PROJEKTRAPPORT 3. SEMESTER 11. JUNI 2013 AALBORG … · 3 FORORD Beskrivelse af studerende Denne rapport er udarbejdet af gruppe 5 på 3. semester af masteruddannelsen i geoinformationsmanagement,

1

Birgitte Toft Søndergaard Jensen, Joan Kristensen,

Michael Bang Jensen og Nina Sahner Hansen

MTM – Master i geoinformationsmanagement

PROJEKTRAPPORT

3. SEMESTER 11. JUNI 2013 AALBORG UNIVERSITET

2

Titel

VERA

Studieretning MTM – master i geoinformationsmanagement

Projektperiode

31. januar 2013 til 11. juni 2013 Projektgruppe

mtm-05

Projektgruppedeltagere

Projektvejleder Lars Brodersen

Oplagstal: 8 stk.

Sider: 190 sider Bilag: 7 bilag

Synopsis

På baggrund af en indgående analyse konkluderede projektgruppen i sidste

semester, at der kunne spares tid og ressourcer, hvis dataporteføljen i Verdo Randers el-net A/S blev struktureret,

standardiseret og gjort tilgængelige via et geoinformationssytem. I dette pro-

jekt fokuserer vi på hvorledes vi kan opbygge en datamodel og en portal, der honorerer vores ønske om entydige og

valide data, der tilgås og vedligeholdes et sted.

Vi vil gennem bl.a. personabeskrivel-ser, arbejdsopgavepprocesbeskrivelser, datamodellering, business case, SWOT-

analyse og prototypeudarbejdelse gøre rede for, hvordan vi kan opbygge et

geoinformationssystem, der samtidig med at det er brugervenligt giver mu-

lighed for bedre udnyttelse af data. Da-tamodelleringen og prototypeudviklin-gen har vi i denne projektrapport valgt

at afgrænse således at det indeholder én arbejdsopgaveproces. Denne af-

grænsning er anvendt for at forhindre at vi anvender unødig tid og ressourcer på at udvikle en helt færdig prototype og

datamodel, der risikerer at blive forka-stet grundet uhensigtsmæssigheder i

datamodellen eller krav fra brugerne.

3

FORORD

Beskrivelse af studerende

Denne rapport er udarbejdet af gruppe 5 på 3. semester af masteruddannelsen i

geoinformationsmanagement, ved Aalborg Universitet i perioden februar 2013 – juni

2013. Gruppemedlemmerne har følgende erhvervsbaggrund; Birgitte er ansat ved CO-

WI som Senior GIS-specialist, Joan er ansat ved Verdo Randers El-net A/S som GIS-

medarbejder, Michael er ansat som seniorsergent ved Hærens Geospatiale Center og

Nina er ansat som Kort- og landmålingstekniker ved Kort- og matrikelstyrelsen.

Baggrund for valg af emne

Projektrapportemnet er en fortsættelse af det projektarbejde, vi gennemførte på andet

semester, efteråret 2012. Dette projektforløb blev til, fordi gruppemedlemmerne ople-

vede, at selv om vi kommer fra forskellige erhverv, så møder vi mange af de samme

problemstillinger, i det daglige arbejde med GIS og data.

Projektet er anden fase af forberedelse til en Geocenter Portal, som bliver resultatet

efter næste projektforløb, efteråret 2013.

Projektnavn

Projektgruppemedlemmerne forventer, at hvis alle geodata bliver samlet et centralt

sted, vil det give et bedre overblik og lette en del arbejdsgange. Vi forestiller os en in-

ternetløsning, hvor brugerne via en webapplikation på internettet/intranettet får mulig-

hed for at fremsøge og downloade geodata på baggrund af en metadata-/geografisk

søgning. Det skal ligeledes være muligt for brugerne at uploade geodata til deling med

de øvrige brugere. Deraf blev projektnavnet i 2. semester, "Geocenter Portal".

I dette 3. semesters projekt, har vi valgt at ændre projektnavnet fra ’Geocenter Portal’

til VERA. Begrundelsen herfor er, at vi mener, at navnet Geocenter Portal er alt for ge-

nerelt, hvor VERA er specielt designet til virksomheden Verdo Randers el-net. VERA er

desuden mundret og kan associeres til en (service-)person.

Læsevejledning

Litteraturhenvisninger er angivet efter Harvard-metoden. Som bilag er medtaget ma-

teriale som er interessant at kigge på, hvis læseren vil i dybden med baggrundsmate-

riale.

På hver kapitelforside har vi vist en indholdsflowdiagram, som viser hvor vi befinder os

med temaet i det enkelte kapitel, i forhold til Informationsdesignmodellen.

Vi vil gerne rette en stor tak til Verdo El-Net A/S for at stille sig til rådighed for dette

projekt.

Aalborg universitet den 10. juni 2013

4

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD ........................................................................................................... 3

Resumé af 2. semesters projekt 2012 .................................................................. 8

Indledning ...................................................................................................... 11

Formål ......................................................................................................... 11

Mål .............................................................................................................. 12

Målgruppen .................................................................................................. 13

Samtalemodellen .......................................................................................... 14

Projektmetode ................................................................................................. 15

Samtalemodellen .......................................................................................... 15

Informationsdesignmodellen ........................................................................... 15

Personabeskrivelse ........................................................................................ 16

Projektstyring og projektleder ........................................................................ 16

Projektdagbog .............................................................................................. 16

Projektets hjemmeside .................................................................................. 17

Statusmeddelelser ........................................................................................ 17

Dokumentstyring .......................................................................................... 17

Tidsplan ....................................................................................................... 18

Projektforløb - evaluering ............................................................................... 18

Business Case ................................................................................................. 21

Hvorfor er dette projekt nødvendigt? ............................................................... 21

Alternativer til dette projekt ........................................................................... 21

Projektets målbare resultater ....................................................................... 22

Hvilke ulemper vil projektet medføre for interessenter?................................... 22

projektets tidsplan ..................................................................................... 22

Ressourceforbrug til projektets gennemførsel ............................................... 23

SWOT analyse .............................................................................................. 23

Projektet ................................................................................................... 23

Imødegåelse af svage sider ......................................................................... 24

Imødegåelse af trusler ................................................................................ 24

Økonomi ...................................................................................................... 25

Effektivisering .............................................................................................. 25

Tidsestimeringer og ansvarsfordeling for arbejdsprocesopgaverne 1-5 .............. 26

Effektiviseringsgevinst ................................................................................ 26

Organisering ................................................................................................ 28

Projektleder ............................................................................................... 28

Supportorganisation ................................................................................... 29

Driftsorganisation ....................................................................................... 29

5

Vedligehold ............................................................................................... 29

Dataansvarsfordeling .................................................................................. 29

Afrunding ..................................................................................................... 30

Personabeskrivelse .......................................................................................... 32

Brugsmønstre ............................................................................................... 35

Afrunding ..................................................................................................... 38

Prototype ........................................................................................................ 40

Metode for udarbejdelse af prototype .............................................................. 40

Prototypeprocessen ....................................................................................... 41

Prototypens brugerinterface ........................................................................... 41

Respons på prototypen ............................................................................... 48

Respons fra brugerne ................................................................................. 49

Afrunding ..................................................................................................... 50

Brugernes interaktionsmønster .......................................................................... 52

Beskrivelse af de fem AOPer, som danner grundlag for VERA.............................. 52

Processen for udarbejdelse af en forståelig interaktionsvisualisering .................... 56

Vejledning til læsning af AOP-diagrammerne .................................................... 60

AOP-beskrivelsesprocessen ............................................................................ 61

1. Fejl på el-net, diagram A og I .................................................................. 62

2. Komponentopdatering, diagram B og II ..................................................... 64

3. Målerdataanalyser, diagram C og III ......................................................... 66

4. Komponenteftersyn, diagram D og IV ....................................................... 68

5. Udetidsregistrering, diagram E og V .......................................................... 70

Det generelle billede ...................................................................................... 72

Tid, ramme, applikation og medie ................................................................... 73

VERA-indhold .................................................................................................. 76

Spørgsmålskatalog ........................................................................................ 76

Processen .................................................................................................. 76

Semantisk generalisering ............................................................................... 81

Klassifikation af data til AOP 4 ..................................................................... 82

Afrunding ..................................................................................................... 87

Datamodellering .............................................................................................. 90

Geografisk datamodel .................................................................................... 90

Referencesystemer ........................................................................................ 90

Regler for design af datamodellen ................................................................... 90

Featureklasser .............................................................................................. 91

Sidetabeller .................................................................................................. 92

Brug af Subtypes på FC niveau ....................................................................... 93

Tabelbeskrivelser .......................................................................................... 93

6

Højspænding ................................................................................................ 95

Lavspænding ................................................................................................ 96

Administrative data ....................................................................................... 97

Afrunding ..................................................................................................... 98

Metadata ..................................................................................................... 99

Kort introduktion til metadata ....................................................................... 100

Metadatastandarder .................................................................................... 100

Anvendelsen af metadata i dette projekt ........................................................ 101

Beskrivelse af metadataskabelonens indhold ................................................ 102

Metadata-skabelon til Verdo-featureklasser og objekter. ............................... 103

Metadata på objektniveau ......................................................................... 105

Afrunding ................................................................................................... 105

Systemvalg ................................................................................................... 107

Hvorfor skal der bruges en GIS-server til VERA? ............................................. 107

Faglige forudsætninger ................................................................................ 109

Styresystem til Server ................................................................................. 109

Verdos nuværende GIS ................................................................................ 109

GIS-Server ................................................................................................. 109

GIS-Servere ............................................................................................... 111

ArcGIS for Server ..................................................................................... 111

MapServer ............................................................................................... 112

GeoServer ............................................................................................... 114

Anvendelse af GIS Server ............................................................................ 115

Opsætning af kartografi ............................................................................ 115

Interface over for slutbrugerne ..................................................................... 117

Mobile løsninger .......................................................................................... 118

Sammenligning ........................................................................................... 118

Desktop GIS ............................................................................................... 120

Udviklingsmiljø ........................................................................................... 120

Afrunding ................................................................................................... 120

Konklusion .................................................................................................... 122

Perspektivering.............................................................................................. 125

Litteraturliste ................................................................................................ 128

Bilag 1, Samtalemodel .................................................................................... 133

Bilag 2, Informationsdesign model ................................................................... 135

Bilag 3, Tidsplan ............................................................................................ 139

Bilag 4, Indsamling af informationer til Business Case ........................................ 149

Bilag 5, Mockup runde 1 og 2 .......................................................................... 152

7

Bilag 6, XML udtræk af datamodel ................................................................... 171

Bilag 7 Metadataskabelon ............................................................................... 181

8

RESUMÉ AF 2. SEMESTERS PROJEKT 2012

Dette projekt bygger videre på en forundersøgelse vi har foretaget på 2. semester. Vo-

res idé/undren i forrige projekt var, at hvis data er vigtigt materiale i danske virksom-

heder og organisationer, hvorfor oplever vi så, i vores arbejdsliv, at der bliver arbejdet

med data på en ustruktureret og usystematisk måde? Vi mener, det medfører resurse-

spild og ineffektive arbejdsprocesser med data. F.eks. bruges der megen tid på at finde

frem til eksisterende data, eller der forekommer parallelindkøb af dyre data, fordi de

gemmes lokalt. Nogle brugere oplever, at de distanceres fra datavedligehold i diverse

avancerede systemer, selv om de har førstehåndskendskab til data. Derfor gik foranaly-

sen 2. semester projekt ud på, at undersøge om det virkelig stod så slemt til med data-

struktur, dobbeltregistrering, uhensigtsmæssigheder og mangel på overblik, som vi

mente, det gjorde. Vi valgte at tage udgangspunkt Verdo Randers El-net A/S (Verdo),

fordi vi kunne se, at der internt i denne virksomhed eksisterede en datavariation og en

systemvariation, der eksemplificerede mange af projektgruppemedlemmernes utilfredse

tilstande. Derudover vidste vi, at vi havde accept til at anvende virksomhedens data.

Ud fra forundersøgelsen kunne vi bl.a. konkludere, at der i Verdo forekom dobbeltar-

bejde og at der fandtes nogle uhensigtsmæssige arbejdsgange. Verdo anvender en

række forskellige systemer, med ens typer af data. Data vedligeholdes i hvert enkelt

system og i hver deres database, hvilket giver dobbeltarbejde. Montører i marken an-

vender i stor udstrækning printede papirkort. Har de ændringer, skal disse overbringes

til GIS-/administrative medarbejdere. Det giver risiko for fejl i forbindelse med overdra-

gelse, i værste fald bliver rettelserne ikke overdraget. Vi udførte en struktureret analy-

se af udvalgte brugergrupper i Verdos el-net afdeling og de data, der anvendes af disse

udvalgte brugergrupper. Derudover supplerede vi med de uhensigtsmæssigheder fra

resten af gruppens virksomheder, som vi mente, var relevante, set i forhold til vores

hypoteser som var:

Verdo var et godt eksempel på de problematikker, vi ønskede at analysere, og hypote-

serne blev på flere måder bekræftet. Vi blev bekræftet i, at de problemer gruppemed-

lemmerne hver i sær oplevede, også var problemer for andre virksomheder og brugere.

Disse problemer var endog behandlet på europæisk, nationalt og kommunalt plan, hvil-

ket de forskellige strategiarbejder i diverse organisationer vidnede om s. 44-50 [Toft

Søndergaard Jensen et all, 2013]. Endeligt konkluderede vi at, der var mulighed for at

2) At der må findes løsninger, der gør processerne i datahåndteringen og ajourfø-

ringen mere enkel. Løsninger, der involverer aktiv datahåndtering fra flere bruger-

grupper, samtidig med, at der generelt skabes en løsning hvorved den enkelte bru-

ger kan få overblik over tilgængelige data.

1) At der stadigvæk er plads til forbedringer internt i vores respektive virksomhe-

der og sandsynligvis også i andre virksomheder. Det viste vores tilfredshedsskemaer

på s. 69- 81 [Toft Søndergaard Jensen et all, 2013], hvor brugernes utilfredse til-

stande, viste nogle af de problematikker, der forekommer i studiegruppens virksom-

heder.

9

forbedre den nuværende datastruktur og de nuværende arbejdsgange i Verdo-casen,

for dermed at skabe mere værdifulde data. Principperne og løsningsmodellen skulle væ-

re så generiske at de kunne overføres til andre virksomheder og derved skabe forbed-

rede geoinformationer.

10

Begrundelsen for ethvert projekt er ønsket om at komme fra en utilfreds tilstand til en tilfreds tilstand.

Vi griber efter systematik og metode, da vi ikke er gudbenådede talenter.

Indledning




1: Indledning

VERA Gruppe 5 Indledning

11

INDLEDNING

Efterhånden er de digitale medier blevet en integreret del af vores liv. [Regerin-

gen/KL, 2012] Især det sidste årti er der i DK og i vores respektive virksomheder, CO-

WI, Geodatastyrelsen, Hæren og Verdo, blevet digitaliseret enorme mængder af data

og indsamlingen af data fortsætter. Det er vores erfaring, at der er få mennesker i en

virksomhed, hvis nogen i det hele taget, som har fuldstændig overblik over, hvilke data

medarbejderne kan bruge, hvad data kan bruges til, hvilke versioner af data, der er

relevante for et specifikt projekt, osv. Disse problemer fokuserer vi på i dette projekt,

hvor vi arbejder med at finde en løsning på disse problemer i forhold til en case-

virksomhed, Verdo Randers El-net A/S (Verdo), hvor vi, i en forholdsvis lille afdeling,

finder de fleste af de geodataformidlingsproblemer, vi ønsker at arbejde med. At få styr

på disse store mængder af data, hvortil der ovenikøbet kan være mange forskellige

brugere, er et komplekst arbejdsfelt, som kræver redskaber, der kan hjælpe med over-

blik, systematik og en bevidst styring af “slagets gang”.

På baggrund af forrige projekt [Toft Søndergaard Jensen et al, 2013] konkluderede vi,

at der var mulighed for at forbedre den nuværende datastruktur, og de nuværende ar-

bejdsgange, for dermed at skabe mere værdifulde data i Verdo.

Formål Vi har gennem et forprojekt i 2. semester [Toft Søndergaard Jensen et al, 2013] kon-

stateret, at data i Verdo Randers el-net gemmes, struktureres og tilgås på en måde,

der resulterer i dobbeltregistrering og uhensigtsmæssige arbejdsgange. Vi konkludere-

de endvidere, at mange af de eksisterende data i Verdo med fordel kan struktureres og

samles i en fælles database, således at man fra en brugerflade, kan tilgå alle data, eller

foretage en eksport af datafiler som skal videreformidles til andre systemer. Vi konklu-

derede endvidere, at det ikke kun er i Verdo Randers el-net, hvor der er uhensigts-

mæssige arbejdsgange med geodata, det er der også i de virksomheder, hvor vi hver

især er ansat.

2. semesters forprojektet har bekræftet os i, at der var plads til forbedringer inden for

formidlingen af geoinformation i Verdo Randers El-net A/S. I dette projekt kommer vi

nærmere ind på hvilke forbedringer, der kan laves og hvilken løsning, der er den mest

hensigtsmæssige for Verdo Randers el-net. Data i Verdo Randers el-net skal lagres og

kobles sammen både på et rationelt og funktionelt niveau, for at sikre effektive ar-

bejdsgange og undgå dobbeltregistrering. Med udgangspunkt i den målgruppe vi defi-

nerede i forrige projektrapport, skal vi analysere arbejdsgange og arbejdsopgaver for at

finde ud af hvilke data, VERA skal bygges op omkring.

Data skal præsenteres på en brugervenlig og overskuelig måde, således at brugerne

kompetent og ubesværet føres intuitivt frem til de informationer, de søger, eller de da-

ta, de ønsker at tilgå.


12

Formålet med projektet er at få Verdo el-nets fagspecifikke data sikret i et mere effek-

tivt, struktureret og sammenhængende geodata formidlingsmiljø. Afdelingens geodata

skal med andre ord struktureres således, at der er en fælles infrastruktur, der vil un-

derstøtte en effektivisering af dataadministrationen og forbedre troværdigheden, og

dermed kvaliteten og anvendeligheden af Verdo el-nets data.

Vi vurderer endvidere, at der ville være økonomiske fordele ved at udvikle nye meto-

der til datahåndteringen. For at påvise dette har vi udarbejdet en businesscase, der gi-

ver et bud på hvor mange mandetimer, der kan spares.

Mål

Vores endelige mål i dette 3. semesters projekt har været at udvikle en prototype, der

underbygger vores hypotese om, at der kan udvikles et system, som kan simplificere

brugernes arbejdsgange og samtidig anspore til primært at søge digitale arbejdsmeto-

der, frem for at efterspørge analoge materialer. Brugerne skal med VERA opleve, at det

er nemt at få overblik over data, og at redigering og opdatering af data bliver lettere,

end det er tilfældet med de nuværende metoder.

Projektet afdækker, hvilke tilgængelige systemer, der understøtter de funktioner, vi vil

indarbejde i løsningen, baseret på vores egne tanker omkring kvalitet og troværdighed.

Vores ambition har været at komme gennem hele processen, fra at forstå de arbejds-

gange vi ville effektivisere og gøre mere hensigtsmæssige, til at illustrere en løsning for

disse, i form af en prototype. Prototypen skal vi kunne fremvise for brugerne, for på

den måde at få deres respons.

Vores forventning er, at løsningen vil understøtte en igangværende udvikling mod mere

systematisk opsamling, opbevaring og håndtering af geodata informationer (eksempel-

vis scannede filer, GIS-data eller rapporter i afdelingen). For at nå i mål med en funkti-

onel prototype, har vi afgrænset brugergrænsefladen til kun at indeholde den opgave-

portefølje, hvor vi kan bidrage med vores viden om geoinformationsmanagement. Vi

har fokuseret på at udarbejde en opgavebaseret løsning, hvor fokus er lagt på selve

opgaveløsningen og ikke på den enkelte brugertype. En sådan løsning har den styrke,

at opgaverne nu ikke længere er dedikeret en enkelt brugertype. Derimod vil en hvilken

som helst bruger, i fremtiden, være i stand til at løse en el-netspecifik opgave ved

hjælp af VERA (data og værktøjer).

Når vi på denne måde fokuserer på brugernes opgaveløsning, er vi med til at imødegå

det tab af viden, der kan opstå i forbindelse med medarbejderes jobskifte. Mange med-

arbejdere betragter ikke længere et job som en livstidsansættelse, men snarere som en

af flere ansættelser. På baggrund af denne trend, vil der sandsynligvis foregå en løben-

de udskiftning af medarbejderne og med kortere ansættelsesperioder.

[www.danskerhverv.dk, 17. april 2013] VERA vil gøre det muligt at løse el-net specifik-

ke opgaver, uden at arbejdsopgavens gennemførelse vil være fastlåst til én bestemt

person eller bestemte medarbejdergrupper.

For os, som projektledere, har målet med dette projekt været, at få lejlighed til at sæt-

te os ind i de metoder og modeller, der kan hjælpe os til at styre komplekse projekter, i

forbindelse med design af geoinformation. Vi håber på, at vi få oparbejdet erfaring og


13

rutine, med at håndtere design af komplekse geoinformationssystemer, således at vi er

bedre rustet til at gennemføre lignende projekter i vores fremtidige arbejdsliv.

Målgruppen

Målgruppen for projektet er ledelsen i Verdo Randers el-net A/S samt følgende bruge-

re i el-net afdelingen:

Måler og installation

Montører

Driftsassistenter

GIS-medarbejdere

Vi har udvalgt denne målgruppe, fordi denne gruppe repræsenterer nogle uhensigts-

mæssige arbejdsgange, (belyst i forprojektet som vi udarbejdede i 2. semester) som vi

mener, kan optimeres med vores VERA løsning.

Vi har ledelsen med i målgruppen, fordi ledelsens opbakning er nødvendig for projek-

tets gennemførelse. For at få ledelsens opbakning har vi bl.a. udarbejdet en business-

case.

Vi har undladt at inkludere elingeniører, eksterne installatører og eksterne gravemon-

tører og projekteringspersonale, da en sådan inkludering ville omfatte eksterne syste-

mer, som vi ikke har rettigheder til at ændre på. Derudover er der en logisk sammen-

hæng mellem vores målgruppes arbejdsprocesser og samarbejdsrelationer, der bidra-

ger til denne afgænsning.

En anden målgruppe, vi henvender os til i dette projekt, er GIS-interesserede perso-

ner, som er interesseret i at vide mere om, hvordan vi har angrebet processen med at

gennemføre et projekt med at designe geoinformation.


14

For at højne succesraten for at komme i mål med dette semesters projekt, valgte vi at

starte ud med at planlægge projektarbejdet som helhed. Hvad var vores mål? Og hvor-

dan ville vi komme derhen? For at besvare disse spørgsmål tog vi samtalemodellen,

bilag 1 [Brodersen, 2012, side 70], i brug. Da vi havde opnået enighed om, og formule-

ret projektets overordnede linje, samt hvilke metoder og input, vi ville gøre brug af un-

dervejs, kunne vi påbegynde arbejdet med at planlægge de datamæssige processer. Til

denne planlægning anvendte vi informationsdesignmodellen, bilag 2. Grundlaget for

udvælgelsen af Samtalemdellen var, at vi i sidste (2.) semester erfarede, at den gav et

godt overblik over det planlagte projektforløb.

Udover de to valgte modeller har vi valgt at gøre brug af diverse supplerende værktø-

jer, som de vigtigste kan nævnes: tidsplan, projektleder, projektdagbog og statusmed-

delelser på projektets hjemmeside.

Samtalemodellen

Vi har i dette projekt valgt at tage udgangspunkt i samtalemodellen og informations-designmodellen. [Brodersen, 2012, side 119]

Samtalemodellen favner hele projektet fra initierende idé til projektets resultat i rela-tion til det, som man som minimum skal samtale om i et projekt som dette. Modellen indeholder alle projektets faser, samt de inputs og metoder vi har planlagt.

Vi anvendte modellen med succes i det foregående projekt, [Toft Søndergaard Jensen et al, 2013] så derfor enedes vi om at den også i dette projektarbejde, skulle anvendes

som arbejdsgrundmodel. Samtalemodellen var tænkt som projektets overordnede styringsværktøj. Samtalemo-

dellen hjalp os bl.a. til: 1: at formulere projektets formål, mål og værdier og 2: at give overblik over det samlede projektforløb.


Indledning




2: Projektmetode

VERA Gruppe 5 Projektmetode

15

PROJEKTMETODE

For at højne succesraten for at komme i mål med dette semesters projekt, valgte vi at

starte ud med at planlægge projektarbejdet som helhed. Hvad var vores mål? Og hvor-

dan ville vi komme derhen? For at besvare disse spørgsmål tog vi samtalemodellen,

bilag 1 [Brodersen, 2012, s. 70], i brug. Da vi havde opnået enighed om, og formuleret

projektets overordnede linje, samt hvilke metoder og input, vi ville gøre brug af under-

vejs, kunne vi påbegynde arbejdet med at planlægge de datamæssige processer. Til

denne planlægning anvendte vi Informationsdesignmodellen, bilag 2. Grundlaget for

udvælgelsen af Samtalemdellen var, at vi i sidste 2. semester erfarede, at den gav et

godt overblik over det planlagte projektforløb.

Udover de to valgte modeller har vi valgt at gøre brug af diverse supplerende værktø-

jer, som de vigtigste kan nævnes: tidsplan, projektleder, projektdagbog og statusmed-

delelser på projektets hjemmeside.

Samtalemodellen

Vi har i dette projekt valgt at tage udgangspunkt i samtalemodellen og informations-

designmodellen. [Brodersen, s. 119, 2012]

Samtalemodellen favner hele projektet fra initierende idé til projektets resultat i rela-

tion til det, som man som minimum skal samtale om i et projekt som dette. Modellen

indeholder alle projektets faser, samt de inputs og metoder vi har planlagt.

Vi anvendte modellen med succes i det foregående projekt, [Toft Søndergaard Jensen

et al, 2013] så derfor enedes vi om, at den også i dette projektarbejde, skulle anvendes

som arbejdsgrundmodel.

Samtalemodellen var tænkt som projektets overordnede styringsværktøj. Samtalemo-

dellen hjalp os bl.a. til:

1: at formulere projektets formål, mål og værdier og

2: at give overblik over det samlede projektforløb

Informationsdesignmodellen

Informationsdesignmodellen er en model for de designprocesser, der er indeholdt i et

projekt som vores. Projektets processer indbefatter, input og output fra initierende idé

til og med det apparat/hardware der skal benyttes til løsningen. Da samtalemodellen

varetager det overordnede projektforløb (mht. opnåelse af enighed om mål og midler i

projektgruppen) har vi valgt at lade Informationsdesignmodellen være vores navigati-

onsværktøj for projektets designaspekter/-processer, se Informationsdesignmodellen

for projektet, bilag 2.


16

Personabeskrivelse

Personabeskrivelsen er en målgruppeanalyse, som vi har brugt til at målrette udvik-

lingen af VERA til de centrale målgrupper, beskrives nærmere i kapitel 4.

Projektstyring og projektleder

2. semesters projektet blev gennemført med en flad struktur i gruppen. Vi syntes selv,

at vi havde et godt forløb. I opstartsfasen af dette projekt kom vi alligevel til den kon-

klusion, at vi i 2. semester ofte havde brugt uforholdsmæssigt meget tid på at opnå

enighed. Derfor enedes vi om i dette 3. semester at afprøve en ny gruppestruktur.

Strukturen i gruppen har i dette 3. semester derfor været, at vi har skiftedes til at på-

tage os projektlederrollen for en uge af gangen. Gevinsterne ved denne struktur skulle

være:

1. effektivisering af vore ugentlige skypemøde

2. minimere unødigt tidsforbrug på diskussioner, der trækker urimeligt langt ud

3. generel overholdelse af den estimerede tidsplan

4. effektiv opfølgning

Grunden til at projektlederrollen kun indehavedes for en uge af gangen, var at projekt-

lederen (PL) efter første uge kunne modtage berettigede skulderklap samt konstruktiv

kritik. De næste tre uger kunne PL bruge til at reflektere over om, og i givet fald hvor-

dan, han/hun ville ændre adfærd i relation til denne lederrolle. Samtidig kunne der hen-

tes inspiration til ledelsesstil fra de øvrige gruppemedlemmer.

Selvom gruppen har haft en projektleder igennem stort set hele dette projekt, var den

grundlæggende dynamik i gruppen uændret. Beslutninger blev ofte taget med bag-

grund i en demokratisk proces, hvor gruppen opnåede enighed, eller flertallet bestem-

te.

Projektdagbog

Dagbogen har fungeret som dagsorden ved vores ugentlige Skypemøder. Inden mø-

det udformede projektlederen en dagsorden. Der førtes referat af alle møder i dagbo-

gen. Gennem dagbogen kunne vi sikre os, at der blev fulgt op på aftaler og spørgsmål.


17

Projektets hjemmeside

Via Googlesites har vi oprettet en hjemmeside, der er dedikeret til VERA. Hjemmesi-

den har været det centrale omdrejningspunkt, for den kommunikation vi har haft, ud-

over de ugentlige Skypemøder. På hjemmesiden er der links til alt, hvad vi har fundet

af relevant litteratur og relevante sider på internettet. Der er også link til vores projekt-

dagbog, vores statusmeddelesesdokument (se nedenfor) og vores tidsplan.

Statusmeddelelser

På projektets hjemmeside har vi oprettet et link til et Googledokument (status-

meddelser), vi skrev i dette dokument, når vi havde uploadet et nyt dokument til pro-

jektrapporten, når vi havde kommenteret et dokument, eller hvis vi havde fået en god

idé.

Statusdokumentet var det første sted vi konsulterede inden vi hver især gik i gang

med dagens projektarbejde. Da vi ofte har arbejdet på forskudte tidspunkter, var det

vigtigt at vi havde et sted, hvor vi kunne holde os ajour med den seneste udvikling i

projektarbejdet.

Dokumentstyring

Alle projektets dokumenter er blevet uploadet til Skydrive. Her har vi oprettet en

mappestruktur, således at hvert enkelt afsnit i projektet havde sin egen mappe. Hver

gang et dokument blev downloadet for kommentering eller ændring, blev der lavet en

ny version af dokumentet. På denne måde kunne vi altid finde tilbage til et tidligere do-

kument.

Figur 2.1 forsiden på vores projekthjemmeside.


18

Tidsplan

Der blev udarbejdet en tidsplan for projektforløbet, bilag 3. Tidsplanen er som sta-

tusmede-lelsesdokumentet indlejret i projektets hjemmeside. Tidsplanen blev gennem-

gået og evalueret ved alle Skypemøder.

Projektforløb - evaluering

I opstartsfasen, var vi usikre på hvilke processer projektet skulle gennemgå for at nå i

mål, og vi havde diskussioner om, hvilke modeller vi skulle benytte os af, som funda-

ment for projektarbejdet. Vi diskuterede også om Informationsdesignmodellen skulle

være en del af projektarbejdet, eller om vi ville inddrage modeller for modellernes

skyld. Da hovedparten af os havde svært ved at overskue, hvilke delprocesser projektet

skulle indeholde, og hvilken rækkefølge de skulle udføres i, og da Informationsdesign-

modellen er designet til at håndtere ovenstående emner, bestemte vi os for at afprøve

den.

Arbejdet med Informationsdesignmodellen har ikke været problemfrit. Udover start-

problemer, hvor vi brugte en del ressourcer på at forstå, og få et overblik over Informa-

tionsdesignmodellen, har vi kæmpet med, hvordan vi i det daglige arbejde, kunne ko-

ordinere vores individuelle modelleringsarbejder med en modelleringsproces, hvor

mange af processerne forløb parallelt. I projektforløbet har vi ikke haft mulighed for at

mødes fysisk i det daglige, men vi har mødtes mindst én gang ugentligt på Skype. Ud-

over det ugentlige møde har vi holdt skypemøder efter behov. Gruppen har gennem

hele projektforløbet arbejdet i toholdsskift. Et par har hovedsageligt arbejdet om mor-

genen og i dagtimerne og det andet par har været mest aktive om aftenen. Disse vilkår

har gjort projektarbejdet udfordrende. Som beskrevet ovenfor har vi holdt hinanden

opdateret med skriftlige statusmeddelelser, men der kunne med fordel have været flere

forløb, hvor vi to og to mundtligt havde gennemgået bidder af modelleringsarbejdet.

Dette ville sandsynligvis have hjulpet os til at komme hurtigere videre end tilfældet

blev, og vi ville løbende have været opdateret på de refleksioner, der har været over de

resultater og tanker, som var fremkommet under modelleringsarbejdet. Informations-

designmodellen lægger op til, at Apparat-, Indhold- og Anvendelsesmodellering i nogen

grad skal foregå parallelt. Tanker og resultater fra ét delmodelleringsforløb skulle ofte

bruges i en proces i en anden modelleringsfase, fx skulle værdi- og indholdsskemare-

sultatet bruges ved datamodelleringen.

Projektforløbet blev desuden en smule forstyrret, da vi havde udarbejdet de første

mockups. Mockuparbejdet udløste nemlig en diskussion om, hvorvidt det var en VERA-

løsning, der havde bruger- eller opgaveløsningsfokus, vi var i gang med at designe.

Diskussionerne omkring målet for projektarbejdet kunne tilbageføres til manglende

skarphed i målbeskrivelsen, der derfor blev omskrevet med en mere detaljeret beskri-

velse af de funktioner VERA’s skulle indeholde. Da vi havde opnået enighed om, hvor-

vidt løsningen skulle være baseret på kort- eller registeradgang, gik projektarbejdet ind

i en fase præget af stabil fremdrift.

På baggrund af de ovenstående erfaringer, har vi valgt at ændre projektlederens rolle

til næste projektforløb. I dette forløb har projektlederens rolle været at sørge for agen-

da til, og afholdelse af de ugentlige Skypemøder, samt at sørge for at tidsplanen blev


19

overholdt. I næste projektforløb skal PL-rollen ændres, således at PL skal sørge for at

have overblikket over, hvad der arbejdes med, og PL skal sørge for at koordinere dette

arbejde, så resultater og refleksioner i forbindelse med projektarbejdet løbende videre-

bringes til hele gruppen. Dermed håber vi at fremme en mere glidende arbejdsgang,

hvor vi undgår, at projektarbejdet delvist går i stå, fordi vi hele tiden vil være opdateret

med delresultater, tanker o.a., som kan hjælpe os videre. Denne arbejdsmetode for-

ventes endvidere at hjælpe os til hurtigere at stoppe op, hvis vi er på forkert kurs.

I dette projektforløb har vi ikke været gode til løbende at opdatere vores Samtalemo-

del. I næste projektforløb skal PL derfor også sørge for at opdatere samtalemodellen og

andre relevante modeller, hvis der er behov for det. Dette skal også sikre at projektar-

bejdet hele tiden har rette kurs og indhold.

En anden vigtig PL-funktion vil være at få gruppen til at overholde tidsplanen. Fordi

dette projektforløb har været en læringsproces, har gruppen accepteret, at vi i proces-

sen fordybede os i nogle emner. Det resulterede desværre i, at nogle processer to ufor-

holdsvis lang tid. Da vi senere erfarede, at resultatet fra denne proces skulle bruges i

andre modelleringsforløb, kom andre dele af projektarbejdet derfor til at ligge stille, i

den periode hvor der blev studeret. Fremadrettet skal PL have fokus på, at et sådanne

studieforløb kan afsluttes hurtigere, fx ved at andre fra gruppen indgår i studiearbejdet

på et tidligt tidspunkt.

VERA Gruppe 5

20


Indledning



Hvis der ikke er penge i skidtet er det lige meget

3: Business case

VERA Gruppe 5 Business Case

21

BUSINESS CASE

Vi konstaterede i forrige projekt [Toft Søndergaard Jensen et al, 2013], at der er data

som gemmes og struktureres på en måde, som resulterer i en del uhensigtsmæssige

arbejdsgange i Verdo. Projektet påviste, at der var grundlag for, at forbedre disse ar-

bejdsgange. Forbedringen indebærer, at vi får struktureret data, så de bliver vist på en

lettilgængelig måde, i en portal som VERA.

Formålet med denne business-case (BC) er, at synliggøre gevinsten, ved effektivise-

ringen af de uhensigtsmæssige arbejdsgange. Vi har skitseret arbejdsgangene for fem

arbejdsopgaver i kapitel 6, som vi mener, kan løses mere hensigtsmæssig med VERA.

Vi viser i nogle diagrammer, hvordan arbejdsgangene løses i det nuværende system og

hvordan det vil blive løst i VERA. Til metode/input til BC er der brugt en tjekliste, bilag

4, til at indsamle informationer. Metoderne er hentet fra [Kousholt, 2011]. Vi forventer,

at ledelsen vil bakke op om projektet, og vi har fået tilsagn fra ledelsen om, at det er i

orden, at vi trækker lidt på forskellige personer for, at få besvaret de spørgsmål, vi vil

få hen af vejen. Vi har her i 3. semester brugt et Verdo testbrugere til at teste prototy-

pen for VERA. I 4. semester (efterår 2013), hvor systemet skal udvikles, får vi ligeledes

brug for testbrugere til at teste VERA. Disse resurser har vi også medtaget i BC. Vi har

endvidere lavet en SWOT analyse, læs mere om den på side 17.

Hvorfor er dette projekt nødvendigt?

Projektet skal løse de uhensigtsmæssige arbejdsgange, og formålet med denne BC er

at vise, at der kommer en effektiviseringsgevinst, i form af nemmere og færre arbejds-

gange, som gerne skulle skabe grundlag for større tilfredshed blandt medarbejderne.

Ud fra beskrivelsen af brugernes utilfredse tilstande har vi konstateret, at der er behov

for mere effektive arbejdsdage/-gange, samt behov for at løse opgaver på mindre tid

[Toft Søndergaard Jensen et al, s. 21, 2013]. Det nye i dette projekt er, at VERA skal

erstatte Lotus notes, Excel og papirarbejdet. VERA skal give bedre overblik over, hvor

data ligger, og Vera skal sikre eksistensen af, og tilknytningen til metadata. Derfor skal

alle de data, der ligger rundt omkring i de forskellige systemer, samles et sted, hvilket

betyder, at der også kun skal rettes/registreres et sted. Dette vil effektivisere en del

arbejdsgange, som beskrives i det efterfølgende afsnit ”Effektvisering”.

VERA bliver en portal med data og services til følgende brugere i VERDO El-net afde-

ling: Måler og installation, Montører, Driftsassistenter, GIS-medarbejdere og El-net-

chefen.

Alternativer til dette projekt

Hvis projektet ikke udføres, vil vigtige informationer i Verdo gå tabt, dette kan fx ske

hvis en medarbejder bliver syg eller stopper ansættelsen. Der bliver i dag brugt meget

tid på at finde informationer, fordi de kan ligge i flere forskellige systemer, og fordi det

ofte er svært at se hvilken information, der er korrekt, da det er ikke muligt at se,

hvem der sidst har registeret eller rettet i data (metadata), eller hvornår ændringerne

er foretaget. Medarbejdere, der har været ansat i afdelingen i flere årtier har ofte et


22

solidt kendskab til data, de ved ofte nøjagtigt hvor i systemerne de valide data ligger.

Hvis VERA-løsningen ikke implementeres kører man i afdelingen sandsynligvis videre,

som man plejer, med knopskydninger, hvor man tager de uhensigtsmæssige arbejds-

gange ad hoc og højst sandsynligt ofte ender med at udføre brandslukningsarbejde. Det

giver utilfredse medarbejdere jf. vores tilfredshedsanalyse [Toft Søndergaard Jensen et

al, 2013, s. 21]. Mindre arbejdsglæde medfører mindre kreativitet og mindre ansvar for

arbejdsopgaverne [http://www.jyskanalyse.dk].

PROJEKTETS MÅLBARE RESULTATER

Med VERA vil der være færre arbejdsgange jf. arbejdsopgaveprocesdiagrammerne fra

s. 52, som beskrives nærmere, i forhold til C, i afsnittet ”Effektivisering”. Der bruges

dermed mindre tid til de enkelte opgaver, og effektiviseringen vil resultere i ensartede

resultater og et forbedret overblik. Fordelene med VERA, skal måles i forhold til en hur-

tigere opgaveløsning, der bl.a. opnås ved, at der fordeles et ansvar ud til medarbejder-

ne. De interessenter, som vil få udbytte af projektet, er de brugere, der skal anvende

systemet VERA. Der er ikke udgifter tilknyttet til system eller udvikling, idet det er et

studieprojekt, og udviklingen sker på det eksisterende system, som er ArcGIS server,

kapitel 9, Systemvalg.

HVILKE ULEMPER VIL PROJEKTET MEDFØRE FOR INTERESSENTER?

Under projektfasen skal vi bruge Verdo-resurser til at besvare vores spørgsmål til

brugerne omkring arbejdsopgaverne, og til at teste systemet. Det kommer vi nærmere

ind på i afsnittet, Effektivisering, senere i dette kapitel. Der vil være udgifter i startfa-

sen, hvor medarbejderne skal bruge tid på oplæring og omstilling. Der skal endvidere

afsættes tid til uddannelse. Efterfølgende skal der afsættes midler til VERA-løsningens

videreudvikling, drift, vedligehold og support. Vi, projektgruppen, er ansvarlige for at

udgifterne i forbindelse med ovenstående begrænses. Brugerne, skal være forberedte

på, at de i starten, skal bruge tid på at lære systemet at kende og til at vænne sig til en

ny måde at arbejde på.

PROJEKTETS TIDSPLAN

Fra 2. semesters projekt, til og med 4. semesters projekt, er der afsat 900 timer pr.

person til forberedelse og udvikling af VERA. Dvs. i alt 3600 timer, svarende til 24 ar-

bejdsuger for fire mand. Vores ultimative mål er, at lære at bruge de værktøjer vi har

lært på studiet og forstå processen omkring opbygningen af et geoinformationsformid-

lingssystem. Vores mål er endvidere, at være så langt fremme med VERA, at vi kan gi-

ve brugerne en interaktiv oplevelse af VERA, og høre deres tilbagemeldinger. Dette vil

forhåbentlig resultere i tilfredse brugere. Hvis brugerne er tilfredse betyder det, at vi

har forstået deres utilfredse og tilfredse arbejdssituationer, og vi har forstået at anven-

de denne viden til at udarbejde en bedre løsning for udførelsen af de, af projektet, in-

kluderede arbejdsopgaver.

Vi mener, at tidsplanen for studieprojektet har været realistisk. Når vi er færdige med

MTM-uddannelsen, og skal tilbage til vores respektive arbejdspladser og gennemføre et


23

lignende projekt, så kender vi udviklingsprocessen meget bedre end vi gjorde, før vi

påbegyndte denne uddannelse, og vi vil være i stand til, at gennemføre projektet på

færre timer end vi har brugt i forbindelse med dette projekt. Dog skal vi være opmærk-

somme på, at data er meget forskellige. Det vil derfor være meget forskelligt, fra pro-

jekt til projekt, hvor meget tid der skal bruges på udarbejdelsen af en ny løsning. Vores

tidsplan har vi delt op i faser (afsnit). På bilag 3 ses hvordan vi har gjort. Vi satte en

grøn farve til at symbolisere, hvilken uge afsnittet skulle være færdigt til, og en blå far-

ve når det var færdigt og der var læst korrektur. Grundet tidspres har vi ikke været i

stand til at overholde tidsplanen. Udover det generelle tidspres, har der også været en

del opgaver, som har taget længere tid end forventet, da det har været nødvendigt

med ekstra koordination på tværs af opgaverne, hvilket indbefattede ekstraordinære

skypemøder. Vi har hver uge opgjort status på tidsplanen, for at sikre os at vi blev fær-

dige til tiden. Tidsplanen har været uundværlig!

RESSOURCEFORBRUG TIL PROJEKTETS GENNEMFØRSEL

Der indgår 4-5 personer fra målgruppen, som vi stiller spørgsmål til undervejs i pro-

jektarbejdet. Projektgruppen er på fire personer. Projektgruppen bruger deres fritid på

projektet.

SWOT analyse

En SWOT analyse anvendes normalt til at give et overblik over en virksomheds status,

på et givent tidspunkt, på baggrund af interne og eksterne forhold.

[www.erhvervserfaring.dk]

SWOT analysen kan også benyttes til, at få et overordnet billede af projektets positi-

on, hvad angår styrker, svagheder, muligheder og trusler [Kousholt, 2011]

SWOT analysen er udarbejdet primo maj 2013, og er således et billede af, hvordan vi

i projektgruppen så projektet på dette tidspunkt.

PROJEKTET

Stærke sider (Strengths) Hvilke faktorer internt i projektet

hjælper med til at sikre, at det når sit mål.?

Svage sider (Weaknesses) Hvilke faktorer internt i projektet kan

modvirke, at det når sit mål?

Mere homogen datamodel

Data lettere tilgængelig Data fastholdes geografisk Tilsysnsrapporter o.lign. kan linkes

direkte til de objekter, hvor de hører til.

Kræver nye arbejdsrutiner og uddan-

nelse Hovedparten af eksisterende data

skal porteres om. (pga. ny datamodel)

Der vil forsat være systemer som ik-ke kan indlejres i VERA

Muligheder (Opportunities)

Hvilke faktorer i projektets omgivel-ser hjælper med til at sikre, at det når sit mål?

Trusler (Threats)

Hvilke faktorer i projektets omgivel-ser kan modvirke, at det når sit mål?

Forbrugere kan gives nye muligheder

for visuelle analyser af deres forbrug.

Deadline for projektets aflevering

Manglende opbakning blandt medar-


24

Verdo får belyst nye muligheder for håndtering af data, som ikke er præget

af ”vi plejer”, eller ”det har vi prøvet” idet, det er personer udefra, der udvik-

ler.

bejdere Manglende opbakning fra ledelsen.

Tabel 3.1, SWOT Analyse

IMØDEGÅELSE AF SVAGE SIDER

I forbindelse med indførelse af VERA bliver der nye muligheder for at tilgå data for

brugerne. Hovedparten af data vil kunne tilgås direkte fra VERA, det bliver ikke længere

nødvendigt fx at finde Excel filer, eller Lotus Notes dokumenter for at finde frem til alle

oplysninger om fx kabelskabe eller transformerstationer. Den nye måde at tilgå data

på, skulle gerne føles nemmere og hurtigere end de nuværende arbejdsgange.

For at få nuværende data over i en ny datamodel, som er tilpasset VERA, vil det være

nødvendigt at kopiere data over i nye skemaer, med de tilrettede modeller. Denne op-

gave er ikke noget VERA brugerne skal involveres i, men en opgave, vi løser som en del

af projektet.

Der vil fortsat være systemer, som ikke kan implementeres i VERA, det drejer sig

først og fremmest om eksterne systemer, som Verdo er pålagt at vedligeholde med

Verdospecifikke data, fx Installationsblanketten og afregningssystemet Xellent.

IMØDEGÅELSE AF TRUSLER

I projektgruppen er vi meget opmærksomme på, at der er en fast deadline for projek-

tets aflevering. Vi har forsøgt at holde en stram tidsplan og hele tiden fulgt op på, at

alle delprocesserne i projektarbejdet blev færdige til aftalt tid, således vi blev færdige til

den fastsatte tid. Se mere under projektmetode.

Manglende opbakning blandt medarbejdere vil vi imødegå, ved at påvise;

at arbejdsgangene bliver lettere

at datakvaliteten hurtigt bliver forbedret, når alle brugere går aktivt ind i pro-

jektet

at opdateringer af data sker øjeblikkeligt og ikke som nu, hvor visse opdaterin-

ger skal igennem flere led, før de er aktive for brugerne.

Ledelsens opbakning er afgørende for projektets succes. Ledelsens opbakning vil vi

bl.a. få gennem BC, som vil påvise, at en bedre datahåndtering sammenholdt med de

nye og mere smidige arbejdsgange vil afstedkomme rationaliseringsgevinster. Derud-

over vil vi påvise, at kvaliteten af data bliver bedre, ved at der bliver styr på hvornår,

og af hvem, data er opdateret, og at der vil være mulighed for at udnytte data til andre

formål end det sker i dag, fx ved at udvikle nogle analysemuligheder som Verdos elfor-

brugere kan gøre brug af.


25

Økonomi

Da projektet er et studieprojekt, er der hverken personale- eller systemomkostninger

forbundet med udførelsen af selve projektet. Men da vi er nødt til at forstyrre lidt un-

dervejs, har vi taget disse forstyrrelser med i BC. Vi forventer, at VERA skal bruges ef-

ter vi er færdige med MTM-uddannelsen. Derfor har vi lavet et budget for at drive og

vedligeholde VERA efterfølgende. Vi har endvidere taget højde for, at der skal afsættes

midler/tid til uddannelse.

Verdo har i alt 14 GIS licenser. Licenserne er flydende, hvilket vil sige, at det er først-

til-mølle-princippet med en desktopadgang. ArcGIS behovet i Verdo dækkes fint med

disse 14 licenser i det daglige arbejde. I El-net afd. er der to faste brugere af ArcGIS

desktop.

Afdelingerne i VERDO deles om at betale udgifterne til ArcGIS desktop og ArcGIS ser-

ver. Udgifterne er fordelt ud på afdelingerne og er ikke gennemsigtige, derfor er de ikke

oplyst i BC. GIS-afdelingen i Verdo har bekræftet, at VERA ikke vil bebyrde den eksiste-

rende server mere end den har kapacitet til. Der er således intet behov for at anskaffe

en server med mere kapacitet, i forbindelse med implementeringen af VERA i El-net

afdelingen.

Effektiviseringen er i denne BC opgjort i timer, som vi har estimeret en gennemsnits-

pris pr. medarbejder på. Vi havde forventet, at vi kunne påvise en besparelse ved at

bruge de frikøbte grunddata. Men desværre har Verdo lavet en aftale med kommunen

indtil 2017, denne aftale forpligtiger Verdo til at betale for grunddata indtil da. Verdo

har ikke tidligere haft adgang til matrikelkortet, det har de til gengæld mulighed for nu

uden omkostninger.

Effektivisering

Skematisk oversigt

Opgave Antal per-

soner Antal

timer

Spørgsmål, testbrugere – 2013/2014 2 - 5 30

Uddannelse/oplæring i brug af VERA (inklusive underviser) – 2014 10 40

Videreudvikling/Drift/support af VERA – 2014 1 210

Den samlede projektinvestering i timer, 2013/2014 280 Skema 3.1


26

TIDSESTIMERINGER OG ANSVARSFORDELING FOR ARBEJDSPROCESOPGA-

VERNE 1-5

Der er i ordets bogstaveligste forstand tale om estimeringer, idet der ikke er foretaget

tidsmålinger i situationer, hvor arbejdsopgaverne har pågået. Tidsestimeringerne er

stykket sammen ud fra tredjeparts vurdering af tidsforbruget til de enkelte handlinger.

Arbejdsopgaveprocesserne er skitseret i diagrammer fra side 52 og beskrevet fra side

44 hvor nogle er forholdsvis længerevarende processer, som det kan være svært at ta-

ge tid på. Begrundelsen herfor er, at det fx er de færreste driftsfejl, der kræver at pro-

cessen løbes igennem fra ende til anden, som beskrevet i diagrammerne. Der kan være

forhold i den enkelte situation, som kræver en anden, eller modificeret handling. Ar-

bejdsopgaveprocesserne beskriver de tilfælde, hvor alt går som planlagt. Tidsestimerin-

gerne er alene foretaget for el-net specifikt personale, dvs. tidsforbrug med opsætning

og tilretning i diverse systemer som f.eks. fremstilling af services/funktioner i VERA,

ikke er medregnet.

Effektiviseringen er fremkommet på baggrund af en sammenligning af hvor mange

aktører, der anvendes i hhv. det nuværende system og i VERA og hvor meget tid vi har

estimeret, der skal bruges på selve opgaven. Det er ud fra disse betragtninger, vi har

opgjort effektiviseringsgevinsterne.

Opgaver Antal opgaver

Pr. år

Arbejdstid

nuværende

system (ti-

mer)

Arbejdstid

i VERA

(timer)

Forskel mel-

lem nuværende

system og VE-

RA

(timer)

1 Driftfejl 10

75 52,5 22,50

2 Komponent-

Opdatering

500 625 250 375

3 Malerdata-

Analyser*

440 1609 1609

(770)*

0

4 Komponent-

Eftersyn

1000 2750 2000 750

5 Udetids-

registrering

10 30 17,5 12,5

SUM 1960 5089 3.929 1160

Skema 3.2 * Hjemtagning af data er den samme tid, uanset om det er det nuværende system eller i VERA. Timerne i parentes, er

den ekstra tid der vil være, når data bliver brugt til analyser i VERA – det skal betragtes som en ekstra ydelse. Derfor er timerne i parentesen ikke med i den økonomiske sammenligning. Men er dog medtaget efter sammenligningen.

EFFEKTIVISERINGSGEVINST

Da vi ikke kender de aktuelle timerater, har vi sat en gennemsnitsrate til kr. 500,- for

at kunne lave en økonomisk sammenligning.

Tallene fra skema 3.2 er indsat i nedenstående skema.


27

Økonomi nuværende system

(kr.)

5089t*500

2.544.500

Økonomi VERA (kr.)

3.929t*500

1.964.500

Effektiviseringsgevinst 580.000

Omkostninger ved implemen-

tering (skema1)

280t*500

140.000

Ekstra ydelse, parentes (ske-

ma 2) 770t*500

385.000

Tilbage 55.000 Skema 3.3. Besparelse ved indførelsen af VERA, år 1 (fx år 2014).

Det år, VERA implementeres, vil der være omkostninger ved selve opstarten. Alligevel

vil der være en besparelse på 55.000,- kr. Året efter i 2015, vil den reelle besparelse

med VERA være 90.000,- kr.

Økonomi nuværende system

(kr.)

5089t*500

2.544.500

Økonomi VERA (kr.)

3.929t*500

1.964.500

Effektiviseringsgevinst 580.000

Omkostninger ved implemente-

ring (skema1)

210t*500

105.000

Ekstra ydelse, parentes (skema

2) 770t*500

385.000

Tilbage 90.000 Skema 3.4. Besparelse et år efter indførelsen af VERA, år 2 (fx år 2015)

Kigger vi på effektiviseringsgevinsten alene, så er den på lidt over ½ million. Dvs. der

er plads til andre opgaver/ydelser, som fx. de analyser, som Måler- og installations

medarbejderne ønsker. Disse er skønnet til 385.000,-kr. Vores forslag er, at der i

2015/2016 kigges på, hvilken værdi disse analyser har givet, og hvilke andre ydelser

der i mellemtiden er kommet til. Omkostningerne i 2013/2014 ville have været større,

hvis projektet ikke var et studieprojekt. Effektiviseringsgevinsten vil imidlertid være den

samme.

Vores primære mål var ikke at få en økonomisk gevinst, men at gøre data lettere til-

gængelige og valide, og udnytte dem mest hensigtsmæssigt, så de får større værdi.

Ved effektivisering af arbejdsgangene med VERA var vi ikke desto mindre overbeviste

om, at der ville være en økonomisk gevinst, hvorfor vi har lavet denne BC.


28

Organisering

VERA-brugere skal selv kunne finde informationer og svar på en nem og overskuelig

måde. Hvis ikke de kan det, vender de hurtigt tilbage til de gamle arbejdsrutiner. Der-

for er det vigtigt, at der en klar organisering i forhold support, vedligehold og drift af

VERA, da det vil være med til at højne kvaliteten og samtidig signalere, at indholdet i

VERA er højt prioriteret, og at brugernes behov for support, tages seriøst. Brugerne

skal føle sig trygge ved at bruge VERA, og de skal vide, at der hele tiden, vil være

hjælp at få. Det er også vigtigt, at der er synlighed omkring arbejdsprocesserne og

det er vigtigt at gøre brugerne til proaktive medspillere [www.lederweb.dk, 17. maj

2013]. I nedenstående kommer vores forslag til- og begrundelse for en sådan organise-

ring.

PROJEKTLEDER

Projektlederen skal have det overordnede ansvar, og projektlederen skal sikre at pro-

jektdeltagerne ikke er i tvivl om deres funktion og opgave. Projektlederen har ansvaret

for at skabe overblik over hele processen af VERA, og sørge for brugerne ikke går i stå

eller går tilbage til deres gamle arbejdsrutiner. Projektlederen skal ”brænde” for sagen,

fordi VERA vil være en stor omvæltning af den daglige arbejdsrutine. Især skeptikerne,

se kapitel om personabeskrivelsen, er mindre omstillingsparate, hvorfor de nok skal

”holdes lidt i hånden” til at begynde med. Projektgruppen skal kunne arbejde på tværs,

så de kan håndtere situationer, hvor prioritering af opgaverne ikke harmonerer med

prioriteringen i brugen af VERA. I sådanne situationer er det vigtigt at chefen bakker

projektlederen op.

Figur 3.1, Forslag til organisering


29

SUPPORTORGANISATION

Den daglige succes, mener vi, skabes af brugerne og af VERA-løsningens it-support.

Det er derfor vigtigt, at have en alsidig support, der kan hjælpe brugerne, så de kan

anvende VERA korrekt og effektivt. Superbrugerne skal kunne supportere ved såvel de

simple forespørgsler, som ved de mere tekniske forespørgsler. Supportgruppen skal

bestå af min. 2-3 personer som skiftes til at supportere. Én person er for lidt og vil hur-

tig blive en flaskehals, hvor en arbejdsopgave, og dermed vedligeholdelsen/ajourfø-

ringen af VERA kan gå i stå, hvis vedkommende ikke har tid.

DRIFTSORGANISATION

Driftsgruppen sikrer den daglige drift af VERA. Driftsarbejdet kan med fordel fordeles i

to områder, drift af server og drift af VERA-funktionaliteter. Ansvaret for serverdriften

bliver placeret i GIS-afdelingen og det vil være dem, der fortsat skal løfte den arbejds-

opgave. VERA-funktionaliteterne skal en GIS-medarbejder i el-net afdelingen stå for.

VEDLIGEHOLD

Der bliver behov for løbende vedligehold af VERA for at sikre aktualitet, tilgængelig-

hed og performance. Især services, se kapitel om prototype, kræver løbende vedlige-

hold, hvis fx en opgavetype ændrer sig.

DATAANSVARSFORDELING

Der skal også laves en organisation, se figur 3.2, for ansvarsfordeling i forbindelse

med opdatering, vedligehold og tilføjelse af data. Alle i organisationen skal tilknyttes

samme projektleder. Et vigtigt element er igen samarbejde på tværs. Hvis det tværgå-

ende samarbejde ikke fungerer, vil det blive svært at nå det opstillede mål, i dette til-

fælde effektivisering af de nuværende arbejdsgange. Det bliver projektlederens opgave

at sikre, at samarbejdet mellem projektdeltagerne fungerer, og at alle styrer mod det

samme mål, og tager hånd om deres arbejdsopgaver. [www.lederne.dk, 18. maj 2013].

I AOPerne, kapitel 6, Brugernes interaktionsmønster, er der to opgaver, hvori der ind-

går opdatering, vedligehold og tilføjelse af data, nemlig Driftsfejl (AOP 1) og Målerdata-

analyse (AOP 3). Ved driftsfejl samarbejder driftsassistenterne og montørerne. Driftsas-

sistenterne modtager alarmen ved driftsfejl og kontakter en montør. Ved bestilling af

ny el-komponent, kan driftsassistenten opdatere VERA med det samme, Montøren får

ligeledes mulighed for at opdatere VERA, også selvom han står ude i marken. Når Må-

ler- og installations medarbejderne har hentet målerdata til analysedelen, så skal GIS-

medarbejderen sørge for at lægge disse i VERA, så målerdataanalyserne kan vises i

VERA.


30

Afrunding

Business casen påviser en effektiviseringsgevinst på over ½ million kroner, hvis timera-

ten er 500,- kr. Desværre har VERDO inden frikøbet af grunddata, lavet en aftale på

køb af FOT-data (grunddata) indtil 2017. Hvis Verdo ikke var bundet af denne aftale

ville der allerede nu, også have været en besparelse på disse data. Som situationen er

nu vil der gå fire år inden denne besparelse indtræffer. Vi er lidt overraskede over, at

gevinsten er så stor. Vi havde forventet en betragtelig besparelse ved at eliminere nog-

le af de systemer, der giver uhensigtsmæssige arbejdsgange [Toft Søndergaard Jensen

et al, 2013], men at besparelsen er så stor overrasker os. Baggrunden for vores for-

ventninger findes i vores forrige projekt [Toft Søndergaard Jensen et al, 2013]. BC tog

længere tid at udarbejde end planlagt, fordi den gav anledning til mange spørgsmål

vedrørende anvendelsesmodelleringen, som er beskrevet i kapitel 6, Brugernes interak-

tionsmønster. Derfor var der en del kommunikation/justeringer mellem disse to delop-

gaver. Vi måtte forstyrre en del brugere, for at spørge om, hvor lang tid, de typisk bru-

ger på de enkelte opgaver. Men det var en god proces, bl.a. fordi der har været en god

dialog mellem brugerne og projektgruppen.

Figur 3.2, Organisering af ansvarsfordeling


31


Indledning



Vi designer til mennesker, der er anderledes end vi selv er.

Vi får identifikation, indlevelse og empati med brugerne

4: Personabeskrivelse

VERA Gruppe 5 Personabeskrivelse

32

PERSONABESKRIVELSE

Gennem forprojektet i 2. semester [Toft Søndergaard Jensen et al, 2013], konstatere-

de vi, at der var et behov for at strukturere data og få dem samlet i en fælles database.

Data skal præsenteres på en brugervenlig og overskuelig måde, så brugerne ubesværet

føres frem til de informationer, de søger, eller de data, de ønsker at tilgå via systemet

VERA. Som beskrevet i samtalemodellen under ’analysere og definere’, har vi valgt at

anvende personas som analysemetode i forarbejdet til mockup- og prototypeudarbej-

delsen. I prototypen til VERA, har vi her lavet et udvalg af brugerinterfaces og funktio-

naliteter, kapitel 5, Prototype. For at forstå, hvordan brugerne vil tilgå disse interfaces,

og for at forstå hvordan de vil anvende eller navigere i VERA, og hvad der er vigtigst for

dem, for at kunne navigere i VERA, har vi lavet en personabeskrivelse1. De brugere vi

udvikler til, har samme forståelseshorisont som testprojektgruppen i forhold til VERA,

derfor, er det en hjælp at arbejde med personas, som tager udgangspunkt i den pri-

mære målgruppe, se kapitel 1. Personas er opdigtede personer og derfor ikke en be-

skrivelse af bestemte personer i målgruppen. Personas er et redskab til at fastholde

brugernes behov, som det styrende element i udviklingsfasen og de beskrives med ka-

rakteristika, behov, sandsynlige brugssituationer o. lign. Vi har bl.a. hentet inspiration

fra [www.borger.dk], hvor der benyttes seks personas som et af redskaberne i udvik-

lingen af selvbetjeningsløsninger, hvor formålet er at sikre, at nye portalløsninger tager

udgangspunkt i borgernes behov.

www.borger.dk benytter følgende persontyper:

”De selvkørende”

”De velvillige”

”De Unge borgere”

”De tøvende”

”De it-fremmede”

”I Danmark for en periode”

Borger.dk’s personabeskrivelser baserer sig på tal fra Danmarks statistik og citater fra

interviews.

Personabeskrivelserne i denne rapport, baserer sig på gruppens egne erfaringer, med

udgangspunkt i brugernes (målgruppens) behov samt beskrivelser af brugernes util-

fredse tilstande. [Toft Søndergaard Jensen et al, 2013, s. 21]

Ud fra personas opgave- og behovsafdækning, se vore personas interaktionsflow,

skemaer, 4.1 og 4.2, har vi udarbejdet mockups, som resulterede i en protype. Læs

mere om dette i kapitlet Prototype. Personabeskrivelsen var en stor hjælp til det indle-

1 En persona er en fiktiv, men konkret beskrivelse af en bruger. Beskrivelsen bygger på ind-

samlede data fra mange brugere, og er således forankret i kvantitative, såvel som kvalitative

datakilder. En persona er ”fiktiv” i den forstand, at den ikke bygger på en beskrivelse af et eksi-

sterende menneske. Men faktuel da beskrivelsen er bygget på et solidt og troværdigt datagrund-

lag. En persona er dermed stykket sammen på baggrund af viden om virkelige mennesker.

[www.borger.dk, 1. april 2012]


33

dende mockuparbejde. Vi har defineret to personatyper, en persona som er ”Selvkø-

rende” og en persona som er skeptiker. Ved at vælge en skeptiker, har vi valgt en per-

son, som stiller mange kritiske spørgsmål og ikke umiddelbart er omstillingsparat. Den-

ne skeptiske persona skal hjælpe os til at sikre, at VERA-løsningen virker troværdig. En

selvkørende person, vil se resultater meget hurtigt og være en smule utålmodig og stil-

le store krav, som måske ikke alle er mulige eller ønskelige i VERA.

Birgitte har dels gennem sit arbejde som projektleder i COWIs GIS-afdeling og dels

gennem samarbejde med kollegaer fra kommunikationsafdelingen i COWI, igennem 25

år, fået erfaring med at bruge personabeskrivelser. Den model Birgitte har erfaring med

at anvende, og som vi også har valgt at bruge i dette projekt, er en model, der er ud-

viklet i COWI. Modellen bruges jævnligt i forbindelse med udvikling af hjemmesider og

den er enkel at anvende. Anvendelsen af modellen har hjulpet os i prototypearbejdet.

COWIs personamodel blev sidst brugt i forbindelse med et projekt til Aarhus kommune,

hvor der skulle laves en klimahjemmeside, hvor komplekse data skulle kommunikeres

ud til borgerne. Vha. af personabeskrivelserne udviklede nogle af COWIs medarbejdere

mockups, som til resulterede i en protype, der blev testet af uvildige medarbejdere i

kommunen. Hjemmesiden kan ses her: http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-

miljoe/Vand/Oversvoemmelse.aspx

Citat fra Ole Helgren (Ingeniør i Aarhus kommune), ”Projektet er et glimrende eksem-

pel på, hvordan teknik og formidling skal smelte sammen for at ende ud med en god

løsning for borgerne". [www.cowi.dk]

Gennem personabeskrivelsen for dette projekt har vi forberedt vore personas, Hans

og Kurt, forventede spørgsmål. Spørgsmålene omhandler primært navigation i VERA,

og har været et vigtigt element i udviklingen af prototypens brugergrænseflade.

Spørgsmålene fra personabeskrivelsen har givet informationer om hvordan brugerne

forestiller sig, at anvende løsningen, samt hvordan de prioriterer løsningens værdier,

indhold og anvendelse, mere om dette i afsnittet VERA-indhold).

Udformningen af et spørgsmålskatalog forbereder os på de spørgsmål, som brugerne

evt. ønsker besvaret, når prototypen vises for dem. [Brodersen, 2008] Læse mere i ka-

pitel 7, VERA-indhold.

Nøgleordene for en VERA-løsning er:

Overblik, tryghed, nysgerrighed, troværdighed og brugerorienteret.

Vores to personas har vi kaldt hhv. Hans og Kurt. Hans er den selvkørende og Kurt er

skeptikeren. Hans og Kurt tager udgangspunkt i, at den primære målgruppe opdeles i

to undergrupper, baseret på deres motivation for at søge information på VERA portalen:

- Brugere, der ønsker en nem og let tilgængelig brugerflade med få og ef-

fektive metoder til dataindsamling, så data kun skal indtastes et sted.

- Brugere, der ønsker et system som giver overblik, indblik og forståelse for

afdelingens geodatamateriale, samt nem adgang til at foretage relevante og

letlæselige dataanalyser.


34

Hans er 35 år og har arbejdet i Verdo Randers El-net i 3 år. Som Hans arbejdssituati-

on er i dag, synes han, der er meget ensformigt og manuelt arbejde. Hans er begyndt

at blive en smule træt af sit arbejde. Hans har tit efterspurgt en automatisering af mo-

notone databearbejdningsprocesser, som fx hjemtagning af målerdata og videresendel-

se af disse data. Han trænger til, at der skal ske noget nyt og vil meget gerne bidrage

med sin viden og deltage som testbruger af VERA. Med VERA håber Hans, der vil blive

plads til nye og spændende opgaver.

Utilfreds tilstand: For megen manuel databehandling, dobbeltregistreringer idet der

forekommer parallelregistreringer af data i flere forskellige datasystemer. Data udnyt-

tes ikke til kundeservice, det er ærgerligt, at data ikke bliver brugt af andre, fx kan

kunderne have interesse i at have adgang til at se deres egne forbrugsdata. Der mang-

ler overblik over hvilke data el-net har til rådighed og ikke mindst ville det være en

hjælp, hvis dataindsamlingen og -historikken blev mere systematisk gennemarbejdet.

Hans synes, det er utilfredsstillende, når fx webgis er mere langsom at bruge end

Google Maps og når søge-, samt plotfunktionerne i webgis ikke virker optimalt. En an-

den ting Hans mangler, er, at der er styr på hvem, som har ansvaret for de forskellige

data. Sidst men ikke mindst, foreslår Hans at løbende uddannelse i brug af webgis og

en indføring i de analysemuligheder, der eksisterer med de forhåndenværende data og

analysemuligheder, som vil gøre hans arbejdsliv mere interessant.

Tilfreds tilstand: Indtastning af data et sted, automatiserede datavalideringer, en

portal hvor forbrugerne kan se eget forbrug. Mulighed for at se historik og lave for-

brugsanalyser.

Forventede spørgsmål:

- Hvordan trækker jeg forbrugsdata for et bestemt område eller en/flere be-

stemt kunde?

- Hvordan kan jeg se forbrugsdata 1 (flere?) år tilbage?

- Hvordan ser jeg alle de private kunder inden for en bestemt vej?

- Hvordan eksporterer jeg data til Excel?

- Hvordan kan jeg foretage en analyse af erhvervskunde forbrugsdata i bydelen

Vorup?

- Kan jeg se mine data på et Google Maps ortofotobaggrundskort/street view?

- Kan jeg få en adresseliste på alle de kunder der fik opsat solceller i år 2012?

- Hvilke data er til rådighed?

Kurt er 58 år og har arbejdet i Verdo i 28 år. Han er ikke særlig ’It-interesseret’ og

har meget svært ved at overdrage noget af sit arbejde til andre. Mest fordi han ikke har

tid til at sætte andre ind i det. Mange års erfaringer er ikke noget man bare lige videre-

giver på én dag. Ledelsen har fokus på effektiviseringer, dvs. han skal nå mere på min-

dre tid og der må ikke ansættes flere. Kurt er en god og stabil medarbejder og kan ikke

undværes, fordi han sidder med rigtig meget viden. Kurt vil gerne bidrage med mere af

sin viden. Hvis VERA skal være et system, som han kan stole på og føle sig hjulpet af,

er det vigtigt, at han er med under udviklingen af VERA.

Utilfreds tilstand: For få hænder, mangel på systematisk dataindsamling og databe-

handling, for mange systemer og systemskifte, hvor data ikke er blevet valideret 100 %


35

efter integrationen. Derfor forekommer datamaterialet at være utroværdigt, hvilket

medfører at Kurt tjekker flere analoge datakilder, hvis han er i tvivl om rigtigheden af

de data, han ser i webgis. I det digitale webgismiljø er det desuden svært at få vist et

kort, hvor man har et godt overblik over el-nettet eller større dele af det. Desuden op-

lever Kurt tit, at der er problemer med placering af labelen til de enkelte el komponen-

ter i webgis og i de papirkort man kan printe fra webgis. Alt i alt er Kurt ikke imponeret

over det digitale GIS-miljø og han er ikke bleg for at tage det gamle datamateriale i

brug, når end der byder sig en lejlighed.

Tilfreds tilstand: Nem adgang og overblik over de data el-net afdelingen bruger.

Brugervenlig brugerflade for ikke-it-system interesserede. Ét system til indtastning af

data, hvorfra der sker en automatisk distribution til andre systemer, der bruger samme

data.

Forventede spørgsmål:

- Er der en fortrydeknap?

- Hvordan går jeg tilbage og retter?

- Kan jeg trække det ud i et Excel ark?

- Er der en hjælpeknap funktion?

- Hvordan kan jeg se, det er de sidste nye data?

- Hvem har sidst opdateret dette kabelskab?

- Det er forkert skabstype, hvordan retter jeg det?

- Hvordan ser jeg transformereftersyn vist pr. dato?

- Hvordan får jeg vist et skematisk overblikskort over el-nettet mellem trans-

formerstation 32 og 57?

- Hvordan får jeg flyttet data fra SRO til GIS?

- El-skabene er det de sorte firkantede punkter?

- Hvordan printer jeg området ud i A3?

- Kan jeg flytte på labels, der forstyrrer informationer i kortvisningen?

Brugsmønstre

Vi har beskrevet den nuværende arbejdsproces for bestemte typer af opgaver i Verdo,

samt hvilken arbejdsproces disse typer vil gennemløbe i et system som VERA. Denne

arbejdsprocesbeskrivelse er baseret på hvordan, og med hvilke systemer opgaverne

løses på nuværende tidspunkt, læs mere i kapitel 6, Brugernes interaktionsmønster.

Dette afsnit handler om brugsmønstre. Hvad der sker når brugeren får produktet i

hånden? Hvad foretager brugeren sig så? [Brodersen, 2007, s. 609] Metoden vi har

brugt til brugsmønstrene er, at opstille to scenarier, interaktionsflow, for hhv. Hans og

Kurt. Formålet med at opstille et scenarie for interaktionsflow, er at få et konkret ek-

sempel på mulig brugeradfærd, og dermed et bedre indblik i, hvad der kræves for at

skabe en god brugeroplevelse og en velfungerende løsning i form af VERA. Brugsmøn-

strene er fundet ved at følge brugernes påtænkte anvendelse af systemet.

Vi har opdelt interaktionsflowene i følgende fire faser:

Introduktion, hvordan introduceres Hans og Kurt til VERA? Hvad er deres bevæg-

grunde for at bruge VERA?

Research 1 og 2, hvad er første- og andenhånds indtrykkene? Hvad får dem til at

gå videre.


36

Feedback, hvad er det ønskede feedback?

Til disse faser hører en aktivitet, motivation, ønsket oplevelse samt konkret konse-

kvens.

Dette skal ikke ses som de eneste forløb (interaktionsflows), hvorved man kan inter-

agere med VERA. Yderligere forløb vil blive baseret på prototypetesten.

For at kunne lokalisere brugsmønstrene for systemet, er det nødvendigt at anvende

spørgsmålene, der udsprang af personabeskrivelsen.

Fremgangsmåden til dette er, at se samlet på spørgsmålene fra brugerne og forsøge

at se sammenhænge imellem spørgsmålene og tænke systemet ind i disse spørgsmål,

for herigennem at afgrænse, hvilke spørgsmål systemet skal svare på, og hvilke, der

skal findes svar på andet sted.

De enkelte brugsmønstre er uddybet i det nedenstående med hensyn til, hvorledes

brugeren anvender systemet for at opnå en bestemt handling, og hvad systemet sva-

rer.


37

Skema 4.1, Interaktionsflow - Hans Fase Introduktion Research 1 Research 2 Feedback

Aktivitet Hans hører om VERA og vil gerne være testbruger. Han hører, at han med VERA slipper for at skulle lave alt for meget manuelt arbejde og kun skal

bruge ét system.

Hans ankommer på VERAs forside og finder vej ind til siden med forbrugsdata. Det var nemt for ham at kom-me fra forsiden ind til den ønskede forbrugs-dataside.

Hans er nået frem til hvor-dan siden for registreringen ser ud og Hans hjælper også Kurt på vej ind til denne webside.

Hans føler sig godt tilpas og synes, det er vildt spændene. Hans kan nemt se en masse muligheder og vil gerne anbefale VERA til de andre kollegaer

Motivation Hans kommer på flere ideer til hvad VERA skal kunne og ønsker at videre-bringe dem til kol-legaerne.

Hans ønsker at dan-ne sig et hurtigt over-blik over sine mulighe-der og dermed få ideer til, hvordan kunderne får mulighed for at se og analysere deres forbrugsdata.

Hans har efterhånden en ret god viden om forbrugsda-ta i VERA og ønsker at om-sætte den til konkrete tiltag. Det første han prøver er at lave en forbrugsanalyse for et bestemt område, som han gerne vil se sammen med luftfototo. Der er nemlig forskel på om det er et par-celhuskvarter eller om det er et boligselskab.

Hans mener, at han har lært noget nyt, som er meget relevant for de andre kollegaer

Ønskede oplevelse

Blandt de mange systemer der er i Verdo, hjælper VERA Hans med at slippe for det ma-nuelle og monotone arbejde. Med VERA får han mulighed for at fokusere på andre og mere spændende opga-ver

Hans føler, han har nemmere ved at beva-re oveblikket over relevante data

Hans oplever ved brugen af VERA, at der er god balance mellem det vidensniveau, han har, og den information han bliver præsenteret for

Hans er glad for at have en viden, som han kan omsætte til hand-ling. Hans får også lyst til at lære GIS grundigt at kende og vil gerne lære at bruge ArcGIS. Fordi han har mere mod på og tid til at lave flere komplekse analy-ser og oprette nye datasæt

Konkret konsekvens

Der skal gøres en indsats for at data-historikken bevares på en lettilgængelig måde. Det skal være muligt at vise geografiske analy-ser. Det skal gøres klart hvilke analyti-ske begrænsninger der er med VERA, og at disse mulig-heder er tilgængeli-ge i ArcGIS desktop

Informationsdesignet skal sørge for, at forsi-den bliver oversku

Documents

PROJEKTRAPPORT 3. SEMESTER 11. JUNI 2013 AALBORG … · 3 FORORD Beskrivelse af studerende Denne rapport er udarbejdet af gruppe 5 på 3. semester af masteruddannelsen i geoinformationsmanagement,