Upload
others
View
2
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Afleveringsdato:27.05.08
Professionsbachelorprojekt i ergoterapi, foråret 2008 Udarbejdet af Lene Dollerup Ravnborg, Henrik Møller Wyke og Karen Davidsen. Hold E68.
Denne opgave, eller dele deraf, må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret.
Vejleder: Conny Geisler Rosenkilde
Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeut-uddannelsen, VIA University College, Campus Holstebro, i 7. semester, som led i et ud-dannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukom-menteret fra skolens side og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter.
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 1 af 111
Titel
Et ergoterapeutisk perspektiv på resocialisering i danske fængsler.
Afleveringsdato
27.05.08
Holdnummer
E68
Vejleder
Conny Geisler Rosenkilde
Anslag
82.881
Udarbejdet af
Lene Dollerup Ravnborg, Henrik Møller Wyke og Karen Davidsen.
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 2 af 111
Resumé
Forfattere
Lene Dollerup Ravnborg, Henrik Møller Wyke og Karen Davidsen.
Titel
Et ergoterapeutisk perspektiv på resocialisering i danske fængsler.
Nøgleord
Occupation, occupational deprivation, ergoterapi, meningsfuldhed, aktivitet,
resocialisering, kriminologi, fængsler, arrester, indsatte, løsladte, adaptati-
on, samfund.
Problemformulering
Hvordan kan vi med begrebet occupational deprivation
tilføre nye ergoterapeutiske perspektiver til den måde,
hvorpå resocialisering udmøntes af Kriminalforsorgen?
Metode
Vi har med baggrund i det konstruktivistiske paradigme og med eksistentiel
hermeneutisk tilgang udført tre kvalitative semistrukturerede interviews. To
interviews med indsatte i et lukket fængsel og et med en løsladt, som har
siddet i arrest og åbent fængsel. Vores interviewguide er udarbejdet med
inspiration i occupational deprivation-begrebet, dele af Kielhofners teori,
Wilcocks doing, being og becomming-teori samt Antonovskys salutogene-
tiske teori. Disse teorier anvendes ligeledes i vores analyse. Forsknings-
spørgsmålene er opbygget efter temaerne: Dagligdag, tid og rum, roller,
opfattelse af egen handleevne, normer og værdier, resocialisering, well-
being og oplevelse af sammenhæng. Med udgangspunkt i disse temaer
samt to opståede temaer – pårørende og følger af fængsling – har vi analy-
seret og fortolket respondenternes udsagn.
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 3 af 111
Konklusion
Vores empiriske undersøgelse viser, at det kniber Kriminalforsorgen at om-
sætte principprogrammet og visionerne til praksis. De indsatte har diverge-
rende opfattelse af Kriminalforsorgens tilbud og hvilken støtte, de kan for-
vente. De indsatte eftersøger støtte til resocialisering fra personer, der ikke
samtidig har kontrol- og sikkerhedsfunktioner.
Occupational deprivation-begrebet har vist sig som et effektivt redskab til
belysning af de faktorer, der kan påvirke den indsattes senere resocialise-
ring. Begrebet giver en bred forståelse for, hvad der kan ligge bag de psyki-
ske påvirkninger, den resignation og de aggressive handlinger denne under-
søgelse kortlægger. Samtidig konkluderer vi, at de indsatte mangler resoci-
alisering set i et klientcentreret perspektiv.
Occupational deprivation har tydeliggjort det paradoksale i, at indsatte, der
begrænses i muligheder for occupations, samtidig opfordres til at udvikle og
resocialisere sig.
Vi vil slutteligt argumentere for, at der er et betydeligt ergoterapeutisk ud-
viklingspotentiale i kriminologisk regi.
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 4 af 111
Abstract
Authors
Lene Dollerup Ravnborg, Henrik Møller Wyke og Karen Davidsen.
Title
An occupational therapy perspective on the rehabilitation in Danish prisons.
Keywords
Occupation, occupational deprivation, occupational therapy, meaningful,
activity, rehabilitation, forensic, prison, jail, inmates, released, adaptation,
society.
Specification of problem
How can we, with the occupational deprivation concept, supply new
occupational perspectives to the way, rehabilitation is practiced by the
Danish Prison and Probation Service.
Method
Against a background in the paradigm of constructivism and with an
existential hermeneutic approach, we have performed three qualitative semi
structured interviews. Two interviews were carried out with inmates in a
secure locked prison, and one was carried out with a released person, who
has served a previous imprisonment in jail and open prison.
Our interview guide is prepared with inspiration in the occupational
deprivation concept, parts of Kielhofners theory, Wilcocks doing, being and
becomming theory and Antonovskys salutogenetic theory. These theories
will be equally used in our analysis too. The research questions are
constructed after following subjects: Everyday life, time and space, roles,
self-efficacy, standards and values, rehabilitation, well-being and sense of
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 5 af 111
coherence. These subjects and the arising of two new subjects; relatives
and the influence from imprisonment have made our starting point for the
analysis and interpretation of the statements from our respondents.
Conclusion
Our empirical investigation shows that the realization of the Programme of
Principles and Visions for Prison and Probation Work in Denmark is
insufficient. The inmates have different opinions regarding the range of
offers and support, they can expect from the Danish Prison and Probation
Service.
The inmates demand support for rehabilitation from persons, who do not, at
the same time manage control and security functions.
The concept occupational deprivation has proven to be an effective
instrument to examine the factors, which can influence on the inmates in
the coming process of rehabilitation. The concept gives a broad
understanding for, what can be behind the psychologically influence, the
resignation, the aggressive behaviour, that this investigation analyze.
At the same time we conclude that the inmates are lacking rehabilitation in
a client centred perspective.
Occupational deprivation has clarified the paradoxical in, that the inmates
are restricted in the possibilities for occupations, and at the same time
encouraged to develop and rehabilitate.
At last we will argue that there are considerable potential development
possibilities for occupational therapists in forensic settings.
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 6 af 111
Indholdsfortegnelse
1. Begrebsintroduktion................................................................ 9
2. Problembaggrund ................................................................. 11
2.1 Ergoterapeutisk udgangspunkt .......................................... 11
2.2 Faktuelle oplysninger........................................................ 12
2.3 Resocialisering................................................................. 13
2.4 Inspirationsinterview ........................................................ 15
2.5 Kriminalforsorgens principprogram..................................... 17
2.6 Studier ........................................................................... 19
2.6.1 Occupational Deprivation and Incarceration ................... 19
2.6.2 Occupational Therapy in Prison .................................... 20
2.6.3 The Allegheny County Jail Project (ACJ) ........................ 21
2.6.4 The Swansea Community Chaplaincy Projekt (SCC) ........ 22
2.6.6 Opsamling på studierne............................................... 23
2.7 Et norsk alternativ ........................................................... 25
3. Problemformulering .............................................................. 27
3.1 Problemformulering.......................................................... 27
3.2 Begrebsafklaring.............................................................. 27
4. Teoriafsnit ........................................................................... 28
4.1 Occupation...................................................................... 28
4.2 Occupational deprivation................................................... 29
4.3 Tid og rum ...................................................................... 31
4.4 Opfattelse af egen handleevne........................................... 31
4.5 Roller ............................................................................. 32
4.6 Doing, being og becoming................................................. 33
4.7 Oplevelse Af Sammenhæng (OAS) ..................................... 34
5. Metode................................................................................ 37
5.1 Videnskabsteori ............................................................... 37
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 7 af 111
5.2 Kvalitativ metode............................................................. 38
5.3 Eksistentiel hermeneutik................................................... 38
6. Operationalisering ................................................................ 40
6.1 Valg af respondenter ........................................................ 40
6.2 Etiske overvejelser........................................................... 41
6.3 Interviewguide ................................................................ 42
6.4 Overvejelser om interviewsituationerne .............................. 43
7. Reliabilitet og validitet........................................................... 45
8. Databearbejdning ................................................................. 47
8.1 Transskribering................................................................ 47
9. Analyse og præsentation ....................................................... 49
9.1 Dagligdag i fængslet......................................................... 49
9.2 Tid og rum ...................................................................... 51
9.3 Roller ............................................................................. 53
9.4 Opfattelse af egen handleevne........................................... 54
9.5 Oplevelse af sammenhæng (OAS)...................................... 56
9.6 Normer og værdier........................................................... 59
9.7 Resocialisering................................................................. 61
9.8 Well-being ...................................................................... 64
9.9 Pårørende ....................................................................... 65
9.10 Følger af fængsling......................................................... 66
10. Konklusion......................................................................... 68
11. Diskussion og perspektivering .............................................. 72
12. Litteraturliste ..................................................................... 76
13. Bilag ................................................................................. 79
13.1 Litteratursøgning............................................................ 79
13.1.1 Søgehistorie............................................................. 79
13.1.2 Søgeprofil ................................................................ 79
13.1.3 Søgestrategi ............................................................ 80
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 8 af 111
13.2 Samtykkeerklæring ........................................................ 81
13.3 Interviewguide A............................................................ 82
13.4 Interviewguide B............................................................ 85
13.5 Bastøy .......................................................................... 89
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 9 af 111
1. Begrebsintroduktion
I det følgende vil vi indledningsvist præsentere en kort definition af begre-
berne occupation, occupational deprivation og resocialisering. Herefter føl-
ger en kort læsevejledning til projektet.
Occupational deprivation er en forholdsvis ny begrebsdannelse inden for
ergoterapien. Begrebet occupational deprivation er et af de mange interak-
tive anvendelsesniveauer af begrebet occupation1, som bidrager med for-
ståelse og belysning af vores problemstilling.
Der er på nuværende tidspunkt ikke lavet en dansk oversættelse af disse og
andre begreber, og derfor har vi valgt at bruge engelske begreber direkte i
projektet. Her vil vi dog for en god ordens skyld definere ovennævnte nøg-
lebegreber og forklare den betydning, de er tillagt i vores projekt:
Occupation: Deltagelse i meningsfuld aktivitet, som giver værdi for den en-
kelte, og den kontekst man er i. Produktiv beskæftigelse, leg og egenom-
sorg er naturlige menneskelige occupations2.
Occupational deprivation: Længerevarende forhindring i at kunne deltage i
occupation grundet eksterne omstændigheder, der ligger uden for individets
umiddelbare kontrol3.
Ligeledes vil vi definere et tredje nøglebegreb i vores projekt; resocialise-
ring. Resocialisering defineres næsten entydigt med reintegration og rehabi-
litering. Mathiesen4 beskriver ligeledes rehabilitering og resocialisering som
værende nærmest synonymer5. I dette projekt har vi valgt at anvende or-
det resocialisering.
1 Townsend & Polatajko, 2007, side 26 2 Townsend & Polatajko, 2007, side 17 3 Whiteford, 2004, side 222 4 Thomas Mathiesen er professor i kriminologi. 5 Mathiesen, 2007, side 37
Henrik Lene Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 10 af 111
Resocialisering: De normer og værdier, man har internaliseret i fængslet,
omsat og internaliseret til de normer og værdier, der er i samfundet.
Vi har i projektet valgt at anvende termen indsat om en person, der er ind-
sat i et fængsel og termen løsladt om en person, der er løsladt fra et fæng-
sel. Desuden anvender vi termen samfund om det danske samfund gene-
relt.
Vi har foretaget en anonymisering af personer og praksissteder.
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 11 af 111
2. Problembaggrund
Problembaggrunden er her en dialektisk fremstilling af problemstillingen,
som bidrager til fastlæggelse af projektets endelige fokus.
2.1 Ergoterapeutisk udgangspunkt
I dette projekt bevæger vi os uden for sundhedssektoren for at udbrede
kendskabet til ergoterapiens og ergoterapeuters kvalifikationer i en ny
sammenhæng og for at bringe fornyelse ind i dansk ergoterapi.
Vi vil se på den resocialisering, som i dag finder sted fra lukkede danske
fængsler. Det er til stadighed et højaktuelt samfundsproblem, som jævnligt
behandles i nyhedsmedierne og den offentlige debat generelt. Det undrer
os, at der i Danmark ikke er ansat ergoterapeuter til at varetage denne op-
gave. Vi har en hypotese om, at det resocialiserende arbejde stemmer godt
overens med ergoterapi, jævnfør Ergoterapeutforeningens definition af er-
goterapi:
”Formålet med ergoterapi er at fremme hverdagslivets ak-
tiviteter for den enkelte borger og grupper af borgere.
Ved hverdagslivets aktiviteter forstås gøremål, der for den
enkelte er meningsfulde eller nødvendige og som relaterer
sig til dagligdagen, arbejds- og fritidsliv samt involvering i
samfundslivet.
I ergoterapi anvendes meningsfulde aktiviteter som middel
til at fremme sundhed, forebygge aktivitetstab samt vedli-
geholde og udvikle aktivitetsformåen.”
Ergoterapeutforeningen6
6 http://www.etf.dk/definition/
Henrik Lene Karen
Henrik Lene Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 12 af 111
Derefter opstillede vi to spørgsmål: Kan vi som ergoterapeuter bidrage til
dette, for os, nye arbejdsfelt? Og kan et ergoterapeutisk perspektiv tilføre
noget positivt til den nuværende resocialiseringsstrategi?
2.2 Faktuelle oplysninger
I 2006 var incidensen af fængslinger i arresthuse og fængsler i Danmark
19.061 personer. Heraf var 17.613 (92,4 %) mænd. For samme år var
gennemsnitsprævalensen 3.932 personer indsat i fængsler og arresthuse,
mens der i Kriminalforsorgens pensioner gennemsnitligt var 168 personer
under tilsyn eller strafafsonende7. Befolkningstallet i 2006 var 5.427.4958,
hvilket vil sige, at der i 2006 var gennemsnitligt 0,72 ‰ af befolkningen
indsat i de danske fængsler.
Andelen af dømte, med ubetingede eller betingede frihedsstraffe, der inden
for to år fra deres løsladelse bliver idømt ny betinget eller ubetinget friheds-
straf er 26 %.
Andelen af recidivister9 i den gruppe dømte, der tidligere har afsonet en
ubetinget frihedsstraf, og fik en ubetinget eller betinget frihedsstraf inden
for to år fra deres løsladelse var i 2007 på 35 %10.
Godt en tredjedel af de personer, der har afsonet en ubetinget straf i fæng-
sel, bliver dømt igen inden for to år. Vi tillader os i den forbindelse at stille
spørgsmålstegn ved effekten af den aktuelle resocialiseringindsats i Dan-
mark.
Kriminalforsorgen gør opmærksom på, at deres recidivstatistik ikke kan an-
vendes som et effektmål. Recidiv er i denne sammenhæng blot en konsta-
7 http://www.kriminalforsorgen.dk Statistik → statistik 2006, side 9 og 17 (Udgivet juni 2007) 8 http://www.dst.dk/Statistik/seneste/Befolkning/Folketal.aspx 9 Recidiv = dømtes tilbagefald til ny kriminalitet 10 http://www.kriminalforsorgen.dk Statistik → statistik 2006, side 59
Henrik Lene Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 13 af 111
tering af, hvor stor en del af tidligere straffede, der begår ny kriminalitet.
For at kunne anvende recidiv som et effektmål kræves en videnskabelig
tilgang, der knytter oplysninger om den enkelte persons recidiv sammen
med oplysninger om den enkelte persons misbrugsmønster, psykiske hel-
bred, sociale situation, netværk osv. såvel som med oplysninger om indhol-
det af de programmer, behandlinger og indsatser i øvrigt, som Kriminalfor-
sorgen har tilbudt den enkelte person11.
I dette projekt vælger vi at anvende recidiv som indikator for effektmål,
fordi dette giver os mulighed for at inddrage udenlandske studier, som an-
vender recidiv i deres argumentation. Dette valg strider mod ovennævnte
begrundelser, men i fraværet af relevant dansk forskning inden for dette
felt, er det den eneste måde, hvorpå vi umiddelbart kan inddrage disse
udenlandske studier, hvor recidivprocenten netop bruges som effektmål.
Det ville være interessant at sammenligne danske recidivmålinger med til-
svarende udenlandske undersøgelser, men med baggrund i ovenstående
samt meget forskellig retspraksis og antal indsatte i forhold til befolknings-
tallet, vil en sådan sammenligning ikke umiddelbart være reliabel.
2.3 Resocialisering
For nærmere at undersøge, om det er relevant at se på resocialisering med
et ergoterapeutisk perspektiv, vil vi her beskrive, hvordan resocialisering
forvaltes i Danmark. I Danmark er det Kriminalforsorgen, der varetager det
resocialiserende arbejde med dømte kriminelle, så derfor vil vi kort beskrive
Kriminalforsorgen og dennes hovedopgaver. Afsnittet sluttes af med en hy-
potese opstillet ud fra det beskrevne.
Kriminalforsorgen hører under Justitsministeriets ressort. Kriminalforsor-
gens overordnede mål er at medvirke til at begrænse kriminalitet i samar-
11 http://www.kriminalforsorgen.dk Statistik → Statistik 2006, side 59
Henrik Lene Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 14 af 111
bejde med hele det strafferetslige system12. Kriminalforsorgens andel af
dette samarbejde består i at fuldbyrde de straffe, som domstolene fastsæt-
ter.
Kriminalforsorgens hovedopgave er todelt:
(1) Straffene skal fuldbyrdes med den nødvendige sikkerhed og kontrol.
(2) De dømte skal støttes og motiveres til gennem personlig og social
udvikling at leve en kriminalitetsfri tilværelse.
Ifølge Kriminalforsorgen skal det to dele sidestilles og behandles med sam-
me vigtighed. En fængselsfunktionær skal derfor både skabe sikkerhed og
udøve kontrol, samtidig med at støtte og motivere den indsatte til personlig
og social udvikling.
Af Kriminalforsorgens visioner fremgår det, at støtte og motivation skal ud-
møntes ved at tilrettelægge aktiviteter, der giver de kriminelle muligheder
for at udvikle sig.
Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) er en afdeling af Kriminalforsorgen, og har
hovedsageligt virke udenfor fængslerne. KiFs hovedopgaver består i at
• føre tilsyn med lovovertrædere,
• udarbejde personundersøgelser til brug for retten,
• foretage forsorgsarbejdet for varetægtsfængslede og at
• deltage i kriminalpræventivt arbejde af mere generel karakter13.
En kriminel kan blive dømt med forskellige vilkår. Det kan for eksempel væ-
re vilkår om misbrugsbehandling. Det er strafbart ikke at overholde sine
vilkår. Et andet eksempel kan være tilsyn. Formålet med tilsyn er at udsluse
den dømte til samfundet og modvirke ny kriminalitet ved at sikre, at den
12 Det strafferetlige system består af politi, anklagemyndighed, domstole og Kriminalforsorg. 13 http://www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgen i Frihed → hvad er KiF
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 15 af 111
dømte overholder eventuelle andre vilkår14. Et vilkår om tilsyn indebærer
derfor også både støtte og kontrol.
I Kriminalforsorgens visioner for resocialisering beskrives, at man gennem
målrettede, effektive og meningsfyldte aktiviteter vil begrænse kriminalitet.
Målet er at udvikle de dømtes ansvarlighed, selvrespekt, selvtillid og kom-
petencer, så de på den måde motiveres til et liv uden kriminalitet15. Derfor
mener vi, at resocialisering desuden kræver individuel aktiv handling.
I forhold til Ergoterapeutforeningens definition af ergoterapi16 mener vi, at
der heri er et stærkt incitament for at se nærmere på resocialiseringen i et
ergoterapeutisk perspektiv, idet terapeutisk brug af aktiviteter netop er er-
goterapiens metier.
Desuden får beskrivelsen af Kriminalforsorgens todelte hovedopgave os til
at opstille følgende hypotese:
Det er et problem at Kriminalforsorgens personale skal have to så modstri-
dende roller. De skal låse døren og udøve kontrol, men samtidig støtte og
motivere den dømte til personlig og social udvikling. Det vil uvægerligt væ-
re svært for de dømte personer at skelne mellem de to roller.
2.4 Inspirationsinterview
Som indledende research til dette projekt og for at få et indgående kend-
skab til, hvordan resocialiseringsarbejdet foregår i praksis, besøgte vi et
lukket dansk fængsel og en afdeling i KiF. Derudover ønskede vi at få en
generel forståelse for de artefakter og den kultur, som vores projekt skulle
være en del af.
Som forberedelse til besøgene havde vi lavet teoretisk research, der gav os
forforståelse for emnet.
14 http://www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgen i Frihed → Tilsyn 15 http://www.kriminalforsorgen.dk Om Kriminalforsorgen → Visioner 16 http://www.etf.dk/definition
Henrik Lene Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 16 af 111
Vi talte med henholdsvis en fængselsfunktionær og en socialrådgiver, som
efterfølgende har været vores primære kontaktpersoner. Begge steder op-
levede vi imødekommenhed og åbenhed, og vi fik et godt og grundigt ind-
blik i Kriminalforsorgens arbejde.
Disse to besøg ligger til grund for en stor del af vores forforståelse for ud-
øvelsen af Kriminalforsorgens arbejdsopgaver. Vi fik en oplevelse af, at der
er forskel på det skrevne ord og det udførte arbejde, hvilket blev eksplicit i
de divergerende beskrivelser af instansernes samarbejde. Vi oplevede det
derfor meget værdifuldt at have besøgt og talt med to forskellige instanser
og dermed opnået indsigt i to forskellige synspunkter.
I vores teoretiske research har vi erfaret, at der allerede arbejdes på at re-
ducere kommunikationsbarrieren. Direktoratet for Kriminalforsorgen iværk-
satte i 2006 et projekt: Projekt God Løsladelse, for at fremme netop samar-
bejdet instanserne imellem og derved at forebygge recidiv. Projektets for-
mål er at forbedre overgangen fra fængsel til frihed. Ydermere vil projektet
afprøve nye metoder i sagsbehandlingen til prøveløsladte med fokus på bå-
de den sociale støtte og hjælp til genindtrædelse på arbejdsmarkedet. Der
er endnu ikke offentliggjort resultater fra projektet, som forventes afsluttet i
200817,18.
Igangsættelsen af Projekt God Løsladelse bekræfter os i at resocialiserings-
området er under stadig udvikling og i, at nye perspektiver på processen
kan være berettigede.
17 Projekt God Løsladelse. 09.05.08 kl. 10.30 http://www.aarhuskommune.dk/view/organisation/nyhedsarkiv/nyheder_fra_2006/nyheder_fra_sociale_for-hold_og_beskaeftigelse_2006/view_col2_pressemeddelelser_2006_familie_og_beskaeftigelse?_page=nyhed/2493286 18 http://www.sbh-boformer.dk/uploads/media/notat_hanne_ramsb_l_til_SBHmidtvejsm_de2007.doc
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 17 af 111
2.5 Kriminalforsorgens principprogram
Vi vurderede, det var vigtigt at få beskrevet begrebet resocialisering fyl-
destgørende og validt. Derfor henvendte vi os direkte til justitsminister Lene
Espersen for at få beskrevet regeringens gældende tanker og ideologier på
området. Justitsministeriet videresendte dog vores henvendelse til Direkto-
ratet for Kriminalforsorgen til videre foranstaltning. Det er Direktoratet for
Kriminalforsorgen, der har til opgave at definere og forvalte resocialisering,
ud fra de retningslinier der er dem pålagt af Justitsministeriet.
Vi udbad os herefter en uddybning af begrebet resocialisering hos Direkto-
ratet for Kriminalforsorgen, og via telefonisk kontakt forklarede en kontor-
chef os, at begrebet resocialisering er meget dybt forankret i alt hvad Kri-
minalforsorgen foretager sig, og at vores spørgsmål ikke kunne besvares
med få ord. Kontorchefen sagde endvidere, at en definering ville kræve en
større skriftlig afhandling. Vi blev henvist til Kriminalforsorgens princippro-
gram19, som præcist beskriver balancen mellem det ”hårde” og det ”bløde” i
Kriminalforsorgens arbejde. Kontorchefen fremhævede princippet om nor-
malisering, som værende et godt udtryk for, hvad der ligger i resocialise-
ringstankegangen.
I principprogrammet indgår Kriminalforsorgens to hovedopgaver og seks
arbejdsprincipper. De to hovedopgaver er, som før nævnt, kontrol og sik-
kerhed samt støtte og motivation.
Vi vurderer, at der implicit i støtte- og motivationsdelen af Kriminalforsor-
gens hovedopgave indgår resocialisering. Det undrer os dog umiddelbart, at
resocialiseringen ikke behandles mere eksplicit.
Der beskrives seks principper, som skal danne grundlag for udmøntning af
hovedopgaven. Principperne er:
19 http://www.kriminalforsorgen.dk Om kriminalforsorgen → principprogram
Henrik Lene Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 18 af 111
• Normalisering
• Åbenhed
• Ansvarlighed
• Sikkerhed
• Mindst mulig indgriben
• Optimal ressourceanvendelse
Principperne om normalisering og ansvarlighed afspejler, efter vores defini-
tion, resocialisering. Samlet set omhandler disse principper, at de indsatte i
størst muligt omfang, skal have de samme aktivitetsmuligheder, som bor-
gere i samfundet normalt har. Omgivelserne skal stræbe efter at afspejle
det omgivende samfund. Endvidere efterstræbes, at de indsatte selv skal
tage ansvar for egen tilværelse, eksempelvis via medindflydelse på deres
egen handleplan. De indsatte skal selv, i det omfang det er muligt, løse de-
res egne problemer20.
Det, at indsatte skal have mulighed for at deltage i de samme aktiviteter
som øvrige borgere i samfundet, ser vi som værende meget positivt, da
dette er fremmende for resocialisering. At de også pålægges et ansvar, som
skal afspejle virkeligheden uden for fængslet, gør resocialiseringen over-
kommelig, da de indsatte derved forberedes til vilkårene, de bliver mødt
med efter løsladelse. Vi ser Kriminalforsorgens Principprogram som et ud-
mærket teoretisk grundlag for Kriminalforsorgens arbejde. Vores oplevelse
har været, at teoretisk grundlag og praksis ikke altid harmonerer.
Vi har, på baggrund af ovennævnte research samt vores erfaringer fra den
øvrige dataindsamling, valgt at definere resocialisering i dette projekt som
de normer og værdier, man har internaliseret i fængslet, omsat og interna-
20 http://www.kriminalforsorgen.dk Om kriminalforsorgen → Principprogram → Normalisering
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 19 af 111
liseret til de normer og værdier, der er i samfundet. Vi har begrænset vores
projekt til at afdække de påvirkninger, de indsatte er udsat for i fængslet.
2.6 Studier
I det følgende vil vi præsentere fire studier fra udenlandske fængsler. Vi har
fundet netop disse studier relevante, da de giver et bredt billede af uden-
landske erfaringer med, hvordan man som indsat bliver påvirket af fængs-
ling, og hvordan det resocialiserende arbejde kan mobiliseres.
Studierne bidrager væsentligt til vores forforståelser. Endvidere bekræfter
de os i, at der også i Danmark er ergoterapeutiske muligheder på dette om-
råde.
2.6.1 Occupational Deprivation and Incarceration21
Whiteford22 blev i 1997 bedt om at vurdere de indsattes behov for ergotera-
pi i et lukket fængsel i New Zealand. Formålet var at konstatere de indsat-
tes ergoterapeutiske behov, vurdere hvordan disse behov kunne imøde-
kommes inden for de gældende rammer og komme med forslag til, hvordan
man rent praktisk kunne imødekomme behovene.
Essensen af Whitefords undersøgelser i fængslet er, at begrebet occupatio-
nal deprivation giver den nødvendige forståelse for denne gruppe menne-
sker, og den situation de befinder sig i. Dette bekræfter os i, at occupational
deprivation-begrebet er relevant som tilgang for projektet.
Endvidere konkluderer hun, at tid er et meget vigtigt aspekt ved occupatio-
nal deprivation. I fængslet var der i Whitefords undersøgelse meget få akti-
viteter eller rutiner, der angav tid, eller gjorde dagene forskellige. Dette be-
tød, at de indsattes fornemmelse af tid blev påvirket. Ifølge Whiteford er
21 Whiteford, 1997 22 Gail Elizabeth Whiteford: Head, Albury–Wodonga Campus, Professor and Chair, Occupational Therapy, Campus Thurgoona
Henrik Lene Karen
Henrik Lene Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 20 af 111
dette aspekt, blandt andre, med til at reducere de indsattes evner til at re-
socialiseres. Desuden fandt Whiteford ud af, at de indsattes motoriske og
procesmæssige færdigheder, var markant svækkede, vurderet med As-
sesment of Motor and Process Skills (AMPS).
Chancerne for succesfuld ergoterapi i fængslet var minimale, da et af de
grundlæggende krav for udvikling er en atmosfære, der indgyder håb, selv-
bestemmelse og muligheder for at lære nye adfærdsmønstre. Denne atmo-
sfære fandtes ikke i fængslet.
Whiteford påpeger, at der er et stort hul mellem retorik og praksis, og hun
understreger, at noget må gøres, for at politikere forstår, at et arbejde kun
er én form for occupation. Resocialiseringen kræver mere end bare det at få
et arbejde.
Slutteligt siger Whiteford, at noget må gøres; ikke fordi det ville være en
god idé, eller fordi det ville være en altruistisk handling, men fordi hun me-
ner, at det er den eneste holdbare mulighed23.
Vi inddrager dette studie, selvom det er mere end ti år gammelt, da White-
ford er pionér inden for udbredelsen af begrebet occupaional deprivation.
Studiet er vigtigt for forståelsen af det rette perspektiv. Forståelsen for kon-
sekvenserne af occupational deprivation er afgørende for den succes, de
indsatte kan opnå.
2.6.2 Occupational Therapy in Prison24
Dette pilotprojekt fra 1994 i fængslet HMP Birmingham bekræfter os i, at
ergoterapi kan bidrage til en mere dækkende tværfaglig vurdering af recidi-
vister samt bidrage til resocialiseringen, og at ergoterapi med succes kan
tilføjes fængselsmiljøet. Desuden anerkender projektet, at interventionen
skal bygge på de indsattes aktuelle viden og færdigheder og ikke på den
23 Whiteford, 1997 24 Hood, 1994
Henrik Lene Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 21 af 111
kriminelle adfærd. Målet er at de indsatte skal forbedre deres selvagtelse og
udvikle følelsen af kontrol.
De primære mål er at sætte de indsatte i stand til at kunne mestre fængs-
lets omgivelser, forkorte de indsattes ophold på hospitalsfløjen, bidrage til
den tværfaglige vurdering og tilføre alternativer til den medicinske behand-
lingsmetode.
Uregelmæssige søvnmønstre, selvmordstendenser og kommunikationspro-
blemer kan være årsager til at den indsatte henvises til ergoterapi. Den er-
goterapeutiske intervention er frivillig og klientcentreret med psykoterapeu-
tiske aspekter blandt andet kognitive og adfærdsmæssige problemløs-
ningsmetoder i kombination med Model of Human Occupation (MOHO).
Formålet er at fremme adaptionsevnen og handlemulighederne hos de ind-
satte. Dette både under indsættelsen og i samfundet efter løsladelse. Samt
for at hjælpe den indsatte til en erkendelse af forestillinger, der leder til un-
dervurderingen af dennes selvværd.
I projektet viste det sig tydeligt, at for nogle indsatte er tabet af selvagtel-
se, som følge af fængsling, medvirkende til en nedbrydelse af selvværdet,
der medfører, at de udvikler ineffektive mestringsstrategier.
2.6.3 The Allegheny County Jail Project (ACJ)25,26
Vi vil også inddrage et igangværende amerikansk forskningsstudium opstar-
tet i 2003 mellem ergoterapiuddannelsen på et universitet, en frivillig orga-
nisation og et stort lokalt fængsel i Pittsburg. Dette projekt, ACJ-projektet,
har som formål at udvikle best practice og fremme evidens for ergotera-
piens berettigelse i fængselsvæsnet samt at opnå, at de indsatte får arbej-
de efter løsladelse og dermed nedsat recidiv.
25 Eggers, Muñoz, Sciulli, & Crist, (2006) 26 Crist et Al., (2005)
Henrik Lene Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 22 af 111
Resultater fra ACJ-projektet i 2006 viser ergoterapiens positive bidrag til
resocialisering i det konkrete fængsel, idet recidiv for de indsatte, som blev
placeret i erhvervsarbejde efter løsladelse, var 12,1 %. Til sammenligning
var recidiv normalt ca. 60 % for indsatte, som ikke deltog i det resocialise-
rende program. De nævnte procenter er af et samlet deltagerantal på 171,
hvoraf det lykkedes at placere 57 % i erhvervsarbejde efter løsladelse. Pro-
jektbeskrivelsen fortæller, hvorledes ergoterapeuter har tilført et unikt per-
spektiv til resocialiseringen ved at anskue de indsatte holistisk, og ved at
give de indsatte redskaber, så de kan fastholde sunde, produktive og socia-
le roller.
ACJ-projektet er i 2006 udvidet med et nyt program, The Community Rein-
tegration Projekt (CRP), hvori ergoterapeuter også spiller en central rolle.
CRP støtter den indsatte på kritiske områder efter løsladelse, for at fasthol-
de ansættelse og undgå recidiv. Dette program er så nyt, at der endnu ikke
foreligger endelige resultater, men de foreløbige resultater viser effekt både
på recidiv og vedligeholdelse af de løsladtes tillærte nye adaptive mønstre.
Da vi i Danmark endnu ikke har udviklet evidensbaseret ergoterapi på netop
dette område, er disse to projekter en del af grundlaget i vores forslag til
handleanvisninger.
2.6.4 The Swansea Community Chaplaincy Projekt (SCC)27
Vi vil inddrage dette igangværende britiske resocialiseringsprojekt, fordi det
allerede på nuværende tidspunkt dokumenterer bemærkelsesværdige resul-
tater med hensyn til at nedbringe recidiv. Dette sker ved anvendelse af ind-
sats fra menigheder i og uden for fængslet.
Projektet startede i 2001 og er drevet af forskellige kirkelige organisationer.
De indsatte skal selv melde sig til projektet, og i fængslet bliver den indsat-
te tilbudt samtaler, holistisk analyse af perceptionelle områder og udvikling
27 Emery, 2007
Henrik Lene Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 23 af 111
af disse via et nyt visuelt terapeutisk redskab, kaldet The Spider Asses-
sment System, som visualiserer områder, hvor den indsatte har behov for
udvikling, og som ikke mindst motiverer den indsatte til indsats på disse
områder.
I England og i det konkrete fængsel har man en recidiv på ca. 60 %, og i
den forbindelse har det engelske National Offender Management Service
(NOMS) under justitsministeriet netop i år lavet en målsætning om at få
recidiv nedsat med 10 % inden år 201028. NOMS støtter og sponsorerer
projektet.
Kirkens arbejde med at forberede de indsatte på deres løsladelse og efter-
følgende hjælpe dem med at genetablere sig i samfundet har nedbragt reci-
div for de nu over 500 deltagende til 27,2 %29, og repræsentanter fra
fængslet HMP Swansea og kirkelige organisationer roser de signifikante re-
sultater af denne alternative indsats. NOMS vil i fremtiden styrke alliancen
med kirkelige organisationers indsats i resocialiseringsarbejdet30.
Vores intention med inddragelse af dette projekt er at vise et eksempel på,
at man kan inddrage en uvildig ekstern faggruppe til at arbejde klientcen-
treret. Denne eksterne faggruppe kan skabe tillid og frivillighed hos de ind-
satte, som derved kan opnå empowerment.
2.6.6 Opsamling på studierne
Disse fire studier viser tydeligt, at der er udvikling og resultater på resocia-
liseringsområdet i udlandet. Dette gav os stort incitament for at undersøge,
hvem der varetager resocialisering og hvordan den praktiseres i danske
fængsler. Studierne kan i fraværet af danske undersøgelser inspirere og
nuancere vores projekt. 28 http://www.homeoffice.gov.uk/about-us/freedom-of-information/released-information/foi-archive-offender-management/4598-review-NOMS-website?version=1Kilde B NOMS hjemmeside 29 http://www.communitychaplaincy.info/mediapool/46/465123/data/Annual_Report_2006-2007.pdf Side 3 30 http://www.communitychaplaincy.info/mediapool/46/465123/data/Annual_Report_2006-2007.pdf Side 17
Henrik Lene Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 24 af 111
I modsætning til i de udenlandske studier er det i Danmark hovedsageligt
fængselsfunktionærerne, der står for det resocialiserende arbejde. Vi ser et
problem i, at det er sikkerhedspersonalet, der står for resocialisering, idet
de samtidig har magtudøvende funktioner. Vi vurderer ud fra de udenland-
ske undersøgelser, at tillid og uvildighed er en vigtig faktor for resocialise-
ringen. Det kræver motivation og vilje at forandre sig. Tillid til det persona-
le, der skal støtte og indgyde motivation til positiv resocialisering, er derfor
fundamental. Fængselsfunktionærerne har nøglerne, både konkret og i
overført betydning. Tvetydigheden i at have så eksplicit og ulige et magt-
forhold, som en indsat har til fængselsfunktionærerne, må i stor grad
hæmme opbygningen af tillid. I ACJ- og SCC-projekterne er det personer,
der ikke er ansat som sikkerhedspersonale i fængslet, der varetager det
resocialiserende arbejde med de indsatte, hvilket til dels bekræfter hypote-
sen opstillet i afsnit 2.3 Resocialisering.
Det første studium af Whiteford påpeger nødvendigheden af forståelsen for
occupational deprivation-begrebets betydning for arbejdet med indsatte i
fængsler. Det andet studium fra HMP Birmingham bekræfter ergoterapiens
relevans inden for dette område. I det tredje studium, har ACJ- og CRP-
projekterne udviklet best practice på dette felt. Og slutteligt viser det fjerde
studium, SCC, vigtigheden i uvildigt resocialiseringspersonale, hvor det er
fængselspræster, der starter interventionen og videregiver opfølgningen til
menigheder uden for fængslet.
Vi har en hypotese om, at mange indsatte har en urealistisk opfattelse af
egen handleevne, lav selvtillid og personlige problemer, og at mange ikke
kan mobilisere ressourcerne til at gøre noget ved situationen.
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 25 af 111
2.7 Et norsk alternativ31
Bastøy-fængslet i Norge er et nytænkende og humanøkologisk fængsel,
hvor de ansatte gennem forskellige tiltag medvirker til at nedsætte recidiv.
Dette sker gennem dynamiske tiltag med stor vægt på hverdagsaktiviteter-
ne, hvor det er vigtigt, at alle arbejder ud fra samme ideologi. De indsatte
behandles som selvstændige, tænkende og ansvarlige individer, der udvik-
ler og forandrer sig gennem samspil og dialog med hinanden og de ansatte.
Fængslet har fokus på meningsfuldhed, ansvarstræning og social færdig-
hedstræning. Ansvar ses som en praktisk færdighed. De indsatte skal tage
ansvar over for naturen, hvilket kan overføres til en ændring af de indsattes
daglige liv. Ideologien i Bastøy er, at for at opnå ansvar, skal arbejdet være
udfordrende og meningsfyldt for de indsatte. Den sociale færdighedstræ-
ning sker i de indsattes boenheder. Her er der personale i aftentimerne,
hvorved man sikrer, at den ændringsproces, der er påbegyndt i dagtimerne,
fortsætter i fritiden.
Hver indsat har en fængselsfunktionær som kontaktperson. Kontaktperso-
nens opgave er at rådgive og motivere gennem samtale og samarbejde
med de indsatte. Fængslets overordnede ideologi er, at de indsatte skal ta-
ge ansvar for deres handlinger og derfor tale om deres begåede kriminali-
tet. Dette foregår i grupper på fem til seks indsatte. Erfaringer viser, at de
indsatte gerne vil tale om deres kriminalitet.
Hos mange indsatte skaber de ansattes uniformer mistillid. De indsatte i
Bastøy bærer også en form for uniform. I Bastøy opfattes uniformer som
noget negativt. Uniformer synliggør, hvilken gruppe man tilhører og gør
grupperne stærke og individet svagt. I en gruppe kan den enkelte gemme
sig og tager ikke nødvendigvis ansvar for egne udtalelser og handlinger.
Der stilles spørgsmålstegn ved, om de ansatte fortsat skal bære uniform,
31 Se bilag 13.5 Bastøy
Henrik Lene Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 26 af 111
idet man ønsker en holdningsændring hos de indsatte. Et alternativ til uni-
formen kunne være en anonym T-shirt.
Ved at både indsatte og ansatte kalder hinanden ved fornavne, forsøger
man derved at se det hele menneske frem for en indsat.
I fængslet fejres mærkedage blandt andet i form af hyggeligt socialt sam-
vær, uforpligtende leg og konkurrencer, hvilket giver et anderledes forhold
mellem indsatte og ansatte.
Fængslets ansatte har en tro på, at man ændrer og udvikler sig hele livet.
Derfor udvises en tro på forandring, som giver dem anledning til og mulig-
hed for at lægge den gamle identitet fra sig.
Dette norske alternativ giver et eksempel på, at det er muligt at opbygge et
fængsel anderledes. Man har flere tiltag, som umiddelbart også kan anven-
des ergoterapeutisk, for eksempel botræningen og den symbolske ansvars-
træning.
Vi har desværre ikke tal eller opgørelser for recidiv fra dette fængsel, men
det viser at ideologien omkring fængslerne kan være anderledes.
Tidligere indsatte i Bastøy fortæller, at netop dette fængsel har været med-
virkende til personlig ændring og udvikling. Dette fængsel har formået at
skabe en atmosfære hvor udvikling er mulig.
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 27 af 111
3. Problemformulering
Ovenstående introduktion og problembaggrund leder os frem til dette fo-
kus:
3.1 Problemformulering
Hvordan kan vi med begrebet occupational deprivation
tilføre nye ergoterapeutiske perspektiver til den måde
hvorpå resocialisering udmøntes af Kriminalforsorgen?
3.2 Begrebsafklaring
Occupation: Deltagelse i meningsfuld aktivitet, som giver værdi for den en-
kelte, og den kontekst man er i. Produktiv beskæftigelse, leg og egenom-
sorg er naturlige menneskelige occupations32.
Occupational deprivation: Længerevarende forhindring i at kunne deltage i
occupation, grundet eksterne omstændigheder, der ligger uden for indivi-
dets umiddelbare kontrol33.
Resocialisering: De normer og værdier man har internaliseret i fængslet,
omsat og internaliseret til de normer og værdier, der er i samfundet.
32 Townsend & Polatajko, 2007, side 17 33 Whiteford, 2004, side 222
Henrik Lene Karen
Henrik Lene Karen
Henrik Lene Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 28 af 111
4. Teoriafsnit
Først defineres begrebet occupation, og derefter begrebet occupational de-
privation.
Efterfølgende triangulerer vi med dele af de teorier, vi mener, kan belyse
occupational deprivation-begrebet. Whiteford skriver, at det dynamiske
samspil mellem tid, opfattelse af egen handleevne og roller sandsynligvis
påvirkes af occupational deprivation34. Vi har valgt at beskrivelse disse
komponenter ud fra MOHO, da denne model beskæftiger sig med motivation
til aktivitet og fremhæver menneskets roller35. Vi ser, at Kielhofner koncen-
trerer sig om grundlæggende personanalyse og alle menneskets komponen-
ter. Vi ønsker dog også at tilføje et sundhedsaspekt, hvorfor vi inddrager
Wilcocks beskrivelser af doing, being og becoming36 og Antonovskys saluto-
genetiske teori37.
De inddragede teorier vil blive sat i forhold til occupational deprivation.
4.1 Occupation38
Mange af de anerkendte ergoterapiteoretikere har i deres studier af menne-
skelig occupation forsøgt at komme med definitioner på begrebet. Vi har
valgt følgende definition på occupation fra Canadian Association of
Occupational Therapists (CAOT):
“Occupations are groups of activities and tasks of everyday life,
named, organized, and given value and meaning by individuals
and a culture. Occupation is everything people do to occupy
themselves, including looking after themselves (egenomsorg),
enjoying life (fritid), and contributing to the social and economic
fabric of their communities (produktiv adfærd).”
34 Whiteford, 2000 35 Kielhofner, 1997, side 226 36 Wilcock, 2006, side 77-178 37 Antonovsky, 2000, side 30-32 38 Ifølge Gyldendals røde ordbøger, Latin-dansk, 5. udgave, udspringer occupation fra det latinske ord occupátio som betyder det at tage i besiddelse, beskæftigelse og optagethed.
Henrik
Lene
Karen
Henrik
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 29 af 111
CAOT 200239
Wilcock definerer occupation som værende alle de aktiviteter (doings) men-
nesket behøver, har lyst til eller skal gøre på et kontinuum, inklusiv det at
sove40. Hun mener ligeledes, at occupation er nødvendigt for helbred, well-
being og ligefrem overlevelse41.
4.2 Occupational deprivation
I det følgende vil vi beskrive begrebet occupational deprivation og fremhæ-
ve de relationer, begrebet kan have i forhold til indsatte i fængsler.
Occupational deprivation er et forholdsvis nyt begreb i ergoterapi. White-
ford42,43 og Wilcock44 er umiddelbart de førende forskere inden for området.
Vi har valgt at bruge Townsend & Polatajkos45 definition fra 2007, som er
sammensat af definitioner skrevet af ovennævnte pionerer på området:
“A state of prolonged preclusion from engagement in
occupations of necessity and/or meaning due to factors
which stand outside of the control of the individual. The
influence of an external circumstance that prevents a
person from acquiring, using, or enjoying occupation over
an extended period of time.”
Townsend & Polatajko 46
39 Townsend & Polatajko, 2007, side 17 40 Wilcock, 2006, side 10 41 Wilcock, 2006, side 70 42 Whiteford, 1997 43 Whiteford, 2000 44 Wilcock, 2006, side 164-167 45 Elizabeth A. Townsend, Professor and Director of the school of Occupational Therapy at Dalhousie University, Canada 46 Townsend & Polatajko, 2007, side 370
Lene
Karen
Henrik
Lene
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 30 af 111
Eksempler på eksterne faktorer47 kan være kulturelle, institutionelle, psyki-
ske, fysiske, politiske eller sociale faktorer48.
Eksempler på occupational deprivation er at tilhøre en marginaliseret grup-
pe, at være flygtning, at være arbejdsløs og at bo geografisk isoleret eller
at være længerevarende fængslet.
Det at være udsat for occupational deprivation er, ifølge Whiteford, en sig-
nifikant barriere i forhold til en efterfølgende resocialisering. Tilpasning til
miljøet i et fængsel kræver adaptation. Det er derfor en stor udfordring at
forberede de indsatte til succesfuld genindtræden i samfundet.
Whiteford bruger termen stir crazy om mulige negative symptomer på oc-
cupational deprivation. Termen er et slangord, som vi forstår som en emoti-
onelt ustabil tilstand, der følger af manglende mulighed for occupation.
Tegn på stir crazy kan være aparte handlinger og inaktivitet. Potentielle
psykologiske konsekvenser af occupational deprivation kan være desorien-
tering, psykoser og selvmord. I nogle tilfælde kan occupational deprivation
føre til aggressivitet og oprør49.
“Rioting in prisons has even been interpreted as a
response to diminished occupational opportunities”
Whiteford, 200450
At være i fængsel er skadeligt for individet, der er fare for det fysiske og
mentale helbred og risiko for nedbrydning af ens færdigheder og kogniti-
on51.
47 Factors which stand outside the control of the individual 48 Townsend & Polatajko, 2007, side 79 49 Whiteford, 2004, side 229-231 50 Whiteford, 2004, side 231 51 Couldrick, 2003, side 13
Karen
Henrik
Lene
Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 31 af 111
4.3 Tid og rum
Kielhofner skriver, at tiden hviler tungt på én, hvis man ikke har occupa-
tions at fylde den ud med. Occupations udfylder nuet og markerer tiden
men former også vores livsbaner. Endvidere markeres tidens gang med det
man foretager sig52.
Når man i fængslet er væsentligt udelukket fra occupations, vil tiden være
en belastning, da der ikke er noget at udfylde eller markere den med.
Occupations udføres ofte i specielt konstruerede rum. Rummets egenskaber
hæmmer og fremmer vores adfærd og occupations. Rum og kultur hænger
ifølge Kielhofner tæt sammen. Kulturen er kontekstbestemt og opstår i kraft
af de konstruerede rum og de personer, der indgår53.
De få occupations, de indsatte har, udføres alle i det konstruerede rum som
fængslet udgør.
4.4 Opfattelse af egen handleevne
Opfattelse af egen handleevne er beskrevet af Kielhofner i MOHO som en
del af Viljekomponenten54,55 og før ham af Bandura56. Her har vi valgt at
bruge Kielhofners definition af begrebet, da det fuldt ud dækker vores for-
ståelse af aspektet i forhold til dette projekts fokus. Banduras socialpsyko-
logiske vinkel er umiddelbart for bred til denne sammenhæng.
Om opfattelse af handleevne siger Kielhofner, at den vokser ud af bevidst-
heden om at være årsag til noget, og om ens evne til at leve det liv, man
gerne vil leve57.
Han opdeler opfattelsen af handleevne i to komponenter: (1) Følelsen af
personlig kapacitet, som er ens egen vurdering af evner på det fysiske, in-
52 Kielhofner, 1995, side 1-2 53 Kielhofner, 1995, side 103 54 Kielhofner, 1995, side 44- 59 55 Kielhofner, 1997, side 205-219 56 Draborg, 1998, side 48-52 57 Kielhofner, 1995, side 46
Henrik
Lene
Karen
Henrik
Lene
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 32 af 111
tellektuelle og sociale område. (2) Oplevelsen af effektivitet, som er den
måde, hvorpå vi oplever kontrol over resultatet.
De indsatte har ikke mulighed for et bredt udvalg af occupations, og vil der-
for være begrænset i at afprøve deres handleevne. Dette betyder, at de ri-
sikerer at have en urealistisk opfattelse af egen handleevne.
Opfattelse af handleevne har betydning for ens motivation, hvorfor vi ser
den som et vigtigt aspekt at tage højde for i resocialiseringen.
Kielhofner siger, at incitamentet til at udfordre færdigheder eller tage risici
mangler, når en person frygter nederlag. Hvis de indsatte personer sam-
menligner deres nuværende kapacitet med tidligere kapacitet, vil de måske
være plaget af negative sammenligninger, som vil føre til store begræns-
ninger i deres udførelse. Dette leder os til at opstille følgende hypotese:
Indsatte og løsladte har frygt for nederlag efter løsladelsen.
Nederlag kan give følelsesmæssig smerte, hvorfor man har tendens til at
gøre det, man er god til58. Når de indsatte ikke har mulighed for at gøre
det, de er gode til, vil de dermed ikke opleve succes med udgangspunkt i
disse færdigheder, og derved heller ikke udvikle en positiv opfattelse af
egen handleevne.
4.5 Roller
Ifølge Kielhofner mangler man identitet, formål og struktur i hver-
dagslivet, hvis man ikke har tilstrækkeligt med roller59.
Meget af det man gør, gør man i kraft af de roller, man har internaliseret.
For at internalisere en rolle skal man opnå en fornemmelse for de forhold,
man har til andre og udfylde den med adfærd, der forventes af sammen-
hængen. Når nye roller skal internaliseres, påtager man sig en ny identitet,
tankegang og handling. Roller eksisterer kun i kraft af andre mennesker og
58 Kielhofner, 1995, side 50 59 Kielhofner, 1995, side 76
Karen
Henrik
Lene
Karen
Henrik
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 33 af 111
derfor har den sammenhæng, man indgår i, stor betydning for ens roller.
Roller er ligeledes pejlemærker i interaktionen med andre60.
De indsatte handler derfor i og udfylder en rolle, som er accepteret i den
sociale sammenhæng, der findes i fængslet.
Endvidere tilføjer Kielhofner, at når man internaliserer roller, man finder
mindre vigtige eller når man har mistet en rolle, kan man lide tab af identi-
tet og selvagtelse. At man ikke længere anerkendes i de roller, man var i,
kan have betydelige omkostninger for ens personlige identitet61.
En fængsling vil altid medføre rolletab, da en indsat får frataget den prakti-
ske udførsel af de roller, han havde inden fængslingen. For eksempel bliver
mange aktiviteter i forbindelse med arbejde eller familiære roller umulige at
udføre under fængslingen. De indsatte vil dermed have stor risiko for tab af
selvagtelse og identitetsfølelse. I fængslet internaliserer man nye roller,
hvilket betyder, at en ny identitet opstår for den indsatte. Når den indsatte
bliver løsladt, vil der i samfundet eksistere nogle generelle forventninger
eller fordomme til, hvordan denne person kan forventes at agere; en så-
kaldt stempling. Det kan derfor være svært at bryde med denne identitet og
rolle.
4.6 Doing, being og becoming
Occupations er ifølge Wilcock62 hvordan, på hvad og hvorfor mennesker
bruger deres tid, forskellige måder at forstå sundhed og well-being på63.
Hun vælger at opdele occupation abstrakt i komponenterne doing, beeing
og becoming. Doing og being er bestemmende for individets sundhed og
well-being. Mennesker definerer sig selv gennem doing.
Wilcock skriver, being gennem doing, som bestemmende for de faktorer,
der er indeholdt i begreberne well-being eller sygdom. For lidt doing kan
60 Kielhofner, 1995, side 72 61 Kielhofner, 1995, side 76 62 Ann A Wilcock, Professor of Occupational Science and Therapy, Deakin University, Victoria, Australien 63 Wilcock, 2006, side XiV og 77-172
Lene
Karen
Henrik
Lene
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 34 af 111
føre til manglende well-being, hvilket kan vise sig fysisk, psykisk eller i so-
ciale sammenhænge. Det er derfor vigtigt for mennesket, at der er balance
mellem doing og being.
Becoming er et fremtidsperspektiv på doing og being, og hun skriver, at på
ethvert tidspunkt i et menneskes liv, kan mennesket enten udvikle sig tilta-
gende eller aftagende. Man udvikler altså becoming på godt og ondt hele
livet. Vi ser den adaptive adfærd til fængslet som en negativ becoming, der
kræver opmærksomhed og ressourcer, da de indsatte gerne skal resociali-
seres. Doing, being og becoming belyser et sundhedsaspekt i occupational
deprivation, som muligheden for at definere sig selv i nuet, og i et fremtids-
perspektiv. Denne teori fortæller tydeligt, at det man gør, har afgørende
betydning for, hvem man er og bliver.
4.7 Oplevelse Af Sammenhæng (OAS)
Vi vil med dette projekt udarbejde handleanvisninger for dette problemfelt.
Antonovskys salutogenetiske teori kan bidrage ved at fokusere på, hvad de
indsatte selv gør, for at overkomme stressorerne i fængslet. Disse
mestringsstrategier kan have potentiale i forhold til handleanvisninger.
Antonovsky vælger at se sundhed som et multidimensionalt kontinuum,
hvor han opmuntrer til at fokusere på, hvad det er, der holder mennesket
inden for kontinuumet og søge efter, hvad der giver mennesker et godt hel-
bred frem for at fokusere på, hvad der gør dem syge64. Han beskriver i for-
længelse heraf OAS, som er en vigtig determinant for bevarelsen af ens
placering på kontinuumet65:
”OAS er en global indstilling, der udtrykker den udstræk-
ning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men
også dynamisk følelse af tillid til, at (1) de stimuli, der
64 Antonovsky, 2000, side 30-31 65 Antonovsky, 2000, side 33
Karen
Henrik
Lene
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 35 af 111
kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, for-
udsigelige og forståelige;(2) der står tilstrækkelige res-
sourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli
stiller; og (3) disse krav er udfordringer, det er værd at
engagere sig i.”
Antonovsky, side 37
Tallene angiver den opdeling han laver af OAS. (1) er begribelighed, (2) er
håndterbarhed og (3) er meningsfuldhed66. De tre komponenter er uløseligt
forbundet, men han konstaterer, at der forskel i vigtigheden af de tre kom-
ponenter i OAS. Meningsfuldhed er vigtigst, dernæst kommer begribelighed
og sidst kommer håndterbarhed67.
Grundlaget for begribelighed er erfaringer karakteriseret ved en indre sam-
menhæng. Grundlaget for håndterbarhed er en hensigtsmæssig belast-
ningsbalance og medbestemmelse udgør grundlaget for meningsfuldhed.
Når vi ikke selv er bestemmende, og andre tager styringen, reduceres vi til
objekter. Det er vigtigt, at man har en grad af ansvar for udførelsen af en
socialt værdsat opgave, og at man har en følelse af at påvirke udfaldet, for
at bevare meningsfuldheden68.
Antonovsky mener, at motivation er et centralt element i OAS, og motivati-
onselementet indgår i hans definition af meningsfuldhed.
En stærk OAS gør én i stand til at overkomme de forskellige stressfaktorer,
man udsættes for, og opnå et neutralt eller positivt udfald69. En høj grad af
stressorer i sammenhæng med en høj grad af social støtte kan være hel-
bredsfremmende.
En hypotetisk antagelse i den forbindelse kan være, at man ved at forstær-
ke de indsattes OAS for at højne deres trivsel og velvære kan modvirke de
66 Antonovsky, 2000, side 34-37 67 Antonovsky, 2000, side 38-40 68 Antonovsky, 2000, side 108-109 69 Antonovsky, 2000, side 12
Karen
Henrik
Lene
Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 36 af 111
negative konsekvenser af occupational deprivation, da de så vil være bedre
i stand til at overkomme de stressorer fængsling og løsladelse ufravigeligt
må medføre.
De beskrevne teorier udgør vores referenceramme. Vores interviewguide,
transskribering, kategorisering og meningskondensering udspringer af refe-
rencerammen. I analyseafsnittet vil teorien indgå successivt.
Henrik
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 37 af 111
5. Metode
Her vil vi beskrive dette projekts videnskabsteoretiske kontekst. Ligeledes
vil vi argumentere for vores valg af metode og respondenter.
5.1 Videnskabsteori
Ifølge det konstruktivistiske paradigme konstruerer mennesket selv sin ver-
den i samspil med den kultur og det samfund, det indgår i. Dette betyder,
at der ikke findes én gyldig sandhed, men at man på baggrund af kvalifice-
rede valg opnår konsensus om én blandt flere mulige sandhedskonstruktio-
ner70.
Vi vælger at bruge en konstruktivistisk tilgang til vores undersøgelse, idet vi
ønsker at finde frem til forskellige perspektiver på vores problemformule-
ring, da denne ikke lægger op til ét endegyldigt svar. Vi ønsker at finde et
flertydigt billede af, hvad der kan være sandhed i problemformuleringens
kontekst71.
Hermeneutik, dialektik, fænomenologi og ønsket om indsigt i respondenter-
nes forståelse af verden, er metoder indenfor det konstruktivistiske para-
digme72. Kvale skriver om viden, at den udveksles og konstrueres i interak-
tionen mellem mennesker73. Dette stemmer overens med den konstruktivi-
stiske intersubjektivisme74, hvorfor Kvales retningslinier for forskningsinter-
view ligger til grund for vores interviewguide.
Ud fra den viden, vi har opnået gennem samtaler med respondenter, og den
viden vi finder i litteratur og andre kilder, vil vi forsøge at opnå konsensus
om nogle gyldige sandheder.
70 Dehlholm-Lambertsen & Maunsbach, 1999, side 7 71 Dehlholm-Lambertsen & Maunsbach, 1999, side 7, 72 Dehlholm-Lambertsen & Maunsbach, 1999, side 7, 73 Kvale, 1997, side 27 74 Dehlholm-Lambertsen & Maunsbach, 1999, side 8
Lene
Karen
Henrik
Lene
Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 38 af 111
5.2 Kvalitativ metode
I vores problembaggrund brugte vi kvantitative data til at screene vores
problemområde og fandt interessante detaljer, vi ville undersøge og uddybe
med kvalitative metoder. Vi ønskede viden om respondenternes oplevelser
af og refleksioner over fængsling og resocialisering75. Ydermere er den kva-
litative metode velegnet i vores projekt, da den, ligesom ergoterapi, kan
anvendes til at arbejde med forståelse af fænomenerne fra respondenternes
perspektiv.
5.3 Eksistentiel hermeneutik
”… Alle menneskelige eller menneskeskabte fænomener er meningsfulde, og
kræver derfor fortolkning hvis man vil frem til en forståelse af denne me-
ning...” Lægaard, 200376
Vi ønsker forståelse for de oplevelser, vores respondenter indvier os i, og
må derfor fortolke vores empiriske materiale. Det er umuligt at opnå en ob-
jektiv eller korrekt fortolkning, da man ifølge Gadamer og Heidegger aldrig
kan sætte sig ud over sine egne forudsætninger eller baggrundsforståel-
ser77. Når vi læser litteratur, indsamler og behandler data har vi forforståel-
ser og fordomme, hvilke er nødvendige betingelser for fortolkning og der-
med forståelse78.
Ifølge Gadamer kan man kun forstå noget, en person, tekst eller handling,
hvis man har den samme forståelseshorisont79, hvorfor vi har lavet en
grundig research, inden vi indsamlede empiri. Vi ønskede, at vores forståel-
seshorisont havde så meget tilfælles med respondenternes som muligt.
Desuden var vi nødt til at lære om det fænomen, vi ville stå overfor, for at
vide hvad der ville være relevant80.
75 Fredslund & Dahlager, 2005, Side 64 76 Lægaard, 2003, Side 31 77 Lægaard, 2003, Side 40 78 Lægaard, 2003, Side 42 79 Lægaard, 2003, Side 42 80 Lægaard, 2003, Side 41
Henrik
Lene
Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 39 af 111
Vores fortolkningsproces foregår i dynamisk samspil mellem vores empiri og
helheden af vores indsamlede data, inklusiv litteratur og andre datakilder,
jævnfør den hermeneutiske cirkel81. Vi inddrager anden litteratur og forsk-
ningsbeskrivelser, for at opnå den størst mulige grad af kohærens82.
81 Lægaard, 2003, Side 32-33 82 Lægaard, 2003, Side 35-37
Henrik
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 40 af 111
6. Operationalisering
I vores bestræbelser på at indsamle empiri, der kunne belyse vores pro-
blemformulering, satte vi os grundigt ind i teorier og begreber,der vedrørte
vores emne83. Dette var occupational deprivation-begrebet suppleret med
teorier udarbejdet af Kielhofner og Antonovsky.
Vi udvalgte otte temaer, som vi fandt adækvate for vores problematik. Dis-
se var: Dagligdag, tid og rum, roller, opfattelse af egen handleevne, normer
og værdier, resocialisering, well-being og oplevelse af sammenhæng, jævn-
før teoriafsnittet.
6.1 Valg af respondenter
Vi valgte at interviewe to indsatte i et lukket fængsel, for på baggrund af
temaerne at finde eksempler på hvordan det kan opleves at være i fængsel,
samt få forståelse for deres livsverden. Endvidere ønskede vi deres beskri-
velse af, hvordan de oplever resocialiseringen, samt hvilke tanker og fore-
stillinger de gør sig om livet efter løsladelse.
Vi valgte respondenter i et lukket fængsel, da deres indsættelse er længe-
revarende84. På grund af de øgede sikkerhedsforanstaltninger og restriktio-
ner, er de udsat for store begrænsninger i aktivitetsudøvelsen, hvilket har
betydning for påvirkningsgraden af occupational deprivation.
Desuden ville vi interviewe en person, der er løsladt fra et fængsel og er i
tilsyn hos KiF. Hans afsoning foregik fortrinsvis i en arrest og derefter i et
åbent fængsel. Denne respondent kan, ud fra temaerne, belyse hvordan
eventuelle eftervirkninger af occupational deprivation har betydning for
hans resocialisering og liv efter løsladelsen.
83 Kvale, 1997, side 102-103 84 http://www.kriminalforsorgen.dk Love & regler → Afsoning → Åbent eller lukket fængsel
Lene
Karen
Henrik
Lene
Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 41 af 111
For de tre respondenter gælder, at vi var afhængige af personalet i Krimi-
nalforsorgen, der har udvalgt respondenterne for os. Vi stillede nogle krav
til respondenterne; de skulle frivilligt deltage i interviewet, de skulle kunne
forstå og formulere sig på dansk, og de skulle være mænd, da mænd udgør
langt størstedelen af indsatte i de danske fængsler85.
Aldersmæssigt, satte fængslet rammen for os, da man skal være 18 år for
at afsone frihedsstraf i danske fængsler86. Vi satte ingen øvre grænse for
alder, da occuaptional deprivation er gældende uanset alder.
Forbrydelsens karakter var os irrelevant. Om den type forbrydelse man er
dømt for, har betydning for ens afsoning og resocialisering, vil vi ikke tage
stilling til i dette projekt. Vores fokus handler ikke om forbrydelsens betyd-
ning for resocialisering, men om den betydning, occupational deprivation
har for resocialisering.
6.2 Etiske overvejelser
At udføre interviews, kræver altid forudgående etiske overvejelser blandt
andet i forbindelse med, hvem der skal have adgang til projektet87. Vores
respondenter underskrev derfor en samtykkeerklæring88, hvori vi orientere-
de dem om, at vi forbeholdte os retten til at anvende citater fra interviewe-
ne i projektet, i den endelige formidling og i en planlagt artikel til fagblade.
Som nævnt i vores afsnit om transskriberingsprocessen, er citaterne, der
anvendes i dette projekt, omskrevet til skriftsprog, ligesom vi har fjernet al
information, der kan bringe respondenternes anonymitet i fare. Et argument
for sidstnævnte valg er ligeledes, at Kriminalforsorgens personale ikke skul-
le kunne genkende vores respondenter ud fra citaterne.
85 Kvinder udgør 4,6 % af samlet antal indsatte i Danske fængsler. Statistik 2006 (183/3932 *100) 86 LBK nr. 1337 af 03/12/2007 Gældende (Straffuldbyrdelsesloven) Kap 13, § 78. Skt. 2 87 Kvale, 1997, side 120 88 Se bilag 13.2 Samtykkeerklæring
Henrik
Lene
Karen
Henrik
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 42 af 111
Vores samarbejdspartnere i dette projekt har alle givet udtryk for, at de
gerne vil have kendskab til resultaterne af vores undersøgelse. Vi bestræber
os derfor på, at de citater, vi vil bringe i projektet skal have almen interes-
se.
Vi nedskrev de fordomme og forestillinger, vi havde om respondentgruppen
og deres kontekst. På den måde fik vi visualiseret vores fordomme og for-
forståelser89, for derved at være bevidste om den fortolkning, man ifølge
Gadamer altid er i gang med. Et interview kan kun give mening i kraft af, at
vi fortolker undervejs90.
Kvale skriver, at der ideelt set bør være balance mellem hvad responden-
terne yder, og hvad de får ud af at deltage i interviewet91. Fordelene ved
deltagelse i vores interview kan være, at respondenterne får et afbræk i en
triviel hverdag, og at de får mulighed for at tale med uvildige personer fra
samfundet, der har reel interesse i deres oplevelser og livsverden. Desuden
får de mulighed for at verbalisere og reflektere over deres situation.
6.3 Interviewguide
Vi udarbejdede en semistruktureret interviewguide. Det semistrukturerede
interview er, ifølge Kvale, karakteriseret ved, at det indeholder forskellige
temaer, og at der samtidig er udarbejdet forslag til konkrete spørgsmål. Vi
får derfor mulighed for at spørge ind til og forfølge respondentens perspek-
tiver92. Da vi ikke kender respondenterne inden interviewet, er det en fordel
at vi i situationen kan tilpasse vores spørgsmål.
Interviewguiden indeholder de otte temaer, som udgør vores forsknings-
spørgsmål. Ud fra disse har vi udarbejdet forslag til interviewspørgsmål93.
Interviewguiden er vedlagt som bilag.
89 Lægaard, 2003, side 40-41 90 Lægaard, 2003, side 40-41 91 Kvale 1997, side 121 92 Kvale 1997, side 129 93 Kvale 1997, side 134-136
Lene
Karen
Henrik
Lene
Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 43 af 111
Forud for udarbejdelsen af interviewguiden havde vi, som tidligere nævnt,
opnået en forståelse for den kontekst, vores respondenter indgik i. Dette
hjalp os meget i selve interviewsituationerne, da vi var i stand til at vurde-
re, om vi skulle forfølge respondentens udtalelser.
Vi startede selve interviewene med at få respondenten til at præsentere sig
selv. Vores intention var, at anerkende respondenten som individ og at op-
bygge en tryg og tillidsfuld ramme for interviewet. Vi mente, at spørgsmålet
var overkommeligt, og at respondenten selv havde mulighed for at be-
stemme hvordan og hvor meget han præsenterede sig.
Det var vigtigt for os at få forståelse for respondenternes livsverden. Efter
præsentationen spurgte vi derfor ind til respondentens dagligdag. Det gav
os et indblik i vedkommendes livsverden, og var konkret og ligetil for re-
spondenten at fortælle om. Vi ville både via præsentationen og fortællin-
gerne om dagligdagen komme ind på emner og situationer, som vi ville
kunne henvise og spørge ind til senere i interviewet.
6.4 Overvejelser om interviewsituationerne
Alle interviews foregik i Kriminalforsorgens lokaler, i et for begge parter
neutralt område, henholdsvis et besøgslokale og et mødelokale.
Respondenten og dette projekts forfattere var til stede ved alle interviews.
Argumentet for at vi alle deltog, var at vi derved opnåede et indgående
kendskab til den indsamlede empiri.
Vores respondenter repræsenterer en gruppe mennesker, der gennem ti-
derne har været genstand for mange fordomme. I den forbindelse kan vi
ikke se bort fra, at vi fandt tryghed i, at vi alle var med, om end det viste
sig at være irrationelt. Vi var opmærksomme på, at vores interaktion med
respondenterne ville foregå som en ulige magtsymetrisk dialog, både fordi
vi var tre mod én og fordi det var en af os der styrede interviewforløbet. Vi
delte de to øvrige roller imellem os. Disse var som observatør med mulig-
Henrik
Lene
Karen
Henrik
Lene
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 44 af 111
hed for at stille supplerende spørgsmål og som observatør med specifik fo-
kus på interaktionen i interviewet. Respondenterne blev informeret om vo-
res roller inden lydoptagelsen blev startet.
Vi gennemgik samtykkeerklæringen med respondenterne inden de skrev
under, så vi sikrede deres forståelse af aftalen. Endvidere understregede vi
tydeligt respondenternes anonymitet.
Af praktiske hensyn valgte vi at interviewene skulle vare ca. en time.
Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 45 af 111
7. Reliabilitet og validitet
I dette afsnit vil vi argumentere for interviewresultaternes generaliserbar-
hed, reliabilitet og validitet.
Videnskabelig viden stiller ifølge Kvale krav om generaliserbarhed94. Resul-
taterne fra kvalitative undersøgelser kan generaliseres hvad angår forekom-
sten af teoretiske begreber95. Vi er i den forbindelse opmærksomme på, at
udvælgelsen af indsatte foregik via personale fra Kriminalforsorgen, og at
dette kan have påvirket frivilligheden. Vi henviser i øvrigt til udvælgelseskri-
terierne i afsnit 6.1 Valg af respondenter.
For at få reliable undersøgelsesresultater valgte vi fra begyndelsen ikke at
informere vores kontaktpersoner fra Kriminalforsorgen og vores responden-
ter om begrebet occupational deprivation og resocialisering. Vores argu-
ment for dette valg var, at vi ikke ønskede, at de på forhånd skulle gøre sig
tanker om interviewets dybere formål og derved give os konstruerede svar.
Vi orienterede kontaktpersonerne om dette valg, og de var indforståede.
Vores respondenter blev efter interviewet orienteret om projektets fokus.
Vores semistrukturerede interviewguide dannede grundlag for vores
spørgsmål, som vi på forhånd havde diskuteret, hvordan vi ønskede at præ-
sentere. For at afprøve vores interviewguide, vores roller og præsentation
af spørgsmål, arrangerede vi et pilotinterview med en medstuderende, som
på forhånd fik tildelt en fiktiv rolle som indsat. Dette gav os erfaring, og
mulighed for justering af interviewguiden. Interviewguiden indeholdte både
åbne og ledende spørgsmål. Kvale skriver, at ledende spørgsmål kan øge et
interviews reliabilitet96. Samtidig var det vigtigt for os at give vore respon-
denter mulighed for at bidrage med mangfoldige svar, derfor gav vi respon-
denterne tid til narrativ fortælling, hvor det var oplagt. Det betød også, at
vores fastlagte tidsramme på 1 time ikke kunne overholdes i alle interviews. 94 Kvale, 1997, side 225 95 Dehlholm-Lambertsen & Maunsbach, 1999, side 11 96 Kvale, 1997, side 157
Henrik
Lene
Karen
Henrik
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 46 af 111
Vi stillede fortolkende spørgsmål til vore respondenter for at øge reliabilite-
ten.
Vi bemærkede, at respondenterne til tider havde ordfindingsbesvær samt at
de brugte gængse vendinger og ordsprog forkert.
Den sammenhæng, de indgår i til daglig, kræver kontekstbestemte sprog-
færdigheder. I interviewsituationen var deres daglige sprogfærdigheder in-
adækvate. Når de taler med os, er det pludselig en helt anden sammen-
hæng, og derfor vurderer vi, at de udfordres sprogligt og reflektorisk. Vi
oplevede dog, at de trods narrative fortællinger formåede at fastholde fo-
kus. Vi mener ikke, dette har haft betydning for konsistensen i vores for-
tolkning og analyse.
Vi henviser i øvrigt til vores beskrivelse af operationalisering, som beskriver
forhold og argumentation vedrørende vores dataindsamling.
Fra projektets start har vi været meget opmærksomme på, at vores opera-
tionalisering afspejler vores problemformulering. Vi har igennem udarbej-
delsen af projektet valideret vores håndværksmæssige kvalitet, herunder
kontinuerlig kontrol, fremsættelse af nye spørgsmål og teoretisk fortolkning
af vores resultater97. Eksempel på dette er eksklusion og inklusion af viden-
skabelige artikler samt inddragelse af ny teori i vores analysediskussion.
Mangfoldighed i fortolkningerne og perspektivisk subjektivitet giver et
bredt, nuanceret billede af respondenter og litteratur98. For at opnå dette
valgte vi, at rollen som primærinterviewer skiftede mellem hvert interview.
Desuden deltog vi alle i reduktion og selektion af data.
97 Kvale, 1997, side 236 98 Kvale, 1997, side 207-209
Lene
Karen
Henrik
Lene
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 47 af 111
8. Databearbejdning
I det følgende afsnit beskriver vi bearbejdningen af vores empiriske grund-
materiale. De tre interviews blev transskriberet, kategoriseret og menings-
kondenseret. Dette gav os overblik over materialet og gjorde os i stand til
at få et indgående kendskab til materialets essens. Formålet med denne
bearbejdning var at finde materiale, som efterfølgende kunne bruges i ana-
lysen og diskussionen og derved besvare vores problemformulering.
8.1 Transskribering
Transskribering sker ifølge Kvale forholdsvis sent i interviewanalyseproces-
sen, da man allerede i interviewsituationerne fortolker og kondenserer99.
Nedskrivningen af det empiriske grundmateriale krævede vurderinger og
beslutninger, som vi har beskrevet i det følgende.
Da vi alle var til stede under alle interviews og derfor havde kendskab til
indholdet, valgte vi, at vi hver især skulle transskribere det interview, hvor
vi havde rollen som interviewer. På denne måde ville der ikke opstå tvivl om
meningen af spørgsmål, vi havde stillet.
Respondenterne fik ingen specifik benævnelse, da genkendelighed i deres
udsagn er unødvendigt for opgavens karakter og fokus.
Transskription er altid en kunstig konstruktion, lavet ud fra det empiriske
grundmateriale100, hvorfor vi valgte at nedskrive alt, for at komme så tæt
på grundmaterialet som muligt. Det vil sige, at alle respondentens udsagn
blev nedskrevet. For overskuelighedens skyld har vi fravalgt at skrive vores
aktivt lyttende kommentarer ind, hvor de er forstyrrende for forståelsen af
respondentens udtalelser.
99 Kvale, 1997, side 187 100 Kvale, 1997, side 163
Karen
Henrik
Lene
Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 48 af 111
Vi var både i interview- og transskriberingsfasen meget opmærksomme på
at fremstille vores respondenter loyalt, hvorfor vi i første omgang skrev ord-
ret, hvad respondenterne havde sagt. Senere skrev vi de anvendte citater i
skriftsprog, for at give et ordentligt etisk billede af respondenterne. I hen-
hold til samtykkeerklæringerne101 har vi i transskriptionerne anonymiseret
respondenterne.
Transskriptionen gav os et meget indgående kendskab til og bedre overblik
over de empiriske data og derved et godt grundlag for vores følgende ana-
lyse.
101 Se bilag 13.2 Samtykkeerklæring
Henrik
Lene
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 49 af 111
9. Analyse og præsentation
Vores analyse bestod i første omgang af kategorisering og derefter me-
ningskondensering af respondenternes udtalelser ud fra de i interview-
guiden valgte temaer. Som tidligere nævnt opstod der i interviewsituatio-
nerne nye temaer, som vi har valgt at inddrage i analysen. Analysen foregår
kronologisk ud fra interviewguidens temaer. Temaer, der opstod i kategori-
seringen, vil blive analyseret til sidst. Vi vil løbende konkludere på vores
analyse og fortolkninger.
Vores mål med analysen er at opnå en bred og nuanceret fortolkning af
Kriminalforsorgens resocialiseringsindsats med udgangspunkt i vores re-
spondenters beskrivelser.
Vi er opmærksomme på at holde vores fortolkninger inden for vores opfat-
telse af respondentens forståelseshorisont102.
9.1 Dagligdag i fængslet
Respondenterne beskriver dagligdagen som stringent og rigid. De beskriver,
hvorledes deres celler låses op hver morgen kl. 7 og låses igen om aftenen
kl. 21. Denne rutine er gældende året rundt, selv jule- og nytårsaften. Der
er arbejdspligt i de danske fængsler, men to af vores respondenter beskri-
ver, hvorledes de har oplevet måneder uden arbejde, fordi Kriminalforsor-
gen ikke havde arbejde til dem.
Udbuddet af aktiviteter i fængslet beskrives som værende meget begræn-
set. Aktiviteter som styrketræning, billard og bordtennis betragtes naturlig-
vis ikke som meningsfulde for alle indsatte.
Følgende respondents udtalelse, synes vi, er meget sigende for udbuddet af
aktiviteter i fængslet.
102 Kvale, 1997, side 208
Karen
Henrik
Lene
Karen
Henrik
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 50 af 111
”… Du er tvangsindlagt til at deltage i de aktiviteter, der er
her, der er jo kun de der 2-3 ting, altså spille billard og
bordtennis og så træne. Ellers er der ikke rigtigt noget…”
Der er altså umiddelbart mulighed for aktiviteter i fængslet, men sammen-
lignet med udbuddet i samfundet, er der tale om et minimalt udbud, som
tilbydes de indsatte i stærkt begrænset omfang.
Når arbejdsmulighederne er tilgængelige, er disse begrænsde til et lille ud-
bud, som er afhængig af hvad fængslet kan tilvejebringe. De forskellige ar-
bejdsmuligheder skal ligeledes fordeles af fængselspersonalet. Dette sker
dog i dialog med den indsatte. En af vore respondenter betegner fængslets
arbejdsudbud som værende ”dum i arbejde”.
Det, at være så begrænset i sine muligheder for aktivitet, som man er i
fængslet, strider mod den, ifølge Kielhofner, medfødte trang til occupation,
som mennesket kendetegnes ved103.
Som eksempel på menneskers trang til occupation fortæller Whiteford i stu-
diet fra New Zealand104, hvorledes de indsatte havde et akvarium som ene-
ste aktivitetsmulighed. Opgaven med at passe dette akvarium var så efter-
tragtet, at de indsatte ville give måltider og cigaretter væk for at få denne
opgave. Indsatte stod op kl. 05:30 for at klæde sig på og være klar til, at
det blev deres tur til at fodre fiskene.
To af vores respondenter fortæller, at de i arresten var så heldige at få til-
budt arbejde. Den ene respondent fortæller, at den aktivitet, han fik tilbudt,
ville være ydmygende for den almindelige borger. På trods af dette var det
ydmygende arbejde en occupation, som opfyldte respondentens medfødte
trang.
103 Kielhofner, 1995, side 1 104 Whiteford, 1997
Lene
Karen
Henrik
Lene
Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 51 af 111
I forbindelse med mangel på occupations udtrykker en respondent:
”… Nu føler jeg jo til gengæld også, at jeg er gået i stå…”
Dette, mener vi, betyder, at fængslets kontrol over dagligdagen og dermed
også dets kraftige begrænsning af de indsattes mulighed for occupation,
ikke stemmer overens med Kriminalforsorgens princip om normalisering.
Denne kontrol udgør en del af årsagen til den occupational deprivation de
indsatte er udsat for, og vil uundgåeligt vanskeliggøre den senere resociali-
sering.
Som nævnt i problembaggrunden kan oprør, ifølge Whiteford, tolkes som
konsekvens af manglende muligheder for occupation. Ud fra det, respon-
denterne beskriver, ser vi det, Whiteford kalder stir crazy. Vores responden-
ter fortæller om opførsel som vold og excentriske handlinger. Vold er en del
af de indsattes magthierarki. Som eksempel fortæller en anden respondent,
at man bliver sindssyg af at være indespærret i arresten, hvilket vi paralleli-
serer til tilstanden stir crazy.
Vi oplever, at respondenternes omgivelser er rigide og begrænsende på
grund af vægtningen af sikkerhed. Det begrænsede udbud af occupations
og de rigide omgivelser i de danske fængsler påvirker de indsatte uhen-
sigtsmæssigt og vil uvægerligt hæmme resocialiseringsprocessen.
9.2 Tid og rum
Jævnfør teoriafsnittet hviler tiden tungt på én, når man ikke har occupa-
tions at udfylde den med. Vi tolker, at vores respondenter netop oplever
dette, idet de fortæller, at weekenderne er ekstra lange i forhold til hverda-
gene, da de i weekenderne ikke har arbejde at udfylde tiden med.
Henrik
Lene
Karen
Henrik
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 52 af 111
Arbejdet udfylder nuet og markerer tiden. Derfor føles arbejdet positivt i
forhold til oplevelsen af tid, uanset om den indsatte finder arbejdet me-
ningsfyldt.
I Whitefords studier fra New Zealand har de indsatte ikke arbejde, hvilket
betyder meget for deres oplevelse af tid. Dette bekræfter, at arbejdspligten
i de danske fængsler er positiv for de indsatte, da arbejdet udfylder tiden.
En af vores respondenter udtrykte om arbejdet:
”… Det får tiden til at gå... de der 7½ time…”
Fængslet er, ifølge respondenten, 95 % ventetid, hvilket absolut er en kri-
tisk bemærkning set i lyset af Kriminalforsorgens mål med fængsling.
En anden respondent fortæller om sin oplevelse af tid, at man bliver nødt til
at leve i nuet i fængslet:
”… Hvis man tænker fremad, føles det som lang tid og
uoverskueligt, men den tid der er gået, når man tænker til-
bage… Er der virkelig gået et år?…”
Som beskrevet i afsnit 4.3 Tid og rum, er fængslet et specielt konstrueret
rum. Det lægger op til en bestemt kultur, der igen byder på specifikke nor-
mer.
Som eksempel kan nævnes træningsrummet i fængslerne. Normalt udføres
træning for sport og sundheds skyld, men vores respondenter påpeger, at
det primært er her magthierarkiet blandt de indsatte afspejles. Den, der har
de største muskler, bestemmer.
Fængslet, hvor to af respondenterne var indsat, var omgivet af et hegn i
stedet for en traditionel mur. Vi spurgte dem om deres tanker med hensyn
til hegnet.
Den ene fortæller, at det at kunne se ud gennem hegnet på marker og dyr
er værdifuldt for ham. Dog nævner han øgede sikkerhedsforanstaltninger i
Lene
Karen
Henrik
Lene
Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 53 af 111
forbindelse hegnet, da de indsatte altid skal følges rundt på udearealerne.
Den anden fortæller, at Kriminalforsorgen skal passe på med at gøre fængs-
lerne for sikre. Dette forstået på den måde, at desperate indsatte, der vil
ud, vil gøre alt for det, og gidselstagning vil måske være den eneste mulig-
hed.
En respondent fortæller, at de ikke har mulighed for at sætte personligt
præg på deres celler på grund af det rigide regelsæt. For den menneskelige
tilværelse er det, ifølge Kielhofner, fundamentalt at kunne manipulere med
sine omgivelser105. De indsatte er altså afskåret fra at kunne opfylde dette
fundamentale behov.
I forhold til occupational deprivation mener vi, at kontrol- og sikkerhedsde-
len i Kriminalforsorgens hovedopgave hæmmer menneskets naturlige behov
for at påvirke tid og rum i en sådan grad, at de indsattes muligheder for
udøvelse af occupations minimeres. I forbindelse med resocialiseringen er
det af stor betydning at tage højde for de ændringer, der forekommer i de
indsattes oplevelse af tid og rum.
9.3 Roller
Som beskrevet i afsnit 4.5 Roller, vil en fængsling indebære rolletab, og in-
ternalisering af nye roller.
Respondenterne fortæller om, at man skal finde sin plads og rolle i hierarki-
et, og en respondent fortæller om nødvendigheden af en neutral rolle, da
det kan være farligt at tage parti. Farligt i den forstand at man risikerer at
få tæsk, når magtfordelingen ændres.
”… Har du taget stilling til noget, så er du enten for det ene
eller imod nogle andre... Vær neutral…”
105 Kielhofner, 1995, side 2
Henrik
Lene
Karen
Henrik
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 54 af 111
Ud fra respondenternes udsagn tolker vi, at dommen har betydning for rol-
len og dermed identiteten i fængslet. En respondent præsenterer sig med
navn og dom frem for alder, uddannelse og lignende. En anden siger, at når
man kommer til et åbent fængsel direkte fra arresten giver det en vis sta-
tus, da man grundet opholdet i arresten, må have begået en alvorlig for-
brydelse.
I studiet fra Birmingham ses det endvidere, at tabet af selvagtelse og ned-
brydelsen af selvværdet er medvirkende til ineffektive mestringsstrate-
gier106. Disse vil også være problematiske i forhold til resocialiseringen.
Det er vigtigt for resocialiseringsprocessen at tage højde for de roller, man
taber på grund af fængslingen. Endvidere er de roller, de indsatte internali-
serer i fængslet, ikke forenelige med samfundets normer. Dette kan belaste
en senere resocialisering, da de i fængslet internaliserede roller kan være
svære at fralægge sig. Samtidig vil det også være en hindring for resociali-
seringen, at de indsatte lider under tabet at selvagtelse og har opnået inef-
fektive mestringsstrategier.
9.4 Opfattelse af egen handleevne
Vi spurgte alle respondenterne, hvad de var gode til. Et af svarene lyder
som følger:
”… Er du klar over, at jeg har siddet inde i 3 år, sådan nog-
le ting kan du da ikke spørge mig til… Hvad jeg plejer at
være god til…”
106 En mestringsstrategi er den mest velegnede måde at håndtere en stressfaktor på. Antonovsky, 2000, side 154
Karen
Henrik
Lene
Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 55 af 111
Udvikling sker via afprøvning af færdigheder, og dette har betydning for
motivationen hos den enkelte, jævnfør teoriafsnittet. Ud fra denne teori og
ovenstående citat kan der være tale om en ond cirkel for de indsatte. Re-
spondenten udtrykker, at han ikke ved, hvad han er god til, og tænker der-
efter tilbage på, hvad han var god til før fængslingen.
De indsatte lever i en ond cirkel, når de ikke tror eller ved, at de er gode til
noget, fordi de ikke har mulighed for at afprøve det. Dermed risikerer de at
miste motivationen for overhovedet at udfordre deres færdigheder.
En respondent fortæller, at han deltog i vores interview, fordi han ville af-
prøve sine sociale evner. Han havde motivationen, og så muligheden for at
afprøve sine evner, da vi efterspurgte respondenter. Respondenten bekræf-
ter de manglende muligheder for udvikling lidt senere:
”… Nu føler jeg jo til gengæld også, at jeg er gået i stå. Jeg
skal kick-startes, når jeg kommer ud igen…”
Det at være i fængsel, og være væsentligt afskåret fra occupation gennem
længere tid, kan altså påvirke ens opfattelse af handleevne negativt. Det
ses blandt andet som inaktivitet, hvilket ifølge Whiteford er en følge af oc-
cupational deprivation.
I studierne ACJ og SCC er kravet for deltagelse, at de indsatte skal være
motiverede. Resocialisering er for os at se en individuel aktiv handling, som
derfor kræver motivation. De indsatte vil ikke være motiverede, hvis de ik-
ke har mulighed for at afprøve deres evner.
De indsatte skal have mulighed for at udfordre deres færdigheder i fængs-
let. Dette sætter dem i stand til at oparbejde motivation for resocialisering.
For at kunne forberede sig på livet efter fængsling kan en del af resocialise-
ringen bestå i, at de indsatte får mulighed for at udfordre færdigheder, som
ligger inden for den oplevelse af tid og rum, som de vil få i samfundet.
Henrik
Lene
Karen
Henrik
Lene
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 56 af 111
9.5 Oplevelse af sammenhæng (OAS)
I tredelingen af OAS benævner Antonovsky meningsfuldheden som væren-
de den vigtigste. Hvis de indsatte ikke oplever meningsfuldhed, vil det på-
virke deres motivation. I det følgende opridser vi nogle af respondenternes
udtalelser i forhold til meningsfuldhed.
Respondenterne mangler forståelse for reglerne i fængslet. De har svært
ved at forstå regler, der besværliggør arbejdsgangen for fængselsfunktio-
nærerne, og som samtidig er til stor irritation for de indsatte. En respondent
fortæller eksempelvis uforstående om, at indsatte ikke må ringe fra telefo-
ner på arbejdsafdelingen, men skal følges frem og tilbage til egen afdeling
af en fængselsfunktionær, for eksempel for at ringe til et boligselskab i to
minutter.
Respondenterne giver udtryk for divergerende udmøntning af Direktoratets
principper. Der er forskel på, hvordan regler tolkes og forvaltes inden for
det enkelte fængsel, og forskelsbehandlingen opleves meningsløs.
I Bastøy-fængslet i Norge lægges der meget vægt på forudsigelighed i reg-
ler, afgørelser og konsekvenser. De indsatte skal have god information om
begrundelserne for reglerne og konsekvenserne, og personalegruppen skal
give samstemmende svar på spørgsmål vedrørende de indsattes problema-
tikker107.
Det er meningsfuldt at kunne få lov til at leve op til et ansvar og en tillid.
Der er mening i en straf, hvis strafovertrædelsen og konsekvensen er eks-
plicit. Dette kommer til udtryk i følgende citat, hvor en respondent fortæller
om sin oplevelse af et arrangement i et åbent fængsel. Kvinden der er om-
talt i citatet er en fængselsfunktionær, der ikke havde sin daglige gang i
fængslet, og som respondenten havde sympati for. Hun havde arrangeret
sportsaktiviteter i fængslet, og respondenten fortæller ivrigt om hvordan de
107 Se bilag 13.5 Bastøy
Lene
Karen
Henrik
Lene
Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 57 af 111
indsatte pludselig samarbejdede og fik selvtillid. Desuden var de glade for
at slippe for at arbejde så længe, aktiviteterne stod på.
”… Men vi får også den tillid, at vi løber uden for fængslet.
Og der bliver stolet på fangen, og der er ikke nogen, der
træder ved siden af, fordi vi ved, det bliver lukket… Hun
var ikke en, der afstraffede dig, medmindre du havde trådt
ved siden af…”
En anden respondent reflekterer over, hvad meningen er med at sidde i
fængsel:
”… Der er jo ikke nogen mening med det, altså andet end
at man kan sige, jo, men den mening er, at man er blevet
fjernet fra gaden i en vis årrække, men er det dét der er
meningen? ...”
Ydermere siger han, at han oplever et hemmelighedskræmmeri om hvordan
dagligdagen i fængslet er. Det er som om, folk ikke må vide, hvad der sker
inde bag hegnet. Han mener, at hvis folk vidste hvordan det ser ud, ville
alternativer måske blive overvejet. Han afslutter med:
”… Man har jo ligesom prøvet at sætte folk i fængsel i flere
tusind år, og det har jo aldrig hjulpet...”
Han siger på et andet tidspunkt, at der ikke er nogen, der bliver bedre
mennesker af at sidde i fængsel, og at der er noget galt med de mennesker,
der bryder loven. Med galt mener han, at dem, der ikke kan overholde lo-
ven, som resten af befolkningen, har behov for støtte. Dette, sammen med
oplevelsen af hemmelighedskræmmeriet, tolker vi således, at han efter-
spørger at blive set som et menneske, der har brug for hjælp og ikke bare
som en forbryder.
Henrik
Lene
Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 58 af 111
Antonovsky taler om, hvordan medbestemmelse er grundlæggende for me-
ningsfuldhed. En af vores respondenter oplever ikke at være medbestem-
mende i forhold til sit liv i den periode, han er indsat. Han fortæller, at han
har valgt at sætte sit liv på pause i de år, han er indsat; han siger ordret, at
pauseknappen er trykket ind. Han fortsætter således:
”… Jeg har valgt at tænke sådan. Simpelthen. Så tager jeg
det op bagefter, når jeg kommer ud. Det kan jeg ikke be-
skæftige mig med. Jeg har ikke nogen indflydelse på det,
jeg kan ikke være med til at beslutte eller gøre noget om-
kring de der ting… Jeg skal ikke gå og bekymre mig over
det, for jeg kan ikke gøre noget alligevel…”
En anden respondent fortæller ligeledes om, hvordan han ikke umiddelbart
har mulighed for at være medbestemmende i sit liv:
”… Der går jo lidt af mig på den måde, ved at jeg ikke er
selvbestemmende over min hverdag og mit liv, og hvad
der skal ske. Det er alt sammen lagt i hænderne på nogle
mennesker...”
Hvis andre tager styringen over ens liv, reduceres man til et objekt, jævnfør
teoriafsnittet. Det er nødvendigt at have en følelse af at påvirke udfaldet for
at bevare meningsfuldheden. Igen kan vi henvise til afsnit 9.2 Tid og rum,
hvor Kielhofner understreger vigtigheden af opfattelsen af egen effektivitet
og behovet for manipulation af omgivelserne.
To af respondenterne fortæller om arresten, hvor man venter på at få sin
dom, at det var forfærdeligt ikke at vide, hvad der skulle ske. Det er meget
uforudsigeligt, usikkert og ensomt.
Henrik
Lene
Karen
Henrik
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 59 af 111
Den ene af de to respondenter fortæller om, hvordan han i arresten lavede
et detaljeret dagskema over de ting han skulle. Som eksempel kan nævnes,
at han til morgenmaden planlagde at spørge efter ekstra syltetøj. Vi ser, at
der er flere aspekter i denne handling. Umiddelbart markerer han tiden med
klokkeslæt og tilhørende aktivitet. Et andet aspekt er, at han oplever en
følelse af at påvirke udfaldet af en aktivitet; han opnår mere syltetøj ved at
spørge. Vi ser også, at han finder mening i at markere de vigtige ting, idet
ekstra syltetøj bliver til en vigtig ting. Sidst kan nævnes, at han skaber for-
udsigelighed ved at overveje næste dags handlinger.
Når den indsatte kommer til et fængsel efter at have været i arresten, får
han vished om sin situation, og der indtræder igen forudsigelighed. At
komme videre til fængslet er forbundet med mange stressorer, der skal
overkommes. Eksempler på stressorer er magthierarki, stofmisbrug, affek-
tive medindsatte, mangel på autonomi og frygt for nederlag. Desuden er
der fortsat rolletab og mangel på occupations.
Det er uheldigt, at opholdet i arresten kan være så ødelæggende for OAS,
da man er afhængig af den for at kunne adaptere til forholdene i fængslet.
De indsatte skal hjælpes til og støttes i at opnå en stærk OAS, da det for
resocialiseringen kan betyde forskellen på, om de overkommer eller fejler i
at modstå stressorer både forbundet med fængslingen og løsladelsen.
9.6 Normer og værdier
”… Det har lidt at gøre med, hvor stærk man er ovre i styr-
kerummet… Det er jungleloven, der hersker herinde…”
Sådan udtrykker en respondent sig om magten blandt de indsatte i fængs-
let. Normen er uden diskussion, at det er den stærkeste der bestemmer.
Lene
Karen
Henrik
Lene
Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 60 af 111
Som ny i fængslet bliver man set an, og man skal finde sin plads i hierarki-
et. Overskrides de uskrevne regler, kan det få fatale konsekvenser. Dette
siger respondenterne, og de giver udtryk for, at der eksisterer et afstraffel-
sessystem blandt de indsatte, som udmøntes efter ganske andre regler, end
dem samfundet udmønter straf efter. Dette afstraffelsessystem er efter
junglelovens regler. Har en indsat trådt ved siden af normerne, får ved-
kommende bank. En respondent beskriver, at de slår hinanden ned og kan
finde på at hoppe på folks hoveder.
Respondenterne understreger, at det at stikke er det værste man kan gøre.
At stikke er for eksempel at sladre til personalet om, at nogen har euforise-
rende stoffer, eller at man er blevet banket eller lignende. Hvis man frivilligt
taler med fængselsfunktionærer, uanset i hvilken sammenhæng, kan man
risikere at blive mistænkt for at stikke, hvilket er nok til at udløse afstraffel-
se fra andre medindsatte.
For at kunne agere og endog overleve i fængselsmiljøet, fortæller respon-
denterne om overlevelsesstrategier. Som nævnt i 9.3 Roller, er strategierne
at man kan træne sig op, så man er en af de stærkeste, at man som nævnt
forholder sig neutralt, eller at den indsatte kan engagere sig i en gruppe og
på den måde stå stærkere.
De ovenstående beskrevne normer er meget forskellige fra samfundets
gældende regler og normer. I forhold til resocialiseringen ser vi et problem
i, at der er så stor forskel på de to normsæt.
At være underlagt de stressorer, beskrevet i afsnit 9.5 OAS, gennem læn-
gere tid tolker vi, vil medføre en vis grad af paranoia. Dette viser sig på for-
skellige måder hos vores respondenter. En respondent kommer med ek-
sempel på, at han altid sidder med ryggen til en væg, så der ikke kan fore-
gå noget bag ryggen på ham. En anden er ekstremt bevidst om, hvad andre
tænker om ham.
Henrik
Lene
Karen
Henrik
Lene
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 61 af 111
En respondent udtrykker i den forbindelse, hvor stressende det er, konstant
at være på vagt:
”… Hvis der er nogen der har brug for krisehjælp lige nu, så
er det da mig… Tænk på hvad jeg har været udsat for i så
lang tid…”
Overlevelse afhænger meget af, hvordan man evner adaptation. Det er en
livsnødvendighed at kunne agere inden for de implicitte normer.
9.7 Resocialisering
Vores respondenter fortæller os, at de ikke i særlig stor udstrækning ople-
ver den del af Kriminalforsorgens hovedopgave, som omhandler støtte og
motivation. Respondenterne har ligeledes divergerende viden om Kriminal-
forsorgens resocialiserende arbejde samt opfattelser af, hvad de forskellige
faggrupper kan tilbyde.
Én mener, at der slet ikke er noget resocialiseringsarbejde, en anden ken-
der til udslusningskurser, men mener stadig ikke, at der er resocialisering i
fængslerne, og den tredje måtte selv efterspørge hjælpen.
Vores respondenter udtaler, at Kriminalforsorgens system med handlepla-
ner108 ikke fungerer:
”… Der bliver lavet en handleplan inde i fængslet, om hvad
du skal gøre... Men det er som regel kun inde i fængslet,
108 Lov om fuldbyrdelse af straf m.v., kapitel 8, § 31, stk. 2: Institutionen skal endvidere i samarbejde med den indsatte snarest efter indsættelsen udarbejde en plan for strafudståelsen og tiden efter løsla-delsen. Denne plan skal jævnligt sammenholdes med den indsattes forhold under strafudståelsen og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=825#K8
Karen
Henrik
Lene
Karen
Henrik
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 62 af 111
den bliver lavet... Når der sidder en betjent, så sidder du
jo bare der og siger, hvad han gerne vil høre…”
Samtidig udtrykker de dog, at der er brug for støtte til resocialiseringspro-
cessen i en eller anden form;
”… Det der resocialisering, som egentlig står så højt på
programmet herinde, den er der intet af… Det skulle jo
gerne være sådan, at man havde flyttet sig i en positiv ret-
ning. Det er stik modsat. Hvis man er heldig, så kan man
komme ud som man var, ellers har man flyttet sig i en ne-
gativ retning…”
Respondenterne giver forskellige bud på, hvad denne støtte kunne indebæ-
re. Eksempelvis at resocialiseringen skal være individuel, og at hjælpen ikke
skal ydes af personale ansat i fængslet. De siger, at det er negativt, hvis
den resocialiserende instans har sin daglige gang i fængslet og derved bli-
ver en del af det straffuldbyrdende personale. Som det er nu, er det fæng-
selsfunktionærer, i samarbejde med øvrigt personale, der har til opgave at
resocialisere. De indsatte tør generelt ikke snakke med fængselsfunktionæ-
rerne af frygt for at blive mistænkt for at være stikkere. Desuden er der en
tillidsbarriere til denne faggruppe, fordi det netop er dem, der til dagligt for-
valter kontrol og sikkerhed.
”... Du skal faktisk hen og have hjælp af én som lige har
stået og sagt at ”du er den største idiot, og her er der 50
kroner i bøde…”
… De der betjente, som går og slår dig i hovedet hver
dag… Han skal måske også hjælpe dig med din prøveløsla-
delse.”
Lene
Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 63 af 111
I studierne fra ACJ og SCC kan vi se, at man har gode resultater med reso-
cialisering ved at følge op på tiltag opstartet i fængslet. Det tætteste vi i
Danmark kommer lignende tiltag, er KiF, som dog også er en kontrolin-
stans.
Vores ene respondent udtrykker glæde ved sit opfølgende tilsyn hos KiF.
Han opfatter tilsynet hos KiF som frihed under ansvar og finder tryghed i, at
han har det sikkerhedsnet:
”… Så skal de kontrollere, at jeg kommer regelmæssigt
her, og hvis jeg lige pludselig er ustabil, så kunne det væ-
re, at jeg var røget i et sort hul…”
En respondent udtrykker frustration over systemet i forbindelse med afslag
på hans ønske om at komme på narkofri afdeling. På en orlov falder han for
fristelsen til at tage euforiserende stoffer igen, selvom han havde været
clean indtil da. Først efter at have begået fejlen bliver han tilbudt at komme
på narkofri afdeling:
”… Hvorfor fanden sendte de mig ikke derud med det
samme, da jeg bad om det? Hvorfor lod de mig komme til-
bage og dumme mig?...”
Respondenten her havde brug for støtte til ikke at begå ny kriminalitet. Det-
te eksempel viser uoverensstemmelsen mellem Kriminalforsorgens skrevne
ord og praksis. Kriminalforsorgen skriver, at man vil støtte og motivere,
hvilket man gør, men tilsyneladende ikke som forebyggende tiltag.
Deltagerne i SCC-projektet efterspørger ivrigt muligheden for at blive re-
vurderet i deres personlige udvikling med The Spider Assessment System.
Revurderingen giver de indsatte et visuelt billede af personlige områder,
som skal udvikles. De indsatte er motiverede for personlig udvikling.
Henrik
Lene
Karen
Henrik
Lene
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 64 af 111
9.8 Well-being
Ergoterapi er blandt andet at fremme occupations, hvor målet er sundhed
og well-being109. Well-being er afhængig af menneskets mulighed for at ud-
føre occupation, og er derfor centralt i undersøgelsen af occupational depri-
vation blandt de indsatte.
Vi valgte at spørge vores respondenter til deres oplevelse af trivsel, da vi
mener, det er det tætteste, vi med et dansk ord kommer på udtrykket well-
being. For at undgå eventuelle misforståelser bad vi respondenterne forkla-
re, hvordan de opfattede trivsel:
”… Hvis man nu havde planter, så gror de godt… Sådan tri-
ves jeg ikke. Det er ikke et sted, man blomstrer op… Man
kan overleve, og det gør man…”
En anden beskriver det at trives således:
”… Man ligger ikke under for andre indsatte… At man selv
kan bestemme, hvad det er man vil gøre, inden for de
rammer man nu har, og at man har en god kontakt med
fængselsfunktionærerne… ”
Dette er en respondents svar på, hvad det bedste ville være for ham, når
han kommer ud:
”… At starte på nøjagtig samme måde, som da jeg slutte-
de. Uden at der er sket for mange ar inde i mit hoved, og
måske er blevet for forstyrret…”
109 Townsend & Polatajko, 2007, side 2
Karen
Henrik
Lene
Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 65 af 111
Set i forhold til Wilcocks doing, being og becomming skal denne respondent
vedligeholde doings, som han gjorde det inden fængsling, hvis han vil be-
gynde, hvor han slap. Da han ikke rent praktisk kan vedligeholde sine tidli-
gere doings, kan han ikke komme ud uforandret.
9.9 Pårørende
Respondenterne talte om deres pårørende i interviewene. Vi havde ikke
planlagt at spørge ind til dette, men det opstod naturligt. Vi vælger derfor
at kategorisere pårørende under sit eget tema.
Vi så tydelig emotionel påvirkning, da vi talte om deres pårørende. Den ene
udtaler om sin far:
”… Han står jo bare uden for hegnet, og laver sig måske en
masse billeder, som ikke engang er rigtige, over situatio-
nen…”
Det er hårdt for hans far, at hans søn sidder i fængsel, og det er hårdt at
leve med, at det er andre end en selv, der bliver påvirket af fængslingen.
En anden respondent fortæller:
”… Ja det er det, der gør ondt… Det er alle de andre, du
sårer...”
Respondenterne virkede, som om de havde behov for at snakke om deres
situation og komme af med deres frustrationer. Det er svært for de indsatte
at tale med deres pårørende om den situation, de står i, fordi de ikke vil
risikere, at de pårørende danner et forkert billede af, hvor slemt det er,
jævnfør citatet ovenfor.
Den ene udtaler, at han ikke har talt åbent om sin indsættelse i de år, han
har siddet i fængsel. Han kan ikke tale med nogen i fængslet, for, som han
Henrik
Lene
Karen
Henrik
Lene
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 66 af 111
siger, han ville blive lynchet, hvis de andre indsatte vidste, hvad han havde
fortalt os.
Ud fra et ergoterapeutisk perspektiv vil det være vigtigt, at tage hånd om
de indsattes pårørende110. I andre ergoterapeutiske interventionssituationer
er pårørende indbefattet i klientbegrebet, præcis som de også burde være
det i denne situation.
9.10 Følger af fængsling
Respondenten, som er i tilsyn hos KiF, beskriver indgående det at være
kommet ud til et nyt liv. Han beskriver de følger, han oplever, fængslingen
har påført ham:
”… Jeg har altid bare kunnet skubbe problemerne fra mig...
Men nu kommer de engang imellem, når jeg for eksempel
sidder alene oppe i lejligheden, så kan jeg godt lige pludse-
lig blive ked af det...”
Respondenten føler endvidere ensomhed og siger, at han er begyndt at
tænke for meget. Disse følelser og tanker håndterer han ved at træne i et
træningscenter. Endvidere fortæller respondenten:
”… Jeg har også mærket, at jeg har drømt nogle underlige
ting... Det ligger nok i min underbevidsthed, og så kommer
det frem på den måde... Det er sgu ikke rart…”
Respondenten beskriver desuden, hvordan han efter løsladelsen er blevet
ekstremt samvittighedsfuld. Han fortæller om sin unormale opførsel, og be-
skriver hvorledes han efter toiletbesøg i toget tørrer vask og spejl af. Lige-
ledes fortæller han, hvordan han ved velgørenhedsindsamlinger giver bidrag
110 Couldrik & Alred, 2004, side 14
Karen
Henrik
Lene
Karen
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 67 af 111
i alle indsamlingsbøsserne. Ingen må tro, at han ikke giver et bidrag. Disse
dagligdagshistorier, hvor han beskriver aparte handlinger, tolker vi som pa-
ranoide træk. Dette relaterer vi til de påvirkninger, han i øvrigt beskriver fra
fængslet, eksempelvis bevidstheden om altid at være i besiddelse af sine
nøgler.
Respondenterne nævner risikoen for at få en psykisk nedtur efter løsladel-
sen. Vores oplevelse er, at de frygter en sådan. De siger blandt andet føl-
gende:
”… Jeg tror ikke, det har påvirket mig psykisk, men det kan
jo være, at det gør om et år? Så kan der ske et eller an-
det, så jeg får en nedtur... Man har jo hørt om, at folk lige
pludselig fatter, hvad der er sket og så bryder i gråd...”
Vi konkluderer, at der er følger af en fængsling, og at disse kan væ-
re uhensigtsmæssige for den videre resocialisering.
Henrik
Lene
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 68 af 111
10. Konklusion
Projektets formål var, at finde nye ergoterapeutiske perspektiver på reso-
cialisering som den aktuelt praktiseres af Kriminalforsorgen. Vi har diskute-
ret Kriminalforsorgens principprogram og visioner, hvori den resocialiseren-
de opgave er beskrevet og begrundet. Disse har desuden været inddraget i
diskussionen af vores empiri.
Occupational deprivation-begrebet har vist sig som et effektivt redskab til
belysning af de faktorer, der kan påvirke den indsattes senere resocialise-
ring. Begrebet giver en forståelse for, hvad der kan ligge bag de psykiske
påvirkninger, den resignation og de aggressive handlinger, vores respon-
denter fortæller om.
Vores overvejelser om hvilke teorier, der kunne være fordelagtige at ind-
drage i projektet, gik på, hvilke nuancer, vi mente, kunne uddybe occupa-
tional deprivation-begrebet. Denne teoritriangulering har sammen med bru-
gen af teorierne i analysen angivet, at der er forskellige mulige indfaldsvink-
ler til emnet.
De inddragede studier viser forskellige alternativer. ACJ og CRP har udviklet
evidensbaseret ergoterapi på området. Der foreligger således retningslinier
og erfaringer, der med fordel kan anvendes. The Spider Assement System
fra SCC-projektet er et eksempel på et anvendeligt redskab, og Whiteford
beretter om brugen af AMPS. HMP Birmingham påpeger det efter vores me-
ning nødvendige tværfaglige perspektiv.
Fælles for studierne er, at de inddrager terapeutiske redskaber i arbejdet
med de indsatte i fængslerne. Hvilke redskaber, der ville være anvendelige
for ergoterapeuter i danske fængsler, skal vurderes i situationen. Vores hy-
potese om ergoterapiens eksistensberettigelse i danske fængsler bekræftes
via disse studier.
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 69 af 111
Vores empiriske undersøgelse peger på, at det kun i ringe omfang lykkes
Kriminalforsorgen at omsætte principprogrammet og visionerne til praksis.
Dette begrunder vi blandt andet med, at de indsatte ikke ved, hvilke tilbud
der findes, og hvilken støtte de kan forvente. Som det fremgår af vores un-
dersøgelse efterspørger de indsatte støtte fra personer, der ikke samtidig
har kontrol- og sikkerhedsfunktioner. Det skal altså være en støtte fra en
uvildig autoritet eller myndighed, som ikke deltager i fuldbyrdelsen af deres
straf.
Vi har desuden vurderet, at de indsatte i høj grad mangler resocialisering
set i et klientcentreret perspektiv. Samtidig udtrykker respondenterne be-
hov for målrettet, personlig samtale uden forstyrrelser af fængslets mange
barrierer. Eksempler på disse barrierer er som beskrevet sikkerhed, kontrol,
magt, kultur, hierarki og manglende indflydelse.
Bastøy-fængslet i Norge og vores empiri problematiserer barrieren i at den
hjælpende instans bærer uniform. Uniformerne og barriererne understreger
den multidimensionelle distance i interaktionen. Uniformen bliver symbolet
på den autoritet, som håndhæver samfundets retfærdighedsbegrundede
straf over den indsatte og er uforenelig med den umiddelbare interaktion og
ligeværdige respekt, som vi mener er nødvendig, hvis resocialiseringen skal
være succesfuld.
Rent juridisk er det således også kun frihedsberøvelsen, der er den indsat-
tes straf. På baggrund af vores undersøgelse er der ikke tvivl om, at indsat-
te i fængsler udsættes for voldsomme stressorer, som kan få betydelige
negative konsekvenser, jævnfør afsnit 9.5 Oplevelse af sammenhæng.
Den barske virkelighed i fængslet overraskede os. Det gjorde stort indtryk
på os, at indsatte i danske fængsler lever under forhold, hvor jungleloven
hersker, og hvor manglen på occupations er signifikant. Stærke ressourcer
er påkrævet i forhold til resocialisering, hvis de indsatte ikke skal påvirkes i
negativ retning og nedbrydes af de massive kulturpåvirkninger, der er i
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 70 af 111
fængslet. Vores undersøgelse og analyse vidner om, at de indsattes mod-
standsressourcer bliver svækkede af fængselsopholdet. Der er risiko for, at
de indsattes selvagtelse nedbrydes, og at de mestringsstrategier, en resoci-
alisering kræver, vil forsvinde. Endvidere lider de indsatte identitetstab og
deres being og becomming vil blive præget af de doings, som er mulige in-
den for fængslets rammer.
Fængslingen og påvirkningerne heraf er yderst hæmmende for resocialise-
ringen, så vi ser desværre, at de indsatte er taberne i den nuværende man-
gelfulde udmøntning af principprogrammets retningslinier for resocialise-
ring.
Kriminalforsorgens intention om at tilrettelægge aktiviteter, der giver de
indsatte mulighed for at udvikle ansvarlighed, selvrespekt, selvtillid og
kompetencer, er efter vores vurdering sufficiente retningslinier. Desværre
var udbudet af aktiviteter blandt vores respondenter som før nævnt meget
begrænsede.
Occupational deprivation har tydeliggjort det paradoksale i, at indsatte, der
begrænses i muligheder for aktivitet og udøvelse af occupations, samtidig
opfordres til at udvikle og resocialisere sig.
Vores empiri og analyse har inspireret os til at formulere 12 punkter som
handleanvisninger til forbedring af resocialiseringsindsatsen i Kriminalfor-
sorgens regi. Disse forslag er udarbejdet dels ud fra respondenternes refe-
rencer fra oplevelser af livet i fængslet, dels ud fra vores konklusioner.
Det skal sikres:
• At den indsatte får vejledning til, hvordan man som løsladt kon-
takter offentlige instanser.
• At den indsatte modtager information om vejlednings- og aktivi-
tetsmuligheder i fængslet.
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 71 af 111
• At der er forudsigelighed, ensartethed og meningsfuldhed i fængs-
lets regler.
• At Kriminalforsorgen tilgodeser og prioriterer aktivitetsperspekti-
vets betydning for den indsatte.
• At der ansættes faggrupper, som ikke både skal varetage kontrol
og sikkerhed og resocialisering af de indsatte.
• At der afsættes tid og ressourcer til klientcentrerede interventio-
ner.
• At den klientcentrerede intervention påbegyndes allerede ved ind-
sættelse.
• At den indsatte sikres mulighed for udfordring af færdigheder.
• At resocialiseringen løbende evalueres, dokumenteres og kvali-
tetsudvikles. Dette både kvalitativt og kvantitativt.
• At resocialiseringsprocessen tager udgangspunkt i klienten og ind-
drager klientens baggrund og familiære forhold.
• At dagligdagen i fængslet tilrettelægges med fokus på occupations
for den indsatte.
• At resocialiseringsindsatsen følges op af en klientcentreret indsats
også efter endt afsoning.
Der er udviklingspotentiale inden for Kriminalforsorgens rammer. Vi mener,
at langt de fleste af ovennævnte punkter kan etableres inden for de ram-
mer, som visionerne og principprogrammet afstikker. Det afgørende er, at
Kriminalforsorgen og fængslets personale prioriterer ressourcer til resociali-
seringsindsatsen.
Succeskriterier kunne være at reducere recidiv og sikre livskvalitet til de
løsladte. Desuden kunne et andet succeskriterium være at gøre flere løslad-
te i stand til at bidrage til samfundet på trods af en tidligere fængsling.
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 72 af 111
11. Diskussion og perspektivering
Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance indgik i februar 2008 en ny
flerårsaftale for Kriminalforsorgen, som er gældende for de næste fire år. I
denne aftale lægges vægt på effektiv strafafsoning, gode muligheder for
misbrugsbehandling, uddannelse og gradvis udslusning, så færrest mulige
begår ny kriminalitet. Derudover tilføres kriminalforsorgen markante bevil-
linger til nye initiativer111.
Langt de fleste tilførte millioner skal bruges på at skærpe sikkerhed, tekno-
logi, uddannelse af personale og renovering af bygninger. Men flerårsaftalen
åbner også muligheder for relevant uddannelse af de indsatte. I bevillinger-
ne til uddannelse af personale handler det om at ruste personalet til at klare
jobbet uden psykisk nedslidning. Dette er vigtigt, og kan ikke negligeres. Vi
efterlyser dog uddannelse rettet mod støtte og motivation for eksempel
med et sundhedsfremmende og forebyggende fokus.
Justitsminister Lene Espersen udtaler i forbindelse med flerårsaftalen:
”… For regeringen er det vigtigt, at retspolitikken går på to
ligeværdige ben; en konsekvent og hård kurs overfor krimi-
nelle og en forebyggende og resocialiserende indsats, der
skal give de dømte en bedre chance for at vende tilbage til
en tilværelse uden kriminalitet...
… At vi nu kan oprette en central dokumentations- og evalu-
eringsenhed på behandlingsområdet, så vi får mere viden
om, hvad der virker, og hvad der ikke virker112”.
Ud fra Lene Espersens udtalelser kan vi se, at det er regeringens intention
at pågribe flere af de kriminelle, der i øjeblikket er i samfundet. Regerin- 111 http://www.kriminalforsorgen.dk Nyheder og presse → Nyhedsarkiv → Ny flerårsaftale for de næste fire år er på plads → Læs flerårsaftalens fulde tekst 112 http://www.kriminalforsorgen.dk Nyheder og presse → Nyhedsarkiv → Ny flerårsaftale for de næste fire år er på plads → Læs Justitsministeriets pressemeddelelse
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 73 af 111
gens intentioner afspejler samfundets aktuelle holdning til kriminalitet. Vo-
res store spørgsmål i den forbindelse er, om dette tiltag vil virke kriminal-
præventivt eller blot give øget pres på Kriminalforsorgen, både hvad angår
antallet af afsonere og dermed også de ressourcer, der er bevilget til den
resocialiserende indsats.
Kriminalforsorgens nuværende principprogram blev fastlagt i 1993, og det
undrer os, at man først nu opretter en evalueringsenhed. Vi tillader os at
anfægte, at man fra politisk side først efter 15 år, opretter den nævnte do-
kumentations- og evalueringsenhed.
Dette projekt lægger op til mange spørgsmål, der kan berettige yderligere
undersøgelser.
For eksempel spørger Mathiesen113, om fængsel overhovedet kan forsvares?
Antonovsky114 ville sandsynligvis opfordre til at undersøge den gruppe af
løsladte, der aldrig dukker op i recidivstatistikkerne.
Vi har konkluderet, at de nuværende normer blandt de indsatte umuliggør,
at det er fængselsfunktionærerne, der skal udføre det støttende og motive-
rende arbejde. I forlængelse heraf kan man enten undersøge, om de aktuel-
le normer kan ændres i en positiv retning, eller man kan undersøge, om
dette arbejde kunne varetages af andre faggrupper - eksempelvis ergotera-
peuter.
Formålet med det strafferetlige system er at medvirke til at begrænse kri-
minalitet.
På baggrund af occupational deprivation og konsekvenserne heraf er det et
interessant perspektiv at se på, om fængslet er den rette metode til straf-
fuldbyrdelse. Kunne man med fordel anvende samfundstjeneste, elektroni-
ske fodlænker og terapi over for et større antal af de mennesker, som over-
træder samfundets regler? Og vil samfundets generelle retfærdighedsfølelse
113 Mathiesen, 2007, side 205-234 114 Antonovsky, 2000, 19-32
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 74 af 111
ske fyldest ved brug af alternative afsoningsmetoder? Sker resocialisering af
den dømte i mange tilfælde reelt bedre i det samfund, som han skal reso-
cialiseres til, naturligvis under kontrollerede forhold og under behørige re-
striktioner? Kan recidiv minimeres, hvis den dømte sikres occupations i den
kontekst, som samfundet udgør, naturligvis igen under kontrollerede for-
hold og under behørige restriktioner?
Vi vil lade ovennævnte spørgsmål stå til eftertanke. Vi har medtaget disse
betragtninger for at understrege bredden i denne forhåbentlig nye udfor-
dring i dansk ergoterapi.
I 2005 blev det muligt for personer, der idømmes straf i op til 3 måneder at
ansøge om at udstå fængselsstraffen på bopælen med elektronisk fodlæn-
ke. Kravet for ordningen er dog, at den dømte skal have arbejde115. Vi er
meget positive overfor dette tiltag, som minimerer occupational deprivati-
on-påvirkningerne og den kulturelle påvirkning, den indsatte får ud over
frihedsstraffen. Evalueringen af denne ordning kan måske synliggøre, at
straf med succes kan udmøntes alternativt?
Vi har i opgaven begrænset os til den resocialisering, der skal til, for at ind-
satte kan komme videre i livet efter fængslingens påvirkninger. Et perspek-
tiv på resocialiseringsproblematikken kunne være, hvor godt en indsat skal
være resocialiseret, før målet er opfyldt. Det er vores opfattelse, at mange
indsatte allerede er marginaliserede og lever på kant med samfundets nor-
mer, inden de ender i det strafferetlige system. Kan man forlange, at målet
for disse mennesker skal være, at de ved løsladelse er kommet nærmere de
gældende samfundsnormer, end de var inden fængslingen? Vi er her op-
mærksomme på de mange etiske og almenmenneskelige værdiaspekter der
ligger i resocialiseringsopgaverne.
En af vores respondenter udtaler:
115 http://www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgen i Frihed → Elektronisk fodlænke
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 75 af 111
”… Der er slet ikke nogen mennesker, der bliver noget
bedre menneske af at sidde i fængsel…”
Vi har som samfund i demokratiets navn bestemt, at straffe blandt andet
skal afsones i lukkede fængsler og arresthuse. Man kan diskutere, om det
er tilfredsstillende rent samfundsmæssigt, at de indsatte, ikke mener, de
kommer ud som bedre mennesker? Øver samfundet i virkeligheden overlast
på sig selv, hvis straf i klassisk forstand gør den kriminelle til et dårligere
og måske endda potentielt mere kriminelt og samfundsskadeligt menneske?
I kontrast til ovennævnte respondent nævner en anden respondent, at han
er blevet et bedre menneske af at være fængslet. Han påpeger dog, at der
er meget stor forskel på hvordan det ser ud.
Det er vores håb, at vi med planlagte artikler i Ergoterapeuten og Nyt fra
Kriminalforsorgen kan bidrage til debat om dette spændende innovative
emne. Vi mener, det er vigtigt for udviklingen af vores fag, at vi ser mulig-
heder i udbredelsen af det ergoterapeutiske professionsområde.
Vi håber ligeledes, at teorierne om menneskets aktive natur og occupation
som sundhedsdeterminant, vil bidrage til nyskabelse og forskning i krimino-
logisk regi.
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 76 af 111
12. Litteraturliste
http://www.aarhuskommune.dk/view/organisation/nyhedsarkiv/nyheder_fra_2006/nyheder_fra_sociale_forhold_og_beskaeftigelse_2006/view_col2_pressemeddelelser_2006_familie_og_beskaeftigelse?_page=nyhed/2493286 Lokaliseret d. 25.05.08 Antonovsky, A. (2000). 1. På vej mod et nyt syn på helbred og sygdom. I: Antonovsky, A. Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag. Antonovsky, A. (2000). 2. Begrebet ”oplevelse af sammenhæng”. I: Antonovsky, A. Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag. Antonovsky, A. (2000). 5. Hvordan oplevelsen af sammenhæng udvikler sig igennem livet. I: Antonovsky, A. Helbredets mysterium. (side 108-109) København: Hans Reitzels Forlag. Antonovsky, A. (2000). 6. Veje til mestring. I: Antonovsky, A. Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag. http://www.communitychaplaincy.info/mediapool/46/465123/data/Annual_Report_2006-2007.pdf Lokaliseret d. 25.05.08 Couldrick, L. (2003) Chapter 2, So what is forensic occupational therapy? I: Couldrick, L. & Deborah, A. Forensic Occupational Therapy. London: Whurr Publihers Ltd. Crist, P., Fairman, A., Muñoz, J. P., Hansen, A. M. W., Sciulli, J. & Eggers, M. (2005). Education and Practice Collaborations: A Pilot Case Study Between a University Faculty and County Jail Practitioners. Occupational Therapy in Health Care, 19(1/2), 193-210. Dehlholm-Lambertsen, B. & Maunsbach, M. (1999). Kvalitative metoder i empirisk sundhedsforskning. I: Videnskabsteori og anvendelse. I: Dehlholm-Lambertsen, B. & Maunsbach, M., Kvalitative metoder i empirisk sundhedsforskning: 5 artikler fra Nordisk Medicin 1997. Danmark: Forskningsenheden for Almen Medicin. (Tekst 3 i kompendiet) Draborg, E. U., (1998). The Social Cognitive Theory. I: Draborg, E. U., Effektevaluering af sundhedsinformation: med empirisk analyse af et præoperativt patientinformationsprogram og af en oplysningskampagne mod narkotikamisbrug. (side 48-52). Odense: Center for Helsetjeneste-forskning og Socialpolitik (Odense Universitets Trykkeri) http://www.dst.dk/Statistik/seneste/Befolkning/Folketal.aspx
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 77 af 111
Lokaliseret d. 31.03.08 Eggers, M., Muñoz, J. P., Sciulli, J. & Crist, P. A. H. (2006). The Community Reintegration Project: Occupational Therapy at Work in a County Jail. Occupational Therapy in Health Care, 20(1), 17-37 Emery, D. (2007). Bridging custody to community: The Swansea Community Chaplaincy project. Drugs and Alcohol Today, 7(3), 18-24. Zamble, E. (1992). Behavior and Adaptation in Long-Term Prison inmates: Descriptive Longitudinal Results. Criminal Justice and Behavior, 19(4), 409-425 http://www.etf.dk/definition/ Lokaliseret d. 25.05.08 Fradslund, H & Dahlager, L (2005). Kvalitative metoder. I: Jørgensen, T., Christensen, E. & Kampmann, J. P., Klinisk Forskningsmetode. En grundbog. Danmark: Munksgaard. (Tekst 2 i kompendiet) http://www.homeoffice.gov.uk/about-us/freedom-of-information/released-information/foi-archive-offender-management/4598-review-NOMS-website?version=1Kilde Lokaliseret d. 25.05.08 Hood, C. (1998). Occupational therapy in prison. Psychiatric Care, 5(3), 139-142. Kielhofner, G. (1995). A Model of Human Occupation: Theory and Applica-tion (3. udgave). USA: Lippincott Williams & Wilkins. Kielhofner, G. (1997). Kapitel 10, Modellen for menneskelig aktivitet – MOHO. I: Kielhofner, G. Ergoterapi : det begrebsmæssige grundlag (2. udgave). Copenhagen: Fadl´s forlag. http://www.kriminalforsorgen.dk Lokaliseret d. 25.05.08 Kvale, S. (1997). Interview. København: Hans Reitzels Forlag. Lægaard, S (2003). Videnskabsteoretisk indføring. I: Pécseli, B., Idéhistorie for de pædagogiske fag. København: Gyldendal. (Tekst 1 i kompendiet) Mathiesen, T. (2007) 6. Hva må gjøres? I: Mathiesen, T. Kan fengsel forsvares? (3. udgave). Oslo: Pax Forlag A/S. Polatajko, H. J. et al. (2007) Section I, Occupation: The core domain of concern for occupational therapy. I: Townsend, E. A. & Polatajko, H. J. Enabling Occupational II: Advancing an Occupational Therapy Visions for
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 78 af 111
Health, Well-being, & Justice though Occupation. (side 9-82) Ottawa: CAOT Publications ACE. http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=825#K8 Lokaliseret d. 25.05.08 http://www.sbh-bofor-mer.dk/uploads/media/notat_hanne_ramsb_l_til_SBHmidtvejsm_de2007.doc Lokaliseret d. 25.05.08 Townsend, E. A. & Polatajko, H. J (2007). Introduction. I: Townsend, E. A. & Polatajko, H. J. Enabling Occupational II: Advancing an Occupational Therapy Visions for Health, Well-being, & Justice though Occupation. (side 1-8) Ottawa: CAOT Publications ACE. Whiteford, G. (1997). Occupational deprivation and incarceration. Journal of Occupational Science: Australia. 4(3), 126-130. Whiteford, G. E.(2000). Occupational Deprivation: Global Challenge in the New Millennium. British Journal of Occupational Therapy, 63(5), 200-204 Whiteford, G. (2004) Chapter 10, When People Cannot Participate: Occupational Deprivation. I: Christiansen, C. H. & Townsend, E. A. Introduction to Occupation: The Art and Science of Living. New Jersey: Pearson Education, Inc.. Wilcock, A. A. (2006). Preface I: Wilcock, A. A. An Occupational Perspective of Health (2. udgave). (side XIV-XIX) Thorofare, USA: SLACK Incorporated Wilcock, A. A. (2006). Section I, Health and a Science of Occupation. I: Wilcock, A. A. An Occupational Perspective of Health (2. udgave). (side 1-208) Thorofare, USA: SLACK Incorporated
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 79 af 111
13. Bilag
13.1 Litteratursøgning
13.1.1 Søgehistorie
Under udarbejdelse af dette projekt begyndte vi vores litteratursøgning tid-
ligt i projektet. Vi søgte meget bredt for at orientere os i emnerelevant litte-
ratur. Især i begyndelsen af projektet benyttede vi os af kædesøgning. Det-
te gav inspiration til en foreløbig problemstilling og problembaggrund.
Senere i den systematiske søgning var vi kritiske i vurderingen af det fund-
ne materiales kvalitet og reliabilitet.
13.1.2 Søgeprofil
Vi har søgt på ordene enkeltvis og kombineret.
Engelske søgeord Danske søgeord
Occupational deprivation Occupational deprivation
Occupational disruption Afbrydelse
Occupational balance Balance
Occupational enrichment Berigelse
Occupational justice Retfærdighed
Occupational alienation
Fremmedgørelse
Rehabilitate Resocialisering
Reintegration Reintegration
Adaptation Tilpasning
Coping Klare, overkomme
Socializing Socialisere
Community
Samfund
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 80 af 111
Forensic Kriminologi
Prison Fængsel
Jail Fængsel/arrest
Incarceration Fængsling
Inmates Indsatte
Prisoners Indsatte
Prison guard
Fængselsfunktionær
Occupational therapy Ergoterapi
Occupation Occupation
Activity Aktivitet
Purpose Formål
Comprehensible Begribelighed
Manageable Håndterbarhed
Meaningful Meningsfuld
13.1.3 Søgestrategi
Under inspirationssøgningen erfarede vi, at emnet er tyndt beskrevet,
hvorfor vi søgte i bredt ved at benytte flere søgedatabaser. Trods den
brede søgning fandt vi kun brugbart materiale i Cinahl.
Søgebaser Hjemmesider
Cinahl
OT-seeker
Amed
PubMed
Google Schoolar
www.kriminalforsorgen.dk
www.etf.dk
www.jm.dk
www.bastoyfengsel.no
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 81 af 111
13.2 Samtykkeerklæring
Samtykkeerklæring
Jeg giver hermed tilladelse til, at dette interview må blive optaget digitalt.
Jeg er informeret om, at de studerende har tavshedspligt, og at jeg er ga-
ranteret anonymitet. Jeg er indforstået med, at de oplysninger jeg giver, vil
blive brugt i de studerendes opgave og i den senere formidling.
Jeg giver tilladelse til, at der i opgaven eventuelt bringes citater fra inter-
viewet.
Alle oplysninger, steder og personer vil blive behandlet fortroligt og ano-
nymt. Undersøgelsen vil blive afsluttet med en skriftlig opgave, som vil blive
offentliggjort, således at andre vil kunne se vores resultater.
Efter endt eksamen, juni 2008, vil optagelsen af interviewet og eventuelle
notater med personlige oplysninger blive destrueret.
Dato og underskrift.
Til brug i bachelorprojekt i ergoterapi,
Lene Ravnborg, Henrik Wyke og Karen Davidsen
VIA University College, Campus Holstebro
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 82 af 111
13.3 Interviewguide A
Opstart
Åben/afslappet
intro
Hvilke ordvalg
bruger han?
Vil du fortælle lidt om dig selv.
- Hvor gammel er du
- Hvor længe har du været her, hvor længe endnu
- Hvordan var din situation inden du kom herind?
- Hvad med før du kom herind, hvad lavede du da?
Vil du beskrive en typisk hverdag.
Hvad sker der i løbet af en dag.
Kan du give nogle eksempler? Gerne meget konkret, vi
ved jo ikke hvordan det er. Gerne detaljer.
Hvad bestemmer du selv af det du laver? Sat i forhold til
det han fortæller.
Hvilke muligheder har du for at påvirke …det du lige har
fortalt?
Dagligdag
I fængsel
Bestemmer du selv hvilket arbejde du har her?
Vi har hørt at der er arbejdspligt, vil du fortælle lidt om
det?
Hvordan er det med det der arbejdspligt?
Er de krav der er her til at overkomme? Har du proble-
mer med at gøre det du skal?
Hvordan føler/oplever du tiden herinde?
Vi vil gere vide noget om tid i forhold til det at være i
fængsel. Hvad bruger du din tid til?
Hvad tænker du om stedet her? Betyder det noget at der
er hegn i stedet for en mur? Hvad tænker du om at der
er hegn rundt?
Tid og rum
Vil du beskrive din celle/stue/rum/værelse (Hvad kalder
du den?) Hvor meget plads har du?
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 83 af 111
Du fortalte om din situation inden du blev indsat, hvad
beskæftigede du dig med da?
- Både arbejde, hobby, interesser og lignende.
Er der forskel på den du er her, og på den du var ude? –
Vil du sætte nogle ord på eller give eksempler.
Har det ændret dig at komme i fængsel?
Hvem er du når du kommer ud? – har du fået noget med
dig her fra?
Hvad er dit forhold til personalet?
Fængselsfunktionærer, værkmestre, præster, socialråd-
giver?
Roller
Hvad er dit forhold til de andre indsatte? Har I et sam-
menhold mod personalet – passer I på hinanden?
Hvad med nye indsatte?
Er der et hierarki?
Hvad er du god til?
Har du mulighed for det herinde?
Er der noget du gerne ville være bedre til?
Har du mulighed for at blive det herinde?
Hvad bruger du energi på/hvad er værd at engagere sig
i? Er der noget herinde der er værd at engagere sig i?
Henvise til hvad han sagde i introen… du sagde at du
skal være her X år endnu, har du gjort nogle tanker om
det?
Hvad har du tænkt dig at lave/gøre når du kommer ud?
Opfattelse af
egen handle-
evne
Generelt.
OAS
Er der noget undervisning herinde, kurser, oplæring??
Har det givet dig noget?
Når du skal ud, har du gjort noget herinde som har for-
beredt dig på det?
Normer og
værdier
Har du skullet omstille dig til livet herinde?
Hvordan er fx omgangstonen herinde?
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 84 af 111
Er der nogle uskrevne regler herinde? Er det noget man
først lærer efterhånden?
Er der et andet regelsæt herinde?
Hvad er vigtigt for dig?
Hvad betyder noget for dig?
Hvad ville det bedste være for dig, når du skal løslades?
Den bedste måde for dig at komme ud i samfundet på,
hvordan ville den se ud? Hvad ville være det optimale for
dig når du skal ud?
Tænker du at du får brug for hjælp til at komme ud? Har
du fået den hjælp?
Resocialisering
Snakker du med nogen herinde om det, fx din kontakt-
person?
Hvis du ser på dit liv lige nu, hvordan har du det så?
Trives du? Kan du give nogle eksempler?
Hvad er det at trives? Kan du forklare det?
Well-being
Gør du noget for at have det godt?
OAS
Antonovsky
Kan du se der er en mening i at du sidder her, når nu du
er dømt?
Afslutning Er der noget du mangler at fortælle, noget du synes der
er vigtigt, som vi ikke har snakket om?
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 85 af 111
13.4 Interviewguide B
Opstart
Åben/afslappet
intro
Hvilke ordvalg
bruger han?
Vil du fortælle lidt om dig selv.
- Hvor gammel er du
- Hvor længe har du været tilknyttet KIF, hvor læn-
ge endnu
- Hvilket slags fængsel har du været i? Åbent, luk-
ket, arrest?
- Hvad med før du blev fængslet, hvad lavede du
da?
- Hvad laver du nu?
Hvordan oplevede du det sted du afsonede? Var det den
samme oplevelse du havde dengang du var der?
Hvad var dit forhold til personalet?
Fængselsfunktionærer, værkmestre, præster, socialråd-
giver?
Livet i fængs-
let
Var der noget du gerne ville have brugt tid på i fængslet,
men som du ikke fik gjort? Hvad tror du grunden kunne
være til det?
Har du deltaget i undervisning, kurser eller andet i
fængslet?
Har det givet dig noget?
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 86 af 111
Vi går ud fra at du havde dig nogle tanker om løsladel-
sen, og tiden efter. Ser det ud som du havde forestillet
dig?
Gjorde du noget inden du blev løsladt, for at forberede
dig på at skulle ud? Har du måske fået hjælp eller støtte
af nogen?
Hvordan foregik din løsladelse? Kom du i åbent fængsel,
hvem var involveret, hvad kom du ud til – økonomi, bo-
lig?
Var det ok? Kunne der gøre noget bedre?
Den bedste måde for dig at komme ud i samfundet på,
hvordan ville den have set ud? Hvad ville være det opti-
male for dig når du skal ud?
Vil du beskrive en typisk hverdag.
Hvad sker der i løbet af en dag?
Kan du give nogle eksempler? Gerne meget konkret, vi
ved jo ikke hvordan det er at være i tilsyn. Gerne detal-
jer.
Kan du beskrive den omvæltning, vi tror det må være, at
komme ud og selv kunne bestemme alt? Hvor meget be-
stemmer KiF?
Dagligdag
Efter fængslet.
I forhold til hvad du laver nu, hvordan har du fået arbej-
de eller…?
Vi har en forestilling om at det er svært at få arbejde, er
det sådan? Hvorfor er det svært?
Er der noget du gerne ville, som du ikke gør? - hvorfor?
Har du problemer med at gøre det du skal/bør/vil?
Tid og rum Oplever du at tiden føles anderledes nu, end da du var i
fængsel? Hvordan?
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 87 af 111
Hvad betyder det for dig at du nu har mulighed for at gå
hvor du vil? Fængsling kan måske betyde at man er me-
re opmærksom på det!? Hvis man har prøvet at miste
friheden…
Du fortalte om din situation inden du blev indsat, hvad
beskæftigede du dig med da?
- Både arbejde, hobby, interesser og lignende.
Er der forskel på den du var før fængsling, og på den du
er nu? – Vil du sætte nogle ord på eller give eksempler.
Har det ændret dig at du var i fængsel?
Har du fået noget med dig derfra? Oplevelser eller noget
du har lært…
Hvordan er dit forhold til personalet på KiF?
Roller
Har du kontakt til nogle af dine medindsatte?
Vi har en forestilling om at det at komme i fængsel på-
virker de venskaber og familieforhold man har inden. Er
det rigtigt?
Har du mistet noget ved at være fængslet?
Hvad er du god til?
Har du mulighed for nu?
Er der noget du gerne ville være bedre til?
Har du mulighed for at blive det?
Hvad skal der til?
Hvad bruger du energi på/hvad er værd at engagere sig
i?
Deltager du i kurser eller lign. ved KiF?
Opfattelse af
egen handle-
evne
Generelt.
OAS Gør du det du havde tænkt dig at gøre?
Normer og
værdier
Har du skullet omstille/ændre dig til livet i fængslet, og
derefter til livet udenfor? Fortæl…
Fx omgangstonen, humoren, etc.
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 88 af 111
Hvad er vigtigt for dig?
Hvad betyder noget for dig?
Har dine værdier ændret sig af at være i fængsel?
Har du fået den hjælp du havde behov for? – havde du
behov for hjælp?
Hvis du ser på dit liv lige nu, hvordan har du det så?
Trives du? Kan du give nogle eksempler?
Hvad er det at trives? Kan du forklare det?
Well-being
Gør du noget for at have det godt?
OAS (Oplevel-
se Af Sam-
menhæng)
Antonovsky
Kan du se der er en mening i at du har siddet i fængsel,
når nu du er dømt?
Er det fair? – set fra din side. Føler du dig retfærdigt be-
handlet?
Giver det mening at være tilknyttet KiF? Hjælper det?
Ryger du ind igen – hvis ikke, så hvorfor? Nu har du jo
været i fængsel – afskrækker det dig fra at risikere at
ryge ind igen?
Afslutning Er der noget du mangler at fortælle, noget du synes der
er vigtigt, som vi ikke har snakket om?
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 89 af 111
13.5 Bastøy
Bastøy fengsel «arena for ansvarsutvikling»
På vei mot en
institusjonspedagogikk
Øyvind Alnæs, Bastøy fengsel, Norge. Nordens folkliga akademi, Gøteborg, januar 2002.
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 90 af 111
INNHOLD
1. Innledning side 3 2. Verdigrunnlag side 4
• menneskesyn og ideologi side 4
• økologi side 5 • humanisme side 6 • ansvarsutvikling side 6
3. Læringsmåter og til tak av pedagogisk karakter side 8 • dialogbasert læring og relasjonskapende samvær side 8 • fellesskapet som det bærende element og modellæring, side 10 • erfaringsbasert læring side 11
• deltagelsesorientert læring side 12 • progresjon side 13 • hva kjennetegner et godt læringsmiljø? side 14
4. Kriminalitetsrelatert tilnærming side 15 • Samtale og gruppernodeller side 15
5. Kulturbygging side 16 • nedbygging av tiendekultur side 16 • omtale og tiltaleform side 17 • tillit og mistenkeliggjøring side 18 • uniform side 18 • forutsigbarhet og begrunnelse side 19 • betydningen av likeverdig samvær side 19 • merkedager side 20 • kulturtomme rom tinnes ikke side 20
6. Flere forhold som har betydning for endring side 21 • både - og - prinsippet side 21 • nyanser i grått og nyanser i rosenrødt side 21 • jeg er den jeg er, ikke den jeg har vært side 21 • se enkeltindividet side 22
7. Avslutning og konklusjon side 22
2
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 91 af 111
1. Innledning
Kriminalomsorgen har i de senere år vært opptatt av fornyelse og utvikling av metoder og til-nærmingsmåter overfor de innsatte. Faglige spørsmål har blitt satt på dagsorden. Man er i fengslene opptatt av fangebehandlingen og hva som bør være innholdet i soningstilbudet. Of-tere og oftere blir soningsinnholdet og fangebehandlingen begrunnet i at fengslene bør med-virke til at færre innsatte begår ny kriminalitet etter løslatelsen. Søken etter det rette pro-grammet som kan motvirke residiv, har også medvirket til at forskjellige metoder er blitt prøvd ut og debattert.
Det følgende er en beskrivelse av hvordan vi prøver å nå overordnede mål gjennom meto-diske tiltak. Vi tror ikke at det bare er ett tiltak som har innvirkning dersom innsatte blir lovlydige, men at mange faktorer spiller inn. På Bastøy prøver vi å få til en helhet som be-står av flere faktorer med positiv innvirkning. Vi har også lagt vekt på å bevare det mer hverdagslige og ta med de daglige gjøremåls positive betydning. Mange vil hevde at dette ikke er nye tanker. Målet er da heller ikke å presentere et nytt pro-gram eller en ny revolusjonerende metode, men snarere formidle hvordan forskjellige kjente tilnærmingsmåter kan bli en god helhet.
En målsetning er å beskrive hva som skal være bærende elementer for virksomheten i Bastøy fengsel. Dvs. hva er idegrunnlaget eller ideologien om man vil, og hvilke prinsipper skal ansatte arbeide etter for å nå de oppsatte mål for virksomheten? Et steg på veien mot en egen institusjonspedagogikk er å beskrive det vi gjør og tror på, slik at alle ansatte kan få et konkret forhold til det ved å holde et eksemplar av dette skrift i hånden og lese det.
2. Verdigrunnlag
3
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 92 af 111
a. Menneskesyn og ideologi
Enhver institusjon og særlig institusjoner preget av straff og tvang må ha et klart ideologisk og pedagogisk grunnlag. Dette bør synliggjøre hvordan man definerer mennesket, og hvilke etiske og moralske normer som skal være bærende for arbeidet med klientene eller de innsat-te. Mennesker lever ikke i et vakuum, og den grunnleggende tanken må også beskrive hvor-dan mennesket fungerer i samfunnet og i forhold til andre. Måten man inndeler samfunn, mennesker, moral og etikk på, er avgjørende for hvilke metoder man velger i forhold til på-virkningsarbeid, endringsarbeid og pedagogisk arbeid med for eks. innsatte. Det er også av-gjørende for hvordan den ansatte mø ter den innsatte, og for hvordan de omgås i anstalten.
Dersom man skal kunne nå de oppsatte mål, må alle som arbeider i institusjonen kjenne til, forstå og følge den gjeldende ideologien (jfr. Dag Furuholmen 1998). Ideologi i denne sam-menheng er de bærende tanker og ideer som ligger til grunn for vårt menneskesyn når vi klas-sifiserer det vi ser, og som vi orienterer oss i forhold til når vi ønsker utvikling (Furuholmen 1998). Ideologi er avgjørende for hvordan man definerer mål og problem. Dersom den enkel-te ansatte definerer mål og problem ut fra en egen subjektiv ideologi, vil det gi seg utslag i andre måter å se problem på, andre tiltak ansees nødvendige og andre målsetninger vil bli valgt. Om hver enkelt ansatt eller gruppe av ansatte har sin ideologi, vil man kunne få svært mange forskjellige oppfatninger om hvordan klientene bør behandles, hva som bør være må-let, og hvordan problemet bør defineres. Resultatet blir at ansatte ikke forstår hverandre og ikke "løfter" i flokk, men faktisk motarbeider hverandre. Ideologien som er gjeldende, må selvfølgelig være i tråd med hva overordnede myndigheter setter som premisser for virksomheten.
4
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 93 af 111
b. Økologi
"Jorden tilhører ikke mennesket Mennesket tilhører jorden. Alt henger sammen, slik blodet forener familien. Alt henger sammen. Mennesket vevde ikke livet, vi er bare en tråd i veven. Alt vi gjør mot veven, gjør vi mot oss selv. (Høvding Seattle i talen "Vi er en del av jorden")
Alt i verden henger sammen og er avhengig av hverandre: jorden, himmelen, sola, plantene, dyrene og menneskene. Det hele er vevd sammen i en stor helhet hvor delene er tilpasset hverandre. Slik sett er samftmnet vårt en del avet større økologisk system. Menneskene og fengselet er en del av samftmnet og det samme systemet. I økologisk tenkning er man opptatt av å ta vare på og nyttiggjøre seg ressurser uten å påføre jorden eller artene skader. Man er og opptatt av at alle delene i det store (økologiske) kretsløpet er like viktige. Fengselets oppgave er foruten å straffe bla. å ta vare på innsatte, hindre skadevirkninger av oppholdet, og bidra til at de straffedømte blir lovlydige borgere. Bastøy fengsel skal bringe innsatte tilbake til sam-funnet og gi naturen og dens ressurser videre til våre etterkommere.
Økologen er bl.a opptatt av å identifisere og forvalte ressurser. Alt materiale har ressurser som kan brukes på nytt og gi vekst for andre materialer. Vi tror alle mennesker har iboende ressurser. I fengselet skal vi identifisere den enkeltes egenskaper, ressurser, ønsker og behov. Vår neste oppgave blir å legge forholdene til rette for at ressursene kan hentes frem, vokse og strekke seg mot sitt ytterste potensiale. Mennesket er et økologisk system i miniatyr. Skal det fungere i samfunnet, må alle delene fungere - hodet (tankene), føleisene (det emosjonelle systemet og dets organer) og kroppen (muskler og organer). Dersom en del ikke fungerer, vil ikke mennesket fungere som et helt menneske, og det vil bli vanskelig å finne sin plass i samfunnet. Gjennom tilrettelegging for den enkelte kan han vokse og bli et helt fungerende menneske. Fengselsansattes oppgave blir å bidra til vekst ved undring, samhandling, interes-se og dialog. Slik kan en finne frem til de beste vekstvilkårene.
Bastøy er et landskapsvemområde og skal være et økologisk fengsel. Vi skal bla drive økologisk landbruk. Økologi handler imidlertid om mer enn fruktbar og ren jord. Økologiske verdier skal være en fellesnevner for alle vår' tiltak. Det innebærer at vi nyttiggjør alt organisk avfall fra øyas beboere. Vi må ha et bevisst forhold til energibruk og realisere bruk av fornybare resurser.
5
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 94 af 111
c. Humanisme
"Jeg kjenner ikke mennesket, hans bakgrunn, stamme eller navn. Det er ikke viktig. Det viktige er at han er et menneske ". (Bear Heart i " En medisinmanns leveregIer")
Humanismen er og bør være den bærende kraft i arbeidet med innsatte. Den setter mennesket i sentrum som et selvstendig ansvarlig individ. Det er et mål å skape optimale utviklingsmu-ligheter for den enkelte med bakgrunn i en grunnleggende respekt for det enkelte individ. I vår sammenheng betyr dette å bistå den enkelte med å skape mest mulig gode og realistiske utviklingsmuligheter i fengselet. Enkeltindividet er unikt. Det betyr at alle fødes som selvstendige individer med en fri vilje - ikke som snille eller slemme. Forskjellene på oss er mer betydningsfull enn likhetene. Men-nesker erfarer og lærer hele livet. De lærer mest av sine erfaringer og gjennom samspillet med andre mennesker. I et fengsel vil samspillet mellom ansatte og innsatte eller innsatte imellom gi innsatte ulike erfaringer. Dette påvirker individet og danner grunnlag for de valg man tar. Med dette utgangspunktet er det også mulig for mennesker å utvikle seg i fengsel og endre atferd og livsmønster. Alle mennesker kan bli "gode" ved å bli behandlet som gode og ved å eksistere i et utviklende miljø der enkeltmennesket respekteres og gis ansvar for egen utvikling og atferd. Miljøet må være preget av rollemodeller, utfordringer, krav og meningsfull aktivitet. Huma-nisme innebærer at alle mennesker er like mye verd, og det er da også naturlig å tillegge alle mennesker ansvar for egne handlinger.
d. Ansvarsutvikling
I vår ideologi er begrepet ansvarsutvikling eller ansvarstrening sentralt. Ved hjelp av målret-tede tiltak i arbeid og fritid skal innsatte kunne trene ansvar. Vi tar utgangspunkt i at ansvar er en praktisk ferdighet. Ansvarlighet er noe man viser gjennom handling. Den kan trenes på, og den kan læres. Det er altså ikke noe man har eller får ved fødselen. Gjennom bevisst prio-ritering i arbeid, skole og fritid kan fengselet skape gode muligheter for å utvikle ansvar hos den enkelte innsatte. Videre ønsker fengslet på denne måten også å ansvarliggjøre den enkel-te i forhold til sin kriminalitet. Alle mennesker er ansvarlige for sine valg og sine handlinger. Ansvarlighet er en ferdighet som er avgjørende for å utvikle seg tillovlydige borgere.
6
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 95 af 111
Vi vil gjennom praktisk arbeid sørge for at innsatte blir opplyst i problemstillinger omkring miljøvem og økologi. Utvikling av en ansvarsbevissthet som også innbefatter miljøet rundt oss og interesse for natur og friluftsliv, tror vi er en positiv faktor som kan bidra til endring hos innsatte. At innsatte lærer seg å ta vare på og bry seg om har stor overføringsverdi til mange sider av dagliglivets utfordringer. Vi prøver å motvirke likegyldigheten. Likegyldighet bidrar ofte til mangel på ansvar, kriminalitet og rus. Å øve seg på å ha ansvar og opptre an-svarlig forutsetter at innsatte gjøres i stand til å mestre oppgaver. I neste omgang gis innsatte ansvar for oppgaven. Dersom et menneske skal kunne opptre ansvarlig, må det føle at de oppgaver og det ansvar man blitt stilt overfor, gir mening. Det er heller ikke mulig å vise an-svarlighet uten å bli gitt tillit. Disse tre begrepene henger nøye sammen og to av dem, mening og tillit, er forutsetninger for å utvikle ansvar.
Oppsummeringsvis kan vi si følgende om verdigrunnlaget eller ideologien som er retnings-givende for virksomheten på Bastøy :
Bastøy fengsel skal formidle verdier og holdninger knyttet til økologi og humanisme. Fengselet skal drive ansvarstrening for innsatte gjennom målrettede tiltak knyttet til disse verdiene og derved bidra til at innsatte blir lovlydige borgere. Vår oppgave er å skape best mulig utviklingsmuligheter for den enkelte og dermed legge et grunnlag for mulig endring.
7
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 96 af 111
3. Læringsmåter og tiltak av pedagogisk karakter
a. Dialogbasert læring og relasjonskapende samvær
"All læring skjer gjennom praksis og ved rejleksjon av praksis" (Guldbran-sen i Raaheim og Raaheim "Læring hos voksne")
Dette kan være (og er for så vidt allerede) en god rettesnor for oss og vår virksomhet. Denne "læresetning" bør ligge i bakhodet i vår relasjon med de innsatte. Ved bevisst å legge opp ar-beid, skole og fritid i henhold til dette prinsippet, vil innsatte i større grad ha muligheter for å lære seg nye ferdigheter og kunnskaper. I vår modulbaserte skolevirksomhet er dette prinsip-pet fulgt opp. Jeg vil videre peke på hvilke andre prinsipper som er overordnede i forhold til-læring. I vår sammenheng omfatter begrepet læring - å lære nye ferdigheter, kunnskaper, verdier, holdninger og ansvarlighet.
Konkret om kontaktbetjentordning og soningsplanlegging Alle innsatte på Bastøy blir tildelt kontaktbetjent. Alle ansatte fengselsbetjenter er kontakt-betjenter. Ordningen innebærer at en fengselsbetjent er innsattes nærmeste foresatte i fengse-let, og i hovedsak går alle henvendelser gjennom kontaktbetjenten. Kontaktbetjentens oppga-ver er å bistå den innsatte i forskjellige sammenhenger. Det er fengselets ønskemål at den innsatte bruker soningstiden til å tilegne seg ferdigheter og kunnskaper som er nødvendige for et kriminalitetsfritt liv. Kontaktbetjenten blir motivasjonsarbeider og rådgiver.
Betjentens viktigste redskap er samtalen og samhandlingen med innsatte. Samtalen er det bærende element i ordningen, og vi ser på den som en arena for utvikling. Det setter premis-ser for hvordan samhandlingen bør skje. Målet er å skape en atmosfære som skaper trygghet og gir rom for den innsatte til «å komme ut». Det blir avgjørende at den ansatte klarer å lede samtalen uten å virke fordømmende eller nedlatende. For å få til dette kan man bruke enkle teknikker som å stille åpne spørsmål, være undrende og interessert. Å kunne skape relasjoner er en avgjørende egenskap for den ansatte.
For oss er det viktig at den innsatte tar ansvar for egne handlinger. Kontaktbetjentene må derfor ta opp den enkelte innsattes kriminalitet. For ansatte er det uvant og en stor utfordring å snakke med innsatte om deres kriminalitet - særlig da med innsatte dømt for sedelighetsforbrytelser. Imidlertid er det vår erfaring at det lar seg gjøre å ta opp den innsattes kriminalitet uten at den innsatte føler seg «tråkket på» og derfor faktisk ønsker å prate om hva han er dømt for.
8
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 97 af 111
Soningsplanlegging er et verktøy for å systematisere soningsforløpet. Målet med soningsplan-legging er å fokusere på satsningsområder den innsatte ønsker å utvikle/endre for å leve et kriminalitetsfritt liv etter løslatelsen. Planen bør inneholde tiltak i forhold til kriminaliteten, arbeid, bosituasjon, skolegang o.l. Det er imidlertid prosessene omkring forberedeisene for framtiden som er det viktigste i soningsplanleggingen. I dette arbeidet er det kontaktbetjenten som bistår innsatte. I samtaler omkring soningsplanen ønsker vi å bevisstgjøre innsatte på egen problematferd og hans utviklingsmuligheter i forhold til egen kriminalitet. Dette be-visstgjøringsarbeidet er for oss viktigere enn selve planen.
Konkret om arbeid og undervisningstilbud Mange vil hevde at arbeid i fengse1 ikke er en arena for læring og utvikling. Dette er vi uenig i. Dersom det knyttes noen kriterier til arbeidets art og omfang, tror vi at det er en meget god arena. For det første må arbeidet være passe utfordrende og oppleves som meningsfylt. Rva dette innebærer, vil variere fra innsatt til innsatt, men det er etter vårt syn klart at mye av det arbeid som tilbys innsatte, ikke oppleves som meningsfullt overhodet. Tvert om er det ofte slik at arbeidet heller oppleves som slavearbeid fordi det er kjedelig, preget av lite ansvar, veldig enkle operasjoner og har liten status. Dersom arbeidet skal være et sted for personlig utvikling, må det preges av ansvar og mening. Det kanskje aller viktigste er å arbeide sam-men med ansatte som er gode rollemodeller. Ansatte kan bidra med sin erfaring og sine kunnskaper. Innlæring av nye ferdigheter og kunnskaper må være dialogbasert. På den måten slipper innsatte å komme i forlegenhet fordi han ikke kan eller vet. Gjennom å arbeide sam-men kan spørsmål om mulige løsninger bli enklere å stille for den innsatte. Imidlertid må man være klar over at ansattes viktigste oppgave blir å skape en relasjon mellom seg og de innsatte han er satt til å lede. Å arbeide sammen kan ofte «åpne opp» for den innsatte til å ta opp van-skelige ting. Dersom det er en god relasjon til stede, blir dette enda enklere. Relasjoner og kjennskap til de innsatte er også viktig for å kunne analysere hva den innsatte opplever som meningsfull aktivitet (som beskrevet over). Arbeidssituasjonene er på denne måten en sosial treningsarena.
Det er etter hvert allmenn kjent at de fleste innsatte i norske fengsler har lav eller ingen for-mell utdanning. Rovedbegrunnelsen for skoletilbudene ligger i dette faktum. Imidlertid er det også slik at innsatte ofte har meget ubehagelige opplevelser og erfaringer med skolegang. På grunn av dette har vi satt fokus på praktisk rettet undervisning. Undervisningen er nært knyt-tet til arbeidsplassene i fengse1et og lagt opp som moduler. På Bastøy er de fleste arbeidstil-budene
9
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 98 af 111
knyttet til vedlikeholdoppgaver og landbruksarbeid. Innsatte kan bla. ta moduler innen hånd-verkskurs og naturbruk. Skolen holder til i sko gen, på jordet og i verkstedet, og det er verksbetjentene som underviser. Ved å gi innsatte opplæring for siden å gi dem ansvar for en arbeidsoppgave har mange gode effekter. Innsatte lærer et konkret stykke arbeid, de får nye kunnskaper, men kanskje viktigst av alt vil de kunne få en opplevelse av mestring. Skoleog arbeidstilbud må utformes slik at det gir muligheter for økt selvbilde og ikke tapsopplevelser.
b. Fellesskapet som bærende element - modell-læring
"Det er i møte med andre mennesker vi utvikler oss"
Viktigheten av samværet - fellesskapet er allerede antydet i det som er sagt over om re-lasjonskapende samvær. Det er også antydet og sagt mye om modelllæring. Disse to begrepe-ne er imidlertid så viktige at jeg vil nevne dem spesielt. Fellesskapet er og bør være det bæ-rende elementet i vår virksomhet. Det er i møte med andre man utvikler seg, lærer og eventu-elt korrigerer atferd. Menneskene er sosiale vesener og søker samvær. Vi ville gå til grunne om vi ikke hadde mulighet til å omgås andre. I fengselet er det ansattes oppgave å prege fel-lesskapet eller samværet på en måte som er utviklende og lærende for de innsatte. Det er vide-re den ansattes oppgave å korrigere uønsket atferd og prat. Ansatte er modeller. De kan, noen ganger ved simpelthen bare ved å være til stede, påvirke innsatte i en bestemt retning. I og med det faktum at ansatte representerer autoriteten, vil de alltid være gjenstand for obser-vasjon og analyse fra de innsatte. Spesielt i forhold til hva som er "rett og galt". Gjennom sin opptreden, hvordan de prater, hva de prioriterer osv. vil de avsløre sine verdier og holdninger. Det har avgjørende betydning for å kunne nå oppsatte mål at de ansatte er dette bevisst. Der-som ansatte oppfattes som troverdige, det vil i denne sammenheng være at det er samsvar mellom det man sier og det man gjør, vil innsatte i større grad ta imot korrektiv og læring.
En annen form for fellesskap er bofellesskapet. Vi har alle erfaring med å bo sammen med andre mennesker, enten som del av en familie eller sammen med andre i for eksempel en institusjon. Alle har også opplevd at det til tider kan være vanskelig. Man blir stilt overfor valg og kryssende hensyn som ikke alltid er enkelt å forholde seg til, overfor andres måte å forholde seg til deg på, og formelle og uformelle regler for hvordan samværet skal være. Be-tydningen av slike samvær er ofte lite fokusert. Slike samvær gir nemlig erfaringer og læring som enkeltindividet tar med seg resten av livet. Hvordan en bor og lever sammen, kan også være et sted å øve seg på å være sammen, et sted å lære
10
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 99 af 111
formelle og uformelle regler for samvær og et sted der en må utvikle omtanke for andre for selv å bli tatt hensyn til. Ved å plassere innsatte i hus hvor 4-6 deler kjøkken og stue kan selve bosituasjonen være sosial trening for de innsatte. For at boformen skal bli en god erfaring å ta med seg, må no en forutsetninger legges til grunn. De innsatte må selv ha ansvar for renhold og vedlikehold av huset. De må vekke seg selv, lage seg frokost og lunsjpakke før de møter på arbeid/skole. Selvfølgelig må det utformes «husregler», men det er da viktig at de innsatte er med på å utforme slike regler.
Ansatte skal delta i dette fellesskapet ved at det er organisert husgrupper. Dvs. at no en an-satte har ansvar for noen beboelseshus. Videre blir det en utfordring å delta i fellesskapet på husene i de innsattes fritid. Dette er van-skelig med den bemanningsressursen vi besitter på kveldstid. Imidlertid må vi sette dette i fokus. Dersom vi ikke deltar i innsattes fellesskap på kvelden, vil det bet y at innsatte selv setter premissene for hva som skal være den gjeldende omgangstone, og hva som skal stå i fokus. Dette kan i verste fall bet y at det arbeidet som leg ges ned på dagtid, vil ha liten eller ingen betydning i forhold til verdiformidling og endring av atferd. Ansatte som arbeider tur-nus, må derfor også i større grad bruke sine "samvirketimer" til aktiviteter sammen med inn-satte i deres fritid.
c. Erfaringsbasert læring
"Du lærer så lenge du lever"
Sier vi ofte. Det er mer fornuft i det enn man kanskje først skulle tenke seg. Mennesker lærer og utvikler seg først og fremst gjennom de erfaringer det gjør. Gjennom å prøve og feile. Gjennom å høre om andres erfaringer og se andre prøve. Det kan være nyttig å gjøre noen egne refleksjoner omkring hvordan vi selv har lært, og hvordan vi selv har blitt den vi er. Hva har jeg lært av? Hvordan er jeg blitt slik jeg er? Hva har jeg erfart? Alle ansatte burde stille seg slike spørsmål, og samtidig være klar over at måten man lærer på, ikke er forskjellig for ansatte og innsatte. I fengselet er det viktig å ha bevissthet om dette faktum. I praksis vil det si at ansatte bør ha kunnskap om innsattes erfaringer tidligere i livet, for å kunne være med å tilrettelegge utfordringene og den lærende aktiviteten optimalt. Dette gjelder i større eller mindre grad alle ansatte i fengselet. Læring av kunnskaper og ferdigheter må være basert på tidligere erfaringer. Hva kan innsatte fra før? I den daglige læringen sammen med kontaktbe-tjenten, på arbeidsplassen eller på skolen vil det å kunne dele erfaringer med andre være en god metode for å lære mer. Slik vil man også kunne lære hva en ikke bør gjøre - ved å høre om erfaringer som var forfeilet.
11
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 100 af 111
Som nevnt lærer voksne ofte ved å prøve å feile. Det som var vellykket og som gav mening, viser seg å være det vi husker best. For oss innebærer det at vi må skape opplevelser av mestring - av å lykkes i aktivitetene våre. Det gjøres best ved å sette opp klare, kortsiktige, overkommelige, (men utfordrende nok) mål som innsatte selv kan måle seg i forhold til. Op-plevelsen av å få ting til, øker også vår motivasjon til å gå videre. Vi vet også at samarbeid og fellesskap øker motivasjonen for læring. Prinsippet om at læring skal være erfaringsbasert, gjelder også for fengselet som helhet. Vi må ta lærdom av tidligere erfaringer, og vi må være villige til å endre rutiner, organisering osv. når det viser seg at det vi gjør, ikke gir den ønske-de effekt.
d. Deltagelsesorientert læring
"Man lærer ved å gjøre, uiføre oppgaver, å utøve" (Guldbransen i Raaheim og Raaheim)
Deltagelse og medbestemmelse øker motivasjonen for læring. Voksne lærer (i langt større utstrekning enn barn) ved å gjøre ting selv. For våre innsatte er dette særlig ak-tuelt. De har ofte dårlige skoleerfaringer og ønsker ikke å sitte på en skolebenk og bli under-vist. Vår oppgave bI ir dermed å invitere de innsatte med på aktiviteter og arbeidsoperasjoner. Det bI ir avgjørende at oppgavene utføres uten at noen "henger over skulderen" til den innsat-te og hele tiden passer på. En slik situasjon er lite utviklende og vil skape motsand mot ar-beid, skole eller programmer. Dette emnet må også sees i sammenheng med ansvarsutvikling. Dvs. at den innsatte gis oppgaver (enten i arbeid, skole, i samhandlingen med kontaktbetjen-ten eller i programmer) som er preget av utfordring, mening, tillit og ansvar. Dette er en ut-fordring, og noen ganger lar ikke aktiviteten seg gjøre mer meningsfull og ansvarlig enn kun ordinær. Likevel kan den være viktig og ha betydning for en større helhet. Et eksempel kan være å skrelle poteter. Det blir i så fall den ansattes utfordring å få innsatte til å se at han med sin deltagelse er med på å skape noe større meningsfylt, som for eksempel et godt måltid.
Deltagelsesorientert læring betyr også at den innsatte i noen grad bør kunne påvirke sin egen aktivitet/ hverdag/ arbeid i fengselet. Dette er for oss en utfordring fordi vi må tilrettelegge arbeid, skole og armen aktivitet. For eksempel kan innsatte foreslå å gjøre et stykke arbeid på en annen måte. Dersom man følger innsattes forslag, vil man kunne få flere læringseffekter enn det man hadde tenkt i utgangspunktet. Arbeidsdagene i fengslet skal derfor starte med et møte for alle ansatte og innsatte i avdelingen. Dette innbefatter også de innsatte som går på skole. Skolelevene er knyttet til en bestemt
12
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 101 af 111
avdeling i arbeidsdriften. Det skal ikke være lengre skoleøkter enn halve dager. Dvs. at alle innsatte skal ta del i arbeidsfellesskapet og ikke kan undra seg dette. Morgenmøte skal dele erfaringer og gjennomgå dagens oppgaver, fordele oppgavene og diskutere mulige løsninger på aktuelle problem. Arbeidsuka skal avsluttes med et oppsummerende fredagsmøte i hver avdeling. Møtet her dreier seg om hva man har gjort, produsert, opplevd og lignende i uka som gikk. Videre skal møtet være en grovplanlegging av neste ukes arbeidsoppgaver. Møtene har som mål, fomten å lære innsatte å planlegge, å skape en læringssituasjon. Denne måten å organisere arbeidsdagen på henger sammen med prinsippet om fellesskapet som det bærende element.
Bastøy har prøvd ut dialogkonferanser som et virkemiddel i brukermedvirkning. Imidlertid er prosessen man setter i gang ved slike konferanser, kanskje det viktigste. Prosessen kan føre til andre holdninger hos ansatte og innsatte og være et virkemiddel for å bygge en positiv læren-de kultur. Vi skal derfor bruke denne formen for fellesskap bevisst for å utvikle innsatte, an-satte og Bastøy som institusjon. Dialogkonferanser bør være en fast foreteelse hver høst.
Kontaktutvalget (KU) på Bastøy har eksistert i noen år. Utvalget har en viktig rolle når det gjelder kulturbygging i anstalten. KU skal fortsatt ha en viktig rolle som kommunikasjonsor-gan mellom ledelse og innsatte. Vi har også prøvd ut å la innsatte ta imot besøkende og vise dem rundt. Det er tross alt de innsatte som vet hvordan det er å sone straff på Bastøy. Tilba-kemeldingene fra besøkende er udelt positive - de opplever å ha fått god informasjon av "guidene". Dette tiltaket er også en måte å la innsatte delta i virksomheten på, fomten at vi viser at vi tar deres opplevelser på alvor og fomtsetter at de kan løse en slik oppgave.
e. Progresjon
Vår oppgave i fengselet er å legge forholdene til rette for vekst. Individet skal kunne tilegne seg nye ferdigheter og kunnskaper, holdninger og verdier. Vekst innebærer at den innsatte utvikler seg i løpet av oppholdet. Vi må derfor lage et system som ikke bare legger til rette for vekst, men som også legger til rette for utvikling - progresjon. Dag Fumholmen sier: "vi må gi muligheter til utvikling. Vi må gi utfordringer. ... vi må være i stand til å gi dem indivi-duelle utfordringer .... Uten progresjon skjer hele tiden det samme i hverdagen .... det vil til sist føre til at de stagnerer" (Fumholmen 1998). Progresjon i oppholdet på Bastøy er en ut-fordring. Vi gjør noe som kan oppleves som progresjon allerede, men vi må bli systematiske. Innsatte kan oppleve progresjon i forbindelse med arbeidsplassering. For eksempel ved at de får mindre
13
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 102 af 111
ansvarsfulle jobber til å begynne med og mer ansvar etter hvert. Vi gjør dette også i form av permisjonsutganger, innvilgelse av frigang og overføring til hybelhus. Videre gjør vi dette i noen utstrekning når det gjelder å plassere innsatte på de forskjellige husene, men som allerede nevnt må dette systematiseres.
Oppsummeringsvis kan vi si at de prinsipper for våre arbeidstilbud, skoletilbud, kontaktbe-tjentordning og programmer som skallegges til grunn er :
Aktiviteten skal være ansvarsutviklende Dialogbasert læring og relasjonskapende samvær Fellesskapet som bærende ele-ment og modellæring Erfaringsbasert læring Deltagelsesorientert læring Progresjon
f. Hva kjennetegner et godt læringsmiljø ?
Det er skrevet mange bøker om dette emnet, og det er forsket mye. Felles for denne forsknin-gen er at den viser at relasjonene mellom individene i et miljø må være preget av gjensidig respekt. Videre må miljøet være preget av omsorg. Det vil hos oss bet y at innsatte føler seg ivaretatt. At vi har evne til å vise at vi bryr oss. Ansatte må ha evne til å sette seg inn i den innsattes situasjon (vise empati). Dersom aktivitetene, det være seg arbeidssituasjonen eller for eksempel deltagelse i et program, preges av entusiasme, vil det virke motiverende på dem som deltar. Til sist viser det seg at dersom aktiviteten inneholder utfordringer og rimelige krav øker prestasjonene og motivasjonen til dem som deltar. For oss blir det derfor viktig å gi inn-satte rimelige utfordringer og krav for eksempel i forhold til sitt eget endringsarbeid. Dette kan gjøres i kontaktbetjentarbeidet hvor man kan fordele oppgaver, sette kortsiktige mål og sjekke ut avtalene i etterhånd. I slike sammenhenger er konkrete tilbakemeldinger med på å opprettholde eller øke motivasjonen for å fortsette arbeidet.
14
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 103 af 111
En kort oppsummering. Våre aktiviteter - arbeid, skole, programmer og kontakt-betjentarbeid må preges av :
Gjensidig respekt Omsorg Entusiasme Utfordringer og krav Konkrete til-bakemeldinger
4. Kriminalitetsrelatert tilnærming
a. Samtale og gruppemodeller
Som allerede nevnt, er samtalen det viktigste redskapet kontaktbetjenten har i sitt arbeid med de innsatte. Samtalene skal også dreie seg om den innsattes kriminalitet. Dette er selvfølgelig ikke mulig å få til uten at det er opparbeidet et visst tillitsforhold mellom innsatte og ansatte. Den ansatte må legge vekt på å la innsatte få bestemme tempoet og fremdriften i samtalene om hans kriminalitet. Videre er det særdeles viktig ikke å opptre fordømmende. På Bastøy drives det samtalegrupper for innsatte som har vold- og/eller rusproblemer. Deltagelsen er frivillig. Gruppene ledes av fengselsbetjenter som har fått opplæring av sjefspsykolog Per Is-dal hos Alternativ til vold (ATV). Metoden som det arbeides etter, er utarbeidet av ATV, og gruppelederne får veiledning hver 14.dag. Hver samtalegruppe har 5-6 medlemmer og ledes av to fengselsbetjenter. Det rekrutteres nye medlemmer fortløpende når no en slutter. Målset-ningen med dette arbeidet er å bevisstgjøre innsatte på egen problematferd. Bevisstgjøringen skal legge grunnlaget for mulig endring av atferd.
Programmet Ny Start drives ved Bastøy. Programmet gjennomføres to ganger i året og har ca. 8 deltagere hver gang, og det er frivillig å delta. Metoden er importert fra Canada og er tilrettelagt slik at fengselsbetjenter kan gjennomføre programmet. Målsetningen er å endre holdninger og atferd hos innsatte. Deltagerne skal lære nye måter å tenke og handle på samt nye ferdigheter. RiF eller rusprogram i fengsel er også et «importert» kognitivt program som tilbys de innsatte ved fengselet. Programmet er bygget opp på samme måte som Ny Start, men fokuserer på rus.
15
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 104 af 111
Mange fengsler har programtilbud for de innsatte. Utfordringene bI ir å gi innsatte anled-ning til å prøve ut og bruke de ferdighetene de har fått kunnskap om i fengselet. Dette tror vi vil være enklere og mer utbytterikt i et åpent fengsel av Bastøys karakter fremfor et tra-disjonelt lukket fengsel. Det er flere øvelsesarenaer i et åpent fengsel som har færre restriksjoner, kontrolloppgaver og fysiske begrensninger. Vår programvirksomhet må bli bedre på å konkretisere hva vi ønsker innsatte skal ha igjen etter et kurs. Videre er det viktig å skape verktøy for å måle om programmet «virker». Vi må også kontinuerlig etterspørre effekten av våre tiltak.
En av våre utfordringer blir å knytte programvirksomheten sammen med de andre aktivitetene i fengselet som for eksempel arbeid og fritidsaktiviteter. Vi må prøve å ta med kunnskaper og ferdigheter fra undervisningstimene og samtalegruppene til situasjoner i dagliglivet i arbeid og fritid. Slik kan innsatte trene på situasjoner og øve opp nye ferdigheter i en mer naturlig «setting». Videre er det en utfordring å prøve å skape en felles forståelse og et felles språk hos alle ansatte, dvs. både de som arbeider i sikkerheten og de som arbeider i verksdriften. Der-som en klarer å skape det, kan innsatte lettere kommunisere med ansatte om ting som opptar ham og bli møtt med en lik holdning til problemet uansett hvem han tar det opp med. Slik kan en skape en trygg og forutsigbar organisasjon som gir større mulighet for endring hos den innsatte.
5. Kulturbygging
a. Nedbygging av fiendekultur.
Alle samfunn har sine særegenheter som kjennetegner akkurat det samfunnet. Det kan være moralske normer og verdier, formelle og uformelle regler, omgangsformer, klesdrakt o. l. Grovt sett kan vi si at slike særegenheter er typisk for kulturen som kjennetegner samfunnet. (Jeg bruker i det følgende begrepet kultur på det særegne for et samfunn, en institusjon eller en organisasjon). I likhet med større samfunn vil en kunne hevde at ofte har institusjoner sin egen kultur. Ansatte i norske fengsel vil hevde at det eksisterer en egen kultur blant innsatte. Denne er noe forskjellig fra anstalt til anstalt og mer eller mindre utpreget og synlig. Samtidig tinnes det en egen kultur blant ansatte i fengsel som er en form for omgangstone, formelle og uformelle regler, verdier og holdninger som kjennetegner fengselsansatte generelt eller ansat-te i den enkelte anstalten spesielt. I fengselsvesenet står ansatte i en maktposisjon overfor inn-satte, og de på sin side er plassert i en tvangssituasjon. Disse to kulturene påvirker hverandre gjensidig og kontinuerlig. Den ene kulturens
16
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 105 af 111
atferd har stor betydning for den andre, og endring hos den ene vil medføre endring hos den andre. Kulturer kjennetegnes også av tilhørighet, dvs. at enkeltindividene orienterer seg inn mot en kultur og føler tilhørighet med den og dens verdisett. Videre har individene i en kultur ofte en felles oppfatning av hva som ikke tilhører deres «sfære», hva som ikke kjennetegner dem og hvem de ikke vil sammenlikne seg med. Det er vanlig at en gruppe individer eller et samfunn skaper seg et tiendebilde - å ha en felles tiende skaper sterkere tilhørighet og identi-tet. Blant innsatte er dette ofte utbredt, dvs. at de ansatte er tienden. Dette er naturlig også ut fra det faktum at de ansatte står i et maktforhold til de innsatte. Ansatte kan også ha holdnin-ger til og meninger om innsatte som ligner mye på et tiendebilde.
Fiendebilde mellom ansatte og innsatte kan skape store hindringer for kommunikasjonen gruppene imellom og for mulighetene for endringsarbeid hos innsatte. Utfordringen blir å skape en åpen og ærlig kultur som innbefatter alle i institusjonen. En slik organisasjon vil kunne legge et godt grunnlag for endringsarbeid. Vår utfordring er å skape en slik organi-sasjon og bygge ned tiendekultur. Å gi innsatte gode forutsetninger for utvikling og for å ta ansvar for egen framtid, forutsetter nedbygging av eksisterende fiendebilde. Noen faktorer er med på å opprettholde fiendebilder, og disse må fjernes eller endres.
b. Omtale og tiltaleform
Den første faktoren en møter, er omtalen av «de andre» eller «tienden». I fengsler gir dette seg forskjellig uttrykk som at de ansatte omtaler innsatte som skurkene, slabbedaskene, de jævla o.l. Dette er uttrykk som omtaler alle innsatte uten å skille dem fra hverandre, og som er negativt ladet. På samme måte har innsatte betegnelser på de ansatte som blåskjorte, nazi, poltistreber o.l. Organisasjonen må etterstrebe og omtale «de andre» med nøytrale fellesbe-tegnelser som de ansatte og de innsatte, men aller helst omtale dem som enkeltindivider med et egenverd. Den beste måten å gjøre det på er å bruke navn. Det vil ikke være riktig å bruke kallenavn som ofte er negativt ladet. I et fengsel er det de ansatte som må være foregangsfi-gurer og sette premissene for hvilken kultur som gjelder. Det er de ansattes ansvar å vise hvilken omgangstone man vil ha. Helst bør en bruke fornavn - for å gi den enkelte en indivi-duell identitet. Likeledes bør de innsatte oppfordres til å bruke fornavn på de ansatte. Tiltale-form har med høflighet og respekt å gjøre. Dersom innsatte skal lære å vise andre mennesker respekt og opptre som ansvarlige, må de lære det gjennom å møte andre som behandler dem på en slik måte.
17
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 106 af 111
c. Tillit og mistenkeliggjøring
Neste faktor handler om å vise tillit eller være mistenksom ut fra hvilken gruppering man til-hører. Dette kan gi seg utslag i at ansatte konsekvent ikke stoler på det innsatte forteller. Inn-satte vil få en opplevelse av alltid å bli mistenkeliggjort. Videre vil de kunne tolke at ansatte har en nedlatende holdning til en, og at ansatte mener innsatte er mindre verdt. Slike opple-velser styrker fiendebildene og bidrar ikke til å øke selvtillit hos innsatte. Innsatte vil ofte væ-re mistenkelig overfor ansatte fordi de selv føler seg mistenkeliggjort, og fordi de blir utsatt for kontrolltiltak. Den eneste måten å motvirke mistenksomhet på, er å gi innsatte tillit i den grad det lar seg gjøre i anstalten, og la innsattes historier være «sanne» inntil det motsatte er bevist. Vi må ha som utgangspunkt at det den innsatte sier, er sant i stedet for det motsatte. Selvfølgelig må dette ikke føre til naivitet og mangel på kontroll som kan skape farlige si-tuasjoner for anstalten eller samfunnet. Imidlertid er det viktig å fremstå med en klar hold-ning om at en tror på og stoler på alle mennesker - også innsatte.
Holdninger overfor andre mennesker viser seg i atferd og handling. Å overse eller overhøre hva andre sier, er en dårlig måte å forholde seg til andre på. Blir man utsatt for slik atferd, vil man ofte føle seg mindreverdig og sett ned på. I så fall vil åpen kommunikasjonen bli hindret, og man skaper i stedet frustrasjon. Dessverre hender det at innsatte blir utsatt for slik atferd av ansatte. Det opprettholder fiendebilder, stenger for kommunikasjon og hindrer endringsar-beid. Vi har alle en utfordring i å prøve å kommunisere på en åpen og tillitsfull måte. Det er ikke alltid lett å vite hvordan en selv virker på andre, og hvordan for eks. ens kroppsspråk tolkes. Dersom anstalten er opptatt av og vil jobbe med slike temaer, er kollegaveiledning et godt verktøy. Det forutsetter i så fall en åpen dialog mellom de ansatte.
d. Uniform
Ansatte i fengsel er uniformerte. Innsatte har også egne klær som de får utdelt i fengselet, og de er nærmest uniformerte de også. Uniform har mange effekter. En effekt er at det syn-liggjøres for alle og enhver hvilken gruppe man tilhører. Samtidig blir man usynlig som in-divid. Gruppen blir sterk og synlig, enkeltindividet blir anonymisert og kun en del av grup-pen. For mange innsatte vekker uniformen til de ansatte mange negative assosiasjoner. Man-ge har negative opplevelser med folk i liknende uniformer som for eks. politi. Uniformen kan i seg selv være nok til å stoppe en god dialog mellom innsatte og ansatte. Mange innsatte har vanskelig for å få tillit til folk i uniform. Dette
18
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 107 af 111
faktum er etter mitt syn sterkt undervurdert, og det blir en forenkling å hevde: Det er mennesket inne i uniformen som teller og ikke selve uniformen. Etter mitt syn bør uniformsbruken debatteres med utgangspunkt i ønsket om endring hos innsatte. Man bør diskutere om ansattes klessbruk kan gjøres på en annen måte. Er det å bruke mer anonyme T-skjorter, collegegensere o.l. en bedre løsning? Uniform kan for noen ansatte også bli en måte å gjemme seg bort på. Slik kan en unngå å måtte ta ansvar og stå til rette for uttalelser og handlinger. Uniformeringen av de innsatte er sterkt stigmatiserende og ikke med på å styrke selvbildet til den innsatte. De like «fangeklæ-me» innsatte får tildelt, minner den innsatte hele tiden på at han er kriminell, i stedet for å signalisere at han er et selvstendig individ med muligheter og ansvar for framtida.
e. Forutsigbarhet og begrunnelse
Den siste viktige faktoren for kulturbygging jeg vil ta opp, er forutsigbarhet og begrunnelser. Dersom en organisasjon skal oppnå en åpen og god dialog, forutsetter det at regler, avgjørel-ser og konsekvenser er forutsigbare. Innsatte må ha god informasjon om hvilke regler som gjelder, og om konsekvensene ved brudd på regI ene. Samtidig er det av avgjørende betyd-ning at innsatte får begrunnelse for vedtak og andre bestemmelser. Begrunnelsene må være utfyllende og informative og bør sannsynligvis gis både skriftlig og muntlig. Man bør sørge for ordninger der innsatte kan få prate med noen om vedtaket. Forutsigbarhet forutsetter også at innsatte får samme svar uansett hvilken ansatt han drøfter en sak med. V år utfordring blir å sarnkjøre alle ansatte og heve den totale kompetansen i anstalten. Videre er det en utfordring å gi ansatte trygghet til å stå i samtaler hvor en skal informere om og begrunne upopulære vedtak for innsatte.
f. Betydningen av Iikeverdig samvær
Å bli behandlet som et selvstendig, tenkende, ansvarlig individ er den viktigste faktoren for individets positive utvikling. Andre måter å behandle mennesker på kan gi gode vilkår for en negativ utvikling. Likeverdig samvær kan eksistere i et fengsel selvom en gruppe er i maktpo-sisjon, og en gruppe er i en tvangssituasjon. Jeg bruker begrepet likeverdig samvær om den dialogen som forgår mellom to mennesker uansett posisjon i en organisasjon - der en respek-terer hverandre for det man er - nemlig individuelle mennesker. For innsatte kan et fengsel preget av likeverdig samvær bedre deres selvbilde. At innsatte blir tatt på alvor, betyr noe og føler at de har et egenverd kan føre til at
19
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 108 af 111
de blir interessert i seg selv, sin framtid og sine omgivelser. Vi mener det kan føre til at innsatte tar mer ansvar for egen framtid. For de ansatte kan et fengsel preget av åpen dialog og likeverdig samvær være en lærende organisasjon. Det kan være en interessant arbeidsplass der en i møte med andre mennesker hele tiden lærer nytt og utvikler seg. Det er først og fremst i møte med andre man kan stad-feste synspunkter, bryne meninger og utvikle sin egen forståelse. Vi lærer alle av hverandre. For samfunnet kan betydningen avet slikt samvær være at færre innsatte begår ny kriminalitet etter endt soning.
g. Merkedager
På Bastøy arrangerer vi hvert år Bastøy-dagen. Videre har vi, i tillegg til tradisjonell jule- og påskefeiring, de fleste årene hatt høsttakkefest. Dette skal vi fortsette med. Merkedager har flere funksjoner. I vår virksomhet vil det være en del av kulturbyggingen å fortsette å arrangere Bastøy-dagen. Dagen skal vies til hyggelig sosialt samvær og uforpliktende lek og konkurranse. Vi har allerede erfart at dialogen mellom ansatte og innsatte etter denne dagen er annerIedes enn dagen før arrangementet. På høsten skal vi arrangere høsttakkefest og fokusere på hva vi har produsert i løpet av året (ikke bare landbruksprodukter). Jeg har tidligere nevnt dialogkonferansen og kontaktutvalget. Disse to tiltakene spiller også en rolle når det gjelder kulturbygging. Hver vår har vi en ryddedag på Bastøy. Det er en dugnadsdag der alle ansatte og alle innsatte deltar i søppelrydding på øya. Dette er et viktig virkemiddel for å skape fellesskap, samhold og relasjoner.
h. Kulturtomme rom finnes ikke
Alle institusjoner preges av særegne spilleregler, formelle og uformelle regler og omgangs-former. Innsatte har sin kultur, og ansatte har sin kultur. Det er mitt inntrykk at det har vært tabubelagt å ta opp og diskutere problemstillinger knyttet til kultur blant ansatte og innsatte og sammenhengen mellom disse. Det er lite profesjonelt ikke å ville diskutere ansattkulturen og dens påvirkning av innsattkulturen. Vi må få til en lokal og en generell analyse om disse kulturen e for å kunne arbeide bevisst med å skape positive lærende organisasjoner. Dette er ikke gjort over natta og krever innsats fra flere hold, bla. forsknings- og fagmiljøer.
20
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 109 af 111
6. Flere forhold med betydning for endring
a. Både -og- prinsippet
Vi tror ikke det er en enkelt faktor som fører til at en kriminell endrer livsmønster. Mange faktorer spiller inn. Hvilke faktorer dette er, varierer fra innsatt til innsatt, fordi innsatte har forskjellige behov og erfaringer. Rva som gjør at noe virker, vet vi litt for lite om. Imidlertid tror vi at det ikke er snakk om å drive målrettet endringsarbeid som et« enten eller» arbeid. Vi må satse på de faktorene som har vist seg å ha god effekt, sette disse i en sammenheng og skape en helhet. Vi må hele tiden være villige til å evaluere de tiltakene vi prøver ut og bør knytte til oss forsknings- og fagmiljøer til dette arbeidet. Utfordringen blir i fremtiden også å analysere innsattes behov bedre og tilrettelegge soningsinnholdet deretter.
b. Nyanser i grått og nyanser i rosenrødt
Verden er ikke svart- hvit. Dessverre er det vanlig at når en diskuterer kriminelle og behand-lingen av dem, så er de enten snille stakkarer eller kyniske, farlige kriminelle. Noen ganger bI ir ansatte fanget i en opplevelse av at den innsatte bare er snill og positiv. Dette er like øde-leggende i forhold til målrettet arbeid med innsatte som det motsatte - å tro at alle innsatte er uforbederlige kriminelle. Som de fleste vet, er det ikke slik. Innsatte har - i likhet med ansatte - både gode og dårlige egenskaper. En målsetning må være å skape en sterk bevissthet om dette faktum blant ansatte. Har man en grunnholdning om at innsatte også har positive egenskaper, vil det være lettere å drive endringsarbeid og lettere å motivere innsatte. Ansatte må tro at det er mulig for innsatte å endre seg. Dersom man ikke har en slik grunnholdning, vil man avsløre seg overfor de innsatte. Å skape gode relasjoner og kommunikasjon vil være vanskelig hvis innsatte opplever at den ansatte ikke har tro på ham. Ansatte må gi kvalifiserte råd og være med å sette realistiske mål, men alltid signalisere at man tror at endring er mulig.
c. "Jeg er den jeg er, ikke den jeg har vært" swahilisk ordspråk.
Å tro at endring er mulig, handler også om å ikke se seg blind på hva som har hendt tidligere. Det gjelder å se framover og påvirke framtiden. Det som er hendt og gjort, kan en dessverre ikke endre. Heldigvis er det slik at alle endrer og utvikler seg hele livet. Ansatte må sørge for utviklingsmulighetene og legge til rette for riktige valg i framtiden, men først handler det om å vise at man tror
21
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 110 af 111
det er mulig. Innsatte må også få ny identitet og kvitte seg med sin gamle. Vi må gi dem an-ledning til å legge sitt tidligere liv bak seg og tro på dem når de framviser ønske om endring.
d. Se enkeltindividet
Kriminalomsorgen har store utfordringer foran seg i forhold til å skape en omsorg som bidrar til endring hos innsatte. Det er mye arbeid som ennå ikke er startet, og mange tiltak må vide-reutvikles. Imidlertid tror jeg at vi bør og kan starte med det enkleste og sannsynligvis det vanskeligste: se medmennesket i stedet for «den kriminelle», den «narkomane» o.l. Be-vissthet omkring dette vil kunne føre til produktive dialoger mellom innsatte og ansatte og legge premisser for gode tiltak for endring.
7. Avslutning og konklusjon
Å lykkes å skape en institusjon, i dette tilfellet et fengsel, som preges avet godt miljø som gir mulighet for innsatte til å utvikle sine ressurser slik at de kan endre seg, er en stor oppgave. Mange vil sågar hevde at den er umulig. Vi har imidlertid verken moralsk rett eller i henhold til våre oppdragsgivere anledning til å si at det ikke lar seg gjøre. Det kan la seg gjøre. Vi vet om flere innsatte som har utviklet seg og endret seg, og vi vet at de selv mener Bastøy bidrog til dette. Dersom dette skal kunne gjelde flere innsatte, må imidlertid noen forutsetninger væ-re til stede.
Å lykkes med målrettet arbeid krever at alle ansatte har en klar ideologi. Vår ideologi bygger på økologiske og humanistiske verdier. Alle mennesker er like mye verd, og vi tilhører alle en større helhet.
Det er ansattes oppgave å sørge for at hver enkelt innsatt får de beste utviklingsmuligheter. Ved praktisk deltagende samhandling, samtale og modellæring kan vi skape gode treningsa-renaer for ansvarsutvikling. Det er imidlertid også nødvendig å fokusere på fellesskapet og arbeide bevisst med kulturen som preger de ansatte og de innsatte. Målet er å skape det "go-de miljø". Det kjennetegnes ved at ansatte har tro på endring, og at de viser omsorg og re-spekt for den enkelte innsatte. Vår tilnærming er også erfaringsbasert, og vi er opptatt av at å delta i ordinære hverdagslige aktiviteter også gir verdifull sosial trening.
22
Professionsbachelorprojekt Maj 2008 Ergoterapeutuddannelsen Holstebro
Side 111 af 111
Alle mennesker kan bli "gode" (eller vanlige borgere) ved å bli behandlet som gode, og ved å eksistere i et utviklende miljø der enkeltmennesket respekteres og gis ansvar for egen utvikling og atferd. Miljøet må være preget av gode rollemodeller, utfordringer, krav og meningsfull aktivitet.
Det som er skrevet over, er nok ikke suget av eget bryst. Jeg har ikke laget henvisninger i teksten, men vil her gi en opplisting av litteratur o.l. som man kan fInne igjen i det som er skrevet.
Referanser :
• Studiereiser til TBS institusjonen Veldzieht i Nederland 1988 til Træningsskolen (Jens Bay) i Danmark 1987,1989,1998,2000 til Blantyre House (HMP) i England 1998, 2000
• Mange samtaler med direktør Erik Såheirn og med sos.kons. Torbjørn Eriksen
• Asplund Johan "Det sociala livets elementæra former" Korpen Gøteborg 1987 • Bay Jens "På vei mot konsekvenspedagogikk" Roundborg grafIske Holsterbro 1982 • Bay Jens (1997) Læring, utvilking og kompetenee , en pedagogisk veiledning upublisert • Blak Benny "Steinerpedagogikk hva er det 7" Hans Reitzels forlag København 1988 • Bear Heart "Bear Heart livsvisdom" Damm og sønn 2000 • Carso Raehel n "Den Tause Våren" Tiden Gjøvik 1963 • Carlgren Frans "Waldorfpedagogikken - en framtidsmodell 7 • Danielsen Trond og Wilhelm Meek Hansen, (1997) NY-start for fengselsvesenet 7 Oslo KRUS • Falch Sturla (1989) I gråsonen - Ha prosjektet, Oslo Justisdepartementet • Furuholmen Dag og Arne Sehanke Andersen "Felleskapet som metode" Cappelen Oslo 1998 • Granby Inger (1999) fordrag på Sunnvolden kriminalpolitisk konferanse • Hamerlin Yngve og Egil Larsen (1999) Livssyn i teorier om mennesket Århus Klirn • Høegh Peter "Kvinnen og apen " • Hovland, Arild og Elisabeth Storvoll, (1997) På rett kjøl 7 Ullersmo-prosjektet, Nova rapport 1/97, Oslo
Nova • Isdal Per m. fl.(1998), Håndbok for samtalegrupper for vold og sedelighetsdømte, Oslo KRUS • Isdal Per, (2000), Meningen med volden, , Oslo Kommuneforlaget • Lauvås Per og Gunnar Handal (1990) Veiledning i praktisk yrkesteori, Oslo JW Cappelens forlag • Lingås Lars Gunnar "Skape en himmel her 7" Høyskoleforlaget Kristiansand 2001 • Lundh, Montgomery og Waern (1996) Kognitiv psykologi, Oslo ad Notam Gyldendal • Manual for Ny -Start Oslo KRUS • Manual for RiF Oslo KRUS • Raaheim Arild, Kjell Raaheirn "Læring hos voksne" • Slagugglan, Programmanual for voldsutøvere Kriminalvårdstyrelsen i Sverige • Seattle Høvding "Vi er en del av jorden" Ex Libris Oslo 1991 • Steiner Rudolf "Kampen om mennesket" Vidarforlaget Oslo 1995 • Steiner Rudolf "De tre funksjoner og systemer" De tre funksjoner ais Bergen 1968
23