1

Printversion af ATO’s nyhedsbrev

30. marts 2017

FOTO: Jesper Nørgaard Sørensen. POLFOTO.

2

Det handler om relationsarbejde

Af Ea Nielsen.

Interview med Christina Krohn, tandlæge i Odder Kommunale Tandpleje.

I 2015 og 2016 modtog Odder en del flygtninge, og heraf var der en del børn. Christina Krohn fortæller, at

efter en sparring med en af tandplejerne og klinikassistenterne, blev alle enige om, at kun en lille gruppe til

en start skulle have kontakten til de nyankomne flygtninge.

”Det valgte vi, fordi vi mener, at det handler om at møde folk ligeværdigt og få skabt en relation. For at

blive klædt på til opgaven var vi på et kursus med Henrik Kokborg fra Integrationsinfo. Han er her fra Odder,

og han kom og holdt en undervisningsdag kun for os. To medarbejdere her fra tandplejen havde allerede

været på et af hans kurser.”

”Vi tænkte: Hvad er det for budskaber, vi vil ud med? Undersøgelser viser jo, at vi kan fortælle op og ned af

stolper, og det kun er en brøkdel, folk husker og efterlever. Vi ved, at når vi dynger information på folk, er

det kun en lille del, der bliver opfanget. Så vi satte os ned og tænkte: Hvad er vigtigt?”

Tandplejen kom frem til, at det vigtige er, at børnene kommer godt i gang med at komme til tandlægen, at

de børster deres børns tænder, og at de ved noget om kost og sukker. Tandplejen var altså, som Christina

Krohn beskriver det, helt nede i basis af, hvad der er vigtigst.

Fokus på det vigtigste først

• At det er de voksne, der skal børste tænder på børnene

• At de er informerede om sukker

• At det er vigtigt, at de kommer til aftalerne

INFOMØDER I TANDPLEJEN

”Vi besluttede så, at vi ville invitere familier inden for sammen sproggruppe, og vi valgte at invitere op til 20

personer. På de fleste af møderne var der ca. 15 deltagere, og tandplejen startede arrangementet kl. 15.

Det betød, at vi havde klinikken for os selv, og der var ro og ingen til at forstyrre.”

Christina Krohn forklarer, at tandplejen i Odder har et godt samarbejde med integrationsafdelingen, der

blandt andet sørger for, at der kommer en besked til familierne om at møde op.

”Vanessa Wenzel, der er tandplejer, havde til møderne lavet en meget

enkel power point, der fortæller, hvad dansk tandpleje er og samtidig

illustrerer, at man får besked på sin telefon og skal huske at melde afbud,

hvis man ikke kan komme. Klinikassistent Bonnie Nielsen viste på en

model, hvordan man børster tænder på børn. Herefter var der en pause,

og tandplejeren, klinikassistenten og tandlægen delte så familierne op

mellem sig.”

FOTO: Jesper Nørgaard Sørensen. POLFOTO

3

I artiklen på www.ato.dk, se under nyhedsbreve, kan du finde et power point show.

De tre kolleger tog så hver en familie med ned på klinikken for at vise, hvordan man børster tænderne på

børnene. Herefter skulle moren eller faren selv børste tænder på barnet. Christina Krohn fortæller, at man

kunne se, at det var lidt grænseoverskridende for forældrene, fordi de for det meste var vant til, at børnene

selv børstede. Men det gik fint, og der var både interesse og lydhørhed.

”Ude i venteværelset var der dækket op med skåle med æbler, gulerødder, grissini, nødder og kander med

vand. Her havde vi så en snak om kost og illustrerede det med en sukkerudstilling. Tandlægepersonalet

spurgte også ind til, hvilke kostvaner familierne havde. Alt i alt varede forløbet cirka halvanden time. Jeg

har fornemmelsen af, at folk følte sig godt tilpas. De havde ikke travlt med at komme hjem”.

Hvad kiggede I efter, da I talte med familierne og bad forældrene børste tænder på børnene?

”Vi vurderede børnene, og noterede os, om der var nogen der virkede særligt angste tilbageholdne”.

Hvad var jeres tanker bag de her gruppemøder?

For det første var det praktisk for os, at der var flere, der fik informationen på samme tid. Men det vigtigste

var, at de skulle føle sig velkomne, og at vi skulle få en relation. Det er vigtigt med et positivt første indtryk.

Vores grundindstilling er jo i det hele taget, det skal være så behageligt at komme som muligt at komme i

tandplejen. Nøgleordene er ligeværdighed og accept”.

Kan du fortælle en konkret historie om en familie, hvor du kan se, at I har gjort en forskel?

”Vi har en familie med en pige på 11 år og et hold tvillingedrenge på fem år. Den ene af drengene er lidt

usikker og nervøs, den anden er der meget krudt i. De er ikke så nemme. Faren kom til Danmark først, og et

år efter kom moren så med de to drenge og storesøsteren. Hun rejse alene og beskrev rejsen som meget

utryg. Faren vandrede mange dage uden mad, inden han kom til Danmark. De har fortalt, at det var utrygt,

der hvor de kom fra. De er meget taknemmelige og imødekommende. Moren er læreruddannet.

Det er svært for hende at børste tænder på drengene, men hun knokler på med det. Pigen har et stort

behandlingsbehov.”

”De giver os en krammer, når de kommer nu, og vi laver lidt sjov med drengene og taler dansk til dem.

Denne ene er lidt af en pilfinger, og en dag, hvor han var på klinikken og begyndte at pille ved noget, sagde

jeg med lidt skrap stemme ”nixen bixen”. Så nu siger han med stort charmesmil hver gang han ser mig

”nixen bixen” med et glimt i øjet. Den anden, der er lidt utryg, putter sig ind til mig og viser mig stor tillid.

Den anden dag fik jeg den tanke, at han savner en bedstemor”.

RELATIONER UD OVER TANDPLEJEN

Christina Krohn er med i en erfagruppe for landbrugs-kvinder. De mødes jævnligt og inviterer ind imellem

én udefra til at komme og fortælle om et emne.

”I Odder er der en cykelskole for flygtninge, og det er særligt kvinderne, der kommer og lærer at cykle.

Moren til de to tvillingedrenge er med i cykelskolen, og vi inviterede så moren og initiativtageren til

cykelskolen hjem til mig i erfagruppen for her at fortælle om projektet med cykelskolen. Det har styrket

vores relation”.

4

”I Odder har man også en gruppe, der hedder Syrien i Odder. Gruppen afholder en flygtningecafe en gang

om måneden. Her blev jeg spurgt, om jeg ville komme og fortælle om tandpleje? Jeg var der en søndag

eftermiddag, og det var en god oplevelse, hvor alle lærte lidt mere om tandpleje og relationerne blev

styrket.”

Hvilke gode råd vil du give videre til andre tandlæger, der overvejer at gøre som jer?

”Vi har gode erfaringer med den her måde at gribe det an på. Det er en god måde at få startet et

samarbejde op på. Det er vigtigt, at man prøver at møde de nye borgere ligeværdigt og holde sig for øje, at

det handler om et relationsarbejde, og så handler det om forståelse: Hvad er det for en baggrund, de har?

Og hvad er det, vi synes, der er vigtigt? Og at huske at sætte det i relation til, hvad har de været udsat for

tidligere.

Hvordan forholder I jer til deres kulturelle forhold til tandpleje?

”Det er vigtigt at have en indsigt i, hvordan deres tilgang til tandpleje har været tidligere. De kan have svært

ved at forstå, hvorfor de hele tiden skal til tandlæge. Og så er det ikke anderledes end alle andre familier og

børn, man møder. Dialogen er vigtig. Det er vigtigt at anerkende, når de gør de ting, vi har sagt. Det er jo

ikke specielt ved flygtninge, det gælder jo alle! Vi skal ikke tro, at de er så meget anderledes. De vil også det

bedste for deres børn”

En ny start i et nyt land

Interview med Marianne Bank-Mikkelsen, overtandlæge i Odder Kommunale Tandpleje

”Alle skal have muligheden for at give deres børn et ensartet godt fundament for en ny start”. Sådan siger

overtandlæge Marianne Bank-Mikkelsen,

Hun fortæller, at man i Odder ønskede at imødekomme andre kulturers forståelser af sundhed, sukker og

tandbørstning.

”Vi erfarede, at der kom mange flygtninge til Odder og tog kontakt med integrationsafdelingen i Odder. Da

vi havde brug for tolkebistand og for at holde prisen nede, valgte vi at informere i grupper. Formålet var at

få lavet en forventningsafstemning og at fortælle familierne, hvor vigtigt det er at forebygge. At

tandbørstning er forældrenes ansvar, hvor vigtigt det er med sund kost, og at man skal

bruge fluortandpasta med 1450 ppm F. At tandplejen forventer, at man overholder sine tider. At det er

vigtigt at sende afbud, hvis ikke man kan komme til den aftalte tid. Det handler om at minimere

udeblivelserne - det er dyrt, også når der står en tolk og venter".

BESØG PÅ KLINIKKER

”Vi vil gerne have, at de første møder ikke er smertebaserede, vi vil skabe tillid hos familierne. Det vil vi

gerne kendes på i det hele taget.” Familier bliver derfor inviteret ud på klinikkerne, så de kan se, hvad en

dansk tandklinik er.

5

”Det er også for at iagttage børnenes reaktion på klinikken og få et indtryk af, hvilke erfaringer børnene har

med sig”, forklarer overtandlægen. På den måde kan man bedre sætte det rigtige personale på fra start.

”Kooperationen på det korte klinikbesøg afgør det videre forløb. Vi vurderer også tandsundheden så vidt

muligheden, men formålet er primært at få skabt en relation”.

"Vi har oplevet, at der er fremmøde, der er varierende, men stigende. Der er blevet skabt en fælles

forståelse af, at det er et godt tilbud. Personalet fra integrationsafdelingen kommer med. Det er en fælles

indsats og det giver en tryghed, at der er mennesker, som de kender fra en anden sammenhæng.

På intromøderne vises der et power point-show om, hvad dansk tandpleje er. Der bliver vist billeder af,

hvordan man børster tænder på sit barn, og forældrene får mulighed for at børste tænder på børnene."

Overtandlægen forklarer, at inden tandplejen gik i gang, var der et fælles kursus, hvor Henrik Kokborg fra

Integrationsinfo fortalte om kulturforskelle. Det handlede om, hvordan man kommunikerer med

mennesker fra andre kulturer. Han forklarede, at man skal være kontante, finde autoriteten frem og tale i

et simpelt sprog. Undervejs skal der stilles kontrolspørgsmål for at sikre, at de kan følge med og at det

bliver korrekt oversat af tolken.

"På vores møder fortæller vi, at i Danmark er det højstatus at have sunde tænder, vi gør op med det

værdisæt, de har haft med fra deres kultur.

Når man arbejder sundhedsfremmende i Danmark er det meget mere dialogbaseret, og der skal vi være de

professionelle fagpersoner. Kommunikationen går ofte til faderen, men det er moderen, der børster

tænder. Det er en afvejning i den enkelte situation. Vi oplever også, at der er søskende med, der kan hjælpe

med at kommunikere og forstår budskaberne klart".

FLERE TILTAG FOR FLYTNINGE I ODDER

I Odder har man en modtagebørnehave, hvor forældre kan komme og gå og trappe ud efterhånden, som

barnet bliver trygt ved at gå der. Det betyder blandt andet, at forældrene får mulighed for at komme i

sprogskole og komme ud på arbejdsmarkedet. De voksne kan komme i gang med deres eget liv, når de kan

se, at børnene er trygge. Her har en klinikassistent været ude og fortælle om tandbørstning og kost.

Kommunen har også oprettet mødregrupper med flygtninge, og her kommer klinikassistenten og fortæller,

at de skal have børstet tænder to gange om dagen, og ikke må få for meget sukker.

”Vi har en tandlæge, der har været frivillig gæst i en flygtningecafe, hvor hun fortalte, hvordan

tandplejesystemet for voksne ser ud, samtidig fortæller også integrationsafdelingen om privat tandpleje -

at man også arbejder med forebyggelse, når det gælder voksne. Det handler om at formidle en viden og få

noget sat i gang for hele gruppen".

Hvordan er fremmødet?

”Jeg synes, at fremmødet er godt. Familierne overholder deres tider bedre, når de har været her nogle

gange, og det gør, at det bliver muligt at behandle dem. De bliver trygge ved, at det er de samme personer,

der ser børnene hver gang de kommer her. Det er en erfaring, vi har fra andre områder, blandt andet fra

arbejdet med sårbare børn, der også er i et fast behandlerteam. Vi tager udgangspunkt i tandlæge Christina

Krohns tilgang til behandlingen af de sårbare børn".

6

Vil du anbefale gruppemøder til andre kommuner?

"Ja, for det gør, at man får sine budskaber ud til mange på en gang og kan fortælle om forudsætningen for

at starte i et andet tandplejesystem. Det giver bedre integration, så de nye borgere bedre kan efterleve

nogle nye vilkår. De vil gerne gøre det bedste for deres børn, og her kan de være medbestemmende for

deres eget liv, det gode liv. Det er mange ting og værdier, der skal gøres op med. De skal lære at bo i et

samfund, hvor der tænkes meget forebyggende."

To af de vigtige budskaber, fortæller Marianne Bank-Mikkelsen, er, at for meget sukker er misforstået

godhed. "Man kan vise sin kærlighed på mange andre måder. Vi fortæller dem, at omsorgen til sit barn

giver man også ved at de har en god tandsundhed."

”Det er vigtigt, at de ved, at vi interesserer os for dem som små individer, der kan og må sige fra. Og det er

vigtigt, at forældrene tager på sig, at det er i orden at holde sit barn fast for at børste tænder. Man er ikke

en dårlig forælder, fordi barnet græder. En del af de her mennesker kommer fra en kultur, hvor børn helst

ikke må græde, og her må vi gøre op med nogle af de principper, de har i deres opdragelse. Vi fortæller

dem, at danske børn også nogle gange græder, når de skal have børstet tænder! ”

Odder Kommune har modtaget 140 flygtningebørn og -unge i 2015-2016. Tandsundheden er meget

varierende. I Odder er der i alt 4800 børn og unge tilknyttet tandplejen.

*

DKTE: Tilfredshedsundersøgelse af omsorgstandplejen i to nordjyske kommuner

I januar fik det første hold tandlæger deres diplom efter at have taget DKTE-uddannelsen i Special- og

omsorgstandpleje. Vi bringer løbende de opgaver, de skrev i forbindelse med uddannelsesforløbet.

Af Susanne Carly Winding og Joanna Felczynska-Hulas.

Hvorfor valgte I at tage en DKTE?

Vi har i mange år arbejdet med omsorgstandpleje og kunne godt tænke os at få en dybere indsigt i de

forskellige felter indenfor området.

Joanna Felczynska-Hulas og Susanne Carly Winding

7

Hvad er baggrunden for det emne, I valgte til jeres opgave? Vi har tidligere været på DKTE vedrørende ”børn og unge” og lavede da litteraturopgaver. Vi kunne denne gang godt tænke os at lave noget andet, og som samtidig kunne bruges i omsorgstandplejen i vores kommuner. Vi lavede derfor en tilfredshedsundersøgelse, hvor brugere og plejepersonale kunne vurdere vores serviceniveau, og hvor vi samtidig kunne identificere områder, hvor der evt. var plads til forbedring. Hvad vil I særligt fremhæve ved jeres opgave? Problemstillingerne som blev identificeret i vores opgave stemmer overens med Sundhedsstyrelsens nyudgivne rapport fra d. 4-10-2016 om forbedring og variation af informationskanaler til vores brugere og potentiale brugere, transport problematikken (økonomi og ledsagelse) samt visitationsproceduren.

Er der noget, der har overrasket jer undervejs i DKTE-forløbet?

Det levede fuldt ud til, hvad vi havde håbet på. Et bredt panel af emner på højt fagligt niveau. Samtidig fik vi

skabt et netværk, som flere af os allerede har haft glæde af. Dette netværk vil vi forsøge at bevare bl.a. ved

at ses en gang årligt.

Læs opgaven på www.ato.dk. Se under nyhedsbreve

*

8

Fem arrangementer i foråret for studerende og nye tandlæger

Tekst: Lene Outzen Foghsgaard, foto: ATO.

Den 28. februar sendte vi 100 breve af sted med posten til alle nyuddannede tandlæger og medlemmer fra sommeren 2016 med invitation til REUNION den 18. og 25 marts i København og Aarhus.

Formålet var, at de nyuddannede, udover at møde medstuderende fra i sommer, også skulle klædes på

til valget af fagforening. Et valg, de skal tage senest den 1. april, fordi det gratis medlemskab af begge

foreninger ophører 1. juli. (Opsigelse skal ske med et kvartals varsel.)

Arrangementet varede fra kl. 15.00 til kl. 18.30 og bød på oplæg ved John Harting og Suzanne T. Estrup, der rådgav på det private og kommunale område, oplæg om pension og arbejdslivsforsikringer ved Lars Hjelmqvist fra PFA og oplæg om tandlægekonsulentsager ved overtandlægerne Birthe Cortsen og Nina

Vejby. Begge arrangementer blev afsluttet med en god middag.

I hvilken retning skal jeg gå?

Hvert år inviterer ATO de studerende på skolerne til en faglig Session, hvor vi forinden, sammen med OF (Odontologisk Forening), har fundet frem til det emne, de gerne vil høre om.

I år var emnet specialeretninger i kommunal tandpleje - ortodonti og kirurgi! To engagerede og erfarne tandlæger, Ann Bröchner, specialtandlæge i ortodonti, og Agnes Czerwinska, specialiseret i kirurgi, havde sagt ja til at fortælle om hver deres område.

Som indledning fortalte Lasse Zurbrügg, nyuddannet tandlæge i 2016, om at være ude i den virkelige verden i både kommunalt og privat regi. Herefter gik Ann og Agnes på.

ATO Session i København blev holdt i det nye Mærsk Tårn den 22. marts med 35 tilmeldte. Stor tak til både spørgelystne deltagere og oplægsholdere.

Dato og sted for ATO Session i Aarhus er undervejs.

9

Snart kandidat-dag

I april er ATO traditionen tro vært ved to Snart kandidat-dage for 10. semesters studerende i både øst og vest. I år afholdes københavnerarrangementet i Akademikerhuset på Peter Bangs Vej, og i Aarhus har vi lånt A-kassens kantine på Værkmestergade.

Udover at lytte til tandlæger, der fortæller om hverdagen i både privat og kommunal praksis, får de studerende gode råd til jobsamtalen og jobansøgningen, samtidig med at vi får besøg af A-kassen, og både John Harting og Suzanne T. Estrup lægger sig i selen for at give masser af input til løn og arbejdsvilkår i begge sektorer.

Snart kandidat-dag afholdes henholdsvis den 4. april i København og den 20. april i Aarhus.

*

PERSONALIA

Runde fødselsdage i april

60 år Dennis Falkenstrøm, 20. april

50 år

Heidi von der Osten, 15. april

Nanna Kreutzfeldt-Jensen, 25. april

40 år

Nana Wagner, 10. april

30 år

Cecilie Frithiof Folnæs, 3. april

Chanthuru Christian, 24. april

Hvis du ikke ønsker din runde fødselsdag offentliggjort i nyhedsbrevet, så send en mail til Ea Nielsen på

en@ato.dk

Jobskifte

Katja Thor er ansat som overtandlæge i Sorø kommunale Tandpleje pr. 1. marts 2017

Sammia Jepsen er ansat som overtandlæge i Rødovre kommunale Tandpleje pr. 1. marts 2017

Stine Gade Christensen er ansat i Vordingborg kommunale Tandpleje pr. 1. marts 2017.

Husk at meddele os hvis du skifter adresse. Send en mail til info@ato.dk

10

Forskningskontoens bevillinger 2017

Der er i år givet bevillinger til disse tre forskningsprojekter:

Ann Wenzel har fået støtte til projektet:

Effekten af bevægelse og bevægelsesartefakter på den diagnostiske rigtighed i forbindelse med at opdage

periapikale læsioner og formål før implantatindsættelse ved brug af CBCT.

Azam Bakhshandeh og Lars Bjørndal har fået støtte til projektet: ”PAPRICA” (Effekt af partikel-ekskavering

af primær profund caries på permanente tænder: Et randomiseret, observatør –blindet multicenter forsøg).

LiseLotte Kirkevang har fået støtte til projektet:

Development in endodontic status in a general population. A repeated cohort study.

Tillykke til de fire modtagere! Vi glæder os til at følge op på projekterne her i nyhedsbrevet.

*

Moderne teknologi skal få Aarhus-tænder til at holde 100 år

Børn født i dag har gode chancer for at fylde 100 år. Derfor lancerer Tandplejen i Aarhus Kommune nu to nye apps, der skal hjælpe forældre og børn i gang med gode, livslange tandbørstevaner.

Af Ea Nielsen.

Børstevenner og Avatand har blandt andet en tandbørste-logbog, hvor børnene kan lægge et billede ind af

deres rene tænder. Børnene får også et tip, når det er tid til at børste tænder.

Mette Borum, chef for tandplejen i Aarhus fortæller, at tandplejen søgte midler fra Aarhus Kommunes

Velfærdsteknologiske Udviklingspulje for ca. to år siden:

"Vi har siden haft et grundigt forløb med udarbejdelse af tekniske kravspecifikationer, udvælgelse af

samarbejdspartner (Alexandra Instituttet A/S), workshop på indholdet, selve udviklingen af de to apps

og - ikke mindst - brugertest på begge apps."

11

Har I sat konkrete mål og delmål op for at følge op på kampagnen?

De to apps er ikke tænkt som en kampagne. De skal fra nu af indgå som et ekstra redskab i Tandplejens

øvrige tætte samarbejde med forældre og børn om forebyggende indsatser. Formålet er at synliggøre den

indsats forældre og børn selv gør hjemme på badeværelset for at holde tænderne sunde.

Vi vil løbende følge med i, hvor mange der henter de to apps.

Hvordan foregår det i praksis? Bliver forældre, børn og unge opfordret til at downloade appen, når de

besøger tandlægen?

Tandplejens medarbejdere er nu i gang med at formidle de to apps i kontakten med målgrupperne.

Introduktionen af Børstevenner kan ske fx ved vores babymøder, som elektroniske hilsner til

småbørnsforældre og ved besøget, når børnene er tre år mm.

Avatand indgår fx i vores tandbørsteprojekt i 4. klasse, hvor de første tilbagemeldinger er at ”børnene er

vilde med den.”

Desuden vil der være en hel række individuelle kontakter, hvor det er oplagt at ”kunne være elektronisk

med i lommen” hos forældre eller børn. Vi vil derfor opsamle erfaringer og gode ideer fra medarbejderne."

Hvordan bliver Børstevenner kommunikeret ud?

Vi har udarbejdet et visitkort med info om, hvor man kan hente de to apps. Tandplejens medarbejdere kan

udlevere dem, når de ser børn og forældre i relevante sammenhænge. Desuden har vi fået produceret

plakater til både de aktuelle klasser i målgruppen og til dagtilbud mm.

Elektronisk formidling via ForældreIntra, BørneIntra, facebook mm. er også tænkt ind i

kommunikationsplanen."

De to apps er de første fra en kommunal tandpleje. De har fokus på to afgørende tidspunkter: Når forældre

skal børste de helt små børns tænder, og når barnet selv er klar til at tage over i 10-års alderen.

Midlerne til projektet kommer fra Aarhus Kommunes Velfærdsteknologiske Udviklingspulje. De to apps kan

hentes nu, er gratis og tilgængelige til både iOS og Android.

*

12

ATO i Helse

- rene tænder får ikke huller

Denne gang i TandHelse skriver Marianne Petersen, tidligere overtandlæge i Gentofte, om konsekvensen af

et for stort sukkerindtag i løbet af dagen. Især børns mellemmåltider er fyldt med skjult sukker, når det

handler om f.eks. kiks, figenstænger og tørret frugt. Sukkeret er årsagen til, at tændernes emalje bliver

opløst, og der kommer huller, som Marianne Pedersen konkluderer.

Find TandHelse på www.ato.dk under nyhedsbreve

*

13

#2/ TiRsdag

Din nye kollega er DIGITAL indfødt – så hvad gør du?

Foto: Arkitektforbundet. Billedet er fra første arrangement. Den nye generation på arbejdsmarkedet er født digital. De stiller helt nye krav til ledelse, kolleger og arbejdspladser. For dem er forandringer en forudsætning og ustabilitet en standard. De vil have ”tiltideværelse” fremfor tilstedeværelse. Kom og mød Søren Schultz Hansen, erhvervsforsker og forfatter og bliv klædt på. ATO inviterer i samarbejde med FAOD, Dansk Magisterforening, Bibliotekarforbundet, Dansk Psykolog Forening, Den Danske Dyrlægeforening og JA til det 2. fælles morgenmøde for tillidsrepræsentanter om digitale indfødte.

De unge, der er vokset op med internettet, teknologi og sociale medier er digitale indfødte. Som TR er du

med til at tage imod nye kolleger og sikre, at arbejdspladsen udvikler sig. Du skal have blik for

forskelligheder og nye behov hos kollegerne på arbejdspladsen. Så spørg dig selv – er I klædt på?

"Digitale indfødte på job" af Søren Schultz Hansen er baseret på forskning, og på morgenmødet giver han

konkrete eksempler, råd og redskaber til, hvordan I kan opdatere arbejdspladsen, så de digitale indfødte

bliver motiveret og udvikler sig. Vi skal også drøfte, hvad det betyder for ikke-indfødte, som måske ser sig

løbet over ende?

OPLÆGSHOLDER

Søren Schultz Hansen er forfatter til ”Digitale indfødte på job”, ekstern lektor på CBS, erhvervsforsker og

rådgiver med speciale i digitale indfødte og ledelse. Læs mere www.aargang2012.dk

PRAKTISK Tid: Tirsdag den 9. maj 2017, kl. 8:30-10:30 Sted: Tårnet, Lindevangs Allé 2, lokale 3 – 1. sal. 2000 Frederiksberg

Deltagere: Tillidsrepræsentanter i BF, FAOD, ATO, DM, DP, DDD og JA

Tilmelding: Senest 25. april 2017 på th@ato.dk

14

TiRsdag er et nyt initiativ, der giver dig, der er tillidsrepræsentant inspiration, ny viden og værktøjer i

koncentreret form til morgenkaffe + croissant. Det er gratis at deltage i arrangementet, og ATO dækker

eventuelle udgifter til transport efter gældende retningslinjer.

ATO dækker ikke udgifter til frikøb i forbindelse med deltagelse i arrangementet.