Upload
lloyd
View
38
Download
2
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Professionalisering af beskæftigelsesbranchen. Program for konferencen. Kvalitetssikring og progressionsmåling v. chefanalytiker Charlotte Hansen, New Insight. Deltagende virksomheder. Væksthuset , Afdelinger i København og Roskilde Integro , Afdelinger i Fredericia og Helsingør - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
fredag 21. april 2023
Professionalisering af beskæftigelsesbranchen
2
Program for konferencen
Program for konference om professionalisering af beskæftigelsesbranchen
Tidspunkt
9.30 – 10.00 Velkomst og morgenmad
10.00 – 10.10 Professionalisering af beskæftigelsesbranchenUdviklingschef Leif Kongsgaard, Væksthuset
10.10 – 11.00 Præsentation af nyt progressionsmålingsredskab og erfaringer med kvalitetssikring af beskæftigelsesindsatsen.Chefanalytiker Charlotte Hansen, New Insight
11.00 – 11.15 Pause
11.15 – 12.15 Workshops – første runde
12.15 – 13.15 Frokost
13.15 – 14.15 Workshops – anden runde
14.15 – 14.30 Pause
14.30 – 14.45 Hvordan kan dokumentation og progressionsmåling forbedre beskæftigelsesbranchen – og samtidig skabe mening og faglig refleksion i praksis? Chefanalytiker Charlotte Hansen, New Insight
14.45 – 15.45 Professionalisering af beskæftigelsesbranchen.Professor Henning Jørgensen, Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet
Hvilke videnshuller har vi om ”hvad der virker for hvem”? Hvad er en beskæftigelsesfaglighed – og hvad kan den indeholde? Hvordan kan beskæftigelsesbranchen blive bedre til at dokumentere effekter af aktivering?
15.45 – 16.00 Opsamling på dagen
fredag 21. april 2023
Kvalitetssikring og progressionsmålingv. chefanalytiker Charlotte Hansen, New Insight
4
Deltagende virksomheder
• Væksthuset, Afdelinger i København og Roskilde
• Integro, Afdelinger i Fredericia og Helsingør
• Beskæftigelsescenter for Afklaring og Beskæftigelse (CAB), København
• Reva Trollesbro, Hillerød
• Springbræt, København
• Center for Beskæftigelse og Revalidering (CBR), Randers
5
Projektformål
Et kvalitetsudviklingsprojekt der går ud på:
• Udvikle, afprøve og implementere et redskab til
progressionsmåling og evaluering af
beskæftigelsesindsatsen overfor ikke-
arbejdsmarkedsparate borgere
• Kvalitetssikre beskæftigelsesindsatsen overfor
ikke-arbejdsmarkedsparate borgere
6
Hvorfor?
• Meget lidt sikker viden om, hvad der virker
• Konjunkturer spiller afgørende rolle for at ledige
kommer i job
• Undersøgelser peger på løntilskud og
virksomhedsrettet aktivering
• Hvis ikke job og uddannelse – hvad er så
relevante parametre for en succesfuld indsats?
7
Hvorfor?
• Interesse i at dokumentere effekter ud over ordinær
job/uddannelse, ændring i matchkategorisering,
forsørgelsesgrundlag mv.
• Måle på ”trædesten” til arbejdsmarkedet
• Blive skarpe på hvad ”tættere på arbejdsmarkedet”
betyder!
• Sikre sammenhæng mellem indsats og effekt
88
Indsats Delindsats(er) Effekt/virkning Mål
Vejledning
og
afklaring
Afdækning af relevante
jobmuligheder
Træning i faglige og
sociale kompetencer
Motivationsfremme
Snusepraktik
Afklare jobmål
Afklare kompetencer ift.
jobmål
Afklare mestringsevner
ift. at have fokus på job
Ordinært job
eller uddannelse
9
Vejen til job/uddannelse
9
Ikke-arbejdsmarkedsparate Tættere på job
Tættere på job:
• Relevante faglige kompetencer
•Sociale kompetencer der kræves
•Motiveret for job/uddannelse
•Mestrer dagligdagskompetencer
•Mestrer helbredsproblemer mv.
10
Hvilken værdi har det?
• Skærpe fokus i aktiveringsforløbet på den effekt,
aktiveringen skal have
• Synliggør hvad der ”fås for pengene”
• Målrette dialog ml. jobcenter og udfører i
aktiveringsindsatsen om formål med aktivering
• Tydeliggør formål med aktivering overfor den
ledige
11
Hvilke spørgsmål stillede vi?
• Hvilke mål er der med en aktiveringsindsats?
• Hvordan kan målene indfries (hvilke delindsatser, tilgange, redskaber og metoder)?
• Hvordan kan vi måle på, om indsatsen virker efter hensigten?
• Hvilke resultater er der af indsatsen?
• Hvad kan vi lære af resultaterne?
Det blev baggrund for udvikling af kvalitetscirklen
12
Kvalitetscirklen
Mål for ind-satsen
Program-teori
Indika-torer
Virkningseva-luering
Korrige-ring
Kvalitetssikring
af
beskæftigelses-indsatsen
Hvordan når vi målene
for indsatsen, og
hvilke redskaber og
metoder skal vi
anvende?
Hvo
rdan
kan
vi
mål
e på
den
in
dsat
s, v
i fo
rven
ter
virk
er?
Hvad kan vi
lære af
indsatsen og
resultaterne?
Juste
ring og
tilpasn
ing af mål
og indsa
tser
Data-
indsam-ling
Virker indsatsen efter hensigten?
Hvilke
resulta
ter er
der af
indsatse
n?
13
Hvordan gør man?
Udvikle programteorier for:
• Hvad en indsats skal resultere i
• Hvilke elementer der skal være i indsatsen, for at
formålet kan opnås
• Hvad der er afgørende faktorer, for at indsatsen
lykkes
14
Hvad er programteori?
Programteori
• Tydeliggjorte, eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker.
• Giver en begrundet forestilling/forklaring på, hvordan en indsats kan omsættes til konkrete resultater
• Virkningsforestillinger: Hvad virker for hvem, hvordan og under hvilke betingelser?
Kilde: Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Kroghstrup: Nye veje i evaluering, 2003
Programteori
• Tydeliggjorte, eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker.
• Giver en begrundet forestilling/forklaring på, hvordan en indsats kan omsættes til konkrete resultater
• Virkningsforestillinger: Hvad virker for hvem, hvordan og under hvilke betingelser?
Kilde: Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Kroghstrup: Nye veje i evaluering, 2003
15
Elementer i en programteori
Indsats Delindsats(er) Præstation Effekt/virkning Slutmål
Eks. forløb for borgere med misbrug og
psykiske problemer
Eks. minerydningBesøg på
arbejdspladserPraktikophold
FremmødeDeltagelse i de
forskellige aktiviteter
Hverdagsmestring
Sociale og faglige kompetencer
Afklaring af job-muligheder
Øget motivationFokus på job
Moderatorer for sammenhænge mellem delindsatser, præstationer og effekt/slutmål.
Eksempelvis: Klar praktikaftale, systematisk opfølgning, at medarbejder mestrer en anerkendende tilgang til borger mv.
Indikatorer
16
Datakilder til programteori
• Beskæftigelsesmedarbejderes erfaring og faglighed
• Eksisterende undersøgelser om virksomme mekanismer
og god praksis
• Arbejdsgivervurderinger af hvilke kompetencer der
efterspørges
• Borgerinterviews om hvad der er afgørende for at komme
i job
Vekselvirkning mellem erfaringsbaseret viden,
undersøgelser og forskning
17
Hvad måler vi på?
Udvikling af indikatorer for:
• Baggrundsvariable på borger (køn, alder, herkomst,
ledighedslængde mv.)
• Aktiviteter: typer af aktiviteter, deltagelse i disse, fremmøde mv.
• Moderatorer: er de rette betingelser til stede
• Virkninger af delindsatser (eks. måling på kompetencer og
mestringsevner)
• Slutmål for indsatsen (eks. job, uddannelse, ændring i match,
indstilling til FØP, sygemelding mv.)
18
Virkningsindikatorer
• Projektets flagskib
• Giver viden om den udvikling, borger gennemgår
i aktiveringsforløbet – og derfor om borger
profiterer af aktiveringsforløbet
19
Hvad måles progression på?
• Motivation
• Arbejdsidentitet
• Afklaring af beskæftigelsesperspektiv
• Faglige, sociale og personlige kompetencer
• Afklaring af helbredsmæssig situation
• Mestring af helbred og hverdagsmestring
• Borgerens self efficacy
• Relationsdannelse og tillid i forløbet
20
Hvordan måle?
• For at belyse udvikling skal man kunne se, om der er
bevægelse
• Går det fremad (progression)
• Går det tilbage (regression)
• Er der stilstand (status quo)
Behov for at udvikle forskellige trin/stadier indenfor de
områder, vi vil belyse udvikling indenfor
21
Hvad blev svaret?
Udvikling af skalatrin
• 5-skala for faglige vurderinger foretaget af
beskæftigelsesmedarbejdere
• 10-skalaer for borger- og arbejdsgivervurderinger
Derudover objektive målinger fra testværktøjer
22
Udfordring!
• Sætte faglig vurdering på en skala
• Omsætte kvalitative vurderinger til kvantificerbare
måleenheder
23
Hvor mange?
• 26 indikatorer for faglige vurderinger af
arbejdsmarkedsperspektiv, kvalifikationer og
kompetencer, helbredsforhold, relationsdannelse
mv.
• 30 indikatorer for borgervurderinger
• 4 indikatorer for arbejdsgivervurderinger
24
Eksempel på faglig vurdering
Motivation/ønske og tro på en fremtid på arbejdsmarkedet Point
Borger har ingen tiltro til egne kvalifikationer- ønsker pension, ønsker ikke at være på arbejdsmarkedet- udtrykker selv manglende vilje / evne til at være på arbejdsmarkedet - har fokus udelukkende rettet mod problemer og barrierer - ser ikke sig selv som parat til arbejdsmarkedet- handler ikke arbejdsmarkedsrettet (forholder sig passivt)
1
Borger har en begyndende tiltro til egne kvalifikationer- formulerer enkelte ønsker om ændringer i sin livssituation og begynder at fokusere på fremtiden- begynder at handle (fx ved at melde afbud eller deltage i samtale)
2
Borger kan se nogle kvalifikationer/ kompetencer, som på sigt kan anvendes på arbejdsmarkedet- er afventende, men har positive forestillinger om arbejdsmarkedet og ønsker på sigt at vende tilbage til/
komme ind på arbejdsmarkedet- vægter muligheder og barrierer lige højt- udtaler sig aktivt i forhold til egen plan. Siger fx: ”jeg skal nok prøve, det vil jeg gøre osv.”- handler i overensstemmelse med planen
3
Borger udtaler sig realistisk og konkret om sine ønsker- er fokuseret på muligheder- føler ejerskab til planen- kan se jobperspektiv i praktik/ løntilskud/ aktivering- ønsker og tror på position på arbejdsmarkedet i nær fremtid
4
Borger bringer uopfordret relevante kompetencer og interesser i spil- handler aktivt i forhold til sin egen plan ved at opsøge og undersøge muligheder - har opnået indflydelse på eget forløb/ har opnået ejerskab til handleplanen- handler arbejdsmarkedsrettet på eget initiativ
5
25
Eksempel på borgervurdering
Borgervurdering af troen på at få et arbejde
• Borger vurderer på en skala fra 1-10, i hvor høj
udstrækning borger tror på, at det er muligt at få job
• 1 svarer til ”tror slet ikke det er muligt” – og 10 svarer til
”jeg tror fuldt og fast på, at det er muligt”.
• 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 (sæt kryds/ring)
26
Eksempel på arbejdsgivervurdering
• Arbejdsgiver vurderer borgerens evne til at
tage initiativ på en skala fra 1-10
• 1 svarer til ”passiv” – 10 svarer til ”går uopfordret
i gang med opgaver, initiativrig”.
• 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 (sæt kryds/ring)
27
Løbende progressionsmålinger
Relationsdannelse”Minerydning”
Afklaringsfase Træningsfase
Start-måling
Måling2
Måling3
Slut-måling
Forløb A
Elektronisk progressionsværktøj
28
Datagrundlag
• Ca. 500 målinger over 1 år
0
50
100
150
200
250
Måling 1 Måling 2 Måling 3 Måling 4
På tværs af virksomheder
29
Måling på gennemsnitlige værdier
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
1 2 3 4Måling
Point
Alle virksomheder
Borgers tro på at få et arbejde
1
2
3
4
5
1 2 3 4Måling
Point
Alle virksomheder
Medarbejdervurdering af borgers motivation
30
Måling på gennemsnitlige værdier
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
1 2 3 4Måling
Point
Alle målinger
Borgervurdering af sociale kompetencer
1
2
3
4
5
1 2 3 4Måling
Point
Alle virksomheder
Medarbejdervurdering af sociale kompetencer
31
-1
0
1
2
Måling 1-2 Måling 2-3 Måling 3-4
Målingsinterval
Progression
Forløb E Forløb H Forløb I
Progression i borgernes faglige kompetencer - på tværs af forløb og målinger
32
-2
-1
0
1
2
3
Måling 1-2 Måling 2-3 Måling 3-4
Målingsinterval
Progression
Forløb E Forløb H
Progression i borgervurdering af sociale kompetencer - på tværs af forløb og målinger
33
Arbejdsmarkedsparathed
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Motivation Afklaring Sociale kompetencer Faglige kompetencer
1-3 3-4 4-5
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Motivation Afklaring Sociale kompetencer Faglige kompetencer
1-3 3-4 4-5
Fordeling på arbejdsmarkedsparathed – måling 1 Fordeling på arbejdsmarkedsparathed – måling 4
34
Eksempler på resultater
• Relationsdannelse mellem beskæftigelsesmedarbejder og borger er
særligt virksomt i længere forløb. Sammenhæng ml. tillidsfuld relation
og borgers evne til at håndtere helbredsproblemer og troen på at få
et arbejde
• Praktikophold spiller ind på borgers motivation, tro på at få et
arbejde og faglige kvalifikationer (systematisk opfølgning,
længerevarende praktik og højt fremmøde er virksomme
mekanismer)
• Mange henvendelser til arbejdspladser øger borgers motivation.
Før henvendelse til arbejdsplads er der foregået træning i
præsentationsteknik, og der er efterfølgende evalueret på borgerens
præsentation.
35
Eksempler på resultater
Forbedring af nogle kompetencer spiller ind på andre
• Forbedret evne til hverdagsmestring hænger sammen med forbedring af faglige kvalifikationer
• Forbedret hverdagsmestring (økonomi, bolig, netværksrelationer mv.) hænger sammen med motivation og tro på at få et arbejde
• Forbedret evne til at håndtere helbredsproblemer hænger sammen med større motivation, troen på at få et arbejde og faglige kompetencer
• Forbedret helbredssituation hænger sammen med forbedring af sociale kompetencer
• Tiltro til egne evner hænger sammen med troen på at få et arbejde
36
Hvad er gevinsten?
• Hør om det i workshops
• Og senere oplæg kl. 14.30
37
Workshops
• Workshop 1: Kvalitetscirklen, Chr. Lundstuen
• Workshop 2: Programteori – hvad kan den bruges til?, Store
Hessel (plenumsal)
• Workshop 3: Måling af borgerens progression, Lille Hessel
• Workshop 4: Borgervurdering som dialogværktøj, Havestuen
• Workshop 5: Styrk den faglige vurdering, Admiralstuen
• Workshop 6: Fælles beskæftigelsesfagligt sprog, Løvestuen