun D-vitamin i huden fra slutningen af maj til slutningen af juli og kun midt på dagen. ½ time i solen er nok til at give maksimal dannelse. Den dan-nede mængde afhænger af hvor meget hud, der bliver belyst. Solen kan muligvis give tilstrækkeligt med D-vitamin i juni og juli, såfremt man opholder sig ude, men resten af året får man for lidt indtag af D-vitamin. Det er altså nødvendigt med et tilskud af D-vitamin.

Spørgsmålet er, om der er nogen farer ved et sådant indtag. John N. Hatcock med fl ere har foretaget en un-dersøgelse af risikoen ud fra det, der vides i dag. Kon-klusionen var, at så længe, man holder sig under 250 µg/dag D-vitamin, er der ingen farer.

Ovennævnte tal for dagligt indtag gælder for voksne med normal vægt. Børn skal have mindre indtag på grund af mindre vægt. Tilsvarende skal voksne med større vægt have mere D-vitamin.

Der er problemer med at give den danske befolkning D-vitamin. Det vil ikke være muligt at få alle danskere til at tage kosttilskud. Den eneste løsning er nok at give det som tilskud til meget brugte fødevarer. Dette vil give varierende tilskud til de enkelte. Der må der-for også bruges andre midler. Det vil være nødvendigt, at etablere løbende målinger af D-vitamin i blodet i form af hydroxyvitamin D i serum samt eventuelt give indsprøjtninger af D-vitamin og ordinere D-vitamin-tilskud.

Som det fremgår ovenfor, er D-vitamin lidt af et vid-undermiddel med hensyn til at undgå en række syg-domme. Virker D-vitamin også sådan, når man har

Nytten af D-vitamin

14


fået kræft? Desværre er det ikke tilfældet. D-vitamin svækker muligvis udviklingen af prostatakræft. Nogle kræftceller indeholder imidlertid lidt eller intet af det enzym, der danner det aktive D-vitamin (1,25-dihy-droxyvitamin D), og nogle har meget af det enzym, der nedbryder D-vitamin. Alligevel er der fordele ved at tage D-vitamin, når man har kræft, nemlig følgen-de:

a. D-vitamin styrker knoglerne. Disse svæk-kes med alderen. Tillige nedsætter D-vitamin knoglesmerterne ved knoglemetastaser

b. D-vitamin styrker muskelstyrken. Denne svækkes med alderen og ved lægemidler, som fjerner testosteron

c. D-vitamin styrker immunsystemet, således at det lettere kan bekæmpe kræften

d. Mod de kræftceller, som har mindre mæng-der af det enzym, som danner den aktive form for D-vitamin, vil et højt indtag af D-vitamin være en fordel

Jeg har hidtil anbefalet et dagligt indtag på 100 µg D-vitamin for voksne. Min anbefaling fremover vil være et dagligt indtag på mindst 100 µg D-vitamin. Jeg selv er nu gået op på et dagligt indtag af 175 µg D-vitamin, dels ud fra ny viden, dels på grund af at jeg vejer 98 kg.P.S.: Litteraturhenvisninger kan fås ved henvendelse til mig på [email protected].

Som prostatacancerpatient eller pårørende vil du sikkert gerne vide mere om sygdommen. På det sjællandske stor-møde i auditoriet på Herlev Hospital vil du få mulighed for at høre 3 læger, der er specialister hver på deres felt. Sygdom og behandling bliver således gennemgået fra A til Z, og der vil blive mulighed for at stille spørgsmål. Vi håber, at mange af Jer vil benytte denne gode mulighed.

De sjællandske medlemmer mødes i Herlev lørdag den 17. november 2007

I PROPA NYT september 2007 efterlyste vi yderligere svar fra strålebehandlede, og det hjalp en hel del, men med hensyn til tilbagemelding/besvarelser fra dem der deltog i undersøgelsen i 2006, mangler der en hel del besvarelser.

For at få føljetonens 2. kapitel om strålebehandlede patienter til at give den bedste pointe, skal vi hermed opfordre til fremsendelse af besvarelse nu.

Opdatering af viden om strålebehandlede patienter

15


De fl este, der læser dette er blad, er medlem af PROPA – men vi vil gerne have fl ere medlemmer - og vi vil gerne have fl ere pårørende med som medlemmer.

Som ”ordinært medlem” optages mænd, der har eller har haft prostatakræft. Der er også mulighed for at blive pårø-rende-medlem”, hvis du er pårørende til mænd, der har el-ler har haft prostatakræft. Vi ser selvfølgelig gerne denne opbakning fra familiens side. Det giver os fl ere medlemmer, så vi kan tale med større vægt, og det giver også et ekstra bidrag til vor økonomi. Endelig har vi ”interesse-medlem-mer”, der er for personer med interesse for sygdommen, dens behandling og foreningens arbejde.

Medlemskab af PROPAÅrskontingentet for 2008 er uændret:

150 kr. for ordinære medlemmer100 kr. for pårørende-medlemmer150 kr. for interesse-medlemmer ved indmeldelse efter 1. november 2007 er resten af 2007 kontingentfrit.

Henvendelse om medlemskab bedes rettet til sekretariatet på telefon 33 12 78 28 eller ved at klikke ind på www.propa.dk. Under ”Medlemskab/Bliv medlem af PROPA” fi nder du en blanket til indmeldelse.

Når du støtter PROPA, kan du opnå fradrag for den del af årets gaver, der overstiger 500 kr. Støtter du eksempelvis i 2007 med 1.500 kr., kan du trække 1.000 kr. fra på selvangivelsen. De første 500 kr. er ikke fradragsberettigede.I 2007 er det maksimale fradrag for hver enkelt skattepligtig person 13.600 kr. Det kræver, at der støttes med 14.100 kr. eller mere i årets løb.Husk at gemme kvitteringerne til eventuel dokumentation over for SKAT.Hvis du ønsker at støtte PROPA med mere end 13.600 kr. på årsbasis, kan du med særligt favorable fradragsregler tegne et gavebrev på fast årlig støtte. Ordningen træder for PROPAs vedkommende først i kraft fra den 1. januar 2008.Du kan foretage støtten på følgende måder:Indbetale i et pengeinstitut til PROPAs bankkonto, Reg. nr. 2268 – Konto nr. 5498710362.Ved anvendelse af en af Netbanks 2 muligheder:Overfør penge: Reg. nr. 2268 – Konto nr. 5498710362.Betale som indbetalingskort: Kortart 73 – Indbetalingskort nr. 85663143

Støtte til PROPAs informationskampagne og øget forskning –beløbet kan fratrækkes på selvangivelsen

PROPAs sekretariat:PROPA– Prostatacancer PatientforeningenVendersgade 221363 København KTelefon 33 12 78 28(åben ugens 5 første hverdage 12-16)Fax 33 12 50 78E-mail: [email protected]

[email protected]@[email protected]@propa.dk (adresseændringer)[email protected] (bestilling af videoen Prostatakræft)

PROPA - Prostatacancer Patientforeningens adresser

DødsfaldArne Jepsen, Risskov, er den 25. september 2007 afgået ved døden.Arne Jepsen var leder af den nu opløste ttt-gruppe, der arbejdede i tilknytning til PROPA. Hans specielle interes-seområde var kosttilskuds virkning som hæmmer af prostatakræft. I en kort periode var han medlem af PROPAS landsbestyrelse, hvor han varetog sekretærfunktionen. Vore tanker går til hans efterladte.

16


Nedenstående brochurer kan rekvireres i sekretariatet på e-mail: [email protected] lmen bestilles direkte på e-mail: [email protected]

Alle de viste publikationer og videofi lmen udleveres gratis

Informerer om for-eningens formål og arbejde. Den fortæl-ler, hvad PROPA kan hjælpe med, og er rettet mod mænd, der har fået stillet diagno-sen prostatakræft og derfor bør gøre brug af den vedhæftede indmeldelsesblanket.

Medlemsbrochuren ”Prostatacancer Patientforeningen”

I brochuren redegør overlæge Henrik Ja-kobsen, Herlev Ho-spital, for rejsnings-problemer, der er en hyppigt forekom-mende bivirkning ved behandling af prosta-takræft. Brochuren beskriver de mulige medicinske behand-linger af de opståede rejsningsproblemer samt de tilskudsreg-ler, der gælder.

Ny brochure, der angiver de 7 symptomer, der hver for sig kan være tegn på prostatakræft. Brochuren er bereg-

net til at skabe op-mærksomhed om sygdommen over-for mænd, der ikke har kendskab til prostatakræft. Det vil være en god idé at lægge brochuren frem i f.eks. golf- eller tennisklubber –også hvor mæn-denes pårørende kommer, f.eks. på biblioteker, så de pårørende kan min-de mændene om at passe på sig selv.

Rejsningsproblemer

Pas på dig selv mandVideofi lmen er meget informativ og næsten uundværlig for ny-diagnostiserede mænd og deres pårørende. I fi lmen gennemgår professor Peter Iversen, Rigs-hospitalet, sygdom-men og de mulige behandlinger af den. Der er en række for-klarende tegninger samt optagelser fra hospitalsafdelinger. Man kan også se og høre, hvordan an-dre patienter har det med sygdommen. En række tilvalgsmulig-heder på DVD-vide-oen giver mulighed for uddybning af em-nerne.

Informationsfi lm om prostatakræft

PROPAProstatacancer Patientforeningen

Rejsningsproblemer Rejsningsproblemer i forbindelsemed prostatabehandling

PROPAs publikationer

17


Traditionen tro holdes årsmødet forskellige steder i landet, og i 2008 er valget faldet på Vejgaard-Hallen i Aalborg. Vi har ofte set, at medlemmerne har benyttet lejligheden til en heldags- eller fl erdagesudfl ugt.

Der vil også denne gang blive truffet aftaler med et eller fl ere hoteller, der kan skaffe indkvartering til en rimelig pris.

På mødedagen afvikles PROPAs ordinære generalforsamling, og der vil efterfølgende blive frokost,hvor man får mulighed for at tale med ligesindede, inden eftermiddagens spændende foredragsprogram starter.

Har du forslag til generalforsamlingens dagsorden, bedes de venligst inden den 2. januar 2008 fremsendt til PROPAs formand, således at de kan nå at komme med i den offi cielle indvarsling.

PROPAs årsmøde 2008 med ordinær generalforsamlingafholdes lørdag den 29. marts 2008 i Aalborg

Patienter og pårørende i Herning-området kan nu se frem til, at PROPA genoptager mødeaktiviteten. I møde-oversigten er der program for første møde, der fi nder sted tirsdag den 20. november 2007.

Mødeaktiviteten i Herning genoptages

18


MødekalenderHele Sjælland

Patienter, pårørende og andre interesserede indbydes tilSTORMØDE

Lørdag den 17. november 2007 kl. 13.00 – 17.00Emne: Behandling af prostatacancer

Overlæge Henrik Jakobsen, Herlev Hospital, vil fortælle om de behandlinger, der tilbydes prostatacancer-patienter af en moderne urologisk afdelingAfdelingslæge Helle Hvarness, Rigshospitalet, vil specielt fortælle om den palliative behandling med hor-monmedicin, smertestillende medicin, Zometa m.v. Helle Hvarness vil også komme ind på behandlingen af de patienter, for hvem sygdommen betyder afslutningen på livetOverlæge Peter Maidahl Petersen, Finsencentret, Rigshospitalet, vil berette om de behandlinger, der kan gives af hospitalets onkologiske afdeling efter henvisning fra de urologer, der normalt har behandlingsansvaret. Der vil være en omtale af helbredende og palliative strålebehandlinger samt af kemoterapiSted: Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, Herlev, Store auditoriumTilmelding: Senest mandag den 12. november 2007 til Kræftens Bekæmpelse, Lyngby, tlf. 45 93 51 51

KORT MØDEOVERSIGTSvendborg 06.11.07 PROPAs nye DVD-fi lm vises og kommenteres

Læsø 08.11.07 Informationsmøde sammen med De Brystopererede

Århus 14.11.07 Kræftrehabilitering i Midt- og Østjylland

Herlev 17.11.07 Stormøde for Sjælland med emnerne: Behandlinger i dag i en moderne urologisk afdeling, palliativ behandling – samt behandlinger i en onko-logisk afdeling

Holbæk 19.11.07 Præsentation af Urologisk afdeling og PROPA

Herning 20.11.07 PROPA og prostatakræft

Næstved 22.11.07 Oplæg og debat om tilrådelig mad og drikke ved prostatakræft – derefter julehygge

Odense 26.11.07 Spisning og hygge med julesange og -historier

Nørresundby 29.11.07 Julehygge

København 14.01.08 Bækkenbundsøvelser

Odense 28.01.08 Emne endnu ikke planlagt

Lyngby 11.02.08 Pårørendes tanker og situation ved prostatacancer

Næstved 21.02.08 Erfaringsudveksling

Roskilde 21.02.08 Erfaringsudveksling

Aalborg 28.02.08 Stormøde om strålebehandling og kemoterapi


Næstved 13.03.08 Møde med urolog

Aalborg 29.03.08 Årsmøde PROPA 2008 med ordinær generalforsamling

Frederikssund 15.04.08 Prostatakræft og bivirkninger – herunder inkontinens


Lyngby 27.05.08 Erfaringsudveksling om sygdom, behandling og senfølger

19


Tilmelding: Senest torsdag den 10. april 2008 til Kræftens Bekæmpelse, Hillerød, tlf. 48 22 02 82

LyngbyPatienter og specielt deres pårøren-de indbydesMandag den 11. februar 2008 kl. 19.00 - 21.00Emne: De pårørendes tanker og situ-ation, når manden får prostatacancerPårørendemedlem Birte Olsen, Ros-kilde, vil indlede aftenens udveks-ling af meninger og gode rådSted: Kræftens Bekæmpelse, Nørgaardsvej 10, LyngbyTilmelding: Senest torsdag den 7. februar 2008 til Kræftens Be-kæmpelse, Lyngby, tlf. 45 93 51 51

LyngbyPatienter og pårørende indbydesTirsdag den 27. maj 2008 kl. 19.00-21.00Emne: Erfaringsudveksling om syg-dom, behandling og senfølgerSted: Kræftens Bekæmpelse, Nørgaardsvej 10, LyngbyTilmelding: Senest torsdag den 22. maj 2008 til Kræftens Bekæmpelse, Lyngby, tlf. 45 93 51 51

Region Sjælland HolbækI Holbæk er der en lille gruppe mænd, som mødes jævnligt under ledelse af kontaktperson Flemming Larsen (medlem af PROPA) – tlf. 59 59 56 99 - i samarbejde med Kræf-trådgivningen

HolbækPROPAs medlemmer er velkomne til nedenstående mødeMandag den 19. november 2007 kl. 14.00 - 16.00Emne: Præsentation af Urologisk afdeling (afd. for Prostatakræft)Præsentation af Prostatacancer Pa-tientforeningen PROPA med indlæg af Jørgen Petersen fra PROPASted: Kræftrådgivningen i Holbæk, Hasselvænget 5, HolbækTilmelding er ikke nødvendig

Roskilde-Køge området RoskildeAFLYSNING: Det berammede møde torsdag den 15. november 2007 vedrørende alternativ behand-ling afl yses. I stedet anbefaler vi vore medlemmer at deltage i stor-mødet på Herlev Sygehus lørdag den 17. november 2007 – se foran i mødekalenderen

RoskildePROPA Roskilde indbyder patienter og pårørendeTorsdag den 21. februar 2008 kl. 19.00 – ca. 21.30Emne: Erfaringsudveksling mellem medlemmerneSted: Roskilde Sygehus – lige over for Roskilde Station, indgang 24, mødelokale 1Tilmelding: Senest mandag den 18. februar 2008 til Kræftens Bekæm-pelse, Roskilde,tlf. 46 30 46 60 med angivelse af navn og telefonnummer

Sydsjælland og Lolland Falster NæstvedPROPA Næstved-gruppen indbyder patienter, pårørende og andre inte-resseredeTorsdag den 22. november 2007 kl. 19.00Emne: Lokalgruppeleder Ingrid Marten Monsen lægger med indlæg-get ”Hvad ska’ vi så ha’ a’ spis’ og drik?” op til debat om tilrådelig mad og drikke ved prostatakræft. Der deles opskrifter ud. Fra kl. 20.00-21.30 ju-lehygger vi, og der bydes på juleknasSted: Næstved Sygehus, mødelo-kalet i kælderen, Ringstedgade 61, 4700 NæstvedTilmelding: Senest mandag den 19. november 2007 til Kræftens Bekæmpelse, Rådgivningen, Næstved, tlf. 55 74 04 00

HovedstadsregionenKøbenhavnPatientmedlemmer indbydesMandag den 14. januar 2008 kl. 18.30-21.00 – Mødetid kl. 18.15Emne: Bækkenbundsøvelser.Et kursus for mænd, der ønsker at få styr på musklerne og funktio-nen i og omkring bækkenet. Målet er at styrke evnen til både at holde tæt og få rejsning. Kurset vil veksle mellem teori og øvelser, og der skal medbringes papir, blyant og tøj til at bevæge sig iPraktiske øvelser vil foregå på gul-vet, og der skal derfor også med-bringes tæppe eller egnet underlag til det formålUndervisningen varer 2½ time uden egentlige pauser, men der er mulig-hed for læskedrik og et stykke frugtUnderviser Søren Ekman, daglig leder af GotvedskolenSøren Ekmans kompendium ”Fra regnorm til Anarkonda” kan købes ved mødet - pris kr. 100,-Mødeleder Jørgen Petersen.Sted: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, København Ø., lokale 4.1Tilmelding: Senest mandag den 7. januar 2008 kl. 15.00 til Kræftens Bekæmpelse, Lyngby, tlf. 45 93 51 51Bemærk: Tilmelding efter princip-pet ”Først til mølle”, der er begræn-set deltagerantal

FrederikssundPatienter, pårørende og andre inte-resserede indbydesTirsdag den 15. april 2008 kl. 19.00 – 21.00Emne: Prostatakræft og bivirknin-ger herunder inkontinensOverlæge Poul Ostri og sygeple-jerske Heidi vil komme med ind-læg. Der bliver mulighed for at stille spørgsmålI den urologiske pause bydes på en forfriskning.Sted: Nordsjællands Hospital, Fre-derikssund, Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund

20


NæstvedPROPA Næstved-gruppen indbyder patienter, pårørende og andre inte-resseredeTorsdag den 21. februar 2008 kl. 19.00Emne: ErfaringsudvekslingSted: Næstved Sygehus, mødelo-kalet i kælderen, Ringstedgade 61, 4700 NæstvedTilmelding: Senest mandag den 18. februar 2008 til Kræftens Bekæm-pelse, Rådgivningen, Næstved, tlf. 55 74 04 00

NæstvedPROPA Næstved-gruppen indbyder patienter, pårørende og andre inte-resseredeTorsdag den 13. marts 2008 kl. 19.00Emne: Møde med urologSted: Næstved Sygehus, mødelo-kalet i kælderen, Ringstedgade 61, 4700 NæstvedTilmelding: Senest mandag den 10. marts 2008 til Kræftens Bekæm-pelse, Rådgivningen, Næstved, tlf. 55 74 04 00

FynSvendborgTirsdag den 6. november 2007 kl. 19.00 -21.30Emne: PROPAs nye DVD-fi lm forevises og kommenteresSted: Frivillig Rådgivningen, Brogade 35, SvendborgTilmelding til Kræftens Bekæm-pelse, Odense, senest mandag den 5. november 2007 på tlf. 66 11 32 00 OdensePROPA Fyn indbyder til julemødeMandag den 26. november 2007 kl. 18.00 – 21.30Emne: Vi spiser og hygger os med julesange og –historier. Denne aften taler vi ikke om sygdomSted: Kræftens Bekæmpelse, Ve-sterbro 46, Odense

Tilmelding: Samme sted senest fre-dag den 23. november 2007 på tlf. 66 11 32 00Pris: Smørrebrød/vin/øl/sodavand – kr. 75,-

OdensePROPA Fyn indbyder til mødeMandag den 28. januar 2008 kl. 19.00 – 21.30Selve indholdet er under planlæg-ning - nærmere oplyses på julemø-det den 26.november 2007Sted: Kræftens Bekæmpelse, Ve-sterbro 46, OdenseTilmelding senest fredagen før mø-det til samme sted på tlf. 66 11 32 00

OdenseTirsdag den 4. marts 2008 kl. 19.00 – 21.30Selve indholdet er under planlæg-ning - nærmere oplyses på julemø-det den 26.november 2007Sted: Kræftens Bekæmpelse, Vesterbro 46, OdenseTilmelding senest fredagen før mødet til samme sted på tlf. 66 11 32 00

OdenseMandag den 28. april 2008 kl. 19.00 – 21.30Selve indholdet er under planlæg-ning - nærmere oplyses på julemø-det den 26. november 2007Sted: Kræftens Bekæmpelse, Ve-sterbro 46, OdenseTilmelding senest fredagen før mødet til samme sted på tlf. 66 11 32 00

Region MidtjyllandÅrhusÅrhus lokalbestyrelse indbyder pa-tienter, pårørende og andre interes-serede til mødeOnsdag den 14. november 2007 kl. 18.30 – ca. 21.15Emne: Kræftrehabilitering i Midt – og Østjylland. Kræftens Bekæmpelse har afsat 8 millioner til dette projekt. Hvad hæmmer eller fremmer reha-

biliteringen af kræftramte borgere i den erhvervsaktive alder? Hvordan kan kommunen støtte - umiddelbart efter diagnosetidspunktet?

• Målet: ”Forebyggende rehabi-literingspakke”, som tilbydes tidligt i forløbet

• Sammenhæng og koordination mellem sygehuse, praksissektor, kommune og forskellige fag-personer, som den kræftramte møder i sit rehabiliteringsforløb

• Fastholde den kræftramte bor-ger i sit job ”arbejdsfastholdel-sesprogram”

• Formålet er at skabe bedre grundlag for at rehabilitere kræftramte borgere i den er-hvervsaktive alder

• Kræftens Bekæmpelse har lige-ledes et tæt samarbejde med de praktiserende læger, sygehuse og kræftafdelinger

Alt dette vil projektkoordinator Vibeke Dahl, Rehabiliteringsen-heden, gennemgå på mødet. Deref-ter har vi inviteret professor, psyko-log, dr. med. Bobby Zachariae, der er leder af Psykoonkologisk Forsk-ningsenhed ved Århus Sygehus, til at fortælle om”Psykens betydning for kræftramte” og andre aktuelle forskningsprojekter. Bobby Zacha-riae har modtaget støtte fra Kræftens Bekæmpelse til dette projektTil begge emner er der mulighed for, at stille spørgsmål fra salenSted: Langenæs Handicap Center, Langenæs Allé 21, 8000 Århus CHusk at parkere ude på gadenDer serveres kaffe/the – i pausen kan der købes drikkevarerTilmelding med navn, adresse, an-tal personer og telefonnummer se-nest fredag den 9. november 2007 til mobil nr. 22 38 26 24 (der er te-lefonsvarer) HerningKræftens Bekæmpelse og Prostata-cancer Patientforeningen i det Vest-jyske område inviterer alle interesse-rede, patienter og pårørende til et in-formationsmøde om Prostatacancer.

21


Tirsdag den 20. november 2007 kl. 18.30 – ca. 21.15Emne: Fokus på prostatacancer og ny lokalgruppe. PROPA, hvad står det for? ved regionsformand for det Midtjyske område Freddy Mo-gensen. Oplæg til PROPAs DVD-fi lm omkring prostatakræft. Hvad er prostatakræft?, behandlingsmu-ligheder og patient ved overlæge Knud Åge Møller, Regions Hospi-talet Herning. Der vil være mulig-hed for at stille spørgsmål. Oplæg til etablering af en lokalgruppe, v/ Freddy Mogensen. Der serveres kaf-fe / te under mødet, endvidere er der mulighed for at købe drikkevarerSted: Kræftrådgivningen Codanhu-set, Fredensgade 10, 7400 HerningTilmelding: Med navn, adresse, antal personer, tlf.nr., evt. e-mail adresse, senest fredag den 16. no-vember 2007 kl. 12.00 til Kræftens Bekæmpelse på tlf. nr. 96 26 31 60 – eller e-mail: herning @cancer.dk

NordjyllandLæsøPROPA Nordjylland afholder sam-men med De Brystopererede og Kræftens Bekæmpelses Rådgiv-ningscenter Aalborg Informations-møde, hvor alle kræftpatienter og de-res pårørende på Læsø er velkomneTorsdag den 8. november 2007

Tidspunkt og mødested kan oplyses på tlf. 98 10 92 11 Kræftens Bekæm-pelse, Aalborg eller tlf. 98 23 61 29 Poul Erik Christensen

Aalborg - NørresundbyPROPA Nordjylland inviterer efter opfordring medlemmer og pårøren-de til julehygge, hvor vi ikke vil tale om sygdom, men have en god aften over et lettere traktement. Eller er der andre forslag?Torsdag den 29. november 2007 kl. 19.00Sted: Ældresagens Lokaler, Kultur-broen, NørresundbyTilmelding: Senest mandag den 26. november 2007 på tlf. 98 17 52 59 eller 98 18 52 95 – eller på e-mail [email protected]

SydjyllandAabenraaTræffetid for mænd med prosta-takræft den anden tirsdag i hver måned kl. 13.00 – 15.00Det er i ovenstående tidsrum muligt at træffe tidligere eller nuværende patienter fra PROPAPårørende er også velkomneArrangør: PROPA og Kræftrådgiv-ningen i Aabenraa Sted: Nørreport 4, 1., 6200 Aabenraa

Tilmelding: Gerne tilmelding på tlf. 74 62 51 50NB: Ingen træffetid i december!

EsbjergTræffetid for mænd med prosta-takræft den sidste torsdag i hver måned kl. 13.00 – 15.00Det er i ovenstående tidsrum muligt at træffe tidligere eller nuværende patienter fra PROPAPårørende er også velkomneArrangør: PROPA og Kræftrådgiv-ningen i Esbjerg Sted: Jyllandsgade 30, 6700 EsbjergTilmelding: Gerne tilmelding på tlf. 76 11 40 40NB: Ingen træffetid i december!

VejleTræffetid for mænd med prosta-takræft den første torsdag i hver måned kl. 14.00 – 16.00Det er i ovenstående tidsrum muligt at træffe tidligere eller nuværende patienter fra PROPAPårørende er også velkomneArrangør: PROPA og Kræftrådgiv-ningen i Vejle Sted: Blegbanken 3, 7100 VejleTilmelding: Gerne tilmelding på tlf. 76 40 85 90NB: Ingen træffetid i december!

Region NordPatienter, pårørende og andre interesserede indbydes til

STORMØDETorsdag den 28. februar 2008 kl. 19.00

Emne: Strålebehandling og kemobehandlingVi har sat fokus på aktuelle emner denne aften. Først vil et medlem fra Sæby, Niels Peter Jørgensen, fortælle om strålebehandling i Kiel/Tyskland. Han betegner selv opholdet efter 27 behandlinger som en succes og uden nævneværdige bivirkninger. Niels Peter vil bl.a. også komme ind på de økonomiske aspekter omkring opholdetDerefter vil formanden for den Midtjyske Region Freddy Mogensen, gennemgå kemoterapibehandling (Ta-xotere), som han selv har prøvet på egen krop. Han vil fortælle om forløbet: Kemobehandling over et halvt år, blod, blodtransfusion, PSA og Basisk phoshatase tal, endvidere om bivirkningerne og om slutresultatetTil begge emner kan der stilles direkte spørgsmålDer bliver serveret kaffe/the i pausenSted: Ældre Sagens lokaler, Vesterbro 62 A, AalborgTilmelding: Senest kl. 12.00 tirsdag den 26. februar 2008 på tlf. nr. 98 23 61 29 eller 98 17 52 59 eller e-mail: [email protected]

22


Lokalbestyrelser og grupper i JyllandLokalbestyrelse for NordjyllandFormand: Poul Erik Christensen Hammershøj 47, Øland, 9460 Brovsttlf. 98 23 61 29, e-mail: [email protected] Chr. Davidsen, Ole Langesvej 29 B, 9460 Brovst, tlf. 98 23 23 03Hans Anton Hansen, Junovej 16, 9200 Aalborg SV, tlf. 98 18 52 95e-mail: [email protected] Larsen, Åvej 24, Lindholm,9400 Nørre Sundbytlf. 98 17 04 03, mobil 40 40 26 04

Lokalbestyrelse for MidtjyllandFormand: Freddy MogensenØrnedalen 21, 8520 Lystruptlf. 86 22 34 26, e-mail: [email protected] Sekretær: Inge Lise WalhovdVennemindevej 70, 8520 Lystrup tlf. 86 23 13 52e-mail: [email protected]

Thorkild Amtrup Sørensen Thrigesvej 13 D, 7400 Herningtlf. 97 12 34 19

Lokalgrupperne for Region SydjyllandSyd-gruppenPalle Fogh, Borgervænget 9 A,6100 Haderslev, tlf. 74 52 19 44e-mail: [email protected] Peter Holm, Lyøparken 116100 Haderslev, tlf. 74 58 34 74e-mail: [email protected] Jessen, Gammel Flensborgvej 14,6200 Aabenraatlf. 74 62 16 86 – mobil 40 85 29 00Thorkild Schousboe LaursenStoregade 7, 6240 Løgumklostertlf. 74 74 47 47, e-mail: [email protected]

Kasserer: Benny ChristiansenLl.Nøreriis, Nøreriisvej 5, Norring,8382 Hinnerup, tlf. 86 98 67 98e-mail: [email protected] Brinch Nielsen, Hjulgårdsvej 15,8380 Trige, tlf. 86 23 17 18e-mail:[email protected] Precht, Skovbakken 5,8870 Langå, tlf. 86 46 16 74e-mail: [email protected]

Ringkøbing Amt gruppenJohannes Sanggaard, Søndergårdsvej 7, 7400 Herning, tlf. 97 11 60 66e-mail: [email protected] Peter Jørgensen, Svanevej 19,7400 Herning, tlf. 97 22 07 63e-mail: [email protected] Larsen, Solbjerg 48, 7400 Herning, tlf. 97 16 21 61 (job 97 21 21 55), e-mail:[email protected]

Landsbestyrelsen:Hovedstadsregionen incl. Bornholm:Kasserer: Erik LaulundFuresøgårdsvej 76, 3520 Farumtlf. 44 99 19 08e-mail: [email protected]

Sjælland i øvrigt:Næstformand: Carsten LewinskyHestehavevej 1, 4772 Langebæktlf. 55 38 00 09e-mail: [email protected]

Formand: Poul Erik PyndtElleorevej 20, 4000 Roskildetlf. 46 75 70 02 e-mail: [email protected]

Fyn og omliggende øer:Erling Bott, Odensevej 99,5300 Kerteminde, tlf. 65 32 33 56e-mail: [email protected]

Nordjylland:Poul Erik Christensen, Hammershøj 47, Øland, 9460 Brovst, tlf. 98 23 61 29 e-mail: [email protected]

Bestyrelsesmedlemmer og suppleanterMedlemmer og andre interesserede bedes så vidt muligt henvende sig lokalt

Midtjylland:Freddy Mogensen, Ørnedalen 21,8520 Lystruptlf. 86 22 34 26, e-mail: [email protected]

Sydjylland:Niels BjerrumLerpøtparken 11, 1.sal th., 6800 Vardetlf. 75 26 03 41/21 69 82 38, e-mail: [email protected]

Pårørende-repræsentant:Sekretær: Lisbeth Witting Dal Lykkevej 5, 2960 Rungsted Kysttlf. 45 76 66 18e-mail:[email protected]

Tilknyttet med særlige opgaver:Ole Mortensen, Strandparksvej 6,2665 Vallensbæk Strandtlf. 43 73 13 16, e-mail: [email protected]

Suppleanter:Hovedstadsregionen incl. Bornholm:Ib Carlsson, Bakkevænget 6,3460 Birkerød, tlf. 45 81 49 40e-mail: [email protected]

Sjælland i øvrigt:Johnnie A. Pedersen, Bygmarken 128,Kirke Sonnerup, 4060 Kirke Såbytlf. 46 49 29 72 / 21 72 51 71e-mail: [email protected]

Fyn og omliggende øer:Per Jensen, Skovløkke 35700 Svendborg, tlf. 62 22 05 06e-mail:[email protected]

Nordjylland:Hans Anton Hansen, Junovej 16,9200 Aalborg SVtlf. 98 18 52 95, e-mail: [email protected]

Midtjylland:Karsten Precht, Skovbakken 5,8870 Langå, tlf. 86 46 16 74e-mail: [email protected]

Sydjylland:Verner Bruun, Jedsted Klostervej 73, 6771 Gredstedbro, tlf. 75 43 15 31

Pårørende-repræsentant:Inge Lise Walhovd, Vennemindevej 70 8520 Lystrup, tlf. 86 23 13 52, e-mail:[email protected]

23


Udvalg

Lokalgrupper på Sjælland og omliggende øerLokalgrupper for Hovedstads-regionen incl. BornholmVagn Andersen, Biblioteksvej 27, 2650 Hvidovre, tlf. 36 49 55 42 e-mail: [email protected] Brink, Kanalbuen 9, 2870 Dyssegård, tlf. 39 69 82 06 e-mail: [email protected] Burchardi, Fortunparken 62800 Kgs. Lyngby, tlf. 45 93 62 92, e-mail: [email protected] Carlsson, Bakkevænget 6, 3460 Birkerød, tlf. 45 81 49 40e-mail: [email protected] Laulund, Furesøgårdsvej 76,3520 Farum, tlf. 44 99 19 08e-mail: [email protected] Mortensen, Strandparksvej 6,2665 Vallensbæk Strand tlf. 43 73 13 16, e-mail: [email protected]ørgen Petersen, Jernbane Alle 34,3060 Espergærde, tlf. 49 13 57 07e-mail: [email protected]

Lokalgrupper for øvrige SjællandNykøbing F-gruppenErik og Kate Pedersen, Æblehaven 48, 4800 Nykøbing F, tlf. 54 43 92 60e-mail: [email protected] Rasmussen, Pilesvinget 9,4800 Nykøbing F, tlf. 54 85 60 25e-mail: [email protected]

Holbæk-gruppenFlemming Larsen, Kelleklintevej 9, 4490 Nykøbing Sjælland, tlf. 59 59 56 99, e-mail:[email protected]

Næstved-gruppenFormand: Ingrid Marten MonsenSkovburren 266, 1. sal th.,4700 Næstved, tlf. 55 72 39 01mobil: 26 46 66 55e-mail: i.m.monsen@ofi r.dkFritz Anker Bolbroe, Havnen 3, 1.sal4700 Næstved, tlf. 55 77 32 03e-mail:[email protected]

Medicin-udvalgUdvalget har til opgave bl.a. at holde sig orienteret og skaffe viden om udvik-lingen af behandlingsmetoder og medi-cinske stoffer, som har eller kan få be-tydning for prostatakræft-patienter.Carsten Lewinsky, Hestehavevej 1,4772 Langebæk tlf. 55 38 00 09e-mail: [email protected]

RedaktionsudvalgUdvalget redigerer PROPA NYT. Der henvises til redaktionsomtalen på side 2

Medlemskartotek og udsendelse af PROPA NYTAlle henvendelser vedrørende medlems-registrering og modtagelsen af PROPA NYT:Bente og Jørgen Petersen, Jernbane Alle 34, 3060 Espergærde tlf. 49 13 57 07 e-mail: [email protected]

Herudover er der nedsat en række ad hoc arbejdsgrupper indenfor områderne: Kommunikation, Forskning, Fundraising og PROPAs hjemmeside.

SekretariatPROPA – Prostatacancer PatientforeningenVendersgade 22,1363 København KTlf. 33 12 78 28, Fax: 33 12 50 78e-mail: [email protected]

Sekretariatet er åbent ugens 5 første hverdage mellem kl. 12.00 og 16.00. Uden for dette tidsrum vil der kunne indtales besked på telefonsvarer.

Helge Christensen, Sjællandsgade 3, II, 4100 Ringstedtlf. 57 61 29 21 / 22 32 23 35Leif Stagis, Holbergsvej 1454700 Næstved, tlf. 55 72 60 14

Roskilde-gruppenFormand: K. B. Madsen, Baldersvej 19, 4000 Roskilde, tlf. 46 37 11 09e-mail: [email protected] Svend Faurskov, Evertvej 14,4040 Jyllinge, tlf. 46 73 08 94e-mail: [email protected] Ejvin Jensen, Havnevej 18, 2.tv, 4000 Roskilde, tlf. 29 23 61 22e-mail: [email protected] A. Pedersen, Bygmarken 128, Kirke Sonnerup, 4060 Kirke Såbytlf. 46 49 29 72 / 21 72 51 71e-mail: [email protected]årørenderepræsentant: Birthe Olsen, Maglekæret 20 B,2680 Solrød Strand, tlf. 56 87 08 34e-mail: juliesofi [email protected]

Vest-gruppenFormand: Niels Bjerrum, Lerpøtparken 11,1 sal th., 6800 Vardetlf. 75 26 03 41/21 69 82 38,e-mail:[email protected]æstformand: Verner BruunJedsted Klostervej 73,6771 Gredstedbro, tlf. 75 43 15 31Helge V. Frederiksen, Vølundsvej 2, 1 sal, 6705 Esbjerg Ø, tlf. 75 12 20 25Tage Nielsen, Ortenvej 174,6800 Varde, tlf. 75 26 11 83

Gunnar Petersen, Krogvej 9,6720 Nordby, Fanø, tlf. 75 16 25 26e-mail: [email protected] Skov-Petersen, Seminarievej 109, 6760 Ribe, tlf. 75 42 00 67e-mail:[email protected]

Øst- gruppen (Trekantområdet)Åge Eilersen, Brennerpasset 9,6000 Kolding, tlf. 75 52 31 51e-mail: [email protected] Federspiel, Dæmningen 74, 2.sal7100 Vejle, telf. 75 72 04 36, e-mail: [email protected]

Jørgen Klitgaard, Skolevej 5,6640 Lunderskov, tlf. 75 58 51 75,e-mail: [email protected] Nøhr, Lilholtparken 14,7080 Børkop, tlf. 75 86 80 38e-mail: [email protected] Rotbøll Pedersen, Boesvangen 2,7120 Vejle Ø, tlf. 75 81 41 96,e-mail:[email protected] Ostenfeldt RasmussenKrøyersvænget 18, 7000 Fredericiatlf. 75 93 08 42

Returadresse: PROPA, Vendersgade 22, 1363 København K

PROPA Prostatacancer Patientforeningensamarbejder med Kræftens Bekæmpelse

Dette spørgsmål blev stillet mange mænd, der kom tæt på PROPAs stand på Sundhedsdagen i Roskilde lørdag den 25. august 2007.

Hestetorvet i Roskilde var igen i år rammen om den populære Sundhedsdag, hvor 70 stande med oplysninger om sygdom og sundhed var stillet op. Det var 12. gang arran-gementet blev gennemført, og Roskilde-gruppen i PROPA var med for 3. gang, hvor et hold på 8 medlemmer på skift passede den meget synlige og velbesøgte stand.

Den nye brochure ”Pas på dig selv MAND” var netop leveret fra bogtrykkeren og blev udleveret i stort antal. På standen var opstillet en monitor, hvor PROPAs video om syg-dommen kørte. De besøgende blev budt på tomater (med Lycopen) samt en snak om prostatacancer og de symptomer på sygdommen, alle mænd bør have kendskab til.

Passer du på dig selv MAND?

Documents

Propanyt 2007 4